n
els
ans
3(o40
THE LIBRARY
OF
THE UNIVERSITY
OF CALIFORNIA
LOS ANGELES
ENGELSK-DANSK
ORDBOG
AF
JOHS. MAGNUSSEN, OTTO MADSEN
OG
HERMANN VINTERBERG
SJETTE OMARBEJDEDE
OG STÆRKT FORØGEDE UDGAVE VED
HERMANN VINTERBERG
OG
BODIL LADGAARD
GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDISK
FORLAG - KØBENHAVN - MCMLIV
PRINTED IN DENMARK
GYLDENDALS FO R L A G ST R Y K K E R :
KØBENHAVN
PD
3G40
FORORD M^7e
19 SY
Engelsk-Dansk Ordbog foreligger hermed i en udvidet og på flere
punkter omarbejdet sjette udgave. Omfanget er forøget med 75
sider. Der er tilføjet et stort antal ord, betydninger og talemåder
fra det moderne dagligsprog, derunder adskillige af amerikansk
oprindelse, men også mange ord fra faglige områder f. eks. bota-
nik, kemi, zoologi.
Den danske retskrivning er bragt i overensstemmelse med ret-
skrivningsreformen af 1948, og samtidig er der, hvor det skøn-
nedes påkrævet, meddelt ordklasse ved opslagsordene. For over-
skuelighedens skyld er enslydende opslagsord mærket med ro-
mertal.
Udtalen er angivet lige efter opslagsordet. Lydskriften er i det
store og hele den af Otto Jespersen i Brynildsens ordbøger be-
nyttede; dog er tegnet [^] „lille omvendt e", udgået, så at fx. ud-
talen af area, court, far, hair angives med [æsrig], [kå*l], [fa*], [hæs].
På næste side findes en forklaring om udtalebetegnelsen og de
benyttede tegn og forkortelser.
Beach Comber Nelson har med sine udmærkede tilføjelser
og rettelser gjort ordbogen betydelige tjenester. Lektor B. Maaløe
og lektor E. Vedel har også gjort et stort og nyttigt arbejde. Frø-
ken Edith Frey, cand. mag. Jens Axelsen, cand. mag. Fru G. Ebbe-
sen og Mr. John Dent har ydet god hjælp med korrekturen. Både
de her nævnte og alle, der ellers på forskellig måde har hjulpet
os med vort arbejde, beder vi modtage vor bedste tak.
Eventuelle bemærkninger til ordbogen modtages gerne under
adressen: Redaktionen af Engelsk-Dansk Ordbog. Gyldendal.
Box 11. København K.
Januar 1954.
Hermann Vinterberg. Bodil Ladgaard.
3^;^^t^.'^
UDTAL i3 ET EGN ELSE N
(Udtalebetegnelsen står i skarpe klammer []),
I«] betegner tryk (akcent) ;
det sættes foran den
stærke (akcentuerede)
stavelses begyndelse, fx.
city [isiti] med tryk på
første, insist lin'sist]
med tryk på anden
stavelse. Står tegnet
to steder, betyder det
ligelig eller vaklende
akcentuation eller lige
stærkt tryk på begge
stavelser.
[•] betegner at den fore-
gående lyd er lang;
fx. seat Isi't], medens
sit [sit] udtales med
kort vokal,
[a*] som i far [fa*], father
[ila-69].
[ai] som i eye [ai].
[au] som i how [hau].
[å] som i hat [hat],
[bj som i hed [bed], eth
[eb],
[d] som i do [du*], led
[bed],
[dj] som i judge [dsAdsl,
join [dsoin].
[5]
som i then [5enl .
[p]
som i pea [pi*].
[Dl
som i thin [pin].
[r]
som i red [red], area
le]
som i let [let].
[•æaria].
[ei]
som i hate [beit].
Is]
som i so [so«] .
[é]
vaklende udtale mel-
IJl
som i she [Ji* .
lem [e] og [i] som i
[tj]
som i chin [tjin].
hasket [»ba'skét = "ba*-
[t]
som i toe [to"].
sket, iba'skit].
[u-]
som i fool [fu'l].
[8*]
som i hurt [ha't] , her [ha*] .
[u]
som i full [ful].
[8]
som i inner ('ina], ahout
Iv]
som i vivid [ivivid].
[8'baut]. hear [hia].
[w]
som i we [wi*].
poor [pua], area [læaria].
Iz]
som i nose [no^z] , zeal
[f]
som i fi7id [faind].
lzi-1].
[g]
som i go [go"] .
[3]
som i measure [mesa].
[h]
som i hat [hatj.
læ]
som i hair [hæa], area
[i-]
som i feel [fi'l].
[læaria].
[i]
som i fill [fil].
lå*]
som i caught [kå't].
[ia]
som i hear, here [hia].
court [kå't].
[jl
som i you [ju*].
[å]
som i cot [kåt].
[k]
som i can [kan].
[A]
som i cut [kAt].
[1]
som i low llo"], ell [el].
0
omslutter tegn for lyd.
[m]
som i man [man].
som kan medtages el-
In]
som i no [no"].
ler udelades, fx. empty
in]
som i singer [isina].
liem(p)ti]. — C) angi-
finger [ifinga].
ver vaklende længde,
[o«]
som i no [nou] .
fx. across [a«krå(*)s]
lo]
som i phonetic [fo-
med langt eller kort [å].
inetik].
[fr.]
betegner, at ordet ud-
[oil
som i hoy [boi].
tales som på iransk.
FORKORTELSER OG TEGN
betegner, at opslagsordet gentages: account; on -^ of.
betegner, at et foregående opslagsord gentages uden bindestreg som en del af et sam-
mensat ord eller foran en bøjnings- eller afledningsendelse: alter; -able,
betegner, at et foregående opslagsord gentages med bindestreg: altar; ~ -cloth.
betegner, at kun den del af ordet, som står foran stregen, gentages i det følgende ved ~
eller -.
T
daglig tale.
fork.
forkortelse.
osv.
og så videre
årh.
århundrede.
fr.
fransk.
ovf.
ovenfor.
adj.
adjektiv.
fx.
for eksempel.
opr.
oprindelig.
adv.
adverbium.
gml.
gammelt.
p.
på.
aim.
almindelig.
gram.
grammatikalsk.
part.
participium.
amr.
amerikansk.
i aim.
i almindelighed.
pd.
pund.
arkit.
arkitektur.
imperf.
imperfektum.
perf.
perfektum.
bl. a.
blandt andet.
inf.
infinitiv.
p. gr. af
på grund af.
conj.
konjunktion.
is.
især.
Pl.
pluralis.
dial.
dialekt.
i St. f.
1 stedet for.
poet.
poetisk.
d. 8.
det samme.
jur.
juridisk.
pron.
pronomen.
d. s. s.
det samme som.
kem.
kemisk.
præp.
præposition.
egl.
egentlig.
lat.
latin.
præs.
præsens.
el.
eller.
lign.
lignende.
sby.
somebody.
e.l.
eller lignende.
m.
med.
sing.
singularis.
elekt.
elektrisk.
mar.
søudtryk.
si.
slang.
eng.
engelsk.
med.
lægeudtryk.
smnl.
sammenlign.
etc.
et cetera.
mere.
handelsudtryk.
St.
something.
f.
for.
mht.
med hensyn til.
subst.
substantiv.
fig.
figurlig(t).
mil.
militærudtryk.
t.
til.
fk.
forkortet.
ngt.
noget.
vb.
verbum.
flird.
følgende.
ogs.
også.
V.
ved.
flyv.
flyveudtryk.
0. 1.
og lignende.
vulg.
vulgær(t).
forb.
forbindelse(r).
omtr.
omtrent. .
zo.
zoologisk.
A [ei].
A. fk. f. Academy; America; Associate.
A I fiei'wAn] af allerbedste slags, første
klasses, udmærket; A flat as; A major a-dur;
A minor a-moll ; A sharp ais.
a. fk. f. ante.
a [ei; oftest ubetonet al, an [an, oftest
ubetonet an], en, et; (undertiden) een, eet;
om; pr. (fx. £1 a ton); two at a time to på
een gang; to ad gangen; at a blow med eet
slag; a shilling a day en schilling om dagen.
a [a] på, i, til (oftest sammenskrevet med
det følgende ord); aflame i flammer; a hunt-
ing på jagt.
A. A. fk. f. Automobile Association; Anti
-Aircraft; American Airlines.
A. A. A. fk. f. American Automobile As-
sociation.
A. and M. fk. f. (Hymns) Ancient and
Modern (en salmebog).
aardvark ['a'dva'k] jordsvin,
aardwolf ['a'dwulf] jordulv, dværghyæne.
Aaron [læaran]. Aaron's rod kongelys
(plante).
A. A. S. fk. f. (Fellow of the) American
Academy of Arts and Sciences.
A. B. fk. f. able-bodied (seaman).
aback [a'båk] bak; take - bakke sejl; for-
virre; forbløffe.
abacius [labakas] (pi. -i ['åbasai]) abakus
(del af søjlekapitæl); regnebræt.
abaft [a'ba'ft] agter (ude); agten for; ^
the beam agten for tværs.
I. abandon [aibåndan] opgive (fx./ a plan,
hope), forlade (fx. one's house, opt's wife) ;
svigte (fx. one's ideals); abandonnere; ~ one-
self to hengive sig til (fx. vice/despair).
II. abandon [a'bandan]/' løssluppenhed,
tvangfrihed; with ~ løssluppent.
abandon|ed (adj.) udsyéevende, lastefuld,
forvorpen, -ment opgivelse, abandon; for-
ladthed.
abase [aibe's] j'-dmyge; fornedre, -ment yd-
mygelse; fornedrelse.
abash [aibåj] gøre skamfuld.
abate [a'beit] nedslå, formindske, nedsætte,
slå af (om prisen); (jur.) ophæve; aftage.
-ment [-mant] formindskelse, nedsættelse, af-
slag; ophævelse.
abatis [aibåti] forhugning.
abattoir [låbatwa*] slagteri.
abbacy [låbasi] abbedværdighed.
abbess [labis] abbedisse,
abbey [låbi] abbedi.
abbot [låbat] abbed. ;4
abbr. fk. f. abbreviated, abbreviation!
abbreviate leibri'vieit] forkorte, abbrevi-
ation [abri'viieijan] forkortelse, abbreviatur.
ABC [lei'bi'isi*] abc.
A. B. C. fk. f. Aerated Bread Company (se
aerated) ; køreplan (for jernbanerne).
abdicate ["iibdikeit] abdicere, frasige sig
tronen, abdication [åbdi'keij"an] tronfra-
abdomen ['åbdamen, åbidøumen] underliv.
abdominal [åbidåminal] underlivs-; ~ cavity
bughule.
abduct [åb'dAkt] boi^tføre.
abduction [åb'dAkJan] bortførelse.
abductor [åb'dAkta] abduktor.
abeam [aibi'm] tværs, tværskibs.
abecedarian [eibi'si'idæarian] begynder;
elementær.
abele [a'bi'l] sølvpoppel.
Aberdeen [åbaidi'n] ; ~ (terrier) ruhåret
skotsk terrier.
aberdevine [åbada'vain] grønsisken.
Aberdonian [åba'dounjan] indbygger i
Aberdeen.
aberrance [åb'erans], aberrancy [åb'eransi]
afvigelse; vildfarelse, aberrant [åb'erant]
afvigende, abnorm; vildfarende, aberration
[åbaireijan] afvigelse, vildfarelse; aberra-
tion.
abet [a'bet] tilskynde, hjælpe.
abetment [a'betmant] tilskyndelse.
abetter, abettor [a'beta] tilskynder, hjæl-
per.
abeyance [a'beians] : in ~ midlertidigt her-
reløs(t) (fx, land in abeyance) ; i bero, stående
hen; leave it in ~ lade det stå hen.
abhor [ab'hå*] (vb.) afsky. -rence [abthårans]
(subst.) afsky, -rent [ab'hårant] fuld af af-
sky, afskyelig; ~ to (ogs.) uforenelig med.
abide [aibaid] (abode, abode) forblive;
holde fast (by ved) ; rette sig (by efter) ; af-
vente; - the course of events afvente sager-
nes gang; I can't ~ that det kan jeg ikke
fordrage, abiding blivende, varig.
abigail [låbige'l] kammerpige.
ability [aibiliti] evne, duelighed; to the
best of my ^ så godt jeg kan.
abject [låbdsékt] lav, foragtelig, krybende,
ussel.
abjuration [åbdsu'reijan] afsværgelse.
abjure [ab>d3ua] afsværge; opgive.
ablactation [åblåkiteijan] afvænning (fra
brysternæring),
ablation [ab'leijan] bortfjernelse.
ablative [låblotiv] : ~ case ablativ; ^
absolute absolut ablativ.
ablaut ['ablaut] aflyd.
ablaze [a'bleiz] i lys lue, flammende, strå-
lende (with af).
able [leibl] duelig, dygtig; helbefaren; be
~ to kunne.
able-bodied ['eibl'bådid] rask, rørig; hel-,
befaren (om sømand).
ablet
abundant
ablet [lablet] (zo.) løjert.
abloom [a'blu'rn] i blomst.
ablush [aiblAj] rødmende.
ablution [ab'lu'/an] afvaskning.
ably ['eibli] dygtigt.
abnegation [abniigeijan] fornægtelse, selv-
fornægtelse.
abnormal [ab'nå'ml] abnorm, uregelmæs-
sig, abnormality [abnå*'måliti] uregelmæs-
sighed, abnormitet, vanskabthed.
aboard [a'bå'd] om bord; om bord på;
(amr. ogs.) op i jernbanekupéen.
I. abode [a'boud] bolig.
II. abode [a'boud] imperf. og perf. part. af
abide.
abolish [8'båliX] afskaffe, abolishment [a'bå-
li/mant], abolition [åbo'li/an] afskaffelse.
abolitionist labo'li/anist] abolitionist (mod-
stander af negerslaveriet).
abomasum [åbouimeism] kallun.
abominable [aibåminabl] afskyelig.
abominate [a'båmineit] (vb.) afsky.
abomination [åbåmi'neJjan] afsky, afskye-
lighed; hold st. in ~ nære afsky for noget.
aboriginal [åba'ridssnal] oprindelig; urind-
våner. aborigines [åba'ridsini'z] oprindelige
indbyggere, urfolk.
abort (8'bå't] abortere; slå fejl.
abortifacient [abå'ti'fåsient] fosterfordri-
vende ; fosterfordri velsesmiddel.
abortion [a'bå'Jan] abort; misfoster; in-
duced ~ svangerskabsafbrydelse.
abortionist [a'bå'Janist] en som foretager
svangerskabsafbrydelser.
abortive la'bå'tiv] mislykket.
abound la'baund] findeS i stor mængde;
have overflod (in el. with af, på).
I. about la'baut] (præp.) omkring, om; om-
kring i, omkring på; ved, hos, på; om, an-
gående, i anledning af; a man ~ town en
levemand: I have no money ~ me jeg har
ingen penge hos mig; think ~ tænke på;
what ~ that? hvad siger du til det.^
what is it all ~? hvad drejer det sig om?
what ~ it? hvad skal man gøre ved det?
II. about (adv.) om, rundt; rundt om, her
og der; omtrent; face - gøre omkring; ~
turn! omkring! bring ~ forårsage, frem-
kalde, bringe i stand; going ~ i omløb; set
~ st. gå i gang med noget; be (up and) ~
være oppe, være på benene; be ~ to do st.
lige skulle til at gøre noget (fx. just as he
was ~ to leave); not until there is more
petrol about ikke før der er mere benzin
at få.
above [8<bAv] oven over, oven for; oven på;
(hævet) over; mere end; ovennævnt; ~ all
fremfor alt; he was ~ suspicion han var
hævet over al mistanke.
above-board [a'bAv'bå'd] uden kneb, ærlig,
above-mentioned la' b av' men Jan d] oven-
nævnte.
abrade [ab'reid] afskrabe.
Abraham [leibrahåm],
abrasion [ab're'san] hudafskrabning; af-
slibning.
abrasive fab'reisiv] slibemiddel.
abreast [a'brest] ved siden af hinanden;
" of på højde med, å jour med; keep ~ of
the times følge med tiden.
abridge [a'bridsl forkorte, sammendrage,
abridgment t-mant] forkortelse; udtog.
abroad la'brå'd] ude; udenlands; ud, i om-
løb; go ~ rejse udenlands; publish (el.
spread) ~ udsprede, sætte i omløb; at home
and - ude og hjemme; from ~ fra udlan-
det; be all ~ være helt forvirret.
abrogate l'åbrogeit] ophæve, afskaffe,
abrogation [åbroigei/an] ophævelse, afskaf-
felse.
abrupt [aibrApt] brat, stejl; pludselig,
brysk, kort for hovedet; usammenhængende,
-ness [-nés] brathed, brysk væsen; mangel
på sammenhæng.
abscess [låbsis] byld, absces.
abscissa (ab'sisa] abscisse.
abscond [ab'skånd] rømme, stikke af.
absence ['åbsns] fraværelse; udeblivelse;
mangel; ~ of mind åndsfraværelse.
I. absent ['åbsnt] fraværende, borte; ånds-
fraværende, distrait, adspredt.
II. absent [åb'sent] : ~ oneself holde sig
borte, fjerne sig (from fra).
absentee [åbsn'ti*] fraværende, opholdende
sig uden for sit distrikt, (godsejer) som ikke
bor på sit gods. absenteeism [-izm] forsøm-
melser; det forhold, at godsejeren altid er
borte.
absent-minded [' åbsnt' maindid] åndsfra-
værende.
Absie fk. f. American broadcasting station
in Europe.
absinth ['absinl)] absint.
absolute ['åbsal(j)u*t] absolut, uindskræn-
ket; enevældig; ren, ublandet; ubetinget;
the four -s of the Group Movement Oxford-
bevægelsens fire absolutter, -ly absolut, alde-
les, ubetinget, absolution [åbsail(j)u'j'an] fri-
kendelse, syndsforladelse; absolution, abso-
lutism l'åbsalu'tizm] enevælde, absolutist
liåbsalu'tist] tilhænger af enevælden.
absolve lab'zålv] frikende, give absolution,
løse (from fra).
absorb [ab'så'b] opsuge, absorbere, optage;
-ed in ganske optaget af; -ed in thought i
dybe tanker; -ed in a book fordybet i en
bog; of -ing interest af altopslugende inter-
esse.
absorbent [abiså'bant] absorberende, opsu-
gende; - cotton sygevat.
absorption [ab'sa'p/an] opsugning, absorp-
tion; optagethed (in af); ~- capacity absorp-
tionsevne.
abstain [ab'stein] afholde sig (from fra),
afholde sig fra at stemme.
abstainer [ab'steina] afholdsmand.
abstemious låb'sti*mias] afholdende.
abstention [ab'stenjan] afholdenhed; und-
ladelse (af at stemme).
abstinence [låbstinans] afholdenhed; to-
tal ~ totalafhold. abstinent ['åbstinant] af-
holdende.
I. abstract [låbstråkt] abstrakt begreb;
uddrag; abstrakt; in the - in abstracto, i
sin rene almindelighed; an ~ of the accounts
et kontoudtog; ~ of title ekstrakt af ad-
komstdokumenter vedrørende fast ejendom.
II. abstract [åbistråkt] fjerne; stjæle, til-
vende sig; abstrahere, -ed [-id] (ogs.) ad-
spredt, -edness åndsfraværelse, -ion [åb'stråk-
Jan] bortfjernelse; abstraktion; åndsfra-
værelse.
abstruse [åb'stru's] dunkel, uforståelig.
absurd [ab'sa'd] urimelig, meningsløs, ab-
surd; naragtig.
absurdity [ab'sa'diti] urimelighed, menings-
løshed, absurditet; naragtighed; the - of
the suspicion det urimelige i mistanken.
abt. fk. f. about.
abundance la'bAndans] overflod; out of the
~ of the heart the mouth speaketh hvad
hjertet er fuldt af, lober munden over
med.
abundant [a'bAndant] rigelig.
abuse
accountable
I. abuse [a'bjxi'z] misbruge; mishandle;
skælde ud, rakke ned.
II. abuse [a'bju's] misbrug; skældsord,
abusive [a'bju'siv] grov; - expressions
grovheder, abusiveness l-nés] skændesyge.
abut [a'bAt] : - on støde op til. -ment støt-
te; underlag; endepille (til bro); -ment wall
støttemur.
abysmal [aibizmal] bundløs, afgrundsdyb.
abyss [a'bis] afsrrund. -al dybvands-.
Abyssinia [åbi'sinja] Abessinien.
A. C. fk. f. Aero Club; Air Council; alter-
nating current vekselstrøm; Ante Christum
før Kristi fødsel; Appeal Court; Army Corps;
Army Council; Atlantic Charter.
a/c fk. f. account.
A. C. A. fk. f. Associate of the Institute of
Chartered Accountants.
acacia [a'ke'.fal akacie, robinie.
academic [åka'demikl, akademisk, teore-
tisk, academical [åka'demikl] akademisk (fx.
~ cap and gown), academicals universitets-
dragt, academician [akådaimijan] medlem
af et akademi, især af the Royal Academy.
academy [a'kådarai] akademi, højere skole
af særlig art, f. eks. Royal Military A.; sel-
skab for videnskab el. kunst, især the Royal
Academy.
acanthus [aikånpas] akantus, bjørneklo.
A/CC. fk. f. Aircraft Carrier hangarskib.
accede [åkisi'd] samtykke (to i); - to (ogs.)
tiltræde (fx. an office) ; -^ to the throne be-
stige tronen.
accelerate [åk'selareit] fremskynde, accele-
rere, forøge hastigheden af; blive hurtigere.
acceleration [åksela'reiXan] acceleration,
hastighedsforøgelse.
accelerator [åk'selareita] speeder, accele-
rator; ~ pedal fodspeeder,
accelerometer [åksela'råmita] accelerome-
ter.
I. accent [låksnt] accent; tonetegn; udtale;
fremmedartet udtale; tonefald, udtryk;
without any ~ som en indfødt.
II. accent [ak' sent] accentuere, betone,
accentuate [åk'sentjueit] betone, frem-
hæve.
accentuation [åksentju'ei/an] betoning.
accept [ak'sept] modtage; antage; sige ja
(til) (fx. an invitation); godkende, godtage;
acceptere (fx. a bill en veksel); -ed alminde-
lig (anerkendt) (fx. the -ed custom), -ability
[aksepta'biliti] antagelighed. -able [ak'septabl]
antagelig, -ance [ak'septans] modtagelse; an-
tagelse, (veksel)accept; accepteret veksel;
meet one's -ance indfri sin accept; -ance
credit acceptkredit. acceptation [aksap'teijan]
(anerkendt) betydning (af et ord).
acceptor [ak' septa] acceptant.
access ['akses] adgang; vej (til); tilgænge-
lighed ; anfald, raptus ; easy of -*- let at kom-
me til, let at få i tale.
accessary [ak'sesari] se accessory.
accessibility [aksesi'biliti] tilgængelighed.
accessible [ak'sesabl] tilgængelig; - to
modtagelig for (fx. reason).
accession [ak'sejan] tiltrædelse, tronbesti-
gelse; forøgelse, tilvækst; ~ catalogue (el.
book, register) accessionskatalog.
accessory [ak'sesari] underordnet, bi-; del-
agtig, medskyldig (to i); pi. accessories til-
behør, beslag.
accidence ['åksidans] formlære.
accident ['åksidaut] tilfælde, tilfældighed;
uheld; ulykkestilfælde; - insurance ulykkes-
forsikring; railway ~ jernbaneulykke; by -
tilfældigvis; fatal - ulykkestilfælde med dø-
delig udgang; meet with an ~ komme ud for
et ulykkestilfælde, accidental [åksi'dentl] til-
fældig: uvæsentlig, accidentally [åksi'dentali]
tilfældigvis.
acclaim [a'kleim] hilse med bifaldsråb,
hylde (som); råbe. acclamation [ak la' me' Jan]
bifaldfsråb). akklamation; carry by ~ ved-
tage med akklamation, acc I amatory [a'klå-
matari] bifalds-.
acclimatization [aklaimatai'zei/an] akkli-
matisering, acclimatize [a'klaimataiz] akkli-
matisere.
acclivity [a'kliviti] skråning (opad), stig-
ning.
accolade [ako'le'd] ridderslag.
accommodate [aikåmadeit] tilpasse, lempe
(to efter); forsyne; huse. skaffe husrum: tje-
ne; bilægge, forlinre; blive enig. accommo-
dating føjelig, facil, e^'tergivende, medgørlig.
accommodation [akåmaideijan] tilpasning,
tillempning; (forsyning med) bekvemmelig-
hed(er) ; husly, plads (fx. we have not ~ for
so many people); bilæggelse, forlig; lån; fo-
rekommenhed. ~ bill tjenesteveksei. ~ ladder
falderebstrappe. ~ train (amr.) bumletog,
slæber.
accompaniment [a'kAmpanimant] ledsagen-
de omstændighed, tilbehør; akkompagne-
ment, accompany [a'kAmpani] ledsage; ak-
kompagnere. accompan(y)ist [aikAmpani(i)st]
akkompagnatør.
accomplice [a'kåmplis] medskyldig (in, of i).
accomplish [a'kåmplij] fuldende, fuldføre,
udrette, udføre; (op)nå; tilbagelægge, -ed
[a'kåmplijt] (adj.) dannet, kultiveret, fuld-
endt, -ment l-mant] fuldbyrdelse, fuldendel-
se, fuldendthed; bedrift, stordåd; selska-
belig færdighed, talent; (pi.) selskabelig dan-
nelse.
I. accord [a'kå'd] overensstemmelse, enig-
hed, harmoni; forlig; of his own ~ af egen
drift; with one ~ enstemmig.
II. accord [a'kå'd] stemme (overens) ; tilstå,
lade få. -ance [ atis] overensstemmelse.
according [a'kå'din] : ~ as alt efter som
(fx. the temperature varies ~ as you go up
or down); ~ to (alt) efter (fx. the tempera-
ture varies ~ to the altitude), ifølge (fx. ~'
to this author) ; the Gospel according to Saint
John Johannes Evangelium.
accordingly [a'kå'diriH] i overensstemmelse
dermed, derefter; derfor, følgelig, altså.
accordion [a'kå'dian] (træk)harmonika.
accost [a'kåst] antaste, tiltale, tale til (fx.
I was accosted by a stranger).
accoucheur [åku''/a*] fødselslæge, accou-
cheuse [åku''J'a"z] jordemoder.
I. account [a'kaunt] regning; konto, regn-
skab ; beretning ; grund ; hensyn ; forklaring ;
call to ^ kræve til regnskab; ~ current,
current ~ kontokurant; render an ~ aflægge
regnskab; as per ~ ifølge regning; pay on
account betale å conto, betale i afdrag; turn
to ~ drage fordel af, gøre brug af; of no -
uden betydning, ligegyldig; on that ~ derfor,
af den grund; on our - for vor skyld; on -
of på grund af; on no ~ på ingen måde; on
one's own -- for egen regning; on joint ~
for fælles regning, a meta; take into ~, take
- of tage i betragtning, tage hensyn til,
regne med; turn st. to good ~ gøre god brug
af noget.
II. account [a'kaunt] regne for, betragte
som; - for gøre rede for; forklare (fx. he
must - for his conduct).
accountability [akauntaibiliti] ansvarlighed,
accountable [a'kauntabl] aosvarUg.
P^ accountancy
8
actionable
accountancy [a'kauntansi] bogholderi, regn-
skabsførelse, accountant [a'kauntant] regn-
skabsfører, bogholder, revisor; chartered "
statsautoriseret revisor; chief ~ hovedbog-
holder.
account-book regnskabsbog.
account-sales salgsregning.
accoutre [a'ku'ta] udruste, -ments [-mants]
udrustning, udstyr.
accredit [9>kredit] forsyne med fuldmagt
(, med akkreditiv), akkreditere.
accretion [å'kri'/an] tilvækst, forøgelse.
accrue [a'kru'] (til)flyde, tilfalde; accruing
interest påløbende renter; advantages accru-
ing from this deraf flydende fordele; ~ to til-
falde.
accumulate [a'kju'mjuleit] sammendynge,
akkumulere, ophobe; tiltage, ophobe sig. ac-
cumulation [akju'mjuileijan] sammenhob-
ning, akkumulation, accumulativ.e le'kju'mju-
lativ] hamstrende, som samler til bunke,
accumulator [a'kju'mjuleita] akkumulator;
~ plate akkumulatorplade.
accuracy ['åkjurasi] nøjagtighed, træfsik-
kerhed.
accurate ["åkjurét] nøjagtig; ^ measuring
finmåling.
accursed [a'ka'sid] forbandet, nederdrægtig.
accusable [a'kju'zabl] dadelværdig, straf-
værdig, accusal la'kju'zal] (subst.) anklage,
accusation [åkju'zeijan] beskyldning, ankla-
ge, accusative la'kju'zativ] akkusativ.
accuse [aikju'z] anklage, beskylde (of for);
the accused anklagede, accuser l-a] ankla-
ger.
accustom [a'kAstam] vænne; -ed vant; til-
vant, sædvanlig; he is -ed to han er vant til.
han plejer (fx. he is -ed to walk home); get
-ed to doing st. vænne sig til at gøre noget.
ace [eis] es (i kortspil) ; fremragende jager-
flyver; ~ of diamonds ruder es; within an
-^ of death i yderste livsfare; within an ~
of doing St. lige ved at gøre noget.
acerbity [a'sa'biti] bitterhed, skarphed.
acescent la'sesantj syrlig, blåsur.
ace-showing bid (i bridge) esmeiding.
acetate l-åsitit] acetat.
acetic [a'si'tik] eddike-; ~ acid eddikesyre.
acetifier [a'setifaia] eddikedanner.
acetous l'åsitas] sur.
acetylene laisetili'n] acetylen.
acetylsalicylic acid ['åsitilsåliisilik 'åsid]
acetyl-salicylsyre.
A.C.G. B. fk.f. Art Council of Great Britain.
ache [eik] ; (subst.) smerte; (vb.) smerte,
gøre ondt; my head aches jeg har ondt i ho-
vedet; be aching to brænde efter at.
achieve [a'tji'v] udføre, fuldende; (op)nå.
-ment [-mant] udførelse; præstation, bedrift,
storværk, dåd.
achromatic [åkro'måtik] akromatisk, far-
veløs, achromatopsy la'kro«matåpsi] farve-
blindhed.
acid l^åsid] sur, syrlig (fx. acid drops: an
acid face); syre; " -proof syrefast, acidity
[a'siditi] surhed; - of the stomach for megen
mavesyre. acidulated [a'sidjuleitid], acidu-
lous la'sidjulas] syrlig. .
ack-ack gun [ak ak gAn] luftværnskanon.
ack emma L'ak 'ema] = a. m., om formid-
dagen.
acknowledge [ok'nålids] indrømme; aner-
kende, acknowledgment [-mant] indrømmel-
se; anerkendelse; erkendtlighed.
A. C. M. fk. f. Air Chief Marshal.
acme [lakmi] top; toppunkt (fx. the - of
perfection).
acne ['åkni] filipens.
acolyte Cåkolait] akolyt, messetjener.
aconite Cåkonait] stormhat (en plante);
winter ~ erantis.
acorn ['eikå'n] agern.
acoustic [aiku'stik] akustisk.
acoustics [aiku'stiks] akustik.
acquaint [a'kweint] gøre bekendt, meddele;
be -ed with kende, være inde i; make oneself
-ed with sætte sig ind i, gøre sig bekendt
med.
acquaintance [a'kweintans] bekendtskab,
kendskab; kundskab; bekendt; improve on ~
vinde ved nærmere bekendtskab.
acquiesce [åkwi'es] slå sig til tåls (in med),
indvillige, finde sig (in i), akkviescere (in
ved), acquiescence [-ns] indvilligelse, sam-
tykke, acquiescent [-nt] føjelig.
acquire [a'kwaia] erhverve (sig), opnå, få,
tilegne sig; -d character erhvervede egenska-
ber; ~ knowledge erhverve sig kundskaber;
he -d his letters han lærte alfabetet, -ment
[-mant] erhvervelse; erhvervet dygtighed,
færdighed, kundskab.
acquisition [åkwiizijan] erhvervelse; vin-
ding, akkvisition, acquisitive [å'kwizitiv] iv-
rig efter at erhverve, bjærgsom, begærlig.
acquit [a'kwit] frikende; frigøre; ~ one-
self skille sig (of ved el. fra); opføre sig. -tal
[a'kwitl] frikendelse, -tance [a'kwitans] be-
taling (af gæld), kvittering.
acre ['e'ka] (flademål =) ca. 0,4 hektar;
God's ~ kirkegården.
acreage I'eikarid3] fladeindhold.
acrid [låkrid] skarp, bitter; forbitret (fx.
quarrel, strife).
acridity [a'kriditi] skarphed, bitterhed.
acrimonious [akri'mounias] skarp, bitter.
acrimony [låkrimani] (fig.) skarphed; bit-
terhed.
acrobat ["akrobat] akrobat, -ic [åkro'båtik]
akrobatisk.
acromion [a'kroumian] akromion.
Acropolis [a'kråpalis] Akropolis.
across [a'kråOs] på tværs; tværs over,
over, tværs igennem; på den anden side
(af), ovre; over kors; (i krydsordsopgave)
vandret; ~ (the footlights) over rampen, i
kontakt med publikum; come ~ sby. træffe
en; put st. ~ få noget vedtaget (gennem-
ført).
acrostic [aikråstik] akrostikon.
aet [akt] (se ogs. acting) virke, fungere;
handle, optræde; indvirke (on på); spille,
optræde (som skuespiller), forstille sig, frem-
stille (på scenen), opføre; handling, gerning;
forordning, lov; akt (i skuespil); dokument;
^ a part spille en rolle; he is merely -ing (a
part) han spiller bare komedie; ~ as guide
virke som fremmedfører; -ing copy eksem-
plar til brug for skuespillerne; ~ on your
advice handle efter dit råd; " up to handle
i overensstemmelse med (fx. one's ideals),
svare til; caught in the (very) ~ grebet på
fersk gerning; Aet of God force majeure; the
Acts of the Apostles Apostlenes Gerninger;
Act of Parliament lov.
acting fungerende, konstitueret (fx. acting
manager, acting headmaster).
actinia [akitinja] (zo.) søanemone.
action l'åk/an] handling, vii'ksomhed, funk»
tion; proces, sagsanlæg; indvirkning; bevæ-
gelse, måde at bevæge sig på; træfning, slag ;
take (el. bring an) ->- against anlægge sag
mod; take ^ tage affære, skride til handling;
radius of ~ aktionsradius, actionable l-abl]
som kan gøres til genstand for sagsanlæg.
activate
9
ad lib
activate ['aktiveit] aktivere, aktivisere,
gøre virksom.
active ("åktivl virksom; rask, aktiv, ener-
gisk, livlig, adræt; on the - list i aktiv tje-
neste; ~ service tjeneste i felten; the ~ voice
(gram.) aktiv.
activism ['åktivizm] aktivisme, activist
.['aktivist] aktivist.
activity [ak'tiviti] virksomhed; raskhed;
aktivitet, livlighed.
actor ['åktal skuespiller.
actress I'åktris] skuespillerinde.
actual ['åktjual] virkelig, egentlig, lige-
frem; nuværende, aktuel, -ity [åktju'åliti]
virkelighed, -ize ["åktjualaiz] virkeliggøre,
-ly virkelig, i virkeligheden; nu, for øjeblik-
ket.
actuary ["åktjuari] beregner, aktuar.
actuate ["åktjueit] drive, sætte i gang, på-
virke, tilskynde.
acuity [a'kjuiti] skarphed, intensitet, in-
telligens.
aculeate [a'kju'lieit] (zo.) (udstyret) med
brod (fx. ~ insects).
acumen [a'kju'men] skarpsindighed.
acuminate [a'kju'minét] spids, tilspidset.
acute [a'kju't] spids, skarp; fin, skarpsin-
dig; heftig, voldsom, akut; ~ angle spids
vinkel.
I. ad [åd] fk. f. advertisement.
II. ad [åd]: ad lib. fk. f. ad libitum efter
behag.
A. D. fk. f. Anno Domini [lånou idåminai]
i det Herrens år; Air Defence luftværn.
adage ['ådidsl ordsprog.
adagio [a'da'dsiou] (adv.) adagio, langsomt;
(subst.) adagio.
Adam ['ådam] Adam; I don't know him
from ~ jeg aner ikke hvem han er; -'s ale
(el. wine) gåsevin; -'s apple adamsæble.
adamant ['adamant] hårdt stof, hårdhed;
hård, ubøjelig, adamantine [åda'måntainl
diamanthård, ubøjelig.
adapt [a'dåpt] afpasse, tillempe (to efter) ;
indrette (for til) ; bearbejde (from efter) ; -ed
for broadcasting from his novel bearbejdet
for radio efter hans roman.
adapt|ability [adåpta'biliti] anvendelighed,
tillempningsevne. -able [a'dåptabl] anvende-
lig, bøjelig, smidig, -ation [ådåpitei/an] af-
pasning, tillempning; bearbejdelse, adapted
[aidåptid] egnet (for til); se ogs. adapt.
A. D. O. fk.f. Aide-de-Camp adjudant; Ama-
teur Dramatic Club.
add [åd] tilføje; lægge sammen, addere;
komme i (fx. ~ more water); -^ to forøge,
udvide, added (adj.) yderligere (fx. an -~
pleasure).
addendum [a'dendam] (pi. addenda) tilføj-
else, tillæg.
adder [låda] hugorm.
adder's-tongue (planten) slangetunge.
I. addict [lådikt] narkoman; morphia -
morfinist.
II. addict [aidikt] hengive (sig til); -ed to
(is.:) forfalden til (fx. drink), -edness t-idnés],
-ion [aidik/an] tilbøjelighed, hang.
Addison's disease ['ådisnz di'zi'z] Addisons
sygdom.
addition [a'dijan] tilføjelse, tillæg; addi-
tion ; in ~ desuden.
additional [a'di/nl] ekstra, ny. -ly som til-
føjelse, som tilgilt.
addle [lådl] forvirre; -d egg råddent æg.
■*■ -brain, ~ -head, ~ -pate fæhoved.
address [aldres] henvende; henvende sig til,
tiltale ; adressere ; heovendelse ; adresse ; tale ;
måde at konversere på; behændighed; takt;
you came to the right ~ De er kommen til
den rette; ~ oneself to (fx. a task) give sig i
lag med. tage fat på (en opgave) ; pay one's
addresses to sby. gøre kur til en.
addressee [adre'si*] adressat, addressograph
[a'dresogra'f] adressemaskine.
adduce [aidju's] fremføre, anføre, ad-
ducible som kan anføres.
Aden [eidn].
adenoids [ladinoidz] adenoide vegetationer,
„poiyper" .
adept ["adept] mester (in el. at i), adept;
helt indviet (in i).
adequacy ['ådikwasi] tilstrækkelighed, tjen-
lighed, rigtigt forhold.
adequate ['ådikwét] tilstrækkelig, fyldest-
gørende, passende, forholdsmæssig ; be ~ to
(fx. one's post) være (sin stilling) voksen.
A. D. G. B. fk. f. Air Defence of Great Bri-
tain.
adhere [ad'hia] hænge (fast), klæbe, holde
fast (to ved).
adherence [ad'hiarans] vedhængen ; troskab.
adherent [ad'hiarant] vedhængende; til-
hænger.
adhesion [ad'hi'san] vedhængen, fasthol-
den, sammenklæbning, sammenvoksning, ad-
hæsion, adhærens; give one's ~ to give sin
tilslutning til.
adhesive [ad'hi'siv] vedhængende, klæbrig;
~ plaster hæfteplaster; ~ substance klæbe-
stof ; ~ tape klæbestrimmel.
adieu [a'dju*] far vel; farvel, afsked.
ad. inf. fk. f. ad infinitum i det uendelige.
adipose ['ådipøus] fed, fedtholdig; fedt.
adiposity [ådi'påsiti] fedme.
adit ["åditj indgang; (i mine) stolle.
adjacent [a'dseisant] nærliggende (fx. -
villages); ~ angle nabovinkel.
adjectival [ådsek'taival] adjektivisk.
adjective ['ådsiktiv] tillægsord, adjektiv.
adjoin [a'dsoin] grænse til. støde op til
(hinanden); -ing tilgrænsende; -ing risk (i
forsikringssproget) „smittefare", gnistrisiko.
the -ing room værelset ved siden af.
adjourn [a'dsa'nj opsætte, udsætte, hæve
(mødet); ~ to forlægge residensen til, begive
sig til (fx. adjourn to the drawing-room);
-ed game (i skak) hængeparti.
adjournment [a'dsa'nmant] udsættelse ; mel-
lemtid mellem parlamentsmøder; application
for an ~ begæring om udsættelse, anstands-
begæring.
adjudge [a'dsAdsl tildømme, tilkende, døm-
me, -ment tilkendelse, dom. adjudicate
[a"d3u*dikeit] dømme; fælde dom om, afgøre.
adjudication [adsu'di'keijan] tilkendelse;
dom, kendelse.
adjunct ['ådsAnkt] tilbehør; hjælper, med-
arbejder, adjunctive [å'dsAriktiv] tilføjet,
bi-.
adjuration [åd3ua'rei.fan] besværgelse.
adjure [a'dsua] besværge, bønfalde.
adjust [a'dsASt] ordne, bringe i orden; bi-
lægge; indstille (fx. en kikkert), justere; til-
passe; ~ oneself to new conditions tilpasse
sig efter nye forhold, -able [-abl] indstillelig.
-ing screw stilleskrue. indstillingsskrue. -ment
[-mant] ordning, indstilling, justering, tilpas-
ning; ~ of an average dispache, havaribe-
handling; - of ignition tændingsindstilling.
adjutancy ['ådsutansi] adjudantpost. ad-
jutant ['åd3ut3nt] adjudant (hos oberst el.
major); marabustork.
I. ad lib lådUib] fk. f. ad libitum efter be-
hag.
ad-lib
10
advertisement
II. ad-lib L'iid'lib] (i saiig og- musik) impro-
visere.
admeasure [ad'mesa] (til)måle. admeasure-
ment [-mant] (til)måling.
administer [ad'minista] forvalte, bestyre,
håndhæve; uddele, tildele, give, yde. admini-
stration [adraini'streijan] forvaltning, besty-
relse, håndhævelse; tildeling; regering, mini-
sterium; anvendelse; ~ of justice retspleje,
administrative [ad'ministrativ] administra-
tiv, udøvende, forvaltnings-, administrator
[ad'ministreito] bestyrer, administrator.
admirable ['ådm(8)r8bl] beundringsværdig,
fortræffelig.
admiral [•adm(8)rol] admiral (de 4 grader
ovenfra: A. of the Fleet, Admiral, Vice-A.
(viceadmiral), Rear-A. (kontreadmiral)), ad-
miralship [-Jip] adrairalsværdighed. admiral-
ty [-ti] admiralitet, marineministerium (be-
stående af the Lords Commissioners, hvoraf
the First Lord of the Admiralty er marine-
minister) ; (poet.) sømagt.
admiration [ådma'reJjan] beundring (of
for), genstand for beundring; do it to ~ gøre
det udmærket.
ad mi re [od'maia] beundre.
admirer [ad'maiara] beundrer.
admiringly lad'maiaririli] beundrende, med
beundring.
admissibility [odmisQ'biliti] antagelighed;
adgangsberettigelse.
admissible [adimisabl] antagelig; tilstede-
lig; adgangsberettiget.
admission [ad'miJTan] adgang; indlæggelse
(to på); indrømmelse; pay for ^ betale en-
tré; ~ card adgangskort.
admit [ad'mit] give adgang; indlægge (to
a hospital på et hospital); indrømme; kunne
rumme; ~ of tillade, give plads for; children
not -ted forbudt for børn.
admittance [ad'mitans] adgang; no -^ ad-
gang forbudt.
admixture [ad'mikstjo] blanding, tilsæt-
ning.
admonish [ed'månij] formane, advare; på-
minde, admonition [ådmo'nijan] formaning,
advarsel ; påmindelse.
ado [a'du*] postyr, ståhej; much ~ about
nothing stor ståhej for ingenting.
adobe la'doubi] ubrændt soltørret mur-
sten.
adolescence [ado'lesans] opvækst; ungdom,
ungdomstid.
adolescent [ådo'lesant] halvvoksen, i op-
vækst, ung; yngling, ung mand (pige).
Adolphus [9<dålfas] Adolf.
Adonais [ådo'neiis]. Adonis [o'dounis].
adopt [o'dåpt] adoptere, tage i barns sted;
antage; - a tone anslå en tone. -ion [a'dåp-
Jan] adoption; antagelse, -ive [a^dåptiv] adop-
tiv- (fx. adoptive father).
adorable la'då'rabl] henrivende, yndig.
adoration [ådo'reiJ"an] tilbedelse.
adore [a'då*] tilbede, forgude, T elske, holde
meget af. adorer la'då'ra] tilbeder.
adorn [a'då'n] smykke, pryde, være en
pryd for. -ment [-mant] prydelse, smykke.
adrenalin ta'drenalin] adrenalin.
Adriatic [eidri'åtik, åd-] ; the -^ Adriater-
havet.
adrift [a'drift] i drift, drivende for vind
og vejr; be - (ogs.) hverken vide ud eller
ind; turn ~ jage ud i verden, lade sejle sin
egen sø.
adroit [a'droit] behændig (at til).
adscript l'ådskrint] stavnsbunden, livegen.
adulate l'ådjuleitJ smigre, sleske for.
adulation [ådju'leij'an] smiger.
adulatory ["adjulatari] smigrende, slesk,
adult ['ådAltl voksen; voksen person; for
~s only forbudt for børn.
I. adulterate [a'dAltar^it] forfalske, op-
spæde. fortynde.
II. adulterate [a'dAltarat] forfalsket, op-
spædt. fortvndet.
adulterlation [adAlta'reiJan] forfalskning,
-er [a'dAltara] ægteskabsbryder, horkarl.
-ess la'dAlt(a)res] ægteskabsbryderske, bor-
kvinde, -ine [aidAltarain] uægte, -ous [a'dAlt-
aras] skyldig i ægteskabsbrud, -y [a'dAltari]
ægteskabsbrud, hor.
adumbrate ["ådAmbreit] skitsei'e, give ud-
kast til, varsle om.
adumbration [ådAmibrei/an] skitse, udkast.
adv. fk. f. advanced; adverb; adverbial;
advertisement; advocate.
I. advance [ad'va'ns] fremskridt, fremgang;
fremrykning ; avancement, forfremmelse ;
forskud, lån; stigning (i priser etc.); (på
auktion) højere bud (fx. any a. on three
hundred?); (i pi. ogs.) tilnærmelser; in -
på forhånd; forskudsvis; in ~- of foran, før,
forud for.
II. advance [ad'va'ns] gå fremad, rykke
frem; gøre fremskridt; avancere; stige (om
priser) ; føre (el. bringe) frem, fremsætte ;
fremme, fremhjælpe; forfremme, fremskyn-
de; forhøje (priser etc.); betale som forskud,
låne.
advanced (adj.) fremskreden, fremrykket;
viderekommen: ~ course kursiis for videre-
komne; ~ guard forspids, fremskudt sikrings-
led, avantgarde; ~ ignition (i motor) fortæn-
ding; - positions fremskudte stillinger; ~
students viderekomne; ~ in years alder-
stegen.
advancel-guard [ad'va'nsga'd] forspids,
fremskudt sikringsled, avantgarde, -ment
[-mant] fremgang, fremskridt, fremskreden
tilstand; forfremmelse, avancement; frem-
me, fremhjælpning; arveforskud.
advantage [ad'va"ntid3] fordel, fortrin,
nytte; gavne; something greatly to his ~
noget for ham meget fordelagtigt; take ~ of
benytte sig af; snyde; forføre; you have the
~ of me må jeg spørge hvem jeg taler med;
sell to ~ sælge med fordel; to the best ~ med
størst fordel, i det fordelagtigste lys.
advantageous [ådvaniteidsas] fordelagtig.
advent ['ådvantl komme; advent. Adventist
['adventist] adventist.
adventitious [adven'tijas] som kommer til,
tilfældig; ~ bud biknop.
adventure [adiventja] hændelse; vovestyk-
ke; eventyr; spekulation, -r [ad'vent/ara]
eventyrer; lykkeridder, adventuress [ad'ven-
tjares] eventyrerske, adventurous [ad'ven-
tXaras] dristig, forvoven; eventyrlig.
adverb ['ådva'b] adverbium, biord.
adverbial [ad'va'bial] adverbiel.
adversary ["ådvasari] modstander; fjende;
modspiller; the Adversary Djævelen.
adversative [ad'va'sativ] modsættende.
adverse ['ådva's] modsat, som er imod;
ugunstig; ~ fortune modgang; ~ suit (i
kortspil) modpartens farve.
adversity [ad'va'siti] modgang, ulykke.
advert [åd'va't] : ~ to henvende sin op-
mærksomhed på; gøre opmærksom på.
advertise ["ådvataiz] bekendtgøre, aver-
tere; gøre reklame (for); ~ oneself gøre re-
klame for sig selv; ~ for avertere efter; se
ogs. advertising.
advertisement [ad'va'tismant] avertisse-
advertiser
11
afraid
ment, annonce; advertiser [ladvataiza] an-
noncør.
advertising ['advataizinl reklame; truth in
~ ærlig reklame; ~ agency reklamebureau;
annoncebureau.
advice [ad'vais] råd; advis; efterretning;
a piece (el. bit) of ~ et råd; take medical -
søge lægehjælp; letter of ~ advisbrev; as
per -~ sera adviseret, ifølge advis.
advisable [ad'vaizabl] tilrådelig.
advise [ed'vaiz] underrette (of cm); råde;
tilråde; advisere; as advised som adviseret,
ifølge advis; be advised (ogs.) tage imod råd.
advisedly [ad'vaizidli] med overlæg, med
velberåd hu.
advisedness [ad'vaizidnis] forsigtighed.
adviser lad'vaiza] rådgiver; legal ~ juri-
disk konsulent.
advisory lad'vaizari] rådgivende, konsulent.
advocacy l'ådvakasi] torsvar.
I. advocate ['ådvakét] talsmand, forkæm-
per (of for) ; advokat.
II. advocate ['ådvakeit] være talsmand for,
forsvare.
advowson [ad'vauzan] kaldsret.
adynamic [ådai'nåmik] kraftløs.
adytum ['åditam] helligdom, det allerhel-
ligste.
adz(e) [ådz] skarøkse.
A. E. F. fk. f. Allied Expeditionary Force.
aegis [li'dsis] ægide; skjold, værn.
aegrotat [i'grøutat] sygeattest.
Aeneid ["i'niid] Æneide.
Aeolian [i'oulian] æolisk; - harp æols-
harpe.
aeon ['i'an] evighed,
aerate ["æareit] forbinde med kulsyre; gen-
nemlufte; -d bread kulsyrehævet brød;
Aerated Bread Company driver A. B. C.
restaurants; -d water kulsyreholdigt vand.
aerial ["æarial] luftig, æterisk; antenne;
luft-; ~ photograph luftfotografi; ~ photo-
graphy luftfotografering.
aerie ['æari, Uari] ørnerede.
aeriform [læarifå'm] luftformig; uvirkelig.
aerobatics [æaro' batiks] kunstflyvning.
aerobe [læaroub] (subst.) aerobiont. aerobic
[æa'roubik] (adj.) aerob.
aerobus ['æarobAsl stor passagermaskine.
aerodrome ['æarodrøum] flyveplads.
aerodynamics [æaro"dai'nåmiks] aerodyna-
mik.
aero-engine ['æaroendsin] flyvemotor.
aerofoil ['æarofoil] bæreplan, bæreflade.
aerogram ['æarogråm] aerogram.
aerograph ['æarogra'f] aerograf.
aerography [æa'rågrafl] aerografl.
aerolite ["æarolait] meteorsten.
aerology [æa'råladsi] aerologi.
aerometer [æa'råmita] aerometer, luft-
måler.
aeromotor ['æaro'mouta] flyvemaskinemo-
tor.
aeronaut ['æaranå't] luftskipper.
aeronautical [æara'nå'tikl] aeronautisk.
aeronautics [æara'nå'tiks] aeronautik.
aerophotography ["æarofo'tågrafl] luftfoto-
gratering.
aeroplane ['æaroplein] (ikke i amr.) flyve-
maskine, aeroplan; ~ service flyverute.
aerostat ['æaroståt] luftballon, luftskib.
aerostatics [æaro" ståtiks] aerostatik.
aeruginous [ia'ru*d3inas] irret.
aery ['æari] se aerie.
aesthete [ii*sl)i't] æstetiker, aesthetic [i*s-
ipetik] æstetisk, aesthetics [i's'petiks] æste-
tik.
aet., aetat. fk. f. aetatis [i'lte'tis] i en al-
der af.
A. F. fk. f. Admiral of the Fleet; Anglo-
French; Air Force.
afar [a'fa*] fjernt, langt borte (fra).
affability [åfa'biliti] venlighed, forekom-
menhed.
affable [I af abl] venlig, forekommende; ned-
ladende.
affair [aifæa] forretning, sag, affære, kær-
lighedshistorie, anliggende, ting, „histcrie" ;
træfning; that is my ~ det bliver min sag.
affect [a'fekt] påvirke, (be)røre. bevæge,,
virke på, angribe, afficere; foretrække, ynde;
foregive; the -ed part det angrebne sted (m.
h. t. sygdom) ; he -s those colours han ynder
de farver; - ignorance simulere vividende.
-ation [afek'tei/an] affektation, påtaget væ-
sen; - of kindness påtaget venlighed, -ed af-
fekteret, kunstlet.
affection [a'fekXan] kærlighed, hengiven-
hed; stemning, sindsbeskaffenhed; sygdom.
affectionate [a'fekjnét] kærlig, hengiven;
Yours -ly Din hengivne.
affiance [a'faians] forlove (sig) ; forlovelse;
tillid.
affidavit [afi'deivit] beediget skriftlig er-
klæring.
affiliate [a'filieit] optage; tilslutte; - a
child to sby. udlægge en som barnefader;
- oneself to st. tilslutte sig noget.
affiliation [afiU'ei/an] optagelse, tilslutning,
udlægning af barnefader; payment under
an ~ order alimentationsbidrag.
affinity [a'flniti] svogerskab, slægtskab;
beslægtethed, åndsslægtskab, lighed; (kem.)
affinitet.
affirm [a'fa'm] bekræfte, stadfæste, -ation
[åfaimeijan] bekræftelse; forsikring; højtide-
lig erklæring i st. f. ed.
affirmative [a'fa'mativ] bekræftende; in the
~ bekræftende.
affix [a' fiks] påklæbe (fx. a stamp), ved-
hæfte; tilføje; - one's signature skrive under.
afflict [a'flikt] bedrøve; hjemsøge, plage.
affliction [a'flikjan] sorg, lidelse.
affluence l'åfluans] overflod; rigdom,
affluent ['åfluant] rigelig; rig; biflod.
afflux i'åflAks] tilstrømning.
afford [a'få'd] yde, give, skaffe; afse; he
can ~ to do it han har råd til (el. kan tillade
sig) at gøre det; cannot ~ it har ikke råd til
det.
afforest [å'fårist] beplante med skov.
affray [a'frei] slagsmål, tumult.
affright [a'frait] forskrække; skræk.
affront [a'frAnt] fornierme; trodse; fornær-
melse.
afghan [låfgån] slumretæppe.
Afghanistan [åf'gånistån].
afield [a'fi'ld] i el. ud på marken, i felten;
(far) - langt bort(e).
afire [a'faia] i brand; set ~ stikke i brand
aflame [a'fleim] i flammer, i lys lue, flam^
men de.
afloat [a'fløut] flot; til søs; drivende om;
oversvømmet; oven vande; i omlob.
A. F. (of) L. fk. f. American Federation of
Labor.
afoot [a'fut] i gang, på benene; på færde,
i gære; til fods.
afore [a'få*] foran, -mentioned [-men/and]
føromtalt, -said [-sed] fornævnte, bemeldte.
afraid [a'freid] bange (of for) ; ~ of death
bange for døden; - of doing it el. to do it
bange for at gøre det; ~ for ængstelig for,
velvilligt bekymret for (fx. I am -^ for his
afresh
12
agriculture
safety); 1 am - (ogs.) desværre (fx. I am -
I have not read your book).
afresh [a'frej] på ny, igen.
Africa ['åfrika] Afrika.
African ['åfrikan] afrikansk; afrikaner.
Afrii<ander [åfriikånda] afrikander (ind-
født hvid i Sydafrika, især en der nedstam-
mer fra hollændere eller huguenotter).
aft [a"ft] agter, agterlig, agterud.
after [la'fta] efter (fx. day - day; shut the
door ~ you; he was ill for months -^ ) ; efter
at (fx. 1 came ~ he had gone) ; senere (fx.
in -~ days); ~ all når alt kommer til alt,
alligevel, dog; in ~ times senere hen; what
is he ~ ? hvad er det han er ude efter? one
~ the other den ene efter den anden, -birth
efterbyrd. ~ -clap eftersmæk. - -crop efter-
høst. -~ -damp kulos (efter sprængning i mi-
ne). ~ -dinner speech bordtale (v. desserten).
~ -effect eftervirkning, -glow efterglød, aften-
røde. - -grass eftergrøde på græsmark.
-math ["a'ftamal)] (ogs. fig.) efterslæt, -most
agterst, -noon ("a'fta'nu'n] eftermiddag; -noon
tea eftermiddagste. ~ -pains efterveer.
afters ['a'ftaz] (si.) efterret.
afterlshaft bifane. -thought senere tanke,
noget man først bagefter tænker på; 'efter-
nøler' (barn, som fødes længe efter sine
søskende). -^ -treatment efterbehandling.
afterwards ['a'ftawadz] bagefter, senere.
afterwise ['a'ftavpaiz] bagklog.
afterwit bagklogskab.
again la' gem, a' gen] igen, atter; på den
anden side; desuden; as much ~ dobbelt
så meget; half as much ~ halvanden gang
så meget; ~ and ~ den ene gang efter den
anden, atter og atter; now and ~ nu og da;
ring ~ klinge tilbage, give genlyd, drøne.
against [a'geinst, a'genst] (i)mod; med
henblik på (fx. buy preserves against the
winter); over ~ lige overfor; put a cross ~
sby.'s name sætte kryds ved ens navn; run
(up) ~ sby. løbe på en, mode en tilfældigt.
I. agape [a'geip] gabende, måbende.
II. agape ['ågapi'] agape, det oldkristne
kærlighedsmål tid.
agar-agar [leiga* "eiga*] agar-agar,
agate I'agat] agat.
agave la'geivi] agave,
agaze [a'geJz] stirrehde.
I. age [eidsl (subst.) alder, alderstrin;
alderdom; tidsafsnit; tidsalder, tid; genera-
tion; lang tid, evighed; full ~ myndig-
hedsalderen (21 år) ; at my - i min alder ;
he is (of) my - han er på min alder; be of
~ være myndig; it is ages since I saw him
det er en evig tid siden jeg så ham; come
of ~ blive myndig; of an ~ lige gamle;
under ~ umyndig, mindreårig; ~ limit
aldersgrænse; the Middle Ages middelalde-
ren; old - alderdom; old ~ pension alders-
rente; the present ~ nutiden.
II. age leid3] (vb.) blive gammel, ældes (fx.
he had -d) ; gøre gammel, få til at se gammel
ud (fx. his beard -s him).
I. aged [aid3d] : ~ twenty 20 år gammel.
II. aged ['eidsid] gammel, til års.
agency ['eidsansi] virken, virksomhed;
kraft; mellemkomst; agentur; (billet)bureau;
Reuter's Agency Reuters Bureau.
agenda [a'dsenda] dagsorden.
agent ['e'dsant] agent, forretningsfører,
godsforvalter; befuldmægtiget; middel.
age-ring (i træ) årring.
I. agglomerate [a'glåmareit] bunke sig sam-
men; klumpe sammen.
II. agglomerate [aiglåmarét] aggloraerat;
dynge, agglomeration [aglåmaireijan] agglo-
merering, sammendyngning.
agglutinate [aiglu'tine't] sammenlime; klæ-
be sammen, agglutination [aglu'ti'nei/anj
sammenklæbning.
aggrandize ['ågrandaiz] forstørre, udvide;
ophøje.
aggrandizement [a'gråndizmant] forstør-
relse, udvidelse; ophøjelse; territorial ^
landforøgelse.
aggravate [lagrave't] forværre, skærpe;
ærgre, irritere, aggravating skærpende lix'.
circumstances); ærgerlig, fortrædelig, aggra-
vation [ågra'veijan] forværrelse; skærpelse.
I. aggregate ['ågrigeit] beløbe sig til; ud-
gøre i alt (fx. the armies aggregated one
million).
II. aggregate [lågrigét] samlet masse, to-
talsum; in the ~ tilsammen.
aggregation [agri'geijan] sammenhobning.
aggression [a'grejan] angreb.
aggressive la'gresiv] aggressiv, stridbar,
udæskende.
aggressor [a'gresa] angriber, angribende
part.
aggrieved [aigri'vd] forurettet, brøstholden.
aghast la'ga'st] forfærdet.
agile ['adsail] rask. adræt.
agility [a'dsiliti] raskhed, adræthed.
Agincourt ['ådsinkå't].
agio [lådsiøu] opgæld, agio.
agiotage L'ådsatids] børsspil, børsspekula-
tioner.
agitate [lådsiteit] agitere, propagandere;
bevæge, ryste; ophidse.
agitation [ådsi'teijan] bevægelse; ophidsel-
se; agitation; uro.
agitator I'adsiteita] agitator.
agiey [a'gli"] (p. skotsk) skævt, galt.
aglow [a'gløu] glødende; ophidset.
agnate ['ågneit] beslægtet på fædrene side;
agnat. agnation [ågineijan] slægtskab på
mandssiden.
Agnes [lågnis].
agnostic [åginåstik] agnostisk; agnostiker.
agnosticism [åg'nåstisizm] agnosticisme.
ago [a'gou] for . . . siden; long ~ for længe
siden; as long - as 1940 allerede i 1940.
agog [a'gågj ivrig, opsat, forhippet (about,
for, on på).
agonize ['åganaiz] pines, lide kval; pine;
-d forpint; agonizing pinefuld.
agony ["ågani] kval, pine, smerte; døds-
kamp; -~ column (del af avis, hvor bekendt-
gørelser om savnede pårørende, private med-
delelser, anmodninger om hjælp etc. indryk-
kes; svarer omtrent til: „Personlige") ; death
~ dødskamp.
agoraphobia [ågara'foubia] pladsangst.
agrarian ['agræarian] agrarisk.
agree la'gri*] stemme overens, passe sam-
men, være enig (with med; in om), blive
enig (upon om), enes; indvillige, samtykke
(to i); ~ to (ogs.) gå ind på; smoking doesn't
- with him han kan ikke tåle at ryge; ~
with (gram.) rette sig efter (fx. the verb
agrees with the subject in number), -able
l-abl] behagelig; indforstået (to med), -ably
l-abli] behageligt; i overensstemmelse (to
med).
agreement [a'gri'mant] overensstemmelse;
overenskomst, aftale ; come to an ~ komme
til en ordning; keep an - holde en aftale.
agrestic [a'grestik] landlig; bondsk.
agricultural [ågri'kAlt/ural] landbrugs-,
-ist landmand, agronom, agriculture ['ågri-
kAltJa] jordbrug, landbrug.
agrimony
13
alate
agrimony tiågrimanij agermåne,
agronom lies [ågro'uåmiks], -y [a'grånami]
agronomi, landbrugsvidenskab.
aground [a'graiind] på grund.
ague ['eigju'] koidfeber; kuldegysning.
ah [a*] åh! ah! ak! aha [a'ha'] aha!
Ahasuerus [ahåzju'i8r8s] Ahasverus.
ahead [a' hed] foran, forude, forud; frem-
ad; go -~ gå forud, gå fremad; gå i gang (i
sportskamp) tage føringen; go ~ ! af sted!
klem på! gå videre! fortsæt! - of foran, forud
for; ~ of time før tiden, for tidligt.
ahoyl [a'hoi] ohøj ! halløj!
A. I.e. fk. f. Army Intelligence Corps.
aid [eid] hjælpe, stå bi; hjælp, bistand;
hjælper; hearing aid høreapparat.
aide-de-camp [leiddaka'n] (pl- aides-de-
camp l'eidzdaka'n] ) adjudant (hos en gene-
ral).
aigrette [le^grét] hejre; hovedpynt af fjer,
blomster eller ædelstene.
aiguillette [eigwiilet] adjudantsnor.
ail leil] smerte, plage; skrante, være syg;
what ails you? hvad er der i vejen med dig?
aileron [leilarån] balanceklap (i flyvema-
skine) ; ~ lever balanceklaparm.
ailing ['eiliri] skrantende, utilpas, syg.
ailment l'eilmantj ildebefindende, sygdom.
aim [eim] sigte (at på, til); tragte, stræbe
(at efter); rette (at mod); (subst.) sigte;
mål, formål, hensigt, -less planløs.
ain't [e'nt] vulg. f. am not, is not, are not.
I. air [æe] luft, luftning, brise (fx. a light
- ) ; udlufte, give luft, lufte, afdampe ; kom-
me med, diske op med ; flyver- (fx. - officer) ;
flyve- (fx. ~ trip flyvetur); it would be beat-
ing the - det ville være et slag i luften; go
by ~ rejse med flyvemaskine; the Royal Air
Force luftvåbnet; castles in the ~ luftkastel-
ler; give sby. the - (amr. si.) afskedige en;
be put on the -^ blive udsendt i radio, tale i
radio; open ~ fri luft; take the - trække
frisk luft; ~ one's opinions lufte sine me-
ninger; go up in the - flyve i flint; vanish
into thin ~ fordufte.
II. air [æa] melodi.
III. air læa] mine, udseende; an - of
triumph en triumferende mine; airs vigtigt
væsen; give oneself airs el. put on airs gøre
sig vigtig, sætte sig på den høje hest, være
fin på det.
air| attack luftangreb. -^ activity flyve-
virksomhed. ~ -base luftbase. " bed luft-
madras. ~ -bladder luftblære, svømmeblære.
~ -borne troops luftlandetropper. ~ -brake
(tryk)luftbremse. - bubble luftboble, luft-
blære. ~ chamber luftbeholder; vindkedel.
Air Chief Marshal (grad i R.A.F. som sva-
rer til general).
air|-cock lufthane. ~ combat luftkamp.
Air Commodore (grad i E.A.F. som omtr.
svarer til generalmajor).
air| compressor luftkompressor. ~ condenser
luftkondensator. ~ conditioning luftkondi-
tionering, --cooled luftkølet, --cooling luft-
køling.
aircraft ['æakra'ft] flyvemaskine, luftfar-
tøj, --carrier hangarskib. - compass luft-
fartøjskompas. --engine flyvemotor. - wire-
less operator flyvetelegrafist.
air| crash flyveulykke. - current luftstrøm.
- -cushion luftpude.
air| defence luftforsvar. - density lufttæt-
hed. - douche luftdouche, --dried lufttørret.
- duet luftkanal.
Airedale [læadeU].
air| exhauster luftaftræk, --field flyveplads.
- filter luftfilter. - force luftstyrke, luft-
våben. - force officer flyverofficer. - -gun
luftbøsse. - -gunner skytte i flyvemaskine.
•- hardening lufthærdning. - heater luftfor-
varmer. - -hole lufthul. - hostess stewardess.
air|ily l'æarili] luftigt; let, flot. -iness
[læarinés] luftighed; lethed, flothed, -ing
('æerin.] udluftning (fx. give the room an -).
-less indestængt, beklumret.
air| letter luftpostbrev (som er lukket men
uden konvolut; sendes i visse ruter, særlig
billigt og hurtigt), -lift luftbro. - -line luft-
rute; (amr.) fugleflugtslinie. - -liner trafik-
flyvemaskine. - lock gassluse. - mail luft-
post. - mail letter luftpostbrev. - mail pilot
postflyver.
airman flyver.
Air Marshal (grad i R. A. P. som svarer til
generalløjtnant).
air-mechanic flyvemekaniker.
air-minded flyveinteresseret.
Air Ministry luftfartsministerium.
air| navigation luftnavigation. - -pillow
luftpude. - -pilot flyver. — -pipe luftrør,
aftræksrør, -plane (amr.) flyvemaskine.
- -pocket lufthul. - -port lufthavn. - -post
luftpost, --pressure lufttryk, --pressure
engine trykluftsmotor. --pump luftpumpe.
- raid luftangreb. - raid alarm luftalarm,
flyvervarsling. - raid precaution luftbeskyt-
telse. - raid shelter beskyttelsesrum, til-
flugtsrum. - raid warden (omtr. =) husvagt.
- raid warning luftalarm, flyvervarsling.
--route luftrute, --screw propel, --shaft
luftskakt, -ship luftskib, --sickness luftsyge.
- sluice luftsluse. - speed egenfart, flyvefart.
--station lufthavn. - strangler luftspjæld (i
bil). - supply lufttilførsel. - surveying kort-
lægning fra luften. - -tight lufttæt, sikker.
- traffic lufttrafik. - trip flyvetur. - -valve
luftventil. - velocity lufthastighed.
Air Vice Marshal (grad i R.A.F. som sva-
rer til generalmajor).
airlway luftrute, -way beacon luftrutefyr.
-way map luftrutekort, -woman kvindelig
flyver, -worthiness flyvedygtighed, -worthy
flyvedygtig.
airy l'æori] luftig; let (fx. - tread); tom
(fx. - notions) ; letsindig, flot.
aisle tail] sideskib (i en kirke) ; (amr.)
gang.
aitch [eHj] (bogstavet) h; drop one's aitches
undlade at udtale h i begyndelsen af ord,
tale udannet.
aitch-bone ['eit/bo"n] halestykke.
Aix-!a-Chapelle Ceiksla'Jå'pel] Aachen.
ajar [aidsa'l på klem.
a-kimbo [a'kimbo"] : with arms — med hæn-
derne i siden.
akin [a' kin] beslægtet (to med).
alabaster ['ålaba'sta] alabast.
å la carte [a*la''ka't] å la carte.
alack! [ailåk] ak!
alacrity la'låkriti] beredvillighed, raskhed.
alalia [aile'lja] alali.
alarm [a'la'm] alarm; skræk, angst; uro,
bekymring; vækker (i et ur), vækkeur; alar-
mere; forurolige, ængste, forskrække; give
the - slå alarm; take - ane uråd.
alarm|-bell alarmklokke, stormklokke. -
-clock vækkeur.
alarming [a'la'min,] urovækkende, foruro-
ligende.
alarmist faUa'mist] ulykkesprofet.
alarum [ailæaram] vækkeur.
alas! [a'la's] ak! desværre!
alate ["eUeit] vinget.
alb
14
allev
alb [alb] luessesærk.
Albania [al'be'nja] Albanien, -n albaneser ;
albanesisk.
albatross pålbatrås] albatros,
albeit [ål'bi'itl endskont.
I. Albert ['iilbat].
II. albert ['albat] kort urkæde,
albinism [lålbinizm] albinisme.
albino [ål'bi'no"] albino.
Albion ['ålbjan] Albion (England).
album ("ålbain] album.
albumin I'albjumin] albumin, æggehvide-
stof, albuminous [ål'bju'minas] æggehvide-
stofholdig. albuminuria [albjumin'juaria]
albuminuri, æggehvide i urinen.
alburnum lål'ba'nam] splint (modsat kær-
neved).
t.ichemic(al) [ål'kemik(al)] alkymistisk.
alchemist ['ålkimist] alkymist, guldmager,
alchemy ['ålkimi] alkymi, guldmageri.
alcohol ['ålkahål] alkohol, alcoholic [ålka-
ihålik] alkoholisk, alkoholholdig; dranker,
alcoholism [lålkahåliztn] alkoholisme, alcohol-
ize [lalkahålaiz] alkoholisere. alcoholometer
lalkahå'låmita] alkoholometer, brændevins-
prøver.
alcove ['ålkouv] alkove; lysthus.
aldehyde l'aldihaid] aldehyd.
alder l'å'lda] el, elletræ; ~ buckthorn dy-
stetræ; common ~, black ~ rødel; speckled
^el. White) ~ hvidel.
alderman Cå'ldoman] (i England: County
Council eller City Council medlem, som væl-
ges for en længere årrække eller for livstid).
Aldershot [lå'ldajåt].
ale [eU] (engelsk, ved overgæring tilvirket)
øl.
Aleck ['ålek] : smart ~ durkdreven fyr,
indbildsk fyr, vigtigpeter, blære.
alecost (planten) balsamrejnfan.
alee [oili'l i læ.
alert laUa't] rask, årvågen; luftalarm, fly-
vervarsling; on the ~ årvågen, på sin post.
the Aleutian la'lu'Jian] Islands Aleuterne.
alevin ['ålivin] laksyngel.
Alexandra [ålég'za'ndra] Day (dag i juni,
på hvilken der indsamles penge til velgøren-
de formål).
alexandrine [ålég'zåndrain] alexandriner.
alfa ['alfa] : ~ grass espartogræs.
alfai'a Lalf'ålfa] lucerne.
ai|ga [lålga] (pi. -gæ l-dsi*]) alge.
algebra ['åldsibraj algebra.
Algeria [ål'dsiaria] Algier (landet).
Algiers [ål'd3i9z] Algief" (byen).
alias ['eiliås] alias, også kaldet; påtaget
navn.
alibi [lålibai] alibi; a cast-iron ~ et uan-
gribeligt alibi; establish an - skaffe sig et
alibi.
Alice pålis].
alien [<eilion] fremmed (to for), udenlandsk;
udlænding, -able [-abl] afhændelig. -ate l-eit]
afhænde; fjerne sig; støde fra sig.
alienation le'lie'ue'Jan] afhændelse; bort-
støden; (mental) ~ sindsforvirring.
alienist L'e'lienist] sindssygelæge.
I. alight 18'lait] stige ned, stige af (hesten),
stige ud (af vognen); dale, lande; allow
passengers to ^ first! gør plads for udstigende!
II. alight la'lait] oplyst, antændt.
align [ol lain] opstille i linie; stille sig op
på linie.
alike [a'laik] på samme måde, ens, i sam-
me grad, lige (meget).
aliment ['ålimant] næring, føde. alimental
[ali'mentl] nærende, alimentary [ali'mentari]
nærings-; " canal fordøjelseskanal, alimen-
tation [ålimen' te* Jan] ernæring.
alimony ['ålimani] underhold; underholds-
bidrag (t. fraskilt hustru).
alive [a'laiv] i live, levende; livlig, fuld af
liv ; virksom ; be ~ to st. være klar over no-
get, være opmærksom på noget; - with vrim-
lende med; look ~ skynd dig; man ~I men
menneske dog!
alkali l'ålkalai] alkali.
alkaline ['ålkalain] alkalisk.
alkaloid ['alkaloid] alkaloid.
all [å'l] al (fx. With all respect); alle (fx.
all the others, in all directions); alt (fx.
all is lost); hele (fx. all the way, all the
time); det hele (fx. I think that is about
all: is that all?); helt (fx. he is all alone, he
is all wrong); lutter (fx. she is all ears);
above all fremfor alt; after all alligevel,
dog, når alt kommer til alt; and all og det
hele; one and all alle som en; at all i det
hele taget, overhovedet (fx. if you go there
at all); not at all slet ikke (fx. I don't know
at all); å jeg be'r; nothing at all intet som
helst; all at once lige på een gang; at all
events i hvert fald; all but næsten (fx. I am
all but certain of it); for good and all for
bestandig; for all you say trods alt hvad
du siger; for all that alligevel, ikke desto
mindre (fx. for all that, you should have
done it); once for all en gang for alle;
I am all for staying jeg vil allerhelst blive;
four all (i boldspil) å fire; all in alt ibereg-
net (fx. the prices quoted are all in); T
udmattet, dødtræt; in all i alt (fx. I spent
£2 in all); all in all et og alt (fx. she was
all in all to him); alt i alt (fx. all in all he
is a nice fellow); lose one's all miste alt
hvad man ejer og har; all of it det hele;
all of us vi alle; it is all one det kommer
ud på et; all out i fuld fart (fx. the boat is
going all out); go all out for T gå 100% ind
lor; all over the world over hele verden; it
is you all over hvor det ligner dig; all right
for mig gerne, meget vel; when all is said
and done når alt kommer til alt; all the
same alligevel; it is all the same det er et og
det samme; all set (amr. T) fiks og færdig,
startfærdig; all that alt hvad (der), alt det;
it was not so bad as all that så slemt var det
nu heller ikke; he is not all there han er ikke
rigtig vel forvaret; all the better (, worse)
så meget desto bedre (, værre); all too fast
altfor hurtigt; it is all up with him han er
færdig, det er ude med ham.
Allah ['åla] Allah, Gud.
allay [a' lei] dæmpe, lindre.
Ali-Clear afblæsning af luftalarm, afvars-
ling; sound the ~ atblæse luftalarm.
allegation [åle'gei/an] påstand.
allege [a'leds] påberåbe sig, anføre; hævde,
påstå.
Alleghany [låligeini] : the ~ Mountains
AUeghanyb j ergene.
allegiance [a'li'dsans] troskab, lydighed.
allegoric(al) (åle'gårik(l)] allegorisk, alle-
gorize ["åligaraiz] forklare el. fremstille alle-
gorisk; allegorisere, allegory ['åligari] alle-
gori.
alleluia [åli'lu'ja] halleluja.
allergen ['åladsaa] allergen.
allergic [a'la'dsik] allergisk.
allergy ['åladsi] allergi.
alleviate [a'li'vieif] lette, lindre.
alleviation [ali'viiei/an] lettelse, lindring.
alley [låli] gyde; stræde; havegang mel-
lem træer el. buske; keglebane.
alleyway
15
amalgamatiou ^
alleyway ['aliwei] gang, passage.
All Fools' Day 1. april.
alliance [a'laisnsj forbund, forbindelse,
alliance; giftermål; slægtskab, svogerskab.
allied [a'laid; adj. som fx. Allied Nations:
lålaid] forbundet, allieret, beslægtet.
alligator ['åligeita] alligator. ~ pear alli-
gatorpære. ~ tortoise alligatorskildpadde.
all-innportant af den største vigtighed.
all-in liå'l'in] som om atter alt; udmattet.
ali-in wrestling brydning hvor alt er til-
ladt.
alliteration [alitaireijan] alliteration, bog-
stavrim.
allocate [lålokeit] tildele, allokere.
allocation [ålo'kei/an] tildeling.
allocution [ålo'kju'/an] tale, henvendelse.
allodium [a'loudjem] allodium, fri ejen-
dom, allopath [<ålopå|)], allopathist [a'lå-
papist] allopat. allopathy [ailåpapi] allopati.
allot [a'låt] tildele, uddele, skænke, -ment
[-mant] tildeling; del; lod; tilskikkelse; jord-
lod, parcel, kolonihave.
all-out I'å,"l"aut) for fuld kraft.
allow la'lau] tillade; indrømme; tilstå;
give; godkende; trække fra; ~ for tage hen-
syn til, tage i betragtning; - of tillade; be
allowed tå lov til, have lov til; allowing this
dette indrømmet, -able [-abl] tilladelig; ret-
mæssig, -ance l-ans] underhold; ration, por-
tion; løn; rabat, fradrag; indrømmelse;
daily ~ (i forsikringsvæsen) dagpenge; make
•^ for tage hensyn til, tage i betragtning.
alloy 18'loi] legering; dårlig tilsætning;
blande, legere, forringe.
all-round alsidig, dygtig på alle områder
(fx. an all-round athlete), indbefattende alt
(fx. an all-round price).
All Saints' Day allehelgensdag,!. november.
all-seed (plante) tusindfrø.
All Souls' Day allesjælesdag, 2. november.
allspice ['å"lspais] allehånde.
allude [a'lu'd] hentyde, alludere (to til).
allure la'ljuo] lokke: forlokke, -ment
[-mant] tillokkelse; lokkemiddel.
allusion [a'lu'san] hentydning, allusion.
allusive [a'lu'siv] hentydende.
alluvial [aUu'vial] alluvial, opskyllet.
I. ally [lålai] iorbuadsfælle, allieret.
II. ally l8'lai] forbinde, forene (to el. with
med); allied to (ogs.) beslægtet med.
almanac(k) ['å'lmanåk] almanak.
almighty [å'l'maiti] almægtig.
almond l'a'mand] mandel.
almoner l'ålmanaj almisseuddeler; (omtr.)
socialrådgiver (i et hospitals tjeneste).
almost l'å'lmoust] næsten.
alms la'mz] (pi. = sing.) almisse.
almshouse ['a'mzhausj stiftelse (for fattige).
aloe ['åløu] aloe.
aloetic [ålo^'etik] aloeholdig.
aloft [a'lå'ft] højt, i vejret; til vejrs; go -
(mar.) gå til vejrs, gå til tops; T himle.
alone la'løun] alene, ene; all ~ ganske
alene; we are not ~ in thinking that vi er
ikke de eneste, der mener det; let me ~ el.
leave me - lad mig være; let ~ endsige, for
ikke at tale om; let (el. leave) well ~ 1 forsøg
ikke at forbedre det, der allerede er godt.
along [a'lånJ langs, langs med, ned ad, op
ad, hen ad; af sted, frem; all - hele tiden
(fx. I knew it all ~); come ~ kom med!
kom nu; komme frem, komme; ~ with sam-
men med, med.
alongside [ailån'said] side om side (of
med) ; langs (el. ved) siden (of af) ; come (el.
go) ~ (mar.) lægge til.
aloof [a'lu'f] i afstand, langt borte; stand
~ holde sig på afstand, aloofness reservert-
hed.
aloud [a'laud] højt; read ~ læse højt (mod-
sat: læse lydløst for sig selv).
alp [alp] bjerg; the Alps Alperne.
alpaca [iil'påka] alpaka.
alpha [alfa] alfa; ~ rays alfastråler.
alphabet l'ålfabét] alfabet;- abc, begyndel-
sesgrunde. -ic(al) [ålfa'betikd)] alfabetisk.
Alpine l'ålpain] alpe-, alpin (fx. ~ flora).
alpinist ['alpinist] bjergbestiger.
already [å'l'redi] allerede.
Alsace ["ålsås] Elsass.
Alsatian [ål'sei/ian] schåferhund; indbyg-
ger i Elsass.
also ['å'lsou] også; ~ ran deltog også i lø-
bet (men uden at blive placeret) ; an ~ ran
en der ikke har haft held med sig, en der
ikke er blevet til noget.
alt. fk. f. alternate; altitude.
Altai [iiliteiai].
altar ["å'lta] alter. ~ -cl»th alterdug. -
-piece altertavle, --rail alterskranke, knæ-
fald.
alter ['å'lta] forandre; forandre sig;
circumstances alter cases alt er relativt,
-able [lå'ltarabl] foranderlig, -ability [åltara-
•biliti] foranderlighed.
alteration [å'lta' re'/an] forandring.
altercate ['å'ltakeit] trættes.
altercation [å'lta' keijan] trætte, ordstrid.
I. alternate ['å'lta'ne't] skifte, veksle, af-
veksle; skiftes; alternating current veksel-
strøm.
II. alternate [å'l'ta'nit] vekslende; (om
bladstilling) afvekslende; (amr.) suppleant;
on - nights hvrranden aften.
alternlately [å'l'ta'nitli] skiftevis, -ation
[å'lta'ine'Jan] omskiftning, afveksling.
alternative [å'l'ta'nativ] alternativ, valg-
mellem to muligheder; anden mulighed (fx.
that was bad, but the ~ was worse) ; there
was no ~ left to us vi havde nu ingen anden
udvej.
although [å'l'Oøu] skønt, endskønt, uagtet.
altimeter [ål'timita] højdemåler.
altitude ['åltitju'd] højde.
alto ['åltøu] alt (stemme), altsanger.
altogether [å(*)lta'ge5a] aldeles, ganske; i
det hele taget; the ■^ adamskostume; in the
- splitternøgen.
alto-relievo ['åltouri'li'vøu] haut-relief.
altruism ['åltruizm] altruisme, uegen-
nytte, altruist ['altruist] altruist, altruistic
[åltru'istik], altruistically altruistisk, uegen-
nyttig.
alum ['ålam] alun.
aluminium [åljxi'minjam] aluminium.
aluminum [a'lju'minam] (amr.) aluminium.
alveolus ['ålvialas] tandhule (i kæbebe-
net) ; bicelle.
always ['å*lw«z] altid, stedse, stadig.
am [am, am] (1. person sing. præs. af be)
(jeg) er.
A. M. ['ei'em] fk. f. anno mundi (i året . . .)
efter verdens skabelse, a. m. ['ei'em] fk. f.
ante meridiem ['ånti mi'ridjam] før middag,
om formiddagen.
amadou ['åmadu*] fyrsvamp.
amah ['a'ma] (i østen) barnepige.
amain [a'me'n] af alle kræfter, af al magt.
amalgam [a'målgam] amalgam, amalgam-
ate [-eit] amalgamere, amalgamere sig; sam-
menslutte; smelte sammen, amalgamation
[amålgaimei/au] amalgamering, sammenslut-
ning.
amanuensis
16
anaesthetic
amanuenslis fainånju'ensis] (pi. -es [-i*z])
privatsekretær, amanuensis.
amaranth ['åmarånp] amarant, uvisnelig
blomst.
amass [a' mas] sammen dyngre, samle.
amateur ['åmata'] dilettant, amatør, fu-
sker i faget; kunstelsker.
amateurish [åraa't8*rij'] dilettantisk.
amatory (låmateri] erotisk, elskovs-.
amaze l9"meiz] forbavse, forbløffe, -ment
[-mant] forbavselse, forbløffelse.
Amazon ['åmazan] amazone; the - Ama-
zonfloden.
ambassador [åm'båsada] ambassadør.
amber ['åmba] rav; gult lys (i færdselsfyr).
-gris l'åmbagri's] ambra.
ambient ["åmbiant] omgivende, omsluttende.
ambiguity [åmbi'gjuiti] tvetydighed.
ambiguous [åm'bigjuas] tvetydig, dunkel.
ambition [åm'bijan] fremadstræben, ær-
gerrighed, ambitious [am'bijas] fremadstræ-
bende, ærgerrig; begærlig (of efter).
amble ["åmbl] pasgang; gå i pasgang;
jokke.
ambler ['amble] pasgænger.
ambulance l'iimbjulans] ambulance; ~
litter ambulancebåre.
ambulatory Påmbjulatari] (om) vandrende;
bevægelig, ambulant.
ambuscade (åmba'skeid], ambush [låmbuj]
baghold; ligge (lægge) i baghold.
ameer [a'mia] emir.
ameliorate [a'mi'liareit] forbedre; blive
bedre.
amelioration [ami'lia'reijan] forbedring.
amen ['a*'men] amen.
amenability [ami'na'biliti] ansvarlighed;
føjelighed, amenable [a'mi'nabl] ansvarlig
(to over for); medgørlig; modtagelig (to
for).
amend [a'mend] rette, forbedre; ændre;
forbedre sig.
amendment [a'mendmant] forbedring; æn-
dring; move an ~ stille et ændringsforslag.
amends la'mendz] erstatning, oprejsning;
make ~ for gøre godt igen.
amenity [a'mi'niti] behagelighed, elskvær-
dighed; the amenities of a place de tiltræk-
kende egenskaber ved et sted.
ament ['åmant] rakle.
amerce [a'ma's] idømme en bøde, mulk-
tere; straffe, -ment [-mant] pengebøde, mulkt.
America [amierika] Amerika.
American la'merikan] amerikansk; ameri-
kaner(inde).
Americanism [a'merikanizm] amerikanisme.
arner icanize [a'merikanaiz] amerikanisere.
amethyst ['åmipist] amethyst.
Amgot fk. f. allied military government of
occupied territories.
amiability [eimjaibiliti] elskværdighed.
amiable ['eimjabl] elskværdig.
amicalble l'åmikabl] venskabelig; fredelig,
-bly (ogs.) i mindelighed; settle -bly afgøre
i mindelighed.
amice ["amis] liturgisk skulderklæde.
amid laimid], amidst laimidstj midt iblandt,
under.
amide [låmaid] (kem.) amid.
amidships la'mid/ips] midtskibs.
am ir la'mia] emir.
amiss [aimis] urigtigt, forkert, galt; not ~
ikke af vejen, ikke ilde; do - handle urig-
tigt; nothing came ~ to him han var parat
til (el. med på) alt; there's something -^
der er noget i vejen; take ~ tage ilde op.
amity ['åmiti] venskab.
ammeter l'åmita] amperemeter.
ammo (si.) ammunition; militær; -s mili-
tærstøvler.
ammonia [a'mo"nja] ammoniak.
ammoniacal låmo'naiakal] ammoniakalsk ;
~ liquor gas vand.
ammunition [åmju'nijan] ammunition; ~
boots militærstøvler.
amnesia [åm'ni'zia] hukommelsestab.
amnesty ['amnesti] amnesti.
amnion ['åmnian] vandhinde.
amoeba [aimi'ba] (pi. amoebæ [-bi*] amøbe).
amok [aimåk] : run - gå amok.
among [a'mAn], amongst [-st] iblandt,
blandt; they have not £5 - them de har
ikke £5 tilsammen; quarrel — themselves
skændes indbyrdes.
amontillado [araånti'la'dou] amontillado.
amoral [å'måral] amoralsk.
amorist ['åmarist] erotiker.
amorous ['åmaras] (som har) let (ved at
blive) forelsket; kærligheds-, elskovs- (fx.
~ songs, sighs).
amorphous [a'må'fas] amorf.
amortizable [a'må'tizabl] amortisabel, som
kan afbetales.
amortization [amå'ti'zei/an] amortisation,
afbetaling.
amortize [aimå'taiz] amortisere, afbetale.
amount [a'maunt] beløb, mål, sum; beløbe
sig. løbe op, stige (to til) ; it -s to the same
thing det kommer ud på eet; this ~ of con-
fidence denne store fortrolighed.
ampelopsis [åmpiQåpsis] vildvin.
ampere ['åmpæa] ampere (strømstyrke-
enhed).
ampersand ['åmpasånd] (tegnet) & (= og).
amphibian [åm'flbian] amfibium; amfibie-
flyvebåd; amfibisk.
amphibious [åm'fibias] amfibisk.
amphitheatre ['åmfipiata] amfiteater.
amphora ['åmfara] amfora (antik ler-
ample ['åmpl] vid, stor, udførlig; rigelig
(fx. you have - time), amplification [åmplifi-
ike'/an] udvidelse; forstærkning, amplifier
['åmplifaia] forstærker, amplify [låmplifai]
udvide; forøge; behandle udførligere; for-
stærke.
amplitude [låmplitju'd] vidde, udstræk-
ning; rummelighed; rigelighed; a.mplitude.
ampulla [åm'pula] ampulla.
amputate ["åmpjuteit] amputere.
amputation [åmpju'teijan] amputation.
Amsterdam [låmsta'dåm].
amuck [a'mAk] : run ~ gå amok.
amulet ['åmjulet] amulet.
amuse [a'mju'z] more, underholde.
amusement [a'mju'zmant] underholdning,
morskab, fornøjelse.
amusing [aimju'zinl underholdende, mor-
som.
amyloid ['åmiloid] stivelsesagtig.
an [an, an] (ubest. artikel) en, et.
anabaptism [åna'biiptizm] anabaptisme.
anabaptist [åna' baptist] anabaptist.
anachronism [a'nakranizm] anakronisme,
anachronistic [anåkra'nistik] anakronistisk.
anaconda [åna'kånda] anakonda (stor kvæ-
lerslange).
Anacreontic [anåkri' antik] anakreontisk.
anaemia [a'ni'raia] anæmi, blodmangel.
anaemic [a'ni'mik] anæmisk.
anaesthesia [åni's'pi*zia] bedøvelse, anæ-
anaesthetic [åniC)siI)etik] bedøvelsesmid-
del; bedøvende; be under an ~ være bedøvet.
anaesthetist
17
annual
anaesthetist [an"i'sl)8tist] bedøvelseslæge.
analgesia [ånål'dsi'zia] smertefrihed, anal-
gesi.
analgesic [ånål'dsi'sik] smertestillende,
analgetisk, smertestillende middel, analgeti-
kum.
analogic(al) [åna'lådsikd)] analogisk.
analogous [a'nalagas] analog. analogue
[lånalåg] sidestykke, analogy [ainaladsH ana-
logi, overensstemmelse.
analyse ['ånalaiz] analysere.
analysis [ainålasis] analyse; in the last ~
i sidste instans.
analyst ['analistl analytiker.
analytic [åna'litik] analytisk.
anannnesis [ånamini'sis] anamnese.
anapaest ['anapi'st] anapæst.
anarchic(al) [a'na'kikd)] anarkisk, lovløs.
anarchism t'ånakizm] anarkisme.
anarchist ['ånakist] anarkist.
anarchy l'ånaki] anarki.
anathema [a'nåpima] band, bandstråle,
bandlysning; forbandelse. anathematize
[a'nåpimataiz] bandlyse.
anatomic(al) [åna'tåmikCl)] anatomisk.
anatomist [a'natamist] anatom.
anatomy [ainåtami] anatomi; skelet.
ancestor ['ånsista] stamfader; (pi.) for-
fædre; aner. ancestral [ån'sestral] fædrene,
nedarvet, ancestry ['ånsistri] aner; herkomst,
byrd.
anchor ['ank a] anker; ankre (op); for-
ankre; come to ~ ankre op; - escapement
ankergang (i ur); foul the -~ få uklart an-
ker; ride at - ligge for anker; slip the ^
stikke ankeret ud ; stow an ~ surre et anker ;
trip the ~ lette ankeret af grunden; weigh ^
lette anker, -age ['årikaréds] ankerplads.
anchoret ['ankarét], anchorite ['ånkarait]
eremit, eneboer.
anchovy [an't/owvi] ansjos.
anchyiosed ["ånkilouzd] stift (om led).
anchylosis [årikaiilo»sis] stivhed (i leddene).
ancient ["ein/antj gammel, fra gamle tider;
the -s de gamle (oldtidens mennesker el.
forfattere).
and [ånd, an] og, samt; there are books ~
books bøger og bøger er to ting.
Andalusia [ånda'lu'zia] Andalusien.
andiron ["åndaian] ildbuk (til brændet).
Andrew [låndru*] Andreas.
anecdote Pånekdout] anekdote.
anemia [aini'mia] anæmi.
anemic la'ni'mik] anæmisk.
anemone la'nemani] anemone; søanemone;
garden -., poppy ~ italiensk anemone.
aneroid l'ånaroid] aneroidbarometer.
aneurism ['ånjurizmj pulsåresvulst, åre-
knude.
anew la'nju*] på ny.
anfrdctuosity [ånf rakt jul åsiti] bugtning,
bugtethed.
angel ['eindsall engel.
angelic lånidselik] englelig, engle-.
angelus ['åndsilas] angelus, angelusklokke.
- -bell angelusklokke.
anger I'ånga] vrede; gøre vred.
angina [ån'dsaina] hjertekrampe, angina
pectoris.
angiosperm [låndsospa'm] : the -s de dæk-
frøede.
I. angle ['angl] vinkel; hjørne.
II. angle ["angl] fiske (med snøre), angle
(for efter).
angler [långla] fisker (som fisker med
snøre), lystfisker; (zo.) bredflab.
angler-fish (zo.) tudsefisk.
Engelsk-dansk ordbog
Angles ['ånglz] : the ^ anglerne.
Anglican ['ånglikan] hørende til den engel-
ske statskirke, anglikansk; højkirkelig; med-
lem af den engelske statskirke. Anglicanism
[långlikanizm] anglikanisme. anglicism ['ång-
lisizm] anglicisme, engelsk (sprog)ejendom-
melighed. anglicize ['ånglisaiz] anglisere,
gøre engelsk.
Anglo- [•ånglo(u)] engelsk.
Anglo-Danish engelsk-dansk.
Anglo-Indian englænder i Indien.
Anglo-Irish: the ~ War krigen mellem
England og Irland 1919—1921.
anglophile [langløufail], anglophil [långløu-
fil] engelskvenlig.
Anglo-Saxon [långløuisåksan] angelsaksisk;
angelsakser.
I. Angora [langara] (by i Tyrkiet).
II. angora [ån'gå'ra] angorauld; ~ cat
angorakat.
angrily ['ångrili] vredt.
angry ['ångri] vred (at, about over, with
på) ; (om sår) betændt.
anguish [långwij] kval, pine, smerte.
angular ['ångjula] vinkeldannet; kantet,
-ity [ångju'låriti] kantethed. angulate [-let]
kantet.
aniline ['ånilain] anilin.
animadversion [ånimad'va'/an] kritik, da-
del, animadvert [animåd'va't] gøre bemærk-
ninger; " upon dadle, kritisere.
animal ['animal] dyr; dyrisk; " food dy-
risk føde; ~ husbandry husdyrbrug; the ~
kingdom dyreriget; ~ magnetism dyrisk
magnetisme; ~ spirits livskraft.
I. animate ['ånimeitl besjæle, oplive, gøre
levende, opildne, animere; -d (ogs.) ivrig,
livlig, livfuld; -d by the best intentions be-
sjælet af de bedste hensigter; -d cartoon
tegnefilm.
II. animate ['ånimét] levende.
animation [åni'meJjan] livlighed, liv.
animosity [åni'måsiti] had, fjendskab, hef-
tig uvilje, animus ['ånimas] uvilje, animosi-
tet; ånd ; hensigt.
anise ['anis] anis. aniseed Pånisi'd] anisfrø.
anisette [ani'zet] anislikør.
anker ['ånka] anker (som mål).
ankle ['ånkl] ankel, anklet ["ånklét] ankel-
ring.
annals ['ånalz] årbøger, annaler.
Anne [an] Anna.
anneal [å'ni'l] (ud) gløde, hærde ved op-
hedning.
annex [a'neks] vedføje; vedlægge; forene,
annektere, -ation [ånek'sei/an] indlemmelse,
anneksion.
annex (e) ['åneks] anneks, tilbygning.
annihilate [ainaiale't] tilintetgøre.
annihilation [anaia' le* Jan] tilintetgørelse.
anniversary [åni'va'sari] årsdag, årsfest.
Anno Domini ['ånou'dåminai] efter Kristi
fødsel, i det Herrens år.
annotate ['ånoteit] kommentere, anno-
tation [åno'tei/an] kommentar.
announce [a'nauns] melde, forkynde, til-
kendegive, bekendtgøre.
announcement [a'naunsmant] melding, for-
kyndelse, tilkendegivelse, bekendtgørelse; ~
of death dødsannonce.
announcer [a'naunsa] speaker (i radio).
annoy [a'noi] plage, besvære; drille, ærgre;
irritere; genere, forulempe, -ance [-ans] pla-
ge; besvær, ærgrelse, annoyed ærgerlig (at
over; with på), misfornøjet.
annual [lånjual] årlig, års-; enårig (om
plante); ~ consumption årsforbrug; ~ ring
annuitant
18
antler
årring; ~ subscription årskontingent; ~ yield
årligt udbytte.
annuitant [a'njuitant] livrentenyder.
annuity laiajuiti] livrente.
annul [a'nAl] tilintetgøre, ophæve, annul-
lere.
annular ['ånjula] ringformet.
annulated ['ånjuleitid] forsynet med ringe.
annulment [a'nAlmant] ophævelse, annul-
lering.
annum ["ånam] : per ~ om året, årlig.
annunciation [anAnsiiei/an] bebudelse; the
A. Mariæ bebudelsesdag (25. marts), an-
nunciator [8inAnsieit8] nummertavle.
anode ["ånoud] anode, positiv pol ; ~ battery
anodebatteri.
anodyne ['ånodain] smertestillende; smer-
testillende middel.
anoint [a'noint] salve.
'anomalous [a'nåmalas] uregelmæssig, afvi-
gende, anomaly [a'nåmali] anomali, uregel-
mæssighed.
I. anon [9"nån] straks, snart; ever and •^
nu og da; hvert øjeblik.
II. anon. fk. f. anonymous.
anonym ['ånanim] unavngiven person, ano-
nym; pseudonym.
anonymity [ano'nimiti] anonymitet.
anonymous [a'nånimas] unævnt, anonym.
anopheline (adj.) [å'nåfalain] ~ mosquito
malariamyg.
another [e'uAda] en anden, en ny; en til,
endnu en; one ~ hinanden, hverandre; one
after ~ den ene efter den anden; many ~
battle mange flere slag; you are an Eng-
lishman, I am ~ De er englænder, det er jeg
også; ask me ~ T det aner jeg ikke.
answer ['a'nsa] svar; besvarelse, løsning;
svare; svare regning; svare på, besvare;
svare til; passe for; in ~ to som svar på; ~
to svare til; lyde, lystre; -- to the name of
lyde navnet; ~ back svare igen; ~ the bell
lukke op, når det ringer; ~ the helm lystre
roret; ~ for svare for, indestå for; stå til
ansvar for.
answerable ['a'nsarabl] ansvarlig.
ant [ånt] myre; white ~ termit.
antagonism [ån'tåganizm] strid, modstrid;
antagonisme; modstand (to mod), antago-
nist [ån'tåganist] modstander, antagonize
[ån'tågenaiz] modvirke, modarbejde; støde
fra sig, pådrage sig fjendskab hos.
antarctic [ånt'a'ktik] antarktisk, sydpolar;
the Antarctic Sydpolarlandene; the A. circle
den sydlige polarkreds.
ant-bear ['åntbæ'a] den store myresluger.
ante- ['ånti] foran, før.
ant-eater ['ånti'ta] ms'resluger.
antecedence [ånti'si'dans] gåen forud, an-
tecedent [ånti'si'dant] forudgående, tidligere
(to end); forudgående begivenhed; (i logik)
forsætning; (i grammatik) ord (el. sæt-
ning) hvortil et relativt pronomen henviser;
(i pi.) antecedentia, tidligere liv, fortid,
antechamber ["åntitjeimba] forværelse, ante-
date ['åntideit] antedatere, opgive for tid-
lig datum for; gå forud for; foregribe, ante-
diluvian [åntidi'lu'vjan] antediluviansk; fra
før syndfloden.
antelope ['åntilo"p] antilope.
ante meridiem ['ånti mi'ridjam] før mid-
dag, om formiddagen.
antemundane [ånti'mAndein] som var før-
end verdens skabelse.
antenatal [ånti'neitl] (adj.) som ligger
forud for fødselen; ~ clinic konsultation for
svangre.
antenna [ån'tena] (pi. -ae [-i*]) følehorn;
antenne.
antepenultima Påntipin'Altimo] tredje sid-
ste stavelse.
anterior [ån'tiaria] foregående, tidligere
(to end) ; foran liggende.
anteroom ['åntirum] forværelse; daglig-
stue i officersmesse.
anthem [låntam] kirkesang; hymne; the
national ~ nationalsangen.
anther ['ånj)8] støvknap.
ant-hill l'ånthil] myretue.
anthology [ånil)ål8d3i] antologi.
Anthony [låntani] ; St. -'s fire rosen.
anthracite ['ånprasait] antracit, glanskul.
anthropology [ånI)ro<pål&d3i] antropologi.
anthropometry lånJ)ro'påm8tri] antropo-
metri.
anti- [lånti] imod, anti-. anti-aircraft luft-
værns- (fx. anti-aircraft gun luftværnska-
non).
antibody ['åntibådi] antistof.
Antichrist [<åntikraist] Antikrist.
antichristian ['ånti'kristjen] antikristelig.
anticipate [ån'tisipeit] foregribe; tage for-
skud på; komme i forkøbet; (forudse og)
imødegå (fx. to ~ an argument) ; forekomme
(fx. to ~ sby.'s wish); forudføle; glæde sig
til; vente sig.
anticipation [åntisi'peijan] foregribelse;
forudfølelse; forsmag; f orudnydelse ; for-
ventning.
anticlimax ['ånti'klaimåks] antiklimaks.
anticline ['åntiklain] (i geologi) antiklinal,
sadel.
antics ["antiks] tossestreger, krumspring.
antidotal ['åntidoutl] som indeholder mod-
gift.
antidote ['antidøut] modgift.
anti-drip device dråbefanger.
anti-freezing frostfri, frosthindrende.
Antilles [ån'tili'z] : the ~ Antillerne.
antimacassar ['åntimaikåsa] antimakassar.
antimony l'åntimeni] antimon.
antinomy [ån'tinami] antinomi.
antipathetic [åntip8'I)etik] antipatisk.
antipathy [ån'tipopi] antipati, modvilje.
antiphony [ån'tifani] vekselsang.
antipodal [ån'tipadl] (stik) modsat, anti-
podes [ån'tipadi'z] sted på den modsatte side
af jorden (fx. Australia is the ~ of Eng-
land); antipoder (fx. our antipodes sleep
while we wake); modsætning.
anti-prohibitionist forbudsmodstander.
antipyretic [lantipai'retik] feberstillende
(middel).
anti py ri ne [ånti'paiarin] antipyrin.
antiquarian [ånti'kwæarian] som angår
oldgranskning; oldgransker.
antiquarianism [ånti'kwæarianizm] inter-
esse for oldsager, antiquary ['åntikwari] old-
gransker; oldsagssamler.
antiquated ['åntikweitid] antikveret, for-
ældet.
antique [ån'ti'k] fra oldtiden, antik; gam-
meldags; antik, antikvitet, kunstværk fra
oldtiden.
antiquity [ån'tikwiti] ælde; oldtid; antik-
vitet.
anti-Semite Pånti'si'mait] antisemit, antl-
Semitic [åntisiimitik] antisemitisk. anti-
Semitism [ånti'semitizm] antisemitisme.
antiseptic [ånti'septik] antiseptisk (mid-
del), antiseptics antiseptik.
antitheses [ån'til)isis] (pi. -es [-i'z]) mod-
sætning, antitese.
antler ['åntla] hjortetak, gren på en tak.
ant-lion
19
appearance
ant-lion ['antlaian] myreløve.
antonomasia [åntana'meizia] antonomasi.
antonym [lantanim] antonym.
Antwerp [lantwa'p].
anus [leinas] anus, endetarmsåbning.
anvil ['anvil] ambolt.
anxiety [an'zalati] iver, ivrigt ønske; æng-
stiPls© uro*
anxious [låiik/as] ivrig (for efter; to do
efter at gøre); ængstelig, urolig (about for).
any ["eni] nogen, nogen som helst, hvilken
som helst; enhver, enhver som helst; thanks,
I am not having any (si.) tak, det skal jeg
ikke have noget af! nej, ellers tak! hardly ~
næsten ingen; give me ~ old book giv mig
bare en bog, lige meget hvilken; In ~ case
under alle omstændigheder, i hvert fald; at
~ rate i hvert fald, i det mindste; ~ longer
længere; ~ more mere; he is not - the wiser
han er ikke spor klogere; it did not snow ~
yesterday (især amr.) det sneede (slet) ikke
i går.
anylbody ["enibådi] nogen, nogen som helst.
-how [lenihau] på en hvilken som helst måde,
på nogen som helst måde; i hvert fald; skø-
desløst (fx. the work was done ~ ). -one [leni-
WAn] se -body ; any one en (hvilken som helst)
enkelt, -thing [ienij)iii] noget; alt; hvad som
helst; -thing but alt andet end; if -thing nær-
mest, snarere; like -thing af al kraft, så det
står efter (fx. work like -thing); swear like
-thing bande som en tyrk. -way ["eniwei] se
-how. -where [leniwæa] nogen steder; hvor
som helst, alle vegne, overalt, -wise [leniwaiz]
på nogen måde.
Anzac ['anzåk] fk. f. Australian and New
Zealand Army Corps; -s soldater af denne
hær.
aorta [ei'å'to] aorta, den store pulsåre (fra
hjertet).
apace [a'peis] hurtigt, rask.
I. Apache [aipåtji] (medlem af en indianer-
stamme).
II. apache [aipa'J] apache (parisisk bølle).
apanage se appanage.
apart [a'pa't] afsides, afsondret; (adskilt)
fra hinanden; come ~ gå fra hinanden; ~
from bortset fra; joking ~ spøg til side;
keep two things ~ holde to ting ude fra hin-
anden (el. adskilt) ; set ~ for lægge til side
til, forbeholde; tell them ~ skelne imellem
dem.
apartment [a'pa'tmant] (i England) værel-
se; (i U.S.A.) lejlighed; -s (møbleret) lejlig-
hed; ~ house etagehus.
apathetic [åpa'petik] følelsesløs; kold; sløv.
apathy ['åpopi] apati, selvopgivelse.
ape [eip] abe (især om halelose, menneske-
lignende arter) ; efteraber ; efterabe.
apeak [a'pi'k] (ret) op og ned.
Apennines ['åpinainz] : the~ Apenninerne.
apepsia la'pepsia], apepsy [a'pepsi] apepsi,
forstyrret fordøjelse.
apergu [åpa'sju'] kort fremstilling, resumé,
oversigt.
aperient [a'piariant] afførende (middel),
aperitive [a'peritiv] aperitif, appetitvækker;
afførende (middel).
aperture ['åpatjua] åbning; hul.
apex [leipeks] (pi. apexes, apices) top,
spids.
aphasia [øifeizia] afasi, tab af taleevnen.
aphides ['eifidi'z] pi. af aphis.
aphis ["eifis] (pi. aphides) bladlus.
aphorism Påfarizm] aforisme.
aphoristic [af a' ristik] aforistisk.
aphrodisiacs [afro'diziaks] afrodisiaca.
aphthae [iåfl)i*] trøske (på -tungen).
apiarist ['eipiaristl biavler.
apices ['eipisi'z] pi. af apex.
apiculture ['eipikAltXa] biavl.
apiece [a'pi's] for stykket; til hver person,
hver.
apish [leipi/] abeagtig; efterabende; nar-
agtig, abe-.
aplomb ["åplånl selvbeherskelse, sikkerhed
(i optræden).
apocalypse [e'påkalips] åbenbaring; the A.
Johannes' Åbenbaring.
apocarp ['åpoka'p] flerfoldsfrugt.
apocope [a'påkapi] apocope.
apocrypha [aipåkrifa] : the A. apokryferne.
apocryphal [a'påkrifal] apokryf. apod(e)ictic
[åpou'daiktik] apodiktisk, overbevisende,
uimodsigelig.
apodosis [aipådasis] eftersætning.
apologetic [apåla'dsetik] undskyldende.
apologize [a^påladsaiz] gøre undskyldning.
apology [a'påladsi] undskyldning; forsvar;
surrogat; an ~ for a tie en slags slips, no-
get der skulle forestille slips.
apophthegm [iåpol)em] tankesprog.
apoplectic [åpo'plektik] apoplektisk; apo-
plektiker.
apoplexy ['apopleksi] apopleksi.
aport [a'på't] bagbord.
apostasy [a'påstasi] frafald, apostate [a'på-
stét] apostat, frafalden.
apostle [a'påsl] apostel, apostolic [åpa'stå-
lik] apostolisk.
apostrophe [a'påstrafi] apostrof; apostrofe.
apostrophize [a'påstrafaiz] apostrofere.
apothecary [a'påjikari] (gml.) apoteker
(som tillige havde lov til at ordinere medi-
cin).
apotheosis [apopi'ousis] apoteose, forher-
ligelse.
appal [a'på'l] forskrække, forfærde.
Appalachian [åpaileitjian] : ~ Mountains
Appalachiske bjerge.
appalling [aipå'liri] forfærdende.
appanage ['åpanédsl appanage.
apparatus [åpa<reitas] apparatur, hjælpe-
midler, apparatsamling; organer; piece of
-~ apparat; teaching ~ skolemateriel.
apparel [a'påral] klædning, dragt; klæde
på; article of ~ beklædningsgenstand.
apparent [a'pårant] øjensynlig; tilsyne-
ladende; synlig; åbenbar; heir ~ nærmeste
arving; tronarving, -ly tilsyneladende.
apparition [åpa'ri/an] syn; spøgelse, gen-
færd.
appeal [a'pi'l] appellere (to til, fx. I ~ to
your common sense); gøre et godt indtryk,
virke tiltalende (to på, fx. if the plan ap-
peals to you); bede, bønfalde (for om, fx.
~ for mercy); (subsi.) påberåbelse; henven-
delse; appel; sex ~ erotisk tiltrækningsevne ;
~ against a judgment appellere en dom; ~ to
the country (appellere til vælgerfolket ved
at) udskrive nye valg, tage et valg; the
subject -~ s to me emnet interesserer mig.
appealing bønfaldende (fx. an appealing
glance).
appear [a'pia] vise sig, blive synlig, komme
frem; optræde; (jur.) møde; udkomme (om
en bog); fremgå (from af), blive tydelig;
findes, stå (i en avis) ; synes, forekomme.
appearance [a' piarans] tilsynekomst, frem-
komst; optræden; møde (for retten); ud-
seende; skin; syn, skue; fænomen; spøgelse;
make one's ~ vise sig, træde ind, komme til
stede; put in an ~ komme tilstede, møde;
save -s redde skinnet; keep up -s bevare skin-
2*
appease
20
aquarelle
net, holde gode miner; -s are against him
han har skinnet imod sig; -s are deceptive
skinnet bedrager; to all ~ efter alt at dømme.
appease [a'pi'z] fredeliggøre, pacificere (fx.
an angry man), formilde, forsone, dæmpe;
stille (fx. one's thirst), give efter for, tilfreds-
stille.
appeasement [o'pi'zmant] fredeliggørelse,
pacificering, formildelse; given efter, efter-
givenhed; policy of ~ eftergivenhedspolitik.
appellant [a'pelant] appellerende, appel-;
appellant, appellation [åpe'leijan] benæv-
nelse, appellative [a'pelativ] fællesnavn, ap-
pellativ, appel I ee [ape' li'] indstævnte, appel-
lat.
append [a'pend] vedhænge, vedhæfte, til-
føje, vedlægge.
appendage [a'pendidsl vedhæng, tillæg.
appendant [a'pendant] tillæg, tilføjelse,
tilbehør.
appendicitis [apendi'saitis] blindtarmsbe-
tændelse.
append] ix [a'pendiks] (pi. -ices [-isi'z] el.
-ixes) bilag, tillæg; vedhæng; the vermiform
~ blindtarmens ormeformede vedhæng.
appertain tåpe'tein] : -^ to tilhøre.
appetence, appetency [lapitans, -si] begær,
lyst.
appetite [lapitait] begærlighed, begær, lyst
(for til) ; appetit.
appetizler ['åpitaizal appetitvækker. -Ing
appetitvækkende ; tillokkende.
applaud [a'plå'd] klappe (ad), applaudere;
billige, prise, applause [aiplå'z] applaus; bi-
fald; ros.
apple [lapl] æble; - of the eye øjesten;
~ of discord stridens æble. ^ -cart: upset
shy. 's ~ spolere ens planer. -^ -dumpling
æble bagt i dej. ~ -pie bed seng med lagen
lagt dobbelt, så man ikke kan få benene
strakt ud. ~ -pie order fuldkommen orden.
appliance ta'plaisns] indretning, redskab,
applicability få plikai biliti] anvendelighed,
applicable ['åplikabl] anvendelig, applicant
[låplikant] ansøger; reflekterende, application
[åpli'keijan] anbringelse, pålægning, omslag;
anvendelse (fx. the -- of these remedies) ;
henvendelse, ansøgning; flid; form of ~ , ~
form ansøgningsblanket; letter of ~ , ~ paper
ansøgning.
applique [aipli'kei] applikation.
apply [9'plai] sætte el. lægge på. anbringe;
bruge; anvende; henvende sig (to til); an-
søge (for om); passe (to på), gælde (to for,
fx. rules that ~ to vehicles); applied art
kunstindustri; - a dressing anlægge en for-
binding; ~ a match sætte en tændstik til;
~ one's mind to kaste sig over, ofre sine tan-
ker på; ~ oneself to lægge sig efter.
appoint [a'point] bestemme, fastsætte, af-
tale (fx. let us appoint a day to meet again);
ansætte (fx. appoint sby. to a post); udnæv-
ne; well -ed godt udstyret, godt indrettet
(fx. a well -ed house).
appointment [9'pointmant] bestemmelse:
anordning; udnævnelse; ansættelse; stilling:
aftale; (i pi.) udstyr(else) ; by ~ efter aftale;
purveyor by^ hofleverandør; when you make
an ~ keep It når du træffer en aftale, så
hold den.
apportion [a'på'/an] fordele; tilmåle, -ment
[-mant] fordeling; tilmåling.
apposite l'åpozit] passende, skikket.
apposition [åpo'zi/an] apposition, hosstil-
ling.
appraisal [a'preizal] vurdering.
appraise [aipre*z] vurdere, taksere.
appraiser [aipreiza] vurderingsmand.
appreciable (a'pri'/abl] mærkbar, kendelig,
appreciate laipri'/ieit] vurdere, skatte; sætte
pris på; være på det rene med, opfatte; stige
i værdi, appreciation [apri'jiieijan] vurde-
ring; påskønnelse; værdistigning, appreci-
ative (a'pri'Xiativ], appreciatory [aipri'Jiatari]
påskønnende, anerkendende.
apprehend [åpri'hend] anh6lde; fatte, op-
fatte, forstå, begribe; befrygte, frygte,
apprehensible [åpri'hensabl] begribelig, for-
ståelig.
apprehension (åpri'hen/an] anholdelse; op-
fattelse (sevne) ; frygt, ængstelse.
apprehensive (åpri'hensiv] bange, frygtsom;
intelligent: ~ faculty opfattelse(sevne).
apprentice [a'prentis] lærling, læredreng;
sætte i lære; - sby. to sætte en i lære hos.
-ship lære, læretid.
apprise [a'praiz] underrette (of om).
approach [aiprøut/] nærme sig, komme nær;
bringe nær: henvende sig til; komme, an-
march; adgang, vej, indkørsel; tilnærmelse;
måde at gå i gang med noget på; -ing (ogs.)
tilstundende, forestående, nær.
approbation [åpro'bei/an] bifald, samtykke.
I. appropriate [aipro"prieit] tilegne sig;
overdrage, henlægge, bestemme (til et sær-
ligt brug) ; stjæle.
II. appropriate [a'proupriét] passende,
skikket. -*
appropriation [aprøupriieijan] tilegnelse;
anvendelse; henlæggelse; bestemmelse; fi-
nansbevilling.
approvial [a'pru'val] bifald; billigelse; ap-
probation ; on ^ på prøve, til gennemsyn, på
besigt.
approve [al pru'v] billige; bifalde; godkende,
approbere: stadfæste; ^ of bifalde; ~ one-
self vise sig (at være).
I. approximate (a'pråksimeit] nærme sig.
II. approximate [a'pråksimét] omtrentlig,
-ly omtrent, tilnærmelsesvis.
approximation [apråksiimeijan] tilnærmel-
se (fx. to the truth).
appurtenance [a'pa'tinans] tilbehør.
apricot ['e'prikåtj abrikos.
April [•eipr(a)1] april; ~ fool aprilsnar.
a priori ["eiprai'å'rai] a priori.
apron ['e'pran] forklæde: skødskind: for-
læder (på en vogn). ~ -string forklædebånd;
be tied to sby. 's ~ -strings gå i ens ledebånd,
hænge i skørterne på en.
apropos ['åprapøu] å propos, tilpas, belejlig;
^ of angående, å propos.
apse laps] (arkit.) apsis.
apsis (låpsis], pi. apsides [åp'saidi'z] ap-
sis (pi. apsider).
apt [apt] skikket, passende, (om bemærk-
ning) træflFende; dygtig, flink (fx. be apt at
learning); be - to do st. være tilbøjelig til
at gøre noget (fx. they are apt to forget; I
am apt to believe); (amr.) sandsynligvis ville
gøre noget (fx. he is apt to come to-night).
aptitude ['aptitju'd] : ~ for st. evne til
noget; have an ~ for learning have evne til
at lære, være lærenem.
aptness l'åptnés] tilbøjelighed (fx. his ^
to forget); evne (fx. his ~ to learn) ; the —
of his remarks det rammende i hans bemærk-
ninger.
aqua ['åkwa] vand: ^ fortis [-'få'tis] ske-
devand; " regi a [-'ri'dsia] konge vand; -
vitæ l-'vaiti'] akvavit, brændevin.
aquamarine [åkwama'ri'n] aquamarin, be-
ryl.
aquarelle [åkwa'rel] akvarel.
aquarium
21
arm
aquarilum [aikwæariem] (pi. -urns, -a) akva-
rium.
aquatic [aikwatik] vand- (fx. aquatic plant).
aqueduct PakwidAkt] vandledning, akvæ-
dukt.
aqueous [leikwlas] vandrig; vandagtig.
aquiline [<åkwilain] ørne-. '
A. R. A. fk. f. Associate of the Royal Aca-
demy.
Arab ['arab] araber; arabisk; - (horse)
arabisk hest; (City el. street) arabs hjemløse
børn, gadeunger.
arabesque [ara'besk] arabesk.
Arabia laireibja] Arabien.
Arabian [o'reibjan] arabisk; araber; ~ bird
fugl Føniks; - nights Tusind og een nat.
Arabic ['årabik] arabisk (adj. og subst.).
arable ['arabl] pløjelig; opdyrket; agerland,
pløjeland.
Araby ['årabi] (poet.) Arabien.
Aragon t'åragan] Aragonien.
arbiter ["a'bita] voldgiftsmand; herre (of
over, fx. he was the ~ of their lives).
arbitrage Pa'bitrids] voldgiftskendelse; ar-
bitrageforretninger.
arbitrariness Ca'bitrarinés] vilkårlighed,
arbitrary ['a'bitrari] arbitrær, vilkårlig;
egenmægtig, arbitrate l'a'bitreit] afgøre,
dømme; (lade) afgøre ved voldgift, arbitra-
tion [a'bi«treij8n] voldgift, arbitrator [la'bi-
treita] voldgiftsmand.
arboreal la'ibå'riel] som lever på (el. i)
træer; træ- (fx. " monkeys).
arboreous [a'ibå'rias] træagtig; skovklædt.
arboretum la'bairi'tam] arboret, arbori-
culture l'a'borikAlt/a] trædyrkning.
arbor-vitae l'a'ba'vaiti*] thuja.
arbour Ca'ba] løvhytte, lysthus.
arc la'k] bue; ~ light buelys.
arcade [a*'keid] buegang.
arcadian [a*'keidi8n] arkadisk; landlig.
arcan|um [a*'kein9m] (pl.-a) hemmelighed;
hemmeligt middel, arkanum.
I. arch la'tj] bue; hvælving; svang; krum-
me; hvælve; bue sig, hvælve sig; spænde en
bue over; ~ support indlæg (i sko).
II. arch [a'tj] skælmsk, skalkagtig.
III. arch- la'tJ] ærke- (fx. arch-liar ærke-
løgner).
archaeological [a'kia'lådsikl] arkæologisk,
archaeologist la'kUåladsist] arkæolog.
archaeology [a'ki'åladsi] arkæologi.
archaic la''ke'ik] forældet.
archaism l'a'keiizm] gammeldags udtryk.
archaistic [a'kei'istik] arkaiserende.
archangel l'a'k'e^ndsal] ærkeengel.
archlbishop l'a't/'bijap] ærkebiskop. -bishop-
ric ærkebispedømme. -deacon t'a't/'di'kan]
arkidiakon (i gejstlig rang nærmest under
bisperne), provst, -duchess lia't/'dAtJis] ærke-
hertuginde. -duke l'a'tj'dju'k] ærkehertug.
archer l'a'tja] bueskytte.
archery ['a'tjari] bueskydning.
archetype l'a'kitaip] forbillede, mønster,
original.
archie ['a't/i] (si.) luftværnskanon.
Archimedean [a'ki'mi'dian] : ~ principle
Arkimedes' lov. Archimedes [a'ki'mi'di'z].
archipelago ta'ki'pelago"] øhav, øgruppe;
the A. Arkipelagus.
architect ['a'kitekt] bygmester, arkitekt,
-onic la'kitdk'tånik], -ural [a'ki'tek'tjaral] ar-
kitektonisk, -ure ['a'kitektja] bygningskunst,
arkitektur; naval - skibsbyggeri.
architrave l'a'kitreiv] arkitrav; gerigt.
archival la*'kaivl] arkiv-.
archives [la'kaivz] arkiv; dokumenter.
archivist ['a'kivist] arkivar.
archway ["a't/wei] porthvælving, buegang.
arc-lamp ['a'klåmp] buelampe.
arc-light ['a'klait] buelys.
arctic l'a'ktik] arktisk, nordlig, nord-, po-
lar; the A. circle den nordlige polarkreds; -
tern havterne; the A. zone Arktis, nordpolar-
landene.
ardency ['a'dnsi] varme, inderlighed; iver.
ardent I'a'dnt] hed, brændende, fyrig, iv-
rig; -» spirits spirituosa.
ardour lia'da] hede; varme; iver; fyrig-
hed, glød.
arduous ['a'djuas] vanskelig, besværlig;
ihærdig, energisk.
are [a', a; foran vokal a'r, (a)r] (pi. og
2. person sing. præs. af be) er (fx. we -~ , you
-, they ~).
area ['æaria] fladeindhold, areal; indheg-
net plads under gadens niveau mellem for-
tovet og husets forside; område; egn; felt.
~ -bell klokke til køkkenet. " -steps trappe
ned til køkkenet.
arena [a'ri'na] kampplads, arena.
aren't [a'nt] fk. f. are not, am not.
argand ['a'gånd], Argand-lamp argandsk
lampe.
argent ['a'dsant] sølv-; sølvklar, sølvhvid.
Argentina La'dsamti'na] Argentina.
I. Argentine l'a'dsantain] argentinsk; ar-
gentiner.
II. argentine ['a'dsantain] sølv-, sølvklar.
argil ['a'dsil] pottemagerler.
argillaceous [a'dsi'leijas] leret.
argon l'a'gån] argon (luftformigt grund-
stof).
argot ['a'gou] slang, forbrydersprog.
argue ["a'gju'J diskutere, strides om; drøfte;
overbevise; (be) vise; hævde; argumentere;
~ sby. into doing st. få en (overtalt) til at
gøre noget; ~ sby. out of få en fra. argu-
ment l'a'gjumant] bevisgrund, argument;
diskussion, drøftelse; strid; resumé, argu-
mentation [a'gjumeniteijan] bevisførelse, ar-
gumentation; diskussion. argumentative
[a'gju'mentativ] polemisk, trættekær, strids-
lysten.
aria [la'ria] arie, melodi.
arid [lårid] tør, udtørret; gold. -ity [åiri-
ditij tørhed, goldhed.
aright la'rait] rigtig, ret.
aril liåril] frøkappe.
arise la'raiz] (arose, arisen) opstå, frem-
komme; rejse sig, stå op; - from komme af.
arisen [a'rizn] perf. part. af arise.
arista [airista] stak (som på byg).
aristocracy låri'ståkrasi] aristokrati.
aristocrat ['åristakråt] aristokrat.
aristocratic [åristaikråtik] aristokratisk.
Aristotle l'åriståtl] Aristoteles.
arithmetic la<ripmatik] regning; aritmetik.
arithmetical lårip'metikl] aritmetisk; --
progression differensrække (fx. 1, 3, 5, 7).
ark la'k] ark; Noah's ~ Noahs ark, (ogs.)
en slags legetøj med dyr i en ark; the Ark
of the Covenant Pagtens ark.
Ark. fk. f. Arkansas. Arkansas (staten:)
Pa'kanså*] ; (byen:) la'ikånsas].
I. arm la*m] arm; kraft, vælde; infant in -s
lille barn, (som endnu bæres) : keep at -'s
length holde sig fra livet; take sby.'s - tage
en under armen.
II. arm ta'mj (som subst. oftest i pi.) våben,
våbenart; våbenskjold; bevæbne, væbne; ud-
ruste; forsyne; ruste sig, gribe til våben;
small -s håndskydevåben; in -s væbnet,
kampberedt; be up in -s against sby. prote-
armada
22
artless
stere voldsomt mod en, være i oprør mod en ;
sling -si gevær over! slope -s! gevær på skul-
der! under -s under våben; coat of -s våben-
skjold; -ed neutrality væbnet neutralitet.
arnnada [a'ima'da] : the Spanish ~ den
spanske armada.
armadillo [a'ma'dilc"] bæltedyr.
armament ["a'memant] krigsmagt, rust-
ning; udrustning; oprustning; -s industry
rustningsindustri; -s race kaprustning.
armature [la'matjua] armatur; anker (i
dynamo, til magnet) ; panser.
arm-chair [la'mit/æa] armstol, lænestol;
" politician (omtr.) politisk kandestøber.
Armenian [a*'mi'njan] armenisk; arme-
nier.
armhole ærmegab.
— armistice [la'mistis] våbenstilstand; Armi-
stice Day årsdagen for våbenstilstanden (11.
november 1918).
armlet ['a'mlét] armbind; vig.
armorial [a'imå'riel] våben-, heraldisk;
- bearings våbenmærke.
armory [la'mari] heraldik.
-armour ['a'ma] harnisk; rustning; panser
(et skibs) ; armering (ståltråd viklet om ka-
bel), -clad pansret; panserskib.
armoured ["a'med] pansret; -~ division pan-
serafdeling; ~ train pansertog.
armour|er ['a'mara] våbensmed; (i hæren,
omtr.) bøssemager, -plate panserplade. -plated
pansret.
armoury ['a'mari] rustkammer, arsenal;
(i U.S.A. ogs. våbenfabrik).
arm|pit [la'mpit] armhule, -rest armlæn.
army [la'mi] hær; hærskare; ~ blanket
militærtæppe; ~ chaplain feltpræst; ~ corps
[la'mikå*, pi. : la'mikå'z] armékorps; - list
liste over hærens officerer; ~ order armé-
befaling; (Royal) Army Service Corps træn-
korpset; Army Welfare Service (svarer omtr.
til) Folk og Værn.
arolla pine [a'råla pain] zirbelfyr.
aroma [a'rouma] duft, aroma, -tic [åro-
»måtik] aromatisk.
arose [a'rouz] imperf. af arise.
around [a'raund] rundt, rundt omkring;
om ; i nærheden (af) ; omkring i ; til stede.
arouse la'rauz] vække.
A. R. P. fk. f. Air Raid Precaution beskyt-
telse mod luftangreb.
A. R. R. fk.f. anno regni regis (, reginae) in
the year of the king's (,queen's) reign.
arr. fk. f. arrives (om tog etc.).
arrack [larak] arrak.
arraign [airein] (vb.) stille for retten; an-
klage; kræve til regnskab, -ment [-mant]
(subst.) anklage.
arrange [aireinds] ordne, bringe i orden,
opstille, arrangere; bilægge; aftale, fast-
sætte, bestemme; ordne sig; træffe disposi-
tioner; træffe aftale; bearbejde, -ment
[-mant] ordning, arrangement; foranstalt-
ning; aftale, overenskomst, forlig; bearbej-
delse; akkord (fx. make an -ment with one's
creditors); come to an -ment indgå for-
lig; make -ments for træffe foranstaltninger
til.
arrant ['arant] notorisk, ærke-, topmålt.
arras ["aras] arrastøjer, vægtæpper.
array [a'rei] klæde, smykke; stille i orden,
opstille; (jur.) råbe op (en for en); klæde-
dragt; orden, slagorden; række; fortegnelse
over nævninger; jury.
arrear [a'ria] restance; in -s (ogs.) bagud
(fx. get one's salary in -s).
arrest [a'rest] standse; arrestere, anholde,
fængsle; beslaglægge; arrestation; anholdel-
se; arrest, beslaglæggelse; standsning; ~
sby.'s attention tiltrække sig ens opmærkv
somhed; ^ sby.'s property gøre arrest i ens
ejendele; ~ of judgment hindring af doms-
afsigelse (efter juryens kendelse og på grund
af fejl); make an - foretage en anholdelse;
keep under ~ opretholde anholdelsen over;
put under ~ arrestere; a warrant for the "
of arrestordre imod.
arresting [a'restiii] (adj.) fængslende, inter-
essant.
arrival [a'raival] ankomst; nyankommen;
tilførsel, arrive [airaiv] ankomme (at, in til),
komme, nå (at til) ; gøre karriere, skabe sig
en position, komme frem.
arrogance [låragans] hovmod, anmasselse.
arrogant ['åragant] hovmodig, stolt.
arrogate ['årogeit] : ~ to oneself tilrive sig;
kræve med urette.
arrogation [åro'gei/an] anmasselse, ube-
rettiget krav.
arrow [lårøu] pil; the broad ~ den brede
pil (statens mærke på dens ejendele, også
på fangetøj); ~ formation (mil.) spydforma-
tion. - -head pilespids; (om statens mærke =
the broad arrow).
arrowroot ['åraru't] salep.
arrow-wood [lårouwud] dystetræ, tørstetræ.
arse [a's] (vulg.) røv, rumpe.
arsenal ['a*sinal] arsenal, tøjhus.
I. arsenic ['a'snik] arsenik. II. arsenic [a*-
isenik] indeholdende arsenik, arsenikholdig.
arson [la'sn] brandstiftelse.
I. art [a't] : thou ~ du er (højere stil).
II. art [a't] kunst; kunstfærdighed; list,
kneb; the Arts Faculty det filosofiske fakul-
tet; have no ~ nor part in it ingen som helst
andel have deri; Master of Arts (en akade-
misk titel).
arterial [a'itiarial] arteriel, arteriøs; -
road hovedvej.
arteriosclerosis [a*'tiario"skliairousis] åre-
forkalkning.
artery [la'tari] pulsåre, arterie; stor tra-
fikåre.
artesian [a'iti'zian] artesisk.
artful [la'tful] listig, snu.
arthritic [a'i^ritik] gigtagtig; ~ swelling
gigtknude, arthritis [a'ipraitis] ledegigt.
artichoke ['a'tit/ouk] artiskok; Jerusalem
~ jordskok.
article ['a'tikl] genstand; vare; punkt; pa-
ragraf; artikel; kendeord; (pi. ogs.) kon-
trakt; sætte i lære; -s of apprenticeship læ-
rebrev, lærekontrakt; -s of association of a
company aktieselskabsvedtægter.
articular [a'itikjula] lede-; ~ rheumatism
ledegigt.
I. articulate [a*"tikjulét] tydelig, klar, arti-
kuleret; leddelt.
II. articulate [a'itikjuleit] udtale tydeligt,
artikulere.
articulation [a'tikju'lei/an] tydelig udtale;
ledføjning; artikulation; led.
artifice ['a'tifis] kunstgreb, list, kneb.
artificer [a''tifisa] håndværker, artificial
[a'ti'fijal] kunstig; kunstlet (fx. an ~ smile);
~ silk kunstsilke.
artillerist [a*"tilarist] artillerist.
~ artillery [a''tilari] artil^leri. -man artille-
rist.
artisan [a'ti'zån] håndværker, artist ['a'tist]
kunstner, artiste [a''ti'st] artist, artistic
[a"'tistik] kunstnerisk.
artless [la'tlés] ukunstlet, naturlig; tro-
skyldig, naiv.
arty
23
asseveration
arty [la'ti] kunstnerisk.
arum [læaram] dansk ingefær, aronsstav.
A. R. W. fk. f. Air Raid Warden.
Aryan [læarian] arier; arisk.
as [åz, 9z] ligesom, som; da, idet; efter-
som ; såsandt ; efterhånden som ; imens ;
(lige)så; som, i egenskab af; som for eksem-
pel; as soon as, as well as etc. så snart som,
så vel som osv. ; as from fra . . at regne (fx.
it begins as f. iViay 1st); as if som om; ~ if
to som for at; ~ it were to meet som for at
møde; as for, as regards, as to hvad angår,
med hensyn til; so as to for at, så at; I
thought as much det var nok det, jeg tænkte;
as it were så at sige; as though som om; as
well lige så godt; ligeledes, også; as yet end-
nu, hidtil; old as I am så gammel som jeg
er, skønt jeg er gammel; help such as are
poor hjælp dem, som er fattige; so kind as to
så venlig at; as I live så sandt jeg lever.
asafoetida [åsa'fetida] dyvelsdræk.
asbestos [åz'bestås] asbest.
ascend [aisend] stige op; hæve sig; stige op
ad el. på, bestige, -ancy, -ency [a'sendansi]
overlegenhed, magt, herredømme, indflydelse,
overtag, -ant, -ent [a'sendant] opstigende, op-
gående; overlegen, overvejende; be in the
-ant være i opgående; være ved magten.
ascension [aisenjan] opstigen; himmelfart;
A. (Day) [-dei] Kristi Himmelfartsdag.
ascent [a'sent] opstigen; bestigning; op-
gang; skråning; stigning; ~ of sap (i plan-
ter) saftstigning.
ascertain [åsaitein] konstatere; forvisse sig
om (fx. I have -ed that it can be done), skaffe
(sig) at vide; få at vide (fx. ~ whether a
piece of news is true).
ascetic [aisetik] asketisk; asket.
asceticism [aisetisizm] askese.
Ascot [taskat].
ascribable [aiskraibabl] som kan tilskrives.
ascribe [eiskraib] tilskrive, henføre (to til).
asepsis [ei'sepsis] asepsis, forrådnelsesfri
tilstand.
aseptic [ei'septik] aseptisk, bakteriefri.
I. ash [å/] ask; asketræ; European -^ al-
mindelig ask; mountain ~ røn; white ~ ame-
rikansk ask.
II. ash [aj] oftest i pi. ashes aske; ashes
to ashes, dust to dust af jord er du kommen,
til jord skal du blive; lay in ashes lægge i
aske; in sackcloth and ashes i sæk og aske;
the Ashes (om sejr i cricketkamp mellem
England og Australien); bring back (el. re-
cover) the Ashes få revanche over Austra-
lien; retain the Ashes atter sejre over Au-
stralien.
ashamed [a'/eimd] skamfuld; be ~ skamme
sig (of over).
ashen ['å/n] aske-; askegrå.
ashlar [lå/la] kvadersten.
ashore [ai/å*] i land; run ~ løbe på grund,
sætte på grund
ash-pan [låjpån] askeskuffe.
ash-tray ['åjtrei] askebæger.
Ash-Wednesday ['åjiwenzdé] askeonsdag.
Asia [lei/a] Asien. ~ Minor [-iniaina] Lille-
asien. Asian [leijian], Asiatic [ei/Håtik] asia-
tisk ; asiat.
aside [aisaid] til side; til siden; afsides;
afsides replik; lay- a habit aflægge en vane;
put - lægge til side, spare op; set ~ tilside-
sætte; (jur.) annullere, ophæve; set - a
will omstøde et testamente.
asinine [låsinain] æselagtig, dum.
ask [a'sk] spørge; spørge om; bede om;
indbyde; bede; forlange; T fri til; ~ after
spørge til (fx. ~ after sby., ~ after sby.'s
health); ~ for bede om, spørge efter, spørge
om; ~ a question gøre et spørgsmål; ~ sby.'s
leave bede en om tilladelse; ~ one's way
spørge sig frem, spørge om vej; ~ the banns
lyse til ægteskab; I ~youi jeg ber Dem! jeg
ved ikke hvad De føler! if you ~ me hvis De
vil høre min mening; min mening er; you
have been -ing for it du har selv været ude
om det.
askance [a'skåns] på skrå, til siden; look
~ at betragte med mistænksomme blikke, se
skævt til.
askew [aiskju*] skævt.
aslant [aisla'nt] på skrå, på sned.
asleep [a'sli'p] i søvn; sovende; fall (fast)
~ falde i (en dyb) søvn; be ~ sove.
aslope [a'sløup] hældende, skrånende.
asp [åspj giftslange (is. ægypt. brillesl.).
asparagus [a'spåragas] asparges.
aspect ['aspekt] udseende; side (af en sag),
synspunkt; beliggenhed; (gram.) aktionsart,
aspekt; have a southern ~ vende mod syd.
aspen [låspan] asp; European ~ bævreasp;
~ leaf æspeløv.
asperity [åsiperiti] barskhed.
asperse [a'spa's] bestænke (med vievand).
aspersion [aispa'Jan] overstænkning; bag-
vaskelse; cast -s on smæde, bagtale.
aspersorium [åspaiså'riam] vievandskar.
asphalt [låsfålt] asfalt; asfaltere.
asphodel [låsfadel] asfodel (aldrig visnen-
de blomst).
asphyxiate [ås'fiksieit] kulilteforgifte, kvæle.
aspic ['åspik] kødgelé, sky.
aspirant [a'spaiarant] aspirant.
aspirated ["åspireitid] : - consonant be-
pustet konsonant.
aspiration [åspi'rei/an] aspiration ; tragten,
higen, aspire [a'spaia] hige, tragte, stræbe
(to efter) ; (fig.) stige, hæve sig.
aspirin [låsparin] aspirin.
ass lås; især fig.: a*s] æsel; (fig.) fjols, fæ.
assail [a'seU] angribe, gå løs på; ~ sby.
with questions bombardere en med spørgs-
mål, -ant [-ant] angriber.
assassin [a'såsin] (snig)morder. -ate [-eif]
(snig)myrde. -ation [asåsiinei/an] (snig)mord.
assault [aiså'lt] angribe; overfalde; stor-
me; angreb; overfald; storm(angreb) ; carry
by ~ tage med storm.
assay [aisei] (vb.) prøve; probere; (subst.)
prøve; probering; justering, --master mønt-
guardein.
assemblage [a'semblids] samling; sammen-
komst, assemble [aisembl] samle; forsamle
sig ; montere.
assembly [aisembli] forsamling; samling;
samlingssignal; ~ conveyor samlebånd.
assent [a'sent] (subst.) samtykke, bifald;
(vb.) samtykke (to i) ; the royal ~ kongens
sanktion; ~ to (ogs.) bifalde.
assert [a'sa't] påstå; forfægte, hævde; for-
svare; ~ oneself hævde sig. -ion [aisa'/an]
påstand, hævdelse, -ive påståelig.
assess [aises] pålægge skat, beskatte; på-
ligne; vurdere, taksere; bestemme, fastsætte,
ansætte (bøde, skat etc.l. -ment [-mantj be-
skatning; skatteligning; vurdering; fastsæt-
telse; skat, afgift, bøde. -or [-a] bisidder;
ligningsmand.
asset [låset] (mere.) aktiv, fordel, værdi,
nyttig egenskab; capital ~ formuegenstand;
-s and liabilities aktiver og passiver.
asseverate [a'sevare't] højtideligt forsikre.
asseveration [asevaire'/an] højtidelig forsik-
ring.
A assiduity
24
atoll
assiduity [asiidjuiti] stadig flid, ihærdig-
hed.
assiduous [8isidju9s] flittig, ihærdig.
assign la'sain] anvise; bestemme; overdra-
ge ; tildele ; udpege ; ansætte ; angive ; tilskrive ;
person som fordring etc. er overdraget til ; ~
motives tillægge motiver, -able anviselig.
assignation [åsig'neijan] aftale om at mø-
des, stævnemøde; anvisning; overdragelse,
assignee [åsi'ni'] fuldmægtig; person som
fordring etc. er overdraget til.
assignment [a'sainmant] overdragelse; an-
visning, forskrivning; tildeling; opgivelse;
(amr.) opgave, hverv.
assimilate laisimileit] assimilere; optage i
sig; bringe til at ligne, omdanne i lighed (to
med); fordøje; assimilere sig. assimilation
[asimi'lei/an] assimilation; fordøjen; lighed.
assist [aisist] hjælpe; fremme; - at være
til stede ved.
assistance [a'sistans] hjælp, bistand; lend
~ yde hjælp; public ~ fattighjælp.
assistant laisistant] medhjælper, assistent;
- physician reservelæge; ^ surgeon reserve-
kirurg.
assizes [aisaiziz] (pi.) (retsmøder som holdes
på regelmæssige tingrejser rundt om i Eng-
land af dommere i High Court of Justice).
I. associate [aisøu/ieit] forbinde; forene;
henføre, knytte (with til) i tankerne; - with
omgås; ~ oneself with slutte sig til.
II. associate [a'soujiét] forbunden, forenet;
tilknyttet; med-; kammerat, fælle; associé;
(korresponderende) medlem.
association [asousiieijan] forening; selskab,
klub ; forbund ; forbindelse ; tankeforbindelse ;
idéassociation; articles of ~ aktieselskabs-
vedtægter; memorandum of ^ aktieselskabs-
anmeldelse. ~ football (associations) fodbold
(aim. i Danmark og forskelligt fra Eugby
football).
assonance l'åsanans] assonans, halvrim.
assort la'så't] ordne, sortere; assortere,
forsyne med forskellige sorter; ~ with passe
sammen med. -ment l-mant] sortering; as-
sortiment, udvalg.
assuage ta'sv^^eids] lindre, -ment [-mant]
lindring.
assume [aisju'm] tage, overtage (fx. as-
sume power), tilrive sig; antage, formode
(fx. he is assumed to be rich); forudsætte
(som givet) (fx. if we assume the truth of
his statement); give sig skin af (fx. he as-
sumed piety).
assumed laisju'md] (adj.) formodet; på-
taget, foregivet, simuleret (fx. with ^ in-
difference).
assumption [aisAmpJan] (se assume) over-
tagelse (fx. of power); formodning (fx. this
is a mere assumption); forudsætning (fx. we
are going on the assumption that . -) ; fore-
given, skin; with an assumption of indiffer-
ence med et skin af ligegyldighed.
assurance [a'Juarans] forsikring; forvis-
ning; sikkerhed, vished; selvtillid, suffisan-
ce, frækhed; assurance, assure [ai/ua] for-
sikre; forvisse; sikre; tilsikre; overbevise;
assurere. assured|ly [a'/uaridli] sikkert, -ness
[a'Juaridnés] (selv)sikkerhed. assurer [a'Ju-
ara] assurandør.
Assyria la'siria] Assyrien.
aster ['åsta] asters.
asterisk ["åstarisk] stjerne (i tryk).
astern la'sta'n] agter(ud).
asthma l"åsma) astma, -tic [ås'måtik] ast-
matisk ; astmatiker.
astir [a'sta*] i bevægelse, på benene.
astonish [aistånij] forbavse, gøre bestyrtet,
-ment I-mant] forbavselse, bestyrtelse.
astound la'staund] gøre forbavset, forbløffe.
astraddle la'strådl] skrævs (over).
astrakhan låstra'kån] astrakan(skind).
astral ['astral] stjerneformig; stjerne-;
astral-.
astray (a'streJ] på vildspor; go ^ fare vild,
komme på afveje; lead ^ føre på vildspor;
forlede.
astriction [aistrikjan] sammentrækning.
astride [a'straid] på skrævs, skrævs.
astringent [as'trindsant] sammensnerpende;
stoppende; astringerende middel; internal "
stoppemiddel.
astrologer [åistråladsa] stjernetyder, astro-
log, astrological [åstra'lådsikl] astrologisk,
astrology ta'stråladsi] astrologi.
astronomer [a'strånama] astronom, astro-
nom ical [åstra'nåmikl] astronomisk, astrono-
my [aistrånami] astronomi.
astute [a'stju't] snu, listig.
asunder [aisAnda] i stykker; adskilt, fra
hinanden.
asylum [a'sailam] asyl, fristed, tilflugts-
sted; børneasyl; sindssygehospital; ~ for
the deaf and dumb døvsturameinstitut.
at [at, at] i (fx. at Brighton, at school, at
war, at that moment, at a gallop); på (fx.
look at, point at, at the hotel, at that time);
ved (fx. at breakfast, at table); til (fx. arrive
at, at a low price); ad (fx, laugh at); over
(fx. angry, astonished at) ; med (fx. at a rate
of med en fart af; at intervals); løs på, hen
imod (fx. run at); at four (o'clock) kl. 4;
at my uncle's hos min onkel; what are you
at now? hvad har I nu for; at it again tag
fat igen; at best i bedste tilfælde; at last til
sidst; at least i det mindste; at length om-
sider; til sidst; udførligt (fx. explain st. at
length); at once på een gang, straks; two at
a time to ad gangen; at worst i værste fald.
atavism ['åtavizm] atavisme.
atavistic [åtaivistik] atavistisk.
ate let, e't] imperf. af eat.
atheism [le'lJiizm] ateisme, atheist ['eipi-
ist] ateist, atheistic le'piiistik] ateistisk.
Athena [a'pi'na], Athene [ail)i*ni] Athene.
Athenaeum {api'ni'am] litterær (el. viden-
skabelig) klub; læsesal; litterært tidsskrift;
the - Club (bekendt klub i London).
Athen i an [a'pi'nian] atheniensisk; atheni-
enser.
Athens [låpinz] Athen.
athirst [a'pa'st] tørstende (for efter).
athlete ["åpli't] atlet, gymnast; -'s foot fod-
svamp.
athletic [ål)iletik] atletisk.
athletics [åp'letiks] atletik, legemsøvelser.
at-home [at'ho"m] modtagelsesdag, åbent
hus.
athwart [a'pwå't] tværs over; tværs for.
Atkins ['åtkinz] : Tommy -^ (navn for den
britiske soldat).
Atlantic [atHåntik] atlantisk; the Battle of
the Atlantic Atlanterhavslaget, slaget om At-
lanten; the Atlantic Charter Atlanterhavs-
deklarationen; the Atlantic, the Atlantic
Ocean Atlanterhavet, Atlanten; the Atlantic
Pact Atlantpagten.
atlas [iåtlas] atlas.
atmosphere l'atmasfia] atmosfære, atmos-
pheric(al) [åtmasiferik(l) atmosfærisk; the
" pressure atmosfæretrykket, atmospherics
[atmas'feriks] atmosfæriske forstyrrelser (i
radio).
atoll [al tål] atoU (kredsdannet koralø).
atom
25
Augustan A
atom [latam] atom; split (up) an ~ spræn-
ge et atom; nucleus of an - atomkærne;
splitting up of atoms, shattering (el. fission)
of atoms atomspaltning.
atom bomb atombombe.
atomic laitåmik] atom-, atomar; ^ bomb
atombombe; ~ energy atomenergi; ~ nucleus
atomkerne; - number atomnummer; ■^
particle atomdel ; ~ pile atommile; ~ re-
search atomforskning; - structure atom-
bygning; ~ theory atomteori; ~ weight
atomvægt, atomtal.
atomicity [ataimisiti] atomitet. atomism
['atamizm] atomisme, atomist ['åtamist] ato-
mist.
atomization [åtoraaiizei/an] forstøvning.
atomize [låtomaiz] forstøve, atomizer [låto-
maiza] forstøver.
atone [a'toun] : ~ for bøde for, udsone,
-ment l-mant] soning, udsoning; make -ment
for gøre g'odt igen.
atonic [åitånik] (sygeligt) slap, atonisk.
atrium l>eitri9m] atrium.
atrocious [a'troujas] oprørende, skændig,
grusom.
atrocity [a'trasiti] oprørende grusomhed.
atrophy [låtrafi] atrofi, hentæring, svind.
atropine [låtropi'n] atropin.
attaboy I [låtaboi] (amr.) bravo! sådan skal
det være! det var ret!
attach [a'tåtj] fastgøre, sætte på, fæste;
knytte; fængsle, tiltrække, vinde; anholde;
beslaglægge; knytte sig (to til), følge (to
med); attachere; ~ importance to tillægge
betydning; be -ed to sby. være en hengiven.
attaché [aitå/ei] attaché; commercial -
handelsattaché; ^ case attachétaske.
attachment [aitåtjmant] hengivenhed, sym-
pati; beslaglæggelse, anholdelse; forbindelse,
bånd; arrest (i fordringer), eksekution.
attack [aitåk] angribe; anfalde; tage fat
på; angreb; anfald, tilfælde (fx. an attack
of measles).
^attacker [aitåka] angriber.
attain [a'tein] : ~ to nå til; opnå.
attainable [aiteinabl] opnåelig.
attainder [a'teinda] borgerlig død, retsløs-
hed som følge af visse livsvarige straffe.
attainment [o'teinmaut] det at opnå no-
get, opnåelse; talent, færdighed (fx. a man
of many attainments).
attaint [a'teint] : ~ sby. idømme én en
straf der medfører borgerlig død, sætte en
skamplet på én; skamplet, vanære.
attar (låta] rosenolie.
attempt [a"tem(p)t] prøve, forsøge; gøre
attentat på; forsøg (to do st. på at gøre
noget) ; attentat; - his life stræbe ham efter
livet; -ed murder attentat, mordforsøg; ~
upon his life attentat på ham.
attend [aitand] ledsage, følge (med), være
med, betjene; pleje, passe, tilse; overvære,
besøge, følge, være til stede ved; høre efter,
være opmærksom; ~ to lægge mærke til;
passe, tage sig af; ekspedere; are you being
-ed to? bliver De ekspederet .^ ~ upon op-
varte, betjene; afvente (fx. ordrer).
attendance [a'tendans] betjening; nær-
værelse; besøg, tilhørerforsamling; be in ~
on være tjenstgørende hos; dance -^ upon
stå på pinde tor; medical - lægehjælp; there
was a good ^ at the meeting mødet var godt
besøgt.
attendant [a'tendant] tjener; tilstedevæ-
rende, tjenstgørende, ledsagende, medfølgen-
de; the -s (ogs.) betjeningen.
attention ta'ten/an] opmærksomhed; om-
sorg; -jall ~ to henlede opmærksomheden
på; pa/ ~ to lægge mærke til; pay one's -s
to gøre kur til; stand at ^ (mil.) stå ret;
attention 1 (kommandoråb) (alle) ret!
attentive [a'tentiv] opmærksom, agtpågi-
vende, påpasselig, omhyggelig.
attenuate [aitenjueit] fortynde; svække.
attenuation latenju'eijan] fortynding, svæk-
kelse; (elekt.) dæmpning. '
attest (a'test] bevidne ; bekræfte ; tage i ed ,
bære vidnesbyrd (to om), -ation [ate'stei/an]
vidnesbyrd ; bevidnelse.
I. Attic [låtik] attisk.
II. attic [låtik] loftskammer, tagkammer,
kvistværelse; the -s kvistetagen.
attire [a'taia] (vb.) klæde; smykke; (subst.)
klæder, dragt.
attitude [låtitju'd] stilling, indstilling,
standpunkt, holdning; strike an ^ sætte sig
i positur.
attorney [aita'ni] fuldmægtig; (forældet og
amr.) sagfører. Attorney-General (omtr. =)
rigsadvokat (A.-G. er tillige medlem af det
siddende ministerium).
attract [a'tråkt] tiltrække, tiltrække sig.
attraction ta'tråkjan] tiltrækning (skraft) ;
tillokkelse, tiltrækkende egenskab; forlystel-
se; the chief ~ of the day dagens clou.
attractive [aitråktiv] tiltrækkende, tillok-
kende.
I. attribute [a'tribjut] tilskrive, tillægge.
II. attribute l'åtribju't] egenskab; attri-
but; kendetegn.
attribution [åtri'bju'/an] tillæggelse; til-
lagt egenskab.
attributive [a'tribjutiv] attributiv.
attrition [aitri/an] slid, opslidning, slidt
tilstand; sønderknuselse; war of ~ opslid-
ningskrig, udmattelseskrig.
attune ta'tju'n] stemme, bringe i harmoni.
aubergine (loubadsi'n] aubergine.
auburn [lå'ban] rødbrun, kastaniebrun.
auction l'å'kj'an] auktion; sælge ved auk-
tion, bortauktionere; ~ bridge auktions-
bridge, auctioneer [å"k/a>nia] auktionarius,
auktionsholder, auctioneering auktionshol-
ders virksomhed.
audacious lå'ideijas] dristig, forvoven; fræk.
audacity [å'idåsiti] dristighed; frækhed.
audible l'å'dibl] hørlig, tydelig, audibly
hørligt.
audience [lå'djans] audiens; tilhørere, til-
skuere, publikum.
audio-frequency ['å'diou 'fri'kwansi] audio-
frekvens.
audit [lå'dit] revision; revidere.
audition [å*<di/an] hørelse; mikrofonprøve.
auditor l'å'dita] revisor.
auditorium [å'di'tåTiam] auditorium, til-
hørerplads, tilskuerplads.
auditory [lå'ditari] høre- (fx. auditory
nerve).
Augean [å'idsi'an] : cleanse the -■ stables
rense åugiasstalden.
auger I'å'ga] bor.
aught [å't] : for ~ I know så vidt jeg ved.
augment [å'g'ment] forøge; forøges, -ation
[å'gmaniteijan] forøgelse.
augur [lå'ga] augur; spå, varsle, forud-
sige; ane; it -s well for us det varsler godt
for os.
augury [lå'gjuri] spådom; varsel.
I. August ['å'gast] august (måned).
II. august [å'gAst] ophøjet, ærefrygtindgy-
dende.
Augustan [å'gAstan] augusteisk (som an-
går kejser Augustus); klassisk; augsburgsk;
26
aviation
" age litterær guldalder; the ~ Confession
den augsburgske bekendelse.
Augustin(e) [å'gAstin] Augustin(us). Au-
gustin i an medlem af en augtistinerorden.
Augustus [å'igAstas] August (navn).
auk [å'k] alk; great - gejrfugl; little ~
søkonge.
aula [lå'la] aula, festsal.
au Id [å'ld] (dial.) gammel; ~ lang syne
['å'ld Ian, isain] de gode gamle tider, de
skønne svundne dage.
aunt [a'nt] tante, faster, moster; Aunt
Sally (et spil, hvor man kaster til måls efter
et træhoved).
auntie, aunty ['a'nti] lille tante.
aura ['å'ro] aura, udstråling, duft.
aural [lå'rel] øre-; ~ speculum ørespejl;
~ surgeon ørelæge.
aureola [å*'ri8l8], aureole [iå*rio"l] glorie.
auricula [airikjula] aurikel.
auricular [å'irikjula] øre-, høre-; mundtlig;
~ flutter atrieflagren.
au rist [lå'rist] ørelæge.
Aurora [å'irå'ro] Aurora; morgenrøde.
auscultate [lå'skalteit] aflytte.
auscultation [a'skal'teijan] auskultation
(lægens undersøgelse af hjertet etc. ved hø-
relsens hjælp), aflytning.
auspice ["å'spis] varsel; auspicium; under
his -s under hans auspicier, auspicious [å'spi-
Jas] lykkevarslende.
austere [å'istia] streng, barsk, strengt nøj-
som, asketisk.
austerity [å'isteriti] strenghed, barskhed;
-~ programme nedskæringsprogram, spare-
program; ~ -suit (sæt tøj af et vist sparsom-
meligt mønster, som anvendtes under ver-
denskrigen).
austral [lå'stral] sydlig.
Australasia [å*str8liei3i8] Australien (o:
fastlandet med omliggende øer). Australia
[å''streilj9] Australien(s fastland).
Austria ['å'stria] Østrig. Austrian [lå'strian]
østrigsk; østriger. Austro-Hungary ['å'stro"-
ihAiigeri] Østrig-Ungarn.
authentic [å*il)entik] autentisk, ægte (fx.
signature); velhjemlet, pålidelig (fx. news);
egen; the ~ words of the prophet profetens
egne ord. -ate [å''I)entikeit] godtgøre ægt-
heden af, stadfæste; legalisere. -ation
[å'tenti'kei/an] stadfæstelse, legalisation,
authenticity [å*I)9n>tisiti] ægthed; pålide-
lighed.
author [iå*I)8] forfatter; ophav, -ess [-res]
forfatterinde, authoritative [å*il)åriteitiv]
autoritativ, som har autoritet, officiel; myn-
dig, bydende, authority [å'il)åriti] autoritet,
myndighed ; anseelse, indflydelse; vidnesbyrd;
kilde; gyldighed; hjemmel; bemyndigelse.
authorize [iå*I)8raiz] bemyndige, give fuld-
magt; gøre retsgyldig, autorisere; legalisere;
berettige; Authorized Version den engelske
bibeloversættelse af 1611.
authorship [iå'I)9jip] forfatterskab; of un-
known ~ hvis forfatter er ukendt.
auto [lå'tøu] bil. auto- selv-, auto-.
auto-alarm automatisk a]arm(apparat).
autobiography [å'tobai'ågrafi] selvbiografi.
autocar [lå'toka'] bil.
autoclave [lå'takle'v] autoklav.
autocracy [å""tåkrasi] enevælde, autocrat
[lå'takråt] selvhersker, enevoldsherre. auto-
cratic [å'ta'kråtik] uindskrænket, autokra-
tisk, enevældig.
autocycle [<å'tosaikl] (cykel bygget med
motor), knallert.
auto-da-fé ["å'toda'ifei] autodafé.
autogamous [å'tågamas] (om plante) selv-
bestøvende.
autogamy [å'tågemi] selvbestøvning.
autogenesis [åtddsenisis] selvavl.
autogenous [å'tådsanas] : ~- welding auto-
gensvejsning.
autograph [lå'tQgra'f] autograf, egen hånd-
skrift, egenhændig skrivelse; autografisk af-
tryk; skrive egenhændig, litograf ere. -ic [å'ta-
igråfik] egenhændig, litografisk, autography
lå''tågr8fi] litografering; litografi.
autogyro l'å'tøuidsaiarou] autogyro, mølle-
plan.
autoist [iå"to«ist] (amr.) bilist.
automat ['å'tomåt] automat(kafe).
automatic [å'taimåtik] automatisk; auto-
matisk pistol; ~ (delivery) machine automat;
~ pilot (flyv.) automatisk styring; ~ ticket
machine billetautomat.
automatism [å'itåmatizm] automatisme.
automaton [å'itåmatan] (i pi. ogs. automa-
ta) automat.
automobile [iå*tomobi"l] automobil, bil.
autonomous [å'itånamgs] autonom, selvsty-
rende, autonomy [å*'tån8mi] autonomi, selv-
styre.
autopsy [iå*t9psi] obduktion.
auto-suggestion [lå'tousaidsest/n] selvsugge-
stion.
autumn [iå't9m] efterår.
autumnal [å''tAmn9l] efterårs-
auxiliary [å*g"zilj9ri] hjælpe-; hjælper;
hjælpeverbum; auxiliaries hjælpetropper.
avail [91 veil] nytte, være til nytte, gavne,
hjælpe; nytte, fordel; ~ oneself of benytte
sig af; of (el. to) no~ til ingen nytte, -ability
[-g'biliti] anvendelighed.
available [9iveil9bl] disponibel, til rådig-
hed, tilgængelig; anvendelig, gyldig; be ~
(ogs.) gælde (fx. the ticket is ~ for a month).
avalanche [iåv9la*nj] lavine; sneskred.
avarice [iåv9ris] gridskhed; gerrighed, ava-
ricious [åv9irij9s] gerrig; havesyg.
avast! [9iva*st] (mar.) stop! ~ heaving! vel
hevet! stå hive!
avatar [åv9"ta*] inkarnation (som menne-
ske el. dyr af en guddom).
avaunt [9ivå'nt] bort!
Ave Maria [ia'vim9iri9] Ave Maria.
avenge [givends] hævne.
avens [iåv9nz] nellikerod.
avenue [låvinju*] vej; allé; (især amr.)
boulevard, (bred) gade; (fig.) vej (fx. new -s
for industry); - to prosperity vej til vel-
stand.
aver [9iv9*] erklære, forsikre.
average [iåv9rid3] middeltal, gennemsnit;
havari; gennemsnitlig, gennemsnits-; finde
gennemsnittet af; gennemsnitlig udgøre; on
an (el. on the) ~ i gennemsnit; strike an ~
tage middeltallet; general (el. gross) ~ gros-
havari; particular ~ partikulært havari;
~ adjuster dispachør; ~ statement, statement
of -, adjustment of ~ dispache, havariopgø-
relse ; state -s dispachere ; ~ stater dispachør.
averment [9iv9'm9nt] erklæring.
averruncator [åv9rAii,ikeit9] topsaks (til
grenklipning).
averse [9iv9's] utilbøjelig, uvillig, -ness
[-nés] uvilje, aversion [9iv9*j9n] uvilje, af-
sky; genstand for afsky.
avert [9iv9*t] bortvende; afvende.
aviary ['eiviari] voliere, flyvebur.
aviate [leivie't] flyve (med flyvemaskine).
aviation [eivi'ei/an] flyvning; naval ~ flå-
dens flyverkorps. ~ petrol (eng.), ~ gasolen«
(amr.) flyvebenzin.
aviator
27
back B
aviator [leivieHa] flyver, aviatiker.
avid ['avid] gridsk, begærlig (of, for efter).
avidity [eividiti] gridskhed, begærlighed.
avocation [avoikeijan] beskæftigelse, dont;
bibeskæftigelse.
avocet l'åvoset] (zo.) klyde, blitte.
avoid [aivoid] sky, undgå, undvige; gøre
ugyldig, -able [-abl] undgåelig. -ance [-ans]
undgåelse.
avoirdupois [åvada'poiz] handelsvægt.
Avon [leiyan] : the Swan of- (Shakespeare).
avouch [eivautj] erklære, påstå; stadfæste;
indrømme.
avow [aivau] erklære åbent, tilstå, vedken-
de sig. -al [-al] åben erklæring, tilståelse.
-ed (adj.) erklæret (fx. an -ed enemy); the
-ed author den, som har vedkendt sig for-
fatterskabet (of til), -edly [-idli] åbent, ufor-
beholdent.
avuncular [aivAnkjula] som hører til el.
vedrører en onkel, som onkel (fx. his ~
privilege).
await [a'weit] afvente, oppebie (fx. let us
await his arrival; awaiting your orders);
forestå, vente (fx. the fate that awaits
him).
I. awake [a'weik] (awoke, awaked) vække;
vågne; få øjnene op (to for, fx. I awoke to
my responsibilities); ~ his curiosity vække
hans nysgerrighed.
II. awake [aiweik] vågen; be ~ to st. have
blik (el. vågen sans) for (fx. he is awake to
his own interest); wide ~ lysvågen.
awaken [aiweikn] vække; vågne.
award [a'wå'd] tilkende, tildømme; tildele;
tilstå; kendelse; noget som tilkendes en,
pris, præmie.
aware [a'wæa] vidende (of om); be ~ vide;
become ~ of blive opmærksom på.
awash [a'wåj] i vandskorpen.
away [a'wei] bort; borte; af sted! bort! væk,
løs (fx. work ~ ) ; far and ~ the best langt
det bedste; do (el- make) ~ with fjerne,
rydde af vejen; right (el. straight) ~ straks.
awe [å*] ærefrygt, hellig rædsel; indgyde
ærefrygt; imponere. ~ -stricken, ~ -struck
rædselsslagen, fyldt af ærefrygt.
awful [lå'ful] (ære)frygtindgydende, impo-
nerende; frygtelig; ["å'fl] stor, vældig (etc.),
forfærdelig.
awfully [lå'fuli] frygteligt; [lå'fli] meget;
-^ nice forfærdelig rar; thanks- tusind tak.
awhile [aiwail] en stund, lidt.
awkward [lå'kwad] kejtet, ubehændig, aka-
vet, klodset; kedelig, slem, ubehagelig, van-
skelig; ubelejlig; ~ customer brutal fyr, far-
lig modstander.
awl [å'l] syl.
awn [å'n] stak (som på byg).
awning [lå'niri] solsejl; markise.
awoke [a'wouk] imperf. af awake.
awry [airai] skævt.
axe [aks] økse.
axil [låksil] bladhjørne.
axilla [åk'sila] armhule.
axiom [låksiam] aksiom, selvindlysende
sandhed.
axis [låksis] (pi. axes [-i'z] ) akse.
axle [låksl] aksel, hjulaksel.
ayah [laia] indisk barnepige.
I. ay(e) [ai] ja; jastemme; the ayes have it
forslaget er vedtaget.
II. aye [ei] stedse, bestandig.
aye-aye ['aiai] flngerdyr.
azalea laizeUja] azalea,
azimuth ['åzimal)] azimuth.
azure [låsa, ^e^sQ] himmelblå; himmelblåt.
B
B [bi-].
B (tonen) H; B flat b; B flat major b-dur;
B flat minor b-moll; B sharp his.
B. A. fk. f. Bachelor of Arts; British
Academy; British Association.
baa [ba'] bræge; brægen. baa-lamb ['ba*-
låm] mælam.
Baal [ibeial] Baal (fønikisk gud).
babble ['båbl] pludre; pjatte; plapre ud
med; pludren, pjat.
babe [beib] pattebarn, spædt barn.
Babel ['beibl] Babylon, babel [beibl] baby-
lonisk forvirring, Babel.
babiroussa [båbiiru'sa] hjortesvin.
baboo ['ba'bu'] (indisk) hr. (hånligt om
europæiseret inder).
baboon [baibu'n] bavian.
baby [ibeibi] pattebarn, spædbarn; den
lille; umandig (og barnagtig) person; lille;
~ car mindste type bil. --carriage (amr.)
barnevogn. — farmer person der tager børn
i pleje; „englemager" . - -farming pleje for
fremmede børn; „englemageri" . - grand
kabinetflygel, -hood tidligste barndom, -ish
barnagtig.
Babylonian [båbiHøunjan] babylonisk; ba-
bylonier.
baby sitter aftenvagt (hos børn).
baccalaureate [båka'lå'riit] (universitets-
grad, graden som bachelor).
bacchanal ['båkanal] bakkant; bakkanal;
bakkantisk. Bacchanalia [båka'neilja] bak-
kanaler, svirelag, bacchant ['båkant] bak-
kant, bacchante [baikånt(i)] bakkantinde.
baccy [ibåki] T tobak.
bach [båtj] (amr. T) ungkarl, ugift; leve
ugift.
bachelor ['båt/ala] ungkarl; ~ of arts, -
of science (betegnelse for den der har bestået
en universitetseksamen ved hvilken kravene
er noget mindre end ved vore embedseksami-
ner, indenfor humaniora, de eksakte viden-
skaber etc.).
bacillary [baisilari] bacille-, bacillær; Btav-
formet.
bacilli [baisilai] pi. af bacillus,
bacillus [ba'silas] (pi. bacilli) bacille.
I. back [bak] ryg, bagside (fx. the - of a
house); (i fodbold etc.) back; sit with one's
~ to sby. vende ryggen til en; sit with one's
~ to the engine køre baglæns; excuse my -
undskyld at jeg vender ryggen til Dem; the
~ of the neck nakken; he is talking through
the - of his neck (si.) han vrøvler, han ved
ikke hvad han taler om; he puts his - into
it han lægger kræfterne i; the cat arches
its - katten skyder ryg; set (el. put el. get)
sby. 's ~ up få en til at rejse børster, gøre
en vred; turn one's — on sby. vende en ryg-
gen; when his ~ was turned når han vendte
ryggen til; third floor back tredje sal til går-
den .
II. back (vb.) skubbe v>trække etc.) tilbage,
rykke (med hest), bakke (fx. ~ a car) ; støtte,
hjælpe (fx. his friends backed him); holde
på (fx. - a horse) ; skrive bag på, endossere
(fx. a bill); køre baglæns, bakke (fx. he
backed into the garage); (om vinden) dreje
i modsat retning af solen; - down opgive (et
krav); - on to vende bagsiden ud til; - out
of trække sig ud af (fx. an undertaking);
- up støtte, hjælpe (fx. he has no one to —
him up); ~ water skodde (ved roning).
III. back (adj.) bag-; ~ door bagdør; get
into St. through the - door få indpas i noget
B
back
28
baker
ad bagveje; -^ number gammelt nummer (fx.
af en avis); person som tiden er løbet fra;
he is a ^ number han følger ikke med tiden;
~ volumes (of a magazine) gamle årgange
(af et tidsskrift).
IV. back (adv.) tilbage (fx. come - ; call
sby. -); igen (fx. if he hits me, I hit -^ ) ;
for . . siden (fx. some years ^ ) ; answer -
svare igen; pay him ~ in his own coin (fig.)
betale ham med samme mønt; stand farther
-^ gå (og stille sig) længere tilbage; take ^
a remark tage en bemærkning i sig igen;
far ~ in the IVliddle Ages langt tilbage i mid-
delalderen; he is just ~ from London han er
lige kommet hjem fra London; ~ of the
house bag ved huset; go ~ on a friend for-
råde en ven; go - on a promise bryde et
løfte; go ~ on one's word ikke holde ord.
back|bite ['båkbait] bagtale, -biter [-baita]
bagtaler, -biting bagtalelse, -board bagsmæk-
ke (på en vogn); bagklædning, -bone [-boun]
rygrad; to the -bone helt igennem. ~ -chat
udveksling af vittigheder mellem to; næsvis-
hed, næsvist svar (fx. I want none of your
back-chat). ~ -cloth, -curtain bagtæppe. ~
-dated to med tilbagevirkende kraft fra (fx.
wage-increase ~ to Jan. I.). -door (adj.) hem-
melig, fordækt (fx. ~ intrigues); se ogs. III.
back.
backer [ibåka] hjælper, beskytter; person
der (ved væddeløb) holder på en hest; en der
indskyder kapital i et foretagende.
back|gammon Ibåk'gåman] triktrak. -ground
[-graund] baggrund, -hand, -handed bag-
vendt, med bagen af hånden; indirekte, tve-
tydig, sarkastisk; -handed« stroke baghånds-
slag; -handed writing stejlskrift, -hander
baghåndsslag ; et ekstra glas vin. -house
retirade, das.
backing [ibåkinl bagklædning; støtte.
back-seat bagsæde; take a ~ træde i bag-
grunden.
backshish ['båk/i'/], se baksheesh.
backside ['bak'said] bagdel, rumpe, ende.
back-slang (slang som består i at stave og
udtale ord bagvendt, fx. 'gip' i stedet for
'pig').
back|slide ['båkislaid] få tilbagefald, igen
begå forbrydelser efter udstået straf, -stairs
bagtrappe; indirekte, privat, præget af in-
triger, hemmelig (fx. ~ influence), -stay [-stei]
bardun, bagstag. -ward [ibåkwad] langsom,
sen, som står tilbage (i udvikling), tilbage-
stående, retarderet, undervisningshæmmet
(fx. a ~ child); uvillig; undselig; tilbage,
baglæns, bagud, -wardation deport.
backwards l'båkwadz] tilbage, baglæns.
backwash l'båkwåj] tilbagestrømmende
bølge, tilbagegående strøm (fx. the ~ of
wounded).
backwater ['båkwå'ta] (sø el. indskæring
med) stillestående vand (som står i forb. m.
et vandløb) ; stagnation, dødvande.
backwoods l'båkwudz] urskove (i det vestl.
Nordamerika).
backwoodsman ['båkwudzman] nybygger i
Vesten(s urskove) ; T landboer som sjælden
kommer til byen; overhusmedlem som sjæl-
den deltager i møderne.
back-yard t'båk'ja'd] baggård.
bacon [ibeikn] bacon; save one's ^ med
nød og næppe redde sig, redde skindet. ~
factory svineslagteri.
bacshish, se baksheesh.
bacteria [båkitiaria] pi. af: bacterium.
bacterial [båk'tiarial] bakterie- (fx. ~ dis-
ease).
bacteriological [båktiarieilådsikal] bakte-
riologisk.
bacteriologist [båktidriiåladsist] bakterio-
log.
bacteriology [båktiari'åladsi] bakteriologi.
bacteriium [bak'tiariam] (pi. -a) bakterie.
Bactrian ['båktrian] baktrisk.
bad Ibåd] (worse, worst) ond, slet, slem;
dårlig; grim, ubehagelig; fordærvet; falsk;
skadelig; syg; go to the ~ gå i hundene;
it is- form det er uhøfligt, uopdragent; det
kan man ikke; ~ hat (si.) slubbert; ■^
language skældsord; uartige ord, eder; '-
luck uheld; that's too - det er synd; det var
da kedeligt; det er for galt.
bade [beid, båd] imperf. af bid.
Baden [iba'dn]. ~ -Powel [»beidnipouel].
badge [båds] kendetegn, mærke, ordens-
tegn, emblem; gradstegn, distinktion; skilt
(fx. a policeman's badge).
badger l'bådsa] grævling; pensel frem-
stillet af grævlingehår; (vb.) plage.
badinage [ibådina'sl skæmt, spøg.
badly l<bådli] slet; slemt; dårligt; ~
wounded hårdt såret; I want it - jeg træn-
ger hårdt til det.
badminton ['bådmintan] (spillet) badmin-
ton; (en drik sammensat af rødvin og soda-
vand med sukker tilsat).
badness ['bådnés] slethed, ondskab.
Baedeker libeidika].
baffle [ibåfl] narre, have til bedste; for-
bløffe ; (virke) desorientere(nde på) ; forpurre ;
gøre frugtesløs; hæmme, bremse, dæmme op
for; -«. painting kamuflagemaling, baffling
wind svag, skiftende vind.
bag [bag] sæk; pose; taske; kuffert; jagt-
udbytte; lægge i sæk; skyde (vildt), nedlæg-
ge; samle, få fat i; stikke til sig; svulme;
pose; pose sig; (pair of) -s bukser.
bagatelle [båga'tel] bagatel, småting; for-
tunaspil.
baggage [ibågidsl tros; bagage; tøs (fx.
an impudent ~); bag and ~ (med) rub og
stub, med alt sit habengut.
bagging [ibåginl sækkelærred.
baggy [bagi] poset; his trousers were ~
at the knees han havde „knæ" i bukserne.
bagman [ibågman] handelsrejsende.
bag-of-bones; be a - kun være skind og
ben.
bagpipe ['bågpaip] sækkepibe.
bagpiper [ibågpaipa] sækkepiber.
bah [ba*] pyt! snak!
Bahama [ba'ha'ma] : the -s Bahamaøerne.
I. bail [beU] kaution; out on ~ løsladt
mod kaution; go ~ for stille kaution for;
ril go ~ (ogs.) det tør jeg vædde på; ~ out
få løsladt ved at stille kaution.
II. bail [beil] overligger vPå gærdepinde).
III. bail [beil] øse (subst. og vb.) ; hank;
stiver; -. out øse læns; springe ud med fald-
skærm.
Bailey ['beili] ; the Old ~ (retslokale i Lon-
don).
bailiff [ibeUif] foged, stævningsmand; for-
valter.
bailiwick ["beUiwik] område.
bairn [bæan] (p. skotsk) barn.
bait [beit] lokkemad, madding; foder;
sætte madding på; fodre; bede, holde rast;
hidse; drille, irritere.
baize [beiz] baj (et uldent stof).
bake [beik] bage; stege, brænde (fx. bricks,
tiles), -house bageri.
bakelite ['beiklait] bakelit.
baker [ibe'ka] bager; ~'s dozen tretten;
Bakerloo
29
bank-book
B
*.'s itch bagereksem; ~'s knee, ~ 's leg kal-
veknæfethed).
Bakerloo (ibeikailu*].
bakery [ibeikari] bageri, baking powder
bagepulver, baking soda tvekulsurt natron,
bikarbonat.
baksheesh [tbåk/i'/l bakschisch, gave til
tiggere i Ægypten, drikkepenge, bestikkelse.
balalaika (bala'laika] balalajka.
balance pbålans] vægt; ligevægt; balan-
ce; overskud, saldo; rest (fx. I shall send you
the- on Monday) ; uro (i et ur) ; (af)veje; ba-
lancere (med), holde (el. bringe) i ligevægt;
afbalancere; afstemme; afslutte, saldere
(regnskab); opveje; — oneself balancere;
strike a " opgøre regnskab; (trembling) in
the - uafgjort; on ~ alt i alt, stort set, i
det store og hele.
balance-sheet status(opgørelse).
balata [ibålatå] balata (et guttaperkalig-
nende stof).
balcony [ibalkani] altan, balkon.
bald [bå'ld] skaldet; nogen; ubesmykket
(fx. a " statement of the facts).
baldachin [ibå'ldakin] baldakin, tronhim-
mel.
balderdash ['bå'ldadåj] vrøvl.
bald-head skaldepande, bald-headed skal-
det; go at it ~ gå på med krum hals.
baldly ['bå'ldli] uden omsvøb, ligefrem.
baldric [ibå'ldrik] (skulder) bælte; bando-
ler.
Baldwin [»bå'ldwin],
I. bale [heil] balle.
II. bale [beil] d. s. s. bail III.
III. bale [be'l] kval, elendighed.
Balearic [båliiårik] balearisk,
baleen [ba'li'n] fiskeben.
baleful [ibeilful] fordærvelig, ødelæggen-
de; giftig.
Balfour [ibålfua].
balk [bå*k] hindre, krydse, skuffe, narre;
standse brat, stoppe op; bjælke; balk, mark-
skel.
Balkan [ibå'lkan] Balkan-; the -s Balkan.
I. ball [bå'l] bold; kugle; klode; nøgle
(garn): the ~ of the eye øjeæblet; keep the
- rolling holde konversationen i gang.
II. ball [bå'l] bal.
III. ball [bå'l] klumpe sig sammen (fx. the
snow -ed under the shoes); get -ed up (amr.)
blive forvirret, komme i vildrede.
ballad [ibålad] folkevise, ballade, gade-
vise, vise.
ballade Ibåila'd] (digt bestående af tre otte-
lin jede vers samt en slutningsstrofe).
ballad-monger visesælger, visedigter.
ballast ['bålastl (subst.) ballast; underlag
under jernbanesveller; (vb.) ballaste.
ball|-bearing kugleleje. - -cartridge skarp
patron.
ballet [ibålei] ballet.
ball game (amr.) baseball.
Balliol [ibeiljal].
ballistics [ballistiks] ballistik.
balloon [ba'lu'n] ballon; ~ barrage ballon-
spærring. ~ car ballonkurv, gondol, -ist luft-
skipper. ~ jib (mar.) ballonklyver. - net
ballonnet. - pilot ballonfører. '- -rigging
ballonnet. - sail ballonklyver. - -tire bal-
londæk.
ballot [ibålat] hemmelig afstemning: stem-
meseddel ; -^ , vote by - stemme hemmeligt.
- -box valgurne. ~ paper stemmeseddel,
ball-room [ibå'lrum] balsal.
bally [ibåli] (adj., adv.) (si.) fordømt, hel-
vedes, ballyhoo [ibålihu*] (si.) markskrigeri.
balm [ba'm] balsam; hjærtensfryd (plante).
Balmoral [bål'måral].
balmy [•ba*mi] balsamisk; (si.) tosset, gal.
balsam [ibå'lsam] balsam ; balsamin (plante),
-ic (bå'l'såmik, bål-] balsamisk.
Baltic [ibå'ltik] baltisk; the - Østersøen.
Baltimore ['bå'ltimå*].
baluster ['bålasta] tremme i rækværk,
balustrade [bålaistreid] rækværk, gelænder.
bamboo [båmibu*] bambus.
bamboozle [båm'bu'zl] snyde, bedrage,
rende om hjørnet med, pudse, narre; forvirre.
ban Ibån] band, bandlysning; forbud; for-
byde; bandlyse.
banal [ba'na'l] banal.
banality [bå<nåliti] banalitet.
banana [ba'na'na] banan.
Banbury ['bånbari] : ride to - Cross ride
ranke.
band [bånd] bånd; stribe; drivrem; mave-
bælte på cigar; skare, bande; forening;
musikkorps, orkester; knytte sammen, for-
ene; endless ~ samlebånd; rubber -^ gum-
mibånd.
bandage [ibåndids] bind, bandage, for-
binding; forbinde; hernial - brokbandage.
bandage-maker bandagist.
bandan(n)a [bånidåna] (broget tørklæde).
bandbox [ibåndbåks] hatteæske, papæske
(til modepynt etc.); look as if one had just
come out of a - se ud, som om man kom
lige fra skrædderen.
band-conveyor ['båndkanveia] samlebånd.
banderole ['båndaroul] vimpel, banderole.
bandit ['bandit] bandit, røver, banditti
[båniditi] røvere, medlemmer af røverbande,
banditter.
bandmaster ['båndma'sta] musikdirigent.
bandog [ibåndåg] lænkehund, blodhund.
bandoleer [båndoilia] skulderrem, bando-
ler.
band saw [ibåndså'] båndsav.
bandstand ('bandstand] musiktribune.
bandy ['båndi] et hockey-lignende spil;
hockeykølle ; kaste frem og tilbage ; udveksle ;
- about lade gå fra mund til mund; - words
mundhugges; udveksle rappe replikker.
bandy-legged ['båndilegd] hjulbenet.
bane [beJn] gift; bane, banesår; ødelæg-
gelse, forbandelse.
bane-berry druemunke (en plante).
baneful ['beinful] skadelig.
bang [ban] banke, slå; dundre (med),
knalde (med); prygle; slag, brag, dundren;
pandehår; lige (fx. ~ in the middle); bangl
bum! ~ the door to knalde døren i.
Bangkok ['bånkåk].
bangle [ibångl] armring, ankelring. ~ ear
hængende øre (på hest).
banian ['banian] købmand (i Indien);
slags indisk kjortel. - -day kødløs dag hvor
kosten er sløj. - -tre? indisk figentræ.
banish [ibånij"] banuryse; forvise; forjage.
banishment ['båni/mant] forvisning.
banisters ['bånistaz] (pi.) trappegelænder.
banjo [ibåndsQU] banjo.
bank [bank] (subst.) banke; vold; tofte (i
en båd); søbred, flodbred; bank; fajancefa-
brik; væggen i en mine, hvor kullene brydes;
kuUeje, malmleje; jordområdet omkring en
skaktmunding: (vb.) inddæmme; dynge op;
drive bankvirksomhed; sætte i banken;
krænge (flyvemanøvre); the Bank (of Eng-
land) Englands bank; - the fires bakke fy-
rene; " on stole på; I - with Barclay's min
bankforbindelse er B. -bill bankveksel; (amr.)
pengeseddel. -~ -book bankbog.
B
banker
30
baroque
banker ['båiika] bankier, bankdirektør;
bankør; bank.
bank holiday ['bånkihålidi] dag på hvilken
bankerne er lukkede, almindelig fridag (i
England : langfredag ; anden påskedag, anden
pinsedag, første mandag i august, juledag og
anden juledag).
banking [ibårvkiri] bankvæsen, bankforret-
ninger; bank-.
banknote ['bånknoutl pengeseddel.
bank rate ['bånkreit] Bank of Englands
diskonto.
bankrupt ['båiikrApt] fallent; bankerot,
fallit; go ~ gå fallit.
bankruptcy [ibånkrapsi] bankerot, fallit,
konkurs; file a petition in ~ indgive kon-
kursbegæring.
banner [ibåna] banner; avisoverskrift der
strækker sig over flere spalter.
bannock ["banak] slags flad kage.
banns [bånz] (pi.) lysning (til ægteskab) ;
call (el. publish) the ~ lyse til ægteskab.
banquet ['bånkwétl banket, festmåltid,
fest; beværte, feste, gøre sig til gode. -ing-
hall festsal.
banquette [båriiket] banket (standplads for
skytter bag et brystværn).
banshee [ibånji*] spøgelse, der varsler død.
bantam ['bantam] dværghøne; bantam-
(vægt) ; lille kamplysten person; ~ battalion
(bataljon af små men kraftige rekrutter i
den første verdenskrig).
banter ['bånta] spøge; spøge med; drille;
skæmt, drilleri.
banting ['båntiri], ^ diet afmagrings-
diæt.
baobab ['beiobåb], baobab-tree baobabtræ.
baptism [ibåptizm] dåb; ~ of fire ilddåb,
baptismal [båpitizmal] dåbs-, døbe-, baptist
['baptist] baptist; St. John the Baptist Jo-
hannes Døberen, baptistery [ibåptistari]
dåbskapel; (hos baptister) dåbsbassin. bap-
tize [båp'taiz] døbe.
bar [ba*] stang; tværstang, bom, skranke;
revle, skær; slå; hindring (to for); rets-
skranke; skænk, bar, disk; taktstreg, takt;
barre; (heraldisk) bjælke; stænge; spærre;
spærre for; udelukke; forbyde, sætte en
stopper for; undtage, se bort fra; ikke synes
om; undtagen; barred (ogs.) stribet; the
Bar sagførerstanden; be at the Bar være
sagfører (barrister) ; a -^ of soap en stang
sæbe; be admitted (el. be called el. go) to
the ~ blive sagfører (barrister) ; ~ one på
een nær; ~ none uden undtagelse.
Barabbas [ba'råbas].
barb [ba'b] skæg (fx. på fisk) ; stråle (på
fjer); modhage (på en krog el. pil), barbed
f orsj'-net med modhager ; skarp, sårende ;
barbed wire (fence) pigtråd(shegn). barbed
wire entanglement pigtrådsspærring.
Barbados [ba'"beidouz].
barbarian [ba'ibæarian] barbarisk; barbar,
barbaric [ba'ibårik] barbarisk, barbarism
[•ba'barizm] barbari, barbarisme, barbarity
[ba'ibåriti] barbarisme, barbarize ['ba'baraiz]
blive barbarisk; gøre barbarisk; bruge frem-
medartede talemåder, barbarous ["ba'baras]
barbarisk. Barbary ['ba'bari] Berberiet.
barbecue ['ba'bikju'] stegerist; (fest i fri
luft hvor der serveres) helstegt dyr.
barbel ['ba'bal] skægkarpe.
barber ['ba'ba] barber; -'s pole barberskilt
(en stribet stang); -'s rash skægpest; -'s shop
loarberstue.
barbican ['ba'bikan] porttårn, portbefæst-
ning.
barbiturate [ba'ibitj'areit] barbitursy re-
derivat (et i England aim. anvendt sovemid-
del).
bard [ba'd] barde, skjald.
bare [bæa] bar, nøgen; ubevokset; tom;
blottet; blot; kneben; (vb.) blotte; lay -
blotte; -st chance mindste chance; in one's
~ skin nøgen.
barelback: ride ~ ride på usadlet hest.
-backed uden sadel, usadlet. -faced fræk.
-foot(ed) barfodet, -headed barhovedet, -legged
barbenet.
barely ['bæali] knapt (nok) ; knap og nap;
bart, nøgent; it is - possible det er muligt,
men heller ikke mere. barenecked barhalset,
nedringet.
bargain ['ba'gin] handel, køb, forretning;
godt køb, god forretning; noget man har
fået billigt; aftale, overenskomst, akkord;
købslå; tinge; ~ away sælge, bortbytte (på
ufordelagtige betingelser) ; - for vente, være
indstillet på (fx. more than I -^ed for; I did
not ~ for this trouble); pick up a ~ gøre en
god forretning; into the ~ oven i købet;
strike a ~- slutte en handel (el. overens-
komst), slå en handel af.
bargainl-counter disk med varer, der sæl-
ges til spotpins. ~ -price spotpris.
I. barge [ba'ds] pram; chef-chalup; hus-
båd.
II. barge [ba'ds] (vb.) : - into løbe bus på,
kollidere med.
bargee [ba'idsi*] prammand.
bar-iron ['ba'raian] stangjern.
barium [ibæariam] barium.
I. bark [ba'k] bark (tremastet fartøj); (po-
et.) snekke, fartøj.
II. bark [ba'k] gø, bjæffe, råbe op, hoste;
gøen; you are -ing up the wrong tree din be-
mærkning har fejl adresse, du er gået galt
i byen; his ~ is worse than his bite (omtr.
=) han har det mest i munden; han er ikke
så slem, som han lader.
III. bark [ba'k] bark (p. træ) ; kinabark ;
afbarke; skrabe huden af; garve.
barkeeper [iba'ki'pa] indehaver af en bar;
bartender.
barker [iba'ka] (si.) pistol; rekomman-
dør.
barley [iba'li] byg. ~ -sugar sucre d'orge.
barm [ba'm] gær.
barmaid ['ba'meid] barpige.
barman ['ba'man] bartender, tjener i en
bar.
barmy [iba'mi] gærende; skummende; (si.)
tosset, gal.
barn [ba'n] (subst.) lade; (amr. ogs.) stald;
(nedsættende om hus) kasse, skur.
barnacle ["ba'nakl] (zo.) andeskæl, lang-
hals; næsejern; „burre" (person som man
ikke kan ryste af sig); (i pi.) næseklemmer;
~ (goose) bramgås.
barn|-door ladeport; -^ fowl høne, hane.
barn-owl slørugle.
barn-stormer omrejsende skuespiller, fore-
dragsholder, o. 1. ; fjællebodsaktør.
barograph [ibårogråf] barograf.
barometer [ba'råmita] barometer; the level
of the - barometerstanden.
barometric [båro'metrik] barometer-.
baron ['båran] baron (laveste grad af no-
bility); storfabrikant; „magnat" (fx. beer
baron), -age [-ids] baronstand, baroner, -ess
[-is] baronesse, -et [-it] baronet (højeste grad
af gentry), -etcy [-itsi] baronetrang, -y baro-
ni, barons rang.
baroque [ba'rouk] (subst. og adj.) barok.
barouche
31
batter Q
barouche Iba'ru'J] slags firhjulet kaleche-
vogn.
barrack ['barak] kaserne; -s kaserne; con-
finement to -s kasernearrest, kvarterarrest;
~ room belægningsstue.
barrage [ibåra'3] spærreild; spærring;
dæmning; - balloon spærreballon.
barratry [ibåratri] bedrageri mod reder (el.
assurandør).
barrel ['båral] (subst.) tønde; tromle; løb
(på en bøsse), pibe; cylinder; valse; krop;
(vb.) lægge el. komme i tønde; ~ bolt (subst.)
slå; ~ hoop tøndebånd; ~ house (amr.)
knejpe.
barrel-organ lirekasse.
barrel-vault tøndehvælving.
barren [ibåran] gold; ufrugtbar; ødemark.
barret [ibåret] baret.
barricade [ibåriikeid] barrikade; barrika-
dere.
barrier ['båria] hindring (to for), afspær-
ring; bom; skranke.
barring [iba'riril undtagen; ~ accidents
bortset fra eventuelle uheld.
barrister [ibårista] advokat, (procederende)
sagfører.
bar-room skænkestue.
barrow [ibårøu] trillebør; trækvogn; bære-
bør; gravhøj, dysse; galt (kastreret orne);
slags uldent svøb til spædbørn, -man gade-
sælger.
bar shot (mil.) lænkekugle.
Bart. fk. f. Baronet.
bar-tender bartender.
barter [iba'ta] tuske, bytte; tinge; tusk-
handel; vareudveksling; ting, der gives i
bytte.
Bartholomew [ba*'I)ål8mju*] Bartholomæus.
barytone [ibåritøun] baryton.
basal [ibeisl] grund-, fundamental.
basalt [ba'så'lt] basalt.
bascule [ibåskju'l] broklap.
I. base [beis] basis; fundament (fx. ■^ of a
building); fod, fodstykke, grundflade; (kem.)
base; (i visse boldspil) mål; (i sprogviden-
skab) rod; naval ~ flådebasis; powder ~
pudderunderlag.
II. base [beis] (vb.) basere (on på, fx. -
taxation on income).
III. base [beis] (adj.) lav (fx. motive,
action), tarvelig (fx. pleasure); (om metal)
uædel; ~ coin falsk mønt. baseball ['beisbå'l]
baseball.
base|-born [ibeisbå'n] af ringe herkomst.
-less grundløs, ubegrundet.
base-line grundlinie.
basely (adv.) lavt, tarveligt.
basement [ibeismant] kælderetage.
base|-minded lavsindet, -ness lavhed.
bash [ba/] T slå (brutalt), smadre.
bashful [ibå/ful] undselig, genert.
basic [ibeisik] basisk; grund-; Basic English
slags forenklet engelsk; - price grundpris.
basil [ibåzil] basilikum.
basilisk ['båzilisk] basilisk.
basin [ibeisn] kumme; vandfad; bassin;
bækken (i geografisk betydning),
basis ["beisis] (pi. bases [ibeisi'z]) basis,
grundlag.
bask [ba'sk] varme sig; sole sig; -ing shark
(zo.) brugde, kæmpehaj.
basket ['ba'skét] kurv, ballonkurv, gondol.
basketry ['ba'skitri], basket-work kurve-
arbejde.
I. Basque [bask] basker; baskisk.
II. basque [bask] skød (på kjole el. dame-
jakke).
bas-relief [iba'rili'f] basrelief.
I. Bass [bas] slags øl (efter fabrikanten).
II. bass [beis] bas, bas-, dyb; figured ~
becifret bas, generalbas.
III. bass [bås] (zo.) bars; (amr.) aborre,
bassi net(te) [båsi'net] (omtr. =) klapvogn;
(amr.) lille barneseng (til spædbarn).
basso [ibåsøu] basstemme', bassanger.
bassoon [baisu'n] fagot.
bast [bast] bast.
bastard ["båstad] barn som er født uden for
ægteskab; bastard; uægte.
baste [beist] dryppe (en steg); ri, rimpe,
banke.
bastinado [båstiineido^] bastonnade; give b.
bastion ['båstian] bastion.
I. bat [båt] (kricket) boldtræ; slåer (i kri-
cket) (fx. he is a good ~); (si.) slag; (harle-
kins) briks, stok; do st. off one's own - gøre
noget på eget initiativ.
II. bat [båt] flagermus; as blind as a ~ så
blind som en muldvarp; have -s in the belfry
„have fjer på hjernen".
III. bat [båt] være ved gærdet (i kricket),
være inde som slåer.
IV. bat [båt]: ~ the eyes blinke; without
-ting an eyelid uden at blinke.
batata [ba'ta'ta] batat.
Batavia [ha'teivia].
batch [båtj] så meget brød, som bages
på een gang; hold, bunke, portion; flok.
bate [beit] formindske, slå af på (fx. he
would not ~ a jot of his claims).
I. bath [ba-p] (pi. baths [ba'Sz] ) bad; bade-
kar; badeværelse; (i pi. ogs.) badeanstalt,
badested; (vb.) give bad; have (el. take) a ^
bade; ~ the baby bade den lille.
II. Bath [ba"l)] : Order of the ~ (fornem
engelsk ordenl.
Bathj-brick pudsesten. ~ -bun slags bolle.
~ chair rullestol.
bathe [bei5] bade, tage sig et bad (især i
det fri) ; bade (fx. ~ one's eyes) ; bad (i det
fri).
bathing ['beidiri] badning; bade-. ~ -cap
badehætte. - -hut badehus. ~ -machine bade-
vogn. " pool svømmebassin. ~ -suit bade-
dragt.
bathos ['beipås] antiklimaks, flov afslut-
ning.
bathl-robe badekåbe, -room badeværelse. ~
-tub badekar.
bathymetry [båijimitri] dybhavslodning.
batik [ibåtik] batik.
batiste [bå'ti'st] batist (slags stof).
batman [ibåtman] oppasser.
baton ["båtan] taktstok; marskalstav; po-
litistav.
bats [båts] tosset, "^1.
batsman ['batsman] "slåer (i cricket).
battalion [ba'tåljan] bataljon.
battel [båtl] (have) konto for måltider i
universitetets marketenderi (i substantivisk
betydning ofte: -s).
I. batten ['båtn] mæske, fede, mæske sig;
- on the poor mæske sig på de fattiges be-
kostning.
II. batten ['båtn] bræt; skalkningsliste;
sejlpind; planke; revle; taglægte; ~ down
the hatches (mar.) skalke lugerne.
I. batter ['båta] slå voldsomt løs på, bear-
bejde med slag; ~ at the door hamre (el.
banke voldsomt) på døren; ~ him about
mishandle ham; ^ a wall down bryde en mur
ned; ~his skull in slå hjerneskallen ind på
ham; -ed ramponeret, medtaget.
II. batter ['båta] slåer (i kricket).
B
batter
32
beast
III. batter [ibata] dejg (fx. a semiliquid
— of milk, flour, and eggs).
IV. batter [ibata] skråne let bagud (om
mur o. 1.).
battery [ibatari] batteri, akkumulator;
(jur.) overfald, vold.
battle [ibåtl] slag; kamp; kæmpe; fight a
" levere et slag; lose the - tabe slaget, for-
spilde sejren, -array [-a'rei] slagorden. "
-axe [-aks] stridsøkse. ~ bowler (si.) stålhjælm.
~ -cruiser slagkrydser. ^ -cry krigsråb; slag-
ord, -dore [-då*] fjerboldketsjer ; banketræ;
-dore and shuttlecock (spillet) fjerbold, -field
[-fi'ld], -ground slagmark, valplads, -ment
[-mant] brystværn med murtinder. ~ -piece
slagmaleri. ~ -plane (svært bevæbnet) bom-
beflyvemaskine, -ship slagskib.
battue [bå'tu*] klapjagt.
bauble ['bå'bl] værdiløst stads, bagatel;
narrebriks.
Bavaria [ba'væaria] Bajern. Bavarian [-n]
bajersk; baj rer.
bawbee [bå*'bi'] (p. skotsk) halfpenny.
bawdy ['bå'di] slibrig, sjofel. ~ -house
bordel.
bawl [bå'l] skråle; skrål.
I. bay [bei] (hav) bugt; rum, afdeling, bås
(i restaurant etc.); (bro)fag; dæmning; dør-
el. vinduesåbning; vinduesf ordybning ; flad
strækning, der afbryder en bjergkæde; (amr.)
sumpet område (især i skov) ; sick " syge-
lukaf.
II. bay [bei] rødbrun; rødbrun hest.
III. bay [bei] gø, glamme, halse; gøen; be
at -^ være trængt op i en krog, være nødt til
(at sætte alt ind på) at forsvare sig, gøre
fortvivlet modstand (egl. om jaget vildt, som
vender sig mod hundene) ; keep sby. at ~
holde sig en fra livet; bring to ^ få til at
gøre front, bringe til det yderste.
IV. bay [bei] laurbærtræ, laurbær; -s (ogs.)
laurbærkrans, æresbevisninger.
bayadere [ba'ja'dia] bajadere.
.bayonet [ibeianit] bajonet; angribe (el. ned-
stikke) med bajonetten.
bay-rum ['beirAm] bayrum.
bay-window ['bei'windou] karnapvindue;
karnap.
bazaar [ba'za*] basar.
bazooka [ba'zu'ka] slags amerikansk anti-
tank kanon.
B. B. C. fk. f. British Broadcasting Corpo-
ration.
B.C. fk. f. before Christ; British Council;
British Columbia; British Canada.
B. C. L. fk. f. Bachelor of Civil Law.
B. D, fk. f. Bachelor of Divinity.
I. be [bi*] (was, been) være, være til; blive
(især V. passivdannelse); (foran inf.) skulle
(fx. where am I to sit); (foran -ing form)
være ved at, være i færd med at; I am
reading jeg er i færd med at læse, jeg sidder
(el. står, ligger etc.) og læser; here you are
vær så god! here we are nu er vi der; her er
vi; her har vi det; how is he? hvordan har
han det? you know how he is (ogs.) du ved
hvordan han er; how much is this? hvad
koster dette .^ how is it that . .? hvordan går
det til at . ..P; ~ in være hjemme; ~ right,
wrong have ret, uret; I must - off jeg må af
sted; that is (to say) det vil sige; se ogs.
being.
II. be [bi*] præsens konjunktiv af to be.
beach [bi'tj] strand(bred) ; (strand)grus;
sætte på land, hale i land.
beachlcomber (ibi*tJkouma] (si.) en, der af-
søger strandbredden for at finde ilanddrevet
gods; hvid vagabond og dagdriver i Austra-
liens el. Stillehavsøernes havne. -> -head bro-
hoved.
beacon [ibi'kan] sømærke; fyr; baun; færd-
selsfyr; lyse, advare.
bead [bi'd] lille kugle; (uægte) perle; sigte-
korn; vulst; tell one's -s læse sin rosenkrans;
draw a -o on sigte på.
beadle ['bi'dl] (gml.) kirkebetjent.
bead-roll [ibi*droul] liste, fortegnelse.
beadsman [ibi'dzman] fattiglem.
beady ['bi'di] perleagtig; ~ eyes små runde
øjne.
beagle ["bi'gl] lille harehund.
beak [bi'k] næb; spids; T dommer; (si.)
lærer, rektor, inspektør.
beaker ["bi'ka] bæger.
I. beam [bi*m] bjælke; bom; væverbom;
vægtstang; vognstang; dæksbjælke; dæks-
bredde; kick the ~ (blive) vippe(t) i vejret,
være langt den letteste, blive vejet og fundet
for let; abaft the - agten for tværs; on the
weather - tværs til luvart.
II. beam [bi*m] stråle (subst. og vb.).
beam-ends: on its (, one's etc.) ~ (mar.) på
siden, krængende over; (om person) i van-
skeligheder, på knæene.
bean [bi*n] bønne; (si.) skilling; full of -s
fyrig, livlig, med fut i; give him -s give ham
en omgang (klø); I haven't a ~ jeg ejer ikke
en rød øre; come on, old ~ I kom så, gamle!
~ -feast principals årlige fest for arbejderne;
fest. beano (ibi'no"] (si.) fest.
I. bear [bæe] bjørn; baissespekulant; the
Great Bear (stjernebilledet) den store bjørn.
II. bear [bæa] (bore, borne; i betydn. født:
born undt. efter have og foran by); bære;
bringe; føre; støtte; udholde, tåle; føde,
bringe til verden; baisse, drive baissespeku-
lation i (fx. - a stock); I was born in 1914
jeg er født i 1914; born of, borne by født af;
~ sby. a grudge bære nag til en; -~ a hand
give en håndsrækning; ~ a part in tage del
i; " witness to vidne om; ~ sby. company
holde en med selskab; ~ oneself (op)føre sig;
~ away dreje af; (mar.) falde (af); ~ away
the palm gå af med sejren; - down slå ned,
kue, betvinge; ^ down upon styre henimod;
- in mind huske på. erindre; ~ left past the
cemetery hold til venstre forbi kirkegården;
~ off (mar.) holde klar af; holde klar af
land; ~ on a stick støtte sig til en stok;
■^ (up)on have indflydelse på, angå; - out
støtte; bekræfte; ^ sby. out bekræfte ens
ord; ~ up holde ud, ikke fortvivle (against
over for); " up for (mar.) holde kurs mod;
- up under afflictions holde sig rank i mod-
gang; ~ With bære over med.
bearable [ibæerabl] udholdelig.
beard [biad] skæg (især om hageskæg;
ogs. om skæg på aks); trodse (fx. " the lion
in his den); -ed [-éd] skægget. -less [-les]
skægløs.
bearer ['bæara] (lig)bærer; overbringer;
ihændehaver.
bear-garden rabaldermøde.
bearing [ibæarin] holdning; optræden;
forbindelse (on med), betydning; retning;
pejling; leje (i maskine) ; discuss the question
in all its -s drøfte sagen fra alle sider; I have
lost my -s jeg kan ikke orientere mig; take
the -s pejle; orientere sig.
bearish [•bæarij] bjørneagtig, plump.
bearl-leader b jornetrækker, -skin bjørne-
skind; bjørneskindshue.
beast [bi'st] dyr (firbenet); bæst (o: rå
karl); — of burden lastdyr; ~ of prey rov-
beastliness
33
beet g
dyr. -liness [-lines] dyriskhed, bestialitet, -ly
dyrisk, bestialsk; ækel; -ly drunk fuld som
et svin; -ly weather væmmeligt vejr.
I. beat [bi't] slag (fx. heart beats) ; rund-e
(fx. a policeman's -); klapjagt; (amr. si.)
journalistisk kup; it is off my ~ det er no-
get jeg ikke rigtig kender til.
II. beat [bi't] (beat, beaten) slå (fx. his
heart ceased to ~ ) ; prygle (fx. ~ sby. with
a stick; - sby. to death); banke (fx. his
heart was beating like mad; ~ a carpet);
overvinde (fx. ~ the enemy); (mar.) krydse;
overgå; it -s the band! det var den stiveste!
nu har jeg aldrig hørt så galt! ~ a drum slå
på tromme ; ~ eggs piske æg ; ~ it stikke af ;
now then, ~ it! forsvind så! glid så! can you
~ itl hvad giver De mig! that -s me, it's got
me beat (si.) den kan jeg ikke greje; det går
over min forstand; ^ the record slå rekor-
den; - a retreat slå retræte, trække sig til-
bage, løbe sin vej ; ~ time slå takt; - a wood
(for game) klappe en skov af, afdrive en
skov; -». about the bush komme med uden-
omsnak, gøre omsvøb; he did not - about
the bush han gik lige til sagen; ~ down
slå ned (fx. the rain has beaten down the
corn); nedkæmpe (fx. the opposition); ~
down the price of st. bringe (el. få) prisen
på noget ned; the sun was -ing down on
my head solen brændte hedt på mit hoved;
I can't ~ it into his head jeg kan ikke få
det hamret ind i hovedet på ham; ~ off slå
tilbage (fx. ^ off an attack); ~ out udham-
re (fx. gold); -. out the dust from banke
støvet ud af ; ~ (to windward) krydse op mod
vinden; ~ up piske (fx. eggs, cream); (amr.
si.) gennemprygle ; ~ up game klappe vildt
op.
III. beat imperf. af II. beat.
IV. beat: dead ~ dødtræt, helt udmattet,
beaten ['bi'tn] perf. part. af beat; the ~
track den slagne vej.
beater ['bi'ta] klapper (ved jagt) ; ægge-
pisker; tæppebanker.
beatify [biiåtifai] lyksaliggøre, erklære (en
afdød) for salig.
beating [ibi'tiri] banken; bank; dragt prygl.
beatitude [bi'åtitju'd] (lyk)salighed.
beau [bøu] (pi. beaux [bouz] ) laps, mode-
herre; bejler, kavaler.
beauteous [ibju'tias] skøn.
beautician [bju*'tij8n] ejer af skønheds-
salon.
beautiful [ibju'taful] smuk, skøn, dejlig.
beautify [ibju'tifai] forskønne, smykke.
beauty [ibju'tij skønhed; she is a - hun
er en skønhed; isn't he a ~ ? (ofte ironisk)
er han ikke storartet.^ that is the ~ of it
det er netop det gode (, det morsomme, det
spændende) ved det; ~ contest skønhedskon-
kurrence; ^ doctor skønhedsspecialist; ~
parlour, ~ shop skønhedsklinik, skønhedssa-
lon; ~ sleep søvnen før midnat; ~ spot skøn-
hedsplet; naturskønhed, naturskønt sted.
beaver ['bi'va] bæver; bæverskind; kastor-
hat (af bæverhår), høj hat; visir; (si.) (mand
med) fuldskæg.
becalm [biika'm] : be -ed få vindstille.
became [bi'keimj imperf. af become.
because [bi'kåOz] fordi; - of på grundaf.
Bechuana Ibetju'a'na].
I. beck [bek] bæk.
II. beck Ibek] vink; be at sby. 's - and call
skulle stå på pinde for en.
becket l'bekét] (mar.) bærestrop.
beckon l'bekan] vinke, vinke ad.
become [bi'kAm] (became, become) blive;
Engelsk-dansk ordbog
anstå, klæde; passe sig for; what has ^ of
him? hvad er der blevet af ham.'* becoming
l-in] passende; klædelig.
bed [bed] seng; leje; bed (fx. flower bed);
lag; vange (i maskine); underlag; madras,
dyne; (vb.) plante i bed; in ~ i (sin) seng;
go to ~ gå i seng; keep one's ~ holde sengen;
take to one's ~ gå til sengs (om en syg) ;
make a ~ rede en seng; as yo"-« make your
~ so you must lie on it el. you must lie in
the ~ you have made som man reder, så
ligger man; get out of ~ on the wrong side
få det forkerte ben først ud af sengen; be
brought to ~ of blive forløst med; the ~
of the sea havbunden; '«- of coal kulleje; ~
of ashes askelag.
bedaub [biidå'b] tilsøle, tiismøre.
bedbug væggelus.
bedchamber sovekammer.
bed-clothes sengeklæder.
bedding ['bediii] sengetøj, sengeklæder;
strøelse; underlag.
Bede [bi'd] Beda.
bedeck [bi'dek] pynte.
bedeguar [ibediga*] rosengalle.
bedevil [bi'devl] forhekse; forvirre, skabe
forvirring i; plage indtil vanvid, drive fra
forstanden.
bedew [bi'dju'l dugge.
bedfellow [ibedfelo"] (sove)kammerat.
bedim [bi'dim] sløre.
bedizen [biidaizn] udmaje.
bed I am [»bedlam] galeanstalt, dårekiste.
bedlamite [ibedlamaitj dårekistelem.
bedmaker gangpige.
Bedouin ["beduin] (pi. d. s.) beduin.
bedl-pan (stik)bækken. - plate fundament-
plade, fodplade. ~ -post sengestolpe.
bedraggle [bi'drågl] tilsøle.
bed|ridden sengeliggende, -rock grundfj æld;
get down to -rock komme til det væsentlige.
-room sovekammer, -side side af sengen; sy-
geleje; at the -side ved sengen; -side table
natbord. - -slip dynebetræk, -sore liggesår.
-stead ["bedsted) seng, sengested.
bedstraw ['bedstrå*] (planten) snerre; Lady's
~ gul snerre; hedge ~ hvid snerre.
bed|tick dynevår, -time sengetid.
bee [bi'] bi; (amr.) sammenkomst til fæl-
les arbejde og gensidig underholdning, ogs.
konkurrence (fx. a spelling ~); have a ~
in one's bonnet være besat af en idé, have
en fiks idé, være monoman. ~ -bread bibrød.
beech [bi'tj], -tree bøg; ~ marten husmår;
-mast bog, bøgeolden; ~ nut bog.
I. beef [bi*f] oksekød.
II. beef [bi'f] (amr.) mukke, gøre vrøvl,
være utilfreds; være snakkesalig; røbe hvad
der er meddelt en i fo. ^ 'olighed.
beefeater [ibi'fi'ta] opsynsmand (i Tower),
livgardist.
beefsteak [ibi'f'steik] bøf.
beef-tea ['bi'f 'ti*] bouillon.
bee-hive Cbi'haiv] bikube.
beekeeping biavl.
bee-line ['bi'lain] luftlinie, lige linie.
Beelzebub [biielzibAb].
been [bi*n, bin] perf. part. af be.
beer [bia] øl; small -- tyndt øl; småting;
he thinks no small ~ of himself han har ikke
ringe tanker om sig selv; life is not all -
and skittles livet er ikke lutter lagkage.
beery ['biari] øllet, ølstinkende.
beestings ['bi'stinz] råmælk.
beeswax ['bi'zwåks] bivoks; bone (med voks).
beet Ibi't] bede (plante), rødbede, sukker-
roe.
B
beetle
34
bellows
beetle [ibi'tl] (subst.) bille; kølle; brolæg-
gerjomfru; (vb.) lude. rage frem; blind as a
- blind som en muldvarp, -browed med
buskede øjenbryn.
beetroot I'bi'tru'tl rødbede; sukkerroe.
befall [biifå'l] (befell, befallen) tilstøde,
times, hændes; ramme; ske, hænde.
befit (bi'fitl passe for, sømme sig for.
befool Ibi'fui] holde for nar; gøre til nar;
kalde (en) en nar.
before [bi 'få'] før; foran; i nærværelse af
(fx. don't use that sort of language ~ the
children); overlor; = fremfor, førend; forud
for; for; ~ Christ før Kristi fødsel; ~ God!
ved Gud; sail - the mast være menig sø-
mand; ~ long inden lang tid; be ~ the House
være for i parlamentet.
beforehand Ibi'få'hånd] på forhånd; 1 for-
vejen; forud; be - with the rent være forud
med (betaling af) huslejen; be ~ with sby.
komme en i forkøbet.
before-mentioned fornævnt.
befoul Ibi'faul] besudle, tilsmudse.
befriend [bi'frend] vise velvilje imod;
hjælpe.
beg [beg] bede om, anmode om, udbede sig;
tigge; go (a) begging være vanskelig at af-
sætte (fx. these pictures are going (a) beg-
ging) ; these jobs don't go (a) begging long der
bliver rift om disse stillinger; ~ leave to bede
om tilladelse til at, tillade sig at; I - you a
thousand pardons jeg beder Dem tusind
gange om forladelse; (I) ~ your pardon
hvad behager.'' undskyld; ~ the question
tage det, der netop er under diskussion, for
givet; bruge noget ubevist som bevis; gå
uden om sagen; ~ of sby. to do st. bede en
om at gøre noget; ~ off bede sig fri; I ~ to
inform you jeg tillader mig at meddele
Dem.
began [bi'gån] imperf. af begin.
beget [bi'get] (begot, begotten) avle.
beggar [ibega] tigger; bringe til tigger-
staven; poor little - stakkels lille fyr; ~
description overgå al beskrivelse, -ly fattig;
ussel, luset, sølle.
beggary i'begari] : reduce sby. to -- bringe
en til tiggerstaven.
begin [biigin] (began, begun) begynde, be-
gynde på. -ner begynder, -ning begyndelse;
a good -ning is half the battle godt begyndt
er halvt fuldendt.
begone [bi'gån] forsvind! bort! pak dig!
begonia (bi'gounjo] begonia.
begot Ibiigåt] imperf. af beget.
begotten [biigåtn] perf. part. af beget.
begrime [bi'graim] tilsøle.
begrudge [bi'grAds] misunde, ikke unde.
beguile [biigail] narre, skuffe; fordrive (ti-
den).
begum [ibi'gam] (ostindisk) fyrstinde.
begun [bJigAn] perf. part. af begin.
behalf [bi'ha'f] : in his ~ til hans bedste;
on his ~ på hans vegne; til hans bedste.
behave [bi'heiv] opføre sig; ~ oneself dy
sig, opføre sig ordentligt; III behaved uopdra-
gen; well behaved velopdragen.
behaviour [biiheivja] opførsel, adfærd; be
on one's good ~ gøre sig umage for at opføre
sig pænt; put sby. on his good ~ pålægge en
at opføre sig godt.
behead [biihed] halshugge.
beheld [bi'held] imperf. og perf. part. af
behold.
behest [bi'hest] bud, befaling.
behind [bi'haind] bag, bag ved, (bag) efter;
tilbage; bagpå, bagtil; (subst.) ende, bagdel;
be ^ sby. stå tilbage for en; fall - ikke
kunne følge med; leave ~ lade bag sig, lade
blive tilbage, efterlade sig; forlade (fx. when
!• leave this world ~ ) ; from ~ bagfra; be ~
time være forsinket, komme for sent; ~ the
times gammeldags, bagud for sin tid.
behindhand [bi'haindhånd] tilbage, i re-
stance.
behold [biihøuld] (beheld, beheld) se, skue,
betragte, iagttage.
beholden [bi'høuldn] forbunden; be -^ to
stå i taknemmelighedsgæld til.
behoof [bi'hu'f] (gml.) : in his ~ til hans
bedste.
behove [bi'høuv] sømme sig for, påhvile.
Behring [iberin. 'bæarin].
beige [be's] drapfarvct, beige.
being [ibi'in,] tilværelse; væsen; human -
menneske; the Supreme Being Gud; for the
time ~ foreløbig, for øjeblikket; in ~ eksi-
sterende.
belabour [bi'leibs] slå løs på.
belated [bi'leitid] forsinket.
belay [biileU (mar.) gøre fast, sætte i be-
kneb, -ing pin kofilnagle.
belch [beltj] ræbe, udspy; ræben; opstød.
beldam (e) ['beldam] gammel heks, kælling.
beleaguer [bi'li'ga] belejre.
belemnite [ibelamnait] vættelys, tordenkile,
belemnit.
Belfast [ibelfa'st].
belfry ['belfri] klokketårn; have bats in
the - (si.) „have fjer på hjernen".
Belgian ['beldsan] belgisk; belgier.
Belgium ['beldsam] Belgien.
Belgravia [bel'gre'vja] (fornemt kvarter i
London's West End; ogs. „den fornemme
verden" ).
belie [biilai] gøre til løgn, modsige, gøre
til skamme; it does not - its name det sva-
rer til sit navn.
belief [bi'li'f] (subst.) tro (in på, til);
beyond " utroligt; my - is that jeg tror, at.
believable [bi'li'vabl] trolig.
believe [bi'li'v] (vb.) tro (in, on på); ^ sby.
tro en (at han taler sandt); ~ in sby. tro på
en, have tillid til en, vente sig noget af en; I
don't " in smoking before breakfast jeg hol-
der ikke af (el. jeg tror ikke det er sundt)
at ryge ior morgenmaden.
believer [bi'li'va] troende (menneske).
Belisha [be'li'/a] ; - -beacon traflkmærke
der markerer fodgængerovergang.
belittle [bi'litl] bagatellisere, nedsætte, tale
ringeagtende om; forklejne.
bell [bel] klokke; bjælde; (mar.) glas, halv-
time; hænge bjælde på; ~ the cat påtage
sig en farlig opgave til fælles bedste; ring
the ~ ringe på klokken, ringe med klokken,
ringe på; the ~- rings det ringer; answer the
~ lukke op (når det ringer) ; bear away the
~ vinde prisen; that rings the - 1 det er vel
nok højden!
belladonna [bela'dåna] belladonna (plante).
bell-buoy ['belboi] klokkebøje.
belle [bel] skønhed (o: skøn kvinde); the
~ of the ball ballets dronning.
belles-lettres l'beHleta] skønlitteratur.
bell-founder klokkestøber, bell-hop (amr.)
pikkolo (på et hotel).
bellicose [ibelikøus] krigersk. bellicosity
[beli'kåsiti] stridbarhed.
belligerent [bi'lidsaront] krigsførende
(magt).
bellow ['belo"] brøle; larme; brøl.
bellows [ibeløuz] (pi.), pair of ~ blæsebælg,
puster.
bell-pull
35
bespeak y
bell|-pull I'belpul] klokkestreng. ~- -push
(rinti'eapparats) knap, -wether klokkefår.
belly I'belil hug, mave, vom, underliv;
dække (el. bryst) på violin; svulme; have a
" full have fået nok ; - -landing mavelanding.
belong [biUån,] to tilhøre; vedkomme; høre
til.
belongings [biilåninz] : my (, your etc.) ~
mine (, dine etc.) ejendele (el. sager).
beloved lbiilAv(i)d] elsket; afholdt.
below [billou] under, neden under, nede;
here ~ her på jorden; (down) - i helvede;
~ the average under gennemsnittet; ^ the
mark tarvelig, ringe.
belt [belt] bælte; drivrem; livrem; bånd;
stribe; bælt; forsyne med bælte, omgjorde;
prygle; fare, løbe; hit below the - slå under
bæltestedet, bruge uhæderlige kampmidler;
tighten the ~ spænde livremmen ind. -ing
[-in] (materiale til) bælte(r), drivremme; a
-ing (ogs.) en dragt prygl.
belt-loop bæltestrop.
beluga [be'lu'ga] hvidfisk.
B. E. M. fk. f. British Empire Medal.
bemoan [bi'moun] begræde.
Ben [ben] fk. f. Benjamin; Big Ben tårn-
klokken i parlamentsbygningen.
Benares [bi'na'rizl.
bench [ben(t)j'] bænk; dommersæde; dom-
mere, domstol; biskopper; be raised to the
■~ blive dommer (el. biskop); King's (el.
Queen's) Bench Division hovedafdelingen af
overretten.
bencher ['bentja] ledende medlem af en af
the Inns of Court.
I. bend [bend] bøjning; krumning; (mar.)
stik.
II. bend [bend] (bent, bent) bøje (fx. " a
piece of wire, ~ a bar of iron); rette, give
retning (fx. ~ one's steps towards a place);
bøje sig (fx. she was bending over the cradle) ;
(mar.) binde; underslå (sejl); ~ a bow spæn-
de en bue; ~ the brow rynke panden; ~ the
knee bøje knæ; catch sby. -ing T overrumple
en (se ogs. IV. bent).
bended [»bendid] bøjet; on ~ knees knæ-
lende, inderligt bedende; på sine knæ.
beneath [biini*!)] under; nedenunder; -
contempt absolut foragtelig; under al kritik;
marry ~ one gifte sig under sin stand.
Benedictine [beni'diktain] benediktiner-
munk; Ibeni'dikti'n] Dom (likør).
benediction [beni'dik/an] velsignelse.
benefaction [beniifiikjan] velgerning, bene-
factor ['benifukta] velgører, benefactress
['benifåktrés] velgorerinde.
benefice ['benifis) præstekald. beneficence
[biinefisns] godgørenhed, beneficent [bi'ne-
fisnt] godgørende, beneficial [beni'ftjal] vel-
gørende, heldig, gavnlig, beneficiary [beni-
•fijari] arving.
benefit ["benifit] fordel, nytte (from af)
understøttelse (fx. unemployment ~ arbejds
løshedsunderstøttelse) ; velgerning; benefice
nytte, gavne; gøre godt imod; daily ~ dag
penge; ~ by have nytte af, nyde godt af
for the ~ of til bedste for; give him the ~ of
the doubt regne ham det tvivlsomme (i den
foreliggende sag, anklage el. 1.) til gode;
medical ~ lægehjælp.
benevolence [bimevalans] velvilje; god-
gørenhed; gavmildhed, benevolent [bUne-
valant] velvillig, menneskekærlig; godgø-
rende.
Bengal [ben'gå'l, benigå'l] Bengalen. Ben-
galee el. Bengali [ben'gå'li, ben'gå'li] ben-
galsk; bengaleser; bengalisproget.
benighted [bimaitid] overrasket af natten,
indhentet af mørket; uoplyst, i åndeligt
mørke.
benign [bi'nain] mild, venlig; gunstig;
godartet, benignant [biinignant] velvillig;
mild, godartet, benignity [biinigniti] mild-
hed, venlighed.
benison [ibenizn] (poet.) velsignelse.
Benjamin [ibendjamin] .
I. bent [bent] tilbøjelighed, lyst, retning.
II. bent [bent] stridt græs, hvene.
III. bent [bent] imperf. og perf. part. af
bend.
IV. bent (adj.) bøjet; ~ ojp doing st. bestemt
på at gøre noget.
Benthamism [ibentamizm] nyttemoralen.
Benthams lære.
ben»;fhnbed [bi'nAmd] valen, stivnet, død
(af kulde) ; lammet.
benzene ["benzi'n] benzol, benzen.
benzine ['benzi'n] benzin (til rensning etc.).
benzoin ['benzQuin] benzoé (saft af java-
nesisk træ).
benzol ['benzål] benzol.
bequeath [bi'kwi'a, biikwi'J)] testamentere.
bequest [bi'kwest] testamentering; testa-
mentarisk gave, arv (v. testamente).
Berber ['ba'ba] berber, berbersprog.
bereave [bi'ri'v] (undertiden: bereft, be-
reft), ~ of berøve; the -d de sørgende efter-
ladte, -ment smerteligt tab (v. nær pårøren-
des død).
bereft [bi'reft] imperf. og perf. part. af
bereave.
beret ['berei] baskerhue.
berg [ba'g] isbjerg.
bergamot ['ba'gamåtl træ af orangefami-
lien, olie af dette træs frugt; bergamot
(pære).
beriberi ['beriiberi] (sygdommen) beriberi.
Berks [ba'ks] fk. f. Berkshire [iba'kjia].
Berlin [ba*'lin, 'ba'ilin].
Bermuda [baim(j)u*da] ; the -s Bermudas-
øerne.
berry [iberi] bær; sætte bær; brown as a -«•
brun som en neger.
berserk ['ba'sa'k], berserker ['ba'sa'ka] ber-
særk; go berserk få bersærkergang; ber-
serker rage, berserker fury bersærkergang.
berth [ba'p] køje(plads) ; ankerplads; luk-
af; plads, stilling; give st. a wide ~ gå langt
udenom ngt., (mar.) holde godt klar af ngt.
beryl ['beril] beryl, akvamarin.
beseech [bi'si'tj"] (besought, besought) bede
indstændig, bønfalde, trygle (om).
beseem [bi'si'm] sømme sig for; være søm-
melig.
beset [bi Iset] (beset., beset) belejre; om-
ringe; angribe; plage, -ling sin skødesynd.
beshrew [biijru*] : ~ me if . . . lad mig
synke i graven, om . . .
beside [biisaid] ved siden af, ved; foruden;
be ~ oneself være ude af sig selv.
besides [biisaidz] desuden; foruden.
besiege [bi'si'dsl belejre.
besmear [bi'smia] tiismøre.
besmirch [biisma'tj] plette, besudle.
besom [ibi'zam] riskost.
besot [bilsåt] gøre sløv (ved drik) ; for-
dumme.
besought [bi'så't] imperf. og perf. part. af
beseech.
bespangle [biispårigl] overså, bestrø, (med
paillettor o. 1.); star-~d stjernebesat.
bespatter [bi'spata] overstænke, tilsøle.
bespeak [biigpi'k] (bespoke, bespoken) be-
stille; betinge sig; tyde på.
R bespoke
36
biff
bespoke imperf. og perf. part, af bespeak;
bespoke tailoring syning efter måi. bespoken
perf. part, af bespeak.
Bess [bes] fk. f. Elizabeth.
best [best] bedst; mest, højest; få over-
taget over, lure; have the ^ of it gå af med
sejren; you had best . . du gør klogest i at . .;
from the ~ of motives i den bedste hensigt;
to the ~ of my ability efter bedste evne; at
~ i bedste fald, i det højeste; like ^ holde
mest af; look one's ~ tage sig ud til sin for-
del; make the ~ of benytte på bedste måde,
ndnytte; make the ~ of one's way skynde
sig alt hvad man kan; make the ~ of a bad
business få det bedst mulige ud af situatio-
nen, tage det med godt humør; ~ man for-
lover; Sunday ~ søndagstøj, bedste tøj; he
is the ~ hated man in the school han er det
mest forhadte menneske på skolen.
bestial ['bestjal] bestialsk, dyrisk, -ity
[besti'åliti] bestialitet, dyriskhed. -ize ['be-
st jalaiz] forråe, gøre til et dyr.
bestiary ['bestiari] dyrebog.
bestir [bi'sta*] oneself røre på sig, anstren-
ge sig.
bestow [bi'sto"] overdrage, skænke; give
(upon til); anbringe, -al [-al] overdragelse;
anbringelse.
bestrew [bi'stru*] bestrø; ligge strøet
over.
bestride [bi'straid] (bestrode, bestridden)
skræve over, ride på.
best-seller stor bogsucces, best-seller; ud-
præget salgsvare.
bet [bet] (bet, bet) vædde; væddemål; you
~ det kan du bande på.
betake [bi'teik] (betook, betaken): ~ one-
self begive sig; ~ oneself to (ogs.) ty til, søge
tilflugt hos.
betaken [bi'teiksn] perf. part. af betake.
betel [ibi'tl] betel (art indisk skrå).
bethel ['bepal] bedehus (f. dissentere).
bethink [bi'pirik] (bethought, bethought):
~ oneself of komme i tanker om, huske;
overveje.
Bethlehem ['bel)lihem] ; star of ~ fugle-
mælk (en plante).
betide [bi'taid] times, hænde; woe ~ himl
ve ham!
betimes [bi'taimz] i tide, betids, tidligt.
betoken [bi'tøukn] antyde, betegne; varsle.
betook [bi'tuk] imperf. af betake.
betray [bi'trei] forråde; røbe; forlede.
betrayal [bi'treial] forræderi.
betroth lbi'tro<i5] trolove, forlove sig med.
betrothai [bi'trouåal] trolovelse, forlovelse.
I. better ['beta] bedre; mere; forbedre, over-
gå, overtræffje; (i pi.) overmænd; had ~ gør
bedst i at, gjorde bedst i at; like — holde
mere af; be ~ off være bedre stillet; no ~
than he (, she) should be en dårlig peison
(om kvinde især: løs på tråden); be ~ than
one's word gøre mere, end man hav lovet;
get the ~ of besejre, få overtaget over; for
~ for worse i medgang og i modgang, hvor-
dan det end går ; be the ~ for it have godt af
det; think ~ of it ombestemme sig; betænke
sig; ~ oneself skaffe sig bedre kår.
II. better ['bete] en, der vædder.
betterment ['betamant] forbedring.
between [bi'twi'n] imellem, mellem; be-
tween them i forening, ved fælles hjælp;
tilsammen (fx. they had lOs. ~ them); ~
ourselves el. " you and me (and the gate-
post) mellem os sagt; it is just - us two det
bliver mellem os; ~ the devil and the deep
sea som en lus mellem to negle.
betwixt [bi'twikst] imellem; ~ and between
midt imellem, hverken det ene eller det andet.
bevel ['bevl] skråkant, smig, skæv vinkel;
skævmål; skæv: give skrå retning; -led glass
glas med facetkanter.
beverage ['bevarids] drik.
bevy i'bevi] sværm.
bewail [bi'weU] begræde, jamre over.
beware [bi'wæaj vogte sig (of for); ~! pas
på!
bewilder [bi'wilda] forvirre; -ed fortumlet,
forvirret, desorienteret, -ment forvirring.
bewitch [bi'wit/] forhekse; fortrylle.
bey [bei] bey; tyrkisk statholder.
beyond [bi' j ånd] hinsides, på den anden
side (af), forbi; over, udover, mere end; se-
nere end; uden for (rækkevidden af); back
of ~ fjern afkrog; udenfor lands lov og ret;
~ compare uforlignelig; ~ all criticism hæ-
vet over al kritik; ~ doubt hævet over enhver
tvivl; ~ example eksempelløs; ~ expression
usigelig; ~ me over min forstand; ~ measure
over al måde; the ~ det hinsidige.
bezique [bi'zi'k] bezique.
bias ['baias] skrå retning, skævhed; hæld-
ning; fordom, forkærlighed, ensidighed, par-
tiskhed; påvirke; forud indtage; ~ strips
skråstrimler; -(s)ed (ogs.) partisk; fordoms-
fuld, hildet.
I. bib [bib] (hage)smæk; best ~ and tucker
stiveste puds.
II. bib [bib] pimpe.
bibacious [bai'be'Jas] fordrukken.
Bible [ibaibl] bibel, biblical ['biblikl] bibelsk.
bibliographer [bibliiågraia] bibliograf.
bibliographic [biblio'gråfik] bibliografisk,
bibliography [bibli'ågrafi] bibliografi,
bibliomania [biblio'meinia] bibliomani,
boggalskab, bibliomaniac [biblio'meiniåk]
biblioman, boggal, boggalt menneske.
bibliophile ['bibliofail] bogelsker.
bibulous [ibibjulas] drikfældig; let beru-
set; som opsuger vædske.
bicameral [bai'kåmaral] (politisk) tokam-
mer-, med to kamre.
bicarbonate [bai'ka'banit] bikarbonat, tve-
kulsur natron.
bicentenary [baisen'ti'nari] tohundredårs-
dag.
biceps [ibaiseps] (pi. bicepses) biceps (mu-
skel i overarmen).
bicker l'bika] mundhugges.
bicycle ['baisikl] cykel; cykle; ride a -
køre på cykel; - stand cykelstald, cykelsta-
tiv.
bicyclist ['baisiklist] cyklist.
bid [bid] (bade, bid (den)) byde. befale;
bede; tilbyde, gøre bud; ønske; melde; mel-
ding; bud; ~ fai"- to tegne til at; ~ welcome
byde velkommen; ~ defiance byde trods;
make a - for gøre et bud på; gøre en ind-
sats for at opnå; no - (i bridge) pas. -dable
[-abl] meldbar (i bridge) ; medgørlig, lydig.
bidden perf. part. af bid.
bidder ['bida] en der byder; den der melder.
bidding ['bidinl bud, befaling; the " was
slow (mere.) budene faldt langsomt.
bide [baid] forblive; modstå; - one's time
vente på sin chance.
bid price køberkurs.
biennial [baiienjal] toårig (plante); som
varer to år; som indtræffer hvert andet år.
bier [bia] ligbåre, båre.
B. I. F. fk. f. British Industries Fair;
British Instructional Films Ltd.
biff [bif] (si.) slag (fx. a ~ in the eye); slå
(fx. I -ed him one).
biffm
37
bitumen ^
biffm [ibifin] (æblesort).
bifurcate l'baifa'keitl spalte sig i to grene;
[ibail'a'két] spaltet i to grene, togrenet.
big [big] stor, tyk, svær; bred, vid; kraf-
tig; storsindet; svanger; vigtig, betydelig;
~ toe stortå; look - se vigtig ud; talk -
prale, være stor i munden.
bigamy ('bigami] bigami.
bight [bait] bugt (af et tov) ; havbugt.
bigot l'bigat] blind tilhænger, fanatiker,
bigoted l'bigatid] bigot, blindt troende, fana-
tisk, bigotry libigatri] blind tro. bigotteri.
bigwig Cbigwig] person af betydning; the
-s de store; „de store kanoner".
bike Ibaik] cykel; cykle.
bilateral [baiilåtaral] tosidet.
bilberry l'bilberij blåbær.
bile Ibail] galde.
bilge [bilds] (mar.) kimming; vrøvl; gøre
læk, blive læk i bunden; ~ keel slingrekøl.
l^ilge-water IHiildswå'ta] (mar.) bundvand.
biliary ['biljari] galde-.
bilingual Ibai'lingwal] tosproget.
bilious [ibiljas] galdesyg; galde-; kolerisk;
" attack anfald af hovedpine og kvalme.
bilk Ibilk] snyde; snyder.
Bill Ibil] fk. f. William.
I. bill [bil] næb; næbbes; kysses; ~ and coo
udveksle kærtegn.
II. bill [bil] krum havekniv; hellebard.
III. bill [bil] seddel; pengeseddel; doku-
ment; regning; veksel; plakat; fortegnelse;
lovforslag; find a true ~ dekretere tiltale;
foot the ~ betale regningen; keep the play
on the ~ holde stykket på plakaten ; ~ of
carriage fragti,)rev; ~ of exchange veksel;
-- of fare spiseseddel; clean -~ of health sund-
hedspas; ~ of lading konnossement; the B. of
Rights den lov, som sikrede englænderne en
fri forfatning efter Stuarternes fordrivelse;
-~ of sale pantel)rev i løsøre; (mar.) skibs-
skøde. ~ -broker vekselmægler.
I. biliet ['bilit] indkvarteringsseddel; kvar-
ter; stilling; indkvartering; indkvartere;
~ on indkvartere hos; in -s indkvarteret, i
kantonnement.
II. billet ['bilit] brændestykke; barre (af
metal) ; (metal)stang.
billet-doux ['bilei'du*] billet doux, kærlig-
hedsbrev.
bi II hook [ibilhuk] krum havekniv.
billiard-marker ['biljadma'ka] markør.
billiards ['biljadz] billard.
Billingsgate I'bilinzgitJ (fisketorv i Lon-
don) ; pøbelsprog.
billion [ibiljan] billion; (amr.) milliard.
billow l'bilou] (subst.) (stor) bølge; (vb.)
bølge.
billowy [ibiloui] bølgende.
bill-poster, ^ -sticker plakatopklæber; -s
will be prosecuted opklæbning forbudt.
Billy ['bili] fk.f. William, billy (politi)stav.
billy goat gedebuk.
bimetallism [bai'metalizm] bimetallisme,
dobbeltmøntfod.
bin [bin] kasse, beholder, skarnbøtte.
bind [baind] (bound, bound) binde; for-
binde; indbinde; forpligte; forstoppe; - over
tilpligte; be bound over (omtr.) få en betin-
get dom; binding over betinget dom; ~ up
forbinde; be bound up in være optaget af, gå
op i; be bound up with hænge sammen med,
være uløseligt forbundet med.
binder ['bainda] bogbinder; bind; binde-
middel; bindemaskine, selvbinder.
binding ['baindiri] bind; indbinding; bog-
bind; bindende (fx. this promise is not - ).
bindweed [<baindwi'd] snerle; lesser ~ ager-
snerle.
binnacle ['binakl] (mar ) nathus, kompas-
hus.
binocular [b(a)i'nåkjula] til (el. med) begge
øjne; -(s) (dobbelt)kikkert.
biochemistry [ibaiouikemistri] biokemi.
biographer [bai'ågrafa] biograf (o: lev-
nedsskildrer). biographical [båio'gråfikl] bio-
grafisk.
biography [bai'ågrafi] biografi.
biologic(al) [baia'lådsikd)] biologisk.
biology [bai'åladsi] biologi. ^
biopsy ['baiopsi] biopsi.
biped Cbaiped] tobenet dyr.
biplane [ibaiple'n] todækker, biplan.
birch [ba'tC'j birk; ris; give ris.
birchen ['ba't/an] birke- (fx, ~ forest).
bird [ba'd] fugl; fyr (fx. a gay, queer ~);
kill two -s with one stone slå to fluer med eet
smæk; the early -^ catches the worm morgen-
stund har guld i mund; get the ~ blive fyret,
blive smidt ud; (om optrædende) blive pebet
ud; a ~ in the hand is worth two in the bush
en fugl i hånden er bedre end ti på taget;
~ of passage trækfugl; ~ of prey rovfugl.
b i rd|-cage fuglebur. ~ -cherry fuglekirsebær.
~ -fancier fuglehandler, -opdrætter. - -lime
fuglelim. ~ -seed fuglefrø, -'s -eye view fugle-
perspektiv, -'s nest fuglerede; go bird's-nest-
ing plyndre fuglereder.
birth [ba'p] fødsel; herkomst, byrd; new
" genfødelse; give ^ to føde; a man of -^
en mand af fornem herkomst.
birth-control fødselsbegrænsning, frivilligt
moderskab.
birth|day fødselsdag. ~-mark modermærke.
^ -place fødested. ~ -rate fødselsprocent.
birthright [•ba'I)rait] førstefødselsret.
Biscay ['biskei] Biskaya. -an [bi'skeian]
biskayisk.
biscuit ['biskit] kiks; biscuit; ship's -s be-
skøjter, skonrogger; take the - bære prisen.
bisect [bai'sekt] halvere; dele i to dele.
bisexual ['bai'sek/ual] tvekønnet.
bishop ['bijap] biskop; løber (i skak).
bishopric ['bijaprik] bispedømme.
bismuth ['bizmap] vismut.
bison [ibaisn] bison.
bisque [bisk] uglasseret porcellæn.
bissextile [bi'sekstail] skudår.
bistoury ['bisturi] bistouri, kirurgisk kniv.
bistre ['bistå] mørkebrunt.
I. bit [bit] bid, stykke, stump; bidsel; kam
(på nøgle); spids (af et bor); stykke (om
mønt. fx. threepenny ~); a ~ lidt; not a '-
(of it) slet ikke, ikke det bittejrste; ~ by -
lidt efter lidt; do one's ~ gøre 'sit; every ~
as good akkurat lige så god; give sby. a ~
of one's mind sige en sin mening rent ud,
skælde en ud.
II. bit [bit] imperf. af bite.
bitch [bit/] (subst.) tæve, hunhund.
bite [bait] (bit, bitten) bide; stikke; svide;
bide på; narre; bid; mundfuld; stik; the
biter (underforstået: has been) bit han er
blevet fanget i sit eget garn.
bitt [bit] pullert.
bitten ['bitn] perf. part. af bite.
bitter ['bita] (adj.) bitter; bidende; (subst.)
bitterhed; en ølsort; to the ~ end til den
bitre ende. -ly (adv.) bittert, bitterlig.
bitter-cress springklap (plante).
bittern ['bitan] rørdrum.
bitterness ['bitanés] bitterhed, skarphed.
bitters ['bitaz] (subst.) bitter.
bitumen [biitju'men] asfalt.
B
bituminous
38
bless
bituminous [bi'tju'minQs] coal fede kul.
bivalve [ibaivalv] (mollusc) musling.
bivouac ['bivuiik] bivuak; bivuakere.
bi-weekly I'baiiwi'kli] hver 14de dag; to
gange oni ugcn.
bizarre (bi'za*] bizar, sælsom.
bizone Pbai'zoun] (dobbeltzone 1 Tyskland).
blab Iblåb] sladre, robe, udplapre (hemme-
lighoder). -ber sladderhank.
black Ibliik] sort, mørk; sort farve, Borge-
dragt; neger; sværte: be in his ~ books
være 1 unåde hos ham; the Black Country
kuldistrikterne; the Black Death den sorte
død; ~ eye „blåt" øje; ~ in the face mørke-
rød i hovedet (af anstrengelse, vrede etc.);
look ~ at se misbilligende på; ~ Maria „sa-
latfadet" (vogn til fangetransport) ; ~ market
sort børs; not so ~ as he is painted bedre end
sit rygte; in ~ and white sort på hvidt,
skriftligt, på tryk ; - out mørklægge.
black|amoor pblåkamua] morian. ~ -and-
tan en art terrier (sort og brun); the Black-
and-Tans styrke sendt til Irland for at kue
Sinn Fein (klædt i khaki med sort hovedtøj).
~ -ball sort kugle (ved ballotering) ; ~ sby.
stemme mod ens optagelse, -beetle kakerlak,
-berry brombær, -bird solsort, -board væg-
tavle. ~ book straffeprotokol. ~ cap sort hue
(som dommeren bærer, når han afsiger en
dødsdom). - carpet beetle (zo.) pelsklanner.
~ -coat(ed) workers kontorfolk, „fliparbej-
dere". ~ -currant solbær. ~ draught (et af-
føringsmiddel).
blacken [iblåk(a)n] sværte; bagvaske.
blacketeer [blaki'tiol sortbørshaj.
blackfellow ['blåkfelo"] australneger.
Black Friar dominikaner, sortebroder.
blackguard l'blaga'd) sjover, slyngel; sjofle,
udskælde, -ly sjofel, gemen.
black|head ['blåkhed] hudorm, -ing svær-
te. -Jack beholder af lakeret metal; sørøver-
flag; totenschlæger. ^ -lead grafit, -leg falsk-
spiller; skruebrækker; være strejkebryder;
være usolidarisk mod. ~ -letter (med) gotisk
skrift. — list den sorte liste (over mistænke-
lige personer el. firmaer) ; sætte på den sorte
liste, -mail pengeafpresning; afpresse penge,
-mailer pengeafpresser, black-marketeer sort-
børshaj. ~ -out mørklægning. ~ pudding
blodbudding.
Black Rod, Gentleman Usher of the Black
Rod kongelig overceremonimester i Overhu-
set (der har en sort embedsstav).
black|-rust sortrust (en plantesygdom),
-shirt sortskjorte, fascist, -smith grovsmed,
-thorn slåen.
bladder l'blåda] blære (ogs. om person).
blade [bleid] blad (på græs, kniv, åre o. 1.) ;
klinge; skrap fyr.
blah Ibla*] (amr. si.) sludder.
blain Iblein] blegn, blase.
blame [bleim] dadel; skyld; dadle; give
skylden; you cannot ■>- him der er ikke noget
at sige til det han har gjort; who is to ~ ?
hvem har skylden .? lay the ~ on sby. for
give en skylden for; take the - påtage sig
skylden, -less ulastelig, dadelfri. -worthy
dadelværdig.
blanch Ibla'nJ] gøre hvid, blege; blegne;
~ almonds smutte mandler.
blancmange [blaimåns] blancmanger (en
slags dessert).
bland Ibland] mild, blid, indsmigrende høf-
lig.
blandish [iblåndij] smigre; lokke for.
blank [blank] blank, ubeskrevet, ikke ud-
fyldt; tom, udtryksløs; ren, fuldstændig;
uforstående (fx. he looked - ) ; ubeskrevet
papir; blanket; nitte; tomhed; tomrum (fx.
his death left a ~); nok sagt (i st. f. ed);
(siges i St. f. noget udeladt, skrives som en
streg, fx. 189-, eighteen ninety - atten hun-
drede og nogle og halvfems); ~ cartridge løs
patron; in - in blanco; my mind is a (per-
fect) ~ jeg er helt tom i hovedet; ~ verse
urimede vers (især 5-fodede jambiske).
blanket ('blanket] uldent tæppe; lægge
tæppe på; dække; ~, toss in a ~ lege him-
melspræt med; wet - person (el. forhold),
der lægger en dæmper på det hele, lysesluk-
ker.
blankly tomt, uforstående; rent ud.
blare ['blæa] gjalde (om trompet); trom-
petstod, skingren.
Blarney [ibla'ni] (flække og slot i Cork);
have kissed the ~ stone have store talegaver,
blarney smiger; smigi'e.
blase [ibla'zei] blaseret.
blaspheme [blås'fi'm, bla's-] bespotte; be-
spotte Gud, udstøde forbandelser, blasphe-
mous Cblasfimas, 'bla's-] blasfemisk, bespot-
telig, blasphemy [iblåsfimi, ibla's-] blasfemi,
gudsbespottelse.
blast [bla'st] vindstød, hiftstrøm; stod (i
blæseinstrument); sprængning; plage, lande-
plage; (vb.) svide; ødelægge; sprænge; in
full ~ i fuldt sving; the wireless in full "
radioen for fuldt drøn; - itl pokker tage
det! biasted (ogs.) forbandet, satans, blast-
furnace blæseovn, masovn, højovn.
blåt [blåt] bræge, snakke (løs), sludre.
blatant ("ble'tantj brølende; larmende; vul-
gær, pågående, grov.
blather ['blåSa] pjatte, plapre, ævle.
I. blaze [ble'z] (subst.) flamme; flammende
lys, glans; ma^rke (på træ etc.); blis (på
hest); in a ~ i bs lue; go to -s gå pokker i
vold; like blazes som bare pokker.
II. blaze (vb.) blusse, flamme; lyse, skinne;
udbrede, udbasunere; mærke (et træ til
fældning); ~ away! brænd løs! klem på! ~-
out (at/ fare op (over for).
blazer ['bleiza] blazer (kulørt flonelsjakke).
blazon [ible^zn] heraldik ; våbenskjold, vå-
benmærke; male våbenmærke på; lorkynde
vidt og bredt; skildre i farver; pryde; ~
abroad udbasunere, -ry heraldik.
bleach [bli't/] blege; bleges; blegemiddel;
the -ers (amr.) billig plads ved sportskamp.
I. bleak [bli'k] kold, råkold, trist.
II. bleak [bli-k] (zo.) løje.
blear [blia] sløre, gøre utydelig. ~ -eyed
svagsynet.
bleat [bli't] bræge (om får) ; brægen.
bled [bled] imperf. og perf. part, af bleed.
bleed [bli'd] (bled, bled) bløde; årelade;
flå, afpresse (penge), ~ sby. white flå en for
alt hvad han har, årelade en. -er [-9] bløder,
-ing blødning; åreladning.
bleeding heart hjerteblomst.
blemish ["blemi/] (subst.) Ij^de, skavank;
plet; (vb.) sætte plet på, vanære.
blench [blent/] gyse tilbage, vige tilbage;
vige tilbage for; blive bleg, blegne; få til at
blegne.
blend [blend] blande; blandes; blanding.
Blenheim ['blenim].
blenny ["bleni] slimfisk.
bless [bles] (perf. part. blessed el. blest)
velsigne; ~ mel, God ~ my soul! well,' I'm
blest ih. du store! he has not got a penny to
bless himself with han ejer ikke en rød øre.
-ed [<blesidj velsignet; salig; T forbistret;
(blessed anvendes undertiden som et jovialt
blest
39
blower y
fyldeord, fx. i the whole blessed night hele
natten); the -ed de salige; -edness lyksalig-
hod; single -edness den lyksalige ugifte stand,
-ing velsignelse; ask a -ing bede bordbøn;
a -ing in disguise noget ubehageligt, der se-
nere viser sig at have været gavnligt; held
i uheld; by the -ing of God med Guds hjælp.
blest perf. part. af bless.
blether ['bleSa] pjatte, plapre, ævle.
blew Iblu'l imperf. af blow.
blight Iblait] sygdom på planter som: mel-
dug, rust, brand; (fig.) fordærv, ødelæggelse;
mørk skygge; fordærve, ødelægge, tilintet-
gøre.
blighter [iblaita] (si.) fjols, besværlig per-
son, slyngel, fyr, rad (fx. you lucky blighter).
Blighty I'blaiti] (soldaterslang) hjemmet,
England; a ~ one et sår, som sikrer hjem-
rejse til England.
blimp Iblimp] lille luftskib.
blimy ["blaimi] (forbavselsesudtryk om-
trent = ) gudfaderbevares!
I. blind [blaind] blind; skjult; ~ of blind
på (fx. ~ of one eye) ; ~ to blind for; - to the
world (si.) fuld som en allike; ~ alley blind
gade, blindgyde; ~ -alley occupation bestil-
ling som ikke forer til noget; ~ coal antracit;
~ door blind (tilmuret, tildækket) dør; -
drunk døddrukken; - flying blindfly vning ;
~ letter brev m. utilstrækkelig adresse; ~
wall væg uden vinduer.
II. blind Iblaindl rullegardin, jalousi; skod-
de; skyklap; skalkeskjul; do st. as (el. for)
a ~ gøre ngt. for at føre andre på vildspor.
III. blind [blaind] gøre blind (to for), blin-
de; blænde; binde for øinene.
blinder Pblainda] skyklap.
blindfold ["blaindføuld] med tilbundne øjne;
forblindet; i blinde; (vb.) binde for øjnene.
blindman's-buff ['blaindmånz-'bAf] blinde-
buk.
blindman's holiday tusmørke.
blind|ness blindhed, -worm stålortn.
blink Iblink] blinke; glippe med øjnene;
lukke øjnene for; blink; glimt; (amr. si.) on
the ~ i uorden.
blinkers (pi.) ['blinkaz] skyklapper; (skele-)
briller.
blinking [iblirikiri] (ligesom blooming et
mildt nedsættende fyldeord).
bliss [blis] lyksalighed, -ful lyksalig.
blister ['blista] vable, blære, blegn; blase;
udbygning på krigsskib til beskyttelse mod
torpedoer; l)læretrækkende plaster; trække
vabler; lægge trækplaster på; hæve sig i
vabler.
blithe [blaiå] livsglad, fornøjet.
blithering [ibliQarin,] plaprende; ærke-,
komplet (fx. - idiot).
blithesome ['blaiSsam] livsglad, fornøjet.
Blitz: the ~ (det tyske luftangreb på Eng-
land i 1940).
blizzard [iblizad] snestorm.
bloat [blon] salte og røge (sild).
bloated ['bloutid] opsvulmet; opblæst, mæ-
sket.
bloater ['bløuta] saltet og røget sild.
bloc [blåk] blok (af partier, nationer etc.).
block [blåk] blok; klods; hejseblok, trisse;
huskarré, bygningskompleks; spærring, hin-
dring (af færdsel), tratikstandsning; spærre,
indelukke, blokere; - in, ~ out gøre udkast
til, skitsere; " system bloksystem (p. jærn-
bane).
blockade [blåike^d] blok.ade, blokering;
blokere; run the ~ bryde blokaden.
blockade-runner blokadebryder.
block-book blokbog, blockhead Cblåkhed]
dumrian, blockhouse ['blåkhaus] blokhus.
blockish tung, klodset, dum, stædig.
block-letter blokbogstav.
bloke Ibløuk] (si.) fyr. rad, karl.
blond [bland] lys, blond.
blonde [bland] blond; blondine; blonde; -
lace blonde.
blood [blAd] blod; slægt, byrd; (omtr.) laps,
flottenheimer; vænne til blod: give blod på
tanden; make bad ~ sætte ondt blod; in cold
- med koldt blod; it's in their ~ det ligger
dem 1 blodet; his ~ was up hans blod var ^
kommet i kog.
blood-and-thunder bloddryppende (fx. a ~
play), blood bank blodbank,
blood|-group blodtype. ~ -horse fuldblods-
hest, -hound blodhund; detektiv, -less blod-
løs, bleg; ublodig, uden blodsudgydelse. ~
-letting åreladning. ~ -money blodpenge. ^
orange blodappelsin. ~ -poisoning blodfor-
giftning. " pressure blodtryk. - -red blod-
rød. - relation kødelig slægtning, blodsbe-
slægtet.
bloodlshed blodsudgydelse, blodbad, -shot
blodsprængt. ~ -stained blodig, blodbesudlet.
-stone blodsten (mineral). - -sucker blod-
suger; igle. ~ -thirsty blodtørstig. ~ -type
blodtype. ~ -vessel blodkar, bloody ['blAdi]
blodig; fandens, helvedes, fordømt (i denne
engelske (ikke amr.) betydning er ordet
vulgært).
bloom [blu'm] blomst, blomsterflor; blom-
string(stid) ; dug (blåligt voksagtigt overtræk
p. druer, blommer etc.); rødme, glød, frisk-
hed; blok (af jern); blomstre; in the ~ of
youth i ungdommens vår; the ~ of health
sundhedens roser.
bloomer [iblu'ma] (si.) bommert; -s (slags
nu forældede damebenklæder med elastik
ved knæene).
blooming ['blu'min] blomstrende; (si.) mildt
nedsættende fyldeord (omtr. = sørens).
Bloomsbury [iblu*mzb(8)ri] (kvarter i Lon-
don).
blossom [iblåsam] blomst; blomsterflor;
blomstre.
blot [blåt] klat, plet; skamplet; klatte,
klatte ud; plette; strege; stryge; udslette;
trykke af med klatpapir; ~ out udslette.
blotch [blåtj] blegn; plet, klat.
blotter [iblåta] blæksuger.
blotting|-book ['blåtinbuk] mappe med
trækpapir. ~ -pad underlag af trækpapir.
blotting-paper ['blåtinpeipa] trækpapir.
blotto [iblåtou] (si.) døddrukken.
blouse [blauz] bluse.
I. blow [bløu] slag, stød; at a ~ meu .et
slag; come to -s komme i slagsmål.
II. blow [bløu] (blew, blown) springe ud,
blomstre; blomstring.
III. blow [blou] (blew, blown) blæse; blæse
på (et instrument) ; pudse (sin næse) ; puste
(på); (om elektrisk prop) springe; bruge,
spendere, lade ryge (fx. he blew the whole
sum on a dinner); ~ iti så for pokker! oh ~
that! blæse være med det; ~ one's own
trumpet blæse i basun for sig selv; ~ hot
and cold være vægelsindet; - the gaff bralre
ud med hemmeligheden. ~ sby. a kiss sende
en et fingerkys; ~ out puste ud, oppuste; ^
oneself out puste sig op; ~ out one's brains
skyde sig en kugle for panden; ~ over drive
over, fortage sig; ~ up springe i luften;
sprænge i luften; pumpe op; forstørre (fx. et
fotografi); skælde ud; (si.) forråde.
blower [iblo^a] (si.) næse, nysetøj.
g blow -fly
40
boiling-point
blow|-fly [iblouflai] spyflue. - -hole luft-
hul, blæsegat; åndehul (i isen), -lamp blæse-
lampe.
blown [blo"n] perf. part. af blow; (ogs.)
forpustet.
blow-out ["blouaut] udblæsning; punkte-
ring; (si.) rigeligt måltid, blow-pipe blæserør;
pusterør, blow-up forstørrelse; eksplosion.
blubber [iblAba] hvalspæk; flæbe.
bludgeon [iblAdsan] knippel.
blue [blu*] blå: (fig.) nedtrykt, melankolsk;
tilhørende torypartiet; lærd (om kvinder);
uartig, upassende; blåt, blå farve; konser-
vativ; blåstrømpe; gøre blå; blåne; (si.)
bortødsle; the -s tungsindighed, dårligt hu-
mør; the Blues den kongelige hestgarde; be
a ~ repræsentere sit universitet v. sports-
kamp; Dark Blues Oxford studenter; Light
Blues Cambridge studenter; win (el. get)
one's ~ blive valgt til at repræsentere sit
universitet ved sportskamp; till all Is ~ en
hel evighed; a bolt from the ~ et lyn fra en
klar himmel; in a ~ funk hundeangst; once
in a ~ moon så godt som aldrig.
Bluebeard ['blu'biad] blåskæg. bluebell
klokkehyacint, blue-book blåbog (officiel be-
retning), blue-bottle spyflue; kornblomst,
blue-coat boy vajsenhusdreng (især fra
Christ's Hospital), blue devils melankoli,
bluejacket sømand; blue light blålys. Blue
Peter (mar.) afsejlingsflag (bogstavet p i
flagkoden), blue ribbon blåt iDånd (tegn for
hosebåndsordenen og afholdsforening; høje-
ste udmærkelse på et el. andet område).
blue shark blåhaj. blue-stocking blåstrømpe.
blue-stone kobbervitriol, blue-water school
de, som anser flåden for tilstrækkeligt værn
for Storbritannien.
bluff [blAf] stejl; djærv, bramfri, barsk;
føre bag lyset, narre, bluffe; klint, skrænt,
brink; bluff, svindel. ~ bid bluffmelding.
bluish [ibluOiJ] blålig.
blunder ['bUnda] bommert; begå en bom-
mert; forvrøvle sig; famle sig frem, tumle
(af sted) ; forkludre, -buss muskedonner. -er
klodrian, -ing klodset.
blunt [blAnt] stump, sløv; ligefrem; djærv;
grov ; stiids ; sløve.
blur [ble*] plette; klatte; tvære ud; gøre
uklar; plet; uklarhed.
blurb [bla'b] forlagsreklame (på bogomslag).
blurt [bla't] out buse ud med.
blush [blAj] rødme, blive rød; rødme, blus-
sen; at the first - ved første øjekast; put to
the ~- få til at rødme.
bluster ['blAsta] bruse, suse; larme; bralre
op, råbe op; brusen, susen; larmen, råben
op. -er bulderbasse.
bo [bou] bu! he cannot say ~ to a goose
han er et skikkeligt pjok.
boa [ibøua, bå*] kvælerslange, kæmpeslange;
boa (pelskrave).
B.O. A.C. fk. f. British Overseas Airways
Corporation.
boar [bå*] orne; vildsvin.
board [bå'd] bræt; bord; kost; kommission;
råd; kollegium; pap; beklæde med bræder;
sætte i kost; tage i (el. give) kost; være i
kost; entre, borde, gå om bord i, stige ind i;
the -s bræderne, scenen; bed and ~ bord og
seng (ægteskabeligt forhold) ; above ~ åbent
og ærligt; go by the ~ falde over bord; ryge
i vasken; blive opgivet; on ~ om bord; ind(e)
1 tog, sporvogn etc.; be on the ~ sidde i be-
styrelsen; B. of Agriculture (gml.) land-
brugsministerium; ~ of directors (et sel-
skabs) bestyrelse; the B. of Education (gml.)
undervisningsministeriet; the B. of Trade
handelsministeriet, -er kostelev, pensionær;
entregast. -ing-house pensionat, -ing-shool
kostskole, board-school (gml.) folkeskole.
board-wages [ibå*d'weid3iz] kostpenge; kost
og logi som vederlag for arbejde.
boast [bo^st] prale (med) ; (have at) rose
sig af; kunne opvise; praleri, stolthed,
boaster pralhans. boastful skrydende.
boat [bo"t] båd; skib; sovseskål; sejle, ro
(fx. go -ing).
boatlbu ilder bådebygger. ~ -hook båds-
hage. ~ -house bådeskur. -ing bådfart, ro-
tur, roning; -ing man roer. -man bådfører,
færgemand, bådudlejer. ~ -race kaproning,
-swain ['bøusn] bådsmand. -^ train (tog, der
har forbindelse med skib).
Bob [båb] kælenavn for Robert.
I. bob [båb] bevæge sig stødvis; hoppe; be-
væge sig op og ned; knikse; rykke; nikke;
studse, afstumpe; klippe damehår så kort
at det ikke når skuldrene; bobbe; køre bob-
slæde; mede; -bed hair pagehår; ~ up
dukke op.
II. bob lod; stumpet hale; pagehår; ryk;
slag; rap; nik; kniks; (si.) shilling.
bobbin [ibåbin] spole, rulle.
bobbish [ibåbi/] rask, kry.
Bobby [båbi] kælenavn for Eobert. bobby
(si.) politibetjent.
bob-sleigh ['båbslei] bobslæde.
bob-tail ['båbteU] kort hale; (dyr) med
kort hale; studse, kupere; for ringe, util-
strækkelig; tag-rag (el. rag-tag) and - ros,
pak, pøbel, bob-tailed korthalet.
Boche [båj] (si.) tysker.
bode [boud] varsle.
bodice ["bådisl kjoleliv, underliv.
bodily [ibådili] legemlig; personlig; i eet
stykke, fuldstændig.
bodkin [ibådkin] pren; trækkenål; sit -
sidde klemt mellem to andre.
Bodleian ['bådlian] : the ~- library (biblio-
tek i Oxford).
I. body ['bådi] legeme; krop; lig; substans;
forsamling; korps; organ, institution; sam-
ling, samlet masse; samfund; hele, helhed;
hovedmasse; stamme (af et træ); skrog (et
skibs); fading; krop (en flyvemaskines);
(kjole)liv; tæthed, fylde, kraft; (især på
skotsk) person; only enough to keep ~ and
soul together kun nok til at holde livet oppe;
-^ of a car (bil)karrosseri.
II. body [ibådi] : ~ forth legemliggøre,
forme.
bodyl-colour dækfarve; grundfarve, domi-
nerende farve, -guard livvagt. ^ -plan spant-
rids. ~ politic statsorden.
Boer [bua] boer.
bog [båg] mose; sump; be -ged down synke
i en mose; ~ iron ore myremalm.
bogey ['bo"gi], bogeyman bussemand,
skræmmebillede.
boggle [bågl] vige tilbage (at for).
bogie [ibøugi] car bogievogn.
bogus i'bougasj forloren, falsk, humbug(s)-.
Bohemia [bo"hi*mj8] Bøhmen. Bohemian
[bo'hi'mjan] bøhmisk; zigeuneragtig ; bøh-
mer; boheme; bohemeagtig.
I. boil [boil] byld.
II. boil [boil] koge; syde; kog; " down
koge ind; bring to the ~ bringe i kog. -ed
shirt stivet skjorte; -ed sweets bolsjer; -er
dampkedel, -ing kogende; kogning; kedel-
fuld, grydefuld (af noget kogt) ; keep the pot
-ing holde gryden i kog; the whole -ing (si.)
hele molevitten, -ing-point kogepunkt.
boisterous
41
boozy y
boisterous ['boistoras] voldsom; fremfusen-
bold [bould] dristig, kæk; frimodig; fræk;
fri; make ~ to driste sig til at. -faced fræk.
bole [boul] træstamme, bul.
bolero [boilæaro"] bolero (spansk dans el.
kort dametrøje).
boletus [bouili'tss] rørhat, boletus.
Boleyn [ibulin, bu'lin].
boll [boul] frøkapsel.
bollard [ibålad] fortøjningspæl; pullert.
Bologna [baQounja].
boloney [baUouni] vås, bluff.
Bolshevik [ibåljavik] bolsjevik; bolsjevi-
kisk. Bolshevism bolsjevisme. Bolshevist bol-
sjevik, bolsjevikisk. Bolshie, Bolshy ['bålji]
bolsjevik; bolsjevikisk.
bolster [iboulsta] skråpude; støtte (med pu-
der); - up stotte, stive af, fremhjælpe.
bolt [boult] (subst.) bolt; slå; pil; torden-
kile, lynild; pludselig flugt; sæt; (tøj) rulle;
(vb.) stænge; sætte slå for; sigte (mel osv.) ;
sluge (uden at tygge) (fx. one's dinner);
styrte frem el. ud; stikke af; løbe løbsk; a ^
from the blue et lyn fra en klar himmel;
do a ~ stikke af; shoot one's ~ (fig.) brænde
sit krudt af; ~ upright lige op og ned.
bolus [ibo^las] stor pille.
bomb [båm] bombe; bombardere; - out
udbombe; delayed (action) ~- tidsindstillet
bombe.
bombard [båm'ba'd] bombardere. -ier
[båmba'dia] artillerikorporal, -ment [båm-
•ba'dmant] bombardement.
bombast [ibåmbåst] svulstighed, -ic [båm-
ibåstik] svulstig, bombastisk.
Bombay [båmibei].
bomber ['båma] bombeflyvemaskine, bom-
bekaster, bombing machine, bomb{ing) plane
bombeflyvemaskine.
bombproof ['båmpru'f] bombesikker.
bombshell ['båm/el] bombe.
bona-fide ['bouna'faidi] bona fide; i god tro;
virkelig, ægte.
bonanza [bo'nånza] rigt malmfund, (rig)
guldgrube; rig, fordelagtig, lønnende.
Bonaparte ['bøunapa't].
bond [bånd] bånd; obligation, forskriv-
ning; kautionist; bindemiddel; forbandt;
forpligtelse; lade (varer) lægge i oplag un-
der toldsegl; -ed goods (el. goods in ~) varer
på frilager; -ed warehouse frilager (bygning
under toldvæsenets bevogtning), transitlager.
bondage ["båndid3] trældom, bondman
[•båndman], bondsman ['båndzman] træl,
slave.
bone [bøun] ben; knogle; flskebensstiver (i
kjoleliv) ; tage ben ud (af kød) ; hole, negle,
redde; bred in the " i kødet båret, medfødt;
I feel it in my -s jeg har det på fornemmel-
sen: have a ~ to pick with have en høne at
plukke med; ~ of contention stridens æble;
make no -s about ikke have betænkelighe-
der ved, ikke gøre ophævelser over; with a ~
in her mouth (mar.) med skum for boven; on
one's -s på knæene (i pengeforlegenhed) ; to
the ~ lige til marven; lige til det inderste.
-~ -dry knastør. ~ -dust benmel. ~ -idle lud-
doven, ~ meal benmel. ~ -setter benbruds-
læge. ~ -shaker skærveknuser, dårlig cykel.
boner ['bøuna] bommert, brøler.
bonfire f'bånfaia] bål; glædesblus.
bonne [bån] bonne (fransk barnepige).
bonnet l'bånit] hue; kyse(hat) ; hætte; mo-
torhjælm; gnistfanger. ~ -box hatteæske. ~
monkey hueabe.
bonny [ibåni] (p. skotsk) køn, frisk.
bonus [ibøunas] bonus; gratiale, tillæg;
increased cost of living ~ dyrtidstillæg; -
share friaktie.
bony [ibouni] benet, knoglet; fuld af ben.
boo [bu*] brøle som en ko; skræmme bort
ved at råbe; håne ved tilråb; efterligning af
kobrøl; udtryk for misbilligelse.
booby [ibu'bi] klodrian; fjog; fuks (i en
skole). - -trap spøg der består i at anbringe
en ting over en dør, for at den skal falde
ned på den, som åbner døren, o. 1.; (mil.)
dødsfælde.
boodle [bu'dl] penge; stikpenge.
book [buk] bog; (opera)tekst ; stamme (seks
stik i bridge) ; indskrive, føre til bogs, bog-
føre; notere; bestille; løse billet (til); be in
sby.'s bad -s være ilde anskreven hos en;
be in sby.'s good -s være i kridthuset hos en;
bring to " drage til regnskab; suit one's ~
passe i ens kram; be upon the -s stå opført
på medlemslisten o. 1.; -ed up optaget.
book|binder bogbinder, -binding bogbin-
deri, -case bogreol, bogskab. ~ end bogstøtte.
~ holder læsepult, -ie ["buki] (si.) bookma-
ker, væddemålsagent. -ing-clerk billetsælger,
billettor. -ing-office billetkontor, -ish [ibukij]
pedantisk, boglærd, boglig. ~ -keeper bog-
holder. ~ -keeping bogholderi. - -learned
boglærd, -let [-let] brochure. ~ -maker book-
maker, professionel væddemålsagent (ved
hestevæddeløb) ; skribler, -man lærd. -mark
bogmærke. ~ -plate ekslibris, ejermærke i
bog. -^ -post korsbåndsforsendelse ; by ~ -post
under korsbånd. ~ prop bogstøtte, -seller
boghandler; -seller's shop boghandel, -shop
boghandel. ~ -stall udendørs bog- og avis-
kiosk, -stand bogreol. ~ -store (amr.) bog-
handel. - support bogstøtte. ~ -value bogført
værdi, -worm bogorm, læsehest.
boom [bu'm] bom; læssetræ; spærring;
hul brusen; drøn, dronen; reklame; opsving,
hausse, højkonjunkturer; drøne, btumme,
bruse; gøre reklame for; komme i opsving;
(om flod) få tilstrækkelig høj vandstand til
at tømmerstokke kan flyde; (om tømmer)
flyde.
boomerang [ibu'marån] boomerang.
I. boon [bu'n] gode, velsignelse, fordel;
gunst.
II. boon: his ~ companion hans gode ven
og omgangsfælle.
boor [bua] bondemand; bonde; boer; tøl-
per, bondeknold, -ish ['buarij] bondsk, tøl-
peragtig.
boost [bu'st] opreklamere; løfte i vejret;
forstærke ; reklame ; stigning.
I. boot [bu't] gavne; fordel; to ^ oven i kø-
bet, i tilgift, tilmed.
II. boot [bu't] støvle; magasin (i vogn,->
slags torturredskab; sparke; get the - få sin
afsked; få et spark ud af lemmen; the ~ is
on the other foot bladet har vendt sig. -black
skopudser.
booth [bu'Q] bod, fjællebod.
bootljack ['bu*td3åk] støvleknægt, -lace
['bu'tleis] snørebånd.
boot] leg [ibu'tleg] begå spritsmugleri; smug-
le, -legger ['bu'tlega] spritsmugler.
bootless ['bu'tlés] unyttig; frugtesløs; som
ikke har støvler.
bootlicker [ibu'tlika] spytslikker.
boots [bu'ts] hotelkarl.
boot-tree støvleblok, læst.
booty [ibu'ti] bytte; play - with spille un-
der dække med.
booze Ibu'z] (si.) bumle, svire, drikke Big
fuld; svir, drik, sprut, boozy (si.) omtåget.
bo-peep
42
bowel-movement
bo-peep [bouipi'p] titteleg, borte — borte
— tit — tit..
boracic Ibo'rasik] bor-; ^ acid -borsyre;
*. ointment borsalve.
borate |ibå"ro"t] borsurt salt.
borax PbåTaksj boraks.
border l'bå'da] rand; kant; grænseområde
(især 'the Border' mellem Skotland og Eng-
land) ; (amr.) grænse (fx. tlie ~ between
U.S.A. and Mexico); bort; rabat, smalt blom-
sterbed; (vb.) kante; indfatte; begrænse;
grænse til; grænse (on til).
borderers grænsebefolkning (især på græn-
sen mellem England og Skotland).
border-line case grænsetilfælde.
I. bore [bå*] imperf. af bear.
II. bore [bå'] (vb.) bore; udbore; plage,
kede; (subst.) bor, hul; kedelig person el.
ting, plage; lob (i skydevåben), kaliber;
he is a deadly ~ han er dødkedelig; it is
a -.- det er ærgerligt, kedeligt; be -d kede
sig.
III. bore [bå*] flodbølge,
boreal l'bå'rial] nordlig, nord-,
boredom [ibå'dam] kedsomhed.
borer pbå'ra] bor(eapparat) ; borende in-
sekt; slimål.
boric l'bå'rik] bor-; ^ acid borsyre; ^ acid
solution borvand.
boring libå'rinl borende; kedelig.
borish ['bå'rij] kedelig, trættende.
born, borne Ibå'n] perf. part. af bear;
never in my born days aldrig i mine liv-
skabte dage.
Borneo [ibå'nio"].
borough ['bAra] købstad; valgkreds; the
Borough 0: Southwark (del af London);
pocket ~ valgkreds, hvis vælgere var afhæn-
gige af godsejeren (før 1832) ; rotten ~ valg-
kreds, der, skønt vælgertallet var ganske
ringe, sendte egen repræsentant til parlamen-
tet (før 1832).
borrow ['båro"] låne (af andre) ; -ed plumes
lånte fjer. -er låntager, låner.
Borstal ['bå'stl] : - institution opdragel-
sesanstalt.
boscage [ibåskidsl krat, skovlandskab.
bosh [båj] vrøvl, sludder; ødelægge, spo-
lere.
bosom [ibuzam] barm; bryst; (fig.) skød;
(amr. ogs.) skjortebryst. ~ -friend hjertens-
ven.
I. boss [bås]] mester, principal, chef, for-
mand; ekse, herse med, styre, råde; optræde
som leder.
II. boss [bås] (forsyne m.) knop, knap.
B.O.T. fk. f. Board of Trade.
botanic(al) [bo'tiinik(l)] botanisk, botanist
[ibåtanist] botaniker, botanize [ibåtanaiz]
botanisere. botany l'båtani] botanik.
Botany wool (slags fin australsk uld).
botch [båtj] makværk; forkludre; lappe,
sammenflikke, -er lappeskomager; fusker.
bot-fly ["båtflai] bremse.
both [bo"I)] begge; både; we ... both of
us vi ... begge to ; ~ and både og.
bother [ibåOa] (vb.) plage, genere; gøre
knuder; plage sig (about med), spekulere
(about over); nære bekymringer; (subst.)
plage, bryderi, vrøvl; ståhej; I can't be -ed
jeg gider ikke; oh - ! det var dog ærgerligt!
'~ himl gid pokker havde ham', -ation [båOa-
ii'e'Jan] plage, vrøvl.
Bothnian ['båpnian], Bothnic [ibåpnik]
botnisk.
bottle [ibåtl] flaske; fylde på flasker, af-
tappe; henkoge; bring up on the ~ opflaske;
- up tilbageholde, gemme på; -d beer flaske-
øl; -d gas flaskegas.
bottlel-feeding opflaskning. - green flaske-
grøn. ~ -holder (en boksers) sekundant.
bottlel-neck flaskehals; trafikstop. --nosed
tyknæset. ~ party sammenskudsgilde. ~
whale (zo.) døgling.
bottom l'båtam] bund; grund; nederste
del; bagdel, ende; dal; skib; køl ; (stole)sæde;
lavest, nederst; sidst; forsyne med bund el.
sæde; komme til bunds i; grunde, basere;
at the ~ på bunden; ved foden (af en høj);
neden for, for neden; he is at the ~ of it
han står bag ved det; go to the - gå til
bunds; from top to - fra øverst til nederst;
plain - uden opslag (om benklæder), -less
bundløs; uudforskelig.
bottomry ('båtamri] bodmeri; ~ bond bod-
meribrev.
boudoir ["bu'dwa"] boudoir.
bough [bau] gren.
bought [bå't] imperf. og perf. part. af buy.
bouillon [ibuljån] bouillon.
boulder [ibo"lda] rullesten, kampesten.
Boulogne Ibu'loun].
bounce [bauns] spring; praleri; overdri-
velse; løgn; springkraft; springe, fare; prel-
le tilbage; narre; prale, bouncer stor tamp;
tyran; lurendrejer; praler; løgnhals; tyk
løgn. bouncing kraftig, struttende af sund-
hed; svær, klodset; pralende.
I. bound [baund] springe, hoppe; springe
tilbage; spring, hop.
II. bound [baund] grænse, skranke; be-
grænse; -s afgrænset terræn, uden for hvilket
man ikke må komme.
III. bound [baund] bestemt (for til), rejse-
færdig, på vej (for til) ; homeward ~ på
hjemvejen.
IV. bound [baund] imperf. og perf. part. af
bind.
boundary ["baundari] grænse.
bounden [ibaundan] : my — duty min simp-
le pligt.
bounder [>baunda] (si.) fyr (is. tarvelig og
støjende), plebejer.
boundless ['baundlés] grænseløs.
bounteous ['bauntias] gavmild; rigelig, run-
delig, bountiful [ibauntiful] gavmild; rige-
lig, bounty ['baunti] gavmildhed; gave;
præmie; export ~ eksportpræmie.
bouquet ['bukei] buket, duft, aroma.
bourbon ['buabanl Bourbon whisky.
bourgeois ['buaswa'] (pi. d. s.) spidsborger,
bourgeois, person af middelstanden.
bourn (e) Cbuan] grænse; mål; område.
Bournemouth [ibå'nmal)].
bout [baut] omgang, tur, tag, dyst, tørn,
kamp; drikkelag.
bovine ['bøuvain] okse-, ko-.
I. bow [bau] bøje; bukke; nikke; hilse,
tage hatten af; bøje sig (to, before for) ; buk;
bov (på skib) ; a shot across the -s et skud
for boven; ~ sby. to the door (, carriage)
følge en (bukkende) til doren (, vognen) ; ~
one's knee to bøje knæ ior; " one's thanks
bukke (el. bøje hovedet) til tak; have a -ing
acquaintance with være på hat med.
II. bow [bøu] bue; sløjfe; bruge buen; draw
the long " prale, overdrive; have two strings
to one's ~ have mere end een udvej.
Bow-bells [ibou'belz] klokkerne i Bow-Church
['bouit/a'tj] i. London ; he is born within the
sound of ~ han er en ægte londoner.
bowdlerize ['baudlaraizj rense for forment-
lig anstødelige udtryk.
bowel-movement ['baual "mu'vmant] afføring.
bowels
43
brass y
bowels [ibaiialzl indvolde, indre; ~ (of
compassion) medlidenhed, sympati; følelser;
have your ~ moved? har De haft afiføring?
bower Mbaua] lysthus; løvhytte; kabinet.
bower-bird [ibauaba'd] ^artnerfugl.
bowie-knife ['bo"inaif] bowiekniv.
bowl [boul] skål; bowle, bolle, terrin;
kumme; pibehoved; skeblad; kutrle (til spil-
let: bowls); (vb.) trille; slå (i spil); kaste (i
cricket); rulle; - sby. out (i cricket) „kaste"
én ud; sætte én ud af spillet, slå én ud;
" over vælte, slå ned, gøre rådvild, forbløffe.
bow-leg (ibo"leg] hjulbenethed ; have -s
være hjulbenet, bow-legged l'boulegd] hjul-
benet.
I. bowler ['boulsl kaster (i cricket).
II. bowler (ibo"l8] bowler (rund, stiv hat),
bowline ['bøulinl bugline.
bowling [iboulin] slags spil med kugler;
(amr.) keglespil. - -alley keglebane. ~ -green
plæne til kuglespil, bowls [boulz] se bowling.
bowman (ibouman] bueskytte.
bowshot l>ho"Jåt] bueskud.
bow-sprit ['bøuspritj bugspryd, bovspryd.
Bow Street l'bouptri't] (gade i London med
en politiret); - officer el. ~ runner (gml.)
opdagelsesbetjent.
bow-string (ibo"striri] buestreng.
bow tie ["bo^'tai] butterfly (slips), sløjfe.
bow wave ['bau'we'v] (mar.) bovbølge.
bow-window libo^'windo"] karnapvindue (1
rund karnap).
bow-wow {'bau'wau] vovvov; gø; go to the
-s gå i hundene.
I. box [baks] buksbom.
II. box Ibåks] æske, skrin; kasse; kuffert;
julegave (Christmas ~); buk, kuskesæde;
loge; aflukke; bås; lille kammer; lille hus;
jagthus (hunting ~): bøsning; lægge i æske
el. kasse; (write el. apply) - 103 billet mrk.
103; " the compass læse kompasstregerne
efter orden; gennemløbe alle stadier; ~ up
lukke inde.
III. box [baks] bokse; bokse med; slå; ~
sby. 's ears give en en ørefigen; ~ on the ear
ørefigen.
box-calf [ibåkska'f] boxcalf (slags læder til
fodtøj).
boxer Cbåksa] bokser.
Boxing-day Cbåksindei] anden juledag,
boxing-glove boksehandske.
box-keeper logekontrollor (i teater), box-
office billetkontor (i teater), box-respirator
gasmaske, hvis kulbeholder medføres i en
taske.
boy [boil dreng; indfødt tjener; the Boys'
Brigade (svarer til) Frivilligt Drengeforbund.
boyar [iboia'] bojar.
boycott l'boikat] boykotte, boykot, boy-
kotning.
boyhood ['boihud] drengeår, barndom.
boyish ['boiij] drengeagtig, drenge-.
boy scout (drenge)spejder.
Boz [båzl (navneskjul benyttet af Dickens).
B.R. fk. f. British Railways de britiske
statsbaner.
bra [bra*] brystholder.
brace [bre's] (subst.) bånd, rem; støtte,
stiver; havarm; klamme som forbinder to
linier; par; (mar.) bras; (vb.) styrke; støtte,
stive af; binde, stramme, spænde; -s (ogs.)
seler; - up (mar.) brase ind; - oneself (up)
stramme sig op; ~ the nerves styrke nerverne ;
~ one's feet against stemme fødderne imod.
bracelet ['breislét] armbånd; - watch
armbåndsur.
brachycephalic [bråkise'fålik] kortskallet.
bracing ('breisin] forfriskende, nervestyr-
kende.
bracken ['bråkn] ørnebregne(r) ; bregnebe-
voksft område.
bracket l'bråkét] (subst.) konsol; kragsten,
kragbjælke; knægt; arm; parentes, klamme;
gruppe, kategori (fx. the higher income-tax
-s): sætte i parentes; forbinde ved klamme;
sammenstille; •^ lamp lampet.
brackish ['bråkij] brak ; ~ water brakvand.
bract [brakt] høiblad, dækblad.
bradshaw [ibrådjå*] (køreplan for Storbri-
tanniens jernbaner).
brae [bre*] (på skotsk) bakke, skrænt.
brag [brag] prale, brovte; praleri, skry-
den; en slags kortspil, -gadocio [brågeidøut-
Jio"] praleri, -gart ['brågat] skryder, pral-
hals; pralende, bragger [ibrågø] skryder,
pralhals.
Brahma [ibra'raa] Brahma.
Brahman ['bra'man], Brahmin ['bra'min]
brahmin.
I. braid [bre'd] flette, sno; besætte med sno-
re; snor, tresse, galon; fletning; -ed side
seams galoner (på siden af bukserne).
II. braid [breid] (på skotsk) (adj.) bred.
brail [breU] (mar.) givtov til gaffelsejl.
Braille Ibreil] blindeskrift.
brain [bre'n] hjerne; hoved, forstand (ogs.
brains); smadre hjernekisten på; have exams
on the - have eksamen på hjernen; pick
sby. 's -s udnytte ens viden, plukke en for op-
lysninger; rack (el. puzzle, cudgel) one's -s
bryde sit hoved.
brain|fag hjernetræthed. ~ -fever [ibrein-
'fi'va] hjernebetændelse, -less enfoldig. ~-pan
hjerneskal. - -sick ikke rigtig i hovedet. --
-truster (amr.) medlem af en 'brains trust',
en gruppe eksperter, som råder regeringen.
~ -wave god idé, pludseligt indfald, fund. ~
-work åndsarbejde. ~ -worker åndsarbejder.
brainy [ibre'ni] intelligent, begavet.
braise [bre'z] tilberede (kød) ved først at
brune ved stegning og derefter at gøre mør
ved kogning med ganske lidt væde over en
sagte ild. grydestege, stege i gryde.
I. brake [breik] (subst.) bremse; charabanc;
(vb.) bremse; put on the ~ bremse.
II. brake [breik] krat; ornebregne,
brake-van ['breikvån] (vogn med) bremse-
kupé.
bramble ['brambl] tornet busk; brombær-
busk; (p. skotsk) brombær.
bran [bran] klid.
branch [bra*n.f] gren; arm; afsnit; afde-
ling, branche; lærefag; filial; skyde grene;
dele sig i grene; - off bøje af. branch-line
sidebane (af en jernbane). " ■^
brand [briind] brand (et brændende stykke
træ); brændemærke; skamplet; stempel;
(mere.) mærke, kvalitet; sværd; (vb.) bræn-
demærke; mærke, stemple.
brandied ["bråndid] nedlagt i (el. blandet
med) cognac.
brandish ['bråhdi/] svinge (f. eks. sværd).
brand-new ('brand'nju'] splinterny.
brandy ['bråndi] cognac. ~ -ball slags suk-
kerkugle. ~ -pawnee (i anglo-indisk) grog.
brank-ursine [brårik^a'sin] akanthus.
bran-new l'bran'nju'] splinterny.
I. brash [bråj] (subst.) isstykker, sjapis.
II. brash [brå/] (adj.) overilet, ubesindig.
brass [bra's] messing; (gml.)' malm, kob-
berlegering; uforskammethed; messingin-
strumenter; (si.) penge, gysser; messingplade,
mindetavle; I don't care a - farthing jeg
bryder mig ikke en døjt om det.
B
brassard
44
breathing-spell
brassard [brå'sa'd] armbind.
brass-band l'bra's'bånd] hornorkester.
brass-hat (si.) (general el. officer 4 general-
staben).
brassie l'bra'si] brassie, messingbeslået
golfkelle.
brassiere ['bråsiæa] brystholder.
brassl-plate messingplade, navneplade (på
dør). ~-rags: part ~ blive uvenner, -y mes-
singagtig; messingf arvet; uforskammet;
skrattende.
brat [brat] unge.
bravado [bra'va'do"] pralende optræden,
praleri.
brave [breiv] modig, tapper; prægtig; skøn;
tapper mand; indianerkriger; trodse, byde
trods, bravery [ibreivari] tapperhed; pragt.
bravo [ibra''vou] bravo! bravoråb; bandit.
bravura [braiv(j)u*r&] bravur, bravurnum-
mer.
braw [brå*] (skotsk) gæv, fin.
brawl [brå'l] larme, skændes; krænke kir-
kefreden; larm, klammeri, slagsmål.
brawler l'brå'la] slagsbroder, spektakel-
mager, brawling ['brå'liri] skænderi, klam-
meri.
brawn [brå'n] grisesylte; muskelkraft,
svære muskler, brawny ["brå'ni] kraftig.
I. bray [brei] støde; støde fint; rive.
II, bray [brei] skrål; skryden (et æsels);
skråle; skryde.
braze [breiz] (slag)lodde; overtrække med
messing; (fig.) forhærde; hærde.
brazen [ibreizn] messing-, malm-, bronze-;
messingagtig; fræk, uforskammet, -faced
fræk.
I. brazier ['breizia] gørtler.
II. brazier ['bre'zia] kulbækken, fyrfad.
Brazil [bra'zilj Brasilien, brazil [bra'zil]
brasiltræ, fernambuktræ. Brazilian [bra-
•ziljan] brasiliansk; brasilianer. Brazil-nut
brasiliansk nød, trekantet nød. Brazils [bra-
izilz] : the ~ Brasilien.
breach [bri'tj] brud; breche; skyde breche
i; ~ of promise brud på ægteskabsløfte.
bread [bred] brød; ~ and butter smørre-
brød (uden pålæg); quarrel with one's ~ and
butter beklage sig over ulemperne ved sit
levebrød; know on which side one's ~ is
buttered kende sin egen fordel.
breadcrumb ['bredkrAm] krummen (af
brød), brødkrumme; rasp.
breadline kø af fattige, der venter på at
få brød; be on the ^ stå i kø for at få brød,
være fattig.
bread-stuffs brødkorn; brød, kiks.
breadth [bredp] bredde.
bread-winner [ibredwina] familieforsørger.
I. break [bre'k] (broke, broken) brække
(over), bryde (itu), slå i stykker, knuse, få
til at briste; ruinere, ødelægge; sprænge;
springe, briste, gå itu, knække; skyde, bryde
frem; gry; skole, ride til, tæmme (en hest);
afbryde; overgå, slå; bryde, overtræde,
krænke; afbøde; tage hul på; kassere, af-
skedige; åbne; begynde; tage under ploven;
sprede sig, forsvinde; bøje af; være i over-
gang (om stemme); slå om (om vejr); - the
back of a job få det værste overstået; ~
the bank sprænge banken; no bones (are)
broke(n) der er ingen skade sket; ~ cover
flyve op, springe frem (om vildt) ; - an egg
slå hul på ef æg; ~ faith with bedrage, for-
råde; - a fall afbøde et fald; ~ a flag (mar.)
rive et flag ud; ~ ground berede jordbun-
den, bane vejen; ~ sby.'s head give en en
bule i hovedet; -^ sby.'s heart knuse ens
hjerte; ~ a lance bryde en lanse; -» the
(bad) news to meddele noget (sørgeligt),
bringe en (sørgelig) meddelelse; -^ prison
bryde ud af fængslet; ~ the record slå re-
korden; ^ short standse, bringe til ophør;
-- step komme ud af trit; - surface komme
op til overfladen (om undervandsbåd) ; ~
away rive sig løs; spredes; ~ down nedbryde;
knuse; opdele i grupper; bryde sammen;
mislykkes, slå fejl; komme ud af fatning;
"' even klare sig uden tab el. gevinst; ~ in
tæmme, dressere, skole; ~ in upon afbryde,
forstyrre; ~ into gøre indbrud i; slå over i;
bryde ud i; gøre indgreb i; ~ sby. of a habit
vænne en af med noget; ~ off afbryde; bryde
af ; ~ off the engagement with hæve forlovel-
sen med; ~ on a wheel radbrække; - a but-
terfly on a wheel skyde spurve med kanoner;
~ out bryde ud, udbryde; tabe fatningen;
" up slå i stykker; splitte (fx. a band of
robbers); opløse; opløses; slutte af (om
skole); blive affældig; se ogs. broken.
II. break [bre'k] brud; frembrud; afbry-
delse, pause, standsning, frikvarter; have a
lucky ~ sidde i held, have medvind; have a
bad - sidde i uheld, have modgang; an even
~ en rimelig chance, en god chance; the ~
of day daggry, -able ['breikabl] skrøbelig;
-ab I es skøre sager, -age ["breikidsl brækage,
brud; itubrudt(e) ting. ~ -down sammen-
brud; havari, (maskin)-skade; en stepdans,
en negerdans. -er ['breika] en som bryder
osv.; brodsø; brænding.
breakfast ["brekfastl morgenmad; spise
morgenmad.
breaking stress brudbelastning.
breakneck ['breiknek] halsbrækkende (fx.
a ~ speed).
break-through gennembrud.
break-up opløsning, opbrud, årsaf slutning
(fx. skoles).
breakwater ['breikwå'ta] bølgebryder, mole
bream [bri'm] brasen (fisk); silver -^ ,
white ~ flire.
breast [brest] bryst; sætte brystet imod;
byde trods, tage tappert imod; make a clean
~ of it gå til bekendelse; ~ a hill køre op ad
bakke.
breastl-bone brystben. -^ -fed brystammet.
" -feeding brysterntering. ~ -pin brystnål,
slipsnål. -work brystværn.
breath [brej)] ånde; åndedrag, åndedræt;
pust; luftning; pusterum; with bated " med
tilbageholdt åndedræt (på grund af spæn-
ding, ængstelse osv.); a ~ of fresh air en
mundfuld frisk luft; a waste of - spildte
ord; ~ of one's nostrils livsbetingelse; out of
- åndeløs, forpustet; in the same ~ i samme
øjeblik (el. åndedrag) ; shortness of ~ ånde-
nød; draw one's - trække vejret; take away
one's '- tage vejret fra en; under one's ~
sagte, dæmpet.
breathe [bri'9] ånde, trække vejret; puste
ud, hvile lidt; indånde; blæse på, blæse;
lufte; give luft; give motion, „røre"; trætte,
udmatte ; give pusterum, lade puste ud ; f rem-
hviske, røbe, give udtryk for; ~ again (fig.)
ånde lettet op; ~ one's last drage sit sidste
suk.
breathed [brept] (om lyd) ustemt.
breather ["bri'Oa] åndende væsen; puste-
rum, hvil (fx. take a ~ ) ; motion, der gør for-
pustet.
breathing [ibri'din,] åndedræt, ånde; luft-
ning; åndedræts-; - exercise åndedræts-
øvelse. ~ -hole åndehul (i isen) ; ~- space, -
spell pusterum.
breathless
45
Britannic R
breathless [ibrel)lés] åndeløs, forpustet; der
tager vejret fra en; (om vejret) stille.
breath-taking ['brepte'kin] som tager vej-
ret fra en; spændende; betagende.
bred [bred] imperf. og perf. part. af breed;
a Dane ~ and born dansk fra fodselen.
breech [bri't/] bundstykke (i skydevåben) ;
bagdel; give (dreng) bukser på; -es l'brit/iz]
(knæ)bukser; ridebukser; wear the -es have
bukserne på (om kone, som styrer sin mand).
~ birth sædefødsel, -ing [ibri'tjinl bagrem,
omgang (i seletøj), -loader bagladevåben.
breed [bri'd] (bred, bred) avle; opdrætte;
opdrage; frembringe; yngle, formere Big;
race; art; ^ true give konstant afkom, -ing
avl; tillæg; udklækning, ynglen; uddannelse,
opdragelse; dannelse; -ing ground yngle-
plads, udklækningssted.
I. breeze [bri'z] brise; vagt rygte; skæn-
deri; aff aidskul; get the ~ up blive forskræk-
ket.
II. breeze [bri'z] (zo.) bremse.
breezy [ibri'zi] luftig; jovial.
brent-goose ['brentgu's] knortegås.
brethren ['breSrén] (især om sekter og reli-
giøse broderskaber og deres medlemmer)
brødre.
Breton ["bretn] bretagner, bretagnisk.
breviary ['bri'viari] breviar, bønnebog.
brevity ['breviti] korthed.
brew [bru*] brygge; brygge på, pønse på;
trække op (om uvejr); være i gære; mischief
is -ing der er ugler i mosen, -age [-ids] bryg,
blanding, -er brygger, -ery [ibruari] bryggeri.
briar ['braia] se brier.
bribe [braib] bestikkelse, stikpenge; be-
stikke.
bribery [ibraibari] bestikkelse.
bric-å-brac ['brikabråk] nips.
brick [brik] mursten; tegl(sten); murstens-
formet blok; byggeklods; „knop" (fx. you
are a brickl); murstensrød ; belægge med
mursten; drop a ~ (si.) begå en bommert,
træde i spinaten; ~ in, ~ up mure til;
wooden bricks byggeklodser.
brick|-bat stykke mursten, murbrokke, ka-
steskyts; skrap kritik, -burner teglbrænder,
-kiln teglovn, -layer murer, -maker teglbræn-
der, -work murværk, -yard teglværk.
bridal ['braidl] brude-, bryllups-.
bride [braid] brud. - -cake bryllupskage.
-groom [-grum] brudgom.
bridesmaid ['braidzme'd] brudepige.
bridewell [ibraidwal] tugthus, fængsel.
I. bridge [brids] bro; stol (på en violin);
næseryg; slå (el. bygge) bro over, udfylde.
II. bridge [brids] bridge (kortspil).
bridgehead brohoved (fremskudt position
i fjendtligt terrain).
bridle ['braidl] (subst.) bidsel; hovedtøj;
tømme, tøjle; (vb.) bidsle; tøjle; - (up)
knejse, slå med nakken, blive stram i ansig-
tet, -path, -way ridevej, ridesti.
bridoon [bri'du'n] trense, bridon.
brief [bri'f] kort, kortfattet; kort udtog af
en retssag, resumé udarbejdet af the solici-
tor til brug for the barrister; paveligt brev;
give resumé af; give detaljerede oplysninger;
engagere (barrister); hold no ~ for ikke se
det som sin opgave at støtte el. forsvare.
brief-case (dokument)mappe.
briefless: a ~- barrister en barrister der
ikke har noget at bestille.
brier ["braia] vild rose; hybentorn; torne-
busk; shagpibe.
brig [brig] brig.
brigade [bri'geid] brigade.
brigadier [briga'dia], brigadier-general
[ibrigadia'dsenaral] brigadechef, brigade-
general.
brigand [ibrigand] røver.
brigantine I'briganti'n] brigantine (to-
mastet skib).
bright [brait] blank, klar, funklende; lys;
strålende; opvakt, kvik, munter; honour
brightl på ære! ~ red højrød; he is not on
the " side han har ikke opfundet krudtet.
brighten [ibraitn] blive lysere; gøre lysere;
pudse blank.
Brighton [ibraitn].
brightwork [ibraitwa'k] poleret metal; po-
leret el. lakeret træværk.
brill [bril] slethvarre.
brilliance ['briljans], brilliancy ['briljansi]
glans, skinnende lys; åndrighed, åndfuld-
hed.
brilliant ["briljant] glimrende, funklende,
skinnende, strålende; højt begavet, åndrig,
åndfuld; genial; (subst.) brillant (diamant).
brilliantine [briljan'ti'n] brillantine.
brim [brim] rand, kant; skygge (på hat);
være fuld til randen; ~ over with mirth være
overstrømmende munter, -ful bredfuld, smæk-
fuld, overfyldt.
brimstone ["brimstan] svovl. ~ butterfly
citronsommerfugl.
brindled ['brindld] spættet, stribet.
brine [brain] saltvand; salt vand; saltlage,
lage; (fig.) hav; tårer; lægge i saltlage.
bring [briri] (brought, brought) bringe;
skaffe; indbringe; tage med, bringe med,
have med; få, overtale (to til); fremføre;
~. about forårsage, fremkalde, bringe i stand;
^ an action against anlægge sag mod; ^
back bringe tilbage; genkalde i erindringen;
~ down vælte, nedlægge, skyde ned, ydmyge;
~ the house down høste stormende bifald;
~ forth frembringe, føde; ~ forward frem-
sætte; overfore; fremkalde, ~ st. home to
sby. overbevise en om noget, bevise ens
skyld i noget; ■^ in indbringe; afsige (fx. ~
in a verdict afsige en nævningekendelse); all
that the war brought in its train alt hvad
krigen førte med sig; ~ off redde; udføre; ~
on foranledige, fremkalde, påføre; fremføre;
~ out bringe frem, få frem; fremføre (for
offentligheden), udgive, udsende (fx. a pam-
phlet); ~ over omvende; ~ round bringe til
sig selv igen; bringe på benene igen; om-
stemme, overtale; ~ sby. through an illness
(, a danger etc.) redde en igennem en sygdom
(, en fare etc.); ~ to bringe til bevidsthed;
gå i stå; dreje bi; ~ to bear bruge,* nvende;
~ to mind genkalde i erindringen; ~ under
kue, undertrykke; ~ up bringe op; opdrage;
bringe på bane; kaste op; standse; ankre,
komme til ankers.
brink [brink] brink, kant; on the -^ of de-
struction på ødelæggelsens rand.
briny ['braini] salt; the ~ (si.) havet.
briquet [ibrikét], briquette [bri'ket] briket;
ildtænder.
brisk [brisk] frisk, livlig, rask; - up kvik-
ke op.
brisket ["briskit] brystkød.
bristle ['brisl] børste, stift hår; rejse sig,
stritte, stå stift; rejse børster, - with diffi-
culties være fuld af vanskeligheder.
Britain [ibritn]. Great Britain Storbritan-
nien; Greater Britain „større Britannien"
(om det britiske verdensrige); North Britain
Skotland.
Britannia [bri'tånja] Britannien. -o metal
britanniametal. Britannic [briitånik] britisk.
B
British
46
buccaneer
British [ibriti/] britisk, (ofte:) engelsk (fx.
the - Navy ofte = den engelske flåde); ~
Railways de britiske statsbaner; ~ warm
kort, tyk militærfrakke.
Britisher hbritija] (amr.) brite.
Briton [ibritan] brite; North -^ skotte.
Brittany [ibritani] Bretagne.
brittle l'britl] skør.
broach [broutj] stegespid; stikke an (et an-
ker eller fad) ; tage hul på, begynde at bruge;
bringe på bane; ^ to komme til at ligge
tværs i soen.
broad [brå'd] bred, vid, stor; tydelig; fri-
sindet, tolerant; vulgær, sjofel; bredning;
(amr. si.) pige, kvindfolk, løsagtig kvinde;
-^ awal<e lysvåeen ; ~ daylight højlys dag; B.
Church (frisindet retning i den engelske
kirke).
broad least ['brå'dka'stl udsende i radio,
rundkaste; optræde i radio; radioudsendelse;
radio-; så(et) med hånden, strøet vidt og
bredt; udbredt, -casting radioudsendelse, ra-
diofoni, radio-; the British Broadcasting
Corporation, the B. B. C. BBC, den britiske
radiofoni, -cloth fint klæde.
broaden l'brå'dn] gøre bred; udvide (sig).
broad-gauged ("brå'dgeidsd] bredsporet.
broadl-minded tolerant, frisindet, -ness
bredde, vidde, -sheet plakat, -side bredside;
salve, glat lag; plakat, -sword pallask. -tail
breitscbwanz,
Broadmoor ['brå'dmua] (anstalt for sinds-
syge forbrydere)
Brobdingnag ['bråbdiiinåg] (kæmpernes
land i Gulliver's Travels).
brocade Ibro'ke'd] brokade.
broccoli Cbråkali] aspargeskål, brokkoli.
brochure ['broujusl brochure.
brocl<et [ibråkit] spidshjort (toårig hjort).
brogue [brøug] dialektudtale, (især) irsk
udtale af engelsk; golfsko.
broil [broil] stege, riste; steges; klammeri,
tumult.
I. broke [brøukl imperf. af break.
II. broke Ibrøuk] ruineret; be stony -^ , be
dead ~ , be - to the world være blanket af,
ikke eje en rød øre.
broken I'broukn] perf. part, af break; ~
English gebrokkent engelsk; ~ meat (kød-)
levninger. ~ -down nedbrudt, slidt op, i
uorden. - -hearted sønderknust, utrøstelig.
-ly afbrudt, stødvis. ~ -winded [-windid] stak-
åndet.
broker [ibrøuka] mægler; marskandiser;
auktionarius, -age ['brouksridsl mæglerløn,
kurtage.
brolly [ibråli] (si.) paraply.
bromide [ibro"maid] bromid; potassium -
bromkalium, bromine ['broi'mi(*)n] brom.
bronchi l'brårikai] luftrørets højre og ven-
stre gren.
bronchia ['brånkia] bronkier, luftrørets
forgreninger, bronchitis [brån'kaitis] bron-
kitis.
bronco [ibrånko"] slags vild hest i det
vestlige Nordamerika.
Bronté l'brånti].
bronze Ibrånz] bronze; figur af bronze;
bronzefarve; bronzere; blive solbrændt; gøre
solbrændt.
brooch [bro"tJl broche, brystnål.
brood Ibru'd] unger, yngel; afkom; kuld;
ruge-, avls-; ruge; udruge; ~ over (fig.) ruge
over, grunde over.
broody ['bru'di] (om høne) liggegal, skruk.
I. brook [brukj tåle, døje.
II. brook Ibruk] bæk, å. -let lille bæk.
broom fbru'm] gyvel; fejekost; feje.
broomstick l'brumstik] kosteskaft.
Bros. l'brA^az] Brd., brødrene (bruges i fir-
manavne, fx. Smith Bros. & Co. Brd. Smith &
Co.).
broth [brå'I)] (kød)suppe; ~ of a boy kær-
negut.
brothel [ibråDl] bordel.
brother CbrAc^a] broder; (fig.) kollega (fx.
~ officer officerskollega) ; ~ in arms krigs-
kammerat; ~ -in-law ['brAåarinlå'] svoger,
-hood [-hud] broderskab, forening, -ly broder-
lig.
brougham [bru'm] let landauer.
brought [brå't] imperf. og perf. part. af
bring.
brow [brau] pande; bryn; brink; knit one's
-s rynke panden.
browbeat (ibraubi'tj være overlegen mod;
hundse, herse med.
brown [braun] (adj.) brun; (subst.) brunt,
brun farve; (vb.) blive brun; brune; ~ ale
mørkt øl; - bread brød af usigtet hvedemel,
grovbrød; ~ Holland en slags ubleget, stift
lærred; ~ shirt nazist; in a ~ study i dybe
tanker.
brownie ["brauni] nisse; en slags kamera;
blåmejse (lille pigespejder).
Browning ['braunirv] browning pistol.
browse Ibrauz] afgnave unge spirer; græs-
se; læse på en planlos måde.
Bruce [bru'sj.
Bruges [bru'3] Briigge.
Bruin ['bru'in] bjørn, bamse.
bruise [bru'z] kvæste; forslå, støde; knu-
se; kvæstelse, stød, slag, mærke af slag. -r
slagsbroder; professionel bokser.
bruit Ibru't] : ~ about udbasunere, gøre
bekendt, udsprede.
Brummagem [ibrAmadssni] (vulgær udtale
af Birmingham); tarvelige varer, „niirnber-
gerkram" ; tarvelig, uægte.
brunch IbrAntJ] (si.) måltid, der gør det ud
for morgenmad og frokost.
brunette (bru*'net] brunette.
Brunswick l'brAnzwik] Brunsvig.
brunt [brAnt] værste angreb, største an-
strengelse; bear the ~ (of the battle) tage
det værste stød, 'tage skrubbet'.
brush IbrA/] (subst.) børste; pensel; lunte
(rævehale); sammenstød; krat; (vb.) børste;
strejfe; fare; - aside (fig.) feje til side; -
away viske bort, jage fra sig; ~ up pudse op,
gøre lidt i stand; genopfriske, -maker bør-
stenbinder, -wood kratskov; kvas. -work ma-
ling, maleraåde.
brusque (brusk] brysk, affejende.
Brussels l'brAslz] Bryssel; ~ sprouts rosen-
kål.
brutal nbru'tl] brutal, umenneskelig, grov;
(si.) afskyelig, -ity [bru'itåliti] brutalitet,
umenneskelighed, grovhed.
I. brute Ibru't] (subst.) dyr; brutal fyr,
umenneske.
II. brute [bru't] rå, vild, grusom; grov,
uciviliseret; ~ strength rå kraft.
brutish [ibru'tij] dyrisk, grov, rå.
bryology (brai'åladsi] læren om mosserne.
bryony fbraiani] galdebær.
B. S. A. A. fk. f. British South American
Airways.
B. Se. l'bi'esisi*] fk. f. Bachelor of Science.
B. S. T. fk. f. British Summer Time.
bubble PbAbl] (subst.) boble; humbug; (vb.)
boble; narre; blow -s blæse sæbebobler; —
gum ballontyggegumrai.
buccaneer [bAka'nia] sørøver.
Buchan
47
bump ^
Buchan [ibAkan].
Buchanan IhjuO'kånan].
buck IbAk] dåhjort; han (fx. af hjort, hare,
kanin); buk; kavaler, modeherre; (amr. si.)
dollar; gøre bukkespring'; ~ off kaste (ryt-
ter) af; pass the ~ to sby. skyde skylden på
en; that will ~ you up det vil kvikke dig op;
~ up! frisk mod!
buck-bean l'bAkbi'n] bukkeblad (plante).
bucket l'bAket] spand; (mar.) pøs; hale op
i spand; slå vand på; ride (for) hurtigt;
pjaske (v. roning) ; kick the ~ (si.) kradse
af, dø.
bucket-shop outsidervekselerers kontor.
Buckingham [ibAkiiiam].
buckle l'bAkl] (subat.) spænde; (vb.) spæn-
de; ekse (fx. om cykelhjul), krølle sig, krum-
me sig; ~ to tage alvorlig fat (på).
buckler ['bAkla] skjold.
buckram ItbAkram) stivlærred; stivhed.
Bucks fk. f. Buckinghamshire.
buck-shot l'bAkJåt] dyrehagl.
buckskin [ibAkskin] hjorteskind.
buckthorn ["bAkpå'n] vrietorn.
buckwheat libAkwi'tj boghvede.
bucolic Ibju'kålik] hyrde-, landlig; hyrde-
digt; bonde.
bud IbAd] knop; skyde knopper; inokulere;
nip in the ~ kvæle i fødselen; -ding spirende,
vordende; -ding author forfatterspire.
Budapest l'bju'da'pestl.
Buddha [ibudaj Buddha.
Buddhism [ibudizm] Buddhisme. Buddhist
[•budist] buddhist.
buddy l'bAdi] kammerat; gamle fyr!
budge [bAdsJ røre sig (af stedet), få til at
flytte sig.
budgerigar ["bAdsariga*] undulat.
budget l'bAdsét] budget; budgettere.
Buenos Aires libwenas'aiarizj.
buff IbAf] bøffellæder; køllert, brungult;
gul, brungul; the Buffs det østkentiske regi-
ment.
buffalo [ibAfalo"] bøffel; vild okse; amfibie-
panservogn.
buffer CbAfa] stødpude, buffer; stødpude-
stat; old~ (om person) gammel støder, gam-
mel snegl ; - state stødpudestat.
I. buffet [<bAfét] puf, stød, slag; puffe, støde.
II. buffet ['bufei] restaurant (fx. på jern-
banestation); [ibAfét] buffet; buffet [• bufei]
supper stående souper.
buffoon [bAifu'n] bajads, -ery narrestre-
ger.
bug [bAg] væggelus; (si.) insekt; bakterie;
big ~ (ironisk) stor herre.
bugbear libAgl)æa] bussemand, skræmme-
billede; Latin is my ^ latin er min skræk.
bugger l'bAga] sodomit; (meget vulgært for)
fyr.
I. buggy l'bAgi] fuld af væggetøj.
II. buggy l'bAgi] enspænderkøretøj ; (amr.)
lille transportvogn til svært gods.
bughouse [ibAghaus] (adj.) (amr. si.) skør,
tosset.
bug-hunting [ibAghAntin] det at samle på
insekter.
I. bugle t'bju'gl] signalhorn; blæse i s.
II. bugle l'bju'gl] aflang glas- el. jetperle,
bugle-call hornsignal, bugler [bju'gla]
hornblæser.
build [bild] (built, built) bygge; bygnings-
form, bygning; build in indbygge; ~ up op-
bygge; styrke (fx. one's health); mure til
(fx. a door, a window); bebygge, omgive
med bygninger; ~ upon bygge på, stole på
(fx. build upon a promise).
builder ['bilda] bygmester; -'s certificate
bilbrev: -'s hardware bygningsbcslag.
building l'bildin,] bygning; -s (ogs.) ud-
huse; ^ land byggegrunde; - paper gulv-
pap ; ~ trade byggefag.
built [bilt] imperf. og perf. part. af build:
built-up area område med bymæssig bebyg-
gelse.
bulb [bAlb] elektrisk pære; løg, svibel,
knold; kugle, rund udvidelse; glaskolbe;
bulne ud. -ous [-as] løgformet, kugleformet.
bulbul l'bulbul] persisk nattergal.
Bulgaria [bAligæaria] Bulgarien.
bulge [bAld3] bule, pukkel; ophovnet sted;
(si.) overtag (on over); bulne ud, hovne op,
danne en bule eller pukkel, bulgy libAldsH
opsvulmet, bulet.
bulk [bAlk] størrelse, (stort) omfang, vo-
lumen, (stor) masse; hovedmasse, størstedel,
majoritet; last(erum) ; ladning; konstatere
rumfanget af; tage plads op, være af vig-
tighed; the ~ of the shares aktiemajoriteten.
~ cargo styrtgods, -head (mar.) skot, skod.
-y svær, stor, voluminøs.
I. bull [bul] tyr; han; hausse-spekulant,
haussist; hausse-; like a ~ in a china shop
(omtr.) som en hund i et spil kegler.
II. bull [bul] (pavelig) bulle.
III. bull [bul]: Irish ~ komisk selvmod-
sigelse, bommert (fx. you're as bad as one
another only worse el. I do as much work
as anybody else, only it takes me longer).
IV. Bull [bul] : John - o: englænderen som
type.
bu II ace [»bules] kræge.
bulldog [ibuldåg] buldog; ordensbetjent ved
universitet.
bulldoze [ibuldo^z] true med voldsomhed,
intimidere.
bulldozer [ibuMo^za] rydningstraktor, ter-
rænrydder. \.
bullet [ibulit] krfgle (til riffel, pistol).
bulletin ['bulitin] bulletin; news ~ radio-
avis.
- bullet-proof ['bulétpru'f] skudsikker.
bull-fight [<bulfait] tyrefægtning.
bull-fmch [ibulfinj] dompap; høj hæk (med
grøft ved siden af).
bull-frog ['bulfråg] oksefrø.
bullion l'buljan] umøntet guld el. sølv;
sølvbarre(r), guldbarre(r).
bullock [ibulak] stud.
bull-ring arena (til tyrefægtning).
bull's-eye ['bulzai] skibsvindue, koøje; blind-
lygte; centrum (i skive), pletskud/ (omtr.)
bismarksklump: sukkerkugle. i^
bully [ibuli] herse med, behandle brutalt,
tyrannisere, hundse; rå, hoven person; stor-
pialer. grov karl; bølle; tyran; alfons. ~
beef henkogt oksekød (som soldaterkost).
bul rush l'bulrAjJ siv, lysesiv; dunhammer,
muskedonner.
bulwark ['bulwak] bolværk, bastion; skan-
seklædning; (fig.) forsvar, sikkerhed.
Bulwer [ibulwa].
bum [bAm] (si.) bagdel; (amr.) vagabond;
elendig.
bumble l'bAmbl] (indbildsk kommunal
funktionær).
bumble-bee [ibAmblbi*] humlebi.
bumboat [ibAmbout] bombåd, kadrejerbåd.
bumf [bAmf] (si.) toiletpapir; papirer.
bump [bAuip] stød, slag; bule; støde, dun-
ke; hugge (om skib); skumple; (i kaproning)
indhente og røre den foranliggende båd; det
at indhente den f. båd; ^ of locality sted-
sans; ~ off (si.) myrde.
P bumper
48
business
bumper [ibAmpa] kofanger; svingende fuldt
glas; fuldt hus (teater); - harvest rekord-
høst.
bumping-car radiobil.
bumping-race kaproning på flod, hvor det
gælder for hver båd at indhente og røre den
foranliggende båd.
bumpkin [•bAm(p)kin] tølper, klods.
bumptious [ibAmp/as] vigtig, indbildsk.
bumpy [ibAmpi] ujævn.
bum-sucker (si.) spytslikker.
bun [bAn] bolle (slags bagværk); nakke-
knude; take the ~ være nummer et, vinde,
sejre; that absolutely takes the ~ ! det er vel
nok højden!
bunch IbAn/] bundt, knippe; klase, klynge,
gruppe, bande; the best of the - den bedste
af dem alle; ~ up (fx. om en skjorte) lægge
sig i folder, klumpe sig sammen.
bunco [ibAiiko] (amr. si.) snyde (især i kort-
spil).
buncombe ["bAiikam] floskler, valgflæsk,
vrøvl, nonsens.
bundle I'bAndl] bundt; byldt; bylte sam-
men; ~ out jage væk, kaste ud; sende el.
komme af sted i en fart.
bundobust [ibAndøubAst] tilrettelæggelse,
forberedelse, ordning.
bung tbAni spuns; spunse; ~ up tilstoppe,
lukke.
bungalow [ibAiigalo«] bungalow, lille villa
(i een etage) ; sommerhus.
bung-hole spunshul.
bungle ["bAiigl] fuske, kludre; forkludre;
fuskeri, kludder, bommert, bungler fusker.
bunion [ibAnjan] betændt hævelse (på tå),
knyst.
bunk [bAiik] slagbænk; standkøje, køje;
flugt; gå til køjs, stikke af; (si.) vås; do a -
stikke af.
bunker [ibAnka] bunker(rum) (i skib);
bunker (underjordisk forsvarsstilling).
bunkum ['bAiikam] floskler, valgflæsk,
vrøvl, nonsens.
bunny l'bAni] (kælenavn for kanin), ^wool
angoragarn.
Bunsen [bAnsn] burner bunsenlampe.
I. bunting ['bAntiri] flagdug, flag.
II. bunting [ibAntiii] (zo.) værling.
Bunyan ['bAnjan].
buoy [boi] bøje; afmærke ved bøje(r) ; ~
up holde flydende, holde oppe. -age [-ids] far-
vandsafmærkning. -ancy l'boiansi] evne til
at flyde; opdrift; (fig.) lethed, livlighed, -ant
l'boiant] flydende (ovenpå) ; som bærer
oppe; optimistisk, frejdig; stigende.
bur [ba*] burre (se også under burr).
burberry [iba'bari] et vandtæt stof; frakke
deraf.
burbot ['ba'bat] ferskvandskvabbe.
burden [iba'dn] byrde; (mar.) drægtighed;
omkvæd; bebyrde, betynge; ~ of proof be-
visbyrde, -some tyngende, byrdefuld.
burdock [iba'dåk] burre.
bureau [bju'rou] bureau, kontor, regerings-
kontor; skrivebord; (møblet) sekretær ; (amr.)
kommode, -cracy [bju'råkrasi] bureaukrati,
-crat ['bjuarokråt] bureaukrat, -cratic [bjua-
ro'kråtik] bureaukratisk.
burg Iba'g] (amr. T) by.
burgee l'ba'dsi'l lille splitflag.
burgeon [iba'dsan] knop; spire; knoppes,
spire, spire frem.
burgess l'ba'dsés] borger.
burgh [ibAra] (skotsk) = borough, -er
[iba'ga] borger.
burglar [iba'gla] indbrudstyv (som bryder
ind om natten, o: mellem kl. 21 og kL 6).
burglarious [ba'iglæ'rias] indbruds-, burglary
I'ba'glari] natligt indbrudstyveri.
burgle ['ba'gl] gøre indbrud (i); plyndre.
burgomaster ['ba'goma'sta] borgmester (i
Skandinavien, Tyskland og Holland).
Burgundy [<ba'gandi] Burgund; bourgogne
(vin).
burial ['berial] begravelse. - -ground be-
gravelsesplads, kirkegård. ~ service begra-
velsesritual.
Burke [ba*k].
burke [ba'k] kvæle, kværke; henlægge;
sylte (fx. forespørgsel i parlamentet).
burlap [iba'låp] hessian, sækkelærred;
groft stout.
burlesque [ba'Hesk] naragtig, burlesk; pa-
rodi, travesti ; gøre latterlig, travestere, pa-
rodiere; (amr.) varietéforestilling af jæv-
nere art (Jtx. med 'strip tease').
burly [iba'li] tyk, svær.
Burma(h) ['ba'ma] Birma.
I. burn [ba'n] (burnt, burnt el. burned,
burned) brænde; blive solbrændt; gøre sol-
brændt; brandsår; brandplet; ~ with en-
thusiasm gløde af begejstring.
II. burn [ba'n] bæk, strøm,
burning-glass brændglas.
burnish [iba'nij] polere; blive blank; glans.
Burns [ba'nz].
burnt [ba'nt] imperf. og perf. part. af
burn.
burr [ba*] burre (ogs. om besværlig person) ;
møtrik; brissel; ring om månen; knude, ud-
vækst på træ; rose (på hjortetak); grat;
ydre øre; bor; (tungerods) snurren på r;
summen, brummen; summe, brumme.
burrow [ibAro^J] hule, gang (lavet af dyr,
fx kaniner) ; grave sig ned.
bursar ["ba'sa] kasserer, kvæstor; stipen-
diat.
bursary ['ba'sari] kvæstur; stipendium.
burst [ba'st] (burst, burst) briste, springe,
eksplodere; fare, springe (frem, ud): spræn-
ge; sprængning, eksplosion; udbrud; brag;
sæt, kraftanstrengelse; ~ into leaf (om plan-
ter) springe ud; ~out fare op; ~out laughing
briste i latter; -^ up gå i stykker, ramle; it
suddenly ~ upon me det gik pludselig op for
mig; be -ing with strutte af, være fyldt til
randen med.
burthen ["ba'San] se burden.
burton ['ba'tan] håndtalje.
bury ['beri] begrave.
bus [bAs] (omni)bus; (si.) bil, motorcykel;
miss the ~ (si.) forspilde sin chance, for-
passe det gunstige øjeblik.
busby [ibAzbi] bjørneskindshue; chakot af
skind.
bush [buj] busk; buskads, krat; (i Austra-
lien og Afrika) kratskov, uopdyrket land;
good wine needs no - det er så godt, at re-
Iclame er overflødig; beat about the ~ bruge
omsvøb.
bushed [bu/t] vildfaren, desorienteret.
bushel [ibujl] (eng. og amr.) skæppe (= 36,35
liter).
bushing ['bujiii] bøsning.
bushman ['bu/man] buskmand; nybygger
(i Australien).
bush ranger ['bujreindsa] australsk sti-
mand, undvegen forbryder, som holder til i
skovene, røver.
bushy [ibu/i] busket.
busily [ibizili] travlt.
business ['biznés] forretning, forretninger,
forretningslivet; opgave, beskæftigelse; sag;
buskin
49
cabal
punkt; this is no ~ of theirs, this is none of
their ~ dette vedkommer ikke dem; mind
your own ~ pas di? selv; he had no ~ to det
sk-ulle han have ladet være med, det skulle
han have holdt sig fra; that will do his ~ del
vil gøre det af med ham; mean ~ mene det
alvorligt; a good stroke of ~ en god forret-
ning; send sby. about his ~ vise en vinter-
vejen; go into ~ gå handelsvejen; on ~ i for-
retninger; get (el. come) to ~ (ogs.) komme
til sagen. - double (i bridge) forretnings-
dobling. - hours kontortid, -like forretnings-
mæssig.
buskin [ibAskin] koturne; halvstøvle.
busman pbAsman] omnibuschauffør ; -'s holi-
day ferie med lignende beskæftigelse som
ens sædvanlige (fx. når en sømand holder
ferie ved at sejle for fornøjelsen).
buss [bAs] kys, smask; kysse.
I. bust IbASt] byste.
II. bust IbAst] (si.) = burst; go ~ gå i brok-
kassen, være kaput; go on the -~ svire, gå på
sold.
bustard I'bAstadl (zo.) trap.
bustle [ibAsl] have travlt, fare omkring,
vimse om; skynde på; travlhed; (i dame-
kjole) tournure, bustling l'bAslin] geskæftig,
travl.
busy [ibizi] travl, optaget; geskæftig; (si.)
detektiv; be ~ have travlt; ~ oneself about
beskæftige sig med, give sig af med, tage vare
på. -body geskæftig person; vigtigper, -ness
travlhed.
but IbAt, (trykløst) bat] men; undtagen,
uden; kun; som ikke (fx. not a man ~ would) ;
all - næsten; I cannot ~ jeg kan ikke andet
end; ~ for him dersom han ikke havde
været; the last ~ one den næstsidste; - that
uden at; at . . . ikke (fx. I am not such a fool
~ that I understand you); hvis ikke, med-
mindre (fx. she would have fallen •^ that he
caught (havde grebet) her) ; there were ~
two der var kun to; I don't doubt ~ that he . .
jeg tvivler ikke om at han, . .
butcher (ibutjo] slagter; slagte; nedslagte;
- 's bill (fig.) liste over faldne; ~ 's meat
kød (i mods. til fisk og fjerkræ), -y slagteri;
nedslagtning.
butler [ibAtla] kældermester, hovmester.
butt [bAt] mål; skive (ogs. fig., fx. he was
the ~ of their jokes), skydevold; fad, tønde;
skaft (på våben el. redskab), kolbe; nederste
del af træstamme; støde, stange; ~ against
(el. into) løbe bus på. ~ -end kolbe, skaft.
butter ("bAta] smør; smiger; tilberede med
smør, smøre smør på; smøre om munden,
smigre, sleske for; she looks as if ^ would
not melt in her mouth hun ser ud som den
rene uskyldighed, hun ser så lammefrom ud ;
kind (el. soft el. fair) words -«. no parsnips
skønne løfter hjælper ikke stort, -boat
smørbåd (o: m. ladning af smør); sauceskål.
^ -bur hestehov (plante), -cup ranunkel,
smørblomst. ^ -fingered fummelfingret. -
-fingers fummelfingret person, -fly sommer-
fugl; break a ~ on the wheel skyde spurve
med kanoner. ~ -knife smørkniv. -milk kærne-
mælk, -wort vibefedt. buttery l'bAtari] pro-
viantrum, marketenderi (v. universitet etc.).
buttock [ibAtak] balde; -s bagdel.
button l'bAtn] knap; dup; knop; døjt;
knappe; knappes (fx. the dress buttons down
the back); ^ up knappe (til), lukke, -hole
knaphul; knaphulsblomst; hage sig fast 1,
opholde med snak. - -hook stovleknapper.
buttons l'bAtnz] (pi. af button) pikkolo.
buttress ['bAtris] murstiver, stræbepille,
Engelsk-dansk ordbog
skråpille; (vb.) støtte; afstive; - (up) støtte,
afstive.
butyric [bju'itirik] : - acid smørsyre.
buxom [ibAksam] buttet, fyldig; livlig, rask.
buy Ibai] (bought, bought) købe (with
for); (subst.) køb. (god) forretning; I'll - it
(si.) jeg giver fortabt; den kan jeg ikke
klare; sig mig det nu ; ~ off sby. bestikke en
(til noget) ; - oneself off (om sømænd) købe
sig fri. -er køber; opkøber; disponent.
buzz [bAz] summe; fare; kaste; (subst.)
summen; rygte; we had better be -ing vi må
hellere se at komme afsted.
buzzard [ibAzad] musvåge.
buzzer (ibAza] fabriksfløjte, sirene; (radio)
summer, brummer; signalgast, signalør.
by [bail af (fx. built, loved, written ~);
ved (hjælp af) (fx. - the help of God, ~
lamp-light); efter (norm el. standard) (fx.
may I set my watch ~ yours? never judge
~ appearances) ; (nær) ved, hos (fx. sit ~
the fire); ad. over, gennem (fx. I came ~ the
road, " the fields, ~ Oxford Street) ; med (fx.
-~ railway, ~ steamer; he has two children
- his first wife); forbi (fx. drive, walk ~
sby.); senest, inden, til (fx. you must be
here ~ nine o'clock); til side, hen, bort (fx.
lay, put "); - chance tilfældig; ~ heart
udenad; ~ oneself alene; day ~ day dag for
dag; * day (, night) om dagen (, natten); ~
the day (, month) for en dag (, måned) ad
gangen; ~ the dozen i dusinvis; ~ your leave
med Deres tilladelse; ~ request efter anmod-
ning; - and - snart, om lidt, siden; ~ land
til lands; ~ all means ja endelig, så gerne,
vær så god; ~ no means på ingen måde; ~
sea til søs, til vands; ~ the by(e), ~ the way
i parentes bemærket, å propos, for resten;
hang ~ a thread hænge i en tråd; - twos
and threes to og tre ad gangen; six feet ~
three seks fod lang og tre fod bred; ~ and
large i det store og hele.
by-, bye- side-, bi-.
bye-bye ["baiibai] (i barnesprog og si.) far-
vel! l'baibai] visselulle.
by-election [ibaiilek/an] suppleringsvalg.
bygone ['baigån] svunden, forbigangen; -s
det forgangne; let -s be -si lad nu det være
glemt!
by-law [ibailå*] vedtægt, statut, lokallov.
by-pass [ibaipa's] sidevej (der aflaster ho-
vedvej), (permanent) omkørsel; ringvej; om-
løbsledning; (vb.) gå udenom (fig.), ikke tage
hensyn til. ^.
by-play Cbaiplei] stumt spil. i..
by-plot [ibaiplåt] sidehandling.
by-product [»baiprådakt] biprodukt.
byre l'baia] kostald.
Byron [ibairan].
Bysshe [bi/].
bystander {'baistånda] tilskuer, hosståen-
de, tilstedeværende.
by-street [ibaistri't] sidegade.
by-word l'baiwa'd] genstand for almindelig
(især nedsættende) omtale (fx. he is the ~ of
the village), fabel.
Byzantine Ibai'zåntain] byzantinsk; byzan-
tiner.
C [si-].
C. fk. f. Centigrade.
c. fk.f. cent, century, chapter, circa, cubic,
cab [kab] droske; (driver's) ~ førerhus,
cabal [ka'bal] kabale; intrige; klike; in-
trigere; the Cabal Cabalministeriet (1670—74).
cabaret
50
call
cabaret [iklibare'l kabaret.
cabbage ['kabidsl kål, kålhoved; wild -
agerkål.
cabby fikåbil droskekusk.
cabin [tkåbin] kahyt; hytte, cabin-boy ka-
hytsdreng.
cabinet [ikåbinétl kabinet, kammer; skab;
ministerium; kabinctsfotosrrafi. — council
kabinetsråd. -maker møbelsnedker. - -worl<
snedkerarbejde.
cable l'keibl] kabel; trosse; ankerkæde;
kabellænsde; (kabel)telesrram ; telegrafere
(pr. kabel), -gram kabelteleerram.
cabman [ikabmaul droskekusk.
caboodle [kaibu'dl] : the whole ~ det hele,
hele molevitten.
caboose [kaibu'sl kabys; (amr.) tjeneste-
kupé el. -vogn, bremsekupé.
cabriolet ("knbrioileM kabriolet.
cab-stand ['kabstandl droskeholdeplads.
ca'canny (kaikani] se canny.
cacao [ka'ka'ou] kakaotræ; kakaobønne;
kakao-.
cache [kajl skjulested.
cachinnation [kakiineijan] skoggerlatter.
cackle l'kakl] kacle; kvække; grine; kag-
len; snadren. kvækken. cackler snakkema-
skine. pjattehoved.
cacophony [kaikåfani] mislyd.
cactus ("kaktos] (pi. cacti ['kåktai], cac-
tuses) kaktus.
cad (kad] tarvelig fyr, sjover.
cadaverous [ka'dåvoras] ligagtig, ligbleg.
caddie, caddy Ckadi] golfspillers hjælper
(som bærer koller). •
caddy [ikadi] tedåse.
cadence [ikeidans] rytme; kadence.
cadet [kaidetl yngre son ; kadet, elev på
officersskole; air force ^ flyveraspirant.
cadge IkJidsl tigge, nasse, cadger [ikådsa]
tigger, en, der lever på nas.
cadi [ika'di. ikeidi] kadi.
Cadiz [ikefdizl.
cadmium f'kadmiam] kadmium.
cæcum (isi'kaml (pi. cæca) blindtarm.
Cæsar [isi'za] Cæsar, kejser.
caesarean [si'sæorian] kejser-; ^ section
kejsersnit.
caesura fsi'zjuarol cæsur.
café Ckåfe'l kafé (NB uden ret til udskænk-
ning af stærke drikke).
cafeteria [kafattioria] (omtr. =) automat-
kafé.
caffeine (ikafii'n] koffein.
caftan [ikaftan] kaftan.
cage Ike'dsl bur; elevatorstol; sætte i bur;
indespærre; få (bold) i nettet. -^ aerial, ^
antenna ruseantenne.
cagey ["ke'dsi] forsigtig, varsom.
caiman Cke'man] kajman. alligator.
Cain [keinl Kain; raise ~ lave ballade.
cairn [kæ'an] stendynge, stendysse, varde.
cairngorm [ikæ'angå'm] brunlig kvarts-
krystal.
Cairo l'kaiaro"].
caisson Ike'sn] sænkekasse; ammunitions-
vogn; - disease dykkersyge.
caitiff ['ke'tif] kryster, sjover, skurk.
cajole [kaldsoul] smigre, sleske for, be-
snakke, cajolery [-ari] smiger, sleskeri.
I. cake Ike'k] kage; the land of -s O: Skot-
land; -- of soap stykke sæbe; you cannot
eat your - and have it man kan ikke få
både i pose og sæk; it is selling like hot -s
det går af som varmt brod; take the -
bære prisen.
II. cake [keik] (vb.) klumpe sammen; kline til.
Cai. fk. f. California.
calabash ['kalaba/l flaskegræskar; kalabas.
calaboose fkåla'bu'z] kachot.
Caiais ItkaleM.
calamitous [kaUåmitasl ulykkelig, bedrøve-
lig.
calamity Fkailamiti] ulykke, jammer.
calash [kailafl kaleche, kalecbevogn; hætte.
calcination [kalsi'neijanl forkalkning, cal-
cine [ikalsain, kal'sain] forkalke; forkalkes.
calculable (ikalkjulabll boregnelig.
calculate [ikiilkjuleit] beregne; (amr. T) for-
mode, antage; - upon gøre regning på; cal-
culated beregnet; skikket, egnet, calculating
machine regnemaskine.
calculation (kalkju'leijan] regning, bereg-
ning, kalkulation, kalkule.
calculator l'kalkjuleita] beregner; regne-
calcullus pkalkjulas] (pi. -i [-ail, -uses)
(med.) sten; regnemetode, matematisk frem-
gangsmåde, differential - differentialreg-
ning; integral - integralregning.
Calcutta [kalikAta].
caldron [ikåMdran] stor kedel. gru(b)ekedel.
Caledonia [ka]iido"nja] Skotland.
Caledonian [kali 'døun jan] skotsk; skotte;
the ~ folding den kaledoniske foldning; the
~ market (svarer til:) loppetorvet.
calefactory [kåliifaktari] varmende.
calendar ['kålénda] kalender; indføre (i en
kalender).
caiender ['kalénda] (kalander)presse, glatte-
maskine; presse, gore glat, glitte.
calf [ka'f] (pi. caives) kalv; (elefant-, hval-)
unge; læg (på et ben); kalveskind; grønskol-
ling, calf-love barneforelskelse.
Caliban ['kalib.anl.
calibre l'kålibo] kaliber (på eng. 1 fig. be-
tydning ikke blot nedsættende).
calico [ikiilikou] kaliko, fint tæt lærreds-
vævet bomuldstoj. -printer kattuntrykker.
Calif, fk. f. California.
California [kåliifå'nja] Kalifornien.
Californian [kåliifå'njan] kalifornisk; kali-
fornier.
caliph [ike'lif] kalif, -ate [ikeHifét] kalifat.
calisthenics [kalisipeniks] calisthenics.
I. calk [kå'k] kalkere.
II. calk [kå'k] kalfatre; skærpe (en heste-
sko), brodde.
calker ['kå'ka] kalfatrer.
I. call [kå'l] kalde, kalde på; råbe; til-
kalde, sammenkalde; vække; henvende sig;
nævne, benævne, kalde; aflægge visit, gore
et kort besøg; ringe op (i telefonen); melde,
invitere (i kortspil); be -ed (ogs.) hedde;
- sby. names bruge skældsord over for en; ~
at besøge, aflægge visit i; anløbe; ~ down
nedkalde; (si.) skælde ud; ~ for (lade) spørge
efter; råbe på; hente; kræve, forlange, til-
trænge; to be left till -ed for poste restante;
" forth fremkalde, opbyde; ^ in kalde ind,
indkalde; indkræve; tilbagekalde; tilkalde;
- in question drage i tvivl; - into being (el.
existence) skabe, fremkalde; shall we - it a
day? skal vi holde fyraften? - off aflyse; af-
blæse; bryde (forlovelse); trække sig tilbage;
-^ on besøge; opfordre; kalde på, påkalde;
anråbe; ~ out råbe; kalde frem, udfordre;
~ the watch out råbe vagten ud; ^ over op-
læse, opråbe; ~ to råbe til; ~ to mind erindre
sig. mindes; ~ up ringe op (i telefonen);
kalde til sig, indkalde; fremmane.
II. call [kå'l] råb; kalden; kaldelse; kald;
telefonopringning; oplæsning (af navne);
opfordring, indkaldelse; (kort) besøg; lokke-
call-box
51
canker
toner; krav, fordring; foranledning; tur til
at melde, melding, invitation (i kortspil) ;
fremkaldelse; I'll give you a ~ jeg ringer
(til dfg) ; there Is no ~ for you to der er ingen
grund for dig til at; give an actor a~ frem-
kalde en skuespiller; make (el. pay) a ~ af-
lægge en visit; place of " anløbssted; he
took five -s han blev fremkaldt 5 gange;
within '- inden for hørevidde.
call-box telefonboks.
calligraphy [kalligrafi] kalligrafi.
calling likå'linl kald, stilling, profession;
meldinger (i bridge) ; - card (gml.) visit-
kort.
Calliope [ka'laiopi] Kalliope.
calliper ['kålipa] : (pair of) -s krumpasser,
hulpasser.
callisthenics [kålisil)eniks] calisthenics.
callosity [ka'låsiti] hård hud.
callous ["kalas] hård, hårdhudet; barket
(cm hånd); hjertelos, ufolsom.
call-over [ikå'lo"va] navneopråb.
callow [ikålo"] bar, nøgen, dunet; uerfaren,
uudviklet; ^ youth grønskolling.
callus [ikålas] hård hud; kallus.
calm [ka'ml stille, rolig: klar; stilhed, ro;
Btille vejr, stille (vindstyrke 0), havblik; be-
rolige; — down blive rolig, falde til ro; for-
milde, berolige, -ness stilhed, ro.
calorie ['kålari] kalorie, calorific [kålairifik]
ophedende, varme-, kalorie-.
calorimeter [kålairimita] varmemåler.
caitrop [ikåltrap] fodangel.
calumet ['kiiljumet] indiansk fredspibe.
calumniate [kailAmnie't] bagtale, calumni-
ator [koilAmnie'ta] bagtaler, calumnious
[ka'lAmnias] bagtalerisk, calumny [ikålamni]
bagtalelse.
Calvary [ikålvari] Golgata.
calve [ka*v] kælve.
caives [ka'vzl flertal af calf.
Calvinism ('kålvinizra] calvinisme. Calvin-
ist [•kålvinist] calvinist.
calyx l'ke'liks] (pi. calyces ['keHisi'z] el.
calyxes ("keiliksiz] ) bæger (på blomst).
cam [kam] kam, knast (på hjul).
Cam [kam] : the -^ (flod som gennemstrøm-
mer Cambridge).
camber ['kåmba] runding (af kørebanen) ;
(på automobil) forhjulenes hældning el. styrt
udefter.
cambium f'kambiam] vækstlag.
Cambrian [ikåmbrian] (i geologi) kambrisk.
cambric ['ke'mbrik] kammerdug.
Cambridge l'ke'mbrids].
Cambs. fk. f. Cambridgeshire.
came [keim] imperf. af come.
camel [ikåmal] kamel; break the -'s back
få bægeret til at flyde over.
cameleer Ikåmi'lia] kameldriver, kamel-
rytter.
camellia [ka'mi'lja] kamelia.
camelry ['kåmalri] tropper, der rider på
kameler.
cameo [ikamioiJ] kame, gemme.
camera ['kamara] fotografiapparat, ka-
mera; in ~ (jur.) for lukkede døre. -man
(films)fotograf.
cami-knickers kombination (klædnings-
stykke).
camion [ikamiån] ladvogn.
camisole ['kåmisoul] underliv (beklædnings-
genstand).
camlet f'kåmlat] kamelot (slags tøj).
camomile [ikåmaraail] kamille; wild ~ vel-
lugtende kamille; dyer's (el. yellow).*, farve-
gåseurt. - tea kamillete.
1 camouflage [ikåmufla'sl camouflage; ca-
mouflere.
i camp [kamp] lejr; slå lejr; ligge i lejr;
jkampere; strike ~ bryde op.
campaign [kåmipe^n] felttog; kampagne;
deltage i felttog, organisere kampagne, -er:
jan old campaigner „en gammel rotte".
j campanology [kåmpainåladsi] klokkering-
.ning.
camp-bed [ikampbed] feltseng.
campl-chair feltstol. - -follower civilist,
som følger med en hær.
camphor [ikåmfa] kamfer.
camping-ground ['kåmpingraund] lejrplads.
campion ['kampjan] trævlekrone (en plante).
camp|-meeting (amr.) religiøst frilufts-
mode. ~ -stool feltstol.
campus [ikåmpas] (amr.) universitets (el.
skoles) område; universitets-.
camshaft knastaksel.
I. can [kan] kande; dåse; dunk; (amr. el.)
fængsel ; lægge i dåse, henkoge (hermetisk) ;
(amr. si.) opgive, holde op med; fængsle; (se
ogs. canned).
II. can [kan, kan] (could, been able to)
kan; må (gerne).
Canaan ['keinan, ike'nian] Kanaan.
Canadian [ka'neidjan] kanadisk; kanadier.
canal [kainål] (gravet) kanal.
canalize ['kånalaiz] kanalisere.
canard [ka'na'd]] avisand.
Canaries [kainæariz] : the ~ dekanariske øer.
canary [ka'næari] kanariefugl.
cancel ['kånsal] strege ud, stryge; kassere;
ophæve, annullere, aflyse, afbestille; forkorte
(brøk) ; it -s out det går lige op. -lation [kånsa-
ileijan] udstregning, annullering etc.
cancer [ikånsa] kræft; kræftskade; Kreb.
sen (himmeltegn); the Tropic of Cancer
Krebsens vendekreds, -ous [-ras] kræft-,
kræftagtig.
candelabr|um [kandi'la'bram] (pi. -a) kan-
delaber.
candid ['kåndid] oprigtig.
candidate [ikåndidét] ansøger, aspirant,
kandidat.
candidature [ikåndidat/a] kandidatur.
candied peel [ikandid pi'l] sukat.
I. candle [ikåndl] lys (af stearin etc.); he
is not fit to hold a ~- to you han kan slet
ikke måle sig med dig; burn the " at both
ends ødsle med (el. øde) sine kræfter (el. sine
midler) ; the game is not worth the ^ det er
ikke umagen værd.
II. candle [kåndl] gennemlyse (1^, . eggs).
candle|-end lysestump. ~ -light le, ende lys.
Candlemas ['kåndlmas] kyndelmisse (2. fe-
bruar).
candle-power lysstyrkeenhed; fifty ~ bulb
halvtreds lys pære.
candlestick ["kandistik] lysestage.
candour l'kånda] oprigtighed.
candy ['kåndi] kandis; (amr.) konfekt^
bolsjer, sukkergodt; kandisere; (om sukker)
krystallisere.
candytuft iberis.
cane [ke'n] ror; sukkerrør; spanskrør;
stok; prygle (med spanskrør). -^ -chair rør-
stol. -- -sugar rorsukker. — -trash sukker-
rorafl'ald.
canicular [kainikjula] :^ days hundedagene.
canine ('kånain] hundeagtig, hunde-; -
tooth hjørnetand.
caning ['keininl dragt prygl.
canister ["kånista] (blik)dåse. ^ -shot kar-
tæske.
canker ["kånka] kræft (i træer); kræft-
canned
52
captious
agtigt sår; (fig.) kræftskade; (vb.) æde; for-
dærve; fordærves.
canned [kand] henkogt, dåse-; (si.) fuld; -
music mekanisk musik.
cannery [ikånari] konservesfabrik.
cannibal [ikanibal] kannibal, menneske-
æder, -ism [-izm] menneskeæderi. -ize (si.)
adskille ubrugelig maskine og anvende dele
deraf som reservedele, „slagte".
I. cannon [ikånan] kanon; kanoner, skyts.
II. cannon ['kånan] (i billard) karambolage;
karambolere; - into brase ind i, løbe (bar-
dus) på.
cannonade [kåna'neid] kanonade; skyde
med kanoner.
cannon-ball [ikånanbå'l] kanonkugle.
cannon-fodder kanonføde.
cannot ['kånåtl kan ikke; ^ but kan ikke
andet end, kan ikke lade være med at; *- help
doing it kan ikke lade være med at gøre det
(fx. I can't help laughing).
canny [ikani] (skotsk) snu, forsigtig; ca*
canny far med lempe; nedsat arbejdsinten-
sitet, obstruktion (om fagforeningspolitik,
der går ud på at indskrænke produktionen).
canoe [ka'nu'] kano.
canon Ckånan] kirkelov; lov, forskrift, re-
gel, kanon; fortegnelse over helgener; kano-
niske skrifter; kannik, domherre.
canonize [ikånanaiz] kanonisere.
canoodle [ka'nu'dl] (si.) kæle.
can-opener ['kanoupans] dåseoplukker.
canopy [ikånopi] tronhimmel, sengehimmel,
baldakin; bilkaleche.
can't [ka*nt] d. s. s. cannot.
I. cant [kant] hældning, bøjning; give en
hældning, bøje; vælte; kaste; hugge en kant
af; hælde, vippe over på siden; svinge rundt.
II. cant [kant] hyklerisk tale, floskler, fra-
ser; jargon; tale hyklerisk, bruge fraser.
Cantab, ['kåntåb], Cantabrigian [kånto-
'bridsian] Cambridgemand; som har med
universitetet i Cambridge at gøre.
cantankerous [kan'tankaras] trættekær,
krakilsk.
cantata [kån'ta'to] kantate.
canteen [kån'ti'n] marketenderi, frokost-
stue, kantine; feltflaske.
canter [ikånta] kort galop; løbe i kort ga-
lop; lade løbe i kort galop; win in a ~ opnå
sejr uden vanskelighed.
Canterbury ['kåntabari] ; ~ bells campa-
nula fen blomst).
cantharides [kånil)åridi*z] spansk flue.
canticle [ikåntikl] salme (om visse stykker
af Prayer-Book) ; the Canticles Højsangen.
canto [ikåntøu] sang (afsnit af et digt).
I. canton fikåntån] kanton (i Schweiz).
II. canton [kånitu'n] indkvartere (soldater).
cantonment [kån'tu'nmant] kantonnement.
Canuck [kaiuAk] (si.) (fransk)canadier.
Canute [kamju't] Knud. [
canvas [<kånvas] lærred; sejldug; under --
under sejl; i telt. |
canvass ['kanvas] drøfte, undersøge; agi-^
tere, drive husagitation, hverve stemmer;;
gå rundt ved dørene og tage imod bestillin-j
ger, tegne annoncer o. 1. , (subst.) agitation,!
arbejde for ens kandidatur, canvasser ["kån-l
vasa] stemmehverver; agitator; (annonce-)
agent, akkvisitør.
canyon ['kånjan] fjældkløft; dyb flodseng.
caoutchouc ['kaut/u'k] kautsjuk, viske-
læder.
cap [kap] hue, kasket, sixpence, kappe
(hovedbeklædning), hætte; fænghætte; be-
dække; forsyne med hætte, sætte fænghætte
på; tage hatten af; overgå; the ~ fitted be-
mærkningen ramte; if the - fits, you wear it
det er din egen skyld, hvis du føler dig truf-
fet; she set her ~ at him hun lagde an på
ham; ~ and bells narrehue; ~ and gown
akademisk dragt; ~ in hand ydmygt, med
hatten i hånden.
capability [keipaibiliti] evne; duelighed.
capable ['keipabl] i stand (of til) ; duelig,
dygtig, egnet (for til) ; ~ of several in-
terpretations som lader sig fortolke på flere
måder.
capacious [kaipeijas] rummelig; omfattende.
capacitate [ka'påsiteit] sætte i stand (til),
kvalificere, capacity [kaipåsiti] rum(melig-
hed), drægtighed; optagelsesevne ; dygtig-
hed, evne, kvalifikation ; kapacitet ; egen-
skab; in an official ^ i embeds medfør; in
his ~ of i sin egenskab af.
cap-a-pie [kåpaipi*] fuldt rustet, (bevæbnet)
fra top til tå.
caparison [ka'pårisn] sadeldækken, skabe-
rak; lægge sadeldækken på.
I. cape [keip] cape, slag (beklædning).
II. cape [keip] forbjerg; the Cape Kap det
gode Håb.
I. caper ['keipa] kapers.
II. caper ['keipa] bukkespring; danse, hop-
pe, gøre krumspring; -s narrestreger; cut -s
springe, hoppe; lave narrestreger.
capercaillie, capercailzie [kåpaikeilji, kåpa-
ikeilzi] (zo.) tjur.
Cape Town ['keip'taun] Kapstaden.
capias ['keipiås] arrestordre.
capillary [kaipilari] kapillær, hårkar.
capital [ikåpitl] hoved-, vigtigst; fortræffe-
lig; hovedstad; kapital; kapitæl; stort bog-
stav; a ~ crime en forbrydelse, der straffes
med døden; ~ letters store bogstaver; ~ levy
formuekonfiskation, engangsskat; ~ punish-
ment dødsstraf; capital I storartet! make ^
out of slå mønt af. drage fordel af.
capitalism ['kåpitalizm] kapitalisme.
capitalist ['kapitalist] kapitalist.
capitalistic [kåpita'listik] kapitalistisk.
capitalize Ika'pitalaiz] kapitalisere; skrive
med stort begyndelsesbogstav el. med store
bogstaver.
capitation [kåpi'tei/an] kopskat (skat på
alle personer uden hensyn til deres formues-
forhold).
Capitol ['kåpitl] Kapitolium.
capitulate [kaipitjule't] kapitulere, capitu-
lation [kapitju'lei/an] kapitulation.
capon ['keipan] kapun.
caprice [ka'pri's] grille, lune, kaprice.
capricious [ka'pri/as] lunefuld.
Capricorn [ikåprikå'n] Stenbukken (stjer-
nebilledet) ; the Tropic of ~ Stenbukkens
vendekreds.
capriole ['kåpriøul] bukkespring.
capsicum ['kåpsikam] spansk peber.
capsize [kåp'saiz] kæntre, vælte; kæntring.
capstan [ikåpstan] gangspil, spil.
capsular ['kapsjula] kapselformet.
capsule [ikåpsju'l] kapsel; (ind)kapsle.
Capt. fk. f. Captain.
captain [ikåptin] kaptajn; ritmester; felt-
herre; skibsfører; kommandør (i flåden);
anfører, leder, førstemand; stå i spidsen for;
~ of horse ritmester, -cy [-si] kaptajnsstil-
ling, kaptajnsrang; førerskab, -ship kap-
tajnsstilling; førerskab.
caption [»kåpjan] overskrift; billedtekst;
beslaglæggelse.
captious ['kåp/as] spidsfindig, kværuleren-
de; - person kværulant.
captivate
53
carpet-knight ^
captivate pkaptiveit] fængsle, fortrylle, be-
dåre, besnære.
captive l'kaptiv] fangen; fange; ~ balloon
Btandballon. captivity Ikåpitiviti] fangen-
skab, capture ['kåptja] pågribelse; tilfange-
tagelse; bytte, fangst; erobre, fange, opbrin-
ge (skib).
capuchin [ikåpju/in] kåbe med hætte; ka-
puciner(niunk) ; (zo.) kapuciner(abe), sapaju.
caput mortuum ['keipat'må'tjuam] (omtr.)
dodenkop, engelskrodt.
capybara Ikåpiibåra] flodsvin.
car Ika*] bil; vogn; gondol (på luftballon);
(amr.) jærnbanevogn; (vb.) Tbile; ~ it (amr.
T) bile; the Car Karlsvognen.
caracole [ikårako«!] (i ridning) halvsving.
carafe [ka'ra'f] vandkaraffel.
caramel [ikåremel] karamel.
carapace ['kårapeis] rygskjold (på skild-
padde etc.)
carat ['karat] karat.
caravan [kåra'van, 'kåravån] karavane;
sigøjnervogn, gøglervogn; påhængsvogn ind-
rettet til beboelse.
caraway [ikiirawei] kommen.
carbide ['ka'baid] karbid.
carbine [ika'bain] karabin.
carbolic [ka'ibålik] karbol-; ~ acid [-"åsid]
karbolsyre; solution of ~ acid karbolvand.
carbon ['ka'ban] kulstof; kulstift (i bue-
lampe) ; aftryk, gennemslag, carbonate [ika'-
banet] kulsurt salt. carbon|-copy gennem-
slag. - dioxide kuldioksyd, kulsyre. -^ fila-
ment kultråd. " paper karbon-papir.
carborundum [ka'ba'rAndam] karborundum.
carbuncle [ika'bAixkl] brandbyld, filipens;
karfunkel.
carburetted ['ka'bjuretid] forbundet med
kulstof.
carburettor [ika'bjureta] karburator.
carcass [ika'kas] død krop; krop (af slagtet
dyr til udskæring); ådsel; kadaver; skrog;
skelet (af bygning, skib).
I. card Ika'd] kort, spillekort, visitkort;
opslag; the ~ det helt rigtige; a rum ~ en
løjerlig størrelse; lucky at -s heldig i spil;
speak by the ~ veje hvert ord; tell fortunes
by -s spå i kort; it is on the -s det er sandsyn-
ligt.
II. card [ka'd] karte (subst. og vb.).
cardamom Cka'damam] kardemomme,
cardboard ['ka'dbå'd] karton, pap.
card-case [ika'dkeis] visitkortbog.
cardiac l'ka'diak] hjerte-; hjertestyrkende,
oplivende; hjertestyrkning.
cardialgy l'ka'diåldsi] kardialgi.
cardigan lika'digan] (strikket) vest (med
ærmer).
cardinal [ika'dinal] vigtigst, fornemst, ho-
ved-; kardinal; ~ point hovedstreg (på kom-
pas); ~ numbers grundtal, mængdetal.
I. card index kartotek.
II. card-index føre kartotek over.
carditis [ka'idaitis] karditis, hjertebetæn-
delse.
card-sharper [ika'd/a'pa] falskspiller.
I. care [kæa] bekymring; omsorg, omhu;
omhyggelighed; varetægt, beskyttelse, pleje,
pasning; det man tager sig af; sorg; have a
~, take " være forsigtig; take ~ of sørge
for; drage omsorg for; ~ of (på brev forkor-
tet: c/o) adr(esse).
II. care Ikæa] bekymre sig, bryde sig (for
om); drage omsorg; I don't ~ a damn (el.
straw, button etc.), I couldn't ~ less jeg er
revnende ligeglad; I don't ~ if I do (T) det
kunne jeg godt tænke mig (at gøre).
careen [ka'ri'n] kølhale; krænge.
career [ka'ria] lob; løbebane; karriere;
levevej ; fare af sted. -ist [-rist] stræber.
carefree ['kæafri'] sorgløs.
carelful [ikæaf(u)l] omhyggelig, forsigtig,
-less [-les] ligegyldig, ligeglad (of med), skø-
desløs; sorgløs, nonchalant.
caress [ka'res] kæle for ; kærtegne; kærtegn.
caret ['karat] indskudsmærke (a) i korrek-
tur.
caretaker ['kæateika] opsynsmand, port-
ner, vicevært; ~ government forretningsmi-
nisterium.
careworn ['kæawå'n] forgræmmet, bekym-
ret.
cargo ['ka'gøu] (pi. -es) ladning; general ~
stykgods.
Caribbean [kåri'bi'an] caraibisk.
caribou [kåri'bu*] nordamerikansk rens-
dyr.
caricature ['kårikatjua] karikatur; kari-
kere.
caries [ikæarii'z] benedder, caries.
carillon [ka'riljan] klokkespil.
Carinthia [ka'rinpia] Kårnthen.
carious ['kæarias] angreben af benedder
(el. af caries), hul (adj., om tand).
car jack donkraft.
carking ['ka'kin] besværlig, nagende; be-
kymret.
carline ['ka'lin] : ~ thistle bakketidsel.
Carlisle [ka'Uail].
Carl y le [ka''lail].
carman ['ka'man] fragtmand, vognmand,
vognmandskusk.
carminative ['ka'minativ] vinddrivende
(middel).
carmine ['ka'main] karmin.
carnage [ika'nids] blodbad.
carnal ['ka'nal] kødelig; sanselig.
carnation [ka*'nei/an] (drivhus)nellike;
kødfarve.
Carnegie [ka*'negi].
carnelian [ka*ini*ljan] karneol.
carnival [»ka'nival] karneval, folkefest.
carnivorous [ka''nivarasj kødædende.
carob ['kårab] johannesbrød.
carol [ikåral] (munter) sang (især jule-
sang); lovsynge; synge.
Carolina [kåra'lainaj Carolina (i Nord-
amerika).
Caroline ['kåralain].
carom ['kåram] (amr.) d. s. s. cannon II.
carotid [ka'råtid], ~ artery halspu^'såre.
carousal [ka'rauzal] drikkegilde. '^
carouse [ka'rauz] svire, drikke; drikkelag.
I. carp [ka*p] karpe.
II. carp [ka'p] (at) kritisere småligt.
carpal ['ka'pl], ~ bone håndrodsben.
car park parkeringsplads.
Carpathians [ka'ipeipjanz] : the ~ Karpa-
terne.
carpel ['ka'pel] frugtblad.
carpenter ['ka'panta] tømrer; a elever ~
(ogs.) en, der er flink til at snedkerere,
carpenter-bee tømrerbi. carpentry ['ka'pan-
tri] tømrerhåndværk; tømmerarbejde.
carpet [ika'pét] tæppe; lægge tæppe på;
T (kalde ind for at) irettesætte; be on the ~
være på tapetet; T blive irettesat; put sby.
on the ~ T irettesætte en; the red ~ (ogs.)
den røde løber, -bag vadsæk, -bagger politisk
lykkeridder, en tremmed der optræder som
valgkandidat. ~ -dance lille svingom (egl.
dans uden af tagelse af gulvtæppet), -ed tæp-
pebelagt, -ing gulvtæppestof, --knight soldat,
som holder sig hjemme fra krigen, stuehelt.
^ carpet-rod
54
castellan
~ -rod tæppestang. " -sweeper tæppefejema-
skine.
carriage ['karidsl (hestetrukken) vogn;
transport, befordring; personvogn' (i tog),
kupé; fragt; holdning, adfærd; (kanon)lavet;
understel (på flyvemaskine) ; baby " barne-
vogn; " and pair vogn med to heste. ~ -drive
privat korevej, indkorsel. -^ -free, -^ -paid
fragtfrit (fragten er betalt af afsenderen).
— -horse kørehest.
carrier l'kåria] fragtmand, vognmand,
vognmandskusk ; drager; overbringer, bærer;
bagagebærer (på cykel); hangarskib; smitte-
bærer. - -pigeon brevdue. ^ wave (i radio)
bærebølge.
carriole ["karioul] kariol (tohjulet vogn).
carrion [ikarian] ådsel. ^ -crow sortkrage.
-«. -flower dødningeblomst.
carronade Ikåra'neid] (let) skibskanon.
carrot ('karat] gulerod; -s T rødhåret per-
son, -y l'karati] rødhåret.
carry l'kåri] bære, bringe; føre; transpor-
tere; overføre; erobre (med storm); føre
igennem, sætte igennem; vedtage; række,
nå; køre ind; ~ a bill vedtage en lov; ~ one's
point sætte sin vilje igennem; -^ two to i
mente; ~ weight have vægt, have betyd-
ning; — oneself føre sig; opføre sig; " away
(fig.) rive med, henrive; ~ forward (i bog-
føring) transportere, overføre; ~ off bort-
fore; bortrive; vinde (fx. en præmie): ~- off
well gøre gode miner til, tage roligt; ^ on
føre; drive (fx. forretning) ; fortsætte; T tage
på vej; ~ on with a girl filme med en pige;
-^ out udfore; sætte igennem.
carryall l'kariå'l] (amr.) let firhjulet vogn;
lukket bil med sæder som i charabanc.
carrying trade fragtfart.
cart Ika't] kærre; arbejdsvogn, vogn; trans-
portere på vogn; fragte; køre (korn etc.)
ind; put the ~ before the horse vende tin
gene på hovedet; forveksle årsag og virk'
ning; in the ~ (si.) net oppe at køre, i knibe
cartage [ika'tidsl korsel; korselspenge
transportomkostninger.
carte-blanche l'ka't'bla'n/] carte blanche
carte-de-visite Lka'tdaviizi't] fotografi i vi
sitkortformat.
cartel l'ka'tal] udvekslingskontrakt ang
krigsfanger; sammenslutning af fabrikan
ter, syndikat, kartel; skriftlig udfordring.
carter ['ka'ta] fragtmand, vognmand, vogn-
mandskusk.
Cartesian Ika"«ti*zian] kartesiansk.
Carthage l'ka'pidsl Karthago.
cart-horse arbejdshest.
Carthusian [ka*ip(j)u*zian] karteuser, kar-
teuser-; (elev) fra Charterhouse School.
cartilage ['ka'tilidsl brusk.
cartilaginous [ka'ti'lådsinas] bruskagtig.
cart-load l'ka'tloud] vognlæs; come down
on sby. like a ~ of bricks falde over en.
cartoon lka''tu*n] mønstertegning; bladkari-
katur; tegnefilm; tegne, karikere; animated
-~, ~ fllm tegnefilm, -ist karikaturtegner.
cartridge l'ka'tridsl patron, -box patron-
taske, --case patronhylster, -paper kardus-
papir.
cart-wheel [ika'twi'l] vognhjul; turn (el.
throw) -s vende mølle.
cartwright l'ka'trait] vognmager.
carve Ika'v] udskære, udhugge, mejsle,
indskære; skære for; - (out) skabe (fx. he
-d out an empire by the sword), skaffe.
carver l'ka'va] billedskærer; forskærer;
forskærerkniv.
carving billedskæring ; det at skære for;
udskåret arbejde, billedskærerarbejde. -
-knife forskærerkniv.
caryatid Ikariiatid] karyatide.
cascade [kas'ke'd] vandfald.
I. case [kels] tilfælde; stilling; sag, rets-
sag; beviser, fremstilling; kasus; as the -
may be alt efter omstændighederne, even-
tuelt; in - for det tilfælde at; in ~ of i til-
fælde af; in the ~ of hvad angår; that is our
~, my lord hermed indlader jeg sagen (til
doms).
II. case [kels] kasse, æske, kuffert, skrin;
hylster, etui, foderal, betræk, dække; bog-
omslag; montre; karm; (vb.) lægge i kasse,
stikke i et foderal; overtrække.
caseharden (ikeisha'dnj gøre hård (på over-
fladen); hærde; forhærde.
casein [tkeisiin] ostestof, kasein.
casemate [ike'smeit] kasematte.
casement [ikcismant] vindue (på hængs-
ler). - cloth gardinstof,
caseous [ikeisias] osteagtig.
casern (e) Ika'za'n] kaserne.
cash [kaj] rede penge, kontanter; hæve
(penge på), indløse, diskontere; ~ on de-
livery pr. efterkrav; ~ down kontant; be in
~ være ved muffen; be out of - have tørre
lommesmerter, mangle penge; ~ in tjene
penge; - in on slå mønt af, udnytte.
cash|-audit kasserevision. ~-book kassebog.
- -box pengekasse. ~- desk kasse (kasserer-
skens plads i forretning).
cashew Ika'/u'] : -^ nut elefantlus (en tro-
pisk frugt).
I. cashier [ka'/ia] kasserer, kassemester.
II. cashier [kaijia] kassere, afskedige, de-
gradere.
cashmere [kå/'mia], 'kåjmia] kashmir,
kashmirsjal.
cash-receipt kassekvittering.
cash register kasse(kontrol)apparat.
casing l'ke'siri] overtræk, dæk; karm.
cask Ika'sk] fad, tønde, fustage, drittel:
fylde på et fad.
casket ["ka'skit] skrin, smykkeskrin; (amr.
ogs.) ligkiste.
Caspian likiispian] : the - Sea det kaspiske
hav.
casque [ka'sk] (gml.) hjelm.
cassation Ikiiiseijan] kassation; Court of C.
kassationsret.
casserole ['kæsaro"!] ildfast fad (hvori ma-
den laves og serveres).
Cassiopeia [kasio'pi'a] Kassiopeja.
cassock [ikåsak] (omtr. =) præstekjole.
cassowary likåsawari] (zo.) kasuar.
cast Ika'st] (cast, cast) kaste; fælde (fx.
takker); kassere, udrangere; forme, støbe;
sammentælle, regne; fordele (rollerne i et
stykke), udvælge (skuespiller til rolle); over-
vinde; kast; afstøbning; form; præg, ejen-
dommelighed; rollebesætning; anstrøg, skær;
noget afkastet, ham, efterladenskaber; (svag)
skelen; - iron støbejern; - a vote stemme:
~ about for spekulere på, søge efter; be -*
away lide skibbrud; - down vælte, ødelægge;
nedslå, gøre modfalden; be ~ in damages
blive idømt erstatning; — st. in sby. 's teeth
rive en noget i næsen ; - off forlade, lade
sejle sin egen sø; kaste los; lukke (strikke-
tøj) af; - on slå op (i strikning).
Castanet [kåstainet] kastagnet.
castaway l'ka'stawei] forstødt, skibbruden,
paria.
caste [ka'st] (subst.) kaste; lose - blive
udstødt af sin kaste ; gøre sig umulig.
castellan [ikåstalån] kastellan, slotsfoged.
castellated
55
cattle-truck
castellated Ckasteleitid] med murtinder;
med (mange) slotte; anbragt i et slot.
caster (ika'sta] peberbøsse, strodåse; plat-
menage; mobelrulle.
castigate l'kastigeit] revse, tugte, casti-
gation (kiisti'ge'/an) revselse, tugtelse.
casting [ika'stiixl kasten; støbning; stykke
støbegods. '" -vote afgørende stemme.
cast-iron Cka'st'aian] støbejerns-; jern-
hård ; uomstødelig, absolut sikker.
castle [ika'sl] befæstet slot, borg; herre-
gård; tårn (skak); rokere; build -s in the air
(el. in Spain) bygge luftkasteller.
cast-off l'ka'st'å'f] aflagt, kasseret.
castor Cka'sta] peberbøsse, strødåse, plat-
menage; mobelrulle; (kastor)hat.
castor-oil l'ka'stsrioil] amerikansk olie.
castor sugar strøsukker, fint melis.
castrate Ikåsitreit] kastrere.
casual Ckasjual] tilfældig; skødesløs, hen-
kastet, overfladisk, ligegyldig; ~ labourer en,
der tager al slags midlertidigt arbejde; ~
(poor) midlertidig fattigunderstøttet, om-
strejfer; Casual Ward afdeling for midlerti-
digt fattigunderstottede (i fattighus) ; be ~
about være skødesløs med, tage let på. -ly til-
fældigt, henkastet, skødesløst.
casualty l'kasjuolti] ulykkestilfælde; kvæ-
stelse; (gml.) tilfælde; casualties tab, døde el,
sårede; ~ clearing station ambulancestation.
^ -list liste over faldne el. sårede, tabsliste.
^ ward skadestue.
casuist Ckazjuist] kasuist. -ry kasuistik.
cat Ikiit] kat; „slange" (skældsord om
kvinde); dobbelt trefod; (mar.) kat; pind
(spillet; den pind som bruges deri); (vb.)
katte (anker); (si.) brække sig; see which
way the ~ jumps se hvad vej vinden blæ-
ser, afvente begivenhedernes gang; let the
~ out of the bag plumpe ud med hemmelig-
heden.
cataclysm ['kåtaklizm] oversvømmelse, synd-
flod; voldsom omvæltning.
catacomb likatakøum] katakombe.
catafalque [ikåtafålk] katafalk.
catalepsy [»kiitalepsi] katalepsi.
catalogue l'katalågj katalog; katalogisere.
catamaran [katamairån] tømmerflåde.
cat-and-dog: lead a -~ life leve som hund og
kat.
cataplasm [ikåtaplåzm] grødomslag.
catapult [ikåtepAlt] slangebøsse, blide, slyn-
ge; katapult.
cataract ['katarakt] vandfald, fos; grå
stær (sygdom); black ~ sort stær.
catarrh Ika'ta*] snue, katarr.
catastrophe [kaitiistrafi] katastrofe.
cat burglar klatretyv.
catcall l'kiitkå'l] pift, fløjten, piben; pifte,
fløjte, pibe; -s pibekoncert (som udtryk for
mishag).
I. catch (kåtXl (caught, caught) fange, gri-
be (at efter), tage; nå, komme med (fx. the
train); indhente; opfatte, få fat i, forstå;
opfange, opsamle; pådrage sig, få, blive
smittet af; overraske, gribe (sby. at el. in el.
doing St. en i (at gøre) ngt.) ; gribe fat (i),
blive hængende fast; brænde på (om mad);
~ sby. a box on the ear lange én en ørefigen;
^ one's breath snappe efter vejret; - (a) cold
forkøle sig; ~ me (doing it)! det skal jeg nok
lade være med; „jeg skal ikke nyde noget" ;
„du kan tro jeg kan nære mig" ; ~ the
Speaker's eye få ordet (i Underhuset) ; ~
fire fænge, komme i brand; he caught his
foot in a hole hans fod blev hængende i et
hul; ~ it få en omgang; the lock has caught
døren er gået i baglås; ~ sight of få øje på;
~ on gøre lykke, blive populær; ~ on to få
fat i, forstå; ~ sby. out gribe en ud (i
kricket); gribe en i en fejl; ~ up snappe;
indhente, afbryde; -- up with (el. to) ind-
hente.
11. catch [kåtj] greb; fangst; snappen efter
vejret; skælven (i stemmen); krog, lukke,
klinke; hage; fælde; kanon (sang) ; bytte,
godt kup; that's no ~ (si.) det er der ikke
noget ved; the question has a ~ in it spørgs-
målet indeholder en fælde.
catch-as-catch-can fri brydning.
catching [ikåtJinJ smitsom; tiltrækkende;
iørefaldende.
catchment ['kåt/mant] : --area afvandings-
område.
catchpenny værdiløs men prangende; ~
show gøgl.
catch phrase slagord.
catchpole, catchpoll ['kåt/pøul] (underord-
net) retsbetjent.
catchword slagord; stikord; opslagsord;
kustos (i bogtryk).
catchy l'kåtjij iørefaldende, iøjnefaldende;
drilagtig, lumsk, vanskelig.
catechetic(al) Ikåtiiketik(l)] kateketisk.
catechism l'kåtikizmj katekismus; udspør-
gen; put sby. through his ~ forhøre en grun-
digt, catechize l'katikaiz] katekisere; ud-
spørge.
categorical [kåti'gårikl] kategorisk, cate-
gory l'kåtigarij kategori; gruppe, kreds,
klasse.
cater [ikeita] skaffe mad, levere fødevarer;
skatte foi-nøjelser (for til) ; ~ for (ogs.) sørge
for, levere til.
cater-cousin ['keitakAzn] (gml.) god ven.
caterer likeitara] leverandør (af levneds-
midler), proviantmester, skaffer.
caterpillar likåtapilaj larve, kålorm; trak-
tor, tank etc. på larvefødder; ~ wheels lar-
vefødder.
caterwaul l'kåtawå'l] kattehyl; kattemusik;
lave kattemusik.
catfish l'kåtfij] havkat, søulv.
catgut l'kåtgAtJ tarmstreng.
cathartic Ika'Jja'tikJ afi'ørende; afførings-
middel.
Cathay likåpeU (gml. navn for) Kina.
cathedral Ika'pi'dralJ katedral, domkirke.
Catherine-Wheel L'kåparinwi'lJ sol (i fyr-
værkeri); turn -s vende mølle. ^
cathode l'kåpoud] katode, negativ pof
Catholic l'kåpalik] katolsk; trisindet, libe-
ral, fordomsfri; katolik. Catholicism [ka-
•J)ålisizmJ katolsk religion, katolicisme.
Catilinarian IkåtiU'næarianJ katilinarisk.
Catiline l'kåtilain] Catilina.
cation l'kåtaian] kation.
catkin l'kåtkin] rakle, „gæsling" .
catlap [ikåtlåpj pøjt, sprøjt.
catlike likåtlaik] katteagtig.
catmint, catnip katteurt.
cat-nap: get a - få (sig) en på øjet, få en
lille lur.
Cato l'keitøu].
cat-of-nine-tails l'kåta'nainteilz] nihalet
kat, tamp.
cat's-paw (mar.) krængestik; blaf, vind-
krusning; make a - of sby. lade en rage ka-
stanierne ud af ilden for sig.
cattle l'kåtl] kvæg, hornkvæg. •* -cake
foderkage. ~ -dealer kvæghandler. - -lifter
kvægtyv. ~ -pen kvægiold. -^ -plague kvæg-
pest. * -show dyrskue. ~ -truck kreaturvogn
(på jernbane).
Q catty
56
centre-piece
catty [ikati] katteagtig; ondskabsfuld,
sladderagtig.
catwalk ['kåtwå'k] smalt fortov.
Caucasian [k4''keizi8nl kaukasisk; kauka-
sicr.
Caucasus [>kå'k3S9s] Kaukasus.
caucus l'kå'kas] forberedende partimøde;
valgkomité.
caudal likå'dl] hale-.
caudle ["kå'dl] varm drik med vin.
caught Ikå't] imperf. og perf. part.af catch.
caul Ikå'l] sejrsskjorte; tillæg (brugt ved
fastspænding af finér).
cauldron l'kå'ldran] stor kedel, gru(b)e-
kedel.
cauliflower (ikåliflaua] blomkål.
caulk [kå'k] se calk,
causal [ikå'zal] kausal; ^ connection år-
sagssammenhæng, causality [kå'isåliti] kau-
salitet, årsagssammenhæng.
cause Ikå'z] årsag; sag; retssag; forårsage;
lade. -less ubegrundet.
causeway ["kå'zwei] vej anlagt på dæm-
ning: landevej, chaussé; fortov.
caustic Ckå'stik] kaustisk, ætsende; biden-
de, skarp; ætsemiddel; lunar ~ helvedes-
sten.
cauterization [kå'taraiize'Janl udbrænding;
ætsning, cauterize l'kå'taraiz] udbrænde;
caution . ['kå* Jan] forsigtighed, varsomhed;
advarsel; advare; tilråde; ~l giv agt! ~
money depositum (ved indtrædelse i kolle-
gium etc.).
cautionary ['kå'/anari] advarende.
cautious ['kå'/as] forsigtig, varsom.
cavalcade [kåval'keid] kavalkade, cavalier
[kiivaHia] rytter, ridder; kavaler; flot, over-
legen, affejende.
cavalry l'kåvalri] kavaleri.
cave [keivl hule; ~ in falde sammen, styrte
sammen; give efter.
caveat l'keiviåt] protest; advarsel.
cave-man hulebeboer; primitivt menneske,
vild.
cavern [ikåvan] hule. cavernous ['kåvanas]
(adj.) hul; fuld af huler.
caviar(e) l'kåvia"] kaviar; - to the general
kaviar for hoben.
cavil ['kåvil] komme med smålig kritik,
gøre urimelige indvendinger (at imod); små-
lig kritik, -ler smålig kritiker.
cavity l'kåviti] hulhed, hulrum, kløft, hule.
cavort [ka'vå't] (amr, T) lave krumspring,
hoppe omkring.
caw Ikå*] skrige (som en ravn eller krage) ;
ravneskrig, krageskrig, skrig.
cayenne Ike'ienj el. Cayenne pepper ['keien-
•pepa] cayennepeber.
cayman l'keiman] kajman, alligator.
C. B. fk. f. Companion of the Bath; con-
fined to barracks; County Borough.
C. B. E. fk. f. Commander of the Order of
the British Empire.
C. B.S.fk.f. Columbia Broadcasting System.
C.C.fk.f. County Council(lor); cricket club.
cc. fk. f. chapters, c. c. fk. f. cubic centi-
metre.
C. E. fk. f. Church of England; Civil Engi-
neer.
cease [si's] ophøre, holde op; lade være,
holde op med; ~ fire hold inde (med skyd-
ningen); without '- uden ophør.
cease-fire [isi's'faia] våbenhvile.
ceaseless lisi'slés] uopbørlig, uafladelig.
Cecil l>sesl]. Cecilia lsi>siljaj. Cecily l'sisili].
cedar [isi'da] ceder.
cede [si'd] afstå; indrømme.
cedilla [si'dila] cedille.
ceil lsi*lj (amr.) lægge loft over.
ceiling (isi'lin,] loft; (flyvemaskines) stige-
højde, tophøjde; prisstop (on for). ~ -fitting
baldakin (på lampe). ~ price maksimalpris.
celandine l'selandain] : greater ~ svaleurt;
lesser ~ vorterod.
Celebes Ise'li'biz].
celebrate (<selibreit] fejre, højtideligholde;
prise; -d berømt.
celebration Iseli'brei/an] højtideligholdelse;
lovprisning.
celebrity [si'lebriti] berømmelse; berømt-
hed; berømt menneske.
celeriac^ Isi'leriåk] (knold) selleri.
celerity Isi'leriti] hurtighed, hastighed.
celery [iselori] (blad)selleri.
celestial Isi'lestjol] himmelsk; himmel-;
(spøgende:) kineser; ^ body himmellegeme;
the Celestial Empire Det himmelske Eige
(Kina).
celibacy [iselibasi] cølibat.
celibate [iselibét] ugift (person).
cell Isel] celle; (elektr.) element; the con-
demned ~ de dødsdømtes celle.
cellar ['sela] kælder.
'cello l't/elou] cello, violoncel.
cellophane ("selafein] cellofan.
cellular l'seljula] celle-; ^ tissue cellevæv.
celluloid l'seljuloid] celluloid.
cellulose l>seljulous] cellulose.
Celt Ikelt. selt] kelter.
Celtic [ikeltik, 'seltik] keltisk.
cement Isi'ment] bindemiddel; cement;
(fig.) bånd; sammenkitte; cementere; be-
fæste.
cementation [si'men'tei/an] cementering,
sammenkitning.
cemetery l'semitri] kirkegård.
cenotaph Csenotåf] gravmæle (rejst til
minde om person (er) der er begravet andet-
steds) ; the Cenotaph (mindesmærke i White-
hall for de faldne i 1. verdenskrig).
censor l'sensa] censor; censurere.
censorious Isen'så'rios] dømmesyg, kritisk.
censorship l'sensa/ip] censorat, censur.
censure [isanja] dadel; dadle; laste; vote
of ^ mistillidsvotum.
census l'sensas] (folke) tælling. - -paper
mandtalsliste, tolketællingsskema.
cent IsentJ (amr.) cent, '|ioo dollar; per cent.
procent.
Cent. fk. f. Centigrade.
centaur l'sentå'] kentaur.
centenarian Lsenti'næarian] hundredårig
(person), centenary Isen'ti'uari] hundredårs-;
hundredårsfest.
centennial [sen'tenjal] hundredårs! est;
hundredårig.
centi|grade [isentigreid] Celsius (fx. c. ther-
mometer), -gramme l-gråm] centigram, -litre
l-li'ta] centiliter, -metre l-mi*ta] centimeter.
centipede t'sentipi'd] skolopender, tusind-
ben.
central [isentral] central, midt-; ~ heating
centralvarme; the Central Powers central-
magterne (Tyskland og Østrig-Ungarn).
centralization Isentralai'zeijn] centralise-
ring.
centralize ['sentrakjiiz] centralisere.
I. centre l'senta] midtpunkt, centrum, cen-
ter; station (fx. child welfare ~).
II. centre [isenta] samle i et midtpunkt,
koncentrere (on, in om); forene sig, være
forenet, koncentrere sig (in, round om). -^
-piece bordopsats.
centrifugal
57
chancellor
centrifugal [sen'trifjugal] centrifugal; -
machine centrifuge.
centripetal [semtripitl] centripetal.
centuple ['sentjupl] hundrede gange så
stor; forøge hundredfold.
century Csent/uri] århundrede; hundrede
points (i kricket); ~ plant agave.
ceramic Isi'råniik] keramisk, pottemager-.
ceramics keramik.
Cerberus I'sa'bares].
cereal [isiarial] korn; kornsort; corn-flakes
eller lignende kornspise.
cerebellum [seri'belam] lille hjerne.
cerebral [iseribral] hjerne-; - inflammation
hjernebetændelse.
cerebration [seriibrei/n] hjernevirksom-
hed.
cerebrum ["seribram] hjerne.
cerecloth [isiaklål)] ligklæde (overtrukken
med voks).
cerement ["siamantl voksklæde (til balsa-
mering); -s (ogs.) ligklæder.
ceremonial [seri'mounjal] (adj.) ceremoniel,
'højtidelig; (subst.) ceremoniel, ceremonious
[seri'mounjas] (adj.) ceremoniel; formel, stiv.
ceremony [iserimani] ceremoni; højtidelig-
hed; formaliteter, omstændigheder; stand
on ^ gøre omstændigheder, holde på for-
merne.
cert. fk.f. certificate, certified, T certainty;
it's an absolute ~ det er bombesikkert.
certain ['sa'tn, isa'tin] vis, sikker (of på);
bestemt; I feel - jeg føler mig overbevist
om; he is ~ to come det er sikkert, at han
kommer; I cannot say for ~ jeg kan ikke
sige det med sikkerhed; make ~ of forvisse
sig om. -ly sikkert,, ganske vist, visselig, ja
vel, ja, vær så god; -ly not nej absolut ikke,
nej naturligvis, vist ikke.
certainty I'sa'tnti] vished, bestemthed; sik-
kerhed ; for a ~ , of a ~ , to a ~ helt sikkert.
I. certificate [sa'tiflkét] bevis, attest, certi-
fikat; (amr. ogs.) = kvittering (fra offent-
lig myndighed); ~ of baptism (amr.) dåbs-
attest.
II. certificate [saitifikeit] give attest (el. cer-
tifikat) ; -d eksamineret (som har eksamens-
bevis), certification Isa'tifiikeijan] atteste-
ring; attest, certify l'sa'tifai] bevidne, be-
kræfte, attestere; give attest; erklære for
sindssyg; certified copy bekræftet genpart;
this is to ~ herved bevidnes.
certitude ['sa'titju'd] vished.
ceruse l'siaru's] blyhvidt.
cervical l«sa'vikl] hals-.
cessation [se'seijan] ophør; standsning.
cession [isejan] afståelse.
cesspool t'sespu'l] slamkiste (i kloak) ; ~ of
iniquity lastens hule.
cetaceans Isiiteijanz] hvaler.
Ceylon [si'lån].
cf. fk. f. confer jævnfør, sammenlign.
cg. fk. f. centigramme.
C. G.M. fk. f. Conspicuous Gallantry Medal
tapperhedsmedalje.
C. H. fk. f. Companion of Honour (medlem
af ordenen: the Companions of Honour).
ch. fk. f. chapter.
chafe [t/eif] gnide (for at varme) ; skrabe,
gnave; (mar.) skamfile; ophidse; blive forbit-
ret; blive irriteret, rase, skumme af raseri;
blive øm af noget, der gnaver el. skraber;
gnidning; hidsighed, forbitrelse.
chafer [»tjeifa] (zo.) torbist; golden - ro-
sentorbist.
chaff Itja'f] avner; hakkelse; drilleri,
løjer; drille (about med).
chaffer [it/åfa] prutte; købslå.
chaffinch [itjåfint/l bogfinke.
chafing-dish [itjeifiridi/] fyrfad.
chagrin [/aigri'n, ijågrin] ærgrelse; kræn-
kelse; ærgre, krænke.
Chain [tjein] kæde, lænke; kætting; lænke;
spærre med lænker; ~ armour ringbrynje;
~ of evidence beviskæde; ~ gang hold sam-
menlænkede fanger; ~ -letter kædebrev. ~
-smoker kæderyger; " -stitch kædesting; ~
-store kædeforretning.
chair [tjæa] stol; lærestol; professorat; di-
rigentstilling, formandspost, præsidentskab;
dommersæde ; forsæde ; bærestol ; præsident,
dirigent; bære i guldstol; the -. (egs.) den
elektriske stol; get the ~ blive henrettet; take
the - være dirigent, overtage formands-
posten.
chairman [itjæaman] formand, dirigent,
ordstyrer.
chairmanship ['t/æaman/ip] formandspost
etc. chairwoman kvindelig formand etc.
chaise Lfe'zl (let firhjulet vogn).
chaldron [it/å'ldran] (kulmål, ca. 13 hl).
chalet ['/ålei] sæterhytte; svejtserhytte;
„hytte" (let træbygning til midlertidigt op-
hold); lille villa; toiletbygning,
chalice ['tj"ålis] bæger, kalk.
chalk [t,få'k] kridt; kridtmærke; kridte;
mærke med kridt; by a long ~ langt, i høj
grad (fx. better by a long ~ ); not by a long
~ langtfra, -pit kridtbrud. - -stone forkalk-
ninger (hos gigtpatienter), gigtknude.
chalky [tt/å'ki] kridtagtig.
challenge l'tjålén(d)3] udfordre; opfordre;
udæske; gøre indsigelse mod, drage i tvivl;
råbe an (om skildvagt); udfordring; opfor-
dring; udæskning; indsigelse; anråben.
chalybeate lka"libiitl jærnholdig.
chamade L/a'ma'd] (parlamentær)signal.
chamber l't/eimba] kammer, værelse, stue;
mødesal; forværelse; rum, hulhed; (nat-)
potte; -s (ogs.) sagførerkontor, ungkarlelej-
lighed; second ~ Overhus, andet Kammer.
chamberlain [it/eimbalin] kammerherre.
chamber-maid litje'mbame'd] stuepige.
chamber music kammermusik.
chamber-pot (nat)potte.
chameleon Ikaimi'ljan] kamæleon.
I. chamois lijåmwa*] gemse.
II. chamois [ijåmi] (leather) vaskeskind.
I. champ (tjamp] (si.) champion, mester.
II. champ It/åmp] tygge, gumle, iPide i;
skære tænder. "
champagne [Jåmipein] champagne.
champaign (it/åmpe'n] slette.
champion Ct/åmpjan] forkæmper, ridder;
(i sport) champion, mester; uovertruff'et, før-
steklasses, storartet; forsvare; forfægte,
-ship træden i skranken, forsvar (of for);
mesterskab.
chance [t/a'ns] tilfælde; tilfældighed; mu-
lighed; chance, lejlighed; risiko; udsigt (of
til); udsigter; tilfældig (fx. a - meeting);
hænde, træffe sig; risikere; by ~ tilfældig;
take -s udsætte sig for risiko (fx. I don't
want to take -s); take one's ~ prøve lykken;
~ it tage risikoen; I'll call him an old fool,
and ~ it jeg vil kalde ham en gammel nar
og tage følgerne; I -d to meet him jeg mødte
ham tilfældigt; ~ upon støde på.
chancel [it/a'nsal] kor (del af kirke).
chancellery (itja'nsalarij kancelli; kansler-
værdighed.
chancellor Ctja'nsala] kansler; (amr.) uni-
versitetsrektor; Chancellor of the Exchequer
finansminister; Lord (High) Chancellor lord-
r^ Chancery
58
charlotte
kansler (præsident i Overhuset og i kansler-
retten).
Chancery [it/a'nsari] kanslerretten (afde-
ling af the High Court of Justice); in
chancery i klemme (om bokser, hvis hoved
er under modstanderens arm).
chancre CJanka] chanker.
chandelier IJåndi'lia] lysekrone.
chandler ['tja'ndla] høker; (i sammensæt-
ninger:) -handler; ships' -- skibsekviperings-
handler, skibshandler.
I. change lt/ein(d)3] forandring, skiften,
forvandling; afveksling; omveksling; om-
klædning; skiftetøj; småpenge; byttepenge;
måneskifte; børs; for a " til en afveksling;
give ^ for veksle, give tilbage på; get no -^
out of sby. ikke få noget ud af en; ~ of life
(kvindens) overgangsalder; ring the -s on
tærske langhalm på, variere i det uendelige;
small " småpenge, byttepenge; take your ~
out of that! giv mig igen på den! kan De
stikke den!
II. change [t/e'n(d)3] forandre, bytte, skifte;
veksle; forvandle; forandre sig; klæde sig
om; ~ hands skifte ejer; ~ step træde om;
- for ombytte med; ~ round bytte om.
III. 'Change [t;eJn(d)3] børs; on - på bør-
sen.
changeable [itjein(d)38bl] foranderlig.
changeless [itjeindslés] uforanderlig.
changeling [itXein(d)3liil] skifting.
change-over [itje'n(d)30uva] overgang (til
andet system), omstilling; omslag.
channel l't/ånal] (naturlig) kanal; rende;
(fig.) vej ; the Channel Kanalen mellem Eng-
land og Frankrig.
chant [t/a'nt] (vb.) synge; messe; besynge;
(subst.)sang; salmemelodi; kirkesang; messe.
chanticleer [t/ånti'klia] (zo.) hane.
chantry [tt/a'ntri] kapel til sjælemesse.
chaos l'keiås] kaos. chaotic [kei'åtik] kao-
tisk.
I. chap [t/åp] sprække (subst. og vb.) ;
bringe til at sprække.
II. chap Itjåp] kæbe; Bath ~ halvt (saltet)
Bvinehoved.
III. chap [tjåp] fyr (dreng el. mand).
chapet ["tjapall dissenterkirke, mindre kir-
ke, kirke knyttet til en institution, fx. slots-
kirke; kapel; gudstjeneste (i chapel); <- of
ease hjælpekirke.
chaperon l'Japaroun] chaperone, anstands-
dame, ledsagerinde; (vb.) ledsage (som an-
standsdame).
chap-fallen ["tj'åpfå'l(8)n] lang i ansigtet.
chaplain [itjåplin] præst (ved en institu-
tion); feltpræst, skibspræst; hof præst.
chaplet litjåplit] krans (om hovedet); ro-
senkrans; halskæde.
Chaplin litjaplin].
chapman l'tjapman] gadehandler.
chapped [tjåpt] sprukken.
chappie l't/åpi] fyr.
chapter ['tjåpta] kapitel; domkapitel, or-
denskapitel.
chapter-house kapitelhus.
I. char [t/a'J fjældørred,
II. char ttja*] brænde (træ) til kul.
III. char Itja*] (gå ud og) gøre rent (for
folk) ; rengøringskone.
IV. char It/a'] (si.) te.
char-å-banc l'/arabåri] turistbil.
character l'kårékta] skrifttegn, bogstav;
alfabet; ejendommelighed, egenskab, natur,
art, beskaffenhed, præg; karakter; fasthed,
viljestyrke; personlighed; person, figur; rolle;
T original; ry; rygte; vidnesbyrd, skudsmål;
acquired -s erhvervede egenskaber: gain the
~ of a miser få ord for at være en gnier;
in — i rollen, i stilen; in the ^ of a friend
i egenskab af ven: good judge of -». menne-
skekender; out of " ude af rollen, uden for
stilen; a street ^ en gadefigur; ~ actor
karakterskuespiller; -^ part karakterrolle.
characteristic [karékta'ristik] karakteri-
stisk (of for) ; ejendommelighed, særpræg,
kendetegn, characterize t'kåréktaraiz] karak-
terisere, betegne; præge.
charade IJa'ra'd] karadé, stavelsesgåde ;
aet (el. perform) -s lege ordsprogsleg.
charcoal [itja'koul] trækul.
chard: Swiss ~- solvbede, bladbede.
chare [t/æa] (amr.) (gå ud og) gøre rent.
I. charge (t/a'ds) bebyrde, belæsse; pålæg-
ge, formane; forlange (som betaling), be-
regne, tage (betaling); debitere; lade (skyde-
våben, batteri etc.); oplade; anklage, sigte,
beskylde (with for); angribe, storme los på;
fylde (et glas); ~ the Jury give retsbelæring
til nævningerne; ~ sby. with st. overdrage
(el. betro) en ngt. ; beskylde en for ngt.
II. charge ltja"d3] ladning; opladning; på-
læg, formaning, retsbelæring, hyrdebrev;
befaling; omsorg, varetægt, ansvarligt opsyn,
ansvarlig ledelse; omkostning(er) ; betaling,
pris, gebyr; betroet gods, person(er) i ens
varetægt, plejebarn; protegé; beskyldning,
anklage; angreb; våbenmærke; the ~ was
anklagen lød på; -s forward omkostninger
på efterkrav; make a ~ angribe; make a -^
of 10 s. forlange (en betaling) af lOsh.; make
the " that fremsætte den beskyldning at;
what's your ~ ? hvad er Deres pris.'' sound the
- blæse til angreb; be in - have komman-
doen; in ~ of under bevogtning (el. opsyn, le-
delse) af (fx. children in — of a nurse); som
har opsyn med (fx. a nurse in ~ of children) ;
give sby. in ~ overgive en til politiet, lade
en anholde; take ~ of overtage (ledelsen af),
påtage sig at passe på etc.; free of -* , with-
out - gratis.
chargeable [itja*d3abl] som kan pålægges;
som skal betales (upon af) ; som kan anklages.
chargé d'affaires [•/a'3e'da'fæa] chargé
d'affaires.
charger [•t/a'd30] stridshest; fad."
charge-sheet liste over politisager.
charily (it/æarili] forsigtigt; sparsomt, kar-
rigt, chariness ["tjæarinés] forsigtighed; spar-
sømmelighed; karrighed.
Charing Cross l'tjarin 'krå's].
chariot ['t/åriat] stridsvogn; let herskabs-
vogn.
charitable [itjaritabl] godgørende; barm-
hjertig; velvillig; velgørenheds- (fx. ~ ba-
zaar); ^ institution velgørende institution.
charity ['t/åriti] (næste)kærlighed ; god-
gørenhed; kærlighedsgerning; medlidenhed;
godhed; velvilje; almisse; velgørende insti-
tution; ~ begins at home man har forst og
fremmest pligter mod sine egne; ~ school
fattigskole.
charivari ['Ja'ri'va'ri] kattemusik, spek-
takel.
charlady ['tja'le'di] rengøringsdame.
charlatan [ija'latan] charlatan.
i Charlemagne ['/a'la'me'nl Karl den Store.
i Charles [tja'lz] : -'s Wain l't/a'lziz iweinj
I Karls-Vognen.
Charley, Charlie Ctja-li].
charlock (itja'låk] agersennep.
I. Charlotte li/a'lat].
II. charlotte l'/a'lat] : apple ~ (omtr. =)
æblekage.
charm
59
chestnut
charm [t/a'm] tryllemiddel, amulet, tryl-
leri; yndighed, elskværdighed, charme; for-
trylle, henrive, henrylike; trylle, -er trold-
mand; fortryllende person, charmetrold, -ing
charmerende, henrivende, yndig, elskværdig.
charnel (-house) ("t/a'nal haus] lighus.
Charon hkæaran] Charon.
chart [t/a't] sokort; kort; tabel; kurve
(fx. temperature - ) ; kortlægge.
charta: Magna C(h)arta ["magne'ka'ta]
„det store f rihedsbrev" .
charter [it/a'ta] dokument; frihedsbrev,
privilegium; kontrakt; befragtning; privi-
legere; befragte; T hyre (fx. en bil); the
Great Charter „det store frihedsbrev" (Mag-
na Charta); the Atlantic Charter Atlanter-
havsdeklarationen, -ed autoriseret, -er be-
fragter.
Charterhouse [it/a'tahausl.
charter-party l'tja'tspa'ti] certeparti.
charthouse ['t/a'thaus] bestiklukaf.
chartism [itfa'tizm] chartisme (engelsk ra-
dikal bevægelse efter reformloven 1832).
chartist l'tja'tist] chartist.
charwoman ['tja'wuman] rengøringskone.
chary t'tjæari] forsigtig; sparsom, karrig
(of med).
I. chase [tje's] (vb.) jage. forfølge, fordrive;
fare; (subst.) jagt; forfølgelse; jagtdistrikt;
jagtret; jaget vildt, jaget skib; give ~ optage
forfølgelsen.
II. chase [tjeis] drive, ciselere; skære ge-
vind.
. chaser ['t/e'sa] jager (flyvemaskine).
chasm [kåzm] kløft, afgrund, svælg.
chassis l'/asis] (pi. chassis l-iz] el. chassises
[-isiz]) chassis, understel til bil.
chaste Itjeist] kysk; ren; enkel.
chasten [itje'sn] tugte, revse; lægge en
dæmper på; rense, lutre, forædle, chastise
lt/as<taiz] tugte, revse, chastisement l'tjilstiz-
mant] tugtelse.
chastity ['tjåstiti] kyskhed; renhed; enkel-
hed.
chat [t/åtl passiar; causeri; passiare; slå
en sludder af.
chatelaine CJatelein] borgfrue.
Chatham [itjåtam].
chattel ['t/a ti] formuegenstand; -s løsøre.
chatter l'tjåta] pjatte; plapre; pludre;
klapre; pjatten; plapren; pludren; klapren.
-box ['t/atabåksj sludrechatol.
chatty l't/ati] snaksom.
Chaucer lit/å-sa].
chauffeur l'Jo^fa] chauffør; være chauffør
(for).
chauvinism ['/øuvinizm] chauvinisme.
chaw [t/å*] tygge; gumle; mase, knuse.
cheap Itji'p] billig; tarvelig (fx. he felt ~ ) ;
godtkøbs-; hold " agte ringe; make oneself
(too) ~ agte sig selv for ringe, være for ind-
ladende; on the " billigt. ~ skate fedtsyl.
-en l't/i'pn] nedsætte prisen på. cheap-jack
bissekræmmer.
cheat It/i't] snyderi, bedrageri; snyder,
bedrager; bedrage, snyde (at i), narre; for-
drive (fx. tiden) ; -- sby. (out) of st. franarre
eu ngt. cheater bedrager.
check It/ek] hindring, standsning; kon-
trol; mærke; garantiseddel; garderobenum-
mer; pladsbillet; regning, bon; tærnet møn-
ster, tærnet stof; (amr.) check; hindre, stand-
se; kontrollere; afkrydse, afmærke; byde
skak; irettesætte; (amr.) aflevere i gardero-
ben; checkl skak! (skakspillers advarsel til
modstanderen); hand in one's -s opgive ån-
den; be in ^ stå skak; keep him in ~ holde
ham i skak; - in (ogs.) begynde at arbejde;
~ off afkrydse; ~ up undersøge, af kontrollere.
I. checker ['t/eka] kontrollør.
II. checker [itjeka] tærnet mønster; gore
tærnet; gøre afvekslende; -ed se chequered.
checkers l'tjekaz] (amr.) damspil.
check girl (amr.) garderobedame.
checkmate [itXek'me't] mat (i skak), neder-
lag; gøre skakmat, tilføje nederlag.
checkroom (amr.) garderobe.
Cheddar Ct/eda] : ~ cheese cheddarost.
chee-chee ['ti"i*'tj'i'] halvblods.
cheek [tji"k] kind; (si.) frækhed, ufor-
skammethed; være fræk over for; -^ to ~
kind mod kind; ~ by jowl tæt op ad hin-
anden.
cheeky [itji'ki] fræk, næbbet.
cheep [t/i*p] pibe, pippe.
cheer Itjia] bifaldsråb, hurra; sindsstem-
ning, humor; munterhed; mad; opmuntring;
opmuntre; tilråbe bifald; råbe hurra (for);
~ on opmuntre, tilskynde ved tilråb; ^ up
fatte mod; opmuntre; ~ up I op med humø-
ret! -ful l'tjiaful] glad, munter, fornøjet; lys,
venlig, -io ['tjiariioul, cheero ['tjiarøu) (si.)
farvel (med dig); skål! -less ("tjialés] glæde-
løs; bedrøvelig, skummel, uhyggelig, trist.
-y Ct/iari] munter, glad.
cheese [tji'z] ost; - it (si.) hold op! hold
mund! -monger [-mAnga] ostehandler. ~
-paring osteskorpe; gerrighed, karrighed;
gerrig. ^ -straw ostestang.
cheetah [it/i'ta] slags leopard.
chef l/ef] kokkenchef.
Chelsea l'tjelsij Chelsea (del af London).
chemicaj l'kemikl] kemisk; ^ engineer
kemi-ingenior. chemicals kemikalier.
chemise (Ji'mi'z] chemise, særk.
chemisette IJemi'zet] chemisette, underliv.
chemist ['kemist] kemiker, apoteker;
chemist's shop apotek.
chemistry ['kemistri] kemi.
cheque [t/ek] check, anvisning; cash a -^
hæve en check; crossed ~ krydset check; -
to bearer ihamdehavercheck. ~ book check-
hæfte.
chequer [itJeka] gøre tærnet; gøre afveks-
lende; tærnet mønster; -ed tærnet, (fig.) bro-
get, afvekslende; a -ed career en omtumlet
tilværelse.
cherish i'tjerij] nære, værne om, kælfi' for,
opelske; skatte højt. ^■^
cheroot IJa'ru't] cerut.
cherry ['t/eri] kirsebær; kirsebærtræ; kir-
sebærrød; -^ brandy cherry brandy, kirse-
bærlikør.
cherub Ct/erab] (pi. cherubs, cherubim
['tXerabim]) kerub, engel, basunengel; engle-
hoved.
chervil [itja'vil] korvel.
Cheshire ["t/e/a] : grin like a -* cat grine
som en flækket træsko.
chess [t/es] skak. ~ -board skakbræt. -
-man skakbrik, ~ -player skakspiller.
chest It/est] kiste; kasse; bryst; get it off
one's - lette sit hjerte; ~ of drawers kom-
mode, dragkiste.
chesterfield I't/estafi'ld] chesterfieldsof a ;
slags lang overfrakke.
Chesterton ['t/estatan].
. - chestfoundered Lit/estfaundad] bovlam;
chestfoundering ['tjestfaundarin] bovlamhed.
chest-note l't/estnøut] brysttone.
chestnut CtJesnAt] kastanie, kastanietræ;
kastaniebrun (farve) ; kastaniebrun hest,
fuks; gammel vittighed; horse ^ hesteka-
stanie; Spanish ~, sweet ~ ægte kastanie.
^ cheval-glass
60
chit
cheval-glass Lr8'vålgla's] toiletspejl, dreje-
spejl.
cheviot [it/eviet] cheviot.
chevron [ijevran] vinkel (en miljtær arm-
distinktion).
chevy ['tjevi] jage, genne, jage med.
chew [tju*] tygge; (fig.) tygge på; skrå;
-^ the cud tygge drøv; bite off more than
one can -^ gabe over mere, end man kan
sluge.
chewing-gum [it/u'ingAm] tyggegummi.
chiaroscuro fkja'roisku'ro] clair-obscur.
chic Iji'k] (adj.) chik, fiks; (subst.) chik.
Chicago [Ji'ka'gou, amr. ogs.: Xi'kå'gou].
chicane [Ji'kein] chikane, kneb; sofisteri,
lovtrækkeri; chikanere, chicaner Lfi'keina]
chikaner, chicanery [Jiikeineri] se chicane.
Chichester lit/it/ista].
chicl< Itjik] kylling; rolling.
chicken ['t/ikin] kylling; -s (ogs.) høns;
feed the -s give hønsene; count one's -s before
they are hatched sælge skindet, før man
har skudt bjørnen; Mother Carey's -- lille
stormsvale; she's no (spring) -^ hun er ikke
nogen årsunge.
chicken-feed kyllingefoder; (si.) ubetyde-
lighed, småpenge.
chicken-hearted modlos, forsagt.
chicken-pox l'tXikinpåks] skoldkopper.
chicken-run l'tJikinrAn] hønsegård.
chickling [itjiklin,] lille kylling.
chickweed [itjikwi'd] fuglegræs; hønsetarm
(planter).
chicory ['t/ikaril cikorie.
chide [t/aid] (chid, chid(den)) irettesætte,
skænde (på).
chief [t/i'f] forst, fornemst, vigtigst, højest,
øverst; hoved-, over-; høvding, anfører,
overhoved, leder, chef; Lord Chief Justice
retspræsident i King's Bench Division; in ~
øverst, første-; først og fremmest; com-
mander- in- ~ øverstbefalende.
chiefly [itji'fli] først og fremmest.
chieftain l'tji'ftan] høvding.
chiffchaff [itXift/åf] gransanger.
chigger mite l't/iga mait] (zo.) augustmide.
chignon l'Ji'njå'ri] nakkeknude, opsat nak-
kehår.
chilblain ['tjilblein] frostknude, frost.
child [tjaild] (pi. children) barn; this ~
jeg, mig, „far her" (fx. not this child);
with -~ frugtsommelig. child|bed l'tXaildbed]
barselseng, -birth fødsel.
childe It/aild] (poet.) junker.
Childermas [itjildamås] (d. 28. december).
childhood l'tjaildhud] barndom; be in one's
second ~ gå i barndom.
childish I't/aildiJ] barnlig; barnagtig.
childless l't/aildlés] barnløs.
childlike [itjaildlaik] barnlig.
children [it/ildran] børn; -'s disease børne-
sygdom.
child welfare børneforsorg, child welfare
centre børneplejestation.
Chile ['tjili] Chile; ~ saltpetre chilesal-
peter.
Chilean [itjilian] chilener; chilensk.
chili tt/il] (adj.) kold; kølig; nedslående;
(subst.) Iiulde; kølighed; kuldegysen; for-
kølelse; nedslående indflydelse; (vb.) gøre
kold. få til at fryse; nedslå, nedstemme;
afkøle; hærde; blive kold; take the ~ off
kuldslå, temperere; cast (el. throw) a ~ over
(el. upon) nedstemme.
chilli [itjili] : ~ pepper cayennepeber.
chilliness l't/ilinés] kulde.
chilly UtJiliJ kølig, kold.
-Chiltern Hundreds ['t/iltan 'hAndradz] (et
engelsk kronland i Buckinghamshire, hvis
styrelse formelt som embede overdrages til
et parlamentsmedlem, som vil nedlægge sit
mandat) ; accept (el. apply for) the -• op-
give sit sæde i parlamentet.
chime Itjaim] klokkespil; klang; harmoni;
stemme sammen ; ringe (som et klokkespil) ;
ringe med (klokkespil); -s klokkespil; in ~
i harmoni; ~ in falde ind (i en samtale);
~ in with stemme med, harmonere med, være
enig med.
chimera [kai'miara, ki'miara] kimære,
hjernespind.
chimere [tji'mia] samarie (gejstlig dragt).
chimney ['t/imni] skorsten; lampeglas;
krater, klipperevne, -piece kamingesims, ka-
minhylde, -pot skorstenspibe; skorstensrør;
T høj hat. ~ -stack gruppe af skorstenspiber;
fabriksskorsten, -sweep, -sweeper skorstens-
fejer.
chimpanzee [t/impån<zi'] chimpanse.
chin [tjin] hage; (amr. si.) snakke (løs),
plapre løs.
I. China [it/aina] Kina.
II. china [itjaina] porcelæn.
China|-clay kaolin. ~ crepe crepe de Chine.
~ ink tusch.
China|man [itjainaman] kineser, -town ki-
neserkvarter.
chinchilla Itjin'tjile] (zo.) haremus, uld-
mus.
chin-chin ['tjintjin] (si.) hilsen; farvel.
chin-deep ['tjin'di'p] til hagen (i vand etc.);
be in ~ (ogs.) være ved at drukne i arbejde.
chine [tXain] rygben (p. dyr), højkam.
Chinee [tjai'ni*] (vulg.) kineser.
Chinese ['tjai'ni'z] (pi. Chinese) kineser;
kinesisk; ~ lantern kulørt papirlampe,
spandelampe.
I. chink [t/ink] sprække.
II. chink It/ink] klirre; klirre med; klir
ren; penge.
III. Chink [tjink] (si.) kineser.
chin|-music (amr.) snak, sludder. ~ strap
hagerem.
chintz [tjints] sirts.
chin-wag [itjinwåg] sladre.
chip Itjip] snitte, hugge; afhugge, slå en
flis af; gå i stykker, være skør; (si.) drille
(about med); spån; flis; splint; jeton; ~ in
blande sig i det; yde tilskud; he is a - of the
old block han er faderen op ad dage; -ped
potatoes, -s (kartoffelstrimler, kogt i fedt) ;
~ basket spånkurv.
chipmunk [itJipmAiik] (zo.) jordegern.
Chippendale litjipendeil] i Chippendale stil.
chipper ['tjipa] kvidre; (amr. T) glad,
munter; ~- up (amr. T) kvikke op.
chippy [itjipi] hakket, skåret; utilpas;
(amr. si.) (gade)pige.
chiromancer L'kairomånsa] kiromant. chiro-
mancy t-si] kiromanti, kunsten at spå i hån-
den.
chiropodist [ki'råpadist] fodplejer.
chiropody [ki'råpadi] fodpleje.
chiro|practic [kaiaro'pråktik] kiropraktik,
-praetor l-'pråkta] kiropraktor.
chirp It/a'p] kvidre, pippe; pip.
chirpy l't/a'pi] munter, livlig.
chirrup l't/irap] kvidre; sige hyp til en
hest; kvidren; hyp.
chisel ("tjizl] mejsel; mejsle; snyde.
chitlt/itj barn, unge (hånligt); spire; brev,
billet; kvittering, fx. for mad el. drikkevarer
nydt på kredit; a ~ of a girl en stump pige-
barn.
chit-chat
Cl
chunky ^
chit-chat ['tjit-tjat] småpassiar.
chitin [ikaitin] kitin.
chiton [ikaitån] (zo.) skallus.
chitterlings [it/italinz] (omtrent =) finker.
chivalrous [i/ivalras.it/-] ridderlig, chivalry
[i/ivalri, it/-] ridderskab; ridderværdighed;
ridderlighed.
chive [t/aiv] purløg.
chivy [it/ivi] jage, genne; jage med.
chloral [iklå'rsl] kloral. chloric [iklå'rik]
klor-, chlorine [iklå'ri'n] klor. chiorodyne
[iklå'radain] smertestillende middel, chloro-
form [iklå'rafå'm] kloroform, chlorophyll
[iklå'rofil] bladgrønt, klorofyl.
chlorosis [klåiro"sis] blegsot.
choc [tjåk] ice is med chokolade.
chock It/åk] bremseklods, kile, klampe;
fastkile.
chock-full [it/åkiful] propfuld.
chocolate [itXåk(8)lét] chokolade.
choice [t/ois] valg; elite, bedste del, kerne;
udsøgt; kræsen; for - fordi jeg helst vil (fx.
I do not live here for choice); hvis jeg har
(, havde) frit valg; helst, fortrinsvis; Hob-
son's — intet valg; I have no ~ in the matter
jeg har intet valg, det er mig ligegyldigt;
take (el. make) one's ~ træflfe sit valg, vælge.
choir [ikwaio] sangkor; kor (i kirke).
choke [tjouk] kvæle; stoppe; være ved at
kvæles; (subst.) choker (i benzinmotor); -
down undertrykke, bide i sig; ~ sby. off
lukke munden på en, bide en af; -- sby. off
from doing st. få en fra at gøre noget; ~ up
stoppe; overfylde, fylde op; kvæle. ~- coil
dæmpespole. chokedamp [itXøukdåmp] grube-
gas. choker [itjøuka] stort halstørklæde; fa-
dermorder (flip).
chok(e)y Ctjouki] (si.) fængsel.
cholecystitis [kålasiistaitis] galdeblærebe-
tændelse.
choler [ikåla] galde; vrede, cholera ['kålara]
kolera; (European) ~, summer ~ kolerine.
choleric ['kålarik] hidsig, kolerisk.
chondroma [kån'drouma] brusksvulst.
choose [tju'z] (chose, chosen) vælge, ud-
vælge, udkåre; vælge til; foretrække; have
lyst, lyste, behage, finde for godt; I cannot
~ but jeg kan ikke andet end; there is not
much to ^ between them de er to alen af
et stykke; de har ikke noget at lade hin-
anden høre.
choos(e)y [it/u'zi] (si.) kræsen.
chop [tjåp] (se ogs. chops) hugge; hakke;
hug, afhugget stykke; kotelet; (i Indien,
Kina) stempel; (vare)mærke; kvalitet; ~
logic disputere; ^ words skændes; first ~ (si.)
første klasses; ~ about, ^ round vende sig
(om vinden) ; " and change about være usta-
dig, have syv sind over et dørtrin; ~ down
hugge om, fælde; ~ up hugge i stykker.
chophouse [tt/åphaus] spisehus.
chopper [itjåpa] -hugger (fx. wood ~ ) ;
slagtekniv; (amr.) billetkontrolør.
choppy [itjåpi] krap (om havet) ; skiftende
(om vind).
chops [tjåps] mund, kæft; the Chops of the
Channel kanalgabet (mod Atlanterhavet).
chopstick [itjåpstik] (kinesisk) spisepind.
choral l'kå'ral] kor-, chorale [kå'ira'l] ko-
ral, salmemelodi.
chord [kå*d] streng; akkord; korde; spinal
~ rygmarv; vocal ~ stemmebånd.
chore Itjå'] stykke (husligt) arbejde; (amr.)
udføre husligt arbejde.
chorea [kå'ri'a] sankt veitsdans.
choreography [kåri'ågrafi] koreografi.
choriamb ['kåriåm(b)] choriambe.
chorion [ikå'riån] fosterhinde,
chorister (ikåristol korsanger.
choroid [ikå'roid] årehinde.
chortle ["t/a'tl] le (især drilagtigt) ; latter,
chorus [ikå'ras] kor; korværk; omkvæd;
synge el. råbe i kor.
I. chose [Jouz] retsobjekt, formuegenstand.
II. chose [t/o^z] imperf. af choose,
chosen [t/ouzn] perf. part. af choose,
chow [t/au] (si.) mad.
chrism [krizm] den hellige olie el. salve.
Christ [kraist] Kristus.
Christabel [ikristsbell.
Christen [ikrisn] døbe. -dom [ikrisndam] kri-
stenhed, -ing [ikrisnin] dåb.
Christian [ikristjan] kristen, kristelig, T
ordentlig (fx. I have not had a decent ~
meal) ; ~ name døbenavn, fornavn, -ity [kristi-
laniti] kristendom, -ize ['kristjanaiz] gøre til
kristen, kristne.
Christmas ['krismas] jul; a merry ~ glæ-
delig jul. ~ -box julegave (især pengegave t.
tjenestefolk etc.). ~ card julekort. ~ carol
julesang. ~ Day første juledag. ~ Eve [-i'v]
juleaften. ~ present julegave. ~ rose jule-
rose. ~ -tide, ~ -time juletid. ~ tree juletræ.
Christopher [ikristafa].
Christy ['kristi] : ~ IVlinstrels variétésangere,
der optræder som negre.
chromatic [kroimåtik] kromatisk; ~ scale
kromatisk skala.
chrome [kro^m] krom. chromic [ikroumik] :
~ acid kromsyre.
chromium ['krøumiam] krom. ~ -piated for-
kromet.
chromosome [ikroumasøum] kromosom.
Chron. fk. f. Chronicles.
chronic ['krånik] kronisk, langvarig; (si.)
kedelig, infam, chronicle [ikrånikl] krønike,
årbog; nedskrive, optegne; the Chronicles
Krønikernes bog (i bibelen).
chronicler [ikrånikla] krønikeskriver.
chronological [krånailådsikl] kronologisk,
chronology [kra'nåladsi] kronologi, tidsbe-
regning.
chronometer [krainåmita] kronometer.
chrysalis ['krisalisl (pi. chrysaleses [ikrisa-
lisiz], chrysalides [kriisålidi'z] ) puppe.
chrysanthemum [kriisån|)amam] krysan-
themum. ,,,
chub [t/Ab] (zo.) døbel. 1^;
chubby [itjAbi] buttet, tyk.
Chuck [t/Ak] (lokke ved at) klukke; sige
hyp; smide, kaste; holde op med; kluk; klap;
kast; ~ it I hold op med det! ~ away bort-
ødsle; ~ out smide ud, T forkaste; ~ sby.
under the chin dikke en under hagen; ~ up
opgive; ~ up the sponge give sig, opgive
kampen; give the~ T afskedige, jage bort,
bryde med; ~, ~ I pylle, pylle!
chucker-out ['t/Akar'aut] udsmider.
chuck-farthing ["t/Akifa'airi] klink; (amr.)
ubetydelig, værdiløs.
chuckle [it/Akl] småle, le indvendig; gotte
sig (at over); kluklatter, indvendig latter.
chucklehead ['t/Akl'hed] dumrian.
chuff [t/Af] (om lokomotiv) pruste, prusten.
chug [t/Ag], chug-chug knald; dunke, tøffe.
chum [t/Am] ven, kammerat, kontubernal;
dele værelse; ~ together bo sammen; ~ up
with blive ven med.
chummy ['t/Ami] kammeratlig, intim.
chump [t/Amp] træklods, klump; T tyk-
hovedet person; (si.) hoved; ~ end den tykke
ende; off one's ~ gal, tosset.
chunk [t/Arik] humpel, tyk skive, luns.
chunky [it/Anki] (T) tyk.
church
62
citizen
church [t/a't/] kirke; gudsti eneste; beat-
være i kirke; go to ~ gå, i kirke; enter the
Church blive præst; poor as a >« mouse så
fattis som en kirkerotte. ~ -door -kirkedør.
~ -goer kirkegænger, -ing (barselkones før-
ste) kirkegang, -man tilhænger af statskir-
ken. " -rate kirkeskat. ^ -service gudstjene-
ste.
churchlwarden [itja'tj'wå'dn] kirkeværge;
lang kridtpibe, -woman (kvindeligt) medlem
af statskirken, churchy l'tja'tji] T kirkelig;
(nedsættende) hellig.
churchyard ['t/a't/ija'd] kirkegård (om-
kring kirke).
churl (tja'l] tølper; bondekarl, -ish [-ij]
tølperagtig.
churn [t/a'n] kerne (subst. og vb.) ; mælke-
junge; ryste(s), hvirvle(s).
chute I/u't] nedlobskanal, nedløbsrør; slisk;
rutschebane ; nedstyrtningsskakt.
chyle [kail] mælkesaft.
C. I. fk. f. Order of the Crown of India.
cicada (siikeida) cikade.
cicatrice ['sikatris], cicatrix ['sikatriksl ,
(pi. cicatrices [sika'traisi'z] ) ar, mærke.
cicely ['sisili] sodskærm (plante).
Cicero (isisarøu].
C. I. D. fk. f. Criminal Investigation De-
partment; Committee of Imperial Defence.
cider [isaida] cider, æblevin.
c. i. f. cif, frit leveret (fk. f. cost, insurance,
freight O: omkostninger, assurance og fragt
betalt).
cigar [si'ga*] cigar, -case cigarfoderal. ~
-cutter cigarklipper.
cigarette [siga'ret] cigaret. ~ -card cigaret-
billede. " -holder cigaretrør.
cigar-holder cigarrør.
cilia ["silial (pi.) øjenhår, randhår.
C.-in-C. fk. f. Commander-in-Chief.
cinch [sint/l (amr.) sadelgjord; T sikkert
tag; (si.) få sikkert tag i; that's a - (si.) det
er ligetil.
Cincinnati [sinsi'na'til.
cincture ["sinktja] bælte.
cinder [isinda] glødende kul; slagge; -s
(ogs.) kulaske.
Cinderella [sinda'rela] Askepot.
cinder track slaggebane.
cine (isini] (fk. f. cinema i sammensætnin-
ger:) biograf-, films-.
cinema ['sinima] biografteater; filmkunst;
— censorship filmscensur; ~ show biograf-
forestilling.
cinematograph [sini'måtagra'f] filmsappa-
rat; biografteater; filme.
cinematographic Isinematoigråfik] filma-
tisk; '- effect filmatisk virkning.
cineraria Isina'i-æaria] cineraria.
cinerarium (sine'ræariam] urneniche.
cinerary ("sinarari] aske-; ~ urn gravurne.
cine-variety l'siniva'raiati] varietéunder-
holdning, som indbefatter film.
Cingalese [singa'li'z] singaleser; singale-
sisk.
cinnabar ['sinaba*] cinnober.
cinnamon (isinaman] kanel; kanelfarvet.
cinque Isink] femmer (i kort og på ternin-
ger).
cinquefoil ["sirikfoil] potentil.
Cl. O. fk. f. Congress of Industrial Or-
ganization (en amr. fagforeningssammen-
slutning).
cipher [isaifal nul; chifferskrift; kode til
chifferskrift; monogram; affatte i chiffer-
skrift; udregne, regne.
circa l'sa'ka] cirka, omtrent.
Circassian [sa*'kåsian] tjerkessisk; tjerkes-
ser.
circle ['sa'kl] cirkel; kreds; ring; bevæge
sig i en kreds, cirkulere; kredse om, gå rundt
om; upper - 1 etage (i teater), circlet l'sa*-
klét] lille cirkel ; ring, krans.
circs [sa'ks] T fk. f. circumstances.
circuit [isa'kit] omkreds; runde; rundrejse;
kredslob; elektrisk ledning, strøm; en dom-
mers rejse i sit distrikt for at holde ret;
rets-distrikt; omvej; ring af teatre, biogra-
fer etc. (under samme ledelse) ; short -^ kort-
slutning. ~ -breaker (elekt.) afbryder.
circuitous (sa*'kjuitas] gående ad omveje
ikke ligefrem, fuld af omsvob; ~ road omvej
circular l>sa*kjula] cirkelrund, kredsformig,
bevægende sig i en kreds; rund-; cirkulære
rundskrivelse; ~ letter rundskrivelse, cirku
lære; -^ note rejseakkreditiv; ^ plane bugt
høvl; -^ railway ringbane; " ticket rund
rejsebillet; ~ tour rundrejse.
circularize sende cirkulære(r) til.
circulate Csa'kjuleit] cirkulere, være 1 om-
løb; lade cirkulere, bringe i omløb; circu-
lating library lejebibliotek. circulation [sa'-
kju'leijanj omløb, cirkulation; udbredelse;
oplag (af avis etc.) ; kredsløb.
circumaviate [sa'kamie'vieit] flyve rundt om.
circumbendibus [sa'kam'bendibas] (si.) om-
svøb, vidtløftighed; omvej.
circumcise [isa'kamsaiz] omskære.
circumference Isa'kAmfarans] periferi; om-
kreds.
circumjacent ['sa'kam'dseisant] omliggende.
circumlocution [sa'kamlaikju'Jan] omskriv-
ning; omsvob; C.Office omsvobsdepartcment.
circumnavigate [sa'kam'navigeit] omsejle.
circumnavigation l'sa'kamnåvi'ge'Jan] om-
sej ling.
circumnavigator [sa*kam"navigeita] jordom-
sejler.
circumscribe [isa'kamskraib] afgrænse, om-
skrive; (fig.) indskrænke, begrænse, circum-
scription [sa'kam'skripjan] afgrænsning, om-
rids; omskrift (p. mønt etc.); begrænsning,
indskrænkning.
circumspect Csa'kamspekt] fuld af omtanke,
forsigtig, varsom, circumspection [sa'kam-
ispek/an] omtanke, forsigtighed.
circumstance ("sa'kamstans] omstændighed,
forhold; højtidelighed; -s (ogs.) formuesom-
stændigheder; -s alter cases alt er relativt;
in (el. under) the -s under de forhåndenvæ-
rende omstændigheder; in (el. under) no -s
under ingen omstændigheder; as I was -d i
den situation hvori jeg befandt mig; stillet
som jeg var; be awkwardly -d være i en ube-
hagelig situation.
circumstantial [sa'kam'stan/al] omstænde-
lig, detailleret; som ligger i omstændigheder-
ne; ~ evidence indicier, indiciebevis.
circumvent [sa'kam'vent] omgå; overliste,
circumvention [sa'kam'venXan] omgåelse;
overlistelse.
circus l'sa'kas] cirkus; runddel, rund plads
i en by (fx. Oxford - , Piccadilly ~ , i London).
Cirencester [isaiaransesta, isisi(s)ta].
cirrus ['siras] (pi. cirri l'sirai]) fjersky,
cirrus.
cist [sist] skrin, kiste.
cistern l'sistan] cisterne (beholder).
citadel [isitadl] citadel.
citation [si'te'/an] stævning; anførelse (af
et citat); citat; henvisning.
cite [sait] stævne; citere, anføre (som ar-
gument el. bevis).
citizen ['sitizn] borger; civil person; be-
citizenry
63
clear
boer. -ry ["sitiznri] borgerskab, borgere, -ship
borprerskab, borgerret, borgerpligt.
citric [isitrik] citron-; - acid citronsyre.
citron ['sitran] (tykskallet) citron.
cittern [isita'n] (ældre, lut-lignende strenge-
instrument).
city l'siti] stad, (stor) by (i England bl. a.
by, der er bispesæde); the City City, det op-
rindelige London, forretningskvartoret der;
- article artikel om forretningslivet; ~
-council borgei-repræsentation. byråd (i en
city); ~ councillor byrådsmedlem; ~ editor
redaktor af handels- og børsstoffet (i avis) ;
~ fathers byens fædre, „de vise fædre" ; ~
hall rådhus (i en city); ~ man finansmand,
forretningsmand (i City).
civet ['sivit], civet-cat desmerkat.
civic [isivik] borger-, -s ['siviks] samfunds-
lære.
-•—civil [isivil] borger-, hoTSsrlig', civil: høf-
lig; ~ enginéerHbygningsingeniør; -~ list (den
kongelige) civilliste; ~ marriage borgerligt
ægteskab; - servant (omtr.) tjenestemand
inden for civiletaterne, (stats)tjenestemand;
the C. Service (omtr.) civiletaterne; ^ war
borgerkrig.
civilian [si'viljon] civil person; civil.
civility [si'viliti] hoflighed.
civillization lsivil(a)iize'/9n] kultur, civili-
sation, -ize l'sivilaiz] civilisere.
civvy ("sivi] civil person; civvies (si., ogs.)
civilt tøj ; Civvy Street det civile liv.
C. J. fk. f. Chief Justice.
cl. fk. f. centilitre; class.
clack [kliik] klapren: klapre; plapre.
clad Ildiid] klædt; påklædt.
claim [kleim] fordring, krav; påstand ; (gru-
be)lod; (i forsikringsvæsen) skade(anmel-
delse) ; fordre, gore fordring på, kræve;
hævde; lay " to gore fordring på; - against
anlægge erstatningssag mod; peg out a ~- af-
mærke og gøre krav på et jordareal (om
guldgraver), claimant fordringshaver.
clairvoyance Iklæo'voions] synskhed.
clairvoyant Iklæo'voiant] synsk.
dam Ikliim] (spiselig) musling.
clamant likle'mant] himmelråbende, skri-
gende; indtrængende.
clamber l'klamba] klatre, klavre; klatren,
klavrcn.
clammy [ikliimi] klam.
clamorous ["klåmaras] skrigende, larmende,
boj rostet.
clamour [iklåma] skrig, råb; højrøstet
misfornojelse; råbe (for på); larme.
damp Iklåmp] (subst.) klampe, krampe,
klemme.
dan [klan] klan, stamme.
clandestine [kliinidestin] hemmelig; smug-.
dang [klånl klirre, klingre; klirre med;
klirren, klingen, clangorous liklangaras] klin-
gende, clangour liklåri(g)aj klang, klirren,
skrald.
clank rklank] klirre.
clannish Cklunij"] tilbøjelig til at holde
sammen, -ness familiesammenhold.
clap Ikliip] slå sammen, klappe; klappe
ad; sætte, smække; klap, slag, smæld,
skrald; gonorrhé; ~. eyes on se for sine øjne,
få oje på; ~ them in(to) prison sætte dem i
fængsel; ~ one's hands klappe i hænderne;
-» of thunder tordenskrald.
clapnet fuglenet.
clapper [iklåpa] klapper, klakør; knebel;
T tunge.
claptrap pklaptråp] forberedt (teater)ef-
fekt; effekt jageri; fraser, kliché.
daque [klåk] klakke (samling klakører).
Clara ['klæara], Clare [klæa].
Clarence [<klårans].
Clarendon l'klarandan].
claret [iklåratl rødvin; (si.) blod.
clarification [klariflikei/an] klaring, afkla-
ring.
clarify [iklårifail klare, opklare; klares.
clarinet [klåriinet] klarinet.
clarion [ikljirian] trompet.
clarity pklariti] klarhed, renhed.
clash [klaj] klirre; støde sammen, tørne
sammen, kollidere; ikke passe sammen; klir-
ren; sammenstød.
clasp [kla'sp] (subst.) hægte, spænde; om-
favnelse; (vb.) hægte; holde fast, omfavne,
knuge, gribe fast; trykke hinandens hænder;
^ one's hands folde hænderne.
clasp-knife [ikla'sp'naif] foldekniv.
class [kla's] klasse; kursus; slags; årgang;
dele i klasser, klassificere, ordne; first ^
første klasses; obtain a First C. få første
karakter; no -«' T ringe, tarvelig; ~ war
klassekamp.
classic [iklasik] klassisk, fortrinlig; klas-
siker, classical Cklåsikl] klassisk, classicism
l'klåsisizm] klassicisme, classification [klåsi-
fiikei/an] klassifikation, classify [iklåsifai]
klassificere, inddele i klasser, classy l'kla'si]
(si.) fin, fornem, overklasse-, burgøjser-.
datter ['klatal klapre; klirre; klapre med,
klirre med; plapre; klapren; klirren; plap-
ren.
clause fklå'z] klausul, paragraf; sætning.
clave [kle'v] imperf. af I. cleave.
clavichord (iklåvikå'dl klavikord.
clavicle [iklåvikl] nøgleben, kraveben.
claw Iklå'] klo; kradse, rive, gribe (med
kloerne) ; ~ feet lovefodder (på mobler).
day [klei] ler, lerjord; menneskelegeme,
lig; kridtpibe; kline; dække med ler; -
modelling lersløjd.
clayey CkleU] leret.
clean [kli'n] ren; pæn, net; glat: renlig;
ubeskrevet; velskabt, velformet, regelmæssig;
velrettet, behændig; (amr. si.) pengeløs, blan-
ket af; (adv.) rent, ganske, fuldkommen,
helt; lige (fx. hit '«- in the eye); (vb.) rense,
udrense; gøre rent (i); pudse (fx. bootr,
silver-plate, windows); come — (si.) gå til bf
kendelse; keep it ~ (si.) undgå alt upassende;
show a '«' pair of heels smøre haser; a —
record et uplettet rygte; ~ shaven glatraget;
he has a ~ slate han har ikke bundet sig på
nogen måde; he had ^ forgotten it han
havde rent glemt det; he jumped ~ over the
hedge, he jumped over the hedge as ^ as a
whistle han sprang over hækken uden så
meget som at røre den; ~ out gøre rent i;
-^ sby. out tømme ens lommer, blanke en af;
~ up bringe i orden; T tjene.
cleaner l'kli'na] renseredskab; tøjrenser;
rengøringsassistent, cleaning woman rengø-
ringskone.
cleanliness ['klenlinés] renlighed.
I. cleanly (iklenli] (adj.) renlig.
II. cleanly l'kli'nli] (adv.) rent.
cleanness fikli'nnés] renhed,
cleanse Iklenz] rense.
dean-up likli'niAp] T udrensning.
clear [klia] klar, lys; ren; tydelig; fri (of
for); hel, ubeskåret; helt, fuldstændig; gøre
klar, klare; rense; rydde (of for); skaffe
bort; sælge ud, realisere; tjene netto; holde
sig klar af; T stikke af; klare op; klares,
klare; klarere; ~ the attics rydde pulter-
kamrene; keep ~ of holde sig klar af, und-
clearance
G4
close
gå; - a suit (i bridge) spille en farve god;
-^ the table tage af bordet; ^ one's throat
rømme sig; ^ away tage bort, rydde bort;
tage af bordet, trække bort, fo.rsvinde; "
off gøre færdig, få til side; jage bort; trække
bort; (si.) forsvinde, stikke af; " out rense
ud; tømme ens lommer; stikke af; ~ the
pillar-box tømme postkassen; ~ up rydde op;
klare op, opklare, oplyse, forklare.
clearance [ikliarans] klaring, toldbehand-
ling; oprydning, oprømning; spillerum, fri-
gang; ~- sale udsalg, realisation, rømnings-
salg.
clear-cut ['kliaikAtl skarpskåren, kort og
klar; skarp (fx. a ~ distinction).
clearing [ikliarinl rydning; ryddet land;
clearing, afregning.
clearing hospital ambulancestation.
clearing-house t'kliaririhaus] afregnings-
kontor.
cleat [kli't] (subst.) klampe.
cleavage ["kli'vidsl spaltning (fx. a ~ in a
political party).
I. cleave [kli'vl (cleaved el. clave; cleaved)
klæbe; holde fast (to ved).
II. cleave [kli'v] (clove el. cleft; doven el.
cleft) kløve, spalte, spalte sig.
cleaver pkli'va] slagterkniv.
clef [klef] nøgle (i musik).
I. cleft [kleft] imperf. og perf. part. af
cleave II.
II. cleft [kleft] kløft,
cleft palate ganespalte.
clematis [iklematis] klematis,
clemency ['klemansi] mildhed, skånsel.
element ['klemant] mild, overbærende.
clench [klenj] klinke; klemme sammen;
fastgøre; afgøre endeligt; stadfæste; ~ one's
fist knytte næven; ^ one's teeth bide tæn-
derne sammen.
Cleopatra [klio'pa'tra, klio'patra] Kleopa-
tra.
clerestory ['kliastari] : — windows række
højtsiddende vinduer (i kirke).
clergy [ikla'dsi] gejstlighed.
clergyman ("kla'dsimsn] gejstlig, præst.
clerical ['klerikl] gejstlig; skrive-; kontor-
(fx. " work); ~ error skrivefejl.
clerk [kla'k, amr. kla'kl kontormand, kon-
torist; fuldmægtig; (amr.) ekspedient; (vb.)
være ansat på et kontor; (amr.) være ekspe-
dient.
Clerkenwell [ikla'kanwal].
elever [ikleva] dygtig, flink, kvik, begavet,
intelligent; behændig, ferm, fiks; (nedsætten-
de) smart; he is a shade too ~ for me han
er mig et nummer for smart.
clew Iklu'] nøgle; ledetråd; (mar.) skød-
barm; (vb.) lede, anvise; ~ up vinde (sam-
men til et nøgle).
cliche ['kli'/ei] kliché; forslidt frase.
click [klik] smække; smække med; (amr.
si.) passe storartet sammen; gøre lykke;
smæk; pal; - one's heels slå hælene sammen.
" beetle (zo.) smælder.
Client [iklaiant] klient; kunde.
clientele [fr.] klientel.
Cliff [klif] klippeskrænt, klint.
climacteric [klai'måktarik] klimakterisk ;
klimakterium ; kritisk år i et menneskes liv.
climate ['klaimétj klima; himmelstrøg;
egn, egne; ~ of opinion stemning, holdning.
climatic(al) [klai'matikd)] klimatisk.
climax [iklaimJiks] klimaks.
climb [klaimj klatre; bestige; klatre op ad
(el. i); stige (til vejrs); klatretur, opstigning;
~ down (fig.) stikke piben ind, ikke være så
stor på den, slå af på fordringerne, opgive et
standpunkt (el. en påstand); -ing expedition
bjergl)estigning. -er [iklaima] klatrer, bjerg-
bestiger; slyngplante; stræber.
clime [klaim] se climate.
clinch [klin/] fastgøre, nitte, klinke; af-
gøre endeligt, bekræfte; gå i clinch (i boks-
ning); clinch. - -built, -er-built klinkbygget.
ding [kliril (clung, clung) klynge sig,
klamre sig; hænge fast (to ved, i); klæbe.
dinic ['klinik) klinik; klinisk undervisning;
sengeliggende patient; sengeliggende; klinisk,
clinical ["klinikl] klinisk; -- thermometer
lægetermometer, dinique [kli'ni'k, iklinik]
klinisk undervisning, klinik.
I. clink [klink] klinge, klirre; klirre med;
klang, klirren; •^ glasses klinke med glas-
sene.
II. clink [klink] (si.) fængsel.
clinker [iklinkg] klinke (slags hårdtbrændt
mursten); slagge; T første klasses; brænde
sammen til slagger.
clinker-built klinkbygget.
clinometer [klai'nåmita] faldmåler.
Clio ['klaiøu].
I. dip [klip] (subst.) klemme; clip, papir-
klemme ; cykelspænde.
II. dip [klip] (vb.) klemme sammen.
III. dip [klip] (vb.) klippe; beklippe; stæk-
ke; studse; slå; (subst.) klip; klipning; slag,
rap; - one's words afsnubbe ordene, -per
klipper; møntklipper; (mar.), (flyv.) klipper;
(si.) noget første klasses; guttermand, -pers
(bil]et)saks; klippemaskine, -pie l'klipi] kvin-
delig konduktør, -ping klipning; afklippet
stykke, stump, udklip; (si.) storartet, mage-
løs.
clique [kli'k] klike; T slutte sig sammen (i
kliker). cliqu(e)y [ikli'ki], cliquish [ikli'kij]
tilbøjelig til at danne kliker, diquism ['kli*-
kizm] klikevæsen.
Clive [klaiv].
cloak [kløuk] kappe, kåbe; (fig.) skalke-
skjul, påskud; dække med kappe; (fig.)
skjule, tilsløre.
cloak-room ['kloukrum] garderobe (i tea-
ter, på jernbanestation etc.); ladies' ^ da-
metoilet; ~ ticket garderobenummer.
clobber ['klåba] (si.) tøj, kluns, habengut.
doche [klouj] glasklokke; solfanger; - (hat)
klokkehat.
I. clock [klåk] pil (mønster i silke på siden
af strømpe el. sok).
II. clock [klåk] stueur, tårnur, ur, klokke;
~ sby. T tage tid på en; it is two o'clock
klokken er to; know what o'clock it is (fig.)
vide hvad klokken er slået; all round the ~
døgnet rundt, -face urskive, -maker urmager,
-work urværk; -work toys mekanisk legetøj.
clod [klåd] klump; jordklump; bondeknold,
klodrian; kaste jordklumper på. cloddish
[iklådij] dum, sløv. dod-hopper bondeknold.
dog [klag] hindre; hemme; tynge på, be-
byrde; forstoppe, tilstoppe; gå trægt, blive
tilstoppet; klumpe sig (sammen); byrde,
hindring ; træsko ; klods (om benet) ; tilstop-
ning.
cloister ['kloista] klostergang, søjlegang
(dækket gang langs kloster, kollegium eller
domkirke); kloster; indespærre i et kloster.
clonus [iklo"nAs] klonisk krampe.
cloop [klu'p] knald; knalde.
I. close [klous] nær, tæt (to ved); lummer,
trykkende, beklumret; omhyggelig bevogtet;
afsondret, skjult; indesluttet, tilbagehol-
dende; påholdende; knap, vanskelig at skaffe;
begrænset; nøjagtig, koncis, sammentrængt,
close
65
coal-works
koncentreret, nøje, grundig, omhyggelig;
come to ~ quarters komme i håndgemæng;
have a -^ shave slippe fra det med nød og
næppe; it was a - thing (el. T call) det var
nær gået galt; - time, ~ season frednings-
tid; ~ by nær ved, tæt ved; - on i nærheden
af, lige ved.
II. close [klo«s] indhegning, vænge; lukket
plads.
III. close [kløTizl slutning, ende, afslutning.
IV. close [klouz] (vb.) lukke; afspærre; af-
slutte, slutte ; lukke sig; gå løs på hinanden ; ~
an account afslutte en konto; the -d shop det
princip at en virksomhed kun må beskæftige
arbejdere, der er medlemmer af en bestemt
fagforening; ~ down lukke, indstille virksom-
heden; ~ in nærme sig; falde på (om mørke
etc.); " in upon omringe; " up trække sig
sammen; slutte op; lukke sig; stoppe; ~ with
komme overens med; gå ind på, antage; gå
løs på.
closel-fisted [iklo"sifistid] påholdende, ger-
rig. ~ -hauled [iklous"hå"ld] bidevind.
close! ly [iklousli] tæt, nøje. -ness [iklousnés]
tillukkethed ; tæthed; lummerhed; tilbage-
holdenhed; karrighed.
close-shaven glatbarberet.
closet l'klåzét] lille værelse, kammer; skab
(i væggen); w.c. ; be -ed with holde hemme-
lig rådslagning med; ~ play læsedrama.
close-up [ikløusAp] nærbillede.
closing date: the ~ is July !. (svarer til)
ansøgningsfristen udløber 1. juli.
closing|-hour, ^-time lukketid.
closure [ikloU38] tillukning; slutning, ende;
afslutning af debatten.
dot [klat] størknet masse, klump; klumpe
sig, løbe sammen, blive levret.
cloth [klåOl)] (subst.) klæde; vævet stof;
dug; støveklud; shirting (til bogbind); dæk-
ken; gejstlig stand; lay the - lægge dug på
bordet, clothe [klou5] klæde; forsyne med
klæder; beklæde, iklæde, udruste, clothes
[klou5z] klæder; klædningsstykker; senge-
klæder.
ciothesl-brush klædebørste. ^ -line tøjsnor.
■^ -moth møl. -. -peg (el. pin) klemme (til
vasketøj). ^ -press klædeskab.
clothier ['kløuOia] skrædder, herreekvipe-
ringshandler; klædehandler.
clothing l'klouOin] klædning, klæder; article
of " beklædningsgenstand.
cloths (klå'az, klåOps] (se ogs. cloth) tøjer,
stoffer; duge, støveklude.
clotted [iklåtid] størknet, levret; sammen-
filtret; ^ cream fløde, som har været under-
kastet en særlig behandling, der gør den tyk
og klumpet.
cloud [klaud] sky; sværm, vrimmel; mørk
skygge; (vb.) overtrække med skyer, for-
mørke, fordunkle; blive skyfuld, blive over-
trukket; ~. over blive overtrukket; under a
^ mistænkt; i unåde; i nød.
cloud|berry multebær. ~ -burst skybrud.
-iness ["klaudinés] overskyethed; tågethed,
uklarhed, -land drømmeland, -less ['klaudlés]
skyfri, -y ['klaudi] overskyet, uklar, tåget.
clough IklAf] fjældkløft.
clout [klaut] klud, lap; lussing; lappe;
lange en ud; (i baseball) ramme; dish ~
karklud.
I. clove [klouv] imperf. af cleave.
II. clove [kløuv] kryddernellike, nellike;
sideløg.
doven [ikløuvn] perf. part. af cleave; show
the ~ hoof stikke hestehoven frem.
clover [ikløuva] kløver; live in ~, be In ~
Engelsk-dansk ordbog
have det som blommen i et æg, leve i over-
flod.
down [klaun] bonde; bondeknold; klovn,
bajads, -ish [iklaunij] bondeagtig, bondsk;
klovnagtig.
cloy [kloi] overmætte, overfylde.
dub [klAb] kølle; klør (i kort); klub; slå
med kølle; bruge som kølle; ~ (together)
slå sig sammen, skyde penge sammen.
dub(b)able [iklAbabl] (amr. T) selskabelig.
clubfoot [iklAbifutl klumpfod.
clubland ['klAblåndl (kvarteret omkring St.
James's i London).
club-law [iklAbilå'l næveret.
clubman pklAbman] klubmedlem; køllebe-
væbnet mand.
dub-moss ["klAbimåsl ulvefod (plante).
dub-rush ItklAbirAj] kogleaks; dunhammer
(plante).
cluck fklAk] klukke; smække med tungen.
due [klu'l oplysning (som hjælper til op-
klaring af en sag, til løsning af et problem),
holdepunkt (for en undersøgelse), nøgle (til
forståelse), løsning; indicium, fingerpeg; -to
nøgle til forståelse af, forklaring på.
dump (klAmpl klump, klods; klynge, grup-
pe; tyk ekstra skosål; trampe; slå, banke.
clumsy l'klAmzi] klodset; tung.
clung [klAnl imperf. og perf. part. af ding.
cluster [iklASta] klynge; klase; sværm;
samle sig i klynge; vokse i klaser, vokse i
klynge; flokkes; ~ crystal krystalstjerne,
druse.
dutch [klAtJ] gribe, fatte; greb, tag; kob-
ling; ~ at a straw gribe efter et halmstrå;
-es (fig.) kløer.
dutter (iklAtal forvirring; bringe i uorden;
the room was all -ed up with cushions stuen
flød med puder.
Clyde [klaid].
dyster ['klista] klyster,
cm. fk. f. centimetre.
C. M. G. fk. f. Companion of the Order of
St. Michael and St. George.
C. M. S. fk. f. Church Missionary Society.
C. O. fk. f. Colonial Office: commanding
officer; conscientious objector. <
Co. [ko"] fk. f. company; county. '^
c/o fk. f. care of.
CO- [ko"] med-.
coach [kout/] karet; dagvogn, diligence;
turistbil, rutebil; lille lukket bil med to
døre; jernbanevogn; manuduktør; træner,
sportsinstruktør; køre; rejse i diligence;
manuducere; træne, -box buk, kuskesæde. -
-horn posthorn, -house vognskur, vognport.
-man kusk.
coadjutor fkøuiadsnta] medhjælper.
coagency [kou'eid39nsi] samvirken.
coagulate [kou'ågjuleit] løbe sammen, koa-
gulere, størkne; få til at løbe sammen etc.
coal [køul] kul; forsyiie med kul; tage kul
ind; haul sby. over the -s give én en omgang,
skælde én ud; carry -s to Newcastle give
bagerbørn hvedebrød; heap -s of fire on sby. 's
head sanke gloende kul på ens hoved. ~ -bed
kulleje.
coalesce [koua'les] vokse sammen, forene
sig, smelte sammen.
coalfield [ikoulfi'ld] kuldistrikt.
coal|-fish (zo.) sej. - -heaver ['ko"lhi*v8]
kullemper, kuldraerer. ~ -hod kulkasse.
coalition [ko"a"li/an] forening; forbund; -
government samlingsregering.
coal| measure kulleje. ~ -pit kulgrube. ~
-scuttle kulkasse. - titmouse sortmejse. ~
-works kulgrube.
coaiiiiiig
66
cognizance
coaming pkouminl (mar.) Infrekarin.
coarse (kå's] ?rov: rå: plump. ~ -grained
f-pre'ndl grovkornet, {rroftskåren. coarsen
|'kå.'Rn) forprrove, forråe; fort?roves.
coast (koustl kyst; sejle lan^s kysten; sejle
i kystfart; kælke; holde frihjul, løbe i fri-
goar: the ~ is clear (fip:.) der er fri hane.
coastal [ikoustal] kyst-; ^ trade kystfart,
indonritrsfart. coaster f'kousta] kystfartøj;
flaskehakke. coastwise Iikoustwaiz] kyst-; -
trade kystfart, indenrijrsfart.
coat fko"tl frakke; jakke; kåhe; overtræk,
heklædning; hinde; (et dyrs) pels; ham; lag;
heklæde; overtrække; ~ (of arms) våben-
skjold; dust sby.'s ~ (for him) give én en
drafft prygl; cut one's ~ according to one's
cloth sætte tæring efter næring; wear the
king's " være i kongens klæder; ~ of mail
ringbrynje, panserskjorte; a ^ of paint en
gang maling.
coat-hanger bøjle (til at hænge tøj på).
coating beklædning, overtræk; hinde; frak-
kestof.
coax [kouks] smigre ; overtale, lokke (for) ;
lirke.
cob [kabl klump; lille stærk hest; majs-
kolbe; hansvane.
cobalt l'ko"bå-ltl kobolt.
cobber I'kåba] (australsk T) ven, kamme-
rat.
I. cobble pkåbll lappe: flikke; lapperi.
II. cobble l'kåbl] rullesten; toppet brosten;
brolægge med toppede brosten, -s (ogs.) større
kul.
cobbler [ikåblal skoflikker; fusker; isdrik
(fx. sherry cobbler).
cobble-stone ['kåblstøun] (mindre) rulle-
sten.
cobnut f'kåbnAt] stor rund hasselnød.
cobra ('koubra] brilleslange.
cobweb Iikåbweb] spindelvæv.
cocaine [ko'kefn] kokain.
coccus ("kåkas] (pi. cocci [kåksai]) kok,
kugleformet bakterio.
Cochin-China (ikåt/in<t/ainal.
cochineal (ikåtjini'll kochenille.
cochlea l'kåklia] ørets sneglegang.
cock Ikåk] hane; han (af forskellige fugle) ;
hane (på en bøsse, på vandrør etc.); vejr-
hane; høstak; tunge (på vægt); viser på
solskive; opaddrejning, bevægelse opad;
skrå stilling; forstemand, anfører; (vb.)
sætte på snur; spænde hanen (på en bøsse);
vende, dreje (øjne, ører) (at mod); live like
a fighting — leve overdådisrt; that ~ won't
fight den går ikke; der bliver ingen bukser
af det skind; old ~1 gamle dreng! the ~ of
the walk manden for det hele; den domine-
rende person; ~ the ears spidse ører; ~ one's
eye at st. skotte (el. skæve) til noget, kigge
på noget; ~ the nose stikke næsen i sky;
cocked hat trekantet hat; knock sby. into a
cocked hat slå en til spillemand.
cockade [kåike'dl kokarde.
cock-a-doodle-doo ("kåkadu'dlidu'l kykeliky.
cock-a-hoop [ikåkaihu'p] triumferende, ho-
verende, indbildsk.
Cockaigne [kå'keinl eldorado, slarafifen-
land; cockneyernes land (London).
cockalorum [kåkB'lå'ram] dværghane; vig-
tigprås.
cock-and-bull story røverhistorie, skrøne.
cockatoo (kåka'tu'l kakadue.
cockatrice (»kåkatraisl basilisk.
Cockayne = Cockaigne.
cock-boat jolle, lille båd.
cock-chafer ["kåkt/eifa] oldenborre.
I. Cocker fkåkal : according to -^ (svarer
til) efter Chr. Hansens regnebog.
TF. cocker fikåkol : - up (amr.) forkæle.
cockerel ('kåkara!) hanekylling.
cock|-eyed skeløjet; (si.) skæv; beruset. ^
-fight hanekamp.
cock-horse I'kåkhå's] : ride - ride ranke.
cockle ["kåklj hjertemusling; klinte; rynke;
warm the -s of one's heart varme en om hjer-
terodderne. ^ -shell muslingeskal; nøddeskal
(skrobolig båd). - -stairs vindeltrappe.
cock-loft loftskammer, kvist.
cockney l'kåknil (nedsættende:) ægte lon-
doner; londonersprog; londonsk.
cockpit I'kåkpitl hanokampplads; (på
krigsskib) lasaret; krigsskueplads; (flyv.)
cockpit. førerkai)ine; (mar.) cockpit.
cockroach l'kåkro"t.ri kakerlak.
cockscomb likåksko"mJ hanekam (ogs.
plante).
cocksure I'kåkijual absolut sikker; sikker
i sin sag; selvsikker.
cocktail l'kåkte'H cocktail.
cocky f'kåki] kæphøj, vigtig, hoven.
coco |<ko"ko"l kokos(palme).
cocoa |iko"ko"] kakao; kokos(palme).
coco-nut kokosnød.
cocoon (kå'ku'nl kokon.
cod Ikåd] torsk.
C. O. D. fk. f. cash on delivery efterkrav.
I. coddle [ikådl] forkæle, pylre om; (si.)
narre.
IT. coddle fikådll koge (over en sagte ild).
code [ko"dl lovbosr; kodeks; kode (i tele-
grafi): omsætte til kodeskrift.
codfish l'kådfi/1 torsk.
codger (ikåd.^a) (gatnrael) særling.
codicil l'kådisil] kodicil (tillægsbestemmel-
se i testamente), codification (kadifiike'/an]
kodifikation, codify ["kådifail kodificere.
I. codling [ikådlinl ung torsk.
II. codling [Ikådlinl art madæhle.
cod-liver oil [ikådlivarioil] (torske) le ver-
tran.
co-ed f'kouied] (amr. si.) kvindelig studerende
ved college for begge køn.
co-education Ckouedjuike'/an] fællesunder-
visning. - school fællesskole.
coefficient Ikoué'fijant] koefficient; medvir-
kende.
coerce rko"i8*s] tvinge, coercion rkouia'Jan]
tvang, coercive (ko"ia'sivl tvingende, tvangs-.
Coeur de Lion (ka'da'li'å'nl Lovehjerte.
coeval l'kou'i'val] samtidig, jævnaldrende.
coexist [kouigizist] være til på samme tid,
bestå sammen.
coexistence ["kouig'zistansl samtidigbeståen.
C. of E. fk. f. Church of England.
coffee l'kåfil kafife. - -bean kaffebønne. <^
-berry kaffebønne; kaffetræ. - house kafé.
" -pot kaffekande. ~ -room kafé (i hotel).
coffer l'kåfa] kiste, pengeskrin; kasette (i
loft).
coffer-dam fikåfadam] koflferdam.
coffin (ikåfinl ligkiste; lægge i kiste.
cog [kagl tand (på hjul); sætte tænder på;
snyde; - the dice snyde i terningespil.
cogency [<ko"d3ansil (om argument) slag-
kraft, overbevisende karakter.
cogent ['køud.-^antl tvingende: overbevisende.
cogitate [ikådsiteitl tænke, cogitation [kådsi-
•te'/anl tænken : tænkning.
cognac ['kounjåk.'kånjakl (fransk) kognak.
cognate ["kågne'tl beslægtet; slægtning;
beslægtet sprog (el. ord).
cognition [kåg'nijan] erkendelse; viden.
cognizance ["kågnizans] kundskab; kend-
cognizant
67
colonizer
skab; kompetence, jurisdiktion; forhør, un-
dersøf^else for retten; take - of bemærke,
tage til efterretning?; undersøge.
cognizant l'kågnizant] bekendt (of med),
vidende (of om), cognize [kåg'naiz] bemærke.
cognomen lkåg'no"man] (efter)navn, fami-
lienavn; øgenavn.
cog-wheel l'kågwi'l] tandhjul.
cohabit lko"ihubit] bo sammen; leve sam-
men (som ægtefolk), -ation [kouhabi'teijen]
samliv.
coheir [iko^iæQl medarving.
cohere [kou'hia] hænge sammen.
coherence [kou'hiarsns], cohesion rko^^'hi'-
san] sammenhæng(skraft), kohæsion, coherent
Ikou'hiarant], cohesive [kou'hi'siv] sammen-
hængende.
cohort (ikouhå't] kohorte.
coif [koif] (slags tætsluttende) hue.
coign Ikoin] of vantage fordelagtig stil-
ling, sted hvorfra man kan se hvad der fore-
går.
coil [koil] lægge sammen i ringe el. bugter,
sammenrulle; rulle sig sammen; ring, spiral,
rulle, spole, bugt; (induction) - induktions-
rulle, induktionsspole.
coin Ikoin] mønt; præge, mønte; opdigte,
lave, smede; ~ money tjene store penge; "
a word lave et ord. -age l'koinids] møntning;
mønt; opdigtelse, opfindelse; nydannet ord
(el. udtryk).
coincide [køuinisaid] træffe sammen, falde
sammen (with med), coincidence [køu'insi-
dans] sammentræf; overensstemmelse; it was
a mere - det var et rent tilfælde.
coincident Iko^'insidant] sammentræffende;
eamtidig; overensstemmende, coincidental
lko"insiidentl] tilfældig; ogs. = coincident.
coiner [ikoins] falskmøntner.
coir [ikoia] kokosbast, kokostaver.
coke [ko"k] koks; lave til koks, forkokse;
broken ^ knuste koks; furnace ^ cinders;
go and eat -I vil du rende og hoppe!
I. Col. fk. f. colonel.
II. col. fk. f. colonial, column,
colander likAlanda] dørslag.
Colchester (ikoultjésta).
cold [køuld] kold; koldblodig, rolig; kulde;
forkølelse, snue; make one's blood run ~ få
det til at løbe én koldt ned ad ryggen ; I am
~ jeg fryser; catch (a) ~ , take ~ forkøle sig;
->- cream coldcream; ~ deck spil kort, som
i det skjulte holdes parat for at benyttes til
falsk spil; ~ feet T angst, fejghed, „kolde
fødder" ; get sby. - få en i sin magt; - in
the head (el. nose) snue; give sby. the -^
shoulder vise én en kold skulder, behandle en
med kulde, -blooded koldblodet; kuldskær;
kold, følelsesløs, -short koldskør (om metal-
ler, som afkøling gør sprøde). ~ -shoulder:
" sby. vise én en kold skulder, behandle én
afvisende. ^ -storage opbevaring i kølerum;
kølehus. " -store (opbevare i) kølehus.
cole Ikoul] kål.
Coleridge Iikøulridsl-
colibri l'kålibri] kolibri.
colic l'kålik] kolik, mavekrampe.
colitis lko"'laitis] tyktarmsbetændelse.
collaborate Ika'labareit] være medarbejder,
collaboration [kalabaire'Jan) medarbejder-
skab, samarbejde, collaborationist Ikalaba-
•re'/anist] samarbejdsmand, kollaboratør,
værnemager (under besættelsen), col laborator
[ka'Hxbareita] medarbejder.
collapse lka<laps] falde sammen, bryde
sammen, synke sammen, kollabere; falde til
jorden; sammenfalden, sammenbrud, fiasko.
collapsible (ka'låpsabll sammenfoldelig.
collar [ikåla] krave, flip; halsbånd; hals-
åg. halskobbel ; kumte (på seletøj); gribe i
kraven; få fat i; (si.) hugge, negle; de-
tachable ~ løs flip; stand-up - enkelt flip;
opstående flip; turn-down ~ nedfaldende
flip; White - proletariat flipproletariat.
collarl-bone [ikålabøun] kraveben. - -stud
kraveknap.
collate [kå'leit] sammenligne, konferere,
kollationere, ordne; kalde (som præst).
collateral [kåUataral] underordnet, bl-;
side-; parallel; slægtning i en sidelinie ; (yder-
ligere) kaution.
collation [kå'lei/an] kollation, sammenlig-
ning (fx. af en afskrift med originalen); let
måltid.
colleague fikåli'gl embedsbroder, kollega.
1. collect Ikaaekt] samle, indsamle: opkræ-
ve, indkassere, inddrive; afhente; samle sig.
IT. collect (ikålekt] kollekt, (kort) bøn (for
særlige lejligheder).
collected jkaHektid] (adj.) fattet, rolig.
collecting-card indsamlingsliste.
collectlion Ika'lek/an] indsamling; samling;
ansamling; tømning (af jiostkasse) ; opkræv-
ning, inkasso, -ive [kaUektiv] samlet; fælles;
kollektiv; - security kollektiv sikkerhed,
-ivism (ka'lektivizm) kollektivisme, -or [ka-
• lekta] samler; inkassator; opkræver; ind-
samler.
colleen [ikåli'n, (i Irland:) kå'li'n] (irsk)
pige.
college [ikålidsl kollegium; universitet;
højere skole; g^'mnasium; (amr. si.) fængsel.
collegian Ika'li'dsian] medlem af et kol-
legium.
collegiate [ka'li'dsiét] kollegie-; universi-
tets-; som hører til et college.
collide [ka'laid] stode sammen.
collie [ikåli] (skotsk) hyrdehund.
collier Mkålia] (kul)minearbejder, kulgra-
ver; kuldamper; sømand på kuldamper,
colliery l'kåljaril kulgrube.
collision (kaMi^an) sammenstød, kollision.
collocate ['kaloke't] stille, ordne; sammen-
stille.
collocation fkåløikeijan] sammenstilling<
collodion jkailoudian] kollodium. 1;
colloid ("kåloid] kolloid; klisteragtig.
col lop l'kålap] skive kød el. stegeflæsk,
colloq. fk. f. colloquial.
colloquial [kailøukwial] som hører til dag-
ligsproget, som bruges i daglig tale. col-
loquialism (kailøukwializml udtryk fra dag-
lig tale. colloquy [ikålakwi] samtale.
collude Ikailju'd] være i hemmelig forstå-
else, spille under dække, collusion [ka'lu'san]
hemmelig forståelse, aftalt spil. collusive
[kailu'siv] aftalt i hemmelighed.
collywobbles l'kåliwåblz] rumlen i maven,
mavepine.
colocynth ['kålosinbl kolokvint.
Cologne [kailøun] Køln; eau-de-cologne.
colon l'koulan] kolon; tyktarm.
colonel l'ka'nal] oberst; (amr. ogs. høflig-
hedstitel til en mand i en hvilken som helst
fremtrædende stilling), colonelcy ['ka'nlsi]
oberstrang, oberststilling.
colonial Ikailøunjal] kolonial, koloni-; ind-
bygger i (engelsk) koloni; Colonial Office
kolon i ministeriet.
colonist I'kålanistl kolonist, nybygger, colo-
nization [kålanai'zeijan) kolonisation, colo-
nize l'kålanaiz] kolonisere; sende til kolo-
nierne; bosætte sig som kolonist, colonizer
l'kålanaiza] kolonisator.
colonnade
68
comforter
colonnade [kåla'neid] søjlegang, kolonnade.
colony [ikålani] koloni, nyb^gd.
color (amr.) = colour. Colorado [kåla'ra'do"].
coloratura [kålara'tuara] koloratur.
colossal [kailåsl] kolossal. colo£s|us [ka-
ilåsas] (pi. -i [-ai] el. -uses) kolos; kæmpe-
Btatue.
I. colour [ikAla] (subst.) farve, kulør; rødme;
skin; beskaffenhed; (ogs.-s) fane, flag; come
off with flying -s klare sig flot; get one's -s
komme på førsteholdet (der repræsenterer
universitetet i en sportskonkurrence) ; give
(el. lend) ~ to gøre sandsynlig; give a false
~ to forvanske; join the -s melde sig under
fanerne; lose ~ blive bleg; show one's -s tone
flag; take one's ~ from efterabe; dress in -s
gå i kulørt tøj; in one's true -s i sin sande
skikkelse; off ~ ikke rigtig i vigør, ikke i hu-
mør; troop the ~ føre fanen til fløjen; under
- of under påskud af.
II. colour (ikAla] (vb.) farve; kolorere, far-
velægge, besmykke; forvanske; påvirke,
præge; få farve; rødme; -ed people farvede
folk; a -ed person en farvet (især neger); ~
up rødme.
colourable ['kAlarabl] plausibel, antagelig.
colour|-blind farveblind, -ful farvestrålen-
de, broget, livlig, -ing [ikAlarinl farve; kolo-
rit; teint, -ist ["kAlarist] kolorist. -less [ikA-
lalés] farveløs, -man farvehandler.
colour vision farveopfattelse, farvesyn.
colporteur ('kålpå'ta, kålpå'ita*] kolportør.
colt Ikoult] føl (is. hingstføl); ung hest;
ung nar, grønskolling, coltsfoot l'køultsfut]
følfod (plante).
columbari|um [kålam'bæariam] (pi, -a)
dueslag; urnehal.
Columbia [ka'lAmbia].
I. columbine [ikålambain] akeleje.
II. Columbine ['kålambain] Columbine.
Columbus Ika'lAmbas] Kolumbus.
column [ikålam] søjle; kolonne; spalte (i
avis, bog), columnist ['kålamnist] redaktør
af særlig spalte (el. afdeling) i avis; fifth ~
en der horer til femte kolonne.
coma [ikoumo] koma, dyb bevidstløshed;
tåge (om en komet).
comb [køum] kam; vokskage; kæmme;
rede; (om bølge) bryde; (fig.) finkæmme,
gennemtrawle.
combat [»kåmbatl kamp; kæmpe; bekæm-
pe, -ant [ikåmbatant] kæmpende; kombat-
tant; stridsmand; forkæmper.
comber (<ko"m8] kardemaskine ; brodsø.
combination [kåmbi'nei/an] forbindelse,
forening, kombination ; sammenslutning ;
komplot; (motor-cycle) -«. motorcykel med
sidevogn; -s kombination (undertøj).
I. combine l'kåmbain] mejetærsker; sam-
menslutning, kartel; (is. amr.) smart konsor-
tium.
II. combine [kam'bain] kombinere, for-
binde, forene; forbinde sig, forene sig.
comb-out l'koumaut] finkæmning.
combustibility [kambAstaibiliti] brændbar-
hed.
combustible [kamibAstabl] brændbar, com-
bustion [kam'bAstJan] forbrænding; spon-
taneous " selvantændelse.
combustion : ~ chamber eksplosionsrum.
~ engine forbrændingsmotor.
I. come [kAm] (came, come) komme; an-
komme; ske, gå til; spille, agere (fx. the
great man, the swell); udvikle sig; comel
hør; come, comel nå nå! ~ to pass hænde;
-^ true gå i opfyldelse; the years to ^ de
kommende år; ~ about vende sig; ske; ^
across møde; støde på; (si.) punge ud; -- at
få fat på; opnå; gå løs på; ~ away gå af
(fx. the handle came away); ~ back komme
tilbage, blive populær igen, være med igen;
~ by komme forbi; komme til, få fat på; -
down komme ned, falde ned; (om pris) falde;
gå i arv; ~ down handsomely ordentlig flotte
sig, punge ud; " down on falde over; •^ home
to gøre indtryk på; ~. in komme ind; komme
til målet; komme op; blive mode; blive valgt;
komme til magten; blive moden; komme til
nytte; gå 1 arbejde igen; - in for få; - in
useful komme til nytte; where does the fun
~ in? hvad morsomt er der ved det? - into
gå ind på; arve, få; - into money komme til
penge; ~ into one's head falde en ind; — of
komme af; nedstamme fra; nothing came of
it der blev ikke ngt. af det; ^ off komme
bort fra ; slippe fra (noget) ; klare sig ; fore-
gå, finde sted ; gå af, falde ud (godt el. dår-
ligt); falde af; it didn't- off (ogs.) det lyk-
kedes ikke, det blev ikke til noget; ~ off it I
hold op med det! hold op med at spille vig-
tig! she would have ~ off worse det ville
have gået hende værre; — on komme frem;
nærme sig; storme frem; gøre sin entré;
komme for; udvikle sig, gøre fremskridt;
trives, lykkes; ~ onl kom an! kom så! I've
got a cold coming on jeg er ved at blive
forkølet; ~ out komme ud, blive bekendt;
komme frem, blive opdaget; debutere i sel-
skabslivet; falde af (om hår); T strejke;
nedlægge arbejdet; ~ out No. I komme ind
som nr. 1; ~ out with plumpe ud med; ~
round vende sig (om vinden); komme på
bedre tanker; komme sig; komme til sig
selv; overtale, besnakke; - to komme til
sig selv igen; beløbe sig til; falde ud, ende;
have st. coming to one have ngt. til gode;
~ to pieces gå i stykker; - up komme op;
dukke op; rejse sig; komme frem; - up to
nå op til; stå på højde med; nå; ~ up with
nå, indhente; - upon træffe på; komme over;
falde over, overfalde; ~ within falde ind
under.
II. come [kAm] perf. part. af come.
come-at-able [kAm'åtabl] omgængelig; let
tilgængelig.
come-back ['kAmbåk] tilbagekomst; (si.)
rapt svar, svar på tiltale; come-back.
comedian Ika'mi'dien] komiker; low ~ lav-
komiker.
comedo ['kåmidou] (pi. -nes [kåmi'douni'zl,
-s) hudorm.
comedy ['kåmidi] komedie; musical ~ ope-
rette.
comely ["kAmli] pæn, smuk; tækkelig, net.
comer [ikAma] en der kommer; all -s alle,
der melder sig (el. indfinder sig) ; first ~
førstankomne.
comestible [kaimestibl] spiselig; -s madvarer.
comet [ikåmét] komet.
comfits [ikAmfits] konfekt, bolsjer, søde sa-
ger.
comfort [ikAmfatl trøst, vederkvægelse;
velvære; bekvemmelighed, behagelighed;
hygge; komfort; økonomisk sorgfrihed; trø-
ste, oplive; a cold ~ en dårlig trøst, -able
[•kAmf(a)tabl] bekvem, magelig, komfortabel,
behagelig, hyggelig ; veltilpas ; veltilfreds ;
god; trøstende; be -able (ogs.) sidde godt;
ligge godt; sidde godt i det; make yourself
-able! gør Dem det bekvemt! -ably ['kAmfata-
bli] bekvemt, let, behageligt; be -ably off
være velstillet, sidde godt i det. -er ['kAmfata]
trøster; uldent halstørklæde; narresut;
(amr.) vattæppe.
comfortless
69
commonwealth
comfortless [ikAmfatles] trøstesløs; ubeha-
gelig; ubekvem; ulykkelig.
comfrey ["kAmfri] kulsukker (plante).
comfy [ikAmfi] fk. f. comfortable.
comic [ikåmik] komisk; komiker; ~ paper
vittighedsblad; - strip komisk tegneserie (i
avis), -al komisk, morsom.
Com inform [ikåminfå'm] : the - Komin-
form.
coming [ikAminl kommende, tilkommende;
(subst.) komme; ~ man vordende leder,
stjerne etc., the - thing fremtidens løsen.
Comintern [ikåminta'n] Komintern.
comity [ikåmiti] høflighed; ~ of nations
venskabelig forståelse mellem nationerne.
comma [ikåma] komma; inverted commas
anførselstegn.
command fke'ma'nd] befale, byde; føre,
kommandere; beherske; have udsigt over;
(kunne) kræve; have ret til; fremtvinge,
vække; råde over; opnå (fx. en pris); befa-
ling; ordre; anførsel, kommando; magt, her-
redømme, rådighed (of over) ; at ~ på kom-
mando; til disposition; in ~ kommanderende;
be in ~ føre kommandoen, -ant [kåman'dånt]
kommandant, -eer [kåmanidia] beslaglægge,
-er (ke'ma'nda] fører, anfører; feltherre;
kaptajn (i marinen) ; kommandør (af en or-
den), -er-in-chief [kaima'ndarin't/i'f] øverst-
befalende.
commandment [ka'ma'ndmant] bud; the ten
-s de ti bud.
commando [kaima'ndo"] særlig uddannet
angrebsstyrke, kommando (NB et k.).
Commem [ka'mem] (fk. f. Commemoration)
stiftelsesfest v. univ. i Oxford.
commemorate [kaimemareit] fejre; mindes,
commemoration [kamemairei/an] ihukommel-
se; mindefest, stiftelsesfest v. univ. i Oxford,
commemorative [ka'memarativ] minde-, til
erindring (of om).
commence [ka'mens] begynde, -ment rka-
imensmant] begyndelse; (ved nogle universi-
teter) (eksamens) afslutningshøjtidelighed.
commend [kaimend] rose, prise; anbefale;
betro, overgive; it does not " Itself to me det
tiltaler mig ikke; ~ me to (T) næ, må jeg så
be' om. -able [ka'mendabl] prisværdig; værd
at anbefale, -atory [ka'mendatari] anbefa-
lende; rosende.
commensurability [kamen/areibiliti] kom-
mensurabilitet, commensurable [ka'men/a-
rabl] kommensurabel.
commensurate [k9<menj"9rét] : be ~ with
stå i et rimeligt forhold til; svare til (fx. his
success was not c. with his efforts).
comment [ikåment] (kritisk el. forklarende)
bemærkning, kommentar; gøre bemærknin-
ger (on om) ; skrive fortolkning (on til) ; ~
on (ogs.) omtale, udtale sig om, anmelde.
-ary [ikåmantari] kommentar, fortolkning.
-ator [ikåmenteita] forfatter af anmærknin-
ger, kommentator; radioreporter.
commerce ['kåmas] handel; omgang, sam-
kvem.
commercial [ka'ma'/al] kommerciel, han-
dels-; Thandelsrejsende; ~ aviation erhvervs-
mæssig flyvning; ~ traveller handelsrejsen-
de; put to ~ use udnytte erhvervsmæssigt.
commercialize [ka'ma'Jalaiz] udnytte er-
hvervsmæssigt.
commination [kåmiineijan] trusel, fordøm-
melse.
commingle [kåimingl] blande (sig).
comminute ['kåminju't] findele, commi-
nution [kåmiinju'/an] findeling.
commiserate [kaimizareit] ynke, have med-
lidenhed (med), commiseration [kemizairei-
/an] medlidenhed, medynk.
commissar [kåmiisa*] kommissær (iSovjet);
People's C. folkekommissær.
commissariat [kåmiisæariat] intendantur;
kommissariat.
commissary [ikåmisari] kommissær; inten-
dant. ~ -general generalintendant.
commission [ka'mijan] overdragelse; hverv;
officersudnævnelse, officerspatent, bestalling,
udnævnelse; kommission; provision; ud-
øvelse, forøvelse; befuldmægtige; give et
hverv, give i kommission, give bestilling på;
udnævne; get a ~ blive officer; ship in ~
udrustet skib, skib der er i brug; ship out
of ~ skib, der har strøget kommando, oplagt
skib; be -ed to write an article få bestilling
på en artikel; ~ of the peace embede som (el.
udnævnelse til) fredsdommer.
commissionaire [kamisja'næa] dørvogter,
portier (v. stormagasin etc.).
commissioner [kaimijana] kommissær; kom-
missionsmedlem; kommitteret; regeringsre-
præsentant (i koloni etc.) ; kommandør (i
Frelsens Hær); chief ~ of police politidirek-
tør; assistant ~ of police politiinspektør.
commit [kaimit] betro, overgive; forøve, be-
gå; forpligte, binde; henvise til et udvalg;
~ oneself binde sig (fx. ~ oneself to a cer-
tain course), tage stilling; ~ for trial sætte
under tiltale; ~ sby. to a lunatic asylum
tvangsindlægge én på en sindssygeanstalt;
~ to memory lære udenad, indprente i sin
hukommelse; ~ to prison fængsle; ~ to
writing nedskrive. -ment [-mant] forpligtelse;
arrestordre, fængslingskendelse ; tvangsind-
læggelse, -tal [kaimitl] forøvelse; forpligtelse;
stillingtagen ; overdragelse ; fængsling.
I. committee [ka'miti] komité, udvalg; the
House goes into ~ tinget konstituerer sig
som udvalg (for at drøfte et lovforslag i en-
keltheder); ~ of inspection kreditorudvalg.
II. committee [kami'ti*] værge (for en
sindssyg etc.).
commode [ka'moud] kommode; natstol; ser-
vante.
commodious [ka'moudias] rummelig.
commodity [kaimåditi] vare. 1
commodore ['kåmadå'] eskadrechef ; com-
mander.
common [ikåman] (se ogs. commons) almin-
delig; sædvanlig; simpel; tarvelig; menig;
fælles; fælled; in ~ fælles, tilfælles; ~ gender
fælleskøn; ~ law sædvaneret; ~ measure, ~
time lige takt; ~ noun fællesnavn (modsat
egennavn) ; ~ sense sund fornuft.
commonalty ['kåmanalti] almindelige folk,
den jævne befolkning, almuen.
commoner ['kåmana] borgerlig; underhus-
medlem; (i Oxford) student, hvis universi-
tetsstudium ikke er afhængigt af et legat;
the great C. (betegnelse for William Pitt den
ældre).
commonly [ikåmanli] sædvanligvis.
commonplace [ikåmanple's] banalitet, tri-
vialitet; hverdagsagtigt, fortærsket, banal.
common-room ['kåmanrum] : senior ~ læ-
rerværelse; Junior ~ studenternes opholds-
stue.
commons ['kåmanz] borgerlige, borgerstan-
den; portion; kost; on short ~ på smalkost;
the (House of) Commons Underhuset.
commonwealth ['kåmanwelj)] stat, repu-
blik; the Commonwealth republikken (under
Cromwell); the British Commonwealth of
Nations det britiske statssamfund; the
Commonwealth of Australia Australien.
commotion
70
complete
commotion [kaimoTi/an] bevægelse; røre;
opror.
communal [ikåmjunl] fælles, offentlig; kom-
miinal.
I, commune [ikåmju'nl koniTnune-.
II. commune Ika'mju'n, 'kåmju'nl (vb.)
gaa til alters; ^ with føre en (fortrolig)
samtale med.
communicable [ka'mju'nikabl] som kan
meddeles; smitsom.
communicant [ka'mju'nikont] altergænger.
communicate [kaimju'nikeit] meddele ; over-
føre; bringe videre; stå i forbindelse; gå til
alters; - itself to brede sig til.
communication [kamju'njikeij'an] meddelel-
se; forbindelse, samfærdsel; ~ -cord (svarer
omtrent til) nødbremsegreb.
communicative [ka'mju'nikeHiv] meddel-
som.
communion fkaimju'njan] fællesskab; for-
bindelse; saraliv, samkvem, omgang; (kir-
ke)samfund; altergang; hold ~ with rådføre
sig med; receive ~ gå til alters. ~ -cup
alterkalk. - -rail alterskranke. ~ table nad-
verbord.
communique [ka'mju'nikei] communique.
communism (ikåmjunizm] kommunisme.
communist ["kåmjunistj kommunist; kom-
munistisk, -ic [kåmju'nistik] kommunistisk.
community [ka'raju'niti] fællesskab; sam-
fund; " singing fællessang.
commutable (kaimju'tabll som kan ombyt-
tes, commutation [kåmju'te'Jan] forandring;
bytning; ~ of tithes tiendeafløsning; ~
ticket (amr.) abonnementskort.
commute Ikaimju't) ombytte; forandre; af-
løse; formilde (en straf); (amr.) regelmæs-
sigt tage med toget frem og tilbage (mellem
arbejdsplads i byen og bopæl i omegnen);
være knrtrejsende.
commuter [kf)imju*t9] (amr.) person der re-
gelmæssigt tager med toget frem og tilbage
mellem arbejdsplads i byen og bopæl i om-
egnen, knrtrejsende.
I. compact Ikamipåkt] tæt, kompakt; kort-
fattet.
II. compact [ikåmpåkt] overenskomst, pagt;
lille pudderdåse.
companion (komipanjan] kammerat, led-
sagerinde); selskabsdame; ridder (af en
orden); pendant; ledsage, følge: ~ in crime
medskyldig, companionable Ikam'pånjanablJ
omgængelig, selskabelig, companionate Ikam-
ipanjaneit] marriage kammeratægteskab.
compan ion-i n-arms våbenfælle, soldater-
kammerat.
companionship kammeratskab.
compan ionway [kamipånjanwei] kahyts-
trappe.
company fikAmpanil selskab; aktieselskab;
lav; kompagni; a ship's " et skibs mand-
skab; he is good ~ han er morsom at være
sammen med; keep ~ with omgås; (vulg.)
være kæreste med; keep (eller bear) me -
holde mig med selskab; the Companies Act
aktieselskabsloven; register of companies ak-
tieselskabs register.
comparable (ikåraparabll som kan sammen-
lignes, comparative [kam 'pa rati v] forholds-
mæssig, relativ; sammenlignende; kompara-
tivisk; komparativ, -ly forholdsvis.
compare [kam'pæa] sammenligne (to, with
med); (kunne) sammenlignes, (kunne) måle
sig (with med); komparere, gradl)oje; beyond
~ uforlignelig; ^ notes udveksle synspunk-
ter.
comparison tkam'pårisn] sammenligning;
komparation, gradbøjning; make (el.
establish) a ~ between foretage en sammen-
ligning mellem.
compartment tkam'pa'tmant] afdeling,
rum ; kupé.
compass CkAmpasl nå, opnå, bringe i stand;
lægge planer om; omslutte; omfang; om-
kreds; rækkevidde, begrænsning, (rimelige)
grænser; rum; omvej; kompas; fetch a ^
gå en omvej ; pair of -es passer; -ed about om-
ringet. ~ -course devierende kurs.
compassion Ikam'påjan] medlidenhed (on
med); take ->- upon forbarme sig over.
compassionate lkam< pa Janet] medlidende;
rkam'påjane't] have medlidenhed med; leave
on ~ grounds orlov på grund af dødsfald i
familien etc.
compass plane ("kAmpasipleinl krumhovl.
compatibility (kampataibiliti] forenelighed.
compatible [kam'påtabl] forenelig, overens-
stemmende.
compatriot [kamipatriat] landsmand.
compeer [kåmipia] ligemand; kammerat,
compel [kam'pel] tvinge; tiltvinge sig,
fremtvinge; - sby.'s respect aftvinge en re-
spekt.
compelling rkam'peliri] tvingende; uimod-
ståelig; vindende.
compendious [kam'pendias] kortfattet; sam-
mentrængt.
compendium [kamipendiam] udtog; kom-
pendium; afhandling.
compensate Ckåmpenseit] erstatte, godt-
gøre; give erstatning, holde skadesløs, op-
veje, compensation [kåmpenise'Jan] erstat-
ning, godtgørelse, compensatory ['kåmpen-
se'tari] erstatnings-.
compere ['kåmpæa] konferencier.
compete (kamipi't] konkurrere (for om, til).
competence ("kåmpitans], competency
[ikåmpitansi] tilstrækkeligt udkomme; for-
holdsvis gode kår; kompetence, kvalifikatio-
ner.
competent ("kåmpitantl tilstrækkelig; be-
føjet; kompetent, kvalificeret; tilladelig,
lovlig.
competition [kåmpiitijan] konkurrence (for
om).
competitive [kamipetitiv] konkurrerende,
konkurrencedygtig.
competitor [kam'petita] konkurrent, med-
bejler.
compilation [kåmpiHeiJan] kompilation,
samlerarl)ejde, uddrag (af forskellige bøger),
compile [kamipail] samle; kompilere, com-
piler [kam'paila] kompilator.
complacence [kani'ple'sns], complacency
[kamiple'snsi] vell)ehag; tilfredshed; selvtil-
fredshed, complacent [kam'pleisnt] selvtil-
freds; venlig, forekommende.
complain (kamiple'n] klage; beklage sig
(of, about over) ; (mere.) reklamere (= klage).
-ant l-ant] klager, complaint Ikam'pleintl
klage, besværing; lidelse, sygdom; (mere.)
reklamation; book of -s ankeprotokol.
complaisance IkamipleizansJ forekommen-
hed, imødekommenhed; føjelighed, elskvær-
dighed, complaisant (kamiple'zantl forekom-
mende, imødekommende; føjelig; elskværdig,
complement [•kåmplimant] fuldendelse, ud-
fyldning; komplement: fuldstændig beman-
ding (på et skil)); " of the engine maskinbe-
sætning. -ary [kårapliimentari] udfyldende;
~ angles komplementvinkler; ^ colour kom-
plementærfarve.
complete Ikam'pli't] fuldstændig, komplet;
fuldende, fuldstændiggøre; udfylde (fx. &.
completion
71
form) ; -~ one's twentieth year fylde tyve år.
completion [kam'pli'/au] fuldendelse; fuld-
Btændigyørelse.
complex [ikåmpleks] (adj.) indviklet, sam-
mensat; (subst.) kompleks; sammensat
hele.
complexion [kamiplek/an] ansigtsfarve,
hudfarve, teint; udseende; slags, karakter;
(gml.) gemyt, temperament, complexity Ikam-
ipleksitil indviklet beskaffenhed.
compliance [kam'plaians] indvilligelse (with
i); eftergivenhed, føjelighed; in ~ with i
overensstemmelse med. compliant [kamiplai-
9ntJ eftergivende, føjelig.
complicate ['kåmplikeit] komplicere, gøre
indviklet, -d indviklet, kompliceret.
complication [kåmpliikeijan] forvikling;
komplikation.
complicity [kamiplisiti] medskyldighed.
I. compliment ['kåmplimantj kompliment;
høflighed: hilsen; give my compliments to
hils, bring min hilsen til; -s of the season
jule- og nytårsonsker; Mr. X's -s, and would
you . . . jeg skal hilse fra hr. X og spørge,
om De ville . . .
II. compliment [ikåmpliment] komplimen-
tere, lykønske (on med), sige behageligheder
til.
complimentary [kåmpli'mentari] kompli-
menterende: smigrende; ~ dinner festmid-
dag til ære for en; - ticket fribillet.
complet l'kåmplåt] (gml.) sammensvær-
gelse, komplot.
comply [kam'plai] give efter, indvillige,
samtykke; ^ with rette sig efter, efterkom-
me, gå ind på.
compo l'kåmpou] fk. f. composition, især
om en blanding af sand og cement.
component Ikamipøunant] som udgør en
del ; bestanddel ; ~ parts bestanddele.
comport [kamipå't] stemme (with med),
passe sig (with for); ~ oneself opfore sig.
compos: -^ mentis ['kåmpas 'mentis] ved
sin fornufts fulde brug.
compose Ikamipo^z] sammensætte; tilsam-
men udgøre; danne; forfatte; komponere;
berolige; bilægge; ordne, samle; lægge i de
rette folder; sætte (typografisk); ^ oneself
fatte sig. composed Ikam'pouzd] fattet, rolig,
composer IkamM^ouza] komponist; forfatter.
composite l'kåmpazit) sammensat; kurv-
blomstret; sammensætning; kurvblomst; '-
candle stearinlys.
composition (kåmpaizijan] sammensætning;
komposition;- fristil; værk; skrift; sætning
(typografisk); natur, karakter; forlig; over-
enskomst, ordning, akkord.
compositor (kam'påzital sætter.
compost l'kåmpåst] kompost; gøde med
kompost.
composure [kara'po"3al ro, fatning.
compote (ikåmpo"t] kompot.
I. compound I' kåmpaund] sammensat; blan-
ding, sammensætning; forbindelse (i kemi);
(i Indien og Kina) indhegnet gård med (især
europæisk) beboelseshus el. fabrik; ^ eye
(zo.) facetoje; ~ interest rentes rente.
II. compound [kam'paund] sammensætte;
blande; afgøre i mindelighed; ordne ved
overenskomst; få en ordning (m. h. t. beta-
ling af gæld etc.), komme overens, forlige
sig; - a felony lade sig bestikke til ikke at
forfølge en forbrydelse.
comprehend [kåmpri'hend] indbefatte; be-
gribe, fatte.
comprehensible [kåmpriihensabl] begribe-
lig, forståelig.
comprehension [kåmpri'hen/an] opfattelse,
forståelse; fatteevne; indbefatning.
comprehensive [kåmpriihensiv] omfatten-
de; ^ school enhedsskole.
I. compress (kamipresj sammenpresse, kom-
primere; sammentrænge.
II. compress [ikåmpres] kompres, -ion
[kam'prejan] sammentrykning, fortætning;
kompression, kompressions-.
compressor [kam'presa] kompressor.
comprise Ikamipraiz] indbefatte, omfatte.
compromise ("kåmpramaizl kompromis,
overenskomst, forlig; bilægge, afgøre i min-
delighed; gå på akkord, gøre indrømmelser;
stille blot, kompromittere, udlevere; bringe
i fare: binde (til en bestemt fremgangsmåde).
comptroller lkanitro"la] tilsynsførende em-
bedsmand (stavemåden bruges i visse titler).
compulsion Ikam'pAl/an] tvang, compulsive
[kam'pAlsiv] tvangs-,
compulsory [kam'pAlsari] tvungen; obliga-
torisk; tvingende; -' education skolepligt,
tvungen skolegang; ~ service almindelig vær-
nepligt.
compunction [kam'pAnkXan] samvittigheds-
nag, compunctious I kam 'p Ank/as] angergiven.
compurgation [kåmpa'igei/an] : oath of -
renselsesed.
computable [kamipju'tabl] beregnelig.
computation Ikåmpju'tei/an] beregning.
compute Ikam'pju't] beregne, anslå; regne.
comrade l'kåmréd, -reid] kammerat, -ship
kammeratskab.
I. con tkån] studere, læse på ; ~ over læse på.
II. con Ikån] : - a ship styre et skib.
III. con Ikån] fk. f. contra; pros and cons
grunde for og imod.
concatenate lkån«katineit] sammenkæde,
concatenation [kånkåti'neijan] sammenkæd-
ning.
concave ['kån'keiv] (adj.) hul, konkav;
(subst.) hulhed; - mirror hulspejl.
concavity (kån'kåviti] hulhed; konkavitet.
conceal [kan'si'l] skjule, dølge; -ed lighting
indirekte belysning, -ment l-mant] fordøl-
gelse; hemmeligholdelse; skjul(ested). c
concede (kan'si'd] indrømme. ^
conceit (kan'si't] (forskruet el. vittigt) ind-
fald; indbildskhed; In one's own ~ efter sin
egen mening, i egen indbildning; out of "
with ikke (længere) tilfreds med; -ed [kan-
•si'tid] indbildsk; -ed about vigtig af.
conceivable [kan'si'vabl] forståelig; (op-)
tænkelig, trolig, mulig.
conceive [kan'si'v] undfange; fatte; tænke
sig; affatte; forstå.
concentrate l'kånsentreit] koncentrere,
sammendrage; koncentrere sig, sainle sig
(upon om), concentration (kånsenitre'Jan]
sammendragning, koncentrering, koncentra-
tion; - area opmarchområde; ~ camp kon-
centrationslejr, concentric Ikån'sentrik] kon-
centrisk.
concept f'kånsept] begreb, conception fkan-
•sepjan] undfangelse, befrugtning; forestil-
ling; bevidsthedsbillede, idé.
concern [kan'sa'n] angå, vedkomme; be-
røre, interessere; forurolige, bekymre; an-
del; sag, ting, anliggende; ængstelse, bekym-
ring; forretning, foretagende; -ed (efterstil-
let) : vedkommende, pågældende (fx. the firm
-ed); be -ed være bekymret (about for); -ed
in optaget af, beskæftiget med; indblandet
i; '- oneself about (el. in, with) interessere
sig for, give sig af med, tage sig af, bekymre
sig om; as far as I am -ed hvad mig angår;
it is no - of mine det vedkommer ikke mig;
concerning
72
confer
the whole ~ (fig.) hele historien, hele rede-
ligheden, -ing angående, -ment betydning;
beskæftigelse, deltagelse; bekymring.
I, concert [kan'sa't] indrette, ordne; aftale;
-ed action samlet optræden, fællesaktion.
II, concert ['kånsat] koncert; forståelse,
harmoni, overensstemmelse; aftale.
concert-grand koncertflygel.
concertina [kånsaiti'ne] koncertina (lille
sekskantet harmonika).
concert-master ['kånsatma'sta], concert-
me ister ['kånsatmaista] koncertmester, før-
ste violinist.
concerto [kanit/a'to«] koncert(stykke),
stykke for solo instrument med orkesterled-
sagelse.
concession [kan'sejan] indrømmelse; bevil-
ling, koncession, concessionaire [kanseTs'næe]
forpagter af koncessioneret virksomhed,
concessionary [kan' sej" ana ri] koncessioneret,
concessive [kan'sesiv] indrømmende.
conch [kåiik] konkylie.
conchie, conchy [ikån/i] (si., fk. f. conscien-
tious objector) militærnægter.
conciliate [kan'silieit] vinde (for sig); for-
sone, conciliation [kansili'ei/an] forsoning;
-" board forligskommission ; ~ officer forligs-
mand; ~ proceedings mægling (v. skilsmisse).
conciliator [kan'silieita] fredsstifter, concilia-
tory [kan'siliatari] forsonende, mæglende.
concise [kan'sais] kortfattet, koncis.
conclave ['kånkleiv] konklave.
conclude [kan'klu'd] slutte, ende; afslutte;
slutte, drage en slutning: beslutte, conclusion
[kan<klu'3an] slutning, ende; afslutning; kon-
klusion; in ~ sluttelig, til sidst; try -s with
prøve kræfter med. binde an med.
conclusive [kan'klu'siv] afgørende.
concoct fkanikåkt] udklække; udspekulere;
sammenbrygge, bikse sammen.
concoction [kan'kåk/an] udklækning; ud-
spekulering (fx. ~ of a scheme) ; sammen-
biksning, en sammenbikset ret.
concomitant [kan'kåmitant] ledsagende,
medvirkende; ledsagende omstændighed.
concord [ikånkå'd, 'kån-l enighed; sam-
menhold; overensstemmelse; samklang, har-
moni, kongruens, -ance [kanikå'dans] overens-
stemmelse; konkordans. -ant [kan'kå'dant]
overensstemmende (with med).
concordat [kånikå'dat] konkordat.
concourse [ikåiikå's, 'kån-l sammenløb, til-
løb, stimmel, skare, forsamling.
concrescence [kån'kresans] sammenvoksning.
I. concrete [kan'kri't] blive hård, størkne;
gøre til en masse.
II. concrete ['kånkri't] sammenvokset, hård,
fast; konkret; beton; sammensat fast masse;
konkret begreb; dække med beton, bruge be-
ton (til) ; reinforced ~ armeret beton; -^ mixer
betonblandemaskine.
concretion [kan'kri'Jan] størkning; masse.
concubinage [kåmkju'binidsl konkubinat.
concubine ['kånkjubain] konkubine, medhu-
stru.
concupiscence [kan'kju'pisns] lystenhed,
concupiscent [kan'kju'pisnt] lysten.
concur [kan'ka*] forene sig, mødes, ind-
træffe samtidig; være enig; medvirke, -rence
[kan'kArans] sammentræf; forening, over-
ensstemmelse; medvirkning; enighed; bifald,
-rent [kan "kArant] medvirkende, samvirkende;
samstemmende, enig; samtidig; hinanden
skærende; medvirkende omstændighed (el.
årsag).
concuss [kan'kAs] ryste, forvolde hjernery-
stelse.
concussion [kan'kA/an] rystelse; - of the
brain hjernerystelse, concussive [kan'kAsiv]
rystende, som kan forvolde hjernerystelse.
condemn [kan'dem] dømme; fordømme; for-
kaste; erklære for ubrugelig; the doctor had
-ed him lægen havde erklæret, at han ikke
kunne leve; the -ed cell de dødsdømtes celle.
condemnable [kan'demnabl] forkastelig,
condemnation [kåndeminei/an] fordømmelse,
domfældelse; forkastelse. condemnatory
[kan'demnatari] fordømmende.
condensable [kan'densabl] fortættelig.
condensation [kanden 'seijan] fortætning,
sammentrængning, condense [kan'dens] for-
tætte, kondensere ; sammentrænge ; fortættes,
kondensere sig. condenser kondensator.
condescend [kåndi'send] nedlade sig; være
nedladende, -ing nedladende, condescension
Ikåndi'sen/an] nedladenhed.
condign [kan'dain] velfortjent, passende
(fx. ~- punishment).
condiment ['kåndimantl krydderi.
condition [kau'di/an] betingelse, vilkår;
tilstand, forfatning; stand, rang; betinge;
konditionere: change one's ~ gifte sig; in -
ved godt helbred, i god kondition; out of ^
i dårlig stand, ved dårligt helbred; on ~ that
på den betingelse at.
conditional [kan'di/anl] betingende, betin-
get; ~ on betinget af. -ly på visse betin-
gelser, med visse forbehold.
condole [kan'døul] bevidne sin deltagelse;
'- with sby. kondolere en. condolence [kan-
'doulansj kondolence.
condonation [kåndoine'/an] tilgivelse, con-
done [kan'doun] tilgive; lade gå upåtalt hen.
condor [ikåndå*] kondor.
conduce [kan'dju's] bidrage, conducive
[kan'dju'siv] tjenlig, som bidrager (to til).
I. conduct ['kåndaktl førelse; ledelse; op-
førsel, adfærd, handlemåde, vandel.
II. conduct {kan'dAkt] føre, lede; dirigere;
- oneself opføre sig; -ed tour selskabsrejse,
-ible [-abl] ledende, som har ledningsevne,
-ion [kan«dAk/an] ledning, -ive Ikau'dAktiv]
ledende (i fysikken), conductor [kan'dAkta]
fører, leder, anfører; konduktør (p. spor-
vogn, omnibus, amr. ogs. tog) ; orkesterdiri-
gent; (i fysik) leder, konduktor; lynafle-
der.
conduit ["kåndit, ikåndjuit] vandledning,
ror, kanal.
cone [ko"n] kegle; kogle; kræmmerhus,
vaffel (til is) ; fange (flyver) i lyskasterens
kegle, cone-shaped kegleformet; ^ paper bag
kræmmerhus.
coney ['kouni] kanin.
confab ['kånfåb] T fk. f. confabulate, con-
fabulation.
confabulate [kan'fåbjuleit] snakke, passiare.
confabulation [kanfåbjuUeiJan] passiar.
confection [kanifekjanj konfekt; syltetøj;
færdigsyet dametøj.
confectioner [kan'fek/ana] konditor; ^ 's
shop konditori.
confectionery [kan'fekjanri] konditorvarer,
konfekt: konditori.
confederacy [kanifedarasi] forbund; sam-
mensværgelse; edsforbund. confederate [kan-
'fedare'tj forbinde; forene sig, slutte for-
bund; [kanifedarét] forbundet, forbunds-;
forbundsfælle; medskyldig; hørende til de
konfødererede amerikanske sydstater (the
Confederate States of America), confederation
[kanfeda'reUan] forbund.
confer [kan'fa*] jævnføre, konferere; råd-
slå; overdrage, give; ~ st. upon sby. skænke
conference
73
conjunctivitis ^
en noget, conference [ikånfarans] underhand-
ling; konference.
confess Ikanifes] bekende, tilstå; vedgå,
indrømme; skrifte; tage til skrifte, -ion [kan-
ifeXan] bekendelse, tilståelse; indrømmelse;
skriftemål, skrifte; trosbekendelse, -iona!
[kanife/anl] skriftestol; the Confessional
Churcli bekendelseski rken. confessor [kan-
ifesa] bekender; skriftefader; martyr.
confetti [kanifeti] konfetti.
confidant, confidante [kånfl'dånt] fortrolig
(ven, veninde).
confide [kanifaid] betro (to til); betro sig
(in til); stole (in på).
confidence [ikånfidansl tillid (in til): til-
lidsfuldhed, fortroligbed (fx. in strict confi-
dence); fortrolig meddelelse; take Inim into
my -^ betro mig til ham, skænke ham min
fortrolighed; ~ man, ~ trickster bondefan-
ger; " trick bondefangerkneb ; vote of ~ til-
lidsvotum.
confident [ikånfidant] overbevist; tillids-
fuld; selvtillidsfuld, sikker; ~ of stolende på,
i tillid til. confidential [kånfi'denjal] fortro-
lig; betroet; ~ agent tillidsmand; ~ clerk
prokurist.
configuration [kanfigjuirei/an] form; stil-
ling.
confine [kan'fain] begrænse; indskrænke;
indeslutte, indespærre; holde fangen, fængs-
le; be -d (ogs.) nedkomme; about to be -d
som venter sin nedkomst; -d to barracks
i kvarterarrest; -d to one's bed sengelig-
gende; be -d to one's room måtte holde sig
inde (på gnmd af sygdom).
confinement [kanifainmant] indespærring;
arrest; barselseng, nedkomst; ~ to barracks
kvarterarrest; be placed under ^ blive spær-
ret inde; solitary ~ ensom arrest.
confines Ckånfainz] grænser.
confirm [kanifa'm] bekræfte, stadfæste; be-
styrke, befæste; konfirmere; have one's ap-
pointment -ed blive fast ansat (modsat kon-
stitueret), -ation Ikånfaime'Jan] stadfæstelse,
bekræftelse; konfirmation, confirmed (ogs.)
forhærdet, uforbederlig, indgroet, inkarneret
(fx. a confirmed bachelor), confirmee [kånfa'-
imi*] konfirmand.
confiscate ['kånfiske'tl konfiskere, beslag-
lægge, confiscation [kånfis'kei/an] konfiska-
tion, beslaglæggelse.
confiagration Ikånfla'greijan] (kæmpe-)
brand.
I. conflict rkaniflikt] støde sammen, stride.
II. conflict [ikånflikt] kamp, strid; come
into ~- komme i strid.
conflicting [[kan'fliktin] modstridende.
confluence ['kånfluans] sammenløb; sam-
menstrømning, sammenstimlen ; folkestim-
mel, confluent ["kånfluant] sammenflydende;
biflod, conflux pkånflAks] se confluence.
conform [kan'få'm] tilpasse, tillempe; rette
sig (to efter) ; være i overensstemmelse (to
med); passe (to til), -able [kanifå'mabl] over-
ensstemmende, passende; lydig, føjelig,
-ation [kånfå'imeiXan] form, skikkelse, byg-
ning; struktur, -ist [kan'få'mist] konformist
(tilhænger af den engelske statskirke), -ity
[kan'få'miti] (handlemåde i) overensstem-
melse (m. givne regler) ; tilslutning til den
engelske statskirke.
confound [kan'faund] sammenblande, for-
veksle, forvirre; gøre til skamme; - it! gid
pokker havde det! -ed forbistret, forbandet.
confrere [kån'fræa] kollega.
confront [kan'frAnt] stå (el. stille (sig))
ansigt til ansigt med; stå lige over for; kon-
frontere; the crisis which now -s the people
den krise som folket nu står ansigt til ansigt
med.
Confucius [kanifju'/ias] Konfucius.
confuse (kan'fju'z] forvirre; sammenblan-
de, forveksle; confused forvirret, confusion
[kanifju'san] uorden, forvirring; sammen-
blanding; forlegenhed, bestyrtelse; ødelæg-
gelse.
confutation [kånfju'itei/an] gendrivelse,
confute [kan'fju't] gendrive.
congeal [kau'dsi'l] bringe til at fryse;
bringe til at størkne el. stivne; fryse; størkne,
stivne.
congenial [kanidsi'nial] (ånds) beslægtet;
sympatisk; tiltalende, passende, som passer
ti] ens temperament og indstilling, -ity [kan-
dsi'ni'aliti] åndsslægtskab ; sympati; passen-
de beskaffenhed.
congenital [kånidsenitl] medfødt.
conger(-eel) likåriga('ri*l)] havål.
congeries [kån'dsiari'z] (subst.) dynge.
congest [kan'dsest] overfylde.
congestion [kanidsest/an] kongestion, blod-
tilstrømning ; overfyldning, trængsel.
conglomerate [kån'glåmareitl sammen-
klumpe, sammenhobe; Ikåmglåmarét] sam-
menhobet; sammenhobet el. blandet masse;
konglomerat, conglomeration [kånglåma'rei-
Jan] sammenhobning; konglomerat.
conglutinate Ikan'glu'tineit] sammenlime,
sammenklæbe; sammenføje; sammenklæbes,
vokse sammen.
conglutination [kanglu'ti'neij'an] sammen-
limning ; sammenvoksning.
Congo l'kångou].
congratulate [kanigratjule't] lykønske, gra-
tulere ((up)on til), congratulation [kangrå-
tjuUeiJan] lykønskning, congratulatory [kan-
igråtjuleitari] lykønskende, lykønsknings-.
congregate ['kångrigeit] samle (sig).
congregation [kångri'ge'/anl samling; for-
samling; menighed. Congregationalism [kån-
griigei/(a)na]izm] kongregationalisme (den
kirkelige retning, der gør de enkelte menig-
heder uafhængige).
congress Ckårvgres] (subst.) møde; kiM.gres;
Congress Kongressen (De forenede Staters
parlament), congressman kongresmedlem.
Congreve ['kångri'vl (slags raket).
congruence ['kårigruans] overensstemmelse;
kongruens, congruent l'kåiigruant] overens-
stemmende; kongruent, congruity [kån'gru-
iti] overensstemmelse; kongruens; følgerig-
tighed, congruous l'kåiigruas] passende; over-
ensstemmende.
conic(al) [<kånik(l)] kegle-; kegleformig,
konisk; ~ section keglesnit, conics keglesnit,
læren om keglesnit.
conifer ['køunifa] nåletræ, coniferous [køu-
inifaras] koglebærende; nåle(træs)-.
conjectural [kamdsekt/aral] grundet på
gisning, conjecture [kan'dsekt/a] gætning,
gisning, konjektur; gætte, gætte sig til, for-
mode.
conjoin Ikan'dsoin] forbinde, -t forenet.
conjugal [ikåndsugal] ægteskabelig.
conjugate ['kåndsugeJt] konjugere(s). con-
jugation [kåndsuigeijan] konjugation, bøj-
ning (af verberne).
conjunction [kan'dsAnkJan] forbindelse;
forening; sammenfald; konjunktion; binde-
ord, conjunctiva [kåndsAixkitaiva] konjunk-
tiva, øjets bindehinde, conjunctive Ikan-
idsAnktivl forbindende.
conjunctivitis IkandsAnkti'vaitis] betæn-
delse i øjets bindehinde, konjunktivitis.
conjuncture
74
consolidate
conjuncture [kan'dsAiiktJal sammentræf
(af omstændigheder), forhold, situation;
(kritisk) tidspunkt.
conjuration Ikåndsu're'Jan] besværgelse.
I. conjure [kan'dsua] besværge, -bede ind-
stændigt.
II. conjure pkAndsa] gøre tryllekunster,
hekse; - up fremmane; conjuring trick
tryllekunst.
conjurer ['kAndsara] taskenspiller, trylle-
kunstner.
conk Ikånk] (si.) næse, tud; - (out) (om
motor etc.) sætte ud, bryde sammen, svigte.
conker l'kånka] T kastanje.
conman l'kånman] T bondefanger.
conn = II. con.
Conn. fk. f. Connecticut; Connaught.
Connaught ['kånå't].
connect [ka'nekt] forbinde; stå i forbin-
delse; -ed (ogs.) sammenhængende; well -ed
af god familie; -ing rod drivstang, plejl-
stang.
connectedly [ka'nektidli] 1 sammenhæng.
Connecticut [koine(k)tik8t].
connection [ka'nekjan] forbindelse, sam-
menhæng; kundekreds; slægtning; slægt-
skab; kirkesamfund, connective (ko'nektiv]
forbindende; bindeord; - tissue bindevæv.
connexion se connection.
conning-tower likånintaua] udkigstårn
(på et krigsskib).
connivance [ka'naivans] det at se igennem
fingre med noget ulovligt el. forkasteligt,
hemmelig forståelse (el. samtykke) mht. noget
ulovligt el. forkasteligt; medviden.
connive [ka'naiv] være medvider; se igen-
nem fingre (at med).
connoisseur Ikåni'sa'] kender, kunstken-
der.
connotation [kana'teijan] konnotation; bi-
betydning.
connote [kå'nout] indeholde, antyde; be-
tyde.
connubial [kainju'bial] ægteskabelig.
conquer l'kånka] erobre; besejre; sejre,
-able l'kårikarai)lj overvindelig, indtagelig.
-or l'kånkaral erobrer, sejrherre.
conquest l'kånkwest] erobring, sejr; the
Conquest især = the Norman Conquest (1066);
make a - of vinde (for sig).
consanguineous [kånsån'gwinias] blodsbe-
slægtet, consanguinity Ikånsårt'gwiniti]
blodsslægtsskab.
conscience l'kån/ansl samvittighed; in all
^ T på ære og samvittighed, minsandten;
a matter of ~ en samvittighedssag.
conscienceless samvittigh(>dslos.
conscientious [kånjiienjas] samvittigheds-
fuld; samvittigheds-; -- objector militærnæg-
ter (af samvittighedsgrunde).
conscientiousness samvittighedsfuldhed.
conscious likån/as] bevidst, ved bevidsthed;
genert; be - of være sig bevidst.
consciousness bevidsthed,
I. conscript l'kånskript] værnepligtig; ud-
skreven (soldat).
II. conscript tkan'skript] udskrive,
conscription Ikan'skripXan] udskrivning;
værnepligt.
consecrate ["kånRikreH] indvie, hellige;
indviet, consecration |kånsiikre'/an] indvi-
else, consecratory l'kånsikreitarij indvielses-,
indviende.
consecutive [kan'sekjutiv] på hinanden føl-
gende; følgende; sammenhængende; følge-;
— clause følgebisætning; ten ~ days ti dage
i træk.
consensus [kan'sensas] enighed.
consent (kan'sent] samtykke; enighed;
~ to samtykke i, indvillige i, finde sig i.
•aneous Ikånsen'teinjas] overensstemmende.
consequence [ikånsikwans] følge; følgeslut-
ning, konsekvens; vigtighed, betydning; in
" som følge deraf, følgelig; in -. of som
følge af.
I. consequent ['kånsikwant] (subst.) følge,
virkning.
II. consequent ['kånsikwant] følgende; -ly
følgelig, altså.
consequential [kånsi'kwen/al] følgende,
deraf betinget; vigtig, anmassende, ind-
bildsk; " loss insurance driftstabsforsikring.
conservation lkånsaC)"veJJan] vedligehol-
delse, bevaring.
conservatism [kan'sa'vatizm] konservatisme.
conservative [kan'sa'vativj vedligeholdende,
bevarende; Conservative konservativ, højre-
mand; ~ estimate forsigtig beregning.
conservatoire Ikau'sa'vatwa') musikkonser-
vatorium, conservator l'kånsave'ta] bevarer,
konservator, conservatory [kanisa'vatri] driv-
hus, vinterhave; konservatorium.
conserve Ikanisa'v) syltetøj; bevare.
conshie, conshy se conchie.
consider tkan'sida] betragte, overveje, be-
tænke, tage i betragtning; anse for, holde
for; tro, antage, mene; tage hensyn til, være
hensynsfuld over for; tænke sig om, be-
tænke sig; all things -ed når alt tages i be-
tragtning, når alt kommer til alt; (se ogs.
considered, considering).
considerable Ikan'sidarabl] anselig, betyde-
lig.
considerate [kan'sidarét] hensynsfuld.
consideration [kansidaire'Jan] betragtning;
overvejelse; synspunkt; hensyn(sfuldhed) ;
vigtighed, betydning; godtgørelse, erkendt-
lighed, vederlag, løn; modydelse; agtelse; in
^ of i betragtning af. som belønning for,
som vederlag for; take into ~ tage i betragt-
ning, tage under overvejelse; on (el. under)
no " under ingen omstændigheder.
considered [kan'sidadl (adj.) velovervejet.
considering [kan'sidarin,] i betragtning af
(fx. - his age); T efter omstændighederne
(fx. that's not so bad ~ ).
consign (kan'sain] overdrage; betro; kon-
signere, -ation Ikånsai'ne'Jan] konsignation.
-ee [kånsai'ni'l modtager; konsignatar. -ment
[kan'sainmant] overdragelse; konsignation,
adressering; sending, parti; -ment note fragt-
brev, -or Ikanisaina] overdrager, konsignant,
afsender.
consist [kan'sist] bestå (in i, of af); stem-
me overens, -ence Ikan'sistans] konsistens,
fasthed, tæthed, -ency Ikan'sistansil konse-
kvens, følgerigti'ghed. indre sammenhæng;
overensstemmelse; konsistens, tæthed, -ent
IkanisistantJ overensstemmende; følgerigtig,
konsekvent.
consistory [kan'sistari] konsistorium, kirke-
råd, kirkelig domstol.
consolable Ikan'soulabl] som lader sig trø-
ste.
consolation [kansaile'/an] trøst, consolatory
[kan'sålatari] trøstende.
I. console Ikan'so"!] trøste.
IT. console Ckånsøul] konsol; *- table kon-
sol(bord).
consolidate fkan'sålide't] konsolidere, sikre,
styrke; forene; antage fast form; blive
fast; -d annuities se consols; the Consoli-
dated Fund det almindelige statsfond, som
dannes af hovedparten af statsindtægterne.
consolidation
75
contemptible ^
og af hvilket renten af statsgælden, konge-
lig appanage etc. betales, consolidation Ikan-
Båli'de'/an] fast forening, befæstning: kon-
solidering.
consols (kan'sålz] konsoliderede (engelske)
statsobligationer, consols (fk. f. consolidated
annuities).
consomme (kan'såmeil (klar) kødsuppe.
consonance ['kånsanans] saraklang; over-
ensstemmelse, consonant ('kånsansnt] mcd-
lyd, konsonant; overensstemmende; ~ with
(ogs.) der passer til.
I. consort [ikånså't] ægtefælle, gemal, ge-
malinde; medfølgende skib.
II. consort (kaniså't] omgås; passe sam-
men, stemme overens.
conspectus [kanispektas] oversigt.
conspicuous Ikan'spikjuas] klar, tydelig,
iøjnefaldende; fremtrædende; make oneself
'- gøre sig bemærket; be ~ by one's absence
glimre ved sin fraværelse.
conspiracy Ikan'spirasi] sammensværgelse,
conspirator [kan'spirata] sammensvoren,
konspirator, conspire (kan'spaia] sammen-
sværge sig; deltage i sammensværgelse.
constable MkAnstabl] politibetjent; Chief
C. politidirektør, politimester; Constable of
the Tower kommandant i Tower; outrun the
" komme i gæld; special - frivillig politi-
betjent, cb'er.
constabulary [kaniståbjulari] politikorps;
politi-.
Constance ['kånstans] : Lake of -«- Boden-
søen.
constancy ['kånstansi] bestandighed; stand-
haftighed, constant l'kånstant] bestandig,
stadig; uforandret; standhaftig; konstant
(størrelse).
Constantino (»kånstantain] Konstantin.
Constantinople lkånstånti"no"pl] Konstan-
tinopel.
constantly f'kånstantli] stadig, bestandig.
constellation [kånstaileijanj stjernebillede,
konstellation.
consternation [kånstaOineiJan] bestyrtelse.
constipate [ikånstipe't] forstoppe.
constipation Ikånsti'pei/an] forstoppelse.
constituency Ikan'stitjuansi] valgkreds;
vælgere; kundekreds.
constituent Ikanistitjnant] grundlovgiven-
de; vælgende; bestanddel; vælger, mandant;
" parts bestanddele.
constitute l'kånstitju't] udgøre; indrette;
fastsætte, anordne; udnævne (til); indstifte;
nedsætte; he -d himself her protector han op-
kastede sig til hendes beskytter.
constitution [kånsti'tju'Jan] indretning,
beskaCFeuhed; legemsbeskaEFenhed; bygning,
struktur; natur; forfatning, statsforfat-
ning; konstitution; sammensætning.
constitutional [kånsti'tju'/anl] medfødt,
naturlig; forfatningsmæssig; konstitutionel;
lovmæssig; spadseretur for sundhedens skyld,
motion.
constitutionalist [kånsti'tju'Jnalist] tilhæn-
ger af konstitutionel forfatning, constitutive
[kan'stitjutiv] væsentlig; grundlæggende, be-
stemmende; lovgivende.
constrain [kan'stre'n] tvinge; indsnøre,
indskrænke, constrained (kanistreindj (adj.)
genert, tvungen, ufri. constraint Ikaa'streintj
tvang: generthed.
constrict (kanistrikt] sammentrække, sam-
menpresse, sammensnøre, indsnøre; -ed (ogs.)
snæver, begrænset.
constriction Ikan'strikjan] sammentræk-
ning;~ of the chest trykken for brystet.
constrictor [kan'strikta] sammentrækkende
muskel; kvælerslange.
constringe [kan'strindsl sammentrække,
constringent f-ant] sammentrækkende.
construct [kan'strAkt] opføre, bygge; kon-
struere, -ion [kan'strAkJanl opførelse, byg-
ning; konstruktion; forklaring, mening, ud-
lægning; fortolkning; put a good ~ on ud-
lægge på en gunstig måde, optage i en god
mening, -ive (kanistrAktiv) konstruktiv, byg-
gende, skabende; positiv (fx. a ~ proposal);
bygnings-; som man kan slutte sig til. -or
konstruktør.
construe [kan'stru*, 'kånstru'] udlægge,
fortolke; analysere, kunne analyseres; over-
sætte.
consuetude Ckånswitju'd] sædvane.
consul likånsal] konsul; - general general-
konsul, -ar [ikånsjula] konsulær, til konsula-
tet horende, -ate l'kånsjulét] konsulat, -ship
konsulembede, konsulat.
consult [kan'sAlt] rådslå, rådføre sig med;
konsulere; se efter i (en bog); tage hensyn
til; - a watch se på et ur. consultation [kau-
sal iteijan) rådførelse; rådslagning; samråd,
consultative Ikan'SAltativ] rådgivende.
consume [kan'sju'm] fortære; forbruge;
tilintetgøre; ~ away hentæres.
consumer [kan'sju'ma] forbruger, konsu-
ment; consumer (s') goods forbrugsvarer.
I. consummate [ikånsAme't] fuldende; fuld-
byrde.
II. consummate [kan'SAmét] fuldendt, con-
summation [kånsA'me'Jan] fuldendelse; ende;
fuldbyrdelse.
consumption [kan"sAm(p)/an] fortæring;
forbrug: lungetuberkulose, svindsot, tæring,
consumptive lkanisAm(p)tivl fortærende, øde-
læggende; tuberkuløs, svindsottig: tuberku-
losepatient.
I. contact [ikåntåkt] berøring, kontakt,
forbindelse; make ^ with sætte sig i forbin-
delse med.
II. contact [Ikåntåkt] træde i (forretnings-)
forbindelse med; få forbindelse med; stå i
forbindelse med. y.
contagion [kan'te'dsan] smitte; smitl of.
contagious [kan'te'dsQs] smitsom, fuld af
smitstof; smittende.
contain Ikan'te'n] indeholde; rumme; ~
oneself beherske sig. container Ikan'teina]
beholder.
contaminate [kanifamineit] besmitte; infi-
cere; tilsole. contamination [kantåmiineijan]
besmittelse.
contango [kanifångo"! (mere.) report.
contd. fk. f. continued fortsættes, vend; fort-
sat.
contemn [kan'tem] foragte.
contemplate [ikåntempleit] beskue, be-
tragte; overveje; påtænke, have i sinde;
vente; gruble, contemplation [kåntem'plei-
Jan] betragtning: beskuelse; overvejelse,
grubleri; forventning; hensigt; have in ~
påtænke, have under overvejelse, contempla-
tive ['kåntempleitiv, kan'templativ] efter-
tænksom, dybsindig; kontemplativ, besku-
ende, contemplator [ikantemple'ta] beskuer,
betragter; tænker.
contemporaneous [kantempaireinjas] sam-
tidig.
contemporary [kan'temparari] samtidig;
jævnaldrende: nulevende, nutids-, moderne;
blad el. tidsskrift, der udkommer på samme
dag el. i samme periode som et andet.
contempt [kan'tem(p)t] foragt; ^ of court
krænkelse af rettens værdighed, -ible [kan-
^ contemptuous
76
contrition
itein(p)tabl] foragtelig; elendig, -uous [kan-
item(p)tju8s] hånlig.
contend [kan'tend] kæmpe, strides; for-
fægte; påstå, anføre (som argument).
I. content Ckåntent] (rum)indhold, bestand-
del (se ogs. contents).
II. content [kanitent] tilfreds; (ved afstem-
ning i Overhuset) ja (modsætning: non-con-
tent eller not content) ; tilfredsstillelse, til-
fredshed; tilfredsstille; to his heart's ~ så
meget han lyster; - oneself lade sig nøje,
nøjes (with med) ; be ^ with være tilfreds
med, nøjes med.
contented [kan'tentid] tilfreds.
contention [kan'tenjan] strid; stridspunkt;
påstand.
contentious [kan'tenjas] trættekær; om-
stridt; ~ issue stridsspørgsmål.
contentment [kanitentmant] tilfredshed;
tilfredsstillelse.
contents ["kåntents, kanitents] (pi.) ind-
hold; insurance of ~ effektforsikring; tabie
of ~ indholdsiortegnelse.
conternninous [kåmta'minas] med samme
grænser; tilgrænsende.
I. contest [kanitest] bestride; rejse tvivl
om; kæmpe for, forsvare; strides; ~. an
election stille (sig som) modkandidat ved et
valg: a -ed election kampvalg; (amr. ogs.) et
valg, hvis resultats gyldighed bestrides.
II. contest [ikåntest] strid.
contestable Ikan'testabl] omtvistelig.
context [ikåntekst] sammenhæng,
contiguity [kånti'gjuiti] berøring, nærhed,
contiguous lkan<tigjuas] tilstødende, berø-
rende.
continence [ikåntinans] afholdenhed; kysk-
hed; selvbeherskelse.
continent ['kåntinant] afholdende; kysk;
mådeholden; fastland; on the Continent på
Europas fastland.
continental (kånti'nentl] fastlands-, konti-
nental; (for englændere ofte =) udenlandsk;
udlænding; the ~ slope f astlandsskrænten ;
the Continental system fastlandsspærringen.
contingency [kan'tindsansi] mulighed; til-
fælde, eventualitet.
contingent [kanitindsant] tilfældig, mulig;
eventuel, afhængig (upon af); (fremtids)mu-
lighed; part, andel; troppekontingent.
continual [kan'tinjual] stadig (tilbageven-
dende) ; uafbrudt.
continuance [kan'tinjuans] varighed; of
long ~ langvarig; of short ~ kortvarig.
continuation [kantin ju'e* Jan] fortsættelse.
continue [kan'tinju'] fortsætte, lade ved-
vare; forlænge; beholde (i en stilling); blive
ved med; (for)blive (in ved); vedblive (at
være) ; vedvare, vare.
continuity [kåntiinjuOiti] sammenhæng,
kontinuitet.
continuous [kan'tinjuas] sammenhængen-
de; fortsat; uafbrudt; ~ performance uaf-
brudt forestilling.
contort [kan'tå't] forvride; forvrænge, -ion
[kanitå'Jan] forvridning, contortionist [kan-
'tå'J'anist] slangemenneske.
contour ['kåntua] omrids, kontur; højde-
kurve; ~ feather dækfjeder; ~ line højde-
kurve (p. kort).
contra [ikåntra] imod. contra-account
modregning.
contraband [»kåntrabånd] ulovlig, for-
budt; smugler- ; smuglergods; smughandel;
~ of war krigskontrabande. -ist ["kåntrabån-
dist] smugler.
cohtrabass [ikåntraibeis] kontrabas.
contraception Ikåntra' sep/an] fødselskon-
trol.
contraceptive [kåntraiseptiv] antikoncep-
tionel, (svangerskabs)forebyggende; forebyg-
gende middel.
I. contract [kan'tråkt] sammentrække,
rynke; indsnævre; forkorte; pådrage sig;
lægge sig efter; bringe i stand, slutte, stifte;
komme overens om; trække sig sammen,
snøres sammen; krybe ind; blive rynket;
slutte kontrakt (om), kontrahere; -ed to for-
lovet med; — a marriage indgå ægteskab;
credit is -ing kreditten strammes.
II. contract [<kåntråkt] overenskomst, kon-
trakt, aftale; entreprise; akkord; forlovelse;
ægteskab; award (el. give) sby. the ~ for st.
give en noget i entreprise; make the (el. one's)
- holde kontrakten (i kontraktbridge) ; ~
bridge kontraktbridge; - note slutseddel.
contract|ible [kan'tråktabl] som kan sam-
mentrækkes, -ion [kan'tråk/an] sammentræk-
ning; sammenskrumpning; rynken; forkor-
telse; pådragelse, stiftelse, -or [kan'tråkta]
kontrahent; entreprenør, bygmester; leveran-
dør; sammentrækkende muskel, -ure [kan-
itråkt/a] sammentrækning.
contradict [kåntra'dikt] modsige, demen-
tere, -ion [kåntra'dik/an] modsigelse, dementi,
uoverensstemmelse; ^ in terms selvmodsi-
gelse, -ory [kåntra'diktari] modsigende, mod-
stridende, uforenelig; modsigelysten; mod-
sigelse; modsætning.
contradistinction [kåntradi »stirikjan] mod-
sætning, adskillelse ved modsatte egenska-
ber; in ~ from (el. to) i modsætning til.
contradistinguish [kåntradis'tingwij] adskille
ved modsatte egenskaber.
contralto [kån'trålto"] alt (dyb kvinde-
stemme).
contraption [kan'tråpjan] (mærkelig) ind-
retning, tingest.
contrapuntal [kåntra'pAntl] kontrapunk-
tisk.
contrapuntist ["kåntrapAntist] kontrapunk-
tist.
contrariety [k antra« raiati] uforenelighed,
modsætning, modstrid.
contrariwise ['kåntrariwaiz] omvendt, mod-
sat, tværtimod.
I. contrary l'kåntrari] modsat; det mod-
satte; modsætning; ~ to stridende imod,
imod; on the ~ tværtimod; to the — i mod-
sat retning.
II. contrary [kan'træari] vrangvillig, kon-
trær.
I. contrast ['kåntra'st] kontrast, modsæt-
ning.
II. contrast [kan'tra'st] stille i modsæt-
ning (with til), sammenligne; danne mod-
sætning (with til), kontrastere.
contravene [kåntra'vi'n] handle imod, over-
træde, modvirke; modsige; være i strid med.
contravention [kåntraivenjan] overtrædel-
se, (mod)strid.
contretemps l'kå'ntrata'nl uheld.
contribute Ikan'tribjut] bidrage, medvirke;
yde, give, levere; ~ to a newspaper skrive
artikler til en avis. contribution [kåntri-
'bju'/an] bidrag; besat lands tvangsydelse ;
indsats, contributive [kan'tribjutiv] bidra-
gende, medvirkende, contributor [kan'tribju-
ta] bidragyder; medarbejder (ved et blad),
contributory [kan'tribjutari] bidragende;
medvirkende; bidrags-; bidragyder.
contrite ['kåntrait] angerfuld, brødebetyn-
get.
contrition [kan'trijan] anger.
contrivance
77
coouib
contrivance [kanitraivans] opfindelse; ind-
retning; påfund, contrive [kanitraiv] opfin-
de; udtænke; finde på, finde middel til, op-
nå; sørge for; planlægge; få pengene til at
slå til ; I -d to det lykkedes mig at.
I. control [kan'troul] kontrol, opsyn; ind-
skrænkning, tvang; magt, herredømme;
myndighed; kontrolapparat; ~ column (flyv.)
styrepind; controls (flyv.) styregrejer.
II. control [kanitroul] kontrollere; styre;
beherske; -led press ensrettet presse; -ling
interest aktiemajoritet, -lable [kan'troulabl]
som kan beherskes, -ler [kan'troula] kontro-
lør; kontrolapparat.
controversial [k antra iva'/al] polemisk, -ist
polemiker, controversy ['kåntrava'si] strid,
meningsudveksling, polemik. controvert
["kåntrava't] bestride, controvertible Ikån-
tra'va'tabl] omtvistelig.
contumacious [kåntju'mei/as] ulydig; hård-
nakket, halsstarrig, contumacy ['kåntjumasi]
ulydighed; genstridighed; udeblivelse trods
stævning.
contumelious [kåntjuimi'lias] fornærmelig;
hånlig, contumely ['kåntjumili] hån, for-
nærmelse; vanære.
contuse [kan'tju'z] støde, kvæste, contusion
[kan'tju'san] kvæstelse, kontusion, stød.
conundrum [kaiuAndram] gåde.
convalesce [kånvailes] være i bedring.
convalescence [kanva'lesns] bedring, rekon-
valescens, convalescent l-nt] som er i bedring;
rekonvalescent.
convene [kan'vi'n] komme sammen; sam-
menkalde, forsamle; indkalde, stævne.
convenience [kan <vi*n jans] bekvemmelig-
hed; belejlighed; behagelighed; nødtørftsan-
stalt, toilet; at your ~ når det passer Dem,
ved lejlighed; at your earliest ~ snarest be-
lejligt; marriage of ~ fornuftparti; make a
— of udnytte; public -s offentlige toiletter.
convenient [kan'vi'njant] bekvem, passende,
belejlig.
convent ['kånvant] (nonne)kloster; go Into
a ~ gå i kloster.
conventicle [kan'ventikl] møde el. gudstje-
neste, især afholdt i hemmelighed af dissen-
tere; dissenteres forsamlingshus.
convention [kaniven/an] sammenkomst, for-
samling, møde; overenskomst; konvention,
skik og brug, konventionelle regler, -al
[kan'ven/anal] konventionel, bundet af skik
og brug, hævdvunden; almindelig, -alism
[kan'ven/analizm] fastholden af det konven-
tionelle; konvention, -ality [kanven/a'nåliti]
fastholden af det konventionelle; hævdvunden
regel, skik og brug, konveniens.
conventual [kan'ventjual] klosteragtig,
kloster-; munk, klosterbroder; nonne.
converge [kaniva'ds] løbe sammen, konver-
gere, convergence [kan'va'dsans] konvergens,
convergent [-ant] konvergerende, sammen-
løbende.
conversable [kan'va'sabl] konversabel, un-
derholdende, livlig, selskabelig, conversance
['kånvasans], conversancy ['kånvasansi] : —
With fortrolighed med. conversant ['kånva-
sant] bevandret, kyndig (with i), fortrolig
(with med), conversation [kånvaise'/an] sam-
tale; konversation; omgang, conversational
[kånvaiseijanl] samtale-; underholdende; sel-
skabelig, conversazione [kånvasåtsi'ouni] af-
tenselskab, soiree.
I. converse [kan'va's] underholde sig, kon-
versere; ~ With sby. about st. samtale med
en om noget.
II. converse ['kånva's] samkvem; samtale,
konversation; (matematisk) omvendt for-
hold; omvendt sætning; omvendt, conversion
[kan>va*Xan] forvandling, omdannelse; om-
vendelse; tilvendelse (fx. af penge), conversive
[kaniva'siv] forvandlende; som kan forvandles.
I. convert i'kånva't] omvendt, proselyt.
II. convert [kan'va't] forvandle; omdanne;
omvende; ombygge; konvertere, omsætte; til-
vende sig. -ibility [kanva'taibiliti] forander-
lighed, omsættelighed; omvendelighed. -ible
[kaniva'tabl] som kan forvandles (etc. se II.
convert) ; -ible into gold guldindløselig.
convex [ikånveks] konveks.
convey [kan'vei] føre, bringe, transportere;
føre bort; overdrage, tilskøde; bibringe,
meddele, gengive, -ance [kan'veians] befor-
dring, transport; befordringsmiddel, vogn;
overlevering; overdragelse af fast ejendom;
overdragelsesdokument, skøde. conveyer,
conveyor [kan'veia], -. belt, belt - transport-
bånd.
I. convict [kanivikt] kende skyldig (of i) ;
domfælde.
II. convict [ikånvikt] domfældt; straffe-
fange.
conviction [kan>vikj"an] overbevisning; er-
klæren for skyldig, domfældelse; carry ~
virke overbevisende.
convince [kanivins] overbevise.
convivial [kanivivial] selskabelig; lystig.
convocation [kanvo'kei/an] sammenkaldel-
se; præstemøde; gejstlig synode (i England),
convoke [kan'vøuk] sammenkalde.
convolute ['kånvalu't] sammenrullet, snoet,
convolution [kånva'lu'/an] sammenrulning,
vinding, convolve [kaxi'valv] sammenrulle.
convolvulus [kan'vålvjulas] snerle.
I. convoy l'kånvoi] eskorte, konvoj.
II. convoy ["kånvoi] eskortere, konvojere.
convulse [kan'vAls] volde krampagtige træk-
ninger hos; (bringe til at) ryste, convulsion
[kan'vAlJan] krampetrækning. convulsive
[kan'vAlsiv] krampagtig.
cony [ikøuni] kanin.
coo [ku*] kurre; kurren.
cook [kuk] kok, kokkepige; tilberefie, lave
(mad); lave mad; koge, stege; (kuu^Ae) til-
laves; (fig.) (ogs. ~ up) lave sammen; lave
i stand; forfalske, gøre kunster med; (si.)
udmatte; (amr.) ødelægge; too many -s spoil
the broth mange kokke fordærver maden;
something big was -ing der var noget stort i
gære.
cookbook (is. amr.) kogebog.
cooker ['kuka] stegeovn, kogeapparat; ko-
geæg; madæble; madfrugt.
cookery [ikukari] kogekunst, madlavning.
~ -book kogebog.
cookl-general kokke-enepige. ^ -house mar-
ketenderi (især mil.).
cookie [ikuki] (amr.) småkage.
cook|-room køkken, kabys. ~ -shop spise-
hus.
cooky [Ikuki] (amr.) småkage.
cool [ku'l] kølig, sval; afkølet; koldsindig,
rolig; fræk; kølighed; (vb.) køle, svale; (ogs.
-. down) kølne, blive kølig, afkøles; blive
rolig; a ~ customer en fræk fyr; " one's heels
måtte vente; a ~ hundred T ikke mindre end
hundrede, hele hundrede.
cooler [iku'la] vinkøler; smørkøler; (si.)
fængsel.
cool-headed koldblodig, besindig.
coolie l'ku'li] kuli.
coolness ['ku'lnésj kolighed; koldsindighed,
kulde; koldblodighed; ugenerthed; uenighed.
coomb [ku'm] snæver dal.
coon
78
cornea
coon rku'n] vaskebjørn; (amr. T) sær fyr;
net?er.
coop rku'p] hønsebur, hønsekurv; (si.)
fængsel; indespærre: - in, - up indespærre.
co-op [kou'åpl brutrsforeninff. ..bPugs".
cooper I'ku'pa] bødker; gore bødkerarbejde;
reparere (tønder, osv.). -age l'ku'paridsJ bød-
kerværksted; bødkerarbejde.
co-operate Ikouiåpare't] samarbejde; med-
virke; samvirke, co-operation [kouåpaire'Jan]
samarbejde, kooperation; medvirkning; sam-
virken.
CO-operative [ko^'åparativl medvirkende;
samvirkende: andels-; andelsforetagende; ~
association brugsforening; " bakery fælles-
bageri; ~ creamery, *- dairy andelsmejeri;
~ society andelsselskab; brugsforening; ^
sto res h ru gsf oren i n g ( sudsa 1 g) .
CO-operator [kouiapare'ta] medarbejder;
medlem af andelsselskab.
co-opt [ko"<åpt] (om komité, nævn etc.) sup-
plere sig med, indvælge, co-optation [kouåp-
ite'/an) selvsupploring.
I. co-ordinate [kou'å'dinét] sideordnet; side-
ordnet ting.
II. co-ordinate [kouiå'dineit] sideordne.
CO-ordination (kouå'diine'Jan) sideordnet
stilling, kooi-dination, koordinering.
coot Iku't] blishone; (amr. T) fjols; bald
as a ~ så skaldet som et pillet æg.
cop [kåp] (snbst.) spole: (si.) panser (politi-
betjent); (vb.) (si.) stjæle; fange, få fat i;
it's not much ~ (si.) der er ikke meget ved
det; ~ it (si.) få en omgang.
copal l«ko"pall kopal (slags harpiks).
copartner likøuipa'tna] deltager, kompag-
non, -ship kompagniskab.
I. cope [ko'ip] korkåbe; hvælving.
II. cope (koupl with hamle op med. magte,
copeck pkoupekj kopek (russisk mønt).
I. Copenhagen Ikoupn'he'gan) København.
II. Copenhagen lys blå farve.
Copernican (køuip^'nikanl kopernikansk,
cope-stone l'koupstoun] slutsten; kronen på
værket.
coping [ikoupiii] murtag, dæksten. -^ -stone
68 copestone.
copious Pkoupjas] rig, rigelig; righoldig,
ordi'ig, vidtløftig.
copper l'kåpa] kobber; vaske- el. brygger-
kedel. kot)berkedel ; kobbermønt; (si.) panser
(politibetjent); beklæde med kobber.
copperas Pkåparas] jernvitriol.
copperl-beech blodbøg. -► -bottomed kobber-
forhudet.
copperhead ["kåpahed] raokkasinslange
(nordamr. giftslange), (under borgerkrigen
øgenavn for nordstatsmand som sympatise-
rede med sydstaterne).
copperl-plate kobberplade, kobberstik; -
-plate printing dybtryk; write (like) --plate
skrive skønskrift, ^ -smith kobbersmed. -~
-works kobberværk.
coppice [ikåpis] underskov, krat.
copra likåpra] kopra (tørrede kokoskemef).
copse Ikåps] underskov, krat. copsy l'kåpsi]
bevokset med underskov el. krat.
copulate l'kåpjule't] parre sig. copulation
[kåpju'le'/anl parring, copulative ("kåpjule-
tivj forbindende; parrings-; forbindende
bindeord.
copy ("kåpi] afskrift; kopi; efterligning;
manuskript; eksemplar; aftryk; avisstof:
forskrift; fortegning; afskrive, kopiere; ef-
terligne; fair - renskrift; rough - kladde;
I certify that this is a true -^ afskriftens
rigtighed bevidnes.
copy I-book skrivebog, -cat T efteraber;
eftoial)e. -hold arvefæste, arvefæstegård.
-holder arvefæster, -ing-ink kopiblæk.
copyist l'kåpiist] afskriver; plagiater.
copyright l'kåpirait] litterær el. kunstne-
risk ejendomsret, forfatterret, forlagsret;
boskytte(t) ved copyright.
coquet [køuiket] kokettere, coquetry (iko"-
kétiij koketteri, coquette [kou'ket] kokette,
coquettish Ikou'keti/l koket.
cor l'kå*] : ~ anglais engelskhorn.
coracle [ikårakl] lille båd bygget af vidier
beklædt med skind.
coral Ckåral] koral; koraldyr; bidering,
-line (»kåralain] koral-; koralmos; koraldyr.
corbel L'kå'bal] konsol, kragsten; støtte
med konsol.
corbie l'kå'bi] : ^ -gable trappegavl. ~ -steps
aftrapning.
cord [kå'd] (subst.) strikke, snor; favn
(brænde); jernbanefiøjl (se ogs. corduroy);
(vi).) binde, snøre; -s (ogs.) = corduroys;
spinal ~ rygmarv; vocal ^ stemmebånd.
cordage l'kå'dids) tovværk.
corded l'kå'didj snoret; nålestribet; ribbet;
snorebesat.
cordial [ikå'dial] hjertelig; hjertestyrkende;
inderlig; hjertestyrkning, -ity [kå'di'åliti]
hjertelighed, inderlighed.
cordon l'kå'dan] kordon; kæde; ordens-
bånd (over skulderen); danne kæde omkring,
omringe.
corduroy ['kå'daroi] en slags tykt og stærkt,
riflet bomuldsfløjl, jernbanefløjl, korduroy;
-s bukser af dette stof.
cord wain lika'dwe^n] korduan (slags tykt
skind).
cord-wood (ikå'dwudl favnebrænde.
core [kå'l det inderste, indre del, kærne;
kærnehus; byldemoder; tage kærnehuset ud
af; to the - helt igennem.
Corea Iko'ria] Korea.
CO-regent l'køu'ri'dsant] medregent.
CO-respondent l'kourispåndant] medind-
stævnet ved skilsmisseproces.
cor|f [kå-fl (pi. -ves) hyttefad.
Corfu [kå-'fu'j. ,
Corgi (ikå'gij, Welsh - (en hunderace). '
coriaceous Ikåri'e'Jas] læder-; læderagl^.
Corinth [ikårinp] Korinth.
Corinthian [ka'rinpjan] korinther; korin-
thisk.
Coriolanus [kåria"leinasl Koriolan.
corium |'kå*riam] læderhud.
cork [kå'kj kork; korkprop; tilproppe;
sværte med prop; the wine is -ed vinen sma-
ger af prop. -age l'kå'kidsl proppenge.
corker l'kå'ka] kæmpeløgn; slående argu-
ment; person eller ting som imponerer ved
sine gode (eller dårlige) egenskaber.
corkscrew i'kå'kskru*] proptrækker.
corky pkå'ki] korkagtig; livlig.
corm (kå'raj knold (som hos krokus).
cormorant likå*marant] ålekrage, skarv;
grådig person
I. corn [kå'n] korn; sæd; i Amerika især
majs; i Skotland især havre; i England især
hvede.
II. corn [kå'n] salte, sprænge (om kød).
III. corn (kå'n] ligtorn.
corn|-chandler kornhandler. ^ -cob majs-
kolbe; pibe hvis hoved er lavet af en majs-
kolbe. " -cockle klinte, -crake vagtelkonge.
I. corn-cutter l'kå'nkAta] (amr.) mejema-
skine (til majs).
II. corn-cutter l'kå'nkAta] ligtorneoperatør,
cornea l'kå'nia] hornhinde (i øjet).
cornel
79
cosmopolite (^
cornel pkå'nal] kernel (busk).
corneous [ikå'nias] hornafrtig.
corner l'kå'nal hjørne, krotr; afkrog; op-
koberspekulation; opkoberkonsortium. cor-
ner; hjorncspark; sætte til vægs; bringe i
klemme; opkobe; put in the - sætte i skam-
mekrogen; be just round the ^ stå for dø-
ren; turn the ~ dreje oin hjørnet, gå bedre
tider i møde.
cornerl-post afviser. ^ seat hjorneplads. ~-
-stone hjørnesten, -wise på skrå.
cornet (ikå'nit) kornet; kornetblæser;
krærninerhus; vaffel.
cornl-field kornmark, -flour mel af majs,
ris etc. ~ -flower kornblomst.
cornice [ikå'nisl karnis, gesiras.
Cornish l'kå'ni/l som horer til Cornwall.
cornucopia [kå'nju'koupja] overflodigheds-
horn ; overflod.
corny l'kå'ni] kornet, kernefuld; korn-.
corolla Ika'råla] krone (del af blomsterdæk-
ket).
corollary [kairålari] logisk konsekvens, na-
turlig folge, resultat.
coronla Iks'røuna] (pi. -æ l-i*] ) krone; ko-
rona ; kransgesims.
coronation (kåra'ne^/an] kroning.
coroner l'kårana] enil)edsmand, som anstil-
ler undersøgelser og afholder ligsyn i an-
ledning af dødsfald, hvis årsag er ukendt;
-'s inquest (retsligt) ligsyn.
coronet l'kåranét] adelskrone; ducal ^
hertutrkrone; earl's " grevekrone.
corpora l'kå'para] pi. af corpus.
I. corporal [ikå'p^ral] korporal.
II. corporal l'kå'paral] legemlig; korpor-
lig, -ity (kå'pa'riilitij legomlighed.
corporate Ckå'parét] forenet (i en korpora-
tion) ; ~ body juridisk person.
corporation [kå'pa<re'/anl korporation, lav,
kommunalbestyrelse; (amr.) aktieselskab;
(si.) borsrmestermave.
corporeal Ikå'ipå'riall legemlig, corporeity
[kå'på'iri'iti] legemlighed.
corposant ['kå'pazantj St. Elmsild.
corps Ikå*, i pi. kå'z] korps.
corpse [kå'psj lig.
corpulence |'kå*pjulansl sværhed, korpu-
lence. corpulent l'kå'pjulant] svær, korpu-
lent.
corpus ftkåpas] samling; grundkapital.
corpuscle (ika'pAsl) blodlegeme; elektron.
corral [kå'ra'l] indhegning til kvæg, fold;
vogn borg; drive ind i en indhegning.
correct (ka'rektl forbodre; rette, korrigere,
irettesætte; tugte, straffe; bøde på; rigtig,
korrekt, correction (ka'rekjan] forbedring;
rettelse; irettesættelse; straf; author's -s
tekstforandringer i korrekturen; house of
-^ (omtr. =) arbejdshus. corrective (ka'rek-
tivl forbedrende, rettende; korrigerende,
neutraliserende; straffende; forbedr-ingsmid-
del, korrektiv; neutraliserende middel, cor-
rector Ikairekta] forbedrer; revser; reforma-
tor; korrektiv; ~ (of the press) korrektur-
læser.
correlate ['kårileit] korrelat, modstykke;
svare til; sætte i forbindelse.
correlation (kåriile'/an] gensidigt forhold,
korrelation, correlative [kåirelativ] korrela-
tiv.
correspond [kåriispånd] svare (with, to til);
veksle breve, korrespondere, -ence [kåriispån-
dans] overensstemmelse; korrespondance,
brevveksling, -ent l-ant) tilsvarende; korre-
sponderende; brevskriver; korrespondent;
forretningsforbindelse.
corridor ['kåridå'l gang, korridor; ~
carriage gennemgangsvogn ; ~ train tog be-
stående af gpnn(>mgangsvogne.
corrigenda (kåri'dsendaj rettelser.
corrigible l'kåridsabl] sora kan forbedres.
corroborant Ikairåbarant] styrkende; be-
kræftende; styrkende middel; bekræftelse,
corroborate Ika'råbareit] bekræfte, bestyrke.
corroboration (karåbairei/an) bekræftelse, be-
styrkelse, corroborative [kairåbarativ] be-
kræftende.
corrode [ka«ro"d] gnave, tære på, fortære,
ætse; smuldre hen, fortæres, corrosion [ka-
'ro"39nl opløsning, tæring, corrosive Ikairo"-
siv] bortædcnde, ætsende, (for)tærende; æt-
sende middel.
corrugate l'kåruge't] rynke, rifle; blive
rynket; -d (card)board bølgepap; -d iron
bølgeblik, corrugation [kåru'geijan] rynk-
ning; rynker; rifling.
corrupt IkaTApt] fordærve; odelægge; for-
tære; forvanske; bestikke; demoralisere,
fordærves, rådne; fordærvet, rådden; laste-
fuld; bestikkelig; forvansket; evil communi-
cations '- good manners slet omgang fordær-
ver gode sæder; ~ practices bestikkelse, -ibili-
ty [karApta'bilitil bestikkelighed. -ible [ka-
• r/ptabl] forkrænkelig, forgængelig; bestik-
kelig, -ion Ika'rAp/an] fordærvelse; forkræn-
kelighed; forrådnelse; bestikkelse; forfalsk-
ning; korruption, -ive Ika'rAptiv] fordærven-
de, korrumperende.
corsair l'kå'sæa] sørøver, korsar; sørøver-
skib.
corselet [ikå'slit] korselet; brystharnisk.
corset l'kå'sét] korset.
corsetry l'kå'sétri] korsetfabrikation; kor-
setter etc.
Corsica I'kå'sika] Corsika. Corsican [-kan]
corsikansk; corsikaner.
cortege fka^'te's] optog, følge, kortege.
Cortes [ikå-tiz] (pi.) Cortes.
cortex [ikå'teks] pi. cortices ['kå'tisi'z] bark.
cortical l'kå'tikl] barkagtig; bark-; ydre.
coruscate ['karaske't] funkle, gnistre, glim-
te, coruscation [kåras' kei/an] funls'^n, gni-
stren, glimten. *
corvette [kå'ivet] korvet.
corybantic [kåri'båntik] korybantisk, vild,
støjende.
corymb ['kå'rimb] halvskærm (en blom-
sterstand).
coryphae|us [kåriifi'as] (pi. -i [-ai]) fører,
koryfæ.
coryza [ko'raiza] forkølelse, snue.
cosey l'kouzi] tevarmer, tehætte.
cosh Ikå/] (si.) totenschlager ; slå (med en t.).
cosher ['kå/aj pylre om, gøre stads af, for-
kæle.
cosily [ikøuzili] hyggeligt, lunt.
cosine [ikøusainl kosinus.
cosiness i'kouzinés] hygge, lunhed, bekvem-
melighed.
cosmetic [kåz'metik] kosmetisk, forskøn-
nende; (især i pi.) kosmetik.
cosmic(al) ['kåzmik(l)] kosmisk, som ved-
rorer eller tilhører verdensaltet; ~ rays
kosmiske stråler
cosmogony [kåzimågani] (lære om) verdens
oprindelse, kosmogoni.
cosmographer [kåz'mågrafa] beskriver af
verdensaltet, cosmographical [ kåzmo'grå-
fikl] kosmografisk. cosmography [kåz'må-
grafl] ver-densbeskrivelse.
cosmopolitan [kåzmo'pålitan] kosmopoli-
tisk; kosmopolit, cosmopolite [kåz'måpalait]
kosmopolit.
cosniorama
80
countermine
cosmorama [kåzmo'ra'ma] kosmorama.
cosmos Ckåzmås] kosmos.
Cossack [ikåsåk] kosak.
cosset ['kåsit] forkæle.
I. cost [kåOst] omkostning, pris-j tab, be-
kostning, skade; -s (jur.) sagsomkostninger;
I know it to my ~ det har jeg fået at føle;
at all -s for enhver pris; at the ~ of på be-
kostning af; at great •^ of life med opofrelse
af mange menneskeliv; ~ price indkøbspris.
II. cost [kåOst] (cost, cost) koste; -^ me
dear komme mig dyrt at stå.
costal l'kåstl] ribbens-; ~ pleura bryst-
hinde.
coster [Ikasts] fk. f. coster-monger.
coster-monger ['kåstamAixga] gadehandler
(is. med frugt).
costing I'kåOstiri] overslag over udgifter;
beregning af omkostninger.
costive I'kåstiv] forstoppet; indesluttet.
costly l'kåOstli] kostbar, dyr,
cost-of-living bonus dyrtidstillæg.
cost-of-living index pristal.
costume ["kåstju'm] kostume, dragt; kostu-
mere.
costumier [kåsifju'mia] dameskrædder-
(inde).
cosy [ikouzi] lun, hyggelig; tevarmer, te-
hætte.
cot [kåt] hytte; fold, sti; (barne)seng,
hængekøje.
cotangent ["koutåndsant] kotangens.
cote [kout] skur, hus, fold.
coterie l'koutari] klike.
cothurn [ikoup8*n,koil)8*n], cothurnus [ko"-
il)8*n8s] (pi. -i [-ai]) koturne.
cotill(i)on [ka'tiljan] kotillon.
cottage [ikåtids] lille beboelseshus, arbej-
derbolig; - hospital hospital efter pavillon-
systemet; lille hospital; -~ piano lille opret-
stående klaver.
cottager [ikåtidss] en, der bor i eii cottage;
husmand, cottar [ikåta], cotter l'kåta], cot-
tier l'kåtla] husmand.
cotton [ikåtn] bomuld; bomuldstøj; bom-
uldstråd; absorbent ~, surgical ~ sygevat;
— on to, '- to føle sig tiltrukket af, synes
godt om; " up to blive gode venner med.
~ -gin bomuldsegreneringsmaskine. ~ -grass
kæruld, ageruld. ~ -mill bomuldsspinderi. ~
print mønstret bomuldstøj, kattun. ~ -seed
bomuldsfrø, -wood balsampoppel.
cotton-wool [ikåtnwul] vat.
I. couch [kautj] lægge; affatte, udtrykke;
fælde (en lanse); lægge sig, lejre sig; bukke
sig, sætte sig på bug; ligge i baghold; ~ a
cataract operere stær.
II. couch [kaut/] leje; løjbænk, sofa, chai-
selong; lag; grund (i maleri).
couch-grass kvikgræs.
cougar l'ku'ga'] kuguar.
cough lkå(')f] hoste (subst. og vb.) ; host;
~out, " up hoste op; (si.) rykke ud med;
punge ud (med); ~ it up (si.) spyt ud (sig
det). ~ -drop hostebolsje.
could [kud, kad] imperf. af can.
couldn't l'kudnt] fk. f. could not.
coulisse Iku'ili's] kulisse.
council ['kaunsl] rådsforsamling, råd; kir-
keforsamling, koncilium; Borough Council
byråd; Order in Council (svarer omtr. til)
kongelig anordning; ~ of war krigsråd; "
-board rådsbord ; rådsmøde; ~ house kom-
munal (arbejder)bolig.
councillor [ikaunsila] rådsmedlem; borger-
repræsentant, byrådsmedlem, amtsrådsmed-
lem.
counsel [ikaunsl] råd; rådslagning; juri-
disk konsulent; sagfører (i denne betydning
uforandret i pi.); give råd, råde; tilråde;
keep one's (own) ~ holde tand for tunge;
take " with rådføre sig med; Counsel for the
Plaintiff sagsøgerens sagfører; Counsel, for
the Defendant den indstævntes sagfører;
Counsel for the Crown el. Counsel for the
Prosecution anklager (i kriminalsager) ;
Counsel for the Defence forsvarer (i kriminal-
sager); Queen's (, King's) Counsel juridisk
titel hvis indehaver optræder som Counsel
for the Crown.
counsellor [ikaunsala] rådgiver; ~ of em-
bassy ambassaderåd.
I. count Ikaunt] (ikke engelsk) greve.
II. count Ikaunt] tælling, beregning; tal;
anklagepunkt; tælle, regne; anse for; med-
regne; komme i betragtning, have betydning,
veje, tælle (fx. every penny counts) ; drop a ~
frafalde et anklagepunkt; take the " blive
talt ud (i boksning) ; take - of tælle ; take no
~ of ikke tage nogen notits af ; ~ 20 tælle til
20; ^ for regne for, anse for; - in medregne;
~ out tælle ud (i boksning) ; lade ude af be-
tragtning; - out the House hæve møde (i
Underhuset) som ikke beslutningsdygtigt;
■" over tælle efter; ~ upon gøre regning på.
I. countenance [ikauntinans] ansigt(sud-
tryk), mine; yndest; støtte; fatning, konte-
nance; change - skifte farve; keep one's ^
bevare fatningen, lade være med at le; lose ~
tabe fatningen, tabe kontenancen; put out of
- bringe ud af fatning.
II. countenance ['kauntinans] gå med til
(fx. a fraud), støtte; billige; tolerere.
I. counter ['kaunta] jeton; disk; skranke;
tæller; (mar.) gilling.
II. counter [ikaunta] modstød, parade;
modsat, imod; imødegå; parere.
III. counter [ikaunta] (adv.): ~ to imod (fx.
aet ~ to one's orders handle imod sine in-
strukser).
counteract [kaunta'råkt] modarbejde, mod-
virke, -ion [kaunta' råk/an] modvirkning, mod-
stand, hindring, -ive [-aktiv] modvirkende.
counter-attack ['kauntaratåk] (foretage)
modangreb.
I. counterbalance [kaunta'bålans] opveje.
II. counterbalance [ikauntabålans] mod-
vægt.
counterblast ['kauntabla'st] modstød.
countercharge ['kauntatja'dsl modbeskyld-
ning; modangreb; fremsætte modbeskyld-
ning.
counterclaim modkrav; stille modkrav.
counterfeit [ikauntafit] eftergøre; forfal-
ske; hykle; eftergjort, forfalsket; påtaget,
uægte; efterligning; forfalsket ting; bedra-
ger, -er eftergører, forfalsker; hykler; falsk-
møntner.
counterfoil ['kauntafoil] talon (i checkhefte
etc.).
counterfort ['kauntafå't] skråpille, stræ-
bepille.
counter-irritant [ikaunta'iritant] afledende
middel.
counter-jumper diskenspringer.
I. countermand [kaunta'ma'nd] give kon-
traordre, tilbagekalde, afbestille.
II. countermand ["kaunta'ma'nd] kontra-
ordre; afbestilling.
countermarch ['kauntama'tj] kontramarch,
marchere tilbage.
counter-measure ['kauntamesa] modtræk.
countermine [ikauntamain] kontramine;
kontraminere.
couiiler-inovc
81
counter-move ["kauntamu'v] modtræk.
counterpane ['kaiintapein] sengetæppe.
counterpart [ikauntapa't] genpart; tilsva-
rende stykke, sidestykke, modstykke.
counterpoint ["kauntapoint] kontrapunkt.
counterpoise [ikauntapoiz] modvægt; lige-
vægt; opveje.
countershaft [ikauntaja'ft] forlagsaksel.
countersign [ikauntasain] kontrasignere;
feltråb, løsen, countersignature [kaunta'sig-
natfa] kontrasignatur.
countersink [ikauntasink] forsænke (bore
hul til skruehoved o.s.v.).
counter-tenor [ikaunta'tene] høj tenor.
countess ['kauntés] en earl's el. count's hu-
stru.
counting-house ['kauntinhaus] kontor,
regnskabsafdeling (i forretning), kontorlo-
kale.
countless ['kauntlés] utallig, talløs,
countrified [ikAutrifaid] rustificeret, bondsk,
landlig.
country [ikAntri] land; egn; land (modsat
by); fædreland; terræn; in the ~ på landet;
into the - ud på landet; go (el. appeal) to
the ~ appellere til vælgerne, udskrive valg.
-box mindre landsted. -~ cousin gudsord fra
landet; her ~ cousins have come (si.) hun
har fået sine sager (o: menstruation). ~
-dance folkedans. ~ folk landboere; lands-
mænd. ~ gentleman herremand, godsejer.
~ girl bondepige. ~ -house landsted, -man
landsmand; landmand, bonde. ~ party land-
mandsparti. ~ -people landboere; lands-
mænd. ~ -seat landsted, -side egn; omegn.
- town købstad, -woman landsmandinde ;
bondekone.
county ['kaunti] (omtr. =) amt (England
er i administrativ henseende inddelt i coun-
ties) ; indbyggerne i et county, godsejerfa-
milierne (i et county); grevskab; ~ borough
en af de store engelske byer, som administra-
tivt udgør et „county" ; ~ college engelsk
efterskole, hvis undervisning er obligatorisk
for piger og drenge mellem 15 og 18 år; ~
council (omtr. =) amtsråd; -~ court (lokal
civil domstol); ~ family godsejerfamilie,
herremandsf amilie ; - town hovedbyen i et
county.
coup [ku'] kup; pull off a great ~ gøre et
godt kup; " d'état ['ku'dei'ta'] statskup;
~ de grace [fr.] nådestød; - de main [fr.]
overrumpling.
coupé [iku'pei] kupé (lukket topersoners
vogn) ; halvkupé i enden af jernbanevogn.
couple [tkApl] par; ægtepar; rem til to
(jagt)hunde; koble sammen; parre; forbin-
de; forene; forene sig; gifte sig; parre sig;
in -s parvis, coupler ['kApla] kobling, couplet
["kAplét] kuplet (to rimede verslinier).
coupling [tkAplin] kobling.
coupon [iku'på'n] kupon; rationerings-
mærke; billet.
courage ["kAridsl mod, tapperhed; have
the ~ of one's opinions have sine meningers
mod.
courageous [kaireidsas] modig, tapper.
courier [ikuria] ilbud, kurér; rejseleder.
I. course [kå*s] løb; bane; kurs; gang, for-
løb; kursus; række; optræden, fremgangs-
måde, vej; sædvane; ret (ved et måltid);
skifte (af mursten); undersejl; -s (ogs.) men-
struation; in due ~ i rette tid; in the ~ of
i løbet af, under; of ~ selvfølgelig; a matter
of ~. en selvfølgelighed; ~ of lectures fore-
læsningsrække; the ~ of nature naturens
gang.
Engelsk-dansk ordbog
II. course [kå*s] jage; løbe, rulle (om blo-
det), courser ['kå'sa] hest, ganger.
I. court [kå't] gård(8plads) ; lille plads
mellem huse, blindgade, gyde; tennisbane,
felt af tennisbane; afdeling af museum etc.;
hof; opvartning, kur; ret; retssal; borg,
slot; -^ of justice (el. law, judicature) dom-
stol, ret; hold a ~ holde hof; the ~ circular
hofnyhederne (i avis); at ^ ved hoffet; have
a friend at ~ have fanden til morbroder;
before the ~ for retten; in ~ i retten; in
the ^ i retssalen; bring into ~, take into ~
bringe for retten; put oneself out of ~- for-
spilde sin ret til at blive hørt; make el. pay
(one's) ~ to sby, gøre én sin opvartning,
gøre kur til én.
II. court [kå't] gøre kur til; søge at vinde;
indbyde til, pådrage sig; ~ defeat berede sig
et nederlag, gå lige i løvens gab.
court|-card billedkort. ~ -dress hofdragt.
courteous ['ka'ties] høflig, artig; venlig.
courtesan [kå'ti'zån] kurtisane, skøge.
courtesy [ika'tisi] høflighed, artighed; op-
mærksomhed; belevenhed; gunst(bevisning) ;
- title ærestitel (især om adelsmands rin-
gere titel, som hans ældste søn i følge skik
og brug tager uden at have strengt juridisk
ret til den).
court|-guide hof- og statskalender. ~-hand
kancelliskrift.
courtier [ikå'tja] hofmand.
courtly [ikå'tli] høflig, høvisk, beleven.
courtl-martial [ikå't'ma'/al] krigsret; stille
for en krigsret. ~ -plaster hefteplaster.
courtship [ikå't/ip] bejlen, frieri.
courtyard ['kå'tja'd] gård(splads).
cousin [ikAzn] fætter, kusine, søskende-
barn; slægtning; ~ german el. first ~ (køde-
ligt) søskendebarn, kødelig fætter el. ku-
sine; second ~ næstsøskendebarn, halvfæt-
ter, halvkusine; first ~ once removed fæt-
ters el. kusines barn. cousinship [ikAzn/ip]
fætterskab; det forhold at være fætre el.
kusiner.
I. cove [ko^v] bugt, fjord, vig; if-'ælving;
hvælve.
II. cove [ko"v] (si.) fyr; a rum ~ en løjerlig
fyr.
covenant ['kAvinant] pagt; overenskomst;
slutte pagt; the Solemn League and Cove-
nant (en overenskomst mellem skotterne og
det engelske parlament 1643 til værn for den
presbyterianske kirke). Covenanter [ikAvi-
nante] tilhænger af the Solemn League and
Covenant.
Covent Garden [ikåvant 'ga'dn] (plads 1
London, hvor der er grønt- og blomstertorv;
opera i London).
coventrate ['kåvantreU] ødelægge (en by)
ved bombning.
Coventry ['kåvantri] (by i Midtengland) ;
send to ~ udelukke fra kammeratskab, boy-
cotte; afbryde selskabelig omgang med.
I. cover [ikAva] bedække, tildække, dække;
skjule; beskytte; bedække (parre sig med);
tilbagelægge; gennemrejse; sigte lige på;
stikke (i kortspil) ; give referat af (i avis) ;
- eggs ligge på æg; ~ a wide field omfatte
et stort felt; the loan was -ed many times
over lånet blev overtegnet mange gange ;
be -ed! tag hatten på! remain -ed beholde
hatten på; ~ up dække til; -ed with confusion
overvældet af forvirring.
II. cover [ikAva] dække, låg; betræk; ku-
vert; dæksel; (cykle)dæk, bildæk; dækning;
skjul; påskud, skin; konvolut; omslag (t.
bog); beskyttelse; krat, tykning; et dyrs
coverage
82
crane-fly
leje; skjulested (f. vildt); take * Bøge dæk-
ning; from ^ to •* fra forste til sidste side;
under ^ of i ly af; under the same. - i sam-
me konvolut; under this " indlagt; under
separate ^ separat, særskilt.
coverage (»kAvaridsl dækning; reportage.
coveralls ('kAvarå'lzJ (amr.) kedeldragt.
cover-crop dækaftrrode.
covering ItkAvarinl bedækning; dække, be-
klædning, betræk; ly, skjul. - letter følge-
skrivelse.
coverlet ['kAvalit], coverlid [ikA valid] senge-
tæiipe.
cover-name dæknavn.
coverslip [ikAvaslip] dækglas (til mikrosko-
pisk pr-æparat).
covert i'kAvot) skjul, ly, tilflugtssted, dyre-
stade; tykning; skjult, forblommet, tilsløret;
feme Ifi'm] - gift kvinde.
covert cloth covercoat (et tætvævet stof).
covert-coat PkAvotikøut] let frakke.
covert shoot klapj;igt.
coverture l'kAvotjual bedækning; (jur.) en
gift kvindes jniidiske stilling.
covet l«kAvitl begære, hige efter, -ous
[ikAvitas] begærlig (of efter).
covey likAvi] kuld; børneflok; flok.
I. cow Ikau) ko; till the -s come home (si.)
uendelig længe.
II. cow Ikau] kue, forkue, kujonere; virke
trykkende på,.
coward l'kauad] kujon, kryster; fejg, kry-
steragtig, -ice l'kauadis] fejghed, kryster-
artighed, -ly Mil fejg.
cowberry (ikauberij tyttebær.
cow-boy (ikauboi) røgterdreng; cowboy.
cow-catcher (ikaukåt/s] (amr.) kofanger,
banerømmor.
cower [ikaua] krybe sammen, dukke sig.
Cowes Ikauz].
cowherd l'kauha'dl røgtcr(dreng).
cowhide Ckauhaid] kohud; pisk; piske.
cow-house kostald.
cowl Ikaul] munkehætte, munkekutte; røg-
hætte.
cow-parsley hulsvøb (plante).
Cowper l'ku'pa, ikaupaj.
cow-pox l'kaupåks) kokopper.
cow-puncher |ikaupAn/al (amr. T) cowboy.
cowshed Ckaufed] kostald.
cowslip l'kauslip] (planten) kodriver.
cox Ikåks] styrmand (v. kaproning) ; styre
en kaproningsbåd.
coxcomb ("kåksko"ral nar, laps; narrehue.
coxcombical [kåk8<ko"mikl] lapset, nar-
agtig.
coxswain ["kåkswe'n, kåksn] kvartermester;
styrmand (i kaproningsbåd).
coy IkoiJ bly, undselig, tilbageholdende;
knibsk.
coyote [<koio"t] prærieulv.
coz IkAzj fk. f. cousin.
cozen l'kAzn] narre, bedrage.
c. p. fk. f. candle-power.
ep. fk. f. compare.
C. P. R. fk. f. Canadian Pacific Railway.
C. Q. (kaldesignal i radio).
Cr. fk. f. credit(or); Crown.
crab (krabl krabbe; skovæble; vildt æble-
træ; gnaven person; kritisere, rakke ned på;
the Crab Krebsen (stjernebillede); catch a^
fange en ugle (under roning). ^ -apple skov-
æble.
Crabbe Ikriibl.
crabbed l'krabid] knarvorn, gnaven; utyde-
lig, gnidret (om skrift), crabby [ikråbi]
knarvorn, gnaven, irritabel.
crabgrass ['krjibgra's] fingeraks, blodhirse.
crab-louse |<krablaus] fladlus.
crack [krak] knald, brag, smæld; knæk;
brud, sprække, spalte, revne; slag; T skud;
(si.) forsøg, spydighed; første klasses; fin;
få til at revne, knuse, sprænge, knække;
knalde med. smælde med; odelægge; spræk-
ke, revne, briste; knalde, smælde; knække
over. gå i overgang (om stemmen); at the -~
of dawn ved daggry; ~ regiment eliteregi-
ment; " shot mesterskytte; - a bottle knæk-
ke halsen på en flaske; - a crib (si.) begå
indbrud; ~ Jokes rive vittigheder af sig; get
-ing (si.) komme i gang, tage fat, skynde sig;
~ up bæve til skyerne; blive slidt, forfalde.
crack-brained l'krakbreind] tosset, forrykt.
cracked Ikriikt] (adj.) revnet; sprukken;
tosset.
cracker [ikråka] knaldert (fyrværkeri) ;
tynd. sprød kiks; piskesnært; (si.) løgn; let
off a Chinese ^ futte en kineser af; -s (øgs.)
nøddeknækker; go -s (si.) gå fra forstanden,
blive skør.
crack jaw ["kråkdså*] vanskelig at udtale,
halsbrækkende.
crackle ["krakl] knitre; knitren; krakele-
ret overflade, crackling knitren; stegt svær
(på en flæskesteg), cracknel l'kråknal] slags
tyk, skor kiks.
crackpot forrykt person.
cracksman l'kråksman] (si.) indbrudstyv.
crack-up l'kråkAp] sammenbrud.
Cracow (ikra'køu) Krakow.
cradle ("kreidl] vugge; bøjle (til at for-
hindre sengeklæderne i at berøre eller tryk-
ke patienten); redningsstol ; mejered (meje-
kroge på léskaft); (telefon) gaffel; lægge i
vuggen, vugge.
craft ikra'ft] håndtering, håndværk, kunst;
list, bedrageri; skib(e), fartoj(er); luftfar-
tøj (er); the - frimurerne; - paper slags
stærkt indpakningspapir, -iness snedighed,
snuhed, listighed. -sman l'kra'ftsmanj hånd-
værker; fagmand; kunstner, -smanship hånd-
værksmæssig dygtighed; an excellent piece
of -smanship et fint stykke arbejde.
crafty |«kra*ftil listig, forslagen, snu.
crag Ikriig] ujævn og stejl klippe, frem-
ludende klippestykke, -ged l'krågid} ujævn,
knudret, klippefuld.
craggy I 'k rå gi] ujævn, knudret; klippe-
fuld; (om person:) markeret.
cragsman l'krågzman] bjergbestiger.
crake Ikre'k] vagtelkonge (fugl).
cram (kram] stoppe, proppe, presse ind;
fylde sig, proppe sig; lyve; proppe (med
kundskaber), manuducere; drive forceret
eksamenslæsning; eksamenslæsning; terperi;
løgn; løgnehistorie.
crambo (ikrårabo"] rimleg, rimord.
crammer l'kramaj manuduktør.
cramp (kramp] krampe (sygdom) ; krampe,
anker (i mur osv.); hindring; indskrænk-
ning; give krampetrækninger; hæmme, læg-
ge bånd på, indskrænke; gøre fast med
kramper; - sby.'s style lægge bånd på en;
writer's - skrivekrampe.
cramped (kråmpt] trang, indskrænket;
gnidret (om skrift) ; be - for space ikke have
megen plads at røre sig på.
cramp-iron (ikrampaian] jærnkrampe, mur-
anker.
cranberry ('kranbari] tranebær.
crane Ikre'nJ trane; kran; løfte med en
kran; strække hals, strække; floating ^ fly-
dekran.
crane-fly stankelben.
crane lorry
83
cretonne
crane lorry kranvopn.
crane's-bill fikreinzbil] storkenæb (plante).
cranial I'kreinial] kranie-.
cranium likreiniam] (pi. crania) hjerneskal,
kranium.
crank [krank] krumtap, krank; svingel;
forskruet idé; monoman person, særling;
tilbøjelig til at vælte el. kæntre; skrøbelig;
(arar.) frisk, rask, lystig; (vb.) bøje ned el.
tilbage; - (up) starte (en bil, med håndsving).
cranky ['krånkil forskruet, sær, excentrisk,
tvær; skrøbelig; kroget.
cranny [ikråni] (subst.) revne, sprække.
crap [krap] : - game, ~ shooting, -s (amr.)
slags terningespil.
crape [kre^p] krep, (sørge)flor; (gml.) kru-
se; kreppe.
crapulence ['kråpjulans] umådeholdenhed,
drukkenskab, crapulent ["kråpjulant] for-
drukken.
crash [krå/] brag, bulder; krak, fallit;
nedstyrtning af flyvemaskine; brage, styrte
sammen; (få til at) styrte ned, knuse (fly-
vemaskine V. nedstyrtning); krakke; (amr.
si.) uretmæssigt skaffe sig adgang til (fx.
— a dance) ; ~ one's way mase sig Trem.
crash-dive l'kra/daiv] (om undervandsbåd)
brat dykning; dykke brat.
crash-helmet Ckra/helmét] styrthjelm.
crash landing katastrofelanding.
crass [kras] tykhovedet, ærkedum; grov.
-itude Ckrasitju'd] tykhovedethed, (ærke-)
dumhed, sløvhed.
crate [kreit] pakkurv, tremmekasse; pakke
ned i en tremmekasse.
crater l'kreita] krater; granathul.
cravat [kra'våt] (gammeldags) halsbind,
slips.
crave [kre^v] bønfalde om, bede om; " for
have stærk lyst til. hige efter, attrå heftigt.
craven [«kreivn] kujon, kryster; fejg.
craving ['kreivin] begærlighed, stærk
længsel (for efter), stærk lyst (for til).
craw [krå*] kro (hos fugle).
crawfish [ikrå'fi/l krebs.
crawl [krå'l] kravle, krybe; have krybende
fornemmelser; kravlen, kryben; crawl (slags
svømning) ; ~ with myldre af.
crawler ['krå'la] kryb; kryber, spytslikker;
ledig bil (der kører langsomt for at få pas-
sagerer) ; -s kravledragt.
crayfish ['kreifij] krebs.
crayon [ikre'an] farveblyant; kridttegning,
pastel; kulstift; kultegning; kulspids (i bue-
lampe) ; tegne med farveblyant etc.
craze [kreiz] gøre forrykt; krakelere; mo-
de(galskab), mani; it's the -~ det er sidste
skrig.
crazy [ikre'zi] forrykt, vanvittig; falde-
færdig, skrøbelig; " about vild efter, tosset
med; ~ pavement belægning med brudfliser.
creak [kri'k] knirke, knage ; få til at knirke ;
knirken.
I. cream [kri'm] fløde; creme; det bedste,
det fineste; flødefarve; ~ of tartar renset
vinsten, kremor-tartari.
II. cream [kri'm] sætte fløde; skumme fløde;
indsmøre i creme.
creamery [ikri'maril mejeri.
cream separator centrifuge.
creamy [ikri'mij flødeagtig.
crease [kri's] fold; pressefold; linie truk-
ket på jorden i cricket; (vb.) presse (benklæ-
der); krølle; folde, creasy [ikri'si] krøllet.
create [kriieit] skabe; frembringe; udnæv-
ne (til); fremkalde, vække, forårsage; op-
rette.
creation [kri«ei/8n] skabelse; det skabte,
verden; udnævnelse; frembringelse, frem-
kaldelse; oprettelse; kreation, model, creative
[kri'eitiv] skabende.
creator [kriie'ta] skaber.
creature ["kri'tfa] menneske, væsen; dyr;
(fig.) redskab, kreatur; ~ of habit vanemen-
neske; poor ~ arme stakkel; ~ comforts
materielle nydelser, bekvemmeligheder.
créche [kreij] vuggestue.
credence ['kri'dans] tro, tiltro; kredens-
bord; letter of - introduktionsskrivelse;
give -^ to fæste lid til, tro. credentials [kri-
iden/alz] akkreditiver; legitimationsskrivel-
ser. credibility [kredi'biliti] troværdighed,
credible ['kredabl] trolig, troværdig.
credit ['kredit] (subst.) tiltro; kredit; godt
navn. anseelse, anerkendelse, ære; (vb.) tro,
skænke tiltro; kreditere; (give) ~ where ~
is due ære den som æres bør; letter of ^
akkreditiv; open ~ åben kredit, åbent lån;
on ~. på kredit: stand to the ~ of an account
indestå på en konto; give ^ to fæste lid til,
tro: pass an amount to sby.'s ~, ~ an
amount to sby., - sby. with an amount
kreditere en for et beløb; ~ sby. with st.
tiltro en ngt. ; give en æren for ngt. -able
[ikreditabl] ærefuld (to for); that is ~ to him
det gør ham ære. -or [ikredita] kreditor.
credulity [kri'dju'liti] lettroenhed.
credulous Ckredjulas] lettroende.
creed [kri'd] tro, trosbekendelse.
creek [kri'k] vig; bugt; (amr.) biflod, bæk.
creel [kri'l] fiskekurv.
I. creep [kri'p] : the -s gysen.
II. creep [kri'p] (crept, crept) krybe; liste
sig, snige sig (upon over); have en kriblende
fornemmelse, gyse; make one's flesh ~- give
en en kriblende fornemmelse, få en til at
gyse.
creeper ['kri'pa] kryb; slyngplante; dræg;
-s pigge (under bjærgstøvler etc.); Virginia
Creeper vildvin.
creepy ['kri'pi] uhyggelig. ^
creese [kri's] kris (malajisk dolk).
cremate [kri«meit] brænde (især lig).
cremation [kri'meijan] (lig)brænding.
crematorium [kremaitå'riam], crematory
[•krematari] krematorium.
Cremona [kri'mouna] Cremona; Cremoneser-
violin.
crenated [ikri'ne'tid] takket.
crenelated ['krenileitid] kreneleret, forsy-
net med skydeskår.
Creole ['kri'oul] kreol.
creosote ['kriaso"t] kreosot.
crepe de chine ["kre'pdai/i'n] crepe de chine,
crepitate ["krepiteit] knitre, crepitation
[krepi'tei/an] knitren.
crepon [ikrepå'nl krepon.
crept [krept] imperf. og perf. part. af creep.
crepuscular [kri'pAskjula] tusmørke-, halv-
mørk, crepuscule t'krepaskju'l] tusmørke.
crescendo [kri'/endou] crescendo.
crescent ['kresnt] halvmåneformet; vok-
sende; halvmåne; halvmåneformet plads.
cress [kres] karse; bitter ■>. engkarse.
cresset l'kresit] beggryde.
crest [krest] kam (p. hane); fjerdusk; top;
bølgetop; hjelmbusk; hjelm (over et våben-
skjold), våhenmærke; pryde med hjelmbusk
etc.; nå op til toppen af. -fallen modfalden,
slukøret.
Crete [kri't] Kreta.
cretin [ikretin] kretiner (vanskabt idiot),
-ism ['kretinizmj kretinisme, idioti.
cretonne [kre'tån] kretonne.
crevasse
84
(TDSS-coiiulry
crevasse [kiiivas] gletscherspalte.
crevice ['krevis] sprække.
crew [kru'] (skib6-)maiidskab, besætning,
flok, bande; arbejdshold.
crib [krib] krybbe; barneseng; kasse; (lille)
hus. hytte, lille værelse; snydeoversættelse
(i skole); stjæle, rapse; snyde (i skolen).
cribbage ['kribidsl puk (et slags kortspil).
cribbing [ikribin] krj^bbebiden ; snyderi (i
skolen).
crib-biter ['kribbaita] krj'bbebider.
cribriform [ikribrifå'm] gennemhullet soin
en si.
crick [krik] stivhed, forvridning, hold;
forstrække, forvride.
I. cricket ['krikit] fårekylling.
II. cricket [ikrikit] cricketspil; spille cri-
cket; not ~ ikke ærligt spil. -er [-8] cricket-
spiller. - -match cricketkamp.
cried [kraid] imperf. og perf. part. af cry.
crier ['kraia] råber; udråber.
crikey ['kraiki] (si. udtryk for forundring)
ih du store !
crime [kraim] forbrydelse ; ulovlighed.
Crimea [krai'mia] : the ~ Krim. Crimean
[-n] Krim-, krimsk.
crime-sheet generalieblad.
criminal ['kriminall forbrydersk; krimi-
nel; straflFe-; forbryder; ~ justice straffe-
retspleje; ~ law strafferet; ~ sexual pervert
sædelighedsforbrj^der. -ity [krimi 'nåliti] kri-
minalitet; strafskyldighed, criminate ['kri-
mineit] (vb.) anklage, crimination [krimi-
inei/an] (subst.) anklage.
I. crimp Qcrimp] hverver; hyrebasse; hver-
ve (v. kneb).
II. crimp [krimp] kruse, krølle,
crimson ['krimzn] (subst.) karmoisinrødt;
højrødt; (adj.) karmoisinrød, højrød; (vb.)
rødme. - ram bl er rød slyngrose, crimson
rambler.
cringe [krin(d)3l kryberi; bøje sig, krybe
sammen; krybe (for en).
cringle ['kringl] (mar.) løjert.
crinkle ['krinkl] bøje, sno; kruse, krølle;
bøje sig, sno sig; kruse sig; snoning, krus-
ning; krølle; rynke.
crinoline [»krinali'n] krinoline.
er i pes [kraips] (si.) ih du store!
cripple [ikripl] krøbling; gøre til krøbling;
lemlæste; lamme, gøre magtesløs.
crises ['kraisi'z] pi. af crisis.
crisis [ikraisis] (pi. crises) vendepunkt,
krise.
crisp [krisp] kruset, tæt krøllet; skør,
sprød ; frisk, livlig, klar, skarp ; kruse, krølle ;
gøre sprød ; kruse sig ; blive sprød ; -s (omtr. =)
franske kartofler, crispbread knækbrød.
criss-cross ['kriskrås] på kryds og tværs;
mærke(t) med kryds; kors.
criterion [krai'tiarian] (pi. criteria) krite-
rium, kendemærke, særkende.
critic [ikritik] kritiker, anmelder; kritisk
person, streng dommer; dramatic, literary ~
teater-, litteraturanmelder, -al ['kritikl] kri-
tisk; dadlesyg; afgørende; betænkelig, far-
lig, criticism [ikritisizm] kritik, criticize
[ikritisaiz] kritisere, anmelde, bedømme ;
dadle, critique [kri'ti'k] kritik; anmeldelse.
croak [kro^k] kvække (som frø) ; skrige
hæst (som ravn) ; se sort på det, spå ulyk-
ke(r) ; klage; (si.) dø, krepere; slå ihjel;
kvækken, skrigen, croaker ["krøuka] brum-
basse; ulykkesprofet, defaitist.
Croat [ikrøuat] kroat. Croatia [krouieiJ(i)o]
Kroatien. Croatian [krouiei/(i)9n] kroatisk.
crochet [ikro"Je'] hækle; hækling; hækle-
tøj ; double - f astmaske. ~ -hook hæklenål,
crocheting ['kroT^/eiiii] hækling; hækletøj.
crock [krak] lerkrukke, stykke pottema-
gerarbejde; potteskår; krikke; svag (udslidt
el. udygtig) person, skrog, krykhusar, krøb-
ling; T ødelægge; blive et vrag. -s (si.) ser-
vice, „postelin", crockery l'kråkari] lervai'er,
stentøj, porcelæn.
crocodile [ikråkadail] krokodille; pigeskole
som går tur.
crocus [ikro^kas] krokus.
Croesus ['kri'sas] .
croft [kraft] toft, vænge; husmandslod.
crofter [ikråfta] husmand.
cromlech ['kråmlek] stendysse.
Cromwell [ikråmvval].
crone [kro^n] gammel kælling (, kone el.
morlil).
crony [ikro^ni] gammel ven, „kamesjuk" .
I. crook [kruk] hage, krog; krumstav;
krumning, bugt; uærlig person, forbryder;
by hook or by ~ på den ene eller den anden
måde, koste hvad det vil; on the -~ (si.)
uærligt.
II. crook [kruk] krumme; bøje; krumme
sig, bøje sig.
crooked [ikrukid] krum, skæv; kroget;
uhæderlig, uærlig.
croon [kru'n] nynnen; nynne.
crooner ['kru'na] refrainsanger(inde).
crop [krap] kro (hos fugle) ; høst, afgrøde,
grøde; mængde, samling; kortklippet hår;
piskeskaft; ridepisk; afskære, studse, afklip-
pe, afgnave, beklippe, kortklippe; beplante,
tilså; give afgrøde; ~ up dukke op, vise sig.
~ -eared med afstudsede ører.
cropper ["kråpa] kropdue; fald; fiasko;
come a ~ falde, styrte; gøre fiasko, gå neden-
om og hjem.
croquet ['kroukei] kroket; krokade; kro-
kere.
croquette [kro'ket] slags bolle af kød etc.,
kroket.
crosier [ikrøu^g] bispestav.
I. cross [krå's. kras] kors; kryds; tvær-
streg (på bogstav) ; krydsning, raceblanding,
bastard, mellemting; (flg.) kors; lidelse; the
Southern Cross Sydkorset.
II. cross [krå's, kras] tvær-; gensidig; tvær,
gnaven, arrig; as ~ as two sticks sur og tvær;
~ to modsat, imod.
III. cross [krå's, kras] krydse; gå tværs
over (fx. the street) ; gå (, køre, ride osv.)
over (el. igennem) ; sætte over, komme over,
komme igennem; modvirke, modarbejde,
hindre ; modsige ; sætte en streg over el. igen-
nem; skære; lægge over kors; krydse; krydse
hinanden; tage over; ~ one's arms lægge
armene over kors; ~ a cheque krydse en
check; ~ a horse ride; ~ one's mind falde
en ind; be -ed in love lide skuffelse i kær-
lighed; ~ a fortune-teller's palm with silver
give en spåkone penge; ~ sby.'s path krydse
ens vej; ~ swords with krydse klinger med;
~ one's t's sætte streger gennem ferne;
(fig.) være pertentlig; ~ oneself gøre korsets
tegn for sig; ~ off, ~ out strege ud, over-
strege ; ~ over tage over.
cross|-bar tværtræ, tværstang, -beam tvær-
bjælke. ~ -bench (plads i Underhuset, hvor
de medlemmer sidder, som ikke tilhører no-
get parti), neutral. ~ -bencher medlem der
sidder på the ~ -benches, uafhængig, neu-
tral, -bill korsnæb (fugl). ~ -bones korslagte
dødningeben. ~ -bow armbrøst. -~ -breed
krydsning, bastard. ~ -bun: hot ~ -bun bolle
med kors på (spises langfredag). ~ -country
cross-cut
85
crv
over markerne, -cut genvej. ~ -examination
krydsforhor. ~ -examine krydsforhøre. ~ -eyed
skeløjet. ~ -fire krydsild. ~ -grained vreden
(om træ) ; umedgørlig.
crossing [ikrå'siii] korsvej; (gade)overskæ-
ring; overgang (over gade); overfart; level
~ jærnbaneoverskæring; pedestrian ~ fod-
gængerovergang.
crossing-sweeper gadefejer,
cross|-iegged med benene over kors. ~ -light
lys fra flere sider; undersøgelse fra forskel-
lige synspunkter, -patch gnavpotte. - -piece
tværstykke, tværbjælke. ~ -purposes misfor-
ståelser; be at ~ -purposes misforstå hin-
anden; komme til at modvirke hinanden;
we are talking at ~ -purposes du taler i øst
og jeg i vest. ~ -question krydsforhøre. ~
-reference henvisning (til andet sted i samme
bog). ~ -road korsvej; tværvej; ~ -roads vej-
kryds, korsvej ; at the ~ -roads på skille-
vejen. ~ -rule kvadrere, ~ section tværsnit.
--stitch korssting. ~ -trees (mar.) tværsaling,
tværstang på masten, -wise over kors. -~
-word (puzzle) krydsordsopgave.
crotchet ['kråt/it] fjerdedelsnode; grille.
crotchety [Ikråt/iti] fuld af griller, sær.
crouch [krautj] bukke sig, bøje sig ned,
bøje sig sammen, lægge sig ned, krybe sam-
men, ligge sammenkrøben.
croup [kru'p] kryds (på en hest); strube-
hoste,
croupier [ikru'pia] croupier; vice-præsident
(ved festmåltid),
I, crow Lkrou] krage; galen, hanegal; as
the ~- flies i lige linie; have a ~ to pluck
(el. pull) with sby. have en høne at plukke
med en,
II. crow [krou] (crew el. crowed, crowed)
gale; prale, brovte; hovere, triumfere; juble,
pludre fornøjet.
crow|-bar [ikro^ba*] koben, brækjern. -
-berry revling (slags bær).
I, crowd [kraud] hob, mængde, menneske-
mængde, masse; trængsel; opløb; the ~
mængden, de brede lag; collect a ~ samle
opløb,
II, crowd [kraud] fylde (til trængsel), over-
fylde ; presse, mase, sammentrænge ; trænge
sig, flokkes, stimle; myldre; ~(on)sail prange
sejl, sætte alle sejl til. -ed (adj.) (over)fyldt;
sammentrængt; overlæsset, overbebyrdet;
piay to a -ed house spille for fuldt hus.
crowfoot [ikroufut] (pi. crowfoots) ranunkel.
I. crown [kraun] krone; krans; engelsk
mønt = fem shillings; isse; top; puld; (et pa-
pirformat, 15" x20" ).
II. crown [kraun] krone, kranse, dække,
bedække; sætte krone på (tand); sætte kro-
nen på værket, afslutte ; gøre en brik til dam
(i damspil).
Crown Colony kronkoloni.
crown imperial kejserkrone (blomst).
crown] land domæne, krongods. ~ law straf-
felov, ~ prince kronprins (i andre lande
end England),
crow's-foot [ikrouzfut] (pi. crow's-feet)
(subst.) rynke ved øjnene.
crow's-nest [ikrøuznest] udkigstønde (ved
mastetop).
crozier [ikro^sa] bispestav.
crucial ['kru'/ial] afgørende; streng, van-
skelig; korsdannet; kors-; kryds.
crucian [ikru'/an] : ~ carp karudse.
crucible [ikru'sibl] smeltedigel; ~ steel
digelstål.
cruciferous [kru'isifaras] korsblomstret.
crucifix [ikru'sifiks] krucifiks, crucifixion
[kru'si'flk/an] korsfæstelse, cruciform ['kru*-
sifå'm] korsdannet. crucify [ikru'sifai] kors-
fæste.
crude [kru'd] rå; umoden, ufordøjet, ube-
arbejdet, ufærdig, naiv (fx. a ~ book), pri-
mitiv; grel, skrigende (om farve); utilsløret,
nøgen (fx. ~ facts).
crudeness [ikru'dnes], crudity [ikru'diti]
råhed, umodenhed, ufærdighed, naivitet;
grel karakter.
cruel [ikru9l] grusom, ubarmhjertig; fryg-
telig, forfærdelig, -ty ['krualti] grusomhed,
ubarmhjertighed.
cruet [ikru'it] flacon (i platmenage) ; plat-
menage. ~ -stand [-stand] platmenage.
Cruikshank [ikruk/ånk].
cruise [kru'z] krydse, være på krydstogt,
være på langfart; (om taxa) køre langsomt
på udkig efter hyre; sørejse; krydstogt; lang-
fart.
cruiser ['kru'zal krydser; ~ weight let svær-
væ^gt.
crumb [krAm] krumme; brødsmule; smule;
-s! (si.) du store kineser! ~ brush ki'umme-
børste. crumble [ikrAmbl] (up) smuldre; hen-
smuldre. crumbly ['krAmbli] let smxildrende,
skør.
crumby, crummy [ikrAmi] blød; smulet.
crump [krAmp] knasen; T slag; (si.) (lyd
af) eksploderende granat; knase; dunke;
bombardere.
crumpet ["krAmpit] slags tebrød, der nydes
varmt med smør på; (si.) hoved; kvinde;
barmy on the ~ „blød på pæren" ; „skør i
bøtten" .
crumple ['krAmpl] krølle, forkrølle; blive
(for)krøllet; - up krølle sammen; gøre kål
på; falde sammen, knuses.
crunch [krAnJ] knase; knasen.
crupper [ikrApa] kryds, lår (på hest); rum-
perem.
crusade [kru''seid] korstog, kampagne;
være el. drage på korstog; deltage i en kam-
pagne, crusader [kru'tseida] korsfarer.
crush [krAj] knusen; trængsel, sammen-
stimlen, menneskemængde; (si.) reception,
stort selskab; knuse, mase; presse; tilintet-
gøre; overvælde; knuses, sammenpresses;
krølle; myldre; ~ down pulverisere; slå ned,
knuse; get (,have) a ~ on sby. (si.) blive
(, være) „varm på" en; ~ up knuse, støde;
sammenpresse.
crush-hat klaphat, chapeaubas,
crush-room teaterfoyer.
Crusoe ['kru'so"].
crust [krAst] skorpe; (si.) frækhed; (vb.)
overtrække med skorpe; sætte skorpe, -acea
[krAs'tei/ia] krebsdyr, -acean krebsdyr; krebs-
dyr-, -aceous [krAs'tei/ias] krebsdja^-; skorpe-
agtig, -ated [krAs'teitid] med skorpe, -ation
[krAs'teiJan] skorpedannelse, -ed [ikrAstid]
med skorpe; som har afsat bundfald (om
vin); gammel, -y [ikrAsti] med skorpe; for-
trædelig, knarvorn, vranten.
crutch [krAt/] krykke.
crux [krAks] vanskelighed, vanskeligt punkt;
the ~ of the matter sagens kærne.
I, cry [krai] skrige, råbe; udbryde; græde;
råbe med (varer); efterlyse; bekendtgøre;
lyse til ægteskab for; ~ one's eyes (el, heart)
out græde øjnene ud af hovedet; ~ quits lade
det gå lige op; ~ down rakke ned på; ~ for
råbe på; græde for (at få); ~ off trække sig
tilbage (fra noget) ; - off a deal annullere en
handel; ~ out råbe; klage højt; skrige; ~ up
rose, hæve til skyerne, opreklamere.
II. cry [krail skrig, råb; gråd, klage; hal-
cry-baby
86
cuprammonium rayon
sen; they had a good -»• de flk sig en ordent-
lig griedetur; a far " et godt styUke vej;
(fig.) et langt spring; in full ~ i skarp for-
følgelse; much - and little wool viel Ueschrei
und wenig WoUe; within -«- inden for høre-
vidde.
cry-baby flæbehoved, tudesøren.
crying (adj.) himmelråbende, iøjnefaldende.
cryolite I'kraialait] kryolit.
crypt Ikript] krypt (kapel under kirke) ;
gravhvælving, -ic ["kriptik] hemmelig, gåde-
fuld (fx. a- remark); skjulende, cryptogram
[•kriptogråml kryptogram, chifferskrift,
cryptography [krip'tågrafi] lønskrift.
crystal [ikristl] krystal; krystalglas; ur-
glas; krystal-, krystalklar; ~ set krystal-
apparat, -line (»kristalainj krystallinsk, kry-
stalklar; krystal-; -line lens krystallinse,
-lization [kristalai'zei/an] krystallisation, kry-
stallisering, -lize l'kristalaiz] krystallisere;
krystallisere sig; kandisere, -lography [kri-
6ta' låg rafl] krystaliære.
C. S. fk. f. Civil Service.
C. S. I. fk. f. Companion of (the Order of)
the Star of India.
ct. fk. f. cent.
C. U. fk. f. Cambridge University.
cub [kAb] unge (især af ræv, ulv, løve, ti-
ger, bjørn); hvalp, knægt; ulveunge (spej-
der); yngle, føde; jage ræveunger; uniicked
■* grønskolling; ^ reporter journalistspire.
Cuba ["kju'baj Kuba.
Cuban l'kju'banj kubansk; kubaner; -
heel officershæl.
cubature ['kju'batja] (udregning af) kubik-
indhold.
cubbing [ikAbiril efterårets rævejagt.
cubby [ikAbi], ~ -hole gemmested, hummer.
cube [kju'b] kubus, terning; kubiktal, tre-
die potens; finde kubiktallet af, sætte i tre-
die potens; ^ root kubikrod, cubic(al) ['kju'-
bik(l)J kubisk; kubik-.
cubicle ['kju'bikll (lille) sovekammer, sove-
kabine; badekabine.
cubiform [ikju'bifa'm] tærningdannet, ku-
bisk.
cubism [ikju'bizm] kubisme.
cubist l'kju'bistj kubist.
cubit l'kju'bitj (gml.) længdemål = c.l8— 22
tommer; add a - to one's stature lægge en
alen til sin vækst.
cuckold [ikAkald] hanrej ; gøre til hanrej.
cuckoo [ikuku'l gøg; fjols; (si.) tosset; go
-^ gå fra forstanden. ^ -flower engkarse.
~ -pint dansk ingefær. " -spit gøgespyt;
~ -spit insect skumcikade.
cucumber [ikju'kamba] agurk; as cool as
a " kold og rolig.
cud [kAd] drøv; chew the ~ tygge drøv.
cuddle l'kAdl] omfavne; ligge (el. lægge
sig) lunt og godt; omfavnelse; ^ up to tryk-
ke sig ind til.
cuddy l«kAdi] kahyt, officersmesse.
I. cudgel ['kAdsall knippel; take up the -s
tage parti, gribe til våben, træde i skranken.
II. cudgel l'kAdsal] prygle; " one's brains
bryde sit hoved.
cudweed [ikAdwi'd] evighedsblomst.
cue Ikju*) stikord (på teatret); vink; kø
(billard) ; (hår)pisk. cueist l'kju'ist] (si.) bil-
lardspiller.
I. cuff [kAf] slag, dask, klaps; slå, daske,
klapse; slås.
II. cuff [kAf] opslag (på ærme); manchet,
cuff-links manchetknapper.
cuirass [kwiiras] harnisk, kyras.
cuirassier Ikwira'sioJ ky rasér.
cuisine Ikwi'zi'n] køkken, madlavning.
cul-de-sac ['kuldaisåkj blind gade, blind
vej ; (fig.) blindgyde, noget der ingenting
forer til.
culinary [ikAlinari] som hører til kogekun-
sten, kulinarisk; mad-, koge-.
cull [kAl] udsøge, udvælge; samle; plukke.
cullender [ikAlinda] dørslag.
cullet likAlit] glasskår (til omsmeltning).
Cu I loden (ka'lådn, kailøudn].
cully [ikAli] kammerat; troskyldig fyr.
culminate ['kAlmineit] kulminere.
culmination {kAlraiinei/an] kulmination.
culottes Ikju'låts] buksenederdel.
culpability [kAlpaibiliti] strafværdighed.
culpable l'kAlpabl] strafværdig, dadelvær-
dig, kriminel.
culprit CkAlprit] den tiltalte; forbryder;
synder, misdæder.
cult [kAlt] kultus, gudsdyrkelse; dyrkelse.
cultivable [ikAltivabl] som kan dyrkes; som
kan pløjes, cultivate [ikAltiveit] dyrke; ud-
vikle, uddanne; forædle; civilisere, kultivere.
-* a moustache lade overskægget stå. culti-
vation [kAlti'veiJan] dyrkning; dannelse; kul-
tur.
cultivator ("kAltiveital dyrker; kultivator.
cultural [ikAlt/arell kultur-, kulturel.
culture [ikAlt/a] dyrkning, avl; opdragelse,
udvikling; dannelse, kultur.
cultured ["kAltJad] kultiveret, dannet.
culvert ['kAlvat] stenkiste (under vej);
kloakledning.
cumber l'kAmbal bebyrde, besvære; byrde.
Cumberland ['kAmbaland].
cumbersome ['kAmbasam] byrdefuld, be-
sværlig, uhåndterlig.
Cumbrian [ikAmbrian] cumberlandsk, kum-
brisk.
cumbrous [ikAmbras] besværlig, tung, u-
håndterlig.
cum div. fk. f. cum dividend iberegnet divi-
denden.
cumin [ikAmin] kommen.
cummerbund ['kAmabAud] (indisk) skærf.
cummin [ikAmin] kommen.
cumulate [ikju'mjuleit] opdynge; ["kju'm-
julét] ophobet, cumulation l'kju'mju'le'Jan]
opdyngen, sammendyngen, cumulative l'kju'-
mjulativ] sammendynget, ophobet, kumula-
tiv; som vinder 1 styrke; (om vidnesbyrd)
pegende i samme retning.
Cunard [kju"'na*dj.
cun(e)iform (ikju'n(i)ifå'm] kiledannet; ~
(characters) kileskrift.
cunning [ikAuinJ listig, forslagen, snild;
dygtig; (amr.T) nydelig, „nuttet" ; listighed,
list, snuhed; behændighed.
cup [kAp] (over)kop; bæger, pokal, kalk;
blomsterbæger; hulning; pris, præmie; kop
(til kopsætning); kold punch; kopsætte; he
is not my ^ of tea han er ikke mit nummer;
be in one's -s viere beruset; ~ and saucer
par kopper. ~ and ball bilboQuet. -bearer
mundskænk.
cupboard ['kAbadl skab; the skeleton in the
" den uhyggelige familiehemmelighed. ~-love
kærlighed, der vises for at opnå noget.
cupel l'kju'pal] provedigel, kapel.
Cupid l'kju'pid] Amor, amorin; -'s bow
amorbue.
cupidity [kju'piditi] begærlighed.
cupola [•kju'pala] kuppel.
cupping [ikApiri] kopsætning. ^ glass suge-
kop. _ ■
cuprammonium [kjupraimouniam] : ^rayon
Bembergsilke.
cupreous
87
cut
cupreous [ikju'prias] kobberagtig, kobber-,
cupric Ckju'prik] kupri-.
cupriferous [kju'prifaras] kobberholdig.
cuprous I'kju'prasJ kupro-.
cur [ka*] køter,
cur. fk. f. current.
curability [kjuara'biliti] helbredelighed,
curable I'kjuarabl] helbredelig,
curacao Ikjuaraiso"] curacao, likør,
curacy [ikjuaresi] kapellanembede.
curare [kju'ra'ri] kurare.
curarine Ikju'ra'ri'nl kurarin.
curate ("kjuarétl kapellan,
curative I'kjuarotiv] lægende; lægemiddel,
curator Ikju're'ta] konservator, direktør
(fx. for en samling); (p. skotsk) værge.
I. curb IkaM)) kindkæde på bidsel; tojle.
tomme, hindring; kantsten; ~ (market)
(amr.) efterbors; ~ prices (amr.) noteringen
på efterborson
II. curb Ika'b] holde i tømme, tøjle, tæmme,
styre.
curb-roof mansardtag.
curb service (amr.) salg fra fortovet af for-
friskninger til passagerer i biler.
curbstone l'ka'bstoun] kantsten.
curcuma [»ka'kjuma] gurkeraejerod.
curd [ka'd] ostemasse, oplagt mælk. curdle
[•ka'dl] lobe sammen; størkne, koagulere;
stivne: lade \øhe sammen; bringe til at stiv-
ne, curdy ("ka'di] sammenløbet.
cure Ikjna] kur, helbredelse; sjælesorg,
sjælesorgerstilling; helbrede, kurere (of for);
konservere, salte, nedsalte, tørre; lagre (fx.
oste); vulkanisere.
cure-all l'k.lu'rål] universalmiddel.
curettage Ikju'retidsl udskrabning, curette
Ikju'retl udskrabningsinstrument; udskrabe.
curfew l'ka'fju*] aftenklokke; udgangsfor-
bud, spærretid.
curio (ikjuariou] kuriositet, curiosity [kjua-
ri'åsiti] nysgerrighed; videbegærlighed; sjæl-
denhed; mærkvæi-dighed. raritet, kuriositet,
antikvitet; ~- shop antikvitetshandel.
curious ("kjuarias] nysgerrig, videbegærlig,
interesseret; mærkelig, besynderlig; (gml.)
kunstfærdig, omhyggelig, -ly (ogs.) påfalden-
de, meget.
curl Ika'l] (subst.) krølle; krusning; (vb.)
kruse, krolle; sno sig; kruse sig; " up rulle
sig sammen; falde sammen; rulle sammen;
gøre kål på; " of the lips hånligt smil; "
one's legs under one trække benene op under
sig; - one's moustache sno sit overskæg; -ed
hair krolhår.
curlew l«ka*lju*] (stor) spove, regnspove.
curling [ikaliriJ et skotsk spil på isen.
curling-irons, curling-tongs krøllejærn,
krøltang. curl-paper papillot, curly lika'li]
krøllet; buet.
curmudgeon [ka'imAdsan] gniepind, gnier.
currant l'kArant] ribs; korend; black ->-
solbær; red ~ ribs; white ~ hvid ribs.
currency [tkAransi] omløb, cirkulation;
gangbarhed, kurs; valuta; gangbar mønt;
the word is out of ^ ordet bruges ikke
mere.
current [ikArant] gangbar, gyldig, gængs;
almindelig udbredt, i omløb værende, cirku-
lerende; indeværende, lobende (år, måned);
nuværende, dagens, for øjeblikket gældende,
aktuel, strøm; retning, tendens; ^ account
kontokurant.
curriculum [kairikjulam] kursus (i skole
el. ved universitet) ; læseplan.
currier [ikAria] felbereder, (hvid)garver.
currish [ikaTiJ] køteragtig; bidsk.
I. curry ['kAri] (vb.) tilberede (skind);
strigle; " favour indsmigre sig (with hos).
II. curry l'kAri] kød i karri; tillave med
karri; '- powder karri; curried eggs æg i
karri.
curry-comb [ikArikoum] (subst. og vb.)
strigle.
curse [ka*s] forbandelse (to for); ed; for-
bande; bande.
cursed I'ka'sid] forbandet, fordømt.
cursive I'ka'siv] flydende (om håndskrift).
cursory lika'sari] hurtig, flygtig, løselig.
curst Ika'stl forbandet.
curt [ka'tl m\it, studs, kort 'fx. a -answer).
curtail (ka'aeilj forkorte, afstudse; beskæ-
re; nedsætte, indskrænke, -ment [ka"'te'lmant]
afkortning; afstudsning; beskæring; nedsæt-
telse, indskrænkning.
curtain l«ka'tn] forhæng: gardin: tæppe (i
teater); portiere; tæppefald; slutoptrin;
fremkaldelse; forsyne med gardiner; draw
the " trække gardinet for (el. fra) ; draw a
- over skjule, tie stille med: drop the ~ lade
tæppet falde; - of fire spærreild; fireproof ~
jærntæppe (i teater); give a ~ fremkalde;
iron - jærntæppe; the - rises tæppet går
op; he took five -s han blev fremkaldt fem
gange; " off adskille ved et gardin. - -call
fremkaldelse. - fire spærreild. ~ -lecture
gardinpræken. ~ -raiser forspil (kort ind-
ledende skuespil).
curts(e)y [ika'tsi] nejen; neje; drop a ~
neje.
curvature [ika'vatjal krumning.
curve [ka'v] krumning, kurve; krumme,
bøje; krumme sig.
curvet l'ka'vet] gøre krumspring; kurbet-
tere; lade kurbettere; krumspring.
cushion l'ku/an] pude; bande (billard);
lægge på puder; lægge puder på, polstre;
dysse ned. cushiony likujanij som en pude,
blød.
cushy Pku/i] (si.) let, behagelig, magelig.
cusp (kAsp] spids; horn (månens).
cuspidal l'kAspidall (adj.) spids.
cuspidor(e) l'kAspidå*] (amr.) spyttebakke.
cuss IkAs] fyr, karl; person; ed; bande;
I don't care a - jeg bryder mig pokker om
det.
cussed [ikAsid] forbistret; urimelig, stiv-
sindet, ondskabsfuld.
custard l'kAstad] æggemælk, æggebudding,
crémesovs.
custodian [kAs'tøudian] opsynsmand, ku-
stode; bestyrer; konservator.
custody t'kAstadi) forvaring; arrest; op-
syn, bevogtning, varetægt; forældremyndig-
hed (fx. he has the - of his child); take into
~ anholde.
I. custom [ikAstam] skik, sædvane, brug;
kundekreds, søgning; withdraw one's - from
holde op at handle hos; -s told, toldvæsen;
-s check toldeftersyn; -s examination told-
visitation; -s officer toldembedsmand.
II. custom l'kAstam] (amr.) lavet på bestil-
ling, efter mål (fx. -^ clothes), -ary l'kAstam-
ari] sædvanlig, almindelig; vedtægtsmæssig.
-er l'kAstama] kunde; fyr. ->- -house pkAstam-
haus] toldbod. - -house broker toldklare-
rer.
I. cut [kAt] (cut, cut) skære, skære til,
skære af, skære over; beskære; nedskære;
nedsætte; fælde; meje; klippe, hugge, til-
hugge, udhugge, hugge op; slå; pine, gøre
ondt, bide, krænke; kastrere; forkorte; ned-
sætte (fx. pris): ikke ville kendes ved (el.
have noget at gøre med el. hilse på), be-
cut
88
daddy-long-legs
handle soin luft; skulke (fra), stikke af
(fra); krydse, skære; udføre, gøre; tage af
(i kortspil) ; slibe (glas osv.) ; standse op-
tagelsen af (filmscene) ; (amr. si.) dele byt-
tet; ~ a book skære en bog op; ~" a caper
springe højt i vejret (fx. af glæde) ; ~ a poor
figure gøre en sølle figur; it -s both ways det
virker til begge sider, det er et tveægget
argument; ~ no ice være uden virkning;
his opinion -s no ice with them hans
mening betyder ikke noget for dem; - the
knot hugge knuden over; ~ one's teeth
få tænder; ~ short afbryde, standse; af-
knappe, gøre kortfattet; ~ and conne again
der er mere, hvor det kom fra; ~ and run
stikke af (fra det hele); ~ along skynde sig;
" at slå efter; tage kraften af, nedslå; ~ away
bortskære, borthugge; stikke af; ~ back
skære ned, forkorte; indskyde tidligere be-
givenheder (i handlingen) ; - down fælde, slå
ned; nedskære, indskrænke; ~ for deal træk-
ke om hvem der skal give; ~ for partners
trække om makkerskab; ~ in falde ind, af-
bryde; køre ind i en række kørende biler;
~ into falde ind i, bryde ind i; ~ oneself loose
gøre sig fri (from af) ; ~ off afskære; afbryde
(i telefonen) ; standse leveringen af; bortrive;
~ off with a shilling gøre arveløs; ~ out til-
skære, klippe (klædningsstykker) ; planlægge;
afbryde; udskille (i radio); stikke ud; holde
op med; ~ up skære i stykker; nedsable; tage
stærkt på, gå nær; kunne skæres i stykker;
(si.) lave ballade; ~ up rough tage på vej; ~
up well efterlade sig en smuk formue.
II. cut [kAt] imperf. og perf. part. af cut;
^ and dried fiks og færdig; ~ flowers af-
skårne blomster; ~ glass slebet glas; ~ out
for skabt til; ~ sugar hugget sukker.
III. cut [kAt] snit, hug, skramme, snitsår;
slag; fornærmelse, tilsidesættelse; ignoreren,
overseen; indsnit; kanal; stykke; træsnit,
stik; aftagning (i kortspil); mode, snit; ned-
sættelse ; nedskæring ; beskæring, forkortelse ;
klipning; (amr. si.) andel (i bytte); be a ~
above the average hæve sig betydeligt over
gennemsnittet; draw -s trække lod; give sby.
the ~ afbryde omgangen med en, ikke (læn-
gere) hilse på en; short ~ genvej.
cutaneous [kjuiteinias] hud-.
cut-away ['kAtawei] : - (coat) jaket.
cutback [ikAtbåk] nedskæring; nedskåret
plante; indskud der skildrer tidligere be-
givenheder i handlingen.
cute Lkju't] snild, snarrådig, klog; (amr. T)
fiks, nydelig, sød.
cuticle [ikju'tikl] overhud, cuticular [kju-
•tikjula] overhuds-.
cutie [ikju'ti] (amr. si.) sød pige.
cut-in (leader) filmtekst under billedet.
cutlass [ikAtlas] huggert.
cutler [ikAtla] knivsmed, knivfabrikant.
cutlery [ikAtlari] knive, skærende instru-
menter (knive, sakse etc.) ; spisebestik.
cutlet [ikAtlét] kotelet.
cut-out l'kAtaut] (elekt.) afbryder.
cut-out doll påklædningsdukke.
cutpurse ['kAtpa's] lommetyv.
cutter [ikAta] tilskærer; filmklipper; fræ-
ser, skærende redskab; kutter.
cut-throat [ikAtl)rout] morder; (si.) tre-
mands bridge; morderisk.
cutting [ikAtin] skærende; skarp, bidende;
skæren, huggen; tilskæring, klipning; gen-
nemskæring; indsnit; strimmel; udklip; stik-
ling; afklip, prøve; a ~ wind en bidende
kold vind.
cuttle [ikAtll, cuttlefish blæksprutte.
I. cutty ["kAti] tøjte, tøs; kort ske; snadde,
næsevarmer.
II. cutty [ikAti] (adj.) kort.
C. V. O. fk. f. Commander of the Victorian
Order.
cwt. ["hAndradweif] fk. f. hundredweight
(= 112 lb)
cyanic [sai'anik] cyan-.
cyanide ['saianaidj of potassium cyanka-
lium.
cyanosis [saia'nousis] blåsot.
cyclamen ['siklaman] alpeviol.
cycle [isaikl] kreds; periode; cyklus; cykel;
cykle. ~ -car lille (3-hjulet) bil. cyclic ['siklik]
cyklisk, cyclist ["saiklist] cyklist.
cyclometer [saiiklåmita] kilometertæller.
cyclone [isaiklo^n] cyklon, hvirvelstorm.
cyclopedia Isaiklo'pi'dia] encyklopædi.
cyclops [>saiklåps] cyklop.
cyclostome [isaiklostøum] (zo.) rundmund.
cyclotron ["saiklotrån] cyklotron.
cygnet ['signit] svaneunge.
cylinder l'silinda] valse, cylinder, cylindric,
cylindrical [siilindrik(l)] cylindrisk.
cymbal ['simbal] cymbel; bækken (musik-
instrument).
Cymbel i ne ['simbili'n] .
cyme [saim] kvast (blomsterstand).
Cymric ['kimrik] kymrisk, walisisk. Cymry
['kimri, s-] kymrere, walisere.
cynic [isinik] kynisk; kyniker, -al [isinikl]
kynisk, cynicism lisinisizm] kynisme.
.cynosure ['sinazjua] brændpunkt, midt-
punkt; ledestjerne; Cynosure Den lille Bjørn,
Polarstjernen.
cypress ['saiprés] cypres.
Cyprus [isaipras] Cypern. C y rene [sai'ri'nil.
cyst [sist] blære; svulst, cystitis [sis'taitis]
blærebetændelse, cystotomy [sis'tåtomi] blæ-
resnit.
czar [iza*] zar; T diktator.
czardas ["za'dås] czardas (ungarsk dans).
czarevitch ['za'rivitj] zarevitj (zarens søn).
czarevna [za*'revna] zarevna (zarens dat-
ter).
czarina [za'iri'na] zarina (zarens hustru).
Czaritsa [za'"ritsa] zaritza (zarens hustru).
Czech [tjek] (subst.) tjekker ; (subst. og adj.)
tjekkisk.
Czechian [itjekjan], Czechish ["t/ekij"] tjek-
kisk.
Czecho-Slovak [it/ekouislouvåk] tjekkoslo-
vak; tjekkoslovakisk.
Czecho-Slovakia ["tjakouslou'vakia] Tjekko-
slovakiet.
D [di*], d.: tegn for penny, pence (fx. £d.
5 pence); fk. f. date; daughter; died.
d — fk. f. damn.
dab [dåb] slå let (med noget fugtigt el.
blødt); let slag; klat, stænk; (zo.) slette,
ising; be a ~ at være dygtig til, være en
mester i (fx. he is a ~ at tennis).
dabble ["dåbl] pjaske (med), plaske; fuske,
dabbler [idåbla] fusker.
da capo [da'ika'pøu] da capo.
dace [deis] (zo.) stæmskalle.
dachshund ['dåkshund] grævlingehund.
dacoit [da'koit] røver (i Indien).
dactyl [idåktil] daktyl, dactylic [dåkitilik]
daktylisk.
dad [dåd], daddy ["dådi] fa'r, papa.
daddy-long-legs [idådi'lånlegz] stankelben.
dado
89
dark Q
dado [ideidou] brystpanel.
Dædalus [idi'dalas].
daffodil [idafedil] påskelilje.
daft [da-ft] fjollet.
dagger I'daga] daggert; kors (typografisk
henvisningstegn (= t)); they are at -s drawn
mellem dem er der krig på kniven; look -s
se forbitret ud; look -s at sby. se på en med
et rasende el. hadefuldt blik.
daggle ["dågl] tilsøle; slæbe gennem sølet.
dago [ideigou] (nedsættende om) spanier,
portugiser, italiener; spansk, portugisisk,
italiensk.
daguerreotype [da'gerotaip] daguerreotypi;
daguerreotypere.
dahlia ["deUja] georgine (plante).
Dall Eireann [idail'æøran] underhuset i den
irske fristats parlament.
daily [ideUi] daglig; dagblad, blad; hel-
dagshjælp (pige, der bor hjemme).
dainty ['deinti] fin; lækker; elegant; affek-
tert; kræsen; lækkerbidsken.
dairy ['dæari] mejeri. ~ -farm mejerigård.
-maid mejerske. -man mejerist; mælkehand-
ler.
dais ['deiis] forhøjning, estrade.
daisy [ideizi] tusindfryd, gåseurt, hvid okse-
øje; Michaelmas ~ strandasters.
Dakota [daikouta].
dale [deil] dal.
dalliance ['dålians] fjas, ganten, pjank;
smøleri, dally ["dåli] fjase, pjanke; gantes;
kokettere ; smøle, drysse.
Dalmatia [dål'mei/ia] Dalmatien. -n dalma-
tisk; dalmatiner. dalmatic [dål'måtik] dal-
matika (katolsk messehagel; kroningsdragt).
daltonism ['då'ltanizm] farveblindhed; dal-
tonmetoden (i undervisning).
I. dam [dam] moder (om dyr).
II. dam [dam] dæmning, dige; dam; ind-
dige, dæmme (up op).
damage [idåmidsl skade, beskadigelse; til-
føje skade, beskadige; -s skadeserstatning;
action for -s erstatningssag; bring an action
for -s against sby., sue sby. for -s anlægge
erstatningssag mod en; claim for -s erstat-
ningskrav; make a claim for -s against sby.
gøre erstatningskrav gældende mod en ;
liable to pay -s to sby. erstatningspligtig
overfor en; what are the -s? T hvad skal jeg
bløde?
damascene [dåma'si'n] damascere.
damask ["damask] damask; rosenrød (far-
ve) ; damascere.
dame [deim] titel for knight's og baronet's
hustru, samt for indehaverske at en ridder-
orden; dame; (fornem) frue; skolemor; gam-
mel kone; (si.) pige; Dame Fortune fru For-
tuna; Dame Nature moder natur.
dame's-violet (planten) aftenstjerne.
damn [dam] fordømme ; forbande; forkaste;
udhysse, udpibe (skuespil); bande; ed, ban-
den; døjt (fx. not to care a ~); I don't give
a ~ for it jeg giver pokker i det; well, I'll
be -ed! det var som fanden! oh ~ (it)! så
for pokker! pokker tage det! damnable
['dåmnabl] fordømmelig ; fordømt, forbandet,
damnation [dåm'neiXan] fordømmelse; (som
udråb) så sku' da fanden stå i det ! damnatory
["dåmnatari] fordømmende ; fældende, damned
[dåmd] fordømt, damning [idåmin] (ogs.)
fældende.
Damocles [idåmakli'z] Damokles; sword of
~ damoklessværd.
damp [damp] fugtighed; dunst, damp;
(flg.) dæmper; fugtig, klam; fugte; ned-
slå, dæmpe, lægge en dæmper på.
dampen ["dåmpan] blive fugtig; nedslå,
dæmpe, lægge en dæmper på; fugte.
damper [idåmpa] sordin; spjæld; dæmper;
~ felt dæmpefilt.
damsel ['dåmzal] ung pige, jomfru. ~ -fly
vandnymfe.
damson ['dåmzan] (dyrket) kræge (slags
blomme).
Danaides [då'neiidi'z] danaider.
I. dance [da'ns] dans, bal;, the Dance of
Death dødedansen; join the ~ danse med;
lead the ~ føre op; lead sby. a ~ lave spi-
lopper med en, gøre det broget for en.
II. dance [da'ns] danse; ~ to sby. 's pipe
danse efter ens pibe; ~ attendance on sby.
stå på pinde for en. dancer [ida'nsa] danser,
danserinde ; dansende.
dancing [ida'nsiri] dansen, dans. -^ master
danselærer.
dandelion [idåndilaian] løvetand, fandens
mælkebøtte.
dander [idånda] : get sby. 's ~ up gøre en
gal i hovedet.
dandified [idåndifaid] lapset.
dandle ['dåndl] vugge (på armene), lade
dandr|iff,'-uff [idåndrif,-af] skæl (i hovedet).
dandy ['dåndi] laps, modeherre; fin, ele-
gant, lapset; (amr.) storartet, glimrende,
-ism [idåndiizm] lapsethed.
Dane [dein] dansk, dansker; (Great) Dane
grand danois.
danegeld ['deingeld] danegæld.
danger [idein(d)3a] fare. dangerous ["dem-
(d)3ras] farlig; livsfarlig. danger| signal fare-
signal. ~ zone farezone.
dangle ['dårigl] dingle; lade dingle; dingle
med; holde frem (som lokkemiddel); ~ after
rende efter.
Daniel [idånjal].
Danish [ideini/] (subst og adj.) dansk; ~
pastry wienerbrød.
dank [dårik] fugtig, klam.
Danube ['dånju'b] : the ~ Donau.
Danubian [dan'ju'bian] Donau-; the ~
countries Donaulandene.
dapper ['dåpa] livlig, væver; pyntelig, ele-
gant, fiks, net, sirlig.
dapple [idåpl] spættet; gøre spættet. ~ -grey
gråskimlet, abildgrå; gråskimmel.
darbies [ida'biz] (si.) håndjern.
Darby and Joan ['da'bi an 'd30Un] gammelt
ægtepar, der stadig er lige forelskede.
Dardanelles [da'da'nelz] : the ~ Dardanel-
1erne.
dare [dæa] (dare(d) el. durst; dared) turde,
vove, driste sig til; trodse; udfordre; he dare
not do it el. he does not dare to do it han
tør ikke gøre det; I ~ say jeg tror nok; vist-
nok; uden tvivl, utvivlsomt; ~ sby. to do
something udæske en til at gøre noget ved
at påstå, at han ikke tør; I ~ you! så gør
det, hvis du tør!
dare-devil ['dæadevl] vovehals.
daresay ['dæaisei] : I ~ velsagtens.
daring ["dæariii] forvovenhed, dristighed;
forvoven, dristig.
dark [da'k] mørk; dunkel, hemmeligheds-
fuld; sort, uhyggelig; mørke; mørk farve;
uklarhed, uvidenhed; the ~ ages den uoply-
ste tidsalder, middelalderen; ~ deeds mør-
kets gerninger; a ~ horse en ukendt hest (i
væddeløb) ; et ubeskrevet blad, en „ukendt
størrelse"; be in the ~ about svæve i uviden-
hed om, ikke kunne forstå; keep ^ holde
skjult, holde hemmelig: keep sby. in the -
holde én udenfor.
D
darken
90
dead
darken [ida'kn] formørkes, formørke; gøre
mørkere: - sby.'s door(s) sætte sine ben over
ens dortærskel.
darkey I'da'kil ne^er.
darkish lida'kij) noget mørk, mørkladen.
dark-lantern blændlygte.
darkling [<da'kliii] i mørke; mørk, skum-
rende.
darkness [ida'knés] mørke; mørkbed; dun-
kelhed; uvidenhed; Prince of ~ Djævelen,
mørkets fyrste.
dark-room mørkekammer.
darky (ida'kij neger.
darling (ida'linJ yndling, skat, kæledægge,
øjesten; hojtelskede, yndlings-; søde, kære.
I. darn Ida'nJ d.s. s. damn.
II. darn [da'n] stoppe (huller) ; stop-
ning.
darnel [da'nl] dude (giftigt rajgræs).
darnler en der stopper; stoppeknop, stop-
peæg, -ing stopning; stoppetøj. -ing-needle
stoppenål.
dart Ida't] kastespyd, kastepil; indsnit;
spidslæg; kaste, slynge; pile, fare, styrte
(løs): play -s kaste til måls med pile.
Dartmoor ['da'tmua, -må*] : " crop tæt-
klippet hår.
Dartmouth [»da'tmal)].
dartre l'da'tal ringorm.
I. dash Idå/l støde, kaste; sønderslå; knu-
se; tilintetgore; beskæmme; stænke, over-
sprøjte; klaske, smække (fx. colour on a
canvas); styrte af sted: (bruges som ed i st. f.
damn): ^ itl gid fanden havde det! ~ off
jaske af, hastigt nedkradse; a landscape -ed
With sunlight et landskab med spredte sol-
strejf; - wine with water komme en smule
vand i vinen.
II. dash IdåJ] stød, slag; raskhed, dristig-
hed; fart, liv, fut: plask; sammenstød; pen-
nestrøg: tankestreg; stænk, lille tilsætning,
let anstrøg; pludselig bevægelse; flot op-
træden; cut a ■>- være i vælten, spille en
fremtrædende rolle: gore en god figur; make
a " for skynde sig for at nå.
dash-board pdajTbå'd] stænkskærm; instru-
mentbræt; forsmæk(ke) (på hestekøretoj).
dasher l'dåjaj person med flot el. pralende
optræden; (amr.) instrumentbræt; stænk-
skærm.
dashing Pdå/in] flot, rask.
dashy l'daji] fuld af tankestreger; flot,
pralende.
dastard ['djistadl kryster, kujon.
dastardly [idåstadli] fejg.
data l'deito] pi. af datum; (videnskabeligt)
materiale: (ordet behandles ofte som sg., fx.
much oceanographical ~ ).
I. date [de't] : " (palm) daddel(palme) ;
Indian ~ tamarinde.
II. date (deitj dato, tid; årstal; out of ~
forældet: up to ~ moderne, tidssvarende;
keep up to - holde å jour; have a " with
sby. (si.) have aftale med én om at mødes.
III. date Ide't] datere; konstatere el. skøns-
mæssigt ansætte tidspunktet for, henføre til
årstal el. periode; datere sig, skrive sig (from
fra); T gå af mode, blive forældet; ~ back
to gå helt tilbage til: " sby. (up) (si.) træffe
aftale med én om at mødes.
date line datolinie.
date stamp datostempel.
dative l'de'tiv] dativ.
datum l'deitam] (pi. data) kendsgerning,
faktum.
daub [då'b] tiismøre, tilkline, oversmøre;
smøre (ned), klatte (ned), smøre sammen;
smøreri; dårligt maleri; oversmøring, -er
l'då'bol klatmaler.
daughter ('då'tal datter, daughter-in-law
svigerdatter, daughterly pdå'talil datterlig.
daunt Idå'ntl skræmme, gøre bange; nothing
-ed uforfærdet, -less l-lés) uforfærdet.
davenport I'dåvnpå't] (eng.) slags skrive-
pult: (is. amr.) stor polstret (sove)sofa.
Daventry (idåvntri]. David l'deivid).
davit l'dåvit] jollebom, david.
Davy [ideivi] David.
Davy JonesCs locker) [ideivi «d30^nz(iz
'låk8)I : go to -« drukne på havet, gå neden-
om og hjem.
Davy-lamp t'deiviilåmp] sikkerhedslampe.
daw Idå'l allike.
dawdle Cdå'dl] nøle, smøle, spilde tiden,
drive, dawdler [-a] smøl, drys.
Dawes Idå'z].
dawn (då'nj gry, dages; bryde frem; dag-
gry; it -ed upon him det gik op for ham;
the darkest hour is before the ~ når noden
er størst, er hjælpen nærmest.
day IdeU dag; døgn; dagslys; tid; all -
hele dagen; by - om dagen; ~ by ~ dag
for dag; hver dag; the - before yesterday
i forgårs; It is a fine ^ det er smukt vejr;
the other - forleden dag: this - week i
dag otte dage; he is fifty years If he is a *
han er mindst 50 år; we'll call it a ~ nu kan
det være nok for i dag; carry (gain, win)
the •*■ vinde sejr; lose the ~ tabe slaget, for-
spilde sejren; make a ~ of it gøre sig en glad
dag; fortsætte resten af dagen; my ^ is
done min tid er forbi; name the ~ bestemme
bryllupsdagen; the ^ is ours sejren er vor;
one of these -s en skønne dag; -> in, -»- out
dag ud og dag ind: 24 hour day døgn, etmål
(fra middag til middag).
day!-boarder elev, som bespises på skolen,
men ikke bor der. -book journal (i kladde).
- -boy skoledreng, som ikke bor på skolen,
-break daggry. ~ cream dagcrérae. -^ dream
drømmeri, dagdrøm. ~ -girl skolepige, som
ikke bor på skolen. ^ (-)iabour dagarbejde
(j: arbejde der udføres om dagen), --labourer
daglejer.
daylight [»deJlait] dagslys; broad ■»- høj-
lys dag; let the ~ into sby. skyde én, stikke
én ned.
daylight-saving sommertid.
day-pupil elev der ikke bor på skolen.
dayl-scholar elev der ikke bor på skolen.
'- -school dagskole (modsat kostskole, alten-
skole).
daytime I'deitaim] dag; In the " om da-
gen.
daze tdelz] forvirre, fortumle; fortumlet til-
stand.
dazzle ['dåzl] blænde; camouflere; blæn-
dende glans.
d. c. fk. f. direct current jævnstrøm.
D. C. L. fk. f. Doctor of Civil Law dr. jur.
D.C. M. fk.f. Distinguished Conduct Medal.
D. D. fk. f. Doctor of Divinity dr. tool.
d — d fk. f. damned.
D-Day D-Dag (den dag under den anden
verdenskrig da en allieret invasion begyndte
fx. i Normandiet '/. 1944).
deacon [idi'kn] (i den eng. statskirke den
laveste klasse gejstlige).
dead [ded] død; livløs; uvirksom; øde;
fuldstændig: vissen, udgået; flov, mat; dod-
lignende; lige, stik; dødsstilhed: the - den
døde, de døde; " against stik imod: - beat
dødtræt; be ~ broke ikke eje en rød øre;
" calm blikstille; ^ certainty fuldstændig
dead drunk
91
sikkerhed; ^ drunk døddrukken; - end blind-
gade; - language dødt sprog; ~ letter uan-
bringeligt brev (. hvis adressat ikke kan fin-
des); lov, som ikke (længere) ænses; be a -
man være dødsens: wait for ~ men's shoes
vente på at en skal dø for at kunne over-
tage hans stilling; ^ man's handle dødmands-
knap ( i elektrisk tog); - march sørgemarch;
at the -* of night i nattens mulm og mørke;
-- pull el. - lift kraftanstrengelse; the Dead
Sea Det døde Hav; ~ set (djærvt) angreb,
attentat; ~ straight snorlige; ~ tired of led
og ked af; come to a * stop gå helt i stå; a
" shot et pletskud; they cut him ~ de lod
som om han var luft, de ville slet ikke have
noget med ham at gøre; as ~ as mutton (el.
a doornail) så dod som en sild.
deadl-alive kedelig; sløv. - -beat dødtræt.
~ -calm havblik. ~ -centre dødpunkt (i mo-
tor etc.). -en Idedn] afdæmpe, formindske,
døve (fx. smerte) ; afdæmpes, -head (en som
har) fribillet; person, der ikke yder nogen
positiv indsats. ~ heat dødt løb. --house lig-
hus. " line grænse, som ikke må (el. kan)
overskrides, (yderste) frist, -lock stilstand;
be at a -lock være kørt fast; come to a -lock
(om forhandlinger) gå i hårdknude, gå i bag-
lås, -ly dødelig, dødbringende; uforsonlig;
død-; utålelig; -ly pale dødbleg, -ness livløs-
hed, dødlied. " -nettle døvnælde. - -point
dødpunkt (i motor etc.). ~ -reckoning: navi-
gate by - sejle på bestikket, -water dødvande,
-weight dødvægt, -wind modvind.
deaf Idef] døv (to for); - as a post stok-
døv; - and dumb døvstum, deafen ['defn]
gøre døv, døve ; lydisolere, deafened ['defnd]
(ogs.) døvbleven, deafening øredøvende; lyd-
isolerende materiale, indskud.
deaf|-mute l'defimju'tl døvstum, --mutism
[idef'mju'tizm] døvstumhed.
deafness l'defnésj døvhed; acquired — døv-
blevenhed.
I. deal [di'l] fyrreplanke; fyrretræ; fyrre-
træs-.
II. deal [di'l] del; antal; kortgivning; tur
til at give kort ; forretning, handel ; new -
nyt politisk program, forslag til nyorgani-
sation ; a good ~' en hel del ; en god forret-
ning; a great - en hel del; he has had a
hard — han er forfordelt af skæbnen.
III. deal Idi'l] (dealt, dealt) tildele, give
(fx. ■" crippling blows); give kort; handle
(with med, fx. " with a firm; in med, fx. ~
In certain goods); '«- with (ogs.) tage sig af,
behandle, drøfte (fx. ~ with a subject); om-
handle, vedrøre, -er handlende, købmand;
kortgiver, -ing ['di'lin] handlemåde, færd;
handel; behandling; omgang; I advise you
to have no -ings with him jeg råder dig til
ikke at have noget med ham at gore.
dealt [delt] imperf. og perf. part, af deal.
dean Idi'n] dekan; dompi'ovst, stifts-
provst; provst; doyen, -ery I'di'nari] provste-
embede, provsti; provstebolig.
dear [dia] kær; dyrebar; sød; dyr, kost-
bar; dyrt; kære, elskede: O ~1 ~ me! (ja-)
men kære! ih dog! nej da! do, there's a -
gør det, så er du sød! she is an old - hun
er en elskelig gammel dame.
dear-bought [idiabå't] dyrekøbt.
dear|ie se deary, -ly [idiali] dyrt; ømt, in-
derligt.
dearth [dd'lt] dyrtid; mangel (of på).
deary ["diaril kære ven, elskede.
death [dep] død; dødsfald; dødsmåde; at
-'s door på gravens rand; be in at the ~
være til stede når hundene dræber ræven;
decantation
se hvordan det ender, være til stede i det af-
gørende øjeblik; put to - slå ihjel; it was
the - of him han tog sin dod derover. "
-agony dødskamp. - -bed dødsleje. - -blow
dødsstød. - -duty arveafgift, -less uforgænge-
lig, udødelig, -like dodlignende. -ly dødelig,
dodlignende. ^ -mask dødsmaske. - -rate
dødelighed, dødelighedsprocent. - -rattle
dodsrallen. - -roll dødsliste. ~ sentence døds-
dom. " -'s-head dødningehoved. ~ spot døds-
plet. - -struggle, ~ throes dødskamp. - -trap
dødsfælde. -^ -warrant dødsdom. ~ -watch
dødningeur (insekt).
deb Ideb] T fk. f. debutante.
debacle [dei'ba'kl] sammenbrud.
debar [di'ba*] udelukke, afskære.
debark [diiba'k] udskibe, landsætte; gå i
land.
debarkation [di'ba* ikei/an] udskibning;
landgang.
debase [di'beis] nedværdige; forringe; gore
ringere; -d currency svag valuta, -ment
[-mant] nedværdigelse; forringelse.
debatable Idi'be'tabl] omtvistelig.
debate [di'beit] ordstrid, debat, diskussion;
drøfte, debattere, diskutere, overveje, -r de-
battør, debating society diskussionsklub.
debauch [di'bå't/] forføre; demoralisere,
fordærve; svir; udsvævelse; drikkegilde,
debauchee [debå''Ji*] svirebroder; udsvæven-
de menneske, debauchery [di'bå't Jari] udsvæ-
velse, uordentligt levned.
debenture [di 'ben tja] obligation, partial-
obligation, gældsbrev; debentur, bevis for ret
til toldgodtgørelse. - holder obligationsejer.
debilitate [di'biliteit] svække, debilitation
[diliili'te'Jan] svækkelse, debility [di'biliti]
svaghed, affældighed.
debit ["debit] debet, gæld; debetside; debi-
tere; enter (el. book) to sby.'s ~ debitere en.
" entry debetpostering.
debonair [deba'næa] venlig; høflig; munter.
debouch Idiibautjj munde ud; rykke ud i
åbent terræn, -ment flodmunding; udgangs-
stilling.
debris [»debri'l rester, brokker, stumper;
løse klippestykker etc. ved foden af et bjerg.
debt [det] gæld; bad -s uerholdelige for-
dringer; " of honour æresgæld ; - of nature
døden; be in sby.'s ~ stå i gæld til en; b«
over head and ears in ~ sidde i gæld til op
over begge ører; run into -.contract -s stifte
gæld. debtor [ideta] debitor, skyldner; -
side debetside.
debunk [di'ibATik] T pille ned af piede-
stalen, berøve glorien.
debus [di''bAs] stige ud af motorkøretøj,
udlade (fx. tropper) fra motorkøretøj.
debut ["deibu*] debut, første optræden, debu-
tante [debju'ta'nt] debutantinde ; ung pige,
der for første gang optræder i selskabslivet.
Dec. fk. f. December.
decade ['dekad. »deke'd] decennium; tiår.
decadence ['dekadansj, decadency [-si] for-
fald, decadent ['dekadantj som er i tilbage-
gang, dekadent.
decagon [»dekagan] tikant.
decalgram(me) ['dekagram] dekagram. -litre
[-li'ta] dekaliter,
decalogue ['dekalåg] : the Decalogue de ti
bud.
decametre ['dekami'ta] dekameter.
decamp [di'kamp] bryde op; forsvinde,
fortrække, -ment l-mantl opbrud.
decant [diikånt] hælde forsigtigt, dekan-
tere, -ation [di'kån'teijanj forsigtig omhæld-
ning.
D
D
decanter
92
dedication
decanter [di'kanta] karaffel.
decapitate [di'kapiteit] halshugge, decapi-
tation [dikapiitei/an] halshugning.
decarbonize [di'ika'benaiz] afkulle, befri
for kulstof.
decay [diikei] forfalde; gå tilbage, aftage;
rådne (bort) ; visne ; forarmes ; forfald ; af-
tagen, hensygnen; forarmelse; -ed tooth
hul tand.
decease [di'si's] dødelig afgang, død; af-
gå ved døden; dø; tlie deceased den afdøde.
deceit [di'si't] bedrageri, svig; svigefuld-
hed, falskhed, -ful [-f(u)l] bedragersk, falsk,
svigefuld.
deceivable [di'si'vabl] let at bedrage.
deceive [di'si'v] bedrage, svige; skuffe; be
-d (ogs.) lade sig bedrage, tage fejl.
deceiver [di'si'va] bedrager, svigefuld per-
son.
decelerate [di'selareit] nedsætte hastighe-
den af, sagtne (farten).
December [di'semba] december.
decency [idi'snsi] sømmelighed; anstæn-
dighed; in (common) -~ anstændigvis; I
cannot in ~ do :t jeg kan ikke være bekendt
at gøre det.
decennial [di'senjal] tiårs-; som indtræffer
hvert 10. år; tiårsdag.
decennium Idi'seniam] (pi. decennia) tiår.
decent [idi'snt] sømmelig, anstændig; pas-
sende, rimelig; ordentlig, tilfredsstillende;
flink, pæn, god.
decentral iz|ation [di'sentralaiizeijan] decen-
tralisering, -e [di'isentralaiz] decentralisere.
deceptible [di'septibl] som lader sig narre
el. bedrage.
deception [di'sep/an] bedrag.
deceptive [di'septiv] skuffende; vildledende.
dechristianise [di^'kristjanaiz] afkristne.
decide [di'said] afgøre; beslutte; bestemme
sig, beslutte sig (on til) ; he -d that (ogs.)
han kom til det resultat at.
decided [di'saidid] afgjort, bestemt, -ly af-
gjort, bestemt.
deciduous [dUsidjuas] som falder af (hvert
år); løvfældende; ~ dentition mælketandsæt.
decimal ["desimal] decimalbrøk; decimal-;
~ arithmetic decimalregning; ~ balance de-
cimalvægt; ~ classification decimal-klasse-
deling; " fraction decimalbrøk; (decimal-
brøk ski'ives fx. 3.5 og læses three point (el.
decimal) five tre komma fem); ~ point kom-
ma foran decimalbrøken.
decimate ["desimeit] decimere; borttage
hver tiende af; hærge voldsomt iblandt,
decimation [desi'meij'an] decimering.
decipher [di'saifa] dechifrere, tyde.
decision [diisisan] afgørelse; kendelse;
dom; bestemthed, beslutsomhed, decisive [di-
isaisiv] afgørende.
I. deck [dek] (vb.) : ~ out smykke, pynte.
II. deck [dek] dæk, skibsdæk; ~ of cards
spil kort; below ~ under dækket, i kahyt-
ten; go off the ~ (si.) gå på vingerne, starte
m. flyvemaskine; on ~ på dækket. ~ cabin
dækslukaf. ~ -cargo dækslast. ~ -chair lig-
gestol, flugtstol, feltstol, dækstol. ~ -hands
dæksbesætning. ~ -house dækshus. -^ light
dæksglas. — line dækslinie.
decked [dekt] : ~ boat dæksbåd.
declaim [di'kleim] deklamere; ivre (against
mod), declamation [deklaimei/an] deklama-
tion, declamatory [diiklåmatari] deklama-
torisk, retorisk.
declaration [deklaireijanl erklæring; de-
klaration; melding (i kortspil); klage, klage-
skrift; ~ of war krigserklæring, declarative
[di<klårativ] , declaratory [di'klåratari] er-
klærende, declare [di'klæa] erklære; be-
kendtgøre; deklarere, angive (til fortold-
ning) ; melde (i kortspil) ; tage parti (for
for; against imod); I -! det må jeg sige!
~ off trække sig ud af det; - oneself sige sin
mening, afsløre sit sande væsen; erklære
sig; have you ~ anything to ~ ? har De no-
get der skal fortoldes.^
declarer [di'klæara] (i kortspil) melder,
spiller.
declension [di'klen/an] forfald; hældning;
deklination, bøjning af substantiver.
declination [dekli'neijan] bøjning; afvigel-
se; (kompassets) misvisning, deklination,
decline [di'klain] aftage; forfalde, være i
forfald; gå tilbage; afslå; undslå sig for;
deklinere, bøje; aftagen; nedgang; tilbage-
gang, hensvinden, forfald; tæring.
declivity [di'kliviti] skråning, hældning,
declivous [di'klaivas] skrå, hældende.
declutch [di'klAt/] udkoble, frakoble.
decoct Idi'kåkt] afkoge, -ion [di'kåk/an]
afkogning; afkog, dekokt.
decode [di'ikøud] omsætte (kode) til almin-
deligt sprog, dechifrere.
décolletage [deiikålta'3] dekolletage; bryst-
udskæring, nedringet kjole.
decoloration [di'kAla'rei/an] affarvning, de-
colour [di''kAl9], decolo(u)rize [di*'kAlaraiz]
affarve.
decompose [di'kamipøuz] opløse; opløse sig.
decomposition [di'kampaizijan] opløsning.
decontamination [di'kantåmi'nei/an] des-
infektion, gasrensning.
decor [di'kå'] dekorationer (på scenen).
decorate ["dekareit] pryde, smykke, deko-
rere, decoration [deka'reijan] prydelse; de-
koration, decorative [idekarativ] dekorativ;
dekorations-.
decorator ['dekareifa] : (house) ~ maler,
tapetserer; window ~ vinduesdekoratør.
decorous ['dekaras] sømmelig, passende.
decorum [di'kå'ram] sømmelighed, deko-
rum, anstand.
decoupling ["di'ikApliii] afkobling.
decoy [di'koi] lokke; forlokke; lokkemid-
del; lokkemad; lokkefugl, lokkedue. ~ -duck
lokkefugl, lokkedue.
I. decrease [di''kri*s] aftage, formindskes;
formindske.
II. decrease L'di'kri's] formindskelse, af-
tagen, nedgang.
decree [di'kri*] forordne, bestemme; for-
ordning, dekret; kendelse; påbud, bestem-
melse.
decrement ['dekrimant] formindskelse, af-
tagen.
decremeter [di'kremita] dæmpningsmåler.
decrepit [di'krepit] affældig; faldefærdig.
decrepitude [diikrepitju'd] affældighed.
decrescent [di'kresant] aftagende.
decrial [di'kraial] nedrakning, højrøstet
fordømmelse.
decrudescence [di*kru'desns] aftagen (om
sygdom).
decrustation [di'krAs'teij'an] fjernelse af
skal el. skorpe.
decry [di'krai] rakke ned på, bringe i
vanry.
decumbence [di'kAmbans] liggen, liggende
stilling, decumbent [-bant] liggende.
decuple [idekjupl] tifold; tidoble; tidob-
belt antal.
dedicate ['dedikeit] (ind)vie; hellige; til-
egne, dedication [dedi'kei/an] indvielse; hel-
ligelse; tilegnelse, dedikation.
(ifduc'i
93
<ieg. D
deduce [di'dju'sl udlede, slutte, deducible
[di'dju'sabl] som kan udledes el. sluttes.
deduct [di'dAkt] fradrage, trække fra. -ion
[di'dAk/an] urtledelse, slutning; fradrag.
deductive [di'dAktiv] deduktiv.
deed [di'd] dåd. bedrift; gerning, hand-
ling; (beseglet) dokument; in ~ i gerning, af
gavn; in very ~ virkelig; ~ of conveyance
skøde.
deed-poll [idi'dpoul] deklaration; ~ for
effecting a change of name navneforan-
drings-bevis.
deenn [di*m] tænke, mene; anse for.
deemster [idi'msta] dommer (på øen Man).
deep [di'p] dyb; dybt; dybttænkende, dyb-
sindig; grundig; listig, snu, upålidelig; mørk
(om farve); bred; (subst.) dyb; go off the ~
end tabe hovedet; handle overilet; begå en
dumhed; blive ophidset; the soldiers ad-
vanced four " soldaterne rykkede frem i fire
rækker den ene bag den anden; ~ in fordy-
bet i.
deep-drawn : a ~ sigh et dybt suk.
deepen [idi'pn] uddybe, gøre dyb; gøre bre
dere; gøre mørkere; blive dybere (og dybere)
deep-laid snedig udtænkt.
deep-mouthed dybtglammende (om hund)
deep|-read godt belæst. ~ -rooted dybt rod
fæstet, indgroet. ~ -sea dybhavs-. ~ -sea lead
dybdelod. ~ -seated dybtliggende; indgroet
rodfæstet.
deer [dia] (pi. d. s.) hjort, dyr (af hjorte-
slægten). - -park dyrehave, dyrepark. ~
-stalker blød lavpuldet hovedbedækning. ~
stalking pyrschjagt (på hjorte).
deface [diifeis] skæmme, vansire; udviske,
ødelægge, -ment [-ment] vansiring; beska-
digelse, ødelæggelse.
de facto [di'ifåktou] de facto, faktisk.
defalcation [di'fålikei/an] underslæb; mis-
brug af betroede midler.
defamation [defaimeijan] bagtalelse, bag-
vaskelse, ærekrænkelse, injurie, defamatory
[di'fåmatari] ærekrænkende, defame [di-
•feim] bagtale, defamer [di'feima] æreskæn-
der.
default [di'få'lt] forsømmelse; udeblivelse
(fra retten); misligholdelse; mora; mangel;
ikke holde sit ord, ikke opfylde en pligt;
udeblive; in ~ i mora; in ~ of i mangel af.
-er [-8] en, der ikke møder (i retten), be-
drager, kassebedrøver, dårlig betaler, fal-
lent.
defeasance [di'fi'zans] ophævelse, annulle-
ring, omstødelse, defeasible [di'fl'zibl] som
kan ophæves, omstødelig.
defeat Idi'fl't] overvinde; slå; tilintetgøre;
nederlag; overvindelse; tilintetgørelse.
defeatism [diifi'tizm] defaitisme.
defecate [idefikeit] lutre, rense; udrenses,
have afføring, defecation [defl'keiXan] rens-
ning; afiføring.
defect [di'fekt] mangel, fejl.
defect! ion [di'fek/an] frafald, -ive [di-
'fektiv] mangelfuld, ufuldstændig, defekt;
mentally -~ åndssvag.
defence [di'fens] forsvar; værn; defenso-
rat; modspil; -s forsvarsværker; appear for
the - møde som forsvarer; in ~ of til for-
svar for.
defenceless [di'fenslés] forsvarsløs.
defend [di'fend] forsvare, -ant [di'fendant]
indstævnte, (den) sagsøgte, -er forsvarer.
defensible [diifensabl] som kan forsvares;
forsvarlig, defensive [di'fensiv] forsvars-,
defensiv; the - defensiven; be on the ~ ind-
tage en defensiv holdning, være parat til at
forsvai'e sig, være i defensiven; put on the
^ få til at indtage en defensiv holdning.
defer [di"f8*] udsætte; opsætte; bøje sig
(to for); -red annuity opsat livrente; -red
payment afbetaling; -red shares aktier, der
først giver dividende, når dividenden af sel-
skabets øvrige aktier har nået et vist beløb ;
on -red terms på ratebetaling, på afbetaling;
hope -red maketh the heart sick at bie længe
gør hjertet sygt.
deference ['defarans] agtelse; hensynsfuld-
hed, eftergivenhed, deferential [defai ren/al]
ærbødig.
deferment [di'fa'mant] opsættelse, udsæt-
telse.
defervesce [di'fa'ves] afkøles; have falden-
de temperatur.
defervescence [di'fa'vesns] afkøling; tem-
peraturfald.
defiance [di'faians] udfordring; trods; bid
~ byde trods; he sets all rules at ~ han
trodser alle regler; in ~ of til trods for;
stik imod. defiant [diifaiant] trodsig; ud-
fordrende.
deficiency [di'iiXansi] mangel; ufuldkom-
menhed; underskud; deficit; - disease man-
gelsygdom, deficient [diifijant] mangelfuld,
utilstrækkelig; ~ in vitamins vitaminfattig;
mentally ~ åndssvag.
deficit [idefisit] deficit, underskud, kasse-
mangel.
I. defile ['di'fail] snævert bjergpas, defile.
II. defile [di'fail] besmitte; besudle; for-
urene; defilere, -ment besmittelse; besudling;
forurening.
definable [di'fainabl] som kan defineres
(el. bestemmes), define [diifain] forklare, de-
finere; begrænse, afgrænse; well-defined
skarpt afgrænset.
definite ['definit] bestemt, afgjort; begræn-
set.
definition [defi'nijan] bestemmelse, forkla-
ring, definition; skarp afgrænsning; skarp-
hed (af linse).
definitive [di'finitiv] definitiv, bestemt; af-
gørende, endeligt, bestemmende.
defiagrate ['deflagreif] forbrænde; af-
brænde, deflagration [deflaigreijan] for-
brænding; afbrænding.
deflate [di'fleit] slippe luften el. gassen ud
af.
deflation [diiflei/n] deflation.
deflect [diiflekt] afvige, bøje af; aflede, af-
bøje, deflection [di'flek/an] afvigelse, afbøj-
ning, deflector [di'flekta] deflektor.
defloration [di'flå'ireijan] forførelse, van-
ærelse, krænkelse (af kvindes uskyld).
deflower [di'iflaua] deflorere, forføre, kræn-
ke (kvindes uskyld).
Defoe [daifo"].
deforest [di'ifårist] rydde for skov (el.
træer), -ation [di*fåres"tei/an] skovrydning.
deform [diifå'm] misdanne, vansire, defor-
mere, -ation [di'få'imeijan] misdannelse; van-
siring, forværring, -ed vanskabt, deform,
-i ty [di'få*miti] misdannelse, vanskabthed,
deformitet; fejl, lyde.
defraud [di'frå'd] besvige, bedrage (of for).
defray [di'frei] bestride, afholde (omkost-
ninger, udgifter), defrayal [di'freial], de-
frayment [di"freimant] afholdelse, bestridelse.
deft [deft] behændig, flink, rask.
defunct [diifAnkt] afdød.
defy [di'fai] udfordre; trodse; I ~ him to
do that jeg vover at påstå, at han ikke tør
(el. kan) gøre det.
deg. fk. f. degree(s).
[^ degauss
94
demean oneself
degauss [di'gaus] afmagnetisere.
degeneracy Idi'dsenarasi] degeneration, den
egPHRkab at være degenereret, degenerate
Idi'd^enareit] udarte, vanslægte, degenerere;
fdi'dsenaiét] vanslægtet, degenereret; dege-
nereret individ, degeneration [didsena're'Jan]
degeneration, udartning, degenerative [di-
idsenarativ] degenererende, degenerativ, de-
generations-.
deglutition [di'glu* 'ti/an] synkning, ned-
svælgning.
degradation [degra'de'Jan] nedværdigelse;
fornedrelse; degradering; tilbagegang.
degrade [di'greid] nedværdige; fornedre.
degree ldi"gri*] grad; rang, værdighed;
(afsluttende) eksamen (ved universitet); by
-s gradvis, lidt efter lidt; ^ of latitude
breddegrad; ~ of longitude længdegrad; to
a high " i høj grad; snobbish to a ~ uhyre
snobbet; to the last ~ i højeste grad; third
" trodjegrads (forhør).
de-icer [di''ais8] anordning til forhindring
af isdannelse.
deification (di'ifiike'/an] guddommeliggø-
relse. deify lidi'ifai] gøre til gud, tilbede som
en gud.
deign fde'nl værdiges, nedlade sig til.
Dei gratia [idi'ai'greijiei] af Guds nåde.
deism pdi'izml deisme, deist l'di'ist] deist.
deistic(al) [di*'istik(l)l deistisk, deity [idi'iti]
guddom, guddommelighed.
deject Idi'dsekt] nedslå, -ed nedslået, mod-
løs, -ion Idi'dsekjan] modløshed; afføring,
udtømmelse.
de Jure (di'idjuari] efter loven.
dekko (si.) blik; take a ~ se, kigge.
del. fk. f. deiineavit har tegnet.
delate Idi'le't] angive, delation [di'leijan]
angivelse, angiveri.
Delaware l'delawæal.
delay [di'lei] opsætte, udsætte; forhale;
opholde; forsinke; nøle, tøve; opsættelse,
forhaling, udsættelse; ophold; nølen; -ed
action bomb tidsindstillet bombe; without ~
ufortøvet.
del credere (del'kredari] del credere.
delectable Idiilektabl] yndig, liflig, delec-
tation ldi*lek'te'/anl lyst, fornøjelse.
delegacy ['deligasi] delegation, repræsen-
tation ; udvalg.
I. delegate l'deligeit] delegere, beskikke; be-
tro, overdrage.
IT. delegate ['deligétl delegeret, udsending,
befuldmægtiget, delegation ldeli"gei/an] be-
skikkelse, udnævnelse, bemyndigelse, over-
dragelse; delegation; delegerede.
delete Idi-ili't] (ud)slette.
deleterious Ideli'ti'arias] ødelæggende, ska-
delig.
deletion [di'ili'/an] (ud) slettelse.
Delhi (idelil.
I. deliberate [di'libareit] overveje; drøfte;
betænke sig.
II. deliberate [di'libarét] velovervejet, over-
lagt, forsætlig, tilsigtet; sindig, langsom,
forsigtig; rolig, -ness Idiilibarétnés] sindig-
hed, forsigtighed; ro. deliberation (diliba-
•re'/anl overvejelse; drøftelse; sindighed,
deliberative Idi'libareitiv] overvejende; råd-
Blående.
delicacy ['delikasi] finhed; finfølelse, takt;
vanskelighed, delikat beskaffenhed; delika-
tesse, lækkerbidsken; svaghed, skrøbelighed,
earthed.
delicate ("delikétl fin, finfølende; sart, sva-
gelig; vanskelig; kræsen; delikat, lækker;
in a -^ condition frugtsommelig.
delicatessen fdelika'tesan] (amr.) viktua-
lier; ^ shop viktualiehandel.
delicious IdiMi/as] delikat, liflig; yndig;
lækker; henrivende.
delight Idi'lait] glæde, fryd; behag; fryde,
glæde; glæde sig (in ved, over); take ~ in
nyde, fryde sig ved; Turkish ~ slags konfekt
lavet af stivnet frugtgelé.
delighted [di'laitid] glad, lykkelig, hen-
rykt; he will be ~ with it han vil være hen-
rykt over det; he will be - to come det vil
være ham en stor glæde at komme.
delightful [di'laitful] dejlig, yndig, for-
nøjelig, indtagende; morsom, interessant.
delimit [di'limit], delimitate [di'limiteit]
afgrænse.
delimitation rdilimiite'Tanl afgrænsning.
delineate [di'linieJt] skitsere, tegne; skil-
dre, delineation [diliniiei/an] skitsering,
skitse, tegning; skildring, delineator ldi>li-
nie'ta] tegner; skildrer.
delinquency [dlMinkwansi] forseelse, lov-
overtrædelse; youth - ungdomskriminalitet.
delinquent [di'lin.kwant] som forser sig;
skyldig, delinkvent, forbryder.
deliquesce [deli'kwes] blive flydende.
delirious [di'lirias] deli rerende, fantase-
rende; be ~ delirere, fantasere.
delirium [diiliriam] fantaseren, vildelse,
delirium; ~ tremens [di'liriamitri'manz] de-
lirium tremens (drankergalskab).
deliver Idi'liva] levere, overlevere, aflevere,
uddele, omdele, ombære (fx. breve), over-
give; udlevere; befri; redde; forlose; frem-
sige, holde (fx. en tale) ; rette (et slag) ; ~-
oneself udtale sig; - oneself of an opinion
udtale en mening; be -ed of a child ned-
komme med et barn; — us from evil fri os
fra det onde.
deliverlance [di'livarans] befrielse, red-
ning; forløsning; udtalelse, -er [di'livara] be-
frier, frelser, -y [di'livari] udlevering, leve-
ring; indlevering; overgivelse; overdragelse;
ombæring (af post); affyring, kastning; for-
løsning, nedkomst; foredrag, fremsigelse;
take ~ of aftage; cash on -^ betaling pr.
efterkrav; special ~ letter (amr.) ekspres-
brev.
del I [del] lille dal. Delos [idi'lås].
delouse [di*"lauz] afluse.
Delphi l'delfai] Delphi. Delphian [idelfianl,
Delphic I'delfik] delphisk.
delta [idelta] delta.
delude ldi'l(j)u*d] bedrage.
del uge l'delju'dsl oversvømmelse; synd-
flod; oversvømme; the Deluge Syndfloden.
delusion Idi'lu'san] blændværk; illusion,
vildfarelse; forblindelse, selvbedrag; bedrag;
vrangforestilling; tvangsforestilling; optical
~ synsbedrag, delusive [di'lu'sivj, delusory
[di"l(j)u*sarij skuffende; illusorisk.
delve [delv] forske, studere grundigt; grave.
demagnetization Idi'magnitai'ze'Jan] af-
magnetisering, demagnetize [di''niågnitaiz]
afmagnetisere.
demagogic(al) [demaigågik(l)l demagogisk,
demagogue [ideraagåg] demagog.
demand [di'ma'nd] fordre, kræve, forlange;
spørge; fordring, forlangende, krav; begæ-
ring; spørgsmål; efterspørgsel; in great -
meget efterspurgt; redeemable on ~- veksles
på anfordring, -ant Idi'ma'ndant] klager.
demarcation ldi'ma''keJ/an] afgrænsning,
grænse; line of ~ demarkationslinie, grænse-
linie.
demean [di'mi'n] oneself opføre sig; ned-
værdige sig.
demeanour
9^
depasture Q
demeanour [di'mi'na] opførsel, adfærd;
holdniu^.
demented [di'mentid] afsindig, gal.
dementia [di'menjia] sløvsind; precocious
'" ungdomssløvsind; senile ^ alderdomssløv-
sind.
Demerara [dema'ræara].
demerit Idi'imeritl fejl, mangel, skygge-
side.
demesne [di'mein] selvejendom; domæne;
hold in ~ besidde som selvejer.
demi [idemil halv-, -god halvgud. -John
[id«Mnid3ånJ syreballon; stor kurvflaske.
demilitarization Idi'militiiriize'Jan] demili-
tarisering, demilitarize ldi''milit8raiz] demi-
litarisere.
demi-monde ["deraiimå'nd] demimonde.
demi-rep I'demirep] demimonde, letlevende
kvinde.
demise Idi'maiz] dødelig afgang; overdra-
gelse; overdrage; borttestamentere ; " of the
Crown tronskifte.
demission Idi'mi/an] nedlæggelse; opgiven;
fratrædelse; demission.
demit Idi'mitl opgive, nedlægge, fratræde;
tage sin afsked, demissionere.
demiurge l'demia'ds, 'di'mia'dsl verdens-
Bkal)er.
demob (di*'må,b] demobilisere, hjemsende.
demobilization Idi'moubilai'zei/en] hjem-
sendelse, demobilisering.
demobilize ldi*'moubilaiz] hjemsende, de-
mobilisere.
democracy [di'måkrasi] demokrati, demo-
crat l'demokråt] demokrat, democratic(al)
[demo'kratik(l)] demokratisk, democratize
Idi'måkrataiz) demokratisere.
demolish Idi'måliJ] nedrive, sløjfe; øde-
lægge; T fortære.
demolition Idemøili/an] nedrivning, sløjf-
ning; ødelæggelse.
demon (idi'msn] dæmon, ond åind, djævel.
demonetize |di*<månitaiz] sætte ud af kurs.
demoniac |di"mo«niåk], demoniacal [di'ma-
■naidkl], demonic(al) ldi'<månik(l)] dæmo-
nisk, djævelsk; besat, demonolatry Idi'ma-
•nålatri] dæmondyrkelse, dj ævledyrkelse,
demonology Idi'ma'nåladsi] lære om dæmo-
ner (el. djævle).
demonstrable fidemanstrabl] bevislig, på-
viselig, demonstrate l'demanstreit] bevise,
forevise, vise; demonstrere, demonstration
[deman'strei/an] bevisførelse; bevis; forevis-
ning; tilkendegivelse (af stemning etc.); (of-
fentlig) demonstration, demonstrative Idi-
'månstrotivl demonstrativ; afgørende, be-
visende; visende sine følelser, ikke tilbage-
holdende, åben; påpegende, demonstrator
I'demanstreita] demonstrator, (undervis-
nings)assistent; demonstrant.
demoralization Idimåralai'zei/an] demora-
lisation, demoralize ldi<måralaizl demorali-
sere.
Demosthenes fdiimåsl)ani'z].
demote |di'mo"t} degradere, demotic [di-
'måtik] folkelig, demotion tdi'moujan] degra-
dering.
demur [di'ma*] gøre indsigelse (to mod);
nære betænkeligheder; nøle, tøve; betænke-
lighed, indsigelse; tøven.
demure Idi'mjua] ærbar, sat, alvorlig;
(ofte om disse egenskaber, når de er påta-
get), adstadig, knibsk.
demurrage Idi'mAridsJ overliggedage; over-
liggedagspenge.
demurrer Idi'mAra] indsigelse; put in a -
rejse indsigelse.
demy [di'mai] (papirformat).
den [den] hule (dyrs) ; hybel (om værelse) ;
rovdyrbur.
denationalize [di'<nåjnalaiz] denationali-
se re.
denaturalize [di*'nåt/ralaiz] denaturalise-
re, fratage indfødsretten.
denature idiine'tja) denaturere (sprit).
denazification Idi'na'tsifiikei/an] afnazifice-
ring.
dendrology [denidråladsU læren om træ-
erne.
dengue Cdengi] denguefeber.
deniable Idi'naiabl] som kan nægtes, denial
[diinaial] nægtelse, benægtelse, dementi; for-
nægtelse.
denizen [idenizn] udlænding, der har op-
nået opholdstilladelse m. visse rettigheder
el. indlodsret m. visse begrænsninger; bor-
ger; beboer; naturalisere, give opholdstilla-
delse; meddele indfødsret med visse begræns-
ninger; befolkel
Denmark lidenma'k] Danmark.
denominate Idi'nåmineitl benævne, kalde.
denomination Idiuåmi'ne'Jan] benævnelse;
navn; sekt; klasse; kategori; pålydende, -al
hørende til en sekt. denominative ldi<uåmi-
nativ] benævnende, denominator Idi'nåmi-
ne'tal nævner (i brøk).
denote Idiinøut] betegne.
denouement Idei'nu'ma'n] afsløring, opkla-
ring.
denounce Idi'nauns] anklage (voldsomt),
fordømme; angive; undsige; opsige.
denouncement Idi'naunsmant] anklage;
fordommeise; angivelse; opsigelse.
dense Idens] tæt; tykhovedet, tungnem,
density l'densitij tæthed; tykhovedethed,
tungnemhed.
dent Ident] hak, hul; hulning, bule; slå
bule i.
dental ['dentil dental; tand-; tandlyd; ~
cream tandpasta; ~ surgeon tandlæge.
dentate(d) ["denteUfid)! tandet, takket, denti-
frice l'dentifris] tandpulver, tandpasta, tand-
vand, dentist ['dentist] tandlæge, dentistry
["dentistri] tandlægekunst, dentition [den-
'ti/an] tandbrud, tandsystem, tandstilling,
tænder, denture [ident/a] tandsæt, protese.
denudation Idi*nju"deJ/an] blottelse, denude
[diinju'd] blotte (of for).
denunciation (dinAnsi'ei/an] (voldsom) an-
klage, fordømmelse; undsigelse; opsigelse;
angivelse, denunciator [di'nAnsie'ta, -'uAn/i-]
fordømmer, forkætrer; angiver, denunci-
atory [di'nAnsieitari] anklagende, fordøm-
mende.
deny [di'nail (be)nægte; fornægte.
deodorization [diøudaraiizei/an] fjernelse af
lugt, desodoriscring. deodorize [di'oudaraiz]
befri for lugt, desodorisere.
dep. fk. f. departs, departure (om tog etc.);
department: deputy.
depart [di'pa't] afgå (for til); gå bort, af-
rejse; dø; ~ from aivige fra; ~ this life afgå
ved døden.
department [di'pa'tmant] afdeling; kreds;
gren, fag; branche; departement; ministeri-
um; " store stormagasin.
departmental [dipa't'mentl] afdelings-; mi-
nisteriel.
departure [di'pa't/a] afgang; bortgang;
afvigelse; død; a new ^ noget ganske nyt,
ny fremgangsmåde; next ~ næste afgående
skib, tog; place of - (mar.) affarende sted;
^ platform afgangsperron.
depasture Idi'ipa'st/a] græsse (på).
|j (It^pciid
9G
depend [di "pendl være svævende, være uaf-
gjort; (gnil.) hænge ned; ~ on afhænge af,
bero på; være afhængig af; stole på; that
(all) -s det kommer an på (omstændigheder-
ne), -able pålidelig, driftssikker, dependant
[di'pendant] person som er afhængig af (el.
forsørges af) en anden, undergiven; følge-
svend, dependence [di'pendans] afhængighed
(on af); tillid (in, on til), dependency [di-
ipendansi] biland, dependent [di'pendant] af-
hængig (on af); underordnet; person som er
afhængig af (el. forsørges af) en anden; un-
dergiven; følgesvend.
depict [di'pikt] male; skildre.
depilation [depi'lei/an] fjernelse af hår.
depilatory [de'pilatori] hårfjerningsmiddel;
hårfjernende.
deplane [di'iplem] stige ud af flyvema-
skine.
deplete [di'pli't] tømme, udtømme, for-
mindske; forringe.
depletion [di'pli'/an] tømning, udtømmelse,
formindskelse, forringelse.
deplorable [di'plå'rabl] beklagelig; sørge-
lig.
deplore [di'plå*] beklage; angre.
deploy [di'ploi] udfolde, deployere; deploy-
ering. deployment [-ment] deployering.
deponent [di'pounant] deponent (verbum) ;
vidne.
depopulate [di'ipåpjuleit] affolke, depopu-
lation [di'påpju'lei/an] affolkning.
deport [di'på't] deportere; - oneself opføre
sig; forholde sig. -ation [di'på*'teijan] depor-
tation, -ment [diipå'tmant] holdning, an-
stand; optræden, opførsel.
deposable [di'pouzabl] som kan afsættes.
depose [di'pøuz] afsætte; afgive forklaring;
vidne; - (to) bevidne.
deposit [di'påzit] afsætte, aflejre; lægge
(æg); deponere; betro; anbringe, aflevere;
aflejring, bundfald; depositum; pant; ind-
skud, indlån, depositary [di'påzitari] deposi-
tar, en der modtager noget i forvaring, depo-
sition [depa'zi/an] afsætning, afsættelse;
vidneforklaring; nedtagning af korset.
depositor [di'påzita] indskyder (i en bank),
sparer, depository [diipåzitari] gemmested,
oplagringssted.
depot [idepøu] depot, oplagssted, pakhus;
(regiments) hovedkvarter; sporvognsremise ;
(amr.) banegård.
depravation [depraivei/an] fordærvelse; ud-
artning, deprave [di'preiv] fordærve, de-
pravity [di'pråviti] fordærvelse.
deprecate ['deprikeit] frabede sig, bede sig
forskånet for; afvende ved bøn. deprecation
[depri'kei/an] misbilligelse; bøn om forskå-
nelse, deprecating [ideprikeitiri], deprecative
['deprikeitiv], deprecatory ['deprikeitari]
misbilligende; bedende, bønlig; afværgende,
afvisende.
depreciate [di'pri'/ieit] depreciere, ned-
sætte, omtale nedsættende, forringe; under-
vurdere; falde i værdi, depreciation [dipri'Ji-
'ei/an] depreciering, devaluering, nedsættel-
se, forringelse; undervurdering; afskrivning;
~ account afskrivningskonto; ~ reserve af-
skrivningsfond. depreciative [di'pri'/iativ],
depreciatory [di'pri'jfieitari] nedsættende; for-
ringende.
depredation [depri'de'/an] plyndring, depre-
dator ['depride'ta] en som plyndrer.
depress [diipres] nedtrykke; trykke; nedslå,
deprimere; hæmme, -ion [di'prejan] nedtryk-
ning; sænkning; depression, nedtrykthed,
dårligt humør; lavtryk, lavtryksområde;
lavkonjunktur, erhvervskrise, kri6e(tid). -i ve
[di'presiv] nedtrykkende.
deprivation [depri've'Jan] berøvelse; tab;
afsættelse, deprive [di'praiv] berøve; afsætte;
^ him of it berøve ham det.
dept. fk. f. department.
depth [depp] dybde; dyb; bredde; ^ charge
dybvandsbombe; in the - of night midt om
natten; in the -^ of winter midt om vinteren;
be beyond (el. out of) one's ~ (ogs. fig.) være
længere ude end man kan bunde, være kom-
met for langt ud. -less bundløs.
depuration [depjuirei/an] rensning.
deputation [depju'tei/an] beskikkelse; sen-
delse med fuldmagt; deputation.
depute [di'pju't] give fuldmagt; overdrage.
deputize [idepjutaiz] optræde som stedfor-
træder.
deputy [idepjuti] repræsentant, fuldmæg-
tig; deputeret; vice-, stedfortræder; the
Chamber of Deputies deputeretkammeret;
the Council of Deputies stedfortræderrådet;
deputy superintendent afdelingslæge.
De Quincey [da'kwinsi].
derail [diireil] afspore(s). -ment afsporing.
derange [diirein(d)3] forvirre, forstyrre;
bringe i uorden ; gøre sindsforvirret, -d van-
vittig, -ment [diirein(d)3ni8nt] forvirring,
forstyrrelse; uorden; sindsforvirring.
derate [di'ireif] nedsætte kommuneskatter.
deration [diirå/an] ophæve rationering af
ngt., frigive.
deratization [di'råti'zeiXan] rotteudryddelse.
Derby ['da'bi] (by i Mellemengland); the-
derbyløbet (ved Epsom; indstiftet af en jarl
af Derby) ; - day den dag derbyløbet afhol-
des (som regel første onsdag i juni).
derby ["da'bi, (amr.) "da'bi] rund, stiv hat,
bowler.
derelict ["derilikt] (adj.) forladt, opgivet
som værdiløst; (subst.) herreløst gods; fly-
dende vrag; menneskevrag. -ion [deri"likj"an]
opgivelse; forsømmelse; svigten; svækkelse;
forladthed.
deride [di"raid] håne, foragte, ringeagte;
udle, bespotte, derider [di"raida] spotter.
derision [di'risan] bespottelse, hån. derisive
[di"raisiv], derisory [di"raisari] spottende,
hånende, ironisk; latterlig.
derivable [di'raivabl] som kan afledes, deri-
vation [deri'veij'an] afledning; udledning; af-
stamning, oprindelse (af ord), derivative
[di"rivativ] (noget der er) afledet, afledning,
derivat, derive [di"raiv] aflede, udlede; opnå,
få, forskaffe sig; ~ from (ogs.) stamme fra;
~ advantage (el. profit) from drage fordel af.
derm(a) [da'm(a)] hud.
dermatologist [da'maitåladsist] specialist i
hudsygdomme, dermatolog. dermatology
[da'ma"tålad3i] dermatologi.
dermatophytosis ['da'matofai'tousis] fod-
svamp.
derogate ["deroge't] delvis ophæve ; ~ from
forklejne, nedsætte, derogation [deroigei/an]
delvis ophævelse ; forklejnelse, nedsættelse.
derogatory [di'rågatari] forklejnende, ned-
sættende (to for).
derrick ['derik] ladebom; slags kran; bore-
tårn.
derring-do ["derin'du'] vovemod; dumdri-
stig handling.
derringer [iderin(d)3a] lommepistol.
dervish ["da'vij] dervish.
descant [diiskånt] udbrede sig, tale vidt og
bredt (upon om).
descend [di"send] gå ned ad, stige ned i;
skråne, sænke sig; komme ned; gå ned, stige
descendant
97
detention [j
ned; nedstamme; gå i arv; be -ed from ned-
stamme fra; - to (ogs.) nedværdige sig til;
gå over til; - upon falde over, kaste sig
over, ramme, -ant Idi'sendant] efterkommer,
-ent Idiisendant] nedstigende; nedstammen-
de, -ible [di'sendibl] arvelig, descent [diisent]
nedstiyrning; skrånen nedad, hældning; da-
len, fald, synken; overfald, (fjendes) ind-
fald; herkomst, afstamning; arv, nedarv-
ning.
describable [di'skraibabl] som kan beskri-
describe [diiskraib] beskrive, description [di-
iskripjan] beskrivelse; signalement; beskaf-
fenhed; art, sort. descriptive Idi'skriptiv]
beskrivende.
descry Idi'skrai] opdage; ojne.
Desdemona Idezdiimouna].
desecrate l'desikreit] vanhellige, dese-
cration Idesi'kre'Jan] vanhelligelse.
desensitize Idi'scnsitaiz] desensibilisere.
desensitizer Idi'sensitaizo) desensibilisator.
I. desert ['dezat] ode; ørken, ubeboet sted.
II. desert ldi"z8*t] forlade; svigte; deser-
tere.
III. desert (di"z8*t] fortjeneste, fortjenst-
fuld handling, fortjent Ion el. straf; get one's
-s få hvad man har fortjent.
deserter |di<za'ta] frafalden; romnings-
mand, desertør, desertion Idiiza'Tan] frafald;
desertion; flugt; svigten; forladthed.
deserve (di'za'vl fortjene; gore sig fortjent,
deservedly Idi'za'vidli] fortjent, med rette,
deserving [di'zs'vinl fortjenstfuld, værdig.
deshabille l'dezabi'l] negligé.
desiccate ['desikeit] tørre; blive tør. desic-
cation Idesiikeijan] udtørring, desiccative
I'deeike'tiv] tørrende; tørrende middel.
desiderate Idi'zidare't] savne; onske; be-
tragte som ønskelig, desideratjum Idizida-
•re'tam] (pi. -a) savn; ønske; desideratum,
noget, som er at ønske, ønskemål.
I. design [di'zainl gøre udkast, tegne; kon-
struere; skitsere; lægge plan til; udtænke;
bestemme (for til).
II. design Idi'zain] tegning, udkast, rids;
dessin; mønster; plan; konstruktion, fore-
havende, hensigt; anslag (on, against imod);
by ~ med vilje; it was more by fortune than
by ~ det var snarere lykken end forstanden.
designate ['drzigneU] betegne, angive; udse,
udpege (to, for til), designation Idezig'ne'-
Jan] betegnelse, udpegning, designedly Idi-
•zainidlil med forsæt, designer Idi'zainal teg-
ner; konstruktør; en, som lægger planer;
rænkesmed, designing [di'zainin] listig, ræn-
kefuld, lumsk, beregnende.
desirability Idizaiara'biliti] ønskelighed.
desirable Idi'zaiarabl] attråværdig, ønske-
lig.
desire [di'zaia] (subst.) onske; lyst (fortil);
begær, attrå; anmodning, bøn; (vb.) ønske;
attrå, begære; anmode, bede; leave much to
be -d lade meget tilbage at ønske, desirous
[di'zaiaras] begærlig, ivrig (of efter); be -
of (ogs.) ønske.
desist Idi'zist] afstå (from fra); holde op
(from med).
desk Idesk] (skrive)pult; master's ~ ka-
teder.
I. desolate ['desolet] ubeboet, øde, forladt;
ensom; ulykkelig.
II. desolate l'desole't] affolke; hærge, lægge
øde; lade ensom tilbage, desolation Ideso-
'leijan] affolkning; ødelæggelse; ørken; trø-
stesløshed, forladthed, ensomhed.
despair Idi'spæa] fortvivlelse; fortvivle,
Engelsk-dansk ordbog
opgive håbet (of om), -ing [di'spæariii] for-
tvivlet.
despatch [di'spåt/] se dispatch.
desperado [drspaira'døu] samvittighedsløs
skurk, desperado.
desperate lidesp(a)rétl fortvivlet, desperat,
desperation Idespa're'Jan] fortvivlelse, despe-
ration.
despicable ['despikabl] foragtelig.
despise Idé'spaizl foragte.'
I. despite Idéispait] ondskab; had; foragt;
on ~ of til trods for. på trods af.
II. despite Idé'spait] (præp.) trods, til
trods for.
despoil (di 'spoil] plyndre, -er plyndrer, de-
spoliation Idispøuliiei/an] plyndring.
despond Idi<spånd] fortvivle, opgive håbet.
-ency |di«spåndansi] fortvivlelse; modfalden-
hed.-ent Idiispåndant] fortvivlet; modfalden.
despot l'despåt] selvhersker, despot.
despotic(al) (de'spåtikd)! despotisk.
despotism l'despatizm] desnoti.
desquamation [deskwa'me'Jan] afskalning.
dessert Idi'za't] dessert.
destination idesti'ne'/an] bestemmelsessted,
destine [idestin] bestemme, destiny I'destini]
skæbne.
destitute (idestitju'tl hlottet (of for), fat-
tig, nødlidende; berøve, destitution Idesti-
•tju'Tan] fattigdom, armod. nød.
destroy [dé'stroi] odelægge, tilintetgøre,
aflive, dræbe.
destroyer fde'stroia] odelægger; destroyer
(torrtedobådpødel ægger).
destructible [di'strAktabl] forgængelig; som
kan odelægges el. tilintetgøres.
destruction Idi'strAk/an] ødelæggelse, til-
intetgørelse; aflivelse; undergang. destructive
[di'strAktivl ødelæggende.
destructor [di'strAkta] forbrændincrsovn.
desuetude (di'sju'itju'd, 'deswitju'dl ophor,
gåen af brug; fall into ~ gå af brug.
desultoriness ("desaltarinés] planløshed,
mangl(>ndc sammenhæng.
desultory pdesaltari] planløs, springende;
irrelevant, uvedkommende.
detach (di'ta/l skille, afsondre; sende, de-
tachere. detached afsondret, særskilt liggen-
de; uhildet, upartisk, objektiv; - house en-
kelthus, detachment [di'tnt/mant] adskillel-
se; afsondring; afsondrethed; objektivitet,
uhildethed, upartiskhed; detachement, afde-
ling.
I. detail [di'teill fortælle omstændeligt, be-
rette indgående om; beordre; he was -ed to
han fik ordre til at. han fik besked på at.
II. detail (idi'teil] enkelthed: detalje: om-
stændelig beretning; soldater afgivne til sær-
skilt tjeneste; afdeling; in~ punkt for punkt,
i enkeltheder, omstændelig, indgående; go
into -s gå i enkeltheder; go Into great ~ gå
stærkt i enkeltheder, -ed omstændelig, udfor-
lig, drtaljf^ret.
detain (di'te'nl tilbageholde; opholde; an-
holde; holde fangen: indlægge; lade sidde
over. -er |diite*nal uretmæssig tilbageholdelse
af ejendom; ordre til forlænget arrest.
detect Idi'tekt] opdage; opspore: opfange;
~ sby. in gribe en i. -ion Idi'tek/an] opda-
gelse.
detective [di'tektiv] kriminalbetjent, op-
dager, detektiv; detektiv-; opdagelses-; ~
agency detektivbureau.
detector Idi'tekta) opdager: detektor.
detente l<de''ta*nt] afspændintr.
detention (di'tenjanj tilbageholdelse; an-
holdelse; oversidning; indlæggelse; be In ~
D
deter
98
devour
sidde over (i skolen) ; preventive -«- sikker-
hedeforvarine:.
deter Mi'ta'l afskrække.
detergent [di'ts'dssntl rensende (middel).
deteriorate Idiaiariareit] forringe;' blive for-
ri nL'pt.
deterioration fditisria'rel/anl forringelse.
determent Idi'ts'maut] afskrækkende mo-
ment; afs]<rækkelse.
determinable Idi'ta'minabll som kan bestem-
mes, determinant Idi'ta'minant) bestemmen-
de; besti'nnnende faktor, determinate Idi'ta'-
minétl l)esterat. determination [dita'mi'ne'Jan]
bestemmelse; afgørelse; forsæt, fasthed, be-
slutsomhed, bestemthed; - of blood to the
head Itlodstigning til hovedet.
determine fdi'ta*min] bestemme; afgøre;
fastsætte; beslutte sig (upon til); bringe til
ophor, determined (ad.i.) bestemt, fast, be-
slutsom; ^ to besluttet på at. determinism
Idi'ta'minizml determinisme. determinist [-ist]
determinist.
deterrent Idi'terant] afskrækkende; af-
skrækkende middel, afskrækkende moment.
detersive [diita'siv] rensende; rensende mid-
del.
detest (di 'testi afsky, -able f-abll afskyelig,
-ation (di'tesite'janj afsky; noget der vækker
afsky.
dethrone [diiI)ro"nl detronisere, støde fra
tronen; afsætte, -ment ldi'l)ro"nmant] detro-
niserine; afsættelse.
detonate |ideto«neitl eksplodere; knalde;
lade eksplodere, detonation Idetou'ne'Janl
eksplosion; knald, detonator ["deto"neitaj
tændsats.
détour Cdeitua, di"tua] omvej, afstikker.
detract (di'traktl : - from nedsætte, for-
ringe; " attention bortlede opmærksomhe-
den, -ion Idi'trak/anJ forringelse; bagtalelse,
-or Idi'tråkta] bagvasker, -ory Idi'tråktariJ
nedsættende, bagtalerisk.
detrain ldi""treinl (lade) stige ud af toget.
detriment I'detrimant] skade; to the ^ of
til skade for: without ~ to uden skade for.
detrimental Idetri'mentl] skadelig (to for);
(sul)st.) a ^ T en ikke vel anskreven bejler,
et dårligt parti.
detrition Idi'tri/anl afslidning, afskuring.
detritus fdi'traitasl forvitringsprodukt(er),
forvitringsgrus; rester; detritus.
de trop Idaitro") for mange, i vejen, til ulej-
lighed; feel ~ føle sig tilovers.
detrude Idi'tru'd] tvinge (el. skubbe) bort
eller ned.
detruncate [di'itrAixkeit] afhugge; afskære;
forkorte v. afskæring; halshugge.
deuce Idju'sl toer (i spil); lige (i tennis);
fanden, pokker; the - of pokkers; go to
the ~ gå pokker i vold; the " he did han
gjorde pokker, gjorde han; gu' gjorde han
ej.
deuced [dju'st] fandens, pokkers.
Deuteronomy [dju'ta'rånami] femte Mose-
bog.
devaluate (di'ivaljue'tl devaluere, nedsætte
i værdi, devaluation Idi'vålju'e'Jan] devalue-
ring.
devastate ('devaste'tl ødelægge, hærge,
devastating [>devasteitifil ødelæggende, vold-
som, gevaldig, devastation Ideva'steijan]
ødelæggelse, hærgen.
develop Idi'velapl udvikle, udfolde; frem-
kalde (en film); udvikle sig; udfolde sig: få
(fx. engine trouble: measles); - a colony
fremme civilisationen (især handel og indu-
stri) i en koloni ; ~ an estate udstykke (og
lade bebygge) et jordareal; -ing hanger (i fo-
tografering) filmholder, fremkalderramme.
developer Idi'velapa] fremkaldervædske.
development (di'velapmantj udvikling, ud-
foldelse; (udstykning og) bebyggelse; (foto-
grafisk) fremkaldelse.
deviate I'di'vieit] afvige; deviere, devi-
ation Idi'vi'e'Jan] afvigelse; afdrift; devi-
ation.
device [di'vaisl opfindelse, påfund; plan;
list; tankesprog; devise; indretning, anord-
ning, apparat; leave him to his own -s lade
ham sejle sin egen sø, lade ham klare sig
selv.
I. devil pdevl] djævel; dæmon; bogtryk-
kerdreng (ogs. printer's ~); underordnet
medarbejder; underordnet sagfører; - a
bit! ikke i ringeste måde! the - you did du
gjorde fanden, gjorde du; between the "
and the deep sea som en lus mellem to
negle, i en slem knibe: give the -. his due
ret skal være ret, man kan også gore (et)
skarn uret; beat the -*s tattoo tromme i bor-
det; go to the ^ gå til grunde; gå pokker i
vold! a ~ of a fellow en fandens karl; -
a one ingen fanden, ingen djævel (o: ingen);
there'll be the - (and all) to pay så er fan-
den løs, der bliver en fandens ballade; play
the ^ with ødelægge, holde slemt hus med,
gøre kål på; talk of the - and you'll see his
tail (. horns) når man taler om solen, så skin-
ner den ; it is the very ~ det er forbandet
ubehageligt, besværligt etc.; '- -may-care
fandenivoldsk, respektløs.
II. devil l'devl] stærkt krydret kødret.
III. devil I'devl] stege eller riste med sennep
etc.; plage; udføre underordnet arbejde for
en anden.
devildom djævelens magt el. rige.
devilfish ['devlflj] (zo.) djævlerokke.
devilish I'devl i/] djævelsk; forbandet, pok-
kers; upålidelig.
devilment l'devlmant] spilopmageri ; kådt,
drilsk indfald; out of sheer - af ren og skær
kådhed.
devilry ["devlri] djævelskab, djævelskhed;
djævle.
devious ['di'vias] afsides; vildsom; vild-
farende; upålidelig; " means uærlige midler,
krogveje; by -- paths ad omveje, ad en om-
vej.
devise [diivaizl opfinde, optænke, udtæn-
ke; testamentere; borttestamentering.
devisee Idevi'zi*, di'vai'zi'] arving (efter
testamente), devisor [devi'zå', di'vai'zå'] ar-
velader.
devoid fdi'void] fri, blottet (of for).
devolution (di'va'lu'/anl overgang (ved arv)
(on til); overdragelse; degeneration.
devolve [di'vålvj overdrage (on til); gå i
arv (upon til); - upon (ogs.) overgå til;
tilfalde, påhvile.
Devon l'devn]. Devonian (di'vøunian] de-
vonisk; som hører til Devonshire; indbyg-
ger i Devonshire. Devonshire [idevnjiaj.
devote ldi«vo"tl hellige, hengive; ~ all
one's energies to sætte al sin kraft ind på.
devoted [di'voutid] hengiven: selvopofren-
de; viet til undergang, devotee |devo"'ti*l
en, der helliger sig til noget: ivrig tilhæn-
ger, tilbeder; religiøs fanatiker, devotion
Idi'vou/anl helligelse, hengivelse; opofrelse;
hengivenhed; andagt, gudsfrygt, devotional
(di" vo«/nalJ andægtig; opbyggelig, andagts-,
devotions andagtsøvelser, andagt.
devour tdi'vaua] sluge, fortære; overvælde
(fx. -ed by anxiety).
devout
99
differential Q
devout [diivaut] from, religiøs; andægtig;
opriffti^, inderli}?; ivri^.
devulcanize [di'ivAlkanaizl afvulkanisere.
dew [dju'l duff; (be)dugge. ~ -berry kor-
bær, -drop dugdråbe. ~ -fall dugfald, -lap
dotrlæp. -y I'd.iu'i] dugget.
dexterity (deks'teritU behændighed, fær-
dighed; dygtighed, hurtig opfattelsesevne,
dexterous l"dekst(a)r8s] behændig, øvet; fin-
gernem; hurtig i opfattelsen.
dextral I'dekstral] højrehåndet; højre-
vendt.
dextrin (e) (idekstrin] dekstrin
dextrose [idekstrøusl druesukker
dey Idei] dej (tyrkisk guvernør).
D. F. C. fk. f. Distinguished Flying Cross.
D. F. M. fk. f. Distinguished Flying Medal.
D. G. fk. f. Dei Gratia af Guds nåde.
dg. fk. f. decigram.
diabetes [daia'bi'ti'z] sukkersyge, diabetic
[daia'betik] sukkersyge-; sukkersygepatient.
diabolic(ai) [daia'bålikCl)] djævelsk, dia-
bolsk.
diabolo [di'a'balo«] djævlespil.
diadem ['daiadem] diadem.
diagnose ['dai8gno«z] diagnosticere, diag-
nosere, stille en diagnose, diagnoslis (daiag-
ino«sis] (pi. -es [i'z]) diagnose, diagnostic
(daiag'nåstik] diagnostisk; kendetegn (på en
sygdom), symptom.
diagonal Idai'iiganal] (subst. og adj.) dia-
gonal ; - strut skråstiver.
diagram [idaiagråm] diagram, rids, figur.
dial I'daial] solskive, solur; urskive; num-
merskive (p. telefon); indstillingsskala (p.
radioapparat); (si.) ansigt; dreje (på auto-
matisk telefon); stille ind på (radiostation);
- telephone automatisk telefon.
dialect I'daialekt] dialekt, dialectal [daia-
"lektll dialektisk, dialectic(al) ldaia"lektik(l)]
dialektisk, som hører til en dialekt el. til
dialektikken, dialectician [daialek'tijan] dia-
lektiker, dialectics [daia'lektiks] dialektik.
dialogue l'daialåg] samtale, dialog.
diameter Idai'åmita] diameter, tværmål,
diametral [dai'åmitral] diametrisk, dia-
metrical [daia'metrikl] diametrisk; dia-
metral, diametrically opposed diametralt
modsat.
diamond ['daiamandl diamant; ruder (i
kortspil); rhombe; ~ cut -^ høg over høg;
black -s sorte diamanter; stenkul; king of
-s ruder konge; rough - usleben diamant;
ofte fig. om god og intelligent men ukultive-
ret mand. ^ -cutter diamantsliber. ~ wed-
ding diamantbryllup.
Diana Idai'åna].
diapason Idaia'peisn] toneregister, omfang
(af stemme, instrument).
diaper [idaiapa] rudet mønster; ble; dame-
bind; forsyne med rudet mønster.
diaphanous [daiiafanas] gennemsigtig.
diaphragm ["daiafråm] mellemgulv; skil-
levæg; hinde, membran; blænder (på foto-
grafiapparat).
diaphragmatic [daiafrågimåtik] mellem-
gulvs-.
diarist [idaiarist] dagbogsforfatter.
diarrhoea Idaia'rial diarrhé.
diary [idaiari] dagbog.
diastole Idai'åstali] udvidelse (af hjertet).
diathermy l'daiapa'mi] diatermi.
diatonic [daia'tånik] diatonisk.
diatribe [idaiatraib] heftigt udfald, vold-
som kritik; smædeskrift.
dibble [idibl] plantestok, plantepind; lave
huller (, plante) med plantepind.
dibs [dibz] jetons; (si.) stakater, gysser.
dice [dais] (plur. af die) terninger; spille
med terninger. " -box rafifelbæger. dicer
[idaisa] terningspiller.
dichotomy Idi'kåtami] tvedeling.
I. Dick [dik] fk. f. Richard.
II. dick Idik] (amr. si.) opdager, detektiv,
dickens l'dikinz] fanden, pokker.
dicl<er I'dikaj tinge, prutte.
dickey l'diki] (si.) ekstra sæde bag på
to-personers bil: kuskesæde på hestekøretøj;
krave, „klipfisk", løst skjortebryst; snyde-
bluse; pipfugl; (si.) dårlig; ussel; svag, ry-
stende.
dickey-seat bagsæde (se dickey).
dicky l'diki) se dickey. ~ -bird pipfugl.
dictaphone |idiktafo"n] diktafon.
I. dictate Idik'te't] diktere; befale.
II. dictate l'dikteit] befaling, magtsprog.
dictation Idik'te'/an] diktat; from - efter
diktat, dictator Idikiteita] diktator, dictator-
ial [dikta'tå'rial] diktatorisk, dictatorship
Idik'tP'taJip] diktatur, diktatorstilling.
diction [idikjan] ordvalg, diktion, fore-
drag.
dictionary Iidikjan(a)ri] ordbog, leksikon.
dictograph ['diktogra'f] diktograf, diktafon.
dictum l'diktam] (pi. dicta l-a] ) udsagn;
konklusion.
did [did] imperf. af do.
didactic [diidåktik] belærende, didaktisk;
'^ poem læredigt. didactics pædagogik.
diddle [<didl] snyde, fuppe; ruinere, øde-
lægge, dræbe; drysse (tiden bort); vakle, gaa
usikkert.
didn't [ididntl = did not.
Dido [idaidøu].
I. die [dai] dø; omkomme; visne; dø hen,
ophøre; be dying være ved at dø, ligge for
døden; ~ of grief dø af sorg; " by the
sword falde for sværdet; be dying for læn-
ges efter; være ved at dø af længsel efter;
- hard dø uden at have angret, kæmpe til
det sidste, kæmpe en håbløs kamp, være
sejglivet; — in the last ditch sælge sit liv
dyrt; never say -I frisk mod! ~ down dø
hen; ^ off dø bort; ~ out uddø.
II. die [dai] (pi. dice) terning; (pi. dies)
møntstempel, prægestempel; screw ~ ge-
vindskærer; the ^ is cast terningerne er ka-
stede.
die-away ['daiawei] smægtende.
die-hard ('daiha'd] stokkonservativ, reak-
tionær; en som sælger sit liv dyrt.
dielectric Idaii'lektrik] isolerende; isolator.
Diesel l'di'zal] : - engine dieselmotor.
I. diet l'daiat] rigsdag, landdag; kongres.
II. diet l'daiat] kost; diæt; sætte på diæt;
spise; holde diæt; special ^ ekstraforplej-
ning.
dietary [idaiatari] diæt-; diætkost, diæt;
diætforskrift.
dietetic Idaii'tetik] diætetisk, -s diætetik.
dietician tdaia'ti/an] diætetiker, kosteks-
pert, ernæringskyndig.
differ Pdifa] være forskellig, afvige; være
af forskellig mening, være uenig (from, with
fra. med).
difference l'difrans] forskel, forskellighed;
afvigelse; uenighed; stridspunkt, strid; it
makes no - det gør intet til sagen; split
the " mødes på halvvejen, indgå et kompro-
mis.
different I'difrant] forskellig (from fra).
differential Idifa'ren/al] differential, angi-
vende forskel, særlig; ^ calculus differential-
regning ; - gear differentiale.
7*
difTerentiate
100
dip
differentiate [difairenjie't] differentiere;
skelne, sondre, adskille; skille sij^ ud. differ-
entiation Idifaren/iieijan] differentiering,
skelnen, adskillelse.
difficult l'difikalt] vanskelig, Bvær. diffi-
culty I'difikalti] vanskelighed; forlegenhed;
find " in St. finde noget vanskeligt, have
svært ved noget.
diffidence l'djfidansl frystsonihed, mangel
på selvtillid, diffident I'difidant] forknyt,
frygtsom, som mangler selvtillid.
I. diffuse Idi'f.iu'z] udbrede; sprede.
II. diffuse Idi'f.iii's] spredt, vidtløftig, bred,
snakkesalig, diffusible Idi'fju'zabl] som kan
udbredes, diffusion Idi'fju'san] spredning;
udbredelse, diffusive Idi'fju'siv] spredende
sig; udbredt; vidtloltig.
I. dig Idig] (dug, dug) grave; grave i, grave
op; stode, puffe; ^ for grave efter; ~ in
grave ned; bo midlertidigt (with hos); ~ in
the spurs hugge sporerne i; -^ oneself In
forskanse sig; -- out (amr. si.) fordufte, lave
forsvindingsnummer; ^ up (amr. si.) „spytte
i bøssen", yde bidrag; skaffe (is. penge).
II. dig Idig] stød, puf; hib, snært; have a
- at sby. give en et hib.
I. digest ["daidsest] udtog, oversigt; lov-
bog.
IT. digest ld(a)i'd3est] fordøje; lade sig
fordøje; tilegne sig; finde sig i. digester
Id(a)i'd3est8] fordojelsesmiddel; Papin's
Digester Papins gryde, digestible [di'dsest-
8bl] fordøjelig, digestion Idi'dsestjan] for-
døjelse; digestion; forståelse, digestive Idi-
'dsestiv] fordojelsesfremmende, god for for-
døjelsen; middel som fremmer fordøjelsen.
digger pdiga] guldgraver; (si.) australier;
gravehveps; I say, old - I hør, du gamle! ~
wasp gravehveps.
digging lidiginl gravning; guldgravning;
udgravet materiale; -s (guld)minedistrikt; T
bolig. logi.
digit [ididsit] tå, finger (i zoologi); fin-
gersbred; ciffer, encifret tal. digital l'didsi-
tal] finger-; tangent, digitalis Ididsi'teilis]
fingerbøl (plante); digitalis, digitate Cdidsi-
teit] fingret (om blad), digitigrade lididsiti-
gre'd] tågænger.
dignified ['dignifaid] ophøjet; værdig,
dignify [idignifai] ophøje; udmærke, hædre,
beære, dignitary [idignitari] høj gejstlig, høj
embedsmand, dignitar, standsperson, dignity
l'digniti] værdighed, ophøjethed; stand on
one's ~ holde på sin værdighed.
digraph ['daigra'fl digraf, tvetegn.
digress Idai'gres, di-] komme bort fra em-
net; bøje af. digression Idai'greXan, di-] di-
gression, sidespring, afstikker, uvedkom-
mende bemærkning, digressive [dai'gresiv,
di-j vigende bort fra emnet, side-.
digs (digz] bolig, logi.
dike Idaik] dige, dæmning; grav, grøft;
åre (i mineralogi); omdige; inddæmme; af-
grøfte; grave. dil<er [idaika] grøftegraver.
dilapidate Idi'låpideit] forsømme, lade for-
falde; forfalde, dilapidated Idi'lapide'tid]
forsømt, forfalden; medtaget; brøstfældig,
dilapidation Idiliipi'deijan] brøstfældighed,
forfald ; forsømmelse.
dilatability [daile'ta'biliti] udvidelighed,
dilatable ld(a)i"le'tobl] udvidelig, dilatation
Idaile'ite'Jan] udvidelse.
dilate ld(a)i>le't] udvide; udvide sig; spile
op; svulme op; udbrede sig, tale vidt og
bredt (upon om), dilation |d(a)i'lcijan] ud-
videlse, dilatory l'dilatarij sendrægtig, nøle-
vorn; forsinket.
dilemma [d(a)iilem8] dilemma; forlegen-
hed.
dilettanlte Idiléitiintil (pi. -ti f-ti'l) dilet-
tant, dilettantism Idilé'tantizm] dilettanteri.
diligence pdilidsans] flid; lidilisa'ns] dili-
gence, turistbil (uden for England).
diligent l'dilidsant] flittig, omhyggelig.
dill Idil] dild.
dilly-dally ['dilidiili] nøle, tøve.
diluent l'diljuant] fortyndende (middel).
dilute [d(a)i'l(j)u*t] fortynde, spæde op;
lade sig fortynde; fortyndet, dilution [d(a)i-
il(j)u'Janl fortynding, opspædning.
diluvial ld(a)i'lju*vi8l] diluvial, oversvøm-
melses-.
dim [dim] uklar, tåget, dunkel, mat, svag;
tåbelig; take a ~ view of T se mørkt på;
(vb.) formorke, gøre mat, gøre uklar, sløre,
afblænde; blive mat, blive uklar.
dim. fk. f. diminutive.
dime Idaim] tiendedel af en dollar, ticent;
tarvelig, elendig, skillings-.
dimension Idi'menjan] dimension, omfang,
mål.
dimidiate [di'midiét] halveret.
diminish [diimini/] formindske; formind-
skes, -able (di'minifabl] formindskelig. dimi-
nution Idirai'nju'jan] formindskelse. di-
minutive Idi'minjutiv] meget lille; diminu-
tiv; formindskelsepord.
dimity l'dimiti] dimity (slags bomuldstøj).
dim-out l'dimaut] nedblænding.
dimple l'dimpl] lille fordybning, smilehul;
danne små fordybninger i; kruse; kruse sig,
få smilehuller, dimpled (ogs.) med smilehul-
ler, dimply [idimpli] med små fordybninger;
kruset; med smilehuller.
din Idin] larm, drøn; larme, drøne; ~ into
sby. 's ears tude en ørene fulde med.
dine [dain] spise til middag, dinere; be-
værte med middagsmad; ~ sby. handsomely
traktere en med en fin middag; this table -s
twelve comfortably der kan magelig spise 12
personer til middag ved dette bord; -off (el.
on) St. få ngt. til middag, diner ['daina] mid-
dagsgæst; (T) spisevogn, diner-out en, som
ofte spiser ude, middagsherre.
ding-dong [idin'dåri] dingdang; - fight
kamp med stadig skiftende held.
dingey el. dinghy l'dingi] jolle; sejljolle;
dinghy.
dingle ['dingl] snæver dal.
dingo ["dingou] vild hund (i Austi'alien).
dingy [idin(d)3i] mørk; snavset, tilsmudset,
snusket; lurvet; tvivlsom (fx. om persons
rygte).
dining alcove ["dainin alkouv] spisekrog.
dining-car ['daininka*], dining coach
[idainin,ko"t|] spisevogn.
dining-room ['dainiriruml spisestue.
dining-table l'daininteibl] spisebord.
dinner l<dina] middag, middagsmad; fest-
middag. " -Jacket smoking. ~ -party mid-
dagsselskab. ~. -service, " -set spisestel.
dint [dint] mærke af slag el. stød; gøre
bulet; by - of ved hjælp af.
diocesan [dai'åsisan] stifts-.
diocese [idaiasis] stift, bispedømme.
Dionysus [daia'naisas] Dionysos.
dioptric [dai'åptrik] dioptrisk. dioptrics
[dai'åptriks] dioptrik, lære om lysstrålernes
brydning.
diorama [daia'ra'ma] diorama.
dip Idip] dyppe; dukke, synke ned; sænke
sig, skråne, hælde; farve; støbe lys; duk'
kert; dypning; dykning; hældning, sænk-
ning, lavning; spiddelys; magnetnålens in-
diphtheria
101
discernment [j
klination; ~ into Idgge i (fx. a book) ; se lidt
på, beskæftige sig overfladisk med; ~ the flag
kippe flaget; -- the headlights blænde ned.
diphtheria [dif'Diaria] difteritis, difteri,
diphtheritic Idifl)8'ritik] difteritisk.
diphthong (idifpånl tvelyd, diftong.
diploma [di'plouma] diplom, eksamensbe-
vis.
diplomacy [di'plo"m8si] diplomati, diplo-
mat l'diplomiitj diplomat, diplomatic [diplo-
imatikj diplomatisk, diplomatics diplomatik,
håndskriftsvidenskab. diplomatist Idi'plouma-
tist] diplomat.
dipper ['dipa] baptist; øse; vandstær; Big
Dipper den store Bjørn; Little Dipper den
lille Bjørn.
dipping-needle inklinationsnål.
dippy lidipi] gal, tosset.
dipsomania [dipsouime'nJ8] drikkesyge.
diptera l'diptara] tovingede insekter.
dipteral [idiptaral] tovinget.
dire l'daia] skrækkelig, sørgelig; out of ~
necessity tvunget af den hårde nød.
direct Idiirekt, dai-] lige; direkte, umiddel-
bar; ligefrem; lede, styre, dirigere; rette;
anvise; byde, befale; adressere; anordne;
vise vej; ~ current jævnstrøm; ~ a film
iscenesætte en film; ~ hit fuldtræffer.
direction Idi'rckjan, dai-] retning; ledelse;
direktion, bestyrelse; anvisning; adresse; -s
for use brugsanvisning. ~ -finder pej le-appa-
rat. ~ -indicator (på bil) retningsviser.
directional Idi'rek/anl] : ~ aerial retnings-
antenne, pejleantenne; ~ gyro kursgyro; ~
light retningsfyr.
directive [di'rektiv, dai-] ledende; (subst.)
direktiv.
directly [di'rektli, dai-] lige; direkte; umid-
delbart; straks, om et øjeblik; så snart (som),
straks da. directness Idi'rektnés, dai-] lige
retning; ligefremhed; umiddelbarhed.
director ldi<rekt8] leder; vejleder; besty-
rer, direktør; bestyrelsesmedlem; filminstruk-
tør.
directorate [di'rektarét] direktorat, direk-
tion.
directory [di'rektari] vejledende; adresse-
bog, vejviser; telefonbog.
directress Idiirektrés], directrix [di'rek-
triks] bestyrerinde, direktrice.
direful [idaiaful] frygtelig, forfærdende.
dirge Ida'ds] klagesang, sørgesang.
dirigible t'diridsabl] styrbart luftskib.
dirk Ida-k] dolk; dolke.
dirt [do't] smuds, snavs, skarn; urenlig-
hed; jord; eat - lade sig byde hvadsomhelst,
sluge en besk pille; yellow ~ guld. ~ -cheap
latterlig billig. ~ -track slaggebane (til mo-
torcykelvæddeløb). ~ -track racing dirt
track.
dirty ["da'ti] snavset, smudsig; tarvelig,
gemen; slibrig, uanstændig; gøre snavset;
tilsmudse; do the ~ on behandle sjofelt; a
~ old man en gammel gris; a - trick en
svinestreg.
disability [disa'biliti] inkompetence; uegnet-
hed, mangel på evne, inhabilitet, disable
(disieibl] gøre utjenstdygtig; gøre til inva-
lid; gøre ubrugbar; diskvalificere, gøre uar-
bejdsdygtig; disabled soldier krigsinvalid,
disablement Idis'eiblmant] udygtiggørelse;
diskvalifikation; uarbejdsdygtighed; invali-
ditet; ukampdygtighed.
disabuse [disaibju'z] bringe ud af vild-
farelse.
disaccommodate [disa'kåmadeit] : - sby.
volde én ulejlighed.
disaccord [disa'kå'dl nægte at give sin til-
slutning: disharmonere; uoverensstemmelse,
disharmoni.
disaccustom ["dis8"kAst8m] afvænne.
disadvantage Idised'va'ntids] (subst.) ska-
de; ulempe, uheldigt forhold; (vb.) være til
skade for, skade; at a ~ uheldig stillet, dis-
advantageous [disådva'n'teid39s] ufordel-
agtig.
disaffected [disa>fektid] utilfreds, misfor-
nøjrt, fjendtlig stemt overfor regering el.
øvrighed, disaffection [disa'fekjan] utilfreds-
hed, misfornøjelse, oprørsånd.
disagree [disa'gri*] være uenig, ikke stem-
me overens; lobster -s with me jeg kan ikke
tåle hummer.
disagreeable [disa'griabl] ubehagelig.
disagreement (diso'gri'mant] uoverensstem-
melse : uenighed ; strid.
disallow Idisa'lau] forkaste; afvise; nægte,
forbyde; ^ (of) misbillige, disallowance
Idisoilauans] forkastelse; afvisning; forbud;
misbilligelse.
disanimate [dis'ånimeit] berøve modet, gøre
nedslået, berøve livet, disanimation Idisåni-
imei/anj nedtrykthed, depression,
disappear [disa'pia] forsvinde.
disappearance Idisa'piarans] forsvinden.
disappoint Idisa'point] skuffe; narre (of
for): forpurre, vælte; I'm -ed in you jeg er
skuffet over Dem. disappointment [disa'point-
mantj skuffelse.
disapprobation [disåpro'beijan] misbilligel-
se, disapprobatory Idis'aprobeitari] misbilli-
gende.
disapproval [disa<pru*val] misbilligelse.
disapprove [disa'pru'v] (of) misbillige.
disarm [dis'a'm] afvæbne, desarmere, af-
ruste, nedruste.
disarmament [dis'a'mamant] afvæbning,
desarmering, afrustning, nedrustning.
disarrange ["disaire'n(d)3] bringe i uorden,
-ment uorden, forvirring.
disarray l'disa'rei] bringe i uorden; af-
klæde; uorden, forvirring.
disaster tdiz'a'sta] ulykke, katastrofe, dis-
astrous [diz'a'stras] ulykkelig, katastrofal.
disavow (disaivau] benægte, fragå, fra-
lægge sig ansvaret for, afvise, benægte gyl-
digheden af, nægte at vedkende sig.
disavowal Idisa'vaual] benægtelse, fragå-
else, afvisning, fralæggelse af ansvar, benæg-
telse af gyldighed.
disband Idis'bånd] aftakke, hjemsende; op-
løse; opløse sig. -ment hjemsendelse, opløs-
ning.
disbelief ['disbiili'f] mangel på tro, tvivl.
disbelieve ("disbi'li'v] ikke tro (in på),
vægre sig ved at tro på, tvivle om. -r [-a] en
som ikke tror; vantro.
disbranch [dis'bra'nj] brække (el. hugge)
grenene af.
disburden [dis'ba'dn] befri for en byrde;
lette (of for).
disburse Idis'ba's] udbetale, disbursement
[disiba'smant] udbetaling, udgift.
disc Idisk] rund skive; diskos; grammofon-
plade.
I. discard [dis'ka'd] kaste af (i kortspil),
kaste lavt kort til; kassere; skubbe til side,
afskedige.
II. discard ["diska'd] afkast (i kortspil).
discern [di'za'n] skelne, opdage, blive var;
erkende, discernible [di'za'nablj som kan skel-
nes, discerning [diiza'nin] forstandig; skarp-
sindig, discernment ldi"za*nmant] skelnen;
dømmekraft; skarpsindighed.
^J discharge
102
disembody
I. discharge [dis't/a'dsl aflæsse; losse; af-
fyre; udlade, aflade (elektricitet); udsende,
afgive, afsondre, vædske (om sår) ; give fra
sig; frikende; frigive; løslade; hjemsende;
udskrive (fx. a patient from hospital); af-
skedige; udføre; opfylde; betale; bortskaffe,
fjerne.
II. discharge aflæsning; losning; udlad-
ning, afladning (af elektricitet) ; affyring,
salve; fjernelse; afskedigelse; befrielse, løs-
ladelse, frikendelse; frigivelse; udførelse, op-
fyldelse; betaling; udtømmelse; afsondring,
udflod; " pipe afløbsrør, spildevandsrør.
disciple [di'saipl] discipel, discipleship [di-
isaipl/ip] discipels stilling el. forhold.
disciplinarian [disipli'næarian] disciplinær;
en, som holder disciplin, læremester, tugte-
mester, disciplinary [idisiplinari] disciplinær,
discipline ['disiplin] disciplin, mandstugt; op-
dragelse; tugtelse; fag; videnskabsgren; læ-
resystem; disciplinere; tugte; opdrage.
disclaim [dis'kleim] ikke anerkende; fra-
lægge sig; forkaste; frasige sig, opgive; ~
liability upon succeeding to property gå fra
arv og gæld.
disclaimer [dis'kleima] fralæggelse; fornæg-
telse; benægtelse; opgivelse.
disclose ldis<klo«z] åbenbare, afsløre, røbe.
disclosure [dis'kløusa] åbenbarelse, afsløring.
discoloration [diskAla're'Jan] affarvning;
plet, skjold, discolour [dis'kAlo] affarve, for-
andre farven af; plette; blive affarvet, skifte
farve.
discomfit [dis'kAmfit] slå på flugt; tilintet-
gøre; få ens planer til at strande; gøre mod-
løs, gøre ulykkelig, discomfiture Idis'kAm-
fit/a] nederlag; forvirring; forstyrrelse;
skuffelse.
discomfort [dis'kAmfatl ubehag(elighed),
gene; genere, volde ubehag.
discompose (diskam'pouz] forurolige, bringe
ud af fatning, discomposure Idiskomipousa]
uro, mangel på fatning, sindsoprør.
disconcert Idiskan'sa't] gøre forlegen, brin-
ge ud af fatning; tilintetgøre, forpurre.
disconnect l'diskainekt] adskille, frakoble,
sætte ud af forbindelse, -ed usammenhæn-
gende, afbrudt, -ion Idiska'nekjan] adskil-
lelse; frakobling; mangel på sammenhæng.
disconsolate [disikånsalét] trøstesløs; utrø-
stelig.
discontent ['diskan'tentl misfornøjet; mis-
fornøjelse, utilfredshed, -ed l-id] misfornøjet.
discontinuance [diskan'tinjuans], discon-
tinuation [diskantinju>ei/an] afbrydelse; op-
hør, discontinue Idiskan'tinju] holde op med,
afbryde; gøre ende på; standse, høre op.
discontinuous [diskanitinjuas] usammen-
hængende, afbrudt.
I. discord Cdiskå'd] disharmoni; mislyd,
dissonans; uoverensstemmelse, uenighed.
II. discord Idis'kå'd] disharmonere, skurre
i ørene.
discordance [dis'kå'dansl, discordancy (dis-
ikå'dansi] disharmoni, mislyd; uoverensstem-
melse, discordant Idis'kå'dant] uharmonisk;
uoverensstemmende.
I. discount Idis'kaunt] diskontere; trække
fra; nedsætte, forringe; ignorere, ikke tage
hensyn til.
II. discount Cdiskaunt] rabat, diskonto;
fradrag, dekort; be at a ~ stå under pari;
være til købs til billige priser; (fig.) stå lavt
i kurs.
discountenance Idis'kauntinans] bringe ud
af fatning; ikke støtte; modarbejde, misbil-
lige.
discounter [idiskaunta] diskontør.
discourage [dis'kAridsl tage modet fra, gøre
modløs; atskrække; søge at hindre.
discouragement [dis<kArid3mant] afskræk-
kelse; modløshed; hindring.
discourse [dis'kå^s] (subst.) samtale; tale;
foredrag; prædiken; (vb.) saratale, tale;
holde foredrag om; afhandle, tale om.
discourteous Idisika'tias] uhøflig, discourtesy
[dis'ka'tisi] uhøflighed.
discover [dis'kAva] opdage; (gml.) åben-
bare, vise, røbe; be -ed (ogs.) ses ved scenens
begyndelse (fx. John is -ed seated before an
open fire), discoverable [dis'kAv(a)rabl] som
kan opdages; synlig, discoverer [dis'kAvara]
opdager, discovery Idis'kAvariJ opdagelse;
(jur.) fremlæggelse.
discredit [dis'kredit] vanry, skam, miskre-
dit; mistro, tvivl; bringe i miskredit; ikke
(ville) tro. discreditable [dis'kreditabl] van-
ærende, beskæmmende.
discreet Idis'kri't] diskret; forsigtig, be-
tænksom; taktfuld.
discrepancy [disikrepansi] uoverensstem-
melse (fx. the " between the American and
the English idiom).
discrepant [dis"krepant] uoverensstemmen-
de, modsigende, modstridende.
discrete [dis'kri't] afsondret; adskilt.
discretion [dis'krejan] diskretion; evne til
at danne sig et skøn, konduite, betænksom-
hed, forsigtighed, klogskab, takt; forgodtbe-
findende, skøn; years of ~ skelsår og alder;
at one's — efter skøn; surrender at ~ over-
give sig på nåde og unåde; payment at -
betaling efter behag; -*- is the better part of
valour forsigtighed er en borgmesterdyd;
use one's own ^ handle efter eget skøn;
within one's ~ efter eget skøn. discretional
[dis'krejanal], discretionary Idis'kre/anari]
efter skøn, uindskrænket.
I. discriminate Idis'krimineit] skelne; gøre
forskel (på); (ad)skille.
II. discriminate Ldis<kriminét] skønsom,
indsigtsfuld.
discriminating [dis'krimineitinl (adj.) sær-
egen, karakteristisk; indsigtsfuld; fintmær-
kende, skønsom.
discrimination [diskrimiinei/an] skelnen,
sondringsevne, skarpt blik; uensartet be-
handling især m. h. t. økonomiske eller race-
mæssige forhold.
discriminative [dis'krimineitivl karakteri-
stisk; fint skelnende; uensartet, ikke ens for
alle. discriminatory [dis'kriminatari] uens-
artet, ikke ens for alle.
discursive (dis'ka'siv] springende, vidtløf-
tig; ræsonnerende, logisk sluttende.
discus l'diskasl (pi. disci l-ai]) diskos.
discuss Idis'kAs] drøfte, diskutere, debat-
tere; gore rede for. behandle; T fortære,
nyde. discussion [dis'kA/an] drøftelse, dis-
kussion, behandling.
disdain ldis<de'n] foragt, ringeagt; foragte;
ringeagte, forsmå, -ful [-f(u)l] ringeagtende,
hånlig.
disease [di'zi'zl sygdom; sygelighed; ^
carrier smittebærer, diseased [di'zi'zd] syg;
sygelig.
disembark ['disim'ba'k] udskibe, landsætte;
gå i land, gå fra borde, disembarkation
[disemba''keijan] udskibning, landsætning;
landgang.
disembarrass [idisim'båras] befri, disem-
barrassment (disimibarasmantl befrielse.
disembody ['disim'bådi] frigøre fra lege-
met, ulegemliggøre.
disembogue
103
disordered
disembogue [disimiboug] udgyde; løbe ud
(fx. i havet).
disembowel [disimibauall tage indvoldene
ud af; tømme,
disembroil [disim'broil] udrede,
disenchant ("disinit/a'nt] frigøre fra for-
tryllelse, desillusionere.
disencumber [idisin'kAmba] befri (for en
byrde).
disengage ["disin'geids] gøre fri, gøre løs,
befri, udløse (kobling), udkoble, disengaged
l'disin'ge'dsd] fri, ledig, ikke optaget, dis-
engagement [disin'geidsment] befrielse; fri-
gørelse; frihed.
disentailment [diséniteUmant] lensafløs-
ning.
disentangle tidisimtångl] udrede; vikle løs;
frigøre; bringe i orden; blive udredet, kom-
me i orden, disentanglement [disin'tiingl-
mant] udredning; befrielse.
disenthral(l) ldisin"I)rå'l] frigive, løse fra
trældom,
disenthrone [diséniI)roun] detronisere,
disentitle [disén'taitl] fratage rettighed,
disentomb Idisinitu'm] tage op af graven,
disequilibrium Idisi'kwi'libriam] uligevægt,
manglende balance.
disestablish t'disiiståblij] opløse, ophæve;
- the Church adskille stat og kirke.
disesteem Idisiisti'm] ringeagte; ringeagt;
miskredit.
disfavour ['disife'va] ugunst; unåde; dis-
favor; mishag, misbilligelse; misbillige, være
ugunstig stemt mod.
disfiguration Idisflgju'reijan] vansiring; be-
skadigelse, disfigure [dis'figa] vansire; skæm-
me; beskadige, -ment d. s. s. disfiguration.
disfranchise lidisifran(t)Jaiz] fratage stem-
meret, fratage borgerlige rettigheder.
disgorge (dis'gå'dsl udspy, opgylpe; give
fra sig; strømme ud; give tilbage; udlevere,
disgrace Idis'greis] (subst.) unåde; skænd-
sel; vanære; (vb.) bringe i unåde; vanære;
degradere, -ful [-f(u)l] vanærende; skændig,
skammelig.
disgruntled [dis'grAntld] mellemfornøjet,
misfornøjet, gnaven, utilfreds.
disguise Idis'gaiz] forklæde, udklæde; ma-
skere; skjule; dølge; forklædning, udklæd-
ning; forstillelse; in the ~ of forklædt som.
disgust Idis'gAst] væmmelse, modbydelig-
hed, afsky; volde væmmelse, vække mod-
bydelighed; be -ed væmmes, føle afsky; være
forarget, være skuffet, disgusting modbyde-
lig, væmmelig; frastødende.
dish Idi/] fad; ret; hulhed; hulning; læg-
ge på fad; gøre konkav, trykke bule i; (T)
gøre kål på, styrte, ødelægge; ■* (up) rette
an, servere; diske op med.
dishabille (diså'bi'I] negligé,
disharmonious ldisha''moun3asl uharmo-
nisk, disharmony [dis'ha'mani] disharmoni,
dish-cloth, dish-clout karklud, viskestykke.
dishearten Idis'ha'tn] berøve modet: gøre
modløs, -ed forsagt, modløs,
dished Idi.ft] konkav.
dishevel Idi'/eval] bringe i uorden, pjuske;
-led uordentlig, pjusket, usoigneret.
dishonest Idis'ånist] uærlig, uhæderlig,
uredelig, dishonesty (dis'ånisti] uærlighed,
uha'derlighed, uredelighed.
dishonour idisiånaj (subst.) vanære; dis-
honorering; (vb.) vanære; ikke honorere (en
veksel), dishonourable [-rabl] vanærende;
vanæret; uhæderlig, skammelig,
dish-rag I'di/rag] karklud,
dish-washer opvasker; opvaskemaskine.
dish-water opvaskevand.
disillusion ldi8i'l(j)u*3an] desillusionering;
desillusionere, berøve illusioner.
disinclination Idisinkli'ne'Jan] utilbøjelig-
hed, ulyst, disincline l'disin'klain] gøre util-
bøjelig, -d utilbøjelig; be -d to (ogs.) ikke
have lyst til.
disincorporate [disin'kå'pareit] opløse (et
samfund) ; udelukke (af et samfund) ; berøve
rettigheder som korporation.
disinfect l'disin'fekt] rense, desinficere,
disinfectant [disin'fektant] desinfektions-
middel; desinficerende, disinfection Idisin-
'fekjanl desinfektion.
disingenuity [disindsi'nju'iti] falskhed,
uærlighed, uoprigtighed, disingenuous ['dis-
in'dsenjuas] falsk, uærlig, uoprigtig; alt an-
det end naiv.
disinherit ['disin'herit] gøre arveløs, -ed
(ogs.) besiddelsesløs.
disintegrate Idis'intigreJt] opløse, sønder-
dele; opløses, smuldre bort. disintegration
[disinti'grei/an] opløsning.
disinter [idisin'ta*] opgrave; bringe for ly-
set.
disinterested [dis'intristid] uegennyttig;
uhildet,
disinterment [disin'ta'mant] opgravning,
disjoin [dis'dsoin] splitte, adskille.
disjoint [dis'dsoint] vride af led; adskille
i sammenføjningerne, sønderlemme, bryde i
stykker, -ed (ogs.) usammenhængende,
disjunction ldis"d3ArikXan] adskillelse,
disjunctive [dis'dSAriktiv] adskillende, dis-
junktiv.
disk [disk] rund skive; diskos; grammofon-
plade; " harrow diskharve.
dislike [dis'laik] modvilje, antipati, uvilje;
ikke kunne lide; have noget imod; have a ~
of nære uvilje mod. -d ilde lidt.
dislocate ['disloke't] vride af led, forvride;
bringe forstyrrelse i. dislocation [dislo'keijan]
forvridning; forstyrrelse.
dislodge [dis'låds] fordrive; opjage (vildt);
flytte; fjerne.
disloyal [idisiloial] utro, troløs; illoyal,
disloyalty [-ti] utroskab, troløshed; illoyali-
tet.
dismal fidizmal] trist, sørgelig, bedrøvelig;
uhyggelig.
dismantle [disimåntl] afklæde; demontere;
nedrive, sløjfe; ~ a ship af takle et skib.
dismast [di8>ma*8t] afmaste.
dismay Idis'mei] forfærde, gøre bange;
nedslå; forfærdelse, skræk.
dismember [dis'memba] sønderlemme; ud-
stykke, dismemberment [-mant] sønderlem-^
melse; udstykning.
dismiss [disimis] sende bort, lade gå; af-
færdige; skafi'e sig af med, blive af med;
afskedige; opgive; afvise, dismissal [dis-
'misal] fjernelse; afskedigelse; opgivelse; af-
visning.
dismount ['dis'maunt] kaste af hesten; de-
montere; skille ad; (om juvel) tage ud af
fatningen ; stige af hesten, stige af; stige ned.
disobedience Idisoibi'djans] ulydighed, diso-
bedient [diso'bi'djant] ulydig (to imod).
disobey [tdisoibe'] være ulydig, ikke ad-
lyde.
disoblige Cdiso'blaids] vise sig uvillig over-
for, være lidet forekommende imod, støde,
fornærme, disobliging uelskværdig, lidet
forekommende.
disorder [disiå'da] uorden, forvirring, for-
styrrelse; urolighed, tumult; sygdom; brin-
ge i uorden; gøre syg. -ed i uorden; syg.
^ disorderly
104
dissension
disorderly [dis'å'dali] uordentlig; i uorden;
urolig; forargelig; ~ house bordel.
disorganization [diså'ganai'zei/an] opløs-
ning, disorganize [disiå'ganaiz] opløse, brin-
ge i uorden.
disorientate [dis"å*ri8nteit] bygge en kirke
således, at koret ikke vender mod ost; des-
orientere.
disown [dis'ounl fornægte, forskyde, for-
stode. nægte at vedkende sig.
disparage Idis'paridsl nedsætte, forklejne,
tale nedsættende om. -ment nedsættelse, for-
klejnelse.
disparate ['disparét] ganske forskellig, in-
kommensurabel. forskelligartet, ulig; -s gan-
ske forskellige ting.
disparity Idis'pariti] ulighed.
dispart [dis'pa't] skille; skilles.
dispassionate [dis'pa/anét] rolig, sindig, li-
denskabsløs: uhildet.
dispatch (dis'patj] afsendelse; ekspedition:
hurtig besørgelse; hurtighed, hast; depe-
che, ilbrev; afsende; ekspedere; blive hurtig
færdig med; gøre det af med. tage af dage,
rydde af vejen; happy - harakiri. ~ -case
dokumentmappe.
dispel (di'spel] sprede, fordrive.
dispensable [di'spensabl] undværlig.
dispensary [di'spensaril apotek (især et,
hvor medicin uddeles gratis el. billigt t. fat-
tige), dispensation [dispen'se'Jan] uddeling;
tilskikkelse; fritagelse, dispensation; admi-
nistration, forvaltning, dispensative Idi'spen-
sativ] fritagende, dispensatory Idi'spensatari]
farmakopé, dispense Idi'spens] uddele, for-
dele; lave medicin; fritage (from for), give
dispensation: - with undvære.
dispenser [diispensa] uddeler; farmaceut.
dispeople ('dis'pi'plj affolke.
dispersal [di'spa'sall spredning, udbredelse.
disperse Idi "spa's] sprede: adsprede; sprede
sig. dispersedly [di'spa'sidli] spredt, dis-
persion Idi'spa'/an] spredning; udbredelse,
dispersive Idi'spa'siv] spredende.
dispirit Idi'spirit] berøve modet, nedslå, -ed
modløs, forknyt.
displace (disiple's] flytte, fjerne; afsætte,
forjage, fordrive, fortrænge; -d person
tvangsforflyttet (el. hjemstavnsfordreven)
person, flygtning.
displacement [disipleismant] deplacement;
flytning, forskydning; afsættelse, fortræn-
gelse: (mar.) deplacement.
display Idis'plei] udfoldelse, udstilling,
stillen til skue, skue, fremvisning, prangen;
udfolde; fremvise, vise, lægge for dagen,
stille til skue; (typografisk) fremhæve; make
a ~ of prale med. stille til skue.
displease [dis>pli'z] mishage, displeased
misfornøjet, displeasing ubehagelig, væmme-
lig, displeasure [dis'plesa] misfornøjelse;
mishag; vrede; ærgrelse.
disport [diispå't] : - oneself muntre sig,
tumle sig.
disposable [diispo^zabl] som står til rådig-
hed, disponibel; afhændelig.
disposal Idi'spouzal] rådighed (of over);
disposition; overdragelse, afhændelse; ord-
ning, anvendelse, anbringelse; at sby.'s ~ til
ens disposition.
dispose (di'spo"z] ordne, indrette, bestem-
me; gøre tilbøjelig; gøre stemt, stemme; lede,
styre; disponere; råde. herske; man pro-
poses. God -s mennesket spår. Gud rå'r; ~ of
gøre det af nit-d, gøre ende på, skille sig af
med, afhænde, afsætte, sælge; disponere
over; well -d towards gunstig stemt over for.
disposition [dispaizi/an] disposition, ord-
ning; anbringelse, placering; rådighed (of
over); anlæg; tilbøjelighed, tænkemåde; na-
tur, gemyt; at sby.'s - til ens rådighed.
dispossess l'dispaizes] fordrive, sætte ud (af
hus el. lejlighed); - of berøve, fratage,
dispossession Idispaize/an] fordrivelse; be-
røvelse, fratagelse.
dispraise [dis'preiz] dadel; nedsætte, dadle,
tale nedsættende om; speak in ^ of tale ned-
sættende om.
disprize (dis'praiz] undervurdere; foragte
(is. ul)erettiget).
disproof [idisipru'f] gendrivelse, modbevis.
disproportion l'dispraipå'Jan] misforhold;
uforholdsmæssighed; bringe i misforhold,
disproportional (dispra'på'Jnal] uforholds-
mæssig, disproportionality Idisprapå'/a'nå-
litil uforholdsmæssighed, disproportionate
Idispraipå'/nét] uforholdsmæssig.
disprovable tdisipru'vabl) som kan gendri-
ves, som kan modbevises, disprove l'dis'pru'v]
modbevise, gendrive.
disputable l'dispjutabl, di'spju'tabl] om-
tvistelig, disputant Idis'pju'taatJ disputator;
stridende part. disputation Idispjute'/an]
ordstrid, disput, disputatious Idispjuite'/as]
trættekær, dispute [di'spju't] strides, dispu-
tere; drøfte; bestride; bekæmpe; strid: me-
ningsforskel; ordstrid; beyond ■«- uimodsige-
lig, ubestridelig; in ~ omtvistet; the amount
in ~ det beløb, sagen (, striden) drejer sig
om.
disqualification (diskwålifl'kei/anl diskvali-
fikation; (jur.) inhabilitet, disqualify [dis-
•kwålifai] diskvalificere, gøre uskikket (for
til).
disquiet [dis'kwaiat] uro; (vb.) forurolige.
disquisition [diskvviizi/an] undersøgelse, af-
handling.
Disraeli (diz'reiH].
disrate Idisire't] degradere.
disregard l'disri'ga'd] ignoreren, ligegyl-
dighed; ignorere, se bort fra. lade uænset.
disrepair [idisri'pæa] forfald, dårlig stand;
fall into ~ gå i forfald.
disreputable [dis'repjutabl] berygtet, ilde
omtalt; vanærende, disrepute Cdisriipju't]
slet rygte; fall into ~ blive berygtet, komme
i miskredit; på af mode.
disrespect l'disri'spekt] respektløshed, man-
gel på agtelse, uærbødighed, -ful Idisri'spekt-
f(u)l| respektløs, uærliødig.
disrobe ['dis'roub] afklæde; klæde sig af.
disrupt Idis'rApt] sønderrive; sønderslå;
sprænge; splitte.
disruption [dis'rApJan] sønderriveise, søn-
derslagning, brud, sprængning.
dissatisfaction ['dis(s)atis'fåk/an] utilfreds-
hed; misfornøjelse, dissatisfactory [idis(s)å-
tis'fåktarij utilfredsstillende.
dissatisfied [idi(s)isåtisfaid] misfornøjet,
utilfreds.
dissatisfy r'di(s)isåtisfai] gøre misfornøjet,
ikke tilfredsstille.
dissect [di'sekt] sønderlemme, dissekere;
obducere; -ing (ogs.) dissektions- (fx. stable),
dissection Idi'sekjan] sønderlemmelse; dis-
sektion; obduktion, dissector tdiisekta] dis-
sektor; prosektor; obducent.
dissemble Idi'sembl] skjule, dølge; forstille
sig; hykle, dissembler t-a] hykler, dissembling
l-in] forstilt; hyklerisk.
disseminate Idi'semineft] udbrede, så. ud-
strø, dissemination Idisemi'ne'/anJ udbredel-
se, såning, udstrøning.
dissension ldi>sen/an] tvist, splid, uenig-
dissent
105
disunion
hed, tvedragt, dissent [di'sent] være af en
anden mening; afvige (særlig i kirkelig hen-
seende); være dissenter; meaingslorskel, dis-
sens, afvigelse fra statskirken, dissenter [di-
•sentaj dissenter, en som har en fra den her-
skende kirke afvigende tro. dissentient Idi-
isenjiant] afvigende, dissentierende, uenig;
anderledestænkende.
dissertation Idisaiteijan] afhandling; dispu-
tats.
disserve [dis'sa'v] gore en dårlig tjeneste,
skade.
disservice [dis'sa'vis] dårlig tjeneste, bjor-
netjeneste.
dissever [diiseva] skille ad.
dissidence l'disidans] uenighed, dissident
[idisidant] uenig; dissentierende.
dissimilar [idiisimila] ulig, forskellig (to
fra), dissimilarity [disimiilåriti] ulighed.
dissimilate Idi'simileit] dissimilere, gore
ulig.
dissimilitude [disi'militju'd] ulighed.
dissimulate Idiisimjuleit] forstille sig;
skjule: hykle; foregive.
dissimulation Idisiraju'le'/an] forstillelse,
hykleri.
dissipate ["disipeH] sprede, forjage; forøde,
tilsætte; sprede sig; fore et udsvævende liv.
dissipated Cdisipe'tid] (adj.) udsvævende,
dissipation Idlsi'peJjan] spredning; forjagel-
se; odslen ; udsvævelser.
dissociate Idi'sou/ieit] skille, adskille, holde
ude (fra hinanden); «- oneself from tage af-
stand fra. dissociation [disousiieijan] adskil-
lelse: skelnen; afstandtagen.
dissolubility Idisålju'hiliti] opløselighed,
dissoluble [di'såljubl] opløselig.
dissolute lidisal(j)u*t] udsvævende, -ness
udsvævelser, dissolution [disail(j)u'Jan] op-
løsning: ophævelse.
dissolvability Idizålvaibiliti] opløselighed,
dissolvable (diizålvablj opløselig, dissolve
[di'zålv] opløse; opløse sig; smelte; ophæve;
fortone sig, overtone (om billede i film, der
fortoner sig over i et andet), dissolvent Idi-
•zålvantl opløsende (middel).
dissonance l'disonans] mislyd, dissonans;
uoverensstemmelse; disharmoni, dissonant
['disonantj ildelydende, disharmonisk, skur-
rende; uoverensstemmende (from med).
dissuade Idi'swe'd] fraråde: overtale (til at
lade være) ; ~ sby. from st. fraråde en ngt.,
få en fra ngt. dissuasion Idi'sweisan] det at
fraråde ngt., overtalelse til at afstå fra ngt.
dissuasive [diisweisiv] frarådende.
dissyllabic ('disiilabikj tostavelses.
dissyllable [di'silabl] tostavelsesord.
distaff [idista'f] håndten; rokkehoved; -
side spindeside, modrene side.
I. distance l'distans] afstand, frastand, di-
stance; stykke vej; fjernhed; tidsrum; keep
one's ^ holde sig på afstand; at a -^ i nogen
afstand; noget borte; in the ~ i det fjerne.
II. distance l'distans] fjerne, rykke fra hin-
anden ; lade tilbage, distancere.
distant ['distant] fjern; (langt) borte; vag,
uklar; tilbageholdende, reserveret, kølig, af-
målt (fx. a - manner); ~ identification fjern-
identificering.
distaste l'dis>teistj afsmag, lede. distasteful
[dis"te'stf(u)l] ubehagelig, usmagelig, mod-
bydelig.
distemper [disitempo] hundesyge; uro, mis-
fornøjelse; limfarve, temperafarve; gøre syg;
bringe i uorden; ærgre; male med limfarve.
distend [dis'tend] udspile, puste op; udvide;
svulme op, udvide sig. distensible [dis'tensabl]
som kan udvides, distension [dis'ten/an] ud-
spænding, opsvulmen, udvidelse.
distil Idi'stil] dryppe; lade dryppe, destil-
lere, distillate l'distilitj destillat, distillation
Idisti'le'/an] dryppen; destillation, distilla-
tory [di'Ptilatari] destillations-, distiller [di-
'stila] destillationsapparat: destillator, bræn-
devinsbrænder, sprittabrikant, whiskyiabri-
kant. distillery [di'stilari] brænderi, spritfa-
brik, whisky fa brik.
distinct [diistiri(l<)tl forskellig; tydelig
adskilt: særskilt: tydelig, afgjort, udpræget.
distinction (di'stinkTan] forskel: adskillel-
se; skelnen, distinktion, sondring; udmær-
kelse, anseelse; hædersbevisning, ære; a ~
without a difference en kun tilsyneladende
forskel.
distinctive [disitin(k)tiv] ejendommelig, ka-
rakteristisk, som giver særpræg: som gør det
muligt at skelne fra andre individer af sam-
me art; kendings-.
distinctly ldiistir\,(k)tli] tydelig, bestemt.
distinctness [di'stiii(k)tnés] tydelig adskil-
lelse; tydelighed.
distinguish [di'stingwij] adskille; skelne,
sondre mellem; betegne; udmærke.
distinguishable [di'stiiigwi/abl] som kan
skilles el. skelnes.
distinguished [di'stingwi/t] udmærket; me-
get anerkendt; fornem, distingveret.
distinguishing [di'stingwiXirii : ~ mark
særligt kendetegn.
distort Idi'stå't] fordreje, forvride, for-
vrænge, distortion [di'stå'/an] fordrejelse,
forvridning, forvrængning.
distract [di'stråkt] forvirre; bortlede; gøre
afsindig, -ed Idi'striiktid] forstyrret, forrykt;
urolig, splittet, distraction [di'stråkjan] bort-
ledning; forvirring, forstyrrelse; adspredel-
se; vanvid, sindsforvirring.
distrain [di'strein] udpante, gøre udlæg
(upon i).
distraint [di'stremt] udpantning.
distrait Idi'stre'] distrait.
distraught Idi'strå't] vanvittig (af sorg
etc.). forstyrret.
distress (di 'stres] nød, sorg; lidelse, kval,
pine; havsnød; udmattelse; udpantning;
bringe i nød; pine; bedrøve; udmatte; pante;
~ work nødhjælpsarbejde.
distressed Idi'strest] nødstedt; kriseramt.
distressful [di'stresful] ulykkelig; lidende;
smertelig.
distress-gun nodskud ; signalkanon.
distribute [di'stribjut] uddele, fordele, di-
stribuere, bringe omkring; omdele; sprede;
~ films udleje films.
distributing company filmsudlejningssel-
skab.
distribution [distri'bju'Xan] distribution,
uddeling, fordeling; ombæring; udbredelse.
distributive Idi'stribjutiv] uddelende, for-
delende; distributivt ord.
distributor [di'stribjuta] fordeler, uddeler;
ombærer; film •». filmsudlejer.
district l'distrikt] distrikt, område, egn;
~ heating fjernvarme.
distrust [dis'trAst] (vb.) mistro, ikke tro,
mistænke, have mistillid til; (subst.) mistro,
mistillid (of til), -ful mistroisk; frygtsom;
som mangler tillid.
disturb [di'sta'b] forstyrre; forvirre; for-
urolige; bringe i uorden, disturbance Idi-
'sta'bans] forstyrrelse; forvirring; urolighed;
tumult, optøjer, disturber (-a] fredsforstyrrer.
disunion ['dis'ju'njan] adskillelse; uenig-
hed.
disunite
106
do
disunite [<disjuinaitl skille; skilles ad;
skabe uenighed imellem.
I. disuse l'dis'ju'zl ikke bruge mere, ophøre
at bruge; -d gået af brug, forældet.
II. disuse I'disiju's] ophør af" brug; fall
into * gå af brug.
disyllabic etc. se dissyllabic etc.
I. ditch IditJ] grøft, (6kytte)grav; voldgrav;
the " (si.) bavet.
II. ditch IditJ] grøfte; forsyne med grøft;
(si.) smide overbord.
ditcher I'dit/a] grøftegraver.
dither ["diOaj (subst.) rysten, skælven; (vb.)
ryste, skælve; genere, ærgre; be all of a —
ryste over hele kroppen.
dithyramb ('dipirårab] dithyrambe (i an-
tikken sang til vinguden Dionysos' pris),
dithyrambic Idipi'råmbik] dithyrambisk ; di-
thyrambe.
ditto l'dito«] ditto; det omtalte, det sam-
me; I say ~ to him (spøgende) jeg er enig
med ham; a suit of -es en hel dragt (af sam-
me stof).
I. ditty ["ditil vise.
II. ditty l'diti] box, filmsfotografs hånd-
taske til tilbehør og værktøj.
diuretic [daiju'retik] urindrivende (mid-
del).
diurnal [dai'a'nal] dag-, døgn-, daglig.
diva l'di'va] diva, primadonna.
divagation [daiva'gei/an] digression.
divan Idi'vån] divan (tyrkisk statsråd);
modtagelsessalon; divan (til at ligge på).
dive [daiv] dykke, dukke; trænge ind (into
i); dykning, styrt (med styrtflyvemaskine),
neddykning (med undervandsbåd); dukkert;
(si.) bule, simpel beværtning; •* bomber styrt-
bombeflyvemaskine.
diver l'daiva] dykker.
diverge Id(a)i'v8'd3] gå til forskellige si-
der, gå fra hinanden, afvige, divergere, di-
vergence ld(a)i'va*d38ns], divergency td(a)i-
iva'dsansi] divergens, afvigelse, divergent
l-9nt] divergerende, afvigende.
divers [»daivaz] (gml.) adskillige, flere, di-
verse.
diverse ldai>v9*s, idaiva'sl forskellig; veks-
lende, diversification Idaiva'sifi'ke'Jan] for-
andring, afveksling, forskellighed, variation,
diversify [dai'va'sifai] forandre, variere, gøre
afvekslende, diversion Id(a)iiva*J'anl afled-
ning; bortledning; fornøjelse, adspredelse,
diversity ld(a)i«va*siti] forskellighed; mang-
foldighed.
divert (dfa)i"va't] aflede; bortlede; omdiri-
gere, omlede (fx. traffic) ; adsprede, more,
underholde.
Dives [idaivi'z] den rige mand (i lignelsen
om Lazarus).
divest ld(a)i"vest] of afklæde, afiføre; be-
røve; - oneself of afføre sig, aflægge, give
fra sig, opgive, frigøre sig for.
dividable Idi'vaidabl] delelig.
divide Idi'vaid] dele; inddele; dividere;
skille, splitte, gøre uenig; dele sig; være
uenig; stemme; ~ the House lade foretage
afstemning i Underhuset, dividend l'divi-
dendJl dividende; dividend, dividers ldi>vai-
dazj passer (til tegning).
divination idivi'neijan] spådom; anelse.
I. divine |di>vain] spå; ane, gætte.
II. divine Idi'vain] guddommelig; kirkelig;
gejstlig; teolog; ~ service gudstjeneste.
diviner Idi'vaina) spåmand; en, som benyt-
ter ønskekvist til at finde vand.
diving-bell lidaivinbelj dykkerklokke,
diving-dress l'daivindresj dykkerdragt.
divining-rod [di'vainiii råd] ønskekvist (til
at vise vand).
divinity Idi'viniti] guddommelighed; gud-
dom; teologi, teologisk fakultet; kristen-
domskundskab; Doctor of Divinity dr. teol.
divisibility Idivizi'bilitiJ delelighed.
divisible Idi'vizabl] delelig.
division (di'visan] deling; inddeling; afde-
ling; division; skel, skillevæg; uddeling, for-
deling; uenighed, stridighed; afstemning: ~
of labour arbejdsdeling.
divisor Idi'vaiza] divisor.
divorce Idi'vå's] skilsmisse; adskillelse;
lade sig skille fra; skille, adskille, divorcee
[di'vå*'si*] fraskilt, divorcement Idi'vå'smant]
skilsmisse.
divulge [d(a)i«VAl(d)3] åbenbare, røbe. di-
vulgence [di'vAldsansJ åbenbarelse, røbelse.
divvy ['divij (si.) dele.
I. Dixie [<diksi], -* Land Sydstaterne (af
U.S.A.).
II. dixie [idiksi] kogekar.
dixit l'diksit] erklæring, påstand.
dizzy ['dizi] svimmel; ør, forvirret; svim-
lende; gøre svimmel.
dl. fk. f. decilitre, dm. fk. f. decimetre.
d — n fk. f. damn.
D. N. B. fk. f. Dictionary of National Bi-
ography.
I. do [du*] (imperf. did; perf.part. done; 3. p.
sing, præsens: does) 1. (transitivt selvstæn-
digt vb.) gøre, udføre, bestille; fuldføre; yde;
tilberede, stege, koge, gennemkoge, gennem-
stege; rede, ordne; passe; bese, se seværdig-
hederne i, „gøre" ; spille, give rollen som;
behandle; tilbagelægge; T snyde; 2. (intran-
sitivt selvstændigt vb.) gøre, handle; klare
sig; gå an; være nok; passe; leve, have det,
trives; 3. (hjælpeverbum hvor intet andet
hjælpeverbum el. mådesverbum er anvendt)
brugt i usammensatte tider i sætninger be-
nægtede med „not", i spørgende hovedsæt-
ninger undtagen hvor et spørgende ord står
som subjekt, og for at give eftertryk; 4. som
stedfortræder for et verbum eller længere
udtryk ;
eksempler på de fire ovennævnte betyd-
ningsgrupper:
1. do one's best gøre sit bedste; do credit
gøre ære; do one's duty gøre sin pligt; do
me a service gør mig en tjeneste; do justice
to lade vederfares retfærdighed; to do him
justice det må man lade ham; the work is
done arbejdet er færdigt; have done with
være færdig med; I have done eating jeg er
færdig med at spise; done I top! det er et
ord; do one's hair rede sit hår; do one's
lessons lære sine lektier; a well done chop
en godt stegt kotelet; do a room gøre et væ-
relse i stand; do a sum regne et stykke; do
a town se (seværdighederne i) en by ; that
would do me very well det ville passe mig
udmærket! he does the host admirably han
er en glimrende vært; do oneself well (el.
proud) leve flot; do a mile a minute tilbage-
lægge en engelsk mil i minuttet; they will
do you de vil snyde dig; do away fjerne; af-
skaffe; do In T slå ihjel, gøre det af med (fx.
ten years of this would do me in); do Into
Danish oversætte til dansk; do out gøre i or-
den, gore rent 1; do up knappe, hægte; pynte
på, pudse op, modernisere, istandsætte; do
up one's hair sætte håret op; done up ud-
mattet:
2. he did well to refuse han gjorde vel i
at sige nej; do or die sejre eller falde: b©
up and doing være i fuld virksomhed; have
do
107
doily D
to do with have at gøre med; that will do
del er nok; that won't do den går ikke, det
går ikke an; will this do? kan De bruge
denne? er dette nok? make st. do hjælpe sig
med ngt. ; how do you do? god dag! (besvares
med how do you do?); when in Rome do as
the Romans do man må tude med de ulve man
er iblandt; do away with rydde af vejen, af-
skaffe; do (by others) as you would be done
by gør mod andre, som du vil andre skal
gøre mod dig; do for gøre det af med, øde-
lægge, gøre ende på; føre hus for; this will
do for him (ogs.) det er (godt) nok til ham;
he is done for det er ude med ham, han er
færdig, han har fået sit knæk; do to gøre
mod, handle mod; do with udholde, klare
sig med, trænge til; do without undvære;
3. I do not like it jeg holder ikke af det;
he did not see me han så mig ikke; he does
not smoke han ryger ikke; don't do it gør
det ikke; don't lad være! do you speak
English? taler du engelsk? do we dress for
dinner? skal vi klæde os om til middag? did
he speak to you? talte han med dig? I do like
London jeg holder så meget af London; I do
think he is crying jeg tror virkelig, at han
græder; do come å, kom nu; tag nu og kom;
don't you know du forstår nok (dette bruges
også som fyldeord uden nogen egentlig betyd-
ning) ;
4. did you see him? — I did så du ham?
— ja jeg gjorde; you like him, don't you?
du synes om ham, ikke sandt? you don't
smoke, do you? du ryger ikke, vel?
II. do [du'J svindel, lurendrejer!; fest.
III. do. l'ditou] fk. f. ditto.
IV. do Ido"] (tonen) do.
dobbin (<dåbin] arbejdshest, øg.
docile ["dousailj lærvillig; føjelig, docility
[do'siliti] lærvillighed; føjelighed.
I. dock [dåk] skræppe (planten Rumex).
II. dock [dåk] dok; anklagebænk; -s (ogs.)
havn; dry (el. graving) ~ tørdok; floating
" flydedok; wet - våd dok; be in the ~
sidde på anklagebænken.
III. dock [dåk] dokke, sætte i dok; gå i
dok.
IV. dock [dåk] (et dyrs) hale (bortset fra
hårene).
V. dock [dåk] afskære, studse, kupere; ned-
skære, afknappe, trække fra (i løn o. 1.) ; op-
hæve.
dockage ["dåkidsl dokpenge, dokplads; re-
duktion; fradrag,
docker ('dåka] havnearbejder, dokarbejder.
I. docket ['dåkit] (subst.) mærkeseddel;
indholdsangivelse; uddrag (af dom el. proto-
kol).
II. docket ['dåkit] (vb.) skrive indholdsan-
givelse på; gøre uddrag af; mærke.
dock-wailoper l'dåkwålapa] havnesjover.
dockyard ['dåkja'd] værft; naval ~ or-
logsværft.
doctor [idåkta] doktor, læge; doktor (inde-
haver af en universitetsgrad); doktorere på,
reparere; forfalske; forgifte; -s disagree de
lærde er uenige, doctoral l'dåktaral] doktor-,
doctorate ('dåktarétj doktorgrad.
doctrinaire [dåktriinæa] doktrinær (per-
son).
doctrinal [dåk'trainal, idåktrinal] lære-,
tros-, dogmatisk.
doctrine ["dåktrin] doktrin, læresætning;
dogme; lære. dogmatik.
document ['dåkjumantl ; dokument; bevis;
forsyne med bevis, forsyne med papirer;
dokumentere.
documentary [dåkju'mentari] dokumenta-
risk; dokumentarisk film; ^ credit remburs.
I. dodder ['dådaj hørsilke (plante).
II. dodder ['dada] ryste; vakle, gå vaklen-
de; vrøvle; snuse omkring, -er gammelt nusse-
hode. -ing (ogs.) senil.
dodge [dåds] springe til side; sno sig, gøre
krumspring; undgå behændigt, knibe uden-
om, lege kispus med; krumspring, list, kneb,
kunstgreb; fiks indretning.
dodgem [idådsém] radiobil (som i Tivoli).
dodger ["dådsa] snyder, lurendrejer.
dodo [tdoudou] dronte (fugl).
doe [døu] då; hunkanin, hun af rotte (el.
mus).
doer l'du'a] gerningsmand; handlingens
mand.
does [dAz] 3. person ental præs. af do.
doeskin [ido^skin] dåhud; slags buckskin.
doesn't [idAznt] forkortet af does not.
doest ['du'ist] gml. 2. person ental præs.
af do.
doff [dåf] tage af, afføre sig, aflægge.
dog [dåg] hund; han (af flere dyr); hage;
krampe; jærnbuk, ildbuk; fyr, rad; forfølge,
følge i hælene på (ogs. - sby.'s footsteps) ;
the Dogs hundevæddeløb; a sly ~ en snedig
rad; give (el. send, throw) to the -s kaste
bort; go to the -s gå i hundene; let sleep-
ing -s lie (omtr. =) ikke rode op i gamle sa-
ger; every ^ has his day ingen er altid uhel-
dig; " in the manger (en som hverken gør
brug af en ting selv eller vil tillade andre at
gøre det); be dressed up like a ~ 's dinner
være majet ud.
dog|-berry rød kornel. ~ -biscuit hunde-
kiks. ~ -cart jagtvogn. ~ -days hundedage.
doge [douds] doge.
dog-eared (om bog) med æselører.
dog-fancier hundeven; hundeopdrætter.
dogfight slagsmål mellem hunde; nærkamp
mellem flyvemaskiner.
dogfish ['dågfij] fællesbetegnelse for for-
skellige arter af småhajer.
dogged [idågid] udholdende, ihærdig; it's ~
does it det gælder bare om at holde ud.
doggerel [•dåg(a)ral] slet, uregelmæssig
(om vers); burlesk; burlesk vers.
doggish [>dågi/] hundeagtig; bidsk.
doggo [idågo"] : lie - ligge tot; holde sig
skjult, ikke tiltrække sig opmærksomhed.
doggone [dåg'gån] (amr.) forbistret, ærger-
lig, fandens.
dog-grass kvikhvede.
doggy [idågi] hundeagtig, hunde-; som
holder af hunde; vovse.
dog|-hole hundehul (elendigt opholdssted).
- -hutch huudehus; hundehul. ~ -Latin klo-
sterlatin, dårlig latin. -■ -lead snor hvori
hund føres.
dogma [idågma] trossætning, dogme, dog-
matic Idågimatik], dogmatical [dåg'raatikl]
dogmatisk; selvsikker, dogmatics [dåg'må-
tiks] dogmatik, dogmatism ['dågmatizm]
dogmatiseren ; selvsikkerhed. dogmatist
['dågmatist] dogmatiker; selvsikker person,
dogmatize ['dågmataiz] dogma tisere; tale
med selvsikkerhed, med suffisance.
dog|-rose [idågrouz] hunderose. -'s-ear æsel-
øre (på blad i bog) ; lave æselører i.
dog|-sleep let, urolig søvn. - -star Sirius,
Hundestjerne. - -tired dødtræt. ~ -tooth
hjørnetand; slags ornament i gammel engelsk
bygningskunst. - -trimmer hundeklipper. -*
-trot luntetrav. - -watch vagt på skib fra
kl. 16—18 el. 18—20. - -wood rød kornel.
doily ['doili] lunchserviet, dækkeserviet;
[^ doings
108
Dorking
lysedug ; lille broderet eller hæklet serviet til
at stille vaser o. 1. på.
doings [idu'inz]^ gerninger; færd, adfærd;
(si.) tingrester; penge.
doit Idoit] dojt.
doldrums I'daldramz] : the - kalmebæltet,
det stille bælte omkring ækvator; dårligt hu-
mør; stille el. død periode.
I. dole [doul] arbejdsløshedsunderstøttelse;
gave, skærv; be on the ~ få arbejdsløsheds-
understøttelse; ~ out dele ud (især mod-
stræbende og i små portioner).
II. dole [døul] sorg, kvide.
doleful (idoulfulj sørgelig; bedrøvet,
dolichocephalic ["dålikouse'falik] langskal-
let.
I. doM [dåll (subst.) dukke.
TI. Doll [dål] kælenavn for Dorothy.
III. doll [dål] : ^ up pynte, klæde sig om i
selskabsdragt; be -ed up være i kisteklæ-
derne, være i sit stiveste puds.
dollar ['dålal dollar; T 5 shillings; you can
bet your bottom ~ on that det kan du bide
dig i næsen på.
dollop l'dålap] klump, humpel, stort stykke,
stor portion.
doll's-house dukkestue; lille hus, „dukke-
hjem".
I. Dolly [idåli] kælenavn for Dorothy.
II. dolly l'dåli] dukkeagtig; dukke,
dolman ["dålman] dolman (tyrkisk kjortel;
husartroje; daniekåbe).
dolorous [idålaras] smertelig, sørgelig.
dolphin Pdålfin] delfin; guldmakrel.
dolt Idøult] dumrian, fjols, drog. doltish
[ido"lti/] dum; klodset.
domain Ido'mein] område; besiddelse; do-
mæne, gods.
Dombey [idåmbi].
dorne Idouml kuppel; (i amr. si. ogs. om
„hoved" ) ; kuple sig.
Domesday l'dn'mzdei] : ~ Book Englands
jordebog fra Vilhelm Erobrerens tid.
domestic Idoimestik] hus-, huslig; indre,
indenrigs-, indenlandsk; tam; -s tjeneste-
folk; '- animal husdyr; " industry husflid;
~ science husholdningslære; — telephone
hustelefon, domesticate Ido'mestike'tl knytte
stærkt til hjemmet, få til at holde af hjem-
met; gøre huslig; tæmme, domesticated
(især:) huslig; tam. domestication Idomesti-
ikei/an] tilknytning til hjemmet; tæmning;
tamhed. domesticity Idoume'stisiti] familie-
liv, hjemmeliv: kærlighed til hjemmet; hus-
lighed; tamhed.
domicile ['dåmis(a)il] bopæl, domicil; bosæt-
te; domicilere; -d bill domicilveksel, domicil-
iary Idåmi'siljari] hus-; ~ visit husunder-
søgelse. domiciliate [dåmiisilieit] domicilere.
dominant l'dåminant] herskende; frem-
herskende; dominant (i musik), dominate
['dåminc'ti herske; ~ (over) beherske, domi-
nere; rage op over; have udsyn over. domi-
nation Idåmiineijan] herredømme, dominator
l'dåraineita] hersker, behersker.
domineer Idåmi'nia] være tyrannisk; do-
minere; — over tyrannisere.
dominical Ido'rainikal] som angår Herren
(Gud), som angår søndagen; ~ letter søn-
dagsbogstav.
Dominican [do'minikan] dominikansk; do-
minikaner.
dominie Cdåraini] (p. skotsk) skolelærer;
Pdouminij (amr.) præst.
dominion [do'minjan] herredømme, magt;
selvstyrende landområde, fx. Canada, Austra-
lien, New Zealand, Sydafrika.
domino t'dåminoii] domino; dominobrik;
-es dominospil.
I. don Idånj don. herre (spansk); spanier;
medlem af lærerstaben (ved universitetet) ;
T mester (at i), stormand.
II. don Idån] tage på. iføre sig.
Donald ("dånaldl : ^ Duck Anders And.
donation [do'nei/an] gave; gavebrev; bort-
givelse, donative i'dounativ] gave. donatory
l'dounatari] donatar, gavemodtager.
done IdAn] perf. part. af do; (ogs.) udmat-
tet; færdig; it is not ~ det kan man ikke
( = det strider mod etiketten) ; ^ to the world,
-~ to the wide dødtræt, udmattet.
donee [do"ini*] modtager af en gave.
don jon l'dåndsan, 'dAU'] slotstårn, borg-
tårn.
Don Juan [dån'dsu'an].
donkey Cdånki] æsel; fæ; talk a -'s hind
leg off snakke fanden et øre af; I have not
seen him for -'s years det er en evighed
siden jeg har set ham. ^ -boller donkeyke-
del, hjælpekedel. ~ -engine donkeymaskine
(lille dampmaskine der bruges ved ladning
og losning). ~ -man donkeymand (som passer
donkeymaskine).
donor l'dounå*] giver: (blood) ~ bloddonor.
do-nothing lidu*nAl)in] passiv, uenergisk;
dagdriver.
Don Quixote [dån ikwikso"t].
don't [døunt] forkortet af do not.
doodlebug [idu'dlbAg] flyvende bombe.
doolie, dooly [idu'li] (slags indisk) bære-
stol.
doom [du'm] skæbne; undergang, ulykke;
(gml.) dom; dommedag; domme; fordomme:
vie (til undergang); li 1 1 the crack of - til
dommedagsbasunen lyder, doomsday ["du'mz-
deij dommedag; Doomsday Book se Domes-
day.
door [då*] dør; lay at sby.'s ~ give en
skylden for; the change must be laid at
her ^ forandringen må tilskrives hende; the
fault lies wholly at my ~ skylden ligger helt
og holdent hos mig; at death's ~ på dødens
tærskel ; out of -s ude, udendørs, i det fri.
door|-case dørkarm. ~ -doser dørlukker.
~ -frame dørkarm. - -handle dørhåndtag,
-keeper dørvogter, portner, -nail: as dead as
a -nail så død som en sild. ~ -post dørstolpe.
~ -rebate dorfals. -sill dørtrin, dørtærskel.
" -spring dørlukker, -step trappetrin (uden
for huset), -way døråbning; in the -way
i døren.
I. dope [do«p] slags fernis (anvendt på fly-
vemaskiner og luftskibe) ; opium, alkohol,
narkotiske midler; oplysninger; skrøner,
løgnehistorier, humbug; hand (out) the —
give (de fornødne) oplysninger; that's the -~ !
(si.) det er det vi skal ha' frem! der er noget
af det rigtige!
II. dope [doup] fernisere, overstryge; be-
handle med noget bedøvende, bedøve, for-
gifte, forfalske; ~ out finde ud af, op-
dage.
dope-fiend (si.) person der er forfalden til
brug af narkotiske midler, narkoman.
dor [då*] skarnbasse; oldenborre.
Dora = D. O. R A. fk. f. Defence of the
Realm Act forsvarsloven af 1914.
dor-beetle l'då'bi'tU skarnbasse, olden-
borre.
Dorcas ['då'kas] (society) syklub (der syr
til de fattige).
Dorian [idå'rien] dorisk ; dorier. Doric
l'dårik] dorisk.
Dorking [idå*kiii] dorkinghøne.
dormancy
109
down
dormancy {idå'mansi] hvile, slumrende til-
stand. , .,
dormant ['då'mant] slumrende, hvilende;
ubrug-t. passiv; lie - ligge i dvale; - partner
passiv kompagnon.
dormer [idå'ma] el. dormer window (frem-
springende) taavindue, kvist\rindue.
dormice Itdå'mais] pi. af dormouse.
dormitive l'då'mitiv] søvndyssende; sove-
middel.
dormitory ["då'mitri] sovesal.
dormouse l'då'maus] (pi. dormice) syv-
sover, hasselmus.
Dorothea Idåra'pia]. Dorothy ["dår8l)i].
dorsal l'då'sall ryg-; ~ fin rygfinne.
Dorset l'då'sitl.
dory lidå'ri] dory, pram (lille fladbundet
robåd).
dosage ['dousids] dosering; tilsætning af
ingrediens.
dose ldo"s] dosis; give medicin til, give 1
doser.
doss [dås] (si.) seng; sove. - -house (sim-
pelt og billigt) logihus.
dossier ['dåsie'] dossier, sagens akter.
dost IdAst] 2. person præsens singularis i
hojere stil af do.
dot Idåt] prik, punkt; prikke, punktere;
sætte prik over; (be)strø; danne (ligesom)
prikker på; people -ted the fields rundt om-
kring på markerne så man lolk; ~ him one
lange ham en ud; ~ one's i's sætte prikker
over i'crne, være meget no.jagtig; - the i's
and cross the t's sætte prik over i'erne og
streg gennem t'erne, give den sidste afpuds-
ning; -ted line punkteret linie (fx. sign on the
-ted line); -ted note punkteret node; be off
one's ~ være skør i kuppelen; since the year
~ (si.) fra tidernes morgen.
dotage (idoutidsJ alderdomsslovhed, senili-
tet, det at gå i barndom; he is in his ~ han
går i barndom.
dot-and-go-one halten, halt, haltende („en
op og to i mente" ).
dotard l'doutad] person som går i barndom.
dote IdoutJ gå i barndom; ~ (up)on for-
gude.
doth [dAp] (gml.) = does.
Dotheboys ['du'åaboiz] : ~ Hall en skole i
Dickens' Nicholas Nickleby (do „snyde").
dottle Cdåtl] i'est af tobak (i en pibe).
dotty Cdåti] prikket; (si.) forrykt, bims.
double lidAbl] dobbelt, det dobbelte (af);
falsk, tvetydig; (vb.) fordoble; lægge dobbelt,
bøje sammen; sejle rundt om; doble (i kort-
spil); dublere (en rolle); fordobles, fordoble
sig: gå i hurtigmarch, løbe i stor fart; (subst.)
sidestykke, kopi, dobbeltgænger; dublant;
dobbeltvæddemål; at the -^ i fuldt firspring;
- Dutch T kaudervælsk; - eagle amerikansk
guldmønt (= 20 dollars) ; - time hurtig-
march; ~ one's fists knytte næverne; ride ~
ride to på een hest; ~ the parts of A and B
både spille rollen som A og som B (i samme
stykke); - back bøje om; vende om og gå
samme vej tilbage; ~ in bøje ind; ~ up
folde(s) sammen, lægge(s) sammen; krumme
(sig) sammen; (få til at) falde sammen.
doublel-barrelled dobbeltløbet; dobbeltty-
dig, tvetydig. - -bass kontrabas. ~ -bedded
med to senge, med en dobbeltseng bottomed
dobbeltbundet, falsk, uoprigtig. - -breasted
toradet (om jakke). " -chin dobbelthage. -
-column page tospaltet side. ~- -cross snyde,
bedrage, forråde. - -dealer uredeligt menne-
ske. ~ -dealing (subst.) uredelighed, tvetun-
gethed; (adj.) uredelig, tvetunget. - -decked
toetages (omnibus etc.). ~ -decker skib med
to dæk; todækker; toetages omnibus etc. ~
-dyed farvet to gange; ærke-. - -edged tve-
ægget. ~ -entry book-keeping dobbelt bog-
holderi. - -faced falsk. ~ feature forestilling
med to hovedfilm. ~ header baseball-program
med to kampe. - -lock låse ved at dreje nøg-
len to gange om. ~ -quick hurtigmarch; i
hurtigmarch. - vision dobbeltsyn.
doublet l'dAblit] dublet; vams.
double-tongued ['dAblitAndj tvetunget.
doubling [idAblin] fordobling; krumspring,
kunstgreb: tvinding.
doubly l'dAbli] dobbelt.
doubt Idaut] tvivle; betvivle; (gml.) be-
frygte; tvivl, uvished, betænkelighed; no ~
uden tvivl, utvivlsomt, ganske vist. doubter
l'dauta] tvivler, doubtful |"dautf(u)l] tvivl-
rådig; tvivlsom, tvetydig, ikke helt pæn; ~
debts vanskeligt erholdelige fordringer.
doubting: ~ Thomas vantro Thomas, skep-
tiker.
doubtless ['dautlés] (adv.) uden tvivl;
utvivlsomt; (adj.) utvivlsom.
douceur ldu*is8*] dusør; bestikkelse.
douche Idu*/] styrtebad, douche; ~ sby.
give én en douche.
dough Ido"] dejg; (si.) penge. ~ -boy T
amerikansk infanterist, -nut (omtr.) Berliner
Pfannkuchen.
doughty ['dauti] tapper, mandig; drabe-
lig.
doughy [idøui] dejgagtig; klæg; tung (i op-
fattelsen).
Douglas ['dAglas] : ~ fir douglasgran.
dour ldu8] hård, ubøjelig, genstridig, sejg
(fx. ~ resistance) ; tvær.
douse Idaus] se dowse.
dove IdAv] due. ~ -cot(e) [-kåt] dueslag;
flutter the - -cots bringe uro i lejren, for-
urolige godtfolk, chokere borgerskabet.
dovelet l'dAvlit] lille dae, ung due.
Dover l'douval.
dovetail l'dAvteil] svalehale(forbindelse) ;
sammenføje ved svalehaleforbindelse; sam-
menpasse; passe godt (into ind i).
dowager ['dauadsal fornem el. rig enke,
enke-; queen-dowager enkedronning.
dowdy [idaudi] gammeldags (el. sjusket)
klædt kvinde; gammeldags, sjusket, smag-
løs; dårligt el. smagløst klædt.
dowel l'daual] dyvel, tap, låsetap.
dower ('dauaj enkelod. enkesæde; medgift;
begavelse; begave (with med).
dowlas ['daulas] dowlas (groft lærred).
I. down [daun] dun ; fnug, fnok.
II. down [daun] højdedrag, klit; the Downs
højdedrag i Sydengland; havet mellem
Goodwin Sands og den engelske kyst.
III. down [daun] ned; nede; lav, ringe;
nedadgående, aftagende; (i krydsordsopgave)
lodret; afkræftet, udmattet; langt nede,
nedtrykt; (ned)skrevet; på bordet, kontant;
nede ad : ned ad ; nedad, ned igennem ; slå
ned; nedskyde (flyvemaskine); down! (til
hund) dæk! ~ there der ned(e); the ~ train
toget fra I-ondon; ~ town til byen; inde i
byen; " wind med vinden; boil - koge ind;
it all boils " to this dette er sagens kerne;
the wind has gone ~ vinden har lagt sig;
run sby. ^ rakke ned på en ; ^ from (om tid)
lige fra; (om sted) (bort) fra; he has come
- in the world det er gået tilbage for ham;
be ~- on sby. være på nakken af en ; - and
out færdig, ruineret, ødelagt; slået ud; - to
(lige) til (fx. the time of Elizabeth); be --
with Influenza ligge syg af influenza; ^ tools
D
downcast
110
draw
nedlægge arbejdet, strejke; ups and -s med-
gang og modgang; have a ~ on have et horn
i siden på.
down|cast nedslået; nedslagen, (uphill and)
-dale (op ad bakke og) ned ad- bakke. ~
-draught nedslag (i skorsten), -fall fald; un-
dergang; byge. -hearted modfalden, -hill hæl-
dende; ned ad bakke; skrænt; he's going -hill
fast det går rask ned ad bakke med ham.
Downing I'danninh - Street (gade i Lon-
don med premierministerens bolig) ; mini-
Bteriot. regeringen.
downland l'daunland] bakket landskab.
down-lead l'daunli'dj nedforingstråd (til
radio).
down-pipe nedløbsrør, faldrør.
downipour |idaunpå'] skylregn, øsregn,
-right ligefrem; fuldstændig, ren (fx. - non-
sense), -stairs ned ad trapperne, ned; i (til)
en lavere etage, nedenunder, -trodden under-
trykt, forkuet, -ward l'daunwadl nedad-
gående: synkende; nedad. -wards l'daunwadzj
nedad.
I. downy l'dauni] dunet; dunblød; (si.)
listig, snu.
II. downy [idauni] bakket, bølgeformet,
dowry fdauari] medgift; talent.
dowse Idausl kaste vand over, dyppe i
vand; slukke (lys); fire (sejl) ned; benytte
ønskekvist til at finde vand; - the glim
slukke lyset; ^ sby. with water stænke vand
på en. dowser [idausa] en, som benytter øn-
skekvist til at finde vand. dowsing-rod vand-
søger, ønskekvist.
doxology Idåkisåladsi] lovprisning, lov-
sang.
I. doxy [idåksi] (si.) kæreste, tøs, tøjte, pro-
stitueret; landstrygerske, tiggerske.
II. doxy l'dåksi] T mening, doktrin,
doyen I'doian] doyen, nestor.
Doyle Idoill.
doz. fk. f. dozen.
doze [døuz] blunde, småsove; døse; (subst.)
blund, døs; råddenskab i træ.
dozen [idAzn] dusin, en halv snes. -th
tolvte; for the -th time for (hundrede og)
syttende gang; he talks nineteen to the -
munden går på ham som kæp i et hjul.
dozy I'douzi] døsig.
d. p. fk. f. displaced person.
Dr. fk. f. doctor, debtor.
I. drab Idråb] (subst.) sjuske; (gml.)
skøge.
II. drab [drab] gråbrunt klæde; drap; grå-
brun farve; drapf arvet; hverdagsgrå, trist,
ensformig.
drabbet ['dråbit] groft, drapfarvet lærred.
drabble ['dråbl] tilsøle; blive tilsølet; fiske
m. stang og lang snøre, der trækkes afsted
gennem vandet.
drachm Idråm], drachma [idråkma] drakme.
Draconian Idrei'kounien], Draconic Idra-
ikånik) drakonisk, meget streng.
draff Idråf] bundfald, bærme, affald, mask.
draft Idra'ft] (se ogs. under draught) vek-
sel, tratte; detachement; dybgående; indkal-
delse, indkaldt mandskab; grundrids, plan,
tegning, udkast; tegne; gøre udkast til, sætte
op; koncipere; detachere; ~ agreement ud-
kast til overenskomst.
draftsman ['dra'ftsman] tegner; affatter
af udkast, -ship = draughtsmanship.
drag [drag] trække, slæbe, hale; slæbe
(hen ad jorden); drægge i, gennemsøge;
harve; slæbes; slæbe sig af sted, gå trægt;
dræg, skraber; slags tung harve; slæb (kun-
stigt spormiddel) ; hemsko ; diligencelignen-
de privat køretøj; ~ anchor drivanker; •-
wire niodstandsliardun.
draggle [idriigl] slæbe i snavset; tilsole;
tiljaske; slæbes, tilsøles, tiljaskes, -d (adj.)
jasket, -tail (subst.) sjuske, -tailed sjokket,
sjusket.
drag-net [»dragnet] vod.
dragoman ['dragoman] orientalsk tolk el.
fører,
dragon [idrag'an] drage. -- -fly guldsmed.
dragoon Idra'gu'n] dragon; tvinge ved vold-
somme midler, regere med. tyrannisere.
dragrope ['dragro"p] slæbetov (til ballon).
drain [dre'n] bortlede (noget flydende);
udtørre; dræne; tømme; tappe (of for);
flyde bort. lobe af; aflednintrskanal. kloak-
ledning; drænrør; dræn; tømning, tapning;
slurk, tår; a great - on my purse noget,
som tærer stærkt på min pengebeholdning,
drainage ['dreinidsl bortledning; afvanding;
aftapning; dræning; rørlægning; kloakvæ-
sen, kloaksystem; kloakvand; drænings-
vand, drainlboard opvaskebakke. -^ -pipe
drænrør. - -tube dræn(rør) (i sår).
drake Idreik) andrik.
dram [dram] drakme; smule; dram, snaps;
(vb.) snapse, pimpe.
drama [idra'ma] drama, dramatic(al) [dra-
•miitikd)] dramatisk, dramatis personæ
[•dramatis pa*iso"ni'l de optrædende perso-
ner, dramatist ('dramatist] dramatisk for-
fatter, dramatize l'dramataiz] dramatisere,
dramaturgy l'dramata'dsi] dramaturgi.
drank [drank] imperf. af drink.
drape Idre'p] beklæde, drapere, draper
Cdreipa] klædehandler. manufakturhandler,
drapery ['dre'pari] drapering, draperi; klæ-
dehandel; klæder; manufakturvarer; ~
(establishment) manufakturforretning.
drastic ['dråstikj drastisk; kraftigt vir-
kende.
drat [drat] : " (it) så for pokker!
draught [dra'ft] (se ogs. under draft)
trækken; aftapning; træk, trækvind; slurk;
drik; så meget øl o. s. v., som der skal til for
at fylde et glas el. krus; mikstur; fiskedræt;
grundrids, tegning, udkast; detachement;
dybgående; -s damspil; at a - i eet drag;
beer on - , ^ beer fadøl. -- -board dambræt.
^ -horse trækhest, arbejdshest, draughts-
man dambrik; tegner; affatter af udkast,
draughtsmanship tegnekunst; alfatnings-
kunst. draughty [idra'fti] : a ~ room et væ-
relse hvor det trækker.
draw [drå*] (drew, drawn) (vb.) drage,
trække; udtrække (obligation); tiltrække
(sig); tegne; affatte, opsætte skriftligt; hæve
(penge); strække; udlede, hente; suge; øse;
tappe; erhverve; fremkalde; lokke; fordreje,
fortrække; lade uafgjort; udtage indvoldene
af; trække for, trække fra, trække ned;
lade trække (te) ; få til at udtale sig, pumpe;
afsøge; (om skib) stikke, have et dybgående
af; trække blank; trække, trassere; (subst.)
træk; lodtrækning, trækning, uafgjort kamp;
trækplaster; kassestykke; lokkemiddel, ud-
fritter; ^ a bow spænde en bue; ^ the long
bow overdrive, fantasere; -^ a cork trække en
flaske op; I '- the line at that der trækker
jeg grænsen; - rein holde hesten an; " tears
lokke tårerne frem; - the teeth of trække
tænderne ud på, uskadeliggøre; ^ back
trække (sig) tilbage; - blank afsøge uden
resultat; - a blank trække en nitte; ~ down
trække ned; pådrage sig; ~ for partners
trække om, hvem der skal være makkere; ~-
in trække ind; formindske, nedskære, ind-
I
drawback
111
driven
drapre; ■«- level with indhente, komme på
højde ra. ; - it mild hids dig ned! lad være
at overdrive; - near nærme sig; - off ud-
drage; aflede; fjerne sig, trække (sig) til-
hage; - on nærme sig; trække veksler på,
ty til; øse af; trække på; - out trække ud;
strække: trække frem; få til at utltale sig,
få på gled; udkaste, opsætte skriftligt: -
round samle sig om; ~ to a conclusion
nærme sig sin afslutning; - up opstille;
standse: sætte op, affatte; ~ oneself up rette
sig (i vejret); - upon sby. trække (en veksel)
på en.
drawlback lidrå'båk] ulempe, ubehagelig-
hed, skyggeside; hindring; toldgodtgiM-else
ved eksport af importerede varer, -bridge
vindebro, svingbro. drawee Idrå'ii'l trassat.
drawer [idrå'a] skuffe; trassent; bottom -
nederste skuffe; T opbevaringssted for
brudeudstyr; chest of -s kommode, drag-
kiste, skuffemobel; come out of the top ~
hore til de fornemste kredse, -s underben-
kheder.
drawing ["drå'inl tegning: trækning: ud-
trækning; out of - fortegnet; -s (ogs.) ind-
tægter. - -board tegnebræt. - -master teg-
nelærer. ~ -pen tegnepen. ~ -pin tegnestift.
- -room dagligstue, salon; selskab; kur (ved
hoffet).
drawl Idrå'l] dræve, tale el. læse slæbende;
dræven, slæbende tale el. læsen.
drawn Idrå'n] perf. part. af draw; trukket
osv.; stram, fortrukken; uafgjort, drawn-
work hulsøm.
dray [drei] flad arbejdsvogn, ladvogn,
blokvogn, ølvogn. -^ -horse svær arbejds-
hest, bryggerhest. -man ølkusk.
dread [dred] skræk, frygt, ærefrygt; ræd-
sel (of for); frygtelig; ærefrygtindgydende;
frygte, ræddes.
dreadful (idredffu)!] frygtelig; penny -
knaldroman, røverroman.
dreadnought l'drcdnå'tl svært frakkestof,
tyk frakke: frygtløs; Dreadnought dread-
nought (panserskibstype).
I. dream [dri'ml drøm.
II. dream Idri'm] (dreamt el. dreamed,
dreamt el. dreamed) drømme.
dreamer Cdri'ma] drømmer.
dreamt [dremt] imperf. og perf. part af
dream.
dreamy [idri'mi] drømmende.
dreary l'driari] sørgelig, trist, uhyggelig,
trøstesløs, kedelig.
dredge Idredsl dræg; østersskraber, bund-
skraber; muddermaskine; blandsæd; (vb.)
skrabe (østers); opfiske; mudre op; drysse,
bestrø.
dredger t'dredsa] skraber; muddermaskine;
strødåse.
dredging-machine muddermaskine.
dree (dri'l (i skotsk) tåle; " my weird finde
mig i min skæbne.
dreggy [»dregi] grumset, mudret, uklar.
dregs Idregz] bærme, bundfald.
drench Idren/l gennembløde, gennemvæde;
give medicin ind: kreaturmedicin.
I. dress Idres] dragt; (dame)kjole; gala.
II. dress Idres] klæde på, klæde; pynte;
klæde sig på; klæde sig om; tilberede, ordne;
(til)lave; tilhugge, tilhøvle etc.; rense, pudse;
forbinde, behandle; stille op i lige linie, rette
ind; - a horse strigle en hest; - fish rense
fisk; - flax hegle hør; - the salad tillave
salaten med eddike, olie osv.; -^ a tree be-
skære et træ; ~ a wound forbinde et sår;
- sby. down give én en omgang, skænde på
én: " out pynte; ~ up pynte, fikse op; klæde
sig ud.
III. dress- selskabs-, gala- (fx. - -shoes, ^
-uniform). -*. circle balkon (i teater). ^ coat
herrekjole.
dresser l'dresa] påklæder(ske) ; vinduespyn-
ter; kokken bord.
dressing [idresinl forbinding; gødning; til-
beredning; tillavning; sauce, fyld (i stegt
fugl etc.); påklædning; appretur; - (down)
omgang, overhaling. ^ bag, ~ case neces-
saire. ~ -beil, ~ -gong klokke, gongong (der
giver signal til omkla^dning til middag). -
-gown slåbrok. ^ -Jacket frisertroje. * -room
påklædningsværelse, (skuespiller) garderobe.
" -station ambulancestation. - -table toilet-
bord.
dresslmaker dameskrædderinde. -making
kjok'syning. -^ -preserver ærmeblad. -^ re-
hearsal generalprøve. - -shield ærmeblad.
- shirt kjoleskjorte.
dressy ["dresi] (for) pyntet; pyntesyg;
pyntelig.
drew Idru'l imperf. af draw.
dribble (dribl) dryppe; savle; føre fod-
bolden forsigtigt, drible; lade dryppe: dryp.
driblet [idriblit] dryp; lille smule; lille sum
penge; by -s i småpartier.
drier l'draial torremiddel; tørrehjælm.
I. drift Idriftl retning, tendens, tankegang,
mening; snedrive; sammendrevet dynge; af-
lejring; snefog, regnbyge; drift, bevægelse;
(langsom) strøm; afdrift; drivgarn.
II. drift [drift] drive; fyge (sammen): sam-
mendynge: flyde; føres, lade sig føre. "
anchor drivanker, -er [-a] drivgarnsfisker.
^ -ice drivis. -less uden mål og med, planløs.
" -net drivgarn. " -wood drivtømmer.
drill Idril] bore; gennembore: indøve; ind-
eksercere: eksercere (med): radså; drilbor;
radsåmaskine; rad; fure; eksercits; drejl. ~
-hall eksercerhus. " -harrow drilharve.
drily ['drailij tørt.
I. drink Idririk] (subst.) drik, drikke; have
a " , take a ~ drikke et glas, få sig et glas;
in ■«. beruset; in the ~ (si.) i „ballen", i van-
det: cross the ^ flyve over havet.
II. drink [drink] (vb.) (drank, drunk) drikke
(out of af); indsuge; tømme; - off drikke
ud; -► to drikke på; ~ to sby. skåle med en,
hilse på en (med glasset); drikke ens skål;
" up drikke op. drikke ud.
drinkable [idririkabll drikkelig; drinkables
drikkevarer.
drinker ['drinka] en som drikker; dranker.
drlnking|-bout drikkelag. " -song drikke-
vise. ~ -water drikkevand.
drip [drip] dryppe; dryp; gesims, dripping
['dripinl dryppen; stegefedt; tælle og saft,
der drypper fra kød under stegning.
dripstone ['dripstøun] kransliste, gesims.
I. drive [draiv] (drove, driven) drive; jage;
tvinge; køre, styre, føre; jage med, koste
med; slå i, ramme ned; grave, føre (fx. "
a tunnel through a hill); fare; - a bargain
slå en handel af; ~ at sigte til, hentyde til,
mene; (let) - at lange ud efter, gå løs på;
" it into his head banke det ind i hovedet
på ham.
II. drive [draiv] køretur; kørevej, indkør-
sel; kørsel; driven, jagen; fart, energi; styre-
grejer, førersæde (i bil) ; voldsomt angreb,
fremstød, kampagne.
drivel ['drivl] savle; vrøvle; savl; vrøvl,
driveller [idrivla] vrøvlehoved.
driven I'drivn] perf. part. af drive; - snow
nyfalden sne.
D
driver
112
duck
driver ['draiva] kusk, chaufiPor, vognstyrer,
lokoinotivforer ; en der driver (kvæg etc.);
drivværk, drivhjul; slags golfkolle.
driving|-belt drivrem. ~ lesson køretime.
~ -shaft drivaksel. ~ -wheel drivhjul.
drizzle l'drizU støvregne, småregne, stæn-
ke; støvregn, drizzling rain støvregn.
droit idroit] rettighed.
droll Idroul) morsom, komisk, pudsig, løjer-
lig; spogefugl. spasmager; klovn; spøge,
spille klovn, drollery |"dro"l(8)ri] morsom-
hed(er), pudsighed, løjerlighed.
dromedary I'drAmadari] dromedar.
drone ldro"nl drone; lad person, drivert;
brummen, snurren; baspibe; sækkepibe;
(vb.) dovne, dvaske; brumme, snurre; tale
(el. synge) monotont, droningly ['drouninlil
monotont, drævende.
droop [dru*p] hænge ned; lude; hænge
slapt; blive kraftesløs, synke sammen, hen-
sygne, segne, hælde.
I. drop Idråpj dråbe; orelok (smykke til
at hænge i øret); bolsje, drops; (mellem-
akts)tæppe; klap for nøglehul; fald, af-
stand (til jorden) (fx. a ~ of ten feet fronn
the window to the ground); nedgang; fald-
lem; a " too much en tår over tørsten;
a ~ in the bucket (el. ocean) en dråbe 1
havet; letter - brevsprække.
II. drop idråpj dryppe; lade falde; falde;
lade sig falde; få til at falde, skyde ned;
synke; segne; sænke sig; aftage; holde op
med, opgive; afbryde omgangen med; tabe,
miste; slippe, kaste; sætte af; sænke; ytre;
forlade, skilles fra; udelade; sende (med po-
sten); dryppe, drive (fx. af vand); falde hen,
dø; forgå, forsvinde; " an acquaintance op-
give et bekendtskab; ~ anchor ankre, kaste
anker; - the subject lade emnet falde; ~
behind sakke agterud (for); ~ down(stream)
føres med strømmen; ~ in komme uventet,
se ind (on til); ^ off aftage; falde fra; dø;
falde i søvn: ready to ~ segnefærdig.
drop-curtain l'dråp'ka'tin] mellemakts-
tæppe.
droplet [idråplét] lille dråbe, spytpartikel.
drop-scene l'dråpsi'n] mellemaktstæppe.
dropsical [idråpsikl] vattersotagtig, vatter-
sottig. dropsy [idråpsi] vattersot.
dross Idrås] urenhed, bundfald, affald.
drossy l'dråsi] uren, grumset.
drought Idraut] tørhed, tørke; (gml.) tørst.
droughty l'drauti] tør; tørstig.
drouth [draujsl (amr.) tørke.
I. drove Idrøuv] drift (kvæg); stime; (vb.)
drive (kvæg); være kvægdriver.
IT. drove ldro"v] imperf. af drive.
drover (idrøuva] kvægdriver; kvæghandler.
drown [draun] drukne; overdøve; get -ed,
be -ed drukne.
drowse Idrauz] halvsove, døse; gøre døsig.
drowsy l'drauzi] søvnig, døsig; søvndyssende.
I. drub IdrAb] banke, prygle; stampe.
II. drub IdrAb] slag. stød.
drubbing dragt prygl.
drudge IdrAdsJ en som udfører hårdt og
ensformigt arbejde, slider, slave, træl; hårdt
og ensformigt arbejde; trælle; slide og slæ-
be, drudgery l'drAdsari] trællearbejde; slid
og slæb, hårdt og ensformigt arbejde.
drug IdrAg] medicin, apotekervare, mate-
rialvare; stimulans; vare, der vanskelig kan
afsættes; blande med et bedøvende stof el.
gift; give medicin ind; forgifte, bedøve;
bruge stimulanser, ~ in the market uafsæt-
telig vare; ~ addict narkoman; ^ addiction
hang til narkotiske midler.
drugget PdrAgit] droguet (uldent stof til
gulvtæpper).
druggist l'drAgistl (i U.S.A. og Skotland)
apoteker, drugstore (idrAgstå'j (amr.) forret-
ning der foruden apotek også rummer isbar,
legetøjsafdeling, parfumeafdeling etc.
druid [idruMdj druide.
drum IdrAm] (subst.) tromme; trommehvir-
vel; trommeslager; trommehinde; cylinder,
tromle; (cylindrisk) beholder; valse; (gml.)
aftenselskab; (vb.) tromme; tromme på;
tromme sammen (rekrutter, politiske parti-
fæller); beat the ->- slå på tromme; - st. into
sby.Cs head) banke ngt. ind i hovedet på en;
- up tromme sammen.
drum|-fire trommeild, -head PdrAmhcd]
trommeskind; -head court-martial standret.
~ major tamburmajor, regimentstambur.
drummer l'drAma] trommeslager; (amr.)
handelsrejsende.
drumstick l'drAmstik] trommestik; T (stegt)
honselår.
drunk [drAixk] perf. part. af drink; (adj.)
fuld, beruset (fx. the man is ~ ) ; (subst.) be-
ruser; (si.) drikkegilde.
drunkard I'drAnkad] dranker.
drunken (adj.) fuld, beruset (fx. a ~ man).
drunkenness l'drArikannés] drukkenskab;
fuldskab.
drupe [dru'p] stenfrugt.
dry IdraiJ tør; (om træ) udgået; tørlagt;
i klingende mønt; tørre; tørvejr, tørke; tør-
hed; - bread bart brød; ~ cell tørelement;
~ cleaning kemisk rensning; ~ dock tørdok;
~ goods (amr.) manufakturvarer; (i Austra-
lien) isenkram; ~ up tørre (bort); udtørres,
hentørres; -- upl (T) hold mund! ~ work ar-
bejde man bliver tørstig af.
dryad l'draiad] dryade, skovnymfe.
dryasdust l'draiazdAst] knastør; stuelærd,
pedant.
Dryden l'draidn].
dry-dock ('drej 'dåk] (lade) gå i tørdok.
dry-nurse goldamme, barnepige; opflaske;
være barnepige for. dry-rot svamp (i hus, i
træ), drysalter [•draiså'lta] materialist,
farvehandler, horkræmmer. drysaltery
[idraiså'ltari] materialhandel, farvehandel,
horkram, dry-shod I'drai'Jåd] tørskoet.
D. S. C. fk. f. Distinguished Service Cross.
D. Se. fk. f. Doctor of Science.
D. S. M, fk. f. Distinguished Service Medal.
D. S. O. fk. f. Distinguished Service Order.
D. T. fk. f. delirium tremens.
dual [idjual] dobbelt; dualis; -^ control
dobbeltstyring; ~- flight flyvning med flyve-
lærer.
dualism [idju'alizm] dualisme.
dub [dAb] slå til ridder; betitle, udnævne
til, titulere, kalde, give øgenavn.
dubiety [dju^'baiati] tvivl; tvivlsomhed;
tvivlsspørgsmål.
dubious l'dju'bias] tvivlende; tvivlsom;
tvivlrådig.
dubitable ['dju'bitQbll tvivlsom.
dubitative l'dju'bitativ] tvivlende; tvivl-
som.
Dublin [idAblin].
ducal l'dju'kal] hertugelig.
ducat l'dAkat] dukat.
duce l'du"tjil fører; il -^ (om Mussolini).
duchess l'dAt/és] hertuginde, duchy [idAtJi]
hertugdomme.
I. duck IdAk] and; (om person) skat, snut,
engel; -'s egg andeæg; nul point (i cricket);
make (el. play) -s and drakes slå smut; play
-s and drakes with money ose penge ud.
duck
113
durst Q
II. duck [dAk] borauldslærred, hørlærred;
sejldug; -s lærredstøj (til sportsbrug).
III. duck [dAk] dukke (sig); dukkert, duk-
ken sig. . , , .
duck-board gangbræt (på sumpet jord el. i
skyttegrav).
duckboat [idAkbo^t] skydepram.
ducking [idAkin] dukkert.
duck-legged [idAklegd] kortbenet.
duckling ['dAkliri] ælling.
duckmeat [idAkmi't], duckweed ['dAkwi'd]
andemad.
ducky ['dAki] nuttet, sød; skat, engel.
duet [dAkt] kanal, rør, gang.
ductile [idAktail] strækkelig, strækbar;
bøjelig; plastisk; smidig; føjelig, let påvirke-
lig, ductility [dAkitiliti] strækkeligbed, stræk-
barhed; smidighed, føjelighed.
ductless [idAktlés] glands endokrine kirtler.
dud [dAd] blindgænger; fiasko; (adj.) uener-
gisk, kraftesløs; duds (ogs.) (gamle) klæder,
klude; kluns.
dude [dju'd] (amr.) laps.
dudgeon [idAdsanl vrede, forbitrelse; in
high ~ i stor forbitrelse.
due [dju*] skyldig; passende, tilbørlig; for-
falden (fx. om veksel); afgift; ret, hvad der
tilkommer en; stik (fx. ~ north); in ~
course da tiden var inde, til sin tid; ~ date
forfaldsdag, betalingsdag; in ~ time i rette
tid, til sin tid, da tiden var inde; fail ~ (for
payment) forfalde til betaling; the steamer
is ~ to-day damperen skal komme i dag; it is
~ to det skyldes, det er en følge af; the
obedience - to parents den lydighed man
skylder sine forældre,
duel [idju'al] tvekamp, duel; duellere, duel-
list [idju'alist] duellant.
duenna [djuiena] duenna, anstandsdame.
duet [djuiet] duet.
duff [dAf] melbudding; (si.) forfalske; vær-
diløs.
Huff el ['dAfl] dyffel; sportsudstyr, sæt tøj.
~-coat duffelcoat (slags varm, løsthængende
frakke med hætte).
duffer [idAfa] dumrian; klodrian; bisse-
kræmmer; en, der handler med forfalskede
varer, svindler; uægte stads; falsk mønt.
I. dug [dAg] (subst.) patte; yver.
II. dug [dAg] imperf. og perf. part. af dig.
dug-out ['dAgaut] jordhytte, opholdsrum
for tropper under jorden; kano lavet af ud-
hulet træstamme; afskediget officer som
atter kaldes til tjeneste.
duke [dju'k] hertug, dukedom ["dju'kdem]
hertugdømme ; hertugværdighed.
dulcet [idAlsit] sød, liflig, melodiøs.
dulcify [idAlsifai] forsøde; gore blid.
dulcimer ['dAlsima] hakkebrædt (gammel-
dags musikiiistrument).
dull [dAl] dunkel, mat, uklar, dump; stump;
sløv; dum; tungnem, træg, langsom; kede-
lig, kedsommelig; flov; trist; sløvet, svag;
gøre uklar; sløve; dulme; formindske; be
(el. feel) ~ kede sig; - of hearing tunghør,
dullard ['dAlad] dumrian.
dull-witted dum, enfoldig.
dully [idAli] mat, sløvt, trægt, kedeligt.
duly [idju'li] på tilbørlig måde, i rette tid.
dumb [dAm] stum, umælende, målløs; tavs,
fåmælt; gøre stum; blive stum; (amr. T)
dum; - show pantomime, stumt spil. ~ -barge
slæbepram. ~ -bells håndvægte. ~ -waiter
stumtjener (lille serveringsbord med dreje-
lige hylder).
dumbfound [dAm'faund] gøre målløs, for-
bløffe.
Engelslc-dansk ordbog
dumdum [idAmdAm] dum-dum-kugle.
Dumfries [dAmifri's].
dummy ['dAmi] stum person; statist; at-
trap; voksmannequin, gliedermann; skabil-
kenhoved, parykblok ; den blinde (i bridge) ;
stråmand; fingeret, forloren; baby's ~ narre-
sut; ~ cartridge øvelsespatron.
dump [dAmp] losseplads; ammunitionsde-
pot; bump; bule. forfaldent hus der tjener
som samlingssted for forbrydere og vaga-
bonder; fængsel, arrest; kaste ud på marke-
det til en lav pris, dumpe (varer) ; vælte af,
læsse af; -s (ogs.) melankoli, nedtrykthed;
be in the -s være nedtrykt.
dumping [idAmpin] dumping.
dumpish [idAmpiJ] nedtrykt.
dumpling [idAmplin] melbolle; indbagt
æble; (om person) T bolle.
dumpy [idAmpi] lille og tyk.
I. dun [dAn] gråbrun, mørkebrun; mørk;
gråbrun farve.
II. dun [dAn] kræve, rykke; pågående kre-
ditor; plage; plageånd.
Dunbar [dAn'ba', "dAnba'].
dunce [dAns] dumrian, fæ, tosse; fuks (i
en klasse) ; -'s cap dosmerhue (brugt som
straf for dovne børn). The Dunciad [idAnsiåd]
(digt af Pope).
Dundee [dAn'di'].
dunderhead CdAndahed] fæhoved, dumrian,
-ed dum. tykhovedet.
dune [dju'n] klit, sandbanke.
dung [dAri] møg, gødning; gøde.
dungaree [dAnge'ri*] dongry, en slags groft
kaliko: -s arbejdstøj.
dung-beetle ['dAiibi'tl] skarnbasse.
dungeon [idAndssn] fangetårn, fængsel,
fangehul; indespærre i et fangehul.
dung-fork møggreb. dunghill mødding.
Dunkirk [dAn'ka'k].
dunlin [idAnlin] almindelig ryle.
Dunlop [idAnlåp].
dunnage ['dAnidsl (mar.) garnering (under-
lag under lasten el. beskyttende materiale
mellem indladet gods).
dunner ['dAna] rykker.
dunno [d(a)inou] T d.s.s. (!) don't know.
duo [idjuOøu] duo, duet.
duodecimo [dju'oidesimøu] duodez (bog,
hvori arket er foldet i 12 blade).
duodenum fdjuouidi'nam] tolvfingertarm.
duologue [idjualåg] samtale mellem to.
dupe [dju'p] narre, bedrage, føre bag lyset;
en som lader sig narre, nar, lettroende men-
neske.
I. duplicate ['dju'plikeit] fordoble; dupli-
kere, tage genpart af.
II. duplicate ['dju'plikét] dobbelt; dublet;
genpart; duplikat; in ~ in duplo, duplication
[dju'pli'ke'J'an] fordobling; duplikering.
duplicator [idju*plikeita] duplikator.
duplicity [dju'plisiti] dobbelthed; falskhed.
durability [djuara'biliti] varighed, hold-
barhed, durable [^djuarabl] varig, holdbar.
duralumin [djuar'åljumin] duraluminium.
durance [idjuarans] fangenskab.
duration [dju'reijan] varighed, den tid no-
get varer; for the ~ så længe krigen (o:
verdenskrigen) varede (, varer).
durbar ['da'ba'] audienssal; audiens (i
Indien).
duress [dju'res] fængsling, frihedsberøvel-
se; (uretmæssig) tvang; vold, trusel om vold.
Durham [idAram].
during [idjuarin] i løbet af, under, i.
durra ['diira] durra, indisk hirse.
durst [da'st] imperf. af dare.
D
dusk
114
earmark
dusk [dAsk] tusmørke, skumring; (adj.)
dunkel, mørk, skummel; sortladen; (vb.)
skumre, formørkes; formørke.
dusky [idAski] mørk, dunkel; mørkladen.
dust [dAst] støv; fejeskarn; (si.) penge,
mønt; tilstøve; stove af, rense for støv; be-
strø; bite the - bide i græsset; kick up (el.
make, raise) a~ gøre spektakel, gøre kvalm;
throw ~ in sby.'s eyes stikke én blår i øj-
nene; ~ sby.'s jacket (for him) gennembanke
en. -bin skarnbøtte, skarnkasse. ~-cart skral-
devogn. ~ -coat støvfrakke. ~ cover smuds-
omslag (på bog).
duster [idAsta] støveklud; strødåse.
dusting det at støve af; (si.) dragt prygl.
dust|man skraldemand; Ole Lukøje. ~ -pan
fejebakke, fejespån.
dust-shot spurvehagl.
dust-up: a ~ (si.) ballade.
dusty [idAsti] støvet; a ~ answer et svæ-
vende svar; not so ~ (si.) ikke så galt, ikke
så ueffent.
Dutch [dAtJ] (adj.) hollandsk; (subst.) hol-
landsk (sproget); the ~ hollænderne; --
auction auktion, ved hvilken varer råbes op
til høje priser, som reduceres indtil der bli-
ver gjort bud; ~ concert koncert, ved hvilken
alle synger eller spiller, men hver sin melodi;
'^ courage mod, man har drukket sig til; get
up ~ courage drikke sig mod til; ~ door
halvdør.
Dutchman [idAt/man] hollænder; (si.) skan-
dinavisk el. tysk sømand; ... or I'm a ~
ellers må du kalde mig Mads.
duteous ["dju'tias] lydig, ærbødig; pligt-
tro.
dutiable [idju'tiabl] toldpligtig, afgifts-
pligtig.
dutiful [idju'tif(u)l] lydig, ærbødig, pligt-
tro.
duty [idju'ti] pligt, skyldighed; ærbødig-
hed; afgift, told; tjeneste, opgave; do ~ for
erstatte, tjene som; be on ~ have tjeneste;
officer on ~ vagthavende officer; be off -
have fri; when he is off ~ (ogs.) udenfor tje-
nesten, udenfor tjenestetiden. ~ -free told-
fri.
D. V. fk. f. Deo volente om Gud vil.
dwarf [dwå'f] dværg; hindre i væksten,
forkrøble; trykke; rage højt op over; be -ed
by se lille ud ved siden af, falde igennem
sammenlignet med.
dwarfish [idwå'flj] dværgagtig.
dwell [dwel] (dwelt, dwelt) (vb.) dvæle,
fæste sig, opholde sig (on ved); bo; (subst.)
pavse. dweller f'dwela] beboer.
dwelling [idwelinl bolig. -' -house beboel-
seshus. ~ -place bopæl, bolig.
dwelt [dwelt] imperf. og perf. part. af
dwell.
dwindle [idwindl] svinde; svinde ind,
skrumpe sammen.
dwt. fk. f. pennyweight (1,555 gram).
, dye [dai] (vb.) farve; tage mod farve;
(subst.) farve, farvestof; -d in the wool el.
-d in grain gennemf arvet ; (fig.) fuldblods,
vaskeægte, ærke-. -house farveri.
dyer ['daia] farver.
dye-stuff farvestof.
dying ['daiin,] døende; døds-; sidste, på
dødslejet udtalt (fx. one's ~ words) ; (subst.)
død; ~ bed dødsleje; - day dødsdag.
dyke [daik] se dike.
dyn. fk. f. dynamics.
dynamic [dai'nåmik] dynamisk.
dynamics [dai'namiks] dynamik, kraftlære.
dynamite ['dainamait] dynamit; sprænge
med dynamit, dynamiter ['dainamaita] dy-
namitmand, bombekaster.
dynamo ['dainamo"] dynamo, dynamome-
ter [daina'måmita] dynamometer, kraftmåler.
dynasty [idinasti] dynasti, herskerfamilie.
dyne [dain] dyn (fysisk måleenhed).
dysenteric [disn'terik] dysenterisk. dysen-
tery [idisntri] dysenteri.
dyspepsia [dis'pepsia] dyspepsi, slet for-
døjelse.
dyspeptic [dis'peptik] dyspeptisk; dyspep-
tiker.
dyspnoea [dis'pni'a] åndenød.
E [i-]. E. fk. f. East.
each [i'tj] hver, hver især, hver enkelt (af
et antal); - for all and all for - een for
alle og alle for een; they cost sixpence ~ de
koster 6 pence stykket; ~ other hinanden,
hverandre.
eager ['i'ga] ivrig, begærlig (for efter; to
efter at), eagerness ['i'ganés] iver, begærlig-
hed.
eagl© [li'gl] ørn; (amerikansk mønt =) 10
dollars; golden ~ kongeørn; white-tailed ~
havørn. -- -eyed som har falkeøjne, skarp-
synet.
eagle owl stor hornugle.
eaglet [li'glét] ung ørn.
eagre ["e^ga, 'i'ga] springflod, stormflod.
E. & O. E. fk. f. errors and omissions ex-
cepted.
I. ear [i a] øre; gehør; hank; be all -s være
lutter øre; the middle ~ mellemøret; gain
sby.'s ~ finde et villigt øre hos en; give -~
to høre på, høre efter; prick up one's -s
spidse ører; go in at one ~ and out at the
other gå ind ad det ene øre og ud af det
andet; play by ~ spille efter gehør; set by
the -s bringe i totterne på hinanden ; a word
in sby.'s - et ord i hemmelighed; over head
and -s til op over ørerne; up to the -s til op
over ørerne.
II. ear [ia] aks; kolbe (på majsplante);
sætte aks.
ear-ache [liareik] ørepine.
ear-drum [liadrAm] trommehinde.
eared forsynet med øre(r) ; forsynet med
aks.
earl [a'l] jarl; engelsk adelsmand med rang
under marquess og over viscount.
ear-lap [lialåp] øreflip.
earldom ["a'ldam] en jarls rang, titel eller
gods.
early ['a'li] tidlig; tidlig på den (fx. you
are - today); for tidlig; tidligt moden; old-,
gammel; snart indtræffende, snarlig; første,
indledende (fx. the ~ chapters of a book); at
an ~ date i en nær fremtid; one's ~- days ens
ungdom; it is -~ days yet to det er endnu
for tidligt at; his ~ dream hans ungdoms-
drøm; Early English Style tidlig spidsbuestil;
the - boat morgendamperen; the ~ bird
catches the worm (omtr. =) morgenstund
har guld i mund; as ~ as May allerede i
maj; the ~ church oldkirken; ~ habits den
vane at gå tidligt i seng og stå tidligt op;
keep ~ hours gå tidligt i seng og stå tidligt
op: ~ in May, in ~ May i begyndelsen af maj ;
~ riser morgenmand.
earmark ['iama'k] mærke (hak) i øret (på
får) ; kendetegn ; æseløre (i bog) ; mærke øret
på; lave æselører i (som mærke); bestemme,
sætte til side, afsætte, hensætte.
ear-minded
115
Ecclesiastes
ear-minded ["iamaindid] auditivt indstil-
let; som opfatter lettere ved hjælp af hørel-
sen end ved hjælp af synet.
earn [a'n] tjene, fortjene, erhverve; -ing
capacity indtjeningsevne; -ed income ind-
tægt V. arbejde (i modsætning til unearned
income indtægt i form af renter, udbytte
o. 1.).
I. earnest ["8'nist] alvorlig; ivrig, indtræn-
gende; alvor; are you in ~? er det dit al-
vor? in good ~ i ramme alvor.
II. earnest ['a'nist] penge på, hånden, pant;
afdrag; forsmag. ~ -money penge på hån-
den.
earnestness ['a'nistnés] alvor, alvorlighed,
earnings ["9*ninz] fortjeneste, indtægt,
earphone [liafoun] hovedtelefon (t. radio).
ear-picl< [liapik] øreske.
earreach ['iari'tj] hørevidde,
ear-ring [liarin] ørering.
earshot ['iajåt] hørevidde.
I. earth [a'p] jord; jordklode, jorden; land;
jordart; jordforbindelse; hule, hi; move
heaven and ~ sætte himmel og jord i bevæ-
gelse; what (, where) on ~ ? hvad (, hvor) i al
verden? tal<e ~-, go to ~ smutte ind i sin
hule; run to " smutte ind i sin hule; forfølge
til det yderste, behandle udtømmende, få
endelig opklaret, få afsløret.
II. earth [a'I)] bedække med jord; hyppe;
søge ind i sin hule; drive ind i sin hule; af-
lede til jorden.
earthen ['8*I)n] jord-; ler-, earthenware
[i8*I)nwæ8] lervarer; pottemagerarbejde.
earthiness [i8*l)inés] jordagtig beskaffen-
hed; jordiskhed
earthing [i8"I)iri] (elektrisk) afledning.
earthliness [i9*l)linés] jordiskhed.
earth! ing [i8"I)liii,] jordisk menneske, ver-
densbarn.
earthly [la'Jli] jordisk; optænkelig, ver-
dens; of no ~ use til ingen verdens nytte;
not an ~ (si.) ikke gnist af chance. ^ -minded
verdsligsindet.
earth-nut [i9*I)nAt] jordnød.
earthquake [ia*l)kweik] jordskælv.
earthwori< [i9*I)W9*k] jordvold.
earthworm [i9'pw9*m] regnorm.
earthy [i9'Di] jordagtig; jordisk; jordbun-
den.
ear|-trumpet [>i9trAmpit] hørerør. -- -wax
ørevoks.
earwig [liawig] ørentvist; påvirke ved øre-
tuderi.
ease [i'z] behag, velvære, ro; magelighed,
behagelighed; tvangfrihed; lediggang; lin-
dring, lettelse; lethed; frihed, utvungenhed,
ugenerthed; rummelighed, plads, vidde; lin-
dre, lette; befri; løsne, slappe; lade gå med
sagte fart; (mar.) slække (fx. skødet); at - i
ro, i ro og mag, bekvemt ; be at ~ befinde sig
vel, være utvungen, føle sig som hjemme;
ill at ~ ilde til mode; live at ~ leve under
gode økonomiske forhold; march at -
marchere i rørmarch; put at ~ berolige;
stand at - stå i rørstilling; tai<e one's "-
gøre sig det mageligt; with - med lethed;
,~ down slappe (af) ; sagtne (farten) ; ~ off
fire småt; fjerne sig; slappe af; holde op,
standse; skubbe (båd) fra land; ~ the helm!
(mar.) let på roretl - off the sheets (mar.)
fire på skøderne.
easel [li'zl] staffeli.
easement ["i'zmgntl servitut.
easily ['i'zili] med lethed, let; glat; be-
hageligt; langt (fx. he is - the strongest of
the boys).
easiness [li'zines] lethed; utvungenhed; be-
hagelighed; ro; føjelighed.
east, East [i'st] øst; Østen; Østerland; ori-
enten; østlig, øst-; mod øst, østpå; bevæge
sig mod øst; to the ~ of øst for.
eastbound ['i'stbaund] som bevæger sig
mod øst, østgående.
East-end {'i'st'end] (den østlige (fattigere)
del af London),
East-ender beboer af East-end.
I. easter [ii*st9] østenstorm.
II. Easter [ii*st9] påske; - Day påskedag;
" Monday anden påskedag.
easterly ['i'stali] østlig; østenvind, eastern
[•i'st9n] mod øst, østre, fra øst; østerlandsk;
østerlænder.
East Indies ['i'st'indiz] : the -^ Ostindien.
easting [li'stin] østlig bevægelse; run her
^ down (om skib) sejle østpå.
eastward [ii'stw9d] mod øst, øster på.
easy [li'zi] rolig; behagelig; magelig,
bekvem; veltilpas; let, ikke vanskelig; fri,
utvungen, naturlig; medgørlig; slap (fx.
~ in one's morals); ikke meget efterspurgt;
~ circumstances gode kår; honours (are) ~
honnørerne er fordelte; ~ money let tjente
penge; the money market is easier penge-
markedet er mindre stramt; on - terms på
moderate betingelser; ^ of belief lettroende;
make ~ berolige; be in (el. on) Easy Street
være velstillet, „ligge lunt i svinget" ; of ~
virtue letlevende; go ~, take it ~ tage det
med ro; ~ with the sugar I spar på sukkeret!
^ -chair lænestol. ~ -going sorgløs, magelig,
medgørlig.
I. eat [i't] (eat el. ate, eaten) spise; æde;
fortære; tære; smage; the meat -s well kødet
smager godt; ^ one's head off grovæde;
ikke være kosten værd; ~ one's heart out
ruge over sine sorger; what's eating you?
(amr.) hvad går der af dig? ~ one's words
tage sine ord i sig igen; ~ into æde sig ind i;
tære på, gøre indhug i.
II. eat [et] imr)erf. af eat.
eatable ['i*t9bl] spiselig; -s madvarer.
eaten ['i'tn] perf. part. af eat.
eating mad, spisen; fortærende, nagende.
eau-de-Coiogne [ioud9k9iloun] eau de Co-
logne.
eau-de-vie [ioud9ivi*] cognac.
eaves [i"vz] tagskæg, -drop [-drap] lytte,
lure. -dropper lurer.
ebb [eb] (subst.) ebbe; dalen, nedgang; (vb.)
ebbe; aftage, gå tilbage; - away ebbe ud.
- -tide ['ebtaid] ebbe.
E-boat ['i'bout] (tysk) motortorpedobåd.
ebonite ['eb9nait] ebonit.
ebony [ieb9ni] ibenholt; sort som ibenholt.
ebriate [li'briét] beruset.
ebriety [i'ibraiati] drukkenskab, beruselse.
ebullience [iibAlj9ns] overgivenhed, kåd-
hed, strålende humør.
ebullient [i'bAljgnt] overgiven, kåd, i strå-
lende humør.
ebullition [eb9ili/9n] opkogning; opbrus-
ning, opbrusen.
E. C. fk. f. East Central (London postal
district).
EGA fk. f. Economic Cooperation Admi-
nistration.
ECAFE fk. f. Economic Commission for
Asia and the Far East.
eccentric [ik'sentrik] ekscentrisk; over-
spændt, besynderlig, sær; ekscentrisk skive;
ekscentrisk person, særling, eccentricity [ek-
sen'trisiti] ekscentricitet, besynderlighed.
Ecclesiastes [ikli'zi'asti'z] Prædikerens bog.
8*
ecclesiastic
116
efficiency
ecclesiastic [ikli'zi'åstik] (subst.) (en) gejst-
lig, præst; (adj.) gejstlig.
ecclesiastical [ikli'zi'astikal] (adj.) gejst-
lig, kirke- (fx. ~ history).
ECE fk. f. Economic Commission for Europe.
echo [lekou] genlyd, ekko; genlyde; give
genlyd; gentage; sige efter; to the ~ så det
giver genlyd; ~ sounding ekkolodning.
ECLA fk. f. Economic Commission for Latin
America.
eclectic [ekilektik] eklektisk, udvælgende,
udsøgende: eklektiker. eclecticism [ek'lekti-
sizm] eklekticisme.
eclipse [é'klips] formørkelse; fordunkling;
formørke; fordunkle, trænge i baggrunden,
ecliptic [éikliptik] ekliptika (jordens bane
om solen).
eclogue [leklåe] hyrdedigt.
ecology [iikålådsi] økologi.
economic [i'keinåmik] økonomisk; ~ crisis
erhvervskrise ; - planning planøkonomi, eco-
nomical økonomisk, sparsommelig (of med),
economics [i'ke'nåmiks] økonomi, national-
økonomi, economist ri'kånamist] økonom,
economize [iikånamaiz] økonomisere, være
sparsommelig; holde hus med. economy
[i'kånami] økonomi; sparsommelighed; hus-
holdning; political ~ nationaløkonomi.
ecstasy ['ekstasi] henrykkelse, begejstring,
ekstase; be in ecstasies være i den syvende
himmel, ecstatic [ek'statik] ekstatisk, hen-
rykt, henreven; som hensætter en i ekstase.
E. C. U. fk. f. English Church Union.
Ecuador [ekwa'då*].
ecumenic(al) [i'kju'menikd)] almindelig,
økumenisk.
eczema ['eksimal eksem, eczematous [ek-
izematQs] eksrmatøs.
ed. fk. f. edited; edition; editor.
edacious [i'dei/as] grådig.
E. D. D. fk. f. English Dialect Dictionary.
eddy [ledi] hvirvel, malstrøm; hvirvle
rundt.
edelweiss f'eidlvais] edelweiss.
edema [iidi'mo] ødem. edematous [iidema-
tas] ødematøs
Eden [li'dn] Eden, paradis.
edentate [i'denteit] tandløs; (zo.) som hører
til gumlerne, edentates (zo.) gumlere.
edge [ed3] øeg, rand; kant; søm, snit (på
en bog); skarphed; (fig.) bråd; (vb.) skærpe;
kante, sætte kant på, indfatte; rykke; kante
sig, liste sig, flytte sig; ~ on ægge: - of a
wood skovbryn : be on ~ være i en tilstand af
nervøs ophidselse; set sby.'s nerves on ~ gå
en på nerverne; set the teeth on ~ bringe
det til at hvine i tænderne; give an ~ to
one's appetite skærpe appetitten; give the ~
of one's tongue to skælde ud (på); with gilt
-s med guldsnit; raw ~ trævlekant; turn in
the raw ~ boje trævlekanten om; stitched -s
stukne kanter.
edge-tool skærende værktøj; play with -s
(omtr. =) lege med ilden.
edgeways ["edsweiz], edgewise ['edswaizj
på højkant; på siden, sidelæns; I cannot get
a word in ~ jeg kan ikke få et ord indført.
edging [ledsinl rand, kant, kantning, bort,
indfatning.
edgy I>ed3i] skarp; irritabel, nervøs.
edibility [edi'biliti] spiselighed.
edible ["edibl] spiselig.
edict [ti'dikt] edikt, forordning.
edification [edifiikei/an] opbyggelse, edifice
[•edifis] bygning(sværk). edify [ledifai] op-
bygge; virke opbyggeligt på. edifying opbyg-
gelig.
Edinburgh [ied(i)nb8ra]. Edison ['edisn].
edit [ledit] udgive; redigere.
edit. fk. f. edited; edition; editor.
Edith [ij-diD].
edition [i'di/an] udgave; oplag, editor
[ledita] udgiver; redaktør, editorial [edi-
itå'rial] redaktionel, udgiver-, redaktions-;
ledende artikel, editorship ['edita/ip] redak-
tørpost; udgiverstilling, editress [leditrés]
(kvindelig) redaktør, udgiverinde.
Edmund ['edmaud].
E. D. S. fk. f. English Dialect Society.
educable ['edjukabl] som kan opdrages.
educate ["edjukeit] opdrage; uddanne, op-
lære, educated (boglig) dannet.
education [edju'keijan] opdragelse; uddan-
nelse, undervisning, skolevæsen; primary ~
folkeskolevæsen; secondary ~ højere skole-
væsen; it is quite an ~ to listen to him det er
ligefrem opdragende at høre på ham. edu-
cational l-al] opdragelses-; belærende; pæda-
gogisk, educationalist [edjuike'Janalist]. edu-
cationist ledju'kei/anist] pædagog, educative
[ledjukeitiv] opdragende, udviklende, edu-
cator [ledjuke'ta] pædagog, opdrager.
educe [i'dju's] udlede; udvinde; fremlokke.
eduction [i id Ak/an] udledelse; udvinding;
udstrømning, afløb.
Edward ["edwadl.
eel [i'l] ål; silver - blankål; conger ~
havål. ~ grass ålegræs, -spear ålejern, lyster,
ålestang. ~ wrack ålegræs.
e'en [i'n] fk. f. even.
e'er [æa] fk. f. ever.
eerie ["iari], eery [liari] uhyggelig.
E. E. T. S. fk.f. Early English Text Society.
efface [eifeis] udslette, udviske, tilintetgøre.
-ment t-mant] udslettelse, tilintetgørelse.
I. effect [i'fekt] virkning, følge, resultat;
effekt; udførelse, fuldbyrdelse; hensigt, øje-
med; indhold; -s (ogs.) ejendele, effekter; løs-
øre; no -s (ogs.) ingen dækning; take ~- gøre
virkning, virke; træde i kraft; in ~ faktisk,
i virkeligheden; i sine virkninger; carry into
^ virkeliggøre, fuldbyrde; of no ~ uden virk-
ning, til ingen nytte; to that ~ i den ret-
ning, gående ud på det; a remark to the ~
that en bemærkning om at; useful ~ nytte-
virkning.
II. effect [i'fekt] bevirke, udrette, fuld-
byrde, effektuere; ~ an insurance tegne en
forsikring; ~ a purchase afslutte et køb.
effective [i'fektiv] virksom; effektiv; virk-
ningsfuld, kraftig; tjenstdygtig, effectual
[iifektjual] virkningsfuld, svarende til sin hen-
sigt; gyldig, gældende, bindende, effectuate
[i'fektjue't] iværksætte, gennemføre, virke-
liggøre, effectuation [ifektju'eijan] iværksæt-
telse, gennemførelse.
effeminacy [é'feminasi] kvindagtighed,
blodagtighed.
I. effeminate [é'feminét] kvindagtig, blød-
agtig; kvindagtig person.
II. effeminate [é'f eminent] gøre blødagtig,
effervesce [efaives] bruse (op), skumme,
syde; (fig.) strømme over; være meget livlig,
munter, kåd.
effervescence [efaivesans] opbrusning, bru-
sen; livlighed, munterhed, kådhed.
effervescent [efaivesant] brusende, skum-
mende, mousserende; livlig, munter, kåd.
effete [e'fl't] udlevet, udslidt, udtjent; gold.
efficacious [efiikei/as] kraftig, virknings-
fuld.
efficacy ['efikasi] kraft, virkningsfuldhed.
efficiency [i'fi/ansi] effektivitet, virkeevne,
kraft; virkningsgrad, nyttevirkning, nytte-
efficient
117
elecampane F
procent, efficient [iifi/ant] virksom, virk-
ningsfuld, virkende, effektiv; habil, dygtig,
duelig.
effigy [iefid3i] billede; in ~ in effigie.
effloresce [eflå'ires] udfolde sig; danne
skorpe; udblomstre (om mursalpeter).
efflorescence [eflå'Tesans] blomstring; ud-
slet; udblomstring (af mursalpeter).
efflorescent [eflå^'resant] fremblomstrende.
effluence [lefluans] udflyden, udstrømning.
effluent [lefluant] udflydende, udstrømmen-
de; biflod; udstrømmende flod; udløb, af-
løb.
effluvium [e'flu'viam] (pi. effluvia [e'flu'-
via]) uddunstning, dunst; udflod.
efflux [leflAks] udstrømning; forløb.
effort t'efat] anstrengelse, bestræbelse,
møje; præstation; forsøg; indsats; it was a
good ~ det var en god præstation.
effortless ['efatlés] som ikke gør sig an-
strengelser; som ikke volder anstrengelse.
effrontery [e'frAntari] uforskammethed,
frækhed.
effulgence [é'fAldsans] glans, effulgent
[é'fAld38nt] strålende, skinnende.
effuse [é'fju'z] udgyde; udbrede; strømme
ud. effusion [éifju'39n] udgydelse; ~ of blood
(ogs.) blodtab, effusive [é'fju'siv] overstrøm-
mende.
eft [eft] stor salamander.
E.F.T.S. fk.f. Elementary Flying Training
School.
e. g. fk. f. exempli gratia f. eks.
egad [i'gad] (gml.) min tro!
I. egg [eg] æg; T bombe udkastet fra flyve-
maskine; bad ~ (fig.) dårlig person; good
~ (si.) den er fin; prægtig fyr; udmærket
ting; have all one's -s in one basket anbringe
hele sin kapital i eet foretagende, (omtr. =)
sætte alt på eet kort; will you teach your
grandmother to suck -s? skal ægget lære hø-
nen.'*
II. egg [eg] : - on ægge, tilskynde.
egg|-cup æggebæger. ~- -glass æggekoger;
æggebæger. ~ -nog æggeol; slags æggetoddy.
~ -plant ægplante. ~ -shaped ægiormet. ~
-shell æggeskal. ~ -spoon æggeske. ~ -timer
æggekoger.
eglantine [leglantain] vinrose.
ego ['egou] jeg; the ~ jeget ego|centric
["egou'sentrik] egocentrisk, selvoptaget; ego-
centrisk person, -centricity [-sen'trisiti],
-centrism [-isentrizm] egocentricitet, selvop-
optagethed.
egoism [legouizm] egoisme, egoist ["egøuist]
egoist, egoistic [egou'istik] , egoistical [egou-
listikl] egoistisk.
egomania [egouimeinia] egomani (sygelig
selvoptagethed).
egotism ['egotizm] for megen tale om sig
selv, selvoptagethed; indbildskhed; egoisme,
egotist l'egotist] en, der altid taler om sig
selv; egoist, egotistic [ego'tistik], egotistical
[ego'tistikl] som altid taler om sig selv; ego-
istisk.
egregious [iigri'dsias] ualmindelig, topmålt.
egress ['i'gres] udgang; udløb.
egret [»i'gret] sølvhejre; hejrefjer; fnok
(p. løvetand ettT.).
Egypt [li'dsipt] Ægypten.
Egyptian [iidsipjan] ægyptisk; ægypter;
T ægyptisk cigaret, egyptologist [i'dsipitå-
ladsist] ægyptolog, egyptology [i'dsip'tåladsi]
ægyptologi.
eh? [ei] hvad? ikke.?
eider [laida] ederfugl. -down ederdun; dy-
ne. ~ -duck ederfugl.
eidolon [ai'døulån] fantom, syn.
eight [eit] otte; ottetal; the Eights kap-
roningerne med otteårede både mellem kol-
legierne (i Oxford og Cambridge) ; he has
got one over the — (si.) han har fået en
tår over tørsten, eighteen ['eiiti'n] atten,
eighteenth ['ei'ti'nl)] attende; attendedel,
eighth [eitj)] ottende; ottendedel, eighthly
['eitl)li] for det ottende, eightieth [ieitii|)]
firsindstyvende; firsindstyvendedel, eighty
[leiti] firs(indstyve).
Einstein ['ainstain] : the ~ theory relati-
vitetsteorien.
Eire ['æera] Irland.
Eisenhower ['aizanhaua].
eisteddfod [ei'stedvåd] walisisk digter- og
musikerstævne.
either [iai5a] en (af to) ; den ene el. den
anden; hver (af to); hvilken som helst (af
to); begge; enten; either... or enten...
eller; not... either heller ikke; sit on ~
side of the table sidde hver på sin side af
bordet.
ejaculate [i'dsakjuleit] ejakulere; udstøde,
ytre pludselig, udbryde, udråbe; udsprøjte.
ejaculation [idsåkju'leijan] ejakulation; ud-
brud; kort bøn, hjertesuk; udsprøjtning.
ejaculatory [iidsåkjuleitari] ejakulatorisk;
pludselig ytret; udtrykt i korte sætninger.
eject [i'dsekt] kaste ud, udstøde, fordrive;
afsætte; (jur.) udsætte; udsende, ejection
[i'dsek/an] udkastelse, udsmidning, udstødel-
se; (jur.) udsættelse, ejectment [i'dsektmant]
fordrivelse; (jur.) udsættelse.
ejector [iidsekta] udkaster, ejektor.
eke [i'k] out forøge; udfylde, fuldstændig-
gøre; ~ out one's income supplere sine ind-
tægter; ~ out a living møjsommeligt tjene
til livets ophold, eking forlængelse.
I. elaborate [i'labareit] forarbejde, ud-
arbejde; udføre i detailler, udvikle nærmere.
II. elaborate [i'låbarét] udarbejdet i de-
tailler, omhyggeligt gennemarbejdet; kom-
pliceret; kunstfærdig; fuldendt, udsøgt.
elaboration [ilåbaireijan] (nærmere) udar-
bejdelse, udformning.
eland ['i'land] elsdyrantilope.
elapse [i'laps] forløbe, gå (om tid).
elastic [i'låstik] elastisk, spændstig, smi-
dig; elastik; ~ (sided) boots fjerstøvler.
elasticity [elå'stisiti] elasticitet.
elate [i'leit] (adj.) i glad stemning, glad,
opstemt; (vb.) gøre opstemt, bringe i glad
stemning.
elation [iilei/an] glæde, glad stemning, op-
stemthed.
Elbe [elb] : the - Elben.
I. elbow [lelbøu] albue; bøjning, knæ (på
rør) ; be at one's ~ være ved hånden ; out at
-s med huller på albuerne, lurvet, forhutlet;
crook one's ~ (si.) krumme armen (o: drikke).
II. elbow [lelbøu] skubbe; puffe, albue;
dreje af; ~ one's way albue sig frem.
elbow|-chair lænestol. ~ -grease T knofedt,
hårdt arbejde. ~ -jerk albuerefleks. - -room
albuerum, plads til at røre sig.
I. elder ['elda] ældre; ældst (af to); ældre
person; ældste; ~ hand forhånd (i kortspil);
one's -s de, der er ældre end en selv.
II. elder ["elda] hyld; red-berried ~ drue-
hyld. ~ -berry hyldebær.
elderly ["eldali] ældre.
eldest ['eldistj ældst.
El Dorado [eldoira'do"] Eldorado.
eldritch ["eldritj] spøgelsesagtig, uhyggelig.
Eleanor ['elina] .
elecampane [elikåm'pein] alant, ellensrod-
elect
118
else
elect [i'lekt] udvælge, vælge, udkåre; fore-
trække; udvalgt, udkåret; bride ~ udkårne.
election liilek/an] valg; udvælgelse; general
-~ (aim.) valg (til parlamentet). -
electioneer [ilekj"a"nia] drive valgagitation,
electioneering valgagitation.
elective [i'lektiv] vælgende; valg-; valgt,
fremgået af valg; ~ nnonarchy valgrige.
elector [i'lekta] vælger, valgberettiget ;
valgmand; Elector kurfyrste.
electoral [i'lektaral] valg-; vælger-, valg-
mands-; Electoral kurfyrstelig; Electoral
Prince kurfyrste.
electorate [i'lektarét] kurfyrsteværdighed;
kurfyrstendømme ; vælgermasse, vælgerfolk.
electress [i'lektrés] kurfyrstinde.
electric [iilektrik] elektrisk; -- cleaner
støvsuger; ~ motor elektromotor; ~ news-
paper lysavis, electrical [iilektrikl] elektrisk;
" engineer elektroingeniør; ~ machine elek-
tricermaskine.
electrician [ilekitrijan] elektriker.
electricity [ilek'trisiti] elektricitet, electri-
fication [iilektriflikei/an] elektrisering ; elek-
trificering, forandring til elektrisk drift,
electrify [Ulektrifai], electrize [iilektraiz]
elektrisere; elektrificere, forandre til elek-
trisk drift.
electro- [i'lektro] elektro-. electrocute [iilek-
trakju't] henrette ved elektricitet; dræbe ved
elektricitet, electrocution [ilektraikju'/an]
henrettelse ved elektricitet.
electrode [i'lektroud] elektrode.
electrolier [ilektrøuilia] elektrisk lysekrone.
electrolyse [iUektrolaiz] elektrolysere, ke-
misk sønderdele ved en elektrisk strøm, e-
lectrolys|is [ilek'trålisis] (pi. -es [-i'z]) elek-
trolyse, electrolyte [iilektro'lait] elektrolyt,
electrolytic [ilektro'litikj elektrolyse-.
electro-magnet [i'lektroimågnét] elektro-
magnet, electro-magnetism [iilektro'mågni-
tizm] elektromagnetisme.
electrometer [ilekitråmita] elektricitets-
måler.
electromotion [ilektro'moujan] elektrisk be-
vægelse, electromotive [i'lektromoutiv] force
elektromotorisk kraft, electromotor [i'lektro-
imøuta] elektromotor.
electron [i'lektrån] elektron, electroplate
[i'lektropleit] forsølve galvanisk; elektroplet,
electroscope [i'lektraskoup] elektroskop.
electrostatic [i'lektro'statik] elektrostatisk.
electuary [iilektjuari] latværge, brystsaft.
eleemosynary [elii*'måsin8ri] almisse-; fat-
tig-; som lever af almisse; godgørende, vel-
gørenheds-.
elegance ['eligans] elegance, smagfuldhed,
skønhed, finhed, elegant ['eligant] elegant,
smagfuld, fin.
elegiac [eli'dsaiak] elegisk, klagende; -s
elegiske vers. elegist ["elidsistl elegisk dig-
ter, elegy ['elidsiJ klagesang, elegi.
element ['elimant] element, grundstof; (væ-
sentlig) bestanddel; (pi.) begyndelsesgrunde,
elementer; - of danger faremoment; be in
one's " være i sit rette element.
elemental [eli'mentl] element-; elementær;
usammensat, elementary [eli'mentari] ele-
mentær.
elephant ['elifant] elefant; white ^ hvid
elefant; en besværlig ting at eje; ting, der
er erhvervet til høj pris, men som er van-
skelig at få afsat, elephantiasis [elifån'taia-
sisl elefantiasis. elephantine [eli'fåntain]
elefantagtig, uhyre, stor, kluntet, klodset,
elephantoid [eli'fåntoid] elefantagtig.
Eleusinian [elju'sinian] eleusinsk.
elevate [lellveH] hæve, løfte; ophøje; højne;
gøre munter, bringe i løftet stemning, ele-
vated ['eliveitid] højtliggende; ophøjet; pe-
rialiseret, i løftet stemning; eleveret; (T)
højbane; ~ railway højbane, elevation [eli-
I ve' Jan] ophøjelse; løftning; højhed, værdig-
hed; højde; elevation, opstalt, fapadeteg-
ning. elevator ['eliveita] løftemuskel; hejse-
apparat, løfteredskab; højderor; vareeleva-
tor, elevator.
eleven [iilevn] elleve; hold (som består af
elleve spillere, især crickethold), -ses formid-
dagste. eleventh ellevte; ellevtedel.
elf [elf] (pi. elves) alf; lille spilopmager;
dværg; " arrow, ~ bolt, -^ dart pilespids af
flint; - fire „lygtemand", elfin [lelfln] alfe-
agtig, alfe-; lille alf; unge, rolling, elfish
['elfiXi alfeagtig; ondskabsfuld, drilagtig.
elf-stricken elleskudt.
Elgin l'elgin] : the ~ marbles (græske mar-
morværker, som lord Elgin bragte til Eng-
land, nu i British Museum).
Elia [li'lia] (pseudonym for Charles Lamb).
Elias [i'laias].
elicit [i'lisit] fremlokke; bringe for dagen.
elide [i'laid] elidere, udstøde; ignorere,
lade ude af betragtning.
eligibility [elidsa'biliti] valgbarhed; for-
trinlighed, eligible ["elidsabl] valgbar; værd
at vælge; attråværdig, ønskelig, antagelig;
an ~ young man en ung mand, der er et
passende parti.
Elijah [i'laidsa] Elias (profeten).
eliminate [i'limineit] bortskaffe, fjerne,
udstøde, eliminere, borteliminere; udsondre;
lade ude af betragtning, elimination [ilimi-
•nei/an] bortskaffelse, udstødelse; elimine-
ring, borteliminering; udsondring; proof of
~- eksklusionsbevis. eliminator [i'limineita]
eliminator (i radio).
Elinor ["elina]. Eliot [leljat].
Elisabeth [iilizabal)].
Elisha [iilaija] Elisa (profeten).
elision [i'lisan] elision, udeladelse.
elite [eiili't] elite.
elixir [iliksa] eliksir; kvintessens.
Eliza [iilaiza]. Elizabeth [iilizabap].
Elizabethan [ilizaibi*I)an] elisabethansk.
elk [elk] elsdyr.
ell [el] (gml. længdemål); give him an
inch, and he'll take an ~ giver man fanden
en lillefinger, tager han hele hånden.
ellipse [é'lips] ellipse (i geometri). ellips|is
[ellipsis] (pi. -es [-i'z]) ellipse, udeladelse (i
grammatik), elliptic(al) [é'liptikd)] elliptisk.
elm [elm] elm; wych ~ storbladet elm.
Elmo [lelmøu] : St. Elmo's fire st. elmsild.
elmy ['elmi] elmebevokset.
elocution [ela'kju'Jan] udtale, foredrag(s-
måde) ; sprogbehandling, elocutionary [ela-
ikju'/anari] som vedrører udtalen eller fore-
draget, elocutionist [elaikju'Janist] lærer i
sprogbehandling; mester i foredragskunst.
elongate [li'langeH] forlænge; strække;
strække sig; forlænges, elongation [i'låii-
'geU'anJ forlængelse; afstand.
elope [i'løup] løbe bort (især med elsker).
elopement [iiløupmant] bortløben; bortfø-
relse.
eloquence ['elokwans] veltalenhed.
eloquent ['elokwant] veltalende.
else [els] ellers; anden, andet; any one —
en hvilken som helst anden; no one ~ ingen
anden; nothing ^ intet andet; nowhere ~
intet andet sted; or -». eller også, ellers;
somewhere ^ et andet sted; what ~- hvad
andet; who " hvem andre.
elsewhere
119
emergency
elsewhere [lels'wæa] andetsteds.
Elsinore [elsiinå*] Helsingør,
elucidate [iil(j)u'sideit] forklare, belyse
elucidation [ilu'si'de'Jan] forklaring, belys-
ning, opklaring, elucidative [i'lu'sideitiv] ,
elucidatory [iilu'sideitari] forklarende, op-
lysende.
elude [i'lu'd] undvige, undgå, smutte fra;
unddrage sig; omgå.
elusion [i'lu'ssn] undvigelse, undgåen; om-
gåen. elusive [i'lu'siv], elusory [i'lu'ssri]
undvigende ; snu ; flygtig ; vanskelig at få fat
på (el. fastholde).
elver ["elva] glasål.
elves [elvz] pi, af elf.
elvish [lelvij] alfeagtig; drilagtig.
Ely [li-lil.
Elysian [iilizian] elysisk, elysæisk, him-
melsk. Elysium [i'liziam] Elysium.
'em [am] dem.
emaciated [iimei/ieitid] udtæret, mager,
emaciation [imeisi'eijan] udtæret tilstand,
magerhed.
emanate [lemaneH] udflyde; udspringe, ud-
gå, hidrøre; udstråle, emanation [ema'nei-
Jan] udflyden, udstrømmen, udstråling,
emanation; uddunstning; følge, konsekvens.
emancipate [iimånsipeit] frigøre, emanci-
pere, frigive, emancipation [imånsi'pei/an]
frigørelse, emancipation, frigivelse, frigjort-
hed, emancipationist [imånsi'peijanist] tals-
mand for frigørelse (især for negerslaveriets
ophævelse), emancipator [iimånsipeita] be-
frier, emancipatory [i'månsipetari] emanci-
pations-, frigørende.
emasculate [iimåskjuleit] kastrere; svæk-
ke, emasculate [i'måskjulét] umandig; svag.
emasculation [imåskjuileijan] kastrering;
afkræftelse, svækkelse.
embalm [ém'ba'm] balsamere; bevare frisk
i mindet; fylde med balsamisk duft.
embalmment lémiba'mmant] balsamering.
embank [émibånk] inddige; opdæmme.
embanl<m8nt [émibånkmant] inddæmning;
opdæmning; dæmning; kaj; the Embankment
(gade i London).
embargo [émiba'go^] embargo; indførsels-
forbud; udførselsforbud; beslaglæggelse ; for-
bud; spærring; beslaglægge, rekvirere; ud-
stede forbud imod, forbyde.
embark [ém'ba'ki indskibe; anbringe; ind-
skibe sig; indlade sig; ~ upon tage fat på,
gå i lag med, indlade sig på; he-ed his fortune
in han anbragte sin formue i. embarkation
[émba'ikei/an], embarkment [ém'ba'kmant]
indskibning.
embarrass [ém'båras] forvirre; sætte i for-
legenhed; gøre forlegen; gøre indviklet;
bringe i vanskeligheder; hæmme, embarrass-
ment [ém'bårasmant] forvirring; forlegen-
hed; vanskelighed, knibe; hindring.
embassy ['embasi] ambassade ; gesandtskab ;
gesandtskabspalæ, gesandtskabskontor.
embattle [ém'båtl] stille i slagorden; for-
syne med murtinder.
embay [émibei] bringe ind i en bugt, inde-
slutte, -ment bugt; dannelse af bugt.
embed [ém'bed] indkapsle; -ded in indeslut-
tet (el. lejret) i; it is -ded in my recollection
det står præget i min erindring.
embellish [émibelij] forskønne, udsmykke,
pryde; pynte på. embellishment [émibelij-
mant] forskønnelse, udsmykning, prydelse.
ember [lemba] (ulmende) glød, glødende
kul, aske.
embezzle [ém'bezl] forgribe sig på (betroede
midler), embezzlement [ém'bezlmant] under-
slæb, kassesvig. embezzler [ém'bezla] en, som
begår underslæb, kassebedrager.
embitter [émibita] gøre bitter, forbitre,
emblazon [émibleizn] dekorere med heral-
diske figurer; male med strålende farver;
forherlige, emblazonment l-mant] , emblazonry
[-ri] våbenmaleri; våbenflgurer, heraldisk
udsmykning.
emblem [lemblam] sindbillede,, symbol, em-
blem. emblematic(al) [embliimåtik(l)] sind-
billedlig, symbolsk.
embodiment [ém'bådimant] legemliggørel-
se, inkarnation; iklædning, virkeliggørelse;
indrullering, indlemmelse; samling til et
hele.
embody [ém'bådi] legemliggøre, inkarnere;
udtrykke, virkeliggøre, klæde (in i); indrul-
lere, indlemme; indeholde, indebære; samle
til et hele; optage, samle.
embolden [émtbouldan] gøre dristig; gøre
modig,
embonpoint [å'mbå'mipwærij embonpoint,
embosom [ém'buzam] tage til sit bryst;
omgive.
emboss [émibås] udføre i (el. pryde med)
ophøjet arbejde el. relief, -ed book bog m.
blindeskrift; -ed printing ophøjet tryk. em-
bossment [ém'båsmant] ophøjet arbejde, re-
lief.
embouchure [åmbui/ua] flodmunding ; mund-
stykke på blæseinstrument; den blæsendes
mundstilling ved tonens frembringelse,
embowed [émibo^d] hvælvet.
embowel [ém'baual] tage indvoldene ud af,
skære op.
embower [émibaua] omgive med løv; -ed
som bor el. opholder sig i en lille hytte i
landlige omgivelser.
embrace [ém'breis] omfavne; omfatte; gri-
be; antage; gå i gang med, tage fat på; om-
favne hinanden ; omfavnelse, favntag, em-
bracement [ém'breismant] omfavnelse.
embranchment [emibra'ntjmant] gren; for-
grening.
embrasure [ém'breisa] skydeskår; lysning,
vindues- el. døråbning med skrå fals.
embrocate [lembrokeit] indgnide, embro-
cation [embro'kei/an] lægemiddel (som ind-
gnides) ; liniment.
embroider [émibroida] brodere; pynte på.
embroidery [émibroidari] broderi.
embroil [émibroil] inddrage, indvikle (i
strid, fjendtligheder); skabe forvirring i
(is. V. at sætte splid) ; gøre forvirret, for-
styrre.
embroilment [émibroilmant] splid, tve-
dragt, forvirring (is. som følge af splid) ;
forvikling.
embryo ['embrio^] embryo, foster, kim,
spire; uudviklet; in ~ i spiren, i svøbet, i sin
allerførste begyndelse.
embryonic [embri'ånik] embryonal; uud-
viklet, ufuldbåren.
embus [em'bAs] anbringe i motorkøretøj ;
stige ind i motorkøretøj.
emend [i'mend], emendate [li'mendeit] for-
bedre, rette (tekst), emendation [i'men'dei/an]
forbedring, berigtigelse, rettelse, emendatory
[iimendstarj] forbedrende.
emerald ["emarald] smaragd; smaragdgrøn
(farve); the Emerald Isle den smaragdgrøn-
ne 0 (Irland), emeraude ['emarøud] smaragd-
grøn; kromgrøn (noget mørkere end sma-
ragdgrøn).
emerge [i'ma'dsl dukke op, komme op;
komme frem; hæve sig op. emergence [iima*-
dsans] opdukning; tilsynekomst, emergency
emergency
120
enchain
[i'ma'dsansi] uventet begivenhed; uheldigt
sammenstød af omstændigheder; kritisk si-
tuation; yderste nød; nød-; ~ brake nød-
bremse (i tog); håndbremse (i bjl); state of
~ undtagelsestilstand; in case of •- i nøds-
tilfælde; in an ~ i nødstilfælde. ~ -door,
" -exit reserveudgang (fx. i et teater).
emergent [iim8*d39nt] pludselig opstående
(fx. fare) ; ~ from som opstår som følge af
(fx. political issues ~ from war).
emeritus [iimeritas] emeritus; ~ professor
professor emeritus.
emersed [i'ma'st] som rager op (over en
flade) ; som hæver sig over vandfladen.
emersion [i'ma'/en] tilsj^nekomst ; emersion
(et himmellegemes efter formørkelse).
emery [lemari] smergel. ~ -cloth smergel-
lærred. ~ -paper smergelpapir.
emetic [iimetik] brækmiddel, emetic(al)
[i'metikvl)] som fremkalder opkastning.
emigrant ['emigrant] udvandrer-, udvan-
drende; udvandret; udvandrer, emigrant,
emigrate ['emigreit] udvandre, emigrere;
sende ud af landet, emigration [emiigreijan]
udvandring, emigration, émigré l'emigrei]
(politisk) emigrant (is. fransk emigrant
under den franske revolution).
Emily ["emili].
eminence ['eminans] højde, forhøjning;
høj værdighed; fremskudt stilling; berøm-
melse, ære; eminence (kardinalernes titel).
eminent l'eminant] høj; højtstående; frem-
trædende, fremragende; anselig, udmærket,
eminently L'eminantli] i fremragende grad;
særdeles.
emir [é'mia] emir.
emissary ['emisari] udsending.
emission [i'mi/an] udsendelse; udstedelse;
udstråling.
emit [iimit] udsende; emittere, udstede;
udstråle, give fra sig; ytre.
emma gee [lemaidsi*] maskingevær (af:
m. g. = mach'ne-gun).
Emmanuel [iimånjual]. Emmaus [e'me^as].
emmet ['emit] myre.
emollient li'måliant] blødgørende (middel).
emolument [i'måljumant] indtægt; -s emo-
lumenter; sportler; honorarer.
emotion ti'moujan] sindsbevægelse, rørelse;
følelse.
emotional [i'moujanal] følelses-; letpåvir-
kelig; rørende, stemningsfuld, følelsesfuld;
følelsesbetonet; an ~ person et stemnings-
menneske.
emotionalize [i'moujanalaiz] gøre til en fø-
lelsessag, emotionless ufølsom, kold.
emotive [i'moutiv] følelsesmæssig, følelses-.
empanel [émipånal] opføre på (nævninge-)
liste, udtage.
emperor ['empara] kejser; papirformat (i
England 48 x 72 inches, i Amerika 40 x 60
inches).
emphasis ['emfasis] eftertryk; fynd; vægt.
emphasize L'emfasaiz] lægge eftertryk på,
betone; fremhæve, understrege, lægge vægt
på. emphatic [émifåtik] eftertrykkelig, kraf-
tig, emphatically [émifåtikali] eftertrykke-
ligt, i fremtrædende grad.
emphysema [fmn'si'ma] emfysem.
empire ['empaia] rige; kejserrige; herre-
dømme; the Empire (ofte:) det britiske ver-
densrige; Empire Day 24. maj (dronning Vik-
torias fødselsdag).
empiric [émipirik] erfaringsmæssig, empi-
risk; empiriker; charlatan, kvaksalver, em-
pirical lem'pirikal] empirisk, empiricism [em-
ipirisizmj empiri; kvaksalver!.
emplane [emiplein] gå (el. tage) om bord
i en flyvemaskine.
employ [ém'ploi] (vb.) beskæftige, syssel-
sætte, give arbejde, ansætte; bruge, anvende;
tilbringe; (subst.) tjeneste; beskæftigelse, ar-
bejde; in sby.'s ~ i ens brød, ansat hos en.
employable [émtploiabl] anvendelig.
employe [åm'ploiei], employee [émploi'i*]
funktionær.
employer [ém'ploia] arbejdsgiver, principal;
-s' association (el. federation, organization)
arbe j dsgiverf orening.
employment [ém'ploimant] beskæftigelse,
sysselsættelse; anvendelse; ansættelse, tjene-
ste, arbejde; out of ~ arbejdsløs; ~ exchange
arbej dsanvisningskontor.
empoison [ém'poizn] forgifte, forbitre.
emporium [emipå'riam] varehus, stor butik;
handelsplads, stabelplads; oplagssted; han-
delscentrum.
empower [émipaua] bemyndige; sætte i
stand til, give evne til.
empress i'emprés] kejserinde.
empty [iem(p)ti] tom; tom emballage, tom
kasse etc.; tømme (of for), tømmes; ~ of
blottet for, uden (fx. words ~ of meaning);
the river empties itself into floden strømmer
ud i. ~ -handed tomhændet. ~ -headed tom-
hjernet.
empyreal [empai'rial] himmelsk, empyrean
[empaiiri'an] den højeste himmel, himlen;
himmelsk.
emu [li'mju'] emu (australsk fugl).
emulate ["emjule't] kappes med; stræbe
efter at komme på højde m. el. overgå;
efterligne, emulation [emjuileijan] kappelyst,
kappestrid, emulative ['emjuleitiv] kappely-
sten; rivaliserende, emulator [lemjuleita]
konkurrent, rival, efterligner; his -s de, der
stræber efter at blive hans ligemænd eller
at overgå ham. emulous [lemjulas] kappe-
lysten, ivrig efter at overgå andre; ~ of st.
ivrig efter (at opnå) noget (fx. ~ of fame).
emulsify [i'mAlsifai] emulgere.
emulsion [iimAl/an] emulsion.
emunctory [i'mAriktari] udførselsgang.
enable lé'neibl] sætte i stand til (fx. the
money -d him to travel), enabling act bemyn-
digelseslov.
enact [é'nåkt] give lovskraft; vedtage (en
lov); forordne; spille, udføre (en rolle); op-
føre (et stykke); be -ed (ogs.) finde sted,
udspille sig. enactive [é'nåktiv] forordnende,
enactment [éinåktmant] vedtagelse; lov, for-
ordning.
enamel [é'nåmal] emalje; glasur; emaljere;
glasere.
enamoured [éinåmad] forelsket (of i).
encaenia [en'si'nia] stiftelsesfest (v. Oxford
universitet).
encage [én'keids] sætte i bur; indespærre.
encamp [én'kåmp] slå lejr, lejre sig; læg-
ge i lejr.
encampment [énikåmpmant] lejr, lejrplads;
det at slå lejr.
encase [énike's] overtrække; give overtræk,
lægge i futteral el. kasse, indpakke, ind-
hylle, indiatte.
encash [én'kåj] indkassere, hæve penge på.
encashment [én'kåjmant] indkassering.
encaustic [en'kå'stik] indbrænding af far-
ver; ~ tile flise med indbrændte dekorationer.
enceinte [a*(n)'sånt] enceinte; frugtsomme-
lig.
encephalitis [ensefa'laitis] hjernebetæn-
delse.
enchain [énit/ein] (vb.) lænke; fængsle.
enchainment
121
enface ^
enchainment lénitjeinmant] lænlming ; læn-
kebunden tilstand.
enchant [én'tja'nt] fortrylle, enchanter
[én't/a'nta] troldmand; fortryllende person,
enchantment [énitja'ntmant] fortryllelse;
trylleri, trolddom, enchantress [énit/a'ntrés]
troldkvinde; fortryllende kvinde.
enchase [én'tfeis] indfatte; ciselere.
enchiridion [enkaiiridianj håndbog.
enchondroma Lenkåmdrouma] brusksvulst.
encircle [én'sa'kl] omringe; indeslutte, ind-
kredse; bevæge sig rundt om.
encirclement [en'sa'klmant] indkredsning.
enclasp [én'kla'sp] omfatte; omfavne.
enclave [lånkle'v, énikleiv] enklave.
enclose [éniklouz] indhegne; omgive; inde-
slutte; indlægge; vedlægge.
enclosure [in'klousa] indhegning, indhegnet
plads; hegn, gærde; indeslutning; indlæg,
bilag; indhegning af fælles jord for at gøre
den til privateje; ~ wall ydermur.
encode [enikoud] oversætte til kodesprog.
encomiast [en'koumiåst] lovtaler, encomi-
astic(al) [enkoumiiastik(l)] lovprisende, en-
comium [en'koumjam] lovtale.
encompass [énikAinpas] omgive; omfatte;
omringe; udvirke, gennemføre.
encore [åii'kå'] da capo (fx. get an encore) ;
forlange (noget) da capo (fx. encore a song) ;
ekstranummer.
encounter [én'kaunta] (tilfældigt) møde;
sammenstød, kamp; træffe (sammen med),
mode, komme ud for; støde sammen (med);
mødes.
encourage [én'kArids] opmuntre, indgyde
mod, anspore, oplive; hjælpe frem, fremme,
encouragement [én'kAridsmant] opmuntring;
befordring, hjælpen frem, fremme, encou rager
[én'kAridsa] en, som opmuntrer.
encroach [én'kroutj"] gøre indgreb (upon i);
trænge sig ind, anmasse sig. encroacher [-a]
en, som gør indgreb ; en, som begår over-
greb, encroachment [-mant] indgreb, over-
greb; anmasselse, uretmæssig indtrængen.
encrust lin>krAst] overtrække (som) med en
skorpe, belægge, besætte ; danne skorpe.
encumber [én'kAmba] bebyrde, betynge, be-
lemre; (over)fylde; behæfte; ~ property
behæfte en ejendom.
encumbrance [énikAmbrans] byrde, hin-
dring, klods om benet; gæld, behæftelse;
without ~(-s) (ogs.) uden børn.
encumbrancer [én'kAmbransa] hypotekkre-
ditor, panthaver.
encyclic(al) [en"saiklik(l)] encyklisk, cirku-
lerende; ~ (letter) rundskrivelse (især pave-
lig), encyklika.
encyclopedia [ensaikloipi'dia] encyklopædi,
konversationsleksikon, encyclopedian [ensai-
klo'pi'dian], encyclopedic(al) [ensaiklo'pi*-
dik(l)] encyklopædisk, encyclopedist lensai-
klo'pi'dist] encyklopædist.
encyst len'sist] indkapsle, encystment [en-
isistmant] indkapsling.
end [end] (subst.) ende; ophør; slutning;
endeligt, død; hensigt, øjemed, mål; resultat,
konsekvens; (vb.) ende, slutte; ophøre; gøre
ende på; in the ~ til sidst; til syvende og
sidst; be at an ~ være til ende, være forbi;
gain one's ~ nå sit mål; go off the deep ~
handle overilet, blive ophidset el. lidenskabe-
lig; the ~ justifies the means hensigten hel-
liger midlet; make (iDoth) -s meet få det til
at løbe rundt; put an ~ to gøre ende på,
sætte en stopper for; make an ~ of gøre ende
på, gøre kål på; there is an ~ (of it) dermed
punktum, dermed basta; such was the ~ of
således endte (døde); look at the ~ of the
book se bag i bogen; ~ of a cigar cigarspids;
cigarstump; no ~ (of) en uendelig masse;
T umådelig, uhyre (fx. no ~ disappointed);
no ~ of a fine chap en overmåde prægtig fyr;
(for) hours on ~ flere timer i træk; stand on
~ stå på enden, stå på højkant; stritte, rejse
sig (om håret) ; come to an ~ få ende, ophøre;
to this ~ i denne hensigt; keep one's ~ up
T hævde sig, klare sig, ikke lade sig gå på,
holde den gående (trods modgang); all's well
that ends well når enden er god, er alting
godt; - in ende med; ~ in smoke gå op i
røg, ikke blive til noget; ~ off, ~ up ende,
slutte.
endamage [énidåmidsl beskadige, skade.
endanger [én'dein(d)38] bringe i fare, ud-
sætte for fare, sætte på spil.
endear [énidia] gøre elsket el. kær; he -ed
himself to them han vandt deres hengiven-
hed, -ing [én'diariri] vindende, elskværdig;
kærlig.
endearment [énidiamant] kærtegn; kærlig-
hed; term of ~ kæleord.
endeavour [én'deva] bestræbelse, stræben,
anstrengelse; bestræbe sig for, søge, stræbe.
endemic [en'demik] endemisk; endemi.
endermic [enida'mik] endermisk, som an-
bringes på (el. virker igennem) huden.
ending [lendin,] slutning (fx. happy ~);
endelse; endeligt, død; afslutning.
endive [<endiv] endivie (en plante); endivie-
salat.
endless ['endlés] endeløs, uendelig.
endlong l'endlåri] på langs.
endmost ['endmoust] fjernest.
endocrine ['endøukrain] endokrin, med in-
dre sekretion.
endogamy [en'dågami] giftermål inden for
stammen; indgilte.
endorse [én'då's] endossere; påtegne;
godkende, tiltræde, give sin tilslutning til.
endorsee [endå''si'] endossatar. endorsement
lén'då'smant] endossement, påtegning; god-
kendelse, bekræftelse, endorser [énidå'sa]
endossent.
endosperm ['endospe'm] frøhvide.
endow lén'dau] udstyre, begave; betænke.
endowment [énidaumant] dotation ; stiftelse ;
gave, fond, pengemidler; -s (ogs.) evner,
begavelse
end-paper [lendpeipa] forsatspapir (i bog).
endshrink ['endjririk] trække sig sammen
på den lange led (om tømmer).
endue [én'dju*] iføre sig; beklæde; udstyre;
~ with skænke.
endurable [énidjuarabl] udholdelig.
endurance [én'djuarans] udholdenhed; va-
righed, vedvaren; lidelse, endure [én'djua]
udholde, tåle, døje, lide; vare; holde ud.
enduring varig, blivende; langmodig.
endways ['endweiz], endwise ['endwaiz] på
enden, oprejst; med enden fremad, på langs.
Endymion [enidimian].
Eneid l'i'niid] : the ~ Æneiden.
enema ['enima] lavement, klyster.
enemy [lenimi] fjende; fjendtlig; how goes
the ~? (si.) hvad er klokken.^
energetic(al) [enaid3etik(l)] kraftig, ener-
gisk, virksom, energize [lenadsaiz] fylde med
energi, styrke; udiolde energi.
energy [ienad3i] kraft, energi.
enervate [lenave^t] svække, udmarve; svæk-
ket, enervation [ena'vei/an] svækkelse, af-
kræftelse.
enface [en'feis] skrive el. trykke på for-
siden af; forsyne (forsiden) m. påtegning.
enfeeble
122
enquire
enfeeble- [en'fi'bl] svække, afkræfte, en-
feeblement [en'fi'blmant] afkræftelse.
enfeoff [én'fef] forlene, enfeoffment [én-
ifefmant] forlening; lensbrev.
enfilade [enfi'leid] sidebestrygning (med
skud); beskyde i længderetningen; anbringe
i to parallelle rækker; et udsyn begrænset
af to parallelle rækker (af træer osv.).
enfold [én'fould] indhylle; omfavne.
enforce [én'få's] tiltvinge sig; fremtvinge;
gennemtvinge; gennemføre med kraft, hånd-
hæve, sætte igennem; indskærpe; hævde;
tvinge; ~ a judgment gennemtvinge fuld-
byrdelsen af en dom; -d labour tvangsar-
bejde.
enforcement [én'få'smant] fremtvingeise;
gennemtvingelse ; kraftig gennemførelse,
håndhævelse; indskærpelse; tvang.
enfranchise [énifråntfaiz] give stemmeret;
give borgerret; give købstadsrettigheder;
gøre til selvejendom; frigive, frigøre.
enfranchisement [én'frånt/izmant] tildeling
af stemmeret; tildeling af borgerret; tilde-
ling af købstadsrettigheder; frigørelse.
engage [énigeids] forpligte; antage, fæste,
engagere ; bestille (forud) ; optage, beskæfti-
ge, sysselsætte (in med); inddrage, indvikle;
vinde (for sig); indlade sig i kamp (med),
angribe; (om tandhjul) gribe ind (with i);
påtage sig; garantere, indestå; ~ in give sig
af med, indlade sig på, tage del i, blande sig
i; ~ oneself to sby. forlove sig med en; ~
(oneself) to do st. forpligte sig til at gøre
ngt., påtage sig at gøre ngt.
engaged [énigeidsd] optaget (fx. I cannot
come, because I am engaged; is this seat en-
gaged?) ; forlovet.
engagement [enigeidsmant] forpligtelse; af-
tale; løfte; hverv, pligt; forudbestilling;
engagement; forlovelse; slag, træfning; ind-
griben; without ~ uden forbindende.
engaging [én<geid3iri] vindende, indtagende.
engender [én'dsenda] avle, skabe.
engine [lendsin] maskine; motor; lokomo-
tiv; brandsprøjte; (fig.) middel, redskab;
'- of power magtmiddel. ~ -driver lokomotiv-
fører.
I. engineer [éndsi'nia] maskinmester; ma-
skinist; ingeniør; maskinbygger; (amr.) loko-
motivfører; civil ~ bygningsingeniør; flying
~ flyvemekaniker.
II. engineer [énd3i"nia] lede anlægget af,
bygge, konstruere; få i stand, gennemføre;
manøvrere; beskæftige sig med ingeniør-
arbejde.
engineering [éndsi'niariii] maskinvæsen ;
ingeniørarbe j de, ingeniørvi rksomhed.
engine|man ['endsinman] maskinist; ma-
skinmand. ~ -shop maskinværksted.
engirdle [éniga'dl] omgive, ombælte.
England ['inglønd] England. Englander
[liriglanda] : Little - antiimperialist.
English [liriglij", lirili/] (subst. & adj.) en-
gelsk; engelsk sprog; oversætte til engelsk;
the ~ englænderne; the king's (, queen's) ~
standardengelsk, -man englænder.
Englishry [Ungli/ri] engelsk befolkning (is.
i Irland), engelsk koloni.
Englishwoman ['irigliJwuman] englænder-
inde.
engorge [en'gå'dsl spise grådigt, foræde
sig (i).
engraft [én'gra'ft] pode, indpode.
engraftment [én'gra'ftmant] podning; ind-
podning; podekvist.
engrain [én'grein] (vb.) farve i ulden; -ed
(ogs.) indgroet, uforbederlig.
engrave [én>greiv] (ind) gravere, stikke (i
metal), indskrive; indpræge, præge.
engraver [énigreiva] gravør, engraving [én-
•greivin] gravering, gravørkunst; kobberstik.
engross [én'grous] lægge beslag på, op-
tage; afskrive med store bogstaver, ren-
skrive ; opsætte i lovmæssig form ; forstørre ;
(gml.) opkøbe; -ed in fordybet i.
engrossing [én'grousiri] som optager hele
ens tid og interesse, altopslugende.
engrossment [én'grousmant] renskrivning,
renskrift, renskrevet dokument; optagethed;
opkøb.
engulf [én'gAlf] opsluge.
enhance [én'ha'ns] forhøje, forøge.
enhancement [én'ha'nsmant] forhøjelse,
forøgelse.
en hearten [én'ha'tn] give mod, gøre dristig.
enigma [iinigma] gåde. enigmatic(al)
lenigimåtik(l)] gådefuld, enigmatize tiinig-
mataiz] tale i gåder; gøre gådefuld.
enjoin [énidsoin] pålægge; påbyde, ind-
skærpe; forbyde, -der [-daj påbud, forbud,
tilhold.
enjoy [énidsoi] nyde, finde glæde i, synes
(godt) om; more sig over; nyde godt af,
kunne glæde sig ved, have, eje; ~ oneself
more sig, befinde sig vel. enjoyable [én-
•dsoiabl] glædelig, morsom, behagelig, for-
nøjelig, enjoyment [én'dsoimant] nydelse,
fornøjelse, morskab, glæde; besiddelse og be-
nyttelse, det at nyde godt af; take ~ in finde
fornøjelse i, glæde sig ved.
enkindle [én'kindl] opflamme, vække.
enlace [énQeis] omslynge; sammenflette.
enlarge [én'la'ds] forstørre; udvide; over-
drive; udvide sig; kunne forstørres; ^ upon
udbrede sig om, berette udførligt om.
enlargement [én'la'dsmant] forstørrelse;
udvidelse, en larger [én'la'dse] forstørrelses-
apparat.
enlighten [én'laitn] oplyse; -ed despotism
opl5^st enevælde.
enlightenment [énilaitnmant] oplysning.
enlist [énilist] hverve; vinde; lade sig
hverve, melde sig som soldat; melde sig
(som tilhænger); ~ a person in a good cause
sikre sig en persons støtte og hjælp i en god
sag.
enlistment [én'listmant] hvervning, ind-
rullering.
enliven [énilaivn] oplive, opmuntre, brin-
ge liv i.
enmesh [én'me/] indvikle (som i et net).
enmity ['enmiti] fjendskab.
enneagon ["eniagån] nikant.
ennoble [éinøubl] adle; forædle, ennoble-
ment [éinøublmant] adlen, optagelse i adels-
standen; forædling.
ennui [a'inwi'] livslede; kedsomhed; kede.
Enoch [li'nåk].
enormity [iinå'miti] forbrydelse, udåd;
afskyelighed, gruelighed, uhyrlighed.
enormous [i'nå'mas] enorm, overordentlig,
uhyre, umådelig; (gml.) uhyrlig, forfærdelig.
enough [i'nAf] nok, tilstrækkelig; nok så;
~ and to spare mere end nok; be good ~
to tell us vær så god at sige os; that is not
good - det kan du ikke være bekendt; a
nice ~ fellow en ganske rar fyr; -- of thati
lad det nu være nok! hold op! jauntily -
nok så kækt.
enounce [i'nauns] udtale, artikulere.
enow [iinau] (gml. og poetisk) nok.
enplane [eniplein] gå om bord i en flyve-
maskine.
enquire, enquiry se under inquire, inquiry.
enrage
123
entry-card F
enrage [en'reidsl gøre rasende.
enrapture [én'raptj'a] henrykke, henrive.
en ravish [en'råvij] henrykke, henrive.
enrich [én'rit/] berige; forsire, smykke,
forskønne; gøde, frugtbargøre.
enrichment [én'ritjmant] berigelse; for-
siring; udsmykning; gødskning.
enrobe [én'roub] beklæde, klæde.
enroll [én'roul] indrullere; indskrive, re-
gistrere; indrullere sig, melde sig til tjene-
ste, enrolment [én'roulmant] indrullering;
indskrivning.
en route la*ri iru't] undervejs.
E. N. S. A. fk. f. Entertainments National
Service Association.
ensanguine [énisåiigwin] plette med blod.
ensconce [én'skåns] anbringe (trygt), for-
skanse, dække.
ensemble [a'n'sa'mbl] hele; ensemble (ogs.
om en dames sammenstemte dragt) ; sammen-
spil.
enshrine [éni/rain] lægge i et skrin; op-
bevare som en relikvie; frede om.
enshroud [énijraud] indhylle.
ensign [lensain] tegn; fane, flag; mærke;
(gml.) fændrik; (i U. S. A.'s flåde, omtr.) sø-
løjtnant.
ensilage ['ensilids] ensilage, ensilering,
ensilere.
ensile [én'sail] ensilere.
enslave [énisleiv] trælbinde, gøre til slave.
enslaver [én'sleiva] (en der har et) bedå-
rende væsen.
ensnare [én'snæg] (vb.) fange (i snare).
ensue [én>s(j)u'] følge, påfølge.
ensure [éni/ua] sikre (sig); garantere.
entablature [énitablat/a] entablement (om-
fattende: arkitrav, frise og gesims).
I. entail [en'te'l] stamgods, fideikommis;
arvegangsmåde, arvefølge; cut off an - op-
hæve et fideikommis.
II. entail [éniteU] gøre til fideikommis,
testamentere som stamgods; medføre, føre
til.
entailment [én'teilmant] oprettelse af stam-
gods.
entangle [énitångl] forvikle, bringe i urede ;
indvikle; indfiltre; besnære, entanglement
[énitånglmant] forvikling; indvikling; sam-
menfiltring; vanskelighed; spærring, bom-
spærring (af havneindløb); barbed-wire -
pigtrådsspærring.
Entente [a'n'ta'nt] : the - ententen; the
Little Entente den lille entente.
enter ['enta] gå (træde, trænge, komme)
ind (i); indføre; indmelde; tilmelde (fx. a
horse for a race) ; optage, indtegne, indskrive;
lade sig indskrive ved, indtræde i; ~ Hamlet
(i sceneanvisning) H. kommer ind; - sby.'s
head falde én ind; ~ a protest nedlægge pro-
test; føre en protest til protokols; ~ into
forstå, kunne sætte sig ind i; indlade sig på
(el. i); tage del i; indgå (fx. a treaty); indgå
i, være en bestanddel af; påbegynde; -^ into
details gå i enkeltheder; ^ into partnership
with gå i kompagni med; ~ upon tage fat
på, begynde på; tage i besiddelse.
enteric [eniterik] enterisk, tarm-, som an-
går indvoldene; - fever tyfoid feber.
enteritis [enta'raitis] tarmkatarr.
enterocele ["entarosi'l] tarmbrok.
enterprise ["entapraiz] foretagende; fore-
tagsomhed, initiativ, enterprising foretag-
som, initiativrig.
entertain [entaitein] nære; underholde,
more; beværte, vise gæstfrihed (mod), have
gæster; tage under overvejelse, reflektere på
(fx. I cannot -^ the proposal); they ~ quite
a lot de har megen selskabelighed, enter-
tainer [-9] vært. entertaining underholdende.
entertainment lent9iteinmant] underhold-
ning; morskab; gæstfri modtagelse; bevært-
ning; fest; ~ tax forlystelsesskat.
enthrall [én'prå'l] (fig.) fængsle, betage.
enthrone [en'Jjroun] sætte på tronen; ind-
sætte (en biskop), enthronement [-mant], en-
thronization [enl)rounaiizei/8n] indsættelse.
enthuse [éni|)ju*z] T vise begejstring; gøre
begejstret.
enthusiasm [én'pu'ziåzm] begejstring, hen-
rykkelse, entusiasme; sværmeri, enthusiast
[énil)u*ziåst] begejstret person; entusiast;
sværmer.
enthusiastic [énl)u*ziiåstik] begejstret (about
for, over), entusiastisk, henrykt.
entice [én'tais] lokke, forlokke, forlede,
friste, enticement [-mant] forlokkelse; lokke-
middel, fristelse.
entire [én'taia] hel, udelt, fuldstændig,
fuldkommen; helhed, hele. entirely [-li] helt,
ganske ; udelukkende.
entirety tén<tai9ti] helhed.
entitle [énitaitl] betitle, titulere; beret-
tige; give adkomst (to til); a book -d ... en
bog, der bærer titlen . . .
entity ['entiti] væsen.
entomb [én'tu'm] begrave, jorde.
entombment [én'tu'mmant] begravelse.
entomological [entama'lådsikli entomolo-
gisk, entomologist [enta'måladsist] entomo-
log, insektkender, entomology [enta'måla-
dsi] entomologi, insektlære.
entourage [åntu'ra"3] omgivelser, følge.
entozoon [ento'zouån] (pi. entozoa [-a] ind-
voldsorm.
entr'acte ['åntråkt] mellemakt.
entrails [lentreUz] indvolde.
entrain [énitrein] anbringe i et tog; gå
ind i et tog.
I. entrance ['entrans] indgang, indkørsel;
indtræden ; entré (p. scenen) ; ankomst ; til-
trædelse; begyndelse; adgang, optagelse,
indskrivning; ~ examination adgangseksa-
men ; ~. fee entré (adgangsbetaling) ; ind-
skrivningsgebyr; force an ~ into a house
tiltvinge sig adgang til et hus.
II. entrance [én'tra'ns] henrykke, henrive,
entrant ['entrant] (nyt) tiltrædende med-
lem; en, der søger optagelse; deltager.
entrap [én'tråp] lokke i fælde, fange (i en
fælde), narre (into til) (fx, he was entrapped
into doing it).
entreat [enitri't] bede, bønfalde, entreaty
[én'tri'ti] bøn.
entrée ["åntrei] mellemret; adgang.
entremets t'åntramei] mellemret.
entrench [énitren/] forskanse, grave sig
ned. entrenchment [én'trenjmant] forskans-
ning.
entrepåt ['åntrapouj lagerplads, oplags-
sted, entrepot.
entrepreneur [åntrapra'na'] driftsherre;
impressario.
entresol ["åntrasål] mezzanin (etage).
entrust [en'trAst] betro, overlade; - it to
him, ~ him with it betro ham det.
entry [lentri] indgang; indtræden; entré
(p. scenen); indtog; indskrivning; overta-
gelse (af en ejendom); toldangivelse; klare-
ring ; post (indført i en bog) ; notits ; forteg-
nelse over anmeldte deltagere, anmeldt
deltager (ved sportskonkurrence e. 1.); book
-keeping by single ~ enkelt bogholderi. -
-card (i bridge) indkomstkort.
ent. Sta. Hall
124
equator
ent. Sta. Hall fk. f. entered at Stationers'
Hall.
entwine [én'twain] sammenflette, indflette,
omvinde.
entwist [én'twist] sno sammen.
enucleate [iinju'klieit] forklare, drage
frem; fjerne kærnen fra; fjerne (i sin hel-
hed) fra omgivende væv.
enumerate [iinju'mereit] opregne, optælle,
enumeration [inju'ma'reijQn] opregning, op-
tælling.
enunciate [i'nAnsieit] fremsætte, meddele,
erklære, bekendtgøre, forkynde; udtale, ar-
tikulere, fremsige, enunciation [iuAnsi'e'J'an]
fremsættelse, meddelelse, erklæring, bekendt-
gørelse, forkyndelse; udtalelse; udtale, arti-
kulation, fremsigelse, enunciative [iiUAnJiei-
tiv] erklærende; udtalende; udtale-.
enuresis [enju'ri'sis] ufrivillig vandlad-
ning.
envelop [én'velap] indsvøbe, indvikle, ind-
hylle; indpakke; -ing movement indkreds-
ningsmanøvre.
envelope ['enviløup] konvolut, kuvert; hyl-
ster, dække, ballonhylster; indhyllingskurve.
envelopment [én'velapmant] indvikling;
indhylling; omslutning; hylster; omslag.
envenom [én'venam] forgilte; -ed forgiftet,
giftig.
enviable ['enviabl] misundelsesværdig,
envier ['envie] misunder, envious ['envies]
misundelig (of på).
environ Lentvairan] omringe, omgive.
environment lénivairanmant] omgivelser,
milieu, livsforhold; omringelse.
environs ['enviranz, én'vairanz] omegn, om-
givelser.
envisage [enivizidsl stille sig ansigt til an-
sigt med; se (en fjende o. 1.) i ansigtet; fore-
stille sig, danne sig et billede af.
I. envoi, envoy [lenvoi] envoi (slutnings-
strofe).
II. envoy [lenvoi] gesandt; udsending, sen-
debud, envoyship gesandtpost.
envy ['envi] misundelse, genstand for mis-
undelse; misunde.
enwrap [én'rap] indhylle; optage.
enzyme L'enzaiml enzym.
eocene ['i'osi'n] eocen.
eolith l'i'oulip] eolit.
eon [li'ån] æon, langt tidsrum, „evighed" .
epaulement [é'på'lmant] brystværn.
epaulet(te) [lepå'let] epaulette.
E. P. D. fk. f. Excess Profits Duty.
épée [ei'pei] kårde.
epergne [iipa'n] bordopsats.
ephemer|a te'temara] (pi. -ae, -as [-i*,
-az]) døgnflue; døgnvæsen. ephemeral
lé'femaral] som kun varer en dag; flygtig,
kortvarig, døgn-, ephemeris Lé'temaris] (pi.
ephemerides léfi'meridi'z] ) astronomisk år-
bog, stjernedagbog.
Ephesian [é'fl'sien] Efeser; efesisk.
Ephesus [lefisas].
epic [lepik] episk; episk digt.
epicalyx lepiiKe'liksJ bibæger (i blomst).
epicene L'episi'n] tvekønnet; fælles for
begge køn.
epicure ['epikjua] gourmet, feinschmecker,
epicurean lepikju'ri'an] nydelsessyg, epiku-
ræisk; nydelsesmenneske; epikuræer, epicu-
reanism Lepikju'rianizmJ epikuræisme; vel-
levned.
Epicurus [epi'kjuras] epikur.
epidemic [epi'demik] epidemisk; epidemi.
epidermis [epi'da'mis] epidermis, over-
hud.
epiglottis [epiiglåtis] epiglottis, strubelåg.
epigram l'epigråm] epigram; fyndord;
kort og vittig bemærkning, epigrammatic
[epigra'måtik] epigrammatisk; fyndig; kort
og vittig.
epigraph ['epigraf] indskrift; motto.
epilepsy ['epilepsi] epilepsi, ligfald. epi-
leptic [epi'leptik] epileptisk; epileptiker.
epilogue ['epilåg] epilog, slutningstale.
I. Epiphany [i'pifani] helligtrekongers-
dag.
II. epiphany [i'pifani] guddoms el. over-
menneskeligt væsens manifestation.
Epirus [e'pairas].
episcopacy [i'piskapasi] episkopalsystem,
biskoppelig forfatning; the ~ samtlige bi-
skopper, episcopal [i'piskapal] episkopal, bi-
skoppelig, episcopalian [ipiska'peUian] epi-
skopal, biskoppelig; medlem (el. tilhænger)
af episkopal kirke, episcopate [i'piskapét]
bispeembede, bispeværdighed; bispesæde;
samtlige biskopper.
episode ['episo^d] episode; sidehandling.
episodic(al) [epi'sådik(l)] episodisk.
epistemologi [episti'måladsi] erkendelses-
teori.
epistle [i'pisl] skrivelse, epistel, brev.
epistolary [é'pistalari] skriftlig, brevmæs-
sig ; epistolarisk ; brev-.
epitaph ['epita'f] gravskrift, epitaf(ium).
epithalamium [epil)aileimiam] bryllupsdigt.
epithelium [epi'pi'ljam] epitel(ium).
epithet [iepil)ét] tillægsord; tilnavn, epitet.
epitome [i'pitami] udtog, resumé, epitome,
epitomize [i'pitamaiz] bringe i udtog, give
et resumé af, epitomere.
epizo|on [epi'zouån] (pi. -a) snyltedyr.
epoch ['i*påk] epoke. -^ -making epoke-
gørende.
epode [lepøud] epode.
epos ['epås] epos, heltedigt.
Epsom [lepsam] : " salt(s) engelsk salt.
E. P. U. fk. f. European Payment Union den
europæiske betalingsunion.
equability [ekwa'biliti] jævnhed, ensartet-
hed, rolighed, equable ['ekwabl] jævn, ens-
artet, rolig.
equal ['i'kwal] lige; lige stor, ens; lig; ens-
artet, jævn, rolig; ligelig, upartisk; lige-
mand, lige, mage; kunne måle sig med; være
lig med, svare til; ~ to lig med; i stand til,
stærk nok til, mand for, voksen; svarende
til; be ~ to the situation være på højde
med situationen; be -^ to a task være en op-
gave voksen; -^ to my expectations svarende
til mine forventninger; ~ pay ligeløn; on ~
terms, on an ~ footing på lige fod.
equality [i'kwåliti] lighed; ligelighed; ens-
artethed, jævnhed; ligeberettigelse, ligestil-
lethed; on an ~ with på lige lod med.
equalization [i'kwalai'zei/an] ligestillelse ;
" fund egaliseringsfond. equalize ['i'kwalaiz]
stille på lige fod; gøre lige; gøre ensartet;
gøre jævn, egalisere, udligne.
equally ['i'kwali] i samme grad, lige så;
ligelig; upartisk, retfærdigt.
equanimity [i'kwa'nimiti] sindsligevægt,
sindsro, equanimous [i'kwånimas] sindslige-
vægtig.
equate [i'kweif] : - st. with st. få ngt. til
at stemme med ngt. (fx. I cannot ~ your
statement with your brother's), bringe ngt.
i overensstemmelse med ngt. (fx. I want to
~ the expense with the income).
equation [i'kwe'/an] ligning; ligevægt, lig-
hed; ligestillelse; udjævning.
equator [i'kweita] : the ~ ækvator.
equatorial
125
escape
equatorial [ekwa'tåTial] (adj.) ækvatorial;
(subst.) ækvatorial (slags kikkprt).
equerry ["ekwari, i'kweri] staldmester.
equestrian [iikwestrian] ridende, ride-, ryt-
ter-; rytter, rytterske; - statue ryttersta-
tue. .
equiangular [i'kwi'årigjula] ligevinklet.
equidistant [li'kwitdistant] i samme af-
stand.
equilateral [li'kwi'låtaral] ligesidet; lige-
sidet figur. , ^ ,
equilibrate [i'kwi'laibreit] bringe el. holde
i ligevægt; balancere, equilibration [i'kwilai-
ibrei/an] (bringen i) ligevægt, equilibrist
[i'ikwilibrist] ekvilibrist, balancekunstner,
linedanser, equilibrium [i'kwi'libriam] lige-
vægt.
equine [li'kwain] heste-, som angår heste.
equinoctial [i'kwiinåkjal] jævndøgns-,
ækvinoktial ; j ævn degnsstorm ; j ævndøgns-
linie, himmelens ækvator.
equinox ['i'kwinåks] jævndøgn; jævndøgns-
storm.
equip [iikwip] udstyre, udruste, ekvipere.
equipage ["ekwipidsl udrustning; udstyr;
(gml.) ekvipage; følge; dressing - etui med
toiletsager.
equipment [i'kwipmant] udrustning, ud-
styr, ekvipering.
equipoise l'ekwipoiz] ligevægt; modvægt;
holde i ligevæet.
equiponderance [i'kwiipåndarans] ligevægt.
equitable ["ekwitabl] billig, retfærdig, ri-
melig.
equity ['ekwitil billighed, retfærdighed,
rimelighed; (jur.) billighedsret.
equivalence [iikwivalans] lige gyldighed,
lige kraft, lige værd, ækvivalens, equivalent
[iikwivalant] af samme værdi, ligegældende,
ensbetydende (to med), tilsvarende; ækviva-
lent; vederlag; ensbetydende ord.
equivocal [i'kwivakl] tvetydig, tvivlsom,
usikker, uklar, equivocate [iikwivakeit] gå
uden om sandheden, komme med udflugter,
udtrykke sig på en tvetydig måde. equivo-
cation [ikwiva'kei/an] det at komme med
udflugter etc., tvetydig udtryksmåde, spids-
findighed, equivoque ['ekwivouk] spidsfindig-
hed, brander, ordspil.
E. R. fk. f. East Riding.
era ['iara] tidsregning, periode, æra.
eradiate liireidie't] udstråle.
eradiation [ire'diieijan] udstråling; glans.
eradicate [i'rådike't] rykke op med rode;
udrydde, eradication [irådiikeijan] opryk-
ning med rode; udryddelse.
erase [i'reiz] radere bort, udkradse, ud-
viske; udslette, erasement [-mant] udrade-
ring; udslettelse, eraser [i'reiza] raderkniv;
raderviskelæder.
erasing shield viskeskjold.
erasion [i'reisan] udskrabning.
erasure [i'reisa] radering, udraderet sted;
udslettelse.
ere [æa] før, førend, inden; ~ long inden
længe, snart: - now før.
erect [i'rekt] rejse, oprejse, opføre, opsætte;
oprette, stifte, grunde; ophøje; oprejst, lige
op, stående, strittende; løftet; rank, modig,
fast, standhaftig, erectile [i'rektail] som kan
rejses; som kan rejse sig. erection liirekj'an]
rejsning; opførelse; bygning; oprettelse;
erektion, erective (i'rektiv] som tjener t. at
rejse etc. erector [i'rekta] grundlægger, stif-
ter, opbygger; montør.
eremite Cerimait] eneboer, eremit, eremitic
[eri'mitikj eremitagtig, eneboer-.
erewhile [æa'wail] for lidt siden.
erg la*g] erg.
ergo Ca'gou] ergo, altså.
ergomania [a'go'meinia] sygeligt betonet
arbejdsiver.
ergophobia [a'go'foiibja] arbejdsskyhed.
ergot [la'gat] meldrøje (svamp på korn).
ergotism [la'gatizm] meldrøjesot.
Erin [liarin] Erin, Irland.
ermine ['a'min] hermelin, lækat; herme-
linskind; dommerværdighed; klæde i herme-
lin.
Ernest ['a'nést] Ernst.
erode [iiro"d] fortære, erodere, afslide;
(om syrer) tære, ætse.
erogenous [é'rådsinas] erogen.
erosion [iirøusan] erosion, fortæring, tæ-
ring, afslidning.
erosive [iiro^siv] tærende, ætsende, afsli-
dende.
erotic(al) [é<råtik(l)] erotisk, eroticism
[e'råtisizm] erotik, erotisk natur.
erotomania [irouto'meinia] erotomani.
erotomaniac [irouto'meiniåk] erotoman.
E. R. P. fk. f. European Recovery Programme.
err [a*] tage fejl, fejle; fare vild; komme
på afveje.
errand ['erand] ærinde; go on (el. run) an
^ gå et ærinde.
errand-boy [lerandboi] bydreng.
errant ['erant] omvandrende, omflakken-
de; som forvilder sig. errantry [lerantri] om-
vandren, omflakken.
errata [éireita] fejlliste (pi. af erratum).
erratic [é'råtik] omflakkende; uberegnelig,
underlig, excentrisk, uregelmæssig, erratisk;
excentrisk person.
erroneous [éiro"njas] fejlagtig, urigtig.
error ["era] fejltagelse, vildfarelse, for-
seelse, fejl; commit an ^ begå en fejl; you
are in ~ De tager fejl; errors and omissions
excepted for mulige fejl og forglemmelser
indestås ikke.
Erse [a's] gælisk; irsk.
erst [a'st], erstwhile ['a'stwail] forhen.
erubescence [eru'besns] rødmen.
erubescent leruibesnt] rødmende.
eructate [iTAkteit] få opstød, ræbe; udspy
dampe opv. (om vulkan).
eructation [i'rAkitei/an] opstød, ræben; ud-
spyelse af da urne osv. (om vulkan).
erudite ['erudait] lærd, vel oplært.
erudition [eruidifan] lærdom.
erupt [i'rApt] være i udbrud, komme i ud-
brud; vælte ud, bryde frem.
eruption [i'rAp/anl udbrud; udslet; frem-
brud.
eruptive [i'rAptiv] frembrydende; eruptiv;
ledsaget af udslet.
erysipelas [eri'sipilas] rosen (sygdommen).
escalade [eskaile'd] bestigning ved storm-
stiger, stormløb; bestige ved hjælp af storm-
stiger.
escalator ['eskaleita] rullende trappe.
escallop lis'kålap] kammusling; muslinge-
skal.
escapade [eska'peid] eskapade; gal streg.
I. escape [é'skeip] undslippe, rømme, lobe
bort, undvige; løbe ud, strømme ud; slippe
fra, undgå; it -s me (el. my memory) jeg
kan ikke huske det; it -s me (ogs.) jeg kan
ikke forstå det; it -d me (el. my lips) det
slap mig ud af mwnden.
II. escape lé'ske'p] rømning, undvigelse,
flugt; redning; undgåelse (from af); udstrøm-
ning; redningsapparat, brandstige; he had a
narrow ~ han slap med nødognæppe. escape-
F escapement
126
ethnology
ment [é'skeipmant] echappement, gang (i et
ur).
escapel-pipe udblæsningsrør. ~ -valve sik-
kerhedsventil.
escapism [é'skeipizm] eskapisme, flugt fra
virkeligheden, escapist [é'skeipist] en, der
flygter fra virkeligheden ; en, der unddra-
ger sig iagttagelse eller forfølgelse.
escarp [é'ska'p] eskarpere. escarpment
[é'ska'pmant] brat skråning, eskarpe.
eschalot ['e/alåt] skalotløg.
eschar [leska*] skorpe på sår.
eschatology [eskaitåladsi] eskatologi.
escheat [ésit/i't] hjemfald; hjemfaldet
gods; hjemfalde; konfiskere.
eschew [és'tju'] fly, undgå, sky.
I. escort ['eskå't] eskorte, (bevæbnet) følge;
ledsager.
II. escort [i'skå't] ledsage, eskortere,
escritoire [eskri'twa*] chatol, sekretær,
esculent [leskjulant] spiselig.
escutcheon [éiskAt/an] skjold, våbenskjold,
våben; a blot on one's ~ (fig.) en plet på skjol-
det.
E. S. E. fk. f. east-south-east.
Eskimo [leskimo"] eskimo; eskimohund;
eskimoisk.
esophagus [i'isåfagas] spiserør.
esoteric [esoiterik] hemmelig, esoterisk, be-
stemt for de indviede.
espalier [é'spålja] espalier; espaliertræ.
esparto [éispa'tou] (grass) espartogræs.
especial [i'spe/al] særlig, speciel, especially
[iispe/ali] særligt, specielt, især.
Esperantist [espairåntist] esperantist. Espe-
ranto [espairåntou] esperanto.
espial [é'spaial] spejden, udspionering, op-
dagelse.
espionage [espia'na's] spioneri. --
esplanade [espla'neid] esplanade; plæne;
promenade; åben plads.
espousal [éispauzal] trolovelse; antagelse
(af en sag), tilslutning; -s vielse, espouse
[é'spauz] ægte; formæle sig med; gøre sig til
talsmand for, vie sine kræfter til (fx. a
cause).
esprit ['espri'] livlighed, esprit; -^ de
corps ["espri'da'kå'] korpsånd.
espy [é'spai] få øje på, få kig på.
Esq. [éiskwaia] fk. f. Esquire Hr. (på breve:
T. Brown, Esq. Hr. T. Brown).
Esquimau ['eskimøu] (pi. -x [-z] ) se eskimo.
esquire [é'skwaia] fk. til Esq. Hr. (på bre-
ve); fornem mand i rang under knight;
(gml.) væbner.
I. essay ["esei] forsøg; essay, afhandling;
Btil.
II. essay [e'sei] forsøge, prøve.
essayist [leseUst] essayist, essayforfat-
ter.
essence ['esns] væsen; hovedindhold, væ-
Bensindhold, kerne; ekstrakt; essens, kraft-
uddrag; parfume; væren, tilværelse.
essential [iisen/al] væsentlig; uundværlig,
afgørende; hovedpunkt, væsentlig forudsæt-
ning; — oil æterisk olie; in all -si alt væsent-
ligt, essentiality [isenji'åliti] væsentlighed,
vigtighed.
Essex ['esiks].
establish [é'ståbli/] oprette; grundlægge,
Btifte, grunde, anlægge; etablere, sætte i
gang; indsætte; befæste; stadfæste; bevise,
fastslå, fastsætte, bestemm«; the Established
Church statskirken (særlig om Englands) ;
~ one's innocence, a theory bevise sin uskyl-
dighed, en teori; -^ one's reputation grund-
lægge sit ry; ~ oneself slå sig ned, ned-
sætte sig, etablere sig; - a suit gøre en farve
god (i kortspil).
establishment [é'ståbli/mant] oprettelse,
grundlæggelse, stiftelse; befæstelse; konsta-
tering, fastsættelse; bestemmelse; etablisse-
ment; forretning; hus, husholdning; hus-
stand, personale; styrke, udrustning; etable-
ring, nedsættelse; (sikker) anbringelse, for-
sørgelse; organisation; the Establishment
statskirken.
estate [éisteit] gods; ejendom; formue; bo;
stand; rang; man's ~, ^ of manhood mand-
domsalder; Estates of the Realm rigsstæn-
der (o: Lords Spiritual, Lords Temporal,
Commons); the fourth ~ pressen; the gross
~ bomassen; personal ~ rørligt gods, løsøre;
real ~ fast ejendom, grundejendom.
esteem [é'sti'm] (høj)agte, værdsætte; reg-
ne for, anse for; (høj)agtelse; mening, vur-
dering; hold in high ^ sætte stor pris på,
højagte.
esthete [li'spi't] æstetiker, esthetic [i's'pe-
tik], esthetical [i'sil)etikl] æstetisk, esthetics
[i's'tetiks] æstetik.
Esthonia [esijounia] Estland.
estimable ['estimabl] agtværdig.
I. estimate ['estimeit] vurdere; beregne, an-
slå, ansætte (at til); gøre overslag over.
II. estimate [lestimét] vurdering; overslag,
beregning, tilbud; budget; the Estimates
finanslovforslaget.
estimation [esti'meij"an] vurdering; skøn,
overslag (of over), beregning; agtelse; me-
ning.
Estonia^ [es'tounia] Estland.
estop [é'ståp] (jur.) hindre, standse.
estrange [é'streinds] gøre fremmed (for
hinanden); støde bort, fjerne; stille i et kø-
ligt forhold (from til) ; they have become -d
de er ikke så gode venner som de har været.
estrangement [étstreindsmantj køligt for-
hold.
estray [é'strei] herreløst dyr.
estuary ['estjuari] munding, flodmunding
(med ebbe og flod).
esurience [i'sjurians] grådighed, forslugen-
hed.
esurient li'sjuriant] grådig, forslugen.
etc. fk. f. et cetera.
et cetera, etcetera [éfsetra] og så videre,
etceteras andre ting, andre poster, ekstra-
udgifter, tilbehør.
etch [etj] radere, ætse. etching ['et/iill
radering, etching-needle radernål.
eternal [iita'nal] evig.
eternalize [i'ta'nalaiz] forevige, gøre evig.
eternity [iita'niti] evighed.
eternize [i'ta'naiz] forevige, gøre evig.
Ethel [leDal].
ether ['i'pa] æter; be on the ~ blive ud-
sendt i radio; ~ anesthesia æternarkose.
ethereal [iijjiarial] æterisk, overjordisk.
ethereal ize (i'I)iarialaiz] gøre æterisk.
etherify [i'ijerifai] omdanne til æter.
etherize ["i'paraiz] omdanne til æter; be-
døve med æter.
ethical ["el)ikl] etisk.
ethics [lepiks] morallære, etik.
Ethiopian [i*I)iioupjan] ætiopisk; ætioper.
ethmoidal [epimoidal] : ~ bone siben.
ethnic [•el)nik] etnologisk; hedensk.
ethnographer [ej)inågrafa] etnograf, ethno-
graphic(al) [epnaigråfik(l)] etnografisk, eth-
nography [el)inågrafi] etnografi, ethnologi-
cal lepnailådsikl] etnologisk, ethnologist [eP-
•nåladsist] etnolog, ethnology [el)'nålad3i]
etnologi.
ethyl
127
eventuate
ethyl [lepil] ætyl. , ,
etiolate [li'tioleit] blege; bleges, falme.
etiolation [i'tio'lei/an] blegnen, bleghed.
etiquette [eti'ket] etikette, god tone, skik
og brug.
Eton [li'tn] (by ved Themsen, med en be-
rømt skole: Eton College); ~ crop drenge-
hår, drengefrisure. Etonian [i'tounjan] eto-
nianer, elev fra Eton College.
et seq. fk. f. et sequentia (= and what
follows).
etui [e'twi'] etui. . ,
etymological [etima'lådsikl] etymologisk.
etymologist [eti'maladsist] etymolog.
etymologize [eti'måladsaiz] etymologisere.
etymology [eti'måladsi] etymologi.
etymon [letimån] etymon, stamord.
eucalyptus [ju*k8"lipt8s] eukalyptus.
Eucharist [iju'korist] nadverens sakra-
mente.
euchre ["ju'ka] slags kortspil; overliste;
slå.
Euclid [iju'klid] Euklid; (euklidisk) geome-
tri, -ean [ju'iklidian] euklidisk.
Eugene [iju'dsi'n] Eugene, Eugen.
eugenic [ju*'d3enik] racehygiejnisk, eu-
genics [ju'idseniksl racehygiejne.
eulogist [iju'ledsist] lovpriser, lovtaler.
eulogistic(al) [ju'le'dsistikd)] prisende, ro-
sende, eulogium [ju'loudsiam] lovtale.
eulogize ["ju*lad3aiz] lovprise, forherlige,
eulogy [iju'ladsi] lovtale, lovord.
eunuch [iju'nak] eunuk, kastrat.
eupepsy [iju'pepsi] eupepsi; god fordøjelse,
eupeptic [ju'ipeptik] eupeptisk, med god for-
døjelse; letfordøjelig; som fremmer fordøjel-
sen.
euphemism [iju'iamizm] eufemisme, formil-
dende omskrivning, euphemistic [ju'fl'mistik]
eufemistisk, formildende, euphemize ['jn'fi-
maiz] formilde ved omskrivning, tilsløre;
bruge eufemismer.
euphonic [ju'fånik], euphonious [ju'fou-
nias] velklingende, vellydende, euphony ['ju*-
fani] velklang, vellyd.
euphrasy [iju'frasi] øjentrøst (plante).
Euphrates [ju'ifreiti'z] Eufrat.
Euphues [iju'fjui'z].
euphuism [iju'fjuizm] euphuisme, søgt sir-
lighed i sprog og stil. euphuist ['ju*fjuist]
euphuist. euphuistic [ju'fju'istik] euphuis-
tisk; affekteret sirlig.
Eurasian [ju're'sian] eurasisk; barn af en
europæer og en asiat.
eureka [ju'ri'ka] heureka! (jeg har fundet
det!)
Euripides [ju'ripidi'z].
Europe ['juarapl Europa.
European [juars'pi'an] europæisk; euro-
pæer.
Eurydice [ju'ridisi*] Eurydike.
eurythmics [ju'iripmiks] eurytmi.
Eustachian [ju'isteikian] eustakisk ; the "
tube det eustakiske rør.
Euston [iju'stan].
euthanasia [ju'ja'neizia] let og smertefri
død.
Euxine ['ju'ksain] ; the ~ det sorte Hav.
evacuant [i'våkjuant] afførende; afførende
middel, evacuate [i'våkjueit] udtømme, tom-
me; evakuere, rømme, forlade, evacuation
[ivakju'ei/an] udtømmelse, tømning; affø-
ring; evakuering, rømning, evacuee [ivå-
kju'i'] evakueret person.
evade [i'veid] undgå, slippe fra; omgå;
komme uden om, knibe uden om; unddrage
sig; bruge udflugter.
evagation [ivåigei/an] vandring; digres-
sion, afstikker.
evaginate [Hvådsineit] krænge.
evaluate [i'valueit] vurdere, taksere; ud-
trykke i tal.
evaluation [ivålju'ei/an] vurdering, takse-
ring.
evanesce [i'va'nes] forsvinde.
evanescence [i'va'nesns] forsvinden, svin-
den; flygtighed.
evanescent [i'va'nesnt] forsvindende; flyg-
tig
evangel [iivåndsal] evangelium; glædesbud-
skab.
evangelic [i'vån'dselik] evangelisk.
evangelical [i'vån'd^elikl] evangelisk; lav-
kirkelig; protestantisk kristen, som hævder
frelsen ved tro (modsat gode gerninger),
lavkirkemand.
evangelicalism [i'vånidselikalizm] den læ-
re, at frelsen ved tro er det centrale i kri-
stendommen.
evangelism [iivåndsilizm] evangeliets for-
kyndelse, evangelist [-ist] evangelist; omrej-
sende prædikant.
evangelize [i'vandsilaiz] prædike evange-
liet, kristne.
Evans ["evanzl.
evaporate [i'våpareit] fordampe; bortdun-
ste, forsvinde; lade fordampe, evaporation
[ivåpa'rei/anj fordampning; afdampning,
evaporative [i'vaparativ] som bevirker for-
dampning, evaporator [iivåpareita] afdamp-
ningsapparat.
evasion [i'veisan] undgåen, omgåen; ud-
flugt.
evasive [i'veisiv] undvigende; søgende ud-
flugter; flygtig, vanskelig at få fat på (el.
fastholde). \
Eve [i*v] Eva; daughter of ~ Evadatter.
eve [i'v] (poet.) aften ; helligaften ; Christmas
Eve juleaften, juleaftensdag; on the ~ of
umiddelbart før, på tærskelen til.
I. even ['i'van] (poet.) aften.
II. even ['i'van] endog, endogså, selv; lige,
netop, just; ~ if selv om; not ~ ikke en-
gang; ^ then allerede da; endnu dengang;
-. though selv om; ~ to lige til; - while
endnu mens.
III. even [li'vanl lige, jævn, glat, flad;
ligeløbende; ensformig; rolig; effen, lige
(om tal); kvit; upartisk; jævne, udjævne;
~ date (ogs.) samme dato; I'll be (el. get)
" with them det skal de nok få betalt.
even-handed ['i'van'handid] upartisk.
evening [li'vnin] aften; this ~ i aften;
yesterday ~ i går aftes; in the - om af-
tenen; good ~ god aften; ~ dress selskabs-
dragt, kjole; ~ prayers aftenbøn; aftenguds-
tjeneste. ~ -star Venus, aftenstjerne.
even-minded ["i'vanmaindidj rolig, beher-
sket.
evensong ["i'vansari] aftengudstjeneste; af-
tensang.
event [i'vent] begivenhed, tildragelse; ud-
fald, følge, resultat; nummer (p. sportspro-
gram); at all -s i ethvert tilfælde, i alt fald;
in the - da det kom til stykket, til sidst;
in the - of i tilfælde af. -ful [iiventful] be-
givenhedsrig.
eventide ['i'vantaid] kvæld.
eventless [i'ventlés] begivenhedsløs.
eventual [i'ventjual] endelig, eventuality
[iventju'aliti] mulighed, eventualitet.
eventually [i'ventjuali] endelig, til sidst, i
sidste instans.
eventuate [i'ventjueit] (amr.) blive til vir-
ever
128
exasperation
kelighed, komme til udførelse (fx. these plans
will soon ~); (eng.) ~ in resultere i (fx. the
negotiations -d in an agreement).
ever [leva] nogensinde (1 nægtende, spør-
gende og betingende sætninger) ; altid, sted-
se, bestandig; på nogen mulig måde; i højest
mulig grad (forstærkende, især brugt foran
so); ~ and again, ~ and anon nu og da,
atter og atter; did you ~ see the like? har
De nogensinde set magen? hardly ~ næsten
aldrig; ~ since lige siden; for ^ for bestan-
dig, for stedse, i al fremtid, for evigt; for
~ and a day, for ~ and ~ for stedse, i al
fremtid, for evigt; be as amusing as ~ you
can vær så underholdende, som De på nogen
måde kan; ~ so much umådelig meget; ~
so often utallige gange; let him be - so
poor lad ham være aldrig så fattig; ~ such
a nice man en vældig rar mand.
everglade ["evagleid] (amr.) sumpet eng
(især i Florida).
evergreen [levagri'n] stedsegrøn; stedse-
grøn plante, stedsegrønt træ; - oak steneg.
everlasting [evaila'stiil] evig, evindelig;
meget holdbar; ~ (flower) evighedsblomst.
evermore [levaimå'] stedse; for ~- i al
evighed, til evig tid.
eversion [i've'Jan] udkrængning.
evert [i'va't] krænge.
every ['evri] enhver, hver, alle, al mulig;
~ now and then nu og da, fra tid til anden;
~ one enhver; ~ one of you hver eneste af
jer: his ~ word hvert ord han siger; ~
other day hver anden dag; ~ four years
hvert fjerde år.
everybody ['evribådi] enhver, alle.
everyday [ievri(i)dei] hverdags-, daglig,
dagligdags, ganske almindelig.
everyone [levriwAn] enhver.
everything ['evrijinl alt.
everywhere ['evrihwæa] overalt.
evict [i'vikt] sætte ud, sætte på gaden.
eviction [i'vik/an] udsættelse, udkastelse.
evidence [levidans] øjensynlighed, tydelig-
hed, klarhed; vidneforklaring, vidneudsagn,
vidnesbyrd; bevis; bevismateriale; tegn,
spor; vidne; bevise, godtgøre; give ~ af-
lægge vidneforklaring; vidne; in ~ forhån-
den; iøjnefaldende; godtgjort; be in ~
være til stede, gøre sig gældende, gøre sig
bemærket; he is not in ~ (ogs.) han glimrer
ved sin fraværelse; call sby. in ~ indkalde én
som vidne.
evident ['evidant] øjensynlig, tydelig, klar,
indlysende, åbenbar, evident.
evidential leviiden/al] bevisende, bevis-
kraftig, bevis-; som bygger på beviser; ~ of
som viser (fx. a remark ~ of intelligence).
evidently ["evidantli] øjensynligt, åben-
bart.
evil [li'vl] (worse, worst) ond, slem, slet;
onde; ulykke; ~ eye (den evne, som overtroisk
tilskrives visse personer, til at volde andre
skade med et blik); the Evil One den Onde;
King's ~ kirtelsvge.
evil-doer ['i'vl'duo] misdæder.
evil-eyed [li'vl'aid] som har onde øjne.
evil-minded l'i'vlimaindid] ondsindet, som
har en grim tankegang.
evince [i 'vins] vise, tilkendegive, røbe.
eviscerate [i'visareit] tage indvoldene ud
af, skære op; berøve saft og kraft, eviscer-
ation [ivisaireijan] opsprætning.
evitable ['evitabl] undgåelig.
evocation levoikeijan] fremmanelse; frem-
kaldelse, evocative li'vakativ] : ~ of som
fremmaner, fremkalder, vækker.
evoke [i'vouk] fremmane (fx. spirits), frem-
kalde, vække (fx. memories).
evolution [i'va'lu'Jan] udvikling; evolu-
tion; udfoldelse; (mil.) manøvre, evolutional
[i'va'lu'/anal], evolutionary [i'va'lu'Janari]
evolutions-, udviklings-, evolutionism [i'va-
•lu'/anizm] udviklingslære, evolutionist [i'va-
•lu'/anist] tilhænger af udviklingslæren.
evolve [iivålv] udvikle, udfolde, udarbejde;
udvikle sig, udfolde sig.
evulsion [i'vAl/an] oprykning, udriven.
ewe [ju'l får (kun om hundyret).
ewer Pju'a] vandkande (til servantestel).
ex [eks] ex, fra. ex- forhenværende, eks-.
exacerbate [éks'åsabeit] forværre; ophidse.
exacerbation [éksåsa'beijan] forværrelse;
ophidselse.
I. exact [ég'zåkt] nøjagtig; eksakt; ! re-
membered the ~ spot where jeg huskede
nøjagtigt det sted hvor; ~ change aftalte
penge; ~ fare aftalte penge (til billet).
II. exact [ég'zåkt] inddrive; aftvinge, af-
presse; fordre, kræve.
exacting [ég'zåktiri] fordringsfuld, kræ-
vende; streng.
exaction [ég'zåkjan] inddrivelse; udpres
ning, afpresset ydelse; fordring, (strengt el
urimeligt) krav.
exactitude [ég'zåktitju'd] nøjagtighed
punktlighed, præcision.
exactly [égizåktli] nøjagtig, akkurat, præ
eis. netop ; (i visse nægtende og spørgende
forbindelser) egentlig (fx. what - do you
mean? he is not ~ intelligent).
exaggerate [ég'zådsareit] overdrive; -d
(ogs.) forværret, unormalt forstørret, uri-
meligt stor. exaggeration [égzådsairei/an]
overdrivelse, exaggerative [ég'zådsareitiv]
overdrivende ; overdreven.
exalt [égizå'lt] opløfte, ophøje; lovprise;
forhøje; forædle, koncentrere, exaltation
[égzål'teijan] opløftelse; ophøjelse; begej-
string, løftelse, eksaltation, opstemthed; løf-
tet stemning; forædling, koncentrering, ex-
alted [égizå'ltid] ophøjet; begejstret, eksalte-
ret; opstemt; i løftet stemning.
exam [ég'zåm] eksamen.
examinant [egizåminant] eksaminator, un-
dersøger.
examination [égzåmiineijan] undersøgelse;
eksamen; eksamination, afhøring, forhør;
pass an ~ tage en eksamen; sit for an ~ gå
op til en eksamen. ^ -paper skriftlig eksa-
mensopgave.
examine [ég"zåmin] undersøge, efterse;
eksaminere; forhøre, afhøre, holde forhør
over; ~d copy verificeret afskrift.
examinee [égzåmi'ni*] eksaminand.
examiner [ég'zåmina] undersøger; censor
ved eksaminer, eksaminator; forhørsdom-
mer.
example [ég'za'mpl] eksempel (of på) ; for-
billede; prøve; sidestykke; for ~ for eksem-
pel; make an ~ of sby straffe en for at
statuere et eksempel; set a good - foregå
med et godt eksempel; take ~ by tage til
forbillede; let this be an ~ to you lad dette
være dig en advarsel, en lære.
exanimate [éaiziinimét] livlos.
exanthema [eksån'pi'ma] udslet (m. feber).
exarch ['eksa'k] eksark (statholder i det
byzantinske rige), patriark (biskop) i den
græske kirke.
exasperate [égiza'spareit] forbitre, ophidse,
opirre, irritere; forværre; forstærke, ex-
asperation [egza'spairei/an] forbitrelse; op-
hidselse, irritation ; forværrelse, forstærkelse.
exe.
129
excuse
exe. fk. f. except.
excaudate [eksikå'de't] haleløs.
excavate ['ekskaveit] udhule ; udgrave, exca-
vation [ekskaivei/on] udhuling; udgravning;
hulning, excavator ["ekskaveita] jordarbej-
der; gravemaskine.
exceed [ék'si'd] overgå; overskride, over-
stige; gå for vidt, spise (el. drikke) for me-
get, exceeding [ék'si'diri] stor, betydelig.
exceedingly i høj grad, overordentlig.
excel [ékisel] overgå; udmærke sig.
excellence ["eksalans] fortrinlighed; udmær-
ket egenskab, fortrin.
excellency ['eksalansi] ekscellence (titel);
His Excellency hans ekscellence.
excellent [leksalant] fortræffelig, udmær-
ket.
I. excelsior [ekiselsiå*] højere! (brugt som
motto, fx. for New York).
IL excelsior [ekiselsiå'] (amr.) træuld.
Excelsior State = New York.
excentric [ék'sentrik] se eccentric.
except [ékisept] undtage; gøre indsigelse
(to el. against mod); undtagen; med mindre,
uden; ~ for når undtages, på nær. excepting
undtagen, med undtagelse af.
exception [ékisepjan] undtagelse; indsigel-
se; beyond ~ upåklagelig; with the ~ of
med undtagelse af; an ~ to the rule en
undtagelse fra regelen; take ~ to tage ilde
op; rejse indvending imod, misbillige, tage
anstød af.
exceptionable [ékisep/anabl] som der kan
gøres indvendinger imod, uheldig, ubehage-
lig, stødende.
exceptional [ék'sep/anal] ualmindelig, u-
sædvanlig, enestående, eksceptionel. -ly und-
tagelsesvis ; usædvanlig.
I. excerpt [ékisa'pt] uddrage, ekscerpere.
II. excerpt ["eksa'pt] uddrag, ekscerpt.
excerption [ék'sa'p/an] uddragning; ud-
drag.
excess [ék'ses] overmål; overdrivelse, over-
skridelse; umådeholdenhed, udskejelse; den
størrelse hvormed en sum (mængde) over-
går en anden, overskud, plus, overvægt; to
~ i overdreven grad; carry to ~ overdrive;
in ~ of ud over; ~ luggage overvægt (af
bagage) ; ~ fare overpris, ekstrabetaling (p.
jernbane) ; — of imports over exports im-
portoverskud; ~ profits duty (el. tax) mer-
indkomstskat.
excessive [ék'sesiv] overordentlig, overdre-
ven.
I. exchange [éks't/eindsl udveksle; bytte
(for med), veksle; tages i bytte, kunne byt-
tes; they had -d hats de havde byttet hatte.
II. exchange [éksit/eindsl udveksling; om-
bytning; bytte, veksling; veksel; kurs; børs;
(telefon)central; bill of ~ veksel; foreign ~
fremmed valuta; rate of ~ (veksel)kurs.
exchangeable [éks'tjeindsabl] som kan byt-
tes (el. udveksles); ~ into gold indløselig
med guld.
exchequer [éks't/eka] finanshovedkasse;
skatkammer; finanser; the Exchequer finans-
ministeriet; the Chancellor of the Exchequer
finansministeren. ~ bond (rentebærende)
statsobligation.
I. excise [ek'saiz] forbrugsafgift(er) ; kon-
tor (, departement), som indkræver den
(, dem) ; lægge forbrugsafgift på (en vare) ;
" duty forbrugsafgift, produktionsafgift.
II. excise [ék'saiz] bortskære, fjerne, ud-
slette.
excision [ékisisan] bortskæring, fjernelse,
udslettelse.
Engelsk-dansk ordbog
excitability [éksaitaibiliti] pirrelighed; ner-
vøsitet; letbevægelighed. excitable [ek'sai-
tabl] pirrelig; nervøs; letbevægelig, excitant
['eksitant] pirrende; stimulans, excitation
[eksiitei/an] pirring; æggen; irritation, ex-
citative [ék'saitativ], excitatory [ek'saita-
tari] stimulerende, pirrende.
excite [ékisait] vække, fremkalde; ophidse,
bringe i sindsbevægelse; opflamme, opildne,
opægge; fremkalde spænding i, gøre elek-
trisk el. magnetisk; sætte i gang. excited
[ékisaitid] ophidset, spændt, urolig, nervøs;
betaget, begejstret, excitement [ék'saitmant]
ophidselse; spænding; sindsbevægelse; uro;
spændende begivenhed, exciting [ék'saitiii]
spændende.
excl. fk. f. exclusive(ly), excluding, ex-
cluded.
exclaim [éks"kleim] udbryde; udråbe; -
against ivre imod.
exclamation [eksklaimei/an] udråb; -
mark, note (el. point) of ~ udråbstegn.
exclamatory [éks'klåmatari] råbende; ~
sentence udråb.
exclude [éks'klu'd] udelukke; undtage.
exclusion [éksiklu'san] udelukkelse; und-
tagelse.
exclusive [éks'klu'siv] udelukkende; eks-
klusiv; afvisende; fornem; ene-, sær- (fx. -
privileges); ~ of ikke indbefattet, exclusively
udelukkende, exclusiveness fornem tilbage-
holdenhed, afvisende holdning.
excogitate [éks'kådsiteit] udtænke, ud-
pønse, excogitation [ékskådsi'teijan] opfin-
delse, påfund; udtænkning.
excommunicable [ekska'mju'nikabl] som
fortjener at bandlyses.
excommunicate [ekska'mju'nikeit] ekskom-
municere, udelukke fra den katolske kirke,
bandlyse.
excommunication [ékskamju'ni'keijan] eks-
kommunikation, udelukkelse fra den katol-
ske kirke, bandlysning.
excoriate [éks'kå'rieit] flå; skrabe huden
af; kritisere skånselsløst, -d (ogs.) hudløs.
excoriation [ekskå'riieijan] flåning; hudaf-
skrabning; skånselsløs kritik.
excrement ['ekskrimant] ekskrement, affø-
ring, excremental [ekskriimentl] ekskrement-,
afførings-.
excrescence [éks'kresns] udvækst, excrescent
[éks'kresnt] udvoksende, som kun er en ud-
vækst; overflødig.
excrete [éks'kri't] udskille, afsondre, ex-
cretion [éksikri'.fan] afsondring; udtømmelse.
excretive [éks'kri'tiv] udskillende, afson-
drende, afførende.
excruciate [éks'kru'/ieit] pine, martre; ex-
cruciating pain ulidelige smerter, excruci-
ation [ékskru'Ji'ei/an] pine, pinsel.
exculpate [lekskAlpeif] frikende, erklære
for uskyldig; undskylde; retfærdiggøre; ~
sby. bevise ens uskyld.
exculpation [ekskAl'peiJan] frikendelse;
undskyldning; retfærdiggørelse, exculpatory
[éks'kAlpatari] undskyldende ; retfærdiggø-
rende, som beviser ens uskyld.
excursion [ékstka'Jan] tur, udflugt; afstik-
ker, digression; ~ train billigtog, excursion-
ist [éks'ka'/anist] lystrejsende, turist, ex-
cursive [éks'ka'siv] springende, vidtløftig.
excursus [éks'ka'sas] ekskurs, sidebemærk-
ning.
excusable [éks'kju'zabl] undskyldelig.
excusatory [éks'kju'zatari] undskyldende.
I. excuse [éks'kju'z] undskylde; fritage
(for); ~ me! undskyld! ~ me coming, ~ my
9
excuse
130
exorbitant
coming, ~ me for coming undskyld jeg kom-
mer; -^ me from coming fritag mig for at
komme; - oneself from bede sig fritaget for.
II. excuse léksikju's] undskyMning; på-
skud; afbud; send an ~ sende afbud.
execrable lieksikrabl] afskyelig, execrate
[leksikre'tj forbande; aisky; bande, exe-
cration [ei<si'kreij"an] forbandelse, execratory
[leksikreitari] forbandelses-.
executant lég'zekjutant] udøvende kunst-
ner.
execute [<eksikju*t] udføre, fuldbyrde, ef-
fektuere; udstede, udiærdige; henrette;
eksekvere; foredrage, spille, synge (fx. a song).
execution [eksi'kju'Jan] udførelse, fuldbyr-
delse; udfærdigelse; henrettelse; virkning;
ødelæggelse; eksekution; dygtig udførelse,
fingerfærdighed (i musik) ; do great - gøre
stor virkning; forårsage stor ødelæggelse
(el. stort mandefald) ; levy - (jur.) gøre ud-
læg.
executioner [eksi'kju'Jana] skarpretter,
bøddel.
executive [égizekjutiv] udøvende, fuldbyr-
dende, eksekutiv ; udøvende myndighed ;
hovedbestyrelse; person i overordnet stilling;
Railway Executive (svarer til) generaldirek-
toratet for statsbanerne.
executor [ég'zekjuta] eksekutor (af et te-
stamente), executorial légzekju'tå'rial] ekse-
kutorisk. executorship lég'zekjutajip] ekse-
kutors virksomhed el. stilling, executory [ég-
•zekjutari) udøvende, executrix [ég'zekju-
triks] kvindelig eksekutor.
exegesis leksi'dsi'sis] fortolkning, eksegese.
exegetic leksi'dsetik] fortolkende, eksege-
tisk.
exemplar [ég'zempla] mønster, eksempel,
forbillede, ideal, eksemplar.
exemplary [ég'zemplari] eksemplarisk, møn-
sterværdig, forbilledlig; der tjener som en
advarsel; der tjener som eksempel.
exemplification [égzempliflikeijan] belys-
ning ved eksempler; eksempel; bekræftet
afskrift, exemplify [égizemplifai] belyse ved
eksempler; tjene som eksempel på; give eks-
empel på, tage en bekræftet afskrift af, be-
vise V. bekræftet afskrift.
exempt tég"zem(p)t] fritage; forskåne
(from for); fritaget, forskånet; fri (from
for), exemption [ég'zem(p)j9n] fritagelse;
immunitet; ~ from duty toldfrihed.
exequatur leksiikweife] regeringens god-
kendelse af en fremmed konsul.
exequies ["eksikwiz] ligbegængelse, begra-
velse.
I. exercise ['eksasaiz] øve; udøve; bruge,
bringe i anvendelse; opøve, eksercere; sætte
i bevægelse; bekymre, plage, pine, skaffe
nok at tænke på.
II. exercise ['eksasaiz] legemsøvelse, mo-
tion; øvelse; øvelsesstykke ; stil, opgave;
udøvelse, anvendelse, brug; andagtsøvelse;
take ~ tage motion; - book skrivehæfte.
exerciser ['eksasaiza] motionsapparat.
exert [égiza't] anstrenge; anspænde; an-
vende, udøve.
exertion lég'za'Jan] anstrengelse, anspæn-
delse; anvendelse, udøvelse.
Exeter [leksata].
exeunt l'eksiAnt] (de) går ud (sceneanvis-
ning; ofte med subjektet efter).
exfoliate [eksifoulie't] skalle af; udfolde
sig (som blade); afstødes, exfoliation [éks-
fouli'e'Jan] afskalning; udfoldelse.
exgorgitation [éksgå'dsi'te'Jan] bræk, op-
kastning.
exhalation [ekshaUeJ/an] uddunstning; ud-
ånding; dunst, exhale [eksiheU] uddunste;
udånde.
exhaust [ég'zå'st] udtømme, opbruge; ud-
matte, afkræfte, trætte; udtømmes; ud-
strømning af spildedamp; afløb; udblæs-
ning(srør). exhaustible lég'zå'stabl] som kan
udtømmes, exhausting trættende, anstren-
gende.
exhaustion [ég'zå'st/an] udtømmelse; ud-
mattelse.
exhaustive lég'zå'stiv] udtømmende.
exhaustless [ég'zå'stlés] uudtømmelig.
exhaust|-pipe udblæsningsrør. ~ steam spil-
dedamp.
exhibit [ég'zibit] udstille; udvise, vise;
fremlægge; udstillingsgenstand; bilag.
exhibition leksi'bi/an] fremvisning; udstil-
ling; tilskuestillen ; fremlæggelse; stipen-
dium; make an ~ of oneself gøre sig til nar.
exhibitioner [eksi'bi/ana] stipendiat.
exhibitionism teksiibijanizm] ekshibition-
isme, exhibitionist teksi'bijanist] ekshibi-
tionist.
exhibitor [égizibita] udstiller.
exhilarant Lég'zilarant] opmuntrende, ex-
hilarate [ég'zilareit] opmuntre; oplive, ex-
hilarated munter, glad, let beruset, exhila-
ration [égizilaireijan] opmuntring; munter-
hed.
exhort [ég'zå't] formane; tilskynde.
exhortation [egzå''tei/an] formaning; til-
skyndelse.
exhortative [égizå'tativ], exhortatory [ég-
•zå'tatari] formanende.
exhumation [ekshju'imei/an] opgravning.
exhume [eksihju'm] opgrave.
exigence ['eksidsans], exigency ['eksidsansi]
kritisk stilling, nød, presserende tilfælde;
fordring, krav, trang, exigent ['eksidsant]
presserende, kritisk, krævende, exigible l'ek-
sidsibl] som kan kræves.
exiguity [eksi'gjuiti] lidenhed, ubetydelig-
hed, exiguous lég'zigjuas] liden, ubetydelig.
exile l'eksailj landsforvisning, landriygtig-
hed; landflygtig, forvist; landsforvise; go
into " gå i landflygtighed.
exility [ég'ziliti] tyndhed, magerhed.
exist [ég'zist] være, være til, eksistere; fin-
des; leve; -ing (ogs.) gældende.
existence [ég'zistans] eksistens, tilværelse,
liv; tilstedeværelse; væsen, existent tég'zi-
stant] eksisterende, bestående, nuværende,
forhåndenværende.
exit [leksit] (han el. hun) går ud (scene-
anvisning, ofte med subjektet efter) ; ud-
gang; sortie; bortgang, død.
ex-libris leks'lail)ris] ekslibris.
Exmouth ['eksmaul)].
exodus I'eksadas] udvandring; Exodus an-
den Mose Bog.
ex officio t"eksoifi/iou] på embeds vegne; i
embeds medfør; „født" (fx. the sheriff is -^
returning officer for the county).
exogamy [ek'sågami] ægteskab uden for
stammen.
exonerate [égizånareit] befri, lette, frigøre;
frifinde, rense; løse.
exoneration [égzåna'rei/an] befrielse; ren-
selse.
exonerative [ég'zånareitiv] befriende.
exor. fk. f. executor.
exorbitance [égizå'bitans], exorbitancy [ég-
'zå'bitansi] urimelighed, ubillighed, ublu-
hed; umådelighed.
exorbitant [égizå'bitant] overdreven, ublu,
urimelig; umådelig.
exorcise
131
exportation q_
exorcise ['ekså'saiz] besværge, mane bort,
uddrive (onde ånder), exorcism ["eksa'sizm]
(ånde)manen, djævleuddrivelse. exorcist
[lekså'sist] åndemaner, djævleuddriver.
exordial [égizå'dial] indledende.
exordium lek'så'diam] indledning, optakt.
exoteric leksoiterik] populær, almenfattelig.
exotic [ek'såtik] eksotisk, fremmedartet,
udenlandsk.
expand [éksipånd] udfolde; udbrede; ud-
vide; udfolde sig, udvide sig, vokse; my
heart -s with joy mit hjerte svulmer af
glæde.
expanse [éks'påns] udstrakt flade, vid ud-
strækning; udvidelse, expansibility [ékspån-
sa'biliti] udvidelighed, expansible [éks'påns-
abl] udvidelig.
expansion [éks'pån/an] udfoldelse; udbre-
delse; udvidelse, ekspansion; vidt udstrakt
rum.
expansive [éks'pånsiv] udvidende; udvide-
lig; vidtstrakt, omfattende; udvidelses-;
åbenhjertig, meddelsom.
expatiate [éks<pei/ieit] udbrede sig (on
over).
expatiation [ékspei/iiei/an] vidtløftig om-
tale.
expatriate [éks'påtrieit] forvise; ~ oneself
udvandre, expatriation [ékspåtri'eijan] for-
visning, udvandring.
expect [ékispekt] vente; forvente, regne
med; forlange; antage; tro; I shall ~ you
to be punctual jeg vil forlange af Dem, at
De er præcis; I ~ there will be trouble jeg
venter, at der bliver ballade, expectance
[ékispektans], expectancy [ék'spektansi] for-
ventning, expectant [ék'spektant] ventende,
forventningsfuld, afventende; ~ mother vor-
dende moder, expectation [ekspék'teijan] for-
ventning (of om) ; fremtidshåb, fremtidsud-
sigt.
expectorant [ékispektarant] slimløsende
(middel), expectorate [ék'spektoreit] hoste
op, spytte op; hoste, spytte, expectoration
[ékspektairei/an] ophostning, (op)spytning;
(op)spyt.
expedien|ce [ek'spi'dians], -cy [-si] tjenlig-
hed; hensigtsmæssighed; fordelagtighed,
egoistiske hensyn, expedient [ékispi'diant]
hensigtsmæssig, passende, tjenlig; fordel-
agtig; middel, udvej, råd.
expedite ['ekspidait] fremskynde; udføre
hurtigt; afsende, udsende, udstede; ile,
skynde sig; drage af sted; fri, let; hurtig;
bekvem.
expedition [ekspiidi/an] raskhed; ekspedi-
tion; krigstog.
expeditionary [ekspi'dijanari] ekspedi-
tions-; - forces militære styrker, der gør
tjeneste udenfor hjemlandet.
expeditious [ekspi'dijas] hurtig, rask.
expel [ékispel] udstøde, uddrive, fordrive,
udvise; ekskludere; relegere; the boy was
-led from school drengen blev udvist af sko-
len, expellee [ékspe'li'J udvist (person).
expend [ék'spend] give ud; anvende, ofre;
forbruge.
expenditure [ékispenditja] udgift(-er), for-
brug; private ~ privatforbrug.
expense lék'spens] udgift, omkostning; be-
kostning; at my ~ på min bekostning.
expensive [ék'spensiv] kostbar, dyr.
experience [ék'spiarians] erfaring; oplevel-
se; erfare; opleve; føle, fornemme, få at
føle, gennemgå; from (eller by) -- af erfa-
ring.
experienced [ékispiarianst] erfaren.
experiential [ekspiari' en/al] erfaringsmæs-
sig, empirisk.
experiment [ek'sperimant] forsøg, eksperi-
ment; forsøgs- (fx. -^ farm); anstille forsøg,
eksperimentere, experimental [éksperi'mentl]
erfaringsmæssig, erfarings-; eksperimental,
forsøgs- (fx. ~ animal), experimentalist [éks-
periimentalist] eksperimentator. experi-
mentally eksperimentalt, experimenter [ék-
isporimanta] eksperimentator.
I. expert [ék'spa't, attributivt ofte 'ekspa't]
(adj.) øvet, erfaren, kyndig, dygtig.
II. expert ['ekspa't] (subst.) sagkyndig,
ekspert.
expertness [ék'spa'tnés] erfaring; dygtig-
hed.
expiable ['ekspiabl] som kan udsones, expi-
ate [lekspieit] sone, udsone, expiation [ekspi-
lei/an] udsoning; bod. expiatory ['ekspieitari]
udsonings-, sonende.
expiration [ekspai ireij" an] udånden; sidste
suk, død; udånding; ophør; udløb, forløb,
ende; forfaldstid, expiratory [ek'spaiaratari]
udåndings-, expire lékispaia] udånde; drage
sit sidste suk, dø; gå ud (om ild); forløbe,
udløbe, gå til ende; ophøre.
expiry [ékispaiari] udløb, ende.
explain [éks'ple'n] forklare; ~ away bort-
forklare; ~ oneself forklare sig.
explainable [éks'pleinabl] forklarlig.
explanation [ekspla'nei/an] forklaring.
explanatory [ék'splånatari] forklarende.
expletive [éksipli'tiv] udfyldende; overflø-
dig; fyldeord; fyldekalk; ed.
explicable l'eksplikabl] forklarlig, explicate
l'eksplike't] udlægge, forklare, explication
[ekspli'keijan] udlægning, forklaring; ud-
foldelse, explicative ["eksplikeHiv], explica-
tory [leksplikeitari] forklarende.
explicit [éks'plisit] tydelig, klar, bestemt,
udtrykkelig, -ly tydeligt, klart, med rene
ord.
explode [ékisplo^d] få til at eksplodere,
sprænge; eksplodere, springe; forkaste, brin-
ge i miskredit; tilintetgøre; bryde ud, fare
op, briste i latter; -d theory opgivet teori.
I. exploit ['eksploit, iksiploit] (subst.) dåd,
bedrift.
II. exploit [iks'ploit] (vb.) udnytte; ud-
bytte.
exploitation [eksploi'tei Jan] udnyttelse; ud-
bytning.
exploiter [iks'ploita] udbytter.
exploration [eksplå'"reijan] udforskning,
undersøgelse, explorative [ék'splå'rativ] forsk-
nings-, explorator [leksploreita] forsker, ex-
ploratory [ékisplå'ratari] undersøgende, un-
dersøgelses-, forsknings-.
explore [ékisplå*] udforske, gøre opdagel-
sesrejse(r) i, undersøge, eksplorere. explorer
[ékisplå'ra] opdagelsesrejsende.
explosion [ékisplo"3an] eksplosion; udbrud;
" engine eksplosionsmotor. ~ -proof eksplo-
sionssikker.
explosive [ek'splo^siv] eksplosiv; heftig,
opfarende; sprængstof; ~ bomb spræng-
bombe; ~ cartridge sprængpatron ; ~ signal
knaldsignal.
exponent [ék'spounant] eksponent; fortol-
ker, repræsentant, talsmand; forklarende.
I. export I'ekspå't] udførsel, eksport; eks-
portvare; ~ bounty eksportpræmie; " licence
eksporttilladelse.
II. export [ék'spå't] udføre, eksportere,
exportable [ékispå'tabl] som kan udfores,
exportation [ekspå'itei/an] udførsel, eks-
port.
F exporter
32
extract
exporter [ék'spå'ts] eksportør.
expose [ék'spouz] udsætte (to for) ; udstille,
afsløre, stille blot, blotte; eksponere; vende
(et kort); -d situation udsat stilling.
expose [eks'pouzei] afsløring; redegørelse.
exposition [ekspo'zi/an] udstilling; frem-
stilling, udvikling, forklaring; power of ~
fremstillingsevne, expositive [éksipåzitiv] for-
klarende.
expositor [ékispåzita] fortolker.
expository [ék'spåzitari] forklarende.
ex post facto [leks'po^st "fåktøu] : ~ law
lov med tilbagevirkende kraft.
expostulate [éks'påstjuleit] gøre forestil-
linger, gøre bebrejdelser; ~ with gå, i rette
med, bebrejde, expostulation [ékspåstju'lei-
Jan] bebrejdelse, expostulatory [éks'påstju-
leitari] bebrejdende.
exposure [ékispo«38] udsættelse (to for);
afsløring, blottelse, beskæmmelse; udsat stil-
ling, ubeskyttethed ; det at være udsat for
vejr og vind p. gr. af manglende husly og
klæder- eksponering; fremvisning; die of ~
fryse ihjel; the house has a southern ~ huset
vender mod syd.
expound [ékispaund] udlægge, forklare,
udtyde; fremsætte, expounder [ékispaunda]
fortolker.
express [ék'spres] udtrykke, ytre; sende
ekspres; (gml.) udpresse; udtrykkelig, klar,
tydelig; ekspres-, il-; med eksprestog; eks-
pres, ilbud; eksprestog; transportbureau;
ekspresforsendelse; særligt bud; ~ oneself
udtrykke sig; the ~ image of his person hans
udtrykte billede; ~ train eksprestog.
expressible [ek'spressbl] som kan udtrykkes.
expression [ek'sprejan] udtryk; fremstil-
ling; udtryksfuldhed; ~ of opinion menings-
tilkendegivelse, expressionism [-izm] eks-
pressionisme, expressionist [-ist] ekspres-
sionist, expressionless udtryksløs.
expressive [ékispresiv] udtryksfuld; ■*■ of
givende udtryk for.
expropriate [éksipro"prieit] ekspropriere,
fratage.
expropriation [ékspro^priieij'an] ekspropri-
ation, fratagelse af ejendom,
expulsion [éksipAl.fan] udstødelse, fordri-
velse, forjagelse, uddrivelse; udvisning, re-
legation, expulsive [éksipAlsiv] fordrivende.
expunge [éksipAn(d)3] stryge, udslette.
expurgate ['ekspa'geit] rense (bog for an-
stødelige ting el. fejl), expurgation [ekspa*-
'geijan] udrensning, renselse, expurgatory
[éks'pa'gatari] rensende.
exquisite ["ekskwizit] udsøgt, fortræffelig;
stærk, heftig (fx. smerte) ; (subst.) mode-
herre, laps._
exscind [ék'sind] udskære, skære bort.
ex-service man en, som tidligere (især i
verdenskrigen) har tjent i hær eller flåde,
forhenværende frontsoldat.
exsiccate [leksike't] udtørre, exsiccation
[eksi'kei/an] udtørring.
ex-soldier forhenværende soldat.
extant [éks"tånt, 'ekstant] bevaret, i be-
hold, eksisterende.
extemporaneous [ékstempai rein jas] impro-
viseret; som har evne til at improvisere;
fremstillet efter ordre (fx. recept), extempo-
rary [éks'temparori] improviseret, som har
evne til at improvisere; pludselig, uventet,
extempore [eks'tempari] ekstempore; impro-
viseret, extemporize léks'temparaiz] impro-
visere, extemporizer [éks'temparaiza] impro-
visator.
extend [ék'stend] udstrække; strække; ud-
vide, forlænge ; overdrive ; fremstrække,
række frem; yde, skænke, vise; strække sig;
~ oneself anspænde sig. -ed udstrakt, lang-
varig, extensibility [ékstensa'biliti] stræk-
barhed. extensible [ék'stensabl] , extensile
[ék'stensail] udvidelig, strækbar.
extension [ékisten/an] udstrækning, udvi-
delse, tilbygning; ekstraapparat, hustelefon;
strækning; forlængelse; ~ 12 (om telefon)
lokal 12; University E. folkeuniversitet.
extensive [ék'stensivl^ udstrakt, vid, stor,
omfattende, extensor [ék'stensa] strækkemu-
skel.
extent [ék'stent] udstrækning, omfang;
grad; to a certain ~ til en vis grad.
extenuate [eks'tenjueit] afkræfte, svække;
besmykke; formilde, undskylde; extenuating
circumstances formildende omstændigheder.
extenuation lékstenju'eijan] afkræftelse;
besmykkelse; undskyldning; plead st. in ~
fremføre som formildende omstændighed.
extenuatory [ékistenjue>tari] undskyldende,
besmykkende, formildende.
exterior [ék'stiaria] ydre; udvendig; uden-
rigs- ; ydre ; udvortes ; ydre form ; eksteriør ;
~ to uden for, fjernt fra.
exterminate [éksita'mineit] udrydde, ex-
termination [éksta'raiineijan] udryddelse; ~
camp, ~ centre tilintetgørelseslejr, extermi-
nator [éks'ta'mineita] udrydder, extermina-
tory [éks'ta'mineitari] udryddelses-, udi-yd-
dende.
extern ["eksta'n] som ikke bor på stedet (o:
skolen, hospitalet etc; bruges især om læger,
medicinske studerende, skoleelever).
external [ék'sta'nal] (adj.) ydre, udvendig,
udvortes; udenrigs-; ~ evidence bevismate-
riale fra andre kilder end det undersøgte.
externals [ék'sta*nalz] (subst.) ydre, ud-
vortes.
exterritorial [leksteriitå'rial] eksterritori-
al, som ikke er underkastet opholdsstatens
jurisdiktion.
exterritoriality [eksteritåri'åliti] eksterri-
torialitet.
extinct [ék'stiiikt] udslukt; slukket; ophæ-
vet, afskaffet; uddød, extinction [ék'stirik-
Jan] udslukkelse; ophævelse, afskaffelse; ud-
døen; tilintetgørelse.
extinguish [ékistirigwij"] slukke; udslukke;
udslette, bringe ud af verden; overskygge,
extinguishable [ék'stirtgwi/abl] som kan ud-
slukkes osv. extinguisher [ek'stirigwija] lyse-
slukker; slukningsapparat, extinguishment
slukning, udslukkelse; udslettelse.
extirpate ["eksta'peit] udrydde; bortskære,
fjerne, udskære.
extirpation [éksta''pei/an] udryddelse; bort-
skæring, fjernelse, udskæring.
extirpator [leksta'peita] udrydder.
extol [ék'stål] prise, hæve til skyerne.
extort [éks"tå't] from afpresse; fravriste.
extortion [éksitå'Jan] udpresning; penge-
afpresning, udsugelse; optrækkeri; udsuge;
trække op; brandskatte, extortionary [éks-
itå'lanari] udsugende.
extortionate [éks'tå'Janét] hård, ublu; ~
interest ågerrente.
extortioner [éks'tå'Jna] udsuger, optrækker.
extra ['ekstra] ekstra; noget ekstra; som
ligger el. befinder sig udenfor; ekstranum-
mer; (films)statist; tillæg; ekstraudgift.
I. extract [éks'tråkt] uddrage; udtrække;
trække ud; trække op; udvælge; ~ from få
ud af, afnøde.
II. extract ['ekstrakt] uddrag, ekstrakt, es-
sens; udpluk, citat.
extractable
133
fabulosity p^
extractable [éks'tråktabl] som kan uddra-
ges.
extraction [éks'trak/an] uddragning; ud-
drag, ekstrakt, udtræk; afstamning, her-
komst; ekstraktion; udtrækning; optræk-
ning; fremlokkelse.
extractive [éks'tråktiv] som kan uddrages;
uddragende; uddrag, ekstrakt, extractor
[éksitriikta] udtrækker.
extradite ["ekstradait] udlevere (en forbry-
der).
extradition [ekstra 'dijan] udlevering (af
forbryder) ; ~ treaty udleveringstraktat.
extrajudicial [lekstradsu'dijal] ekstrajudi-
ciel, udenretslig (som sker uden for retten).
extramural ["ekstra'm.iural] : ~ lecturer
videnskabsmand som underviser (for en tid)
ved universitet, hvor han ikke er ansat.
extraneous [éks'treinjas] fremmed, uved-
kommende; ~ to the subject emnet uved-
kommende.
extraordinary [ékistrå*din(8)ri] overordent-
lig; usædvanlig, mærkværdig, mærkelig;
ekstraordinær.
extraparochial ['ekstrapairoukjal] uden-
sogns.
extravagance [ék'stråvagans] ødselhed, eks-
travagance; urimelighed; overdrivelse; over-
spændthed.
extravagant [ékistråvagant] ødsel, ekstra-
vagant; urimelig; overdreven; overspændt;
vild, ustyrlig.
extravaganza [ékstråvaigånza] regelløs
komposition; fantasi (stykke).
extravasated [ék'stråvaseitid] blodunder-
løben, extravasation [ekstrava'seijan] udsiv-
ning (af blod), blodunderløben plet,
extreme [ék'stri'm] yderst; yderliggående;
radikal, voldsom; ekstrem; meget stor, over-
ordentlig; sidst; yderste ende, yderste græn-
se; yderligbed, ekstrem; højeste grad; van-
skelighed, fare; ~ unction den sidste olie; -s
meet modsætningerne mødes.
extremely [éks'tri'mli] yderst, højst, over-
ordentlig.
extremity [ékistremiti] yderste ende; yder-
ste; yderlighed; højeste grad; yderste for-
legenhed, nød, ulykke; (i pi.) ekstremiteter,
hænder og fødder.
extricate ['ekstrikeit] vikle ud, rede ud,
udfri, befri, extrication [ekstriikeijan] ud-
vikling, udredning, befrielse.
extrinsic [ék'strinsik] udvortes, ydre.
extrude [ékistru'd] udstøde, uddrive.
extrusion [ék'stru'/an] udstødelse, uddri-
velse.
exuberance [ég'zju'barans] overflod, fylde,
yppighed, exuberant [ég'zju'barant] over-
strømmende, yppig, rig, frodig.
exudation [eksju'ideijan] udsivning, ud-
svedning, udsondring.
exude [égizju'd] udsive, udsvede, udsondre;
udsondres.
exult [égizAlt] juble; hovere (at, over
over).
exultant [ég'zAltant] jublende; hoverende.
exultation legzAl'tei.fan] jubel; hoveren.
exuviæ légizju'vii'] afkastet ham el. hud
el. skal (af dyr).
exuviate tégizju'vieit] skifte ham el. hud
el. skal. exuviation [égzju'viieijan] skifte af
ham, hvid el. skal.
exx, fk. f. examples.
eyas ['aias] falkeunge.
I. eye lai] øje, blik; øje (på nål), øsken;
løkke, malle; syn, synsevne; feast one's -s on
glæde sig ved synet af; have an ^ for have
blik for, have sans for; keep an (el. one's)
~ on holde øje med; have all one's -s about
one, keep one's -s open (el. skinned el. peeled)
passe godt på, have øjnene med sig; make
-s at sby., T give sby. the glad eye „skyde"
til en, lave øjne til en; mind your ~! pas
på! the mind's ~ det indre øje; my ~! ih,
du store! all my ~ T sludder; 'that is all
my — (and Betty Martin)! det gælder til
Wandsbek! make sby. open his -s få en
til at stirre forbavset; open sby. 's -s to åbne
ens øjne for; -s right! se til højre! run one's
^ over lade blikket løbe hen over; set -s on
se (for sine øjne), få øje på; be unable to
take one's ~ off ikke kunne få øjnene fra;
do sby. in the ~ T snyde en; that was a
slap (el. one) in the ~ (for me) det var en
værre afbrænder; find favour in his -s finde
nåde for hans øjne; in the ~ of the law set
med lovens øjne; in the ~ of the wind lige
imod vinden; see ~ to ~ with være enig
med; be up to the -s in debt være i gæld til
op over ørerne.
II. eye [ai] se på, betragte, mønstre, måle.
eye|ball øjeæble. ~ -bath øjenglas. ~ -bolt
øjebolt. -bright øjentrøst (plante), -brow
['aibrau] øjenbryn. ~ disease øjensygdom.
~ -doctor øjenlæge.
eyeful [aiful] : she is an ~ (amr.) hun er
smuk; get an ~ ved et tilfælde komme til at
se en person af det andet køn helt el. delvis
afklædt.
eye]-glass monokel; okular; ~ -glasses bril-
ler, lorgnet. ~ -guard beskyttelsesbriller,
-lashes øjenhår, øjenvipper, -less uden øjne»
blind.
eyelet ['ailét] snørehul, lille åbning.
eyelid ['ailid] øjenlåg.
eye-opener noget som får en til at se visse
ting i et nyt lys, overraskende begivenhed
el. meddelelse; that was an ~ for him det
gav ham et nyt syn på sagen.
eye|piece okular. ~ -servant øjentjener.
" -service øjentjeneri, -shot synsvidde, -sight
syn (fx. my ~ is failing), synsvidde, -sore
noget som støder ens skønhedssans (fx. en
grim bygning) ; (en) torn i øjet. •«- -tooth
hjørnetand, -wash øjenbadevand; (si.) bluff,
-witness øjenvidne.
eyot ["eit] lille ø, holm.
eyrie, eyry ["airi] rovfuglerede.
F. [ef] fk. f. Fahrenheit; French.
f. fk. f. farthing; fathom; feminine; folio;
foot; forte ; franc.
F. A. fk. f. Football Association.
Fabian [ifeibian] klogt nølende; hørende
til Fabian Society.
fable [feibl] fabel, opdigtet historie; sagn;
opdigte, fortælle noget opdigtet.
fabled ['feibld] opdigtet, eventyrlig, sagn-
mæssig.
fabric ['fabrik] (vævet) stof (fx. woollen
~); væv (fx. a ~ of lies); indre sammensæt-
ning, system, struktur (fx. the ~ of society);
vævning (fx. a cloth of exquisite ~); byg-
ningsværk.
fabricate ('fabrikeit] opdigte (fx. ~ a
charge) ; lave, fabrikere, danne.
fabrication [fåbriikeijan] opdigtet (el. løgn-
agtig) beretning; falskneri; tilvirkning.
fabulist [ifåbjulist] fabeldigter; løgner.
fabulosity [fåbju'låsiti] fabelagtighed.
fabulous
134
fair
fabulous [ifabjulas] sagnagtig, eventyrlig;
fabelagtig, utrolig; ^ wealth fabelagtig rig-
dom.
facade [fa'sa'd] facade.
I. face [fe's] ansigt; ansigtsudtryk, mine;
udseende; uforskammethed, frækhed; pre-
stige; overflade; forside; urskive; bane (på
hammer, ambolt) ; - to ~ with ansigt til
ansigt med; full ~ en face (om portræt);
pull a long - blive lang i ansigtet; fly in
the ^ of trodse, gå stik imod; look him in
the ~ se ham i øjnene; have the ~ to say
være fræk nok til at sige; lose one's ~ miste
sin anseelse; make -s skære ansigter; put a
good ~ on the matter gøre gode miner til
slet spil; in the very ~ of lige for næsen af;
on the ~ of the matter efter udseendet at
domme, overfladisk set; save one's ~ redde
sin anseelse, redde skinnet; set one's ~ against
it modsætte sig det; he told him to his ~
han sagde ham lige op i ansigtet.
II. face [feis] stille sig ansigt til ansigt
med, vende ansigtet imod; se lige i øjnene;
trodse; være lige over for, vende ud imod;
bedække, beklæde, belægge; besætte, kante,
forsyne med opslag; ~ the engine køre for-
læns (i jernbanevogn) ; - the music tage
konsekvenserne af en begået fejl; tage skral-
det; ~ the question se sagen lige i øjnene;
right - ! højre om! ~ tea farve te; - about
gøre omkring; be -d with være stillet over
for. stå over for (fx. we are -d with a crisis).
face-ache [ifeiseik] ansigtssmerter.
face cloth vaskeklud.
face-lifting ansigtsløftning.
facer [ifeisa] slag i ansigtet, slem over-
raskelse.
facet [ifåsit] facet; facettere.
facetiæ [faisi'/ii'] vittige indfald.
facetious [faisi'/as] spøgende, spøgefuld.
face-value pålydende værdi.
facial [ifeijal] ansigts-; ansigtsbehandling,
ansigtsmassage; ~ angle ansigtsvinkel.
facile [ifåsail] let (fx. a f. victory); (let)
tilgængelig; (let)flydende (fx. style, verse);
overfladisk ; behændig, eftergivende, facil,
uselvstændig.
facilitate [faisiliteit] lette, facilitation [fa-
sili'teijenj lettelse.
facility [fa'siliti] lethed; færdighed; føjelig-
hed; lejlighed (til at gøre noget), mulighed
(fx. special facilities for learning English),
let adgang, hjælpemiddel.
facing [ifeisin,] opslag; vending; put sby.
through his -s prove hvad en duer til; go
through one's -s blive prøvet.
facsimile [fåk'simili] faksimile; faksimi-
lere.
fact [fåkt] kendsgerning, faktum, omstæn-
dighed; sag; in ~ i virkeligheden, faktisk,
endog, ja; as a matter of ~ i virkeligheden;
matter of ~ kendsgerning; nøgtern, pro-
saisk, saglig; the - is that sagen er at.
faction ['fåk/an] parti; klike; klikevæsen;
uenighed, strid, faction is't [ifåk/anist] parti-
mand, partigænger, factious [ifåkjas] op-
rørsk; urolig.
factitious [fåkitijas] kunstig; tillært, uægte.
factitive ['fåktitiv] : a - verb et verbum
der har objekt og objektsprædikat (fx. they
made him a judge).
factor [ifåkta] agent, kommissionær; fak-
tor, factorage [ifåktarids] kommission.
factorship [ifåkta/ip] agentur; stilling el-
ler virksomhed som faktor.
factory [ifåktari] fabrik; faktori, handels-
koloni; ~- hand fabrikarbejder.
factotum Ifak'to^tam] faktotum; „højre
hånd" .
factual [ifåktjuel] faktisk, virkelig, saglig.
faculty [ifakalti] evne, åndsevne, dygtighed,
kraft: fakultet (ved universitetet, især det
lægevidenskabelige); (amr.) lærerstab; one
of the ~ (ogs.) mediciner, sOm har taget eks-
amen, læge.
fad [fad] indfald, grille, særhed; kæphest.
faddish ["fadiJl besat af en idé el. mani.
faddism [ifådizm] monomani.
faddist [ifådist] monoman. faddy [ifådi]
monoman.
fade [feid] falme; visne; ~ away svinde
hen; forsvinde (lidt efter lidt); ~ in (om
filrasbillede) optone, optoning; ~ out for-
svinde (lidt efter lidt) ; (om fllmsbillede) ud-
tone, udtoning; (om lyd) udtone, dø hen.
faded visnet, falmet.
fadeless [ifeidlés] solægte; uvisnelig.
fading [ife'din,] (i radio) fading.
faecal [ifi'kal] ekskrement-.
faeces ["fi'si'z] aflFøring, ekskrementer.
faery [ifæari] se fairy.
fag [fag] trælle, slide og slæbe ; lade trælle ;
trældyr; mindre elev, som må opvarte de
ældre; slid, udmattelse; (si.) cigaret; -ged
(out) udaset.
fag-end ['fåg'end] tarvelig rest; sidste
ende.
faggot se fagot.
fagot [If åget] brændeknippe, risbundt;
(slags) frikadelle.
fagot-vote [ifågatvoiit] stemme, der vindes,
idet en mand gøres til vælger ved pro forma
at gøres til grundejer.
Fahr. fk. f. Fahrenheit.
Fahrenheit ["fåranhait, ifa'r-] Fahrenheit,
fahrenheitstermometer.
faience [fai'a'ns] fajance.
I. fail [fell] fejle, mislykkes, slå fejl; blive
svag(ere) ; falde igennem, dumpe; gå fallit;
lade i stikken, svigte; undlade, forsømme;
være ude af stand til, ikke mægte; T lade
dumpe (til eksamen); he is -ing rapidly det
går hurtigt ned ad bakke med ham; -ing
that (el. this el. which) i mangel heraf, el-
lers, i modsat fald; " in one's object ikke
nå sit mål; he -s in respect han mangler re-
spekt; ~ one's promise svigte sit løfte; - to
appear udeblive; ~ to obtain gå glip af; he
-ed to obtain the post det lykkedes ham ikke
at få stillingen; I - to see jeg kan ikke indse;
words ~ me jeg mangler ord.
II. fail [feU] : without - aldeles bestemt,
failing [ifeilin] skavank; svaghed; man-
gel; i mangel af.
failure [ifeilja] mangel; udeblivelse; fejl-
slagning ; uheld, mislykket bestræbelse ; fiasko ;
aftagen, svigten, svækkelse; undladelse, for-
sømmelse; betalingsstandsning, fallit; mis-
lykket individ.
I. fain [fein] : be ^ to være nødt til; would
~ ville gerne.
II. fain [fein] : ~ I (el. fains) (keeping goal)
(jeg vil være) fri for at (stå i mål).
faint [fe'nt] falde i afmagt, besvime; blive
svag; svag, mat. udmattet; (om vind) flov;
kraftløs; dårlig; frygtsom; afmagt; besvi-
melse; ~ away besvime; -ing fit besvimelses-
anfald; ~ heart never won fair lady hvo in-
tet vover intet vinder; I have not the -est
idea jeg har ikke den ringeste anelse (om
det), jeg aner det ikke. ~ -hearted frygtsom,
forsagt, forknyt.
I. fair [fæ9] blond, lys; fager, skøn, smuk;
retfærdig; ærlig; god; antagelig, jævn, no-
fair
135
family
genlunde (&od) ; skær, ren, pletfri, klar; (på
barometret) smukt vejr; lige. direkte (fx. I
hit him ~ on the chin); all is - in love and
war i kærlighed og krig gælder alle kneb;
bid - to trgne til at; - copy, - draft ren-
skrift: - fight ærlig kamp; fight - kæmpe
efter reglerne; ~ impression rentryk; ~ play
ærligt spil; the - sex det smukke køn: be
on the ~ side of forty være under 40; speak
him -^ snakke godt for ham; ~ and square
ærlig; the - de skønne; be in a ~ way to
være godt på vej til; - wind gunstig vind;
^ words butter no parsnips, se butter.
II. fair Ifæal marked; basar; a day after
the ~ (en postdag) for sent, post festum.
fairing [ifæarinl raarkedsgave.
fairish ['fæar'Jl ganske pæn, ganske rimelig.
fairly [ifæali] retfærdigt; temmelig, gan-
ske (fx. ~ good); rigtigt, ordentlig (fx. ^
awake) ; he ~ scolded me han skældte mig
ligefrem ud; he judged me ~ han dømte
mig retfærdigt, fair-minded retsindig.
fairness [ifæanés] blondhed; åbenhed, ær-
lighed, rimelisrhed; skønhed; in ~ når man
skal være retfærdig.
fair-spoken [ifæaspøukan] beleven, fore-
kommende.
fairway [ifæewei] sejlløb, farvand.
fair-weather: ~ friend upålidelig ven; ^
sailing mags ve jrssej lads; ~ sailor bolværks-
matros.
fairy [ifæari] fe, alf; feagtig, trolddoms-
agtig, fe-, alfe-. -land eventyrland. ~ -ring
heksering (om svampe). ~ story, ~-tale even-
tyr.
faith [fe^D] tro (in på), tillid (in til); løfte,
ord; troskab; breach of - løftebrud; illoya-
litet; the Christian ~ den kristne tro. faith-
ful (ifeil)f(u)l] tro, trofast, redelig; troende;
yours -ly med højagtelse, faithless [ifeiplés]
troløs; vantro.
I. fake [feik] bugt (af en tovrulle).
II. fake [feik] pynte på, forfalske, efter-
gøre; forfalskning, svindel; T uægte, falsk;
~ up pynte på, forfalske; lave sammen,
fakement [ifeikmant] kneb, forfalskning,
svindel.
fakir [ifa'kia, faikio] fakir.
falcate [ifalke't] seglformet.
falchion fifå'lt/on] kort. bred, krum sabel.
falciform fifålsifå'm] seglformet,
falcon [ifå'lkan, "få'kan] falk. falconer
[ifå*(l)k(8)na] falkoner, falconry [ifå-(l)k8n-
ri] falkonérkunst.
falderal [ifald9iral] værdiløs bagatel.
faldstool [ifå'ldstu'l] slags skammel.
Falkland [ifå'kland].
I. fall [fål] (fell, fallen) falde, synke;
lægge sig (om vind); falde bort; indtræffe;
fødes (om visse dyr); his face fell han blev
lang i ansigtet; his heart fell hans mod
sank; ~ a victim to blive offer for; the wind
fell vinden løjede af; - a-crying stikke i at
græde; ~ astern blive sejlet agterud; ~ away
tabe sig, blive svagere; falde fra; ~ back
trække sig tilbage (upon til); falde tilbage
(upon på); " behind sakke agterud; -^ calm
stille af; -* down on (si.) svigte (fx. one's
promise); - due forfalde (til betaling); -
for blive forelsket i, falde for; lade sig impo-
nere af; - foul of rage uklar med; - ill
blive syg; ^ in falde ind, styrte sammen (om
tag etc.) ; stille sig på plads, træde an, stille
(om soldater) ; udløbe, ophøre (fx. om pen-
sion); ~ in love blive forelsket (with i); - in
With træffe sammen med; falde sammen med,
stemme overens med; gå ind på, efterkom-
me, tiltræde (et forslag); ~- into line stille
sig op (i geled), træde på linje (with med);
- into munde ud i (om flod): - off falde af;
være i tilbagegang: falde fra, svigte; blive
mindre; (mar.) falde af; ~ on (el. upon)
overfalde; -~ on (on: adv.) tage fat (fx. på
måltid); - out falde ud: falde af: hænde;
blive uvenner (with med); ~ over styrte
ned; falde over; ~ a prey to blive et bytte
for: ~ Short slippe op; ~ short of ikke op-
fylde, ikke nå op til; ^ through falde igen-
nem, mislykkes; - to (to: adv.) tage fat
(fx. på måltid), lange til fadet; begynde
at slås; ~ to (to: præp.) henfalde til: give
sig til; tilfalde; ~ to blows komme i slags-
mål; ~ to pieces falde sammen; ~ to work
tage fat; - under falde ind under, høre til;
- upon overfalde, angribe: -ing sickness epi-
lepsi: -ing star stjerneskud.
II. fall [få-1] fald: nedgang (fx. a - in
prices); vandfald: bryde(r)tag; (amr.) efter-
år; the Fall ot Man syndefaldet; have a ~
falde; the falls of Niagara N. vandfaldene;
^ of rain nedbør, regnmængde; try a —
with prøve en dyst med. tage det op med.
fallacious ffailei/asl bedragersk, vildledende.
fallacy t'fålasi] vildfarelse; fejlslutning.
fal-lals Pfailålz] (pi.) flitter, dingeldangel,
stads: fiksfakserier, dikkedarer.
fallen [ifå-l(a)n] perf. part. af fall.
fall guy (amr. si.) let offer, syndebuk.
fallibility [faliibiliti] fejlbarhed.
fallible [ifålibl] fejlbar.
Fallopian ffailøupian] : - tube æggeleder.
fallow [ifalo«] gulbrun; brak; brak(jord),
brakmark, brakpløjning; lægge brak; lie -*
ligge brak: be in ~ ligge brak.
fallow-deer [ifålo^dia] dådyr,
Falmouth ['falmal)].
false [fåOls] falsk; usand, uægte, forloren;
uærlig, utro; urigtig; play ~ spille et puds,
bedrage; -truffle hjortespring (frugtlegemet
af visse svampe).
falsehood [ifå(*)lshud] usandhed, løgn;
urigtighed.
falsetto [fål'setou] falset, fistelstemme.
falsification [fålsifiikei/an] forfalskning;
gendrivelse, falsifier [ifåOlsifaia] forfalsker;
løgner, falsify [ifåC)lsifai] forfalske; gen-
drive; gøre til skamme: svigte, falsity
[•få(*)lsiti] falskhed; usandhed; uvederhæf-
tighed.
Falstaff [ifåOlsta'f].
falter [ifåOlta] ryste, skælve, vakle, blive
usikker; stamme.
fame [feim] rygte; ry, berømmelse.
famed [feimd] berømt.
familiar (faimilja] bekendt, intim; fri,
utvungen, familiær; velkendt (fx. a ~ voice),
almindelig; fortrolig ven, gammel bekendt;
dæmon, tjenende ånd ; inkvisitionstjener, fa-
miliar; ~ with the facts fortrolig med kends-
gerningerne; inde i sagerne.
familiarity [familiiåriti] fortrolighed, fa-
miliaritet.
familiarize [faimiljaraiz] gøre fortrolig
med.
family fifamili] familie; børn; slægt; he
was one of a ~ of ten han havde 9 søskende;
he has a wife and - han har kone og børn;
that happens in the best (of) families det
sker i de bedste familier; ~ allowance
forsørgertillæg; - doctor huslæge; - man
familiefader, familiemenneske: ~ name ef-
ternavn; - treasure arvestykke; in a ~ way
uden ceremonier, i al tarvelighed; in the -«-
way frugtsoraraelig:.
famine
136
fart
famine I'famin] hungersnød; mangel (fx.
water ~ ) ; ~ prices dyrtidspriser.
famish [ifamij] udhungre, tvinge ved sult,
lade sulte ihjel; sulte, forsmægte; -famishing
(ogs.) skrupsulten.
famous [If eimas] berømt; udmærket; ypper-
lig.
fan [fan] (subst.) vifte; ventilator; korn-
rensemaskine; begejstret tilhænger, beun-
drer; (vb.) vifte; rense; ægge, opflamme; ~-
out spredes (i vifteform); film ~ filmsbegej-
stret person.
fanatic [fe'nåtik] fanatisk; fanatiker.
fanatical [fainatikl] fanatisk.
fanaticism [fa'natisizm] fanatisme.
fanaticize Ifainåtisaiz] opfanatisere.
fancied [ifånsid] indbildt; yndet.
fancier [ifansia] ynder, liebhaver, kender,
opdrætter.
fanciful ['fånsif (u)l] fantastisk; forunder-
lig; naragtig; lunefuld.
I. fancy [ifansi] indbildningskraft, fantasi;
indbildning, forestilling, tanke; indfald,
grille, lune; Iji-st, liebhaveri; forkærlighed,
tilbøjelighed; sværmeri; kærlighed; inklina-
tion; tai<e a - to fatte godhed for, kaste
sin kærlighed på, få lyst til.
II. fancy [ifånsi] tro, mene; tænke sig,
forestille sig; sværme for; have lyst til; ~
meeting you here! tænk at man skulle træffe
dig her! ~ oneself bilde sig noget ind; he
rather fancies himself han har store tanker
om sig selv.
fancy ball kostumebal.
fancyl-dress karnevalsdragt, kostume. ~
fair basar (i godgørende øjemed). ~ goods
luksusartikler, galanterivarer. ~ man kære-
ste; alfons. ~ material mønstret stof. -^
paper luksuspapir. ~ price fabelagtig pris.
~ -shop galanterihandel. - weaving mønster-
vævning. ~ -work fint håndarbejde, broderi.
fandango [fanidångou] fandango.
fane [feJn] helligdom, tempel.
fanfare [ifånfæa] fanfare.
fanfaronade [fånfåro'neid] praleri; fanfare.
fang [fåri] hugtand, gifttand; rod af en
tand; klo.
fan-li ght [fånlait] halvkredsf ormet vindue.
fan-mail (fllmsstjernes) breve fra beun-
drere.
I. Fanny [ifåni] (si.) medlem af F.A.N.Y.
II. fanny [ifåni] (amr. si.) bagdel.
III. Fanny: (sweet) ~ Adams (si.) slet in-
genting.
fan-pal m [ifånpa'm] viftepalme.
fan-tail [ifånteil] (zo.) mæfikke.
fantasia [fåniteizia] fantasi (i musik), fan-
tastic [fanitastik], fantastical [fan'tåstikl]
indbildt; fantastisk; lunefuld, fantasticality
[fantåsti'kåliti] fantastisk beskaffenhed; fan-
tasteri; lunefuldhed, fantasy [ifåntasi] fan-
tastisk idé, lune.
fantod [ifåntåd] : give sby. the fantods gøre
en nervøs.
F. A. N. Y. fk. f. First Aid Nursing Yeo-
manry (kvindeligt hjælpekorps).
F. A. O. fk. f. Food and Agriculture Orga-
nization.
faquir [ifa'kia, fa'kia] fakir.
far [fa*] (farther, farthest; further, furth-
lest) fjern, langt borte, langt borte liggende;
lang, vid; fjernt, langt; vidt; meget; ~ away
langt borte; ~ off langt borte, langt bort;
" and near nær og fjern; ~ and wide vidt
og bredt; I ^m ~ from wishing jeg ønsker
absolut ikke; ~ be it from me to det være
Jangt fra wig at; few and ~ between få og
sjældne; - and away the best langt den
bedste; as - as indtil, lige til; as (el. so) ~
as I know så vidt jeg ved; make it go ^ få
det til at slå godt til; he will go " han vil
drive det vidt; it will go ~ to explain det vil
for en stor del kunne forklare; he is - gone
in drink han er meget fuld; - on in the day
langt op ad dagen; ~ on in the forties højt
oppe i fyrrerne; by ^ the best langt det bed-
ste; too difficult by ^ altfor vanskelig; not
by ~ langt fra; from the ~ end of the room
fra den modsatte ende af værelset; the ~
side of the horse hestens højre side; a ~ jour-
ney en lang rejse; is London - er der langt
til London ; so ~ så langt ; hidtil ; for så vidt ;
in so ~ as for så vidt som; so - as to i den
grad at, så at.
farad ['farad] farad (elektrisk kraftenhed).
Faraday [ifaradei].
far-away [ifa*rawei] fjern.
farce [fa's] farce (teaterstykke) ; (gml.)
farcere.
farcical [[ifa'sikl] farceagtig.
farcy [ifa'si] udslet (hos heste), snive.
fardel [fa'dl] (gml.) byrde.
I. fare [fæa] billetpris, kørepenge, takst,
betaling (for befordring); passager; kost,
mad; bill of ~ spiseseddel; collect -s, come
round for the -s billettere; -s, please! any
more -s? er alle billetteret .^ table of -s takst-
tarif.
II. fare [fæa] befinde sig; spise og drikke,
leve; you may go further and -^ worse man
kan søge længe uden at finde noget bedre;
vær tilfreds med, hvad du har; i had -d
very ill det var gået mig meget dårligt;
it -d well with us det gik os godt,
fare stage takstgrænse.
farewell [ifæaiwel] farvel; afskeds-.
far-famed [ifa'feimd] navnkundig.
far-fetched [ifa'"fetj"t] søgt, unaturlig;
usandsynlig.
far-flung [ifa'flAii] vidtstrakt.
far-gone [ifa'igån] langt nede eller ude (m.
h. t. sygdom, galskab, drik, gæld).
farina [fa'raiua] mel; blomsterstøv.
farinaceous [fåri'neijas] melet, melagtig.
farinose [ifårino"s] melet.
farm [fa'm] bondegård, avlsgård; bortfor-
pagte; forpagte, tage i forpagtning; dyrke
(jorden), drive (en gård osv.); ~ out bort-
forpagte; sætte i pleje (mod betaling), farmer
[ifa'ma] bonde, landmand; forpagter; tenant
~ forpagter, farm-house bondegård, stue-
hus, forpagterbolig. farming [ifa'min,] land-
brug.
farmstead [ifa'msted] bondegård.
farm-yard [ifa'mija'd] gårdsplads. - man-
ure staldgodning.
faro [ifæarøu] faraospil.
Faroe Islands ['fæaro^'ailandz] : the ~ el.
the Faroes Færøerne. Fanoese [fæaro'i'z] færø-
isk; færing.
far-off [ifa'råf] fjerntliggende, fjern; ~
days længst forsvundne dage.
Farquhar [ifa*k(w)a].
farrago [faireigou] blanding, miskmask.
far-reaching [ifa*'ri*tXiii] vidtrækkende.
farrier [<fåria] beslagsmed, grovsmed;
dyrlæge, farriery [ifåriari] beslagsmeds el.
grovsmeds virksomhed ; dyrlægevirksomhed.
farrow [ifårøu] fare, få grise; kuld grise.
far-seeing [ifa''si*iri] vidtskuende, fremsy-
net.
far-sighted [ifa"'saitid] vidtskuende, frem-
synet; langsynet.
fart [fa't] fjært; fjærte.
farther
137
favour
farther [ifa*59] fjernere; videre; længere.
farthest ['fa'Qist] fjernest, længst.
farthing [ifa*5in] kvartpenny; hvid, døjt.
farthingale [ifa'Sirigeil] fiskeben sskørt.
I. f. a. s. fk. f. free alongside ship.
II. F. A. S. fk. f. Fellow of the Antiquarian
Society; Fellow of the Society of Arts; Fel-
low of the Anthropological Society.
fascia ['fa/ia] (arkit.) bånd; seneskede.
fascinate [ifasine't] fængsle, fortrylle, fa-
scination [fasi'nei/an] fortryllelse.
fascine [fa'si'n] faskine, risknippe.
fascism ['få/izm] fascisme.
fascist ['fåjist] fascist; fascistisk.
fash [få/] (på skotsk) (vb.) drille; plage;
ærgre sig; (subst.) plage; ærgrelse; bekym-
ring.
fashion [if å/an] form; fa^on; mode, snit;
modesag, skik, skik og brug, vedtægt; måde;
danne, forme; afpasse, indrette; be (become)
the ~ være (blive) mode; the latest ~ sidste
mode; set the — give tonen an; after a -
på en måde; i al tarvelighed: til en vis
grad; after the ~ of (ogs.) i lighed med; in
(the) - på mode, moderne; bring into ~
lancere; out of ~ gået af mode, umoderne;
a man of ~ en fin mand.
fashionable [ifå/anabl] fin, celeber; moder-
ne; modeherre; ~ communism salonkom-
munisme.
fashion|-parade manneauinopvisning. —
-plate modetegning, modebillede; modedukke.
" show mannequinopvisning.
Fashoda [fai/ouda].
I. fast [fa'st] (subst. og vb.) faste.
II. fast [fa'st] fast; stærk, holdbar, varig;
hurtig, rask; flot, letlevende; letsindig; ud-
skejende : dyb (om søvn) ; fortøjning, tov ; make
~ gøre fast, lukke forsvarlig, fortøje; play
~ and loose with drive halløj med; være
hensynsløs fel. upålidelig el. troløs) overfor;
~ colour (lys- og vaske)ægte farve; ~ friends
svorne venner; ~ goods ilgods; ~ train il-
tog; my watch is ~ mit ur går for stærkt;
~ girl letsindigt pigebarn; ~ liver, ~ man
levemand; ~ lady letlevende dame; ~ to
light solægte; he goes too ~ (ogs.) han døm-
mer overilet; live too ~ leve for stærkt; he
fell ~ asleep han faldt i en dyb søvn.
fasten [ifa'sn] gøre fast; lukke (fx. an
envelope) ; knappe (fx. a coat) ; binde (fx. shoe-
laces); stænge; sammenføje; fæstne; fæste
sig; ~. on (fig.) bide sig fast i; ~ a crime on
sby. udlægge en som gerningsmand til en for-
brydelse, fastener [ifa'sna] lukker, fastening
[ifa'sniri] (ogs.) ting der tjener til at fast-
gøre, lukkemekanisme.
fastidious [fa'stidias] kræsen.
fasting [ifa'stiri] faste.
fastness [ifa'stnés] fasthed etc. (se fast) ;
befæstet sted, fæstning; the - of a colour
en farves ægthed.
fat [fåtl fed; svær; tyk; frugtbar; fedt,
fedtstof, det fede, fedme; fede, mæske; cut it
~ rigtig ville vise sig; cut up ~ efterlade
sig en formue; wake up with a ~ head in '
the morning have tømmermænd; a ~ lot you i
care det bryder du dig pokker om; - types I
fede typer; live on the ~ of the land leve !
flot, leve et slaraffenliv, æde af landets fed
me; then the ~'s in the fire så er fanden løs
kill the -ted calf slagte fedekalven.
fatal [ifeitf9)l] skæbnesvanger; ødelæg
gende, dødbringende, dræbende; dødelig (fx
his wound proved ~); the ~ sisters skæbne
gudinderne, fatalism [ifeitalizm] fatalisme
fatalist [ifeitalist] fatalist; fatalistisk, fatal
istic [feita'listik] fatalistisk, fatality [faitå-
liti] uundgåelig skæbne; farlighed; dødelig-
hed.
fata morgana [ifa'ta må'iga'na] fata mor-
gana.
fate [feitj skæbne; the Fates skæbnegud-
inderne, pareerne, nornerne, fated [ifeitid]
af skæbnen bestemt, fateful [-ful] skæbne-
svanger, afgørende, vigtig. '
fathead ['fåthed] kødhoved, dumrian.
fat-headed [ifåthedid] tykhovedet.
father [ifa'Sa] fader; være fader til; an-
tage som barn; Father Christmas juleman-
den; Our Father Fadervor; ~ upon (on) ud-
lægge som fader til; tillægge forfatterskabet
til: tilskrive; she -ed the child upon him hun
udlagde ham som barnefader, -hood fader-
forhold. ~ -in-law svigerfader; (gml.) sted-
fader, -land fædreland, -less faderløs, -liness
faderlighed, -ly faderlig.
fathom [ifå5am] favn (længdemål: 1,828 me-
ter); måle dybden af; udgrunde; fatte,
fathomable [ifådamabl] som kan måles; for-
ståelig, fathomless [ifådamles] bundløs; uud-
grundelig.
fatigue [fa'ti'g] træthed; udmattelse; an-
strengelse, besværlighed; soldaters arbejde
af ikke-militær art, fx. at bære vand, kul;
trætte, udmatte, anstrenge; - duty (mil.)
arbejdstj eneste. ~ -party arbejdskommando.
fatling [ifåtlin] ungt, fedet dyr.
fatness ['fåtnés] fedme.
fatten [ifåtn] fede; blive fed, mæske sig.
fattish [ifåti/] fedladen.
fatty [ifåti] fed; fedtet, fedtagtig; tyksak.
fatuity [faitju'iti] enfoldighed, tåbelighed.
fatuous [ifåtjuas] enfoldig, tåbelig, fjoget.
fat-witted [ifåtwitid] tykhovedet, tungnem.
faubourg [ifoubu8(g)] forstad.
faucal [få'kl] svælg-.
fauces [ifå'si'z] svælg.
faucet [ifå'sit] tap, vandhane; muffe (på
rør).
faugh [få-] fy!
fault [fåOlt] fejl, forseelse; (geologisk)
forkastning; spring; it is my ~ det er min
skyld; my ~! ingen forseelse! be in ~ være
skyldig, have skylden ; be at ~ være på vild-
spor, have tabt sporet; være desorienteret;
find ^ with dadle, bebrejde, have noget at
udsætte på; to a ~ i en urimelig grad, til
overdrivelse; modest to a ~ altfor beskeden,
så beskeden at det halve kunne være nok.
-finder [>fåC)ltfainda] dadlesyg person, kriti-
ker, -finding dadlesyge; uvenlig kritik; dadle-
syg.
faultiness [ifå'ltinés] mangelfuldhed, ufuld-
kommenhed, dadelværdighed.
faultless [ifå-ltlés] fejlfri.
faulty [ifå'lti] mangelfuld, ufuldkommen,
defekt; dadelværdig.
faun [få'n] faun, skovgud.
fauna [ifå'na] fauna.
fauteuil [iføuta'i] fauteuil.
faux pas [ifouipa'J fejltrin, forløbelse, bom-
mert.
favour [ifeiva] gunst, yndest, gunstbevis-
ning; tjeneste; gave; ærede skrivelse (i han-
delsbreve) ; sløjfe el. lign. (som bæres som
tegn, fx. wedding ~); forkærlighed; partisk-
hed; begunstige, støtte; beære; gøre en tje-
neste; ligne, slægte på; bære, gå med (om
tøj, i journalistsprog); by ~ of (på brev)
overbringes af; find ~ in sby. "s eyes finde
nåde for ens øjne; in - of sby. til gunst for
en, i ens favør; I am in ~ of a change jeg er
stemt for en forandring; be in ~ with være
favourable
138
fee-tail
yiidet af ; out of -^ i unåde; be restored to ~
blive taget til nåde; under ~ of night i ly af
natten; stand high in sby.'s ^ h-ave en høj
stjerne hos en; fortune -s 'the brave lykken
står den kække bi.
favourable (<feiv(8)r8bl] gunstig, heldig;
imødekommende.
favourite [ifeiv(a)rit] yTidling; yndlings-;
be a great ~ with være meget afholdt af.
være populær blandt; ~ dish livret; ~ read-
ing yndlingslekture.
favouritism lifeiv(8)ritizm] det at begun-
stige sine yndlinge, unfair begunstigelse, pro-
tektion.
Fawkes [få'ks] : Guy Fawkes's Day d. 5te
novbr.
I. fawn [få*n] dåkalv; rålam; lysebrun.
II. fawn [få'nl kælve (om dådyr).
III. fawn [få'n] logre for, smigre; vise sig
venlig, bøje sig, krybe (upon for).
fawn-coloured lysebrun.
fay [fei] fe.
F. B. A. fk. f. Fellow of the British Aca-
demy.
F. B. I. fk. f. Federation of British Indu-
stries; (amr.) fk.f. Federal Bureau of Investi-
gation (statspoliti).
F, B. S. fk. f. Fellow of the Botanical So-
ciety.
F. C. fk. f. football club.
F. C. A. fk. f. Fellow of the Institute of
Chartered Accountants.
fcap., fcp. fk. f. foolscap.
F. C. S. fk. f. Fellow of the Chemical So-
ciety.
F. D. fk. f. fidei defensor (= defender of
the faith).
fealty I'fi'elti] troskab.
fear [fia] frygt; frygte; befrygte; no ~
ikke tale om!; nej du kan tro nej! aldrig i
livet! nej gu gør jeg ej ! without ~ or favour
upartisk; ~ of death dødsfrygt; ~ death
frygte døden; I -ed for him jeg var bekymret
for ham. fearful [ifi8f(u)l] frygtelig, skræk-
kelig; frygtsom, angst, fearless [ifialés] uden
frygt, uforfærdet, fearsome [ifiasam] gruelig.
feasibility [fi'ziibiliti] gorlighed, mulighed,
feasible [ifi'zibl] gørlig, mulig, plausibel; it
is ~ det kan lade sig gøre.
feast [fi'st] fest; festmåltid, gilde, gæste-
bud, overdådighed; holde gilde, spise og
drikke godt, gøre sig tilgode ; beværte, trak-
tere, fornøje; ~ one's eyes on st. fryde sig
ved synet af noget.
feat [fl*t] dåd, heltegerning, bedrift; kunst,
kunststykke.
feather [ifeSa] fjer; fuglevildt; sætte fjer i,
dække med fjer; skive (om åre); in high ~
i løftet stemning; I haven't got a ~ to fly
with jeg ejer ikke en øre; a ~ in one's cap
en fjer i hatten, noget at være stolt af;
be in full ~ være i fuldt puds; you might
have knocked him down with a ~ han var
lige ved at gå bagover; show the white ~
vise fejghed; fine -s make fine birds klæder
skaber folk; birds of a ~ flock together
krage søger mage; ~ one's nest mele sin
egen kage.
feather|-bed fjerdyne, dyne. - -brained
tankeløs; overgiven. - -brush, ~ -duster fjer-
kost. ~ -edge tynd kant (på planke). -
-head tankeløst menneske, -ing ['feSarinJ
fjederham. -less fjerløs. ~ weight fjervægt.
feathery [ifeOari] befjedret; fjerlet.
feature [ifi't/a] ansigtstræk; træk; karak-
teristisk moment (el. egenskab) ; (hoved)num-
raer; (hoved)filra; stort opsat artikel; avis-
rubrik ; feature (dokumentarisk hørespilsud-
sendelse); (vb.) ligne, have samme ansigt
som; kendetegne; T sætte (artikel etc.) stort
op: short ^ kortfilm; a film featuring Greta
Garbo (amr.) en film, hvori G. G. optræder
i en hovedrolle; a redeeming ~ et forsonende
træk. -less l'ft'tjalés] uden særpræg, uden
karakteristiske momenter. ~ writer redaktør
af avisrubrik.
feaze [fi'z] optrævle,
Feb. fk. f. February.
febrifuge [ifebrifju'dsl feberstillende; feber-
stillende middel.
febrile ['fl'brail] febersyg; febril.
February [ifebruari] februar.
Feby. fk. f. February.
fee. fk. f. fecit [ifi'sit] (= made).
fecal [ifi'kal] ekskrement-.
feces [ifl'si'z] afføring, ekskrementer.
feckless ["feklésl kraftløs, udygtig.
feculence [ifekjulans] bundfald, grums;
grumsethed.
feculent [ifekjulant] grumset.
fecund ['fekand, 'fi'-l frugtbar, fecundate
[ifekandeit, 'fi*-l gøre frugtbar; befrugte,
fecundation Ifekau'de^Jan, fi'-l ifrugtbargø-
relse, befrugtning, fecundity [flikAnditi] frugt-
barhed.
fed [fed] imperf. og perf. part. af feed;
~ up led og ked af det; ~ up with led og
ked af.
fed. fk. f. federal; federated.
federal [ifedaral] forbunds-, federalism
['fedaralizml føderalisme, federalist [ifeda-
ralist] føderalist, federate ['fedareitl forene;
forene sig; [ifedarét] allieret, forbunden,
federation [feda'rei/an] føderation, forbund,
federative ["fedarativ] føderativ.
fedora [fiidå'ra] (amr.) blød filthat.
fee [fi*] betaling, honorar, salær, skole-
penge, gebyr; drikkepenge; len, gods; fuld
ejendomsret, selvejendom; betale, lønne, give
drikkepenge.
feeble [ifl"bl] svag, mat. -minded åndssvag;
vaklende, svag; forsagt, feebly [ifl'bli] svagt;
mat.
I. feed [fi'd] (fed, fed) fodre, nære, give
føde, bespise, give mad; lade afgræsse; på-
lægge; påfylde; spise, æde; leve (on af).
II. feed [fi'd] foder; næring; græsgang;
måltid; ration; føde; tilførsel, feedback ["fi'd-
båk] tilbagekobling, feeder [ifi'da] en. der
fodrerosv.; bikanal; biflod; sidebane. feeding-
bottle (patte)flaske.
feeding cup tudekop.
feed-pipe føderør.
feed pump fødepumpe.
fee-faw-fum [ifi'ifå'ifAm] (ord, der i even-
tyr lægges kæmper og trolde i munden).
feel [fi'l] (felt, felt) føle, få en fornemmel-
se af; føles; føle sig, være til mode, befinde
sig; mene; følelse; ~ cold fryse; the hall
-s cold forstuen gør et koldt indtryk; ~ cor-
dial ly with sympatisere hjerteligt med; it -s
soft, it has a soft ~ det er blødt at føle på;
1 don't ~ up to it jeg har ikke rigtig mod
på det; ~ one's way føle sig for.
feeler [ifi'la] følehorn, føletråd; (flg.) føler,
prøveballon ; peace ~ fredsføler.
feeling [ifi'liri] følende; medfølende; følsom;
varm; levende; følelse; ~ against misstem-
ning mod; bad ~ misstemning; good " sym-
pati.
fee-simple selvejendom, fri ejendom.
feet [fi't] (pi. af foot) fødder; fod (som
mål).
fee-tail [ifi'teU] fideikommis, stamgods. ejen-
feign
139
fertilizer
dom, der kun kan gå i arv til visse kategorier
af arvinger.
feign [fe'n] foregive, simulere, hykle (fx.
-~ indifference); opdigte (fx. - an excuse);
forstille sig; make a -ed submission under-
kaste sig på skrorat.
Fein: Sinn Fein [i/inifein] (et irsk parti).
feint [feint] list, forstillelse, kneb: finte;
skinmanøvre; make a — of doing lade som
om man gør.
fel(d)spar [ifel(d)spa'] feldspat (mineral).
felicitate [fi'lisite't] lykønske.
felicitation [filisi"tei/8n] lykønskning.
felicitous [fiilisitas] lykkelig; heldig.
felicity [fiilisiti] lykke, held; evne til at
finde det rette udtryk; velvalgt udtryk.
feline [ifi'lain] katteagtig, katte-.
felinity [fi'liniti] katteagtighed.
I. fell [fel] imperf. af fall.
II. fell [fel] fæl. ful. grusom.
III. fell [fel] højdedrag; hedestrækning.
IV. fell [fel] skind; pels.
V. fell [fell fælde; hugge om.
fellah [ifela] (pi. fellaheen [fela'hi'n] ) ægyp-
tisk bonde.
feller ['fela] (si.) for fellow.
fellmonger [ifelmAiiga] skindhandler.
felloe [ifeløu] fælg.
fellow (ifelo"] fyr, kammerat; fælle, værk-
fælle, kollega; medlem (af et selskab osv.) ;
(ved universitet) kandidat, som er medlem af
et kollegiums lærerstab; lige; mage; med-
(fx. ~ passenger) ; a ~ (øgs.) man, en anden
en (= jeg); my dear ~ kære ven; old -!
gamle ven! be hail -~ well met with være
bonkammerat med. - actor medspillende.
~ citizen medbørger. - -countryman lands-
mand. ~ -creature medskabning, medmenne-
ske. ~ -feeling medfølelse, fællesfølelse.
fellowship [ifeløujip] fællesskab, kamme-
ratskab; forbindelse, selskab, sammenslut-
ning; (v. universitetet) en fellow's stilling el.
stipendium.
fellow-traveller medrejsende; en som sym-
patiserer med kommunismen uden at være
medlem af det kommunistiske parti.
felly [ifeli] fælg.
felo-de-se [ifi'lou di* 'si'] selvmorder, selv-
mord.
I. felon [ifelan] byld, bullenskab i en fin-
ger.
II. felon [Ifelan] forbryder, felonious [fi-
iløunjas] forbrydersk, skændig, felonry [ife-
lanri] forbrydere (som klasse), felony [ifelani]
forbrydelse; stor forbrydelse, som straffes
med fængsel el. doden; en i den offentlige
mening vanærende handling.
felspar d. s. s. feldspar.
I. felt [felt] imperf. og perf. part. af feel.
II. felt [felt] filt; filthat, hat; filte.
felucca [feilAka] feluke (tomastet skib).
fem. fk. f. feminine.
female [ifi'meil] kvindelig; kvinde; hun
(om dyr); •^ friend veninde; ~ slave slav-
inde; ~ screw, ~ thread indvendigt gevind.
ferne [fi"m] (jur.) kvinde; ~ covert ["kAvat]
gift kone; ~ sole ugift kvinde.
femineity [femi'ni'iti] kvindelighed.
feminine ['feminin] kvindelig; kvindagtig;
hunkøns-; ~ ending linjeafslutning med sid-
ste stavelse ubetonet; ~ gender hunkøn; ~
rhyme kvindeligt rim (rim på to stavelser,
hvoraf den sidste er ubetonet).
femininity [femiininiti] kvindelighed; hun-
køn.
feminism [ifeminizm] feminisme, kvindebe-
vægelse, feminist ['feminist] feminist.
feminity [fe'miniti] kvindelighed; hunkøn,
feminize ['feminaiz] gøre (el. blive) kvinde-
lig el. kvindagtig
femoral ['femaral] lår-.
fen [fen] mose, sump.
fen-berry tranebær.
fence [fens] hegn, gærde; værn; fægtning,
fægtekunst; hæler; hælers gemmested: ind-
hegne; (om hest) springe over forhindring;
forsvare; forsvare sig; fægte; sælge til hæ-
ler; gøre udflugter, omgå sandheden; sit on
the - forholde sig afventende, stille sig for-
beholdent, bære kappen på begge skuldre,
fenceless ['fenslés] åben. uden værn. fencer
['fensa] fægter, fencible ['fensibl] lande-
værnsmand; (i pi.) landeværn.
fencing ['fensiri] fægtning; indhegning,
fencing-master fægtemester, fencing-school
fægteskole. fencing wire hegnstråd.
fend [fend] afværge; ~ for oneself klare
sig selv; - off afværge, afbøde, fender
[ifenda] kamingitter; friholt, fender.
fen-fire lygtemand.
Fenian [ifi'nian] fenier (medlem af et sam-
fund, stiftet i Amerika for at styrte englæn-
dernes magt i Irland).
fennel ['fenll fennikel.
fennish ['feni/] sump-; sumpet.
fenny ['feni] sump-; sumpet.
fenugreek ['fenjugri'k] bukkehom (plante).
feod [fju'd] se feud.
feoff ifef] len; forlene.
feoffee [fe'fi*] lensmand.
feoffer [ifefa] lensherre.
feoffment ['fefmant] forlening.
feral [iflaral] vild, utæmmet, uciviliseret.
fere [fia] (gml.) selskabsbroder, staldbro-
der.
feretory ['feritari] helgenskrin.
ferine [ifiarain] vild; barbarisk.
Feringhee [fi'ringi] europæer (engelsk-in-
disk).
I. ferment [fa'ment] sætte i gæring; gære.
II. ferment Cfa'mant] gær(stof), enzym;
gæring, fermentable [fa'mentabl] gærings-
dygtig, fermentation [fa'man'teijan] gæring;
(fig. øgs.) brydning, fermentative [fa''menta-
tiv] gærende, som forårsager gæring.
fern [fa'n] bregne, fernery ['fa'nari] breg-
nebeplantning, ferny [ifa'ni] fuld af bregner.
ferocious [fiirøu/as] vild, grum, rovbegær-
lig, glubsk, ferocity [fi'råsiti] vildhed, grusom-
hed, rovljegærlighed. glubskhed.
ferreous ['ferias] jærn-, jærnholdig.
I. ferret [iferit] (bomulds- eller silke-)bånd.
II. ferret [iferit] fritte (en slags ilder, som
bruges til rottejagt og kaninjagt); forfølge,
efterspore, støve efter; ~ out opsnuse, op-
spore.
ferriage ['feriédsl færgning, færgeløn.
ferric ['ferik] jærn-, ferri-.
ferriferous [fe'rifaras] jærnholdig, jærn-
ydende.
ferro- [iferøu] (i sammensætninger:) jærn-.
ferro-concrete ['ferøu'kånkri't] armeret be-
ton, ferrous ['feras] ferro-. ferruginous [fe-
iru'dsinas] jærnholdig; rustfarvet, ferrugo
[fe'ru'gøu] jærnrust; rust (på planter).
ferrule ['feru'l, 'feral] dupsko; (rør)ring.
ferry [iferi] færge; færgested; færge, over-
føre. ~ -boat færgebåd. - bridge togfærge;
færgeklap. ~ -man færgemand.
fertile ['fa'tail] frugtbar, fertility [fa'itiliti]
frugtbarhed. fertilization [fa'tilai'zei/an]
frugtbargøreise, befrugtning, fertilize ['fa'ti-
laiz] gøre frugtbar, gøde; befrugte, fertilizer
[ifa'tilaiza] kunstgødning, gødningsstof.
ferule
140
field
ferule [iferu'l] ferle; give slag med en
ferle.
fervency [ifa'vansi] fyrighed, varme, inder-
lighed, iver. fervent [ifa'vant] varm, bræn-
dende, fyrig, ivrig, inderlig.
fervid ['fa'vid] hed, brændende.
fervour [ifa've] hede, varme, heftighed,
inderlighed.
F. E. S. fk. f. Fellow of the Entomological
Society; Fellow of the Ethnological Society.
fescue [ifeskju'] svingel (græsart).
fess(e) [fes] (i heraldik) våbenbånd.
festal [ifestal] fest-, festlig.
fester [ifesta] bulne, afsondre materie;
rådne; gnave, fortære (om lidenskab); bul-
lenskab, ondartet sår; the wound is -ing der
er (gået) betændelse i såret, -ing (ogs.) be-
tændt.
festival [ifestival] fest-, festlig; festdag,
højtid; fest. festive ["festiv] højtidsfuld, fest-
lig, glad. festivity [feistiviti] feststemning,
festlighed, fest.
festoon [fe'stu'n] guirlande; pryde med
guirlander.
fetal [ifi'tl] foster-.
I. fetch [fetj] dobbeltgænger, genfærd (af
en levende person).
II. fetch [f et/] hente ; indbringe (ved salg) ;
gøre indtryk på, gøre virkning på; forbavse;
~ sby. a blow lange én et slag; ~ a sigh
drage et suk; ~ tears from sby. 's eyes få en
til at udgyde tårer; ~ and carry apportere
(om hunde); løbe med sladder; ~ and carry
for sby. betjene én, løbe ærinder for én; ~
up løfte; få i sigte (fx. land), nå; standse.
III. fetch [fet/] kunstgreb, kneb, list, fif.
fetching [ifet/inl fængslende, fortryllende,
féte [feit] fest; fejre, feste for.
fetich [ifi-tij, ifetij] fetisch. fetichism [-izm]
fetischdyrkelse.
feticide ['fi'tisaid] fosterdrab.
fetid [ifetid, ifi'tid] stinkende; ildelugtende.
fetish [ifi-ti/], ifetij] se fetich.
fetlock [ifetlåk] hovskæg, kodehår; kode.
fetor [ifi'ta] stank, ildelugtende ånde.
fetter [ifeta] lænke, lægge i lænker; bin-
de; lænke, fodlænke, fodjærn; tvang, bånd.
fettle [ifetl] (god) stand; in fine - i fin
form.
fetus [ifi'tas] føtus, foster.
feu [fju*] (p. skotsk) fæste, forpagtning;
grund; bortfæste, bortforpagte; fæste, for-
pagte. ~ duty (i Skotland) jordebogsafgift.
I. feud. fk. f. feudal(ism).
II. feud [fju'd] fejde; len. feudal [ifju*d(8)l]
feudal, lens-, feudalism [ifju'dalizm] lens-
system, feudalsystem, feudality [fju*'dåliti]
lensforhold, feudalitet. feudary [ifju'deri]
lensmand, vasal, feudatory [ifju'datari] feu-
dal, lens- ; lensmand, vasal ; len.
feuilleton [ifa'itå'n] feuilleton.
fever [ifi'va] feber; give feber; få feber,
have feber, fevered [ifi'vod], feverish [<fi*v8-
rij"] febersyg; feberagtig, fever-stricken fe-
berhærget.
few [fju'] (kun) få; ikke ret mange; a few
nogle få, et par; not a ~ en hel del; a good ~
temmelig mange; quite a ~ mange; one of
the next ~ days en af de første dage. fewer
[ifju'a] færre; no - than ikke mindre end.
fewest [ifju"ist] færrest, fewness ['fju'nes]
fåtallighed.
fey [fei] dødsmærket, døden nær.
fez [fez] fez (østerlandsk hovedbedækning).
ff. fk. f. fortissimo; folios; following pages.
F. F. A. fk. f. Fellow of the Faculty of
Actuaries.
ffy. fk. f. faithfully.
F. G. fk. f. Foot Guards.
F. G. S. fk. f. Fellow of the Geological So-
ciety.
F. H. fk. f. Fire Hydrant.
F. I. A. fk. f. Fellow of the Institute of
Actuaries.
fiance, fiancee [fi'a'risei] forlovede.
fiasco [fiiaskou] fiasko.
fiat [ifaiat] (jur.) ordre, befaling, magtbud.
fib [fib] (især i børnesprog) usandhed, løgn;
lyve. fibber [ifiba] løgnhals.
fiber, fibre [ifaiba] fiber, trevl, tråd. fibril
[ifaibril] lille fiber, fibril, fin trevl, fibrillar
[ifaibril8],fibrillate(d) [ifaibrileit(id)] fibrøs,
fibrillation [faibri'leijan] fiberdannelse, fibrin
[ifaibrin] fibrin, fibroma [fai'brøuma] flbrom.
fibrous [ifaibras] fibrøs, trevlet, trådet.
fibster [iflbsta] løgnhals.
fibula [ifibjula] lægben. fibular [ifibjula]
lægbens-.
fichu [ifi'/u*] fichu.
fickle [ifikl] vaklende, ubestandig, vankel-
modig, ubestemt, flygtig.
fictile [ifiktil] formet af ler, plastisk; potte-
mager-.
fiction [ifik/an] digtning, skønlitteratur;
opdigtelse, opspind, fiktion.
fictitious [fik'tijas] digtet, opdigtet; finge-
ret, uægte, falsk.
fictive [tfiktiv] imaginær, blot tænkt-
fid [fid] (subst.) (mar.) slutholt, fedte.
Fid. Def. fk. f. fidei defensor troens forsva-
rer.
I. fiddle [ifidl] violin; (mar.) slingrebræt;
fit as a -- frisk som en fisk; play second ~
spille anden violin.
II. fiddle [Ifidl] spille violin; lege; ~ about
nusse omkring.
III. fiddle, fiddle-dedee [ifidldi'di*], fiddle-
faddle [ifidlfjidl] passiar, vrøvl.
fiddler [ifidla] violinspiller; spillemand.
fiddlestick [ifidlstik] violinbue; fiddlesticksl
mi f3 1^ ^ vås ^
fiddling [ifidlin] (adj.) lille, ubetydelig (fx.
those ~ details).
fidei defensor (latin) troens forsvarer.
fidelity [fi'deliti] troskab; ~ guarantee in-
surance kautionsforsikring.
fidget [ifid3it] være rastløs, være febrilsk,
være nervøs, vimse om; fingerere, famle;
uro, vimsen; stundesløs person, febrilsk per-
son.
fidgety [ifidsiti] rastløs, febrilsk, nervøs,
stundesløs; vanskelig.
fiduciary [fiidju"J"ari] betroet; dækningsløs;
betroet opbevarer, tillidsmand, værge; ~
issue den del af seddelomløbet, for hvilken
der ikke er metaldækning; ~ loan lån uden
sikkerhedsstillelse.
fie [fai] fy! ~ upon you! ~ for shame fy!
fy for fanden!
fief [fi-f] len.
field [fi*ld] (subst.) mark; ager; felt, val-
plads; slag, kamp; område; spilleplads, bane
(i sport) ; felt (om deltagere i væddeløb) ; jagt-
selskab; meute; grund, baggrund (i maleri);
synsfelt; felt (i våben el. flag); (vb.) rykke i
marken; (i cricket.) være markspiller; drive
from the ~ slå af marken; in the ~ på mar-
ken, i marken ; on the ~ på marken, på slag-
marken; ~ of battle slagmark; keep the ~
kampere i felten; fortsætte felttoget; holde
valpladsen; take the ~ rykke i felten, drage
i krigen; fair ~ and no favour sol og vind
skiftet lige; - the ball (i cricket) gribe bol-
den og kaste den ind til gærdet.
field-dav
141
fill
fieldl-day mønstringsdag ; militærrevy; vig-
tig- debat. ~ dressing forbindssager.
fielder [fi'lda] (i cricket) markspiller.
fieldfare [ifi'ldfæa] sjagger, kramsfugl.
field-glass (ifi'ldgla's] feltkikkert, rejsekik-
kert; den indre linse i kikkert eller mikro-
skop.
fieid-grey [ifi'ld'grei] feltgrå.
field-gun [ifi'ldgAn] feltkanon.
field-marshal feltmarskal, field-mouse mark-
mus, field-officer officer mellem generals- og
kaptajnsrang. field-piece feltkanon, field-
preacher friluftsprædikant.
fieldsman [ifi'ldzman] markspiller (i cri-
cket).
field-sports [ifi-ldspå'ts] friluftsidrætter
(især ridning, jagt og fiskeri).
field-work [ifi'ldwa'k] feltskanse.
fiend [fi'nd] djævel; T entusiast (fx. a golf
-^ ) ; en der er forfalden til noget (fx. a dope
" en der er forfalden til narkotiske midler),
-ish, -like djævelsk.
fierce [flos] vild, barsk, bister, heftig, bidsk,
glubsk.
fieri facias [ifaiarai'feijiås] udpantnings-
ordre.
fieri ness [ifaiarinés] hede; heftighed, fyrig-
hed, fiery [ifaiarl] ild-; hed, brændende; hef-
tig; fyrig.
fife [faif] pibe, pikkolofløjte; spille på
pikkolofløjte. fifer [ifaife] piber.
fifteen [ififiti'n] femten.
fifteenth [ififiti'nl)] femtende; femtendedel.
fifth [fifD] femte; femtedel; kvint (i mu-
sik); ~ column femte kolonne.
fifth-column ist [ififl)ikål8mnist] medlem af
femte kolonne.
fifthly [ififDli] for det femte.
fiftieth [ififtiil)] halvtredsindstyvende ; halv-
tredsindstyvendedel.
fifty [ififti] halvtreds(indstyve) ; I will go
fifty-fifty with you jeg vil stå halv skade
med dig (el. dele lige m. dig) ; on a fifty-fifty
basis a meta.
I. fig [fig] figentræ; figen; a ~ for himl
blæse være med ham; I don't care a ~ for it
jeg bryder mig ikke en snus om det.
II. fig [fig] puds, stads; pynte; in ful! ~ i
fineste puds; ~ out pynte; ~ out (el. up) a
horse gøre en hest livlig.
fig. fk. f. figure; figuratively.
I. fight [fait] (fought, fought) kæmpe
(against, with mod, med; for for, om), slås;
bekæmpe; kæmpe for, slås for; procedere;
konkurrere om; - a battle levere et slag;
" down bekæmpe; ~ a gun betjene en ka-
non; ~ shy of gå langt uden om, undgå,
holde sig fra; ~ one's way kæmpe sig frem.
II. fight [fait] strid, kamp, slagsmål ; kamp-
lyst, mod; free - almindeligt slagsmål; show
~ sætte sig til modværge, sætte sig på bag-
benene, vise kløer.
I. fighter [ifaita] kæmpende, stridsmand;
slagsbroder.
II. fighter (plane) jager (maskine).
fighting [ifaitin,] (adj.) kampdygtig, våben-
dygtig; kampberedt, krigerisk; kamp-.
fighting-cock kamphane; live like a ~ leve
overdådigt; feel like a ~ være fuld af gå-på-
mod. fighting-men soldater, fighting patrol
f ægtningspatrul j e.
fig-leaf [ifigli'f] figenblad.
figment [ifigmant] opdigtelse, påfund; - of
the mind fantasifoster, hjernespind.
figurant ['flgjurant] balletdanser, figurante
[flgju'ra'nt] balletdanserinde, figuration [fi-
gjuireijan] formning; form; figurering. figura-
tive ['figjurativ] overført, figurlig, billedlig,
symbolsk; billedrig, blomstrende; ~ language
billedsprog.
I. figure [ifiga] figur; form, skikkelse; cif-
fer, tal; gallionsfigur; forbillede, type; møn-
ster (i tøj); cut el. make a ~ gøre en figur,
spille en rolle; what's the ~ ? hvad er prisen?
at a low ~ til lav pris; he is no good at -s
han duer ikke til regning; speak in -s tale i
billeder; ~ of speech billedligt udtryk.
II. figure [ifiga] forme, danne; afbilde,
fremstille; figurere, pryde med figurer; fore-
stille sig, beregne, regne; optræde, spille en
rolle; ~ to oneself forestille sig; ~ out regne
ud; it -s out at £5 det bliver £5. -d mønstret.
figure|-head galionsfigur; topfigur, officielt
overhoved. ~ -skater kunst(skøjte)løber. ~
-skating kunstskøjteløb. ~ -slimming slan-
kende. ~ -stone kinesisk spæksten, agalma-
tolit.
figurine [ifigjuri'n] statuette.
Fiji [ifi*d3i*] : the - Islands Fidjiøerne.
filament [ifllomant] tråd, trævl; støvtråd;
glødetråd.
filamentous [fila'mentas] trådagtig, trævlet.
filature ["filatjua, -t/a] af haspning af silke
(fra coconen) ; af haspningsanstalt ; afhasp-
ningsmaskine.
filbert [ifilbat] dyrket hasselnød.
filch [fil(t);] stjæle, rapse, filcher [ifil(t)j'8]
tyv.
I. file [fail] tråd; metaltråd; dokumenthol-
der, brevordner, regningskrog; ordnet bunke
(af breve etc.), arkiv, samling af dokumen-
ter, aviser o. 1.; fortegnelse, liste; rode;
blank ~ blind rode; rank and ~ de menige
soldater (og korporaler), menigmand; by
-s rodevis; move in Indian (eller single) ~
gå en og en. gå i gåsegang.
II. file [fail] sammenhefte; ordne; lægge
på sin plads, arkivere, lægge til akterne;
indgive (ansøgning o. 1.) ; indlevere (til et
arkiv o. 1.); marchere rodevis; defilere; ~ a
petition indgive et andragende.
III. file [fail] fil; file; a sly old - en ud-
spekuleret fyr.
file-cutter filehugger.
filial ['filjal] sønlig, datterlig, barnlig.
filiation [filiie'/an] sønne-(, datter-)forhold,
nedstamning; optagelse, indlemmelse.
filibeg ['filibeg] højlænders skørt, skotte-
skørt.
filibuster [ifilibAsta] fribytter; drive fribyt-
te ri.
filiform [if(a)ilifå*m] tråddannet.
filigree ['filigri"] filigran.
filings [ifailinz] filspåner; arkivalier.
fill [fil] fylde; udfylde; optage; plombere;
mætte; beklæde (fx. et embede); besætte (fx.
et embede); udføre; fyldes; ^ the bill (si.)
klare det hele, være effektiv; ~ in, ~ up ud-
fylde; eat one's ~ spise sig mæt; a -^ of
tobacco et stop tobak.
filler [ifila] f yldepennehævert ; fyld (fx. i
kage); fyldekalk; indlæg (i cigar).
fillet [ifilit] hårbånd, pandebånd; krans-
liste; liste; filet; mørbrad; filere.
filling [ifiliri] fyldning; plombe; plombering.
filling station benzintank, servicestation.
fillip [ifilip] knipse; stimulere, sætte fart i;
knips; stimulans, opstrammer; bagatel.
fil I ister [ifilista] simshøvl.
fil ly [ifili] fole, hoppefole; overgivent pige-
barn.
film [film] hinde; film; overtrække med en
hinde; filme (o: optage i levende billeder),
filmatisere; go on the -s gå til filmen; in-
p filmy
142
fire
structional -s belærende film. film editor
(svarer til) filmsmedarbejder. filmic Cfllmik]
filmisk,
filmy [ifilmi] overtrukken med- en hinde;
hindoagtig,
filoselle lifilosel, filoisel] floretsilke.
filter [ifllta] filtrere; filtreres, sive, trænge
(igennt'm) ; (snbst.) filter, filtrerapparat.
filtering [ifiltarin,] filtrering.
filter-paper filtrerpapir.
filth [fill)] snavs, smuds; talk ~ føre uhø-
visk tale.
filthy (ifill)i] snavset, smudsig.
filtrate [iflltreit] filtrere; filtrat.
filtration [fil'tre'Jan] filtrering.
fin. fk. f. financial; finis; finished.
fin [fin] finne, svømmefinne; hånd, næve;
tip us your -^ (si.) stik mig din næve.
finable [ifainabl] som medfører en bøde;
som kan mulkteres.
final ['fainal] endelig, afgørende; slutkamp,
finale ; afsluttende eksamen.
finale [fiinaié] finale.
finalist [ifainalist] deltager i slutkamp.
finality [fai'nåliti] endelighed; endelig af-
gørelse (, udtalelse, ordning) ; speak with ~
udtale sig således, at man afskærer enhver
yderligere diskussion om emnet.
finally [ifainali] endelig, til sidst, til slut.
finance [fi'nåns, fai-] finans-; finansviden-
skab; (pi.) finanser; (vb.) finansiere.
financial [fi'nån/al] finansiel, finans-.
I. financier [fi'nånsia] finansmand; finan-
cier.
II. financier [finån'sia] udføre finansopera-
tioner (ofte nedsættende).
finback ['finbåk] finhval,
finch [finj] (zo.) finke.
I. find [faind] (found, found) finde; træflfe;
yde, forsyne, forsørge, bestride omkostnin-
gen ved; skaffe tilveje; afgive (en kendelse);
IfO pounds a year and all found 150 pvind om
året og fri station; - oneself befinde sig; the
jury found him guilty nævningene erklærede
ham for skyldig; ~ sby. a job skaffe en ar-
bejde; ~ for the plaintiff give sagsøgeren
medhold; he -s me in money and clothes han
forsyner mig med penge og klæder; he -s
himself in tools han holder sig selv med
værktøj; ~ sby. in a lie gribe en i en løgn;
I cannot ~ it in my he.art jeg kan ikke
bringe det over mit hjærte; I could — it in
my heart jeg kunne have lyst til; ~ one's
place finde hvor man er (el. kom til) (i en
bog etc.); ~ out opdage; gennemskue.
II. find [faind] fund.
finder [ifainda] finder; søger, sigtekikkert,
finding [tfaindin] kendelse.
I. fine [fain] bøde, mulkt; afgift, kendelse;
mulktere; idømme en bøde.
II. fine [fain] fin; smuk, skøn; ren, klar;
rense, klare, lutre; afklares; blive finere;
svinde hen; ~ day dejligt vejr; one ~ day,
one of these ~ days en skønne dag; a ~- fel-
low en smuk fyr, en prægtig fyr; (spottende)
en net herre; a ~ friend you have been du
har været en nydelig ven; you are a - onel
du er en nydelig en! " gold rent guld (el.
guld af en nærmere fastsat lødighed).
fine-draw Iifainidrå'] sy fint sammen; træk-
ke metal o. 1. ud til tynde tråde, fine-drawn
(ogs. fig.) hårfin.
fine-grained ['fainigreind] finkornet; fin-
luvet.
finery [ifainari] stads, pynt.
fine-spun [ifain'spAn] fint spundet; fint ud-
tænkt, hårtrukken.
finesse [fi'nes] finhed, diplomati; behændig-
hed, list, fif; bruge list (imod), knibe (i
bridge).
fine-toothed comb tættekam.
Fmgal i'firigal].
finger [ifinga] finger; fingersbred; finger-
færdighed; fingerere, beføle, famle ved; be-
røre let; gribe; bruge fingrene; burn one's -s
(fig.) brænde sig; have a ~ in the pie have
en finger med i spillet; have at one's -s' ends
kunne på fingrene; put the - on udpege. ~
-alphabet fingersprog (de døvstummes). ■"
-board gribebræt (på violin osv.); klaviatur;
manual (på orgel). -~ -bowl [-bo^l] skylle-
skål.
fingerer [ifirigara] pilfinger.
finger-glass [ifingagla's] skylleskål, finger-
ing [ifirigariri,] fingereren; fingersætning; ul-
dent strømpegarn. finger-Joint fingerled.
finger-language fingersprog, finger-post af-
viser, vejviser (pæl).
finger-print ["flngaprint] fingeraftryk.
finger-stal I [ifirigastå'l] fingerhætte (gum-
mitut til at beskytte en finger).
finical [ifinikl] sirlig, pertentlig; (fig.) over-
broderet, finicality [finiikåliti] sirlighed, per-
tentlighed.
finicking [ifinikin], finicky [ifiniki] sirlig,
pertentlig.
finikin [ifinikin] sirlig, pertentlig.
fining [ifainiri] klaring etc. (se II. fine).
finis [ifainis] ende, finis.
I. finish ['finij] ende, bringe til ende, blive
færdig med, slutte, tale ud (fx. do let me ~ ) ;
fuldende; afslutte; afpudse; appretere (tøj) ;
spise op, drikke ud, drikke op; gøre det af
med; holde op; (subst.) slutning; afpudsning,
efterbehandling; formfuldendthed; slutnings-
scene (i skuespil) ; slutkamp (i sport) ; appre-
tur; fight to a ~ kæmpe til en af parterne
ligger på valen; -ed goods færdigvarer; when
-ed With efter afbenyttelsen; -ed (ogs.) form-
fuldendt; -ing stroke nådestød; put the -ing
touches lægge den sidste hånd på værket.
II. finish [ifaini/] (adj.) fin, ganske fin,
finere.
finishing-line ["finijiri lain] mållinie.
finite ['fainaiti endelig.
fink [fink] (si.) (subst.) stikker, angiver;
(professionel) skruebrækker.
Finland [ifinland] Finland. Finlander [ifin-
landa] finne. Finn [fin] finne. Finnic L'finik]
finsk.
Finnish [ifinij] finsk.
finny [ifini] finnet.
F. Inst. P. fk. f. Fellow of the Institute of
Physics.
fiord [fjå'd] fjord (især norsk).
fir [f9'] ædelgran; spruce ~ almindelig
gran. ~ -apple, - -cone kogle.
I. fire [ifaia] ild, ildebrand, ildløs; flamme,
lue, lidenskab; bål; catch (eller take) ~
fænge; electric ~ elektrisk varmeovn; have
a ^ have fyret, have ild i kakkelovnen; lay
a -w lægge brændsel tilrette på ildsted eller
i ovn; light (el. make) a ~ tænde op, lægge
i kakkelovnen; get on together like a house
on ~ komrae storartet ud af det; play with ~
lege med ilden ; set - to (eller set on ~ ) stikke
ild på; set the Thames on ~ udrette noget
særligt; smell of ~ brandlugt; speed of ~
skudhastighed; between two -s under dobbelt
ild; be under ~ være i ilden; no smoke with-
out ~ der går ikke røg af en brand, uden at
der er ild i den.
II. fire [Ifaia] tænde; stikke i brand; affyre;
fyre; komme i brand; opildne; afskedige,
fire-alarm
143
fit
fure; ~ away (ogs.) klemme på; snakke fra
leveren; ~ the boilers fyre under kedlerne;
- off aflfyre; ready to - skudklar; - up
komme i tyr og flamme.
fire|-alarm brandalarm; brandsignalappa-
rat. ~ -arms ildvåben, skydevåben. ~ arrow
brandpil. -ball kuglelyn, meteorsten, brand-
kugle. ~ -balloon varmluftsballon. ~- -bomb
[ifaiabåm] brandbombe. - -brand brand,
brændende stykke træ; urostifter. ~ -breathing
ildsprudende. ~ -brick ildfast mursten. ~ -bri-
gade brandvæsen. ~ -bug ildflue; brandstif-
ter. - -clay ildfast ler. ~ -damp grubegas.
~ -dog ildbuk, som bærer brændet i kamin,
--drill brandøvelse. ~ -eater pralhals; slags-
broder. ~ -engine sprøjte. ~ -escape brand-
stige; brandtrappe; ~ -extinguisher ildsluk-
ningsapparat, -fly ildflue. - -guard kamin-
gitter. - -hook brandhage.
fire|-insurance brandforsikring. ~ -irons
ildtøj. - lane brandbælte. - -lighter ildtæn-
der. - -line brandbælte. -man brandmand;
fyrbøder. ~ -office brandforsikringsselskab.
~ -pan fyrfad, -place ildsted, arne, kamin,
fyrsted. ~ -plug brandhane. ~ -policy brand-
forsikringspolice, -proof ildfast, brandsikker.
- -raising brandstiftelse. ~ sale brandud-
salg, --screen kaminskærm, --ship brander,
-side arnested, arne; (fig.) hjem. ~ -step
Bkydetrin. - -stick det ene af de træstykker,
hvormed primitive folk frembringer ild. -
-stone ildfast sten. - -trap brandfarlig byg-
ning. - -warden brandfoged; forstembeds-
mand, der har til opgave at forhindre eller
bekæmpe skovbrand. - -watch (er) brand-
vagt, -wood brænde, -works fyrværkeri. -
-worship ildtilbedelse. - -worshipper ildtil-
beder.
firing [ifaiarin] brændsel; antændelse; af-
fyring, skydning, fyring. - -line ildlinie.
~ -party, - -squad afdeling, som har til op-
gave at henrette ved skydning eller salutere
ved en begravelse, henrettelsespeleton. -
-step skydetrin.
firkin [ifa'kin] fjerding; anker.
I. firm [fa'm] fast; blive fast; be on -
ground have fast bund under fødderne; have
a ~ seat sidde fast i sadlen; you must be ~
with him du må være bestemt over for ham.
II. firm [fa'm] firma, handelshus.
firmament [ifa'mamant] firmament,
firmamental [fa'maimental] firmaments-.
firman [ifa'man] østerlandsk monarks for-
ordning.
first Ifa'st] først; for det første; før, hellere;
første stemme; første karakter; første præ-
mie; at (the) - i begyndelsen; at ~ sight
ved første blik; from the - fra begyndelsen
af, fra første færd; in the - place for det
første; on - coming straks (, lige) når mani
(, han, hun osv.) kommer (, kom); on the -I
approach of a stranger straks når en frem-
med nærmer sig; when ~ straks da, lige da;
when we - married i begyndelsen da vi var
gift; chapter the - første kapitel; - cousin
søskendebarn; ~ floor første sal, (amr.) stue-
etagen ; ~ form nederste klasse (i skole) ; of
the - importance af største vigtighed; -
name fornavn; ~ night premiere; ~ of-
ficer førstestyrmand, næstkommanderende;
~ string (på violin) kvint; not know the -
thing about it ikke have spor af kendskab
til det; ~ thing in the morning straks om
morgenen, på fastende hjerte; come - thing
to-morrow kom straks i morgen tidlig; -
come, - served den, der kommer først til
mølle, får først malet; - of all allerførst;
- of exchange primaveksel; take a - få før-
ste karakter.
first|-aid første hjælp (i ulykkestilfælde).
~ -aid station ambulancestation. ~ -born
førstefødt. - -class udmærket, førsteklasses.
- -fruits førstegrode. - -hand førstehånds;
umiddelbart; at - -hand på første hånd.
firstling l'fa'stlin] førstefødt afkom.
firstly [ifa'sth] for det første.
first-nighter en som går til' premierer.
first-rate ["fa'st'reit] førsterangs, fortrinlig.
firth Ifa-p] fjord.
fise [fisk] (det antike Eoms) skatkammer.
fiscai ['fiskal] fiskal; fiskal- og finans-; skat-
te-; - year (statens) finansår, skatteår.
fish [fi/] fisk; fyr; spillemærke; fiske; fiske
op; fiske i; a pretty kettle of - en slem
suppedas, en køn kop te; drink like a ~
drikke som en svamp; all is - that comes
to his net han tager alt med; feed the fishes
drukne; „ofre" (kaste op i søsyge); have
other - to fry have vigtigere forretninger;
an odd (el. queer) - en snurrig fisk (o: fyr);
that is neither — nor flesh (nor good red
herring) det er hverken fugl eller fisk; like
a - out of water som en fisk på landjorden;
~ in troubled waters fiske i rort vande.
fisher [ifije] fisker, fisherman ['fi/aman]
fisker, fishery [ifi/ari] fiskeri. fish|-glue fi-
skelim. - -hook fiskekrog, fishing [ifi/inl
fiskeri.
fishingl-Iine fiskesnore. — -rod fiskestang.
- -tackle fiskeredskaber.
fish|monger fiskehandler, -pond fiskedam,
-pot ruse. -wife fiskerkone.
fishy [ifi/i] fiskeagtig; flskerig; tvivlsom,
mistænkelig, fordægtig; a - customer en
misliebig person; there's something ~ about
it der er noget muggent ved det.
fissile ['fisail, ifisil] som kan spaltes el. klø-
ves, fissility [fi'siliti] det at kunne kløves.
fission [ifiXan] kløvning, spaltning; formering
ved deling, fissi parous [fi'siparas] som for-
plantes ved spaltning.
fissure ['fij"(u)a] spalte, revne, fure.
I. fist [fist] (knyttet) næve; „klo" (fx. he
writes an awful — ); the mailed ~ den p,ans-
rede næve.
II. fist [fist] fiste, slå til med hånden,
fistic [ifistik] bokse- (fx. ~ skill boksetek-
nik; - contest boksekamp).
fisticuffs [ifistikAfs] nævekamp, slagsmål.
fist-law [ifistlå'j næveret.
fistula [ifistjula] rør; fistel, fistular [ifistju-
la] rørformig. fistulous ['fistjulas] fistelag-
tig.
I. fit [fit] anfald, tilfælde, krampetilf ælde ;
indfald, lune; go off in a - få krampe;
a - of laughter et latteranfald; beat him all
to -s slå ham sønder og sammen; by -s (and
starts) nu og da. stødvis, rykvis.
II. fit [fit] pasning, det at passe; pasform;
that coat is an excellent - den jakke sidder,
som den skal.
III. fit [fit] (adj.) tjenlig, skikket, passende;
som passer godt; dygtig, duelig; i god stand,
sund; as is - and proper som det sig hør og
bør; - as a fiddle frisk som en fisk; a —
person (ogs.) den rette mand (, kvinde); - for
duty arbejdsdygtig, tjenstdygtig; ~ for a
king af bedste kvalitet; - for use brugelig;
brugbar; keep - holde sig i vigør; see -,
think ~ finde for godt, finde passende (el.
formålstjenligt); she cried ~ to break her
heart hun græd, som om hendes hjerte skulle
Vj-pic + o
IV. fit [fit] (vb.) gøre skikket (to til, fx. the
fitch
144
flare
training -ted him to work, el. for til, fx. it -ted
him for his work); udstyre (with med, fx. ~
a room with chairs); indrette; tilpasse, an-
bringe; passe til, passe i (fx. tJxe key -s the
lock); passe (fx. the coat -s me); passe, sidde
(fx. the coat -s) ; well -ted godt sammenpas-
set; ~ in with passe ind i, passe sammen med
(fx. it -s in well with my arrangements);
here's your new coat, you had better ~ it
on her er din ny jakke, du må hellere prove
den; ~ out udruste, udstyre; ~ up indrette,
montere.
fitch [fit/] ilderskind; ilderhår; pensel
(fremstillet af ilderhår).
fitchew [ifit/u'] ilder.
fitful [ifitf(u)l] rykvis; ustadig.
fitly [ifitli] (adv.) passende.
fitness [ifitnés] skikkethed; duelighed; it is
but in the ~ of things that det ligger i sa-
gens natur, at.
fit-out udrustning; udstyrelse; udstyr.
fitter [ifita] montør, maskinarbejder, mo-
tormekaniker; tilskærer.
fitting [ifitin] passende; montering; ud-
rustning; armatur; rørdel, fitting; beslag,
apparat, rekvisit, tilbehør; have a ~ (ogs.)
prove (tøj).
fitting-out [ifitin'aut] udstyrelse; udrust-
ning.
fitting-shop [ifitin/åp] samleværksted.
Fitzgerald [fits'dserald].
five Ifaiv] fem; femmer; femtal.
fivefold lifaiv'fo«ld] femfold, femdobbelt,
fiver [ifaiv9] fempundsseddel, (amr.) fem-
dollarseddel.
fives [faivz] slags boldspil.
I. fix [ftksj forlegenhed, knibe.
II. fix Ifiks] fæste, fæstne, gøre fast, hæfte;
fastspænde, spænde op; fiksere; fastsætte,
bestemme; sætte sig fast; nedsætte sig; blive
fast; (amr.) ordne, klare; reparere; lave (fx.
-~ a meal); ~ on bestemme sig til; we have
-ed a date for the dance vi har fastsat dagen
for ballet; ~ up ordne, arrangere (fx. ~ up a
tennis tournament); T kurere, bringe på ret
køl (fx. a cup of coffee will ~ you up); I can
easily ~ you up for the night jeg kan sagtens
give Dem husly for natten.
fixation [fik'sei/an] fastgørelse, fastsæt-
telse; fasthed; bestemmelse; fiksering.
fixative [ifiksativ] fiksermiddel. fixature
[ifiksatja] stangpomade.
fixed [fikst] (adj.) fast; bestemt; ~ bayonets
opplantede bajonetter; ~ idea fiks idé; -
price fast pris; ~ star fiksstjerne.
fixedly [ifiksidli] (adv.) fast; stift; bestemt.
fixer [ifiksa] fiksermiddel.
fixing bath fikserbad.
fixings [ifiksinz] (især amr.) tilbehør,
pynt, besætning (på kjole).
fixing salt fiksersalt.
fixity [ifiksiti] fasthed, uforanderlighed.
fixture [ifikst/8] fast tilbehør, fast inven-
tar, nagelfast ting; (fastsat tidspunkt for)
sportskamp.
fizgig [ifizgig] fjantet pigebarn; art fyr-
værkeri.
fizz [fiz] bruse, moussere; brusen; cham-
pagne.
fizzle ['fizl] hvisle, sprutte; gøre fiasko;
falde igennem; hvislen; fiasko; ~ out (om
fyrværkeri) fuse af uden at eksplodere; (fig.
omtrent:) afgå ved en blid og stille død.
fizzy [ifizi] T mousserende, som bruser.
fl. fk. f. florin.
Fla. fk. f. Florida.
flabbergast ['flåbaga'st] forbløfife.
flabby [iflåbi] slap, slatten, holdningsløs,
svag; blegfed, lasket.
flaccid [iflåksid] slap, slatten, flaccidity
[flåk'siditi] slaphed.
I. flag [flag] hænge slapt; være (el. blive)
mat, dø hen (fx. his interest is -ging).
II. flag [flag] flag; dekorere m. flag; -~ of
truce, white ~ parlamentærflag ; black - sø-
røverflag; yellow '- karantæneflag; dip the
~ kippe m. flaget; fly the ~ lade flaget vaje;
a vessel flying the Danish ~ et skib, der
sejler under dansk flag; lower the •^ hale
flaget ned; strike the ~ stryge flaget.
III. flag [flag] iris, sværdlilje.
IV. flag [flag] flise; belægge med fliser,
flag-day [iflågdei] „dag" hvor der til et vel-
gørende formål sælges mærker i gaderne.
flagellant [iflådsilant] flagellant, flagellate
[iflådsileit] piske, flagellation [flådsi'leijan]
piskning.
flageolet [flådso'let] flageolet.
flagging [iflågin] flisebelægning.
flaggy [iflågi] fuld af sværdliljer; fliseag-
tig.
flagitious [fla'dsiJas] afskyelig; skændig.
flagon [iflågan] flaske.
flagrancy [ifleigransi] vitterlighed; afskye-
lighed; åbenbar skændighed, skamløshed.
flagrant [ifleigrant] vitterlig, åbenbar; af-
skyelig; skændig; skamløs.
flagship [iflågjip] admiralskib, flagskib.
flagstaff [iflågsta'f] flagstang.
flagstone [iflågstøun] flise, -d fliselagt.
flail [fleil] plejl.
flair [flæa] flair, (fin) næse, sporsans, kunst-
sans.
flak [flak] antiluftskyts.
I. flake [fleik] flage, tyndt lag, tynd skive;
fnug; ~ off skalle af.
II. flake [fleik] stativ til fisketørring; båds-
mandsstol.
flaky [ifleiki] fnugagtig; skællet, i lag.
flam [flam] trommeslagning ; opdigtet hi-
storie; ~ sby. off with lies lyve for en.
flambeau [iflåmbøu] fakkel.
flamboyant [flåmiboiant] flammet; bølgen-
de; (fig.) blomstrende, farvestrålende.
flame [fle'm] flamme, lue (subst. og vb.) ;
elsket genstand, kæreste; fan the - (fig.) pu-
ste til ilden. ~- -coloured ildrod, luerød.
flame-projector [ifleimpra'dsekta], flame-
thrower ['fleim'prøua] flammekaster.
flamingo [flgimingou] flamingo.
flamy [ifle'mi] flammende, flammeagtig.
flan [flan] tærte (med frugt).
Flanders ['fla'ndaz] Flandern.
flange [flån(d)3] fremstående kant; flange.
flank [flånk] side, flanke; dække siderne,
flankere; falde i flanken.
flanker [tflårike] flankør; sideværk.
flannel [iflån(a)l] flonel; klædningsstykke
af flonel; tørre el. gnide med flonel; klæde
i flonel; flannels flonelsdragt, (især : -bukser),
sportskostume ; flannelled klædt i flonel.
flannelette [flån'let] bomuldsflonel.
flap [flap] klap; lem; bordklap; lap; flig;
snip; smæk; hatteskygge; smæk, klask, dask;
dasken; pandekage; klaske, daske; slå; ba-
ske (med vingerne), flakse, hænge slapt ned.
flap|doodle ['flåpdu'dl] T vås, nonsens. ~
-eared med hængende øren; slukøret. -Jack
pandekage.
flapper [iflåpa] skralde; vifte; klaps; flue-
smækker; ung (ikke flyvefærdig) fugl; ung
vildand; backfisch; hånd, pote.
flare [flæa] ustadigt lys; nødblus; lys-
bombe; signallys; (vb.) flagre; flakke, flam-
flare-up
145
flick
me ustadigt; glimre, glimte; lyse med blæn-
dende glans; ~ up, out fare op (i vrede). ~ -up
[iflæar'Ap] opblussen; opbrusen; heftigt klam-
meri; larmende gilde.
flash [flåj] glimt, blink; lynglimt; flot;
smagløs; simpel; falsk; (lade) glimte, blinke;
lyne ; fare ; lade blusse op ; udsende glimtvis ;
overfange (om glas); prale med; flotte sig
med; tætte (tag) med bly etc.; a ~ in the
pan et slag i luften; his eyes -ed fire hans
øjne skød lyn; it suddenly -ed (up)on me det
slog pludselig ned i mig, det gik pludselig op
for mig.
flash|-baci< (i film) scene, der går tilbage i
handlingen, -board stigbord.
flashing ["flå/in] indskud (fx. af metalpla-
der) til tætning af et tag.
flashlight [iflå/lait] magniumsbombe, blitz-
lampe; lommelygte; blinkfyr; - photo-
graphy blitzf otograf ering ; ~ signal blink-
lyssignal.
flashpoint ['flåjpoint] flammepunkt, antæn-
delsestemperatur.
flashy [iflåji] påfaldende; flimrende, bro-
get ; smagløs ; uægte.
flask [fla'sk] flaske; lommeflaske; feltfla-
ske; krudthorn.
flat [flåt] flad, jævn; mat, svag, flov; (om
drik) doven; fad; nedslået; ligefrem; fuld-
kommen, ganske, rent ud; med b foran (i
musik) ; lille (om terts) ; moll (om tonarten) ;
(si.) pengeløs; tosse; fladhed; jævnhed;
flade; slette; grundet sted; sætstykke (i tea-
ter); pram; åben godsvogn; flad kurv; lej-
lighed; (amr.) tarvelig lejlighed; - (tire)
punkteret ring, punktering; T kedsommelig
person, dumrian; fall ~ falde til jorden;
~ refusal pure afslag; he went ~ against
my orders han handlede stik imod mine or-
drer; that's - og dermed basta; the - of the
sword den flade klinge; fix a ~ (amr.) repa-
rere en punktering.
flat-boat pram.
flatl-bottomed fladbundet. - -chested flad-
brystet, -fish fladfisk, flynder, -foot plat-
fod(ethed) ; (si.) politibetjent, -footed plat-
fodet; (amr. si.) lige ud; uden omsvøb. ~
-iron strygejærn.
flatten [iflåtn] gøre flad; jævne; slå flad;
lægge flad; trykke; gøre flov; blive flad,
blive flov; (i musik) sætte b foran; -~ his !
nose give ham en begmand.
I. flatter [iflåta] planeringsredskab.
II. flatter [iflåta] smigre; flattere, flatterer
[iflåtsra] smigrer, flattery [iflåtari] smigren,
smiger.
flatulence [iflåtjulans] vinde, flatulens.
flatus [ifle't9s] vinde, tarmluft.
flatwise ['flåtwaiz] på fladsiden.
flat-worm [iflåtwa'm] fladorm.
flaunt [flå'nt] flagre, vaje; knejse; sætte
næsen i sky; stille til skue, prale med (el.
af) (fx. ~ one's vices).
flautist [iflå'tist] fløjtespiller, fløjtenist.
flavour [ifleJva] aroma, vellugt, duft; vel-
smag, smag; bouQuet (om vin); sætte smag
på. bibringe duft.
flavourless ['fleiyalés] uden duft, uden
smag.
flaw [flå*] revne, knæk, sprække; lyde,
rnangel, fejl, svaghed, ufuldkommenhed;
vindstød; kortvarigt uvejr.
flawless [iflå'lés] uden mangler, fejlfri.
flax [flåksj hør. flaxen [iflåksan] af hør,
hør-; - hair lyst hår. flaxy [iflåksi] hør-
agtig; blond.
flay [flei] flå.
Engelsk-dansk ordbog
flea [fli'] loppe (insektet) ; send sby. away
with a ~ in his ear skære en ned, tage pippet
fra en, affærdige en. -bane bakkestjerne
(plante). ~ -beetle jordloppe. ~ -bite loppe-
stik ; ubetydelighed, knappenålsstik ; rød plet
(på hvid hest) ; a mere ~ -bite en ren bagatel.
~ -bitten bidt af lopper; plettet, fregnet;
rødplettet (om hest).
fleck [flek] plet; stænk; plette; stænke.
flecker [ifleka] stænke, marmorere, fleckless
[ifleklés] pletfri.
flection [iflekjan] bøjning.
fled [fled] imperf. og perf. part. af flee.
fledge [fleds] forsyne med fjer, gøre flyve-
færdig, fledged flyvefærdig; newly ~ gradu-
ates nybagte kandidater. fledg(e)ling ['fleds-
lin] lige flyvefærdig unge.
flee [fli*] (fled, fled) flygte; undgå; flygte
fra.
fleece [fli*s] uld; skind, uldskind; flå, ud-
suge; overtrække med uld; the Golden Fleece
den gyldne Vlies (en orden); fleeced (ogs.)
ulden.
fleecy [ifli'si] ulden; uldagtig; uldrig; a -
sky en himmel med lammeskyer.
fleer [flia] spotte; le hånlig; spot, hån-
latter.
I. fleet [fli't] flåde (samling af skibe) ; a ~
of cars en (lang) række biler.
II. Fleet [fli't] ; the ~ (navnet på et tidli-
gere vandløb og et fængsel i London) ; -
Street (gade i London med bladkontorer) ;
pressen.
III. fleet [fli't] hurtig, let; ile af sted;
svæve.
fleet-footed [ifli't'futid] rapfodet,
fleeting [ifli'tiii] henilende, flygtig.
Fleming [iflemiri] flamlænder. Flemish
[iflemi/] flamsk; the Flemish flamlænderne.
flench [flen/], flense [flens] flense.
I. flesh [flej] kød (ogs. af frugt); muskler;
huld; menneskehed; syndigt menneske; san-
selig lyst; go the way of all ~ gå al kødets
gang; ~ and blood den menneskelige natur;
more than ~ and blood can endure mere
end et menneske kan holde til; his own ~
and blood hans eget kød og blod; exact one's
pound of ~ kræve sit skålpund kød (Shake-
speare-citat fra Merchant of Venice), ubarm-
hjertigt kræve en kontrakt overholdt til
punkt og prikke; the spirit is willing, but
the ~ is weak ånden er redebon, men kødet
er skrøbeligt; be in ~ være ved godt huld;
in the ~ i (levende) live; lose ~ blive tynd,
mager; put on ~ blive fed, lægge sig ud;
recover one's ~ genvinde sit huld.
II. flesh [flej] fodre med kød; give blod på
tanden; indvie (fx. et sværd); øve; hærde.
flesh|-brush frottérbørste. ~ -fly spyflue. -
-glove f rotte rhandske. fleshings ['flejinz] tri-
kot, fleshless [iflejlés] kødløs, fleshly [ifleJli]
kødelig; sanselig, flesh | pot kødgryde. "
-wound kødsår. fleshy ['fle/i] kødrig, kød-
fuld.
flew [flu*] imperf. af fly.
flews [flu'z] hængeflab (på hund).
flex [fleks] (vb.) bøje; (elekt.) ledningssnor.
flexibility [fleksi'biliti] bøjelighed, flexible
[ifleksibl] bøjelig, elastisk; ~ cord lednings-
snor, flexile [ifleksil] bøjelig.
flexion [iflek/an] bøjning, flexional [iflek-
Janal] bøjnings-, bøjningsmæssig. flexor
[ifleksa] bøjemuskel, flexuous [ifleksjuas] bug-
tet; ustadig, flexure [iflek/a] bøjning.
flibbertigibbet [iflibati'dsibit] flygtigt og
sladdervornt menneske.
flick [flik] svippe, snærte; knipse; snært,
10
flicker
146
floriculturist
smæk, knips; (si.) film; at the -s (si.) i bio-
grafen; go to the -s (si.) gå. i biografen.
flicker [iflika] flagre, vifte; blafre, flakke
(om lys og flamme) ; flimre ; flagren ; flygtig
opblussen.
flick-house (si.) biograf.
flier [iflaia] flyver; flygtning.
flies [flaiz] soffitter (i teater).
flight [flait] flugt, flyven, flyvning, flyve-
tur; flok, sværm; forhindringer p. vædde-
løbsbane; ~ of arrows pileregn; ~ of aero-
planes halveskadrille (flyvemaskiner); ~ of
steps, ~ of stairs trappe; take (to) ~ gribe
flugten; put (el. turn) to ~ jage på flugt,
flight! ly [iflaitili] flygtigt; overspændt,
flightiness flygtighed; overspændthed, flight
lieutenant flyverløjtnant med rang som kap-
tajnløjtnant, flight nnechanic flyvemekani-
ker, flighty [iflaiti] flygtig, forfløjen; fanta-
stisk, overspændt; fjollet.
flimflam [iflimflåm] kneb; vrøvl; snyde.
flimsiness ['flimzinésl tyndhed; svaghed,
usoliditet, flimsy [iflimzi] tynd; svag, usolid;
løs, intetsigende; gennemslagspapir; penge-
seddel.
I. flinch [flin/] vige tilbage, trække sig til-
bage; svigte, søge udflugter; ~ from an
unpleasant duty vige tilbage for en ubeha-
gelig pligt; without -ing uden at blinke.
II. flinch [flinj] flense.
flinders l'flindaz] stumper, stykker.
fling [flin] (flung, flung) slynge, kaste,
smide, kyle; vælte; ile, flyve, styrte; be-
væge sig uroligt; slå bagud (om heste); blive
ustyrlig; være grov; stikle; kast, slag; stik-
len ; stikleri ; hang, lyst ; ~ away kaste bort,
styrte af sted; ~ down nedkaste; ødelægge;
- off kaste af; skille sig af med; styrte af
sted; ~ out slå bagud (om heste); udstøde
(ord); " the door to slå døren i; have a ~
at sby. stikle til en; have one's ~- slå sig løs,
more sig, rase ud; have your ~! mor dig
godt!
flint [flint] flint, flintiness flinthårdhed.
flint-iock flintelås, flintstone flintesten.
flinty [iflinti] flint-, flinthård, stenhård.
I. flip Iflip] sømands-drik (øl, brændevin
og sukker).
II. flip Lflip] lille slag; (si.) flyvetur; svirpe,
knipse; ~ a coin slå plat og krone; ~ a pan-
cake vende en pandekage.
flip-flap I'flipflap] flik-flak; klaprende lyd;
en art fyrværkeri.
flippancy [iflipensi] kådmundethed, flabet-
hed.
flippant ['flipant] mundkåd, næsvis, flabet;
tøset, respektløs.
flipper [iflipa] luffe; (si.) hånd.
flirt [fle't] flirte, kokettere; smide, kaste,
slænge; vifte med, svinge, løbe frem og til-
bage, vimse; kokette; kurmager; kast. flir-
tation [fla'itei/an] flirt, koketteri, flirtatious
[fl9*"teJj8s] koket; kurtiserende, flirty [ifla'ti]
koket; kurtiserende.
flit [flit] flyve; flagre; vandre; flytte; flyt-
ning.
flitch [flit/], ~ of bacon flæskeside.
flitter [iflita] flagre; T las. stump.
flittermouse ['flitamaus] flagermus.
flitting [iflitin,] flygtig; flytning.
flivver [ifliva] (si.) lille billig bil, „sardin-
dåse" ; lille billig flyvemaskine; lille billig
ting; fiasko; køre i en „sardindåse" ; gøre
fiasko.
flixweed [iflikswi'd] barberforstand (en
plante).
float [flout] flyde, svømme; (mar.) være flot;
svæve; vaje (om fane); sætte i gang, starte,
bringe flot, gøre flot, bringe til at svæve;
emittere; flåde (tømmer); oversvømme; tøm-
merflåde; kork, flod (på en fiskesnøre), svøm-
mer, flyder; lav, flad vogn; rampelys; svøm-
meblære; rivebrædt (murerværktøj); (flyv.)
ponton; be -ed (ogs.) komme flot.
floatage [iflo^tids] flydning; flydende gen-
stande; den del af et skib, der er over vand-
linien.
flo(a)tation [flo"itei/an] flyden; start; emis-
sion ; flotation.
float-board hjulskovl.
floating [ifloutinl flydende; ~ anchor driv-
anker; " capita! likvid kapital; ~ cargo
svømmende ladning; ~ dock flydedok; -
kidney vandrenyre; -~ light fyrskib; ~ po-
licy abonnementsf orsikring ; ~ power fly-
dende kraft.
flocculent [iflåkjulant] fnugget.
I. flock [flak] uldtot, tot.
II. flock [flak] flokkes, samle sig, strømme;
flok; hob; hjord (især om får); -~ to sby. 's
standard fylke sig om en.
flockbed uldmadras, bomuldsmadras.
floe [fløu] stor isflage.
flog [flag] piske, slå, banke, tampe.
flogging [iflågin] piskning, bank, bænke-
tur;, (come in for) a good ~ (få) en ordent-
lig dragt prygl.
flood [flAd] højvande, flod (modsat ebbe) ;
oversvømmelse; strøm; oversvømme, over-
skylle, fylde med vand; (med.) have blød-
ning; the Flood Syndfloden; a ~ of light et
lyshav; the -s are out der er oversvømmelse,
-gate sluseport, -light, projektørlys, fladebe-
lysning, -mark højvandsmærke. -tide høj-
vande, flod, flodtid.
I. floor [flå*] gulv; (mar.) bundstok; dørk;
etage; bund; (amr.) kongressens sal; retten
til at tale i kongressen ; have el. get the ~
have el. få ordet; ground ~ stueetage; first ~
første sal; (amr.) stueetage.
II. floor [flå*] lægge gulv i; slå i gulvet; slå
af marken, bringe til tavshed; ~ a question
(, a paper) klare et eksamensspørgsmål (, en
-opgave) ; be -ed blive slået ud.
floorage [iflå'rids] gulvareal, gulvflade,
floor-cloth gulvbelægning; gulvklud, floorer
[>flå*ra] knusende slag; vanskeligt spørgsmål;
forbløffende nyhed, flooring [iflå'rinl gulv;
gulvbelægning, materiale til gulv. floor-polish
bonevoks. floorwalker [iflå'wå'ka] inspektør
(i stormagasin).
flop [flap] slå (med vingerne o. 1.) ; lade
hænge; klaske; plumpe ned, lade sig dumpe
ned ; falde sammen ; tungt fald ; klask ; fiasko ;
bums! flophouse (amr.) natteherberg.
floppy [iflåpi] slapt nedhængende; slatten.
flor. fk. f. floruit.
flora [iflå'ra] flora (et bestemt landområ-
des planteverden).
floral [iflå'ral] blomster-, blomstret; - re-
ceptacle blomsterbund.
Florence ["flårans] Firenze, Florens.
Florentine ['flårantain] florentiner, floren-
tinerinde; florentinersilke; florentinsk.
florescence [flå*'resans] blomstring.
florescent [flå*'resant] blomstrende.
floret [iflå'ret] lille blomst.
floriate(d) ["flå*rieit(id)] blomsterprydet.
[flå(*)riikAlt/aral] blomster-
floricultural
dyrknings-.
floriculture
ning.
floriculturist
dyrker.
[iflå*rikAltJa] blomsterdyrk-
[flå(*)riikAlt/arist] blomster-
florid
147
Flushing p^
florid [iflårid] blomstrende; overprydet,
overlæsset, udstafferet; (om ansigtsfarve)
stærkt rød.
Florida [iflårida].
floridity [flå'riditi], floridness [iflåridnés]
kraftig rodme ; (om stilart) det at være over-
læsset el. snirklet, floriferous [flåO'rifaras]
som bærer blomster.
florin [iflårin] florin (engelsk mønt: 2 shil-
lings) ; gylden.
florist [iflårist] blomsterhandler; blomster-
dyrker ; blomsterkender.
floruit [iflåT(j)uit] tid i hvilken han (, hun)
levede og virkede.
floss [flås] dun på planter; flos; floksilke,
flossy [iflåsi] dunet; silkeblød.
flotage [ifloutidsl se floatage.
flotation Iflo'tei/an] se flo(a)tation.
flotilla [flouitila] flotille.
flotsam [iflåtsam] drivgods, flydende vrag-
gods.
flounce [flauns] pjaske; bevæge sig med
heftighed, sprælle, svanse; garnere; plask;
garnering.
I. flounder ['flaundal (zo.) skrubbe, flynder.
II. flounder [iflaunda] sprælle, tumle (sær-
lig i vand el. mudder) ; gøre fejl, hakke (el.
kludre) i det. blive forvirret i talen.
flour [flaual mel; male til mel; mele.
flourish [iflAri/] florere, trives, blomstre;
stå på sin magts el. sin hæders tinde; bruge
blomstrende sprog, tale blomstrende; bevæ-
ge sig i fantastiske figurer (fx. om røg) ;
præludere, fantasere; spille støjende; blæse
en fanfare, give touche ; svinge (fx. sværd) ;
prale, rose sig; pryde med blomster og snirk-
ler; skrive med kruseduller; pryde med sir-
lige ord; udstafi'ere overdådigt; udarbejde
omhyggeligt; forskønne; besmykke; (subst.)
blomstrende tilstand; glans, smykke, skøn-
hed; forsiring, forskønnelse, blomster (i stil);
fraser; snirkel, sving; krusedulle; forspil;
fanfare; touche (fra orkestret); svingende
bevægelse, sving; slåen ud med hånden.
floury [iflauari] melet.
flout [flaut] spotte, håne; lade hånt om;
spot, hån.
I. flow [flou] flyde, strømme; stige (om
vandet); oversvømme, flyde over; glide blidt
af sted; hænge folderigt (fx. om draperi) ; ~
with milk and honey flyde med mælk og hon-
ning.
II. flow [flou] flod (modsat ebbe) ; stigen ;
tilløb (af vand); (fig.) strøm; forsyning; he
has a fine ~ of language han besidder stor
veltalenhed; his great ~ of spirits hans store
livlighed.
flower [flaua] blomst; blomstring; dræ;
det fineste, det bedste; pryd, glans; vignet;
blomstre, smykke med blomster; the ~ of
one's youth ungdommens vår; the ~ of the
youth of the country de bedste af landets
unge; -s of speech retoriske talemåder, digte-
riske billeder; -s of sulphur svovlblomme;
no -s by request kranse frabedes; ~ show
blomsterudstilling.
flower-de-luce [flauadi'lu's] iris.
floweret ("flauarét] lille blomst, flower-girl
blomstersælgerske. floweriness [iflauarinés]
blomstervrimmel; blomsterflor.
flower|-piece blomsterstykke, blomsterbil-
lede, -pot urtepotte. ~ -stand blomsterstativ,
blomsterbord.
flowery [iflauari] blomsterrig; blomstrende.
flown lflo"n] perf. part. af fly.
flu [flu'], the ~ T influenza.
fluctuate [iflAktjueit] bølge; strømme frem
og tilbage; svinge, være ustadig, vakle (om
priser, temperatur, osv.). fluctuation [flAk-
tju'ei/an] bølgen; vaklen, ubestemthed; fluk-
tueren, stigen og falden; svingning; kurs-
bevægelse, kurssvingning; -s of the market
konjunktursvingninger.
I. flue [flu*] skorstensrør; røgkanal, em-
kanal.
II. flue [flu'] fnug, dun, bløde hår.
III. flue, se flu.
fluency ["flu'ansi] lethed, tungefærdighed.
fluent [iflu'ent] flydende; speak fluently
tale flydende.
fluey [iflu'i] dunet.
fluff [flAf] bløde hår, dun; fnug.
fluffy [iflAfi] dunagtig, dunet, fnugget, (om
hår) blødt; (si.) beruset, „støvet".
flugelman ["flu'glmån] leder; forbillede;
ordfører.
fluid [iflu'id] flydende; (fig.) vaklende, om-
skiftelig; vædske; fluidum.
fluidity [flu'iditi] flydende tilstand, omskif-
telighed.
I. fluke [flu'k] ankerflig; modhage, spids
med modhager ; kartoffelart ; lykketræf, slum-
peheld, (i billardspil:) svin; være svinehel-
dig; opnå ved et lykketræf.
II. fluke [flu'k] (zo.) skrubbe, flynder; lever-
ikte (indvoldsorm hos får).
fluky [iflu'ki] heldig; flakkende, omskifte-
lig; befængt m. leverikter.
flume [flu'm] kanal (gravet), strømrende,
pas (hvorigennem flod løber), vandledning.
flummery [iflAraari] en slags grød; smiger;
vrøvl.
flummox [iflAmaks] forbløffe, få til at gå
bagover.
flump [flAmp] bumpe.
flung [flAiT,] imperf. og perf. part. af fling.
flunk [flAnk] (amr.) (lade) dumpe (til eks-
amen) ; ~ a subject dumpe i et fag.
flunkey [iflAnki] lakaj, spytslikker.
flunkeyism [iflAiikiizm] lakajvæsen, spyt-
slikkeri.
fluor [ifluå*] flusspat.
fluorescence [flua'resans] fluorescens, fluo-
rescent [flua'resant] fluorescerende.
fluorine ['fluari'n] fluor.
fluoroscopy [flua'råskapi] røntgengennem-
lysning.
fluor-spar [ifluaspa*] flusspat.
flurried [iflArid] forfjamsket, befippet, al-
tereret, nervøs.
flurry [iflAri] vindstød; hastværk; uro,
røre, forfjamskelse; befippelse; sætte i be-
vægelse; gøre befippet, gøre forfjamsket.
flush [flA.n strømme, flyde voldsomt; rød-
me, pludselig blive rød; blive flydende; plud-
selig flyve op (om fugle); få til at rødme
pludselig; farve; udskylle (w.c, kloak o. 1.) ;
opmuntre, opflamme; gøre opblæst; jage op;
flugte; fuld; svulmende; forsynet til over-
flod; ødsel, gavmild; jævn; pludselig rødme;
glød; opbrusning, storm (af følelser); ud-
skylning; blomstring, kraft; fugleflok; lang
farve (i kortspil); -ed with joy beruset af
glæde; - up blive blussende rød; in the ~ of
victory i den første sejrsrus; money was -^
der var overflod på penge; ~ of money vel-
beslået med penge; be - with one's money
være flot, ødsel m. sine penge; the windows
are ~ with the wall vinduerne er i plan
(el. flugt) med muren; I came ~ upon him
jeg kom lige over ham.
I. flushing [iflA/in] udskylning etc. (se
flush).
II. Flushing [iflA/inl Vlissingen.
10*
fluster
148
foist
fluster [iflAstn] forvirre; gøre (, være) for-
fjamsket, gøre nervøs; være nervøs; være
beruset.
flute [flu't] fløjte; fure; rynke, fold; blæse
på fløjte; rifle; pibe (tøj); kannelere. flutist
[iflu'tist] fløjtespiller.
flutter [iflAte] bølge, svaje; blafre, flagre;
bevæge sig uroligt frem og tilbage el. op og
ned; skælve, banke (om hjerte); være op-
hidset, være nervøs ; være i sindsbevægelse ;
vakle; sætte i bevægelse; få til at flagre;
(op)skræmme; gøre angst; bringe i forvir-
ring; hurtig og uregelmæssig bevægelse,
flagren; banken (af hjertet); svingen, vak-
len, bølgen; ophidselse, uro, forvirring; be
in a ~ være nervøs, befippet.
fluvial [iflu'vial], fluviatic [flu'viiatik]
flod-.
flux [flAks] flyden; flåd; strøm (af ord);
fremkalde en udtømmelse; rense; smelte,
bringe til at flyde; - of words ordstrøm;
~. and reflux ebbe og flod; be in a state
of ~ stadig undergå forandringer; ~ of
blood blodgang, fluxibi I ity [flAksiibiliti] smel-
telighed, fluxible [iflAksibl] smeltelig, fluxion
[iflAk/an] flyden; flåd; blodtilstrømning.
I. fly [flail (flew, flown) (se ogs. flying)
flyve; vaje, lade vaje (om flag); flagre; -
at flyve imod, fare ind på, anfalde; slå løs
på; he let ~ at me han skød på mig; han
faldt over mig, han overfusede mig; it is
getting late, I must ~ klokken er mange,
jeg må skynde mig af sted; ~ off the handle
(si.) blive hidsig, fare op; he flew off at a
tangent han gav sig ganske umotiveret til
at tale om ngt. andet; ~ in pieces (om glas
o. 1.) splintres; ~ in the face of fare løs på;
trodse; ~ into a passion fare op, ryge i
flint.
II. fly [flai] (fled, fled) flygte.
III. fly [flai] flue; svinghjul; flyvetur;
(en) klap; (en) gylp; flig; a ~ on the wheel
en, der overvurderer sin egen betydning;
break a ~ on the wheel skyde spurve med ka-
noner; he would not hurt a ~ han gør ikke
en kat fortræd; a ~ in the ointment et skår
i glæden ; en hage ved sagen ; there are no
flies on him han er ikke så tosset.
IV. fly [flai] droske.
"V. fly [flai] (adj.) vågen, opvakt, dreven.
fly ash(es) flyveaske.
fly-away [iflaiawai] flygtig; flagrende.
fly-blow [iflaibløu] spy; lægge spy på, be-
sudle.
fly-blown [iflaiblo^n] belagt med spy; be-
sudlet, (flue)plettet.
fly-book [iflaibuk] (lystfiskers) flueæske,
flueetui.
fly-by-n ight (sl.) nattesværmer ; en der stik-
ker af (fx. fra sit logi) om natten uden at
betale.
fly-catcher [iflaiikåtja] fluefanger; (zo.)
fluesnapper.
fly cop famr. sl.) detektiv.
flyer [iflaia] flyver; flygtning.
fly-fish [iflaifij] fiske med flue.
fly-flap ['flaiflåp] fluesmækker.
fly-front gylp.
flying [iflaiin] flyvende, let, hurtig; flyve-,
flyvning, flugt; ~ boat flyvebåd; ~ colours
se colour; Flying Dutchman flyvende hol-
lænder (spøgelsesskib) ; ~ fortress flyvende
fæstning; ~ fox flyvende hund; ~ instruc-
tor flyvelærer; ~ machine flyvemaskine;
~ officer gradsbetegnelse i flyvevåbnet sva-
rende omtr. til premierløjtnant; ~ range
(flyvers) aktionsradius; ^ saucer flyvende
tallerken; ~ shot skud på mål, der er i hur-
tig bevægelse; ~ squad flyvende (politi-)
korps; ~ visit fransk (o: hastig) visit.
flyingl-buttress stræbebue. ~ -fish flyve-
fisk. - -jib jager (sejl), -man flyver. -- -squir-
rel flyveegern.
fly-leaf [iflaili'f] forsatsblad.
flyman [iflaiman] droskekusk; maskin-
mand (på teater).
fly mushroom fluesvamp.
fly-paper [iflai'peipa] fluepapir; ~ memo-
ry klæbehjerne.
fly-past forbiflyvning i formation.
flyl-sheet løbeseddel; oversejl (på telt). ~
-swatter fluesmækker, -weight [iflaiweH] flue-
vægt, -wheel [iflaiwi'l] svinghjul.
F. M. fk. f. Field Marshal.
F. M. S. fk. f. Federated Malay States.
F. O. fk. f. Foreign Office.
fo. fk. f. folio.
foal [foul] føl: (vb.) fole, kaste føl.
foam [føum] skum, fråde; skumme, fråde;
a - of lace et brus af kniplinger; he was
-ing at the mouth fråden stod ham om
munden; ~ extinguisher skumslukker.
foamy [iføumi] skummende.
f. o. b. fk. f. free on board.
I. fob [fåb] lille lomme, uriomme.
II. fob [fåb]: ~ off on prakke på; ~ sby.
off with spise én af med.
focal [iføukal] fokal, brændpunkt; ~ point
brændpunkt.
foci [ifousai] pi. af focus.
focus [ifoukos] brændpunkt, fokus; bringe
i fokus; indstille; the picture is out of ~
fotografiet er taget med forkert afstands-
bedømmelse; ~ on koncentrere sig om (fx.
my mind would not ~ on these things); he
-ed his attention on the subject han koncen-
trerede sin opmærksomhed om emnet; ~ ad-
juster indstiller (på fotografiapparat).
fodder [ifåda] (grov)foder; fodre.
foe [fou] fjende, foeman [ifouman] fjende.
foetal [ifi'tal], foeticide ["fi'tisaid], foetus
[ifi'tas] se fetal, feticide, fetus.
I. fog [fåg] tåge; indhylle i tåge; bringe i
forlegenhed.
II. fog [fåg] højt, groft græs; efter-
slæt.
fog|-bank tågebanke. ~ -bound (om skib)
forhindret i at sejle på grund af tåge.
fogey [iføugi], old -~ gammel støder, sta-
bejs.
fog-flare ["fågflæa] blus der tændes i stærk
tåge.
foggage [ifågids] efterslæt.
fogginess [ifåginés] tågethed, tåge.
foggy [ifågi] tåget; omtåget; I haven't
the foggiest (idea) det har jeg ikke (den)
fjerneste anelse om.
fog-horn [ifåghå'n] tågehorn.
fogy [iføugi] se fogey.
fohl [fou] fy!
foible [ifoibl] svaghed, svag side.
I. foil [foil] folie (tyndt metalblad); spejl-
belægning; baggrund; be a ~ to tjene til
at fremhæve.
II. foil [foil] sløve, svække; forpurre, til-
intetgøre, krydse (planer); narre; belægge
(et spejl), foliere; overvinde, overtræffe;
fært, spor (af vildt) ; ~ the scent lede på
vildspor.
III. foil [foil] floret,
foiling [ifoilin] spor af vildt.
foist [foist] falskelig indskyde, indsmugle;
~ something upon sby. prakke en noget
I på.
fold
149
footgear p^
I. fold [fould] fold; fals; ( sammensætnin-
ger med talord, fx. ninefold nifold, nidob-
belt).
II. fold [fould] folde, lægge sammen (hæn-
derne, et brev osv.) ; ~ one's arms lægge ar-
mene overkors; ~ one's arms about sby.'s
neck slå armene om halsen på en; ~ up lægge
sammen; false; (uden objekt, fig.) knække
sammen, kollabere.
folder [ifoulda] fals(e)ben (hos bogbinder) ;
falsejærn; falsemaskine; sammenfoldet tryk-
sag, folder.
folding [ifouldin,] sammenlægning; fals-
ning; ~ bed feltseng; - boat sammenfolde-
lig båd; ~ chair feltstol; ~ door fløjdør,
dobbelt dør; ~ machine falsemaskine.
fold-up bed feltseng.
foliaceous [fouliieijas] blad-, bladagtig.
foliage [ifouljids] blade, løv; løvværk;
pryde med løvværk.
I. foliate [ifoulieit] foliere; udstyre med
II. foliate [ifouliit] bladagtig, med blade.
foliation [fouli'ei/an] bladudvikling, blad-
dannelse; bladornament(ering) ; skiferagtig
spaltning; udhamring til blade; foliering.
folio L'fouljou] folio; foliant.
folious [ifouljas] bladrig; bladagtig, tynd.
folk [fo^k] folk, mennesker, godtfolk (tit
ogs. folks); little folks børn; the old folks
de gamle (far og mor).
Fol kestone [if oukstan] .
folklore [iføuklå'] folkemindeforskning,
folklore, folkeminder; sagn, folketradition.
folklorist [ifouklåTist] folklorist, folkloristic
[fouklå'i ristik] folkloristisk.
foil. fk. f. following.
follicle [ifålikl] bælgkapsel; follikel, kir-
telblære; hair ~ hårsæk.
follow [ifålou] følge, komme el. gå efter;
(fig.) følge; fatte, forstå; stræbe efter (fx.
et mål) ; adlyde (fx. en fører) ; bekende sig
til (fx. en lære) ; være en følge (from af) ;
ekstraportion; it -s that heraf følger at;
and to ~ ? og bagefter.^ ~ sult (i kortspil)
bekende kulør; (fig.) følge eksemplet, gøre
det samme, følge trop; ~ one's nose gå lige
efter næsen; ~ the hounds deltage i par-
forcejagt; ~ through føre et slag til bunds;
~ up one's victory forfølge sin sejr; - a
trade, the medical profession være hånd-
værker, læge.
follower [ifålo«8] følgesvend, ledsager; til-
hænger, medløber; (tjenestepiges) kæreste,
madkæreste.
following [ifålouin] følgende; følge; til-
slutning; parti, tilhængere.
follow-my-leader (leg i hvilken de legende
efterligner alle førerens bevægelser), „Rolf
og hans kæmper" .
follow-through eftersving (o: den del af
boldtræs el. ketsjers bevægelse som finder
sted efter at bolden er ramt).
follow-up: -~ letter brev fra et firma for at
opnå resultat af forudgående cirkulæreud-
folly [ifåli] dårskab, dumhed.
foment [fo'ment] bade (med varm væd-
ske) ; lægge varmt omslag på; opmuntre;
nære, opelske, opægge, anstifte, fomentation
[fouman'teijan] behandling med varme pak-
ninger; varmt omslag; opmuntring el. op-
hidselse (fx. til oprør).
fond [fånd] tåbelig; kærlig, øm; svag i
sin ømhed; a ~ hope en dristig forhåbning;
a ~ parent en svag, uforstandig fader
(, moder); be ~ of holde af, være indtaget
i, være forelsket i; grow ~ of komme til
at holde af, fatte kærlighed til.
fondle [ifåndl] kæle, kæle for.
fondling [if åndlin] kælebarn, kæledægge.
I. font [fånt] skriftsortiment, kasse med
typer.
II. font [fånt] kilde; font, døbefont,
food [fu'd] føde, mad, næring; ernærings-;
articles of ~ fødevarer; ~ for powder ka-
nonføde; ~ for reflection stof til eftertanke;
~ for worms ormeføde.
foodl-card ernæringskort. - -office ratio-
neringskontor. -stuffs fødevarer. ~ -value
næringsværdi.
I. fool [fu'l] (subst.) dåre, tosse, tåbe; nar,
spasmager; (vb.) narre, bedrage, fjase; make
a ~ of holde for nar, gøre til nar, tage ved
næsen; make a ~ of oneself gøre sig til grin;
go (send) on a -'s errand (få til at) løbe med
limstangen; All Fools' Day 1. april; no ~
like an old ~ hvis en olding er en tåbe,
er han det tilgavns; you'll be a ~ for your
pains du får intet ud af dine bestræbelser;
~ sby. out of his money franarre en hans
penge; live in a fool's paradise leve i en ind-
bildt lykkeverden; fool's parsley hundeper-
sille, vild persille.
II. fool [fu-1] (adj.) fjollet.
III. fool [fu'l] slags frugtgrød.
foolery ['fu'leri] narrestreger, fjanteri.
foolhardiness [ifu'lha'dinés] dumdristig-
hed, foolhardy ['fulha'di] dumdristig, fooling
[ifu'lin] narrestreger, fjas.
foolish [ifu'liX] dum, tåbelig, naragtig, lat-
terlig; flov.
foolproof [ifu'lpru'f] sådan indrettet at det
aldrig kan slå fejl el. misforstås, som kan be-
tjenes af usagkyndige; absolut sikker.
foolscap [ifu'lzkåp] folioark.
I. foot [fut] (pi. feet) fod; fodende; fod-
folk; nederste del (fx. af en side, et glas);
sokkel, underlag; underlig (på sejl); (læng-
demål) 30,4794 cm (omtr. = fod); (pi. foots)
bundfald; find one's feet finde sig til rette;
my ~1 (si.) vrøvl, ikke tale om! at ~ for-
neden, nederst på siden; knock (el. throw)
sby. off his feet vælte en; carry sby. off his
feet vække ens begejstring, rive en med; on
~ til fods; be on ~ være i gang; være på be-
nene; fall on one's feet flyde ovenpå; get on
one's feet komme på benene; put one's ~ in
it træde i spinaten, brænde sig, komme galt
af sted (med sine bemærkninger) ; put one's
~ down slå i bordet, være (el. optræde)
bestemt, sætte en stopper for det; never
set ~ in that house aldrig sætte sine ben i
det hus; set on ~ sætte i gang; he helped her
to her feet han hjalp hende på benene;
she started to her feet hun for (, sprang) op;
tread under ~ træde under fod; wet under ~
vådt fore.
II. foot [fut] forfødde; betræde, vandre
hen ad, danse hen over (fx. the floor),
danse; ~ the bill betale regningen, betale
hvad det koster; ~ it træde dansen; gå til
fods; ~ up sammentælle (fx. an account);
~ up to løbe op til, beløbe sig til.
footage [If utids] længde (i fod).
foot-and-mouth disease mund- og klove-
syge.
football [ifutbå-1] fodbold; fodboldspil.
footballer ["futbå'la] fodboldspiller.
foot|-bath fodbad. -board fodbræt, trin.
-boy page, dreng i liberi, -bridge gangbro.
footer [ifuta] (si.) fodbold(spillet)
footfall fodtrin.
footgear fodbeklædning.
foothold
150
foreclosure
foothold fodfæste; get a ~ (fig.) få foden
indenfor.
footing [ifutin] fodfæste; fodskifte; dans;
nederste del; opsummering; forfødning;
keep one's ~ holde sig på benene; on the
same ~ på lige fod; on a friendly ~ with
på en venskabelig fod med; obtain a ~ in
society vinde indpas i det bedre selskab.
footle Ifu'tl] pjatte, pjanke; pjat, pjank.
footllights rampedys), lamperække i tea-
ter, -man lakaj, -mark fodspor, -muff fodpose,
-pace skridt; at a -pace ikke hurtigere, end
at man kan følge med til fods. -pad lande-
vejsrøver, stimand, -path gangsti, -print fod-
spor. ~ -pump fodpumpe. -race kapløb. ~
-rope (mar.) grundtov, underlig. ~ -slogger
„knoldesparker", „fodtudse", infanterist;
fodgænger, -soldier infanterist, -sore ømfodet.
-step fodspor; follow sby.'s -steps gå i ens
fodspor, -stool fodskammel, -way fortov,
-wear fodtøj.
foozle l'fu'zl] kludre, forkludre; kludren.
fop [fåp] laps. fopling lifåplinl lille laps.
foppery [ifåp(8)ri] lapseri. foppish l'fåpij]
lapset.
for [(ubetonet) fa, (foran vokal) fer; (med
eftertryk) få*, (foran vokal) får] for, thi;
for, i stedet for; til bedste for, (til hjælp)
mod (fx. a remedy ~); til (fx. a letter ~ you;
~ sale; an instrument ~ cutting et instru-
ment til at skære med) ; i (om udstrækning i
tid og rum, fx. ~ three years) ; af, på grund
af (fx. ~ fear of; ~ this reason; ~ want of;
weep ~ joy); til trods for, trods; med hensyn
til; i forhold til, af (. . . at være) (fx. elever
~ his age; well written - a boy of his age
godt skrevet af en dreng på hans alder at
være); fine day ~ the time of year smukt
vejr efter årstiden;
(forskellige eksempler): ~ all I care for
min skyld; ~ all I do trods alt, hvad jeg
gør; ~ all (el. aught el. anything) I know
så vidt jeg ved; - all her scolding hvor me-
get hun end skændte; ~ all that trods alt,
alligevel; if it had not been ~ him hvis han
ikke havde været; he is ~ it (si.) han hænger
på den; member ~ L. medlem (af under-
huset) for L. ; ~ once (in a way) for een gangs
skyld; once ~ all een gang for alle; ~ this
once for denne ene gang; I ~ one jeg for mit
vedkommende; ~ one thing for det første;
for eksempel; there is a lot to be said ~ it
der er meget, der taler (til gunst) for det;
take ~ opfatte som, anse for; ^ years i
årevis.
(efter komparativ med the) : her eyes were
the brighter ~ having wept hendes øjne var
desto klarere, fordi hun havde grædt; he
will be none the worse ~ it han vil ikke
have nogen skade af det;
(foran et ord, der er forbundet med infini-
tiv): ~ him to do that would be the correct
thing det ville være rigtigt af ham at gøre
det; he halted his carriage ~ me to jump in
han standsede sin vogn, så at jeg kunne
springe ind; it's not ~ me to say det tilkom-
mer det ikke mig at sige;
(foran en -ing form): I am surprised at
you ~ repeating it jeg er forbavset over at
du vil gentage det.
f. o. r. fk. f. free on rail.
forage [ifåridsl foder; furagere, skaffe fo-
der. ~ -cap lejrhue (infanterists daglighue).
foraging [ifåridsin,] furagering.
foramen Ifoire'men] (pi. foramina) lille
hul.
foraminifera [foreimi'nifara] slimdyr.
forasmuch as [faraz'mAt/åz] eftersom.
foray [ifåreJ] plyndringstog; foretage plsm-
dringstog, plyndre.
forbade [fa'båd, fa'beid] imperf. af forbid.
forbear [få'ibæa] (forbore, forborne) lade
være, undlade; have tålmodighed; afholde
sig fra. forbearance [få'ibæarans] tålmodig-
hed, overbærenhed; mildhed; ~ from doing
St., ~ to do st. undladelse af at gøre noget.
forbears [ifåbæaz] forfædre.
forbid LfaibidJ (forbade, forbidden) for-
byde ; hindre ; bandlyse, forvise (fra) ; God ~
det forbyde Gud.
forbidden [fgibidn] perf. part. af forbid.
forbidding Ifaibidinl frastødende, truende.
forbore lfå''bå'] imperf. af forbear.
forborne lfå''bå*n] perf. part. af forbear.
force [få's] kraft, styrke; magt; tvang,
nødvendighed; gyldighed; politistyrke, poli-
tikorps; troppestyrke; kravmelding; tvinge,
nøde; tiltvinge sig; gøre vold på; tage med
magt, indtage med storm; fremtvinge; presse;
voldtage; fordrive; rive, støde, sprænge; an-
strenge; forstærke; lægge vægt på; forcere;
fremdrive (frugter, blomster o. 1.) ; krav-
melde; by ~ of arms med våbenmagt; ba-
lance of -s magtbalance; in ~ i fuld styrke;
~ a door bryde en dør op; ~ from fratvinge,
fravriste; - open åbne med magt; ~ upon
påtvinge, pånøde; ~ sby.'s hand tvinge en til
at handle for tidligt eller til modstræbende
at handle på en vis måde; ~ majeure
[få*sma*i38'] force majeure.
forced [få'st] tvunget; forceret; ~ draught
kunstig ventilation; — landing nødlanding;
~ march ilmarch ; ~ sale tvangssalg, tvangs-
auktion, forcedly ['få'sidli] tvungent.
forceful [ifå'sful] kraftig, energisk.
forcemeat ["få'smi't] fars.
forceps [ifå'seps] tang (især kirurgisk) ;
delivery by - tangforløsning.
force-pump [ifå'spAmp] trykpumpe, forcer
[ifå'sa] en, der tvinger osv.; pumpestempel.
forcible [ifå'sibl] kraftig; virkningsfuld,
overbevisende; gennemtvunget med magt,
tvangs-; ~ measure tvangsforanstaltning.
forcibly med magt; be ~ fed blive tvangs-
fodret.
forcing|-bed mistbænk. ~ -bid (i bridge)
kravmelding. ~ -frame ['få'sinfreim] mist-
bænk. ~ -house drivhus. ~ -pump trykpumpe.
ford [få'd] vadested; vade over.
fordable [ifå'dabl] som man kan vade over.
fordo [få''du'] (gml.) (fordid, fordone) øde-
lægge; udmatte.
fore [få*] forrest; to the ~ forud; i for-
grunden; come to the - vise sig, træde i for-
grunden; blive berømt; - and aft (mar.)
forude og agterude, fra for til agter, lang-
skibs.
I. forearm [ifå*ra*m] underarm.
II. forearm [få*ria*m] forud væbne; fore-
warned is forearmed (omtrent:) så ved man,
hvad man har at rette sig efter.
forebode [få*'boud] varsle; ane.
foreboding [få*iboudiri,] varsel; forudanelse
af noget ondt.
forebody [ifå*bådi] forskib.
I. forecast ['få'ka'st] vejrspådom, forudsi-
gelse; what's the weather ~ for to-day? hvad
er vejrudsigterne for i dag.^
II. fore|cast [få*'ka'st] (-cast, -cast el. re-
gelmæssigt) forud beregne, forudsige, for-
udse.
forelcastle [iføuksl] bak (på skib) ; folke-
lukaf, -close [få'ikløuz] hindre, standse; ude-
lukke; prækludere; realisere, -closure [få'-
fore-court
151
form
iklousa] udelukkelse; overtagelse af pant til
eje, præklusion, realisation, -court ['få'kå't]
forfjård.
forel-deck [ifå'dek] fordæk, -doom [få'idu'm]
dømme (på forhånd); the scheme was -ed to
failure planen var på forhånd dødsdømt,
-father forfader, -finger pegefinger, -foot for-
fod, -front forgrund; forreste linie; in the
-front of the battle forrest i kampen.
forego [få'igou] se forgo, foregoing [få"-
igoiri] føromtalt, forudgående, foregone [få*-
igån] tidligere; på forhånd bestemt; a ~
conclusion noget, der er afgjort på forhånd;
en given sag.
foreground [ifå'graund] forgrund.
forehand ['få'hånd] (hestens) forpart, for-
krop; (i tennis etc.) forhånd, f orhåndsslag ;
'- stroke forhåndsslag.
forehead [ifåréd] pande; (fig.) frækhed.
foreign [ifårin] fremmed, udenlandsk, uved-
kommende; Foreign Office udenrigsministe-
rium; Foreign Secretary udenrigsminister;
the question is ~ to the matter in hand
spørgsmålet er den foreliggende sag uved-
kommende; a ~ body in the eye et fremmed-
legeme i øjet; ~ edition udgave for udlandet.
foreigner [ifårina] fremmed, udlænding.
foreignism L'fårinizm] fremmedord.
forejudge [få"'d3Ad3] dømme forud.
forejudgment [få'idsAdsmant] foruddøm-
men.
foreknow [få'ino^] vide forud.
foreknowledge [få'inålid3] forudviden.
forel [ifåral] pergament.
foreland l'få'land] forbjærg, næs, pynt;
kyststrækning, forland.
foreleg [ifå'leg] forben.
forelock [ifå'låk] forhår, pandehår; take
time by the ~ benytte tiden, gribe lejlighe-
den, være om sig
foreman [ifå'raan] formand; farm ~ for-
karl; ~ compositor faktor (i trykkeri).
foremast [ifå'ma'st] fokkemast.
foremost [ifå'moust] forrest; først; first
and ~ først og fremmest; head ~ på hove-
det, hovedkulds.
forenoon L'få'nu'n] formiddag.
forensic [foirensik] juridisk, advokatorisk;
~. medicine retsmedicin.
foreordain [få*rå*"dein] bestemme forud.
foreordainment [få'rå'ideinmant] forudbe-
stemmelse.
foreord in ate [få'nå'dineit] bestemme forud.
foreordination [få'rå'di'neilan] forudbe-
stemmelse.
forepart ["få'pa't] forreste del.
forepeak ["få'pi'k] (mar.) forpik.
forerunner [ifå'irAna] forløber.
foresail [ifa'seU] fok.
forejsee [få*'si'] (-saw, -seen) forudse, -seer
seer. -shadow [få*'Jådou] forudane, forud an-
tyde, bebude, -sheet [ifå'Xi't] fokkeskøde, -ship
[ifå'/ip] forskib, -shore ['få'/å'] forstrand.
-shorten [få*'/å'tn] forkorte, -show [få'U'ou]
forudsige, varsle, -sight [ifå"sait] forudseen-
hed, fremsyn, forsynlighed, forudviden; for-
sigtighed; sigtekorn, -sighted forudseende,
fremsynet, -skin forhud.
forest [ifårist] (større) skov; forst-; konge-
ligt jagtdistrikt; bedække med skov; - guard
skovløber; ~ supervisor skovrider.
forestal l'fåristal] forstlig.
forestall [få* i stå" 1] komme i forkøbet; (gml.)
optage i forvejen, opkøbe forud, drive for-
prang, forestaller en, som opkøber i forvejen
el. driver forprang.
forestay [ifå'stei] (mar.) fokkestag.
forester [ifårista] forstmand, skovbruger;
skovarbejder; skovbeboer, forestry [ifåristri]
forstvæsen, skovbrug ; skov, skovland ; master
of ~ forstkandidat.
I. foretaste [iTå'teist] forsmag.
II. fore|taste [få'iteist] smage forud; få
en forsmag på. -tell [få'itel] forudsige.
-thought [ifå*I)å*t] fremsyn, betænksomhed,
forudseenhed.
I. foretoken [ifå'toukn] varsel.
II. fore|token [få*'toukn] varsle, -top [ifå*-
tåp] fokkemers, forrcmers.
forewarn [få'iwå'n] advare; forud med-
dele.
foreword ['få'wa'd] forord.
foreyard [>få'ja*d] fokkerå,.
forfeit [ifå'fit] genstand el. gods, der er
forbrudt; bøde, raulkt; pant (i panteleg);
(pl. ogs.) panteleg; (adj.) hjemfalden, for-
spildt, forbrudt; (vb.) forbryde; forskertse,
forspilde, tabe, miste; ~ one's credit forspilde
sit gode navn og rygte; game of -s panteleg;
pay the ~ give pant; betale bøden; pay the
~ with one's life bøde for det med livet.
forfeitable ['få'fitabl] som kan fortabes.
forfeiture ["få'fit/a] fortabelse.
forgather [få'igåae] mødes, komme sam-
men.
forgave [feigeiv] imperf. af forgive.
forge [få'ds] esse; smedje; smede; udtæn-
ke, lave, eftergøre, forfalske, skrive falsk;
~ ahead arbejde sig fremad, forger [ifå'dsa]
en. der smeder osv. : løgnesmed; falskner,
forfalsker, forgery [ifå'dsari] efterskrivning;
forfalskning; (dokument)falsk, falskneri;
falsum.
forget [fa'get] (forgot, forgotten) glemme;
ikke huske, ikke kunne komme i tanke om,
ikke kunne komme på; ~ it! (ofte =) å jeg
be'r; not -ting ikke at forglemme; ~ oneself
forglemme sig; forløbe sig. forgetful [faiget-
f(u)l] glemsom; efterladende; ~ of glem-
mende, forgetful ness [-nés] glemsomhed; for-
glemmelse; forsømmelse, forget-me-not [fa-
igetminåt] forglemmigej.
for|giv8 [l9'giv] (-gave, -given) tilgive, for-
lade; eftergive (gæld el. straf), forgiven [fa-
igivn] perf.part. af forgive, forgiveness [-nés]
tilgivelse, forladelse; eftergivelse; tilbøjelig-
hed el. villighed til at tilgive, forgiving til-
givende, eftergivende, forsonlig, barmhjertig.
forgo lfå''gou] (forwent, forgone) opgive,
undvære, give afkald på; afholde sig fra.
forgot [faigåt] imperf. af forget.
forgotten [faigåtn] perf. part. af forget.
fork [få'k] fork; gaffel; greb; høtyv; spids;
skillevej ; skridt (på legemet) ; gren, arm (fx.
af en flod) ; dele sig ; forke ; stikke op ; grave
med en greb ; ~ out punge ud, betale regnin-
gen; udlevere, forked [få'kt] gaffelf ormet ;
grenet, forgrenet; kløftet; ~ lightning siksak-
lyn, forky [ifå'ki] gaffelf ormet; forgrenet;
kløftet.
forlorn [fa'lå'n] ulykkelig, hjælpeløs, for-
tvivlet; forladt (af guder og mennesker); ~
hope håbløst foretagende; svagt håb; tropper
som går først i ilden uden håb om at sejre;
stormkolonne.
form [få'm] form; skikkelse; system; me-
tode, orden ; formel ; formular ; blanket ; for-
malitet, skik og brug; bænk, skolebænk;
klasse i skole; (hares) leje; (typograf.) form;
høflighedsform, maner; forme, danne; ordne,
opstille; (mil.) formere; indrette; udvikle;
udkaste (en plan) ; (an)tage form, forme
sig, udvikle sig; stille sig op; (mil.) formere
sig; in due ~ i behørig form, tilbørlig;
formal
152
foul
a mere -^ of words en blot eg bar talemåde;
bad ~ stridende mod den gode tone ; uhøflig-
hed; good ~ god tone; be in good ~ være i
god form; - an idea of danne sig et begreb
om; ~ factor (i skovbrug) formtal.
formal [ifå'mal] formel, i tilbørlig form,
regelret; stiv, afmålt, pedantisk; udvortes,
ydre; tilsyneladende, skin-.
formalism [ifå*m8lizm] formalisme.
formalist [ifå'malist] formalist.
formality [få'imåliti] rigtighed i formen;
formalitet, form; formf uldhed, højtidelig-
hed; stivhed, pedanteri.
format l'få'mat, ifå'ma*] format.
formation [få'imeijan] dannelse, formation,
formative [ifå'mativ] bøjnings- eller afled-
ningspræfix eller -suffix; dannende, plastisk;
udviklings- (fx. ~ stage).
forme [få'm] (i typografi) form.
I. former [ifå'ma] former; skaber.
II. former [ifå'ma] foregående, forrige, tid-
ligere; først nævnt, første, hin; forbigan-
gen.
formerly [ifå'mali] forhen, tidligere, for-
dum.
formic [ifå'mik] myre-; ~ acid myresyre.
formicary [ifå'mikari] myretue.
formication [få'miikeijan] myrekryben (i
huden).
-formidable [ifå'midabl] frygtelig; frygtind-
gydende, formidabel.
formless [ifå'mlis] formløs; uformelig.
form-master ['få'mma'sta] klasselærer.
formula [ifå'mjula] (pi. -s el. formulae
[-li']) formel, formulary [ifå'mjulari] formu-
lar; formularbog. formulate [ifå'mjuleit]
formulere, formulation [få'mju'lei/an] for-
mulering.
fornicate [ifå'nikeit] bedrive utugt, forni-
cation [få'niikeijan] utugt, fornicator [tfå*-
nikeita] utugtig person, fornicatress [ifå'ni-
keitris] utugtig kvinde.
forrel [ifåral] pergament.
forlsake Ifa'seik] (-sook, -saken) svigte; for-
lade; opgive.
forsaken [faiseikn] perf. part. af forsake.
forsook [faisuk] imperf. af forsake.
forsooth [fa'su'l)] i sandhed, tilvisse.
for|swear [få'iswæa] (-swore, -sworn) for-
sværge, afsværge; sværge falsk.
forswore [få'swå*] imperf. af forswear.
forsworn [få'iswå'n] perf. part. af forswear.
forsythia [få'isaipia] forsythia.
fort [få't] fort, fæstning, borg.
fortalice ['få'talis] udenværk, lille fort.
I. forte [få"t] styrke, stærk side, force.
II. forte [ifå'ti] forte (i musik).
forth [få'J)] frem, fremad; videre; ud; from
this time ~ fra nu af; and so - og så vi-
dere; bring - young yngle; put ~ leaves
sætte blade.
forthcoming [få*l)ikAmiri] på rede hånd, ved
hånden; til stede; forestående; forekommen-
de, imødekommende; be - (ogs.) foreligge.
forthright [ifa'prait] ligefrem; oprigtig;
øjeblikkelig; lige frem; straks.
forthwith [få'piwil), -5] straks, uopholde-
lig.
fortieth ["få'tiil)] fyrretyvende.
fortifiable [ifå'tifaiabl] som kan befæstes.
fortification [få'tifiikei/an] befæstning, fæst-
ningsværk; betæstningskunst; forstærkning;
forskæring (af vin).
fortify [ifå'tifai] styrke, forstærke, befæ-
ste; forskære (vin).
fortitude [ifå'titju'd] kraft; mod; sjæls-
styrke.
fortnight [ifå'tnait] fjorten dage; every ~
hver fjortende dag; this day ~ i dag fjor-
ten dage; i dag for fjorten dage siden, fort-
nightly fjortendags-; hver fjortende dag.
fortress [ifå'tris] fæstning.
fortuitous [få'itju'ites] tilfældig.
fortuity [få-'tju'iti] tilfældighed.
fortunate [ifå'tjanét] lykkelig; heldig (in
med), fortunately lykkeligvis, heldigvis.
I. fortune [ifå'tjan] skæbne, lod; lykke;
formue; medgift; it was more by ~ than by
design det var snarere lykken end forstan-
den; soldier of ^ lykkeridder; tell sby.'s ~
spå en; tell -s spå; make a ~. tjene en for-
mue; a man of ~ en formuende mand; marry
a ~ gifte sig en formue til.
II. Fortune ['få'tju'n] Fortuna (lykkegud-
inden).
fortune|-hunter en der søger at blive rigt
gift, lykkejæger. ~ -teller spåmand, spåkone.
forty [Ifå'ti] fyrre; take ~ winks tage sig
en på øjet (et lille blund) ; the forties fyr-
rerne; the roaring forties det stormfulde
bælte af Atlanterhavet mellem 39. og 50. nord-
lige (el. sydlige) bredde, forty-niner (amr.)
guldgraver i Californien.
forum [ifå'ram] forum.
I. forward ['få'wad] (adv.) fremad, videre;
forud(e) i skibet; forrest, fremme; be ~ være
i gære; date - post-datere (forsyne m, en se-
nere dato end den, på hvilken brevet osv.
skrives); look - to vente, se frem til; glæde
sig til; put ~ fremsætte; put oneself ~ gøre
sig gældende, være p. tæerne; straight ~
lige ud; from this time ~ fra nu af; carried
(el. brought) ~ overfort; transport (i bog-
føring); ~ buying køb til senere levering.
II. forward ['få'wsd] (adj.) forrest; frem-
rykket; tidlig moden; vel udviklet; imøde-
kommende, ivrig; næsvis, fremtrædende.
III. forward [ifå'wad] (subst.) forward.
IV. forward ['få'wad] (vb.) sende, befordre,
ekspedere; eftersende; fremme, fremskynde;
begunstige, opmuntre; to be -ed bedes efter-
sendt.
forwarder [ifå'wøda] speditør; en der sen-
der etc. (se IV. forward).
forwarding agent speditør.
forwardness ['få'wadnés] tidlig modenhed,
tidlig udvikling; beredvillighed, iver; næs-
vished.
forwards [ifå'wadz] fremad.
fossa [ifåsa] (subst.) fure.
fosse [fås] voldgrav.
fossil [ifåsil] opgravet, fundet i jorden, fos-
sil; forstenet; (subst.) fossil, forstening; (fig.
omtr. =) oldtidslevning, fossi liferous [fåsi-
ilifaras] som indeholder fossiler, fossilization
[fåsilai'zeiXan] forstening, fossilize ['fåsilaiz]
forstene(s) ; (flg.) forbene(s), stivne.
fossorial [få'så'rial] (zo.) graver; gravende,
grave-.
foster [ifåsta] fostre, opfostre, opfede;
nære, pleje, begunstige.
fosterage ['fåstaridsl opfostring.
foster|-brother, ~ -father, — sister foster-
broder, -fader, -søster. ~ -child plejebarn.
fosterer [ifåstara] plejefader, plejemoder.
foster-mother fostermoder; rugemaskine.
F. O. T. fk. f. free on truck.
fought [få't] imperf. og perf. part. af
fight.
foul [faul] (adj.) skidden; modbydelig;
skadelig; dårlig (om vejr); kontrær (om
vind); stinkende; mudret; fordærvet; plum-
ret ; fuld af ting, som ikke bor være der ;
fuld af ukrudt (om have), fuld af sod (om
foul-mouthed
153
frame-up ^
skorsten); tilstoppet; i uorden (om mave);
farlig (om kyst); indviklet, i uorden; stri-
dende mod reglerne; uærlig, falsk; slet, ond;
fordærvet, ryggesløs; uanstændig; (vb.) til-
smudse, besudle, forurene; tilsode; plumre;
tilstoppe; tilgro; være i vejen for; bringe i
uorden; indvikle; hindre; blive smudsig el.
plumret; blive indviklet; -air dårlig luft;
~ breath dårlig ånde; ~ copy kladde; ~ dis-
ease venerisk sygdom; the ~ fiend den lede
djævel; ~ language gemen tale; ~ pipe sur
pibe; ~ play uærligt spil; forbrydelse; fall
~ of rage uklar med; run - of sejle på
(imod); through fair and (through) - gen-
nem tykt og tyndt.
foul-mouthed [ifaul'mauad] grov (i mun-
den), plump.
foul-spoken [ifauHspoukan] kynisk i sin
tale.
foumart [ifu'ma't] ilder.
I. found [faund] imperf. og perf. part. af
find.
II. found [faund] grundlægge; grunde;
stifte; bygge; indrette; his theory was -ed on
fact hans teori byggede på kendsgerninger;
a well founded argument et velunderbygget
argument.
III. found [faund] støbe, smelte.
foundation [faun'dei/an] grundlæggelse,
fundamentering; grund, fundament; opret-
telse, stiftelse ; dotation ; stipendium ; anstalt,
stiftelse; it has no - in faet det har intet
på sig; be on the - være stipendiat; ~
school legatskole; ~ stone grundsten; the
rumour is without ~ rygtet er uden grund-
lag.
foundationer [faumdei/ana] stipendiat;
gratist.
foundationless [faun'deijanlés] grundløs.
I. founder [ifaunda] grundlægger, stifter.
II. founder ['faunde] støber.
III. founder [ifaunda] synke, gå til bunds;
være uheldig, mislykkes.
IV. founder ["faunda] forride, ride halt;
(om hest eller rytter) blive udmattet, blive
hængende i en mose o. 1.
foundery [ifaund(8)ri] se foundry,
foundling [ifaundliri] hittebarn; -hospital
hittebørnshospital.
foundress [ifaundrés] stifterinde, stifterske.
foundry [ifaundri] støberi; støberiarbejde.
I. fount [fauntj kilde, væld.
II. fount [faunt] skriftsortiment,
fountain [ifauntin] springvand; (fig.) kilde,
oprindelse; - -head kildevæld; oprindelse,
første ophav ; - pen fyldepen.
four [få*] fire; firtal; fireåret båd; -s (ogs.)
kaproning med fireårede både; by fours fire
og fire; on all fours på alle fire; the simile
is not on all fours sammenligningen halter;
a coach and four en firspænder; within the
four seas i Storbritanien.
four|-ale ['få'reil] billig ølsort (til 4 d. pr.
quart). - flusher (si.) snyder; pralhals,
-fold firefold, firedobbelt. ~ -handed firhæn-
det; firhændig (i musik); (om kortspil) fire-
mands. ~-in-hand med fire heste; firspand;
vogn med fire heste for; (amr.) bindeslips,
-legged [ifå'legd] firbenet, -poster himmel-
seng, -score fire snese, firsindstyve. — -seater
firpersoners bil.
foursome [ifå'sam] spil mellem to par (i
golf) ; T selskab på fire personer.
four-stroke: ~ engine firetaktsmotor.
fourteen [ifå'ifi'n] fjorten.
fourteenth ['få'iti'nj)] fjortende; fjortende-
del.
fourth [få'p] fjerde; fjerdedel, kvart;
fjerdemand; the ~ estate den fjerde stand
(o: pressen).
fourthly [ifå'pli] for det fjerde.
four-wheeler [ifå'iwi'la] firhjulet droske.
fowl [faul] høne, hane, stykke fjerkræ;
(gml.) fugl; (gml.) drive fuglefangst, drive
fuglejagt, fowler [ifaulo] fuglefænger, fug-
lejæger.
fowling-piece ['faulinpi's] haglbøsse (til at
skyde fuglevildt med).
fox [fåks] ræv; (fig.) ræv, snu person;
snyde; (om øl) blive surt under gæringen;
(om papir) sætte brune skjolder på, blive
brunskjoldet; sly ~ lurendrejer.
fox|-brush rævehale, lunte. ~ -earth ræve-
hule, -glove fingerbøl (planten), -hound ræ-
vehund. - -hunt rævejagt; gå på rævejagt.
~ -marked (om papir) skjoldet, -tail (grass)
rævehale (en plante). ~ -terrier foksterrier.
-trot (navn på en dans).
foxy [ifåksi] ræveagtig, ræve-; snedig,
lumsk; rødlig, rødbrun; rødhåret; ramtlug-
tende; sur.
foyer [ifoiei] foyer; (amr.) entré.
f. p. a. fk. f. free of particular average.
F. Phys. S. fk. f. Fellow of the Physical
Society.
F. P. S. fk. f. Fellow of the Philosophical
Society; Fellow of the Philharmonic Society;
Fellow of the Philological Society.
Fr. fk. f. French, France, Father, Friar.
fr. fk. f. franc(s).
fracas [ifraka*] skænderi, larmende strid.
fraction [ifråkjan] brøk; brøkdel, smule;
he did not swerve from his principles by a ~
han veg ikke en hårsbred fra sine principper.
fractional [ifråk/onal] brok-; ubetydelig.
fractious [ifråkjas] gnaven, vanskelig.
fracture [ifråkt/a] brud; brække; com-
pound ~ åbent brud; ~ of the skull kranie-
brud.
F. R. Ae. S. fk. f. Fellow of the Royal Aero-
nautical Society.
fragile ["fradsail] skør; skrøbelig.
fragility [fra'dsiliti] skørhed, skrøbelighed.
fragment [ifragmant] fragment, brudstykke.
f ragmental [fråg'mental] , fragmentary
[If ragmantari] fragmentarisk ; brudstykke-
agtig.
fragrance [ifreigrans] duft, vellugt.
fragrant ['freigrant] duftende, vellugtende.
F. R. A. I. fk. f. Fellow of the Royal
Anthropological Institute.
I. frail [freil] svag, skrøbelig.
II. frail [freil] sivkurv (til figener, rosiner
o. 1.).
frailty ['freilti] svaghed, skrøbelighed.
F. R. A. M. fk. f. Fellow of the Royal Aca-
demy of Music.
frame [freim] (subst.) ramme, karm, ge-
rigt, indfatning (for dor el. vindue), stativ,
stillads, (under)stel, chassis; form, skikkelse;
legeme; benbygning; bygning; mistbænk;
indretning, system; brædde-; (vb.) danne,
bygge; indramme; indrette, lave; udtænke,
udkaste, opfinde; tilpasse; (si.) henlede (ube-
rettiget) mistanke på, mistænkeliggøre ; ~
of an umbrella paraplystel; - of mind sinds-
stemning; ~ an estimate gøre et overslag;
his lips could hardly ~ the words han kunne
næsten ikke få ordene frem.
frame aerial rammeantenne.
framel-house bindingværkshus ; træhus. -
-saw rammesav
frame-up [ifreira'Ap] (si.) aftalt spil, sam-
mensværgelse.
framework
154
freezer
framework [ifreimwa'k] indre bygning,
skelet; (fig.) struktur, ramme.
framing [ifreimiri] bygning; formning osv.
(se frame) ; ramme, rammeværk. -
franc [frank] franc (fransk mønt).
France Lfra'ns] Frankrig.
Frances l'fra'nsis] (kvindeligt fornavn).
franchise [ifråntjaiz] frihed, rettighed, pri-
vilegium; fribrev; valgret, stemmeret.
Francis [ifra'nsis] (mandligt fornavn).
Franciscan [från'siskan] franciskaner
(munk) ; franciskansk.
Franco-German tifrånkouidsa'man] fransk-
tysk.
Franconia [från'kounja] Franken.
frangibility [fråndsi'biliti] skrøbelighed,
skørhed.
frangible ['fråndsibl] skrøbelig, skør.
frangipane, frangipani ['frandsi'pani.-'pa*-
ni] jasminparfume; slags bagværk.
I. Frank [frank] franker; Frank (navn).
II. frank [frank] oprigtig, åben, åbenhjer-
tig, frimodig; utvetydig, utvivlsom; sætte sin
underskrift på en konvolut og derved op-
nå gratis befordring af brevet; den således
anvendte underskrift; retten til at sende
breve gratis; et brev sendt på denne måde;
skafife (gratis) adgang til møde o. 1.; afholde
udgitter; ~ ignorance uvidenhed man åbent
vedkender sig; ~ poverty usminket fattig-
dom.
Frankfort [ifrånkfat] Frankfurt; frankfort
sausage, frankfurt, frankfurter [ifrånkfata]
bajersk pølse.
frankincense ['frårikinsens] virak, røgelse.
Frankish ["frånkij] frankisk.
Franklin [ifråriklin].
frantic [ifråntik] afsindig, vanvittig, ra-
sende.
frantically [ifråntikali] afsindigt, vanvit-
tigt.
frap [fråp] (mar.) surre, sejse.
F. R. A. S. fk. f. Fellow of the Royal Astro-
nomical Society; Fellow of the Royal Asiatic
Society.
frass [fras] larveekskrement, ormemel.
frat [fråt] (si.) fraternisere.
fraternal [fra'ta'nal] broderlig, broder-,
kollegial, fraternity [fra'ta'niti] broderskab;
broderlighed: brodersamfund, fraternization
[fråtanai'ze'Jan] traterniseren; broderlighed,
broderligt forhold, fraternize [ifråtanaiz]
omgås som brødre, fraternisere; have bro-
derlige følelser.
fratricidal [freitri'saidl] brodermordersk.
fratricide [ifreitrisaid] brodermord; broder-
morder.
fraud [frå'd] svig, bedrageri; bedrager,
svindler; pious ~ fromt bedrag.
fraudulence ["frå'djulans] svigagtighed.
fraudulent [ifrå'djulant] svigagtig.
fraught [frå't] opfyldt, vel forsynet, fyldt,
svanger (with af, med) ; ~ with danger som
rummer stor fare, farefuld.
I. fray [frei] slagsmål, kamp.
II. fray [freU gnide; slide tynd; gnides;
gnide sig; flosse; tyndslidt sted, frynse
(af slid); slagsmål; kamp; be -ed (ogs.)
hænge i frynser; -ed nerves tyndslidte ner-
ver.
frazzle [fråzl] flosse, rive i pjalter, blive
flosset, pjaltet; udmatte; beat to a ~ slå
sønder og sammen.
F. R. B. S. fk. f. Fellow of the Royal Bo-
tanic Society.
F. R. C. P. fk. f. Fellow of the Royal Col-
lege of Physicians.
F. R. C. S. fk. f. Fellow of the Royal Col-
lege of Surgeons.
freak [fri"k] grille, lune; vanskabning,
original (fx. a long-haired ~); kuriositet; T
usædvanlig.
freakish [ifri'kij] sær, besynderlig; lune-
fuld.
freckle ['frekl] fregne; gøre (el. blive)
fregnet.
freckly [ifrekli] fregnet; plettet.
Frederic(k), Frederik [ifredrik].
free [fri*] fri (from, of for) ; uafhængig,
selvstændig; utvungen, tvangfri; familiær;
oprigtig, åben; dristig, hensynsløs, uforskam-
met; tøjlesløs; offentlig, tilgængelig for alle;
gratis; toldfri; skattefri; gavmild, højmodig;
rigelig; (mar.) lens; befri, frigøre; (mar.)
lense; ~ and easy utvungen, frejdig, ugenert,
familiær; tvangfri, ukonventionel; tvangfri
sammenkomst; ~ as air fi'i som fuglen i
luften, frank og fri ; give sby. (, have) a ~
hand give en (, have) frie hænder (til at
handle efter skøn); ~ kick frispark; he is
~ to do so det står ham frit for at gøre det;
make ~ use of st. benytte sig af ngt. i stor
udstrækning; set ~ befri, løslade; ~ library
offentligt bibliotek; make sby. ~ of a city
give en borgerret; gøre en til æresborger;
make sby. - of my house lade en komme og
gå i mit hjem, som han vil; ~ of duty, debt
tqldfri, gældfri; we are not ~ of the har-
bour yet vi er ikke klar af havnen endnu;
~ on board frit om bord; ~ on truck frit på
banevogn; make ~ with st. skalte og valte
med noget; tage sig friheder med noget; for-
gribe sig på noget; blande sig i noget; make
~ with sby. tage sig friheder overfor en.
freelboard [ifri'bå'd] (mar.) fribord, dæks-
højde, -booter fribytter, -booting fribytteri.
freedman [ifri'dmån] frigiven (slave).
freedom [ifri'dam] frihed; rettighed, for-
rettighed, privilegium; utvungenhed; for
stor fortrolighed; dristighed, hensynsløshed;
lethed, færdighed; ~ of a city borgerret;
værdighed som æresborger; he has the ~ of
the library han kan frit benytte biblioteket;
the four -s de fire frihedsgoder (frihed for
mangel og frygt, talefrihed og religionsfri-
hed).
free-for-all T almindeligt håndgemæng.
free|-hand ['fri'hånd] frihånds(tegning). -
-handed rundhåndet, gavmild. - -hearted
åbenhjertig; ædelmodig, -hold selvejendom,
-holder selvejer, -lance (i middelalderen)
lejesoldat; (i moderne politik) løsgænger;
journalist, der ikke er knyttet til ngt. be-
stemt blad, eller som ikke indskrænker sig
til bestemte emner.
freely [ifri'li] frit (etc., se free); live too ~
leve for flot; he availed himself ~ of the
permission han benyttede sig i udstrakt grad
af tilladelsen.
free|man [ifri'man] fri mand; (fuldberet-
tiget) borger, -mason ['fri'meisan] frimurer,
-masonry frimureri. ~ -spoken fri i sin tale.
-stone stenart der er let at arbejde i (særlig
kalksten og sandsten), -thinker fritænker,
-thinking f ritænkersk ; fritænkeri. ~ trade
frihandel. ~ trader frihandelsmand.
free-wheel [ifri'wi'l] frihjul; køre p. fri-
hjul.
freeze [fri*z] (froze, frozen) fryse; stivne
af kulde ; være iskold, blive iskold ; fryse
ihjel; bringe til at fryse; dræbe ved kulde;
indefryse, spærre (tilgodehavende) ; (subst.)
stop, stabiliseting (fx. wage ~).
freezer [ifri'zo] fryseapparat, ismaskine.
freezing
155
frisk
freezing [ifri'zinl (adj.) iskold.
freezing-point frysepunkt.
freight [freit] fragt; ladning, gods; fragt-
penge; befragtning; fragte, freightage [if reit-
ids] fragt; befragtning, freight-car (amr.)
godsvogn, freighter ['fre'ta] befragter, fragt-
mand; fragtdamper; transportflyvemaskine.
French [fren/] fransk (subst. og adj.); the
~ franskmændene; ~ horn valdhorn; take ~
leave forsvinde i stilhed; stikke af uden at
tage afsked; ~ polish møbelpolitur; - roll
langt franskbrød; ~ roof mansardtag ; french
window glasdør.
Frenchification [fren/ifiikei/an] forfransk-
ning.
Frenchify [ifrenjifai] forfranske; danne
efter fransk mønster.
Frenchman ["fren/man] franskmand.
Frenchwoman [ifrenjwuman] fransk kvinde.
frenum [ifri'nam] tungebånd.
frenzied [ifrenzid] drevet til vanvid, af-
sindig.
frenzy [ifrenzi] vanvid, raseri, afsindig-
hed.
frequency [ifri'kwansi] hyppighed; fre-
kvens.
I. frequent [ifri'kwant] hyppig.
II. frequent [fri'kwent] hyppigt besøge,
søge, frekventere, omgås; befare, trafikere.
frequentation [fri'kwan'teijon] hyppigt gen-
tagne besøg.
frequentative [fri'kwentativ] frekventativ.
fresco [ifreskøu] maling på våd kalk, fre-
skomaleri; male al fresco; paint in ^ (el.
al ~ ) male al fresco.
fresh [fre/] frisk; ny; sund, blomstrende,
ungdommelig, *grøn' ; livlig; forfrisket; fersk;
uerfaren; anløben, perialiseret; kæk, kåd,
påtrængende, fræk; bæk; oversvømmelse,
højvande; as ~ as a daisy, as ~ as paint
frisk, kvik, livlig; begin a ^ chapter be-
gynde et nyt kapitel; ~ meat frisk el. fersk
kød.
freshen [ifre/an] gøre frisk, stramme op;
gøre fersk; udvande; blive frisk; blive fersk.
fresher [ifreja] rus (første års student).
freshet ["frejit] pludselig oversvømmelse;
bæk el. å der strømmer ud i havet.
freshly [ifre/li] frisk; ~ painted nymalet.
freshman [ifre/man] rus.
freshwater [ifre/wå'ta] fersk vand.
fret [fret] ærgre, gøre vred, gøre bekym-
ret; æde op, tære på, gnave på; gnide i styk-
ker, gnide itu; kruse; ærgre sig, være vred,
være bekymret; tæres; gnides, slides; æde
sig ind i; kruse sig; klynke; gniden; æden,
tæren; et såret sted; udslet; ornament å la
grecque; krusning; opbrusen; ærgrelse, be-
kymring, uro, irritation; ~ for længes utål-
modigt efter; ~ and fume være ærgerlig,
nervøs, bekymret; fretting (ogs.) irritabel.
fretful [ifretf(u)l] ærgerlig, pirrelig, irri-
tabel.
fret-saw [ifretså*] løvsav; stiksav; dekupør-
sav.
fretty [ifreti] gnaven, vanskelig; ornamen-
teret å la grecque.
fretwork ['fretwa'k] løvsavsarbejde, ud-
skåret arbejde,' å la grecque (arbejde).
Freudian [ifroidian] som angår Freud og
hans værk; discipel af Freud.
F. R. F. P. S. fk. f. Fellow of the Royal Fa-
culty of Physicians and Surgeons.
F. R. G. S. fk. f. Fellow of the Royal Geo-
graphical Society.
F. R. Hist. S. fk. f. Fellow of the Royal Hi-
storical Society.
Fri. fk. f. Friday.
friability [fraia'biliti] løshed; sprødhed,
skørhed.
friable [ifraiabl] løs, sprød, skør; (om jord)
smuldrende, bekvem.
fri ar ['fraial klosterbroder, (tigger)munk.
friary [ifraiari] munkekloster.
F. R. I. B. A. fk. f. Fellow of the Royal In-
stitute of British Architects.
fribble [ifribl] fjase; nar; laps.
f ricandeau ["frikandou] (pi. -x [-z] ) frikan-
deau.
fricassee [frikaisi'] frikassé.
friction [ifrikj"an] gnidning, strygning,
friktion; frottering. frictional [ifrik/anal]]
gnidnings-, friktions-.
Friday [ifraidi, ifraidei] fredag; Good ~
langfredag.
fridge [frids] T = refrigerator.
friend [frend] ven, veninde; bekendt, led-
sager; forretningsforbindelse; the Society
of Friends vennernes samfund, kvækerne;
a ~ of mine en ven af mig; a ~ of my father's
en ven af min fader; he is no ~ to me han
er ikke venligsindet imod mig; be -s with
være gode venner med; have a ~ at court
have fanden til morbroder; keep good -s with
holde sig gode venner med; make a ~ of,
make -s with slutte venskab med; make -s
blive (være) gode venner igen, forlige sig;
make -s easily have let ved at få venner;
lady~, woman ~, girl ~ veninde; my honour-
able ~ det ærede medlem (om et andet med-
lem af Underhuset) ; my learned ~ min kol-
lega (om en anden sagfører).
friendless [ifrendlés] venneløs.
friendliness ['frendlinés] venskabelighed;
godhed.
friendly [ifrendli] venskabelig; venligsin-
det; venlig; god, hjælpsom; gunstig; the
Friendly Islands Venskabsøerne; ~ Society
gensidig understøttelsesforening.
friendship [ifren(d)Xip] venskab.
Friesic l'fri'zik] frisisk.
I. frieze [fri'z] fris, vadmel.
II. frieze [fri'z] frise,
fri gate ['i riget] fregat.
fright [frait] skræk, frygt; forskrækkelse,
skræmmebillede, skræmsel; he looks a per-
fect ~ han ser frygtelig ud, han er frygtelig
grim; you gave me such a ~ ih, hvor gjorde
du mig forskrækket.
frighten [ifraitn] forskrække, skræmme.
frightful ['fraitf(u)l] skrækkelig.
frigid [ifridsid] kold, iskold; frigid; (fig.)
kolig, lidenskabsløs, frastødende; the ~ zone
den kolde zone. frigidity [fri'dsiditi] kulde;
frigiditet.
frigorific [frigo'rifik] frembringende kulde.
frill [fril] kruset (el. rynket) strimmel,
pibestrimmel, flæse; kruset manchet; kruse,
rynke, pibe; -s (fig.) falbelader, dikkedarer,
udenomssnak; -s and furbelows pyntogstads;
put on -s gøre sig vigtig, frilling strimler, osv.
frilly [ifrili] kruset.
fringe [frin(d)3] (subst.) frynse, pandehår,
tjavs; udkant; (vb.) befinde sig langs randen
af (fx. villas that ~ the cliff); besætte med
frynser; on the ~ of the forest (, crowd) i ud-
kanten af skoven (, menneskemængden).
fringy [ifrin(d)3i] frynset.
frippery [ifripari] tirader; dingeldangel.
'Frisco [ifriskøu] fk. f. San Francisko.
Frisian ['frizian, -zjan] frisisk; friser.
frisk [frisk] springe, hoppe, boltre sig;
bevæge livligt; (si.) kropsvisitere; stjæle
fra; spring, hop.
pr frisky
156
fruit
frisky [ifriski] overgiven, livlig, sprælsk,
vilter.
frit [frit] (subst.) fritte, glasmasse; glasur
(ved pottemageri) ; (vb.) gløde, smelte.
frith [frip] fjord.
fritiliary [fri'tilari] vibeæg (en plante);
(zo.) perlemorsfugl.
I. fritter [ifrita] : apple -s æblesnitter ind-
bagt i pandekagedej g.
II. fritter [ifrita] fjase, fjase bort; ~ away
formøble, klatte bort, efterhånden bortødsle.
frivol [ifrivl] pjanke; bortødsle, frivolity
[fri'våliti] ubetydelighed, værdiløshed ; over-
fladiskhed, mangel på alvor.
frivolous [ifrivalas] betydningsløs, værdi-
løs; overfladisk, intetsigende, pjanket, fjan-
tet; be ~ (ogs.) fjante, fjase.
friz(z) [friz] (subst.) krøl, krus; (vb.) krølle,
kruse; sprutte, brase.
frizzle [ifrizl] krølle, kruse; stege, brase;
krøl. frizzy [itrizi] kruset, purret; (om tøj)
nopret.
F. R. Met. S. fk. f. Fellow of the Royal
Meteorological Society.
F. R. N. S. A. fk. f. Fellow of the Royal
Naval School of Architects.
fro [frou] : to and ~ frem og tilbage.
frock [fråk] bluse, kittel; blusekjole, bar-
nekjole; (dame)kjole; diplomatfrakke; mun-
kekutte.
frock-coat [ifråkikøut] diplomatfrakke.
frog [tråg] (zo.) frø; kvast; knap; snore-
besætning; sabelgehæng; stråle (i hestehov);
frosch (på violinbue) ; hjertestykke (på jærn-
banespor) ; (si.) franskmand; edible -~ grøn
frø. -bit frøbid (plante). ~ -eater (hånligt om)
franskmand, -ged snorebesat.
froggy [ifrågi] frøagtig; (si.) franskmand.
frog-hopper skumcikade.
frogman l'frågmen] frømand.
frog-march el. frog's march: give sby. the
~ bære (fx. en beruser) med ansigtet nedad i
arme og ben.
frolic [ifrålik] lystighed, spøg; være ly-
stig, spase; (poet.) lystig, frolicked imperf.
af frolic, frolicking [ifrålikin] lystig, frolic-
some I'lraliksem] lystig.
from [fråm, framj fra, ud fra; på grund
af, af; (at dømme) efter; ~ above ovenfra;
~ behind bagfra; he stepped out ~, behind
the tree han trådte frem fra træet (bag
hvilket han havde været) ; ~ beneath nede
fra; fra undersiden af; conclude ~ slutte
af; draw -- nature tegne efter naturen; ~
a child, - cl^ ildhood fra barndommen af;
- home ikke hjemme, hjemmefra; safe ~
sikker mod; defend ~ forsvare imod; hide
-~ skjule for; absent ~ illness fraværende
på grund af sygdom; cry ~ pain skrige af
smerte; judge ~ appearances dømme efter
det ydre.
frond [frånd] bregneblad; palmeblad.
frondescence [från'desans] løvspring.
^ front IfrAnt] forside; facade; front; forre-
ste række, vigtigste plads; krigsskueplads;
promenade (ved badested) ; forstykke i skjor-
te; løst skjortebryst, krave, indsats (i kjole);
falsk pandehår; frækhed, uforskammethed;
(gml.) pande, ansigt; forrest,for- (fx. ~ wheel),
front-; gøre tront imod; vende facaden imod ;
change ~ foretage en frontforandring; show
a bold ~ sætte en dristig mine op; have the
~ to say have den uforskammethed at sige;
come to the ^ træde i forgrunden; the ~
bench den forreste bænk (i Underhuset: mi-
nisterbænken); a two-pair ~ et gadeværelse
på anden sal; ~ door gadedør; ~ gate for-
port; hovedport; -hall forstue, entré; -par-
lour stue ud til gaden; - rank første række;
- room værelse til gaden; - stairs hoved-
trappe; ~ tooth fortand; ~ vowel fortunge-
vokal; in - fortil, foran; in - of foran;
bring to the - bringe frem i første række;
come to the - komme frem i første række,
træde i forgrunden, slå igennem; go to the -
gå til fronten( o: krigsskuepladsen); eyes - I
(mil.) se lige ud!
frontage ['frAntidsl fapade.
I. frontal l'frAntal] fagade; pandebånd;
omslag på pande eller hoved; alterklæde.
II. frontal l'frAntal] (adj.) frontal (fx. a
~ attack), pande- (fx. ~ bones).
front fender (amr.) forskærm.
frontier ['frAntia, ifråntia] grænse.
frontispiece ["frAutispi's] frontispice; vig-
net.
frontless [ifrAntlés] uforskammet.
frontlet [ifrAntlét] pandebånd.
front-page copy forsidestof.
front-wheel drive forhjulstræk.
frost [fråOst] frost; rim; skuffelse, fiasko;
skade ved frost ; brodde (hestesko) ; dække
med rim; glasere (m. sukker); mattere (fx.
glas); White ~, hoar - rimfrost; black -
barfrost; Jack Frost (personificering af)
frosten; -ed over (om rude) opfrossen.
frostlbite forfrysning, frost (i fødderne
osv.). - -bitten angrebet af frost. ~ -bound
frosset fast, indefrosset. ~ -nail brodde (til
hestesko), -pocket (i træ) frosthul. ~ -proof
frostfri.
frostwork [ifråstvre'k] isblomster.
frosty [ifråOsti] frossen, frost-; kold;
dækket med rim.
froth [ifråOp] fråde, skum; (fig.) tom,
intetsigende tale; overfladiske følelser og
tanker; bringe til at skumme; skumme,
frothiness [ifråOpinés] skummen; ubetyde-
lighed, frothy [ifråC)J)i] skummende; tom,
intetsigende.
Froude [fru'd].
frow [frau] (hollandsk) kvinde.
froward ['frou(w)8d] genstridig, egensin-
dig.
I. frown [fraun] rynke pande, se mørk,
truende, ud; ~ upon (el. on el. at) se truende
på; misbillige.
II. frown [fraun] panderynken; rynket
pande; mørk mine, truende blik. frowningly
med rynket pande; med truende blik; vredt.
frowsty [ifrausti] indelukket, beklumret.
frowsy, frowzy [ifrauzi] smudsig, lurvet;
indelukket, beklumret.
froze [fro^z] imperf. af freeze.
frozen [ifro^zn] perf. part. af freeze; -
zone kold zone; ~ credit indefrossen kredit.
F. R. P. S. fk. f. Fellow of the Royal Photo-
graphic Society.
F. R. S. fk. f. Fellow of the Royal Society.
F. R. S. A. fk. f. Fellow of the Royal So-
ciety of Arts.
fructiferous [frAk'tifaras] frugtbærende.
fructification [frAktifi'kei/an] befrugtning,
frugtsætning; bef rugtningsorganer ; frugt.
fructify [ifrAktifai] befrugte; gøde; bære
frugt.
fructose [ifrAkto^s] frugtsukker.
frugal [[ifru'gal] mådeholden, sparsomme-
lig, økonomisk; tarvelig, nøjsom.
frugality [fru'gåliti] sparsommelighed, god
økonomi; tarvelighed, nøjsomhed.
frugivorous [truidsivaras] frugtædende.
fruit [fru't] frugt, grøde; træfrugt; bær;
følge, resultat; afkom; bære frugt; for-
fruitage
157
fumigation p
is sweet forbuden frugt smager
bidden
bedst.
fruitage [ifru'tidsl frugt.
fruiter ['fru'ta] frugtskib; frugttræ.
fruiterer [ifru'tara] frugthandler.
fruit-fly bananflue.
fruitful [ifru*tf(u)l] frugtbar.
fruition [fru'l/an] nydelse; brug; virkelig-
gørelse; the schenne did not come to ~ pla-
nen blev ikke realiseret.
fruitless ["fru'tlés] ufrugtbar; forgæves,
frugtesløs.
fruit-tree frugttræ.
fruity [ifru'ti] frugtagtig; med frugtsmag;
(fig. T) „saftig".
frumentaceous [fru'manitei/as] kornagtig,
korn-.
frumenty ["fru'menti] hvedevælling.
frump [frAmp] dårligt klædt kvinde.
frustrate [f rMstreit] , ifrAstreit] krydse, til-
intetgøre (planer); bringe til at mislykkes;
ugyldiggøre; forpurre; skuffe, narre.
frustration [frA'streijan] nederlag, tilintet-
gørelse, skuffelse.
frustum [ifrAstam] : ^ of a cone keglestub.
frutescent [fru*"tes8nt] buskagtig.
fruticose l'fru'tikous] buskagtig.
I. fry [frai] stege på pande; blive stegt,
brase; stegt mad; fried eggs spejlæg.
II. fry [frai] fiskeyngel; småunger; small
~ småfolk.
frying-pan [ifraiinpån] stegepande; out of
the " into the fire fra asken i ilden.
F. S. A. fk. f. Fellow of the Society of Anti-
quaries; Fellow of the Society of Arts.
ft. fk. f. feet, foot.
fuchsia [ifju'/a] fuksia, Kristi blodsdråbe.
fuchsine [ifu'ksin] fuksin, rødt anilinfarve-
stof.
fuddle [If Adl] drikke fuld; forvirring, om-
tåget tilstand; -d beruset, omtåget.
fudge [fAds] løgn, sludder, vanvid, hum-
bug; fuskeri; sidste nyt indsat i avis på sær-
lig plads; slags blød nougat; (vb.) lave histo-
rier, opdigte, forfalske; fuske, sammenfuske.
fuel [ifju'al] brænde, brændsel, brændstof;
lidenskab; forsyne med brændsel; indtage
kul eller brændselsolie; add ~ to the flames
puste til ilden, gyde olie i ilden; -^ oil brænd-
selsolie.
fug [fAg] indelukkethed, beklumrethed,
dårlig luft, lugt, os.
fugacious [fju'gei/as] flygtig, forgængelig.
fugacity [fjuigåsiti] flygtighed, forgænge-
lighed.
fuggy [ifAgi] indelukket, beklumret, lug-
tende.
fugitive [ifju'djitiv] flygtig; upålidelig;
(om farve) uægte; flydende; flygtning; røm-
ningsmand.
fugleman [ifju'glmån] mønster, forbillede,
leder.
fugue [fju'g] fuga.
fulcra [ifAlkra] pi. af fulcrum.
fulcrum [ifAlkram] støtte; drejningspunkt,
understøttelsespunkt ; underlag under løfte-
stang.
fulfil [fuHfil] opfylde, fuldbringe, fuldbyrde;
- a promise holde et løfte.
fulfilment [ful'filmant] opfyldelse, fuldbyr-
delse.
fulgent ['fAldsant] glansfuld, strålende.
fulgurant [ifAlgjurant] glimtende, lynende.
fuliginous [fju'ilidsinas] sodet, mørk.
I. full (ful] fuld, opfyldt; hel, fuldstændig,
uindskrænket, fyldig; indholdsrig (fx. he
leads a - life) ; helt, fuldt; lige; fuldstændig-
hed; of ~ age myndig; ~ brothers and sisters
helsøskende; ~ dress gala; his heart was -
han var overvældet; a ~ hour en hel time; -
house optaget, alt udsolgt; a ~ mea! et rige-
ligt måltid; - number fuldtallighed; ~ speed
fuld fart; ~ stop punktum; ~ in the face
med et fyldigt ansigt; look sby. ~ in the face
se en lige i ansigtet; in ~ fuldt ud; name in
- fulde navn; pay in ~ betale fuldt ud; -■
of one's subject stærkt optaget af sit emne;
to the - i fuldt mål, fuldstændig; - up op-
taget, fuldt; I like a coat made - across the
chest jeg kan godt lide en frakke med god
vidde over brystet.
II. full [ful] valke, stampe; lade sig valke.
fulll-back bak (i fodbold). - -blooded [iful-
iblAdid] fuldblodig, fuldblods; blodrig; kraf-
tig; lidenskabelig. ~ -blown helt udsprunget;
(fig.) svær; overstrømmende, snakkesalig. ~
-bodied svær; fyldig. ->• -bottomed wig al-
longeparyk.
ful ler [ifula] valker, stamper; fuller's earth
valke jord.
fullery [ifulari] valkeri, stampeværk.
full-eyed med store, noget fremstående
øjne.
fulll-face med ansigtet vendt mod tilhøre-
ren; en face; (i typografi) fed skrift. ~ -faced
med rundt, fyldie-t ansigt.
full-fledged [ifulfledsd] flyvefærdig; a -
barrister en advokat, der har afsluttet sin
uddannelse og har ret til at praktisere.
full-grown [ifulgrøun] voksen, helt udvok-
fulling [ifulinl valkning, stampning.
full-length i legemsstørrelse; et billede i
legemsstørrelse; i fuld længde.
fullness ['fulnisl fylde; in the - of time
når tidens fylde kommer; - under the eyes
opsvulmethed, hævelse under øjnene.
full|-page helsides. - -rigged fuldrigget. ~
-sized i legemsstørrelse.
fully [ifuli] fuldt, fuldstændigt, helt, gan-
ske; udførligt.
fulmar [ifulma] isstormfugl.
fulminant [ifAlminant] : - disease pludselig
og voldsom sygdora.
fulminate [ifAlmineit] lyne og tordne; bra-
ge; skælde; eksplodere; lade eksplodere;
slynge bandstråle imod; knaldsalt; fulmi-
nating cap fænghætte; fulminating cotton
skydebomuld.
f ulm i nat ion [fAlmiinei/an] lynen og tord-
nen, bragen ; bandstråle.
fulminic acid [fAl'minik låsid] knaldsyre.
fulness [ifulnés] se fullness.
fulsome [ifulsam] overdreven, modbydelig,
vammel; servil; ~ flattery grov smiger.
Fulton [ifultan].
fulvescent [fAl'vesant] brunlig.
fulvous [ifAlvas] gulbrun.
fumade [fju*"meid] saltet og røget fisk.
fumatorium [fju'maitå'riam] røgkammer,
desinfektionsanstalt.
fumatory [ifju'matari] d. s. s. fumatorium
røg-.
fumble [ifAmbl] famle, fumle, rode; lege
pille; stamme; finde ved at famle omkring
tage kluntet på, krølle.
fume [fju'm] røg; virak; damp, dunst
lidenskabelighed, vrede; indbildning, hjerne
spind; ryge; dampe, ose; rase, skumme, fny
se; røge; farve mørk; be in a ~ være op
bragt; -d oak mørkt egetræ; ~ away for
dampe: fordunste.
fumigate [ifju'raige't] desinficere ved røg
parfumere, fumigation [fju'mi'geijan] desin-
p fumigatory
158
fuse
fektion; parfumering. fumigatory ['fju'mi-
ge'tari] desinficerende.
fuming [ifju'min,] rygende etc. ise fume);
vred, rasende.
fumitory l'fju'mitari] jordrøg (plante).
fun [fAn] morskab, sjov, løjer; gøre løjer,
spøge; for ~, in ~ for spøg; I do not see
the ~ of it jeg kan ikke se det morsomme
ved det; have some ~ more sig; make ^ of
sby., poke ~ at sby. gøre grin med én; he is
great ~ han er vældig sjov.
funambulist [fju'nåuibj ulist] linedanser.
function [ifAnkJan] funktion, virksomhed,
bestilling, embedspligt; fest, højtidelighed;
fungere, functional [-al] funktions-, embeds-
mæssig, functionary [-8ri] d. s. s. functional;
funktionær.
fund [fAnd] fond, kapital; anbringe i stats-
obligationer; konvertere et lån med en gi-
ven amortisationsdato til ét med senere da-
to; gøre uaraortisabel; funds (ogs.) statspa-
pirer, obligationer; offentlige midler; have
money in the funds have penge anbragt i
statsobligationer; be in funds være godt be-
slået (med penge).
fundament [ifAndamant] bagdel, ende.
fundamental [fAnda'mentl] fundamental,
principiel, grundlæggende, grund-; grundlag,
grundtræk; grundtone; of ~ importance af
fundamental el. principiel betydning.
fundamentalism [fAndaimentalizm] den lære
der anser bibelen som guddommelig dikteret
og derfor ufejlbarlig.
fundamentally [fAnda'mentali] i bund og
grund, principielt, inderst inde.
funded [ifAndéd] anbragt i statsobligatio-
ner; ~ debt fast statsgæld.
fund-holder [ifAndhøuldo] ejer af statspapi-
rer.
Funen [ifju'nan] Fyn.
funeral [ifju'naral] begravelse; begravel-
ses-, lig-; now it is his ~ (si.) nu bliver det
hans sag; ~ benefit begravelseshjælp; - ex-
penses begravelsesomkostninger ; ~ march
sørgemarch; ~ pile, ~- pyre ligbål; ~ sermon
ligtale.
funereal [fju'niarial] begravelses-; trist,
sørgelig.
fungi [ifAiigai] pi. af fungus.
fungible I'fAndsibl] ombyttelig.
fungicide [ifAndsisaid] svampedræbende
middel.
fungiform [ifAnd^ifå'm] svampeformet.
fungoid [ifAiigoid] svampeagtig.
fungous [ifAngas] svampeagtig.
fungus [ifAiigas] (pi. fungi el. funguses)
svamp; dry rot ~ hussvamp; parasitic •►
snyltesvamp.
funicular [fju'nikjula] forbundet ved (el.
drevet v. hjælp af) tov; tov-, reb-; ^ rail-
way tovbane, fjældbane.
funk [fAnk] stor angst, skræk; fejghed;
kryster; være bange; gøre bange, luske sig
fra; be in a (blue) ~ være (angst og) bange;
- out trække sig fejgt tilbage, stikke af.
funk hole hule (man kan gemme sig i);
(fig.) „pjækketjans" ; bolt into a - krybe i
et musehul.
funkiness ["fAnkinés] frygt; fejghed.
funky [ifATiki] bange.
funnel [if Anil] tragt; skorsten (på damp-
skib og lokomotiv).
funnies [ifAniz] (amr. si.) tegneserier.
funniment [ifAnimant] morsomhed, spøg,
pjank.
I. funny [<fAni] morsom, pudsig; sær, besyn-
derlig, løjerlig; mistænkelig; komisk person;
the - man komikeren; klovnen (på teater
og i cirkus); what a ~ thing to say det var
da en løjerlig bemærkning; there is st. ~
about it der er noget mistænkeligt ved det;
feel ~, go all ~ få et ildebefindende.
II. funny [ifAni] lille båd.
funny-bone [ifAnibøun] snurreben (på al-
buen).
fur [fa*] pels, skind; pelsværk; pelsvildt;
dun (fx. på fersken) ; vinsten ; belægning på
tungen; kedelsten; fore med skind, bedække,
belægge; make the - fly stifte splid, volde
ufred; komme op at nappes.
furbelow [ifa'bilo"] garnering på dame-
kjole; pynte med garnering; (gml.) falbelade.
furbish [ifa'bij] (op)polere. furbisher po-
lerer.
furcate [ifa'ke't] gaffeldelt, blive gaffeldelt;
furcated [ifa'keitid] gaffeldelt.
furcation [fa'ikeij'an] gaffelform, forgre-
ning.
fur-coat [ifa'kout] pels, pelskåbe.
furious [ifjuarias] rasende, furiousness ra-
seri.
fur! [fa*l] beslå (sejl) ; rulle, folde sam-
men, lukke (paraply, vifte).
furlong [ifa'lån] (vejmål, '/, engelsk mil).
furlough [ifa'lo"] orlov, permission; give
orlov.
furnace [ifa'nés] ovn, smelteovn; ildsted;
fyr. fyrkanal ; ~ coke cinders, koks.
furnish [ifa'nij] forsyne, udruste; møblere,
udstyre; levere, skaffe, yde; fremsætte (fx,
~ an explanation); -ed apartments møble-
rede værelser; ~ particulars give detaille-
rede oplysninger, furnisher leverandør; mø-
belhandler. furnishing(s) [ifa*nij'iii(z)] be-
slag.
furniture ['fa'nitja] møbler, møblement;
udstyr; tilbehør, inventar; beslag (på vin-
due); formatsteg; a piece of ~ et møbel;
much ~ mange møbler; her mental - hendes
åndelige habitus.
furore [fjua'rå'ré] furore; make a ~ gøre
furore.
furred [fa'd] (adj.) pelsklædt; pelsforet;
belagt (om tungen).
furrier l'fAria] buntmager, furriery [ifAri-
ari] pelsværk; pelsværkhandel, buntmager-
forretning.
furrow [ifArøu] (subst.) (plov)fure; (vb.)
fure. furrowy [ifArøui] furet.
furry [ifa'ri] pelsklædt; bestående af pels-
værk; pelsagtig; belagt (om tunge).
fur seal (zo.) hårsæl.
further [ifa'Sa] fjernere, længere borte;
videre, yderligere, mere; fremme, befordre;
I may ~ mention jeg kan endvidere nævne;
nothing - ikke mere; what -? hvad så
mere?; demand a ~ explanation forlange en
yderligere forklaring; wish a man ~ ønske
en mand hen. hvor peberet gror; I'll see you
- first det kunne aldrig falde mig ind; vil
De rende og hoppe.
furtherance [ifa'darans] fremme, befordring.
furthermore [ifa'aaimå'] desuden, endvi-
dere.
furthermost ffa'daimoust] fjernest.
furthest ["fa'Sist] fjernest; længst.
furtive [ifa'tiv] stjålen, hemmelig(heds-
fuld).
furuncle fifjuarAixkl] byld.
fury [ifjuari] raseri; Fury furie.
furze [fa'z] tornblad.
fuscous ("fAskas] mørk; brun.
fuse [fju'z] smelte, larænde over; sam-
menblande, sammenslutte; brandrør; lunte;
fusee
159
gale Q
(smelte) sikring, prop (til sikring mod kort-
slutning).
fusee [f.ju'izi*] spindel; lunte, brandrør;
stormtændstik.
fusel [ifju'zal] : ~ oil fusel.
fuselage [ifju'zilidsl flyvemaskines „krop".
fusibility [fju'zi'biliti] smeltelighed.
fusible [ifju'zibl] smeltelig.
fusiform [ifju'zifå'm] tenformet.
fusilier [fju'zi'lia] musketer; grenadér.
fusillade [fju'zi'leid] geværsalve; skyde
ned.
fusion [ifju'san] smeltning; flydende til-
stand; sammensmeltning; fusion.
fuss [fAs] larm, kvalm, ståhej, blæst;
unødvendige ophævelser; overdreven op-
mærksomhed; forvirring; have travlt, vimse
om; gøre store ophævelser, bekymre sig om
småting; ~ and fret være nervøs og bekym-
ret; make a ~ gøre ophævelser, lave ballade;
make a ~ about gøre blæst af; make a ~ of
gøre stads af.
fuss-budget (amr. T) pernittengryn.
fussy [ifAsi] stundesløs, nervøs, forvirret;
geskæftig; nøjeregnende, overdreven pertent-
lig.
fust [fAst] søjleskaft; muggen lugt.
fustian [ifAstian] bommesi; (fig.) bombast,
svulst; bombastisk, svulstig.
fustic [ifAstik] gultræ, gult brasilietræ.
fustigate [ifAstigeit] prygle.
fust i gat i on [fASti'geijan] prygl.
fustiness ['fAstinés] muggen el. skimlet til-
stand.
fusty [ifAsti] muggen, skimlet, stinkende.
fut. fk. f. future.
futile [ifju'tail] intetsigende; unyttig, vær-
diløs.
futility [fju'tiliti] unyttighed, indholdsløs-
hed, tomhed (fx. the - of his life).
future [ifju't/a] fremtidig, tilkommende;
fremtid, futurum; -s terminsforretninger;
" tense futurum; ~ perfect (tense) førfrem-
tid, futurum exactum; -^ prospects fremtids-
udsigter; for the '- for fremtiden; in (the) ~
i fremtiden.
futurism [ifju't/arizm] futurisme, futurist
[ifju'tjorist] futurist.
futurity [fju'tjuoriti] fremtid; fremtidig
begivenhed ; kommende tilstand.
fuzz [fAz] dun, småtrævler. ~ ball støv-
bold.
fuzzy [ifAzi] dunet, (om hår) kruset; ud-
visket, uklar, sløret.
F. Z. S. fk. f. Fellow of the Zoological So-
ciety.
G
G [d3i-].
G., g. fk. f. genitive; German; Gospel;
gram(me): guinea.
Ga. fk. f. Georgia.
G. A. fk. f. General Assembly.
gab [gab] snak, sludder; snakke løs, bruge
mund; he has got the gift of the ~ han har
et godt snakketøj.
gabardine Pgåbedi'n] kaftan, talar; ga-
bardine.
gabble ["gåbl] sludre, plapre, jappe; slud-
ren, plapren, jappen, japperi.
gabbier [igåbla] sludrehoved.
gaberdine se gabardine.
gabion ligeibjan] skansekurv.
gable [igeibl] gavl; den øverste, 3-kantede
del af gavlen, der begrænses af de 2 sider
af taget og grundlinjen mellem disse; 3-kan-
tet fremspring over vindue eller dør; gabled
[igeibld] forsynet med gable(s).
gablet [igeiblét] lille trekantet fremspring
over vindue eller dor.
Gabriel [igeibrial].
gaby [igeibi] fjols, idiot.
I. Gad [gadl: (si. for: God).
II. gad [gad] skarp metalsprds; jærnstang;
pigkæp; være på farten, bisse; gro over-
dådigt; ~ about farte om; be on the ~ være
på farten.
gadabout [igådobaut] rendemaske, flane;
en, der har bisselæder i sålerne, altid er på
farten.
gad-fly [igådflai] bremse, kobremse, klæg.
gadget [igådsit] indretning, apparat, (ogs.
upræcis betegnelse for enhver mindre gen-
stand, man ikke kender eller i øjeblikket
husker navnet på), tingest, dippedut, finesse.
gadwall [igådwå'l] (zo.) knarand.
Gael [geil] gæler; gælisk.
Gaelic [igeUik] (subst. og adj.) gælisk.
I. gaff [gaf] fangstkrog; (mar.) gafifel; hale
i land med krogen.
II. gaff [gaf] fjælebod; knejpe; sludder og
vrøvl; blow the ~ plapre ud med hemmelig-
heden.
gaffe [gaf] fadæse.
gaffer ["gåfa] gamle, farlil; arbejdsfor-
mand.
I. gag [gag] knevle; lyve; improvisere;
lægge ord ind i sin rolle.
II. gag [gag] knevl; mundkurv; improvi-
seret tilføjelse til en rolle; (si.) morsomt
trick, spøg, vittighed.
gaga ["gå gal (si.) åndssvag, senil.
I. gage [geid3] se gauge.
II. gage [geids] pant, sikkerhed; udfor-
dring; udfordre.
gaiety ['geiiti] munterhed, lystighed; pynt.
gaily [igeili] muntert, lystigt; prægtigt.
gain [gein] gevinst, vinding; fordel, nytte;
profit, overskud; vinde; tjene, fortjene; få,
opnå; forskaff'e; nå frem til; vinde (om ur);
blive rig; vokse, tiltage; blive bedre; make
-s vinde; clear - nettoindtægt; we had
-ed our point vi havde nået vort mål, vi
havde opnået vor hensigt; ~ ground vinde
terræn; we -ed the summit of the moun-
tains vi kom op på bjergtoppen; the ocean
-s on the land havet skyller landet bort; ^
on one's prey vinde ind på sit bytte; ~ on
one's pursuers øge distancen mellem sig selv
og sine forfølgere; ~ over vinde for sit parti;
he -ed ten pounds (ogs.) han tog ti pund på;
~ strength komme til kræfter.
gainful [igeinf(u)l] fordelagtig; be -ly oc-
cupied have lønnet beskæftigelse.
gainings [igeiniriz] vinding; profit.
gainsay [ge'n'seJ] modsige.
Gainsborough [igeinzb(a)r8].
•gainst [ge'nst] fk. f. against.
gait [geit] gang, måde at bevæge sig på;
gangart; holdning.
gaiter [igeita] gamache.
gal. fk. f. gallon(s).
gal [gal] (vulg. f. girl) tøs.
gala ("ga'la. igeHa] festlighed. ~ -dress gala.
galactic [ga'låktik] mælke-; mælkevejs-.
galactometer [gålakitåmita] mælkeprøver.
galantine l'gålonti'n] kød i gelé.
galanty show Igailånti/o"] skyggebilleder.
galaxy [igålaksi] mælkevej; strålende for-
samling.
I. gale [ge'l] pors (en plante).
II. gale [geil] blæst, kuling, storm; fresh ~
galeated
160
gamy
stormende kuling; moderate ~ hård kuling;
strong " storm; whole ~ svær storm; ~
warning stormvarsel.
galeate(d) [igålieit(id)] hjælmfdrmet.
galena [ga'li'ne] blyglans.
Galicia [ga'lijia] Galicien.
Galician [gaili/ian] galicier; galicisk.
Galilean [gåli'li'an] galilæisk; galilæer.
Galilee ['gålili'] Galiæa.
galimatias [gali'matias] galimatias, vrøvl.
galingale [igåliiigeil] fladaks.
galiot [igåliåt] galiot (et lille enmastet
skib).
galipot Dgålipåt] fyrreharpiks.
I. gall [gå'l] galde; bitterhed, had, vrede;
(si.) frækhed.
II. gall [gå'l] galæble.
III. gall [gå'l] gnide huden af. gnave, gøre
hudløs; skade; såre; ærgre, forbitre; plage,
genere; sår opstået ved gnidning, gnavsår,
ømt sted.
I. gallant [igålont] kæk, tapper; ædelmo-
dig, højmodig, ridderlig; prægtig, glimrende.
II. gallant [gallant] galant.
III. gallant ["galant, gailånt] flot ung
mand; galant herre; elsker, galan.
gallantry [igålantri] kækhed, tapperhed;
ædelmodighed, højsindethed, ridderlighed;
galanteri ; lefleri.
gal l-b I adder [igå'lblåda] galdeblære.
galleon [igålian] galleon (spansk krigs-
skib).
gallery [I gålari] galleri; søjlehal; korridor;
billedsralleri ; (finere) kunsthandel; in the '-
på galleriet; play to the ~ spille for galle-
riet, jage efter mængdens bifald; a ~ hit
replik eller gestus, der har til formål at
vække mængdens bii^ald.
galley ['gåli] galej; kabys; skib (i tryk-
keri) ; " proof spaltekorrektur.
galley-slave ['gålisleiv] galejslave.
gall-fly [igå'lflai] galdehveps.
I. gallic [igålik] gallus-; - acid gallussyre.
II. Gallic [Igålik] gallisk. Gallican ['gåli-
kan] gallikansk; gallikaner. gal I ice [igålisi*]
på fransk, gallicism [igålisizm] gallicisme.
gallicize ['gålisaiz] forfranske.
galligaskins [gåliigåskinz] slags benklæder.
gallimaufry [gåliimå'fri] miskmask.
gallinaceous [gåliinei/as] hønse-.
gallinule [leraliniu'l] rørhøne.
gallipot [igålipåt] syltetøjskrukke.
gallivant [e-aliivånt] farte om, fjase.
gall-nut [igå'lnAt] galæble. - '
gallomania [gåløimeinja] gallomani. gallo-
maniac [galoimeinjak] galloman.
gallon [igålan] gallon (= 4,544 liter; i
Amerika: 3,785 liter).
galloon [gailu'n] galon, tresse, snor. -ed
galoneret.
gallop [igålap] galopere; få til at galopere;
galop; at a ~ i galop.
gallopade [galoineid] galopade.
galloper [igålapa] en, der galoperer; ad-
judant: lille feltkanon.
gallophobe [igåloføub] franskhader, gallo-
phobia [gåloiføubja] had til alt fransk.
gallows [igålouz] galge.
gal lows-bird galgenfugl.
gallows-ripe som fortjener at hænges.
gallows-tree galge.
gall-stone ['gå'lstøun] galdesten.
galop [Igålap] galop (dansen) ; danse galop.
galore [ga'lå*] i massevis, masser af (fx.
money ~ ).
galosh [gailåj] galoche.
galumph [gailAmf] spanke stolt, stoltsere.
Gal van i [gåliva'ni].
galvanic [gåhvånik] galvanisk; (flg.) plud-
selig, spasmodisk; opildnende, elektriserende;
-- battery galvanisk batteri; ~ induction
galvanisk induktion.
galvanism ["gålvanizm] galvanisme. gal-
vanization [gålvånaiizeijan] galvanisering,
galvanize [igålvanaiz] galvanisere; (fig.) op-
ildne, elektrisere, sætte fart i; ~ into action
vække til dåd.
galvanometer [gålvainåmita] galvanometer.
gambade [gåmibeid], gambado [gåmibeidoii]
en hests spring op i luften; hop, spring;
slags lang lædergamache.
gambier [igåmbia] gambir-katechu.
gambit [igåmbit] gambit (i skak).
gamble [igåmbl] spille, spille højt, spille
hasard; ~ with dice spille terning; ~ in
stocks spekulere i aktier; - away bortspille.
gambler [igåmbla] spiller; falskspiller.
gambling [igåmblinl højt spil; hasard; "•
heil, ~ den spillebule.
gamboge [gåmibu's] gummigut.
gambol [igåmbal] glædeshop, hop; hoppe;
boltre sig.
gambrel [igåmbral] hase (på en hest) ;
hængejern til slagtekroppe.
game [geim] spil, leg, morskab, spøg;
spil (med kort); kampleg; måde at spille
på; vinding, fordel; game; parti (i tennis);
plan, hensigt; intrige, kneb; jagt; vildt;
tyveri (i tyvesprog) ; modig, bestemt ; dygtig ;
halt; spille, doble; ~ away bortspille; a "
of billiards et parti billard; ~ of chance
hasardspil; round ~ selskabsleg, selskabs-
spil; make ~ of gøre nar af; play the ~
følge spillets regler; give up el. throw up the
~ opgive partiet; the ~ is not worth the
candle det er ikke umagen værd; It is a -
that two can play (fig.) hvis dii gør det imod
mig, gør jeg det samme mod dig; I know
his ~ jeg gennemskuer ham; what ~ is he
up to? hvad har han i sinde? he is up to
every ~ han kender alle kneb; the - is up
spillet er tabt; winged ~ fuglevildt; play
a waiting ~ stille sig afventende; he's ~ for
anything han er parat til hvadsomhelst ; are
you ~ for a shilling? tør De vove en shilling?
die - ikke give sig, holde ørerne stive; he is
off his - han er ikke i form; he is on his ~
han spiller godt.
game aet jagtlov.
gamej-bag jagttaske. ~ -cock kamphane.
gamekeeper [igeimki'pa] (herregårds-)
skytte.
game-Iaw jagtlov.
game-licence jagttegn.
games master gymnastiklærer.
games mistress gymnastiklærerinde.
gamesome [igeimsam] lystig, munter, kåd.
gamester [igeimsta] spiller.
gamete [gåimi't] gamet (kønscelle).
game-tenant person, der lejer jagt- eller
fiskeret.
gaming [igeimin] hasardspil. ~ -house
spillehus. - -table spillebord.
gammer [igåma] gammel kone; mutter,
mor.
I. gammon [igåman] humbug; narre.
II. gammon [igåman] røget skinke; salte og
røge (skinke).
gammoner [igåmana] svindler,
gammy [igåmi] (si.) lemlæstet, halt.
gamp [gåmp] bomuldspeter, paraply,
gamut [igåmat] skala; omfang,
gamy [ige^mi] modig; (om kød) som har en
tanke; anløbet.
gander
161
gas- meler ^^
gander [iganda] gase; fæ; what's good
(el. sauce) for the goose is good (el. sauce)
for the ~ hvad den ene må, det må den
anden også.
I. gang Igån] (subst.) bande; hob; afdeling,
hold, sjak; ~ of thieves tyvebande; ~ of
workmen sjak arbejdere.
II. gang [gån] (skotsk) gå; ~ agiey gå
galt.
gang-board ["gånbå'd] landgang(sbro).
gange [gåndsJ bevikle.
ganger ['gåria] sjakformand, arbejdsfor-
mand.
Ganges ["gåndsi'z].
ganglion [igånglian] ganglie, nerveknude;
seneknude.
ganglionic [gårigliiånik] nerveknude-.
gang-plank l'gåriplårik] landgang(sbræt).
gangrene [igangri'n] koldbrand; angribe
med koldbrand, gå over til koldbrand.
gangrenous [igåiigrinas] angrebet af kold-
brand, gangrenes.
gangster [igårista] gangster, gangsterism
[igånstarizm] bandituvæsen.
gangue tgåri] (i geologi) gangart.
gangway [igånwei] landgang(sbro) ; gang
mellem stolerækker; tværgang (mellem bæn-
kene i Underhuset) ; members below the ~
uafhængige medlemmer (af Underhuset).
gannet ['gånit] (zo.) sule.
gantlet se gauntlet.
gantry [igåntri] tcndelad; (jærnb.) signal-
bro; ~ crane portalkran.
Ganymede ['gånimi'd] Ganymedes; ung tje-
ner.
gaol [dseU] fængsel; fængsle.
gaol-bird ["dseUba'd] fange, en som (ofte)
har været i fængsel.
gaoler ['dseUa] arrestforvarer.
gap [gap] åbning, spalte; kløft; afbry-
delse; breche; åbne; stop, fill, bridge, supply
a ~ (også flg.) udfylde et hul.
gape [geip] gabe, glo med åben mund,
måbe; gaben, måben.
garage [igåra'3] garage; benzintank, ser-
vicestation, bilreparationsværksted; sætte i
garage: vaske, smøre, reparere osv. (om
bil).
garb [ga*b] dragt, klædning; mode, snit;
(vb.) (i)klæde.
garbage ['ga'bidsl indvolde; køkkenaffald;
skarn, garbage-chute nedstyrtningsskakt.
garble [iga'bl] forvanske, fordreje, „pynte
på", forkludre.
garden t'ga'dn] have; gøre havearbejde,
drive gartneri; back ~ have bag huset;
front ~ forhave; everything in the -^ is
lovely (si.) her går det godt; lead sby. up
the ~ narre (el. snyde) en; be led up the -
gå i vandet.
garden|chafer gåsebille. ~ -city haveby,
gardener t'ga'dna] gartner; jobbing ^
havemand.
garden-glass glasklokke til beskyttelse af
planter.
gardenia [ga'idi'nia] gardenia.
gardening [iga'dnin] havearbejde; gart-
neri.
garden-party ["ga'dnpa'ti] havefest, sel-
skab, som holdes i det fri.
garden-plot havelod.
garden-stuff havens produkter.
garden-warbler havesanger.
garden white kålsommerfugl.
garfish [iga'fi/] hornfisk.
gargantuan Iga'igåntjuan] kæmpemæssig.
gargle [iga'gl] gurgle; gurglevand.
Engelsk-dansk ordbog
gargoyle ['ga'goil] vandspy, tud på tagrende
(ofte formet som grotesk menneske- eller dy-
reskikkelse).
Garibaldi [gåriibå'ldi] Garibaldi; garibaldi-
bluse.
garish [igæari/] påfaldende, pralende, pran-
gende, grel.
garland [iga'land] krans; bekranse.
garlic [iga'lik] hvidløg.
garment ["ga'mant] klædningsstykke; klæ-
debon.
garner [iga'na] kornloft; magasin; op-
samle; hengemme.
garnet L'^a'nit] granat (halvædelsten).
garnish [iga'nij] pryde; garnere, besætte;
forsyne; stævne; lægge beslag på; prydelse;
garnering, garnishment [-mant] garnering,
prydelse; (jur.) stævning (til tredjepart).
garniture [iga'nit/a] garniture; tilbehør.
gar-pike ['ga'paik] hornfisk.
garret [igårit] loftskammer, kvistværelse.
garrison [igårisan] garnison, besætning;
lægge i garnison, besætte; ligge som garni-
son i.
garrotte [ga'råt] kvælning, strangulering;
kvæle, strangulere, garrotter [ga'råta] kvæ-
lertyv.
garrulity [gå'ru'liti] snakkesalighed.
garrulous [igårulas] snakkesalig.
garter [iga'ta] strømpebånd; gøre til ridder
af hosebåndsordenen ; the Order of the Garter
hosebåndsordenen (Englands højeste ridder-
orden); Knight of the Garter ridder af hose-
båndsordenen.
garth [ga*I)] gård, have.
gas [gås] luftart, gas; (amr. ogs.) benzin;
forfalsket spiritus; sludder, tom snak, flosk-
ler ; brovten ; gasforgifte ; snakke, væve ; ind-
lægge gas i (hus, værelse osv.); illuminating
~ belysningsgas; turn on a great amount
of ~ about something sige meget unødven-
digt sludder om noget; turn on (, off) the -
åbne (, lukke) for gassen; turn down (, up)
the ~ skrue gassen ned (, op) ; step on the -
„gi' den gas", sætte farten op.
gas-bag ["gasbag] gasbeholder; (om person)
vrøvlehoved.
gas-bracket [igåsbråkit] gasarm.
gas-buoy lysbøje m. gaslys.
gas-burner gasbrænder.
gas chamber gaskammer, gas-cock gas-
hane, gas coke gaskoks. ,
Gascon [igaskan] gascogner; pralhals; fra
Gascogne.
gasconade [gaskaineid] praleri; prale.
Gascony [igåskani] Gascogne.
gas-cooker gasapparat; gasovn.
gaselier [gåsa'lia] gaskrone.
gas-engine gasmotor.
gaseous ['geizias, igasias] gasagtig; luft-
formig.
gas-fitter gasarbejder; forhandler af gas-
apparater etc.
gash [gå/] (subst.) flænge, gabende sår;
(si.) mund; (vb.) flænge.
gas-helmet [igåshelmit] gasmaske.
gas-house [igåshaus] gasværk.
gasification [gåsifiikei/an] gasudvikling.
gasify [igåsifai] omdanne til gas.
gas-Jet [Jgåsdset] gasblus.
gas lamp gaslampe.
gasl-Iight gasbelysning; gasblus. ~ -main
hovedgasledning. ~ -man gasværksarbejder;
en der indkasserer gasregninger. ~ -mantle
gasnet.
gas-mask [igåsma'sk] gasmaske.
gas-meter [igåsmi'ta] gasmåler.
11
gasolene
162
geese
gasolene, gasoline [igasali'n] gasolin; (amr.)
benzin (til motorer).
gasometer [gåisåmita] gasbeholder.
gasp Iga'sp] gispe, stønne, sna^ppe efter
vejret; gisp, tungt åndedrag; - for breath
snappe efter luft; be at one's last ~ være
ved at dø; give one's last ~ opgive ånden,
udstøde sit sidste suk; to the last ~ til (sit)
sidste åndedrag.
gasper [iga'spa] (si.) (tarvelig) cigaret.
gas-pipe [igåspaip] gasrør.
gas|-proof gassikker. - -ring gasapparat.
~ station (amr.) servicestation.
gas-stove ['gås'stouv] gasovn til opvarm-
ning af værelse; gaskomfur.
gassy ['gåsi] gasagtig; T snakkesalig.
gastric ['gåstrik] gastrisk, mave-; ~ catarrh
maveforkølelse; ~ fever gastrisk feber; ~
juice mavesaft; ~ ulcer mavesår.
gastriloquist [gåistrilokwist] bugtaler.
gastritis Igå'straitis] mavekatarr.
gastrologer [gås'tråladsa] , gastrologist [gå-
istråladsist] gastrolog, madekspert.
gastrology [gås'tråladsi] gastrologi, mad-
kendskab.
gastronome [igåstrenoum], gastronomer
[gåistrånoma] gastronom, gastronomic(al)
[gåstra'nåmikd)] gastronomisk, gastronomy
[gåistrånarai] gastronomi.
gas-works ['gåswa'ks] gasværk.
gat Igåt] (amr. si.) skyder, revolver.
gate [geit] port, led, låge, bom; snæver
gennemgang; vej, indgang; entré; tilstrøm-
ning, tilskuere, udstillingsgæster ; nægte ud-
gangstilladelse ; free - gratis adgang.
gate|-bill liste over studenter, der kommer
hjem til kollegiet efter lukketid; bøde for
denne forseelse. ■" -crash optræde som ubu-
den gæst. ~ -crasher ubuden gæst. -house
portnerhus; portstue. ~ -keeper portvagt,
portner; ledvogter. ~ -meeting møde, hvortil
der kun er adgang mod entré. ~ -money en-
tré, billetindtægt. ~ -post portstolpe ; be-
tween you and me and the ~ -post mellem os
sagt. -way porthvælving, port.
gather [igååa] samle, indsamle; høste;
plukke; udvælge; opdynge; slutte, opfatte,
opfange, forstå; forsamle; samle sig, samles;
vokse; flyde stærkere; trække sammen; ryn-
ke (ved syning); ~ flesh blive tyk; ~ ground
upon sby. indhente en, få forspring for en;
- head trække sammen (om byld) ; tage til
i styrke; ~ information indhente oplysnin-
ger; ~ way, ~ speed komme i fart, øge
farten; ~ in debts indkassere udestående for-
dringer; ~ in the grain køre korn ind; -ing
gloom frembrydende mørke; be -ed to one's
fathers gå til sine fædre; I ~ from your let-
ter that jeg forstår af Deres brev, at.
gatherer [igåOara] en, der samler, plukker
osv.
gathering [igåSariii] samling; forsamling;
bullenskab, byld.
gathering-coal stort kulstykke der lægges
p. ilden for at den kan brænde natten over.
gathers [igaSaz] (pi.) rynkning.
Gatling [igåtlinl gatlingmaskingevær.
gauche [go"/] kejtet, klodset.
gaucherie ligou/ari"] kejtethed, klodsethed.
gaucho [igautjøu] gaucho.
gaud Igå'd] stads, flitter.
gaudy [igå'di] prunkende, afstikkende,
udmajet; fest, gilde. ~ -day festdag.
gauffer [igåOfa] gaufrere.
gauge [ge'ds] mål, måleredskab; sporvidde;
måle, visere, kalibrere, justere; ~ of wire
trådtykkelse.
gauger [igeidsa] måler; toldembedsmand,
der opkræver spiritusskat.
Gaul Igå'l] Gallien; galler, (for spøg)
franskmand; gallisk kvinde. Gaulish l'gå'liJl
gallisk.
gaunt [gå'nt] mager; udtæret; (om byg-
ning:) barsk, streng i linjerne.
gauntlet l'gå'ntlét] stridshandske; hand-
ske; kravehandske; spidsrod; throw down
the ~ kaste sin handske (udfordre); take up
the ~ tage handsken op (modtage udfordrin-
gen); run the ~ løbe spidsrod. ~ cuff op-
slag på ærmet.
gaur [igaua] gaurokse.
gauze [gå'z] gaze. gauze bandage gaze-
bind.
gauzy [igå'zi] gazeagtig.
gave [geiv] imperf. af give.
gavel [igåval] auktionsholders hammer.
gavial [igeivjal] gavial (art krokodille).
gavotte [ga'våt] gavotte (en dans).
gawk [gå*k] klodrian, gawky [igå'ki] klod-
set, kejtet, dinglevorn; klodrian.
gay [gei] livlig, munter, lystig; pralende,
strålende, broget; pyntet; levelysten; ud-
svævende.
gayal [igeial] (zo.) gayal.
gayety se gaiety, gayly se gaily.
gaze [geiz] stirre, se stift (at på); stirren;
stand at ~ stå som fortabt.
gazebo [ga'zi'bou] udsigtspunkt; lysthus
osv., hvorfra der er vid udsigt.
gazelle [ga'zel] gazelle.
gazette [ge'zet] statstidende, officiel tiden-
de; bekendtgøre; be -d stå i avisen som ud-
nævnt etc.
gazetteer [gåzi'tie] geografisk leksikon.
gazing-stock [igeizinståk] nogen eller noget,
der ses på med nysgerrighed eller afsky.
gazogene ['gåzadsi'n] apparat hvormed der
produceres kulsyreholdigt vand.
G. B. fk. f. Great Britain.
G. B. E. fk. f. Knight (eller Dame) Grand
Cross of the Order of the British Empire.
G. B. S. fk. f. George Bernard Shaw.
G. 0. B. fk. f. Knight Grand Cross of the
Bath.
G. C. F. fk. f. greatest common factor.
G. C. I. E. fk. f. Knight Grand Commander
of the Indian Empire
G. C. M. fk. f. greatest common measure.
G. C. M. G. fk. f. Knight Grand Cross of St.
Michael and St. George.
G. C. S. I. fk. f. Knight Grand Commander
of the Star of India.
G. C. V. O. fk. f. Knight Grand Cross of
the Royal Victorian Order.
Gdns. fk. f. Gardens.
Gds. fk. f. Guards.
gear [gia] udstyr; apparat; tilbehør; sele-
tøj ; gear (på cykel osv.) ; udveksling, tand-
hjul; (vb.) spænde for; forsyne med driv-
værk; sætte i gang; gribe ind i (om tand-
hjul) ; - to war production omstille til krigs-
produktion; be in ~ være i gang, i orden,
klar til brug; throw out of - sætte ud af
gear; koble fra; bringe i ulave.
gear-box gearkasse, hjulkasse, gearing
[igjarin] indgreb, indgribning; gear (på cykel
osv.). gear-lever L'gia'li'va] gearstang, gear-
wheel tandhjul.
gecco, gecko ['geko"] gekko.
gee Idsi'J hyp (til hest); (amr. si.) ih! nå
da da! ih du store!
gee-gee ["dsi'dsi*] hyphest, hest (i barne-
sprog).
geese [gi's] pi. af goose.
63
gentle Q
geeser, geezer [igi'za] gammel stabejs, gam-
mel kælling; that old ~ „det gamle liv".
gee-up ['d3i*'Ap] hyp (til hest).
geisha ['geija] geisha.
gelatine [dsele'ti'n] gelatine.
gelatinize [dsé'låtinaiz] omdanne til gela-
tine, blive til gelatine.
gelation [dsé'leijan] frysning.
geld Igeld] gilde, kastrere.
gelding [igeldinl kastrering; kastrat; val-
lak.
gelid [idselid] iskold.
gelignite ['dselignait] sprængstof indehol-
dende nitroglycerin.
gem [dsem] ædelsten; pryde med ædel-
stene; a perfect ~ (ogs.) en sand perle.
I. geminate ["d3eminét] par-, tvilling-.
II. geminate ['dsemineit] fordoble, ordne
parvis.
Gemini [idseminai] Tvillingerne (stjerne-
billedet); oh, gemini! herre Jemini!
gemma [idsema] (pi. gemmae ['dsemi'])
knop.
I, gemmate ['dsemeit] besat m. knopper;
som formerer sig ved knopskydning.
II. gemmate [idsemeit] sætte knopper; for-
mere sig ved knopskydning.
gemmation [dséimei/an] (formering ved)
knopskydning.
gemmiferous [dsé'mifaras] knopskydende ;
som danner eller indeholder ædelstene.
gemmiparous [dsé'miparas] knopskydende;
som formerer sig ved knopskydning.
gemmy ['dsemi] ædelstensagtig ; strålende.
I. Gen. fk. f. General; Genesis.
II. gen. fk. f. general; genitive,
gendarm ['3a*nda'm] gendarm ; klippespids,
gender [idsenda] (grammatisk) køn.
gene [dsi'n] gen, arveanlæg, arveelement.
genealogic(al) [dsi'nia'lådsikd)] genealo-
gisk; ~ tree stamtræ, genealogist [dsi'ni-
"aladsist] genealog. genealogy [dsi'ni'aladsi]
genealogi; afstamning; stamtavle.
genera ["dsenara] pi. af genus.
I. general [>d3en(a)ral] almindelig; almen;
fremherskende; general-, hoved-; ~ appear-
ance det hele ydre; ~ cargo stykgodslad-
ning; ~ dealer købmand; ~ direction hoved-
retning; ~ effect totalvirkning; ~ goods
stykgods; ~ invitation indbydelse en gang
for alle; ~ manager administrerende direk-
tør; ~ meeting generalforsamling; General
Post Office hovedpostkontor; ~ practitioner
praktiserende læge (ikke specialist) : the ~
public det store publikum; ~ readers almin-
delige læsere; ~ report generalangivelse; ~
servant enepige; ~ shop købmandshandel; ~
strike generalstrejke; in ~ i almindelighed;
in a ~ way i almindelighed sagt, i al almin-
delighed.
II. general [id3en(a)ral] general, feltherre;
enepige.
generalissimo [d3enarailisimou] generalissi-
mus.
generality [d3enairåliti] hovedmængde;
flertal; almindelighed; generalitet; the ~ of
people folk i almindelighed; the ~ of readers
almindelige læsere.
generalization [d3enaral(a)iizeijan] genera-
lisering; induktion; (si.) frase, generalize
['d3en(a)ralaiz] generalisere, ahnindeliggøre.
generally [id3en(a)rali] i almindelighed,
sædvanligvis; i det hele taget; hyppigt; -
speaking i det hele taget.
generalship [id3en(a)ralXip] generalsvær-
dighed; feltherretalent; taktik, strategi; fø-
rerskab, ledelse.
generate ['dsenareit] avle, frembringe, ud-
vikle, generating set dynamo(anlæg). gener-
ating station kraftstation.
generation [dsena'reijan] generation, slægt-
led; avl; frembringelse, udvikling.
generative l'dsenarativ] avlende; frugtbar;
~ organs forplantningsorganer. generator
['dsenareita] generator, dampudvikler, dy-
namo; avler.
generic [d3éinerik] omfattende; slægts-,
fælles-; ~ name slægtsnavn; fællesbetegnelse;
~ term fællesbetegnelse, generically med et
fælles navn.
generosity [dsena'råsiti] ædelmodighed,
højsindethed ; gavmildhed.
generous ['dsenaras] ædelmodig, højsindet;
gavmild, rundhåndet; rigelig, stor(t) (fx. a
~ amount); elskværdig; stærk, kraftig (om
vin); ~ diet rigelig ernæring; put a ~ con-
struction on a statement fortolke en udta-
lelse på en elskværdig måde.
genesis ['dsenisis] skabelse; tilblivelse; til-
blivelseshistorie; Genesis Genesis (1. Mose
bog).
genet ['dsenit] (zo.) genette.
genetic [d3é"netik] arveligheds-, tilblivelses-.
geneticist [d3éinetisist] arvelighedsforsker.
genetics [dsé'netiks] arvelighedsforskning,
arvelighedslære.
I. Geneva [d3iini*va] Geneve; the ~ Conven-
tion Genf erkonventionen : the ~ Cross Det
røde Kors.
II. geneva [d3i'ni*va] genever.
Genevan [dsi'ni'van] genfer; genfisk.
Genevese [dseni'vi'z] genfer; genfisk.
I. genial l'dsi'njal] mild, lun; gemytlig,
elskværdig, forekommende.
II. genial [dsi'naial] hage- (fx. genial
muscle).
geniality [dsi'ni'åliti] mildhed; gemytlig-
hed.
geniculate(d) [d3i'nikjuleit(id)] leddet;
bøjet som et knæ.
genie [idsi'ni] ånd (i østerlandske æventyr) ;
the ~ of the lamp lampens ånd.
genii [id3i*niai] genier, skytsånder (pi. af
genius).
genista [dsé'nista] visse (en busk).
genitals [id3enitlz] genitalia, (især ydre)
kønsorganer.
genitive ["dsenitiv] : the ~, the ~ case ge-
nitiv, ejefald.
genius [id3i*njas] (pi. genii) genius, skyts-
ånd; (pi. geniuses) geni; talent, genialitet;
~ loci skytsånd; lokal atmosfære, kolorit;
a man of ~ en genial mand, et geni; the ~
of a language et sprogs ånd.
Genoa ("dsenoa] Genua.
genocide [idsenosaid] folkedrab.
Genoese [dsenoM'zl genuesisk; genueser.
genotype [id3enotaip] anlægspræg.
genre [sa'ni"] genre; ~ painting genrema-
leri.
gens [dsenz] (pi. gentes ['dsenti'z]) (histo-
risk:) slægt.
gent [dsent] (vulg) fk. f. gentleman.
genteel [d3eniti*l] fin; fornem (i ironisk
betydning) ; he is ^ han har fine fornem-
melser, han spiller fornem; shabby- ~ fattig-
fin.
gentian [idsen/an] entian (en plante).
gentile [idsentail] ikke-jøde ; hedensk; hed-
ning (set fra et jødisk (el. mormonsk) syns-
punkt).
gentility [dsenitiliti] fornemhed, finhed,
honnet ambition.
I. gentle ['dsentl] spyfluemaddike.
11*
gentle
64
get
II. gentle ["dsentl] fornem; fin, yndefuld;
venlig, blid; skikkelig (Ix. om hest); gunstig
sindet; mild, let virkende (om medicin) ; svag,
jævn (om skråning); sagtmodig;* nænsom;
blid, sagte, dæmpet (om musik) ; a ~ breeze
en let brise; the ~ passion kærligheden; the
~ reader den ærede læser; the ~ sex det
svage køn.
gentlefolk(s) fornemme folk.
gentleman ['dsentlmen] (pi. gentlemen)
herre, mand; dannet mand, mand af ære,
gentleman; fornem mand; (jur.) mand, der
lever af sine penge og ikke driver erhverv;
amatør (modsat: professionel); the old ~
den Onde, Fanden; be born a ~ være af god
familie; the first ~ of Europe et tilnavn, som
gaves kong George IV; there is nothing of
the ~ about him han har ikke spor af leve-
måde; independent ~ rentier; private ~ pri-
vatmand; gentleman's agreement overens-
komst hvor parterne stoler på hinanden uden
skriftlig kontrakt; gentlemen's boots herre-
støvler; gentlemen's lavatory herretoilette;
~ in waiting jourhavende kavaler; gentle-
man's gentleman kammertjener.
gentlemanj-commoner student ved univ. i
Oxford og Cambridge, som i kraft af sin byrd
nød visse forrettigheder. ~ -farmer mand af
god social position, der driver landbrug (for
sin fornøjelse).
gentlemanlike [idsentlmanlaik] fin, dannet.
gentleman I i ness L'dsentlmanlinés] fint væ-
sen.
gentlemanly [idsentlmanli] fin, dannet.
gentlemen l'dsentlman] pi. af gentleman.
gentleness ['dsentlnés] blidhed, mildhed.
gentlewoman ['dsentlwuman] fin dame,
dannet dame.
gentry ['dsentri] fornemme folk (de fineste
efter nobility); ogs. brugt humoristisk ned-
sættende, fx. the light-fmgered ~.
genual ['dsenjual] knæ-.
genuflect [id3enjuflekt] bøje knæ. genu-
flection [dsenju'flekjan] knæbøjning.
genuine l'dsenjuin] ægte, ufortalsket; ori-
ginal; virkelig.
genus [idsi'nas] (pi. genera) slægt.
geocentric [d3i*oisentrik] geocentrisk.
geodesic Idsi'ouidesik] geodætisk, geodesy
[dsi'ådisi] geodæsi, landmåling, geodetic
[dsio'detik] geodætisk, geodetics geodæsi.
Geoffrey ['dsefrij.
geog. fk. f. geography.
geognost [idsi'ågnåst] geognost. geognostic
[dsi'åg'nåstik] geognostisk. geognosy [dsi-
lågnosi] geognosi, læren om jordskorpens
dannelse, geogonic [dsi'o'gånik] geogonisk.
geogony [dsi'ågeni] geogoni, læren om jor-
dens dannelse.
geographer [dsi'ågrafa] geograf, geogra-
phical [dsio'gråfikl] geografisk, geography
[dsi'ågrafi] geografi.
geol. fk. f. geology.
geologic(al) [dsio'lådsikd)] geologisk, geo-
logist [dsi'ålodsist] geolog, geology [dsi-
'åledsi] geologi.
geom. [d3i''åm] fk. f. geometry.
geometer [dsiiåmita] geometriker; måler
(insekt).
geometric(al) [dsiå'metrikd)] geometrisk;
~ drawing geometrisk tegning, projektions-
tegning; ~ progression kvotientrække.
geometrician [dsiåmaitrijan] geometriker.
geometry [dsi'åmitri] geometri.
geophysical [dsioifizikal] geofysisk, geo-
physics Ldsio'fiziks] geofysik.
geopolitics [dsiøipålitiks] geopolitik.
I. Geordie ['dså'di] diminutiv af: George.
II. geordie ['dså'di] sikkerhedslampe ; kul-
grubearbejder.
George [dså'ds] Georg; billede af St. Georg
til hest, som hosebåndsridderne bærer; St.
~ St. Georg (Englands skytspatron).
Georgia [idså'dsia].
Georgian ['dså'd^ian] georgisk; georgier.
Georgie ['dså'dsi] diminutiv af: George.
geotropic [dsio'tråpik] geotropisk. geo-
tropism [dsi'åtropizm] geotropisme.
Gerald [idserald].
geranium [dsi'reinjom] pelargonie, gera-
nium.
Gerard ['dserad, dse'ra'd].
gerfalcon ['dsa'få'lkan] jagtfalk.
germ [d38*m] kim, spire; mikrobe, bakte-
rie; (vb.) fremskyde, fremspire.
I. german [idsa'man] nærbeslægtet; cousin
~ kødeligt søskendebarn.
II. German [idsa'man] (subst. og adj.) tysk
tysker; ~ measles røde hunde; the - Ocean
Vesterhavet;- silver nysølv; ~ text f raktur
High ~ højtysk; Low ~ plattysk.
germander [d3a*'månd8] kortlæbe (plante)
germane [d38*'mein] nærbeslægtet; rele
vant; (sagen) vedkommende.
German i a [d38*"meini9] Germanien.
Germanic [d38''månik] germansk.
Germanism [id38*manizm] germanisme.
Germanize [•d38*m8naiz] germanisere.
Germanomania [d3a'måno"imeini8] snob-
beri for alt hvad der er tysk. Germanophil
[d38*>måno"fil] en der nærer sympati for og
efterligner tyskerne. Germanophobia [dsa'-
månouiføubia] tyskerhad.
Germany [id3a'mani] Tyskland.
germen [idso'man] frugtknude, frøgemme.
germicidal [id39*rQisaid9l] bakteriedræ-
bende.
germicide ["d38*misaid] desinficerende; de-
sinfektionsmiddel.
germinal ['dss'minal] spire-.
germinate lid3a*mineit] (få til at) spire,
skyde, germination [dss'miineijan] spiring.
gerrymander [igerimåndo] lave fiduser,
især ved partisk valgkredsordning.
Gertie ["g9"ti] diminutiv af Gertrude.
Gertrude ["ga'tru'd].
gerund [idserand] gerundium, verbalsub-
stantiv. ~ -grinder (si.) latinlærer; skole-
lærer; terper.
gerundive [dsi'rAndiv] gerundiv.
gesso [id3esou] gips.
gest [d3est] bedrift; beretning, krønike.
Gestapo [ge'sta'pøu] gestapo (tidligere hem-
meligt tysk politi).
gestation [dse'stei/an] svangerskab, dræg-
tighed.
gesticulate [d3eistikjuleit] gestikulere, gesti-
culation [d3estikju"leij9n] gestikuleren ; fag-
ter, gesticulative [d3e'stikjul9tiv] ledsaget
el. præget af gestikuleren. gesticulatory
[dse'stikjulatari] gestikulerende.
gesture ['dsest/a] fagte, gestus.
get [get] (got, got) få; opnå; skaffe (sig);
få (til at), bevæge (fx. ~ sby. to do it); avle;
nå, komme; forstå; blive; ~ angry blive vred;
~ one's bread tjene sit brød; he is out for
what he can ~ han er beregnende; - a cold
blive forkølet; ~ dinner ready gøre middags-
maden færdig; ~ drunk blive fuld; ~ hold
of få fat i; ~ it opnå det; få ubehageligheder;
~ it hot få sit fedt; 1 have got it jeg har
forstået det; I don't ~ you (, it) jeg forstår
Dem (, det) ikke; ~ a language lære et
sprog; we got to like him vi kom til at
get-at-able
165
giant's-stride Cji
holde af ham; they got talking de faldt i
snak; ~ the wrong sow by the ear tage
fejl (af årsagerne); ~ your places (el. seats)
tag plads! stig ind! ~ possession of tage i
besiddelse; - a slip falde igennem, få en
kurv; ~ the start of få forspring (frem)for;
have you got a light? kunne De give mig lidt
ild? I have got no money jeg har ingen
penge; he has got to do it han må gøre det;
- one's hair cut lade sig klippe; ~ him a si-
tuation skaffe ham en stilling; ~ you gone!
forsvind!
(Forb. m. præp. og adv.) ~ about gå om-
kring, passe sin virksomhed; komme i om-
løb, komme ud, blive kendt; ~ abroad brede
sig (om rygte) ; ~ across slå an, blive en
sukces; he can't ~ it across han kan ikke
komme i kontakt med sine tilhørere; ~
along bringe fremad; gøre fremskridt; klare
sig; they can only just ~ along on their
small income de kan kun lige klare sig med
deres lille indtægt; ~ along with you! af
sted med dig! hold nu op! gå væk! I can't -
along with that fellow jeg kan ikke komme
ud af det med den fyr; ~ around (amr. T)
bevæge sig omkring; komme (meget) ud;
komme uden om, omgå (fx. - around the
law); ~ at komme til, nå til, få fat i; be-
stikke; what are you -ting at? hvad sigter De
til.^ ~ away slippe bort; there's no -ting away
from this fact man kan ikke komme uden
om denne kendsgerning; ~ away with it
komme godt fra det; he would cheat you
if he could ~ away with it han ville snyde
dig, hvis han kunne komme af sted med det;
~ away with you! stik af med dig! ~ one's
own back få hævn; ~ by komme forbi;
komme i besiddelse af; ~ down stå ned;
gå fra bordet; ~ down to it T tage fat; ~
even with hævne sig på; what can I ~ for
you? (i butik) hvad ønsker De? ~ home
komme hjem; ~ home on sby. få ram på
én; I don't know what he has got in him
jeg ved ikke hvad der bor i ham; ~ in with
indsmigre sig hos; ~ one's hand in få øvelse;
~ into bringe ind i; trænge ind i; ~ sby.
into trouble bringe en i forlegenhed; ~ a
thing into one's head sætte sig noget i ho-
vedet; indprente sig noget; I don't know
what got into him jeg ved ikke hvad der
gik af ham; - off tage af; skaffe bort; tage
af sted; løsrive sig fra; slippe bort; slippe
fra det; stå af (toget etc.); his counsel got
him off hans forsvarer reddede ham fra
straf; tell sby. where to get off (si.) sætte
en på plads; ~ off the grass! væk fra græs-
set! ~ off with a fright slippe med skræk-
ken; ~ off with a girl (si.) filme med en
pige; '- off with you! af sted med dig! ~ on
tage på (klæder); drive fremad; stige op;
gøre fremskridt, blive til noget; ~ on! af
sted! videre! ~ on horseback stige til hest;
~ on one's feet komme på benene; how are
you -ting on? hvordan har De det? hvordan
går det? be -ting on (in years) være ved at
komme op i årene; I told him to ~ on or ~
out jeg sagde til ham, at han ville få sin
afsked, hvis han ikke ville bestille ngt. mere ;
it is -ting on for 6 klokken er snart 6; he is
-ting on for 60 han er på vej til de 60; ~ on
together komme ud af det med hinanden;
~out få ud, få væk; komme ud; stå ud (af
vogn); ~ out (with you)! (ogs.) passiar! ~
out of bed on the wrong side få det forkerte
ben først ud af sengen; ~ out of hand blive
ustyrlig; blive færdig med; ~ out of here!
herut med dig! ~ out of it slippe godt fra
det; ~ a patience out få en kabale til at gå
op; he could not ~ a word out han kunne
ikke få et ord frem; ~- over overvinde; gøre
ende på; komme over, komme udenom
(kendsgerning); overstå, få overstået; ~ rid
of blive fri for; rive sig løs fra; skaffe sig
af med; ~ round komme i omløb, komme
ud; omgå; ~ round sby. overtale en, kom-
me om ved en; -^ round a difficulty klare
sig udenom en vanskelighed; ~ there komme
frem, blive til noget; ~ through a book kom-
me igennem en bog; ~ through to komme i
(telefonisk) forbindelse med; ~ to få; nå;
bringe det til; ~ to know lære at kende;
få at vide; - to sleep falde i søvn; ~ to
work komme i gang; ~ together komme
(, bringe) sammen; finde hinanden; ~ under
overvælde, besejre; ~ up få op; vække; ind-
rette ; sætte i værk ; forberede : sætte i scene ;
udstyre (bøger); opmuntre; affatte; studere;
bearbejde; ophobe; stå op (af sengen); the
wind is -ting up vinden tager til i styrke;
~ up by heart lære udenad; ~ up the steam
få dampen op; ~ oneself up pynte sig, maje
sig ud; I got my (, his) back up jeg blev
(, gjorde ham) vred; ~ the wind up blive
bange; - up to (el. with) sby. indhente en;
~ with child gøre gravid.
get-at-able [getiåtabl] tilgængelig.
getaway [igetawei] flugt; start; udflugt
(undskyldning).
Gethsemane [gel)'sem9ni].
get-together [iget8"ge38] T komsammen.
get-up [get'Ap] antræk, påklædning, ydre
udstyr(else).
gewgaw [igju'gå*] stads, dingeldangel,
unyttigt legetøj.
geyser [igaiza] gejser, varm springkilde;
[igi'za] gasbadeovn.
ghastliness [iga'stlinés] ligbleghed; uhygge.
ghastly [iga'stli] ligbleg; forfærdelig;
uhyggelig.
gha(u)t [gå't] bjergpas; trappe ned til en
flod (i Indien).
Ghazi [iga'zi] muhammedansk fanatiker.
ghee [gi*] slags smør (der bruges i In-
dien).
Ghent [gent] Gent.
gherkin [iga'kin] lille sylteagurk.
ghetto [igetou] ghetto, jødekvarter.
Ghibelline ['gibilain] ghibelliner; ghibel-
linsk.
ghost [go"st] ånd, spøgelse; spor, skygge;
~ (writer) „neger" (skribent hvis arbejde
udkommer under en andens navn) ; the Holy
Ghost Helligånden; give (el. yield) up the ^
opgive ånden; as pale as a ~ ligbleg; the
~ walks spøgelset går igen; (i teatersprog)
der er gageudbetaling; I have not the ~ of
a chance jeg har ikke den ringeste chance,
ikke gnist af chance.
ghostlike [igøustlaik] spøgelsesagtig.
ghostly [igoustli] åndelig; spøgelsesagtig;
gejstlig; ~ hour åndernes time.
ghost-words sprogets vilde skud, folkeety-
mologier.
ghoul [gu'l] (i orientalsk overtro) en ond
ånd, der hjemsøger kirkegårde og lever af
lig.
ghoulish [igu*li/] dæmonisk, uhyggelig.
G. H. Q. fk. f. General Headquarters.
G. I. fk. f. Government Issue menig (ame-
rikansk) soldat.
giant [idsaiant] kæmpe, gigant; kæ.mpe-
mæssig, kæmpe-.
giantess ['dsaiantés] kæmpekvinde.
giant's-stride rundlob (gymnastikapparat).
giaour
166
girlhood
giaour [idsaua] (tyrkisk ord for en) vantro, 1
ikke-muhainmedaner, især kristen.
gibber [idsiba] tale uforståeligt,
gibberish [igibarij"] uforståelig tale, vola-
pyk.
gibbet ["dsibit] galge; hænge i galge; hænge
ud offentlig (fx. be -ed in the press).
I. Gibbon [igiban].
II. gibbon [igiban] gibbon (abeart),
gibbose ['gibous], gibbous [igibas] pukkel-
rygget; (om månen) mellem halv og fuld.
Gibbs [gibz].
gibe [dsaib] hån, spot, stikleri; håne,
spotte, drille.
giber ["dsaiba] spotter.
giblets [idsiblits] kråser (og anden indmad
af fugle), giblet soup kråsesuppe.
Gibraltar tdsi'brå-lta] : the Straits of ~ Gi-
braltarstrædet.
Gibson [igibsan].
gibus ["dsaibas] klaphat, chapeau claque.
giddiness [igidines] svimmelhed; vankel-
modighed; flygtighed.
giddy l'gidi] svimmel; svimlende; vankel-
modig; flygtig; letsindig, fjantet, forfløjen,
vilter; (vb.) gøre svimmel; dreje sig hurtigt,
hvirvle om; my ~ aunt! (si.) nej da! ih, du
store! I feel ~ det løber rundt for mig; turn
~ blive svimmel; ~ goat skvadderhoved.
Gideon ["gidian].
Gielgud [igilgud].
gift [gift] gave; talent, begavelse; begave;
the living is in his ~ han har retten til at
besætte præstekaldet; ~ of tongues evne til
at tale i tunger ; sprognemme ; deed of ~ gave-
brev; never look a ~ horse in the mouth man
skal ikke skue given hest i munde, gifted
[igiftid] (højt) begavet; be ~ for have anlæg
for. giftedness L'giftidnés] begavelse.
gift shop gavebod.
gift token, gift voucher gavekort.
gi« Lgig] gig (tohjulet vogn) ; gig (let båd) ; ,
kartemaskine. j
gigantic [dsaiigåntik] kæmpemæssig, gi-
gantisk.
gigantomachy [dsaigån'tåmaki] (i klassisk I
mytologi) kamp mellem giganterne og gu- j
derne; strid mellem stormagter.
giggle L'gigl] fnise, giggier en der fni-
ser. I
gig-lamps (igiglåmps] (si.) briller; „brille- |
slange" .
gig-mi II [igigmil] stampemølle.
gigolo [idsigaløu] gigolo.
gigot [idsigåt] bedekølle.
Gilbert [igilbat]. Gilchrist [igilkrist].
gild Igild] (regelmæssigt el. gilt, gilt) for-
gylde; ~ the pill (fig.) indsukre pillen;
Gilded Chamber Overhus; gilded el. gilt I
spurs riddersporer, gilder forgylder, gilding j
[igildin] forgyldning. i
I. gill [gil] gælle; kødlap under fugles
næb; lamel (på svamp); ribbe (til afkøling
af maskine); underansigt; tage indvolde ud |
af fisk; green about the -s bleg om næbbet; |
rosy about the -s rødmosset; grease one's -s ;
gøre sig til gode; lick one's -s slikke sig om i
munden.
II. gill [gil] bjergkløft, elv. I
III. gill [d3il] rummål = 0,142 1, (amr.)
0,118 1. !
gill-cover [igilkAva] gællelåg. '■
gillie [gili] (højskotsk) tjener, jagtbe- I
tjent.
gill-slit gællespalte.
gillyflower ['dsiliflaua] gyldenlak; levkøj.
I. gilt [gilt] forgyldning. '
II. gilt [gilt] imperf. og perf. part. af gild;
- leather gyldenlæder,
gilt-edged ['giltedsd] med guldsnit; guld-
randet (om børsefifekter) ; ekstrafin, første
klasses.
gilt-head (zo.) dorade, guldbrasen.
gimbals ['dsimbalz] slingrebøjle.
gimcrack ['dsimkråk] legetøj ; snurrepiberi;
ubetydelig; uægte, gimcrackery ['dsimkråk-
ari] snurrepiberier; dårligt stads.
gimlet ['gimlit] bor, vridbor; bore; eyes
like -s hvasse, gennemborende øjne.
gimme ['gimi] (si.) = give me.
gimp [gimp] gimp (med metaltråd over-
spundet fiskesnøre) ; møbelsnor.
I. gin [dsin] genever; gin.
II. gin [dsin] egreneringsmaskine ; snare,
done; egrenere; fange i snare.
ginger [idsindsa] ingefær; rødgult; rask
hest; rødtop; fart, stimulans; rødgul; rød-
håret; sætte fart i; krydre med ingefær;
the ~ group den gruppe i parlamentet, der
kræver drastisk handling; ~ up sætte fart i,
loppe op.
ginger-ale ["dsindsaneU], ginger-beer ['dsin-
dsa'bia] sodavand m. ingefærsmag.
gingerbread [idsindsabred] (omtr. =) hon-
ningkage; krimskramsornamenter; the gilt
is off the " forgyldningen er gået af (el.
glansen er gået af) St. Gertrud.
gingerly ['dsindsali] forsigtig, varsom, sir-
lig.
ginger-nut [idsindsanAt] lille ingefærkage.
ginger-pop [idsindsapåp] sodavand m. inge-
færsmag.
gingham [igiriam] slags let tøj; paraply,
„bomuldspeter" .
gingival [dsimdsaival] hørende til tand-
kødet.
gingivitis [dsindsi'vaitis] gingivitis, betæn-
delse i tandkødet.
ginglymus ['dsiilglimas] hængselled.
ginned-up [dsind'Ap], ginny ["dsini] (si.)
fuld.
gin-palace ["dsinpålis] beværtning.
ginseng [idsinseii] ginseng, kraftrod (en
plante).
gin-sling ["dsinslinl (amr.) en kold drik,
der indeholder gin.
Giovanni [dsio'va'ni] : Don ~ Don Juan.
gippo [idsipøu] (soldaterslang) suppe, sovs.
Gippy [idsipi] (soldaterslang)" ægyptisk
soldat.
gipsy ['d3ipsi] zigeuner, zigeunerinde ; zi-
geunersprog; zigeuneragtig; strejfe om i det
frie; gøre en udflugt på landet. ~ -bonnet,
- -hat hat med bred skygge.
giraffe [dsi'ra'f] giraf.
girandole ["dsirando^l] armstage; ildhjul
(fyrværkeri) ; ørenring.
gird [ga*d] (regelmæssigt el. girt, girt) om-
gjorde; omgive; indhegne; udstyre; håne;
hån; - oneself spænde bælte (som forbere-
delse til kamp el. stor anstrengelse) ; ~ on
one's armour iføre sig sin rustning; - at
håne.
girder [iga'da] bindebjælke, bærebjælke,
drager; en der håner.
girdle ['ga'dl] omgjorde, ombælte, omgive;
omsejle; gjord, hofteholder, bælte; omfang;
jernplade (til bagning).
girl [ga'l] pige; ~ friend veninde; -- gradu-
ate kvindelig kandidat; - guide pigespejder;
shop ~ ekspeditrice.
girlhood [iga'lhud] pigestand, pigeår; she
had grown from -^ into womanhood hun var
fra pige blevet kvinde.
girlish
167
glass-case
G
girlish [iffQ'li/] ungpigeagtig.
Girondist Idsi'råndist] girondiner.
girt [ga't] imperf. og perf. part, af gird.
girth fga*!)] (bug) gjord; omfang; omgjorde,
lægge gjord om, omgive; måle omfanget af.
gist [d3lst] hovedpunkt; kerne.
give [giv] (gave, given) give; give efter,
vige (fx. no one would ~ an inch); slå sig
(om træ); svede (om sten); tø; føre, vende
(on, into til, mod); beskrive; udtrykke (fx.
it is -n in the following formula); smitte
med (fx. you have -n me your cold) ; volde (fx.
^ trouble, ~ pain) ;
~ and take noget for noget; ~ battle
levere et slag; ~ bail stille kaution; -
countenance to opmuntre, støtte; ~ a cry
give et skrig fra sig; — fire! fyr! ~ the
horse his head (el. rein el. line) give hesten
frie tøjler; ~ it him! giv ham en omgang!
ril ~ it you jeg skal gi' dig; ~ a lecture
holde et foredrag; ~ like for like, ~ tit
for tat, ~ as good as one gets give lige for
lige, give svar på tiltale; ~ sby. a look til-
kaste en et blik; I ~ you that point in the
argument på det punkt indrømmer jeg. De
har ret; he gave a start det gav et sæt i ham;
~ way give efter, vige; - sby. good mor-
ning sige godmorgen til en; ~ one's love
(el. kind regards) to sende venlig hilsen til;
~ my respects to your mother hils Deres
moder fra mig; - one's mind (el. oneself)
to a thing hellige sig en sag;~ us a song syng
en sang for os; ~ a judgment (, a sentence)
afsige en dom; ~ thanks takke; ~ a toast
udbringe en skål; ~ trouble volde ulejlig-
hed; I am given to understand man lader
mig forstå; he gave it to be understood han
lod sig forstå med; I ~ you the ladies!
skål for damerne!
(Forb. m. adv. og præp. :) ~ away røbe,
melde; ~ the game away røbe hemmelighe-
den; his accent gave him away hans akcent
røbede ham; ~ away the bride være bru-
dens forlover; ~ away in marriage bort-
gifte; ~ oneself away udlevere sig (fig.); ~
back give tilbage, give igen, gengælde; vige
tilbage; ^ forth bekendtgøre; udtale; ~ in
opgive; indlevere, overrække; slå af (på
prisen); erklære; give efter; ~ in one's name
lade sig indskrive; ~ into føre til (vej); gå
ind på; ~ off steam udsende damp; ~ (up)on
vende ud til, have udsigt til (om vindue o.l.) ;
■~ out uddele; bekendtgøre; udbrede (rygter) ;
udsende (røg), afgive (varme); opstille (på-
stand); slippe op; ~ out the hymns nævne,
hvad salmer der skal synges; - out a play
meddele, at man vil opføre et skuespil; the
supplies gave out forrådene slap op; ~ one-
self out to be give sig ud for (at være) ; ~
over overlade; opgive (en vane) ; (i bydemåde)
hold op! la' vær! be given over to evil courses
føre et slet levned; be given to drink være
fordrukken; ~ it to sby. T give én en ordent-
lig omgang; ~ up opgive; afgive, renoncere
på; udlevere; tilstå, bevillige; ^ up one's
effects to one's creditors erklære sig for in-
solvent; ~ up the ghost opgive ånden; ~
oneself up hengive sig helt; ~ oneself up to
the police melde sig til politiet; my mind
was given up to mit sind var optaget af, mit
sind var opfyldt af.
given [givn] perf. part. af give; givet, for-
udsat; tilbøjelig, forfalden.
gizzard [igizad] (hos fugle) kras, muskel-
mave; (hos visse andre dyr) mave; fret one's
- pine sig, ærgre sig; stick in one's ~ falde
én for brystet, ærgre én.
Gk. fk. f. Greek.
glabrous ['gleibrasl glat, skallet, hårløs.
glacé [glåisei] glacé-; glaseret.
glacial [igleisial] krystalliseret; is-; ~ era
istid.
glaciate [igle'/ieit] bedække med is; for-
vandle til is; mattere, glaciation [glåsi'ei/an]
gletscherdannelse; is.
glacier ["glåsja] bræ, gletscher.
glacis [isrlåsi(s)l glacis.
glad [glad] glad, fornøjet; I am ~ to hear
it det glæder mig at høre det; I am ~ of it
det glæder mig, jeg er glad for det; I am ~
that you are here det glæder mig, at du er
her; ~ news glædelig efterretning; the ~
eye forelskede (el. indbydende) blikke; ~-
rags (si.) bedste tøj, kisteklæder.
gladden [igladn] (vb.) glæde.
glade [gleid] lysning i skov.
glad i ate [igleidlét] sværdformet.
gladiator ["glådieita] gladiator.
gladiatorial [glådia'tå'rial] gladiatoragtig.
gladioli [gladi'oulai] pi. af gladiolus.
gladiolus [gladi'oulas] gladiolus.
gladly [iglådli] med glæde, gerne.
gladness ['gladnés] (subst.) glæde.
gladsome [iglådsam] glad, lykkelig, glæde-
lig.
Gladstone ['glådstan] : ~ bag håndkufifert,
rejsetaske.
glair [iglæa] æggehvide; bestryge med æg-
gehvide.
glaireous [iglæarias], glairy [iglæari] ægge-
hvideagtig.
glaive [gleiv] glavind.
glamorous [iglåmaras] betagende, fortryl-
lende, blændende.
glamour [iglama] nimbus, trolddom, blænd-
værk; fortryllelse; fortrylle; ~ girl feteret
(films)skønhed.
glance [gla'ns] glimt; øjekast, blik; flyg-
tig tanke, hentydning, antydning; (i mine-
ralogi) glans; glimte; kaste et blik; vise sig
et øjeblik; strejfe; hentyde til, let berøre;
tilbagekaste (et skær) ; polere ; at a ~ , at
the first ~ ved første øjekast; straks; catch
a ~ of få et glimt af; take (el. cast) a - at
se flygtigt på, kigge på; ~ aside, ~ off prelle
af, glide af; - over (el. through) kigge igen-
nem.
gland [gland] kirtel.
glandered ['glåndad] snivet. glanders [iglån-
daz] snive (sygdom hos heste).
glandiform [iglåndifå'm] kirtelformet.
glandular [iglåndjula] kirtelagtig, kirtel-,
glandule ['glåndjul] lille kirtel, glandulous
[iglåndjulas] kirtelagtig, kirtel-.
glare [glæa] stråle, skinne, blænde; være
afstikkende, glo (om farver o.l.) ; stirre, glo,
se skarpt; blændende lys, glans, skin; gen-
nemborende blik ; glinsende flade.
glaring [iglæarinl blændende, strålende;
skrigende, skærende, afstikkende, grel; a ~
blunder en grov fejl; a ~ crime en skamløs
forbrydelse.
Glasgow [igla'sgøu, iglås-].
glass [gla*s] glas; timeglas; spejl; kikkert,
lorgnet; barometer; termometer; glasagtig,
glas-; bedække med glas; spejle; glassere;
-es (ogs.) kikkert, briller; broken ~ glas-
skår; cut ~ slebet glas; sheet ~ vindues-
glas; stained ~ glasmaleri; ~ of wine glas
vin; he is fond of his ~ han holder meget af
at få sig et glas; magnifying ~ forstørrel-
sesglas; ~ eye glasøje.
glass-blower [igla'sbløua] glaspuster,
glass-case glasklokke; gl9,gskab.
glass-cloth
168
glove
glass-cloth glasstykke, glaslærred.
glass-covered bookcase bogskab.
glass-cutter glassliber.
glassful [igla'sful] glas; a -^ of gin et glas
genever.
glass-house [igla'shaus] glasværk; glasud-
salg; vinterhave, drivhus; glashus; those
who live in glass-houses should not throw
stones man skal ikke kaste med sten, når
man selv bor i et glashus.
glassiness [igla* sines] glasagtighed.
glassman ['gla'sman] glashandler, glar-
mester.
glass-paper sandpapir.
glassware [igla'swæa] glasvarer, glassager.
glasswork ['gla'swa'k] glasarbejde, glasva-
rer; -s glasværk.
glasswort ['gla'swa't] salturt.
glassy [igla'si] glasagtig; spejlblank; spejl-
klar; (om øjne) udtryksløs, uden liv.
Glaswegian [glås'wi'dsisn] indbygger i Glas-
gow.
Glauber [iglå'ba] : -'s salts glaubersalt.
glauconaa [glå''ko"m8] grøn stær. glaucosis
[glå*'ko"sis] grøn stær. glaucous ['glå'kas]
blågrøn, dækket af blålig „dug" (som blom-
mer og druer).
glaze [gleiz] sætte glas i, sætte ruder i
give en glat, blank overflade ; glassere ; lasere
(lægge gennemsigtig farve over) ; polere
lakere; glitte; få et glasagtigt udtryk, bri
ste (om øjne); glasur; glassering; politur
glans; lasering. glazed (ogs.) blank, skin
nende; (om øjne) brustne; ~ paper glans
papir, satineret papir; ~ starch glansstivelse
glazer [igleiza] en der glassorer, polerer
etc.; polerskive.
glazier ['gleizia, 'gleisa] glarmester; (i pot-
temageri) glasserer; your father wasn't a ~ !
din fader er ikke glarmester; du er ikke gen-
nemsigtig !
glazing [igleiziri] glarmesterarbejde; glas-
sering etc. (se glaze); glassur; lasur (farver).
gleam [gli'm] glimt; lys; stråle; lynstråle;
stråle, lyse. funkle, glimte; lyne. gleamy
[igli'mi] strålende, funklende.
glean [gli'n] sanke (fx. aks), indsamle;
opsamle; erfare; bemærke; eftersankning;
efterhøst; what did you ~ from them? hvad
fik du at vide af dem? gleaner eftersanker;
indsamler, gleaning ['gli'niri] sankning; ind-
samling.
glebe [gli'b] præstegårdsjord.
glee [gli*] lystighed, glæde, munterhed;
flerstemmig sang. ~ -dub sangforening.
gleeful [igli'ful] glad, lystig; glædelig.
gleet [gli't] kronisk gonorrhoe.
gleg [gleg] kvik, opvakt, hurtig i vendin-
gen.
gien [gien] bjergkløft, fjælddal.
glengarry [glen'gåri] skotsk hue.
glib [glib] glat, facil, snaksom, overfladisk;
-~ speech flydende tale; have a ~ tongue
være tungerap; talk -ly tale med stor tunge-
færdighed.
glide [glaid] glide, svæve; bevæge sig i
glideflugt; gliden, svæven.
glider [glaida] svæveplan; ~ pilot svæve-
flyver.
glim [glim] (si.) lys, lampe; douse the -
slukke lyset; ~- lamp glimlampe.
glimmer [iglima] skinne mat, glimte, flimre;
glimten, flimren; svagt lys.
glimpse [glimps] glimt; flygtigt blik; vise
sig som et glimt; kaste et flygtigt blik på;
se flygtigt, skimte.
glint [glint] glimt, blink; glimte, blinke.
glioma [gli'ouma] glioma (svulst i hjernen
el. rygmarven).
glissade [gli'sa'd, -'seid] glide (især: over
bræ; ogs. i dans); gliden.
glisten ['glisn] glinse, funkle, stråle; glans.
glister ['glista] skinne.
glitter [iglita] glitre, glimre, stråle; glit-
ren, glans; all that -s is not gold det er ikke
guld alt der glimrer; -ing promises gyldne
løfter.
gloaming ['gloumiii] skumring, tusmørke.
gloat [gløut] fryde sig, hovere, være skade-
fro (over el. on over).
global [igløubl] verdensomfattende.
globate [igløubeit], globated ["gloubeitid]
kugleformet.
globe [gløub] kugle; klode; globus; rigs-
æble ; glaskugle ; lampekuppel ; danne som en
kugle; blive kugleformet; the~ verden; parts
of the ~ verdensdele; ~ of the eye øjeæble.
globe-flower engblomme.
globe-trotter ['gløubtråta] globetrotter,
jordomrejser.
globose [igloubøus] kugleformet, globosity
[glou'båsiti] kugleform, globular [iglåbjula]
kugleformet, globule [iglåbju'l] lille kugle,
globy [igloubi] rund.
glomerate [tglåmareit] vikle sammen i et
nøgle; sammenfiltret, sammentrængt. glomer-
ation [glåmairei/an] sammenviklen i et nøgle.
gloom [glu'm] mørke; tungsindighed;
(amr. T) trist person; formørke; se mørk
ud; ruge, skumle; formørkes, gloomy ['glu'-
mi] mørk, skummel ; trist, nedtrykt.
glorification [glå'rifiikeijan] forherligelse;
lovprisning; (religiøst) forklarelse, glorify
[iglå'rifai] forherlige; lovprise; forklare;
kaste glans over, glorificere; the hotel is
only a glorified boarding-house hotellet er
kun et bedre pensionat.
glorious [iglå'ries] herlig, strålende, stor-
artet; ærefuld, berømmelig.
glory [iglå'ri] ære, hæder; glans, herlig-
hed, pragt, glorie; glæde sig, være stolt af;
in all his ~ i al sin herlighed; in the field
of ~ på ærens mark ; go to ~ dø ; send
to ~ dræbe; he is in his ~ han er rigtig i
sit es; ~ in sætte en ære i, være stolt (el.
vigtig) af, berømme sig af.
glory-hole ["glå'rihøul] (lille) pulterkam-
mer, uordnet skuffe eller værelse; indvarm-
ningsovn (i glasværk).
Glos. fk. f. Gloucestershire.
I. gloss [glas] glans; give glans, give en
overfladisk glans; ~- (over) besmykke, dæk-
ke over (fx. ~ over one's faults).
II. gloss [glas] anmærkning, forklaring;
forvrænget gengivelse af en andens ord.
III. gloss [glas] kommentere; lægge en
anden betydning i.
glossarist [iglåsarist] kommentator, glos-
sary [iglåsari] glossarium. glosser ["glåsa] en,
der besmykker, osv. ; kommentator.
glossematic glossematisk. glossematics glos-
sematik. glosserne glossem.
glossiness ['glåsinés] glans.
glossitis [glå'saitis] glossitis, betændelse
i tungen.
glossy ['glåsi] skinnende, blank; glat.
glottal [iglåtl] : ~ stop stød (i sprog).
glottis [iglåtis] stemmeridse.
Gloucester [iglåsta] (stednavn); ost fra
Gloucestershire; double ~ særlig fed ost
fra G.
glove [glAv] handske; give handske på;
kid ~ glacéhandske ; be hand in ~ with være
potte og pande med; excuce my ~ ! undskyld.
gloveless
169
go
at jeg beholder handsken på! fit like a -
passe som hånd i handske; without -s uden
at lægge fingrene imellem, uden skånsel;
stretch a ~ udvide en handske; throw down
the ~ udfordre; take up the ~ modtage ud-
fordringen.
gloveless [iglAvlés] uden handsker; hen-
synsløs.
glover [iglAva] handskemager.
glove-stretcher [iglAvstret/a] handskeblok.
glow [glou] gløde; glød, rødme; skær; (be-
hagelig) varme; iver; be all in a ~ være
(dejligt) varm; - with health strutte af
sundhed.
glower [iglaua] stirre vredt, skule, glo;
fjendtlig stirren.
glowing [igløuin] glødende.
glow-lamp [igloulåmp] glødelampe.
glow-worm [igløuwa'm] st. hansorm.
gloxinia [glåkisinja] gloxinia (plante).
gloze [glouz] : ~ over bortforklare, be-
smykke.
glucose [iglu'ko"s] glykose, druesukker.
glue tglu*] lim, klister; lime; klæbe.
gluey ['glu'i] limagtig, klæbrig.
glum [glAm] nedtrykt, tavs, ærgerlig,
mørk, trist, bister.
glume [glu'm] avne.
I. glut [glAt] overflod.
II. glut [glAt] (over)mætte, overfylde,
gluten [iglu'tan] gluten. ~ -bread gluten-
brød.
glutinous [iglu'tinGs] klæbrig.
glutton t'glAtn] grovæder, frådser, slug-
hals; (zo.) jærv; a ~ for work en hund e^ter
arbejde, gluttonize [iglAtanaiz] sluge, frådse,
svælge i. gluttonous ['glAtanas] grådig, for-
slugen, gluttony [iglAt9ni] grådighed, forslu-
genhed, frådseri.
glycerin (e) [igliserin] glycerin.
glycol [iglikål] glykol.
glyptic ['gliptik] glyptisk. glyptics [-s]
glyptik, stenskærerkunst.
glyptography [glipitågrafi] stenskærer-
kunst.
G. M. fk. f. Grand Master.
gm. fk. f. gramme.
G-man (amr.) fk. f. Government man med-
lem af statspolitiet.
G. M. B. fk. f. Grand Master of the Bath;
good merchantable brand.
G. M. M. G. fk. f. Grand Master of St. Mi-
chael & St. George.
G. M. T. fk. f. Greenwich mean time.
gnarled ['na'ld], gnarly [ina*li] knastet,
knudret, kroget.
gnash [nå/] : ~ one's teeth skære tænder.
gnat [nat] myg.
gnaw [nå*] gnave; nage.
gneiss [nais] gneiss, gneissic [inaisik]
gneissisk.
gnome [no^m] gnom, jordånd, bjærgånd;
dværg; tankesprog, ordsprog, gnomic(al)
[inoumik(l)] ordsprogsagtig.
gnomon [inoumån] viser på solur.
gnostic [inåstik] gnostisk; gnostiker.
gnu [nu*] (zo.) gnu.
I. go [gøu] (went, gone) (se ogs. going,
gone) rejse, begive sig, tage (fx. ^ to Eng-
land; ~ on foot); gå (fx. this train -es to
London; don't - yet); afgå (fx. the train has
just gone); forsvinde (fx. the clouds have
gone); forløbe, gå (fx. how did the play ~?
everything went better than I expected);
være (fx. ~ armed); blive (fx. ~ mad);
blive solgt, gå (fx. he let his house ~ too
cheap); lyde (fx. this is how the tune -es) ;
blive anbragt, have sin plads (fx. where is
this carpet to ~?) ; skulle til, være nødvendig
(fx. all the things that ~ to rig out a ship);
(forskellige forbindelser) he -es frighten-
ing people han går og forskrækker folk; ~
hunting, (gml.) ~ a hunting gå på jagt; ~
fishing, ~- out fishing tage ud og fiske; ~
it handle energisk, klemme på, mase på; a
little of him -es a long way ham får man
hurtig nok af; his money went a long way
hans penge slog godt til; the money -es only
a little way der er ikke forslag i pengene;
~ a great way have stor indflydelse; who
-es there? holdt! hvem der? two in four -es
twice to i fire er to;
(forb. m. præp. og adv.) ~ about st. tage
fat på noget, gribe noget an; ~ about (mar.)
stagvende, gå over stag; it -es against my
principles det strider imod mine grundsæt-
ninger; -- along gå bort, gå videre; ~ along!
af sted med dig! pak dig! å gå væk! ~
around cirkulere; nå rundt, være nok til
alle; ~ astray fare vild; begå et fejltrin; ~ at
gå løs på, overfalde; gå i gang med, tage
fat på; I am going away for my holidays
jeg skal rejse i ferien; ~ back on svigte, ikke
holde (fx. one's promise); forråde, desavoue-
re; narre: ~ between gå imellem; mægle;
^ by gå forbi; gå hen, gå (om tiden); gå
efter, dømme efter; that's a safe rule to ~
by det er en regel, man trygt kan rette sig
efter; ~ by the name of gå under navn af;
~ by train tage med toget; in times gone by
i svundne tider;
~ down synke; gå ned (om solen etc.);
gå under (om skib) ; falde (i pris) ; falde (po-
litisk) ; lægge sig (om vind) ; forlade univer-
sitetet; glide ned (blive spist); vinde bifald,
vinde tiltro; blive erindret; ~ down in the
world deklassere sig, blive deklasseret; he
will ~ down to posterity as a traitor kom-
mende slægter vil betragte ham som en for-
ræder; this won't ~ down dette går ikke;
this won't ~ down with him dette finder
han sig ikke i; ~ far slå godt til; blive til
noget, drive det vidt; he is far gone han har
det meget dårligt, han er ødelagt i pekuniær
henseende; as far as that -es hvad det an-
går; ~ fast leve flot; ~ for gå efter, prøve
på at få; angribe, fare løs på, falde over;
and that -es for him too og det gælder også
ham; ~ for a walk gå en tur; this is to ~
no further det bliver mellem os;
~ in indtræffe (om efterretning); -^ In
and win optage kampen og sejre; ~ in for
give sig af med; lægge sig efter, befatte sig
med; ~ in for an examination gå op til en
eksamen; ~ in for dress lægge stor vægt på
sit toilette; ~ in for money søge at tjene
mange penge; ~ in for sport dyrke sport;
~ in quest of opsøge; 2 -es into 4 2 går op i
4; I shall ~ into the matter jeg skal under-
søge sagen; ~ into mourning anlægge sorg;
~ into partnership with sby. gå i kompagni
med en; all the time he was speaking he
went like this medens han talte, gjorde han
hele tiden sådan (udtalelsen ledsages af il-
lustrerende gestus eller mimik) ; ~ near
nærme sig; være i begreb med; gå til hjer-
tet; ~ as near as possible (fig.) leve så øko-
nomisk som muligt; sælge så billigt som
muligt ;
~ off finde afsætning; gå af (om skyde-
våben); stikke af; blive ringere; gå, forløbe
(fx. the performance went off well); ~ off
gold gå fra guldet; ~ off one's head T blive
skør; ~ off v^ith one's tail betwcsn ona's legs
go
170
going
stikke halen mellem benene (fig.) ; Jones has
gone off with a friend's wife J. er stukket af
med en vens kone ;
-^ on fortsætte, drage videre, tage videre,
gå videre; gå for sig; blive ved, fortsættes;
gå over (til); opføre sig; - on fortsæt! å gå
væk! rend og hop! ~ on in that way bære sig
sådan ad, tage sådan på vej ; he went on to
describe the journey han gik over til, fort-
satte med, at beskrive rejsen; I must ~ on
upon my journey jeg må fortsætte min
rejse; ~ on one's knees falde på knæ; ~ on
horseback ride; ~ on the stage gå til sce-
nen; ~- on strike gå i strejke; ~ on for
nærme sig (fx. going on for fifty, for five
o'clock) ;
~ out gå ud; gå af mode; (om lys) gå ud;
dø; (om minister) afgå; our hearts went out
to them vi havde den dybeste medfølelse
med dem; ~ out of one's mind gå fra for-
standen; ~ out of one's way gøre sig sær-
lig umage; ~ over læse igennem, gennem-
gå; undersøge; ~ over (big) T gøre lykke;
~ phut gå rabundus; there is enough food
to ~ round der er mad nok, til at det kan
nå rundt;
~ through gå igennem; gennemgå; gen-
nemføre; undersøge nøje; bortødsle; I am
resolved to ~ through with it jeg er beslut-
tet på at gennemføre det; ~ through the
mill gøre ubehagelige erfaringer, blive klog
af skade;
■~ tol nåda! kil på! nej hør nu! å snak!
he even went to the length of giving me a
new hat han strakte sig endda så vidt, at
han gav mig en ny hat; ~ to live in an-
other town flytte til en anden by; I don't
know where the money -es to jeg ved ikke,
hvor pengene bliver af; ~ to pieces gå i
stykker, forfalde; bryde sammen; I won't ~
to the price of it så meget vil jeg ikke spen-
dere; ~ to see besøge; ~ together gå sam-
men; passe sammen, stemme overens; ~
under gå under, bukke under, blive ødelagt,
omkomme; ~ west (si.) forsvinde; falde,
blive dræbt; ~ with ledsage; følge, være
enig med; følge med (fx. the cupboards went
with the house); passe til; fish does not
- well with tea fisk og te passer ikke godt
sammen; - without undvære, klare sig uden;
that goes without saying det følger af sig
selv.
II. go [gou] hændelse, affære, historie, re-
delighed ; energi, fart, appel, gåpåmod (fx. he
is full of ~ ) ; mode; forsøg, chance; omgang;
that's all (el. quite) the ~ det er stærkt på
mode; well, that is a ~ I det var en slem hi-
storie; så er det en aftale! here's a fine ~ 1
sikke'n redelighed! a rum ~ en løjerlig hi-
storie; be on the ~ være i aktivitet; he is
always on the - (ogs.) han har bisselæder
i skoene.
goad [gøud] (subst.) pigstav, brod; (fig.)
spore; (vb.) drive fremad med pigstav; spore,
ægge.
go-ahead [igøughed] fremadstræbende, ener-
gisk.
goal [goul] mål. ~ -keeper målmand. ~
-line mållinje. ~ -post målstang.
go-as-you-please planløs, tilfældig, på må
og få, på bedste beskub; hvor man kan gøre
og lade, som man vil.
goat [gout] ged; liderlig person; (amr. si.)
syndebuk ; get sby.'s ~ gøre en vred, ærgre
en; separate the sheep from the -s skille
fårene fra bukkene.
goatee [gou'ti'] fipskæg.
goat-herd ['goutha'd] gedehyrde.
goatish CgoutiJ"] bukkeagtig; vellystig.
goatling [igøutlin] 1—2 års ged.
goatskin [igoutskin] gedeskind.
goatsucker [igo"tsAka] (zo.) natravn.
goatweed ['goutwi'd] skvalderkål.
gob [gåb] klump; spytklat; (amr. si.) ma-
rinesoldat, sømand; spytte.
goban(g) [gouibåii, 'gøubåii] gobang (et
spil).
gobbet [igåbit] bid, mundfuld.
gobble [igåbl] sluge begærligt; pludre (om
kalkun), gobbler [igåbla] slughals; kalkun.
gobelin l'goubalin, igåbalin] gobelin.
go-between [igo"bitwi*n] mellemmand, mæg-
ler; ruffer.
goblet [igåblit] bæger, pokal.
goblin [igåblin] trold, nisse.
goby [igøubi] kutling (fisk).
go-by [igøubai] : give sby. the ~ med vilje
undgå en.
go-cart [igouka't] gangkurv; barnevogn;
let vogn.
god [gad] gud; the gods (de der sidder på)
galleriet (i teatret); God bless heri Gud vel-
signe hende! God forbid! det Gud forbyde!
God willing om Gud vil; I wish to God,
would to God, God grant it! Gud give! God
knows Gud ved (o : vi ved ikke) ; Gud skal
vide (o: det er sikkert); a sight for the gods
et syn for guder; thank God Gud være lovet;
God's truth den rene sandhed; a (little) tin
god „en hel lille vorherre" ; ye gods (and
little fishes)! ih du forbarmende!
godchild ['gådt/aild] gudbarn.
god-damn ['gåd'dam] fordømt, fandens.
goddaughter [igåddå'ta] guddatter.
goddess ['gådes] gudinde.
godfather [igådfa'åa] gudfader; fadder.
godfearing [igådfiariri] gudfrygtig.
godforsaken [igådfaseikn] gudsforladt.
godgiven [igådgivn] himmelsendt.
godhead ['gådhed] guddom(melighed).
godless ['gådlés] gudløs.
godlike [igådlaik] guddommelig.
godliness [igådlinés] gudfrygtighed.
godly [igådli] gudfrygtig.
godmother [igådmAda] gudmoder.
godown [gou'daun] pakhus.
godparent [igådpæarant] gudfader, gud-
moder.
God's acre ['gådz'eika] kirkegård.
godsend ["gådsend] uventet held.
godson [igådsAn] gudsøn.
god-speed [igåd'spi'd] held; lykkelig rejse.
godwit [igådwit] (zo.) kobbersneppe.
goer [<goU3] gående; fodgænger; he is a
fast - han går hurtigt; this horse is a good
~ denne hest går godt.
goffer [igøufa] gauffrere.
go-getter [igøugeta] (si.) gåpåfyr, smart (for-
retnings)mand. go-getting foretagsom, emsig,
entreprenant.
goggle [igågl] rulle m. øjnene, stirre m.
vidtopspilede eller fremstående øjne; se til
siden eller fra side til side; fremstående,
vidtopspilet, rullende; goggles automobil-
briller, (si.) briller; „brilleslange" ; dreje-
syge.
goggle-eyed [igåglaid] med fremstående
øjne.
goglet [igåglit] vandkøler.
Goidelic [goi'delik] gælisk.
I. going [igouin] gående osv.; i gang; let
us be ~ lad os komme af sted; is there any
tea ~? er der noget te at få? be ~ to være
i begreb med, skulle til; I am ~ to read jeg
going
171
goods Q
skal til at læse, jeg vil læse nu; I am not
- to tell him jeg vil ikke sige ham det; - ,
-- , gone (v. auktion) første, anden, tredje
gang; get ~ sætte sig i bevægelse; keep ~
holde i gang; set ~ sætte i gang; få på gled;
~ strong i fuld vigør; the greatest rascal ~
den største slubbert, der er til.
II. going [igouin,] gang, afrejse; føre; frem-
kommelighed; terræn; -s gerninger; færd;
40 miles an hour is pretty good - 40 miles i
timen er en rigtig god fart; the ~ was very
hard and difficult over the mountain roads
bjergvejene var overordentlig vanskelige at
passere.
goings-on [igouinz'ån] leben; pretty - I
sikken redelighed!
goitre [igoita] struma, opsvulmet skjold-
bruskkirtel.
gold [gould] guld; rigdom; gylden farve;
centrum (i en skive) ; as good as ~ så god
som dagen er lang; he is worth his weight
in " han er ikke til at veje op med guld;
^ dust guldstøv; - plate guldservice.
gold|-bearing guldholdig. ~ -beater guld-
slager. - -beater's skin guldslagerhud. -crest
(guldtoppet) fuglekonge. - -digger guldgra-
ver; (si.) kvinde som lokker penge fra mænd.
golden [igouldn] af guld, guld-, gylden;
the ~ mean den gyldne middelvej; ~ Bull
den gyldne bulle; ~ eye hvinand; ~ orfe
(zo.) guldrimte.
golden-rod (planten) gyldenris.
golden-crested wren (zo.) gultoppet fugle-
konge.
goldl-field guldfelt. -fmch stillids, -fish guld-
fisk. ~ -leaf bladguld.
gold point guldpunkt; gold import point
nedre guldpunkt; gold export point ovre
guldpunkt.
goldsmith ['gouldsmij)] guldsmed.
goldstick [igo"ldstik] (hofembedsmand, em-
bedet beklædes efter tur af hestgardens offi-
cerer),
golf [gålf] golfspil; spille golf.
golf-Club [igålfklAb] golfklub; golfkølle.
golfer [igålfa] golfspiller.
golf-links [igålflinks] golfbane.
Golgatha [igålg8l)8j Golgata.
Goliath [go'laial)].
golliwog [igåliwåg] slags grotesk (neger-)
kludedukke.
golly [igåli] den er mægtig! død og pine!
golosh [ga'låj] galoche.
goluptious [goilApJas] lækker, delikat.
G. O. M. fk. f. Grand Old Man.
gombeen [gåmibi'n] åger.
gonad [igånad] kønskirtel, gonade.
gondola ("gåndala] gondol.
gondolier [gånda'lia] gondolfører.
gone [gåC)n] perf. part. af go; borte, væk;
ødelagt, håbløs; forelsket; (om klokkeslæt og
alder) over (fx. he is ~ twenty-one); (si.)
tosset; he has ~ han er gået; he is ~ han er
borte; be ~, get you ~ i af sted med dig! let
us be ~ lad os komme af sted; in times ~ by
i svundne tider; not long ~ eight lidt over
otte; this woman is six months - denne
kvinde er seks måneder henne (gravid) ; a -.
man en fortabt mand; it is a ~ case with
him han er leveret; dead and ~ død og borte;
far - in years bedaget; far - in drink be-
ruset; ~ on væk i, forelsket i.
goneness [igånnés] mathed (oftest som følge
af underernæring).
goner [igåna] : a ~ en det er ude med, en
Bom er færdig.
gonfalon [igånfalan] banner, gonfalonier
[gånfala'nia] fanebærer, gonfanon ['gånfa-
nan] banner.
gong [gånl gongong; (si.) medalje; slå på
en gongong; be -ed (om motorkører) „blive
knaldet" .
goniometer [go"ni'åmita] vinkelmåler,
gonna (amr.) T = going to,
gonorrhoea [gåno'ri'a] gonorrhé.
I. good [gud] (better, best) god; pålidelig;
velvillig; passende, egnet; gyldig, ægte; dyg-
tig, flink; munter; sød, artig (om børn);
sund, ufordærvet; (anvendes ofte forstær-
kende foran adj.:) you had better take a ~
long walk du gør bedst i at tage dig en rigtig
lang spadseretur; -- afternoon goddag; ~
day goddag; farvel; a ~ deal, a ~ many en
hel del; - evening goddag, godaften; - fel-
low rart menneske, flink fyr; a ~ fire en
ordentlig ild; Good Friday langfredag; hold
~ gælde, holde stik; have a ~ mind to have
stor lyst til; he earns - money han har en
god løn; her nose is rather ~ hun har en
ret velformet næse; that is a ~ one den er
god (om en usandsynlig historie); like a ~
one så det kan batte; ~ speed held og
lykke; and a ~ thing too det var godt det
samme; have a ~ time more sig, have det
rart; in ~ time i rette tid; all in ~ time alt
I til sin tid; a ~ while temmelig længe; •^
words belærende ord; kærlige ord; god
efterretning; be as ~ as one's word holde
sit ord; ~ works gode gerninger; he as ~
as said so han sagde det måske ikke m. rene
ord, men det var i alt fald meningen; will
you be so ~ as to let me know vil De være
så venlig at underrette mig om;
(forb. m. præp.) - at dygtig til; be - at
sums kunne regne godt; be no ~ at ikke du
til; milk is ~ for you man har godt af mælk;
~ for nothing uduelig; I'm ~ for another 10
miles, if you like jeg er villig (har kræfter)
til at gå 10 miles til, om du ønsker det; he
is ~ for another 10 years han kan leve 10 år
til; he was ~ to me han var god ved mig:
be~ with children være flink til at passe børn.
Il.good [gud] (subst. ; se ogs. goods) noget
godt, det gode; do ~ gøre godt, udføre for-
tjenstfulde gerninger; it w^ll do him ~ det
vil gøre ham godt (el, være til gavn for
ham) ; much " may it do you det får du
ikke megen glæde af; it is no ~ det er ingen
nytte til; what is the ~ of . . .? hvad kan
det nytte at , , ,? be (all) to the ~ være af
det gode; that is all to the ~ (ogs.) det er jo
udmærket; for - for bestandig; for ^ and
all uigenkaldeligt.
good-bye [gud'bai] farvel.
good-for-nothing [igudfainApirv] uduelig;
unyttig; døgenigt, drog.
good-humoured ["gud'hju'mad] godmodig,
elskværdig.
goodies [igudiz] slikkerier, godter.
goodish [igudij] antagelig, passabel; bety-
delig.
good-looking [igudQukin] køn,
goodly [igudli] køn, behagelig, glædelig;
betydelig.
goodman [igudman] husfader, husbond,
good-nature godmodighed, godhjertethed,
elskværdighed, good-natured ['gud'neit/ad]
godmodig, godhjertet, elskværdig.
goodness [igudnés] godhed; fortræffelig-
hed; dyd; kraft; my ~ ih du store Gud! for
goodness' sake for Guds skyld; ~ knows Gud
ved.
goods [gudz] ejendele, ting (fx. steal a
man's ~); varer (fx. leather ~); gods; a
good-sized
172
grace
piece of ~ (si.) en kvinde, en „pakke" ; deliver
the ~ (fig.) gøre hvad man har påtaget sig.
good-sized ret stor.
goods|-manager godsekspeditør. ~ -office
godsekspedition. ~ service godsekspedition.
~ -train godstog; send by ~ -train sende som
fragtgods. ~ -van godsvogn. ~ -yard gods-
baneterræn.
good-tempered [igud'tempad] godmodig.
Good-Tempi ar [gud'templa] goodtemplar.
goodwife [igudwaif] husmoder.
goodwill [igudiwil] velvilje, god vilje,
gunst; (bibelsk) kærlighed; goodwill.
Goodwin [igudwin] : the ~ Sands (berygtet
sandbanke ved kysten af Kent).
goody ['gudi] gode kone, mutter,
goody(-goody) [igudK-'gudi)] from i det
ydre, moraliserende, sentimental, skinhellig.
goof [gu-f] (si.) fjols.
go-off [gouiå'f] begyndelse.
goofy [igu'fl] (si.) dum, tosset.
goon Igu'n] (amr. si.) bandit (som lejes til
terrorisering i klassekampen).
gooroo [igu'ru'] åndelig og religiøs vejleder
(i Indien).
goosander [gu'sånda] (zo.) stor skallesluger.
goose [gu's] (pi. geese) gås; (pi. gooses)
pressej ærn; roast ~ gåsesteg; cook sby.'s ~
for him ødelægge en ; all his geese are swans
han har det med at overdrive.
goose-barnacle ['gu's'ba'nakl] (zo.) langhals
(slags småkrebs).
gooseberry [iguzb(8)ri] stikkelsbær; stik-
kelsbærvin; play old - with ødelægge; play
- være skærmbræt for to elskende ; ~ f ool
(omtr.) stikkelsbærgrød.
goose|-flesh gåsekød; gåsehud (hud som er
nopret og bleg af kulde). ~ -quill gåsefjer.
goose|-skin gåsehud. ~ -step prøjsisk para-
demarch.
G. O. P. (amr.) fk. f. Grand Old Party ( =
the Republican party).
Gordian [igå'dian] gordisk; cut the ~ knot
hugge den gordiske knude over.
I. gore [gå*] (størknet) blod.
II. gore [gå*] kile, bredde (i nederdel) ; ind-
sætte en kile i; stange; gennembore.
gorge [gå'ds] strube, svælg; hulvej, pas;
sluge; proppe; proppe sig; frådse; my ~
rose at it jeg væmmedes ved det.
gorged [gå'dsd] overfyldt.
gorgeous [igå*d39s] strålende, prægtig.
gorget [igå'dsit] hovedklæde ; halskæde;
farveplet på en fugls hals.
gorgio [igå*d3iou] ikke-zigeuner (i zigeuner-
sprog).
gorgon [igå'gan] gorgo, medusa.
gorgonian [gå''gounJ8n] gorgonisk, medusa-.
gorgon ize ['gå'gonaiz] stirre ondt på.
gorilla [ggirila] gorilla.
gormandize ['gå*m8ndaiz] frådse, gorman-
dizer frådser.
gorse [gå's] tornblad.
gory [igå"ri] blodig, bloddryppende.
G. O. S. fk. f. General Overseas Service
(i B.B.C).
gosh [gåj] død og pine!
goshawk [igåshå'k] duehøg.
Goshen [igouJ"9u] Gosen.
gosling [igåzlin,] gæsling.
gospel [igåspal] evangelium; ~ side evan-
geliesiden, den nordlige side af alteret, hvor
evangeliet oplæses;- truth den rene sandhed.
gospel ler [igåspala] evangelieoplæser; hot
-^ fanatisk (religiøs) agitator.
gossamer [igåsama] flyvende sommer; fint
vævot stof. goccamery [igåsameri] florlet.
gossip ['gåsip] sludrebøtte, sladretaske;
sladder, passiar; sladre; passiare, gossiping
[igåsipiri] sladren. gossipy sladdervorn; pas-
siarende.
gossoon [gå'su'n] (irsk) : ung fyr, knægt.
got [gåt] imperf. og perf. part. af get.
Goth [gåp] goter; barbar.
Gotham [igåtam] : wise man of ~ tåbe,
molbo.
Gothenburg ["gål)nb8'g] Goteborg.
Gothic [igål)ik] gotisk; barbarisk; fanta-
stisk ; gotik.
Goth I and ["gål)lånd] Gotland, Gulland.
gotten [igåtn] (dial.) perf. part. af get.
gouge [gauds, gu'dsl hulmejsel; udhule; ~
out an eye klemme et øje ud af øjenhulen
V. hjælp af tommelfingeren.
Goulard [gu'la'd] : -'s extract, ~ water bly-
vand.
goulash [igu'låj", igu'la*/] gullasch; (i kort-
spil) dallerød.
gourd [guad] græskar.
gourmand [iguamand] gourmand; frådser.
gourmet ["guamei] gourmet, feinschmecker.
gout [gaut] (arthritis urica) (ægte) gigt,
podagra.
gouty [igauti] gigtsvag, gigtagtig, gigt-.
Gov. fk. f. government; governor.
govern [igAvan] styre, lede; regere; be-
stemme.
governess ["gAvanés] lærerinde, guvernante.
government [igAvanmant] styrelse, ledelse;
regering; guvernement; stats-. ~ -house gu-
vernementsbolig. ~ office guvernementskon-
tor, regeringskontor; - property statsejen-
dom. ~ securities statspapirer.
governor [igAvana] styrer, leder; hersker,
regent; guvernør, statholder; direktør; (an-
vendes i på én gang ærbødig og jovial til-
tale af arbejdere over for en foresat, omtr.
=) hr. direktør, hr. fabrikant osv. ; regula-
tor (på dampmaskine) ; the ~ den gamle (i
omtale) far, mester, chefen. ~ -general gene-
ralguvernør.
Govt. fk. f. government.
gowan [igauan] (p. skotsk) gåseurt, tu-
sindfryd. Gower [igaua].
gowk [gauk] gøg; dumrian.
gown [gaun] embedskappe; sagførers kap-
pe; akademikers kappe; (dames) kjole; give
kjole på. gownsman [igaunzman] akademi-
ker.
goy [goi] (i jiddisch) ikke-jøde.
g. p., G. P. fk. f. general practitioner.
G. P. O. fk. f. General Post Office.
G. R. fk. f. General Reserve; Georgius Rex
(kong Georg).
gr. fk. f. grain (s); grammar.
grab [grab] gribe, snappe; snuppe, gribe
til; hugge; (subst.) greb; snappen; tilegnelse
på uhæderlig måde; noget, man har tilegnet
sig på uhæderlig måde; grab, gribeskovl (på
kran, o. 1.).
grab-bag gramsepose.
grabble ['gråbl] famle, gramse; krybe; be-
famle.
grace [greis] (subst.) ynde; gratie; ele-
gance; elskværdighed; figur, forsiring (i mu-
sik); dispensation, tilladelse; gunst, nåde;
privilegium; frist, respit; bordbøn; (vb.)
pryde, smykke; begunstige; udmærke; be-
nåde; His Grace hs. nåde; with a bad ~ med
slet dulgt ærgrelse, uvilligt, modstræbende;
with a good ~ med anstand; sue for ~ bede
om nåde; five day's ~ fem dages henstand
(frist); days of - respitdage; say -^ bede
bordbon; c've onesolf airs and -s skabe sig;
grace-cup
173
grant Q
være affekteret; be in sby.'s good -s nyde ens
bevågenhed; this year of ~ dette Herrens år.
grace-cup [igreiskAp] pokal; det sidste glas,
der tømmes før opbruddet (ofte efter at en
skål er udbragt).
graceful [igreisf (u)l] elegant, yndefuld,
smuk.
graceless ["greislés] uden ynde; fordærvet,
lastefuld; uforskammet, gudsforgåen.
gracious [igreijas] nådig; tiltalende; good
~ ! ih du gode Gud! most ~ allernådigst.
gradate [gra'deit] lade gå gradvis over i
hinanden.
gradation [grgideijan] gradation; trin; nu-
ancering; aflyd.
grade [greid] grad, trin, rang, klasse,
sort, kvalitet; krydsning; skråning, stigning,
fald; (amr.) karakter; (vb.) sortere; krydse
(om kvæg); planere; (amr.) give karak-
ter(er) ; rette (fx. examination papers); ~
book (amr.) karakterbog; make the ~ (si.)
klare den; on the up ~ stigende; on the
down ~ dalende; higher ~ school højere
skole.
gradient [greidjant] (adj.) gående; (subst.)
skråning, stigning, fald.
gradin(e) [igreidin] trin (som i amfiteater);
alterhylde.
gradual ['grådjual, -dsual] gradvis, trin-
vis.
gradually ['grådjuali, -d3-] gradvis, efter-
hånden, lidt efter lidt.
I. graduate ["grådjueit] gradere, inddele;
graduere, tildele en akademisk grad; gå
gradvis over til; tage en akademisk grad, en
eksamen, få afgang; -d cup måleglas
II. graduate ['grådjuét] kandidat, en der
har taget eksamen.
graduation [grådjuiei/an, -d3-] gradering;
tildeling af en akademisk grad; afgang (fra
læreanstalt).
graft [gra'ft] podekvist; transplantering;
ulovlig fortjeneste v. udnyttelse af politisk
eller embedsstilling, korruption; (vb.) pode;
transplantere ; på ulovlig måde udnytte poli-
tisk eller embedsstilling til at opnå fortje-
neste.
G rail [greil] gral.
grain [grein] korn, frøkorn; (et) gran; narv-
(siden af læder) ; struktur, fiber, inderste væ-
sen; (vægtenhed =) 0,0648 g; give en kor-
net overflade; ådre; marmorere; against
the - imod fibrene (i træ), mod tråden (i
tøj); (fig.) mod ens lyst; with a ~ of salt
cum grano salis, med en vis skepsis; his
stories must be taken with a ~ of salt når
han fortæller en historie, må man altid
trække lidt fra.
grains Igreinz] (åle)lyster.
gralloch [igrålak] indvolde af en hjort;
udtage indvoldene af en hjort.
gram. fk. f. grammar.
gram [gram] gram.
gramary(e) [igråmari] (gml.) trolddom.
gramercy [gra'ma'si] (gml.) mange tak;
ih, du fredsens!
graminaceous [greimi'neijas] græsagtig.
gramineous [gråiminias, grei-] græsagtig.
graminiferous [greimi'nifaras] græsbæ-
rende.
graminivorous [gråmiinivaras] græsædende.
grammar (igråma] grammatik; sprogviden-
skab; rigtig sprogbrug; grammatisk rigtigt
udtryk ; elementarbog ; begyndelsesgrunde,
elementer (i en kunst eller videnskab) ; com-
parative ~ sammenlignende sprogvidenskab ;
bad ~ grammatisk forkert; speak (el. use)
bad ~ tale forkert i grammatisk henseende;
that is not ~ det er grammatisk forkert;
~ of political economy ledetråd i statsøko-
nomien; ~ school latinskole, (fra 1944) gym-
nasium, gymnasieskole.
grammarian [gra'mæarian] grammatiker.
grammatical [gra'måtikl] grammatisk.
gramme [gram] gram.
gramophone [igråmafoun] grammofon.
Grampians [igråmpjanz] : the ~ Grampian-
bjergene.
grampus ['gråmpas] (zo.) spækhugger.
Granada [gra'na'da].
granary [igrånari] kornmagasin.
grand [grand] stor, storartet; herlig, præg-
tig; fornem, fin; flygel; (amr. si.) 1000 (dol-
lars); a ~ dinner en bedre middag; Grand
Duchess storhertuginde; storfyrstinde;
Grand Duke storhertug; storfyrste; ~ piano
flygel.
grandam [igråndåm], grandame ['grån-
deim] bedstemoder; (om dyr) moders mo-
der; gammel kone.
grandj-aunt ["grånda'nt] grandtante, -child
barnebarn. ~ -dad bedstefader, -daughter
sønnedatter, datterdatter.
grandee [grånidi*] grande; fornem adels-
mand, stormand.
grandeur ['gråndsa] storhed, højhed; pragt,
glans.
grandfather [igrån(d)fa'aa] bedstefader;
grandfather clock bornholmerur. wj^^
grandiloquence [grånidilakwans] svulst,
stortalenhed, grandiloquent [grån 'dilak want]
svulstig, stortalende, bombastisk.
grandiose ['gråndious] grandiøs; storta-
lende.
grandiosity [gråndiiåsiti] storartethed ;
praleri.
grandma [igråndma'], grandmamma
["grån(d)mama"] bedstemoder.
Grand Master ['gråndma'sta] stormester.
grandmother [igrån(d)mA5a] bedstemoder;
see one's ~ have mareridt; teach your ~ to
suck eggs ægget vil lære honen.
grand-nephew søn af ens nevø eller niece.
grand-niece datter af ens nevø eller niece.
grandpa ['grandpa'], grand|papa ['grån(d)-
papa*] bedstefader. -parents [igrån(d)-
pæarents] bedsteforældre.
grandsire [<grån(d)saia] bedstefader; stor-
mester; (om dyr) faders fader.
grandson [igrån(d)sAn] sønnesøn, datter-
søn.
grand-stand ["grandstand] overdækket tri-
bune på væddeløbsbane, fodboldplads o. 1. ;
~ play spil beregnet på at tækkes publikum,
spil for galleriet.
grand-unde [igråndAnkl] grandonkel.
grange [grein (d) 3] avlsgård; mindre land-
ejendom.
grangerize [igreindsaraiz] forsyne (bog)
med illustrationer efter at den er trykt.
granite [igrånit] granit; the ~ City (Aber-
deen) ; the ~ State (New Hampshire i de
forenede Stater).
granivorous [gra'nivoras] kornædende.
granny [igråni] bedstemoder; gammel
kone; ~ (knot) kællingeknude.
grant [gra'nt] give, skænke, indrømme,
tilstå, bevillige; bevilling, indrømmelse, til-
ståelse; gave; gavebrev; God ~! Gud give!
-ing it to be true hvis vi antager (el. sætter)
at det er sandt; -ed it had happened sæt det
var hændet; take something for -ed anse
noget for givet; State ~, - in aid statstil-
skud.
^^ granular
74
grazing
granular ['grånjula] kornet.
I. granulate Cgrånjuleit] give (fx. læder)
en kornet overflade ; få en kornet overflade,
-d sugar stodt melis.
II. granulate ['grånjulét] kornet,
granulation [grånju'leijan] granulation (i
sår), granule ["granjul] lille korn. granulous
['grånjules] kornet.
grape [greip] drue; (mil.) skrå, kartæske;
-s (ogs.) muk (en hestesygdom); a bunch of
-s en klase vindruer; sour -s „de er sure,"
sagde ræven om rønnebærrene.
grape-fruit ['greipfru't] grapefrugt.
grape-hyacinth perlehyacint.
grapery [igreip(a)ri] drivhus til vindyrk-
ning.
grape-shot [["greip/åt] kartæsker.
grape-sugar [igreipjuga] druesukker.
grape-vine [igreipvain] vinranke.
graph [graf] kurve; grafisk fremstilling.
graphic(al) ligråflk(l)] grafisk; skrive-,
skrift-; tydelig tegnet, anskuelig fremstillet,
malende, livagtig; illustreret; ~ art skrive-
kunst.
graphite ['gråfait] grafit.
graphology Igrå'fåladsi] grafologi.
graphomania [gråfouimeinia] skrivemani,
skrivekløe.
graphometer [grå'fåmita] vinkelmåler.
grapnel ['gråpnal] dræg; anker.
grapple ['gråpl] entrehage, entredræg;
griben, greb; brydning, kamp, håndgemæng;
gribe; holde fast; klamre sig til; kæmpe,
brydes; ~ for (ogs.) drægge efter; close ~
nærkamp.
grappling-iron entredræg.
grapy l'greipi] drueagtig; drue-.
Grasmere [igra'smie].
grasp [gra'sp] gribe, tage fat i, holde fast
ved; begribe, fatte; greb, tag; magt, vold;
opfattelsesevne; forståelse; all ~, all lose
den, der vil have alt, får intet; ~ of iron,
iron ~ jernhårdt greb; within (one's) ~
indenfor rækkevidde, grasper [igra'spa] en
der griber osv. ; gnier, grisk menneske,
grasping (adj.) gerrig, begærlig, grisk.
grass [gra's] græs; engjord; græsgang;
blegeplads; grønfoder; (si.) asparges; dagen
(i grubesprog); midlertidigt arbejde; bedæk-
ke med græs; slå til jorden, overvinde (om
bryder, bokser) ; skyde (en fugl) ; hale en fisk
i land; fodre med friskt græs; drive ud på
græsgang; out at ~ på græs; blade of ~
græsstrå; bring, drive, put (out), send (out),
turn to ~ sætte på græs; cut the — slå græs;
go to ~ gå på græs; dø, bide i græsset; vente
på beskæftigelse; while the ~ grows, the steed
starves mens græsset gror, dør horsemor;
piece of - græsplet; he did not let the ~
grow under his feet han gik straks i gang
med sit forehavende; soft ~ hestegræs; "
widow græsenke; ~ widower græsenke-
mand.
grass-cutter [igra'skAts] en der slår græs;
slåmaskine.
grass-grown bevokset med græs.
grasshopper [igra'shåpa] græshoppe.
grass-plot [igra's'plåt] græsplæne.
grass-snake snog.
grasswrack ålegræs, bændeltang.
grassy l'gra'si] græsrig; græsagtig; græs-
bevokset.
I. grate [greif] gitter; rist; kaminrist; ka-
min; tilgitre; forsyne med rist.
II. grate [greit] gnide, rive, skure; knirke,
skurre, rasle, hvine; berøre smerteligt, såre;
~ the teeth skære tænder.
grateful ['greitf(u)l] taknemmelig; beha-
gelig, glædelig.
grater ["greita] rivejern.
gratification [gråtifi'keijan] tilfredsstil-
lelse; glæde, fornøjelse, nydelse; gratiale,
belønning.
gratify [igråtifai] tilfredsstille; glæde, for-
nøje; belønne; -ing opmuntrende.
I. grating [igreHin] gitter, gitterværk;
rist.
II. grating [igreifinl (adj.) skurrende, ras-
lende, hvinende; skinger; ubehagelig, pinlig.
gratis [igreitis] gratis.
gratitude [igråtitju'd] taknemmelighed.
gratuitous Lgr8itju*it8s] gratis; frivillig;
vilkårlig, grundløs; ufortjent.
gratuity [graifju'iti] gratiale; drikkepenge.
gratulation [gråtju'lei/an] lykønskning.
gravamen [gra'veiman] (pi. gravamina
[graiveimina] ) (jur.) klage, klagepunkt.
I. grave [greW] grav; bring sby. to his ~,
drive sby. into his ~ lægge en i graven;
have one foot in the ~ gå på gravens
rand.
II. grave [greiv] gravere; udskære.
III. grave [greW] skrabe og labsalve en
skibshund.
IV. grave [greiv] alvorlig, værdig, højtide-
lig, adstadig; dyb (om tone); betydnings-
fuld, vægtig; dyster.
V. grave [greiv, gra'v] : ~- accent accent
grave.
grave|-ciothes ligklæder. ^ -digger graver.
gravel [igråvel] grus; ral; nyregrus, blære-
grus; bedække med grus; forvirre, bringe i
forlegenhed.
gravelled ["gråvald] gruset, gruslagt.
gravelly [igråvali] gruset, grusholdig.
gravel-pit ["gråvalpit] grusgrav.
gravel-walk ["gråval'wå'k] grusgang.
graven [igreivan] udskåret.
graver [igreiva] gravstik (ke).
graves [greiyz] (omtr. =) fedtegrever.
Graves' disease ["greivz di'zi'z] den base-
dowske syge.
gravestone ['greivstøun] gravsten.
graveyard [igreivja'd] kirkegård.
gravid [igråvid] gravid, svanger.
gravimeter [gra'vimita] tyngdemåler.
graving [igreivin] gravering, udskæring;
graveret arbejde; udskåret arbejde; skrab-
ning og labsalving af skibshund; indpræg-
ning. - -dock tørdok.
gravitate [igråviteit] stræbe mod tyngde-
punktet, gravitere; synke, løbe ned; ~ to
drages mod, føle sig tiltrukken af, bevæge
sig hen imod.
gravitation [gråvi'teijan] gravitation, tyng-
dekraft.
gravity [igråviti] alvor, værdighed, høj-
tidelighed; gravitet; betydning, vægt; tyng-
de; dybde (om tone); law of -' tyngdeloven;
centre of ~ tyngdepunkt; specific ~ vægt-
fylde.
gravure [gråvijua] fk. f. photogravure.
gravy [igreivi] sauce; kødsaft, sky. ~- -boat
sauceskål.
gray Igrei] se grey.
grayling [igreilin] stalling (en fisk).
graze [greiz] græsse; (lade) afgræsse;
sætte på græs, fodre med græs; strejfe, be-
røre let; afskrabe (hud); græssen; strejfen;
strejf sår, strejfskud; hudafskrabning.
grazier ['greizia] kvægopdrætter; kvæg-
handler.
grazing ['greizinl græsning, græsgang;
strejfen, let berøring. ~ -ground græsgang.
grease
175
grievous
I. grease [gri's] fedt; smørelse; vognsmø-
relse ; urenset uld ; muk (en hestesygdom) ;
in (pride of) ~ tjenlig til slagtning, slagte-
færdig.
IT. grease [gri'z] fedte; smøre; bestikke;
- sby.'s paim (el. hand) bestikke en; like
greased lightning som et forsinket lyn; ~
band limring.
greasel-box [igri'sbåks] smøredåse. -^ cup
smørekop. ~ gun fedtsprojte. ~ -paint skue-
spillersminke.
grease-proof fedttæt; ~ paper smørrebrøds-
papir.
greaser [igri'za] smører; overfyrbøder (p.
skib) ; (nedsættende om) mexikaner.
greasy ["gri'zi] fedtet; glat; olieagtig;
plumret; servil, slesk; befængt med muk
(om heste); ~ weather tåget, fugtigt vejr.
great [greit] stor, storartet, fremragende,
dygtig, mægtig, anselig, fornem, betydelig,
betydningsfuld, af betydning; højmodig,
ædel; meget benyttet; indflydelsesrig; ~ age
høj alder; a ~ deal meget, en hel del; I have
made ~ friends with him han og jeg er
blevet gode venner; Greater London Stor-
london; a ~ many mange, en hel del, en hel
mængde; the Great Powers stormagterne;
Great God! Great Cæsar! Great Scott! ih,
du store! the Great War første verdenskrig;
a ~ way en lang vej ; go a ~ way with sby.
påvirke en stærkt; Great White Way (amr. :
Broadway omkring Times Square) ; the ~
world de fornemme kredse; he is ~ on history
han er stærkt interesseret i(, meget dygtig
til) historie.
greatl-aunt ['greifa'nt] grandtante, -coat
[igreitikout] overfrakke, vinterfrakke.
greaten [igreitn] blive større; forstørre;
forhøje.
great-grandchild barnebarnsbarn.
(great-)great-grandfather (tip) oldefader.
great-hearted højsindet.
greatly [igreitli] i høj grad, højlig, meget.
great-nephew grandnevø.
greatness [igreitnés] størrelse; betydning;
høj værdighed; storhed; højsindethed; her-
lighed.
great-uncle [i greit" Aiikl] grandonkel.
greave [gri'v] benskinne.
greaves [gri'vz] (omtr. =) fedtegrever.
grebe [gri"b] lappedykker.
Grecian [igri'Jan] græsk; græker(inde).
Greece [gri's] Grækenland.
greed [gri'd] begærlighed, grådighed.
greediness [igri'dinés] begærlighed, grådig-
hed.
greedy ['gri'di] begærlig, grådig; gerrig;
~- of (el. for) gain begærlig efter vinding;
~ of (el. for) honour ærgerrig.
Greek [gri'k] (subst.) græker, grækerinde;
græsk; bedrager, bondefanger; (adj.) græsk;
that is ~ to me det er det rene volapyk for
mig, det forstår jeg ikke et muk af; ~ cross
græsk (ligearmet) kors. ~ -letter fraternity
amerikansk studenterklub eller elevsamfund,
der til navn har en kombination af bogstaver
fra det græske alfabet, fx. phi, beta, kappa.
green Igri'n] grøn; frisk; ung, ny; blom-
strende, kraftig; umoden (fx. om frugt);
(fig.) uerfaren, umoden, grøn; grønt (far-
ven); grønning; grønt, løv; grønt æble;
uerfarenhed; del af golfbane (omkring et
hul); grønnes; gøre grønt; -s grønsager; ~
cheese grøn ost; ulagret ost; skummetmælks-
ost; she has ~ fingers alting gror under hen-
des hænder; ~ glass glas af ringe kvalitet,
flaskeglas (ogs. om glas af andre farver) ;
~ old age blomstrende alderdom; ~ hand
uøvet arbejder; a ~ wound et ulægt sår;
a - goose en gås under 4 mdr. gammel ; do
you see any ~ in my eye? står der fjols på
ryggen af mig? det kan du ikke bilde mig
ind.
greenback ['gri'nbåk] (amr.) pengeseddel.
green-bottle fly guldflue.
greener [igri'na] uøvet arbejder; grønskol-
ling.
greenery [igri*n(8)ri] væksthus; grønt.
green-eyed ['gri'naid] grønøjet; skinsyg.
-finch grønirisk. -fly bladlus, -gage [igri'n-
igeids] reineclaude, -grocer grønthandler,
-grocery grønthandel ; grønsager, -horn grøn-
skolling, -house drivhus, væksthus.
greenish [igri'nij] grønlig.
Greenland [igri'nland] Grønland. Green-
lander [-8] grønlænder.
Greenlandic (subst. og adj.) grønlandsk.
green i room skuespillerfoyer, -shank grøn-
benet sneppe, -sick blegsottig, -sickness bleg-
sot, -sward [igri'nswå'd] grønsvær.
Greenwich ["grinidsJ.
greenwood t'gri'nwud] grøn skov; under
the ~ tree i den grønne skov.
I. greet [gri't] hilse.
II. greet [gri't] græde (skotsk).
greeting ['gri'tinl hilsen; -s telegram lyk-
ønskningstelegram.
gregarious [greigæarias] som lever i flok,
selskabelig; ~ animal hordedyr.
Gregorian [gre'gå'rian] gregoriansk.
Gregory [igregari] Gregor.
grenade [griine'd] håndgranat.
grenadier [grena'die] grenader.
grenadine ["grensdi'n] grenadine (fint,
tyndt silke- el. uldstof) ; læskedrik ; rødt far-
vestof; fricandeau; nellikesort.
grew [gru*] imperf. af grow.
grey [grei] grå; (om tøj o. 1.) ubleget; (om
ild) gået ud, slukket; gråt, grå farve; grå-
skimmel; the (Scots) Greys (britisk dragon-
regiment); Grey Friar gråbroder; ~ goose
grågås; ~ matter hjerne(masse) ; he's a bit
deficient in the ~ matter han er ikke videre
vel begavet; -mould drueskimmel; ~ plover
strandhjejle; it is turning him — det sætter
ham grå hår i hovedet.
greybeard [igre'biad] gråskæg; stentøjs-
kande; (en lavart),
grey-hen urhøne.
greyhound ['greihaund] mynde; ocean ~
hurtigsejlende (passager) damper.
greyish ['greUJ] grålig.
greylag [igreilåg] grågås.
greyling ['greUiri] stalling (en fisk).
grid [grid] rist; (elekt.) samlenet; (i radio)
gitter.
griddle [igridl] bageplade; ståltrådssi.
gride [graid] gnide skurrende imod hin-
anden; skurre, knirke.
gridiron [igridaian] stegerist; rist; bjælke-
system til at støtte skib i dok.
grief [gri'f] sorg; smerte; come to - på-
drage sig en ulykke; have uheld med sig;
komme til skade; komme galt af sted, gå
fallit, gå til grunde; (mar.) forlise.
grievance [igri'vans] besværing, klage-
punkt, grund til klage; onde; plage; nurse
a ~ føle sig forfordelt.
grieve [gri'v] volde sorg, bedrøve; græm-
me sig, sørge; what the eye doesn't see, the
heart doesn't - for hvad øjet ikke ser, har
hjertet ikke ondt af.
grievous ['gri'vas] svær, slem, hård, fryg-
telig, alvorlig, bitter.
G s"**^"
176
gross
I. griff(in) [igrif(in)l ny mand, ny ankom-
men og derfor uerfaren (især i Indien og
Kina).
II. grif fin [igrifin] grif (bevinget løve med
ørnehoved) ; lammegrib.
griffon [igrifan] grif; (hunderace).
grig [grig] fårekylling; græshoppe; sand-
ål; as merry as a ~ sjæleglad.
grill [gril] gitter, rist; grilleret ret; gril-
lering; grillere, stege (på rist); krydsfor-
høre.
grill age [igrilidsl bjælkefundament til byg-
ning.
gril 1(e) [gril] gitter.
grill-room [igrilrum] grill-room, værelse
på restaurant, hvor kød tilberedes og ser-
veres.
grilse [grils] lille sommerlaks.
grim [grim] mørk, barsk; grusom, streng;
uhyggelig, ubehagelig.
grimace [gri'meis] grimasse; gøre gri-
masser.
grimalkin [gri'målkin] kat; gammel hun-
kat; ondskabsfuldt fruentimmer.
grime [graim] (specielt sodet eller fedtet)
snavs, smudsighed; tilsmudse, sværte, grimi-
ness [igraiminés] smudsighed, smuds.
Grimsby ["grimzbi].
grimy [['graimi] grimet, snavset.
grin [grin] grine, vise tænder; le, smile;
grin; ~ and bear it gøre gode miner til slet
spil; ~ like a Cheshire cat grine som en
flækket træsko.
grind [graind] (ground, ground) knuse,
male; slibe; hvæsse; rive (farver o.l.); gnide
stærkt imod hinanden; glatte, polere; dreje
(på kaffemølle, på lirekasse) ; plage, under-
trykke, mishandle; herse med, terpe (into
ind i); håne, gore latterlig; lade sig male,
lade sig slibe osv. ; slide i det ; knusning,
malen; slibning; hvæsning; skuren; slid,
hængen i; eksamenslæsning; eksamenster-
peri; have an axe to ~ være ude efter per-
sonlig fordel; ~ the faces of the poor ud-
nytte (, underkue) de fattige; ~ one's teeth
skære tænder; være rasende; take a ~- gå
(en lang, anstrengende) tur; ground rice
rismel.
grinder ['grainds] en der maler, knuser
etc. ; skærsliber ; kindtand ; manuduktør,
eksamensterper ; slider, læsehest; streng ar-
bejdsgiver; udråber.
grindery [igraindari] sliberi; skomager-
rekvisitter.
grinding [igraindin] (adj.) hård; kedelig,
opslidende, tyngende.
grindstone [igraindstoun] slibesten; slid;
be a sharp hand at the ~ være meget hård-
hjertet; be a tight-fisted hand at the ~ holde
på en kunde og plukke ham; keep sby.'s
nose to the ~ holde en til ilden, til arbejdet.
gringo ["gririgo"] fremmed, englænder,
anglo-amerikaner (i Syd-Amerika).
grinner [igrina] grinebider.
grip [grip] gribe, tage fat i; (fig.) få tag
i, fatte, begribe, fængsle; tag; greb (fx. på
en kårde); håndtag; (amr.) håndtaske; in-
fluenza ; be at -s with være i hettig kamp
med; (fig.) være inde på livet af (fx. a
problem); ~ one's attention fængsle ens op-
mærksomhed; ~ an audience få tag i til-
hørerne.
gripe [graip] gribe; pine; be -d have mave-
kneb, gripes mavekneb, bugvrid.
grippe [grip] influenza.
gripper [igripa] griberedskab, griber.
gripsack ['gripsåk] rejsetaske.
griskin [igriskin] svineryg; lille gris.
grisly [igrizli] uhyggelig, gyselig.
Grisons ["gri'zåiiz] Graubiinden.
grist [grist] knust malt; korn, som skal
males; mel; (fig.) fordel; that brings -- to
the mill det er fordelagtigt, en kilde til for-
tjeneste; all is ~ that comes to his mill han
forstår at udnytte enhver mulighed.
gristle [igrisl] brusk.
gristly [igrisli] brusket, bruskagtig.
I. grit [grit] sandsten; grus, sand; (stens)
struktur; fasthed, (flg.) rygrad, ben i næ-
sen, gåpåmod.
II. grit [grit] skure, kradse; slibe, pudse;
~ the teeth skære tænder.
grits [grits] gryn.
gritty [igriti] grynet; sandagtig; jordet (fx.
om bær) ; bestemt, energisk, karakterfast.
I. grizzle ["grizl] jamre, klynke; være ær-
gerlig.
II. grizzle [igrizl] gråt, grå farve.
grizzled [igrizld] gråsprængt.
grizzly [igrizli] grålig, grå bjørn; ~ bear
grå bjørn.
grm. fk. f. gramme.
groan [gro^n] sukke (for efter); stønne;
knurre, brumme; knage (om træ); stønnen;
mishagsytring; ~ down a speaker bringe en
taler til tavshed ved mishagsytringer; the
table -s with food bordet bugner af mad.
groat [grout] : I don't care a ~ for him
jeg bryder mig ikke en døjt om ham.
groats [grouts] (større) gryn, havregryn.
grocer [igrøusa] urtekræmmer, kolonial-
handler; -'s shop, (amr.) -'s store urtekram-
handel, urtekræmmerbutik, grocery ["grøu-
sari] urtekram, kolonialvarer; (amr.) køb-
mandsbutik,
grog [gråg] grog, toddy ; drikke grog, toddy.
~ -blossom rubin på næsen.
groggy [igrågi] omtåget; usikker; svag
(efter sygdom eller chok) ; be ~ (om bokser)
svømme; that chair looks a bit ~ den stol
ser noget vakkelvorn ud.
grogram ['grågrem] grogram (en slags
tøj).
grog-shop knejpe.
groin [groin] lyske; gratbue, krydsbue,
gjordbue; ribbe; høfde; -ed vault kryds-
hvælving.
grommet ['gråmit] tovkrans.
gromwell [igråmwal] stenfrø (plante); corn
-~ agerstenfrø.
groom [gru'm] staldkarl; tjener, kongelig
kammertjener; brudgom; passe, soignere,
pleje; badly groomed usoigneret; well
groomed soigneret; ~ of the stole overkam-
merherre; " of the great chamber hofem-
bedsmand, der er ansvarlig for kongens sove-
gemak; ~ in waiting tjenstgørende kam-
merherre.
groomsman [igru'mzman] (omtr.) forlover.
groove [gru'v] (subst.) grube; rende, fure;
skure; fals, not, rille; slendrian; (vb.) fure,
danne rende i, grave; get into a ~ (fig.) kom-
me ind i en fast skure; settle down in one's ~
komme i de vante folder igen; his mind works
in a narrow ~ han er åndelig smalsporet.
groover ['gru'va] falsejern.
groovy [igru'vi] ensidig; snæversynet;
„smalsporet" .
grope [group] famle, føle sig for; ~ one's
way famle sig frem.
grosbeak [igrøusbi'k] (zo.) kærnebider.
gross [grøus] stor, tyk; grov, plump;
brutto; hovedmasse, hovedstyrke; gros (tolv
dusin); ~ injustice skammelig uretfærdig-
grossbeak
177
gruel Q
hed; ~ insult grov fornærmelse; ~ amount
bruttobeløb; the ~ of the people folkets
store masse; in (the) ~ i det store; en gros;
dealer in (the) ~ engroshandler; ~ weight
bruttovægt.
grossbeak [igrousbi'k] (zo.) kærnebider.
grossly ['grousli] plumpt, groft.
grossul ar [igråsjula] stikkelsbær-.
Grosvenor [igro^vna].
grotesque [gro'tesk] grotesk, underlig.
grotto [igråtou] grotte.
grouch [grautj] T gnavpotte; gnavenhed;
surmule, grouchy ['graut/i] gnaven.
I. ground [graund] imperf. og perf. part. af
grind; ~ glass matteret glas.
II. ground [graund] (subst.) jord, grund,
terræn ; grundlag, grund ; bund ; gulv ; områ-
de, egn : grundstykke, byggeplads ; grundfarve ;
jordafledning; grund, årsag, begrundelse,
motivering ; -s bundfald, grums, bærme ; an-
læg; præmisser; change one's ~ skifte stand-
punkt, ændre taktik; football ~ fodbold-
bane; gain ~ vinde terræn; keep (el. hold
el. stand) one's ~ holde stand; holde sig (om
priser); lose ~ miste indflydelse; miste ter-
ræn, vige tilbage; take the ~ løbe p. grund;
see how the ~ lies se på terrænforholdene;
se, hvordan landet ligger; on the ~ of på
grund af; on very good -s af meget gode
grunde; this suits me down to the ~ dette
passer mig glimrende; fall to the ~ falde
om; falde til jorden; slå fejl; go under ~ gå
under jorden.
III. ground [graund] sætte el. lægge på jor-
den; grunde, grundlægge; (mar.) sætte på
grund ; gå på grund ; undervise i begyndelses-
grundene; lede ned i el. sætte i forbindelse
med jorden (om elektricitet) ; grunde (ved
maling) ; begrunde, motivere ; ~ arms ned-
lægge våbnene; be -ed (flyv.) ikke (kunne)
gå op.
ground aerial jordantenne.
groundage [igraundids] havnepenge.
ground |-bait bundmading. ~ -beetle løbe-
bille. ~ -floor stueetage; get (el. be let) in
on the -floor få aktier i et selskab p. samme
betingelser som stifterne, være med fra be-
gyndelsen. - flora bundflora.
grounding [igraundin] grundstød; grund-
stødning ; grundlæggende undervisning,
grundlag (fx. a good ~ in French).
ground-ivy [igraund'aivi] krybende ved-
bend; korsknap.
groundless ["graundlés] grundløs.
groundling [igraundlin] grundling (enfisk).
ground|-nut ["graunduAt] jordnød. - -plan
grundplan. ~ -plate fodstykke. ~ -plot byg-
gegrund.
ground-sea ['graundsi'] underdønning.
groundsel [igraunsal] brandbæger (plante).
ground-swell [igraundswel] underdønning.
ground-tax grundskat.
ground-water [igraundwå'ta] grundvand.
groundwork [igraundwa'k] grundlag, fun-
dament.
group [gru"p] gruppe; flyverregiment;
gruppere; ~ captain flyverregimentschef
(svarende til oberst); the (Oxford) ~ move-
ment Oxfordbevægelsen, grouping gruppe-
ring.
I. grouse [graus] rype; skyde ryper; black
- urfugl; hazel ~ jærpe; red ~ skotsk rype;
ruffed - præriehøne; white ~ fjeldrype;
wood (el. great) ~ tjur.
II. grouse [graus] knurre, mukke, gøre
vrøvl; mukken.
grousing [igrausin] rypejagt.
Engelsk-dansk ordho«;
grout [grant] (udfylde med) cementmørtel;
-ing (ogs.) overfladebehandling af vej ; -s grut.
grove [grøuv] lund, lille skov.
grovel [igråvl] krybe, kravle; (fig.) ligge
på maven, være krybende; have en lav tæn-
kemåde.
groveller [igråvla] krybende person, øjen-
tjener.
grovelling [igråvlinl krybende, lav, ge-
men.
grow [grøu] (grew, grown) (se ogs. growing,
grown) gro, vokse; tiltage; blive, blive til;
lade vokse, dyrke; ~ angry blive vred; ~ a
new branch (om et træ) få en ny gren; ~ a
moustache lægge sig overskæg til; - old
blive gammel ;
(forb. m. præp. og adv.) ~ from opstå af,
følge af; ~ in bulk tiltage i omfang; ~ in
favour vinde anseelse; ~ in wisdom blive
klogere; ~ into fashion blive mode; ~ into
a habit blive til vane; ~ on vedblive at vokse,
trives; bad habits — on one dårlige vaner
bliver til ens anden natur, tager overhånd;
a picture that -s on one et billede, man kom-
mer til at holde mere og mere af; ~ out of
opstå af, være en følge af; you ~ out of it
man vokser fra det, det fortager sig med
alderen; he has -n out of his clothes han er
vokset fra sit tøj; ~ out of favour with
falde i unåde hos; ^ out of all recognition
forandre sig, så man (, det etc.) ikke er til
at kende igen; ~ up blive voksen, vokse op;
vokse frem.
grower [igroua] (subst.) dyrker, producent ;
slow -s langsomt voksende træer.
growing [igrouin] voksende; vækst; avl;
~ pains voksværk; it is ~ weather der er
grøde i luften.
growl [graul] knurre, brumme, rumle;
knurren, brummen, rumlen, growler [igrau-
la] en der knurrer el. brummer; knurrende
hund; brumbasse, knurrepotte; (si.) firhjulet
droske.
grown [grøun] perf. part. af grow; voksen;
a ~ person en voksen; ~ people voksne;
grown-up voksen; the grown-ups de voksne.
growth [gro"!)] vækst; tiltagen; dyrkning,
avling, produktion; vegetation; udvækst,
svulst (fx. a cancerous g.) ; of one's own ~
hjemmeavlet; young ~ ungskov.
groyne [groin] høfde.
grub [grAb] grave, rydde, rode; arbejde
strengt; spise; fodre; maddike; (si.) mad, fo-
der, kost; arbejde, hårdt slid; (i cricket)
bold, der triller langs jorden. ~ -axe rydde-
hakke.
grubber [igrAba] slider; æder; kultivator.
grubby [igrAbi] snavset; maddikebefængt.
grub-hoe [igrAbhøu] ryddehakke.
grub|stake (amr. T) levnedsmidler leveret
til guldgraver mod andel i det eventuelle
fund ; andel i guldfund opnået på denne
måde; levere levnedsmidler, opnå andel, på
denne måde.
Grub Street ["grAbstri't] (tidligere navn p.
gade i London); fattige forfattere; tredje-
rangs litteratur; ~ author forhutlet forfat-
ter.
grudge [grAd3] ikke unde; misunde; for-
mene, nægte; være misundelig; uvilje, vre-
de, nag; bear (el. owe) sby. a ~, have (el.
cherish) a ~ against sby. bære nag til en,
have et horn i siden på en ; he -s me the
very food I eat han under mig ikke engang
den mad jeg spiser, grudger [igrAdsa] en der
misunder, uven. grudgingly modstræbende.
I. gruel ['gru'al] havresuppe, vælling;
12
gruel
178
Gulf-weed
have, (get, take) one's ~ blive alvorlig af-
straffet, blive dræbt; give sby. his - afstraffe
en, slå en ihjel.
II. gruel [igru'al] (vb.) straffe hårdt, ud-
matte.
gruelling [igru'alin] yderst anstrengende.
gruesome ['gru'sam] gyselig, uhyggelig.
gruff [grAf] barsk, brysk; grov (i mælet).
gruffish [igrAfi/] (adj.) noget barsk.
grumble ['grAmbl] knurre, brumme, be-
svære sig; knurren, brummen.
grumbier [igrAmbla] gnavpotte, vranten
person; knurhane (fisk).
grummet l'grAmit] tovkrans.
grumous ['gru'mss] klumpet.
grumpy [igrAmpi] i dårligt humør, sær,
gnaven.
Grundy [igrAndi] : Mrs. ~ (personifikation
af snerpethed) ; what will Mrs. ~ say? hvad
vil folk sige til det.^ -ism snerpethed.
grunt [grAnt] grynte; grynten, grynt.
Gruyere ['gru'jæa] schweizerost.
gs. fk. f. guineas.
G. S. fk. f. General Staff; General Service,
g. s. fk. f. grandson.
G. S. O. fk. f. General Staff Officer.
Guadalquivir [gwa'dal'kwiva].
guana ['gwa'na] leguan.
guano ["gwa'no"] guano, fuglegødning.
guarantee [garan'ti'] garanti; en til hvem
garanti gives; garant; garantere, guarantor
[gåran'tå*] garant, kautionist, guaranty
["garanti] garanti.
guard Iga'd] bevogte, beskytte, forsvare;
eskortere; bevare; våge over, holde vagt;
være på sin post; tage sig i agt for; være
forsigtig; gardere sig (against imod); vagt,
livvagt, garde; beskyttelse; bevogtning;
konduktør, togfører; forbehold; urkæde;
hattesnor; rækværk; gitter; parerplade (på
kårde) ; håndbøjle (på gevær) ; the -s liv-
garden; ~ against (ogs.) forebygge; keep
under a strong ~ bevogte omhyggeligt; be
(el. stand) on one's ~ være på sin post; tage
sig i agt; off one's ~ uforsigtig, uopmærk-
som; be off one's ~ (ogs.) ikke tage sig i
agt; go on (el. mount) - stille sig (el. stå)
på vagt; relax one's ~ give sig en blottelse;
relieve ~ afløse vagten.
guard boat bevogtningsfartøj.
..guard-chain urkæde.
guarded [iga'did] forsigtig; forbeholden,
reserveret.
guard-house vagt(hus).
guardian ["ga'djen] værge, formynder; be-
skytter; opsynsmand, kustode; bestyrer, for-
stander; the -s of the law retfærdighedens
håndhævere; natural ~ født værge; testa-
mentary ~ testamentarisk værge; ~ ad
litem procesværge; Board of Guardians fat-
tigkommission; ~ angel skytsengel; ~ spirit
skytsånd.
guardianship ["ga'djanjip] formynderskab.
guardless ["ga'dlés] værgeløs, ubeskyttet.
guard-rail l'ga'dreil] gelænder.
guard-ring [iga'drin] ring, som forhindrer
vielsesringen i at falde af.
guard|-room vagtstue. -ship vagtskib.
guardsman [iga'dzman] garder, gardist.
guava [igwa'va] guava.
gudgeon [igAdsan] grundling (lille karpe-
fisk) ; dumrian ; tap, pind ; rorløkke.
Guelderland ["geldalåndj Geldern.
guelder rose [igeldarøuz] snebolle (et træ).
Guelders ['geldaz] Geldern (byen).
Gueif, Guelph [gwelf] welfer.
guerdon [igg'dan] løn; lønne.
guereza [ge'ri'za], - monkey silkeabe.
guerilla [ga'rila] guerilla; ~. warfare gue-
rillakrig.
I. Guernsey [iga'nzi].
II. guernsey ("ga'nzi] jerseytrøje,
guerrilla se guerilla.
I. guess [ges] gætte; gætte på; ~ at gætte
på; gætte; I ~ (gml. el. amr.) formodentlig,
sikkert.
II. guess [ges] gætning; gisning; give (el.
make) a ~ gætte, formode; that was a good
~ det var godt gættet.
guesser ['gesa] en der gætter, guessing
[igesin,] gætten. guess-work gætteværk.
guest [gest] gæst; (zo. i sammensætninger)
parasit; tyv (i lyset). - -chamber gæstevæ-
relse.
guffaw [gA'få'l skraldende latter; le høj-
røstet.
guggle ['gAgl] se gurgle.
gu idable ['gaidabl] som kan ledes.
guidance ["gaidans] ledelse, førelse; vej-
ledning, rettesnor.
guide [gaid] lede, føre; vise vej; fører;
vejleder; fremmedfører; rejsehåndbog; vej-
ledning; fanekort (i kartotek); ledeskinne;
(girl) ~ pigespejder; a London - en rejse-
håndbog for London; -d missile fjernstyret
bombe; ~ window (i kamera) filmvindue.
guide-post vejviser, vejpæl.
guideway [igaidvpei] føringsliste, ledeskinne.
guidon [igaidan] standart; fanebærer.
guild [gild] gilde, lav; - socialism form
for socialisme, hvis mål er genindførelsen
af lavsvæsenet.
guilder ['gilda] gylden (hollandsk mønt).
guildhall ['gildhå'l] gildehus, lavshus; the
Guildhall Guildhall, rådhuset i the City of
London.
guile [gail] svig, falskhed; list, guileful
[igailful] svigefuld, guileless ['gailles] uden
svig.
guillemot ['gilimåt] tejste (fugl).
guillotine [gila'ti'n] guillotine; (i Under-
huset) en bestemmelse der fastsætter be-
grænset tid til behandlingen af et lovforslag;
guillotinere.
guilt [gilt] brøde, skyld; strafbarhed, guil-
tiness [igiltinés] skyld, strafværdighed, guilt-
less ['giltlés] skyldfri, uskyldig; he is ~ of
Greek han har ikke begreb om græsk.
guilty ['gilti] skyldig; strafværdig; brøde-
fuld; skyldbevidst; - of skyldig i; plead ~
erkende sig for skyldig.
I. Guinea [<gini] Guinea (på Afrikas vest-
kyst).
II. guinea ['gini] guinea (en ældre, ikke
længere gangbar, guldmønt; nu anvendes
ordet som værdibetegnelse for 21 shillings).
guinea|-corn durrha. ~ -fowl, ~ -hen perle-
høne. ~ -pig marsvin (en gnaver); (si.) strå-
mand; medlem af en direktion, der får een
guinea pr. møde; præst, der vikarierer i et
fremmed sogn mod et honorar af 1 guinea
pr. gudstjeneste; (fig.) forsøgskanin.
guise [gaiz] skikkelse, form; måde; un-
der the ~ of friendship under venskabs ma-
ske.
guitar [gi'ta*] guitar, guitarist [gi'ta'rist]
guitarspiller.
gulch [gAlJ] bjergkløft; flodleje.
gulden [iguldani gylden (hollandsk mønt).
gules [gju'lz] rødt (i heraldik).
gulf [gAlf] golf, (hav)bugt; afgrund, svælg;
malstrøm, strømhvirvel; opsluge; the Gulf
Stream Golfstrømmen.
G u I f-weed sargassotang.
gulfy
179
gymnastics Q
gulfy [igAlfi] med mange strømhvirvler.
I. gull [gAl] måge; black-headed ~ hætte-
måge; common ~ stormmåge; herring ~ hav-
måge; great black-backed ^ svartbag; lesser
black-backed ~ sild<;måge.
II. gull [gAl] dumrian, tosse; narre; be-
drage.
gullet [igAlit] spiserør; vand-rende; pas,
snævring.
gullibility [gAliibiliti] dumhed, lettroenhed.
gullible [igAlahll dum, lettroende.
Gulliver I'gAliva].
gul ly ['gAli] erosionskløft ; udtørret flod-
leje; kloaknedløb; stor kniv; udhule; fure.
" -hole kloaknedløb. ~ -trap vandlås.
gulp [gAlp] slurk, drag; sluge, svælge,
tylle i sig; at one ~ i en eneste mundfuld,
i ét drag; ~ down a sob undertrykke en hul-
ken; a public always eager to ~ down a sen-
sational story et publikum, der altid er ivrig
efter at sluge en opsigtsvækkende historie;
~ out fremhulke.
I. gum [gAm] gumme, tandkød.
II. gum [gAm] gummi; harpiks (særlig
harpiks, der udsvedes af frugttræer) ; gum-
mitræ; gummere; klæbe; udsvede harpiks;
~ arable ['gAra'årabik] gummi arabikum;
blue ~ f ebernelliketræ ; by ~! saftsuseme!
gumboil [igAmboil] tandbyld, tandkøds-
svulst.
gumboot ['gAmbu*t] gummistøvle.
gum-elastic gummi elastikum.
gummiferous [gAimifaras] gummiydende.
gummi ness [igAminés] klæbrighed.
gummous ['gAmas] gummiagtig, klæbrig;
tyk. gummy ["gAmi] gummiagtig; klæbrig.
gumption [igAmfp)/8n] foretagsomhed, gå-
påmod; omløb i hovedet; he has no - (ogs.)
der er ingen fut i ham.
gumptious [igAra(p)Jas] kvik, opvakt.
guml-rash tandknopper. ~ -resin gummi-
harpiks, -shoe [igAmJu*] (amr.) galoche; (si.)
detektiv, politibetjent; (vb.) liste. ^ -tree
gummi træ; be up a ^ -tree være i en fæl
knibe.
gun [gAn] kanon, gevær, bøsse; pistol, re-
volver; insektsprøjte; skud; skyde med bøsse;
a big (el. great) ~ (T) en fremstående per-
son, en af de store kanoner; it is biowing
great -s det blæser en vældig storm; stand
(el. stick) to one's -s blive ved sit; ~- captain
kanonér.
gun-barrel [>gAnbår9l] bøsseløb.
gun|boat kanonbåd. ~ -carriage affutage,
lavet (understel til kanon). ~ -cotton skyde-
bomuld. - -deck batteridæk, kanondæk. ~
-fire skydning; signalskud, vagtskud. -man
bøssemager; gangster, bandit.
gun-metal [igAnmetl] kanonmetal.
gunnage [igAnidsJ antal af kanoner (på et
krigsskib).
gunnel ["gAual] ræling; (zo.) tangspræl.
gunner [igAna] artillerist (officer, under-
officer el. menig); (flyv.) maskingeværskytte;
(mar.) kanonér; (ogs.) jæger; artillerihest;
kiss the -'s daughter (gml.) blive bundet til
en kanon og få tamp.
gunnery [igAnari] artilleri (som fag); -
school artilleriskole.
gun ny [igAni] groft paklærred (især af
jute) ; sæk.
gu n-port [igAnpå't] kanonport.
gunpowder [igAnpauda] krudt; - factory
krudtværk; the Gunpowder Plot krudtsam-
mensværgelsen.
gun|-room værelse, hvor bøsser og andre
jagtrekvisiter opbevares; kadetmesse. ~
-runner våbensmugler. ~ -running våben-
smugleri, -shot skud; skudvidde, -shot wound
skudsår, -smith bøssemager. ~ -stock bøsse-
skæfte, geværskæfte. ~ -team kanonbetje-
ning.
Gunter [igAnta] (engelsk matematiker);
-'s chain landmålerkæde; according to ~
garanteret rigtigt.
gunwale [igAnal] essing, ræling, lønning.
gurgitation [ga'dsi'te'Tan] syden, boblen.
gurgle [iga'gl] gurgle, klukke; skvulpe;
gurglen, klukken; skvulpen.
Gurkha ["guaka] (krigersk stamme i In-
dien).
gurnard [iga'nad], gurnet ["ga'nit] knur-
hane (en fisk).
guru [iguC)ru'] (åndelig og religiøs vej-
leder i Indien).
gush [gAj] strømme, bruse; tale over-
spændt, strømme over i følelser; udgyde;
strøm, udgydelse, sværmerisk hjerteudgy-
delse.
gusher ['gA/a] noget, der strømmer frem;
petroleumskilde; overstrømmende (el. dumt,
sentimentalt) menneske, gushing [igA/iii]
strømmende ; sentimental ; overstrømmende.
gushy [igAji] overstrømmende.
gusset ['gAsit] spjæld, kile (i tøj); stråle
(i handske) ; vinkelplade (i jernkonstruktion).
gust [gAst] vindstød; udbrud (af liden-
skab) ; nydelse, velbehag.
Gustavus [gu'sta'vas] Gustav.
gusto ['gAstøu] velbehag.
gusty [igAsti] stormfuld, byget.
gut [gAt] tarm; snævert pas; „kattetarm"
(egentlig fåretarm, hvoraf der fremstilles
violinstrenge) ; gut (en art silkeline, der bl.
a. bruges som flskeforfang) ; tage indvoldene
ud (især af fisk) ; tømme; plyndre; ødelægge;
rasere, udbombe; sluge begærligt; a -ted
house et hus hvis indre er helt udbrændt; -s
(ogs.) indvolde, indmad; (si.) karakterstyrke,
rygrad, initiativ.
gut-scraper [igAtskreipa] (si.) spillemand,
spillekant.
gutta-percha [igAta'pa't/a] guttaperka.
guttate [igAteit], guttated [igAteitid] med
stænk i, dråbeplettet, spættet.
gutter [igAta] rende; tagrende; rendesten;
fure; lave rende i; udhule, fure; give afløb
gennem en rende; løbe; dryppe; ~ press
smudspresse.
gutter-snipe [igAtasnaip] gaded^e^g.
guttle [igAtl] sluge, frådse.
guttural [igAt(a)rall (adj.) guttural, strube-;
(subst.) guttural, strubelyd.
I. guy [gai] Guy-Fawkes-figur (som 5. nov.
bliver båret omkring og senere brændt);
fugleskræmsel; (amr.) fyr (fx. he is a regular
" han er en gæv fyr) ; gøre grin med, drille;
(si.) stikke af; look a regular - (ogs.) se far-
lig ud.
II. guy [gai] bardun; befæste med bardu-
ner; ~ rope [igairoup] støttetov.
guzzle [igAzl] drikke overdrevent, fylde i
sig; frådse, stoppe sig. guzzler dranker;
grovæder.
gybe [dsaib] (mar.) gibbe.
gyle [gail] bryg; ølurt; gærkar.
gym [dsim] gymnastiksal; gymnastik.
gymkhana [dsim'ka'na] idrætshus; sports-
stævne.
gymnasium [d3im"neizjam] gymnastiksal;
~ shoes gymnastiksko.
gymnast ['di^imnåst] gymnast.
gymnastic [dsim'nåstik] gymnastisk.
gymnastics [dsiminåstiks] gymnastik.
12*
|— I gymnosophist
180
hailstone
gymnosophist rdsim'nåsaflst] gymnosoflst
(asketisk indisk filosof).
gynaecocracy [gaini'kåkrasi] k-vdndevælde.
gynaecologist [gaini'kåladsist] gynækolog,
gynaecology [gaini'kåladsi] gynækologi.
gynocracy [gai'nåkrasi] kvindevælde.
gyp [dsip] oppasser, tjener (i universitets-
sprog, i Cambridge); (si.) snyder; snyderi;
snyde, stjæle; give sby. ~ give én en om-
gang, give én kanel.
gypper ['dsipa] (si.) snyder.
gypseous ['dsipsias] gipsagtig, gipsholdig;
gips-.
gypsum [idsipsam] gips.
gypsy [idsipsi] se gipsy.
gyrate ["dsaireit] dreje sig i en kreds, ro-
tere, gyration [dsai'reijan] kredsbevægelse;
kredsen; roteren. gyratory ["dsairatGri] ro-
terende; kredsende; ~ traffic rundkørsel.
gyrfalcon ["dsa'få'kan] jagtfalk.
gyromancy ["dsaisromånsi] gyromanti.
gyroscope [igaiarasko^p] gyroskop.
gyroscopic [gaiara'skåpik] gyroskopisk; "
compass snurrekompas.
gyve [dsaiv] fodlænke; lænke (subst. og
vb.).
H
H [eitj] ; drop one's h'es (aitches) ikke ud-
tale h'erne.
H. el. h- fk. f. harbour; hard; height;
high; hour(s); husband; hydrant; hydrogen.
ha [ha*] ha! ah!
H. A. fk. f. Horse Artillery; heavy artil-
lery.
hab. fk. f. habitat (lat.) = he lives.
Hab. Corp. fk. f. Habeas Corpus.
Habeas Corpus [ihe'-bjasikå'pas] : ~ Act (en
lov fra 1679, der beskytter en engelsk borger
imod at blive holdt fængslet uden undersø-
gelse og dom) ; writ of ~ ordre til at frem-
stille en anholdt for retten.
haberdasher [ihabadåja] en, der handler
med sysager, bånd osv., trådhandler; (især
amr.) herreekviperingshandler, haberdashery
[ihåbadå/ari] mindre manufakturvarer,
„småting" (sysager og bånd) ; herreekvipe-
ring.
habergeon [ihåb8d38n] brystharnisk.
habiliments [ha'bilimants] klædning, klæ-
der.
habit ['habit] sædvane, vane; dragt, da-
meridedragt; (legems-)konstitution; tempe-
rament; tilstand; klæde, iføre; he is in the
~ of doing it han plejer at gøre det; it is a
~ with him det er en vane han har; get into
the ~ of doing it komme i vane med at gøre
det; out of (sheer) ~ af (ren og skær) vane;
the force of ~ vanens magt.
habitability [habita'biliti] beboelighed, ha-
bitable [ihåbitabl] beboelig, habitant ['ha-
bitant] indbygger ; ['håbitå'n,] fransk indbyg-
ger i Kanada el. Louisiana el. efterkommer
af en sådan, habitat ['habitat] hjemsted;
bosted, opholdssted; voksested; findested; be-
liggenhed, habitation [håbi'teijan] beboelse;
bolig.
habitual [ha'bitjuel] tilvant; vanemæssig;
sædvanlig, almindelig; ~ drunkard vane-
dranker, habituate [ha'bitjueit] vænne (sby.
to st. én til noget) (amr. T) være stamgæst i.
habituation [habitju'ei/an] tilvænning, ha-
bitude ['habitju'd] vane; indstilling, tempe-
rament; legemskonstitution. habitué [ha-
'bitjue'] stamgæst, hyppig gæst.
hachure [håi/ua] skravering (fx. på land-
kort) ; skravere.
hacienda [håsi'enda] gård, plantage (i Syd-
amerika).
I. hack [hak] hakke; lave hak i; radbræk-
ke (ord) ; sparke over skinnebenet (i fod-
bold) ; småhoste ; klapre med tænderne af
kulde; hakke; hakken; hak; tørrestativ (til
mursten etc.).
II. hack [hak] lejet hest, krikke; (amr.)
vogn som er til leje; (amr. T) (droske)bir,
forslidt, fortærsket; leje-; udleje; engagere
til kedsommeligt rutinearbejde; ~ (writer)
en der slider og slæber med litterært ar-
bejde; ~ along lunte af sted.
hacking cough hård, tør hoste.
hackle ['håkl] hegle (subst. og vb.) ; hakke
i; nakkefjer på hane; flue (til fiskeri); when
his -s are up når han rejser børster.
hackly ["håkli] forhakket, forhugget, ru.
hackman ['håkman] vognmand.
hackney ['håkni] ride- og kørehest; lejet
hest. ~ -coach hyrevogn,
hackneyed ['håknidj forslidt, forterpet,
banal.
hacksaw ['håkså'] nedstryger, jernsav,
buefil.
hackwork slavearbejde.
had [had, (h)ad] imperf. og perf. part. af
have; you ~ better go du gør (el. gjorde)
bedst i at gå; 1 - rather go jeg vil (el. ville)
hellere gå.
haddock ["hådak] kuller (fisk).
hade [heid] skråning, fald.
Hades ['heidi'z] Hades.
hadji ['håd3i'] pilgrim (til Mekka).
hadn't ['hådnt] sammentrukket af: had not.
hadst [hådst] gml. 2. pers. sing, imperf. af
have.
hæ- se ogs. he-.
hæmal ['hi'mal] hæmal, blod-.
hæmoglobin [hi'mou'gløubin] hæmoglobin.
hæmophilia [hi'møu'filia] blødersygdom.
hæmoptysis [hi'møup'taisis] blodspytning.
hæmorrhage ['hemaridsl blødning.
hæmorrhoids ['hemaroidz] hæmorroider.
haft [ha'ft] håndtag, skaft; forsyne med
skaft, skæfte.
hag [hag] grim, gammel kone, heks; slimål.
hagberry ['hågbari] hægebær.
hagfish [ihågfi/] slimål.
haggard ["hågad] vild; uhyggelig; mager,
udtæret; forgræmmet; utæmmet falk.
haggis [ihågis] (skotsk ret af hakket kød
etc.).
haggish [ihågij] hekseagtig.
haggle ['hagl] tinge, prutte.
hagiarchy ['hågia'ki], hagiocracy [hågi-
låkrasi] det at personer som anses for hel-
lige regerer-
hagiographa [hågi'ågrafa] hagiografa, visse
skrifter i det gamle testamente, hagiogra-
pher [-fa] hagiograf.
hag-ridden ['hågridn] pint af mareridt.
Hague [heig] : the ~ Haag (byen).
ha-ha [ha*'ha*] (forsænket) gærde, som
først ses når man er tæt på.
I. hail [heil] hagl; hagle; lade det hagle med.
II. hail [heil] hilse; praje; råbe; prajning,
råb; hail! hil! vel mødt! ~ from angive at
skibet kommer fra; komme fra; være hjem-
mehørende i; Hail Mary Ave lÆaria; be with-
in ~ være så nær, at man kan tilkaldes ved
et råb; (mar.) være på prajehold.
hail-fellow(well met) ['heilfelo" CweHmet)]
bonkammerat ; bonkammeratlig.
hailstone ['heilsto^n] hagl.
hailstorm
181
halyard |— j
hailstorm ["heilstå'm] haglvejr.
haily [iheUi] hagl-.
hair [hæa] hår; he has combed my ~ the
wrong way han har ærgret mig; dress one's
~ sætte sit hår; a fine head of ~ smukt,
kraftigt hår; keep your ~ on! bare rolig!
ikke hidsig! he pulled his ~ for him han
holdt en rigtig straff epræken for ham; a ~
of the dog that bit you (omtr. =) med ondt
skal man ondt fordrive (især om at drikke
mere spiritus som kur for tømmermænd) ;
split -s være hårkløver; he did not turn a ~
han fortrak ikke en mine.
hair|breadth hårsbred; have a -breadth
escape undslippe med nød og næppe; know
to a -breadth kende ud og ind. -cloth hår-
dug. ~ -do håropsætning, frisure, -dresser fri-
sør; barber, -dressing frisering.
hairiness ["hæarinés] hårethed.
hairless ["hæalés] hårløs.
hair-line hårstreg.
hair|-pencil (fin) pensel, -pin hårnål, -pin
-bend hårnålesving (på en vej). ~ -raiser T
gyser. ~ -raising rædselsvækkende.
hair's-breadth = hairbreadth.
hair seal hårsæl.
hair-space hårspatie.
hair|-splitter hårkløver, -splitting hårklø-
veri. " -trigger [-triga] snellert (i geværlås).
hairy ['hæari] håret, lådden.
Haiti [iheiti].
hake [heik] kulmule (fisk).
halberd ['hålbad] hellelsard. halberdier
[hålbaidia] hellebardist.
halcyon ['hålsian] halcyon, isfugl; frede-
lig, stille; - days lykkelige dage.
I. hale [heil] (gml.) hale; slæbe.
II. hale [heil] sund, rask, kraftig; ~ and
hearty rask og rørig.
half [ha'f] halv; halvt; halvdel; semester;
(i fodbold) halvleg; ~ the year det halve år;
" a pound et halvt pund; three hours and
a ~ 3V2 time; at ~ past 6 klokken halv syv;
it is ~ past klokken er halv; you could see
it with ~ an eye man kunne se det m. et
halvt øje; ~ a moment et lille øjeblik; not
~ bad særdeles godt; you haven't - got a
nerve du er ikke så lidt fræk; do you like
beer? not ~ I (si.) kan du lide øl.^ Ja, det kan
du bande på! I have ^ a mind to do it jeg
har næsten lyst til at gøre det; ~ as much
again en halv gang til så meget, halvanden
gang så meget; he is too elever by ~ han er
morderlig dreven; too kind by ~ altfor ven-
lig; come in ~ gå i stykker; cut in ~ skære
midt over; go halves with sby. over st. dele
noget lige med en; be ~ seas over have en
brandert; he does not do things by halves
han nøjes ikke med at gøre ngt. halvt.
half-and-half [iha'fand'ha'f] lige blanding
(fx. af ale og porter) ; on the ~ basis sådan
at man deler lige.
half-back [iha'fibåk] (i fodbold) halfback.
half|-baked halvstegt, halvbagt; (fig.) uud-
viklet, umoden, grøn; indskrænket; ungdom-
melig, uerfaren, naiv; halvtosset. - -belt
spændetamp (i frakke). ~ -binding halvbind,
vælskbind. --blood halvblod, --bound ind-
bundet i halvbind. ~ -bred halvblods, halv-
dannet; uopdragen. ~ -breed halvblod, blan-
dingsrace. ~ -brother halvbroder. ~ -caste
halvkaste, barn af et medlem af en farvet
race og europæer. ~ -crown (en mønt, 2Vj
shillings værd). ~ -done halvgjort; halv-
kogt o. 1. - -hearted forsagt; lunken, lige-
gyldig ; ubeslutsom, nølende, uden begej string.
~ -holiday halv fridag. ~ -hose sok. ~ -hour
halv time; it wants ten minutes to the ~
-hour den mangier ti minutter i halv. ~
-length brystbillede. ~ -mast: at ~ -mast på
halv stang. ^ -measure halv forholdsregel.
~ -moon halvmåne. '- -mourning halvsorg.
halfness ['ha'fnés] halvhed.
half] pace forhøjning; trappeafsats. - -pay
halv gage, pension, ventepenge, -pence ['hei-
psns] halvpence; three -pence IV2 d. -penny
[iheipsni] halvpenny; sixpence halfpenny
seks og en halv penny; a twopenny-half-
penny stamp et frimærke til to en halv
pence.
half|pennyworth ['heipaniwa"!)] for en halv
penny. ~ -seas-over halvfuld. ~ -sister halv-
søster. ~ -staff halv stang. ~ -staffed på
halv stang. ~ -ticket barnebillet. ~ -timbered
house bindingsværkshus. ~ -timbering bin-
dingsværk. ~ -time halvleg. ~ -timer skole-
elev som kun er i skole den halve tid. ~
-tone autotypi. ~ -turn halv drejning, -way
['ha'f'wei] på halvvejen; halvvejs; meet
trouble -way tage bekymringerne på forskud.
~ -witted åndssvag, imbecil, fjollet. ~ -world
demimonde. ~ -year halvår, semester. ~ -year-
ly halvårlig.
halibut [ihålibat] helleflynder; Greenland
~ hellefisk.
halite ["heilait] stensalt.
halitosis [heili'tousis] ildelugtende ånde.
hall [hå'l] større (offentlig) bygning; hal,
sal; hall, vestibule, forstue, entré; herre-
gård; (i universitetssprog) kollegium; kolle-
giespisesal, middagsmåltid dér; town ~ råd-
hus; servants' ~ tjenerskabets spise- og op-
holdsstue.
hallelujah [håli'lu'ja] hallelujah.
halliard [ihåljad] fald (det tov, hvormed
et sejl hejses).
hall-mark [ihå'lma'k] stempel i guld- og
sølvvarer, der garanterer metallets ægthed;
(fig.) tegn på ægthed eller fornemhed; for-
syne m. sådant stempel eller tegn.
hallo, halloa [hailo^] hallo! halløj! (udtryk
for forbavselse, omtr. =) Ih, du store!; (hil-
sen, svarende til) goddag, godmorgen, god-
aften.
halloo [ha'lu'] råbe (hallo); huje; råbe op-
muntrende til; praje; hallo; don't ~ till you
are out of the wood glæd dig ikke for tidlig.
hallow [ihåløu] hellige, indvie; (ogs. =
hallo).
Hallowe'en ["hålou'i'n] (p. skotsk) allehel-
gensaften, 31. okt.
Hallowmas ['håloumås] (gml.) allehelgens-
dag, 1. nov.
hallucination [hålu'si'neij'an] hallucina-
tion, sansebedrag.
halm [ha'm] halm, strå, stængel.
halma ['hålme] halma.
halo ['heiløu] glorie, strålekrans; ring (om
solen el. månen) ; omgive med glorie.
I. halt [håOlt] halt; halten; halte; tøve,
vakle.
II. halt [hå'lt] holdt; stoppested, trinbræt
(lille jernbanestation); holde, holde stille,
gøre holdt, standse; lade holde, lade gøre
holdt; make a ~ gore holdt.
halter [ihå'lta] grime; strikke; lægge gri-
me på; lægge strikke om.
halting [ihå'ltin] haltende; usikker.
halve [ha*v] halvere; ~ a hole with him (i
golf) nå et hul med det samme antal slag
som han.
halves [ha'vz] pi. af half.
halyard ['håljad] (mar.) tov, fald (se
halliard).
H
Ham
182
hand-breadth
I. Ham [ham] Kam (i bibelen).
II. ham [ham] skinke; bagdel; -~ (actor)
(si.) frikadelle, dårlig skuespiller,
hamadryad [håma'draiad] hamadryade.
Hamburg ['hamba'g] ; - steak (amr.) hak-
kebøf.
Hamburgh ['håmbara] (druesort; hønse-
race).
ham-handed ['håmihåndid] klodset.
Hamitic [hå'mitik] hamitisk.
hamlet ['håralit] lille landsby.
hammer [ihama] hammer; geværhane;
hamre; banke (om motor); bring to the ~
bringe under hammeren, sælge ved auktion;
come under the - blive solgt ved auktion;
go (el. be at) it - and tongs gå på med krum
hals; arbejde af al kraft; be -ed (i børssprog)
blive erklæret for insolvent; ~ it in slå det
fast med firtommersøm ; ~ it into sby.'s head
banke det ind i hovedet på en; ~ out a
question gennemdrøfte et problem.
hammer|-beam stikbjælke. ~ -cloth kuske-
bukdækken. '- -head hammerhoved; ham-
merhaj (fisk). ~ -toe hammertå.
hammock ['håmak] hængekøje. ~ -chair
liggestol.
I. hamper ['håmpa] stor kurv, torvekurv.
II. hamper ['håmpa] hæmme; hindre; be-
lemre.
Hampshire ['håmpjia]. Hampstead ["håm-
stéd] .
Hampton [ihåm(p)t8n] : ^ Court (slot i
nærheden af London).
hamshackle ['håm/åkl] binde et dyr med
hovedet til det ene forben; tæmme, tøjle.
hamster ['håmsta] hamster (en gnaver).
hamstring ['håmstrin] hasesene; skære ha-
serne over på, skamfere, lamme.
hamstrung [ihåmstrAri] imperf. og perf.
part. af hamstring.
hanap ['hånåp] pokal.
I. hand [hånd] hånd; (hos visse dyr) fod,
forpote; side (fx. on one ~, on all -s); ar-
bejder, mand (fx. factory ~ ; all -s on deck);
håndskrift (fx. write a good~); underskrift;
viser (p. ur) ; håndsbred (4 inches, længde-
enhed i hvilken man måler en hests højde) ;
håndelag, behændighed; kort (som man har
på hånden) ; parti, omgang (fx. play an-
other ~ ) ; spiller (deltager i et spil kort) ;
klapsalve, bifald (fx. they gave him a big ~ ) ;
(forskellige forbindelser) wait on sby. ~
and foot opvarte en i alle ender og kanter;
change -s komme på andre hænder, skifte
ejer; a cool ~ en fræk fyr; get a ~ blive mod-
taget med klapsalver; give sby. a ~ gå en til
hånde; klappe ad en; lend a ~ give en hånds-
rækning; he plays a good -^ (i kortspil) han
er en dygtig spiller; a high ~ vilkårlighed,
tyranni; hold one's ~ stille sig afventende;
not lift a ~ ikke røre en finger; an old ■^
en som har erfaring, „en gammel rotte" ;
I could not see my ~ in front of me jeg
kunne ikke se en hånd for mig; set one's -
to a document underskrive et dokument;
shake -s with give hånden, trykke (ens)
hånd; take a -^ tage en hånd i med; the
upper ~ (of) overtaget (over), overmagi
(over) ; I have got a wretched ~ sikke nogle
elendige kort jeg har;
(forb. m. præp. og adv.) lift one's ~
against (true med at) angribe; at ~ nærved,
ved hånden, nær forestående; hear st. at
first ~ få førstehåndsviden om noget; be a
good - at være dygtig til; be a poor - at
være dårlig til; take a ~ at bridge spille
bridge; by ~ ved håndkraft; bring up by -
flaske op; deliver by ~ aflevere pr. bud;
made by ~ håndgjort; win -s down komme
ind som en flot nr. 1; vinde med lethed; play
for one's own ~ handle ud fra egoistiske
motiver; live from ~ to mouth leve fra
hånden i munden ;
hand in hand hånd i hånd; a bird in the ~
(ogs.: noget sikkert); cash in ~ kassebehold-
ning; be ~ in glove with være fine venner
med; in English -s på engelske hænder; in
the -s of money-lenders i ågerkarlekløer; the
work is in ~ arbejdet er under udførelse;
have in ~ have lager af, ligge inde med;
have krammet på, have magt over; have st.
in ~ (ogs.) have noget for; apply in one's
own ~ indgive egenhændig ansøgning; have
a ~- in deltage i; keep sby., one's desires,
well in - holde styr på én, på sine lidenska-
ber; the situation is well in ~ man behersker
situationen; keep one's ~ in holde sig i
øvelse; put in -^ sætte i arbejde; påbe-
gynde; take in ^ tage sig (energisk) af, få
orden på; fall into the -s of one's enemies
falde i sine fjenders hænder; play into one
another's -s støtte hinanden; show of -s
håndsoprækning (fx. vote by a show of -s) ;
off ~ på stående fod, improviseret; -s off!
fingrene af fadet! væk med fingrene! get st.
off one's -s blive af med ngt., få ngt. afsat;
få ngt. fra hånden; have st. off one's -s være
af med ngt., være færdig med ngt. ;
on ~ på lager; til rådighed; work on -~
arbejde under udførelse; heavy on ~ (om
person) kedelig, ikke underholdende; time
hangs heavy on my -s jeg har svært ved at
få tiden til at gå; have st. on one's -s have
besværet med (og ansvaret for) ngt.; on the
other ~ på den anden side; lay -s on st. be-
mægtige sig ngt., få fat på ngt.; lay -s on
sby. lægge hånd på en; on one's -s and knees
på alle fire;
out of ~. på stående fod, improviseret,
straks; som man ikke har krammet på, ikke
kan holde styr på; feed out of one's ~ være
let at styre; to ~ ved hånden; come to ~
fremkomme, nå frem, ankomme; lift one's
- to (true med at) angribe; ready to one's
- ved hånden; -s upl hænderne op! the ship
was lost with all -s skibet gik under med
hele besætningen; with a high ~ egenmæg-
tigt; with one's own ~ egenhændigt.
II, hand [hånd] (over)række; føre ved hån-
den; ~ down plates from a shelf tage taller-
kener ned fra en hylde og række dem til
en anden; I -ed her down to the carriage
jeg fulgte hende til vognen; ~ down one's
property to one's descendants lade sin ejen-
dom gå i arv til sine efterkommere; it is
said that acquired characters are not -ed
down to offspring det siges, at erhvervede
karakteregenskaber ikke arves af afkommet;
~ in overrække; indlevere (fx. ~ in a tele-
gram); ^ in one's resignation indgive af-
skedsbegæring; when you have read this,
kindly ~ it on to your friends når De har
læst dette, bedes De venligst lade det gå
(, sende det) videre til Deres venner; I -ed her
out of the carriage jeg hjalp hende ud af
vognen; he is quite rich, but he doesn't like
-ing out han er temmelig velhavende, men
er ikke meget for at give penge ud; ~ over
aflevere.
handlbag håndtaske, (dame)taske; hånd-
kufi'ert. -ball kastebold; art boldspil. ~ -bar-
row bærebør, tohjulet trækvogn, -bell bord-
klokke, -bill løbeseddel, reklameseddel, -book
håndbog, -breadth håndsbred.
h. and c.
183
Hanse
h. and c. fk. f. hot and cold (water supply).
handlcart trækvogn, -cuff håndjærn; give
håndjærn på.
Handel [handl] Handel.
handlful ['handful] håndfuld; he is a bit
of a handful han er ikke let at styre. ~
-gallop kort gallop. - -glass glasklokke (til
at sætte over planter); håndspejl; lup. ~
-grenade ['handgrineid] håndgranat, -grip
håndtryk; håndtag; fæste, hjalte; come to
-grips komme i håndgemæng, -hold greb; no-
get man kan gribe fat i for at holde sig fast.
handicap ["handikap] handikap, hindring,
vanskelighed, hæmning; (i sport:) handikap
(-løb); handikappe; udjævne; hæmme, hin-
dre; -ped [ihåndikåpt] (om person ogs.) er-
hvervshemmet.
handicapper ['håndikåpa] opmand, som be-
stemmer betingelserne for handikapløbet.
handicraft [ihåndikra'ft] håndarbejde;
håndværk, handicraftsman [-sman] hånd-
værker.
handiness ["håndinés] behændighed, finger-
nemhed ; hensigtsmæssighed.
handiwork ["håndiwa'k] værk, arbejde,
kunstværk; I suppose that is your ~ (fig.)
det har du vist været mester for.
handl<erchief [ihånkatjif] lommetørklæde;
tørklæde.
handle [ihåndl] (vb.) tage fat på, beføle;
håndtere; behandle; handle med, omsætte;
lede, føre; manøvrere (fx. et skib) ; gøre brug
af; have at gøre med; forsyne med håndgreb;
ekspedere, klare, ordne; afvikle (fx. traffic);
(subst.) håndgreb; håndtag, skaft; hank;
- sby. (ogs.) ordne en; they were roughly -d
by the mob folkemængden gav dem en ublid
medfart; ~ without gloves ikke tage på med
fløjlshandsker; we ~ 1,000 tons a year vi om-
sætter (el. ekspederer) 1000 tons om året;
give a ~ give el. byde en gunstig lejlighed;
take by the right - få fat i den rigtige ende;
fly off the - (si.) blive flintrende gal i hove-
det; a ~ to one's name en titel.
handle-bar ['håndlba'] cykelstyr; - basket
cykelkurv.
hand-line ['håndlain] håndsnøre.
handling [ihåndlin,] berøring; behandling;
ekspedition etc. (se handle); penselføring.
handl-made håndgjort, håndsyet, -maid,
-maiden tjenerinde. ~ -me-down (si.) færdig-
syet (tøj), stangtøj; ~ -mill håndkværn. ~
-organ lirekasse. — -rail gelænder, -saw
håndsav. -'s breadth håndsbred.
handsel [ihån(d)s8l] handsel; håndpenge;
udbetaling „på hånden"; forsmag; give
handsel ; indvie, bruge for første gang.
handshake ['håndjeik] håndtryk.
handsome ['hånsam] smuk, køn; pæn; an-
selig, betydelig, klækkelig; ædel, fin; gav-
mild; ~ is that ~ does den er smuk, som
handler smukt.
hand|spike håndspage. ~ -spring kraft-
spring. ~ -to-hand mand mod mand; ~ -to-
hand fight nærkamp. ~ -to-mouth fra hån-
den og i munden, -writing håndskrift.
handy ['håndi] behændig, fingernem; be-
kvem, nem, praktisk; ved hånden, nærved;
nyttig; til passende tid; he is ~ with an axe
han er flink til at bruge en økse; come (in)
" komme belejligt.
handy-dandy [ihandi'dandi] en slags leg
(„hvilken hånd vil du have?").
handy-man altmuligmand.
I. hang [hån] (hung, hung; regelmæssigt i
betydningen; aflive ved hængning); hænge;
hænge op; behænge; hænge (i galgen);
bringe i galgen ; lade hænge ; hænge med
(fx. hovedet) ; holde i spænding, holde i
uvirksomhed; tilhylle; være hængt op; være
hængt (i galgen); svæve; svæve i uvished,
tøve, vakle; være i ligevægt; I'm ^ ed if
I will gu' vil jeg ej; oh, ~ it! pokker da
også! you be -ed! gå fanden i vold! ~ a door
sætte en dør på hængslerne; ~ fire (om ge-
vær) ikke straks gå af; (fig.) nøle; let that
go - blæse være med det, det bryder jeg
mig ikke om; ~ a Jury hindre nævningene
i at afgive en kendelse ved som nævning at
nægte sit samtykke til kendelsen; ~ wall-
paper sætte tapet op, tapetsere;
(forb. m. præp. og adv.) ~ about drive om-
kring (ved, i) ; ~ back tøve, have betænke-
ligheder; ~ on hænge ved; hænge fast;
støtte sig til; være afhængig af; lytte spændt
til; holde ud; blive til besvær; ~ out (si.)
bo, holde til; ~ together hænge sammen;
holde sammen; his story does not ~ together
well der er ingen rigtig sammenhæng i hans
historie; ~ up hænge op; lade noget være
uafgjort; T lægge telefonen på; the whole
business was hung up owing to his dilatori-
ness det hele gik i stå p. grund af hans smø-
leri; ~ it up! skriv det på regning! (amr.)
glem det ikke! ~ up one's hat in a house
indrette sig hos en, som om man er hjemme;
they all seemed to ~ upon his lips (el.
words) de syntes alle at lytte spændt til
hvad han sagde; this material -s so well
dette stof falder så smukt; ~ a room with
paper tapetsere et værelse.
II. hang [hån] (subst.) måde, hvorpå ngt.
hænger el. sidder, er sat sammen, virker; be-
tydning; the ~ of a coat måden, hvorpå en
frakke sidder; the ~ of a machine en ma-
skines indretning, måden, hvorpå den virker;
get the ~ of St. forstå noget; I don't care a
~. jeg bryder mig pokker om det.
hangar [ihånga] hangar.
hangdog [ihåndåg] fyr af et skurkagtigt
og skyldbevidst udseende, galgenfugl; skyld-
bevidst, skummel.
hanger ['håna] bøjle (til at hænge tøj på);
et kort lidt krummet sværd som sømænd i
gamle dage almindeligvis gik med; kedel-
krog; pothooks and -s børns første skrivefor-
søg.
hanger-on ["hånanån] snylter; (pi.) slæng,
påhæng.
hangfire efterbrænder (o: skud som går no-
get sent af).
hanging [ihånin] hængende; hængning; om-
hæng, gardin, draperi; ~ affair (el. matter)
en sag, der kan bringe en i galgen; ~ com-
mittee censurkomité (ved udstilling).
hangman [ihånman] bøddel.
hangnail [ihilnneil] neglerod o: om hudlap
dannet ved flosning af neglefalsen.
hang-out ["hånaut] (si.) tilholdssted.
hang-over ['hånouva] rest; tømmermænd.
hank [hank] dukke (garn).
hanker [ihånka] hige, længes, plages af
længsel (after, for efter), attrå.
hankering ['hånkarinl higen, længsel.
hanky [ihånki] (i barnesprog) lommetør-
klæde.
hanky-panky [ihånkHpånki] fiksfakserier,
småkneb, rævestreger.
Hanover [ihånova] Hannover. Hanoverian
[håno'viarian] hannoveransk ; hannoveraner.
Hansard ['hånsad] rigsdagstidende, de tryk-
te parlamentsforhandlinger.
Hanse [håns] Hansa; the ~ towns hanse-
stæderne.
Hanseatic
184
harlotry
Hanseatic [hansi'åtik] hanse-; - League
hanseforbund.
hansel [ihånsal] se handsel.
hansonn ['hånsam] el. ~ cab tohjulet dro-
ske.
Hants [hånts] Hampshire.
hap [hap] (gml.) hændelse, tilfælde; lykke;
lykketræf; hænde; it was nny good ~ to meet
him jeg: havde det held at træffe ham.
haphazard [ihap'håzad] (ren og skær) til-
fældighed, slumpetræf; tilfældig, vilkårlig;
hasarderet; at el. by ~ på må og få, på
slump.
hapless ['håplés] ulykkelig.
haply [<håpli] tilfældigvis, måske.
ha'p'orth ['heipal)] fk. f. halfpennyworth.
happen ['håpn] ske, hænde, hændes, hænde
sig, træffe sig; as it -s tilfældigvis, for re-
sten; I -ed to be there jeg var der netop, jeg
var der tilfældigvis ; - on tilfældigvis træffe,
happening ["håpniri,] hændelse.
happily l'håpili] lykkeligt; heldigvis; til-
fældigvis.
happiness ['håpinés] lykke; lyksalighed;
velvalgthed (om udtryk) ; wish every - øn-
ske alt godt.
happy [ihåpi] lykkelig; lyksalig; glad;
„salig", perialiseret; lykkeforjættende; hel-
dig; velvalgt, træffende; behændig, slagfær-
dig; in a ~ hour i en heldig stund.
happy-go-lucky ['håpigouQAki] ubekymret,
sorgløs; live in a ~ fashion leve uden at
bekymre sig om dagen og vejen.
hara-kiri [ihåra'kiri] harakiri.
harangue [hg'råii] tale; ordskvalder, præk;
holde tale til; præke, haranguer [ha'råria]
taler; ordgyder.
harass ['håras] trætte, udmatte; pine, pla-
ge, harassment ["hårasmant] forstyrrelse,
uro; udmattelse.
harbinger [iha"bind38] bebuder, forløber;
bebude, melde; - of spring forårsbebuder.
harbor [iha'ba] (amr.) = harbour.
harbour ['ha'be] havn; (vb.) huse, give ly;
nære (følelser, tanker) ; søge ly, finde ly; finde
havn, ankre i havn; opspore, -age [-rids] ly,
ankerplads, havn(eplads). ~ -dues havne-
afgifter.
harbourless [iha'balés] uden havn.
harbour-master havnefoged.
I. hard [ha'd] landingssted.
II. hard [ha'd] (adj.) hård; kraftig, i form,
i træning (fx. get ~ by taking regular
exercise) ; voldsom, stærk (fx. a — blow) ;
streng, kold (fx. a ~ winter); vanskelig, svær
(fx. ~ to understand) ; ~ cash rede penge,
kontanter; in ~ condition i fin form; ~
drinking drukkenskab; have ~ luck være
uheldig; blive hårdt behandlet; ~ of hear-
ing tunghør; ~ water hårdt (kalkholdigt)
vand; it was ~ work det holdt hårdt; — and
fast urokkelig; ufravigelig; fast (om regel);
~ to please ikke nem at gøre tilpas; be -
on sby. være hård mod en.
III. hard [ha'd] (adv.) hårdt (fx. work -,
it froze ~); skarpt, nøje, stift (fx. look ^
at); stærkt, til overmål (fx. drink ~); tæt,
nær (fx. follow ~ behind); ~ by tæt ved;
it will go ~ with them det bliver slemt for
dem; it shall go ~ but I will find them hvis
vanskelighederne ikke er uoverstigelige, vil
jeg finde dem; it is ~ upon one klokken er
næsten eet; it was raining ~ det skyllede
ned; take it too ~ tage det for tungt; they
tried very ~ de prøvede af al magt; ~ up
i pengevanskeligheder, på knæene.
hardl-bitted hårdmundet, stædig (om hest).
~ -bitten stædig, stejl. ~ -boiled hårdkogt.
~ -earned surt erhvervet, dyrekøbt.
harden ['ha'dn] gøre hård, hærde; gøre
forhærdet; blive hård, hærdes; blive for-
hærdet; hardened forhærdet.
hard|-favoured, ~ -featured med grove,
frastødende træk; barsk. ~ -fisted gerrig. ~
-fought: ~ battle hårdnakket kamp. --gotten
surt erhvervet. -^ -grained (om træ) hårdt;
(fig.) hårdhjertet. ~ -handed hårdhændet,
som har hårde hænder. ~ -headed praktisk,
usentimental; klog, listig. ~ -hearted hård-
hjertet.
Hardicanute [iha'dikanju't] Hardeknud.
hardihood [iha'dihud] dristighed.
hardily ['ha'dili] tappert, uforfærdet.
hardiness ["ha'dinés] udholdenhed, hård-
førhed; tapperhed, uf orf ærdethed ; dristig-
hed, frækhed.
hardly ['ha*dli] hårdt; næppe, næsten
ikke, knap; ~ anybody næsten ingen; ~
anything næsten intet; ~ ever næsten al-
drig; hardly ... when næppe ... før; it is
~ enough det er vist ikke noK.
hard-mouthed [iha*dmau5d] hårdmundet,
stivmundet (om hest); stædig; umedgørlig;
grov i munden; som bruger hårde ord.
hardpan [iha'dpån] (subst.) al.
hard-rubber ebonit.
hards [ha'dz] blår, værk.
hard-set stiv, stivnet; determineret, be-
stemt; streng, ubøjelig.
hardshell ['ha'd/el] hårdskallet; streng,
ubøjelig.
hardship [iha'd/ip] genvordighed, besvær-
lighed; undertrykkelse, overlast, uret.
hard-tack ['ha'dtåk] skibsbeskøjter.
hardware ['ha'dwæa] isenkram.
hardwareman ['ha'dwæaman] isenkræm-
mer.
hardwood ['ha'dwud] løvtræ; ~ forest løv-
skov.
hardy ['ha'di] dristig; hårdfør; modstands-
dygtig; ~ annual (fig.) emne som stadig
dukker op igen.
hare [hæa] hare; kiss the -'s foot komme
for sent; ~ and hounds papirsjagt (leg);
mad as a (March) ~ skrupkulret; first catch
your ~ then cook him man skal ikke sælge
skindet, før bjørnen er skudt; run with the
~ and hunt with the hounds bære kappen
på begge skuldre.
harebell [ihæabel] blåklokke.
hare-brained [ihæabreind] flygtig, tankeløs.
hare|-lip hareskår. ~ -lipped med hareskår.
harem [ihæerem] harem.
hare's|-ear hareøre (en plante). ~ -foot
[•hæazfut] (trefoil) harekløver.
haricot ['hårikøu] snittebønne; (ret af
fårekød etc.).
hari-kiri se hara-kiri.
hark [ha*k] lytte, høre efter (især i tilråb
til et hundekobbel); ~ at himl (ironisk) hør
ham! ~ back løbe tilbage for at finde sporet
igen, vende tilbage til sit udgangspunkt, til
et emne; kalde (hunde) tilbage; ~ to høre
på, lytte til.
harl [ha'l] trævl (af hør eller hamp) ;
stråle (i fjer).
harlequin ['ha'likwin] Harlekin; broget;
~ duck (zo.) strømand.
harlequinade [ha'likwiineid] harlekinade.
Har ley [iha'li] ; ~ Street gade i London,
hvor mange specialister (indenfor lægekun-
sten) har konsultationslokaler.
harlot [iha'lat] skøge.
harlotry ['ha'latri] skøgelevned.
harm
185
hatchway I— I
harm [ha'm] skade, fortræd; (vb.) skade,
gøre fortræd; where's the ~ in doing that
hvad kan det skade, hvad kan der være galt
i, at gøre det? I meant no ~ det var ikke
så slemt ment; there's no ~ done der er in-
gen skade sket; out of -'s way i sikkerhed.
harmattan [ha'ma'tån] harmattan (vind
fra Sahara).
harmful [iha'mful] skadelig; ond.
harmless ['ha'mlés] uskadelig, harmløs.
harmonic [ha'imånik] harmonisk; over-
tone.
harmonica [ha*"månik8] mundharmonika,
glasharmonika.
harmon icon [ha*'månikån] mundharmo-
nika.
harmonics [ha'imåniks] harmonilære.
harmonious [ha'imounjas] harmonisk; fre-
delig, venskabelig.
harmonist ['ha'manist] harmonist; kompo-
nist.
harmonium [ha'imøunjam] harmonium.
harmonization [ha'manai'zeijan] harmoni-
sering; (fig.) samklang, harmoni.
harmonize ['ha'manaiz] harmonisere; (flg.)
bringe i samklang ; harmonere ; komme over-
ens.
harmony ["ha'mani] harmoni; (fig.) sam-
drægtighed, fredelighed.
harness [iha'nis] seletøj ; give seletøj på,
spænde for; die in ~ dø under arbejdet,
hænge i til det sidste; work, run, in double
~ gå i spænd sammen, arbejde sammen, -ry
seletøj; forretning, der sælger seletøj.
Harold [ihårald] Harald.
harp [iha'p] harpe; spille på harpe; ~ on
(fig.) altid komme tilbage til, tærske lang-
halm på; be always -ing on the same string
altid spille på den samme streng, stadig
synge den gamle vise (o: altid tale om det
samme).
harper ["ha'pa], harpist ['ha'pist] harpe-
spiller.
harpoon [ha*'pu*n] harpun; harpunere.
harpooner [ha'ipu'na] harpuner.
harp-seal ['ha'psi'l] grønlandssæl.
harpsichord ['ha'psikå'd] harpsichord.
harpy ['ha'pi] harpy; grisk person.
harquebus ['ha'kwibas] (gml.) hagebøsse.
harridan ['håridan] pulverheks, gammel
kælling.
harrier [ihåria] harehund, støver; medlem
af klub for terrænløb; (zo.) kærhøg; hen ~
blå kærhøg.
Harrovian [ha'rouvjan] harrovianer, elev
af skolen i Harrow [ihårøuj.
harrow [ihårøu] harve (subst. og vb.) ;
(fig.) sønderrive; pine. -ing (adj.) oprivende.
I. Harry [ihåri] : Old ~ Fanden.
II. harry [ihåri] hærge, plyndre; pine.
harsh [ha*/] besk, stram; hård, skurrende;
ru, grov, rå, barsk; plump, frastødende,
ubehagelig, disharmonisk, skærende, harshen
['ha'/an] gøre besk, hård osv.
hart [ha't] hanhjort; - of ten hjort m. 10
takker på geviret; ~ royal en af kongen for-
gæves jaget hjort, som derefter er fredet.
hartshorn ['ha'tshå'n] hjortehorn, hjorte-
tak; hjortetakspiritus; salt of ~ hjortetak-
salt, hart's-tongue hjortetunge (en plante).
harum-scarum ['hæaramiskæaram] vild,
ubesindig, forvirret, fremfusende; vild per-
son, galning; kådhed.
harvest ["ha'vist] høst; afgrøde; høste, ind-
høste, -er høstkarl; mejemaskine, selvbinder,
-er thresher mejetærsker. ~ festival høstfest;
takkegudstj eneste i anledning af høsten. ~-fly
cikade. ~ home afslutning på høsten; høst-
gilde. ~ mite augustmide.
Harwich ["håridsl.
has [håz, ubetonet: (h)8z] har (3. person
sing, af have).
has-been ['håzbi'n] (si.) person (el. ting)
der hører fortiden til.
hash [håJ] hakke, skære i stykker; for-
kludre ; hakkemad ; labskovs, biksemad, ha-
chis; virvar, forkludring; he made a - of it
han forkludrede det hele; I'll soon settle his
~ ham skal jeg snart få gjort kål på; —
slinger (amr. si.) opvarter.
hasheesh, hashish [ihåji'j] haschisch (nar-
kotisk middel i orienten).
has'nt [ihåznt] = has not.
hasp [ha'sp] haspe, vindueskrog; spænde;
ten, nøgle (garn) ; lukke med haspe el.
spænde.
hassock ["håsak] bedeskammel; knælepude.
hast [hast] har (gml. 2. person sing, af
have).
hastate ['håsteit] spydformet.
haste [heist] hast, hastværk, fart; make -
skynde sig; be in ~ have hastværk; more ~,
less speed hastværk er lastværk; aet in -
handle overilet.
hasten [iheisn] haste, ile, skynde sig; frem-
skynde.
hastily ["heistili] hurtigt, skyndsomt; over-
ilet.
hastiness ['heistinés] hurtighed, hastighed;
overilelse, hidsighed; iver.
Hastings [heistiriz].
hasty [iheisti] hastig, hurtig; forhastet;
hidsig; hastværks-; ~ pudding grod.
hat [hat] hat; a bad ~ en skidt knægt; I'll
eat my ~ first jeg vil hellere lade mig hæn-
ge; then I'll eat my ~ så må du kalde mig
Mads; hang up one's ~ slå sig ned for læn-
gere tid; talk through one's ~ vrøvle, snak-
ke hen i vejret; keep st. under one's ~ (si.)
fortie noget, holde noget hemmeligt; my ~ !
ih, du store, nu har jeg aldrig set så galt;
do the ~ trick score tre mål i samme kamp;
(i kricket) tage tre gærder med tre på hin-
anden følgende bolde.
hatband ['håtbånd] hattebånd; broad ~
sørgeflor om hatten.
hatbox [ihåtbåks] hatteæske.
I. hatch [håtj] nederste halvdør; lem, luge;
stigbord; under -es (mar.) ikke i tjeneste,
ikke på dækket; suspenderet; underkuet,
under tøffelen, i en andens vold; velforva-
ret; død.
II. hatch [hat/] udruge; udklække; ruge;
udruges; udklækkes; udrugning; udklæk-
ning; yngel, kuld; count one's chickens be-
fore they are -ed sælge skindet før bjørnen
er skudt.
III. hatch [håtJ"] skravere; skravering,
hatcher ['håt/e] en, der udruger, udklæk-
ker.
hatchery ['håt/ari] udklækningsanstalt.
hatchet ['håtjit] håndøkse, lille økse;
hugge; bury the ~ begrave stridsøksen,
slutte fred; take (el. dig) up the - begynde
krig; throw the ~ overdrive. ~ -face smalt
ansigt med skarpskårne træk, skarpt ansigt.
I. hatching [ihåt/in] udrugning, udklæk-
ning.
II. hatching [ihåtjin] skravering.
hatchment ["hat/ment] våben, våbenskjold
(ofte om en afdøds våben, som blev anbragt
på hans hus ved begravelsen og hang der i
6—12 måneder, derefter i kirken).
hatchway ['håt/wei] luge(åbning).
H
hate
186
haziness
hate [heit] (vb.) hade, afsky; T være meget
ked af (fx. I should - to be late); (subst.)
had.
hateful [iheitf(u)l] forhadt, afskyelig.
hater (iheitaj hader.
hatful l'håtful] hatfuld.
hat-gu ard [ihåtga'd] hattesnor.
hath [håp, haJ)J har (gml. 3. person sing,
af have).
Hathaway [ihåpawe'].
hat|less [ihåtlés] uden hat. -peg hatteknage.
-pin hattenål. -rack knagerække til hatte.
hatred ["heitrid] had (of el. for til).
hatstand ['håtstånd] stumtjener.
hatter ['hata] hattemager; mad as a ~
splittergal.
hauberk ["hå'ba'k] ringbrynje.
haughtily Chå'tili] hovmodigt, stolt.
haughtiness ['hå'tinés] hovmod, stolthed.
haughty l'hå'ti] hovmodig, stolt.
haul [hå'l] hale; halen; dræt; fangst; get
a fine - gøre et godt kup; ~ sby. over the
coals give én en ordentlig overhaling; ~
down one's flag stryge flaget; overgive sig;
^ sby. up „bremse" én (i hans vidtløftig-
heder; overdrivelser o. 1.) ; - up (mar.) gå
tættere op til vinden.
haulage ['hå'lids] transport(omkostninger) ;
arbejdskørsel; ~ contractor vognmand.
haulier ['hå'lje] vognmand; mand, der
transporterer kul frem til skakten i en
mine.
haulm [hå'm] halm, strå, stængel.
haunch [hå'n/] hofte; kølle; -es (ogs.) bag-
fjerding; bagdel, ende; ~ of sheep fårekølle.
haunt [hå'nt] tilholdssted; opholdssted;
hjemsted; besøge ofte, frekventere; hjem-
søge; spøge i; plage, besvære; the house is
-ed det spøger i huset.
haunter [ihå'nta] stamgæst; genganger,
spøgelse.
hautboy ['(h)ouboi] obo.
hauteur [øuita", "øuta'] hovmod, hovenhed,
storsnudethed.
Havana Iha'vana] Havana; havannacigar.
Havanese [håvaini'z] havanesisk; havane-
ser.
I. have [hav, (h)9v] (had, had) have, være
(som hjælpeverbum, fx. I ~ done my work;
I ^ gone) ; eje, besidde, have (fx. -^ a motor-
car); få (fx. ~ a baby); snyde, narre (fx. I
think he is trying to ~ you); overvinde, slå
af marken (fx. he had you completely in the
first game) ; tage sig (fx. -^ a cigar) ; spise,
drikke (fx. ~ dinner; what will you ~ ?) ; (ef-
terfulgt af inf. m. to) måtte, være nødt til
(fx. I ~ to do my work); (m. objekt og inf.)
have til at (fx. what will you ~ me do?);
(efterfulgt af perf. part.) lade (på dansk ef-
terfulgt af inf., fx. he had the table repaired
han lod bordet reparere) ;
(forskellige forbindelser) I'm not having
any jeg skal ikke nyde noget; had better (el.
best) do st. gør (, gjorde) bedst i at gøre
ngt. ; ~ done holde op (med), være færdig
(med); ~ done with være færdig med; - got
(ogs.) have (fx. I ~ got a motor-car) ; you -^
had it (si.) du kan ikke få det, der er ikke
mere ; du er færdig med at se godt ud, det er
ude med dig; ~ a hair-cut klippes, lade sig
klippe; ~ it (ogs.) sige, hævde (fx. he will
~ it that); as Byron has it som der står hos
B. ; let him ~ it lade ham have den; give
ham en ordentlig omgang; ~ on have på (fx.
~ a hat on) ; ~ sby. on T have en til bedste;
~ nothing on sby. T ikke vide noget ufordel-
agtigt om en; ~ it out with have et opgør
med; you will - to do it du bliver nødt til
at gøre det; you may not want to go, but
you will " to du vil måske nødig tage der-
hen, men du bliver nødt til det; be had up
(for theft) blive ført for retten (som anklaget
for tyveri); ~ everything one's own way
få sin vilje i alt; ~ one's wish få sit ønske
opfyldt.
II. have [hav] ; the -s de besiddende.
havelock ['håvlåk] havelock (slags kappe).
haven ["heivn] (især fig.) havn.
have-not [<havnåt] besiddelsesløs.
haven't ["håvnt] sammentrukket af have
not.
haversack ['håvasåk] brødpose (soldats).
havoc ['håvak] ødelæggelse; nederlag; blod-
bad; terrible ~ was caused by the earth-
quake jordskælvet forvoldte frygtelige øde-
læggelser; great ~ was wrought (el. inflicted)
der forvoldtes stor ødelæggelse, skade; play
~ With, make ~ of anrette ødelæggelse(r)
på.
I. haw [hå*] kødbær.
II. haw [ha*] blinkhinde.
III. haw [hå"] (uartikuleret lyd svarende
til) øh, ømøh, øbøh (o. 1., der skyldes forle-
genhed, afifektation, tøven o. 1.); hum and --
hakke og stamme i det.
Hawaii [ha*'waii', haiwaii'].
hawfinch ['hå'finj"] kirsebærfugl, kærne-
bider.
I. hawk [hå*k] høg; falskspiller, bedrager;
jage med falk: jage.
II. hawk [hå'k] rømme sig, harke; rommen,
harken.
III. hawk [hå'k] høkre, sjakre; -^ about
udsprede (fx. news) ; ~ from door to door
handle ved dørene.
IV. hawk [hå-k] kalkbræt.
hawker [ihå'ka] gadesælger, bissekræmmer;
falke jæger.
hawking ['hå'kiri,] sjakren; falkejagt; har-
ken.
hawk-moth aftensværmer (insektgruppe).
hawse [håz] klys (hul i skibets bov).
hawser [ihå'za] kabeltov, pertline (trosse).
hawthorn [ihå'J)å'n] tjørn.
Hawthorne t'hå'på'n].
hay [hei] hø; look for a needle in a bundle
of ~ lede efter en nål i en høstak; make ~
bjærge hø; make ~ of bringe forvirring i;
make - while the sun shines smede medens
jærnet er varmt.
hay|-box høkasse, -cock høstak.
Haydn [ihaidn].
hayl-fever Chenfi'va] høfeber, -field græs-
mark der bruges til høslæt. ~ -fork høtyv.
~ -loft høstænge. -making høbjærgning.
Haymarket ['heima'kitj.
hayrick hølæs.
hay-seed græsfrø; (amr. si.) bonde(knold).
hay-stack høhæs.
haywire ['heiwaia] : go ~ komme i uorden.
hazard ["håzad] tilfælde, træf; risiko,
fare, vovestykke; hasard, lykkespil; hul (i
billard og boldspil); vove, sætte på spil;
~ conjectures indlade sig på gisninger.
hazardous ['håzadas] vovelig, risikabel,
hasarderet.
I. haze [he'z] tåge, dis.
II. haze [he'z] pine, plage, drille.
hazel l'heizl] hassel; nøddebrun; ~ grouse
(zo.) jærpe.
hazelly ['heizali] nøddebrun; bevokset med
hassel.
hazel-nut ['heizlnAt] hasselnød.
haziness [>heiziués] disethed; omtågethed.
hazy
187
heap |-|
hazy L'heizi] diset, tåget,; dunkel, ube-
stemt; omtåget, anlølDen.
H. B. fk. f. hard black (om blyant).
H.B. M. fk. f. Her (, His) Britannic Majesty.
H-bomb brintbombe.
H. C. fk. f. House of Comnnons.
H. C. F. fk. f. highest common factor,
he [hi', (h)i] han; den, det; (subst.) han;
he who den som.
H. E. fk. f. His Eminence; His Excellency;
high explosive.
I. head Ihed] hoved; forstand; chef, over-
hoved (fx. the ~ of a clan); duks; top, (det)
øverst(e) (fx. the - of a page); forstavn;
stykke (fx. fifty ~ of cattle); overskrift,
afsnit, kategori (fx. under several -s); punkt
(fx. be easy on that head); pynt, forbjerg;
(brugt som adj.) over- (fx. - waiter over-
tjener) ;
(forskellige forbindelser) the Head T rek-
tor; fall ~ first falde på hovedet; give a horse
his ~ give en hest tøjlen; keep one's ~ holde
hovedet koldt; keep one's ~ above water
(fig.) holde sig oven vande; lose one's —
tabe hovedet, blive forvirret; miste hovedet,
blive halshugget; make ~ against gøre mod-
stand mod; I cannot make ~ or tail of it
jeg forstår ikke et ord af det (hele) ; ~
sea (mar.) næseso; -s or tails plat eller krone
(heads krone, tails plat); toss one's ~ slå
pied nakken;
(forb. m. præp. & adv.) above the -s of
one's audience hen over hovedet på sine til-
hørere; at the ~ of i spidsen for; at the ~
of the table for bordenden; at the ~ of the
list først på listen, som nummer eet; by the
~ med forstavnen lavere i vandet end agter-
enden; (fig.) beruset; back of the ~ nakke; ~
of a bed hovedgærde; she has a beautiful ~
of hair hun har et dejligt hår; ~ of a ladder
øverste trin på en stige; ~ of an office kon-
torchef; ~ of a river en flods udspring; off
one's ~ fra forstanden; eat one's ~ off æde
til den store guldmedalje uden at gore gavn;
I can do that on my ~ det kan jeg gøre lige-
som en mis; the ~ on a glass of ale skummet
på et glas øl; have a ~ on one's shoulders
være et fornuftigt menneske; ~ over heels
til op over begge ører (fx. head over heels in
love); turn - over heels slå kolbøtte; be pro-
moted over the ~ of springe forbi; bring
matters to a ~ fremtvinge en afgørelse ;
come to a ~ trække sammen (om byld) ; nær-
me sig krisen, komme til en afgørelse; go to
the ~ (om berusende drik) gå til hovedet.
II. head [hed] stå øverst på (fx. his name
-ed the list); lede (fx. ~ a rebellion); gå for-
rest i (fx. ~ a procession); ~ a crowd off
dirigere en menneskemængde bort; ~ straight
for sætte kursen lige imod.
headache ['hedeik] hovedpine; (si.) be-
kymring; that is your - det må du ordne,
det bliver din sag.
head|band pandebånd. ~ -boy duks. ~
-clerk fuldmægtig, kontorchef. ~ -dress ho-
vedpynt, coiffure.
header [iheda] dukkert; hovedkulds fald el.
spring; hovedstød (i fodbold); take a ~
(ogs.) falde på hovedet.
headfast ['hedfa'st] fortrosse.
headgear hovedtøj ; hovedbedækning.
head-hunter [<hedhAntaJ hovedjæger.
headiness ['bedinés] stivsindethed, vold-
somhed; (driks) berusende egenskab, styrke.
heading [ihediri] titel, hoved, overskrift;
kategori.
head lamp forlygte.
headland ['hedland] pynt, odde, forbjerg.
headless ['hedles]] hovedløs.
headlight ['hedlait] forlanterne (på loko-
motiv), forlygte.
headline [ihedlain] overskrift; hit the -s
blive dagens helt, blive den store sensation.
head|long [ihedlån] hovedkulds, på hovedet;
ubesindigt; voldsomt, -man ['hed'mån] ho-
vedmand, høvding; formand, -master ['hed-
ima'sta] skolebestyrer, rektor; skoleinspek-
tør. ~ -mastership rektorat, skolebestyrer-
stilling, -mistress (kvindelig) rektor, skole-
bestyrerinde. ~ -money kopskat; pris, der er
udsat for hver tagen fange.
headmost ['hedmøust] forrest.
head-on : strike an iceberg ~ løbe stæv-
nen lige ind i et isbjerg; a ~ collision et
sammenstød, hvor vognene (, skibene) stø-
der køler mod køler (, stævn mod stævn).
headphones ['hedfounz] hovedtelefon.
headpiece ['hedpi's] hjelm; hovedbedæk-
ning; grime; (fig.) hoved, forstand (fx. he
has a good headpiece).
headquarters ['hed'kwå'taz] hovedkvarter;
hovedsæde.
headrace ['hedreis] overvand(sledning) der
driver vandhjul.
headrest ['hedrest] nakkeholder på barber-
stol o. 1.
headsail ['hedseU] forsejl.
head sea (mar.) næsesø.
headship ['hedjip] førerstilling; rektorat.
headsman ['hedzman] skarpretter.
headspring ['hedsprin] kilde, udspring;
hovedspring.
I. headstone ['hedstoun] gravsten.
II. head stone hjørnesten.
headstrong ['hedstrån] stædig; hidsig,
halsstarrig, egensindig.
head-waiter overtjener.
head-water kildeflod.
headway ['hedwei] bevægelse fremad;
fremskridt; fart; højde, åbning (i dør, un-
der brobue osv.) ; fetch -^ , make ~ skyde
fart; gøre fremskridt.
head|wind ['hedwind] modvind, -word ti-
telord, titelhoved. ~ -work tankearbejde.
heady ['hedi] stivsindet, egensindig; over-
ilet, voldsom; berusende, som går til hove-
det; (op)hidsende.
heal [hi'l] læge, hele; læges, heles.
heal-all ['hi'lå'l] universalmiddel, middel
mod alle sygdomme; baldrian.
healer ['hi'la] læge; lægemiddel; læge-
dom; naturlæge; time is a great ~ tiden
læger alle sår.
healing ['hi'liri] lægende.
health [help] sundhed; helbred; velgående,
skål; bill of ~ sundhedspas; Ministry of
Health (kan gengives) sundhedsministerium;
be in good (, bad) ~ have det godt (, dår-
ligt); drink sby.'s - drikke ens skål; your
(good) -I Deres velgående! here's a ~
to . . .1 skål for . . .! ~ exercises sygegymna-
stik; ~ insurance sygeforsikring; ~ officer
embedsmand, der har til opgave at overvåge
overholdelse af reglementer vedrørende den
offentlige hygiejne.
healthful ['helpful] sund, rask; god for
helbredet, -ness sundhed.
health-giving sund, helbredende.
healthily [ihe]t)ili] sundt.
healthiness ['helpinés] sundhed.
health-resort kursted, sanatorium.
healthy [ihelpi] sund.
heap [hi'p] hob, bunke, dynge; masse; op-
hobe, dynge på; a ~ of mange, en masse;
H lieapy
188
Hebraism
I was struck (el. knocked) all of a ~ jeg var
fuldstændig- lamslået; -s of time masser af
tid; -s of times masser af gangg; I am -s
better jeg har det langt bedre; he -ed insults
on me han overdængede mig med fornær-
melser; he -ed me with favours han overøste
mig med gunstbevisninger; a -ed spoonful en
toppet skefuld.
heapy ['hi'pi] som ligger i bunker, i dyn-
ger.
hear [hia] (heard, heard) høre; afhøre; er-
fare, få at vide; høre på; please ~ me out
vær så venlig at lade mig tale ud; the court
-d the witnesses retten påhørte vidnernes ud-
sagn; ~ a case behandle en retssag; he
wouldn't ~ of it det ville han ikke høre tale
om.
heard [ha'd] imperf. og perf. part. af hear.
hearer ['hiera] tilhører.
hearing ['hiariii] hørelse; påhør; behand-
ling (af retssag), domsforhandling; give sby.
a ~ give en lejlighed til at blive hørt; with-
in ~ inden for hørevidde.
hearing aid høreapparat.
hearken ['ha'kan] lytte.
hearsay [ihiasei] forlydende, rygte; om-
tale.
hearse [ha's] ligvogn; (gml.) ligbåre.
heart [ha't] hjerte; mod; -s (i kortspil)
hjerter; queen of -s hjerterdame; give one's
~ to skænke sit hjerte til; not have the ~
to do St. ikke kunne nænne at gøre ngt. ; his
~ is in the right place han har hjertet på
det rette sted; he has his ~ in his mouth
hjertet sidder i halsen på ham; his ~ sinks
into his boots hjertet synker ned i bukserne
på ham; lose ~ tabe modet; lose one's ~ to
blive forelsket i; pluck up ~, take ~ fatte
mod, skyde hjertet op i livet; wear one's -
on one's sleeve bære sine følelser til skue;
(forb. m. præp.) after one's own — efter
sit h.; I have your welfare at ~ dit velfærd
ligger mig på sinde; at the bottom of one's
~ inderst inde; by ~ udenad; from one's ~
af hele sit h.; in (good) ~ ved frisk mod; in
one's ~ of -s inderst inde; find it in one's ~
to bringe det over sit hjerte at; in the ~ of
Africa midt inde i Afrika; ~ of oak kerne-
ved af eg, stærkt egetømmer; (fig.) modig,
karakterfast mand; an affair of the ~ et
hjerteanliggende; out of ~ modløs; take to
~ lægge sig på sinde, tage sig nær; to one's
heart's content af hjertens lyst, af et godt
h. ; love with all one's ~ elske af hele sit h.
heart|-ache ['ha'teik] hjertesorg. ~ -beat
hjerteslag; hjertebanken, -break hjertesorg,
-breaker hjerteknuser, -breaking hjerteskæ-
rende, -broken med knust hjerte, sorgbetyn-
get. -burn halsbrynde; kardialgi. -burning
misfornøjelse; nag; skinsyge.
hearten [iha'tn] opmuntre.
heart-failure hjertelammelse, hjerteslag,
heart-felt [iha'tfelt] inderlig, hjertelig.
hearth [ha*l)] arne, arnested; kamin; fyr-
sted. ~ -rug kamintæppe, -stone arnesten;
arne; skuresten.
heart-hurry hjertebanken.
heartily L'ha'tili] hjerteligt, varmt; ivrigt;
kraftigt; dygtigt; muntert, glad; meget.
heartless ['ha'tlés] hjerteløs.
heart-rending liha'trendin,] hjerteskærende.
heartsease ['ha'tsi'z] stedmoderblomst.
heart-sick l'ha'tsik] hjertesyg.
heartsome t'ha'tsam] opmuntrende; mun-
ter.
heart-sore ['ha'tså'] sorgbetynget ; hjerte-
sorg.
heart-to-heart fortrolig (fx. a - talk),
heart-whole ['ha'thoul] ikke forelsket; op-
rigtig, af hele sit hjerte.
hearty ['ha'ti] hjertelig, oprigtig, venlig;
sund, kraftig, stærk, solid; my hearties! mine
brave gutter! a - meal et solidt måltid.
heat [hi't] (subst.) hede, varme; (sport:)
heat, (enkelt) løb; stærk smag (som af peber,
sennep o. 1.); brunst; (vb.) varme, gøre hed;
blive hed, blive varm; ophidse; be in (, on,
at) " „løbe", være brunstig; dead ~ dødt
løb; final ~ afgørende løb; ~ apoplexy hede-
slag; ~ lightning kornmod; ~ spots hedetøj;
~ stroke hedeslag; ~ unit varmeenhed; ~
wave varmebølge.
heatedly ['hi'tidli] ophidset, heftigt.
heater [ihi'ta] varmeapparat, ovn.
heath [hi'I)] hede; lyng. - -berry (fælles-
betegnelse for bærsorter, der vokser på he-
den). ~ -cock urhane.
heathen [ihi'Sn] hedning ; hedensk, heathen-
dom [-dam] hedenskab, heathenish [-ij] he-
densk, heathenism [-izm] hedenskab, heathen-
ize [-aiz] gøre til hedning, heathenry l-ri]
hedenskab.
heather [iheQa] lyng; set the ~ on fire
stifte ufred.
heathery ['heQari] lyngagtig, lyng-; lyng-
bevokset.
heath-game [ihi'I)geim] urhøns,
heathy [ihi'pi] lyngbevokset.
heating ['hi'tin] varmende; ophidsende';
opvarmning; ~ value brændværdi.
heave [hi'v] hæve, løfte; hive; hale, slæbe,
kaste; hæve sig; stige; stige og synke (fx.
om bryst) ; svulme ; have ondt (være lige ved
at kaste op); ræbe; hævning; bølgen; døn-
ning; tung ånden, sukken; kvalme, ræb;
~ the lead hive loddet; ~ a sigh udstøde et
suk, sukke dybt; ~ in sight komme i sigte;
~ to dreje bi.
heaven [ihevn] himmel(en), himmerige;
(især i pi. ogs.) himmelhvælving; good
heavens! du milde himmel! in the seventh
~ of delight i den syvende himmel,
heaven-born l'hevnbå'n] himmelfødt.
heavenly ['hevnli] himmelsk; ~ bodies
himmellegemer,
heavenward (s) ["hevnw8d(z)] mod himlen,
heaves [hi'vz] (lungesygdom hos heste)
astma, emfysem, engbrystighed.
heavily [ihevili] tungt; svært; besværligt,
langsomt; hårdt (fx. be punished ~); stærkt,
heftigt, meget; (gml.) tungsindigt, bedrøvet,
heaviness ['hevinés] tunghed osv. Se heavy,
heavy l'hevi] tung, svær; solid; besværlig;
hård; heftig, stærk; plump; trættende, kede-
lig; fornem, vigtig; ~ cleaning grovere ren-
gøringsar be j de; ~ debt trykkende gæld; ~
expenses store udgilter; play the ~ father
spille den strenge fader; ~ industry svær-
industri; ~ to the stomach vanskelig at for-
døje; ~ traffic arbejdskørsel; ~ with sleep
søvndrukken; ~ workers hårdtarbejdende.
heavy|-armed svært bevæbnet. ~ -handed
kluntet, kejtet; håndfast; despotisk, tyran-
nisk. ~- -laden tungt ladet; som bærer på
store byrder. ~ -weight sværvægtsbokser,
sværvægtsbryder.
hebdomadal [heb'dåmadal] ugentlig; uge-.
Hebe lihi'bi*].
hebetate ['hebiteit] sløve, afstumpe,
hebetude ['hebetju'd] sløvhed, afstumpet-
hed,
h. e. bomb fk. f. high explosive bomb.
Hebraic [hi'breiik] hebraisk. Hebraism
[ihi'bre'izm] hebraisk ejendommelighed.
Hebrew
189
Hellespont p- j
Hebrew [ihi'bruC)] hebræer; hebraisk.
Hebrewess [ihi'brués] hebræerinde.
Hebrides ['hebridi'z] : the ~ Hebriderne.
hecatomb [ihekstoum] hekatombe.
heck [hek] T pokker(s) ; a ~ of a fix en
pokkers knibe; where the ~ is it? hvor pok-
ker er den?
heckle [ihekl] (subst. og vb.) hegle; (vb.)
interpellere, plage med spørgsmål.
hectic [ihektik] hektisk; feberhed; tuber-
kuløs; inciterende.
hectogram (me) ['hektogram] hektogram.
hectograph ['hektogra'f] hektograf; hekto-
grafere.
hectolitre ["hektoli'ta] hektoliter.
hectometre ['hektomi'ta] hektometer.
hector ['hekte] pralhans, skryder, tyran;
prale; true; tyrannisere.
he'd Ihi'd] trukket sammen af: he had el.
he would.
heddles ['hedlz] (pi.) søller (i væv).
hedge [hedsl (levende) hegn, gærde, hæk;
omhegne, omgærde; klippe (el. plante) hæk;
knibe udenom, gardere sig ved at tage for-
behold; tøve, vakle; stadig udskj'^de opfyl-
delse af løfte el. fuldførelse af påbegyndt
arbejde; vædde på begge parter (i sport);
dække sig; be on the wrong side of the ~
tage fejl; - sby. about (el. round, in) with
rules, prohibitions indskrænke éns handle-
frihed, binde én på hænder og fødder, m.
regler, forbud; ~ round with care and af-
fection hæge om.
hedgehog ['hed3(h)åg] pindsvin.
hedgehop ['hedshåp] (amr. si.) flyve meget
lavt (hen over).
hedger ['hedss] en der sætter gærder; en
der klipper hække; en som kniber udenom,
udskyder opfyldelse af løfte etc., se hedge.
hedgerow ['hedsro"] hæk.
hedge|-school skole under åben himmel (tid-
ligere 1 Irland) ; tarvelig skole. ~ -sparrow
(zo.) brunelle. ~ -stake gærdestav. ~ -writer
obskur forfatter.
hedonism [thi'donizm] hedonisme (læren
om nydelsen), hedonist ['hi'donist] hedonist,
hedonistic [hi'do'nistik] hedonistisk.
heebie-jeebies ["hi'biidsi'biz] (amr. si.) dår-
ligt humør, „nerver" .
heed [hi'd] agte, ænse, give agt på, bryde
sig om; agt, opmærksomhed; omhu; forsig-
tighed; give el. pay ~ to, take ~ of ænse,
passe på, lægge mærke til; take -~ vogte
sig.
heedful [ihi*df(u)l] opmærksom; forsig-
tig.
heedless ['hi'dlés] ligegyldig, ubekymret;
ubetænksom, ubesindig.
heehaw ["hi'hå*] skryde (om et æsel).
I. heel [hi'l] (subst.) hæl; endeskive (af
brød, ost) ; (mar.) slagside, krængningsvin-
kel; (vb.) bagflikke; (mar.) krænge, hælde;
heel! (kommando til hund) hinter! come to ~
falde til føje; cool one's -s (måtte) vente;
kick one's -s vente iitålmodigt; kick up one's
-s slå bagud, være kåd; lay by the -s arre-
stere, pågribe; turn on one's - (pludselig)
gøre omkring; show one's -s, show a clean
pair of -s, take to one's -s stikke af; throw
up sby.'s -s overvinde en; be down at ~ være
derangeret, være lurvet klædt; be out at ~
have hul på hælen (af strømperne), være
lurvet klædt; follow at sby.'s -s (el. on sby.'s
heel) følge lige i hælene på en; leave the
house -s foremost blive båret ud af huset
som død; ~- in indslå (planter).
II. heel [hi'l] (amr.) skurk, slyngel.
heeler ["hi'la] (amr. si.) følgesvend, servil
tilhænger af en politisk fører.
heel [piece bagflik. -tap ["hi'ltår)] bagflik;
slat (i et glas); flikke; no -taps! drik ud!
heft [heft] loften; (vb.) løfte (for at be-
dømme væerten).
hefty [ihefti] stærk, kraftig, muskuløs,
håndfast.
hegemony [hiigemani] hegemoni.
he-goat [ihi*go"t] gedebuk.
heifer ['hefa] kvie.
heigh-ho [iheiihøu] ak! a.k ja!
height [hait] højde; høj; højdepunkt, top-
punkt; høj rang; højeste magt.
heighten ['haitn] forhøje, hæve; øge, over-
drive; blive højere, stærkere osv. (se high).
Heinie [ihaini] (amr. si.) tysker.
heinous ['heinas] afskyelig; frygtelig.
heir [æa] arving; arve; ~ apparent ret-
mæssig arving, nærmeste arving, tronarving.
~-at-law intestatarving.
heiress ["æarés] kvindelig arving; godt
parti.
heirless ['æalés] uden arvinger.
heirloom [læalu'm] arvestykke.
heirship ['æa/ip] arveret, det at være ar-
ving.
hejira ['hed.'^ira] hedschra.
held [held] imperf. og perf. part. af hold.
Helen ["helin].
Helena [ihelina] ; St. ~ [sentiili'na] (øen).
heliacal [hi'laiakl] helisk, heliotisk.
helical ['helikl] skrueformet, spiral-.
Helicon ['helikån] Helikon.
helicopter [ihelikåpta] helikopter.
Heligoland ['heligolånd] Helgoland.
heliocentric [hi'ljou'sentrik] heliocentrisk.
heliochrome [ihi'liøukroum] farvefotografi.
heliochromy [ihi'lio^ikroumi] farvefotografe-
ring.
heliograph [ihi'ljogra'f] heliograf; helio-
grafere. heliographic [hi'ljo'gråfik] heliogra-
fisk. heliography [hi'liiågrafi] heliografi.
heliogravure ['hi'liougraiyjua] heliogravure.
heliolater [hi'li'ålata] soltilbeder, heliola-
try [-tri] soldyrkelse.
heliometer [hi'liiåmita] heliometer, solmåler.
Helios [ihi'liås] Helios (græsk solgud).
helioscope ['hi'ljasko^p] helioskop, solkik-
kert.
heliosis [hi*liio"sis] sygdom fremkaldt v.
udsættelse for sollys; solstik.
heliotrope ["heljatrøup] heliotrop.
heliozoan ['hi'liouizouan] (zo.) soldyr.
helium ['hi'ljam] helium.
helix [ihi'liks] (pi. helices [ihelisi'z]) spiral,
skruelinje; det ydre øres kant.
he'll [hi'l] sammentrukket af: he will.
hell [hel] helvede; spillebule; run like ~
løbe som bare pokker; make one's life a -~
gøre livet til et helvede for en; ride - for
leather ride alt hvad remmer og tøj kan
holde; a ~ of a noise et helvedes spektakel;
oh ~I så for fanden! what the ~ do you
want? hvad fanden vil T>e? Hell's Kitchen
(tidligere forbryderkvarter i New York).
hellcat ['helkåt] furie, ondsindet kvinde.
Hellas ['helås].
hellebore [ihelibå'] nyserod.
Hellene ['heli'n] hellener; King George of
the -s kong Georg af Grækenland. Hellenic
[he'li'nik] hellenisk, græsk, hellenism ['helin-
izm] hellenisme, hellenist ['helinist] hellenist,
kender af græsk sprog; græsk jøde. hellen-
istic [heli'nistik] hellenistisk, hellenize [ihe-
linaiz] hellenisere.
Hellespont ['helispånt] .
|-| hellfire
190
hereafter
hellfire ['helifaia] helvedes ild.
hellhound [ihelhaund] helvedeshund.
hellish ['helij] helvedes, djævelsk.
hello [ihA'lou] se hallo.
helm [helml rorpind, rat, ror.
helmet ['helrait] hjælm. helmeted ['hel-
mitid] hjælmklædt.
helminth ['helming! indvoldsorm.
helminthic [hel'minpik] som vedrører ind-
voldsorm; ormdrivende middel.
helminthoid [hel'minpoid] ormeagtig.
helminthology [helmin'I)ål8d3i] læren om
indvoldsorme.
helmsman [ihelmzman] rorgænger.
helot [ihel8t] helot; træl.
helotry [ihelatri] slaveri; heloter.
help [help] hjælp, bistand; hjælper, støtte;
pige; hjælpemiddel; hjælpe; støtte; forhin-
dre; bare sig for, lade være med; forsyne;
hjælpe til; bidrage til; be of ~ være til
hjælp; by the ~ of ved hjælp af; there's no
~ for it der er ikke noget at gøre ved det;
so - me God! så sandt Gud hjælpe mig! ~
yourself to some claret, please å, tag (selv)
noget rødvin; he -ed me to a glass of wine
han skænkede et glas vin til mig; ~ the soup
øse suppen op; I cannot ~ it jeg kan ikke
gøre for det; how can I ~ it? hvad kan jeg
gøre for det? he could not ~ himself han
kunne ikke dy sig; I cannot ~ laughing
jeg kan ikke lade være med at le; I cannot
- your being a fool jeg kan ikke gøre for,
at du er et fæ; it won't happen again, if I
can ~ it det skal ikke ske igen. hvis jeg kan
forhindre det; don't tell him more than you
can ~ fortæl ham ikke mere, end du er nødt
til; every little -s lidt har også ret; -^ for-
ward (fig.) fremme; ~ on hjælpe frem; ~
me on (, off) with this coat hjælp mig denne
frakke på (, af); ~ out hjælpe ud; hjælpe
gennem vanskeligheder osv. ; understøtte ; —
a lame dog over a stile hjælpe en med at
komme ud af en forlegenhed.
helper ["helpa] hjælper, hjælperske.
helpful ['helpf(u)l] hjælpsom; nyttig; gavn-
lig.
helping [ihelpiii] forsyning, portion.
helpless [ihelplés] hjælpeløs.
helpmate [ihelpmeit], helpmeet ["helpmi't]
medhjælp; hjælper(ske).
helter-skelter ['heltaiskelta] (i) vild forvir-
ring; hulter til bulter; over hals og hoved.
helve [helv] økseskaft; sætte skaft på.
helvella [hel'vela] foldhat (en svampeart).
Helvetia [hel'vi'/ia] Helvetien. Schweiz.
Helvetic [hel'vetik] helvetisk, schweizisk.
I. hem [hem] søm; kantning; sømme;
kante; indeslutte; ~- in, about, round inde-
stænge, omgærde; we are hemmed in by
rules and regulations vi kan ikke røre os for
reglementer og forskrifter.
II. hem [hem] rømme sig; rommen.
he-man [ihi'imån] T rigtigt mandfolk, 100 °/o
mandfolk.
hematine ['hematin] hæmatin.
hemicycle [ihemisaikl] halvkreds.
hemisphere ['hemisfia] halvkugle, hemi-
spheric(al) ['hemi'sferikd)] halvkugleformet.
hemistich ['hemistik] halvvers.
hemlock ['hemlåk] skarntyde; skarntyde-
ekstrakt; ~ (spruce) art gran, især Tsuga
canadensis.
hemorrhage ['hemaridsl blødning; cerebral
~ hjerneblødning.
hemorrhoids l'hemoroidz] hæmorrhoider.
hemp [hemp] hamp.
hempen ['hempan] af hamp; a -- collar
løkken på bødlens reb; ~ widow enken efter
en hængt.
hemp-nettle hanekro (en plante).
hemstitch ['hemstitj] hulsøm; sy med hul-
søm.
hen [hen] høne ; hun (af fugl) ; grey ^
urhøne.
henbane ["henbein] bulmeurt (en gift-
plante).
hence [hens] fra nu af; heraf, derfor;
(gml.) herfra; twenty-four hours ~ om fire
og tyve timer.
henceforth ['hens'få*!)] fra nu af, for frem-
tiden.
henceforward ['hens'få'wad] fra nu af, for
fremtiden.
henchman [ihen(t)/m9n] drabant, tjener,
håndgangen mand, følgesvend.
hen-coop [ihenku'p] hønsehus.
hendecagon [hen'dekagan] ellevekant.
hendecasy liable [<hendekasilabl] elleve-
stavelsesvers.
Hengist [ihengist].
hen-harrier [ihen'håria] (zo.) blå kærhøg.
henna ['hena] henna (farvestof).
hennery [ihenari] hønseri, hønsehus.
hen-party T dameselskab.
henpeck ['henpek] have under tøflen; a
-ed husband en tøffelhelt.
hep [hep] (amr. si.) vel underrettet; be ~
to være inde i.
hepatic [hi'påtik] hepatisk, lever-.
hepato- [<hepato] lever-.
heptagon ["heptagån] syvkant.
heptarchy ['hepta'ki] heptarki.
her [ha*, ha] hende; sig; hendes; sin, sit,
sine.
Heracles ['herakli'z] Herakles.
herald ['herald] herold; budbringer; våben-
kyndig, heraldiker; forkynde, melde, ind-
varsle, bringe bud om. bebude, heraldic [hé-
iråldik] heraldisk, heraldry [iheraldri] he-
raldik; heroldværdighed.
herb [ha'b] urt, plante; perennial ~ staude;
~ beer, ~ tea urtete, herbaceous [ha''bei-
Jas] urteagtig; ~ border blomsterrabat, herb-
age ['ha'bids] urter, planter, herbal l'ha'bal]
plantebog, botanik; urte-, -urteagtig. herb-
alist [iba'balist] plantekender; plantesamler;
forhandler af lægeurter, herbarium [ha*-
ibæariam] herbarium.
herbescent [ha'ibesant] urteagtig.
herbivorous [ha'ibivaras] planteædende.
herborize [iha'boraiz] botanisere.
herb paris firblad.
herb twopence fredløs (en plante).
Herculean [ha'ikju'lian] herkulisk; bom-
stærk.
Hercules ["ha'kjuli'z] Herkules.
herd [ha'd] hjord, flok; mængde; gå i flok,
samle sig, stuve sig sammen ; samle i flok.
herd-instinct hordeinstinkt, instinktmæssig
trang til at gå i flok.
herdsman ['ha'dzman] hyrde, røgter.
here [hia] her, herhen; kom her! hør her!
hør engang! from ~ herfra; leave ~ rejse
herfra; ~ and there hist og her; ~ below
her på jorden (mods. i himmelen) ; ~ you are
værsgo (når man rækker noget) ; here's how,
here's to you I skål! here's (a health) to
Smith Smiths skål! skål for Smith!; that's
neither ~ nor there det hører ingen steder
hjemme; det kommer ikke sagen ved; ~
goes I lad gå! så starter vi!
hereabout(s) [ihiarabaut(s)] her omkring.
hereafter [hia'ra'fta] herefter; det hinsides,
livet efter dette.
hereby
191
hide H
hereby [ihiaihai] herved, herigennem.
hereditable [hi'reditabll arvelig.
hereditament [heri'ditamant] arv, arve-
masse, arvegods.
hereditary [hi'reditari] arvelig, arve-.
heredity [hiirediti] arvelighed.
Hereford [iherifadl.
herein Chiairin] heri.
hereof ['hia'råvl herom; heraf.
heresiarch [he'ri'zia'k] stifter af kættersk
sekt.
heresy [iherisi] kætteri, heretic ["heritik]
kætter; kættersk, heretical [hiiretikl] kæt-
tersk.
hereto ['hiaitu'] hertil.
heretofore t'hiatuifå'] hidtil, før; tidli-
gere.
hereupon ['hiaraipån] herpå, derpå.
herewith [ihiaiwiQ] hermed.
heritable ["heritabl] arvelig; arveberetti-
get.
heritage [iheritids] arv.
herm [ha'm] herme.
hermaphrodite [ha'imåfrodait] hermafro-
dit, tvekønnet væsen el. plante; hermafrodi-
tisk, tvekønnet, hermaphroditic [ha'måfra-
iditik] hermafroditisk, tvekønnet, herma-
phroditism [ha'imåfrodaitizm] tvekønnethed.
hermeneutics [ha'miinju'tiks] hermeneutik.
Hermes [iha'mi'z] Hermes.
hermetic [ha*'metik] hermetisk, lufttæt;
the Hermetic art alkymien; ~ seal lufttæt
lukke, hermetically [ha'imetikali] hermetisk,
lufttæt.
hermit ["ha'mit] eremit; ~ crab (zo.) ere-
mitkrebs, hermitage ['ha'mitids] eneboer-
hytte; eremitage; eremitagevin. hermitess
["ha'mités] eneboerske.
hernia ['ha'nja] brok. hernia! ['ha'njal]
brok-, herniotomy [ha'ni'åtami] brokopera-
tion.
hero ['hiarøu] helt, heros.
Herod ['herad] Herodes.
heroic [hi'rouik] heroisk; heltemæssig;
(om middel) drastisk; (subst.) heltedigtning;
heltedigtets versemål; ~ treatment hestekur;
heroics (pi.) heltestil, højtravende udtryks-
måde, heroically [hiiro^ikali] heltemodigt.
heroin [ihero^in] heroin.
heroine ["herøuin] heltinde.
heroism [iherøuizm] heltemod.
heron [iheran] hejre, -ry hejrekoloni.
hero-worship [ihiarouwa'Jip] heltedyrkelse.
herpes l"ha*pi*z], ~ zoster ['zåsta] helvedes-
ild (en sygdom).
herring [iheriril sild; red ~ røget sild; en
list for at få modstanderne bort fra sporet;
draw a red ~ across the path aflede opmærk-
somheden fra et emne; neither fish, flesh,
nor good red ~ hverken fugl eller fisk. ~
-bone sildeben (ogs. om vævning og syning).
herringer ['herinal sildefisker, herring-gull
sølvmåge, the herring-pond dammen (om At-
lanterhavet).
hers [ha'z] hendes ; sin, sit, sine.
herself [ha'self] hun selv, hende selv; sig
selv; sig; selv.
Hertfordshire ['ha*fad/a], Herts, [ha'ts,
ha'ts] Hertfordshire.
he's [hi'z] sammentrukket af: he is el. he
has.
hesitance I'hezitans], hesitancy ["hezitansi]
tøven, betænkelighed; uvished; stammen.
hesitant [ihezitant] nølende; tøvende; stam-
mende.
hesitate ["heziteit] tøve, nøle; nære betæn-
keligheder; stamme, hakke i det; udtrykke
tøvende; - to nære betænkelighed ved at.
tage i betænkning at.
hesitatingly ["heziteitinlil tøvende; usik-
kert.
hesitation [hezi'tei/an] tøven, betænkelig-
hed: usikkerhed; stammen.
hesitative ['heziteitivl tøvende; usikker.
Hesperian [he'spiarian] hesperisk, vestlig.
Hesperides [he'speridi'z] Hesperider. Hespe-
rus [ihesparas] aftenstjerne.
Hesse l'hesi] Hessen. Hessian ["hesjan] hes-
sisk; hesser; hessian, en slags paklærred;
~ boots el. Hessians lange støvler.
hest [hest] (gml.) befaling.
het [het] : - -up (amr.) altereret, i sinds-
bevægelse.
hetaera [he'tiara], hetaira [he'taiara] he-
tære.
heteroclite ['hetaroklaitl uregelmæssig;
uregelmæssigt bøjet navneord.
heterodox phetarodåks] heterodoks, ander-
ledestænkende; kættersk, heterodoxy [iheta-
radåksi] heterodoksi ; kætteri.
heterodyne ['hetaradain] heterodyn.
heterogeneity [hetarodsi'ni'iti] uensartet-
hed.
heterogeneous [hetaro'dsi'njas] heterogen,
uensartet.
hetman ['hetman] polsk hærfører; kosak-
fører.
hew [hju*] hugge; udhugge.
hewn [hju'n] perf. part. af hew.
hexagon ['heksagån] sekskant; sekskantet.
hexahedral [heksaibi'dral] sekssidet. hexa-
hedron ["heksa'hi'dranl sekssidet figur.
hexameter [hekisåmita] heksameter.
hey [hei] hej! hvad?
I. hey-day ['heJdei] hejda! hopsa!
II. heyday ['he'dei] blomstringstid, bedste
tid, velmagtsdage; in the -^ of his power
på højdepunktet af sin magt; in the - of
youth i ungdommens vår.
Hezekiah [hezi'kaia] Esekias.
hf. fk. f. half.
hf.-bd. fk. f. half-bound.
H. G. fk. f. High German; Horse Guards;
His (, Her) Grace.
hg. fk. f. hectogram.
H. H. fk. f. His (el. Her) Highness; His
Holiness (the Pope).
hhd. fk. f. hogshead.
hil [hai] høj! hov! hør (De dér)! pst!
hiatus [hai'eitas] åbning, kløft, lakune;
hiat.
Hiawatha [haiaiwåpa].
hibernal [hai'ba'nal] vinterlig, hibernate
[•haibaneit] ligge i vinterdvale, hibernation
[haiba'neijan] overvintring; vinterdvale.
Hibernia [hai'ba'nia] Irland. Hibernian
[hai'ba'nian] irsk; irlænder, hibernicism
[hai'ba'nisizm] irsk ejendommelighed, irsk
udtryk.
hiccough, hiccup ["hikAp] (subst. og vb.)
hikke.
hic jacet ['hik "dseisét] (latin:) her hviler;
gravskrift.
hick [hik] (amr. si.) bondeknold.
hickory ['hikari] hickorytræ, nordameri-
kansk valnøddetræ.
hid [hid] imperf. og perf. part. af hide.
hidalgo [hi'dalgou] hidalgo (spansk adels-
mand).
hidden ['hidn] perf. part af hide.
I. hide [haid] hud, skind; dress, tan, sby.'s
~ garve éns hud, give én prygl; have a
thick - være tykhudet (ufølsom).
II. hide [haid] jordareal (ca. 60—120 acres).
H
hide
192
him
III. hide [haid] (hid, hid(den)) skjule;
skjule sig; ~ out krybe i skjul.,
hide-and-seek skjul (leg).
hidebound [ihaidbaund] bornert, forstok-
ket, snæversynet, pedantisk, fordomsfuld.
hideous ['hidias] frygtelig, skrækkelig,
hæslig.
hide-out ['haidaut] T skjulested.
I. hiding [ihaidinl prygl; he gave him a
good - han gav ham en ordentlig dragt
prygl.
II. hiding [ihaidin] : be in ~ være, holde
sig, skjult.
hiding-place ['haidiiipleis] skjulested.
hie [hai] ile, skynde sig.
hierarch ['haiara'k] hierark, kirkefyrste,
ypperstepræst, hierarchal [haiaira'kl], hie-
rarchic(al) [hai9'ra*kik(l)] hierarkisk, hie-
rarchy [ihaiara'ki] hierarki, præstevælde;
rangforordning, hieratic Lhaia'råtik] hiera-
tisk; gejstlig, præstelig.
hierocracy [haiairåkrasi] præstevælde.
hieroglyph [ihaiaroglif] hieroglyf, hiero-
glyphic [haiaro'glifik] hieroglyfisk; hieroglyf.
hieroglyphical [haiaro'glifikl] hieroglyfisk.
hierolatry [haia'rålatri] helgentilbedelse.
hierophant ['haiarofånt] en der åbenbarer
eller forklarer religiøse mysterier.
higgle ['higl] sjakre, tinge.
higgledy-piggledy ['higldi'pigldi] hulter til
bulter; kaos.
high [hai] høj; ophøjet, fornem; stærk,
heftig, stor; højtliggende; lidt rådden, som
har en tanke (om kødmad fx. vildt) ; peria-
liseret; højt; ~ altar højalter; ~ and dry
(om fartøj) på land; (fig.) sat uden for; -
and low vidt og bredt; ~ and mighty stor-
mægtig; hoven, stor på den; ~ colour stærk
(livlig) farve; High Command overkom-
mando; High Commissioner højkommissær;
~ day højlys dag; ~ feeding kraftig næring;
~ forest højskov; with a ~ hand egenmæg-
tigt, på en despotisk eller dominerende
måde; ~ life den fornemme verden; livet i
den fornemme verden; ~ looks stolt mine;
on ~ i det høje; from on ~ fra det høje;
~ road landevej ; (fig.) slagen vej ; be on
the ~ road to perdition ile sin undergang
i møde; ~ school (omtr. =) fagskole; højere
skole; (amr. omtr.) gymnasieskole; senior ~
school gymnasium; ~ sea stærk søgang; the
~- seas det åbne hav; smell ~ have en tanke
(om kød) ; ~ street hovedgade (i købstad) ;
~ summer højsommer; the sun is ~ solen står
højt på himmelen; ~ tea (omtr. =) aftens-
mad; " tension højspænding; it is - time
for me to be off det er på høje tid, at jeg
kommer af sted; ~ treason højforræderi; ~
water højvande; wear one's hair ~ have hå-
ret sat op; ~ wind stærk vind; ~ words
vrede ord; ~ yellow (amr. T) mulat (af me-
get lys hudfarve).
high|ball (amr.) whiskysjus. ~ -blown op-
blæst. ~ -born af fornem byrd. ~ -bred af fin
race, fin, dannet; fornem, -brow person m.
intellektuelle pretentioner ; intellektuelt ind-
stillet.
High-Church ['hai'tja'tj] højkirke; højkir-
kelig. High-Churchman ['haiit/a'tjman] til-
hænger af højkirken.
high-class førsteklasses, fin. ~ -coloured
stærkt farvet; overdreven. ~ -day festdag.
~ -explosive (bomb) sprængbombe.
high|falutin(g) ['haifa'lu'tin, -iri] højtra-
vende snak; svulstig, affekteret, bombastisk.
~ -fed velnæret; forkælet. ~-flier fremra-
gende begavet menneske; højtflyvende per-
son, sværmer. - -flown højtflyvende; opblæst.
~ -flyer se ~ -flier. - -flying højtflyvende.
high-frequency højfrekvens.
Highgate ["haigét].
high I-grade førsteklasses. ~ -handed egen-
mægtig, dominerende, despotisk. ~ hat (amr.
si.) høj i batten, stor på det, storsnudet;
være storsnudet (over for). ~ -hatted, ~
-hatty (amr. si.) høj i hatten, stor på det,
storsnudet.
highland t'hailand] højland: the Highlands
(især:) højlandene i Skotland.
Highlander højlænder.
high-level bridge højbro, highlight ['hai-
"lait] lyseste sted (på billede) ; højdepunkt
(fx. the -s of a story).
high-lows (gml.) støvler (som når til an-
kelen).
highly ["haili] højlig, højt, i høj grad,
højst, meget, stærkt; think ~ of have store
tanker om; speak ~ of tale i høje toner om,
prise.
high|-mettled ['haimetld] tapper, fyrig,
vælig. - -minded højsindet; hovmodig. ~
-neck (ed) højhalset.
highness ['hainés] højhed; His (Royal)
Highness hans (kongelige) højhed.
highl-pitched (om tone) høj; højstemt;
overmodig, hovmodig; (om tag o. 1.) stejl;
a ~ -pitched aim et højt mål. ~ -pressure
højtryk. ~ -pressure gas trykgas. - -priest
ypperstepræst. ~ -principled med ædle grund-
sætninger. ~ -seasoned stærkt krydret. ~
-souled højsindet. ~ -sounding højtravende.
~ -speed hurtiggående, hurtigløbende. ~
-spirited højsindet, stolt; trodsig; fyrig, liv-
lig. ~ -stepper hest, der løfter benene højt
i skridtgang og trav; (fig.) elegant, fornem
fremtoning; højtbegavet menneske. ~ -strung
stærkt spændt; som let kommer i ekstase,
eksalteret.
hight [hait] (gml. og poetisk) hedder, hed,
kaldes, kaldtes; kaldt, kaldet; this grisly
beast, which Lion ~ by name det grumme
bæst, som hedder løven; Chi Ide Harold was
he ~ C. H. blev han kaldt, hed han.
high-toned højstemt, ophøjet.
highty-tighty [ihaitiifaiti] se hoity-toity.
high-up [ihai'Ap] (adj.) højtstående.
high-water mark ['hai'wå'ta ma*k] høj-
vandsmærke ; kulminationspunkt.
highway ['haiwei] (hoved) landevej, -man
landevejsrøver.
H. I. H. fk. f. His (el. Her) Imperial High-
ness.
hijack ["haid3åk] (amr. si.) stjæle fra
spritsmuglere, -er en som stjæler fra s.
hike [haik] vandre, være på fodtur, -r van-
drefugl, hiking vandresport.
hilarious [hiilæarias] munter, lystig.
hilarity Ihi'låriti] munterhed, lystighed.
hill [hil] høj, bakke, bjerg; ~ country
bakket el. bjergrigt højland; up ~ and down
dale (ogs.) alle vegne, vidt og bredt.
hillbilly ["hilbili] (amr. T) bjergbestiger,
bonde(knold) (fra de sydlige bjergegne).
hilliness ['hilinésj bakket beskaffenhed.
hillo(a) [hiiløu] hallo! råbe hallo.
hillock [ihilak] lille høj; tue.
hill-side ['hilsaid] skrænt, skråning.
hilly [ihili] bakket; bjergfuld; bakke-; ~
range højdedrag.
hi It [hilt] kårdefæste; hjalte; up to the ~
(fig.) fuldstændig, ubetinget; prove up to the
~ bevise fuldt ud. hilted i'hiltid] forsynet
med fæste.
him [him, im] ham; den, det; sig.
H. I. M.
193
hoariness j— j
H. I. M. fk. f. His (el. Her) Imperial Ma-
jesty.
Himalaya [himaQeija].
himself [(h)imiself] han selv, selv; sig selv,
sig; he is not ~ han er ikke rigtig sig selv.
I. hind [haind] hind.
II. hind [haind] bagest, bagved værende,
bag-; bageste del.
III. hind [haind] tjenestekarl; forvalter.
I. hinder ['haindo] bageste, bagved væ-
rende, bag-.
II. hinder [ihinda] hindre, forhindre; hæm-
me, afbryde; være til hinder.
hindermost ['haindamoust] bagest.
hind leg [ihaindleg] bagben; talk the ~ off
a bird (el. cow, dog, donkey, saucepan) (si.)
snakke fanden et ore af.
hindmost ["haindmoust] bagest.
hindquarter [ihaind'kwå'ta] bagfjerding.
hindrance ['hindrans] hindring.
Hindu [ihin'du*] hindu. Hinduism [ihindu-
izm] hinduisme. Hindustan [hindu'stån, hin-
du'sta'n] Hindustan. Hindustani [hindu'sta-
ni, hindu'sta'ni] hindustansk ; hindustani.
hinge [hin(d)3] hængsel; hovedpunkt, ho-
vedsag; forsyne med hængsel; -d (ogs.) dreje-
lig; — on dreje sig om, bero på; off the -s
af lave; sindssyg; go off the -s (fig.) gå over
gevind.
hinny ["hini] mulæsel.
hint [hint] vink, antydning, forslag; insi-
nuation; give vink, antyde; insinuere; take
a ~ tage sig noget ad notam ; forstå en halv-
kvædet vise; ~ at hentyde til, antyde.
hinterland ['hintalånd] hinterland, op-
land.
I. hip [hip] hofte; smite - and thigh slå
skånselsløst; have on the ~ have i sin magt,
overvinde.
II. hip [hip] hyben,
hip-bath [ihipba'p] sædebad,
hip-joint ['hipdsoint] hofteled.
hippie [thipik] hørende til heste, heste-.
hippocampus [hipo^ikåmpAs] (pi. hippo-
campi [hipou'kåmpai] ) (zo.) søhest.
hip-pocket baglomme (i benklæder).
hippocras [ihipokrås] kryddervin.
Hippocratic [hipøikråtik] : the ~ oath læge-
løftet.
Hippocrene ['hipokri'n] Hippokrene.
hippodrome ['hipadrøum] hippodrom, cir-
kus.
hippogriff, hippogryph ['hipogrif] hippo-
grif, bevinget hest.
hippophagous [hi'påfagas] som spiser heste-
kød.
hippopotamus [hipaipåtamas] flodhest.
hip-shot med hoften af led.
hip-socket hofteskål.
hire [haia] (vb.) leje, hyre, fæste; (subst.)
leje, hyre, løn; for - til leje, (om bil) fri;
- out udleje.
hireling [ihaialin] lejesvend; lejet, lånt.
hire-purchase køb på afbetaling; on the -
system på afbetaling.
hirsute [iha'sju't] (adj.) håret.
his [hiz; svagt ofte iz] hans; sin, sit, sine.
Hispano [hi'speino] (i sammensætninger:)
spansk-.
hispid [ihispid] stridhåret.
hiss [his] hvisle, hvæse, syde; hysse, pibe;
hysse ud, pibe ud; hvislen, hvæsen; hyssen,
piben; hvislelyd.
hist [st, hist] hys! tys! pst!
histogeny [hiistådsini] vævdannelse.
histological [hista'lådsikl] histologisk, hi-
stology [hi'ståladsi] histologi, vævlære.
Engelsk-dansk ordbog
historian [hi'stå'rian] historiker, historie-
skriver.
historie [hi'stårik] historisk; ~ present hi-
storisk præsens.
historical [hiistårikl] historisk; ~ novel
historisk roman.
historiographer [histå'ri'ågrafa] historiker,
historiograf. historiography [histå'ri'ågrafi]
historieskrivning ; historiografi.
history [ihist(a)ri] historie; beretning; ~
of the world verdenshistorie; natural — na-
turhistorie.
histrionic [histri'ånik] skuespil-, skuespil-
ler-, teater-; teatralsk, histrionism [ihistrian-
izm] skuespillervæsen; skuespilkunst.
I. hit [hit] stød, slag; træffer; succes, schla-
ger; god idé, godt indfald; hib, sarkasme;
the play contained several -s at public cha-
racters stykket indeholdt adskillige hib til
offentlige personligheder; direct ~ fuldtræf-
fer; a happy ~ et heldigt greb; his last
novel was (el. made) quite a ~ hans sidste
roman gjorde lykke; ~ or miss knald eller
fald.
II. hit [hit] (hit, hit) træffe, ramme, støde,
slå; finde; ~ back bide fra sig; ~ the hay
(amr. si.) gå i seng; you've ~ it du har fuld-
stændig ret; that is meant to ~ me det sig-
ter til mig; ~ off tage på kornet; ~ it off
with (, together) komme godt ud af det med
(, sammen) ; ~ on el. upon komme på; tilfæl-
digt træffe el. opdage; ~ out lange ud, slå
om sig.
hitch [hit/] bevæge sig fremad i ryk el.
spring; halte; (få til at) hænge fast, blive
hængende; rykke (op); hægte fast, hage
fast; spænde for (heste); tøjre; ryk, stød;
hindring; standsning; ~ one's chair to the
table rykke sin stol ind til bordet; -ed up
spændt for; (si.) gift; give one's trousers a
~ hive op i sine bukser; there is a ~ some-
where der er en hage (, ngt. muggent) ved
sagen; have a ~ in one's gait halte; go with-
out a - gå glat.
hitchlhike ["hit/haik] (si.) blaffe, rejse på
tommelfingeren (o: gratis med forbipasseren-
de biler); en sådan rejse, -hiker (si.) blaffer.
hither [ihiaa] (adv.) hid, herhen; (adj.)
nærmest.
hitherto [ihida'tu*] hidtil.
hive [haiv] bikube; fange bier i kube;
samle honning i bikube; indsamle; bo sam-
men; - off sværme (om bier).
hives [haivz] strubehoste; udslæt.
hizz [hiz] se hiss.
H. L. fk. f. House of Lords.
hl. fk. f. hectolitre.
H. L. I. fk. f. Highland Light Infantry.
H. M. fk. f. Her (el. His) Majesty.
hm. fk. f. hectometre.
H. M. A. fk. f. Her (, His) Majesty's Air-
ship.
H-mast fjernsynsmast.
H. M. S. fk. f. Her (el. His) Majesty's Ship;
Her (el. His) Majesty's Service.
ho [hou] hej! halløj!
H. O. fk. f. Home Office.
hoar [ha*] hvidgrå, hvid; grånet, hvid af
ælde; hvidhed, gråhed; ælde; rim; tåge.
hoard [hå'd] forråd; depotfund; sammen-
sparede penge; (fig.) fond (fx. a ~ of witty
stories) ; ophobe, hamstre, samle til bunke,
puge penge sammen.
hoarder [ihå'da] pengepuger, hamstrer.
hoarding [ihå"din] plankeværk.
hoar-frost ['hå'fråOst] rimfrost.
hoariness ['hå'rinés] hvidgråhed, gråhed.
13
H
hoarse
194
hold
hoarse [hå's] hæs.
hoary ["hå'ri] grå, hvid af ælde; grånet;
hvidhåret; (flg.) mosgroet (fx. joke); ~. an-
tiquity den grå oldtid. ~ -headed grånet;
hvidhåret.
hoax [houks] puds, spøg, mystifikation;
avisand; narre, mystificere, hoaxee [ho^k'si*]
en, der bliver narret, mystificeret, hoaxer
[ihouksa] en, der narrer el. mystificerer.
hob [håb] mærkepæl i forsk, spil; kamin-
plade (på hver side af risten; her sættes
ting, der skal holdes varme) ; hjulnav.
hob and nob f raternisere ; mænge sig.
hobble [ihåbl] (vb.) humpe, halte; binde
forbenene (på en hest); (subst.) humpen;
halten; fodreb (til en hests forben); for-
legenhed, knibe; I've got into a nice ~ der
er jeg kommet godt i fedtefadet.
hobbledehoy ['håbldiihoi] lemmedasker,
kejtet ung fyr.
hobbier ['håbla] en, der halter.
hobbly l'håbli] hullet, ujævn (om vej).
I. hobby ["håbi] lærkefalk.
II. hobby [<håbi] hobby, særlig interesse,
yndlingsbeskæftigelse i fritiden (fx. angling
(lystfiskeri) is my hobby).
hobby-horse ["håbi'hå's] kæphest, gynge-
hest.
hobgoblin ['håbgåblin] nisse.
hobnail [ihåbneU] skosøm; bondeknold;
forsyne med skosøm; a pair of -s et par søm-
beslåede støvler.
hobnob ['håbnåb] fraternisere, omgås for-
troligt (with med).
hobo [ihoubou] (amr.) vagabond.
Hobson ['håbsn] : it is a case of -'s choice
der er intet valg, man må tage hvad der til-
bydes eller undvære.
hobson-jobson orientalsk (især indisk)
låneord i engelsk.
I. hock [håk] hase, haseled; skank; hocks
(ogs.) fødder.
II. hock [håk] rhinskvin.
III. hock [håk] (amr. si.) pant; pant-
sætte.
hockey [>håki] hockey.
hock shop [ihåk/åp] lånekontor.
hocus ["høukas] bedrager; vin tilsat noget
bedøvende; bedrage, narre; komme noget i
vin for at bedove.
hocus-pocus [ihøukas'poukas] hokuspokus,
taskenspilleri ; narre, bedrage.
hod [håd] murers redskab til transport af
kalk og mursten; kulkasse, kulspand.
hodden [hådn] groft uldent stof; ~ grey
groft uldent stof vævet af sort og hvidt
garn.
Hodge [hads] landarbejderen, bonden.
hodge-podge ['hådspåds] ruskomsnusk.
hodiernal [hådi'a'nal] af i dag.
hodman ["hådman] håndlanger; murer-
håndlanger.
hodometer [hå'dåmita] kilometertæller.
hoe [høu] hakke; hyppejern; skuffejern;
hakke; hyppe; have a hard row to ~ have
et vanskeligt arbejde for.
I. hog [håg] svin; orne; (fig.) svin, gris;
ungt får der endnu ikke er klippet; (si.)
godstogslokomotiv ; a ~ in armour en simpel
fyr med fine klæder på; bring one's -s to the
wrong market henvende sig på det forkerte
sted m. forslag el. anmodning, „komme til den
forkerte" ; go the whole ~ tage skridtet helt
ud; eat like a ~ spise grådigt og uæstetisk;
behave like a ~ opføre sig som en tølper.
II. hog [håg] studse, klippe; (si.) rage til sig.
Hogarth ['houga'J)].
hogback ["hågbåk] højdedrag m. stejle si-
der.
hogged [hågd] studset, kortklippet; stærkt
krummet; (mar.) kølsprængt.
hogget ['hågit] årgammelt får.
hoggish ["hågij] svinsk, grådig.
hogmanay [hågmaine*] (p. skotsk) årets
sidste dag, nytårsaften(sdag),
hogmane studset manke.
hogshead ['hågzhed] (rummål af forskellig
størrelse, især 238,5 liter).
hogskin [<hågskin] svinelæder.
hog|sty svinesti. - -tie (binde alle fire ben
sammen på et dyr, binde hænder og fødder
på et menneske), svinebinde; krumslutte. ~
-wash svineføde.
hoick [hoik] tvinge flyvemaskine til plud-
selig stigning.
hoiden L'hoidn] vild tøs, drengepige, -ish
vild, kåd.
hoi polloi ["hoi ipåloi] mængden, den jævne
befolkning, hoben.
hoist [hoist] hejse; hejsen; hejseapparat,
spil; elevator; ~ sby. with his own petard
dyppe en i hans eget fedt.
hoity-toity ['hoiti'toiti] vilter, kåd; vigtig,
arrogant.
hokey-pokey [ihouki'pouki] (slags) iskræm.
Holborn ["houben] (gade i London).
I. hold [høuld] hold, tag, greb, brydetag;
støttepunkt, støtte, fodfæste; (skibs-)last ;
catch (el. lay el. seize el. take) ~ of tage fat
i; let go one's ~ give slip.
II. hold [hould] (held, held) (transitivt)
holde (fx. a child in one's arms), afholde (fx.
a meeting); holde tilbage (fx. one's breath);
fastholde (fx. the attention); bære; rumme
(fx. the room won't ~ more than a hundred
persons); beholde i sig (fx. he cannot ~ his
food); eje, besidde, have (fx. ~ shares in a
company) ; forsvare, hævde besiddelsen af,
holde (fx. a fortress) ; mene, anse for (fx.
~ sby. to be a fool);
(intransitivt) holde, ikke gå i stykker (fx,
the rope will ~); gælde, stå ved magt (fx.
the principle still holds); holde sig, vare,
blive ved (fx. this weather won't ~);
(forskellige forbindelser) be left -ing the
baby blive ladt i stikken; ~ good gælde; ~
one's ground hævde sig, hævde stillingen; ~
hard stop lidt! ~ your jaw (el. noise)! hold
kæft! ~ land eje jord; ~ land of the crown
have krongods i forpagtning; ~ the line (i
telefon) et øjeblik! the promise still -s
løftet gælder endnu; ~ st. to be impossible
anse noget for at være umuligt; ~ one's
tongue holde mund; ~ water (fig.) holde
stik, være logisk uangribeligt, kunne stå
for en nærmere prøvelse; this beam -s the
the next storey denne bjælke bærer etagen
ovenover; ~ strange views nære besynderlige
anskuelser ;
(forb. m. præp. og adv.) ~ by one's decision
blive V. sin beslutning; ~ by one's teachers
rette sig efter, holde sig til, hvad ens læ-
rere har doceret; ~ forth a hope stille ngt.
i udsigt; - forth præke, holde tale, holde
foredrag (ofte m. nedsættende betydning) ;
~ in contempt foragte; ~ in great esteem
nære stor agtelse for; ~ off holde (sig)
borte (, tilbage); ~ on holde sig fast; holde
ud, blive ved, fortsætte; ~ on to holde fast
på (, i); ~ out stille i udsigt, love; holde
stand, holde ud; ~ out a baby holde et barn
frem; ~ over a decision for a week udsætte en
afgørelse, lade en afgørelse stå hen, en uge;
" to one's word stå ved sit ord; ~ up under-
hold-all
195
hominy p- j
støtte ; fremholde ; standse, holde tilbage ;
holde i skak (med revolver etc.) ; holde sig
(oppe); ~ up as an example fremholde som
eksempel; ~ up to ridicule stille i gabestok-
ken, latterliggøre; ~ up a train standse et
tog for at plyndre passagererne; ~ with
være enig med; billige, synes om; I don't ~
with Sunday dancing jeg synes ikke, det er
rigtigt at danse om søndagen.
hold|-a!l [ihouldå-1] taske, kuffert. ~ -back
hindring.
holden [tho^ildn] gml. perf. part. af hold.
holder ['houlda] forpagter; indehaver, be-
sidder; cigaretrør; holder.
holder-forth taler; prædikant; præke-
hest.
holdfast [ihøuldfa'st] (plantes) sugeskive;
klo.
holding [ihouldin] beholdning; aktiepost;
(forpagtet) gård, landejendom; small ~ hus-
mandsbrug; ~ of shares aktiebeholdning.
holdsman havnearbejder (der arbejder i
lasten).
hold-up [ihould'Ap] trafikstandsning; rø-
verisk overfald.
hole [hou]] hul; hulle, lave huller i; gøre
en bal (i billard); put sby. into a ~ bringe
en i forlegenhed; make a ~ in (ogs.) bruge
en stor del af, gøre indhug i.
holiday [ihålidi, -dei] helligdag; fridag,
ferie; -s ferie; go on a ~ tage på ferie; need
a ~ trænge til ferie. ~ -maker turist, bade-
gæst, lystrejsende. ~ resort ferieopholdssted.
~ settlement feriekoloni.
hol i ly [ihoulili] helligt.
holiness ['houlinés] hellighed; fromhed.
Holinshed ['håiin/ed].
holla ['håla; hå'la'] halløj! råbe; praje.
I. Holland [ihåland].
II. hol land ['hålsnd] ubleget lærred, hol-
lands genever.
holler [ihåle] (amr. si.) skrige (op),
hollo [ihålou], holloa ["hålou] se holla.
I. hollow [Ihålou] hulning; hulhed; hul,
grube; hul, dump; falsk; gøre hul, udhule;
fuldstændigt, ganske; the ~ of the hand den
hule hånd; hold in the ~ of one's hand
holde i sin hule hånd, have i sin magt; beat
~ slå ganske af marken, sejre overlegent
over.
II. hollow se holla.
hollow|-eyed huløjet. ~ -ground hulsleben.
~ -hearted falsk.
holly [ihåli] kristtorn, -hock [ihålihåk]
stokrose.
Hollywood [ihåliwud],
holm [houm] holm; engstrækning langs flod.
Holmes [høumz].
holm-oak steneg.
holocaust [ihålakå'st] brændoffer; kæmpe-
brand (særlig m. tab af menneskeliv).
holograph ["hålogra'f] egenhændig skrevet
dokument, holographic [håloigråfik] egen-
hændig skrevet.
Holstein [ihålstain] Holsten; holstensk.
holster ["ho^lsta] pistolhylster.
holt [hoult] skov, lund; træbevokset høj.
holus-bolus [ihøulasiboulas] i een mundfuld,
p. een gang.
holy [ihouli] hellig; the Holy of Holies det
allerhelligste; the Holy Ghost den Hellig-
ånd; ~ ground indviet jord; the Holy Land
Det hellige Land; Holy Office inkvisitionen;
~ orders præsteembede, præsteindvielse;
take ~ orders lade sig ordinere; he is a -^
terror han er ikke til at have med ai gore;
Holy Thursday Kristi himmelfartsdag; skær-
torsdag; ~ water vievand; the ~ week den
stille uge; Holy Writ den hellige skrift.
holyday ['høulidei] helligdag.
Holyrood House [>håliru*dihaus].
holystone ['houlistoun] skuresten; skure.
homage ["håmidsl hyldest, lenshylding; do
(el. pay) ~ hylde, vise hyldest; owe ~ to stå
i vasalforhold til. -able lenspligtig.
home [houm] (subst.) hjem;' (i sport) mål;
(adj.) hjemlig; indenlandsk, indre, hjem-
kommen; (adv.) hjem; til målet; at ~ hjem-
me; be at ~ on, with, in, a subject være
fortrolig med et emne; make oneself at ~
lade, som man er hjemme; Mrs. Smith is at
~ on Tuesdays fru Smith tager imod om
tirsdagen; from ~ hjemmefra-, ikke hjemme,
bortrejst; one's long ~ ens sidste hvilested;
~ affairs indre anliggender; the ~ counties
grevskaberne nærmest London, især Middle-
sex, Surrey, Kent og Essex; ~ farm avlsgård;
~ guard hjemmeværn; Home Department,
Home Office eng. ministerium (under the
Home Secretary), hvorunder politi, fængsels-
væsen og civilforsvar sorterer; Home Rule
selvstyre (især Irlands) ; ~ trade den inden-
rigske handel; I told him a few ~ truths
jeg sagde ham et par drøje sandheder:
arrive ~ komme hjem; it came - to me
jeg følte det dybt; det gik for alvor op for
mig; carry an argument ~ drage de yderste
konsekvenser af en påstand; drive ~ slå i
(om søm) ; go ~ ramme (fx. my remark went
~); lay ~ lægge på hjerte; he pushes his in-
quiries ~ han går til bunds med sine under-
søgelser; screw ~ skrue fast; see sby. ~ følge
en hjem; strike ~ ramme sømmet på hove-
det; take - (fig.) lægge sig på sinde; nothing
to write ~ about ikke ngt. at råbe hurra for.
homebird ['høumba'd] hjemmemenneske.
home|-bred hjemmeavlet; udannet; med-
født, naturlig. ~ -brewed hjemmebrygget.
home-keeping: a ~ person et hjemmemen-
neske.
homelike hjemlig.
homeliness ['houmlinés] tarvelighed; sim-
pelhed; grimhed.
homely ['houmli] hjemlig, venlig, uformel,
jævn, folkelig, borgerlig; dagligdags; (amr.)
grim.
home-made hjemmelavet, hjemmebagt.
homeopath ['houmiopåj)] homøopat.
homeopathic [houmioipåI)ik] homøopatisk.
homeopathist [houmiiåpapist] homøopat.
homeopathy [houmiiåpaji] homøopati.
I. homer ['høuma] brevdue.
II. Homer ['houma] . Homeric [ho'merik]
homerisk.
home|sick som har hjemve, -sickness hjem-
ve, -spun hjemmespundet, hjemmevævet,
hjemmegjort; hjemmevævet tøj. -stead
[ihoumsted] bondegård, gård; (amr.) selv-
stændigt småbrug (især en gård på 160 acres,
overladt kolonister af statsjorden) ; hjem.
-steader (amr.) ejer af et homestead, -thrust
kårde- el. dolkestød, der rammer hvor det skal.
-ward [-wad] hjem-; hjemad; -ward bound
(for) hjemgående, -wards [-wadz] hjemad.
homicidal [håmi'saidl] drabs-; morderisk.
homicide ['håmisaid] drab; drabsmand;
neglie-ent ~ uagtsomt manddrab.
homiletic(al) [håmiiletik(l)] homiletisk.
homiletics homiletik (gejstlig talekunst).
homilist ["håmilist] prædikant.
homily ['håmili] homilie, prædiken.
homing [ihouminl med kurs mod hjemmet;
som har hjemve; ~ pigeon brevdue.
hominy [ihåmini] majsgrød.
13*
|— j homogeneity
96
hoop
homogeneity [hå.inod3e"ni*iti] homogenitet,
ensartethed.
homogeneous [håmo'dsi'nias]- homogen,
ensartet.
homologate [ho'målogeit] billige; stadfæste.
homologous [ho'målagas] homolog, over-
ensstemmende.
homomorphic [håmo'må'fik], homomor-
phous [-'må'fas] ligedannet, homomorphy
[-imå"fi] ligedannethed.
homonym ['håmonim] homonym, homo-
nymous [ho'månimas] homonym, ligelydende.
homophony [ho'måfani] samklang.
homosexual ['houmo^'sekjual] homoseksuel.
homunculus [ho'mAiikjulas] mandsling;
homunculus.
homy [ihoumi] hjemlig.
Hon. fk. f. honorary; honourable.
Honduras Ihån'd.iuaras] .
hone [ho^n] slibesten; hvæsse.
honest ["ånist] ærlig, redelig, retskaffen,
hæderlig, brav; ~ Injun ['ånist'indsan] på
ære! make an ~ woman of gifte sig med
(en forført kvinde); turn an ~ penny tjene
en ærlig skilling.
honestly ['ånistli] ærligt, redeligt; ærlig
talt.
honesty ['ånisti] ærlighed, redelighed; ~
is the best policy ærlighed varer længst.
honey ['hAni] honning; min ven, min skat!
~ -bag honningbiære, honningmave (hos en
bi). ~ -bee honningbi. ~ -buzzard (zo.)
hvepsevåge.
honeycomb ["hAniko^m] (subst.) bikage;
flade dækket af sekskantede figurer; (vb.)
gennemhulle, overså med huller.
honeydew [ihAnidju*] honningdug (udson-
dring af bladlus) ; en tobakssort.
honeyed ['hAnid] bedækket med honning;
sød som honning.
honey |-gu ide honninggøg (en lille fugl,
som ved sin sang og sine bevægelser viser
vej til bikuber), -moon hvedebrødsdage;
bryllupsrejse; tilbringe hvedebrødsdagene,
være p. bryllupsrejse. ~ -mouthed [-mau6d]
indsmigrende, sodttalende.
honeysuckle [ihAnisAkl] (planten) gedeblad,
kaprifolium.
honey-tongued ['hAnitAiid] indsmigrende,
med sukkersøde ord.
hong [hån] kinesisk pakhus; handelsplads
i Kina; europæisk handelshus i Kina.
Hongkong [ihåri'kån] .
honk [hank] vildgåsens skrig; lyden af
automobilhorn.
honky-tonk ['hånkitånk] (amr.) tarvelig
beværtning.
Honolulu [hånø'lu'lu*].
honor (amr.) = honour.
honorarium [(h)ånairæ8ri8m] (frivilligt
ydet) honorar.
honorary ['ånarari] æres-, honorær; "
member æresmedlem; -~ secretary ulønnet
sekretær.
honorific [ånairifik] æres-; ærbødigheds-
frase.
honour [låna] ære, hæder; rang, rangs-
post, værdighed; æresbevisning, ærespost;
hæderstegn ; honnør (i kortspil) ; ære, hædre,
beære; prise; honorere (veksel o. 1.); -s (ogs.)
afsluttende specialiseret universitetseksamen ;
-s man en som har taget den eksamen ; get
through the examination with full -s tage
eksamen med glans; guest of ~ hædersgæst;
maid of ~ hofdame; ~ and glory ære og be-
rømmelse; Your Honour Deres velbårenhed
(især til dommere i County Courts) ; ~ bright
på ære! I have three -s jeg har tre honnø-
rer; in ~ of til ære for; in ~ of the occasion
i dagens anledning; meet with due ~ (om
veksel) blive tilbørlig honoreret; ~ where ~
is due ære den som æres bør; military -s
militære æresbevisninger; do the -s gøre
honnør; præsidere ved bordet, optræde som
vært(inde) ; put sby. on his ~ tage ens æres-
ord for, at han vil gøre (el. afstå fra at
gøre) ngt. ; birthday -s titler og ordner, der
uddeles af regenten på dennes fødselsdag;
the -s list (den i aviserne offentliggjorte) liste
over sådanne udmærkelser; pledge one's -~
give sit æresord; bound in ~ to æresforplig-
tet til.
honourable [iån(o)r8bl] ærlig, hæderlig;
ærefuld; velbåren, højvelbåren (fast titel
for alle børn af en baron, eller ældste barn,
hvis dette er en datter, af en viscount, yngre
sønner af earls, hofdamer, dommere i High
Court, medlemmer af regeringen) ; the ~
member for det ærede medlem (af under-
huset) for, (den form under hvilken man i
underhusets debatter omtaler et andet med-
lem); Most Honourable højvelbårne (bruges
om marquess); Right Honourable højvel-
bårne (især om medlemmer af the Privy
Council samt adelsmænd under marquess) ;
his intentions are ~ han har reelle hensigter
(o: han vil gifte sig med pigen).
honour|-card honnørkort. ~ -trick honnør-
stik.
Hon. Sec. fk. f. Honorary Secretary.
hooch [hu'tj] (amr. si.) smuglersprit, ind-
smuglet eller hjemmebrændt spiritus.
hood [hud] hætte; (på engelsk) bilkaleche;
(amr.) motorhjælm; røghætte; trække en
hætte over; dække, tilsløre; -ed snake brille-
slange.
hoodlum [ihu'dlam] (amr.) bølle.
hoodoo ['hu'du'] (amr. T) ulykkesfugl;
ulykke; bringe ulykke.
hoodwink [ihudwink] narre, bluffe, for-
blinde, føre bag lyset.
hooey ['hu*i] (amr. si.) vrøvl, sludder.
hoof [hu'f] hov, (spøgende) fod; sparke;
on the ~ (om kvæg) levende, uslagtet; ~ out
(si.) sparke ud; ~ it (si.) gå.
hoofed [hu'ft] : ~ mammal hovdyr.
hook [huk] hage, krog; medekrog; hægte;
stabel (til et hængsel); segl; havekniv;
krumkniv; (i boksning) slag med bøjet al-
bue; (vb.) få på krog; fange med krog; få
til at bide på; gøre fast med krog; hægte;
fange med kunstgreb; stjæle, hugge, negle;
bøje i krogform; bøje sig, kroge sig; stikke
af; ~ and eye hægte og malle; by - or by
crook på den ene eller på den anden måde,
koste hvad det vil ; get the ~ blive smidt
ud; off the -s i uorden, af lave; færdig, le-
veret; væk; drop (el. go) off the -s skeje ud;
gå fra forstanden; do; on one's own ~ på
egen hånd, for egen regning; take (el. sling)
your ~ stik af med dig; - it stikke af, for-
dufte; ~ on to hage sig fast ved.
hooka(h) ["huka] (orientalsk) vandpibe.
hooked [hukt] kroget, krum.
hooker ['huko] hukkert (lille fartøj);
skude.
I. hooky [ihuki] kroget.
II. hooky [Ihuki] : play ~. skulke (fra sko-
len).
hooligan ['hu'ligan] bølle, bisse, -ism bølle-
uvæsen.
I. hoop [hu'p] bånd, tøndebånd; ring; bøjle;
fiskeben (i skørt) ; fiskebensskørt ; lægge bånd
(el. ring) om; indfatte; croquet -~ kroketbue.
hoop
197
horticulture r— I
II. hoop Lhu'p] huje, råbe; hujen, råben.
I. hooper ['hu'pa] bødker.
II. hooper ['hu'ps] sangsvane.
hooping-cough ['hu'pirikå'f] kighoste.
hoop-iron båndjærn.
hoopoe ['hu'pu'] (zo.) hærfugl.
hoose(e)gow [ihu'sgau] (amr. si.) fængsel.
hoot [hii't] skrige; tude; huje efter; ud-
hysse, udpibe; hujen, skrig, tuden; I don't
care a ~ jeg er revnende ligeglad; you don't
care two -s for me du bryder dig ikke en døjt
om mig.
hooter ['hu'ta] signalhorn, alarmhorn; fa-
briksfløjte, sirene.
hoots! [hu'ts] (på skotsk) snak (om en
ting) ! visvas!
hoove [ihu'v] trommesyge (hos kreatu-
rer).
I. hop [håp] hoppe (over); hinke; danse;
hop; T dans, bal; (si.) flyvetur; ~ it stikke af,
pille af; ~ the twig (si.) stikke af (fra sin
gæld); krepere; ~ off gå p. vingerne (om
flyvemaskine) ; be always on the — altid
være i bevægelse, på spring; catch sby, on
the ~ træffe én ligesom han skal til at gå;
~, skip, and jump trespring.
II. hop [håp] humle; høste humle; sætte
humle til; -s (si.) øl.
hop-bine humleranke.
hope [ho"p] håb; håbe; håbe på; ~ against
~ bevare håbet, selv når det ser mørkest ud;
~ for håbe på; ~ for the best håbe det
bedste; ~ in God stole på Gud.
hopeful [ihoupf(u)l] forhåbningsfuld; håbe-
fuld; lovende.
hopeless [ihøuplés] håbløs.
hoplite ['håplait] hoplit.
hop-o'my-thumb [ihåp8miI)Am] pusling,
tommeliden.
hopper [ihåpa] springer (ostefluens larve) ;
såkasse; mølletragt; selvtommende mudder-
pram.
hop-picker humleplukker.
hoppie ["håpl] d. s. s. hobble.
hop-pole [ihåppøul] humlestang.
hopscotch [ihåpskåtj] hinkeleg, paradis
(børnelegen).
hop-vine ['håpvain] humleranke.
Horace ["håras, -es] Horats (den romerske
digter); (ogs. personnavn).
Horatio [hoireijiøu].
horde [hå*d] horde; leve i flok.
horizon [ho'raizn] horisont, synskreds.
horizontal [håri'zåntl] horisontal, vandret,
horizontal ity [hårizån'tåliti] vandret stil-
ling.
hormone [ihå'møun] hormon.
horn [hå*n] horn; sætte horn på; draw
(pull) in one's -s tage følehornene til sig;
" of plenty overflødighedshorn.
horn|beam avnbøg. -bill næsehornsfugl.
-blende hornblende, -book (gml.) fibel, abe-
tavle dækket af gennemsigtigt horn.
horned [ihå*n(i)d] hornet; hornf ormet.
hornet [ihå'nit] hveps, gedehams; bring
(el. raise) a nest of -s about one's ears, poke
one's head into a -s' nest stikke hånden i en
hvepserede.
hornfish l'hå'n'fij] hornfisk.
hornless ['hå'nlés] uden horn, kullet.
horn|-owI hornugle, -pipe (et gammeldags
blæseinstrument) ; hornpipe (en sømands-
dans). ~ -rimmed spectacles hornbriller.
hornswoggle L'hå'nswågl] (si.) svindle,
snyde.
horntail [ihå'nteil] træhveps.
hornwork ["hå'nwg'k] hornarbejde; horn-
værk (et fremskudt befæstningsværk med to
lange bagiidlobende fløje).
horny ['hå'ni] hornet, hornrig, hornagtig;
horn-; barket. - -handed med barkede næ-
ver.
horologer [hå'råladso], horologist [hå'rå-
Isdsist] urmager, horology [hå'råladsi] ur-
magerkunst.
horoscope [ihåroskoup] horoskop; cast
sby. 's - stille ens horoskop.
horrible ['håribl] skrækkelig, frygtelig,
forfærdelig; afskyelig.
horrid ["hårid] rædselsfuld; afskyelig:
gyselig, ækel, væmmelig, modbydelig.
horrific [hå'rifik] forfærdelig, skrækind-
jagende.
horrify ['hårifai] forfærde, indjage skræk.
horror [ihåra] rædsel; afsky; afskyelig-
hed, grufuldhed; the -s anfald af sygelige
angstfornemmelser (især under delirium tre-
mens), delirium; Chamber of Horrors ræd-
selskabinet (i et panoptikon) ; the ~ of it al II
hvor afskyeligt! - -stricken, ~ -struck ræd-
selsslagen.
horse [hå's] hest; hingst, vallak; rytteri,
kavaleri; træhest (strafferedskab) ; buk, sav-
buk ; stativ ; forsyne med heste, spænde he-
ste for; bedække (en hoppe); a ~ of another
colour et helt andet spørgsmål, en helt an-
den sag; vaulting ~ hest (gymnastikred-
skab); to ~! sid op! the -s are to der er
spændt for; take - stige til hest; get on
(el. mount el. ride) the high ~ sætte sig
på den høje hest; Horse Artillery let felt-
artilleri; gentleman (el. master) of the ~
staldmester; flog a dead ~ diskutere en sag,
der allerede er afgjort; spilde sine kræfter;
a re£?iment of - et kavaleriregiment; 5,000
~ 5000 mand kavaleri.
horsejback hesteryg; on -back til hest. ~
-bean hestebønne. ~ -block op- og afstig-
ningsblok. ~ -breaker hesteafretter, berider.
~ -chestnut hestekastanje. ~ -cloth heste-
dækken. ~ -collar kumte. ~ -coper heste-
pranger. ~ -dealer hestehandler. ~ -drench
dosis hestemedicin. ~ -face langt, plumpt an-
sigt. ~ -fair hestemarked, -flesh hestekød;
heste; be a judge of -flesh forstå sig på.
heste. ~ -fly hesteflue. Horse Guards hest-
garde; the Horse Guards den bygning i Lon-
don, hvor den øverstbefalende general i den
britiske hær bor; generalkommando, -hair
krølhår, hestehår. ~ -laugh skraldende lat-
ter. ~ -leech hesteigle; blodigle; umættelig
person. ~ -litter rosbåre, bærestol, der bæres
af heste.
horsel-mackerel hestemakrel; tunfisk, -man
[ihå'sman] rytter, -manship ridekunst. ~
-marines: tell it to the ~ -marines den må
du længere ud på landet med. ~ -master ride-
lærer og berider; hesteudlejer, vognmand.
~-nail hesteskosom. ~-play overstadige løjer,
--power hestekraft; hestekræfter (fx. 60 horse-
power). ~ -race hestevæddeløb. ~ -radish
peberrod. ~ -sense sund fornuft, -shoe heste-
sko. ~ -soldier kavalerist, -whip ridepisk;
give af ridepisken, -whipping prygl med
ridepisken, -woman rytterske.
hors(e)y [ihå'si] heste-; hesteagtig; heste-
(sports)interesseret; præget (i påklædning,
ydre, optræden) af interesse for el. beskæfti-
gelse med heste.
hortative [ihå'tetiv], hortatory ['hå'totari]
formanende, opmuntrende, tilskyndende.
horticultural [hå'ti'kAltJeral] have-, have-
dyrknings-, havebinigs-; -~ society havesel-
skab, horticulture Lihå'tikAltJa] havedyrk-
I— I horticulturist
198
houseboy
ning; havekunst, horticulturist [hå'ti'kAl-
tjarist] gartner.
hortus siccus ['hå'tos isikas] herbarium.
hosanna [ho'zana] hosianna.
hose [houz] strømper; haveslange, brand-
slange; oversprøjte.
hosier ['høusa] trikotagehandler.
hosiery [ihousari] trikotage.
hospice lihåspis] hospitium, hospits, gæste-
hjem, herberg, asyl.
hospitable ['håspitabl] gæstfri.
hospital [ihåspital] hospital, sygehus; vel-
gørenhedsinstitution ; flying ~ feltlasaret;
lying-in ~ fødselsstiftelse; Magdalen •^ mag-
dalenehjem; Christ's Hospital (friskole, tid-
ligere beliggende i London); Hospital Satur-
day, Hospital Sunday (dage, på hvilke der
foretages offentlig indsamling til hospita-
lerne) ; ~ fever hospitalstyfus.
hospitality Ihåspi'tåliti] gæstfrihed.
hospitaller ["håspitala] j ohanni ter ridder ;
person der bor i el. er funktionær i velgøren-
hedsinstitution.
I. host [houst] vært; reckon without one's
- gøre regning uden vært; -s værtsfolk.
II. host [houst] hær, krigshær; skare;
Lord of Hosts hærskarernes Gud.
III. host [houst] hostie.
hostage l'håstids] gidsel.
hostel ['håst(8)l] hjem (ofte af filantropisk
karakter) for mennesker af bestemt stand el.
medlemmer af forening; studenterpensionat;
(gml.) gæstgiveri; youth - vandreherberg,
vandrehjem.
hostelry [ihåstlri] gæstgiveri, værtshus.
hostess ['høustés] værtinde ; (i passager-
flyver) stewardess.
hostile [ihåstail] fjendtlig; fjendtligsindet.
hostility [håistiliti] fjendskab, fjendtlighed.
hostler ['åsla] staldkarl (i en kro).
hot [håt] hed, varm; hidsig, heftig, vred;
ivrig (for efter) ; bidende, skarp, stærk (om
smag); krydret, pebret; (om spor) nyt, frisk;
lidenskabelig, ildfuld; stærkt sanselig; (si.)
spændende, farlig; ~ air (fig.) pral, brovten,
tom snak, floskler; ~ and ~ (serveret) meget
varmt; give it to sby. ~ and strong T give
én en ordentlig omgang; be ~ at st. T være
knippeldygtig til ngt. ; ~ blast indblæst varm
Ivxft; ~ brandy varm kognakstoddy ; ~ cockles
leg, hvor en af deltagerne, der har bind
for øjnene, skal gætte hvem der slår ham;
~ coppers en tør fornemmelse (el. en svien)
i mund og svælg efter drik; ~ dog (amr.)
varm pølse (m. brød); ~ dogl (amr. si.) den
er fin! ih, du store! ~ from the press lige
udkommet; you are getting ~ (fig.) tampen
brænder! the place is getting too ~ to hold
him jorden begynder at brænde under fød-
derne på ham; keep the telegraph wires ~
få telegraftrådene til at gløde; not so ~
(si.) ikke særlig godt, ikke noget at råbe
hurra for; make the place too ~ for (el. to
hold) him gøre ham tilværelsen så broget,
at han må fortrække; ~ plate kogeplade;
he is ~ on playing cricket han er ivrig kri-
cketspiller; ~ on the track of lige i hælene
på, lige ved at indhente (el. (op)nå) ; ~ up
opvarme (mad) ; be in — water være i en slem
knibe.
hot-air ['håtæa] varmlufts-; ~ heating
apparatus varmluftsvarmeapparat.
hotbed [ihåtbed] mistbænk; (fig.) arnested;
a ~ of vice et arnested for lasten.
hot-blooded varmblodig.
hotchpot(ch) [ihåtXpåt(J")] miskmask, rusk-
omsnusk.
hot-dog stand pølsevogn.
hotel [houitel] hotel. ~ -keeper hotelejer.
hot|foot ['håtfut] i største hast. -head brus-
hoved, -headed hidsig, -house ['håthaus] driv-
hus.
hot] pot ragout af kod og kartofler. ~ -press
satinere; satineringsmaskine. ~ -short rød-
skør (skør i glødende tilstand), -spur ['håt-
spa'] brushoved, fusentast; hidsig. ~ -spurred
hidsig. ~. -tempered hidsig.
Hottentot ['håtntåt] hottentot.
hot-water varmtvands-; ~ bag, - bottle
varmedunk.
hot-well varmtvandsbeholder; hed kilde.
houdah se howdah.
hough [håk] hase; skære haserne over på.
hound [haund] hund; jagthund; jage; ^
on ophidse; ride to (el. follow) -s drive par-
force jagt, drive rævejagt.
hound's-tongue [<haundztAii] hundetunge
(plante).
hour ['aua] time; klokkeslet; timeslag;
stund; -s (ogs.) arbejdstid; keep good (, bad)
-s komme tidlig (, sent) hjem, gå tidlig.
(, sent) i seng; by the ~ pr. time (fx. om at
tage en droske); for -s (together) i timevis;
an ~ and a half halvanden time; a quarter
of an ~ et kvarter; the small -s de små
timer; the clock strikes the ~ den slår hel;
the clock strikes the half - den slår halv;
please state the date and the ~ vær så ven-
lig at opgive dato og klokkeslet; the ~ of
danger farens stund; in a good (, evil) ~ i
en heldig (, ulykkelig) stund; his ~ has
come (el. struck) hans time er inde (han
skal dø) ; nu har han sin (sit livs store)
chance; long, short, -s lang, kort, arbejds-
tid; the office -s are 10 — 5 kontoret er åbent
fra 10—5, kontortiden er fra 10—5; after office
-s efter kontortiden, efter lukketid.
hour|-glass ["auagla's] timeglas. ~ -hand
lille viser.
houri L'hueri] huri.
I. house [haus] (pi. houses ['hauziz]) hus
(ogs. om kongehus, teater, firma) ; forestil-
ling (fx. the second ~); the House Tinget
(Overhuset, Underhuset), Christ Church (i
Oxford), børsen (i London), (si.) fattiggår-
den; a full ~ fuldt hus; public ~ værtshus;
religious ~ kloster; the White House (den
amerikanske præsidents embedsbolig i Wash-
ington); ~ of call sted, hvor fragtmænd
modtager gods til besørgelse; kro (, hotel),
hvor man gør ophold på rejse; ~ of ill fame
bordel; keep ~ holde hus, føre hus; keep ~-
with bo sammen med; keep the ~ holde sig
hjemme; keep a good ~ føre stort hus, be-
værte sine gæster godt; set one's ~ in order
bringe orden i sine sager; an Englishman's
~ is his castle en englænders privatliv er
ukrænkeligt; as safe as -s „bombesikkert" ;
set up ~ for oneself sætte foden under eget
bord; the Lower House, the House of Com-
mons Underhuset; the House of Lords, the
Upper House Overhuset; the House of Re-
presentatives førstekammeret i den ameri-
kanske kongres; the House rose at 9 o'clock
(parlaments-) mødet hævedes kl. 9; enter the
House blive medlem af parlamentet; this is
on the ~ denne omgang er for værtens reg-
ning.
II. house [hauz] bringe under tag; instal-
lere; huse; beskytte, dække; opbevare, have
plads til ; ~ together bo sammen.
house|-agent ['hauseidsant] indehaver af
udlejningsbureau, ejendomsmægler, -boat
flydende sommerhus, husbåd, -boy tjener.
housebreaker
199
hugger-mugger |— |
-breaker indbrudstyv; entreprenør, der på-
tager sig nedrivning af huse. -breaking ind-
brud; nedrivning af hus. -carl [ihauska'l]
huskarl (kriger af de angelsaksiske og nor-
diske kongers livvagt). ~ -charge pristillæg
(på finere restauranter). ~ -flag kontorflag.
^ -fly stueflue.
household [ihaus(h)ould] husholdning; hus-
stand; husholdnings-; - gods husguder, pe-
nater; ~ troops livgarde; ^ word velkendt
udtryk el. navn.
housel holder [ihausho"ld8] familiefader, en
som fører eget hus, ejer (el. lejer) af hus
(el. lejlighed). ~ -hunter boligsøgende, -keeper
husmoder; husholderske; oldfrue, -keeping
husholdning; we started -keeping vi begyndte
at føre hus.
house] leek ['hausli'k] husløg, -less husvild.
housejmaid ['hausmeid] stuepige; -maid's
knee hygrom af knæskallens slimpose. ~
-martin (zo.) bysvale. ~ painter maler (hånd-
værker). - -party selskab (på landet) af gæ-
ster, der bliver i flere dage. ~- -physician
kandidat (på et hospital). ~ plant stueplante.
~ porter portner. -~ -rent husleje. -- -room
husrum. ~ sparrow gråspurv. ~ -surgeon
kandidat (på et hospital), -top hustag; cry
(el, proclaim) from the -tops forkynde vidt
og bredt. ~ -trained stueren (om hund). ~
-warming indvielsesgilde, når man flytter
ind i et hus.
housewife ["hauswaif] husmoder; ['hAzifl
syetui. housewifely ['hauswaifli] husmoder-
lig, housewifery ['hauswaifri, ihAzifri] hus-
modergerning.
housework ['hauswa'k] husligt arbejde.
housing [ihauziri] sadeldækken, skabrak;
(kollektivt) huse. lejligheder, boliger; bolig-;
provide ~ for skaffe boliger til; ~ conditions
boligforhold; Minister of Housing boligmini-
ster; ~ shortage bolignød.
houting [ihautin] (zo.) helt.
Houyhnhnms ['huinamz] (fornuftvæsener i
skikkelse af heste i Swifts Gulliver's Travels).
hove [houy] imperf . og perf . part. af heave ;
~ to (mar.) underdrejet.
hovel l'håval] skur; elendig hytte, rønne;
niche til statue; kegleformet bygning, der
rummer ovne til brænding af fajance og
porcelæn; anbringe i skur; bringe under
tåg.
hover ["håva] svæve; dvæle, sværme, van-
dre; ~ about kredse om; drive om i nær-
heden.
I. how [hau] hvordan; hvor (= i hvilken
grad); ~ are you? hvorledes har De det? -
do you do? [ihaudju'du*] goddag! know ~
to do it forstå at (el. kunne) gøre det; ~
is it that hvordan kan det være at; this is
- you ought to do it det er sådan du skal
gøre det; ~ hot it is! hvor det er varmt!
well, that's ~ it is sådan er det nu engang;
how's things? T hvordan går det.^ and - !
(si.) ja, det skal jeg love for! - come? (amr.
si.) hvordan kan det være (at . . .)?
II. how [hauj (subst.) måde noget skal
gøres på (fx. he knows the ~).
howbeit ["hauibi'it] (gml.) alligevel, des-
uagtet.
howdah [ihauda] teltsæde på ryggen af en
elefant eller kamel.
howdy [ihaudi] (amr. T) davs!; sige god-
dag til.
how-d'ye-do ['haudi'du'] værre redelighed,
slem suppedas.
however [hauieva] hvorledes end, hvordan
end; hvor end (fx. -v fast he ran hvor hur-
tigt han end løb); hvordan i al verden; al-
ligevel, dog, imidlertid.
howitzer ['hauitsa] haubitzer.
howl [haul] hyle, tude; hyl, hylen, tuden.
howler ["haula] brøler, bommert; græde-
kone; come a ~ komme galt af sted.
howling ['haulinl hylende; skrækkelig;
dundrende (fx. a ~ success).
howsoever [hauso'eva] hvordan end, hvor
(meget) end.
hoy [hoi] ohoj ! stop!
hoyden [ihoidn] viltert pigebarn, vildkat.
Hoyle [hoil] (forfatter af en bog om spil
og sport): according to ~ lige efter koge-
bogen.
h. p. fk. f, horse-power.
H. Q. fk. f. headquarters.
hr. fk. f. hour.
H. R. H, fk. f. His (el. Her) Royal High-
ness.
I. hub [hAb] hjulnav; mål (ved målkast-
ning); centrum (fx. of the universe, of in-
dustry).
II. hub [hAb] T ægtemand, mand.
hubble-bubble [ihAblbAbl] boblende lyd;
snakken i munden på hverandre; virvar;
vandpibe.
hubbub ['hAbAb] larm, ståhej, hurlumhej.
hubby [ihAbi] T (ægte)mand.
hubristic [hju'bristik] overmodig; arro-
gant.
huckaback ["hAkabåk] håndklædestof.
huckle [ihAkl] hofte. ~ -backed pukkelryg-
get, -berry (amr.) blåbær. ~ -bone hofteben,
huckster ['hAksta] høker; gadehandler;
(fig.) kræmmersjæl; høkre.
huckstress ['hAkstrés] sælgekone.
huddle [ihAdl] kaste uordentligt imellem
hinanden; hobe sammen, dynge sammen;
slænge ; kaste (klæderne på sig) ; trænge sig
sammen ; gøre noget uordentligt (el. for hur-
tigt) ; jaske af; stimle, flokke sig; hob, dynge;
hurlumhej; stimmel, trængsel; rådslagning;
lie -d up ligge sammenkrøbet; ~ together
stimle sammen; kaste i en dynge; -together
for warmth (om flere) krybe sammen for at
holde varmen; -^ on one's clothes klæde sig
på i hast; ~ a job through jaske et stykke
arbejde af; go into a ~ (si.) holde rådslag-
ning.
Hudson [ihAdsan].
I. hue [hju*] farve, lød; anstrøg.
II. hue [hju'] : ~ and cry (gml.) efterlys-
ning el. forfølgelse af forbryder; (fig.) vold-
somme udtryk for forargelse eller had; for-
følgelse af forhadt person.
hueless ['hju'lés] farveløs.
huff [hAf] larme, fnyse; kujonere, tyran-
nisere, hundse; fornærme, blive fornærmet
(, fortørnet, opbragt) ; mukke, give ondt af
sig, vrisse; „puste" (i dam); fornærmelse;
vrede; fortørnelse; in a ~ smækfornærmet.
huffish [ihAfi/] vranten, let at støde, prik-
ken.
huffy [IhAfi] fornærmet, prikken.
hug [hAg] omfavne, krs^ste, trykke ind til
sig; (fig.) hænge ved, holde fast ved (fx. a
belief); holde sig tæt ved (fx. the side of the
road); favntag, omfavnelse; ~ oneself gotte
sig (on St. over ngt.), gnide sig i hænderne
(af selvtilfredshed); ~ oneself in bed krybe
sammen i sengen af kulde; ~the shore (mar.)
holde sig tæt til kj^sten; - the wind (mar.)
knibe tæt til vinden.
huge [hju'ds] stor, uhyre, umådelig, huge-
ness ['hju'dsnés] uhyre størrelse.
hugger-mugger ['hAgamAga] forvirring,
H «"gh
200
hunt
rocl(eri), uorden; uordentlig; forvirret, ro-
det.
Hugh [hju']. Hughes [hju'z].
Huguenot ['hju'ganåt] hugenot.*
hulk IhAlk] skrog (af et skib); logiskib;
~ down m. skroget skjult under horisonten,
-ing stor, kluntet, klodset.
I. Hull [hAl].
II. hull [hAl] (subst.) hylster; bælg; has
(fx. på nød) ; skrog (af skib) (vb.) afbælge,
pille (ærter), hase; ramme i skroget; ~ In-
surance kaskoforsikring, -ed grain gryn.
hullabaloo [hAlaba'lu*] halløj, ståhej, ra-
balder.
hulle [ihAilou], hulloa [ihAilou] hallo, halløj.
hum [hAm] surre, summe; mumle, brumme;
nynne ; stamme ; tøve, vakle ; surren, sum-
men; mumlen, brummen; nynnen; humbug;
hm! make things ~ sætte fart i det, sætte
liv i kludene; the ~ of the city byens pulse-
rende liv; ~ along suse af sted (i bil, på mo-
torcykel o. 1.).
human ['hju'man] menneskelig, menneske-;
~ being menneske.
humane [hju'mein] human, menneskekær-
lig; humanistisk; the Humane Society (et
velgørenhedsselskab i London hvis formål
særlig er at træffe anstalter til druknendes
redning).
humanely [hju*'meinli] menneskekærligt.
humanism L'hju'manizm] humanisme.
humanist [ihju'monist] humanist.
humanitarian [hjumåniitæorian] menneske-
ven; menneskekærlig; tilhænger af trosret-
ning, der opfatter Kristus udelukkende som
menneske.
humanity [hju'måniti] menneskelighed;
menneskehed, mennesker; humanitet, menne-
skekærlighed; the humanities humaniora.
humankind ['hju'manikaind] menneske-
slægten.
humate ['hju'mét] humussurt salt.
Humber ['hAmba].
humble [ihAmbl] ringe, tarvelig, ydmyg,
underdanig, beskeden, spagfærdig; ydmyge;
I did my ~ best jeg gjorde mit bedste efter
fattig evne; of ~ birth af ringe byrd; in ~
circumstances i ringe kår; in my ~ opinion
efter min ringe mening; my ~ self min ring-
hed.
humble-bee ['hAmblbi'] humlebi.
humble pie ['hAmbl'pai] : eat ~ ydmyge
sig, bede ydmygt om forladelse.
humbly ['hAmbli] ringe; ydmygt, beskedent.
humbug ['hAmbAg] humbug, gøgl; hum-
bugsmager; tom snak, vås; narre, bedrage.
humbuggery [ihAnibAgari] fidusmageri, be-
drageri, svindel.
humdrum [ihAmdrAm] kedelig, hverdagsag-
tig, hverdagsgrå, banal; kedsommelighed,
hverdagsagtighed, banalitet.
Hume [hju'm].
humeral ['hju'maral] skulder-.
humic [ihjumik] : ~ acid humussyre.
humid [ihju'mid] fugtig, humidity [hju'mi-
diti] fugtighed.
humiliate [hju'milieit] ydmyge,
humiliation [hju'miliiei/an] ydmygelse.
humility [hjuimiliti] ydmyghed.
humming-bird kolibri; sprængstykke af
granat.
humming-top rumlepotte.
hummock ["hAmak] lille høj; tue.
hummocky ['hAmski] ujævn, fuld af små-
høje, tuer.
humorist l'hju'marist] humorist.
humoristic [hju'mairistik] humoristisk.
humorous [ihju'maras] humoristisk.
humour [ihju'ma] humor; humør; lune;
stemning; vædske; føje, rette sig efter, gå,
ind på; in good (, bad) ~ i godt (, ondt)
lune, i godt (, dårligt) humør; be out of -
være i dårligt humør, uoplagt; be in the ~
for være oplagt til; please one's ~ følge sin
lyst; put sby. out of ~ sætte en i dårligt
humør; when the ~ takes me når det stik-
ker mig; take sby. in the ~ benytte ens gode
humør; children must not be -ed too much
man må ikke være for eftergivende mod
børn; I ~ his every whim jeg føjer ham i
alle hans luner.
hump [hAmp] pukkel; (si.) dårligt humør;
lille høj, tue; (si.) ærgre; get the ~ komme
i dårligt humør; give sby. the ~ sætte en i
dårligt humør; ~ up one's back gøre sig
skrutrygget, skutte sig.
humpback ["hAmpbåk] pukkel, pukkelryg-
get person; knølhval. humpbacked pukkel-
rygget.
humph [mm. liAmf] hm! sige hm, brumme.
Humphrey [hAmfri].
hump-shouidered ['liAmp/o^ldad] rundryg-
get.
humpty-dumpty [ihAm(p)ti'dAm(p)ti] lille
og kluntet; Humpty-dumpty sat on a wall
lille Trille lå på hylde (fra børnerim, hvori
Humpty-dumpty er et æg).
I. humpy [ihAmpi] pukkelrygget, puklet;
bulet.
II. humpy [IhAmpi] hytte (i Australien).
humus [ihju'mas] muldjord, humus.
Hun [hAn] hunner (ogs. brugt hånligt om
tysker).
hunch [hAnJ] pukkel; klump; humpel;
anelse, fornemmelse; I have a ~ that jeg
har en anelse om at; ~ (up) one's back gøre
sig skrutrygget, skutte sig.
hunchlback pukkel; pukkelrygget person,
-backed ['hAnJbåkt] pukkelrygget.
hundred ['liAndrad] hundrede; (i klokkeslæt)
nul nul (fx. at fifteen ~ (hours) kl. 15"°);
by -s, by the ~ i hundredevis. -fold hundred-
fold.
hundredth ['hAndradJ)] hundrede (ordens-
tal) ; hundrededel.
hundredweight ['hAudradweit] centner (i
England: 112 Ibs. (50,802 kg); i Amerika: 100
Ibs. (45,359 kg)).
hung [hAiT,] imperf. og perf. part. af: hang.
Hungarian [hAnigæarian] ungarsk; ungarer.
Hungary ['hAiigari] Ungarn.
hunger [iliAngaj (subst.) sult (fx. die of - ) ;
dyb trang (for til, fx. a ~ for praise) ; (vb.)
sulte, himgre (for, after efter, fx. ~ after the
truth); udsulte. - -cure sultekur. ~ -strike
sultestrejke.
hungrily ['hAngrili] forsultent, begærligt.
hungry [ihAiigri] sulten; ~ as a hunter
sulten som en ulv.
hunk [hAiik] stort stykke, humpel.
hunkers ['hAiikaz] : on one's ~ på hug.
hunks [hAnks] T gnier, ubehagelig gam-
mel fyr.
hunky ['hAiiki] (amr. si.) udenlandsk ar-
bejder; (adj.) i fin stand.
hunky-dory [hAnki'då'ri] T (amr.) udmær-
ket.
hunt [hAnt] jage; jage efter, gå på jagt
efter; jagt (særlig de former for jagt, hvor
man forfølger vildtet til hest og m. hunde;
storvildtjagt, rævejagt); forfølgelse; jagtsel-
skab; jagtrevier; ~ down jage (og indhente);
~ down a criminal forfølge og pågribe en
forbryder; ~ up (el. out) finde, opsnuse; -
hunter
201
hydropathy |— j
a country ride p. jagt i en egn; ~ a mare
bruge en hoppe til jagt; he -s the hounds
hinnself han fører selv hundekoblet på jagten.
hunter ['hAuta] jæger; jagthund; jagthest;
dobbeltkapslet ur.
hunting [ihAntinl jagen; jagt; jagt-; ryt-
ter-; ride-. - -box jagthytte. - -crop jagt-
pisk. ~ -ground jagtdistrikt; the happy -
-grounds de lykkelige jagtmarker (indianer-
nes himmerige). ~ -watch dobbeltkapslet ur.
huntress [ihAntrés] kvindelig jæger.
Hunts [hAnts] Huntingdonshire.
huntsman [ihAntsman] jæger, pikør, jagt-
fører (ved parforcejagt). huntsmanship jæ-
gerkunst ; pikørstilling.
hunt-the-slipper (en leg; omtr. =) lad tøf-
felen gå.
hurdle ['ha'dl] risfletning; risgærde; stål-
trådsgærde; hurdle (forhindring ved vædde-
løb); (gml.) rakkersluffe ; ~ -race forhin-
dringsløb, hækkeløb.
hurdler ['hs'dla] deltager i hækkeløb.
hurdy-gurdy Cha'diga'di] lirekasse, lire.
huri [ha'l] kaste, slynge, kyle.
hurly-burly ['he'liba'li] larm, tummel, vir-
var.
hurra(h) [hu'ra*], hurray [hu'rei] hurra;
råbe hurra.
hurricane ['hArikan] orkan (vindstyrke 12).
-- -deck stormdæk. ~ -lamp, ~ -lantern
stormlygte, flagermuslygte.
hurried ['hArid] skyndsom, hastig; hast-
værks-.
hurry ['hAri] hast, hastværk; ile, haste;
skynde på; føre hurtigt af sted; forcere,
fremskynde; skynde sig; be in a ~ have
hastværk, have travlt; he won't do that
again in a ~ det varer noget, før han gør
det igen; in the ~ i skyndingen; i farten;
there is no ~ det haster ikke; ~ away ile
bort; føre hurtigt bort; he hurried on his
clothes han skyndte sig i tøjet, han for i
klæderne; ~ up skynde sig; sætte fart i.
hurry-scurry ['hAri'skAri] forvirring, vir-
var; hovedkulds, i forvirring.
hurst [ha'st] skov, skovbevokset høj.
hurt [he't] (hurt, hurt) gøre fortræd,
skade, såre, gøre ondt; fortræd, skade, sår,
stød; ~ oneself slå sig; I feel - jeg føler
mig krænket; ~ sby.'s feelings såre ens fø-
lelser; my tooth still -s a little det gør stadig
lidt ondt i min tand; that won't ~ (ogs.)
det er ingen skade til.
hurtful [ih8-tf(u)l] skadelig.
hurtle [iha'tl] hvirvle, suse; svirre, fare.
hurtless ['ha'tlés] uskadelig; uskadt.
husband ['hAzband] ægtefælle, ægtemand,
mand; god økonom; holde godt hus med;
spare på; være gift med, gifte sig med;
ship's ~ korresponderende reder.
husbandage ['hAzbondids] provision til
korresponderende reder.
husbandman [ihAzbandmån] landmand.
husbandry ['hAzbandri] landbrug; økonomi,
husførelse.
hush [hA/] hys! stille!; stille, rolig; stilhed;
gøre stille; bringe til tavshed; inddysse; be-
rolige; være stille, tie; ~ up neddysse.
hushaby ['hAjabai] visselulle.
hush-hush ['hAj ihAj] : ~ system fortielses-
system.
hush-money [ihAjniAni] penge der betales
for at få noget dysset ned.
husk [hAsk] has, kapsel, skal, avne ; skrælle,
pille.
huskiness ['hAskinés] hæshed.
I. husky [<hAski] forsynet med skal etc. (se
husk) ; hæs, rusten, sløret (om stemmen) ;
T kraftig, svær, maskulin; a fine ~ fellow
et rigtigt mandfolk.
II. husky [ihAski] eskimo; eskimosprog:
eskimohund, grønlandsk hund.
hussar [huiza'] husar.
hussif [ihAzif] sy etui.
Hussite [ihAsait] hussit.
hussy [ihAsi] tøs, tøjte.
hustings [ihAstiriz] talertribune; valgkam-
pagne.
hustle [ihAsl] støde, trænge, skubbe; fare,
ile, jage (med); skub(ben), trængsel; I won't
be -d jeg lader mig ikke jage med.
hustler ['hAsla] (hurtig og energisk person),'
gåpåfyr.
hut [hAt] skur, hytte; barak; badehus;
anbringe (el. bo) i skur, hytte, barak.
hutch [hAt/] kasse (fx. til kaniner); trug;
hytte, lille hus.
hutment ['hAtmant] anbringelse i barak-
ker; baraklejr, barak.
huzza [hAiza*, hu'za'] hurra! råbe hurra;
hilse med hurra.
hyacinth ['haiasinl)] hyacint.
hyacinthine [haiaisinl)ain] hyacintagtig.
hyæna [hai'i'na] hyæne.
hyaline [ihaial(a)in] glasklar, krystalklar,
gennemsigtig; glasklar substans el. flade.
hyalite [ihaialait] hyalit, glasopal.
hyalography [haia'lågrafl] glasætsning.
hyaloid [ihaialoid] gennemsigtig, glasagtig.
hybrid ['haibrid] bastard; hybrid; bastard-
agtig; ~ race blandet race.
hybridization [haibridaiizeijan] hybridise-
ring.
Hyde Park ['haid ipa'k].
hydra [ihaidra] hydra (i mytologi).
hydrangea [haiidreindsa] hortensia.
hydrant ['haidrant] brandhane.
hydrate ['haidreit] hydrat.
hydraulic [hai'drå'lik] hydraulisk.
hydraulically [hai'drå'likali] (ad) hydrau-
lisk (vej).
hydraulics [hai'drå'liks] hydraulik.
hydric ['haidrik] brint-.
hydride ['haidraid] -hj^drid (fx. calcium
hydride calciumhydrid) ; -brinte (kun i for-
bindelsen boron hydride borbrinte).
I. hydro [ihaidrou] (fk. f. hydropathic
establishment) badesanatorium, fysisk kur-
anstalt.
II. hydro- ['haidrou] -brinte (i kemiske
forbindelser fx. hydrocarbon kulbrinte).
hydrocele [ihaidrousi'l] vandbrok.
hydrocephalus [haidro'sefalas] vand i ho-
vedet.
hydrochloric ['haidroiklårik] : ~ acid salt-
syre.
hydrogen ['haidridsan] brint; -brinte (fx.
hydrogen sulphide svovlbrinte).
hydrogenation [haidrøudsaineijan] brint-
ning.
hydrogen bomb brintbombe.
hydrogen ize [hai'dråd3inaiz] (vb.) brinte.
hydrogen peroxide brintoverilte.
hydroglider ['haidroglaida] glidebåd (se
ogs. hydroplane).
hydrographer [haiidrågrafa] hydrograf.
hydrographical [haidrøigråfikl] hydrogra-
fisk.
hydrography [hai'drågrafl] hydrografi.
hydrometer [haiidråmita] flydevægt.
hydropathic [haidro'påpik] vandkur; vand-
kuranstalt, hydropathist [hai'dråpapist] læge
som helbi'eder ved bade. hydropathy [hai-
idråpapi] vandkur.
|— I hydrophile
202
icing-sugar
hydrophile ['haidrofail] : — cotton affedtet
sygevat.
hydrophobia [haidroifoubja] vandskræk;
rabies, hundegalskab.
hydropic [haiidråpik] middel mod vatter-
sot.
hydroplane ['haidraplein] hydroplan, hy-
droaeroplan, flyvebåd, vandflyvemaskine;
glidebåd (o: motorbåd indrettet sådan at
den løftes under farten) ; dybderor på u-båd.
hydropsy ['haidråpsi] vattersot.
hydrostatic [haidro'ståtik] hydrostatisk;
-s hydrostatik, læren om vædskers ligevægt.
hydrous ['haidras] vandholdig.
hyena [hai'i'no] hyæne.
hyetograph [ihaiatogra'f] regnkort.
Hygeia [hai'dsi'a] Hygæa.
hygiene ['haidsi'n] hygiejne, hygienic thai-
idsi'nik] hygiejnisk; -s hygiejne, hygienist
[ihaidsinist] hygiejniker.
hygrometer [hai'gråmita] hygrometer, fug-
tighedsmåler.
hygroscope ['haigraskoup] hygroskop, fug-
tighedsviser. hygroscopic [haigra'skåpik] hy-
groskopisk.
hymen ['haiman] mødomshinde; hymen,
ægteskab.
hymeneal [haimi'ni'al], hymenean [haimi-
•ni'an] bryllups-.
hymn [him] hymne; salme; lovprise. ~
-book salmebog, hymnal [ihimnal] hymneag-
tig, hymne-; salmeagtig, salme-; salmebog,
hymnic ['himnik] hymneagtig; salmeagtig.
hymnody [ihimnodi] salmesang; salmesam-
ling; salmedigtning; salmeforskning, hymno-
logist [him"nål8d3ist] hymnedigter; salme-
digter, hymnology [himinåladsi] hymnedigt-
ning; salmedigtning; salmeforskning.
hyperæmia Ihaipa'ri'mja] blodoverfyld-
ning.
hyperbola [hai'pa'bala] hyperbel (i geo-
metri).
hyperbole [hai'pa'boli] overdrivelse, hyper-
bol.
hyperborean [haipaObå'iriOan, haipa-
ibå'rian] nordlig; bidende kold; nordbo.
hypercritical ['haipa'kritikal] overdrevent
kritisk.
hypercriticism [ihaipa'kritisizm] overdre-
ven kritik.
Hyperion [hai'piarian].
hypermetropia [haipameitroupia] overlang-
synethed. hypermetropic [haipame'tråpik]
overlangsynet.
hypertrophy [hai'pa'trofi] hypertrofi, et or-
gans overudvikling.
hyphen ['haifan] bindestreg; sætte binde-
streg.
hyphenate ['haifaneit] sætte bindestreg
imellem.
hypnosis [hip'noT^sis] hypnose, hypnotic
[hipinåtik] hypnotisk; søvndyssende; sove-
middel, hypnotism [ihipnotizm] hypnotisme.
hypnotize ["hipnataiz] hypnotisere.
hypo ['haipou] fiksérsalt.
hypochondria [haipo'kåndria] hypokondri,
tungsind, hypochondriac [haipo'kåndriåk]
hypokonder; hypokondrist.
hypocrisy [hi'påkrisi] hykleri; skinhellig-
hed.
hypocrite ['hipokrit] hykler, hypocritic(al)
[hipo'kritikd)] hyklersk ; skinhellig.
hypodermic [haipo'da'mik] som ligger un-
der huden; indsprøjtning under huden; ~
syringe lægesprøjte.
hypogynous [hai'pådsinas] undersædig.
hypotenuse [hai'påtinju'z] hypotenuse.
hypothec ['haipapek, hai"pål)ék] hypotek,
pant. hypothecate [haiipåj)ikeit] pantsætte.
hypothesis [hai'påpisis] (pi. hypotheses
[-i'z]) hypotese, forudsætning, videnskabelig
gætning. hypothetic(al) [haipo'I)etik(l)] hy-
potetisk, betinget, tvivlsom.
hypsometer [hip'såmita] højdemåler.
hyson ['haisan] grøn te.
hyssop ["hisap] (planten) isop.
hysteria [hi'stiaria] hysteri, hysteric(al)
[hiisterik(l)] hysterisk, hysterics [hi'steriks]
anfald af hysteri; go off into ~ blive hyste-
risk.
hysteron proteron [ihistarånipråtarån] ud-
tryk hvor det sættes først, som normalt
kommer sidst.
hysterotomy [histairåtami] kejsersnit.
1 [ai].
I. fk. f. Island; Isle; imperator (kejser);
imperatrix (kejserinde).
I [ai] jeg.
i' [i] fk. f. in.
la. fk. f. Iowa.
I ago [i'a'gou],
iamb ['aiåmb] jambe, iambic [ai'åmbik]
jambisk.
iambus [ai'åmbas] jambe.
I. A. R. F. fk. f. International Association
for Religious Freedom.
Iberian [ai'biarian] iberisk; iberer.
ibex [laibeks] stenbuk.
ib. ibid, ibidem [i'baidam] sammesteds.
ibis [laibis] ibis (fugl).
I. C. A. O. fk. f. International Civil Avia-
tion Organization.
I car i an [ai'kæarian] ikarisk; højtflyvende,
learus ['aikaras] Ikaros.
1. C. C. fk. f. the International Chamber
of Commerce.
ice [ais] is; (si.) diamant(er) ; bedække
med is, overtrække med is; få til at fryse;
lægge på is; glassere (med sukker); that
won't cut any ~ T det får du ikke noget
ud af; ~ up overises.
ice|-age ['aiseids] istid, -berg ['aisba'g] is-
bjerg, -blink isbiink. -bound utilgængelig på
grund af is, tilfrosset. ~ -box køleskab. ~
-breaker isbryder. -^ -cap indlandsis; is på en
bjergtop. ~ -cream iskræm, is (til at spise).
~ -foot isfod, isbælte langs kysten i polar-
egnene.
Iceland ['aisland] Island; islandsk; "
poppy grønlandsk valmue. Icelander ['ais-
landa] islænding. Icelandic [aisQåndik] is-
landsk.
ice-pack pakis, ice-tub Isbæger.
ichneumon [ikinju'man] ichneumon, farao-
rotte; snyltehveps.
ichneumon-fly snyltehveps.
ichnography [ik'någrafi] iknografi, grund-
plantegning.
ichor [laikå*] gudernes blod; blodvædske.
ichthyography [ikpiiågrafij iktyografi, be-
skrivelse af (el. afhandling om) fisk. ichthy-
ologist [ikpi'åladsist] iktyolog, fiskekyndig.
ichthyology [ik|)iiålad3i] iktyologi, læren
om fiskene.
ichthyosaurus [ikpia'så'ras] iktyosaurus.
icicle ["aisikl] istap.
icily ["aisili] iskoldt.
iciness ["aisinés] iskulde.
icing [laisin] (sukker) glasur ; ~ up over-
isning. ~ -sugar flormelis.
icon
203
illegitimacy |
icon [laikån] ikon, billede.
iconoclasm [aiikånoklåzm] billedstorm.
iconoclast [ai'kånoklast] billedstormer, ico-
noclastic [aikåno'klåstik] billedstormende,
revolutionær.
iconolatry [aikainålatri] billedtilbedelse.
icterine [likterain] : ~ warbler (zo.) gul-
bug.
icterus ['ikteras] gulsot.
ictus [liktas] rytmisk accent.
icy [laisi] iset; iskold.
I'd [aid] sammentrukket af I had el. I
would.
Idaho [laidahou].
ide [aid] (zo.) emde.
idea [ai'dia] idé, begreb, forestilling; tan-
ke; an - strikes me jeg får en idé; I have
an ~ he is not coming jeg har på. fornem-
melsen, at han ikke kommer; the ~ (of such
a thing)! det var da en vanvittig tanke!
put -s in sby.'s head sætte én fluer i hovedet;
that's the - sådan skal det være; what's
the (big) ~? (si.) hvad i alverden er menin-
gen?
ideal [ai'dial] (subst.) ideal, forbillede;
(adj.) ideal, tanke-, tænkt; mønstergyldig,
fuldendt, ideel, idealism [ai'dializm] idealisme,
idealist [ai'dielist] idealist, idealistic [aidia-
ilistik] idealistisk, ideality [aidi'åliti] ideali-
tet, idealize [ai'dialaiz] idealisere; danne sig
idealer.
ideate [ai'di'eit] forestille sig.
idée fixe ['i'dei'fi'ks] fiks idé, monomani.
identic [ai'dentik] identisk, enslydende,
identical [ai"dentikl] identisk, ens, selv
samme; ~ twins eenæggede tvillinger.
identification [aidentifi'keijan] identifice-
ring.
identify [ai'dentifai] identificere; klassi-
ficere, bestemme videnskabeligt; it can
easily be identified by den er let kendelig
på; ~ oneself with a movement slutte sig
til en bevægelse.
identity [aiidentiti] identitet; " card le-
gitimationskort.
ideography [idiiågrafi] ideografi, begrebs-
skrift.
ideological [aidiaQådsikel] ideologisk, ide-
ology [aidi'åladsi] ideologi.
Ides [aidz] idus (i romersk kalender).
id est [id est] det vil sige.
idiocy l'idjosi] idioti.
idiom [lidjam] idiom, sprogejendommelig-
hed; sprog, idiomatic [idjo'måtik] idioma-
tisk.
idiosyncrasy [idjoisinkrasi] idiosynkrasi.
idiot ['idjat] idiot; fæ. idiotic [idi'åtik]
idiotisk.
idle [laidl] ledig, ubeskæftiget, ørkesløs;
doven ; tom, unyttig ; intetsigende ; ubetyde-
lig; forgæves; (vb.) dovne; gå tomgang; be ~
(om virksomhed) ligge stille (fx. the gas-
works has been ~ for three weeks) ; ~ card
fus; ~ rumour grundløst rygte; run - gå
tomgang; stand ~ ligge stille; ~ one's time
away dovne tiden bort.
idleness ['aidlnés] dovenskab.
idler ['aidla] lediggænger; drivert; tom
jernbanevogn; mellemhjul.
idling [laidlin] tomgang.
idol [laidl] afgudsbillede; afgud, idolater
[ai'dalsta] af gudsdyrker ; tilbeder, idolatrous
[ai'dålatras] afguds-, afguderisk. idolatry
[aiidålatri] afgudsdyrkelse; forgudelse, til-
bedelse, idolization [aidolai'zeij'an] forgu-
delse, idolize ['aidolaiz] forgude, idolizer
['aidalaize] tilbeder.
idyl(l) [laidil] idyl; hyrdedigt. idyllic [ai-
idilik] idyllisk.
i. e. [laiii*; iSåtUz] fk. f. id est det vil sige.
if [if] hvis, dersom; om; om også, selv om,
om end (fx. the weather was fine, if cloudy);
om så; når; the surplus if any det eventu-
elle overskud; if anything nærmest; sna-
rere; as if som om; even if selv om; he is
thirty years if he is a day han er mindst
30 år gammel; if I feel any doubt, I inquire
når jeg er i tvivl, spørger jeg; if not ellers,
i modsat fald, i benægtende fald; if so i så
fald.
igloo [liglu*] snehytte (hos eskimoerne).
igneous ['ignias] ild-, af ild; vulkansk; ~
rock eruptivbjergart.
ignis ["ignis] ild; ~ fatuus [ifåtjuas] (pi.
ignes fatui [ligni'z ifåtjuai]) lygtemand.
ignitable [iginaitabl] antændelig.
ignite [ig'nait] tænde, sætte i brand; fæn-
ge, komme i brand, igniter [ig'naita] tænd-
sats, tændingsanordning.
ignition [ig'ni/an] tænding; antændelse;
retarded - eftertænding.
ignoble [ig'noubl] af ringe byrd; uædel,
lav, gemen, uværdig.
ignominious [igno'minjas] skændig; van-
ærende.
ignominy ['ignomini] skændsel, vanære.
ignoramus [igno'reimas] ignorant.
ignorance ['ignarans] uvidenhed, ignorant
[lignarant] uvidende, ignore [iginå*] ikke
tage hensyn til, ignorere; ikke tænke på,
overse, overhøre.
iguana [iigwa'na] leguan.
I. H. P. fk. f. indicated horse-power indi-
ceret hestekraft.
I. H. S. fk. f. Jesus Hominum Salvator
Jesus menneskenes frelser.
ileum [liliam] krumtarm.
Iliad [liliåd] Iliade.
ilk [ilk] (p. skotsk) samme; enhver; of
that ~ fra godset af samme navn; af sam-
me slags.
ni [ail] fk. f. I shall el. I will.
ill [il] syg; dårlig; ond, slet; ilde, ondt;
onde; ulykke, lidelse; be ~ være syg; be ~
in bed ligge syg; be taken ~, fall ~ blive
syg; ~ blood ondt blod, had, fjendskab; as
" luck would have it uheldigvis; ~ temper,
~ humour ondt lune; ~ weeds grow apace
ukrudt forgår ikke så let; it's an - wind
that blows nobody good intet er så galt, at
det ikke er godt for noget; with an ~ grace
ugerne, synligt modstræbende; it will go
~ with him det vil gå ham galt; take st.
~ tage ngt. ilde op; ~ at ease ilde til mode;
speak ~ of tale ondt om; return ~ for good
gengælde godt med ondt.
III. fk. f. Illinois.
ill|-advised ['ilad'vaizd] dårlig betænkt;
ubetænksom; you would be --advised to do
so det ville være uklogt af Dem at gøre det.
~ -affected ildesindet. ~ -behaved uartig,
uopdragen. ~ -boding ildevarslende. ~ -bred
uopdragen, udannet. ~ -breeding uopdra-
genhed. - -conditioned ubehagelig (om
mennesker), ond(skabsfuld), tvær, neder-
drægtig; sygelig, syg; af dårlig beskaffen-
hed. ~ -considered uovervejet. ~ -disposed
ildesindet, uvenlig stemt, uvillig.
illegal [iili'gal] ulovlig, illegal, illegality
[ili'gåliti] ulovlighed, illegalitet.
illegibility [iledsi'biliti] ulæselighed. Il-
legible [iUedsibl] ulæselig.
illegitimacy [iliidsitimasi] uretmæssighed,
ugyldighed; fødsel uden for ægteskab. I. ille-
I illegitimate
204
imminent
gitimate [ili'dsitimet] illegitim, uretmæssig;
født uden for ægteskab ; urigtig, uberettiget,
ulogisk, l^hjemlet. II. illegitimate [ili'dsiti-
meit] erklære for illegitim.
III I -fated ["il'feitid] ulykkelig, skæbnesvan-
ger, ulykkesvanger, ulyksalig. ~ -favoured,
~ -featured grim, styg, hæslig. ~ -gotten
erhvervet på uretmæssig vis. ~ -humoured
ubehagelig, irritabel.
illiberal [i'libaral] gerrig, karrig; ukær-
lig; smålig, snæverhjertet, illiberality [ili-
ba'råliti] gerrighed, karrighed; ukærlighed;
smålighed; snæverhjertethed.
illicit [i'lisit] utilladelig; ulovlig; ~ union
fri (erotisk) forbindelse.
illimitable [iilimitabl] ubegrænset, uind-
skrænket.
Illinois [ili'noi].
illiteracy [i'litaresi] analfabetisme, uviden-
hed, udannethed ; mangel på boglig dannelse,
illiterate [i'litarét] (adj.) analfabetisk, uvi-
dende; udannet; uden boglig dannelse; ikke
læsekyndig; (subst.) analfabet.
ill|-judged ubetænksom, ufornuftig, uklog,
uoverlagt; malplaceret. — -luck ulykke,
uheld. — -mannered uopdragen. ~ -natured
gnaven; ondskabsfuld.
illness ['ilnés] sygdom.
illogical [i'lådsikal] ulogisk.
ill|-omened liilioumend] foretaget under
ulykkelige varsler; uheldig, ulykkelig. ~
-starred ulykkelig, uheldig, af ulykken for-
fulgt, foretaget under en uheldig stjerne. ~
-tempered gnaven, irritabel, opfarende. ~
-timed ubetimelig; som kommer ubelejligt;
ilde anbragt, malplaceret. ~ -treat behandle
dårligt, mishandle. ~ -treatment mishand-
ling.
illume [iil(j)u'm] oplyse, kaste lys over.
illuminant [iil(j)u'min8nt] som oplyser,
giver lys; belysningsmiddel.
illuminate [iil(j)u*mineit] oplyse, belyse,
kaste lys over, illuminere; forklare; kolo-
rere, illustrere, illumination [il(j)u'miinei-
Jan] oplysning, belysning; illumination; lys,
glans; kolorering; illustration, illustrering.
illuminative [i'l(j)u*min8tiv] oplysende, be-
lysende, illumine [iil(j)u*min] se illuminate.
ill-usage ['il'ju'zids] mishandling.
ill-use [lil'ju'z] mishandle.
illusion Liil(j)u*38n] illusion; blændværk;
selvbedrag; fantasifoster; sansebedrag; op-
tical ~ optisk bedrag, illusionist [-ist] tryl-
lekunstner, illusive [iil(j)u'siv] illuderende,
skuffende, illusory [iil(j)u's8ri] illusorisk,
skuffende.
illustrate ['ilastreit] illustrere; belyse, il-
lustration [ilaistreijan] illustration; eksempel;
belysning, illustrative ['ilastreitiv, i'lAstra-
tiv] oplysende, forklarende; illustrerende;
be ~ of illustrere, belyse.
illustrious [i'lAstrias] strålende, udmærket,
berømt.
ill-will [lil'wil] uvilje; nag; fjendskab.
lllyria [i'liria] Illyrien. Illyrian [iilirian]
illyrisk; illyrier.
I. L. O. fk. f. International Labour Office.
1. L. S. fk. f. Instrument Landing System
(system til landing i tåge).
I'm [aim] fk. f. I am.
image ["imidsJ billede; spejlbillede; fore-
stilling; helgenbillede; afbilde; give en le-
vende beskrivelse af; genspejle; forestille sig;
he is the ~ of his father han er sin fader op
ad dage.
imagery ['imidsri] (udskårne) billeder;
billedrigdom; billedstil, billedsprog.
imaginable [iimådsinabl] (op)tænkelig.
imaginary [i'mådsinari] indbildt; fingeret;
imaginær (ogs. i matematik), imagination
[imådsi'neiXan] indbildningskraft, fantasi;
indbildning, forestilling, imaginative [i'må-
dsinativ] fantasi-, indbildt; fantasirig; op-
findsom, imagine [iimådsin] forestille sig,
tænke sig, tænke, tro.
imago [i'meigo"] fuldt udviklet insekt.
imam, imaum [iima'm] imam, muhame-
dansk præst, muhamedansk fyrste.
imbecile ['imbisail] imbecil; imbecilt indi-
vid, imbecility [imbi'siliti] imbecilitet.
imbibe [im'baib] drikke, indsuge, opsuge.
imbricate ['imbrikét] taglagt (som tegl-
sten over hinanden) ; ['imbrikeit] (vb.) an-
bringe (, være anbragt) taglagt.
imbroglio [imibrouljo"] indviklet forhold,
knude (i drama eller roman); roderi; be-
grebsforvirring.
imbrue [im'bru*] (vb.) væde, dyppe; farve.
imbrute [imibru't] gøre el. blive dyrisk.
imbue [im'bju'] imprægnere, mætte; far-
ve; gennemtrænge, gennemsyre; bibringe,
indgive; besjæle; -d with hatred gennem-
syret af had; ~ the minds of youth with
good principles bibringe ungdommen gode
grundsætninger.
imitable ['imitabl] som kan efterlignes.
imitate ['imiteit] efterligne, imitation [imi-
•teijan] efterligning; imitation; (adj.) imite-
ret, uægte (fx. ~ pearls).
imitative [limiteitiv] efterlignende; efter-
lignet, imitator [limiteita] efterligner.
immaculate [iimåkjulét] ubesmittet, uplet-
tet, pletfri, ulastelig.
immanent ['imanant] iboende.
immaterial [ima'tiarial] immateriel, ulegem-
lig; uvæsentlig, ubet^'^delig. immaterialism
[-izm] immaterialisme, læren om at alt eksi-
sterende er af åndelig art. immaterialist
[-ist] immaterialist. immateriality [imatiari-
"åliti] ulegemlighed. immaterialize [ima-
itiarialaiz] gøre ulegemlig.
immature [ima'tjua] umoden, immaturity
[ima'tjuariti] umodenhed.
immeasurable [iime3(a)rabl] som ikke kan
måles, umålelig ; umådelig.
immediacy [i'mi'djasi] umiddelbarhed;
umiddelbar nærhed.
immediate [i'mi'djat] øjeblikkelig (fx. an
~ reply) ; nærmest (fx. the ~ neighbourhood,
the ~ future); direkte (fx. cause); første-
hånds; presserende, uopsættelig; (på brev)
haster; ~ danger overhængende fare.
immediately [iimi'djatli] straks, øjeblikke-
lig; direkte, umiddelbart.
immemorial [imi'må'rial] umindelig; æld-
gammel; from time - i umindelige tider,
fra arilds tid; ~ usage ældgammel skik og
brug.
immense [i'mens] umådelig stor, enorm,
uendelig; (si.) storartet, immensity [i'men-
siti] uendelighed, uhyre størrelse, uhyre ud-
strækning.
immensurable [iimen/arabl] som ikke kan
måles, immensurabel, umådelig.
immerse [i'ma's] neddyppe, sænke ned;
fordybe, immersion [i'ma'Jan] nedsænkning,
neddypning ; dåb ved fuldstændig neddyk-
ning; fordybelse; (i astronomi) formørkelse;
~ heater dyppekoger.
immigrant ['imigrant] indvandrer, immi-
grate [limigreit] indvandre, immigration
[imiigre'/an] indvandring.
imminence [liminans] ti'uende nærhed, im-
minent [lirainant] overhængende, truende.
immiscible
205
imperialist
immiscible [i'misibl] som ikke kan blan-
des.
immitigable [i'mitigabl] uforsonlig; som
ikke kan mildnes.
immobile [i'moubail] ubevægelig, urokke-
lig, rolig.
immobility [imo'biliti] ubevægelighed.
immobilization [imoubilaiizei/an] ubevæge-
lighed.
immobilize [iimoubilaiz] berøve bevægelig-
heden; inddrage (mønt fra omsætningen).
immoderate [iimåd(8)rét] overdreven ; vold-
som, immoderation ['imade'rei/an] overdri-
velse; voldsomhed.
immodest [iimå^dist] ubeskeden; usømme-
lig, immodesty [i'mådisti] ubeskedenhed;
usømmelighed.
immolate [dmoleit] ofre. immolation [imo-
Ueijan] ofring; offer; opofrelse.
immoral [iimåral] umoralsk, immorality
[imo'råliti] umoralskhed.
immortal [i'må'tl] udødelig, immortality
[imå'itåliti] udødelighed, immortalize [i'må'-
telaiz] gøre udødelig, forevige.
immortelle [imå'itel] evighedsblomst.
Immovability [imu'va'biliti] ubevægelig-
hed.
immovable [iimu'vabl] ubevægelig; urok-
kelig; -s fast ejendom.
immune [i'mju'n] immun, uimodtagelig,
immunity [iimju'niti] frihed (for visse for-
pligtelser) ; immunitet, uimodtagelighed.
immunization [imjunai'zeijan] immunise-
ring.
immunize ['imjunaiz] immunisere, vacci-
nere.
immure [i'mjua] indemure; indeslutte.
immutability [imju'to'biliti] uforanderlig-
hed, immutable [i'mju'tabl] uforanderlig.
Imogen [limodsen].
imp [imp] dj ævleunge, lille djævel; gav-
strik, unge (om barn).
I. impact [im'påkt] presse ind; presse sam-
men.
II. impact l'impakt] stød, tryk, sammen-
stød; anslag (fx. af projektil); virkning.
impair [imipæa] skade, forringe, svække
(fx. ~ one's health); aftage, forværres, im-
pairment [imipæemant] forringelse, svæk-
kelse.
impale [im'peil] spidde.
impalement [imipeilmant] spidning.
impalpability [impålpaibiliti] uhåndgribe-
lighed, ulegemlighed, ufattelighed, impalpa-
ble [imipålpabl] ikke til at føle; uhånd-
gribelig; ulegemlig; ufattelig.
impaludism [im'påljudizm] en art mala-
ria.
impanate [im'peinét] (om Kristi legeme)
indeholdt i brødet efter indvielsen.
impanel [im'pånal] sammenkalde; udfær-
dige en liste over (især nævninger).
imparadise [imipåredais] hensætte i en til-
stand af himmelsk lykke; gøre til et para-
dis.
impark [im'pa'k] omgærde, indeslutte.
impart [im'pa't] tildele, give; meddele; ~
knowledge to sby. bibringe én kundskaber.
impartial [im'pa'Jal] upartisk, uhildet,
uvildig, impartiality ['impa'/iiilliti] upat-
tiskhed, uhildethed, uvildighed.
impartibility [iimpa'ti>biliti] udelelighed,
impartible [im'pa'tibl] udelelig.
impassability [impa'so'biliti] ufremkom-
melighed; ufarbarhed; uoverstigelighed, im-
passable [imipa'sabl] ufremkommelig; ufar-
bar, uvejsom, uoverstigelig.
impasse [em'pa's] blindgyde; dødvande,
dødt punkt (fx. i forhandling).
impassibility [impåsiibiliti] ufølsomhed,
uimodtagelighed, upåvirkelighed, koldsindig-
hed, uanfægtethed, apati, impassible [im-
ipåsibl] ufølsom, upåvirkelig; kold(sindig),
uanfægtet, upåvirket, apatisk.
impassioned [imipajend] lidenskabelig.
impassive [im'påsiv] se Irnpassible.
impassivity [impå'siviti] se impassibility.
impatience [im'peijens] utålmodighed;
utålsomhed. impatient [imipeijont] utålmo-
dig (at over); get ~ at st. (ogs.) ikke kunne
tolerere, ikke finde sig i ngt.
impawn [im'på'n] pantsætte.
impayable [im'peiabl] ubetalelig, kostelig.
impeach [im"pi'tX] drage i tvivl; mistæn-
keliggøre, afsvække; bestride (fx. et vidnes
troværdighed) ; anklage (fx. en embedsmand
for uforsvarlig embedsførelse) ; anklage for
højforræderi, impeachable [im'pi'tXabl] som
kan anklages; dadelværdig, impeacher [im-
ipi'tja] anklager, impeachment [imipi'tj*-
mant] anklage; anklage for højforræderi.
impeccability [impekaibiliti] syndfrihed,
ulastelighed, fejlfrihed, impeccable [im-
ipekabl] syndfri, ulastelig, fejlfri, impec-
cancy [im'pekansi] syndfrihed, impeccant
[imipekant] syndfri.
impecuniosity [impikju'ni'åsiti] pengeman-
gel; fattigdom, impecunious [impiikju'njas]
ubemidlet, fattig.
impedance [imipi'dons] (elekt.) impedans,
modstand.
impede [im'pi'd] hindre, forhindre, besvær-
liggøre ; belemre.
impediment [im'pedimant] hindring, for-
hindring; ~ in one's speech talefejl.
impedimenta [impedi "mental tros, bagage.
impel [im'pel] drive frem; tilskynde, im-
pellent [im'pelant] fremdrivende; drivfjer,
drivende kraft, impeller skovlhjul; (i tur-
bine) løbehjul.
impend [imipend] hænge over; forestå, stå
for døren, true.
impendent [im'pendant], impending fore-
stående, kommende, truende (fx. ~ danger).
impenetrability [impenitra'biliti] uigen-
nemtrængelighed, impenetrable [im'peni-
trabl] uigennemtrængelig.
impenitence [imipenitans] ubodfærdighed,
forstokkethed. impenitent [im'penitant] ubod-
færdig, forstokket; forstokket synder.
imperative [imiperativ] bydende, befalende ;
bydende nødvendig ; imperativisk ; imperativ,
bydemåde.
imperceptibility [limpasepti'biliti] umær-
kelighed; umærkbarhed. imperceptible [im-
pa'septibl] umærkelig; umærkbar; forsvin-
dende lille.
imperfect [imipa'fékt] ufuldkommen; ufuld-
stændig, mangelfuld; defekt; ukomplet, ufuld-
endt; the - (tense) den udvidede datid (fx.
he was reading), imperfection [impa'fek/an]
ufuldkommenhed ; mangelfuldhed ; ufuld-
stændighed; svaghed, skrøbelighed.
imperforate(d) [im'pa'foret, -reitid] uper-
foreret, uden huller; uden porer; tillukket,
sammengroet (i anatomi) ; (om frimærker)
utakket.
I. imperial [imipiarial] kejser-, kejserlig;
rigs-; (før 1947) vedrørende det britiske rige,
britisk; imperial (et papirformat); ~ sec-
tion kejsersnit.
II. imperial [im'piarial] fipskæg,
imperialism [im'piarializm] imperialisme.
imperialist [-list] imperialist.
I imperil
206
impresario
imperil [im'peril] bringe i fare.
imperious [im'piarias] bydende; myndig;
herskesyg; presserende; bydende nødven-
dig.
imperishable [im'periXabl] uforgængelig.
impermanent [im'pa'nianant] ikke varig,
midlertidig.
impermeability [impe'mja'biliti] uigennem-
trængelighed, impermeable [im'pa'mjabl]
uigennemtrængelig (to for), tæt; fedttæt;
~ to air lufttæt; ~ to water vandtæt.
impersonal [im'pa'sanl] upersonlig; uper-
sonligt verbum, impersonality [impa'sa'nå-
liti] upersonlighed.
impersonate limipa'saneit] personificere;
udgive sig for; (på teater etc.) spille.
impersonation [impa'sQineiJan] personifika-
tion; det at udgive sig for en anden; (på
teater) (opfattelse og) fremstilling af en
rolle; give -s of well-known actors parodiere
velkendte skuespillere.
impersonator [imipa'saneita] en som udgi-
ver sig for en anden; (på teater) skaber af
en rolle; imitator.
impersonify [impa'isånifai] personificere.
impertinence [imipa'tinans] næsvished, ufor-
skammethed, impertinens; noget der er sa-
gen uvedkommende, impertinent [im'pa'ti-
nant] næsvis, uforskammet, impertinent; sa-
gen uvedkommende.
imperturbability [impata'baibiliti] urokke-
lig ro. imperturbable [impaita'babl] rolig,
uanfægtet.
impervious [im'pa'vjas] uigennemtrænge-
lig; uimodtagelig (to for); ~ to air lufttæt;
~ to water vandtæt; ~ to reason uimodtage-
lig for fornuft.
impetuosity [impetju'åsiti] heftighed, vold-
somhed, impetuous [imipetjuas] heftig, vold-
som, fremfusende.
impetus ["impatas] drivkraft, fart; skub;
give an ~ to sætte fart i.
impi [limpi] troppeaf deling (hos kafferne).
impiety [imipaiati] ugudelighed; ukærlig-
hed over for forældre; pietetsløshed.
impinge [im'pinds] : ~ up(on) ramme, stø-
de imod, komme i kollision med; (fig.)
krænke, gøre indgreb i (fx. ~ on sby.'s au-
thority).
impious [limpias] ugudelig; pietetsløs.
impish ['impi/] troldagtig; ondskabsfuld,
skadefro, gavtyveagtig.
implacability [impleika'biliti] uforsonlig-
hed, implacable [imiplåkabl] uforsonlig.
implant [imipla'nt] indplante; indpode; -
a hope indgive et håb. implantation [im-
pla'n'tei/an] indplantning; indpodning.
implement ['implimant] redskab, værktøj ;
[limpliment] opfylde (betingelser) ; udføre,
fuldføre, gennemføre, føre ud i livet, sætte
i værk (fx. ~ a scheme), implemental [impli-
•mentl] anvendt som værktøj ; mekanisk.
implementation [impliman'tei/anl gennem-
førelse.
impletion [imipli'/an] fyldning.
implicate ['implikeit] indvikle; indeslutte,
indebære i sig; nødvendiggøre el. berettige
til (en bestemt slutning el. formodning) ; ind-
drage, implicere, implication [impli'kei/an]
inddragning; underforståelse; bibetydning;
stiltiende slutning.
implicit [im'plisit] stiltiende, medindbefat-
tet, underforstået; ubetinget.
implore [imiplå*] anråbe, bønfalde, bede
indtrængende (fx. ~ sby. to do st.)
imply [imtplai] indebære i sig, betyde; an-
tyde, give at forstå, lade formode; implied
(ogs.) indirekte; underforstået; tilhyllet; it
is implied in the words det ligger i or-
dene.
impolicy [im'pålisi] dårlig politik; uklog-
skab; uklog handling; uhensigtsmæssighed.
impolite [impaQait] uhøflig, usleben.
impolitic [im'pålitik] upolitisk; uklog;
uhensigtsmæssig.
imponderability [impåndara'biliti] det ikke
at kunne vejes, imponderable [imipåndarabl]
som ikke kan vejes og måles; uberegnelig,
imponderables imponderabilier.
I. import [imipå't] importere, indføre; be-
tegne, betyde; være af vigtighed for, ved-
røre; være af vigtighed.
II. import [limpå't] importartikel, indfør-
selsvare; import, indførsel; betydning; vig-
tighed, vægt; I am not sure of the ~ of his
reply jeg er ikke sikker på, hvor han egent-
lig ville hen med sit svar.
importable [im'på'tabl] som kan importe-
res.
importance [im'på'tans] betydning, vigtig-
hed; vigtigmageri ; give ~ to lægge vægt
på.
important [im'på'tant] vigtig, af vigtighed,
magtpåliggende, betydningsfuld, væsentlig ;
hoven, indbildsk.
importation [inipå''teijan] import, indfør-
sel, importer [im'på*ta] importør; the free
importers frihandelsmændene.
importunate [im'på'tjunét] påtrængende,
besværlig, pågående, importune [imipå'tju'n]
falde til besvær, plage, bestorme med bønner,
tigge, importunity [impå'itju'niti] påtræn-
genhed, pågåenhed, plagsomhed.
impose [imipo«z] pålægge (fx. a tax); ~
st. on sby. prakke en ngt. på; ~ a fine on
sby. idømme én en bøde; ~ upon sby. narre
én. imposing [imipouziii] (adj.) ærefrygtind-
gydende, imponerende, imposition [impo'zi-
Xan] pålægning; udskrivning (af skatter);
skat ; bedrageri ; optrækkeri ; straffepensum.
impossibility [impåsi'biliti] umulighed.
impossible [im'påsibl] umulig; ~ of attain-
ment uopnåelig.
impost [iimpo"st] afgift, skat; (arkit.)
kæmfer.
impostor [im'påsta] bedrager, imposture
[im'påst/a] bedrageri, bedrag, svindel.
impot fk. f. imposition straffepensum.
impotence ['impotans], impotency [limpo-
tansi] kraftløshed, svaghed; afmagt; impo-
tens, impotent ['impotent] kraftløs, svag; af-
mægtig; impotent.
impound [im'paund] indelukke, indespærre
(is. kvæg) ; beslaglægge.
impoverish [im'påvarij] forarme; udpine
(fx. land), impoverishment [-mant] forarmel-
se, udpining.
impracticability [impråktika'biliti] uigen-
nemførlighed, umulighed ; umedgørlighed ;
ufarbarhed. impracticable [im'pråktikabl]
uigennemførlig, umulig; umedgørlig; ufar-
bar.
imprecate ["imprikeit] ønske el. nedbede
ondt over; forbande, imprecation [impri'kei-
Jan] forbandelse, imprecatory ["imprikeitari]
forbandende.
impregnability [impregna'biliti] uindtage-
lighed, uovervindelighed, impregnable [im-
ipregnabl] uindtagelig, uovervindelig.
impregnate ['impregneit, im'pregneit] be-
frugte; imprægnere; mætte, impregnation
[impreginei/an] befrugtning; imprægnering;
mættelse.
impresario [impre'sa'riou] impresario.
imprescriptible
207
inadmissible
imprescriptible [impri'skriptibl] umistelig,
ufortabelig (fx. right).
I. impress [im'pres] påtrykke; (ind)præge.
Indprente; gøre indtryk på, imponere; pres-
se (til krigstjeneste) ; beslaglægge.
II. impress [limpres] aftryk, mærke, præg.
impressibility [impresi'biliti] modtagelig-
hed.
impressible [imipresibl] modtagelig.
impression [imiprejan] indtryk; mærke,
præg; virkning, indflydelse; aftryk, oplag,
impressionable [imiprejanabl] modtagelig for
indtryk, impressionism [im"prej9nizm] im-
pressionisme, impressionist [-ist] impressio-
nist; impressionistisk, impressionistic [im-
preja'nistik] impressionistisk.
impressive [imipresiv] som gør indtryk;
virkningsfuld, slående; imponerende, beta-
gende. .
impressment [imipresmant] presning (til
tjeneste i flåden).
imprest ['imprest] forskud, lån (af en of-
fentlig kasse).
imprimatur [impr(a)iimeit8] trykketiUa-
delse; (fig.) godkendelse.
imprimis [im'praimis] først, frem for alt,
især.
I. imprint [imiprint] (vb.) mærke, præge;
(ind)trykke, prente.
II. imprint fiimprint] (subst.) aftryk;
mærke; præg; titelfod (trykkested og for-
læggermærke på bogs titelblad).
imprison [im'prizn] fængsle, sætte i fæng-
sel; hindre, indsnævre (ens handlefrihed).
imprisonment [im'priznmant] fængsling,
fangenskab, fængsel; false ~ ulovlig friheds-
berøvelse.
improbability [impråba'biliti] usandsynlig-
hed, improbable [im'pråbabl] usandsynlig.
improbity [im'proubiti] uredelighed.
impromptu [imipråm(p)tju*] impromptu;
improvisation; improviseret (fx. an ~ speech).
improper [im'pråpa] upassende, utilbørlig,
usømmelig, uanstændig; urigtig, uheldig,
fejlagtig, forkert; uegentlig; ~ fraction
uægte brøk.
impropriety [impro'praiati] usømmelighed;
urigtighed; fejlagtighed.
improvable [im'pru'vabl] som kan forbed-
res; som egner sig til kultur; god, nyttig.
improve [im'pru'v] forbedre, forskønne,
forædle ; udnytte, benytte sig af ; blive bedre,
forbedre sig, gøre fremskridt; stige (om
pris); ~ oneself, one's mind øge sine kund-
skaber, berige sin ånd; he -d upon my offer
han overbød mig.
improvement [im'pru'vmant] forbedring;
fremskridt; ~ on (el. upon) forbedring af,
fremskridt i forhold til (el. sammenlignet
med).
improver [im'pru'va] forbedrer, fornyer;
en der forbedrer (sig), en der arbejder for en
ringe løn for at lære.
improvidence [imipråvidans] uforsigtighed,
ubetænksomhed, uforsynlighed (særlig i øko-
nomisk henseende), improvident [im'pråvi-
dant] uforsigtig, ubetænksom, uforsynlig
(særlig i økonomisk henseende).
improvisation [improvaiizei/an] improvisa-
tion, improvise ['improvaiz] improvisere,
improviser ['improvaiza] improvisator.
imprudence [im'pru*dans] mangel på klog-
skab, uklogskab; uforsigtighed; ubetænk-
somhed, imprudent [im'pru'dant] uklog;
uforsigtig ; ubetænksom.
impudence ['impjudans] uforskammethed,
impudent [timpjudant] uforskammet.
impugn [imipju'n] angribe, bestride, im-
pugnable [im'pju'nabl] som kan bestrides.
impugnment [imipju'nmant] bekæmpelse;
modsigelse.
impuissance [imipjuOisans] svaghed, mag-
tesløshed.
impuissant [imipjuOisant] svag, magtesløs.
impulse [limpAls] stød, tryk; impuls, til-
skyndelse, bevæggrund; indsjkydelse ; his ~
was to . . han havde mest lyst til at . . ; aet
on - handle spontant; a man of - en im-
pulsiv mand. impulsion [im'pAl/an] stød,
tryk; tilskyndelse; indskydelse, impulsive
[im'pAlsiv] impulsiv.
impunity [imipju'niti] strafloshed, frihed
for straf; with ~ ustraffet, uden risiko.
impure [im'pjua] uren; ukysk. impurity
[im'pjuariti] urenhed; ukyskhed.
imputable [imipju'tabl] : ~ to sby. som
kan tilskrives en. imputation [impju'teijan]
beskyldning.
impute [im'pju't] : ~ to tillægge; I ~ no
evil motives to him jeg beskylder ham ikke
for slette motiver.
I. in [in] (præp.) i, inde i (fx. in April, in
the church, in the rain); (ind, ned etc.) i
(fx. put one's hands in one's pockets); på
(fx. in the country, in English); om (fx. in
the afternoon); under (fx. in the reign of
Elizabeth); til (fx. in his defence, in honour
of); efter (fx. in my opinion, in all proba-
bility); hos (fx. in Shakespeare); med (fx.
in a top hat); ved (fx. in the University);
in an hour om en time (fx. be back in an
hour), på en time (fx. walk three miles in
an hour); in answer to som svar på; show
what was in him vise hvad han duede til;
in so (el. as) far as for så vidt som; in that
(konjunktion) eftersom, fordi, derved at, idet;
(involved) in an accident ude for et ulykkes-
tilfælde; one in a thousand en af (el. blandt)
tusinde; there are twenty shillings in the
pound der går 20 s. på et pund.
II. in (adv.) inde, hjemme (fx. is he in?);
ind (fx. come in); be in for kunne vente
(sig); be in for it sidde net i det; be in on
it (fig.) have en aktie i foretagendet; keep
in with holde sig på en god fod med.
III. in (subst.): the ins medlemmerne af re- t
geringspartiet; know the ins and outs of a
subject kende et emne ud og ind.
in. fk. f. inch(es).
inability [ina'biliti] udygtighed, uduelig-
hed, manglende evne; the editor regrets his
~ to redaktøren beklager ikke at kunne.
inaccessibility [iinåksesi>biliti] utilgænge-
lighed; uopnåelighed; utilnærmelighed, in-
accessible [inak'sesibl] utilgængelig; uop-
nåelig; utilnærmelig.
inaccuracy [in'åkjurasi] unøjagtighed.
inaccurate [in'åkjurét] unøjagtig.
inaction [in'åkjan] uvirksomhed, træghed.
inactivate [in'åktiveit] sætte ud af virk-
somhed.
inactive [in'åktiv] uvirksom; træg, reak-
tionstræg. inactivity [inåkitiviti] uvirksom-
hed; træghed; lediggang.
inadaptable [ina'dåptabl] som ikke lader
sig tilpasse (el. tillempe).
inadequacy [in'adikwasi] utilstrækkelig-
hed, mangelfuldhed; uhensigtsmæssighed.
inadequate [iniådikwét] utilstrækkelig,
mangelfuld; uhensigtsmæssig.
inadhesive [inåd'hi'siv] som ikke klæber.
inadmissibility [inådmisi'biliti] utilstede-
lighed, uantagelighed. inadmissible [inåd-
imisibl] utilstedelig, uantagelig.
inadvertence
208
incitation
inadvertence [inadiva'tans], inadvertency
[-tansi] uagtsomhed; fejl, fejltagelse, inad-
vertent [-tant] uagtsom, uopmærksom, for-
sommelig; utilsigtet, inadvertently af uagt-
somhed, af vanvare.
inalienability [ineiliana'biliti] uaf hænde-
lighed. inalienable [inieUianabl] uafhænde-
lig, umistelig.
inannorata [inåmoira'ta] elskede (om en
kvinde), inamorato [inamo'ra'tou] elskede
(om en mand).
in-and-in ["inaniin] : ~ breeding indavl.
inane [iinein] idéforladt, åndsforladt, ind-
holdsløs, intetsigende, banal.
inanimate [iniånimét] livløs, død. inanima-
tion [inaniimei/an] livløshed; mangel på liv.
inanition [ina'ni/an] tomhed; afkræftelse
p. gr. af mangelfuld ernæring, inanity [i<nå-
niti] tomhed; (pi.) hule fraser, banale, intet-
sigende bemærkninger.
inappellable [ina'pelabl] endelig, upåanke-
lig.
inappetence [iniåpitans] mangel på begær,
mangel på appetit, madlede.
inapplicability [linåplika'biliti] uanvende-
lighed, inapplicable [in'åplikabl] uanvende-
lig-
inapposite [in'åpozit] (sagen) uvedkom-
mende, malplaceret.
inappreciable [ina'pri'/abl] ikke mærkbar ;
ubetydelig, ringe; ubestemmelig.
inapproachable [inaipro^tXabl] utilgænge-
lig, utilnærmelig.
inappropriate [ina'proupriét] malplaceret,
upassende.
inapt [in'åpt] uegnet; som ikke passer i
den givne situation eller forbindelse.
inaptitude [in'åptitju'd] uegnethed.
inarch [in'a't/] afsuge (o: at pode uden
overskæring).
inarticulate [ina'itikjulét] uartikuleret;
som har vanskeligt ved at udtrykke sig; få-
mælt; (anatomisk) uleddet.
inartificial [ina*ti>fiJol] ukunstlet.
inartistic [ina'itistik] ukunstnerisk; blot-
tet for kunstsans.
inasmuch [inGz'mAtJ] : ~ as (gml.) for så
vidt som ; eftersom, da.
inattention [ina'ten/sn] uopmærksomhed,
forsømmelighed, inattentive [ina'tentiv] uop-
mærksom; forsømmelig.
inaudibility [inå'di'biliti] det ikke at kunne
høres, inaudible [iniå'dibl] uhørlig.
inaugural [i'nå'gjural] indvielses-, åbnings-;
indsættelses-; ~ (address) indvielsestale, åb-
ningstale; ~- sermon tiltrædelsespræken. in-
augurate [iinå'gjureit] indvie; højtideligt
indsætte; indvarsle, inauguration [inå'gju-
irei/en] indvielse; højtidelig indsættelse, in-
auguratory [iinå'gjuratari] se inaugural.
inauspicious [inå'ispijas] uheldig, ugunstig.
inboard [linbå'd] indenbords.
inborn ['inbå'n] medfødt.
inbred [»inbred] medfødt, naturlig; indav-
let.
inbreed [lin'bri'd] indavle; -ing indavl.
inc. fk. f. incorporated; Smith & Co., Inc.
(amr.) A/S Smith & Co.
Inca ['inka] inka (peruansk konge).
incalculable [in<kalkjulabl] uberegnelig.
incandescence [inkan'desns] hvidglødende
tilstand, hvidglødhede.
incandescent [inkån'desnt] hvidglødende;
~ lamp glødelampe.
incantation [inkån'teijan] besværgelse; be-
sværgelsfsformular.
incapability [inkeipa'biliti] udygtighed.
uduelighed, manglende evne. incapable [in-
ikeipabl] uduelig, ude af stand (of til) ; udyg-
tig; undermåler; drunk and ~ døddrukken.
incapacitate [inka'påsiteit] diskvalificere,
gøre udygtig (for, from til), incapacity [in-
kaipåsiti] udygtighed; uduelighed, inhabili-
tet; diskvalifikation.
incarcerate [in'ka'sareit] fængsle, inde-
spærre, incarceration [inka'sa'rei/an] fængs-
ling, indespærring.
incarnadine [in'ka'nadain] kødfarvet; blod-
rød; farve rød.
I. incarnate [in'ka'neif] inkarnere; legem-
liggøre.
II. incarnate [in'ka'nét] inkarneret; legem-
liggjort, skinbarlig (fx. the devil ~ ).
incarnation [inka'inei/an] inkarnation; le-
gemliggørelse.
incautious [in'kå'Jas] uforsigtig.
incendiarism [inisendjarizm] brandstiftelse,
mordbrand, incendiary [in'sendjari] (adj.)
brandstiftelses-, mordbrands- ; ophidsende,
oprørsk; (subst.) brandstifter; agitator; ~
bomb brandbomlDe ; ~ speech brandtale.
I. incense [in'scns] opirre, opflamme; ["in-
sans] strø virak for, brænde røgelse for;
parfumere med røgelse.
II. incense ["insens] røgelse, virak; burn
(el. offer) ~ to (fig.) strø virak for. incen-
sory [linsensari] røgelsekar.
incentive [in'sentiv] opflammende, æggen-
de; spore, drivfjeder, opmuntring; motiv.
inception [in'sep/an] begyndelse, inceptive
[in'septiv] begyndende; begyndelses-.
incertitude [inisa'titju'd] uvished.
incessant [in'sesant] uophørlig.
incest ['insest] blodskam, incestuous [in-
"sestjuas] blodskams-, skyldig i blodskam.
inch [inj] 2,54 cm, (omtr. ==) tomme; baga-
tel, hårsbred; inddele i tommer; rykke tom-
me for tomme frem (el. tilbage) ; by -es tom-
mevis ; - by ~ tomme for tomme ; every ~ a
gentleman gentleman til fingerspidserne;
flog sby. within an ~ of his life prygle en
halvt ihjel.
inchoate [linkøueif] begyndende, rudimen-
tær, ufuldstændig, ufuldkommen.
incidence ['insidans] virkning, fordeling;
angle of ~ indfaldsvinkel; the ~ of taxation
skatternes fordeling mellem forskellige be-
folkningsgrupper.
incident [linsidant] begivenhed, tilfælde,
hændelse, episode; ~ to som (naturligt) hø-
rer til, som følger med (fx. dangers ~ to his
profession).
incidental [insi'dental] tilfældig; bi-; - to
som hører til, som følger med (fx. hardships
~ to his career); ~ earnings bifortjenester ;
~ expenses biomkostninger ; ~ music led-
sagemusik.
incidentally [insiidentali] tilfældigt, lejlig-
hedsvis; for resten; i forbigående (bemær-
ket), i denne forbindelse.
incinerate [in'sinareif] brænde til aske, de-
struere, incineration [insina'reijan] forbræn-
ding til aske; ligbrænding, incinerator [in-
isinareita] destruktionsovn, forbrændingsan-
stalt.
incipience [in'sipians] begyndelse.
incipient [inisipiant] begyndende, frembry-
dende (fx. ~ lunacy).
incise [in'saiz] indskære; udskære; -d wound
snitsår, incision [in'sisan] indskæring, ind-
snit, snit; skår; flænge.
incisive [in'saisiv] skærende; skarp; skarp-
sindig; bidende, incisor [in'saiza] fortand.
incitation [insi'tei/an] tilskyndelse; spore.
incite
209
incorporeity |
incitament, bevæggrund, incite [in'sait] an-
spore, ægge, tilskynde; ophidse, incitement
[inisaitmant] tilskyndelse; spore, incitament,
bevæggrund.
incivility [insiiviliti] uhøflighed.
incivism [linsivizm] mangel på. borgersind.
incl. fk. f. inclusive.
inclemency [in'klemansi] barskhed; hård-
hed, strenghed, ubarmhjertighed.
inclement [iniklemant] barsk, ublid; hård,
streng, ubarmhjertig.
inclinable [in'klainabl] tilbøjelig; gunstigt
stemt, velvillig, venlig (to over for, mod).
inclination [inkli'neijan] bøjning; tilbøje-
lighed.
incline [iniklain] bøje; gøre tilbøjelig, stem-
me; hælde; have tilbøjelighed (to til); hæld-
ning, skråning, inclined [in'klaind] tilbøje-
lig; skrå.
inclose [in'klouz] indeslutte, omgive; ved-
lægge (i brev).
include [iniklu'd] inkludere, iberegne, ind-
befatte, medregne, medtage; indeslutte; inde-
holde; ~ in the bargain give med i købet;
including bags, bags included inklusive sæk-
ke, sække iberegnet, inclusion [in'klu'san]
indbefatning, medtagelse.
inclusive [in'klu'siv] inklusive (fx. from I
to 5 - ) ; - of inklusive; ~ tour akkordrejse;
an ~ charge of £5 5 pund alt iberegnet.
incog [in'kåg] inkognito.
incognito [in'kågnitou] inkognito; ube-
kendt, incognizable [inikågnizobl] som ikke
kan erkendes.
incoherence, incoherency Linko'hi8r8n8(i)]
mangel på sammenhæng.
incoherent [inko'hiaront] usammenhæn-
gende.
incombustible [inkamibAstibl] ubrændbar,
uforbrændelig; ~ material ildfast materiale.
income ['inkam] indtægt, incomer [linkAma]
tiltrædende lejer el. forpagter; indvandrer;
ubuden gæst; efterfølger.
income-tax ['inkamtåks] indkomstskat; -^
form selvangivelsesblanket.
incoming ['inkAmin.! indtræden, ankomst;
indkommende, tiltrædende, ankommende; -s
indkomster, indtægt.
i ncommensu rab i I ity [linkamen/araibiliti]
inkommensurabilitet. incommensurable [in-
ka'menjarabl] inkommensurabel.
incommode [inka'moud] ulejlige, volde be-
svær, incommodious [inka'moudjas] ubekvem;
besværlig; snæver, trang.
incommunicable [inka'mju'nikabl] umedde-
lelig.
incommunicado [inkåmjuni'ka'dou] uden
forbindelse med omverdenen; i ensomt fæng-
sel, incommunicative [inkoimju'nikativ] umed-
delsom; fåmælt.
incomparable [in'kåmporabl] som ikke kan
sammenlignes (with med); uforlignelig, ene-
stående, mageløs.
incompatibility ['inkgmpåti'biliti] uforene-
lighed; uforligelighed, gemytternes uover-
ensstemmelse, incompatible [inkam'påtibl]
uforenelig (with med) ; uforligelig.
incompetence, incompetency [in'kåmpi-
tons(i)] inkompetence; udygtighed, uduelig-
hed; utilstrækkelighed, incompetent [in-
ikåmpitant] inkompetent; uskikket, uduelig;
ikke fyldestgørende.
incomplete [inkomipli't] ufuldstændig,
ufuldendt, mangelfuld, defekt, incompletion
[inkamipli-Jan] ufuldstændighed osv.
incomprehensibility [inkåmprihensi'biliti]
ubegribelighed, ufattelighed, uforståelighed ;
Engelsk-dansk ordbog
grænseløshed, uendelighed, incomprehensible
[inkårapriihensibl] ubegribelig, ufattelig, u-
forståelig; grænseløs, uendelig.
incomprehension [inkåmpriihenjan] mang-
lende forståelse.
incompressible [inkåm'presibl] som ikke
kan sammentrykkes.
inconceivable [inkan'si'vabl] ufattelig, u-
tænkelig.
inconclusive [inkaniklu'siv] ikke afgørende,
ikke overbevisende; uvirksom, resultatløs;
ubestemt.
incondite [in'kåndit] dårligt udarbejdet
(el. opbygget, konstrueret) ; plump.
incongruity [inkån'gruiti] uoverensstem-
melse; inkongruens; urimelighed; mod-
sigelse, incongruous [in'kångruas] uoverens-
stemmende, inkongruent ; fornuftstridig,
urimelig, selvmodsigende; mærkelig, afstik-
kende.
inconsequence [in'kånsikwans] mangel på
logisk forbindelse, mangel på logik, inconse-
quent [in'kånsikwant], inconsequential [in-
kånsiikwenjal] uden logisk forbindelse, ulo-
gisk, selvmodsigende; irrelevant, ligegyldig.
inconsiderable [ink8nisid(8)r8bl] ubetydelig.
inconsiderate (inkanisidarét] ubetænksom;
lidet hensynsfuld.
inconsistence, inconsistency [inkan'sistons-
(i)] inkonsekvens, uoverensstemmelse; ufor-
enelighed, inconsistent [inkon'sistant] inkon-
sekvent, usammenhængende, uoverensstem-
mende; uforenelig.
inconsolable [inkan'soulobl] utrøstelig.
inconsonance [inikånsanans] uoverensstem-
melse; inkonsekvens; disharmoni, misklang.
inconsonant [in'kånsanant] uoverensstem-
mende; inkonsekvent; uharmonisk.
inconspicuous [inkon'spikjuos] lidet iøjne-
faldende, ikke til at skelne.
inconstancy [in'kånstansi] ubestandighed;
ustadighed, inconstant [in'kånstant] ubestan-
dig; ustadig.
inconsumable [inkanisju'mobl] som ikke
kan fortæres el. forbruges.
incontestable [inkon'testabl] ubestridelig.
incontinence, -cy [in'kåntinans, -i] uafhol-
denhed; ukyskhed; inkontinens; ~ of urine
urinflod ; ~ of speech snakkesalighed.
I. incontinent [in'kåntinant] uaf holdende;
ukysk; som lider af inkontinens,
TI. incontinent [in'kåntinant] (gml.) øje-
blikkelig, -ly straks, sporenstregs.
incontrovertible [inkåntro'va'tibl] uomtvi-
stelig.
inconvenience [inkan'vi'njans] ulejlighed,
besværlighed, ulempe, forlegenhed; ulej-
lige, besvære, bringe i forlegenhed, forstyrre,
inconvenient [-jant] ubekvem, ubelejlig, be-
sværlig.
inconvertible [inkan'va'tibl] som ikke kan
udveksles med noget andet; (om papirpenge)
uindløselig.
inconvincible [inkan'vinsibl] som ikke lader
sig overbevise, stivsindet.
I. incorporate [in'kå'pareit] blande; legem-
liggøre; optage (og danne en helhed (into
med)), omfatte, indlemme; inkorporere; for-
binde sig, forene sig (with med).
II. incorporate [in'kå'parét] inkorporeret,
indlemmet i en korporation; dannende en
korporation: forbundet; ulegemlig.
incorporation [inkå'paireijan] blanding;
legemliggørelse; optagelse, indlemmelse; in-
korporation.
incorporeal [inkå'ipå'rial] ulegemlig, in-
corporeity [inkå'pa'ri'iti] ulegemlighed.
14
incorrect
210
independent
incorrect [inke'rekt] unøjagtig, urigtig,
ukorrekt.
incorrigibility [inkåridsi^biliti^ uforbeder-
lighed, incorrigible lin'kåridsibl] uforbeder-
lig.
incorrupt [inkaTApt] ufordærvelig, ufor-
gængelig; ubestikkelig, incorruptibility ['in-
karApti'bilitil ufordærvelighed, uforgænge-
lighed; ubestikkelighed, incorruptible [inka-
•rAptibl] ufordærvelig, uforgængelig; ufor-
krænkelig; ubestikkelig, incorruption [inka-
ir Ap/an] ufordærvet tilstand; uforkrænke-
lighed.
incrassate fin"kråseit] fortykke; blive tyk.
I. increase [in'kri's] tiltage, vokse; formere
sig; formere, forstærke, forøge, forhøje, for-
større.
II. increase ['inkri's] forøgelse, vækst, stig-
ning.
increasingly [in'kri*sirili] mere og mere, i
stigende grad, i stadig større udstrækning.
incredibility [inkredi'biliti] utrolighed, in-
credible [in'kredibl] utrolig, incredibly [-bli]
utroligt.
incredulity [inkri'dju'liti] (subst.) vantro,
skepsis, incredulous lin"kredjulas] (adj.) van-
tro, skeptisk; be ~ of the evidence of one's
own eyes ikke tro sine egne øjne.
increment [dnkrimant] tilvækst, forøgelse,
alderstillæg; unearned ~ grundværdistig-
ning.
incriminate [in'krimineit] anklage, be-
skylde.
incrustation [inkrAisteiJan] skorpedannelse,
belægning; kedelsten.
incubate ["inkjubeitl (ud) ruge, ligge på
æg; udklække, incubation link ju'bei Jan]
rugning, udklækning; inkubation ; period of
~ inkubationstid, incubator ['inkjubeita] ud-
klækningsapparat, rugemaskine. incubus
[•irikjubas] mare, nattemare, mareridt.
inculcate ["inkAlkeit, in'kAlkeit] indprente,
indskærpe, inculcation [inkAlikei/an] ind-
prentning, indskærpelse.
inculpate ['inkAlpeit, in'kAlpeit] dadle, be-
brejde; anklage, inculpation [inkAl'peJ/an]
dadel: beskyldning, inculpatory lin'kAlpata-
ri] dadlende; som indeholder en beskyldning.
incumbency [in'kAmbansi] forpligtelse;
byrde; gejstligt embrde.
incumbent [in'kAmbant] indehaver af et
præstekald; ~ (up)on som påhviler, påhvi-
lende; it is ~ on you to det er din pligt at.
incumbrance [in'kAmbrans] byrde.
incunabula [inkju'nåbjula] (pi.) inku-
nabler, bogtryk fra før år 1500; begyndelses-
stadier.
incur [in'ka*] udsætte sig for; pådrage
sig; ~ debts gøre gæld; ~ losses lide tab.
incurability [inkjuara'biliti] uhelbredelig-
hed, incurable [in'kjuarabl] uhelbredelig.
incuriosity [inkjuari'åsiti] ligegyldighed,
mangel på videbegærlighed, uopmærksom-
hed, incurious [inikjuarias] ligegyldig, uop-
mærksom, uinteresseret, uinteressant; not~
ikke uinteressant, ikke uden interesse.
incursion [in'ka'/an] fjendtligt indfald,
strejftog, incursive [in'ka'siv] fjendtlig, an-
gribende.
incurvation [inka'ivei/an] krumning, in-
curve [in'ka'v] krumme.
incus ['inkas] ambolt (i øret).
incuse [in'kju'z] præge; præget; præg.
ind. fk. f. independent; index; indicative.
Ind. fk. f. India; Indian; Indiana.
indebted [in'detid] gældbunden, som er i
gæld; I am - to him for it jeg skylder ham
tak for det. indebtedness [-nés] det at være i
gæld: gæld.
indecency [in'di'sansi] usømmelighed, uan-
stændighed, indecent [in'di'sant] usømmelig,
uanstændig.
indeciduous [indi'sidjuas] stedsegrøn; (om
hjorte:) som ikke skifter gevir.
indecipherable [indi'saif (a)rabl] ikke til
at tyde. ulæselig.
indecision [indi'sisan] ubestemthed, ube-
slutsomhed, vaklen, rådvildhed, indecisive
[indi'saisiv] ubestemt, uafgørende; rådvild,
vaklende, ubeslutsom, indecisiveness [-nés]
ubestemthed, vaklen.
indeclinable [indi'klainabl] ubøjelig.
indecomposable ['indi'kam'pouzabl] som
ikke lader sig opløse i sine bestanddele.
indecorous [in'dekaras] usømmelig, uan-
stændig, indecorum [indi'kå'ram] usømme-
lighed, uanstændighed, uopdragenhed.
indeed [in'di'd] i virkeligbeden, virkelig,
faktisk; ja, ja vist; ganske vist, rigtignok;
nej virkelig.'' såh.^ ~ if I was not chosen
again sandelig om jeg ikke blev valgt igen.
indefatigability ['indifåtiga'biliti] utræt-
telighed, indefatigable [indiifåtigabl] utræt-
telig.
indefeasibility ['indifi'zi'biliti] uomstødelig-
hed; uigenkaldelighed. indefeasible [indi-
ifl'zibl] uomstødelig; uigenkaldelig.
indefectible [indiifektibl] fejlfri; ufejlbar-
lig; uforgængelig.
indefensibility ['indifensi'biliti] uforsvar-
lighed.
indefensible [indi'fensibl] uforsvarlig; som
ikke kan forsvares.
indefinable [indi'fainabl] udefinerlig.
indefinite [inidef(i)nit] utydelig; vag; ikke
skarpt afgrænset; ubestemt, -ly (ofte) på
ubestemt tid.
indelibility [indeli'bilitij uudslettelighed.
indelible [in'delibl] uudslettelig; -~ pencil
blækstift; ~ ink (ogs.) mærkeblæk.
indelicacy [in'delikasi] uartighed, uan-
stændighed; mangel på finfølelse, ufinhed,
indelicate [in'delikét] uartig, uanstændig;
ufin, udelikat.
indemnification [indemnifi'kei/an] skades-
løsholdelse, sikkerhed, erstatning, indemnify
[in'demnifai] holde skadesløs, sikre, indem-
nity [inidemniti] skadesløsholdelse, sikker-
hed, erstatning.
indemonstrable [in'demanstrabl] ubevise-
lig, upåviselig.
I. indent [in'dent] skære takker i, lave hak,
tak(ker), bule(r) i; udfærdige in duplo; ind-
rykke (en linie) ; afgive ordre (p. varer) ;
stemple; an -ed coast-line en indskåret kyst;
" upon sby. for goods rekvirere varer hos en
(ved rekvisitionsseddel).
II. indent [in'dent] rekvisition; ordre på
varer der afgives til et udenlandsk firma;
præg; dokument; hak.
III. indent ['indent] bule, fordybning,
indentation [inden'tei/an] indsnit, hak,
indskæring (fx. coastal ~).
indention [in'denjan] indrykning (af trykt
linje fra skriftsidens rand).
indenture [in'dent/a] hak, bule; gensidig
skriftlig kontrakt, lærlingekontrakt; binde
ved kontrakt.
independence [indi'pendans] uafhængig-
hed, selvstændighed; tilstrækkeligt udkom-
me; (American) Independence Day den ame-
rikanske frihedsdag, d. 4. juli.
independent [indi'pendant] uafhængig (of
af), selvstændig; formuende; independent;
independently
211
indolent |
-ly (ogs.) på egen hånd; ~ tour akkord-
rejse,
indescribable [indi'skraibabl] ubeskrivelig,
indestructibility [lindistrAkti'biliti] ufor-
gængelighed, indestructible [indiistrAktibl]
uforgængelig,
indeterminable [indi'ta'minabl] ubestem-
melig, som ikke kan afgøres, indeternninate
[indi>t8*minét] ubestemt, vag. indetermina-
tion [indita'miinei/an] ubestemthed; ubeslut-
somhed; vankelmodighed.
index ['indeks] (pi. -es el. indices) index;
viser; pegefinger; eksponent (i matematik);
register, indholdsfortegnelse; fingerpeg; for-
syne med register; the Index den katolske
kirkes liste over forbudte bøger; ~ finger
pegefinger;- number pristal.
India liindja] Indien; Ostindien, Forindien;
Further - Bagindien; ~ Office (tidligere)
ministeriet for Indien; — paper indiapapir
(tyndt trykpapir).
Indiaman ' [lindjaman] ostindiefarer.
Indian ['indjan] indisk; indiansk; inder;
indianer; ~ dub kølle til gymnastiske øvel-
ser; ~ corn majs; - file gåsegang; - gift
(amr. T) gave som giveren venter at få rige-
lig gengæld for; ~ ink tusch; ~ summer
"periode med sommerligt vejr i efteråret;
(fig.) efterblomstring, genopblussen af livs-
kraft i alderdommen; Red -^ el. American ~
indianer; honest ~ T på ære!
Indiana [indi'åna].
india-rubber ['indjarAbe] gummi; viske-
læder.
indicate [lindikeit] vise, antyde, tilkende-
give; gøre nødvendig; bebude, tyde på; indi-
cere, indication [indi'keijan] tilkendegivelse;
antydning; tegn; symptom; indikation, in-
dicative [in'dikativ] : ~ of som antyder, som
er tegn på; the ~ el. the - mood indika-
tiv.
indicator ['indikeita] indikator; viser; di-
rection ~ (på bil) afviser, indicatory [lindi-
keitari] angivende.
indices ['indisi'z] pi. af index (brugt i ma-
tematik).
indict Lin'dait] anklage, sætte under til-
tale (for for), indictable [inidaitabl] som kan
anklages; ~ offence kriminel forseelse, in-
dictment [in'daitmant] anklage; anklagebe-
slutning; (bill of) ~ anklageskrift.
Indies [lindiz] : the ~ Indien; the West -
Vestindien; the East ~ Ostindien.
indifference [inidif(a)rans] ligegyldighed;
middelmådighed, indifferent [in'dif(a)rant]
ligegyldig; ligeglad; neutral; middelmådig;
tarvelig; (fx. om helbred) så som så. indif-
ferentism [in'difarantizm) indifferentisme,
ligegyldighed, indifferentist [-tist] indifferen-
tist.
indigence ["indidsans] fattigdom, armod,
indigene ['indidsi'n] (subst.) indfødt,
indigenous [inididsinas] (adj.) indfødt; in-
denlandsk; oprindelig hjemmehørende (to i);
vildtvoksende,
indigent [lindidsant] trængende, fattig.
indigested lindiidsestid] ufordøjet; ikke
gennemtænkt; ubearbejdet; uordnet, uorden t-,
hg. indigestibility [lindidsestiibiliti] ufor-
døjelighed, indigestible [indi'dsestibl] ufor-
døjelig, indigestion [indi'dsestjan] dårlig for-
døjelse; dårlig mave.
indignant [inidignant] indigneret, harm-
fuld, opbragt, vred; - about, - at vred over;
- With vred på. indignation [indig'nei/an]
indignation, harme, vrede, forbitrelse; -
meeting protestmøde.
indignity [in'digniti] skammelig behand-
ling, uværdighed, skændighed, beskæmmelse.
indigo l'indigou] indigo(farve).
indirect [indi'rekt] indirekte, indirection
[indiirekjan] uærlighed, svig(efuldhed), kneb,
fif. indirectly [indi'rektli] ad omveje, indi-
rekte.
indiscernible [indi'sa'nibl] umærkelig.
indiscerptible [indi'sa'ptibl] uopløselig.
indisciplinable [in'disiplinabl] uregerlig.
indiscreet lindi'skri't] ubetænksom, åben-
mundet, indiskret, taktløs; uklog, uforsigtig.
indiscretion [indis'kre/an] ubetænksomhed,
åbenmundethed, indiskretion, taktløshed,
uforsigtighed.
indiscriminate [indis'kriminét] tilfældig,
vilkårlig, ukritisk; - blows slag, der tildeles
i flæng uden hensyn til hvem de rammer,
-ly i flæng, uden forskel, på må og få.
indiscrimination [lindiskrimi'neijan] kritik-
løshed, tilfældighed, vilkårlighed.
indispensability ['indispensa'biliti] uund-
værlighed, indispensable [indiispensabl] uund-
værlig, absolut nødvendig; an ~ obligation
en absolut forpligtelse.
indispose [indi'spouz] gøre uskikket; gøre
upasselig; gøre utilbøjelig; stemme ugun-
stig, indisposed [indi'spøuzd] uskikket; util-
pas, uoplagt, indisponeret, indisposition [in-
dispo'zi/an] utilbøjelighed (to til, til at) ;
ildebefindende.
indisputable ['indisipju'tabl, in'dispjutabl]
ubestridelig ; uomtvistelig.
indissolubility ["indisåljuibiliti] uopløselig-
hed; uløselighed; uforgængelighed, indisso-
luble [indiisåljubl, in'disaljubl] uopløselig;
uløselig; uforgængelig.
indistinct [indi'stirikt] utydelig, uklar, in-
distinctive [indi'stinktiv] ikke karakterise-
rende, der ikke virker som kendetegn.
indistinguishable [indiistingwijabl] ikke til
at skelne.
indistributable [indis'tribjutabl] som ikke
kan uddeles el. fordeles.
indite [in'dait] forfatte, skrive.
individual [indi'vidjual] enkelt; individuel,
personlig; ejendommelig; særpræget; indi-
vid; person, menneske; an ~ charge is made
der er forskel på priserne i de forskellige
forretninger (, hos de forskellige sælgere
etc.).
individualism [indi'vidjualizm] individua-
lisme, egoisme.
individuality [individju'åliti] individuali-
tet.
individualize [indi'vidjualaiz] individuali-
sere, kendetegne; specificere, angive nøjag-
tigt.
individually enkeltvis, (hver) for sig, hver
især.
indivisibility ['indivizi'biliti] udelelighed,
indivisible [indi'vizibl] udelelig.
indo- [lindøu] indo-, indisk.
Indo-China Indokina.
indocile [inidøusail] ulærvillig; tungnem;
umedgørlig, indocility [indo'siliti] ulærvil-
lighed; tungnemhed; umedgørlighed.
indoctrinate [in'dåktrineit] uddanne, op-
lære, indoctrination [indåktri'neijan] uddan-
nelse, instruktion; ~ centre uddannelses-
lejr.
Indol-European ['indojuara'pi'an] indo-
europæisk; indoeuropæer. ~ -Germanic ['in-
dod3a''månik] indogermansk, indoeuropæ-
isk.
indolence ['indolans] ladhed, magelighed;
smertefrihed, indolent ['indolant] lad, mage-
14*
indomitable
212
inextricable
lig; smertefri, som ikke gør ondt (fx. an -~
tumour).
indomitable [in'dåmitabl] utæmmelig,
ukuelig, uovervindelig.
Indonesia [indoini'/a] Indonesien. Indo-
nesian lindo'ni'Jan] indonesisk.
indoor ['indå*] inden døre, inde, inden-
dørs(-) ; " aerial stueantenne; ~ relief un-
derstøttelse i form af ophold på fattiggården.
indoors ['in'då'z] inden døre, inde; hjem-
me.
indorse [in'då*s] se endorse osv.
indraught [lindra'ft] indtrækning; indad-
gående strøm.
indubitable [inidju'bitabll utvivlsom.
induce [in'dju's] medføre, forårsage, be-
virke; inducere; ~ to få til, bevæge til, for-
må til (fx. I induced him to help us), for-
lede; -d abortion svangerskabsafbrydelse.
inducement [-mant] foranledning, bevæg-
grund; lokkemiddel, overtalelsesmiddel.
induet [in'dAkt] indføre; indsætte (fx. i et
embede); (amr.) indkalde (soldater).
inductance [in'dAktans] induktans; mutual
" gensidig induktionskoefficient.
inductile [in'dAktail] som ikke kan udham-
res; ustrækbar; upåvirkelig, umedgørlig.
induction lin'dAk/an] indførelse; indsæt-
telse; fremførelse; anførelse; induktion;
(amr.) (militær)indkaldelse. ~ -coil induk-
tionsspole.
inductive [in'dAktiv] induktiv; ~ circuit
induktiv strømkreds.
indulge [in'dAldsl favorisere, forkæle; hen-
give sig til, give frit løb, give efter for (fx.
^ one's inclinations), tilfredsstille (trang.
hang, lidenskab osv.), forfalde til; - sby.
(, oneself) tillade en (, sig) at tilfredsstille
sin trang, lyst; ~ sby. with st. glæde en m.
noget; - in tillade sig, unde sig, nyde, flotte
sig med (fx. ~ in a new suit, in a glass of
wine) ; I am afraid he -s too much han drikker
desværre.
indulgence [in'dAld38ns] overbærenhed; til-
fredsstillelse; nydelse (in af); aflad.
indulgent (in'dAld38nt] overbærende, mild.
indult [in'dAlt] pavelig dispensation.
induna [in'du'na] zulu-hærfører.
indurate ('indjuoreitl hærde; forhærde;
blive forhærdet, hård. induration [indju'rei-
Jan] hærdning; hårdhed; forhærdelse.
Indus ['indas].
industrial [inidAstrial] industriel; industri-
drivende; erhvervsmæssig; ~ assurance folke-
forsikring; ~ disease erhvervssygdom; ~ ex-
hibition industriudstilling; ~ revolution in-
dustriens gennembrud; - school fagskole;
opdragelsesanstalt, industrialism [in'dAstrial-
izm] industrialisme, industrious [in'dAstrias]
flittig, industry ["indastri] flid, driftighed;
industri, kunstflid; industrigren, erhverv,
erhvervsgren.
indwell ["in'dwel] bo; bebo. indweller ['in-
idwela] beboer; indbygger, indwelling [lin-
•dwelin] iboende.
I. inebriate [inii'brieitl beruse, drikke fuld.
II. inebriate [in'i'briét] beruset; dranker;
home for -s drankerhjem.
inebriation [ini'bri'ei/an] beruselse, fuld-
skab.
inebriety [ini'braiati] drukkenskab, drik-
fældiffhed. fuldskab.
inedited lin'editid] utrykt, ikke udgivet;
ubearbejdet.
i neff ability [inefa'biliti] uudsigelighed. in-
effable [in'efabl] uudsigelig.
ineffaceable [iné'feisabl] uudslettelig.
ineffective [ini'fektiv] virkningsløs, uvirk-
som, kraftløs; udygtig, uduelig, ikke fyldest-
gørende.
ineffectual [iniifektjual, -t/ual] virknings-
løs, uvirksom, frugtesløs, kraftløs; unyttig,
inefficacious [inefi'keiXas] se ineffectual, in-
efficacy [inieflkasi] uvirksomhed, virknings-
løshed, unyttighed, inefficiency [iné'fi/ansi]
uvirksomhed, virkningsløshed, unyttighed,
uduelighed, udygtighed. inefficient liné-
ifijant] uvirksom, virkningsløs, unyttig, ufyl-
destgørende, uduelig, udygtig.
inelastic [ini'lastik] uelastisk.
inelegance [in'eligans] mangel på elegance,
smagløshed; plathed, inelegant [in'eligant]
uelegant, smagløs; plat.
ineligible [in'elidsibl] ikke valgbar; ueg-
net.
ineluctable [ini'lAktabl] uundgåelig, in-
eluctably uvægerlig.
inept [i'nept] tåbelig; urimelig, ineptitude
[in'eptitju'd] tåbelighed; urimelighed; udyg-
tighed.
inequality [ini'kwåliti] ulighed; uoverens-
stemmelse; ujævnhed; utilstrækkelighed.
inequilateral [ini'kwi'låtaral] ikke ligesi-
det.
inequitable [iniekwitabl] uretfærdig.
ineradicable [ini'rådikabl] som ikke kan
udryddes.
inerrable [in'a'rabl] ufejlbarlig.
inert [i'na't] træg, uvirksom, inaktiv,
inertia [i'na'Jial inerti; træghed, slaphed.
inescapable [ini'skeipabl] uundgåelig, som
man ikke kan slippe fra.
inessential [ini'senjal] uvæsentlig.
inestimable lin'estimabl] uvurderlig.
inevitability [inevitaibiliti] uundgåelighed,
inevitable [i'nevitabl] uundgåelig, inevitably
nødvendigvis, uvægerlig.
inexact [inég'zåkt] unøjagtig.
inexactitude [inég'zåktitju'd] unøjagtig-
hed.
inexcusable [iniks"kju*zabl] uundskyldelig,
utilgivelig.
inexecutable [inék'sekjutabl] uudførlig.
inexhaustibility Cinégzå'sti'biliti] uudtøm-
melighed, inexhaustible [inegizå*stibl] uud-
tømmelig.
inexorability [ineksara'biliti] ubønhørlig-
hed, inexorable [in'eksarabl] ubønhørlig.
inexpediency [inék'spi'djansi] uhensigts-
mæssighed, inexpedient [-ant] uhensigtsmæs-
sig.
inexpensive [inék'spensiv] ikke kostbar,
billig, inexpensiveness [-nésl prisbillighed.
inexperience [inékispiarians] uerfarenhed,
inexperienced [inék'spiarianst] uerfaren.
inexpert [ineks'pa't] ukyndig.
inexpiable [in'ekspiabl] som ikke kan so-
nes; uforsonlig.
inexplicability [ineksplika'biliti] uforklar-
lighed, inexplicable [i'neksplikabl] uforklar-
lig.
inexplicit [iniks'plisit] vag, upræcis; som
udtrykker sig vagt og upræcist.
inexplosive [inék'splousiv] som ikke eksplo-
derer.
inexpressible [inék'spresibl] ubeskrivelig,
uudsigelig; inexpressibles (gml.) bukser,
inexpressive [inék'spresiv] udtryksløs.
inexpugnable [inéks'pAgnabl] uindtagelig,
uovervindelig.
inexstinguishable [inék'stingwijabl] uud-
slukkelig.
inextricable [in'ekstrikøbl] uløselig; som
ikke kan udredes.
inf.
213
infusion |
inf. fk. f. infantry: infra.
infallibility [infaliibiliti] ufejlbarlighed.
infallible [in'falibi] ufejlbarlig.
infamous [linfamas] berygtet; skændig, in-
fam; æreløs, infamy ['infami] skændsel, van-
ære; skændselsgerning.
infancy ['infansi] den spæde barnealder,
barndom; umyndighed, mindreårighed.
infant ["infant] lille barn, spædt barn;
(jur.) umyndig, mindreårig; bårne-, barnlig;
~ mortality spædharnsdødelighed.
infanta [in'fånta] infantinde (spansk el.
portugisisk prinsesse).
infante [in'fånté] infant (spansk el. portu-
gisisk prins).
infanticide [in'fåntisaid] barnemord; bar-
nemorder(ske).
infantile ['infantail] bårne-, børne-; barn-
lig, infantil; ~ paralysis børnelammelse.
infantine [Unfantain] bårne-; barnlig.
infantry ['infantri] infanteri, fodfolk.
infant-school børnehave.
infatuate [in'fåtjue't] bedåre, forblinde;
be -d with være forgabet i. infatuation [in-
fåtju'eijan] forblindelse; forgabelse, blind
forelskelse.
infeasibility [infi'zi'biliti] umulighed, ugør-
lighed. infeasible [in'fi'zibl] umulig, ugørlig.
infect [in'fekt] smitte, inficere; besmitte;
forpeste, infection [inifekjan] smitte, infek-
tion; besmittelse; forpestelse. infectious [in-
ifek/as] smitsom; smittende; ~ matter smit-
stof.
infelicitous [infiilisitas] uheldig, ulykkelig.
infelicity [infl'lisiti] uheld, ulykke, uheldig
handling, uheldigt udtryk.
Infer [in'fa*] slutte, drage en slutning, in-
ferable [iu'fa'rabl] som man kan ræsonnere
sig til. inference ['infarans] (logisk) slutning.
inferential [infa'renjal] som man kan ræ-
sonnere (el. har ræsonneret) sig til.
inferior [in'flaria] lavere, ringere (to end);
tarvelig; underordnet, inferiority [infiari-
•åriti] lavere stand; underordning; under-
legenhed; tarvelig(ere) kvalitet, inferiority
complex mindreværdskomplex.
infernal [in'fa'nal] helvedes; djævelsk; hø-
rende til underverdenen; ~ machine helve-
desmaskine.
inferno [in'fa'nou] helvede.
infertile [in'fa'tail] ufrugtbar, infertility
[infa'itiliti] ufrugtbarhed.
infest [in'fest] hjemsøge, plage, infestation
[infesitei/an] hjemsøgelse, befængthed.
infidel ['infidalj vantro; ateist, hedning,
infidelity [infi'deliti] vantro; utroskab.
infighting [linfaitinl (i boksning) kamp på
nært hold.
- infiltrate [inifiltreit] infiltrere, (lade) sive
ind (i), (lade) sive igennem, gennemsyre.
infiltration [infill tre* Jan] infiltration, gen-
nemsivning.
infinite ["infinit] uendelig, infinitesimal
[infiniitesimal] uendelig lille; uendelig lille
størrelse, infinitival [infiniitaival] infiniti-
visk. infinitive [inifinitiv] infinitivisk; infini-
tiv, infinitude [inifinitju'd] uendelighed, infi-
nity [in'finiti] uendelighed.
infirm [in'fa'm] svag, svagelig; usikker,
skrøbelig, vaklende, infirmary [inifa'mari]
sygehus, sygeafdeling, infirmity [in'fa'miti]
svaghed, skavank; svagelighed, skrøbelighed.
infix [inifiks] fæste, indprente; indsætte,
indskyde.
inflame [in'fleim] ophidse, opirre; opflam-
me; gøre betændt; blive ophidset; blive be-
tændt; -d betændt, inflammability [inflåma-
"biliti] antændelighed, brandfarlighed, in-
. flammable [in'flåmabl] let antændelig, brand-
farlig, inflammation [infla'meijan] antæn-
delse; betændelse.
inflammatory [iniflåmatari] betændelses-;
ophidsende; ~ speech brandtale.
inflate [in'fleit] puste op, fylde med luft,
pumpe (fx. " the tube); gøre opblæst; drive
priserne i vejret, inflated [inifleitid] opblæst;
svulstig.
inflation [iniflei/an] oppustning, oppump-
ning; opblæsthed; svulstighed; inflation.
inflationary [iniflei/anari] inflations-; the
~ spiral „skruen uden ende" (med stigende
priser, lønninger etc.).
inflect [iniflekt] bøje; modulere, inflection
[in'flek/an] bøjning; (stemmes) modulation,
tonefald, inflectional [iniflekjanal] bøjnings-,
inflective [in'flektiv] bøjelig; bøjnings-, in-
flexibility [infleksi'biliti] ubøjelighed. inflex-
ible [in'fleksibl] ubøjelig, ukuelig, urokkelig,
inflexion [in'flekjan] bøjning; modulation.
inflict [in'flikt] bibringe, påføre, pådrage;
- a wound on sby. tilføje en et sår. inflic-
tion [in'flik/an] bibringelse; tildeling; plage,
lidelse; straf.
inflorescence [inflo'resans] opblomstren,
blomstring; blomsterstand.
inflow [linfløu] indstrømmen, tilstrømmen;
tilgang, tilførsel.
influence ['influans] indflydelse; have ind-
flydelse på, påvirke, influent [linfluant] ind-
strømmende, tilstrømmende; biflod, influen-
tial [influ'enjal] indflydelsesrig.
influenza [influ'enza] influenza.
influx [linflAks] indstrømmen, tilførsel, til-
strømning, tilgang.
inform [in'få'm] underrette, oplyse, med-
dele; indgive, præge, forlene; - against
melde; angive, anklage, stikke; ~ him of it
meddele ham det; -ed (ogs.) oplyst.
informal [in'få'mal] ufoi-mel; uregelmæssig;
formløs, „lolkelig" , tvangfri, jævn. inform-
ality [infå'imåliti] uregelmæssighed; form-
løshed.
informant [in'få'mant] hjemmelsmand.
information [infå''meij"an] underretning,
oplysning(er), meddelelse; viden, kundskab
(-er); anmeldelse, anklage; a piece of ~ en
oplysning; to the best of my ~ efter hvad
jeg har erfaret, så vidt jeg véd.
informatory [in'få'matari] oplysende, be-
lærende.
informer [in'få'ma] anmelder, angiver, stik-
ker.
infra ['infra] under; Infra dig. under ens
værdighed.
infraction [in'trakjan] brud, krænkelse.
infrangible [in'fråndsibl] ubrydelig.
. infra-red infrarød.
infrequency [in'fri'kwansi] sjældenhed, ual-
mindelighed, infrequent [in'fri'kwant] sjæl-
den, ualmindelig.
infringe [in'frin(d)3] bryde, overtræde,
krænke; gore indgreb i. infringement [-mant]
brud, overtrædelse, krænkelse; indgreb.
infructuous [inifrAktjuas] gold; frugtesløs.
infuriate [in'f juarieit] gøre rasende (against
på).
infuse [in'fju'z] hælde, gyde; indgyde; lave
et udtræk af; - fresh blood into tilføre nyt
blod; ~ sby. with new hope indgyde en nyt
håb. infusibility [infju'zi'biliti] usmeltelig-
hed. infusible [in'fju'zibl] som kan hældes,
gydes; hvoraf der kan laves et udtræk;
usmeltelig, infusion [in'fju'san] påhældning;
indgydeise, indforelse; udtræk.
infusoria
214
innate
infusoria [infju'iså'rie] (pi.) infusionsdyr,
infusorier.
Infusorial [infju'iså'rial] infusorie-.
infusorian [infju'iså'rien] infusorie-; infu-
sionsdyr.
infusory [in'fju'sari] infusorie-.
ingathering ["ingåaarin] høst, bjergning,
indhøstning.
ingeminate [in'dsemineit] gentage.
ingenious [inid3i*n38s] sindrig, snild; genial.
ingenue [fr. el. ansei'nju*] ingenue.
ingenuity [ind3i'nju'iti] sindriglied, snild-
hed; genialitet.
ingenuous [inidsenjuas] åbenhjertig, ærlig;
naiv, troskyldig.
ingest linidsest] spise, nedsvælge, tage (næ-
ring) til sig.
ingle [ingl] ild, arne. - -nook (omtr.)
kakkelovnskrog.
inglorious [in'glå'rias] ikke berømt, ube-
kendt; skammelig, skændig, vanærende.
ingoing ['ingouinl tiltrædende (fx. admini-
stration); tiltrædelse; penge der betales for
overtagelse af forretning etc.
ingot l'irigat] barre (af metal).
ingrain ['in'grein] farvet i ulden; rodfæstet,
indgroet, ingrained [lin'greind] rodfæstet,
indgroet.
ingratiate [in'grei/ieit] : ~ oneself with ind-
ynde sig hos.
ingratitude [in'gråtitju'd] utaknemmelig-
hed.
ingredient [inigri'diant] ingrediens, bestand-
del.
ingress ['ingres] indtræden; indtrængen;
adgang.
ingrowing [lingrøuin] indgroet (om negl).
inguinal ['irigwinal] lyske-.
ingurgitate [in'ga'dsiteit] nedsvælge, op-
sluge, ingurgitation [inga'dsi'te'/an] ned-
svælgen, opslugning.
inhabit [in'håbit] bebo, bo i. inhabitable
[in'håbitabl] beboelig, inhabitancy [inihabi-
tansi] beboelse, fast ophold,
.inhabitant [in'habitant] beboer; indbygger.
inhalation [inhaUei/an] indånding; inhale-
ren. inhale [in'heil] indånde; inhalere, in-
haler [in'heUa] indåndingsapparat.
inharmonic [inha'imånik], inharmonious
[inha"'mo"njas] uharmonisk.
inhere [in'hia] hænge ved; klæbe ved, høre
til, være (uløselig) forbundet m. inherence
[in'hiarans], inherency [-ransi] vedhængen;
vedklæben; (uløselig) forbindelse, inherent
[-rant] vedhængende; iboende, naturlig.
inherit [iniherit] arve. inheritable [in'heri-
tabl] arvelig, inheritance [in'heritans] arv.
inheritor [-ta] arving, inheritress [-tres]. In-
heritrix [-triks] kvindelig arving.
inhesion [inihi'san] vedhængen.
inhibit [inihibit] hindre, forhindre (from
i); forbyde, hemme. inhibition [in(h)iibijan]
hindring, forbud, hemning. inhibitory [in-
ihibitari] hindrende; forbuds-; hemmende,
hemnings-.
inhospitable [in"håspitabl] ugæstfri, in-
hospitality [inhåspi'tåliti] ugæstfrihed.
inhuman [in'hju'man] umenneskelig, bar-
barisk, grusom, inhumanity [inhju'måniti]
umenneskelighed.
inhumation [inhju'meijan] begravelse, in-
hume [in'hju'm] begrave, jorde.
inimical [i'nimikl] fjendtlig (to overfor);
skadelig (to for).
inimitable [i'nimitabl] uforlignelig, som
ikke kan efterlignes.
iniquitous [i'nikwitas] ubillig, uretfærdig;
syndig, lastefuld, iniquity [i 'nik wi ti] ubillig-
hed, uretfærdighed; synd, forbrydelse, mis-
gerning; a sink of ~ en lastens hule.
init. fk. f. initio (i begyndelsen).
initial [i<nijal] begyndende, begyndelses-,
først; begyndelsesbogstav, forbogstav, ini-
tial; sætte forbogstav ved; undertegne med
forbogstav; mærke; ~ costs anskafFelsesom-
kostninger; ~ sound forlyd, -ly til at begynde
med; i forlyd.
I. initiate [iini/ieit] indvie; optage (i et
selskab); tage initiativet til; undervise i be-
gyndelsesgrundene af.
II. initiate [iini/iét] indviet, initiation
[inijiiei/an] begyndelse; indvielse; optagelse;
elementærundervisning.
initiative [i'nijiativ] første, begyndelses-,
indlednings-; initiativ; take the ~ in doing
it tage initiativet til at gøre det; have the
~ have ret til at tage initiativet, have ret
til at fremsætte lovforslag.
initiatory [iini/iatari] forste, begyndelses-,
indlednings-; indvielses-; optagelses-.
initio [iinijiou] i begyndelsen; ab ■^ fra be-
gyndelsen.
inject [in'dsekt] indsprøjte; indgive, ind-
gyde, injection fin'd3ek/an] indsprøjtning;
injektion; lavement.
injudicious [indsu'di/as] uforstandig, uklog,
uoverlagt.
Injun [lindsan] (amr. si.) indianer; se ogs.
honest.
injunction [in'd3Ari(k)i"an] pålæg, fogedfor-
bud, fogedkendelse; tilhold.
injure [Undsa] gøre uret; gøre ondt; såre,
fornærme; gøre skade, beskadige, fordærve;
skade, sætte ondt for.
injurious [inidsuarias] skadelig, ødelæg-
gende (to for) ; ondskabsfuld ; farlig ; fornær-
melig, sårende; skammelig.
injury [Undsari] uret; krænkelse; fornær-
melse; skade, beskadigelse, overlast, fortræd.
injustice [in'dsAstis] uretfærdighed; uret.
ink [irik] blæk; tryksværte, farve; tusch;
besmøre med blæk (el. sværte, tusch) ; ind-
farve; written in - skrevet med blæk. ~
-bottle blækflaske ; blækhus.
ink-horn ['irikhå'n] (gml.) blækhorn.
inkling [linklin] antydning, vink, mis-
tanke, anelse; get an -~ of få nys om; få
færten af.
ink|-pot blækhus. ~ -roller farvevalse.
inkstand ['irikstånd] skrivetøj.
ink-well (fast) blækhus.
inky ['inki] blækagtig, blækket, sort som
blæk, blækplettet.
inlaid ['inQeid] indlagt; ~ floor parket-
gulv.
I. inland ["inland] (adj.) indlands-, indre,
(som er, som ligger osv.) inde i landet, i det
indre af landet; indenlandsk; ~ trade inden-
rigsk handel.
II. inland [in'lånd] (adv.) ind i landet;
inde i landet.
inlander [linlanda] en, som bor i det indre
af landet.
inlay [lin'lei] indlægge; indlæg; indlagt
arbejde, mosaik.
inlet ['inlet] indløb; fjord, vig.
inly ['inli] (adv.) i det indre; oprigtigt.
inmate ['inmeJt] beboer (ofte om b. på en
offentlig anstalt, fx. et sindssygehospital).
in memoriam [in mi'må'riam] til minde.
inmost Cinmøust] inderst.
inn [in] kro, gæstgiveri, herberg; Inns of
Court juristkollegier, hvor jurister uddannes.
innate ['i'neit] medfødt; instinktiv.
innavigable
215
insignificant I
innavigable [i'navigabl] ufarbar, usejlbar.
inner ["ina] indre, indvendig; ~ sole bind-
sål; ~ tube slange (i dæk).
innervate ['ina'veit, i'na'veit] styrke, stimu-
lere. , , ^
innervation [ina'ivei/an] nervevirksomhed ;
styrkelse.
innings ['iniiiii] tur til at spille (i cricket),
indleg; tur til at have magten, magtperiode,
chance; it is your - now nu er det Deres
tur; vis nu, hvad De duer til.
innkeeper ["inki'pa] krovært.
innocence ['inasans] uskyld(ighed) ; harm-
løshed; troskyldighed; enfoldighed.
innocent ["inasant] uskyldig; uskadelig,
harmløs; troskyldig; enfoldig; naiv; little -
gudsord fra landet; the massacre of the In-
nocents barnemordet i Bethlehem.
innocuity [ino'kju'iti] uskadelighed, inno-
cuous [i'nakjuas] uskadelig.
innovate [linoveit] indføre ny metoder, in-
novation [ino'vei/an] indførelse af ny meto-
der, fornyelse; nyhed, forandring, innovator
['inoveita] fornyer, reformator.
innoxious [i'nåkjas] uskadelig.
innuendo [inju'endo"] antydning; hentyd-
ning, insinuation.
innumerable [i'nju'marabl] utallig.
innutritious [inju'trijas] ikke nærende, af
ringe næringsværdi.
inobservant [inåb'za'vant] uopmærksom.
inoculate [iinåkjuleit] indpode; vakcinere.
inoculation [inåkju'leijan] indpodning;
vakcination.
inodorous [iniøudaras] lugtløs, lugtfri.
inoffensive [ina'fensiv] uskadelig, uskyldig,
harmløs; skikkelig.
inofficious [inaifijas] uden embede el. em-
bedsfunktion ; som ikke overholder sine mo-
ralske forpligtelser.
inoperable [in'åparabl] som ikke kan ope-
reres.
inoperative [in'åparativ] ude af kraft; virk-
ningsløs.
inopportune [inåpaitju'n] ubelejlig.
inordinate [i'nå'dinét] overdreven; ubeher-
sket.
inorganic [inå'igånik] uorganisk; ~ chemi-
stry uorganisk kemi.
inorganization [inå'ganai'zeijan] mangel på
organisation.
inosculate [in"åskjuleit] forbinde sig; for-
binde, inosculation [inåskju'leijan] forbin-
delse.
i n-patient [Unpei/ant] hospitalspatient.
input [lin'put] den kraft der tilføres en ma-
skine; indgangsspænding.
inquest ['inkwest] undersøgelse; retslig un-
dersøgelse; ligsyn; coroner's ~ retsligt lig-
syn.
inquietude [in'kwaiatju'd] uro.
inquire [in'kwaia] spørge, forhøre sig;
spørge om; undersøge, anstille undersøgelse;
~ of sby. about st. spørge en om ngt. ; -~
after him spørge til ham; ~ for him spørge
efter ham, spørge til ham; ~ the way spørge
om vej; ~ into udforske, undersøge.
inquiry [in'kwaiari] spørgsmål; efterspørg-
sel; forespørgsel (fx. on ~ we learned that ..) ;
enquete ; efterlysning, efterforskning, under-
søgelse; forsken.
inquisition [inkwi'zijan] (retslig el. offent-
lig) undersøgelse; inkvisition, inquisitive [in-
• kwizitiv] spørgelysten; nysgerrig, inquisi-
tiveness [-nés] spørgelyst; nysgerrighed, in-
quisitor [in'kwizita] spørger ; undersøger; eks-
aminator ; undersøgelsesdommer ; inkvisitor.
inquisitorial [inkwizi'tå'rial] undersøgelses-;
inkvisitions-; inkvisitorisk.
inroad ['inrøud] indfald, strejftog; over-
fald; indhug; make -s on sby. 's time tage
ens tid; make -s on one's capital bruge (løs)
af sin kapital.
inrush ['inrAj] tilstrømning, indtrængen.
insalivate [in'såliveit] blande med spyt. in-
sal i vation [insali'vei/an] fødens blanding
med spyt.
insalubrious [insail(j)u'brias] usund, insa-
lubrity [-briti] usundhed.
insane [in'sein] sindssyg, vanvittig.
insanitary [inisånitari] usund, sundheds-
farlig, uhygiejnisk.
insanity [in'såniti] sindssyge, vanvid.
insatiability [inse'/a'biliti] umættelighed,
insatiable [in'seijabl], insatiate [imsei/iét]
umættelig.
inscribe [imskraib] indskrive; indgravere;
indføre (på en liste) ; forsyne med påskrift ;
indskrive (geometrisk), inscription [in'skrip-
Jan] inskription; indskrivning; indførelse;
indskrift, påskrift, inscriptive [in'skriptiv]
indskrifts- ; indskriftagtig.
inscrutability linskru'taibiliti] uudgrunde-
lighed, uransagelighed, inscrutable [in'skru*-
tabl] uudgrundelig, uransagelig.
insect ['insekt] insekt; foragtelig lille tin-
gest, insecticide [in'sektisaid] insektdræben-
de middel.
insectivorous [insekitivaras] insektædende.
insecure [insi'kjua] usikker, insecurity [in-
si'kjuariti] usikkerhed.
inseminate [in'semineit] inseminere, inse-
mination [insemiinei/an] insemination.
insensate [in'sensét] ufølsom; ufornuftig,
tåbelig.
insensibility [insensi'biliti] følelsesløshed;
ufølsomhed; uimodtagelighed, sløvhed; be-
vidstløshed, insensible [inigensibl] følelsesløs;
ufølsom; umærkelig; bevidstløs, insensitive
[in 'sensitive] ufølsom, uimodtagelig (to for).
inseparability [insepara'biliti] uadskillelig-
hed.
inseparable [inisep(a)rabl] uadskillelig; -s
uadskillelige venner.
insert [in'sa't] indskyde, indføre, indsætte;
indrykke (in el. into i), insertion [in'sa'/an]
indførelse, indsættelse; indrykning (i avis);
indsendt stykke, inserat; mellemværk; (om
muskel) tilheftning.
inset ['inset] noget, som indsættes, indskud,
indlæg.
inshore ['in'/å*] inde ved land, tæt ved
land ; hen imod land ; kyst- ; ~ fisheries
strandflskeri ; ~ of nærmere kysten end.
inside ['in'said] inderside, indvendig del,
det indvendige; en indvendig passager (i en
vogn); indvendig, indeni, indenfor, inde; ind;
indre; inde i, inden for; from the ~ indefra;
~ of a week på mindre end en uge; examine
- and out undersøge i alle ender og kanter;
the umbrella is blown ~ out paraplyen ven-
der sig; turn ~ out krænge; ~ information
oplysninger, der kun kendes af en indviet
kreds; ~ track inderbane.
insider ['in'saida, in'saida] indviet, person
der har førstehåadskendskab til sagen.
insidious [in'sidjas] underfundig, lumsk,
snigende.
insight ['insait] indblik; indsigt.
insignia [in»signia] insignier, værdigheds-
tegn.
insignificance [insig'nifikans] ubetydelig-
hed, betydningsløshed. insignificant [insig-
"nifikant] ubetydelig, betydningsløs; ringe.
insincere
216
insurance
insincere linsin'sie] uoprigtig, falsk; hyk-
lerisk, insincerity [insin'seritl] uoprigtighed,
falskhed.
insinuate [inisinjueit] insinuere; antyde;
~ oneself into liste, snige sig, trænge, ind i.
insinuation linsinjuieijan] antydning, insi-
nuation; indtrængen, insinuative [in'sinjua-
tiv] insinuerende, indsmigrende.
insipid lin'sipid] flov, åndsforladt, åndløs,
fad. insipidity [insi'piditi] flovhed, åndsfor-
ladthed, åadloshed.
insist [in'sist] hævde, påstå; ~ on el. upon
holde på, fordre, ville bestemt, ville absolut,
insistence [inisistans] hævden, holden på;
vedholdenhed.
insistent [in>sist8nt] vedholdende, pågåen-
de, ihærdig.
insobriety [inso'braiati] uafholdenhed, fuld-
skab, drukkenskab, drikfældighed.
insolation Unso'lei/an] solbestråling.
insole l'insoul] bindsål; indlægssål.
insolence l'insolons] uforskammethed.
insolent l'insolant] uforskammet.
insolubility [insåljuibiliti] u( op) løselighed.
insoluble [inisåljubl] u(op)løselig.
insolvency Lin'sålvansi] insolvens, insolvent
[inisålvant] insolvent.
insomnia [in'såmnia] søvnløshed.
insomuch Unso'mAtJ] : ~ that i en sådan
grad, at.
insouciance [in'su'sians] sorgløshed, ube-
kymrethed.
insouciant [in'su'siont] sorgløs, ubekymret.
inspan Un'spån] spænde for.
inspect [in'spekt] have opsyn med; under-
søge nøje, inspicere, inspection [in'spek/an]
opsyn; undersøgelse, inspektion, eftersyn; ~
of the ground åstedsforretning; ^ invited
grunden etc. kan beses, inspector [inispekta]
inspektør; overbetjent, inspectress lin'spek-
trésj inspektrice.
inspiration [inspi'rei/an] indånden; ind-
skydelse; inspiration, inspiratory [in'spaia-
ratsri] indåndings-, inspire Un'spaia] ind-
ånde; indgive, indgyde; inspirere.
inspirit lin'spirit] opflamme, oplive.
inspissate tin'spiseit] fortykke.
inspissation [inspi'seijan] fortykkelse.
inst. fk. f. instant (i denne måned).
instability [inste'biliti] ubestandighed, u-
sikkerhed.
install [in'stå'l] anbringe; indsætte (fx. i
et embede) ; indrette, stille op, installere.
installation Unsta'leijan] indsættelse; an-
bringelse; installation (især af elektrisk ap-
parat).
instalment [in'stå'lmant] rate, afdrag;
portion, del; on the ->- system på afbetaling.
I. instance ["instans] (subst.) tilfælde, eks-
empel; instans; foranledning; at the ~ of
foranlediget af, på foranledning af; for ~
for eksempel; in the first ~ til at begynde
med, først.
II. instance ['instans] (vb.) anføre som eks-
empel.
instant ['instant] øjeblikkelig; indstændig,
indtrængende; dennes, i denne måned; øje-
blik; the 7th inst. den syvende dennes; on
the ~ straks; in an ~ om et øjeblik.
instantaneous [instan'te'njas] øjeblikkelig;
~ photograph øjebliksfotografi.
instanter [in'stånta] øjeblikkeligt.
instantly ['instaatlij øjeblikkeligt, straks.
instead lin'sted] i stedet (fx. give me that
~); ~ of i stedet for.
instep l'instep] vrist.
instigate ['instigeit] tilskynde, ophidse (fx.
- sby. to do st.) ; ophidse til, anstifte (fx. ~
rebellion), instigation [insti >ge' Jan] tilskyn-
delse, ophidselse; anstiitelse. instigator ['in-
stige'ta] ophidser; anstiller.
instil [in'stil] inddryppe, hælde dråbevis;
indgyde, bibringe, instillation [insti 'lei/an]
inddrypning; indgyden, bibringelse.
I. instinct ['instinkt] instinkt, naturdrift.
II. instinct [in'stiukt] præget, besjælet,
instinctive [in'stiriktiv] instinktmæssig,
uvilkårlig, instinctivity [instirik'tiviti] in-
stinktmæssighed, uvilkårlighed.
institute ['institju't] stifte, oprette; an-
ordne, fastsætte; indsætte (fx. en person i
et embede) ; indlede (fx. en undersøgelse) ;
institut; -s (ogs.) værk, der indeholder en
kortfattet redegørelse for en videnskabs
grundprincipper, institution [insti 'tju* Jan]
institution; oprettelse, stiftelse; indretning,
lov; anstalt; indsættelse, kaldelse, institu-
tional linsti'tju'Janal] institutions-, institu-
tionsmæssig; indsættelses-.
instruct [in'strAktj instruere; undervise;
belære, instruction [in'strAk/an] undervis-
ning; lære; råd; (pi.) anvisning(er), for-
skrilt(er), instruktion(er). instructional [in-
istrAk/anal] undt-rvisnings-, pædagogisk, be-
lærende, instructive [in'strAktiv] belærende,
lærerig, instructor [in'strAkta] lærer, in-
struktør; (amr.) docent, undervisningsassi-
stent.
instrument ['instrumant] redskab; instru-
ment; dokument; musical ~ musikinstru-
ment.
instrumental [instru'mental] medvirkende,
behjælpelig; instrumental; instrument-; ~
case instrumentalis, instrumentalist [instru-
imentalist] instrumentalist.
instrumentality [instruman'tåliti] virksom-
hed, medvirken, hjælp, instrumentally [in-
stru'mentali] som redskab, som middel; med
instrumenter, instrumentation [instruman-
'tei/an] instrumentering.
insubordinate [insa'bå'dinét] ulydig, op-
sætsig, insubordination ['insabå'di'neijan]
insubordination, ulydighed, opsætsighed.
insubstantial [insab'stån/1] uvirkelig, illu-
sorisk, tynd, svag.
insufferable [inisAf(a)rabl] utålelig.
insufficiency [insa'fi/ansi] utilstrækkelig-
hed; uduelighed, udygtighed; (med.) insuf-
ficiens.
insufficient [insaifljant] utilstrækkelig;
uduelig, uskikket.
insufflation [insA'AeiJan] (med.) insufflation
(o: indiørelse af luft fx. i lungesækken).
insular ['insjula] ømæssig, ø-; (fig.) afson-
dret, isoleret, insularity [insju'låriti] ømæssig
beliggenhed; (flg.) afsondrethed, isolerthed.
insulate ['insjuleit] isolere, insulation [in-
sju'leijan] isolation, insulator ['insjuleita]
isolator ; isolering(smateriale).
insulin ['insjulin] insulin; ^ shock insulin-
chok.
I. insult ['insAlt] fornærmelse, forhånelse;
add - to injury føje spot til skade.
II. insult lin'SAlt] insultere, fornærme, forr
håne.
insuperability [insju'para'biliti] uovervin-
delighed, insuperable [in'sju'parabl] uover-
vindelig.
insupportable [insa'på'tabl] uudholdelig.
insurable [in'Juarabl] som kan være gen-
stand for torsikring.
insurance [in'/uarans] forsikring, assuran-
ce; forsikringssum; forsikringspræmie; effect
an ~ tegne forsikring; ~ agent akkvisitør;
insure
217
interest
~ broker assurancemægler; - policy forsik-
ringspolice.
insure [inijua] forsikre, assurere, insurer
[in'/uara] assurandør.
insurgency [inisa'dsansi] oprør(skhed).
insurgent lin'sa'dsant] oprørsk; oprører,
insurgent.
insurmountable [insa'imauntabl] uoversti-
gelig.
insurrection [insa'rekjan] oprør, opstand,
insurrectional [-al], insurrectionary [-ari] op-
rørsk, oprørs-, insurrectionist l-ist] oprører.
insusceptibility ['insasepti'biliti] uimodta-
gelighed, ufølsomhed, insusceptible linsa-
iseptibl] uimodtagelig, ufølsom.
int. fk. f. interjection.
intact [initakt] uberørt; ubeskadiget,
ubrudt.
intagliated [in'tåljeitid] indgraveret, in-
taglio [in'ta'ljo«, in'tåljou] indgraveret ar-
bejde; (en) grmme.
intake ['inteik] tilgang; indsugning (fx. i
motor).
intangible [in'tandsibl] ulegemlig, uhånd-
gribelig.
integer [lintidsa] det hele,' helhed; helt
tal. integral l'intigral] hel, udelt; uløselig,
uadskillelig; integrerende; det hele, helhed;
~ calculus integralregning, integrate Cinti-
greit] gøre fuldstændig; integrere, integra-
tion [inti'grei/an] fuldstændiggørelse; inte-
grering, integrity [in'tegriti] helhed, fuld-
stændighed; ufordærvethed, renhed; retskaf-
fenhed, ærlighed.
integument [initegjumant] dække, hud.
intellect l'intilekt] forstand, fornuft; intel-
ligens, intellection [inti'lek/an] forståelse,
opfattelse; tankevirksomhed. intellectual
[inti'lektjual] forstandsmæssig, forstands-,
intellektuel; sjælelig, åndelig, ånds-, intel-
lectuality t'intilektju'aliti] forstand, intelli-
gens; forstandsmæssig indstilling.
intelligence [in'telidsans] intelligens, for-
stand; indsigt; efterretning(er), underret-
ning, meddelelse(r) ; ^ department militært
(og politi-) efterretningsvæsen; ~ quotient
intelligenskvotient; ~ test intelligensprøve.
intelligencer [initelidsansa] en, der bringer
meddelelser, meddeler; spion.
intelligent [in'telidsant] forstandig, klog,
intelligent.
intelligentsia [inteli'dsentsia] : the ~ „in-
telligensen" , de intellektuelle (som sam-
fundsklasse betragtet).
intelligibility [intelidsi'biliti] forståelig-
hed, tydelighed, intelligible [initelidsibl] for-
ståelig, tydelig.
intemperance [initemp(a)rans] umådehol-
denhed (i drik), intemperate [in"temp(a)rét]
umådeholden (i drik).
intend [in'tend] have i sinde, tilsigte,
mene, have til hensigt; agte; bestemme; the
gift was -ed for you gaven var tiltænkt dig;
-ing purchaser liebhaver, reflektant.
intended lin'tendid] påtænkt; tilkommen-
de, forlovede (fx. she is my ~ ).
intense Unitens] intens, voldsom, heftig,
stærk, intensification lintensifl'keijan] for-
stærkelse; skærpelse, intensify [in'tensifai]
forstærke, forøge, intension [in'tenjan] (vold-
som åndelig) anstrengelse; begrebsindhold;
styrke, heftighed, intensitet, intensity [in-
itensiti] intensitet, styrke; heftighed; iver.
intensive [initensiv] intensiv, stærk, kraf-
tig.
intent [in'tent] agt, hensigt; begærlig (on
efter), opsat (on på); to all -s and purposes
praktisk talt, i virkeligheden; with - to
defraud med bedragerisk hensigt.
intention [initenjan] hensigt, forsæt, in-
tentional linitenjanal] forsætlig, intentioned
[in'tenjand] (i sammensætn.) -menende, -sin-
det (fx. well-intentioned velmenende).
I. inter [in'ta*] begrave.
II. inter [linta] (latin) imellem.
I. interact ['intaråkt] mellemakt, pause;
mellemspil.
II. interact [inta'råkt] (på)virke gensidigt,
interaction linta'råkjan] vekselvirkning.
Interbank fk. f. International Bank for
Reconstruction and Development.
interblend [inta'blend] blande.
interbreed [inta'bri'd] krydse(s) (om ra-
cer).
intercalary [in'ta'kalari] indskudt; ~ day
skuddag; ~ year skudår, intercalate [inita'-
kaleit] indskyde, intercalation Unta'ka'lei/an]
indskydning, indskud.
intercede [intaisi'd] gå i forbøn; she -d for
him with the king hun gik i forbøn for ham
hos kongen.
intercept [inta'sept] opsnappe, opfange;
afskære; afbryde; hindre, standse, intercep-
tion Linta'sepJanJ opsnappen; afskæring; hin-
dring, standsning, interceptor nærjager.
intercession linta'se/an] mellemkomst; for-
bøn, intercessor linta'sesa] mægler, talsmand;
en, der går i forbøn, intercessory [inta'se-
sari] mæglende; ~ prayer forbøn.
interchange [inta'tJeindsJ veksle, udveksle;
ombytte; udveksling; veksling, skifte, inter-
changeable [intaitjeindsablj udskiftelig, som
kan udveksles; vekslende, skiltende; som kan
ombyttes; ~ with (ogs.) ensbetydende med.
intercollegiate [intakaUi'dsiét] mellem kol-
legierne. •*^
intercolonial [intakailøunjal] mellem kolo-
nierne.
intercom telefonanlæg i en bomber.
intercommunicate [intaka'mju'nikeit] have
samkvem, være forbundet med. intercommu-
nication [lintakamju'ni'keijan] forbindelse,
samkvem.
intercommunion [intaka'mju'njan] indbyr-
des torbindeise.
intercostal [inta'kåstal] mellem ribbenene;
mellem ribberne i et blad.
intercourse l'intakå's] samkvem; forbin-
delse; omgang.
intercross [inta'krå's] krydse(s), lægge (el.
ligge) over kors.
intercurrent [inta'kArant] (om sygdom)
som støder til mens patienten i forvejen li-
der af en anden sygdom.
interdependence, (-cy) [intadi'pendans(i)]
gensidig afhængighed.
I. interdict linta'dikt] forbyde; belægge
med interdikt.
II. interdict ['intadikt] forbud; interdikt;
put an ~ upon forbyde; lay el. put under
an - belægge med interdikt, interdiction
[inta'dik/an] forbud; udstedelse af interdikt;
interdikt, interdictory [intaidiktari] forby-
dende.
interest ['intarest] interesse; rente(r) ; ind-
flydelse; interessere; the common ~ (ogs.)
det fælles bedste; take (an) ~ in have inter-
esse for, interessere sig for; fatte godhed
for; use one's ~ gøre sin indflydelse gæl-
dende; have an ~ in have andel i; have in-
teresse for; bear ^ at the rate of 5 per cent.
el. bear 5 per cent. ~ give 5 procents rente;
compound ~ rentesrente ; rate of ~ rentesats;
lend out money at -- låne penge ud mod ren-
I interested
218
interstate
ter; put out money at ~ sætte penge på
rente; - oneself in interessere sig for.
interested I'intarestid] interesseret; egen-
nyttig.
interesting [lintarestinl interessant.
interface Pintafeis] grænseflade.
interfere [intaifia] stede sammen, kollidere,
komme i kollision; lægge sig imellem; gribe
ind; stryge skank; ~ in blande sig i; - with
blande sig i, gribe ind i ; være til hindring
for; forstyrre; skade, vanskeliggøre, inter-
ference [intaiflarans] indblanding, indgreb
(with i); mellemkomst; interferens, forstyr-
relse, fx. i radio el. radar.
interflow [inta'flou] glide over i hinanden.
interfluent [in'ta'fluant] sammenflydende.
interfund fk. f. International Monetary
Fund.
interim ['intarim] mellemtid; foreløbig,
midlertidig.
interior [initiaria] indre (subst. og adj.);
interiør ; indenrigssager ; indenrigsministe-
rium; ~ decorator indendørsarkitekt; deko-
rationsmaler; Department of the Interior
(amr.) indenrigsministerium; - design in-
dendørsarkitektur ; Secretary of the Interior
(amr.) indenrigsminister.
interjacent [inta'dseisant] mellemliggende.
interject [inta'dsektj indskyde, interjec-
tion [inta'dsekjan] udråb, udbrud; udråbs-
ord, interjectional [inta'dsekjanal] udråbs-.
interlace [inta'leis] sammenflette; blande;
indflette; være sammenflettet, interlacement
[-mant] sammenfletning, sammenslyngning.
interlard [inta'la'd] spække, blande; ~-
with foreign words spække med fremmedord.
interleaf ['intali'f] indskudt blad.
interleave [inta'li'v] gennemskyde med
hvide blade.
interline [inta'lain] skrive mellem linier-
ne, interlinear [inta'linja] skrevet el. trykt
mellem linierne, interlinear, interlineation
[intalini'eijan] det at skrive (el. ngt. der er
skrevet) mellem linierne.
interlining [inta'lainiix] mellemfoer; ogs. =
interlineation.
interlink [intaUink] sammenkæde.
interlock [inta'låk] gribe ind i hinanden;
lade gribe ind i hinanden, sammenføje.
interlocution [intalo'kju'j'an] samtale, in-
terlocutor [inta"låkjuta] deltager i en sam-
tale, interlocutory Linta'låkjutari] som har
form af en samtale.
interlope [inta'loup] blande sig i andres
forhold; trodse et handelsmonopol; drive
smughandel, interloper ['intaløupa, intailøupa]
en der blander sig i andres forhold el. trod-
ser et handelsmonopol; smughandler.
interlude ['intal(j)u"d] mellemspil.
intermarriage [inta'mårids] indbyrdes gif-
termål (mellem medlemmer af to stammer
eller familier); indgifte, intermarry [linta-
•mari] gifte sig indbyrdes.
intermeddle [inta'medl] blande sig (with,
in i), intermeddler [inta'medla] en, der uop-
fordret blander sig i andres affærer.
intermediary [inta'mi'djari] mellemled;
mellemmand ; mellemliggende.
intermediate [inta'mi'djét] mellemliggen-
de, mellem-; ~ host (zo.) mellemvært; ~
school mellemskole.
intermedium [inta'mi'djam] mellemmand;
bindeled.
interment [in'ta'mant] begravelse.
intermezzo [inta medzøu] intermezzo.
interminable [in'ta'minabl] uendelig.
intermingle [inta'mingl] blande (sig).
Intermission [inta'mi/an] ophør, afbrydel-
se, standsning, pause.
intermit [inta'mit] afbryde, standse, lade
holde op for en tid; blive afbrudt, standse,
holde op for en tid. intermittence [inta'mi-
tans] ophør, afbrydelse, standsning, inter-
mittent [inta'mitant] som kommer med mel-
lemrum, intermitterende, afbrudt; ~ light
blinkfyr, blinklys, intermittently med mel-
lemrum, med afbrydelser, ind imellem.
I. intern [in'ta'n] kandidat (på hospital).
II. intern [inita'n] internere.
internal [in'ta'nal] indre; indenlandsk, in-
denrigsk; intern; ~ combustion engine for-
brændingsmotor, eksplosionsmotor.
I. international [intainå/nl] international,
mellemfolkelig; ~ law folkeret.
II. International(e) [inta'nåXanl] Interna-
tionale.
internationalize [inta'nå/analaiz] gøre in-
ternational.
internecine [inta'ni'sain] gensidigt ødelæg-
gende; dødbringende.
internee [inta'ni*] interneret person.
internment [in'ta'ntnant] internering.
internode l'intanoud] stængelled.
internuncio [intainAuJiou] internuntius.
interpellate [in'ta'peleit] interpellere, stille
spørgsmål til. interpellation [inta'pe'leijan]
interpellation.
interpolate [in'ta'poleit] indskyde; interpo-
lere, interpolation [inta'po'leijan] indskyden ;
interpolation. interpolator [in'ta'poleita]
skriftforfalsker, interpolator.
interposal [intaipouzal] mellemkomst, inter-
pose lintaipøuz] sætte (el. lægge) imellem;
lægge sig imellem, intervenere, mægle; af-
bryde, indskyde.
in terposer [inta'po^za] mellemmand, mæg-
ler, interposition Untapaizi/an] mellemstil-
ling; mellemkomst, intervention, mægling.
interpret [in'ta'prét] fortolke, forklare, ud-
lægge; tolke; være tolk. interpretable [in'ta*-
pritabl] som kan fortolkes, interpretation
[inta'pri'tei/an] fortolkning, forklaring, tyd-
ning; tolkning, oversættelse, interpretative
[in'ta'priteitiv] fortolkende, forklarende, in-
terpreter [in'ta'prita] fortolker, tolk. inter-
pretress [in'ta'pritrés] kvindelig tolk.
interregnum [inta'regnam] interregnum.
interrelation(ship) [intari'leij"an(J'ip)] ind-
byrdes forhold.
interrogate [initerageit] spørge; afhøre, for-
høre.
interrogation [interaigei/an] spørgen; afhø-
ring, forhør, spørgsmål; spørgsmålstegn;
mark (el. note) of ~, ~ -point spørgsmålstegn.
interrogative [inta'rågativ] spørgende;
spørgende ord. interrogator [in'terageita]
spørger, interrogatory tinta'rågatari] spør-
gende ; spørgsmål.
interrupt [inta'rApt] afbryde; forstyrre.
interrupter [intairAptaJ afbryder, interrup-
tion lintairApJan] afbrydelse; forstyrrelse.
interruptory [inta'rAptari] afbrydende; for-
styrrende.
intersect [inta'sekt] gennemskære, over-
skære, gennembryde, dele. intersection [inta-
isek/an] gennemskæring; line of ~ skærings-
linie, intersectional [intasek/anl] skærings-.
interspace [linta'speis] mellemrum; spa-
tiere.
intersperse [intaispa's] indstrø, udstrø, over-
så, interspersion [inta'spa'Jan] indstrøning,
udstrøning.
interstate ['inta'steJt] mellemstatlig (fx. —
railways, — commerce).
interstice
219
invader |
Interstice [in'ts'stis] mellemrum, intersti-
tial [intaisti/al] mellemrums-; som hører til
(el. forekommer i) mellemrum.
intertropical [intaitråpikl] som ligger i
troperne.
intertwine [in t9' twain] , intertwist [-'twist]
sammenflette, sammenslynge; slynge sig om
hinanden.
interval ['intavel] mellemrum; mellemtid,
pause; interval; frikvarter; at -s med visse
mellemrum, nu og da; lucid ~ lyst øjeblik;
interval signal pausesignal.
intervene [inta'vi'n] komme imellem, inter-
venere, gribe ind, lægge sig imellem, tage
affære; ske (el. forekomme) i mellemtiden;
hjælpe; hindre, intervenient [intoivi'nisnt]
som kommer imellem, griber ind osv. inter-
vention [inta'venjan] mellemkomst, indskri-
den, intervention.
interview [lintavju*] sammenkomst, møde;
interview, mundtlig prøve; have sammen-
komst med; interviewe, besøge (én) for at
indhente oplysninger, interviewer [iint8vju*9]
interviewer.
intervolve [inta'vålv] rulle (to ting) sammen.
inter-war: the ~ years mellemkrigsårene.
interweave [inta'wi'v] sammenvæve; sam-
menblande, sammenfiltre.
interwind [inta'waind] sammensno, sam-
menslynge, sammenfiltre.
intestacy [in'testasi] det at en person dør
uden at efterlade sig testamente.
intestate [in'testét] person, der er død uden
at efterlade sig testamente; som ikke er
testamenteret; die - dø uden at efterlade sig
testamente; ~ succession intestatarv.
intestinal [in'testinl] tarm-, indvolds-, in-
testine [in'testin] indre, indvortes; tarm; -s
(ogs.) indvolde; the large - tyktarmen; the
small ~ tyndtarmen.
intimacy [lintimasi] intimitet, fortrolighed,
fortroligt forhold. I. intimate [lintimét] for-
trolig, intim; indgående (fx. knowledge);
indre, inderst; fortrolig ven. II. intimate
[lintimeit] give at forstå, antyde, tilkende-
give, melde, bebude, intimately [lintimétli]
fortroligt; nøje. intimation [inti'mei/an] an-
tydning, vink; tilkendegivelse.
intimidate [in'timideit] intimidere, skræm-
me, intimidation [intimiideijan] intimide-
ring, skræmmen.
intimity [in'timiti] intimitet; afsondret-
hed.
into ['intu (foran vokallyd), »inta (foran
konsonantlyd)] ind i, i; ud i, ud på, på; op
i; ned i; over i; til; translate - English
oversætte til engelsk; go ~ the park gå ind
i parken; grow ~ a habit blive til en vane;
flatter him ~ doing it ved smiger få ham
til at gøre det; far ~ the night langt ud på
natten.
in-toed [lintøud] med tæerne indad.
intolerable [initål(a)rabl] utålelig, intoler-
ance [inftålarans] intolerance, utålsomhed.
intolerant L-ant] intolerant, utålsom (of,
towards over for).
intonate [lintoneit] istemme, intonere; lade
tone; synge eller spille skala; messe; tale
recitativisk. intonation [into'nei/an] intone-
ring, toneangivelse; modulation; messen;
intonation, intone [in'toun] d.s.s. intonate.
intoxicant [in'tåksikant] berusende middel
el. drik.
intoxicate [in'tåksikeit] beruse; drikke
fuld; -d with beruset af. intoxication [intåk-
si'keijan] beruselse, fuldskab, rus.
intr. fk. f. intransitive.
intractability [intråkta'biliti] uregerlighed,
umedgørlighed, stridighed, intractable [in-
itråktabl] uregerlig, umedgørlig, ustyrlig,
stridig.
intramural ['intra'mjuaral] inden for mu-
rene.
intransigent [in'trånsidsant] stejl, som
nægter at gå på akkord, uforsonlig.
intransitive [in'trånsitiv.-'tra'n] intransitiv.
intrant ['intrant] indtrædende, tiltrædende.
intrench [in'trenj"] forskanse; gøre ind-
greb (on i), intrenchment [-mant] forskans-
ning; indgreb (on i).
intrepid [in'trepid] uforfærdet, frygtløs.
Intrepidity [intri'piditi] uforfærdethed,
frygtløshed.
intricacy [tintrikasi] forvikling, indviklet
beskaffenhed, intricate ['intrikét] indviklet;
forvirrende.
Intrigue [in'tri'g] intrige, rænke; elskovs-
forhold; intrigere; smede rænker; stå i for-
hold (with til) ; vække interesse (el. nysger-
righed) hos, tiltrsakke, fængsle; forvirre, in-
triguer [in'tri'ga] intrigant, rænkesmed, in-
triguing [in'tri'gin,] interessant; som pirrer
nysgerrigheden.
intrinsic [in'trinsik] indre, væsentlig; -^
value egenværdi, reel værd, værdi i handel
og vandel (modsat affektionsværdi).
intro(d). fk. f. introduction.
introduce [intra'dju's] indfore; præsentere,
forestille (to for); indbringe; indlede; be -d
(ogs.) komme frem, komme i brug. intro-
duction [-'dAk/an] indførelse; forestilling,
præsentation; anbefaling; indledning; letter
of ~ introduktionsskrivelse, introductory
[-•dAktari] indledende.
intro it ['introit, in'trøuit] indgang; guds-
tjenestens begyndelse; indgangssalme.
introspect [intro'spekt] analysere sine egne
tanker og følelser, introspection [intro'spek-
/an] selvbeskuelse, selvanalyse, introspec-
tionist [intro'spekjanist] selvbeskuer, intro-
spective [introispektiv] selvbeskuende, selv-
ransagende, selvanalyserende.
I. introvert [intro' va*t] vende indad.
II. introvert ['intrava't] indadvendt person,
intrude [in'tru'd] trænge sig på; komme
til besvær; - on trænge sig ind på, antaste;
~ St. on sby. pånøde en ngt. ; ~ oneself on
trænge sig ind på. intruder [in'tru'da] på-
trængende menneske, ubuden gæst. Intrusion
[initru*3an] indtrængen; pånøden, intrusive
[in'tru'sivj påtrængende.
intubate [lintjubeif] anbringe kanyle i.
intuition [intju'ijan] intuition, anskuelse,
umiddelbar opfattelse, intuitional [intju-
lijanal], intuitive [in'tju'itiv] intuitiv, umid-
delbart erkendende.
intumesce [intju'mes] svulme op. intume-
scence [-'mesns] opsvulmen.
intussusception [intasA'sepJan] (tarm)ind-
krængning.
inunction [in'AiikJan] : ~ treatment smøre-
kur.
inundate ['iuAndeit] oversvømme, inunda-
tion [inAn'de'/an] oversvømmelse.
inure [in'jua] hærde (to imod), vænne (to
til) ; komme til anvendelse, træde i kraft (fx.
the benefits ~ from the first day of disabili-
ty), inurement [-mant] hærdning; øvelse.
inurn [in'a'n] lægge i urne.
Inutile [in'ju'tail] unyttig.
inutility [inju'tiliti] unyttighed.
invade [in'veid] falde ind i, gøre indfald
(el. indgreb) i, overfalde, invader [inive'da]
angriber, voldsmand; en, der gør indgreb.
invalid
220
IRC
I. invalid [in" valid] ugyldig.
II. invalid I'invali'dJ syg, svag; patient;
invalid; ~ chair rullestol.
III. invalid tinva'li'd) sætte på sygelisten,
fjerne fra aktiv tjeneste som utjenstdygtig,
gøre utjenstdygtig.
invalidate lin'vålideit] afkræfte; gøre u-
gyldig. invalidation [invåli'de'Jan] ugyldig-
gøreise. invalidhood ['invali'dhudj, invalid-
isnn [linvalidizm] invaliditet, utjenstdygtig-
hed, invalidity linva'liditi] ugyldighed; u-
tjenstdygtighed.
invaluable [in'vålju(8)bl] uvurderlig.
invariability [invæaria'biliti] uioranderlig-
hed. invariable Lin'væariabl] uforanderlig:
ufravigelig, gængs; (i matematik) konstant.
invasion [in'veisan] indfald, angreb; inva-
sion; indgreb, invasive [in'veisiv] angribende;
angrebs-, invasions-.
invective linivektiv] hån, hånsord.
inveigh [in've'J : ~ against sby. skælde én
ud, dadle én med stærke ord.
inveigle Lin'vi'gl] forlede, forlokke (into
til); besnære, inveiglement l-mant] forledel-
se, forlokkelse, inveigler [in'vi'glaj forleder,
forfører.
invent [in'vent] opfinde; opdigte, invention
[in'venj'anj opfindelse; løgn; opfindsomhed,
inventive lin'ventiv] opfindsom, inventor
lin'venta] opfinder.
inventory l'inventri] opgørelse, inventar-
liste, lageropgørelse; katalog; make el. take
el. draw up an ~ optage en fortegnelse.
Inverness [inva'nesj.
inverse Un'va's] omvendt.
inversion Limva'/an] omstilling; inversion,
omvendt ordstilling.
I. invert [in'va't] vende, vende op og ned
på; -ed commas anførselstegn, gåseøjne.
II. invert l'inva't] homoseksuel,
invertebrate Un'va'tibretJ (zo.) hvirvelløs;
(om person) uden rygrad; holdningsløs.
invest tin'vest] (om kapital) anbringe, in-
vestere (fx. " money in stocks); indsætte (i
et embede); indeslutte, belejre; indhylle;
(be) klæde; give, skænke; -~ with omgive
med ; forlene med. udstyre med (fx. an agent
invested with power); iklæde.
investigate [in'vestigeit] udforske; under-
søge, investigation Unvesti'geijan] udforsk-
ning; undersøgelse, investigative [in'vesti-
ge'tiv] forsknings-, undersøgelses-, investi-
gator [in'vestigeita] forsker; undersøger.
Investigatory Un'vestigeitari] forsknings-, un-
dersøgelses-.
investiture [in'vestitja] indsættelse (i et
embede) ; investitur, indsættelsesret.
investment [in'vestmant] investering, an-
læggelse, pengeanbringelse; anbragt kapital;
indsættelse (i embede); belejring; klædning,
investor [in'vesta] en, som har penge at
anbringe el. har anbragt penge i noget.
inveteracy [in'vetarasi] indgroethed, hård-
nakkethed, rodf æstethed. inveterate lin-
•vet(a)rét] indgroet; kronisk, vanskelig at
helbrede; forhærdet, inkarneret; an -
drunkard en uforbederlig dranker.
invidious [in'vidjas] odiøs; vilkårlig; mod-
bydelig; som vækker uvilje (særlig p. grund
af vilkårlighed, uretfærdighed), uretfærdig;
stødende (ix. ~ remarks).
invigilate Lin'vidsileit] føre tilsyn (ved
skriftlig eksamen); overvåge, inspicere.
invigilation Unvidsi'le'Jan] eksamenstil-
syn.
invigilator [in'vidsileita] (person som har)
eksamensopsyn.
Invigorate [in'vigareit] give kraft, styrke,
invigoration [inviga'rei/an] styrkelse, ny
kraft; opstramning, opstrammende virk-
ning.
invincibility [invinsi'biliti] uovervindelig-
hed, invincible tin'vinsibl] uovervindelig.
inviolability [invaiala'biliti] ukrænkelig-
hed; ubrødelighed. inviolable tiu'vaialabl]
ukrænkelig; ubrødelig, inviolacy [in'vaia-
lasi] ukrænkelighed; ubrødelighed.
invisibility linvizi'biliti] usynlighed.
invisible [in'vizibl] usynlig.
invitation [invi'teJ/an] indbydelse, invita-
tion; opfordring, anmodning.
invite [in'vait] indbyde, invitere; opfordre,
bede; opfordre til; indbydelse, inviting (adj.)
indbydende, fristende.
invocation [invoikeijan] påkaldelse, an-
råbelse, invocatory [in'våkatari] påkaldende;
anråbelses-.
invoice ["invois] faktura, følgeseddel; fak-
turere, udfærdige faktura over.
invoke lin"vo"k] påkalde, anråbe.
involucre L'invalu'ka] svøb (om blomster-
stand), sporegemme.
involuntarily [in'vålantarili] ufrivilligt;
uvilkårligt, involuntary [in'vålantari] ufri-
villig; uvilkårlig.
involute l"inval(j)u*t] indviklet; indadrul-
let; spiraldrejet.
involution linvail(j)u*/an] indvikling; ind-
viklethed; bedækning, hylster; potensopløft-
ning; involution, skrumpning.
involve [in'vålv] indvikle; indhylle; inde-
holde, medføre; -d in debt forgældet; there
is too much -d der står for meget på spil.
invulnerability [invAlnaraibilitij usårlig-
hed, invulnerable [in'vAlnarabl] usårlig.
inward ['inwad] indre (subst. og adj.); ind-
vendig, indvortes; ind(ad)gående; indad;
(pi.) indvolde; ~ bound (mar.) tor indgående.
inwardly ['inwadli] indvendigt, indadtil, i
ens stille sind. j.
inwardness [linwadnés] indre tilstand;
egentlig betydning (el. beskaffenhed) ; the
true ~ of the case den dybere sammen-
hæng.
inwards ['inwadz] indad, i ens indre; ind-
volde.
iodic [ai'ådik] jodholdig; - acid jodsyre.
iodide Caiadaid] jodforbindelse; ~ of potas-
sium jodkalium; - of sodium jodnatrium,
iodine l'aiadi'n] jod. iodism ['aiadizmj jod-
forgiftning, iodize [laiadaiz] behandle, præ-
parere med jod. iodoform Lai'ådafå'm] iodo-
form.
I. of M. fk. f. Isle of Man.
I. of W. fk. f. Isle of Wight.
ion [laian] ion.
Ionia [ai'øunja] Jonien.
Ionian laiiøunjan] jonisk; joner.
ionization [aianai'zeijanj ionisering.
iota [aiiQuta] jota; bagatel, tøddel.
lOU [iaio"'ju"] (= I owe you) gældsbrev.
Iowa I'aiawa].
ipecac I'ipikak], ipecacuanha [ipikakju-
•ana] ipecacuanha, brækrod.
Iphigenia lifidsi'naiaj. Ipswich ['ipswit/].
I. Q. el. IQ fk. f. intelligence quotient.
Irak [i'ra'k] Irak, Mesopotamien.
Iran [i(a)ira*n] Iran, Persien. Irani [itra'ni],
Iranian lai'reinjan] iransk, persisk.
Iraq (i'ra'kj Irak, Mesopotamien.
irascibility [(a)iråsi'biliti] vredagtighed,
hidsighed, irascible l(a)i"råsibl] vredagtig,
hidsig, irate lai'reit] vred.
I R C fk. f. International Red Cross.
ire
221
IS
ire [aie] vrede, forbitrelse.
ireful [iai9f(u)l] vred. forbitret.
Ireland Caialand] Irland. Irene [ai<ri'ni].
irenlc(al) [ai"renik(l)] fredelig, fredsomme-
lig; fredsstiftende.
iridescence [iri 'desans] iriseren, spillen i
regnbuens farver.
iridescent [iri'desant] iriserende, spillende
i regnbuens farver.
iridium la>i'ridiam] iridium.
iris l'aiaris] iris, regnbuehinde; sværdlilje.
Irish [laiari/] irsk (adj. og subst.); the -
irlænderne; - stew en ret, der laves af bede-
kød med kartofler og løg. Irishisnn ['aiarij-
izml irsk sprogejendommelighed. Irishman
["aiarijman] irlænder. Irishry [laiari/ri] irsk
befolkning. Irishwoman [laiarijwuman] ir-
lænderinde.
iritis [aia'raitis] iritis, regnbuehindebe-
tændelse.
irk (a'k] ærgre; trætte; kede; smerte.
irksome ["a'ksam] trættende; kedsommelig.
I RO l'airou] fk. f. International Refugee
Organization; Inland Revenue Office.
iron [laian] (subst.) jærn; (fig.) kraft,
styrke; hårdhed, grusomhed; strygejærn;
(si.) penge; pistol, skyder; (pi.) lænker;
(adj.) af jærn; fast, urokkelig; hård, gru-
som; (vb.) lægge i lænker; beklæde med
jærn; stryge (med strygejærn); " out ud-
jævne, udglatte; put in -s lægge i lænker;
the ~ curtain jærntæppet; ~ filings jærnfil-
spåner; the Iron Duke et tilnavn til Welling-
ton; rule with an ~ rod regere med jærn-
hånd; ~ ration (soldats proviantreserve, der
kun må benyttes i nødstilfælde).
^ ironl-bound jærnbeslået; klippefuld; hård,
ubøjelig, -clad pansret; panserskib.
ironicai [ai'rånikl] ironisk; -ly enough ved
skæbnens ironi.
ironing Caianin] strygning ; presning ; stryge-
tøj ; ~ -board strygebræt. ~ -room strygestue.
ironist Caiaranist] ironiker.
ironjlung jærnlunge. -master jærnværks-
ejer. -monger ['aianmAixga] isenkræmmer,
-mongery [laianmAngari] isenkramvarer. ~
-mould rustplet, blækplet.
I. irony ["aiani] jærnhård; jærn-.
II. irony Caiarani] ironi: ironiseren.
Iroquois ['irokwoi] irokeser; irokesisk.
irradiant fiireidiant] lysende, strålende,
irradiate [iireidieit] bestråle, belyse; kaste
(el. sprede) lys over, oplyse, udstråle, ud-
brede; pryde; stråle, irradiation (ireidi'ei-
/an] strålen, udstrålen; stråleglans; (fig.)
oplysning, belysning.
irrational [i"råX(a)nal] ufornuftig; irratio-
nel, irrationality [iråjainåliti] ufornuft, for-
nuftløshed,
irreclaimable [iri'kleimabl] uigenkaldelig;
uforbederlig; (om landområde) som ikke
kan bringes under kultur.
irrecognisable [i'rekagnaizabl] uigenkende-
lig.
irreconcilability [irekansailaibiliti] ufor-
sonlighed; uforenelighed. irreconcilable
[i'rekansailabl] uforsonlig, uforenelig.
irrecoverable [iriikAv(a)rabl] ubodelig, uer-
stattelig; ikke til at få igen; -~ debt uerhol-
delig fordring.
irrecusable [iriikju'zabl] uafviselig.
irredeemable [iri'di'mabl] uindløselig;
uigenkaldelig; uundgåelig; uforbederlig.
irredentist [iri'dentist] forkæmper for gen-
forening med moderlandet af områder un-
der fremmed herredømme.
irreducible [iriidju'sibl] eom ikke kan re-
duceres, som ikke kan bringes i en bestemt
tilstand, form osv.
irrefragability [irefraga'biliti] uomstøde-
lighed, irrefragable [i'refragabl] uomstøde-
lig, uigendrivelig.
irrefrangible [iri'fråndsibl] ubrødelig; som
ikke kan brydes.
irrefutable fi'refjutabl] uigendrivelig.
irregular [iiregjula] uregelmæssig; uor-
dentlig; udskejende, udsvævende: ugyldig,
ikke i overensstemmelse m. forskrifterne;
(pi.) irregulære tropper, irregularity [iregju-
•låriti] uregelmæssighed.
irrelative [iirelativ] uden gensidigt for-
hold, uden forbindelse, uvedkommende; ab-
solut.
irrelevance [i'relivans], irrelevancy [i're-
livansi] det at være sagen uvedkommende ;
uvedkommende bemærkning, irrelevant [i're-
livant] irrelevant, (sagen) uvedkommende.
irreligion [iri'lidsan] religionsløshed ; ir-
religiøsitet, irreligious [-dsas] religionsløs ;
irreligiøs.
irremediable [iri'mi'diabl] ulægelig, uhel-
bredelig, uafhjælpelig; ubodelig.
irremissible [iri'misibl] utilgivelig; som
man ikke kan slippe for, som ikke kan efter-
gives.
irremovability ['irimu'vaibiliti] uafsætte-
lighed. irremovable [iri'rau'vabl] uafsættelig;
som ikke kan fjernes eller flyttes.
irreparable [i'reparabl] uoprettelig; ubode-
lig.
irreplaceable [iriiple'sabl] uerstattelig.
irrepressible [iri'presibl] ukuelig, ubetvin-
gelig.
irreproachable [iriiprøut/abl] ulastelig.
irresistibility ['irizisti'biliti] uimodståelig-
hed, irresistible [iri'zistibl] uimodståelig.
irresolute [i'rezal(j)u't] ubeslutsom, irreso-
lution [irezail(j)u*j'an] ubeslutsomhed, vaklen.
irresolvable [iri'zålvabl] uopløselig.
irrespective [iri'spektiv] uden hensyn (of
til).
irresponsibility [lirispånsi'biliti] uansvar-
lighed, irresponsible [iri'spånsibl] uansvar-
lig, ansvarsløs, letsindig.
irresponsive [iri'spånsiv] uden sympati,
som ikke reagerer (to overfor).
irretentive [iri'tentiv] som savner evne til
at fastholde (indtryk, o. 1.).
irretrievable [iri'tri'vabl] uoprettelig, ubo-
delig.
irreverence [iirev(a)rans] uærbødighed, pie-
tetsløshed (of for), irreverent [-rant] uærbø-
dig; pietetsløs.
irreversible [iri'va'sibl] uomstødelig; som
ikke kan vendes; (om maskine) ikke omstyr-
bar.
irrevocable [i'revakabl] uigenkaldelig; uop-
sigelig.
irrigate ['irigeit] overrisle; udskylle.
irrigation [iri'geijan] overrisling; udskyl-
niner.
irrigator ['irigeita] overrislingsapparat; ir-
rigator, udskylningsapparat.
irritability [iritaibiliti] pirrelighed, irrita-
bilitet, irritable l'iritabl] pirrelig, irritabel,
irritant ['iritant] pirrende; pirringsmiddel;
årsag til irritation, irritate ["irite't] pirre,
irritere; drille, irritation [iriiteijan] pirring,
irritation; ophidselse; vrede, irritative [liri-
teitiv] pirrende, irriterende; ophidsende.
irruption [iirAp/an] indfald (i et land o.l.),
invasion, irruptive [i'rAptiv] indbrydende.
Irvingite ['a'vinait] irvingianer.
is liz] er, 3. pers. sing, præsens af be.
Isaac
222
Jack
Isaac [laizak] Isak.
Isabella [iza'bela] isabellafarve; isabella-
farvet.
isagogic [aisa'gådsik] indledende, -s isago-
gik, indledning.
Isaiah [aiizaia] Jesaias.
ischiadic [iski'ådik], ischiatic [iskiiåtik]
hoften vedrørende, hofte-, isehias-.
-ish -agtig (fx. childish barnagtig); -lig (fx.
greenish grønlig); ret, temmelig (fx. coldish
temmelig kold).
Ishmael [li/meiøl] Ismael; en, som er i krig
m. samfundet; fredløs. Ishmaelite [lijmialait]
ismaelit; en, som er i krig med samfundet;
fredløs.
isinglass ['aizingla's] husblas.
Isis ['aisis] ; the ~ Themsen ved Oxford.
Islam [lizla'm] Islam. Islamism ['izlsmizm]
muhamedanisme. Islamite ['izlomait] mu-
hamedaner. Islamitic [izla'mitik] islamitisk,
muhamedansk.
island [lailand] ø; helle (på kørebanen);
in the ~ på øen. islander [lailande] øbo.
isle [ail] ø (bruges især poetisk eller i fa-
ste forbindelser, fx. the Isle of Man; the Isle
of Wight; the British Isles).
islet [lailet] lille 0, holm.
Islington I'izliiitan].
ism [izm] (ironisk) -isme, teori, lære.
isobar ['aisoba'] isobar.
isocheim ['aisokaim] isokimen, linie gen-
nem steder der har samme middeltempera-
tur om vinteren.
isochromatic [aisokro'måtik] ensfarvet;
isokrom.
isochronous [aiisåkranas] isokron, ligetidig.
isogonic [aisoigånik] : ~ line isogon.
isolate ['aisaleit] isolere, afsondre, isola-
tion [aisa'leijan] isolering, afsondring; -
hospital epidemihospital, isolationism [ais9-
ilei/anizam] isolationisme, isolationist [aisa-
•leij'anist] isolationist.
isomeric [aisou'merik] (adj.) isomer.
isopod [laisopåd] isopode (et krebsdyr).
isosceles [ai'såsili'z] ligebenet (figur).
isotherm [laisopa'm] isoterm, isothermal
[aisoiI)a*mal] isoterm.
isotope ['aisotoup] isotop.
Ispahan [ispa'ha'n].
Israel ["izreial] Israel. Israeli [iz'reili] is-
raelitisk (om den 1948 opr. stat Israel). Is-
raelite [lizrialait] israelit. Israelitish ['izrial-
aitij] israelitisk.
issuable [UJuabl] som kan udstedes; som
fører til afgørelse, issuance ['ijuans] udste-
delse, udsendelse.
issue ["isju", li/u"] udgang; afkom, børn;
resultat, følge; udstedelse, emission (fx. is-
sue of shares aktieemission), levering; ud-
lån; udgivelse (fx. af en bog); udgave, op-
lag; nummer (af et blad) (fx. it will appear
in our next issue); spørgsmål, stridspunkt;
udtømmelse; (vb.) komme ud; strømme ud;
stamme (from fra); hidrøre (from fra); ende
(in med); udlevere; udstede; udgive (fx. en
bog) ; at ~ under debat ; (om personer) uenige ;
join ~ with sby. indlade sig i diskussion med
en; raise an ~ rejse et spørgsmål; shirk the
~ gå uden om spørgsmålet.
Isthmian [Uspmian] istmisk.
isthmus l'ismas] landtange.
I. it [it] den, det; it is late klokken er
mange; it is two o'clock klokken er to; that's
it det er rigtigt, ja netop; that's it, give us a
song det er rigtigt, lad os få en sang; it is a
long way to Oxford der er langt til O.; it is 6
miles to O. der er 6 miles til O.; it is no way
there der er ikke ret langt derhen; you are
going it du flotter dig; foot it gå til fods;
lord it spille herre; have done it (T ogs.)
være kommet galt af sted; we had a good
time of it vi morede os godt; I thought I was
absolutely 'it' in my new blouse jeg syntes,
jeg var vældig fiks i min nye bluse.
II. it [it] (si.) sex-appeal, charme.
III. It [it] italiensk vermut (fk. f. Italian).
Italian [i'taljan] italiensk; italiener; ~
iron pibejærn; ~ store, ~ warehouse forret-
ning, der sælger olivenolie, makaroni og an-
dre italienske fødevarer. Italianism [iitålja-
nizm] italiensk (sprog)ejendommelighed.
Italianize [i'tåljanaiz] italienisere ; spille
italiener.
I. Italic [i'tålik] italisk.
II. italic [i'tålik] kursiv; italics kursiv;
the -s are ours fremhævet af os. italicize
[i'tålisaiz] kursivere.
Italy [litali] Italien.
itch [it/] (vb.) klø; (subst.) kløe; fnat, skab;
stærk attrå; be -in g to brænde efter at; my
fingers ~ to box his ears mine fingre klør
efter at give ham en lussing.
itch-mite fnatmide, skabmide.
itchy ['it/i] kløende; fnattet, skabet.
I. item [laitem] (enkelt) artikel, punkt,
post; optegne, notere.
II. item [laitam] item, ligeledes, itemize
[laitamaiz] opføre de enkelte poster, specifi-
cere (en regning).
iterance, -cy ['itarans(i)] gentagelse.
iterate ['itare't] gentage, iteration [ita-
•rei/an] gentagelse, iterative ['itarativ] itera-
tiv, gentagende.
itineracy = itinerancy.
itinerancy [i'tinaransi] det at drage fra
sted til sted; omvandren. itinerant [i'tinarant]
(om) rejsende, (om) vandrende, itinerary [iiti-
narari] rejsende; rejsebeskrivelse; rejseplan,
rute; rejsehåndbog, itinerate [i'tinareit] rejse
om, vandre om.
its [its] dens, dets; sin, sit, sine.
it's [its] sammentrukket af: it is, it has.
itself [itiself] den selv, det selv; sig selv,
sig; selv; selve.
Ivanhoe ['aivanhøu].
I've [aiv] sammentrukket af: I have.
ivied ['aivid] dækket af vedbend.
ivory ['aivari] elfenben; ting af elfenben;
af elfenben, elfenbens-; black ~ sorte, afri-
kanske slaver; vegetable - vegetabilsk el-
fenben; ivories elefanttænder; terninger;
billardballer; pianotangenter; tænder.
ivoryl-black ['aivari'blåk] elfenbenssort. -
-nut elfenbensnød.
ivy [laivi] vedbend, efeu.
I. W. fk. f. Isle of Wight.
Izard ['izad] den pyrenæiske gemse.
J [dsei].
J. fk. f. Judge; Julius; Justice.
Ja. fk. f. James.
jab [dsab] støde, stikke; pirke; stød; Btik.
jabber ["dsåba] pludre, sludre; pludren,
sludren.
jabiru ['dsåbiru'] sadelstork.
jacamar ['dsåkama'] jakamar (en fugl).
jacaranda [d3åka<rånda] jakaranda (et
brasiliansk træ).
jacinth [idsåsinp, idseisini)] hyacinth.
I. Jack, jack [dsåk] Jack; menig sømand,
søulk; knægt (i kortspil); (lille) gedde; støv-
jack
223
jay walker J
leknægt; (i telefoni) jack; donkraft; stege-
vender; hammer (i klaver); savbuk; trækile;
vinde; regnepenge; han- (fx. ~ monkey) ~
Frost frosten (personificeret) ; - Ketch bød-
delen; every man ~ hver moders sjæl; Yellow
~ den gule feber; Union ~ det britiske unions-
flag; ~ of all trades altmuligmand, tusind-
kunstner; before you could say ~ Robinson
for man vidste et ord af det; før man kunne
tælle til tre.
II. jack [d3åk], ~ up løfte m. donkraft; ~
up (T ogs.) opgive.
jack-a-dandy indbildsk, lapset fyr.
jackal ['dsåkå'l] sjakal; håndlanger, „krea-
tur" .
jackanapes ['dsåkaneips] næbbet unge, Per
Næsvis; laps, spradebasse.
jackass ['dsåkås] hanæsel; (flg.) [idsåka's]
fæ, fjols.
jackboot [idsåkbu't] (gml.) militær rytter-
støvle; vandstøvle.
jackdaw ['dsakdå'] allike.
jacket ['dsakit] jakke, trøje; omslag på
bog; skræl (på kartofler); give jakke (el.
trøje) på; (si.) give prygl, jacketing ['dsåkit-
in,] (si.) dragt prygl.
Jack-in-office ["dsåkinåfis] storsnudet em-
bedsmand, bureaukrat, kontorius.
Jack-in-the-box ['dsåkinSabåks] trold i en
Jack-in-the-green ['dsåkinSaigri'n] (en figur,
om hvilken der danses ved majfest).
jack-knife ['dsåknaif] stor foldekniv.
jack-o'-lantern ['dsåkøilåntan] lygtemand.
jack-plane I'dsakplein] skrubhøvl.
jackpot pulje (i noker).
jack-pudding [idsåk'pudin] bajads.
jack-rabbit stor, amerikansk hare.
jackscrew [idsåkskru'l donkraft.
jack-snipe enkeltbekkasin, småbekkasin.
jack-tar L'dsak'ta*] T sømand.
jack-towel endeløst håndklæde, der går
over en rulle.
Jacob ['dseikab].
Jacobean [dsakaibi'an] som hører til (el. er
fremstillet i) Jakob I's regeringstid.
Jacobin ['dsåkobin] jakobiner; dominika-
ner.
Jacobite ['dsåkobait] jakobit (tilhænger af
Jakob II og hans slægt).
Jacob's ladder ["dseikabz'låda] jakobsstige
(plante og bibelsk); vantlejder (på skib).
jaconet [idsåkanat] jakonet, en slags hvidt
bomuldstøj.
jacquerie [såkgiri*] bondeopstand.
I. jade [dseid] øg, krikke; tøs, mær; ud-
matte; udmattes.
II. jade [dseid] nefrit, jade (en grøn sten).
jaeger l'jeiga] jager (uldent undertøj),
jag [dsåg] tak, spids, tand; (amr. si.) rus
(fx. have a ~ on) ; gøre takket, lave takker i.
jagged [idsågid] takket, forrevet.
Jagger [idsåga] kagejern.
jaggy [idsågi] savtakket.
jaguar [idsågjua] jaguar.
jail [dse'l] fængsel; tængsle. --bird fange;
en, som ofte har været i fængsel, jailer
["dseile] arrestforvarer.
jake [dseik] (amr. T) bondeknold; grøn-
skolling; (amr. si.) penge; fin, førsteklasses.
jalap (idsålap] jalaprod.
jalousie ['sålu'zi'] jalousi, persienne.
I. jam Idså'm] syltetøj; (fig.) en fornøjelse,
en lækkerbisken (fx. ~ for the Press) ; some
people get all the ~ der er nogen, der er hel-
dige; money for ~ let tjente penge.
II. jam [d3åm] trængsel, stimmel, (trafik)-
standsning (p. gr. af trængsel) ; trykke,
presse, klemme; forstyrre (radioudsendelse);
binde, gå trangt, sidde fast; gå i baglås;
get into a ~ komme i- knibe.
Jamaica [dsa'meika] Jamaica; jamaica-
rom.
jamb [dsåm] dørstolpe, sidekarm.
jamboree [dsåmbo'ri'] lystighed; spejder-
stævne, jamboree.
James [dseimz] Jakob; scallop of St. ~
ibsskal.
jammer ['dsåma], jamming station støjsen-
der.
jam-pot ["d3åmpåt] syltetøjskrukke.
jam-session musikersammenkomst, hvor
man spiller el. improviserer for egen for-
nøjelse.
I. Jane [dgein]. II. jane [dsein] (amr. si.,
neds.) kvinde.
Janeiro [dsa'niarøu] . Janet ['dsånét].
jangle ["dsångl] skurre; kives, trættes;
skramle; rasle med; kævl, strid; raslen.
Janissary ['dsånizari] janitschar.
janitor ("dsånita] portner; skolepedel.
Janizary ["dsånizari] janitschar.
January ['dsånjuari] januar.
Jap Idsåp] T japaner; japansk. Japan [dsa-
ipån] Japan; japansk; japansk arbejde; ja-
panlak; lakere (på japansk vis). Japanese
[dsåpa'ni'z] japansk; japaner.
jape [dseip] spøg; spøge.
I. jar [dsa*] skurre (i ens øren), hvine,
knirke; være uenig, kives; lade skurre; gøre
falsk; forstyrre, Ijringe mislyd i; skurren;
strid; chock, stød; it jarred upon my ears
det skurrede i mine ører; ~ on sby. irritere
en.
II. jar Idsa'] lerkrukke, stenkrukke.
III. jar [dsa'l : on the ~ på klem.
jardiniere [sa'dinijæa] urtepotteskjuler,
blomsteropsats, blomsterstativ, jardiniere.
jargon [idsa'gan] kaudervælsk, jargon.
jargonelle [dsa'ga'nel] kejserindepære.
jarvey ('dsa'vi] (irsk) kusk.
jasmine [tdsåsmin] jasmin.
jasper [idsåspa] jaspis.
jaundice ['dså'ndis] gulsot, jaundiced [-st]
syg af gulsot; misundelig, skinsyg; ~ with
envy gul og grøn af misundelse.
jaunt [dså'nt] gøre udflugter, strejfe om;
tur, udflugt.
jauntily ["dså'ntili] muntert, flot, kækt,
sejgt. jauntiness [-tinés] munterhed, flothed,
kækhed, sejghed. jaunty [idså'nti] munter,
flot, kæk, sejg.
Java ['dsa'va] Java. Javanese [dsa'va'ni'z]
javanesisk; javaneser.
javelin ['dsåvlin] kastespyd.
jaw [d3å*] kæbe; snakken, skælden; bruge
kæften, skræppe op, skælde ud; sludre,
snakke; -s (ogs.) mund, gab; bakker (på
skruestik el. tang) ; the -s of death dødens
gab; his ~ dropped han blev lang i ansigtet,
fik et måbende udtryk i ansigtet; his -s were
set han bed tænderne sammen (havde et ud-
tryk af sammenbidt energi); hold your ~
hold kæft; there is too much -^ about him
han kæfter for meget op; none of your -~ I
ingen mukken!
jawbation [dså^'bei/an] tirade, moralprædi-
ken.
jaw|-bone (under)kæbeben. - -breaker
langt ord, der er svært at udtale.
jay [dsei] (zo.) skovskade.
jay walk ['dseiwå'k] T gå over gaden i strid
med færdselsreglerne. ~ walker [idseiwå'ka]
T fumlegænger.
jazz
224
job
jazz [dsåz] jazz; jazze.
J. B. fk. f. John Bull.
jealous ["dselssl jaloux, skinsyg (of på);
nidkær; misundelig, årvågen, mistænksom
(of over for, med hensyn til).
jealousy ['dselasi] skinsyge, jalousi; (skin-
syg) årvågenhed; nidkærhed.
jeans [dsi'nz] (si.) overall; bukser, jeans.
jeep [dsi'p] jeep.
jeer Idsia] håne, spotte; hån, spot.
jejune [dsi'd^u'n] gold, mager, tør, åndløs.
jellied f'd.'^elidl geléagtig; i gelé.
jelly [idseli] gelé; tyk saft; beat sby. into
a " slå en til plukfisk.
jelly-fish ["dselifij] vandmand.
jennlnnas [dsi'maimaz] (gml.) fjederstøvler.
jennmy ['dsemi] (kort) brækjærn.
jennet ['dsenitj lille spansk hest.
jenneting [idsenitiii] (tidligt) sommeræble.
jenny l'dseni] bevægelig kran; spindema-
skine; hun- (fx. ~ monkey, ~ wren).
jeopardize ['dsepadaizl bringe i fare, sætte
p. spil. jeopardy ['dsepadi] fare.
jerboa [d39''boU8] (zo.) springmus.
jeremiad [dseri'maiad] jeremiade.
Jeremiah [dseri'maia] Jeremias.
Jericho ['dseriko"] Jeriko ; go to ~! gå
pokker i vold; I wish you were in (el. at) '-
gid du sad på Bloksbjerg.
jerk ld38*k] støde (pludselig), rykke, ka-
ste; give et sæt, gøre et ryk; pludseligt stød;
ryk, puf, kast; by -s i sæt.
jerkin ['dsa'kin] jakke, vams.
jerky ['dsa'ki] stødvis, rykvis, som farer
nervøst sammen.
Jerome (som fornavn oftest) ["dseram] ;
(som efternavn oftest) [dsa'røum].
I. jerry ['dseri] (si.) (nat)potte.
II. Jerry [idseri] (si.) tysker.
jerry-bu ilder l'dseribilda] byggespekulant.
jerry-built bygget på spekulation, skrøbelig.
jersey pdsa'zil jersey trøje; jerseyko.
Jerusalem [dsa'ru'salam] ; ~ artichoke jord-
skok; ~ oak drueurt; ~ pony æsel.
jest [dsest] spøge, sige i spøg; spøg, vit-
tighed, morsomhed; in jest for spøg; take a
jest forstå spøg. jest-book anekdotesamling,
jester ['dsesta] spøgefugl; hofnar; he is a
licensed ~ han har frisprog, jestingly [id3e-
stinli] i spøg.
Jesuit Cdsezjuit] jesuit, jesuitic(al) [dse-
zju'itik(l)] jesuitisk.
Jesus ['dsi'zas].
I. jet [dset] jet, gagat (et mineral).
II. jet [dset] springe frem, udspy, sprude,
vælde; stråle; strålerør; tud; indløbstap
(ved støbning); gasbrænder; gasblus.
jet [dset] : ~ fighter jetjager.
jetl-black kulsort. ~ -propelled reaktions-
drevet.
jetsam ['dsetsam] strandingsgods; gods, der
kastes over bord for at lette skibet; (fig.)
menneske, der er et viljeløst bytte for skæb-
nen.
jettison ['dsetisn] udkastning af gods for
at lette skibet; udkaste (gods for at lette
skibet); kaste over bord; afkaste (en byrde),
afryste.
I. jetty ['d3etil gagatlignende, kulsort.
II. jetty [idseti] mole. anløbsbro,
jeune premier [fr.] førsteelsker.
Jew ld3u"] jøde; snyde, overliste; tell that
to the -s den må du længere ud på landet
med; the Wandering ^ den evige jøde; un-
believing - (spøgefuldt, omtr. =) vantro
Thomas. ~ -baiting jødeforfølgelse.
jewel ['dsu'il; -el] juvel, ædelsten, perle;
smykke; skat; smykke med juveler. ^ -case
juvelskrin; smykkeskrin, jeweller ['dsuMla]
juveler, guldsmed, jewellery, Jewelry ['dsu'il-
ri) ædelstene, kostbarheder; smykker.
Jewess l'dsu'és] jødinde.
Jewish (<d3U*iJ] jødisk; jødeagtig.
Jewry [idsuari] jødefolket; jødekvarter.
jew's-ear judasøre (en svampeart).
Jezebel ['d3ezibl] Jesabel; arrig, fræk
kvinde.
I. jib [d3ib] blive sky (at for); stejle; være
stædig (om hest); protestere; standse (brat);
(om sejl) slå over til den anden side.
II. jib [dsib] klyver; (på lystfartøjer ogs.)
fok; the cut of one's ~ ens ydre apparition,
påklædning.
jibber ['dsiba] sky hest, stædig hest.
jib-door lidsib'då*] tapetdør.
jibe [d3aib] hån, spot; håne, spotte.
jiff Idsif], jiffy ["d3ifl] øjeblik.
jig [dsig] (subst.) en livlig dans; pilk (fiske-
redskab) ; (vb.) vippe, danse, hoppe, bevæge
(sig) hurtigt op og ned; sigte (fx. erts) ved at
ryste en sigte op og ned under vandet ; pilke.
jigger ["dsiga] en der danser jig; en der
sigter (fx. erts); sigte; jigger (løsthængende
dametrøje); (si.) dør; fængsel(scelle) ; tingest;
løjerlig fyr; (arar. si.) dram; well, I'm -ed!
nu har jeg aldrig hørt (, set) så galt! ~ up
(si.) spolere.
jiggle ['dsigl] ryste let, rokke,
jig-saw puzzle puslespil (der består i at
samle et billede som er skåret i uregelmæs-
sige stykker).
jilt [d3ilt] slå op med. hjerteløst bryde
med (en tilbeder) efter tidligere at have op-
muntret (ham) ; (subst.) kvinde som gør
dette; (omtr. =) kokette.
Jim [d3im] fk. f. James; ~ Crow (amr. si.)
neger; ~ Crow car jernbanevogn (el. spor-
vogn) der er reserveret negre.
jimmy [id3imi] (kort) brækjern; åbne med
brækjern.
jimp [d3inip] elegant, slank; knap, util-
strækkelig.
jingle |id3iilgl] ringle, klirre, rasle; lade
klirre, rasle med; ringlen, klirren, raslen;
remse; rangle.
Jingo [•d3ingou] chauvinist; chauvinistisk;
by - ved Gud; død og pine. -ism l-izm]
chauvinisme.
jink Idsink] : high jinks løjer, lystighed,
fest og ballade.
jinnee ld3iini'] ånd (i muhammedansk tro).
jinricksha, jinrikisha [d3in"rik(i)J'8] rick-
shaw.
jinx [d3inks] (amr. si.) ulykkesfugl, ting
der bringer ulykke.
jitterbug [id3it8bAg] jitterbug.
jitters Cdsitaz] (si.) nervøsitet.
jittery [tdsitari] (si.) nervøs.
jiu-jitsu se jujitsu.
Jn. fk. f. junction.
Joan [d3oun] ; ~ of Arc Jeanne d'Arc.
I. Job ld3oub] Job; -'s comforter en, der
øger et menneskes kvaler under foregivende
af at trøste det.
II. job ld3åb] stykke arbejde, akkordar-
bejde, (tilfældigt) arbejde, job, forretning,
stilling; afiFære, historie; accidensarbejde (i
bogtrykkersprog) ; korruption, nepotisme ;
stød, stik; give st. up as a bad ~ opgive
noget som håbløst; do his - for him (fig.)
ødelægge, ruinere ham; that's a good ~
(ogs.) heldigvis; det var da et held; have a
■w doing st. have vanskeligheder med at (el.
finde det vanskeligt at) gøre noget; put-up
job
225
Judaic J
" T aftalt spil; work by the ~ arbejde på
akkord.
III. job [dsåb] udføre arbejde (på akkord) ;
spekulere, jobbe, handle med aktier; pirke,
stikke.
jobation [dsou'beijan] irettesættelse, moral-
prædiken.
jobber ['dsåba] børsspekulant, aktiehand-
ler; akkordarbejder; mellemhandler.
jobbery ['dsåbari] jobberi; misbrug af po-
litisk magt til egen fordel.
jobbing garderer havemand.
job-lot parti godtkøbsvarer, billigt vare-
parti.
jobmaster udlejer af vogne og heste.
jobwork accidensarbejde.
jockey [idsåki] jockey, rideknægt; tage ved
næsen; snyde; ~ sby. out of his money sny-
de en for hans penge; ~ sby. into doing st.
narre en til at gore ngt. ~ -dub jockeyklub.
jockeyism lidsåkiizm] jockeyvæsen, jockey-
ship [idsåkijip] ridekunst.
jocose Idso'kous] munter, spøgefuld, jocular
[id3åkjul9] munter, spøgefuld, jocularity
[dsåkjuUåriti] munterhed, spøgefuldhed.
jocund [idsåkand] lystig, jocundity [d30-
ikAuditi] lystighed.
Joe [d3ou] fk f. Joseph; a ~ Miller en
gammel vittighed.
jog [d3åg] ryste, skumple, lunte, traske;
støde til, puffe; stød, skub, puf; -~ along
lunte af sted. tage den med ro; we manage
to ~ along somehow vi klarer os lige; ~
sby. 's memory stimulere (el. opfriske) ens
hukommelse.
joggle [id3ågl] skubbe, ryste, støde; blive
skubbet, skumple af sted; stød, skub; -d
frame forkrøppet understel.
jog-trot [id3ågitråt] luntetrav; gammel
slendrian.
Johannesburg [d30uihånisb8*g] .
John [d3ån] : ~ Doe (jur.) N.N. ; ~ Law
(amr. si.) politibetjent.
Johne's disease (kvægsygdom, svarende til)
den lollandske syge.
johnny ['dsåni] (si.) fyr, laps; w.c.
Johnson [id3åns8n]. Johnsonese [idsånsa-
ini'z] (litterær stil som ligner Samuel John-
sons).
I. join [d3oin] forbinde, forene, sammen-
føje; slutte sig til; forene sig; deltage, være
med; what God hath joined together, let no
man put asunder hvad Gud har sammen-
føjet, skal menneskene ikke adskille; - the
army træde ind i hæren; - battle begynde
kampen; ~ hands tage hinanden i hånden;
løfte i flok; let us - the ladies lad os gå ind
til damerne; ~ in deltage (i), være med (i);
falde i, stemme i; - forces with gøre fælles
sag med; - issue with erklære sig uenig med,
indlade sig i diskussion med.
II. join [dsoin] sammenføjning,
joinder ['dsoinda] forbindelse, forening,
joiner [>d3oin9] snedker, joinering [id3oin-
arin], joinery ['dsoinari] snedkerarbejde.
I. joint [d30int] sammenføjning; fuge;
hængsel; led; steg; (si.) smugkro, spillebule;
hus; ~ mice mus i knæet; put out of ~ bringe
af led; the time is out of ~ tiden er af lave.
II. joint [d3oint] forenet, fælles; on (el.
for) ~ account for fælles regning; ~ action
fælles optræden; ~ efforts forenede kræfter;
~ stock aktiekapital.
III. joint [dsoint] sammenpasse, forbinde;
fuge; passe ind i. jointed [idsointid] forbun-
det; leddet.
jointer tid3oint8] rubank, langhøvl.
Engelsk-dansk ordbog
jointly [•d3ointli] fælles; solidarisk; ~ and
severally een for alle og alle for een.
joint-stock ['dsointståk] : ~ bank aktie-
bank; ~ company aktieselskab.
joist [dsoist] bærebjælke, drager.
joke [d3ouk] spøg, vittighed; spøge, spøge
med; crack (el. cut) a joke rive en vittighed
af sig; it is really past (el. beyond) a ~ det
er slet ikke morsomt (mere) ; play a practical
~ upon him drive grove løjer, med ham; take
a ~ forstå spøg.
joker ['dsøuka] spøgefugl, spasmager; joker
(i kortspil).
joking [id30ukiri] spøg; -^ apart spøg til
side. jokingly [-li] for spøg.
jollification [d3ålifi'kei/8n] lystighed; mun-
tert lag. jollily [id3ålili] muntert, jolliness
[•dsålinés], jollity [id3åliti] jovialitet, lystig-
hed.
jolly [id3åli] jovial, lystig; meget; it was
a ~ shame det var en stor skam; he is a ~
good fellow han er en prægtig fyr.
jolly-boat [id3ålibout] jolle.
jolt [d3oult] støde, ryste; bumpe; skumple;
stød, rysten; bump.
jolterhead [id30"lt8hed] dumrian.
Jonah [id30una] Jonas.
Jonathan [•d3ånal)an] ; Brother - (benæv-
nelse for en amerikaner).
Jones ['dsounz].
jorum [id3å*ram] stort drikkekar.
Joseph l'dsouzéf] ; forkortet: Jos.
josh [d3å/] (amr. si.) spøg, drilleri; holde
sjov (med), drille.
josser [idsåsa] (si.) fyr.
joss-stick [idsåsstik] røgelsepind.
jostle [<d3åsl] skubbe, støde.
jot ld3åt] jota; prik, punkt; notere, op-
tegne; not a ~ ikke den mindste smule; ~
down skrive ned.
jounce [d3auns] ryste, støde, skumple.
journal [idsa'nal] journal, dagbog; dag-
blad, tidsskrift; (leje)søle. journalese [d38'na-
ili'z] dårligt avissprog, journalism [id3a*nal-
izm] journalistik, journalist [idsa'nalist] jour-"
nalist. journalistic [dsa'nailistik] journali-
stisk; dagblads-, journalize [idsa'nalaiz] føre
dagbog, bogføre.
journey [idsa'ni] rejse (mest til lands);
a pleasant ~ ! lykkelig rejse! go on (el. make)
a ~ foretage en rejse.
journeyman ['dsa'niman] håndværkssvend;
- painter malersvend.
joust [d3aust, d3u'st] (subst.) dyst, turne-
ring; (vb.) d5'^ste, deltage i turnering.
Jove [d30Uv] Jupiter; by - ! ih du milde!
ved Gud!
jovial [id3ouvjal] munter, livlig, selskabelig
anlagt.
joviality [d3ouviiåliti] munterhed.
jowl [d3aul] kæbe, kind; cheek by jowl i
fortrolig nærhed, side om side.
joy [d3oi] glæde, fryd, lykke; ~ of living
livsglæde; wish him - ønske ham til lykke.
joyful [idsoiful] lystig, glad. joyfulness [-nés]
glæde, joyless [id3oilés] glædelos. joyous
[id3oias] glad, munter; glædebringende.
joyi-ride T lysttur (især uden tilladelse);
køre lysttur. -stick (flyv. si.) styrepind.
J. P. ['dsei.pi-J fk. f. Justice of the Peace.
Jr. fk. f. junior.
jubilant [id3u*bilant] jublende, triumferen-
de, hoverende.
jubilee [id3U*bili*] (halvtredsårs-) jubilæum,
jubelfest, jubelår; silver ~ 25 års jubilæum;
diamond ~ 60 års jubilæum.
Judaic ld3u"deiik] jødisk.
15
Judaism
226
justify
Judaism ['dsu'deJizm] jødedom.
I. Judas ['dsu'das] Judas; forræder.
II. judas I'dsu'das] kighul i en dør.
I. judge [dsAdsJ dommer; kender; sagkyn-
dig; Book of Judges Dommernes Bog; be a "-
of pictures have forstand på malerier.
II. judge [dsAds] dømme; fælde dom; be-
dømme; anse for; dømme efter; slutte; ~ for
yourself du kan selv dømme; ~ not that ye
be not judged dømmer ikke, at I ikke selv
skal dømmes; you may - (of) my astonish-
ment De kan forestille Dem min forbavselse.
judg{e)ment ["dsAdsmant] dom; mening;
dømmekraft; skøn; day of - dommedag;
deliver ~ afsige dom; deliver one's ~ udtale
sin dom; set oneself up in - on opkaste sig
til dommer over; pronounce ~ afsige dom.
judg(e)ment-seat dommersæde.
judicature L'dsu'dikat/a, -tjua] retspleje;
dommerembede, dommers embedstid; dom-
stol.
judicial [dsu'dijal] retslig; dommer-; -^
murder justitsmord, judiciary [dsu'dijiari]
dømmende myndighed, domstolene; rets-,
doms-, dømmende, judicious Ldsu'di/as] klog,
skønsom.
Judith [id3u-diD].
judo [idsu'do] judo (slags jiu-jitsu).
Judy ["dsu'di] (Mr. Punchs kone i dukke-
komedien).
jug [dsAg] kande; (si.) kachot, fængsel;
sætte i fængsel, „knalde" .
Juggernaut l'dsAganå't] Jagannåtha, indisk
guddom og gudebillede, kørt i en enorm
vogn, under hvis hjul, efter sigende, mange
kastede sig og knustes; (fig.) en uimodståe-
lig kraft, som ødelægger alt på sin vej ; no-
get man blindt ofrer sig for.
juggins f'dSAginz] (si.) fæhoved.
juggle [id3Agl] gøre tryllekunster, jonglere;
narre; tryllekunst; ~ people out of their
money franarre folk deres penge, juggler
[•dsAgla] tryllekunstner, taskenspiller, jong-
lør; gøgler, jugglery I'dsAglari] taskenspiller-
kunst; bedrageri.
Jugo-Slav l'ju'gøusla'v] jugoslaver; jugo-
slavisk. Jugo-Slavia l'ju'gouisla'via] Jugosla-
vien.
jugular ["dsAgjula, idsu'gjula] hals-; halsåre.
juice Id3U*s] saft; vædske; (si.) benzin, olie,
elektrisk strøm, juiceless [-les] saftløs. juici-
ness l'dsu'sinés] saftfuldhed. juicy I'dsu'si]
saftfuld, saftig.
ju-jitsu Id3u''d3itsu*], jujutsu [d3u*id3Utsu*]
jiujitsu (japansk brydning).
jujube l'dsu'dsu'b] brystsukker.
juke box automatisk pladespiller.
Julia ['dsu'lja]. Julian (idsu'ljen] juliansk;
~ account juliansk tidsregning. Juliet l'dsu'l-
J8t]. Julius l'dsu'ljas].
July td3u'lai] juli.
jumble [idsAmbl] kaste sammen, blande
sammen; broget blanding; virvar. ~ -sale
salg af forskellige billige ting ved basar.
I. jump [d3Amp] hoppe, springe; danse;
støde; fare sammen; (om bil) hugge; stemme
overens; lade springe; narre, lokke; he -ed
(ogs.) det gibbede i ham; ~ one's bail (amr.
si.) stikke af medens man mod kaution er på
fri fod; - at gribe efter med begge hænder,
modtage med begejstring; ~ down sby.'s
throat falde <over én; ~ for joy danse af
glæde; ~ to conclusions drage forhastede
slutninger.
II. jump [d3Amp] hop, spring, sæt; (kram-
pe)trækning; (si.) røveri; the -s (si.) delirium
tremens.
jumper [id3Ampa] springer; løstsiddende
lang bluse; jumper.
jumping-jack sprællemand.
jumpy ['dsAmpi] hoppende; urolig, nervøs,
enerverende.
jun. fk. f. junior.
junction ["dsAnk/an] forening, forbindelse-;
jernbaneknudepunkt; - for Harrow skifte-
station til Harrow.
juncture [id3Aiikt/8] kritisk øjeblik (el. tids-
punkt).
June [dsu'n] juni.
jungle l'd3Arigl] jungle, sumpkrat, krat-
skov: (amr.sl.) vagabondlejr. jungly [id3Ailgli]
kratbevokset.
junior [•d3u*nja] yngre, yngst, junior;
(amr.) student i næstsidste studieår; he is
my ~ by some years han er nogle år yngre
end jeg.
jun i per ['dsu'nipa] enebær.
I. junk [d3Ari,k] gammelt tovværk; salt kød;
bras, ragelse; humpel, klump; (si.) kassere.
II. junk [dsAnk] junke (kinesisk fartøj),
junket [>d3Arikét] slags tykmælk; lystig-
hed, kalas; teste.
junk shop marskandiserbutik.
Juno ["dsu'nou]. Junonian [d3uinounJ8n]
junonisk.
junr. fk. f. junior.
junta tid3Ant8] rådsforsamling i Spanien.
junto ['dsAntøu] hemmelig forsamling, po-
litisk sammensværgelse.
Jupiter [id3U*pit8].
juridical Ldsua'ridikl] juridisk, retslig, juris-
consult [idsuariskansAlt] retslærd; jurist,
jurisdiction Ldsuaris'dikjan] jurisdiktion,
retskreds, jurisprudence i-'pru'dans] lovkyn-
dighed, jurisprudent [-'pru'dant] lovkyndig,
jurist [i(i3U8rist] jurist, retslærd, juristic(al)
Idsu'ristikd)] juridisk.
juror l'dsuara] nævning.
jury l'dsuari] nævninge; grand -^ anklage-
jury (som afgjorde hvorvidt der var grund
til at rejse anklage) ; petty ^ el. common ~
almindelig jury (af indtil 12 medlemmer, for
hvem sagen føres); the ~ brought him in
guilty nævningene fandt ham skyldig; be (el.
sit) on the ~ være nævning, -man nævning.
jury-mast ['dsuarima'st] nødmast.
I. just LdsAst] retskaffen, retfærdig; rede-
lig; rigtig; tilbørlig; just, netop, kun, bare;
~ by lige ved, tæt ved; only ~ kun lige ak-
kurat; ~ now lige nu; ~ tell me å, sig mig
engang; it is ~ the thing for you det er
lige noget for Dem; ~ what do you want me
to do? hvad vil du egentlig have jeg skal
gore.^ " under (ogs.) knapt (fx. increased by
~ under fifty per cent.); ^ (you) waitl vent
bare!
II. just [dsAst] turnering; deltage i turne-
ring.
justice ['d3Astis] retfærdighed, ret, billig-
hed; dommer; let ~ be done lade retfærdig-
heden ske fyldest; the ~ of his claims det
berettigede i hans fordringer; do ~ to lade
vederfares retfærdighed; bring to ~ anklage,
påxøre proces; Justice of the Peace freds-
dommer (ulønnet dommer uden juridisk ud-
dannelse); Lord Chief Justice retspræsident
(for King's(, Queen's) Bench Division), justice-
ship [idsAstisJip] dommerembede; dommer-
værdightd.
justifiable ['dsAstifaiobl] forsvarlig.
justification IdsAstifi'keiJan] retfærdiggø-
relse, foisvar, berettigelse.
justifier ['dsAstiiaie] forsvarer.
justify [>d3Astifai] retfærdiggøre, forsvare,
justly
227
khaki K
berettige; -~ our existence bevise vor eksi-
stensberettigelse.
justly [idsAstli] med rette, med grund; ret-
færdigt.
jut [d3At] rage frem, springe frem; frem-
spring.
I. jute [d3u*t] jute (en plante og trevlerne
af den).
II. Jute [d3u-t] jyde. Jutish jydsk.
Jutland [idsAtland] Jylland; jydsk. Jut-
lander l'dsAtlanda] jyde.
jutting [idsAtin] fremspringende.
juvenile ["dsu'vinail] ungdommelig; ung-
doms-; ~ court børnedomstol; ~ delinquency
ungdomskriminalitet; - lead elsker (om
rollefaget).
juxtaposition [dsAkstapoizi/an] sidestilling.
K
K [keq fk. f. King; Knight.
Kabul [kaibu'l]. Kabyle [kaibail] kabyler.
Kaffir likåfa] kaffer; -s (ogs.) sydafrikan-
ske guldmineaktier.
kail [keU] grønkål.
kailyard ['keUja'd] kålhave, køkkenhave; the
Kailyard School (en skotsk forfattergruppe).
Kaiser [ikaiza] tysk kejser.
kale [keil] grønkål; (amr. si.) penge.
kaleidoscope [ka'laidaskøup] kalejdoskop,
kaleidoscopic [kalaida'skapik] kalejdoskopisk.
kali [ikeili] salturt.
kangaroo [kånga'ru*] kænguru.
Kans. fk. f. Kansas.
kaolin ['keiolin] kaolin, porcelænsier.
Kate [keit]. Katherine [ikåparin] . Kathleen
[ikåpli'n].
kayoe ['kei'ou] (si.) knockout; (vb.) slå ud.
K. B. fk. f. Knight of the Bath; King's
Bench.
K. C. fk. f. King's Counsel; King's College.
Keble [iki'bl].
I. keel [ki-1] køl; lægter. II. keel [ki'l] for-
syne med køl; vende kølen i vejret; ~ over
kuldsejle; T falde om. keelage ['ki'lidsl hav-
neafgift.
keelhaul [iki'lhå'l] kølhale; give en over-
haling.
keelson [ikelsn] kølsvin.
keen [ki'n] skarp; hvas; bidende, gennem-
trængende ; intens, stærk, energisk ; ivrig, op-
sat, begærlig; be ~ on være ivrig efter.
keen-sighted skarpsynet.
I. keep Iki'p] (kept, kept) holde (bevare det,
som man har), beholde; underholde; over-
holde; gemme; opbevare; opretholde, ved-
ligeholde; opholde (fx. I must not keep you);
føre; drive (fx. a public-house, a school);
holde (sit ord, løfte); holde sig; blive ved
med; she kept crying hun blev ved med at
græde; what can be -ing him? hvor bliver
han af.? ~ hold of (el. on) holde fast på; ~
pace With holde trit med; " the peace holde
fred; ~ silent tie stille; ~ one's temper lægge
bånd på sig selv; ~ time holde takt; -^
aloof holde sig p. afstand; he could ~ noth-
ing down han kunne ikke holde mad i sig;
" in holde inde; lade sidde over; ~ in money
forsyne med penge; - in with T holde sig
gode venner med; ~ off! bliv mig fra livet!
~ your hair (el. shirt) on! (si.) bare rolig! ~
straight on blive ved lige ud; we will ~ it to
ourselves det bliver mellem os; he -s himself
to himself han holder sig for sig selv, han
passer sig selv; ~ up opretholde, vedlige-
holde; how long did you - it up last night?
hvor længe holdt I ud i aftes? ". up with
holde trit med.
II. keep [ki'p] borgtårn; underhold, kost;
for -s for bestandig, for lange tider, for al-
vor, til evig arv og eje.
keeper ['ki'pa] (subst.) besidder, bevogter,
dyrepasser; (cricket) keeper; fangevogter,
slutter; målmand; am I my brother's ~ ? skal
jeg passe på min broder? Keeper of the Great
Seal, Lord Keeper seglbevarer.
keeping [>ki'piri] forvaring, varetægt, besid-
delse; underhold; overensstemmelse; be in ^
with stemme overens med.
keepsake I'ki'pseik] erindring, minde, sou-
venir; as a ~ til erindring.
keg [keg] bøtte, drittel.
kelly l'keli] (amr. si.) stiv, rundpuldet hat.
kelp [kelp] kelp (aske af tang).
kelt [kelt] (zo.) nedfaldslaks.
I. ken [ken] kendskab; synsfelt.
II. ken [ken] (gml. og dial.) vide, kende.
I. kennel [ikenl] hundehus; hundestutteri;
hule; opholde sig i hule; bringe hundene til-
bage til hundehusene efter jagten.
II. kennel ['kenl] rendesten.
Kentish ['kentij] kentisk, fra Kent.
Kentucky [ken'tAki].
Kenya [iki'nja, ikenja].
kept [kept] imperf. og perf. part. af keep.
keratin [ikeratin] keratin.
keratitis [kera'taitis] hornhindebetændelse.
kerb [ka'b] kantsten; business done on
the " efterbørsforretninger.
kerb-drill færdselsundervisning.
kerbstone kantsten; ~ market efterbørs.
kerchief ["ka'tjif] hovedklæde, tørklæde.
kermes [ika'mi'z] kermes (rødt farvestof).
kermess, kermis ["ka'mis] kermesse.
kern(e) [ka'n] infanterist i den gamle irske
hær; uciviliseret irsk bonde.
kernel [ika*n(a)l] (subst.) kærne; (vb.) sætte
kærne.
kerosene ['kerosi'n] petroleum.
kersey ['ka'zi] kirsej (groft uldent stof).
kerseymere [ika'zimia] kashmir; -s kash-
mirsbenklæder.
kestrel ['kestral] tårnfalk.
Keswick ['kezik].
ketch [ketj] ketch (tomastet fartøj).
ketchup ('ketjap] en slags sauce, fremstil-
let af champignons, tomater osv.
kettle [iketl] kedel; gryde; a fine (el. pretty)
~ of fish en net historie, „en køn kop te" ;
hark at the pot calling the ~ black! du
(, han etc.) er ikke et hår bedre!
kettledrum ['ketldrAm] pauke, -mer pauke-
slager.
kettle-holder grydelap.
Kew [kju*].
I. key [ki*] nøgle (ogs. fig.) ; facitliste ; tan-
gent, tast; (på fløjte) klap; tonart; kile; keep
under lock and ~ holde under lås og lukke,
gemme omhyggeligt; the House of Keys Under-
huset på øen Man; and much more in the
same ~ og så videre i samme dur; - industry
nøgleindustri; master ~ hovednøgle.
II. key [ki*] fæste, kile fast; stemme; ~
up stemme (instrument); stramme op.
keylboard ["ki'bå'd] nøglebræt; klaviatur,
tastatur. ~ -bugle l'ki'ibju'gl] klaphorn. -hole
nøglehul, -note grundtone. ~ -ring nøglering,
-stone [iki'stoun] slutsten (i bue) ; hovedprin-
cip.
K. G. fk. f. Knight of the Garter,
kg. fk. f. kilogramme.
khaki [ika'ki] khakitøj (brunligt stof, der
15*
K
khamsin
228
kittiwake
særligt anvendes til militære uniformer) ;
khakifarvet.
khamsin ['kåmsin] chamsin (ægyptisk ør-
kenvind).
Khartum [ka'itu'm].
Khedive [ké'di'v] vicekonge af Ægypten.
kibe [kaib] frostknude; tread on sby's -s
(irritere en ved at trænge sig ind på en).
kibitzer l'kibitsa] en der uopfordret giver
råd (især om tilskuer til kortspil).
kibosh [ikaibå/] : put the ~ on skære ned,
gøre det af med.
I. kick [kik] sparke, slå (om heste); støde
(om geværer); slå bagud; T protestere; ~
the bucket krepere; ~ oneself ærgre sig gul
og grøn; - against the pricks stampe mod
brodden; ~ in (amr. si.) yde bidrag; krepere;
~ off give bolden op; (amr. si.) krepere; ~ up
a row larme; gøre kvalm, lave et farligt hus.
II. kick [kik] spark, slag; (si.) fornøjelse,
spænding, stimulans; indvending; (amr. si.)
lomme; grund til klage; I get a lot of ~
out of doing it jeg har megen fornøjelse af
at gøre det.
kickback (si.) returkommission; tilbagele-
vering af tyvekoster.
kicker [ikika] hest (etc.) der vil sparke.
kickshaw [ikik/å*] lækkeri; bagatel; tarve-
ligt smykke; (pi.) dingeldangel.
kid [kid] kid; barn, unge, rolling; kid-
skind; narre, have til bedste; føde, yngle;
-^ glove glacéhandske.
kidnap ['kidnap] røve et menneske, kid-
nappe, kidnapper ['kidnåpa] en, som røver
mennesker, kidnapper, barnerøver.
kidney ["kidni] nyre; art, slags.
kike [kaik] (amr. si.) jøde.
kill [kil] dræbe; slagte; tilintetgøre; jagt-
udbytte; ~ a ball (i fodbold) lægge en bold
død; be -ed (ogs.) falde (i krigen) ; -ed in action
faldet i kamp; ~ off rydde af vejen; it 's ~
or cure det må briste eller bære; be in at the
~ være med hvor det foregår.
Killarney [ki'la'ni].
killer ['kila] morder; (zo.) spækhugger.
killer-whale (zo.) spækhugger.
killjoy [tkildsoi] dødbider, glædesforstyr-
rer, „lyseslukker" .
kiln [kil(n)] kølle, tørreovn; ovn; ~ -dried
ovntørret.
kilo [iki'lou], kilogram (me) ['kilogram] ki-
logram, kilometer, kilometre ['kilomi'te] ki-
lometer, kilowatt ['kilowåt] kilowatt.
kilt [kilt] kilt, skotteskørt; opkilte, lægge
i plisséer.
kimono [ki'møunoii] kimono.
kin [kin] slægt, slægtninge; art; beslægtet;
~ to beslægtet med; the next of - de nær-
mest beslægtede.
kinchin ['kint/in] (si.) barn.
I. kind [kaind] art, slags; natur; those (el.
these) ~ of things, that ~ of thing den slags
ting; the human ~ menneskeslægten; pay in
~ betale in natura; he said nothing of the ~
det sagde han aldeles ikke; i ~ of thought
this would happen jeg havde på fornemmel-
sen, at det ville ske.
II. kind [kaind] god, venlig, kærlig; vel-
villig; velment; be so ~ as to, be ~ enough
to være så venlig at.
kinda ['kainda] (amr.) = kind of, se I.
kind.
kindergarten ['kindaga'tn] børnehave.
kind|-hearted ['kaind'ha'tid] kærlig, ven-
lig.
kindle ['kindl] tænde, fænge; (fig.) vække,
ophidse, sætte i brand, (få til at) blusse.
stråle; kindling temperature antændelses-
temperatur.
kindliness ['kaindlinés] venlighed.
kindly ['kaindli] (adj.) venlig; (adv.) ven-
ligt.
kindness ['kaindnés] venlighed, godhed.
kind red ['kindrid] slægtskab, slægtninge,
familieskab; lighed; beslægtet; - soul ånds-
frænde.
kine [kain] (poet.) køer.
kinema ['kainimo], kinematograph [kaini-
imåtagra'f] se cinema(tograph).
kinetic [kai'netik] kinetisk; ~ energy be-
vægelsesenergi. kinetics [kaiinetiks] kinetik.
I. king [kin,] konge; dam (i damspil); the
Kings Kongernes Bog; King's Bench Divi-
sion overrettens hovedafdeling; King's Coun-
sel kongelig advokat; ~ of diamonds, hearts
ruder-, hjerterkonge; King's evidence kron-
vidne (der tidligere ved at angive sine med-
skyldige blev fri for straf).
II. king [kin] gøre til konge; ~ it spille
konge.
king|-craft regeringskunst. -^ -cup eng-
kabbeleje.
kingdom kongerige; the ~ of God Guds
rige; the animal - dyreriget.
kingfisher ['kirifija] isfugl.
kingly kongelig.
King-of-Arms overherold.
kingpin konge (i keglespil).
kingship kongeværdighed.
kink [kink] kinke (bugt på tov); åndelig
slagside, karakterskavank, åndelig el. mo-
ralsk abnormitet; slå bugter, danne bug-
ter på.
kinkajou ['kirikadsu*] snohalebjørn, hale-
vikler.
kinky ['kiiiki] fuld af bugter; (om hår etc.)
filtret; (om person) som er lidt til en side.
kinsfolk ['kinzføuk] slægtninge, kinship
[ikin/ip] slægtskab, kinsman ['kinzman]
slægtning, kinswoman ['kinzwuman] kvinde-
lig slægtning.
kiosk ['ki'åsk; ki'åsk] kiosk.
kipper ['kipa] saltet, flækket og røget sild.
kirk [ka'k] (p, skotsk) kirke; the Kirk den
skotske kirke.
kirkman ['ka'kman] medlem af den skotske
kirke.
kismet ['kismet] skæbne.
kiss [kis] kys (subst.) ; kysse, kysses; ~
the book kysse biblen (v. edsaflæggelse i ret-
ten); ~ the dust bide i græsset; ~ the rod
kysse riset; underkaste sig en straf.
kisser ['kisa] (si.) ansigt; kyssetøj.
kit [kit] tønde, kar el. balje af træ; ud-
styr, (især soldats) mundering, klæder,
„kluns" . ~ bag taske (i soldats udstyr) ; kit-
bag, rejsetaske.
kitchen ['kit/in] køkken.
kitchener ['kit/ana] komfur.
kitchenet(te) [kit/i'net] tekøkken.
kitchenj-garden ['kitjin'ga'dan] køkken-
have. " -maid kokkenpige. ~ -midden køk-
kenmødding. ~ -range komfur.
kite [kait] glente; drage (legetøj); akko-
modationsveksel; dækningsløs check; fly a
~ lege med drage, sætte en drage til vejrs;
sende en prøveballon op; udgive dæknings-
løs check; udstede akkomodationsveksel,
drive vekselrytteri.
kiteflier [ikaitflaia] vekselrytter.
kith [kip] : ~ and kin slægtninge.
kitten ['kitn] kattekilling; få killinger.
kittiwake ['kitiweik] (zo.) ride (en art
måge).
kittle
229
Ku-Klux-Klan
K
kittle ["kitl] (skotsk) : - cattle kvæg, der
er vanskeligt at drive; (fig.) „et vanskeligt
folkefærd" .
kleptomania [kleptoimemia] kleptomani,
kleptomaniac [klspto'meiniåk] kleptoman.
Klondike [iklåndaik].
km. fk. f. kilometre.
knack [nak] færdighed; snuptag; he knows
the ~ of it han kender taget; have a ~ of
have en vis evne til.
knacker [inaka] hestehandler; hesteslagter;
opkøber og ophugger af skibe; en, der op-
køber og nedriver gamle huse.
knag [nag] knast, knort, knude, knaggy
['någi] knortet; knastet.
knapsack ['nåpsåk] ransel, vadsæk, tor-
nyster.
knave [neiv] knægt, bonde (i kortspil) ;
gavtyv; kæltring, knavery [ineiv(8)ri] kæl-
tringestreg, knavish ["neivi/] kæltringeagtig,
skalkagtig.
knead [ni'd] ælte (dejg). -ing-trough ['ni'd-
iritrå'f] dejgtrug.
knee [ni*] knæ; go on one's -s falde på knæ.
knee-joint ['ni'dsoint] knæled.
kneel [ni*l] (knelt, knelt) knæle, kneeling-
stool bedeskammel.
knee-pan [ini'pån] knæskal.
knell [nel] ringe (til begravelse), klemte;
ringning (til begravelse).
knelt [nelt] imperf. og perf. part. af kneel.
knew [nju*] imperf. af know.
Knickerbocker ["nikabåkg] New-Yorker
(især af gammel hollandsk familie) ; knicker-
bockers [-z], knickers [inikazl damebenklæ-
der; korte drengebukser, knæbukser.
knick-knack ['niknak] nipsgenstand.
knife [naif] kniv; stikke (, myrde) m. kniv;
he has got his ~ into me han er ude efter
mig; war to the ~ krig på kniven; play a
good ~ and fork have en god appetit. ~
-board knivbræt. ~ -grinder skærslipper. ~
-rest knivbuk.
knight [nait] ridder; (nu) en, som har
rang nærmest under baronet og ret til titlen
Sir; springer (i skakspil); slå til ridder, ud-
nævne til ridder; ~ of the pen journalist;
~ of the road farende svend, vagabond.
knight-errant ['naitierant] vandrende rid-
der.
knighthood ['naithud] ridderskab; titel af
„knight" .
knightly ['naitli] ridderlig.
Knight Templar [nait'templa] tempelherre.
knit [nit] (knit(ted), knit(ted)) strikke,
knytte, binde ; sammenknytte, forene ; strik-
ket arbejde, strikning; ~ the brows rynke
panden, knitter ['nite] en, som strikker, knit-
ting strikketøj, knitting-machine strikkema-
skine, knitting-needle strikkepind.
knives [naivz] pi. af knife.
knob [nåb] knop, knude; dup, knap; dør-
håndtag; (si.) hoved; overklassemenneske;
storborger.
knobby ["nåbi] knudret; knoppet, ru.
knock [nåk] banke, hamre, slå; T dupere;
(si.) overvælde; (amr. si.) rakke ned (på),
kritisere; slag, stød, banken; sby. -s det ban-
ker; ~ about strejfe om, flakke om; slå løs
på, mishandle; ~ at the door banke på dø-
ren; ~ cold slå ud; ~ down slå til jorden;
tilslå (på en auktion) ; it was -ed down to
him han fik hammerslag på 'det; ~ sby. into
a cocked hat slå en fordærvet; ~ off slå af;
slå af på (pris) ; holde fyraften, indstille
(virksomheden); holde op med; gøre færdig
i en fart, rable af sig; (amr. si.) dræbe;
stjæle; krepere; ~ out slå ud; udkaste (fx.
an idea for a play); ~ out a living tjene til
dagen og vejen; ~ under to bukke under for;
~ up vække ved at banke på døren; lave
sammen i en fart; there is a ~ at the door
det banker.
knock-about ['nåkabaut] larmende; (om
tøj) som kan tåle lidt af hvert; - (perform-
ance) knock-about nummer, klovnenummer
med grove virkemidler.
knocker ['nåka] en som banker; dørham-
mer; muffled ~ omviklet dørhammer (til
tegn på, at der er en syg i huset).
knockj-kneed ['nåkni'd] kalveknæet. -^ -out
["nåkiaut] knockout; auktion ved hvilken de
bydende slutter sig sammen for at holde
priserne nede; (si.) overvældende succes.
I. knoll [noul] lille høj ; top af en bakke.
II. knoll [noul] ringe, klemte; ringen, klem-
ten.
knot [nåt] knude; gruppe, klynge, samling;
sløjfe; knast; knob; (zo.) islandsk ryle;
knytte, binde i knude; danne knuder, knotted
[inåtid] (adj.) knudret, knortet, knottiness
['nåtinés] knudrethed; forvikling, vanskelig-
hed, knotty [inåti] knudret, knastet; indvik-
let, vanskelig.
knout [naut] knut, russisk pisk.
I. know [nøu] (knew, known) vide, kende,
kende igen; kunne (fx. a language, a lesson),
forstå sig på; ~ sby. by sight kende en af
udseende; come to ~ erfare; get to - sby.
lære en at kende; not if I ~- it ikke for al-
drig det, ikke med min gode vilje, det skal
jeg nok tage mig i agt for; there is no -ing,
you never ~ man kan aldrig vide ; *• of
kende til, vide af.
II. know [nøu] : be in the ~ vide besked,
være indviet, knowable [ino^abl] som kan
vides; omgængelig.
knowing [ino^iri] (adj.) kyndig, erfaren;
snu; a ~ bird en snu fyr.
knowledge ['nålidsl kundskab, kendskab,
erfaring; to my ~ så vidt jeg ved; much -
mange kundskaber; ~ of kendskab til.
knowledgeable [inålidsabl] velinformeret,
kyndig, udspekuleret.
known [no^n] perf. part. af know.
Knox [nåks].
knuckle [inAkl] kno; skank (af en kalv);
banke; slå med knoerne; ^ down, ~ under
falde til føje, give efter; ~ down to tage
energisk fat på. ~ -duster knojærn.
K. O. (si.) knockout.
koh-i-noor [ikøuinua] kohinoor (en brillant).
kopje [ikåpi] lille høj.
Koran [kå'ra'n] : the ~ koranen.
kosh [kåj] (kort jernstang brugt som vå-
ben).
kosher [ikøu/a] koscher, rituelt forskrift-
mæssig, uangribelig.
kotow, kowtow [ikøuitau] ydmyg hilsen
(egl. ved at kaste sig næsegrus ned) ; hilse yd-
mygt.
kraal [kra'l] kraal, sydafrikansk landsby.
Kremlin [ikremlin] : the ~ Kreml.
Kriss Kringle [kris'kringi] julemanden.
K. R. R. fk. f. King's Royal Rifles.
Kruger ['kru'ga] Kriiger.
K. T. fk. f. Knight of the Thistle; Knight
Templar.
Kt. fk. f. knight.
kudos [ikju'dås] (spøgende om) ry, berøm-
melse.
Ku-Klux-KIan [ikju'iklAks'klån] kukluxkla-
nen (hemmeligt selskab i sydstaterne med
det opr. hovedformål at holde negrene nede).
K
kumiss
230
ladle
kumiss ['ku'mis] kumys (drik af gæret
hoppemælk).
Kurd [ka'd] kurderfinde)
Kurdistan [ka'di'sta'n] Kurdistan.
Ky. fk. f. Kentucl<y.
L [el], £. fk. f. libra o: pound(s) sterling,
pund sterling (især stillet således: £25).
L. fk. f. Lake, Late, Left, Liberal.
I. fk. f. left; lira; litre(s).
La. fk. f. Louisiana.
laager ["la'ge] vognlejr; sætte i vognlejr.
Lab. fk. f. Labrador.
lab. fk. f. laboratory.
label ['le'bl] (subst.) seddel, mærkeseddel,
mærke, etikette; (vb.) mærke; etikettere, for-
syne med seddel ; rubricere.
rabial Cleibial] læbe-, labial; læbelyd. -ize
[-aizj labialisere.
labile ['le'bail] ustabil.
labio-dental l'leibiouidentl] labiodental; læ-
betandlyd.
labium ['leibiam] (pi. labia) læbe.
labor (amr.) = labour.
laboratory [løibåratari, ilåb(8)r8t8ri] labo-
ratorium.
Labor Day (en årlig fridag i de fleste stater
i U. S. A., aim. første mandag i september).
laborious [la'bå'rias] møjsommelig, an-
strengende; omhyggelig, nøjagtig; flittig, ar-
bejdsom.
laborite ['leiberait] (amr.) medlem af et
arbejderparti, labor union (amr.) fagfore-
ning.
I. labour ['leibal arbejde; anstrengelse, be-
svær, møje; fødselsveer; arbejderne, arbej-
derklassen, arbejderpartiet; arbejdskraft;
~ conflict arbejdskonflikt; ^ demonstration
arbejderdemonstration; ~ exchange arbejds-
anvisningskontor ; ~ government arbejder-
regering; ~ leader arbejderfører; Ministry
of Labour arbejdsministerium; ~ movement
arbejderbevægelse; - of Hercules kæmpe-
arbejde; ~ of love arbejde man gør for sin
fornøjelse, kært arbejde; the International
Labour Office det internationale arbejds-
bureau (i Geneve); the Labour Party arbej-
derpartiet; hard ~ strafi"earbejde; lost -
spildt møje; be in ~ have fødselsveer.
II. labour l'leiba] arbejde (at på) ; stræbe,
slide, anstrenge sig; arbejde på; udpensle,
uddybe; bearbejde; have fødselsveer; -along
a road arbejde sig frem ad en vej; ~ for
breath kæmpe for at få vejret; ~ under lide
under, have at kæmpe med; " under a de-
lusion svæve i en vildfarelse.
labourage [ileibaridsl arbejdspenge.
labour camp arbejdslejr.
laboured l'leibed] kunstlet, anstrengt; om-
hyggeligt udarbejdet.
labourer ['leibara] arbejdsmand; (agri-
cultural) ~ landarbejder.
labouring arbejdende; arbejder-; - man
arbejder.
labourite [ileibarait] medlem af et arbej-
derparti, tilhænger af arbejdervægelsen.
labourl-market arbejdsmarked. ~ -saving
arbejdsbesparende. ~ service arbejdstjeneste.
Labrador ['labredå'].
labret [ileibrét] læbesmykke.
laburnum [l8'ba'n8m] guldregn.
labyrinth lilåbsrinp] labyrint, labyrinthic
[label rinpik], labyrinthine [låb8irin|)ain] la-
byrintisk.
I. I ae [lak] gummilak.
II. lac [lak] (100.000 rupi).
lace [leis] (subst.) lidse, snørebånd, snor;
tresse; knipling; blonde; (vb.) snøre; bræm-
me, besætte med tresser; besætte med knip-
linger; blande (mælk, øl o. 1. med spiritus);
-(d) boots snørestøvler; ~ sby.'s jacket give
én en dragt prygl.
Lacedæmon [låsi'di'man].
lace-pillow ['leis'pilou] kniplepude.
lacerate ["låsare't] sønderrive, flænge.
laceration [lase'rei/an] sønderriveise; rift,
flænge.
laches ['låtjiz] forsømmelse (af at hævde
en ret i tide).
lachrymal [ilåkrimal] tåre-; ~ duet tåre-
kanal; "- gland tårekirtel; ~ sac tåresæk.
lachrymation [lakri'mei/an] gråd.
lachrymatory ['låkrimatsri] tåreflaske (fra
antikke grave); tåre-; ~ gas tåregas; ~
shell tåregasbombe.
lachrymose ["låkrimous] grædende; begræ-
delig; be - være en tåreperse.
lacing [ileisin] snore, snørebånd; borter,
tresser.
I acini ate [låisiniét] fliget.
lack [lak] mangel, trang, nød; mangle, lide
mangel på; for - of af mangel på; be -Ing
mangle, savnes; be -ing in mangle.
lackadaisical [låka'deizikl] affektert, smæg-
tende, sentimental.
lackadaisy ['laka'deizi], lackaday ['låkadei]
ak! o ve!
lacker ["laks] se lacquer.
lackey ['låki] lakaj; spytslikker; opvarte,
vise sig som lydig slave af.
Lackland ['låklånd] : John -~ Johan uden
Land.
lack-lustre ['låklAsta] glansløs.
laconic [la'kånik] lakonisk; kort og fyndig.
laconically [la'kånikali] lakonisk.
lacquer ['låka] lakfernis, lakering; lak-
arbejder, lakerede arbejder; fernisere, la-
kere.
lacquey [ilåki] se lackey.
lacrosse [la*"krås] lakrosse (et boldspil).
lactate ['låkteit] mælkesurt salt; give die.
lactation [låk'tei/an] diegivning.
lacteal ['låktial] mælke-, lymfe-; -^ vessel
lymfekar.
lactescent [lak'tessnt] mælkeagtig; mælke-
afsondrende.
lactic [ilåktik] mælke-.
lactometer [låk'tåmita] mælkeprøver.
lactose ['lå]<to«s] mælkesukker.
lacun|a [laikju'na] (pi, -ae -as [-i', -8z]) la-
kune, hul.
lacustrine [lå'kAstrin] indsø-.
lacy [Heisi] kniplingagtig.
lad [lad] knægt, (halvvoksen) dreng; T
kernekarl, guttermand; skrap fyr.
I. ladder [ilåda] stige ; trappe; lejder; ned-
løben maske (p. strømpe) ; get one's foot on
the ~ gøre en begyndelse; ~ repair needle
opmaskningsnål.
II. ladder gå i stykker (ved at en maske
løber ned).
laddie [Qådi] lille dreng, lille ven; gamle
ven.
lade [leid] (laded; laden el. laded) lade,
læsse, laste, belæsse; øse.
laden ['leidn] perf. part. af lade; (ogs.) be-
sværet, tynget (with af).
la-di-da [ila'dida*] (si.) krukket person,
krukke; laps; krukket, lapset.
lading ['leidin] ladning.
ladle [ileidl] (subst.) stor ske, slev, potage-
ladv
231
land
ske; støbeske; øse; skovl (på møllehjul) ; (vb.)
øse; ~ out øse op; øse ud, uddele til højre
og venstre.
lady l'le'di] dame; frue, hustru; kvindelig
(fx. ~ doctor, ~ secretary; ~ friend ven-
inde); Lady titel for damer af en vis rang;
Our Lady Vor Frue. den hellige Jomfru; his
young ~ T hans kæreste; ~ chair guldstol;
ladies and gentlemen mine damer og her-
rer; " nurse barnefrøken; ^ of pleasure
kurtisane, skøge; the Old L. of Threadneedle
Street (spøgefuldt) Bank of England; -'s
bower klematis; ladies' cabin damesalon; la-
dies' compartment damekupé; -'s maid kam-
merpige; -'s (el. ladies') man dameven, kava-
ler; be a ladies' man have kvindetække; -'s
mantle løvefod (plante); ladies' page dame-
side (i avis).
lady-bird ["leidiba'd] , lady-bug ["leidibAg]
mariehøne.
Lady-day Mariæ bebudelsesdag (25. marts).
lady|-dog hunhund, -fly mariehøne. ~ -help
ung pige i huset (med familiær stilling).
~-in-\vaiting hofdame. ~ -kiiler hjerteknuser.
Don Juan, dameven.
ladylike ['leidilaik] fin, kvindelig, elegant,
dannet, fornem; jomfrunalsk.
lady-love ['le'dilAv] kæreste; elskede.
lady's-delight vild stedmodersblomst.
ladyship [ileidi/ip] rang som Lady; her
Ladyship hendes nåde.
lady's slipper fruesko (plante).
lady's smock engkarse.
ladytide ["leiditaid] tiden omkring Lady-
day.
I. lag [låg] komme bagefter, nøle; bevæge
sig langsomt; forsinkelse; ~ behind komme
bagefter.
II. lag [låg] straffefange, deporteret forbry-
der; straffetid, deportationsperiode ; old ~
recidivist.
III. lag [låg] pågribe, fængsle, deportere.
IV. lag [låg] beklæde, isolere.
lager(beer) [ila'gaCbiej] pilsner; dark lager
lagerøl.
laggard [Qågad] efternøler, nøler; lang-
som, træg.
I. lagging ['lågirt] langsom, nølende.
II. lagging [ilågin] beklædning, isolation.
lag-goose [ilåggu's] : grey ~ grågås.
lagoon [laigu'n] strandsø, lagune.
laic [ile'ik] læg; lægmand.
laid [leid] imperf. og perf. part. af lay. '
lain [lein] perf. part. af lie.
lair [læa] leje, hule; tilflugtssted.
laird [læad] (p. skotsk) godsejer, herre-
mand.
laissez-faire ["leise^'fæa] laissez faire (rege-
ringens ikke-indblanding i privat foretag-
somhed).
laity [ileiiti] lægfolk.
I. lake [leik] lakfarve.
II. lake [leik] sø, indsø; the Lake District
sødistriktet i Nordvest-England; Lake poet
sødigter, forfatter af søskolen; the Lake
school søskolen (romantisk digterskole, hvor-
til horer: Wordsworth, Coleridge og Southey).
lake-dwelling pælebygning.
Lake Superior Øvresøen.
lam [låm] (si.) slå, prygle.
I. lama [ila'ma] lama (præst i Tibet).
II. lama ['la'ma] lama (dyr).
lamb [låm] lam, lammekød; troskyldig,
naiv fyr; sød ung mand; læmme.
Lamb [låm].
lambaste [låm'beist] (vb.) (si.) klø, tæve.
lambent ["låmbant] slikkende, spillende
(om ild) ; lysende, klar, legende, spillende
(om vid, øjne).
Lambeth [>låmbep] : ~ Palace (residens i
London for ærkebiskoppen af Canterbury) ;
-walk (en dans der var populær i trediverne).
lambkin [Hamkin] ungt lam, lille lam.
lamblike ["låralaik] lammeagtig; spag.
lambrequin [Håmbakin] (gml.) et stvkke
stof, der dækker hjælmen; (amr.) gardin-
kappe.
lambskin ["lamskin] lammeskind.
lamb's lettuce vårsalat.
lamb's-wool ["lamzwul] lammeuld ; drik la-
vet af varmt øl blandet med kødet af stegte
æbler og tilsat forskellige krydderier.
lame [leim] halt; haltende, mangelfuld,
utilfredsstillende; vanfør; (vb.) gøre halt;
gøre vanfør, skamslå; ~ duck (ogs.) hjælpe-
løs person; insolvent spekulant; (amr.) poli-
tiker, der ikke er blevet genvalgt.
Iamell|a [la<mela] (pi. -ae [-1']) lamel (tynd
plade).
lament [laiment] (vb.) jamre, klage, sørge
(for over); sørge over, beklage; begræde;
(subst.) klage, jammerklage; sørgesang;
(late) lamented afdød, salig, lamentable
i'låmantabl] beklagelig, sørgelig; jammerlig,
ynkelig, lamentation [låmen'tei/an] klage,
jammer; sorg.
lamina ['lamina] (pi. laminae ['låmini*])
tynd plade, tynd hinde.
laminate [ilåraineit] udvalse; kløve(s) i
skiver; ["låminét] lagdannet; skællet.
Lammas ['lamas] en fest for brød af den
nye høst; 1. august; at latter ~ (spøgende)
aldrig.
lamp [lamp] lampe, (gade)lygte; (fig.) lys.
lampblack ["låmp'blåk] lampesod; kønrøg;
sværte (med kønrøg).
lamp-chimney lampeglas.
lamp holder fatning.
lamplight ['låmplait] lampelys, kunstigt
lys.
lamp-lighter ['låmplaita] lygtetænder; run
like a - løbe som en besat.
lampoon [låm'pu'n] smædedigt, smæde-
skrift; forfatte smædeskrift(er) om.
lampooner [låm'pu'na], lampoonist [låm-
'pu'nist] smædedigter.
lamp-post [ilåmppøust] lygtepæl.
lamprey ['låmpri] (zo.) lampret.
lamp-shade ['låmp/eid] lampeskærm.
Lancashire ["lånkaj'(i)a],
Lancaster ['larikasta].
lance [la'ns] lanse, spyd; lancet, sneppert;
lansener; perforere; gennembore.
lance-corporal underkorporal.
lancer [Qa'nsa] lansener, lancers lanciers
(en dans).
lancet ['la'nsit] lancet.
Lancs. fk. f. Lancashire.
I. land [land] land (modsat vand); jord,
grundejendom, jordegods; land, rige; by ^
over land, til lands; native - fødeland; -
of the leal himmelen; ~ of promise, pro-
mised '- det forjættede land; Land of the
Rose England; Land of the Shamrock Ir-
land; Land of the Thistle Skotland; go on
the ~ blive landarbejder; work on the ~
være landarbejder.
II. land [land] bringe i land, landsætte;
sætte af; lade havne; bringe (i forlegenhed,
i en ubehagelig situation) ; trække på land,
fange (fisk); kapre, vinde, drage af med; an-
bringe; lange, give, tildele (fx. ~ sby. a
blow) ; lande, havne, ankomme, ende, komme
ned; be nicely -ed sidde net i det.
I land-agent
232
laryngeal
land-agent ejendomskommissionær ; gods-
forvalter.
landau ['låndå'] landauer.
land-breeze fralandsbrise.
landed ['landid] bestående i landejendom;
jordejende; jord-, grund-, gods-, godsejer-;
~ property jordejendom, fast ejendom; ~
proprietor godsejer, jordbesidder.
Iand|fall ['låndfå'l] landkending; make a
~ få landkending; (flyvemaskines) landing.
~ girl „terne", ung pige der gør frivillig
hjælpetjeneste ved landbrug, -holder jord-
besidder.
landing [ilåndiril landing; landgang; lan-
dingsplads; trappeafsats, repos; forced ~
nødlanding; ~ gear (flyvemaskines) under-
stel; ~ net fangstnet; ~ -stage landgangs-
bro.
landlady ['lånleidi] værtinde (som udlejer
værelser), hotelværtinde; kvindelig godsejer
der giver jord i forpagtning.
landlocked [ilåndlåkt] helt eller næsten
helt indesluttet af land.
landloper ["låndloupa] vagabond.
landlord [Qånlå'd] godsejer; vært (husvært
el. hotelvært), landlordism [ilånlå'dizm] gods-
ej ersj'-stemet, godsejervælde.
land-lubber ['låndlAba] landkrabbe.
landmark ['låndma'k] grænseskel; land-
mærke; milepæl.
land mine landmine.
, landowner [ilåndo"n9] godsejer, grund-
ejer, landowning jordbesiddelse; jordejende;
jordejer-.
landplane ['låndiplein] almindelig flyvema-
skine (modsat vandflyvemaskine).
land-rail [ilandreU] (zo.) engsnarre.
landscape ['lånskeip] landskab; landskabs-
maleri. ~ gardener havearkitekt. ~ painter,
landscapist ['lånskeipist] landskabsmaler.
Land's End ['låndz'end] (sydvestligste spids
af England, i Cornwall).
landslide ['låndslaid] jordskred, skred;
(ofte flg. om fuldstændig ændring af politisk
situation som følge af valg).
landsman [Qåndzman] landkrabbe.
land-steward ['lånd'stjuad] godsforvalter.
land-tax ['låndtåks] grundskyld.
land urchin pindsvin.
landward ['låndwad] mod land; land-.
lane [lein] smal vej (fx. mellem hegn) ;
stræde, smal gade; gang; vognbane, køre-
bane; sejlrute.
lang syne ['låiiisain] (skotsk) for længe si-
den, (i) gamle dage.
language ['långwids] sprog; (vulg.) skælds-
ord, eder; in a ~ på et sprog; ~ of flowers
blomstersprog; use bad ~ bande; strong ~
kraftudtryk, eder.
languid ['låiigwid] træg, mat, svag, sløv,
ligegyldig, blasert; flov (om handel).
languish ['lårigwij] blive mat, sygn« hen,
sløves, slappes; se smægtende ud, smægte;
vansmægte, languishlngly [-irili] smægtende,
languor ['lange] mathed, kraftløshed; smæg-
ten. languorous l'låiigaras] mat; som forår-
sager mathed ; smægtende.
lank [lank] tynd, mager, indskrumpet;
slap, slatten; glat (om hår), lanky ["lånki]
ranglet, opløben, høj og tynd.
lanner [ilåna] feldeggsfalk (hun), lanneret
[•lånarat] feldeggsialk (han).
lanolin(e) [ilånoli'n] lanolin.
lansquenet [Qånskanet] landsknægt; slags
kortspil.
lantern [ilåntan] lygte, lanterne; dark -
blændlygte. - -fly lyscikade. - -jawed hul-
kindet. - -jaws hule kinder. ~- -slide lysbil-
lede,
lanyard ['lånjad] (mar.) reb, snor, taljereb.
I. lap [lap] labe, slikke; skvulpe; (subst.)
laben; skvulpen; tyndt sprøjt ~ up labe i sig;
(fig.) sluge råt.
II. lap [lap] skød; flig; (i sport) omgang,
etape, runde.
III. lap [lap] indhylle, indsvøbe, omgive
(in med); ~ over ligge udover; lægge ud
over.
laparotomy [låpa'råtami] laparotomi, bug-
snit.
lap-dog skødehund.
lapel [laipel] opslag på frakke; -led med
opslag.
lapidary [ilåpidari] kender af ædle stene;
stenskærer; lapidar, hugget i sten; kort og
træffende, fyndig.
lapis-lazuli [låpis'låzjulai] lapis lazuli, la-
sursten.
Lapland ['låplånd] Lapland. Laplander
[ilåplånda] laplænder. Lapp [lap] lap, lap-
pekvinde ; lappisk.
lappet [ilåpit] flig, snip, lap.
Lappish [UåpiJ] lappisk.
lapse [laps] fald; fejl; pligtforsømmelse;
lapsus; udløb, forløb (af tid); gliden, løb;
(vb.) glide (into over i), henfalde (into til);
forse sig, begå en fejl; henrinde, (hen)glide;
hjemfalde; blive ugyldig; ~ of memory erin-
dringsforskydning; " of the pen skrive-
fejl.
lapstreak ['låpstri'k] klinkbygget; klink-
bygget fartøj.
lapwing [ilåpw^iri] vibe.
larboard [Ua'bå'd] (gml.) bagbord, bag-
bords-.
larceny [Qa'sni] tyveri; ~ by finding ulov-
lig omgang med hittegods.
larch [la'tX] lærketræ, lærk.
lard [la"d] (subst.) svinefedt; fedt flæsk;
spæk; (vb.) spække.
larder ['la'da] spisekammer.
lardon ['la'dan] spækkestrimmel.
lardy [ila'di] som ligner (, indeholder) svi-
nefedt.
large [la*d3] stor, bred, tyk; udstrakt,
rummelig; omfattende; storsindet, ædel,
large; i stor stil; pralende; (om vind) rum,
gunstig; on a ~ scale i stor målestok; at ~
i frihed, løs, på fri fod; i det hele, som hel-
hed; udførligt; talk at ~ tale vidt og bredt;
sail ~ sejle rumskøds; talk ~ prale.
largel-handed gavmild, rundhåndet. ^
-hearted næstekærlig, højsindet, largely [-li]
i stor udstrækning, i høj grad; overvejende,
large-minded storsindet, largeness [-nés] be-
tydelig størrelse, stor udstrækning, størrelse ;
storhed, storsindethed. large-scale industry
storindustri.
largess [ila'dses] rundhåndethed ; gave.
lariat [ilåriat] lasso; indfange med lasso.
I. lark [la'kj lærke; fange lærker; crested
~ toplærke.
II. lark [la'k] løjer, sjov; gøre løjer; have
a ~ lave sjov, gøre løjer; for a ~ for spøg,
i sjov; ~ about løbe om og lave halløj,
pjanke.
larkspur ['la'kspa'] (planten) ridderspore,
larrikin [Qårikin] bølle.
larrup ['lårap] slå, prygle.
larva [Qa'va] (pi. larvae ["la'vi*]) larve,
larval ['la'val] larve-,
larvate ['la've't] maskeret, skjult,
laryngeal [la'rindsiel] strube- (fx. ~ mirror
strubespejl).
laryngitis
233
laundress
laryngitis [lårinid3aitis] laryngitis (betæn-
delse i strubehovedet).
laryngoscope [lairingaskoup] strubespejl.
larynx ['larinks] strubehoved.
Lascar ['laska] indisk sømand (p. europæ-
isk skib).
lascivious [la'sivias] lysten, vellystig, lider-
lig.
laserwort [ileisawa't] : broad-leaved ~ (plan-
ten) foldirø.
I ash [lå/] piskeslag; piskesnært, piske-
smæld; slag; bidende satire; øjenhår; (vb.)
piske; blinke, glimte; snærte; gennemhegle;
slå med; binde, surre; ~ into hidse op til;
- out sparke bagud; lange ud; fare op. lasher
[ilå/a] (åbning i) dæmning; opdæmmet
vand. lashing [i lå/in] prygl; surring; -s (ogs.)
masser.
lass [lås] pige; tøs (kærtegnende), lassie
[ilåsi] (lille) pige.
lassitude ['låsitju'd] udmattelse, træthed.
lasso [ilåsøu] lasso; fange med lasso.
I. last [la'st] 1. (skomagers) læst; 2. læst
(rummål) ; stick to one's ~ blive ved sin
II. last lla'st] sidst; yderst; foregående,
forrige; ~ of all allersidst; at ~ til sidst;
endelig, omsider; at long ~ langt om længe;
breathe ones ~ drage sit sidste suk; ~ but
one næstsidst; ~ but two tredjesidst; -
(but) not least sidst, men ikke mindst; the -
day den sidste dag, den yderste dag; of the
~ importance af den yderste vigtighed; ~
night i aftes; i nat, sidste nat; the second ~
den næstsidste; you will never hear the ~ of
it det vil du komme til at høre for; you will
never see the ~ of him ham bliver du aldrig
kvit; the ~ thing in hats det sidste ny (el.
skrig) i hatte; ~ year i fjor; this time -
year i fjor på denne tid.
III. last [la'st] vare, vedvare, holde sig;
slå til; varighed, holdbarhed, udholdenhed;
he cannot ~ much longer han gør det sikkert
ikke længe; ~ out the winter slå til vinteren
over, vare vinteren ud.
lasting [ila'stin] varig; holdbar; varighed;
et holdbart uldent stof.
lastly [ila'stli] endelig, til sidst (i opreg-
ning).
Lat. fk. f. Latin.
lat. fk. f. latitude.
latch [lat/] (subst.) klinke; smæklås; (vb.)
lukke med klinke.
latchet [ilåtjit] skorem, skotvinge.
latch-key ['låt/ki*] gadedørsnøgle, entré-
nøgle.
late [leit] sen; sildig; forsinket; forhen-
værende; nylig (stedfunden); afdød, salig;
sent, for sent (for til); be (too) ~ komme
for sent; ~ dinner middag om aftenen; keep
~ hours gå sent i seng (og stå sent op) ;
(rather) - in the day (fig.) noget sent, lov-
lig sent; in the ~ spring sent (el. langt hen)
på foråret; in the ~ twenties sidst i ty-
verne; the ~ Mr. N. afdøde hr. N. ; the ~
Prime Minister 1. den afdøde statsminister;
2. den forhenværende s. ; of ~ nylig, for kort
tid siden; i den senere tid; of ~ years i de
senere år; it is ~ klokken er mange; sit (up)
~ sidde længe oppe.
lateen [loiti'n] latinerrigget fartøj ; latiner-
sejl; ~ sail latinersejl.
lately [Qeitli] nylig; i den senere tid.
latency [Qeitansi] latens, det at være latent
el. bunden.
latent ["leitant] skjult; latent, bunden.
late-pass nattegn.
later ["leita] senere, nyere; ~ on senere
(hen).
lateral [ilåtaral] side-, sideskud (på en
plante), sideknop.
latest ['leitist] senest, sildigst; nyest; by
10 at (the) ~ senest kl. 10; ~ news nyeste
(el. sidste) nyt; the ~ thing det sidste ny,
det sidste skrig.
latex [ileiteks] saft (af planter), mælke-
saft.
lath [la*I)] lægte; liste; underlag for puds;
belægge med lægter; thin as a ~ tynd som
en pind; ~ and plaster wall pudset væg.
lathe [leiS] drejebænk.
lather [ila*58] skumme; indsæbe; svede; T
prygle; skummen, skum; sæbeskum; (stærk)
sved.
Latin [ilåtin] latin; latiner; latinsk; -
America den del af Amerika syd for U.S.A.,
hvor det officielle sprog er spansk el. por-
tugisisk. Latin ism ['låtinizm] latinisme, la-
tinsk udtryk. Latinist [ilåtinist] latiner,
latinity [laitiniti] kendskab til og brug af
latin.
latitude ['låtitju'd] bredde, breddegrad;
frihed, spillerum.
latitudinarian [Uåtitju'di'næarian] frisin-
det, tolerant, -ism t-izm] tolerance.
latrine [l8"tri*n] w.c. (i lejr, kaserne etc.).
latter ['lata] sidst (af to), sidstnævnte;
the ~ (modsat former) denne, dette, disse;
the ~ end slutningen, døden. ~ -day nutids-;
the Latter-day Saints de sidste dages helli-
ge, mormonerne, latterly [-li] i den senere
tid; nylig.
lattice [ilåtis] gitter; gittervindue; for-
syne med gitter. ~ -window gittervindue;
blyindfattet vindue.
lattice-work ['låtiswa'k] gitterværk.
Latvia [ilåtvia] Letland. Latvian lettisk.
laud [lå*d] pris; lovprise.
laudable ['lå'dabl] rosværdig, prisværdig.
laudanum ['lå'dnam] laudanum (slags
opium).
laudatory [ilå'datsri] lovprisende, rosende.
laugh [la'f] le; smile; sige leende; latter;
~ at le ad; udle, gøre sig lystig over; -
down udle, lade drukne i latter; ~ in sby.'s
face le en op i ansigtet; ~ in one's sleeve
le i skægget; ~ off slå hen i latter; I'll
make him ~ on the wrong (el. other) side
of his mouth jeg skal nok tage pippet fra
ham, han er vist ikke så kæphøj når jeg er
færdig med ham; ~ to scorn udle, hånle ad;
it is enough to make a cat ~ det er til at
dø af grin over; easily made to ~ latter-
mild; have a good ~ at få sig en god latter
over; have the ~ of triumfere over; raise
a ~ vække munterhed.
laughable ['la'fabl] lattervækkende, mor-
som.
laughing [ila'firi] latter; leende; smilende;
no ~ matter ikke noget at le ad, en alvorlig
sag; ~ gas lattergas.
laughing-stock skive for latter; be a ~ to
være til grin for.
laughter ['la'fta] latter.
I. launch [lå*n/] udslynge; slynge, kaste;
rette; sætte i gang, starte, begynde; sætte
i vandet, skyde ud, lade løbe af stabelen,
søsætte; ~ (out) into kaste sig ud i, vove
sig ud i (el. på) ; ~ out øse penge ud.
II. launch [lå'nj"] stabelafløbning, søsæt-
ning; barkasse, stor båd.
launder [ilå'nda] vaske (og rulle el. stryge) ;
kunne vaskes (fx. it -s well),
laundress ['lå'ndrés] vaskekone.
I laundry
234
lead
laundry [ilå'ndri] vaskeri; vask, vaskning;
vasketøj.
I. laureate l'lå'riét] kronet med laurbær-
krans; (poet) ~ hofdisrter.
II. laureate ["lå'rieit] krone, kranse med
laurbær; tildele grad ved universitetet; ud-
nævne til hofdigter.
laurel ['låral] laurbær, laurbærtræ; kro-
ne med laurbær.
lava [Ua'va] lava.
lavatory [ilåvateri] toilet, w.c, vaskerum;
gentlemen's ~ berretoilet; ladies' ~ dame-
toilet.
lave [leiv] (gml.) bade; beskylle.
lavement ['leivmant] udskylning, badning;
lavement.
lavender [ilåvinda] lavendel; lavendelfar-
vet; parfumere med lavendel; lægge lavend-
ler mellem; lay up in ~ (fig.) gemme om-
hyggeligt til senere brug.
lavish [ilåvij] ødsel (in, of med), rund-
håndet, flot; rigelig; overflødig; ødsle med,
strø om sig med, bortødsle, lavishly ["låvijli]
ødselt, med rund hånd.
I, law då'] T ih Gud Fader bevares!
II. law [lå'] lov; ret; retsvidenskab, jura;
juridisk virksomhed; forspring; pusterum,
frist; civil ~ borgerlig ret; international ~
folkeret; necessity knows (el. has) no ~ nød
bryder alle love; be at ~ føre proces; follow
the " studere jura; go to ~ anlægge sag;
have the ~ of anlægge sag mod; take the ~
into one's own hands tage sig selv til rette.
Iaw|-abiding ['lå'ebaidiri] lovlydig. -
-breaker lovovertræder. ~ -court domstol,
ret; the Law Courts (især retsbygningen i
London).
lawful [ilå*f(u)l] lovlig, retmæssig; ~ age
fuldmyndighed; - money lovligt betalings-
middel.
Iaw|giver [Qå'giva] lovgiver, -giving lov-
givende; lovgivning.
lawk(s) llå-k(s)] T ih Gud Fader bevares!
lawless ['lå'lés] ulovlig; lovløs.
Iaw| lord ["lå'lå'd] juridisk kyndigt medlem
af Overhuset. ~ -maker lovgiver.
law merchant: the law merchant lovene
vedrørende handelsforhold.
I, lawn [lå'n] lawn (en slags fint lærred);
lawnærmer (på biskops ornat) ; bispeembede.
II. lawn [lå'n] græsplæne, plæne; lysning,
åben plet mellem træer. ^ -mower plæne-
klipper, græsslåmaskine.
lawn-sprinkler plænevander.
lawn-tennis ['lå'n'tenis] lawntennis, tennis.
lawny ['lå'ni] plæneagtig; jævnt dækket
med græs; som er lavet af (el. ligner) lawn.
law-suit ["lå'sju't] proces, retssag, søgsmål.
lawyer ["lå'ja] jurist, sagfører.
lax [laks] løs, slap. laxate [ilåkseit] løsne,
slappe, laxative [ilåksativ] afførende; af-
førende middel; ~ pill afføringspille, laxity
[ilåksiti] slaphed, løshed; ubestemthed.
I. lay [lei] (laid, laid) lægge, sætte, stille;
bringe til at lægge sig; dæmpe; slå ned;
mane bort, mane i jorden, besværge; lægge
på, lægge til rette; fremsætte, gøre gælden-
de ; fremlægge ; nedlægge ; vædde ; dække ;
bedække; lægge æg; - one's bones blive be-
gravet; dø; don't dare to ~ a finger on me
vov ikke at røre mig; ~ hands on ordinere,
indvi; få fat på, finde, lægge hånd på; ~
the table dække bord; I'll ~ ten to one jeg
tør (el. vil) holde 10 mod 1; ~ about one slå
om sig; ~ aside lægge til side; lægge op; af-
lægge; gøre uarbejdsdygtig; svigte, kassere;
- before forelægge for ; ~ by lægge til side,
lægge op (fx. " money by) ; ~ down lægge
ned; nedlægge; hævde; opstille; konstruere,
bygge; tilså (in med); ~ down the condition
stille den betingelse; ~ down the law udtale
sig myndigt og selvsikkert; - down the law
to sby. give én ordentlig besked; ~ down
one's life ofre sit liv; ~ hold of tage fat i,
gribe; - in forsyne sig med, indtage; - into
klø løs på; " low slå ned, dræbe; ~ off af-
mærke, afmåle; ophøre at beskæftige el.
bruge; afskedige; (si.) lade være, holde op;
(mar.) lægge fra; - on lægge på, pålægge;
indlægge, tildele; angribe, slå, banke; ~ it on
thick give én en ordentlig dragt prygl; smøre
tykt på; - open åbne, slå hul på; blotte;
røbe; udsætte (to for); ~ out lægge frem;
anlægge; klæde (lig) og lægge (det) i kiste;
strække til jorden; give ud (penge); ~ one-
self out berede sig; (amr.) anstrenge sig;
~ over udsætte, opsætte; ~ to dreje under
(om skib); ~ up lægge op; samle; tvinge
til at holde sengen, gøre uarbejdsdygtig; -
up a car klodse en bil op; ~ up for sætte
kurs imod.
II. lay [lei] imperf. af lie.
III. lay [lei] retning, stilling; andel, part;
(si.) arbejde, forretning, fag, specialitet;
(amr.) pris; the ~ of the land terrænforhol-
dene; „hvordan landet ligger".
IV. lay [lei] sang, kvad, digt.
V. lay [lei] læg; lægmands-; ~ brother læg-
broder; " lord overhusmedlem som ikke er
law lord.
lay-by (kort udvidelse af en motorvej, som
danner et helle, hvor biler midlertidigt kan
søge ind for små reparationer etc.).
lay-days liggedage.
I. layer ['leia] æglægger; deltager i vædde-
mål.
II. layer ['læa] lag; aflægger; (vb.) aflægge,
nedkroge; ~ cake lagkage.
layering ['læarin] aflægning.
layette [lei'et] babyudstyr.
lay figure ['lei'figa] figur med bevægelige
led til at hænge draperier på; gliedermann;
stråmand.
laying on of hands håndspålæggelse.
layman [ileiman] lægmand.
laylout ['leiaut] anlægning, anlæg, plan,
indretning; opsætning, udstyr; (om reklame)
layout. - -up [ileiAp] oplægning (af skib).
lazar [ilåza] person, der lider af en eller
anden frygtet og smitsom sygdom; spedalsk
(subst.).
lazaretto [låza'retou] hospital for spedal-
ske, hospital for smitsomme sygdomme; ka-
rantænebygning ; karantæneskib.
Lazarus ['låzaras].
laze [leiz] dovne, drive, lazily [ileizili] do-
vent, laziness ['le'zinés] dovenskab.
lazuli [ilåzjulai] lapis lazuli, lasursten.
lazy [leizi] doven, lad. --bones [ileizibounz]
dovenlars. ~ -tongs vinduessaks (redskab
hvormed genstande udenfor rækkevidde kan
nås).
Ib. [paund] fk. f. libra: pund.
Ibs. [paundz] pi. af Ib.
I/C fk. f. letter of credit.
L. C. C. fk. f. London County Council.
L. C. J. fk. f. Lord Chief Justice.
Ld. fk. f. Lord; limited.
lea [li'] eng, mark (der ligger hen som græs-
gang).
leach [li't/] væde, fugte; filtrere; udvaske;
(subst.) lig (på sejl).
I. lead [led] (subst.) bly; blylod, lod; bly-
antsstift; grafit; (i pi. ogs.) blyplader, bly-
lead
235
leave L
tag, blytækning, blyindfatninger; (vb.)
overtrække (el. indfatte) med bly; cast of
the " (mar.) lodskud; heave the ~ (mar.)
hive loddet; (red) ~ menje; swing the ~
skulke, drive den af, dovne; white - blyhvidt.
II. lead [li"d] (led, led) føre, lede, anføre,
stå i spidsen for; bevæge, forlede; lade føre;
dirigere; spille ud (i kortspil); føre an, være
foran, være førstemand, gå foran; føre hen;
sigte foran (et mål der er i bevægelse, fx. to
~- a duck) ; - astray føre på vildspor, føre
på afveje, forføre; ~ the way gå først, føre
an, vise vej ; ~ a life føre (leve) et liv; ~ sby.
a dog's life gøre en livet surt; South to - (i
bridgeopgave) syd spiller ud; ~ off begynde,
indlede; - out of ligge ved, støde op til (fx.
my room -s out of the hall) ; - to føre til, få
til at; I am led to believe jeg må tro; ~ up
to forberede, søge at komme ind på; efter-
hånden føre til.
III. lead [li*d] ledelse, anførsel, førerskab;
forspring; vink, fingerpeg; forhånd; hoved-
rolle, hovedrolles indehaver, helt(inde) (i
teaterstykke) ; bånd (til at føre en hund i) ;
rende i isen; elektrisk leder, ledning; udspil
(fx. your lead!): follow the ~ følge eksemplet;
return one's partner's ^ (i bridge) svare på
sin makkers invitation; take the ~ tage fø-
rerskabet.
leaded ['ledid] blyindfattet.
leaden t'ledn] bly-; blygrå; blytung.
leader [ili'da] fører, anfører, leder, før-
stemand; dirigent; den, der spiller ud; før-
steadvokat; ledende artikel; forløber (i fir-
spand etc.); sene; ledegren; nedløbsrør; =
leading question se leading.
leaderette [li'da'ret] kort ledende artikel.
lead-in ['li'dinl nedforingstråd (t. radio).
I. leading [ili'diri] ledelse, førerskab; leden-
de, førende; hoved-, vigtigste; ~ article le-
der (i avis) ; -»- case retssag, hvis afgørelse
tjener som præcedens; ~ fashion herskende
mode; ~ hand forhånd; ~ lady primadonna;
-~ light ledefyr; (fig.) ledende skikkelse;
~ man førsteskuespiller, hovedrolles inde-
haver; ^ part hovedrolle; ~ question sugge-
stivt spørgsmål ; spørgsmål der er sådan for-
muleret, at det lægger den adspurgte (fx.
vidnet) svaret i munden.
II. leading ['lediii] blyindfatning,
leading! motive ['li'diriimoutiv] ledemotiv.
" -strings ledebånd.
lead line lied lain] lodline.
leadman ['ledmånj lodhiver.
lead pencil [Ued'pensl] blyant.
leadsman [iledzman] lodhiver.
I. leaf [li-f] (pi. leaves) blad. lov; blad (af
bog); tynd plade; fløj, dørfløj; klap, plade
(til at sætte i bord); in -^ med udsprungne
blade; come into ~ springe ud. få blade;
take a ~ out of his book efterligne ham;
turn over a new ~ tage skeen i den anden
hånd, begynde et nyt og bedre liv; fall of
the - løvfald.
II. leaf [li-f] få blade; springe ud.
leafage [ili'fids] løv, løvværk, blade,
leafmess ['li-finés] løvrigdom,
leafing ['li-fin] løvspring.
leaf insect (zo.) vandrende blad. -less [ili-flés]
bladløs.
leaflet ['li-flét] lille blad; brochure, pjece;
seddel.
leafl-mould bladjord. ~ stripe [ili'ftstraip]
(plantesygdommen) stribesyge.
leafy [ili'fi] bladrig. bladlignende ; løv-.
1. league [li'g] (et længdemål =) ca. 3 en-
gelske mil; seven-league boots syvmilestøvler.
II. league [li'g] forbund, liga; indgå for-
bund; forene; L. of Nations, the League
Folkenes Forbund.
leaguer ['li'ga] f orbundsmedlem ; „vogn-
borg" el. „pindsvinestilling", anvendt i ør-
kenkrigen.
leak [li-k] læk; lækage; lække, være læk;
start (el. spring) a ~ springe læk; ~ in sive
ind; - out sive ud, blive bekendt.
leakage [ili-kidsl læk; lækage; udsivning;
overgang (om elektricitet).
leaky [ilj-ki] læk, utæt; sladderagtig.
leal [li'l] tro, trofast, ærlig.
I. lean [li'n] (leant el. leaned, leant el.
leaned) læne, læne sig (against op ad) ; støtte
sig (on til); hælde; hældning; the -ing tower
det skæve tårn.
II. lean [li-n] mager; you must take the
~ with the fat man må tage det onde med
det gode.
leaning [ili'niri] tendens, hældning, tilbøje-
lighed.
leant [lent] imperfektum og perf. part af
lean.
lean-to [ili-ntu-] skur (med halvtag).
leap [li-p] (leaped el. leapt, leaped el. leapt)
springe, hoppe; springe over, hoppe over;
lade springe; spring; look before you ~ tænk
dig godt om, før du handler; by -s and
bounds overordentlig hurtigt, med storm-
skridt.
leap day ["li-pdei] skuddag.
leap-frog ['li-pfråg] springen buk; springe
buk; play - springe buk.
leapt [lept] imperf. og perf. part. af leap.
leap year ['li-pjia] skudår.
learn [la'n] (learned el. learnt, learned el.
learnt) lære; få at vide, erfare, høre. learned
["la-nid] lærd. learner [ila'na] elev (fx. i en
forretning); Learner (kendemærke på bil:)
skolevogn, learning [ila'niri] lærdom.
I. lease [li's] leje, forpagtning; forpagt-
ningskontrakt, lejekontrakt; forpagtnings-
tid; frist; a long ~ forpagtning på langt åre-
mål; give a new ~ of life indgyde nyt liv;
take a new - of life få nyt liv, leve op igen,
forynges; take on ~ leje.
II. lease [li-s] udleje, bortforpagte, bort-
fæste; forpagte, leje.
leasehold ['li-should] forpagtning; lejet
el. forpagtet ejendom; lejet, forpagtet,
leaseholder lejer, forpagter, fæster.
lease-lend, se lend-lease.
leash [li-/] kobbel; rem, snor; binde sam-
men; binde; koble; a ~ of hounds, hares,
etc. tre hunde, harer o. s. v.; on a ~ i bånd;
hold in -^ beherske; tøjle, holde i ave.
least [li'st] mindst, ringest; at ~ i det
mindste; mindst; (indledende en berigtigelse)
det vil (da) sige, eller rettere sagt; in the ~
i mindste måde; to say the - (of it) mildest
talt.
leastways ['li'stweiz] i det mindste.
leat [li't] mølle-rende.
leather [ileSa] læder, skind; læderstykke,
læderrem; fodbold, kricketbold; (i pi. ogs.)
skindbukser; beklæde med læder; tampe, be-
arbejde ens ryg.
leatherette [leaa'ret] kunstlæder.
leather-head (si.) dumrian.
leatherjacket stankelbenslarve.
leathern ['ledan] af læder; læder-.
leatherneck [ileSanek] (amr.) soldat af
landgangstropperne.
leathery ['leQari] læderagtig, sejg (som læ-
der).
I. leave [li-v] lov, tilladelse; permission;
I leave
236
legitimate
orlov; frihed; afsked; by your ~ med Deres
tilladelse; home on ~ hjemme på orlov;
neither with your ~ nor by your ~ uden at
bede om forlov; uden videi'e; ~ of absence
orlov; ~ ashore landlov; ~ out tilladelse til
at gå ud; ask ~ bede om lov; beg ~ to bede
om lov til at; take one's ~ tage afsked; take
~ of tage afsked med; take ~ of one's senses
gå fra forstanden ; take ~ to tillade sig at.
II. leave [li*v] (left, left) forlade, gå fra
(fx. I can't possibly leave him); efterlade,
lade tilbage, lade ligge; lægge, stille, an-
bringe ; efterlade sig ; glemme ; testamentere ;
aflevere; gøre til (fx. polio had left him a
wreck) ; overlade; ophøre med, holde op med;
tage af sted, rejse, afrejse; it -s me cold det
rør mig ikke; ~ go T give slip; be (nicely)
left blive kønt narret; six from seven leaves
one seks fra syv er een; she was left a widow
hun blev enke; ~ alone lade være (i fred);
holde sig fra; ~ it at that lade det være nok,
nøjes med det; ~ behind efterlade sig, lægge
bag sig, lade tilbage; glemme; ~ for rejse
til, afgå til; ~ off holde op (med), aflægge;
he left off smoking han vænnede sig af med
at ryge, han holdt op med at ryge; ~ out
udelade; forbigå; springe over, glemme; I'll
~ that to you (som svar på spørgsmål om
pris) det er efter behag.
leaved [li'vd] med blade; med fløje.
leaven [levn] surdejg; syre; gennemsyre.
leaves [li'vz] pi. af leaf.
leave-taking ['li'vteikin] afsked.
leaving certificate afgangsbevis.
leaving examination afgangseksamen.
leavings ['li'viriz] levninger.
Lebanon ['lebanan] Libanon.
lecher ["letja] liderlig person, vellystning.
lecherous [ilet/aras] brunstig, liderlig.
lechery ['letjari] brunst, liderlighed.
lectern ['lektan] læsepult, pult (i kirke).
lection [ilek/an] lektie (forelæst stykke af
bibelen) ; læsemåde, variant (i tekst) ; op-
læse.
lecture [Qektja] foredrag, forelæsning;
forelæsningsrække; straffepræken ; holde fo-
relæsning; holde straffepræken for.
lectu re-list lektionskatalog.
lecturer ['lektjara] foredragsholder; lek-
tor; docent; hjælpepræst.
lecture room auditorium.
lectureship ['lekt/ajip] lektorat.
led [led] imperf. og perf. part, af lead.
ledge [led3] fremspringende kant; rev;
revle; klippeafsats.
ledger ['ledsa] hovedbog; stor, flad sten
(især på gravsted).
lee [li'j ly, læ; læside; under the ~ of i læ af.
leeboard [Qi'bå'd] sværd (træplade an-
bragt vertikalt på siden af visse skibstyper
for at forhindre afdrift).
I. leech [li'tj"] (subst.) igle; (gml.) læge;
(vb.) årelade ved igler; he sticks like a ~
han suger sig fast som en igle; han er ikke
til at ryste af.
II. leech [li-tj] lig (på sejl).
Leeds [li'dz].
leek [li'k] porre; eat the ~ finde sig i en
fornærmelse.
leer [lia] sideblik, (ondt el. uanstændigt)
blik; (vb.) skæve (at til), skotte.
leery ['liari] (si.) snu, snedig.
lees [li'z] bundfald, bærme; drain to the ~
tomme til sidste dråbe.
leeward ['luad, "li'wad] læ; i læ; the L.
Islands (den nordligste gruppe af de små An-
tiller).
leeway ['li'wei] afdrift; forsinkelse; make
up ~ indhente det forsømte.
I. left [left] venstre; til venstre; venstre
side; venstre(parti) ; to the ~ til venstre;
right and ~ til højre og venstre; look neither
~ nor right hverken se til højre eller venstre.
~-hand venstre; med venstre hånd. ~ -handed
kejthåndet; kejtet; klodset; tvivlsom; uoprig-
tig; venstrehånds-; venstresnoet; ~ -handed
marriage morganatisk ægteskab, ægteskab til
venstre hånd. ~ -bander kejthåndet person;
slag med venstre hånd.
II. left [left] imperf. og perf. part. af
leave.
I. leg [leg] ben; kølle; skaft; (si.) snyder,
falskspiller; ramme i benet; not have a ~ to
stand on ikke have noget at støtte sig til;
stå meget svagt (i en debat, retssag o.l.) ; ikke
have nogen (gyldig) undskyldning; pull sby.'s
~ bilde en ngt. ind, gøre grin (el. lave sjov)
med en; shake a (loose) ~ få sig en svingom,
danse; run off one's -s udaset; fall on one's tS
falde ned på benene; slippe heldigt fra det;
get on one's -s rejse sig (for at tage ordet);
make a ~ gøre skrabud; set sby. on his -s
(again) bringe en på fode (el. på benene);
stand on one's own -s stå på egne ben; give
sby. a ~ up give én en håndsrækning; show
a ~ ! se så at komme ud af fjerene! take to
one's -s tage benene på nakken.
II. leg [leg] : ~ it T gå på sine ben; bene
af, stikke af.
legacy ['legasi] legat, arv. ~ -duty arve-
afgift. ~ -hunter testament jæger.
legal [ili'gal] lovlig, retsgyldig, retmæssig;
juridisk, retslig, rets-; ~ adviser juridisk råd-
giver; ~ person juridisk person; the ~ pro-
fession juristerne, sagførerstanden; ~ tender
lovligt betalingsmiddel, legality [li'gåliti] lov-
lighed; lovgyldighed, legalize [Ui'galaiz] le-
galisere, gøre lovgyldig.
legate [Qegét] legat, sendebud, legatee
[lega'ti'] arving, legation [liigeijan] lega-
tion; legationskontor. legator [li'geita] te-
stator.
legend ['ledsend] legende, sagn; indskrift,
inskription, legendary [-ari] legende-; legen-
darisk, sagnagtig; legendesamling.
legerdemain ['ledsada'mein] taskenspiller-
kunst.
legging ["legin] lang gamaske.
leggy [ilegi] langbenet.
Leghorn ['leg'hå'n] Livorno.
legibility [ledsi'biliti] læselighed.
legible ['ledsabl] (let) læselig, tydelig.
legion ['li*d38n] legion; mængde; their
name is ~ deres tal er legio; foreign ~
fremmedlegion; the L. of Honour æreslegio-
nen.
legionary [ili'dsanari] legionær; legions-.
legislate ['ledsisleif] give love. legislation
[ledsisilei/an] lovgivning, legislative ['ledsis-
leHiv] lovgivende, lovgivnings-, legislator
[Qedsisleita] lovgiver, legislature [iledsis-
le'tja] lovgivningsmagt, lovgivende forsam-
ling.
legist [ili'dsist] lovkyndig, retslærd.
legitimacy [liidsitimasi] lovmæssighed; ret-
mæssighed; det at være født i ægte-
skab; ægthed; legitimitet; arveret; beret-
tigelse.
I. legitimate [li'dsitimét] retmæssig; lovlig;
ægte født; legitim; berettiget; ~ly (ogs.)
med rette, med føje.
II. legitimate [li'dsitimeit] gøre lovlig,
erklære ægte, legitimere, lyse i kuld og
køn.
legitimation
237
leucocyte I
legitimation [lidsiti'mei/an] legitimation,
lovliggørelse, gyldighedserklæring.
leg-of-mutton bedekolle, fårelår.
leguminous [le'gju'minas] bælg-; ~- plants
bælgplanter.
leg-up [UegAp] : give sby. a ~ T give én en
håndsrækning.
Leicester [ilesta].
Leics. fk. f. Leicestershire.
leister [li'sta] lyster (fiskeredskab).
leisure ['lesaJ fritid, (god) tid; at ~ i ro
og mag; be at ~ have tid; have fri; at
his ~ når han får tid, når det er ham be-
lejligt; ~ hour ledig stund; ~ time fritid.
leisured ["lesad] som har god tid, ubeskæf-
tiget, leisurely ['lesalil magelig; rolig.
Leith [li-J)J.
leitmotif ['laitmouti'f] ledemotiv.
lemming [Qemiri] lemming (en gnaver).
lemon [ileman] citron; citrontræ; (si.) ho-
ved; citrongul; the answer was a ~ (si.)
svaret var negativt (el. en afvisning) ; de
sagde „nej" ; she is a ~ hende er der ikke
noget ved.
lemonade [lemaineid] citronsodavand, li-
monade.
lemonl-coloured ['lemankAlad] citrongul.
- -drop citronbolsje. ~ -juice citronsaft. -
-peel citronskal. - -sole (zo.) rødtunge. ~
-squash lemonsquash. ~ -squeezer citron-
presser.
lemony ['lemani] citronagtig.
lemur ['li'ma] halvabe.
lend [lend] (lent, lent) udlåne, låne; give,
yde; ~ countenance to gå med til; støtte; ~
an ear låne øre; ~ a hand el. ~ a helping
hand hjælpe, give en håndsrækning, række
en hjælpende hånd; it -s itself to abuse det
kan let give anledning til misbrug; ~ to (ogs.)
give (fx. this fact -s probability to the story).
lender ["lenda] långiver.
lending-library lejebibliotek.
Lend-Lease: the ~ Act låne-og-leje loven.
length [lenl)] længde; strækning; at - i sin
fulde længde; fuldstændig; udførlig; om-
sider; langt om længe; til sidst; længe; at
full - i hele sin længde; at great ~ meget
udførligt, meget længe; at some ~ ret udfør-
ligt, temmelig længe; keep sby. at arm's
~ holde en i tilbørlig afstand, holde en tre
skridt fra livet; ten feet in ~ 10 fod i læng-
den; win by three -s vinde med tre (heste-)
længder; go the ~ of saying gå så vidt, at
man siger; be prepared to go all -s ikke sky
noget middel.
lengthen [leril)n] forlænge, udvide; gøre el.
blive længere; -ed længere, langvarig.
lengthways ['leripweiz] , lengthwise [-waiz]
på langs.
lengthy [ileii,l)i] vidtløftig, noget lang, lang-
trukken.
leniency ['li'niansi] mildhed, lemfældighed.
lenient [Ui'niantl mild; lemfældig.
lenity [<leniti] mildhed; lemfældighed.
lens [lenz] linse.
Lent [lent] faste, fastetid; - I i ly påske-
lilje; " term forårssemester.
Lenten [tlentan] faste-; ~ fare tarvelig kost.
lentil [tlentil] linse (en bælgfrugt).
Leo ['li'o"] Leo; stjernebilledet Løven.
Leonard ['lenad].
leonine l'li'onain] løve-; løveagtig.
leopard ['lepad] leopard.
leopard's-bane (planten) gemserod.
leper [ilepa] (subst.) spedalsk.
leprechaun ['leprakå'n] nisse, dværg.
leprosy ['leprasi] spedalskhed.
leprous [lepras] (adj.) spedalsk.
Lesbian [Qezbian] lesbisk, lesbisk kvinde.
lese-majesty ['li'z imådsisti] majestætsfor-
brydelse, majestætsfornærmelse; højforræ-
deri.
lesion ['li'san] skade, læsion.
less [les] mindre, ringere; færre; minus;
none the ~ ikke desto mindre; no ~ than
£100! hele 100 pund! not ~ than £100 mindst
100 pund; no ~ a person than ingen ringere
end.
lessee [le'si*] lejer, forpagter, fæster.
lessen ['lesn] formindske, nedsætte; for-
mindskes, aftage, blive svagere.
lesser [ilesa] mindre, ringere; the - light
månen.
lesson [ilesn] lektie; (undervisnings) time;
bibelstykke ; lektion ; lærepenge ; irettesæt-
telse; undervise; belære; take lessons from
(el. of. el. with) sby. tage timer hos en; take
-s in tage timer i; read sby. a ~ holde en
straffepræken for en.
lessor [leiså*, ile'så'] bortforpagter, udlejer.
lest [lest] for at ikke; af frygt for at, for
det tilfælde at: (for) at (efter frygtsverber) ;
I hid it ~ he should see it jeg gemte det, for
at han ikke skulle se det.
I. let [let] (gml.) hindring; hindre; without
~ or hindrance uhindret.
II. let [let] (let, let) lade (tillade); bortfor-
pagte, udleje; udlejes; apartments to (be) ~
værelser til leje; ~ blood årelade; ~ down
(ned)sænke, lade gå ned, fire ned, slå ned;
svigte, lade i stikken; skade; lade slippe; ~
down a dress lægge en kjole ned (o : forlænge) ;
~ oneself go slå sig løs; ~ in lukke ind;
snyde, lade i stikken; ~ sby. into a secret ind-
vie én i en hemmelighed; ~ loose slappe, løsne;
slippe løs; ~ off lade slippe; affyre; ~ on
lade sig mærke med noget (fx. he knows but
he will never - on); ~ out lukke ud; røbe;
leje ud; lægge ud; løslade; ~ out at lange
ud efter; let's go (ogs.) hæng i! ~ up T tage
af, høre op.
III. -let (diminutivendelse, fx. flowerlet lille
blomst).
letdown ['letdaun] nedsættelse af tempoet;
mindskelse af arbejdsindsatsen; antiklimaks;
afslappelse, afspænding; skuffelse, „afbræn-
der" .
lethal [ili*I)9l]] dødelig, dødbringende.
lethargic [leipa'dsik] letargisk; døsig; dva-
lelignende, tung; dorsk, sløv. lethargy [ile-
|)8d3i] dosighed; letargi; dorskhed.
Lethe ['li*J)i] Lethe; glemsel; død.
Lett [let] lette (person fra Letland).
I. letter [ileta] udlejer.
II. letter [ileta] bogstav; brev; betegne
med bogstaver; sætte titel på (en bog etc.);
to the ~ bogstavelig, til punkt og prikke; -s
litteratur, lærdom; man of -s litterat, lærd.
Ietter|-bag postsæk. ~ -book kopibog. ~ -box
brevkasse. ~ -card lukket brevkort, korre-
spondancekort. ~ -carrier postbud. ~ -case
brevtaske, lommebog.
lettered [Qetad] mærket med bogstaver;
med rygtitel; boglærd, litterær.
letter file brevordner.
lettergram [iletagråm] brevtelegram.
lettering [iletarin] indskrift, bogstaver.
Ietter|-paper brevpapir. ~ -perfect sikker i
sin rolle, -press tekst (modsat illustrationer).
~ -press kopipresse. ~ -weight brevpresser.
-- -writer brevskriver; brev- og formularbog.
Lettic ['letik], Lettish [UetiJ] lettisk.
lettuce ["letis] salat (planten).
leucocyte [ilju'kosait] hvidt blodlegeme.
levant
238
lickerish
I. levant [11 'vant] stikke af, fordufte.
II. Levant [li'vant] : the ~ Østen, Levanten.
I. levee l'levi] kur, morgenopvartning.
II. levee ['levi] kaj ; floddige, dæmning.
level [ilevl] jævn, lige, flad, vandret, lig-
gende i niveau (with med) ; sindig, nøgtern; i
højde (with med); lige så god (with som);
(vb.) planere, jævne, jævne med jorden;
sigte (at på), rette (at imod); gøre lige, stille
lige; (subst.) plan, vandret linie; niveau;
højde; flade, slette; jævnhøjde; sigtelinie;
nivellering(sinstrument) ; one ~ teaspoonful
en strøget teskefuld; do one's ~ b«st gøre sit
allerbedste ; ~ down nivellere nedefter, sæn-
ke; ~ up nivellere opefter, hæve; above the
■^ of the sea over havet; at the highest -s
(fig.) i de mest indflydelsesrige kredse; on a
~ with på højde med, på samme niveau
som; on the ~ T oprigtigt; ~ crossing jern-
baneoverskæring (uden bro eller viadukt).
level-headed ['levl'hedid] besindig, rolig,
fornuftig.
levelling I'levlin] planering, udjævning;
nivellement.
I. lever [ili'va] vægtstang; løftestang; hånd-
tag; stang (fx. gear ~ gearstang).
II. lever ('li'va] løfte (med løftestang).
leverage [<li'v8rid3] vægtstangsforhold.
leveret lilev(3)rét] harekilling.
leviable ['leviabl] som kan udskrives (fx. a
~ tax); som kan beskattes (fx. ~ goods).
leviathan [li'vaiapan] leviathan, uhyre.
levitate l'leviteit] lette, løfte; løfte sig,
svæve opad. levitation [levi' te" Jan] levitation
(det spiritistiske fænomen at genstande af
sig selv løfter sig og svæver i luften).
Levite l'li'vait] levit. Leviticus [li'vitikas]
3. mosebog.
levity Cleviti] letsindighed, flygtighed.
levy ['levi] rejse (en hær), udskrive (sol-
dater, skatter) ; pålægge, opkræve (skatter) ;
udskrevne tropper, udskrivning; pålægning,
opkrævning; capital - formuekonfiskation,
engangsskat.
lewd [l(j)u*d] utugtig, smudsig.
lexical [Qeksikl] leksikalsk.
lexicographer [leksi'kågrafa] leksikograf,
ordbogsforf atter; the Great L. (om dr. Sa-
muel Johnson), lexicon [ileksikan] leksikon,
ordbog.
Leyden [ile'dn] ; ~ jar leydenerflaske.
L. G. fk. f. Low German; Life Guards;
Landing Ground.
liability [laia'biliti] ansvarlighed, ansvar;
tilbøjelighed; erstatningsforpligtelse; liabi-
lities forpligtelser; passiver, gæld.
liable [ilaiabl] ansvarlig; hæftende; plig-
tig, forpligtet: tilbøjelig, udsat (to for); -
in damages erstatningspligtig (to over for);
~ to duty toldpligtig.
liaison [liieizå'ni illegitimt forhold, fri for-
bindelse; overtrækning (af konsonant til
ord, der begynder med vokal) ; forbindelses-
led; ~ officer forbindelsesofficer.
liana [li'a'na] lian (slyngplante).
liar Claia] løgner, løgnerske.
libation [laiibe'/an] drikofiPer, drik.
libel [ilaiblj æresfornærmelse (udbredt ved
trykt skrift eller andet varigt meddelelses-
middel), (oflFentlig fremsættelse af) injurier;
smædeskrift, bagvaskelse; skrive smædeskrift
om, injuriere, bagvaske.
libeller [ilaibala] bagvasker, æreskænder.
libellous Claibalas] ærekrænkende, ærerø-
rig, injurierende.
liberal lilib(8)r8l] (adj.) liberal, frisindet;
fordomsfri; gavmild, rundhåndet, flot; rige-
lig; (subst.) liberal, venstremand; ^education
højere almendannelse; a ~- table et velforsy-
net bord ; et gæstfrit bord.
liberalism [ilib(8)r8lizm] liberalisme, fri-
sind, liberality [libairåliti] gavmildhed; fri-
sindethed ; fordomsfrihed ; gave. liberalization
[libarålaiizeijan] liberalisering. liberalize
[ilib(8)r8laiz] frigøre for fordomme, gøre li-
beral; blive liberal; liberalisere, liberate ['li-
bareit] frigive, sætte i frihed; befri (from
for), liberation [liba'rei/an] frigivelse; be-
frielse, liberator [Qibareita] befrier.
Liberia [lai'biaria].
libertine ['libatain] tøjlesløs, udsvævende;
udsvævende menneske, libertiner; fritænker,
libertinism ['libatinizm] ryggesløshed, usæde-
lighed; fritænkeri.
liberty ['libati] frihed, privilegium; at -^
fri, ledig, ikke optaget; you are at ~ to do so
det står dig frit for at gøre det; - of the
press trykkefrihed; take the -^ of doing st.
tage sig den frihed at gøre ngt. ; take liberties
with tage sig friheder over for; this is ~ hall
her kan De gøre lige hvad der passer Dem.
libidinous [li'bidinas] vellystig; pirrende.
libra ['laibra] pund.
librarian [lai'bræarian] bibliotekar, -ess
l-as] kvindelig bibliotekar, -ship bibliotekar-
stilling.
library ['laibrari] bibliotek; læsesalon
(undertiden: herreværelse); bogserie; cir-
culating ~ lejebibliotek.
librate ['laibreif] balancere, svæve.
libration [lai'brei/an] balancering.
libretto [li'bretou] operatekst.
I ice [lais] pi. af louse.
I. licence, license [Uaisansl bevilling, tilla-
delse; autorisation; licens; udskænknings-
ret; kørekort; frihed, handlefrihed: tøjles-
løshed; liderlighed, vellystighed; doctor's ^
jus practicandi ; driving ~ kørekort;
marriage - (omtr. =) kongebrev; poetic -
digterisk frihed; take (out) a ~ løse bevil-
ling el. licens.
II. license [ilaisans] autorisere, give bevil-
ling (fx. license sby. to sell alcoholic liquor).
licensed [ilaisanst] autoriseret, priviligeret ;
- buffoon (omtr.) en der nyder frisprog;
- hotel hotel med ret til udskænkning af
spiritus; - listener licensbetalende lytter.
licensee [laisan'si*] indehaver af ^privile-
gium, bevillingshaver. "^
licenser [ilaisansa] udsteder af et privile-
gium.
licentiate [lai'senjiét] autoriseret udøver
af en vis virksomhed; licentiat.
licentious [lai'sen/as] tøjlesløs; udsvæven-
de, liderlig, vellystig.
lichen ['laikén] (subst.) lav (plante); (be-
nævnelse for forskellige hudsygdomme).
lichgate ['litjgeit] låge med tag over (som
indgang til kirkegård).
lick [lik] slikke, slikke på; prygle, slå, (give)
klø (fx. the boy was -ed by the headmaster) ;
vinde over (fx. i sportskamp) ; (subst.) slik-
ken, slik; slag; fart; - sby. at his own game
slå en på hans eget felt; ~ sby's boots (el.
shoes) krybe for en; ~ the dust bide i græs-
set; ~ one's lips slikke sig om munden; that
-s everything, that -s creation det overgår alt;
it -s me det går over min forstand ; go as hard
as one can ~ løbe så hurtigt man kan; we
were going a hell of a ~ vi havde mægtigt
skub på; ~ into shape sætte skik på, give
form; a ~ and a promise kattevask.
lickerish [UikariJ] slikvorn; sanselig, lider-
lig.
licking
239
lighterage |
licking Plikinl slikken (subst.) ; dragt prygl,
klø; get a ~ (ogs.) blive overvundet (i sports-
kamp) (fx. Arsenal got a ~ from Blackpool).
lickspittle [ilikspitl] spytslikker.
licorice l'likaris] lakrids.
lid Hid] låg; dæksel; øjenlåg; put the -
on (fig.) gøre det af med, sætte en stopper
for. -less l-lés] uden låg; uden øjenlåg.
I. lie [lal] løgn, usandhed, lyve; white --
nødløgn, hvid løgn; give the ~ to gøre til
løgner, beskylde for løgn; give st. the -
(be)vise, at ngt. er løgn, modbevise ngt. ;
tell lies lyve.
II. lie [lai] (lay, lain) ligge; være belig-
gende; hvile, være begravet; an appeal -s to
sagen kan appelleres til; her talents do not
^ that way hendes anlæg går ikke i den ret-
ning; ~ about ligge og flyde; ~ by ligge hen,
hvile; - down lægge sig ned; ligge ned;
hvile sig, lægge sig; take st. lying down,
" down under st. finde sig i noget uden at
kny; ~ in ligge i barselseng; ~ low (fig.)
ligge i støvet, være kastet til jorden; være
død; holde sig skjult, skjule sine virkelige
hensigter; ~ on påhvile; tynge; afhænge
af; '- over opsættes, udsættes; stå hen; ~ to
ligge bi (om skib) ; ~ under være genstand
for, være underkastet; ~ up gå til sengs,
holde sig inde; gå i dok; - with tilkomme,
påhvile; bero på, ligge hos (fx. the fault -s
with him).
III. lie [lai] leje; beliggenhed; (dyrs) til-
holdssted; the ~ of the land situationen, ter-
rænet; know the ~ of the land vide hvordan
landet ligger.
lie-a-bed ["laiabed] syvsover.
lie-by [ilaibai] vigespor; plads v. vej, hvor
et køretøj kan dreje ind for at lade den
øvrige trafik komme forbi.
lief [li*f] (adv.) gerne.
liege [li'ds] lens-, lenspligtig; vasal-; va-
sal; fyrste, lensherre, -man [-man] vasal,
undersåt.
lien [ili'an] retentionsret, tilbageholdelses-
ret.
lieu [l(j)u*] : in ~ of i stedet for.
Lieut. -Col. fk. f. Lieutenant-Colonel.
lieutenancy [lef "tenansi ; i den britiske
flåde og U.S.A.: lu'iteaansi] løjtnantsstilling,
løjtnantsrang; statholderskab.
lieutenant [lef 'tenant; i den britiske flåde
og U.S.A.: lu'itenant] løjtnant; statholder,
stedfortræder; first ~ premierløjtnant; se-
cond ~ sekondløjtnant; L. of the Tower
kommandant i Tower. ~ -colonel oberst-
løjtnant. ~ -commander kaptajnløjtnant. —
-general generalløjtnant. - -governor vice-
guvernør.
Lieut.-Gen. fk. f. Lieutenant-General.
life [laif] (pi. lives) liv, levned; levneds-
beskrivelse; the ~ to come det kommende
liv; many lives were lost mange menneske-
liv gik tabt; as large as ~ i egen høje per-
son, lyslevende, ikke til at tage fejl af; see
(st. of) - lære livet at kende; such is ~ så-
dan er livet; at my time of ~ i min alder;
after (el. from) the ~ efter naturen, efter
levende model; for ~ på livstid; for (dear el.
very) ~ som om det gjaldt livet, af alle liv-
sens kræfter; not for the ~ of me, not on
my -^ ikke for alt i verden, ikke om det så
gjaldt mit liv ; come to ~ blive levende igen,
komme til sig selv; bring to ■- bringe til live
igen; to the ~ aldeles livagtig.
Iife|-annuitant livrentenyder(ske). ^ -an-
nuity livrente. - -assurance livsforsikring.
'^ -belt redningsbælte. ~ -boat redningsbåd.
~ -buoy redningsbøje, redningskrans. ~ cer-
tificate leveattest. ~ -guard livgarde. ~ -in-
surance livsforsikring. - interest livrente;
livsvarig brugsret. ~ -jacket redningsvest.
-less livløs, -like livagtig. ~ line rednings-
line. ~ -long livsvarig, der varer hele livet
igennem. ~ -office livsforsikringsselskab.
~ -preserver redningsapparat; totenschlå-
ger.
lifer [ilaifa] en som er dømt på livstid,
livsfange.
Iife|-saving rednings-. ~ -sentence dom på
livsvarigt fængsel. ~ -size i legemsstørrelse.
~ -table dødelighedstabel. ~ -tenant fæster
på livstid, -time levetid. — -weary livstræt.
~ -work livsværk.
I. lift [lift] løfte, hæve; ophæve; tage op,
grave op; (si.) stjæle; fordele sig, lette (om
tåge etc.); (om sejl) leve; (om gulv etc.) slå
sig; ~ the ban hæve forbudet; ~ up one's
voice opløfte sin røst.
II. lift [lift] elevator; løften, hævning;
opdrift; håndsrækning, hjælp; forfremmel-
se; stigning; rejsning; give sby. a ~ lade
én køre med (sig) ; give én en håndsræk-
ning.
I i f t-m an elevatorfører.
lift-shaft, lift-well elevatorskakt.
ligament lUigamant] bånd; sene.
I i gate [ilaigeit] afsnøre (fx. en vorte>; un-
derbinde, ligation underbinding.
ligature [iligatjua] bånd, bind; underbin-
ding; ligatur.
I. light [lait] (subst.) lys; dagslys, dag;
lyskilde ; belysning, oplysning ; ild ; tænd-
stik; fyr, fyrtårn; lysåbning, vindue, vin-
duesrude; leading ~ ledefyr, ledende skik-
kelse; according to one's -s så godt man for-
står; he is no great ~ han har ikke opfundet
krudtet; see the ~ se dagens lys; strike a ~
stryge en tændstik; slå ild; may I trouble
you for a -^7 De har vel ikke en tændstik?
kunne De ikke give mig lidt ild? in the ~ of
under hensyn til, i betragtning af; stand in
one's own ~ stå sig selv i lyset; throw (el.
shed) ~ on kaste lys over; put a person in
a false - stille en i et falsk lys; bring to -
bringe for dagen.
II. light [lait] (adj.) lys; ~ brown lysebrun.
III. light [lait] (vb.) (lighted el. lit, lighted
el. lit) lyse; tænde; oplyse, lyse for; ~ a fire
tænde op; ~ up tænde; lyse op (i); tændes.
IV. light [lait] (vb.): ~ (up)on falde på,
sætte sig på, dale (el. stige) ned på (fx. the
bird lighted upon the roof); træffe på, støde
på.
V. light [lait] (adj.) let; ubetydelig; under-
vægtig; munter, sorgløs; letbenet, letsindig;
mild; flov (om vind); ~ programme (i ra-
dioen) underholdningsprogram; ~ reading
morskabslæsning; ~ sleeper en der sover
let (, der let vågner) ; make ~ of tage sig let,
lade hånt om, behandle som en bagatel; one's
-est wish ens mindste ønske; travel ^ rejse
med lille bagage.
light-armed letbevæbnet.
light-buoy ['laitboi] (mar.) lystønde,
light-draft [>laitdra*ft] (mar.) med ringe
dybgående.
I. lighten ["laitn] oplyse; lysne; lyne, blinke.
II. lighten ['laitn] lette, opmuntre; blive
lettere; blive opmuntret.
I. lighter ["laita] tænder, cigartænder.
II. lighter ['laita] pram, lægter; transpor-
tere med pram eller lægter, pramme.
lighterage ['laitaridsJ prampenge, lægter-
penge.
I lighterman
240
limousine
lighterman ['laitaman] lægterfører, pram-
fører.
lightl-fingered ["laitflrigad] fingernem; lang-
fingret, tyvagtig. ~ -footed let til bens. ~
-handed som har en let hånd; som ikke bærer
ret meget; ikke fuldt bemandet. - -headed
forstyrret i hovedet; svimmel; tankeløs. ~
-hearted munter, sorgløs. ~ -heeled let til
bens. -house fyrtårn.
lighting [ilaitiri] belysning, lighting-up
time tiden til at lygterne tændes.
light-keeper fyrpasser, fyrmester.
lightly [ilaitli] let; letsindigt, skødesløst,
uden grundig overvejelse (fx. this award is
not given ~); muntert; mildt; ~ come, ~ go
hvad der kommer let, går let; get off ~ slip-
pe billigt (fra det).
light-minded ['lait'maindid] letsindig, usta-
dig, flygtig.
lightning ['laitnin] lyn; flash of ~ lyn-
glimt; sheet ~ fladelyn; heat (el. summer) ~
kornmod; like (greased) ~ som et (forsinket)
lyn; ~ strike overrumplingsstrejke, uvarslet
strejke.
lightningl-conductor [ilaitniriksndAkta], ~
-rod lynafleder.
light-o'-love [ilaitalAv] flane, kokette.
lights [laits] lunger (af slagtede svin, får
etc. især som føde for katte etc.).
lightship [ilait/ip] fyrskib.
lightsome ['laitsam] lys, munter, glad.
light-wave ['laitweiv] lysbølge.
light-weight [Qaitweit] letvægt; letvægts-.
ligneous [ilignias] træ-, træagtig.
lignite ['lignait] brunkul.
likable ["laikabl] sympatisk, tiltalende,
rar.
I. like [laik] lig, lige, lignende; samme,
lige så stor; (gml.) sandsynlig; ligesom, som;
be — ligne; they are as ~ as two peas de
ligner hinanden som to dråber vand; what
is he ~ hvordan er han; hvordan ser han
ud; that is just ~ him! hvor det ligner ham!
det er netop hvad man kunne vente af
ham; ~ enough sandsynligvis; feel •^ have
lyst til, være oplagt til; føle sig som; look -
se ud til (at være), se ud som; what does he
look - hvordan ser han ud; it looks ~ rain
det ser ud til regn; ~ master ~ man som
herren er, så følger ham hans svende; some-
thing ~ sådan noget som, noget i retning af,
henved; that's something ~ det lader sig
høre; something ~ a dinner! en knippel mid-
dag! ~ this sådan, på denne (her) måde; ~
that sådan, på den måde (der) ; a man ~
that sådan en mand.
II. like [laik] lige; mage; the ~ (noget)
lignende, sligt; did you ever hear the ~ (of
that)? har De nogen sinde hørt mage.^ I
never saw the ~ of you et menneske som dig
har jeg aldrig truffet; ~- will to ~ krage
søger mage; the -s of me folk af min slag's,
mine lige.
III. like [laik] kunne lide, holde af, synes
om; gerne ville have; I rather — him jeg
synes ganske godt om ham; I should ~ to
know jeg gad vide; I would ~ a bottle of
beer jeg vil gerne have en flaske øl; what
would you ~? hvad skal det være.'' as you ~
som De ønsker; I - that (ironisk) det er vel
nok kønt, det er dog for galt.
IV. like [laik] : likes and dislikes sympatier
og antipatier.
likelihood [Uaiklihud] sandsynlighed; in
all ~ højst sandsynligt.
likely ['laikli] sandsynlig, rimelig, trolig;
lovende, håbefuld; egnet, passende; sandsyn-
ligvis; there is — to be some trouble der bli-
ver rimeligvis en del besvær; he is ~ to come
han kommer sandsynligvis.
like-minded ['laik'maindid] ligesindet.
liken ['laikan] sammenligne (to med), ligne
(to ved).
likeness [ilaiknés] lighed; billede, portræt;
in the ~ of a friend under venskabs maske;
have one's ~ taken blive fotograferet, blive
malet, etc.
likewise ["laikwaiz] ligeså, ligeledes.
liking [ilaikin,] smag, behag, forkærlighed;
to my ~ efter min smag.
lilac [ilailak] syren; lilla.
Lilliput [>lilipAt] (Lilliputternes land i Gul-
liver's Travels).
Lilliputian [liliipju'/ian] lilliput; lilliputi-
ansk.
lilt [lilt] tralle, synge muntert; munter
vise; rytme, liv, sving; with a ~ (in the
voice) med melodisk stemme.
lily ["lili] lilje; ~ of the valley (pi.: lilies
of the valley) liljekonval.
I. limb [lim] rand, kant.
II. limb [lim] lem; ben; tilhørende del;
(hoved)gren; sønderlemme; ~ of the devil,
~ of Satan uartigt barn, skarnsunge.
I. limber ['limba] bøjelig, smidig; gøre
bøjelig, gøre smidig.
II. limber ['limba] forstilling (til kanon);
prodse på.
limbo ['limbo"] dødsrige, (tænkt) foreløbigt
opholdssted for afdøde hvis endelige skæbne
var uafgjort (fx. udøbte børn); fængsel;
descend into ~ gå i glemmebogen; dismiss
st. into ~ overgive ngt. til glemselen.
I. lime [laim] lind, lindetræ.
II. lime [laim] kalk; kalksten; fuglelim;
ravgul; behandle med kalk; overstryge med
lim, fange.
III. lime [laim] citronart.
lime|-juice [ilaimd3u's] citronsaft, -juicer
(amr. si.) britisk sømand.
lime-kiln ['laimkiln] kalkovn.
limelight [Uaimlait] kalklys; rampelys; in
the •<- i rampelyset; come into the ~ komme
frem, blive kendt.
limen [ilaiman] (bevidsthedens) tærskel.
lime-pit kalkbrud; kalkkule.
limerick ['limarik] slags spøgende femliniet
vers med rimfordelingen: aabba.
lime|stone kalksten. ~ -tree lindetræ, -wash
hvidtekalk; hvidte. ~ -water kalkvand (et
mineralvand).
limey .['laimi] (amr. si.) britisk sømand.
limit ['limit] grænse; prisgrænse, limitum;
begrænse, indskrænke; within -s indenfor
rimelige grænser; without ~ ubegrænset,
grænseløs; set -s to begrænse; that is the ~
det er højden, det er den stiveste.
limitary [Qimitari] grænse-; begrænset; be-
grænsende.
limitation [limi'tei/an] begrænsning, ind-
skrænkning; forældelse (af fordring o. 1.).
limited ['limitid] begrænset, indskrænket;
snæver; ~ (liability) company aktieselskab;
~ monarchy indskrænket monarki.
limiting valve begrænsningslampe.
limitless ['limitlés] ubegrænset, grænseløs.
limitrophe [Qimitrøuf] grænse-; tilstødende,
som grænser op til hinanden.
limn [lim] tegne, male.
limner ['limna] tegner, maler.
limnology [lirainåladsi] ferskvandsbiologi.
limonite [Qaimanait] brunjernsten.
limousine ["limuzi'n] limousine (automobil-
type).
limp
241
liquefy L
T, limp [limp] halte, humpe; halten ; walk
with a ~ halte.
II. limp [limp] svag; kraftesløs; slap, blød,
slatten, bøjelig; ~ cloth bøjeligt bogbind
limpet [ilimpit] (zo.) albueskæl; en som
ikke er til at ryste af, taburetklæber ; stick
like a ~ holde ihærdigt fast (fx. på et em-
bede), suge sig fast som en igle.
limpid [Uimpid] klar, gennemsigtig.
limpidity [lim'piditi] klarhed.
limy [ilaimi] kalk-, kalkholdig, kalkagtig;
klæbrig.
linage [ilainidsJ linietal; liniebetaling.
linchpin [Uint/pin] lundstikke (på hjul).
Lincoln [Qirikan].
Lines. fk. f. Lincolnshire.
linctus ['liriktas] brystsaft.
linden [ilindan] lind, lindetræ.
I. line [lain] linie; streg; verslinie; grænse;
række; line, snor, snøre; -ledning; ende (tov-
værk); branche, fag; specialitet, særligt felt.
særlig interesse (fx. here is st. in your -);
fremgangsmåde; retning; slægt, familie (fx.
he comes of a good ~) ; (vare)parti ; vareart;
-s (ogs.) lod, skæbne; linier til afskrift (som
straf i skolen); replikker, rolle; cross the -
passere linien (ækvator) ; draw the ~ trække
grænsen; drop me a ~ send mig et par ord;
hard -s det var synd! (on him for ham); take
a high ~ with sætte sig på den høje hest
over for; marriage -s vielsesattest; take a
strong - gå energisk frem; what ~ are you
in? hvad er Deres fag.'' that's not (in) my -
det falder ikke inden for mit område; det
giver jeg mig ikke af med, det er ikke noget
for mig: in ~ (mar.) overét; stand in (a) ~
stå 1 række, stå i kø; come into - with stille
sig på linie med, være enig med. arbejde
sammen med; ~ of conduct handlemåde,
holdning; ship of the ~ linieskib; on a direct
~ to i lige linie med; on these -s efter disse
retningslinier.
II. line [lain] liniere, trække linier i; fure;
opstille på linie; kante; stå i rækker langs,
stå opstillet langs; fore, beklæde; ~ through
gennemstrege, overstrege; - up opstille på
linie; stille sig i kø ; ~ the roads with troops
opstille tropper langs vejene.
I. lineage ['liniidsl afstamning, slægt.
II. lineage dainids] linietal; liniebetaling,
lineal [Uinial] linie-, nedstammende i lige
linie, direkte.
lineament [iliniamant] træk, ansigtstræk;
linie.
linear [ilinia] linieformig, linie-; ~ motion
retlinjet bevægelse.
linen ['linin] (subst.) lærred; linned; lin-
geri, undertøj ; dækketøj ; sengetøj ; hvideva-
rer; lærredspapir; (adj.) linned, lærreds-. ~
-draper hvidevarehandler. ~ -drapery hvide-
varer. ~ -press linnedskab.
line-of-battle ship linieskib.
line of depths dybdekurve (på søkort).
line of soundings (dybde)pejlingslinie,
pejlelinie.
liner ["laina] liner, stor rutedamper; rute-
flyvemaskine.
linesman ['lainzman] liniesoldat; linievog-
ter (hjælper for dommeren i visse boldspil).
line-spacing linieafstand.
ling [linl lyng; (zo.) lange.
linger ['linsra] tøve, nøle. dvæle; blive (stå-
ende, siddende etc.); holde sig; slentre,
lunte; lade vente på sig; lide længe, pines
(af sygdom) ; - on (for)blive, vedblive at
leve; he -ed on for some years han holdt den
gående (o: levede) endnu nogle år; ~ out
Engelsk-dansk ordbog
one's life henslæbe sit liv; - over smøle med.
lingerer ['lirigara] nøler, lingering [-riri] lang-
varig; dvælende; tøven.
lingerie ['lånsari'] lingeri, dameundertøj.
lingo ("lingo"] (fremmed) sprog, uforståe-
ligt sprog, kaudervælsk.
linguist [ilingwist] lingvist, sprogkyndig
person ; he is a good ~ han har gode sprog-
Icundskaber.
linguistic [lin'gwistik] lingvistisk, sproglig,
sprogvidenskabelig, linguistics [lirvigwistiks]
lingvistik, sprogvidenskab.
liniment ['linimant] liniment, flydende
salve.
lining ["lainin] (subst.) indvendig beklæd-
ning, foring; foer; kant; every cloud has a
silver ~ oven over skyerne er himlen altid
blå, enhver sag har sine lyse sider.
I. link [link] led. ring; forbindelsesled;
bånd; cuff ~ manchetknap; the missing ~-
det manglende mellemled (mellem abe og
menneske).
II. link [link] sammenkæde, sammenlæn-
ke; forbinde, forbindes; he -ed his arm in
hers, he -ed arms with her han tog hende
under armen; ~ hands danne kæde; ~ up
forbinde; forbindes.
ITI. link [link] fakkel.
IV. link [link] el. links [links] golf terræn,
golfbane.
Linnaeus [li'ni(*)8s] Linné.
linnet ["linit] tornirisk.
linocut [ilainoukAt] linoleumssnit.
linoleum [liino"lJ8m] linoleum.
linotype ['lainotaip] linotype (sættemaski-
ne, der støber hele linier).
linseed ['linsi'd] hørfrø. -^ cake horfrø-
kage. ~ oil linolie.
linsey-woolsey [ilinzi'wulzi] (stof af uld og
bomuld), (omtr. =) hvergarn.
lint [lint] charpi.
lintel [ilintl] overligger (over dør el. vin-
due), dæksten.
lion [ilaian] løve; berømthed; berømt
mand; -s (ogs.) seværdigheder; the lion's
share broderparten; the British ~ ((svmbol
for) Storbritannien); a ~ in the path en
hindring (el. fare), der må overvindes.
lioness [ilaianés] løvinde.
lion|-hearted [ilaianiha'tid] modig som en
løve; Richard the L. Eikard Løvehjærte.
~ -hunter løvejæger; en der er ivrig efter
at omgås berømte personer.
lionize ['laianaiz] gøre stads af; fejre som
en berømthed; fore rundt for at se på se-
værdigheder; se på seværdigheder; optræde
som berømt person.
lion-tamer løvetæmmer.
lip [lip] læbe; kant, rand; lille tud; (si.)
næsvished, næsvise bemærkninger; kysse;
upper ~ overlæbe; lower ~, under ~ under-
læbe; hang on sby.'s lips hænge ved ens læ-
ber (lytte beundrende); none of your ~ ikke
næsvis! - -deep blot med læberne, hykle-
risk, overfladisk. ~ -homage hyklerisk hyl-
dest, smiger. ~ -labour mundsvejr.
lipped [lipt] forsynet med kant, rand,
osv.
lipl-reading mundaflæsning. ~ -service tom-
me ord, mundsvejr; do (, pay , show) ~ to
sby. (, to a cause) hykle bifald overfor en
(, mht. en sag), -stick læbrsti^t. - -wisdom
visdofD. der kun giver sig udslag i ord.
lippy [ilipi] fræk. næbbet.
liquation [li'kweijan] , liquefaction [lik-
wiifåkj'an] smeltning; fortætning; omdan-
nelse til vædske; smeltet tilstand, liquefy
16
I liqueur
242
livery-stable
[•likwifai] gore flydende; bringe i flydende
tilstand, (om luft) fortætte; blive flydende.
liqueur [li'kjua] likør.
liquid [ilikwid] vædske ; flydende; klar; ren,
smeltende (om toner etc.); likvid, let realisa-
bel; ~ eyes blanke ojne, svømmende øjne.
liquidate [ilikvsrideit] afvikle, likvidere; be-
tale (en gæld) ; udrydde.
liquidation [likwi'de'/an] afvikling, likvi-
dation, liquidator ['likwideita] likvidator,
liquidity [liikwiditi] likviditet; flydende til-
stand.
liquor [iliko] vædske; spirituøs drik, spiri-
tus, brændevin; tinktur; ~ (up) (si.) drik-
ke; be in ~ være beruset.
liquorice ['likaris] lakrids.
liquorish ['likorij] drikfældig; slikvorn;
liderlig, sanselig.
lira [iliara] lire (italiensk mønt).
Lisbon lUizban] Lissabon.
lisp [lisp] læspe; fremlæspe; læspen, lisp-
ing læspen; lallen, pludren.
lissom(e) ['lisara] smidig.
I. list [list] liste, fortegnelse, rulle; æg (på
stof); strimmel (stof), tætningsliste; stribe;
grænse; indrullere, katalogisere; hverve;
lade sig hverve.
II. list [list] (i pi.) kampplads; enter the
-s (fig.) træde i skranken.
III. list [list] slagside; have slagside.
IV. list [list] (gml.) lyste, have lyst.
listen [ilisn] lytte, høre efter; - in høre
radio; lytte (til noget som man ikke har ret
til at høre) ; overvære forelæsninger uden at
være indskrevet; ~ to lytte til, høre på, høre
efter; ~ to reason tage imod fornuft;
listening post lyttepost, listener ['lisna] til-
hører; (radio)lytter; good ~ opmærksom til-
hører.
listless [ilistlés] ligegyldig, ugidelig, udel-
tagende, slap, sløv.
lit [lit] imperf. og perf. part. af light.
litany ['litani] litani.
literacy ['litarasi] det at kunne læse og
skrive (modsat: anaKabetisme).
literal ['literal] bogstavelig, ordret; pro-
saisk: bogstav-; ~ translation ordret over-
sættelse.
literalism [ilitaralizra] bogstavtrældom, bog-
stavdyrkelse, bogstavtro; tør realisme.
literally [Qitoreli] bogstaveligt, ordret (fx.
translate st. ~ ) ; bogstavelig talt, formelig
(fx. he was ~ torn to pieces).
literary ['lit(8)r8ri] boglig, litterær, litte-
ratur-.
literate ['litarétl en som kan læse og skrive
(modsat: analfabet); boglig dannet person.
literatim [lita'reitim] bogstav for bogstav,
efter bogstaven.
literature [ilit(9)r9tX8; -tjua] litteratur.
lithe [lai5] smidig, bøjelig, -some [-sam]
smidig.
lithograph ['lil)9gråf] litografi ; litograf ere.
lithographer [liipågrafa] litograf, litho-
graphic [lipo'gråfik] litografisk, lithography
[li'pågrafi] litografi.
Lithuania [lipjuiemja] Lithauen. -n li-
thauer; lithauisk.
litigant ['litigant] procederende, proces-
førende; procederende part.
litigate ['litige't] ligge i strid om, føre pro-
ces om : føre proces.
litigation [liti'geijan] retstrætte, proces.
litigious [li'tidsas] trættekær, proceslysten;
omtvistelig.
litmus [ilitmas] lakmus (farvestof); '-
paper lakmuspapir.
litotes [ilaitoti'z] litotes.
litre [ili'ta] liter.
litter [ilita] båre; bærebør; strøelse, halm;
kuld (grise o. 1.) ; uorden, roderi; affald, (ef-
terladt) madpapir o. 1.; bestrø, forsyne med
strøelse, ligge strøet udover; lave roderi i (el.
på) ; få unger. ~ lout skovsvin.
little [ilitl] (less el. lesser; least) lille, liden,
lidet, (kun) lidt; ringe, lav, smålig, snæver;
smule; kort stund, øjeblik; a ~ one en lille,
et barn; ~ ones, ~ people børn; a - lidt;
~ better lidet (el. ikke stort) bedre; a ~
better lidt (noget) bedre; make - of anse
for at have ringe betydning; no ~, not a -
ikke så lidt, en hel del; what ~ I get den
smule jeg får; ~ by ~ , by ~ and ~ lidt efter
lidt; - or nothing så at sige ingenting; in -~
i det små, i lille format, en miniature; he ~
thought that . . . lidet anede han, at . . .
Little-Englander ['litl'iriglanda] anti-impe-
rialist.
little-go ['litlgøu] første del af eksamen til
opnåelse af B. A. graden i Cambridge.
littleness ['litlnés] lidenhed.
littoral ['litaral] (subst.) kyststrækning,
strandegn; (adj.) kyst- (fx. the ~ region);
~ drift materialevandring (langs kysten).
liturgic [li'ta'dsik] liturgisk.
liturgy ['litadsi] liturgi.
I. live [liv] leve; bo; klare sig (fx. no boat
could ~ in such a sea); ~ hard leve stærkt,
føre et vildt liv; leve under hårde vilkår;
~ in a small way leve tarveligt, leve fattigt;
~ rough leve tarveligt, leve under hårde
vilkår; ~ by ernære sig ved, leve af; he -s
by himself han bor alene; he -s by his pen
han lever af sin pen, han lever af at skrive;
~ down bringe i forglemmelse; komme over,
overvinde: - in bo på sin arbejdsplads; ~
on £6 a week leve af £6 om ugen; ~ on ve-
getables leve af grøntsager; ~ out overleve;
bo ude (ikke på arbejdspladsen), „ligge
hjemme" ; - through gennemleve, overleve;
~ to do st. leve længe nok til at kunne gøre
ngt. ; - to see opleve (at se); ~ to be old,
~ to a great age opnå en høj alder; ~ up to
leve i overensstemmelse med, komme på højde
mtd, vise sig værdig til.
II. live [laiv] levende; glødende; -~ coals
gløder; ~ wire strømførende ledning; person,
der er ladet med energi.
livelihood ['laivlihud] udkomme; livsop-
hold; levebrød.
liveliness ['laivlinés] liv, livlighed.
livelong ['livlåril : the - day hele den ud-
slagne dag.
lively [ilaivli] livlig, levende.
I. liver ['liva] (subst.) lever; (adj.) lever-
brun; white ~ fejghed.
II. liver [iliva] : a ~ in Brooklyn en, der
bor i Brooklyn; a loose - en, der fører et
udsvævende liv.
liver-fluke (zo.) fåreflynder, leverikte.
liveried ['livarid] livréklædt.
liverish ['livarij] : feel - være i dårligt humør.
Liverpool ['livapuM].
Liverpudlian [liva'pAdlian] indbygger i Li-
verpool; liverpoolsk.
liverwort ['livawa't] (planten) halvmos, le-
vermos.
livery ['livari] tjenerdragt, livre; lavs-
dragt; overdragelse, overdragelsesdokument.
~ company lav i the City of London. - horse
hest der lejes ud. -man medlem af et -
company; ejer af livery-stable, fodervært; ~
-servant livréklædt tjener. ~ -stable vogn-
mandsforretning; lejestald, hestepension.
lives
243
lodging L
lives [laivz] pi. af life; Qivz] 3. person sing,
præs. af vb. live.
live-stock ['laivståk] besætning, kreaturer.
livid ["livid] blyfarvet, blygrå, blå (som
følge af slag); ligbleg.
living [ilivin] levende; livagtig; liv, levned;
levebrød, livsophold; (præste)kald; make a
~, earn one's ~ tjene sit brød; ~ wage løn,
som man akkurat kan leve af. .
living-room opholdsstue, dagligstue.
Livonia [li'vounja] Lifland.
Livy ['livil Livius.
lizard ['lizad] firben.
II. fk. f. lines.
llama ["la'ma] (zo.) lama.
LL. D. fk. f. legum doctor dr. juris.
Lloyd's [loidz] (skibsassurancekontor i Lon-
don) ; Lloyd's List (skibsfartstidende, der ud-
gives i London) ; Lloyd's Register (årlig skibs-
fortegnelse).
lo! [løu] (gml.) se!
loach no"t.f] (zo.) smerling.
load [lo"d] byrde, vægt; læs, ladning;
masse, mængde (fx. a ~ of troubles) ; belast-
ning; belæsse, læsse på, lade, laste; over-
læsse, overfylde; komme bly i; forfalske;
komme gift i; take a ~ off my mind lette en
sten fra mit hjerte; ~ test belastningsprøve;
-ed stick stok med bly i håndtaget (som vå-
ben); -ed dice forfalskede terninger; the dice
were -ed against him han havde alle chan-
cerne imod sig; -ed table bugnende bord; his
tongue was -ed hans tunge var belagt; ~ up
lade, laste; T skovle i sig, tage for sig af ret-
terne.
load|-line lastelinie, -star ledestjerne, -stone
magnetf jernsten).
I. loaf Iløuf] (pi. loaves) brød; sukkertop;
a ~ of bread et brød; half a - is better than
no bread smuler er også brød; loaves and
fishes (fig.) materielle goder.
II. loaf [louf] drive, dovne.
loafer [iløufa] dagdriver, vagabond.
loaf-sugar ['loufjuga] topsukker.
loam [løum] ler; muldholdig sandblandet
lerjord; dække med ler. loamy ['loumi] le-
ret, lermuldet.
loan [loun] lån; udlåne; Government ~
statslån; on ~ som et lån, til låns. ~ -word
låneord.
loath [loi^I)] uvillig; we were ~ to part vi
ville så nødig skilles; vi var bedrøvede over
at skulle skilles.
loathe [lou5] være led ved, føle modbyde-
lighed el. væmmelse for. hade, afsky, væmmes
ved. loathful ['løuSful] modbydelig, afskye-
lig, loathing [ilou5iii] lede, væmmelse, afsky.
loathsome [ilouQsam] hæslig, modbydelig.
loaves flouvz] pi. af loaf.
lob [låb] sandorm; sej (fisk); drog, klunte-
mikkel ; (tyvesprog) pengekasse, pengeskufiFe ;
klump; lade falde tungt; lunte, sjokke; slå
over modspillerens hoved (i tennis) ; kaste
langsomt og højt (i cricket).
I. lobby ['labil forværelse; korridor; (i Un-
derhuset) vandrehal; division ~ afstemnings-
korridor; they went into the same ~ (fig.) de
stemte ens.
II. lobby [ilåbi] påvirke hemmeligt, for-
søge at påvirke (rigsdagsmand) privat til
fordel for en bestemt politik.
lobbyist ['låbiist] bagtrappepolitiker.
lobe [løub] lap, flig; øreflip.
lobster ['låbsta] hummer; rødkjole (øge-
navn for en soldat) ; ~ pot hummertejne.
local [iloukl] stedlig, lokal; lokal-; lokal-
tog; lokal nyhed; person, der hører hjemme
på stedet, „indfødt" ; the ~ T værtshuset der
på stedet; - colour lokalkolorit, locale [løu-
ika'l] stedet, hvor en begivenhed finder sted.
localism [Uoukalizm] lokal ejendommelig-
hed; lokalpatriotisme, locality [lo'kaliti]
sted, lokalitet, egn; beliggenhed; sense (el.
bump) of ~ stedsans, localization [lo«kalai-
izei/an] lokalisering, stedfæstelse, localize
[iløukslaiz] lokalisere, stedfæste.
locate [lo'keit] anbringe; indsætte (i em-
bede) ; bosætte sig; bestemme stedet for, sted-
fæste, udleje; be -d være beliggende.
location [lo'kei/an] anbringelse: beliggen-
hed; opholdssted; stedfæstelse; udlejning.
loch [låk] (skotsk) sø, indsø.
lock [låk] lås. lukke; sluse; aflukke; lok,
hårlok, tot; åregaffel; (si.) hæler; (si.) op-
bevaringssted for tyvekoster; (si.) arrest;
(vb.) låse; låses; låse inde; lukke (fx. the
door -s automatically); indeslutte; sætte
bremse på (hjul); keep under ~ and key
forvare under lås og lukke, gemme omhyg-
geligt; " in låse inde; ~ into låse inde i;
~ out låse ude; lockoute; ~ up låse af; låse
inde; binde (kapital); lock, stock, and barrel
alt sammen, hele molevitten.
lockage ['låkidsl slusepenge; sluseværker;
slusehøjde, slusefnld.
lock-chamber [ilåkt/eimba] slusekammer.
Locke [låk].
locker ["lake] kistebænk; gemme, der kan
aflåses, (væg)skab. ~ -room omklædnings-
rum.
locket [ilåkit] medaljon, kapsel.
lock-gate l'låkigeit] sluseport, dokport.
lock-jaw [ilåkd3å'] trismus (symptomer ved
stivkrampe).
lock-keeper [ilåkki'pa] slusevogter.
lock nut kontramøtrik.
lock-out [ilåkiaut] lockout.
lock|smith ['låksmil)] kleinsmed. - -up ar-
rest; lukketid; til at låse.
locomotion [loukaimoujøn] bevægelse; be-
vægelsesevne; befordring, befordringsmåde:
means of - befordringsmiddel.
locomotive [ilo"kamoutiv] som kan bevæge
sig. bevægelig; lokomotiv.
locum [<lo»k8m] = locum-tenency ; locum-
tenens.
locum-tenency ['loukamiti'nansi] vikariat.
locum-tenens ['loukamiti'nanz] vikar (især
f. læge el. præst).
locust ['løukasti (vandre) græshoppe; uægte
akacie.
locust-bean tree johannesbrødtræ.
locution [lo'kju'/an] (subst.) tale, udtryks-
måde, talemåde.
locutory ['låkjutari] talestue (i kloster).
lode [løud] (mineral) gang, åre. ~ -gold
gangguld. -star ledestjerne, -stone magnet
(-jernsten).
lodge [låd3] hytte, hus; jagthytte; port-
nerhus, portnerbolig; loge; leje, hule; sam-
ling, gruppe; give logi, huse; anbringe; sen-
de ind, indgive; give i forvaring, deponere;
slå ned (korn etc.); logere, bo; blive sid-
dende, sidde fast; blive slået ned (om korn);
~ a complaint indgive en klage; ~ an appli-
cation indsende en ansøgning. ~ -keeper,
-man portner.
lodgement l'lådsmant] anbringelse; ophob-
ning; fodfæste, befæstet stilling; deponering.
lodger [ilåd.39] logerende, lejer.
lodging [ilådsiri] logi (fx. pay for board and
~ ; seek ~ for the night); -s logi, lejet væ-
relse, lejede værelser; live in -s bo til leje;
take -s leje værelse(r).
16*
I lodging-house
244
look
lodging-house ['lådsirihaus] logihus, natte-
herbergre.
lodgment = lodgement.
loft [låft] loft, loftsrum; galleri; dueslag.
lofty [ilåfti] høj; ophøjet, ædel^ stolt, over-
legen.
log flag] tømraerstok. bjælke; brændeknu-
de; log; logbog, dagbog; hugge tømmer;
rydde (skov); fælde; indføre i logbog; heave
the ~ logge.
log. fk. f. logarithm.
loganberry ['løuganberi] loganbær (kryds-
ning mellem hindbær og brombær).
logan-stone ['låganstøun] rokkesten.
logarithm ['lågøripm] logaritme, loga-
rithmic [låg8'ril)mik] logaritmisk.
log-book ['lågbuk] logbog, skibsjournal.
log-cabin bjælkehus.
loggerhead ['lågahed] klodrian, fæ; (zo.)
karetteskildpadde; be at -s være i totterne
på hinanden ; come to -s ryge i totterne på
hinanden; ~ turtle karetteskildpadde.
loggia Mlåd.^a) loggia.
log-house [Måghaus] bjælkehus.
logic l'lådsik] logik; logisk, logicai [-1] lo-
gisk.
logician [lo'di^ijan] logiker.
logistic [løu'dsistik] logistik, symbolsk lo-
gik.
logistics [louidsistiks] (mil.) forsyningstje-
neste (troppernes beklædning, bespisning,
transport og indkvartering).
log-line l'låglain] logline.
logman l'lågman] skovarbejder.
log reel l'lågri'l] logrulle.
log-rolling (llågroulin] (det at medlemmerne
af en gruppe søger at opnå fordele ved gen-
sidig ros og reklame).
log-wood [ilågwud] blåtræ, kampechetræ.
loin [loin] lænd, lændestykke; " of veal
kalvenyresteg.
loiter [iloita] drive, slentre, nøle; tage op-
hold; give sig god tid; -ing prohibited „op-
hold forbudt" (fx i en port).
loiterer [iloitara] efternøler, dagdriver.
loll [lål] læne sig mageligt, „ligge og dovne" ;
hænge ud, lade hænge ud (om tungen).
Lollard ["lålad] (øgenavn på) tilhænger af
Wyclif.
lollipop ['lålipåp] slikkepind; -s slik.
lollop i'lålap] „ligge og flyde", dase, drive;
lunte af sted; daske af sted; fare af sted i hop
og spring; ryge op.
Lombard ['låmbad] longobarder, lombar-
der; lombardisk; ~ Street (centrum for Lon-
dons pengemarked), -ic [låm'ba'dik] lombar-
disk, -y [Håmbadi] Lombardiet.
Lomond ('louraand].
London ['Undan] London; londoner-; lon-
donsk; ~ pride (planten) porcelænsblomst.
Londoner ['Undana] londoner.
lone [loun] ene, enlig, ensom, lonely ['lounli]
ensom, lonesome ['løunsam] ensom; be on
one's ~ være alene.
I. long [lån.] lang; langvarig (fx. a ~
debate); (adv.) længe; (subst.) lang stavelse;
lang lyd; sommerferie; ~ dozen 13 stk. ; he
has gone to his ~ home han er afgået ved
døden; a ~ hundred 120 stk.; make a ~ nose
række næse; a -- purse en velspækket pung;
in the ~ run i det lange løb; have a ~ tongue
være snakkesalig; L. Vacation sommerferie;
not be - for this world ikke have langt igen;
be ~ in doing st. være længe om at gøre
ngt. ; he won't be ~ han kommer snart; han
vil ikke være længe om det; all day ~ hele
dagen lang; the ^ and (the) short of it is
that he is coming kort og godt: han kommer;
so ~ ! farvel (så længe) ; I don't care so ~ as
I get the money jeg er lige glad, når bare jeg
får pengene; - suit lang farve (i bridge);
T (ens) stærke side; no -er ikke længere, ikke
mere; a week at (the) -est højst en uge.
II. long [lån] længes (for efter; to efter at).
long. fk. f. longitude.
longboat ['lånbout] storbåd.
long-clothes bærekjole.
longed-for ønsket, attrået.
longeval [lånidsi'val] længe levende; lang-
varig.
longevity [lån'dseviti] lang levetid.
longevous [lån'dsi'vas] længe levende.
long|hand almindelig skrift (modsat steno-
grafi). ~ -headed langskallet; snu, klog.
longing [Uånin.] længselsfuld; længsel.
longish [ilåniJ] langagtig.
longitude ["låndsitju'd] (geografisk) læng-
de; ~ by account, — by dead reckoning gis-
set længde.
longitudinal [låndsi'tju'dinal] længde-; på
langs.
long-lived ['lån'livd] længe levende; længe
varende, (lang)varig.
long-range ['lan'reindsl langtrækkende.
longshoreman [<lånXå'man] havnearbejder;
kystfisker.
long|-sighted langsynet; vidtskuende, -spun
langtrukken, vidtløftig. - -suffering langmo-
dig; langmodighed. ~ -term langfristet.
longways ['lånwe'z] på langs.
long-winded ['lån'windid] langtrukken, vidt-
løftig; som ikke let taber vejret.
longwise ["lånwaiz] på langs.
loo [lu'] (slags kortspil).
looby [Uu'bi] fæ, halvtosset individ.
loofah ['lu'fa'] frottersvarap.
I. look [luk] se (fx. ^ the other way) ; se
ud (fx. he -s tired; he -s older than he is);
se ud til at være (fx. he -s fifty ; he -s a
rascal); -^ about one se sig om; ~ about for
St. se sig om efter ngt. (fx. he was -ing about
for a job) ; ~ after følge med øjnene, se efter,
tage sig af, drage omsorg for, passe (fx. his
wife -s after the shop) ; he needs -ing after
han trænger til at nogen tager sig af ham;
I am able to ~ after myself jeg kan klare
mig på egen hånd; jeg behøver ingen barne-
pige; - alivel se at få lidt fart på! ~ as if
se ud som om (fx. you ~ as if you were ill),
se ud til at (fx. it -s as if he misunderstood);
~ at se på, overveje, tage i betragtning (fx.
let us '- at his motives); ~ away se bort; ~
back (ogs.) længes tilbage; få tilbagefald;
~ down on sby. se ned på en, ringeagte en:
~ for søge efter, se efter (fx. go and ~ for
him); vente (fx. I am not looking for profit);
~ forward to glæde sig til, se hen til; ~ here!
hør (engang)! se her! ~ in se indenfor (fx.
I shall - in again to-morrow); ~ in on sby.
se ind til én; ~ in to a transmission se en
fjernsynsudsendelse; - into st. undersøge
ngt.; kigge ind (el. ned) i ngt.; ~ into a book
kigge (lidt) i en bog; she is fifty and she -s
it hun er halvtreds og det ser hun også ud
til; it -s like rain det ser ud til regn; ~ 'on
(adv.) se 'til, være tilskuer (fx. you -ed on
and did nothing); ~ on st. as anse ngt. for,
betragte ngt. som (fx. I ~ on him as a bene-
factor) ; the room -s on to the garden værel-
set vender ud til haven; ~ out se ud (fx. ~
out of the window); passe på (fx. you will
have to ~ out); ~ over gennemse (fx. ~ over
some papers); ~ sharp skynde sig; ~ small
være flov (el. forlegen) ; ~ to st. passe på ngt.,
look
245
loss
tage sig af ngt. ; ~ to it that . . . sørg for
at . . .; ~ to sby. to do st. vente at en vil
gøre ngt.; I " to you for help el. I ~ to you
to help me jeg venter at du vil hjælpe mig;
~ towards vende mod (fx. the house -s to-
wards the south); ~ up se opad, løfte hove-
det; tage opsving (fx. trade was -ing up);
~ up to se op til, beundre; ~ up a word in
the dictionary slå et ord op i ordbogen; he
-ed me up and down han „målte" mig, han
overbegloede mig; ~ upon = ~ on.
II. look [luk] blik; udtryk, mine, udseen-
de; good -s skønhed; have a ~ at kaste et
blik på, se på; I don't like the - of it det
ser jo ikke så godt ud.
looker-on ['lukar'ån] (pi. iookers-on) til-
skuer.
look-in [ilukiin] (si.) chance; andel i hvad
der planlægges eller foregår; have a ^ „have
en aktie med" .
-looking [ilukin] (i sammensætninger) som
ser . . . ud, med et . . . udseende (fx. good
-looking køn).
looking-glass [Qukirigla's] spejl.
look-out [Mukiaut] udkig (for efter); ud-
sigt; udkigsmand; that is his ~ det må han
selv sørge for, det bliver hans sag.
I. loom [lu'm] vævestol; ~ (of an oar) åre-
lomme.
II. loom [lu'm] vise sig utydeligt, dukke
frem (gennem tåge, regntykning osv.), rejse
sig truende; - large tårne sig op, rejse sig
truende.
I. loon [lu'n] lømmel, tølper.
II. loon [lu'n] lom (fugl).
loony ['lu'ni] (subst. og adj.) T sindssyg,
tosset, skør.
loop [lu'p] løkke; strop; sløjfe; krumning;
slå løkke på; danne en løkke; - the ~ loope,
udføre en sløjfe (saltomortale) i luften;
looping the ~ sløjfeflyvning.
looper [ilu'pa] målerlarve.
loophole [ilu'phøul] skydeskår; smutvej,
smuthul; udvej.
loopholed ['lu'phøuld] med skydeskår.
loop-line sløjfe (på jærnbane), vigespor.
I. loose [lu's] løse, løse op, åbne; slippe løs,
slippe, løsne; ~ (off) affyre, afskyde.
II. loose [lu's] løs; vid, løstsiddende; slap;
løssluppen; løsagtig, løs på tråden; usam-
menhængende, ubestemt, unøjagtig; i løskøb,
i løs vægt; break - bryde ud; come ~- gå
løs; be at a ~ end ikke have noget særligt
at gøre, ikke have bestemte planer; let ~
slippe løs.
III. loose [lu's] : give a - to give frit løb.
loose-leaf note-book ringbog.
loosen [ilu'sn] løsne, gøre løs, løse op; blive
løs.
looseness [ilu'snés] løshed; løsagtighed; ~of
the bowels tyndt liv.
loosestrife ['lu'sstraif] fredløs (en plante).
loot [lu't] bytte, rov; plyndring; plyndre,
røve.
lop [låp] afhugge, kappe, beskære; hænge
ned; daske; blive krap (om søen); afhugget
top, afhuggede kviste; afhugning, beskæ-
ring.
lope [loup] løbe med lange, fjedrende
skridt.
lop-eared [ilåpiad] med hængende ører.
loppings [ilåpinz] afhuggede grene.
loppy l'låpi] slap, slatten; (om søen) krap.
lop-sided i'låp'saidid] skæv, usymmetrisk.
loquacious [loikwe'/as] snakkesalig.
loquacity [lo'kwåsiti] gnakkesalighed.
Ldr [lå'] jøsses!
Loral ne [loirem] Lothringen, Lorraine.
lord [lå'd] herre, hersker, overherre; lord,
medlem af Overhuset; lensherre, godsejer;
ægtemand; the Lords (øgs.) Overhuset; -s and
ladies aronsstav, dansk ingefær (plante),
■sspiritual gejstlige medlemmer af Overhuset;
-s temporal verdslige medlemmer af Over-
huset; the -s of (the) creation skabningens
herrer, det stærke køn; ~ of the soil gods-
ejer; the Lord Herren; the Lord's Day søn-
dag; the Lord's Prayer fadervor; the Lord|s
Supper nadverens sakramente; the Lord's
table alterbordet; nadverens sakramente; in
the year of our Lord i det Herrens år; O
Lord! Gud! Good Lord! du gode Gud! Lord
knows who Gud ved hvem; the House of
Lords Overhuset; my ~ Deres excellence; (i
retten) [mi 'Ud, miQå'd] hr. dommer; live like
a ~ leve fyrsteligt; drunk as a ~ fuld som
en pave; ~ it spille herre(r) ; ~ it over tyran-
nisere.
Lord-Lieutenant generalguvernør for Ul-
ster; (tidligere) vicekonge i Irland; 1 et
county en højtstående embedsmand, hvis
opgaver er af rent repræsentativ karak-
ter.
lordliness ["lå'dlinés] fornemhed; pragt;
hovmod.
lordly [ilå'dli] fornem; prægtig, overdådig;
hovmodig.
Lord Mayor borgmester (i visse større
byer); Lord Mayor's Day 9. november (hvor
Londons borgmester tiltræder sit embede) ;
Lord Mayor's Show optog på L. M.'s Day.
Lord's [lå'dz] (kricketplads i London).
lordship [ilå'd/ip] herredømme; domæne;
his (your) ~ hans (Deres) excellence.
lore [lå*] kendskab (ofte til et særligt om-
råde, og ofte baseret på tradition, fx. her-
bal lore).
] lorgnette [lå'n'jet] teaterkikkert; stang-
i lorgnet.
i loris [ilå'ris] (zo.) lori.
I lorn [lå'n] forladt, ensom.
Lorraine [løirein] Lothringen, Lorraine.
lorry ['låri] lastvogn, lastbil.
losable [ilu'zabl] som kan mistes.
Los Angeles [lås'andsili'z] .
lose [lu'z] (lost, lost) tabe, miste, fortabe,
gå glip af; blive af med, lide tab; spilde;
komme for sent til (fx. ~ the train); skille
af med, volde tab af, forspilde; be lost mistes,
gå tabt; fare vild; forlise; gå til grunde;
~ one's head miste hovedet, blive halshugget;
tabe hovedet, blive forvirret; ~ heart tabe
modet; ~ one's heart tabe sit hjerte, forelske
sig; ~ one's place (in a book) ikke kunne
finde hvor det er; ~ one's temper miste selv-
beherskelsen, blive hidsig; ~ no time in
doing st. gøre noget ufortøvet; - one's way
fare vild; ~ oneself fare vild; fortabe sig;
all hands lost hele besætningen omkommet;
the bill was lost lovforslaget blev forkastet;
that mistake lost him his job den fejltagel-
se kostede ham hans stilling.
loser [ilu'za] (subst.) taber; be a good ~
(forstå at) tage et nederlag med godt hu-
mør; you will be the ~ du vil tabe derved.
losing [ilu'zin] (adj.) tabende; tabbringen-
de; håblos; play a ~ game være sikker på
at tabe; losings (subst. pi.) tab.
loss [lå(')s] tab; spild; skibbrud; bortgang
(= død); at a ~ rådvild; be at a - (how) to
være i vildrede med hvordan man skal, ikke
vide hvordan man skal ; I am at a ~ to
understand jeg begriber overhovedet ikke;
be at a ~ for ikke kunne finde (på),
L
lost
246
loyal
lost Llå(')st] imperf. og perf. part. af lose;
(adj.) tabt, mistet, bortkommet; be ^ in
thought være hensunken i tanker; be ~ on
være spildt på; it was ~ on her det gik over
hovedet på hende; ~ to uimodtagelig for,
tabt for; ^ property office hittegodskon-
tor.
I. lot [låt] lod, skæbne; parti (varer), mas-
se; (ved auktion) nummer; lod (jordlod; lot-
tei-ilod) ; the ~ det hele, hele redeligheden ;
a ~ of en masse, mange, meget; -s of money
masser af penge; a - too small meget for
lille; cast -s kaste lod; draw -s trække lod;
it fell to his ~ det faldt i hans lod; they are
sold in one ~ de sælges under eet; throw in
one's ~ with slå sig sammen med; a bad ~
en dårlig person; that is the ~ det er det
hele; you will like it a ~- du vil komme til at
synes vældig godt om det.
II. lot [låt] fordele i lodder, udstykke.
loth [loup] uvillig.
Lothian ['louSian].
lotion ["loujan] badevand (fx. ~ for the
eyes); boracic ~ borvand.
lottery [Qåtari] lotteri(spil). ~ -office lot-
terikollektion. ~ -ticket lodseddel. ~ -wheel
lykkehjul.
lotto [ilåtou] tallotteri.
lotus ["loutas] vandlilje, lotus, lotustræ. ~
-eater lotofag, lotusspiser.
loud [laud] høj ; lydelig, kraftig, stærk (fx.
a ~ sound); højrøstet, larmende; skrigen-
de, påfaldende; højt; højt og lydeligt.
louden ['laudn] gøre høj, gøre larmende;
blive høj, blive larmende, loudness ["laudnés]
højde, styrke, loud-speaker højttaler.
lough [låk] sø, indsø (i Irland).
lounge [launds] slentre, drive omkring;
ligge magelig henslængt, læne sig mageligt,
drive; driven, slentren; opholdslokale, dag-
ligstue, salon (især i hotel) ; (magelig) spad-
seretur; lille sofa, chaiselongue ; - (chair)
magelig lænestol; ~ (suit) jakkesæt.
lounge lizard gigolo; ung levemand.
lounger ['laundss] drivert, dagdriver.
lour ['laua] se truende ud, formørkes.
I. louse [laus] (pi. lice) lus.
II. louse [lauz] afluse,
lousewort [ilauswa't] troldurt.
lousy [ilauzi] luset, infam, gemen; ~ with
smækiuld af.
lout [laut] lømmel, klods, bondeknold.
loutish [ilautij] lømmelagtig, klodset.
louver ['lu'va] lufthætte (med persienne-
formede sideåbninger).
lovable ['lAvabl] elskelig.
I. love [Iav] kærlighed (for, of, to til); el-
skov; elskede, hjertenskær; Amor; kærlig
hilsen; (i spil) ingenting, nul; my ~ min
skat; there is no ~ lost between them de kan
ikke lide hinanden; play for ~ spille om in-
genting (uden indsats) ; do st. for ~ gøre no-
get gratis; it is not to be had for - or mo-
ney det er ikke til at opdrive; he would not
do it for " or money han ville ikke gøre det
for nogen pris; marry for ~ gilte sig af kær-
lighed; in ~ With forelsket i; fall in ~ with
forelske sig i; ~ in a cottage kærlighed og
kildevand; a ~ of a kitten en henrivende (el.
allerkæreste, yndig) killing; give my ~ to
her, give her my ~ hils hende fra mig; make
~ to gøre kur til; send one's ~ to sende kær-
lige hilsener til; fifteen . . love (i tennis)
femten . . nul; with much ~ med mange
kærlige hilsener.
II. love [Iav] elske, holde (meget) af; ~ to
do st. holde meget af at gøre ngt., forfærde-
lig gerne ville gøre ngt.; would you like to
come? Yes, I should ~ to har De lyst at tage
med? Ja, meget gerne.
love|-affair kærlighedsaffære. ~ -apple to-
mat. ~ -bird: Australian - undulat. ~ -child
elskovsbarn, uægte barn. ~ -feast kærlig-
hedsmåltid. -less uelsket; ukærlig. - -letter
kærestebrev. ~ -lorn forladt af sin elskede;
elskovssyg.
lovely [ilAvli] yndig, dejlig, smuk, herlig,
storartet.
love-making ['lAvmeikiri] kurmageri.
love-match ['lAvmåtJ] inklinationsparti.
love-ph iltre elskovsdrik.
lover ['1av8] elsker, tilbeder; kæreste;
beundrer; -s (ogs.) elskende (fx. a pair
of -s).
love|sick [ilAvsik] elskovssyg. ~ -token kær-
lighedspant.
loving [ilAviri] kærlig, øm; hengiven.
loving-cup [ilAviHLikAp] festpokal (som går
fra mund til mund i et selskab).
loving-kindness [QAvirtikaindnés] kærlig
hensyntagen ; miskundhed.
I. low [løu] lav; sagte, dæmpet; dyb; sim-
pel, ringe, tarvelig, ussel, nedrig ; svag ; ned-
ringet; lavkirkelig; lavt; sagte; dybt; billigt;
a ~ bow et dybt ibuk; the L. Countries Ne-
derlandene; ~- neck dyb halsudskæring; ~
relief basrelief; ~ water lavvande; be in ~
water have ebbe i kassen, have småt med
penge; be in ~ spirits være i dårligt humør;
~ in the list langt nede på listen; brought
~ ydmyget; buy ^ købe billigt; cut ~ gøre
nedringet; lay ~ strække til jorden; vælte;
dræbe; kaste på sygelejet;' ydmyge; lægge i
graven; lie ~ ligge på jorden; være død;
holde sig skjult; run ~ være ved at slippe
op.
II. low [lou] brøle (om kvæg); brøl(en).
low|-born af ringe herkomst. ~ -bred uop-
dragen, simpel. ~ -brow T lavpandet; person
uden intellektuelle ambitioner. ~ -browed
lavpandet.
Low Church lavkirke ; lavkirkelig.
low-down tarvelig, simpel, skammelig; play
it ~ lave en svinestreg (on mod); give sby.
the ~ on meddele en (de vanskeligt tilgænge-
lige) oplysninger om.
I. lower [ilaua] se truende ud, formørkes.
II. lower [iløua] lavere, nedre, under-; ~
boy dreng i en af de mindre klasser; Lower
Chamber, Lower House Underhus; ~ jaw
underkæbe; the ~ classes, the ~ orders un-
derklassen.
III. lower [ilo^a] gøre lavere; sænke, ned-
sænke, nedfire; atfire; nedsætte; slå af på;
ydmyge, bøje; forringe, svække; synke, dale;
aftage; ~ a boat sætte en båd i vandet; ~
a sail stryge et sejl; ~ oneself nedværdige
sig; -ed bayonet fældet bajonet.
lowermost ['løuemoust] lavest.
lowland ['lowland] lavland; the Lowlands
det skotske lavland.
Lowlander ['loulanda] indbygger i det skot-
ske lavland; lavlandsbeboer.
I. lowly [ilouli] (adj.) beskeden, ydmyg;
simpel, ringe.
II. lowly ["louli] (adv.) beskedent, i det
små; ydmygt.
low-lying lavtliggende, low-minded lavsin-
det. Iow-necked nedringet, low-pitched (om
tag) med lav rejsning; (om tone) dyb. low-
spirited [iløuispiritid] nedslået, nedtrykt.
low-water [Qou'wå'ta] lavvande.
low-water mark lavvandsmærke.
loyal [iloial] loyal, tro (mod bestående
loyalist
247
lurch
myndigheder) ; trofast, redelig, ærlig. loyalist
[•loialist] tro undersåt, lovlydig borger.
loyalty ['loialti] loyalitet; trofasthed.
lozenge ['låzindsl rude, rhombe; pastil,
bolsje.
L. P. T. B. fk. f. London Passenger Trans-
port Board.
£.s.d. el. L. S. D. [leles'di'] fk. f. libra (o:
pound), librae (o: pounds), solidus (o: shil-
ling), solidi (o:shillings), denarius (o:penny),
denarii (o: pence); penge; it is a question of
£. s. d. det er et pengespørgsmål.
Lt. fk. f. Lieutenant.
L. T. A. fk.f. London Teachers' Association;
Lawn Tennis Association.
ltd., Ltd. fk. f. limited A/S.
lubber ['lAba] klods, lømmel, klodrian; dår-
lig sømand; kludre i det (is. m. h. t. at sejle
en båd); '- line styrestreg.
lubberly ['lAbali] klodset, lømmelagtig.
Lubeck [ilu'bek].
lubricant [ilu'brikant] smørelse, lubricate
['lu*brikeit] gøre glat; smøre, lubrication
[lu'briikeijan] smøring, lubricator ['lu'bri-
keita] smoreapparat. lubricity [lu''brisiti]
glathed; slibrighed; liderlighed.
luce [lu*s] gedde.
lucerne flu"'s8'n] lucerne (plante).
lucid [ilu'sid] klar; overskuelig; lysende,
skinnende; gennemsigtig; ~ interval lyst øje-
blik, lucidity [lu*'siditi] klarhed.
Lucifer [ilu'sife] morgenstjernen; Lucifer,
Satan, lucifer, ~ match (gml.) svovlstik,
tændstik.
luciferous [lu'sifaras] lysende, som spreder
lys.
luck [lAk] tilfælde, skæbne; lykketræf;
held, 13'^kke; bad ~, ill ~ ulykke, uheld;
good ~ lykke, held; that's my usual -, that's
just my ~ jeg er da også altid uheldig; try
one's ~ forsøge lykken; for ~ for at det skal
bringe dig lykke; be in ~ have held med
sig; a great piece of ~ et stort held; be off
one's ~ have uheld; be down on one's ~
være dårligt stillet, være på knæene; være
inde i en periode, hvor alt mislykkes for en ;
as ~ would have it som skæbnen ville; worse
~ ! desværre !
luckily [ilAkili] heldigvis, til alt held.
luckless [ilAklés] ulykkelig, uheldig, forfulgt
af uheld.
luck-money lykkeskilling.
Lucknow ['lAknau].
luck-penny lykkeskilling.
lucky [ilAki] lykkelig, heldig; lykkebrin-
gende; ~ bag lykkepose; ~ coin lykkeskil-
ling; a ~ hit et lykketræf.
lucrative [ilu'krativ] indbringende, lukrativ.
lucre l'lu'ka] : filthy ~ usselt mammon.
lucubrate ['lu'kjubreit] studere ved lys (om
natten), lucubration [lu'kju'breij'an] (nat-
ligt) studium; lærd værk.
Lucullan [lu'ikAlan], Lucullian [-ian] lukul-
lisk.
Lucy [ilu'si, ilju'si].
lud [lAd] bruges for: lord.
Luddite ['lAdait] (medlem af en arbejder-
sammenslutning (1811—16) som ødelagde ma-
skiner for at hindre industrialiseringen.
ludicrous ["lu'dikras] latterlig, løjerlig,
morsom.
lues [ilu'i'z] syfilis.
luff [lAf] (mar.) luffe.
I. lug [lAg] hank, ore; drønnert, klodrian,
dumrian.
II. lug [lAg] luggersejl.
III. lug [lAg] hale, slæbe, trække, rykke.
luggage [ilAgids] bagage, rejsegods. ~ -ticket
garantiseddel. ~ -van bagagevogn.
lugger [>lAga] lugger flille skib).
lugsail [ilAgseil. ilAgsl] luggersejl.
lugubrious [lu*'s:iu'brias] sorgfuld, trist.
lugworm PlAgwa'm] sandorm.
Luke [lu'k] Lukas.
luke, lukewarm [ilu'k], ['lu'kwå'm] lunken.
lull [1a1] lulle (to sleep i søvn); bringe til
ro: dysse i søvn; berolige; tage af, løje af;
(subst.) standsning, ophold; (kortvarigt) vind-
stille; a fløj ni n g.
lullaby ClAlabai] vuggevise; visselulle.
lumbago [lAm'beigo"] lændegigt, lumbago.
lumbar l'lAmba] lænde-.
lumber ['lAmba] tømmer; skrammel; fylde
op, fylde med skrammel (ogs. ~ up); ligge
og fylde op ; rumle ; bevæge sig tungt af sted,
humpe ; gøre skovarbejde.
lumbering [QAmbarin] tung, klodset; rum-
len; skovhugst; tømmerhandel.
lumberjack [ilAmbadsåk] skovhugger.
lumberman ["lAmbamån] skovhugger.
lumber-room ['lAmbarum] pulterkammer.
luminary [ilu'minari] lysende legeme, him-
mellegeme; lys (om person).
luminiferous [lumi'nifaras] lysende.
luminous ['lu'minas] lysende, strålende;
selvlysende ; klar.
lummox ["lAmaks] (amr.) klodsmajor.
lummy! ['lAmi] ih du store!
I. lump [lAmp] klump, masse; stykke;
bule; stor tamp; slov og træg person; by
the ~, in the ~ under eet, en bloc. på een
gang, på eet bræt; a ~ in the throat en
klump i halsen; a ~ of sugar et stykke
sukker; a ~ on the forehead en bule i pan-
den; ~ sugar hugget sukker; ~ sum udbe-
taling een gang for alle.
II. lump [lAmp] slå sammen, tage under
eet; danne klumper; lunte (af sted); if you
don't like it you can ~ it hvis du ikke sy-
nes om det, kan du lade være; ~ together
slå sammen (under et), skære over een kam.
lumper [ilAmpa] havnearbejder; (si.) soldat
i militsen; mellemmand i handelstransaktio-
ner.
lump-fish ['lAmpfiJ"] stenbider.
lumping [ilAmpin] stor; kluntet, klodset.
lumpish [ilAmpi/] kluntet; svær, træg,
dorsk.
lumpsucker ['lAmpsAka] stenbider.
lumpy [IlAmpi] kluntet, klodset; klumpet.
lunacy [Uu'nasi] sindssyge, vanvid.
lunar [ilu'na] måne-; ~ caustic helvedes-
sten.
lunate [ilti'nét] halvmåneformet.
lunatic ['lu'natik] sindssyg, vanvittig; ~
asylum (gml.) sindssygeanstalt.
lunch [lAn/i lunch, frokost; spise lunch;
~ sby. give én lunch.
luncheon I'lAnJan] lunch, frokost.
lune [lu'n] halvmåne.
lunette [lu'inet] lynette (befæstningsværk;
lyshul i hvælvet tag) ; urglas med flad midte.
lung [lAn,] lunge.
lunge [lAn(d)3] stød, udfald; gøre udfald;
kaste sig fremad.
lunged [lArid] forsynet med lunger.
lunging [ilAndsiri] whip chambriére.
lungwort l'lAriwat] lungeurt.
lunoid [ilju'noid] halvmåneformet.
lupin [ilu'pin] lupin.
lupine [ilu'pain] ulveagtig; ['lu'pin] lupin.
lupus ["lu'nas] lupus.
lurch [la'tj] slingren, dinglen; pludseligt
ryk el. tag; krænge over; slingre, tumle;
lurcher
248
madame
leave in the ~ lade i stikken; lie upon the ^
ligge på lur; lure,
lurcher ['la'tja] kæltring; krybskyttehund.
I. lure [lu8] lokkemad; lokkemiddel; lokke.
II. lure Hu a] horn til at kalde kvæget
sammen; lur.
lurid ['lurid] bleg, gusten; brandrød, glø-
dende ; som ild der ses igennem el. sammen
med skyer el. røg; uhyggelig.
lurk lla'k] ligge på lur, lure, ligge skjult.
lurking-piace ['la'kiri-pleis] skjulested, smut-
hul.
luscious ["lAjas] sød; vammel; krydret; (om
vin) sød (i modsætning til „tør" ) ; ~ pear sød
og saftig pære.
lush [IaJ] saftig, frodig, yppig.
lust [lAst] lyst, begær, liderlighed; føle
begær; ~ after, ~ for begære, lustful vel-
lystig, liderlig.
lustihood, lustiness kraft, friskhed.
lustration llA'strei/sn] (rituel) renselse.
I. lustre l'lAsta] glans; pragt; berømmelse;
lysekrone; lustre (blankt stof vævet af uld
og bomuld) ; lend ~ to kaste glans over.
II. lustre ['lAsta] give glans; stråle, skinne.
III. lustre l'lAsta] d.s.s. lustrum,
lustreless l'lAstalés] glansløs, mat.
lustrous t'lAstras] blank, skinnende, strå-
lende.
Iustr|um [ilAstram] (pi. -a, -ums) femårs-
periode,
lusty [ilAsti] kraftig, stærk, sund; tyk, svær.
I. lute [lu-t] lut.
II. lute [lu't] kit; kitte, tætte.
Luther ['lu"|)8]. Lutheran ['lu'paran] lu-
thersk; lutheraner. Lutheran ism [ilu'paran-
izm] lutheranisme.
luting [ilu'tin] kit.
lutist [ilu"tist] lutspiller.
luxate ['lAkseit] forvride, bringe af led.
luxation [lAk'seUan] forvridning.
luxe [luks] : de - luksus- (fx. train de ^ ;
de ~ car).
Luxemburg ['lAksamba'g].
luxuriance [lAg'zjuarians], iuxuriancy [-i]
yppighed, frodighed, luxuriant [lAg'zjuariant]
yppig, frodig; overdådig, rig.
luxuriate [lAg^zjuarieit] vokse frodigt; fråd-
se, svælge.
luxurious [lAg'zjuarias] luksuriøs, yppig,
overdådig.
luxury [ilAkJuri] overdådighed, luksus, be-
hageligbed; vellevned; nydelse; live in ~ leve
omgivet af luksus.
lyceum [lai'siam] lyceum; et litterært sel-
skabs bygning, sædvanligvis indeholdende
bibliotek, læseværelser etc.
Lydia [Qidia] L^'dien. Lydian ['lidian] ly-
disk.
lye [lai] lud.
I. lying [ilaiinl løgnagtig; løgn.
II. lying [ilaiin] liggen; leje; liggende,
lying-in l'laiiri'in] barselseng; barsel;
lying-in hospital fødselsstiftelse.
lyme-grass ['lairagra's] marehalm.
lymph [limf] lymfe; vaccine.
lymphatic [lim'tåtik] lymfekar; lymfe-.
lyncean [lin'si'an] los-, løsagtig; skarp-
synet.
lynch [linj] lynche. ~ law lynch justits.
lynx [links] los. ~. -eyed skarpsynet.
Lyons ['laianz] (navn); Lyon,
lyre [ilaia] lyre.
lyric ['lirik] lyrisk; lyrisk digt; -s lyrisk
digtning; - poet lyriker.
lyrical ['lirikl] lyrisk.
lyrist ['lirist] lyriker; ['laiarist] lyrespiller.
M
M [em].
m.fk.f. mark, married, metre, mile, minute.
M. fk. f. Monsieur.
'm fk. f. madam, am.
M' fk. f. Mac.
M. A. [lem'ei] fk. f. Master of Arts.
ma [ma*] T mor.
ma'am [mam] frue (brugt 1 tiltale af
hushjælp etc.) ; [måm] (tiltale til damer af
den kongelige familie).
Mab [måb] fk. f. Mabel; Queen ~ fedron-
ningen
I. Mac. M', Mc [mak] forstavelse i navne
(fx. MacArthur Imak'a'pa], M'Kay [maikai,
ma'keO ).
II. mac [mak] T fk. f. mackintosh,
macadam: ~ road [ma"kådam ro^d] maka-
damiseret vej. macadamization [makådamai-
'zeijan] makadamisering. macadamize [ma-
"kådamaiz] makadamisere.
macaque [ma'ka'k] javanerabe.
macaroni [måka'rouni] makaroni; (gml.)
spradebasse.
macaronic [måka'rånik] makaronisk vers.
macaroon [måka'ru'n] makron.
macassar [ma'kåsa] oil makassarolie.
Macaulay [ma'kå'li].
macaw [ma'kå*] ara (papegøjeart).
Macbeth [måk'be|)].
Mac Carthy [maika'pi].
MacDonald [mak'dånald].
I. mace [meis] kølle, stav, scepter; scepter-
bærer.
II. mace [meis] muskatblomme,
mace-bearer ['meisbæara] scepterbærer.
Macedonia [måsiidounja] Makedonien, -n
makedoner; makedonisk.
macerate ['måsareJt] udbløde, blødgøre;
pine; blive afmagret.
maceration [måsaireijan] udblødning; af-
magring.
machete [måitjeitei] machete (en lang kniv
der bruges i Sydamerika).
machicolated [må't/ikoleitid] forsynet med
skoldehuller.
machinate ['måkineit] smede rænker, ma-
chination [måkiineijan] rænke, hemmeligt
anslag; rænkespil, machinator ['måkineita]
rænkesmed.
machine [mai/i'n] (subst.) maskine; indret-
ning; (fig.) maskineri; (vb.) maskinforar-
bejde, bearbejde med maskine. ~ -gun ma-
skingevær. " -made maskingjort. ~ -minder
maskinpasser.
machinery [ma'/i'nari] maskineri; maski-
ner.
machine-tool [ma'Ji'ntu'l] værktøjsmaskine.
machinist [ma'j'i'nist] maskinbygger, ma-
skinist; maskinsyer(ske).
mack [mak] T fk. f. mackintosh.
mackerel ['makral] makrel. — -sky himmel
med makrelskyer.
mackintosh ['måkintåj"] (et (gummi)im-
prægneret stof) ; gummifrakke, regnfrakke.
macul|a [imåkjula] (pi. -æ [-i*]) plet. macu-
late ['måkjuleitj plette, maculation [måkju-
•le'janj tilsmudsning, plet.
mad [mad] vanvittig, afsindig, gal; ra-
sende; ude af sig selv (with af); fjollet; tos-
set; ~ for (el. after, about, on) gal e^ter,
forhippet på; like ~ som en forrykt, som
en vild, af alle kræfter; drive ~ gøre for-
rykt; go ~ blive forrykt.
madam [imådam] frue, frøken (i tiltale).
madame ['madam] fru (titel foran fransk
madcap
249
M
dames navn) ; Madame Tussaud's [ta'souz]
(panoptikon i London).
madcap [imadkap] vildkat, brushoved.
madden [tmadn] gore rasende; gøre van-
vittig, maddening irriterende; som kan gøre
én vanvittig (el. rasende).
madder ['madal krapplante; kraprødt.
mad-doctor l'raådidåkta] sindssygelæge.
made [meidl imperf. og perf . part. af make;
bygget (fx. he is well made); " dish sam-
mensat ret; - in Denmark dansk arbejde;
he is a ~ man hans lykke er gjort.
Madeira [ma'diara] Madeira; madeira(vin).
mademoiselle [mådamtzel] frk. (titel brugt
om fransk dame, ofte om fransk guver-
nante).
made-up kunstig, lavet; opdigtet; sminket;
sammensat; konfektioneret, færdigsyet; -^
goods færdigvarer.
madhouse ["miidhaus] galehus.
madman ['madman] sindssyg person, gal.
madness ['mådnés] sindssyge, afsindighed,
vanvid.
Madras [ma'drås, -a*s]. Madrid [ma'drid].
madrigal l'mådrigal] madrigal; elskovs-
digt.
madwoman ['mådwuman] sindssyg kvinde.
madwort ["mådwa't] river (en plante).
Mae West oppustelig svømmevest.
maelstrom [<me'lstroum] malstrøm.
maffick [imåfik] hengive sig til støjende
demonstrationer af patriotisk jubel.
mag [mag] (si.) = magneto.
magazine [mågaizi'n] magasin; tidsskrift.
" rifle magasingevær.
Magdalen ['mågdalin] Magdalene; ~ College
[imå-dlin<kålid3] (i Oxford).
Magellan [maigelan] : Strait of - Magellan-
strædet.
magents Ima'dsenta] magentarød.
maggot [imågat] larve, maddike; indfald,
lune, grille.
maggoty ["mågati] fuld af larver; fuld af
luner; som har mange (sære) indfald.
magi ['meidsai] (pi. af magus) : the Magi
de hellige tre konger, magian ['meidsan] ma-
gisk; troldmand.
magic ["mådsik] magi, trolddom; trylleri;
magisk; black ~ sort magi; ~ lantern la-
terna magica; ~ wand tryllestav.
magicai ['mådsikl] magisk, magician [ma-
idsi/an] tryllekunstner, troldmand.
magisterial [madsi'stiarial] øvrigheds-;
fredsdommer-; skolemesteragtig; myndig,
autoritativ.
magistracy ['mådsistrasi] stilling som
fredsdommer; øvrighed; fredsdommere.
magistral [ma'dsistral] dogmatisk; (om
lægemiddel) ordineret, efter recept.
magistrate ['mådsistrét] fredsdommer,
dommer.
Magna C(h)arta ['mågna'ka'ta] det store
frihedsbrev.
magnanimity [mågna'nimiti] højmodighed.
magnanimous [måginånimas] højmodig,
højsindet.
magnate ['mågneit] stormand, magnat.
magnesia [måg'ni'/a] magnesia.
magnesium [mag'ni'ziam] magnium, mag-
nesium; -^ light magniumslys.
magnet ['magnet] magnet, magnetic [måg-
'netikl magnetisk, magnet-; ~ needle mag-
netnål, magnetics [måginetiks] læren om
magnetisme, magnetism ['mågnitizm] mag-
netisme, tiltrækningskraft, magnetize ["måg-
nitaiz] magnetisere, magnetizer ['magnitaiza]
magnetisør.
magneto [mag'ni'tou] magnet (i bil etc.).
magneto-ignition magnettænding.
magnificence [måg'nifisns] pragt, herlig-
hed, magnificent [måg'nifisnt] storslået,
pragtfuld; (om måltid) overdådig.
magnifier ['mågnifaia] forstørrelsesglas;
forstørrelsesapparat.
magnify [imagnifai] forstørre; overdrive;
(gml.) lovprise; magnifying glass forstørrel-
sesglas, lup.
magniloquence [måg'nilokwans] pralen,
svulstighed.
magniloquent [måg'nilokwant] stortalende,
pralende, svulstig.
magnitude [imågnitju'd] størrelse; stor-
hed; vigtighed.
magnolia [måginoulja] magnolia.
magnum ['mågnam] stor flaske (vin el.
spiritus).
magnum-bonum ["mågnam ibøunam] mag-
num bonum (kartoffelsort, blommesort).
magpie [imågpai] skade (fugl).
magus [imeigas] (pi. magi ["meidsai])
(subst.) mager, troldmand.
Magyar l'mågia'] magyar; magyarisk.
Maharaja(h) [ma'haira'dsa] indisk fyrste.
Mahdi ['ma'di] mahdi.
mah-jong(g) [ima'idsån,] mah-jong (kine-
sisk selskabsspil).
mahlstick [imå'lstik] malerstok.
mahogany [ma'hågani] mahogni; mahogni-
træ; mahognifarve.
Mahomet [maihåraét] Muhamed. Mahometan
[ma"håmitan] muhamedansk; muhamedaner.
Mahometan ism [ma'håmitanizm] muhameda-
nisme.
mahout [maihaut] elefantdriver.
I. maid [meid] pige; husassistent, tjeneste-
pige; jomfru; lady's - kammerpige; old -
gammel jomfru, pebermø.
II. maid [meid] være kammerpige for.
maiden ['meidn] jomfru, pige; ugift; jom-
fru-; pige-; jomfruelig, uberørt, ren; ~ name
pigenavn; ~ speech jomfrutale; ~ voyage
jomfrurejse.
maidenhair [imeidnhæa] (planten) venus-
hår.
maidenhead ["meidnhed] jomfruelighed;
mødom; jomfruhinde; renhed, ubesmittet-
hed.
maidenjhood ['meidnhud] jomfruelighed,
jomfrustand; renhed, ubesmittethed. -like
jomfruelig; bly; jomfrunalsk, maidenly
L'meidnli] jomfruelig.
maidhood [imeidhud] = maidenhood,
maid-of-all-work enepige, maid-of-honour
hofdame; slags kage.
maidservant ["meidsa'vant] husassistent,
tjenestepige.
I. mail [meU] panser, pansre (fx. the -ed
fist); coat of - panserskjorte.
II. mail [meU] postsæk, brevsæk; brevpost,
post; sende med posten.
i mail|-bag [imeUbåg] postsæk. - -cart post-
I vogn; barnevogn (for noget større børn),
I promenadevogn. ~ -clad i panser og plade.
~ -coach postvogn. ~ -order firm postordre-
\ firma. - -train posttog.
j maim [meim] lemlæste; ødelægge.
I. main [me'n] hovedledning; åbent hav,
I verdenshav; with might and - af al magt,
! af alle kræfter; in the - for største delen; i
hovedsagen; the Spanish Main nordkysten
af Sydamerika fra Panama til Orinoco; ha-
vet ud for denne kyststrækning.
II. main [me^n] hoved-, væsentligst, vig-
tigst; the ~ chance egen fordel, egne inter-
M
main deck
250
Malayan
esser; have an eye to the ~ chance være
om sig; by ~ force med magt.
main| deck hoveddæk; øverste dæk. ~ hatch
storluge. -land ['meinlånd] fastland.
mainly ['meinli] hovedsagelig.
mainlmast ['meinma'st] stormast. ~ road
hovedvej.
mains (elekt.) ledningsnet.
mainlsaii (mar.) storsejl, -sheet storskøde,
-spring hovedfjeder, drivfjeder.
mains receiver lysnetmodtager. ■
mainstay (mar.) storstag; (fig.) hovedstøtte.
maintain [men'tein] holde, opretholde, ved-
ligeholde; hævde, fastholde, forsvare; under-
holde, ernære, maintainable [-abl] som kan
opretholdes, holdbar, maintenance ['mein-
tinans] vedligeholdelse; opretholdelse; hæv-
delse, forsvar ; underhold ; kostpenge ; alimen-
tation.
main|top (mar.) storemers. ~ yard storrå.
maisonette [meiza'net] mindre hus; lejlig-
hed i flere etager helt eller delvis adskilt fra
det øvrige hus.
maize [meiz] majs.
maizena [me'izi'na] maizena, majsmel.
majestic [ma'dsestik] majestætisk, majesty
[imådsisti] majestæt; His (, Her) Majesty
Hans (, Hendes) Majestæt.
majolica [ma'jålika] majolika.
major [imeid39] (adj.) større, ældre; størst,
vigtigst (af to); stor; dur-; (subst.) dur; ma-
jor; fuldmyndig person; Brown ~ store B.,
den ældste af brodrene B. eller af drengene
ved navn B. (i skolesprog) ; C ~ C-dur; ~ pre-
mise oversætning (i logik); the ~ prophets
de store profeter; ~ suit (i bridge) spar el.
hjerter.
major-general generalmajor.
majority [ma'dsåriti] flertal, majoritet;
stilling som major; fuldmyndighed; the ~ of
de fleste (af); ~ of shares, ~ holding aktie-
majoritet; attain one's ~ blive fuldmyndig;
gain a ~ få flertal; join the ~ gå al kødets
gang, dø.
majorship [imeidga/ip] majorsrang, major-
stilling.
majuscule [ma'dsAskju'l] stort bogstav.
I. make [meik] (made, made) (se øgs. made)
lave, udføre, foretage, fremstille, fabrikere,
forfærdige, skabe, danne, tilberede; gøre;
fremsætte, (frem)komme med, give; få til,
tvinge til, lade; gøre til, udnævne til; ud-
gøre; (vise sig at) være, blive; tjene, skaffe
sig; nå (fx. ~ port nå havn); (om pris)
opnå (fx. an envelope bearing two rare stamps
made £100) ; spise; anslå til; begynde; strøm-
me; modnes; pege; bevæge sig, styre, sætte
kursen (towards mod); made in Germany
tysk fabrikat, tysk arbejde; ~ as if (el.
as though) lade som om; ~ as if to gøre
mine til at; ~ the bed rede sengen; ~ be-
lieve forstille sig; lade som om; bilde ind;
we are only making believe det er bare ngt.
vi leger; ~ do klare sig (fx. I ~ do with what
I have); ~ good erstatte; bevise, godtgøre;
virkeliggøre, udføre; holde, opfylde; få
(, have) succes; vise sig at være helt all
right; ~ a good thing of tjene (tykt) på;
he will never -^ an officer der bliver aldrig
nogen officer ud af ham; ~ reply svare; ~
terms stille betingelser; what time do you
~ it? hvad mener De klokken er, hvad er
klokken efter Deres ur.^ ~ water lække, tage
vand ind; lade vandet;
(forb. m. præp. og adv.) ~ after sætte efter;
~ away with ødelægge; stjæle; dræbe; ~ for
sætte kursen mod; fare hen imod; gå i ret-
ning af ; være gunstig for, bidrage til, gavne ;
~ of (ogs.) få ud af (fx. what do you — of
that) ; ~ off fjerne sig, skynde sig bort, stikke
af; ~ out skelne, bemærke, konstatere; tyde,
opfatte, finde ud af, forstå, blive klog på (fx.
I cannot ~ it out) ; bevise; foregive, give ind-
tryk af; fremstille; skrive ud, udfærdige; få
samlet, skaffe til veje; have held til; klare
sig; he is not so bad as people ~ (him) out
han er ikke så slem, som folk gør ham ; ~
over overdrage; (amr.) forandre, lave om
(fx. ~ over a dress), omdanne; ~ up sammen-
sætte; opdigte, lave sammen, samle, lave;
lægge sammen; bilægge, ordne; erstatte,
bøde på; fuldstændiggøre, udfylde; udgøre;
sminke, maskere; sminke sig; lægge brænd-
sel på; (i typografi) sætte i side, ombryde
(sats); ~ up a fourth være fjerdemand (til
en bridge); we made it up vi blev gode ven-
ner igen; ~ up one's mind tage sin beslut-
ning, beslutte sig; ~ up for lost time ind-
hente det forsømte; be made up of bestå af;
- up to fedte for, gøre sig lækker for, smig-
re; give erstatning, holde skadesløs; ~ it up
With slutte fred med.
II. make [meik] form, bygning, snit; (fig.)
støbning; fabrikat, tilvirkning, arbejde;
British ^ britisk arbejde; be on the ~ være
på jagt efter vinding, være om sig, være
beregnende.
make-believe ['meikbili'v] foregivende, skin,
påskud.
maker [imeika] fabrikant, producent; ska-
ber.
makeshift ['meikjift] (subst.) nødhjælp,
surrogat, midlertidigt hjælpemiddel; (adj.)
midlertidig; improviseret (fx. a ~ dinner).
make-up ['meikAp] maske, forklædning,
sminkning, sminke; sammensætning; per-
sonlighed, habitus (fx. his mental ~- ) ; om-
brydning (i trykkeri) ; indpakning (fx. an
attractive ~); ~ examination (amr.) syge-
eksamen.
make-weight ['meikweif] tilgift, fyldekalk.
making [imeikiti] dannelse, forfærdigelse,
fabrikation, tilblivelse; -s fortjeneste, ind-
tægter; bestanddele, stof; that was the ~
of him det grundlagde hans lykke; he has
the -s of a good soldier in him der er stof til
en god soldat i ham.
Malacca [me'laka] Malakka.
malachite ['malakait] malakit.
maladdress [mala'dres] kejtet, taktløs op-
træden.
maladjustment [imålaidsAstmønt] dårlig
ordning; manglende tilpasning; misforhold.
maladministration ["måladminiistreijan]
dårlig styrelse.
maladroit ['maladroit] ubehændig.
maladventure [målad' vent/a] uheld.
malady [imåladi] sygdom.
Malagasy [måla'gåsi] madagassisk; mada-
gasser.
malaise ['måileiz] ildebefindende.
malapert ['målapa't] næsvis; næsvis person.
malaprop [imålapråp], malapropism [imå-
lapråpizmj forkert brug af ord.
malapropos ["måliåprapou] malplaceret, i
utide, på urette sted, ubelejligt, uheldigt;
ubelejlig, uheldig, malplaceret handling (el.
udtalelse).
malar ["me'la] kind-; kindben.
malaria [ma'læaria] malaria, sumpfeber;
sumpluft. malarial [mailæarial] , malarious
[-rias] malaria-; sump-.
Malay [ma'lei] malajer; malajisk. Malayan
[ma'leian] malajisk.
Malcolm
251
manginess
M
Malcolm ['målkam].
malcontent [imålkantent] misfornøjet; mis-
fornøjet person; misfornøjelse.
male [meH] mandlig, han-; mands-; man-
dig, maskulin; mandfolk, han; ~ animal
handyr; ~ child drengebarn; ~ choir herre-
kor; ~ flower hanblomst; ~ nurse sygeplejer;
~ thread udvendigt gevind.
malediction [måli'dik/an] forbandelse.
malefactor ["målifåkta] forbryder, mis-
dæder.
maleficent [må'lefisant] forbryderisk; ska-
delig; som volder ondt.
malevolence [mailevolans] uvilje, ondskab;
ondskabsfuldhed.
malevolent [ma'levalant] ondskabsfuld.
malfeasance ['målifi'zans] ulovlig hand-
ling; mislighed, embedsforbrydelse.
malfeasant [mål'fi'zant] som handler ilde,
som begår en forbrydelse; forbryder.
malformation [imålfå'imei/an] misdannelse.
malformed l'mål'få'md] vanskabt.
malice ['målis] ondskab, had, nag; for-
bryderisk hensigt; with ~ aforethought (el.
prepense) med fuldt overlæg, forsætligt.
malicious [maUi/as] ondskabsfuld.
malign [maUain] ondskabsfuld, ond; ska-
delig; tale ondt om, bagtale, malignancy
[ma'lignansi] ondskab; ondartethed. malig-
nant [mailignant] ondskabsfuld; ondartet,
maligner [njailaina] bagtaler, malignity
[ma'ligniti] ondskab, had; ondartethed.
malinger [ma'liiiga] simulere, skulke, -er
simulant, skulker.
I. Mali [mål] : the -~ (promenade i St. James's
Park, London).
II. mall [må*l] trækølle, træhammer.
mal I ard ("målad] vildand, grå,and, mose-
and, stokand.
malleable ['måliabl] som kan smedes,
strækkes; bøjelig, føjelig.
mallet ['målit] kølle, træhammer.
mallow [imåløu] katost, malva.
malmsey ['ma'mzi] malvasier (vin).
malnutrition [målnju''trijan] underernæ-
ring, fejlernæring.
malodorous ['må'loudaras] ildelugtende.
malpractice ['målipråktis] uforsvarlig be-
handling; fejlgreb; ulovlighed; mislighed,
embedsmisbrug.
malt [måOlt] malt; malte; blive til malt.
Malta [imåOlta].
malt-dust maltafifald.
Maltese ("må'l'ti'z, måliti'z] maltesisk; mal-
teser-; malteser.
malt-house malteri.
Malthus [imålpas]. -ian [mål'tju'zian] mal-
thusiansk; malthusianer.
malting ['må'ltiri] maltning; malteri.
maltreat [målitri't] mishandle. mal-
treatment [-mant] mishandling.
maltster ['må'ltsta] maltgører.
malversation Imålva'sei/an] underslæb;
uredelig forvaltning, uredelighed.
mamelul<e t'måmilu'k] mamluk (medlem
af den ægyptiske sultans livvagt af købte
slaver, der senere blev den herskende klasse).
mamilla [maimila] brystvorte.
I. mamma tma'ma"] mama, mor.
II. mamm|a [imåma] (pi. -ae [-i*]) (kvinde-)
bryst, brystvorte, brystkirtel.
mammal [imåmal] pattedyr.
mammary [imåmari] bryst-; ~ gland bryst-
kirtel, mælkekirtel.
mammon ['måman] mammon, mammonist
[imåmanist], mammonite ['måmanait] mam-
monsdyrker.
mammoth ['måmaj)] mammut(dyr) ; kæmpe-.
mammy ['måmi] moder, mama; (gammel)
negerkvinde, sort barnepige.
I. man [man] (pi. men) menneske; mand;
tjener; arbejder; menig; vasal; brik (i spil);
mandlig; bemande; mande op; as a ~ som
menneske (betragtet); one's ~ of business
ens sagfører; ~ of his word mand, som man
kan stole på; ~ of the world mand, der ken-
der livet, erfaren, praktisk mand ; to a ~
alle som en; - and boy fra barndommen af;
the fall of ~ syndefaldet; he's my ~ det er
den rette mand (til at gøre det) ; be one's
own ~ være sin egen herre; være herre over
sig selv; - midwife akkuchør ; ~ nurse syge-
passer; men's wear herreekvipering; ~ the
yards mande ræer.
II. Man [man] ; the Isle of ~ øen Man.
manacle ['månakl] håndjern; belægge med
håndjern.
manage [imånids] håndtere, lede, styre,
behandle, manøvrere; klare, overkomme,
bære sig ad med ; kunne magte, tumle ; klare
sig (fx. I shall ~ somehow); can you ~ with
both the parcels? kan du have begge pak-
kerne.'* I suppose it can be -d det kan nok
lade sig ordne; they all -d to get out det lyk-
kedes dem alle at slippe ud.
manageability [månidsa'biliti] medgørlig-
hed, manageable ["månidsabl] medgørlig; let
at håndtere, styre etc.
management ['månidsmant] behandling;
manøvrering; bestyrelse, ledelse; takt, klog-
skab.
manager ['månidsa] leder, bestyrer, direktør,
driftsleder, disponent ; good ~ god økonom,
sparsommelig husmoder, managerial [måna-
id3iarial] bestyrelses-, direktør-, managership
direktørpost.
managing ['månidsinl ledende, bestyrende;
herskesyg, geskæftig; sparsommelig, gerrig;
~ clerk disponent; ~- director administre-
rende direktør.
manal ["meinl] hånd-.
manatee [måna'ti'] (zo.) søko.
Manchester ['måntXista] ; the ~ school Man-
chester-skolen ; ~ goods bomuldsvarer.
man-child drengebarn.
Manchuria [mån'tjuaria] Manschuriet.
mandamus [mån'deimas] (jur.) ordre.
mandarin [imåndarin] mandarin.
mandatary [imåndatari] mandatar, fuld-
mægtig; mandatarmagt.
mandate ['måndeit] mandat, fuldmagt; be-
faling; overdrage til mandatar(magt) ; -d
territory mandatområde.
mandatory [imåndatari] mandatar(magt) ;
mandat-, mandatar-; befalende.
mandible ['måndibl] kæbe; kindbakke.
mandolin(e) [månda'li'n] mandolin.
mandrake ['måndreik] alrune.
mandrel [imåndral] spindel (på drejebænk).
mandrill [iniåndril] mandril (stor bavian).
mane [mein] manke.
man-eater [imåni'ta] menneskeæder; men-
neskeædende tiger eller løve; bruges også om
større hajarter.
manege [måineis] ridekunst; ridebane.
manes [ime>ni"z] manes.
manful [imånf(u)l] mandig, tapper.
manganese [mångaini'z] mangan.
mange [imein(d)3] skab (udslæt).
mangel (-wurzel) [imånl(iwa'zl)] bede, run-
kelroe.
manger [ime'n(d)3a] krybbe.
manginess ["mein(d)3inés] skabethed (en
sygdom).
|\/| mangle
252
maquis
I. mangle [<inåiigl] sønderflænge, sønder-
rive, ødelægge, lemlæste; kaiandre, rulle.
II. mangle ['måixgl] (subst.) kalander,
rulle.
mango [imångou] mango (indisk frugt) ;
mangotræ.
mangold ['mångould] bede, runkelroe.
mangrove ['mårtgrouv] mangrovetræ.
mangy [imein(d)3i] skabet, fuld af skab.
man-handle bevæge ved håndkraft, bakse
med; behandle ublidt, prygle, mishandle.
man-hole l'månhoul] mandehul.
manhood ["månhud] manddom, manddoms-
alder; mandighed, mod; mænd; ~ suffrage
valgret for mænd.
man-hour arbejdstime.
mania ['meinia] vanvid, galskab; mani.
maniac t'meiniåk] (subst. og adj.) vanvit-
tig, gal, sindssyg (person), maniacal Ima-
•naiakl] (adj.) vanvittig, gal, sindssyg.
manicure ['månikjue] manicure, pleje af
hænder og negle; manicurere, manicurist
[-rist] manicurist.
manifest ['manifest] tydelig, klar, åben-
bar; manifest, fortegnelse over et skibs lad-
ning; åbenbare, lægge for dagen, vise, røbe;
bevise; åbenbare sig; opføre i ladningsangi-
velse; ~ itself give sig udslag, manifestation
[månifes'teijan] åbenbarelse, tilkendegivelse,
udslag, manifesto [måni'festou] manifest, er-
klæring.
manifold ["månifould] mangfoldig, mang-
foldiggøre; duplikere; ~ writer hektograf.
manikin [imånikin] mandsling; kunstners
leddedukke; anatomisk model.
Manila [ma'nila] Manila; manilahamp,
manilacigar.
manipie ['månipU manipel (romersk hær-
afdeling).
manipulate [ma'nipjuleit] behandle, hånd-
tere, manipulere; påvirke, bearbejde; mani-
pulating surgeon osteopat. manipulation
[manipju'leijan] håndteren, behandling, ma-
nipulation.
man Jack: every man jack of you hver
eneste af jer.
man kind [månikaind] menneskeheden, men-
neskeslægten; [imiinkaind] mandkønnet.
manlike ['månlaik] som en mand, mand-
lig, mandig; mandhaftig.
manly ['manli] mandig, mandhaftig.
manna [imåna] manna.
mannequin ['manikin] mannequin.
manner ['måna] måde; væsen, optræden;
dannet optræden, levemåde; skik, sædvane,
stil; (kunstlet) maner; slags; -s optræden,
manerer; adverb of - mådesbiord; all - of
things alle mulige ting; by no ~ of means
på ingen måde, under ingen omstændighe-
der; in a ~ på en måde, i nogen grad; in a
~ of speaking så at sige; in (el. after) this
■^ på denne måde; no ~ of aldeles ingen;
as to the ~ born som var han (el. hun etc.)
skabt (el. født) til det; he has no -s han ved
ikke hvordan man skal opføre sig. mannered
[imånad] manieret, affekteret.
mannerism I'manarizm] manér, manierisme.
mannerist ['månarist] manieret person.
mannerless ['månalés] uopdragen, ubehøv-
let.
mannerliness ['manalinésj god tone, høflig-
hed, velopdragenhed.
mannerly ['rnånali] høflig, velopdragen.
mannish ['månij] mandhaftig.
manoeuvre [ma'nu'va] manøvre ; manøvrere ;
manøvrere med.
man-of-all-work faktotum, altmuligmand.
man-of-war ['månav'wå'] krigsskib, orlogs-
skib.
manometer [ma'nåmita] manometer, tryk-
i måler.
I manor ['måna] gods; lord of the ~ gods-
I ejer. ~ -house herregård (hovedbygningen).
manorial [ma<nå*rial] gods-, herregårds-.
man power muskelkraft; (disponibelt) men-
neskemateriale ; arbejdskraft.
mansard ["månsa'd], mansard roof man-
sard-tag; brudt tag.
manse [mans] (p. skotsk) præstegård.
mansion ["månjan] palæ; mansions (pi.)
(ofte) stor ejendom med flere lejligheder;
~ -house herregårds hovedbygning; the IVIan-
sion-house (embedsbolig i London for Lord
Mayor).
manslaughter ['månslå'ta] drab.
manslayer ['månsleia] drabsmand.
mansuetude ['månswitju'd] tamhed; mild-
hed, blidhed.
mantel l'måntl], mantel|piece kaminge-
sims; kaminindfatning, -shelf kamingesims,
kaminhylde.
mantilla [mån'tila] mantille.
mantis Cmåntis] (zo.) knæler.
mantisse [man'tisa] mantisse.
mantle ['raåntl] kappe, kåbe; glødenet (i
lamper) ; tildække, bedække, indhylle; skjule;
rødme; incandescent ~ glødenet; - on brede
sig over, dække.
mantlet ['mantlet] let kappe; overstykke.
man-trap ['måntråp] fodangel; faldgrube.
manual ['månjual] manuel, hånd-; hånd-
bog; manual (p. orgel); ~ alphabet finger-
alfabet; ~ exercise geværgreb; - labour
legemligt arbejde, kropsarbejde; sign ~ egen-
hændig underskrift.
manufactory [månju'fåktari] fabrik, manu-
factural [månjuifåkt/aral] fabriks-, manu-
facture [-'fåktja] fabrikation; industri; indu-
strivare, fabrikat; fabrikere, tilvirke, manu-
facturer [-ifåkt/ara] fabrikant, manufacturing
[-'fåkt/arin] fabrikation; fabriks-; industri-.
manumission [månju'mijan] frigivelse (af
slave).
manumit [månju'mit] frigive (en slave).
manure [ma'njua] gøde; gødning; liquid
- ajle.
manuscript ['månjuskript] håndskreven, i
manuskript; håndskrift, manuskript.
Manx [månks] mansk, hørende til øen Man;
det manske sprog; ~ cat haleløs kat.
Manxman ['måriksman] beboer af øen Man.
many ['meni] mange; mangen; mængde;
this ~ a day, for ~ a long day i lange tider;
as ~ again lige så mange til; he is one too
~ for me ham kan jeg ikke hamle op med,
ham kan jeg ikke magte; I have not seen
him these ~ years jeg har ikke set ham i
mange år; they behaved like so ~ gutter-
snipes de opiørte sig som rene gadedi-enge;
say in so ~ words sige med rene ord; the -
de mange, mængden ; a good ~ , a great -^
en mængde, -^-headed mangehovedet. ^ -sided
mangesidet; mangesidig.
Maori ['ma'ri, 'mauri] maorisk; maorier.
map [map] kort (of over), landkort; tegne
kort over, kortlægge; off the ~ (fig.) glemt,
forældet, ikke aktuel, betydningsløs; wipe
off the ~ udslette totalt; on the ~ (fig.) i
forgrunden, aktuel, betydningsluld; - out
kortlægge i detailler; planlægge.
maple l'me'pl] ahorn, løn; English ~ navr.
maquis [må'ki'] krat (på Corsika); corsi-
kansk fredløs; fransk frihedskæmper (i den
anden verdenskrig).
mar
253
market-report |y|
mar [ma*] skæmme, vansire, spolere, øde-
lægge ; it's a case of make or ~ det er knald
eller fald.
marabou ["mårabu'] marabustork.
maraschino [maraiski'nou] maraschino (en
likør).
marasmic [ma'råzmik] hentæret, angrebet
af marasmus, marasmus [ma'råzmas] maras-
mus, atrofi i betydelig grad.
maraud [ma'rå'd] marodere, strejfe om
på rov; plyndringstogt, marauder [ma-
irå'da] marodør.
marble ['ma'bl] marmor; kunstværk af
marmor; lille kugle (til leg); marmor-, mar-
morhård, marmorhvid, marmoreret; marmo-
rere. ~ -topped med marmorplade.
mare [ma'k] kvas, pulp (presserester efter
frugtpresning).
marcel wave [ima'sel'weiv] ondulering.
I. March [ma't/] marts.
II. march [ma'tj] grænse; grænsedistrikt;
grænse (with til).
III. march [ma'tJ] marchere; rykke frem;
lade marchere, føre; march; (fig.) gang (fx.
the - of events); dead ~ sørgemarch; forced
~ ilmarch; - past forbidefilering; - upon
rykke frem mod; steal a - upon sby. ube-
mærket komme en i forkøbet, snige sig til
en fordel frem for en.
marching ['ma't/in] march-; ~ orders
marchordre.
marchioness ['ma'/anesl markise.
marchpane ['ma't/pein] marcipan.
marconigram [ma'ikounigråm] radiotele-
gram.
mare [mæa] hoppe; the grey ~ is the better
horse det er konen, der regerer; money makes
the ~ go den, der smører godt, kører godt.
mare's nest l'mæaznest] : find a ~ løbe med
limpinden, få en lang næse; the discovery
was a ~ opdagelsen var en vildmand.
mare's tail ['mæazteil] hestehale (plante);
lang fjersky.
Margaret ['ma'g(8)rit].
margarine Ima'dsa'ri'n, ma'ga'rin] mar-
garine.
Margate ['ma'gét] .
marge [ma'dsl rand, kant; fk.f. margarine.
margin [ima'dsin] rand, kant; margen;
bred; spillerum, forskel; overskud; forskel
mellem indkøbs- og udsalgspris; forsyne med
rand (el. margen); forsyne med randbemærk-
ninger; skrive i margenen; allow (leave) a
~- give et vist spillerum, lade en margen stå
åben. marginal l'ma'dsinal] rand- (fx. ~
notes) ; ~ costs grænseomkostninger; ~ in-
come grænseindtægt.
marginalia [ma'dsi'neilia] randbemærknin-
ger.
marginate(d) [ima'd3ineit(id)] forsynet med
rand.
margrave ['ma'greiv] markgreve, mar-
gravine [ima'gravi"n] markgrevinde.
Maria [ma'raia] ; Black - „salatfadet".
Marian l'mæarian] Maria-; tilhænger af
Maria Stuart.
Marie l'ma'ri] : denne udtale i - biscuit.
marigold ['mårigo"ld] morgenfrue.
marihuana Ima'rihu'a'na] (amr.) haschisch,
marihuana; ~ cigarette marihuanacigaret.
marinade [måri'neidl marinere; marinade.
marinate [imårineit] marinere.
marine [mairi'n] som hører til havet, søen;
60- : hav-; marine-, skibs-; flåde; marine;
søstykke; ~ animal havdyr; marines (ogs.)
landgangstropper, marineinfanteri ; mer-
cantile (el. merchant) ~ handelsflåde; tell
that to the -s den må du længere ud på lan-
det med.
mariner ['mårina] sømand.
marine store forretning, der handler med
gammelt skibsinventar; marine stores gam-
melt skibsinventar.
mariolatry [mæari'ålatri] mariadyrkelse.
marionette [maria'net] marionet, dukke.
marish ['måri/l (poet.) mose, sump; sumpet.
marital [mairaitl, <måritl] ægtemands-;
ægteskabelig.
maritime ['måritaim] maritim, sø-; sø-
farts-; søfarende; kyst-, strand-, som lever
ved kysten.
marjoram [ima'd.^aram] merian.
I. Mark [ma'k] lÆarkus.
II. mark [ma'k] mark (mønt).
III. mark [ma'k] mærke; tegn (of på);
kendetegn (fx. i pas) ; fabriksmærke, stem-
pel, kvalitet; karakter (i skolen): betydning,
vigtighed; mål; plads ved startlinie; get
good (el. high) -s få gode karakterer; a man
of ~ en betydelig, fremragende mand; make
one's ~ skabe sig en karriere; hit the ~ nå
målet, ramme i centrum; leave one's - on
sætte sit præg på; (God) save the ~ I Gud
bedre det! med respekt at melde; reverenter
talt; below the - utilfredsstillende, ikke fyl-
destgørende; be beside the - skyde forbi,
ikke ramme: fall short of the ~ forfejle
målet; wide of the - helt ved siden af;
be wide of the ~ være vild på kareten,
ramme helt ved siden af; up to the ~ til-
fredsstillende, fyldestgørende; I don't feel
quite up to the ~ jeg føler mig ikke rigtig
rask; ~ of exclamation udråbstegn: ~ of
interrogation spørgsmålstegn.
IV. mark [ma'k] mærke, sætte mærke på
(el. i, ved) ; efterlade mærke(r) (el. spor,
pletter) på; afmærke; betegne, markere;
kendetegne, præge, karakterisere; notere;
give karakter for, censurere, bedømme (fx.
the essay is difficult to ~ ) ; mærke sig, lægge
mærke til (fx. ~ my words); ~ time mar-
chere på stedet; ~ down mærke med lavere
pris, nedsætte prisen på; ~ (for cutting) ud-
vise (træer); - off afmærke, afgrænse; ~ out
afmærke, afgrænse; udvælge, udpege (for
til) ; " up forhøje prisen på.
mark-book karakterbog.
marked [ma'kt] mærket; markeret: ud-
præget, tydelig: ~ cheque noteret check (i
England); ~ check check, der er mærket på
en særlig måde, så at banken kan kontrol-
lere, at checken er trukket af kontohaveren
og ikke forfalsket (i U.S.A.).
marker [ima'ka] markør; mærke, bog-
mærke.
I, market ['ma'kit] torv; marked; black —
sort børs; dull ~ flovt marked; find a ready
~, meet with a ready ~ finde god afsæt-
ning; come into the ~ komme i handelen:
put on the ~ bringe i handelen: be in the ~
for St. optræde som køber af noget.
II. market ['ma'kit] afsætte, sælge, sende
til torvs, bringe på markedet; handle (på
torvet); -ing possibilities afsætningsmulig-
heder.
marketable ['ma'kitabl] afsættelig, kurant.
market analysis markedsanalyse.
marketer Cma'kita] torvegæst. market|-
garden handelsgartnere ~ -hall torvehal,
marketing ['ma'kitiii] torvehandel; torve-
indkøb; afsætning, salg; ~ analysis salgs-
analyse.
market|-place torv(eplads), markedsplads.
~ -price markedspris, dagspris, --report mar-
market-town
254
masquerader
kedsberetning. ~ -town købstad. ~ -value
værdi i handel og vandel, salgsværdi.
marking [ima'kiri] mærkning; aftegning;
karaktergivning.
marking-ink mærkeblæk,
marking iron stempeljærn.
marksman ['ma'ksman] finskytte, marks-
manship [-/ip] skydefærdighed.
marl [ma'l] mergel ; mergle.
Mariborough ['må'lbra].
marline [ima'lin] (mar.) mærling.
marlinespike ['ma'linspaik] mærlespiger.
Marlow [ima'lou].
marmalade [<ma'm8leid] (appelsin- el. ci-
tron)marmelade.
Marmora [ima*mar8] : the Sea of ~ Mar-
marahavet.
marmoreal [ma*'må*ri8l] marmor-.
marmoset ['ma'mazet] egernabe, silkeabe.
marmot ['ma'mat] murmeldyr.
marocain ['mårakein] marocaln (slags tøj).
I. maroon [mairu'n] rødbrun; kanonslag.
II. maroon Ima'ru'n] maronneger, (opr.)
bortløben negerslave; person, der er ladt
tilbage på et ubeboet sted : lade tilbage på
et ubeboet sted ; drive omkring.
marplot ["ma'plåt] person, som ved sin
geskæftighed spolerer en plan, geskæftig
klodrian.
marque [ma'k] : letter(s) of ~ kaperbrev.
marquee [ma''ki*] stort telt.
Marquesas [ma'ikeisas] : the ~ Marquesas-
øerne.
marquess ['ma*kwis] markis.
marquetry [ima'kitri] dekupørarbejde, ind-
lagt arbejde.
marquis ['ma'kwis] markis.
marquisate ['raa'kwizét] markisværdighed.
marriage [imåridsJ giftermål, ægteskab;
vielse, bryllup; companionate - kammerat-
ægteskab; religious ~ kirkebryllup, kirkelig
vielse; ~ articles ægteskabskontrakt; ~ lines
vielsesattest; ~ of convenience fornuftægte-
skab, fornuftparti; ~ portion medgift; -
portion insurance brudeudstyrsforsikring;
~ settlement (omtrent:) ægtepagt; ask in ~
fri til; give in ~ bortgifte; take in ~ tage til
ægte, gifte sig med.
marriageable [imarid39bl] giftefærdig.
marriage-bed ægteseng, brudeseng.
married ['mårid] gift; ægteskabelig; her
^ name hendes navn som gift; the ~ state
ægtestanden.
marrow [imåro«] marv; indre kraft; inder-
ste; (vegetable) ~ slags græskar; frozen to
the ~ gennemfrossen.
marrowbone ['mårouboun] marvben; on
your -s! på knæ!
marrowfat ["måroufåt] slags ært.
marrowless marvløs. marrowy marvfuld.
I. marry ["måri] gifte sig; gifte sig med;
vie; bortgifte; ~ below oneself gifte sig under
sin stand; ~ a fortune (el. money) gifte sig
penge til; ~ off one's daughter få sin datter
gift; a -ing man en mand, der befinder sig
bedst i ægtestanden.
II. marry [imåri] (gml.) død og pine! det
må jeg sige!
Mars [ma'z] Mars.
Marseillaise [ma'so'leiz] : the ~ Marseil-
leaisen.
Marseilles [ma"'seilz] Marseille.
marsh [ma*/] mose, sump, morads; marsk.
marshal ['ma'/U marskal; opstille, ordne,
føre; -ling yard rangerbanegård.
marshalship [ima*J"l/ip] marskalstilling,
marskallat.
marsh-gas sumpgas.
marsh-harrier rørhøg.
marsh-mallow læge-stokrose, apotekerkat-
ost, altæa.
marsh-mallow-syrup altæasaft.
marshl-marigold engkabbeleje. ~ -plant
sumpplante. ~ -titmouse sumpmejse, --warb-
ler kærsanger.
marshy ['ma'Ji] sumpet.
marsupial [ma'is(j)u"pi8l] pungdyr.
mart [ma't] marked, torv, markedsplads;
handelscentrum; auktionslokale.
martello [ma*"telou] : ~ tower (lille befæ-
stet tårn; af sådanne byggedes der under
Napoleonskrigene flere på Englands kyster).
marten [ima'tin] mår.
Martha ['ma*J)8].
martial ['ma'/l] krigs-, krigersk, militær,
martialsk; court ~ krigsret; -' law belej-
ringstilstand, militær undtagelsestilstand.
martial ize ["ma'Jolaiz] gøre krigersk.
I. martin ['ma'tin] (by)svale.
II. Martin ['ma'tin] Martin, Morten,
martinet [ma'ti'net] streng officer, rekrut-
plager; tyran; krakilsk pedant.
martingale [ima'tingreU] springrem (på
ridehest); fordobling af indsats; (mar.) pyn-
tenet.
Martinmas ['ma'tinmas] mortensdag, d.Ute
november.
martlet ['ma'tlét] (by)svale.
I. martyr ['ma'ta] martyr; offer (to for);
be a ~ to (ogs.) lide (frygteligt) af.
II. martyr [ima't9] gøre til martyr; pine,
martre; be -ed (ogs.) lide martyrdøden.
martyrdom [-dam] martyrium.
marvel ['ma*v9l] vidunder; (gml.) forun-
dring; forundres, forbavses, undre sig (at
over), marvellous ["ma'valas] vidunderlig,
storslået.
Marxian ['ma'ksian] marxistisk; marxist.
Mary ['mæari] : the Virgin ~ Jomfru Ma-
rie; little ~ (spøgende) maven.
Marylebone [imåralaban] .
marzipan [raa'zi'pån] marcipan.
mascot [imåskat] mascot.
masculine ['ma'skjulin, 'mås-l mandlig,
maskulin; mandig; mandhaftig; hankøns-;
hankøn, maskulinum.
Masefiéld [imeisfi'ld].
I. mash [må/] (subst.) mos, kartoffelmos;
(i brygning) mæsk.
II. mash [må/] (vb.) mose (ud) ; (i bryg-
ning) mæske; ~ sby. T gøre haneben til en,
lægge an på en; be -ed on sby. T være skudt
i en ; -ed potatoes kartoffelmos.
masher ['må/a] hjerteknuser, laps.
mashie ["må/i] slags golfkølle.
mash-tub ["må/tAb] mæskekar.
mask [ma'sk] maske; maskeret person;
påskud; maskerade; maskespil; maskere;
tilsløre; foretage skinangreb mod; maskere
sig; -ed ball maskerade, masker ['ma'ska]
maskeret person, maske.
masochism ['måzåkizm] masochisme.
mason ['meisn] murer; stenhugger; fri-
murer; mure. masonic [ma'sanik] frimurer-,
masonry ['meisnri] murerarbejde; murer-
håndværk; frimureri.
masque [ma'sk] maskespil; maskerade.
masquerade [måska'reid] maskerade; (fig.)
komediespil; deltage i en maskerade; være
forklædt; ~ as give sig ud for, klæde sig ud
som, forklæde sig som.
masquerader [måska'reida] deltager i en
maskerade, udklædt person; (fig.) en der
spiller komedie.
mass
255
matrimony |^
I. mass [mås] masse: mængde: samle (sig)
i masse: sammenhobes; the ~ størstedelen,
flertallet: the -es masserne, de brede lag: be
a ~ of være fuld af; ~ campaign against
tuberculosis folketuberkulosebekæmpelse.
II. Mass [mås] messe; low ~ stille messe.
III. Mass. fk. f. Massachusetts.
Massa ['måsa] herre (i negersprog).
Massachusetts [måsa'tju'sets].
massacre ["måseka] blodbad, nedsabling;
nedsable, myrde; the ~ of the innocents
Barnemordet i Bethlehem.
massage ['måsa's] massage; massere.
masseur [ma'sa*] massør.
masseuse [måisa'z] massøse.
massif [imåsi'f] bjærgmasse. gruppe bjærge.
massive ['måsiv] massiv, svær.
mass-meeting ['mås'mi'tiii] massemøde.
massy ["måsi] massiv, svær.
I. mast [ma'st] mast; before the - forude,
som menig sømand; ship before the ^ tage
hyre som menig sømand.
II. mast [ma'st] olden (agern eller bog).
I. master ['ma'sta] mester (of i) ; herre (of
over); hersker; principal, arbejdsgiver;
håndværksmester, -mester (fx. ~ carpenter
tømrermester); lærer; læremester; kaptajn,
(skibs)fører; (foran drengenavn) unge br. ;
(omtr. =) magister (of i); mesterlig, mester-;
hoved-, over-, ledende; the Master Mesteren,
Herren, Kristus; -'s desk kateder; the old -s
de gamle mestre: be ~ of være herre over;
eje; beherske, mestre, være en mester i;
Master of Ceremonies (over)ceremonimester ;
~ of foxhounds jagtleder (ved rævejagt);
Master of the Horse hofstaldmester.
II. master ['ma'sta] mestre, beherske, til-
egne sig, lære sig; blive herre over, betvinge,
få bugt med, tæmme.
master-builder bygmester.
masterful [ima'staful] bydende, domine-
rende, tyrannisk: myndig.
master|-hand mesterhånd, mester. ^ -key
hovednogle.
master|less herreløs; ustyrlig. -ly mester-
lig, virtuosmæssig.
master|-mariner kaptajn, skipper. ~ -mason
stenhuggermester; frimurer af 3. grad. -piece
mesterværk, -ship herredømme; lærerstilling;
herskerstilling, -stroke mestertræk; mester-
stykke.
mastery ['ma*st8ri] herredømme; overtag;
mesterskab.
masthead ["ma'sthed] mastetop; sende op
i mastetoppen; hejse til tops.
mastic ['måstik] mastikstræ; mastiks;
slags cement.
masticable ['måstikabl] som kan tygges.
masticate ['raåstikeit] tygge, mastication
[måsti'keijan] tygning.
mastiff ['måstif, 'ma'stif] mastiff (stor
hunderace).
mastodon (t) [imåstadån(t)] mastodont.
masturbation [måsta'ibeijan] masturbation,
onani.
I. mat [mat] måtte; underlag (t. varme
fade etc.) ; madras (til brydning) ; lille tæp-
pe, sengeforligger; sammenfiltret masse; be
on the ~ (si.) blive skældt ud; (si.) befinde
sig i kamp med en modstander ; leave on
the ~ nægte at modtage.
II. mat [måt] sammenfiltre; forsyne med
måtter; sammenfiltres.
III. mat(t) [måt] mat; mat overflade; mat
guldkant; mattere.
matador ['måtadå'] matador (i tyrekamp;
i kortspil).
matboard ['måtbå'd] pap, karton.
I. match [måtj] lige, ligemand, jævnbyr-
dig; værdig modstander: mage; ting der
passer sammen (med en anden), modstykke,
pendant: ægteskab, parti; match, (sports-)
kamp: they are a bad ~ de passer dårligt
sammen: be a ~ for kunne måle sig med;
he is more than a ~ for you han er dig
overlegen; he has not his ~ han har ikke
sin lige: make a ~ of it gifte sig; wrestling
~ brydekamp.
II. match [matj] kunne måle sig med,
kunne sættes ved siden af; passe til, stå til;
stille op (against imod): gifte (bort); skaffe
magen til, finde ngt. som passer til; passe
sammen, være mage; they are ill -ed de
passer dårligt sammen ; to ~ som passer der-
til, i samme stil, som står dertil (fx. a dress
with a hat and gloves to ~ ).
III. match [måtJ] tændstik; lunte; strike
a ~ stryge en tændstik.
match-board ['mat/ba'd] pløjet bræt.
match-box ['mat/båks] tændstikæske.
matching ['måtjin] tilsvarende.
matchless ['måtjlés] mageløs.
matchlock ['måtjlåk] luntebøsse: luntelås
match-maker ['måtjmeika] Kirsten Gifte
kniv (en som stifter partier) ; tændstikfa
brikant.
matchwood ['måtjwud] tændstiktræ; re
duce to ~ slå i stumper og stykker, slå til
pindebrænde.
I. mate [meif] kammerat; medhjælper
ægtefælle, mage; styrmand; -mat (fx. boat
swain's ~ bådsmandsmat).
II. mate [meit] gifte (bort), gifte sig med,
parre; gifte sig, parre sig.
III. mate [meit] mat (i skak) ; gøre mat.
mate [imåtei] mate, paraguayte.
mater ['me^ta] (i skoledrengesprog) moder.
material [maitiarial] stoflig, legemlig, ma-
teriel; vægtig, væsentlig, betydningsfuld (to
for); emne, materiale, stof. materialism
[-izm] materialisme, materialist [-ist] mate-
rialist, materialistic [matiariailistik] mate-
rialistisk, materialize [maitiarialaiz] legem-
liggøre, materialisere: legemliggøres, åben-
bare sig; tage fast form, blive til virkelig-
hed.
materiel [matiari'el] materiel.
maternal [ma'ta'nal] moderlig, moder-; på
mødrene side.
maternity [ma'ta'niti] moderværdighed,
moderlighed. ~ benefit barselhjælp. ~ frock
omstændighedskjole. ~ home fødeklinik; ^
hospital fødselsstiftelse. ~ nurse jordemoder.
~ ward fødeafdeling. ~ work barselpleje.
matey [imeiti] fidel, kammeratlig, intim.
mathematical [måpiimåtikl] matematisk.
mathematician [måpimaitijan] matemati-
ker.
mathematics [måpi'raåtiks] matematik.
matin ['matin] morgen-.
matinée [>måtinei] matiné, eftermiddags-
forestilling, matins ['måtinz] morgenguds-
tjeneste.
matriarchy [imeitria'ki] matriarkat.
matric. fk. f. matriculation (examination).
matricide ["meitrisaid] modermord; moder-
morder.
matriculate [ma'trikjule't] immatrikulere;
blive immatrikuleret, matriculation [matri-
kjuilei/an] immatrikulation; -(examination)
(svarede omtr. til) studentereksamen.
matrimonial [måtri'mounjal] ægteskabe-
lig, ægteskabs-, matrimony ['måtrimani]
ægteskab, ægtestand.
M
matrix
256
mead
matri|x [imeitriks, 'mat-] (pi. -xes, -ces)
livmoder; oprindelse; matrice; støbeform;
underlag (i lokkemaskine) ; skruemøtrik.
matron [ime'tran] gift kone, matrone; old-
frue, økonoma, plejemoder, oversygeplejer-
ske, forstanderinde.
matronly ['meitranli] matroneagtig, sat,
værdig; frue-.
Matt. fk. f. Matthew.
I. matter ['måta] stof; materie; materiale;
manuskript, sats; anliggende, sag, emne,
spørgsmål (of om); indhold; grund, årsag,
anledning (of til); for that ~, for the - of
that for den sags skyld; the form and the ~
formen og indholdet; the ~ in hand den fore-
liggende sag; no ~! det gør ingenting, bryd
Dem ikke om det; no ~ where it is hvor
den end måtte være. uanset (el. ligegyldig)
hvor det er; a ~ of (foran talord) sådan
noget som, omtrent (fx. a ~ of 7 miles);
it is a ~ of . . . (ogs.) det gælder . . ., det
drejer sig om . . .; ~ of business forretnings-
anliggende; ~ of consequence vigtig sag; -
of course selvfølge; ~ of dispute strids-
spørgsmål; ~ of doubt tvivlsom sag; ~ of
fact kendsgerning, realitet; nøgtern, pro-
saisk, saglig; as a ~ of fact i virkeligheden,
faktisk; ~ of habit vanesag: it is a ~ of
regret det er meget beklageligt; " of taste
smagssag; what ~? hvad gør det? det gør
ingenting; what's the ~ ? hvad er der i vejen?
what's the ~ with him? hvad fejler han?
something the ~ with noget i vejen med.
II. matter ['måta] være af betydning, be-
tyde, gøre noget; afsondre materie; it does
not ~ det gør intet, det har intet at betyde;
what does it ~ ? hvad gør det? it -ed little
whether det betød kun lidt om; not that it
-s ikke fordi det betyder noget.
matter-of-course selvfølgelig, matter-of-fact
prosaisk, nøgtern, saglig.
Matthew [imat)ju*] Mattæus.
matting [imåtinl måtte(r), måttebelæg-
ning, måttemateriale, måttefremstilling.
mattock ['måtak] hakke.
mattress ['matris] madras.
maturate ['måtjureit] bringe (byld) til at
trække sammen; modnes; modne.
mature [ma'tjua] moden, fuldstændig ud-
viklet, udvokset; forfalden til betaling;
modne, udvikle, lagre, fuldbyrde; modnes;
lagres; forfalde til betaling.
maturity [ma'tjuariti] modenhed; forfalds-
tid; at ~ på forfaldsdagen.
matutinal [miitju'tainl] morgen-, tidlig.
maty ['me'ti] fidel, kammeratlig, intim.
Maud [må'd].
maudlin [imå'dlin] drivende sentimental,
rørstrømsk; halvfuld; sentimentalitet.
maugre l'må'go] (gml.) til trods for.
maul [må'l] knippel, kølle; mukkert; mis-
handle, maltraktere, gennemprygle, skamslå;
tage klodset (el. hårdt) på; kritisere sønder
og sammen.
maulstick ['må'lstik] malerstok.
maunder [imå'nda] tale usammenhængen-
de, væve, fortabe sig i vrøvl; - about van-
dre om uden mål og med.
Maundy Thursday ['må'ndi il)8*zdi] skær-
torsdag.
Mauser [<mauz8] mausergevær.
mausoleum [raå'sa'li'am] mausoleum.
mauve [mouv] mauve (grålilla).
mavis ['me'vis] sangdrossel.
mavourneen [ma'vuani'n] (irsk) min el-
skede.
maw [må*] kro, mave; svælg.
mawkish ['må'kij] vammel; sentimental,
rørstrømsk.
maxillary [måk'silari] kæbe-.
I. maxim ['måksim] grundsætning, (leve-)
regel.
II. Maxim [imåksim] maximkanon.
maximum ['måksimam] (pi. maxima) mak-
simum, højdepunkt; maksimal-, højeste; ~
price maksimalpris.
I. May [me'] maj ; vår.
II. may [mei] hvidtjørn(blomster).
III. may [mei] (imperf. might); kan, kan
måske, (fx. the young ~ die, but the old
must børn kan dø, gamle folk skal dø) ; må
(gerne), må have lov til (fx. you - go now);
gid . . må, måtte (fx. ~ you live long gid
du må leve længe); it - be måske; det er
nok muligt; as soon as -*- be så snart som
muligt; as the case - be alt efter omstæn-
dighederne; be that as it ~, however that
~ be hvordan det end forholder sig dermed;
I ~ be mistaken det er muligt, at jeg tager
fejl; he ~ not be very old han er måske ikke
særlig gammel; han er ganske vist ikke
særlig gammel; they - not sell the goods
de sælger måske ikke varerne; de må ikke
sælge varerne; come what ~ ske hvad der vil;
go where you ~- hvor du end går; ~. I trouble
you for some bread vil De være så venlig
at række mig noget brød; you ~ well look
astonished du må nok se forbavset ud; that
they might not for at de ikke skulle; at de
måske ikke ville (fx. I told them that they
might not see me again) ; they might have
offered to help us (ogs.) de kunne nu gerne
have tilbudt at hjælpe os; might I ask a
question? må jeg have lov til at stille et
spørgsmål? call himself what he might hvad
han end kaldte sig.
maybe [imeibi*] måske.
may-bug ['meibAg] oldenborre.
I. May-day Iste maj.
II. mayday (det internationale radiotele-
foniske nødsignal).
Mayfair ['meifæa] (kvarter i Londons "West-
end).
may-fly døgnflue.
mayhem [•mei(h)9m] lemlæstelse, legems-
beskadigelse.
mayonnaise [meia'neiz] mayonnaise; sal-
mon ~ laks i mayonnaise.
mayor [mæa] borgmester. mayoralty
["mæaralti] borgmesterembede; borgmesters
embedstid. mayoress ['mæares] borgmester-
inde.
maypole ['meipo^l] majstang.
may-queen ['mei'kwi'n] majdronning.
I. maze [me^z] labyrint; forvirring; in a
" forvirret, ør i hovedet.
II. maze [meiz] forvirre, gøre forstyrret.
maziness ['meizinés] forvikling, forvirring,
mazurka [ma'za'ka] mazurka.
mazy ['meizi] forvirret, labyrintisk, ind-
viklet.
M.C. fk. f. Master of Ceremonies; Member
of Congress; Military Cross.
M. D. fk. f. Medicinae Doctor (= Doctor of
Medicine) dr. med.
Md. fk. f. Maryland.
M.D.A.P. fk.f. Mutual Defense Assistance
Program.
Mddx.. Mdx., Mx. fk. f. Middlesex.
me [mi*, mi] mig.
Me. fk. f. Maine.
M. E. fk. f. Middle English.
I. mead [mi*d] mjød.
II. mead [mi*d] eng, vang.
meadow
257
medial
M
meadow [imedou] eng. ~ bittercress eng-
karse. ~ saffron tidlos (en plante).
meadowy [imedoui] eng-; engagtig.
meagre ['mi'ga] mager; dårlig, ringe, tar-
velig.
I. meal [mi'l] måltid.
II. meal [mi'l] (usigtet) mel.
meal ticket spisebillet.
meal-time spisetid.
meal worm melorm.
mealy [imi'li] melet; bleg; (om hest) plet-
tet. ~ -mouthed forsigtig i sin tale, ulden,
slesk.
I. mean [mi*n] ringe, simpel, lav, slet, tar-
velig, dårlig, lurvet, ussel; lumpen, gemen;
smålig, gnieragtig, gerrig; (amr.) arrig, uom-
gængelig; sløj, ilde til pas; fee I - føle sig
lille, føle sig ilde tilpas; of no ~ ability af
ikke ringe dygtighed.
II. mean [mi*n] middel-, mellem-, gennem-
snitlig ; mellemting, middelvej ; gennem-
snit(s-); the golden (el. happy) ~ den gyldne
middelvej ; ~ draught (mar.) middeldybgang.
III. mean [mi*n] (meant, meant) betyde;
have i sinde, agte (fx. do you ~ to stay
long? he means no harm); mene (by med,
fx. what do you - by that?), ville sige, sigte
til; bestemme (for for, til); mønte (for på);
mene, tænke (for som, fx. it was meant for a
table-cloth) ; you don't ~ it det er ikke Deres
alvor; you don't ~ to say De mener da vel
ikke. De vil da vel ikke sige; that word -s det
ord betyder; ~ ill by sby. ikke mene en det
godt; - well by sby. mene en det godt; he
-s well han mener det godt; ~ it for the best
gøre det i bedste mening.
mean-born af ringe herkomst.
meander [iniiånda] bugtning; å la grecque
(bort); bugte sig; gøre sidespring (i en for-
tælling etc.); vandre (omkring).
I. meaning [imi'niri] betydningsfuld; me-
getsigende.
II. meaning ['mi'niri] betydning, mening;
hensigt; what is the ~ of hvad betyder,
hvad er meningen med; with ~ betydnings-
fuldt, meget sigende; within the ~ of the act
i lovens forstand. -less [-les] meningsløs, blot-
tet for mening, intetsigende.
means [mi'nz] midler, middel; formue; by
all ~ naturligvis, så gerne; endelig, for alt
i verden; by mechanical ~ ad mekanisk
vej; by no ~ på ingen måde; by any ~
på nogen måde; by this ~ på denne måde,
ved dette middel, herigennem; by fair ~ or
foul med det gode eller med det onde; by ~
of ved hjælp af; live beyond one's ~ leve
over evne; live within one's ~ ikke leve over
evne, sætte tæring efter næring; a man of
~ en formuende mand; ~ of communication
samfærdselsmiddel; - of payment betalings-
middel.
mean-spirited fejg, forsagt.
meant [ment] imperf. og perf. part. af
mean.
meantime [imi'nitaim] imidlertid, i mel-
lemtiden; in the ~ imidlertid, i mellemti-
den.
meanwhile ['mi'n'wail] imidlertid; i mel-
lemtiden; in the ~ imidlertid, i mellem-
tiden.
measles ["mi'zlz] mæslinger; tinter; German
~ røde hunde, measly ['mi'zli] befængt med
tinter; syg af mæslinger; elendig, jammer-
lig, luset, sølle.
measurable [ime3(3)r8bl] målelig, som kan
måles; within ^ distance of nær ved, ikke
langt fra.
Engelsk-dansk ordbog
I. measure ['mesa] mål; målebånd, måle-
redskab; målesystem; takt; forholdsregel;
lovforslag; måde(hold) ; grad; versemål; -s
(ogs.) (kul)lejer; greatest common ~ største
fællesmål; dry (, liquid) ~ mål for tørre
(, flydende) varer; know no ~ ikke kende
nogen grænse; linear ~, ~ of length længde-
mål; short ~ knebent mål; take sby. 's ~,
take the ~ of sby. tage mål af en, finde ud af
hvad en dur til, danne sig et skøn over ens
karakter; take -s tage forholdsregler ; beyond
~ overordentlig; over al måde; ~ for -
lige for lige; in a ~ til en vis grad, delvis;
in ~ as i samme grad som, alt eftersom;
in a great - i høj grad, i stor udstrækning;
in some ~ til en vis grad; made to ~ syet
efter mål.
II. measure ['mesa] måle; tage mål af; be-
dømme (by efter); måle af, udmåle; afpasse
(to efter); tilbagelægge; he -d his length
han faldt så lang han var; ~ swords with
krydse klinger med; ~ oneself against (el.
with) prøve kræfter med; ~ by one's own
yard dømme efter sig selv; ~ sby. for a suit
of clothes tage mål af én til et sæt tøj ; ~ out
udmåle, uddele.
measured ['mesad] afmålt, taktfast; må-
deholden.
measureless ['mesalés] uendelig, umådelig.
measurement ['mesomant] måling; mål.
measurer ['mesara] måler, justerer.
measu ring-tape ['mesarirtteip] målebånd.
measuring worm måler (larve).
meat [mi't] kød; (nu kun i enkelte for-
bindelser) mad, måltid; butcher's ~ kød;
~ and drink mad og drikke; it was ~ and
drink to him det var noget der passede i
hans kram; det var lige noget han kunne
bruge; one man's ~ is another man's poison
det der kurerede smeden slog skrædderen
ihjel; green ~ grønsager; after (, before) ~
efter (, for) maden; sit at ~ sidde til bords.
meat|less uden kød, kødløs, vegetarisk.
'- -pie kødpostej. ~ -safe flueskab. ~ -tea te
og koldt bord. aftensmad.
meaty ['mi'ti] kødfuld; kød-; indholdsrig,
vægtig.
mechanic [mi'kånik] mekaniker, hånd-
værker; mekanisk.
mechanical [mitkånikl] mekanisk, maskin-
mæssig, maskin-; som har med legemligt
arbejde at gøre. mechanician [mekainijan]
mekaniker, mechanics [mi'kåniks] meka-
nik, mechanism ['mekanizm]. mekanisme,
mechanize ['mekanaiz] mekanisere, gøre me-
kanisk.
Mechlin ['meklin] Mecheln ; ~ (lace)
Meeheln kniplinger
med. fk. f. medicine.
medal ['medl] medalje, medalled ['medld]
belønnet med medalje, prisbelønnet, deko-
reret, medallion [mi'dåljan] medaljon, me-
dal (I )ist ["medalist] medaljør; medaljeken-
der; medaljebelønnet person.
meddle ['medl] blande sig (with, in i) ; be-
fatte sig (with med) ; fingerere, røre, pille
(with ved) ; blande sig i ting, der ikke kom-
mer en ved.
meddler ['media] pilfinger, geskæftig per-
son.
meddlesome [iniedlsam] geskæftig, som
blander sig i alt.
Mede [mi'd] meder.
I. Media ['mi'dia] Medien.
II. media pi. af medium,
mediaeval se medieval,
medial ["mi'dial] middel-; midt-.
17
Median
258
membership
I. Median ['mi'dian] medisk; meder.
II. median I'mi'dien] midter-; median.
I. mediate I'mi'dietJ indirekte, middelbar,
andenhånds.
II. mediate ['mi'dieit] mægle, islandbringe
(v. mægling) ; danne mellemled mellem.
mediation [mi'di'eijan] mægling; forso-
ning, mediator l'mi'dieJta] mægler, forsoner,
mediatorial [mi'dia'tå'rial] mæglende, mæg-
ler-, mæglings-, mediatorship [imi'dieitajip]
mæglerrolle. mediatory l'mi'diatari] =
mediatorial; ~ effort mæglingslorsøg.
I. medical ['medikl] medicinsk, læge-; ~
jurisprudence retsmedicin; ~ man læge;
~ officer embedslæge; militærlæge; -
practitioner praktiserende læge; ~ super-
intendent overlæge.
II. medical T mediciner, lægestuderende,
medicament [me'dikamant] lægemiddel,
medicate I'medike't] behandle medicinsk;
præparere medicinsk; -d cotton-wool sygevat.
medication Imedi'keijanj medicinsk be-
handling; medicinsk præparering.
medicative l'medikativ] lægende.
Medicean [medi'si'an] mediceisk.
medicinal Imeidisinal] lægende, medicinsk
(fx. ~ baths); take beer -ly tage øl som me-
dicin.
medicine ['medsin] medicin; lægeviden-
skab; give medicin; take one's ~ tage sine
oretæver, tage følgerne af hvad man har
gjort.
medicine-man medicinmand, troldmand.
medico ['medikou] T læge, mediciner.
medico-legal retsmedicinsk.
medieval [mediii'vl, mi'd-] middelalderlig,
medievalism [-izm] begejstring for middel-
alderen, middelalderlighed, middelalderlig
ånd.
mediocre ['mi'diouka] middelmådig.
mediocrity [mi'diiåkriti] middelmådighed.
meditate [imedite't] gruble, anstille be-
tragtninger, meditere; tænke på, pønse på,
omgås med planer om, overlægge, have i
sinde, -d påtænkt.
meditation [medi'tei/an] grublen, dybe
tanker, overvejelse, eftertænkning, efter-
tanke; betragtning; mediteren, meditation;
book of -s andagtsbog.
meditative ['mediteifiv] tænksom, speku-
lativ.
mediterranean [medita'reinjan] (om hav)
helt eller delvis omsluttet af land; indhav.
Mediterranean middelhavs-; the M. Middel-
havet.
medium [imi'diam] (pi. media, mediums)
(spiritistisk) medium; mellemting, mellem-
tal; middelvej; milieu, omgivelser; mellem-
mand; middel; mellem-, middel-; by (el.
through) the ~ of ved hjælp af (fx. through
the ~ of the press); ~ of circulation (el.
exchange) omsætningsmiddel. ~ -sized [-saizd]
af middelstørrelse, middelstor.
medlar ['media] almindelig mispel (en
plante).
medley ['medli] blanding, miskmask, sam-
mensurium; blandet selskab; potpourri; an-
tologi ; blandet, forvirret.
medulla Ime'dAla] marv. -ry [-ri] marv-.
I. Medusa [miidju'za] Medusa.
II. medusia [mi'dju'za] (pi. -ae, as) vand-
mand.
meed [mi'd] løn, belønning, pris; one's ~.
of praise den ros, der tilkommer en.
meek [mi'k] ydmyg, spagfærdig, spag,
sagtmodig.
meerschaum ['miajam] merskum(spibe).
I. meet [mi't] (met, met) møde, mødes;
træffe sammen med, komme i berøring med,
træffe på, støde sammen med ; lære at kende ;
eiterkomme, imødekomme, opfylde, tilireds-
stille, svare til; besvare, gendrive, over-
vinde; dække, honorere (krav, efterspørgsel,
veksel); nå sammen; that won't ~ my case
det er jeg ikke hjulpet med, det forslår ikke;
will £5 - the case? kan £5 gøre det.'* ~ one's
death finde døden; make both ends ~ få sine
indtægter til at slå til; ~ expenses dække ud-
gifter; ~ the train møde ved toget; till we
~ again! på gensyn! ~ sby. at the station
tage imod (el. hente) en på stationen;
- with træfife, støde på; få, lide, komme ud
for, opleve; ~ with an accident have et
uheld; ~ with approval vinde bifald; I have
never met with that word before jeg er al-
drig stødt på den glose for; I have never met
with such treatment before jeg har aldrig
før været ude for sådan en behandling.
II. meet [mi't] møde (især jægernes og
meutens), mødested.
III. meet [mi't] (gml.) passende, tilbørlig,
meeting l'mi'tin] møde; forsamling;
(sports)stævne; duel; sammenløb (af floder);
genera! ~ generalforsamling. ~ -house bede-
hus; bygning, hvor dissenters holder andagts-
møder; (amr.) kirke. ~ -place modested.
Meg [meg] fk. f. Margaret.
megalomania l'megalo'meinja] storhedsvan-
vid.
megaphone ['megafoun] råber, megafon.
megrim [imi'grim] migræne, hovedpine;
grille, lune, indfald; the -s dårligt humør;
kuller; hypokondri.
melancholic [melan'kålik] melankolsk,
tungsindig, melancholy l'melankali] melan-
kolsk, sørgmodig, tungsindig; trist; melan-
koli, tungsindighed.
Melbourne ['melban].
mélée ['melei] håndgemæng.
melic l'melik] melisk; lyrisk; ^ grass flit-
teraks (en græsart).
melilot ["melilåt] (planten) stenkløver.
meliorate ['mi'liareif] forbedre, forædle;
blive bedre.
melliferous [me'lifaras] honningfrembrin-
de. mellifluent [me'lifluant], mellifluous [me-
ilifluas] (om tone, stemme) sød, smeltende.
mellow [imelou] blød, mør, moden, saftig;
mildnet (af tiden), modnet, afdæmpet, fin;
mild; munter, gemytlig; „bedugget", beru-
set; (vb.) modne, gore blød etc.; afdæmpe,
mildne; modnes, mellowness [-nés] blødhed,
modenhed; afdæmpet farve; „bedugget" til-
stand.
melodious [mi'loudjas] melodisk, velklin-
gende, melodiousness [-nés] velklang, me-
lodist [imeladist] sanger, komponist, melo-
diker. melodrama ["meladra'ma] melodrama,
melodramatic [melodra'inåtik] melodrama-
tisk.
melody ['meladi] melodi, velklang, musik.
melon [imelan] melon.
Melpomene [mel'påmini'].
melt [melt] smelte; smelte bort, opløses;
røre; røres, lade sig røre.
melting|-point smeltepunkt. - -pot smelte-
digel.
mem. fk. f. memento; memorandum.
member ['memba] medlem, repræsentant
(for en valgkreds); lem; del, led; ~ of
Christ kristen; M. of Parliament parlaments-
medlem, rigsdagsmand.
membership ["memba/ip] stilling som med-
lem, medlemskab ; medlemmer, medlemsantal.
membrane
259
merge
M
membrane ["membrein] membran, hinde.
membran (e)ous [memibrein(i)8s] hinde-
agtig.
memento [me'mentou] memento, mindelse,
erindringstegn, souvenir.
memo ['memo] = memorandum.
memoir I'merawa"] biografi, monografi, af-
handling; -s (ogs.) memoirer, erindringer.
memorable [imem(8)rabl] mindeværdig.
memorand|um [memairåndam] (pi. -a, -ums)
notits, optegnelse; memorandum; (skriftlig) j
fremstilling; ~ of association (aktieselskabs) I
stiftelsesoverenskomst. |
I. memorial [mi'må'rial] (adj.) minde- (fx. \
~ festival, — service). i
II. memorial [mi'må'rial] mindesmærke;
petition, bønskrift, andragende (henvendt i
til regering) ; -s (pi.) beretning, optegnelse, j
memorialist [miimå'rialist] forfatter (el.
underskriver) af et andragende, memorialize
[miimå'rialaiz] indgive andragende til; fejre
(el. bevare) mindet om, mindes, memorize
[imemaraiz] fæstne i hukommelsen, memo-
rere, lære udenad; optegne. |
memory ("memari] hukommelse; minde, j
erindring; eftermæle; if my - serves me
(right) om jeg husker ret; beyond the ~ of |
man ikke i mands minde; from ~ efter hu- i
kommeisen; in ~ of til minde om; slip of
the ~ huskefejl; to the best of my ~ så vidt
jeg husker; call to ~ mindes; within the j
~ of man, within living - i mands minde;
a weak ~ makes weary legs hvad man ikke
har i hovedet, må man have i benene. '
mem-sahib t'memsa'ib] (indisk tiltale til
europæisk) frue. |
men [men] pi. af man.
menace ['menes] true; true med; trusel.
ménage [me'na's] husholdning.
menagerie [miinadsari] menageri.
mend [mend] istandsætte, reparere, rette,
forbedre; bedres, komme sig, forbedre sig;
lappe, stoppe; bedring; reparation, udbedret
Bted; lap, stopning; ~ the fire lægge mere
brændsel på; it doesn't ~ matters det gør
ikke sagen bedre; ~ one's pace fremskynde
sin gang, øge farten; ~ one's ways forbedre
sig, blive et bedre menneske; matters at
worst are sure to ~ når nøden er størst, er
hjælpen nærmest; least said soonest -ed jo
mindre man taler om sagen, des bedre er
det; be on the ~ være i bedring.
mendable ['mendabl] som kan repareres.
mendacious [menidei/as] løgnagtig.
mendacity [men'dåsiti] løgnagtighed.
mendicancy ["mendikansi] tiggeri. i
mendicant ['mendikant] betler, tigger; tig- i
germunk; tigger-. ;
mendicity [men'disiti] betleri, tiggeri.
menfolk [imenføuk] mandfolk (pi.).
menhir [imenhia] stor opretstående råt til-
hugget sten, stenstøtte.
menial ['mi'niel] tjenende; tjener-; ringe, \
simpel; tyende, tjener; krybende person. i
meningitis [menin'dsaitis] meningitis. |
menopause [»menopå'z] klimakterium.
menses ['mensi'z] menstruation.
Menshevik ['men/avik] menshevik (russisk
moderat socialist).
menstrual ["menstrual] månedlig; men-
struations-.
menstruation [menstru>ei/an] menstrua-
tion.
mensurability [men/uraibiliti] målelighed.
mensurable ['menjurabl] målelig.
mensuration [men/u'rei/an] måling.
mental [imentl] mental, intellektuel, sinds-,
ånds-, åndelig; sindssyge- (fx. ~ patient, ~
specialist); udført i hovedet, hoved-; (si.)
sindssyg (fx. he is a bit ~ han er lidt til en
side); ~ age intelligensalder; ~ arithmetic
hovedregning; ~ hospital sindssygehospi-
tal; ~ infirmity åndssvaghed; ~ reservation
stiltiende forbehold.
mentality [men'tåliti] mentalitet.
mentation [men'te'/an] åndsvirksomhed.
menthol [imenpål] mentol.
mention ['raenjan] (subst.) omtale; (vb.)
omtale, nævne, anføre; make ~ of omtale;
don't ~ it (ogs.) ingen årsag, intet at takke
for; alt forladt; not to ~ for ikke at tale
om, endsige da.
mentor ['mentå'] mentor, vejleder.
menu ['menju'] spiseseddel, menu, spise-
kort.
mercantile ['ma'kantail] merkantil, køb-
mands-, handels-; - marine handelsflåde;
the ~ system merkantilismen.
mercantilism ['ma'kantilizm] merkantil-
isme.
mercantilist ["ma'kantilist] merkantilist.
mercenary ['ma'sinari] kræmmeragtig; lejet,
til fals; lejesoldat.
mercer [ima'sa] manufakturhandler.
mercerize ['ma'saraiz] mercerisere.
mercery [ima'sari] manufakturforretning;
manufakturvarer.
merchandise ['ma't/andaiz] varer, gods.
merchant ["ma't/ant] købmand, grosserer;
~ prince handelsfyrste; ~ service handels-
flåde; " ship handelsskib, koffardiskib.
merchantable ['ma'tjantabl] salgbar, ku-
rant.
merchantman ['ma'tjantman] pi. : merchant-
men [ima'tjantmen] handelsskib, koffardi-
skib.
merchantship [ima't/antjip] købmands-
skab, købmandsvirksomhed.
Mercia ['ma'Jia].
merciful [ima'sif(u)l] barmhjertig, nådig;
-ly (ogs.) heldigvis, gudskelov.
merciless [ima'silés] ubarmhjertig.
mercurial [ma"'kjuarial] livlig, fuld af liv;
letbevægelig; urolig; kviksølv-; kviksølv-
præparat, mercuric [ma'ikjuarik] merkuri-.
mercurous ['ma'kjuras] merkuro-.
I. Mercury ['ma'kjuri] Merkur.
II. mercury [ima'kjuri] kviksølv.
mercy ["ma'si] barmhjertighed, nåde; med-
lidenhed (on med); (Guds) lykke, held; it is
a -^ that det er en Guds lykke at; be at the
~ of sby. være i ens magt; beg for ~, cry
for ~ bede om nåde; for -'s sake for Guds
skyld; sister of ~ barmhjertig søster; ~ (on
us) I Gud forbarme sig! have ~ on sby. være
én nådig; be thankful for small mercies
være taknemmelig for lidt; left to the tender
mercies of overgivet på nåde og unåde til,
i kløerne på; recommend to ~ indstille til
benådning.
mercy killing medlidenhedsdrab.
mercy seat: the ~ nådestolen.
I. mere [mia] sø.
II. mere [mia] blot (og bar), slet og ret,
ren, lutter; noget så ringe som, noget så
ubetydeligt som; for the ~ purpose of ene
og alene for at.
merely ['miali] kun. alene, blot.
meretricious [meri'tri/as] uægte; udstaffe-
ret, prangende, skrigende; skøge-, skøge-
agtig.
merganser [ma'igånsa] (zo.) skallesluger.
merge [ma'dsl nedsænke; (lade) gå op (in
i); blive opslugt; gå op i en højere enhed;
17*
M
merger
260
metropolitan
be -d in gå op i, smelte sammen med; ~-
into glide over i.
merger ['ma'dsal sammensmeltning, sam-
menslutning (af handelsselskabeii.
meridian [mairidian] middagshøjde, meri-
dian; højdepunkt, kulmination; middag;
middags-; højeste, meridional [ma'ridianl]
meridian-; sydlig, sydeuropæisk; sydlæn-
ding,
meringue [ma'ræii] marengs.
merino [ma'ri'nou] merinofår; merino (et
uldent stof), merinogarn.
meristem ["meristem] (i planter) dannelses-
væv.
I. merit ['merit] fortjeneste, fortræffelig-
hed, dyd, fortrin, fordel; -s fortjeneste, værd;
judge a case on its -s bedømme en sag ud fra
de foreliggende kendsgerninger (og ikke ud
fra forudfattede meninger etc.) ; make a ~
of St. regne sig noget til fortjeneste; -s and
demerits fortrin og mangler.
II. merit ['merit] fortjene,
meritorious [meri'tå'rias] fortjenstfuld,
merlin ['ma'lin] dværgfalk.
merlon ['ma'lan] murtak, murtinde.
mermaid ['ma'meid] havfrue.
merman ['ma'man] havmand.
merrily ['merili] lystigt.
merriment ['merimant] munterhed.
merry ['meri] munter, lystig, glad; a ~
Christmas (to you)! glædelig jul! make ~
more sig; make ^ over have til bedste, gøre
nar af.
merry-andrew ['meri'åndru*] bajads.
merry-go-round ['merigo^raund] karussel.
merry-making ['merimeikiri] lystighed,
fest(lighed).
merrythought ['meripå'tl gaffelben (på en
fugl), ønskeben.
mesalliance [me'zålians] mesalliance.
meseems [mi'si'mz] (gml.) det synes mig.
mesh [mej] maske; (i pi. ogs.) net, garn,
snarer; fange i garn, indvikle, hilde; (om
tandhjul etc.) gribe ind (i hinanden).
meshy ['me/i] masket, netformet.
mesmerism ['mezmarizm] mesmerisme.
mesmerist ['mezmarist] mesmerist.
mesmerize ['mezmaraiz] mesmerisere.
mesne [mi'n] (jur.) mellem-; ~ lord under-
lensherre.
Mesopotamia [mesapa'teimja] Mesopota-
mien.
I. mess [mes] blanding, forvirret masse,
uorden, sammensurium; griseri, søle; knibe,
klemme; in a ~ snavset, rodet, forvirret; i
knibe; the house was in a pretty ~ huset
lå i eet rod; be in a pretty ~ sidde net i
det; get into a ~ komme i fedtefadet, kom-
me i knibe; make a ~ of bringe i forvirring;
tilsøle ; forkludre, spolere.
II. mess [mes] forkludre, ødelægge, tilsøle,
bringe i forvirring; ~ about with st. gå
og rode med noget; ~ up forkludre; snavse
til.
III. mess [mes] messe, fælles bord; (mar.)
bakke; (gml.) ret; spise; ~ of pottage ret
linser.
message ['mesids] budskab, meddelelse, be-
sked, hilsen; telegram; go -s gå ærinder;
on a -~ i et ærinde. ~ -form telegramblan-
ket.
messenger ['mesindsa] bud, sendebud, ku-
rér; ~ boy bud.
Messiah [mé'saia] Messias.
messieurs ['mesaz] de herrer, d'hrr.; -
Smith & Brown herrer Smith & Brown.
mess jacket messejakke.
mess|mate ['mesmeit] (messe)kammerat. ~
-room messe.
Messrs. ['mesaz] fk. f. Messieurs.
mess-tin (mil.) kogekar, madskål.
messuage ['meswids] (jur.) (land)ejendom.
messy ['mesi] forvirret, sølet, griset.
mestizo [me'sti'zou] mestits.
met [met] imperf. og perf. part. af meet.
metabolism [me'tåbalizm] stofskifte.
metacarpus [meta'ka'pas] mellemhånd.
metacentre ['metasenta] metacenter.
metage ['mi'tidsJ måling (af kul) ; måle-
penge.
metal ['metl] metal; (fig.) malm, stof;
skærver; glasmasse; metalf orhude ; makada-
misere; -s (ogs.) skinner; leave the -s løbe
af sporet; road ~ vejmateriale.
metallic [mi'tålik] metallisk, metal-.
metalliferous [meta'lifaras] metalholdig.
metal line ['metalain] metallisk.
metallize ['metalaiz] gøre metallisk; vul-
kanisere.
metalloid ['metaloid] metalloid; metalag-
tig.
metallurgy [me'tåladsi] metallurgi.
metal-work metalsløjd.
metamorphic [meta'må'fik] metamorfisk.
metamorphose [meta'må'føuz] forvandle.
metamorpholsis [meta'må'fasis] (pi. -ses
[si'z]) metamorfose, forvandling.
metaphor ['metafa] metafor.
metaphoric(al) [metaifårik(l)] metaforisk,
billedlig.
metaphrase ['metafreiz] oversættelse; over-
sætte; omredigere, ændre ordlyden af.
metaphysic{al) [meta'fizikd)] metafysisk.
metaphysician [metafi'zi/an] metafysiker.
metaphysics [meta'fiziks] metafysik.
metatarsus [meta'ta'sas] mellemfod.
metathesis [me'tåpasis] (pi. -ses [si'z]) me-
tatese.
I. mete [mi't] : ~ (out) udmåle, tildele.
II. mete [mi't] (subst.) grænse.
metempsychosis [metempsi'kousis] sjæle-
vandring.
^ meteor ['mi'tja] meteor, meteoric [mi'ti-
lårik] meteorisk, meteorlignende. meteorite
['mi'tjarait] meteorsten. meteorologicai [mi'-
tjara'lådsikl] meteorologisk, meteorologist
[mi'tja'råladsist] meteorolog, meteorology
[mi'tjairåladsi] meteorologi.
meter ['mi'ta] måler; (amr.) meter.
methane ['mepein] metan.
methinks [miil)iriks] (gml.) det synes mig.
method [imel)ad] måde, fremgangsmåde,
metode; reduce to ~ bringe metode i.
methodic(al) [mi'I)ådik(l)] metodisk,
Methodism ['mepadizm] metodisme, me-
thod ist ['mel)adist] metodist; metodistisk,
methodistic [mepa'distik] metodistisk.
methodize ['mepadaiz] bringe metode i.
methought [mi'I)å't] (gml.) det syntes mig.
Methuselah [mé'pju'zala] Methusalem.
methyl ['mepil] metyl.
methylate ['mepileit] denaturere.
meticulous [mé'tikjulas] pedantisk omhyg-
gelig.
metonymy [mi'tånimi] metonymi,
metre ['mi'ta] meter; metrum, versmål.
metric ['metrik] meter-, metrical [imetrikl]
metrisk, metrics ['metriks] metrik.
metronome ['metranøum] metronom, takt-
måler.
metropolis [mi'tråpalis] (pi. -es [-iz]) hoved-
stad; ærkebispesæde; the ~ (især) London,
Storlondon.
metropolitan [metra'pålitan] hovedstads-;
mettle
261
Mikado
M
metropolitan-; londoner-; metropolit, ærke-
biskop; hovedstadsbeboer.
mettle ["metl] liv, mod, fyrighed, iver; stof,
natur, temperament: be on one's ~ opbyde
alle sine kræfter, gøre sit bedste; put sby.
on his ~ få en til at gere sit bedste.
mettled ['metld], mettlesome ["metlsam]
livlig, modig, fyrig; vælig.
I. mew [mju'] måge.
II. mew [mju*] (gml.) fælde, skifte fjer el.
ham.
III. mew [mju'] (falke)bur; sætte i bur.
IV. mew [mju'] mjave; mjaven.
mewl [mju'l] klynke; mjave.
mews [mju'z] staldbygninger (ofte samlet
omkring en gård el. gyde).
Mexican ['meksikan] meksikansk; meksi-
kaner.
Mexico [imeksikou] Meksiko.
mezzanine ['mezani'n] mezzanin.
mezzotint ['medzoutint] mezzotintotryk,
sortkunst (en særlig kobberstikteknik).
mfd. fk. f. manufactured.
M.F. G.B. fk. f. Miners' Federation of Great
Britain.
m. g. fk. f. machine gun.
mg. fk. f. milligram.
M. G. C. fk. f. Machine-Gun Corps.
Mgr. fk. f. Monseigneur; Monsignor.
M. I. fk. f. military intelligence i mounted
infantry.
Miami [mai'åmi].
miaow [mi'au] mjave; mjaven.
miasma [miiåzma] miasma, smitstof.
mi au I [mi'å'l] mjave.
mica ['maikaj glimmer, marieglas.
micaceous [maiikei/as] glimmeragtig.
micate [imaikeit] sætte marieglas i.
Micawber [mi'kå'ba].
mice [mais] pi. af mouse.
Mich. fk. f. Michigan.
Michael ['maikl].
Michaelmas ['miklmas] mikkelsdag, d. 29.
septbr. ; ~ daisy strandasters; the ~ Fair
Efterårsmessen (i Leipzig) ; ~ term efter-
årssemester.
Michigan ['mijigan].
Mickey ['miki].
microbe ['maikroub] mikrobe, bakterie.
micro-biologist [imaikrobai'åladsist] bakte-
riolog.
microcosm ["maikrokåzm] mikrokosmos,
lilleverden.
microfilm ['maikroiilm] mikrofilm.
micrometer [maiikråmita] mikrometer.
microphone ['maikrafoun] mikrofon.
microscope ['maikraskoup] mikroskop, mi-
croscopic(al) [maikra'skåpikd)] mikrosko-
pisk.
micro-watt ['maikrowåt] mikrowatt.
micturition [miktja'rijan] (sygelig trang
til) vandladning.
I. mid [mid] midt-; in mid(-) midt i (fx. in
mid(-)July); be suspended in ~ air svæve i
luften; in ~ ocean midt ude på det åbne
hav.
II. 'mid, mid [mid] midt iblandt, under.
Midas [imaidas].
midday ['middei] middag, kl. 12; middags-.
midden [imidn] mødding.
middle ['midi] midte; liv (midie) ; mellem-,
middel-, midt-, midterst; anbringe i midten;
-s mellemkvaliteter; in the - of midt i;
midt på; midt under; midt om; ~ age alder
mellem 40 og 60; the Middle Ages middel-
alderen; the ~ classes (omfatter de sam-
fundslag, som man på dansk ville betegne
som den højere middelstand og bourgeoi-
siet); ~ distance mellemgrund; the Middle
East det mellemste Østen; ~ finger lange-
mand; - ground (mar.) middelgrund, midt-
farvandspulle; the Middle Kingdom Kina;
~ tint mellemfarve; - watch hundevagt;
~ weight mellemvægt; mellemvægts-.
middle-aged ['midl'eidsd] midaldrende.
middle-class ["midl'kla's] middelstands-,
bourgeoisie-.
middleman [imidlmån] mellemmand, mel-
lemhandler.
middlemost [imidlmøust] midterst.
middle-sized middelstor.
middling [imidlin] middelgod, jævn, anden-
klasses; middelmådig; nogenlunde, temme-
lig, middlings ["midlinz] mellemkvalitet(er)
(fx. af mel).
I. middy ['midi] T kadet (dannet af mid-
shipman).
II. middy ["midi] el. middy blouse matros-
bluse.
midge [midsl myg, myggelignende insekt;
lille person.
midget ['midsit] dværg, purk, lille person;
fotografi i mindste format; ~ golf baby-
golf.
midland ['midland] indre land; indre; ind-
lands-; the Midlands, the Midland Counties
Midtengland.
midmost ['midmo^st] midterst.
midnight ['midnait] midnat; midnats-;
dark (el. black) as ~ bælgmørk; burn the ^
oil arbejde til langt ud på natten.
midriff ['midrif] mellemgulv.
midship ['mid/ip] den midterste del af et
i skib; midtskibs-, -man kadet, midships ['mid-
/ips] midtskibs.
midst [midst] midte; midt i, midt iblandt;
in the ~ of midt i; in the ~ of the fray der
hvor det gik hedest til; i kampens midte;
in our ~ midt iblandt os, i vor midte.
midsummer ['midsAma] midsommer; M.
Day st. hansdag; ~ madness toppunktet af
galskab, det glade vanvid; A Midsummer
Night's Dream En Skærsommernatsdrøm.
midway [imid'we'] midtvejs, halvvejs.
midwife ['midwaif] jordemoder.
midwifery ['midwifri] fødselshjælp.
midwinter ['mid'winta] midvinter, vinter-
solhverv.
mien [mi'n] væsen, optræden, udseende.
miff [mif] fornærmethed; uenighed; sætte
i dårligt humør; surmvile ; they have had a
~ der er kommet en kurre på tråden.
I. might [mait] imperf. af may.
II. might [mait] magt, kraft, evne; with
" and main, with all his ~ af al magt, af
alle kræfter.
mightily ['maitili] mægtigt, kraftigt; væl-
dig, meget, svært, mightiness ['maitinés]
højhed, mægtighed.
mighty ['maiti] mægtig, kraftig; vældig,
overordentlig; high and ~ arrogant, hov-
modig; (i titel) højmægtig.
mignonette [minja'net] reseda.
migraine ['mi'grein] migræne.
migrant [imaigrant] vandrende; trækfugl,
migrate [mai'greit] udvandre, vandre, træk-
ke (bort), drage bort. migration [mai'grei-
/an] udvandring; flytning; (fugles) træk;
the period of the great -s folkevandrings-
tiden.
migratory ["maigratari] vandrende, noma-
disk ; ~ bird trækfugl.
Mikado [mi'ka'dou] mikado (kejser i Ja-
pan).
M
Mike
262
mind
I. Mike [maik] fk. f. Michael; for the love
of ~ (si.) for himlens skyld. |
II. mike [maik] (si.) = microphone. i
III. mike [maik] (si.) drive, dovne; be on i
the ~ drive den af.
mil. fk. f. military.
Milan Imi'lån] Milano.
milch ImiltJ] som giver mælk; - cow
malkeko.
mild [maildl mild; blid, sagtmodig; let;
en lettere ølsort (~ ale, ~ beer); draw it ~
overdriv ikke, tag den med ro, hold måde;
~. Steel blødt stål.
mildew [imildju*] meldug, jordslag, skim-
mel, mug; blive jordslået, -ed, -y angrebet af
meldug, overtrukket med skimmel, jordslået.
mildly ['maildli] mildt etc.; to put it ~
for at bruge et mildt udtryk.
mile Imail] (engelsk) mil (1609 m) ; for -s
milevidt, i miles omkreds.
mileage ["mailidsl antal mil, afstand i mil;
befordringsgodtgørelse pr. mil.
milepost ['mailpo"st] milepæl.
Milesian [mai'li'zian] irsk; irlænder.
milestone l'mailstoun] milesten, milepæl.
Miletus [m(a)i'li't8s] Milet.
milfoil ['milfoil] røllike (plante).
milieu [mi'li'9*] milieu.
militant ["militant] stridende, kæmpende;
krigersk, stridbar.
militlarism ['militarizm] militarisme, -arist
f-arist] militarist; militær ekspert, -arize
[-araiz] militarisere.
military ['militari] militær (subst. og adj.),
militær-, krigs-; ~ heel officershæl; declare
^ law erklære belejringstilstand; ~ man mi-
litær; compulsory ~ service almindelig vær-
nepligt.
militate ['militeit] : ~ against modvirke,
modarbejde, stride mod, tale mod.
militia [mi'lija] milits, landeværn.
militiaman [mi'lijaman] landeværnssoldat.
milk [milk] mælk; give mælk; malke; op-
snappe (et telegram) ; ~ for babes barne-
mad; full ~ sødmælk; it is no use crying
over spilt ~ gjort gerning står ikke til at
ændre; ~ of sulphur svovlmælk. ~ -and-
water vandet, flov. ~ chocolate flødechoko-
lade, -er malker, malkepige, malkemaskine;
malkeko. - float mælkevogn. ~ -glass mæl-
keglas (slags hvidt glas), -maid malkepige,
-man mælkemand, røgter. ~ parsley (plan-
ten) seline. ~ powder tørmælk, -sop kvind-
agtig person, flødeskæg. ~ -tooth mælketand.
~ -vetch (planten) astragel.
milky ['milki] mælkeagtig, mælke-; tam,
flov, fersk; frygtsom; the M. Way Mælke-
vejen.
mill [mil] mølle; fabrik, spinderi, værk;
maskine; kværn; (si.) boksning; male; (ud-)
valse; valke, stampe; rifle, rande (mønt);
fræse; (si.) bearbejde (med næverne); bokse;
hvirvle, male rundt; he has been through
the ~ han har prøvet lidt af hvert; han
kender rummelen; han har gennemgået me-
get.
millboard ["milbå'd] tykt pap.
mill-dam mølledam, mølledæmning.
millenarian [mili'næarian] tusindårig; en
som tror på tusindårsriget, millenary [mi-
ilenari] tusindfoldig; tusindårig; årtusinde;
tusindårsfest; som tror på tusindårsriget,
millenial [mi'lenial] tusindårs-; som tilhører
eller vedrører tusindårsriget.
millennium [mi'leniam] årtusinde; tusind-
årsrige.
millepede ["milipi'd] tusindben.
miller [imila] møller; f ræsemaskine ; (si.)
bokser.
miller's thumb ferskvandsulk, grødeulk.
millesimal [millesimal] (ordenstallet) tu-
sinde; tusindedel; tusindedels.
millet [>railit] hirse.
mill-hand fabriksarbejder.
milliard Cmiljad] milliard.
milligram(me) ['miligråm] milligram.
millilitre ["milili'ta] milliliter.
millimetre ['milimi'ta] millimeter.
milliner ["milina] modehandler(inde).
millinery ['milinari] modepynt; modehan-
del.
milling [imilin] mølledrift, mølleri. -
machine f ræsemaskine.
million [imiljan] million; the ~ (ogs.) de
brede lag. millionaire [miljainæa] millionær,
millionth ['miljanl)] millionte; milliontedel.
millipede ['milipi'd] tusindben.
mi 1 1 i-watt milliwatt.
millocracy [mil'åkrasi] fabrikant-standen;
industriherrerne.
millowner ['miløuna] mølleejer; fabrikant.
milll-pond mølledam; (spøgefuldt) Atlan-
terhavet; calm as a - -pond glat som et
spejl. ~ -race møllerende, møllebæk. ~ reek
blyforgiftning. ~ sail møllevinge, -stone
møllesten; hard as the nether -stone hård
som sten, ubarmhjertig; see through a -stone
være meget skarpsynet. ~ -stream møllebæk.
~ -tail spildevand (fra møllehjulet). ~ -wheel
møllehjul. -Wright møllebygger.
milt [milt] milt; mælk(e) (hos hanflsk) ;
befrugte.
milter [imilta] hanfisk.
Milton [iraiit(a)n].
mime [maim] mime (slags skuespil); komi-
ker; spille pantomime; parodiere.
mimic ['mimikl efterlignet, efterabet; ima-
ginær, skin-; efterlignende, efterabende; imi-
tator, parodist, efteraber ; efterligne, efterabe,
parodiere, vrænge ad; (præs. part. staves
mimicking, imperf. og perf. part. mimicked).
mimicry ['mimikrij efterligning, efterabei-
se, parodiering; beskyttelseslighed.
mimosa [mi'mouza] mimose.
min. fk. f. mineralogy.
minacious [mi'ne'Jas] truende.
minaret ['minaret] minaret.
minatory Cminatari] truende.
mince [mins] hakke småt, skære fint; dæm-
pe, mildne, pynte på; tale affektert; små-
trippe; fars; farsret; -d meat fint hakket
kød, kødfars; not to ~ matters, not to ~
one's words tage bladet fra munden; ikke
lægge, fingrene imellem; sige sin mening
rent ud.
mincemeat ['minsmi't] blanding af rosiner,
korender, æbler etc. (serveret i postej); make
~ of hakke til plukfisk, gøre kål på.
mince-pie ['mins'pai] postej indeholdende
mincemeat, mincer kød(hakke)maskine.
mincing ['minsiri] affektert, jomfrunalsk.
I. mind [maind] sind, sindelag, gemyt;
sjæl, ånd; forstand, mening, tanke; tilbøje-
lighed, lyst; erindring, minde; change one's
~ komme på andre tanker, ombestemme sig;
keep one's ~ on koncentrere sin opmærk-
somhed om; read sby.'s - læse ens tanker;
speak one's ~ sige sin mening; take sby.'s
~ off bortlede ens opmærksomhed fra; turn
sby.'s ~ to vende ens tanker mod; be in two
-s ikke kunne beslutte sig, ikke være enig
med sig selv (about om); bear (el. keep) in
" huske på; put in ~ of minde om; absence
of ~ åndsfraværelse ; presence of ~ ånds-
mind
263
mini
M
nærværelse; give a person a bit of one's ~
Bige en sin mening:; skælde en ordentlig ud;
be of one ~ with sby. dele ens anskuelser;
be out of one's ~ være fra forstanden; put
st. out of one's ~ slå nert. af tankerne; time
out of ~ i umindelige tider; give one's - to
st. koncentrere sig om ngt. ; have st. on one's
~ være bekymret over ngt.; to my ~ e^ter
min mening; efter min smag. efter mit ho-
ved; a dirty - en beskidt tankegang; have
a good ~ to have stor lyst til; I have half
a -- to jeg kunne næsten have lyst til; bring
(el. call) to " erindre; make up one's ~ to
do st. beslutte sig til at gøre noget.
II. mind [maind] passe, passe på, give
agt på, lægge mærke til ; tage sig i agt
for; bekymre sig om, bryde sig om; have
noget imod; huske; ~ your own business!
pas dig selv! ~ a child, a machine passe et
barn, en maskine; never ~ him bryd dig
ikke om ham; never ~! bryd Dem ikke om
det! det gør ikke noget; jeg be'r; ingen år-
sag; never ~ (about) putting on your gloves
du behøver ikke at tage handskerne på; ~
the step pas på trinnet; I don't - a few
pounds more or less jeg tager det ikke så
nøje med et par pund mer eller mindre; if
you do not ~ hvis De ikke har noget imod
det; hvis De ikke passer på; I don't ~ if I
do ja, hvorfor ikke; ja, lad mig bare det;
~ one's p's and q's optræde forsigtigt og
korrekt; passe på hvad man siger; I don't
- telling you jeg kan godt fortælle dig; do
you ~ my smoking a cigar? har De noget
imod at jeg ryger en cigar? ~ and come in
good time sørg for at komme i god tid; ~
that! husk det! -~ you don't forget glem det
endelig ikke.
minded [imaindid] til sinds; (i smstg.) af
karakter (fx. weak-minded); -sindet (fx. Ger-
man-minded); -interesseret (fx. air-minded
flyveinteresseret) ; if you are so ~ hvis du
har lyst til det.
-minder ['mainda] -vogter, -passer.
mindful [imaindf (u)l] opmærksom, omhyg-
gelig; be ~ of huske, tænke på, være om-
hyggelig med.
mindless [imaindlés] sjælløs, tankeløs, tåbe-
lig; ligeglad (of med).
I. mine [main] min, mit, mine (brugt sub-
stantivisk); a friend of ~ en ven af mig;
that nose of ~- min (meget omtalte el. uhel-
dige osv.) næse.
II. mine fmain] grube, bjergværk; mine;
(flg.) guldgrube (fx. this book is a ~ of in-
formation); spring a ~ on sby. overrumple
en ; ~ barrage minespærring.
III. mine [main] (vb.) grave gruber (i);
drive gruber; drive bjergværksdrift; minere,
grave; undergrave; lægge miner under,
sprænge i luften ved hjælp af miner; ud-
lægge miner (i) ; udvinde, bryde.
mine detector minesøger.
mine-field ['mainfi'ld] minefelt.
minelayer [imainleia] mineudlægger, mine-
fartøj.
miner ['maina] minearbejder; minør.
mineral ['minaral] mineral; mineralsk, mi-
neral-; the " kingdom mineralriget; -s (ogs.)
mineralvand, mineralize [iminaralaiz] gøre
mineralsk. mineralogicai [minarailådsikl]
mineralogisk. mineralogist [minairåladjist]
mineralog. mineralogy [minairåladsi] mine-
ralogi.
mineral water mineralvand.
miner's lamp grubelampe.
Minerva [mi'na'va].
minel-sweeper minestryger. ~ -thrower mi-
nekaster.
mingle ['miTisrll blande; blande sig.
min^y ['mindsil T gering, nærig.
miniaceous mønjerød. miniate ['minieit]
møn j ere.
miniature ['minjatTa, 'minit/a] miniatur,
minia turportræt ; min in tur-; fremstille en
miniature; in ~ en miniature.
minify [iminifai] formindske, nedsætte.
minikin [iminikin] lille person el. ting,
pusling, ubetydelighed; lillebitte; affektert,
krukket.
minim ['minim] halvnode; dråbe; bagatel;
brunlig farve.
minimal ['minimal] minimal.
minimize ['minimaiz] bringe ned til det
mindst mulige; begrænse til et minimum;
bagatellisere, ringeagte, undervurdere.
minim|um ['minimam] (pi. -a) minimum;
minimums-; reduce to a ~ nedsætte til det
mindst mulige.
mining ['mainin] grubedrift, bjærgværks-
drift; mine-.
minion ['minjan] yndling, favorit; hånd-
langer, kreatur; servil underordnet; kolonel
(lille skrifttype).
minish ['mini/l (gml.) formindske.
minister ['minista] minister (både i be-
tydn. „medlem af regeringen" og „gesandt" ) ;
præst (især om dissenterpræst) ; tjener, red-
skab (of, to for); tjene; ~ to hjælpe, tjene,
bidrage til. sørge for.
ministerial [mini'stiarial] minister-, mini-
steriel: regerings-; præstelig, præste-; bidra-
gende, medvirkende, underordnet; udøvende,
ministerialist [-ist] tilhænger af regeringen.
ministrant ['ministrantl tjenende, under-
ordnet; tjener, hjælper, ministration [mini-
istrei/an] tjeneste, hjælp; præstetjeneste; -s
(ogs.) kirkelige forretninger el. handlinger.
ministry ['ministri] ministerium, minister-
stilling, ministertid; præsteembede; præste-
gerning; præsteskab; through the ~ of N.
ved N.'s hjælp.
minium [iminiam] mønje.
miniver [iminiva] hvidt skind, hermelin.
mink [mink] mink. nerts.
Minn. fk. f. Minnesota.
Minneapolis [mini'åpalis].
Minnesota [raini'souta].
minnow fminøu] elritse (en fisk).
minor ['maina] (adj.) mindre; underordnet,
lavere; yngre, lille; mol-; mol; (subst. og
adj.) mindreårig, umyndig; A ~ a-mol; ~
canon præst ved domkirke, men ikke medlem
af domkapitlet; - key mol; ~ premise un-
dersætning (i syllogisme) ; the ~ prophets de
små profeter; ~ suit (i bridge) ruder el. klø-
ver ; Brown ~ den yngste af brødrene B. eller
af drengene ved navn B. (i skolesprog).
minority [m(a)i"nåriti] mindreårighed,
umyndighed; minoritet; be in the - være i
minoritet.
minster [iminsta] domkirke, klosterkirke.
minstrel ['minstral] skjald, sanger, folke-
sanger, negersanger; ~ show optog af musi-
kanter og komikere, gerne sværtede for at
ligne negre.
minstrelsy ['minstralsi] sang, skjaldekunst;
sangerskare.
I. mint [mint] mønt (o: hvor mønter præ-
ges); oprindelse, kilde; a ~ of en masse; he
is worth a ~ of money han er hovedrig.
II. mint [mint] mønte; præge; opfinde, lave.
III. mint [mint] mynte; curled ~ kruse-
mynte.
IyI mintage
264
misfeasance
mintage [imintids] montning; mønt, penge;
nydannelse; møntpræg, præg; prægningsom-
kostninger.
mint-master møntdirektør.
mint-sauce ['mintiså's] (marinade tilsat
krusemynteblade).
minuet [minju'et] menuet.
minus ['mainas] minus; negativ; uden; mi-
nustegn.
minuscule [miinAskju'l] minuskel, lille bog-
stav.
I. minute [m(a)iin3U*t] ganske lille, ubety-
delig; nøjagtig, minutiøs.
II. minute ['minit] minut; optegnelse; -s
(ogs.) referat, forhandlingsprotokol; half a
~ et lille øjeblik; this ^ straks; I knew him
the ~ I saw him jeg kendte ham straks jeg
så ham; to the ~ på minutten; wait a ~
vent et øjeblik; I won't be a ~ jeg kommer
straks, jeg er straks færdig.
III. minute ['minit] optegne, protokollere;
måle nøjagtigt, tage tid (fx. på et arbejdes
varighed) ; ~ down notere.
minute-book ['minitbuk] forhandlingspro-
tokol.
minute-gun [iminitgAn] minutskud.
minute-hand ['minithånd] minutviser, den
lange viser.
I. minutely ['minitli] hvert minut, hvert
øjeblik.
II. minutely [m(a)iinju'tli] nøje, minutiøst,
minx [miriks] (nu især spøgende:) næbbet
tøs, fræk tøs ; lille heks.
miracle ['mirakl, -rikl] mirakel, vidunder,
undergerning; mirakel-skuespil.
miracle-monger mirakelmand.
miraculous [mi'råkjulas] mirakuløs, vid-
underlig.
mirage ["mira'3] luftspejling, fata mor-
gana; blændværk.
mire ["maia] mose, sump; mudder, dynd,
søle; sænke ned i dynd; synke ned i dynd.
mirror [imira] spejl; mønster, eksempel;
afspejle, spejle. ~ carp (zo.) spejlkarpe. ~
writing spejlskrift.
mirth [ma'J)] munterhed, latter. mirth|ful
[im8*I)f(u)l] lystig, -less glædesløs, trist.
mi ry ['maiari] dyndet, mudret.
mis- [mis] mis-, fejl-.
misadventure [imisad'ventXa] uheld; homi-
cide by ~ uagtsomt manddrab.
misadvise ['misad'vaiz] råde slet; vildlede.
misalliance ['misa'laians] mesalliance.
misanthrope ['mizanproup] misantrop, men-
neskefjende, misanthropic [mizan'pråpik]
misantropisk, menneskefjendsk, misanthropy
[miziånI)ropi] misantropi, menneskefjend-
skab.
misapplication ['misåpliikeijan] misbrug,
urigtig anvendelse.
misapply ['misa'plai] anvende forkert, mis-
bruge.
misapprehend [imisåpri'hend] misforstå.
misapprehension ['misåpri'henjan] misfor-
ståelse.
misappropriation ['misaproupri'ei/an] uret-
mæssig tilegnelse, urigtig anvendelse.
misbecome ['misbi'kAm] misklæde, ikke
passe (sig) for.
misbegotten ['misbi'gåtn] uægte født; af-
skyelig.
misbehave [imisbi'heiv] opføre sig slet, op-
føre sig forkert, misbehaviour ['misbi'heJvja]
slet (el. forkert) opførsel.
misbelief ['misbiili'f] falsk tro, vantro.
misborn [mis'bå'n] født udenfor ægteskab.
miscalculate ['misikålkjuleit] beregne for-
kert; forregne sig. miscalculation ['miskål-
kju'leijan] fejlregning.
miscall [mis'kå*!] med urette kalde (fx.
these changes -ed improvements).
miscarriage [misikåridsl dårligt udfald;
uheld; det at ngt. mislykkes; (brevs) bort-
komst; for tidlig fødsel, abort; have a ~
abortere.
miscarry [mis'kåri] slå fejl; mislykkes,
strande (fx. the scheme miscarried); gå tabt
(fx. the letter miscarried); føde for tidligt,
abortere.
miscegenation [imisid3i<neij"n] raceblanding '
(især mellem negre og hvide).
miscellaneous [misi'leinjas] blandet ; diverse.
miscellany [mi>selani] blanding, samling af
blandet indhold; miscellanies artikler af for-
skelligt indhold; blandede skrifter.
mischance [mis't/a'ns] ulykke, uheld.
mischief ['mistfif] fortræd, skade; gale
streger, spilopper; skælmeri; gavtyv, skælm;
there is ~ brewing der er ugler i mosen; do
sby. a ~ gøre én fortræd; Satan finds some
~ still for idle hands to do (omtr.) lediggang
er roden til alt ondt; make ~ stifte ufred;
mean ~ have ondt i sinde; varsle ilde; play
the ~ with skade, gøre fortræd; ødelægge;
bringe i forvirring; suspect ~ ane uråd;
what the ~ are you doing? hvad pokker be-
stiller du? get into ~ komme galt af sted;
keep out of ~ holde sig i skindet; forhindre
i at lave gale streger; be up to ~ have spilop-
per for. ~ -maker urostifter.
mischievous [imistXivas] skadelig; uheldig;
gavtyveagtig, fuld af spilopper; skalkagtig,
drilagtig, skælmsk; ~ child lille spilopmager.
misconceive ['miskan'si'v] opfatte forkert,
misconception ["miskanisepjan] misforståelse.
I. misconduct ['mis'kåndakt] slet opførsel,
forseelse; utilladeligt forhold; matrimonial
~ ægteskabsbrud.
II. misconduct [imiskan'dAkt] administrere
dårligt; -^ oneself opføre sig slet, begå ægte-
skabsbrud.
misconstruction [imiskan'strAk/an] mistyd-
ning.
misconstrue ['miskanistru'] mistyde, mis-
forstå.
miscount [irais'kåunt] tælle fejl: regne fejl;
fej Itælling ; fej Iregning.
miscreant ['miskriant] skurk.
miscue ['mis'kju'] (i billard) støde fejl;
fejlstød, skævt stød.
misdate [imis'deit] fejldatere; fejl dato.
misdeal ['mis'di'l] (i kortspil) fejlgivning;
give forkert.
misdeed [imis'di'd] udåd.
misdemeanant ["misdi'mi'nant] forbryder,
lovovertræder, misdemeanour [-'mi*na] for-
seelse; (mindre) forbrydelse.
misdirect ['misdiirekt] vildlede; vise forkert
vej ; give en forkert retning ; anvende forkert ;
adressere fejl. misdirection [-'rekjan] vildle-
delse; fejlagtig retsbelæring; fejladressering.
misdoing ['mis'du'in] fejlen; misgerning.
misemploy ['misémiploi] misbruge.
misentry [mis'entri] fejlpostering.
miser ['maiza] gnier.
miserable [imiz(a)rabl] elendig, jTikelig,
ulykkelig; jammerlig, ussel.
miserere [miza'riari] miserere, bodssalme.
miserly ['maizali] gnieragtig, gerrig.
misery [imiz(a)ri] elendighed, ulykke, li-
delse; you six foot of ~ dit lange, sure spek-
takel.
misfeasance ['mis'fi'zans] myndighedsmis-
brug, embedsmisbrug, forseelse.
misfire
265
misunderstanding |y|
misfire ['mis'faia] klikke, ikke gå af; ikke
starte; sætte ud; fejltænding, svigtende af-
fyring; klikken.
misfit [imis'fit] passe dårligt, sidde dårligt
(fx. om tøj); noget som ikke passer (fx. his
suit was a ~ ) ; he is a ~ han er kommet på
en forkert hylde.
misfortune [mis'få't/an] ulykke, uheld.
misgive [misigiv] fylde med bange anelser.
misgiving [mis'giviri,] tvivl, bekymring; -s
(ogs.) bange anelser.
misgovern [imisigAvan] misregere, regere
dårligt.
misgovernment ['mis'gAvanmant] dårlig re-
gering.
misguidance ['mis'gaidans] vildledelse, mis-
guide [imisigaid] vildlede.
mishandle ['mis'håndl] håndtere klodset,
mishandle; forkludre, lede dårligt.
mishap [mis'håp] uheld; fejltrin; uægte
barn ; abort.
mishear ["mis'hia] høre fejl.
mishmash [imiXmå/] sammensurium, misk-
mask.
misinform ['misinifå'm] underrette forkert.
misinformation [imisinfå*'mei/on] fejl under-
retning.
misinterpret ["misin'te'prét] mistyde, mis-
interpretation [imisinta'pri'teijan] mistyd-
ning.
misjudge ['mis'dsAds] bedømme forkert,
undervurdere, miskende.
misjudgment [mis'dsAdsmant] fejlskøn, for-
kert dom.
mislay [mis'lei] forlægge.
mislead [mis'li'd] forlede; vildlede.
mismanage ['mis'månids] lede slet, ordne
dårligt, forkludre, mismanagement [-mant]
dårlig ledelse, dårlig forvaltning.
misname [misineim] benævne fejlagtig.
misnomer [imisino^ma] misvisende el. for-
kert benævnelse.
misogamist [mi'sågamist] ægteskabshader.
misogynist [mai'sadsinist] kvindehader.
misplace ['misipleis] anbringe forkert; -d
ilde anbragt, malplaceret, uheldig, skænket
til en uværdig (fx. ~ confidence).
misplacement forkert anbringelse.
misprint [imisiprint] trykfejl; lave trykfejl.
misprision [mis'prisen] lovstridig fortielse,
undladelse af anmeldelse.
mispronounce [imispra'nauns] udtale for-
kert, mispronunciation ['mispranAnsiiei/an]
fejlagtig udtale.
misquotation [imiskwouiteijon] forkert ci-
tat, misquote ['mis'kwout] citere forkert.
misread [imisiri'd] læse forkert, misforstå.
misrepresent [imisrepri'zent] fremstille
urigtigt, fordreje, misrepresentation [imisre-
prizen'tei/an] fejlagtig fremstilling, for-
drejelse.
misrule [imis'ru'l] uorden, forvirring; slet
styre; styre slet.
I. miss [mis] frøken; (ung) pige, skolepige;
Miss Robinson (den ældste) frøken E. ; the
Misses Smith, the Miss Smiths frøknerne
Smith; junior ~ frock pigekjole.
II. miss [mis] savne; forfejle (sit mål);
ikke træffe; ikke nå; gå glip af, ikke få,
lade slippe fra sig; miste; forsømme; ikke
opfatte; ikke få øje på, overse; overhøre;
springe over; komme for sent til (fx. the
train); undgå; gå fejl af; udelade; ~ fire
klikke (om gevær); ikke gøre virkning; just
- being være lige ved at være; ~ the mark
skyde forbi; ~ one's way fare vild; ~ out
udelade.
III. miss [mis] fejlskud, fejlslag; give sby.
a ~ undgå en; give st. a ~ undlade at gøre
(, høre, se, spise osv.) noget; that was a lucky
- det var et held jeg slap godt fra det; a
~ is as good as a mile nærved og næsten slår
ingen mand af hesten; nærved skyder ingen
hare.
IV. Miss. fk. f. Mississippi,
missal [imisol] messebog; messe-,
misshapen ['mis'Jeipan] vanskabt, misdan-
net.
missile [imisail] kastevåben, projektil;
kaste-.
missing [imisin] forsvunden, manglende;
som savnes, savnet; the ~ link det mang-
lende mellemled mellem abe og menneske;
be ~ savnes, mangle.
mission [imijan] mission, sendelse; ærinde;
hverv, kald, opgave; gesandtskab, delega-
tion; missionsvirksomhed; missionsmark ;
missionsstation ; række af vækkelsesmøder;
Foreign M. hedningemission; Home Missions
indre mission; Missions to Seamen sømands-
mission; on a ~ i en sendelse, i et ærinde.
missionary ['mi/anari] missionær, lægpræ-
dikant; udsending; missions-.
missionize [imi/anaiz] missionere; forsøge
at omvende.
missis ['misiz] frue(n) (brugt af hushjælp
etc.) ; T kone (fx. my ~ ).
Mississippi [misi'sipi].
missive ['misiv] officiel skrivelse, brev.
Missouri [mi'suari; (amr.) mi'zuari].
mis-spell [imis'spel] stave forkert.
mis-spend ["mis'spend] forøde, anvende ilde;
a mis-spent youth en forspildt ungdom.
mis-state ['mis'steit] fremstille urigtigt.
mis-statement [-mant] urigtig fremstilling.
missus [imisas] se missis.
missy ['misi] lille frøken.
I. mist [mist] tåge; dis; in a ~ omtåget,
forvirret; Scotch ~ regntykning.
II. mist [mist] blive tåget; sløre.
mistake [miisteik] (mistook, mistaken) tage
fejl af, misforstå, forveksle (for med) ; fejl-
tagelse; fejl; misforståelse, forveksling;
there is no mistaking it det er ikke til at
tage fejl af; and no ~ det kan du tage gift
på; så det kan batte noget; make a ~ gore
en fejl; tage fejl; by ~ ved en fejltagelse.
mistaken [mis'teikn] misforstået; forfejlet;
be ~ tage fejl; not to be ~ (ogs.) som ikke
er til at tage fejl af, umiskendelig, -ly fejl-
agtigt, med urette.
mister [imista] hr. ; sige hr. til.
misterm ['mis'ta'm] med urette kalde.
mistime ['misitaim] vælge en ubelejlig tid
til ; lade indtræffe på et forkert tidspunkt,
-d ubetimelig.
mistletoe ['misltøu, 'mizlto"] mistelten.
mistook [mis'tuk] imperf. af mistake.
mistral ['mistral] mistral, nordvestvind (i
Sydfrankrig).
mistranslate ["mistråns'leit] oversætte for-
kert, mistranslation forkert oversættelse.
mistreat [mis'tri't] behandle ilde.
mistress ['mistrés] (husets) frue, madmo-
der; lærerinde; herskerinde, herre (of over);
mester (of i); elskerinde; kæreste, elskede;
M. of the Robes overhofmesterinde.
mistrust [imis'trAst] have mistillid til, mis-
tro (subst. og vb.); mistillid, mistrustful
[-f(u)l] mistroisk.
misty [imisti] tåget; diset; sløret; vag.
misunderstand [imisAnda'stånd] misforstå,
misunderstanding [-iii] misforståelse, uenig-
hed.
misusage
266
modify
misusage ['mis'ju'zids] misbrug, mishand-
ling.
I. misuse [imisiju'z] mishruge, mishandle.
II. misuse l'mis'ju's] misbrug. -
I. mite [maitl fzo.) mide.
II. mite [mait] lille smule; skærv (fx. the
widow's ~ ) ; lille purk.
miter se mitre.
mithridate [imil)rideitl modgift.
mitigate l'raitigeit] formilde, dæmpe, lin-
dre; mitigating circumstances formildende
omstændigheder. mitigation [mitiige'/an]
formildelse, lindring, formildende omstæn-
dighed; nedsættelse.
mitrailleuse [mitrai'a'z] mitrailleuse, kug-
lesprøjte.
mitre T'maita] bispehue, bispeværdighed;
(i snedkersprog) gering (slags fugning), ge-
ringsfuge; gere sammen; confer a ~ upon
gøre til biskop. ~ -box skærekasse. ~ -joint
geringsfuge. - -wheel konisk tandhjul.
mitt [mit] se mitten; baseballhandske; (si.)
næve; -s (si.) boksehandsker.
mitten limitnl bælgvante, vante; muffe- i
dise; halvhandske; give the ~ give en kurv, ;
afskedige; get the -~ få løbepas; handle i
without -s ikke tage med fløjlshandsker på.
~ crab uldhåndskrabbe.
mittimus [imitimss] arrestordre; T afske-
digelse.
mix [miks] blande; tilberede, lave; sam-
menblande; blande sig; omgås; komme
(godt) ud af det; blanding; T rod, kludder,
forvirring; (si.) slagsmål; ~ up blande sam-
men, rode sammen; -ed up with indblandet i;
~ with the world færdes ude blandt folk.
mixed [mikst] blandet; forvirret; -bathing
fællesbadning (for herrer og damer) ; -
company blandet selskab; ~ marriage ægte-
skab mellem personer af forskellig religion
el. race; ~ mathematics anvendt matematik;
■^ number blandet tal; - school fælles-
skole.
mixer ['mikss] en der blander; (amr.) bar-
tender ; a good ~ en der har let ved at omgås
folk (o; både høje og lave).
mixture ["mikstja] blanding; mikstur.
mix-up ['miks' Ap] forvirring, roderi; slags-
mål.
mizen, mizzen ['mizn] mesanmast, mesan-
sejl. -mast mesanmast. -sail mesansejl.
I. mizzle ['mizl] støvregne; støvregn.
II. mizzle [imizl] (si.) stikke af.
ml. fk. f. millilitre.
Mile. fk. f. Mademoiselle.
M. M. fk. f. military medal.
mm. fk. f. millimetre.
Mme. fk. f. Madame.
mnemonic [ni'månik] mnemonisk, som un-
derstøtter hukommelsen, -s hukommelses-
kunst; mnemoteknik.
mo [møu] (si.) øjeblik; half a ~ et lille
øjeblik.
mo. fk. f. month.
M. O. fk. f. medical officer.
moan [mo^n] klage, stønne; jamre over;
klage, stønnen, klagende lyd.
moat [møut] f æstningsgrav ; voldgrav.
mob [måb] pøbel, pøbelhob; flok; bande;
stimle sammen (om) ; overfalde i flok.
mobbish ['måbij] pøbelagtig.
mob-cap ['måbkåp] natkappe.
mobile ['møubail] bevægelig, mobil; let-
bevægelig, livlig, mobility [mo'biliti] be-
vægelighed, mobilization [moubilai'zeijan]
mobilisering, mobilize ['mo^bilaiz] mobili-
sere; sætte i omløb.
mob-law [imåblå'] folkejustits, lynchju-
stits.
mobocracy [må'båkrasi] pøbelherredømme.
moccasin ['måkasin] indianersko, mokka-
sin.
Mocha [imouka] mokka(kafFe).
I. mock [måk] spotte (at over) ; spotte over,
efterligne på en spottende måde. ^øre latter-
lig; narre; trodse; (dårlig) efterligning;
spot, latterliggørelse; skive for spot; make
a ~ of gøre nar af.
II. mock(-) [måk] forloren, uægte, falsk,
forstilt, fineerpt.
mocker ['måka] spotter.
mockery ['måkari] spot, latterliggørelse ;
genstand for spot; dårlig efterligning, pa-
rodi; spilfægteri, (tom) komedie, skinvæsen;
latterligt og forgæves forsøg; make a ~ of
gøre nar af; hold up to ~ latterliggøre.
mocking-bird ["måkinba'd] spottedrossel,
spottefugl.
mock-turtle [imåk'tQ'tl] forloren skild-
padde.
mod. fk. f. modern.
modal ['moudl] formel, modal, modality
[mou'dåliti] modalitet.
mode [møud] måde; mode; skik. brug;
toneart; ~ of payment betalingsmåde.
I. model ["mådl] model; mønster (of på),
eksemplar, forbillede; nøje efterligning, (éns)
udtrykte billede; model, mannequin; eksem-
plarisk, mønster-, mønstergyldig; on the -^
of efter (mønster af).
II. model ['mådl] modellere; forme (on
efter); anlægge, indrette; gå mannequin;
~ oneself (up)on sby. efterligne én, tage én
til forbillede.
modeller ['mådla] modellør.
modelling ['mådlinl modellering.
I. moderate ['måd(8)rét] mådeholden, mo-
derat; ikke videre stor- (god, dygtig etc.);
middelmådig.
II. moderate ['mådareit] (af)dæmpe, mildne,
nedsætte; lægge bånd på. betvinge, beher-
ske; moderere, holde måde med; tage af,
dæmpes; føre forsædet ved forhandlinger.
moderation [måda'rei/an] mådehold, mode-
ration; sindighed, sindsligevæsrt, beherskel-
se; Moderations første offentlige eksamen
ved Oxford til opnåelse af B. A. graden; in
moderation med måde.
moderator ['mådareifa] mægler; presbyte-
riansk præst (med særlig bems'-ndigelse).
modern ['mådan] moderne, nyere, nymo-
dens, ny, nutids-; the -s nutidens forfattere,
komponister osv.; nutidens mennesker; ~
history den nyere tids historie; - schools
eksamensfri retning indenfor moderne en-
gelsk skolevæsen, modernism ['mådanizm]
modernisme, moderne tidsånd, ny skik, ny-
ere smag. modernist ['mådanist] modernist,
modernity [må'da'niti] modernitet, moderne
præg, nyhed, modernization [mådanai'zei-
Jan] modernisering, modernize ["mådanaiz]
modernisere.
modest ['mådistl beskeden, fordringsløs;
moderat; sømmelig, anstændig, ærbar, mo-
desty ['mådisti] beskedenhed, fordringsløs-
hed ; anstændighed, ærbarhed.
modicum ['mådikam] lille smule, mini-
mum.
modifiable [imådifaiabl] som kan foran-
dres, tillempes; omformelig. modification
[mådifi'keijan] modifikation, omformning,
omdannelse, ændring; begrænsning, ind-
skrænkning, mildnelse; omlyd. modify ['må-
difai] modificere, omforme, omdanne, ændre;
modish
267
monitorial
M
begrænse, indskrænke, formilde; forandre
ved omlyd.
modish [imo"diJ] moderne, nymodens, mo-
diste Lmo'di'st] modehandlerinde, dame-
skrædderinde.
Mods. [mådz] fsl.) fk. f. Moderations.
modulate [<mådjuleit] afpasse, modulere,
modulation [måd.junei/an] toneføring, mo-
dulation, modus Craoudas] måde.
Mogul [mo"gAl] : the Great ~ stormogulen.
mohair [imouhæa] mohair, angorauld.
Mohammed [mo'håmed] Muhamed.
Mohammedan [mo'håmidan] muhamedansk;
muhamedaner, -ism [-izm] muhamedanisme.
Mohawk [imouhå'k] mohokindianer.
Mohican ['mouikan] mohikaner; the last
of the -s den sidste mohikaner.
Mohocks ['mouhåks] bande af londonbøller
(i 18. årh.).
moiety ['moiati] halvdel.
moil [moil] slide; toil and ~ slide og slæbe.
moiré [mwa'l moiré; mohair.
moiré ['mwa'rei] moiré.
moist [moist] fugtig; ~ sugar farin, moisten
[imoisn] fugte; blive fugtig, moisture t'mois-
tja] fugt(ighed).
moke [møuk] (si.) æsel.
molar ['moula] søndermalende ; kindtands-;
-' (tooth) kindtand.
molasses [mailåsiz] sirup; melasse.
mold [mo"ld] se mould.
Moldavia [målideivja] Moldau.
I. mole [møul] modermærke.
II. mole [mo"!] mole, havnedæmning, sten-
dæmning.
III. mole [mo^l] muldvarp,
mole-cast [imo"lka'stl muldvarpeskud,
mole-cricket f'moulkrikit] jordkrebs,
molecular [møuilekjula] molekular.
molecule [imålikju'l] molekyle.
molehill ['moulhil] muldvarpeskud; make a
mountain of a ~ gøre en myg til en ele-
fant.
molerat I'moulrat] blindmus.
moleskin [imoulskin] muldvarpeskind; mol-
skind (slags tykt bomuldstøj); -s (ogs.) mol-
skindsbukser.
molest Imo'lest] besvære, plage, forulempe,
antaste, molestere.
molestation [mouleisteijan] forulempelse.
mol I Imål] (si.) tøs, prostitueret.
mollification [måliflikei/an] blødgørelse.
mollify [imålifai] blødgøre, formilde.
mollusc l'målask] bloddyr.
mol ly [imåli] kvindagtig person, svækling.
molly-coddle ['målikådl] slapsvans, svæk-
ling, skvat; pj^lre om, forkæle.
Moloch [imøulåk] Molok.
molt [moult] fælde, skifte ham; fældning.
molten [imøultan] smeltet; støbt.
Moluccas [mo'lAkaz] : the ~ Molukkerne.
moment ['mo^mant] øjeblik; drivkraft ; vig-
tighed, betydning; the ~ I saw him straks
jeg så ham; half (el. just) a ~ et lille øje-
blik; this ~ på øjeblikket, straks; for et øje-
blik siden; at any ~ hvad øjeblik det skal
være; at the ~ for øjeblikket; at the same -
i samme øjeblik; from - to ~ hvert øjeblik,
nårsomhelst; of - af vigtighed, betydnings-
fuld; it is of no ~ det er uden betydning;
of the ~ øjeblikkets, aktuel; the man of the
" dagens mand; to the ~ på minutten, præ-
cis.
momentarily [imo"mantarili] for et øjeblik;
hvert øjeblik.
momentary ['moumantari] øjeblikkelig, som
varer et øjeblik; forbigående.
momently [imøumantli] hvert øjeblik; fra
det ene øjeblik til det andet; straks; hvad
øjeblik det skal være; for øjeblikket.
momentous [mo'mentas] betydningsfuld,
vigtig; kritisk, skæbnesvanger.
momentlum [mo'mentam] (pi. -a) bevægel-
sesmængde; impuls, drivende kraft, fart,
fremdrift, (hjuls) svingkraft.
Mon. fk. f. Monmouthshire.
monachal [imånakl] klosterlig, kloster-,
munke-, monachism ['månakizm] munkeliv,
munkevæsen.
Monaco [imånakøu].
monad l'månad] monade.
monarch ['månak] monark, hersker, konge,
kejser, fyrste, monarchic(al) [må'na'kik(l)]
monarkisk, monarchist ['månakist] monar-
kist, monarchy [imånaki] monarki, konge-
dømme, kejserdømme.
monastery ['månastari] kloster, monastic
[mainåstik] klosterlig, kloster-, munke-;
munk. monasticism [mainåstisizm] munkevæ-
sen; klosterliv.
Monday ['m/ndi, mAndei] mandag; Black
-- første skoledag efter en ferie.
monde [må*nd] den fine verden.
monetary [imAuitari] mønt-, penge-; ~
policy valutapolitik; ~ standard møntfod.
money ['mAni] penge, mønt; -s pengesum-
mer; throw good ~ after bad ofre flere penge
på et tvivlsomt foretagende; make (el. coin)
■^ tjene (mange) penge; much ~ mange
penge; have one's -'s worth få valuta for sine
penge; cheap at (el. for) the - billig til pri-
sen; keep sby. in ~ forsyne en med penge;
come into ~ komme til penge; he thinks I am
made of ~ han tror jeg har penge som græs,
han tror jeg er en ren Krosus; man of ~
pengemand, kapitalist; out of ~ læns for
penge; piece of ~ pengestykke.
money-bag pengesæk; rig person, Krøsus;
-s T (ogs.) penge, rigdomme.
money-bill lovforslag der drejer sig om
statsudgifter eller statsindtægter.
money-box sparebøsse, pengeskrin.
moneyed [imAnid] bemidlet, velhavende;
penge-; the ~ interest kapitalisternes inter-
esse, kapitalisterne; ~man pengestærk mand,
velhavende mand.
money-grubber ['mAnigrAba] pengepuger.
moneyl-lender pengeudlåner, ågerkarl. -
-lending udlån af penge, åger. ~ -market
pengemarked. ~ -order postanvisning.
moneywort pengebladet fredløs (en plante).
-monger ['mAiiga] -handler, -kræmmer; en
der spekulerer i . . (fx. scandal-monger).
Mongol [imångål] mongol; mongolsk.
Mongolia [måii'goulja] Mongoliet.
Mongolian [månigouljan] mongol; mon-
golsk, mongoloid [imångåloid] mongoloid.
mongoose [mAii'gu's] mungo (slags desmer-
dyr) ; Egyptian ~ faraorotte.
mongrel ["mAiigral] blandet, uægte; køter,
bastard; mellemting.
monism [imånizm] monisme, monist ['mån-
istj monist, monistic [må'nistik] monistisk.
monition [møinijan] advarsel, påmindelse.
I. monitor ['månita] en der advarer el. for-
maner; elev der midlertidigt fører tilsyn
med sine kammerater; ordensduks; monitor
(krigsskibstype) ; én hvis hverv det er at af-
lytte udenlandske radioudsendelser.
II. monitor ['månita] aflytte (udenlandske)
radioudsendelser; -ing receiver kontrolmod-
tager.
monitorial [måni'tå'rial] advarende, for-
manende.
IyI monitory
268
moonsick
monitory ['månitax'i] advarende, forma-
nende.
monk [niAiik] munk; snavset, sort plet på
trykside.
monkery ['mAnkari] munkeliv, munkevæ-
sen; kloster; munke.
I. monkey ['mAiiki] abe; abekat, spilopma-
ger; rambukklods; (si.) £500; (amr. si.) $500;
put his - up gøre ham gal i hovedet.
II. monkey ["mAiiki] lave abekattestreger ;
~ with st. pille ved noget (fx. don't monkey
with the saw).
monkey|-bread frugt af abebrødtræet. ~
-flower abeblomst. ~ jacket (kort, tætslutten-
de trøje). - -nut jordnød. ~ -puzzle araucaria
(plante). - wrench universalskruenøgle.
monkhood ['mAiikhud] munkestand.
monkish ['mAiikiX] munkeagtig.
monkshood ['mAiikshud] venusvogn (en
plante).
Monmouth ['månmal)].
mono- [imåna] mono-, (e)en-, ene-.
monochrome ['manakro^m] monokrom.
monocle ["månåkl] monokel.
monocotyledon ['månoukåti'li'dan] (subst.)
enkimbladet. monocotyledonous (adj.) [imå-
nokåti'li'danas] enkimbladet.
monocular [må'nåkjula] enojet; for eet
øje.
monodrama [måna'dra'ma] monodrama.
monody [imånadi] sørgesang.
monoecious [må'ni'/as] (om plante) enbo.
monogami ist [må'någamist] monogamist,
-ous [-as] monogam.
monogamy [må'någsmi] monogami.
monogram [imånagråm] monogram, navne-
træk.
monograph ['månogråf] monografi.
monolith l'månolil)] monolit, støtte udhug-
get af een sten.
monologue ['månalåg] enetale.
monomania ['månouimeinia] fiks idé; mono-
mani, monomaniac ["månouimeiniåk] mono-
mant individ, en der lider af en fiks idé.
monomaniacal [måname'naiakal] (adj.) mo-
noman.
monoplane [imånaplein] monoplan, endæk-
ker.
monopolist [ma'nåpalist] indehaver af et
monopol; monopoltilhænger, monopolistic
[manåpa'listik] monopolmæssig. monopolize
[ma'nåpalaiz] få monopol på, have eneret
til; monopolisere, lægge beslag på, tiltage
sig eneherredømmet over; ~ the conversation
ikke lade nogen anden få et ord indført.
monopoly [mainåpali] monopol, eneret;
have a ~ of have monopol på.
monorail ['månareU] eenskinnet jernbane.
monosyllabic [månasi'låbik] enstavelses-.
monosyllable [månaisilabl] enstavelsesord.
monotheism [imånoI)i*izm] monoteisme, læ-
ren om og troen på een gud. monotheist
[•månoI)i*ist] monoteist, dyrker af en eneste
gud.
monotone [imånato^n] ensformig tone, mo-
notoni, ensformighed; foredrage monotont,
monotonous [ma'nåtonas] monoton, enstonig,
ensformig, monotony [ma'nåtani] ensformig-
hed, monotoni.
monovalent Ima'nåvalant] monovalent;
eengyldig.
Monroe [man'ro"] ; the - doctrine, Monroe-
ism Monroedoktrinen.
monsieur [ma'sjaC)] monsieur, hr.
monsoon [månisu'n] monsun (vind) ; regn-
tid (i Indien).
monster ['månsta] uhyre, monstrum, mis-
foster, vanskabning ; afskum ; kæmpemæssig ;
~ meeting massemøde.
monstrance ['månstrans] monstrans.
monstrosity [månistråsiti] vanskabthed;
vanskabning, misfoster, uhyre; uhyrlighed;
afskyelighed; uformelighed.
monstrous ['månstras] uhyre, unaturlig
stor; afskyelig; vanskabt; uhyrlig.
Mont. fk. f. Montana [niånita*na].
montage [fr.] (films)montage.
Montenegrian [månti'ni'grian], Monte-
negrin (e) [månti'ni'grin] montenegrinsk, mon-
tenegriner. Montenegro [månti'ni*grou] .
month [mAnJy] måned; this day ~ i dag om
en måned; the ~ of July juli måned.
monthly [imAnI)li] månedlig; måneds-; en
gang om måneden; månedsskrift; (i pi. ogs.)
menstruation; ~ nurse barneplejerske (1 bar-
nets første måned).
monticule ['måntikju'l] lille høj.
Montreal [måntri'å'l].
monument [<månjumant] monument, min-
desmærke; mindesten; evigt minde (of om);
the Monument (en søjle i London til minde
om branden 1666) ; Ancient Monuments old-
tidsminder; Natural Monuments naturskøn-
heder.
monumental [månju'mentl] monument-,
minde-; monumental; kolossal; ~ mason
stenhugger.
moo [mu'] sige bu (som en ko), brøle;
brøl (en).
mooch [mu't/] (si.) drive den af; skulke;
stjæle, „nuppe", „negle"; ~ around drive
omkring.
moo-cow [imu*kau] bu-ko.
I. mood [mu'd] måde ; toneart.
II. mood [mu'd] (sinds)stemning, humør;
in the ~ for oplagt til; in the ~ to oplagt til
at; be in a drinking ~ være oplagt til at
drikke; man of -s lunefuld person, stemnings-
menneske.
moody ["mu'di] gnaven, nedslået, tungsin-
dig; lunefuld. >
I. moon [mu*n] måne; there is a ~ to-night
det er måneskin i aften; the ~ is new det er
nymåne; cry for the ~ forlange urimelig-
heder; promise sby. the ~ and stars love én
guld og grønne skove; once in a blue ~ yderst
sjældent.
II. moon [mu'n] : ~ about, ~ along slentre
(el. drive) omkring; ~. away one's time drøm-
me tiden bort.
moonbeam ['mu'nbi'm] månestråle.
mooncalf [irau'nka'f] idiot; misfoster.
moonfish ['mu'nfij"] glansfisk.
moonless ['mu'nlés] uden måneskin.
moonlight ['mu'nlait] måneskin; måne-
skins-; månelys; ~ flit(ting) natlig flytning
for at undgå udpantning for husleje; ~
school (amr.) aftenskole på landet (hvor der
undervises i læsning og skrivning).
moonlighter [imu'nlaita] en som begår
overfald om natten; (amr.) hjemmebrænder.
moonlit ['mu'nlit] månelys, månebelyst.
moonraker ['mu'nreika] (svarer omtr. til)
molbo (egl. om nogle Wiltshirefolk der så
månestrålerne på en sø og forsøgte at rive
dem sammen med en rive).
moon rise [imu'nraiz] måneopgang.
moonset månenedgang.
moonshine [imu'n/ain] snak, sludder; hjem-
mebrændt spiritus (især whisky), smugler-
sprit; måneskin.
moonshiner [imu'n/aina] spritsmugler,
hjemmebrænder.
moonsick månesyg, besat, sindssyg.
moonstone
269
Morse
M
moonstone [imu'nstoun] månesten (slags
feldspat).
moonstruck [imu'nstrAk] vanvittig, tosset,
månesyg; (om fisk) uegnet til føde.
moony [imu'ni] måneagtig; månebelyst;
drømmende; tåbelig.
I. Moor [mua] maurer; mor, morian.
II. moor [mu9] (lyng)liede.
III. moor Lmua] fortøje, lægge for anker,
moorage ['muaridsJ fortojning(splads) ; for-
tøjningsafgift.
moor-cock [imu9kåk] skotsk hanrype.
moorfowl ['muafaul] skotsk rype.
moor-game ['muegeim] skotske ryper.
moor-grass: blue ~ elvgræs.
moor-hen [imuahen] rørhøne; skotsk hun-
rype.
mooring-mast fortøjningsmast (for luft-
skib).
moorings ["muarinz] fortøjning; fortoj-
ningsbøje, fortøjningsplads; let go the -s ka-
ste fortøjningen los.
I. Moorish ["muari/] maurisk.
II. tnoorish ['muarij] hedeagtig.
moorland ['mualand] hede, lynghede.
moose [mu's] (amerikansk) elsdyr, elg.
moot [mu't] bringe på bane; diskutere;
omstridt; (ting)møde; ovelsesdiskussion for
jurister, skinproces; a ~ question et åbent
spørgsmål.
I. mop [måp] : -s and mows grimasser; ~
and mow lave grimasser. '
II. mop [måp] mop, svaber, opvaskebørste ;
uredt hår; „paryk", kraftig hårvækst;
moppe; tørre; -- one's brow tørre (sveden af)
sin pande; ~ the floor with sby. gøre det helt
af med en; - up tørre op; tjene; afslutte;
gøre kål på, absorbere; fange og tilintetgøre
fjendtlige styrker i et omringet terrain.
mope [møup] være forknyt, være sløv; død-
bider; ~ about hænge med næbbet, gå og
være forknyt; the -s melankoli; get the -s
blive i dårligt humør.
mope-eyed ["møupaid] stærblind, nærsynet.
mopish ['møupijl nedslået, forknyt, sløv.
moppet [imåpit] tøjdukke; dukkebarn (som
kæleord) ; langhåret skødehund.
moquette [møiket] opskåren mekka; uncut
-~ uopskåren mekka.
moraine [mo'rein] moræne.
I. moral ['måral] moralsk; moral-; dydig,
sædelig; åndelig; indre; ~- certainty til vis-
hed grænsende sandsynlighed; -~ rearmament
moralsk oprustning.
II. moral ["måral] moral (af en fabel o. 1.) ;
morals moral, moralske grundsætninger, sæ-
der, vandel.
morale [må'ra'l] moral, ånd (især inden
for hær, flåde).
moralist [imåralist] moralist, moralprædi-
kant.
morality [ma'råliti] moral, dyd; sædelig-
hed; moralitet (o: gammeldags allegorisk
skuespil).
moral ization [måralaiizeijan] moraliseren,
moralize [imåralaiz] moralisere; uddrage en
moral af; forbedre moralsk.
morally ['mårsli] moralsk; praktisk talt.
morass [mairås] morads, mose, sump.
moratorium [måra'tå'riam] moratorium.
Moravia [ma'reivja] Måhren.
Moravian [ma'reivjan] måhrisk; herrnhut-
tisk; ~ brethren måhriske brødre, herrnhut-
tere.
morbid [imå'bid] sygelig, syg; patologisk.
morbidity [må'ibiditi] sygelighed.
mordacious [må'idei/as] bidende.
mordacity [må'idåsiti] skarphed.
mordant ["må'dant] (adj.) bidende; skarp;
(vb.) bejdse, ætse; (subst.) bejdse, ætsende
vædske.
more [må'] mere; mer, flere; (ved sammen-
ligning mellem to) mest; bruges til at om-
skrive komparativ (fx. ~ numerous talrigere;
~ easily lettere); one pound ~, one ~ pound
et pund til; ~ fool you to marry hvor kunne
du være så dum at gifte dig; ~ or less mer
eller mindre; omtrent, nogenlunde; (and)
what is ~ . (and) ~ than that (og) hvad mere
er; all the - så mange flere, så meget (desto)
mere; so much the ~ så meget desto mere;
(the) ~'s the pity så meget desto værre; des-
værre; as much ~ dobbelt så meget; ~ .0**®^
than not som oftest; not any ~ than lige så
lidt som; once ~ en gang til.
moreen [må'ri'n] uldmoiré.
moreish ['må'ri/] : it's got a ~ taste (si.)
det smager efter mere.
morel [makrel] (planten) natskygge; (svam-
peslægten) morkel.
morel lo [møirelo^] morel.
morendo [mo'rendo] hendøende (om toner).
moreover [må''rouv8] desuden, endvidere.
Moresque [må'resk] maurisk.
morganatic [må'ga'nåtik] morganatisk; ~
marriage ægteskab til venstre hånd.
I. morgue [må*g] lighus; arkiv (på blad-
kontor).
II. morgue [må*g] arrogance, hovmod,
moribund ['måribAnd] døende.
Mormon ['må'mon] mormon.
Mormon ism ["må'manizm] mormonisme.
morn [må*n] (poet.) morgen.
morning [imå'niri] morgen, formiddag; the
~ after (the day before) dagen derpå; in the
~ om morgenen, om formiddagen; i morges;
on the ~ of Nov. 9th den 9. nov. om morge-
nen; to-morrow ~ i morgen tidlig, i morgen
formiddag; this -- i morges, nu til morgen,
(nu) i formiddag.
morning-afterish :feel ~ have tømmermænd.
morning call visit (aflagt om eftermidda-
gen), morning coat jaket.
morningl-dress ['må'nin'dres] formiddags-
dragt. ~ -gift morgengave. ~ -room opholds-
stue. ~ service højmesse. ~ star morgen-
stjerne, -watch (mar.) vagt fra 4 til 8 mor-
gen.
Moroccan [ma'råken] marokkansk; marok-
kaner.
I. Morocco [ma'råkou] Marokko.
II. morocco [ma'rakou] saffian, maroquin.
moron ['må'rån] lettere åndssvag person,
sinke.
morose [ma'rous] gnaven, vranten.
morosis [mo'rousis] lettere grad af ånds-
svaghed.
morosity [mo'råsiti] vrantenhed, gnaven-
hed.
Morpheus ["må'fju's, -flås] Morpheus.
morphia ['må'fja], morphine ['må'fi'n] mor-
fin.
morphinism [imå'finizm] morfinisme.
morphi(n)omaniac [må'fi(n)o"meiniåk] mor-
finist.
morphology [må''fål9d3i] morfologi; form-
lære.
morris ['maris] : ~ -dance (en folkedans).
morrow [imårøu] følgende dag, morgendag;
tiden lige efter; on the " of umiddelbart
efter.
I. morse [må's] hvalros.
II. Morse [må's] : the ~ alphabet morse-
alfabetet.
morsel
270
motor-horn
morsel ['må'sl] bid; lille stykke.
mortal ["må'tl] dødelig; dødbringende;
døds-; jordisk; T forfærdelig; dødelig, men-
neske; ~ enemy dødsfjende; ~ fight kamp
på liv og død; four ~ hours fire stive klokke-
timer; no ~ reason ingen som helst grund;
any ~ thing alt muligt, hvadsomhelst, noget-
somhelst; it must be ~ hard det må være for-
færdelig svært.
mortality Imå'itåliti] dødelighed; menne-
skehed.
I. mortar ["må'ta] mørtel, kalk; mure sam-
men.
II. mortar ['må'ta] morter (til stødning) ;
mortér (kanon).
mortar-board [imå't9bå*d] mørtelbræt; (fir-
kantet, flad) akademisk hovedbeklædning.
mortgage [imå'gédsl pant, pantebrev, pan-
teobligation, panteforskrivning; prioritet;
belåne, pantsætte, mortgagee [må'gs'dsi']
panthaver, mortgagor [må*g8'd3å*] pantsæt-
ter.
mortician lmå*"tiX9n] (amr.) bedemand, lig-
mortification [må'tifi<keij9n] ydmygelse;
krænkelse, skuffelse, sorg; koldbrand; spæ-
gelse.
mortify f'må'tifai] krænke; ydmyge; ærgre,
plage; spæge; fremkalde koldbrand i; angri-
bes af koldbrand.
mortise ["må'tis] hul til en tap; sammen-
tappe, indtappe.
mortise chisel stemmejern.
mortmain ['må'tmein] korporations besid-
delse af uafhændeligt gods; hold in - besidde
som uafhændeligt gods.
mortuary ['må'tjuari] lighus; grav-; lig-;
~ chapel (lig)kapel.
I. Mosaic [ma'ze'ik] mosaisk.
II. mosaic Imaizeiik] mosaik.
moschatel ['måskatell desmerurt.
Moscow [imåsko"! Moskva,
moselle [ma'zel] moselvin.
Moses [imouziz].
Moslem ['måzlem] muhamedaner; muhame-
dansk.
mosque [mask] moské.
mosquito [ma'ski'tou] moskito; luyg. ~
craft torpedobåde og lignende mindre krigs-
fartøjer. ~ -net moskitonet.
I. moss [mås] mose, tørvemose.
II. moss [mås] mos; a rolling stone gathers
no ~ rullende sten samler ikke mos, den der
flyver og farer fra det ene til det andet bliver
aldrig velhavende. ~ -berry tranebær. ~
-grown mosbevokset; forældet, mosgroet.
mossiness ['måsinés] mosgroethed. moss-rose
mosrose.
moss-troopers røvere i grænseegnene mel-
lem England og Skotland i det 17. årh.
mossy ['måsi] mosklædt; mosagtig.
most [mo"st] mest, flest; det meste, største-
delen; de fleste; højst, i høj grad, særdeles
(fx. a - tedious fellow); bruges til at om-
skrive superlativ (fx. the ~ tedious (kedelig-
ste) fellow I know); ~ people de fleste men-
nesker; ask the ~ possible for it forlange det
mest mulige for det; make the ~ of udnytte
så godt som muligt, drage størst mulig nytte
af; gore det mest mulige ud af. overdrive
værdien, betydningen af; ~ of all allermest;
~ certainly aldeles sikkert; the Most High
Gud; ~ willingly særdeles ge.-ie; at (the) ^
i det højeste.
mostly [imøustli] for største delen, mest,
hovedsagelig; for det mest<>
mot [mou] vittighed, bor. mot
mote [møut] støvgran, sandskorn; (bibelsk:)
skæve.
motel [møuitel] (amr.) hotel for bilister.
motet [mou'tet] motet.
moth [map] møl; natsommerfugl, natsvær-
mer.
moth-ball [måpbå'l] mølkugle.
moth-eaten [imåpi'tn] mølædt.
I. mother ['mAc^a] moder; kyllingemoder;
være moder for, tage sig moderligt af; adop-
tere, anerkende som sit barn; ~ of two child-
ren moder til to børn; necessity is the ~ of
invention nød lærer nøgen kone at spinde;
Mother's Day moders dag; mother's help
barnefrøken, ung pige i huset; mother's
mark modermærke; every mother's son hver
mors sjæl; Mother Superior abbedisse.
II. mother ['mAda] eddikemoder; slim (i ed-
dike).
mother-church moderkirke, mother country
moderland; fædreland
motherhood ['mAQahud] moderskab, moder-
værdighed.
Mothering [imAQarinJ Sunday den 4de søn-
dag i fasten.
mother-in-Iaw [imAdarinlå'] svigermoder.
motherless ['mAQales] moderløs.
motherly ["mAdali] moderlig.
mother-of-pearl [imA5arav>pa*l] perlemor.
mother queen ['niAåa'kwi'n] enkedron-
ning.
mother ship moderskib.
mother-sick morsyg.
mother-spot modermærke.
mother-tongue CmASaitAii] modersmål.
mother wit ["mAaawit] sund fornuft, med-
født vid. mutterwitz.
mothery [imAdari] mudret, grumset.
mothy [<mål)i] mølædt.
motif [møu'ti'f] (inden for kunst, især mu-
sik) motiv.
motility [mo">tilitiI bevægelsesevne.
motion ['mou/anl bevægelse, gang; vink;
forslag; (jur.) andragende; tilskyndelse; af-
føring; give teyn (til), vinke (til); (set) in
~ (sætte) i gang; of one's own ~ af egen
drift; carry a - vedtage et forslag; ~ sby.
to a seat gøre tegn til en, at han skal sætte
sig; he -ed them to be taken away han gav
tegn til, at de skulle føres bort.
motionless l'mou/anlés] ubevægelig.
motion picture film.
motivate l'moutiveit] tilskynde; motivere.
motive ['moutiv] bevæggrund, motiv (of
til); motiv, grundtanke; driv-, bevægelses-;
tilskynde; ~ force, ~ power drivkraft, motive-
less [-les] umotiveret; hensigtsløs, motivity
[mo^'tivitij bevægkraft, drivkraft.
motley l'måtli] broget, spraglet, mangefar-
vet; blandet; broget dragt; narredragt.
motor [imøuta] motor; (automo)bil, motor-
båd, motorcykel; drivkraft; bevægelses-
muskel, bevægelsesnerve ; bevægende, moto-
risk, motor-; bil-; køre i automobil, bile.
motori accident bilulykke. ^ -bicycle, ~
-bike motorcykel. ~ -boat motorbåd; sejle
i motorbåd. ~ -bus omnibil, motoromni-
bus.
motorcade (amr.) optog af biler.
motor-car bil, automobil.
motor|-coach turistbil, rutebil. ~ -cycle
motorcykel; køre på m. ~ -drive biltur,
-drome [-droum] motorvæddeløbsbane.
motored [imøutad] forsynet med motor.
motor engine automobilmotor.
motor] exhibition automobiludstilling. ~
-failure motorstop. ~ -horn automobilhorn.
motoring
271
movement
M
motoring [imo"t8riri] bilkørsel; bil-; - ac-
cident biluheld; ~ trip. - tour biltur.
motor|ism I'moutarizin] bilisme, -ist [-ist]
bilist, -ization L-rai'zeiJa] motorisering, -ize
[-raiz] motorisere. ~ -launch motorbåd. -less
uden motor. ~ -lorry (åben) lastbil, -man
vognstyrer, togfører, chauffør. ~ -race bil-
væddeløb. ~ -ride biltur. ~ -road bilvej. ~
-school køreskole. ~ -ship motorskib. ~ -show
automobiludstilling. ~ -spirit benzin. ~ tire
bildæk. ~ tour biltur. - -trouble motor-
skade. ~ -van (lukket) lastbil. ~ -vehicle
motorkøretøj. ~ -vessel motorskib.
mottle [imåtl] plet; spraglethed; marmo-
rering.
mottled [imåtld] broget, spraglet, marmo-
reret, mottling [imåtliri] marmorering.
motto ['måto"] valgsprog, devise, motto.
moujik [imu'3ik] musjik, russisk bonde.
I. mould Imøiild] form, støbeform; budding
o. 1. der er lavet i en torm; skikkelse; støb-
ning, type, præg; skabelon; forme (upon
efter) ; danne, støbe.
II. mould Imøuld] muld; jord; ~ (up) dæk-
ke med muld.
III. mould [mould] skimmel, mug, skimmel-
svamp.
mou Idable ['mouldabl] som kan formes,
plastisk.
I. moulder [imøulda] smuldre, hensmuldre
II. moulder ["møulda] former,
mouldiness ['møuldinés] muggenhed; skim
mel, mug.
moulding ["mouldin,] støbning, formning
kehlliste, profileret liste, gesims, forsiring
~ sand formsand.
mouldy l'mouldi] muggen; forældet, gam
meldags; (i si. et vagt dadlende adj. som
„rådden, skaldet" fx. this - school).
moult [moult] fælde, skifte ham; fældning
I. mound [maundj jordhøj, dæmning, vold
beskytte med en vold; dynge op.
II. mound [maundj rigsæble.
I. mount [maunt] bjerg (især bibelsk, poe
tisk el. i forb. m. egennavne, fx. Mount Etna)
the Sermon on the Mount Bjergprædikenen
II. mount [maunt] stige op (ad); stige til
hest; stige; bestige; hjælpe i sadlen, sætte
på en hest; forsyne med hest; pryde med for-
siringer, besætte, beslå, indfatte, montere,
anbringe; karton, papir (til at klæbe bille
der på); beslag; montering; (ride)hest; ~
guard stå (el. stille sig) på vagt; ~ guard
over våge over, beskytte; ~ the high horse
sætte sig på den høje hest; the troops were
miserably -ed tropperne havde elendige he-
ste; ^ up hobe sig op, løbe op.
mountain [imauntin] bjerg; the M. Bjer-
get (under den franske revolution) ; a ~ of
flesh et kødbjerg, et meget tykt menneske.
~ ash røn. ~ avens dryas, fjældsimmer. ~
chain bjergkæde. ~ -climber bjergbestiger.
~ -climbing bjergbestigning. ~ dew skotsk
whisky (der er brændt i smug).
mountaineer [maunti'nia] bjergboer; bjerg-
bestiger; foretage bjergbestigning(er). -ing
[-in,] bjergbestigning.
mountainous ['mauntinas] bjergfuld;
enorm.
mountain range bjergkæde.
mountebank ['mauntibårik] markskriger;
kvaksalver; charlatan, mountebankery [-ari]
markskrigeri; kvaksalveri.
mounted [imauntid] ridende, bereden, til
hest; opstillet, monteret, opklæbet, indfattet.
mounting [imauntin] montering, opklæb-
ning, indfatning, beslag.
mourn [må'n] sørge (for, over over); sørge
over, begræde; bære sorg.
mourner ['må*n9] sørgende; deltager i be-
gravelse; the -s følget; the chief ~ den nær-
meste pårørende (ved begravelse).
mournful [•må'nf(u)l] sorgfuld, sørgmodig,
sørgelig.
mourning [imå'ninl sorg, sørgedragt; sør-
gende, sørge-; year of ~ sørgeår; go into ~
anlægge sorg; put off ~ lægge sorgen.
I. mouse [maus] (pi. mice) mus; forsagt og
tilbageholdende person; (si.) blåt øje; when
the cat's away, the mice will play når katten
er ude spiller musene på bordet.
II. mouse [mauz] fange mus; jage mus;
søge omhyggeligt; ~ about være på muse-
jagt; liste om; -d hook (mar.) muset hage.
mouser ['mauza] musefanger, mouse-trap
musefælde.
I. mousse [mu*s] mousse (en dessert).
II. mousse [mu's] (mar.) messedreng.
mousseline [mu*s<li*n] musselin.
moustache [ma'sta'/] moustache, over-
skæg; knurhår; ~ cup skægkop. moustached
[-t] med moustache, med overskæg.
mousy ['mausi] museagtig; stille som en
mus; fuld af mus; som lugter af mus.
I. mouth [mau{)] mund; munding; åbning;
by word of - mundtlig; be down in the ~
være nedslået, hænge med hovedet; give ~
give hals; put words into sby.'s ~ lægge én
ord i munden; with one ~ enstemmigt.
II. mouth [mau5] deklamere; tage i mun-
den, spise (med voldsomme tyggebevægel-
ser) ; vrænge ansigt ; vænne til bidslet, køre
til.
mouther ['mauSa] en der deklamerer affek-
teret.
mouthful ["maul)ful] mundfuld.
mouth mirror mundspejl.
mouth-organ mundharmonika.
mouthpiece mundstykke; (fig.) talerør;
telephone ~ telefontragt.
mouth-wash mundvand (til at skylle mun-
den med).
mouthy [imauQi] svulstig.
movability [mu'va'biliti] bevægelighed.
movable ['mu'vablj bevægelig, rørlig; -s
rørligt gods, løsore.
I. move [mu'v] flytte, bevæge ; sætte i gang,
sætte i bevægelse ; bevæge sig, flytte sig, gøre
en bevægelse; røre; tilskynde; foreslå; frem-
sætte forslag (for om); udvikle sig, gå;
trække (i skak etc.); finde købere; black (is)
to ~ sort skal trække (i skak) ; ~ an amend-
ment stille et ændringsforslag; ~ heaven and
earth sætte himmel og jord i bevægelse; ~
house flytte; ~ a piece flytte en brik; the
train -d slowly into the station toget rullede
langsomt ind på stationen; ~ on give ordre
til at gå videre; sprede (opløb); gå videre,
sprede sig; ~ on! passér gaden! feel -d to
have lyst til at; ~ with the times folge med
tiden; have your bowels -d? har Do haft
afføring.''
II. move [mu*v] bevægelse; flytning; træk
(i skak o. 1.); (fig.) skridt, skaktræk; make
a ~ (ogs.) røre på sig, bryde op; a wrong ~
et fejltræk; et misgreb; be on the ~ være i
bevægelse; være på farten; be up to a ~ or
two kende knebene, ikke være født i går;
get a ^ on få fart på, rubbe sig.
movement ['mu'vmantj bevægelse; gang;
udvikling; liv(lighed) ; omsætning; sats (i
musik); forehavende; afføring; let me know
your -s lad mig vide hvor du opholder dig (el.
hvad du foretager dig) : watch sby.'s -s holde
M
mover
et vågent øje med en; a ~ of impatience en
utålmodig bevægelse.
mover ['mu'va] forslagsstiller; drivkraft,
ophavsmand; prime ~ primus mator.
movie ['mu'vi] films-; film; -s film; biograf-
teater; go to the -s gå i biografen; -- star
filmsstjerne; ~ theatre biografteater, --land
filmsverdenen. ~-man filmsfotograf.
moving ['mu'viri] bevægende, driv-: som
bevæger sig; rørende, gribende; ~ pictures
levende billeder, film; ~ staircase rullende
trappe.
I. mow [mau] grimasse ; vrænge mund.
II. mow [mou] bunke hø, høstak.
III. mow [møu] (mowed; mown el. mowed)
slå, meje. mower [imoU9] høstkarl; slåma-
skine, mowing [imouin,] machine slåmaskine.
mown [møun] perf. part. af mow.
M. P. ['emipi'] fk. f. Member of Parliament;
Military Police.
m. p. h. fk. f. miles per hour.
M. P. S. fk. f. Member of the Pharmaceut-
ical Society.
M. R. fk. f. Master of the Rolls.
Mr. [imista] hr. (foran egennavn og visse
titler, fx. ~ Jones, ~ President).
M. R. C. P. fk. f. Member of the Royal Col-
lege of Physicians.
M. R. C. S. fk. f. Member of the Royal Col-
lege of Surgeons.
M. R. C. V. S. fk. f. Member of the Royal
College of Veterinary Surgeons.
Mrs. [imisiz] fru; Colonel and Mrs. B.
oberst B. og frue.
MS. fk.f. manuscript. M/S fk.f. motor ship.
M. S. B. fk. f. Military Security Board.
MSS. fk. f. manuscripts.
Mt. fk. f. Mount.
much [mAtJ] megen, meget; (foran super-
lativ) langt, absolut (fx. ~ the best plan);
omtrent, nogenlunde (fx. in - the same way,
— as usual) ; he said as ~ det var netop, hvad
han sagde; det var meningen med hans ord;
I feared as ~ det var det, jeg var bange for;
I thought as ~ jeg tænkte det jo nok; as ~
as to say som om man ville sige; he did not
so ~ as offer us a dinner han ikke en gang
så meget som bod os på middag; it is as ~
as he can do det er alt hvad han kan præ-
stere; it is as ~ as my job is worth jeg kan
blive fyret for det; ~ as I like him hvor godt
jeg end kan lide ham, så . . .; ~ cry and
little wool viel Geschrei und wenig Wolle,
stor ståhej for ingenting; it wasn't ~ good
det var ikke meget bevendt, der var ikke
meget ved det; how ~ is this? hvad koster
denne.'* ~ less endsige, langt mindre; make
~ of gøre meget ud af; forkæle, gøre stads
af; it does not matter ~ det spiller ikke
nogen videre rolle; not ~ of a linguist ikke
nogen videre god sprogmand; nothing ~
ikke noget videre, ikke meget; ~ of a size
omtrent lige store; pretty ~ alike omtrent
ens; so ~ for sådan gik det med, færdig med,
det er alt hvad der kan siges om ; so ~ for
the present det er tilstrækkeligt for øjeblik-
ket, det er alt hvad der er at sige for øje-
blikket; it was all so ~ nonsense det var det
bare vrøvl; so ~ so og det i den grad; so ~
the better så meget desto bedre; 1 know this
(el. thus) ~ that så meget ved jeg, at; ~ to
my delight til min store glæde; he was too ~
for me han var min overmand; too ~ of a
good thing for meget af det gode; ~ you
care about it som om du brød dig det mind-
ste om det.
muchness ['mAt/nés] mængde; much of a
272 mulct
omtrent det samme, hip som hap, næsten
ens.
mucid [imju'sid] slimet, muggen.
mucilage ['mju'silidsl slim, planteslim.
mucilaginous [mju'si'lådsinas] slimet, klæb-
rig.
muck ImAk] møg, gødning, skarn, snavs;
bras; gøde; snavse til; spolere; ~ about
drive (el. nusse) omkring; ~ about with rode
med; ~ out muge ud (i) ; ~ up spolere.
mucker ['mAka] fald (i sølen) ; slemt uheld,
fiasko ; come a ~ falde, styrte ; være meget
uheldig, gøre fiasko.
mucky ['mAki] smudsig, skidden, beskidt.
mucous ["mju'kas] slimet; ~ membrane
slimhinde, mucus l'mju'kas] slim.
mud [mAd] mudder, dynd, slam; consider
sby. as ~ foragte en, ikke regne en for noget;
throw ~ at bagtale; here's ~ in your eye
(si.) skål!
mudbath gytjebad, slambad.
muddiness [imAdines] dyndethed, uklarhed.
muddle ['mAdl] forvirring, roderi; forvirre;
forplumre, forkludre; plumre; gøre omtåget;
kludre; ~ away sløse bort, forøde; ~- on gå
frem på bedste beskub; ~ along, ~ through
klare sig godt igennem uden planmæssig
ledelse. - -headed forvirret.
muddy [imAdi] mudret, snavset, sølet;
mørk; grumset (fx. complexion), uklar; til-
søle, plumre.
mudguard stænkskærm.
Mudie's [imju'diz] (et lejebibliotekiLondon).
mud|lark ['mAdla"k] gadeunge (som søger
at finde brugbare genstande i en flods mud-
der) ; barn der holder af at lege i mudder,
--slinging bagtalelse, tilrakning. -wort dynd-
urt.
Muezzin [mu'ezin] muezzin.
I. muff [mAf] muflfe.
II. muff [mAf] fæ, klodsmajor; forkludre,
forskertse, ikke gribe; make a - of forkludre.
muffin [imAfin] (te)bolle. ~ -bell klokke
som the ~ -man ringer med. muffineer [mAfi-
•nio] fad (til boller), muffin-man mand som
sælger boller.
muffle [imAfl] indhylle; omvikle for at
dæmpe lyden; dæmpe; - up indhylle, ind-
svøbe, muffler ['mAfla] halstørklæde; lyd-
dæmper, dæmper.
mufti ['mAfti] mufti (muhamedansk rets-
lærd) ; civilt tøj.
I. mug [mAg] krus; (si.) fjæs, ansigt;
mund; tosse; fæ; skære ansigter (ad); foto-
grafere; give en omgang (øl osv.) ; two -s can
play at that game (si.) (omtrent =) hvis du
slår, så slår jeg igen; a mug's game, I call it
(si.) det er da det rene pip at lave sådan
noget.
II. mug [mAg] slide med (for at lære) ; slide
i det, pukle; slider; indbildsk pedant; ~ up
sminke sig; - up one's maths lære sit mate-
matikpensum i en energisk slutspurt lige før
eksamen.
mugger ['mAgo] indisk krokodille.
muggy [imAgi] fugtig, lummer (varm).
mughouse ["mAghaus] knejpe, snask.
mugwort [imAgwa't] gråbynke (en plante).
mugwump [imAgwAmp] (amr. si.) politisk
løsgænger, en der holder sig fra partipolitik.
mulatto [mju'latou] mulat.
mulberry [imAlb(8)ri] morbær; morbær-
træ; morbærfarve.
mulch [mAl(t)X] dækningsmateriale (halm
etc.) for at hindre udtørring af jord; dække
med sådant materiale.
mulet [mAlkt] bøde, mulkt; mulktere; -
mule
273
musicality |y|
sby. (in) £10 idømme én en bøde på £10; ~
of berøve, plyndre for.
mule [mjn'l] muldyr; bastard, blanding;
stædig person; tøffel uden bagkappe; tøffel
uden hæl; frostvabel; slags spindemaskine;
as obstinate as a ~ så stædig som et æsel. ~
■driver, muleteer [mju'li'tia] muldyrdriver,
mulish [imju'li/] muldyragtig; stædig.
I. mull [mAl] : make a ~ of forkludre, spo-
lere; ~ over (amr.) spekulere over.
II. mull [mAl] moll (slags tøj).
III. mul I [mAl] opvarme og krydre (øl, vin);
-ed wine afbrændt vin, kryddervin.
IV. mull [mAl] (skotsk) pynt, forbjerg;
snusdåse.
mullein ['mAlin] kongelys (plante).
mullet [imAlit] (zo.) : grey - multe; red ~
mulle.
mulligatawny [mAliga'tå'ni] stærkt krydret
suppe.
mullion [imAlian] vinduespost.
mullock [imAlak] affald (fra guldudvinding).
multi- ['mAlti] mange-. multi|engined flere-
motoret. -farious [-'fæarias] mangfoldig, man-
geartet, -form mangeartet, -lateral [-'lateral]
mangesidet, mangesidig, -millionaire [-milja-
•næa] mangemillionær.
multiple [imAltipl] mangfoldig; sammen-
sat; mangefold; least common ~ mindste
fælles mangefold; ~ expansion engine fler-
gangsmaskine ; ~ store kædeforretning. ~
-grid valve flergitterrør. ~ -stage amplifier
flertrinsforstærker.
multiplex ['mAltipleks] mangfoldig, multi-
plicand [mAltipli'kånd] multiplikand.
multiplication [mAltipli'kei/an] mangfol-
diggørelse; forøgelse; multiplikation; ~ sign
multiplika tionstegn.
multiplicity [mAlti 'plisiti] mangfoldighed.
multiplier ['mAltiplaie] multiplikator.
multiply [imAltiplai] multiplicere; forøge,
formere, mangfoldiggøre; vokse, formere sig.
multitude ['mAltitju'd] mængde, masse,
mangfoldighed; the ~ den store hob.
multitudinous [mAlti "tju'dinas] talrig,
mangfoldig; masse-.
multure [imAltJa] mølletold, møllers løn (i
form af korn el. mel).
I. mum [mAm] tavs, stille; hyss! mum's
the word sig det ikke til nogen!
II. mum [mAm] mumme, slags stærkt øl.
III. mum [mAm] gøgle, spille pantomime.
IV. mum [mam] (vulg.) frue; [mAm] (barne-
sprog) moder.
mumble CmAmbl] gumle; mumle; frem-
mumle, gumle på; mumlen.
Mumbo-Jumbo [imAmbøu 'dsAmbo"] (neger-)
afgud.
mummer [imAma] skuespiller (i panto-
mime).
mummery [imAmari] gøgl, pantomime, ma-
skeradeoptog; (fig.) tomt komediespil, narre-
spil.
mummiform ["mAmifå'm] mumieagtig.
mummify ['mAmifai] mumificere, balsa-
mere ; blive mumificeret.
I. mummy ['mAmi] mumie.
IL mummy ['mAmi] (i barnesprog) moder.
mump [mAmp] surmule.
mumpish ['mAmpiJ] gnaven.
mumps [mAmps] fåresyge; dårligt humør.
munch [mAnJ] gumle, tygge, gnaske.
Munchausen [mAnit/å'zn] Munchhausen.
mundane ['mAndein] verdens-, verdslig, jor-
disk.
mungoose se mongoose.
Munich ['mju'nik] Mtinchen.
Engelsk-dansk ordbog
municipal [mju'nisipl] kommunal, by-; -
town købstad, municipality [mjunisi'påliti]
kommune ; kommunal myndighed, magi-
strat.
munificence [mju'nifisns] gavmildhed, rund-
håndethed. munificent gavmild, rundhåndet.
muniment ['mju'nimant] (adkomst) doku-
ment.
munition [mju'ni/an] (oftest i pi.) ammu-
nition; udrustning; forsyne med ammuni-
tion.
munnion ['mAnian] vinduespost.
mural ['mjuaral] mur-; væg-; - crown mur-
krone; " painting vægmaleri.
murder [ima'da] mord; myrde; tilintetgøre;
fordærve, forvanske, mishandle, radbrække
(sprog etc.) ; attempted ~ attentat, mordfor-
søg; ~ will out enhver forbrydelse bliver op-
daget før eller senere, alt kommer for en
dag; the ~ is out hemmeligheden er røbet,
mysteriet er opklaret, murderer ['ma'dara]
morder, murderess ['ma'darés] morderske,
murderous ['ma'daras] morderisk; mord-;
blodtørstig; dræbende; frygtelig, utålelig.
mure ['mjua] indemure.
muriatic acid [mjuari'åtik låsid] saltsyre.
murk [ma'k] mørke.
murky ['ma'ki] mørk, skummel.
murmur ['raa'ma] mumlen, susen, rislen,
brusen; mumle; sige lavmælt el. sagte;
knurre (at over); bruse, risle; fremmumle,
murmurous [ima'maras] knurrende; mum-
lende; susende; rislende, murmur-vowel mum-
ievokal.
murphy [ima'fi] (si.) kartoffel.
mus. fk. f. music.
muscadel [mAska'del], muscatel [mAska'tel]
muskatvin ; muskateldrue.
muscle [imAsl] muskel; muskler, muskel-
kraft: ~ in on mase sig ind på. ~ -bound
stiv i musklerne, overtrænet.
muscled [imAsld] med stærke muskler, mu-
skuløs.
muscleless uden muskler, svag, slap.
Muscovite ['mAskavait] (gml.) moskovit,
russer; russisk; ~ glass marieglas.
Muscovy [iniAskavi] (gml.) Eusland.
muscular [imAskjula] muskuløs; muskel-.
muscularity [mAskju'låriti] muskelstyrke.
Mus. D. el. Mus. Doc. fk. f. musicae doctor
(i= Doctor of Music).
I. Muse [miu'z] muse (gudinde).
II. muse [mju'z] gruble, grunde (upon, over
over); lost in a ~ hensunken i dybe tanker.
muser Cmju'za] grubler, drømmer.
museum [mju'ziam] museum; - piece
museumsgenstand.
mush [mA/] blød masse ; (raajs)grød; radio-
forstyrrelse; sentimentalitet; (si.) paraply.
mushroom [imA/rum] svamp, paddehat;
champignon; parvenu; svampeagtig; døgn-;
hastig opvokset (fx. ~ suburb) ; plukke
svampe; go -ing tage på svampetur.
mushy [imA/i] grødagtig, blød som grød;
T sentimental, rørstrømsk.
music [imju'zik] musik; noder; piece of ~
musikstykke; sheet of - nodehæfte, node-
blad; face the ~ tage skraldet; set to ~
sætte musik til.
musical [imju'zikl] musikalsk; melodisk;
musik-; - box spilledåse; ~ chairs „Jerusa-
lem brænder" (selskabsleg); ~ glasses glas-
harmonika, afstemte glas; ~ party musi-
kalsk soiré.
musicale [mjuziika'l] musikaften, koncert
i privat hjem.
musicality [mjuziikåliti] musikalitet.
18
IyI music-book
274
N.A.
musici-book nodebog. ~- case nodemappe.
~ -hall varieté.
musician Irajuizi/an] musiker, komponist,
musikkyndig, -'s cramp spillekrampe.
musicl-paper nodepapir. ~ -stand nodesta-
tiv. •^ -stool klaverstol.
musk [mAsk] moskus; moskusdyr. ~ -deer
moskusdyr.
musket [imAskit] gevær, musket.
musketeer [mAskiitial musketer.
musketry [imAskitri] geværskydning; ge-
værild: school of - skydeskole.
musk|-ox moskusokse. ~ -rat bisamrotte.
~ -rose moskusrose. ~ -seed desmerkorn.
musky ['mAskiJ moskusagtig, moskusduf-
tende.
Muslim [imAzlim] muhamedaner; muha-
medansk.
muslin fmAzlin] musselin.
muss [mAs] bringe i ulave; grise til.
mussel [imAsl] blåmusling; ferskvandsmus-
ling.
Mussulman [imAslman] muselmand, mu-
hamedaner; muhamedansk.
I. must [mASt] (must el. had to, been obliged
to) må. måtte (nødvendigvis): skal (, skulle)
absolut, er (, var) nødt til; noget man ikke
kommer uden om, ikke må gå glip af (fx.
this book is a ~ ) ; - you go? skal du absolut
gå.'* if you " know hvis De endelig vil vide
det; you ~ not smoke here De må ikke ryge
her.
n. must [mAstl most.
III. must [mASt] gal. rasende; rasende ele-
fant; vildskab, (hanelefants) raseri.
IV. must [mASt] skimmrl. mug.
mustache [muista'J"], mustachio [mu'sta'/ou]
se moustache.
mustang [imAstånl mustang, (vild) prærie-
hest.
mustard ["mAsted] sennep; keen as - me-
get ivrig; he is keen as -^ han er vældig
skrap. ~ gas sennepssras. ~ -plaster senneps-
plaster. ~ -pot sennepskrukke. - -poultice
sennepsomslag. ~ seed sennepskorn.
muster ['mAsta] mønstre, samle; opdrive;
mønstring, revy; mandskabsrulle; ~ in på-
mønstre; ~ out afmønstre; ^ up opbyde,
samle; ~ all one's strength opbyde alle sine
kræfter; pass ~ stå for kritik, blive god-
kendt, bestå prøven.
muster|-book, ~ -roll styrkeliste, mand-
skabsrulle.
mustn't ["mAsntl = must not.
musty ['mAsti] muggen: forældet. umoderne.
mutability [m,iu*t9<biliti] foranderlighed,
ustadighed, mutable [imju'tabl] foranderlig,
skiltende; ustadig.
mutation [mju'te'/an] forandring, omskif-
telse; mutation: omlyd.
mute [mju't] stum; stum person; døvstum
person; statist; bedemands medhjælper;
stumt bogstav, stum lyd; dæmper; sordin;
dæmpe.
mutilate [imju'tile't] lemlæste; skamfere,
mutilation [mju'ti'le'/an] lemlæstelse, skam-
fering, mutilator Cmju'tileitQ] en, der lem-
læster el. skamferer.
mutineer [mju'ti'nia] deltager i mytteri,
oprører: gøre mytteri.
mutinous ('m.iu*tin9s] oprørsk.
mutiny ["mju'tini] mytteri; gøre mytteri;
raise a ~ anstifte mvtteri.
mutism ['mju'tizm] stumhed: døvstumhed.
mutt ImAt] (si.) fjols, skvat; øg.
mutter ['mAta] mumle vredt; fremmumle;
(vred) mumlen.
mutton [imAtn] fårekød, bedekød; dead as
~ stendød; return to one's -s komme tilbage
til sagen (■^1. til emnet).
mutton-chop ['mAtn'tJapl (omtr. =) lam-
mekotelet; - whiskers rundt afklippede bak-
kenbarter.
mutton l-fist tyk, rød næve. - -head dum-
rian. ^ -headed dum.
mutual [iraju'tjual] gensidig, indbyrdes;
fælles, mutuality [mju'tju'åliti gensidighed.
I. muzzle [imAzl] mule (fx. of a horse),
snude: mundingsstykke. munding (fx. of a
gun): mundkurv: gasmaske, respirator.
II. muzzle [<mAzl] give mundkurv på. lukke
munden på; (mar.) sætte (skib) ud af stand
til at sejle: tage sejl ind.
muzzle-loader forladegevær.
muzzier [imAzls] forladegevær; (i boksning)
slag på munden: (mar.) modvind.
muzzy [imAzi] omtåget, sløv, forvirret.
M. V. fk. f. motor vessel.
M.V.O. fk. f. Member of the Royal Vic-
torian Order.
Mx. fk. f. Middlesex.
my [mai] min, mit, mine; myl ih, du store!
Oh my! men dog!
mycelium [mai'si'ljam] mycelium.
mycology [maiikåladsi] mykologi, svampe-
lære.
myelin ['maialin] nervemarv.
mynheer [main'hia] hollænder.
myope ['maioup] nærsynet person, myopic
[mai 'å pik] nærsynet, myopy ['maiopi] nær-
synethed.
myositis [maio'saitis] muskelgigt.
myosotis [maioi?o"tis] forglemmigej.
myriad ['miriad] myriade; utal; talløs,
utallig.
myriapod ['miriapåd] tusindben.
myrmidon ['ma'midan] (lydig) følgesvend,
(servil) håndlanger.
myrrh [ma*] myrrha.
myrtle ["ma'tl] myrte.
myself [mai'self; mi-] jeg selv, selv; mig
selv. mig; I did not believe it -, I ~ did not
believe it jeg troede det ikke selv; I wash
- jeg vasker mig: by ~ alene: I like to find
out for ~ jeg holder af at finde ud af tingene
på egen hånd.
mysterious [mi'stiarias] hemmelighedsfuld,
mystisk, gådefuld.
mystery [tmistari] mysterium, hemmelig-
hed, gåde: hemmelighedsfuldhed, mystik;
mysterieskuespil ; make a - of indhylle i
mystik; the - of the thing det mystiske ved
sagen. ~ play mysterieskuespil. ~ ship ar-
meret handelsskib, camoufleret krigsskib. ~
train ..(ud i det) blå tog".
mystic [imistik] mystisk, hemmelighedsfuld;
mystiker, mystical [-kl] mystisk, mysticism
['mistisizm] mystik.
mystification [mistifi'ke'Jan] mystifikation.
mystify l'raistifai] mystificere.
myth [mipl myte. mythic [imit)ik], mythi-
cal ["mil)ikll mytisk, mythological [mipa'lå-
dsikl] mytoloeisk. mythologist (mii{)ålad3ist]
mytolog. mythology [mi'påladsi] mytologi.
myxoedema [miksi'idi'ma] myxødem.
N
N [en].
N. fk. f. New: North, Northern.
n. fk. f. neuter; noon; noun; number.
Na. fk. f. Nebraska.
N. A. fk. f. North America(n).
Naafi
275
nascency
N
Naafi, N. A. A. F. I. tk. f. Navy, Army and
Air Force Institutes foratr. = soldaterhjem).
nab Inåbl (si.) snuppe, nappe.
nabob l'ne'båb] nabob; statholder; rig-
mand (som i Indien samlede sig en formue).
nabs Inåbz] (si.) : my - min gode mand,
min ven.
nacelle [na'sel] ballonkurv.
nacre [ine'ka] perlemor.
nacreous l'neiknas] perlemors-.
nadir ['neidia] nadir; laveste punkt.
I. nag [nag] lille hest, pony, hest; krikke, øg.
II. nag [nag] skænde, hakke (at på), plage,
skænde på.
III. nag [nag] skænden; skælden og smæl-
den.
nagger ['någa] rappenskralde.
naiad l'naiåd] najade, vandnymfe.
naVf [na'ii'f] se naive.
nail [ne'l] negl. klo; søm, nagle; sømme,
spigre; nagle; bpslå med søm; (si.) fange,
gribe; (si.) „hugge", „negle"; opdage; as
hard as -s jernhård; i udmærket form; pay
on the " betale kontant; hit the (right)
~ on the head træffe sømmet på hovedet;
-^ in one's coffm pind til ens ligkiste; -s in
mourning „sørgerand", sorte negle; -down
sømme fast; - sby. down to (a promise)
holde en fast ved (et løfte) ; ~ on to søm-
me fast på; ~ (a lie) to the counter af-
sløre (en løgn); ~ one's colours to the mast
udtale sit standpunkt klart, tage bestemt
standpunkt, fastholde sit standpunkt; ~ up
tilspigre.
nail-brush ['neilbrAj] neglebørste.
nailer ['neUa] sømsmed; kærnekarl, knop
(at, on til).
nailery [inei]9ri] sømfabrik.
nail-file ["neilfail] neglefil.
nailing [ineilinl første klasses; - good
knippelgod, storartet.
nail polish neglelak.
nail-scissors neglesaks.
naYve [nai'i'v] naiv, naturlig; ligefrem.
naiveité [nai'i'vtei], -ty [-ti] naivitet; na-
turlighed.
naked ['neikid] nøgen, blottet, bar; for-
svarsløs; the ~ eye det blotte øje; - light
åbent lys. -ness nøgenhed osv.
N.A.L.G.O. fk. f. the National Association
of Local Government Officers.
namable ['neimabl] nævneværdig.
namby-pamby [inåmbi'påmbi] affekteret,
smægtende, sentimental ; sentimentalt slud-
der; sentimental person; blødagtig person.
I. name [neim] navn; betegnelse, benævn-
else; rygte, ry, berømmelse; call -s skælde
ud; give it a ~ T sig hvad De vil have (at
drikke); given ~ fornavn; have the - of
(ogs.) have ord for at være; have a ~ for al-
ways doing his best have ord for altid at
gøre sit bedste; have a lazy - have ry for
at være doven; keep one's ~ on the books
vedblive at være medlem; put one's ~ down
indmelde sig, indskrive sig, tegne sig; send
in one's ~ lade sig melde; take one's - off
the books ophøre med at være medlem, melde
sig ud ; by ~ , by the ~ of ved navn ; go by (el.
under) the ~ of gå under navnet; know by ~
kende af navn; kende ved navn; in -^ only
kun af navn ; what's in a ~ ? hvad gør navnet
til sagen.? what in the ~ of fortune hvad i
alverden; a man of ~ en berømt mand: of
the " of ved navn; he has not got a penny
to his ~ han ejer ikke en rød øre.
II. name [ne^m] nævne (ved navn) ; give
navn, benævne, kalde, opkalde; udnævne, be-
stemme (for til); kalde til orden; ^ the day
bestemme, bryllupsdagen.
nameabie l'neimabl] nævneværdig, som kan
nævnes, name-day navnedag. nameless l'ne'm-
lés] navnløs; anonym, ukendt; unævnelig,
namely ['neimli] nemlig, name-part titel-
rolle, namesake ["neimseik] navne, navne-
fætter.
Nancy ['nansil.
nankeen [nån'ki'n] nankin; -s nankinsbuk-
ser.
nanny ["nåni] barnepige; hunged.
nanny-goat hunged.
I. nap [nap] lur. lille blund; blunde, sove;
have a ~ after dinner tage sig en middags-
lur; catch napping finde sovende; overrumple,
komme bag på.
II. nap [nap] luv.
III. nap [nap] navn på et kortspil.
nape Ineip] nakke; ~ of the neck nakke.
napery [ineipf8)ri] dækketøj.
naphtha [inåfl)8, inåppa] nafta. -lene [-li'n]
naftalin.
napkin ['napkin] serviet; ble. - -ring ser-
vietring.
Naples [ine'plz] Neapel.
napless ['nåplés] glat, luvslidt.
Napoleon [na'pouljanl.
napoleon [na<poulj8n] napoleondor, (gml.)
tyvef rancstykke ; slags kortspil ; napoleons-
kage.
Napoleonic [napouli'ånik] napoleonisk, Na-
poleons-.
napoo [na''pu'] (slang i hæren) færdig,
forbi, nytter ikke; (af: il n'y en a plus).
I. nappy ['nåpi] forsynet med luv.
IT. nappy [inapi] berusende; omtåget.
ITT. nappy ['napi] ble.
narcissism [na*"Risizm] narcissisme.
narcisslus [na'isisa?] (pi. -i [-ai], -uses) narcis.
narcomania [na'ko'me'nia] narkomani,
narcomaniac [na'ko'meiniåk] (subst.) narko-
man, narcomaniacal [na'koma'naiakal] (adj.)
narkoman.
narcosis [na''kousis] bedøvelse, bedøvelses-
tilstand, narcotic [-ikåtik] bedøvende, narko-
tisk: bedøvende middel; -s narkotika, nar-
cotism ['na*k9tizm] bedøvelse, narcotize
["na'kataiz] bedøve.
narghile ['na'gili] tyrkisk vandpibe.
nark [na*k] (si.) stikker; angiver; stikke.
narrate [nå'reit] fortælle, berette, narration
[nåirei/an] fortælling, narrative ['nårativ]
fortællende, berettende ; fortælling, beret-
ning, narrator [nå'reita] fortæller.
narrow [inaro"] snæver, smal, trang, lille,
kneben; snæversynet: smålig; nøje; snæv-
ring; indsnævre; indsnævres; ~ circumstan-
ces trange kår; have a ~ escape (el. shave)
slippe fra det med nød og næppe; it was a -
escape det kneb, det var på et hængende
hår; ~ down indskrænke, sammentrække;
~ gauge smal sporvidde.
narrow-gauge [inåro"geid3] smalsporet.
narrow-hearted ['nårou'ha'tid] snæver-
hjertet.
narrowly [inåro"li] snævert, knebent, med
nød og næppe; nøje.
narrow-minded ['nårou'maindid] smålig,
snæversindet.
narwhal ["na'wal] narhval.
nasal Cneizl] næse-, nasal; næselyd. na-
sality [neiizaliti] nasalklang, nasalization
[neizalaiizei/an] nasalering. nasalize ['neiza-
laiz] nasalere.
nascency ['nåsnsi] tilblivel8e(sstadium), op-
rindelse; fødsel.
18*
N
nascent
276
near-by
nascent ['nåsnt] begyndende, spirende, op-
dukkende.
Naseby ['neizbi].
nastiness ['na*stinés] ækelhed; grimt ud-
tryk (el. ord).
nasturtium [n 8 131878111] nasturtium.
nasty l"na*sti] ækel, væmmelig, grim, styg:
ubehagelig; uanstændig, uartig, gemen; a ~
piece of work en grim streg; T en ækel per-
son.
natal [<neitl] fødsels-, føde-.
Natal [naital].
natality [neiitaliti] fødsel; fødselsprocent.
natatorial [neita'tå'rial] svømme-, natatory
[ineitatsri] svømme-.
nation ['nei/sn] nation, folk, folkeslag.
national ['nåjnal] national, folke-, stats-;
patriotisk ; landsomfattende ; statsborger ;
-^ anthem nationalsang; ~ church folke-
kirke; ~ debt statsgæld; ~ guard (amr.
oratr.) hjemmeværn; ~ insurance folkefor-
sikring (tvungen forsikring mod sygdom og
arbejdsløshed; ~ service almindelig værne-
pligt; ~ service man værnepligtig.
nationalism fna/nalizm] nationalisme, -ist
[-ist] nationalist; nationalistisk.
nationality [naXa'nåliti] nationalitet, na-
tionalization [na/nalai'zeijan] nationalise-
ring, nationalize [inå/nalaiz] nationalisere.
nation-wide ['nei/anwaid] landsomfattende.
native [ineitiv] (adj.) indfødt; føde-, hjem-;
hjemlig, indenlandsk, national, hjemmehø-
rende; medfødt, naturlig; ren, ublandet, ge-
digen; (subst.) indfødt; indfødt borger (of i);
indenlandsk plante (el. dyr) ; østers fra østers-
banker i engelske farvande; - country fædre-
land ; go ~ antage de indfødtes levevis ; te sig
som en vild; ~ language modersmål; be a ~
of London være indfødt londoner, være født
i London; - prince indfødt fyrste (især i de
tidligere indiske vasalstater).
nativity [naitiviti] fødsel; horoskop; cal-
culate (el. cast) his ~ stille hans horoskop;
the Nativity Kristi fødsel; juledag.
NATO fk. f. North Atlantic Treaty Organi-
zation NATO.
natron ["neitrån] kulsurt natron, soda.
natty [inåti] net, fin, fiks, nuttet; flink.
I. natural ['nat/ral] naturlig; natur-;
uægte, illegitim; medfødt; som er uden for-
tegn, i C-dur; it does not come ~ to me det
falder mig ikke naturligt; - frequency (ra-
dio) egenfrekvens; - history naturhistorie;
~ method naturmetode; ~ note (radio) egen-
tone; ^ philosopher fysiker; ~ philosophy
fysik; be a ~ poet have medfødte digteriske
evner, være digter af naturen; ~ science
naturvidenskab; - wave length egenbølge-
længde.
II. natural ["nat/ral] idiot; hvid tangent;
opløsningstegn (i musik).
natural-born fra fødselen, født.
naturalism ['nåt/ralizm] naturalisme, na-
turalist [-list] naturforsker; naturalist, na-
turalistic [nåtXra'listik] naturalistisk.
naturalization [nåtjralai'zeijan] naturali-
sation, naturalize ['nåtjralaiz] naturalisere;
give indfødsret; akklimatisere; blive natura-
liseret.
naturally ['nat/rali] naturligt; naturlig-
vis; af naturen, ifølge naturens orden,
nature ['neitja] natur, naturen; art, slags,
beskaffenhed; good -~ elskværdighed, god-
modighed; by ~ af naturen; draw from ~
tegne efter naturen; from the ~ of the case
ifølge sagens natur; be one of Nature's gentle-
men have hjertets dannelse; in the ~ of i
retning af, af samme slags som; in the -^ of
things ifølge tingenes natur; it has become
part of his ~ det er gået ham i blodet; in the
course of ~ efter naturens gang; in the order
of ~ efter naturens orden ; state of ~ natur-
tilstand; in a state of ~ (ogs.) splitternøgen;
pay one's debt to ~ dø.
naught [nå't] intet; nul; værdiløs; set at
- ikke regne for noget, ringeagte; bring to
~ tilintetgøre; come to -- mislykkes, blive
til intet.
naughty ['nå'ti] uartig.
nausea [inå'sia] kvalme.
nauseate ["nå'sieit] fremkalde kvalme hos;
fylde med væmmelse.
nauseous ['nå'sias] kvalmende; væmmelig.
nautch [nå't/] indisk ballet udført af kvin-
der.
nautical ["nå'tikl] nautisk; sø-, sømands-
mæssig; ~ mile sømil.
nautilus [inå'tilas] nautil, papirsnekke.
naval [ineiv(a)l] flåde-, skibs-, sø-; - archi-
tect skibskonstruktør; ~ officer søofficer.
I. nave [ne^v] skib (i en kirke), midterskib.
II. nave [neiv] hjulnav.
navel ['neiv(a)l] navle. ~ -string navlestreng.
navigability [nåviga'biliti] sejlbarhed. na-
vigable ['nåvigabl] sejlbar; styrbar, navigate
["nåvigeit] sejle, besejle, befare; navigere,
navigation [nåvi"geij"an] sejlads; navigation,
navigator ['nåvigeita] sømand; navigatør.
navvy ["nåvi] jord- og betonarbejder; ar-
bejde som jord- og betonarbejder; (steam) -^
gravemaskine.
navy ['neiyi] flåde; krigsflåde, marine;
marineblå; ~ blue marineblå; Navy League
(forening til styrkelse af interessen for flå-
den).
nay [nei] ja, ja endog; nej; say sby. -
sige nej til en.
Nazarene [nåzairi'n] nazaræer. Nazareth
[inåzarij)].
naze [neiz] næs.
Nazi ['na'tsi. 'na'zi] nazist, tysk national-
socialist; nazistisk; the " movement nazis-
men, nazify ['na'tsifai] nazificere.
N. B. fk. f. North Britain (o: Skotland);
North British; New Brunswick; nota bene.
N. B. C. fk. f. National Broadcasting Com-
pany.
N. B. G. (si.) fk. f. no bloody good til ingen
verdens nytte, intet som helst værd.
N. C. fk. f. North Carolina.
N. C. O. [lensi'iøu] fk. f. non-commissioned
officer.
n. d. fk. f. no date.
N. D. fk. f. North Dakota.
N. E. fk. f. north-east.
neap [ni'p] niptid; nærme sig niptid; "
tide nipflod.
Neapolitan [nia'pålitan] neapolitansk ; nea-
politaner.
near [nia] nær (to, upon ved); nær ved;
nærved, i nærheden af; nærliggende; nær-
stående, kær; som berører en stærkt; nøj-
agtig, tro, som holder sig nær til originalen;
nærmer, venstre; nærig; nærme; nærme sig;
have a ~ escape (el. shave) slippe fra det
med nød og næppe; ~ side nærmer side, ven-
stre side; it was a ~ thing det var nær ved
at gå galt, det var på et hængende hår; come
(el. draw, get) ~ nærme sig; it will go ~ to
ruining him det vil næsten ruinere ham;
~ is my shirt, but -er is my skin enhver er
sig selv nærmest.
near-beer (amr.) afholdsøl.
near-by nærliggende, tilstødende.
nearly
277
negotiability M
nearly ['niali] næsten; nær; not ~ so good
ikke nær så god.
nearness ['nianés] nærhed ; nært forhold,
nært slægtskab; T nærighed, near-sighted
[inia'saitid] nærsynet.
I. neat [ni't] net, ren, proper, ordentlig,
fiks, elegant, pæn, nydelig; enkel (om dragt
o. 1.); velskabt; flink, behændig, rask; ren,
ublandet (fx. a whiskey neat).
II. neat [ni't] kvæg, hornkvæg,
'neath [ni'p] (poet.) (præp.) under,
neat-handed ['ni't'håndéd] behændig, finger-
nem.
neat-herd [ini'tha'd] kvæghyrde,
neatness [ini'tnés] nethed etc. (se neat) ;
orden (fx. i skole).
I. neb [neb] næb, tud.
II. Neb. fk. f. Nebraska [ni'bråska],
nebby [inebi] geskæftig.
nebui|a [inebjula] (pi. -æ [-i*]) tågeplet,
stjernetåge; plet på hornhinden.
nebular [inebjula] stjernetåge-.
nebulosity [nebju'låsiti] tågethed.
nebulous ['nebjulas] tåget; skyet.
necessarily [inesisarili] nødvendigvis.
necessary ['nesisari] nødvendig (to for) ;
fornøden ; fornødenhed.
necessitarian [nisesi'tæarian] determinist;
deterministisk.
necessitate [ni'sesiteit] nødvendiggøre.
necessitous [ni'sesitas] nødlidende, fattig,
trængende.
necessity [ni'sesiti] nødvendighed, fornø-
denhed, nødvendighedsartikel ; nød, trang;
there is no ~ to det er ikke nødvendigt at;
be under the ~ of være tvunget til, se sig
nødsaget til; of ~ nødvendigvis; make a vir-
tue of ~ gøre en dyd af nødvendigheden; ~
has no law nød bryder alle love.
I. neck [nek] hals; halsstykke ; break one's
~ brække halsen; break the ~ of it få det
værste (af det) overstået; ~ and crop med
hud og hår, helt og holdent; - and ~ side
om side, ganske lige; ~ or nothing hals-
brækkende, dumdristig; koste hvad det vil;
save one's ~ redde livet, redde sig; stiff ~
halsstarrighed; win by a ^ vinde med en
halslængde; you'll catch (el. get) it in the ~
(si.) (omtr. =) der er lagt i kakkelovnen til
dig; he is a pain in the ^ (si.) han er en
prøvelse.
II. neck [nek] (vb.) kæle, karessere.
neckband [inekbånd] halslinning.
neckcloth [inekklå'b] (gml.) halsdug.
neckerchief ['nekatjif] (gml.) halstørklæde.
necklace ['neklis] halsbånd, necklet ['nek-
let] halsbånd; boa. necktie ["nektai] slips.
neckwear ['nekwæa] halstørklæder, slips og
flipper.
necrologist [né'kråladsist] nekrologforfat-
ter.
necrology [néikråladsi] nekrolog.
necromancer [inekromånsa] åndemaner,
troldmand, necromancy [inekromånsi] ånde-
manen, trolddom, necromantic [nekro'mån-
tik] trolddoms-.
necropolis [né'kråpalis] begravelsesplads,
kirkegård.
necrosis [neikrøusis] nekrose, vævshenfald.
nectar [inekta] nektar, gudedrik; blom-
sterhonning, nectarean [nek'tæarian] nek-
tarsød, liflig, nectared [inektad] nektarblan-
det, nektarsød. nectareous [nek'tæarias] nek-
tarsød, liflig, nectar-gland honningkirtel.
nectarine [inektarin] nektarin.
nectarium [nek'tæariam] = nectary.
nectary ['nektari] honningkirtel (i blomst).
Ned [ned] kælenavn f. Edward, Edmund.
N. E. D, fk. f. New English Dictionary.
Neddy ['nedi] æsel; d.s.s. Ned.
née [nei] født (foran gift kvindes pige-
navn); Mrs. A., née B. fru A., født B.
I. need [ni'd] nød, mangel, trang; behov;
brug (of for); nødvendighed; at ~ i en
nodssituation ; if ~ be hvis det behøves, i
nødsfald; in case of ~ i nødsfald; be (stand)
in ~ of, have ~ of behøve, have nødig; have
brug for, trænge til; is there any ~ to hurry?
er det nødvendigt at skynde sig.^ there's no
~ for you to go du behøver ikke at gå; a
friend in ~ is a friend indeed i nøden skal
man kende sine venner.
II. need [ni'd] (imperf . : needed el. need)
behøve, trænge til; være nødt til; (gml.) be-
høves.
needful [ini'df(u)l] nødvendig, fornøden;
the ~ det fornødne; (kontante) penge.
neediness [ini'dinés] trang.
needle ['ni'dl] nål, synål, magnetnål, strik-
kepind, hæklenål; grammofonstift; spidst
klippestykke; obelisk; as sharp as a - me-
get skarpsindig, meget kvik, „vaks", hurtig
i opfattelsen.
needle|-book nålebog. - -case nålehus. -ful
ende garn. - furze, ~ gorse visse (en plante).
~ -gun tændnålsgevær.
needle-point lace syet knipling.
needless ['ni'dles] unødvendig, unødig; ^
to say selvfølgelig.
needle|woman syerske, -work håndarbejde,
sytøj.
needments [ini'dmants] nødvendighedsar-
tikler; bagage.
needn't ["ni'dnt] = need not.
needs [ni'dz] nødvendigvis, absolut, ende-
lig; ~ must when the devil drives der er ting
man må gøre hvadenten man vil eller ej.
needy ['ni'di] trængende, nødlidende.
ne'er ['næa] aldrig.
ne'er-do-well ["næaduwel] døgenigt.
nefarious [ni'fæarias] forbryderisk, afskye-
lig, skændig.
negation [niigei/an] nægtelse, benægtelse;
negation.
I. negative ['negativ] (adj.) negativ (fx. -
electricity); nægtende, benægtende (fx. a ~
answer); maintain a ~ attitude forholde sig
negativ.
II. negative [['negativ] (subst.) benægtelse,
afslag; (fotografisk) negativ; answer in the
~ svare benægtende; the answer is in the "
svaret er benægtende.
III. negative ['negativ] forkaste, stemme
ned (fx. a Labour amendment was -d) ; afslå,
sige nej til; modbevise (fx. experience -s the
theory); neutralisere (fx. ~ an acid); gøre
virkningsløs (fx. it -d his efforts).
neglect [ni'glekt] forsømme, negligere, til-
sidesætte, ringeagte; forsømmelse, ligegyl-
dighed (of for), efterladenhed; vanrøgt; for-
sømthed ; fall into ~ blive forsømt.
neglectful [ni'glektf(u)l] forsømmelig, lige-
gyldig.
negligé ['negli'sei] negligé, morgendragt,
morgenkjole.
negligence ['neglidsans] forsømmelighed,
skødesløshed; forsømmelse.
negligent ['neglidsant] forsømmelig, skø-
desløs; be ~ of være ligegjddig med, forsøm-
me.
negligible ['neglidsabl] ubetydelig, forsvin-
dende lille.
negotiability [nigou/ia'bilitil negotiabjU-
tet.
M negotiable
278
newcomer
negotiable [ni'gou/iabl] negotiabel; farbar.
negotiate Ini'goujieit] forhandle; bringe i
stand (ved underhandling), underhandle (om)
(fx. - a treaty): forskaffe sig, udvirke; af-
slutte, slutte; afhænde, sælge; komme over;
klare (fx. - a difficult road) ; T sætte til livs;
-d peace forhandlingsfred.
negotiation [nigouJi<ei/8n] forhandling, un-
derhandling; afslutning (af lån, traktater);
salg. negotiator Ini'goujieita] underhandler.
negress l'ni'grésj negerinde.
negro ['ni'grou] neger.
negroid ['ni'groidl negroid, negeragtig.
negus ['ni'gas] vintoddy.
neigh [ne«] vrinske; vrinsken.
neighbour ['ne'ba] nabo, naboerske; side-
kammerat; næste; opposite ~ genbo.
neighbourhood ['neibahud] naboskab, na-
bolag, nærhed; (om)egn, bydel, kvarter,
strøg; naboer; in the ~ of £1.000 sådan noget
som £1000. neighbouring ['neibGrin,] nærlig-
gende, tilgrænsende, nabo-. neighbourly
[ineibali] omgængelig, elskværdig; nabo-,
neighbourship ['neibajip] naboskab.
neither ['naiOG, 'ni'Oa] ingen (af to), ingen
af delene, hverken den ene eller den anden;
hverken; (og) heller ikke; I am on -^ side
jeg er neutral; he does not like him, and ~
do I han holder ikke af ham, og det gør jeg
heller ikke; ~ . . . nor hverken . . . eller; that
is - here nor there det har ikke noget med
sagen at gøre; det hører ingen steder hjemme.
nem. con. fk. f. nemine contradicenfe en-
stemmig; forudsat at ingen stemmer (el. si-
ger) imod.
nem. dis. fk. f. nemine dissentiente enstem-
mig; forudsat at ingen stemmer (el. siger)
imod.
Nemesis ['nemisis] Nemesis.
nenuphar ['nenjufa'] nøkkerose.
neo- ["niOou] ny-.
neon ['ni'ån] : ~ light neonlys; ~ sign lys-
reklame.
neophyte ['ni'ofait] nyomvendt; begynder;
novice.
Nepal [ni'på'l] Nepal.
nephew L'nevju] nevø, brodersøn, søster-
søn.
nephrite [inefrait] nefrit, nyresten.
nephritic [ne'fritik] nyre-.
nephritis [nc'fraitis] nyrebetændelse.
nepotism ['nepotizm] nepotisme, begunsti-
gelse af slægt og venner.
Neptune t'neptju'n] Neptun.
nereid ['niariidl nereide.
Nero ['niarou].
I. nerve [n8*v] nerve; bladåre; kraft, fast-
hed, mod, gode nerver; T frækhed; -s (ogs.)
nervøsitet; be all -s være meget nervøs; have
the ~ to have mod til; T være fræk nok til;
get on sby.'s -s gå en på nerverne, gøre en
nervøs; strain every ~ anstrenge sig til det
yderste.
II. nerve [na'v] styrke, stålsætte, give kraft;
- oneself for samle mod til.
nerveless ['na'vlés] kraftløs, slap.
nerve-racking som tager hårdt på nerver-
ne, enerverende, nerve surgery nervekirurgi.
nervine l'na'vain] nervestyrkende; nerve-
styrkende middel.
nervous l'na'vas] nerve-; nervøs, nervesvag;
stærk, kraftig; ~ strain nervepres; ~ system
nervesystem.
nervy [ina'vil nervøs.
nescience lincsiansj uvidenhed.
nescient ["nesisntl uvidende.
ness lues] næs, forbjerg, pynt.
nest [nest] rede; tilholdssted, hule, bo; flok,
bande, sværm; sæt (af genstande, der kan
sættes ind i hverandre: skuffer, æsker el. 1.);
bygge rede; søge efter fuglereder; ~ of
thieves tyverede; ~ of vice lastens hule.
nest-egg redeæg; spareskilling.
nestle ["nesl] ligge lunt; putte sig ned;
trykke, putte (sig) (ind til) ; forsyne med
rede el. (hyggelig) bolig.
nestling ['neslinl nyudklækket fugleunge.
I. net [net] netto; indbringe netto; tjene
netto; - capital egenkapital; ~ price (ogs.)
bogladepris; - weight egenvægt.
II. net [net] net, garn, snare; tyl; net-
værk; fange i net; fange i sit garn; skrabe
til sig; sætte net om; sætte net i; knytte net.
nether ['neda] nedre, underste, under-; --
garments benklæder; the ^ man benene; the
~ world underverdenen, helvede.
Netherlander l'neQalanda] hollænder, ne-
derlænder.
Netherlandish [ineSalandi/] nederlandsk.
Netherlands ['neSalandz] : the - Nederlan-
dene. Holland.
nethermost ['ne5amo"st] nederst, dybest.
netting [inetin,] net, netværk; filering.
netting-needle [inetiri'ni'dl] filerenål.
nettle [inetl] nælde, brændenælde; brænde
som en nælde, irritere, ærgre; grasp the -^
tage fast om nælden. ~ -rash nældefeber.
network ['netwa'k] netværk; net.
neural ['njuaral] nerve-, neuralgia [njua-
iråldsa] neuralgi, nervesmerter, neuralgic
[njuairald3ik] neuralgisk. neurasthenia
[njuarås'pi'nia] neurasteni, nervesvækkelse,
neurasthenic [njuarås'penik] neurastenisk;
neurasteniker. neurolog] ist [njua'råladsist]
nervelæge. -y [-i] neurologi, neurosis Injua-
irøusis] neurose, neurotic [njuairåtik] nerve-;
nervesvækket; nervesvækket person; nerve-
styrkende middel.
neuter [inju*ta] neutrum, intetkøn, intet-
kønsord; kønsløst dyr; neutral person; (adj.)
intetkøns-; kønsløs.
neutral ["nju'tral] neutral; neutral person
(el. magt); ~ (position) frigear; shift to -^
sætte i frigear. neutrality [nju'tråliti] neu-
tralitet, neutralization [nju*tral(a)i"zeiXan]
neutralisering; neutral tilstand; modvirk-
ning, neutralize [inju'tralaiz] neutralisere;
erklære neutral ; modvirke, ophæve virknin-
gen af. neutral izer ['nju'tralaiza] neutralise-
rende middel, modvægt.
neutrodyne ['nju'troudain] neutrodyn.
Nev. fk. f. Nevada [ne'va'da].
never ['neva] aldrig: ikke; well, I ~! nu
har jeg aldrig hørt så galt! - heard of uhørt;
~ a one ikke en eneste; be it ~ so bad om
det så er nok så dårligt; you were ~ such
a fool as to do that! du har da aldrig været
så dum at gøre det! - -ceasing, ~ -ending
uophørlig. ~ -fading uvisnelig.
nevermore [ineva'må*] aldrig mere.
never-say-die (adj.) ukuelig (fx. a ~ spirit).
nevertheless [nevada'les] ikke desto mindre.
new [nju'] ny; frisk; nymodens, moderne;
~ bread frisk brød; New Deal (præsident
F. D. Roosevelts politik i trediverne for at
modvirke don økonomiske krise) ; ~ look
mode fra omkring 1947 med længere og videre
kjoler: T moderne udseende; ~ milk nymal-
ket mælk; the - woman den moderne kvinde;
feel a - man føle sig som et nyt (og bedre)
menneske: ~ to the work uvant med arbejdet.
newborn ['nju'bå'n] nyfødt.
Newcastle l'nju'ka'sl].
newcomer ['nju'kAma] nyankommen.
newel
279
night-shift ^
newel ["nju'el] mægler, mæglersøjle (i
trappe).
New England [nju'iin^land] Nyengland.
newfangled [HijuTångld] (brugt nedsætten-
de) nymodens.
new-fashioned moderne.
Newfoundland [nju'fand'land. njuifaund-
l9ndj ; - dog Injuifaundland dåg] newfound-
lænder, -er [-8] newfoundlænder.
Newgate [inju'gét] (forhen fængsel i Lon-
don).
Newgate frill, Newgate fringe skipperskæg.
newish I'nju'i.n temmelig ny.
new-laid ["nju'leid] nylagt (om æg).
newly [inju'li] nylig, netop, ny-; -married
nygift. ,
Newman [inju'man]. Newmarket [inju'-
ma'kit].
new-mown [inju*mo"n] nyslået.
New Orleans ["nju" å'ili'nz].
news Inju'z] nyhed, nyheder; efterret-
ning; a piece of ~ en nyhed; no - is good
- intet nyt er godt nyt; this is - to me
dette er nyt for mig. ~ -agent bladhandler,
-bill løbeseddel, -boy avisdreng, -item avis-
nyhed, --man avisbud; avissælger, -monger
nyhedskræmmer.
newspaper ['nju'speipa] avis, blad; - dis-
tributor avisbud. - man bladmand, presse-
mand.
newslprint avispapir. - -reel filmsjournal.
" -room avisværelse, avislæsesal. - -service
nyhedstjeneste. - -stand aviskiosk.
news|vendor ["nju'zvendå*] avissælger, blad-
handler. - -woman aviskone.
newsy [inju'zi] fuld af nyheder, sladder-
agtig.
newt [nju't] salamander; the common -
den lille salamander; the crested - den store
s.; the smooth - den lille s.
Newton [inju'tnl.
New-Year l'nju'ijia] nytår, årsskifte; a
happy - glædeligt nytår! ~'s Day nytårs-
dag; -'s Eve nytårsaften.
New York ['nju'ijå'k] .
New Zealand [nju*'zi*land].
next [nekst] næst (to efter) ; nærmest (to
ved); tilstødende, nabo-, side-; førstkommen-
de; følgende; dernæst, derefter; derpå, så;
næste gang; nærmest ved; næste brev, næste
nummer; he is in the - room han er i væ-
relset ved siden af; he lives - door han bor
i huset ved siden af; he is - door to a fool
han er lige ved at være en nar; - door but
ene det andet hus herfra; - to (ogs.) næ-
sten; - to nothing næsten intet; on Monday
- næste mandag; - best næstbedst; he lives
" to me han er min nærmeste nabo; who
comes - ? hvem kommer så? what - 1 nu har
jeg hørt det med! the gentleman ~ me at
table min sidemand ved bordet.
next-door nærmest, i huset ved siden af; -
to næsten ; ved siden af, dør om dør med.
next-of-kin nærmeste pårørende.
nexus ['neksas] nexus, sammenhæng; kæde,
række, gruppe.
N. F. fk. f. Newfoundland.
N. H. fk. f. New Hampshire [nju'ihåmp/a].
Niagara [nai'ågara].
nib Inib] spids, pennespids ; pen; cacao -
kakaokærne.
nibble [ipibl] nippe; bide forsigtigt i; gna-
ve; afbide; være ved at bide på; negle, hug-
ge; nap, bid; - at (fig.) hakke på, kritisere.
niblick [iniblik] slags golfkølle.
nibs Inibz] : his - (si.) nævnte person.
Nicaragua fnika'ra'gwa].
I. Nice [ni's] Nizza.
II. nice [nais] pæn, rar, tiltalende, behage-
lig, elskværdig, dejlig, lækker, net; fin; takt-
fuld; fintmærkende, skarp, fintskelnende,
hårfin, nøjagtig; kræsen (in med hensyn til);
delikat, vanskelig, kilden; (ironisk) køn,
nydelig (fx. a - state of affairs); - and . . .
(bruges forstærkende) fx. - and cool dejlig
køligt, -ly pænt etc.; T udmærket; be doing
- være i god bedring; have det godt.
nicety ['naisiti] nøjagtighed, akkuratesse;
vanskelighed; fin distinktion, ubetydelig for-
skel; spidsfindighed; lille detaille; to a -
nøjagtig, på en prik; stand upon niceties
tage det alt for nøje, være overpertentlig,
være en pernittengryn.
niche [nitjl niche; anbringe i en niche.
Nicholas [inikalas] Nikolaj.
I. nick [nik] hak, snit, skår; kast; skære
hak i; T stjæle; in the - of time i rette øje-
blik, i sidste øjeblik.
II. Nick [nik]: Old - fanden.
nickel [inikl] nikkel; (amr.) femcentstykke.
nickel-plate ["niklnleit] fornikle.
nicker ['nika] vrinske.
nick-nack ["niknak] nipsgenstand.
nickname ['nikneim] øgenavn; kælenavn;
give øgenavn: give kælenavn.
nicotine [nikaiti'n, inikati'n] nikotin.
nicotinism [inikati'nizm] nikotinforgiftning.
nictate, nictitate ['nikteit] , [iniktiteit] blin-
ke med øjnene.
nidification [nidifiikei/an] redebygning, ni-
dify [inidifai] bygge rede.
niece [ni's] niece, broderdatter, søsterdatter.
Nigeria [nai'dsiaria].
niggard ['nigad] gnier; gerrig (of med),
gnieragtig, niggardly [-li] gnieragtig, gerrig.
nigger ['nigaj (hånligt om neger) nigger;
chokoladebrun farve; work like a - slide
som et bæst; there is a - in the woodpile
der stikker noget under, der er noget mug-
gent ved det.
niggle ["nigU nusse, pille (at med), niggling
[iniglin] pertentlig, sirlig; gnidret.
nigh Inai] nær. næsten, nær ved; winter is
- at hand vinteren står for døren; draw -
rykke nærmere.
night [nait] nat, aften; all - hele natten;
at (by, in the) - om natten; - and day dag
og nat; -'s lodging nattekvarter ; late at -
sent om aftenen; last - i aftes, i nat; this -
i aften, i nat; make a - of it gøre sig en glad
aften; svire hele natten; first - premiere;
the piece had a run of 100 -s stykket gik 100
gange; on the - of the llth natten mellem
den 11. og 12.; have a - out (el. off) have en
friaften; være ude en aften; stop the - over-
natte.
night-bird natfugl; (om person) natteravn.
nightl-blindness natteblindhed. - -bloom-
ing cactus nattens dronning, -cap nathue;
natkappe; aftentoddy, aftendrik; sky, der
hviler over bjergtop, --cart renovationsvogn.
- -dress natkjole, natdragt.
nighted ["naitid] formørket, overskyet; som
befinder sig i uvidenhedens mørke.
night|fall ['naitfå'l] mørkets frembrud. -
-flowering cactus nattens dronning. - -glass
natkikkert. - -gown natkjole.
nightingale ['naitiiigeil] nattergal.
nightljar [inaitdsa*] (zo.) natravn. - -light
natlampe, -ly ['naitli] natlig, nat-; hver nat,
hver aften. - -man renovationsmand. -mare
nattemare; mareridt. - -owl natugle. - safe
døgnboks. - -school aftenskole, -shade nat-
skygge, galnebær. - -shift nathold, natar-
M night-shirt
280
noiseless
bejde. ~ -shirt natskjorte. ~ -soil latrin. ~
-stool natstol. ~-time nat, nattetid. ~ -walker
sovngænger(ske). ~ -walking søvngængeri. ~
-watch nattevagt. ~ -watcher, ~ -watchman
natvægter, nattevagt. ~ -work natarbejde.
nigrescent [nai'gresant] sortladen, næsten
sort.
nigrify ['nigrifai] sværte, gøre sort.
nihilism [inaiilizm] nihilisme, nihilist ['nai-
ilist] nihilist, nihilistic [naii'listik] nihili-
stisk.
nil [nil] intet. nul.
Nile [nail] : the - Nilen.
nilgai ['nilgei] nilgai (en slags stor indisk
antilope).
nimble ["nimbi] let, rap, rask, adræt, kvik.
" -fingered langfingret; fingernem. - -footed
rapfodet.
nimbus ['nimbas] nimbus, glorie.
niminy-piminy [inimini'pimini] pertentlig;
affekteret; sippet, snærpet; blødsøden.
nincompoop ['ninkampu'p] fjols, fæ, skrog,
sølle person.
nine [nain] ni; nital; nier; the Nine de 9
muser; a ~ days' wonder en sensation, der
hurtigt er glemt; dressed up to the -s over-
dreven elegant klædt; udstafferet, „i kiste-
klæderne" .
nine-eyes [>nainaiz] (zo.) negenøje.
ninefold [inainføuld] nidobbelt.
ninepins ['nainpinz] kegler.
nineteen ["nain'ti'n] nitten; talk ^ to the
dozen sludre, snakke op ad døre og ned ad
stolper, nineteenth ['nain'ti'nl)] nittende,
ninetieth [inaintiil)] halvfemsindstyvende;
halvfemsindstyvendedel. ninety ['nainti]
halvfems.
ninny ['nini] dumrian.
ninth [nainj)] niende; niendedel, ninthly
[-li] for det niende.
Niobe [inaiobi].
I. nip [nip] nippe, knibe, klemme; nippe af;
svide, bide, angribe ; ødelægge, lægge en
dæmper på; skynde sig, svippe, smutte; (si.)
negle ; bid, nap ; skarphed, bidende kulde
(el. vind) ;. ~ in the bud kvæle i fødselen.
II. nip [nip] slurk, tår; nippe, smådrikke,
nipper ['nipa] (hests) fortand; (krabbes)
klo; (si.) lille dreng; -s tang, niptang; lorg-
net, næseklemmer ; a pair of -s (nip)tang.
nipping ['nipin,] bidende kold.
nippie [inipl] brystvorte; sut (på patte-
flaske). -wort haremad (plante).
nippy [inipi] hurtig, rap; serveringsdame
(især i Lyon's restauranter).
Nirvana [nia'va'na] Nirvana.
nisi [inaisai] : decree ~ foreløbig skilsmisse-
dom.
Nissen hut ["nisanhAt] tøndef ormet barak.
nit [nit] luseæg.
nitrate ['naitreit] nitrat, salpetersurt salt.
nitre ['naita] salpeter.
nitric ['naitrik] salpeter-; ~ acid salpeter-
syre, skedevand.
nitrogen ['naitrad^an] kvælstof.
nitroglycerine ["naitro'glisari'n] nitroglyce-
rin.
nitrous ['naitras] salpeterholdig.
nitwit ['nitwit] (si.) skvadderhoved, fjols.
I. nix [niks] (si.) intet; nej; ubetydelig per-
son, „et nul" .
II. nix [niks], nixie ['niksi] nøkke.
N. J. fk. f. New Jersey [nju* 'dsa'zi].
N. M. fk. f. New Mexico [nju* 'meksiko"].
N. N. E. fk. f. North North-east.
N. N. W. fk. f. North North-west.
I. no [nøu] nej; ikke; nej (stemme); ingen,
intet; cold or - hvadenten det er koldt eller
ej ; whether or ~ under alle omstændigheder;
is your mother - better? har din moder det
ikke bedre.p there is ~ denying that . . . man
kan ikke nægte, at . . .; ~ less than ten hele
ti; ~ man's land ingenmandsland; ^ more
ikke mere, aldrig mere, heller ikke, lige så
lidt; if you won't do it, ~ more will I hvis
du ikke vil gøre det, vil jeg heller ikke;
say ~ more så er vi enige, så er den sag af-
gjort; I will not take ~ for an answer det
nytter ikke du siger nej ; ~ one ingen ; it is
^ go T det er til ingen nytte (el. håbløst) ;
the noes have it forslaget er forkastet.
II. No. [lUAmba] fk. f. numero (number).
Noah ['nøua, 'nå'a].
I. nob [nåb] (si.) burgøjser, storborger.
II. nob [nåb] (si.) knold, hoved; ramme i
hovedet.
III. nob (si.) indsamle (penge) ; indsamle
penge hos.
nobble ['nåbl] (si.) bedrage; tilsvindle sig;
vinde for sig (ved bestikkelse etc.) ; lave fiks-
fakserier med (væddeløbshest for at hindre
den i at vinde); slå oven i hovedet, nobbier
[inåbla] bedrager; slag i hovedet; „præst"
(lille totenschlæger, hvormed lystfisker dræ-
ber fisk).
nobby ['nåbi] (si.) flot, smart, elegant.
Nobel [inoubel].
nobility [no'biliti] adel, adelstand (består
af fem grader: duke, marquess, earl, vis-
count, baron, og dens medlemmer har sæde
i Overhuset) ; adelskab ; ædelhed, storhed.
noble ['nøubl] ædel, ophøjet; prægtig, stor-
slået; adelig, adelsmand, -man [-man] adels-
mand. ~ -minded højsindet.
noblesse [nøu'bles] adel (is. i udlandet).
noblewoman adelig dame.
nobody ['nøubadi, -bådi] ingen; ubetyde-
lig person; a mere - et rent nul.
nock [nåk] hak, indskæring (i bue el. pil
t^l buestrengen) ; (mar.) rånok.
noctambulation [nåktåmbju'leijan], noc-
tambulism [nåk'tåmbjulizm] søvngængeri,
noctambulist [-list] søvngænger(ske).
noctograph ['nåktagråf] kontrolur (for
natvægter) ; slags skriveramme for blinde.
nocturnal [nåk'ta'nl] natlig, natte-.
nocturne ['nåkta'n] nocturne, nattestem-
ning (om kunstværk).
nod [nåd] nikke, sidde og nikke (af søvnig-
hed); halvsove, begå en fejl; nikke med; til-
nikke; nik; Homer sometimes -s kloge høns
kan også gøre i nælderne; the land of Nod
søvnens rige; a ~ is as good as a wink to a
blind horse han forstår ikke en halvkvædet
vise; have a -ding acquaintance with være på
hat med.
noddle ['nådl] T hoved.
noddy ['nådi] tåbe, dumrian.
node [no^d] knude, knudepunkt, nodose
[nci'do^s] knudret, nodosity [no'dåsiti] knud-
ret beskaffenhed, nodular ['nådjula] knude-
formet, nodule ['nådju'l] lille knude, no-
dulous ['nådjulas] småknudet.
Noel [nøu'el] jul.
nohow ['nøuhau] på ingen måde; feel ~
føle sig utilpas; look ~ se forkommen ud.
noise [noiz] støj, larm, spektakel; ~ (abroad)
udbasunere, forkynde vidt og bredt; a big -
T en af de store kanoner, en betydningsiuld
person (i egen indbildning) ; make a ~ about
råbe op om, udbrede sig over; make a ~ in
the world vække opsigt, blive bekendt; when
it became -d abroad da det rygtedes, noise-
less ['noizlés] lydløs.
noisiness
281
normalization j^
noisiness [inoizines] larm, støj.
noisonne I'noisein] skadelig, usund; mod-
bydelig.
noisy [inoizi] støjende.
nomad [inåmed] nomade, nomadic [no-
•mådik] nomadisk. nomadise ['nåmadaiz] leve
som nomader, nomadisere.
nomenclature [inoumankle.it/a, nøuimen-
klat/a] nomenklatur.
nominable [inåminabl] som kan nævnes;
nævneværdig.
nominal ['nåminsl] nominel (fx.~ damages) ;
ubetydelig (fx. ~ difference); pålydende (fx.
the -^ value is 1,000, but the market price is
9E0) ; navne-.
nominalism ['nåminalizm] nominalisme.
nominate ['nåmineit] nominere, foreslå,
indstille, udnævne, opstille (valgkandidat).
nomination [nåmi'neijan] nominering, op-
stilling, indstilling, forslag; indstillingsret;
udnævnelse.
nominative ['nåm(i)n8tiv] : ~ case nævne-
form, nominativ. nominator ['nåmineita] en
som nominerer etc., se nominate, nominee
[nåmi'ni'] en som er nomineret etc., se no-
minate.
non- [nån] ikke-, u-, in-. ~ -ability [inåna-
ibiliti] uskikkethed. -~ -acceptance ['nånak-
iseptans] manglende accept (af veksel).
nonage [inøunids, 'nånidsl umyndighed.
nonagenarian [nounadsi'næarian, nån-]
halvfemsindstyveårig; person, der er mellem
90 og 100 år gammel.
non-aggression pact ikke-angrebspagt.
non-alcoholic alkoholfri.
non|-appearance ["nåna'piarans] udeblivelse.
^ -attendance fraværelse.
nonce [nåns] : for the ~ for lejligheden,
midlertidigt. ~ -word ord som er opfundet i
en særlig anledning og kun brugt den ene
gang.
nonchalance ['nån/alans] ligegyldighed,
nonchalance, skødesløshed, nonchalant [-lånt]
ligegyldig, uinteresseret, nonchalant, skødes-
løs.
non-collegiate ["nånka'li'dsiét] (om student)
som ikke bor på et kollegium.
non-com. fk. f. non-commissioned officer.
non-combatant ['nån'kåmbatant] nonkom-
battant.
non-commissioned ['nånka'mi/and] officer
underofficer, officiant.
non-committal [inånka'mitl] uforbindende,
ikke bindende, neutral; uvillig til at tage
standpunkt; vægring ved at tage stilling.
non-complicated ukompliceret.
non compos mentis [nån ikåmpås 'mentis]
sindssyg.
non-condensing [inånkan'densiri] engine
hø j tryksmaskine.
non-conductor isolator.
non-conforming afvigende, dissenter-. '-
-conformist dissenter.
non-conformity uoverensstemmelse med
statskirken ; dissenterne ; separatisme ; uover-
ensstemmelse (to, With med).
non-content ["nånkan'tant] nej, nejstemme
(ved afstemning i Overhuset).
non-cooperation passiv modstand, borgerlig
ulydighed (skattenægtelse etc., især om
Gandhis politik).
nondescript ['nåndiskript] ubestemmelig;
ubestemmelig person el. ting.
non-disclosure fortielse.
none [uAn] ingen, intet; (slet) ikke (foran
the, fulgt af komparativ, og foran too) ; it
is ~ of your business det kommer ikke dig
ved; his health is ~ of the best hans helbred
er just ikke det bedste; he would have ~- of
it han ville ikke vide af det; I am ~ the
wiser for it det bliver jeg ikke klogere af; ~
the less ikke desto mindre ; ~ too ikke altfor
(fx. the conversation flowed ~ too easily); —
too soon ikke et minut for tidligt.
nonentity [nån'entiti] (om person) nul,
ubetydelighed.
non-essential ["nåniisen/al] uvæsentlig
(ting).
nonesuch ['nAnsAt/] uforlignelig person el.
ting.
non|-existence ikke-væren, ikke-eksistens ;
ikke eksisterende ting. ~ -existent ikke eksi-
sterende ; it is ■^ det eksisterer ikke.
non-intervention ikke-intervention.
non|-juring som ikke har svoret troskab
(nemlig til William og Mary), jakobitisk. -
-juror ["nån"d3U8r8] jakobit.
nonpareil [nånpa'rel] uforlignelig, mage-
løs; nonpareille (æblesort; bogtryktype).
non|-payment uopfyldt betalingsforpligtel-
se. ~ -performance ikke-opfyldelse, mislig-
holdelse.
nonplus ['nån'plAs] rådvildhed, forlegen-
hed; gøre rådvild, forbløffe.
non|-residence fraværelse fra embedskreds
el. ejendom. ~ -resident fraværende; uden-
sogns ; udenfor boende.
nonsense ["nånsans] vrøvl, vås; dumheder;
talk ~ vrøvle, nonsensical [nan'sensikl] uri-
melig, tåbelig.
non-sequitur ['nan'sekwita] fejlslutning,
slutning som ikke er begrundet i præmis-
serne.
non-smoker ikke-ryger(kupé).
non-smoking ikke-rygere; ~ compartment
kupé for ikke-rygere.
non-stop [inån'ståp] som ikke standser ved
mellemstationer; som foretages uden ophold
undervejs; uden ophold; - flight flyvning
uden mellemlanding.
nonsuch se nonesuch.
nonsuit [inånis(j)u*t] afvisning af en pro-
ces ; afvise.
non-unionist uorganiseret arbejder.
non-user ['nån'ju'za] ikke-benyttelse (af en
rettighed).
I. noodle ['nu'dl] tosse, fæ; (si.) hoved,
„knold" .
II. noodle ["nu*dl] nudel,
nook [nuk] krog, hjørne.
noon [nu"n] middag, kl. 12. -day, -tide mid-
dag; middagshøjde, højeste.
noose [nu's] løkke, løbeknude; fange (med
snare); henrette ved hængning; forsyne med
løbeknude.
nor [nå'J (efter neither) eller; (i andre til-
fælde) heller ikke, og heller ikke, og . . . ikke;
neither gold nor silver hverken guld eller
sølv; she has no money (and) ~ has he hun
har ingen penge, og det har han heller ikke;
i thought of him, nor did I forget you jeg
tænkte på ham, og jeg glemte heller ikke
dig.
Nordic ['nå'dik] nordisk.
Norfolk [inå'fak]. - -jacket norfolkjakke,
sportsjakke (med bælte).
norm Inå'm] norm, rettesnor.
normal ['nå'mal] normal, regelmæssig;
vinkelret; lodret; normal-; ~ school semina-
rium.
normalcy ["nå'malsi] normal tilstand; re-
turn to ~ blive normal igen.
normalization [nå'malai'zeijan] normalise-
ring.
N
normalize
282
nothing
normalize [inå'malaiz] normalisere.
Norman [inå'man] normannisk, normanner;
" architecture normannisk arkitektur; the
^ Conquest normannernes erobring af Eng-
land. Normandy [inå'mandi] Normandiet.
Norn [nå'n] norne.
Norse [nå*s] norsk; nordisk; Old ~ old-
nordisk; the ~ nordboerne, -man nordboer,
skandinav; nordmand.
north, North Inå't)] nord; nordlig del;
nordlig, nord-; norden-; mod nord, nordpå;
- by east nord til øst; ~ light vindue mod
nord; lys fra nord; in the ~ of England i
det nordlige England; to the - of nord for;
the North Sea Nordsøen, Vesterhavet; the
North Star Nordstjernen.
Northampton [nå'ipåmtan].
Northants. fk. f. Northamptonshire.
North country Nordengland; nordengelsk.
north|-east [[inå*I)'i'st] nordost; nordøstlig.
- -easter nordøstvind. ~ easterly, ~ -eastern
nordøstlig. ~ -eastward mod nordøst; nord-
østlig; nordøst.
northerly l'nå'Qali] nordlig, mod nord.
northern ['nå'Qan] nordisk; nordlig, nord-;
- lights nordlys; the N. States Nordstaterne,
northerner L'nå'Sana] nordbo; beboer i den
nordlige del af landet; beboer i Nordsta-
terne.
northernmost ["nå'Sanmoust] nordligst.
Northman [inå'pman] nordbo, skandinav,
viking.
northmost nordligst.
north-north-east linå*I)nå*l)'i'st] nord-nord-
ost (of for).
north-north-west [inå*I)nå,*I)iwest] nord-
nord-vest (of for).
north-polar nordpols-.
Northumberland Inå*"I)Amb9l8nd].
Northumbrian [nå'ipAmbrian] northum-
brisk.
northward(s) [inå*Dw8d(z)] mod nord.
northwest linå*{)'west, inå*'west] nordvest;
nordvestlig, -er f-a] nordvestlig vind. -erly
l-8li], -ern l-an] nordvestlig, -ward [-wad]
mod nordvest; nordvestlig; nordvest.
Norway l<nå*wei] Norge; ~ haddock rød-
fisk; - lobster jomfruhummer. Norwegian
[nå'iwi'dsan] norsk; nordmand, norsk; ~-
stove høkasse.
Norwich ['nåridsl.
nos., Nos. ['UAmbaz] fk. f. numbers.
I. nose [nøuz] næse; snude; tud; lugtesans;
spion, angiver; blow one's ~ pudse næsen;
follow one's ~ gå lige efter næsen; turn up
the ~ at rynke på næsen ad; he will cut off
his ~ to spite his face det bliver værst for
ham selv; keep one's ~ to the grindstone
slide i det; lead by the ~ trække om ved næ-
sen, få til at gøre hvad man vil; snap (el.
bite) sby.'s ~ off bide ad en; as plain as the
~. on one's face soleklart; put sby.'s ~ out of
joint stikke en ud, slå en af marken; pay
through the - betale i dyre domme, blive
trukket op; under one's very ~ lige for næ-
sen af en.
II. nose [nøuz] lugte, vejre; snuse; snøvle;
ttykke næsen mod ; bevæge sig forsigtigt
frem; trække omkring ved næsen; ^ out op-
snuse.
nosel-bag [inøuzbåg] mulepose; madpose,
brødpose. ~ -band næsebånd (på hest). ^
-bleed røllike; næseblod. - -bleeding næse-
blod.
-nosed ['no"zd] -næset.
nose-dive [inouzdaiv] (flyvemaskines) dyk-
ning; dykke (om flyvemaskine).
nosegay ['no^zge"] buket.
nose-heavy (om flyvemaskine) næsetung.
noseless ['no«zlés] næseløs.
nose-pinch pincenez, næseklemme.
noser ["nouza] stærk modvind; slag el. fald
på næsen.
nose-rag lommeklud.
nose-rjng [ino^zrin] næsering.
nosey se nosy.
nosing [ino"zin] tilspidset fremspring (i
arkitektur) ; trappebeslag, trinkant.
nosology [no'såladsi] sygdomslære.
nostalgia [nå'ståldsia] (sygelig) hjemve.
nostril ['nåstril] næsebor; it stinks in his
-s det er ham vederstyggeligt.
nostrum ['nåstram] arkanum, vidunderme-
dicin, patentmedicin.
nosy [inøuzi] med stor næse; ildelugtende;
nysgerrig; Nosy Parker (si.) nysgerrigper.
not [nåt] ikke; ~ yet endnu ikke; ~ at all
slet ikke. aldeles ikke. på ingen måde; I could
" but jeg kunne ikke lade være at; he had
better ~ han gør klogest i at lade være. det
kan han lige vove på; I think ~ jeg mener
nej; I should think - (ogs.) det skulle bare
mangle; nej Vorherre bevares!
nota bene ['nouta'bi'ni] nota bene, vel at
mærke.
notability [nouta'biliti] beraærkelsesvær-
digbed, mærkværdighed; notabilitet, notable
['nøutabl] mærkelig, bemærkelsesværdig,
mærkbar; tydelig; bekendt; (subst.) notabi-
litet, notably især, navnlig.
notarial [nou'tæarial] notarial, udfærdiget
af en notarius, notarial-.
notary [ino"tari] notar(ius) ; ~ public no-
tarius publicus.
notation [no'teJ/an] nodeskrift, tegnsystem.
notch [nåtj] indsnit, hak, kærv: (amr.)
snævert pas; gøre indsnit i.
I. note [nout] tegn. mærke; tonetegn, node,
tangent, tone; notits, optegnelse; note, an-
mærkning; (diplomatisk) note, billet, lille
brev; gældsbevis; banknote, pengeseddel;
nota, regning; anseelse; betydning, vigtig-
hed; opmærksomhed; brevpapir; he changed
his " han talte i en anden tone: compare -s
(fig.) udveksle meninger el. indtryk; make a
" of notere, mærke sig; strike the right ~
anslå den rette tone: take ~ of tage notits
af, lægge mærke til : take -s of notere; a man
of ~ en anset mand : as per - ifølge nota.
II. note [nøut] lægge mærke til, tage no-
tits af, notere sig, bemærke; notere, skrive
op ; forsyne med anmærkninger.
note-blind nodeblind.
notecase seddelmappe.
note-circulation seddelmængde, seddelmasse.
noted |ino"tidl bekendt.
noteless [ino"tlés] ubekendt, ubemærket.
note-paper ['nøutpeipa] brevpapir. note-
worthy værd at lægge mærke til, bemærkel-
sesværdig.
nothing [•nAl)in] intet, ikke noget; ubetyde-
lighed, nul; slet ikke, ikke spor af (fx. I
have been fortunate; I've had a number of
offers . . . Fortunate nothing! They were
damned lucky to get you); a mere ~ en ren
bagatel; ~ at all slet intet: ~ (else) but intet
andet end, kun; ~ doing T der er ikke noget
at gøre: du kan tro nej Moppe: det bliver
der ikke noget af; she is ^ if not pretty hun
er meget smuk; smuk det er hun; ~ like so
large langt fra så stor; make ~ of ikke regne
for noget; ikke få noget ud af; I can make
- of it jeg kan ikke blive klog på det: -short
of intet mindre end; - venture, ~ have hvo
nothingness
283
number
N
intet vover, intet vinder; for - for intet, for-
gæves; gratis; uden grund; there is ~ for it
but to der er ikke andet at gøre end at;
there's ~ in it det har ikke noget på sig;
der kan ikke tjenes penge på det; come to -
ikke blive til noget, mislykkes; ~ off (mar.)
hold tæt til vinden; there is ~ to it det er
der ingen kunst ved; det er let nok; it is ~
to me det betyder ikke noget for mig. det er
mig ligegyldigt; det er en bagatel for mig;
my trouble is ~ to theirs mine vanskelig-
heder er intet mod deres.
nothingness l'nApinnes] intethed, betyd-
ningsløshed; bagatel; vanish into — blive til
intet.
I. notice [inøutis] opmærksomhed, notits,
iagttagelse, kendskab; underretning, varsel,
opslag, bekendtgørelse; opsigelse; notits, ar-
tikel, (kortere) anmeldelse; give ~ meddele,
underrette (of om); give - (to quit) sige op;
this is to give ~ that herved bekendtgøres
at; receive ~ blive sagt op; take ~ iagttage;
(om barn) skønne; take - of lægge mærke
til, bekymre sig om, tage notits af, tage til
efterretning; at short ~ med kort varsel, på
kort sigt; at six months' ~ med et halvt
års varsel; beneath sby.'s ~ ikke ens op-
mærksomhed værd; bring into ~ henlede
opmærksomheden på; come into - vække
opmærksomhed; bring to sby.'s ~ henlede
ens opmærksomhed på; ~ to mariners efter-
retninger for søfarende; subject to ~ som
kan opsiges; be under ~ (to leave) være
sagt op; it has come (el. fallen) under my ~
jeg har erfaret; he is sitting up and taking
■~ T (omtr. =) han er i bedring.
II, notice ["no"tis] bemærke, lægge mærke
til, mærke sig, tage notits af; omtale.
noticeable [inonisabl] værd at lægge mær-
ke til, bemærkelsesværdig; mærkbar.
notice-board opslagstavle.
notifiable ['nøutifaiabl] som skal bekendt-
gøres etc., se notify).
notification [noutifi'keijan] kundgørelse,
bekendtgørelse; anmeldelse.
notify [inoutifai] bekendtgøre, anmelde;
underrette (of om); tilkendegive.
notion ['noujan] begreb, forestilling, tanke;
anelse, idé; -s (amr. ogs.) småartikler; he
has no ~ of doing it han tænker ikke på at
gøre det; I had no - of it jeg havde ingen
anelse om det. notional ["nou/anal] tænkt,
indbildt, abstrakt, fantastisk.
notoriety Lnouta'raieti] berygtethed, det at
være velkendt; kendt person.
notorious Inøuitå'rias] almindelig bekendt,
vitterlig, notorisk; berygtet.
no-trump sans (i bridge).
Nottingham [inåtinam].
Notts, fk. f. Nottinghamshire.
notwithstanding InåtwiQ'ståndin] trods, til
trods (for); desuagtet, ikke desto mindre;
uagtet, endskønt, uanset.
nougat l'nu'ga'] nougat.
nought [nå't] intet; nul; set at ~ ringe-
agte, trodse, ignorere; bring to - kuldkaste,
vælte, tilintetgøre.
noun Inaun] substantiv, navneord.
nourish l'aAriJ] nære, give næring, nourish-
ment ['nAriJmant] næring.
nous [naus] (sund) fornuft, omløb.
nouveau riche l'nu'vouiri'J] rig opkomling,
parvenu.
Nov. fk. f. November.
Nova Scotia ("nouvaiskou/a].
novel linåv(a)l] ny, ualmindelig, hidtil
ukendt; roman.
novelette [nåva'let] novelle.
novelist [•nåv(a)list] romanforfatter.
novelty l'nåvlti] nyhed; spøg- og skæmt-
artikel, attrap.
November Ino'vemba] november.
novice l'nåvis] novice; begynder; nyom-
vendt.
noviciate, novitiate [no'vijiét] prøvetid;
læretid.
now [nau] nu; (every) ~ and again, (every)
~ and then nu og da; before ~ tidligere,
før; by ~ nu, ved denne tid, allerede; how
~? hvad nu.^ just ~ lige nu, for et øjeblik
siden; lige straks; now ... now snart . . .,
snart; now then nå nå; pas nu på (hvad du
gør eller siger); kan du nære dig; now that
nu da.
nowadays ['nauade'z] nutildags, nuom-
stunder.
noway(s) ['nouweUz)] på ingen måde.
nowhere ['nøuwæa] intetsteds; be ~ (ogs.)
ikke blive placeret (ved væddeløb); falde
rent igennem, mislykkes fuldstændig; -near
ikke på langt nær, langt ira.
nowise l'nouwaiz] ingenlunde.
noxious l'nåkjas] skadelig, usund.
nozzle [inåzl] tud, spids; (si.) tud (= næse).
N. S. P. C. A. fk. f. National Society for the
Prevention of Cruelty to Animals.
N. S. P. C. C. fk. f. National Society for the
Prevention of Cruelty to Children,
N. T. fk, f. New Testament.
-n't l-nt] fk.f. not (især etter hjælpeverber).
nuance Ifr., njuia'ns] nuance.
nubile ['nju'bil] giftefærdig.
nubilous ['nju'bilas] skyet, tåget; dunkel.
nuclear I'nju'klia] atomkerne-, atom-; -~
energy atomenergi; - physics atomkerne-
fysik; ~ physicist atomforsker; ~ reaction
atomkerneproces.
nucleus [inju'klias] (pi. nuclei ['nju'kliai])
kerne; grundstamme; atomkerne.
nude Inju'd] nøgen, blottet; ikke lovforme-
lig, ugyldig; nøgen figur, nøgenstudie,
nudge luAd3] puffe til med albuen; puf,
nudism l'nju'dizm] nudisme, nøgenkultur,
nudist l'nju'dist] nudist, tilhænger af no-
genkultur.
nudity l'nju'diti] nøgenhed.
nugacity [njuigåsiti] intetsigenhed, betyd-
ningsloshed, værdiløshed, virkningsløshed.
nugatory ['nju'gatari] intetsigende, betyd-
ningsløs, værdiløs, virkningsløs.
nugget ["uAgit] klump, guldklump.
nuisance [inju'sns] uvæsen, besværlighed,
plage, ubehagelighed; that's a ~ det er kede-
ligt; don't be a ~ plag mig dog ikke; a pub-
lic - en landeplage, pestilens; make a -- of
oneself være utålelig, gøre sig udtilbens.
null IuaI] ugyldig; intetsigende; værdiløs;
~ and void (jur.) ugyldig.
nullification [nAlifi"ke'Jan] ophævelse, nullify
[•uAlifaiJ ophæve, gøre ugyldig, annullere.
nullity l'nAliti] ugyldighed; annullering;
intethed, nul.
numb tuAm] følesløs, død (af kulde), valen,
stiv; gøre stiv, gøre følesløs.
I. number l'nAmba] tal; nummer; antal,
mængde; hætte, nummer; -s (ogs.) vers;
double the ~ det dobbelte antal; plural ~
flertal; among the ~ deriblandt; by (el. in)
~, to the - of i et antal af; be published in
-s udkomme hæftevis; in great -s i stort an-
tal; take care of (el. look after) ~ one se på
sin egen fordel, sørge godt tor sig selv; lose
the ~ of one's mess (si.) dø; the science of -s
regning; a ~ of, -s of en mængde, række (af) ;
N
number
284
obduracy
of their - af dem; out of, without - utallig,
talløs; his " is up det er ude med ham; -
plate nummerplade.
II. number L'nAmba] nummerere; regne;
beløbe sig til; tælle; he is -ed among han
regnes blandt; ~ in succession forsyne med
fortløbende numre; ~ off råbe numrene op
på; dele ind (i gymnastik).
numberless [luAmbalés] utallig, talløs; uden
nummer.
Numbers ['nAmbaz] fjerde Mosebog.
numeral ['nju'maral] tal-; talord; taltegn,
tal. numeration [nju'maireijan] tælling;
nummerering; tallæsning, numerator ['nju*-
mareita] tæller, numerical [nju'merikl] nu-
merisk, tal-; -ly talmæssig.
numerous [inju'maras] talrig, mandstærk;
rytmisk.
numismatic [nju'miz'måtik] numismatisk;
mønt-, -s numismatik (møntvidenskab).
numismatist [njuO'mizmatist] numisma-
tiker, møntkender.
nunrimular [tuAmjula] møntf ormet.
numskull [inAmskAl] dosmer, fæ.
nun [uAu] nonne.
nun-buoy spidsbøje.
nuncio ['nAnJiøu] nuntius, paveligt sende-
bud.
nuncupative [inAnkju'peitiv] mundtlig (fx.
- will).
nunnery ['nAnari] nonnekloster.
nuptial [luApJal] brude-, formælings-; -s
bryllup.
N. U. R. fk. f. National Union of Railway-
men.
Nuremberg [injuaramba'g] Niirnberg.
I. nurse [na's] sygeplejerske; amme, barne-
pige; (fig.) fostermoder; male ~ diakon,
sygeplejer; put out to ~ sætte i pleje.
II. nurse [na's] (vb.) amme (fx. the mothers
~ their own babies) ; passe, pleje (fx. - sby.
back to health); fremelske (fx. - a plant);
nære, have (fx. ~ hopes, hatred); holde i
sine hænder (fx. ~ one's knee) ; kæle for (fx.
-~ a kitten); ~ the fire sidde ved ilden; ~ a
constituency tage sig omhyggeligt af sin
valgkreds (lige forud for valg).
nurse|-child plejebarn. ~ -crop ammekul-
tur, -ling se nursling. ~-maid barnepige.
nursery ['na'sri] børneværelse, barnekam-
mer; planteskole, handelsgartner!; night ~
børnenes soveværelse. ~ -garden planteskole,
handelsgartnere ~ -governess lærerinde for
små børn, barnefrøken. ~ -maid barnepige.
-man handelsgartner. ~ -rhyme børnerim.
- school børnehave. -^ -tale ammestuefor-
tælling.
nursing [ina'sinl sygepleje; bamepleje;
diende; ammende; ~ home klinik, sygehjem.
nursling [ina'slin] spædbarn.
nurture ['na'tja] næring; opfostring, op-
dragelse; nære; opfostre, opdrage.
nut [uAt] nød; møtrik; vanskeligt problem;
hoved; laps; plukke nødder; -s (ogs.) nødde-
kul; female ~ gevindskåren møtrik; for -s T
om så jeg (han etc.) fik guld for det, om jeg
stod på hovedet (fx. I can't play golf for
-s) ; be off one's ~ være tosset; he is -s han er
skør; be -s on være stærkt forhippet på;
være helt væk i, være skor efter; it is -s to
him det er ham en sand fornøjelse; a hard
- to crack en hård nød at knække; go -ting
tage på nøddetur.
N.U.T. fk. f. National Union of Teachers.
nut|-brown L'nAtbraun] nøddebrun. ~
-cracker(s), pair of ~ -crackers nøddeknæk-
ker. ~-gall galæble. -hatch [-håtj] spætmejse.
nutlet [luAtlit] lille nød.
nutmeg ["UAtmeg] muskat, muskatnød.
nutrient ['nju'triant] nærende, nutriment
[inju'trimant] næring, nutrimental [nju'tri-
imental] nærende, nutrition [nju'tri/an] er-
næring, nutritional ernærings-; ~ value næ-
ringsværdi.
nutritionist [nju'tri/anist] ernæringsfysio-
log. rjutritious [njuitri/as] nærende, nutritive
["nju'tritiv] nærende; nærings-; næringsstof.
nuts! [uAts] sludder! (se ogs. nut).
nutshell ["nAt/el] nøddeskal.
nutting [inAtin] nøddeplukning, nøddetur.
nut-tree ['nAttri'] nøddetræ, hasselbusk.
nutty [inAti] med nøddesmag; (si.) flot,
smart; tosset.
nut-weevil nøddesnudebille.
nuzzle [luAzl] trykke næsen mod; smyge
sig ind til; stikke snuden i; ligge lunt.
N. W. fk. f. north-west; north-western
(London postal district).
N. Y. fk. f. New York.
nyctalopia [nikta'løupia] natblindhed.
nylon ["nailan] nylon.
nymph [nimf] nymfe; puppe, nymphal
[inimfal] nymfe-; puppe-.
N. Z. fk. f. New Zealand.
I. O [OU] O; nul.
II. O [o"] å! o! ak! O for .. åh, hvem der
havde . . ., åh, hvor jeg savner . . .
O' [øu, o] forstavelse i irske navne: søn af.
o' [a, o] fk. f. of eller on.
o/a fk. f. on account of.
oaf [øuf] skifting; fjols; klodrian, oafish
[løufiX] dum, klodset,
oak [øuk] eg, egetræ; yderdør (for studen-
ternes værelser i et kollegium) ; sport one's
~ stænge yderdøren og frabede sig visitter.
~ -apple galæble. ~ -bark egebark, -brush
egepur. oaken [løukan] af egetræ, ege-, oak-
gall galæble. oakling [løuklinl ung eg.
Oaks [øuks] : the ~ hestevæddeløb ved Ep-
som.
oakum [løukam] værk (opplukket tovværk).
~ -picking værkplukning (tidligere aim. be-
skæftigelse for fanger og fattiglemmer).
oar [å'] åre; roer; ro; pull a good ~ være
en dygtig roer; put in one's ~ blande sig i
andre folks sager, blande sig i en samtale;
-s out årerne ud; -s ready! klar ved årerne!
toss -s rejs årerne; unship your -s årerne ind;
rest (up)on one's -s hvile på årerne; hvile på
sine laurbær.
oared [å'd] forsynet med årer.
oarfish (zo.) sildekonge.
oarsman roer. oarswoman roerske.
oas|is [o^eisis] (pi. -es [-i"z]) oase.
oast [oust] kølle, tørreovn (til humle). -
-house humletørringshus.
oat [out] (oftest i pi.) havre; wild ~ flyve-
havre; sow one's wild -s rase ud, løbe hor-
nene af sig; feel one's -s T være kåd, være
opfyldt af ubændigt livsmod; føle sig, være
indbildsk, -cake havrekiks. oaten [løutn]
havre-, af havre, oat-grass enghavre.
oath [øup] (pi. -s [øuQz]) ed; take an ~,
make ~ aflægge ed; on (one's) ~ under ed;
put on ~ tage i ed.
oatmeal ["outmi'l] havremel, havregryn;
~ porridge havregrød.
ob. fk. f. obiit ['åbiit] (vb.) døde.
obduracy ['åbdjurasi] hårdhed, forstokket-
obdurate
285
observing Q
hed. obdurate ["åbdjurét] hård, forstokket;
stiv, umedgørlig.
0. B. E. fk. f. (Officer of) the Order of the
British Empire.
obeah ['oubia] form for trolddom blandt
negre i Afrika.
obedience [o'bi'djans] lydighed (to mod).
obedient [o'bi'djant] lydig (to imod); your
~ servant ærbødigst, med højagtelse.
obeisance [o'beisans] reverens, buk; do ~ to
hylde; adlyde, bøje sig for.
obelisk ['åbilisk] obelisk.
Oberon [løubaran].
obese [o'bi's] meget fed, korpulent.
obesity lo'bi'siti] (overdreven) fedme, kor-
pulence.
obey [o'bei] adlyde.
obfuscate ['åbfAskeit] formørke; forvirre,
obfuscation [åbfAS'keiJan] formørkelse; for-
virring.
obi [iQubi] se obeah.
obituary [o"bitju8ri] nekrologisk; notits om
dødsfald, (kort) nekrolog, fortegnelse over
dødsfald; ~ notice nekrolog.
obj. fk. f. object.
1. object l'åbdsikt, -ekt] genstand (of for) ;
hensigt, mål; objekt, genstandsled; T syn
(for guder), ynkeligt syn; salary no ~ løn-
nen er underordnet.
II. object [8bid3ekt, ob-] indvende, prote-
stere, have noget at indvende (to imod) ; if
you don't ~ hvis du ikke har noget imod det.
object-glass [låbdséktgla's] (subst.) objektiv
(i kikkert etc.).
objection [abidsekjen, ob-] indvending, ind-
sigelse, protest (to mod) ; misbilligelse (to
af), modvilje (to mod); hindring (to for);
I have no ~ to your going jeg har ikke noget
imod at du går; tal<e - to rejse indvending
mod.
objectionable [ab'dsekjanabl] ubehagelig,
forkastelig; som der kan rejses indvendinger
mod.
objective [åbidsektiv] objektiv (adj. og
subst.); mål, formål, angrebsmål; ~ case
akkusativ; - point mål, formål, angrebs-
mål.
objectivity [åbdsekitiviti] objektivitet.
objectless [låbdsiktlés] hensigtsløs, formåls-
løs.
object-lesson (time i) anskuelsesundervis-
ning ; praktisk illustration, levende eksempel,
skoleeksempel.
objector [abidsekta, åb-] modstander, oppo-
nent; conscientious ~ militærnægter.
object-teaching anskuelsesundervisning.
objurgate ['åbdsa'geit] skænde på, irette-
sætte, objurgation [åbd3a''geiX8n] skænd,
irettesættelse, bebrejdelse, straffetale.
oblation [åbUei/on] offer (i kirkelig betyd-
ning); gave (til kirke).
obligate [låbligeit] forpligte.
obligation [åbliige'/an] forpligtelse; tak-
nemmelighedsgæld; be under an - to være
forpligtet til ; stå i taknemmelighedsgæld til ;
" to buy købetvang.
obligatory [å'bligatari] bindende, tvingende,
tvungen, obligatorisk.
oblige [aiblaids. o'b-] nøde, tvinge; ~ sby.
gøre én en tjeneste, vise én en venlighed;
vise sig forekommende mod én; an answer by
return of post will ~ (me) De bedes venligst
svare omgående; - me by leaving the room
vær så venlig at forlade værelset; be -d to
være nødt til. måtte; I am much -d to you
jeg er Dem meget forbunden, mange tak; -~
With a song være så elskværdig at synge en
sang; could you ~ me with a match? De
kunne vel ikke låne mig en tændstik.?
obligee [åbliidsi*] fordringshaver.
obliging [a'blaidsiil] forbindtlig, forekom-
mende, tjenstvillig.
obligor [åbliigå*] skyldner.
oblique [o'bli'k] hældende; skrå, skæv; in-
direkte, forblommet; uredelig; bevæge sig
skævt, skråne; ~ angle skæv vinkel; ~ case
afhængighedskasus; ~ speech indirekte tale;
in - terms i forblommede udtryk.
obliquity [o'blikwiti] skævhed; uredelighed.
obliterate [ob'litareJt] udslette, tilintetgøre ;
stemple (frimærke), obliteration [oblita'rei-
Xan] udslettelse, tilintetgørelse; stempling (af
frimærke).
oblivion [o'blivian] forglemmelse, glemsel;
aet of " amnesti; fall (el. sink) into -- gå i
glemme; gå i glemmebogen; save from ~ be-
vare for efterverdenen.
oblivious [o'blivias] som bringer til at
glemme; be ~ of glemme, være ligeglad med,
ikke ænse.
oblong [låblån] aflang, langagtig; aflang
figur, rektangel.
obloquy [tåblokwi] dadel, bebrejdelse; bag-
vaskelse, nedrakning; vanry.
obnoxious [abinåkjTas] utiltalende, afskye-
lig, forhadt, ubehagelig, anstødelig ; - to for-
hadt af; udsat for (fx. actions ~ to censure).
oboe [løubou] obo.
oboist [løubouist] oboist.
O'Brien [o(u)ibrai9n].
obs. fk. f. observation, obsolete.
obscene [åbisi'n] obskøn, uanstændig, slib-
rig; hæslig, fæl. obscenity [åb'si'niti] obskø-
nitet, uanstændighed, slibrighed; hæslighed.
obscurant [åb'skjuarant] fjende af oplys-
ning, obscurantism [-izm] obskurantisme.
obscuration [åbskju'rei/an] formørkelse.
obscure [abiskjuo. åb-] mørk, dunkel, uklar;
skjult, ubemærket, ringe, ubekendt; for-
dunkle, formørke; of ~ origin af ringe her-
komst; he lives an ~ life han fører et til-
bagetrukkent liv.
obscurity [abiskjuariti] mørke, dunkelhed,
uklarhed; ubemærkethed, ubekendthed.
obsecrate ['åbsikreit] trygle, besværge.
obsecration [åbsi'krei/an] besværgelse, ind-
trængende bøn.
obsequial [åb<si'kwial] begravelses-; grav-.
obsequies ["åbsikwiz] begravelse, ligbegæn-
gelse.
obsequious [åb'si'kwias] servil, underdanig,
krybende.
observable [abiza'vabl, ob-] mærkbar, be-
mærkelses-værdig; som kan iagttages; som
skal el. kan overholdes.
observance rab'za'vans, ob-] overholdelse,
iagttagelse; helligholdelse; skik, form, cere-
moni; according to old ~ efter gammel ved-
tægt.
observant [ab'za'vant.ob-] opmærksom, agt-
pågivende; omhyggelig med overholdelsen
(of af).
observation [åbzaivei/an] iagttagelse; be-
mærkning; observation; iagttagelsesevne; --
car udsigtsvogn, turistvogn (i tog) ; ~- post
observationspost, observational [åbza'vei/a-
nal] observations-, observatory [abiza'vatri,
ob-] observatorium.
observe [ab'za'v, ob-] iagttage, lægge mær-
ke til, bemærke; højtideligholde, holde, over-
holde, følge; ytre, sige. observer [abiza'va,
ob-] iagttager, betragter; en som overholder
(en lov, skik); observator; observatør,
observing [abiza'vin, ob-] opmærksom.
o
obsess
286
odd
obsess [abises] besætte, plage idelig.
obsession [ahipe/an] besættelse, fiks idé.
obsolescence låbsoMesns] det at være for-
ældet el. ved at gå af brug, forældelse,
obsolescent [åbsoilesnt] som er ved at gå af
brug 'el. blive forældet).
obsolete Cåbsoli't] gået af brug. forældet.
obstacle ['åbstakl] hindring (to for), --race
forhindringsløb.
obstetric(al) [åbistetrikd)] hørende til fød-
selsvidenskahen. obstetrician [åbste'trijan]
fødselshjælper, fødselslæge, obstetrics [åb-
'stetriks] obstrtrik.
obstinacy f'åbstinesi] egensindighed, stæ-
dighed: hårdnakkethed. obstinate ['åbstinét]
egensindig, stædig, hårdnakket.
obstreperous [ab'streparas] støjende, lar-
mende, højrøstet: uregerlig.
obstruct [ab'strAktl spærre, være i vejen
for. tilstoppe; hindre: homme. standse, for-
sinke, sinke: gøre obstruktion.
obstruction lab'strAk/an] spærring, tilstop-
ning, hindring, forsinkelse: obstruktion, vis-
nepolitik. obstructionist [-ist] en som driver
visnepolitik.
obstructive [abistrAktivl spærrende, stop-
pende, hindrende, forsinkende: hindring.
obstruent f'åbBtruantl forstoppende, hin-
drende: stomiende middel.
obtain [abitein. ob-1 få. onnå. vinde, skaffe
sig; holde sig. bestå, gælde, herske, være i
brug. obtainable [ab'teinabl, ob-] opnåelig,
erholdelig.
obtest (abite<=tl (gml.) påkalde som vidne;
anråbe, bønfalde.
obtrude lab'tru'd. åb-] påtvinee. pånøde
(st. unon sby. en net.); være påtrængende,
obtruder (abifrn'da. åb-1 påtrængende person,
obtrusion [abitru'san. åb-1 påtrængenhed, på-
nøden, obtrusive [ab'tru'siv, åb-] påtræn-
gende.
obtund fåbitAud] dulme, mildne, sløve.
obtuse labitju's] sløv, stump, dump; -angle
stumn vinkel.
I. obverse f'åbva'sl omvendt (om bladform).
II. obverse fiåbva's] avers, forside (af en
mønt) : raodstvkke.
obviate ['abvieH] forebygge, imødegå,
undeå.
obvious fiåbvias] iøjnefaldende, umiskende-
lig, tydelig, indlysende, klar. selvfølgelig,
ligefrem, nærliggende; påfaldende.
ocarina [åka'ri'na] okarina (musikinstru-
ment).
I. occasion faikeisan, o-] lejlighed, anled-
ning (for til), tilfælde; foranledning, grund
(for, of til); nødvendighed; stor begivenhed,
højtidelig anledning, fest; -s (ogs.) (nødven-
dige) forretninger: on ~ ved lejlighed; on
that - ved den lejlighed; on the - of his
marriage ved hans bryllup; i anledning af
hans b. ; on the slightest ~ ved mindste for-
anledning; rise (el. be equal) to the - være
situationen voksen; there is no ~ for you to
do that der er ingen anledning til at De skal
gøre det.
II. occasion [a'keissn, o-] foranledige, for-
årsage, give anledning til.
occasional \Q>ke^z(s)r)B\, o-l tilfældig, som
forekommer nu og da; lavet for anledningen,
tilvejebragt ved en vis lejlighed, lejligheds-;
(som er) til specielt brug; - table mindre
bord. rygebord osv. occasionally l-i] af og
tii. lejlighedsvis.
Occident l'åksidant] : the - Vesten, Occi-
denten, occidental [åksi'dentl] vestlig, vester-
landsk.
occipital [åkisipitl] baghoved-, nakke-.
occiput CåksipAt] baghoved, nakke.
occlude lå'klu'd] lukke, tilstoppe ; udelukke,
spærre for; okkludere.
occlusion [å'klu*39n] lukning, tillukning;
okk lusion.
occult [å'kAlt] skjult, hemmelig, okkult;
skjule, formørke, occultation [åkAhtei/an]
formørkelse, okkultation. occultism ['åkalt-
izm] okkultisme.
occupancy Cåkjupansi] tagen i besiddelse;
okkupation; besiddelse, occupant I-pant] be-
boer; okkupant, besidder, indehaver; the -s
of the carriage de der sad (el. sidder) i vognen.
occupation [åkjii'pe'Tan] beskæftigelse; er-
hverv; tagen i besiddelse, okkupation, be-
sættelse, indtagelse; besiddelse; ready for
immediate - klar til indflytning.
occupational låkjuipeijanal] erhvervs-, er-
hvervsmæssig, faglig; ~ disease erhvervssyg-
dom; - therapy beskæftigelsesterapi.
occupier l'åkjupaia] beboer, lejer, besidder,
indehaver.
occupy ['åkjupail tage i besiddelse, ind-
tage, besætte, okkupere; besidde; bebo: op-
tage; beskæftige, sysselsætte; be occupied in
være beskæftiget med. -ing power besættelses-
magt.
occur [aika*. o-j forekomme, hænde, ind-
træffe; - to sby. falde en ind; it -red to me
that det faldt mig ind at; jeg kom til at
tænke på at. occurrence [a'kArans. o-] hæn-
delse, tilfælde, indtræffen. forekomst.
ocean [Ionian] ocean, hav, verdenshav; -
greyhound hurtiggående damper; he has got
-s of money han har masser af penge.
Oceania [ouji'einia] Oceanien, oceanic [ouji-
lånikl ocean-, hav-; stor som et ocean.
oceanography [ou/iainågrafi] havforskning.
ochre (<ouka] okker.
o'clock [aiklåk] klokken; at five ~ klokken
fem; it is five - klokken er fem; he knows
what - it is han ved hvad klokken er slået;
everything went like one - alting gik som
det var smurt.
octagon ['åktagan] ottekant, octagonal fåk-
itåganal] ottekantet, octant Cåktant] oktant,
octave ["aktiv] oktav, octavo lak'te'vo"] ok-
tav(format) ; bog i oktav, octennial låkiten-
jal] som varer otte år; som indtræffer hvert
ottende år.
octet låkitet] oktet.
October [åk'touba] oktober.
octogenarian [åktodsi'næarian] flrsårig, en
der er mellem 80 og 90 år.
octopus [låktapas] blæksprutte; mangear-
met uhyre.
octoroon [åktairu'n] afkom af hvid og kvart-
neger.
octosyllable ['åktosilabl] ord med otte sta-
velser.
octroi ['åktrwa'] eneret, monopol; accise;
accisebod; embedsmænd der opkræver accise.
octuple Måktjupl] ottefold.
ocular [låkjula] okular; øje(n)-; som man
ser med sine egne øjne; - demonstration syn-
ligt bevis, syn for sagn; ~ witness øjenvidne.
oculist ['åkjulistl øjenlæge.
odalisque l'oudalisk] odalisk.
Odd låd] ulige: umage (fx. - stockings);
overskydende, som er tilovers; enkelt: til-
fældig; mærkelig, sær. underlig, besynderlig;
- number ulige tal; play at ~ or even spille
effen eller ueffen; eighty - years nogle og
firs år; twenty - pounds nogle og tyve pund;
twenty pounds ~ tyve pund + overskydende
shillings og pence; three hundred ~ mellem
Oddfellow
287
offer O
300 og 400; - jobs tilfældigt arbejde, forefal-
dende arbejde: -^ hand, -man reservemand;
— moments ledige stunder; an ~ glove en
umage handske; an ~ volume et enkelt bind
af et værk.
Oddfellow [lådfelou] medlem af Oddfellow-
ordenen.
oddity f'åditi] særhed, besynderlighed; un-
derlig person (el. ting), original.
odd-job man mand der udl'ører alt fore-
faldende arbejde, altrauliermand.
oddly ['ådlii (se ogs. odd) på en sær osv.
måde; - enough løjerligt nok, sært nok.
oddments ['ådmants] rester, uensartede
stykker.
odds (ådzl forskel, ulighed; (tilstået) for-
del, begunstigelse; chancer, største udsigt
(til at vinde); odds: uenighed, strid: over-
magt; what's the ~? hvad eør det? it is (el.
makes) no - dft betyder ikke noget, det gør
ingen forskel: the ~ are against us vi bar
chancerne imod os; vi har ikke store chancer:
the ~ are that . . . sandsvnligheden taler
for at. der er størst udsigt til at; lay - holde
større sum mod mindre: I'll lay you any "
jeg vil holde hvad det skal være; make the
-w even udjævne forskellen; split the ~ mø-
des på halvvejen; be at ~ with være uenig
med, kives med: by long -. langt: ~ and
ends rester, uensartede stykker, tilfældigt
ragelse: odds-on (chance) overvejende chance.
ode [o"d] ode.
odeum (o""di'3m] koncertlokale.
odious [loudjas] forhadt; afskyelig, mod-
bydelig.
odium [<oudl9ml had. modvilje, uvilje; det
at være lagt for had: afskyelighed.
odonto- tand- fx. odontology [ådån'tåladsi]
tandlægevidenskab.
odoriferous [o"d8"rifar8s] duftende, vel-
lugtende.
odorous [io"d9r9s] duftende, vellugtende;
ilde lugten dp.
odour [<ouda] lugt, duft. vellugt; ry (of
for): anstrøg: body ~ armsved: be in good
(,bad) "- have godt (.dårligt) ry; be in bad -
with være ilde anskrevet bos; ^ of sanctity
skær el. anstrøg af hellighed (fx. lend an ^
of sanctity to st. dække over noget ved at
anlægge en hellig mine); die in the " of
sanctity få en salig ende.
odourless [io"dalés] uden duft.
Odysseus [a'disju'sl.
Odyssey ['ådisil Odyssé.
O. E. fk. f. Old English.
O. E.D. fk. f. Oxford English Dictionary.
oedema [i*'di*m9] ødem, vædskeansamling.
Oedipus I'i'dipas).
O. E. E. C. fk. f. Organization for European
Economic Cooperation.
o'er |o8. å'l fk. f. over.
oesophagus [i*'såf8g8s] spiserør.
oestrum [M'stram], oestrus ['i'strasl brunst,
parringslyst.
of Låv, av] 1. udtrykker genitiv (fx. the
roof - the house husets tag; the work ~ an
enemy) ;
2. af (fx. some ~ them; ~ good family);
3. om (fx. read -, hear -);
4. for (fx. south ~ ; cure (vb.) - , free -^ :
glad - );
5. fra (fx. within 10 miles ■^);
6. i (fx. professor ^ Greek; guilty -);
7. på (fx. envious ^ ; a boy ^ ten en dreng
på ti år) ;
8. over (fx. complain - ; make lists -^ ) ;
9. oversættes ikke (fx. a glass ~ water, a
piece ~ meat; a kind ~ fruit; the kingdom
~ Sweden; the town ~ B. ; the name ~ John,
the winter ~ 1963; the third ~ January; I
don't understand a word - English);
10. andre oversættelser: 2 cases of 25 bottles
2 kasser å 25 flasker: a man ~ ability en
dvgtig mand: 60 years ~ age 50 år gammel;
all - them alle: the battle ~ Naseby slaget
ved N. : be ~ the party høre til selskabet; we
were only four - us vi var kun fire; the three
~ you T tre: ~ an evening om aftenen.
off [å*f, åfl bort, af sted; borte, af: uden
for scenen; færdig; side- (fx. ~ road, ~ street);
fjern: højre, fjermer; fra, bort (el. ned, op)
fra; fra land; borte fra; ud for, på høj-
den af: " and on, on and ~ af og til, med
afbrydelser; vaklende, ustadig; be ~ være
borte : tage af sted ; være på vej ; have fri ;
være forbi, være hævet; sove; be ~ I af sted
med dig! pil af! they are ~1 (i væddeløbs-
sprog) nu starter de! I'm ~ nu stikker jeg
af; I must be - jeg må af sted; be badly ~
være dårligt stillet: be well ~ være godt
stillet, være velstående; be ~ colour være
sløj, træt el. uoplagt; ~ day fridag: uheldig
dag. dag hvor man ikke er på højde med
situationen (fx. this is one of my ~ days);
be ~ one's feed ingen appetit have; finish ~
afslutte; I was never ~ my legs jeg var hele
tiden på benene: ~ the mark ved siden af;
be quickly ~ the mark få en god start; a
month " en måned frem i tiden: take a
month - from the office tage en måned fri
fra kontoret: the - season den stille års-
tid : the ~ side højre side (om koretøjer) ;
where are you " to? hvor skal du hen? a
street ~ Oxford Street en sidegade til O. S. ;
a little parlour ~ his bedroom en lille dag-
ligstue ved siden af hans soveværelse.
offal [låfall afFald; indiiad (af slagtekvæg).
offcast [lå'fka-st] udstødt.
off-chance svag mulighed.
offence [a'fens] fornærmelse, forbrydelse,
lovovertrædelse, forseelse; anstød: forargel-
se; vrede: angreb; take ~ at blive fornærmet
over; tage anstød af; no ~! ingen forseelse!
give " vække anstød, fornærme; weapons of
~ angrebsvåben.
offend [a'fend] fornærme, støde, krænke,
såre. fortørne; synde, fejle; forse sig; støde
an; offended f-did] fornærmet, stødt (at over;
With på), offender [a'fenda, å-] lovovertræder,
forbryder, synder.
offensive [aifensiv] (adj.) offensiv, angrebs-;
fornærmelig, uforskammet, anstødelig; mod-
bydelig; (subst.) oflFensiv, angreb; aet on the
~ gå angrebsvis til værks, tage offensiven.
I. offer [låfa] tilbyde, give, byde, frembyde,
danne (fx. a contrast); udbvde; udsætte,
udlove (fx. a reward); ofre, frembære, op-
sende; yde, gøre (fx. resistance); fremføre,
fremsætte (fx. an opinion); gøre mine til,
forsøge: tilbyde sig, frembyde sig; opgive
(til eksamen); ~ one's hand række hånden
frem (til håndtryk); tilbyde sin hånd, fri;
~ up ofre. frembære, opsende; if an occasion
-s hvis lejlighed byder sig; he -ed to strike
me han gjorde mine til at slå mig.
11. offer [låfa] tilbud (of om; to om at);
bud: make an ~ for st. gere (el. give) et bud
på ngt. (o: tilbyde en købesum for ngt.);
make an ~ of st. to sby. tilbyde én ngt.;
I ignored the - of his hand jeg overså hans
fremstrakte hånd: on ~ udbudt til salg: -
of marriage ægteskabstilbud, offering ("åfar-
inl offer, gave. offertory [låfatari] offersang,
offertoriura; offer.
offhand
288
olive
offhand ['å'f'hånd] på stedet, uden for-
beredelse, ekstempore; improviseret; rask,
ikke gennemtænkt, flot; affejende, affærdi-
gende, uhøflig.
office ['afis] kontor; bestilling, forretning,
tjeneste, hverv, embede, post; ekspedition;
ministerium; gudstjeneste, ritual; (si.) vink;
the usual domestic -s udenomsbekvemmelig-
hederne; be in ~ beklæde et embede; være
minister, være ved magten; hold an ~ be-
klæde et embede; resign ~ gå af (som mini-
ster) ; take ~ tiltræde sit embede, overtage en
ministerpost; komme til magten; do the - of
gøre tjeneste som, fungere som; good -s ven-
netjenester, udmærket hjælp; Divine O. guds-
tjeneste; say " forrette gudstjeneste. -
-bearer embedsmand. ~ block administra-
tionsbygning, kontorbygning. - -holder em-
bedsmand. - hours kontortid.
officer [låfisa] officer; embedsmand, bestil-
lingsmand, funktionær, tjenestemand; rets-
betjent, (politi) betjent; tillidsmand; forsyne
med officerer; kommandere, føre; -s' training
corps soldaterkorps (i de højere skoler og
ved universiteterne), der forbereder officers-
uddannelse; the regiment is well -ed regimen-
tet har dygtige officerer.
official [a'fijal] som hører til et embede,
embeds-, officiel; offentlig; officinel; tjene-
stemand, bestillingsmand, embedsmand, funk-
tionær; government ~ statstjenestemand;
" list kursliste; ~ quotation kursnotering ;
~ residence embedsbolig.
officialdom [aifijaldam] embedsmandsstan-
den ; bureaukratisme.
officialism [aifi/alizm] bureaukratisme.
officially [a'fi/ali] på embeds vegne, officielt.
officiate [a'fijieit] fungere; gøre tjeneste;
forrette gudstjeneste; ~ at a marriage for-
rette en vielse.
officinal [åfi'sainl] som haves færdig på et
apotek; lægende; (gml.) officinel.
officious [aifijas, å-] geskæftig, nævenyttig,
påtrængende ; officiøs, halvofficiel.
offing ['åOfirtl rum sø; gain (el. get) an ~
komme ud i rum sø; stand for the ~ stå til-
havs; in the ~ (fig.) under opsejling, på trap-
perne; I have a job in the - jeg har et job i
kikkerten.
offish [iå*fij] reserveret, indbildsk, vigtig.
off-licence [lå'flaisans] tilladelse til at sælge
øl og spirituosa der ikke nydes på stedet
hvor de sælges.
off-print ['å'f print] særtryk.
off-scourings affald, udskud, smuds.
I. offset ['å'fset] rodskud, aflægger, ud-
lober, sideskud, forgrening; murafsats, ter-
rasse ; afsætning (i landmåling) ; modkrav
(fordring som går op imod en anden sum) ;
vederlag, modvægt.
II. offset [lå'fset] opveje, udligne,
offlshoot ['åOfJu't] udløber, sidegren. ~
-shore f'å'fjå*] fra land, fralands-. -^ -side
[•å'f'said] offside (i fodbold), -spring t-spriii]
afkom, efterkommer(e) ; resultat, produkt.
O. F. S. fk. f. Orange Free State.
oft [åOft] ofte.
often [iåC)fn] ofte, tit; more ~ than not
som oftest, i de fleste tilfælde, oftentimes
[-taimz] ofte.
ogival [øu'dsaival] spidsbueformet, gotisk,
ogive [løudsaiv] spidsbue.
ogle ['øugl] kokettere (med), kaste for-
elskede blikke til, lave øjne til ; forelsket blik.
ogre ['øuge] trold, menneskeæder, umenne-
ske, ogreish l'ougarij"] troldagtig, skrækind-
jagende, ogress [iQUgrés] troldkælling.
oh I lo"] åh, ak!
O. H. (B.) M. S. fk. f. on His (el. Her) (Bri-
tannic) Majesty's Service.
Ohio [oihaiøu].
ohm [o"m] ohm.
oil [oil] olie; petroleum; (vb.) smøre, oliere,
overstryge med olie; imprægnere med olie;
-s (ogs.) oliefarver; olieklæder; burn the mid-
night ~ arbejde (, studere) om natten; mineral
~ petroleum; sweet ~ olivenolie; train ^ ,
whale ~ tran; painting in -s oliemaleri;
strike ~ finde petroleum (ved boring); gøre
et godt kup; blive pludselig rig; komme på
sporet af ngt. godt; ~ a palm bestikke; ~
one's tongue bruge smiger.
oillcake ['oilkeik] oliekage, foderkage. -cloth
voksdug. ~ -colour oliefarve, oiler ['oila] olie-
kande; smører; olieskib. oilery ['oilari] olie-
handel.
oil|-field petroleumsfelt. ~ heating stove, ~
heater petroleumsovn. -man oliehandler. ~
-painting oliemaleri. ~--silk olieret silke, -skin
olietøj (imprægneret stof), oilskin. ~ -skins
olietøj. - -stone oliesten, fin slibesten.
oil-tanning fedtgarvning, semsgarvning,
trangarvning.
oily [loili] oliet, olieagtig, olieret, olieglat,
slesk; salvelsesfuld.
ointment ['ointmant] salve. ~ jar salve-
krukke.
O. I.T. fk. f. Office of International Trade.
O. K. [løuikei], okay, okeh [løuikei] rigtig,
i orden, all right; godkende (fx. that has
been O. K.'ed); be ~ (ogs.) have det godt.
okapi [ou'ka'pi] okapi.
Okla. fk. f. Oklahoma [øuklaihouma].
old [ould] (older, oldest el. elder, eldest)
gammel : erfaren, sikker, dreven ; (T brugt
som fyldeord, fx. have a rare -^ time more
sig glimrende; good ~ Peter den fortræffe-
lige P.) ; ~ age alderdom; ~ as the hills æld-
gammel; ~ bachelor (gammel) pebersvend;
~ boy tidligere elev; gamle dreng, gamle
ven; ~ maid gammel jomfru, pebermø; the
~ man den gamle; ~ man Smith fatter
S.; ~ man! du gamle! my ~ woman „ma-
dammen", min kone; of ~, in times of ~,
in days of ~ i gamle dage, fordum; grow ~
ældes.
old-age pension aldersrente. old-age pen-
sioner aldersrentemodtager.
old-clothes man [lould'klouOzmån] marskan-
diser.
olden [io"ldn] (gml.) fordums, gammel;
ældes.
old|-established ['ouldi'stabli/t] gammel,
hævdvunden. ~ -f angled ['ouldfångld], -
-fashioned [iould<få/and] gammeldags. •^ -fo-
gy ism ('o"ld'fougiizm] stokkonservatisme,
oldish [løuldiX] ældre, aldrende, old-maidish
jomfrunalsk, gammel-jomfruagtig. oldster
[løuldsta] ældre (person).
oldi-time ['øuldtaim] gammeldags, gammel.
~ -womanish kællingeagtig. - -world ['o^ld-
wa'ld] fra gammel tid, gammel, gammel-
dags : som hører til den gamle verden.
oleagenous [ouli'ådsinas] salvelsesfuld.
oleander [o"li'ånda] oleander, nerium.
oleaster [øuliiåsta] (planten) sølvblad.
oleiferous [o"li'ifaras] olieførende.
olfactory [ål'fåktari] lugteorgan; lugte-
sans; lugte-.
oligarch ['åliga'k] oligark, oligarchy ['åli-
ga*ki] oligarki, fåmandsherredømme.
olio [løuliou] labskovs, ruskomsnusk; sam-
mensurium.
olive [låliv] oliventræ, olietræ; oliven;
olive-branch
289
oiie-WMV
olivenfarve; (adj.) oliven-, olivenfarvct; wild
~ (planten) oleaster.
olive-branch [lålivbra'n/] oliegren; (fig.)
barn.
Oliver ['alive]. Olivia [o'livia].
'ologies [iål9d3iz] : the ~ T videnskaberne.
Olympia [oilimpia] Olympia. Olympiad
[-piåd] olympiade. Olympian [-pian] olym-
pisk.
Olympic [oilimpik] olympisk; - games
olympiske lege. Olympus [-pas] olympen.
0. M. fk. f. Order of Merit.
omasum [o^'meism] foldemave (hos drøv-
tygger).
ombre ['åmba] I'hombre.
ombrograph ['åmbrogriif] automatisk regn-
måler, ombrometer [åm'bråmita] regnmåler.
omelet ['åmlét] omelet, æggekage; sweet ~
omelet med syltetøj.
omen [lo^man] omen, varsel; varsle (om);
be of good ~ være et godt varsel, varsle godt ;
bird of ill - ulykkesfugl.
omentum [o^^'mentam] tarmnet.
ominous ['åminasl varslende; varsels-; ilde-
varslende, uheldsvanger.
omissible [o'raisibl] som kan undlades (el.
udelades).
omission [o'mi/an] undladelse, udeladelse,
forsømmelse; sin of ~ undladelsessynd.
omit [o'mit] undlade, forsømme; udelade,
springe over.
omnibus ["åmnibas] omnibus; publikum,
folk i almindelighed; ~ book bog som inde-
holder et større antal skuespil eller noveller
og udgives til billig pris; ~ (box) stor loge (i
teater); ~ train tog som standser ved alle
stationer; ~ wire hovedledning.
omnifarious [åmniifæarias] af alle slags,
allehånde.
omnipotence [åminipotans] almagt.
omnipotent [åminipotant] almægtig.
omnipresence [åmni'prezans] allestedsnær-
værelse, omnipresent [-zant] allestedsnærvæ-
rende.
omniscience [åminisians] alvidenhed, omni-
scient [-slant] alvidende.
omnium gatherum [>åmniamigåOaram] sam-
mensurium, broget blanding; større komsam-
men.
omnivorous [åminivaras] altædende.
omoplate ['oumøupleit] skulderblad.
1. on [ån] (præp.) på, op på; over, om (fx.
a book ~ a subject, talk ~, write ~); ved
(fx. a house ~ the river) ; (umiddelbart) ef-
ter, ved (fx. ~ her arrival ; ~ second thoughts
ved nærmere eftertanke); i (fx. a blow ~ the
head ; ~ the town council ; ~ fire i brand) ; af
(fx, live ~ ; interest ~ a capital); mod (fx.
he drew his knife - me); ~ the first of April
den 1. april; ~ the morning of the first of
April den 1. april om morgenen; ~ Friday i
fredags, om fredagen, på fredag; ~ Friday
next på fredag; ~ Friday last i fredags; ~
Fridays om fredagen; ~ returning home da
han var kommet hjem, ved sin hjemkomst;
I have it ~ good authority jeg har det fra
pålidelig kilde; they have nothing ~ us
(amr.) de har intet at lade os høre; have
this (one) ~ me, this (one) is ~ me jeg gi-
ver denne omgang; this (one) is - the house
det er værtens omgang; be ~ (the staff of)
være medarbejder ved; ~ the whole i det
hele taget, i det store og hele.
II. on [ån] (adv.) på (fx. keep one's hat ~ ) ;
videre, fremad (fx. go ~, read ~) ; i gang (fx.
the battle is now ~ ) ; be ~ være i virksomhed,
være i gang; være på færde, foregå; være
Engelsk-dansk ordbog
inde på scenen ; være oppe, blive hørt ; T
have lyst til at være med; breakfast is ~
from 8 to 10 der serveres morgenmad fra 8 til
10; Hamlet is now ~ Hamlet opføres nu; the
light is ~ Is'^set brænder; ~ and off nu og da,
fra tid til anden; he is neither - nor off han
ved ikke hvad han selv vil; from that day ~
fra den dag (af) ; go - talking blive ved med
at tale; ~ and ~ videre og videre, uophørligt;
he played ~ and ~ han spillede og spillede;
send ~ (ahead) sende i forvejen; sit ~ blive
siddende; and so ~ og så videre; ~ to op (el.
ned, over, ud, ind) på; well ~ in the day
langt hen på dagen.
O. N. fk. f. Old Norse.
once [wAns] en gang; engang; een gang;
når først, så snart, bare (fx. ~ you hesitate
you are lost); ~ a year en gang om året; ~
again en gang til, endnu en gang; ~ and
again af og til; at ~ straks; på een gang
(samtidig) ; all at ~ med et, pludselig; på een
gang; ~ bitten twice shy brændt barn skyer
ilden; for ~ for en gangs skyld, undtagelses-
vis; ~ for all een gang for alle: ~~ in a way
af og til: ~ more en gang til, endnu en gang;
this ~ denne ene gang; ~ or twice et par
gange.
once-over: give sby. (el. st.) the ~ T lade
blikket hastigt undersøgende glide hen over
(, „lige kigge på") en (el. noget).
on-coming ['ånkAmin] som nærmer sig, som
er i anmarch (fx. the ~ danger).
one [wAn] een. eet; den (el. det) ene (fx.
carrying his head on ~ side; from ~ end to
the other) ; eneste (fx. the ~ way to do it) ;
enkelt (fx. no ~ man could do it); en. nogen,
man; en vis (fx. ~ Mr. Brown); ettal, etter;
(brugt som støtteord oversættes det ikke, fx.
a big house and a small ~ et stort hus og et
lille, et stort og et lille hus; the little -s de
små, børnene) ; -'s ens, sin, sit, sine (fx. be
on -'s guard); ~ another hinanden; ~ and
all alle og enhver, alle som en; it is all ~ to
me det er mig ganske det samme; ~ and six
een shilling og sixpence; ~ fine morning en
skønne dag; the nobleman, for he looked ~
adelsmanden, for det så han ud til at være;
number - nummer et; en selv, sig selv (fx.
he always thought first of number ~);
make ~ (of the party) være med; like ~
o'clock, se o'clock; the ~ den, det, han, hun
(fx. he is the ~ I mean ; the ~ in the glass) ;
this ~ denne her; that ~ den der; be at
~ with være enig med; ~ by ~ een og een
(ad gangen) ; by -s and twos een og to
ad gangen; I for ~ jeg for min del; ~ of
these days en skønne dag, en af dagene,
en dag, en gang i fremtiden; my career has
been ~ of difficulties min løbebane har
været fuld af vanskeligheder; ~ up to you
et point til dig; ~ with another gennem-
snitlig, i det store og hele.
one- en-; fx. one-eyed [iwAn'aid] enøjet.
one-horse ["wAn'hå's] enspænder-; T ubety-
delig, tarvelig, sølle (fx. a one-horse town).
one-legged ['wAn'legd] enbenet; ensidig.
oneness ["WAnnés] enhed.
one-price store enhedsprisforretning.
oner ['wAna] (si.) brillant fyr, kærnekarl,
knop (at til); ordentligt slag; dundrende
løgn.
onerous ["ånaras] byrdefuld, besværlig.
oneself [wAn'self] sig, sig selv; en selv.
one-sided ['wAn'saidid] ensidig.
one-step ['wAnstep] onestep; danse onestep.
one-way: ~ street gade med ensrettet kør-
sel; ~ traffic ensrettet kørsel.
19
o
onion
290
oppidan
onion [lAnjan] løg; rødløg; off one's - (si.)
fra forstanden; know one's -s T vide besked.
onlooker ['ånluka] tilskuer.
only [io"nli] I. adj.: eneste; 2. adv.: kun,
blot, bare, alene; først, ikke før, endnu (så
sent som), for ikke længere siden end; 3. kon-
junktion: men . . bare; eksempler: I. adj.: an
-w child enebarn, eneste barn; God's ~ begot-
ten Son Guds enbårne Son; 2. adv.: ~ you can
guess kun du kan gætte; you can ~ guess du
kan kun gætte (ikke gøre andet) ; if ~ hvis
bare, gid; if it was ~ to om det så bare var
for at; om ikke for andet så for at; he came
~ yesterday han kom først i går; I saw him
~ this morning jeg så ham endnu (så sent
som) i morges; it was ~ last week det er ikke
længere siden end i sidste uge; ~ just kun
lige akkurat ; lige nu ; 3. konjunktion : he
makes good resolutions, ~ he never keeps
them han tager gode beslutninger, men han
holder dem bare aldrig.
onomatopoeic [ånomato'pi'ik], onomatopo-
etic [[ånomatopøuietik] onomatopoietisk, lyd-
malende.
onrush [lånrA/] fremstød, fremstormen.
onset ['anset] angreb, anfald; begyndelse.
onslaught [lånslå't] voldsomt angreb, storm-
løb.
onto L'åntu, -ta] op (, ned, over, ud, ind) på.
ontology [ån'tåladsi] ontologi.
onus [løunas] byrde, pligt, ansvar; ~ of
proof, ~ probandi bevisbyrde.
onward ['ånwad] fremadgående, onward (s)
[iånw9d(z)] fremad, videre frem; from today
" fra i dag af.
onyx ['åniks, løuniks] onyks.
oof [u'f] T penge, oofy L'u'fl] T ved muffen,
rig, velbeslået.
ooze [u'z] sive, flyde trægt, pible frem ; lade
sive ud, udsondre, afgive; flydende dynd,
mudder; garverlud; the secret -d out hemme-
ligheden sivede ud; - with dryppe af.
oozy L'u'zi] mudret, dyndet; dryppende.
0. p. ik. t. out of print udsolgt.
opacity [øipåsiti] uigennemsigtighed; dun-
kelhed; uklarhed; træghed i opfattelsen.
opal [løupal] opal. opalescence [oupa'lesns]
farvespil, opalescent l-nt] opalescerende. opa-
line [iQUpali'nJ opalglas; opalescerende.
opaque lo'peik] uigennemsigtig; dunkel;
træg i opfattelsen.
ope løup] åbne; åben.
1. open [løupn] åben (to for); fri; tilgænge-
lig (to for), offentlig; ubedækket, ubeskyttet,
udsat (to for); modtagelig (to for); gavmild;
åbenlys, åbenbar, åbenhjertig, uiorbeholden;
ikke afgjort, åbentstående; ~ account løbende
regning; in the ~ air i fri luft; with ~ hand
med gavmild hånd; keep ~ house holde åbent
hus, føre et gæstfrit hus; ~ question åbent
spørgsmål; ~ scandal offentlig skandale; ~
scholarship stipendium der kan soges af alle;
~ secret offentlig hemmelighed; ~ to doubt
tvivl uaderkastet; be ~ to offers være villig
til at modtage tilbud; it is ~ to you to . . det
står dig frit for at; there are two courses ~
to you to veje står dig åbne; be ~ with sby.
være oprigtig mod en; in the ~ i fri mark,
under åben himmel; come into the ~ være
åben og æi'lig.
II. open [løupn] åbne, lukke op; begynde,
indlede; åbenbare; åbnes, åbne sig, begynde;
springe ud; ~ an account åbne en konto; ~
one's eyes slå øjnene op; spærre øjnene op
(af forbavselse) ; ~ fire åbne ilden; ~ trenches
grave skyttegrave; ~ into føre ind (el. ud)
til; have dor ind (el. ud) til; two rooms -ing
into each other to værelser med dør imel-
lem; ~ on to vende ud til; føre ud til; ~
out udfolde; udvikle; åbenbare; udbrede
sig; - up gøre tilgængelig, åbne; blive til-
gængelig.
open-air [løupniæa] frilufts-; - treatment
lultkur.
open-armed med åbne arme.
openbill ["oupanbil] (zo.) gabenæb.
opencast ["øupanka'st] dagbrydning; ~ coal
kul der er brudt tra jordoverfladen.
opener ['øupna] indleder; (dåse) åbner, op-
lukker.
open|-eyed [løupniaid] med åbne øjne, årvå-
gen; forbavset. ~ -handed rundhåndet, gav-
mild. ~ -hearted åbenhjertig; varmhjertet.
opening [loupniri] åbnings-, begyndelses-;
første; åbning, hul; begyndelse, indledning;
chance, lovende mulighed, udvej ; - bid, ~
call åbningsmelding.
open|-minded fordomsfri. ~ -mouthed ['o^pn-
• mauQd] med åben mund; måbende; glubsk;
larmende, højrøstet. ~ -work gennembrudt
arbejde; gennembrudt.
opera ['åpara] opera. ^ -cloak aftenkåbe.
~ -glass(es) teaterkikkert. ~ -hat klaphat,
chapeaubas. ~ -house opera, operabygning.
operate l'åpareit] virke, arbejde, være i
gang; operere; bevirke; drive, sætte i gang;
betjene (en maskine) ; lede; ~ on him operere
ham; ~ a typewriter bruge en skrivema-
skine.
operatic [åpa'råtik] opera-.
operating drifts- (fx. ~ profits driftsover-
skud); operations- (fx. ~ -table operations-
bord; - -theatre operationsstue).
operation [ape'reijan] virksomhed, funk-
tion, gang, proces; operation; betjening,
drift; virkning; come into ~ træde i funk-
tion ; træde i kraft.
operative [iåp(8)r8tiv] (adj.) virkende, virk-
som; kraftig; gyldig; arbejdende, arbejder-,
praktisk, udøvende; (subst.) arbejder; become
~ træde i kralt.
operator ['åpareita] en der betjener en ma-
skine, operatør; spekulant; telegraph ~ tele-
grafist; telephone ~ telefonist(inde) ; wire-
less ~ radiotelegrafist.
operculum lo'pa'kjulam] (zo.) låg, gællelåg.
operetta [åpa'reta] operette; kort opera.
Ophelia [o'fi'lja].
ophthalmia [åf'l)ålmia; åp-] øjenbetæn-
delse, ophthalmic [ål'bålmik; åp-] øjen-. oph-
thalmologist (åfpål'måladsist] øjenlæge, oph-
thalmology [-'måladsi] ottalmologi.
I. opiate [løupiet] (opiumholdigt) sovemid-
del; beroligende middel; opiumholdig.
II. opiate [iQUpieit] bedøve ved opium, dysse
i søvn, få til at sove.
opine tøipain] mene.
opinion [a'pinjan, o-] mening; anskuelse
(of om); (sagkyndigt) skøn, udtalelse (on om);
give one's ~ sige sin mening (of, on om) ;
hold an ~ nære en anskuelse; in my ~ efter
min mening; it is a matter of ~ det er en
skønssag; public - den offentlige mening;
received ~ almindelig opfattelse; be of (the)
~ that være af den mening at; I have no ~
of jeg nærer ikke hoje tanker om.
opinionated la'pinjaneitid, o-] påståelig.
opium [iQupjam] opium. ~ -eater opiofag,
opiumspiser.
O. P. M. fk. f. Office of Production Manage-
ment.
opossum [o'påsam] opossum.
oppidan l'åpidan] elev i Eton som bor
uden for skolen.
opponent
291
order Qj
opponent [a'pounant, å-] modstander.
opportune ['åpatju'n] betimelig, belejlig,
opportun.
opportunism ["åpotju'nizm] opportunisme,
opportunist ['åp9tju*nist] opportunist.
opportunity [åpa'tju'niti] (gunstig) lejlig-
hed (of, for til); chance; belejlig tid; at the
first ~ ved første lejlighed; take (el. seize)
the ~ benytte lejligheden; miss (el. lose) the
- lade lejligheden slippe sig af hænde.
oppose [3"po"z, 0-] modstå, gøre modstand
mod, modsætte sig, bekæmpe; gøre indven-
dinger, opponere; stille op mod hinanden;
stille op, sætte op (to, with imod), opposed
[-d] modstillet, modsat; fjendtlig; be - to
være imod, være modstander af.
opposer [9ipo»z8, o-] fjende, modstander,
opponent, opposing [a'pouzin, o-] modsat; som
gør modstand.
opposite [låpazit] modsat (to, from af) ;
lige overfor liggende, på den modsatte side;
overfor; modsætning; ~ number person i til-
svarende stilling; on the ~ side of the river
på den anden side af floden; ~ to (ogs.) over
for; play ~ spille sammen med (i film etc.).
opposition [åpa'zijan] modstand; modstil-
ling; modsætning, modsætningsforhold, op-
position; oppositionsparti; oppositions-, op-
positionspartiets (fx. the ~ benches) ; Her
(, His) Majesty's O. oppositionen (i parlamen-
tet); in ~ to i modsætning til; lige over for.
oppositionist [åpa'zi/anist] oppositions-
mand.
oppress [alpres, o-] trykke, tynge (på) ;
undertrykke, overvælde.
oppression [a'pre/an, o-] tryk, undertryk-
kelse; nedtrykthed.
oppressive [a'presiv, o-] trykkende; hård,
tung, tyngende, tyrannisk.
oppressor [a'presa, o-] undertrykker.
opprobrious [s'proubrias] fornærmelig, hå-
nende, forsmædelig, vanærende; skammelig;
~ language ukvemsord, opprobrium [aiprøu-
briam] vanære, skam; ukvemsord.
oppugn [å'pju'n] bekæmpe.
opt [apt] vælge; ~ for vælge.
optative ["åptativ] optativ (subst. og adj.),
ønske-.
optic ['åptik] syns-, optisk; synsorgan, øje;
~ nerve synsnerve.
optical [låptikal] optisk, syns-; - illusion
synsbedrag.
optician [åpiti/an] optiker.
optics ['åptiks] optik.
optimates [åpti'meiti'z] optimater, stor-
mænd, aristokrati.
optimism ['åptimizm] optimisme, lyst syn
på tilværelsen, optimist ["åptimist] optimist,
optimistic [åptiimistik] optimistisk, optimize
['åptimaiz] være optimist.
option [låpjan] valg; option; forkøbsret;
at ~ efter eget valg; imprisonment without
the ~ of a fine fængselsstraf som ikke kan
afløses af en bøde; have an ~ on st. have ngt.
på hånden; ~ to purchase forkøbsret.
optional ['åp/anal] overladt til ens valg,
valgfri ; frivillig.
opulence ['åpjulans] velstand, rigdom;
overflod, opulent [-lånt] velstående, rig; over-
dådig; svulstig.
opus [låpas, løupas] opus, arbejde, værk.
opuscule [å'pAskju'l] mindre arbejde, værk.
or [å*] eller; ellers; one or two een å to;
two or three to— tre; make haste, or you will
be late skynd dig, ellers kommer du for sent.
oracle [lårakl] orakel, orakelsvar; work the
~ tilvejebringe det ønskede i^esultat ved hem-
melig indflydelse; (si.) rejse penge, oracular
[å'råkjula] orakel-, gådefuld.
oral ["å'ral] mundtlig; mundtlig eksamen.
orang [o'rån] orangutan.
I. Orange [iårin(d)3] Oranien; the House of
~ huset Oranien; the - River Oranjefloden
the ~ Free State Oranjefristaten.
II. orange [iårin(d)3] appelsin, orange; ap
pelsintræ ; orangegult ; appelsinf arvet, orange
orangeade [lårinds'eid] orangeade.
orangel-blossom ['årindsblåsam] orange
blomst (anvendes i England i brudekranse)
~ -coloured orangegul.
I. Orangeman ['årindsman] orangist (med
lem af et protestantisk selskab i Irland).
II. orange-man [lårindsman] appelsinmand
orange-peel [iårind3pi'l] appelsinskal.
orangery ['årindsari] orangeri,
orange-stick neglepind (til manikure),
orange-tip (zo.) aurora (en sommerfugl).
orange-tree ["årindstri*] appelsintræ, oran-
getræ.
orang-outang [o'rariu'tåii,] orangutan(g).
orate [å'ireit] bolde tale(r).
oration [oirei/an] (højtidelig) tale; direct
~ direkte tale; indirect ~ indirekte tale.
orator ['årata] taler, oratorical [åra'tårikl]
oratorisk, taler-.
oratorio [åra'tå'riou] oratorium.
oratory ['åratari] talekunst, veltalenhed;
bedekammer.
orb [å'b] klode, kugle, sfære; himmellege-
me; rigsæble; øje; omringe, omkranse, om-
give.
orbed [å'bd], orbicular [å''bikjula], or-
biculate [å*>bikjulét] klodeformig, kugle-
formet, rund.
orbit ['å'bit] (himmellegemes) bane; øjen-
hule; huden omkring en fugls øje.
I orbital l'å'bitl] hørende til øjenhulen;
bane-.
ore [å*k] (zo.) spækhugger.
Orcadian [å'ikeidian] fra (el. hørende til)
Orkneyøerne; beboer af Orkneyøerne.
I orchard ['å't/ad] frugthave, frugtplantage.
! -man frugtavler.
orchestra ['å'kistra] orkester; musiktri-
bune, orchestral [å'ikestral] orkester-.
orchestrate ['å'kistreit] instrumentere.
orchestration [å'ke'strei/an] instrumente-
ring.
orchestrion [å'ikestrian] orkestrion (meka-
nisk spilleapparat).
orchid [lå'kid] orkidé, gøgeurt.
orchis [lå'kis] gøgeurt.
ordain [å''dein] ordne, indrette, forordne,
fastsætte, bestemme; beskikke, ordinere,
præstevie, ordainer [å*'deina] en som ordner,
bestemmer; en som indsætter, ordinant.
ordainment [å"'deinmant] ordning, anord-
ning, bestemmelse; ordination.
ordeal [å''di'al, å'"di'l] (hård) prøvelse; ~
by fire ildprøve, jærnbyrd.
I. order ['å'da] orden; ridderorden; munke-
orden; (god) orden, ro; ordning, anordning,
rækkefølge, opstilling; stand, rang, klasse;
slags; ordenstegn; ordre, anvisning, for-
skrift, befaling; reglement, bekendtgørelse,
forordning ; dagsorden, forretningsorden ;
ritual; ordre, bestilling; fribillet, adgangs-
kort; anvisning til udbetaling; postanvis-
ning; the higher -s of society samfundets
øverste klasser; confer (holy) -s on ordinere;
be in (holy) -s tilhøre den gejstlige stand;
take (holy) -s indtræde i den gejstlige stand;
blive ordineret; Order in Council kongelig
forordning; put in ~ bringe i orden, ordne;
19*
o
order
292
oscillation
in — that, in ~ to for at; ~ of battle slag-
orden; the ~ of the day dagsbef alingen ; be
on - være i ordre; by ~ of the owner efter
ejerens ordre; out of ~ i uorden r utilpas;
ikke i overensstemmelse med reglementet;
made to ~ lavet på bestilling; call to ~
kalde til orden; under the -s of kommanderet
af; be under -s to have ordre til at; ~ paper
dagsorden (i parlamentet).
II. order ['å'da] give ordre til, beordre, be-
fale; foreskrive, ordinere; bestille (fx. ~ a
room); ordne, indrette, bestemme, lede; ~
arms! gevær ved fod! ~ about jage med,
koste med; ~ away sende bort.
order-book [lå'dabuk] ordrebog, order-form
ordreseddel.
orderly ['å'dali] ordentlig, velordnet, meto-
disk; fredelig, lovlydig, stille, rolig; tjenst-
gørende; ordonnans; sygepasser. ~ officer
jourhavende officer. ~ -room kompagnikontor.
ordinal ['å'dinl] ordens-; ordenstal.
ordinance ['å'dinans] forordning, bestem-
melse, anordning; kirkeskik.
ordinarily ['å'dnrili] ordinært etc. (se ordi-
nary); sædvanligvis, i reglen.
ordinary [lå'dnri] ordinær, ordentlig, re-
gelmæssig, fast; almindelig, sædvanlig; tar-
velig, ubetydelig, middelmådig; ordinær dom-
mer; spisehus, kro; table-d'hote ; in - ordi-
nær, ordentlig, regelmæssig; hof-, liv- (mod-
sat extraordinary = tilkaldt, eller honorary
= titulær) ; physician-in — livlæge; surgeon-
in-~ to the King kongens livlæge; chaplain-
in — hof prædikant ; - seaman jungmand,
letmatros, halvbefaren matros; out of the ~
usædvanlig, uden for det sædvanlige.
ordinary-sized af almindelig størrelse.
ordinate [lå'dinét] (i matematik) ordinat.
ordination [å'diineijan] ordning; anord-
ning; præstevielse.
ordnance [lå'dnans] svært skyts, artilleri;
piece of ~ kanon; ~ map (omtr. =) general-
stabskort, geodætisk instituts kort; Ordnance
Survey Department (svarer omtr. til) geodæ-
tisk institut.
ordure ['å'djua] skarn, snavs, smuds.
ore [å*] erts, malm; metal.
Ore. fk. f. Oregon [lå'rigan].
organ ['å'gan] organ; orgel; lirekasse, red-
skab, virkemiddel; blad, avis; ~ of taste
smagsorgan.
organ blower bælgetræder.
organ-buiider orgelbygger.
organdie [lå'gåndil organdi.
organ-grinder lirekassemand.
organic [å*'gånik] organisk, organism ['å*-
ganizm] organisme.
organist ['å'ganist] organist.
organization [å*g8n(a)iizeij8n] organisa-
tion, organisme, organize ["å'ganaiz] organi-
sere, arrangere, indrette, ordne; blive orga-
nisk; -d (ogs.) organisk, organizer ["å*ga-
naiza] organisator, arrangør.
organ|-loft orgelpulpitur, -^-pipe orgelpibe.
orgasm liå'gåzm] orgasme.
orgiastic [å'dsi'åstik] orgiastisk, vild.
orgy I'å'dsi] orgie.
oriel ['å'rial] karnap, karnapvindue.
I. Orient ['å'riant] : the ~ Østen, Orienten.
II. orient l'å'riant] østlig; østerlandsk;
orientalsk, strålende ; opgående (om solen) ;
[•å'rient] vende mod øst; orientere.
I. oriental [å'riientl] østlig, østerlandsk,
orientalsk.
II. Oriental [å'ri'entl] orientaler, øster-
lænding, orientalism [å'ri'entalizm] orien-
talisme. orientalist [-list] orientalist.
orientate ['å'rianteit] orientere; vende mod
øst. orientation [å'rien'teijan] orientering.
orifice l'årifis] munding, åbning, hul, mund.
orig. fk. f. original.
origin [låridsin] oprindelse, kilde (of til);
herkomst; begyndelsespunkt (i kurve); (om
muskel) udspring.
original [a'ridsanl] oprindelig, original;
første; ægte; (subst.) original, originalværk;
grundsprog; særling; ~ bid åbningsmelding;
~ sin arvesynd; the ~ text grundteksten.
originality [aridsi'nåliti] originalitet, origin-
ally oprindelig, fra først af.
originate [a'ridsineit] grundlægge, skabe,
være skaberen af; give anledning til; opstå,
hidrøre.
origination [aridsi'nei/an] skabelse, op-
komst, oprindelse, fremkomst.
originative [8irid3ineitiv] skabende, opfind-
som, initiativrig.
originator [a'ridsineita] skaber, ophavs-
mand ; forslagsstiller.
oriole ['å'rioul] pirol, gulddrossel.
Orion [o'raisn] Orion.
orison l'årizan] (gml.) bøn.
Orkney [lå'kni] : the ~ Islands Orkneyøerne.
Orleanist [å'ilianist] orleanistisk ; orleanist.
Orleans (i Amerika) ['å'lienz, å'Ui'nz] ; (i
Frankrig) [å^'lianz) Orleans; Orleans (tekstil).
orlop [lå'låp], ~ deck banjerdæk (nederste
dæk på orlogsskib).
ormolu l'å'molu*] guldbronze.
I. ornament ["å'namantj prydelse, smykke,
ornament, pynt; nipsgenstand; pryd (to for).
II. ornament ['å'nament] pryde, smykke,
udsmykke, dekorere.
ornamental [å'na'mentl] ornamental, deko-
rativ, som tjener til pryd; ~ painter deko-
rationsmaler; ~ shrub sirbusk.
ornamentation [å'namen'tei/an] udsmyk-
ning, dekoration, pynt.
ornate [å'ineit, 'å'-] udsmykket (til over-
mål), „overbroderet", pyntet.
ornery l'å'nari] (adj.) (amr.) umedgørlig,
stædig.
ornithological [å'nita'lådsikl] ornitologisk,
ornithologist [å'ni'påladsist] ornitolog, fug-
lekender, ornithology l-d3i] ornitologi, læren
om fugle.
orphan [lå'fan] forældreløs, forældreløst
barn; gøre forældreløs, orphanage ['å'fanidsl
forældreløshed; vajsenhus. orphanhood
[•å'fanhud] forældreløshed.
Orpheus L'å'fju's] Orfeus.
orpiment ["å'pimant] auripigment.
orpine ['å'pin] st. hansurt.
orris ['åris] sværdlilje; violrod. orris-root
violrod.
orthodontic [å'pa'dåntik] tandregulerende,
tandregulerings-.
orthodox ['å'padåks] ortodoks, rettroende;
vedtægtsmæssig, almindelig anerkendt.
orthodoxy [iå*I)9dåksi] rettroenhed, orto-
doksi.
orthogonal [å'påganl] retvinklet.
orthographer lå''pågrafa] ortograf.
orthographic(al) [å'po'gråfik(l)] ortografisk.
orthography [å'ijågrafi] retskrivning.
orthop(a)edic [å'pøu'pi'dik] ortopædisk.
orthop(a)edy [•å'i)oupi*di] ortopædi.
ortolan [lå'tslan] hortulan (fugl).
O. S. fk. f. old style; ordinary seaman;
Ordnance Survey; Old School; Outsize.
o. s. fk. f. only son. o/s fk. f. outstanding;
out of stock.
oscillate ['åsileit] svinge; (om radio) hyle.
oscillation [åsi'leijan] oscillation, svingning;
oscillatory
293
outbound Q^
hylen (i radio), oscillatory [låsileitari]
svingende.
osculant ['åskjulant] tæt sammenliængen-
de; umiddelbart mellemliggende; som danner
mellemled mellem to arter, osculate ['åskju-
leit] berøre hinanden; være nær beslægtet;
kysse, osculation [askju'lei/an] berøring;
kyssen. osculatory ['åskjuleitari] kysse-.
osier l'øusa] vidie; pil; common ~ båndpil.
~ -bed pileplantning.
Osiris [o'saiaris].
osmium ['åzmiam] osmium.
osmosis [åz'mousis] osmose, osmotic [åz-
•måtik] osmotisk.
osprey l'åspri] fiskeørn; esprit.
Ossian ['åsian].
ossicle [låsikl] lille ben.
ossific [å'sifik] forbenende, ossification [åsi-
fi'keijan] bendannelse, ossify ['åsifai] for-
bene; forbenes.
ossuary ['åsjuari] benhus; urne.
ostensible [åistensibl] tilsyneladende, skin-;
påstået, angiven.
ostentation [åsten'tei/an] stillen til skue,
pralen, praleri, ostentatious [åsten'teijas]
pralende, demonstrativ.
osteoblast [låstioblast] bencelle, osteoma
[åsti''oum9] bensvulst, osteom. osteopathy
[åsti'åpal)i] osteopati.
ostler ['åsla] staldkarl, stalddreng.
ostracism ["åstrasizm] ostrakisme, forvis-
ning ved folkeafstemning (i det gamle
Athen) ; boykotning.
ostracize ['åstrasaiz] forvise; boykotte,
„fryse ud(e)".
ostrich [låstritj] struds.- -feather strudsfjer.
O. T. fk. f. Old Testament.
0. T. O. fk. f. Officers' Training Corps.
Othello [ouij)elou].
other [iA9a] anden, andet, andre; the ~
day forleden dag; give me some book or ~
giv mig en eller anden bog; every ~ day
hver anden dag; on the ~ hand på den an-
den side, derimod; on the - side på den an-
den side, omstående; of all -s frem for alle;
why should he do it of all -s hvorfor skulle
netop han gøre det; some time or ~ en gang,
på et eller andet tidspunkt; something or ~
et eller andet; somehow or ~ på den ene
eller anden måde; ~ than (ogs.) anderledes
end, andet end.
otherwise ["Adawaiz] anderledes, på anden
måde; ellers, i modsat fald; unless you are ~
engaged hvis De ikke er optaget på anden
måde; such as think ~ anderledestænkende.
otherworldly ['Ada'wa'ldli] overjordisk.
otiose [løujious] overflødig, unyttig.
otitis [ouitaitis] ørebetændelse.
otology [øuitåladsi] otologi.
otoscope ['øutaskøup] ørespejl.
Ottawa |iåt8W8].
otter [lata] odder.
1. Ottoman [låtaman] osmannisk, tyrkisk;
osmanner, tyrker.
II. ottoman ['åtoman] ottoman.
O. U. fk. f. Oxford University.
oubliette [u'bli'et] (gml.) oubliette, fangehul.
0. U. D. S. [laudz] fk. f. Oxford University
Dramatic Society.
ought [å*t] (imperf. ought) bør, burde,
skulle; you ~ to do it du bør (el. burde) gøre
det.
Ouida [iwi'da].
1. ounce launs] unse (28,35 gram i aim. han-
delsvægt) ; not an - of ikke en smule, ikke
gran af.
II. ounce [auns] sneleopard; (gml.) los.
our [aua] (attributivt) vores, vor, vort,
vore; our garden vores have. Our Father
Fadervor.
ours [auaz] (prædikativt) vores, vor, vort,
vore; this is ours dette tilhører os; (litterært)
dette er vort; (aim. tale) det er vores; a
friend of ~ en ven af os; this country of ~
vort land.
ourseif [aua'self] (pluralis majestatis) (vi)
selv (fx. we ourseif know), os selv, os.
ourselves [aua'selvz] (forstærkende) selv
(fx. we did it ~); (refleksivt) os (fx. we en-
joyed ~ ).
oust [aust] drive ud, fordrive, kaste ud,
sætte ud.
ouster ['austa] (jur.) fordrivelse, udsættelse.
I. out [aut] ude, ud, udenfor; frem, op (af
lommen etc.); fremme; oppe; sluppet op,
opbrugt (fx. my strength is ~ ) ; til ende (fx.
hear me ~ ; before the year is ~ ) ; gået ud,
slukket (fx. the fire is ~ ) ; gået af, ikke læn-
ger ved magten (fx. the Whigs are -); ud-
kommet (fx. the new book is ~ ) ; gået af
mode (fx. frock-coats are - ) ; udsprungen
(fx. the rose is ~ ) ; udruget (fx. the chickens
are ~ ) ; gået over sine bredder (fx. the river
is ~ ) ; (gået) i strejke (fx. the miners are ~ ) ;
gået af led (fx. my arm is ~ ) ; udkommande-
ret (fx. the regiment is ~ ) ;
(forskellige forbindelser) the - side, the -s
det parti, der er ude (i spil) ; det parti, der ikke
er ved magten; oppositionen; her Sunday
~ hendes frisøndag; on our way ~ på vejen
ud; three days ~ from (mar.) efter tre dages
sejlads fra; be ~ hunting være ude at jage,
være på jagt; he is ~ there han er derude;
(med en anden intonation) der tager han
fejl; you are not far -~ du tager ikke meget
fejl; there, now it's ~ nu er det sagt; the
moon is ~ det er måneskin; my watch is five
minutes ~ mit ur går fem minutter forkert;
the secret is ~ hemmeligheden er røbet;
she is ~ hun har haft sin debut i selskabs-
livet; I was ~- in my calculations jeg tog fejl
i mine beregninger, jeg havde forregnet mig;
I was only five years ~ jeg havde kun regnet
fem år forkert; ~ you go! herut med dig!
go all ~ to . . . sætte alt ind på at . . .; ~ and
about again oppe igen; ~ and away uden
sammenligning, langt;
(forb. m. præp.) be ~ for a walk være ude
at spadsere; ~ of uden for (fx. remain ~ of
the house) ; ud af (fx. come ~ of the house)
ude af (fx. ~ of herself with Joy); uden (fx
~ of money); af (fx. drink ~ of a glass)
(på grund) af (fx. he asked ~ of curiosity)
fra (fx. an advertisement -~ of a newspaper
be (feel) ~ of it være (føle sig) tilovers; ~ of
one's mind sindssyg; times ~ of number
utallige gange; ~ of print udsolgt; ~ of
temper i dårligt humør; - of work arbejds-
løs; ~ upon him! (gml.) fy! han burde skam-
me sig; be ~ with være uenig med; fall ~
with blive uenig med.
II. out [aut] tage ud; komme frem (with
med); slå ud; smide ud.
out-and-away uden sammenligning, langt.
out-and-out ["autand'aut] helt igennem, i
alle henseender; ubetinget, absolut, ægte;
fuldstændig, gennemført; an ~ Yankee en
fuldblods yankee.
out-and-outer T en der klart tager stand-
punkt; en der gør tingene grundigt; en
yderliggående person.
out|balance [autibålans] veje mere end,
mere end opveje, -bid [aut'bid] overbyde,
-board l'autbå'd] udenbords, -bound ['aut-
outbrave
294
ovary
ibaund] udgående, -brave [aut'breiy] trodse;
overgå (i mod), -break [lautbreik] udbrud;
rejsning, oprør, -building [lautbildinl ud-
bygning, -burst Cautba'st] udbrud. -
outlcast Cautka'st] forstødt; hjemløs,
-caste [lautka'st] kasteløs, -class [aut'kla's]
overgå, rage op over, være overlegen, -come
[lautkAm] resultat, -cry [lautkrai] skrig, råb,
nødskrig; ramaskrig.
outldated [aut'deitid] forældet, -distance
[aut'distans] distancere, løbe fra. -do [-'du']
overgå; stikke ud. -door [lautdå*] udendørs;
-door relief (gml.) fattighjælp til personer
der ikke bor på fattiggården, -doors ['aut-
idå"z] udendørs, under åben himmel, i fri luft.
outer [lauta] ydre, yder-, -most ["autamøust]
yderst.
out|face [aut'feis] få til at slå øjnene ned;
trodse, -fall ['autfå'l] udløb, afløb, -fit ['aut-
fit] udstyr, ekvipering; udrustning; gruppe,
hold, flok; (vb.) udstyre, udruste, -fitter:
gentlemen's -fitter herreekviperingshandler,
-flank [aut'flårik] omgå. -flow [lautfløu] ud-
strømning, -genera! [autidsenaral] overgå i
feltherredygtighed; overliste, -go ['autgøu]
udgift, udgifter; følge, resultat; [aufgo"]
overgå, -goer ['autgøua] afgående (el. fratræ-
dende) person, -going ['autgouin] afgående,
fratrædende; udgående; afgang, fratræden;
-goings udgifter, -grow [aut'grou] overgå i
vækst, vokse hurtigere end, vokse fra; blive
for stor til; -grow one's strength vokse for
stærkt, -growth L'autgrøuj)] udvækst; pro-
dukt.
out|haul, -hauler ['authå'l, -a] (mar.) ud-
haler. out-Herod [aut'herad] : out-Herod Herod
overgå en anden i de for ham karakteristiske
(især dårlige) egenskaber.
outhouse ['authaus] udhus.
outing [lautin] fridag; udflugt.
outlander [lautlånda] udlænding, fremmed.
outlandish laut'låndij"] aparte, fremmed-
artet, „udenvælsk" , sær, besynderlig.
outlast [aut'la'st] vare længere end, over-
leve.
outlaw ['autlå'] fredløs; ulovlig; sætte
uden for loven; gøre fredløs, outlawry ['aut-
lå'ri] fredløshed.
outlay [lautlei] udlæg, udgift(er).
out|let ['autlet] udløb, afløb, afsætnings-
marked, -line ['autlain] omrids, kontur; re-
sumé, oversigt, hovedtræk ; tegne i omrids,
give omrids af, skitsere, angive hovedtræk-
kene i; be -lined (ogs.) tegne sig, tegne sin
silhouet. -live [aut'liv, laut'liv] overleve.
outlook l'autluk] udkig; udkigssted, ud-
kigspost; udsigt; (fremtids)udsigter ; syn (på
tingene), livssyn, livsanskuelse; [aut'luk] få
til at sænke blikket.
out|lying [lautlaiiril liggende udenfor,
fjerntliggende, -manoeuvre [autmoinu'va]
overliste, -march ["aut'ma'tj"] marchere fra,
distancere, -match [aut'måtj] være . . . over-
legen, overtræffe, -moded [autimøudid] for-
ældet, gået af mode. -most ['autmoust] yderst.
-number [aut'nAmba] være overlegen i antal;
-ed talmæssig underlegen (fx. the outnum-
bered South Korean troops).
out-of-date ['autav'deit] umoderne, gam-
meldags, forældet; ikke længer gyldig, out-
of-door ['autav'då'] = outdoor, out-of-the-
way [lautavOa'wei] afsides, afsidesliggende;
usædvanlig, out-of-work l'autav'wa'k] ar-
bejdsløs.
outpace [aut'peis] gå hurtigere end, løbe
fra.
out-patient ['autpeijant] ambulant patient.
poliklinisk patient; -s' department polikli-
nik; - treatment ambulant behandling.
outl-pensioner ["autpen/ana] en som mod-
tager hjælp fra en stiftelse, men bor uden
for den. -play [aut'plei] spille bedre end.
-port ["autpå't] udhavn. -post ['autpøust]
fremskudt vagtpost, fremskudt stilling,
-pouring l'autpå'riii] udgydelse, -put ['aut-
put] produktion.
outrage ['autreids, "autridsl øve vold imod;
forurette, fornærme, krænke, forsynde sig
mod ; vold ; grov forurettelse, fornærmelse,
krænkelse; voldshandling.
outrageous laut'reidsas] skændig; oprøren-
de, skammelig.
outrange [aut'reins] række længere end.
outré ["u'trei] ekscentrisk, aparte, outreret:
upassende; overdreven.
out] reach [aut'ri'tj] strække sig udover, nå
længere end. -ride [autiraid] ride fra; ride
bedre end. -rider [lautraida] forrider, -rigger
I'autriga] udrigger; udriggerbåd, udligger,
-right [laufrait] straks, på stedet; helt og
holdent, fuldstændigt; rent ud, uforbehol-
dent; fuldstændig, absolut, gennemført; buy
~ købe i fast regning, købe kontant, -rival
[aut'raivl] tage luven fra, fordunkle, stille i
skyggen, -run [autirAn] løbe fra, løbe hur-
tigere end; overgå, -sail [-iseU] sejle fra. -set
["autset] begyndelse; from the -set fra første
færd. -shine l-'Jain] overstråle.
outside [laut'said] udvendig, ydre; udenpå,
ovenpå, udenfor; yderst, højest; udefra kom-
mende, udenforstående; uden for, undtagen;
yderside; ydre; udvendig passager; at the ~
højest, i det højeste; that is the ~ edge T det
er dog den stiveste; open the door from the
~ åbne døren udefra; ~ of uden for; (amr.)
undtagen; get ~ of (si.) sætte til livs; (amr.)
fatte, begribe; ~ of a horse T til hest; on the
~ udenpå, udenfor; ~ right højre fløj (i fod-
bold), outsider ['autisaida] fremmed; uden-
forstående; uindviet; outsider.
outlsit [aut'sit] sidde længere end, blive
længere end. -size ['autsaiz] stor størrelse; ~
gown fruekjole, -skirts ['autska'ts] udkant (on
i), -span (aut'span] spænde fra. -spoken [aut-
ispoukn] frimodig, dristig, djærv, åbenhjer-
tig, -spread ['aut'spred] udbredt (fx. with -
wings), -standing laut'ståndin] fremragende
(fx. bravery, personality); udestående, ube-
talt (fx. accounts, debts), -stay [aut'stei]
blive længere end; -stay one's welcome blive
længere end man er velkommen, -stretched
[aut'stretjt; foran subst. 'autstre/t] ud-
strakt, -strip [autistrip] distancere.
out|-talk [autitå'k] overgå i tungefærdig-
hed, bringe til tavshed. ~ -top [aut'tåp] rage
op over; overgå, -vie [aut'vai] overgå, over-
byde, -vote [autivøi't] overstexnme.
outward ["aut-wad] ydre, udvendig, iidvor-
tes; udgående; udad, ud; ydre. - -bound for
udgående (om skib), outwards ['autwadz] ud-
ad, ud, udefter.
out|wear [aut'wæa] vare længere end; slide
op. -weigh [-"wei] veje tungere end, gælde
mere end. -wit [-'wit] overliste, narre.
I. outwork [aut'wa'k] arbejde bedre end.
II. outwork ['autwa'k] udenværk; ude-
arbejde.
ouzel [lu'zl] ringdrossel.
ova ['o^va] æg (pi. af ovum).
oval [løuval] oval (subst. og adj.), ægformet;
oval plads; the Oval (en cricketbane i Lon-
don).
ovary ['o'Jyari] ovarium, æggestok; frugt-
knude.
ovation
295
overreach Q)
ovation [ouiveiJ"an] ovation, hyldest.
oven [Avn] ovn.
over [io"v8] over, ud over; på den anden
side af; ovre; forbi, omme; tilovers, tilbage;
omkuld, over ende; alt for, overdrevent, over-
(fx. - polite); he struck her ~ the head han
slog hende i hovedet; ~ a period of three
years gennem el. over et tidsrum af tre år;
all ~ the world hele verden over; ~ the way
på den anden side gaden; ~ the night natten
igennem, natten over; ~ the signature Smith
underskrevet af S.; ~ again om igen; ~
against lige over for; ~ here her ovre, her
over; " there der ovre, der over; ~ and
above ud over; ~ and ~ (again) atter og
atter, gang på gang, om og om igen; that's
John all ~ hvor det ligner John (at sige
el. gøre det); it is al! ~ with him det er
forbi med ham; ~ a cup of tea ved en kop te;
knock ~ vælte.
overact [louva'råkt] overdrive, agere for
voldsomt (i en rolle).
I. overall l'ouvarå'l] total, samlet (fx. the ~
membership is 83).
II. overall [louvarå'l] kittel.
III. overalls ['ouvarå'lz] overall, overtræks-
bukser.
overjanxious [>ouv8iråii(k)j8s] overdrevent
ængstelig; overdrevent ivrig, -arch [øuva-
•ra'tj] hvælve sig over. -awe [ouvairå*]
skræmme, imponere, indgyde ærefrygt.
-balance [-'bålans] veje mere end; mer end
opveje; bringe ud af ligevægt, vippe op;
få overbalance ; overvægt, overskud, -bear
[-ibæa] undertrykke, kue, overvælde, nedslå,
overvinde, -bearing [-"bæarin,] bydende, myn-
dig, overlegen, hovmodig, anmassende.
over|bid [ouva'bid] melde over. -blown [o"va-
'blounj afblomstret; (om storm, fare) drevet
over. -board [io"vabå*d] over bord; uden-
bords, -bold [louva'bould] dumdristig; fræk.
-brim [louva'brim] flyde over. -build ['o^va-
•bild] (be)bygge for tæt; -build oneself for-
bygge sig. -burden [-iba'dn] overlæsse.
over|call [ouva'kå'l] (i kortspil) melde over.
-cast ['ouva'ka'stl overtrukken, overskyet;
formørke; sy kastesting over. -cautious
[io"vaikå'|as] for forsigtig.
I. overcharge ["ouvatja'd^l (subst.) for stor
byrde, for stort læs, debitering af højere pris
end aftalt.
II. overcharge [øuvaitja'ds] (vb.) overlæsse;
forlange (el. beregne sig) for høj pris af
(fx. the landlord -d me £2; 1 was -d for the
meal).
over|cloud [o"vaiklaud] dække med skyer,
formorke, -coat [løuvakout] overfrakke, -come
[øuva'kAm] overvinde, få bugt med (fx. ~ dif-
ficulties), besejre, overvælde, -crowd [-'kraud]
overfylde, overbefolke.
overldo [o^va'du*] gøre for meget ud af, over-
drive; koge (el. stege) for længe; overan-
strenge; -do it (ogs.) gå for vidt, overdrive,
spænde buen for højt; overanstrenge sig.
-dose [louva'do^s] for stor dosis; give for stor
dosis, -draft [iQUvadra'ft] overtræk, -draw
[løuvaidrå'] overtrække, hæve for meget (på
en konto); overdrive, -dressed ['o^vadrest]
overpyntet. -drive [louva'draiv] overanstrenge;
køre for hurtigt (el. for langt), -due ['o^va-
'dju'] for længst forfalden; forsinket, for
længst påkrævet.
over|eat L'ouva'ri't] forspise sig. ~ -estimate
[iQUvairestimét] overvurdering; ['øuvairesti-
meif] overvurdere.
over|fatigue ['øuvafa'ti'g] overtræthed; gøre
overtræt, -feed ['ouva'fi'd] fodre for stærkt.
I. -flow l-ifløu] flyde over; gå over sine bred-
der; oversvømme; -flowing with overstrøm-
mende rig på, fuld af. II -flow [løuvafløu]
oversvømmelse; overflod; -flow meeting møde
for dem der ikke er plads til ved hovedmødet.
over|ground fiøuvaigraund] som befinder sig
på el. oven for jordoverfladen (fx. the - por-
tion of a plant); still ~ endnu i live. -grow
[løuvaigrøu] overgro, overvokse; vokse fra;
-grow oneself (el. one's strength) vokse for
stærkt, -grown fiouva'grøun] overgroet; oplø-
ben, -growth [-group] for stærk vækst; yppig-
hed, overflod, -hand [løuvahånd] (i sport)
overhånds-, overarms-. I. -hang [løuvaihån]
hænge ud over, rage op over ; hænge over ho-
vedet på, true. II. -hang [løuvahån] frem-
spring, -hanging [louva'hånin] hængende, lu-
dende; fremspringende: overhængende.
I. overhaul [ouva'hå'l] overhale; efterse,
undersøge, mønstre nøje; indhente, sejle op,
hale ind på.
II. overhaul ["ouvahå'l] overhaling, efter-
syn, mønstring.
overhead ['ouva'hed] over hovedet, oven-
over, ovenpå; oppe i luften; -s, ~ charges
generalomkostninger; ~ line luftledning; ~
railway højbane; ~ wire luftledning.
over|hear [øuva'hia] høre (tilfældig, ube-
mærket), komme til at høre; lytte til, ud-
spionere, -heat ['øuva'hi't] overhede, -indulge
[ouvarin'dAldsl være for svag over for, for-
kæle; hengive sig til overdreven nydelse,
-indulgence [o uvarin id Aidsans] svaghed ; over-
dreven nydelse, -joyed [-idsoid] henrykt.
overladen [louvai^eidn] overlæsset.
I. overland [o"va"lånd] til lands, over land
(fx. travel ~ ).
II. overland [iQUvalånd] land- (fx. the ~
route).
over|lap [ouva'låp] delvis dække, „over-
lappe", falde sammen; ['øuvalåp] delvis dæk-
ning, -lay [-'lei] belægge, bedække, over-
trække; ['øuvalei] dække; lille dug, lysedug.
-leaf [løuva'li'f] omstående, -leap [øuva'li'p]
springe over; ['øuva'li'p] springe for langt,
-lie [ouva'lai] ligge hen over; ligge ihjel,
-load [løuva'løud] overlæsse, overbelaste, -look
[øuva'luk] give udsigt over, vende ud mod,
se ud over, skue ud over; overse; se gennem
fingre med; ignorere; føre opsyn med, over-
våge; forhekse med blikket; -looking the sea
med udsigt over havet, -lord ['o^valå'd] over-
herre.
over|man ['o^vamån] overmenneske, -master
[o"v3ima'sta] besejre, kue, overvælde, -match
[ouva'måt/] være for stærk for; overtræffe,
overgå, -much ['ouva'mAtj"] i alt for høj grad.
overnight ['ouva'nait] natten over (fx. stay
- ) ; den foregående aften ; i nattens løb (fx.
the mushrooms sprang up ~).
over|pass [o^va'pa's] passere, overskride;
overgå; ['ouvapa's] jærnbanebro (over vej),
-past [løuva'pa'st] forbi, ovre, overstået, -pay
['o^vaipei] betale for meget; betale for meget
for. -people ['øuva'pi'pl] overbefolke, -pleased
[io"vaipli'zd] : not ~ mellemfornøjet, -plus
['øuvaplAs] overskud, -power [øuva'paua] over-
vælde, overmande, -pressure ['ouva'pre/a] alt
for stærkt tryk; overanstrengelse, -print
['øuvaiprint] overstemple; kopiere for mørkt;
trykke i for mange eksemplarer. ~ -pro-
duction ['ouvapra'dAk/n] overproduktion.
over|rate ['o"vaireit] overvurdere; overbe-
skatte, -reach [ouva'ri't/] strække sig ud over;
overvinde ved list, narre, bedrage; (om heste,
som under galop kaster bagbenene for langt
frem, så baghovene slår mod forhovene)
o
overrent
296
pace
smede; -reach oneself indlade sig på noget
man ikke kan magte, forløfte sig (på ngt.).
-rent [irent] betale for høj leje; forlange for
høj afgift, -ride [-"raid] skamride; ride over;
nedtrampe; tilsidesætte, sætte sig ud over;
underkende; have forret fremfor; -riding
(ogs.) altovervejende, -ripe [lo^va'raip] over-
moden, -rule [-'ru'l] beherske, have overhånd
over; underkende. -run [-irAu] overgro, sprede
sig over ; oversvømme ; strømme over ; over-
skride.
over|sea(s) [iouva"si*(z)] oversøisk; uden-
landsk; over havet, hinsides havet, uden-
lands, -see [løuva'si'] føre opsyn med, efterse,
tilse, -seer [io"v8si8] opsynsmand; tilsyns-
mand; en kommunal funktionær der har
med de kommunale skatter at gøre; arbejds-
formand, værkfører; (gml.) fattigforstander.
oversell [ouva'sel] sælge mere end man kan
levere ; sælge mere end kunden behøver, -set
[øuva'set] vælte, styrte, -shade [ouva'/eid]
overskygge, -shadow [ouva'Jådou] overskygge,
dække (fx. clouds ~ the sky); fordunkle.
overjshoe ["ouvaju"] overtrækssko, galoche.
-shoot ["øuvaiju't] skyde forbi; ødelægge (jagt-
område) ved for hyppige jagter; -shoot one-
self (el. the mark) gå for vidt, vove sig for
langt ud; -shot wheel overfaldshjul. -sight
[løuvasait] uagtsomhed, forsømmelse, forglem-
melse; opsyn, tilsyn, -sleep ["øuvaisli'p] sove
over sig, sove alt for længe, -spread [o"v8-
ispred] brede sig over, strække sig over. -state
[louva'steit] angive for højt; overdrive, -stay
[louva'stei] blive længere end. -step [louva'step]
overskride, -stock [louva'ståk] overfylde; tage
for mange varer på lager; -stock a farm
holde for stor besætning på en gård. -strain
[iQUva'strein] overanstrengelse; overanstren-
ge, -strung [iouv8"strAii] overanstrengt, over-
nervøs, eksalteret; krydsstrenget. ~ -sub-
scribe [iQUvasAb'skraib] overtegne (lån osv.).
overt [iQUva't] åben; åbenlys; åbenbar.
over|take [ouva'teik] indhente, nå igen;
overhale (bil) ; overraske, overrumple, kom-
me over; overvælde, -task [løuva'ta'sk] over-
læsse, overanstrenge; stille for store krav til.
-tax [-'taks] beskatte for højt; overbelaste.
I. overthrow [ouv9"prou] kaste overende,
kaste omkuld; kuldkaste, ødelægge; styrte.
II. overthrow liouv8j)rou] kuldkastelse, om-
stj^rtelse; undergang, fald.
over[time ['øuvataim] overarbejde, overtid;
over tiden; work ~ arbejde over. -top [o"v8-
"tåp] rage op over; overgå; besejre, -trick (i
kortspil) overtræk, -trump [louva'trAmp] stik-
ke med højere trumf.
overture [iQUvatjua] ouverture; forslag, til-
bud; tilnærmelse; make -s søge en tilnær-
melse; træde i forhandlinger, indlede under-
handlinger (to med).
over|turn [ouva'ta'n] vælte (fx. ~ a table),
-value [louvo'vålju] overvurdere, -watched
[ouv8>wåtJt] forvåget, -weening [-iwi'niri] ind-
bildsk, anmassende, overmodig; overdreven,
-weight [iQUva'we't] overvægt; overbelaste,
-whelm [øuva'welm] overvælde; overmande;
vælte ud over. -wind t-'waind] trække (et ur)
for stærkt op. I. -work [løuva'wa'k] overan-
strenge; overanstrenge sig. II. -work ['øuva-
•w3*k] overanstrengelse ; [løuvawa'k] ekstra-
arbejde, overarbejde, -worn ['ouv8'wå*n] ud-
mattet, -wrought L'øuva'rå't] overanstrengt;
eksalteret.
Ovid L'åvid].
oviduct ['øuvidAkt] ægleder.
oviform [løuvifå'm] ægformet.
ovine ['ouvain] fåreagtig, fåret; fåre-.
ovulation [ouvju'leijan] ægdannelse. ovule
['øuvju'l] frøanlæg (i en plante).
owe [o«] skylde; være skyldig; have at
takke for; ~ him £60 skylde ham £50; - a
debt of gratitude to stå i taknemmeligheds-
gæld til.
owing [løuin] skyldig, udestående, som skal
betales; ~ to various circumstances på grund
af forskellige omstændigheder.
owl [aul] ugle; drunk as an ~ fuld som en
allike; don't be such a silly ~ vær ikke så
dum.
owlish ['aulij"] ugleagtig; dum.
I. own [øun] egen, eget, egne; kødelig;
name your ~ day bestem selv dagen; he
cooks his ~ meals han tilbereder selv sine
måltider; he stands in his ~ light han står
sig selv i lyset; in (el. at) your ~ (good) time
når det er Dem belejligt; make one's ~ til-
egne sig; get one's ~ back få revanche; hold
one's ~ holde stand; klare sig; hævde sig;
come into one's ~ få sin ret, få hvad der til-
kommer en; I have reasons of my ~ jeg har
mine særlige grunde; she has a fortune of
her - hun har privat formue; on one's ~- på
egen hånd; he is on his ~ (ogs.) han er sin
egen mand, han er selvstændig (forretnings-
mand osv.); ~ brother kødelig broder; hel-
broder (modsat: half-brother).
II. own [oun] eje; anerkende, vedkende sig,
kendes ved; erkende, indrømme; -^ to be-
kende, indrømme, vedkende sig; - up tilstå,
gå til bekendelse.
owner [løuna] ejer. owner-driver bilejer, der
selv kører sin vogn. ownerless [løunalés] her-
reløs, ownership [-Jip] ejendomsret.
ox [åks] (pi. -en) okse.
ox-eye [låksai] okseoje (en plante).
Oxford ['åksfad] ; the ~ group movement
Oxford-(gruppe)bevægelsen (udgået fra Buch-
man); the ~ movement Oxfordbevægelsen
(højkirkelig retning i den anglikanske kirke,
med Newman og Pusey i spidsen).
oxidation [åksi'deijan] iltning, forbræn-
dingsproces, oksydering. oxide [låksaid]
oksyd, oxid. oxidize ['åksidaiz] ilte, oksydere.
oxiip [låkslip] kodriver.
Oxon. fk. f. Oxfordshire; Oxford.
Oxonian [åk'sounjan] fra Oxford; (subst.)
oxforder.
ox-tail ['åksteil] oksehale.
oxygen ['åksidsan] ilt.
oyes, oyez [øuijes] hør! (retsbetjents el. ud-
råbers råb for at påbyde stilhed).
oyster ["oista] østers. ~ -bed østerbanke. ^
-catcher strandskade. ~ -knife østerskniv.
oz. fk. f. ounce(s).
ozone [louzoun] ozon.
P [pi"] ; mind one's P's and Q's passe godt
på hvad man siger og gør, ikke blamere sig.
p. fk. f. page; participle; past.
P. &0. [ipi'andiou] fk. f. Peninsular and
Oriental Steam Navigation Company.
Pa. fk. f. Pennsylvania.
p. a. fk. f. per annum årlig.
pa [pa*] T papa.
pabulum [ipåbjulam] fode; næring; mental
^ åndelig føde.
I. pace [pe's] skridt; fart; gang, måde at
gå på; pasgang; go the ~ fare af sted; leve i
sus og dus; keep ~ with holde trit med; set
the ^ bestemme farten ; give tonen an ; at a
pace
297
pair
great ~ med stærk fart; put him through
his -s prove hvad han dur til.
II. pace [peis] gå, skride, gå pasgang; gå
henover, gå frem og tilbage i; pace; dressere;
- (out) afskridte, afmåle med skridt.
III. pace [ipeisi] med tilladelse af, med al
respekt for.
pace-maker [ipeismeika] pacer.
pacer [ipeisal gående; pasgænger.
pachyderm [ipåkida'm] tykhudet dyr.
pachydermatous [påkiida'matas] tykhudet.
pacific [paisifik] fredelig, fredsstiftende,
mæglende, beroligende; the Pacific (Ocean)
Stillehavet.
pacifically [paisifikali] ad fredelig vej.
pacification [påsifiikei/an] pacificering, be-
roligelse, genoprettelse af fred.
pacificator [paisifikeita] fredsstifter.
pacificatory [paisifikeitari] fredsstiftende.
pacifier [ipåsifaia] fredsstifter.
pacifism [ipåsifizm] fredsvenlighed, paci-
fisme.
pacifist [ipåsifist] fredsven, pacifist.
pacify [ipåsifai] stille tilfreds, berolige;
stemme blidere, formilde; stille; tilfredsstille;
pacificere; stifte fred i; forsone.
I. pack [pak] pakke, balle, bylt; spil;
mængde, flok ; kobbel ; bande ; a ~ of cards et
spil kort; a ~ of lies lutter løgn; a ~ of
thieves en tyvebande.
II. pack [pak] pakke; sammenpakke, em-
ballere ; nedlægge, henkoge (og lægge i dåse) ;
(over)fylde; proppe, (sammen)stuve ; sende
af sted, jage på porten; pakke ind, gøre sig
rejsefærdig; stimle sammen, samle sig i flok;
sammensætte partisk, besætte med sine me-
ningsfæller; ~ a jury samle en jury af par-
tiske medlemmer; send -ing sætte på porten;
~ off jage bort, sende bort; ~ up pakke (ned),
pakke ind, pakke sammen.
package ['påkidsl pakning, emhallage; pak-
ke, balle, kollo.
pack-animal [ipåkånimsl] lastdyr.
packer [ipåka] pakker, pakkemaskine; kon-
servesfabrikant.
packet [ipåkit] (lille) pakke, bundt; paket-
båd, postskib; indpakke, sammenbundte; a
~ (si.) en masse penge; make a ~ (si.) tjene
en formue. ~ -boat paketbåd.
pack|-horse pakhest. ~ -ice pak-is. -ing
[ipåkin] pakning, emballage; nedlægning,
-ing-case pakkasse, -man bissekræmmer. ~
-saddle paksadel; kløvsadel. ~ -thread sejl-
garn.
pact [påkt] pagt, overenskomst.
I. pad [pad] underlag, pude, valk; hynde;
blød sadel; trædepude; (skrive)blok ; ben-
skinne (til cricket etc.); polstre, udstoppe;
padded cell gummicelle.
II. pad [pad] vej; knight of the ~ lande-
vejsrøver.
III. pad [pad] gå, trave henad; ~ it, - the
hoof (si.) gå.
padding [ipadin,] udstopning; belægning;
fyldekalk, spaltefyld, lettere stof i tids-
skrift.
I. paddle [ipådl] pagaje, padle; soppe, vade,
pjaske; fingerere; ~ one's own canoe (fig.)
være uafhængig, selv bestemme farten.
II. paddle ['padl] pagaj ; skovl på et vand-
hjul; double ~ tobiadet åre. ~ -board skovl
på et vandhjul. ^ -box hjulkasse. ~ steamer
hjuldamper. - -wheel skovlhjul, paddling
pond soppedam.
paddock [ipådak] vænge; indhegning (for
heste) ; sadleplads (ved væddeløbsbane) ;
(gml.) tudse.
I. Paddy ["pådi] (af Patrick), øgenavn for
irlænder.
II. paddy [ipådi] ris (som ikke er afskallet
el. som er på voksestadiet) ; ~ field rismark.
padlock [ipadlåk] hængelås; (vb.) lukke
med hængelås.
padre ['pa'dri] præst (i hær el. flåde), felt-
præst.
Padua [ipådjua].
paean [ipi"9n] festhymne; sejrssang.
paedobaptism [pi'do'båptizm] barnedåb
(modsat dåb af voksne).
paedobaptist [pi'doibåptist] tilhænger af
barnedåb (modsat dåb af voksne).
pagan [ipeigan] hedensk; hedning, paganish
[•peiganij] hedningeagtig, paganism [-izm]
hedenskab, paganize [-aiz] gøre hedensk; af-
kristne.
I. page [peids] page; ~ sby. sende en pik-
kolo ud i lokalerne for at opsøge én (fx. i
hotel el. klub).
II. page [peid3] side, blad (fx. both sides
of the page) ; paginere.
pageant ["pådsant] festoptog; (historisk)
festspil ; tom pragt, prunk. pageantry ['påds-
antri] pomp og pragt; tom pragt.
page-boy pikkolo.
paginal ['pådsinl] side-; side for side.
paginate [ipådsineif] paginere, pagination
[pådsi'neijan], paging [ipeidsin] paginering.
pagoda [pa'gøuda] pagode, gudehus; kiosk;
gml. indisk mønt; shake the ~ -tree hurtigt
komme til rigdom (i Østen).
pah! [pa*] pyt! uf! æv! føj!
paid [pe'd] imperf. og perf. part. af pay;
put ~ to sby. 's account gøre det af med en;
this will put ~ to your holiday dette vil gøre
ende på din ferie; paid-up capital indbetalt
kapital.
, pail [pe'l] spand, pailful [peilful] spandfuld.
I. pain [pein] smerte; lidelse; -s (ogs.) fød-
selsveer; umage, ulejlighed, møje; give ^
gøre ondt, smerte; be in ~ have ondt, føle
smerte, lide; put him out of ~ gøre ende på
hans lidelser; (si.) slå ham ihjel; under -~
of death under dødsstraf; take pains gøre sig
umage; much pains megen umage.
II. pain [pein] gøre ondt, smerte; bedrøve,
pained [peind] (fig.) såret, forpint,
painful ['peinf(u)l] smertelig, pinefuld,
tung, pinlig.
pai n-kil ler smertestillende middel.
painless ['peinlés] smertefri.
painstaking [ipeinzteikin,] flid, samvittig-
hedsfuldhed; flittig, samvittighedsfuld.
paint [peint] (subst.) maling, farve, sminke;
(vb.) male; sminke; skildre, fremstille, be-
skrive; sminke sig; pensle (fx. ~ the gums
with iodine); - well male godt; være et
egnet motiv (til maleri); wet ~! fresh -ed I
malet (plakat til advarsel) ; he is not so
black as he is -ed han er bedre end sit rygte.
~ -box malerkasse. ~ -brush malerkost, pen-
sel.
painted lady tidselfugl (en sommerfugl).
I. painter [ipeinta] maler; kunstmaler.
II. painter [ipeinta] fangeline til en båd;
cut the ~ (fig.) overskære båndet, bryde for-
bindelsen ; stikke af.
painting [ipeintiri] malerkunst; maleri,
maling.
paintress [ipeintrés] malerinde.
painty [ipeinti] : a ~ smell lugt af maling.
I. pair [pæa] par (om to sammenhorende);
tospand; a ~ of boots et par støvler; that's
another ~ of shoes (el. boots) det er en an-
den historie; a ~ of scissors en saks; a ~ of
pair
298
pandect
stairs en trappe; a two ^ room et værelse på
anden etage; a carriage and ~ en vogn med
to heste; in pairs to og to.
II. pair [pæal parre; parres; the two mem-
bers were -ed de to (underhus)medleramer (o:
af modsatte partier) havde en aftale om
begge at udeblive ved en afstemning; ~ off
parre ; parre sig, slå sig sammen to og to.
pairing [ipæarin,] parring. - -season par-
ringstid. ~ -time parringstid.
Pakistan [ipa'kista'n].
pal [pal] (si.) kammerat, god ven; -^ (up)
with blive ven med, komme sammen med.
palace ["pålés, -as] palads, slot; bispegård.
~ -car salonvogn.
paladin [ipåladin] omstrejfende ridder,
æventyrer; helt; ridder i Karl den Stores
følge.
palaeography [påliiågrafi] palæografi, old-
skrifttydning.
palaeontology [påliån'tåladsi] palæontologi.
palanquin [pålaniki'n] bærestol, palankin.
palatable ['pålatabl] velsmagende; tilta-
lende.
palatal [ipålatl] gane-, palatal; (subst.)
ganelyd. palatalize [ipålatalaiz] palatalisere.
palate [tpålét, -at] gane; smag; madkender;
vinkender.
palatial [pailei/al] paladsagtig.
palatinate [pailåtinét] pfalzgrevskab ; the
Palatinate Pfalz.
palatine [ipålatain] pf alzgrevelig ; count ~
pfalzgreve.
palaver [pa'la'va] forhandling (særlig mel-
lem afrikanere og europæere); tom snak;
smiger; snakke vidt og bredt; smigre.
I. pale [peU] pæl; grænse; enemærke; (i he-
raldik) pæl; be beyond the ~ have gjort sig
socialt umulig.
II. pale [peil] bleg; as ~ as death dødbleg;
~ ale (en lys alkoholholdig ølsort).
III. pale [peil] blegne, blive bleg; blege, gøre
bleg.
pale-face blegansigt, hvid mand. pale-faced
bleg, med et blegt ansigt.
Palestine [ipalistain] Palæstina.
palette ["piilit] palet. ~ -knife paletkniv.
palfrey [ipå'lfri] ridehest, (især) damehest.
Pali [ipa'li] pali (sproget i buddhisternes
hellige bøger).
palimpsest ["palimpsest] palimpsest.
paling [ipeiliri] stakit; pæle, pæleværk.
palisade [påli'seid] palisade, pæleværk;
omgive med palisade.
I. pall [på'l] pallium; ligklæde, sort klæde
over en kiste; dække; a ~ of smoke et røg-
tæppe.
II. pall [på'l] blive flov, tabe sin kraft,
svækkes, blive kedelig, miste sin tiltrækning
(upon for) ; overmætte, sløve.
palladium [paile'diam] palladium; billede
af Pallas Athene; bolværk, værn, beskyttel-
sesmiddel.
Pal las [ipålås] Pallas Athene.
pall-bearer [ipå'lbæara] sørgemarchal.
I. pallet [ipålit] halmmadras.
II. pallet ("pålit] palet,
palliasse [pål'jås] halmmadras.
palliate [ipålieit] besmykke, undskylde ; lin-
dre, palliation [påli'eijan] undskyldning, be-
smykkelse; lindring.
palliative ['påliativ] undskyldende; be-
smykkende; lindrende; lindrende middel;
utilstrækkeligt middel.
pal lid [ipålid] bleg, gusten, ligbleg.
pallium [ipåliam] pallium, skulderkrave.
Pall Mali [ipel'mel] (gade i London).
pallor [ipåla] bleghed.
pally [ipali] T kammeratlig, intim, fidel.
I. palm [pa'm] håndflade, flad hånd; an-
kerflig; sejlmagerhandske; berøre med hånd-
fladen, beføle; gemme i hånden; grease sby.'s
" bestikke en; have an itching - være gridsk;
~ st. off upon sby. prakke en ngt. på.
II. palm [pa'm] palme; palmegren; sejr;
bear (el. carry off) the ~ gå af med sejren,
bære prisen.
palmaceous [pal'mei/as] pahueagtig, af
palmefamilien.
palmate [ipålmit], palmated ['palmeitid]
håndformet, hånddelt.
palmer [ipa'ma] pilgrim; håret larve.
Palmerston [ipa'mastan].
palmetto [pålimeto"] viftepalme; dværg-
palme.
palmist [ipa'mist] kiromant, en der spår
efter håndens linjer, palmistry [-ri] kiro-
manti.
palm-oil [ipa'moil] palme-olie; (si.) bestik-
kelse.
Palm-Sunday [ipa'm'sAndi] palmesøndag.
palm-tree [ipa'mtri*] palme.
palmy [ipa'mi] palmebevokset, palmelig-
nende; sejrrig, lykkelig; ~ days glans-
periode.
palp [pålp] føletråd, følehorn; føle; smigre,
palpability [pålpa'biliti] håndgribelighed.
palpable [ipålpabl] håndgribelig; som er til
at tage og føle på. pal pate [ipålpeit] beføle,
palpation [påPpei/an] beføling.
palpitate [ipålpiteif] banke (heftigt), skælve,
palpitation [palpi'teijan] hjertebanken.
palsgrave f'palzgre'v] pfalzgreve.
palsy [ipå'lzi] lamhed; lamme; ryste, skæl-
ve: shaking ~ rystelammelse.
palter [ipå(')lta] bruge kneb, komme med
udflugter.
paltriness [ipå(')ltrinés] usselhed, elendig-
hed, ul)etydelighed.
paltry [ipå(')ltri] ussel (fx. for a ~ three
hundred pounds), elendig, ubetydelig, sølle.
paludal [på'lu'dl] sumpet, sump- (fx. -^
fever).
paly [ipe'li] noget bleg.
pampas ['pampas] pampas.
pamper ['pampa] overmætte, forkæle.
pamphlet [ipåmflét] piece, brochure, pole-
misk skrift, pamphleteer [påmfli'tia] bro-
chureforfatter; skrive brochurer.
I. Pan [pan] Pan.
II. pan [pan] pande; kasserolle, fad; (w.c.)
kumme; fordybning, lavning; pandeskal,
hjerneskal; saltpande; (i film) panorering.
III. pan [pan] : ~ out vaske (guldholdigt
grus) for at få guld; afgive guld; spænde af;
(i film) panorere; - out well lykkes.
panacea [påna'sia] universalmiddel.
Panama [påna'ma'] Panama; panamahat.
Pan-American [ipåna'merikan] panameri-
kansk (omfattende alle stater i Nord- og Syd-
amerika).
Pan-Anglican [ipån'ånglikan] panangli-
kansk (omfattende alle grene af den angli-
kanske kirke).
pancake [ipånkeik] pandekage; flad, brat
landing (m. flyvemaskine); (vulg.) kokasse;
foretage flad, brat landing; Pancake Day, P.
Tuesday hvidetirsdag.
pancreas ['pårikriås] bugspytkirtel.
pancreatic [pårikriiåtik] som hører til bug-
spytkirtelen; ~- juice bugspyt.
pandect ['påndekt] fuldstændig lovsamling;
the Pandects Justinians samlinger af rets-
lærdes betænkninger.
pandemic
299
paradisaic p
pandemic [piln'demikj pandemisk ; pan-
demi.
pandemonium [pandi'mounjaTn] pandemo-
nium, de onde ånders bolig; helvede; aller-
helvedes spektakel; vild forvirring.
pander ['panda] kobler, ruffer; villigt red-
skab; koble, rufiFe; ~ to være kobler for; lefle
for (fx. ~ to sby.'s folly).
Pandora [pan'då'ra].
pane [pein] (vindues)rude; (firkantet) felt;
sengetæppe; bane (på hammer).
panegyric [påni'dsirik] lovtale, panegyrical
[påniidsirikl] lovprisende, rosende, smigrende,
panegyrist [påni'dsirist] lovtaler, panegyrize
[ipånidsiraiz] berømme, rose; holde lovtaler.
I. panel [ipånl] felt, fag, kvadrat, spejl,
fylding (i dor) ; pude (i sadel) ; pergament-
rulle, liste, nævningeliste ; jury ; fortegnelse
over sygekasselæger (el. sygekassepatienter) ;
indfældet stykke i kjole; langt, smalt foto-
grafi; ~ (of a wireless set) omskiftertavle; ~
doctor sygekasselæge ; ~ patient sygekasse-
patient; " practice sygekassepraksis.
II. panel ['panl] inddele i felter; beklæde
med panel; pryde med indfældede stykker.
paneless [ipeinlés] uden ruder.
panelling [ipån(8)liri] panel; felter, fyldin-
ger.
pang [pan] smerte, kval, stik.
Pan-German ["pån'dsa'man] altysk.
pangolin [pån'goulin] skældyr,
panhandle [ipånhåndl] (amr. si.) tigge.
panhandler ['pånhåndla] (amr. si.) tigger.
panic [ipånik] panik; panisk skræk; pa-
nisk; fremkalde panik hos; blive grebet af
panik, panicky [ipåniki] panikagtig; (som
let bliver) grebet af panik, skrækslagen.
panicle [ipånikl] top (en blomsterstand).
panicl-monger [ipånikmAnga] en der for-
søger at skabe panik. ~ -stricken [-strikn], ~
-struck [-strAk] grebet af panik, skrækslagen.
panjandrum [pån'dsåndram] matador, stor-
mand.
pannage [ipånids] olden; ret til (el. afgift
for) at holde svin på olden.
pannier [ipånia] kurv (især til at bære på
ryggen el. som bæres af lastdyr).
pannikin [ipånikin] metalkrus; lille pande.
panoplied [ipånaplid] fuldt bevæbnet, pa-
noply [ipånapli] fuld udrustning ; pragtskrud.
panorama [påna'ra'ma] panorama, pano-
ramic [pånairåmik] panorama-.
pan-pipe panfløjte.
Pan-Slavic [ipan'sla'vik] panslavisk. Pan-
slavism [ipånisla'vizm] panslavisme.
pansy ['pånzi] stedmodersblomst ; (si.)
kvindagtigt (el. homoseksuelt) mandfolk;
(adj.) kvindagtig, lapset.
pant [pant] gisp, snappen efter vejret, støn-
nen; stønne, puste, gispe; hige (for, after
efter); ~ (out) fremstønne; ~ for breath
snappe efter vejret.
pantalet(te)s [pånta'lets] mamelukker, da-
mebenklæder.
pantaloon [påntailu'n] gammel latterlig
person i komedier og pantominer; -s (gml.
ogs.) bukser.
pantechnicon [pån'teknikan] møbelopbeva-
ringsmagasin ; ~ (van) flytteomnibus.
pantheism [ipånpiizm] panteisme, panthe-
ist [-ist] panteist, pantheistic [pånl)iiistik]
panteistisk.
pantheon [ipånpian] panteon ; gudeverden.
panther [ipånl)9] panter.
panties [ipåntiz] (børns el. kvinders) ben-
klæder.
pantile [ipåntail] vingetagsten.
pantomime ['påntamaimj (subst.) form
for engelsk eventyrkomedie (der opføres ved
juletid); (ogs.) pantomime (stumt skuespil);
(vb.) udtrykke pantomimisk; spille i panto-
mime, pantomimic [påntaimimik] pantomi-
misk, pantomimist ["påntamaimist] panto-
mimiker.
pantry [ipåntri] spisekammer; anretter-
værelse; stirrids.
pants [pants] benklæder, bukser.
I. pap [pap] vælling, grød etc, (til små børn
og syge) ; grødagtig masse; barnemad.
II. pap [pap] brystvorte.
papa [paipa*] papa, far.
papacy [ipeipasi] pavedømme; paveværdig-
hed, paves regeringstid.
papal ['peipal] pavelig.
papaverous [pa'peivaras] valmueagtig.
papaw [pa'på*] melontræ.
I. paper [ipeipa] papir; blad, avis; tapet;
foredrag; afhandling; (skriftlig eksamens-)
opgave; seddel; pakke, brev (fx. ~ of pins
brev knappenåle) ; værdipapir, veksel ; (pen-
ge)sedler; fribilletter; -s (ogs.) papillotter;
read a ~ on holde forelæsning over; send in
one's -s indgive sin afskedsansøgning, søge
sin afsked; in ~ i sedler; (om bog) hæftet;
the house is full of ~ de fleste tilskuere har
fribillet; on ~ på papiret (o: i teorien); com-
mit to ~ nedskrive, bi-inge på papiret; put
pen to ~ gribe pennen.
II. paper [ipeipa] dække med papir, tapet-
sere; lægge i papir; indpakke i papir; (si.)
fylde (teater etc.) ved uddeling af fribillet-
ter; ~ up tilklistre med papir. ~-bag papirs-
pose, dragtpose. ~ -bound (om bog) heftet,
brocheret. ~ -chase sporjagt, papirs jagt. ~
-cover papiromslag. ~ -hanger tapetserer. ~
-hangings tapeter, tapet.
paper|-knife [ipeipanaif] papirkniv. ~ -maker
papirfabrikant. ~-mill papirfabrik. ~ money
seddelpenge, papirspenge. ~ -stainer tapet-
fabrikant. ~ -warfare pennefejde. ~ -weight
brevpresser, papery [ipeipari] som papir, pa-
piragtig.
papier måché [ipåpieiima*/ei] papmaché.
papist [ipeipist] papist, papistical [paipis-
tikl] papistisk, papistry [ipeipistri] papisme.
papoose [pa'pu's] indianerbarn.
pappus [ipåpas] fnug, fnok.
pappy [ipåpi] grødagtig, blød.
papyr|us [pa'pairas] (pi. -i [-ai] ) papyrus;
papyrusrulle.
par [pa*] lighed, ligestilling; pari; det
normale; above ~ over pari; at ~ til pari;
be on a ~ with stå lige med; put on a ~ with
ligestille med; I don't feel quite up to ~ jeg
føler mig skidt tilpas.
par. fk. f. paragraph.
parable [ipårabl] parabel, lignelse.
parabola [pairåbala] parabel.
parachute [ipåraju't] faldskærm; kaste ud
med faldskærm, springe ud med faldskærm;
~ flare faldslsærmslys.
parachutist ['påra/u'tist] faldskærmsud-
springer.
Paraclete ['pårakli't] Helligånden, tals-
manden.
parade [paireid] parade; paradeplads; pro-
menade; opvisning, pralende fremvisning;
paradere med, vise, stille til skue; (lade) pa-
radere; paradere i, gå i procession gennem;
make a ~ of paradere med, prale med, ~
-ground paradeplads.
paradigm [ipåradaim] paradigma, bøjnings-
mønster.
paradisaic [paradi'zeiik] paradisisk.
P paradise
300
parliamentary
paradise ['påradais] paradis; an earthly ~
et jordisk paradis; live in a fool's ~ bilde
sig ind at alt er såre godt ; tro at den hellige
grav er vel forvaret.
paradisiac tpåra'disiåk], paradisiacal [på-
radi'saiskal], paradisial [påra'disial], para-
disian [påra'disian] , paradisic [påra'dizik]
paradisisk.
parados [ipåradås] rygværn (i befæstnings-
anlæg).
paradox l'paradåks] paradoks, paradoxical
[påra'dåksikl] paradoksal, paradoks, para-
doxist [ipåradåksist] paradoksmager, para-
doxy [iparadåksi] paradoksi, paradoksal be-
skaffenhed.
paraffin [iparafiOn] paraffin; petroleum;
paraffinere. ~ oil petroleum; pure ~ oil
paraffinolie. ~ wax paraffin.
I. paragon [ipåragan] mønster; ~ of virtue
dydsmønster.
II. paragon [ipåragan] (poet.) sammen-
ligne.
paragraph ["påragra'f] paragraf, afsnit,
stykke, notits, artikel (i et blad), petitarti-
kel; paragrafere, behandle (el. omtale) i en
avisnotits; new ~ (i diktat) nyt afsnit, -er
[-8], -ist l-ist] petit-journalist.
Paraguay ['paragwei, ipåragwai].
parakeet [ipåraki't] parakit (en papegøje);
grass " undulat.
parallax [ipåralaks] parallakse.
parallel ['påralel, -lal] (adj.) parallel, lige-
løbende; tilsvarende; (subst.) parallel; sam-
menligning; sidestykke; (vb.) finde magen til,
opvise et sidestykke til ; løbe parallel med,
svare til, kunne måle sig med; ~ (of latitude)
breddegrad; - bars barre; parallelism ["på-
ralelizm] parallelisme, lighed, parallel.
parallelogram [påra'lelagråm] parallelo-
gram.
paralysation [paralai'zeiXan] lammelse.
paralyse [ipåralaiz] lamme; lamslå.
paralysis [pa'rålisis] lammelse; infantile
~ børnelammelse.
paralytic [påra'litik] lam, lammet; lam-
heds-; lam person; ~ stroke slagtilfælde.
paramount [ipåramaunt] øverst; altover-
skyggende; ~ to der går forud for, der går
frem tor; lord ~ overherre.
paramour [ipåramua] elsker, elskerinde,
boler, bolerske.
paranoia [påra'noia] paranoia.
parapet ['parapet] brystværn, brystning,
rækværk, jordvold el. sandsække foran skyt-
tegrav.
paraphernalia [pårafa'neilja] tilbehør, ud-
styr; (gml. jur.) hustrus personlige udstyr.
paraphrase ["pårafreiz] parafrase, omskriv-
ning; omskrive.
paraphrastic [påraifråstik] omskrivende.
paraselene [parasi 'li'ni] bimåne.
parasite [ipårasait] parasit, snyltegæst,
snylter; snylteplante, snyltedyr; -s (ogs.)
radioforstyrrelse fra atmosfæren, parasitic
[påraisitik] snyltende.
parasol [påra'sål] parasol.
paratroops faldskærmstropper.
paratyphoid [ipiiraitaifoid] paratyfus.
paravane [ipåravein] paravane.
parboil [ipa'boil] halvkoge; (fig.) stege,
skolde.
parcel [ipa'sl] (subst.) pakke; jordlod, par-
cel; parti (varer); (gml.) del; (vb.) (mar.)
smerte; ~ (out) fordele, udstykke; ~ up
pakke ind; part and ~ fast bestanddel, inte-
grerende del.
parcelling canvas (mar.) smerting.
parcel post pakkepost.
parch [pa'tj] (af)svide, brænde; riste; tørre
ind; afsvides.
parchment ['pa'tjmant] pergament.
I. pard [pa'd] (gml.) leopard.
II. pard, pardner (si.) — partner.
pardon [ipa'dn] tilgive; benåde; tilgivel-
se, benådning, amnesti, aflad; ~ me und-
skyld! (I beg your) ~ hvad behager .^ om
forladelse, undskyld; I beg you a thousand
-s jeg beder tusinde gange om forladelse.
pardonable [ipa'dnabl] tilgivelig.
pardoner [ipa'dna] afladskræmmer.
pare [pæa] skrælle; klippe, skære, skrabe;
beskære, beklippe; ~ (down) nedskære, ned-
bringe (fx. pare down one's expenses) ; ~
off afskrælle.
parenchyma [pa'rerikima] grundvæv, pa-
renkym.
parent [ipæarant] fader; moder; ophav,
oprindelse, rod (of til) ; a ~ en af forældrene;
-s forældre. parentage ['pæarantids] her-
komst, byrd, slægt; forældreværdighed.
parental [pa'rentl] faderlig; moderlig; for-
ældre-; ~ company moderselskab; ~ school
skole for vanskelige børn.
parenthes|is [pa'renpisis] (plur. -es [-i*z])
parentes; mellemrum, parenthesize [-pisaiz]
indskyde i en parentes, sætte i p.
parenthetic(al) [påran"I)etik(l)] parente-
tisk.
parenthood ["pæaranthud] forældrestilling,
forældreværdighed.
parentless ["pæarantlés] forældreløs.
parget ['pa'dsét] murpuds, stukkatur.
pariah ['paria, 'pa'ria] paria.
paring [ipæai'iri] skrælling; skræl, afskå-
ret (el. afskrabet, afklippet) stykke, spån;
afskåret osteskorpe.
pari passu ['pæari ipåsu*] i samme tempo,
i samme el. lige forhold, i samme grad.
Paris [ipåris].
parish ['parij] sogn, kommune; sogne-; go
on the ~ komme på sognet, få fattighjælp; -^
clerk degn, klokker; ~ council sogneråd.
parishioner [pa'ri/ana] indbygger i et sogn,
sognebarn.
parish register kirkebog.
Parisian [pairizjan] parisisk; pariser(inde).
parisyllabic ['pårisi'låbik] med lige mange
stavelser.
parity [ipåriti] lighed; paritet, pari.
park [pa'k] park, anlæg; lystskov; parke-
ringsplads; anbringe i park; parkere; vogn-
park; østersbassin; car ~, -ing place parke-
ringsplads.
Parkeston [ipa*kstan].
parky ["pa'ki] (T) bidende (om vind), kø-
lig.
parlance ['pa'lans] sprog(brug) ; in common
(el. ordinary) - i daglig tale, efter alminde-
lig sprogbrug; legal ~ juridisk sprog.
parley ['pa*li] tale; forhandle; samtale,
forhandling; underhandling; sound a ~ give
trompetsignal til underhandling.
parleyvoo [pa'li'vu*] T fransk; fransk-
mand; tale fransk.
parliament [ipa'lamant] parlament, rigs-
dag, parliamentarian [pa'lamen'tæarian]
parlamentarisk; parlaments-; tilhænger af
parlamentet (i 17. årh.) ; parlamentariker,
parliamentarism [pa'la'mentarizm] parla-
mentarisme, parliamentary [pa'la'mentari]
parlamentarisk: parlaments-, rigsdags-; ~
train tog som tidligere ifølge en parlaments
-lov befordrede 3dje klasses passagerer til en
takst af 1 penny pr. mile,
parlour
301
partnership p
parlour [ipa'la], (amr.) parlor, taleværelse i
kloster; dagligstue; gæstestue; privatkontor;
(amr.) salon (fx. hairdresser's ~ frisørsalon) ;
atelier (fx. photographer's ~); ~ boarder
kostskoleelev, der bor hos rektor; (si.) særlig
begunstiget medlem af husstanden ; ~ Bolshe-
vist salonkommunist; ~ car (amr.) salon-
vogn; ~ game selskabsleg.
parlourmaid stuepige.
parlous [ipa'las] farlig; T forfærdelig, over-
ordentlig.
Parmesan [pa'mi'zån] (cheese) parmesan-
ost.
Parneil [pa'inel, ipa'nal].
parochial [pa'roukjal] sogne-, kommunal;
snæverfsynet). provinsiel.
parodist [ipåradist] parodiker. parody [ipå-
redi] parodi; parodiere.
parol [pg'roul, ipåral] mundtlig.
parole [p9'ro"l] parole; æresord; løslade
på æresord.
parotid [pa'råtid] : ~ gland ørekirtel, spyt-
kirtel ved øret.
parotitis [påraitaitis] fåresyge.
paroxysm [ipåraksizm] paroksysme, anfald;
she burst into a ~ of tears hun brast i en
heftig gråd.
parquet [ipa'kei] parketgulv; parkettere,
lægge parketgulv i ; indlægge med træar-
bejde, parquetry [ipa'kétri] parketgulv, par-
ketplader.
parr [pa*] laks (i det første leveår).
parricidal [påri'saidl] fadermordersk; mo-
dermordersk; lands^orræderisk.
parricide ['pårisaid] fadermorder, moder-
morder; landsforræder; fadermord; moder-
mord; landsforræderi.
parrot ['parat] papegøje; eftersnakker;
snakke efter, efterplapre.
parrot-fish papegøjefisk.
parrotry [ipåratri] eftersnakken, efterplap-
ren.
parry [ipåri] afbøde; afparere; parere; af-
parering, parade.
parse [pa*z] analysere (i grammatik).
Parses [pa''si'] parser.
parsimonious [pa'siimounjes] (altfor) spar-
sommelig, påholdende, karrig, parsimony
[ipa'simani] sparsommelighed, påholdenhed.
parsley [ipa*sli] persille; curled ~ krus-
persille.
parsnip l'pa'snip] pastinak.
parson ['pa'sn] sognepræst, præst; it's
enough to make a ~ swear (omtr. =) det kan
få en engel til at miste tålmodigheden.
parsonage ['pa'snidsJ præstegård.
I. part [pa't] del, part; andel; del af et
skrift, hæfte, levering; reservedel; stemme (i
musik); parti; side; rolle; -s (ogs.) begavelse,
evner; egn, kant (af landet); ~ of en del af;
~ of speech ordklasse; do one's ~ gøre sit,
gøre sin skyldighed; play a ~ spille en rolle;
spille komedie; take (a) ~ in st. tage del i
ngt. (fx. take ~ in the conversation); take
his ~ tage parti for ham; (the) most -~ stør-
ste delen, de fleste ; for the most ~ for største
delen; for det meste, i reglen; for my - hvad
mig angår, for mit vedkommende; in ~ del-
vis; take in good - ikke tage ilde op; in
foreign -s i udlandet; in these -s på disse
kanter; a man of -s et begavet menneske; on
his ~ fra hans side.
II. part [pa't] dele; adskille; skille; dele
sig, gå i stykker; revne, springe, briste,
sprænges; skilles; skille sig; ~ company with
skilles fra; ~ friends skilles som venner; ~
with skille sig af med.
part. fk. f. participle.
partake [pa'iteik] spise, drikke; deltage (in,
of i); dele, tage del i; ~ of nyde, indtage,
spise (af), drikke (af); have et anstrøg af;
være noget præget af; - of the nature of
insult være af fornærmelig karakter; ~ too
freely of tage for stærkt til sig af. partaker
[pa*"teik9] deltager.
parterre [pa'itæa] (blomster)parterre ; gulv
i teater (o: parket og parterre).
parthenogenesis [ipa*i)inou'd3enisis] parte-
nogenese; jomfrufødsel.
Parthia [ipa'pia] Partien. Parthian [-n]
partisk; parter; ~ shot (el. shaft) rammende
svar som afleveres idet man går, „afskeds-
salut" .
partial [ipa'/al] partiel, delvis; partisk; be
~ to ynde. holde af, være indtaget i, have en
svaghed for, have forkærlighed for. partiality
[pa'Xi'åliti] partiskhed; svaghed, forkærlig-
hed (to, for for), partially [ipa'/ali] delvis,
for en del.
participant [pa''tisip8nt] deltager; delta-
gende, participate [pa''tisipeit] deltage, tage
del (in i).
participation [pa*tisi"pei/an] deltagelse.
participator [pa*"tisipeit8] deltager.
participial [pa'ti'sipial] participial, parti-
ciple lipa*t(i)sipl] tillægsform, participium.
particle ['pa'tikl] lille del; småord; par-
tikel, atom; not a ~ ikke det mindste; there
wasn't a ~ of truth in it der var ikke et gran
af sandhed deri.
parti-coloured ['pa'tikAlad] broget, sprag-
let.
particular [paifikjula] særlig, særegen, sær-
skilt, bestemt, enkelt, speciel, vis; nøjagtig,
detailleret; nøjeregnende, fordringsfuld, kræ-
sen (about, as to, in med (hensyn til)) ; (gml.)
mærkelig; enkelthed; in ^ især, i særdeles-
hed; in this ~ på dette punkt, i denne hen-
seende; (further) -s nærmere oplysninger,
nærmere enkeltheder, nærmere omstændig-
heder; for -s apply to (el. inquire at) nær-
mere oplysninger fås hos.
particularity [patikju'låriti] nøjagtighed,
udførlighed, omstændelighed ; særegenhed.
particularize [pa'tikjularaiz] nævne sær-
skilt, opføre enkeltvis, specificere; fremstille
i enkeltheder, omtale udførligt.
particularly Ipa'tikjulali] særlig, især, i
særdeleshed; særskilt; i enkeltheder, detail-
leret; more - ganske særlig, især.
parting ['pa'tiril delende, skillende; af-
skeds-; deling, adskillelse; afsked, opbrud,
skilsmisse; hårskilning; ~ of the ways vej-
skel; skillevej; ~ shot afskedssalut; - visit
afskedsbesøg.
I. partisan [ipa'tizån] partisan (et spyd).
II. partisan [pa'ti'zån] partigænger, til-
hænger; partifanatiker; partisan, friheds-
kæmper.
partisanship lpa*tiizån/ip] det at høre til
et parti ; partigængeri.
partition [pa'itijan] deling; afdeling, del;
skel, skillerum, skillevæg; dele; skifte (et
bo); ~ off dele (med en skillevæg). ~ -wall
skillevæg.
partitive [ipa'titiv] delende, delings-.
partly [ipa'tli] til dels, delvis.
partner [ipa'tna] deltager; parthaver, in-
teressent, kompagnon; makker, medspiller;
ægtefælle; partner, bordherre, borddame,
meddanser; go -s gå i kompagni, slå sig sam-
men.
partnership [ipa'tns/ip] kompagni (skab),
interessentskab; fællesskab, delagtighed; fir-
P part-owner
302
password
ma; enter into ~ j?å i kompagniskab; take
sby. into - optage en som kompagnon.
part-owner I'pa'touna] medejer, parthaver.
part-payment delvis betaling, afdrag.
partridge ['pa'tridsl agerhøne.
part-singing [ipa'tsiriin] flerstemmig sang.
part-song [ipa'tsåri] flerstemmig sang.
part-time I'pa'ttaim] : ~ employment, -^
work deltidsarbejde, halvdagsbeskæftigelse.
parturient [pa'itju'ariant] fødende, i bar-
selnod.
parturition [pa'tjuirijan] fødsel(sveer).
party ['pa'ti] parti; selskab; kommando,
afdeling; gruppe; deltager (to i), medskyldig;
part; person; give (el. have, T throw) a ~
holde selskab ; be at a ~ være i selskab ; be
(el. make) one of a ~ være med, være blandt
deltagerne; go to a ~ gå i selskab; be a ~ to
være delagtig i, have noget at gøre med.
party-coloured broget, spraglet.
party-line telephone partstelefon.
party|man partimand, partigænger. -
rally partidag. ~ spirit partiånd. ~ ticket
partiprogram. ~ wall brandmur (mellem
huse).
parvenu [ipa'vanju*] parvenu, opkomling.
pas [pa', pi. pa'z] trin; forrang (fx. have
the ~).
paschal ['pa'skal] påske-.
pash tpåj] (si.) sværmeri; have a ~ for sby.
sværme for en.
pasha [ipa'/o, pa'/a*] pasha.
pasquinade [påskwi'neid] smædeskrift.
I. pass Ipa's] passere, gå (el. komme, be-
væge sig, køre, ride etc.) forbi (el. over,
igennem), gå, komme, bevæge sig etc.; gå
(hen), forløbe, svinde; tilbringe, fordrive; gå
rundt (fx. the bottle -ed from hand to hand);
lade gå rundt, lade passere, sende videre,
række; overgå, gå i arv; gå over, drive over,
fortage sig, forsvinde; overgå, overstige;
foregå, gå for sig (fx. i know what has -ed);
bestå (fx. an examination); blive vedtaget i
(el. af, fx. the bill -ed the Commons); slippe
igennem, blive godkendt ; vedtage (fx. the
Houseof Commons -ed the bill) ; godkende; ud-
vikle sig, blive (into til) ; føre, stikke; sætte i
omløb (fx. ~ false notes) ; være gangbar,
gælde; afsiges, afsige (fx. ~ (a) sentence);
udveksle, udveksles; passe, melde pas; gøre
udfald (i fægtning) ; please - the butter vær
så venlig at række mig smørret; it -es my
comprehension det går over min forstand; it
-es me to understand how . . det går over min
forstand hvordan . .; ~ muster blive god-
kendt, blive anerkendt, kunne stå for kritik;
~ a remark fremsætte en bemærkning; ~ the
time of day hilse på hinanden, sige goddag
(til hinanden) ; bring to ~ bevirke, forårsage;
iværksætte, gennemføre; come to ~ hænde,
indtræffe ;
(forb. med præp. og adv.) : ~ away gå bort;
dø; gå til ende; forgå, svinde; fordrive (ti-
den); -^ by passere forbi; forbigå, ignorere,
springe over; ~ by the name of . . gå under
navnet . .; ~ current være gangbar (om
penge) ; ~ for gå for at være (fx. ~ for a
rich man); be -ed for active service blive
taget til krigstjeneste; ~ in indlevere; ~ in
review lade passere revy; ~ off gå over, for-
tage sig (fx. the pain is -ing off) ; finde Sted,
forløbe; udgive (as for, fx. ~ oneself off as a
rich man); ~ st. off on sby. prakke en ngt.
på; ~ on gå videre; lade gå videre, sende
videre; dø, gå bort, afgå ved døden; ~ out
miste bevidstheden; ~ over springe over, for-
bigå, lade upåagtet, se igennem fingre med;
overrække, overdrage; he -ed his hand over
his eyes han strøg sig med hånden hen over
øjnene; ~ your eye over this letter løb lige
dette brev igennem; - a rope round it slå et
reb omkring det; ~ through passere gennem,
komme gennem; gennemgå, opleve; trænge
igennem, stikke (el. jage, støde etc.) igennem
(fx. ~ a sword through sby.); ~ up (amr. T)
afvise, ignorere.
II. pass [pa's] passage, gang, vej, overgang;
pas, snævring; passerseddel, fribillet, pas;
(kritisk) situation, kritisk punkt; stød (i
fægtning); (hypnotisørs) strygning; afleve-
ring (i fodbold); det at bestå eksamen; -
(degree) lettere universitetseksamen (sam-
menlignet med honours); free ~ fribillet;
be at a pretty ~ sidde net i det.
pass. fk. f. passive.
passable ['pa'sabl] fremkommelig, farbar;
antagelig, tålelig.
passage ['påsidsl passage, gennemgang,
gennemrejse; overfart, overrejse; forbifart,
forbikørsel; gang, korridor; vej; ret til gen-
nemgang; overgang; afsnit, sted (i en bog
etc.); gennemførelse, vedtagelse; forbindelse,
mellemværende, ordskifte; ~ of arms dyst;
bird of ~- trækfugl; book one's ~ bestille bil-
let (til skibet) ; force (el. make) a ~ bane sig
vej, trænge sig igennem; work one's ~ få fri
rejse mod at vidføre arbejde om bord; arbej-
de sig over. ~ -money billetpris (på skib). ~
-way korridor, gang, galleri.
pass-book [ipa'sbuk] bankbog; kontrabog.
passé [ipåsei] forældet, passé, falmet.
passenger [ipås(i)nd38] passager. ~ car
personvogn (om bil). ~ -pigeon vandredue.
~ -ship passagerskib. ~ -train persontog.
passer-by (pi. passers-by) (subst.) forbipas-
serende, forbigående.
passi bi lity [påsi'biliti] modtagelighed, føl-
somhed, passible [ipåsibl] modtagelig, føl-
som.
passim [ipåsim] på forskellige steder, alle-
vegne.
passi meter [påisimito] billetautomat.
passing ["pa'sinl forbigående, forbipasse-
rende, forbisejlende; flygtig; tilfældig; (gml.)
overordentlig; forbipassage. forbifart; bort-
gang, forsvinden, død; flugt; indtræfifen;
vedtagelse; in ~ i forbifarten. ~ -bell lig-
klokke.
passion t"på/an] lidenskab; vrede, forbit-
relse; voldsom sindsbevægelse; heftigt ud-
brud; lidenskabelig lyst (for til), passion;
lidenskabelig kærlighed, begær, attrå;
(Christ's) Passion Kristi lidelse; in a ~ i
vrede, opbragt; fly into a ~ flyve i flint
(about over) ; put in (el. throw into) a ~ gøre
rasende, passionate ['påjanét] lidenskabelig;
passioneret; hidsig.
passion l-flower Cpå/anflaua] passionsblomst.
-less [-les] lidenskabsløs, rolig, kold.
Passion|-music passionsmusik. ~ -play ['på-
Janplei] passionsskuespil. ~ -week den stille
uge.
passive [ipåsiv] passiv, tivirksom; ~ debt
rentefri gæld; ~ resistance passiv modstand;
the ~ (voice) passiv, lideform.
passivity [på'siviti] passivitet.
pass|-key t'pa'ski'] hovednøgle; gadedørs-
nøgle, -man [ipa'smån] en der forbereder
sig til (el. består) den lettere grad af univer-
sitetseksamen.
Passover [ipa'so"va] jødernes påskefest;
påskelam.
pass|port [<pa*8på*t] pas. -word feltråb;
løsen.
past
303
patronage P
past [pa'st] forbigangen, forløben, svun-
den, fortidig; tidligere; fortids-; fortid; forbi;
over, ud over; uden for rækkevidden af; for
the ~ fortnight i de sidste 14 dage; for years
~ i årevis; 40 years ~ for 40 år siden; in
times long ~ i længst forsvundne dage;
his - (life) hans fortid; ~ tense fortid (i
grammatik); English ~ and present engelsk
før og nu; it is a thing of the ~ det tilhører
fortiden, det er et overstået stadium; - danger
uden for fare; ~ endurance uudholdelig; he
is ~ help han kan ikke hjælpes; ~ hope
håbløs; he is ~ praying for det er ude med
ham, han står ikke til at redde; ten ~ two
ti minutter over to; at half - two kl. halv-
tre; I wouldn't put it ~ him jeg kunne godt
tiltro ham det.
past-due interest forfaldne renter.
paste [peist] masse, dejg; lermasse; pasta;
klister; falsk(e) ædelsten(e) ; klæbe, klistre;
mørbanke; ~ up klæbe op; tilklistre, -board
[ipe'stbå'd] pap; dejgbræt; (si.) (visit)kort,
spillekort, jernbanebillet; usolid.
pastel [ipåstel] pastel, pastelmaleri; male
i pastel; lille (litterær) skitse. -(I)ist [-ist]
pastelmaler.
pastern ['påsta'n] (hests) kode.
Pasteur [på'sta*]. pasteurization [påst«rai-
•zeijan] pasteurisering, pasteurize l'påsta-
raiz] pasteurisere.
pastille [på'sti'l] pastille; røgelselys.
pastime [ipa'staim] tidsfordriv, morskab.
past-master [ipa'st'ma'sta] mester (of, in
i) ; forhenværende mester (især blandt fri-
murere).
pastor [ipa'sta] sjælesørger, præst; ånde-
lig vejleder, pastoral [ipa*st(8)ral] pastoral,
hyrde-; idyllisk; præste-, præstelig; græs-
nings-; hyrdebrev; hyrdedigt. pastoral ism
kvægavl (ofte nomadeagtig). pastorate
[ipa'starét] pastorat; præster, præstestand.
pastry l'peistri] (konditor)kager.
pastry-cook [ipeistrikuk] konditor.
pasturage ['pa'stjurids] græsning; græs-
gang, pasture [ipa'st/a] græs, græsgang;
sætte på græs, lade græsse ; græsse.
I. pasty [ipeisti] dejgagtig, klisteragtig.
II. pasty ['påsti] kødpostej.
pasty-faced ['peistifeist] bleg(fed).
I. Pat [pat] irlænder, fk. f. Patrick; fk. f.
Patricia.
II. pat [pat] klappe; klap; klat (fx. of
butter) ; i rette øjeblik, tilpas, passende, å
propos, belejlig; urokkelig, bomstille, på
rede hånd, fiks og færdig, flydende; know
a lesson (off) ~ kunne en lektie på fingrene;
~ on the back (fig.) lykønske, rose; stand ~
on holde fast ved.
pat-a-cake „klappe kage" .
patch [påtj] lap, flik; klud; klap (for øje);
(jord)stykke; plet; skønhedsplet; nar, klovn;
lappe, bøde, flikke; not a ~ on ingenting
mod, ingenting i sammenligning med; ~ up
lappe sammen; pynte på; bilægge så nogen-
lunde.
patchouli [ipåt/uli] patchouli.
patch pocket påsyet lomme.
patchwork lappeværk; sammensurium; -^
quilt kludetæppe.
patchy [ipåtji] lappet, sammenflikket;
uensartet.
pate [peit] hoved; isse; hjerne; græv-
ling.
paté [ipåtei] postej; ~ de foie grås [fr.]
gåseleverpostej.
patelia (p^ifele] lille skål; knæskal.
paten [ipåtan] alterdisk.
patency ["peitnsi] tydelighed.
patent [ipeitant] åben, åbenbar, tydelig;
tilgængelig for alle; ["påtant] patent-; paten-
teret; patent; patentere; give patent på,
tage patent på; letters ~ patent; take out
a ~ for tage patent på. -ly vitterligt.
patentee [peitan'ti*, pat-] patenthaver.
patent-leather shoes ['peifant 'leda Ju'z]
laksko.
pater [ipeifa] T ophav, fader.
paternal [paifa'nl] fader-, faderlig, fædre-
ne; på fædrene side; ~ grandfather far-
fader, paternity [pa'ta'niti] paternitet, fa-
derskab.
paternoster [ipåta'nåsta] fadervor; rosen-
krans.
path [pa*l)] (pi. -s [pa'Sz] ) sti, gangsti ; ha-
vegang; bane; (fig.) vej.
pathbreaker [ipa'l)breik8] banebryder.
pathetic [pa'petik] rørende, gribende; -ally
[-9li] rørende.
path|fmder [ipa*I)fainda] stifinder, pionér,
-less [-les] uvejsom.
pathogenetic [pål)8d3i'netik] sygdomsvol-
dende.
pathological [påpaQådsikl] patologisk,
pathologist [p8'I)ål8d3ist] patolog, pathology
[pa'påladsi] patologi, sygdomslære.
pathos [ipeipås] : the ~ of it det rørende
ved det, det gribende ved det.
pathway [ipa*I)wei] (gang)sti; bane, vej.
patience ['pei/sns] tålmodighed, udholden-
hed, langmodighed; (game of) ~ kabale
(med kort); I have no ~ with him jeg kan
ikke holde ham ud; be out of - with være
meget vred på; være træt af; lose (one's) ~
miste tålmodigheden ; put out of ~ gøre utål-
modig. ~ (-dock) engelsk spinat.
patient [ipei/ant] tålmodig; udholdende;
patient; be ~ of such and such an inter-
pretation kunne fortolkes på den og den
måde.
patina ["patina] patina; ir.
patio [ipa'tio] (indre gård i spansk-ameri-
kanske bygninger).
patisserie [pa'ifisari] konditori.
patois [ipåtwa*] almuesprog, dialekt.
patriarch [ipeitria*k] patriark, patriarchal
[peifri'a'kl] patriarkalsk, patriarchism [ipe*-
tria'kizm] patriarki, patriarkalsk regering.
patriarchy [-a'ki] patriarkat.
patrician [paifri/an] patricisk, adelig; pa-
tricier, patriciate [paitri/iét] patricierrang;
patriciat.
Patrick [ipåtrik] : St. - (Irlands skytshel-
gen).
patrimonial [påtri'mounjal] arvet (fra fæd-
rene), arve-, patrimony [ipåtrimani] fædre-
nearv, arvegods; kirkegods.
patriot [ipeifriat, <påt-] patriot, fædre-
landsven, patriotic [påtriiåtik] patriotisk.
-ally [-ali] patriotisk, patriotism [ipåtriatizm]
patriotisme, fædrelandskærlighed.
patristic [pa'tristik] (adj.) patristisk. -s
(subst.) patristik.
patrol [paifrøul] patrulje; runde; afpa-
truljere; patruljere, patrolman (amr.) politi-
betjent.
patron ['peifran, ipåt-] beskytter, velynder,
mæcen; protektor; kunde, gæst (i butik, re-
staurant etc.); (kirke)patron, kaldsherre; ~
saint skytshelgen.
patronage [ipåtranédsl beskyttelse, pro-
tektion, yndest, støtte; kaldsret; søgning;
nedladenhed.
P palroiioss
304
peak
patroness [ipeitranés, 'ptit-] beskytterinde,
velynderinde, protektrice ; skytshelgeninde.
patronize ['patranaiz] beskytte, støtte, pro-
tegere; give sin søgning, handle- hos; be-
handle nedladende: well -d godt besøgt.
patronizing [ipåtranaizin] nedladende, be-
skyttende; " air beskyttermine.
patronymic [påtra'nimik] familie-, slægts-;
familienavn.
patten [ipåtn] slags træsko med jærnring
under.
patter [ipåta] hagle, piske, tromme; lade
hagle (el. tromme); trippe; fremmumle;
plapre, fremplapre; haglen, pisken, trom-
men; klapren, trippende lyd, triptrap; snak,
snakken; jargon, kragemål.
pattern [ipåtan] model; mønster; forbille-
de (fx. take sby. as a ~ ) ; form, måde, type,
prøve.
patty [ipåti] lille postej, -pan postej form.
paucity [ipå'siti] ringe antal, fåtallighed,
knaphed.
Paul [på'l] ; St. Paul Paulus; St. Paul's
(Cathedral) St. Paulskirken (i London).
I. Pauline ['på'lain] paulinsk.
II. Pauline tpå*'li*n] Pauline.
paunch [på'n/] bug; vom, borgmester-
mave.
pauper [ipå'pa] fattig person; fattiglem.
pauperism [-rizm] fattigdom; de fattige, fat-
tiglemmerne, pauperization [på'paraiizeijan]
forarmelse, pauperize l'på'paraiz] forarme;
berøve lysten til at klare sig selv, gøre til
fattiglemmer.
pause [på'z] pause, afbrydelse, standsning;
betænkelighed, uvished; gøre pause; betæn-
ke sig, standse, nøle; give sby. ~ få en til at
betænke sig; ~ from gøre en pause i, af-
bryde; ~ (up)on dvæle ved, holde (tone).
pave [peiv] brolægge; — the way for bane
(el. jævne) vejen for.
pavement ["peivmant] brolægning; (især i
England) fortov; cementgulv, murstensgulv ;
^ -artist fortovsmaler.
paver [ipeiva] brolægger.
pavilion [paiviljan] telt, pavillon; slå telt
over.
paving [ipeivinl brolægning. ~ -stone bro-
sten, flise.
paviour [ipe'vja] brolægger.
paw [på*] pote, lab; hånd; næve; fod; skra-
be, stampe med foden; skrabe i, stampe på;
~ (over) begramse; -s off! væk med poterne!
fingrene af fadet!
pawky [ipå'ki] skælmsk; snu, listig.
pawl [på'l] pal.
I. pawn [på'n] bonde (i skak) ; (fig.) (skak-)
brik.
II. pawn [på'n] pant; pantsætte.
pawn|broker ['på'nbro^ka] pantelåner.
-broking pantelånervirksomhed. pawnee
[på* "ni*] panthaver, pawner [ipå'na] pant-
sætter. pawn|shop ['på'n/åp] lånekontor,
-ticket låneseddel.
I. pay [pei] (paid, paid) betale, udrede;
lønne; betale sig; betale sig for (fx. the enter-
prise will not ~ you); yde, bevidne, vise (fx.
attention); „give kanel"; (mar.) lapsalve;
~ a bill el. draft indfri en veksel; ~ a com-
pliment sige en kompliment; -^ court to gore
kur til; -^ a visit aflægge et besøg; ~ one's
way betale for sig; it won't ~ det betaler
sig ikke; ~ away udbetale; ~ back betale
tilbage; I'll ~ you back for this! det skal du
få betalt! ~ down erlægge, betale kontant;
~ £50 down and the rest by instalments be-
tale £50 ud og resten i afdrag; - for betale,
betale for; undgælde for; I'll make you ~
for this! det skal du få betalt! he will ~ for
it very dearly det kommer ham dyrt at
stå; ~ sby. back in his own coin betale en
med samme mønt; - off afbetale; betale og
afskedige, afmønstre; udbetale een gang for
alle (el. på een gang) ; (mar.) falde af, dreje
fra vinden; I'll ~ you off for this! det skal
du få betalt! ~ out udbetale; gengælde,
hævne sig på, straffe; (mar.) slække ud på,
fire på (trosse osv.); stikke ud; I'll ~ you
out! det skal du få betalt! ~ up betale fuldt
ud; punge ud.
II. pay [pei] betaling, lønning, gage; sold;
hyre; in sby. 's — i ens sold, i ens tjeneste.
payable [ipeiabl] betalbar, at betale, som
kan betales; forfalden; som betaler sig; bill
~ to bearer veksel lydende på ihændehave-
ren, ihændehaverveksel.
pay-as-you-earn : the ~ system skat ved kil-
den, kildebeskatning.
pay|-day gagedag. - -desk kasse (i butik).
P. A. Y. E. fk. f. pay as you earn kildebe-
skatning.
payee [pei'i*] den til hvem pengene skal be-
tales, modtager, remittent, payer [ipeia] be-
taler, paying ['peUn] lønnende, som betaler
sig, som svarer regning.
paymaster ["peima'sta] kasserer. Pay-
master-General embedsmand som forestår
statens udbetalinger.
payment ['peimantl betaling; indfrielse (af
en veksel).
pay|-roll, ~ -sheet lønningsliste.
P. B. fk. f. Prayer Book.
P. C. fk. f. police constable; post-card;
Privy Council; Privy Councillor.
p. c. fk. f. post-card.
pd. fk. f. paid.
p. d. q. fk. f. pretty damn quick.
pea [pi*] ært; they are as like as two -s
de ligner hinanden som to dråber vand.
peace [pi*s] fred; fredsslutning; the King's
el. Queen's) ~- den offentlige ro og orden;
break the ~ forstyrre den offentlige ro og
orden; make ~ stiite fred, slutte fred; make
one's " with slutte fred med, forsone sig
med; Justice of the ~ fredsdommer (ulønnet
dommer uden juridisk uddannelse).
peaceable ['pi'sabl] fredelig, fredsommelig.
peace|breaker fredsforstyrrer. ~ establish-
ment fredsstyrke.
peaceful [ipi*sf(u)l] fredelig, rolig.
peacel maker fredsmægler, fredsstifter;
blessed are the -makers salige er de fred-
sommelige. •- -offering takoffer (til Gud). ~
officer politifunktionær. ~ -pipe fredspibe.
I. peach [pi'tj] fersken, ferskentræ; (si.)
„godte", smuk ung pige; a ~ of a hat en
aldeles yndig hat.
II. peach [pi't/] (si.) stikke, forråde; sladre
(against, upon om).
peachy [•pi*tj'i] ferskenagtig, ferskenfarvet.
peacock ['pi'kåk] påfugl(ehane) ; bryste sig,
spankulere stolt omkring; - butterfly dagpå-
fugleøje, peacockery [-kåkari] overmod, over-
legenhed, stolthed, peacocky påfuglefarvet ;
vigtig.
peafowl [ipi*faul] påfugl.
pea-green [ipi'igri*n] ærtegrøn.
peahen [ipi'ihen] påfuglehøne.
pea-jacket [ipi*d3åkit] pjækkert.
peak [pi*k] spids, bjergtinde; kasketskygge;
maksimum, kulminationspunkt ; hentæres,
blive tynd, skrante; ~ load spidsbelastning.
peaked
305
peevish P
peaked [pi'kt] spids; tynd. udtæret; ~ cap
kasket med skygge, uniformskasket.
peaky l'pi'ki] udtæret, sygelig, mager;
spids.
I. peal [pi'l] brag, dron, skrald; rmgen,
kimen; klokkespil; a ~ of laughter en latter-
salve; the -s of the organ orgelets brusen.
II. peal [pi'l] brage, drøne, skralde, tordne ;
ringe, kime, bruse; lade brage, ringe med,
kime med.
peanut [ipi'nAt] jordnod; ~ brittle nougat.
pea-pod ['pi''påd] ærtebælg.
pear [pæa] pære, pæretræ.
pearl [pa'l] (subst.) perle; (vb.) besætte
med perler; perle; fiske perler; cast -s before
swine kaste perler for svin.
pearl |-ash [ipa'låj] perleaske (slags pot-
aske). ~ -barley [ipa'l'ba'li] perlegryn. ~
-button perlemorsknap. ~ -diver perlefisker.
pearled [pe'ld] perlebesat.
pearl 1-fisher perlefisker. ~ -cyster perle-
musling.
pearly [ipa'li] perleagtig, perleskinnende ;
perlesmykket; pearlies (subst. pi.) (dragt
med) store perlemorsknapper som 'coster-
mongers' bruger ved deres årlige optog.
pear-tree [ipæatri*] pæretræ.
peasant ['pezant] bonde (om småbonder og
landarbejdere), peasantry [ipezantri] bonde-
stand, bønder.
pease [pi"z] ærter; ærte- (fx. - pudding).
pea-shooter [ipi'Ju'ta] pusterør.
pea|-soup [ipi'su'p] gule ærter; green-pea
soup (grøn)ærtesuppe. ~ -souper [ipi'isu'pa]
tæt, gul (londoner)tåge. ~ -soupy [ipi'isu'pi]
tæt og gul (om tåge).
peat [pi't] tørv. ~ -bog tørvemose. nnoss
tørvemose; tørvemos. ~ -reek [ipi'tri'k] tør-
verøg. peaty [ipi'ti] tørverig, tørveagtig.
peavey [ipi'vi] kanthage.
pebble ['pebl] sten (lille og rund); (linse
af) bjergkrystal; -s (ogs.) småsten; you are
not the only ~ on the beach der er også
andre mennesker til end dig.
pebbly [ipebli] fuld af småsten, stenet.
peccability [pekaibiliti] syndefuldhed. pec-
cable [ipekabl] syndefuld, peccadillo [peka-
idilou] lille synd. lille forseelse, peccancy
[ipekansi] syndefuldhed; forseelse, peccant
[ipekant] syndig; forkert, urigtig; usund,
sygelig, peccavi [pe'keivai] jeg har syndet;
syndsbekendelse.
I. peck [pek] rummål = 9,087 liter (V4 bushel) ;
mængde, masse (fx. a ~ of trouble).
II. peck [pek] pikke, hakke (fx. med næb-
bet); pikke på; kysse; (si.) spise; (subst.)
pikken; hak; mærke; kys; (si.) mad.
pecker [ipeka] (subst.) spætte; hakke; næb;
(si.) næse; keep one's ~ up ikke tabe modet.
peckish [ipeki/] T sulten, brødflov.
pectin [ipektin] pektin.
pectinate ['pektinet] kamformet.
pectination [pekti'nei/an] kamform, kam.
pectoral ["pektaral] bryst-; ~ fin bryst-
finne.
peculate [ipekjuleit] begå underslæb, stjæle
af kassen, peculation [pekju'leijan] under-
slæb, kassesvig. peculator ['pekjuleita] kas-
sebedrager.
peculiar [piikju'lja] egen, ejendommelig,
særegen (to for) ; besynderlig ; særlig ; sær-
ejendom, særret, peculiarity [pikju'li'åriti]
egenhed, ejendommelighed, særegenhed.
peculiarly særlig, særdeles; ejendommelig,
besynderlig.
pecuniary [piikju'njari] pekuniær, penge-.
pedagogic(al) [pedeigågik, pede'gådsik, -al]
Engelsk-dansk ordbog
pædagogisk, pedagogics pædagogik, peda-
gogism [ipedagågizm] pædagogs arbejde;
pedanteri, pedagogue [ipedagåg] pedant;
skolemester, lærer, pædagog; undervise, pe-
dagogy [ipedagågi, -gådsH pædagogik.
I. pedal [ipedl] pedal; bruge pedalen; cykle;
træde (en cykel etc.); soft ~ pianopedal;
sustaining ~ dæmperpedal.
II. pedal [Ipedl. ipi'dl] fod-.
pedant ["pedant] pedant, pedantic [pi'dån-
tik] pedantisk, -ally [-ali] pedantisk, pedantry
[ipedantri] pedanteri.
peddle [ipedl] rejse som bissekræmmer,
drive småhandel; nusse, ptisle med småting;
gå omkring og falbyde.
peddler [ipedla] bissekræmmer.
peddling [ipedliri] ligegyldig, ubetydelig.
pedestal [ipedistl] fodstykke, piedestal;
basis; sætte på en piedestal.
pedestrian [pi'destrian] fodgænger; fod-:
til fods; gående; hverdagsagtig, prosaisk,
pedestrianism [-izm] fodvandring; fodsport,
pedestrianize [-aiz] gå, drive fodsport, gå
fodture.
pediatrics [pi'diiåtriks] pædiatri.
pediatrist [pi'diiåtrist] børnelæge.
pedicel [ipedisel] stilk (i blomsterstand).
pedicle ['pedikl] stiJk.
pedicular [peidikjula] befængt med lus,
luset. luse-.
pedicur|e [ipedikjua] fodpleje, -ist fodplejer.
pedigree ['pedigri*] stamtavle; herkomst;
~ dog racehund.
pediment [ipedimant] frontispice, front-
spids.
pedlar [ipedla] bissekræmmer, kræmmer,
pedlary [-ri] bissekræmmervarer; bissekræm-
mervirksomhed.
pedometer [piidåmita] skridtmåler.
peduncle [pi'dArikl] stilk.
pedunculate [pi id Ank julet] stilket.
peek [pi'k] kigge.
peek-a-boo [ipi'kaibu*] (leg med småbørn)
borte-kig.
peel [pi'l] skrælle; afbarke: skalle, skalle
af; (si.) klæde sig af; skal, skind, skræl.
peeler [ipi'la] (gml. si.) politibetjent.
peen [pi*n] hammerpen, hammernæb.
peep [pi'p] pippe, pibe; kigge, titte; titte
frem, blive synlig; pip, pippen, piben; til-
sj-nekomst, frembrud; kig, glimt, peeper
[ipi'pa] en der kigger; (si.) øje; fugl(eunge)
der pipper, dyr der piber, peep-hole kighul.
Peeping Tom en der sniger sig til at kigge
på en nøgen kvinde, spanner.
peep-show ['pi'pXo"] perspektivkasse, kuk-
kasse.
I. peer [pia] stirre (at på), spejde; komme
til syne, bryde frem.
II. peer [pia] ligemand, lige; overhusmed-
lem, medlem af højadelen; create sby. a ~
ophøje en i adelsstanden; life ~ livsvarigt
medlem af Overhuset; ~ of the realm,
hereditary ~ adelsmand hvis rang og sæde
i Overhuset er arveligt; without a ~ ufor-
lignelig.
peerage [ipiarids] adelsrang; højadel;
adelskalender.
peeress [ipiarés] adelsmands hustru, høj-
adelig dame.
peerless [ipialés] uforlignelig.
peery [ipiari] stirrende, nysgerrig (om
blik).
peeve [pi'v] T irritere, ærgre ; klage, klynke ;
be -d about st. ærgre sig (el. være irriteret)
over noget.
peevish [ipi'vij] vranten, gnaven.
20
P peewit
300
pennies
peewit [ipi'wit] (zo.) vibe.
Peg [peg] kælenavn for Margaret.
I. peg [peg] pind; tap; pløk; knage; sjus;
come down a - stemme tonen ned, slå lidt
af: take him down a ~ (or two) skære ham
ned; off the ~ færdigsyet (fx. a suit off the
~ ) ; a ~ to hang st. on (fig.) en anledning (el.
et påskud) til ngt. ; he did not move (el. start,
stir) a ~ han rørte sig ikke en tomme, han
rørte sig ikke ud af stedet; a square ~ in a
round hole en der er kommet på en forkert
hylde.
II. peg [peg] fastgøre med pinde etc.,
pløkke, nagle; (fast)binde; fiksere (fx. prices);
markere (med pinde) ; stikke, slå (at på) ; ~
away klemme på (at med); ~ down fastgøre,
(fast)binde; ~ out udstikke, afmærke (med
pinde) ; slå til pæls (i kroket) ; T blive ruine-
ret, gå til grunde; dø. krepere.
Pegasus [ipegasas] Pegasus.
Peggy ['pegi]. Pegotty [ipegati].
pegtop [ipegtåp] snurretop.
peignoir [ipe'nwa*] peignoir, frisérkåbe.
pejorative ['pi'dsarotiv] nedsættende, pejo-
rativ; nedsættende ord.
Pekin [pi'ikin], Peking [pi'ikiii] Peking.
Pekinese [pi'ki'ni'z], Pekingese [pi'kin'i'z]
pekingeser.
pekoe ["peko", ipi'kou] pekkoté.
pelagian [pe'leid/an], pelagic [peilådsik]
pelagisk, hav-.
pelargonium [pela'gounJQm] pelargonie.
pelerine [ipelari'n] pelerine, dameskulder-
slag.
peif [pelf] rigdom, mammon, mønt.
pelican ["pelikan] pelikan.
pelisse [pe'li's] kåbe, kappe.
pellet ['pelit] (lille) kugle (fx. papirs-,
brød-) ; hagl (til skydevåben) ; pille; uglegylp.
pellitory [ipelitari] springknap (plante).
pell-mell [ipel'mel] hulter til bulter; ho-
vedkulds ; forvirret, uordentlig ; tumult,
uorden.
pellucid [pe'l(j)u*sid] klar, gennemsigtig.
pellucidity [pel(j)u''siditi] gennemsigtighed,
klarhed.
pelmet ['pelmét] kappe (over gardin).
Peloponnesian [peiapa'ni'Jan] peloponne-
sisk; peloponneser.
I. pelt [pelt] pels, skind med hårene på.
II. pelt (vb.) flå.
III. pelt (subst.): (at) full ~ i fuld fart.
IV. pelt (vb.) bombardere (fx. ~ sby. with
stones, with questions), overdænge (fx. ~
sby. with abuse) ; kaste (fx. ~ stones at sby.) ;
kaste sten (fx. ~ at sby.); (om regn, hagl
etc.) styrte ned. ose ned.
peltate ['pelte'tl skjolddannet.
pelter [ipelta] plaskregn.
pelti nerved [ipeltina'vd] stjerneribbet (om
blad).
peltry [ipeltri] pelsværk, pelsvarer.
pelvic [ipelvik] bækken-; ^ fracture bæk-
kenbrud.
pelvis [ipelvis] bækken (i anatomi),
pemmican [ipemikan] pemmikan (tørret og
røget kod) ; (fig.) resumé.
I. pen [pen] fold, dyrehus, indelukke; bås;
kravlegård; ~ (in), ~ up indestænge, inde-
spærre; indeslutte, drive i folden.
II. pen [pen] (subst.) pen; (fig.) stil, skrive-
måde; (vb.) skrive.
penal [ipi'nl] straffe-, kriminal-; strafbar,
kriminel; ~ code straffelov; ~ colony straffe-
koloni ; ~ servitude strafarbejde,
penalize ['pi'nalaiz] gøre strafbart, sætte
straf for; straffe, stille ugunstigt.
penalty [ipen(8)lti] straf, bøde; handicap;
daily ~ dagbøde; pay the ~ of bøde for; ■^
area straffesparkfelt; ~ kick straffespark.
penance [ipenans] bod, bodsøvelse.
pen-and-ink drawing pennetegning.
Penang [piinåil].
pence [pens] pi. af penny.
penchant [fr., ipa'nXa'n] hang, tilbøjelig-
hed, forkærlighed.
pencil [ipensl] blyant; griffel, stift; lys-
kegle, strålebundt; skrive (el, tegne) med
blyant.
pencil-case [ipenslkeis] blyantsholder; pe-
nalhus.
pencilled ['pensld] skrevet med blyant;
(fint) tegnet; stråleformet. pencilling ['pen-
slin,] blyantskrift; (blyant)skitse. pencil-
sharpener blyantspidser.
pencraft ["penkra'ft] skrivedygtighed, stil.
pendant ['pendant] ørenring, hængesmyk-
ke; hængelampe; vimpel; pendant; (ogs. =
pendent).
pendency ['pendansi] uafgjorthed.
pendent ['pendant] hængende; ragende ud-
over; uafgjort; (ogs. = pendant).
pending [ipendin,] svævende, uafgjort, ver-
serende; under, i løbet af; indtil (fx. pend-
ing his return); ^ your reply indtil Deres
svar foreligger.
pendulate ['pendjuleit] svinge (som et pen-
dal) ; vakle, tøve.
pendulous ["pendjulas] (frit) hængende;
svingende.
pendulum [ipendjulam] pendul.
pendulum-clock [ipendjulamklåk] pendulur.
Penelope [pi'nelapi].
penetrability [penitra'biliti] gennemtræn-
gelighed, penetrable [ipenitrabl] gennem-
trængelig; sårbar, tilgængelig, penetralia
[peni'treilia] inderste; allerhelligste, pene-
trant [ipenitrant] indtrængende, gennem-
trængende, skarp.
penetrate ['penitreif] trænge ind i, trænge
igennem, gennemtrænge, gennembore; gen-
nemskue; trænge ind, bane sig vej.
penetrating [ipenitreitiii] gennemtrængen-
de; skarp; skarpsindig.
penetration [peniitrei.fan] indtrængen, gen-
nemtrængen; skarpsindighed; (om projektils
gennemboring af målet) gennemslag(skraft).
penetrative [ipenitre'tiv] indtrængende, gen-
nemtrængende; skarp; skarpsindig.
penguin [iperigwin] pingvin.
pen-holder [ipenhøulda] penneskaft.
penicillin [peni'silin, pe'nisilin] penicillin.
peninsula [pé'ninsjula] halvø; the Peninsu-
la den pyrenæiske halvø, peninsular [pé'nin-
sjula] halvø-; halvøformet; på den pyre-
næiske halvø; the Peninsular War krigen på
den pyrenæiske halvø 1808—14.
penis ['pi*nis] penis.
penitence Cpenitans] anger.
penitent ['penitant] angrende, angerfuld,
angergiven, bodfærdig; skriftebarn, peni-
tential [peni'tenjal] bods-, penitentiary [pe-
ni'ten/ari] bods-, pønitense-; fængsels-; fæng-
sel; opdragelsesanstalt.
penknife ['pennaif] pennekniv.
penman ['penman] skribent; kalligraf; he
is a good ~ han skriver nydeligt.
penmanship ['penmanjip] skrivedygtighed,
kalligrafi; håndskrift.
Penn. fk. f. Pennsylvania.
pen-name ['penneim] påtaget forfatternavn,
pseudonym.
pennant ['penant] vimpel.
pennies ["peniz] pi. af penny.
penniforni
307
perdition P
penniform [ipenifå'm] fjerformet.
penniless ['penilés] fattig, pengeløs.
pennon [ipenon] vimpel; flag.
penn'orth [ipenol)] = pennyworth.
Pennsylvania [pensiliveinia] Pennsylva-
nien.
penny ["peni] (pi. pence (om værdien) ; pen-
nies (pennystykker)) penny (engelsk kobber-
mønt = 7,2 shilling); a ~ for your thoughts!
hvad tænker De på.'' they haven't a ~ to
their name (el. in the world) de ejer ikke en
rød øre; I always turn up like a bad ~ (om-
trent:) jeg er ikke sådan at blive af med;
turn an honest ~ tjene penge ved hæderligt
arbejde; in for a ~, in for a pound når man
har sagt a, må man også sige b; a pretty ~
en pæn skilling (en betydelig sum); it will
cost a pretty ~ det bliver dyrt; a ~ saved
is a ~ gained hvad der er sparet er fortjent;
now the ~ dropped! nu faldt tiøren!
penny|-a-liner ['peniailaina] bladneger,
spaltebedrøver. ~-a-lining spaltefyld. ~-bank
sparekasse. ~ dreadful knaldroman. ~
farthing l'/j penny; velocipede, væltepeter.
~-in-the-slot machine automat. ~ -in-the-slot
meter automatmåler, gasautomat. ~ -piece
pennystykke. -weight (vægtenhed =) l,555_g.
~ -wise sparsommelig i småting; be ~ -wise
and pound-foolish spare på skillingen og lade
daleren gå.
pennyworth ['penaj), ipeniwa'p] så meget
som fås for en penny ; valuta (for ens penge) ;
a good ~ et godt køb.
penology [pi'inåladsi] læren om straffe.
pen-pusher [ipenpuja] penneslikker.
penscript [ipenskript] håndskrift.
I. pension [ipenjsn] pension; pensionere;
not for a ~ ikke for alt i verden; ~ off give
afsked med pension, sætte på pension.
II. pension [fr.] pension, pensionat,
pensionable [ipenjanabl] pensionsberetti-
get; pensionsgivende.
pensionary l'pen/anari] pensioneret; pen-
sions-; pensionist.
pensioner [ipen/ana] pensionist; (i Cam-
bridge) student som ikke har stipendium.
pensive ['pensiv] tankefuld, tungsindig.
pent [pent] (up) indelukket, indespærret;
indeklemt.
pentachord ['pentakå'dl femstrenget in-
strument, pentad [ipentåd] femtal; femårs-
periode; periode på fem dage. pentagon
[<pent9gan] femkant, pentameter [pen'tå-
mita] pentameter.
Pentateuch [ipentstju'k] de fem Mosebøger.
pentathlon [pen'tålDlån] femkamp (idræt).
Pentecost ['pentikåst] (jødernes) pinse.
Pentecostal [pentiikåstl] pinse-.
penthouse ['penthaus] læskur, halvtag;
overbygning; tilbygning; tagbolig.
pent-roof ['pentru'f] halvtag.
pent-up [ipent'Ap] indelukket, indespærret;
indeklemt, indestængt, opdæmmet; under-
trykt.
penultimate [piinAltimét] næstsidst.
penumbra [pi'nAmbra] halvskygge.
penurious [pi'njusrias] fattig, knap, spar-
som ; gerrig, nærig.
penury [ipenjuri] armod, fattigdom, trang;
knaphed, mangel (of på).
pen-wiper [ipenwaipa] pennevisker.
peon [ipi'an] (i spansk Amerika) daglejer;
gældsfange; [pju'n, ipi'an] (i Indien) bud,
tjener, politibetjent.
peony [ipiani] pæon.
people [ipi'pl] folk; man; folkeslag; men-
nesker; familie; befolke; the -s of Europe de
europæiske folkeslag ; the ~ folket, den store
masse; a man of the ~ en mand af folket;
why do you ask me of all ~ ? hvorfor spørger
du netop mig? the People's Front folkefron-
ten.
pep [pep] (si.) kraft, mod, fart.
pepper ['pepa] peber; pebre; overdænge;
beskyde. ~ -and-salt salt og peber, gråmele-
ret (tøj). " -box, ~ -caster, ~. -castor peber-
bøsse.
peppercorn [ipepakå'n] peberkorn; ubety-
delig, uvæsentlig; ~ hair negerkrus; ~ rent
nominel leje.
peppermint ['pepamint] pebermynte. ~
humbug (omtr.) bismarcksklunip.
pepper-pot peberbøsse.
peppery [ipepari] hidsig, irritabel; pebret,
peberagtig.
pepsin [ipepsin] pepsin.
peptic ['peptik] fordøjelses-.
Pepys [pi'ps, peps, ipepis].
per [pa*] igennem; ved; om, pr.; ~ annum
om året; ~ bearer ved overbringer; as ~
ifølge, i overensstemmelse med; ~ capita pr.
hoved, for hvert individ, hver; ~ cent pro-
cent, pr. hundrede; ~ thousand pr. tusinde,
promille.
peradventure [parad 'vent/a] måske, mulig-
vis; beyond ~ ubetinget, ganske givet.
perambulate [pa'råmbjuleit] gennemvan-
dre; berejse; inspicere, perambulation [pa-
rambju'lei/an] gennemrejse; inspektions-
rejse.
perambulator ['pråmbjuleita, pe'råmbju-
leita] barnevogn; doll's ~ dukkevogn.
perceive [pa'si'v] erkende, opfatte, sanse,
se, bemærke.
per cent [pa'sent] procent; how much -
hvor mange procent.
percentage [pa'sentidsl procent; procent-
del, del; a certain ~ en vis procentdel, visse
procenter.
perceptibilit/ [pasepta'biliti] mærkbarhed.
perceptible [pa'septabl] kendelig, mærkbar,
perception [pa'sepjan] opfattelse, erkendelse;
opfattelsesevne, iagttagelsesevne.
perceptive [pa'septiv] opfattende; opfattel-
ses-; erkendelses-; begavet med (hurtig) op-
fattelsesevne; ~ faculty opfattelsesevne.
perceptivity [pasep'tiviti] (hurtig) opfattel-
sesevne.
perceptual [pa'sept/ual] opfattelses-, erken-
delses-, som vedrører opfattelse el. erken-
delse.
I. perch [pa'tf] stang, pind, siddepind, hjal;
høj plads, højt stade; (et længdemål =) S'/j
yards; sætte sig. slå sig ned; sidde, balan-
cere; anbringe, sætte, lægge (på et højt el.
utilgængeligt sted); come off your ~ (si.)
lad være at skabe dig! kom ned på jorden!
hop the ~ (si.) krepere; knock sby. off his ~
(si.) gøre det af med en.
IT. perch [pa'tjl aborre.
perchance [pa't/a'ns] (gml.) måske.
percipience [pa'sipians] opfattelse (sevne).
percipient [pa'sipiant] fornemmende, opfat-
tende.
percolatle ['pa'kale't] sive Igennem; si, fil-
trere, -ion [pa'ka'le'/an] gennemsivning, fil-
trering.
percolator [ipa'kale'ta] si, filter, filtrerings-
apparat, perkolator, kafFekolbe.
percussion [pa^'kAJan] stød, slag, sammen-
stød, rystelse, perkussion; ~ cap fænghætte;
instrument of ~ slaginstrument.
percussive [pa''kAsiv] stød-; perkussions-.
perdition [pa*'di/an] fortabelse, undergang.
20*
P perdu
308
permeability
perdu [pa'idju*] skjult; lie ~ ligge (el.
holde sig) skjult.
peregrinate ["perigrineit] vandre om, rejse,
peregrination [perigri'neijan] omvandren,
rejse.
peregrine Cperigrin] : - falcon vandrefalk.
peremptory [pa'renitari, iperam-] bydende
(fx. a ~ manner), myndig; afgørende, be-
stemt, sikker, uigenkaldelig, kategorisk (fx.
a ~ command).
perennial [pa'renjal] som varer hele året;
evig, stedsevarig; uophørlig, uudtømmelig;
flerårig; flerårig plante, staude.
I. perfect [ipa'fikt] fuldendt, ideal, fuld-
kommen, fuldstændig, formelig; førnutid,
perfektum; practice makes ~ øvelse gør me-
steren.
II. perfect [pa'fekt] fuldkommengøre, brin-
ge til fuldkommenhed, fuldende, udvikle; ~
oneself perfektionere sig, dygtiggøre sig.
perfectibility [pafaktiibiliti] udviklingsev-
ne, perfektibilitet, perfectible [pa'fektabl]
som kan blive fuldkommen, perfektibel, ud-
viklingsdygtig.
perfection [paifekjan] fuldkommenhed;
fuldendthed; fuldkommengørelse, fuldendel-
perfervid [paifa'vid] (altfor) hed, glødende,
brændende.
perfidious [paifidias] perfid, troløs, falsk,
forræderisk.
perfidy [ipa'fidi] perfidi, troløshed, falsk-
hed, forræderi.
I, perforate [ipo'fareit] gennembore, gen-
nemhulle, perforere; trænge ind.
II. perforate ['pe'forét] perforeret, gennem-
brudt, med huller.
perforation [po'foireijan] gennemboring,
perforering, hul.
perforator ["pa'fai-eHa] hulmaskine.
perforce [po'få's] nødtvungen; nødvendig-
vis.
perform [pa'få'm] udføre, gennemføre,
fuldende, opfylde (pligt, løfte) ; opføre, frem-
føre, spille, foredrage; optræde, producere
sig, lade sig høre, udføre et parti, spille, syn-
ge; ~ (tricks) gøre kunster; -- on the piano
spille klaver.
performable [po'få'mabl] gennemforlig,
gørlig, mulig, som lader sig udføre.
performance [po'få'mans] udførelse; opfyl-
delse; præstation, værk, arbejde; forestil-
ling, nummer af en forestilling, optræden,
opførelse; special ~ gæstespil, gæsteoptræ-
den.
performer [paifå'mo] optrædende, rolleha-
vende; (udøvende) kunstner, skuespiller; en
der spiller; be the principal -s udføre hoved-
rollerne.
performing [pa'få'miii] (om dyr) dresseret.
I. perfume [ipa'fju'm] duft, vellugt; par-
fume.
II. perfume [pa'f ju'm] parfumere, fylde med
vellugt.
perfumer [po'fju'mo] parfumefabrikant,
parfumehandler.
perfumery [paifju'mari] parfumer; parfu-
meri.
perfunctory [pa'fAriktari] skødesløs, over-
fladisk (fx. examination); mekanisk, ligegyl-
dig (fx. praise).
pergola ['pa'gala] pergola.
perhaps [po'håps, pråps] måske.
peri [ipiari] peri (fe i persisk mytologi).
perianth ['periånl)] bioster.
pericardium [peri'ka'diem] hjertesæk.
pericarp [iperika'p] frøgemme.
perichondrium [peri'kåndriam] bruskhinde.
Pericles ['perikli'z] Perikles.
periderm [iperida'm] periderm (i planters
bark).
perigee [iperidsi*] perigæum (planetbanes
punkt nærmest jorden).
perihelion [peri'hi'ljan] perihelium (pla-
netbanes punkt nærmest solen), solnære.
peril ['peril] fare; risiko; bringe i fare;
sætte på spil, vove ; at one's ~ på eget an-
svar; at the ~ of his life med fare for sit
liv; be in ~ of one's life være i livsfare,
perilous ['perilas] farlig, vovelig.
perimeter [pe'rimita] perimeter, (om)kreds.
perineum [peri'ni'am] perinæum, mellem-
kødet.
period ['piariod] periode, tid(srum) ; (skole-)
time; punktum; pause; slutning, ende; -s
(ogs.) veltalenhed, veltalende foredrag; men-
struation; -^ furniture møbler i tidens stil;
put a ~ to gøre ende på.
periodic [piari'ådik] periodisk.
periodical [piariiådikl] tidsskrift; periodisk.
periosteum [peri'åstiom] benhinde.
periostitis [perio'staitis] benhindebetæn-
delse.
peripatetic [peripa'tetik] omvandrende; pe-
ripatetisk ; peripatetiker.
peripheral [poiriferal] periferisk.
periphery [pa'rifari] periferi, omkreds.
periphrase ["perifreiz] omskrivning; om-
skrive.
periphras|is [pa'rifrasis] (pi. -es [-i*z]) om-
skrivning.
periphrastic [peri'fråstik], -ally omskri-
vende.
periscope ['periskøup] periskop.
perish ['peri/] forgå, omkomme (with af;
by, from af, ved) ; gå til grunde, forulykke,
forlise; fordærves, visne; fortabes; (gml.)
ødelægge.
perishable ["peri/abl] forgængelig; let for-
dærvelig.
perisher [iperi/o] (si.) rad, skidt fyr, skarns-
knægt.
perishing [iperijin] : ~ cold (si.) hunde-
koldt.
peristalsis [peri'stålsisl peristaltik.
peristaltic [peril ståltik] peristaltisk.
peristyle [iperistail] peristyl, søjlegang,
søjlehal.
periton(a)eum [peritou'ni'om] bughinde,
peritonitis [peritainaitis] bughindebetændel-
se.
periwig [iperiwig] paryk; -ged med paryk
på.
periwinkle [iperiwinkl] strandsnegl; sin-
grøn, eviggrønt (plante).
perjure ['pa'dsa] : ~ oneself aflægge falsk
ed, sværge falsk; perjured mensvoren.
perjurer [ipo'dsora] meneder. '
perjury [ipa'dssri] mened; aflæggelse af
falsk ed, edsbrud; (svarer til:) falsk forkla-
ring for retten; commit ~ aflægge falsk ed.
perk [po'k] : ~ up knejse, bryste sig, sætte
næsen i sky; kvikke op; pynte; knejse med.
perky [ipa'ki] vigtig, kry, kæphøj ; forso-
ren ; munter.
perm T fk. f. permanent wave; she has had
a ~ hun er blevet permanentet.
permanence [ipo'manans] bestandighed, sta-
dighed, varighed, permanency [-nonsi] sta-
dighed; noget varigt; fast stilling, perma-
nent [-nont] bestandig, blivende, fast, stadig,
varig, permanent ; ~ wave permanentbølg-
ning; ~ way banelegeme.
permelability [pa'mioibiliti] gennemtræn-
permeable
309
peruse
gelighed. -able ['pa'miabl] gennemtrængelig.
permeate [ipa'mieit] gennemtrænge, gå igen-
nem, præge, permeation [pa'mi'ei/en] gen-
nemtrængen.
permissible [pa'misabl] tilladelig, tilladt.
permission [paimi/an] tilladelse, lov.
permissive [pa'misiv] som giver tilladelse;
fakultativ.
I. permit [pa'mit] tillade, give lov, lade;
weather -ting hvis vejret tillader; ^ of til-
lade, muliggøre.
II. permit [ipa'mit] skriftlig tilladelse.
permutable [pa'mju'tebl] ombyttelig.
permutation [pa'mju'itei/an] ombytning,
forvandling; permutation.
permute [p8(*)imju't] ombytte, omflytte;
forvandle.
pernicious [pa'ini/as] skadelig, ødelæggen-
de, ondartet; ~ anaemia pernicios anæmi.
pernickety [pa'nikiti] pertentlig.
pernoctation [pa'nåk'tei/an] overnatning.
perorate ['peroreit] holde tale, perorere;
afslutte en tale. peroration [pero'reijan]
slutning(safsnit) af en tale.
peroxide [pa'råksaid] : hydrogen ~ brint-
overilte.
perpend ['pa'pand] (i mur) binder, over-
ligger.
perpendicular [pa'pan'dikjula] perpendiku-
lær, lodret (to på) ; lodret linie ; lodret plan ;
lodret stilling; lodsnor; ~ (style) engelsk
sengotik; drop a ~ nedfælde den vinkelrette,
perpendicularity [ipa'pandikjuilåriti] lodret
stilling.
perpetrate ['pa'pitreit] begå, forøve,
perpetration [pa'pi'treijan] begåelse, for-
øvelse; udåd. perpetrator ["pa'pitreita] ger-
ningsmand.
perpetual [paipetjual] bestandig, evig, sted-
sevarende; idelig; livsvarig; - calendar
evighedskalender; ~ motion machine perpe-
tuum mobile, perpetuate [pa'petjueit] fort-
sætte uafbrudt; bevare for alle tider, for-
evige.
perpetuation [popetjuieijan] evig fortsæt-
telse, forevigelse.
perpetuity [pa'pi'tjuiti] evighed, uafbrudt
varighed; stadig besiddelse; uaf hændelig
ejendom; for ~, in - for bestandig.
perplex [pa'pleks] forvirre, sætte i forle-
genhed, gøre rådvild; forvikle, gøre indvik-
let.
perplexed [pa'plekst] (adj.) forvirret, råd-
vild; indviklet.
perplexedly [pa'pleksidli] (adv.) forvirret,
rådvildt, perplexity [-iti] indviklethed, for-
vikling ; forvirring, rådvildhed, tvivlrådighed.
perquisites ['pa'kwizits] sportler, biindtæg-
ter.
perron ["peran] udvendig trappe, der fører
op til en terrasse eller til en afsats foran en
monumental bygning.
perry ['peri] pærevin, pærecider.
persecute [ipa'sikju't] forfølge; plage, per-
secution [pa'si'kju'Xan] forfølgelse, persecu-
tor [ipa'sikju'ta] forfølger.
perseverance [pa'si'viarans] udholdenhed,
persevere [pa'si'via] holde ud, blive ved, væ-
re standhaftig, fremture (in med), persever-
ing [pa'si'viariri] ihærdig, udholdende.
Persia [ipa'/a] Persien. Persian ['pa'Jan]
persisk; perser; angorakat.
persiennes [pa'si'enz] (udvendige) persien-
ner.
persiflage [pæasi'fla's] spot, persiflage.
persimmon [pa'isiman] daddelblomme, sort
daddel.
persist [pa'sist] holde fast (in ved); blive
ved (in med), fremture; vedvare, persistence
[-ans], persistency [-ansi] vedbliven, fasthol-
den ; ihærdighed ; hårdnakkethed ; fremturen ;
vedvaren, persistent [-ant] ihærdig, udhol-
dende, hårdnakket; vedvarende, vedhol-
dende.
person [ipa'sn] person; ydre, skikkelse; in
~ personlig, selv; without respect of -s uden
persons anseelse; young ~ ung pige, ungt
menneske.
personable [ipa's(a)nabl] net, pæn, præsen-
tabel.
personage [ipa's(a)nid3] (fornem el. betyde-
lig) person(lighed) ; person (i skuespil etc.).
personal [ipa's(a)nal] personlig; ~ property
rørligt gods, løsøre, personality [pa'sa'nåliti]
personlighed; person, personalize ['pa'sana-
laiz] personificere.
personalty [ipa'snlti] løsøre, rørligt gods,
formue bortset fra rettigheder i fast ejen-
dom.
personate ['pa'saneit] fremstille, optræde
som; udgive sig for. personation [pa'sa'nei-
Jan] fremstilling, given sig ud for. person-
ator [ipa*s(a)neita] fremstiller.
personification [pa'sånifi'keijan] personlig-
gøreise, personifikation, personify [pa'isåni-
fai] personliggøre, personificere.
personnel [pa'sa'nel] personale, personel.
perspective [pa'spektiv] perspektivisk; per-
spektiv; udsigt; ~ (drawing) perspektivteg-
ning.
perspicacious [pa"spiikei/as] skarpsynet,
skarpsindig. perspicacity [pa'spi'kåsiti]
skarpsynethed, skarpsindighed.
perspicuity [pa'spi'kjuiti] klarhed, anskue-
lighed, perspicuous [pa'spikjuas] klar, an-
skuelig.
perspiration [pa'spa'reiXan] sved, transpi-
ration, perspire [pa'spaia] svede, transpirere,
perspiring [pa'spaiarin] svedt, svedig, varm.
persuade [pa'sweid] overtale (into, to til
at) ; overbevise (of om, that om at) ; - sby.
out of St. få en fra noget.
persuader [pa'sweida] overtaler, overtalel-
sesmiddel.
persuasion [pa'sweisan] overtalelse, over-
talelsesevne; overbevisning; tro; try -^ for-
søge med det gode. persuasive [pa'sweisiv]
overtalende, overbevisende; overtalelsesmid-
del; motiv, bevæggrund. persuasiveness
[-nés] overtalelsesevne, overbevisende kraft.
pert [pa't] næsvis, kæphøj.
pertain [pa'itein] to høre til; angå; passe
sig for.
pertinacious [pa'ti'nei/as] hårdnakket,
halsstarrig; ihærdig, standhaftig, pertinaci-
ty [pa'ti'nåsiti] hårdnakkethed, halsstarrig-
hed; ihærdighed, standhaftighed.
pertinen|ce, -cy [ipa*tinan|s, -si] forbindel-
se med den foreliggende sag; rammende ka-
rakter.
pertinent ['pa'tinant] relevant, sagen ved-
kommende, træffende, rammende; be ~ to
vedkomme (fx. the question is not ~ to the
matter in hand).
perturb [pa'ta'b] forstyrre, forurolige;
bringe forstyrrelse i. perturbation [pa'ta'ibe'-
Jan] forstyrrelse, forvirring, uro. perturbed
[pa'ta'bd] urolig, forvirret.
Peru [pal ru'].
peruke [pa'ru'k] paryk.
perusal [pa"ru"zal] (grundig) gennemlæs-
ning; undersøgelse.
peruse [pairu'z] gennemlæse (grundigt) ;
undersøge.
Peruvian
310
phenomenon
Peruvian [pairu'vian] peruvianer, peruvi-
ansk; ~ bark kinabark.
pervade tpa'iveid] gennemtrænge, gennem-
strømme; præge, pervasion [pa'iv.ei38n] gen-
nemtrængen.
pervasive [pa'iveisiv] allestedsnærværende,
vidt udbredt, almen, gennemtrængende.
perverse [paO'va's] trodsig, forstokket,
forhærdet, fordærvet, kontrær, urimelig;
urigtig, bagvendt, perversion tpa'va'Jan] for-
vrængelse, forvanskning; fordærvelse, per-
versity [pa'va'siti] trodsighed, forstokkethed,
forhærdelse, fordærvelse; urigtighed, urime-
lighed, perversive [pa'va'sivl forvrængende;
fordærvelig, skadelig.
I. pervert [ipa'va't] frafalden; degenereret
individ, perverst menneske.
II. pervert [pa'va't] forvrænge, forvanske,
fordreje, mistyde; fordærve, forføre.
pervious [ipa'vias, -vjas] tilgængelig (to
for), gennemtrængelig (fx. ~ to light), mod-
tagelig (to for).
peseta [pa'seta] peseta (spansk møntenhed).
pesky [ipeski] (amr.) ærgerlig, væmmelig,
forbistret, irriterende.
pessimism [ipesimizm] pessimisme, pessi-
mist [-mist] pessimist, pessimistic [pesi'mi-
stik] pessimistisk.
pest [pest] plage, pestilens; skadedyr;
(gml.) pest, farsot.
pester [ipesta] besvære, plage, overhænge.
pestiferous [pe'stifaras] smitteførende, for-
pestende; fordærvelig, pestilence [ipestilans] j
pest, farsot, pestilent [-lånt] skadelig, øde-
læggende, dødbringende ; fordærvelig ; utåle-
lig, besværlig, nederdrægtig, pestilential [pe-
sti'lenjal] pestagtig, pestbringende, forpe-
stende; forpestet; fordærvelig; afskyelig.
pestle [ipes(t)l] støder (til morter); støde.
I. pet [pet] anfald af dårligt humør, øje-
blikkelig vrede; be in a ~ være i dårligt
humør, surmule; take ~ blive fornærmet.
II. pet [pet] kælebarn, kæledægge, yndling,
favorit; kæle-, yndlings-; kæle for, gøre stads
af, forkæle; he is a ~ han er forfærdelig
sød; make a ~ of gøre til sin kæledægge; my
~ aversion det værste jeg ved, min rædsel;
~ name kælenavn.
petal ['petl] kronblad.
petard [pe'ta*d] petarde; hoist with his I
own ~ fanget i sit eget net. I
peter [ipi'ta] : ~ out lobe ud i sandet, ikke ]
blive til ngt., dø hen (fx. the scheme -ed out). '
Peter [ipi'ta] ; rob ~ to pay Paul tage fra ,
den ene for at give til den anden; -'s pence
peterspenge.
petiolate [ipetioleit], petiolated [ipetioleitid] |
stilket, petiole ['petioul] bladstilk. ;
petite [pa'ti't] lille (om kvinde). |
petition [piiti/an] bøn; ansøgning; andra-
gende ; bede ; ansøge, indgive en ansøgning |
(, et andragende) til; ~ in bankruptcy kon- '
kursbegæring.
petitionary [piitiX8n(8)ri] bedende, ansø- j
gende, ben-, petitioner [piiti/ane] ansøger;
klager (især i skilsmissesag). I
Petrarch ['pi'tra'k] Petrarka. |
petrel [ipetralj stormsvale. 1
petrifaction [petriifåkjan] forstening,
petrify [ipetrifai] forstene; torstenes.
petrol [ipetral] benzin; forsyne med ben-
zin; ~ engine benzinmotor; ~ filling station
benzintank; ~ tank benzinbeholder, tank (i
bil).
petrolatum [petro'le'tam] vaselin.
petroleum [piitrouljam] petroleum, jord-
olie; - jelly vaselin-
petticoat ["petikøut] underskørt; (si.) skørt,
kvinde; ~ government skørteregimente.
pettifog [ipetifåg] bruge lovtrækkerier, op-
træde småligt el. chikanøst, pettifogger [-9]
vinkelskriver, lommeprokurator, lovtrækker,
pettifoggery [-ari] lovtrækkeri(er) ; smålige
kneb. pettifogging [-in] lovtrækkeri(er), små-
lige kneb; smålig, chikanøs; ligegyldig, lum-
pen, ussel.
pettiness ['petinés] lidenhed, ubetydelig-
hed; smålighed,
petting (erotisk) kæleri.
pettish ['petij] gnaven, pirrelig, lunefuld,
pettitoes ['petitouz] grisetæer,
petto [ipetøu] : have st. in ~ have noget i
sine tanker, nære planer om noget.
petty [ipeti] lille, mindre; ubetydelig; un-
derordnet; smålig; ~ cash småbeløb; ~ offi-
cer underofficer i flåden; ~ sessions (under-
ret beklædt af fredsdommere).
petulance [ipetjulans] gnavenhed, pirrelig-
hed, petulant ['petjulant] gnaven, pirrelig;
lunefuld.
pew [pju*] kirkestol, lukket stol i en kirke;
T stol, siddeplads; take a ~ tag plads!
pewit [ipi'wit] (zo.) vibe.
pew-opener ['pju'øupna] kirkebetjent,
pewter [ipju'ta] tin, tinlegering; tinkrus,
tinfade, tintoj.
phaeton [ifeitn] faeton (let åben firhjulet
vogn).
phagocyte [ifagasait] fagocyt.
phalanx [ifålånks] falanks, fylking; finger-
led.
phalarope ['fålarøup] (zo.) odinshane.
phantasm [ifåntåzm] fantasibillede, syn,
drøm, hjernespind, fantom, -agoria [fåntåz-
ma'gåria] fantasmagori, række af fantasibil-
leder, blændværk, -al, -ic [fånitåzmal,-ik] spø-
gelseagtig, fantastisk, uvirkelig, phantasy
['fantasi] fantastisk idé; lune; fantasi.
phantom [ifåntam] fantasibillede, syn;
genfærd, spøgelse ; fantom.
Pharao(h) [ifæarøu] Farao.
pharisaic(al) [fåriiseUk, -(a)l] farisæisk.
Pharisaism [ifariseUzm] farisæisme. Phari-
see ['fårisi'] farisæer.
pharmacal ['fa'makal] farmaceutisk,
pharmaceutical [fa*maisju'tik(a)l] farma-
ceutisk pharmaceutics [-ks] farmaci, apote-
kerkunst, pharmacist [ifa'masist] farmaceut,
pharmacologist [fa'ma'kåladsist] farmako-
log, pharmacology L-d3i] farmakologi, læren
om lægemidler, pharmacopoeia [fa'makaipi'a]
farmakopé, pharmacy [ifa'masi] apoteker-
kunst; apotek.
pharos [ifæarås] fyrtårn,
pharyngal [fa'ringl], pharyngeal [fårin-
>d3i*al] svælg-, pharyngitis [fårin'dsaitis]
svælgkatarrh.
pharynx [ifårinks] svælg.
phase [fe'z] fase, skifte.
phas|is [ifeisis] (pi. -es [-i'z] ) fase.
Ph. D. ['pi'eit/'di'] fk. f. philosophiae doc-
tor dr. phil.
pheasant ['feznt] fasan; -'s eye adonis
(plante), pheasantry l'fezntri] fasangård,
fasaneri.
phenacetin [fi'nåsitin] phenacetin.
Phenicia [fi'ni/ia] Fønikien.
Phenician [fi'nijian] fønikisk; føniker,
phenix [ifi'niks] fugl Føniks.
phenology lflinålad3i] fænologi.
phenomena [fiinåmina] pi. af phenomenon,
phenomenal [-nalj fænomenal, enestående.
phenomen|on [fi'nåminan] (pi. -a) fænomen,
foreteelse; infant ~ vidunderbarn.
phenotype
311
piccolo p
phenotype [ifi'notaip] fremtoningspræg.
phial [ifaial] medicinflaske, flaske.
phi beta kappa [ifai'bi'ta'kapa] akademisk
broderorden (i Amerika), hvori de, der har
særlig fine eksamensresultater, kan optages.
Philadelphia (filaidelfja] Filadelfia.
philander [fl'lånda] gøre kur, flirte.
philanderer [fi'landara] kurmager.
philanthropic ffilan'pråpik], philanthropic-
al [-kl] filantropisk, menneskekærlig, philan-
thropist [flilånl)r9pist] filantrop, menneske-
ven, philanthropy [flilånprapi] filantropi,
menneskekærlighed.
philatelic [fila'telik] filatelistisk, frimærke-,
philatelist [fi'låtalistl filatelist, frimærke-
samler, philately ffiUatali] filateli.
philharmonic [fil(h)a*"månik] filharmonisk,
musikelskende; koncert givet af filharmonisk
selskab.
philhellene [ifilheli'n] filhellener, græker-
ven, philhellenic [filhe'li'nik] grækervenlig.
philippic Ifi'lipik] tordentale.
I. Philippine l'filipi'n] : the ~ Islands el.
the Philippines Filippinerne.
II. philippine [ifllipi'n] filippine, filippine-
gave.
Philistine ['filistain] filister, spidsborger.
philological [fila'lådsikl] filologisk, sprog-
videnskabelig, philologist [fiilåladsist] filo-
log, sprogforsker, philology [fi'låladsi] filo-
logi, sprogvidenskab.
Philomel [ifilomel], Philomela [filoimi'la]
nattergal.
philosopher [fi'låsefa] filosof; -s' stone de
vises sten. philosophical [filgisåfikl] filosofisk.
philosophism [fiilåsafizm] sofisteri, phi-
losophist [-fist] sofist, philosophize [-faiz] filo-
sofere.
philosophy [fiilåsafl] filosofi; livsanskuelse;
filosofisk ro; natural - (gml.) fysik.
philter ['filte] elskovsdrik.
phiz [fiz] ansigt, fjæs.
phlebitis [fli'baitis] årebetændelse.
phlebotomy [fliibåtami] åreladning.
phlegm [flem] slim; flegma, koldsindighed,
dorskhed.
phlegmatic [fleg'måtik] flegmatisk.
phlox [flaks] floks (plante).
Phoenicia, Phoenician se Phenicia, Phe-
nician.
Phoenix [ifi'niks] fugl Føniks.
phone [føun] telefonere, ringe; telefon; ~
up sby. ringe til en, telefonere til en; he is
not on the ~ han har ikke telefon.
phoneme ['føuni'm] fonem.
phonetic [fo'netik] fonetisk, lyd-; ~ nota-
tion lydskrift, phonetician [founi'tijfan] fone-
tiker, phonetics [fo"netiks] fonetik.
phoney se phony.
phonic [iføunik] lyd-, akustisk,
phonograph [ifounagra'i] fonograf.
phonology [fo'nåladsi] fonologi.
phony [ifo^ni] (amr. si.) falsk, forloren;
the ~ war (den 2. verdenskrig indtil tysker-
nes invasion i Frankrig og Belgien).
phosgene ['fåzdsi'n] fosgen.
phosphate [ifåsfe't] fosfat.
phosphorate ['fåsfare't] forbinde med fos-
for.
phosphoresce [fåsfa'res] fosforescere.
phosphorescence [fåsfa'resans] fosforescens,
phosphorescent [fåsfa'resant] fosforesce-
rende.
phosphoric [fåsifårik] fosforagtig, fosfor;
~ acid fosforsyre.
phosphorous [ifåsfaras] fosforholdig, fos-
for-; ~ acid fosforsyrling.
phosphorus [ifåsfaras] fosfor.
photo [ifoutou] fotografi; fotografere.
photolchrome [ifoutakro^m] farvefotografi;
naturfarvetryk, -chromy [ifo«tokroumi] far-
vefotografering, -genic (adj.): be - se godt
ud på fotografier.
photograph ['foutagråf, -gra'f] fotografi;
fotografere; I don't ^ well jeg bliver ikke
god på fotografier.
photographer [fa'tågrafa] fotograf, photo-
graphic(al) ifouta'gråfikd)] fotografisk, pho-
tography [faitågrafi] fotografering, fotografi
(faget).
photogravure [føutagra'vjua] fotogravure.
photomicrograph [ifo"t9'maikr8gråf] mi-
krofotografi, photomicrographer ["foutamai-
•krågrafa] mikrofotograf.
photo-telegraphy billedtelegrafi.
phrase [freiz] ordforbindelse, udtryk, ud-
tryksmåde, talemåde, frase ; udtrykke, kalde,
benævne; formulere; (i musik) frasere.
phrase-book parlør.
phrase-monger frasemager.
phraseologic(al) [freizi8ilåd3ik(l)] fraseolo-
gisk, phraseology [fre'zi'åladsi] fraseologi,
udtryksmåde.
phrenologic(al) [frenaQådsikd)] frenolo-
gisk, phrenologist [fri'nåladsist] frenolog.
phrenology [-dsi] frenologi.
Phrygia ['fridsia] Frygien.
Phrygian [ifrid.^ian] frygisk; fryger.
phthisis [ipaisis] lungetuberkulose, svind-
sot, tæring.
phut [fAt] : go ~ gå rabundus.
phys. fk. f. physics; physician; physiology.
physic [ifizik] lægekunst, lægevidenskab;
lægemiddel, medicin; give medicin (især af-
føringsmiddel); hjælpe, lindre.
physical [ifizikl] fysisk; legemlig, legems-;
~ training gymnastik.
physician [fi'zi/an] læge; assistant - re-
servelæge.
physicist [ifizisist] fysiker.
physics [ifiziks] fysik.
physiognomic [fiziainåmik] fysiognomisk.
physiognomist [fizi'ånamist] fysiognom.
physiognomy [-mi] fysiognomi, ansigt, an-
sigtsudtryk ; fysiognomik.
physiographer [fizi'ågrafa] fysiograf.
physiography [fiziiågrafl] fysiografi.
physiologic(al) [fizia'lådsikd)] fysiologisk,
physiologist [fizi'åladsist] fysiolog, physi-
ology [fizi'åladsi] fysiologi; - of nutrition
ernæringsfysiologi.
physique [fi'zi'k] konstitution, legemsbyg-
ning, fysik.
piacular [pai'åkjula] sonende, sonings-;
syndig.
pianist ["pianist] pianist.
I. piano [ipja'nøu, pi'a'nou] piano, sagte.
II. piano [ipjånøu, piiånou] : upright ~ kla-
ver, piano; grand ~ flygel.
pianoforte [pjåno'få'ti] piano(forte).
pianola [pjå'noula] pianola.
piano-stool klaverstol.
piastre [pi^åsta] pjaster (mønt).
piazza [pi'ådza] piazza, åben plads; (amr.)
veranda.
pibroch ['pi'bråk] en skotsk sækkepibe-
melodi.
picaresque [pikairesk] pikaresk.
picaroon [pika'ru'n] sørøver, pirat; sørøver-
skib; leve af sørøveri.
Piccadilly [pika'dili].
piccaninny [ipikanini] lille barn (især ne-
gerbarn) ; meget lille.
piccolo [ipikaløu] pikkolofløjte.
P pick
312
pigeon
I. pick [pik] hakke, stikke; stikke i, hakke
op ; plukke ; pille, rense ; pille i, pille fra hin-
anden; opdirke (a lock en lås); bestjæle,
plSTidre; stjæle, rapse; vælge,- udvælge;
nippe til maden; spise; ~ and choose vælge
og vrage; ~ and steal rapse; have a bone to
~ with sby. have en høne at plukke med en;
~ sby. 's brains stjæle ens ideer; ~ holes in
(fig.) kritisere (sønder og sammen) ; ~ one's
nose pille sig i næsen; ~ a pocket begå lom-
metyveri; ~ a quarrel yppe kiv; ~ one's
teeth stange tænder; ~ one's way træde for-
sigtigt; ~ one's words være kræsen i valget
af ord ;
(forb. med præp. og adv.) ~ at rykke i;
~. at sby. være efter en, være på nakken af
en; ~ off pille bort; nedskyde enkeltvis; ~
on sby. slå ned på en, udvælge en til et ube-
hageligt arbejde, være efter en, være på nak-
ken af en; ~out hakke ud; (ud)finde; skelne;
vælge; udvælge; udhæve, fremhæve, variere
(grundfarve); ~ to pieces plukke i stykker;
kritisere sonder og sammen; ~ up tage op,
samle op ; afhente ; hakke op ; få fat i, skaffe
sig, tilegne sig; lære; genvinde, genfinde;
opfange, opfatte, tage (station i radio) ;
komme sig, kvikke op; få fart på; he has -ed
up strange acquaintances han har gjort
mærkelige bekendtskaber; ~up courage fatte
mod; ~ up flesh genvinde sit huld, få kød på
kroppen; ~ up a living by slå sig igennem
ved; ~ oneself up rejse sig; ~ up with gøre be-
kendtskab med.
II. pick [pik] spidst redskab, hakke; the ~
of det bedste af, eliten af; have one's ~ kunne
vælge.
pick-a-back ['pikabåk] på ryggen, på
skuldrene.
pickaninny se piccaninny.
pickaxe ['pikåks] hakke; (vb.) hakke (i).
picked [pikt] udsøgt, picker [ipika] plukker
(fx. bærplukkrr).
pickerel [ipikaral] ung gedde, lille gedde;
(amr.) grddp.
picket [ipikit] pæl; tøjrepæl; teltpæl; for-
post; feltvagt; strejkevagt; omgive med sta-
kit; tøjre; postere; anbringe strejkevagter
ved, blokere, bevogte.
pickings [ipikiriz] rester; ulovligt erhver-
vede biindtægter.
pickle [ipikl] lage, saltlage, eddike; knibe,
klemme ; lægge i lage, sylte, marinere ; -s pick-
les; -d (si. ogs.) fuld, beruset; be in a pretty
~ sidde net i det; I have a rod in ~ for him
jeg skal give ham en ordentlig omgang; der
er lagt i kakkelovnen til ham.
picklock [ipiklåk] dirk; indbrudstyv.
pick-me-up [<pikmiAp] opstrammer, hjerte-
styrkning.
pickpocket l'pikpåkit] lommetyv.
pick-up ['pikAp] improviseret; opsamlende;
ting man har samlet op; tilfældigt bekendt-
skab; (gramophone) ~ pick-up (til gram-
mofon), elektromagnetisk gengiver.
Pickwick [ipikwik] (person hos Dickens).
Pickwickian [pik'wikian] pickwickiansk ;
pickwickianer; in a ~ sense i gemytlig be-
tydning.
picnic [ipiknik] udflugt (med måltid i det
fri); foretage en udflugt; leve på feltfod;
no ~ ikke det bare legeværk; (NB picnicked,
picnickinc:).
Piet [pikt] pikter. Pictish [ipikti/] piktisk.
pictorial [pikifårial] billed-; illustreret;
malerisk; illustreret blad.
picture [ipikt/8) billede, maleri; udtrykte
billede, legemliggørelse; film; tableau; male.
afbilde; forestille sig; the -s biografen, fil-
men; go to the -s gå i biografen; living ~
tableau; moving (el. cinema) ~ film; she is a
~ hun er billedskøn; he is the ~ of his father
han er faderen op ad dage; look the ~ of
health se ixd som sundheden selv; - to one-
self forestille sig.
picturel-book billedbog. ~ -card billedkort,
prospektkort. ~-gallery malerisamling. ~-hat
bredskygget (dame)hat. ~ palace biograftea-
ter. ~ postcard prospektkort.
picturesque [piktjairesk] malerisk, pitto-
resk, malende.
picture-transmission billedtelegrafering.
picture-writing billedskrift.
picturization [piktjarai'zeijan] filmatise-
ring, picturize [ipiktjaraiz] filmatisere.
piddle ['pidl] stikke til maden, spise uden
appetit; tisse.
piddling ringe, sølle, ubetydelig.
pidgin [ipidsin] : that's his (, my etc.) ~ det
er hans (, min etc.) sag. Pidgin-English ['pi-
dsin'irigli]'] kineserengelsk.
I. pie [pai] skade (fugl).
II. pie [pai] pie; have a finger in the ~
have en finger med i spillet.
III. pie [pai] fisk (i typografsprog) ; forvir-
ring, uorden; ~ , make ~ of bringe i uorden.
piebald ['paibå'ld] broget, spraglet; broget
hest; broget blanding.
I. piece [pi's] stykke; pengestykke; kanon;
gevær; brik; (si.) person; threepence a ~ tre
pence stykket (pr. styk); by the ~ stykkevis;
work by the ~ arbejde på akkord; ~ of fur-
niture møbel; a ~ of advice et råd; a ~ of
news en nyhed; a ~ of information en oplys-
ning; a ~ of bad luck et uheld; a ~ of (good)
luck et held; ~ of eight (gml.) piaster; give
him a ~ of my mind sige ham min mening
rent ud; of a ~ af samme slags (with som);
they are of a ~ de er to alen af eet stykke;
break to -s bryde itu; come to -s gå itu; take
to -s tage fra hinanden.
II. piece [pi's] bøde, lappe, udbedre; forene,
forbinde ; sammenstykke ; ~ on passe ind,
sætte på; ~ out øge, komplettere; ~ together
lappe (sammen).
piece|-goods metervarer, -meal [ipi'smi'l]
stykkevis, stykke for stykke ; sammenstykket.
~ -rate akkordsats. ~ -work akkordarbejde.
~ -worker akkordarbejder.
pied [paid] broget.
pied-å-terre [pje'da'tæa] aftrædelsesværel-
se; midlertidigt opholdssted.
pier [pi9] mole, landingsbro; bropille; mur-
pille.
pierage ['piarids] bolværkspenge.
pierce [pias] gennembore, gennemtrænge,
trænge igennem; gennemskue; bore sig ind,
trænge frem. piercer ['piasaj noget der gen-
nemborer; boreredskab, piercing [ipiasiii]
gennemtrængende ; bidende, skarp.
pier-glass [ipiegla's] pillespejl.
pierrot [ipiaro"] pjerrot.
pietism [ipaiatizm] pietisme, pietist [-tist]
pietist, pietistic(al) [paiaitistik(l)] pietistisk.
piety [ipaiati] fromhed; pietet, sønlig kær-
lighed.
piffie [ipifl] vås, pladder, pjat; vrøvle,
sludre.
I. pig [pig] gris, svin; klump, blok (af me-
tal) ; T slughals, grovæder; buy a ~ in a poke
købe katten i sækken; make a ~ of oneself
foræde sig, være grådig.
II. pig [pig] få grise; ~ (it), - (in) to-
gether stuve sig sammen, kline sig sammen.
I. pigeon [ipid3in] due; godtroende menne-
pigeon
313
pine
ske; that's his (, my etc.) ~ det er hans (, min
etc.) sag; homing ~ brevdue.
II. pigeon [ipidsin] snyde (især i spil).
Pigeon-English [ipidsin'ingliX] = Pidgin-
English.
pigeon|gram [-gram] meddelelse pr. brev-
due, -hearted frygtsom. ~-hole hul i dueslag;
fag, rum; lægge i særskilte rum; sortere,
analysere; opbevare, lægge til side; „sylte" ;
forsyne med rum. ~ -house dueslag. ~ post
brevduepost.
pigeonry [ipidsinri] dueslag.
pigeon-toed med tæerne indad; be ~ gå
indad på fødderne.
piggery [ipigari] svinehus, svinesti; svin-
agtighed. piggish griset, svinsk; glubsk.
piggy-wiggy [ipigiiwigi] (barnesprog) øf-
gris. øffebasse.
pig|headed ['pig'hedid] stivsindet, -iron rå-
jern.
pigmeat flæsk, fedevarer.
pigment ['pigmant] pigment, farve, farve-
stof.
pigmental [pig'mentl] farve-.
pigmy [ipigmi] se pygmy.
pignut [ipignAt] jordnød.
pigpen [ipigpen] svinesti.
piglskin svinelæder; (si.) saddel; fodbold,
-sticking vildsvinejagt (med spyd), -sty svine-
sti, -tail grisehale, hårpisk, „rottehale" ; to-
baksrulle. -wash svinefoder.
pi-jaw [ipaidså'] (skole-sl.) balle, opsang,
„prædiken" .
I. pike [paik] gedde.
II. pike [paik] spyd, pike; lanse; fanestang;
(bjerg)spids; gennembore med pike.
pi ked [paikt] forsynet med pigge; spids.
pikeman [ipaikman] bommand; pikenér.
pikestaff ['paiksta'f] spydstage; as plain as
a - klart som dagen.
pilaster [pi'låsta] pilaster, vægpille.
pilch [piltj] bleholder; let sadel,
pilchard ['pilt/ad] sardin.
I. pile [pail] stabel, dynge, hob; bål; lig-
bål ; bygning, bygningskompleks ; tørelement ;
T formue; funeral ~ ligbål; make one's ~
samle sig en formue.
II. pile [pail] stable (op), dynge (op) ; fylde,
stoppe; ~ it on overdrive, smøre tykt på.
III. pile [pail] fundamentpæl, grundpæl,
pæl.
IV. pile [pail] føre pæle ned i (fx. ~ the
ground).
V. pile [pail] hår, uld; luv.
pile-driver [ipaildraiva] rambuk,
piles [pailz] hæmorrhoider.
pileus [ipaili9s] hat (på en svamp).
pilewort ["pailwa't] vorterod.
pilfer [ipilfa] rapse, småstjæle, pilferage
[-rid3], pilfering [-rin] rapseri.
pilgrim [ipilgrim] pilgrim; valfarte; the P.
Fathers de engelske puritanere, som i 1620
med skibet the IVIayflower forlod England for
at bosætte sig i Amerika.
pilgrimage ['pilgrimids] pilgrimsrejse, val-
fart; valfarte.
piling [ipailiri] opstabling; pæleværk.
pill [pil] pille; (si.) (ved ballotering) kugle;
billardkugle; bold; ~ sby. (ved ballotering)
stemme imod ens optagelse.
pillage [ipilids] plyndring, bytte, rov;
plyndre, røve.
pillar [ipila] pille, søjle; støtte; from ~ to
post fra Herodes til Pilatus, fra sted til sted.
" -box (sojleformet, fritstående) postkasse.
pillared ['pilod] hvilende på piller, forsynet
med piller; sojleformet.
pill-box [ipilbåks] pilleæske ; maskingevær-
rede, bunker; (spøgefuldt) lille vogn.
pillion [ipilien] bagsæde på motorcykel;
ridepude (som plads for en kvinde bag ved
rytteren); ride (on the) ~ sidde bagpå.
pillory [ipilari] gabestok; (ogs. fig.) sætte
i gabestok.
pillow [ipiløu] hovedpude, pude; lægge på
pude, støtte som en pude; take counsel of
one's ~ sove på det. ~ -case, ~ -slip pudevår.
pillowy [ipilo^i] pudeagtig, pudef ormet.
pilot [ipailat] lods; flyver, pilot; (si.) præst;
lodse; føre (luftfartøj).
pilotage [tpail9tid3] lodspenge; lodsning;
lodskontor.
pilot balloon pilotballon.
pilot|-cloth en slags blåt, uldent tøj til
overfrakker. ~ -engine lokomotiv der sen-
des ud for at skaffe fri bane for et tog. ~
-fish lodsflsk. ~ jack lodsflag. ~ -jacket pjæk-
kert. ~ officer officer i E.A.F. svarende til
kadet. ~ whale grindehval.
pimento [pi'mentøu] jamaica-peber.
pimp [pimp] alfons; ruffer; drive rufferi.
pimpernel [ipimpanal] : scarlet ~ (planten)
arve.
pimping [ipimpin.] alfonseri, rufferi.
pimple [ipimpl] filipens, pimpled [ipimpld],
pimply [ipimpli] fuld af filipenser.
I. pin [pin] knappenål, nål (til at fæste
med) ; stift, bolt, tap, trænagle, pløk, pind,
sinketap, åretold, kofilnagle ; skrue (på stren-
geinstrument); kegle; døjt, gran; -s (T ogs.)
ben; I don't care a ~ jeg bryder mig ikke en
snus om det, jeg er revnende ligeglad; I have
got -s and needles in my leg mit ben sover;
as clean as a new ~ fuldstændig ren.
II. pin [pin] hæfte, fæste (med nåle), fast-
gøre (med stifter etc.), fastnagle, spidde;
holde fast; lukke inde; være hæftet fast;
kunne hæftes fast; ~ down holde fast, bin-
de; ~one's faith to (el. on) sætte al sin lid
til, tro blindt på; ~ st. up hæfte ngt. op (fx.
~ up one's skirt), slå ngt. op (fx. ~ up a
notice).
pinafore ['pinafå'] (barne)forklæde.
pin boy keglerejser,
pince-nez [fr., ipænsnei] pince-nez.
pincer movement (mil.) knibtangsmanøvre.
pincers ['pinsaz] (knib)tang; klo (på krebs-
dyr); pair of ~ (knib)tang.
pincette [fr.] pincet.
I. pinch [pin(t)/] knibe, klemme; trykke;
pine; (fig.) hærge; spinke og spare; (si.)
stjæle; anholde; sejle (et skib) for tæt til vin-
den; -ed (ogs.) hærget, furet; ~ sby. 's arm
knibe en i armen; be -ed for være i bekneb
for, mangle; they were -ed for room det kneb
med pladsen; know where the shoe -es vide,
hvor skoen trykker; -ed with hårdt medta-
get af.
II. pinch [pin(t)/] knib, kniben, klemmen;
tryk; nød, knibe, klemme, mangel (fx. we
feel the - every day) ; så meget, man kan ta-
ge mellem to fingre, pris (tobak); with a -
of salt med en vis skepsis, cum grano salis;
at (el. on) a ~ i en snæver vending; når det
kniber; when it comes to the ~ når det kni-
ber, når det kommer til stykket.
pinchbeck ['pin(t)Jbek] pinchbeck (guldlig-
nende legering) ; uægte, forloren.
pinchhit [ipinj'hit] (amr.): ~ for sby. vi-
kariere for en, træde i stedet for en. -ter
vikar.
pincushion [ipinku/in] nålepude.
I. pine [pain] fyr, fyrretræ; ananas; moun-
tain - bjergfyr; Scotch ~ skovfyr.
pme
314
pit
II. pine Lpain] hentæres; fortæres af læng-
sel, længes stærkt (for efter; to efter at); "
away hentæres.
pineal f'painial] koglef ormet ; the ~ gland,
the ~ body pinealkirtelen.
pinejapple l'painapl] ananas (planten og
frugten) ; (si.) håndgranat. ~ -barren hede
med fyrretræer. ~ bath fyrrenålsbad. ~
-cone fyrrekogle. ~ -marten skovmår.
pinery ["painari] fyrreskov; ananas-have,
ananas-drivhus.
pine-tree ['paintri'l fyrretræ; Pine Tree
State staten Maine i U.S.A. pinetum [pai-
ini'tam] fyrreplantage.
pine-weevil [ipain'wi'vil] gransnudebille,
pine-wood fyrreskov; fyrretræ.
pinfold l'pinfould] kvægfold; indespærre
som i en fold.
ping [pin] smælde, knalde; smæld, knald.
ping-pong [ipiripån] bordtennis, ping-pong.
pinguid [ipingwid] fed, fedtet.
pin-head l'pinhed] knappenålshoved.
pinion ['pinjanl vinge; vingespids; sving-
fjer; drev; stække vingerne på; binde, læn-
ke, bagbinde.
pink [pink] nellike; blegrød farve; top-
punkt, ideal; rød jægerfrakke; spidsgattet
fartøj; blegrød, lyserød, rosa; udhugge med
huller el. tunger; gennembore; strike me ~ !
det var som bare pokker! in the ~ (of condi-
tion) fuldkommen frisk og sund, så frisk som
en fisk; the - of perfection fuldkommenhe-
den selv; ~ coat rød frakke (som benyttes af
deltagere i parforcejagt).
pinkish [ipinkij], pinky ['pinki] blegrød,
lyserød.
pin-money ["pinmAni] nålepenge.
pinnace ['pines] pinasse, slup.
pinnacle Cpinakl] tinde, lille tårn, spir;
spids bjergtop; højdepunkt, top; forsyne med
tinder.
pinnate ['pinét] fjerformet; finnet.
pinny ['pini] T barneforklæde.
pin-prick nålestik; policy of -s nålestiks-
politik.
pint [paint] rummål = ca. Vz liter.
pintail [ipinteU] (zo.) spidsand.
pintle [ipintl] tap.
pin-up-girl billede til at hæfte op på væg-
gen og forestillende en attråværdig pige,
„pin-upper" .
pinworm [ipinwa'm] springorm, børneorm.
pi ny [ipaini] rig på fyrretræer; fyrretræs-.
pioneer [paiainia] bane, bane vej for; være
banebrydende; pionér; banebryder, fore-
gangsmand.
pious ['paias] from, gudfrygtig; ~ fraud
fromt bedrag.
I. pip [pip] kærne, frugtkærne.
II. pip [pip] pip (fuglesygdommen); (si.)
dårligt humør; give sb. the ~ sætte en i dår-
ligt humør.
III. pip [pip] prik, øje (på terning el. do-
minobrik); stjerne (som distinktion); (vb.)
ramme, strejfe; gøre ende på; slå, besejre,
skyde, dræbe; dø.
IV. pip [pip] dut (i tidssignal).
pipage [ipaipids] transport (fx. af olie) gen-
nem rørledninger; vederlag for sådan trans-
port; system af rørledninger.
I. pipe [paip] fløjte, pibe; rør, ledningsrør;
(tobaks)pibe; fløjten, pippen, piben; -(s) sæk-
kepibe; luftrør; put that in your ~ and
smoke it nu kan De jo tygge på den; kan De
give igen på den? ~ of peace fredspibe.
II. pipe [paip] blæse på fløjte, fløjte, pibe,
pippe; forsyne med rør, lede gennem rør;
trække (en kage) over med glasur; besætte
med snorebroderi; - one's eye tude, flæbe;
- down stemme tonen ned, stikke piben ind ;
- up opløfte sin røst.
pipe-clay [ipaipklei] pibelér; militært pe-
danteri: rense med pibelér, pudse.
piped [paipt] rørformet.
pipe-dream ønskedrøm.
pipe-fish nålefisk.
pipe-key hulnøgle.
pipe|-layer [ipaipleia] rørlægger. - -laying
nedlægning af rør. ~ -light fidibus. - -line
rørledning. ~ -man rørlægger; stråleme-
ster.
pip emma ['pip'ema] (si.) = p. m.
piper [ipaipa] sækkepibeblæser; fløjtespil-
ler; pay the ~ betale gildet; he who pays
the ~ calls the tune den der afholder ud-
gifterne har ret til at være den bestem-
mende.
pipe-rack pibebræt.
pipet(te) [pilpet] pipette, dråbetæller.
pipe-wrench rørtang.
piping [ipaipin] rørledning; besætning af
snorebroderi; linjemønster af sukkerglasur;
~ hot kogende hed, rygende varm; the ~
times of peace fredens sorgløse tider.
pipkin [ipipkin] lille lerpotte.
pippy ['pipi] fuld af kærner.
pip-squeak [ipipskwi'k] (si.) lille granat
(benyttet i krigen 1914—18) ; ubetydelig fyr,
pjok.
pipy ['paipi] rørformet, bestående af rør.
piquancy [ipi'kansi] skarp smag, skarphed;
pikant beskaflFenhed, pikanteri, piquant ["pi*-
kent] skarp, pirrende; bidende; pikant.
pique [pi'k] fornærmelse, såret stolthed;
ærgrelse, irritation; pikere, såre, støde;
pirre; ægge; dykke lodret ned (mod) (om
flyver) ; ~ oneself on være stolt af, gøre sig
til af.
pique [ipi'kei] piké (slags tøj),
piquet [pi'ket] (et kortspil).
piracy ['pairasi] sørøveri; ulovlig efter-
trykning; krænkelse af patentret.
pirate ['pairét] sørøveri, pirat; sørøverskib;
en, der udgiver ulovligt eftertryk, plagiator;
omnibus, der konkurrerer med de faste; drive
sørøveri; plagiere; eftertrykke ulovligt; wire-
less ~ plankeværkslytter.
piratical [pai'råtikl] sørøver-.
pirouette [piru'et] piruet; piruettere.
piscary [ipiskari] fiskerettighed, piscatorial
[piskaitå'rial], piscatory [ipiskatari] fiske-,
fiskeri-, pisciculture [ipisikAltjTa] fiskeavl.
piscina [pi'si'na] (pi. piscinæ [-i'], piscinas)
piscina (vaskebækken for præsten i katolsk
kirke); fiskedam; badebassin, piscine ['pi-
sain] fiske-, piscivorous [pi'sivaras] fiskeæden-
de, flskespisende.
pisé [tpi'zei] klinelér, lerklinet murværk.
pish [p(i)X] pyt!
pismire [ipismaia] myre.
pistachio [pi'sta'/io"] pistacie.
pistil [ipistil] støvvej.
pistillate ['pistileit] som har støvveje; ~
flower hunblomst.
pistol ['pistl] pistol; skyde med pistol.
pistole [pi'sto"l] pistol (spansk mønt).
pistol-shot pistolskud.
piston [ipistan] stempel. ~ -rod stempel-
stang. -^ -valve stempelventil; cylindergli-
der.
pit [pit] hul, grav, grube, hule, skakt;
kule; aigrund; faldgrube; parterre; kamp-
plads for haner; ar (fx. koppear); (amr.)
sten (i frugt) ; lave fordybninger el. huller i.
pit-a-pat
315
plaice p
grave i; lægge i kule; stille op (til kamp);
mærke med ar; (amr,) tage stenen ud af
(frugt) ; the ~ (of hell) helvede; the ~ of the
stomach hjertekulen; -ted with smallpox kop-
pit-a-pat [ipitapat] triptrap, tik tak; ban-
ken, pit bank stedet nær ved mineskakten,
hvor kullene sorteres og opbevares.
I. pitch [pitj] beg; harpiks; bege; as dark
as ~ begsort, bælgmørke; they that touch -
will be defiled den der rører ved beg får sor-
te fingre.
II. pitch [pitJ] opslå (fx. telt, lejr), stille
op, anbringe; kaste (fx. i baseball) ; T komme
(frem) med, fortælle; stemme, fastsætte ton-
højden af; brolægge; slå lejr; styrte, falde;
duve, hugge, stampe, sætte i søen; -ed battle
regulært slag; ~ into kaste sig over, gå løs
på; skælde kraftigt ud; ~ upon slå ned på,
bestemme sig for; støde på; ~ a yarn (T)
spinde en ende.
III. pitch [pitJ] højde, trin; tonhøjde, tone;
stemmeleje; højdepunkt; stigning på gevind;
tandhjulsdeling; hældning; kast; stade,
plads; duven, huggen; at its highest ~- på
højdepunktet.
pitch-and-toss [ipitjan'tås] (omtr. =) klink;
plat eller krone.
pitchl-black [ipitpblåk] begsort. - -blende
begblende. - -dark bælgmørk; bælgmørke.
I. pitcher ["pitja] kaster (fx. i baseball);
brosten.
II. pitcher [ipitja] kande, krukke; (little)
-s have (long) ears små krukker har også
ører.
pitch-farthing [ipitjfa'din] klink, pitchfork
[ipit/få'k] fork, høtyv, greb; kaste.
p itchiness [ipitjinés] begagtig beskafif en-
hed; begsort farve, bælgmørke.
pitch-pipe stemmefløjte.
pitchy [ipitji] begagtig, beget; begsort,
bælgmørk.
piteous [ipitias, -tjas] sørgelig, bedrøvelig,
ynkelig, ussel; (gml.) medlidende.
pitfall [ipitfå-ll faldgrube; fælde, snare.
pith [pip] marv; rygmarv; styrke, kraft;
(fig.) kærne; ~ hat, - helmet tropehjelm.
pit-head [ipithed] nedgang til (kul)mine.
pithless [ipiplés] marvløs; slap, mat.
pithy [ipipij marv-, marvfuld; kraftig; fyn-
dig.
pitiable [ipitiabl, -tjebl] ynkværdig, elen-
dig, pitiful [ipitif(u)l] medlidende; ynkvær-
dig; jammerlig, pitiless [-les] ubarmhjertig;
hård.
pitman [ipitman] grubearbejder.
pit prop [ipitpråp] minetræ.
pittance ['pitans] (ringe) portion; tarvelig
løn, ringe gave, almisse; smule, ubetydelig-
hed.
pitter-patter [ipita'påta] klapren, klipklap,
plasken.
pittite [ipitait] T tilskuer der sidder i par-
terret.
pituitary [pi'tjuitari] slimaf sondrende ; ~
gland, ~ body hypofyse.
I. pity [ipiti] medlidenhed, medynk (for,
on med); synd, skade, skam; it is a thousand
pities det er synd og skam; what a ~ 1 hvor
det er synd! what a ~ I didn't know! det er
en skam at jeg ikke vidste det! more's the
" trist nok; take ~ on fatte medynk med,
få medlidenhed med; for -'s sake for Guds
skyld.
II. pity ['piti] føle (have) medlidenhed
med; ynkes over; beklage, ynke.
pivot [ipivat] tap, akse; midtpunkt; fløj-
mand; anbringe på en tap; dreje om en tap;
svinge; (ogs. fig.) dreje sig (upon om).
pivotal [ipivatal] drejelig, svingende, rote-
rende; væsentlig, som det hele står og falder
med. -ly: ~ connected drejeligt forbunden;
" mounted drejeligt ophængt.
pivot-joint drejeled.
pixie, pixy [ipiksi] alf, fe, nisse, trold.
pixilated [ipiksileitid] (amr. T) ekscen-
trisk, halvtosset, småtosset, bims.
pi. fk. f. plate; plural.
P. L. fk. f. Poet Laureate; plain language.
P. L. A. fk. f. Port of London Authority.
placability [pleikaibiliti] forsonlighed.
placable [ipleikabl] forsonlig.
placard [iplaka'd] plakat, opslag; opslå,
kundgøre.
placate [pla'keit] forsone, formilde.
I. place [pleis] plads, sted; stilling; stand,
rang; lokale, hus, bolig, hjem, landsted, herre-
sæde; pligt, opgave; placering (i sport); ku-
vert; it is not my ~ to . . . det tilkommer ikke
mig at ...; six -s were laid der var dækket til
seks; find one's ~ finde sin plads; (v. læs-
ning) finde hvor man er kommet til; get
a ~ (i sport) blive placeret; give - to give
plads for, vige for; go -s komme ud og se sig
om; lay a ~ for sby. dække (med kuvert) til
en; lose one's ~ miste sin plads; (v. læsning)
ikke kunne finde hvor man er kommet til;
take ~ finde sted; take one's ~ indtage sin
plads; take the ~ of sby. indtage ens plads,
træde i ens sted; in a ~ på et sted, på en
plads; be in ~ være på (sin) plads; in -s på
sine steder, hist og her; in his ~ i hans sted,
i hans stilling; in ~ of i stedet for; in the
first ~ for det første; ~ of amusement forly-
stelsessted; ~ of business forretningslokale;
out of ~ malplaceret, ikke på sin plads; all
over the ~ over det hele, alle vegne; to three
-s (of decimals), to the third ~ (of decimals)
med tre decimaler.
II. place [pie's] anbringe, stille, lægge, sæt-
te; placere (with hos); identificere, bestem-
me; ~ confidence in sætte lid til, skænke til-
lid.
place|-card bordkort. - -hunter embeds-
jæger, levebrødspolitiker. ~ -kick (i fod-
bold:) spark til liggende bold.
placeman [ipleisman] tjenestemand, funk-
tionær; kontorius.
piacement ['pleismant] anbringelse, place-
ring.
place-name [ipleisneim] stednavn.
placenta [pla'senta] moderkage, efterbyrd;
blomsterbund.
placer [ipleisa] guldleje, guldgrube.
placid [iplåsid] stille, blid, rolig, placidity
[plåisiditi] blidhed, stilhed, ro.
placing-out (system, efter hvilket fattige
børn på det offentliges foranstaltning blev
sat i pleje i private hjem i stedet for at blive
sendt på bornehjem).
placket [iplåkit] lomme, slids (i nederdel).
placket-hole = placket.
plagiarism [iple'dsiarizm] plagiat, plagiar-
ist [-rist] plagiator. plagiarize [-raiz] pla-
giere, plagiary [-ri] plagiat; plagiator.
plague [pleig] (subst.) pest; landeplage;
pestilens; plage; (vb.) plage, pine, være til
plage for.
plaguer [ipleiga] plageånd.
plague|some [ipleigsam] besværlig, irrite-
rende. ~ -spot centrum hvorfra pesten bre-
der sig.
plaguy [ipleigi] forbandet, forbistret.
plaice [pleis] rødspætte.
P plaid
316
Platonism
plaid [plåd] skotskternet skærf (el. kappe);
skotskternet stof (el. mønster).
I. plain [plein] tydelig, klar; enkel, usmyk-
ket, simpel; ensfarvet; tarvelig, ordinær,
jævn (fx. ~ people); grim; (om hår) glat;
ukunstlet, ligefrem, åbenhjertig, oprigtig,
ærlig; tydelig; ~ bread and butter bart
smørrebrød; ~ chart søkort i Mercators pro-
jektion; in ~ clothes i civil, civil; ~ cook
kokkepige til daglig madlavning; ~ cooking
daglig madlavning; ~ dealing oprigtighed,
ærlighed; in - English rentud; in ~ language
i klart sprog (i modsætning til kodesprog) ;
~ paper skrivepapir uden streger; mat foto-
grafisk papir; it is ~ sailing det er lige ud
ad landevejen, det er noget der går af sig
selv; ~ tea te med brød og smør; ~ truth
ren, usminket sandhed.
II. plain [plein] slette, jævn mark; kamp-
plads.
III. plain [plein] (gml.) klage, sørge.
plainj-clothes civilklædt; ~ -clothes man
opdager (el. civilklædt politibetjent). ~ -cook
lave daglig mad. - -dealing oprigtig, ærlig;
- speaking oprigtighed, åbenhed. ~ -spoken
oprigtig, åben.
plainsman slettebo.
plaint [pleint] klage; klageskrift.
plaintiff [ipleintif] sagsøger.
plaintive ['pleintiv] klagende; melankolsk,
sørgelig.
plait [plat] fletning; læg, plissé; flette;
plissere.
plan [plan] plan (for til); grundrids, ud-
kast; (bygnings)tegning; hensigt; tegne en
plan over; ~ (out) planlægge; according to ~
planmæssig; on a new ~ efter en ny
plan.
planchette [pla'ni/et] planchette, åndeskri-
ver (blandt spiritister et instrument til ned-
skrivning af meddelelser fra åndeverdenen).
I. plane [plein] (subst.) plan, flade; niveau;
høvl; (adj.) plan; (vb.) jævne, glatte;
høvle.
II. plane [plein] flyvemaskine, bæreplan,
vinge (på flyvemaskine); gå ned i glideflugt;
T flyve; ship ~ flyvemaskine der er statione-
ret på et moderskib for fly; tail - haleplan
(på flyvemaskine).
III. plane [plein] platan,
planer ["pieina] hovlemaskine.
planet [iplånit] planet, planetarium [plåni-
'tæariam] planetarium, planetary [iplånit-
(8)ri] planetarisk, planet-; jordisk.
plane-tree ['pleintri'] platan.
plangent ["plånd38nt] drønende, larmende,
klingende.
planing [ipleinin,] høvling.
planingl-machine høvlemaskine. ~ -mill
høvlemaskine ; maskinsnedkeri.
planish [iplånij] hamre plan, udhamre,
planere; glatte.
plank [plårik] planke; (politisk) program-
punkt; belægge med planker; smide; ~ down
(si.) lægge på bordet, punge ud med. -ing
[-in] plankeklædning, planker, (træbe)klæd-
ning.
plankton [iplånktån] plankton, svæv.
I. plant [pla'nt] plante; inventarium, ma-
teriel; virksomhed, anlæg; (si.) aftalt skur-
kestreg, nøje planlagt svindel; tyvekoster,
gemmested for tyvekoster; opdager; spion;
fælde (for lovovertrædere).
II. plant [pla'nt] plante; lægge (fx. - po-
tatoes) ; beplante ; anlægge ; anbringe, pla-
cere; indplante, indiøre; udplante; (si.)
skjule (fx. - stolen goods) ; hemmeligt aftale
og forberede et bedrageri etc. ; lange, give
(fx. ~ a blow); ~ on prakke på; ~ up til-
plante.
Plantagenet [plån'tådsinét].
plantain [iplåntin] vejbred; pisang.
plantation [plån'tei/an] plantage, plant-
ning.
planter [ipla'nta] plantageejer, planter;
landmand.
plantigrade [iplåntigreid] sålegænger.
planting [ipla'ntiii] plantage, plantning.
plant-louse ["pla'ntlaus] bladlus.
plantsman [ipla'ntsman] handelsgartner,
ejer af planteskole.
plaque [pla'k] platte; emblem.
I. plash [plåj] flette (grene) sammen.
II. plash [plå/] pjaske i; stænke på; plaske;
plasken; pyt; stænk, plashy [iplåji] våd,
sumpet; plaskende.
plasm [plåzm], plasma ['plåzma] plasma;
protoplasma.
plaster ["pla'sta] pudsekalk, gips, puds;
plaster; salve; kalke, pudse, gipse; over-
smøre, overdække, klistre, overklistre; lægge
plaster på; (T) yde erstatning; mildne, trø-
ste; (si.) gennemprygle ; ~ of Paris (brændt)
gips.
plasterer [ipla'stara] gipser, gipsarbejder,
plastering [ipla'stariii] gipsning, pudsning,
kalkning; kalkpuds.
plaster saint dydsdragon.
plastery [ipla'stari] gipsagtig.
I. plastic ['plastik] formende, dannende;
plastisk; som kan formes, modtagelig.
II. plastic ['plastik] formstof, plastik,
plasticine ['plåstisi'n] modellermasse,
plasticity [plå'stisiti] formende kraft; pla-
sticitet.
plasticize ['plåstisaiz] gøre plastisk, blød-
gøre, plasticizer [iplåstisaiza] blødgørings-
middel.
plastron ['plåstran] brystharnisk; (fæg-
ters) plastron; skildpaddes bugskjold; ind-
sats (i damekjole).
I. plat [plat] stykke jord.
II. plat [pla'] ret (på spisekort).
plate [pleit] plade, metalplade; skilt; sølv-
tøj ; pletsager ; tallerken ; kobberstik, stål-
stik, helsides illustration; væddeløbspræmie
(af sølv etc.), væddeløb med (sølv)præmie,
pokalløb; belægge med metalplader, pansre;
plettere; (dental) ~ kunstig gane (t. kunstige
tænder). ~ -armour pladerustning; (et skibs)
panser.
plateau ['plåto"] højslette.
plateful [ipleitful] tallerken(fuld).
plate|-glass ['pleifgla's] spejlglas. - -layer
skinnelægger, banearbejder. ~ -mark stem-
pel (på guld- og sølvvarer). ~ -powder sølv-
pudsepulver, piater [ipleifa] pletterer.
plate-rack [ipleifråk] tallerkenrække.
platform ['plåtfå'm] perron; forhøjning;
talerstol; politisk program.
piating [ipleitin] plettering.
platinize ['plåtinaiz] platinere, platinotype
[iplåtinotaip] platinotypi. platinum ['plåti-
nam] platin; ~ blonde platinblond.
platitude ['plåtitju'd] banalitet, flovhed;
banal tanke; banal bemærkning, platitudin-
arian [iplåtitju'di'næarian] frasemager; ba-
nal, platitudinise [plåti'tju'dinaiz] give ud-
tryk for banale tanker, fremsætte banale be-
mærkninger, platitudinous [plåti'tju'dinas]
banal.
Plato [ipleitou].
Piatonic [pla'tånik] platonisk.
Platonism ['plc'taaizm] platonisiuo.
platoon
317
pledge P
platoon [pla'Ui'n] deling (ca. 60 soldater).
platter [iplata] (træ)tallerkeii, fladt fad.
platypus I'platipAs] næbdyr.
plaudit [iplå'dit] bifaldsytring.
plausibility [plå'za'biliti] tilsyneladende
rigtighed; sandsynlighed; bestikkende optræ-
den, plausible [iplå'zabl] plausibel, sandsyn-
lig, bestikkende; med et bestikkende ^æsen.
I. play [plei] spille; lege, more sig, spøge;
optræde (på scenen), agere; flagre, svæve;
bevæge sig, fungere, (om springvand) sprin-
ge; sætte i virksomhed, lade spille; spille
imod (en); ledsage med musik; være egnet
til spil (fx. the lawn -s well); strejke, være
arbejdsløs; ~ cricket (ogs.) holde sig til reg-
lerne, bære sig anstændigt ad; ~ fair spille
ærligt spil; ~ first have udspillet; ~ the fool
bære sig ad som en nar; ~ the game spille
ærligt spil; ~ the man handle som en mand;
~ second (fiddle) spille anden violin, spille
en underordnet rolle ;
(forb. med præp. og adv.) :
~ around pjanke, flirte; ~- at spille (fx.
'^ at cricket), lege (fx. ~ at soldiers); ~ away
sætte overstyr (el. bortødsle) i spil; ~ down
to sby. lefle for en; ~ down to the crowd
spille for galleriet; ~ for spille om (fx. ~ for
money), spille for (fx. shall I - st. for you?) ;
være ude efter,søge at opnå (fx.~ for safety) ;
- into sby. 's hands gå ens ærinde, handle til
ens fordel; - off sby. against sby. else spille
en ud imod en anden ; ^ st. off as st. else
udgive noget for noget andet end det det er ;
- (on) the piano spille på klaveret; ~ on
sby. 's credulity misbruge ens lettroenhed;
~ the hose on the fire rette brandslangen
imod ilden; ~ the guns on st. rette kanonerne
imod ngt. ; the artillery -ed on the fortress
artilleriet beskød fæstningen; ~ the search-
light on St. rette søgelyset imod ngt.; - on
words lege med ord, lave ordspil; -ed out
udtjent, færdig, udslidt, udmattet, som har
udspillet sin rolle; ~ to spille for; ~ up to
sby. støtte en, hjælpe en; indynde sig hos
en; ~ with lege med (fx. ~ with dolls; ~ with
sby. 's affection).
II. play [plei] spil; leg; forlystelse, spøg;
bevægelse; virksomhed; bevægelsesfrihed,
spillerum; skuespil, teaterstykke; optræden,
handlemåde; arbejdsnedlæggelse, arbejds-
ophør, ledighed; slør (= for stort spille-
rum) ; give free ~ to give frit løb, give frit
spillerum; give full ~ to one's powers udfolde
alle sine evner; at - legende (fx. children at
~ ) ; i spil (fx. lose money at ~ ) ; at the ~
i teatret; be at ~ være i gang; være i færd
med at lege; say st. in ~ sige ngt. for spøg;
in full ~ i fuld gang; hold (el. keep) sby. in
~ holde en beskæftiget, give en fuldt op at
bestille; bring into ~ sætte i gang; ~ of
colours farvespil; ~ of features minespil;
~ (up)on words ordspil; go to the ~ gå i
teatret.
playable ['pleiabl] som lader sig spille;
som man kan spille på (el. med).
play-act være skuespiller; agere, „spille
komedie" .
play|-actor [ipleiåktQ] skuespiller, gøgler.
~ -bill program, plakat. ~ -book tekst til
teaterstykke. ~ -boy (mand som går lovlig
meget ud og morer sig). - -day fridag. ~
-debt spillegæld.
player ['pleia] spiller, deltager i spil; skue-
spiller; professionel kricketspiller. - -piano
mekanisk klaver, playfellow legekammerat,
playful [ipleif(u)l] munter, oplagt til leg;
spøgefuld, spøgende.
play|goer [ipleigøua] teatergænger. ~ -going
teaterbesøg; teatersøgende. ~ -ground lege-
plads, boldplads, -house teaterbygning.
playing|-card spillekort. -- -field sports-
plads.
play|mate legekammerat, -right ret til
opførelse af skuespil, -thing legetøj, -time
legetid, fritid; klokkeslet, hvor forestillingen
skal begynde, -work legeværk, arbejde der
går som en leg.
playwright ['pleirait] skuespilforfatter.
plea [pli*] påstand, indlæg; forsvar; und-
skyldning; påskud; bøn; on the ~ that med
påberåbelse af at . . ., idet man gør gælden-
de at.
pleach [pli't/] (sammen)flette.
plead [pli'd] tale i en sag for retten; føre
en sag, plædere; beråbe sig på, anføre som
undskyldning; henvise til, forsvare, føre, tale
i (en sag) ; anråbe, bede indtrængende, trygle;
~ guilty erkende sig skyldig efter tiltalen;
~ not guilty nægte sig skyldig; ~ with sby.
for bede én indtrængende om, anråbe (el.
trygle) én om.
pleadable [ipli'dabl] som kan gøres gæl-
dende, pleader [ipli'da] sagfører; forsvarer,
pleading [ipli'dinl bedende, bønlig; plæde-
ren, forsvar, indlæg; bønner.
pleasance ['plezns] lysthave; (gml.) for-
nøjelse.
pleasant [ipleznt] behagelig; elskværdig;
hyggelig; (gml.) lystig, munter, gemytlig;
(a) ~ journey! god rejse!
pleasantry [iplezntri] spøg, vittighed; mun-
terhed, spøgefuldhed.
please [pli'z] behage, tiltale; tilfredsstille,
glæde; have lyst (til); ~ God. . . Gud give...;
to ~ him for at gøre ham tilpas; ~ yourself!
gør som du vil; pass me the book, ~! vær
så venlig at række mig bogen ; ~ forward
bedes eftersendt; if you ~ hvis De ønsker;
hvis De vil være så venlig; med Deres til-
ladelse; om jeg tør spørge; undskyld; (som
svar på tilbud) ja tak; (ironisk) vil De tænke
Dem (fx. and, if you ~, on top of all that he
asked me to pay for it) ; yes, ~ ja tak ; coffee,
~ jeg vil gerne have kafl'e. pleased [pli'zd]
tilfreds, fornøjet; be ~ to være glad ved at;
behage at; I shall be ~ to come det vil være
mig en fornøjelse at komme; H.M. the Queen
has been graciously -^ to ... det har aller-
nådigst behaget H. M. Dronningen at . . .
pleasing [ipli'zin] tiltalende, behagelig.
pleasurable [iplesarabl] behagelig.
pleasure ['plesa] glæde, fornøjelse, nydelse,
velbehag, behag; ønske; vilje; (vb.) fornøje,
behage; take (a) ~ in finde behag i; at ~
efter behag; during one's - så længe man
har lyst; man of - levemand.
pleasure|-boat [iplesaboH] lystbåd. -
-ground lystanlæg, park. -less [-les] glædes-
løs. ~ -loving forlystelsessyg. ~ -seeker en
der er ude at more sig. - -trip fornøjelses-
tur.
pleat [pli't] fold, læg; folde, plissere; in-
verted ~ wienerlæg.
pi eb [pleb] (si.) plebejer.
plebeian [pli'bi'an] plebejisk; plebejer.
plebiscite [iplebisit] folkeafstemning.
plebs [plebz] underklasse, pøbel, plebs.
plectron ['plektrån], plectrum [iplektram]
plektron.
I. pledge [pled3] pant, borgen, garanti; for-
pligtelse; løfte; af holdsløf te ; skål (som ud-
bringes); take the ~ aflægge af holdsløf tet ;
hold in ~ have som pant; under ~ of secrecy
under tavshedsløfte.
P pledge
318
plunge
II. pledge [pleds] pantsætte, sætte i pant;
forpligte; love højtideligt, indestå for; drikke
med, skåle med. skåle, udbringe en skål for.
pledgee Iple'dsi'l panthaver, pledger liple-
d38] pantsætter, pantstiller.
pledget [ipledsit] tot (fx. vat), kompres.
Pleiades l'plaiadi'z] : the ~ Plejaderne,
syvstjernen.
plenary [ipli'nori] fuld, fuldstændig, fuld-
tallig; ~ meeting plenarmøde; ~ powers
fuldmagt.
pien i lunar [ipleniilu'na] fuldmåne-.
plenipotentiary [plenipa'tenjari] med uind-
skrænket (fuld)magt; uindskrænket; befuld-
mægtiget (udsending).
plenitude [iplenitju'd] fuldstændighed,
fylde, overflod; overfyldelse, overmæthed.
plenteous Cplentjas, -ti9s] rigelig.
plentiful liplentif(ull] rigelig.
plenty l'plenti] fylde, overflod; velstand,
rigdom; T rigelig; ~ of fuldt op af, nok af,
godt med, masser af ; ~ of time god tid.
plenum [ipli'nam] plenarmøde.
pleonasm [ipli'anazm] pleonasme.
pleonastic tplia'nastik] pleonastisk.
plesiosaurus [ipli'sieiså'ras] (zo.) plesiosau-
rus.
piethora Pplepara] blodoverfyldning ; over-
flod; overmæthed.
pleurisy ["pluarisi] lungehindebetændelse.
pleuritic [pluQ'ritik] som har lungehinde-
betændelse.
plexus [ipleksas] netværk, fletværk; (med.)
plexus.
pliability [plaiø'biliti] bøjelighed; smidig-
hed; eftergivenhed, svaghed, pliable ['plai-
abl] bøjelig; smidig; let påvirkelig, eftergi-
vende, svag. pliancy [iplaiansi] se pliability,
pliant [iplaiant] se pliable.
pliers [iplaiaz] : pair of - niptang; com-
bination - universaltang.
I. plight [plait] løfte, pant; (vb.) love; sætte
i pant; ~ one's troth to sby., ~ oneself to
sby., give one's ~ to sby. skænke en sin tro.
II. plight [plait] tilstand (fx. in a sad ~ ).
Plimsoll [iplimsal] : ~ line, ~ mark laste-
mærke; plimsolls lærredssko med gummi-
såler.
plinth [plinj)] plint, sokkel.
Pliny [iplini] Plinius.
pliocene ['plaiasi'n] pliocæn.
plod [plåd] traske, gå med tunge skridt;
hænge i ; slide; trasken : streng tur; hængen i,
slid. plodder [iplåda] slider, plodding [iplådinJ
møjsommelig; tungt arbejdende; ihærdig.
plop [plåp] (subst.) plump; (vb.) plumpe;
(udråbsord) bang! bum!
I. plot [plat] stykke jord, plet (jord),
grund, havelod, kolonihave; (amr.) plan,
kort.
II. plot [plat] give en grundtegning af,
tegne, give et rids af; udregne (fx. ~ the path
of a projectile); afsætte (fx. a curve); ^ out
udstykke; inddele.
III. plot [plat] sammensværgelse, komplot;
anslag, intrige; hemmelig plan; intrige,
handling (i et skuespil etc.)
IV. plot [plat] lægge planer, smede ræn-
ker, intrigere; planlægge, pønse på, lægge
råd op om.
plotter [tplåta] rænkesmed; the -s de sam-
mensvorne.
plough [plau] plov, sneplov; pløjet jord;
pløje; beskære; T (lade) dumpe til eksamen;
the Plough Karlsvognen; ~ a lonely furrov/
holde sig for sig selv, gå sin dunkle vej alene;
take a ~ , be -ed dumpe; ~ one's way bane
sig vej; ~ in nedpløje; ~ through slide sig
igennem; ~ up oppløje; pløje op af jorden.
ploughable [iplau9bl] som kan pløjes,
ploughboy pløjekai'l, plovdreng; bondedreng,
bondeknold, plougher [iplaue] (gml.) plovmand.
plough|-land (historisk: et arealmål), -man
plovmand; landmand, bonde, -share plov-
jærn. ~ -tail: at the ~ bag ploven.
plover [iplAva] brokfugl; golden ~ hjejle.
pluck [plAk] rive, rykke, trække (at i);
plukke, ribbe; gribe i (strenge); stjæle, hug-
ge ; ~ down ydmyge, „skære ned" ; rejicere,
lade falde igennem ; ryk. greb, tag, nap ; mod,
mandsmod; ~ up courage samle mod.
plucked string instrument gribeinstrument.
pluckiness [ipUkinés] mod.
plucking fingergreb (på harpe etc.).
plucky [iplAki] modig, kæk, tapper.
plug [plAg] pløk, prop. tap; tændrør; kon-
taktprop; stikprop; stik(kontakt) ; plade
tobak; tilstoppe; plombere, tilproppe; (si.)
skyde, slå løs på; mase, slide (at med); ~ a
song on the audience T banke en sang ind
i hovedet på publikum.
plum [plAm] blomme; rosin; bedste del, læk-
kerbidsken; be waiting for the -s to fall into
one's mouth vente at stegte, duer skal flyve
ind i munden på en.
plumage ['plu'mids] fjer, fjerbedækning.
plumb [plAm] blylod, lod; lodret; lige; rig-
tig, fuldstændig; nøjagtigt; bringe i lod;
lodde; måle; belaste med bly; plombere;
out of ~ ikke lodret; ~ with lodret over.
plumbago [plAm'beigo"] grafit.
plumbeous ['plAmbias] bly-, blyagtig, bly-
holdig.
plumber [iplAma] blikkenslager, gas- og
vandmester, plumbery [ipUmari] blikkensla-
gerarbejde, plumbic i'plAmbik] bly-, plumbi-
ferous [plAm'bifaras] blyholdig, blyførende,
plumbing [iplAmin] blikkenslagerarbejde,
vand- og sanitetsinstallation.
plumbism CplAmbizm] blyforgiftning.
plumbless [iplAmlés] uudgrundelig, bundløs.
plumb-line ['plAmlain] lodline, lodsnor.
plum-cake ['plAmkeik] plumkage.
plum-duff melbudding med rosiner.
plume [plu'm] fjer; fjerbusk; fjerlignende
dusk; pynte med fjer; pudse (sine fjer):
plukke; borrowed -s lånte fjer; ~ oneself
være stolt, bryste sig (on af).
plumelet ['plu'mlét] lille fjer.
plummer-block [iplAmablåk] ståleje.
plummet ['plAmit] lod; lodsnor; lodde.
plummy [iplAmi] fuld af blommer (el. ro-
siner); T lækker, udmærket, „fed" (fx. job).
plumose [plu'imøus] fjeragtig; fjerklædt.
I. plump [plAmp] trind, trivelig, fyldig;
(vb.) ~ (up) fylde, gøre fyldig, få til at
svulme; blive fyldig, svulme.
II. plump [pUmp] (vb.) falde tungt, plumpe;
plumpe ud med ; lade falde (el. plumpe ned) ;
kun stemme på een kandidat (hvor der er
mulighed for at give to eller flere sin stem-
me); (subst.) plump; regnskyl; (adj.) ud-
trykkelig, ligefrem; (adv.) rent ud, uden vi-
dere; pladask.
plumper [iplAmpa] (en, som afgiver) stem-
me på kun een kandidat; grov løgn.
plum-pudding ['plAmipudin] plumbudding.
plumule ['plu'mju'l] dunfjer.
plumy [iplu'mi] fjeragtig; fjerklædt.
plunder [iplAuda] plyndre, udplyndre, røve ;
plyndring, udplyndring; rov, bytte.
plunge [iplAn(d)3] dukke, styrte, kaste,
støde, stikke; dukke ned, kaste sig, styrte
sig; handle overilet; spille højt spil; ned-
plunger
319
point p
dukning, dykning; svømmebassin; dyb sø,
dybt sted i sø; vovelig spekulation; take the
~ vove springet.
plunger [iplAn(d)38] dykker; (pumpe)stem-
pel; (si.) hasardspiller, jobber.
I. plunk [pUnk] T (lydmalende ord som)
pling-plang; (amr. si.) dollar.
II. plunk [plAnk] kaste (fx. ~ a stone at
sby.); (lade) falde (med tung el. klirrende
lyd); knipse (på en streng).
pluperfect [iplu'ipa'fikt] førdatid, plus-
kvamperfektum.
plural [ipluarel] indeholdende flere, fler-
tals-; flertal; - voting stemmeafgivning (el.
stemmeret) i mere end een valgkreds.
pluralism [ipluaralizm] det at have mere
end eet præstekald. pluralist [-list] indeha-
ver af flere (præste)embeder.
plurality [plua'råliti] pluralitet, flerhed,
majoritet, flertal.
plurilingual [iplu'ri"lirigual] flersproget,
mangesproget.
plus [plAs] plus; additionstegn; positiv;
ekstra; samt; from the age of I I-plus (skri-
ves \\ + ) fra 11-årsalderen og opefter.
plus fours [iplAS'få'z] plusfours.
plush IpIaJ] plys.
Plutarch [iplu'ta'k]. Pluto [iplu'tou].
plutocracy [plu'itåkrasi] plutokrati, rig-
mandsstyre, rigmandsaristokrati, penge-
adel, plutocrat [iplu'tokrat] pengefyrste.
plutocratic [plu'to'kratik] plutokratisk.
Plutonian [plu*'tounJ9n], Plutonic [plu'-
itånik] plutonisk; vulkansk; som ligger dybt
inde i jorden.
pluvial [iplu'vial], pluvious [iplu'vias]
regn-; regnfuld.
I. ply [plai] (vb.) bruge flittigt, arbejde iv-
rigt med; drive, udfore; plage, bestorme, be-
arbejde; gå i fast rute; (om bil etc.) holde
(på holdeplads for at vente på kunder) ;
(mar.) krydse; befare, besejle; ~ sby. with
food proppe en med mad; ~ with questions
bombardere med spørgsmål.
II. ply [plai] (subst.) tråd (fx. three-ply
wool); en af de enkelte plader i krydsfiner;
retning, tilbøjelighed.
Plymouth l'plimal)].
plywood [iplaiwud] krydsfiner; laminated
- møbelplade.
P.M. fk. f. Prime Minister; Police Magi-
strate; Postmaster.
p. m. [ipi'iem] fk. f. post meridiem; at 3 -
kl. 3 em.; post-mortem.
P. M. G. fk. f. Paymaster General; Post-
master General.
pneumatic [nju'måtik] pneumatisk, luft-;
luftring; ~ despatch (el. post) rørpost; ~
~ tire luftring.
pneumonia Inju'mounja] lungebetændelse,
pneumonic [nju'månik] lunge-; lungebetæn-
delses-.
P.O. fk. f. postal order; Post Office.
poach [pøutj] pochere (æg); nedtrampe;
blive nedtrampet; gøre opblødt; blive op-
blødt; ælte (fx. ler); drive krybskytteri, dri-
ve ulovlig jagt (el. fiskeri) på (el. i); stjæle
(sig til) ; ~ on sby. 's preserves (is. fig.) træn-
ge ind på andres enemærker; -ed eggs poche-
rede æg.
poacher [ipout/a] vildttyv, krybskytte.
poaching ["pout/in.] vildttyveri, krybskytteri.
poachy Itpout/i] sumpet, som let bliver
trampet op (om jord).
pochard Cpoutjad] (zo.) tafi'eland.
pock Ipåk] pustel, koppebyld.
I. pocket [ipåkit] lomme; sæk; hul. fordyb-
ning der indeholder guld etc.; enklave; (air)
~ lufthul; prices to suit all -s priser der pas-
ser for enhver pung; put one's hand in one's
~ (fig.) give penge ud; punge ud; be in -
være ved muffen ; have vundet el. tjent (fx.
be £3 in - ); be £3 out of ~ have tabt £3.
II. pocket [Ipåkit] putte i lommen (fx. -
the money) ; bide i sig (fx. he -ed the insult) ;
stikke til sig, tjene, indkassere; - a ball (i
billard) støde en bal i hullet.
pocket|-book lommebog; (amr.) håndtaske.
~ -borough valgkreds hvis vælgere var af-
hængige af godsejeren (for 1832). ~ -glass
lommespejl. ~ -handkerchief lommetørklæde.
~ -knife lommekniv. ~ -money lommepenge.
~ -piece lykkeskilling.
pock-marked [ipåkma'kt] koparret.
pod [påd] bælg, kapsel; stime (af sæler el.
hvaler); bælge; sætte bælg.
podagra [ipådagra] podagra, podagric [på-
idågrik] podagristisk.
podded ['pådid] bælgbærende.
podgy [ipåd3i] buttet, tyk, fedladen.
podium [ipøudiam] podium.
Poe [pou].
poem [ipo^im] digt.
poesy [ipøuisi] (gml.) poesi, digtekunst.
poet [ipøuét] digter.
poetaster [poui'tåsta] mådelig digter, ver-
semager.
poetess [ipøuités] digterinde.
poetic [pøuietik], poetical [-kl] digterisk,
poetisk.
poetics [pou'etiks] poetik.
poetry [ipøuitri] poesi, digtning, digtekunst.
pogrom [paigråm, ipågråm] jødeforfølgelse.
poignancy ['poinansi] skarphed, brod, bit-
terhed, poignant ['poinant] skarp, bitter,
skærende, gribende.
poinsettia [poin'setia] (planten) julestjerne.
I. point [point] spids; punkt, prik; point;
pointe; hovedsag: sag; hensigt, øjemed, me-
ning; karakteristisk egenskab, særkende, si-
de; streg, kompasstreg; komma ved deci-
malbrøk; skilletegn, punktum; odde, pynt;
sporskifte; radernål; lampested; ~ (lace)
syede kniplinger; bad ~ (ogs.) svaghed; good
~ (ogs.) god egenskab, dyd; singing is not
his strong ~ at synge er ikke hans stærke
side; ~ of honour æressag; ~ of view syns-
punkt; carry one's ~ sætte sin vilje igen-
nem; get -s vinde; give -s to give (mindre
trænet sportsmand) points forud, give et for-
spring; være (én) overlegen; we make a ~
of . . . -ing vi lægger vægt på at . . ., det er
os magtpåliggende at ...; stretch a ~ gøre
visse indrømmelser, ikke tage det så strengt;
that's the - det er netop sagen; at all -s på
alle punkter, i alle henseender; at the ~ of
på nippet til, i begreb med; be at the ~ of
death ligge for døden; at the ~ of the sword
under tvang, under trusel om anvendelse af
magt; the case in ~ det tilfælde der er un-
der drøftelse, det foreliggende tilfælde; in ~
of med hensyn til; in ~ of fact faktisk; there
is not much ~- in doing that det er der ikke
meget mening i at gøre; Dickens is a case in
~ D. er et eksempel på dette; be off the ~
ikke vedkomme sagen; on the ~ of på nippet
til, i begreb med; be to the ~ vedkomme sa-
gen; let us come to the ~ lad os komme til
sagen ; when it came to the ~ da det kom til
stykket; up to a - til en vis grad.
II. point [point] spidse, sætte spids på;
skærpe; sigte (at på), rette (at mod), pege
(at, to på); sætte (skille)tegn i; pointere,
fremhæve, understrege, markere ; ~ a rope
P point-blank
320
polling-booth
(mar.) katte en ende; ~ out udpege, påpege,
fremhæve, gøre opmærksom på.
point-blank [ipoint'blånk] ligefrem, direk-
te; rent ud; lige, horisontal; fire -~ skyde på
så kort afstand at projektilets bane er en
næsten fuldstændig ret linje.
point-duty færdselstj eneste (politibetjents
arbejde med at dirigere trafikken osv. på et
bestemt sted).
pointed ['pointid] spids, tilspidset; pointe-
ret; skarp; tydelig, demonstrativ; ~ style
spidsbuestil.
pointer [ipointa] viser (på ur, vægt); pege-
pind; pointer (jagthund); T vink, fingerpeg.
pointless [<pointlés] meningsløs, uden pointe.
pointsman ['pointsman] sporskifter; færd-
selsbetjent.
points rationing (rationeringssystem un-
der den anden verdenskrig).
poise [poiz] (subst.) ligevægt; holdning;
(transitivt vb.) balancere med, holde i lige-
vægt; (intransitivt vb.) være i ligevægt,
svæve; -d (ogs.) svævende, balancerende; af-
balanceret.
poison [ipoizn] gift; forgifte, forgive; få for-
giftning i; fordærve; hate sby. like ~ hade
en som pesten; what's your ~ ? (si.) hvad vil
De have at drikke? hvad skal det være?
poisoner ["poizna] giftblander(ske).
poison-fang gifttand, poison-gas giftgas.
poisoning ['poizniri] forgiftning; giftblan-
der! ; giftmord.
poisonous [ipoiznas] giftig; ødelæggende,
fordærvelig; T modbydelig, væmmelig.
poison pen en der skriver ubehagelige ano-
nyme breve.
I. poke [po"k] støde, puffe, stikke; rode op
i; stikke frem; famle (for efter) ; snuse, stikke
næsen (into i) ; stød, puf, stik; ~ fun at drive
løjer med, gøre nar af; ~ one's nose into
stikke sin næse i.
II. poke [pouk] svømmeblære; struma;
(gml.) pose; buy a pig in a - købe katten i
sækken.
III. poke [pøuk] fremstående hatteskygge.
~ -bonnet kysehat. ~ -cheeked med hænge-
kinder.
I. poker [ipøuka] ildrager; nål til brand-
maling; as stiff as a ~ så stiv som en pind.
II. poker [ipøuka] poker (et amerikansk
kortspil).
poker face udtryksløst ansigt; to have a ~
(omtr.) at kunne holde masken.
poker-work brandmaling.
poky ['pouki] trang, lille; ubetydelig; tar-
velig, snoldet.
Poland [ipouland] Polen.
polar [ipo^la] polar; polai'-; pol-; ~ bear
isbjørn; ~ lights nordlys.
I. Pole [poul] polak.
II. pole [pøul] pol; they are -s asunder, they
are as far apart as the -s de er vidt forskel-
lige, de er stik modsat hinanden.
III. pole [po^l] stang, stage, pæl, stolpe;
(vb.) stage frem; up the ~ (si.) tosset, skør.
pole-axe ['poulåksj stridsøkse; slagterøkse;
hugge med stridsøkse; slå ned med slagter-
økse.
polecat l'poulkåt] ilder.
pole flounder (zo.) skærising.
pole-jump stangspring.
polemic [po'lemik] polemiker; polemisk,
polemics polemik, polemize [ipålimaiz] pole-
misere.
polenta [på'lenta] polenta, majsgrød.
pole-star polarstjerne, nordstjerne, lede-
stjerne.
pole-vault stangspring.
pole-wood stangskov.
police [po'li's, p9-] politi; føre politiopsyn
med; holde orden blandt; forsyne med politi.
~ -constable politibetjent. ~ -court politiret.
" -force politistyrke. ~ magistrate dommer
i politiretten.
policeman [pgili'sman] politibetjent.
police office politikammer, police officer
politibetjent, politifunktionær, police ser-
geant overbetjent, police station politista-
tion.
policewoman [pa'li'swuman] kvindelig poli-
tibetjent.
policlinic [påli'klinik] poliklinik.
I. policy [ipålisi] politik; statskunst ; stats-
klogskab; taktik, fremgangsmåde; klogskab;
snuhed.
II. policy [Ipålisi] police. ~ -holder inde-
haver af en police, forsikret.
polio [ipåliøu], poliomyelitis ["pålioumaia-
"laitis] børnelammelse, polio.
I. Polish [ipøuli/] polsk.
II. polish ['pålij] polere, pudse, blankslibe,
glatte; forfine, pudse af, pynte på; smykke,
pryde; blive blank; politur, pudsecréme,
blanksværte; glans, glathed; finhed; ~ off
T gøre det af med, ekspedere, klare, sætte til
livs, gøre færdig i en fart; dræbe, polisher
[ipåli/a] polerer; polereværktøj, poleremid-
del.
polite [pa'lait, po"-] høflig, fin, dannet, kul-
tiveret.
politic [ipålitik] klog, snedig, velbetænkt;
konstitutionel, forfatningsmæssig; the body
~ staten.
political [pa'litikl, po-] politisk, stats-; ~
economy nationaløkonomi; ~ economist na-
tionaløkonom.
politician [påli'tijan] politiker, statsmand;
levebrødspolitiker.
politics [ipålitiks] politik, statsvidenskab;
statskunst; politiske anskuelser; politisk
liv.
polity [ipåliti] regeringsform, forfatning,
samfundsbygning ; stat.
polka [ipålka] polka; - dots storprikket
mønster, (mønster af) cirkelrunde pletter
regelmæssig fordelt.
I. poll [pål] poppedreng.
II. poll [pøul] valgliste, valgprotokol; stem-
meoptælling ; stemmetal ; stemmeafgivning,
valg, afstemning; valgsted; person, hoved;
hammerbane; (hatte)puld; (gml.) nakke, bag-
hoved ; demand a ~ forlange skriftlig afstem-
ning; public opinion ~ opinionsundersøgelse;
take a ~ foretage skriftlig afstemning.
III. poll [pøul] afgive (sin stemme), stem-
me; optælle (stemmer); opnå, få, samle (et
antal stemmer) ; topstævne, tophugge ; klippe
(skaldet) ; afskære hornene på.
IV. poll [pål] (si. i Cambridge) studenter
der tager den lettere grad af universitets-
eksamen; ~ degree lettere grad af universi-
tetseksamen (modsat honours).
pol lack, pol lock Cpålak] (zo.) lubbe, gadus
pollachius.
pollard [ipålad] topstævnet træ; stykke
kvæg uden horn; buk der har fældet geviret.
poll|-book valgliste, valgprotokol. ~ -clerk
listefører.
pollen [ipålin] blomsterstøv, pollen; be-
støve.
pollinate [ipålineif] bestøve, pollination
[påli'nei/an] bestøvning.
polling ['poplin] afstemning, valghandling.
~ -booth valgrum.
polliwog
321
porridge P
oolliwog lipåliwåg], polliwig [-wig] hale-
tudse.
pol I-parrot [ipål'pårat] poppedreng:.
poll tax l'poultåks] kopskat.
pollute [paa(3)u*t] forurene, besmitte; van-
hellige, krænke; fordærve, pollution Ipa-
•l(j)u*j8n] besmittelse; forurening.
polo (ipoulo"] polo.
polonaise [pål9'ne'z] polonaise.
poloney [pgilo^ni] slags pølse.
poltergeist [ipålt9gaist] bankeånd.
poltroon [pålitru'n] kryster, kujon.
poltroonery [pålitru'nari] fejghed.
polygamist [på'ligamist] polygamist, poly-
gamy [-mi] polygami.
polyglot [ipåliglåt] mangesprogs-; polyglot.
polypody [ipålipadi] engelsød (plante).
polypous ['pålipas] polypagtig, polyplus
[•pålipas] (pi. -i [-ai]) (zo.) polyp.
polysyllable ["påli'silabl] flerstavelsesord.
polytechnic [påliiteknik] teknisk; teknisk
skole.
polytheism ["påliI)iC)izm] polyteisme.
pom. fk. f. Pomeranian.
pomade [pa'ma'd], pomatum [pa'meitam] po-
made; pomadisere.
pomegranate [ipåmgrånét] granatæble.
Pomerania [påmaire'nia] Pommern; -n pom-
mersk; pommeraner; pommersk spidshund.
pommel [ipAml] sadelknap; kårdeknap;
banke, dunke, mule.
pomp [påmp] pomp, pragt, prunk.
Pompeian [påm'pi'an] pompejansk.
Pompeii [påm'pi'ai] Pompeji.
Pompey ['påmpi] Pompeius.
pom-pom [ipåmpåm] Vickers Maxim auto-
matisk maskinkanon.
pompon [fr., ipåmpån] pompon (pynte-
kvast).
pomposity [påm'påsiti] opblæsthed; svul-
stighed; opblæst person.
pompous [ipåmpas] højtravende, svulstig;
opblæst.
ponce alfons.
pond [pand] dam; kær; so: opdcsmme.
ponder ["panda] overveje, overlægge; grun-
de, ponderable [ipåndarabl] vejelig. ponder-
osity [pånda'råsiti] tyngde, ponderous ['påa-
daras] tung, massiv, klodset.
pond-lily [ipåndlili] åkande.
pondweed: tassel ~ havgræs.
poniard [ipånjad] dolk; dolke, stikke.
pontiff [ipåntif] ypperstepræst; pontifeks;
pave. biskop, pontifical [pånitifikl] pontifikal;
pavelig, pave-; docerende, pontificate [pån-
'tifikétl pontifikat; pavestol; paves embeds-
tid.
pontlevis [pånt'levis] vindebro.
pontoon [påmtu'n] ponton. ~ -bridge pon-
tonbro.
pony [ipøuni] pony; (si.) £25; (i skoleslang)
snydeoversættelse.
poodle [ipu'dl] pudel, pudelhund.
pooh [pu'] pyt! åh!
pooh-pooh [pu'ipu'] blæse ad, bagatellisere,
afvise hånligt.
I. pool [pu'l] dam; pyt, pol; bredning (i
flod) ; the Pool Londons havn neden for Lon-
don Bridge.
II. pool [pu'l] pulje, indsats; pool (en form
for sammenslutning af forretninger) ; slå
sammen, samle; the football pools (svarer
omtr. til) tipstjenesten; win a ~ vinde en
tipsgevinst.
poop [pu'p] halvdæk agter, hytte; slå ind
over agterfra (om en sø) ; tage en sø ind
agterfra.
Engelsk-dansk ordbog
poor [pua] fattig, trængende; stakkels;
dårlig, ringe, mager, ussel, sølle; salig, af-
død. ~ -box kirkebøsse, fattigbøsse. - cod (zo.)
glyse. ~ -house fattighus. ~ -law fattiglov.
poorly [ipuali] dårligt; dårlig, utilpas.
poor man's lawyer retshjælp for ubemid-
lede.
poor|-rate ['puareif] fattigskat. ~ -relief
fattigforsorg. ~ -spirited forsagt, frygtsom.
I. pop. fk. f. popular; population.
II. pop [påp] knald, smæld, mousserende
drik; T skud; med et knald; bang! vupti!
plaffe, knalde, smælde ; affyre (med et knald) ;
trække (prop) op med et knald; stikke (fx. ~
one's head out of the window); pantsætte;
skynde sig (af sted) ; go (off) ~ gå af med et
knald, sige bang; revne med et knald; - corn
riste majs; ~ the question fri; ~ at skyde
på; - in kikke indenfor; smutte ind, komme
ind; ~ into aflægge et kort besøg i, foretage
en sviptur til; ~ off stikke af, smutte bort;
gå af; plaffe ned; ~ off (the hooks) T kradse
af (dø) ; ~ out smutte ud; gå ud; T kradse af
(dø) ; ~ up fare op.
III. pop [påp] T far.
pop-corn [ipåpkå*n] ristet majs.
pope [pøup] pave. popedom [-dam] pave-
dømme, popery [ipøupari] papisme; papistisk
lære.
Pop-eye ['påpai] the Sailor Skipper Skræk.
pop-eyed ['påpaid] med udstående øjne.
pop-gu n [ipåpgAn] luftbøsse, legetøjspistol.
popish [ipoupij] papistisk.
poplar ['påpla] poppel; trembling ~ bævre-
asp; yellow ~ tiilipantræ.
poplin [ipåplin] poplin (et stof).
poppie ['påpl] skvulpe, boble, danse, be-
væge sig op og ned; skvulp(en), krusning,
krap sø.
poppy [ipåpi] valmue; Flanders- Flandern-
valmue (helliget mindet om dem der døde i
den første verdenskrig) ; Poppy Day, d. 11.
nov.. på hvilken Flanders poppies sælges.
poppycock [ipåpikåk] vrøvl, sludder.
populace [ipåpjulas] almue, hob.
popular [ipåpjula] folke-; folkets; folkelig,
populær; letfattelig; folkekær; udbredt; ~
democracy folkedemokrati; ~ etymology fol-
keetymologi ; ~ front folkefront.
popularity [påpju'låriti] popularitet.
popularization [påpjulårai'zeijan] popula-
risering, udbredelse, popularize ['påpjula-
raiz] popularisere.
populafe ['påpjuleif] befolke.
population [påpju'leijan] befolkning; folke-
mængde, folketal; bestand (fx. the pig ~ ).
populous [Ipåpjulas] folkerig, tæt befolket.
porbeagle [<på'bi'gl] sildehaj.
porcelain ['på'slin] porcellæn.
porch [på't/] overdækket indgang, bislag;
forhal, våbenhus; (amr.) veranda.
porcine ['på'sain] svine-, som ligner et svin.
porcupine ['på'kjupain] hulepindsvin.
I. pore [på*] stirre (over, upon på) ; fordybe
sig (over i) ; ~ over the books hænge over
bøgerne.
II. pore [på'] pore.
pork [på"k] svinekød, flæsk; minced ~ flæ-
skefars; roast leg of ~ flæskesteg; ~ brawn,
~ cheese grisesylte; ~ -chop svinekotelet.
porker [ipå'ka] fedesvin.
pornography [på*"någrafi] pornografi.
porosity [på''råsiti] porøsitet.
porous [ipå'ras] porøs.
porphyry ['på'firi] porfyr.
porpoise [<på'pas] marsvin.
porridge [ipårids] havregrød, grød.
21
porringer
322
posterity
porringer [ipårindss] (grød)skål, vælling-
skål.
I. port [på't] havn, søhavn; havnestad;
free ~ frihavn; ~ of call anløbshavn; home
~ , ~ of registry hjemstedshavn.
II. port [på't] åbning, port; (mar.) laste-
port; koøje.
III. port [på't] holdning, måde at føre
sig på.
IV. port [på't] portvin.
V. port [på't] (mar.) bagbord, lægge om
bagbord; the ~ watch bagbordsvagten.
portable ["på'tabl] transportabel; trans-
portabelt radioapparat; rejse- (fx. ~ type-
writer).
portage ['på'tids] transport, fragt; befor-
dring af fartøjer og varer over land mellem
to sejlbare farvande; strækningen over hvil-
ken de transporteres.
portal [ipå'tl] portal.
portcullis [på't'kAlis] faldgitter.
Porte [på't]: the ~, the Ottoman ~, the
Sublime ~ Porten (den tyrkiske regering).
portend [på*'tend] varsle, varsle om, spå.
portent [ipå'tent] varsel, tegn; vidunder.
portentous [på'tentas] varslende, ildevars-
lende; uhyre, imponerende; gravalvorlig,
gravitetisk ; vigtig, opblæst.
I. porter ['på'ta] portner, dørvogter; por-
tier; drager; portør.
II. porter ["på'ta] porter.
porterage [ipå'tarids] transport (af bagage
etc.) ; bærepenge, budpenge.
portfolio [på'tiføulio"] mappe; portefølje.
porthole ['på'tho"l] koøje; (gml.) skydehul,
kanonport.
portico [ipå'tikou] søjlegang.
portion ['på' Jan] del; andel, part, lod, por-
tion; arvedel, arvepart; medgift; dele, ud-
dele, fordele; udstyre (med medgift); ~ out
uddele, portioner [ipå'Jana] uddeler, fordeler,
portionless [-les] uden andel; uden med-
gift.
portly [ipå'tli] korpulent, svær; værdig,
statelig.
portmanteau [på't'måntou] kuffert.
port master havneioged.
portrait ['på'trét] portræt, billede.
portraiture ['på'trét/a] portrætmaling, por-
trættering.
portray [på'"trei] portrættere, male; skil-
dre, portrayal [-al] portrættering, portræt-
(maleri) ; skildring, portrayer [-a] portræt-
maler; skildrer.
portress ['på'trés] portnerske, dørvogter-
ske.
Portsmouth ['på'tsmaj)].
Portugal [ipå'tjugal]. Portuguese [på'tju-
• gi'z] portugisisk; portugiser(inde).
pose [pøuz] stilling; positur, attitude; på-
skud; opstille, anbringe; fremsætte; stå (el.
ligge, sidde) model; posere; stille sig i posi-
tur, skabe sig; stille sig an (as som); sætte i
forlegenhed.
poser ['pøuza] vanskeligt spørgsmål, hård
nød at knække; posør.
poseur [pøuiza'] posør, en som skaber sig.
posh [påj] (si.) fin, flot, smart.
posit ['påzit] påstå, anbringe.
position [paizi/an] stilling; position; belig-
genhed; standpunkt; anbringe, placere; loka-
lisere; take up the ~ that indtage det stand-
punkt at; in a false ~ i et falsk lys; in a ~
to i stand til at; in ~ på (sin rette) plads;
out of - ikke på plads. ~- warfare stillings-
krig.
positive [ipåzativ] (adj.) positiv, virkelig;
udtalt, udtrykkelig, bestemt; afgørende; di-
rekte; uomtvistelig; sikker i sin sag, over-
bevist (of om); selvsikker, påståelig; T kom-
plet, rigtig (fx. a - fool) ; (subst.) positiv; rea-
litet; be ~ that være sikker på at; I won't be
~ jeg kan ikke sige det med bestemthed.
positivism ['påzitivizm] positivisme.
posology [po'såladsi] dosologi (læren om de
mængder hvori lægemidler skal indgives).
posse [ipåsi] opbud, styrke (især af politi),
flok.
possess [paizes] besidde, eje; besætte, be-
herske; bevare; ~ oneself of bemægtige sig;
what -ed him to do it hvad gik der af ham
siden han kunne gøre det.
possessed [pa'zest] besat (by af); be - of
være i besiddelse af.
possession [pa'ze/an] besiddelse; ejendom;
-s (ogs.) ejendele; take ~ of tage i besiddel-
se, sætte sig i besiddelse af; quick ~ (fx. i an-
nonce) hurtig overtagelse.
possessive [pa'zesiv] ejendoms-, eje-; eje-
stedord; genitiv; - case genitiv; ~ pronoun
possessivt pronomen, ejestedord.
possessor [pa'zesa] besidder, indehaver, ejer.
possessory [pa'zesari] besiddelses-; besid-
der-.
posset [ipåsit] drik af varm mælk tilsat
stærke sager (fx. øl, vin, krydderier).
possibility [påsa'biliti] mulighed (of for).
possible i'påsabl] mulig; eventuel; T tåle-
lig.
possibly ['påsabli] muligvis, måske; even-
tuelt; på nogen mulig måde; I cannot ~ do
it jeg kan umuligt gøre det.
possum [ipåsam] fk. f. opossum; play -~
T anstille sig død, spille syg, simulere.
I. post [pøust] pæl, stolpe; post; opslå, slå
op; dække med opslag, angive ved opslag;
(ved opslag) forbyde adgang til (fx. ~ a
garden); (ved opslag) offentliggøre (fx. nav-
nene på dumpekandidater eller klubmed-
lemmer som ikke har betalt kontingent) ;
hænge ud; - up slå op.
II. post [pøustl.post, stilling; embede, be-
stilling; (militær)station; ansætte; postere,
placere; at one's ~ på sin post.
III. post [poust] post, postbefordring; post-
hus, postkontor; postkasse; postombæring;
postvogn ; lægge i postkassen, afgive til post-
befordring, sende med posten; indføre, bog-
føre; underrette, forsyne med oplysninger;
rejse hurtigt; by ~ med posten; by return of
~ omgående; keep -ed holde å jour; ~ off
skynde sig af sted; afsende med posten; ~ up
føre å jour.
postage ['poustidsl porto. ~ -stamp fri-
mærke.
postal ['poustal] postal, post-; ~ account
girokonto; ~ order postanvisning; the
Postal Union verdenspostforeningen.
post|-bag ['po"stbåg] postsæk. ~ -boy po-
stillon; postbud. ~ -card brevkort. " -chaise
lukket postvogn. ~ -date senere dato; post-
datere. ~ -entry senere indførelse.
poster [ipousta] plakat; plakat-opklæber;
posthest; opsætte plakat(er) på; bekendt-
gøre ved opslag.
poste-restante [ipo"st'resta*nt] poste re-
stante.
posterior [på'stiaria] senere (to end); bag^-;
bagdel ; -s bagdel.
posteriority [påstiari'åriti] senere indtræf-
fen.
posteriorly [på'stiariali] bagtil.
posterity [på'steriti] efterslægt(en), efter-
tid(en): efterkommere.
postern
323
pounce
postern [ipousta'ii, ipoustan] bagdør, løn-
dør.
post factum [poust'faktam] post factum,
efter at det hele er forbi.
post-free [ipo"st"fri'] portofri.
postgraduate [ipoust'grådjuét] : ~ studies
videregående studier som dyrkes af en der
har taget embedseksamen.
post-haste [ipoust'heist] stor hast; i stor
hast.
post|-horn posthorn. ~ -horse posthest.
posthumous [ipåst.iumas] posthum; født
efter faderens død ; udgivet efter forfatterens
død (fx. - works) ; - fame berømmelse efter
døden.
postil [ipåstil] randbemærkning.
• postillon [paistiljan] postillon.
post|man [ipous(t)m8n] postbud. - -mark
poststempel; stemple med poststempel,
-master postmester; Postmaster-General mi-
nister for post- og telegrafvæsenet.
postmeridian [ipoustma'ridian] eftermid-
dags-.
post meridiem [ipo"st mairidiam] efter mid-
dag; eftermiddag.
postmistress ['poustmistrés] kvindelig post-
mester.
post-mortern ['poust'må'tam] obduktion; ~
examination obduktion.
post-obit [ipo'ist'åbit] (som træder i kraft)
efter døden; gældsbrev med sikkerhedsstil-
lelse i en kommende arv, forskrivning på arv.
post-office [ipouståfis] postkontor, posthus,
postvæsen, postdepartement; General Post-
Office hovedpostkontor.
post-paid [ipo"stpeid] frankeret, franko.
postpone [pøustipoun] udsætte, opsætte.
postponement [-mant] udsættelse, henstand.
postpositive [po"stipåzitiv] efterhængt, ef-
terstillet.
postprandial [ipoust'pråndial] efter mid-
dagen.
postscript ['pous(t)skript] efterskrift.
postulant [ipåstjulant] ansøger; en der
søger optagelse i et religiøst samfu.nd.
I. postulate [ipåst julet] postulat, forudsæt-
ning.
II. postulate [ipåst.juleit] forudsætte, po-
stulere; udnævne, indstille; gøre krav (for
på).
postulation [påstju'lei/an] forudsætning;
forlangende.
posture [ipåstja] stilling, positur; placere,
stille, sætte; stille sig i positur, skabe sig.
post-war [ipøustwå'] efterkrigs-.
posy [ipouzi] devise, inskription, motto ;
buket.
I. pot [påt] potte, gryde, krukke, kande,
bæger; pokal, præmie; matador; (ogs. =
pot-shot); lobster ~ hummertejne; keep the
~ boiling holde gryden i kog, skafiFe udkom-
met, holde den gående; -s of money masser
af penge; go to ~ (si.) blive ødelagt, gå i
fisk.
II. pot [påt] opbevare i en krukke, ned-
sylte, nedsalte; plante i potte; skyde (vildt),
plaffe ned; -ted meat henkogt kød.
potable [ipøutabl] drikkelig; ~ water drik-
kevand; -s drikkevarer.
potage [pouita'3] suppe.
potash [ipåtåj] potaske; kali.
potassium [paitåsjam] kalium.
potation [pouite^Jan] drikning; drik; drik-
kelag.
potato [pa'teitou] kartoffel; (si.) hul på
strømpe. ~ blight kartofifelsyge. ~ -trap (si.)
mund.
pot bank (dial.) lervarefabrik.
potl-bellied [ipåtbelid] tykmavet. ~ -belly
['påtbeli] tyk mave ; tyksak.
pot-boiler [ipåtboila] kunstværk (el. litte-
rært arbejde) som man kun har lavet for at
tjene penge.
pot-boy [ipåtboi] bartender; kældersvend.
poteen [pa'ti'n] hjemmebrændt irsk whi-
sky.
potency [ipøutansi] kraft, styrke, magt;
indflydelse.
potent [ipøutant] stærk, stærkt virkende,
mægtig, indflydelsesrig.
potentate ['poutanteit, -ét] fyrste, magt-
haver, potentat.
potential [pa'ten/al, po-] mulighed; (elek-
trisk) spænding; potentiel, mulig, eventuel,
slumrende; ~ divider (elekt.) spændingsde-
ler.
potentiality [paten/iiåliti, po-] mulighed.
pot hat ['påt'håt] stiv hat, rundpuldet hat.
pother [ipå5a] sky (af røg, støv el. damp) ;
uro, vrøvl, ballade.
pot-herb ['påtha'b] køkkenurt.
pot-hole [ipåthøul] jættegryde; hul i vej.
pothook [ipåthuk] grydekrog; S-formet
streg (i skriveøvelse).
pot-house [ipåthaus] ølstue, knejpe.
pot-hunter en der kun driver sport for
præmiens skyld; en der går på jagt eller
fisker udelukkende for at få noget at putte
i gryden.
potion ['pøu/an] (dosis) medicin; (dosis)
gift; (gml.) drik.
pot lead ['påtled] grafit.
pot-luck [ipåt'lAk] : take ~ tage til takke
med hvad huset formår.
potman [ipåtman] bartender; kældersvend.
pot-pourri [ipouipuri] potpourri.
potsherd ['påt/a'd] potteskår.
pot-shot [ipåf/åt] skud der ikke kræver
stor øvelse, skud fra baghold, skud på må
og få; forsøg på må og få.
pottage [ipåtids] (gml.) kødsuppe; a mess
of ~ (bibelsk) en ret linser.
I. potter [ipåta] pottemager; -'s clay potte-
magerler; -'s field (amr.) fattigkirkegård.
II. potter [ipåta] arbejde så småt, pusle,
pille (at med); småsnakke; ~ about nusse
omkring, småsysle; ~ away one's time spilde
sin tid, drysse tiden væk.
pottery [ipåtari] lervarer; pottemager-
industri; lervarefabrik, pottemagerværk-
sted.
potting [ipåtin] pottemagerarbejde; ned-
saltning, nedsyltning; (om)plantning i potte.
pottle [ipåtl] kurv; (gml.) kande (mål).
potty [ipåti] (si.) lille, ubetydelig (fx. a ~
little town); let (fx. a ~ task); halvskør,
småtosset.
pot|-valiant som har drukket sig mod til.
~ -valour mod, som skyldes drik.
pouch [pautj] pose, taske; kæbepose; lom-
me; (tobaks)pung; stikke i lommen; (danne
en) pose.
poult [pøult] kylling, kalkunkylling.
poulterer [ipøultara] vildthandler, fjerkræ-
handler.
poultice [ipøultis] grødomslag; lægge om-
slag på.
poultry [ipoultri] fjerkræ, høns. - -farm
hønseri.
I. pounce [pauns] (rovfugls) nedslag; plud-
selig bevægelse; klo; slå ned på; - upon slå
ned på; slå kloen i; kaste sig over; ~ into a
room brase ind i et værelse.
II. pounce [pauns] raderepulver.
21*
P pound
•M
l)iecedeii'jc
I. pound [paund] (vrsf?tenhed. omtv. =)
pund (454 g') ; puad sterling: (= 20 shillings).
II. pound [paiind] indhegning, fold; lukke
inde i en fold.
III. pound [paund] hanke (el. dundre) løs
på; banke, genneniprygle ; støde (i en mor-
ter), knuse, pulverisere; hamre; stampe,
trampe, gå (el. løbe, ride) tungt; dunk, stød,
slag; dundren; ~ the piano hamre i klaveret;
~ up støde, pulverisere.
poundage ['paundidsl ydelse (, fradrag, skat
osv.) af så og så meget pr. pund sterling.
pound net bundgarn.
pour [på*] hælde, skænke; øse, lade strøm-
me, udgyde, udsende; strømme, styrte, øse
ned; øsregn; it never rains but is -s en ulyk-
ke kommer sjælden alene; ~ out tea skænke
te; it -s with rain det øser ned.
pout [paut] surmule, lave trutmund; skyde
frem; surmulen; be in the -s surmule.
poverty L'påvati] fattigdom; when ~ comes
in at the door, love flies out of the window
når krybben er tom, bides hestene. ~-stricken
forarmet.
P. O. W. fk. f. prisoner of war.
powder [ipauda] pulver; krudt; pudder;
pulverisere; pudre, bestrø; pudre sig; spræn-
ge med salt; -ed sugar strøsukker; barrel of
~ (ogs. fig.) krudttønde (fx. that country is
a barre! of ~).
powder]-box pudderdåse. ~ -chamber krudt-
kammer.
powder keg (ogs. fig.) krudttønde.
powderl-magazine [ipaudamågazi'n] krudt-
magasin. ~ -mill krudtmølle. ~ -puff pudder-
kvast.
powdery [ipaudsri] smuldrende; støvet;
pudderagtig, pulveragtig.
power [ipaua] magt; evne (of til); kraft,
styrke, kapacitet; potens; fuldmagt; magt-
haver; T masse; (gml.) krigsmagt, hær; the
(big) Powers stormagterne; the -s that be
de høje myndigheder; be in — være ved mag-
ten; a ~ of en masse, en uhyre mængde;
it is out of his power det står ikke i hans
magt; to the fifth ~ i 5te potens.
power|ful mægtig, kraftig, stærk. ~ -house
kraftstation, elektricitetsværk, -less kraftløs,
kraftesløs; afmægtig, magtesløs; -less to help
ude af stand til at hjælpe. ~ -loom maskin-
væv. ~ -station kraftstation.
pow-wow [ipau'wau] møde af Indianere;
konference; konferere, tale sammen.
pox [paks] : the ~ syfilis.
p. p. fk. f. past participle.
pp. fk. f. pages; pianissimo.
P. P. C. fk. f. pour prendre congé (for at
tage afsked).
P. R. fk. f. proportional representation;
Puerto Rico.
P. R. A. fk. f. President of the Royal Aca-
demy.
practicability [pråktikaibiliti] gørlighed,
gennemførlighed; mulighed; anvendelighed;
farbarhed. practicable [ipråktikabl] gørlig;
mulig; anvendelig; farbar, fremkommelig.
practical [ipråktikl] praktisk; udøvende;
faktisk; ~ joke grov spøg. practicality [pråk-
ti'kåliti] praktisk beskaffenhed, practically
[ipråktikali] praktisk, i praksis; ['pråktikli]
praktisk talt, næsten.
practice ['praktisl praksis; øvelse; vane,
skik; list, kunstgreb; he is in ~ han prak-
tiserer; put in (to) ~ bringe til udførelse;
make a ~ of gøre til en vane.
practician [pråkitijn] praktiker.
practise ['prilktis] praktisere; udføre; ud-
j øve, drive, bruge; (op)ove; indove. ovo sig
(på el. i); ~ (up)on udnytte, spekulere i; -
medicine (, lavy) være praktiserende læge
(, jurist), -d erfaren, øvet.
practitioner [prak'ti/ana] praktiserende læ-
ge (el. sagfører); praktiker; general ~ al-
mindelig praktiserende læge (som ikke er spe-
cialist).
pragmatic(al) [prågimåtik(l)] pragmatisk;
geskæftig; vigtig, påståelig.
Prague [pra"g] Prag.
prairie ['præari] prærie, græs-steppe.
praise [pre'z] ros, pris; rose, bedømme,
prise, lovprise; song of ~ lovsang.
praise|ful lovprisende, -worthy rosværdig,
prisværdig.
I. pram [pram] (fk. f. perambulator) bar-
nevogn.
II. pram [pra'm] pram.
prance [pra'ns] danse, stejle; spankulere;
dansen, stejlen, prancer [ipra'nsa] fyrig hest.
prandial ['prandial] middags-.
prank [prank] gavtyvestreg; udstaffere,
pynte; pynte sig; lave gavtyvestreger, lave
spilopper, pjanke.
prankish [iprånki/] kåd, fuld af spilopper.
prate [pre't] snakke, sludre; plapre ud
med; sludder; snak. prater [ipreifa] sludre-
hoved.
pratincole ['pråtinkoul] (zo.) braksvale.
pratique [pra'ti'k] karantænepas, skibs ret
til at få forbindelse med land efter at have
fået rent sundhedspas.
prattle ['pråtl] sludre; pludre; snak; plud-
ren, prattier [ipråtla] sludrehoved, snakke-
maskine; sladdertaske.
prawn [prå'n] nordsøreje.
praxis ['praksis] øvelse, eksempel; praksis;
skik; vane.
pray [prei] hede (for om), bønfalde, an-
råbe; bede om; he is past -ing for han er
uforbederlig, der er ikke noget at stille op
med ham; ~ permit me to retire (ironisk)
tillad allernådigst at jeg trækker mig til-
bage.
I. prayer ['preia] : a ~ en hedende.
II. prayer f'præa] bøn (for om); family -s
husandagt; say one's -s læse sine bønner,
bede sin aftenbøn, forrette sin andagt. ^
-book bønnebog, -ful from. ~ -meeting bønne-
møde.
pre- [priC)] før-, forud-, foran-.
preach [pri"t/] prædike (on over, om), for-
kynde; ~ a sermon holde en prædiken,
preacher ['pri't/a] prædikant; moralprædi-
kant; the P. Prædikeren(s Bog), preachify
[ipri'tjifai] holde (moral)prædiken. preaching
['pri't/in] prædiken, preachment ['pri'tj-
mant] (moral)prædiken. preachy ['pri'tji]
prækende.
preamble [pri''åmbl. pri'åmbl] fortale, ind-
ledning; indlede.
prearrange ['pri*a'rein(d)3] ordne (el. af-
tale) forud.
prebend ['prehand] præbende, prebendary
[-ari] præbendeindehaver.
precarious [pri'kæarias] usikker, vaklende
(fx. om helbred).
precatory [iprekatari] hedende, anmodende.
precaution [pri'kå'Jan] forsigtighed; for-
sigtighedsregel, forholdsregel; take -s against
tage sine forholdsregler imod. precautionary
[-ari] forsigtigheds-.
precede [pri'si'd] gå forud for, gå foran,
komme foran, stå højere i rang end, range-
re over; indlede.
precedence [pri'si'dans] forrang; gåen for-
precedent
325
prefix O
ud, gåen foran; order of ~ rangfølge; take
~ of gå foran, have forrang for.
I. precedent [pri'si'dant] foregående; for-
udgående.
II. precedent ["presidant] præcedens, for-
tilfælde, sidestykke.
precentor [pri'senta] kantor.
precept ['pri'sept] forskrift, preceptive [pri-
'septiv] foreskrivende, bydende, preceptor
[priisepta] lærer, preceptorial [prisepitå'rial]
lærer-, preceptress [priiseptrés] lærerinde.
precinct [ipri'siii(k)t] grænse; distrikt; om-
råde; -s enemærker, område; omgivelser.
precious ['pre/as] værdifuld, kostbar; ko-
stelig, dyrebar; (ironisk:) nydelig, dejlig;
pretiøs, affekteret, skruet; (adv.) overordent-
lig, ualmindelig; ~ metals ædle metaller;
" stones ædelstene. -ly [-li] affekteret.
precipice [ipresipis] afgrund, skrænt.
precipitance [priisipitans], precipitancy
[-tansi] overilelse; overilethed; forhastelse;
hast.
I. precipitate [pri'sipiteit] kaste ned, slyn-
ge, styrte; fremskynde, påskynde; nedfælde,
bundfælde(s), udfælde(s).
II. precipitate [priisipitét] brat, hoved-
kulds; forhastet, hastig; fremfusende, ube-
sindig; bundfald.
precipitation [prisipi'teijan] hovedkulds
fald, nedstyrten; forhastelse, ubesindighed,
overilelse; bundfældning; bundfald; udfæld-
ning; nedbør.
precipitous Ipri'sipitas] brat, stejl.
precis [ipreisi'] resumé; resvimere.
precise [priisais] nøjagtig, bestemt, præ-
cis; klar; korrekt; overdrevent nøjagtig, pe-
dantisk, pertentlig, -ly [-li] nøjagtigt; præ-
cis, netop, just; (som svar) ja netop, ganske
rigtigt, precisian [pri'sisan] pedant, precision
[priisisan] nøjagtighed, præcision, sikkerhed;
præcisions- (fx. ~ toois).
preclude [pri'klu'd] udelukke, forebygge,
afskære, preclusion [-"klu'san] udelukkelse;
afskæring, preclusive [-'klu'siv] udelukken-
de, afskærende; forebyggende.
precocious [pri'koujas] tidlig moden, tid-
lig udviklet, forud for sin alder, fremmelig.
precocity [pri'kåsiti] tidlig udvikling, frem-
melighed.
precognition ["pri'kåginijan] forudgående
kendskab.
preconceive ["pri'kanisi'v] på forhånd fore-
stille sig; på forhånd danne sig en mening
om; -d opinions forudfattede meninger, pre-
conception [-"sep/an] forudfattet mening.
preconcert [pri'ikånsa't] forudgående af-
tale el. ordning; noget forud aftalt.
preconcerted ['pri'kan'sa'tid] forud aftalt.
precursor [priika'sa] forløber; forgænger,
precursory [-sari] forudgående; indledende;
bebudende.
predaceous [priidei/as], predatory [ipredata-
ri] pl5^ndrings- ; plyndrende, røverisk; rov-.
predecease ['pri'diisi's] afgå ved døden før
(fx. he -d his brother).
predecessor ['pri'disesa] forgænger; forfa-
der.
I. predestinate [priC)idestineit] prædesti-
nere, forudbestemme.
II. predestinate [priC)idestinat] forudbe-
stemt.
predestination [priOdestiineiJan] præde-
stination, iorudbestommclse.
prede.tine IpriCJidestin] forudbestemme.
^redeterminate ['pri'di'ta'minét] forud be-
stemt, predetermination [ipri'dita'mi'neijan]
1( ;t. rl'^e: t: :iii!!r\Fe.
predetermine [ipri'di'ta'min] prædestinere,
forudbestemme.
predicament [pri'dikamant] forlegenhed,
knibe; kategori, begrebsklasse.
predicant ['predikant] prædikende; prædi-
kant; dominikaner.
I. predicate [ipredike't] udsige, erklære.
II. predicate ['predikét] prædikat,
predication [prediikei/an] udsagn, påstand,
predicative [pri'dikativ] prædikativ,
predict [pri'dikt] forudsige, spå; -ed shoot-
ing beregnet skydning.
prediction [pri'dikjan] forudsigelse, spå-
dom.
predictive [pri'diktiv] forudsigende.
predictor [pri'dikta] spåmand, forudsiger.
predilection [pri'di'lekjan] forkærlighed.
predispose [ipri'dis'pouz] prædisponere (to
til), gøre modtagelig (to for).
predisposition ['pri'dispa'izi/an] tilbøjelig-
hed, tendens (to til).
predominance [pri'dåminans] fremhersken,
overmagt, overvægt.
predominant [pri'dåminant] overlegen;
fremherskende.
predominate [pri'dåmineit] være fremher-
skende; have overhånd, dominere.
predomination [pridåmi'nei/an] fremher-
sken ; overmagt.
pre-eminence [pri'eminans] forrang; over-
legenhed, pre-eminent [-nant] fremragende,
fortrinlig, overlegen, pre-eminently i frem-
ragende grad.
pre-empt [pri"iem(p)t] erhverve ved for-
købsret, erhverve på forhånd, pre-emption
[pri*iem(p)J'an] forkøb, forkøbsret.
preen Lpri'n] pudse (sine fjer) ; - oneself
pynte sig, pudse sig.
pre-exist [ipri'ig'zist] være til tidligere, ek-
sistere forud, pre-existence ["pri'ig'zistans]
præ-eksistens, tidligere tilværelse, pre-exist-
ent [ipri'ig'zistant] forud bestående; tidli-
gere.
prefab, fk. f. prefabricated house element-
hus.
preface [iprefis] forord, fortale; indlede,
prefatory [iprefatari] indledende.
prefect ['pri'fekt] præfekt (fransk amt-
mand; romersk embedsmand; ældre skoleelev
hvem en vis myndighed er betroet).
prefecture ['pri'fektjua, -tja] præfektur.
prefer [priifa'] foretrække (to for), ville
hellere ; forfremme, betordre (to til) ; frem-
sætte, fremføre; ~ a suit against rejse sag
imod; ~ water to wine foretrække vand for
vin; ~ working to doing nothing foretrække
at arbejde fremfor intet at bestille; -red
shares præferenceaktier.
preferable [iprefarabl] som er at foretræk-
ke (to fremfor), preferably fortrinsvis, helst.
preference ['prefarans] forkærlighed, svag-
hed; begunstigelse; fortrin, forrang; by -
hellere; helst; in ~ to hellere end, fremfor.
~ share præferenceaktie. ~ stock præferen-
ceaktier.
preferential [prefa'renjal] præference-, for-
trinsberettiget; ~ treatment begunstigelse.
preferment [pri'fa'mant] forfremmelse, be-
fordring, avancement.
prefiguration [priIig(j)aireiXan] forbillede;
bebudelse.
prefigurative [priiflg(j)arativ] forbilledlig.
prefigure [pri"fig(j)a] være et forbillede på;
forestille sig på forhånd; bebude, varsle om.
I. prefix [pri'ifiks] sætte foran.
II. prefix ['pri'fiks] præfiks, forstavelse;
fornn?tiilrt titrl ('.\. Dr., Mrs.).
P pregnable
326
presence-room
pregnable I'pregnabl] indtagelig.
pregnancy ['pregnansi] graviditet, svan-
gerskab, frugtsommelighed; frugtbarhed;
prægnans; opfindsomhed, idérigdom.
pregnant [ipregnant] gravid, svanger,
frugtsommelig; vægtig, betydningsfuld, præg-
nant; indholdsmættet, opfindsom, idérig;
frugtbar.
prehensile [pri'hensail] gribende, gribe-,
prehension [pri'heri/an] griben.
prehistoric [ipri'hi'stårik] forhistorisk.
prejudge [ipri''d3Ad3] på forhånd dømme;
på forhånd afgøre, prejudgment [-mant]
forhåndsdom; forhåndsafgorelse.
prejudice ['predsudisj (suhst.) fordom; ska-
de; (vb.) forudindtage; skade; to the ~ of
til skade for; without - uden afbræk; uden
at forringe vedkommendes retsstilling.
prejudiced l'pred3udist] partisk, forudind-
taget.
prejudicial [predsu" di/al] skadelig (to for).
prelacy l'prelasi] prælatembede; højeste
gejstlighed; prælatvælde.
prelate [iprelét] prælat.
prelect (pri'lekt] holde forelæsning, prelec-
tion Ipri'lekjan] forelæsning, prelector [pri-
•lekta] universitetslærer (der holder forelæs-
ninger).
prelim. [pri'lim] T fk. f. preliminary
examination.
preliminary [pri'liminari] indledende, for-
beredende; indledning, forberedelse; ~
(examination) adgangseksamen; prelimi-
naries of peace fredspræliminarier.
prelude l'prelju'dj præludium; indledning;
optakt; indlede, danne optakten til; prælu-
dere.
premature [prema'tjua] for tidlig moden,
fremkommen før tiden; forhastet, premature-
ness [-nés], prematurity [prema'tjuariti] for
tidlig modenhed; forhastethed.
premeditate [pri'medite't] overlægge, ud-
tænke i forvejen, premeditation [primedi'tei-
Jan] overlæg, forsæt.
premier [ipremja] først; fornemst; stats-
minister, premiership ['premjajip] statsmi-
nistertid, statsministerpost.
I. premise [pri'maiz] forudskikke, forud-
sætte.
II. premise [ipremis] præmis; major ~ over-
sætning; minor ~ undersætning; -s (ogs.)
ejendom, lokale(r) ; on the -s (ogs.) på stedet.
premiss l'premis] præmis.
premium ['pri'mjam] præmie, belønning;
assurancepræmie; opgæld, agio, overkurs;
honorar; at a ~ over pari, med agio; (fig.)
stærkt efterspurgt, højt vurderet.
premonition [pri'moini/an] advarsel; for-
udfølelse, forudanelse, varsel.
premonitory [pri'månitari] advarende,
varslende.
premorse [pri'ma's] afstumpet, afbidt.
prentice ['prentis] (gml.) lærling; uøvet.
preoccupation [priåkjuipeijan] optagethed
(af andre ting), distraktion, åndsfraværelse;
tidligere besiddelse, tidligere okkupation.
preoccupied Ipri'åkjupaid] optaget (af an-
dre ting), fordybet i tanker, distræt, ånds-
fraværende.
preoccupy [priiåkjupai] optage på forhånd,
helt lægge beslag på, fylde; tage i besiddelse
i forvejen (el. først).
prep. fk. f. preposition; preparation; pre-
paratory (school).
prep [prep] (i skoleslangt) lektielæsning.
preparation [prepa'reijan] forberedelse (for
til); tilberedelse; udrustning; lektielæsning;
præparat; forberedthed, beredskab; in ~
under forberedelse.
preparative [pri'pårativ] forberedende; for-
beredelse.
preparatory [pri'påratari] forberedende; ~
(school) forberedelsesskole ; ~ to som en for-
beredelse til. inden.
prepare [pri'pæa] forberede, berede (for
på, til); tilberede, lave; indrette; udstyre;
forberede sig, gøre sig beredt, holde sig be-
redt; ~ one's lessons læse lektier; be -d to
være beredt til at, være villig til at, være
indstillet på at. preparedness [pri'pæaridnés]
beredthed, beredskab.
prepay [<pri*'pei] forudbetale, prepayment
[-mant] forudbetaling.
prepense [pri'pens] forsætlig, overlagt.
preponderance [pri'påndarans] overvægt,
overlegenhed.
preponderant [pri'påndarant] som har
overvægten, overlegen, (frem)herskende, over-
vejende.
preponderate [pri'påndareit] have overvæg-
ten, have overtaget; dominere.
preposition [prepaizijan] præposition, for-
holdsord.
prepositional [prepa'zijanl] præpositionel.
prepositive [pri'påzitiv] foranstillet.
prepossess [pri'pa'zes] stemme gunstigt,
vinde (for for) ; indtage; forudindtage (against
mod), prepossessing [-'zesirt] indtagende, vin-
dende, prepossession [-'ze/an] forudfattet me-
ning, forkærlighed, sympati; forudindtaget-
hed, antipati.
preposterous [pri'påstaras] meningsløs,
fuldkommen absurd.
prepuce [ipri'pju's] forhud.
Pre-Raphaelism [ipri'iråfalizm] prærafae-
lisme (en retning i engelsk malerkunst). Pre-
Raphaelite [ipri'iråfalait] prærafaelit; præ-
rafaelitisk.
prerequisite [pri''rekwizit] forudsætning.
prerogative [pri'rågativ] prærogativ, for-
Pres, fk. f. President.
pres. fk. f. present.
I, presage ['presidsl forvarsel, varsel; for-
udsigelse; anelse.
II. presage ["presids, pri'seids] varsle om,
spå; forudane.
presbyter [iprezbita] presbyter, kirkefor-
stander.
Presbyterian [prezbi'tiarian] prebyteri-
ansk; presbyterianer.
Presbyterian ism [prezbi'tiarianizm] pres-
byterianisme.
presbytery [iprezbitari] presbyteriansk
kirkeråd; (katolsk) præstebolig.
prescience ['pre/ians] forudviden.
prescient [iprejiant] forudvidende.
prescind [pri'sind] adskille, holde adskilt.
prescribe [pri'skraib] foreskrive; ordine-
re; give forskrifter; skrive recepter; påstå
hævd (for på).
prescript [ipri'skript] forskrift.
prescription [pri'skripjan] recept; forskrift;
hævd. prescriptive [pri'skriptiv] hævdvun-
den; foreskrevet; ~ right hævd (to på).
presence [prezns] tilstedeværelse, nærvæ-
relse ; nærhed, selskab ; personlighed ; over-
naturligt væsen, ånd; person; (anseligt)
ydre, (statelig) holdning, (imponerende)
fremtræden; ~ of mind åndsnærværelse; in
the ~of i overværelse af, over for, ansigt til
til ansigt med; admit to the ~ of give fore-
træde for, stede for. -► -chamber, -^ -room
audiensværelse.
present
327
pretender p
I. present [preznt] nærværende, tilstedevæ-
rende; nuværende, forhåndenværende, inde-
værende, foreliggende; (gml.) færdig, på
rede hånd; the - minister den nuværende
minister; the minister ~ den tilstedeværende
minister; ~ company always excepted de til-
stedeværende er selvfølgelig undtaget; the
persons ~ eller those ~ de tilstedeværende;
- tense nutid, præsens; be ~ at være til ste-
de ved. overvære; be ~ to one's mind stå lys-
levende for en.
II. present [preznt] nutid, præsens; at -
nu for tiden, for oieblikket; for the ~ for ti-
den, foreløbig, indtil videre; by these -s her-
ved, ved nærværende skrivelse.
III. present [preznt] gave, present; make
him a ~ of it forære ham det.
IV. present [pri'zent] forestille, præsen-
tere; fremsætte, overlevere; overrække; ind-
bringe, indlevere; overbringe; (frem)vise;
fremlægge; fremføre; frembyde (fx. an affair
that -s some difficulty); overbringe; for-
ære, skænke ; præsentere (en veksel) ; holde
frem, rette (at imod); indstille; ~ oneself
vise sig, indfinde sig; fremstille sig, indstille
sig (fx. ~ oneself for an examination); ~
arms! præsenter gevær! ~ to a living ind-
stille til et præsteembede; ~ sby. with st.
forære en ngt.
presentable [pri'zentabl] præsentabel, an-
stændig, antagelig; velopdragen.
presentation [prezen'teiXan] præsentation,
fremstilling; overlevering, overrækkelse;
foræring, gave; indstilling(sret) ; fosterstil-
ling; on ~ på anfordring; ~ copy eksemplar
af bog sendt som gave fra forfatteren el. for-
læggeren.
present-day nutids-.
presentient [pri'sen/iant] forudfølende, for-
udanende, presentiment [-'zentimant] forud-
følelse, forudanelse.
presently [iprezntli] snart, om lidt, lidt ef-
ter, senere hen.
presentment [pri'zentmant] fremstilling,
fremførelse; forevisning; klage; on ~ på an-
fordring.
preservable [pri'za'vabl] holdbar.
preservation [prezaiveijan] bevarelse; fred-
ning; beskyttelse; opbevaring; nedlægning,
syltning; in a good state of ~ i velbevaret
stand.
preservative [pri'za'vativ] bevarende, sik-
rende; konserveringsmiddel.
preserve [pri'za'v] bevare, beskytte, sikre;
frede; konservere, nedlægge, præservere, syl-
te, henkoge; vedligeholde; syltet frugt, syl-
tetøj; vildtpark, jagtdistrikt, fiskedam; well
-d (om ældre person) som holder sig godt; -s
(ogs.) syltetøj; enemærker; beskyttelsesbril-
ler; poach on his -s gå ham i bedene.
- preserver [pri'za'va] beskytter, rednings-
mand, frelser.
preside [pri'zaid] føre forsædet, præsidere;
~ at (el. over) a meeting dirigere et møde.
presidency ['prezidansi] præsidentskab,
præsidenttid.
president [iprezidant] præsident; for-
mand; (amr.) direktør (for stort selskab).
presidential [prezi< den/al] præsident-, for-
mands-.
presidentship ['prezidant/ip] præsident-
skab, præsidenttid, formandsplads.
I. press [pres] (vb.) presse; trykke; knuge,
kryste; udpresse; trænge (ind på), gå på
klingen; tilskynde, tvinge, nøde; presse (til
krigstjeneste); tynge; haste; ~ an advantage
udnytte en fordel; ~ a button trykke på en
knap; ~ the point gå ham (, dem etc.) på
klingen; ~ the question hårdnakket kræve
svar; - for arbejde på at få, ivrigt stræbe
efter, forlange indtrængende; - for payment
rykke (for betaling) ; be -ed for money mangle
penge; be -ed for time have dårlig tid; ~ for-
ward (, on) skynde sig fremad (, videre); ~
on trykke på, tynge (fx. these taxes ~ very
heavily on us);~st. upon sby. pånøde en noget.
II. press [pres] (subst.) presse, perse, bog-
trykkerpresse; trykkeri; tryk(ning) ; dag-
blade, tidsskrifter; litteratur; skab (med
hylder), linnedskab: knap (man trykker på);
tryk, pres; presning, pressen, trængen på;
jag: trængsel; the daily ~ dagspressen; free-
dom (el. liberty) of the ~ trykkefrihed; in ^
under trykning; go to - gå i trykken.
pressl-agent presseattaché (ved teater etc.).
~ -box journalisternes loge (ved fodbold-
kampe etc.). " -cutting avisudklip. ~ -cutting
book scrapbog. ~ -gang preskommando (som
i ældre tid tvang matroser til at gøre tjeneste
i krigsflåden).
pressing [ipresin] (adj.) presserende, over-
hængende; påtrængende, indtrængende.
presslman [ipresman] journalist, blad-
mand; trykker. - -money håndpenge. ~
-proof sidste korrektur.
pressure ['preja] tryk, pres; betryk, nød;
tvang; - of business (forretnings)travlhed;
at high ~ for højtryk, for fuld kraft; put
*. upon øve pres på.
pressure] cabin (i flyvemaskine) tryk-
kabine. ~ cooker trykkoger. ~ -gauge
[iprejageidsj trykmåler. ~ tenderness ømhed
for tryk, trykømhed. ~ test trykprove.
prestidigitation ['prestididsi'teijan] tasken-
spilleri.
prestidigitator [presti'didsiteita] tasken-
spiller.
prestige [pre'sti's] prestige.
presto ['presto"] presto, hurtig; hey ~ ! vips!
presumable [pri'z(j)u*mabl] antagelig, for-
mentlig, formodentlig.
presume [pri'z(j)u*m] antage, formene, for-
mode, forudsætte; gå for vidt, vove (sig for
langt ud), tage sig friheder; ~ upon stole for
meget på, trække for store veksler på (fx.
don't ~ upon his good nature).
presumedly [pri'zju'midli] formentlig, an-
tagelig.
presumption [priizAra(p)J"an] antagelse, for-
udsætning, formodning; sandsynlighed; an-
masselse, indbildskhed, dristighed; the ~ is
that det må formodes at.
presumptive [pri"zAm(p)tiv] formodentlig,
sandsynlig; - evidence sandsynlighedsbevis;
heir - præsumptiv arving (vordende arving
under forudsætning af, at der ikke fødes
arveladeren nærmere arving).
presumptuous [priizAm(p)tjuas] anmassen-
de, overmodig, formastelig.
presuppose [pri'sa'pouz] forudsætte.
presupposition [pri*SApa'ziJ"an] forudsæt-
ning.
pretence [pri'tens] foregivende, påskud;
krav, fordring (to på); on el. under (the)
~ of under foregivende af; make a ~ of
foregive.
pretend [pri'tend] foregive, give som på-
skud; simulere, hykle; lade som om; ~ to
gøre fordring på; give sig skin af ; lege (fx, let's
~ we are kings and queens); ~ to be (ogs.)
lade som om man er; ~ to learning gerne
ville gå for at være lærd. pretended (adj.)
foregiven, falsk.
pretender [pri'tenda] prætendent.
P pretension
328
primeval
(to
pretension [pri'tenjan] krav, fordrin
på) ; prætention ; foreg:ivende.
pretentious [pri'ten/as] fordringsfuld, pre-
tentios.
preterite [ipretarit] fortids-; ~ (tense) da-
tid, præteritum.
preternatural [pri'ta'nåtfral] overnaturlig,
unaturlig.
pretext [ipri'tekst] påskud (for til); under
(el. on) the ~ of under påskud af.
pretor [ipri'ta] prætor. pretorian [pri'tå'-
rian] prætorianer.
prettiness ["pritinés] nethed, pænhed.
I. pretty [ipriti] køn, pæn, net, nydelig;
temmelig; pretties prydelser; my ~ (one)
min skat; be sitting ~ ligge lunt i svinget.
II. pretty ["priti] mønster på drikkeglas; up
to the - til gardinerne (på glas).
pretty-pretty ["priti'priti] lille pyntegen-
stand; pæn, net, sirlig; sodladen, „øndig" .
pretzel ['pretsal] kringle.
prevail [pri'veU] få overhånd, sejre; her-
ske, være herskende, være almindelig; ~
upon formå, bevæge, overtale, prevailing [-iri]
fremherskende, almindelig.
prevalence [iprevalsns] udbredelse, almin-
delig brug. prevalent [-lånt] (frem)hersken-
de, almindelig (udbredt), gængs.
prevaricate [pri'varikeit] komme med ud-
flugter, prevarication [privåriikeijan] udflug-
ter, prevaricator [priivårikeifa] en som kom-
mer med udflugter.
prevent [pri'vent] forhindre; ~ him (from)
doing it, ~ his doing it forhindre ham i at
gøre det; - oneself from dy sig for, bare sig
i'or; there is nothing to ~ it det er der intet
i vejen for.
preventable [pri'ventabl] som er til at hin-
dre, som kan forhindres.
preventer [pri'venta] hindring.
preventer-brace (mar.) kontrabras.
preventer-shrouds (mar.) hjælpevant.
prevention [priivenjan] forhindring, fore-
byggelse, bekæmpelse; ~ is better than cure
det er bedre at forebygge end at helbrede.
preventive [pri'ventiv] hindrende, forebyg-
gende; forebyggende middel; forebyggende
behandling; ~ man toldfunktionær; ~ service
kystbevogtning (mod smugleri).
preview ['pri'vju'] fernisering (mht. maleri-
udstilling).
previous [ipri'vjes] foregående, forudgåen-
de, tidligere; ~ examination første del af
eksamen til opnåelse af B.A. graden (i Cam-
bridge) ; ~ to før. -ly før, tidligere.
prevision [pri'visan] forudseenhed; forud-
anelse.
pre-war [ipri'iwå*] førkrigs-, før krigen.
prey [prei] bytte; rov; beast of ~ rovdyr;
bird of ~ rovfugl; fall an easy ~ to blive et
let bytte for; ~ upon plyndre, røve; leve af;
snylte på; tære på, tynge, nage.
price [prais] pris (of på, for); værdi, kurs;
belønning; bestemme prisen på; spørge om
prisen på; vurdere; every man has his ~ et-
hvsrt menneske kan købes; above (el. be-
yond) ~ iivurderlig; T what ~ his theories
now? hvad siger c.u nu til hans teorier?
price current priskurant.
priced [praist] mærket med pris (fx. every-
thing is priced); ~ catalogue katalog med
priser.
price freeze prisstop.
p/iceless uvurderlig, kostelig.
piicc-litt i:r's]uirant.
price regu!r.t;on com:n tL o pr!s^:ont^olråd.
prick [prikj 'jvi'.i'sc, stililco. s.tikke hul på;
udprikke, punktere (mønster) ; sætte mærke
ved, vælge (til); (gml.) spore (fx. ~ a horse);
stik; my toe is -ing det stikker i min tå; ~
(up) one's ears spidse øren; his conscience
-ed him han havde samvittighedsnag; ~ of
conscience samvittighedsnag; kick against
the -s stampe imod brodden.
pricker [iprika] pren, spidsbor, syl.
prickle ['prikl] pig; (bark)torn; stikken (el.
prikken) i huden; stikke; have en stikkende
fornemmelse; the skin -s det prikker i huden.
prickly [iprikli] tornet, pigget; stikkende,
prikkende; ~ heat hedetoj ; - pear figen-
kaktus.
pride [praid] stolthed (at, in over), hov-
mod; pragt, glans; flok (fx. a ~ of lions);
~ goes before a fall hovmod står for fald;
take ~ in være stolt af; take the ~ of place
indtage en førerstilling, komme i første række;
~ oneself on være stolt af; rose sig af.
priest Lpri'st] præst; gejstlig; præstevie;
high ~ ypperstepræst. ~ -craft præstepolitik,
priestess ['pri'stés] præstinde, priesthood
[-hud] præsteembede; præsteskab, priestly
præstelig.
I. prig [prig] tyv; stjæle.
II. prig [prig] pedant; indbildsk nar.
priggish [iprigij] pedantisk; indbildsk, selv-
klog.
prim [prim] pertentlig, stiv, pæn, sirlig;
snerpet ; gøre sirlig, pynte ; stramme.
primacy [ipraimasi] primat, ærkebiskoppe-
lig værdighed; overlegenhed, forrang, første
plads.
prima donna [ipri'maidåna] primadonna.
prima facie [ipraimaifei/ii*] ved første øje-
kast, ved en umiddelbar betragtning; indtil
det modsatte er bevist.
primage ["praimidsl kaplak (tillæg til frag-
ten).
primal ['praimal] først, vigtigst; oprindelig.
primarily [ipraimarili] for det første, op-
rindelig, fra første færd; først og fremmest.
primary [ipraimari] først; oprindelig, pri-
mær, ur-, grund-; elementær, forberedende,
lavere; størst, vigtigst; hovedsag; -(assemb-
ly ei. meeting) forberedende valgmøde; ~
colours grundfarver; ~ school grundskole,
underskole.
primate [ipraimét] primas, ærkebiskop;
Primate of all England ærkebiskoppen af
Canterbury; Primate of England ærkebiskop-
pen af York.
primates [praiimeifi'z] (zo.) primater (aber
og mennesker).
I. prime [praim] først, oprindelig, ur-; ho-
ved-, vigtigst, fornemst; fortrinlig, prima;
~ cost fremstillingsomkostninger; ~ minister
premierminister; ~ mover drivkraft, kraft-
maskine; primus motor; — number primtal.
II. prime [praim] bedste del, bedste tid, vel-
magtsdage, blomstring, bedste alder; vår.
begyndelse; primtal; in the ~ of life i sin
bedste alder.
III. prime [praim] lade, lægge fængkrudt
på; fylde; instruere; grunde, grundmale;
spæde (fx. a pump); snapse (fx. a motor);
koge over; well -d beruset.
primely [ipraimli] fortrinlig, storartet,
primeness ['praimnés] fortræffelighed.
I. primer ['prime] slags bogtrykkerskrift.
II. primer ['praima] elementarbog ; an-
dagtsbog.
III. primer ['praims] antændclsesmiddel,
tændrør, tængrør, fænghættc, tændnål,
brandror.
primeval [praim'i'val] først, oprindelig; ur-.
pnmiparous
329
probability
prim i parous [prai'mipsras] første gang fø-
dende.
primitive ['primitiv] oprindelig, ur-; pri-
mitiv, gammeldags, simpel, uudviklet; ur-
menneske; stamord; the Primitive Church
oldkirken.
primogeniture [praimo'dsenitje] førstefød-
sel(sret).
primordial [prai'må'dial] først, oprindelig,
ur-.
primrose [iprimroi^z] kodriver, primula;
Primrose Day (den 19. april, lord Beacons-
fields dødsdag) ; Primrose League (et konser-
vativt selskab).
primula ['primjula] primula.
primus [ipraimas] (den) først(e) ; den æld-
ste; primus (kogeapparat).
prince [prins] fyrste, prins; Prince Consort
[-"kånså't] prinsgemal (regerende dronnings
ægtefælle) ; Prince Regent prinsregent; Prince
of Wales prins af Wales, kronprins (i Eng-
land).
princedom [iprinsdam] fyrstendømme; fyr-
steværdighed.
princelike fyrstelig, princely fyrstelig, prin-
selig.
princess [prinises, (attributivt) 'prinses]
prinsesse, fyrstinde; Princess Royal titel for
den engelske konges ældste datter; Princess
of Wales prinsen af "Wales's gemalinde, kron-
prinsesse (i England) ; ~ robe (el. dress) prin-
sessekjole.
principal [iprinsapl] først, hoved-, højest,
vigtigst, væsentligst; hovedmand, hovedper-
son; principal, chef; mandant; forstander,
rektor, bestyrer, skolebestyrer; kapital, ho-
vedstol, hovedsum; originalt kunstværk; ho-
vedmotivet i et kunstværk; ~ clause (el. sen-
tence) hovedsætning, principality [prinsi'pa-
liti] fyrstendømme; fyrsteværdighed, fyrste-
magt; the P. Wales, principally ['prinsapali]
hovedsagelig, især.
principle ['prinsapl] princip, grundsætning;
kilde, oprindelse, ophav; bestanddel; in ~
principielt, i princippet; a man of ~ en mand
med principper; on ~ iirincipielt, af princip.
principled [iprinsipld] (i sammensætninger)
med . . . principper (fx. high-principled med
ædle principper).
pringle ['pringl] stikke, prikke.
prink [prink] pynte; pynte sig.
print [print] trykke; aftrykke; kopiere;
indtrykke, påtrykke, trykke mærke i ; ind-
præge (on i), prente; lade trykke, udgive;
mærke, aftryk, præg, tryk; spor; trykt skrift,
blad, avis; stik, kobberstik; bomuldstøj med
påtrykt mønster; stempel, mærke; -ed matter
tryksager; in ~ på tryk, på prent; out of -
udsolgt fra forlaget.
printer ['printe] trykker, bogtrykker; -'s
devil bogtrykkerlærling; -'s error trykfejl; -'s
ink tryksværte.
printing [iprintiri] trykning; bogtryk; bog-
trykkerkunst; kopiering (af fotografi). ~
block cliche. ~ -ink tryksværte. ~ -office bog-
trykkeri. ~ press bogtrykkerpresse, bogtryk-
kermaskine; trykkeri.
printl-seller kunsthandler. ~ -shop kunst-
handel. ~ -works (kattun)trykkeri.
prior ['praia] tidligere, ældre; vigtigere;
prior; ~ to førend.
priorate [ipraiarét] priorat.
prioress ['praiarés] priorinde.
priority [prai'åriti] fortrin, forret, priori-
tet; ~ goods varer til hvis indkøb der kræves
indkøbstilladelse.
priory [ipj-aiari] priorat.
prise [praiz] bryde, brække, lirke, vriste
(open op).
prism [prizm] prisme.
prismatic [priz'måtik] prismatisk.
prison ['prizn] fængsel; (poetisk) fængsle;
~ guard (amr.) fængselsbetjent.
prisoner [iprizna] fange, arrestant, ankla-
get (i kriminel sag) ; keep sby. a ~ holde én
fanget; make sby. (a) ~, take sby. ~ tage én
til fange; ~ of war krigsfange; prisoner's
base (el. bars) en drengeleg med afmærkede
fristeder og „fængsler" .
prison-house ['priznhaus] fængsel(sbyg-
ning).
prissy ['prisi] (amr.) overpertentlig.
pristine ['pristain] oprindelig (fx. the ~
strength of our race).
prithee [ipriQi'] (af pray thee) (gml.) jeg
beder dig.
privacy ["praivasi; 'priv-] uforstyrrethed,
ensomhed, ro, stilhed; hemmelighed; I have
complete ~ in my garden jeg har det helt for
mig selv (el. er helt uforstj^rret) i min have;
in " (ogs.) i enrum, under fire øjne.
I. private [ipraivét] privat; hemmelig, for-
trolig; menig; ~ baptism hjemniedåb; this
is for your ~ ear dette bliver mellem os;
funeral ~ begravelsen foregår i stilhed; ~
house privatbolig; keep ~ hemmeligholde; ~
(limited) company familieaktieselskab; ~
member of Parliament underhusmedlem som
ikke er minister; ~ parts kønsdele; ~ (resi-
dential) hotel slags større pensionat; ~ view
fernisering (mht. maleriudstilling) ; ~ ward
enestue (på hospital).
II. private ["praivit] (subst.) menig (sol-
dat); in ~ i hemmelighed, fortroligt, under
fire øjne; -s (ogs.) kønsdele.
privateer [praiva'tia] kaperskib, kaper, pri-
vateering kaperi.
privation [prai'veijan] savn.
privative ['privstiv] nægtende, negativ.
privat [iprivit] (planten) liguster.
privilege ['privilids] privilegium, (sær)ret-
tighed, begunstigelse; privilegere; fritage
(from for).
privily ['privili] i al stilhed; hemmeligt.
privity [ipriviti] medviden.
privy [iprivi] privat; hemmelig, gehejme-;
part i sagen, medvider; kloset, toilet; Privy
Council gehejmeråd; P. Councillor gehejme-
råd(smedlem) ; ~ parts kønsdele; P. Seal
gehejmesegl; mindre rigssegl; Lord (Keeper
of the) P. Seal gehejmeseglbevarer ; ~ to ind-
viet i, (hemmeligt) medvidende om.
I. prize [praiz] fangst, prise; pris, præmie,
belønning; gevinst; (fig.) klenodie, skat;
sætte pris på, skatte, vurdere højt; præmie-;
prisbelønnet, præmieret; T storartet; make
(a) ~ of opbringe, tage som prise.
II. prize [praiz] bryde, brække, lirke, vriste
(open op).
prize|-court priseret. ~ -day skoles årsfest,
translokation. ~ -fight boksekamp (mellem
professionelle boksere). ~ -fighter (professio-
nel) bokser. ~ -giving præmieuddeling, -man
præmietager, pristager. ---money prisepenge.
~ ring boksering. Nobel ~ winner Nobelpris-
tager.
I. pro [prou] pro, for; pros & cons grunde
for og imod.
II. pro. [prøu] fk. f. probationer, profes-
sional.
III. pro- [pro"] tilhænger af (fx. pro-Bocr
boerven) ; vice-.
probability [pråbe'biliti] sandsynlighed (of
for); in all ~ efter al sandsynlighed.
P probable
330
professor
probable ["pråbabl] sandsynlig.
probably l'pråbabli] sandsynligvis, rimelig-
vis.
probate ['proubét] stadfæstelse " af testa-
mente; kopi af stadfæstet testamente; ^
court skifteret.
probation Ipraibei/an] prøve; prøvetid; be-
tinget dom; be placed on ~ (oratr.) få en be-
tinget dom; release on - betinget benådning;
" officer socialhjælper der fører tilsyn med
dem der har fået en betinget dom.
probationary [pra'be'/anari] prøve-, på
prøve (fx. ~ telegraphist); betinget.
probationer [praibeijana] person på prøve;
novice, aspirant, elev (fx. sygeplejeelev) ; be-
tinget dømt person.
probative [ipro"bativ] beviskraftig.
probe Iprøub] sonde; sondere, undersøge;
(amr.) undersøgelse (fx. a Congressional ~
into the gas shortage).
probity [iprøubiti] retsindighed, redelighed.
problem [ipråblam] opgave, spørgsmål, pro-
blem. problematic(al) [pråbliimåtik(l)] pro-
blematisk, tvivlsom.
proboscis [pra'båsis] snabel.
procedure Ipra'si'dsa. -djua] fremgangs-
måde; procedure, rettergang; forretnings-
orden; legal - procesordning.
proceed [pra'si'd] gå fremad, begive sig
(, drage, køre, sejle etc.) videre; fortsætte,
vedblive; fortsætte med; gå over, skride (to
til); udvikle sig; komme (ud) (from fra); gå
til værks, bære sig ad (fx. how shall I pro-
ceed?): anlægge sag; ~ master of arts blive
master of arts.
proceeding [pra'si'din] fremgangsmåde,
skridt, adfærd; sagsanlæg, proces; bevæ-
gelse fremad; -s (ogs.) forhandlingsprotokol;
watch the -s iagttage, hvad der foregår; take
(legal) -s against anlægge sag mod.
proceeds ["prousi'dz] provenu, udbytte.
I. process [iprøuses] proces; fremgangs-
måde, metode ; procedure ; f remskriden, frem-
gang, forløb; behandling; (i anatomi) frem-
spring; in ~ of time i tidens løb, med tiden;
~ server stævningsmand.
II. process [iprouses] forædle; forarbejde,
behandle (fx. (føde)varer med henblik på
salg el. konservering) ; [prouises] T gå i pro-
cession.
procession [pra'sejan] procession; optog; gå
i procession (gennem), processional [pra'seja-
nal] processions-.
proclaim [pra'kleim] bekendtgøre, kund-
gøre, erklære, proklamere, forkynde; erklære
i belejringstilstand; erklære fredløs; forbyde
(fx. a meeting); - him king udråbe ham til
konge; ~ the banns lyse til ægteskab; ~ war
erklære krig.
proclamation [pråkla'meijan] bekendtgørel-
se, kundgørelse, proklamation.
proclivity [praikliviti] tilbøjelighed, hang.
proconsul [iprøuikånsal] prokonsul, -ate
[prøuikånsjulét] prokonsulat.
procrastinate [praikråstine't] opsætte; være
sendrægtig, procrastination [prakråsti'nei-
/an] opsættelse; sendrægtighed, procrastin-
ator [praikråstineita] sendrægtig person, smø-
lehoved.
procreant ['prøukriant] avlende.
procreate [iproukrie't] avle, frembringe.
procreation [prøukriiei/an] avling, frem-
bringelse.
procreative [iproukrieHiv] formeringsdygtig.
proctitis Ipråk'taitis] endetarmsbetændelse.
proctor [ipråkta] proktor (universitetslærer
som fører opsyn med studenternes opførsel).
procumbent [prou'kAmbant] liggende (med
ansigtet nedad).
procurable [praikjuarabl] som kan skafifes.
procuration [pråkju'reijan] tilvejebringelse;
fuldmagt, prokura; rufferi, procurator ['prå-
kjureita] fuldmægtig.
procure [praikjua] skaffe, anskaffe, sikre
sig, tilvejebringe, opdrive; udvirke; drive
rufferi.
procurement [praikjuamant] tilvejebringel-
se, osv. ; se procure.
procurer [praikjuara] tilvejebringer ; rufif er,
rufferske,
I. prod [pråd] stød, stik; spids genstand
hvormed man stikker, pigstav, syl ; (vb.) støde,
stikke, prikke, dikke; pirre, vække, opildne.
II. prod [pråd] gammel hest, øg.
prodigal [iprådigal] ødsel (of med); øde-
land; the ~ son den fortabte søn.
prodigality [prådi'gåliti] ødselhed, ødslen.
prodigious [pra'didsas] vidunderlig, forbav-
sende; uhyre, prodigy ["prådidsi] under; vid-
under; uhyre, monstrum; infant ~ vidunder-
barn.
I. produce [praidju's] producere, fremstille,
tilvirke; frembringe, avle; fremkalde, afsted-
komme; tage frem, fremlægge, fremskaffe,
fremvise, fremføre; indbringe, kaste af sig,
give udbytte; forlænge (fx. - a side of a
triangle) : iscenesætte.
II. produce [iprådju's] produkt(er), (sam-
let) produktion, udbytte; resultat.
producer [pra'dju'sa] producent; iscene-
sætter (af skuespil på teater etc.) ; en som
planlægger og forretningsmæssigt leder film-
produktion. ~ gas generatorgas, gengas.
producible [pra'dju'sibl] som kan frembrin-
ges ; præsentabel.
product [iprådakt] frembringelse; produkt.
production [pra'dAkJan] fremstilling, frem-
bringelse, produktion; fremlæggelse, forevis-
ning; produkt, værk; iscenesættelse; forlæn-
gelse.
productive [pra'dAktiv] produktiv, ydedyg-
tig, frembringende, skabende; frugtbar, rig;
be ~ of fremkalde, forårsage.
productivity [prådAkitiviti] produktivitet,
ydeevne; frugtbarhed.
proem ["prouem] fortale, indledning.
profanation [pråfaineijan] profanation,
vanhelligelse.
profane [praifein] profan, verdslig; bespot-
telig, blasfemisk; hedensk; profanere, van-
hellige, besmitte, krænke, bespotte, mis-
bruge.
profanity [pra'fåniti] bespottelse, blasfemi.
profess [pralfes] erklære, forsikre, tilstå;
bekende sig til; foregive; give sig ud for;
udøve, praktisere; (som professor) undervise
i; T være professor; -ing Christian bekenden-
de kristen.
professed [praifest] (adj.) erklæret (fx. he
is a -^ atheist); foregiven (fx. a ~ doctor);
professionel (fx. be a ~- spy); a ~ nun en
nonne der har aflagt løftet.
profession [praifejan] profession, fag (især
lærd el. kunstnerisk), liberalt erhverv; stand;
erklæring, forsikring; foregiven; bekendel-
se; aflæggelse af klosterløfte; the ~ (si.)
skuespillerstanden; the learned -s o: teologi,
jura, lægevidenskab; by ~ af profession, af
fag; ~ of faith ti'osbekendelse.
professional [pra'fejanal] fagmæssig, faglig,
fag-; professionel; professionel sportsmand;
~ man kunstner, akademiker, mand i de libe-
rale erhverv, -ism [-izm] professionalisme.
professor [praifesa] professor (of i), lærer.
professorate
331
prompt
professorate [pra'fesaret] professorat,
professorial [pråfé'så'rial] professor-.
professorship Ipra'fesajip] professorat.
proffer Cpråfa) tilbyde ; tilbud.
proficiency Ipra'fi/ansi] kyndiprhed. færdig-
hed, dyfrtighed ; fremgang, fremskridt.
proficient [praifi/ant] kyndig, dygtig, vel
bevandret, sagkyndig; mester.
profile [iproufi'l] omrids, kontur, profil;
(fig.) skitse: tegne i omrids (el. profil).
profit [ipråfit] udbytte, fordel, gavn, vin-
ding, gevinst; fortjeneste, avance; gavne,
være til gavn for, være en vinding for; have
gavn, drage fordel (from af), profitere; tjene
(by, over på); - and loss account driftsregn-
skab; make a ~ on tjene på; gross ~ brutto-
avance; net " nettoavance.
profitable ["pråfitabl] gavnlig, nyttig; for-
delagtig, lønnende, indbringende.
profiteer [pråfi'tia] værnemager, gullasch-
baron, krigsmillionær; tjene store penge på
en ufin måde; drive vareåger el. kædehandel,
-ing [-rinJ jobberi, kædehandel, vareåger.
profitless I'pråfitlés] unyttig; ikke indbrin-
gende, ufordelagtig.
profit-sharing system, der giver arbejderne
andel i udbyttet.
profligacy l<pråfligasi] ryggesløshed, laste-
fuldhed, skørlevned, laster, profligate [-gét]
ryggesløs, lastefuld ; ryggesløst menneske.
pro forma [prøu'få'ma] pro forma.
profound [praifaund] dyb; grundig; dyb-
sindig.
profundity [pra'fAnditi] dybde, dybsindig-
hed, grundighed ; dyb.
profuse Ipra'fju's] gavmild; ødsel; over-
strømmende, overvættes, rigelig.
profusion [pra'fju'san] ødselhed; overflod.
prog [pråg] (si.) mad; (iuniversitetsslang=)
proctor; be progged (si.) få ordre til at stille
hos proctor.
progenitor [pro'dsenita] forfader.
progeny [iprådsini] afkom, efterkommere;
resultat.
prognosis [pråg'no"sis] prognose.
prognostic [praginåstik] varslende; tegn,
symptom, prognosticate [-"nåstikeit] forud-
sige, spå, varsle, prognostication [-nåsti'kei-
Jan] forudsigelse, spådom; tegn, varsel, prog-
nosticator [-'nåstikeita] (subst.) forudsiger.
program(me) l'prougråm] program; plan;
balkort.
I. progress [iprøugres] fremskridt; frem-
skriden, fremgang, gang, forløb, fremrykken;
fremtrængen, udbredelse; færd, rejse, inspek-
tionsrejse; in - i gang, under iidførelse, un-
der udarbejdelse; be in ~ (ogs.) gå for sig.
II. progress [praigres] gå fremad; gøre
fremskridt; skride fremad.
progression [praigrejan] fremskriden; frem-
gang; progression; arithmetical ~ differens-
række; geometricai ~ kvotientrække.
progressional [praigrejanal] fremadskri-
dende.
progressive [pra'gresiv] fremadskridende;
tiltagende, voksende; progressiv; frem-
skridtsvenlig; fremskridtsmand; ~ taxation
progressiv beskatning.
progressively i stigende grad, mere og mere.
prohibit [praihibit] forbyde; (for)hindre
(from i).
prohibition [prou(h)iibiJ'an] forbud.
prohibitionist [prou(h)iibi/anist] forbuds-
mand, forbudstilhænger.
prohibitive [pra'hibitiv] prohibitiv, uover-
kommelig (fx. a - price).
prohibitory [pra'hibitari] prohibitiv.
I. project [praidsekt] planlægge, projektere,
udkaste (plan om); kaste, projicere (fx. ~ a
picture on the screen); rage frem (fx. the
balcony -s over the pavement).
II. project ['prådsékt] plan, projekt,
projectile [pra'dsektail] projektil; fremdri-
vende ; kaste-.
projection [praid3ek/an] udkast, planlæg-
gelse; projektion; f remspringen ; fremspring;
fremstående del.
projector [pra'dsekta] planlægger, ophavs-
mand; projektmager; projektør, lyskaster;
films (forevisnings) apparat.
prolapse [iprøulåps] f remfald ; udtræde.
prolegomena [pro"léigåmina] indledning.
proletarian [proulé'tæarian] proletar; pro-
letar-, -ism proletartilstand; proletarstyre.
proletariat(e) [proulé'tæariat] proletariat.
proletary [iproulitari] proletar; proletar-.
proliferate IpraUifareit] formere sig ved
knopskydning el. celledeling.
prolific [pra'lifik] frugtbar; produktiv; -
in rig på.
prolix [iprøuliks] langtrukken (fx. a ^
sermon).
prolixity [pro'liksiti] langtrukkenhed.
prologue [iprøulåg] fortale, prolog; indlede
(med en prolog).
prolong [prailån,] forlænge, prolongere; -ed
(ogs.) lang.
prolongation [proulåiiigeijaii] forlængelse.
prolusion [pro'lju'san] indledning, forspil;
prøveopførelse.
prom T fk. f. promenade concert promena-
dekoncert.
promenade [pråmiina'd] spadseretur, ride-
tur, køretur; promenade; spadsere, promene-
re; spadsere på; fremvise, -r [-a] spadse-
rende.
Prometheus [praimi*J)ju's].
prominence [ipråminans] fremskudt stil-
ling; betydelighed; fremspring; bring st.
into ~, give st. - sætte noget i forgrunden.
prominent ['pråminant] fremstående ; frem-
trædende; fremragende, fremskudt, promi-
nent; ~ figure forgrundsfigur.
promiscuity [pråmis"kju*iti] promiskuitet,
blandethed; virvar; tilfældighed, promiscu-
ous [pra'miskjuas] blandet, forvirret, bro-
get; tilfældig.
promise ['pramis] løfte, tilsagn; forjættel-
se; love, tilsige; give forventning om; tegne
til; of (great) ~ (meget) lovende; show
(great) ~ være (meget) lovende; the land
of " , the -d land det forjættede land; breach
of ~ brudt ægteskabsløfte, hævet forlovelse.
promisee [pråmi'si'] (i jura) løltemodtager.
promising [ipråmisiril lovende; håbefuld.
promisor [ipråmisa, pråmi'så'] løftegiver.
promissory ['pråmisari] lovende; ~ note
egenveksel, solaveksel.
promontory ['pråmantri] forbjerg; forhøj-
ning, fremspring.
promote [pra'mout] fremme; ophjælpe;
vække; forfremme; stifte; be -d over sby.'s
head springe forbi en i avancement.
promoter [pra'mouta] ophjælper, beskyt-
ter; stifter, grundlægger; anstifter; ophavs-
mand.
promotion [praimøu/an] fremme, ophjælp-
ning; stiftelse; anstiftelse; befordring, for-
fremmelse; be on (one's) ~ stå for tur til for-
fremmelse; stræbe at opnå forfremmelse.
promotive [pra'moutiv] fremmende.
prompt [pråm(p)t] (adj.) hurtig, rask;
redebon, villig; (adv.) promte; præcis, (vb.)
tilskynde til, bevæge til, drive til; indgive;
prompt-book
332
prosecute
sufflere; (subst.) påmindelse, tilskyndelse;
betalingsfrist, promptl-book, -~ -copy sufflor-
bog. ~ -box sufflørkasse.
prompter ['pråm(p)t8] sufflør; tilskynder;
anstifter.
promptitude [•pråni(p)titju'd] raskhed; be-
redvillighed.
promulgate [ipråmalgeH] kundgøre; for-
kynde, udbrede, udsprede.
promulgation [pråmaligeijan] kundgørelse;
forkyndelse, udspredelse.
promulgator [ipråmalgeita] kundgører; for-
kynder.
pron. fk. f. pronoun.
prone [proun] liggende (på maven) ; forover-
bøjet; hældende, skrå; tilbøjelig, rede, villig.
prong [pråri] spids; gren (på en gaffel),
gren på hjortetak; fork; gaffel; spidde på
gaffel; løfte med en fork.
pronghorn [iprånhå'n] prærieantilope.
pronominal [prainåminal] pronominal.
pronoun ['prøunaun] pronomen, stedord.
pronounce [prainauns] udtale; afsige, fæl-
de; erklære; udtale sig. pronounceable [pra-
inaunsabl] som kan udtales, pronounced
[prainaunst] udtalt, tydelig, umiskendelig,
udpræget.
pronouncement [pra'naunsmant] udtalelse,
erklæring.
pronouncing [prainaunsinl udtale-.
pronto [iprånto] (amr. si.) hurtigt, med det
samme.
pronunciation [pranAnsiiei/an] udtale.
I. proof [pru'f] prøve; bevis; styrke, styrke-
grad; prøvebillede, aftryk; korrektur, kor-
rekturark; ~ (of a claim) in bani<ruptcy
anmeldt fordring i konkursbo; the onus of
~ bevisbyrden; in ~ of til bevis for; put to
the ~ sætte på prove; the ~ of the pudding
is in the eating (omtr.) det er først, når man
har gennemprøvet en ting i praksis, at man
kan udtale sig om den ; office ~ huskorrektur.
II. proof [pru'f] uigennemtrængelig, tæt,
fast, sikker, skudfri, skudsikker; uimodtage-
lig (against før) ; be ~ against kunne modstå,
ikke påvirkes af.
III. proof [pru'f] imprægnere.
proof|-reader korrekturlæser. ~ -reading
korrekturlæsning. ~ -sheet korrekturark. ~
-spirit spirituøs drik med en vis alkoholpro-
cent.
I. prop. fk. f. propeller; properly; property;
proposition.
II. prop [pråp] (vb.) støtte, afstive; (subst.)
støtte; stiver; ~ up støtte, holde oppe; læne
sig op ad.
propaedeutic [proupi'idju'tik] propædeu
tisk, forberedende ; -s propædeutik, forskole
propagand|a [pråpa'gånda] propaganda
agitation, -ist [-ist] agitator, -ize [-aiz] pro
pagandere, agitere for; drive propaganda i
propagate [iprapageH] forplante ; udbrede
sprede; fore videre; forplante sig, formere
sig; brede sig. propagation [pråpa'geijan]
forplantning, formering, udbredelse.
propel Ipraipel] drive frem.
propeller [pra'pela] propel; skibsskrue.
propensity Lpraipensiti] hang, tilbøjelighed,
lyst.
proper [ipråpa] særegen, ejendommelig (to
for); egnet, passende, anstændig, sømmelig:
behørig ; ordentlig ; rigtig, ret. korrekt, for-
svarlig; egentlig; (si.) eftertrykkelig (fx. get a
~ hiding) ; komplet (fx. a - idiot) ; ~ fraction
ægte brok; Italy ~ det egentlige Italien; ~
name egennavn.
properly (ipråpo':! egentlig: rigtigt: pas-
sende; do it ~ gøre det rigtigt; behave ~ op-
føre sig ordentlig; ~ speaking egentlig talt;
(si.) be - drunk være hønefuld.
propertied [ipråpatid] besiddende.
property ['pråpati] ejendom, besiddelse;
ejendomsret (in til) ; gods, ejendele; ejendom-
melighed, egenskab (of ved): teaterrekvisit;
personal ~ løsøre, rørligt gods; real ~ fast
ejendom; ~ man rekvisitør; ~ tax formue-
skat.
prophecy [ipråflsi] profeti, spådom.
prophesier ["pråfisaia] profet, spåmand.
prophesy [ipråfisai] spå. profetere.
prophet ['pråfit, -et] profet, spåmand.
prophetic(al) Ipraifetik(l)] profetisk.
prophylactic [pråfiilåktik] forebyggende;
forebyggende middel, prophylaxis [pråfi'låk-
sis] forebyggende behandling.
propinquity [pra'piiikwiti] nærhed.
propitiate [praipi/ieit ] forsone, formilde;
stemme gunstigt, propitiation [prapi/iiei/an]
forsoning, formildelse, propitiator [pra'pi-
Xieifa] forsoner, propitiatory [-Jiatari] forso-
nende.
propitious [praipijas] gunstig; nådig.
proportion [praipå'Jan] (subst.) del; pro-
portion, forhold; reguladetri; (vb.) afmåle,
afpasse; danne symmetrisk; tildele, uddele;
be out of ~ to ikke stå i (noget rimeligt) for-
hold til. proportionable [-abl] som lader sig
afpasse; forholdsmæssig; proportional.
proportional [pra'på'Xanal] forholdsmæssig,
symmetrisk, proportional; forholdstal; ~ re-
presentation mandatfordeling efter forholds-
talsvalg.
proportionality [prapå'/a'nåliti] forholds-
mæssighed, forhold.
proposal [pra'pøuzl] forslag; frieri.
propose [pra'po^iz] foreslå: forelægge; have
i sinde, agte; fri; ~ a toast udbringe en skål:
man -s, God disposes mennesket spår, men
Gild rå'r.
proposition [pråpaizi/an] forslag; plan; sæt-
ning, dom (i logik) ; T sag. foretagende, „hi-
storie" ; T a paying ~ noget der betaler sig,
noget der er penge i: he is a tough ~ han er
ikke god at bide skeer itii med.
propound [praipaund] forelægge, fremlæg-
ge.
proprietary [pra'praiatari] ejendoms-; i pri-
vat eje; ~ goods mærkevarer.
proprietor [pra'praiata] ejer; ejendomsbe-
sidder.
propriety [praipraiati] rigtighed, beretti-
gelse, hensigtsmæssighed, betimelighed; søm-
melighed, velanstændighed, korrekthed; the
proprieties de konventionelle former.
props [pråps] (si.) teaterrekvisitter.
propulsion [pra'pAl/an] fremdrift, frem-
drivning.
propulsive Ipra'pAlsiv] fremdrivende, driv-.
pro rata l'prou'reita] pro rata, forholds-
mæssig.
prorogation [proura'geijan, pråro"-] hjem-
sendelse (ved slutn. af en parlamentssam-
ling). prorogue [pra'røug] hjemsende.
prosaic [pro'ze'ik] prosaisli.
proscenium [pro'si'niam] proscenium. ~ box
prosceniumsloge.
proscribe [pro'skraib] gore fredlos. proskri-
bere; forbyde, fordømme, proscription [pro-
iskripjan] proskription: fordommeise; for-
bud.
prose [prouz] prosr. ; taic kedeligt.
prosector IprO'Sekt-! prosektor.
pros3cutD l'pråsi^,; t; forfølge, fortsætte,
drive. xi('..)vf; soge ;■;:, bX'ttO igeimeni : sag-
prosecution
33a
providing p
sogc, anklage, anlægge sag; trespassers will
be -d adgang forbydes uvedkommende, ad-
gang forbudt.
prosecution [pråsi'kju'/an] forfølgelse, ud-
øvelse; sagsøgning, anklage, søgsmål, rets-
forfølgning; aktorat; anklager, klager.
prosecutor ['pråsikju'ta] anklager; klager,
sagsøger; public ~ statsadvokat.
proselyte [ipråsilait] proselyt.
proser [iprouza] kedelig taler, prosiness
[ipro"zinés] langtrukkenhed, kedsommelig-
hed.
prosody [ipråsadi] prosodi, metrik.
I. prospect [ipråspekt] udsigt (of til) ;
kundeemne ; en som kan tænkes at ville mel-
de sig som deltager i konkurrence, ansøger
til stilling osv.
II. prospect [pra'spekt] foretage undersø-
gelser i jorden for at opdage malmlejer
osv.
prospective [pra'spektiv] fremtidig, vorden-
de; som haves i udsigt, ventet, eventuel;
fremadskuende, som ser fremad; ~ customer
kundeemne, prospectively i fremtiden, even-
tuelt.
prospector [pra'spekta] en der søger natur-
rigdomme såsom metaller osv.
prospectus [pra'spektas] prospekt, program;
indbydelse til aktietegning.
prosper [ipråspe] være heldig; have held
med sig; lykkes; have fremgang, trives; be-
gunstige, bringe held.
prosperity [prås'periti] held, lykke, frem-
gang, velstand.
prosperous [ipråsparas] heldig, lykkelig;
velstående; gunstig.
prostate ['pråsteit] (gland) prostata.
prosthesis ['pråspasis] (fremstilling el. til-
pasning af) protese.
prostitute [ipråstitju't] prostituere, van-
ære, fornedre ; prostitueret, skøge, prostitution
[pråsti'tju'/an] prostitution; fornedrelse.
I. prostrate ["prastre't] henstrakt; slået til
jorden, liggende (i støvet); knust, udmattet;
ydmyget, ydmyg, næsegrus.
II. prostrate [prå'streit] fælde, strække til
jorden; kuldkaste, omstyrte, odelægge; ud-
matte, lamme; ~ oneself kaste sig i støvet,
bøje sig dybt.
prostration [prå'strei/an] kasten sig i stø-
vet, knælen, knæfald; fornedrelse, omstyr-
telse; nedtrykthed; afkræftelse.
prosy [iprouzi] prosaisk, kedelig, langtruk-
ken.
protagonist [prøuitåganist] hovedperson, le-
dende skikkelse; talsmand; primus motor,
forkæmper.
protean [prouiti'an] proteusagtig ; (si.) skue-
spiller, som optræder i flere roller.
protect [praitekt] beskytte, værne (from
mod), frede; ~ a draft beskytte en tratte.
protection [praitekjan] beskyttelse, værn;
lejdebrev; toldbeskyttelse. protectionism
[-izm] protektionisme, protectionist [-ist] pro-
tektionist.
protective [praitektiv] beskyttende, beskyt-
telses-; ~- arrest beskyttelsesarrest.
protector [praitekta] beskytter; protektor,
rigsforstander; Lord P. den af Cromwell an-
tagne titel, protectoral [-ral] beskyttende,
protectorate l-rét], protectorship Ipra'tekta-
/ip] protektorat.
protectory [praitektari] opdragelsesanstalt,
børnehjem.
protegé [iprøutesei] protegé.
protein [iprøuti'in] protein.
pro tem. fk. f. pro tempore for tiden, p. t.
I. protect [praitcst] protester'^ (mod), gøre
indsigelse (mod), gøre indvendinger (mod);
påstå, forsikre, erklære.
II. protest L'prøutest] indsigelse, indvending;
protest; make a ~ nedlægge protest.
protestant l'pråtistant] protestantisk ; prote-
stant; protesterende; bejler, frier. Protestant-
ism [-izm] protestantisme.
protestation [pråtéisteijan] forsikring, er-
klæring; protest.
I. Proteus ['pro^tju's].
II. proteus ['prøutju's] (zo.) hulepadde,
prothesis ['prål)asis] se prosthesis,
prothorax [proui{)åråks] (zo.) (insekts) for-
bryst.
protocol [iprøutakål] protokol; protokol-
lere; etikette(regler).
protoplasm [iprøutaplåzm] protoplasma.
prototype [ipro^tataip] forbillede, proto-
type; mønster.
protozoon [prouta'zouån] urdyr, protozoon.
protract [pra'tråkt] forlænge, trække ud,
forhale; tegne.
protracted langtrukken, langvarig, protrac-
tion [praitråk/an] forhaling, trækken i lang-
drag, forlængelse.
protractor [pra'tråkta] transportør (tegne-
redskab).
protrude [pra'tru'd] skyde frem, stikke
frem. protrusion [-'tru'san] det at skyde (el.
stikke) frem, fremspring, protrusive [-'tru'siv]
fremstående, som stikker frem.
protuberance [pra'tju'barans] fremspring,
bule, udvækst, protuberant [-rant] fremstå-
ende.
proud [praud] stolt; hovmodig; prægtig;
do sby. ~ T beværte en godt; hædre en; it
will do me — T det vil passe mig storartet.
provable ['pru'vabl] bevislig.
prove [pru'v] bevise, godtgøre; prøve; er-
fare, gennemgå; vise sig (at være), befindes,
blive; ~ oneself (to be) vise sig som, vise sig
at være; the exception -s the rule undtagel-
sen bekræfter reglen; ~ true vise sig at være
sand, bekræfte sig.
proven [ipru'van] (skotsk) bevist.
provenance ["pråvanans] oprindelse, prove-
niens.
provender [ipråvinda] foder.
provenience [proivi'nians] oprindelse, pro-
veniens.
proverb ['pråvaOb] ordsprog; the Proverbs
Salomons Ordsprog.
proverbial [praiva'bial] ordsprogsagtig; vel-
kendt og ofte omtalt.
provide [pra'vaid] sørge for, besørge, skaffe,
give, stille til rådighed, tilvejebringe; for-
syne, udruste; foreskrive, bestemme, stille
som betingelse; ~ against tage forholdsregler
mod, sikre sig mod; forbyde; - for drage
omsorg for, sørge for; tage hensyn til; til-
lade.
provided [praivaidid] (conj.) forudsat (at),
på betingelse af at (fx. ~ you remain here
all will be well).
providence [ipråvidans] forsyn; forsynlig-
hed, forudseenhed. Providence (subst.) for-
syn(et). provident [-ant] forsynlig, sparsom-
melig.
providential [pråviiden/al] forsynets, be-
stemt af forsynet, guddommelig; he had a ~
escape det var et Guds under at han und-
slap.
providentially [pråvi'den/ali] ved forsynets
styrelse, lykkeligt.
provider [praiyaida] leverandør; forsørger.
providing [praivaidiri] forudsat (at).
province
334
public-house
province ['pråvins] provins; område, di-
strikt; fag, felt; the -s (ogs.) provinsen, pro-
vincial [pra'vin/el] provinsiel, provins-; pro-
vinsboer, provincialism [-Jalizm], provincial-
ity [pravin/iiåliti] provinsialisme.
provision [pra'visan] tilvejebringelse, an-
skaffelse; forsørgelse, omsorg; forholdsregel,
bestemmelse, forordning; forråd, forsyning;
forsyne (med proviant), proviantere; -s pro-
viant, levnedsmidler, fødevarer; nnake ~
against træffe forholdsregler imod; make ~
for sørge for.
provisional ipraivisanal] midlertidig, fore-
løbig, provisorisk.
provision] dealer, ~ merchant viktualie-
handler; ~ shop fødevareforretning.
proviso [pra'vaizøu] klausul, forbehold, be-
tingelse.
provisory [pra'vaizari] foreløbig; betinget.
provocation [pråvaikeijan] udfordring, ud-
æskning; årsag til vrede; irritation; on the
slightest ~ ved den mindste anledning, for et
godt ord.
provocative [pra'våkativ] udfordrende, ud-
æskende, æggende; pirringsmiddel; be ~ of
fremkalde.
provoke [pra'vouk] fremkalde, vække; ud-
fordre, udæske, opirre, ægge; ærgre, irritere;
anspore, provoking udæskende, irriterende,
æggende; ærgerlig, harmelig.
provost [ipråvast] rektor (ved visse univer-
sitetskollegier) ; (på skotsk) borgmester.
prow [prau] forstavn.
prowess ['praués] kækhed, tapperhed; dyg-
tighed, overlegenhed.
prowl [praul] snuse om (i), strejfe om (i),
luske om (på rov) ; strejftog.
prox. [pråks] fk. f. proximo.
proximate ['pråksimét] nærmest.
proxime accessit ["pråksimiåk'sesit] acces-
sit.
proximity [pråk'simiti] nærhed; ^ of blood
nært slægtskab.
proximo [>pråksimou] i næste måned.
proxy [ipråksi] fuldmagt; fuldmægtig, be-
fuldmægtiget, stedfortræder.
P. R. S. fk. f. President of the Royal So-
ciety.
prude [pru'd] (subst.) snerpe, sippet person.
prudence [ipru'dans] klogskab; forsigtig-
hed.
prudent ['pru'dant] klog; forsigtig.
prudential [pru(') 'den/al] klogskabs-, for-
sigtigheds-, klog, forsigtig; -s klogskabshen-
syn.
prudery [ipru'dari] snerperi, sippethed.
prudish ['pru'dij"] snerpet, sippet.
I. prune [pru"n] beskære, klippe (træer,
planter) ; - away skære bort, fjerne; ~ down
nedskære, forkorte.
II. prune [pru'n] svedske; blommefarvet;
prunes and prisms affektert måde at tale på.
prunella Ipru'nela] brunel (uldstof).
pruning|-knife gartnerkniv. -shears beskæ-
resaks.
prurien|ce, -cy ['pruarians, -si] gejlhed, ly-
stenhed, beskidt tankegang.
prurient l'pruariant] gejl, lysten, som har
en beskidt tankegang.
Prussia l'prA/a] Preussen. Prussian ['prA-
Jan] preussisk; preusser.
prussic [iprAsik] : ~ acid blåsyre.
I. pry [prai] snuse, spejde, spionere; Paul
Pry (en der stikker sin næse i alting).
II. pry d. s.s. II. prize.
prying [ipraiiri] nysgerrig, spionerende,
snusende.
P. S. fk. f. postscript.
Ps. fk. f. Psalms.
psalm [sa'm] salme (især om Davids sal-
mer); the (Book of) Psalms Davids salmer,
psalmist ['sa'mist) salmist; salmedigter.
psalter l'så(*)lta] Davids salmer.
psalterium [så'l'tiariam] bladmave, folde-
mave.
pseudo- ['sju'døu] (i sammensætn. :) pseudo-,
falsk, uægte.
pseudonym ['sju'danim] pseudonym, pseu-
donymity [sju'da'nimiti] pseudonymitet. pseu-
donymous lsju"'dånimas] (adj.) pseudonym.
pshaw l(p)J'å"] pyt; sige pyt til, blæse ad.
psora [iså'ra] skab, fnat.
psoriasis [so'raiasis] psoriasis.
psyche ['saiki] psyke, sjæl.
psychiatric(al) [saikiiåtrik(l)] psykiatrisk,
psychiatrist [sai'kaiatrist] psykiater, sinds-
sygelæge, psychiatry [sai<kaiatri] psykiatri.
psychic ["saikik] psykisk; mediumistisk ;
medium.
psychical ['saikikal] psykisk, sjælelig; ~
research psykisk forskning.
psychics ['saikiks] psykologi; psykisk forsk-
ning.
psycho|analysis [saikøuainålisis] psykoana-
lyse, -analyst [-'ånalist] psykoanalytiker,
-analytic [-åna'litik] psykoanalytisk, -ana-
lyze [-'ånalaiz] psykoanalysere.
psychologic(al) [saikailåd3ik(l)] psykolo-
gisk, psychologist (sai'kåladsist] psykolog,
psychology [sai'kåladsi] psykologi.
psycho|path [isaikøupål)] psykopat, -pathic
[saikouipåI)ik] psykopatisk, -pathist [sai'kå-
pal)ist] psykiater, sindssygelæge.
psychos|is [sai'kousis] (pi. -es [i'z] ) psykose.
psychotic [saiikåtik] psykotisk.
P. T. fk. f. Physical Training.
Pt. fk. f. Part; Port.
pt. fk. f. pint(s).
ptarmigan [ita'migan] skotsk rype.
Pte. fk. f. private (= menig).
ptisan [ti'zån] havresuppe, bygsuppe o. 1.,
afkog, udtræk.
P. T. O. fk. f. please turn over! vend!
Ptolemaic [tåliime'ik] ptolemæisk. Ptolemy
["tålami] Ptoleniæus.
ptomaine ['toumein] liggift.
ptyalin ['taialin] spytstof.
ptyalism [itaializm] spytflåd.
pub [pAb] (fk.af public-house) kro, værtshus.
pub-crawl, go pub-crawling (si.) bumle.
puberty [ipju'bati] pubertet.
pubescence [pjuibesns] pubertetsalder; dun,
hår. pubescent [pju'besnt] i pubertetsalde-
ren; dunhåret.
public [ipAblik] offentlig; almindelig, al-
men ; f olke-, stats-, samfunds- ; offentlighed,
almenhed; publikum; fk. f. public-house; —
enemy samfundsfjende; ~ man offentlig per-
sonlighed; ~ opinion den offentlige mening;
~ opinion poll gallupundersøgelse; ~ school
i England især om visse store eksklusive kost-
skoler som Eton, Eugby og Harrow ;( i Ameri-
ka) offentlig skole (gratis og med adgang for
alle); ~ servant embedsmand; in the ~ ser-
vice i statens tjeneste; - spirit samfunds-
ånd, borgersind, patriotisme; in the ~ street
på åben gade; make ~ offentliggøre, gøre
almindelig bekendt; in - offentligt.
publican [ipAblikan] værtshusholder; (hi-
storisk) skatteforpagter; (bibelsk) tolder.
publication [pAbliikeiJan] offentliggørelse,
kundgørelse, forkyndelse; udgivelse; publi-
kation, skrift, blad.
public-house kro, værtshus.
publicist
335
pulverize P
publicist [ipAblisist] f olkeretsekspert ; poll- ;
tisk journalist, publicist.
publicity [pAiblisiti] offentlighed; reklame;
head of the ~ department reklamechef ;
newspaper - avisomtale; get a lot of ~ blive
(stærkt) opreklameret.
public|-minded, ~ -spirited besjælet af sam-
fundsånd.
publish [ipAbliJ] offentliggøre, kundgøre,
forkynde, bekendtgøre; udgive; forlægge (bø-
ger); udsprede; -ing firm, -ing house (bog-)
forlag.
publisher [ipAbli/a] forlægger.
puce [pju's] rødbrun, blommefarvet.
I. puck [pAk] nisse.
II. puck IpAk] kautsjukskive der bruges
som bold i ishockey.
pucka ['pAka] god, førsteklasses, virkelig,
ægte; ~ gen (si.) autentiske oplysninger.
pucker [ipAka] (vb.) rynke; rynke sig-;
(subst.) rynke, fold.
pud [pAd] næve, pote.
pudding [ipudiri] budding. ~ -face fuldmå-
neansigt. ~ -faced med fuldmåneansigt. ~
-headed tykhovedet.
puddingy [ipudirii] buddingagtig; tung,
mat.
puddle [ipAdl] pøl, pyt; plumre, røre op i;
pudle (omdanne råjern til svejsejern el. stål) ;
tilsøle; ælte; sole, pjaske, puddly [ipAdli]
mudret, plumret.
pudency ['pju'dansi] blufærdighed.
pudenda [pju'denda] kønsdele.
pudgy ['pAdsi] lille og firskåren; tyk og
fed.
pudicity [pju'disiti] blufærdighed.
pudsy [ipAdsi] = pudgy.
pueblo [pu'eblou] by el. landsby (i spansk-
amr. område); indianerlandsby; indianer.
puerile l'pjuarail] barnagtig.
puerility [pjuairiliti] barnagtighed.
puerperal Lpjuia'paral] barsel- (fx. ~ fever).
puff [pAf] pust, vindpust, blaf; drag (af en
cigar); pudderkvast; flødeskumskage; (ublu)
reklame; puste, blæse, blaffe; dampe (på
cigar etc.) ; gøre forpustet; pudre; bevæge sig
pustende, dampe; gøre blæst af, gøre reklame
for; ~ out puste ud; puste op, udspile; gøre
forpustet; svulme op; gå ud, pludselig sluk-
kes; ~ up gøre opblæst; pustes i vejret.
puff-adder (zo.) puf-hugorm.
puff-ball [ipAfbå'l] støvbold, bovist (svamp).
puffer [ipAfa] markskriger, reklamemager.
puffery [ipAfari] reklame, opreklamering.
puffm [ipAfin] søpapegøje.
puff-paste [ipAfipeist] butterdcjg.
puffy [ipAfi] forpustet; opsvulmet, oppustet;
stødvis (om blæst).
I. pug [pAg] indskud (i gulv) ; ælte.
II. pug IpAg] bokser, nævekæmper.
III. pug [pAg], ~ -dog [ipAgdåg] moppe,
mops.
pugg(a)ree [ipAgari] (let tørklæde omkring
hat el. hoved til beskyttelse mod solen).
pugging indskudsier.
pugh [pu'l puha! pøj! føj!
pugilism lipju*d3ilizm] nævekamp, boks-
ning.
pugilist [ipju'dsilist] nævekæmper, bokser.
pugilistic lpju*d3i'listik] bokse-.
pugnacious IpAg'nei/as] stridbar, trætte-
kær, pugnacity IpAg'nåsiti] stridbarhed.
pug-nose l'pAgnouz] braknæse.
puisne [ipju'ni] (i jura) yngre; underord-
net.
puissance [ipju'isns] magt.
puissant ['pju'isntl mægtig.
puke [pju'k] brække sig; opkastning; bræk-
middel.
pukka [ipAka] se pucka.
pule [pju'l] klynke, pibe.
pulheems fk. f. physique, upper body, lo-
comotion, hearing, eyesight (højre og venstre
øje, derfor dobbelt e), mental capacity, and
stability of temperament; skema for læge-
undersøgelse af soldater.
I. pull [pul] trække, hale, rive; plukke; ryk-
ke (i) ; trække op (fx. a cork en prop), trække
ud (fx. a tooth) ; ro; aftrykke; (si.) arrestere;
foretage en razzia i; ~ a boat ro en båd;
~ a long face blive lang i ansigtet; ~ faces
skære ansigt, gøre grimasser; ~ a fast one
lave et nummer; ~ sby.'s hair rykke en i
håret; ~ a horse holde en hest tilbage (for
at hindre den i at vinde) ; ~ sby.'s leg gøre
grin med en; ~ an oar ro; ~ a good oar
være en dygtig roer; ~ to (el. in) pieces rive
i stykker; kritisere sønder og sammen; ~
one's weight gøre sin del af arbejdet; ~
apart rive itu; gå itu; ~ at bakke på; - back
trække (sig) tilbage; ~ dov/n rive ned; (om-)
styrte; ydmyge, pille ned; slå ned, gøre svag;
~ in standse, holde tilbage; bevæge sig ind,
(om tog) køre ind (på stationen) ; formind-
ske, nedskære; indskrænke sine udgifter; ~
off trække af, tage af; få fat på, have held
med at gennemføre (, skrive, lave etc.) (fx. ~
off a good speculation ; ~ off a story) ; fjerne
sig; ~ on trække på; ro løs; ~ out trække
ud (fx. a tooth, a story) ; trække op el. frem;
køre ud (fx. of the station); gå ud, afgå;
trækkes ud; ~ over trække over hovedet; ~
round komme sig; hjælpe igennem, kurere; ~
through komme igennem, klare sig; hjælpe
igennem; ~ together trække sammen ; arbejde
sammen; ~ oneself together tage sig sam-
men; ~ up holde an, standse; ~ up to (el.
With) indhente, komme på højde med.
II. pull [pul] træk, ryk, tag; drag, slurk;
rotur; håndtag; tiltrækning(skraft) ; fordel;
give a ~ tage et tag; have (a) ~ have indfly-
delse, have gode forbindelser; have a ~ at a
bottle tage en slurk af en flaske.
pullet [ipulit] ung høne, høneke.
pulley [ipuii] trisse, remskive.
Pullman [ipulman] pullmanvogn.
pullj-over pullover. ~ -through viskesnor.
~ -up kro (el. hotel) hvor man gør ophold på
rejse.
pulmonary [ipAlmanari] lunge-.
pul motor [ipAlmøuta] pulmotor.
pulp [pAlp] blød masse; kød af frugt; (pa-
pir)masse; pulpa; marv; mase, støde; beat to
a ~ mase til plukfisk; pulps (amr. si.) „ku-
lørte hæfter" .
pulpit [ipulpit] prædikestol.
pulpiteer [pulpiitia] (nedsættende om) præ-
dikant, prækehest.
pulpous [ipAlpas] blød, kødfuld.
pulpwood cellulose; træ til fremstilling af
cellulose.
pulpy [ipAlpi] blød; kødfuld.
pulsate [pAl'seit] banke, pulsere, slå; ryste.
pulsation [pAl'seiJan] slag, banken, pulse-
ren.
pulsatory [ipAlsatari] bankende, pulserende.
I. pulse [pAls] pulsslag, puls; (i radar) im-
puls; banke, slå, pulsere; feel the ~ of the
public sondere stemningen.
II. pulse [pAls] bælgfrugter.
pulverization [pAlvarai'zei/an] pulverise-
ring.
pulverize [ipAlvaraiz] pulverisere; pulveri-
seres.
pumn
a8()
piirph
puma lipju'ma] puma.
pumelo [ipAiiiilou] (planten) adamsæble;
grapefrugt.
pumice [ipAmis] pimpsten; polere med
pimpsten.
pummel [ipAml] slå løs på, prygle.
I. pump [pAmp] vandpost; pumpe (subst. og
vb.) ; udspørge; (si.) have a ~ -ship lade
vandet; ~ (out) udmatte.
II. pump [pAmp] dansesko,
pumpkin [ipAm(p)kin] græskar.
I. pun [pAn] ordspil; lave ordspil.
II. pun [pAn] støde (i en morter); trykke
sammen.
I. punch [pAnJ] punch.
II. Punch [pAnJ] (figur i marionetkomedien
Punch and Judy; et vittighedsblad); as
pleased as ~ himmelhenrykt; ~ and Judy
show mester Jakel komedie, marionetkome-
die.
III. punch [pAn/] dorn, lokkestempel, nag-
ledorn, lokhammer; billetsaks; klip; slag,
dunk; kraft; dorne, gennemhulle, klippe
(med billetsaks); slå, dunke; drive (fx. ~
cattle).
punch-bowl [ipAn/boul] punchebolle.
Punchinello [pAn/i'nelou] polichinelle.
punching-ball boksebold.
punch-ladle puncheske.
punctilio [pAri(k)itiliou] finesse, detalje;
overdreven nøjagtighed.
punctilious [pArik'tilias] overdrevent nøjag-
tig el. korrekt, overpertentlig; be ~ (ogs.)
holde på formerne.
punctual [ipAri(k)tju8l, -t/ual] punktlig,
præcis, punctuality [pAii(k)tjuiåliti, -tju-]
punktlighed.
punctuate [ipATi(k)tjueit, -t/u-] sætte (skil-
letegn i ; pointere, fremhæve ; ledsage.
punctuation [pAn(k)tju'eiJ'8n, -tJu-] tegnsæt-
ning, interpunktion.
puncture ['pAnkt/a] stik; punktering, punk-
tur; stikke i; stikke hul i; punktere; punkte-
res.
pundit [ipAndit] (egl. indisk) lærd.
pungency ["pAndsansi] skarphed.
pungent ["pAndsant] skarp, skærende, bi-
dende, bitter.
Punic ['pju'nik] punisk, kartaginiensisk ; ~
faith troløshed.
punish [ipAniJ] straffe, afstraffe; T mal-
traktere, gå kraftigt løs på; gøre indhug i,
tage dygtigt til sig af.
punishable ['pAni/abl] strafværdig; straf-
bar.
punishment [ipAniJmant] straf, afstraffel-
se; ilde medfart; - class eftersidningsklasse.
punitive [ipju'nitiv] straffe- (fx. ~ expedi-
tion); ~ measure straffeforanstaltning.
punitory ['pju'nitari] = punitive.
Punjab IpAnidsa'b].
punk [pArik] trøsket træ, fyrsvamp.
punka(h) ["pArtka] pankha (stor vifte med
snoretræk).
punk-wood = punk.
punky [ipAiiki] trøsket (om træ).
punster ['pAnsta] vitsmager.
I. punt [pAnt] punt, fladbundet båd, pram;
punte, stage frem; stage sig frem.
II. punt [pAnt] spille (fx. på væddeløbs-
bane) ; indsats.
III. punt [pAnt] (fx. i fodbold) flugte;
flugtskud.
puny [ipju'ni] lillebitte, ubetydelig.
pup [pAp] hvalp; få hvalpe; sell sby. a -
(si.) snyde en.
pup|a [ipju'pa] (pi. -ae [-i*]) puppe.
pupate [ipju'peit] forpuppe sig.
pupation [pjuipeijan] forpupning.
pupil [ipju'pl, -pil] elev; myndling; pupil,
pupilage [ipju'pilids] discipeltid, læretid;
umyndighed, pupil teacher præparand, vor-
dende lærer (der arbejder under en ældre
lærers ledelse).
puppet [ipApit] dukke, leddedukke, ma-
rionet; ~ government marionetregering.
puppet-play marionetkomedie, dukkekome-
die.
puppetry ['pApitri] maskerade, gøglespil,
dukkekomedie.
puppet-show [ipApitXøu] marionetkomedie,
dukkekomedie.
puppy [ipApi] (hunde)hvalp ; (om person)
laps, grøn knægt, log, flab.
puppyfoot klør es.
puppyhood [ipApihud] hvalpetid; grøn ung-
dom.
puppy ish [ipApii/] hvalpeagtig, hvalpet.
puppyism [ipApiizm] flabethed, indbildsk-
hed, naragtighed.
purblind ["pa'blaind] svagsynet, nærsynet;
sløv, dum, som intet forstår.
purchasable [ipa'tjasabl]. til fals, til salg,
som kan købes.
purchase ['pa'tjas] købe, erhverve, for-
skaffe sig; bevæge, hive, lette; køb, indkøb,
anskaffelse; erhvervelse; hejseværk, talje,
spil; støtte, fodfæste, tag; årligt udbytte,
årlig lejeværdi; his life is not worth a day's
~ han kan ikke leve en dag længere.
purchase-money, purchase price indkøbs-
pris, købesum.
purchaser [ipa'tjasa] køber.
purchase tax omsætningsskat.
purdah ['pa'da'] (indisk) forhæng der be-
skytter kvinderne mod beskuelse ; kvindernes
afsondrethed som socialt system.
pure [pjua] ren; ublandet, ægte; uskyldig,
kysk; blot og bar; ~ nonsense det rene
vrøvl.
puree ['pjuarei] puré.
purgation [pa'igeijan] renselse; udrensning;
afføring, purgative [ipa'gativ] rensende; af-
førende; afføringsmiddel, purgatorial [pa*-
ga'tå'rial] skærsild-; rensende, purgatory
[ipa'gatari] skærsilden; rensende.
purge [pa'ds] rense; skaffe afføring; ren-
selse: udrensning; afforende middel, purging
l'pa'dsiriJ rensning; rensende; afførende.
purification [pjuarifiikeijan] renselse, puri-
fy ['pjuarifai] rense; renses.
purism [ipjuarizm] purisme.
purist [ipjuarist] sprogrenser, purist.
Puritan [ipjuaritan] puritansk; puritaner.
Puritanism [ipjuaritanizm] puritanisme.
purity [ipjuariti] renhed.
I. purl [pa*l] risle; rislen.
II. purl [pa'l] hvirvle; vælte, falde af he-
sten.
III. purl [pa'l] krydderøl (med sukker og
ingefær).
IV. purl [pa'l] bræmme, kante; strikke
vrang; kant; bort; vrangstrikning.
purlieu ['pa'lju'] udkant; fattigkvarter,
slum; tilholdssted.
purlin l'pa'lin] ås (på bygning).
purloin [pa'Uoin] borttage, fjerne; tilvende
sig, negle, purloiner [-a] tyv.
purpie [ipa'pl] blåligrød, violet, blåviolet;
blodrød; purpur; farve(s) rød(violet, blålig-
rød) ; be raised to the ~ få purpuret, blive
kardinal; ~ beech blodbøg; ~ passages kunst-
nerisk særlig vellykkede steder i digtervær-
ker.
purplish
337
put p
purplish [ipa'plij], purply ['p9"pli] let blå-
ligrød, rødviolet.
I. purport [ipa'pat] hensigt, betydning; ind-
hold.
II, purport [ipa'pat] have at betyde, gå ud
på; give sig ud for, foregive, angives.
purpose [ipa'pas] hensigt, formål (in, of
med), øjemed; forsæt; sagen det drejer sig
om; (vb.) have til hensigt, agte, påtænke; for
that ~ i den hensigt, med det formål; for
household -s til husholdningsbrug; for a
necessary ~ i et nødvendigt ærinde, på na-
turens vegne; for the sole ~ of ene og alene
for at; of set ~ , on ~ med forsæt, med vilje;
on ~ to (el. that) i den hensigt at; to the -
sagen vedkommende, på sin plads; to some ~
med god virkning, så det kan forslå; to no ~
til ingen nytte, forgæves.
purpose|ful [ip9*pasf (u)l] betydningsfuld;
målbevidst, -less [-les] hensigtsløs, formålsløs.
purposely [ipa'pasli] med hensigt, med
vilje.
purr [pa'] snurre, spinde; (kats) spinden.
purse [p8*s] pung; penge, rigdom; indsam-
let pengesum som gave eller præmie; pose;
(gml.) stikke i en pung; - (up) trække sam-
men, snerpe sammen; long ~ velspækket
pengepung; the public ~ statskassen; make
up a ~ foretage en indsamling; ~ up one's
lips el. mouth spidse munden. ~ -pride penge-
stolthed. ~ -proud pengestolt.
purser ['pa'sa] purser, overhovmester (på
skib).
purse-strings: hold the - råde over kassen;
loosen the ~ punge ud; tighten the ~ holde
igen på pengene
pursuance [p8"s(j)u'8ns] udførelse, forføl-
gelse; in ~ of (ogs.) i overensstemmelse med,
ifølge.
pursuant [pa'sju'ant] to i overensstem-
melse med, ifølge.
pursue [pa'sju'] forfølge; stræbe efter,
stræbe hen til, tilstræbe; folge (fx a pol.cy);
drive, udøve, sysle med (fx. studies) ; fortsætte.
pursuer [pa'sju'a] forfølger; (p. skotsk)
klager, sagsøger.
pursuit [pa'sju't] forfølgelse, jagen, jagt
(of efter, på); efterstræbelse, stræben (of
efter); beskæftigelse, erhverv; udøvelse, ud-
førelse; with the policeman in hot ~ med
betjenten i hælene på sig; ~ plane jager-
maskine; in - of på jagt efter; under ud-
øvelse af, under beskæftigelse med.
pursuivant ["pa'swivant] underherold; føl-
gesvend.
pursy [ipa'si] tyk og kortåndet, astmatisk;
rynket, sammensnærpet.
purulenice, -cy Cpjuarulans, -si] materie-
dannelse, -t I-t] materiefyldt.
purvey [pa'ivei] levere; være leverandør;
forsyne; skaffe, forskaffe; proviantere, pur-
veyance [pa'iveiansl levering, leverance, for-
syning; ti]vejel)ringelse. purveyor [pa'iveia]
leverandør; Purveyor to their Majesties hof-
leverandør.
purview [ipa'vju"] lovtekst; (lovs) bestem-
melser; sfære, område, rammer.
pus [pAsl materie, pus.
Pusey [ipju'zij.
I. push [puj] skubbe, skyde (til), trykke (fx.
- a pin through st.), trs'kke på (fx. ~ the
button), støde, drive; trænge ind på, tilskyn-
de, drive frem; drive på, fremskynde, forcere,
tvinge til unormal fart; indarbejde, oprekla-
mere; energisk søge at fremme (fx. one's
business, a claim); trænge sig (by forbi); ~
the sale forcere salget; ~ one's way trænge
Engelsk-dansk ordbog
sig frem; ~ oneself trænge sig frem, være
påtrængende; be -ed for være i bekneb for;
- off (mar.) sætte af; T komme af sted; - on
trænge frem, mase på; ~ st. on sby. pånøde
(el. påtvinge) en ngt. ; ~ through sætte igen-
nem; gennemføre; trænge sig igennem; kom-
me frem.
II. push [pu/] skub, puf, stød; tryk;
(kraft)anstrengelse; energi, foretagsomhed,
gåpåmod; (elektrisk) trykknap; make a ~
gøre en kraftanstrengelse ; at a ~ i en kritisk
situation, når det gælder; get the - (si.)
blive smidt på porten, få sin afsked, blive
fyret; give the ~ (si.) afskedige, smide på
porten, fyre.
pushl-bicycle, - -bike almindelig cykel
(modsat motorcykel). ~ -cart trækvogn, tril-
lebør ; promenadevogn.
pusher [>puja] madskubbe; en der maser
sig frem.
pushful [ipuj"f(u)l] energisk, initiativrig,
foretagsom, entreprenant.
pushing [ipujinl energisk, initiativrig, fore-
tagsom ; påtrængende.
pushpin nipsenål.
pusillanimity [pju'silainimiti] forsagthed,
frygtsomhed, fejghed.
pusillanimous [pju'si'lånimas] forsagt,
frygtsom, fejg.
puss [pus] mis, kis; Puss in Boots den be-
støvlede kat; ~ in the corner (en leg omtr. =)
bytte gårde, kispus.
pussy Mpusi]. pussy-cat mis(sekat).
pussyfoot l'pusifut] (amr. si.) gå forsigtigt,
være forsigtig el. ængstelig m. h. t. at tage
parti; en person der er sådan; (især i Eng-
land) forbudsmand, prohibitionist.
pustule [ipAstju'l] blegn, vædskeblære, pu-
stel, filipens.
put [put] (put, put) (vb.) anbringe, lægge,
sætte, stille, stikke, putte; bringe; føre;
kaste; dreje, rette (to mod); fremstille, frem-
sætte, forelægge, foreslå; udtrykke; anslå
(at til); to ~ it mildly mildest talt; - sby.
wise (si.) oplyse en (about, on, to om); ~
about udsprede; vende; stagvende; foruro-
lige; ~ across sætte igennem, gennemføre
(med held); ~ away lægge bort; lægge til
side, gemme; skaffe af vejen; T sætte til livs,
(om drik) stikke ud; indespærre; ~ back
(ogs.) vende tilbage;- by lægge til side; ~
down lægge fra sig; nedskrive, notere; un-
dertrykke, kue, kvæle; ydmyge; bringe til
tavshed; afskaffe, gøre ende på; formindske,
nedsætte, nedskære; anse (as for); I can -
down my cards jeg kan lægge kortene op;
~ me down for £5 notér mig for £5 (som bi-
drag) ; ~ st. down to sby. give én skylden for
noget; ~ forth fremsætte; udgive; udsende;
skyde (knopper etc.) ; opbyde, lægge for da-
gen, udvise; ~ forward fremme; fremsætte;
~ in lægge ind; indskyde; fremkomme med;
indsætte; tage ind; (mar.) lobe ind; udføre;
T tilbringe; ~ in a word for lægge et godt
ord ind for; ~ in for søge, være ansøger
til; ~ into port soge havn; ~ in mind of
minde om; ~ off aflægge; tage af; udsætte,
opsætte; holde hen, afvise; hindre i, afholde
fra, fraråde, frastøde, få det til at kvalme
for; tage af sted, starte; ~ st. off on sby.
prakke en ngt. på; ~ on lægge på, sætte på,
tage på; påtage sig, anlægge; sætte i gang;
fremføre; forøge; holde (penge) på; stille
(ur) frem; ~ on weight tage på i vægt; -
sby. on to st. gøre en opmærksom på ngt. ;
~ out lægge ud, sætte ud; smide ud; strække
ud, stikke frem; sætte frem; slukke; forvride;
22
P put(t)
338
quadrille
udfolde, opbyde; forvirre; ulejlige; irritere;
frembringe; udlåne; stikke ud; skyde (knop-
per, rødder); - (out) to sea stå til søs; ~ st.
over have held med agt.; - st. over on sby.
binde en ngt. på ærmet, få en til at hoppe
på ngt.; I wouldn't ~ it past him jeg kunne
godt tiltro ham det, det kunne godt ligne
ham; ~ through gennemføre; underkaste;
give (telefon)forbinde]se (to med); ~ to (ogs.)
spænde for (fx. tell the coachman to ~ to);
" to bed lægge i seng; - to death dræbe;
- one's name to sætte sit navn under; I was
hard ~ to it to find an excuse jeg havde
svært ved at finde på en undskyldning; it can't
be ~ to that use det kan ikke bruges til det;
I ~ it to you that . . De vil formentlig ikke
benægte, at . ., De må hellere indrømme at ..,
forholder det sig ikke sådan at . . (fx. I ~ it
to you that you were in London last week); ~
together sammensætte, sætte sammen, samle;
lægge sammen (fx. ~ two and two together) ;
^ up sætte op; hejse; løfte; opsende, frem-
føre; opstille (som kandidat); udbyde; jage
(vildt) op; forhøje (prisen); skaffe, betale (fx.
he was willing to ~ up the money) ; sammen-
sætte, tilberede ; nedpakke, nedlægge; pakke
sammen; lægge på plads, gemme bort; an-
bringe, give husly; tage ind. søge husly; T
planlægge, arrangere; a --up job aftalt spil,
bluff, „film" ; ~ up to sætte ind i, indvie i,
lære; tilskynde til (fx. you ~ him up to it);
~ up With finde sig i, tåle; ^ upon bedrage,
narre.
put(t) [pAt] få golfkugle ned i et hul ved
hjælp af en særlig golfkølle; få golfkugle til
at trille hen ad grønsværen.
putamen [pju'teiman] sten (i stenfrugt, fx.
blommer).
put and call dobbelt præmieforretning.
putative l'pju'tativ] formodet; -- father
udlagt barnefader.
put-off [put'åOf] udflugt, påskud; udsæt-
telse; kasseret; udsat, opsat.
put option (børsudtryk) rykpræmie.
putrefaction [pju'triifåkjan] forrådnelse;
råddenskab.
putrefactive [pju'tri'fåktiv] forrådnelses-.
putrefy t'pju'trifai] bringe i forrådnelse;
rådne.
putrescen|ce [pju*"tresns] råddenskab. -t [-t]
rådden.
putrid [ipju'trid] rådden ; T ækel, modbyde-
lig.
putsch [put/] putsch, statskup.
puttees [ipAtiz] viklers (slags gamacher).
putter [ipAte] golfkølle til at slå bolden i
hul med.
putti [iputi] (pi.) amoriner.
putting green l'pAtingri'n] jævn del af golf-
bane omkring et hul.
putty l'pAti] kit; kitte; ~ knife spartel.
puzzle l'pAzl] forvirre, sætte i forlegenhed,
forbløffe; bryde sin hjerne (over med); gåde,
problem, vanskeligt spørgsmål; puslespil;
rådvildhed; - out spekulere ud, udfinde;
bryde sin hjerne med; be in a ~ være råd-
vild, puzzled lipAzld] rådvild, tvivlrådig, ufor-
stående, puzzle-headed forvirret, puzzlement
['pAzlmant] forvirring, puzzler [ipAzla] gåde,
vanskeligt spørgsmål.
P. W. fk. f. prisoner of war.
P. W. A. fk. f. Public Works Administra-
tion.
pygmæan [pigimi'an] pygmæisk; dværg-
agtig.
pygmy [tpigmi] dværg; dværg-, dværgagtig.
pyjamas [paidsa'maz] pyjamas; cat's -
noget der er rart; he thinks he is the cat's -
han tror, han er en allerhelvedes karl.
pylon [ipailan] (elektrisk) ledningsmast ;
pylon; luftfyr.
pyramid [ipiramid] pyramide, pyramidal
[pi'råmidl] pyramideformet, pyramide-.
pyre ["paial ligbål.
Pyrenean Ipira'ni'an] pyrenæisk. the Pyre-
nees l'pirani'z] Pyrenæerne.
pyrotechnic(al) [pairo'teknik(l)] fyrvær-
keri-.
pyrotechnics [pairo'tekniks] fyrværkeri.
pyrotechnist [pairo'teknist] kunstfyrvær-
ker.
Pyrrhic [ipirik] victory pyrrhussejr.
Pythagoras [pai'pågaras]. Pythagorean
[paipaga'riOan] pythagoræisk; the ~ pro-
position den pythagoræiske læresætning.
Pythian ['pipian] delfisk, pythisk.
python [ipaipau] python(slange).
pyx [piks] monstrans, hostiegemme; skrin
hvori mønter opbevares til officiel efterprøv-
ning.
Q [kju-].
Q. fk. f. Queen; question.
Q. B. fk. f. Queen's Bench.
Q. C. fk. f. Queen's Counsel ; Queen's College.
q. e. fk. f. quod est (latin: hvilket betyder).
Q. M. fk. f. Quartermaster.
qr. fk. f. quarter.
Q. S. fk. f. Quarter Sessions.
qt. fk. f. quantity, quart.
Q. T. [ikju-'ti-] (si.) fk. f. quiet.
qua [kwei] qua, i egenskab af, som.
I. quack Ikwåk] rappe, snadre, skræppe;
rappen, snadren, skræppen.
II. quack [kwåk] kvaksalver, charlatan;
kvaksalver-; (si.) læge.
quack-doctor kvaksalver, quackery ['kwå-
kari] kvaksalver! ; charlataner!, quackish
[ikwåki/] kvaksalveragtig.
quack-quack rapand.
quad [kwåd] fk. f. quadrat; quadrangle;
quadruplet.
quadragenarian [kwådradsi'næarian] fyrre-
tyveårig; mellem fyrre og halvtreds år gam-
mel.
Quadragesima [kwådra'dsesima] første søn-
dag i fasten.
quadrangle [kwå'drångl] firkant; firkantet
gård omgivet af bygninger (især i universi-
tetskoUegier). quadrangular [kwå'drångjula]
firkantet.
quadrant ['kwådrant] kvadrant.
quadrat [ikwådrét] udslutning (en blind
type).
I. quadrate ['kwådretl kvadrat-, kvadra-
tisk, firkantet; firkant, kvadrat.
II. quadrate [kwå'dreit] kvadrere; - the
circle løse cirklens kvadratur; ~ with stemme
(overens) med, svare til.
quadratic [kwa'dråtik] kvadratisk, firkan-
tet.
quadrature ["kwådratja] kvadratur.
quadrennial [kwå'drenjal] fireårig; fire-
års-; som finder sted hvert fjerde år.
quadrennium [kwå'drenjara] fireårsperiode.
quadrifoliate [kwådri'fouliét] firbladet.
quadrilateral [kwådri'låteral] firsidet, fir-
kantet.
quadrilingual [kwådri'lingwal] i fire sprog,
som taler fire sprog.
quadrille [kwa'dril] kvadrille.
quadrilobate
339
queer
quadrilobate [kwådriiloubét] firlappet.
quadripartite [kwådri'pa'tait] firesidig; fir-
delt.
quadrisect [ikwådrisekt] firfliget.
quadroon [kwåidru'n] quarteron (barn af
mulat og hvid).
quadruped ['kwådruped] firbenet (dyr).
quadruple [ikwådrupl] firedobbelt ; firdoble ;
firdobbelt beløb el. kvantum.
quadruplet ["kwådruplet] firling.
quadruplication [kwådrupli'keijan] flrdob-
ling.
quaff [kwa'f] drikke (ud), drikke i dybe
drag.
quaggy ["kwågi] gyngende (om mose), sum-
pet, quagmire ['kwågmaia] hængedynd, mose,
sump.
I. quail [kweU] blive forsagt, tabe modet,
vige tilbage.
II. quail [kweil] vagtel.
quaint [kwemt] kunstfærdig, ejendomme-
lig, gammeldags; mærkelig, løjerlig.
quake [kweik] ryste, skælve (with af),
bæve; skælven, bæven, rystelse; quaking grass
ba'vregræs, hjertegræs.
Quaker [ikweika] kvæker. Quakerish ['kwei-
kari/l kvækeragtig. Quakerisnn [-rizm] kvæ-
kerisme.
qualification [kwålifiikei/an] dygtiggørelse;
dygtighed; kvalifikation, forudsætning; be-
grænsning, indskrænkning.
qualificatory ["kwålifikeitari] begrænsende,
modificerende; kvalificerende.
qualified ['kwålifaid] kvalificeret, skikket,
dygtig, berettiget (for til) ; uddannet (fx.
teacher, nurse); begrænset, betinget, forbe-
holden.
qualify ['kwålifai] gøre skikket, dygtig-
gøre, kvalificere (for til) ; indskrænke, modi-
ficere, begrænse, bestemme nærmere; dæmpe,
mildne, svække; betegne (as som) ; kvalificere
sig, uddanne sig (for til); erhverve sig ad-
komst.
qualitative fikwålite'tiv] kvalitativ.
quality (ikwåliti] egenskab, beskaffenhed,
karakter, art; høj rang, fornem stand; kva-
litet; sort; people of - standspersoner, for-
nemme folk.
qualm [kwå'm, kwa'm] kvalme, (pludseligt)
ildebefindende; skrupel, betænkelighed.
quandary [kwån'dæari] dilemma, forlegen-
hed, knibe.
quantitative ['kwåntiteitiv] kvantitativ.
quantity ['kwåntitil kvantum, mængde,
kvantitet, parti; størrelse; in quantities i
større partier; he is a negligible -- han har
ikke spor at betyde; unknown ~ ubekendt
størrelse.
quantum [ikvråntam] kvantum; del; -^
theory kvanteteori.
quarantine ['kwåranti'n] karantæne; holde
i karantæne.
quarrel ['kwårsl] strid, trætte, tvist, uenig-
hed, skænderi; blive uenig(e), blive uvenner,
skændes, trættes, strides, ligge i klammeri;
- with (ogs.) indvending mod; (vb.) have
ngt. at udsætte på, protestere mod; ^ with
one's bread and butter (omtr. =) save den
gren over man selv sidder på. quarrelsome
[-sam] trættekær, stridslysten.
I. quarry [ikwåri] vildt, fangst, bytte.
II. quarry [ikwåri] stenbrud; kilde (til
kundskab); bryde; grave frem, forske
efter.
III. quarry [ikwåri] (firkantet) glasrude,
quarryman ['kwåriman] en der arbejder i
et stenbrud.
I. quart [kwå't] (rummål: V* gallon, i Eng-
land = ) 1.136 1.
II. quart [ka't] fire kort af samme farve i
rækkefølge; ~ major de fire højeste kort i
een farve.
I. quarter [ikwå'ta] kvart, fjerdedel, fjerde-
part; kvarter; kvartal, fjerdingår; egn;
verdenshjørne, himmelegn; bydel, kvarter,
kant, side; bolig, logi; kvartdollar; (mar.)
låring; pardon; fjerding (af dyr); (rum-
mål = ) ca. 290 1 (8 bushels) ; (vægt =) 12,7 kg;
at close -s på nært hold; at a ~ past three
et kvarter over tre; at a ~ to three et kvar-
ter i tre; from all -s, from every ~ fra alle
kanter; in (the) high(est) -s på højeste
sted; lies the wind in that ~? blæser vin-
den fra den kant.? ~ of an hour kvarter;
apply to the proper ~ henvende sig på rette
sted; the crew -s besætningens opholdsrum.
II. quarter [ikwå'ta] dele i fire dele; ind-
kvartere (on hos); partere, sønderlemme;
kvadrere (våbenskjold), anbringe i et (kva-
dreret) våbenskjold; være indkvarteret (at
hos) ; (om jagthund) gennemsøge.
quarterage ['kwå'tarids] kvartalsbetaling ;
indkvartering.
quarter|-day kvartalsdag, termin. ~ -deck
agterdæk. ~ light sidevindu (i bil).
quarterly ["kwå'tali] kvartårlig, kvartals-,
kvartalsvis; firdelt; kvartalsskrift.
quartermaster ["kwå'tama'sta] kvartérme-
ster.
quartern ['kwå'tan] (rummål: V« pint, i
England = ca.) 1.4 dl; et fire punds brød.
quarter-plate fotografisk plade (el. film,
fotografi) af formatet 4'/4 x 374 inches. -
-sessions (domstol der sidder fire gange om
året). ~ -staff pigstav; fægtestav (som føres
med begge hænder, den ene hånd en fjerdedel
inde på staven).
quartet(te) [kwå''tet] kvartet.
quarto t'kwå'to"] kvartformat; bog i kvart
format.
quartz [kwå'ts] kvarts.
quash [kwåj] annullere, omstøde (fx. en
dom); indstille; undertrykke, kue, slå ned.
quasi ['kweisail kvasi-, skin-, tilsyneladende
(fx. a ~ -contract).
quaternary [kw8"t8*nari] bestående af 4
dele; kvartær; firtal; kvartærtiden.
quaternion [kwa'ta'njan] gruppe på fire.
quatrain ['kwåtrein] firelinjet strofe.
quatrefoil [ikåt(r)8foil] firblad.
quaver [ikweWa] dirre, skælve; tremulere;
dirren, skælven; ottendedelsnode.
quay [ki*] kaj; forsyne med kaj.
quayage ['ki'idsl kajafgift; kajplads.
quean [kwi'n] (på skotsk) ung pige; (gml.
eng.) tøs, fruentimmer.
queasy ['kwi'zi] som har kvalme; kvalmen-
de; (om mave) svag, ømfindtlig; kræsen; til-
bøjelig til at få skrupler.
Quebec [kwiibek].
I. queen [kwi'n] dronning; dame (i kort);
'- dowager enkedronning; ~ mother enke-
dronning som er moder til den regerende
monark; ~ of clubs klørdame; -^ regnant
regerende dronning.
II. queen gøre til dronning; (i skak) gøre el.
blive til dronning; ~ it spille dronning (fx.
she is not going to ~ it here) ; ~ it over sby.
dominere over en.
queen |-bee bidronning. -hood dronningevær-
dighed, -like, -ly dronningeagtig, majestæ-
tisk ; dronning-.
Queensland Ckwi'nzland].
I. queer [kwia] mærkelig, underlig, løjer-
22*
queer
340
quits
lig; mistænkelig, tvivlsom, fordægtig; sløj,
utilpas; be in Queer Street være i økonomi-
ske vanskeligheder, være langt ude (m. sine
økonomiske transaktioner).
II. queer [kwia] T spolere, ødelægge; narre;
~ the pitch for (fig.) spænde ben for, øde-
lægge chancerne for.
queerish [ikwiarij] lidt underlig.
quell [kwel] knuse, få bugt med, under-
trykke; dæmpe, stille.
quench [kwen/] slukke, stille, dæmpe, køle,
undertrykke, quenchable ['kwenjabl] som la-
der sig slukke, quencher ['kwenja] sluknings-
middel; T tår til at slukke tørsten med.
quenchless ["kwenjlés] uudslukkelig, ubetvin-
gelig.
quercite ['kwa'sait] agernsukker.
querulous [ikwerulas] klagende, klynkende;
misfornøjet, utilfreds,
query [ikwiari] spørgsmål; spørgsmålstegn;
spørge om ; betvivle ; sætte spørgsmålstegn
ved ; udtale tvivl.
quest [kwest] søgen (of, for efter) ; søge
(about, for efter) ; in ~ of for at søge.
I. question [ikwest/an] spørgsmål; emne,
sag; diskussion; tvivl; pinligt forhør; tor-
tur; question! til sagen! ask (el. put) a ~
gøre (el. stille) et spørgsmål; he looked a ~
han så spørgende ud; put the ~ sætte sagen
under afstemning; put to the ~ underkaste
pinligt forhør; call in ~ drage i tvivl; the
matter in ~ den foreliggende sag; the person
in ~ den pågældende, vedkommende; at the
place in ~ på det pågældende sted; it is a
" of det drejer sig om; det gælder om; out
of ~ uden tvivl, ubestrideligt; that is out of
the ~ det kan der ikke være tale om, det er
udelukket; without ~ uden tvivl.
II. question [ikwest/an] spørge; udspørge,
afhøre; undersøge; drage i tvivl, betvivle.
questionable ['kwest/anabl] tvivlsom, pro-
blematisk; mistænkelig; tvetydig, question-
ary [-(9) ri] spørgende, spørge-, questioner
[-9] spørger. question|-rnark spørgsmålstegn.
~ master „professoren" (i 20 spørgsmål til
professoren).
questionnaire [kwestj'9inæ9] spørgeskema.
question time spørgetime (i underhuset).
queue [kju*] kø; hårpisk; ~ (up) stille sig
i kø.
I. quibble ['kwibl] spidsfindighed, ordklø-
veri; udflugt.
II. quibble ['kwibl] bruge spidsfindigheder,
hænge sig i ord; komme med udflugter.
quibbler [ikwibl9] ordkløver, spidsfindig
person.
I. quibbling [ikwiblin,] spidsfindig.
II. quibbling [ikwiblinl spidsfindighed(er),
ordkløveri, udflugter.
quick [kwik] hurtig; rask; kvik, opvakt;
hastig, kort; hidsig, opfai'ende; fin, skarp
(fx. ear, eye) ; (gml.) levende; levende kød; be
~ I skynd dig! be ~ about one's work være
hurtig til sit arbejde; cut to the ~ skære helt
ned i kødet, gå til marv og ben, ramme på
det ømmeste punkt; your suspicion cut me to
the ~ din mistillid sårede mig dybt; a ~ one
en hurtig drink, en lille en.
quick-change ["kwikt/ein(d)3] artist for-
vandlingskunstner.
quicken [ikwikn] gøre levende, anspore,
sætte fart i ; fremskynde, påskynde ; blive
levende, få liv, leve op; blive hurtigere, frem-
skyndes.
quick|-fence levende hegn, (hvidtjørne)hæk.
~ -firer hurtigskydende kanon.
quicklime l'kwiklaim] ulæsket kalk.
quickness ['kwiknés] hurtighed, kvikhed,
raskhed; ~ of temper hidsighed.
quicksand ["kwiksand] kviksand.
quick|set, -set hedge levende hegn, (hvid-
tjørne)hæk. ~ -sighted skarpsynet, -silver
kviksølv. ~ -tempered hidsig. ~ -witted op-
vakt, snarrådig.
I. quid [kwid] skrå.
II. quid [kwid] (pi. d. s.) (si.) pund (ster-
ling).
III. quid: ~ pro quo ["kwidprouikwo"] no-
get for noget.
quiddity [ikwiditi] spidsfindighed; væsen,
kærne.
quiescence [kwai'esns] hvile, ro. quiescent
[kwai'esnt] hvilende, i hvile, i ro; passiv,
uvirksom.
quiet [ikwaigt] rolig, stille, fredelig; i ro;
tilbageholdende; ro, fred, stilhed; berolige,
dæmpe; anything for a ~ life hvad gør man
ikke for husfredens skyld; keep st. ~ hemme-
ligholde ngt. ; on the ~ i smug, hemmelig;
i det stille; ~ down blive rolig; dø hen.
quietism ['kwai9tizm] kvietisme; sindsro,
sjælefred.
quietude ['kwaigtju'd] ro, fred, hvile.
quietus [kwai"i*t9s] død, nådestød.
quiff [kwif] pandekrølle, pandelok.
I. quill [kwil] fjer, vingefjer; pennefjer,
pen; pindsvins pig; spole; fløjte.
II. quill [kwil] pibe, kruse.
quilt [kwilt] stukket tæppe, vatteret (el.
dunfyldt) tæppe; udstoppe, polstre, vattere,
stikke; down ~ duntæppe, quilting [-iri] ud-
stopning, polstring, vattering; stikning.
quince [kwins] kvæde (frugt).
quinine [kwi'ni'n] kinin.
I quinquefoliate [kwirikw9"fo"liét] femkoblet.
quinquennial [kwiri'kwenjal] femårig, fem-
års-; som finder sted hvert femte år.
quinquennium [kwiri'kwenj9m] femårs-
periode.
quinquina [kin'ki'ng] kinabark.
qui ns [kwinz] T femlinger.
quinsy ['kwinzi] halsbetændelse.
quint [kwint] kvint (i musik).
quintessence [kwin'tesns] kvintessens.
quintet(te) [kwin'tet] kvintet.
quintuple ['kwintjupl] femdoble.
quintuplet ['kwintjuplet] femling.
quip [kwip] spydighed, sarkasme, vittig-
hed ; spidsfindighed ; snurrighed ; være spydig.
I. quire ['kwai9] bog (24 ark) ; in -s i løse ark.
II. quire ['kwaig] kor; synge i kor.
quirk [kw9*k] udflugt, spidsfindighed; spy-
dighed; snirkel, krusedulle; finesse.
quirt [kw9*t] ridepisk.
quisling [ikwizlin] landsforræder.
I. quit [kwit] opgive, forlade; fratræde,
nedlægge; flytte, tage bort; ~ hold of st.
give slip på ngt.; give notice to ~ sige op;
~ scores lade det gå lige op.
II. quit [kwit] fri (of for), kvit; be - for
slippe med.
quite [kwait] helt (fx. ~ finished; ~ new;
- another tone; not ~); fuldt ud (fx. ^
enough); ubetinget (fx. he is ~ the best);
formelig, ligefrem (fx. why, you are ~
rich!); ganske (fx. they are ~ young); fuld-
kommen (fx. she is ~ happy); ~ the contra-
ry! tværtimod! quite! ja! ja vist så! ganske
rigtigt! quite a en hel (fx. it was ~ an event) ;
~ a few temmelig mange, ikke så få endda;
not ~ ikke helt (fx. not ~ proper; not ~ satis-
factory); oh ~1 ja vist så! ja. De har ret!
~ so! ja! ja netop! ganske rigtigt!
quits [kwits] kvit; be - with one another
quitter
341
radiogramophone R
være kvit; I will be ~ with him some day
jeg skal nok engang få regnskabet med
ham gjort op, han skal få det betalt.
quitter ['kwita] en der opgiver på halv-
vejen, en der svigter.
I. quiver [ikwiva] kogger, pilekogger, -ful
stor børneflok, „redefuld unger".
II. quiver ['kwiva] dirre, sitre, skælve;
bringe til at skælve, ryste; dirren, sitren,
skælven.
Quixote [ikwiksat] Don Quijote. quixotic
[kwikisåtik] don-quijotisk.
quiz [kwiz] drive løjer med, drille, spotte,
gøre nar af; se spottende på; „hvem-ved-
hvad" ; (amr.) kort eksamination; under-
vise ved at stille spørgsmål.
quizzical ['kwizikl] spottende, drilagtig;
komisk, løjerlig.
quizzing-glass ["kwizirigla's] monokel.
quod [kwåd] (si.) fængsel; sætte i fæng-
sel, putte i spjældet.
quoin [koin] hjørne, hjørnesten; kile.
quoit [koit] kastering; -s kasteringspil.
quondam ['kwåndåm] fordums, forhen-
værende.
quorum [ikwå'ram] beslutningsdygtigt an-
tal (is. i parlamentet).
quota ['kwouta] kvota, (forholdsmæssigt)
antal, kontingent ; ~ system kontingentering.
quotable ['kwoutabl] som er værd at citere;
som egner sig til gengivelse (i ordentligt sel-
skab), „stueren" .
quotation [kwo'tei/an] anførelse, citat; no-
tering; tilbud, opgivelse af pris. - -marks
anførselstegn.
quote [kwout] anføre, citere; notere; opgive
(pris); (i diktat) anførselstegn begynder;
~ for opgive prisen på, give tilbud på.
quotes [kwouts] anførselstegn.
quoth [kwouj)] (gml.) mælede, sagde.
quotidian tkwøitidian] hverdags-, daglig.
quotient ["kwou/ant] kvotient.
q. V. fk. f. quod vide (= which see) se dette.
qy. fk. f. query.
R
R [a*] ; the three R's = reading, (w)riting,
and (a)rithmetic.
R. fk. f. rex (latin: konge); regina (latin:
dronning); Reaumur; recipe.
R. A. fk. f. Royal Academy (eller Academi-
cian) ; Royal Artillery.
R. A. A. fk. f. Royal Academy of Arts.
rabbet [iråbit] fals; (ind)false. rabbet-plane
falshøvl.
rabbi [iråbai, iråbi] rabbi, rabbiner.
rabbit ['råbit] kanin; (si.) dårlig spiller,
klodrian; jage kaniner; Welsh ~ (en oste-
ret). ~ -burrow kaningang. ~ -fish havmus.
~ -hutch kaninbur. -ry [-ri], ~ -warren
[-wår9n] kaningård.
rabble [iråbl] : the ~ pøbelen.
rabid [iråbid] rasende, gal; vildt fanatisk,
rabidity [ra'biditi] , rabidness [iråbidnés]
hundegalskab ; raseri.
rabies [ireibii'z] hundegalskab.
R.A.C. fk.f. Royal Automobile Club; Royal
Aero Club.
raccoon [ra'ku'n] vaskebjørn, halvbjørn.
I. race [reis] race, slægt, folkefærd.
II. race [reis] væddeløb, hastighedskonkur-
rence (såsom kaproning, kapsejlads, kapløb,
kapflyvning osv.); stærk strøm.
III. race [reis] ile, jage, løbe, rende; løbe
om kap; løbe løbsk; sætte i stærk fart, lade
deltage i væddeløbene, løbe om kap med; Til
~ you home! hvem kommer først hjem!
race| card væddeløbsprogram. -course væd-
deløbsbane. ~-cup pokal, sportspræmie. -horse
væddeløbshest.
racerne [ra'si'm] klase.
race-meeting væddeløb.
racer [ireisa] væddeløbshest; væddeløbsma-
skine (automobil, flyvemaskine, kapsejler,
cykel), racer.
rachitic [rå'kitik] rakitisk.
rachitis [råikaitis] rakitis, engelsk syge.
racial ['rei/al] race-.
I. rack [rak] (subst.) drivende skymasser;
ødelæggelse; go to ~ and ruin gå til grunde.
II. rack [rak] (subst.) pinebænk; (bagage-)
net; knagerække; tandstang; høhæk; stativ;
pasgang.
III. rack [rak] (vb.) lægge på pinebænken;
martre, pine; gå pasgang; ~ one's brains
bryde sit hoved, lægge sit hoved i blød.
racket ['råkit] ketsjer; ophidselse, postyr,
spektakel; (amr. si.) fidus, (stort anlagt)
svindleraffære, organiseret pengeafpres-
ning ; gøre spektakel ; leve i sus og dus ;
stand the ~ tage ansvaret, tage skraldet; be-
tale hvad det koster; what's the ~? hvad er
der på færde? hvad er der løs?
racl<eteer [råki'tia] pengeafpresser (som
arbejder med voldsomme midler).
racketeering [råkiitiarin] organiseret pen-
geafpresning, gangsteruvæsen.
rackety ['råkiti] udsvævende, løssluppen.
rack-railway tandhjulsbane.
racoon [ra'ku'n] vaskebjørn, halvbjørn.
racquet ['råkit] ketsjer.
racy ['reisi] fin, aromatisk; kraftig, kærne-
fuld, dristig, vovet; -- of the soil „groet lige
op af mulden" .
rad. [råd] fk. f. radical radikaler,
radar ['reida'] radar.
raddle ['rådl] raale, sminke.
radial [ireidial] radial, udstrålende; - en-
gine stjernemotor; ~ road udfartsvej.
radiance ["reidians] stråleglans ; udstråling.
radiant ['reidiant] strålende; ~ heat strå-
levarme.
radiate ['reidieifl udstråle, bestråle; skin-
ne; [ireidjét] stråleformet.
radiation [reidi'eij an] udstråling, bestråling.
radiator ['reidieita] radiator (til opvarm-
ning); køler (i bil).
radical ['rådikl] radikal (subst. og adj.);
rod-; dyb, rodfæstet; grundig; fundamen-
tal, -ism radikalisme, -ize [-aiz] radikalisere.
radicle ["rådikl] rodtrevl, kimrod; finere
forgrening; (kern.) radikal.
radiferous [rå'difaras] radiumholdig.
radio [ireidiou] radio; radiotelegrafere ; by
~ pr. radio; ~ accessories radiotilbehor ; ~
amateur constructor radioamatør; - beacon
radiofyr; ~ bulletin radioavis; ~ cabinet
radioskab; ~ car radiovogn (politiets) ; ~
communication radioforbindelse; ~ dealer
radioforhandler; ~ direction finder radio-
pejleapparat; ~ direction finding radiopej-
ling; ~ frequency radiofrekvens; ~ location
radiopejling; ~ locator radiopejleapparat;
~ plant radioanlæg, radioinstallation; ~ play
hørespil; ~ receiver radiomodtager; ~ set ra-
dioapparat; ~ transmitter radiosender.
radioactive [ireidiou'åktiv] radioaktiv, ra-
dioactivity [ireidiøuåkitiviti] radioaktivitet.
radio|goniometer ['re'diougåniiåmita] ra-
diokompas, radiopejleapparat. -gram [-gram]
radiotelegram; røntgenfotografi, radiogram;
radiogrammofon. ~ -gramophone radiogram-
D radiograph
342
ramp
mofon. -graph [-gra'f] røntgenfotografi, ra-
diogram; instrument til at optegne solskin-
nets styrke og varighed; røntgenfotografere.
radiolarian Lre'diou'læarian] (zo.) radiolar.
radiolocation radiopejling.
radiollogical [re'diou'ladsikl] radiologisk,
-legist Ire'di'åladsist] radiolog, røntgenspe-
cialist, -logy [reidiiåladsi] radiologi.
radio-operator radiotelegrafist.
radiopaque ['re'dioupeik] ikke gennem-
trængelig for røntgenstråler.
radio|scopy [reidi'åskapi] radioskopi. -sonde
radiosonde, -telegram L'reidiouiteligråm] ra-
diotelegram, -telegraphic [-teli'gråfik] radio-
telegrafisk, -telegraphy [-teUegrafi] radiotele-
grafi, -telephonic [-teli'fånik] radiotelefonisk,
-telephony [-te'lefani] radiotelefoni, -thera-
peutics l-jero'pju'tiks], -therapy [-iperapi] ra-
dioterapi.
radish l'rådij] radise; ræddike.
radium [ireidiam] radium; ~ centre, ~
station radiumstation.
radius Creidias] (pi. radii ['reidiai]) radius;
stråle; (hjul-)ege; spoleben.
R. A. F. fk. f. Royal Air Force; Royal Air-
craft Factory.
raffia [iråflo] rafia (en plante) ; (rafla)bast.
raffish ['rafl/] forsoren, udsvævende, beryg-
tet.
raffle [<råfll] rafle; bortlodde; lotteri.
raft [ra'ft] tømmerflåde.
rafter [ira'fta] tagspær, loftsbjælke; for-
syne med spær; -ed ceiling bjælkeloft.
raftsman l'ra'ftsmon] flådefører.
rag [rag] klud, pjalt, las; optøjer; sjov;
grovkornede løjer; drille, gøre grin med, lave
fest med. skælde ud; all in -s fuldstændig
laset; the local ~ den lokale sprøjte (o: avis).
ragamuffin ['rågamAfin] pjaltet fyr, lazaron.
rag-and-bone-man produkthandler.
rag|-bag kludepose. -doll kludedukke.
rage [reids] raseri; heftighed, voldsomhed;
rase; grassere; be (all) the - være stærkt
på mode; gøre furore
ragged ['rågid] laset, forreven; ujævn,
knudret.
raging ['reJdsinl rasende.
ragman ['ragman] kludekræmmer.
ragout ['rågu'] ragout.
rag-paper [irågpe'pa] kludepapir.
rag|-picker kludesamler, -rug kludetæppe.
rag-shop ['rågjåp] marskandiserbutik.
ragtag ['ragtag] and bobtail pøbel.
ragtime ['rågtaim] musik med synkoperet
takt (som i negermelodier) ; - army operette-
hær.
ragweed ['rågwi'd] brandbæger (en plante).
rag-wheel l'rågwi'l] tandhjul; polérskive.
ragwort ['rågwa't] brandbæger (en plante).
raid [re^d] fjendtligt indfald; plyndrings-
togt; luftangreb; razzia; plyndre; foretage
en razzia i;* make - on (ogs.) gøre indhug i.
raider [ireida] deltager i angreb (, plyndrings-
togt, razzia) ; angribende flyvemaskine.
raiders-passed signal afblæsning (af flyver-
varsling).
I. rail [reil] (subst.) tremme, gelænder,
stang; ræling; skinne; (vb.) sætte stakit (eller
gelænder) om, indgærde; sende med banen;
by - med toget, per bane; off the -s afsporet;
go off the -s løbe af sporet; komme på afveje;
gå fra koncepterne.
II. rail [reU] skælde, skænde; -~ at (el.
against) skælde ud på (el. over).
railage [TeUids] befordring på bane, fragt,
railing ['re'liri] stakit, rækværk.
raillery ['reilari] (godmodig) spot.
railroad [TeUroud] (amr.) jernbane; an-
lægge jernbaner i; transportere med banen;
'. through tvinge igennem i en fart, jage
igennem (fx. - a bill through Congress).
~ car jernbanevogn.
railway ["reJlwei] jernbane; ~ carriage
jernbanevogn; ~ guide køreplan, rejseliste;
^servant jernbanemand; ~ station banegård,
jernbanestation.
raiment ['reimant] dragt, klædning.
rain [rein] regne; lade det regne med;
regn, regnvejr; (pi.:) regnbyger, regntid;
it -s cats and dogs det regner skomager-
drenge ned; it never -s but it pours en ulykke
kommer sjældent alene.
rain|bow [treinbo"] regnbue, -cape regnslag,
-coat regnfrakke, -drop regndråbe, -fall ned-
bør, regn. ~ -gauge [-ge'ds] regnmåler, -less
regnløs, uden regn. -proof regntæt, vandtæt.
~ -water regnvand, -wear regntøj.
rainy ['reini] regnfuld, regn-, regnvejrs-;
lay by for a ~ day lægge til side (som en
nødskilling).
raise [reiz] hæve, løfte, rejse; bringe på
benene; vække; forhøje; forstærke; opløfte;
fremmane, opvække ; bringe på bane (fx. ~
a question); ophøje; rejse, optage (et lån);
vække, stifte; dyrke, avle. opelske; forhøjel-
se; stigning, bakke; (i bridge) støttemelding;
~ the alarm slå alarm; -d bog højmose; ~
Cain, ~ a dust, ~ hell gore voldsom ståhej;
~ a siege hæve en belejring; ~ steam sætte
dampen op; ~ the wind T skaffe de fornødne
penge.
raisin ['reizn] rosin.
raison d'etre [fr., 'reizå'n'deita] eksistens-
berettigelse.
raja(h) [•ra*d3a] rajah, indisk fyrste.
I. rake [re'k] (subst.) rive; hesterive; hæld-
ning; ildrager; (vb.) rive; rage; gennem-
støve, ransage; bestryge, beskyde langskibs;
hælde, bringe til at hælde; - over the coals
(amr. T) skælde ud; raking stem (mar.) from-
faldende stævn.
II. rake [reik] udhaler, skørtejæger,
rake-off (amr. si.) (ulovligt) udbytte,
rakish ['reiki/] forsoren; udsvævende,
råle [ra'l] rallelyd ; rallen.
Raleigh ['rå'li, 'ra'li, Tåli].
I. rally ['råli] spotte, skæmte, spøge; spotte
over; spot, skæmt, spøg.
II. rally ['råli] samle (igen), bringe orden
i; samle sig (igen), fylke sig; bedres, komme
sig; komme til kræfter; samling, stævne;
bedring, -ing-cry kampråb, -ing-point sam-
lingssted; støttepunkt.
Ralph [rålf, re'f, ra*f, ra'lf].
ram [ram] buk, vædder; murbrækker;
ramme, vædre, støde, stoppe; ~ down ramme
ned.
R. A. M. fk. f. Royal Academy of Music.
ramble ["råmbl] strejfe om, flakke om;
gøre afstikkere; tale i vildelse; tur, udflugt.
rambier ['råmbla] vandrer; slyngrose (især
crimson ~).
rambling ['råmblin] (om foredrag etc.)
spredt, springende, usammenhængende; (om
hus) med uregelmæssig grundplan; ~ rose
slyngrose.
R. A.M.C. fk.f. Royal Army Medical Corps.
rameous ['reimias] gren-; voksende på en
gren.
ramification [råmifi'kei/an] forgrening.
ramify ['råmifai] forgrene; forgrene sig.
rammer [Tåma] rambuk; brolæggerjom-
fru.
ramp [råmp] rase, fare omkring som ra-
rampage
343
ratable R
sende; stå på bagbenene; skråne; (si.) be-
drage; skråning, rampe; T vredesstorm, ra-
sen ; svindel, -age Iråm'peidsl raserianfald,
opror; storme omkring, rase. -ageous Iråm-
ipe'dsas] vild, uregerlig, ubændig.
rampant ('råmpsntl krybende, klatrende;
frodig, yppig; tøjlesløs, overhåndtagende;
oprejst, stående, springende (om dyr i våben-
skjold) ; be ~ grassere.
rampart ['rampa't] vold, fæstningsvold;
befæste med volde.
rampion [iråmpjan] rapunsel (en plante).
ramrod Cråmråd] ladestok.
ramshackle ['råmjåkll brøstfældig, falde-
færdig, vaklevorn; ~ car bilvrag.
ramson Cramsn] ramsløg.
ran imperf. af run.
ranch [ra'ntj", rant/] ranch, kvægfarm,
rancher [-8] ejer af en ranch.
rancid [irånsid] harsk, rancidity [rån'si-
diti], rancidness ("rånsidnésl harskhed.
rancorous l'rarikaras] hadsk, uforsonlig.
rancour ["rårika] had, nag, bitterhed.
Rand [rand] : the ~ Witwatersrand (di-
strikt i Transvaal).
random ['råndam] tilfældig; uregelmæssig;
at ~ på lykke og fromme, på må og få; ~
shot skud på må og få.
randy ['råndi] skrålende, skældende, vild,
ustyrlig.
ranee [ira'ni'] indisk fyrstinde.
rang imperf. af ring.
range [rein(d)3] stille i række, opstille;
klassificere; indordne; indskyde (fx. a gun);
strejfe om i, gå hen over; strejfe om; række
(om skyts); svinge, ligge (fx. the figures ~
between 25 and 30); (subst.) række, kæde;
plads; orden: skydebane; græsniigsareal ;
spillerum ; råderum, omfang, område ; ret-
ning, rækkevidde, skudvidde; komfur; an
extensive ~ of (ogs.) et stort udvalg af; find
the ~ of (mil.) indskyde sig på; ~ of hills
bakkedrag; ~ of mountains bjergkæde.
range-finder afstandsmåler (instrument).
ranger (ire'n(d)38] omstrejfer, vandrings-
mand; støver; bereden gendarm; skovfoged;
pigespejder (over 16 år) ; the American Ran-
gers de amerikanske kommandotropper; ~
student forstelev.
I. rank [rank] (subst.) række; geled; grad,
rang, stand; rangklasse; samfundsklasse;
(bil)holdeplads; (vb.) stille i række, ordne,
sætte i orden, rangere; ordnes, være ordnet;
~ and file menige (og korporaler) ; reduce to
the -s degradere til menig; rise from the -s
avancere fra menig; arbejde sig frem; ~ with
have samme rang som; regnes blandt.
II. rank [rank] overgroet (fx. a garden ~
With weeds); højtvoksende, altfor frodig (fx.
~ grass); stinkende (fx. - with filth); stram,
sur (fx. ~ smell); væmmelig, modbydelig;
argeste, værste (fx. ~ nonsense).
ranking [irankin] (amr.) førende, ledende
(fx. the ~ economists in the country).
rankle [irånkl] blive betændt; gnave; nage,
svide, efterlade en brod.
ransack l<rånsåk] ransage, gennemsøge;
plyndre.
ransom ['rånsam] løskøbelse, løsepenge;
løskøbe, udløse; hold sby. to - holde én
fangen indtil løsepengene er betalt.
rant [rånt] skråle, skvaldre, skvadronere,
deklamere; skrål, skvalder, deklamation;
(på skotsk) støjende gilde.
ranunculus [rsiuAnkjulas] ranunkel.
R. A.O.C. fk.f. Royal Army Ordnance Corps
(svarer omtr. til Hærens tekniske Korps).
rap [råpj (vb.) banke, give et rap (el. slag) ;
banke på; (subst.) rap, slag, banken; (si.) be-
skyldning, anklage, voldsom kritik; for-
ræderi; fængselsstraf; slyngel; ~ his knuck-
les give ham over fingrene; ~ out an oath
udslynge en ed; ~ out a tune on the piano
hamre en melodi på klaveret; I don't care a
~- jeg er flintrende ligeglad; take the ~ tage
skraldet; -ping spirit bankeånd.
rapacious [ra'peijas] rovlysten, gridsk.
rapacity [raipåsiti] rovlyst, gridskhed.
I. rape [re'p] ran, rov; voldtægt; rane,
røve; voldtage; bortføre med vold.
II. rape [re'p] raps. ~ -seed rapsfrø.
Raphael [irafeial].
rapid ['rapid] hurtig, rask, rivende, strid;
strømfald; shoot the -s fare ned ad strøm-
faldene.
rapidity [raipiditi] hurtighed, (rivende)
fart.
rapier ['reipia, -pja] stodkårde; (adj.) skarp,
gennemtrængende (fx. a ~ glance); ~ thrust
kårdestød.
rapine ['råpain] rov, plyndring.
rapparee [råpairi*] bandit; (oprindelig:)
irsk irregulær soldat.
rappee [rå'pi*] (groft, stærkt) snus.
rapper [iråpa] dørhammer; dundrende løgn.
rapport ira'på"] : be in ~ with stå i (nær
el. sympatisk) forbindelse med.
rapprochement [rå'prå/ma'ri] (fornyet) til-
nærmelse (især mellem stater).
rapscallion [råpiskålian] slubbert, slambert.
rapt [rapt] betaget, i ekstase.
rapture ['råpt/a] begejstring, henrykkelse,
ekstase; in -s laenr/kt.
rapturous ['råptjaras] begejstret.
rare [ræa] sjælden, usædvanlig; kostbar,
fortræffelig; tynd, fortyndet, ikke tæt; en-
kelt, sparsom; on ~ occasions en sjælden
gang; be a ~ one for T være en hund etter,
elske (fx. I'm a ~ one for chops).
rarebit [iræabit] : Welsh ~ (en osteret).
raree-show ["ræari'Jou] perspektivkasse.
rarefaction [ræari'fåkjan] fortynding (af
en luftart).
rarefy [iræarifai] fortynde(s) ; forfine(s).
rarity ['ræariti] sjældenhed; fortyndet til-
stand, fortynding.
R.A.S. fk. f. Royal Agricultural (, Asiatic,
Astronomical) Society.
R. A. S. C. fk. f. Royal Army Service Corps
(svarer til) hærens forsyningstjeneste.
rascal ['ra'skl] slyngel, slubbert; you
young ~ din lille slubbert, -dom [-dain] slyng-
lerne, -ity [ra's'kåliti] slyngelagtighed, slyn-
gelstreg, -ly ['ra'skali] slyngelagtig.
I. rash [rå/] udslæt.
II. rash [råj] ubesindig, overilet.
rasher [rå/a] flæskeskive, skive.
rasp [ra'sp] rasp; raspen, skurren; irrita-
tion; raspe, skurre (i), kradse {\). irritere.
raspatory ['ra'spatari] raspatorium.
raspberry [ira'zb(a)ri] hindbær; (si.) (lyd
som giver udtryk for mishag, foragt, afvis-
ning).
I. rat [råt] rotte; overløber, upålidelig fyr;
ratsl sludder og vrøvl! like a drowned ~ våd
som en druknet mus; he has got the -s han
er gnaven; smell a ~ lugte lunten, ane
uråd.
II. rat (vb.) fange rotter; løbe over til
fjenden, være overløber; ^ on (si.) svigte (fx.
you are going to ~ on us).
ratability [reitaibiliti] skattepligt.
ratable ["re'tabl] beregnelig; forholdsmæs-
sig; skattepligtig.
R rataplan
344
reaction-time
rataplan [råta'plån] bum bummelum;
(vb.) tromme.
ratchet-drill l'råtjitdril] skraldebor.
I. rate [re'tj takst, pris ; (aktie-, obliga-
tions-)kurs; værdi; afgift, kommuneskat (af
fast ejendom) ; -klasses (fx. first- ~ ) ; hastig-
hed, fart ; at a cheap ~ billigt, for godt køb ;
at a furious ~ i rasende fart; at any ~ i
hvert fald, under alle omstændigheder; at
the ~ of med en fart af; til en pris af; at
that ~ i så fald; at this ~ på denne måde;
~ of duty toldsats; ~ of exchange valutakurs;
~ of interest rentesats, rentefod.
II. rate [re't] anslå, taksere, ansætte, vur-
dere; skatte; tildele rang; rangere, have
rang, stå i (en vis) klasse.
III. rate [reif] give en alvorlig overhaling,
irettesætte strengt.
rate-payer [ireifpeis] skatteyder.
rather ['ra'åe] temmelig; snarere, hellere;
T [ira"i58*] ja det skulle jeg mene; it's ~
cold det er temmelig koldt; ~ higher noget
højere; ~ pretty ganske køn; ~ more noget
mere; en del flere; I would ~ not jeg vil helst
ikke.
ratification [råtifiikei/an] bekræftelse, stad-
fæstelse, ratificering.
ratify ["råtifai] bekræfte, stadfæste, rati-
ficere.
rating ["reitiii] skænden, skænd; klasse,
rang; ansættelse til kommuneskat; -s (i flå-
den) menige og underofficerer.
ratio [irei/iøu] forhold; inverse ~ omvendt
forhold.
ratiocinate [råti'åsineit] tænke logisk,
drage (logiske) slutninger.
ratiocination [råtiåsiinei/an] logisk tænk-
ning, logisk slutning.
ration ["råjan] ration; rationere, forsyne
med proviant.
rational [irå/nl] fornuft-, fornuftig; ratio-
nel, rationale [rå/e'na'li] logisk begrundelse,
rationalism [iråjanslizm] rationalisme, ra-
tionalist [iråjanalist] rationalist, rationalistic
[rå/ana'listik] rationalistisk, rationality [rå-
Ja'nåliti] fornuft.
rationalization [iråjnalai'zeij'an] rationa-
lisering, rationalize ['rå/anelaiz] rationali-
sere ; ræsonnere, give en fornuftmæssig for-
klaring på.
rationing ['råXaniii] rationering.
ratline ['ratlin] (mar.) vevling.
ratoon [rå'tu'n] nyt skud fra sukkerrør
(efter at det er skåret ned).
ratsbane ['råtsbein] rottegift; (populær
betegnelse for forskellige giftplanter).
rattan [ra'tan] spanskrør.
ratten ['råtan] sabotere.
ratter ['rata] rottejæger; rottehund; over-
løber.
I. rattle ['rati] dundre, ramle, rumle; rasle;
ralle; rasle med; irritere, gøre nervøs; ~ at
the door dundre på døren; ~ away lade
munden løbe; ~ off aflire; snakke løs; -~ out
bralre ud.
II. rattle ["rati] dundren, ramlen, rumlen;
raslen; rallen; there was a ~ in his throat
han rallede.
rattler [>råtl8] pragteksemplar; klapper-
slange.
rattlesnake [iråtlsneik] klapperslange.
rattletrap skramlende køretøj, rumlekasse;
-s (ogs.) snurrepiberier.
rattling ['ratlin] (adj.) rask; munter; stor-
artet; at a ~ pace i strygende fart.
rat-trap rottelælde; (si.) mund.
ratty ['råtij rotteagtig; myldrende med rot-
ter, plaget af rotter; (si.) gnaven, arrig,
sur.
raucous ['rå'kas] hæs.
ravage L'råvids] hærgen; ødelæggelse,
plyndring; hærge, ødelægge, plyndre.
rave [reiv] tale i vildelse, fantasere; rase;
- about (ogs.) tale vildt begejstret om.
ravel ['rå vi] optrevle, udrede; bringe i vild-
rede ; forvirring.
ravelin ['råvlin] ravelin.
I. raven ['reivn] ravn; ravneagtig, ravn-
sort.
II. raven ['ravn] rane, tilrive sig; plyndre;
være grådig.
ravenous ['råvinos] (skrup) sulten; glu-
bende (fx. a ~ appetite).
ravine [ra'vi'n] kløft; hulvej.
raving ['reiviri] rasende; ~ mad splittergal.
ravings ['reivinz] vild tale.
ravish ['råvi/] rane, røve; henrykke, hen-
rive; voldtage, -ing [-in,] (adj.) henrivende.
ravishment ['råvi/mant] ran, rov; henryk-
kelse.
raw [rå'] rå; ublandet, uforfalsket; umoden,
usleben, uerfaren; råkold; hudløs; hudløst
sted; ~ materials råstoffer; ~ produce rå-
produkter; ~ silk råsilke; touch sby. on the
~ såre ens følelser, ramme en på et særlig
ømt punkt. ~- -boned ['rå'bøund] knoklet,
mager. ~-head bussemand (som man skræm-
mer børn med), -hide ['rå'haid] (pisk af)
ugarvet kalveskind; (amr. T) piske (frem).
I. ray [rei] stråle, lysstråle; udstråle; ~
fungus strålesvamp; ~ of hope glimt af håb.
II. ray [rei] (zo.) rokke; starry ~ pigrokke,
rayon ['reiån] kunstsilke.
raze [reiz] kradse, skrabe ; udslette ; rasere,
sløjfe, jævne med jorden.
razor ['re^za] barberkniv, razorbill (zo.)
alk. razori-edge skarp æg; skarp klipperyg;
skillelinie, kritisk situation. ~ -strap, ~ -strop
strygerem.
razz [råz] (amr. si.) drille.
razzia ['råzia] razzia, plyndringstog, strejf-
tog.
razzie ['råzl] : go on the ~ gå ud og slå til
Søren, gå ud og bumle.
R. C. M. fk. f. Royal College of Music.
R. C. P. fk. f. Royal College of Physicians.
R. C. S. fk. f. Royal College of Surgeons.
Rd. fk. f. Road.
re [ri*] angående, med hensyn til; in - i
sagen.
re- [ri'-, ri-] (i smsætn.) igen, atter, på ny;
tilbage; om- (fx. readdress).
R. E. fk. f. Royal Engineers.
reach [ri'tj] række, strække; nå, komme i
hænde ; gå til ; strække sig ; strækning, ræk-
kevidde; evner, horisont; stræk, lige stræk-
ning (i en flods løb) ; beyond my ~ uden for
min rækkevidde, over min horisont; beyond
the ~ of human intellect ud over menneske-
lig fatteevne; in -^ indenfor rækkevidde; get
out of ~ komme uden ior rækkevidde; within
my ~ så at jeg kan nå det.
reachable ['ri'tjabl] inden for rækkevidde.
reach-me-down (si.) færdigsyet; -s færdig-
sye|t tøj, -de bukser; færdigsyede meninger.
react [ri'åkt] virke tilbage, reagere, re-act
['ri'iåkt] genopføre.
reactance [ri'åktans] reaktans.
reaction [ri'åkjan] reaktion; bagstræb; til-
bagevirkning, modvirkning; omslag; (i ra-
dio) tilbagekobling.
reactionary [ri'åkjanari] reaktionær; bag-
stræber.
reaction-time reaktionstid.
reactive
345
rebound
reactive [ri'aktiv] tilbagevirkende.
I. read [ri'd] (read [red], read [red]) læse;
oplæse; opfatte, forstå; aflæse; læse i; tyde,
løse, gætte (en gåde); studere; lyde (fx. the
letter -s as follows); kunne tydes; vise (fx.
the thermometer -s 3 degrees) ; take st. as ~
betragte noget (fx. the accounts) som oplæst;
anse noget for givet; ~ aloud læse højt; ~ a
bill (ogs.) behandle et lovforslag; ~ a paper
læse en avis; holde et foredrag; the play acts
better than it -s skuespillet virker bedre ved
opførelse end ved læsningen; this sentence -s
heavy denne sætning falder tungt; ~ off af-
læse; ~ out læse højt; ~ over a lesson læse
på en lektie; ~ up a subject studere et emne,
opfriske sine kundskaber angående et emne;
it -s well det virker godt når det læses.
II. read [red] imperf . og perf . part. af read ;
(adj.) belæst; be well - in være godt hjem-
me i.
readable ['ri'dabl] let læselig, læseværdig.
readdress [iri'aidres] omadressere.
reader ['ri'da] læser, læserinde ; litterær
konsulent (for et forlag); korrekturlæser;
docent, lektor; oplæser; læsebog.
readily ["redili] let, hurtig, beredvilligt etc.
(se ready).
readiness ['redinés] beredskab; lethed; be-
redvillighed, villighed.
I. reading ["ri'dirt] læsende; læselysten,
flittig; læsning; behandling (af et lovfor-
slag); belæsthed; oplæsning; forelæsning;
aflæsning; opfattelse, læsemåde.
II. Reading ['redin].
reading|-book læsebog. ~ -matter læsestof,
lekture. ~ -room læsesal, læsestue.
readjust [iri'oidsAst] rette på, tilpasse.
readmission [iri'ad'mijan] genoptagelse,
(det at få) adgang på ny.
readmit ['ri'ad'mit] slippe (el. lade komme)
ind igen; genoptage, give adgang på ny.
ready ['redi] rede, beredt, færdig, parat,
villig (for til); beredvillig; nær ved hånden,
bekvem, let; hurtig, rask, kvik; slagfærdig;
gøre rede; (mil.) færdigstilling; ready! giv
agt! the ~ (si.) kontanter; ~ cash kontan-
ter; make ~ gøre i orden, gøre parat; gøre
sig parat, forberede sig (to på at) ; ~ reckoner
beregningstabel; ~ wlt slagfærdighed; be ~
to (ogs.) være på nippet til at (fx. she was ~
to burst into tears). ~ -made færdigsyet. ~
-witted slagfærdig.
reagent [riC)ieid38nt] reagens.
real ['rial] virkelig, naturlig, sand, rigtig,
ægte; ~ estate, ~ property fast ejendom;
~ estate agent ejendomshandler, ejendoms-
mægler; ~ size naturlig størrelse; it is the ~
thing det er det helt rigtige; ~ wages realløn.
realism [irializm] realisme.
realist [irialist] realist.
realistic [ria'listik] realistisk, virkeligheds-
tro; nøgtern.
reality [riiåliti] virkelighed; in - i virke-
ligheden.
realizable ['rialaizabl] realisabel.
realization [rial(a)iizeij9n] virkeliggørelse,
iværksættelse, udforelse; forståelse; opfattel-
se, erkendelse; realisation, salg.
realize ['rialaiz] virkeliggøre, iværksætte,
realisere; indse, forstå, fatte, forestille sig;
realisere, sælge, gøre i penge; tjene; indbringe.
really ['riali] virkelig, egentlig (fx. it was
" my fault).
realm [relm] rige.
realtor ["rialta] (amr.) ejendomshandler,
ejendomsmægler.
realty [irialti] (amr.) fast ejendom.
ream [ri'm] ris (om papir) ; oprive, oprøm-
me (et hul) ; 10 -s of paper en balle papir, -er
rømme jern.
reanimate [ri(*)iånimeit] bringe nyt liv i,
genoplive.
reap [ri'p] høste, meje; ~ where one has
not sown hoste fordelen af andres arbejde.
reaper [iri'pa] høstkarl; mejemaskine; (i
pi.) høstfolk.
reaping|-hook segl. ~ -time høsttid.
reappear [iri'a'pia] komme til syne igen.
reappearance ['ri'a'piarans] tilsynekomst
på ny.
reappoint ["ri'a'point] genudnævne, genind-
sætte.
I. rear [ria] rejse (fx. ~ a monument) ; dyr-
ke, avle, opdrætte; opfostre, opdrage; frem-
elske; (om en hest) stejle; rejse sig på bag-
benene; ~ one's head løfte hovedet.
II. rear [ria] bagside; T bagdel; bagtrop;
baggrund; bring up the ~ danne bagtroppen,
komme sidst; attack the enemy in the ~-
angribe fjenden i ryggen; ~ mudguard bag-
skærm; ~ view mirror orienteringsspejl,
førerspejl.
rear-admiral [iria'admaral] kontreadmiral.
rear-guard ['riaga'd] bagtrop, arrieregarde.
rear-light baglygte.
rearm ['ri'ia'm] opruste.
rearmament ['ri'ia'mamant] oprustning.
rearmost ["riamo^st] bagest.
rearrange [iri'aireinds] ordne på ny.
rear-rank man bagmand (i geled).
rearward [iriawad] bagtil, bagude, bag-.
re-ascend ['ri'aisend] stige op igen; bestige
igen.
reason [iri'zn] fornuft; grund; ret, føje,
billighed; drage i'ornuftslutninger, anstille
betragtninger, argumentere, ræsonnere, tæn-
ke, overveje; dømme, slutte; by ~ of på grund
af; for this ~ af denne grund; for some un-
known ~ uvist af hvilken grund; the~ of (el.
for) his going away eller the ~ why (el. that)
he went away grunden til at han gik sin
vej; listen to ~ tage imod fornuft; lose one's
~ miste sin forstand; show good ~ for do-
kumentere, begrunde (fx. a statement) ; it
stands to ~ det er indlysende, det siger sig
selv; do anything (with)in ~ gøre alt inden
for rimelighedens grænser ; ~ out gennem-
tænke.
reasonable [<ri'znabl] fornuftig, rimelig.
reasonably ['ri'znabli] fornuftigt, rimeligt;
nogenlunde.
reason er ['ri'zna] ræsonnør, tænker.
reasoning [iri'zniri] fornuftslutninger, ræ-
sonnement.
reassemble [iri'aisembl] samle(s) på ny.
reassume [ri(')ais(j)u*m] antage igen; gen-
optage, reassumption [ri(*)aisAm(p)J'an] gen-
optagelse.
reassurance [ri'ai/uarans] beroligelse; gen-
tagen forsikring; genforsikring.
reassure [riOa'Jua] berolige; genforsikre.
Reaumur ['reiamjua].
I. rebate ['ri'beit] rabat, afslag.
II. rebate ['råbit, ri'beit] false; fals.
I. rebel ['rebl] oprørsk, oprørs-; oprører.
II. rebel [riibel] gøre oprør (against imod),
rebellion [ri'beljan] oprør, opstand,
rebellious [ri^beljas] oprørsk.
rebend ['ri'ibend] (mar.): ~ sails underslå
sejl.
rebirth [iri'iba'I)] genfødelse.
rebound [ri'baund] prelle af, kastes tilbage;
afprellen, tilbagespringen; tilbageslag; (om
følelser etc.) reaktion.
rebuff
346
recommendable
rebuff [riibAt] tilbageslag, tilbagestød; af-
visning, afslag: slå tilbage, standse; afvise.
rebuild [>ri''bild] genopbygge; ombygge, re-
building [-inl genopbygning; ombygning.
rebuke [riUiju'k] irettesætte, dadle; irette-
sættelse, dadel.
rebut [ri'bAt] tilbagevise, bestride, gen-
drive; -ting evidence modbevis.
recalcitrant [riikålsitrant] genstridig; gen-
stridig person.
recall [ri'kå'l] kalde tilbage; opsige; til-
bagekalde; mindes, tænke tilbage på; minde
om; tilbagekaldelse; genindkaldelse; past -
uigenkaldelig.
recant [ri"kåntl tilbagekalde, tage tilbage;
tage sine ord tilbage, afsværge.
recantation [ri'kån'teijan] tilbagekaldelse
(etc., se recant).
recapitulate [ri'ka'pitjuleit] rekapitulere,
gentage i korthed, recapitulation ['ri'kapitju-
ile'Jan] kort gengivelse, recapitulatory [ri'ka-
ipitjuleitari] som gentager i summarisk over-
sigt.
recast ['ri*'ka'st] omstøbe; omarbejde; om-
støbning; omarbejdelse.
recede [ri'si'd] gå tilbage; vige tilbage;
falde; dale; retirere.
receipt [ri'si't] modtagelse; kvittering; op-
skrilt; indtægt; kvittere for, kvittere; be in
~ of have modtaget (fx. we are in ~ of your
letter); oppebære, få (fx. I am in ~ of a
salary); on ~ of ved modtagelsen af.
receipt-book [riisi'tbuk] kvitteringsbog.
receivable [riisi'vabl] modtagelig; antagelig.
receive [ri'si'v] modtage, få; have (fx. the
lounge -s sunshine for the most of the day);
antage, optage, vedtage; erkende, fatte; -
(stolen goods) hæle, være hæler.
received [ri'si'vd] antagen, vedtagen.
receiver [ri'si'va] modtager; kurator; in-
kassator, kasserer; (i kemi) forlag; mod-
tagerapparat; hørerør (på telefon), høretele-
fon; beholder; official ~ af retten indsat
(midlertidig) skifteforvalter; - (of stolen
goods) hæler; put down (el. hang up) the -^
lægge telefonen på.
receiving [ri "si* vin] : - set radiomodtager;
~ ship logiskib.
recency l<ri'snsi] nyhed, friskhed.
recension [ri'sen/an] revision (af tekst) ;
revideret tekst.
recent ['ri'snt] ny, frisk, sidst, nylig sket,
nylig kommen; of ~ date (el. years) i den
senere tid. -ly for nylig; i den senere tid.
receptacle [ri'septakl] beholder; opbeva-
ringssted ; blomsterbund.
reception [ri'SepJan] modtagelse ; optagelse ;
opsamling.
receptionist [ri'sepjenist] receptionschef (i
hotel) ; klinikdame.
receptive [ri'septiv] modtagelig.
receptivity Irisep'tiviti] modtagelighed.
recess Iri'ses] (subst.) parlamentsferie, fri-
kvarter, fritime; fordybning, alkove, niche,
recess, krog, afkrog; tilflugt, tilflugtssted;
(amr. ogs.) ferie (for skoler etc.); (vb.) for-
syne med fordybning; anbringe i en fordyb-
ning; lunchtime ~ spisefrikvarter.
recession [ri'se/an] tilbagetræden; fordyb-
ning, niche; indskrænkning, lavkonjunktur.
recessional (hymn) [ri'sejanl him] (salme
der synges når præsterne og koret efter guds-
tjenesten forlader kirkens kor).
recherche Ira'Jæa/ei] udsøgt, udtænkt, fin,
elegant.
recidivist [ri'sidivist] recidivist, vanefor-
bryder.
recipe ['resipi] opskrift; (nu forældet om)
recept.
recipient [ri'sipiant] modtager; modtage-
lig.
reciprocal [ri'siprakl] vekselvis, gensidig,
tilbagevirkende; reciprok; the ~ of x den re-
ciprokke værdi af x.
reciprocate [ri'siprakeit] skifte, veksle; gå
frem og tilbage; gøre gengæld, gøre en gen-
tjeneste; gengælde.
reciprocation [risipraikeijen] vekslen, skif-
ten; gengæld.
reciprocity [resi'pråsiti] vekselvirkning
gensidighed.
recital [ri'saitl] fremsigelse, deklamation
koncert (givet af een udøvende el. omfattende
en enkelt komponists værker) ; fortælling:
beretning; (i dokument) indledende sagfrem
stilling.
recitation [resi 'te' Jan] fremsigelse, dekla-
mation, oplæsning, recitative [resita'ti'v]
recitativ.
recite [ri'sait] fremsige, deklamere, reci-
tere; berette.
reciter [riisaita] recitator; bog med reci-
tationsstykker.
reck [rek] (poet.) bekymre sig om, bryde
sig om.
reckless ['reklés] dumdristig, ubesindig,
overilet; ~ driving uforsvarlig kørsel.
reckon ['rekan] beregne, medregne; regne,
anse for, betragte som; formode, tænke; ~
With gøre op med; tage i betragtning, regne
med, tage alvorligt; ~ without glemme at
tage i betragtning; - without one's host gøre
regning uden vært.
reckoner ['rekana] beregner; tabel.
reckoning [irekaninl regning, beregning;
afregning; opgør; (dead) ~ (mar.) bestik;
day of ~ dommens dag, regnskabets dag; be
out in (el. of) one's ~ gøre galt bestik, have
forregnet sig.
reclaim [ri'ikleim] tæmme, afrette; for-
bedre, omvende; indvinde, dræne, tørlægge,
udtørre; kræve tilbage; be -ed (om person)
blive rettet op, blive resocialiseret.
reclaimable [ri'kleimabl] som kan tæmmes,
forbedres, indvindes, kræves tilbage.
reclamation [rekla'mei/an] indvinding (af
land), dræning, tørlæggelse; forbedring, re-
socialisering.
recline [ri'klain] bøje, hælde, læne tilbage;
bøje sig tilbage; ligge bagover, hvile.
recluse [ri'klu's] ensom; eneboer.
recognition [rekagini/an] genkendelse, aner-
kendelse ; tilståelse ; påskønnelse, erkendt-
lighed.
recognizable ['rekagnaizabl] genkendelig;
kendelig, recognizance [rl'kå(g)nizans] kau-
tion, forpligtelse.
recognize ['rekagnaiz] genkende, skelne,
opdage; vedkende sig; anerkende.
recoil [ri'koii] fare tilbage, rekylere, vige
tilbage, give bagslag; rekyl, tilbagestød; af-
sky; his evil deeds -ed upon himself hans
onde gerninger ramte ham selv. -less rekylfri.
re-collect [iri'kailekt] samle igen.
recollect [reka'lekt] huske, erindre, mindes.
recollection [rekaUekJan] erindring, minde.
recommence [iri'ka'mens] begynde igen,
genoptage, recommencement [-mant] begyn-
delse, genoptagelse.
recommend [reka'mend] anbefale; foreslå,
henstille; this suggestion has much to ~ it
der er meget der taler for dette forslag,
recommendable [-'mendabl] anbefalelsesvær-
dig; priselig.
recommendation
347
recurrent
recommendation [rekamen'deijan] anbefa-
ling; forslag, henstilling.
recommendatory [rekatmendatari] anbefa-
lende, anbefalings-. .
recommit [iri'kaimit] tilbagesende (til for-
nyet udvalgsbehandling).
recompense [irekampens] belønne, lønne,
gengælde, erstatte; belønning, løn; gengæl-
delse, erstatning.
recompose [iri'kamipouz] på ny sammen-
sætte, omordne; berolige, bilægge.
reconcilability [irekansailaibiliti] forsonlig-
hed; forenelighed.
reconcilable [<rek8n(i)sail8bl] forsonlig; for-
enelig.
reconcile ['reksnsail] forsone, forlige; for-
ene; bilægge; ~ oneself to forsone sig med.
reconciliation [rekansili'eijan] forsoning,
forligelse, forlig.
reconciliatory [rekan'siljstari] forsonende,
forsonings-.
recondite [ri'kåndait] skjult, forborgen,
hemmelig, lidet kendt.
recondition [ri'kan'dijan] forny, reparere,
bringe tilbage til sin oprindelige stand; gen-
udruste; omskole, -in g reparation, genudrust-
ning; omskoling; rekonditionering.
reconnaissance [riikånisans] rekognosce-
ring.
reconnoitre [reka'noita] rekognoscere, ud-
forske.
reconsider [iri'kan'sida] overveje igen, tage
op til fornyet overvejelse, genoptage, recon-
sideration t'ri'kansidairei/an] fornyet ovei'-
vejelse.
reconstruct ['ri^kan'strAkt] ombygge; om-
danne; rekonstruere, reconstruction [-'strAk-
Jan] ombygning; omdannelse; rekonstruk-
tion.
reconversion [ri'kan'va'Janl genomvendelse ;
omstilling til fredsproduktion.
I. record [ri'kå'd] optegne, registrere, ned-
skrive, indspille, indsynge, indtale (på gram-
mofon); protokollere; bevare; berette.
II. record l'rekå'd] optegnelse; dokument;
indspilning; grammofonplade, fonograf valse ;
protokol; fortegnelse; journal (fx. case ~
sygejournal); rekord; -s (ogs.) arkivalier;
his ~ (ogs.) hvad der (officielt) vides om
ham; he has the ~ of being han har ord for
at være; no ^ is kept der føres ingen proto-
kol; worthy of ~ der fortjener at optegnes;
keeper of the -s arkivar; off the ~ uofficielt;
it is on ~ det står på prent; man kan læse
sig til det; det er vitterligt; the greatest
general on ~ den største general historien
kender.
record-changer pladeskifter.
recorder [ri'kå'da] skriver, referent, pro-
tokolfører; (juridisk) dommer (ved Quarter
Sessions); blokfløjte; tape - båndoptager.
recording [ri'kå'diii] grammofonindspil-
ning; pladeoptagelse; ~ car, ~ unit radiovogn.
recordist [ri'kå'dist] tonemester.
record library diskotek.
record office arkiv.
record-player, automatic ~ pladespiller.
re-count ["ri'ikaunt] tælle om; genoptæl-
ling.
recount [riikaunt] berette, fortælle.
recoup [ri'ku'p] erstatte, holde skadesløs,
dække (fx. ~ losses).
recourse [ri'kå's] tilflugt; regres; have ^
against søge regres hos; have ~ to tage
sin tilflugt til ; holde sig til, søge dækning
hos.
recover [ri'kAva] få tilbage; genvinde; ind-
kassere; genoprette; indhente, forvinde; op-
nå, få (tilkendt); komme sig, blive rask;
komme til sig selv; restitueres; - one's
breath få vejret igen; ~ one's senses komme
til bevidsthed ; - oneself fatte sig.
recoverable (riikAv(a)rabl] erholdelig; gen-
oprettelig; som står til at redde, helbredelig.
recovery lriikAv(a)ri] generhvervelse; bed-
ring, rekonvalescens; helbredelse; genrejs-
ning, opgang, stigning; opnåelse (ved dom);
beyond ~ redningsløst fortabt.
recreancy l'rekriansi] fejghed; frafald.
recreant ['rekriant] fejg; frafalden; kry-
ster.
I. recreate ['rekrieit] vederkvæge, forfriske,
adsprede sig, rekreere sig.
II. recreate [iri'kri'eitl genskabe.
I. recreation [rekri'eijan] adspredelse, mor-
skab, fornøjelse; - ground legeplads, sports-
plads.
II. recreation [ri'kri'eiXan] genskabelse.
recreational [rekri'eijanl] fornøjelses-, lyst-.
recreative [irekrieitiv] forfriskende, ad-
spredende.
recriminate [riikrimineH] fremføre modbe-
skyldninger, recrimination trikrimi'neijan]
modbeskyldning.
recrudesce Iri'kru'ides] bryde ud igen,
blusse op igen.
recrudescence [ri'kru'idesns] genopblussen,
opblussen, udbrud, recrudescent [ri'kru'"de-
sntj atter frembrydende, genopblussende.
I. recruit tri'kru't] forny; styrke, forfriske;
forstærke; rekrutere, hverve; komme til
kræfter; forfriske sig; ~ one's health rekre-
ere sig, genvinde sit helbred.
II. recruit [ri'kru't] rekrut; nyt medlem, ny
tilhænger, recruiter [-a] hverver, recruiting
[ri'kru'tinl rekrutering, hvervning, recruit-
ment l-mant] rekrutering.
rectangle Crektårigl] rektangel, retvinklet
firkant, rectangular [rekt'ångjula] rekt-
angulær, retvinklet.
rectifiable ["rektifaiabl] som lader sig be-
rigtige.
rectification [rektifi'keJjan] berigtigelse,
rettelse; ensretning, rektificering; ~ of the
frontier grænseregulering, grænserevision.
rectifier [irektifaia] (ogs.) ensretter, ens-
retterrør. rectify [irektifai] berigtige, rette,
korrigere; afhjælpe (fx. a lack); ensrette,
rektificere; rense; -ing tube (el. valve) ens-
rette rrør.
rectilinear [rekti'linja] retlinet, efter en
ret linie.
rectitude [Tektitju'd] retskaffenhed.
rector [irekta] sognepræst (i den engelske
kirke); (i Skotland:) skolebestyrer, universi-
tetsrektor; (ved visse katolske skoler) rek-
tor, -ate [-ét], -ship [-Jip] sognekald; rektorat.
rectory ['rektari] sognekald; præstegård.
rectum ("rektam] rektura, endetarm.
recumbency [ri'kAmbansi] liggende stilling ;
hvile.
recumbent [ri'kAmbant] liggende, hvilende.
recuperate Iri'kju'pareit] genvinde; komme
sig, komme til kræfter, recuperation [rikju'-
pa'reijan] genvindelse; rekonvalescens, hel-
bredelse, recuperative Iri'kju'parativ] helbre-
dende, styrkende
recur [riika*] komme tilbage, komme igen,
recidivere; -ring decimal periodisk decimal-
brøk.
recurrence [riikArans] tilbagevenden; gen-
tagelse; nyt anfald af samme sygdom.
recurrent [ri'kArant] (periodisk) tilbageven-
dende;^ fever tilbagefaldsfeber.
R
recusant
348
reeve
recusant ['rekjuzant] sekterisk; rekusant
(katolik som nægtede at deltage i anglikansk
gudstjeneste).
red [red] rød; rød farve, rødt; kommunist,
anarkist, revolutionær; the ~ (amr.) debet-
siden; in the ~ (amr.) med underskud; i
gæld; paint the town ~ male byen rød, gå ud
og slå til søren; ~ campion dagpragtstjerne;
a ~ cent T en rød øre, en døjt; ~ currant
ribs; ~ deer kronhjort; ~ ensign britisk
handelsflag; ~ grouse skotsk rype; the ~
lane (i børnesprog) halsen; ~ lead mønje;
- man rødhud; ~ spider rødt spind (skade-
dyr).
redaction [ri'dåkjan] redaktion, udgiver-
arbejde; ny udgave.
redactor [ri'dåkta] redaktør, udgiver.
redan [ri'dån] redan (fæstningsværk).
red-book ['redbuk] engelsk adelskalender.
redbreast [iredbrest] rødkælk, rødhals.
redcap ['redkåp] (si.) medlem af militær-
politiet; (amr.) drager.
red-coat ["redkøut] rødkjole (soldat).
Red Cross ['redkrås] (som hører til) Eøde
Kors; Genferkors, St. Georgskors.
redd [red] (zo.) gydeplads.
redden ['redn] gøre rød; rødme.
reddle [ircdl] rød okker.
redeem [ri'di'm] tilbagekøbe, indløse, ind-
fri ; amortisere ; udløse, løskøbe ; forløse,
frelse; -ing feature forsonende træk. redeem-
able [ri'di'mabl] indløselig; som kan frelses;
~ on demand veksles på anfordring. Re-
deemer: the ~ Forløseren, Genløseren.
redemption [ri'dem(p)X8n] indløsning, ind-
frielse; amortisering; udløsning, løskøbelse;
genløsning; he is beyond ~ (fl.g.) han kan
ikke rettes op igen.
redemptive [riidem(p)tiv] indløsende, ind-
løsnings-.
redeployment ['ri'di'ploimant] : ~ of labour
forbedrede arbejdsforhold i fabrikker etc.,
hvorved produktionen øges.
red-eyed [iredaid] rødøjet.
red-haired l'redhæed] rødhåret.
red-handed ['redhåndid] : be caught ~ blive
grebet på fersk gerning.
red-hat ['red'håt] kardinalhat; (si.) gene-
ralstabsofficer.
red-headed ['redhedid] rødhåret.
red-heat rødglødhede. red-hot rødglødende ;
~ poker (planten) kniphofia.
redintegrate [reidintigreit] forny, genop-
rette, redintegration [redinti'greijan] for-
nyelse, genoprettelse.
redirect ['ri'di'rekt] omadressere, redirec-
tion [trl'diirekjan] omadressering.
redistribute ['ri'dis'tribjut] atter fordele;
omfordele, omlægge.
redistribution [iri'distriibju'/an] ny for-
deling; omfordeling, omlægning.
red-letter ['red'leta] betegnet med røde bog-
staver; ~ day mærkedag.
redolence [iredolans] duft. redolent [-lånt]
duftende; ~ of gennemtrængt af; der min-
der om.
I. redouble [riidAbl] forstærke, (for)øge (fx.
one's pace, efforts).
II. redouble [ri'idAbl] (i bridge) redoble,
redoubt [ri'daut] redoute.
redound [ri'daund] : ~ to tjene til, være til;
bidrage til; ~ to sby.'s advantage være til
ens fordel; it -s to his honour det tjener ham
til ære.
redraft ['ri'idra'ft] returveksel, rekambio-
veksel; nyt udkast; lave et nyt udkast til.
redress [ri'dres] afhjælpe, råde bod på;
give oprejsning for; genoprette; afhjælpning;
oprejsning, erstatning.
redshank ["red/ank] (zo.) rødben; spotted ~
sortklire.
red-short rødskør (om jern).
redskin ['redskin] rødhud.
redstart ["redsta't] (zo.) rødstjert.
red tape ['redteip] (kontor) pedanteri, kon-
toriusseri; rodt bånd, der sammenholder do-
kumentpakker; (adj.) smålig rutinemæssig,
fuld af omsvøb, red-tap ist bureaukrat, konto-
rius.
red-tiled ["redtaild] med rødt teglstenstag.
reduce [ri'dju's] bringe (to i, til; fx. to
order, to silence); hensætte (to i; fx. to ter-
ror); forvandle (to til); sætte i led; forringe,
indskrænke, nedsætte, formindske; svække;
reducere; degradere; afmagre; ~ by 5 per
cent nedsætte med 5 % ; be -d to (ogs.) være
henvist til. reduced [ri'dju'st] (ogs.) reduceret;
forarmet; in ~ circumstances i trange kår.
reducible [ri'dju'sabl] som kan reduceres.
reducing [ri'dju'siri] af magring ; slankende ;
~ treatment afmagringskur.
reduction [riidAk/an] indskrænkning, ned-
sættelse, formindskelse ; svækkelse, forrin-
gelse; reduktion; det at sætte i led; -s (ogs.)
nedsatte priser; be allowed a ~ få modera-
tion ; at a ~ til nedsat pris.
reduit [red'wi'] redoute.
redundancy [ri'dAndansi] overflødighed, re-
dundant [-dant] overflødig; ordrig; vidtløftig.
reduplicate [ri'dju'plikeit] fordoble; redu-
plicere. reduplication [ridju'pliikei/an] for-
dobling; reduplikation. reduplicative [ri'dju"-
plikativ] fordoblende; reduplicerende.
redwing [iredwiri] vindrossel.
re-echo ["ri'iekou] kaste tilbage; genlyde;
dobbelt ekko.
reed [ri'd] (planten) rør; rørfløjte; mund-
stykke ; blad, tunge (i blæseinstrumenter) ;
rit, kam (i væv) ; belægge (el. tække) med rør.
reed|-bunting (zo.) rørspurv. ~ -mace dun-
hammer. ~ -pipe rørfløjte. ~ -warbler rør-
sanger, reedy ['ri'di] rørbevokset; røragtig,
lang og tynd ; (om stemme) pibende, tynd.
I. reef [ri*f] klipperev.
II. reef [ri'f] reb (i sejl); rebe; take in a ~
tage reb i sejlene; shake out a ~ stikke et
reb ud; (flg.) sætte fart på.
reefer ['ri'far] stortrøje; kadet; minearbej-
der; ~ cigarette cigaret der indeholder det
narkotiske stof marihuana.
reef-knot råbåndsknob.
reek [ri'k] damp, dunst, røg, stank; dampe,
ryge; stinke.
reeky [iri'ki] tilrøget, rygende, stinkende.
reel [ri'l] garnvinde, rulle; hjul (på fiske-
stang); filmspole; spole; reel (skotsk dans);
haspe, vinde; danse reel; rave, vakle, slingre;
løbe rundt, snurre; my brain -s det løber
rundt for mig; ~ off af haspe, opramse; off
the ~ i een køre.
re-elect ['ri'i'lekt] genvælge.
re-election [iri'i'lek/an] genvalg.
reeler ['ri'la] (mar.) loggegast.
re-embark ['ri'émiba*k] genindskibe (sig).
re-embarkation [iri'émba'ikeijan] genind-
skibning.
re-enter [iri'ienta] træde ind igen; tage
(det lejede) i besiddelse igen.
re-establish ['ri'é'ståblij] genoprette, re-
establishment [-mant] genoprettelse.
I. reeve [ri'v] (gml.) foged.
II. reeve [ri'v] (zo.) brushøne.
III. reeve [ri*v] (rove, rove el. -d, -d) føre
(et tov igennem).
re-examination
349
regard R
re-examination [iri'égzåmiineijan] ny un-
dersøgelse, re-examine [iri'ég'zåmin] under-
søge på ny.
re-exchange [iri'éksitjein(d)3] atter bytte;
genudveksling.
ref. fk. f. referee, reference, referred, re-
formed.
refashion [i ri* if a/an] omforme, omdanne.
Ref. Ch. fk. f. Reformed Church.
refection [ri'fek/an] måltid, forfriskning.
refectory [riifektari] spisesal, refektorium.
refer [ri'fa"] henvise (fx. he was -red to an-
other office); henføre; henregne; - to (ogs.)
tilskrive; angå, henvende sig til; sigte til,
omtale; henholde sig til; se efter i (en bog
etc.).
referee [refa'ri*] opmand; dommer (i fod-
bold- og boksekamp) ; fungere som dommer.
reference [iref (a)r8ns] henvisning; oversen-
delse; forbindelse; hensyn; omtale, hentyd-
ning; anbefaling, reference; with ~ to an-
gående; - book, work of - håndbog, opslags-
bog; cross ~ henvisning (til sted i samme
bog) ; ~ library håndbogsamling; terms of ~
kommissorium.
referendum [refa'rendam] folkeafstemning.
referential [refa'ren/al] henvisnings-.
refill [iri-ifil] fylde (på) igen; ny påfyld-
ning el. indsætning (fx. of a lipstick).
refine [ri'fain] rense, lutre; raffinere, gare
(kobber), affinere (guld, sølv), koge; danne,
forfine, forædle; renses, lade sig rense; for-
fines, forædles, refined [ri'faind] (adj.) for-
finet, fin; dannet, kultiveret.
refinement [ri'fainmant] rensning, lutring;
raffinering; forfinelse; forædling; gåring,
affinering; dannelse; raffinement; spidsfin-
dighed.
refinery [ri'fainari] raffinaderi.
I. refit [iri'ifit] reparere, istandsætte; (mar.)
udruste; indtage forsyninger.
II. refit [iri'ifit], refitment l-mant] repara-
tion, istandsættelse ; ny udrustning.
reflect [ri'flekt] kaste tilbagfe; reflektere,
genspejle, afspejle; tænke på; betænke; give
genskin; - on (ogs.) overveje; tale nedsæt-
tende om, stille i et uheldigt lys.
reflection [ri'flekjan] eftertanke, overvejelse,
tanke; kritik, dadel; bemærkning; spejlbil-
lede, refleks; afspejling; afglans; on ~ ved
nærmere eftertanke.
reflective [ri'flektiv] tilbagekastende; re-
flekterende, tænkende, spekulativ.
reflector [ri'flekta] reflektor, reflektions-
spejl; spejl; katteøje (på cykel).
reflex [iri'fleks] tilbagebøjet, bagudvendt;
refleks-; refleks, genskin; refleksbevægelse.
reflexible [ri'fleksibl] (om lys) som kan
kastes tilbage.
reflexion [riiflek/an] se reflection.
reflexive [riifleksiv] refleksiv, tilbagevir-
kende.
refloat ['ri* 'flout] komme flot igen, flyde
igen; bringe flot, få til at flyde igen.
reflorescence ['ri'flå'resns] ny blomstring.
refluence ['refluans] tilbageflyden, tilbage-
strømmen, tilbagegang; falden, fald (om
tidevand), refluent [-ant] tilbageflydende, til-
bagestrømmende, faldende.
reflux ['ri'flAks] tilbagestrømning, fald (om
tidevand) ; flux and - flod og ebbe.
re-form [iri*'få*m] danne på ny.
reform [ri'få*m] omdanne, forbedre, refor-
mere, rette på; forbedre sig; omvende sig;
omdannelse, forbedring; reform; omvendel-
se; - school opdragelsesanstalt.
I. re-formation ['ri*få'"mei/an] nydannelse.
II. reformation [refa'meijan] reformering,
forbedring; afhjælpelse; omvendelse; refor-
mation.
reformative [riifå*mativ] reformerende.
reformatory [ri'få'matari] forbedrende; op-
dragelsesanstalt.
reformer [ri'få'ma] reformator.
refract [ri'fråkt] bryde.
refraction [ri'fråkjan] brydning, refrak-
tion; index of ~ brydningsindeks.
refractive [ri'fråktiv] brydende.
refractory [ri'fråktari] uregerlig, genstri-
dig, balstyrig; vanskelig at behandle, hård-
nakket (om sygdom) ; tungsmeltelig, ildfast.
I. refrain [ri 'frem] omkvæd, refræn.
II. refrain [ri'frein] : ~ from afholde sig
fra, lade være med.
refrangible [ri'fråndsibl] (om lys) brydbar.
refresh [ri'frej] forfriske; forny, reparere,
opfriske ; forfriske sig.
refresher [ri'fre/a] ' opstrammer, „gen-
stand" ; ekstrahonorar; ~ training repeti-
tionskursus.
refreshing [ri'frejin] forfriskende.
refreshment [ri'fre/mant] forfriskning; ~
room restaurant (fx. på en jernbanestation).
refrigerant [ri'fridsQrant] kølende; køle-
middel, kølevædske, frysevædske. refrigerate
[-reit] afkøle, nedkøle, køle, fryse; -d cargo
kolelast: -d cargro vessel køleskib.
refrigeration [rifrid38'reij"an] afkøling, ned-
køling, frysning.
refrigerator [ri'fridsareHa] køleapparat,
frigidaire, isskab; frysemaskine; ~ car kø-
levogn.
refrigeratory [ri'fridsaratari] køleapparat;
afkølende, kølende.
reft [reft] berøvet.
refuelling [ri'f jualinl brændstof påfyldning.
refuge ["refju'ds] tilflugt, tilflugtssted;
herberg; ly; helle, refuge (for fodgængere
på gaden) ; take ~ in søge tilflugt i, søge ly i.
refugee [refju'dsi*] flygtning, emigrant.
refulgence [ri'f Aidsans] stråleglans.
refulgent [ri'fAldsant] strålende, skinnende.
refund [ri'fAnd] tilbagebetale, refundere;
tilbagebetaling.
refundment [ri'fAndmant] tilbagebetaling.
refurbish [iri*'fa*bi/] genoppudse, genopfri-
ske.
refurnish [iri*'f9*ni/] ommøblere, atter møb-
lere, atter udstyre.
refusable [ri'f ju'zabl] som kan afslås.
refusal [riifju*zal] afslag, vægring, forkøbs-
ret; have the (first) ~ of st. have noget på
hånden.
I. refuse [ri'fju'z] afvise; nægte; vægre sig,
undslå sig; sige nej (til).
II. refuse ['refju*s] affald, dagrenovation;
kasseret; affalds-; udskuds-. - -heap affalds-
dynge.
refutable ['refjutabl, ri'fju*tabl] gendrive-
lig.
refutation [ref ju'tei/an] gendrivelse.
refutatory [riifju*tatari] gendrivende.
refute [ri'fju*t] gendrive, modbevise.
regain [ri'gein] genvinde, nå tilbage til.
regal [iri'g(a)l] kongelig, konge-.
regale [ri'geU] traktere; fryde; - oneself
delikatere sig, fryde sig. regalement [-mant]
traktement.
regalia [ri'geUia] regalia, regalier, kron-
juveler.
regality [ri'gåliti] kongelighed, kongeligt
privilegiiTm.
regard [ri'ga*d] se på, betragte, lægge mær-
ke til; agte, anse (as for); vedkomme; blik;
1^ regardful
350
reject
betragtning, iagttagelse, opmærksomhed;
agtelse, anseelse; hensyn; -s (ogs.) hilsen(er) ;
as -s hvad angår; in ~ to, with ~ to, in ~ of
med hensyn til; give my -s to the family!
hils familien! all unite in kindest -si alle
sender dig deres bedste hilsener!
regardful [ri'ga'df (u)l] opmærksom.
regarding [ri'ga'din,] med hensyn til, angå-
ende.
regardless [ri'ga'dlés] ligegyldig, hensyns-
løs; (si.) uden hensyn til udgifterne (el. til
folgerne ; ~ of uden at bryde sig om, uan-
set, uden hensyn til.
regatta [riigåte] regatta; kaproning, kap-
sejlads.
regency [iri*d39nsi] regentskab ; the Regency
prins Georg af Wales' regentskab 1810—20.
I. regenerate [ri'dsenareit] frembringe på
ny; genføde; regenerere; gendannes, vokse
ud igen.
II. regenerate [riidsenarét] fornyet; gen-
født, regeneration Iridsena'rei/an] genfrem-
bringeise, fornyelse; genfødelse, genrejsning,
regeneration, regenerative [ri'd3en(8)r8tiv]
fornyende; genfødende, regenerator [ri'dsena-
reita] fornyer; regenerator.
regent l'ri'djant] regent; regerende.
regentshiø ['ri'dsantjip] regentskab.
regicide [Tedsisaid] kongemorder; konge-
mord.
régie frei"3i'l statens monopol på tobak, salt
o. a. (især i Frankrig).
regime Irei'si'm] regime, regering, system,
ordning; diæt. kur.
regimen [iredsimen] diæt, kur; (i syntaks)
styrelse.
regiment [ired3imant] (subst.) regiment;
["red3iment] (vb.) ordne i grupper, rubricere,
disciplinere, ensrette.
regimental Iredsi'mentl] (adj.) regiments-;
militær; uniforms-, regimentals (subst.) uni-
form.
regimentation [redsiman'teijan] ensretning;
~ of labour (statens ret til at sætte arbejds-
kraft ind hvor det behøves).
Regina [ri'dsaina] dronning.
region l'ri'dsan] egn, strøg, region; the lum-
bar ~ lænderegionen.
regional ['ri'dsanl] lokal, kreds-, regional;
" novelist hjemstavnsforfatter; ~ plan egrts-
plan; ~ study hjemstavnslære.
I. register [ired3ista] protokol; liste; regu-
lator, spjæld; register, stemmeleje; skibsli-
ste; valgliste; nationalitetsbevis; tælleappa-
rat, registrerende apparat; cash - kassekon-
trolapparat; parish (el. church) - kirkebog;
■^ ton registerton ; keep a ~ of føre bog
over; ~ of shareholders aktiebog; place on
the ~ protokollere.
IT. register (ired3istal bogføre, indføre, pro-
tokollere, føre til protokols; indregistrere;
tinglæse; indskrive (bagage); optegne i histo-
rien; anbefale, rekommandere (postforsen-
delse); vise, registrere; the thermometer -ed
many degrees of frost thermometret viste
mange graders frost; ~ a vow love sig selv;
~ at a hotel tage ind på et hotel; -ed office
indregistreret kontoradresse; the ship is -ed
in skibet er hjemmehørende i.
register office registreringskontor.
registrar lred3i'stra*, ired3istra'] registra-
tor; giftefoged; married before the - borger-
lig viet.
registration [red3i'8treiXan] registrering; ~
letters registreringsmærke.
registry ['red3istri] registreringskontor;
indregistrering; ~ office folkeregister; enga-
geringsbureau, fæstekontor; marriage at a
" office borgerlig vielse; port of ~ (mar.)
hjemsted.
Regius [•ri*d3as] kongelig; ~ Professor kon-
gelig professor o: indehaver af et professo-
rat oprettet af en konge.
regnant [Tegnant] regerende, gængs, her-
skende.
regorge [ri*'gå'd3] kaste op.
I. regress [ri'gres] gå tilbage, vende tilbage.
II. regress ['ri'gres] det at vende tilbage;
tilbagegang; regreskrav, adkomst t. regres.
regression [riigrejan] tilbagevenden; tilba-
gegang.
regressive [ri'gresiv] tilbagegående.
regret [ri'gret] beklage, fortryde, angre;
savne; længes tilbage til; beklagelse, anger,
sorg, savn, længsel; send one's -s sende af-
bud, melde forfald, regretful [ri>gretf(u)l]
fuld af beklagelse, regrettable [ri'gretabl] be-
klagelig, beklagelsesværdig, (til) at beklage.
re-group [iri'igru'p] omgruppere (sine styr-
ker).
regt. fk f. regiment.
regular ['regjula] regelmæssig, metodisk;
regulær, rigtig; fast (fx. a - customer); for-
svarlig, ordentlig, dygtig; ordensgejstlig; fast
kunde, stamgæst, fastansat; -s regulære
tropper.
regularity [regju'låriti] regelmæssighed.
regulate [Tegjuleit] regulere, ordne, styre.
regulation Iregjuile'/an] regulering; ord-
ning; styrelse; forskrift, anordning, regel,
vedtægt; reglement; reglementeret, for-
skriftsmæssig, anordningsmæssig.
regulative ["regjulativ] regulerende.
regulator [iregjule'ta] regulator.
regurgitate [ri'iga'd3iteit] strømme tilbage ;
opgylpe.
rehabilitate [ri*(h)aibiliteit] genindsætte i
tidligere stilling el. ret; give oprejsning, re-
habilitere; igen bringe til ære og værdighed,
rehabilitation [ri*(h)abiliiteij'an] genindsæt-
telse; oprejsning, æresoprejsning.
rehearsal [ri'ha'sal] indstudering, prøve;
dress - generalprøve.
rehearse [ri'ha's] gentage, opregne, gengi-
ve, fortælle; indstudere, holde prøve på.
reign [rein] regering, regeringstid; regere,
herske; the Reign of Terror rædselsregimen-
tet.
reimburse [iri*im<ba's] tilbagebetale, dæk-
ke; ~ oneself tage sig betalt, reimbursement
[-mant] tilbagebetaling, dækning.
Reims [ri'mz].
rein [rein] (subst.) tømme, tøjle; (vb.) holde
i tømme, beherske, tøjle; give ~ (el. the -s)
to give frie tøjler; ~ (in) holde an.
reincarnate [ri'iinka'ne't] legemliggøre (s).
reincarnation ['ri*inka''nei/an] reinkarna-
tion.
reindeer ['reindia] rén, rensdyr.
reinforce ['ri'in'få's] forstærke, armere; -d
concrete jernbeton, armeret beton, reinforce-
ment [-mant] forstærkning, armering.
reins [reinz] (gml.) nyrer; search the ~ and
hearts granske hjerte og nyrer.
reinstate ['ri'inisteit] genindsætte, genan-
sætte. reinstatement [-mant] genindsættelse.
reinsurance ['ri'in'Juarans] genforsikring,
reinsure ['ri'in'/ua] genforsikre.
reissue ['ri'ii/u*] udsende (el. udstede, ud-
give) på ny; ny udsendelse, optryk, særtryk.
reiterate [ri'itare't] gentage, reiteration
[ri'ita're'/an] gentagelse.
reject [riid3ekt] afvise, afslå; forkaste, kas-
sere; nægte at tro; ikke kunne holde i sig.
rejectable
351
<iy R
kaste op. rejectable [ri'dsektabl] som kan af-
vises etc. rejection [ri'dsekjsn] afvisning, af-
slag etc. . „ , .
rejoice [riidsois] glæde sig, fryde sig, glæ-
de, gore glad. -d e:lad.
rejoicing [ri'dsoisinl jubel, glæde, festlig-
hed.
rejoin [ri'dsoin] igen slutte sig til; svare;
(jur.) duplicere.
re-join [iri'idsoin] igen bringe sammen, gen-
forene; komme sammen igen, genforenes.
rejoinder [ri'dsoinda] svar; (jur.) duplik.
rejuvenate [ri'dsu'vineit] forynge, blive
forynget.
rejuvenation [ridsu'vi'nei/an] foryngelse.
rejuvenescence [rid3u'v9'nesns] foryngelse.
rekindle ["ri^'kindl] atter tænde(s) ; genop-
vække, få til at blusse op igen; blusse op
igen.
relapse [ri'låps] falde tilbage, få et tilbage-
fald: tilbagefald.
relate [ri'leit] fortælle, berette; ~ to angå
(fx. this paragraph -s to my father) ; sætte i
forbindelse med (fx. ~ the phenomena to one
another), related [ri'le'tid] beslægtet (to
med).
relation [ri'lei/an] fortælling, beretning;
forbindelse, forhold; slægtskab; slægtning.
relationship [ri'lei/anjip] slægtskab; for-
hold; forbindelse (to med).
relative ['relativ] som står i forbindelse;
relativ; pårørende, slægtning; relativt pro-
nomen.
relativity [relaitiviti] relativitet.
relax [riQåks] slappe, løsne; slappes, løsnes,
slappe af; være mindre streng, mildnes; ad-
sprede sig, søge hvile; ~ one's guard give sig
en blottelse.
relaxation [ri'låk'sei/an] adspredelse; af-
slappelse; mildnelse, formildelse; lempelse.
re-lay [iri'ilei] (vb.) omlægge, lægge på ny.
relay [riQei] (subst.) (nyt) hold, nyt for-
spand; [iri'iléi] relæ; transmission; (re)trans-
mittere; ~ race stafetløb; ~ station relæ-
station.
release [ri'li's] slippe fri, sætte i frihed, løs-
lade, frigive, befri ; udløse ; frafalde, opgive ;
frigivelse, løsladelse; pressemeddelelse; fri-
gørelse, befrielse ; frafaldelse, opgivelse ; kvit-
tering; udlosning, udrykker (fx. ~ lever);
" a new film udsende en ny film.
relegate ["religeit] degradere ; henvise, over-
give; (gml.) forvise, relegation [reli'ge'Jan]
degradering; henvisning; overgivelse; (gml.)
forvisning.
relent [ri'lent] formildes, give efter, lade
sig formilde, relentless [-les] hård, ubøjelig,
ubarmhjertig.
re-let ['ri'ilet] atter udleje; fremleje.
relevance ['relivans], relevancy [irelivansi]
anvendelighed, forbindelse med sagen, rele-
vant [-ant] sagen vedkommende.
reliability [rilaia'biliti] pålidelighed; drifts-
sikkerhed.
reliable [riilaiabl] pålidelig; driftssikker,
reliance [ri'laians] tillid, tiltro, fortrøstning;
place (el. put) ~ in (el. on) sætte sin lid til;
in -- on i tillid til. reliant [ri'laiont] tillids-
fuld.
relic ['relik] levning, levn, rudiment; reli-
kvie; overlevering, minde; -s (ogs.) jordiske
levninger.
relict ['relikt] enke; - of enke efter.
relief [ri'li'f] lindring, lettelse, lempelse;
befrielse, beroligelse, trøst; afhjælpning,
hjælp, understøttelse; retshjælp; social-
hjælp; undsætning; afløsning, skifte; relief,
ophøjet arbejde; hjælpe- (fx. - organization,
- work); the hour of ~ befrielsens time;
heave a sigh of ~ drage et lettelsens suk;
run a ~ dublere et tog, indsætte et ekstratog;
come to his - komme ham til undsætning;
bring (el. throw, force) into ~ sætte i relief,
fremhæve.
relief|map reliefkort. ~ -printing relief-
tryk. ~ train ekstratog. ~ -work nødhjælps-
arbejde, hjæhiearbejde.
relieve [ri'li'v] lindre; afhjælpe, hjælpe,
understøtte ; undsætte ; afløse ; aflaste ; fritage
(fx. ~ him of his duty); variere, bringe af-
veksling ind i ; fremhæve, (lade) træde skarpt
frem; - sby. of his watch skille en af med
hans ur; ~ one's feelings lette hjertet;
~ nature, ~ oneself gå på w.c. ; relieving
officer fattigforstander.
religion [ri'lidsan] religion; gudsdyrkelse;
gudsfrygt, fromhed, religiose [rilidsi'øus]
sygelig religiøs, religiosity [rilidsi'åsiti] (sy-
gelig) religiøsitet.
religious [ri'lidsas] religiøs; kristelig; gud-
frygtig; samvittighedsfuld; bundet af mun-
keløfte; munk, nonne; ~ house kloster, re-
ligiousness [-nés] religiøsitet.
relinquish [ri'liiikwij] slippe, opgive, for-
lade; frafalde, relinquishment [-mant] opgi-
velse ; frafaldelse.
reliquary ['relikwari] relikvieskrin, relique
[ri'li'k, irelik] relikvie, reliquiae [ri'li'kwii*]
jordiske levninger, rester; forfatters el.
kunstners efterladte værker.
relish ['relij] finde smag i, nyde, goutere,
synes om; smage, have smag; velsmag, smag;
duft; anstrøg; krydderi.
reload [iri*'loud] omlade, lade igen.
relocation (arar.) internering.
reluctance [ri'Uktans] modstræben, ulyst.
reluctant [ri'lAktant] modstræbende, uvil-
lig; be ~ to nødig ville, kvie sig ved.
rely [ri'lai] : ~ on stole på, fæste lid til; på-
beråbe sig, støtte sig til.
remain [ri'mein] være igen, blive tilbage;
blive, forblive; vedblive, bestå; -s efterladen-
skaber; jordiske rester; rester, levninger; ~
sinf'le forblive ugift; I - yours truly . . . (jeg
forbliver) Deres ærbødige . . .; the word -s in
Essex to this day ordet findes endnu i Essex;
the worst -ed to come det værste stod endnu
tilbage; it -s with him to make them happy
det står til ham at gore dem lykkelige.
remainder [ri'meinda] rest, levninger; rest-
oplag, nedsat bog (af restoplag) ; restbeløb ;
sælge (bog) til nedsat pris.
remand [ri'ma'nd] tilbagesende, sende til-
bage til arresten; tilbagesendelse. genind-
sættelse i arrest; ~ home forvaringsanstalt.
remanence ['remanans] remanens, remanent
['remanant] tilbageblivende, remanent; ~
magnetism remanens, remanent magnetisme.
remark [ri'ma'k] bemærkning, ytring, kom-
mentar; iagttagelse; bemærke; iagttage;
ytre; gøre bemærkninger; -~ on udtale sig
om, gøre bemærkninger om.
remarkable [ri'ma'kabl] usædvanlig, mær-
kelig, mærkværdig; mærkbar; betydelig; not
- for brains ikke overbegavet.
remarriage ['ri'imårids] indgåelse af nyt
ægteskab.
remarry ['ri'imåri] gifte sig igen; ægte
igen.
remediable [ri'mi'diabl] som kan afhjæl-
pes el. helbredes, remedial [-dial] helbre-
dende, lægende.
remedy [iremidi] lægemiddel; hjælpemid-
del; retsmiddel: middel, hjælp, afhjælpning;
R
remelt
352
reopen
afhjælpe, råde bod på; there is a ~ for every-
thing der er råd mod alt.
remelt [iri'imelt] omsmelte,
remember [ri'memba] huske, hyske på, er-
indre, mindes; this will be -ed against no
one dette skal ikke komme nogen til skade;
~ me to himl hils ham fra mig!
remembrance [riimembrans] erindring,
minde; hukommelse; souvenir; -s (ogs.) hilse-
ner; in ~ of til minde om; Remembrance Day
våbenstilstandsdagen (11. nov.). remembran-
cer Iri'membransa] påminder; påmindelse,
memento; huskeseddel.
remiges l'remidsi'z] (pi.) svingfjer.
remind [ri'maind] erindre, minde (of om,
that om at) ; ~ me of minde mig om, huske
mig på, bringe mig til at tænke på.
reminder [riimainda] påmindelse; rykker-
brev.
reminiscence [remiinisns] erindring; re-
miniscens, levning; (pi. ogs.:) memoirer, re-
miniscent [-snt] som erindrer el. minder (of
om) ; som dvæler ved minderne.
remise [ri'maiz] opgive; opgivelse (af krav,
ret etc.).
remiss [riimis] slap, forsømmelig, remissible
[riimisibl] som kan eftergives; tilgivelig.
remission [riimijan] eftergivelse (fx. of a
debt); tilgivelse, forladelse (fx. of sins); af-
tagen, lindring.
remit [ri'mit] sende tilbage; (over)sende,
indsende, remittere; henvise, tilstille; over-
give, slappe, lade aftage, formilde, formind-
ske, dæmpe; eftergive; forlade, tilgive.
remittal [riimit(8)l] oversendelse, tilbage-
sendelse, henvisning; eftergivelse, tilgivelse.
remittance [ri'mitans] rimesse; ~ man emi-
grant, som modtager regelmæssig understøt-
telse hjemmefra, remittent [ri'mitant] remit-
terende; som aftager (i styrke) med mellem-
rum; svingende, remitter [ri'mita] afsender
af rimesse.
remnant ['remnant] rest; levning.
remodel ['ri'imådl] ommodellere, omforme.
remonstrance [ri'manstrans] protest, indven-
ding; forestilling, advarsel; formaning(er),
bebrejdelse(r) ; a paper of ~ en protestskri-
velse, remonstrant [-strant] protesterende;
arminianer, remonstrant.
remonstrate [ri'månstreit] protestere, gøre
forestillinger; - with sby. on st. bebrejde en
ngt., foreholde en ngt.
remontant [ri'måntant] remonterende.
remora ['remara] (zo.) sugefisk.
remorse [ri'må's] samvittighedsnag, anger.
remorseful [-f(u)l] angergiven, angrende,
remorseless [-les] hjerteløs, ubarmhjertig,
grusom; samvittighedsløs.
remote [ri'mout] fjern; fjerntliggende; af-
sides; fremmed; ~ control fjernstyring. ~
-control(led) fjernstyret.
remould ['ri'imould] omdanne, omforme.
remount [ri(*)imaunt] bestige igen; skaffe
friske heste; stige op igen; gå tilbage (to
til), skrive sig (to fra); remonte(hest).
removability [ri'mu'va'biliti] flyttelighed;
afsættelighed. removable [ri'mu'vabl] som
kan flyttes; afsættelig, som kan afskediges.
removal [riimu'vl] fjernelse; afskedigelse;
flytning; overflytning; bortryddelse.
remove [ri'mu'v] (vb.) flytte; bortskaffe,
fjerne; bortrydde; forflytte; afskedige; af-
hjælpe; (subst.) flytning; ret (mad); afstand,
mellemrum; trin, grad; opflytning; cousin
once -d næstsøskendebarn, remover [ri'mu'va],
household furniture - flyttemand.
remunerate [ri'mju'nare't] lønne, remune-
ration [rimju'na'reijan] løn, godtgørelse, ve-
derlag, remunerative [riimju'narativ] ind-
bringende, lønnende, rentabel, remunerative-
ness [ri'mju'narativnés] rentabilitet.
renaissance [ri'neisans] renæssance.
renal [iri'nal] som angår nyrerne, nyre-.
rename [iri'ineim] omdøbe, give et nyt
navn.
ren ard [irenad] ræv, Mikkel.
renascence [riinåsns] genfødelse, genop-
ståen; fornyelse, renæssance, renascent [-snt]
som genfødes ; genfødt.
rencontre [ren'kånta, fr.] møde; duel; træf-
ning; sammenstød, rencounter [ren'kaunta]
støde sammen med, træffe.
rend [rend] (rent, rent) sønderrive, splin-
tre, splitte.
render ['renda] give, afgive (fx. an answer) ;
yde (fx. help) ; gøre (fx. his wealth -s it super-
fluous); forelægge; overgive; gengive; fore-
drage; oversætte; udsmelte; ~ an account
of gøre regnskab for; ~ a service gøre en
tjeneste; ~ a wall pudse en mur; ~ good for
evil gengælde ondt med godt; ~ into Danish
gengive på dansk; ~ unto Caesar the things
that are Caesar's give kejseren, hvad kejse-
rens er.
rendering ['rendarin] gengivelse; aflæg-
gelse (of accounts af regnskab); puds; ud-
smeltning.
rendezvous ['råndivu', 'ra'ndeivu'] møde-
sted, samlingssted ; mødes.
rendition [ren"dij"an] gengivelse.
renegade ['renigeid] frafalden, overløber.
renew [ri'nju'] forny; begynde igen; ud-
skifte, renewable [ri'nju'abl] som kan for-
nyes; udskiftelig, renewal [-al] fornyelse, re-
newer [-a] fornyer.
ren i form [irenifå'm] ny ref ormet.
ren net ['renit] løbe (subst.).
renounce [ri'nauns] frasige sig, opgive,
give afkald på, aflægge; fornægte, afsværge;
~ the devil forsage djævelen.
renouncement [riinaunsmant] frasigelse,
frafaldelse, opgivelse; fornægtelse, afsvær-
gelse.
renovate ['renoveif] modernisere, fikse op,
reparere, renovation [reno'vei/an] moderni-
sering, fornyelse, renovator ['renoveifa] for-
nyer.
renown [ri'naun] navnkundighed, ry, be-
rømmelse.
renowned [riinaund] navnkundig, berømt.
I. rent [rent] (subst.) leje, lejeindtægt,
husleje (fx. he owes two months' ~); jord-
rente, grundrente; ~ restriction act husleje-
lov.
II. rent (vb.) leje (fx. ~ rooms from a land-
lord), forpagte; udleje (fx. ~ rooms to sby.),
bortforpagte; udlejes (fx. the house -s at so
much a year), bortforpagtes.
III. rent (subst.) rift, revne, flænge (fx. in
a shirt); (fig.) splittelse (fx. in a party).
IV. rent imperf. og perf. part, af rend,
rentable ['rentabl] som kan lejes (.udlejes),
til leje.
rental [irentl] lejeindtægt, liste over lejere
og lejeindtægt, leje.
renter ['renta] lejer, filmudlejer.
rentes [fr.] fpl.) statsobligationer.
rent-free uden leje, husfrit.
rentier ['råntiei] rentier.
renunciation [rinAnsi'ei/an] = renounce-
ment.
reopen [iri'io"pn] åbne igen; (om sår)
bryde op; secure a -ing of the case få sagen
genoptaget.
reorganization
353
repression R
reorganization [iri'å'gan(a)iizei/9n] reorga-
nisation, omordning, omdannelse, reorganize
[iri'å'ganaiz] reorganisere, omdanne, lægge
om.
reorientation nyorientering.
I. rep [rep] reps (en slags tøj).
II. rep [rep] (si.) fk. f. repertory, repeti-
tion, representative, reputation.
Rep. fk. f. Report, Reporter, Representa-
tive.
repaid imperf. og perf. part. af repay.
I. repair [ri'pæa] gå, begive sig, forføje sig.
II. repair [ri'pæa] istandsættelse, repara-
tion, udbedring, vedligeholdelse; oprejsning;
istandsætte, reparere, udbedre; rette (fx. a
mistake), erstatte (fx. a loss), gøre god igen
(fx. a wrong); in good ~ i god stand; out of
-~ i dårlig stand, repairable [riipæarabl] som
kan istandsættes el. udbedres, repair-man
reparatør.
repaper ["ri'ipeipa] tapetsere på ny, om-
tapetsere.
reparable ['reparabl] som lader sig istand-
sætte ; oprettelig ; som kan gores god igen.
reparation [repa'rei/an] istandsættelse, re-
paration; oprejsning, erstatning; German -s
for the war tyske krigsskadeserstatninger.
repartee [repa'iti'j rask svar ; slagfærdighed.
repartition ["ri'pa* 'ti/an] ny fordeling.
repast [ri'pa'st] måltid.
I. repatriate [ri'ipåtrieit] hjemsende til
fædrelandet.
II. repatriate [ri'ipåtriét] hjemsendt til
fædrelandet.
repatriation [ri'påtri'eijan] hjemsendelse
til fædrelandet.
repay ['ri'ipe'] tilbagebetale; gengælde; er-
statte, repayable [riipe'sbl] som skal tilbage-
betales, repaying (ogs.) lønnende, repayment
[ri'peiment] tilbagebetaling; indfrielse; af-
drag.
repeal [ri'pi*l] ophæve, annullere, sætte ud
af kraft; tilbagekalde; ophævelse; tilbage-
kaldelse.
repealer [ri'pi'la] en der ophæver lov etc. ;
Repealer unionsopløser, tilhænger af opløs-
ningen af unionen mellem Storbritannien
og Irland.
repeat [ri'pi't] gentage, repetere, sige igen;
fremsige (fx. ~ a lesson), foredrage; forsøge
igen; gentagelse; ~ (transmission) genudsen-
delse (i radioen), repeating watch repeterur.
repeatedly [riipi'tidli] gentagne gange.
repeater [riipi'ta] repeterur; (amr.) vælger
der ulovligt afgiver sin stemme mere end een
gang; repetergevær.
repel [ri'pel] drive tilbage; afvise, tilbage-
vise, frastøde, repellent [ri'pelant] frastø-
dende.
I. repent [riipent] (vb.) angre; ~ of angre
(fx. one's sins).
II. repent ['ri'pant] (adj.) krybende (om
plante).
repentance [ri'pentans] anger, omvendelse.
repentant [riipentant] angrende, angergi-
ven.
repercussion [ri*p8''kA/an] tilbageslag, bag-
slag; genlyd; (indirekte) følge.
repertoire ["repatwa*] repertoire.
repertory [irepatari] repertoire; skatkam-
mer, forråd, fond; ~ theatre teater som ba-
seres på et repertoire, ikke på talrige op-
førelser af enkelte tilløbsstykker.
repetition [repi'ti/an] gentagelse, repeti-
tion; fremsigelse; gengivelse.
repetitive [riipetitiv] som gentager sig, gen-
tagende.
Engelsk-dansk ordbog
repine [ri'pain] græmme sig; vise utilfreds-
hed, klage.
replace [ri'pleis] lægge (, stille, sætte) tilba-
ge, genindsætte; erstatte, udskifte (by med),
afløse, replacing, replacement tilbagesættel-
se • genindsættelse, erstatning, udskiftning.
replan [iri*'plån] ordne om.
replant ['ri'ipla'nt] atter plante, omplante,
beplante på ny.
replenish [ri'plenij] fylde igen, efterfylde.
replenishment [-mant] udfyldning, efterfyld-
ning, supplering.
replete [ri'pli't] fuld, overfuld, opfyldt.
repletion [ri'pli'/an] overfyldelse; filled to
~ fyldt til overmål.
replevin [ri'plevin] ophævelse af foged-
kendelse.
replica ['replika] kopi.
replication [repli'keijan] svar; replik; gen-
lyd; reproduktion.
reply [ri'plai] svare (to på), tage til gen-
mæle; svar, svarskrivelse; in ~ to som svar
på; ~ card brevkort med svarkort. ~ -paid
(adj.) med svar betalt.
repolish [iri^'pålij] ompolere.
report [ri'på't] rapportere, melde tilbage,
indberette; (an)melde, fortælle, reportere,
referere; melde sig; afgive beretning; mel-
ding, rapport, beretning, indberetning; vid-
nesbyrd (fra skolen); indstilling; referat;
rygte; knald; adopt the ~ godkende beret-
ningen; annual ~ årsberetning; by current
~ efter hvad der forlj^der; know him from
~ kende ham af omtale; ~ oneself melde
sig; ~ for duty melde sig til tjeneste; ~ fit
for duty melde sig rask; -ed speech indirekte
tale; ~ centre meldecentral.
reporter [ri'på'ta] referent, reporter.
repose [ri'pouz] (vb.) hvile, udhvile; støtte;
ligge; (subst.) hvile, fred; harmoni, ligevægt,
ro; ~ confidence in stole på, have tillid til.
reposeful [ri'po^zful] rolig.
reposit [ri'påzit] anbringe, forvare, gemme,
lægge, repository [ri'påzitari] gemme, gemme-
sted, opbevaringssted ; fond.
repossess ["ri'pa'zes] besidde på ny; ~ one-
self of st. tage noget i besiddelse på ny. re-
possession [-izejan] fornyet besiddelse.
repost ["ri'ipoust] på ny sende med posten,
omadressere.
repot ['ri'ipåt] plante i nye potter, om-
plante, ompotte.
repousse [ra'pu'se*] drevet; drivning; dre-
vet arbejde.
repped [rept] repsvævet, som reps.
reprehend [repri'hend] dadle, irettesætte.
reprehensible [repriQiensabl] forkastelig,
dadelværdig. reprehension [repri'henjan]
dadel; irettesættelse.
represent [repri'zent] forestille, betyde;
fremstille, beskrive ; gengive ; repræsentere,
re-present ["ri'pri'zent] præsentere igen; op-
føre igen. representable [repri'zentabl] som
kan fremstilles, representation [reprizen'tei-
Xan] forestilling, fremstilling; beskrivelse;
repræsentation.
representative [repriizentativ] repræsenta-
tiv, typisk; fremstillende; repræsentant, (ty-
pisk) eksempel; ~ of som forestiller, som re-
præsenterer; House of Representatives Ee-
præsentanternes Hus (underhuset i De for-
enede Staters kongres).
repress [ri'pres] trænge tilbage, betvinge,
kue, undertrykke; hæmme, standse; tøjle;
(i psykoanalyse) fortrænge.
repression [ri'prejan] betvingelse, under-
trykkelse; (i psykoanalyse) fortrængning.
23
R
repressive
354
reservist
repressive [riipresiv] betvingende, dæmpen-
de, undertrykkende; afvisende (fx. manner).
reprieve tri'pri'v] give en frist, befri for
en tid; benåde for dødsstraf; frist, udsæt-
telse; henstand; benådning for dødsstraf.
I. reprimand [repri'ma'nd, 'reprima'nd]
irettesætte, give en næse el. reprimande.
II. reprimand ['reprima'nd] irettesættelse,
reprimande, næse.
reprint [iri*'print] af trykke igen, optrykke ;
optryk, særtryk.
reprisal [ri'praizl] gengældelse(sforanstalt-
ning), repressalier; make -s tage repressalier.
reprise [ri'praiz] årligt fradrag; (i musik)
gentagelse.
reproach [riiprout/] bebrejde, dadle; be-
brejdelse, dadel; skam, skændsel; ~ him
with it bebrejde ham det; above - hævet
over al kritik, reproachful [-f(u)l] bebrej-
dende, dadlende.
I. reprobate ['reprobeit] fordømme, forka-
ste.
II. reprobate ['reprobét] fordærvet, rygges-
løs, forvorpen; fortabt; forhærdet synder,
syndens barn, skurk.
reprobation Irepro'bei/an] fordømmelse,
forkastelse.
reproduce [ri'pra'dju's] frembringe igen,
reproducere, fremstille igen; forny; gengive,
genfortælle ; formere sig.
reproduction [ri'pra'dAkJan] genfrembrin-
geise, reproduktion ; formering ; fornyelse ;
gengivelse, genfortælling. reproductive
[-•dAktiv] reproduktiv; forplantnings- (fx. "
organs).
reproof [ri'pru'f] dadel, irettesættelse, re-
prova] [ri'pru'val] dadel, reprove [riipru'v]
dadle, irettesætte.
reptant ['reptant] krybende, kravlende.
reptile l'reptail] krybdyr; kryb; krybende,
simpel, foragtelig.
republic [ri'pAblik] republik; the ~ of
letters den lærde verden; litteraturen.
republican Iri'pAblikan] republikansk; re-
publikaner; Republican medlem af det repu-
blikanske parti i U.S.A.
republish liri'ipAbliJ] offentliggøre på ny,
lade udkomme i nyt oplag.
repudiate [ri'pju'die'tj forkaste; forskyde,
lade sig skille fra; nægte, fornægte, nægte
at anerkende, repudiation Iripju'di'ei/an]
forkastelse; forskydeise; fornægtelse.
repugnance [ri'pAgnans] ulyst, utilbøjelig-
hed; uvilje, modstræben, uoverensstemmel-
se; afsky, repugnant [-nant] utorenelig (to
med, fx. this conduct is ~ to his character);
uoverensstemmende, i modstrid (to med) ;
frastødende, væmmelig.
repulse [ri'pAls] tilbagedrivelse, afvisning,
tilbagestød; afslag; drive (, kaste) tilbage;
afvise, repulsion Iri'pAlXan] tilbagestød, til-
bagedrivelse, frastødning; afsky.
repulsive Iri'pAlsiv] frastødende; tilbage-
stødende, tilbagedrivende.
repurchase Iriipa'tjes] tilbagekøb; købe til-
bage.
reputable ['repjutabl] agtværdig, agtet,
hæderlig.
reputation [repju'tei/an] omdomme, rygte,
ry, renommé, godt navn, anseelse; have the
— of (el. a reputation for) being have ry (el.
ord) for at være.
repute Iri'pju't] anse for; omdømme, an-
seelse, godt navn; of ill ~ berygtet.
reputedly [ri'pju'tidli] efter den alminde-
lige mening.
request [ri'kwest] anmodning, bøn; efter-
spørgsel, begær; anmode, bede om, udbede
sig; do st. at sby.'s ~ gøre ngt. efter ens an-
modning; by ~ på opfordring; no flowers
by " (svarer til) kranse frabedes; in ^ ef-
terspurgt; make a ~ fremsætte en anmod-
ning; accede to (el. comply with, grant) a
~ indvilge, efterkomme en opfordring;
listeners' ~ (programme) lytternes ønske-
program; ~ number nummer der gives på
opfordring.
requiem ['rekwiem] rekviem (sjælemesse).
require [ri'kwaiaj behøve, trænge til, ud-
kræve; forlange, kræve, påbyde, require-
ment [ri'kwaiamant] behov, fornødenhed;
krav, betingelse, forudsætning.
requisite ['rekwizit] fornøden; fornøden-
hed, nødvendighed; rekvisit.
requisition [rekwi'zi/an] begæring, forlan-
gende; rekvisition; beslaglægge, lægge be-
slag på; forlange, rekvirere, udskrive; forced
~ tvangsudskrivning.
requital [ri'kwaitl] belønning, gengældelse
(of af, for), løn, gengæld (of for).
requite [ri'kwait] gengælde, lønne.
reread [iri''ri'd] læse igen.
reredos [iriadås] alteropsats.
rescind [ri'sind] afskaffe; ophæve; omstøde.
rescission lri'si39n] ophævelse; omstødelse.
rescissory [ri'sisari] afskaffende, ophævende.
rescript ['ri'skript] reskript; forordning.
rescuable L'reskjuabl] som står til at redde.
rescue [ireskju'J (vb.) frelse, redde; betri,
udfri (from fra) ; (subst.) frelse, redning,
undsætning, hjælp; befrielse, udfrielse,
rescuer ["reskjua] redningsmand; befrier,
rescuing ['reskjuiri] rednings-, undsætnings-.
~ -party redningsmandskab.
research [ri'sa'tj] (videnskabelig) undersø-
gelse, forskning, granskning ; foretage under-
søgelse(r); ~ into undersøge (nøje). ~ work
undersøgelsesarbejde, forskning, ~ -worker
forsker.
reseat [iri'isi't] genindsætte; forsyne med
nye stole; give nyt sæde.
resect [ri'sekt] bortoperere, amputere, re-
section [riisekjan] resektion, amputation.
reseda [ri'si'da] reseda.
resell l'ri'isel] sælge igen.
resemblance Lri'zemblans] lighed (to med).
resemble [ri'zembl] ligne.
resent Lri'zent] være vred over, tage ilde
op; anse som en foimærmelse, føle sig for-
nærmet over, harmes over; I ~ your remarks
jeg synes ikke om dine bemærkninger.
resentful [riizentf(u)l] pirrelig; fornærmet,
harmiuld, vred.
resentment tri'zentmant] krænkelse, fortør-
nelse, harme, vrede.
reservation [reze'vei/an] forbehold; reser-
vat (især amr. om land, der er reserveret
for indianere) ; bestilling (af værelse etc.) ;
mental ~ stiltiende forbehold.
I. reserve Iri'za'v] reservere, bestille (fx.
'- a seat) ; holde tilbage, spare (fx. ^ money) ;
be -d for (ogs.) vente (fx. a happy future
is -d for you).
II. reserve [ri'za'v] reserve (fx. the ~ of a
bank); forbehold (fx. we publish this with
all ~); reservat (Ix. for wild animals); til-
bageholdenhed; forbeholdenhed; -s (ogs.) re-
servetropper, -skibe; in ~ i reserve; ~ price
mindstepris (under hvilken en ting ikke
sælges); ~ purchase beredskabskøb.
reserved Iri'za'vd] reserveret, forbeholden,
forsigtig, tilbageholden.
reservist [ri'za'vist] reservesoldat, reser-
vist.
reservoir
355
response
R
reservoir ['lezavwå'] beholder; vandreser-
voir.
reset [ri'iset] (skotsk) være hæler; hæleri.
resettle [iri'isetl] atter anbringe, atter
bringe til ro, atter komme til ro.
reshape ["ri''J"eip] forme på ny, omforme.
reship [iri'ijip] genindskibe, omskibe.
reshipment [tri'ijipmant] genindskibet last;
omskibning, genindskibning.
reshuffle [ri'i/Afl] blande (kortene) på ny;
a Cabinet ~ rekonstruktion af et ministe-
rium.
reside [ri'zaid] opholde sig, bo, residere;
ligge, være til stede, findes (in hos).
residence ['rezidans] ophold, bolig, bopæl;
residens, residensby.
residency ["rezidansi] residens; resident-
skab (i Indien).
resident ['rezidant] bosat, boende; indbyg-
ger, beboer, borger; boende gæst (på hotel);
embedsmand som bor i sit distrikt; resident
(engelsk udsending ved indisk hof).
residential [rezi'den.fal] beboelses-, bolig-;
bebygget med (finere) beboelseshuse; egnet
til privatbeboelse.
residual [ri'zidjual] tiloversbleven, tilbage-
værende, remanent; rest.
residuary [riizidjuari] rest-, resterende; ~
legatee universalarving.
residue l'rezidju*], residu|unn [ri'sidjuam]
(pi. -a [-8] ) rest.
resign [ri'zain] opgive; afstå, overlade;
nedlægge; fratræde; træde tilbage, trække
sig tilbage; ~ oneself to overgive sig til; for-
sone sig med, slå sig til tåls med, finde sig i
(fx. one's fate) ; be -ed to finde sig tålmodigt
i, underkaste sig.
re-sign ['ri'isain] atter underskrive.
resignation [rezig'nei/an] opgivelse, afstå-
else, nedlæggelse; afsked, tilbagetræden, de-
mission; hengivelse, resignation; forsagelse;
send in (el. file) one's ~ indgive sin afskeds-
begæring.
resigned [ri'zaind] resigneret (fx. with a -
mind); be ~ to finde sig tålmodig i, under-
kaste sig.
resile [riizail] springe tilbage; være spænd-
stig, være elastisk.
resilien|ce, -cy [ri'zilians, -si] spændstig-
hed, elasticitet.
resilient [riiziliant] spændstig, elastisk.
resin [irezin] harpiks; exudation of - har-
piksflod.
resinous [irezinas] harpiksholdig.
resist [riizist] modstå, gøre modstand imod;
modarbejde, modvirke; I could not ~ asking
jeg kunne ikke bare mig for at spørge.
resistance [riizistans] modstand, mod-
standskraft, modstandsevne ; ledningsmod-
stand; ~ movement modstandsbevægelse.
resistant [riizistant] modstandsdygtig; (en)
der gør modstand.
resistibility [rizisti'biliti] modstandsevne.
resistible [riizistibl] som kan modstås.
resistless [ri'zistlés] uimodståelig; uund-
gåelig.
resole [iri'iso'i]] forsåle.
resoluble ['rezaljubl] opløselig, som kan
analyseres.
resolute [irez8l(j)u*t] bestemt, fast, stand-
haftig; djærv, kæk, rask, beslutsom, resolut.
resolution lrez8il(j)u*J"9n] opløsning; be-
stemthed, fasthed; djærvhed, kækhed, be-
hjertet el. rask optræden, beslutsomhed; re-
solution, beslutning, bestemmelse.
resolvable [ri'zålvabl] opløselig.
resolve [ri'zålv] opløse, sønderdele, ana-
lysere; løse; beslutte, bestemme sig til; re-
solvere; ophøre, udløbe; beslutning, bestem-
melse; karakterfasthed; the House -d itself
into a committee underhuset konstituerede
sig som udvalg, resolved [-d] (adj). besluttet,
bestemt, resolvent [-ant] opløsende; fordelen-
de ; opløsningsmiddel.
resonance ["rezanans] genlyd; resonans.
resonant ['rezanant] genlydende; sonor (fx.
voice).
resorb [riiså'b] resorbere, resorption [ri-
iså'p/an] resorption.
resort [ri'zå't] tilflugt, udvej; tilflugts-
sted, tilholdssted; besøg, søgning; health ~
kursted; seaside ~ badested; court of last ~
sidste instans; in the last -«- som en sidste
udvej ; i sidste instans ; ~ to tage sin tilflugt
til; besøge.
resound [ri'zaund] lade genlyde; lyde, tone,
genlyde, -ing (ogs.) eklatant (fx. defeat).
resource [ri'så's] hjælpekilde; erhvervs-
kilde; tilflugt, udvej; rådsnarhed; -s midler,
pengemidler, ressourcer, naturrigdomme,
forråd (fx. coal -s), resourceful [-f(u)l] op-
findsom, snarrådig, resourcefulness opfind-
somhed, snarrådighed, åndsnærværelse, re-
sourceless [-les] uden udveje, rådløs.
respect [ri'spekt] respektere, agte, tage
hensyn til; angå; respekt; agtelse; hensyn;
henseende; ~ oneself have selvagtelse; in ~
of (el. to) med hensyn til; in ~ that (gml.)
i betragtning af at; in many -s i mange hen-
seender; our -s vor ærbødige skrivelse; pay
one's -s to sby. gøre en sin opvartning; send
one's -s to sende sin ærbødige hilsen til; v^^ith
~ to med hensyn til; without - of persons
uden persons anseelse.
respectability [rispekta'biliti] agtværdig-
hed, (ofte ironisk) overdreven korrekthed
(el. artighed).
respectable [ri'spektabl] pæn, agtværdig,
anset; (ofte ironisk) korrekt, artig (fx. he is
too ~ for my taste) ; respektabel, ret god, ret
betydelig (fx. ~ talents) ; passende (fx. -
clothes).
respectful [riispektf(u)l] ærbødig; Yours
respectfully ærbødigst.
respecting [ri'spektiri] angående, med hen-
syn til, vedrorende.
respective [ri'spektiv] hver sin, respektive;
put them in their ~ piaces anbringe dem
hver på sit sted. respectively [-li] henholds-
vis (fx. the books were marked ~ A, B, C, etc.).
respirable [ri'spaiarabl] som kan indån-
des.
respiration [respiireijan] åndedræt; diffi-
cult ~ åndenød.
respirator ['respire'ta] respirator ; gasmaske.
respiratory [ri'spaiaratari] åndedræts-.
respire [ri'spaia] ånde; indånde; (ogs.
fig.) trække vejret.
respite l'respait] frist, henstand, udsættel-
se, respit, pusterum; give frist, udsætte;
midlertidig lindre; tilbageholde (betaling).
resplendence [ri'splendsns] glans.
resplendent [ri'splendant] strålende.
respond [ri'spånd] svare (især om menig-
hedens svar til præsten) ; holde svartalen (to
til); reagere (to overior), være modtagelig
(to for) ; ~ with svare med, gengælde med.
respondent [ri'spåndant] indstævnte (især
i skilsmissesager) ; præses, doktorand (v. di-
sputats); svarende (to til).
response [riispåns] svar; menighedens svar
ved gudstjenesten; forstående tilslutning;
23*
R responsibilily
356
retentive
reaktion (to overfor) ; meet with a ~ vinde
anklang, finde tilslutning'.
responsibility [rispånsi'biliti] ansvarlighed;
ansvar; ansvarsfølelse; it is your — det er
på dit ansvar.
responsible [ri'spånsibl] ansvarlig; veder-
hæftig ; ansvarsfuld ; ansvarsbevidst ; ansvars-
havende; hold ~ drage til ansvar; ~ post
betroet stilling.
responsions [ri'spån/anz] (den første af de
eksaminer ved Oxfords universitet, som man
må bestå for at blive B.A.).
responsive [ri'spånsiv] modtagelig, forstå-
ende; sympatisk indstillet (fx. audience);
svarende.
I rest [rest] (subst.) hvile, hvil; pause, op-
hold; støtte, underlag; at ~ i hvile, stille;
set a question at - afgøre (el. gøre ende på
diskussionen om) et spørgsmål; set sby's
mind at ~ berolige en; go to ~ gå til ro;
lay to ~ stede til hvile, begrave.
II. rest (vb.) hvile; lade hvile (fx. ~ one's
horse) ; støtte (fx. ~ one's head on one's
hands) ; ~ assured that stole på at; there the
matter must ~ derved må det forblive; it -s
with you to decide det står til dig at af-
gøre.
III. rest Irest] (subst.) : the ~ resten (fx.
the ~ of the money) ; det øvrige (fx. the ~
of Europe); de andre (fx. the ~ are stay-
ing); and (all) the ~ (of it) og så videre;
for the ~ hvad det øvrige angår.
restate ['ri'isteif] gentage.
restatement ['ri'isteitmant] gentagelse.
restaurant ['restarå'ri] restaurant. ~ -car
spisevogn. ~ -keeper restauratør.
rest-cure ['restkju*] hvilekur.
rested [irestid] udhvilet.
restful ['restf(u)l] rolig, beroligende, fred-
fyldt.
rest-house hytte indrettet til nattekvarter
for rejsende (især Indien og Ceylon).
resting-place hvilested.
restitution [resti'tju'/an] genoprettelse,
genindsættelse ; tilbagegivelse, tilbageleve-
ring, erstatning.
restive ["restiv] stædig; urolig, vanskelig at
styre.
restless ["restlés] rastløs, hvileløs; urolig,
nervøs.
restock ["ri'iståk] få ny beholdning; atter
fore (fx. good wines).
restorable [ri'stå'rabl] som kan istandsæt-
tes, genoprettes el. helbredes.
restoration [restøireijan] istandsættelse, re-
staurering ; rekonstruktion, genopbyggelse ;
genoprettelse; tilbagegivelse; the Restoration
genindsættelsen af Stuarterne i 1660 efter re-
publikken.
restorative [riistå'rativ] styrkende, stimu-
lerende, nærende; nærende føde, styrke-
drik.
restore [ri'stå'] istandsætte, reparere, re-
staurere, rekonsti-uere ; genoprette; genind-
føre; genindsætte, bringe tilbage; give til-
bage, gengive; helbrede, restituere; - sby. to
favour tage en til nåde.
restrain [riistrein] holde tilbage, styre,
tøjle, beherske, betvinge, lægge bånd på, for-
hindre (from i), restrainable [-abl] som kan
styres, betvinges.
restraint [ri'streint] tvang, betvingelse;
indskrænkning, bånd; tilbageholdenhed; be
under ~ være under tvang; være tvangsind-
lagt (om sindssyg); put under ~ indespærre,
tvangsindlægge.
restrict [ri'strikt] begrænse, indskrænke.
restriction [ri'strikjan] indskrænkning, be-
grænsning, forbehold, restriktion.
restrictive [riistriktiv] indskrænkende.
rest room ventesal; toilet.
result [riizAlt] (vb.) opstå, fremgå, hidrøre,
følge, resultere; (subst.) resultat, udslag,
følge, udfald, virkning; payment by -s løn
efter arbejdsydelse ; ~ from følge af; ~ in
ende med; without ~ frugtesløs, forgæves.
resultant [ri'zAltant] resulterende; resul-
tant.
resultless [ri'zAltlés] frugtesløs, resultatløs.
resume [riiz(j)u*m] igen tage (fx. ^ com-
mand); genvinde (fx. ~ one's liberty); igen
begynde på, genoptage (fx. ~ work) ; give
et resumé af; (om en der taler) begynde igen,
fortsætte (efter en afbrydelse).
resumé ['rezjumei] resumé, uddrag.
resumption [riizAm(p)/8n] tilbagetagelse;
genoptagelse, fortsættelse, resumptive [ri-
"zAm(p)tiv] genoptagende; opsummerende.
resurrect [reza'rekt] kalde til live igen;
genopstå.
resurrection [reza'rek/an] opstandelse; •^
man ligrøver (som sælger lig til dissektion) ;
~ pie (si.) gratin lavet af levninger.
resurrection ism [reza'rekjanizm] ligrøveri,
resurrectionist [rezairek/anist] = resurrec-
tion man.
resurvey ['ri'sa'ivei] påny opmåle, besigtige
etc.; [iri'isa'vei] fornyet opmåling, besigtigel-
se etc., se survey.
resuscitate [ri'sAsiteit] genoplive; genop-
lives; genoptage med fornyet energi (fx.
activities).
resuscitation [risAsi'teiJan] genoplivelse.
resuscitative [ri'SAsitativ] genoplivende, op-
livelses-.
ret [ret] røde, udbløde, opbløde (hør etc.).
retabie [ri'teibl] alteropsats.
I. retail [ri'te'l] sælge en detail; genfor-
tælle, bringe videre, diske op med.
II. retail ["ri'teU] detailsalg; detail- (fx. -
business); by ~ en detail; ~ dealer detail-
handler.
retailer [ri'teUa] detailhandler; kolportør
(af nyheder, sladder).
retain [ri'tein] holde tilbage; beholde; bi-
beholde; engagere (fx. ~ a barrister); huske.
retainable [riiteinabl] som kan holdes til-
bage.
retainer [ri'teina] engagement (af sagfører) ;
forskudshonorar (til en sagfører etc.) ; (gml.)
undergiven, medlem af en stormands følge.
retaining fee [ri'teinin ft*] forskudshonorar
(til en sagfører etc.). retaining wall støtte-
mur.
retake [iri*"teik] tage tilbage.
retaliate [ri'tålieit] gore gengæld, hævne
sig.
retaliation [ritåliieijan] gengæld; hævn;
repressalier.
retaliatory [ri'tålieitari] gengældelses-.
retard [ri'ta'd] forsinke, forhale, retarda-
tion [ri'ta'ideijan] forsinkelse, forhaling, re-
tardative [ri'ta'dativ] forsinkende, forhalen-
de, retarded [ri'ta'did] retarderet, tungnem;
~ ignition eftertænding. retardment [ri'ta'd-
mant] = retardation.
retch [ri't.f, amr. ret/] (skulle el. anstrenge
sig for at) kaste op
retd. fk. f. retired fhv., pensioneret.
reteli ['ri''tel] genfortælle.
retention [ri'tenjan] tilbageholdelse; bibe-
holdelse, retentive [ri'tentiv] som beholder.
R. ell.
357
revenge
R
bevarer, holder på plads; a ~ memory en
god hukommelse ; ~ of som holder på (fx.
moisture).
R. et I. fk. f. Rex et Imperator konge og
kejser, Regina et Imperatrix dronning og
kejserinde.
reticence ['retisans] reserverthed, tavshed.
reticent ['retisant] forbeholden, tavs.
reticle ['retikl] trådkors, streginddeling (i
kikkert).
reticulate [ri "tik julet] netagtig; [riitikju-
leit] danne et netværk.
reticulation [ritikju"lei/an] netagtig forgre-
ning, netværk.
reticule ['retikju'l] håndtaske, dametaske.
ret if orm [iri'tifå'm] netagtig.
retina ['retina] nethinde.
retinitis [retiinaitis] betændelse i nethinden.
retinue Dretinju'] folge, ledsagere.
retire [ri'taia] trække sig tilbage; gå i
seng; fjerne sig; fortrække, retirere; træde
tilbage, gå af, tage sin afsked; vige tilbage;
pensionere, få til at trække sig tilbage;
trække tilbage (fx. troops) ; ~ on (el. with)
a pension gå af med pension.
retired [riitaiad] (adj.) afsidesliggende, af-
sides, ensom; som har trukket sig tilbage,
som lever af sine penge, afskediget, afgået,
forhenværende; pensioneret; be placed on
the - list blive afskediget, blive pensioneret;
~ pay pension.
retirement [ri'taiamant] afgang, fratrædel-
se; ensomhed; tilflugtssted; go into ~ træk-
ke sig tilbage (fra al selskabelighed); live in
- leve tilbagetrukket; ~ pension aldersrente.
retiring [riitaiarin] (adj.) tilbageholdende;
the ~ government den afgående regering.
I. retort [ri'tå't] tage til genmæle, svare
skarpt; gengælde; (skarpt) svar, svar på til-
tale ; modbeskyldning.
II. retort [ri'tå't] retort; destillerkolbe.
retortion [ri'tå'/an] retorsion, repressalier.
retouch [ri'tAtJ] retouchere; bearbejde på
ny.
retrace [ri(')itreis] : - one's steps gå samme
vej tilbage.
retract [ri'tråkt] trække tilbage ; tage til-
bage, tilbagekalde ; tage sit ord tilbage.
retractation [ri'tråkteijan] tilbagekaldelse.
retraction [ri'trakjan] tilbagetrækning.
retractive [ri'tråktiv] tilbagetrækkende.
retractor [ri'tråkta] sårhage (til at holde
et sårs rande udspilet med).
retranslate [iri'tra'ns'leit] tilbageoversætte;
oversætte igen.
retranslation ['ri'tra'nsQeiJan] tilbageover-
sættelse ; fornyet oversættelse.
re-tread ['ri'itred] forny slidbane på.
retreat [ri'tri't] tilbagetog, tilbagegang;
tilbagetræden; tappenstreg; tilflugt, tilflugts-
sted; sted el. periode hvor man trækker sig
tilbage og holder stille andagt; trække sig
tilbage; fjerne sig; beat the ~ slå retræten;
sound the ~ blæse retræten.
retrench [ri'trenj"] bortskære; beskære; ind-
skrænke; indskrænke sig, spare.
retrenchment [-mant] indskrænkning, ned-
skæring, sparepolitik, besparelse; begræns-
ning; forskansning.
retribution [retri'bju'Xan] straf, gengæl-
delse.
retributive [ri'tribjutiv] gengældelses-.
retrievable [ri'tri'vabl] som kan genopret-
tes el. generhverves el. genfindes.
retrieval [ri'tri'val] genflndelse ; genvindel-
se; frelse, redning; genoprettelse; erstatning.
retrieve [ri'tri'v] genfinde, drage frem (fx.
four bodies have been -d from the snow);
genoprette ; redde ; råde bod på ; apportere.
retriever [ri'tri'va] retriever (jagthund som
apporterer nedlagt vildt).
retrim [iri'itrim] pynte om (fx. a hat) ; gøre
i stand (fx. a lamp).
retro|act [retrou'åkt] virke tilbage, -action
tilbagevirkning, -active tilbagevirkende; ~
amplification tilbagekoblingsforstærkning; ~
law lov med tilbagevirkende kraft.
retrocede [retro'si'd] atter afstå, retroces-
sion [retro'se/an] genafståelse.
retroflex ["retrofleks] bøjet tilbage, retro-
flexion [retro'flekjan] tilbagebøjning.
retrogradation [retrogra"deiJan] -tilbage-
gående bevægelse, retrograde ["retrogreidl
som bevæger sig baglæns; bevæge sig bag-
læns, degenerere, blive ringere ; ~ step til-
bageskridt.
retrogress [retro'gres] gå tilbage, gå i op-
løsning, retrogressive [retro"gresiv] som de-
genererer; reaktionær; som bevæger sig bag-
læns; be - (ogs.) betyde et tilbageskridt.
retrospect ['retrospekt] tilbageblik, retro-
spective [retro'spektiv] tilbageskuende; til-
bagevirkende.
retrousse [ra"tru*sei] opadvendt, opstopper-.
I. return [ri"ta'n] vende tilbage, komme
igen ; returnere ; besvare, svare ; bringe
(, sende, betale) tilbage; tilbagegive; betale,
gengælde ; melde, rapportere ; yde, give (ud-
bytte) ; sende, vælge (til parlamentet) ; - an
answer give et svar; ~ a call gengælde en
visit; ~ home vende hjem; ~ thanks takke
(især: takke Gud) ; ~ a verdict afgive en ken-
delse; -ed empties tomt returgods; be -ed for
(ogs.) blive valgt til parlamentsmedlem for.
II. return [ri'ta'n] tilbagekomst, hjem-
komst, tilbagevenden ; returnering, det at
noget gives (, leveres etc.) tilbage; genkomst;
gengæld, erstatning, betaling; udbytte; re-
sultat ; indberetning, valgresultat ; melding ;
retur-; -s (ogs.) udbytte; reklamationsvarer;
many happy -s of the day til lykke (med fød-
selsdagen); by ~ (of post) omgående; in ~
til gengæld; ~ (match) revanchekamp; ~
(ticket) dobbeltbillet; ~ of premium ristor-
no; ~ tube returror.
returnable [ri"ta*nabl] som kan (el. skal)
leveres tilbage.
return address afsenderadresse.
returning officer den embedsmand der i en
valgkreds leder valghandlingen ved parla-
mentsvalg, valgbestyrer.
reunion ['ri*"ju"njan] genforening; møde,
sammenkomst, fest (fx. a family ~ ).
reunite ['ri'ju'nait] genforene; genforenes.
rev [rev] : ~ up give gas, sætte fart i.
Rev. fk. f. Revelation; Reverend.
rev. fk. f. revolution omdrejning; rever-
se(d); revised; revision, revenue.
revaluation ['ri"vålju"ei/an] omvurdering.
revalue ["ri'ivålju*] omvurdere.
Revd. fk. f. Reverend.
reveal [ri'vi'l] afsløre, åbenbare, reveal-
able [-abl] som kan afsløres.
reveille [ri'veli] reveille.
revel ['revl] svire, holde gilde; leve i sus
og dus; gilde, svirelag; (pi. ogs.) løjer.
revelation [revi'leijan] åbenbaring.
reveller ['revala] svirebroder.
revelry ['revalri] gilde, sold.
revenge [riiven(d)3] hævne; hævn; revan-
che, revanchekamp; ~ oneself upon el. be -d
upon hævne sig på; have one's - få hævn,
få revanche; give him his ~ give ham re-
vanche; in - Kom hævn.
R revengeful
358
rhubarb
revengeful [ri"ven(d)3f (u)l] hævngerrig.
revenue [Tevinju*] indtægt, indtægter (sær-
lig statsindtægter) ; ~ officer toldbetjent.
reverberate Iri'va'bare't] kaste' tilbage ; ka-
stes tilbage; genlyde, lyde.
reverberation [riva'baire'Jan] genlyd.
revere [ri'via] hædre, ære, holde i ære.
reverence [irev(8)rans] ærefrygt, ærbødig-
hed; reverens, kompliment; velærværdighed,
ærværdighed; (vb.) ære, have ærbødighed
for.
reverend [irev(8)rand] ærværdig; the Rev.
Amos Barton pastor Amos Barton; the Very
Reverend hans højærværdighed (om stifts-
provst) ,* the Right Reverend hans højærvær-
dighed (om biskop) ; the Most Reverend (om
ærkebiskop) ; the - gentleman pastoren,
præsten.
reverent [irev(a)r8nt] ærbødig.
reverential (revairenjal] ærbødig.
reverie ['revari] drømmerier, grubleri.
reversal [ri'va'sal] omstyrtelse, omstødelse;
forandring, omslag.
reverse [ri'va's] dreje tilbage; vende om;
danse avet om; omstyre, slå bak; vende op
og ned på, forandre fuldstændig; omstyrte,
omstøde; modsat side; modsætning, omslag;
uheld, nederlag; bagside, revers; omvendt;
baglæns; ~ the engines slå bak; " one's po-
licy (fig.) slå bak; ~ gear, reversing gear
bakgear; the ~ is the case det forholder sig
lige omvendt.
reversibility [riva'si'biliti] det at kunne
omstyres, omstyrbarhed.
reversible [riiva'sibl] omstyrbar; (om stof)
til at vende, gennemvævet; (i kemi) reversibel.
reversion [ri'va'/an] hjemfald; fremtidsret,
arveret (efter første brugers død) ; - to type
atavisme.
reversionary [riiva'j8n(a)ri] hjemfaldende;
som senere vil tilfalde en.
revert [ri'va't] vende tilbage; hjemfalde;
genomvendt.
revet [ri 'vet] beklæde (med murværk).
revetment [ri'vetmant] stenbeklædning.
review [ri'vju'] gennemgå, betragte; møn-
stre; bedømme, anmelde, kritisere; inspicere,
holde revy over; tilbageblik; mønstring, be-
tragtning; bedømmelse, anmeldelse; fornyet
undersøgelse; genoptagelse; revy; magasin,
tidsskrift.
reviewer [ri'vju'a] anmelder, kritiker.
revile tri'vail] forhåne, spotte; overfuse.
revisal [ri'vaizal] gennemsyn; revideret ar-
bejde.
revise [ri'vaiz] gennemse, gennemlæse; re
videre; revision; korrektur; the Revised Ver
sion den reviderede engelske bibeloversæt-
telse (besørget 1870—1884).
reviser [riivaiza] korrekturlæser; medud
giver af the Revised Version.
revision [ri'visan] gennemsyn, korrektur;
revision.
revisit ['ri'ivizit] besøge igen; fornyet besøg
revisory [ri'vaizari] revisions-, reviderende
revival [ri'vaival] genoplivelse, genopvæk
kelse; (religiøs) vækkelse; genoptagelse; re
prise (på teater); the ~ of learning (el
letters) renaissancen; ~ meeting vækkelses
møde.
revivalist [ri'vaivalist] vækkelsesprædi-
kant.
revive [ri'vaiv] leve op igen; få (el. give)
nyt liv; vågne; forny, opfriske, genoplive.
reviver [ri'vaiva] genopliver; opstrammer.
revivification [rivivifl'kei/an] genoplivelse,
genopfriskning.
revocable l'revakabl] som kan tilbagekaldes.
revocation [revo'keij'an] ophævelse, omstø-
delse.
revoke [ri'vouk] tilbagekalde; ophæve (fx.
the regulations were -d) ; svigte kulør; kulør-
svigt; have one's licence -d miste sit køre-
kort: make a ~ svigte kulør.
revolt [ri'voult] gøre oprør, rejse sig, pro-
testere (against, from mod); oprøres, væm-
mes (against, from ved); oprøre, frastøde;
opstand, revolte, oprør, revolted [-id] (adj.)
oprørsk, revolting [-in,] oprørende, afskyelig.
revolution lrevail(j)u'Jan] omgang, omdrej-
ning; revolution, omvæltning, revolutionary
[revail(j)u'J'an(a)ri] revolutions-; revolutio-
nær.
revolutionist [rev9'l(j)u*Janist] revolutions-
mand.
revolutionize [revail(j)u*Janaiz] revolutio-
nere.
revolve [ri'vålv] dreje (sig), dreje rundt,
rotere, omdreje; overveje, overtænke, revolv-
ing [-in] omdrejende, roterende; ~ dopr
svingdør; ~ light blinkfyr; - stage dreje-
scene.
revolver [ri'vålva] revolver.
revue Iri'vju'] revy (let skuespil).
revulsion [ri'vAlXan] pludselig og stærk for-
andring, omslag; afledning (af smerte); -to
modstand mod, modvilje mod.
revulsive [ri'vAlsiv] afledende.
reward [riiwå'd] gengælde, belønne, lønne;
gengæld, belønning, dusør; erstatning; ve-
derlag; in ~ for som belønning for.
reward|able [riiwå'dabl] værdig til beløn-
ning, -ing lønnende, taknemmelig (fx. hobby).
rewrite ['ri* 'rait] skrive om igen.
Rex regerende konge; ~ v. Robinson ['reks
iva'sas iråbinsn] det offentlige mod Robinson
(kriminalsag).
R.G.S. fk. f. Royal Geographical Society.
R.H. fk. f. Royal Highlanders; Royal High-
ness.
rhabdomancy ['råbdamånsi] anvendelse af
ønskekvist (til påvisning af vand).
rhapsodical [råp'sådikl] rapsodisk; over-
drevent begejstret.
rhapsody ['råpsadi] rapsodi.
Rhenish ['ri'niX, 'reni/l rhinsk; rhinskvin.
rheostat ['ri'ostat] rheostat.
rhesus ['ri'sas] : ~, ~ monkey rhesusabe.
rhetoric ['retarik] retorik, talekunst.
rhetorical [ri'tårikl] retorisk.
rheum [ru'm] snue; slim.
rheumatic [ru'måtik] reumatisk; rheu-
matics reumatisme.
rheumatism ['ru'matizm] reumatisme; ar-
ticular ~ ledegigt.
R.H. G. fk. f. Royal Horse Guards.
I. rhine [rain] vandgrav, grøft.
II. Rhine [rain] : the - Rhinen,
rhino ['raino"] næsehorn; (si.) penge,
rhinoceros [rai'nåsaras] næsehorn,
rhinoscope ['rainasko"p] næsespejl,
rhizome ['raizo^m] jordstængel.
Rhode Island [roud'ailand].
Rhodes Iro^dz] Rhodos; (ogs. personnavn).
Rhodesia [rou'di'sia]-
rhodium [iroudiam] rhodium.
rhododendron [røuda'dendran] rhododen-
dron ; alperose.
rhomb [råm(b)] rhombe. -ic [iråmbik]
rhombisk. -ohedron [råmbo'hi'dran] rhom-
boeder. -oid ['råmboid] rhomboide. -us ['råm-
bas] rhombe.
Rhone [ro»n] : the ~ Rhone.
rhubarb ['ru'ba'b] rabarber
rhumb
359
right-whale p^
rhumb [rAiu] kompasstreg.
rhyme [raim] rim; vers, poesi; rime; sætte
på rim: without ~ or reason uden mening,
rhymeless [-lés] rimfri, rhymer ['raima],
rhymester ['raimsta] rimsmed.
rhythm [riflm, ril)m] rvtme, takt.
rhythmic(al) [iri5mik(l), iril)mik(l)] ryt-
misk; taktfast.
R. I. fk. f. Rhode Island.
rib [rib] ribben; ribbe; spant; forsyne med
ribber.
ribald ["ribald] gemen, sjofel.
ribaldry [iribaldri] gemenheder, sjofelheder.
riband ['riband] bånd.
ribbon ['riban] bånd; ordensbånd; strim-
mel; (vb. )pryde med bånd; -s (T ogs.) tøjler,
tømme; the blue ~ hosebåndsordenens or-
densbånd; det blå bånd (afholdsmærke) ; den
højeste udmærkelse; - development rand-
bebyggelse, bebyggelse langs hovedvejene
(i mods. til „fa^adeløse veje" ) ; torn to -s
revet i laser.
ribbon-fish (zo.) sildekonge.
rice [rais] ris. ~ -flour rismel.
rich [rit/] rig; frugtbar; fyldig; rigelig;
fuldttonende ; fed, stærkt krydret (om mad);
T meget morsom, kostelig; T latterlig.
Richard [iritfad].
riches ["rit/iz] rigdom(me).
richly [irit/li] rigelig; - deserve it fortjene
det ærligt og redeligt.
Richmond ['rit/mand].
richness [iritjnés] rigdom, frugtbarhed etc.
(se rich).
rick [rik] stak, høstak, halmstak; stakke.
rickets ['rikits] rakitis, engelsk syge.
rickety [irikiti] leddeløs; skrøbelig, vakle-
vorn.
rickshaw ["rikjå'] rickshaw.
ricochet ['rika/et] rikochet; rikochettere.
rictus [iriktas] gab.
rid [rid] (rid, rid) befri, frigøre, skaffe af
med; fri, befriet; get ~ of blive fri for.
riddance ['ridans] befrielse; he's gone and
good ~ han er væk, gudskelov!
ridden ['ridn] perf. part. af ride; (adj.)
underkuet, domineret (fx. priest-~ ).
I. riddle [iridl] groft sold; (vb.) sigte; gen-
nemhulle.
II. riddle [iridl] gåde; tale gådefuldt.
I. ride [raid] (rode, ridden) ride; køre;
lade ride ; ligge til ankers ; ride på ; beherske ;
" a bicycle køre på cykel; ~ down indhente
(til hest); ride overende; ~ for a fall ride
vildt; udæske skæbnen; ~ high (mar.) ligge
højt på vandet; ~ out a gale ride en
storm af; ~ up krybe op (om tøj).
II. ride [raid] ridt, ridetur; køretur; cykel-
tur: sejltur; ridesti (i skov); take for a ~
(amr. si.) kidnappe og myrde.
rider [iraida] rytter; passager; (mar.) for-
stærkningsskinne (i skibskonstruktion) ; til-
føjelse til et dokument (fx. til en jurys
kendelse) ; naturlig følgeslutning.
ridge [rids] ryg, højdedrag, ås, vandskel;
ophøjet rand; kam, mønning, tagryg; danne
rygge, hæve sig i rygge; hyppe.
ridgy ['ridsi] furet.
ridicule ['ridikju'l] spot; latterliggørelse;
spotte, latterliggøre; hold up to - latterlig-
gøre.
ridiculous [ri'dikjulas] latterlig.
I. riding ['raidin,] ridning; ridevej; riden-
de ; ride-.
II. riding [iraidin] et af de tre distrikter
hvori Yorkshire er inddelt.
riding-habit ridedragt (for damer).
Riding-hood: Little Red ~ lille Eødhætte.
riding-light (mar.) positionslys,
ridiner-master berider, ridelærer,
rife [raif] : be -~ grassere, gå i svang, være
almindeh'g.
riffle ['rifl] rille.
riff-raff [irifriif] pak, udskud.
I. rifle [iraifl] bortsnappe; røve; plyndre.
II. rifle ['raifl] riffel; rifle; (pi., ogs.) infan-
teriregiment bevæbnet med rifler. ~ -grenade
geværgranat, -man riffelskytte. ~ -range
[iraifl"re'n(d1:?] skydebane, --shot riffelskud.
rifling ['rniflin] rifline; plyndring.
rift [rift] revne. rift. svælg, kløft (fx. the
- between the old and the new generation) ;
rive; revne.
I. rig [rig] rigge, tilrigge; udmaje, ugle
ud; (subst.) takkelage; T udstyr, påklæd-
ning; - out pynte, udmaje.
II. rig [rig] puds, kneb, list; run a ~ lave
en svindelstreg.
III. rig [rig] lave svindel med (fx. - an
election).
Riga [iri'ga].
rigger ['riga] rigger, takler,
rigging ['rigin,] (subst.) rig, rigning, tak-
kelage: antræk.
I. right [rait] ret; rigtig; helt; højre; -
about turn! bøire om! all ~! all right!
meget vel! godt! så er det en aftale; det
går jeg med til; be all ~ være i orden, være
rigtigt; have det godt; as ~ as rain helt rig-
tig; be ~ være rigtig; have ret; come -
komme i orden; blive godt ieren: make it ~
klare det; Mr. Right den (helt) rigtige (unge
mand) ; set ~ rette ; bringe på ret køl ; he
sets us all ~ han hjælper os alle til rette;
on the ~ til højre; to the ~ of til højre
for; do ~ to every one gøre ret og skel; ~
and left til højre og venstre; ~ away straks;
~ off straks; he could read anything ~ off
han kunne læse alt fra bladet; ~ you are!
den er jeg med på, det skal jeg nok; how -
you are! hvor har du dog ret! ja det må De
nok sige!
II. right [rait] ret. rettighed; adkomst;
højre side: højre; retside; have a - to have
ret til: be in the ~ have ret, have retten på
sin side: by -s med rette, egentlig; the -s of
the case sagens rette sammenhæng; set (el.
put) to -s ordne, klare.
III. right [rait] rette; rette op; berigtige;
råde bod på; - sby. skaffe én hans ret.
right-about ['raitaibaut] omkring; ~ turn!
omkring! send him to the ~ vise ham vinter-
vejen.
right-angled ["rait'ångld] retvinklet, med
rette vinkler.
righteous ['rait Jas] retfærdig, retskaffen.
rightful [iraitf(u)l] retfærdig; ret; retmæs-
sig, lovlig,
right-hand ['raithånd] højre, på højre side;
~man højre sidemand; højre hånd (o: uund-
værlig hjælper), faktotum.
right-handed [irait'håndidl højrehåndet
(modsat kejthåndet); højrehånds-; højre-
snoet; højreskåren (om skrue).
right-hander ['raithånda] person som for-
trinsvis benytter højre hånd; slag med højre
hånd.
rightly ['raitli] ret, med rette; ~ con-
sidered ret beset.
right-minded retsindig, rettænkende.
rightness ["raitnés] retskaffenhed, rigtighed.
right-o(h)! ['rait'ou] javel! meget vel! så
er det en aftale!
right-whale (zo.) sletbag, grønlandshval.
R rigid
360
ritual
rigid ["rid3id] stiv; streng',
rigidity [ri'dsiditi] stivhed; strenghed.
rigmarole ['rigmaroul] lang. klamamus,
(usammenhængende, forvrøvlet) smøre.
rigor ['raigå'] stivhed; - mortis dødsstiv-
hed.
rigorism ['rigarizm] stivhed, stejlhed, streng-
hed.
rigorist ["rigarist] streng, stiv, stejl person.
rigorous [irigaras] streng, hård.
rigour [iriga] stivhed; strenghed, hårdhed.
rig-out ['rigOaut] udstyr, antræk.
rile [rail] T ærgre, genere.
ril! [ril] lille bæk; (vb.) rinde.
rim [rim] rand, kant; indfatning, fatning;
fælg ; brillestel ; kante, indfatte.
I. rime [raim] rim; rimfrost; dække med
rim.
II. rime [raim] = rhyme,
rimy ['raimi] dækket med rim.
rind [raind] bark, skal, skorpe,
rinderpest ['rindapest] kvægpest.
I. ring [riii] ring; bane, væddeløbsbane;
sportsplads, kampplads; arena, manege; om-
give med en ring, omringe; forsyne med en
ring, ringe (fx. en tyr).
II. ring [liri] (rang, rung) lade lyde; ringe
med; ringe på; ringe; klinge, lyde; genlyde,
runge; ~ the bell ringe med klokken, ringe
på klokken; ringe på; that absolutely -s the
bell det er vel nok den stiveste; that -s the
bell with me det minder mig om noget; ~
false have en uægte klang; ~ true lyde ægte
(el. pålidelig); - for ringe på, ringe efter;
~ out lyde, ringe; ringe ud; the curtain rang
up signalet lod til at tæppet skulle gå op.
III. ring [rin] klang, lyd; ringen; (telefon-)
opringning; genlyd; tonefald; give sby. a ~
ringe en op (i telefonen).
ringer ["rina] ringer; jaget ræv som lø-
ber i ring; hest som starter på væddeløbs-
banen under falsk navn; en som deltager i
sportskamp etc. under falske forudsætnin-
ger; en som har en skuffende lighed med en
anden; A is a ~ for B A ligner B på et hår,
A er B's dobbeltgænger.
ring-finger ringfinger.
ring gear kronhjul.
ringing ['rinin,] ringende, klingende; run-
gende (fx. bass, voice) ; ringen.
ringleader ['rirtli'da] anfører, hovedmand,
anstifter (af mytteri, opror etc.).
ringlet ['ririlét] lille ring; lok, krølle.
ring-mail ['rimneil] ringbrynje.
ringman [iririman] bookmaker.
ring-master sprechstallmeister.
ring-ouzel ["rin'u'zl] ringdrossel.
ringshake keineskal (i træ).
ringworm ['rin,wa*m] ringorm.
rink [ririk] skøjtebane; rulleskøjtebane.
rinse [rins] skj^lle ; skylning.
rinsings ["rinsinz] skyllevand (efter bru-
gen), udskyllet snavs; bærme.
Rio de Janeiro ['ri'o"dad3a'niarou] .
riot ['raiat] optøjer; oplob; tøjlesløshed,
tumult, ståhej; larme, tumle vildt; svire,
svælge; lave optøjer, anstifte uroligheder;
read the Riot Act (svarer til det at politiet
(tre gange) i kongens og lovens navn opfor-
drer deltagerne i et opløb til at skilles) ; run
~ fare vildt frem, løbe grassat ; vokse i over-
dådig frodighed; ~ of colour overdådig far-
vepragt.
rioter ['raiata] fredsforstyrrer, urostifter,
oprorer; udsvævende person.
riotous ["raiatas] tøjlesløs, ryggesløs, op-
rørsk.
rip [rip] (vb.)rive; sprætte op; kløve: revne,
gå i stykker, løbe op; (subst.) rift; udgangs-
Øg; ryggesløs person, libertiner; let it ~ lade
den køre for fuldt drøn, give den gas; let
things - lade tingene gå deres gang; ~ off
the back of a safe skrælle et pengeskab; - up
skære bugen op på (fx. a horse) ; (fig.) rippe
op i.
Rip van Winkle (person i fortælling af W.
Irwing) ; én der er håbløst bagud for sin tid.
R. I. P. fk. f. Requiesca(n)t in pace hvil i
fred.
riparian [rai'pæarian] som hører til en flod-
bred; ~ owner, ~ proprietor ejer af flodbred;
~ rights adkomst til flodbred.
ripe [raip] moden; vellagret; ~ for (ogs.)
parat til; ~ lips røde, fyldige læber.
ripen ["raipn] modnes; udvikle sig.
riposte [ri'poust] ripost, gensvar; ripostere,
give (rask) gensvar.
ripper ['ripa] (si.) storartet person el. ting,
pragteksemplar.
ripping [iripiri] (si.) mageløs, glimrende,
første klasses, storartet, „mægtig" .
I. ripple [iripl] (subst. og vb.) hegle.
II. ripple ['ripl] kruse sig; skvulpe; risle;
kruse; melodisk stige og falde (om lyd);
krusning; skvulpen, bølgeslag; rislen.
ripply ["ripli] kruset; skvulpende; bølgende,
rip-saw [iripså*] langsav,
rip-tide ['riptaid] strømhvirvel som opstår
ved at flodbølgen moder andre strømninger.
I. rise [raiz] (rose, risen) (se ogs. rising)
stige (fx. temperature -s, prices ~, the aero-
plane rose), lette (fx. the mist is rising), rejse
sig (fx. " from table), stå op (fx. the sun -s) ;
opstå (fra de døde); komme frem (fx. ~ in
the world); gøre opstand (fx. ~ against a
tyrant); opstå (fx. thoughts ~ within one);
(om fortæppe) gå op; (om fisk) bide, springe;
(om forsamling) slutte sit møde; (om dej g)
hæve sig; ~ ship få skib i sigte; ~ to it lade
sig provokere til at svare; ~ to a bait bide
på; ~ to the occasion vise sig på højde med
situationen; the wind is rising det blæser op.
II. rise [raiz] stigning (fx. - of tempera-
ture), stigen (fx. the ~ and fall of the voice),
opgang (fx. ~ of (el. in) prices); fremgang;
bakke; oprindelse, udgangspunkt; fisks slag
(i vandskorpen) ; get a - få lønforhøjelse; få
bid; give ~ to give anledning til; be on the ~
være i stigning; take its ~ in have sit ud-
spring (el. sin oprindelse) i; take a ~ out of
sby. smådrille én.
risen [rizn] perf. part. af rise.
I. riser ['raiza] : be an early (, a late) ~ stå
tidligt (, sent) op.
II. riser ['raiza] stødtrin,
risibility [rizi'biliti] lattermildhed.
risible [irizibl] lattermild; latter-.
I. rising ['raizin] stigende etc.; ~ forty som
nærmer sig de fyrre.
II. rising [iraizin] stigning etc.; rejsning,
oprør, opstand; hævelse; the - of the sun
solens opgang; ~ (-again) opstandelse.
risk [risk] vove, risikere, udsætte for fare,
sætte på spil; risiko, fare; at the ~ of med
fare for.
riskful [iriskf(u)l] vovelig, farlig, risikabel.
risk-money fejltællingspenge.
risky ['riski] risikabel; vovet, dristig.
risque [ris'kei] vovet, dristig (om historie
etc.).
rissole ['risøul] (omtr. =) frikadelle.
rite [rait] ritus, kirkeskik; ceremoni.
ritual ['ritjual] rituel, som hører til guds-
tjenesten; ritual; kirkeskikke.
ritzy
361
rod R
ritzy [iritsi] (si.) prangende, hypermoderne.
rival ["raivl] rival(mde), medbejler(ske) ;
konkurrent; rivaliserende; konkurrerende
(fx. ~ firms) ; rivalisere med; kappes med.
rivalry [iraivlri] rivaliseren; konkurrence,
kappestrid.
rive [raiv] kløve, spalte, splitte; vride fra
hinanden, kløves.
river [iriva] flod. -ain [-rem] flod-; (en) som
bor ved en flod. ~ -bank flodbred. ~ -basin
flodområde. ~ -bed flodleje. ~ -craft flodfar-
tøj, -ine [-rain] flod-, som hører til en flod
eller en flodbred.
riverside ['rivasaid] flodbred; flodområde;
by the ~ ved floden.
rivet ['rivit] (subst.) nitte, nagle; (vb.)
nitte, klinke; fæste, fastholde.
riviere ['riviæa] collier, halsbånd.
rivulet ['rivjulét] bæk, å.
R. M. fk. f. Royal Mail.
R. M. S. fk. f. Royal Mail Steamer.
R. M. S. P. fk. f. Royal Mail Steam Packet.
R. N. fk. f. Royal Navy.
R. N. A. S. fk. f. Royal Naval Air Service.
roach [rout/] (zo.) skalle; (mar.) gilling.
road [roud] vej, landevej, kørevej, gade;
red; the -s are in a bad state føret er dårligt;
the rule of the ~ reglen om til hvad side
køretøjer skal holde, når de passerer hin-
anden; the high ~ alfarvej; by ~ ad lande-
vejen; in the ~ på vejen; ivejen, påtværs (af
nogen); main ~ hovedlandevej; on the ~ på
vejen; på rejse, rejsende; på tourné ; royal
~ to (fig.) let måde at opnå (fx. there is no
royal ~ to learning).
road accident færdselsulykke.
road-hog ['roudhåg] færdselsbølle, motor-
bølle.
road-house ["ro"dhaus] landevejskro.
road-metal skærver.
roads [røudz] red.
road-sense [iro^dsens] færdselskultur.
roadside vejkant.
road sign færdselsskilt.
roadstead ["ro"dsted] red.
roadster [iro"dsta] (landevejs)cykel; åben
to-personers bil, sportsvogn ; skib på reden.
road-surveyor vejinspektør.
road traffic act færdselslov.
road user vejfarende, trafikant.
roadway [iro^dwei] kørebane, gade.
roam [ro"m] vandre om, strejfe om, drage
omkring; gennemstrejfe.
roamer ['roumo] omstrejfende person; va-
gabond.
I. roan [ro^n] rodskimlet ; rødskimmel.
II. roan [ro^n] fåreskind garvet med su-
mach, imiteret saffian.
roan-tree ['rountri'] røn.
roar [rå'] brøle, skrige, vræle, råbe; drøne,
larme, bruse, suse, buldre; brøl, vræl, brø-
len; skrig; larm, brusen, susen; buldren,
drøn.
roarer ["rå'ra] lungepiber (om hest).
roaring [irå'rin] brøl, brølen; brølende:
drønende, glimrende (fx. a ~ success) ; do a
-~ business gøre glimrende forretninger; the
~ forties de stormfulde bælter af havet (40—
50" nordlig el. sydlig bredde).
roast [røust] stege; brænde, riste; steges;
(gml.) drille, drive gæk med; stegt; steg;
~ beef oksesteg; ~ leg of pork flæskesteg.
roaster [iro^sta] stegeovn, stegerist; kaffe-
brænder.
roasting-jack stegevender.
rob [råb] rove; plyndre; stjæle fra. be-
stjæle; udplyndre.
robber ['råba] røver, tyv.
robber-fly (zo.) rovflue.
robbery ['råbari] i"øveri, udplyndring, ty-
veri.
robe [røub] gaiadragt, habit, robe; klæde,
iføre; gentlemen of the long ~ retslærde,
advokater.
Robert [iråbat].
Robeson ['røubsn].
robin [iråbin] rødkælk, rødhals; (amr.) art
drossel. Robin Goodfellow nisse, robin-red-
breast rødkælk, rødhals.
Robinson ['råbinsn] : before 1 could say
Jack ~ før jeg vidste et ord af det.
roboraat ['råbarant] styrkende (middel).
robot [iro^båt] robot (mekanisk menneske,
menneske der arbejder som en maskine).
robot plane førerløs flyvemaskine.
robust [ro'bAst] robust, stærk, kraftig.
roe [råk] (fuglen) rok.
Rochester ['råtjista].
rochet ['råt/it] messeskjorte.
I. rock [råk] (subst.) klippe, bjergart, skær;
sukkerstang; (amr. ogs.) sten (fx. he had a
~ in his pocket); -s (amr. si.) penge; on the
-s i pengeforlegenhed; go on the -s (fig.) lide
skibbrud ; the Rock Gibraltar.
II. rock [råk] (vb.) vugge (fx. ~ a child to
sleep), gynge (fx. he sat -ing in his chair);
vuggen, gyngen; ~ with amusement more
sig kosteligt.
rock-bit klippefræser (til dybdeboring).
rock-bottom (adj.) allerlavest; ~ prices
bimdpriser.
rock-bound (adj.) omgivet af klipper; a ~
coast en forrevet klippekyst; a ~ mystery
et uigennemtrængeligt mysterium.
rock-crystal bjærgkrystal.
rock-dove (zo.) klippedue.
rock-drill klippebor.
Rock English Gibraltarengelsk.
rocker ['råka] gænge (under vugge) ; (slags)
skøjte; (amr.) gyngestol; go off one's ~ (si.)
gå fra forstanden.
rocker arm vuggearm. vippearni.
rockery [iråkari] stenhøj ; stenparti (i
have).
I. rocket ['råkit] aftenstjerne, natviol.
II. rocket ['råkit] raket; V-2 bombe; fare
lige op i luften; fare hurtig frem; get a ~
(si.) få en balle, blive skældt ud.
rocket-driven aeroplane raketflyvemaskine.
rocket-propel led raketdrevet.
rock-fever maltafeber.
rockfoil [iråkfoil] (planten) stenbræk.
rock-garden stenhøj.
rockiness ['råkinés] klippefuldhed.
rocking-chair gyngestol.
rocking-horse gyngehest.
rocking-stone rokkesten.
rockling [iråkliri] (zo.) havkvabbe.
rock-o i I petroleum, rock-paper (slags) as-
best.
rock-pigeon (zo.) klippedue.
rock-plant stenhøjsplante.
rock ptarmigan (zo.) fjeldrype.
rock-rose (planten) soløje.
rock-si Ik (slags) asbest.
rock-tar stenolie, jordolie.
rock-wood bjærgtræ, xylolit, slags asbest.
rocky ['råki] klippefuld; hård, ubøjelig;
(si.) vaklevorn, usikker; the Rockies = the
Rocky Mountains (bjærgkæde i Nordameri-
ka).
rococo [ra'koukou] rokoko.
rod [råd] kæp, ris, spanskrør, stav; stang;
embedsstav; (amr. si.) revolver; kiss the ~
R
rode
362
room
kysse riset; make a ^ for one's own back
binde ris til sin egen bag.
rode lro"d] imperf. af ride.
rodent f'roudant] gnaver,
rodeo [rou'deiou] indfangning af kvæg (til
mærkning etc.); cowboy opvisning ; (motor-
cyklist) opvisning.
rodomontade [råda'månteid] praleri, bra-
vade; pralende; prale.
I. roe [rou] rogn; hard ~ rogn; soft -
mælke.
II. roe [rou] rådyr; hind. ~ -buck råbuk.
" -deer rådyr.
Roehampton [rouihamptan].
Roentgen, se Rontgen.
rogation [ro'sei Jan] bøn; Rogation Days de
tre dage lige før Kristi himmelfartsdag; Ro-
gation Sunday femte søndag efter påske;
Rogation Week den uge hvori Kristi himmel-
fartsdag falder.
Roger [iråd38] : Sir - de Coverley (en folke-
dans); Jolly ~ (sørøverflaget).
roger Crådsa] (meldingen) modtaget (og
forstået), all right. O.K.
rogue Iroug] landstryger; skælm; kæltring;
ronkedor (vild hanelefant, der lever adskilt
fra flokken) ; rogues' gallery forbryderalbum,
roguery [iroug(8)ri] kæltringestreger ; skælms-
stykker, roguish ['rougiX] kæltringeagtig ;
skalkagtig, skælmsk.
roister ["rolsta] larme; skvadronere.
roisterer ['roistsra] buldrebasse; svirebro-
der.
Roland ["roulånd] : give a ~ for an Oliver
give lige for lige, give svar på tiltale.
role el. r6le [ro^n rolle.
I. roll [ro"l] rulle (fx. a ~ of paper); for-
tegnelse, liste, den officielle liste over soli-
citors; valse; (omtr. =) rundstykke; rou-
lade; (amr. si.) bundt pengesedler; penge;
~ of fat delle (i nakken etc.) ; be struck off
the -s miste sin bestalling.
II. roll [roul] rulle (ogs. fig. ^drikke én fuld
og udplyndre ham); trille; sammenrulle,
pakke ind (fx. ~ oneself in a rug) ; vælte sig;
slingre; slå trommehvirvler; ~ one's eyes
rulle med øjnene; be -ing (in money) svøm-
me i penge; ~ in komme i store mængdpr ;
(all) -ed into one samlet under eet, under
een hat; ~ on rulle (el. bevæge sig) videre;
~ out udvalse; ~ over vælte omkuld, slå en
kolbøtte, vende sig; ~ up rulle sammen,
pakke ind; (si.) dukke op.
III. roll [roul] rullen; slingren (fx. the ^
of a ship); a forward ~ en kolbøtte; have a
~ on the ground rulle sig på jorden; ~ of
the drum trommehvirvel.
rollback (amr.) obligatorisk prisnedsæt-
telse.
roll-call [irøulkå'l] navneopråb, roll-call
vote afstemning ved navneopråb.
roller [iro^la] rulle; valse; tromle; rulle-
bind; (svær) bølge; (zo.) ellekrage.
roller bearing rulleleje.
roller-skate rulleskøjte; løbe på rulle-
skøjter.
roller-towel håndklæde (som løber over en
rulle).
rollicking [irålikin,] lystig, glad; morsom,
rask.
rolling [irøulin,] rullende; bølget, bølgefor-
met; rullen; valsning. ~ -mill valseværk. -^
-pin kagerulle. ~ -stock rullende materiel (på
jernbane).
roll-top desk skrivebord med rullejalousi.
roly-poly [iro"liipouli] indbagt frugt; rund,
lille og tyk; ~ face måneansigt.
Romaic [roimeUk] (subst. og adj.) nygræsk.
Roman [irouman] romersk; romersk-ka-
tolsk; romer, romerinde; antikva; Roman
Catholic (romersk-)katolsk; roman letters
(el. type) antikva.
I. Romance [roimjins] romansk.
II, romance [roimåns] (fantastisk) roman,
ridderroman; romantik; romantisk hændelse
(, onlevelpe. stemning); romance; røverhi-
storie, opdigtelse, løgn; skrive romaner; for-
tælle røverhistorier, overdrive, fantasere,
lyve; his life was a ~ hans liv var som et
eventyr, romancer [-a] romandigter; løgner.
Romanes ['råmanes] zigeunersprog.
Romanesque [rouma'neskl rundbuestil; byg-
get i rundbuestil, romansk.
Romanic [ro'månik] romansk.
Roman ish [iroumanij"] (nedsættende) ro-
mersk-katolsk. Romanism [-nizm] katolicis-
me. Romanist [-nist] romersk katolik; roma-
nist'. Romanize [-naiz] romanisere; gøre ro-
mersk-katolsk.
Romansh [ro'månX] rhætoromansk,
romantic [ro'mantik] romanagtig, roman-
tisk; fabelagtig, fantastisk, romanticism [ro-
imåntisizm] romantik, romanticist [ro'mån-
tisist] romantiker.
Romany ['råmani] zigeuner; zigeuner-
sprog.
Rome [røum] Eom; do at - as the Romans
do man må skik følge eller land fly.
Romish ['roumiJI (nedsættende) (romersk-)
katolsk.
romp [råmp] „vildkat", vild tøs; vild leg;
hoppe og springe, lege støjende; ~ home el.
~ in vinde en let sejr. -er(s) [-a(z)] (omtr. =)
kravledragt, romping ["råmpin,], rompish
[iråmr)ij"] overgiven.
rondo ["råndo"] rondo.
Rontgen ['råntgan, 'rAntgan] ; - rays rønt-
genstråler.
rontgenogram [rånt'genagråm] , rontgeno-
graph [råntigenagra'f] røntgenfotografi.
rontgenography [råntge'någrafi] røntgen-
fotografering.
rontgenology [råntge'nåladsi] røntgenvi-
denskab.
rontgenoscopy [råntgeinåskapi] røntgen-
undersøgelse.
rontgenotherapy [råntgena'ljerapi] rønt-
genbehandling.
rood [ru'd] (gml.) kors, krucifiks; ~ screen
korgitter.
roof [ru*f] tag; hvælving; tag over hove-
det; bygge tag over; the ~ of the mouth den
hårde gane.
roofer [iru'fa] T brev med tak for udvist
gæstfrihed.
roofgarden taghave.
roofing [iru'fin] taglægning; tagmateriale;
tagværk, tag. - -felt tagpap.
roofless ['ru'flés] uden tag; husvild.
roof-tree tagås.
I. rook [ruk] tårn (i skak).
II. rook [ruk] råge; svindler, bedrager;
snyde, blanke af.
rookery [iruk(a)ri] rågekoloni; (søfugles
el. sælers) yngleplads; lejekaserne, fattig-
kvarter.
rookie [iruki] (si.) rekrut; begynder.
room [ru Om] rum, plads, s,ted, værelse,
stue; anledning, grund, lejlighed; (amr.)
have værelse, bo; in the - of i stedet for;
keep one's - beholde sit værelse; holde sig
inde; make ~ for give plads for; skaffe plads
til; no ~ to turn in, no ~ to swing a cat
ingen plads at røre sig på; a two-roomed
363
rough-and-tumble R
flat en to-værelsers lejlighed; they ~ together
de er kontubernaler.
roomer ["ru'ma] (amr.) logerende.
roominess [iruOmines] rummelighed.
roommate ['ru'mraeit] kontubernal.
roomy (iruC)mi] rummelig; med mange væ-
relser.
Roosevelt ['ro^izavelt; (i England ofte:)
'ru'sveltl.
roost fru'st] hønsebjal, pind, stang (til at
sidde på); hvilested; sætte sig til hvile; sove
siddende (om fugle); at ~ sovende; go to ~
gå til ro, gå til kojs; rule the ~ T dominere,
være den ledende; come home to ~ ramme
sin ophavsmand (fx. the crime came h. to r.).
rooster [iru'sta] hane.
I. root [ru*t] rod; løg; rodplante; lade fæ-
ste rod, slå fast; slå rod; fibrous ~ trævle-
rod; take ~ el. strike ~ slå rod; puM up by
the roots rykke op med rod; ~ and branch
grundigt; square ~, second ~ kvadratrod;
cube ~, third ~ kubikrod, tredie rod; fourth
(, fifth etc.) ~ fjerde (, femte etc.) rod; ~ out
(el. up) rykke op med rod.
II. root [ru't] rode (i jorden) ; rode i, snuse
i, endevende.
III. root [ru't] (amr. si.) råbe hep, heppe;
" for tiljuble, heppe.
root-and-branch gennemgribende (fx. " re-
forms).
rooted ['ru'tid] rodfæstet; rodfast; ind-
groet; be ~ in bunde i.
rooter [iru'ta] (amr. si.) beundrer, begej-
stret tilhænger.
rootless ['ru'tlés] rodløs, rootlet [-let] lille
rod. root-stock rodstok, rhizom. rooty [iru'ti]
fuld af rødder.
rope [roup] reb, tov, line, strikke, snor;
binde med reb; sammenbinde; ~ in spærre
(med reb); vinde for sig. sikre sig (ens tje-
neste); ~ off afspærre; on the high -s arro-
gant, på den høje hest; opstemt; give sby. ~
give én nogen bevægelsesfrihed; know the -s
kende fiduserne, være med på noderne ; kende
forretningsgangen: ~ of pearls (stor) perle-
kæde. ~ -dancer linedanser. ~ -end tamp.
-ladder rebstige. ~ -maker rebslager.
ropery [iroup(8)ri] reberbane.
rope's end ['roups'end] tamp.
rope|-walk ['roupwå'k] reberbane, --walker
linedanser, ropy [iroupi] slimet, indeholdende
klæbrige el. slimede tråde, rope-yarn kabel-
garn; bagatel.
roric ['rå'rik] dug-, dugagtig; ~ figure
dugbillede.
rorqual ["rå'kwal] (zo.) finhval; lesser -
vågehval.
Rosa [irouza]. Rosalind ['råzalind].
rosary ['røuzari] rosenhave, rosenbed; ro-
senkrans.
I. rose [røuz] imperf. af rise.
II. rose [ro«z] rose; rosa: roset; bruse (på
sprøjte etc.); gøre rosenrød; the - (ogs.)
rosen (sygdom).
roseate ["rouziot] rosenfarvet; (ogs. fig.)
rosenrød.
roselbay gederams. -bud rosenknop. ~ -bush
rosenbusk. ~-chafer (zo.) guldbasse. ~ -colour
rosenfarve, rosa. ~ -fisk rødfisk. ~ -mallow
stokrose.
rosemary [irøuzmari] rosmarin; wild - ros-
marinlyng.
roseola [ro'zi'ala] røde hunde.
rosette [roizet] roset.
rose-water ['røuzwå'ta] rosenvand (slags
rosenparfume) ; sødladenhed, blidhed ; sød-
laden, altfor fin.
rose-window rosevindue.
rosied ['ro^zid] rosensmykket, rosenfarvet.
rosin [iråzin] (renset) harpiks; gnide (med
harpiks).
rosiness ['ro"zinésl rosenfarve.
roster ['røusta] navneliste.
rostrum ['råstram] (pi. rostra) talerstol,
prædikestol; næb, snude; (skibs) snabel.
rosy [irouzi] rosen-; blomstrende.
rot [råt] rådne; sludre, vrøvle; bringe i
forrådnelse; forrådnelse; sludder; (i sport,
krig) række uforklarlige nederlag.
rota [irøuta] liste (over personer, som ud-
fører et vist hverv efter tur) ; gøre (noget)
efter tur (fx. ~ washing-up).
Rotarian [røu'tæarian] rotarianer (med-
lem af en Rotary klub).
rotary ['roufari] roterende, omdrejende;
dreje-; ~ cultivator (, hoe) jordfræser; -~
switch drejeafbryder; ~ (traffic) (amr.)
rundkørsel.
rotate [rou'teH] rotere, dreje sig; skifte,
veksle; gå efter tur; lade rotere.
rotation [ro'teijan] rotering; omgang; by
(el. in) ~ skiftevis, efter tur; ~ of crops
vekseldrift.
rotator [roiteifa] omdrejende redskab;
drejemuskel.
rotatory [rouiteifari. irøutatari] roterende,
omdrejende; ~ joint drejeled.
rote [røut] ramse ; by -^ på ramse.
rot-gut [iråtgAt] (si.) tarvelig spiritus,
„radium".
Rothschild [iråpt/aild].
rotor [iro^ta] rotor.
rotten ['råtn] rådden; fordærvet, dårlig;
utilfredsstillende ; mør ; skør ; svag, skrøbelig,
elendig, skidt.
Rotten Row [iratn'rou] (allé i Hyde Park).
rotten-stone ["ratn'stoun] trippelse.
rotter ['rata] slyngel, skidt fyr, laban,
døgenigt; he is a ~ (ogs.) han er rigtig mod-
bydelig.
rotund [ro'tAnd] rund; dyb. klangfuld (om
I stemme); højtravende, -a [røitAnda] rotunde,
rotundity [ro'tAnditi] rundhed.
rouble ['ru'bl] rubel.
rouge [ru"3] rouge, kindrødt; lægge kind-
rødt på.
rouge-et-noir [iru'sei'nwa*] rouge-et-noir (et
hasardspil).
rough [rAf] ujævn, ru; knudret, uvejsom;
usleben; utilhugget; tilnærmelsesvis, ufær-
dig; oprørt (om sø); hårdt (om vejr); stor-
mende, urolig; rå, uvorn; barsk; grov, sim-
pel ; grovkornet ; hårdhændet ; tarvelig ; op-
rindelig, primitiv; naiv, ligefrem, ukunstlet;
djærv; hård, skarp; skurrende, skærende,
ubehagelig; uvenlig; (vb.) gore ru; skarpsko
(hest) ; (subst.) rå karl, bølle; ~ copy kladde;
cut up ~ blive gal i hovedet, blive grov; ~
draft koncept, udkast; at a ~ estimate efter
et foreløbigt skøn; ~ gait urent trav; ~ plan
løst henkastet skitse; ~ sea hård sø ; a ~
sketch et flygtigt rids; in the ~ i ufærdig
tilstand; i råstoffet; the ~ work det grove;
~ a diamond påbegynde slibningen af en
diamant; ~ it tåle strabadser; tage til takke
(med simpel kost) ; gå for lud og koldt vand;
~ in (el. out) gøre udkast til.
roughage [irAfids] klid o. 1. grovmalede
kornprodukter anvendt som diæt.
rough-and-ready [irAfan'redi] jæ'vn og lige-
til; grov, formlos; improviseret; klar til
brug, parat.
rough-and-tumble (om slagsmål) støjende,
forvirret; spektakler, slagsmål.
R
304
•ub
rough-cast l'rAfka'st] skitsere; overstryge
med kalk; (be)rappe; rapning, groft puds.
roughen ['rAfn] gøre ujævn, gøre ru; blive
ujævn.
rough-footed med fjerbeklædte fødder (om
fugl).
rough-hewn råt tilhugget; ukultiveret.
roughhouse [irAfhaus] (si.) ballade, spek-
takler, optøjer.
roughly ['rAfli] (adv. til rough) groft, hårdt
etc.; (ogs.) tilnærmelsesvis, omtrent, i store
træk, cirka.
rough-neck (si.) bølle, bisse.
rough-rider ["rAfraide] hestetæmmer.
rough-shod skarpskoet; ride ~ over tage
hårdhændet på, hundse.
rough-spoken som er grov i munden.
roulade [ru'ila'd] (i sang) roulade, (tone)løb.
rouleau [ru'iløu] pengetut, pengerulle.
roulette [ru'Qet] roulettespil.
Roumania [ru'meinja] Eumænien. Rou-
manian [-n] rumæner; (subst. og adj.) ru-
mænsk.
I. round [raund] (adj.) rund; rund- (fx. a
~ tour); afrundet; fyldig, fuldtonende (om
stemme) ; stor, betydelig (fx. at a ~ pace) ;
oprigtig, ligefrem (fx. in ~ terms); ~ hand
rundskrift; in ~ numbers med et rundt tal;
a ~ oath en drøj ed; ~ style rundbuestil; a
~ sum en rund sum; a good, ~ sum en pæn
(betydelig) sum; ~ trip (amr.) tur-retur,
hen- og tilbagerejse.
II. round [raund] (subst.) kreds, ring (^x.
dance in a ~); rund skive; runde, rundtur;
række (fx. a ~ of visits); omgang; (i kort-
spil) meldeomgang ; skud, salve ; kanon (sang) ;
runddans; ~ of cheers bif aidssalve ; the daily
~ dagens gerning; ~ of a ladder trin på en
stige; go the ~ of gå rundt blandt (el. i) ; go
the -s gå den sædvanlige runde; figure in the
~ frifigur (modsat: relief).
III. round [raund] (vb.) gøre rund, afrunde
(fx. the corners of a table) ; fuldstændiggøre;
gå rundt om, dreje omkring, runde (fx. a
corner); blive rund; ~ off (, amr.: ~ out) af-
runde, afslutte; ~ upon vende sig mod, fare
løs på; ~ up samle, drive sammen (fx cattle) ;
omringe og arrestere.
IV. round [raund] (adv.) rundt, om(kring) ;
rundt om, udenom (fx. a crowd gathered ~ ) ;
i omkreds (fx. his v^i'aist must be 4 ft. ~);
over, hen (fx. come - and see us); bring my
car ~ kør min vogn frem; sleep the clock ~
sove i mindst 12 timer; Christmas soon comes
~ again julen står atter for døren; come ~
(ogs.) komme til sig selv, komme til bevidst-
hed; come ~ here komme herom; a long way
~ en lang omvej ; the wind has gone ~ to the
north vinden er gået om i nord.
V. round [raund] (præp.) rundt om, om-
kring; rundt i (fx. look ~ the room), rundt
på (fx. walk ~ the estate); T omkring ved;
~ the clock hele døgnet rundt.
VI. round [raund] (gml.) hviske.
roundabout ['raundabaut] indirekte; trive-
lig, fyldig; karrusel; rundkørsel; what you
lose on the -s you make up on the swings
hvad man sætter til på det ene tjener man
ind på det andet; a ~ way en omvej.
round-bellied tykmavet,
roundelay [iraundilei] rundsang.
rounder [iraunda] point; -s rundbold.
Roundhead ["raundhed] rundhoved, puri-
taner.
round-headed kortskallet.
roundhouse ["raundhaus] lokomotivremise.
rounding mark mærke (for kapsejlere).
roundish [iraundij] rundagtig.
roundly kraftigt, med rene ord.
roundsman en der regelmæssigt kommer
omkring med varer, fx bager, mælkemand.
round-trip ticket (amr.) dobbeltbillet, re-
turbillet.
roundworm [iraundwa'm] spolorm, rund-
orm.
round-up [iraund'Ap] sammendrivning, om-
ringning; razzia.
rouse [rauz] vække, opvække; opmuntre,
opildne, ruske op; opjage; vågne op; fuldt
glas; gilde, kalas, drikkelag; ~ oneself tage
sig sammen, tage sig selv i nakken; ~ up
vågne op; give a ~ drikke en skål. rouser
['rauza] en (el. ngt.) der vækker op; (si.)
opsigtsvækkende tale (el. handling).
rout [raut] stort selskab; sværm; hob; op-
løb; nederlag, vild flugt; ~ , put to - jage på
flugt; ~ out trække frem (el. ud) med magt.
route [iru't] vej, rute; en ~ på vej (for til).
router ['rauta] (plane) grundhøvl.
routine [ru'iti'n] sædvanlig forretnings-
gang, praksis, rutine; pedantisk usmidighed.
I. rove [rouv] imperf. og perf. part. af
III. reeve.
II. rove [røuv] strejfe om, vandre om; gen-
nemstrejfe. rover [irouva] landstryger; røver,
pirat; ustadigt menneske; frispiller (i kro-
ket), roving ['røuvirt] omflakkende, omstrej-
fende; strejfen.
I. row [røu] rad, række; hoe one's own ~
passe sig selv.
II. row [rau] spektakel, tumult, optøjer,
ballade, strid, slagsmål, støj ; gøre optøjer,
larme, støje; kick up a ~ larme, gøre spekta-
kel; gøre vrøvl; make a ~ about gøre vrøvl
over.
III. row [røu] (vb.) ro; (subst.) roning; ro-
tur.
rowan [iro^an] røn; rønnebær.
row-boat robåd.
rowdy ['raudi] brutal, grov, voldsom; bølle.
rowel ['raual] sporehjul.
rower [iro"al roer.
rowing club roklub.
rowlock ['rålak] åregaffel.
royal ["roial] kongelig, konge-; Royal Aca-
demy det kongelige kunstakademi; Royal
Society Det kongelige Videnskabernes Sel-
skab.
royal ism ['roializm] royalisme.
royalist [iroialist] royalistisk, kongeligsin-
det; royalist.
royalty ["roialti] kongelighed; kongevær-
dighed; kongedømme; konge, majestæt;
medlem(mer) af kongehuset, de kongelige;
kongelig rettighed; afgift, licensafgift, leje,
tantieme, procenter, forfatterhonorar, pro-
centvis honorar efter salget.
rozzer ['råza] (si.) politibetjent.
r. p.m. fk. f. revolutions per minute.
R.S. fk. f. Royal Society
R.S. P.C.A. fk. f. Royal Society for Pre-
vention of Cruelty to Animals.
R. S. V. P. fk. f . répondez s'i I vous platt svar
udbedes.
Rt. Hon. fk. f. right honourable.
Rtn. fk. f. Rotarian.
Rt. Rev. fk. f. right reverend.
rub [rAb] (vb.) gnide; rive, skure, viske,
skrabe, slibe, pudse; trykke; (subst) gnid-
ning; ujævnhed, knold; hindring, vanske-
lighed; there is the ~ der ligger hunden be-
gi^avet; ~ along T slide sig igennem, klare
sig igennem (med besvær); ~ down frottere;
strigle; ^ shoulders with omgås med (på
iiil)-a-chil)
;J65
R
lige el. fortrolig fod); ~ in indgnide; ind-
prente, udpensle; ~ it in stadig komme til-
Itage til de samme ubehagelige ting; don't
- it in lad være tned at tvære det ud; ~ up
pudse, polere ; opfriske.
rub-a-dub [irAbadAb] bum bummelum.
rubber [irAba] gummi, kautsjuk ; viske-
læder; rubber (i bridge etc.) ; massør; hvæsse-
sten ; imprægnere med gummi ; ~ check (amr.
si.) dækningsløs check.
rubberize [irAbaraiz] imprægnere med
gummi.
rubberneck (amr.) nysgerrig person, turist ;
kigge nysgerrigt på alt.
rubbers [irAbaz] galocher.
rubber solution solution.
rubber-stamp (vb.) stemple (med et gum-
mistempel) ; give sin tilslutning uden at over-
veje det.
rubbing strake (mar.) skamfilingsliste.
rubbish ["rAbiJ] afifald; snavs; ragelse,
skrammel ; sludder, vås ; shoot no ~- aflæs-
ning af affald forbudt; talk ~ sludre, vrøvle.
rubbish-heap affaldsdynge.
rubbishing ['rAbiJiii], rubbishy ['rAbiJi] af-
falds-; værdiløs, tarvelig, ussel.
rubble ['rAbl] murbrokker, stenbrokker.
rubby ["rAbi] ru, skrubbet.
rube [ru*b] (amr. T) bondeknold, kejtet
person.
rubefaction [ru'biifåk/an] rødmen (af hud
ved irritation).
rubescence [ru''bes8nsl rødmen; rødme.
rubescent [ru'ibesant] rødmende, rødlig.
rubicund ["ru'bikand] rød, rødlig, rødmos-
set.
rubicundity [ru'bi'kAnditi] rødmossethed,
rødme.
rubiginous [i-u'ibidsinas] rustfarvet.
rubric l'ru'brik] overskrift; (liturgisk) for-
skrift.
rubricate ["ru'brikeit] mærke med rødt.
ruby [iru'bi] rubin; rubinrød.
ruck [rAk] (vb.) rynke; krølle; folde ; (subst.)
rynke; fold; hob, masse; „klump" af del-
tagere i væddeløb der ligger bagud for de
førende.
rucksack ["ruksåk] rygsæk.
ruction ['rAkJan] (ofte pi.) spektakler, uro-
lighed, vrøvl.
rudd [rAd] (zo.) rudskalle.
rudder [<rAda] ror; (flyv.) sideror; (fig.)
ledende princip. ~ post rorstævn. ~ stock
rorstamme.
ruddy [irAdi] rød, rødmosset; (i si. brugt
som fyldeord i st. f. bloody; omti-. =) pok-
kers.
ruddy sheld-duck (zo.) rustand.
rude [ru'd] rå, plump, upoleret, simpel,
grov; uvidende, udannet, ubehøvlet; uhøflig,
barsk, heftig; ubarmhjertig; ukunstlet.
rudiment L'ru'dimant] grundlag, begyndel-
se; -s (ogs.) begyndelsesgrunde (fx. the -s of
mathematics).
rudimentary [ru'di'mentari] rudimentær,
begyndelses-, uudviklet, ufuldbåren.
I. rue [ru'] angre; ynkes over, sørge (for
over).
II. rue [ru'] rude (plante; sorgens symbol).
rueful [iru'f(u)l] bedrøvelig, sorgfuld, sør-
gelig; the Knight of the Rueful Countenance
ridderen af den bedrøvelige skikkelse.
I. ruff [rAf] pibestrimmel, pibekrave, kru-
set halskrave; fjerkrave; (zo.) brushane.
II. ruff [rAf] (det at) stikke med trumf,
ruffian [irAfjan] bølle, bandit,
ruffianism ["rAfjanizm] råhed, bølleuvæsen.
ruffle [irAfl] folde; kruse; besætte med kru-
sede manchetter el. pibekrave; sætte i bevæ-
gelse, oprøre; bringe i uorden, pjuske; kaste
sammen i en hob; kruses, kruse sig, oprøres,
blive oprørt ; halsstrimmel, kruset manchet,
kalvekrøs; flæse; sammenstod, fægtning,
kamp; uro, sindsoprør, mislyd; krusning (på
vand) ; dæmpet trommehvirvel.
rufous ["ru'fas] (især zo.) r.ødbrun.
rug [rAg] groft, uldent tæppe; rejsetæppe;
kamintæppe.
Rugby ['rAgbi] (stednavn) ; rugbyfodbold.
rugged [irAgid] ru, ujævn; knortet, knud-
ret, kantet; vild, forreven; barsk, hård; mar-
keret (fx. ~ features).
rugger ['rAga] (eng.) rugbyfodbold; (amr.)
rugbyfodboldspiller.
rugose [iru'gøug], rugous ["ru'gas] rynket.
ruin [iru'in] ruin, undergang, ødelæggelse;
ruinere, ødelægge, gøre ulykkelig, styrte i
fordærvelse.
ruination [ru'i"nei/an] ødelæggelse.
ruined ['ru'ind] ruineret, ødelagt; (om
kvinde også) falden ; som ligger i ruiner.
ruinous ['ru'inas] ødelæggende, ruinerende ;
forfalden, faldefærdig, brøstfældig.
rule [ru'l] regering, herredømme, styrelse;
regel, forskrift; princip, afgørelse, kendelse;
lineal; tommestok; herske (over), regere, be-
herske, styre ; bestemme, afgøre ; forsyne med
linjer, liniere; prices -d high priserne lå højt;
~ lines on a piece of paper, ~ a piece of paper
with lines liniere et stykke papir; ~ of three
reguladetri; by (the) ~ of thumb efter skøn,
ud fra erfaringen, på en grov men praktisk
måde; as a ~ som regel; ~ out udelukke.
ruier [iru'la] regent, hersker, styrer; lineal.
ruling [iru'lin] herskende; gældende; ken-
delse.
I. rum [rAni] rom.
II. rum [rAni] snurrig; mærkelig; a ~ go
noget underligt noget; feel ~ være utilpas
el. nervøs ; a ~ start en overraskende hæn-
delse, et sært træf.
rumba [irAmba] rumba; danse rumba.
rumble ['rAmbl] rumle, buldre, drøne; rum-
len; bagsæde, bagageplads (på vogn). ~
-tumble rumlende vogn; rumlen.
rumbustious [rAmibAstJas] (si.) larmende,
støjende, voldsom.
ruminant ['ru'minant] drøvtygger; drøv-
tyggende; (fig.) eftertænksom.
ruminate [iru'mineif] tygge drøv; gruble,
tænke; ruge; tygge drøv på, ruge over.
rumination [ru'mi'nei/an] drøvtygning;
overvejelse; grublen.
ruminator ['ru'mineita] grubler.
rummage ['rAmidsl grundigt eftersyn, ran-
sagning, visitation ; rumsteren ; skrammel ;
visitere, gennemsøge, se efter i; rumstere,
rode; (om toldvæsen:) inkvirere.
rummage-sale auktion over uafhentede sa-
ger; slags velgørenhedsbasar.
I. rummy [irAmi] = II. rum; rommy (et
kortspil).
II. rummy (amr. si.) spritter.
rumour [iru'ma] rygte; it is -ed man siger,
rygtet går.
rump [rAmp] gump, bagdel, hale; rest; the
Rump (Parliament) (resterne af det lange
parlament).
rumpie DrAmpl] forkrølle, forpjuske.
rumpus [irAmpas] ballade.
rum-runner (amr.) spritsmugler; sprit-
smuglerskib.
I. run [rAn] (ran, run) løbe, rende, ile;
løbe bort, flygte; deltage i væddeløb; flyde,
R
run
366
rusticity
rinde, strømme; løbe ud (fx. the colours ~);
blive flydende, smelte; gå; fungere (fx. the
lawn-mower does not ~ properly)^ (om skue-
spil) gå, blive opfort (fx. ~ for two months) ;
strække sig (fx. a scar ran across his cheek);
blive (fx. ~ mad); lyde (fx. this is how the
verse -s) ; gælde, anerkendes (fx. the law
doesn't ~- among them) ; (anir.) lade sig op-
stille til valg; lade lobe (fx. ~ a horse up and
down); kore (fx. ~ a car into a garage);
smugle; forfølge; jage (fx. ~ a fox); jage,
stikke, støde (fx. ~ a knife into sby.) ; trække,
føre (fx. ~ a partition across the roonn) ;
lede (fx. - water into casks); drive (fx. ~ a
hotel); styre, regere (fx. the Soviet Union
and other Communist-run countries);
(forskellige forbindelser) ~ sby. close være
lige i hælene på en, være en farlig konkur-
rent for en; ~ cold stivne; ~ it fme beregne
tiden meget knebent; the sea -s high der er
stærk bølgegang; passions ~ high (fig.) bøl-
gerne går højt; the rumour -s that der går
det rygte at;
(forb. m. præp. el. adv.) ~ across løbe på,
tilfældigt møde; his temper ran away with
him hidsigheden løb af med ham; ~ down
løbe ned; løbe ud. gå i stå (om ur etc.) ; ind-
hente, køre ned, sejle i sænk; kritisere, rakke
ned på, bagtale; be ~ down (ogs.) være svag,
udmattet; ~ for Congress stille sig som kan-
didat til K. ; ~ for it stikke halen mellem be-
nene og rende; ~ in (si.) sætte fast; arrestere;
~ lin a car køre en bil til; ~ into (ogs.) støde
sammen med; - into several editions udkom-
me i adskillige oplag; ~ off (ogs.) tappe,
tømme ud; rable af sig; ~ on (ogs.) snakke
løs uafbrudt; beskæftige sig med (fx. the talk
ran on recent events) ; ~ out (ogs.) slippe op;
I have - out of tobacco min tobak er sluppet
op; ~ over (ogs.) køre over; løbe igennem, ha-
stigt gennemlæse (el. gennemgå) ; ~ through
(ogs.) gennembore; opbruge, bortødsle; løbe
igennem, hastigt gennemlæse (el. gennemgå) ;
~ to sby. 's aid ile en til hjælp; ~ up hurtigt
hejse (fx. a flag); drive i vejret; ~ up bilis
gøre gæld; - up a house smække et hus op;
- up a dress smække en kjole sammen (o: sy
den i en fart) ; the streets ran with blood
gaderne flød med blod.
II. run [rAn] løb, rend, gang; færd, frem-
gangsmåde; popularitet; antal opførelser;
tilløb; stærk efterspørgsel; panik; storm;
strækning; fart, tur, rejse; rute; græsgang,
indhegning (til hons etc.) ; type, klasse; kraft
til at løbe; have a ~ of a hundred nights
opføres hundrede gange; have the ~ of the
garden have fri adgang til haven; have a ~
for one's money få valuta for pengene; in
the long ~ i længden; on the ~ på farten;
på flugt; like the common (el. ordinary) ~ of
people som folk er flest; outside (, above) the
ordinary ~ of people anderledes (, bedre)
end folk er flest; out of the common - uden
for det almindelige.
runabout iTAnabaut] omstrejfer ; lille let bil.
runagate ['rAnage't] flygtning; renegat.
runaway [TAnawei] bortløben; løbsk; flygt-
ning.
rune [ru'n] rune; ~ staff runestav.
I. rung CrAnl perf. part, af ring.
II. rung IrAnl trin (på stige), sprosse, tvær-
træ, ege (i hjul).
runic ['ru'nik] rune-; in ~ characters med
runeskrift.
runnel ["rAnl] bæk, rende.
runner ["rAna] løber; agent; (gml.) politi-
betjent; smugler; løber (oversten i mølle):
slædemede; skøjtejern; udløber (på plante);
skyder (på paraply) ; ~ bean, scarlet ~ pral-
bønne; " up nr. 2 (i sportskamp). •
running [TAniri] væddeløbs-; hurtigsejlen-
de; uafbrudt; fortsat, løbende, i træk, i sam-
menhæng; flydende; løb, kapløb; udholden-
hed; drift; make the ~ bestemme farten;
take up the - føre, tage initiativet; be in
the ~ have udsigt til at vinde; be out of the
~ ikke have udsigt til at vinde. - board
trinbræt (på lokomotiv, sporvogn, automobil
etc.). " -knot løbeknude. ~ rigging løbende
rigning, løbende gods.
Runnymede ['rAnimi'd].
run-on lines enjambement.
run-resist hvis masker ikke løber (fx. ~
undies).
runt [rAnt] vantrivning, lille gnom.
runway ['rAnwei] startbane.
rupee [ru>pi'] rupi (indisk møntenhed til
pariværdi af ca. V/^ kr.).
rupture ['rAptJa] sprængning; brud; (un-
derlivs-)brok; sprænge, bringe til at briste;
briste.
rural ['ruaral] landlig, land-, rurality [ru-
iråliti] landlighed, ruralize ['ruaralaiz] gøre
landlig, blive landlig.
ruse lru*z] list, finte, kneb.
I. rush [rA/] siv ; not worth a - ganske vær-
diløs; not to care a ~ være revnende lige-
glad.
II. rush [rAj] (subst.) stormløb, fremstor-
men; jag; tilstrømning, stærk efterspørgsel
(fx. there was a ~ for the papers) ; there
was a ~ to the doors man styrtede til dø-
rene; we had a ^ to get the job done vi
havde et jag for at få arbejdet færdigt;
give a girl a ~ at a dance (amr.) vise en
pige særlig opmærksomhed på et bal; there
was a ~ of blood to his head blodet for ham
til hovedet; the ~ hours myldretiden.
III. rush [rAJ"] (vb.) fare af sted, komme
farende, styrte (fx. ~ out), storme (fx. ~ into
a room), styrte sig (fx. ~- into an under-
taking); jage (fx. - sby. out of the room),
drive; jage med (fx. I won't be -ed; don't ~
me; I don't want to ~ you); ~ sby. for a
fiver få en til at punge ud med fem pund;
- to conclusions drage forhastede slutninger.
rushlight prås, tællelys.
rush-li ly græslilje.
rush-work hastværksarbejde; arbejde som
det haster med.
rushy l'rAXi] sivbevokset; siv-.
rusk [rAskj tvebak.
Ruskin ['rAskin]. Russell ["rAsl].
russet ['rAsit] rødbrun; grov, simpel, hjem-
megjort; groft rødbrunt tøj.
Russia ['TAja] Eusland; ~ (leather) rus-
læder.
Russian ["rAjan] russisk (subst. og adj.);
russer.
Russo- russisk-.
rust [rAst] rust; skimmel; sløvhed; ruste;
sløves; gøre rusten; ~ colour rustfarve.
rustic ['rAstik] som hører til landet, som
er på landet; bondsk, grov, plump, rå,
ukunstlet, ligefrem, ærlig, enfoldig; simpel;
naturtræs-; landboer, bonde; - style almue-
stil.
rusticate [TAstikeit] bo på landet, sende på
landet, rustificere. bortvise fra universitetet
for kortere tid. rustication [rAstiike'Jan] op-
hold på landet; midlertidig bortvisning (fra
universitetet).
rusticity [rAistisiti] landlighed, bondsk væ-
sen.
•ustily
367
sail
rusti ly [irAstili] rustent, rustiness ["rAstinés]
rusten tilstand.
rustle l'rAsl] rasle; rasle med; (amr. si.)
arbejde energisk; stj æle kvæg ; (subst.) raslen.
rustler [trAsla] (amr. si.) energisk fyr;
kvægtyv.
rustless ['rAstlés] rustfri.
rustproof L'rAStpru'f] rustfri.
rusty l'rASti] rusten, rustfarvet; ude af
øvelse; forsømt; luvslidt, falmet; cut up (el.
turn) ~ (si.) blive gnaven.
I. rut [rAt] hjulspor; rutine, „skure".
II. rut [rAt] brunst; være brunstig; -ting
season brunsttid.
ruth [ru*l)] (gral.) medlidenhed; sorg.
ruthless ["ru'I)lés] ubarmhjertig, hård.
rutty l'rAti] fuld af hjulspor, opkørt.
R. V. fk. f. revised version.
Ry. fk. f. railway.
rye [rai] rug. ~ -crisp (amr.) knækbrød. -
-grass rajgræs.
ryme = rhyme,
ryot [iraiat] indisk bonde,
rythm = rhythm.
S [es].
$ tegn for dollar(s).
S. fk. f. Saturday; South(ern); Sunday;
shilling(s).
s. fk. f. second(s); shilling(s); singular.
S. A. fk. f. Salvation Army; South Africa
(el. America, Australia); Society of Anti-
quaries; sex appeal.
Sabaoth [sa'beJåJ)] Zebaoth; the Lord of ~
den Herre Zebaoth.
Sabbatarian [såbaitæarian] sabbats- ; en der
strengt overholder hviledagen, sabbath ['så-
bel)] sabbat, sabbatic(al) [s8ibåtik(l)] som
hører til sabbaten.
sable ['seibl] zobel, zobelskind; mørk. sort;
klædt i sort.
sabot ['såbou] træsko.
sabotage [isåbota'3] sabotage.
saboteur [såbo'ta*] sabotør.
sabre ['seiba] ryttersabel; nedsable. ~ -leg
sabelben (om hest).
sabretache ['såbatåj] sabeltaske.
sabre-toothed [iseib9tu*I)t] : ~ tigersabelkat.
sabulous ['såbjulas] sandet; grumset (om
urin).
sac [sak] sæk.
saccharify [så'kårifai] omdanne til sukker.
saccharin (e) ['såkarin] sakkarin.
saccharine ['såkarain] sukkeragtig; sød.
sacerdotal [såsa'doutl] præstelig, -ism præ-
stevæsen, præstevælde.
sachem ['seitjam] høvding (for indianer-
stammer) ; (fig.) stormand.
sachet [iså/ei] lugtepose; lommetørklæde-
mappe.
I. sack [sak] plyndring; plyndre.
II. sack [sak] sæk, pose; give sby. the "
T fyre (el. afskedige) en; get the ~ T blive
fyret, få sin afsked (på gråt papir).
sackcloth [isåkklål)] sækkelærred; in ~ and
ashes i sæk og aske.
sacking [isåkiri] sækkelærred.
sack race [isåkreis] sækkevæddeløb.
sacrament Csåkramant] sakrament.
sacramental [såkraimentl] sakramental.
sacred [iseikrid] hellig, indviet; ukrænke-
lig; ~ history bibelhistorie; kirkehistorie; ~
music kirkemusik; ~ songs åndelige sange;
~ to helliget.
I. sacrifice ["såkrifais] offer, opofrelse, of-
ring; make -s to obtain one's end ofre noget
for at nå sit mål; sell at a ~ sælge med tab.
II. sacrifice [isåkrifais] (vb.) ofre; ~ oneself
for st. otre sig for noget; ~ to idols ofre til
afguder.
sacrificial [såkriifijal] offer-.
sacrilege [isåkriléds] vanhelligelse, hellig-
brøde, kirkeran. sacrilegious [såkri'lidsas]
profan, ugudelig.
sacring ["seikriri] indvielse.
sacristan ["sakristan] sakristan.
sacristy ['sakristi] sakristi.
sacrosanct ['såkrosånkt] sakrosankt, hellig,
ukrænkelig.
sad [sad] bedrøvet, tungsindig, sørgelig,
trist; mørk, afdæmpet (om farver); (gml.)
alvorlig, sadden ['sådn] blive bedrøvet; be-
drøve.
saddle [isådl] sadel; sadle, belemre; ~ of
mutton bederyg; ~ of venison dyreryg, -back
sadelf ormet bjergryg; sadeltag, -backed
svejrygget. ~ -bag sadeltaske; slags møbel-
plys. ~ -bow [-bo"] sadelbue. ~ -cloth sadel-
dækken. ~ -horse ridehest. ~ -nose sadelnæse.
saddler ['sådla] sadelmager.
saddlery ['sådlari] sadelmagerarbejde.
saddle-tree ['sådl'tri'] sadelbom.
Sadducean [sådjuisian] saddukæisk.
Sadducee ['sadjusi'] saddukæer.
sadism ['sådizm] sadisme, sadist ['sadist]
sadist, sadistic [så'distik] sadistisk.
safari [saifa'ri] safari, jagtekspedition.
safe [seif] sikker, uskadt, velbeholden; be-
tryggende, tryg, pålidelig; pengeskab, boks;
flueskab, isskab; (amr.) kondom, præserva-
tiv. ~ -conduct frit lejde, pas, eskorte; give
lejde, eskortere. ~ -deposit boksafdeling.
-guard beskyttelse, beskyttelsesmiddel, sikker-
hedsforanstaltning, betryggelse, garanti, sik-
kerhed; beskytte, sikre, garantere. ~ -keeping
forvaring, varetægt, -ly sikkert, uskadt, i god
behold, uden fare; i sikkerhed.
safety ['seifti] sikkerhed, tryghed; play for
^ ikke ville risikere noget. - -chain sikker-
hedskæde. ~ -curtain jerntæppe. ~ island
fodgængerhelle. - -lamp grubelampe. ~
-match tændstik. ~ -pin sikkerhedsnål. ~
-razor barbermaskine. ~ -valve sikkerheds-
ventil.
saffian ['safian] safian.
safflower ['såflaua] farvetidsel, saflor.
saffron ['safran] safran; safrangul; mea-
dow - tidløs (plante).
sag [sag] synke ned, hænge slapt; dale,
falde; have afdrift; synken, hængen; dalen,
fald; afdrift; -ging (om børs) flov.
saga ['sa*ga] saga.
sagacious [sa'gei/as] skarpsindig, klog.
sagacity [sa'gåsiti] skarpsindighed, klogskab.
sagamore ['sagamå'] indianerhøvding.
I. sage [seid3] klog, viis; vismand.
II. sage [seid3] salvie; ~ -green mat grå-
grøn.
saggar ['saga] kapsel (til keramisk bræn-
ding).
Sagitta [sa'dsita] Pilen (stjernebillede).
Sagittarius [sådsi'tæarias] Skytten (stjerne-
billede).
sago ['seigou] sago.
Sahara [saiha'ra].
Sahib ['sa*(h)ib] (indisk ord) herre.
said [sed] imperf. og perf. part. af say ; før-
nævnt, bemeldt, omtalt (fx. the ~ John
Smith).
sail [seil] sejle; besejle; befare; flyve, svæve;
komme brusende; sejl; sejlskib, skib; sejl-
sailer
3()8
ilvo
tur; a fleet of 30 - en flåde på 30 skibe; at
(el. in) full ~ for fulde sejl; take the wind
out of an opponent's sails foregribe en mod-
standers angreb (, argument) og derved
overvinde ham, komme en modstander i for-
købet; strike ~ stryge sejl; give tabt. -cloth
sejldug.
sailer [iseUa] sejler; a fast ~ en hurtig-
sejler.
sailing [ise'lin] sejlads; sejl-. ~ master
navigator.
sailmaker sejlmager.
sailor ["seila] somand, matros; be a good
~- være søstærk; be a bad ~ ikke være sø-
stærk. - suit matrostøj.
sainfoin ['se'nfoin] esparsette.
saint [seint] helgen; sankt, hellig-.
sainted ['seintid] kanoniseret; hellig.
sainthood ["seinthud] helgenværdighed.
saintlike [iseintlaik] helgenagtig.
saintly [iseintli] helgenagtig, hellig.
saintship [iseint/ip] helgenværdighed.
saith [sep] gml. f. says.
sake [seik] skyld; for God's ~ for Guds
skyld.
saki [isa'ki] : black ~ (zo.) satansabe.
sal [sål] salt (i kemi).
salaam [sa'la'm] salam (orientalsk hilsen) ;
hilse dybt.
salable ['seUabl] sælgelig, kurant, salgbar.
salacious [sa'lei/as] slibrig, liderlig.
salacity [sQ'låsiti] slibrighed, liderlighed.
salad [isålad] salat; my ~ days min grønne
ungdom; ~ dressing salatsauce (mayonnaise
etc.). ~ -oil salatolie.
salamander [isålamånda] salamander.
salamandrine [sålaimåndrain] salamander-
agtig.
salame [såila'mi] (italiensk) salamipølse.
sal-ammoniac fsål9imouniåk] salmiak.
salaried [<sålarid] lønnet, på fast løn.
salary ['såleri] løn, gage; lønne.
sale [seil] salg, afsætning; udsalg; auktion;
for (el. on) ~ til salg; offer for ~ falbyde;
~ now on „udsalg" ; have a rapid ~ finde
rivende afsætning; ~ under execution tvangs-
auktion, -able se salable.
salep ['sålip] salep(rod).
sales|girl (amr.) ekspeditrice, -man sælger,
ekspedient; (amr.) handelsrejsende. -manship
evner som sælger; kunsten at sælge; salg.
-room auktionslokale, salgslokale. ~ tax om-
sætningsafgift, -woman sælgerske, ekspedi-
trice.
Salic [isålik] salisk ; ~ law den saliske lov.
salicyl ['sålisil] salicyl.
salicylic [sålitsilik] salicyl-; ~ acid salicyl-
syre.
salience [iseUians], saliency [iseUiansi]
fremtrædende karakter; fremspring; karak-
teristisk træk.
salient ["seiljent] fremspringende, fremtræ-
dende, fremragende; fremspring, fremskudt
del af en militær front; ~ point hoved-
punkt, springende punkt.
saliferous [sa'lifaras] saltholdig.
salification [sålifiikei/an] saltdannelse.
sal if y [isålifai] salte; omdanne til et salt.
saline ["se'lain] salt, saltholdig; " solution
saltopløsning.
salinity [såQiniti] saltholdighed.
Salique [såili'k] = Salic.
saliva [sa'laiva] spyt.
salivary [isålivari] spyt- (fx. ~ gland).
salivation [såliivei/an] spytafsondring.
I. sallow [isåløu] vidjepil.
II. sallow [isålo"] gusten, gulbleg.
sally [isåli] udfald; vits; - forth (el. out)
gøre et udfald; gå ud, tage af sted. ~ -port
udfaldsport.
salmagundi [sålma'gAndil (omtr. =) silde-
salat.
sal mi [isålmi] vildtragout.
salmon [isåman] laks. ~ -coloured lakse-
farvet. ~ trout laksørred.
salon [isålå'nl salon; the S. (maleriudstil-
ling i Paris).
Salon ica [sa'lånika] Saloniki.
saloon [sa'lu'n] salon; salonvogn; (amr.)
bar, beværtning; ~ (cabin) stor første klasses
kahyt. ~ -car (amr.) salonvogn. ~ -carriage
salonvogn. ~ gun salonbøsse. ~- keeper (amr.)
værtshusholder. ~ rifle salonriffel.
Salopian [sailoupian] (adj.) hørende til
Shropshire; (subst.) person som hører hjem-
me i Shropshire.
salsify lisålsifi] havrerod.
sal-soda krystalsoda.
salt [så'lt, salt] (subst.) salt; saltkar; (fig.)
krydderi; vid; (adj.) salt; (vb.) salte; ~ away,
" down nedsalte; lægge (el. stikke) til side;
below the ~ neden for saltkarret, o: ved den
nederste bordende; an old ~ en gammel sø-
ulk; he is not worth his ~ han er ikke sin
løn værd.
saltant ['såltant] springende, dansende.
saltation [sal'teijan] dansen, hoppen, sprin-
gen.
saltatory ["såltatari] springende, i spring.
salt-box [iså'ltbåks] (stort) saltkar; salt-
kasse.
salt-cellar ["så'ltsela] saltkar.
salter ['så'lta] saltkoger; salthandler; ma-
terialist, farvehandler.
salt-horse (si.) salt kød.
saltier, saltire ['såltaia] andreaskors.
salting [iså'ltin] salteng, marskland der
regelmæssig oversvømmes af tidevand.
saltish [iså'ltij] saltagtig.
salt-junk ['så'ltdsArik] (si.) salt kød.
salt-I ick sliksalt, saltslikke.
salt-marsh saltmarsk.
salt-mine saltgrube.
saltpetre ['så'ltpi'ta] salpeter.
salt-spoon saltske.
salt-water saltvands- (fx. -~ fish).
saltwort [iså'ltwa't] sodaurt.
salty ["så'lti] (adj.) salt, saltagtig.
salubrious [sailu'brias] sund.
salubrity [saUu'briti] sundhed.
salutary [isåljutari] sund, gavnlig.
salutation [sålju'tei/an] hilsen.
salute [sali(j)u't] hilsen, honnør, salut;
hilse, salutere; hilse på; at the ~ i honnør-
stilling; take the ~ skridte fronten af; be-
svare honnør.
salvage ['sålvids] bjærgning; bjærgeløn;
bjærgegods; spildindsamling; bjærge; -
agreement bjærgningskontrakt ; ~ campaign
spildindsamling; ~ corps redningskorps; ~
tug bjærgningsfartøj.
salvarsan ['sålvasån] salvarsan.
salvation [såliveijan] frelse, salighed; the
Salvation Army Frelsens Hær.
salvationism [sal'veijanizm] Frelsens Hærs
grundsætninger. Salvationist medlem (el. til-
hænger) af F. H.
I. salve [sa*v] (subst.) salve; (fig.) balsam;
(vb.) salve, læge.
II. salve ["sålvi] hil dig!
III. salve [salv] bjærge, redde,
salver ['sålva] præsenterbakke, bakke,
salvia ["salvia] salvie.
salvo [isålvou] forbehold; salve, salut.
sal volatile
369
sappy
sal volatile [sålva'låtali] lugtesalt.
salvor [isalva] bjærger.
Sam [såm] fk. f . Samuel; Unde - = U.S.A.;
stand ~ (si.) betale gildet.
Samaria [sa'inæaria] Samaria. Samaritan
[sa'måritan] samaritansk; samaritan(er).
Sambo ['sambou] T neger.
Sam Browne ['såm ibraun] (belt) (officers
sabelbælte).
same [seim] samme; the ~ (ogs.) på samme
måde, sådan (fx. they do not look on things
the ~ as we do) ; the very ~ den selvsamme;
all the ~ lige godt, alligevel; it is all the ~
to me det er mig ligegyldigt; I wish you the
- 1 (el. the ~ to you!) i lige måde! he is the
" as ever ban er stadig den gamle; the pa-
tient is about the ~ patientens befindende er
så godt som uforandret; if it is the ~ to you
hvis det er Dem det samme; it comes to the
~ thing det kommer ud på eet.
sameness ['seimnés] identitet, lighed, ens-
artethed; ensformighed.
Samoa [sa'raoua] Samoaøerne, Skipperøerne.
samovar [isåmova*] samovar.
sample [isa'mpl] prøve, mønster; (vb.) sende
el. tage prøve af, prøve; ~ room prøvela-
ger.
sampler [isa'mpla] en der tager prøver;
navneklud.
Samuel [isåmjual].
sanative ['sånativ] helbredende.
sanatori|um [såne'tå'riam] (pi. -a [-8]) sa-
natorium; (skoles) sygehus.
sanatory [isånateri] helbredende.
sanben ito [sånbe'ni'to"] kætterskjorte.
sanctification [sånktifl'kei/an] indvielse,
helliggørelse.
sanctify ['sånktifai] indvie, frelse, hellige;
sanctified airs skinhellighed.
sanctimonious [sårikti'mounjes] skinhellig.
sanction ["sånkjanj approbation, billigelse,
godkendelse, stadfæstelse; forordning; sank-
tion, middel til at håndhæve en lov; (vb.)
sanktionere, stadfæste, støtte, billige, appro-
bere, bekræfte.
sanctity ["såriktiti] hellighed, fromhed,
ukrænkelighed.
sanctuary ['sånktjuari] helligdom; fred-
helligt sted, tilflugtssted, asyl; reservat, fre-
det område (for fugle og vilde dyr).
sanctum ["såiiktam] helligdom, lønkammer,
allerhelligste.
sand [sand] sand; (amr. si.) mod, karak-
ter, ben i næsen; dække med sand, bestrø med
sand; blande med sand; -ssandstrækning(er),
sandørken(er) ; timeglassets sand; -ed sandet,
tilsandet.
sandal ['såndl] sandal, sandalrem; for-
syne med sandaler.
sandal-wood l'såndlwud] sandeltræ.
I. sand-bag sandsæk.
II. sandbag beskytte med sandsække, an-
bringe sandsække på; slå med en sandsæk.
sandl-bank sandbanke. - -bar sandbarre.
~ -blast sandblæsning, sandstråle.
sand-boy: as jolly as a ~ kisteglad.
sand-crack spalte (i hov), hovkløft.
sand-eel (zo.) sandal.
sanderling [isåndaliri] (zo.) sandløber.
sand-fly (zo.) sandflue.
sand-glass timeglas.
sand-hill klit.
Sandhurst [isånd(h)8*st].
sandiness [isåndinés] sandethed.
sand iver [isåndivs] glasgalle.
sand|-jet sandstråle. ~ -launce [sand la'ns]
(zo.) sandal, -man : the ~ Ole Lukøje. -
Engelsk-dansk ordbog
-martin digesvale. ~ -paper sandpapir; slibe
af med sandpapir.
sandpiper [isåndpaipa] (zo.) ryle, klire;
broadbilled ~ (zo.) bekkasinryle.
sand-pit ['sandpit] sandgrav; sandkasse (til
leg).
sandstone ['såndstøun] sandsten.
sand-storm ['såndstå'm] sandstorm.
sandwich ['sånwids, -witj] sandwich; an-
bringe imellem to personer eller (ensartede)
ting. ~ -board dobbeltskilt.
sandwich-man [isånwidsmån] plakatbærer
(med plakat på ryg og bryst), sandwichmand.
sandwort [isåndwe't] sandvåner (plante).
I. sandy ['sandi] sandet, fuld af sand; sand-
agtig; rødblond.
II. Sandy ['sandi] (på skotsk) fk. f. Alex-
ander; skotte.
sandy-haired ['såndihæad] rodblond.
sane [sein] sund, rask; ved sine fulde fem,
normal; forstandig.
sanforize ['sånfaraiz] sanforisere (gøre
krympefri).
San Francisco [sånfran'siskoT^].
sang [såti] imperf. af sing.
sang-froid [fr., 'sa'n'frwa*, isån'frwa*] kold-
blodighed.
sanguification [sångwifiikei/an] bloddan-
nelse.
sanguinary ['sångwinari] blodig; blodtør-
stig.
sanguine ['sångwin] blodrig; fyrig; sang-
vinsk; tillidsfuld; blodrød; rødkridt, rød-
kridtstegning.
sanguineous [såri'gwinias] blodrig; sang-
vinsk; blodrød; blod-.
sanguinolent [sån'gwinolant] blodfarvet,
blodig.
Sanhedrin ['sånidrin] synedrium.
sanicle ['sånikl] sannikel (en plante).
sanitarian [såni'tæarian] hygiejniker.
sanitary ['sånitari] sanitær, sanitets-, sund-
heds-; - towel hygiejnebind.
sanitation [såni'tei/an] hygiejne; kloak-
væsen, kloaksystem ; sanering.
sanity ['såniti] tilregnelighed; forstandig-
hed.
sank [sanl^l imperf. af sink.
sans [sanzl uden ; ~ facon [fr.] uden videre.
sansculotte [fr.] sansculot.
sanserif [san'serif] (om typer) grotesk.
Sanskrit ['sanskrit] sanskrit.
Santa Claus ['sånta'klå'z] julemanden.
I. sap [sap] saft (i plante) ; kraft: tappe for
saft, udtømme kraften af. undergrave (fx. it
has -ped his strength), udmarve.
II. sap [sap] løbegrav; (si.) fjols; slider;
slid; arbejde hårdt, slide i det.
sapajou ['såpad.'^u"] kapucinerabe.
saphead ['såpbed] T fjols.
sapid ['sapid] velsmagende; behagelig, -ness
[-nos] .sapidity [sa'piditi] velsmag.
sapience ['seipjans] visdom (ofte ironisk).
sapient ['seipjant] vis (især ironisk).
sapless ['såplés] saftløs, tør; kraftløs.
sapling [isåplin] ungt træ; ungt menneske.
saponaceous [såpo'neijas] sæbeagtig; slesk,
krybende.
saponification [sapånifi'kei Jan] forsæbning,
sæbedannelse.
saponify [sa'pånifai] forsæbe, omdanne til
sæbe.
sapper ['sanalsanør.ins-eniør ''soldat), pioner.
sapphire ['så^'aia] safir; safirblåt; safirblå.
sappiness ['sapinés] saftighed.
sappy [isåpi] saftig, ung, kraftig; (si.) blød,
svag, slap, slatten.
24
Q saprophyte
370
saw-mill
saprophyte ['såproufait] saprofyt, råd-
plante.
sapwood [isåpwud] splint (mods. kærneved).
S. A. R. fk. f. South African Republic.
saraband ['saraband] sarabande (spansk
dans).
Saracen ['sårasn, isårasin] saracener.
sarcasm [isa'kåzm] sarkasme, spydighed,
finte, skose.
sarcastic [sa'ikåstik] sarkastisk, spydig.
sarcoma [sa'ikouma] sarkom, kræftsvulst.
sarcophagus [sa'ikåfages] sarkofag.
sardine [isa*'di'n] sardin; like -s (in a tin)
som sild i en tønde.
Sardinia [sa'idinja] Sardinien.
sardonic [sa'idånik] sardonisk, spotsk; ky-
nisk.
— sargasso [sa''gåsou] sargassotang.
sarsen [isa*san] : — stones store blokke af
meget bård sandsten.
sartorial [sa'itå'rial] som hører til skræd-
derfaget; ~ art skrædderkunst.
S. A. S. fk. f. Scandinavian Airlines System.
I. sash [saj] bælte, skærf.
II. sash [såj] vinduesramme; skydevindue
(som glider op og ned i riller) ; ~ cord, ^
line vinduessnor; ~ window skydevindue.
sat [såt] imperf. og perf, part. af sit.
Sat. fk. f. Saturday.
Satan ['seitan] Satan, -ic [sa'tånik] sata-
nisk.
Satanism ['seitanizm] satanisme. Satan ist
['seitanist] satanist.
satchel ['sat/al] taske, skoletaske.
I. sate [sat, se't] gml. for sat sad.
II. sate [spit] mætte, overfylde,
sateen [så'ti'nl satin.
satellite ['såtalait] drabant, følgesvend; bi-
planet, måne; ~ country vasalstat; ~ town
drabantby.
satiable ['seij(i)abl] som kan mættes.
satiate ['sei/ieit] mætte, overmætte.
satiation [sei/i'ei/an] mæthed; mætning.
satiety [sa'taiati] (over)mæthed, lede.
satin ['satin] atlask; atlaskes; satinere.
satin-stitch fladsyning.
satire l'sjitaia] satire.
satirical [sa'tirikl] satirisk.
satirist [isatariet] satiriker.
satirize l'sataraiz] satirisere (over).
satis ['satis] dat.) nok,
satisfaction [satisifåkjan] tilfredsstillelse,
tilfredshed; satisfaktion, oprejsning; fyldest;
erstatning, dækning; give - gøre fyldest;
give ~ to tilfredsstille, give oprejsning.
satisfactory [satisifaktari], -i ly [-ili] til-
fredsstillende, bet rygs-en de.
satisfy ['såtisfai] tilfredsstille, fyldestgøre,
godtgøre; mætte: forvisse, overbevise; be-
rolige; satisfied that (ogs.) overbevist om at.
satrap ['satrap] satrap, -y [-i] satrapi.
saturate ['såtjareit] mætte, gennemtrænge.
saturation [såtja'rei/an] mættelse, mæt-
ning(s-).
Saturday ['satadi, 'satadei] lørdag.
Saturn ['såta'n].
saturn|alia [såta'ineUja] orgie, -alian [såta-
•ne'ljan] saturnalsk; tøjlesløs.
saturnism ['såtanizm] blyforgiftning.
satyr ['såta] satyr, -ic [sa'tirik] satyrisk;
~ drama satyrspil.
sauce [så*s] sauce; uforskammethed, næs-
vished; krydre; være uforskammet. ~ -boat
sauceskål. ~ -box næsvis person.
saucepan [iså'span] kasserolle.
saucer ['så'sa] underkop; underskål (til
urtepotte); flying ~ flyvende tallerken (et
formodet våben). - -eyed med øjne så store
som tekopper.
sauce-tureen ['så'stari'n] sauceskål.
saucily ['så'sili] uforskammet, næsvist,
sauciness ['så'sinés] uforskammethed, næs-
vished.
saucy [iså'si] uforskammet, næsvis; (si.)
koket. kæk.
saunter ['så'nta] slentre, spadsere, drive;
spadseretur, -er [-ra] spadserende.
saurian ['så'rian] øgle; hørende til øglerne.
sausage ['såsidsl pølse; ~ stall pølsevogn.
savable ['seivabl] som kan reddes.
I. savage ['såvidsl (adj.) vild, utæmmet (fx.
bulls); grusom, brutal; rasende.
II. savage ['såvidsl (subst.) vild (fx. the
savages), vildmand; brutal (, rå) fyr.
III. savage ['såvidsl (om en hest) skambide,
bide og sparke.
savagery ['såvidsari] vild (o : uciviliseret)
tilstand ; vildskab, råhed, grusomhed,
savannah [sa'våna] savanne.
savant ['savant] (subst.) lærd.
I. save [seiv] frelse, redde, bevare; spare,
gemme; opspare; - up spare sammen; a
penny -d is a penny gained hvad der er sparet
er fortjent; ~ appearances bevare skinnet;
~ one's bacon slippe fra det uden tab, redde
skindet, beholde skindet på næsen; ~ one's
breath spare sine ord; he did it to - his face
han gjorde det for ikke at tabe ansigtet;
~ me from my friends bevar mig for mine
venner.
II. save [seiv] (subst.) : make a ~ klare
bolden.
III. save [seiv] (præp., conj.) undtagen,
bortset fra; ~ for bortset fra.
save-all spildebakke.
saveloy ['såviloi] cervelatpølse.
Savile Row ['såvil 'ro"] (de fashionable
Londonskrædderes gade).
saving ['seivin] frelsende, sparsommelig;
undtagen, med undtagelse af; besparelse; he
has no ~ points han har ingen forsonende
træk; ~ your presence med forlov; ~ your
reverence med respekt at melde, -ly med spar-
sommelighed, -ness sparsommelighed.
savings ['seiviriz] sparepenge. ~ bank spare-
kasse. ~ -box sparebøsse. ~ stamp spare-
mærke.
saviour ['seivja] frelser.
savoir-faire [ savwa'ifæa] dygtighed.
savoir-vivre ['såvwa'ivi'vr] takt, levemåde.
savour ['seiva] smag; lugt, duft; (fig.)
krydderi; anstrøg, antydning; smage, lugte
(of af); (fig.) goutere; ~ of (ogs.) indeholde
en antydning af.
savouriness ['seivarinés] aroma.
savourless ['se'valés] uden smag el. duft.
savoury ['se'vari] velsmagende, vellugtende,
appetitlig, delikat, pikant; lille krydret ret
(der serveres mellem desserten og frugten).
Savoy [sa'voi] Savojen. -ard [-a'd] savojard.
savvy ['så vi] (si.) vide, forstå; forstand;
savvy? forstået .''
I. saw [så*] imperf. af see.
II. saw [så'] udsagn, sentens, visdomsord.
III. saw [så'] sav.
IV. saw [så*] (sawed, sawn) save; kunne
saves. ~ blade savklinge. ~ -bones (spøge-
fuldt) kirurg, -buck (amr.) savbuk; (si.) ti-
dollarseddel.
sawder ['så*da] : soft ~ smiger, fagre ord.
sawldust ('så*dAst] savsmuld. ~ -fish sav-
rokke, savfisk. - -fly bladhveps,
sawing-horse ['så'irihå's] savbuk,
saw-mill savværk.
sawn
371
scarce
S
sawn [så'n] perf. part, af saw.
Sawney ["så'ni] skotte.
sawny ['så'ni] tåbelig, tosset.
saw|-pit savgrube. - -tooth savtand. ~
-toothed savtakket, takket. ~ -wort engskær
(plante).
sawyer [iså'ja] savskærer.
sax [saks] saksofon.
saxatile ['såksotail] voksende (el. levende)
blandt sten.
saxhorn [isåkshå'n] saxhorn.
saxifrage ("såksifridsl (planten) stenbræk.
Saxon [isåksan] angelsaksisk, saksisk; an-
gelsakser; sakser, -ism [isåksanizm] angel-
saksisk (el. saksisk) sprogejendommeliglied.
-ist kender af angelsaksisk (el. saksisk).
I. Saxony [isåksani] Sachsen.
II. saxony [isåksani] (slags uldgarn og
uldent tøj).
saxophone [isåksafoun] saxofon.
say [sei] (said, said) sige; fremsige; cirka;
foreksempel (fx. ~ on Wednesday); ~ one's
prayers bede sin aftenbøn; when all is said
and done når alt kommer til alt; you said it
det har De ret i, ja netop! that is to ~ det
vil sige; he is said to have been absent han
skal have været fraværende; it -s so in the
paper det står i avisen; to ~ nothing of for
ikke at tale om; I - hør engang! det må jeg
nok sige! det siger du ikke! though I ~ it
myself, though I ~ it who should not når
jeg selv skal sige det; I should ~ that (he's
rather stupid) jeg er tilbøjelig til at tro. at
(han er temmelig dum); I should ~ so det
tror jeg; let her ~ lad hende bare snakke;
you don't - so det siger du ikke; they ~,
it is said man siger, det siges; what do you
~ to hvad siger du til, har du lyst til (fx.
a game of billiards); that goes without -ing
det siger sig selv; have nothing to - to (ogs.)
ikke ville have ngt. at gøre med; what have
you to - for yourself? hvad har du at sige
til dit forsvar? hvad har du på hjerte? there
is st. to be said for it det har sine fordele;
~ on I sig frem! ~ out sige ærligt; ~ over
fremsige efter hukommelsen; have (el. say)
one's ~ sige hvad man har på hjerte; have
no ~ in the matter ikke have ngt. at skulle
have sagt; se ogs. said.
saying ["seiinl udtalelse, ytring; sentens,
tankesprog; as the ~ is (el. goes) som man
siger; ~ and doing are two things loven er
ærlig, men holden besværlig.
say-so (amr. T) ordre, udtalelse.
Se. fk. f. science; Scotch.
S. C. fk. f. South Carolina.
scab [skab] skorpe (på sår); skab; skrue-
brækker; sætte skorpe.
scabbard [iskåbad] skede; stikke i ske-
den.
scabbed [skåbd] skorpet; skabet; gemen.
scabby ['skåbi] skorpet; skabet; gemen.
scabies [iske'bii'z] fnat, skab.
scabious ["skeibias] skabiose.
scabrous [iskeibras] ru; vanskelig at be-
handle; ufin. vovet, upassende.
scads [skådz] (amr. T) : there's - of it der
er masser af det.
scaffold [iskåfald] skafot, stillads; afstive,
forsyne med stillads.
scaffolding [iskåfaldin] stillads.
scalable [iskeUabl] som kan bestiges, som
man kan klatre opad.
scalawag ['skåliwåg] tarvelig lille fyr,
slubbert.
I. scald [skå'ld] skjald.
II. scald [8kå"ld] skolde, koge; skoldesår.
scalding ['skå'ldiri] skoldning; skoldende
hed; ~ tears bitre tårer.
scaldi|no [skål'di'nou] (pi. -ni [-ni*]) kul-
bækken.
I. scale [skeil] vægtskål, vægt; veje; turn
the ~ få vægtskålen til at synke; (fig.) gøre
udslaget; turn the ~ at 5 lbs. veje 5 pund;
hold the -s even (fig.) dømme upartisk.
II. scale [skeil] skæl; kedelsten; hammer-
skæl; tandsten; afskælle, 'skrælle, skalle; the
-s fell from his eyes der faldt som skæl fra
hans øjne.
III. scale [skeil] (subst.) skala, målestok;
(vb.) bestige, klatre op(ad) ; nå op til (fx.
heights); reproduced to ~ målestokstro.
scale insect skjoldlus.
scalene ["skeili'n] uligesidet (trekant).
Scales: the ~ Vægten (stjernebillede).
scaling-ladder stormstige; brandstige, red-
ningsstige.
I. scallop ['skålap] kammusling; kammus-
lings skal; (heraldisk) ibskal; (syet) tunge.
II. scallop [iskålap] (vb.) anrette i skaller
(fx. -ed oysters) ; brodere tunger, tunge (fx.
a -ed handkerchief).
scallywag ['skåliwåg] tarvelig lille fyr,
slubbert.
scalp [skalp] hovedbund, skalp; skalpere.
scalpel [iskålpal] skalpel (kirurgisk instru-
ment).
scalp-hunter skalpjæger.
scalpriform [iskålprifå'm] mejseldannet.
scaly [iskeili]* skællet, skælformet; lurvet;
~ ant-eater skældyr.
scamp [skåmp] slambert, slubbert, laban;
afjaske, sjuske med; -ed work sjuskearbejde.
scamper ['skåmpa] løbe omkring; rask løb,
galop; ~ about løbe, fare, jage omkring;
- away, ~ off løbe bort, flygte.
scan [skån] skandere; forske, prøve nøje,
se nøje på, mønstre; ~ the horizon afsøge
horisonten.
scandal [iskåndal] skandale; sladder, bag-
talelse: forarsrelse; the School for Scandal
Bagtalelsens Skole (skuespil af Sheridan).
scandalize ['skåndalaiz] forarge.
scandal-monger bagtaler('ske) ; be a - fare
med sladder.
scandalous [iskåndalas] forargelig, skanda-
løs; basrtalerisk. ærekrænkende.
Scandinavia [skåndiineivja] Skandinavien,
-n skandinavisk; nordisk; skandinav, nordbo.
scansion [iskånjan] skandering.
scansorial [skån'så'rial] (zo.) klatrende,
klatre-.
scant [skånt] knap, sparsom, -i ly knapt,
-iness [-inés] knaphed.
scantling [iskåntlin] smule, lille stykke, -s
(mar.) dimensioner.
scanty [tskånti] knap, ringe, mager, util-
strækkelig.
Scapa Flow ['skåpa iflo"].
scape [skeip] blomsterstængel; søjleskaft.
scape-gallows ["skeipgålouzl galgenfugl, f
scapegoat [iskeipgøut] syndebuk.
scapegrace ["skeipgreis] gudsforgåen krop,
laban, døgenigt.
scapula [iskåpjula] skulderblad.
scapular ['skåpjula] skapular, skulder-
klæde.
I. scar [ska*] skramme, ar; arre, mærke.
II. scar [ska*] klippe, klippeskrænt.
scarab [iskårab] skarnbasse; skarabæ,
scaramouch ['skåramaut/] pralende kujon
(egl. en komediefigur).
scarce [skæas] knap, sjælden; money is -~
det er knapt med penge; make oneself ~
24*
sea reel V
372
ikke vise sig:, holde sig borte; gøre sig usyn-
lig, stikke af.
scarcely ["skæasli] næppe, knap, knap nok,
næsten ikke; vist nok ikke, vel ikke; ~
any næsten ingen; ~ ever næsten aldrig; ^
had he arrived when næppe var han ankom-
met før; he can ~ have been here han kan
vist ikke have været her.
scarcity ['skæasiti] knaphed, mangel, sjæl-
denhed; dyrtid.
scare [skæa] kyse, forskrække, skræmme;
skræk; panik; ~ away skræmme bort; -~ up
opskræmme.
scarecrow ['skæakro"] fugleskræmsel.
scaremonger ["skæamAiiga] en der udspre-
der skræmmende rygter, urostifter.
I. scarf [ska'f] halstørklæde.
II. scarf [ska'f] lask; laske sammen, scarf-
joint laskeforbindelse.
scarf-pin [iska'fpin] slipsnål.
scarf-skin [iska'fskin] overhud.
scarification [skæerifiikeiXan] skarifikation
(ridsning af huden (fx. ved vakcination).
scarificator [iskæarifikeito] skarifikator.
scarify ['skæarifai] skarificere, ridse i hu-
den; harve; kritisere sønder og sammen.
scarious ['skæarias] tørhindet.
scarlatina [ska'la'ti'na] skarlagensfeber.
scarlet ['ska'lit] skarlagensrød; skarlagen;
~ bean pralbønne; ~ fever skarlagensfeber;
- hat kardinalshat ; kardinalsværdighed ; ^
pimpernel arve (en plante) ; ~ runner pral-
bønne; the ~ woman kvinden, som er klædt
i purpur og skarlagen (nedsættende beteg-
nelse for romerkirken).
scarp tska'p] brat skråning, eskarpe; gøre
stejl, eskarpere.
scarred [ska'd] skrammet, arret.
scary ['skæari] T ængstelig; foruroligende.
scat [skat] gå sin vej; især scat! forsvind!
scatheless [tskeiOlés] uskadt.
scathing [iskeiSinl svidende, bidende, skarp.
scatter ["skåta] sprede, strø; forøde, sætte
til; spredes.
scatter-brained [iskåtabreind] adspredt,
tankeløs, pjanket, forvirret, forfløjen, bims.
scatty ["skåti] (si.) skør, bims.
scavenger [iskåvin(d)3a] gadefejer, dag-
renovationsmand, skraldemand ; -'s cart
skraldevogn.
scavengering [iskåvindsarin,] dagrenova-
tion.
scenario [si'na'rio"] drejebog, filmsmanu-
skript; scenarium (trykt manuskript med
angivelse af sceneskifter etc.).
scenarist [si'na'rist] drej ebogsforf atter.
scene [si'n] skueplads, scene, optrin; deko-
ration, kulisse ; landskab, billede, syn ; ~ of
action kampplads; behind the -s bag kulis-
serne; the ~ is laid in France handlingen
foregår i Frankrig.
scenery [isi*n(a)ri] sceneri, kulisser; natur-
omgivelser, landskab.
scenic ['si'nik, 'senik] scenisk, teater-; land-
skabelig; naturfilm; ~ railway (bane gennem
kunstige landskaber i forlystelsespark).
scent [sent] lugte, spore; lugt, duft; par-
fume; spor; sporsans, flair, „fin næse" ; on
the ~ på sporet; on the wrong ~ på vildspor;
put (el. throw) sby. off the ~ bringe en på
vildspor.
scentl-bag stinkkirtel; lugtepose. " -bottle
lugteflaske.
scented ['sentid] duftende, parfumeret.
scent-gland stinkkirtel.
sceptic Cskeptik] skeptisk; tvivler, -al, -ally
skeptisk.
scepticism [iskeptisizm] skepsis, skepticisme.
sceptre ['septa] scepter; udstyre med scep-
ter, sceptred ['septad] scepterbærende.
schedule ['/edju'l, (amr.) 'skedju'l] regi-
ster, fortegnelse, katalog, tabel, inventarie-
liste; (fart)plan. køreplan; registrere, opføre
på liste, udfærdige liste over; opføre i køre-
planen; ~ time fastsat tid; according to -
programmæssigt; ahead of - før den plan-
mæssige afgangstid; behind ~ forsinket; -d to
leave at 2 p.m. skal afgå efter planen kl. 14.
scheme [ski'm] system, plan, ordning, pro-
jekt, udkast; skema; planlægge, spekulere,
intrigere, smede rænker, schemer planlæg-
ger; rænkesmed, scheming rænkefuld, intri-
gant, beregnende.
schism [isizm] splittelse, kirkestrid.
schismatic [siz'måtik] skismatisk, splittet.
schizocarp [iskizoka'p] spaltefrugt.
schizogenesis [skizo'dsenasis] formering ved
spaltning.
schizoid ['skizoid] schizoid.
schizomycete [skizo<maisi*t] spaltesvamp.
schizophrenia [skizo'fri'nia] schizofreni.
Schleswig [ijlezwig] Slesvig.
schnapps [jnåps] slags genever.
scholar ['skala] lærd; student, som har sti-
pendium; discipel; he is a good German ~
han er dygtig i tvsk.
scholarly ['skålali] lærd, videnskabelig.
scholarship [iskålajip] lærdom; stipendium,
legat; travelling ~ rejsestipendium.
scholastic [sko'låstik] skolemæssig, skole-;
spidsfindig; skolastisk; skolastiker.
scholasticism [sko'låstisizm] skolastisk; pe-
danteri.
scholiast [iskøuliåst] kommentator.
scholium ['skøuliam] randbemærkning.
I. school [sku'l] skole ; fakultet, faggruppe ;
(vb.) lære, optugte, opøve, skole; leave -
ophøre med sin skolegang; teach ~ (amr.)
være lærer(inde) ; life at ~ skolelivet; we
were at ~ together vi var skolekammerater;
edition for -s skoleudgave; inspector of -s
undervisningsinspektør, skolekonsulent; go
to ~ gå i (, til) skole; be sent to ~ blive sat
i skole.
II. school [sku'l] stime (af fisk) ; (vb.) sti-
me; the fish are -ing fiskene stimer.
school attendance skoleerang.
school board [isku"lbå*d] skolekommission.
school|-day skoledag; - -days (ogs.) skole-
tid. ~ -divine skolastisk teolog. ~ -fee skole-
penge. - feeding skolebespisning. ~ -fellow
skolekammerat. ~ -house skole(bygning) ;
(ved nogle kostskoler, hvor rektor har elever
boende hos sig) rektors hus.
schooling ['sku'lin] undervisning, skole-
gang.
school-inspector undervisningsinspektør,
skolekonsulent.
school-leaver dimittend.
school I man ['sku'lman] skolastiker; skole-
mand, pædagog, -master skolelærer, -mate
skolekammerat, -mistress [-mistris] lærer-
inde, -room skolestue, klasseværelse. ~ -teach-
ing skoleundervisning.
schooner ['sku'na] skonnert.
schottische [/å'ti'J] schottisch (en dans).
sciatic [sai'atik] ho^te-.
sciatica [sai'åtika] ischias.
science ['saians] naturvidenskab, fysik, vi-
denskab; faglig dygtighed; Christian Science
(en moderne sekt) ; exact ~ eksakt videnskab;
moral - etik; natural ~ naturvidenskab;
man of ~ videnskabsmand; the seven -s de
syv frie kunster.
scientific
373
scrape
scientific [saian'tifik] videnskabelig.
scientist ['saiantist] videnskabsmand.
scilicet [isailiset] nemlig.
Scilly [isili] : the ~ Islands Scillyøerne.
scimitar [isimita] scimitar, (orientalsk)
krumsabel.
scintilla [sin'tila] antydning, spor.
scintillate ["sintileit] gnistre, funkle, tindre.
scintillation [sinti'leijan] funklen, tindren,
sciolism [isaializm] halvstuderthed. sciolist
[isaialist] halvstuderet røver.
scion [isaian] podekvist; skud, ætling.
scissel [isisl] metalaffald.
scissors ["sizaz] (pi.) saks; a pair of ~ en
saks.
scissure ['si.fa] kløft; spaltning.
sclerosis [skliairousis] sklerose, forkalkning.
sclerotic [sklia'råtik] hård, fortørret, skie-
rotisk; senehinde (i øjet).
scobs [skåbz] savsmuld, filspån.
scoff [skaf] spotte; spot. -er spotter.
scoffing [iskåfin] spottende; spot.
scold [skould] skænde, skælde, skænde på;
rappenskralde, -ing skænd.
scoliosis [skoli'ousis] rygradsskævhed.
scolopendra [skålo'pendra] skolopender.
scomber [iskåmba] raakrelfisk. scombroid
[iskåmbroid] makrelagtig; - fish makrelfisk.
sconce [skåns] lysepibe, lampet; (v. Oxford
univ.) bøde; (si.) hoved, isse; idømme bøde.
scone [skøun, skån] bolle, blod kage.
I. scoop [sku"p] (subst.) øse, ske, skuffe;
(si.) journalistisk kup; heldig finansopera-
tion.
II. scoop (vb.) udhule, grave (fx. ~ a hole
in the ground); øse (fx. ~ out the water);
komme først med (fx. en nyhed), komme før
(fx. en konkurrent), få fat i (noget) før an-
dre; ~ the other papers hugge en nyhed etc.
før de andre blade.
scoot [sku"t] fare, stikke af.
scooter [isku'ta] løbehjul (legetøj); scooter.
scope [skoup] spillerjim, frihed; omfang
(fx. the ~ of the book) ; (åndelig) horisont
(fx. beyond the ~ of his understanding);
skudvidde; længde (fx. the ~ of a cable).
scorbutic [skå'ibju'tik] lidende af skørbug;
skørbugspatient.
scorch [skå'tj] svide, brænde, spotte; svides,
blive forbrændt; skyde en rasende fart; the
scorched-earth policy den brændte jords poli-
tik, -er brændende varm dag; bidende spot,
kritik; (si.) bilist, cyklist, som kører meget
hurtigt, -ing svidende, bidende.
I. score [skå'] (subst.) mærke, skure; streg
(brugt som taltegn på en karvestok) ; point-
antal, points; regning, gæld; grund, årsag;
snes; fordel; sejr; skarpt svar; partitur; it
would be a great ~ if det ville være en stor
vinding hvis; keep the ~ holde regnskab;
pay off old -s afgøre gammelt mellemværende,
gøre op; run up a ~ tage på kredit; go off
at full ~ , start off from ~ have fuld fart på
fra begyndelsen; by -s, by the ~ i snesevis; on
the ~ of på grund af.
II. score [skå*] (vb.) mærke med indhak el.
furer; vinde (fx. ~ an advantage), få points,
have held med sig; holde regnskab; udsætte
(fx. -d for violin and piano); ~ off slå af
marken, være vittig på bekostning af; ~ out
strege ud.
scorer [iskå'ra] regnskabsfører, regnskab,
regnskabsblok ; en som får points etc.
scori]a [iskå'ria] (pi. ae [-i']) slagge.
scorification [skå'rifiikei/an] slaggedannelse.
scorify [iskå'rifai] forvandle til slagger.
scoring (ogs.) instrumentering.
scorn [skå'n] foragte, håne; foragt, hån;
genstand for foragt; put to ~ beskæmme;
laugh to ~ udle, hånle ad; hold up to ~
gøre til genstand for spot.
scornful ['skå'nful] hånlig.
scorpion [iskå'pian] skorpion. ~ -fly skor-
pionsfiue.
I. scot [skat] : pay one's ~ and lot tage sin
del af byrden.
II. Scot [skat] (subst.) skotte; Mary Queen
of Scots Marie Stuart.
I. Scotch [skåtj] skotsk; skotsk whisky; ~
mist støvregn.
II. scotch [skåtJ] knuse, dræbe, uskadelig-
gøre; slå ned, gøre ende på.
III. scotch [skat/] (subst. og vb.) bremse.
Scotchman ['skåtXman] skotte; the Flying
~ (eksprestog mellem London og Edinburgh).
Scotchwoman [iskåt/wuman] skotsk kvinde,
skotte.
scoter [iskøufa] (zo.) sortand.
scot-free [iskåt'fri'] helskindet, fri for
ulemper, ustraffet; go ~ slippe helskindet
fra det, gå fri.
Scotia [iskøu/a] Scotia, Skotland.
Scotland [iskåtland] Skotland; ~ Yard ho-
vedstation for Londons politi; politiet.
scotoma [ska'touma] skotom, plet i syns-
feltet.
Scots [skats] (subst. om sproget) skotsk (fx.
speak ~); (adj.) skotsk (fx. the ~ Guards;
~ law).
Scotsman ['skåtsman] skotte.
Scott: Great Scott! du store kineser!
Scotticism ["skåtisizm] skotsk udtryk.
Scottish [iskåtij] skotsk (fx. ~ history, ~
literature).
scoundrel ['skaundral] slyngel, skurk, -ism
skurkagtighed, -ly skurkagtig.
scour [iskaua] skure, rense, udvaske, bort-
vaske, bortskaffe, fjerne; gennemstrejfe,
gennemsøge; ~ of rense for.
scourge [ska'ds] (subst.) svøbe, plage; (vb.)
piske, svinge svøben over, plage; the white ~
tuberkulose.
I. scout [skaut] spejder; kollegiet j ener (i
Oxford) ; rekognosceringsfartøj, -flyver, -flyve-
maskine; spejde, udspejde; boy ~ spejder,
spejderdreng; Chief Scout spejderchef.
II. scout [skaut] afvise med foragt, håne,
spotte.
scout-master tropsfører (i spejderkorps).
scow [skau] pram, lægter.
scowl [skaul] skule; skulende blik.
scrabble [iskråbl] kradse, bemale.
scrag [skråg] magert (og vantrevent) men-
neske; halsstykke; (si.) hals; dreje halsen
om på, hænge, kværke.
scraggy [iskrågi] tynd, radmager.
scram [skram] (si.) skrub af!
scramble ['skråmbl] klatre; skrabe; gram-
se (for efter); kravlen; slagsmål, vildt kap-
løb; -d eggs røræg; - pennies for children in
the street kaste pennystykker i grams for
børn på gaden; scrambling uregelmæssig,
tilfældig.
scran [skrån] mad(rester), affald; bad -^ to
you ! gid du må få en ulykke !
I. scrap [skrap] stump, lap; rest, bid, lev-
ning; udklip; affald; kassere, udrangere;
ophugge; affalds- (fx. -iron); a ~ of paper
en lap papir (ironisk om traktat) ; not a -
ikke en smule.
II. scrap [skrap] slagsmål; slås.
scrap-book [iskråpbuk] scrapbog.
scrape [skreip] skrabe, kradse, gnide; buk-
ke og skrabe; spinke og spare; (subst.) knibe.
scraper
374
scutcher
forlegenhed; dybt buk; skrabet smør; bow
and ~ bukke og skrabe; get into a bad -
komme i en slem knibe; ~ acquantaince
with skaffe sig bekendtskab med; ~ a (bare)
living ernære sig kummerligt, bjærge føden;
~ out udskrabe; - through knibe sig igen-
nem, scraper skraber; gnier.
scrap-heap ['skråphi'p] affaldsdynge.
scrapings [iskreipiiiz] afskrabet affald, re-
ster; pøbel.
scrapper ['skråpa] slagsbroder, (dygtig)
bokser.
scrappy ["skråpi] bestående af småstykker
el. rester ; fragmentarisk, usammenhængende.
scrapy ['skreipi] skrabende.
I. scratch [skråtj] kradse, ridse, rive, klø,
skrabe; kradse ned (fx. - a few lines) ; slette,
stryge; stryge sit navn, trække sig tilbage;
~ out strege ud, slette; ~ up skrabe sammen.
II. scratch kradsen; rift; startlinie; klo,
kragetær; start from -^ begynde på bar
bund; ~ of the pen pennestrøg; be up to ~
være tilfredsstillende, gore fyldest; keep sby.
up to ~ holde en til ilden (el. i ørene).
III. scratch tilfældigt sammensat (fx. a ~
team).
scratchy ["skråt/i] skødesløst nedkradset;
sammenskrabet; kradsende.
scrawl Iskrå'l] kradse, smøre; smøreri.
scrawly ['skrå'li] slet skrevet, sammen-
smurt.
scrawny ["skrå'ni] knoklet, ranglet.
scream [skri'm] skrige, hvine; skrig, hvin;
he is a ~ han er hylende komisk; ~ with
laughter hyle af latter, -er ['skri'ma] (si.)
noget storslået; noget, der er hylende ko-
misk; udråbstegn; (amr. si.) sensationsover-
skrift. -ing [iskri'min,] skrigende, hvinende;
hylende grinagtig (fx. a ~ farce) ; (si.) stor-
artet; -ingly funny hylende komisk.
scree [skri*] ur (nedstyrtede sten).
screech Lskri'tJ"] skrige; skrig. ~ -owl slør-
ugle.
screen [skri'n] skærm, ly, værn; skærm-
bræt, skjul; lærred; film; harpe (grov sigte);
(vb.) skærme; skjule; projicere; harpe; af-
blænde; adapt for the ~ bearbejde for fil-
men, filmatisere; go on the ~ gå til filmen;
-ed lights blændede lanterner. ~ -actor films-
skuespiller. ~grid skærmgitter; ~-grid valve
skærmgitterrør. ~ star filmsstjerne. ~ ver-
sion filmatisering.
screever [iskri'va] fortovsmaler.
I. screw Iskru'] (subst.) skrue; skibsskrue;
gnier; løn; krikke, øg; (si.) dirk; fangevogter;
male ~ gevindskåren skrue; have a ~ loose
have en skrue løs; put the ~ on udøve et
tryk på; adjusting ~ stilleskrue.
II. screw [skru'] (vb.) skrue; dreje, vride
om, fordreje; lade sig skrue, dreje sig; spare;
he has his head -ed on all right (si.) han har
pæren i orden; ~ out afpresse, aftvinge; be-
tale (modstræbende) ; ~ up stramme (ved at
skrue); hæve; fortrække, fordreje; ~ up
one's eyes knibe øjnene sammen.
screw-driver skruetrækker.
screwed Iskru'd] (si.) beruset.
screw|-Jack donkrait. ~ -propeller skibs-
skrue. ~ -steamer skruedamper. ~ -thread
gevind, -top skruelåg. ~ -wrench skruenøgle.
screwy [iskru*i] skruelignende; nærig; T
udslidt (om hest) ; (si.) tosset.
scribble ['skribl] smore ; kradse ned; skrive
sjusket; smøreri, -r smører, skribler.
scribe [skraib] skriver; skriftklog; skri-
bent, journalist; ridsestift; ridse mærke i.
-r ridsestift.
scrimmage ['skrimidsl forvirret slagsmål;
deltage i et slagsmål; (se også scrummage).
scrimp [skrimp] knibe på, holde knebent.
scrimpy [iskrimpi] kneben, utilstrækkelig.
scrimshank [iskrimjånk] skulke.
scrip [skrip] seddel, interimsbevis.
script [skript] håndskrift (modsat tryk),
skriveskrift; originaldokument; besvarelse
(af eksamensopgave) ; manuskript; drejebog;
~ writer (films)raanuskriptforfatter.
scriptural ['skriptj8r8l] bibelsk.
scripture ['skriptja] den hellige skrift; bi-
belhistorie, religion (som skolefag) ; bibelsk.
scrofula ["skråfjula] kirtelsyge.
scrofulous ["skråfjulas] skrofuløs, kirtel-
svag.
scroll [skro^l] rulle (papir), bogrulle; snir-
kel, -ed snirklet.
scroll-head (mar.) snirkelstævn.
scrotum ["skro^tam] skrotum, testikelpung.
scrounge [skraunds] rapse, „redde (sig)",
nasse ; ~ st. nasse sig ngt. til.
scrub [skrAb] skrubbe; skrubben; krat;
undermåler, lille skravl.
scrubbing-brush [iskrAbinbrAj] skurebørste,
gulvskrubbe.
scrubby [iskrAbi] dækket med lave buske;
forkrøblet, ussel.
scruff [skrAf] nakke; ~ of the neck nakke,
nakkeskind.
scrum [skrAm] fk. f. scrummage.
scrummage ['skrAmids] slagsmål; (i rugby-
fodbold) det at begge partiers forwards står
tæt sammen omkring bolden, idet de prøver
på at skubbe bolden væk fra modparten).
scrumptious ['skrAm/as] (si.) storartet, før-
ste klasses.
scrunch [skrAnJ"] knuse, knase.
scruple [iskru'pl] betænkelighed, skrupel;
(gml.) ubetydelighed, smule, tøddel; gøre sig
betænkeligheder.
scrupulous ["skru'pjulss] omhyggelig, sam-
vittighedsfuld.
scrutinize ["skru'tinaiz] udforske, granske,
se skarpt på.
scrutiny [iskru'tini] gransken, ransagelse;
valgprøvelse.
scud [skAd] fare (afsted); ilsom flugt; driv-
sky, jagende skyer.
scuff [sk Af] sjokke af sted.
scuffle [iskAfl] slagsmål, håndgemæng;
slås.
scul! [skAl] slags let åre; ro med to lette
årer; vrikke (en båd), -er ['skAla] sculler.
scullery ['skAlari] opvaskerum (bag køkke-^
net). ~ -maid køkkenpige.
scullion ['skAljan] køkkenkarl.
sculptlor [iskAlpta] billedhugger, -ress
[iskAlptrés] billedhuggerinde.
sculpture ['skAlptfa] skulptur, billedhugger-
kunst el. -arbejde; udhugge; modellere.
scum [skAm] skum; bærme; skumme.
scummy [iskAmi] skumdækket, skumagtig.
I. scupper [tskApa] (mar.) spygat.
II. scupper [iskApa] (si.) ødelægge,
scurf [ska'f] skurv, skæl. -y skurvet,
scurrilous ['skArilas] grov, plump,
scurry [iskAri] hastværk, jag; jage, fare.
scurvied [tska'vid] lidende af skørbug.
scurvy [iska'vi] skurvet; nedrig, sjofel;
skørbug.
scut [skAt] (hares el. kanins) blomst (o:
hale).
scutch [skAtJ] skætte (hør) ; skættemaskine.
scutcheon [iskAtjan] våbenskjold; navne-
plade.
scutcher CskAt/a] skættemaskine.
scuttle
375
secern
I. scuttle [iskAtl] kulkasse; lille luge; bore
i sænk.
II. scuttle [IskAtl] pile, rende; rend, løb.
scut|um I'skju'tam] (pi. -a [-a]) (romersk
krigers) skjold; knæskal.
scythe [saiO] le; meje. -man mejer, høst-
karl, -stone hvæssesten.
Scythia ['siQia] Skythien. -n skythisk; sky-
ther.
S. D. fk. f. South Dakota.
'sdeath Izdel)] (gml.) Guds død!
S. D. F. fk. f. Social Democratic Federation.
S. E. fk. f. south-east.
sea [si*] hav. sø; bølge, søgang; (fig.) masse
(fx. a ~ of troubles); follow the ~ , go to ~-
gå til søs. blive sømand; the four -s de fire
have omkring Storbritannien ; a heavy ~ en
svær sø; at ~ på havet, til søs; be (all) at -
være ude at svømme, hverken vide ud eller
ind; by - til søs, ad søvejen; half -s over
halvfuld; put to ~ stikke i søen; run away
to - stikke til søs.
sea|anchor drivanker. ~ -beet (planten)
strandbede, -board strandbred. ~ -born født
på søen, opstået af havet. ~ -borne trans-
porteret til søs. søværts, oversøisk, sø-. ~
-breeze søbrise (fra havet ind over land). ~
-calf sæl. ~ -captain skibskaptajn, skibsfører.
" -chart søkort. - -chest skibskiste. ~ -coast
havets kyst. ~ -eagle havørn, -farer ['si'fæaraj
søfarende. ~ -fight søslag. ~ -fish saltvands-
fisk. ~ -foam havskum ; merskum. ~ -front
strandpromenade. ~-going søgående. ~ -green
søgrøn. ~ -hog marsvin.
I. seal [si*l] sæl; eared ~ øresæl.
II. seal [si*l] signet, segl; kapsel; pakning;
besegle, forsegle, lukke (tæt) ; -ed by the
customs officers under toldlukke.
Sealand [isi'land] Sjælland.
sea lavender (planten) hindebæger.
sea-legs: find (el. get) one's ~ vænne sig til
søen, ikke mere blive søsyg.
sealer ['si'laj sælfanger, sælfangerskib.
sealery [isi'lari] sælfangst.
sea-level havets overflade; a thousand f«et
above ~ 1000 fod over havet.
sealing [isi'linl sælfangst; forsegling (etc.,
se II. seal).
sealing-wax ['si'linwaks] lak.
sea-lion [isi'ilaian] søløve.
Sea Lord (søofficer der er medlem af mari-
neministeriet).
seam [si'm] som: fuge; skramme, ar; nåd;
kullag; sømme, sammenføje, sammensy; -ed
(ogs.) furet (fx. a face -ed with care); raised
~ kapsøm (på tøj).
seaman [isi'man] sømand, matros; able-
bodied ~ helbefaren matros; ordinary ~
jungmand, halvbefaren matros.
seaman like ['si'manlaik] som udviser godt
sømandsskab, sømandsagtig.
seamanship [isi'manjip] sømandsskab.
sea-mile [isi'mail] sømil.
seamless ['si*mles] uden søm.
sea-monster ['si'imånsta] havuhyre.
sea-mouse (zo.) guldmus.
seamstress [isemstris] syerske, sypige.
seamy [isi'mi] syet; arret; the ~ side vran-
gen, skyggesiden.
seance ['seia'ns] seance, møde.
sea|-needle hornfisk. ~ -nettle rød vand-
mand, „brandmand". ~ -onion strandløg. ^
-pen (zo.) søfjer. ~ -pie (zo.) strandskade. ~
-piece søstykke. ~ -pink (plante) engelskgræs.
seaplane søflyvemaskine, flyvebåd.
seaport havneby, havn.
I. sear [sia] ro (i geværlås).
II. sear [sia] tør, fortørret; svide, fortørre,
brænde, brændemærke; gøre følelsesløs.
search [sa'tj"] ransage, undersøge, gennem-
søge, visitere, sondere, granske, prøve, for-
ske, søge, lede; (i bjærgværksdrift) skærpe;
søgen, leden, granskning, ransagning, gen-
nemsøgning, husundersøgelse, visitation; his
house was -ed der blev foretaget husunder-
søgelse hos ham; ~ me! (si.) det aner jeg
ikke! ~ for søge efter; in ~ of ior at søge;
right of - visitationsret (i krig); ~ out søge
frem.
searcher [isa't/a] en der (under)søger; visi-
tator, visiterende toldbetjent; undersøgelses-
redskab, sonde.
searching ['sa'tjin] (adj.) gennemborende,
gennemtrængende, skarp, bidende; omhygge-
lig, grundig.
search] light søgelys, lyskaster, projektør.
~ -party eftersøgningsekspedition. ~ -warrant
(jur.) ransagningskendelse.
sea-robber ['si'råba] sørøver.
sea-room [isi'ru'm] plads til manøvrering.
seascape l'si'skeip] søstykke.
sea-scorpion ulk.
sea-serpent søslange (et fantasiuhyre).
sea-shell konkylie.
seashore ['si'ijå*] kyst; forstrand.
seasick ['si'sik] søsyg, -ness søsyge.
seaside [isi'said] : by the ~ ved kysten; go
to the ~ tage til (et badested ved) kysten;
~ hotel badehotel; ~ place badested.
sea-snake (zo.) havslange.
season [isi'zn] årstid, sæson; rette tid; pe-
riode; -tid (fx. blossoming ~ blomstringstid);
modne, gøre skikket, hærde, lagre, tilryge,
øve; krydre; mildne; in ~ and out of ~ i
tide og utide ; ~ to vænne til (fx. he was -ed
to the climate).
seasonable ['si'znabl] belejlig, passende.
seasonal ['si'zanl] efter årstiden, sæson-,
sæsonmæssig.
seasoning i'si'zniri] krydderi.
season-ticket ['si'zn'tikit] abonnements-
kort, sæsonkort.
sea-starwort strandasters.
sea-swallow (zo.) terne.
seat [si't] sæde; (bukse)bag; bagdel; stol;
beliggenhed, plads; residens, landsted; man-
dat; (vb.) sætte, anvise en plads; have sidde-
plads til; be -ed, take a ~ vær så god at tage
plads; have a good (, poor) ~ on a horse
være en god (, dårlig) rytter; valve ~ ventil-
sæde.
seated [isi'tid] siddende (fx. remain ^).
seatholder abonnent (fx. i teater).
seating ["si'tin] siddeplads; bordplan; stole-
betræk (fx. horsehair ~); ~ accommodation
siddeplads; the ~ of the guests bordplanen.
Seattle [siiåtlj.
sea-unicorn narhval.
seaward ['si'wad] mod havet, søværts.
sea-water havvand, søvand.
sea-way ['si'weij (den) fart (et skib skyder);
søgang; in a - i sogang, i hoj sø.
sealweed tang, alge. ~ -wolf havkat.
seaworthy [isi'wa'di] sødygtig.
sebaceous Isi'bei/as] fedt-, talg- (fx. -
gland).
sec Isek] tør (om vin).
sec. fk. f. secretary; second.
secant ['si'kant] sekant; skærende, SKæ-
rings-.
secateurs [isekata'z] (pi.) beskæresaks, ro-
sensaks.
secede [si'si'd] udtræde.
secern [si'sa'n] sondre; udskille, afsondre.
secession
376
seen
secession [si'se/an] udskillelse, udtræden;
losrivelse; War of Secession den amerikanske
borgerkrig 1861—65. -ist sydstatsruand ; separa-
tist.
seclude [si'klu'd] udelukke; indespærre.
secluded [si'klu'déd] ensom; aisides; af-
sondret.
seclusion [si'klu'san] ensomhed, afsondret-
hed.
I. second ["sekand] sekund; - hand sekiind-
viser; in a split ~ i en brøkdel af et sekund.
II. second [isekand] sekundant.
III. second ['sekand] (adj.) anden; every ~
day hver anden dag; ~ largest næststørst;
~ mate andenstyrmand; ~ sight synskhed,
clairvoyance; ~ son næstældste søn; -^ in
command næstkommanderende; ~ to none
uovertruffen, blandt de bedste.
IV. second ['sekand] (vb.) hjælpe, støtte;
være sekundant for.
secondary [isekandari] senere, efterfølgende;
underordnet; afledet; ~ school mellemskole;
gymnasieskole.
second-best ['sekandbest] næstbedst.
second-class ['sekandkla's] andenklasses.
second-hand ['sekandhånd] på anden hånd;
brugt; andenhånds (ix. ~ knowledge).
second-rate [isekandreit] andenrangs.
secrecy ['si'krisi] hemmeligholdelse; dis-
kretion, evne til hemmeligholdelse ; hemme-
lighedsfuldhed; hemmelighed (fx. in all ~);
I rely on your ~ jeg stoler på, at De ikke
omtaler det.
secret ['si'krit] hemmelig; hemmelighed; ~
service spionage- og kontraspionagetjenesten.
secretary [isekratari] sekretær; Secretary
minister; Colonial Secretary miuister for ko-
lonierne ; Foreign Secretary udenrigsminister ;
permanent (under-)secretary departements-
chef; Secretary of Commerce (amr.) handels-
minister; - of legation legationssekretær;
Secretary of State minister; (amr.) udenrigs-
minister.
secrete [si'kri't] udskille, afsondre.
secretion [si'kri'/an] sekret, afsondring.
secretive [si'kri'tiv] tavs; hemmeligheds-
fuld; afsondrende.
secretory [siikri'tari] afsondrings- (fx. -
gland afsondringskirtel).
sect [sekt] sekt. -arian [-'æarian] sekterisk;
sekterer, -arian ism l-iæarianizm] sektvæsen.
sectary [isektari] sekterer; sekterisk.
secti le ['sektail] (om mineral) som kan skæres.
section [isekjan] sektion, gruppe; stykke,
del, afdeling; afsnit, paragraf; snit, skæring,
profil, gennemsnit.
sectional [isekjanal] gennemsnits;, snit-;
bestående af selvstændige dele. ~ bookcase
byggereol.
sector [isekta] sektor, udsnit, (front)afsnit.
secular ['sekjula] timelig, verdslig; år-
hundredgammel ; the ~ arm den verdslige
magt. -ization ['sekjularaiizeijan] verdsliggø-
relse, -ize ['sekjularaiz] verdsliggøre.
secure [si'kjua] sikker, tryg; (vb.) sikre, be-
trygge; fastgøre, suirre; sikre sig.
\ security [si'kjuariti] sikkerhed, betryggel-
se, kaution; (i pi. ogs.) værdipapirer, fonds,
aktier, obligationer.
sedan [si"dan] bærestol; sedan (automobil).
sedate [siideit] rolig, sindig, sat, adstadig.
sedative ["sedativ] beroligende (middel).
sedentary [isedntari] (stille) siddende; ~
bird standfugl.
sederunt [se'diarant] (subst.) møde.
sedge [seds] siv, stargræs. ~ -warbler siv-
sanger, sedgy ["sedsi] sivbevokset; sivlignende.
sediment ['sedimant] bundfald; aflejring.
sedimentation [sediman'teijan] aflejring.
sedition [si'dijan] oprørsånd, tilskyndelse
til oprør ; tumult.
seditious [si 'di/as] oprørsk.
seduce [si'dj'u's] forføre, forlede, fordærve;
I was seduced by the fine weather into stay-
ing jeg lod mig friste af det gode vejr til at
blive.
seducer [si'dju'sa] forfører.
seduction [si'dAkJan] forførelse; forførende
egenskab, tillokkelse (fx. the -s of the
country).
seductive [si'dAktiv] fristende, tillokkende,
lokkende (fx. a - offer).
sedulous [isedjulas] flittig, ihærdig.
I. see [si'] bispesæde; the Holy (, Apostolic,
Paoal) ~ den hellige stol, pavestolen.
II. see [si*] (saw, seen) se; forestille sig,
tænke sig; indse, forstå (fx. I ~ what you
mean) ; tale med (fx. ~ a doctor) ; besøge (fx.
come and ~ me) ; sørge for (fx. ~ that it is
done) ; undersøge (fx. the doctor ought to ~
him); ~ service gøre tjeneste; May of that
year saw him here i maj det år var han her;
see? er De med? forstår De.'^ I ~ ja vel! ja
så! jeg er med; ~ here (amr.) hør engang!
ril be seeing you (amr.) på gensyn! ~ p. fO
se side 50; ~ the light se dagens lys; blive
født; we shall ~ vi får se; you ~ ser du (fx.
you ~, it's like this) ; ~ about sørge for, tage
sig af; - after drage omsorg for; ~ into
undersøge; ~ sby. off følge en (til skib, tog
osv.) ; ~ st. out se ngt. til ende; ~ over efter-
se, inspicere (fx. ~ over a house) ; ~ through
sby. genneniskiie en; ~ sby. through his
difficulties hjælpe en igennem hans vanske-
ligheder; ~ st. through være med i (el. følge)
ngt. lige til det sidste (fx. he saw the operation
through); we must ~ it through vi må se at
få det overstået ; vi må se at komme igennem
det; ~ to st. tage sig af ngt.; ~ to it that
sørge for at; ~ him to the station følge ham
til banegården; (se ogs. seeing).
seed [si'd] sæd, frø, kerne; afkom, slægt;
sætte frø, kaste frø ; tilså ; tage kernerne ud
af; run to ~ gå i frø. ~ -cake kommenskage.
seed-corn sædekorn, såkorn.
seeded ["si'did] i frø, som har sat frø; til-
sået; som kernerne er taget ud af (fx. ~
raisins); (om favoritter i tennisturnering)
ikke opstillet mod jævnbyrdige spillere i de
indledende kampe.
seeder ["si'da] sædemand; radsåmaskine;
frøudtagningsapparat.
seed-grain såkorn.
seediness ['si'dinés] frørigdom; sløjhed;
lurvcthcd.
seed-leaf kimblad.
seedling [isi'dlinl frøplante.
seed|-potato læggekartoffel, -sman frøhand-
ler. ~ -time såtid.
seedy [isi'di] fuld af frø, gået i frø;
luvslidt, kirvet, reduceret; sløj, utilpas,
dårlig.
seeing [isi'in] synsevne, syn; ~ (that) i
betragtning af (at), siden, eftersom, på grund
af (at).
seek [si'k] (sought, sought) søge, forsøge;
- out opsøge, finde, -er søgende; søger.
seem [si'm] synes, lade til, se ud til (ix. it -s
to me that it will rain) ; I still ~ to hear jeg
synes endnu at jeg hører, -in g tilsyneladen-
de; udseende, skin. -ingly tilsyneladende.
seemly [isi'mli] sømmelig, anstændig, hø-
visk.
seen [si'n] perf. part. af see.
seep
377
senna
seep Lsi'p] sive (fx. water -s through the
sand); udsivende vædske.
seer [si'a] seende; seer, -ess [-res] seerske.
seersucker [isiasAka] bæk og bølge (bomulds-
stof).
seesaw [isi''så*] (subst. og vb.) vippe; (adj-)
vippende ; svingende, vaklende.
seethe [si*9] koge, syde; kogen, syden.
segment ['segmant] segment, afsnit, af-
skåren del.
I. segregate ["segrigeH] udskille (sig).
II. segregate L'segrigét] udskilt,
segregation [segri'gei/an] udskillelse, spalt-
ning; racial ~ raceadskillelse.
seine [se'n] (subst.) våd; Danish ~ snurre-
våd.
seismometer [saizimåmita] jordskælvsmå-
ler.
seizable ['si'zabl] som kan gribes el. fattes.
seize [si'z] gribe (fx. -~ a stick, ~ the
opportunity); fatte (fx. ~ sby.'s meaning);
bemægtige sig, sætte sig i besiddelse af, kon-
fiskere, beslaglægge; anholde; (mar.) bændsle,
surre; be -d with få (et anfald af); ~ on
gribe, bemægtige sig.
seizing [isi'zin] (mar.) bændsel.
seizure I'si'sa] konfiskation, beslaglæggelse ;
beslaglagte varer; ran; anfald (af sygdom),
slagtilfælde.
sejant ['si'dsant] (i heraldik) siddende.
sel. fk. f. selected, selection.
seldom [iseldam] (adv.) sjælden.
select Isi'lekt] udvælge, vælge; udvalgt.
selection [siUekJan] udvælgelse, valg; ud-
valg.
selective [si'lektiv] selektiv; udvælgelses-;
~ service aet (amr.) (svarer til) lov om aim.
værnepligt, selectivity [silek'tiviti] selektivi-
tet, afstemningsskarphed.
selenium [si'li'niam] (kem.) selen.
self [self] (pi. selves) selv; jeg. ~ -aban-
donment selvopgivelse. ~ -abasement selv-
fornedrelse. ~ -abnegation selvfornægtelse.
^ -abuse selvbesmittelse. - -appointed selv-
bestaltet. ~ -assertion selvhævdelse. ~ -asser-
tive selvhævdende. ~ -binder selvbinder. ~
-centred egocentrisk. ~ -coloured ensfarvet. -
-conceited indbildsk. ~ -conscious genert; selv-
optaget, selvbevidst; ~ -contained indesluttet,
som er sig selv nok; ~ -contained flat selv-
stændig lejlighed (med egen indgang etc.).
~ -defence selvforsvar; nødværge. ~ -denial
selvfornægtelse. - -induction selvinduktion.
~ -indulgence vellevned. ~ -interest egen-
nytte.
selfish [iselflj"] egenkærlig, egoistisk, sel-
visk, -ness egenkærlighed, egoisme, selvisk-
hed.
selfless ['selflés] uselvisk.
self-made ['selfmeid] selvhjulpen, som er
kommet Irem ved egen hjælp.
self-possessed ['selfpa'zest] fattet, beher-
sket.
self-praise selvros; -^ is no recommenda-
tion selvros stinker.
self-respecting med respekt for sig selv.
self|-same ['selfseim] selvsamme. ~ -satis-
fied selvtilfreds. ~ -service store (amr.) selv-
betjeningsbutik. ~ -sufficiency indbildsk-
hed; selvforsyning. ~ -sufficient suffisant,
indbildsk; selvforsynende. ~ -supporting selv-
erhvervende ; som hviler i sig selv, uden støtte
udefra. - -taught person autodidakt. ~-will
egenrådighed. ~ -willed egenrådig. ~ -worked
selvbetjent (fx. ~ lift).
I. sell [sel] (sold, sold) sælge; sælges, finde
afsætning; it has sold 30,000 copies den er
blevet solgt i 30,000 eksemplarer ; - off, - out
udsælge ;~ up sælge; ~ him up lade hans
ejendele sælge ved tvangsauktion.
II. sell [sel] T svindel, snyderi, afbrænder;
it was an awful ~ det var en slem afbrænder,
det var en flad en. -ing price salgspris.
seltzer ["seltsa] selters(vand).
selvage ["selvids] kant, liste, æg (af tøj).
selves [selvz] pi. af self.
semaphore ['semafå*] semafor.
semasiology [simeisi'åladsi] semasiologi, be-
tydningslære.
semblance [isemblans] udseende, skikkelse,
lighed, skin.
semé ['semei] (i heraldik) besået.
semen [isi'men] sæd, sædvædske.
semester [si'mesta] semester.
semi- [isemi] halv-. ~ -annual halvårlig.
~ -automatic halvautomatisk.
semi|breve [isemibri'v] helnode, -circle
halvkreds, -colon semikolon. ~ -conscious
halv bevidstløs.
semi-detached ['semidi'tåtjt] : a ~ house et
halvt dobbelthus.
semij-final ['semiifainl] semifinale (i sport),
-lunar ['semi'lu'na] halvmåneformet.
seminal ['seminal] frø-; sæd-; ~ leaf kim-
blad; in the ~ state på frøstadiet.
seminar [semi'na'] et hold studerende der
samles til laboratorieøvelse; laboratoriet
hvor øvelserne foregår.
seminarist ['seminarist] elev af en katolsk
præsteskole. seminary ['seminari] katolsk
præsteskole.
semination [semi'neijan] frøspredning.
semiquaver ['semikweiva] sekstendedels-
node.
Semite ['si'mait, 'semait] semit, semitisk.
Semitic [si'mitik] (subst. og adj.) semitisk.
semitone ['semitoun] halvtone.
semi-vowel ['semi'vaual] halvvokal.
semolina [sema'li'na] semulje.
sempiternal [sempi'ta'nal] evig.
sempstress ['sem(p)strés] syerske.
sen. fk. f. senate; senator; senior.
senate ['senit] senat. ~ house senat, se-
natsbygning. senator ['senata] senator, sena-
torial [senaitå'rial] senator-.
send [send] (sent, sent) sende, sende bud;
gøre (fx. ~ sby. mad); (gml.) give, skænke
(fx. God ~ you better health); it nearly sent
him crazy han var ved at gå fra forstanden
derover; ~ him wild gøre ham rasende; —
word lade vide; ~ down (ogs.) bortvise (fra
universitetet) ; sænke, få til at falde (fx. ~
down temperature, prices); ~ for sende bud
efter; ~ forth, ~ out udsende; •^ off sende
bort; afsende; ~- on a letter eftersende et
brev; ~ to sleep få til at falde i søvn; ~ up
(ogs.) drive i vejret; istemme; (si.) sende i
fængsel.
sender ['senda] afsender; afsenderapparat.
send-off ['send'å'f] start; sending; hyldest
til en bortdragende; a good •^ gode ønsker
med på vejen.
senescence [si'nesans] begyndende alder-
dom.
senescent [si'nesant] aldrende.
senile ['si'nail] senil.
senility [si'niliti] senilitet.
senior ['si'nja] senior, ældre; (amr.) stu-
derende på sidste år; my ~ by a year et år
ældre end jeg; the ~ class (amr.) ældste
klasse.
seniority [si'ni'åriti] anciennitet.
senna ['sena] sennesblade; syrup of ~
sennessirup (afføringsmiddel).
sennit
378
serin
sennit ['senit] (mar.) platting.
sensation [sen'sei/an] sensation; fornem-
melse, følelse; cause (, make, create) a ~
vække opsigt.
sensational [sen'sei/nl] sensationel, opsigts-
vækkende, spændende.
sensational isnn [sen'seijanalizm] sensatio-
nel karakter; sensualisme (i filosofi).
sense [sens] sans; forstand, sund fornuft;
betydning; fornuftig mening; følelse (of af);
mening, stemning; erkendelse, opfattelse;
common ~ sund fornuft; the five -s de fem
sanser; the general ~ of the assembly stem-
ningen i forsamlingen; a ~ of beauty (, duty,
humour) skønhedssans (, pligtfølelse, humo-
ristisk sans); in a ~ i en vis forstand; make
~ give mening; make ~ of finde mening i;
a man of - en fornuftig mand; what is the
- of doing that? hvad mening er der i at
gøre det? he lost his -s han gik fra forstan-
den; in one's -s ved sine fulde fem; out of
one's -s fra forstanden, fra sans og samling;
scared out of one's (seven) -s skræmt fra vid
og sans; bring sby. to his -s bringe en til
fornuft.
senseless ['senslés] følelsesløs, sanseløs, be-
vidstløs; urimelig, meningsløs.
sensibility [sensi'biliti] følsomhed.
sensible [isensibl] følelig, mærkbar; følsom,
modtagelig; opmærksom; fornuftig; no --
person intet forstandigt menneske; be ~ of
have en følelse af, indse, være klar over.
sensitive ['sensitiv] følsom, sensibel; over-
følsom; ~ paper (lys)følsomt papir, sensitiv-
ity [sensi'tiviti] (over)følsomhed.
sensitize ['sensitaiz] gøre følsom.
sensorial [seniså'rial] sanse-.
sensorium [seniså'riam] sensorium, hjer-
nens sansesfære.
sensory [isensari] sanse-.
sensual [isen/ual] sanselig, vellystig, -ism
sanselighed, sensualisme, -ist vellystning,
sensualist, -ity [sen/u låliti] sanselighed.
sensuous [isen/uas] sensuel, sanselig; som
hører til sanserne, som henvender sig til
sanserne.
sent [sent] imperf. og perf. part. af send.
I. sentence [isentans] dom; sætning; the -
of this court is thi kendes for ret; ~ of death
dødsdom; pass ~ on domfælde; under ~ of
death dødsdømt; principal ~ hovedsætning;
subordinate (eller accessory) - bisætning;
subsequent - eftersætning.
II. sentence [isentans] dømme, afsige dom
over, domfælde.
sentential [sen'tenjal] sætnings-; doms-; ~
clause bisætning.
sententious [sen'tenjas] fuld af tankesprog,
fyndig; docerende, bombastisk, banal.
sentience ['sentians] sanseevne, sansning.
sentient ['sentient] følsom, modtagelig (for
sanseindtryk).
sentiment ['sentiment] følelse; mening, op-
fattelse, tanke; sentens; udtalelse, kort skål-
tale; følsomhed, sentimentalitet; the general
~ stemningen.
sentimental [senti'mental] følsom, senti-
mental; følelsesmæssig; ~- value affektions-
værdi.
sentimentality [sentimen'tåliti] sentimen-
talitet, føleri.
"^sentinel ['sentinal] skildvagt; stå vagt
ved.
^sentry [isentri] skildvagt. ~ -box skilder-
hus. ~ -go patruljeriiig, skildvagttjeneste;
det område, skildvagten er ansvarlig for.
sepal [isi'pal] bægerblad (på blomst).
separable ['sep(a)rabl] som kan adskilles.
I. separate l'separeit] skille, udskille, fjer-
ne; skilles, gå fra hinanden; judicially -d
separeret.
II. separate ['sep(a)rét] særskilt, egen, en-
kelt.
separately hver for sig.
separation [sepa'rei/an] adskillelse, udskil-
ning, separation.
separator ['separe'ta] separator, centrifuge.
sepia [isi'pja] blæksprutte, sepia, blæk-
spruttes „blæk" ; et farvestof.
sepoy [isi'poi] sepoy, indisk soldat der tid-
ligere stod i en europæisk magts tjeneste.
sepsis ['sepsis] sårbetændelse, blodforgift-
ning.
sept [sept] æt, klan (i Irland).
Sept. fk. f. September.
septangular [sep'tårigjala] syvkantet.
September [sep'temba] september.
septennial [sep'tenjal] syvårig.
septet(te) [sep'tet] septet.
septic ["septik] som bevirker forrådnelse;
inficeret, bullen; it has gone ~ der er gået
betændelse i det; ~ poisoning blodforgift-
ning; ~ tank septiktank.
septicaemia [septi'si'mia] blodforgiftning.
septuagenarian [septjuadsi'næarian] (per-
son som er) mellem 70 og 80 år gammel.
septum [iseptam] skillevæg.
septuple ['septjupl] syvfoldig.
sepulchral [si'pAlkral] grav-; trist, dyster.
sepulchre ['seplka] grav, gravminde; grav-
lægge.
sepulture ['seplt/a] begravelse, gravlæg-
ning.
sequel ['si'kwal] fortsættelse; resultat,
konsekvens; efterspil.
sequela [si'kwi'la] følgesygdom.
sequence ['si'kwans] rækkefølge, række;
tonerække; (i film) scene.
sequent ['si'kwant] følgende, deraf føl-
gende.
sequester [si'kwesta] beslaglægge, konfi-
skere; afsondre, isolere.
sequestrate [si'kwestreit] beslaglægge, kon-
fiskere.
sequestration [sekwi'strei/an] beslaglæg-
gelse, konfiskation.
ser, fk. f. series.
seraglio [sé'ra'liou] serail, harem.
seraph ['seraf] seraf.
Serb [sa'b] serbisk ; serber.
Serbia ['sa'bja] Serbien.
Serbonian [sa'ibøunjan] :- bog fortvivlet
uføre, håbløs tilstand.
serenade [seri'neid] serenade; synge en s.
serenata [seri'na'ta] serenade.
serene [si'ri'n] klar, skyfri; stille, rolig,
koldblodig; (som titel foran tyske fyrste-
navne:) durchlauchtig: all ~ alt i orden;
Your Serene Highness Deres Durchlauchtig-
hed.
serenity [si'reniti] klarhed, stilhed, afkla-
ret ro, sindsro.
serf [sa'f] livegen, -age [-ids], -dom [-dam]
livegenskab.
serge [sa'ds] serges
"^rgeant ['sa'dsant] sergent; (i politiet: om-
trent = ) overbetjent. ~ -major [-'meidsa] (om-
trent = ) stabssergent.
serial ['siarial] række-, som udkommer i
hæfter; - (story) feuilleton.
seriate ['siariét] (ordnet) i rækkefølge.
series ['siari'z, isiari(i*)z] (pi. d. s.) række;
serie.
serin ['serin] (zo.) gulirisk.
seno-comic
379
set
serio-comic(al) [isi8riou"kåmik(l)] sørgmun-
ter; halvt alvorlig, halvt komisk.
serious ['siarias] alvorlig; I am ~ det er
mit alvor; I am quite ~ det er mit ramme
alvor; a ~ matter en alvorlig (betænkelig)
sag. -ly alvorligt; for alvor; - (speaking)
alvorlig talt. -ness [-nés] alvor, alvorlighed,
betænkelighed.
Serjeant L'sa'dsant] : Serjeant-at-law (gml.)
højesteretsadvokat. serjeant-at-arms ordens-
marskal.
sermon [isa'man] prædiken; preach (el. de-
liver) a ~ holde en prædiken.
sermonize [isa'manaiz] prædike, prædike
for.
serotherapy [siaro'perapi] serumterapi.
serous ['siaras] serøs, serumagtig.
serpent ['sa'pant] slange.
serpentine ['sa'pantain] slangeagtig; bug-
tet; forræderisk; the Serpentine (sø i Hyde
park, London).
serrate ["serét], serrated [se'reitid] savtak-
ket.
serration [se're'/an] savtakker.
serried ['serid] tætsluttet; in ~ ranks i
række og geled.
serum ['siaram] serum.
serval [isa'vl] (zo.) serval.
servant ['sa'vant] tjener, husassistent, tje-
nestepige; the -s tjenestepersonalet; public
~ (stats)tjenestemand. ^ -girl, ~ -maid hus-
assistent, tjenestepige.
serve [sa'v] tjene; opvarte, rette an, ser-
vere, ekspedere, betjene; tjene til, nytte;
behandle; gøre tjeneste; passe, være nok;
forrette gudstjeneste; serve; ~ him right
(el. it -s him right) det har han godt af (el.
nu kan han have det så godt) ; are you being
-d? bliver De ekspederet.^ ~ one's apprentice-
ship stå i lære; ~ a sentence afsone en straf;
~ a term of three years afsone 3 års fængsel ;
-^ a warrant udføre en arrestordre; - a
summons on sby. forkynde en stævning for
en; - out udlevere (proviant); ~ up rette
an.
Servia ['sa'via] Serbien.
Servian [isa'vian] serber; (subst. og adj.)
serbisk.
""^--Sfervice ["sa'vis] tjeneste, krigstjeneste; op-
vartning, betjening, servering; ekspedition;
tjenestetid; villighed; nytte; gudstjeneste;
spisestel, service; forkyndelse (af stævning);
rute, fart, forbindelse (m. dampskib osv.);
væsen, etat; (i tennis) serve; health ~ sund-
hedsvæsen; a ~ of plate et sølvservice; do (el.
render) him a ~ gøre ham en tjeneste; per-
form ~ holde gudstjeneste; at your ^ til
Deres tjeneste.
serviceable ['sa'visabl] nyttig; brugbar;
tjenstvillig.
service|-area det område en radiostation
dækker. - ball servebold. - -book alterbog.
~ dress tjenesteuniform. ~ flat lejlighed med
fuld betjening. - hatch serveringslem. ~pipe
siderør, sideledning, stikledning. - table an-
retterbord.
serviette [sa'vi'et] serviet.
servile [isa'vail] krybende; servil.
servility [sa'iviliti] kryberi; servilitet.
servitude [isa'vitju'd] slaveri, trældom;
penal ~ strafarbejde.
sesame [isesami] sesam.
sesquipedalian [iseskwipi'deilian] langt og
knudret (om ord).
sessile [isesail] (om blad) uden stilk, sid-
dende (umiddelbart på stængelen).
session [isejan] session, samling, parla-
mentssession, retssession, møde; studieår;
menighedsråd (i Skotland) ; be in ~ være sam-
let, holde møde; remain in ~ forblive sam-
let; Court of Session Skotlands højesteret (i
civile sager).
I. set [set] (set, set) sætte, stille, anbringe,
lægge (fx. one's hand on sby. 's shoulder);
vende (fx. one's face towards the sun); (ind-)
stille (fx. a clock, a trap) ; indfatte, indsætte
fx. ~ a precious stone in gold; ~ glass in a
sash) ; (bringe til at) stivne (fx. the wind will
soon ~ the mortar; the mortar has set); få
til at (fx. ~ one's heart beating); udsætte
(fx. a piece of music for the violin) ; give (som
opgave) (fx. set an examination paper; you
have set me a difficult task); ansætte (fx. I
~ the value at £100); fastsætte (fx. a date, a
time) ; (om solen etc.) gå ned; sætte frugt (fx.
the apples won't set this year); bevæge sig.
strømme (i en vis retning) (fx. the tides set
off the shore); pejle;
(forskellige forb.) -~ one's heart on være
stærkt opsat på, begære, attrå; ~ a hen
lægge en høne på æg; ~ sby a lesson give
en en lektie for; be ~ a lesson få en lektie
for; ~ a palette sætte en palet op; ~ a ques-
tion stille et spørgsmål (i eksamensopgave) ;
~ a razor stryge en barberkniv ; ~ a saw ud-
lægge en sav;- a table dække bord; ~ one's
teeth bide tænderne sammen; that ~ me
thinking det fik mig til at tænke dybere over
sagen; they were ~ three tricks de fik tre
undertræk ;
(forb. m. præp. el. adv.) - about tage fat
på, gå i gang med; (begynde at) angribe,
klø løs på; udbrede, udsprede (fx. gossip, a
rumour); ~ apart reservere* gemme, hen-
sætte; skille; ~ aside annullere, omstøde;
se bort fra ; ~ back sætte tilbage (fx. - back
the clock), trække tilbage (fx. ~ back the
ground floor to give a wider road); ~ down
lægge (el. stille) fra sig; sætte (én) af (fra
vogn); nedskrive, optegne; foreskrive, fast-
sætte (fx. rules); ~ sby. down (ogs.) skære
(el. pille) en ned; - down as regne for (fx. -
sby. down as a fool); you can ~ me down as
a member De kan tegne mig som medlem; ~
down to tilskrive; - forth stille frem; frem-
sætte; drage ud, tage af sted; - forward
fremsætte (fx. a proposal); fremme (fx. the
cause of underdeveloped peoples); tage af
sted; - in begynde; ~ in rainy (el. raining)
falde i med regn; winter has ~ in very early
this year vinteren er kommet meget tidligt i
år; it ~ in to freeze det blev frostvejr; - off
tage af sted, starte; sende af sted; virke som
flatterende baggrund for; bringe til at eks-
plodere (fx. - off a mine) ; ~ off against lade
gå op mod; ~ sby. off laughing få en til at
le; ~ on ægge, tilskynde; - a dog on sby.
pudse en hund på en ; the dog ~ on me hun-
den angreb mig; ~ sby. on his feet hjælpe
en på benene; ~ one's thoughts on rette sine
tanker mod, samle sine tanker om; ~ out
fremsætte; give sig i kast med, sætte sig for
(fx. to write a book) ; fremhæve (ved kontrast-
virkning); drage af sted; ~ to tage fat (på
arbejdet) (fx. it is time we ~ to) ; - st. to
music sætte musik til noget; ~ up rejse, sætte
op (fx. a monument, a fence); grundlægge,
stifte, oprette (fx. a school), etablere (fx. a
business); fremføre (fx. a theory); opløfte (fx.
a howl); udstyre, forsyne (fx. be well - up
with clothes) ; kvikke op, bringe til hægterne
(fx. a holiday ~ him up again); nedsætte
sig (fx. - up as a grocer); hjælpe i vej,
hjælpe i gang; be - up T være opblæst; ~
set
380
shadowy
up for give sig ud for, have prætentioner 1
retning: af at være (fx. he -s up for a
pillar of society); ~ up for oneself, ~ up on
one's own begynde for sig selv*; - up an
establishment, -~ up house sætte bo, sætte
foden under eget bord; he ~ up his son in
business han hjalp sin søn i gang med en
forretning; ~ up (in type) sætte (typogra-
fisk); be well ~ up (ogs.) have en rank og
kraftig skikkelse; ~ upon overfalde.
II. set [set] stiv, fast, bestemt; regelmæs-
sig; vel overtænkt; all ~ (amr. T) parat,
fiks og færdig; ~ deeply (om øjne) dybtlig-
gende; his eyes were ~ han stirrede stift; a
~ phrase en stående talemåde.
III. set [set] sæt (fx. a ~ of tools) ; stel
(fx. tea ~); garniture; sæt (i tennis); om-
gangskreds, klike, bande; sætstykke, deko-
ration; aflægger; anfald; snit, fa^on; stil-
ling, måde hvorpå en ting sidder (fx. the ~
of one's hat); tendens (fx. the - of public
opinion) ; make a dead ~ at angribe kraftigt,
gå lige løs på; lægge kraftigt an på; at -
of sun ved solens nedgang; ~ of teeth gebis,
tandsæt.
seta [isi'ta] børste (på dyr og planter).
setaceous [si'te'/as] besat med børster.
set|-back ['set'båk] modstrøm; tilbageslag;
reaktion, hindring, standsning. ~ -down knu-
sende svar, „næse". ~ -off ['set"å(')f] middel
til at fremhæve ngt., god baggrund for ngt.,
prydelse; modkrav; as a ~ -off til gengæld.
sett [set] brosten.
settee [se'ti'] sofa, kanapé.
setter ['seta] sætter, hønsehund. ~ -on an-
stifter.
setting [isetiri] nedgang (fx. of the sun);
jagt med hønsehund; ramme, indfatning;
milieu, omgivelser; baggrund; (i radio) ind-
stilling; strømretning, vindretning; his ~ of
hans musik til.
setting] -screw indstillingsskrue. ~ -stick
vinkelhage (i sætteri).
settle [isetl] ordne, bringe i orden; bero-
lige; bestemme, afgøre, fastsætte; betale,
gøre op; afvikle, afregne; bilægge; gøre det
af med; bebygge; kolonisere, slå sig ned i;
fæstne sig, bundfælde sig; bosætte sig; eta-
blere sig; nedsætte sig, falde til ro; bænk
(med høj ryg) ; ~ a claim afgøre en fordring;
~ the dispute afgøre trætten; the house was
-d upon her hun beholdt huset som særeje; -
down finde sig til rette, falde til ro ; gifte sig ;
~ in business nedsætte sig som forretnings-
mand; married and -d gift og hjemfaren; -d
property båndlagt kapital; well, that's -d så
er det en aftale; ~ with one's creditors af-
finde sig med sine kreditorer.
settlement ['setlmant] anbringelse; koloni-
sation ; afgørelse, opgør ; fastsættelse af
arvefølge; bilæggelse; livrente, ægtepagt,
forsørgelse; koloni, settlement, boplads; the
Act of Settlement tronfølgeloven (af 1701).
settler ['setla] kolonist.
settling-day betalingsdag, forfaldsdag.
set-to ['set'tu'] dyst, sammenstød, slags-
mål.
I. set-up (subst.) opstilling (fx. af appara-
ter, arrangement, måde hvorpå ngt. fremtræ-
der, opbygning, struktur; (rank) holdning.
II. set-up (adj.) : a well ~ man en rank (og
kraftig) mand.
seven [isevn] syv. -fold [-føuld] syvfoldig.
-teen [isevn'ti'n] sytten, -teenth [-'ti'nj)] syt-
tende, -th [isevnl)] syvende; syvendedel,
-tieth ['sevntiil)] halvfjerdsindstyvende, -ty
['sevnti] halvfjerds(indstyve).
sever ['seva] skille, afbryde; løsrive; kløve,
splitte; skelne; skilles.
several [isevral] adskillige, flere; forskel-
lige; respektive; ~ more adskillig flere; they
went their ~ ways de gik hver sin vej.
severally ["sevrali] hver for sig, en for en.
severance ['sev(8)r8ns] adskillelse, afbry-
delse.
severe [si'via] streng, hård, smertelig, hef-
tig, stærk, indgående; alvorlig (fx. a - ill-
ness) ; the weather is ~ det er meget koldt,
-ly strengt (fx. look at sby. -ly).
severity [si'veriti] strenghed, hårdhed,
smertelighed, alvorlighed.
sew [sou] (sewed, sewn el. sewed) sy; ~ on
a button sy en knap i; - up tilsy.
sewage [isju*id3] kloakindhold.
I. sewer [iso^a] syer(ske).
II. sewer ['sjua] kloak; forsyne med kloak,
-age [tsjua'rids] kloakanlæg ; kloakering.
sewing ['souin,] syning, sytøj. ~ circle sy-
klub. ~ -machine symaskine. ~ -needle synål.
- -silk sysilke. ~ -thread sytråd.
sewn [so"n] perf. part. af sew. sewn-up (si.)
udmattet, beruset, medtaget.
sex [seks] køn; kønslivet; seksual- (fx.~
instruction); the (fair) ~ det smukke køn.
sexagenarian [seksadsi'næarian] tresinds-
tyveårig, mellem 60 og 70 år gammel.
sexangular [sek'såiigjula] sekskantet.
sex-appeal [iseks a'pi'l] sex-appeal, tiltræk-
ning for det andet kon.
sexennial [sek'senjal] seksårig.
sexless ['sekslés] kønsløs.
sextant ['sekstant] sekstant.
sexton ['sekstan] graver, kirkebetjent.
sextuple ['sekstjupl] seksdobbelt; seks-
doble.
sexual [isek/ual] kønslig, seksuel; seksual-;
~ desire kønsdrift; - intercourse kønslig
omgang.
sexy [iseksi] (si.) erotisk.
shabbiness [ijåbinés] lurvethed, luvslidt-
hed, tarvelighed, sjofelhed; nærighed.
shabby [ijåbi] lurvet, luvslidt, forhutlet,
tarvelig, sjofel; nærig.
shabby-genteel [ijåbidsen'ti'l] fattigfin.
shabrack [ijåbråk] sadeldække, skaberak.
shack Lfåk] (amr.) hytte.
shackle [i/åkl] (subst. og vb.) lænke; sam-
lingsbøjle; (mar.) heks, sjækkel; (pi. ogs.)
hemmende bånd.
shad [/åd] majflsk, stamsild.
shad-bush bærmispel.
shaddock ['Jådak] pompelmus (art stor
grapefrugt).
I. shade [Xeid] (subst.) skygge, skyggeside;
beskyttelse, ly; skærm, glaskuppel; genfærd;
farvetone, afskygning, nuance, lille kende,
farve; put sby. into the - stille én i skygge.
II. shade [Jeid] (vb.) skygge, stille i skygge,
skygge for (fx. ~ one's eyes with one's
hand), kaste en skygge over; skyggelægge,
skravere; ~ into glide over i, gå gradvis over
i (fx. blue that -s into green).
I. shadow [ijadou] (subst.) skygge, slag-
skygge; uadskillelig ledsager; skyggebillede;
genfærd, fantom; not a ~ of ikke en smule,
ikke en antydning af.
II. shadow [i/ådou] (vb.) skygge for, kaste
en skygge over; skygge (fx. he is -ed by the
police); ~ forth lade ane, give varsel om.
shadow cabinet (oppositionens ledere som
har chance for at komme til at danne rege-
ring).
shadowy [i/ådo"i] skygge-, skyggefxild :
mørk, uvirkelig.
shady
381
sharp ^
shady ['/eidi] skyggefuld, kølig; tvetydig,
fordægtig, moralsk anløben, mindre fin ; he
is a ~ customer (ogs.) han er ikke fint pa-
pir; on the ~ side of forty på den gale side
af de fyrre; ~ transactions tvivlsomme for-
retninger.
S. H. A. E. F. [/eif] fk. f. Supreme Head-
quarters Allied Expeditionary Forces.
shaft [J"a*ft] skaft, vognstang, spydskaft;
pil; spir; skakt; aksel; (lys) stråle; benpibe,
-ing akselledning.
shag Uåg] stridt hår; grov luv; plys; stærk
finskåren røgtobak; (zo.) topskarv; (si.) jagt,
forfølgelse.
shaggy [i/ågi] stridhåret, lådden, overgroet.
shagreen [Ja'gri'n] chagrin (læder, skind).
shah [Ja*] shah (konge i Iran).
I. shake [/eik] (shook, shaken) ryste (fx.
-^ a cocktail), få til at ryste (fx. his step
shook the room); skælve (fx. ~ with cold);
slå triller; T give hånden; (amr. si.) ryste af
sig; that shook him (ogs.) det havde han ikke
ventet; shaking his finger at me med løftet
pegefinger (o : formanende) ; ~ hands give hin-
anden hånden; ~ sby. by the hand give en
et håndtryk; ~ one's head (at) ryste på ho-
vedet (over); ~. a leg (si.) danse; skynde sig;
~ in one's shoes ryste i bukserne; ~ down
ryste ned (fx. ~ down apples from a tree) ;
ryste sammen; falde til ro (fx. ~ down in
one's new home); -^ off ryste af sig; komme
over; frigøre sig for; ~ out ryste ud; udiol-
de; ~ up blande; ~ sby. up ruske en op.
II. shake Lfeik] rysten; (i sang el. musik)
trille; ~ of the hand håndtryk; ~ of the
head hovedrysten; give sby. a good ~ ruske
én ordentligt; in two -s, in half a ~ i løbet
af 0,5.
shakedown [ijeik'daun] : give sby. a - rede
på gulvet til en.
shaken [Jeikn] perf. part, af shake.
shaker [ije'ka] bøsse (fx. pepper ~ ).
Shakespeare f'Xeikspia].
Shakespearean [JeJks'piorian] shakespearsk.
shako i'/akou] sjako.
shaky [ijeiki] rystende, skrøbelig, vaklen-
de; upålidelig; be ~ (ogs.) stå på svage fød-
der.
shale [/eU] lerskifer.
shall [/ål; uden tryk Jel, Jl] (imperf.
should) skal, vil; det bruges:
a) som hjælpeverbum til at danne futurum
i 1. person (fx. I ~ be there; we ~ arrive by
the first train tomorrow vi kommer med før-
ste tog i morgen) :
b) til at udtrykke krav, pligt, nødvendig-
hed (fx. he does not want to go, but I tell
you he ~ ) ; løfte (fx. you - have the money) ;
trusel (fx. you ~ regret it du skal komme til
at fortryde det) ;
c) i visse bisætninger, fx. it is strange that
he should be there det er mærkeligt, at han
er der; we decided to stay til! the rain should
cease vi besluttede at blive til regnen hør-
te op.
shalloon [.failu'n] chalon (uldent stof).
shallop [i/ålep] (mar.) chaloupe.
shallot [/ailåt] skalotteløg.
shallow [i/ålou] flad, grundet; overfladisk;
åndsforladt, åndlos; grundt vand, grund; he
is pretty ~ (ogs.) han stikker ikke dybt. ~
-brained lavpandet, indskrænket.
Shalt [/alt] : thou ~ (gml.) du skal.
sham [/am] humbug; humbugmager, char-
latan; simulant; skin-, fingeret, uægte;
narre, simulere, forstille sig, hykle; - dia-
mond uægte diamant; - fight skinfægtning;
~ illness forstilt sygdom; simulere; ~ stupid
spille dum.
shamble [i/åmbl] sjokke, trække benene
efter sig; sjokken.
shambles ['/åmblz] slagtehus, slagteri;
slagterbænk; sted hvor blodbad foregår el.
hvor der hersker vild forvirring.
shame [/eim] skam, undseelse, vanære,
skændsel; gøre skamfuld, gøre til skamme,
beskæmme, vanære; (gml.) skamme sig;
shame! fy! bring ~ on sby., bring sby. to ~
bringe skam over (el. vanære) en; put sby.
to ~ få en til at skamme sig; for ~ fy! for
(very) ~ for skams skyld; be past (el. be
dead to) - have bidt hovedet af al skam;
~ on you! skam dig! ~ sby. into (, out of)
St. få en til (, fra) ngt. ved at vække hans
skamfølelse.
shamefaced [i/eimfeist] skamfuld, undse-
lig.
shameful [i/eimful] skændig, skammelig.
shameless ['/eimlés] skamløs.
shammy [i/åmi] vaskeskind.
shampoo [/åm'ou*] hårvask; shampooing
(hårvaskningsmiddel) ; vaske hår.
Shamrock [i/åmråk] trebladet hvidkløver
(irsk nationalsymbol).
shandrydan [i/åndridån] slags gammeldags
vogn.
shandy [i/åndi] = shandygaff.
shandygaff [i/åndigåf] (blanding af øl og
sodavand m. ingefærsmag).
I. Shanghai Lfåiiihai].
II. shanghai [/ån'hai] shanghaje (o: drikke
fuld og narre el. tvinge til at tage hyre).
shank [/åiik] skank, ben, skinneben; stok,
skaft; go on Shanks's mare (el. pony) benytte
apostlenes heste.
shan't [/a*nt] af shall not.
I. shanty [i/ånti] hytte, skur.
II. shanty [i/anti] opsang.
Shape [/eip] fk. f. Supreme Headquarters
Allied Powers Europe.
shape [/eip] skabe, danne, forme, tilhugge,
tilpasse, indrette; arte sig; form, skikkelse,
fa^on; snit.
shapeless [i/eiplés] uformelig.
shapely [i/eipli] velskabt.
shard [/a*d] potteskår; dækvinge (på bille).
I. share [/æe] plovskær, plovjern.
II. share [/æa] del, andel, lod, part; aktie;
dele, deltage, være med; fordele; have sam-
men (with med), samdele; fall to my ~ falde
i min lod; go shares splejse (in til); - and
~ alike dele som brødre.
share capital aktiekapital.
share certificate aktiebrev (udstedt på
navn).
shareholder ['/æohouldal aktionær, andels-
haver, shareholding aktiebeholdning.
share warrant aktiebrev (udstedt til ihæn-
dehaver).
shark [/a'k] haj; svindler; (amr. si.) en
som er usædvanlig dygtig på et særligt om-
råde (fx. he is a ~ at mathematics); svindle,
snyde.
Sharon [i/æaran] Saron; rose of ~ Sarons
rose.
Sharp [/a'p] skarp, hvas, spids, skarpskå-
ren; kløgtig, kvik, hurtig, skarpsindig, intel-
ligent, vågen, dreven, fiffig, snu ; præcis ; (om
lyd) skingrende, geaneTutrængende; (om
node) med kryds foran; kryds (foran node),
node med kryds foran; sort tangent; T sny-
der, svindler; snyde; C sharp cis; sharp's the
word skynd dig! look ~ skynde sig; at five
o'clock " klokken fem præcis.
2 sharpen
382
ihift
sharpen [ij'a'pan] hvæsse, spidse; blive
skarp.
sharper [i.fa'pa] bedrager, falslispiller.
sharp-set ['/a'piset] grrådiff, meg:et sulten.
sharpshooter ['/a'p/u'ta] skarpskytte.
shatter [ijåta] slå i stykker, splintre, øde-
lægge, nedbryde, tilintetgøre; gå i stykker;
-ed health nedbrudt helbred; ~ an illusion
få en illusion til at briste.
shave [Jeiv] skrabe, barbere; strejfe; høvle;
barbering; he had a close ~ der var bud
efter ham (han var i fare); it was a narrow
(el. close) ~ det var på et hængende hår, det
var nær gået galt.
shaven ['Xe'vn] barberet.
shaver [ijeival (ogs.) ung knægt.
shavetail CJeivteil] (amr. si.) nyudnævnt
sekondløjtnant.
Shavian [ijeivian] (adj.) som hos G.Bernard
Shaw.
shaving ['/eivinl barbering; spån, høvl-
spån. " -brush barberkost. ~ case barber-
etui. ~ CUP (el. mu«, pot) sæbekop. - paper
barberserviet. ~ stick stykke barbersæbe.
shawl [Jå'l] sjal. -ed indsvøbt i et sjal.
shawm [få*m] skalmeje.
shay [fei] (spøsrende om) køretøj.
she [/i*] hun. den, det; hun(dyr), hun- (fx.
- -bear hun bjørn).
sheaf [/i'f] (pi. sheaves) neg, knippe,
bundt; binde op, binde i neg osv.
shear [Jia] (shore, shorn) klippe (især får) ;
klipning; overklipning; forskydning; a two
-shear ram en toårs vædder; a pair of shears
fåresaks. havesaks.
shear-legs trr^enet kran.
shearwater [ijiawå'ta] (zo.) skråpe.
sheath (.ri'bl skede, futteral.
sheathe [Ji*^] stikke i skpden; forhude.
sheathine fi.fi'Oinl beklædning; forhudning.
sheave [Ji'vl blokskive, remskive; binde i
neg (el. bundter, knipper).
sheaves ffi*vz] pi. af sheaf.
Sheba ['Ji'bal Saba.
shebang [fiibånl (si.) hus, butik, aflFære,
redelighed; the whole - hele molevitten.
shebeen ffi'bi'n] smugkro.
I. shed [/ed] (shed, shed) udeyde: udsprede,
fælde, afkaste, aflæge-e; skille sig af med,
tabe, sprede; miste (løv, tænder, horn); ~
light on kaste lys over; ~ a tear fælde en
tåre.
II. shed rfad] skur; hangar.
she'd [Ji'd] trukket sammen af she had,
she would,
sheen [.fi'nl skin, glans.
I. sheeny [i/i'ni] skinnende, glansfuld.
II. sheeny [ifi'nil fsl.) iøde.
sheep Ifi'p] (pi. d. s.) får; tossehoved; fåre-
skind; there is a black ~ in every flock der
er brodne kar i alle lande; a wolf in sheep's
clothing en ulv i fåreklæder; I followed him
(about) like a - jog fulgte ham som en bund,
jeg fulgte ham blindt; make (el. cast) sheep's
eyes at sende forelskede øjekast (til); se-
parate the ~ and the goats skille fårene
fra bukkene. - -cot fårefold. ~ -hook hyrde-
stav.
sheepish ["Ji'pi/] undselig, genert, flov;
fjogpt.
sheepl-run f'/i'prAn] græsgang for får (især
i Australien), -skin fåreskind; pergaments-
dokument; T diplom. ~ -walk græsgang for
får.
I. sheer [/ia] skær. ren; tynd, fin, gennem-
sigtig; lodret, stejl; lutter; out of - weari-
ness af lutter (el. bare) træthed.
II. sheer Lfia] vige til siden ; spring (i skib) ;
~ off gå af vejen, vige til siden.
sheer-legs trebenet kran, buk.
sheet [/i't] flade, plade; lagen; sejl; ark,
blad; (mar.) skøde; (pi. ogs.) for- (el. agter-)
ende i robåd; lægge lagen på, dække med
lagen; three -s in the wind (si.) plakatfuld.
~ anchor pligtanker; (fig.) redningsplanke.
sheeting ['/i'tiri] lagenlærred.
sheet-lightning fladelyn.
sheet-metal blik.
Sheffield [ijefi'ld].
sheik(h) [Jeik] sheik.
Sheila l'Ji-la].
shekel l'Jekl] sekel (jødisk mønt og vægt-
enhed); (pi.) (si.) penge, „gysser", „staka-
ter".
sheldrake [i/eldreik] gravand, gravandrik,
brandgås.
shelduck [i|eldAk] gravand.
shelf l/elf] (pi. shelves) hylde; sandbanke,
revle; klippefremspring; (laid) on the ~
lagt på hylden, afdanket; the Continental ~
kontinentalsokkelen.
Shell LTel] skal, bælg, skæl, muslingeskal,
konkylie; patronhylster, patron, granat;
(mar.) blokhus; (gml.) lyre; afskalle(s);
bælge; bombardere; - out (si.) punge ud.
shellac l'/elåk] schellak.
Shelley [tjeli].
shellfish skaldyr.
shell-heap [ijel'hi'p] køkkenmødding.
shelly lijeli] skalbærende; rig på muslin-
ger; skalagtig.
shelter |"Xelta] ly, læ, skærm, beskyttelse;
dække, huse, give ly, beskytte; søge ly;
(air raid) ~ beskyttelsesrum (mod luftan-
greb), tilflugtsrum; take ~ søge ly.
I. shelve [/elv] forsyne med hylder; hen-
lægge, „sylte" ; skrinlægge.
II. shelve [/elv] skråne,
shelves [/elvz] pi. af shelf.
shelving [i/elviii] hyldemateriale; skrå-
nen.
Shem [/em] Sem.
shenanigan [/iinånigan] T narrestreger,
nonsens.
shepherd ['/epad] hyrde; vogte, føre, genne;
-'s pie ret af hakket kød og kartoffelmos; -'s
purse hyrdetaske (plante).
shepherdess ['/epadés] hyrdinde.
sherbet l'/a'bit] sorbet (slags drik).
sheriff [</erif] sheriff (i England: en uløn-
net, af kongen udnævnt embedsmand, som
repræsenterer sit county ved større anled-
ninger; i Skotland: administrativ embeds-
mand og dommer i et county; i U.S.A.: valgt
embedsmand med visse politimæssige og ju-
ridiske funktioner).
sherry ['/eri] sherry.
she's [/i'z] fk. f. she is el. she has.
Shetland [i/etland] Shetlandsøerne; shet-
landsk.
shew [/o«] d. s. s. show.
shibboleth ['/ibalej)] kendingsord; slagord
(der ikke længer gælder).
shield Lfi'ld] skjold, skærm; forsvar, be-
skytter; beskytte, værge. ~ -bearer [-bæara]
skjolddrager, -less forsvarsløs.
shift [/ift] skifte, flytte, fjerne, omlægge;
forandre sig; forskyde sig; fjerne sig; bruge
udflugter; forandring, omslag; arbejdshold,
skift, arbejdstid; hjælpemiddel, kneb, ud-
vej, nødhjælp, list; klæder til at skifte med;
~ the blame on to sby. skyde skylden på en:
- for oneself klare sig selv, sejle sin egen
sø; -^ off søge at unddrage sig; make ~ with
shift-key
383
shoot
St. klare sig med ngt. så godt man kan; I
must make ~ without it jeg må klare mig
foruden; -ing sand (s) flyvesand, -er maskin-
mand; lurendrejer, -iness foranderlighed.
~ -key skiftenøgle (på skrivemaskine), -less
hjælpeløs, ubehjælpsom, upraktisk.
shifty [i/ifti] upålidelig, uærlig, lusket.
shikaree [/iikaril jæger.
shillelagh [JiileUa] knortekæp.
shilling [i/iliii] shilling (12 pence); take the
King's- lade sig hverve, modtage håndpenge
shilling shocker knaldroman.
shilly-shally [ijilitjåli] ikke kunne bestem
me sig, vakle; ubeslutsom; ubeslutsomhed.
shimmer [ijima] flimre, skinne (svagt)
flimren.
shimmy [i/imi] T chemise; shimmy (dans)
shin LTin] skinneben, skank; klatre; sparke
over skinnebenet; - up klatre op ad, entre;
" of beef okseskank. " -bone skinneben.
shindy ['Jindi] T spektakel; kick up a ~
lave ballade.
I. shine [/ain] (shone, shone) skinne, lyse.
stråle (with af), brillere; T pudse, polere,
blanke.
II. shine [Jain] skin, glans, solskin; (si.)
neger; the coal had a ~ at one elbow frak-
ken var blank på den ene albue; get a ~ put
on one's shoes T få sine sko pudset; kick up
a ->- (si.) lave ballade; rain or ~ hvad enten
vejret var (, er) godt el. dårligt; take the ~
out of it tage glansen af det; take a ~ to (si.)
kaste sin kærlighed på.
shiner [i/aina] skopudser; (si.) øje; blåt
øje; -s (si.) penge.
shingle ['/ingl] tækkespån; småsten, rulle-
sten; shinglet hår; det at shingle; (amr.)
lille skilt ; tække med spån ; shingle.
shingles ['/inglz] helvedesild (sygdom).
shininess [i/aininés] glansfuldhed.
shiny [i/aini] skinnende, blank; blank-
slidt.
ship [/ip] skib, fartøj; luftskib, flyvema-
skine; bringe (eller tage) om bord, afskibe,
tage ind; sende, forsende; påmønstre, hyre;
tage hyre; - a sea få en sø over sig; ~ the
oars lægge årerne ind (, ud) ; -'s articles for-
hyringskontrakt ; -'s stores skibsfornøden-
heder.
-ship (bl. a.) embede, stilling, rang som (fx
judgeship, vicarship) ; -skab (fx. friendship).
shipjboard: on -board om bord (på et skib).
~ -boy skibsdreng. - -breaker skibsophug-
ger. ~ -broker skibsmægler. - -builder skibs-
bygger. ~ builder's yard skibsværft. ~-build-
ing skibsbyggeri. - -chandler skibshandler,
skibsekviperingshandler. -master skibsfører.
shipment ["/ipmant] indskibning, afskib-
ning; parti, sending, ladning.
shipowner [i/ipøuna] reder.
shipper [i/ipa] befragter, afskiber, ekspor-
tør, iraportør, speditør.
shipping [ijipin] søfart, skibe; afladning.
~ -articles forhyringskontrakt. ~ -bill for-
tegnelse over ladningen, manifest. -~ docu-
ments afladedokumenter. ~ intelligence skibs-
efterretninger. ~ Office forhyringskontor;
rederikontor. ~ trade (fællesbetegnelse for)
rederi-, skibsmægler- og speditionsvirksom-
hed.
ship plane dæklandeflyvemaskine.
ship's boy skibsdreng.
shipshape ['Jipjeip] i fin orden.
ship-way bedding.
shipwreck [i/iprek] skibbrud; lide skibbrud.
ship-wright l'/iprait] skibsbygger.
shipyard ['/ipja'dl værft.
shire l'/aia, i smstg. : -Jia, -Ja] grevskab,
amt.
shirk [/a'k] skulke, skulke fra; skulker,
shirker ["Xa'ka] skulker.
shirt [/a*t] skjorte; bluse(liv) ; in his ~
i bar skjorte; keep your ~ on! tag den med
ro! hids dig ikke op! lose one's ~ miste alt
hvad man ejer (og har); he came to America
without a - to his back han kom til Amerika
uden en øre i lommen.
shirt-front skjortebryst.
shirting [ija'tinl skjortestof.
shirtless skjortoløs: uden en øre i lommen.
shirt-sleeve [I Ja'tsli'v] skjorteærme; in one's
(, his etc.) -s i skjorteærmer.
shirt-waist famr.) bluse.
shirty ['Ja'ti] (si.) vred, hidsig, arrig.
shit [/it] (vulg.) skide; skid.
I. shiver [i/iva] stump, splint; splintre.
II. shiver ['/iva] ryste; gys, gysen, kulde-
gysning; it sent -s up my spine det fik det til
at løbe koldt ned ad ryggen på mig.
shivery ['Jivari] skælvende, kold; forfros-
sen.
I. shoal [/oul] sværm, stime; -s (ogs.) mas-
ser.
II. shoal [/oul] svømme i stimer.
III. shoal l/oul] (adj.) grundt (om vand).
IV. shoal Lfoul] (subst.) grund (i vand),
revle.
V. shoal [Jøul] (vb.) blive mere og mere
grundt (om vand).
shoaly [i/ouli] fuldt af grunde,
shoat [/out] erris.
I. shock Lfåk] stød, rystelse, forargelse,
chok; støde, ryste, forarge; ~ troops stød-
tropper.
II. shock [/åk] hob, trave (af neg) ; tæt, fil-
tret, uredt hår; sætte (neg) sammen.
shocker [i/åka] gyser, godtkøbsroman.
shock-headed med uredt, filtret hår.
shocking ['/åkin] rystende, forfærdelig;
a - poor (el. bad) play et elendigt skuespil.
shod [/åd] imperf. og perf. part. af shoe.
shoddy ['/ådi] kradsuld; humbug; uægte,
forloren.
I. shoe [/u*] sko; skoning; cast a ~ miste
en sko (om heste); shake in one's -s ryste i
bukserne: I should not like to stand in your
-s jeg ville nødig være i dit sted: another
pair of -s en ganske anden sag; where the -
pinches hvor skoen trykker; wait for dead
men's -s vente på nt en anden skal d« for at
overtage hans stilling el. formue; she stole
upstairs without her -s hun listede sig op på
strømpesokVrr.
II. shoe [/u*] (shod, shod) sko, beslå,
shoelblack skopudser, -horn skohorn. "
-lace skobånd. snørebånd. ~ -leather sko-
læder: skotøj.
shoe|maker [i/u'meika] skomager. ~ -string
skobånd.
shone [/ån] imperf. og perf. part. af shine.
shoo [/u'] (en langtrukken /-lyd, hvor-
med noget, fx. høns, kyses bort) ; kyse (bort),
genne.
shook [/uk] imperf. af shake.
I. shoot [Ju't] (shot, shot) skyde, afskyde,
affyre; kaste, slynge (fx. be shot out of a
car); (ud)sende (fx. the sun -s its rays; - a
glance at sby.) ; tippe, hælde (fx. rubbish);
passere hurtigt, fare (af sted), jage, pile;
jage, gå på jagt; skyde, spire frem; fotogra-
fere, filme, optage (film) ; - the moon (si.)
flytte uden at betale husleje; ~ a rapid fare
ned over et strømfald; ~ the sun tage sol-
højden; ~ the works (si.) vove den højeste
shoot
384
show
indsats (i spil), sætte alt ind på at nå ngt.
- at skyde på; T sigte mod, stræbe efter
" off one's mouth (el. face) (si.) feruge mund
~ out rage frem; stikke ud, stikke frem; ~
up skyde op (fx. a flame -s up), skyde i vej-
ret (fx. the child -s up); skyde på (fx. a
village).
II. shoot [/u*t] jagtselskab, jagtdistrikt;
skud (på plante); (= chute).
shooter [iju'ta] jæger; sks^devåben, „sky-
der" .
shooting [iju'tinl (subst.) jagt, jagtret;
(adj.) jagende (fx. a ~ pain). - -boots jagt-
støvler. " -box jagthytte. -~ -distance skud-
hold. - -gallery skydebane. ~ -iron (si.) sky-
devåben, „skyder". ~ -range skydebane. ~
star stjerneskud.
shop [Jåp] butik, forretning; værksted;
(si.) anstalt; plads; (vb.) gå i butikker; be
all over the ~ være i uorden, ligge og flyde
alle vegne; come to the wrong ~ gå galt i
byen; keep a ~ have en butik; keep -~ for
sby. T passe butikken for en; talk ~ i tide
og utide drøfte snævert faglige spørgsmål;
do some -ping, go -ping gå i butikker, (gå ud
for at) gøre indkøb.
shop|assistant kommis, ekspedient, ekspe-
ditrice, -fitter butiksmontør. ~ -girl ekspedi-
trice, -keeper detailhandler, handlende ; kræm-
mer, -lifter butikstyv, -man detailhandler,
handlende; ekspedient.
shopping [i/åpiii] indkøb, ~ -bag indkøbs-
taske. ~ -book kontrabog.
shoppy [i/åpi] butiks-; faglig, som drejer
sig om faglige emner.
shopl-soiled falmet, smusket, let beskadiget
(ved at have været udstillet), forslidt (fx. a
~ cliche). ~ -steward (fagforenings) tillids-
mand (på arbejdsplads), -walker [-wå'ka]
inspektør (i stormagasin). ~ -woman ekspe-
ditrice. ~ -worn = " -soiled.
I. shore [Jå*] (subst.) støtte, skråstøtte;
(vb.) - (up) støtte, afstive.
II. shore [/å"] kyst, strand; bred, flodbred;
on ~ i land, til lands; på grund.
III. shore [Jå,'] imper^". af shear,
shore-fast [i/å'fa'st] fortøjningstrosse.
shore-leave landlov.
shoreline ["Jå'lain] kystlinie.
shoreward [i/å'wad] mod kysten,
shoring [ijå'riri] afstivning.
shorn [Jå'n] perf. part. af shear.
I. Short LTå't] (subst.) kortfilm, forfilm;
kort vokal, kort stavelse; kortslutning.
II. Short [Jå't] (adj., adv.) kort, kortfat-
tet, kortvarig ; lille (af vækst) ; kort for ho-
vedet, brysk; for kort (fx. I can't tie the
knot, the string is - ) ; kneben, (for) knap
(fx. ~ weight); utilstrækkelig forsynet; skør,
sprød (om metal etc.) ; (om drik) stærk, ikke
opspædt; brat, pludselig (fx. stop ~); many
goods are ~ der er knaphed på mange varer;
cut sby. ~ afbryde en; to cut a long story ~
kort sagt; ~ memory dårlig hukommelse;
run ~ slippe op; run ~ of (næsten) have
brugt op, ikke have nok (af) ; make a ~ sale,
sell ~ (mere.) fikse; ~ sea krap sø; ~ sight
nærsynethed; ~ story novelle, fortælling; it
is in ~ supply der er knaphed på det; ~ time
indskrænket arbejdstid; make ~ work of gøre
kort proces med; for ~ for kortheds skyld;
in ~ kort sagt; be ~ of mangle, være util-
strækkeligt forsynet med; I am rather - (of
funds) der er ebbe i kassen; ~ of murder I
will do anything to help her når vi lige und-
tager mord vil jeg gøre hvad det skal være
for at hjælpe hende; nothing ~ of intet min-
dre end; nothing ~ of marvellous ligefrem
vidunderlig; come (el. fall) ~ of ikke nå (op
til).
shortage [ijå'tidsl mangel, knaphed (of på).
short|bread, -cake slags småkage (omtr. =)
finsk brød. ~ -circuit kortslutning; kortslutte,
-coming fejl, mangel. ~ -dated kortfristet.
shorten [<Jå'tn] forkorte, indskrænke; blive
kortere, aftage, trække sig sammen; - sail
mindske sejl.
shortening (subst.) fedtstof der anvendes
til bagværk for at gøre dette sprødt.
shorthand ['/å'thånd] stenografi; ~ writer
stenograf.
shorthanded : be ~ have for lidt mand-
skab.
shorthorn korthornskvæg.
shortlived [i/å't'livd] kortvarig.
shortly [i/å'tli] kort; om kort tid, snart.
shorts Lfå'ts] shorts (slags korte benklæ-
der).
short|-sighted nærsynet, kortsynet. ~
-spoken, ~ -tempered kort for hovedet. ~
-term kortfristet. ~ -waisted kortlivet. ~
-winded [ijå't'windid] stakåndet. ~ -witted
enfoldig.
I. shot [/åt] imperf. og perf. part. af shoot.
II. shot Lfåt] skud; projektil(er), hagl;
skytte; fiskedræt; lynskud (i fotografi); films-
scene, fllmsoptagelse ; T forsøg ; gætning ;
(si.) indsprøjtning; have a ~ at st. gøre et
forsøg på ngt. ; make -s at the questions (for-
søge at) gætte sig til svarene, „skyde" ; a
big ~ (si. om person) en af de store kanoner;
I'll have a ~ for the train jeg vil prøve på
at nå toget; like a - øjeblikkelig; som skudt
ud af en kanon; a ~ in the locker ressourcer
som man kan ty til i en given situation,
penge på lommen.
III. shot [/åt] andel.
IV. shot [Jåt] changerende (fx. ~ silk),
shotgun haglbøsse.
shotproof [i/åtpru'f] skudfast, skudsikker.
shot-tower [ijåt'taua] tårn til haglfabrika-
tion.
should [/ud, trykløst Jad, Jd] imperf. af
shall.
shoulder [i/oulda] skulder; bovstykke; af-
sats; ansats; yderrabat (langs vej); (vb.)
tage på skuldrene ; skubbe, puffe ; påtage sig
(fx. a task) ; bære (på skuldrene) ; stand head
and -s above være et hoved højere end;
broad in the -s skulderbred; ~ to ~ skulder
ved skulder, med forenede kræfter; stand ~
to ~ stå last og brast; give the cold ^ to
vise kulde, være afvisende over for; ~ out
skubbe ud, smide ud. ~ -belt skuldergehæng;
bandoler. ~ -blade, ~ -bone skulderblad. ~
-knot skuldersløjfe. ~ -strap skulderstrop.
shouldn't [J'udnt] fk. f. should not.
shout [Jaut] råbe, bruge mund; råb; - at
råbe efter, råbe ind i hovedet på ; don't - at
me! du behøver ikke at råbe! jeg er ikke
døv! ~ for råbe på, råbe efter.
shove [/av] skubbe, puffe; skub, puf; ~ off
støde fra land.
shovel [i/avI] (subst.) skovl; (vb.) skovle;
~ hat (engelsk) præstehat (med bred på
siderne opadbøjet skygge).
shovel(l)er [i/av19] (zo.) skeand.
I. show [/øu] udstilling, skue; festoptog,
(varieté)forestilling, revy, teater, forlystelse;
ydre pragt, brilleren; syn; antydning (of af)
tegn (of til, på); (ydre) skin; (si.) foretagen'
de; boss (el. run) the ~ stå for det hele;
do a ~ T gå til en (teater-, biograf- etc.) fore
stilling; give the (whole) ~ away røbe hem
show
385
Siberia
melighederne el. manglerne, sladre; wild
beast ~ menageri ; do st. for ~ gøre ngt. for
et syns skyld, for at brillere; ~ of hands
håndsoprækning; make a ~ of doing st. lade
som om man gør ngt.; be on ~ være ud-
stillet.
II. show [/ou] (showed, shown) vise, fore-
vise, fremvise; opvise; udstille; lægge for
dagen (fx. ~ a noble spirit); bevise; anvise;
kunne ses (fx. the scar does not ~ ) ; ~ one's
face (el. head) vise sig, lade sig se; ~ one's
hand (fig.) bekende kulør; røbe sine planer;
~ one's teeth vise tænder; that just (el. only)
-s (what the real situation is) der kan man
se (hvordan det virkelig forholder sig) ; what
have I got to ~ for it? hvad har jeg (fået)
ud af det? - off vise frem, gøre sig vigtig
med; brillere, vise sig; ~ out føre ud; vise
ud; ~ up blotte, stille blot, afsløre; træde
tydeligt frem; T vise sig, møde op.
showj-bill teaterplakat. ~ -boat teaterbåd.
~ -box perspektivkasse, -bread skuebrød.
~ -case montre, glasskab.
showdown l'Joudaun] læggen kortene på
bordet.
shower [i/aua] byge, overflod ; douche,
styrtebad; regne, lade regne. ~-bath douche,
styrtebad, -y regnfuld.
show-girl L'Jouga'l] korpige, kvindelig statist.
showman [iJo"m8n] fremviser; leder af me-
nageri o. 1.
shown [Joun] perf. part. af show.
show-off L/øuiå'f] brilleren, vigten sig; T en
der vil vise sig.
show-place ['/øupleis] seværdighed.
show-room ti/ouru(')m] udstillingslokale.
showy l'/øui] pralende, som gerne vil vise
sig; som tager sig ud.
shrank [Jrårik] imperf. af shrink.
shrapnel [ijråpnal] shrapnel, granatkar-
dæsk(er).
shred Lfred] skære i strimler; stump, trevl,
strimmel; not a ~ of evidence ikke antydning
af bevis, shredded wheat hvede behandlet
som cornflakes.
I. shrew tjru'] spidsmus.
II. shrew l/ru'] trættekær kvinde, Xantippe;
The Taming of the Shrew „Trold kan tæm-
mes".
shrewd [Jru'd] skarpsindig, klog; skarp,
hvas; a ~ idea, a ~ suspicion en lumsk mis-
tanke; he -ly suspects that . . . han har en
lumsk mistanke om at . . .
shrewish l'Xru'iX] arrig.
shrew-mouse l'/ru'maus] spidsmus.
Shrewsbury [ijru'zberi, i/ro^zbari].
shriek Lfri'k] skrig; skrige, hyle.
shrievalty [i/ri'valti] sheriffs embede.
shrift Lfrift] : give short ~ gøre kort pro-
ces.
shrike [/raik] (zo.) tornskade.
shrill [Jril] skingrende, gennemtrængende,
skarp; (vb.) hvine.
shrimp [/rimp] reje; splejs; fange rejer,
-er i'Jrimpa] rejefisker.
shrine Lfrain] helgenskrin, helgengrav, hel-
ligdom, alter.
shrink IJririk] (shrank, shrunk) skrumpe
ind, svinde ind, krybe ind; få til at trække
sig sammen, krympe, dekatere; vige tilbage,
gyse tilbage.
shrinkage ['/rinkids] svind; sammen-
skrumpning; krympning.
shrive Lfraiv] (gml.) (shrove, shriven)
skrifte.
shrivel [ijrivl] skrumpe ind, blive rynket;
visne, -led (ogs.) rynket.
Engelsk-dansk ordbog
shriven [ijrivn] perf. part. af shrive.
shroff [Jråf] indfødt møntekspert (i bank
i Østen) ; bankier, vekselerer (i Østen) ; un-
dersøge (mønter).
shroud Lfraud] ligklæder; (mar.) vant;
iføre ligklæder; tilhylle, dække, indhylle.
I. shrove l/røuv] imperf. af shrive.
II. shrove [Jrøuv] : Shrove Monday faste-
lavnsmandag; Shrove Tuesday hvidetirsdag.
Shrovetide l'/røuvtaid] fastelavn.
shrub IJrAb] busk, krat; rense for krat.
-bery [i/rAbari] buskads, -by ['JrAbi] busket.
shrug l/rAg] skyde (skuldrene) i vejret;
skuldertræk; he -ged his shoulders han trak
på skuldrene.
shrunk [JrAiik] perf. part. af shrink.
shrunken [iJrAiikan] indskrumpet.
shuck [jAk] skal, bælg, has.
shucks! [jAks] (si.) vrøvl! pyt med det! (amr.
ogs.) uha!
shudder [ifAdo] gyse; gysen.
shuffle [i/aA] blande, vaske (kort) ; komme
med udflugter; sjokke, slæbe på benene,
slæbe benene efter sig; kortblanding; kneb,
udflugter; sjokken, slæben på benene; ~
one's feet flytte benene frem og tilbage,
sidde uroligt med (el. stå uroligt på) benene;
~ off frigøre sig for. shuffler [ijAfla] kort-
blander; lurendrejer.
shun [/au] sky, undgå; - sby. like poison
sky en som pesten.
'shun [/au] fk. f. attention 1 giv agt!
shunt [/AUt] skifte (ind på et sidespor),
rangere; skubbe fra sig; lægge til side; ran-
gering; shunt (gren af elektrisk stromled-
ning). -er sporskifter, -ing rangering, ranger-.
shush I/a/] tysse på.
shut [/At] (shut, shut) lukke, lukkes; luk-
ket; ~ one's face (el. head) (si.) holde kæft;
~ down lukke, standse arbejdet; ~ in inde-
lukke; ~ off lukke lor (fx. the water, the
gas), lukke ude; ~ out lukke ude; ~ up
holde kæft, tie stille; få til at tie stille; lukke
fast i; ~ up a house aflåse og ophøre at bebo
et hus; ~ up shop lukke forretningen, op-
høre at drive forretning, lukke biksen; ~
sby. up få en til at tie; indespærre en; ~
up st. in a safe gemme ngt. i et penge-
skab.
shut-eye ['/Atai] (si.) lur.
shutter [i/Ato] skodde; lukker (i fotografi-
apparat); rullejalousi (i skrivebord); (vb.)
lukke med vinduesskodder; put up the
shutters (fig.) holde fyraften, lukke forret-
ningen,
shuttle [i/Atl] skyttel, spole. ~ -cock [-kåk]
fjerbold, badmintonbold.
shuttle service pendultrafik.
I. shy [/ai] sky, genert, undselig, frygtsom;
fight ~ of søge at undgå, gå uden om; once
bitten twice ~ af skade bliver man klog,
brændt barn skyr ilden.
II. shy [/ai] (vb.) blive sky; ~ at vægre
sig ved, nægte at indlade sig på.
III. shy [fai] (vb.) kaste (fx. ~ a stone at
sby.).
IV. shy [/ai] (subst.) kast (med en bold
eller en sten); forsøg; have a ~ at doing st.
prøve at gøre ngt.
V. shy [/ai] (subst.) spring til siden; gal-
Shylock [i/ailåk].
shyster [i/aista] (amr. T) vinkelskriver,
lommeprokurator.
Siam [sai'åm] Siam. -ese [saia'mi'z] siame-
ser; siamesisk.
Siberia [sai'biaria] Sibirien.
25
Siberian
386
silence
Siberian [sai'biarian] sibirisk; ~ crab para-
disæble.
sibilant ['sibilant] hvislende ; hyislelyd.
sibiiation [sibi'le'/enj hvislen.
sibyl lisibilj sibylle, spåkvinde.
sibylline [si'bilain] sibyllinsk.
sic [sik] sic! (o : således står der virkelig).
siccative l'sikativ] tørremiddel.
Sicilian [siisiljan] siciliansk; sicilianer.
Sicily l'sisili] Sicilien
sick [siki syg (i denne betydning bruges
ordet på engelsk næsten kun foran navneord,
på amr. også som prædikatsord) ; søsyg;
som har kvalme; kraftesløs, mat; led og ked
(of af); the Sick Man (Tyr"^iet, den tyrkiske
sultan); be ~ have kvalme, kaste op; (amr.)
være syg; turn ~ få kvalme. ~-bed sygeseng,
sygeleje. ~ dub sygekasse.
sicken [isikn] blive syg, få kvalme, føle
lede (at ved) ; kvalme, gøre syg. -er noget
som gør en syg. -ing utålelig, modbydelig.
sick-headache hovedpine og kvalme.
sickle I sikl] segl, krumkniv.
sick-leave I'sikili'v] sygeorlov,
sickliness ["siklinés] sygelighed, svagelig-
hed; usundhed; vammelhed; modbydelighed;
mathed.
sick-list ['sik'list] sygeliste.
sickly [isikli] (adj.) sygelig, svagelig;
usund; vammel, kvalmende; mat; (adv.)
sygt (etc., se sick).
sickness l'siknés] sygdom; ildebefindende;
kvalme.
sick-room [isikruC)m] sygeværelse, syge-
stue.
I. side [said] (subst.) side (fx. left - ;
right - ; the ~. of the road); pax'ti (fx. vote
for a ~); take -s tage parti (w.th for); put
on ~ T vigte sig, spille vigtig; too much ~
about him T han bilder sig noget ind; han
er for indbiisk; on the ~ (ogs.) ekstra> ; on
the large (, small etc.) ~ ret stor (, lille etc.).
II. side [said] (vb.) : - with sby. tage ens
parti, holde med en.
side|-arms sidevåben, -board [-bå'd] anret-
terbord, buffet. ~-box sideloge. -burns (amr.)
små bakkenbarter. ~ -car sidevogn (til mo-
torcykel). ~ -d.sh mellemret. ~ -glance side-
blik. ~ -kick(er) (amr. si.) hjælper, part-
ner, kammerat, -light strejflys, sidelys; side-
vindue; sidelanterne. ~ -Ime bierhverv, eks-
trajob, ben. -long sidelæns, side-, skrå-, til
siden. ~ -note randbemærkning.
sider [saido] partigænger, tilhænger.
sidereal [sai'diarial] stjerne-.
sidel-saddle damesadel. ~ -show ekstraud-
stilling, (mindre) del af udstilling; biting. ~
-slip glide sidelæns, skride; skriden; fejltrin,
uægte barn. ~ -splitting til at le sig fordær-
vet over. ~ -step (i boksning) skridt (el.
spring) til siden, sidelæns skridt; toretage et
skridt (el. spring) til siden; vige til side;
undgå, gå uden om. ~ -track sidespor, vige-
spor; rangere ind på sidespor; skubbe til
side; bringe på afveje; komme på afveje.
-walk sidegang (i teater); (især amr.) for-
tov, -wards [-saidwadz], -ways ['saidwe'z]
sidelæns, skævt, skråt, til siden. ~ -whiskers
bakkenbarter. - -wind sidevind; indirekte
indflydelse; by a ~ -wind ad indirekte vej.
sidmg [isaidin] sidespor, vigespor.
sidle I saidl] gå sidelæns, gå i skrå retning;
nærme sig lel. gå) beskedent og genert.
siede [si'eklj århundrede.
siege [si'ds] belejring; lay ~ to belejre,
begynde at belejre; raise the ~ hæve belej-
ringen.
siesta [si'esto] siesta, middagssøvn.
, sieve [siv] si, sigte (subst. og vb.).
sift [sift] (vb.) sigte; strø, drysse; ~ out
sigte Ira. -er (subst.) sigte, -ing sigtning,
-ings Irasigtede dele.
sigh [saij sukke; suk; fetch (el. heave, draw)
a deep ~ udstøde et dybt suk; ~ for sukke
efter; sukke over; a ~ of relief et lettelsens
suk.
sight [sait] syn, synsevne, synskreds; øjne;
sigt (om veksel); observation; skue, sevær-
dighed, syn for guder; T en hel mængde;
sigtehul, sigtemiddel (sigtekorn, kærv, visir
osv. på skydevåben); udsigt, chance; få øje
på, få i sigte; forsyne med sigtemidler, ind-
stille, rette (skydevåben); observere; sigte
på; catch ~ of få øje på; get (el. gain) -^ of
få øje på, få i sigte; keep ~ of holde øje med;
look a ~ se forfærdelig ud; lose ~ of tabe af
syne ; after ~ efter sigt (om veksler) ; at ~
straks; ved sigt, a vista; fra bladet; love at
first- kærlighed ved første øjekast; play at~
spille fra bladet; know by ~ kende af udseen-
de; in ~ i sigte; for øje; be in ~ of have i sigte;
come in ~ of få i sigte; come into ~ blive
synlig; out of ~ ude af syne; out of ~, out
of mind ude af øje, ude af sind; rise in ~
komme i sigte.
-sighted [saitid] (adj.) seende, -synet (fx.
keensighted, short-sighted).
sighting shot prøveskud. sightless blind,
-liness nethed. -ly køn, net, tækkelig.
sight-reader: be an excellent ~ spille (el.
synge) udmærket Ira bladet.
sight! read mg det at spille (el. synge) fra
bladet, -seeing på jagt efter seværdigheder;
rundtur til seværdigheder, -seer l'saitsia]
turist.
sign [sain] tegn, mærke; symptom; sind-
billede, symbol; mindesmærke; skilt; vink;
fortegn; stjernebillede; gøre tegn (fx. - to
sby. to do St.), tilkendegive (ved tegn); un-
derskrive; signere; illummated (el. electric)
~ lysreklame; ~ articles tage hyre; - away
fraskrive sig; ~ on engagere, forhyre; blive
forhyret, tage hyre (fx. - on as cook); - on
for a job påtage sig et arbejde; ~ up påtage
sig et arbejde; lade sig hverve; melde sig til
militærtjeneste.
signal ['signal] signal; signalere; mærke-
lig; udmærxet; eklatant. ~ -dook signaibog.
~ -box signalhus.
signalize ['signalaiz] fremhæve, udmærke.
Signatory [»signatari] underskriver; under-
skrivende; the ~ powers signatarmagter-
ne.
signature ['signat/a] underskrift; fortegn;
ark. ~ -tune kendingsmelodi.
signboard l'sainbå'dj skilt.
signet ['signit] signet; segl.
significance [sig'nihkans] vigtighed, betyd-
ning.
significant [siginifikant] betydningsfuld,
betegnende.
signification [signiflikei/an] betydning.
significative [sig'nifikativ] betegnende.
signify ['signifai] betyde, betegne, tilkende-
give; have betydning.
sign-painter ['sainpeinta] skiltemaler.
signpost l'sainpøustj afviser, vejviser.
SiKh Isi'k] siiih (mediem af indisk folke-
gruppe).
Silas ['sailas].
silence ['sailans] stilhed, tavshed; stille!
bringe til tavshed, bringe til at tie; break ~
bryde tavsheden; command (el. order) ~ slå
til lyd; keep (el. observe) ~ tie; put (el. re-
silencer
387
singular
duce) to ~ bringe til tavshed; ~ gives con-
sent den der tier samtykker.
silencer ['sailansa] støjdæmper.
silent ['sailantj tavs; stille, lydløs; stum;
stumfilm; be ~ tie; ~ as death tavs som
graven; ~ film stumfilm.
Silesia [sai'li'zia, siili'zia] Schlesien.
silhouette [silu'et] silhouet, omrids; tegne
i silhouet: silhoufttGre.
silica l'silika] kiselsyreanhydrid, kiseljord.
silicate ['silikét] silikat, kiselsurt salt.
silicated l'silike'tid] kiselsur.
siliceous [si'li/9s], siliciferous [sili'sifares]
kiselholdig, kisel-.
silicic [si'lisik] : ~ acid kiselsyre.
silicon [isilikan] silicium.
silicosis [sili'kousis] silicose.
silk [silk] silke, silkegarn, silketøj, silke-
stof; refuse ~ silkeaffald; spun ~ silkegarn;
sewing ~ sysilke; take ~ anlægge silke-
kappen (blive King's (, Queen's) Counsel),
-breeder silkeavler. ~ -culture silkeavl, -en
af silke, silkeagtig, silkeblød, silkeklædt;
blød, indsmigrende. ^ -gown silkekjole, silke-
talar.
silkliness ['silkinés] silkeglans, silkeagtig-
hed. ~ -mercer silkehandler. ~ -moth (zo.)
silkespinder stocking silkestrømpe. ~-worm
silkeorm, -y ['silki] silkeagtig, silkeblød, sil-
keglinsende.
sill [sil] tærskel, vindueskarm, mursokkel.
silliness ['silinés] dumhed.
silly [isili] tosset, enfoldig, dum; tosse-
hoved, fæ; knock sby. - slå én bevidstløs;
the ~ season (gml.) agurketiden (den for
pressen døde tid).
silo [isailøu] silo.
silt [silt] slam, mudder, dynd, slik; til-
mudre; ~ up fyldes med slam; tilmudre; ~
through sive igennem.
silvan [isilvan] skovrig, skov-.
silver ['silva] sølv; af sølv. sølvfarvet; for-
sølve; belægge med folie, foliere.
silverl eel (zo.) blankål. ~ fir ædelgran. ~
-fish (zo.) sølvkræ. ~ -grey sølvgrå. ~- headed
med sølvgråt hår. -ing forsølvning. ~ -leaf
bladsølv. ~ -mine sølvmine. ~ -plate sølvplet;
sølvtøj ; forsølve. ~ standard (mht. penge)
sølvmøntfod. ~ -things sølvtøj. - -tongued
veltalende, ~ -wire sølvtråd. ~ -works sølv-
værk. ~ -wrapped i sølvpapir, -y sølvklar,
sølvagtig.
silviculture [isilvikAltJa] skovdyrkning.
simian l'simian] abelignende.
similar l'simila] lignende, ligedannet; ~
angled ensvinklet, -ity [simiilåriti] lighed.
simile ['simili] lignelse, sammenligning.
similitude [si'militju'd] lighed.
simmer ['sima] koge ved en sagte ild, små-
koge, snurre; kogning ved sagte ild.
simoleon (siimoulien] (amr. si.) dollar.
Simon [isaiman] : Simple ~ dummepeter.
simony l'saimani] simoni (handel med gejst-
lige embeder).
simoom [si'mu'm] samum (hed vind).
simp [simp] (si.) fjols.
simper ['simpa] smile affekteret, smiske,
grine; dumt smil.
simple [isimpl] enkelt, simpel, klar, jævn,
ukunstlet, ukompliceret, usammensat, enfol-
dig; lægeplante; ~ addition addition at ube-
nævnte tal; ~ equation ligning af første
grad; live the - life leve primitivt.
simple-hearted åben, oprigtig, ærlig,
ukunstlet.
simple-minded troskyldig, enfoldig, naiv.
simpleton ['simpltan] tåbe, dumrian.
simplicity [sim'plisiti] simpelhed, jævnhed,
ligel remhed; enfoldighed.
simplification [simplifi'kei/an] forenkling.
simplify ["simplifai] forenkle, simplificere.
simply [isimpli] simpelt hen.
simulacrum [simju'leikram] humbugsagtig
efterligning, skin (fx. the ~ of a democracy).
simulate ["simjuleit] simulere, hykle, fin-
gere; ~ illness anstille sig syg.
simulation [simju'le' Jan] forstillelse.
simulator ['simjuleita] hykler, simulant.
simultaneity [simaltainiati] samtidighed.
simultaneous [siraal'teinjas] samtidig.
sin [sin] synd, forsyndelse; synd.i, forsynde
sig (against imod); besetting ~ skødesynd;
deadly (el. mortal) ~ dødssynd; original ~
arvesynd; for my -s for mine synders skyld;
it is a ~ and a shame det er synd og skam;
hate sby. like ~ hade en som pesten; it was
raining like ~ det plaskregnede; live in ~
leve sammen som mand og kone uden at være
gift; as. ugly as ~ grim som arvesynden.
Sinai ['sainiai].
since [sins] siden; eftersom; ever ~ lige
siden; long ~ for længst.
sincere [simsia] oprigtig; yours -ly Deres
(, din) hengivne (under brev).
sincerity [siniseriti] oprigtighed.
sine [sain] sinus.
sinecure [isainikjua, 'sinikjua] sinekure,
embede uden embedspligter.
sinecurist ['sainikjuarist] indehaver af en
sinekurepost.
sine die [isaini'daiiC)] på ubestemt tid.
sine qua non ['sainikwei'nån] ufravigelig
betingelse, forudsætning.
sinew ['sinju'] sene; -s (ogs.) kraft; the -s
of war penge og krigsfornødenheder. -less
[-les] svag.
sinewy ['sinjui] senestæi-k, kraftig.
sinful [isinf(u)l] syndig.
sing [sin] (sang, sung) synge; lade sig
synge; ~ another song (el. tune) (fig.) anslå
en beskednere tone; ~ out råbe højt, skrige
op; ~ small stemme tonen ned, holde op med
at prale; ~ sby's praises rose én i høje to-
ner.
singe ["sin(d)3] svide; lettere brandsår; -^
brown branke.
Singer ['siria] sanger, sangerinde.
Singhalese [singQ'li'z] singaleser; singale-
sisk.
singing [isinin.] sang; syngende; - -bird
sangfugl. ~ girl syngepige. ~ -master sang-
lærer. ~ -voice sangstemme.
single [isingl] enkelt, eneste; enlig, ugift;
oprigtig, ærlig; enkelt- (fx. ~ room); ~ (out)
udvælge; live in ~ blessedness leve ugift.
~- -breasted enradet. ~ combat tvekamp. ~
-eyed ærlig, oprigtig; enøjet. ~ -handed på
egen hånd, alene, ene mand. ~ -minded mål-
bevidst, som kixn har eet for øje. ~ -rail track
eenskinnebane. ~ -seater eensædet flyvema-
skine.
singlet ["siriglit] undertrøje.
singleton [isingltan] enkelt kort (i farven),
„singleton" .
singly [isingli] enkeltvis; misfortunes never
come - en ulykke kommer sjælden alene.
singsong ["sinsån,] monoton, drævende; ens-
formig tone; monotont stigende og faldende
tone, syngende tonefald; sammenkomst med
sang.
singular ['singjula] enestående, overordent-
lig, ualmindelig, besynderlig, særegen, sær-
lig; udmærket; eneste; en(kelt)tal, singula-
ris.
25*
^ singularity
388
skate
singularity [singju'lariti] besynderlighed,
særegenhed.
Sinhalese ee Singhalese.
sinister ['sinista] uheldsvanger, uhyggelig,
sørgelig, skummel, ond; heraldisk venstre, i
venstre side af våbenskjold (for beskueren
til højre). ~ -looking skummel.
I. sink [sirik] (sank, sunk) synke (ned) ;
segne; forsvinde; blive mindre, tage af;
trænge ind (fx. dye -s into the fabric) ; sænke,
få til at synke, lade synke ned (fx. ~ one's
head on one's arms); bore i sænk; grave,
grave ned; formindske; sætte (fast), anbrin-
ge (penge); tabe (penge) (in på); skjule,
hemmeligholde, holde udenfor, glemme, be-
grave (fx. let us ~ our enmities) ; indgravere;
~ or swim lad det så briste eller bære; - a
well grave en brønd.
II. sink [sink] afløbsrende; (køkken)vask;
a -^ of iniquity lastens hule. -er stempelskæ-
rer; sænk, lod (i fiskesnøre); hook, line, and
~ (fig.) hele historien, -ing fund amortisa-
tionsfond.
sinless [isinlés] syndefri. sinner ['sina] syn-
der, synderinde.
Sinn Fein [i/inifein] (et irsk parti).
sin-offering Csinå^'ariii] sonoffer.
sinologist [si'nålodsist], sinologue ["sina-
låg] sinolog (kender af kinesisk sprog og
kultur).
sinology [si'nåladsi] studiet af kinesisk
sprog og kultur.
sinter ['sinta] sinter.
sinuosity Isinju'åsiti] bugtethed, bugtning.
sinuous L'sinjuas] bugtet.
sinus [isainas] bugt, fold, åbning; bihule.
sinusitis [saina'saitis] bihulebetændelse.
Sioux [su', pi. su'z] siouxindianer,
sip [sip] nippe (til); indsuge; nip.
siphon ['saifan] sifon; hævert.
sippet [isipit] brødterning.
I. sir. Sir [sa*, sa] min herre, hr. lærer, hr.
kaptajn osv. (ofte oversættes det ikke) ; bru-
ges i tiltale især til overordnede, i Under-
huset som tiltaleform til formanden; som
overskrift i forretningsbreve bruges ofte Sir
eller Dear Sir. Sir bruges desuden som rid-
der- og baronettitel ; det sættes foran fornav-
net fx. Sir John.
II. sir [sa'] sige „sir" til (fx. don't sir me),
sirdar ["sa'da"] sirdar (den tidligere briti-
ske) overgeneral over den ægyptiske hær).
sire [saia] fader, ophav; fader (om dyr,
især heste); (gml.) herre konge! avle; land
of my -s mine fædres land; -d by faldet
efter.
siren ["saiarin] sirene; the -s are going si-
renerne lyder; der er flyvervarsling; ~ suit
flyverdragt.
sirloin ['sa'loin] mørbradsteg.
sirocco [si'råkou] sirokko.
sirup ['sirap] se syrup. i
sisal hemp ['saislhemp] sisalhamp.
siskin ['siskin] gronsisken. I
sissy ["sisi] tøsedreng, flødeskæg; feminin j
(mand).
sister ['sista] søster; nonne; afdelingssyge-
plejerske; the three sisters, the weird sisters,
the fatal sisters de tre skælanegudinder ; ~ of
Charity, ~ of Mercy barmhjertig søster; ~
country broderland, -hood [-hud] søsterskab.
~ -in-law svigerinde. ~ -like, -ly søsterlig.
Sistine ['sistain] sikstinsk.
Sisyphean [sisi'fi'an] sisyfos- (fx. ~ labour).
Sisyphus ['sisifas] Sisyfos.
sit [sit] (sat, sat) sidde; holde møde, være
forsamlet (fx. the House will ~ in the au-
tumn); ruge (fx. the hens are -ting); sidde,
passe (fx. the coat doesn't ~ properly); sidde
på (fx. ~ a horse) ; ~ down sætte sig; ~ down
to one's work koncentrere sig om sit arbejde;
~ down before a town belejre en by; ~ down
under finde sig i; ~ for an examination være
oppe (el. gå op) til en eksamen; - for one's
portrait lade sig male; ~ in T være med;
~ in on (især amr.) være til stede ved; -
in judgement on sætte sig til doms over; -
on være mpdlem af (fx. ~ on a committee);
undersøge, behandle, holde konference om;
(si.) holde nede; skære ned, dukke; his losses
~ but lightly on him hans tab synes ikke
at tynge ham; ~ out blive længere end
(fx. ~ out another visitor) ; ikke deltage
i (fx. - out a dance); holde ud; - out the
concert blive til koncerten er forbi; ~ pretty
(si.) være ovenpå; ~ to an artist sidde (mo-
del) for en maler; ~ under a minister høre
en præsts prædikener; ~ up sætte sig op,
sidde op(rejst) ; make sby. ~ up overraske
(el. forskrække) en, få en til at holde ørerne
stive, holde en i ørerne.
sit-down: ~ strike strejke hvorunder de
strejkende nægter at forlade arbejdsplad-
sen.
site [sait] beliggenhed; plads, byggegrund;
voksested.
sitter ['sita] (levende) model; liggehøne;
baby ~ børnevagt, aftenvagt (hos børn der
er alene hjemme).
sitting [isitin] sidden, seance, retssession,
møde; rugning; stolestade; ruge- (fx. ~ box,
~ hen); finish a job at a (el. one) ~ gøre et
stykke arbejde færdig i eet stræk. ~ -room
opholdsstue, dagligstue; siddeplads(er).
situated ['sitjueitid] beliggende; stedt, si-
tueret, stillet.
situation [sitju'ei/an] situation, forhold,
beliggenhed, stilling.
sitz-bath sædebad; siddebadekar.
six [siks] seks, sekstal; ~ of one and half a
dozen of the other hip som hap; leave every-
thing at sixes and sevens efterlade det hele
hulter til bulter.
sixfold ["siksføuld] seksdobbelt.
sixfooter [<siks'futa] person der er seks
(engelske) fod høj, kæmpekarl.
six|pence ['sikspans] seks pence, mønt af
denne værdi, -penny [-pani] til seks pence,
som koster seks pence. ~ -pennyworth så me-
get som kan fås for seks pence. - -shooter
revolver med seks skud.
sixteen ['siks'ti'n] seksten.
sixteenth ['siks'ti'nl)] sekstende; sekstende-
del.
sixth [siksl)] sjette.
sixthly [isiksl)li] for det sjette.
sixtieth [isikstiij)] tresindstyvende.
sixty [isiksti] tres(indstyve).
sizable ['saizabl] svær, stor, af anselig stør-
relse, betydelig.
I. size [saiz] størrelse, format, nummer; in-
strument ti] måling af perler; ordne efter
størrelse; that's the - of it T der traf du det;
~ up danne sig et skøn over, tage mål af
(fig.).
II. size [saiz] lim, limvand; lime. ~ -colour
limfarve.
-sized [-saizd] af -størrelse (fx. middle-sized
af middelstørrelse),
sizing [isaizin] appretur.
sizzle ["sizl] syde.
sjambok ['/æmbåk] pisk af flodhesteskind.
Skager Rack [iskåga'råk, 'ska'-] Skagerak.
I. skate [skeif] skøjte; (amr. si.) slyngel.
skate
389
slam
II. skate [skeit] løbe på skøjter; ~ on thin
ice have vovet sig lovlig langt ud.
III. skate [ske't] (zo.) skate (en art rokke).
skater ['skeita] skøjteløber, skating skøjte-
løb; ~ -rink (rul]e)skøjtebane.
Skaw [skå'] : the ~ Skagen.
skedaddle [ski'dadl] stikke af, fordufte.
skein [skein] fed, dukke (garn).
skeletal ['skelital] skelet-, ben-; ~ struc-
ture ben bygning.
skeleton [iskelitan] skelet, benbygning; kort
udkast: ~ in the cupboard ubehagelig familie-
hemmelighed; worn to a ~ afpillet som et
skelet; ~ crew (mar.) stambesætning; ~ key
hovednøgle ; dirk.
skeptic etc., se sceptic.
skerry ['skeri] skær, klippe; skerries (ogs.)
skærgård.
sketch [sket/] skitse, rids, udkast, grund-
rids; sketch (teaterstykke); skitsere, tage
(tegne, male) en skitse af.
sketchy ['sket/i] skitseret, lost henkastet;
overfladisk, dilettantisk.
skew [skju*] skæv, skrå, vredet; skævhed;
on the ~ på skrå.
skewbald ['skju'bå'ld] broget (om hest).
skewer [iskjua] (omtr. =) spilepind; (spø-
gende om) sabel.
ski t/i', ski*] ski; stå på ski, løbe på ski.
skid [skid] hemsko; underlag; gliden, skri-
den; glide, skride. ~ -chain snekæde (til
bil).
skidding udskridning (om bil etc.).
skier [Ji'a] skiløber.
skiff [skif] let (ro)båd.
skiing [i/i'in] skiløb, skisport.
skilful ["skilf(u)l] dygtig, øvet.
skill [skil] dygtighed.
skilied [skild] faglært, udlært; øvet, dygtig
(in til).
skillet [iskilit] kasserolle; pande; stegeso.
skilly [iskili] ts'^nd vælling el. suppe.
skim [skim] skumme; stryge (el. glide) hen
over; kigge igennem, løbe igennem (fx. a
book); læse overfladisk; stryge af sted (fx.
the boat -s before the breeze) ; skum, afskum;
~ through kigge igennem, -mer skummeske.
'- -milk skummet mælk. -mings skum.
skimp [skimp] være nærig, knibe på; ~
sby. With (el. in) st. holde én knapt med ngt.
skimpy ["skimpi] kneben, knap, utilstræk-
kelig, for lille; nærig.
skin [skin] skind, hud, pels, hinde; skræl
(fx. på frugt); (skibs)klædning; „bælg" ; (si.)
snyder; gnier; (vb.) flå; (om sår) blive dæk-
ket med hud; (si.) plyndre; by the ~ of one's
teeth med nød og næppe, med opbydelse af
alle ens kræfter; next to the ~ på den bare
krop; get under sby 's ~ ramme ens sårbare
punkter; vække ens særlige interesse; with
a whole ~ helskindet, uskadt; ~ one's knees
få hudafskrabninger på knæene; ~ a flint
være yderst nærig; keep one's ears -ned lytte
anspændt (for efter) ; keep one's eyes -ned
have et øje på hver finger; save one's ~
hytte sit skind.
skin-deep [iskin'di'p] overfladisk.
skin effect (elekt.) strømfortrængning.
skinflint [iskinflint] gniepind, fedthas.
skin-grafting hudtransplantation.
skink [skink] (zo.) glansøgle.
skinless ['skinlés] hudlos.
-skinned -hudet. skinner [iskina] buntmager.
skinny [iskini] radmager; hudagtig; T
nærig.
skip [skip] hop, spring, overspringning (i
bøger); hoppe, springe, sjippe; springe over.
læse med overspringninger; T stikke af
(fra) ; ~ out, ~ up stikke af,
skipjack [iskipd.3åk] springgås; smælder.
skipper ['skipaj skipper; leder af cricket-
hold; en der sjipper; (zo.) bredpande.
skipping-rope sjippetov.
skirl [sk9*l] sækkepibetone; hvine.
skirmish [iska'mijT] skærmydsel, forpost-
fægtning; slås i spredt orden, -er blænker.
skirt [ska't] nederdel; (frakke)skøde; (si.)
skørt, fruentimmer; kantning, søm; udkant;
gå (el. ligge) langs kanten af; divided ~
buksenederdel, skørtebenklæder.
skirting [iska'tin] skørtestof; kantning. ~
-board fodpanel, gulvliste.
skit [skit] parodi, satirisk el. humoristisk
sketch.
skittish ['skitij"] sky, urolig; kåd, overgiven.
skittle [ skitl] kegle; skittles keglespil; life
is not all beer and -s livet er ikke lutter lag-
kage; skittles! vrøvl! - -alley el. " -ground
keglebane.
skiver ['skaive] spalt; spaltemaskine.
skivvy [iskivi] (si. nedsættende om) tjene-
stepige.
skua [iskju'a] (zo.) kjove.
skulk [skAlk] gemme sig; snige sig, luske;
skulke, -er lurende person; skulker.
skull [skAl] hovedskal; hjerneskal; hoved.
skull-cap [iskAlkåp] hue, kalot; skjolddra-
ger (plante).
skunk [skAnk] stinkdyr; (gemen) sjover;
skunk, stinkdyrskind.
sky [skai] himmel, luft, himmelstrøg; vejr-
lig, klima; slå (bold) højt op; hænge (billede)
højt på væggen; in the ~ på himmelen;
open ~ klar himmel; praise to the skies
hæve til skyerne. ~ -blue himmelblå. - -co-
loured himmelblå.
Skye [skai] (terrier) skyeterrier.
sky-high [iskai'hai] himmelhøj (t).
skylark ['skaila'k] (zo.) sanglærke; gøre
løjer.
skylight [iskailait] skylight, (liggende) tag-
vindue, vindue i loftet, ovenlysvindue.
sky-line synskreds, horisont; omrids af no-
get der ses med himlen som baggrund.
sky-pilot (si.) præst, (især) skibspræst.
skyscape ["skaiskeip] billede i hvilket him-
melen er det domirierende motiv.
skyscraper [iskaiskreipa] skyskraber.
sky-sign tagreklame.
sky|wards ['skaiwadz] til vejrs, op mod hira-
melen. -way ['skaiwei] luftrute.
sky-writing ['skairaitin,] (aeroplans) røg-
skrilt (på himmelen).
slab [slab] stenplade, stenflise, plade.
slack [slåk] slap, løs. slæk; sløj, langsom;
blødsøden; (mere.) flov; (om tid) stille, død
(fx. a - season); hviletid, stilstand; slappe;
slappes; dvaske; ~ lime læsket kalk; a - pace
et langsomt tempo; ~ rope slap line; ~ in
stays (mar.) sen i vendingen; ~ up sagtne
farten, sætte tempoet ned.
slacken [islåkn] slappe, slække; sagtne,
svække; slappes; aftage; the wind has -ed
vinden er flovet af.
slacker ['slåka] drivert, skulker.
slacks [slåks] (flonels)benklæder, slacks.
slack-water stille vand (mellem ebbe og
flod),
slag [slag] slagge; blive til slagger.
slain [slehi] parf. part. af slay.
slake [sleik] læske; stille, slukke (tørst);
-d lime læsket kalk.
slalom [isleilamj slalom.
slam [slam] slag, smæld; slem (i bridge);
slander
390
slider
smække med, smække i (døren osv.) ; big (el,
grand) ~ storeslem; small (el. little) " lille-
slem.
slander [isla'nda] bagtalelse, bagvaskelse,
ærekrænkelse (i ord el. handling); verbal-
injurie; bagtale, bagvaske,
slanderer [isla'ndara] bagvasker.
slanderous [isla'ndaras] bagtalende, ære-
rørig,
I. slang [slanl slang,
II. slang [sliin] (vb.) : -^ sby. skælde en ud.
slangy [islani] slangagtig, slangpræget,
slant [sla'nt] skrå; skråning; skråne; give
el. have skrå retning, -ing skrå.
slantwise [isla'ntwaiz] på skrå.
slap [slap] slå, klaske; slag, rap, klaps;
pludselig: lige. nøjagtig; a ~- in the eye en
værre afbrænder.
slap-bang [islåpibån,] T med et brag, vold-
somt, hovedkulds.
slapdash l'slapdaj] skødesløs, jasket, sju-
sket; sjuskeri, sjusket arbejde.
slapping [islåpinJ storartet ; smæk, dragt klø.
slapstick [islapstik] Harlekins stok; lavko-
misk; ~ (comedy) lavkomisk stykke.
slap-up [islåpAp] (si.) førsteklasses, flot,
prima.
slash [slå/] (vb.) flænge, opskære; piske, give
af pisken: (subst.) piskeslag, hug; flænge,
split, slidse; -ed [slå/t] opskåret, opslidset
(om klædningsstykker).
slashing ["slåjiri] sønderlemmende (om kri-
tik).
slat [slat] (subst.) tremme, liste; (vb.) slå,
klapre, smække (fx. om sejl el. liner mod
mast).
S. lat. fk. f. South latitude.
I. slate, [sle't] give en overhaling, kritisere
sønder og sammen, hudflette, gennemhegle.
II. slate [sleit] skifer, tavle; a clean ~ et
uplettet rygte; have a ~ loose have en skrue
løs.
III. slate [sleit] (vb.) lægge skifertag på.
slatel-pencil grifl'el. - -quarry skiferbrud.
slater [isleita] skifertækker.
slattern [islåtan] sjusket kvinde, sjuske-
dorte.
slatternly sjusket.
slaty ["sle'ti] skiferagtig.
slaughter ['slå'ta] slagtning, blodbad, man-
defald; slagte, myrde, nedsable, -er slagter:
morder. ~ -house slagteri, slagtehus, -ous
blodtørstig.
Slav [sla'v] slaver; slavisk.
slave [sleiv] slave, træl; trælle; be a ~ to
(el. of) være en slave af; work like a ~ slide
som et bæst. ~ -born født i slaveri. " -driver
slavcfoged.
I. slaver ['sle'va] slavehandler; slaveskib.
II. slaver ['slåvaj savl; smiskeri; savle;
smiske lor.
slavery [isleivari] slaveri.
slave-ship [isleivjip] slavehandlerskib.
slave-trade [isle'vtreid] slavehandel.
slavey [islåvi, 'sle'vi] (si.) tjenestepige.
Slavic [islåvik, isla'vik] (subst. og adj.)
slavisk.
slavish [isleivij] slavisk; ~ imitation sla-
visk efterligning.
Slavonia [sla'vounia] Slavonien.
Slavonian [sle'vounian] slavonier; (subst.
og adj.) slavonisk.
Slavonic [sla'vånik] (subst. og adj.) slavisk;
slavonisk.
slay [slei] (slew, slain) ihjelslå. -er drabs-
mand, morder.
sleazy [isli'zi] (om tøj) slatten, los. tynd.
sled [sled] slæde; transportere på slæde,
køre på slæde.
I. sledge [sleds] slæde, kane, kælk; køre i
slæde el. kane, kælke.
II. sledge [sleds], ~ -hammer stor smede-
hammer, forhammer.
sleek [sli'k] glat, glinsende: velplejet; slesk;
glatte, stryge, -y glat, glinsende; velplejet;
slrsk.
I, sleep [sli'p] (slept, slept) sove; ~ like a
log (el. top) sove som en sten; ~ the sleep of
the just sove de retfærdiges søvn; ~ a head-
ache away (el. off) sove en hovedpine væk.
II. sleep [sli'p] søvn; in one's ~ i søvne; go
to ~ falde i søvn.
sleeper [isli'pa] sovende (person); sovevogn;
underlagsbjæike, svelle; I am a good (el.
sound) ~ jeg har et godt sovehjerte; be a
heavy ~ sove tungt; be a light - sove let; a
great ~ en syvsover; the seven -s (of Ephesus)
syvsoverne.
sleepiness [isli'pinés] søvnighed.
sleeping [isli'pinl sovende: uvirksom; sove-;
~ accommodation soveplads; the Sleeping
Beauty Tornerose. ~ -bag sovepose. ~ -car
sovevogn. ~ -draught sovedrik. - partner
passiv kompagnon. ~ -sickness sovesyge.
sleep|less søvnløs. - -walker søvngænger.
sleepy [>sli*pi] søvnig; ~ sickness sovesyge.
sleepyhead sovrtryne, syvsover.
sleet [sli't] slud, tøsne: sne og regne.
sleeve [sli*v] ærme; laugh in one's ~- le i
skægget; wear one's heart on one's ~ bære
sine følelser til skue: roll (el. turn) up one's
~ smøge ærmet op; have st. up one's ~ have
noget i baghånden, have ngt. for, ~ -link
manchetknap,
sleigh [slei] slæde, kane, kælk; køre i slæde
(el, kane), kælke.
sleight [slait] taskenspillerkunst, kneb, list ;
--of-hand (trick) beliændighedskunst, tasken-
spillerkunst; - away bortpraktisere, lade
forsvinde.
slender ['slenda] slank, smækker, spinkel:
spæd: svag, ringe, knap; a ~ waist en slank
talje, en smækker midie; ~ means sparsom-
me midler; of ~ parts småt begavet; with -^
success uden synderligt held.
slept [slept] imperf. og perf. part. af sleep.
I. sleuth [slu'l)] blodhund, sporhund; T de-
tektiv, opdagrr.
II. sleuth [slu'l)] efterspore,
sleuth-hound [•slu'I)'haund] blodhund.
I. slew [slu*] imperf. af slay.
II. slew [slu'l svinge.
slice [slais] skære i tynde skiver; snitte;
strejfe (en golfbold); skive; del, portion: flad
ske, spatel; " off skære af; ~ up skære i
skiver.
slick [slik] behændig, fiks; ren og skær;
helt, lige; (si.) smart; flot, førsteklasses; I
hit him - in the eye jeg slog ham lige i øjet.
slicker ['slika] (amr.) oliefrakke; (behæn-
dig) svindler, smart fyr.
slid [slid] imperf. og perf. part. af slide.
I. slide [slaid] (slid, slid) glide, skride (ned),
glide (på glidebane); få til at glide, lade
glide, skubbe, skyde; let things ~ lade det
gå som det bedst kan; - into (ogs.) glide
over i; ~ over (ogs.) gå let hen over (fx. -~
over delicate questions).
II. slide [slaid] gliden, skred, glidning, grad-
vis overgang, glidebane, skråplan, skyder (til
paraply osv.); kulisse; glidesæde; billede (til
stereoskop), lysbillede.
slide-lathe drejebænk.
slider l'slaida] skyder (glidende del).
slide-rod
391
sloughy 3
slide-rod gliderstang (på dampmaskine).
slide-rule regrnestok.
slide-valve glider (på dampmaskine) ; setting
of the ~ grliderindstilling.
slide-valve box gliderkasse.
slide-valve gear gliderstyring.
slideway ['slaidwei] kulisse, kulissestyr.
slide-window skydevindue.
sliding [islaidin] glidende; glide-, skyde-.
sliding door skydedør.
sliding-rule regnestok.
sliding scale glidende skala (til fasts^Pttelse
af lønninger, skatter etc. efter forandringer-
ne i de økonomiske forhold).
sliding seat glidesæde (i kaproerbåd). 1
slight [slait] (adj.) tynd, spinkel, ubetyde-
lig, ringe, let; (vb.) vise ringeagt, se over
hovedet, negligere; (subst.) tilsidesættelse,
ringeagt; a ~ cold en let forkølelse; not the
-est idea of it ikke den fjerneste idé om det;
some ~ errors nogle småfejl; ~ his offered
advances forsmå hans tilnærmelser; we con-
sider it a ~ upon our firm vi anser det for en
tilsidesættelse af vort firma, -ing krænkende,
nedsættende, -ly built spinkel; -ly damaged
let beskadiget.
slim fslim] smækker, slank; skrøbelig; snu,
fiffig; slanke; gennemgå en afmagringskur;
-ming treatment afmagringskur.
slime (slaiml slim, dynd; tilslime.
slimy [islaimil slimet.
I. sling Isllri] (slung, slung) slynge, kaste.
(op)hænge (i strop etc.); hejse (v. hjælp af
strop etc.); ~ arms! gevær over højre skul-
der! ~ ink ødsle med blækket, skrive meget
og ofte; ~ sbv. out smide en ud.
II. sling [slinl (subst.) slynge; kast; rem;
geværrem; strop; bind (til dårlig arm) ; carry
one's arm in a ~ gå med armen i bind.
III. sling (sliril (amr.) (drik bestående af
vand, sukker og spiritus, især genever; nydes
varm el. iskold).
sling-shot [islinlåt] slangebøsse.
slink [slink] (slunk, slunk) snige sig, luske,
liste sig (away bort); kaste, føde for tidligt
(om dvr).
I. slip [slip] glide, smutte; miste fodfæstet,
snuble, træde fejl; fejle, begå fejl; liste sig;
løsne sig. gå op (fx. the knot will ~ )-; lade
glide, skyde, liste (fx. ~ one's hand into a
pocket) ; slippe (løs) ; lade slippe fra sig, for-
sømme; slippe bort fra (fx. he -ped his pur-
suers) ; skubbe af sig ; kaste, føde for tidligt
(om dj'r) ; it has -ped my memory jeg har
glemt det: let an opportunity ~ lade en gun-
stig lejlighed slippe sig af hænde; ~ from
glide ud af (fx. the knife -ped from his hand) ;
~ off glide ned fra (fx. a napkin -s off one's
knee); hurtig tage af; smøge af sig; -~ on
glide på, glide i (fx. ~ on a banana skin);
trække (klæder) hurtig på; ~ up glide, miste
fodfæstet, snuble; T gøre et fejlgreb.
II. slip [slipj gliden; fejltrin, fejl; stikling;
seddel, lap papir; strimmel; underkjole; be-
træk, vår (til pude): udrørt ler; smal bænk
i en kirke (el. teater); bedding, slæbested;
give sby. the ~ løbe (smutte) bort fra en; ~
ot the pen skrivefejl, fejlskrivning; a ~ of
the tongue en fortalelse; a ~ of a boy et gan-
ske ungt menneske; a ~ of a girl et purungt
pigebarn.
slip cover løst betræk (til lænestol etc.):
bogomslag.
slip-knot løbeknude.
slipover [islipøuvs] (klædningsstykke) til at
trække over hovedet; slip-over; overtræk.
slipper [islipe] tøffel, slipper, morgensko;
(let) sko, balsko; hemsko; smække med en
tøffel.
slipperwort tøffelblomst.
slippery [islipari] glat, fedtet; falsk, upå-
lidelig.
slippy [islipi] rask; look ~ , be ~ about it
være rask i vendingen, skynde sig.
slipshod ['slipjåd] sjusket, forjasket ; (gml.)
med nedtrådte sko.
slipslop [islipslåp] pøjt; pjat, pjank; pjat-
tet, pjanket, sentimental.
slip-up fejl.
slipway ["slipwei] bedding; slæbested.
I. slit [slit] (slit, slit) (vb.) flække, spalte,
skære en revne i, snitte over; revne; ~ open
skære op.
II. slit [slit] (subst.) spalte, revne; split,
slither [isli58] glide; gliden.
sliver ['sliva] splintre; splint, strimmel.
slobber ["slåba] (vb.) savle; kludre; strøm-
me over af rørelse; (subst.) savl; kludder;
rørelse.
sloe [slou] slåen(bær), slåentorn. ~ -eyed
mørkøjet. ~ -gin slåenlikør.
slog [slag] slå hårdt; hårdt slag; ~ along
ase af sted; ~ at st. arbejde hårdt med no-
get.
slogan [isløugan] slagord, devise, motto (be-
nyttet fx. i reklame) ; (opr. høj skotsk) krigs-
råb.
sloid [sloid] sløjd.
sloop [slu'p] (mar.) slup.
I. slop [slap] spilde, lobe over; pøl, våd
plet; (se ogs. slops); ~ over løbe over; (amr.
si.) strømme over af rorelse.
II. slop [slap] (si.) politibetjent.
slop-basin ['slåpbeisn] lille skål til at slå
teblade etc. fra kopperne over i inden der
skænkes igen.
slope [sløup] skråning, bjergskråning:
skråne, stige skråt op; (si.) stikke af; holde
skråt, sænke, skære skråt til; the road -s
sharply vejeii skråner (el. stiger) stærkt.
sloping [isløupiri] skrå, skrånende.
slop-pail ['slåppeU] toiletspand.
sloppy [islåpi] sølet; sjusket; blødsøden,
sentimental.
slop-room beklædningsmagasin (på krigs-
skib).
slops [slåps] spildevand, (op)vaskevand (ef-
ter brugen); færdigsyede klæder (især til sø-
mænd); flydende føde, søbemad; pøjt.
slop-shop butik hvor der sælges færdigsyede
klæder.
slop-water ['slåpwå'ta] spildevand.
slosh [slå/] (subst.) pløre; pøjt; (vb.) vade
om i pløre, sjaske.
I. slot [slat] sprække, smal åbning; rille;
lave en sprække (, en rille) i; place a penny
in the ~ læg en penny i automaten.
II. slot [slat] dyrespor.
I. Sloth [sloup] dorskhed, ladhed.
II. Sloth [slo"p] (zo.) dovendyr,
slothful [islo"l)ful] doven,
slot-machine [islåtmaji'n] (salgs)automat ;
spilleautomat.
slot-telephone telefonautomat.
slouch islautj"] hænge slapt, lude, slentre;
slå ned (om hatteskygge) ; klodset gang,
slentren; klodrian, sjuskemikkel; -ing slen-
trende, med klodset gang.
slouch-hat blød hat, bulehat.
I. slough [slau] mudderpøl, sump.
II. slough [slAf] ham; dødt væv; aflagt
vane; afkaste, skyde (ham); ~ off aflægge
(fx. old habits) ; skalle af, afkastes.
I. sloughy [islaui] mudret, sumpet.
3 sloughy
392
smatterer
II, sloughy ["slAfi] skorpeagtig, ligesom en
ham.
sloven [islAvn] sjuskemikkel; 'sjuskedorte.
Slovene [slo'vi'n] slovener{inde).
slovenly ['slAvnli] sjusket.
slow [slou] langsom ; langsomt virkende (fx.
a ~ poison); sen, tung, tungnem, træg; sen-
drægtig, langsommelig, som tager lang tid
(fx. a ~ journey); kedelig, triviel; ~ down,
~ up køre langsommere, sætte farten ned;
~ train bumletog; the clock is ten minutes
~ uret går ti minutter for sagte; a ~ season
en død tid. -coach drys, smøl. ~ -down ned-
sat arbejdstempo, præstationsnedsættelse. ~
-match [isløumåt/] (subst.) lunte. ~ -motion
picture filmsbillede der viser en bevægelse i
langsommere tempo end i virkeligheden. -
-paced langsom. ~ -up forsinkelse. ~ -winged
langsomt flyvende. ~ -worm stålorm.
sloyd [sloid] sløjd.
sludge LslAd3] søle, mudder; slam; snesjap.
sludgy [islAdsi] dyndet, mudret.
slue [slu'] svinge, dreje.
slug [slAg] (nøgen) snegl, aim. agersnegl;
projektil, kugle; smøl, drog; samle og tilintet-
gøre snegle; dovne; slå hårdt. ~ -a-bed syv-
sover.
sluggard [islAgad] dovenkrop, drønnert.
sluggish l'slAgiJ] doven, træg, treven, lang-
som.
sluice [slu*s] sluse; passere gennem en sluse;
forsyne med sluser; vaske, overskylle, skylle.
~ -gate sluseport.
slum [slAm] slum; baggade, baggård, fat-
tigkvarter; (si.) stads; go -ming missionere
i fattigkvartererne; ~ officer slumofficer (i
Frelsens Hær) ; ~ sister slumsøster.
slumber ['slAmba] slummer; slumre, -ous
[islAmbaras] søvndyssende; søvnig. slumber|-
suit ['slAmba'su't] natdragt. -wear [-wæa] nat-
tøj.
slum-clearance sanering (af fattigkvarte-
rer).
slump [slAmp] (subst.) pludseligt prisfald,
dårlige tider, lavkonjunktur, baisse, erhvervs-
krise; (vb.) falde, dumpe.
slung [slAn] imperf. og perf. part. af sling.
slunk [slAiik] imperf. og perf. part. af slink.
slur [sla'] sjuske med, udtale utydeligt, lade
gå i eet; synge legato; gå let hen over, til-
sløre; (subst.) plet, skamplet; legatospil, bin-
debue; put a ~ upon sætte en plet på.
slurry ['slAri] (tynd mørtel til støberiovne) ;
kulafharpning.
slush [sIa/] (sne)sjap, søle; sentimentalt
sludder; ~ fund „fedtekasse".
slushy [islAji] sjappet, solet.
slut [slAt] sjuske, tøs. -tish l-ij] sjusket.
sly [slai] snu, polisk, lumsk; on the ~ i
smug.
slyboots fislaibu*ts] r-trik, lurifaks.
slype [slaip] forbindelsesgang (mellem kir-
ke og andre bygninger).
S. M. fk. f. sergeant-major.
I. smack [smak] smage; antydning, (bi-)
smag.
II. smack [smak] smask, smækkys; smæld,
knald (fx. ~ of a whip); klask; smælde,
knalde, klaske, smække (fx. ~ a naughty
child); lige (fx. it went ~ through the win-
.dow) ; a ~ in the eye en værre afbrænder, en
slem lussing; I hit him ~ on the nose jeg
ramte ham lige på tuden.
III. smack [smak] (mar.) smakke; fiske-
kvase.
smacker [Jsmåka] smækkys, smask; pragt-
eksemplar; (g,mv,^h) hårdt slag; dollar.
smacking [ismakin,] smæk.
small [små'l] lille, tynd, ringe, ubetydelig,
kort (fx. a ~ time) ; smålig, småtskåren, snæ-
versynet; liden, ikke meget, kun lidt (fx.
have ~ cause for gratitude); smal del; the ~
of the back krydset; ~ beer tyndt øl; think
no ~ beer of oneself have store tanker om
sig selv; ~ blame to him det kan man ikke
bebrejde ham; ~ capitals kapitæler (skrift-
typer); ~ change småpenge; that's ~ consol-
ation det er en dårlig trøst; feel ~ føle sig
lille; ~ fruit bærfrugt; the ~ hours de små
timer; the ~ of the leg smalbenet; a ~ mat-
ter en ringe sag, en bagatel; on the ~ side
lovlig lille; ~talk passiar; ~ tradesman små-
handlende; in a ~ way i beskeden målestok,
beskedent.
smalll-clothes [ismå'lkløuQz] (gml.) knæben-
klæder, -holder husmand, -holding husmands-
brug.
smallish ['små'lij] noget lille.
small-minded snæversynet, smålig.
smallness [>små*lnés] lidenhed.
smallpox i'små'lpåks] (sygdommen) kop-
per.
smalls [små'lz] sraåkul; første del af eksa-
men til opnåelse af B. A. graden (i Oxford) ;
T småtøj (o: vasketøj); (dame)undertøj.
smallsword ['små'lså'd] kårde.
small talk [ismå'ltå'k] passiar, småsnak.
small-wares kortevarer (o: bånd, syartikler
etc.).
smalt [små'lt] koboltblåt, smalt.
smarmy [tsma'mi] T indsmigrende", slesk.
I. smart [sma't] (subst.) (svidende) smerte
(både legemlig og åndelig), svie, lidelse.
II. smart (adj.) smart, elegant, fiks (fx.
a ~ hat, a ~ dress); flot (fx. a ~ soldier);
pæn (fx. a ~ garden); rask, livlig, hurtig
(fx. a ~ walk; a ~ attack); opvakt, smart,
vaks, dygtig (fx. a ~ business man); vittig
(fx. say ~ things); snu, durkdreven (fx. he
is too ~ for me) ; svidende (fx. a ~. box on
the ear); be ~ in answering have svar på
rede hånd; look ~ about it! lad det gå lidt
villigt! skynd dig! a ~ blow et hårdt slag;
~ practice mindre hæderlig adfærd, kneb,
numre.
III. smart (vb.) smerte, gøre ondt, svie (fx.
a -ing wound); lide, føle sig såret (el. kræn-
ket); you shall - for this dette skal komme
dig dyrt at stå; I'll make him ~ for it det
skal han få betalt.
smart aleck vigtigper, indbildsk fyr.
smarten ['sma'tn] pynte, fikse op.
smart-money ['sma'tmAni] (gml.) erstat-
ning (for smerte og svie).
I. smash [små/] slå i stykker, knuse; (i ten-
nis) smashe; T slå (hårdt); tilintetgøre; rui-
nere (økonomisk); (si.) drive falskmøntneri;
gå i stj'kker, knuses; ~ a window knalde en
rude; ~ in sprænge (fx. a door); - into kolli-
dere med, køre ind i; ~ up slå i stykker;
blive ruineret.
II. smash ødelæggelse; brag, kollision; fal-
lit, krak; katastrofe; (i tennis) smash; T
slags drik; ~ (hit) (si.) knaldsucces; come
(el. go) to - blive ruineret.
III. smash bang! med et brag (fx. go -
into), smash-and-grab (raid) tyveri med rude-
Icnusning.
smasher [ismåjo] (si.) knusende slag; over-
bevisende argument; falskmøntner, smash-
ing kniisende. smash-up kollision; fallit; ka-
tastrofe.
smatterer [ismåterø] fusker; halvstuderet
rover.
smaltering
393
snap
smattering ['sinatai-iii] overfladiske kund-
skaber.
smear [smia] smøre, oversmøre, tilsøle;
plet; (amr.) udsprede ondsindede rygter om;
~ campaign systematisk nedrakning (af of-
fentlig person etc.) ; ~ dab (zo.) rødtunge.
smeary ['smisri] oversmurt; klæbrig.
I. smell [smel] (smelt, smelt) lugte, spore,
mærke; dufte; stinke; ~ out opsnuse, vejre;
" at lugte til, snuse til.
II. smell [smel] lugt; take a ~ at lugte til.
-er [ismela] (si.) næse; næsestyver, -ing-bottle
lugteflaske, -ing-salts lugtesalt.
smelly [ismeli] lugtende, stinkende.
I. smelt [smelt] smelt (en fisk).
II. smelt [smelt] imperf. og perf. part. af
smell.
III. smelt [smelt] smelte, -ery, -ing-furnace
smeltehytte.
smew [smju'] (zo.) lille skallesluger.
smiiax [ismailåks] (planten) smilaks.
smile [smail] smile; smil; -s (ogs.) gunst
(fx. the -s of fortune); - at smile ad, lade
hånt om (fx. ^ at his threats); ~ on smile
til, tilsmile.
smirch [sma'tj*] plette, tilsmudse, besudle;
plet.
smirk [sma'k] smiske, smile huldsaligt; af-
fekteret smil.
smite [smait] (smote, smitten) slå, ramme;
tilføje et nederlag, slå på flugt; slag; be
smitten with sby. være (el. blive) bedåret af
én; be smitten with a desire for st. blive gre-
bet af trang til noget.
smith [smip] smed; smede.
smithereens ['smiQa'ri'nz] stumper og styk-
ker.
smithery [ismipari] smedearbejde; smedie.
smithing ['smipin] smedearbejde.
smithy ['smidi, ismipi] smedie.
smitten [smitn] perf. part. af smite.
smock [smak] kittel ; brodere m. smock-
syning. ~ -frock kittel, arbejderbluse, -ing
smocksyning. ~ -mill hollandsk mølle.
smog [smag] røgblandet tåge.
I. smoke [smo"k] røg; det at ryge, en smøg;
T ngt. rygeligt, cigaret, cigar; (amr. si.) ne-
ger; end in ~ gå op i røg; like ~ (si.) straks,
hurtig.
II. smoke ryge, dampe; røge; desinficere
ved røg; -d spectacles røgfarvede briller.
smoke|-ball, ~ -bomb røgbombe. ~ -dried rø-
get, -less røgfri.
smoker ['smøukø] ryger; rygekupé; a great
~ en ivrig ryger.
smoke-screen røgdække, røgslør.
smoke-stack skibsskorsten, fabriksskorsten.
smoking ['smøukiri] rygning, tobaksryg-
ning; rygekupé; rygende, osende; no ~ al-
lowed tobaksrygning ikke tilladt, smoking
-compartment rygekupé. ~ -jacket hjemme-
jakke. ~ -room rygeværelse.
smoky ['smøuki] rygende, osende, tilbøjelig
til at ryge; roglignende, røgfarvet; røgfyldt,
tilrøget.
smolt [smøult] laks (i dens andet år).
I. smooth [smu'5] (adj.) glat (fx. " paper);
jævn (fx. a ~ road) ; rolig; (om havet) smult;
(om tale) behagelig; smigrende, slesk; a ~
crossing en rolig overfart; make things ~ for
sby. jævne vejen for en; ~ words glatte ord;
take the rough with the ~ tage det onde med
det gode; (adv.) glat, jævnt (fx. the engine
runs ~ ).
II. smooth [smu'5] (vb.) glatte (fx. ~ one's
hair); ~ down berolige (fx. I -ed him down);
bliye rolig (fx. the sea -ed down) ; ~ over
glatte over, besmykke (fx. ~ over sby.'s
faults).
III. smooth [smu"3] (subst.) : give one's hair
a ~ glatte sit hår.
smooth-bore glatløbet (fx. a ~ gun).
smooth-chinned glathaget, skægløs.
smoothe [smu*3] (vb.) = II. smooth.
smooth-faced glathaget, skægløs; slesk, glat
(af væsen).
smooth-iron pressejern.
smoothing-plane afretterhøvl, pudshøvl.
smoothly glat, jævnt, roligt.
smoothness glathed, ro, jævn gang, jævnt
arbejde, egalitet.
smote imperf. af smite.
smother ['smASa] kvæle(s) ; være nær ved at
kvæle (s) ; dæmpe; dække, tildække, dække
over; undertrykke, neddysse; overvælde (fx.
~ sby. with kisses); røgsky, støvsky.
smoulder [ismoulde] ulme, ryge.
smudge [smAds] plet; rygende bål (for at
jage insekter bort) ; plette, smudse.
smug IsmAg] dydsiret, selvgod; selvbehage-
lig.
smuggle ["smAgl] smugle, -r smugler,
smuggling smugleri.
smut [smAt] sodflage; sodplet; sjofel tale;
brand, rust (på korn) ; plette, tilsmudse (med
sod).
smutty [ismAti] sodet, smudsig; sjofel, slib-
rig, uanstændig.
snack [snak] bid mad, lille hurtigt mål-
tid.
snaffle [isnåfl] trense, bridonbid; styre ved
trense, styre; (si.) stjæle, negle.
snafu [snå'fu'] (amr. mil. si.) kludder;
kludre (begyndelsesbogstaverne i 'situation
normal — all fouled up').
snag [snag] ujævnt fremspring; grenstump,
træstub, især en der stikker op fra bunden
af flod etc. (til fare for sejladsen) ; (uventet)
hindring; støde på en (sådan) hindring; rydde
(sådanne) hindringer af vejen; that's the -
det er dér, vanskeligheden ligger; there is a
~ in it der er en hage ved det.
snagged [snågd], snaggy [isnågi] fuld af
fremspring, hindringer (etc., se snag).
snail [sneil] snegl (med hus); move at a -'s
pace snegle sig frem. ~ -shell sneglehus.
snake [sneik] snog, slange; ondskabsfuldt
menneske; a ~ in the grass en lurende fare.
snake-charmer slangetæmmer.
snake-root slangeurt.
snake's head vibeæg (en plante).
snakish [isneikij"] slangeagtig.
snaky ['sneiki] fuld af slanger; slange-;
slangeagtig; bugtet.
I. snap [snap] snappe, bide, bide af; bræk-
ke, bryde; smække (fx. ~ down the lid of a
box) ; smække med, knalde med, smælde med
(fx. ~ a whip); trykke af (fx. a pistol);
knipse, tage lynskud af (fx. he was -ped fall-
ing off his horse); snærre, tale arrigt; knæk-
ke, briste; knalde; ~ one's fingers knipse med
fingrene; ~ one's fingers at være revnende
ligeglad med, blæse på; ~ at snappe efter,
gribe ivrigt efter; bide ad, snærre ad; ~
into St. (si.) gå energisk løs på ngt.; -- off
brække af; ~ sby.'s head (el. nose) off bide
en af, bide ad en; ~ to knalde i, smække i
(fx. the door -s to) : ~ up snappe, rive til sig,
rive bort (fx. all the best houses have been
-ped up by this time); ~ sby. up bide en af.
II. snap [snap] snappen, (et) bid; knæk,
knips, smæk; lås (fx. på armbånd), tryklås;
fut, fart, liv (fx. a style without much - ) ;
amatørfotografi, snapshot, lynskud; cold ~
2 snap-album
394
so
pludselig kulde; ^ division, ~ vote pludselig
afstemning.
snap|-album amatøralbum. - -Bean snitte-
bønne. I
snapldragon [isnåpdråg9n] løvemund (plan- i
te); juleleg med rosiner sera nappes ud af
brændende kognak. ~ fastener tryklås. - \
-hook karabinhage. ^ -lock smæklås, -pish !
bidsk, arrig. i
snappy [isnåpi] fiks, kvik; bidsk, arrig; 1
look - skynde sig. få fart på.
snapshot ['snåpjåt] amatørfotografi, snap
shot, lynskud.
snare [snæa] snare; fange i snare, hilde.
I. snarl [sna'l] bringe i urede, komme i i
urede; (gml.) urede; forvikling.
II. snarl [sna'l] snærre, knurre; knurren,
snærren.
snatch [snåtj] snappe, gribe (at efter);
snappen; stump, brudstykke; ~ away bort-
rive; " a few hours of sleep redde sig nogle
få timers søvn; ~ st. from sby.'s hand snappe
ngt. ud af hånden på en ; make a ~ at snappe
efter; by (el. in) -es stødvis; a ~ of food en
bid mad; a ~ of sleep et blund, en lur. -ingly
stødvis, snatchy rykvis, ujævn.
sneak [sni'k] luske, snige sig; (si.) sleske,
sladre; (si.) hugge, stjæle; luskepeter, sladre-
hank, slesk fyr. fedteprins; (i kricket) jord-
stryger (en bold som stryger langs jorden);
-~ out of (fig.) luske sig fra. -ers ['sni'kaz]
(amr. T) (sko med blød sål el. gummisål),
gymnastiksko: listesko.
sneaking ['sni'kiri] hemmelig; tarvelig.
sneer [snia] rynke på næsen, spotte; spotsk
smil. stikleri; ~ at tale hånligt om.
sneeze [sni'z] nyse; nysen; not to be -d at
ikke til at kimse ad.
snick [snik] hak, skære hak i; (give) let
slag med boldtræ.
snicker ['snika] fnise; vrinske; fnisen;
vrinsken.
snide [snaid] (si.) falsk, uægte; falsk mønt;
uægte smykke.
sniff [snif] snøfte, snuse; vejre, lugte; ryn-
ke på næsen (at ad) ; snøft, snusen.
sniffy [isnifi] T let storsnudet.
snittet* [isnifta] svingpokal (pæreformet
for oven indsnævret glas) ; (amr. si.) lille
dram. gibbernakker.
snifting valve snøfteventil.
snigger [isniga] grine, fnise.
snip [snip] klippe (med en rask bevægelse);
klip; afklippet stykke; (si.) skrædder; that's
a ~ det er billigt ; det er fundet for de penge.
I. snipe [snaip] skyde (om præcisionsskyd-
ning fra skjult stilling, især på lang afstand).
II. snipe [snaip] bekkasin, sneppe,
snipe-fish sneppefisk.
sniper ["snaipa] snigskytte, finskytte (se I.
snipe).
snippet ['snipit] bid. stump.
snipping ['snipiri] afklip, stump.
snips bliksaks.
snitch [snit/] hugge, stjæle; (si.) sladre,
angive.
snivel [isnivl] snot; flæberi; hykleri; have
rindende næse, snøfte; flæbe, klynke, -ler
klynkehoved. -Ung flæben, klynken.
snob [snåb] snob; be a ~ (ogs.) have fine
fornemmelser, -bery snobberi, -bish snobbet.
snood [snud] (i fiskeri) forfang; hårbånd;
hårnet.
snook [snuk] : cock a " (si.) række næse.
snooker [isnu'ka] (form for) billard.
snoop [snu'p] (amr. si.) stikke næsen i ting,
der ikke vedkommer en ; snuse ; udspionere.
snooper T medlem af færdsels- el. krisepoli-
tiet.
snoopy som snuser i andres sager.
snoot [snu't] : ~ at være storsnudet overfor.
snooty ['snu'tij (amr. T) snobbet; storsnu-
det.
snooze [snu'z] blunde ; blund, lur.
snore [snå'l snorke; snorken.
snort [snå'tl pruste, fnyse; fnysen. -er
['snå'ta] snorkepeter; (si.) pralhals; næsesty-
ver; brandstorm.
snot [snåt] snot. ~ -rag snotklud, lomme-
tørklæde.
snotty [isnåti] snottet; (si.) kadet.
snout [snaut] snude, tryne, snabel, mund-
stykke. ~ -beetle snudebille.
snow [snou] (subst.) sne; (si.) kokain: (vb.)
sne; komme væltende, strømme (fx. letters
came -ing in); regne med, strømme ind med
(fx. it -ed letters); be -ed in (el. up) vrpre
indesneet; be -ed under by være overvældet
af. være begravet i (fx. letters).
snowjball snebold: kaste med snebolde. -
-berry snebær. ~-bird (si.) en der er forfalden
til kokain. ~ -blind sneblind. ~ -bound inde-
sneet. ~ -bunting snespurv. ~ -capped, ~ -clad,
~ -crowned sneklædt. ~ -drift snedrive.
snow|drop vintergæk. " -fall snefald. ~
-field snemark. ~ -finch snefinke, -flake sne-
fnug; dorthealilje. - -goggles snebriller. -
-line snegrænse. ~ -owl sneugle. ~ -plough
sneplov. ^ -shoe snesko. ~ -slip lavine. ^
-storm snefog, snestorm.
snowy [isnoui] snedækt, snehvid, ren ; ~ owl
sneugle.
snub [snAb] irettesættelse, næse (fig.) ; bide
af, give over næsen, snubbing-post (mar.) pul-
lert, snublnose opstoppernæse, braknæse. ~
-nosed braknæset.
T. snuff [snAf] tande, udbrændt væge; pudse
(et lys) ; ~ out slukke, undertrykke, kvæle ; dø.
II. snuff [snAfl snuse; snus; take a pinch
of ~ tage en pris.
snuff-box [Isn Af baks] snustobaksdåse.
snuffer ["snAfa] en som bruger snus; -s lyse-
saks.
snuffle [isnAfl] snøvle; snøvlen.
snuffles ['snAflzl forstoppelse i næsen.
snuffy ['snAfi] tilsmudset af snus; T fornær-
met.
snug [suAg] lun, net, hyggelig, bekvem;
beskyttet, skjult; i orden; ordne; be as ~ as
a bug in a rug have det som blommen i et
æg; sit ~ by the fire sidde lunt ved ilden;
a ~ berth en sikker stilling; a ~ little party
en lille fortrolig kreds.
snuggery ['snAgari] hyggeligt værelse, hyg-
gelig krog.
snuggle [isuAgl] lægge (el. sætte) sig til
rette; ligge lunt og godt; trykke ind til sig;
~ down lægge (el. sætte) sig til rette; - up
to sby. smyge sig ind til en.
so [sou] så; således, sådan; derfor; det
(fx. I told you ~ ; I don't think ~ ; I hope - ;
he promised to post the letter but has not yet
done ~ ) ; det . . . Også (fx. he is old, and -
am I ban er gammel og det er jeg også: we
were wrong, ~were you vi tog fejl, det gjorde
du også) ; ~ and ~ den og den, det og det; ~
fortunate as to så lykkelig at; not ~ (big) as
ikke så (stor) som; ~ as to således at, for at;
how ~ ? hvorledes det? if ~ i så tilfælde; just
~ ganske rigtigt, netop; it was ~ kind of
you det var meget elskværdigt af Dem;
~ long as når blot, under forudsætning af
at; ~ many (ogs.) så og så mange; the more
~ as så meget mere som; *' much (ogs.) så
soak
395
soggy
og så meget; ^ much ~ i den grad; and ^
on og så videre; or ~- eller deromkring (fx.
he must be forty or ~ ) ; quite - ganske rig-
tigt, netop; - that så at, for at; is that -?
er det rigtigt? nej virkelig? ~ what? ja, hvad
så? why ~? hvorfor det?
I. soak [so"k] hløde, lægge i blød, gennem-
væde; indsuge, ligge i blød; svire; (si.) pant-
sætte; tage overpris af; slå. dunke; - one-
self in fordybe sig i; -ed (through) gennem-
blødt; water -s into the earth vand siver ned
i jorden; put washing to ~ lægge tøj i blød.
II. soak [søuk] gennemblødning; udblød-
ning; (si.) drukkenbolt, svirebroder; overpris;
slag, dunk; put in ~ (si.) pantsætte.
soak|age fsoukidsl udblødning. -er dranker ;
bløder (stærkt regnskyl). -i ng gennemblødende.
so-and-so [isouansøu] den og den, det og det;
Mr. - hr. N. N.
soap [soup] sæbe; indsæbe; ~ (down) (si.)
smigre; soft - blød sæbe; (især) brun sæbe;
smiger; cake (el. cube el. tablet) of ~ stykke
sæbe.
soap-bark kvillajabark.
soap|-boiler sæbefabrikant. -^ -boiling sæbe-
fabrikation.
soap-box sæbekasse ; kasse som folketaler
bruger at stå på; optræde som folke,taler på
gaden, soap-box orator, soap-boxer folketaler
på gaden.
soap-bubble sæbeboble.
soap-dish sæbeskål.
soap flakes sæbespåner.
soap-holder sæbeskål.
soap-maker sæbefabrikant, soap-making
sæbefabrikation.
soap opera (amr T) fortsat række hørespil
med samme personkreds.
soap powder sæbepulver.
soapstone ['soupstøun] fedtsten.
soapsuds sæbelud.
soapwort sæbeurt.
soapy [søupi] sæbeagtig; slesk; ~ water sæ-
bevand.
soar [så*] flyve højt, hæve sig, stige; høj
flugt, -ing højtflyvende, højtstræbende; stadig
stigende (fx. prices).
sob [såh] hulke; hulken; (amr. si.) senti-
mental (fx. ~ story) ; ~ sister (amr. si.)
kvindelig journalist der skriver sentimentale
artikler, redigerer damebrevkasse etc.
sobeit [sou'bi'it] (gml.) når blot.
sober [iso"b9] ædru, ædruelig; rolig, besin-
dig, sindig, nøgtern; dæmpet, diskret; gøre
el. blive ædru; he is as ~ as a judge han er
fuldstændig ædru; han er meget ædruelig.
~ -minded besindig, nøgtern, -sides sat per-
son, alvorsmand.
sobriety [so'braiati] nøgternhed, ædruelig-
hed, j
sobriquet ['søubrikei] øgenavn; påtaget }
navn. |
sob-stuff (amr. si.) sentimentalt pladder. ■
soccer [isåka] fk. f. association football.
sociability [soujaibiliti] selskabelighed, om-
gængelighed.
sociable ['søujgbl] selskabelig, omgængelig:
T komsammen ; holstensk vogn ; to-personers
trehjulet cykel.
sociably [isou/abli] selskabeligt.
social ["soujalj social, samfunds-; selskabe-
lig; selskabelig sammenkomst, komsammen;
~ climber stræber; ~ democrat socialdemo-
krat; ~ evil samfundsonde; ~ intercourse
selskabeligt samkvem.
socialism [isøu/alizm] socialisme.
socialist ["sou/alist] socialist; socialistisk.
socialistic [søujailistik] socialistisk.
sociality [sousi'åliti] selskabelighed.
socialize [isøujalaiz] socialisere; indrette ef-
ter socialistiske principper.
society [sa'saisti] selskab; samfund; for-
ening; ~ (with a capital S) den fine verden;
mix in ~ deltage i selskabslivet; Society
Islands Selskabsøerne.
sociology [sougiiåladi^i] sociologi.
sock [såk] sok; indlægssål ; (gml.) en let,
lavhælet sko som de komiske skuespillere
brugte; (gml.) komedie; (si.) slag (fx. I gave
him a ~ in the eye) ; slå til (fx. the ball) ; (si.)
slikkerier; pull up one's -s T (omtr. =) spytte
i næverne og tage fat.
socket ["såkit] fordybning, hulhed; (øje-)
hule; lysepibe; fatning (til elekt. lampe);
muffe, holder, hylster; - pipe mufferør.
sode [isåkl] sokkel, fodstykke.
Socrates ["såkrati'z] Sokrates.
Socratic(al) [så'kratik(l)] sokratisk.
I. sod [såd] græstørv; under the ~ under
mulde.
II. sod [såd] (vulgært groft skældsord) so-
domit, perverst individ.
soda ['so"da] soda, natron, sodavand; bi-
carbonate of ~ tvekulsurt natron; carbonate
of ~ soda. ~ -fountain apparat til udskænk-
ning af sodavand: isbar.
sodality [so'dfiliti] broderskab.
soda-water [isøudawå'ta] sodavand.
sodden ['sådn] gennemtrukken, gennem-
blødt; blod. klæg. svampet: fordrukken, fuld.
sodium ['søudjam] natrium.
Sodom [isådam] Sodoma.
sodomite ['sådomait] sodomit, homoseksuel
mand.
sodomy [isådami] sodomi, homoseksualitet
mellem mænd.
soever [so^'eva] som helst, end; how great
~ hvor stor end.
sofa [isøufa] sofa; sit on (el. in) the ~ sidde
i sofaen. ~ -bed (stead) sovesofa.
soffit ["såfit] underside af bjælkeloft, bue,
hvælving.
Sofia [iso«fi8].
soft [så'ft] blød; mild, let; dæmpet; sagte,
blid; blødsøden, slap: (si.) svaghovedet, blød;
~ coal fede kul; ~ drinks alkoholfri drikke;
~ goods manufakturvarer; a ~ job en let
bestilling, en „dæksmand" ; ~ money papirs-
penge; ~ nothings „fagre ord"; ~ pedal
pianopedal; a ~ place et blødt sted, et svagt
punkt; a ~ side en svag side, et svagt punkt;
~ soap blød sæbe; smiger; ~ tack (mar.)
brød; a ~ thing (fig.) en let og indbringende
forretning (etc.); - water blødt vand; ~
words blide ord; a bit ~ in the head lidt til
en side, lidt blød (på pæren) ; go - blive blød.
soft-boiled blødkogt.
soft-brained svaghovedet.
soften ['såfn] blodgøre (fx. ~ skins, water);
formilde (fx. ~ sby.'s heart), mildne (fx. - a
contrast, sby.'s pain); blive mildere (fx. the
weather is -ing).
softening [isåfninl blødgøring (etc.) se
soften); ~ of the brain hjerneblødhed.
softish [isåfti/l temmelig blød etc.
softness blødhed, mildhed etc.
soft-pedal bruge dæmperpedal ; (si.) dæmpe,
neddæmpe.
soft|-sawder ["såft'så'da] smigre, fedte for;
smiger, fedteri, -soap (fig.) = soft-sawder.
soft-spoken blid. med mild røst.
softwood blødt træ; ~ forest nåleskov.
soggy ['sågi] opblødt, blod, klæg (om jord
etc.).
Soho
396
sometime
Soho [so<hou] (kvarter i London).
I. soil [soil] jord (fx. good ~ , poor ~ ), jord-
bund, jordsmon, muldjord; ~ creep jordflyd-
ning-; native -^ fædrenejord.
II. soil [soil] tilsole, besudle, tilsøles; snavs,
søle, gødning, plet; -ed snavset; brugt (fx. -ed
towels).
III. soil [soil] grønfodre.
soiree [iswa'rei] soiree.
sojourn [tsådsa'n, 'sAdsa'n] ophold; (gml.)
opholde sig.
solace ['sålss] opmuntre, trøste, lindre; op-
muntring, trost, lindring.
solan (goose) [isoulan (gu's)] (zo.) havsule.
solar ['søula] sol-; ~ flowers blomster som
kun åbner sig nogle få timer om dagen; ~
plexus plexus solaris.
solariunn [so'læariam] solveranda; lokale til
lysbehandling.
sold [søuld] imperf. og perf. part. af sell.
soldanella: alpine ~ alpeklokke (en plante).
solder [isåld9, 'så'da, 'såda] lodde, sammen-
føje; loddemiddel; hard ~ slaglod; soft ~
loddetin, -ing L-riri] lodning; -ing-iron lodde-
bolt.
soldier [isouldss] soldat; feltherre; (si.)
doven fyr; (si.) røget sild; være soldat; com-
mon (el. private) ~ menig soldat; an old ^
en der har erfaring, „en gammel rotte" ; en
tom flaske; en cigarstump; go (el. enlist) for
a ~ lade sig hverve; die a -'s death falde på
ærens mark; ~ of fortune lykkeridder.
soldier-crab taskekrabbe.
soldiering [isøuldsarin] soldaterhåndtering.
soldierlike ["souldsalaik], soldierly ["søul-
d39li] soldatermæssig.
soldiership ["so^ildsajip] militær dygtig-
hed.
soldiery ['søuldsari] krigsfolk, soldater (som
I. sole [soul] tunge (fladfisk).
II. sole [soul] fodsål, støvlesål; forsåle.
III. sole [soul] alene, eneste, iidelukkende ;
ugift; ~ agency eneagentur, eneforhandling;
~ agent enelorhandler.
solecism [isålisizm] sprogfejl, bommert.
soleing ['søulirt] forsåling.
sole-leather sålelæder.
solemn [isålam] højtidelig; (fig.) stiv. -ity
tso'lemniti] højtidelighed, -ize ["sålamnaiz]
højtideligholde.
solenoid ["soulanoid] (elekt.) solenoide.
Solent [isøulant].
solicit [sa'lisit] bede, plage, anmode, ansøge
om, udbede sig; opfordre til utugt, -ant an-
søger, -ation [salisi'tei/an] anmodning etc. (se
solicit).
solicitor [sa'lisita] sagfører (som foruden at
han er sine klienters rådgiver, forbereder
sager for the barrister). ~ -general (juridisk
medlem af regeringen).
solicitous [s9ilisit8s] bekymret, ivrig.
solicitude [s9'lisitju*d] bekymring, omsorg.
solid ['sålid] fast, massiv, solid; ægte, grun-
dig, pålidelig; enstemmig; fast legeme; ~
geometry rumgeometri; be ~ for enstemmigt
holde på; for a ~ hour i en fuld time. i en
stiv klokketime; a ~ suit en solid farve (i
bridge).
solidarity [såli'dåriti] solidaritet.
solidification [solidifi'keijgn] størknen, over-
gang til fast form. solidify [so'lidifai] blive
fast, størkne.
solidity [so'liditi] fasthed, soliditet; pålide-
lighed.
soliloquize [so'lilgkwaiz] tale med sig selv;
holde enetale.
soliloquy [s9ilil9kwi] monolog, enetale.
solitaire [såli'tæg] solitær (ædelsten som
indfattes alene) ; solitaire (spil for en enkelt
person), kortkabale.
solitariness ["sålitgrinés] ensomhed.
solitary [isålit(9)ri] ensom, afsides, enlig,
isoleret, eneste; eneboer; ~ confinement en-
som arrest: ~ wasps fzo.) enlige hvepse.
solitude ['sålitju.*d] ensomhed.
solo [isøuløu] solo; - part soloparti.
soloist [isøuloist] solist.
Solomon [isål9m9n] Salomon; the Song of
~ Salomos Højsang; -'s seal stor konval.
so-long [isouilån] T farvel (så længe).
solstice ['sålstis] solhverv.
solstitial [sålistijgl] solhvervs-.
solubility [sålju'biliti] opløselighed.
soluble [I sål jubl] opløselig; (sjældent) som
kan løses.
solus [isoul9s] alene (i sceneanvisninger).
solution [s9 l(j)u'X9n] opløsning; losning.
solvable ['sålvabl] som kan løses.
solve [salv] løse, klare.
solvency [isålv9nsi] solvens, betalingsevne.
solvent ['sålvant] solvent; opløsende; be-
friende, forløsende ; opløsningsmiddel.
somatic [søuimåtik] somatisk, legemlig.
somatology [soum9'tål9d3i] somatologi.
sombre ['såmbg] mørk, melankolsk, trist,
dyster.
sombrero [såm'bræ9rou] sombrero (bred-
skygget filthat).
sombrous [isåmbr9s] mørk, dyster.
some [(betonet:) sAm, (ubetonet:) S9m, sm]
(adj.) en eller anden, et eller andet, nogen,
noget; nogle, visse, somme; (foran talord)
omtrent, cirka, en; (subst.) nogle (personer),
en del mennesker; (adv.) noget, i nogen grad;
lend me ~ book or other lån mig en eller
anden bog; ~ books nogle bøger; this is ~
book det kan man kalde en bog; det kalder
jeg en bog; ~ time i nogen tid (fx. I have
been waiting ~ time); engang (fx. come and
see me ~ time); ~ twenty years en snes år;
~ 20 miles off cirka 20 miles borte; he was
annoyed ~ (si.) ban var vel nok ærgerlig.
somebody [isAmb9di] nogen, en eller anden;
en person af betj'^dning; ~ has been here be-
fore her har været nogen i forvejen; he
thinks he is ~ han bilder sig ind han er
noget (stort).
somehow ['sAmhau] på en eller anden
måde, hvordan det så end er gået til (, går
til) ; it scares me ~ det gør mig nu alligevel
bange.
someone ['SAmwAn] nogen, en eller anden.
somersault ['SAm9så(*)lt] luftspring, salto-
mortale; (undertiden =) kolbøtte; cast (el.
throw, turn) a ~ slå en saltomortale.
something [isAmI)iri] noget; little, yet -
lidt, men dog altid noget; ~ new noget nyt:
there is ~ in it der er noget om det; that is
~ det er (dog altid) noget; ~ like sådan noget
som. omtrent (fx. it amounts to ~ like five
pounds); that's ~ like rainl sikken et regn-
vejr! that's ~ like! det er noget af det helt
rigtige; det er vel nok storartet; ~ of noget
af (= i nogen grad) (fx. he is ~ of a liar);
he was ~ of a poet han var noget af en dig-
ter; he is ~ in the Customs han er noget
ved toldvæsenet; he was made a captain or
~ han blev udnævnt til kaptajn eller sådan
noget lignende; it looked ~ awful det så
noget så forfærdeligt ud.
sometime ['sAmtaim] forhenværende, tid-
ligere (fx. ~ professor of French at the uni-
versity).
sometimes
397
sou
„<iS
sometimes [iSAmtaimz] undertiden, somme
tider; sometimes ... sometimes snart ...
snart.
somewhat ["SAmwåt (adv.) noget (fx. he is
~ deaf), i nogen grad; (subst.) noget (fx. it
loses ~ of its force).
somewhere ['sAmwæa] et eller andet sted;
he may be - near han er måske etsteds i
nærheden; ~ else andetsteds.
somnambulism [såm'nåmbjulizm] søvngæn-
geri.
somnambulist [såra'nambj ulist] søvngæn-
ger.
somniferous [såm'nifaras] søvndyssende.
somnolence ['såmnolans] sovnighed, døsig-
hed, dvaskhed.
somnolent [isåmnolant] søvnig, døsig, dvask.
son [sAn] søn; you ~ of a gunl (amr. si.)
(jovialt) din skurk! the Son of Man Menne-
skesønnen.
sonata [sa'na'ta] sonate.
sonatina [såna'ti'na] sonatine.
song [sån,] sang, vise; make a ~ (and dance)
about lave stor ståhej ud af; the usual ~
den gamle vise; for a ~ , for an old ~ til spot-
pris, for en slik. - -bird sangfugl. ~ -book
sangbog, -ful velklingende; som holder af at
synge, som ofte synger, -ster sanger, -stress
L-strés] sangerinde. ~ -thrush sangdrossel.
sonic [isånik] lyd-;- barrier (flyv.) lydmur;
~ speeds hastigheder så store som lydens.
son-in-law ['sAninlå'] svigersøn.
sonnet ['sånit] sonet.
sonneteer [såné'tia] sonetdigter.
sonny lisAni] lille dreng, (især i tiltale:)
min lille ven.
sonority [sa'nåriti] klang, klangfylde.
sonorous Isa'nå'res] klangfuld, fuldttonen-
de, sonor.
sonsy l'sånzi] trivelig, køn, rar.
soon [su'n] snart, tidligt; hurtigt; as ~ as
så snart som; I would as ~ jeg ville lige så
gerne; -er or later før eller senere; I would
-er die than . . jeg ville hellere dø end . . ;
no -er . . than aldrig så snart . . forend.
soot [sut] sod ; sode ; -ed sodet.
sooth [su*l)] (gml.) : in (good) ~ i sandhed;
- to say sandt at sige.
soothe [su*6] formilde, mildne, berolige;
smigre.
soother ['su'Sa] narresut.
soothing ["su'Qiii] indsmigrende; beroli-
gende.
soothsayer [isu'pseia] sandsiger (ske).
sooty ['suti] sodet; sodfarvet.
sop [såp] opblødt stykke (brød etc.) ; dyppe,
udbløde; gennembløde; a ~ to Cerberus no-
get der gives en for at formilde ham, bestik-
kelse; ~ up tørre op, opsuge.
soph [såf] fk. f. sophomore.
Sophia [so'faia] Sofie; Sofia.
sophism [isåfizm] sofisme, spidsfindighed,
sophist ['såfist] sofist, sophistic [so'fistik]
sofistisk.
sophisticate [soifistikeif] fordreje, forfalske;
gøre raffineret el. kunstlet (se sophisticated).
sophisticated Isoifistikeitid] (om en person)
forfinet, raffineret, alt andet end naiv, „med
på den" , blaseret, kunstlet.
sophistication [soflstiikeijan] raffinement,
blaserethed, kunstlethed; sofisteri; forfalsk-
ning, fordrejning.
sophistry [isåfistri] sofisteri.
Sophocles l'såfakli'z] Sofokles.
sophomore* ['såfamå'] (amr.) ex-rus, andet
års student.
Sophy [isoufl] Sofie.
soporific tsoupa'rifik] søvndyssende; sove-
middel.
soppy [isåpi] gennemblødt, drivvåd; op-
blødt; sværmerisk, rørstrømsk.
soprano [s9ipra'no"] sopran.
sorb [så*b] røn; rønnebær.
sorcerer [iså'sara] troldmand, sorceress
['så'sarés] troldkvinde, sorcery ['så'sari]
trolddom.
sordid ['så'didl lav, smudsig; gerrig.
sordine ['så'di'n] sordine.
sore [så*] sår, betændelse, ømt sted; såret,
øm, smertelig, ømtålelig, pirrelig; T fornær-
met, irriteret; ~ eyes dårlige øjne; a sight
for ~ eyes et vidunderligt syn; like a bear
with a ~ head sur og gnaven; it makes me ~
det ærgrer (el. kreperer) mig; touch on a ~
place sætte fingeren på et ømt punkt; a ~
subject et pinligt emne; have a ~ throat
have ondt i halsen; a ~ trial en hård prø-
velse, -ly smertelig, stærkt, hårdt.
sorites [so'raiti'z] sorites, kædeslutning.
sorn [så'n] (skotsk) snylte, -er snyltegæst.
soroptimist Iså'riåptimist] soroptimist
(medlem af kvindelig ..Rotary-klub" ).
sorority [soiråriti] (amr.) forening af kvin-
delige studenter.
I. sorrel [isåral] syre, rnmex ; skovsyre.
II. sorrel ['såral] fuksrød; fuks.
sorrily [isårili] bedrøveligt (etc., se sorry).
sorrow ['såro"] sorg; sørge.
sorrow|ful [isåroful] sorgfuld, sørgelig.
-fulness [-nés] sørgmodighed, -less [-les] sorg-
fri.
sorry ['sari] ked af det, bedrøvet, sørg-
modig; sølle, ynkelig, ussel; (so) ~ ! I am ~ !
undskyld! a ~ customer en trist kavaler; a
~ horse en ynkelig krikke; in a ~ plight i en
sørgelig forfatning; I am ~ you can't stay
longer jeg er ked af (el. det gor mig ondt,
jeg beklager) at du ikke kan blive længere:
I am ~ to say desværre; I am ~ for him det
gør mig ondt for ham; i am very ~ jeg be-
klager det meget.
sort [så't] slags, sort, art, måde; (gml.)
samling; sortere, ordne; omgås; passe; this
~ of dog, these ~ of dogs denne slags hunde;
he's a good ~ han er et rart menneske, han
er en brav fyr; he is not my ~ han er ikke
min type, han falder ikke i min smag; after
a ~ til en vis grad; ~ of T ligesom (fx. he ~
of hinted he'd like a tip) ; you will do nothing
of the ~ det er aldeles udelukket (at du gør
det); of a -, of -s en slags (fx. a lawyer, at
least of a ~ ) ; be out of -s være forstemt; ikke
være rask. -able [-abl] som lader sig sortere,
-er sorterer.
sortie ['så'ti'] udfald.
SOS [lesøuies] S.O.S.-signal; efterlysning (i
radio).
so-so [iso"sou] så som så, ikke videre godt,
så lala.
sot [såt] drukkenbolt.
sottish [isåti/] fordrukken.
sotto voce ['såtøu ivøut/i] dæmpet.
Soudan [suO'dån] : the ~ Sudan.
soufflé [isu'flei] soufflé, (omtr.) fromage.
sough [sau] sukke, suse (om vinden) ; susen.
sought [så*t] imperf. og perf. part. af seek.
soul Iso^l] sjæl, følelse, hjerte; keep body
and ~ together (fig.) opretholde livet, -ful
sjælfuld, smægtende, krukket, -less [-les] sjæl-
løs. " -stirring gribende.
I. sound [saund] (adj.) sund; i god stand
(fx. a ~ building); fornuftig, klog (fx. a ~
policy); logisk (fx. a - argument); solid (fx.
a ~ financial position) ; ordentlig (fx. a "
sound
398
spare
beating); ^ as a bell sund og rask; of -
mind åndsfrisk; safe and ~ i god behold.
II. sound Isaund] (subst.) sund*; the Sound
Øresund, Sundet.
III. sound Isaund] (zo.) svømmeblære.
IV. sound Isaund] (vb.) sondere, pejle, lodde
(vandets dybde), prøve; sondere stemningen
hos; dykke ned (om hval etc.); (subst.)
sonde.
V. sound [saund] (subst.) lyd, klang; at a ~
ved mindste lyd; (vb.) lyde, klinge, lade lyde,
give signal til; ~ a trunnpet blæse på trom-
pet; " the charge blæse til angreb.
sound barrier: the ~ (flyv.) lydmuren.
sound|-board sangbund. - -boarding ind-
skudsbrædder. ~ -box lyddåse. ~ camera
tonekamera (i film). ~ channel lydkanal (i
film). - -hole lydbul (i violin).
I. sounding [isaundin] lydende, velklingen-
de; lyd, klang.
II. sounding [isaundinl pejling, lodning; (i
pi.) lodskud, (loddede) dybder, dybdeforhold;
kendt grund.
sounding-board ['saundiribå'd] resonans-
bund, sounding-lead l'sauadiriled] (mar.) lod.
soundless ['saundlés] lydløs.
sound-post stemmepind (i violin etc.).
sound track tonebånd (i film).
sound-wave lydbølge.
soup Isu'p] kødsuppe; in the ~ (si.) i fedte-
fadet.
soupQon [isu'psåii, fr.] antydning, lille
smule.
soup|-kitchen institution som i nodstider be-
spiser fattige gratis, (svarer omtr. til) sama-
ritan. ~ -plate dyb tallerken.
sour [saua] sur, gnaven, bitter; (subst.)
noget surt, syre; (vb.) gøre sur, forbitre;
blive sur, blive bitter.
source [så's] kilde, udspring; ~ material
kildemateriale.
sourish l'sauarij] syrlig.
souse [saus] lage; noget der er nedlagt 1
lage; dukkert; (amr. si.) drukkenbolt; sylte,
nedlægge; give en dukkert, dukke; gennem-
bløde; pladask! -d (si.) beruset.
souteneur [su"t8in9'] alfons, soutenør.
south, South [saul)] syd; sydlig del; sydlig,
syd-, søndre; mod syd, syd på; (to the) - of
syd for.
southl-east [isaul)"i*st] sydøst; sydøstlig.
-easter sydostvind. ~ -easterly, ~ -eastern
sydøstlig. ~ -eastward mod sydøst, sydøstlig.
southerly [isAdali] sydlig.
Southern ['SAdan] sydlig; the Southern Cross
Sydkorset.
southerner ['sAOsna] sydenglænder; sydlæn-
ding; sydstatsmand.
southernmost l'sAdanmoust] sydligst.
southernwood l'sAdanwud] ambra (plante).
southing [isauSiri] bevægelse sydpå.
southpaw [isauppå*] kejthåndet (spiller);
kejthåndet person.
south-south-east syd sydøst; south-south-
west syd sydvest.
southward l'saupwad] mod syd, sydpå.
Southwark l'SAdak].
south|-west sydvest; sydvestlig, -wester syd-
vestlig vind. ~ -westerly, - -western sydvest-
lig. - -westward mod sydvest, sydvestlig.
souvenir [isu'vania] souvenir, erindring (gen-
stand).
sou'wester [sau'westa] sydveststorm; syd-
vest (hovedbeklædning).
sov. fk. f. sovereign,
sovereign l'såvrin] (adj.) højest, suveræn,
kraftig; (subst.) regent, suveræn; sovereign
(en engelsk guldmønt af værdi 20 shillings).
-ty [-ti] suverænitet, herredomme.
Soviet ['souviet, 'såvjet] Sovjet.
I. sow [sou] (sowed, sowed el. sown) så, til-
så, udså.
II. sow [sau] so; you cannot make a silk
purse out of a -'s ear (svarer til) man kan
ikke vente andet af en stud end et brøl ; you
have got the wrong ~ by the ear din bebrej-
delse (etc.) har gal adresse.
sow-bread ['saubred] (vildtvoksende) alpe-
viol.
sower [iso"a] sædemand; såmaskine.
sown [søun] perf. part, af sow.
sow-thistle ['saul)izl] svinemælk (plante).
soy [soi] soya. soy(a)-bean [isoi(8) bi*n]
soyabønne.
sozzled [såzld] (si.) plakatfuld.
spa [spa*] mineralsk kilde; kursted.
space [speis] rum, plads; afstand, mellem-
rum, tidsrum, stund; spatium, bogstavenhed;
anbringe med raellemrum; ~ out (typogra-
fisk) spærre. - -bar, spacer mellemrumstan-
gent (på skrivemaskine), space ship rumskib.
spacing ['speisin] mellemrum, indbyrdes af-
stand.
spacious [ispei/es] vid, rummelig.
I. spade [speid] gilding; gildet dyr.
II. spade [spe'd] spade; spar (i kortspil);
grave med en spade; call a ~ a ~ kalde tin-
gen ved dens rette navn; -s spar (kortfar-
ven). ~ -bone skulderblad. ~ -work slid, bryd-
somt forarbejde.
spadiceous [spa'dijas] kolbeblomstret.
spad|ix ['speidiksj (pi. -ices [spa'daisiz] )
kolbe (en blomsterstand).
spado [ispeido] impotent person.
Spain [spe'n] Spanien.
spake [speik] poetisk imperf. af speak.
spall [spå'l] splint, flis (især af sten);
splintre(s).
spalpeen [spål'pi'n] slambert, slubbert, dri-
vert.
spam [spam] (slags) dåsekød.
I. span [spån] spand, ni engelske tommer;
spand (heste etc.); spændvidde; spand (af
tid); spænde over, omspænde, måle; surre.
II. span [spån] gammel imperf. af spin.
spangle ['spångl] paillette, flitterstads; be-
sætte med pailletter, glitre, spille.
Spaniard ['spånjad] spanier.
spaniel [ispånjal] (zo.) spaniel; (fig.) kry-
bende person.
Spanish [<spåni/] (subst. og adj.) spansk;
~ fly spansk flue; the - Main nordkysten af
Sydamerika fra Panama til Orinoco; havet
ud for disse landstrækninger.
spank [spank] klapse; klaps.
spanker ['spånka] mesan; hårdt slag; T
hurtig hest; stor og flot person (, dyr, ting).
spanking ['spånkiri] endefuld, afklapsning;
strygende, rask (fx. breeze) ; flot, dejlig (fx.
a ~ fine woman). ^
spanless ['spånlés] (poetisk) umålelig.
spanner ['spåna] skruenøgle.
span-roof heltag.
I. spar [spa'] spat (mineral).
II. spar [spa*] sparre, rundholt; stang,
lægte.
III. spar [spa'] bokse; småskændes; (om
haner) slås; boksekamp; skænderi; hane-
kamp; ~ at lange ud efter.
I. spare [spæa] spare på, undvære, afse;
spare sig; lade være, skåne, spare, forskåne
for; tilstå, skænke; leve sparsomt; være
skånsom; undlade; enough (el. plenty) and
to ~ mere end nok; ~ the rod and spoil the
spare
399
speculator g
child den, der elsker sin søn, tugter ham tid-
lig.
II. spare [spæa] (adj.) sparsom, tarvelig,
mager; ledig, som man har tilovers; reserve-;
(subst.) reservedel; ~ bedroom gæsteværelse;
~ parts reservedele (til maskine) ; ~ time fri-
tid.
spare-built ['spæabilt] spinkel.
sparerib ribbenssteg.
sparing l'spæariri] sparsom, sjælden.
spark [spa'k] gnist, udladning; (munter
ung) fyr, laps, spradebasse; gnistre, give gni-
ster; ~ arrester guistf anger; ~ gap (radio)
gnistbane.
sparking-plug tændrør.
sparkle ['spa'kl] gnistren, funklen; skum-
men, perlen; glans; gnistre, funkle, glimre;
perle, moussere, sparkler l'spa'kla] ædelsten;
stjernekaster; mousserende vin; vittigt ho-
ved, sparklet [spa'klét] lille gnist; kulsyre-
patron.
sparkling ["spa'klin] (adj.) funklende, liv-
lig; (subst.) gnistren; ~ wine mousserende
vin.
spark plug tændrør; (fig.) en der kan sætte
fart i et foretagende.
sparks (si.) radiotelegrafist.
sparring-partner (boksers) træningspartner.
sparrow l'sparo"] spurv.
sparrow|-grass (vulg.) asparges. - -hawk
spurvehøg.
sparse [spa's] spredt; -ly filled (om teater
etc.) tyndt besat.
Spartacist Cspa'tasist] spartakist.
Spartan ['spa'tan] spartaner; spartansk.
spasm [spåzm] krampetrækning, krampe-
anfald ; spasme.
spasmodic [spaz'mådik] krampagtig, spas-
modisk; rykvis, stodvis.
spastic [ispåstik] spastisk.
I. spat [spiit] imperf, og perf. part. af spit.
II. spat tspåt] østers-larve(r) ; yngle.
III. spat Ispiit] (kort) gamache.
spate [spelt] oversvømmelse (især en flods
efter regnskyl); regnskyl; strøm (fx. a - of
words).
spatfall ['spåtfå'l] yngelafsætning (om
østers etc.).
spathe [speiO] (botanisk) skede (omkring en
kolbe).
spatial [ispeijal] rumlig.
spattees ['spåti'z] lange gamacher (til da-
mer og børn).
spatter ['spåta] overstænke, sprøjte (over) ;
overstænkning, -dashes (gml.) gamacher.
spatula ['spatjula] spatel.
spavin ["spavin] spat (en hestesygdom).
I. spawn [spå'n] rogn, fiskeleg, fiskeyngel;
(nedsættende) yngel; mycelium.
II. spawn [spå'n] (vb.) gyde, lægge æg;
yngle; avle; opstå, avles.
spawner rognfisk.
spawning yngel.
spawning-ground, spawning-place gydested.
spawning-time (zo.) legetid.
spay [spei] fjerne æggestokkene (på hun-
dyr).
S. P.C. A. fk. f. Society for the Prevention
of Cruelty to Animals (Foreningen til Dyre-
nes Beskyttelse).
S. P. C. C. fk. f. Society for the Prevention
of cruelty to Children.
S. P.C. K. fk. f. Society for Promoting
Christian Knowledge.
speak [spi'k] (spoke, spoken) tale; (mar.)
praje; so to ~ så at sige; ~ one's mind sige
sin mening; ~ the truth sige sandheden; -
well for tale til fordel for; nothing to ~ of
ikke værd at nævne; ~ out, ~ up tale højt;
tale rent ud af posen; ~ up (til taler) højere!
(Mr.) Brown -ing (i telefon) De taler med B.,
B. her; who is it -ing? (i telefon) hvem taler
jeg med.'^ seriously -ing alvorligt talt; strict-
ly -ing strengt taget; be on -ing terms with
være på talefod med.
speak-easy l'spi'ki'zi] (amr.) smugkro.
speaker [ispi'ka] taler ; -talende (fx. German
-s in Denmark); the Speaker formanden i
Underhuset.
speakingl-trumpet råber. ~ -tube talerør.
spear [spie] spyd, lanse; lyster, ålejern;
dræbe med et spyd, spidde, -head spydsod; de
lorrcste tropper i et angreb, -man lansener.
~ side sværdside, mandsside, -wort: great ~
langbladet ranunkel; lesser ~ kærranun-
kel.
spec [spek] fk. f. speculation: I don't know
whether he is there, but I will go there on ~
jeg vtd ikke, om han er der, men jeg vil tage
chancen og gå derhen.
special ['spejalj særegen, speciel, ekstra-,
sær-, special-; ekstraudgave (af avis); ekstra-
tog, særtog; ~ announcement særmelding; ~
constable (midlertidigt ansat betjent; omtr.
= ); CB-betjent; -licence kongebrev; -sitting
ekstraordinær samling; to-day's ~ dagens
ret.
specialist ["spejolist] specialist.
speciality [speji'åliti] særegenhed; speciale;
specialitet.
specialization [spejalaiize'/an] specialise-
ring.
specialize [ispejalaiz] specialisere (sig).
specialty [ispe/alti] særegenhed, speciale,
specialitet; dokument under segl.
specie ['spi'/i'] mønt, møntet metal.
species ['spi'JiOz] (pi. d. s.) art, slags;
form; - character artspræg.
specific [spi'sifik] speciel, specifik; særligt
middel; - character artspræg; ~ gravity
vægtfylde; ~ performance (jur.) naturalop-
fyldelse (erlæggelse af en aftalt ydelse til en
fordringshaver i modsætning til erstatning).
specification [spesifiikeijan] specificering, spe-
cifikation.
specify ['spesifai] specificere.
specimen [ispesiman] prøve, eksemplar; a
queer ~ en sær fyr; ~ copy prøvenummer;
lærereksemplar; ~ page proveside.
specious [ispi'/as] plausibel, bestikkende.
I. speck [spek] spæk.
II. speck [spek] stænk, plet; plette; - of
dust støvgran.
speckle ["spekl] lille plet; plette, speckled
spættet; broget.
spectacle ['spektakl] skue, syn, skuespil; (i
pi.) briller; a pair of -s et par briller; -d
[•spektakld] med briller.
spectacular [spek'tåkjula] iøjnefaldende,
teatralsk; a ~ play et udstyrsstykke.
spectator [spekiteJfa] tilskuer.
spectral ['spektral] spøgelsesagtig; spek-
tral; " analysis spektralanalyse; - voice
åndestemme.
spectre l'spekta] genfærd.
spectroscope ["spektraskøup] spektroskop.
spectrum [ispektram] spektrum.
specular i'spekjula) spejl-, genspejlende.
speculate I'spekjuie't] spekulere; - for a
fall spekulere i baissen.
speculation [spekju'lei/an] spekulation.
speculative ('spekjulativ] spekulativ.
speculator ['spekjuleita] spekulant; - for
a fall baissespekulant.
^ speculum
400
spindle-shaped
speculum ['spekjulam] spejl (især af metal ;
også zo.: spejl på fuglevinge).
sped [sped] imperf. og perf. part. af speed.
speech [spi'tj] tale, sprog, replik; make a
'^ holde en tale; be bereft of ~ have mistet
mælft.
speech-day [ispi'tjdei] skoles afslutnings-
fest.
speechify ["spi'tjifai] holde taler.
speechless l'spi'tjlés] målløs, stum.
speechmaker ["spi't/meika] taler; en som
ynder at holde taler.
speech-reading mundaflæsning.
I. speed [spi'd] hastighed, fart; gear; at a
- of med en hastighed af; legal ~ tilladt j
hastighed; at full - i fuld fart; put the car
on its first ~ sætte vognen i første gear;
more haste, less ~ hastværk er lastværk.
II. speed [spi'd] (sped, sped) ile, fare; hjælpe
(fremad), give held (fx. God ~ you!); ønske
lykke på vejen; (speeded, speeded) forøge ha-
stigheden af, sætte fart i; køre for hurtigt
(fx. he was fined 30 s. for speeding); ~ up
sætte farten op; fremskynde; speed|-boat
chriscraft. ~ -cop færdselsbetjent (på motor-
cykel).
speeder ['spi'da] hastighedsregulator.
speed-limit hastighedsgrænse.
speedometer [spi'daoiita] speedometer.
speed-up hastighedsforøgelse; produktions-
forøgelse.
speedway bane til motorcykelløb; (amr.)
motorvej.
speedwell ærenpris (en plante).
speedy ['spi'di] rask, hurtig, prompte, om-
gående (fx. answer).
spel leans ['spelikanz] skrabnæsespil.
I. spell [spel] trylleformular; fortryllelse,
tiltrækning; break the ~ hæve fortryllelsen.
II. spell [spel] ( spelt, spelt el. spelled, spelled)
stave(s); betyde, medføre (fx. that -s disaster
for us).
III. spell [spel] tørn, tur (til at arbejde)
(fx. take a ~ at the oars) ; kort tid, stund (fx.
wait for a ~ ) ; by spells skiftevis, efter tur.
spellbinder ['spelbainda] (amr.) demagog
der holder brandtaler; taler som holder til-
hørernes interesse fangen.
spellbound [ispelbaund] fortryllet, fasttryl-
let, bjergtagen.
spelling [ispeliri] stavemåde, retskrivning.
spelling-bee stavekonkurrence.
spelling|-book ['speliribuk] abc. ~ error
stavefejl.
I. spelt [spelt] imperf. og perf. part. af
spell.
II. spelt [spelt] spelt (plante).
spelter [ispelta] zink.
spencer ["spensa] spencer (gammeldags kort
trøje).
spend [spend] (spent, spent) bruge, for-
bruge, give ud; tilbringe; forøde, bruge op,
spendere; udmatte; spent bullet mat kugle;
she -s a lot hun giver en masse penge ud;
spent match afbrændt tændstik.
spending|-money T lommepenge. ~ power
købekraft.
spendthrift ['spendprift] ødeland; ødsel.
Spenserian [spen'siarian] : ~ stanza spenser-
strofe.
spent [spent] imperf. og perf. part, af i
spend. i
sperm [spa'm] sædvædske ; ~ cell sædcelle.
spermaceti [spa'ma'seti] spermacet.
spermary ['spe'mari] sædkirtel. i
spermatic [spa'imatik] sæd-; ~ cord sæd-
streng. I
spermatorrhoea [spa'mato'ri'a] sædflåd.
spermatozoion [spa'matoizouån] (pi. -a [-a])
sædlegeme.
sperm-whale spermacethval.
spew [spju'] (vb.) spy, brække sig, udspy.
S. P. G. fk. f. Society for the Propagation of
the Gospel.
sphacelate ['sfasaleit] angribes af kold-
brand.
sphagnum ['sfågnam] tørvemos.
sphenoid [isfi'noid] kileformet.
sphere [sfia] kugle, klode; sfære, felt, kreds,
område; gøre rund, sætte i en kreds; the
celestial ~ himmelhvælvingen; ~ of activity
virkefelt; - of interest interessesfære,
spheric ['sferik], -al sfærisk, kugle-.
sphincter ['sfirtkta] lukkemuskel.
sphinx [sfiriks] sfinks; (zo.) aftensværmer.
sphygmograph [tsfigmogråf] sfygmograf.
spica [ispaika] aks.
spicate ['spaikeit], spicated [spai'keitid]
aksdannet.
spice [spais] krydderi, smag, anstrøg; kryd-
re; variety is the ~ of life forandring fryder.
spicery ['spaisari] krydderier.
spick and span splinterny; i fin orden, ren
og pæn.
spicule ["spaikju'l, ispikju'l] (zo.) (hos
svampe) skeletspikel ; (botanisk) småaks.
spicy [tspaisi] krydret, aromatisk; pikant.
spider [ispaida] edderkop, -like edderkoppe-
agtig. - -monkey klamreabe. -wort edderkop-
urt, spidery ['spaidari] edderkoppeagtig, me-
get tynd; ~ writing (fig. om skrift) flueben.
spiel [spi*l] (amr. si.) snak; snakke, spieler
[ispi'la] (amr. si.) fidusmager, falskspiller;
markedsudråber.
spiflicate ['spiflikeif] (si.) lukke munden på,
gøre det af med.
spigot [ispigat] tap.
spike [spaik] spids, pig, spiger; aks, skud;
spidse; spigre, fornagle; beslå (sko etc.) med
pigge; (amr. si.) tilsætte alkohol til; ~ sby.'s
guns forpurre eas forehavende, -let ['spaiklét]
småaks. ~ -nail spiger.
spikenard ['spaikna'd] nardus (en plante),
nardussalve.
spiky ["spaiki] spids, med spidser.
spile [spail] pæl, pløk, tap; bore hul til
tap. spiling pæleværk.
I. spill [spil] pind; fidibus.
II. spill [spil] (spilled. spilled el. spilt, splJt)
spilde, ødelægge; ødsle; blive spildt, løbe
over; vælte, kaste af; (si.) røbe; ~ the beans
(si.) sladre af skole, røbe hemmeligheden; no
use crying over spilt milk gjort gerning står
ikke til at ændre; ~ a sail dæmpe et sejl.
III. spill [spil] fald (især fra hest el. vogn),
spillikin ['spilikin] pind (i skrabnæsespil);
-s (ogs.) skrabnæsespil,
spillway l'spilwe'] afløb,
spilt [spilt] imperf. og perf. part. af spiil.
I. spin [spin] (spun, spun) spinde; trække
(ud); hvirvle, dreje, dreje sig, gå i spind;
strømme hurtig; suse; (si.) lade dumpe, re-
jicere; ~ a yarn spinde en ende; - out the
time trække tiden ud; send him -ning slå
ham så han trimler; spun (ogs.) færdig.
II. spin [spin] hvirvlen, snurren (rundt);
(i flyvning) spind; (i vogn, på cykel osv.)
rask tur.
spinach ["spinids] spinat.
spinal [ispainal] rygrads-, rygmarvs-; ~
canal rj'^gmarvskanal ; ~ column rygrad; ~
cord rj'^gmarv; ~ fluid spinalvædske.
spindle [spindl] tén, spindel. " -shanked
tyndbenet. ~ -shaped tenformet.
spindrift
401
spoil-sporf 2
spindrift ['spindrift] skumsprøjt, stænk.
spine [spain] rygrad; (zo.) pig, pigstråle;
(på plante) torn, -less holdningsløs.
spinet [spi'net, 'spinit] spinet.
spiniferous [spai'nifaras] tornet.
spin if orm ['spainifå'm] torndannet.
spinnaker lispinaka] (mar.) spiler.
spinner ["spine] spinder, spinderske; spin-
demaskine
spinney ['spini] krat.
spinning-jenny spindemaskine, spinning
mill spinderi, spinning-wheel rokkehjul, rok.
spinosity [spai'nåsiti] tornet beskaffenhed.
spinous [ispainos] tornet, besat med pigge;
formet som en torn.
spinster ['spinsta] ugift kvinde, gammel
jomfru.
spiny [ispaini] tornet, med pigstråler; van-
skelig.
spiracle ['spaiarakl] lufthul, åndehul.
spiraea [spai'ri'a] spiræa, mjødurt.
spira! ['spaiarai] spiralformet; spiral; ~
spring spiralfjeder; ~ staircase vindeltrappe;
the vicious ~ (of rising wages and prices)
„skruen uden ende" (om det forhold at sti-
gende lønninger og priser driver hinanden i
vejret).
spire [ispaia] spir, top, spids; snoning, spi-
ral, krølle; -d med spir.
Spires ["spaiaz] Speyer (tysk by).
spirit [ispirit] (subst.) ånd, sjæl, sind, sinde-
lag, sindsstemning; liv, kraft, mod; fart, ap-
pel; sprit, spiritus, spirituøs drik; (vb.) be-
gejstre, opmimtre; lokke; -s (ogs.) spiritus;
humør; the (Holy) Spirit den Helligånd; the
~ of the age tidsånden; in high (el. good) -s
i godt humør, oprømt, munter; in low (el.
bad) -s nedslået, forstemt; ~ away lokke bort;
lade forsvinde; ~ of wine vinånd. -ed [ispiri-
tid] åndrig, livlig, fyrig, modig. ~-lamp sprit-
lampe, -less [-les] forsagt, modløs, sløv. -~
-level vaterpas.
spirit-rapping meddelelser fra bankeånder.
spirit-stove spritapparat.
spiritual [ispiritjual] åndelig, åndig, sjæle-
lig, gejstlig; (negro) ~ religiøs negersang;
~ court gejstlig domstol, -ism [-izm] spiri-
tisme, -ist spiritist, -ity [spiritju'åliti] ånde-
lighed, -ize [ispiritjualaiz] åndeliggøre, lutre,
give en åndelig betydning.
spirituel(le) [spiritju'el, fr.] fin, yndefuld;
vittig.
spirituous ['spiritjuas] spirituøs, spiritus-
holdig.
spirit varnish spirituslak.
spirometer [spaiiråmita] spirometer.
spirt [spa't] (vb.) sprøjte, stråle; (subst.)
sprøjt, stråle.
spiry [ispaiari] spiralformet; formet som et
spir, tilspidset; rig på spir.
I. spit [spit] spid; odde; spadestik; spidde.
II. spit [spit] (spat, spit el. spat) spytte;
hvæse, sprutte, udstøde (eder, forbandelser) ;
-~ it out! spyt ud! ud med sproget!
III. spit [spit] spyt; he is the very (el. dead)
~ of his father han er som snydt ud af næsen
på sin fader.
spite [spait] ondskab, had, nag; chikaneri;
gøre fortræd, ærgre, trodse, hade, fortørne;
chikanere; in - of til trods for, uagtet, -ful
ondskabsfuld.
spitfire ['spitfaia] arrigtrold; (flyvemaskine-
type).
spitting mug spyttekrus.
spittle [ispitl] spyt.
spittoon [spiitu'n] spyttebakke; pocket -
spytteflaske.
Engelsk-dansk ordbog
spitz [spits] dværgspids (hunderace).
spiv [spiv] (usocial person, som lever af
sortbørshandel etc.).
splanchnic [isplånknik] indvolds-.
splash [spla/] overstænke, stænke, sprøjte,
plaske ; plask, stænk ; farvet plet, blis ; T
sensation, sensationelt udstyr; plask! -
money about strø om sig med penge; make
a ~ (ogs.) vække sensation.
splash-board, splasher stænkskærm.
splashy ['splå/i] overstænket, sølet, sjap-
pet; T sensationel.
splatter ['splåta] plaske, skvulpe; tale ufor-
ståeligt el. forvirret.
splay [splei] (vb.) forvride, bringe af led;
brede sig; gore skrå; (adj.) skrå; (subst.)
skråkant, smig, skråning. ~ -footed udtil-
bens, med flade, udadvendte fodder. ~ -legged
med skrævende ben (fx. table).
spleen [spli'n] milt; melankoli, spleen;
vent one's ~ upon lade sit onde lune gå ud
over, udøse sin vrede (, galde) over. -wort
radelov (plante).
spleeny ["spli'ni] irritabel, pirrelig.
splenalgia [spliinåldsa] miltsmerter.
splendid ['splendid] glimrende, storartet.
splendiferous [splen'difaras] (si.) storar-
tet.
splendour ['splenda] glans, pragt.
splenetic [spli'netik] hypokonder; hypo-
kondri st.
splice [splais] splejse; splejsning, lask.
splint [splint] splint, pind, skinne (ban-
dage). ~ -bone lægben.
splinter ['splinta] splint, flis, spån; spræng-
stykke; splintre, kløve; splintres; ~ party
splittelsesparti. ~ -proof sprængstyksikker.
splintery ['splintari] fuld af splinter.
I. split [split] (split, split) splitte, spalte;
kløve (fx. wood, words) ; dele (lige) (fx. ~ the
difference); slå i stykker, revne; slås i styk-
ker; blive uenig (med); ~ on sby. sladre om
en. røbe en, „stikke" en; ~ open flække; ~ up
dele; ~ up an atom sprænge et atom; ~ one's
sides with laughter være nær ved at revne af
latter; ~ infinitive infinitiv skilt fra to ved
adv. (fx. to carefully perform); ~ peas{e)
flækkede ærter; a - second brøkdelen af et
sekund; a -ting headache en dundrende ho-
vedpine.
II. split (subst.) revne, spalte; splittelse,
brud; spalt (spaltet læder); (si.) lille glas
whisky; lille flaske sodavand; andel (i bytte) ;
sladderhank; the -s spagat.
splitfru it [isplitfru't] delfrugt.
splotch [splat/] plet, klat; plette, klatte.
splurge [spla*d3] T pralende optræden,
brilleren ; „optræde" , vise sig, rulle sig ud,
slå stort op (om avisnyhed etc.). -r skvadro-
nør (etc., se splurge).
splutter [isplAta] tale hurtigt, jaske; (ogs.
fig.) sprutte; larm, postyr.
Spode ware (porcelæn fra Josias Spodes fa-
brik).
spoffish [ispåfi/], spoffy [ispåfi] (si.) ge-
skæftig.
I. spoil [spoil] (spoilt, spoilt el. regelmæs-
sigt) ødelægge, fordærve, spolere, forkæle;
fordærves; a -t (el. -ed) child et forkælet
barn; -ing for a fight kampivrig, i krigshu-
mør.
II. spoil [spoil], spoils bytte, rov; spoils
system (amr.) det at det sejrende partis til-
hængere belønnes med embrder.
spoilsman levebrødspolitiker,
spoi I-sport lyseslukker (en der (fx. ved en
fest) søger at ødelægge andres fornøjelse).
26
2 spoilt
402
spread
spoilt [spoilt] imperf. og perf. part, af
spoil.
I. spoke [spo"k] ege (i hjul) ; trin (i stige) ;
(mar.) knag (i rat); hemsko; put a ~ in his
wheel krydse hans planer, stikke en kæp i
hjulet for ham.
II. spoke [spouk] imperf. af speak,
spoken [spoukn] perf. part. af speak ;
med . . stemme (fx. kind-spoken med venlig
stemme).
spokeshave ["spo"kJ"eiv] bugthøvl.
spokesman [ispouksman] talsmand, ord-
fører.
spoliation [spouli'ei/an] plyndring.
spoliator [ispoulie'ta] plyndrer.
spondaic [spån'deiik] spondæisk.
spondee ['spåndi'] spondæ (versefod).
spondulics [spån'dju'liks] (si.) moneter,
stakater.
sponge [spAn(d)3] svamp; dejg (førend den
har hævet sig); snyltegæst; vaske, viske
(med en svamp) ; afpresse (som fra en
svamp) ; tilsnige sig, indsuge (som en svamp) ;
snylte; nasse (on på): leve på nas; pass the
~ over (fig.) slå en streg over; throw up the
~- erkende sig overvundet, opgive kampen,
give blankt op, opgive ævred; ^ out ud-
viske.
sponge-cake (slags let blød og sød kage).
sponge cloth vaskeklud.
spongiform ['spAndsifå'm] svampeagtig,
svampelignende.
sponging-house ['spAndsirihaus] (gml.) mid-
lertidigt gældsfængsel.
spongy [ispAn(d).^i] svampeagtig, porøs,
blød, sugende; fordrukken.
sponsion [isnån/an] kaution.
sponsor ['spånsa] kautionist; fadder, gud-
fader; firma (el. forretningsmand) der be-
taler for en radioudsendelse som indeholder
en reklame; stå fadder til, støtte, -ship fad-
derskab ; kaution.
spontaneity [spånte'ni'iti] spontaneitet,
uvilkårlighed, frivillighed.
spontaneous Ispan'teinias] spontan, umid-
delbar, uvilkårlig; frivillig; af egen indsky-
delse; selv-; - combustion brand ved selv-
antændelse, -ness [-nés] = spontaneity.
spoof [spu'f] svindel, snyderi; narre.
spook [spu*k] spøgelse.
spool [spu'l] (subst.) spole, rulle; (vb.)
vikle, spole; ~ chamber filmkammer (i ka-
mera).
I. spoon [spu'n] ske; bruge ske til.
II. spoon Ispu'n] dumrian, forelsket tosse;
(si.) kissemisse, filme, flirte; gøre kur til; be
-s on være skudt i.
spoon|-bait blink (til fiskeri), -bill (zo.) ske-
hejre.
Spoonerism [ispu'narizm] det at bytte lyd
om i ord, der følger efter hinanden (fx.
blushing crow i st. f. crushing blow); talk in
-s snakke bagvendt.
spoon-fed madet (med en ske) ; (om erhverv)
beskyttet, holdt kunstigt oppe; (om elev) op-
flasket.
spoonful ['spu'nful] skefuld.
spoon-meat ["spu'nmi't] skemad; barne-
mad.
spoony [ispu'ni] (forelsket) tosse; tosset,
fjollet forelsket.
spoor [spua] spor; forfølge spor (af).
sporadic Ispo'rådik] sporadisk, spredt.
sporangium [spo'råndsam] sporangium,
sporehus.
spore [spå*] spore (hos blomsterløse plan-
ter).
sporran f'spåran] bæltetaske (som hører
til højskotternes dragt).
I. sport [spå't] sport, idræt, atletik; jagt,
fiskeri, lystsejlads; løjer, morskab, spøg;
legetøj, offer (fx. the ~ of fortune skæbnens
viljeløse offer) ; sportsmand, en der er fair,
modig og forstår at tage et nederlag med
selvbeherskelse (fx. be a good - ) ; (biologisk)
sport (en pludselig opstået afvigelse fra den
normale type); T spiller; levemand; (flink)
fyr; -s (øgs.) sportskamp; in - for spøg; it
is great ~ det er vældig sjovt; the ~ of the
waves en bold for bølgerne.
II. sport Ispå't] more sig, spøge; optræde
med. have anlagt (fx. a silk hat).
sporting [ispå'tin] sportsinteresseret,
sports-, idræts-, jagt-; a ~ chance en fair
chance; ~ gun jagtgevær.
sportive ['spå'tiv] munter, lystig.
sportless (om en egn) uden jagt.
sports-car sportsvogn (bil).
sportsman [<spå*tsm8n] en der er fair, mo-
dig og forstår at tage et nederlag med selv-
beherskelse; sportsmand, jæger, lystfisker,
sejlsportsmand etc. -like passende for en
„sportsman" ; der opfører sig som en „sports-
man", -ship dygtighed; idræt; „sportsman-
like" karakter.
sports master idrætslærer.
I. spot Ispåt] plet, sted; filipens; dråbe,
stænk (fx. a ~ of whisky); bid, smule (fx.
a ~ of lunch); (mere.) loco; -s, ~ goods loco
varer; ~ cash kontant betaling; ~ price
pris ved kontant betaling; a tender ~ et
ømt punkt; be in a ~ (si.) være i klemme;
on the ^ på stedet, straks; på højde med si-
tuationen; (mere.) loco; put sby. on the "
(si.) myrde en.
II. spot [spat] (vb.) plette, sætte en plet
på; blive plettet, tage imod pletter (fx. this
material -s easily); få øje på (fx. I -ted him
in the crowd); genkende, opdage; keep sby.
-ted holde en under observation.
spotlanding (en flyvers) mærkelanding.
spotlight projektørlys, søgelys; belyse med
projektør.
spotted ["spåtéd] (adj.) plettet.
spotter [ispåta] (amr. T) detektiv.
spotty ['spåti] plettet, spættet; fuld af fili-
penser.
spousal ["spauzl] (ofte pi.) bryllup.
spouse [spauz] ægtefælle, -less [-les] ugift.
spout [spaut] tud; nedløbsrør; skybrud,
skypumpe; (vb.) sprøjte, springe; deklamere,
holde taler; (si.) pantsætte; up the ~ (si.)
pantsat.
S. P. R. fk.f. Society for Psychical Research.
sprag [språg] stopklods; standse.
sprain [sprein] forstrække, forstuve; for-
stuvning, distorsion.
sprang [språn] imperf. af spring.
sprat [sprat] (zo.) brisling.
sprawl [språ'l] ligge henslængt, ligge og
strække sig, brede sig, (ligge og) flyde;
stritte, sprælle, kravle; sprede sig; -ing (ogs.)
spredt.
spray [sprei] kvist, gren, blomstergren;
sostænk, skumsprøjt; sprøjtevædske; sprøj-
te, spray, bruse(r); (vb.) sprøjte (fx. ■- an
apple tree). ~ -board (mar.) skvætbord. -er
sprøjte, rafraichisseur. ~ gun sprøjtepistol.
I. spread [spred] (spread, spread) brede
(fx. ~ a cloth on a table) ; dække (fx. ~ a
table with a cloth); smøre (fx. ~ butter on
bread, - bread with butter) ; sprede (fx. ~
one's interests) ; brede sig (over en vis plads) ;
strække sig (over en vis tid) ; fordele (fx. ~
spread
403
squarely Q
the work over the summer months) ; ~ one-
self sprede sig, have mange ting for; (si.) ud-
brede sig, tale docerende; være overstrøm-
mende gæstfri; rulle sig ud, flotte sig; ~ out
sprede, sprede sig; ~ eagle orn med udbredte
vinger (som i U.S.A. 's våben).
II. spread [spred] udbredelse (fx. the - of
disease); omfang, spændvidde; T festmåltid,
opdækning, foder: pålæg.
spread-eagle ["spredi'gl] (amr.) højtraven-
de, bombastisk, overdrevent national, -ism
chauvinisme.
spreader [ispreda] spreder.
spree Ispri'] sold; løjer, sjov; (go on the) -
bumle, gå ud og more sig (el. solde) ; be on
the -^ være ude og more sig (el. solde).
sprig [sprig] kvist; ung fyr; ætling; dyk-
ker (søm uden hoved), -ged, -gy (små)blom-
stret.
sprightly ['spraitli] munter, livlig.
I. spring [sprin] (sprang, sprung) springe,
springe frem, fare; dukke op, opstå, spire,
vokse; springe (i stykker), revne, knække;
(om træ) slå sig; få til at springe, sprænge;
■^ a new proposal on sby. overraske en med
et nyt forslag; ~ a surprise on sby. over-
rumple en, komme bag på en ; ~ a trap lade
en fælde slå i; ~ him for a quid (si.) slå ham
for et pund sterling; ~ to one's feet springe
op (fra siddende stilling).
II. spring [sprin] spring; fjeder (fx. ~ of
a watch); elasticitet; initiativ; (ogs. fig.)
kilde; bæk; oprindelse; forår, vår; revne (i
tømmer), læk. ~ -bed springmadras. ~ binder
springbind. ~ -board springbræt, -bok spring-
buk, sydafrikansk gazelle. ~ -cart fjedervogn.
-^ -cleaning forårsrengøring, hovedrengøring.
springe [sprin(d)3] snare, done.
springer ['sprinaj (zo.) springbuk; spæk-
hugger; (i bygning) vederlag; trykleje.
spring-halt ['sprinhå'lt] hanetrit (en heste-
sygdom).
springing line fødselslinie (i hvælving).
spring|-lock ['spririlåk] smæklås. ~ -mattress
fjedermadras. - -tail (zo.) springhale. ~ -tide
springflod ; . forår.
springy ['sprini] elastisk, spændstig.
sprinkle ['sprinkl] stænke, strø, drysse,
væde, bestrø; stænk. drys. -r sprinkler, stæn-
ker, sprinkling stænk, lille antal, lille smule,
kende.
sprint [sprint] sprinte, løbe 1 fuld fart,
løbe hurtigløb over kort distance; sprint,
hurtigløb over kort distance.
sprinter ['sprinta] sprinter, deltager i
sprint, hurtigløber, sprinting sprint, hurtig-
løb over kort distance.
sprit [sprit] (mar.) spryd.
sprite [sprait] alf, fe, nisse.
sprocket ['språkét] : - holes (i film) per-
forering; -^ wheel kædehjul.
sprout [spraut] (vb.) spire, vokse; (subst.)
spire; skud; sprouts el. Brussels sprouts ro-
senkål.
I. spruce [spru's] net, pyntelig, flot, pyntet.
II. spruce [spru's] (fir) gran; black ~ sort-
gran; common ~ rødgran; white ~ hvidgran.
'- -beer øl med gran-essens.
sprung [sprAn] perf. part. af spring; affjed-
ret; (si.) halvfuld; - bed spiralseng.
spry [sprai] rask, livlig.
spud [spAd] lugejern; klump; (si.) kartof-
fel; luge, grave op.
spume [spju'm] skum; skumme, spumous
[ispju'mas], spumy [ispju'mi] skummende.
spun [spAn] imperf. og perf. part. af spin;
- yarn skibsmandsgarn.
spunk [spAnk] mod, mandsmod, fut; vrede,
arrigskab; fyrsvamp, tønder, -y fyrig, livlig;
vred, arrig.
spur [spa*] (subst.) spore; udløber (af en
bjergkæde) ; indbygning (til flodregulering) ;
(vb.) spore, anspore, fremskynde; ile; on the
" of the moment på stående fod.
spurge [spo*d3] vortemælk (plante).
spurious [ispjusrias] uægte, falsk.
spurn [spa'n] afvise med foragt, forsmå,
vrage; hånlig afvisning; (gml.) sparke.
spurrey ['spAri] spergel; knotted ~ femling
(en plante).
I. spurt [spa't] = spirt.
II. spurt [spa't] gøre en kraftanstrengelse,
spurte; kraftanstrengelse, spurt, slutspurt.
spur-wheel tandhjul.
sputter [<spAta] sprutte; tale hastigt; sprut-
ten ; hastig tale.
sputum f'spju'tam] (pi. sputa) spyt, opspyt.
spy [spai] spion, spejder; spejde, udspio-
nere, opdage; ~ into, ~ out, ~ upon ud-
spionere, belure. ~ -glass lille kikkert. ~-hole
kighul.
sq. fk. f. square.
squab [skwåb] kvabset, tyk og fed; tyksak;
dueunge, rågeunge; lille pude; ottoman;
bardus, bums, pladask; ~ pie postej (af due-
el. rågekød el. af fårekød, løg og æbler).
squabble ['skwåbl] kævles; bringe (sats) i
uorden; kævl, kævleri.
squad [skwåd] korporalskab (lille afdeling
soldater); hold; awkward - (uøvet) rekrut-
afdeling; ~ car politibil (med radio).
squadron ['skwådran] eskadron, eskadre;
formere i eskadroner (, eskadrer) ; ~ leader
(flyveofflcer, svarer til) kaptajn.
squalid ['skwålid] beskidt, ussel.
squalidity [skwå'liditi] snavs, elendighed.
squall [skwå'l] skrige, skråle; skrål; vind-
stød, byge; be struck by a ~ overfaldes af
en byge: look out for -s være på sin post.
squaloid [iskweHoid] hajagtig, haj-.
squalor ['skwåla] snavs, elendighed.
squa|ma [iskweima] (pi. -mae [-mi*]) skæl.
squamous [iskweimas] skællet, skældækket.
squander ['skwånda] forøde, formøble, -er
[-ra] ødeland.
I. square ["skwæa] (adj.) kvadratisk, fir-
kantet, retvinklet, kvadrat- (fx. ~ foot) ; fir-
skåren; redelig, ærlig; kvit, opgjort (om mel-
lemværende); (subst.) firkant, kvadrat, rude;
(firkantet) tørklæde ; torv, plads ; vinkelmål ;
karré; orden, rigtigt forhold; ~ deal fair
behandling, ærlig handel; - meal solidt mål-
tid; - shooter T person der er til at stole
på; be all ^ (i golf osv.) stå lige; aet on the
~ gå ærligt til værks; out of ~ i uorden;
I hit him - on the jaw jeg ramte ham lige
på kæben.
II. square ['skwæa] (vb.) gøre firkantet,
tilhugge (, tilskære) firkantet, gøre retvink-
let (fx. ~ a board); opløfte til anden potens,
kvadrere; ordne, afgøre, gøre op (fx. -^ ac-
counts); tilfredsstille (fx. ~ one's creditors);
bestikke (fx. they said he had been -d) ; try
to ~ the circle prøve at løse problemet cirk-
lens kvadratur; ~ one's elbows (, shoulders)
stille sig i kampstilling; ~ with stemme med
(fx. his theories do not ~ with his practice);
~ up to sby. stille sig i boksestilling over for
en. ~ -built firskåren, firkantet. ^ dance kva-
drille o. 1. ~ -head (nedsættende, amr. si.)
tysker, hollænder; skandinav.
squarely Cskwæali] kvadratisk etc. (se
I. square) ; direkte, lige (fx. look sby. -» in the
face) ; utvetydigt, rent ud.
26*
^ square number
404
staggers
square] number kvadrattal. ~ -rigged ined
råsejl. ~ root kvadratrod, -sail råsejl. ~
-shaped firkantet. ~ -shouldered bredskuldret.
~ -toed brednæset (om stovler).
squash [skwåj] kvase, presse, mase flad,
sammenstuve; mase sig frem; (flg.) skære
ned ; tætpakket menneskemængde ; blød mas-
se; sjaskende lyd; melongræskar.
squash|-hat blod hat. ~ (-rackets) „squash"
(et boldspil).
squat [skwåt] sidde på hug; slå sig ned
på jord el. ejendom uden hjemmel; siddende
på hug; kort og tyk, undersætsig; sammen-
krøben stilling.
squatter [iskwåta] australsk fåreavler; ny-
bygger; person der uden hjemmel tager op-
hold på anden mands ejendom.
squaw [skwå*] indianerkone; — man hvid
mand gift med indianerkvinde.
squawk [skwå'k] (give et) kort hæst skrig
(fra sig); T skrigen op; skrige op (om).
squeak [skwi'k] skrige, pibe, hvine; (si.)
optræde som stikker; skrig, hvin. -er skrig-
bals; (si.) stikker.
squeal [skwi'l] hvine; hvin; - (on) forråde,
angive, „stikke" .
squealer ['skwi'la] fugleunge, (især) due-
unge; hylehoved; (si.) stikker, angiver.
squeamish [iskwi'mij] som let får kvalme,
kræsen, ømfindtlig, -ness [-nés] kvalme, kræ-
senhed, ømfindtlighed.
I. squeeze Iskwi'z] (vb.) presse (fx. - a
lemon, ~ juice from a lemon), klemme; ~ st.
into a box presse ngt. ned i en æske; ~through
the crowd mase sig igennem mængden; ~ sby.
(ogs.) prøve at presse en for noget (fx. penge).
II. squeeze [skwi'z] pres, tryk, håndtryk;
tæt omfavnelse ; aftryk ; pengeafpresning ;
klemme (fx. we are in a tight ~).
squelch [skwel/] svuppe, frembringe slub-
rende, gurglende lyd; slubrende, gurglende
lyd; (fig.) skære ned, lukke munden på (med
et knusende svar).
squib [skwib] sværmer (fyrværkeri); smæ-
deskrift; satirisere, spotte.
squid [skwid] tiarmet blæksprutte; kun-
stig agn.
squiffer ['skwife] (si.) (lille, sekskantet)
trækha rmonika.
squiffy ['skwifi] halvfuld, let beruset.
squiggle [iskwigl] bølgelinje, krusedulle (fx.
he signed his letter with a ~ ).
squill [skwil] (planten) strandløg.
squint [skwint] skele; skelen, skelende blik;
skelende. ~ -eyed skeløjet; mistænksom; mis-
undelig.
squire ['skwaia] godsejer; (gml.) væbner;
ledsage, følge, være opmærksom overfor; ~
of dames galant kavaler.
squirearchy ['skwaiara'ki] godsejer-aristo-
krati; godsejervælde.
squireen [skwaia'ri'n] knaldproprietær.
squirm [skwa'm] vride sig, krympe sig, vise
tegn på at være ilde berørt el. forlegen;
vridning.
squirrel ['skwirel] egern. ~ -cage engine
kortslutningsmotor.
squirt [skwa't] (suhst. og vb.) sprøjte; strå-
le; T skvat, lille vigtigper.
Sr. fk. f. senior.
S. R.O. fk. f. standing room only kun stå-
pladser ledige.
S. S. fk. f. steamship; Secretary of State.
S. S. E. fk. f. south-south-east.
S. S. W. fk. f. south-south-west.
St. fk. f. Saint; Street; Strait.
st. fk. f. stone (om vægt).
stab Iståb] stikke, gennembore, såre; stik,
stød, slag, sår; ~ at stikke efter; — in the
back (fig.) bagtale, falde i ryggen; have (el.
make) a ~ at st. forsøge ngt. -ber snigmor-
der.
stability [sta'biliti] fasthed, stabilitet, sta-
dighed, standhaftighed.
stabilization [steibilaiizei/an] stabilisering,
fiksering.
stabilize ['steibilaiz] stabilisere, fiksere.
stabilizer ['steibilaiza] (på flyvemaskine)
haleplan.
I. stable ["steibl] stabil, fast, stadig; stand-
haftig; urokkelig.
II. stable [isteibl] stald; opstalde; lock the
~ door when the horse is stolen kaste brøn-
den til, når barnet er druknet. ~ -boy stald-
I dreng, -man staldkarl, stables ['steiblz] stald,
staldbygning, stabling [isteiblinl opstald-
ning; staldrum.
stab wound stiksår.
staccato [sta'ka'to"] stakkato.
stack [stak] hæs, stak; stabel; geværpyra-
mide ; skorsten (med flere piber) ; bogmaga-
sin; sætte i hæs, stak; stable; ~ arms! sæt
geværer sammen! ^ the cards pakke kortene.
~ -funnel luftkanal (i stak). ~ -yard stak-
have.
stactometer [ståk'tåmita] dråbetæller.
stadium ['steidiam] stadion, idrætsplads;
(sygdoms)stadium.
staff [sta"f] (pi. staves [steivz]) stav, stang;
kommandostav; støtte(stav) ; nodesystem;
(pl. staffs) stHt), personale; the school is well
-ed skolen har gode lærerkræfter. ~- -college
generalstabsskole. ~ room lærerværelse. ~
writer fast medarbejder (ved et blad).
stag [stågj hjort, kronhjort; børsspeku-
lant (der opkøber nyemitterede aktier for
straks at sælge dem igen); (si.) stikker;
mandfolkegilde ; herre der er uden kvindelig
ledsager (ved et selskab) ; jobbe; (si.) belure;
optræde som stikker; møde uden kvindelig
ledsager.
stag-beetle ['stag'bi'tl] eghjort.
stage [steids] stillads, skueplads, scene, tea-
ter; stadion; diligence, postvogn; stadium,
etape; opføre, iscenesætte; go on the ~ gå til
scenen; by short -s med korte dagsrejser. "
-coach diligence, dagvogn, postvogn. ~ -craft
sceneteknik, erfaring i at skrive for scenen.
~ -direction sceneanvisning. ~ -door teaters
personaleindgang. ~ electrician belysnings-
mester. ~ -fever voldsom lyst til scenen, tea-
tergalskab. ~ -fright lampefeber. ~ -manager
regissør.
stager [isteidsa] : an old ~ en erfaren per-
son, „en gammel rotte" .
stage-right opførelsesret.
stage-struck teatergal, bidt af en gal skue-
spiller.
stage-whisper teaterhvisken.
I. stagger [istaga] (vb.) vakle, rave, blive
betænkelig; få til at vakle, forbløffe (fx. he
was -ed by the news) ; plante træer skiftevis
på højre og venstre side af en midterlinje;
fordele arbejdstid (og ferier) over en længere
periode, således at grupper af arbejdere skif-
tes.
II. stagger (subst.) vaklen, raven; the ~ of
the wings (på flyvemaskine) bæreplanernes
fremfald.
staggered (adj.) forbløffet; i forbundt; for-
skudt; (se ogs. I. stacrger).
staggering (adj.) vaklende; forbløffende.
staggers [istagazl di'ejesyge (hos får) ; kul-
ler.
stag-line
405
stand-in
stag-line række af herrer, som venter på at
komme til at danse.
stagnancy [istågnansi] stilleståen. stagnant
['stagnant] stillestående, stagnerende, stag-
nate [istågneit] stagnere, stagnation [stag-
"nei/an] stagnation, stilstand.
stag-party [si.) mandfolkegilde, herresel-
skab.
stagy [isteidsi] teatralsk, opstyltet, bereg-
net på at gore indtryk.
staid [steid] adstadig, sat, rolig.
stain [stein] (vb.) farve, bejdse; plette, van-
ære; (subst.) farvestof, bejdse; plet, anstrøg,
skam; -ed glass glasmaleri; -ed paper kulørt
papir, -less [-lés] pletfri; -less steel rustfrit
stål.
stair [stæa] trappetrin; stair(s) trappe;
below -s ned(e), i kælderen, blandt tjener-
personalet; up one flight (el. run el. pair) of
-s en trappe op. ~ -carpet trappeløber.
staircase ["stæakeis] trappe; corkscrew ~
vindeltrappe, stairway ['stæawei] trappe;
moving - rullende trappe.
staith [stpij)] kulplatform (til lastning).
stake [steik] stage, pæl, blomsterpind; lille
ambolt; indsats; interesse, andel; (i pi.)
præmie, udsat pris (v. væddeløb etc.) ; op-
binde (fx. blomster) ; sætte som indsats, vove,
sætte på spil; perish at the ~ dø på bålet;
at ~ på spil; your honour is at -~ det gælder
din ære; ~ off, ~ out udstikke, afmærke. ~
-boat mærkebåd.
stalactite ['stalaktait] stalaktit, drypsten.
stalag [ista'la'g] tysk krigsfangelejr for
underofficerer og menige.
stalagmite [istålagmait] stalagmit, dryp-
sten.
St. Albans [sant'å'lbanz].
stale [steil] fordærvet, flov, doven, sur,
muggen, gammel; fortærsket, forslidt; over-
trænet; blive fordærvet, flov osv. ; stalle, lade
vandet (om kvæg og heste) ; (kvægs og hestes)
urin; ~ bread gammelt brød; ^ news gamle
nyheder; a ~ joke en fortærsket vittighed,
en flovse.
stalemate ['steUmeit] pat (i skak) ; dødt
punkt ; sætte pat.
I. stalk [stå'k] stilk.
II. stalk [stå'k] liste sig; spanke, spanku-
lere; drive jagt fra et skjul; snigjagt.
stalked [istå'kd] (adj.) stilket.
stalker ["stå'ka] jæger som driver jagt fra
et skjul.
stalking-horse hest der bruges til skjul for
jæger; (fig.) påskud, skalkeskjul.
stalky [istå'ki] stilket, stilkagtig.
stall [stå'l] bås; spiltov; bod, stade, stand,
disk; korstol. kannikeværdighed; parket-
plads, fauteuil; farttab; tyvs medhjælper;
fingertut; opstalde, indsætte; tage ind, bo;
tabe fart, stoppe op, køre fast; -s (ogs.) par-
ket. ~ -feed staldfodre.
stallion [iståljan] hingst.
stalwart [istå'lwat] kraftig, drabelig, djærv;
solid, modig, støt; kraftkarl, støt partimand.
stamen [isteiman] støvdrager.
stamina [iståmina] modstandskraft, udhol-
denhed.
staminate [iståmineit] : ~ flower hanblomst.
stammer [iståma] stamme, fremstamme, -er
[-ra] en der stammer.
stamp [stamp] stampe; sætte frimærke på;
påtrykke, indpræge, stanse, stemple, præge;
stempel, præg, altryk; frimærke; stempel-
mærke; karakter, slags; ~ one's foot stampe
(i gulvet) ; ~ out undertrykke, slå ned (fx. a
rebellion); udrydde (fx. rVialaria) ; slukke.
~ aet stempellov. ~ -album frimærkealbum.
~ -collector frimærkesamler. ~ -duty stem-
pelafgift.
stampede [ståm'pi'd] panik, vild flugt;
skræmme på flugt; styrte af sted, bisse.
stamper [iståmpa] brevstempler; stempel;
stampeværk.
stamp hammer faldhammer.
stamping-mill [iståmpinmil] stampeværk.
stamp mount frimærkehængsel.
stance [stans] stilling, fodstilling.
I. stanch [sta'n/] standse (blodet).
II. stanch [sta'n/] pålidelig, standhaftig,
j trofast; (om skib) tæt.
I stanchion ["sta'njan] støtte, stiver, stolpe;
j (rnar.) scepter.
! I. stand [stand] (stood, stood) stå, stå stille;
gå, træde (fx. ~ aside) ; være (fx. ~ ready ; he
I -s six feet; ~ accused of murder); ligge (fx.
the house -s on a hill); gælde, stå ved magt
(fx. the contract -s) ; stille (fx. ~ st. on the
table ; ~ st. against the wall) ; udholde, udstå
(fx. I can ~ my brother but I cannot ~ his
i wife); finde sig i (fx. I won't ~ his conduct);
holde sig (fx. will this colour ~ ?) ; (kunne)
tåle (fx. your clothes will not ~ the rain;
can you ~ cold?); give, traktere med (fx. ~
sby. a drink) ;
eksempler: ~ again (på britisk, ikke amr.)
stille sig til genvalg; ~ alone stå alene (uden
venner); være enestående; ~ apart stå uden-
for, forholde sig reserveret; ~ away gå (lidt)
væk, fjerne sig (lidt); ~ back træde (, være,
ligge) lidt tilbage ;~ by stå bi, hjælpe; stå
ved, holde (fx. ~ by a promise); holde sig
parat; forholde sig passiv; (om skib) holde
sig i nærheden; ~ loyally by him stå tro-
fast ved hans side; ~ for støtte, holde på;
betyde, symbolisere, repræsentere; stille sig
som kandidat til, søge valg til; finde sig i,
tolerere, tåle, tillade; ~ high (, ill) with
være vel (, ilde)) anskreven hos; ~ in T
koste (fx. it -s me in a lot of money) ; hjælpe;
~ in with alliere sig med, slutte sig til;
~ in with sby. in an expense dele en udgift
med en; ~ off holde sig på afstand; - on
one's dignity holde på værdigheden; ~ out
ses tydeligt; stå fast, holde stand; ~ to stå
ved (fx. ~ to one's word); — to one's guns
ikke svigte sine principper; ~ up stå op,
rejse sig; stille op, rejse; ~ sby. up (si.)
brænde en af; ~ up for gå i brechen for,
forsvare; the clothes 1 ~ up in det tøj jeg
går og står i; ~ up to holde stand over for,
tage tappert imod; ^^ upon hævde.
II. stand [stand] (subst.) holdt (fx. come to
a ~ gøre holdt) ; modstand (fx. make a ~
against sby.); holdeplads, parkeringsplads;
stand (fx. på udstilling), stade; tribune,
estrade; stativ; standpunkt; bevoksning;
post (på jagt), (hunds) stand; (amr.) vidne-
skranke; take one's ~ on henholde sig til.
standard ['standad] fane; søjle, stander,
pæl, post; mål, møntfod, målestok, mønster,
standard, norm; normal, monstergyldig;
Standard English engelsk rigssprog; the -
of living levefoden; ~ of reference sammen-
ligningsgrundlag, norm. ~ -bearer fanebærer,
bannerfører.
standardization [ståndadaiizei/an] standar-
disering.
standardize ['ståndadaiz] standardisere.
standard|-lamp standerlampe. ~ price eU'
hedspris. ~ rose hojtstaramet rose.
stand-by [iståndbai] hjælper, hjælp, støtte,
hjælpemiddel.
stand-i n [iståndin] stedfortræder for films-
2 standing
406
status
skuespiller under belysningsprover etc.; have
a ~ with sby. have en høj stjern« hos en.
I. standing ['standiii] (adj.) stående, stille-
stående, blivende, stadig, fast; " army stå-
ende hær; -* comnnittee stående udvalg; -^
joke stående vittighed; - jump spring uden
tilløb; ^ room ståplads.
II. standing ['ståndin] (subst.) stilling,
rang, anseelse (fx. men of high ~ ) ; varig-
hed; a quarrel of long ^ en gammel strid.
stand-offish ['stån'då'fij] køligt afvisende.
standpoint ['standpoint] standpunkt, syns-
punkt.
standstill ['standstill stilstand; be at a ~
stå i stampe; holde stille; come to a ~ stå
fast, gå i stå.
stand-to ['ståndtu*] (mil. T) alarmbered-
skab.
stand-up [<ståndAp] opstående (fx. flip);
stående; -- fight regulært slagsmål.
stanhope ['stånap] (let åben vogn).
stank [stank] imperf. af stink.
stannary ['stånari] tingrube, tinmine.
stannic ['stånik] stanni-, tin-.
stannous ['stånss] stanno-, tinholdig.
stanza ['stanza] vers, strofe.
stanzaic [stån'zeUk] strofi.sk.
stapes ['steipi'z] stigbøjlen (knogle i øret).
staple [isteipl] stabelplads; hovedartikel;
råstof; tråd; bonitet; (metal) krampe; sta-
bel-, vigtigst, fast; ~ commodity hovedarti-
kel, stabelvare; the ~ topic of conversation
det stående samtaleemne.
star [sta'] stjerne; (på hest) blis; (vb.)
stråle; sætte mærke ved; optræde som stjerne,
spille hovedrolle; præsentere som stjerne,
præsentere i hovedrollen; the -s and stripes
stjernebanneret (De forenede Staters natio-
nalflag); falling ~, shooting -^ stjerneskud.
starboard ['sta'bad] styrbord; styrbords;
lægge styrbord.
starch [sta'tj] stivelse, stivhed; stive.
Star-chamber (en 1641 ophævet domstol).
starchy ['sta'tji] stivelsesagtig, stiv.
stare ['stæa] stirre, glo ; stirren ; ~ at stirre
på; ~ hard stirre stift; - sby. in the face
nidstirre en; ~ one in the face (fig.) ligge
(snublende) nær.
starfish ['sta'fiX] søstjerne.
star-gazer ['sta'geiza] stjernekigger; ånds-
fraværende, verdensfjernt menneske.
staring ['stæarin,] stirrende; skærende,
stærkt iøjnefaldende, grel; aldeles; stark ~
mad skruptosset.
stark [sta'k] stiv; ubetinget; aldeles; (poet.
og fig.) stærk, stor; ~ blind helt blind; "
lunacy det rene vanvid; ~ mad splittergal.^
•naked splitternøgen.
starless ['sta'lés] uden stjerner.
starlight ['sta* lait] stjerneskin; stjerne-
klar.
starlike ['sta'laik] stjernelignende.
starling ['sta'lin,] (zo.) stær.
starlit l'sta'lit] stjerneklar.
starred [sta'd] (adj.) stjernebesået.
starry ['sta'ri] stjerneklar; lysende som en
stjerne. ~ -eyed blåøjet, naiv (fx. a ~-eyed
fool).
star-spangled ['sta'ispångld] stjernebesat;
the ~ banner stjernebanneret (De forenede
Staters nationalflag).
I. start [sta'tl fare op, fare sammen, fare
til side; fare (fx. ~ back, - forward); starte,
tage af sted, begive sig på vej (for til) ; be-
gynde, opstå (fx. the fire -ed in the cellar);
foranledige, give stødet til; komme frem
med (fx. ^ an idea) ; få til at (fx. it -ed me
coughing); sætte i gang; hjælpe i gang (el.
i vej); jage op (fx. ~ a hare); give start-
signal til ; tømme (ud) ; forrykke, bringe ud
af stilling; (om træ) slå sig; ~ another
hare bringe et helt andet emne på bane; ^
in tage fat, gå i gang; ~ on one's own be-
gynde for sig selv; ~ out to sætte sig for at;
~ up fare op; pludselig opstå; sætte i gang,
starte (fx. ~ up an engine).
II. start [sta't] pludselig bevægelse, sæt,
ryk; afgang, afrejse, start; begyndelse; for-
spring; startsted; give sby. a ~ få en til at
fare sammen; give en et forspring; give sby.
a ~ in life hjælpe en i vej ; get the ~ of sby.
have forspring for en, komme en i forkøbet;
make a ~ on tage fat på. -er starter.
starting-point udgangspunkt.
startle [sta'tl] opjage, overraske, for-
skrække; vække op.
star-turn bravurnummer, glansnummer.
starvation [sta* 've* Jan] sult.
starve [sta'v] sulte (ihjel), lide nød; lade
sulte, udhungre, svække, starved forsulten.
starveling ['sta'vlin] vantrivning; forsul-
ten, vantreven.
I. State [steit] tilstand, stand ; stilling,
rang, stand; pragt, ceremoniel; stat; stats-;
stads-, galla-; the States De forenede Stater
i Nordamerika; be in a terrible ~ T være
ude af sig selv; lie in ~ ligge på lit de pa-
rade; ~ affair statssag; the State Depart-
ment (amr.) udenrigsministeriet; ~ line
(amr.) grænse (mellem de enkelte stater i
U.S.A.).
II. state [steit] sige, meddele, erklære, an-
give, berette, fremstille, gøre rede for.
statecraft ['steitkra'ft] statsmandskunst.
stated [isteitid] (adj.) fastsat, bestemt (fx.
at a ~ time).
stateless ['steitlés] statsløs.
stately ['steitli] statelig, anselig, prægtig.
statement ['steitmant] beretning, udsagn,
erklæring; fremstilling; opgørelse; make a -^
fremkomme med en erklæring; take a ~ op-
tage en forklaring.
stateroom (finere) kahyt.
statesman ['ste'tsman] statsmand.
statesmanlike passende for en statsmand.
statesmanship statsmandskunst.
static(al) ['ståtik(l)] statisk, stillestående.
statics ['ståtiks] ligevægtslære, statik; at-
mosiæriske forstyrrelser (i radioen).
station ['steijan] station, banegård, holde-
plads; stilling, post, stand, rang; stille, po-
stere, -ary l'stei/nari] stillestående, statio-
nær, fast, blivende; a - car en holdende bil.
stationer [isteUana] papirhandler; Station-
ers' Hall, the guild of stationers kontor hvor
indtil 1911 bøger måtte indregistreres ved ud-
givelsen (for sikring af forfatterretten).
stationery ['stei/nari] papirvarer, skrive-
materialer.
station-master [isteijanma'sta] stationsfor-
stander.
statistic(al) [staitistik(l)] statistisk.
statistician [stå ti "sti/an] statistiker.
statistics [sta'tistiks] statistik.
statuary ['ståtjuari] billedhugger; statuer,
billedstøtter; billedhuggerkunst; billedhug-
ger-.
statue ['ståtju'] statue, -d forsynet med
statuer.
statuesque [ståtju'esk] som en statue, sta-
tuarisk.
statuette [ståtju'et] statuette.
stature ['ståtja] statur, højde, vækst.
status ['steitasj stilling, position, rang.
statute
407
step-father Q
statute I'statju't] lov; statut; the Bill was
placed on the Statute Book forslaget blev
ophøjet til lov. ~ -barred (jur.) forældet (fx.
the claim is statute-barred). ~ -law (skreven,
af parlamentet vedtagen) lov (modsat: com-
mon law).
statutory [iståtjutsri] lovbefalet, lovmæs-
sig, lovformelig.
staunch [stå'nj, sta'nj] se stanch.
stave IsteJv] (tønde)stave; stav, stok; trin
på stige; nodesystem; strofe; forsyne med
staver: ~ in slå hul i, slå i stykker; - off
bortjage, forhale, afværge.
staves [steivz] pi. af staff og stave.
I. stay Istei] blive (fx. ~ in bed); opholde
sig, bo (især midlertidigt, som gæst) (fx. I
don't live here, I'm only -ing); standse, hin-
dre, holde tilbage; opsætte; holde ud; støtte,
stive af; (mar.) stagvende (med) ; - the night
blive natten over; ~ one's stomach (fore-
løbig) stille sulten; ~ away udeblive, blive
borte, ikke komme (i selskab, til møde etc.) ;
~ for vente på; ~ out blive ude, ikke komme
hjem; blive længere end; -■ put blive på sin
plads.
II. stay [stei] ophold (fx. make a long ~);
opsættelse; støtte; udholdenhed; (mar.) stag,
bardun; stiver; -s korset: put a ~ on one's
thoughts lægge bånd på sine tanker.
stay-at-home: a ~ person et hjemmemen-
neske.
stayer ['steia] udholdende person el. dyr.
stay-in: a ~ strike strejke hvor arbejderne
nægter at forlade arbejdspladsen.
staying-power udholdenhed.
staysail ['steisl] stagsejl.
stead [sted] sted; stand in good ~ være til
god hjælp, komme til god nytte; in his ~ i
hans sted.
steadfast ["stedfast] fast, trofast, støt; look
-ly at se ufravendt på.
I. steady [istedi] stadig, støt, regelmæssig,
adstadig, besindig, rolig, stabil; fast, ved-
holdende; afstive; berolige; holde stille; for-
sigtig! (mar.) støt så!
II. steady ['stedi] (si.) kæreste.
steak [steUi] (stykke kød som er stegt el.
til at stege); (omtr. =) bøf.
steal [sti'l] (stole, stolen) stjæle; liste,
stjæle sig; ~- away liste sig bort; " a glance
at kaste et stjålent blik på; - a march upon
sby. komme en i forkøbet.
stealth [stel|)] : by ~ hemmelig, i al stilhed,
1 smug.
stealthy [istell)i] listende, snigende, hem-
melig.
steam [sti'm] damp, em; dunst; dug (fx.
windows covered with ~); dampe, emme;
dunste; dampkoge; get up ~ få dampen op;
let off ~ slippe dampen ud; give sine følel-
ser luft; under her (, his etc.) own ~ for egen
kraft; the windows were -ed over vinduerne
var duggede. ~ bath dampbad, -boat damp-
båd. ~ -boiler dampkedel. - -engine damp-
maskine.
steamer ['sti'ma] damper, dampskib; damp-
kogeapparat.
steam|-gauge (damp-) trykmåler, manome-
ter. ~ -kitchen dampkøkken. ~ -navigation
dampskibsfart. ~ -roller damptromle, -ship
dampskib. ~ -tug bugserdamper. ~ -vessel
dampskib. ~ -whistle dampfløjte.
steamy [isti'mij dampende, dampfyldt;
dugget.
stearin [istiarin] stearin.
steatite [isti'atait] steatit, fedtsten.
steatosis [stia'tousis] fedtdegeneratiou.
steed Isti'd] ganger.
Steel [sti'l] stål; hvæssestål; våben, sværd
stål-; belægge med stål; gøre hård, stålsætte
forhærde; ~ engraving stålstik; ~ pen stål
pen; ~ tape stålbånd; - -tape recorder stål
båndsoptager, telegrafon; ~ -tape recording
stålbåndsoptagelse; ~ -wire ståltråd.
steely [<sti"li] stållignende, stålhård.
steelyard [isti'lja'd] bismer.
I. steep [sti'p] stejl, brat; T urimelig, over-
dreven, skrap; stejl skrænt.
II. steep [sti*p] dyppe, lægge i blød, bade,
udbløde, nedsænke; bad, udblødning; -ed in
fordybet i; the tea is -ing teen står og træk-
ker.
steepen ['sti'pn] blive brat(tere), gøre brat.
steeple ['sti'pll kirketårn, tårn (mrd snir).
-chase steeplechase, terrainridt, forhindrings-
løb, -d med tårn. -jack arbejder, der går til
vejrs på tårn el. høj skorsten, fluemenne-
ske.
I. steer [sti a] ung stud.
II. steer [stia] (amr. si.) råd, vink.
III. steer [stia] stvre.
steerage [•stiarid3] tredje klasse (på skib),
dæksplads; ~ passengers dækspassagerer. ~
-way styrefart.
steering-gear styreapparat, styregrejer.
steering-wheel rat.
steersman ['stiazmanl (mar.) rorgænger.
I. steeve [sti'v] (subst.) : the ~ of the bow-
sprit bovsprydets rejsning.
II. steeve Isti'vl (vh.) stuve.
Stein [stain] ølkrus.
stele ["sti'lii stele, flad opretstående grav-
sten.
stellar [istela] stjerne-, stjernebesat.
I. stem [stem] stamme; stilk, stængel; (si.)
hovedgade; - from stamme fra.
II. stem [stem] forstavn; vinde frem imod.
III. stem [stem] tilstoppe; stemme, opdæm-
me; standse.
stem-cell stamcelle.
stench [stenj] stank.
stencil Cstensil] skabelon.
stenoerraph ['stenogra'f] stenografere, ste-
nographer [ste'någrafa] stenograf, stenogra-
phic(al) [steno'gråfikd)] stenografisk, steno-
graphy [ste'någrafi] stenografi.
stentorian [sten'tå'rian] stentor-.
I. step [step] skridt, (fod)trin; fodspor;
gang (fx. a light el. heavy ~): trin, trappe-
trin, vogntrin; trit. takt: fodleje: spor (hvori
en mast hviler): -s trappe; a flight of -s en
trappe: (pair el. set of) -s trappestige; ~ by
~ skridt for skridt, gradvis; get one's ~
blive forfremmet; keep (in) ~ holde trit;
mind the ~ pas på trinet; take -s to gøre
skridt til at; watch one's -s gå forsigtigt
til værks; tread in the -s of sby. følge i ens
lodspor; in (, out of) - i (, ude af) trit.
II. step træde, gå; skridte af (fx. -- the
length of a room) ; udføre (dansetrin) ; ~ high
løfte fødderne højt når man går; ~ it gå;
- Short tage et for kort skridt; ~ this way
vær så god at gå denne vej ; ~ aside træde
til side, træde tilbage: - down træde tilbage
(fra embede); gradvis formindske (fx. the
production); ~ in (ogs.) skride ind; ~ into
træde ind i; pludselig tiltræde (el. opnå); -~
on it (si.) skynde sig; ~ out træde ud; skridte
ud, tage længere skridt; skridte af; (si.) gå
ud på sjov; ~ up træde op, træde frem; frem-
skude, fremme (fx. production).
sTep|brother stedbroder, -child stedbarn. ~
-dance step; steppe, -daughter steddatter,
-father stedfader.
2 step-ins
408
stifle
step-ins L'stepinzJ dame benklæder ; sko der
er lige til at stikke i.
step-ladder trappestige.
stepmother stedmoder.
step-parent stedfader el. stedmoder.
steppe [step] (subst.) steppe.
stepping-stone ['stepiristoun] sten til at
træde på, vadesten, overgangssten ; (fig.)
springbræt; a ~ to (farne) et skridt fremad
på vejen til (berømmelse)
stepsister [istepsista] stedsøster.
stepson ["stepsAn] stedsøn.
stere [gtia] kubikmeter.
stereo [isteriøu] fk. f. stereotype.
stereo|chemistry [sterio^'kemistri] stereo-
kemi. -graphic(al) [steria'grafikd)] stereo-
grafisk, -grapiiy [steri'ågrafi] stereografi.
-meter [steriiåmita] stereometer, -metric(al)
[steri8"metrik(l)] stereometrisk, -metry [ste-
riiåmitri] stereometri, -scope ["steriaskoup]
stereoskop, -scopic [steria'skåpik] stereosko-
pisk, -type ['steriataip] stereotypere; stereo-
typplade, -typed stereotyp, uforanderlig, stå-
ende, -typer, -typist stereotypstøber, stereo-
typtrykker, -typography [isterioutai'pågrafi]
stereotypi.
sterile [isterail] steril, gold, ufrugtbar,
uproduktiv.
sterility [sté'riliti] sterilitet, goldhed.
sterilize [isterilaiz] sterilisere.
sterling ['sta'liri] efter britisk møntfod;
fuldgod, ægte; sterling, britisk mønt.
I. stern [sta'n] streng, barsk; the -er sex
det stærke køn.
II. stern [sta'n] agterende, bagstavn; hale.
stern-fast ['sto'nfa'st] agterfortøjning,
stern-light agterlanterne.
sternmost ['sta'nmoust] agterst.
stern-post [>st8*npoust] agterstævn.
stern-sheets ['sta'n/i'ts] agterende (af båd).
sternum ['sta'nam] brystben.
sternutation [sta'nju'teijan] nysen, nys.
sternutator ["sta'njuteita] nysegas.
sternutatory [sta'inju'tatari] som bevirker
nysen.
stern wards Dsta'nwadz] agterud(e), agter-
efter.
stertorous ['sta'taras] snorkende.
stet [stet] (i korrektur) ingen rettelse.
stethoscope [istel)8skoup] stetoskop.
stethoscopy [ste"l)åskapi] stetoskopi.
stevedore [isti'vidå*] stevedore.
I. stew [stju'] fiskedam, fiskepark, østers-
bassin.
II. stew [stju*] kød der er kogt over en
sagte ild med løg, krydderier etc. (fx. Irish
~ ) ; tilstand af ophidselse (, nervøsitet, irri-
tation, forvirring) (fx. be in a ~); en der
hænger over bøgerne.
III. stew [stju*] småkoge, snurre (over en
sagte ild) ; T være nervøs, være ophidset; (si.)
studere flittigt, hænge over bøgerne; let him
~ in his own juice dyppe ham i hans eget
fedt; lade ham tage følgerne af sine dum-
heder; -ed (up) (si.) ophidset, nervøs; -ed to
the gills (si.) hønefuld; -ed beef (svarer omtr.
til) bankekød; -ed fruit kompot; -ed prunes
sveskekompot.
steward ["stjuad] forvalter, hushovmester,
intendant, økonom, hovmester; steward; op-
varter, stewardess [-és] kahytsjomfi'u, ste-
wardess, stewardship forvaltning; stilling
som forvalter etc.
stew-pan [istju*pån] kasserolle.
stews [stju*z] bordel, bordelkvarter.
St. Ex. fk. f. Stock Exchange.
St.Gotthard [snigåtod, -gåp-].
I. stick [stik] (stuck, stuck) opklæbe (fx.
" no bills opklæbning forbudt), klæbe,
klistre (fx. ~ a stamp on a letter) ; udholde
(fx, I can't ~ it); stikke (fx. ~ a fork into a
potato; ^ a pig); anbringe, lægge (fx. ~ it
on the shelf) ; (si.) snyde; sidde fast, gå i stå;
forblive (fx. ~ indoors); klæbe sammen; the
door -s døren binder; the nickname stuck
øgenavnet blev hængende ved ham (, hende) ;
it stuck in my throat (fig.) det var mere end
jeg kunne tage, den var mig for stram; get
stuck komme i klemme, blive hængende; sidde
fast, gå i stå; ~ at a job blive ved et stykke
arbejde ;~ at trifles opholde sig over bagatel-
ler; ~ at nothing ikke vige tilbage for noget;
~ down klistre til; ^ sby. for st. snyde en
for noget (fx. he was stuck for 10/-); ~ it on
T (fx. i en regning) forlange høje priser,
smøre tykt på; vigte sig, spille stor; stuck
on sby. (si.) forelsket i en; ~ out være frem-
stående (fx. his ears ~ out); ~ it out (si.)
holde det ud; ~ out your neck (si.) mas bare
på; ~ out one's tongue række tunge; ~ out
for St. bestemt forlange noget (fx. he stuck
out for a shilling); ~ to klæbe ved; holde
fast ved (fx. ~ to one's purpose), holde sig
til (fx. ~ to facts), ikke svigte (fx. he stuck
to his friend); ~ to it! hold ud! bliv ved! ~
to one's guns, — to one's opinions ikke lade
sig rokke fra sin overbevisning; - to the
point holde sig til sagen; ~ together holde
sammen (fx. we must ~ together) ; ~ up
stikke op, stritte i vejret; ~'em upl hænderne
op! - sby. up (si.) holde én op; ~ up for for-
svare, gå i brechen for; ~ up to trodse, hævde
sig over for.
II. stick [stik] pind, stok (fx. walk with a
~); stang (fx. a ~ of sealing-wax); taktstok;
T dødbider, tørvetriller; fyr (fx. an odd ~);
the -s T bondelandet; he is a regular (el. dry
old) ~ han er en rigtig dødbider; have got
hold of the wrong end of the ~ (fig.) være
gået galt i byen; in a cleft ~ i knibe.
sticker ['stika] ihærdigt, udholdende men-
neske; etiket.
stickiness klæbrighed, sticking-plaster hæf-
teplaster.
stick-insect (zo.) vandrende pind.
stick-in-the-mud kedelig, langsommelig,
stokkonservativ; gammel støder, dødbider.
stickleback [istiklbåk] hundestejle.
stickler [istikla] : be a ~ for etiquette holde
stærkt på formerne.
stick liquorice stanglakrids, engelsk la-
krids.
stickpin ['stikpin] (amr.) slipsnål.
stick-up [istikAp] opstående; ~ man revol-
verrover.
sticky [istiki] klæbrig; (fig.) ubøjelig, kri-
tisk, som gør mange indvendinger; betænke-
lig; T kedelig.
I. stiff [stif] stiv, hårdnakket, tvungen;
stram; hård, vanskelig; be bored ~ være ved
at kede sig ihjel; scared ~ hundeangst; keep
a ~ upper lip ikke lade sig gå på, vise fast-
hed.
II. stiff (subst.) (si.) lig, kadaver; skvadder-
hoved; pengeseddel; carve a ~ (si.) dissekere
et lig; you big ~ din idiot, dit store fjols.
stiffen [istifn] gøre stiv, stive; stivne, bli-
ve stiv; strammes; blive fastere; tiltage i
styrke.
stiffener ['stifana] opstrammer.
stiffish [istifi/] temmelig stiv.
stiff-necked ['stifnekt] stivnakket.
stifie [istaifl] kvæle, undertrykke; -d halv-
kvalt.
stigma
409
stolon
stigma [istigmaj brændemærke; ar; støv-
fang; (insekters) åndehul.
stigmatize pstigmataiz] brændemærke;
stigmatisere; -d as a liar stemplet som løgner.
stile [stail] stente.
stiletto Istl'letou] stilet, lille dolk.
I. still [stil] endnu; dog; stadig; (gml.)
altid.
IL still [stil] stille, rolig, tavs; - life still-
leben; ~ waters run deep det stille vand har
den dybe grund
III. still [stil] berolige, bringe til tavshed;
lindre.
IV. still [stil] destillere; destillationsappa-
rat, destillérkar ; brændevinsbrænderi.
V. still [stil] filmsbillede (til udhængning
etc.).
still-born ["stilbå'n] dødfødt.
still-room ['stilrumj brændevinsbrænderi;
fadebur; linnedstue.
stilt [stilt] stylte; (vb.) hæve; opstylte, -ed
opstyltet.
Stilton [istiltn] : ~ cheese stiltonost.
stimulant ["stim.iulant] stimulerende, pir-
rende ; pirringsmiddel, stimulans.
stimulate ['stimjuleit] stimulere, pirre.
stimulation [stimju'leUan] stimulering, til-
skyndelse.
stimulative [istimjuleitiv] stimulerende.
stimulator ["stimjuleita] stimulans.
stimulus ['stimjulas] spore, drivfjer, stimu-
lans.
I. sting [stin] (stung, stung) stikke; (om
nælde, vandmand) brænde; såre, pine; (si.)
snyde; be stung by (ogs.) være pinligt berørt
af; ~ for slå lor (penge). »
II. sting [stin] brod; brændehår (på nælde) ;
stik; smerte, svie (som af stik).
stinger ["stina] brod; bidende replik; svi-
dende slag.
stinging-nettle brændenælde,
stingless uden brod.
I. stingy [istirii] stikkende, skai-p.
II. stingy [istin(d)3i] gerrig, karrig, kne-
ben.
I. stink [stink] (stank, stunk) stinke.
II. stink [stink] stank; (si.) vrøvl, ballade;
-s (si.) kemi.
stinkard [istinkad] stinkende fyr; stinkdyr.
stink-ball stinkpotte.
stinker ['stinka] stinkpotte; stinksvamp;
(fig.) stinkdyr, ubehagelig person el. ting (fx.
he wrote me a ~ ). ~ -pot stinkpotte.
stink-horn ["stinkhå'n] stinksvamp (bota-
nisk).
stint [stint] holde knapt med, være karrig
med; karrighed, smålighed; grænse; andel;
opgave, -er påholdende menneske.
stipe [staip] stængel, stilk.
stipend [istaipend] gage.
stipendiary [stai'pendiari] lønnet.
stipple ['stipl] stiple, prikke, punktere.
stipulate ['stipjuleit] stille som betingelse,
gøre til en iDetingelse, betinge sig; fastsætte,
komme overens om, aftale ; - for betinge sig.
stipulation [stipju'leijan] betingelse, klau-
sul; aftale, bestemmelse, overenskomst.
stipule [istipju'l] akselblad.
I. stir [st9*] (vb.) røre, røre om, røre op i;
bringe på bane; ophidse, gribe, betage; røre
sig, være i bevægelse, stå op; (subst.) røre,
bevægelse, omrøring; sensation, støj, spek-
takel, oprør; not make a ~ of one's hand
ikke røre en finger; ~ up røre sammen, røre
op; ophidse, optænde, opvække; -ring
[ista'rin] (ogs.) gribende, betagende.
II. stir [ste*] (si.) fængsel.
stirps [st9*ps] stamfader.
stirrup [istirap] stigbøjle. ~ -cup glas på
falderebet, afskedsbæger. ~ -leather stigrem.
stitch [stitj] sy, sammenhæfte, sammen-
flikke; nådle; sting, strikkemaske ; sting (i
siden); ~ a book hæfte en bog; ~ up tilsy,
ri sammen; drop a ~ tabe en maske; not a
dry ~ ikke en tør trævl; take up a ~ tage en
maske op; without a ~ of clothing on uden
en trævl på kroppen; I have got the ~ jeg
har sting i siden.
stitchwort ['stitjwa't] fladstjerne.
stithy [istiOi] (gml.) ambolt, smedje.
stiver ['staiva] skilling; bagatel.
St. John [sn "dsån] evangelisten Johannes.
stoat [stout] hermelin, lækat.
I. stock [stak] levkøj.
II. stock [stak] stok, stamme, stub, blok;
æt; skaft, skæfte; ankerstok; halsbind; ak-
tier, obligationer, fonds; (rå)materiale, ma-
teriel; varelager, forråd; kreaturbesætning;
suppe, afkog; (i pi. ogs.) bedding; stok (hvori
lovovertrædere anbragtes) ; ~ exchange fonds-
børs; ~ of knowledge kundskabsf orråd ; in ~
på lager; keep in ~ føre (på lager) ; out of ~
ikke på lager; take - gøre lageret op, fore-
tage en vareoptælling; take ~ of sby. tage
mål af en; live ~ [ilaivståk] kreaturer.
III. stock (adj.) som haves på lager (fx.
articles); i stadig brug (fx. argument); stå-
ende (fx. remark).
IV. stock (vb.) skaffe besætning til (fx. a
farm); have på lager, føre (fx. piece goods);
forsyne med varer (fx. a shop) ; skæfte (fx.
a gun); ~ land with grass lægge et areal ud
til græs.
stockade [stå'ke^d] palisade, pæleværk; be-
fæste med palisader.
stock|-book lagerbog. - -breeder kvægop-
drætter. ~ -broker mægler på fondsbørsen,
vekselmægler, -dove huldue. ~ exchange
fondsbørs, -fish stokfisk. ~ -holder aktionær.
stockinet ['ståkinet] (slags stof til under-
tøj etc.).
stocking [iståkin] strømpe; sok (på en
hest); in one's -s el. in one's stocking-feet
(el. stockinged feet) på strømpefødder.
stock-in-trade [istakin'treid] varelager;
værktøj (der er nødvendigt i det givne fag).
stockl-jobber børsmægler. ~ -list kursliste,
-man kvægrøgter. ~ -market fondsmarked.
I. -pile [iståkpail] (subst.) oplagring, forråd,
lager; beredskabslager. II. -pile (vb.) samle
forråd etc. ~ -raising kvægopdrætning. -
-still bomstille. ~ -taking vareoptælling, la-
geropgørelse. ~ -whip kortskaltet pisk (til
kvæg).
stocky [iståki] undersætsig, firskåren; kort-
stammet.
stockyard [iståkja'd] kreaturindelukke.
stodge [stads] tung mad; proppe sig.
stodgy [istådsi] tung, ufordøjelig; uinter-
essant, kedelig.
stoep [stu'p] (sydafrikansk) veranda.
stogie, stogy ['støugi] slags billig cigar.
stoic ["sto"ikJ stoiker, stoisk filosof; stoisk.
-al stoisk, -ism ['sto^isizm] stoicisme.
stoke [støuk] fyre. -hold, ~ -hole fyrrum.
Stoker ['støuka] fyrbøder ; stoker.
I. stole [støul] stola (romersk kvindekjor-
tel) ; sjal-lignende del af katolslc præsts or-
nat) ; langsjal.
II. stole [støul] imperf. af steal,
stolen [istoulan] perf. part. af steal,
stolid [istålid] upåvirket, sløv. -ity (stå-
Qiditi] træghed, sløvhed.
stolon [istoiilan] (botanisk) udlober.
stoma
410
straddle
stoma I'stouma] (biologisk) spalteåbning.
I. stomach [istAmak] mave, ventrikel; appe-
tit, lyst (for til); pit of the ~ hjertekulen;
on an empty ^ på fastende hjerte; on a full
-^ lige efter et måltid ; it turns my ~ , it makes
my ~ rise det får det til at vende sig i mig;
my ~ turns at the sight jeg får kvalme ved
at se det; I have no ~ for fighting jeg har
ingen lyst til at slås.
II. stomach ["stAmak] (vb.) T tåle, jfinde sig
i, tolerere (fx. I cannot stomach this).
stomach-ache mavepine.
stomachal ['stAmakl] mave-.
stomacher [istAmaka] (gml.) brystsmæk.
stomachic [sto'makik] mave-; mavestyrken-
de (middel).
stomach-pump mavepumpe.
stomatology [stouma<tå]8d3i] stomatologi.
stone [stoun] sten ; ædelsten ; vægtenhed (is.
= 14 eng. pd.) ; sten-, af sten; (vb.) stene, tage
stenene ud af (fx. fruit); skure (med en
skuresten) ; forhærde, forstene ; leave no ~
unturned sætte himmel og jord i bevægelse;
leave no ~ standing ikke lade sten på sten til-
bage; throw -s kaste med sten; as if turned
to ~ som forstenet; he can see through a ~
wall han kan mere end sit fadervor. ~ -blind
helt blind. ~ -bottle stendunk. -break sten-
bræk, saxifraga. ~ -breaker stenknuser;
Bkærveslager. ^chat sortstribet bynkefugl.
-crop stenurt. ~ -curlew (zo.) triel. ~ -dead
stendød. ~ -deaf stokdøv. ~ -fly slørvinge.
^ -fruit stenfrugt.
stone|less ['stounlés] stenfri. ^ -pit sten-
brud, -'s cast, -'s throw stenkast (afstand).
- -still bomstille. ~ -walling obstruktion.
-ware stentøj, -work murværk (af natursten).
stony [istøuni] stenagtig, stenet, af sten,
hård; -^ broke (si.) på knæene, uden penge;
~ stare stift stirrende blik.
stood Istud] imperf, og perf. part. af stand.
stooge Istu'dsl en komikers medspiller, som
med sine bemærkninger giver ham anledning
til vittigheder; skive for ens morsomheder
(, for latter) ; priigelknabe, underordnet med-
hjælper, håndlanger, følgesvend.
stook [stuk] hob (af neg).
I. stool [stu'l] taburet, skammel; natstol;
afføring; stub; rodskud; lokkedue, stikker;
^ of humiliation (el. of repentance) bods-
skammel; fall between two -s sætte sig mel-
lem to stole, intet opnå fordi man ikke kan
bestemme sig men vakler mellem to mulig-
heder.
II. stool [stu'l] (vb.) (om plante) sætte rod-
skud.
stool-pigeon (ogs. om person) lokkedue.
stoop [stu'p] bøje sig, lude; slå ned, flyve
ned; give efter; nedværdige sig, fornedre sig,
nedlade sig; sænke; bøjning, foroverbøjet
stilling, luden; (fugls) nedslag; veranda.
stooping [istu'pin] foroverbøjet, ludende,
rundrygget.
I. stop [ståp] stoppe, tilstoppe; plombere
(tand); standse; gå i stå, ophøre, holde op;
holde op med (fx. ~that nonsense); (si.) blive,
opholde sig (fx. ~ out all night); lukke for;
hindre, undertrykke; gribe i (en streng); til-
bageholde, afkorte; ~ at nothing ikke vige
tilbage for noget; ~ off, over afbryde rejsen;
£5 was -ped out of his wages 5 pund blev inde-
holdt (O: tilbageholdt) af hans løn; ~ up til-
stoppe; blive oppe (ikke gå i seng).
II. stop [ståp] standsning, ophør, afbry-
delse, pause (fx. ten minutes' ~); blænder
(i fotografiapparat) ; greb (i strengene) ; re-
gister; lukkelyd; skilletegn, interpunktions-
tegn; stoppested; full ~ punktum; make a ^
gå i stå, holde stille; put a ~ to st. standse
noget, sætte en stopper for noget; come to a
- standse, gå i stå.
stop|cleat stopklampe. -cock stophane, -gap
['ståpgåp] stedfortræder, surrogat, fyldekalk,
-less uden standsning. ^ -over afbrydelse (af
rejse).
stoppage ['ståpidsl standsning, ophør, af-
brydelse, afkortning; -^ of work arbejds-
standsning.
stopper [iståpa] stopper, prop; stoppe, til-
proppe; put a ~ on sætte en stopper for.
stoppie ["ståpl] prop; tilproppe.
stop-press news de sidste nyheder.
stop-watch stopur.
storage (istå'ridsl oplagring; lagerrum;
pakhusleje; ~ battery akkumulator; - organ
ammeorgan ; ~ root ammerod.
store [stå*] forråd, mængde; magasin, la-
ger, depot; lagerbygning, pakhus; (amr.) bu-
tik; opdynge, opbevare; indeholde, rumme;
proviantere, forsyne, fylde; co-operative ~,
-s brugsforening(sudsalg) ; department "■ ,
stores stormagasin; set ~ by skatte højt; in
- på lager: be in ~ for forestå, vente; what
the future has in ~ hvad fremtiden bærer i
sit skød; have a surprise in ~ have en over-
raskelse i baghånden; - up opdynge, opbe-
vare.
store|-cIerk lagerist. -house magasin, pak-
hus; he is a ~ of information han er et le-
vende leksikon. ~ -keeper pakhusforvalter,
lagerforvalter; (amr.) detailhandler, hand-
lende, i«, -room lagerrum, forrådskammer.
~ -ship depotskib.
storey [istå'ri] etage; one-storeyed enetages;
the upper - (si., fig.) den øverste etage, ho-
vedet.
storied ["stå'rid] historisk bekendt; prydet
med historiske billeder ; -etages.
stork [stå'k] stork, -'s bil! (planten) storke-
næb; (planten) tranehals; hemlock -'s bill
tranehals
storm [stå'm] uvejr, (orkanagtig) storm;
stormangreb, oprør, larm; storme, angribe
(el. tage) med storm, rase, larme; a ^ in a
tea-cup en storm i et glas vand; take by ~
indtage med storm.
storm-beaten stormslagen.
storm-bound opholdt af storm.
storming-party (mil.) stormkolonne.
storm-petrel lille stormsvale.
storm-tossed stormomtumlet.
I. story [istå'ri] se storey.
II. story [istå'ri] historie, fortælling, anek-
dote, intrige, eventyr, fabel; avisartikel (med
fortællende stof) ; (i børnesprog) usandhed,
løgn; fortælle; short - novelle, short story;
the ~ goes that det berettes at. ~ -book hi-
storiebog, samling af fortællinger, eventyr-
bog. ~ -teller historiefortæller; løgnhals.
stoup [stu'p] drikkekar, bæger; vievands-
kar,
stout [staut] kraftig, korpulent, tyk (og
fed) ; tapper, standhaftig, hårdnakket; porter
(stærkt øl).
stove [støuv] kakkelovn, komfur; drivhus;
fremelske i drivhus. ~ -pipe kakkelovnsrør,
skorstensrør; ~ -pipe hat høj hat, „skor-
stensrør" .
stow [støu] stuve sammen, pakke, -age
[istøuids] stuvning, pakning; lasterum; stuv-
ningsomkostninger. -away blind passager.
strabismus [straibizmas] skelen.
straddle ["strådl] stritte med benene, skræ-
ve, sidde overskrævs på; bære kappen på
strafe
411
stretch
begge skuldre; fordoble indsatsen (i poker);
^ a target (mil.) bringe et mål i gaffel (ved
at lade nedslagene falde dels foran dels bag-
ved målet).
strafe [stra'f] (si.) bombardement, straf;
bombardere, straffe, skælde ud.
straggle [strågl] strejfe om, gå enkeltvis
el', i spredte grupper, vandre sin egen vej ;
brede sig, vokse vildt, forekomme hist og her.
straggler l'strågla] efternøler; landstryger,
vagabond, marodør ; vildt skud, forvildet eks-
emplar.
straggling uregelmæssig, spredt, strittende.
straight [street] lige, ret (fx. stand ~ ) ; ret-
linet, ærlig, hæderlig, lige ud; keep a ~ face
bevare alvoren, holde masken ; ~ part karak-
terrolle; put ~ bringe i orden; are the pic-
tures ^? hænger billederne lige.^ ~ away
straks; ~ off på stående fod.
straighten [istreitn] rette ud, rette op, rette
på, bringe i orden; ~ things out bringe tin-
gene i orden.
straightforward [streiffå'wad] redelig, ær-
lig; ligefrem.
straightway ['streitwei] straks.
I. strain [strein] anstrenge, overanstrenge
(fx. ~ one's eyes) ; anspænde (fx. ~ every
nerve to the utmost); spænde, stramme; for-
strække (fx. ~ a tendon); si, filtrere; anstrenge
sig, stræbe (after efter); — sby.'s patience
misbruge ens tålmodighed; ~ a point gøre
indrømmelser der går ud over hvad man
strengt taget er berettiget eller forpligtet til,
være liberal i sin fortolkning; ~ out si fra,
afsi.
II. strain [strewn] spænding, anstrengelse;
forstrækning ; overanstrengelse ; belastning,
belastningsprøve ; formforandring, kraftpå-
virkning.
III. strain [strein] herkomst, race, anstrøg,
spor, slægtskab, stand; hang, karaktertræk,
anlæg; tone, melodi; in another ~ i en anden
tone; in the same ~ i samme dur.
strainer [istreina] filtrerapparat, dørslag, si.
strait [street] stram, snæver, streng, van-
skelig, knap; strait(s) stræde; forlegenhed;
(the) Straits Settlements kolonierne ved
Malakkastrædet; ~ jacket, ~ waistcoat
spændetrøje.
straiten ["streitn] indsnævre, gøre trangere ;
-ed circumstances trange kår.
strait-laced ['streitleist] snæversynet, bor-
nert; snerpet.
strake [strejk] (mar.) range.
stramonium [stra'mouniam] pigæble; stra-
moniumblade (middel mod astma).
I. strand [strand] strand; strande; bringe
til at strande; -ed i en håbløs situation, hjæl-
peløs.
II. strand [strand] streng (i snor) ; dugt,
kordel (i tov); tråd; fiber; lok, tjavs; -ed wire
ståltov.
Strange [strein(d)3] underlig, besynderlig,
ukendt, fremmed; ~ to say underligt nok. -
-looking besynderlig (af udseende).
stranger [istrein(d)38] fremmed; be a ~ to
være fremmed for, ikke kende noget til; the
little ~ den lille nyfødte.
strangle ['stråiigl] kvæle, kværke; under-
trykke, tilbageholde (fx. ~ a sob, ~ a sigh).
stranglehold [tstråiiglhould] kvælertag.
strangles Istråriglz] kværke (sygdom hos
heste).
strangulated [' Strang juleited] : ~ hernia
indeklemt brok.
strangulation [strångjuileijan] kvælning,
sammensnøring.
strap [strap] strop, rem, strygerem; slå
med en rem ; fastspænde ; stryge.
strap-hang ['stråphån,] måtte stå op i tog
el. sporvogn, straphanger en der står op i tog
el. sporvogn og holder sig fast ved en strop.
strapped [stråpt] fastspændt (med en rem) ;
(amr. si.) uden en øre i lommen.
strapper [istråpa] staldkarl; T stor og stærk
person.
strapping ["stråpiri] stor og stærk, stout.
strapwork (arkit.) entrelacs, båndornamen-
tering.
strapwort ['stråpwa't] skorem (en plante).
strata ["streita] pi. af stratum.
stratagem [istråtidsam] krigslist; puds,
kneb.
strategic [stra'ti'dsik] strategisk.
strategist [istråtid3ist] strateg.
strategy ['stråtidsi] strategi.
strath [strål)] (på skotsk) floddal.
strathspey [strål)ispei] (en skotsk dans).
stratification [stråtifi'keijan] lagdannelse,
lagdeling.
stratified ["stråtifaid] lagdelt.
stratify ['stråtifai] danne i lag.
stratosphere ['streitosfla] stratosfære.
stratum ['streifam] (pi. strata) lag.
strat|us [istreitas] (pi. -i [-ai]) stratus, lag-
sky.
straw [strå*] strå, halm, halmstrå; strå-
hat; ubetydelighed; he doesn't care a - (el.
two -s) han bryder sig ikke en døjt om det;
it was the last ~ det bragte bægeret til at
flyde over; catch (el. snatch) at a ~ (el. at -s)
gribe efter et halmstrå.
straw|berry [istrå'bari] jordbær, ^-coloured
strågul. ~ -cutter hakkelsemaskine, skære-
kiste.
stray [strei] komme bort; strejfe om; hjem-
løst el. omstrejfende barn; omstrejfende, va-
gabonderende, herreløs (fx. a ~ dog) ; spredt
(fx. a few ~ instances); strays (i radio) atmo-
sfæriske forstyrrelser.
streak [stri'k] streg, stribe, træk; glimt,
antydning; (vb.) fare (som et lyn); forsyne
med striber; ~ of lightning lynglimt; like a
~ (of lightning) med lynets fart.
streaked [stri'kt], streaky [istri'ki] stribet.
stream [stri'm] strøm, å; (vb.) strømme,
lade strømme, -er vimpel; serpentine, -let
bæk. ~ -lined strømliniet, -y flodrig; strøm-
mende.
street [stri't] gade (ogs.om gadens beboere) ;
be -s better stå himmelhøjt over; in the ~ på
gaden; the man in the ~ gennemsnitsmen-
nesket; into the ~ ud på gaden; be on (el.
walk) the streets „trække" (på gaden); it's
not up my ~ det er ikke noget for mig.
street! arab gadeunge. ~ -car (amr.) spor-
vogn. -^ dealings efterbørsen. ~ -door gade-
dør. ~ -orderly gadefejer. ~ -organ lirekasse.
~ prices noteringer på efterbørsen. ~ -sweeper
gadefejer, gadefejemaskine. ~ -trading efter-
børs. ~ -walker gadepige, skøge.
strength [streni)] styrke; kræfter; in full -
fuldtalligt; on the - of i kraft af, stolende
på, i tillid til, tilskyndet af; ~ of mind ka-
rakterstyrke.
strengthen [istrenl)an] styrke, befæste, blive
stærk.
strenuous ['strenjuas] ivrig, ihærdig; an-
strengende, vanskelig.
stress [stres] tryk, pres ; eftertryk ; vigtig-
hed; spænding, kraftpåvirkning; lægge efter-
tryk på, betone ; lægge vægt på, fremhæve ;
the ~ is on trykket ligger på.
stretch [stretj"! strække, spænde; strække
stretcher
412
strow
sig ; udstrækniug, spænding' ; strækning, styk-
ke; T fængselsstraf; -- a point ikke tage det
strengt, gå ud over hvad der strengt taget er
berettiget ; ~ the truth gøre vold på sand-
heden; six hours at a ~ seks timer i træk;
nerves on the ~ nerver der er anspændt til
det yderste.
stretcher ['stret/a] båre; blændramme;
(mar.) spændholt; (si.) løgn(ehistorie). ~
-bearer portør, sygebærer.
strew [stru*] (strewed, strewed el. strewn)
strø, bestrø, udstrø.
strewn [stru'n] perf. part. af strew.
stria [istraia] (pi. striae ['straii']) stribe,
fure.
striate [istraiit], striated [strai'eitid] stri-
bet, furet.
stricken ["strikn] slagen, hjemsøgt; - in
years alderstegen.
strict [strikt] stram, nøje, streng, udtrykke-
lig; -ly confidential strengt fortrolig; (ogs.)
diskretion en æressag; -ly speaking strengt
taget.
stricture ['striktja] kritisk bemærkning:
sammensnøring, (sygelig) forsnævring; pass
-s on dadle, kritisere skarpt.
stridden [stridn] perf. part. af stride.
I. stride [straid] (strode, stridden) skride,
gå med lange skridt, skridte ud, skræve over.
II. stride [straid] (langt) skridt; make -s
gøre fremskridt; tai<e st. in one's ~ udføre
ngt. med lethed; gat into one's ~ komme i
sving.
strident ['straidnt] hvinende, skingrende.
strife [straif] strid.
I. strike [straik] (struck, struck) slå, slå i
(fx. ~ the table), lange (fx. ~ sby. a blow);
støde mod (fx. the ship struck a rock); finde
(fx. ~ oil); ramme (fx. he was struck by a
.stone); stode på; anslå (fx. ~ a note); stryge
(fx. ~ one's flag); slå rod (fx. the plant
struck); (om skib) gå på grund (fx, the ship
struck) ;
(forskellige forb.) ~ a bargain slå en han-
del af; ~ a blow slå et slag (for st. for
noget) ; -^ the bottom (om skib) gå på grund;
~ camp bryde op med lejren; the clock
struck uret slog; it struck me dumb det
gjorde mig målløs; I was struck all of a
heap jeg var himmelfalden; jeg var som for-
stenet; the hour has struck timen er kommen;
you could not have struck it better du kunne
ikke have truffet det bedre; it never struck
me before det er aldrig før faldet mig ind;
how does it ~ you? hvad mener du om det.^
the idea -s me as a good one det synes jeg er
en god idé; it -s me that . . . det forekommer
mig at . ..; lightning had struck the house
lynet var slået ned i huset; ~ me dead (el.
blind el. pink) if . . . jeg vil lade mig hænge
hvis . . .; ~ root slå rod; ~ while the iron is
hot smede mens jernet er varmt; ~ tents
tage teltene ned; ~ work strejke;
(forb. med præp. og adv.) ~ at, ~ a blow at
rette et slag imod; - back slå igen; ~- down
slå ned; - in (om sygdom) slå ind; (om
musik og sang) falde ind; he struck in with
a remark han afbrød med en bemærkning;
~ a knife into sby.'s heart stode en kniv
i ens hjerte; ~ terror into sby. indjage én
skræk; ~ into the field dreje ind på marken;
" into a gallop slå over i galop; ~ off hugge
af; stryge (fx. ~ a name off a list); trykke
(fx. ~ off a hundred copies); ~ out slå ud;
begynde; stryge (fx. a word); ~ out for
sætte kursen mod; - up istemme, begynde,
spille op; - up a friendship slutte venskab.
II. strike [straik] (subst. og vb.) strejke,
strike-breaker strejkebryder,
striker [istraika] : a - en strejkende,
striking [istraikinl slående, påfaldende; --
power slagkraft; ~ surface strygeflade.
I. string [strin,] sejlgarn, snor, streng, bånd;
have two -s to one's bow have mere end een
udvej; ~ of pearls perlesnor; pull the -s
trække i trådene; the - instruments, the -s
strengeinstrumenterne (i et orkester) ; ~
quartet strygekvartet.
II. string [strin] (strung, strung) forsyne m.
strenge, spænde, stemme; trække på snor;
~ up klynge op; spænde, stemme, anspænde;
nerves strung up to the highest pitch nerver
der er anspændt til det yderste.
string bean snittebønne.
stringency ['strindsansi] strenghed, stram-
hed.
stringent ['strindsant] bindende, streng;
knap, stram.
stringy [istririi] trevlet; senet; sej.
strip [strip] trække af, skrælle, flå; af-
klæde, klæde sig af; strimmel; (comic) - (ko-
misk) tegneserie (i avis);~ sby. of st. berøve
en ngt.; -ped to the waist med blottet over-
krop; tear off a ~ (si.) skælde ud; tear to -s
rive i stykker.
stripe [straip] stribe; strime; (distinktions-)
snor; rap, slag; gøre stribet; -s (ogs.) di-
stinktioner; get one's -s blive forfremmet fra
menig til underofficer; lose one's -s blive de-
graderet, -d stribet.
stripling [i striplill] ungt menneske, grøn-
skolling.
stripper ['stripa] skuespillerinde som ud-
fører „striptease" .
strip-tease afklædningsscene (i variétéf ore-
stilling etc.).
strip-teaser = stripper.
strive [straiv] (strove, striven) stræbe,
tragte, anstrenge sig; strides, kæmpe, kap-
pes.
striven [strivn] perf. part. af strive.
strobile ['stråbil] kogle.
strode [stroud] imperf. (og gml. perf. part.)
af stride.
stroke [stro^k] slag, hug, tag, åretag, stød,
strøg, streg, træk ; slagtilfælde ; agterste roer
(el. åre); klappe, glatte, formilde, smigre;
give the finishing ~ to lægge sidste hånd på;
~ of genius genialt træk, genial præstation;
~ of grace nådestød; on the — of ten på sla-
get ti, lige ved klokken ti; - of luck held;
~ of wit åndrighed. ~ -oar tagåre (den agter-
ste åre i kaproningsbåd), agterste roer.
stroll [stroul] strejfe om, slentre, vandre,
spadsere; omflakken, tur. -er landstryger;
omrejsende skuespiller, -ing omvandrende,
omrejsende; -ing company omrejsende skue-
spillerselskab.
strong [strån] stærk, kraftig, mægtig;
ivrig; skarp; befæstet; an army 10,000 ~ en
hær på 10.000 mand; - language banden, eder,
voldsomme udtryk; one's - point ens stærke
side; still going strong stadig i fuld vigør.
strong|-box pengeskab. ~ -fisted håndfast,
-hold fæstning, fast borg. ~ -minded mand-
haftig, energisk. ~ -room boks. -set under-
sætsig.
strop [strap] strygerem; stryge (en kniv).
strophe [istrøufi] strofe.
strophic [istråfik] strofisk.
strophulus [istråfjulas] ernæringsknopper.
strove [strøuv] imperf. af strive.
strow [strøu] (strowed, strowed el. strown)
(gml.) strø. sprede.
struck
413
stymie g
struck [strAk] imperl". og perf. part, af
strike.
structural ["strAkt/aral] bygnings- (fx. ~
steel).
structure ['strAktJa] bygningsmåde, byg-
ning, struktur.
struggle ['strAgl] kæmpe, slide, stræbe; an-
strengelse, kamp, (krampagtig) trækning; ~
to one's feet rejse sig tungt og besværligt;
~ With ase med, bakse med; the ~ for exist-
ence kampen for tilværelsen.
strum [strAm] klimpre; klimpren.
struma ["stru'ma] struma (udvidelse af
sk 3 oldbruskki rtelen ) .
strumpet [istrAmpet] tøjte, skøge.
strung IstrAii] imperf. og perf. part. af
string; strung up overnervøs.
strut [strAt] spankulere, stoltsere; afstive;
spanken, knejsen; stiver, stræber.
strychnine ['strikni'n] stryknin.
strychninism ["strikninizm] strykninfor-
giftning.
Stuart ["stju8t].
stub [stAb] stub, stump, blok; talon (i
checkbæfte etc.) ; (vb.) rydde, opgrave, op-
tage; ~ one's toe støde sin tå; ~ out a ci-
garette slukke en cigaret.
stubber ["stAba] (metalindretning ved sid-
deplads, fx. i bus, mod hvilken man kan
trykke en cigaret og slukke den), cigaretsluk-
ker.
stubble [istAbl] stubbe, skægstubbe, korn-
stubbe.
stubborn [istAban] hård, hårdnakket, stædig.
stubby ["stAbi] fuld af stubbe; kort og stiv;
lille og tyk.
stucco [istAkou] stuk, stukkatur; gipse, de-
korere med stukkatur.
stuck [stAk] imperf. og perf. part. af stick:
be — on (si.) være varm på. ~ -up hoven,
vigtig.
I. stud [stAd] stolpe; bredhovedet søm;
tap, tapskrue; dobbeltknap (kraveknap eller
manchetknap); beslå med søm; overså, be-
strø.
II. stud [stAd] stutteri, heste.
stud|-book stamtavle (for dyr). ~ -bul! avls-
tyr.
studding-sail ['stAdinseil, 'stAnsl] læsejl.
student [istju*d(8)nt] studerende, student,
boglærd mand, forsker, gransker, -ship sti-
pendium.
stud-farm stutteri
studied ['stAdid] tilstræbt, tilsigtet, påta-
get; udspekuleret, pedantisk, som mangler
umiddelbarhed.
studio ['stju'dio"] atelier.
studious [istju'dias] studerende, flittig, op-
mærksom, omhyggelig.
study ['stAdi] studering, studium; studie,
udkast; eftertænkning, dybe tanker; noget
man gør sig umage med el. for; studerekam-
mer, arbejdsværelse; studere, gruble; bestræ-
be sig ; indstudere ; være opmærksom på, tage
hensyn til; in a brown ~ hensunken i dybe
tanker; he is a quick (, slow) ~ han er hur-
tig (, langsom) til at lære en rolle.
stuff [stAf] stof, materiale, tøj ; sager, ting,
ejendele; skrammel, ragelse; sludder; stoppe,
proppe; fylde, farcere; udstoppe; fylde sig,
guffe i sig; that's the ~ to give them T det er
sådan de skal have det; doctor's ~ medicin;
green ~ grønsager; ~ and nonsense sludder
og vrøvl; do your ~ (si.) lad det så blive til
noget, lad os så se hvad du kan; ~ sby.
binde en ngt. på ærmet; -ed shirt (amr. si.)
facademenneske.
stuffing [istAfiri] polstring(smateriale), fyld;
fars; fyldekalk. ~ -box pakdåse.
stuffy CstAfi] indelukket, beklumret, tryk-
kende; tvær.
stultify [istAltifai] gøre nar af, desavouere;
~ oneself være inkonsekvent i tale el. hand-
ling, slå sig selv på munden.
stum [stAm] ugæret saft, most; hindre gæ-
ring.
stumble [istAmbl] snuble, træde fejl; begå
en fejl, fejle; snubien; fejltrin, fejl; ~ across
(el. upon) falde over, tilfældigt opdage; ~
along stolpre af sted; ~ at snuble over; studse
ved.
stumbling-block ['stAmbliiiblåk] anstøds-
sten, vanskelighed.
stump [stAmp] stump, stub, stød; (i kricket)
gærdepind; humpe; gøre perpleks, forvirre,
sætte til vægs; (i kricket) slå ud; I am -ed by
that det kan jeg ikke klare; be -ed for være i
bekneb for; be on the ~. holde valgtaler, del-
tage i valgagitation; stir your -s! brug be-
nene! ~ the country rejse landet rundt og
holde valgtaler; ~ up rykke ud med, punge
ud.
stumped ude af spillet, slået ud.
stumpy l'stAmpi] stumpet, stubbet; under-
sætsig.
stun [stAn] bedøve, lamme; gøre fortumlet,
overvælde, tage pippet fra; bedøvelse, for-
tumlet tiistand.
stung [stAii] imperf. og perf. part. af sting.
stunk [stArik] perf. part. af stink.
stunner ['stAna] pragteksemplar, noget
mageløst; bedøvende slag.
stunning [istAniri] overvældende, mageløs;
bedøvende.
I. stunt [stAnt] forkrøble, hæmme i væksten
(el. i udviklingen).
II. stunt [stAnt] kunst(stykke), (glans)num-
mer, trick; særlig anstrengelse, kraftudfol-
delse : foretage kunstflyvninger, gøre kunster.
stupe [stju'p] varmtvandsomslag ; lægge
varmtvandsomslag på.
stupefaction [stju'piifåk/an] bedøvelse; be-
styrtelse, stupefy ['stju'pifai] bedøve; for-
bløffe.
stupendous [stju* 'pendas] vældig, formida-
bel.
stupid ['stju'pid] sløv, dum, dorsk, kedelig.
stupidity [stju'piditi] sløvhed, dumhed.
stupor [istju'pa] bedøvelsestilstand, sløv-
sind, sløvhed.
sturdiness ['sta'dinés] kraft, styrke, hård-
førhed. sturdy [ista'di] robust, stærk, kraftig,
hårdfør, standhaftig.
sturgeon [ista*d38n] stør.
stutter ['stAta] hakke, stamme; stammen.
St. Vitus's [sant'vaitasiz] dance Sankt Veits-
dans.
I. sty [stai] sti, svinesti.
II. sty, stye [stai] bygkorn (på øjet).
Stygian [istidsian] stygisk.
style [stall] stil, skrivemåde, sprog, frem-
stillingsmade, manér, slags, måde; mode;
titel; tidsregning; firmanavn; stylus; griffel
(i blomst); stift; viser (på solur); titulere,
benævne, betegne; in - flot; med manér; do
things in ~- flotte sig; live in ~ føre et stort
hus.
stylet [istailit] lille dolk, stilet.
stylish [istailij] moderne, flot, chik, stil-
fuld.
stylist ['stailist] stilist.
sty lite [istailait] søjlehelgen.
stylograph ['stailagråf] stylograf.
stymie [istaimi] lægge hindring i vejen for.
s styptic
414
subsidize
styptic Pstiptik] blodstillende middel.
Styria ['stiriGl Steiermark.
Suabia ['sweihia] Scbwaben.
suable [is(j)u*abl] som kan sagsøges.
suasion liswei39n] overtalelse, suasive
[isweisiv] overtalende.
suave [sweiv] sød, blid, forekommende, for-
bindtlig; (om vinsmag) rund.
suavity ['swåviti] blidbed, forekommenhed.
sub. fk. f. subaltern; submarine boat; sub-
stitute.
sub- [sAb] under-, sub-; næsten.
subaerial [sAb'æarial] på jorden.
subaltern [isAbltan] officer under kaptajns-
rang; lavere; underordnet.
subaquatic [sAbQ'kwåtik], subaqueous [sAb-
•eikwias] undersøisk, undervands-.
subastral [isAb'åstral] under stjernerne,
jordisk.
subaudition [sAbå'idi/an] underforståelse.
subconscious [sAbikån/ss] underbevidst.
subcutaneous [sAbkjuiteinjas] under huden.
sub-deb ['SAb'deb], sub-debutante [sAbdabju-
ita'nt] (amr. T) ung pige, der snart skal de-
butere i selskabslivet.
subdivide ["SAbdi'vaid] underinddele, dele
igen (i mindre dele).
subdivision [isAbdivisan] underinddeling,
underafdeling.
subdue [sab'dju*] betvinge, kue, under-
trykke; dæmpe, subdued [sab'dju'd] kuet;
dæmpet, stilfærdig.
sub-editor [isAbiedita] redaktionssekretær.
subereous (s(j)u'biarias] korkagtig.
suberize ["s(j)u'baraiz] forkorke.
suberose lisu'barøus] korkagtig.
subfusc [isAbfAsk], subfuscous [sAb'fAskas]
mørk (af farve).
subj. fk. f. subject, subjunctive.
subjacent [sAb'dseisant] underliggende.
I. subject CsAbdsiktJ underlagt, undergi-
ven; undersåt; genstand, emne, (studie)fag,
sag, motiv; væsen, person, kadaver, subjekt;
gouty ~ podagrapatient; ~ to underkastet,
undergivet; tilbøjelig til, udsat for; på be-
tingelse af, under forudsætning af.
II. subject [sabid3ekt] underkaste, under-
tvinge; - to underkaste, gøre til genstand
for, udsætte for.
subject index [isAbdsikt 'indeks] emnekata-
log, sagregister.
subjection [sabidsek/an] underkastelse.
subjective [sab'dsektiv] subjektiv.
subjectivity [sAbdsik'tiviti] subjektivitet.
subject-matter emne, stof, motiv; the ~ of
the case sagens genstand.
subjoin [iSAbidsoin] tilføje.
subjugate l'sAbdsugeit] undertvinge, kue.
subjugation IsAbdsu'geiJan] undertvingelse.
subjugator ['sAbdsugeita] betvinger, erob-
rer.
subjunctive [sab"d3Ariktiv] konjunktiv.
sub-killer (amr. T) (særlig type) u-båds-
jager.
sublease I'SAb'li's] (subst. og vb.) fremleje.
sublet ["SAb'let] (vb.) fremleje, -ting (subst.)
fremleje.
sublibrarian ['sAblai'bræarian] underbiblio-
tekar.
sublieutenant ["sAblu'itenant, ' s Ablef 'tenant]
sekondløjtnant.
sublimate I'sAblimit] sublimat; sublimeret;
['SAblime't] sublimere.
sublimation IsAbliime'Jan] sublimering.
sublime tsa'blaim] ophøjet, ædel; ophøje,
forædle; blive ophøjet, forædlet.
subliminal [sAb'liminal] underbevidst.
sublimity [sa'blimiti] ophøjethed, ædelhed.
sublingual [sAb'lirigwal] som er under tun-
gen,
sublunary [sAb'lu'nari] jordisk.
sub-machinegun (let, kort) maskingevær.
submarine ['SAbmari'n] undersøisk, under-
vands-; undervandsbåd.
submerge [sab'ma'ds] sænke under vandet;
dykke (om undervandsbåd), submergence
[sab'ma'dsans] nedsænkning, oversvømmelse,
submersible [sab'ma'sabl] som kan sænkes
under vand.
submersion [sab'ma'/an] det at sætte under
vand, oversvømmelse; neddykning.
submission [sab'mijan] underkastelse, un-
derdanighed, lydighed; forelæggelse, sub-
missive tsab'misiv] underdanig, ydmyg, ly-
dig.
submit [sab'mit] forelægge, fremsende;
hævde, henstille; underkaste sig; ~ one's
case for judgment indlade sin sag til doms;
~. to underkaste sig. bøje sig for, finde sig i;
^ oneself to underkaste sig.
subocular [sAb'åkjula] under øjet.
I. subordinate [sa'bå'dinét] underordnet;
undergiven; ~ clause bisætning.
II. subordinate [sa'bå'dineit] underordne,
subordination [sabå'di'neijan] underord-
ning, subordination, underordnet forhold.
suborn [sa'bå'n] bestikke; forlokke, forlede
(især til mened), -ation [sAbå'ineiJ'an] forlok-
kelse, bestikkelse, forledelse til mened.
subpoena [sAb'pi'na] stævning; indstævne.
subquadrate IsAbikwådrét] næsten kvadra-
tisk.
subreption [sab'rep/an] tilsnigelse.
subrogation [sAbrøigeiJan] subrogation, det
at en person etc. indtræder som kreditor i en
andens sted, fx. i forsikringsforhold.
subscribe [sab'skraib] underskrive, under-
tegne; ~ one's name to a document sætte sit
navn under et dokument; ~ ten pounds tegne
sig for ti pund; ~ for a fund tegne sig som
bidragyder til et fond; bidrage til et fond;
~ to a newspaper abonnere på en avis; ~- to
an opinion bifalde (el. skrive under på) en
opfattelse; I cannot ~ to that det kan jeg
ikke være enig m_ed Dem i.
subscriber [sab'skraiba] underskriver, med-
underskriver; bidragyder, subskribent, abon-
nent, medlem.
subscription [sab'skripjan] underskrift, sig-
natur, underskrivelse; tegning, subskription,
abonnement (to på); bidrag; open a -^ sætte
en indsamling i gang.
subsection ['sAbisekJan] underafdeling;
stykke (underafdeling af paragraf, fx. -- (I)
of section six).
subsequence ['SAbsikwans] følge, fortsæt-
telse.
subsequent ['SAbsikwant] følgende, senere,
-ly siden, senere.
subserve [sab'sa'v] tjene, subservience [sab-
"sa'vjans], subserviency [-vjansi] medvirk-
ning; underdanighed, servilitet.
subservient [sab'sa'viant] tjenlig, gavnlig;
underordnet, undergiven; underdanig, kry-
bende.
subside [sab'said] synke til bunds, sænke
sig, skride, aftage, subsidence l'sAbsidans,
sab'saidans] synken, aftagen, skriden.
subsidiary [sab'sidjari] hjælpende, hjælpe-;
forbundsfælle; ~ (company) datterselskab;
^ character baggrundsfigur ; - motive bi-
hensigt; ~ subject bifag; subsidiaries (ogs.)
hjælpetropper.
subsidize [isAbsidaiz] understøtte med pen-
subsidized
415
suffering ^
gebidrag-. -d statsunderstøttet, subsidy ['sAb-
sidi] pengehjælp, statstilskud.
subsist Isab'sist] bestå, findes, eksistere;
ernære sig; ~ on leve af.
subsistence [sab'sistans] udkomme; eksi-
stens, tilværelse.
subsistent [89b>sistant] eksisterende; ibo-
ende.
subsoi! [isAbsoil] undergrund; grundpløje,
dybdebehandle ; - plough grundplov.
subspecies ['SAbspi'Ji'z] afart.
subst. fk. f. substantive; substitute.
substance ['sAbstans] substans, stof, væsen,
(hoved) indhold (fx. the ~ of his reply); for-
mue; in ~ i hovedsagen.
substantial Isabistån/al] væsentlig; virke-
lig, legemlig; solid, vægtig; velstående, -ity
[sabstån/iiåliti] virkelighed, legemlighed,
styrke.
substantiate [sQb'stanJieit] gøre virkelig;
bevise, dokumentere.
substantiation Isabstånjiieijan] dokumen-
tering, bevis; virkeliggørelse.
substantival [sAbstan'taival] substantivisk.
substantive ['sAbstantiv] substantivisk;
selvstændig, fast; substantiv, navneord.
substitute ['SAbstitju'tl sætte i stedet; sted-
fortræder, vikar; surrogat, erstatningsmid-
del.
substitution [sAbsti'tju'/an] indsættelse i en
andens sted, anvendelse som surrogat el. er-
statning, -al stedfortrædende, -ally som er-
statning.
substratum [isAb'streitam] underlag.
substructure ['sAbstrAkt/aj grundlag, under-
bygning.
subsume [sabis(j)u*m] indordne, under-
ordne.
subtenancy fremlejemål.
subtenant ['sAb'tenant] underforpagter; en
til hvem der er fremlejet.
subterfuge ["sAbtafju'dsl udflugt, påskud.
subterranean [sAbta'reinjan] under jorden,
underjordisk.
subtilize ['sAtilaiz] fortynde, forfine; være
spidsfindig.
subtitle CsAbtaitl] (til film) (forklarende)
tekst; (i bog) undertitel.
subtle IsAtl] fin, skarpsindig; spidsfindig,
listig, underfundig, -ty CsAtlti] finhed, skarp-
sindighed, spidsfindighed, listighed, under-
fundighed, subtly ["SAtli] fint, listigt, osv.
subtract [sab'tråkt] fradrage, subtrahere,
formindske.
subtraction [sabitråk/an] fradrag, subtrak-
tion.
subtrahend ["sAbtrahend] subtrahend.
subtransparent IsAbtra'ns'pæarant] svagt
gennemsigtig.
subtropical ("sAbitråpikl] subtropisk.
subulate [<sju*bjuleit] sylformet.
suburb [isAbaOb] forstad.
suburban [sa'ba'ban] forstads-; småborger-
lig.
subvention [sab"ven/an] understøttelse,
statsunderstøttelse.
subversion [sabiva'/an] omstyrtning, øde-
læggelse, subversive [sab'va'siv] nedbrydende,
ødelæggende, subvert [sab'va't] kuldkaste,
omstyrte, ødelægge.
subway [isAbwei] (eng.) tunnel, underjor-
disk gang: (amr.) undergrundsbane.
succades [sAikeidz] kandiseret frugt, sukat.
succedane|um IsAksi'deMtiiam] (pi. -a [-a] )
erstatningsmiddel, surrjbgat^
succeed tsak'si'd] iølée (efter), afløse, arve;
lykkes, være heldig, blive tiV^gt.^ få sit øn-
ske opfyldt; " to the throne arve tronen; he
-ed in coming det lykkedes ham at komme.
success Isak'ses] succes, godt resultat, med-
gang, lykke; make a personal ~ vinde en
personlig sejr, -ful heldig, vellykket.
succession Isak'sejan] følge, række, arve-
følge, tronfølge, slægtlinie, efterfølgere; -
duty arveafgift; war of ~ arvefølgekrig; in
" i rækkefølge, i træk. -al successions-.
successive [sak'sesiv] successiv, i træk. -ly
efter hinanden, efterhånden, successive.
successor [sak'sesa] efterfølger.
succinct [sak'sinkt] kortfattet, koncis.
succory ['SAkari] cikorie.
succour ['SAka] bistå, komme til hjælp,
undsætte; hjælp, undsætning, -less hjælpe-
løs.
succulence ['SAkjulans] saftighed.
succulent ['sAkjulant] saftig; ~ plant saft-
plante.
succumb [saikAm] bukke under, ligge un-
der (to, under for).
such [sAt/] sådan, slig, den, det, de; ~ an
enjoyable evening sådan en fornøjelig aften;
~ and ~ a person den og den; ~ as sådanne
som, de som.
such-and-such: ~ a den og den, det og det;
■^ results will follow from ~ causes de og de
resultater følger af de og de årsager.
suchlike [<sAtJlaik] deslige, den slags; andet
sådant.
suck [sAk] (vb.) suge, indsuge, patte, die,
udsuge; (subst.) sugning, mælk, die; (si.) af-
brænder; ~ sby.'s brains stjæle ens ideer;
you can't teach your grandmother to ~ eggs
nå så ægget vil lære hønen; - up to (si.)
fedte sig ind hos, fedte for; give - give die;
-s to you! (si.) brændt af!
sucker [isAka] pattegris; stenbider; suge-
rør, sugeskive; rodskud; naiv fyr, grønskol-
ling; fæ, fjols; snylter.
sucking l'sAkin] diende, endnu ikke vænnet
fra, uerfaren.
sucking-disk sugeskive.
sucking-pig pattegris.
suckle [sAkl] give die, amme. give bryst.
suckling [isAklinl pattebarn; naiv person.
suction [isAkJan] sugning; suge- (fx. ~
pump).
suctorial [sAkitå'rial] suge- (fx. ~ fish).
Sudan [su'dan] : the ~ Sudan.
Sudanese [su'daini'z] sudanesisk, sudaneser.
sudarium [s(j)u*"dæariam] svededug.
sudatory [is(j)u'datari] svede-, svedf rem-
kaldende; svedemiddel; svedebad, badstue.
sudden ['SAdn] pludselig, brat, uformodet;
on a ~ , (all) of a ~ pludselig, med eet.
suddenly ['sAdnli] pludselig.
Sudetic Isju'detik] : the ^ Mountains Su-
deterne.
sudorific [s(j)u*dairifik] svedf remkaldende ;
svedemiddel.
suds [sAdz] sæbeskum.
sue ts(j)u'] sagsøge, stævne; anlægge sag;
ansøge; bede (for om).
suéde Iswe'd] ruskind.
suet l"s(j)u*it] nyrefedt, tælle, -y fedt-
lignende.
Suez [is(j)u'iz].
suffer [isAfa] lide (from af), tåle; finde sig
i; tillade, lade; lide straf, lide skade, lide
døden.
sufferance ['SAfarans] : he is here on ~ man
finder sig i at han er her: man lader ham
være her uden udtrykkeligt at have tilladt
det; han er kun tålt her.
suffering ['SAfarin] lidende; lidelse.
suffice
416
sundew
suffice [sa'tais] være tilstrækkelig, slå til,
tilfredsstille; ~ it to say lad det være nok
at sige. sufficiency [so'fiXansi] tilstrækkelig
mængde; brugbarhed.
sufficient [saifijant] tilstrækkelig, tilfreds-
stillende, fyldestgørende ; be - (un)to one-
self være sig selv nok.
I. suffix [sAiflks] tilføje (endelse til et ord).
II. suffix [isAfiks] endetillæg,
suffocate ['sAfakeit] kvæle,
suffocation [sAfgikei/an] kvælning.
Suffolk [isAfak].
suffragan ['sAfragan], ~ bishop vicebiskop.
suffrage ["SAfridsJ valgret, stemmeret;
vekselbøn; universal ~ almindelig stemme-
ret.
suffragette [sAfra'dset] stemmeretskvinde.
suffragist [isAfradsist] tilhænger af udvidel-
se af stemmeretten.
suffuse [sa'fju'z] overgyde, brede sig over,
fylde; -d with tears tårefyldt.
suffusion [sa>fju'3au] overgydning, udspre-
delse; rødmen.
sugar [ijuga] sukker; (si.) penge; sne;
komme sukker i el. på, sukre; smigre; I'm
sugared! det var pokkers! -basin sukkerskål.
~ -beet sukkerroe. ~ -bird (zo.) sukkerfugl.
~ -candy kandis. - -cane sukkerrør. ~ daddy
(si.) (en ældre mand som spenderer på en ung
pige), -ed sød, sukkersød. ~ -house sukker-
fabrik. ~ -loaf sukkertop. ~ -nnaple sukker-
løn (en plante). ~ -plum sukkerkugle, bolsje.
~ -refinery sukkerraffinaderi. ^ -tongs suk-
kertang.
sugary [ijugari] sød, sodladen, altfor sød,
sukkersød; som holder af sukker.
suggest [sa'dsest] indgive, bibringe, lade
formode, foreslå, lade hemmelig vide ; antyde,
hentyde til, henstille, give et vink om.
suggestion [sa>d3est,fan] suggestion ; forslag,
fremkaldelse af forestilling; formodning;
tanke, antydning, mindelse; vink, jfingerpeg,
halvkvædet vise; antydning af noget uan-
stændigt.
suggestive [sa'dsestiv] suggestiv; indehol-
dende et vink, tankevækkende; betegnende;
antydende noget uanstændigt; lummer; be
~ of fremkalde forestillinger om.
suicidal [s(j)u*i"saidl] selvmorderisk, selv-
mords-.
suicide ["s(j)u*isaid] selvmord; selvmorder;
~ price spotpris.
I. suit [s(j)u*t] række, følge; farve (i kort-
spil) ; sæt, dragt ; ansøgning, frieri ; sag,
retssag; file one's ~ for divorce indgive skils-
missebegæring; follow ~ bekende kulør (i
kortspil); gøre ligeså, følge eksemplet; Eng-
lish is not my long ~ engelsk er ikke min
stærke side.
II. suit [s(j)u*t] (vb.) passe (fx. that -s me) ;
være passende for (fx. this hat does not ~ an
old man) ; klæde (fx. the hat -s you) ; ~ st. to
tilpasse noget efter (fx. ~ one's conversation
to the company); ~ the action to the word
lade handling følge på ordene; ~ oneself
gore som det passer en.
suitable [is(j)u'tabl] passende (fx. ~ words);
~ to (el. for) passende for (fx. a book ~ for
a little boy); suitably to your wishes i over-
ensstemmelse med dine ønsker.
suit-case ['s(j)u*tkeis] suitcase, håndkufFert.
suite tswi't] rækkefølge, sæt; suite; række;
følge.
suited [is(j)u'tid] : ~ for (el. to) egnet til.
suitor [is(j)u*ta] ansøger, supplikant, bej-
ler; sagsøger.
sulcate [isAlkétl furet.
sulfonamide = sulphonamide.
sulfur (amr.) = sulphur.
sulk IsAlk] surmule; dårligt humør; be in
the sulks være i dårligt humør, være tvær.
sulky l'sAlki] vranten, fortrædelig, tvær.
treven; sulky (en let tohjulet vogn).
SU I len [isAlan] mørk, trist, dyster, utilfreds,
sær, surmulende.
Sullivan ('sAlivan].
sul ly [isAli] tilsole, besudle, plette; plettes;
smuds, plet.
sulphonamide [sAlfou'nåmid] sulfonamid.
sulphur [isAlfa] svovl, -ate ['sAlfareit] svovle,
behandle (el. forbinde) med svovl, sulphur-
eous [sAl'fjuarias] svovlet, sulphuric [sAl<fju-
rik] acid svovlsyre, sulphurous ["SAlfaras]
svovlholdig, svovl-; ~ acid svovlsyrling.
sultan [isAltn] sultan; -'s balsam flittig
Lise (plante).
sultana [sAl'ta'na] sultans hustru, datter
el. søster; sultana (lille stenfri rosin).
sultanate ['SAltanét] en sultans rige.
sultriness [>sAltrinés] lummerhede.
sultry [isAltri] lummer, hed.
sum [sAm] sum; regnestykke; pengesiim,
hovedindhold, essens; sammentælle, regne;
sammenfatte; do a -~ regne et stykke; set a
~ give et stykke for; in ~ i korthed; ~ up
opsummere, resumere, fremstille kortfattet:
(om dommer) give retsbelæring.
sumach [isu'måk] sumak.
Sumatra [su'ma'tra].
summarily ['SAmarili] i korthed, kort og
godt, uden omsvøb.
summarist L'sAmarist] en der laver et re-
sumé.
summarize ['sAmaraiz] opsummere, sam-
menfatte, resumere.
summary [isAmari] kortfattet, summarisk;
kort udtog, resumé, sammendrag.
summation [sAimei/an] sammenlægning.
summer ['sAma] sommer; tilbringe somme-
ren; a ~ day el. a -'s day en sommerdag; ~
lightning kornmod; St. Luke's ~ mild okto-
ber. ~ house sommerhus; ~ -house lysthus.
~ rash soleksem. ~ -time sommertid, som-
mersæson; double ~ -time 2 timers sommer-
tid.
summery [isAmari] sommerlig, sommer-.
summit [>SAmit] top, højdepunkt.
summon ['SAman] indkalde, stævne, opfor-
dre, opbyde; ~ up courage tage mod til sig.
-s stævning, indkaldelse, befaling til at møde ;
(vb.) stævne.
sump [sAmp] (i bil) bundkar.
sumptuary [isAm(p)tJuari] : ~ laws luksus-
love.
sumptuous [isAm(p)t/uas] kostbar, prægtig;
overdådig; luksuriøs.
sun [sAn] sol; sole; the ~ rises solen står
op; the ~ sets solen går ned; his ~ is set hans
tid er forbi; see the ~ se dagens lys, blive
født; take (el. shoot) the ~ bestemme sol-
højden; the ~ was in her eyes hun havde
solen i øjnene.
sun|-bath solbad. ~ -bathing det at tage
solbad, -beam solstråle. ~ -bittern solhejre.
~ -blind markise. ~- -bonnet solhat, -burn
solbrændthed, -burned, -burnt solbrændt.
sun-burst pludseligt væld af sollys, solbrud
sundae l'sAudei] iscreme med frugt(saft).
Sunday ["sAndé, isAndei] søndag; Low -
første søndag efter påske; ~ out (el. offi
frisøndag; a month of Sundays en evighed;
~ school søndagsskole.
sunder ['sAnda] afsondre, dele, adskille.
sunjdew ('sAndju'] (planten) soldug, him-
sundial
417
supervene
meldug-, -dial solskive, solur. ~-dog parhelion,
bisol, -down solnedgang, -downer aftensjus.
~ -dried soltørret.
sun-dry ['SAndri] adskillige, flere, diverse;
sundries forskellige sager, diverse.
sun|fish klumpfi.sk. -flower ['SAnflaua] sol-
sikke.
sung [sAix] perf. part, af sing.
sun-god [iSAngåd] solgud, sun-helmet sol-
hjelm, tropehjelm.
sunk [sAnk] perf. part, af sink.
sunken ['sAukan] sunken, sænket, under-
vands-; indsunken, indfalden; ~ rock blindt
skær.
suniless ["sAnlés] solløs. -iiglit sollys, -lit
solbeskinnet.
sunny [isAni] solbeskinnet, sollys, strålende,
lys, gylden.
sun I proof uigennemtrængelig for solens
stråler; solægte, -rise solopgang, -scaid bark-
slag, -set solnedgang, -shade parasol; sol-
skærm, markise.
sunshine ["sAnJain] solskin; medgang,
lykke.
sun|shiny [isAn/aini] sollys, -spot solplet.
-stroke solstik; hedeslag, -up (amr.) sol-
opgang, -ward [-wad] (op) mod solen, -wise
[-waiz] i samme retning som solen, med so-
len, solret.
suni-worship soldyrkelse, -worshipper sol-
dyrker.
sup [sAp] søbe; give aftensmad; spise til
aften; slurk, mundfuld; neither bite nor ~
hverken vådt eller tort; ~ on porridge spise
grød til aften.
I. super [is(j)u*p8] statist.
II. super [is(j)u*pa] fk. f. superintendent,
supernumerary.
super- over-, super-, hyper-, overvættes, sær-
lig ; ovenpå.
superabound [s(j)u'paraibaund] findes i
overflod; ~ with have overflod på. super-
abundance [-'bAudans] overflod; overflødig-
hed, superabundant [-'bAndant] som findes i
overflod.
superadd [is(j)u"pariåd] endnu tilføje. -ition
["s(j)u*paraidi/an] ny tilføjelse.
superannuate [s(j)u'pariånjueit] lade gå af
med (el. sætte på) pension, pensionere; bort-
sende (elev) fra skolen på gr. af utilstrække-
lige kundskaber i forhold til hans alder, -d
aflægs, udtjent, afdanket, pensioneret; for-
ældet.
superannuation [s(j)u'parånju"eij'an] alder-
domssvaghed; afgang; pensionering.
superb [s(j)u"pa'b] prægtig, herlig, fortrin-
lig, superb.
supercargo [is(j)u'paka*gou] superkargo.
supercharger [isu'pat/a'dsa] kompressor (i
bilmotor).
supercilious [s(j)u"paisilias] hoven, vigtig.
supercooled [isu'paku'ld] underafkølet.
supereminent [s(j)u'parieminant] særlig
fremragende.
supererogation [is(j)u'pareroigeiXan] : works
of ~ overskydende gode gerninger (som fx.
helgenerne har øvet, og som kommer andre
til gode), supererogatory ["s(j)u"pareirågataril
som går ud over hvad man er pligtig til.
superficial [s(j)u'paifi/al] overfladisk (fx.
wound, knowledge); flade-; ~ measure flade-
mål, -ity [s(j)u'pafijiiåliti] overfladiskhed.
superficies [s(j)u"paiflX(i)i'z] overflade, øvre
flade.
superfine [is(j)u*paifain] superfin, ekstra
fin.
superfluity [s(j)u*paifluiti] overflod.
Engelsk-dansk ordbog
superfluous ls(j)u'pa*fluas] overflødig.
superheat [s(j)u"paihi't] (vb.) overhede (fx.
-ed steam).
superheater [s(j)u*paihi'ta] overheder.
superhuman [s(3)u'pa'hju'man] overmenne>
skelig.
superimpose [is(j)u*parimipo"z] overlejre,
superimposition [s(j)u'parimpai^ij'an] over-
lejring.
superincumbent [s(j)u'parin'kAmbant] over-
liggende.
superintend [s(j)u'parinitend] tilse, lede,
forestå, superintendence [s(j)u*parinitendansj
tilsyn, ledelse, superintendent [s(j)u'parin-
itendant] tilsynshavende, inspektør; over-
læge; ~ (of police) (omtr. =) politiassi-
stent.
superior [s(j)u'piaria] over-, hojere(ståen-
de), overlegen; fin (fx. -quality), udmærket,
fremragende (fx. a very ~ man); overmand,
foresat; prior, priorinde; be ~ to være bedre
end, overgå, være hævet over; a ~ air en
overlegen mine; ~ court højere domstol, -ity
[s(j)upiariiåriti] overlegenhed, fortrin, for-
rang.
superjacent [s(j)u'pa"d3eisant] højere lig-
gende.
superlative [s(j)u"pa'lativ] højest; ypper-'
lig; superlativ.
superman [is(j)u*pamån] overmenneske.
supermundane [s(j)u'pa>mAndein] overjor-
disk.
supernaculum [s(j)u'painåkjulam] ekstra
god vin, som er værd at drikke ud til sidste
dråbe; drink ~ drikke ud til sidste dråbe.
supernal [s(j)u"pa"nal] højere, overjordisk,
hinsidig.
supernatant [s(j)u'pa'neitant] som svømmer
ovenpå, som flyder ovenpå.
supernatural [s(j)u*pa'nåtXaral] overnatur-
lig.
supernumerary [s(j)u'painju*marari] over-
komplet, overtallig, reserve-, ekstra-; statist.
supernutrition [s(j)u'panju'trijan] overer-
næring.
superphosphate [s(j)u*paifåsfeit] superfos-
fat.
superpose [s(j)u*pa'pouz] lægge ovenpå,
superposition [s(j)u'papoizi/an] placering
ovenpå.
supersaturate [s(j)u*paisåtj"ureit] over-
mætte.
superscribe ['s(j)u'paiskraib] skrive over-
skrift over, forsyne med påskrift, superscrip-
tion [s(j)u*paskrip/an] overskrift, påskrift.
supersede ls(j)u'paisi'd] afløse, erstatte;
overflødiggøre, fortrænge.
supersedeas [s(j)u'paisi*diås] suspensions-
befaling, ordre til at standse retssagen.
super|sensible oversanselig, -sensitive over-
følsom, -sensual, -sensuous oversanselig.
supersession [s(j)u'pa'seXan] afløsning, er-
statning, afskaffelse, fortrængen.
supersonic [s(j)u*paisånik] : - speeds hastig-
heder der er større end lydens.
supersound ultralyd.
superstition [s(j)u*paistijan] overtro.
superstitious [s(j)u*paistij'as] overtroisk.
superstratum [s(j)u"paistreitam] overlig-
gende lag, dækkende lag.
superstructure ['s(j)u'pastrAkt/a] overbyg-
ning.
supertax [is(j)u'patåks] ekstraskat.
superterrestrial [s(j)u'pateirestrial] over-
jordisk.
supervene [s(j)u'paivi*n] komme til, støde
til. følge på.
27
supervention
418
surplus
supervention [s(j)u'p8'venj'8n] indtræden,
tilstøden.
supervise [is(j)u'p9vaiz, s(j)u*paivaiz] have
opsyn med, kontrollere, tilse, supervision
[s(j)u'p8'vi38n] opsyn, kontrol, tilsyn, super-
visor [is(j)u*P9vaizaj tilsynsførende, inspek-
tør, forstander(inde).
supine [isju'pain] supinum; [s(j)u*ipain]
liggende på ryggen; ligegyldig, magelig,
uvirksom, dvask; ~ position rygleje.
supper t'sApe] aftensmad; the Last Supper
den sidste nadver; the Lord's Supper den hel-
lige nadver, -less uden aftensmad.
supplant [sa'pla'nt] fortrænge, stikke ud.
supple l'sApl] bøjelig, smidig, eftergivende,
krybende; gøre smidig, bøje; tæmme; blive
blød.
supplement [iSAplimant] supplement, tillæg,
bilag; udfylde, supplere, -al IsApli'mentl],
-ary [-'mentsri] supplerende, tillægs-, udfyl-
dende.
suppliant ['SApliant] ydmyg, bønlig, ydmygt
bedende.
supplicate [isAplike't] bønfalde, bede om.
supplication tsApli'kei/an] bøn, ydmyg an-
søgning.
I. supply [sG'plai] skaffe, levere, yde (fx.
the cow supplies milk); tilfredsstille (fx. ~ a
demand, a need); afhjælpe, erstatte (fx. ~ a
loss); ~ sby. with st. forsyne en med ngt. ; ~
the place of erstatte, træde i stedet for.
II. supply [sa'plai] forsyning, tilførsel;
pengebevilling; vikar, vikariat; - and de-
mand tilbud og elterspørgsel ; supplies (ogs.)
forråd, artikler; dentists' supplies artikler
for tandlæger.
I. support Isaipå't] holde oppe, understøtte,
bære; udholde; spille, udføre; holde, støtte,
bistå; ernære, forsørge; forsvare, opretholde;
-ing pillar bærepille; ~ with quotations be-
lægge med citater.
II. support [s9ipå't] (subst.) støtte, bistand;
(i kortspil) hjælpekort; in ~ of til støtte for.
supportable Isa'på'tabl] udholdelig.
supporter Isa'på'ta] tilhænger; forsørger;
(i heraldik) skjoldholder.
supposable Isa'pouzabl] antagelig, tænkelig.
suppose Isa'pouz] antage, formode; forud-
sætte; (som imperativ:) sæt at, hvad om (tx.
~ we change the subject) ; am I -d to do it?
er det meningen at jeg skal gøre det.^ I sup-
pose (ogs.) formodentlig, vel; supposing
(that) forudsat (at); hvis.
supposition [sApa'zi/an] antagelse, forud-
sætning, formodning, suppositional [sApa-
"zijanal] antaget, tænkt.
supposititious Isapåzi 'ti/as] uægte, falsk.
suppositive tsa'påzitiv] antaget, tænkt.
suppository Isa'påzitari] stikpille, pille.
suppress [sa'pres] undertrykke, inddrage,
standse; udelade, tilbageholde, fortie, -ion
[sa'prejan] undertrykkelse, ophævelse, stands-
ning, fortielse, -ive L-ivJ undertrykkende, -or
l-a] undertrykker.
suppurate [isApjureit] (vb.) vædske, afson-
dre materie.
suppurating vædskende, betændt.
suppuration IsApju're'j'an] vædsken.
suppurative ['sApjurativ] vædskende.
supra- li8(j)u'pra] over-, suprarenal [s(j)u'-
prairi'nal], ~ gland binyre.
supremacy [8(j)uipremasi] overhøj hed; over-
legenhed; oath of ~ siipremated (hvorved
kongens kirkelige overhøjhed anerkendes).
supreme ls(j)u"pri'm] højest; the Supreme
(Being) den Højeste (det højeste væsen);
~ command overkommando; the Supreme
de højere og øverste
være enerådende, -ly
Court (of Judicature)
retsinstanser; reign ~
i højeste grad.
Supt. fk. f. superintendent.
surcharge [sa'itja'ds] overlæsse, overbela-
ste; overstemple (et frimærke); forlange
strafporto af; (subst.) [isa't/a'ds] overstemp-
ling; strafporto; ekstraafgift.
surcingle l'sa'singU sadelgjord, pakgjord;
fastspænde med en sadelgjord.
surcoat ['sa'kout] (gml.) kort damekåbe;
våbenkappe.
surd Isa'd] irrationel; irrationel størrelse.
sure U'ua] sikker, vis, tilforladelig, pålide-
lig; as ~ as eggs is eggs bombesikkert; be ~-
and tell him sørg endelig for at sige det til
ham; I don't know, I'm ~ det ved jeg virkelig
ikke; to be ~ ! uden tvivl, ganske vist; well,
to be -! det må jeg sige! ih du store! ~
enough ganske sikkert; virkelig, ganske rig-
tigt (fx. I said he'd come and ~ enough he
did); he is ~ to win han vinder sikkert; he
is ~ of winning han er sikker på at vinde;
feel ~ of være sikker på; make ^ skaffe sig
vished, forvisse sig (of om) ; være sikker (that
på at); make ~ of (ogs.) sikre sig; surel
(amr.) ja! ja vist!
sure-footed fodsikker, sikker på benene.
surely ['/uali] sikkert (fx. he works slowly
but ~); uden tvivl (fx. he will - come); da
vel (fx. - you don't mean that? but ~ he is
coming? men han kommer da vel?).
surety ['Juati] kautionist;, selvskyldner,
-ship borgen, kaution.
surf Isa'f] brænding, bølgeslag.
I. surface I'sa'fis] overflade, flade; on the -
udvendig (fx. his kindness is only on the ~ ),
tilsyneladende.
II. surface [isa'fis] (vb.) overfladebehandle,
pudse, polere; (om undervandsbåd) gå op til
overfladen, dukke op.
surfaceman banearbejder.
surface-tension overfladespænding.
surface-water overfladevand.
surfl-board bræt til surfriding. ~ -boat
båd særlig konstrueret til anvendelse i bræn-
ding.
surfeit [>sa*fit] overfylde, overmætte, frådse;
overmættelse.
surf-riding [isa'fraidiri] surfriding (bajlan-
ceren på et bræt der trækkes gennem vand-
overfladen af en motorbåd).
surf-scoter (zo.) brilleand.
surge Isa'ds] brådsø, stor bølge; vandre-
bølge (vb.) bølge, bruse, stige, hæve sig.
surgeon [isa'dsan] kirurg, militærlæge,
skibslæge.
Surgeon-General generallæge.
surgery I'sa'dsari] kirurgi; operationsstue,
konsultationsstue; ~ hours konsultationstid.
surgical [isa'dsikl] kirurgisk.
surliness l'sa'linés] surhed, tværhed.
surly I'sa'li] fortrædelig, sur, tvær.
surmise lsa''maiz] formode, gætte, tænke
sig; l'sa'maiz] formodning, anelse, mistanke,
surmount lsa*'maunt] overvinde; stige op
over; være anbragt oven over, dække, krone
(fx. a cross -s the steeple) ; -ed by under.
surname t'sa'neim] efternavn, familienavn;
(gml.) tilnavn; kalde ved efternavn, give et
tilnavn.
surpass [sa'ipa's] overgå, -ing overordent-
lig.
surplice ["sa'plis] messesærk.
surplus ['sa'plasi overskud; overskydende;
- assets netto-aktiver; a - card et kort for
meget.
surplusage
419
swastika
surplusage [isa'plasidsl overskud, ovei'flø-
dighed.
surprise [saipraiz] overraske, overrumple,
forbavse; overraskelse, overrumpling, for-
bavselse; take sby. by ~ komme bag på en,
overrumple en; in ~ overrasket; to my - til
min overraskelse; ~ into (ved overrumpling)
narre til; ~ party selskab, hvor gæsterne
møder uden at være inviteret og selv med-
bringer (mad og) drikkevarer; (mil.) over-
rumplingsstyrke ; ~ visit uventet visit.
surrealism [sa'rializm] surrealisme, sur-
realist [sa'rialist] surrealist.
surrender [sa'renda] overgive, udlevere,
overgive sig; overgivelse, afståelse; - value
tilbagekøbsværdi.
surreptitious [sArép'ti/os] hemmelig, stjå-
len.
Surrey ['sAri].
surrogate l'SArogét] stedfortræder (især for
en biskop)
surround Isa'raund] omringe, omgive, -ings
omgivelser, milieu.
surtax [isa'tåks] ekstraskat; pålægge
ekstraskat.
surtout ['sa'tu', s9*"tu*] (gml.) overfrakke,
surtout.
surveillance [sa*'veilans] opsyn, opsigt;
under close ~ under streng bevogtning.
I. survey [sa*'vei] overskue; bese, besigtige;
opmåle, kortlægge.
II. survey ['sa'vei] oversigt, overblik; besig-
tigelse, skøn, synsforretning, inspektion; op-
måling, kortlægning.
surveyor [s8*'veia] landinspektør, landmå-
ler ; besigtigelsesmand ; bygningsinspektør ;
~ of customs toldkontrollør.
survival ts3'vaiv9l] overleven: levn; rudi-
ment; the ~ of the fittest de bedst egnedes
fortsatte beståen, survive [sa'vaiv] overleve,
komme levende fra (fx. ~ an accident),
blive i live, holde sig; surviving (ogs.) efter-
levende, survivor [sa'vaiva] længstlevende.
Susan (is(j)u*z8n].
susceptibility [sasepti'biliti] modtagelig-
hed, følsomhed.
susceptible [sa'septibl] modtagelig (to for),
følsom; be ~ of proof kunne bevises.
susceptive [saiseptiv] modtagelig.
I. suspect CsAspekt] (adj.) mistænkelig;
(subst.) mistænkt person.
II. suspect [sa'spektj (vb.) mistænke (of
for), mistro, betvivle, nære mistanke til ; nære
mistanke om, ane, have en mistanke om,
formode, tænke.
suspend Isa'spend] ophænge; lade være uaf-
gjort, afbryde, standse, stille i bero, udsætte,
forbeholde sig, suspendere ; ~ payments ind-
stille sine betalinger; be -ed (ogs.) svæve; -ed
animation bevidstløshed, skindød.
suspender [sas'penda] strømpeholder, sok-
keholder; -s (amr. ogs.) seler; ~- belt hofte-
holder.
suspense [sa<spens] uvished, spænding, op-
sættelse, henstand.
suspension [saispenjan] ophængning; ud-
sættelse, suspension; tvivl; affjedring (i bil);
^ of hostilities indstilling af fjendtligheder-
ne; ~ of payment betalingsstandsning. ~
-bridge hængebro.
suspensive [sas'pensiv] uvis, tvivlrådig;
suspensiv, udsættende.
suspensory [saispensari] hængende; udsæt-
tende; ^ bandage suspensorium.
sus. per coll. fk. f. suspensio per collum
(= hanging by the neck) hængning.
suspicion [sa'spijan] mistanke, anelse.
suspicious [sa'spijas] mistænksom; mistæn-
kelig, fordægtig.
suspire [sasipaia] (poetisk) sukke.
sustain [saistein] støtte, holde oppe, holde,
opretholde, vedligeholde; ernære; hjælpe;
tåle, udholde; lide (fx. a defeat, a loss); ^ a
part gennemføre (el. bære) en rolle; -ed ved-
varende (fx. effort), langvarig (fx. applause);
-ing food nærende mad. -able udholdelig.
sustenance ['sAstinans] underhold, livsop-
hold; næring; means of ~ næringsmidler.
sutler [isAtla] marketender.
suttee [sA'ti*] sutti, indisk enkebrænding,
enke som brændes.
suture [<8(j)u'tXa] (sammen) syning (af
sår) ; sutur (i kraniet etc.) ; søm (i frugt) ; sy
(sår) sammen.
suzerain [isu'zarein] overherre.
suzerainty ['su'zareinti] overhøjhed.
svelte [svelt] slank, smidig.
S. W. fk. f. south-west.
I. swab tswåbj svaber; (søofficers) epaulet;
(mar. si.) klodsmajor.
II. swab Iswåb] tørre (op) ; svabre.
swabber l'swåba] svabergast; klodsmajor.
Swabia [isweibia] Schwaben.
swaddle Cswådl] svøb; svøbe.
swaddling|-bands, ~ -clothes svøb.
swag Iswåg] (subst.) (si.) bytte, tyvekoster.
swage-block (isweids "blåk] sænkambolt.
I. swagger ['swåga] (subst.) vigtig mine,
storsnudet optræden; brovten, pral; walk
with a ~ gå og vigte sig.
II. swagger [iswåga] (vb.) vigte sig, være
storsnudet; prale; ~ about spankulere om-
kring med en vigtig mine; ~ about st. prale
af ngt.
swain [swein] bondeknøs; ungersvend; til-
beder, beundrer.
I. swallow [iswåløu] svale; one ~ does not
make a summer een svale gør ingen sommer.
II. swallow ['swåløu] svælge, synke, sluge;
bide i sig; svælg; slugning; slurk; ^ st. the
wrong way få noget i den gale hals ; ~ one's
words tage sine ord i sig igen.
swallow|-tail ['swåløuteil] svalehale; ~ -tails
(herre)kjole. ~ -wort (planten) svalerod.
swam [swam] imperf. af swim.
swamp [swamp] mose, sump; fylde(s) med
vand, overskylle, synke; overvælde. ~ fever
sumpfeber.
swampy l'swåmpi] sumpet.
swan [swån] svane; mute ^ knopsvane;
^ of Avon o: Shakespeare; ~ of Ayr o: Ko-
bert Burns; whooping ~ (zo.) sangsvane.
swank [swank] (si.) vigtighed, pral; pral-
hals.
swanky ['swånki] (si.) pralende, vigtig, flot
(fx. a ~ dinner).
swan|nery ['swånari] svanebo, svanegård.
-'s-down svanedun; svanebaj. ~ song svane-
sang.
I swap [swap] se swop.
sward [swå'd] grønsvær, græstørv, -ed
græsklædt.
I. swarm [swå'm] sværm, mylder; masse,
dynge; sværme, myldre.
II. swarm [swå"m] entre, klatre; entre
opad.
swart [swå't] mørklødet, mørkladen.
swarthy [iswå*5i, iswå'J)i] mørk, mørkhudet.
swash [swå/] plasken, støj, skvalder; pla-
ske, støje, skvaldre.
swashbuckler ["swåJbAkla] storskryder,
pralhals.
swashbuckling [iswåJbAkliri] pral, bravade.
swastika [iswåstika] hagekors, swastika.
27*
swat
420
swish
swat [swåtj T kuuse, mase, kvase.
swath [swå'p] skål' (af græs eller koru).
swathe [swe'5] svøb; svøbe.
swatter Cswåta] fluesmækker.
sway Iswe'] svinge, svaje, gynge, hælde,
vakle ; have overvægt, herske, styre, beher-
ske; svingen (hid og did), gyngen; overvægt,
indflydelse, styrelse, magt.
sway-backed ['sweibakt] svajrygget.
swear [swæa] (swore, sworn) sværge (to
på), bande; forpligte ved ed; sværge på, be-
kræfte ved ed; ~ by sværge ved (fx. -~ by all
that is sacred) ; sværge til (fx. he -s by castor
oil) ; ~ (in) tage i ed, edfæste; ~ off drinking
forsværge drik.
sweat [swet] sved; slid og slæb; svede,
bringe i sved; slide; udbytte; by the -^ of
one's brow i sit ansigts sved; in a ~ badet i
sved. ~- -band svederem, -ed underbetalt;
fremstillet af underbetalte arbejdere.
sweater ['sweta] udbytter; sweater; svede-
middel; T hårdt job.
sweat-gland svedkirtel.
sweating [iswetiril udbytning; sveden. ~
-bath svedebad.
sweaty ['sweti] svedt; møjsommelig.
I. Swede Iswi'd] svensker.
II. swede [swi'd] kålroe.
Sweden ['swi'dn] Sverrig.
Swedish ['swi'dij] (subst. og adj.) svensk,
sweeny [iswi'ni] muskelsvind (hos heste).
I. sweep [swi'p] (swept, swept) feje (fx. a
new broom -s clean); fare (el. jage, stryge)
hen over; fare, jage (fx. the wind -s across
the lake); sejle, skride; (om vej, kystlinie
etc.) strække sig, krumme sig; gennemstrejfe,
gennemsøge, rense (fx. ~ the sea of mines);
rive (fx. the wind swept his hat off his head) ;
~ the board stryge hele gevinsten; ~ the
faces of the audience with a hasty glance
lade blikket lobe hastigt hen over tilhørernes
ansigter; ~ one's hand over one's face stryge
sig med hånden over ansigtet; - away feje
bort; rive bort; afskaffe, fjerne, bortrydde;
be swept off one's feet blive revet omkuld;
blive revet med; ~ up mines stryge miner.
II. sweep [swi'p] fejning, fejen; sving(en),
svingende bevægelse, tag; hurtig bevægelse,
fremrykning; strejftogt; bue, kurve; række-
vidde, omfang ; område ; bunkeåre ; skorstens-
fejer; (si.) sjover; fk. f. sweepstake; make a
clean ~ gøre rent bord (fx. the thief made a
clean ~ ).
sweeper [iswi'pa] gadefejer; fejer; fejema-
skine.
sweeping [iswi'piri] fejende etc. (se sweep);
gennemgribende, radikal ; omfattende ; lov-
lig flot (fx. a ~ statement); fejning, sweepings
fejeskarn; (fig.) bærme.
sweepstake(s) [iswi"psteik(s)] sweepstake
(form for lotteri i forbindelse m. væddeløb).
sweet [swi't] sød, liflig, duftende, melodisk,
yndig, fersk, frisk, blid; som lober let (fx. a
~ going car); skat, elskede; sødme, behage-
lighed, duft; dessert: stykke konfekt; for-
bidden fruit is ~ forbuden frugt smager
bedst; be ~ on være forelsket i, være varm
på; he has (el. is) a ~ tooth han er slikken;
at one's own ~ will efter forgodtbefindende.
sweetbread ["swi'tbred] : throat (el. neck)
~ brissel; stomach (el. belly) ~ bugspytkir-
tel.
sweet-brier ['swi'ttbraia] vinrose.
sweeten ["swi'tn] gøre sød, forsøde, mildne;
gøre frisk; blive sod. -ing sødestof.
sweetheart ['swi'tha't] kæreste, skat; a ~
of a car (sJ.) en lækker bil.
sweetie ['swi'ti] kæreste, skat; -s slikkeri,
konfekt.
sweeting [iswi'tinl slags sødt æble; snut,
skat.
sweetish ['swi'tij] sødlig.
sweet-john busknellike,
sweetmeat [>swi"tmi*t] stykke konfekt; -s
slikkeri, konfekt.
i sweetl-oil olivenolie. - -pea lathyrus. ~
-scented vellugtende, -shop chokoladeforret-
ning. ~ -tempered elskværdig, blid, godmo-
dig. ~ -tooth slikmund. ~ -william busk-
nellike, studenternellike, sweety slikkeri.
I. swell [swel] (swelled, swollen el. swelled)
svulme, hovne; bryste sig, være svulstig;
vokse, øge, bringe til at svulme, opblæse, for-
stærke; -ed head storhedsvanvid.
II. swell [sAvel] smart, lapset; flot; herlig,
glimrende, fremragende; svulmen, bugnen,
stigen, intensitet, kraft; dønning; forhøjning
i terrænet, crescendo; matador, stormand;
(si.) laps, flot fyr; a ~ at tennis en glimrende
tennisspiller; the -s honoratiores.
swelling [iswelin] svulmende ; svulst, hoven-
hed; udbuling; forhøjning.
swel I-mob T velklædte forbrydere.
swelter [iswelta] være ved at forgå af
varme; (overvældende) varme.
swept [swept] imperf. og perf. part. af
sweep.
swerve [swa'v] dreje til siden, vige ud, af-
vige; drejning, sidebevægelse.
I. swift [swift] (zo.) mursejler, mursvale.
II. swift [swift] hurtig, rask, rivende. ~
-footed rapfodet. - -handed hurtigt indtræf-
fende.
swig [swig] tage slurke af; slurk.
I. swill [swil] tylle i sig, skylle.
II. swill [swil] svineføde, spild, afifald ; slurk.
I. swim [swim] (swam, swum) svømme,
flyde, svæve; svømme over; my eyes are-ming
det flimrer for mine øjne; my head -s det
svimler for mig, det kører rundt for mig.
II. swim [swim] svømmen, svømmetur; be
in the ~ være med i hvad der foregår, være
i vælten.
swim|mer [iswima] svømmer, svømmefugl,
-ming svømning; svimmelhed, -ming-bath
svømmebassin, -mingly svømmend*:*; glat, fint.
-ming-pool, -ming-tank svømmebassin.
swindle ["swindl] svindle, bedrage; svindel.
swindler [iswindla] svindler.
swindling [iswindlin] svindel, bedrageri.
swine [swain] (pi. swine) svin; sjover,
sjuft; svine-, -herd svinehyrde. ~ -pox en art
skoldkopper, -ry ['swainari] svinesti.
I. swing [swin] (swung, swung) svinge,
vippe, dingle: hænge, være ophængt; blive
hængt; ~ the lead (si.) drive den af, pjække
(den).
II. swing [swin] sving, svingning; gynge;
gyngetur; frit løb, frihed; swing(musik) ;
in full ~ i fuld gang.
swing]-boat kastegynge. ~ -bridge svingbro.
~ -door svingdør.
swingeing [iswindsiu] vældig (fx. a ~bIow;
a " majority); dundrende (fx. a ^ lie).
swingle ['swinglJ skættel; skætte (hør);
slagel (del af plejl). - -tree svingel (på en
vogn).
swinish [iswainij] svinsk, dyrisk, rå.
swipe [swaip] slå kraftigt; slag.
swipes [swaips] tyndt øl, sprøjt.
swirl [swa'l] hvirvle af sted; hvirvlen.
I. swish [swi/] suse, hvisle; slå med; piske.
II. swish [swi.f] (subst.) susen, hvislen, slag,
pisken.
swish
421
synthesis ^
III. swish [swij] (adj.) (si.) flot, eddersmart.
Swiss [swis] svejtsisk; svejtser, svejtser-
inde; dørvogter; the ~ (ogs.) svejtserne; -
roll slags kage. roulade.
switch [switj] tynd kæp, pisk; sporskifte;
(elektrisk) afbryder, kontakt; (løs) fletning;
omstilling (fx. to peace production); give af
kæppen; svinge; dreje, skifte, rangere; ~ off
afbryde (strøm), bryde telefonsamtale, dreje
af for, slukke (lys) ; ~ on dreje op for, tænde ;
slutte (strøm) ; give telefonforbindelse.
switch|back rutschebane, -board strømfor-
delingstavle ; centralbord (på telefonstation).
~ -lever sporskiftestang. ~ -nnan sporskifter.
~ -over omstilling.
Swithin ["swiQin] : som vejret er på St.
Swithin's day (den 15. juli), siges det at blive
i de følgende 40 dage.
Switzerland Cswitsaland] Svejts.
swivel ["swivl] hvirvel, omdrejningstap ;
svinge, dreje sig.
swivel-bridge drejebro.
swivel-chair drejestol.
swivel-eyed skeløjet.
swivel-seat = swivel-chair.
swizzle [swizl] (blandet spirituøs drik, der
nydes kold).
swollen [iswouln] perf. part af swell; op-
svulmet, svullen, hoven, bullen; - root rod-
knold.
I. swoon [swu'n] besvime, falde i afmagt;
(om musik) gradvis dø hen.
II. swoon [swu'n] (subst.) afmagt, besvi-
melse; fall into a ~ falde i afmagt.
swoop Iswu'p] slå ned på, gribe; nedslag,
greb; rask angreb, razzia.
swop [swap] (si.) bytte, tilbytte sig, bort-
bytte; udveksle; skifte; (subst.) bytten, byt-
ning, dublet (til bytning).
sword [så'd] sværd, sabel; put to the ~
hugge ned.
swordlarm højre arm. ~ -bayonet sabel-
bajonet. ~ -bearer sværddrager. ~-fish sværd-
fisk. -~ -knot portepée. ~ -play fægtning,
swordsman fægtemester, swordsmanship
fægtekunst, sword-stick kårdestok.
swore [swå*] imperf. af swear.
sworn [swå'n] perf. part. af swear, edsvo-
ren, svoren; ~ enemies svorne fjender; ~
friends svorne venner.
swot [swåt] (si.) arbejde hårdt, terpe, herse,
slide og slæbe; hårdt åndeligt arbejde, slid
og slæb ; slider.
swum [swAm] perf. part. af swim.
swung [swAii] imperf. og perf. part. af
swing.
Sybarite ['sibarait] sybarit.
sybaritic [siba'ritik] overdådig.
sycamore ['sikamå'] morbærfigentræ ; ~
(maple) ær (et træ).
syce [sais] (indisk) staldkarl.
sycophancy ['sikofansi] lav smiger, spyt-
slikkeri.
sycophant ['sikofent] smigrer, spytslikker.
sycophantic [siko'fåntik] slesk.
syllabic, -al [si'labik, -1] stavelse-, syllabisk,
stavelsemæssig. syllabi<fi)cation [silåbi(fi)-
'kei/an] stavelsedeling.
syllable ['silabl] stavelse; udtale stavelse
for stavelse; a three-syllabled word et 3-sta-
velsesord.
syllabus ['silabas] program, oversigt, læse-
plan, eksamensfordringer; lektionskatalog;
syllabus.
syllogism [isilodsizm] syllogisme.
syllogize ['silodsaiz] ræsonnere i syllogis-
mer.
sylph [silf] sylfide, sylfe, luftånd.
symbol ['simbal] symbol, sindbillede; tegn;
(tros)bekendelse. -ical [sim'bålikl], -ically
[sim'bålikali] symbolsk, -ics [simibåliks]
symbolsk teologi, -ize ['simbalaiz] betegne sind-
billedlig; symbolisere.
symmetric(al) [si'metrik(l)] symmetrisk.
symmetry ['simitri] symmetri.
sympathetic [simpaipetik] sympatetisk,
sympatisk, deltagende; ~ ink sympatetisk
blæk; the ~ nervous system det sympatiske
nervesystem; - strike sympatistrejke.
sympathize ['simpopaiz] sympatisere.
sympathy [isimpapi] sympati, deltagelse,
harmoni.
sympetalous [sim'petalas] sambladet.
symphony ['simfani] symfoni.
sympodial [sim'pøudial] flerakset.
sympodium [simipoudiam] (botanisk) kæde-
akse, skudkæde, sympodium.
symposium [sim'pøuziam] symposion, gæ-
stebud; enquete.
symptom ['simptam] symptom, tegn. symp-
tomatic [simpta'måtik] symptomatisk.
syn. fk. f. synonym.
synagogue ['sinagåg] synagoge.
synallagmatic [sinålåg'måtik] synalagma-
tisk, gensidigt forpligtende.
synarthrosis [sina''prousis] synartrose.
synchromesh [isirikramej"] : ~ gear syn-
krongear.
synchronism ["sinkranizm] samtidighed,
synkronisme.
synchronistic [sinkrainistik] synkronistisk.
synchronization [siiikranaiizei/n] synkroni-
sering; samtidighed, synchronize ["sinkran-
aiz] falde sammen i tid; synkronisere.
synchronous ["sirikranas] samtidig; syn-
kron(-) (fx. ~ motor); synkronisk; synkroni-
stisk (fx. ~ account of the war).
syncopate ['sinkopeit] synkopere.
syncopation [siriko'peiJ"an] synkope, for-
skydning af rytme.
syncope ['sirikopi] synkope; afmagt, be-
svimelse; udfald af lyd inde i ord.
syncretism ['sirikritizm] synkretisme (be-
stræbelse for at bringe harmoni mellem
forskellige religiøse eller filosofiske syste-
mer).
syndetic [sin'detik] forbindende.
syndicalism [isindikalizm] syndikalisme,
fagforeningsstyre.
syndicalist ['sindikalist] syndikalist.
I. syndicate [isindikét] syndikat, konsor-
tium, bureau som opkøber og videresælger
stof til samtidig offentliggørelse i flere blade.
II. syndicate [isindikeif] sammenslutte i et
syndikat; danne et konsortium.
syne [sain] (på skotsk) siden.
synod [isinad] synode, kirkeforsamling.
synodal ["sinadal], synodisk.
synodic [si'nådik] synodisk, forhandlet i
kirkemøde.
synoecious [si'ni'fas] tvekønnet (om blomst).
synonym ['sinonim] enstydigt ord, syno-
nym, synonymous [si'nånimas] enstydig, sy-
nonym, synonymy [siinånimi] enstydighed.
synopsis [siinåpsis] oversigt, resumé, synop-
tic [si'nåptik] synoptisk; synoptiker.
synovial [si'nouvial] : ~ bursa slimhinde-
sæk; ~ membrane senehinde; ~ sheath sene-
skede.
synovitis [sino'vaitis] senehindebetændelse.
syntactical [sin'tåktikl] sjmtaktisk.
syntax [isintåks] syntaks, ordføjningslære.
synthes|is [isinpisis] (pi. -es [-i'z]) syntese,
sammensætning; form a ~ gå op i en højere
synthetic
422
tail-end
enhed, synthetic [sin'petik] syntetisk, sam-
menføjende; kunstig; " wool celluld.
syntonize ['sintanaiz] (radio) afstemme.
syphilis I'sifilis] syfilis.
Syracuse [på Sicilien: 'saiarakju'z] , [i Ame-
rika: 'sirakju'sl.
Syria I'siria] Syrien.
Syrian [isirian] syrisk; syrier.
syringa Isi' rings] uægte jasmin.
syringe ['sirin(d)3, si'rinds] (subst.) sprøj-
te; (vb.) sprøjte, indsprøjte.
syringotomy [sirin'gåtami] fistelsnit.
syrinx ['sirirtks] panfløjte.
syrup [isirap] sukkerholdigt udtræk, suk-
keropløsning ; renset sirup, -y [-i] sirupsagtig,
klæbrig.
system [isistim] system, ordning; organis-
me, -atic [sisti'måtik], -atical [sisti'matikl],
-atically [sisti'måtikali] systematisk, -atisnn
[•sistimatizm] systematik, -atize ['sistima-
'taiz] systematisere.
systole [isist9li] sammentrækning (især af
hjertet).
T [ti*] ; it suits me to a T det passer mig
særdeles godt.
't fk. f. it.
ta [ta*] (barnesprog) tak!
T. A. fk. f. Territorial Army; telegraphic
address.
taal [ta'l] : the - afrikaans (hollandsk dia-
lekt i Kaplandft).
tab [tab] strop, klap; mærke på general-
stabsofficerers krave; (amr.) regnskab; keep
- (s) on holde øje med, holde rede på.
tabard ['tabad] våbenkappe, heroldkappe.
tabaret ['tåbaret] en slags atlask.
tabby [itåbi] vatret; (adj. og subst.) moiré;
stribet kat, hunkat; sladresøster ; slags be-
ton; ~ cat stribet kat; hunkat.
tabefaction [tåbiifåk/an] hentæring.
tabernacle ['tabanåkl] tabernakel, skrin til
opbevaring af hellige ting, niche.
tabes ['teibi'zl svindsot.
tabescence [te'besans] hentæring.
tabescent [ta'besant] som hentæres.
tabetic [ta'betik] svindsottig.
I. table [teibl] bord, taffel; tabel, register,
indholdsfortegnelse; tavle, plade; plateau;
brætspil; turn the -s vende bladet, give sagen
en anden vending; at - til bords, under mål-
tidet; lay a motion on the ~ (amr.) henlægge
et lovforslag, (ofte =) forkaste et lovforslag.
II. table Iteibl] (vb.) lægge på bordet, frem-
lægge (fx. et lovforslag); katalogisere; op-
tegne, notere, opføre; (amr.) henlægge (fx. et
lovforslag), opsætte, sylte.
tableau ['tåblou] tableau.
tablel-bell bordklokke. ~ -cloth borddug. ^
-clothing dækketøj. - -cover bordtæppe. ~
-d'hote ['ta'bHdout] table d'hote, --flap bord-
klap. ~ -land højslette. - -linen dækketøj.
~ -manners bordskik. ~ -money (mar.) bord-
penge. ~ -spoon spiseske.
tablet [itåblit] lille tavle, tablet.
table-talk ["teibltå'k] bordkonversation.
table-tennis bordtennis.
tabie-top [iteibltåp] bordplade.
tabie-turning ['teiblta'nin] borddans (spiri-
tistisk fænomen).
tabloid ['tabloid] tablet; (amr.) sensations-
blad; in ~ form i tabletform.
taboo [ta'bu*] (subst.) tabu, forbud mod
berøring; (adj.) tabu, urørlig; (vb.) forbyde
berøringen af, undgå som tabu.
tabor [iteiba] lille tromme.
tabouret ["tåborét] taburet; brodérramme;
lille tromme.
tabular ['tåbjula] tavleformet. tavlet; ta-
bellarisk, tabulate [itåbjule't] planere ; ordne
i tabelform, tabulation [tåbju'le'Jan] opstil-
ling i tabelform, systematisk opstilling.
tachometer [tå'kåmita] tachometer, hastig-
hedsmåler.
tachygraphy [ta'kigrafi] stenografi.
tachymeter [tå'kimita] tachymeter, af-
standsmåler.
tacit ['tåsit] stiltiende.
taciturn ['tåsita'nl ordknap.
taciturnity [tåsi'ta'niti] ordknaphed.
tack [tak] (subst.) tegnestift; ri-sting, næst;
(mar.) halsbarm; bov; hals; (vb.) fæste,
hæfte med stifter, sammenhæfte, næste; skifte
kurs; krydse, gå over stag, stagvende; on
the same " på samme bov; on the starboard
~ for styrbords halse; get on a new ~ slå
ind på en ny kurs, lægge om på en anden
bov; get down to brass -s T komme til sagens
kerne; hard ~ beskøjter; on a wrong ~ på
falsk spor.
tackle ["takl] takkel, talje, rigning; grejer;
takle, tiltakle; gå løs på. tage fat på, give
sig i kast med; takle (i fodbold); påtage sig;
begynde at diskutere med. tackling [ttåklinl
takkelage, tovværk; (i fodbold) takling.
tacky [itåki] tyk, klæbrig, tykflydende;
(amr.) krikke; derangeret person; dårligt
klædt; udmajet.
tact [takt] takt(følelse).
tactful [itåktful] taktfuld.
tactic, tactical ['tåktikd)] taktisk, tacti-
cian [tåkitijon] taktiker, tactics ['taktiks]
taktik, fremgangsmåde.
tactile ['tåktail] føle-; som kan berøres,
som man kan tage og føle på. tactility [tåk-
'tiliti] følelighed; håndgribelighed.
tactless Ctåktlés] taktløs.
tactual ['tåktjual] følelses-, føle-, berørings-.
tadpole ['tådpøul] haletudse.
tael [teil] tael (kinesisk vægt- og mønt-
enhed).
taenia ['ti'nia] hårbånd; bånd; bændelorm.
taffeta Ctåfita] taft.
taffrail ['tåfreil] (mar.) hakkebræt.
Taffy ['tåfi] T waliser.
tafia ['tåfia] rørsukkerbrændevin.
tag [tåg] dup (på snørebånd); flig; mærke-
seddel; støvlestrop; halespids; uldtot; om-
kvæd, talemåde, floskel; (børnelegen) tagfat;
(vb.) forsyne med dup; tilføje; hænge efter,
være påtrængende; forfølge; - on tilføje.
tagrag ['tågrågj (and bobtail) pøbel; den
gemene hob.
Tågus Cteigas] : the ~ Tajo.
Tahiti [ta*'hi'ti].
I. tail [teil] (subst.) hale, ende; bageste del,
bagende; (frakke)skøde; følge; (nakke)pisk;
begrænsning (i arvegang); affald, bærme;
(vb.) følge, spore; skære stilken af; kom-
me bagefter som en hale; (om fisk) stå med
hovedet nedefter, så at halen stikker op over
vandfladen; ~ of one's eye den ydre øjekrog;
White tie and -s kjole og hvidt; heads or -s
plat eller krone; keep your ~ up T op med
humøret; ~ away, - off dø hen.
II. tail [teU] : estate - fideikommis.
tai I-board [iteilbå'd] bagsmæk(ke) på en
vogn).
tai I-coat ['teilkout] (herre-)kjole.
tail-end ['teUend] sidste ende.
tailing
423
talukdar
tailing ['teUin] indmuret del af en sten; -s
avner, affald.
tail-lamp baprlygte fpå tog el. bil).
tailless I'teinés] haleløs.
tail-light Cteillait] baglanterne, baglygte
(på tog el. bil).
tailor ["teila] skrædder; drive skrædderi;
(fig.) tilpasse, tilskære; skamskyde (en fugl).
^ -bird skrædderfugl. -ed skræddersyet, -ing
[-rinl skrædderarbejde. ~ -made skrædder-
syet; skræddersyet dragt; tailor-made.
tail-piece ['tp'lpi's] slutvignet.
tain [tein] belægning (på spejl), stanniol.
taint [teint] smitte, befænge, gøre uren, in-
ficere, fordærve; plet, smitte, besmittelse, in-
ficering, fordærvelse, sygdom; -ed (ogs.) arve-
ligt belastet; -ed goods varer som ikke må
behandles af fagforeningsmedlemmer; -ed
money penge tjent på uhæderlig vis; here-
ditary ~ arvelig belastning, -less ubesmittet,
pletfri, ren.
I. take [teik] (took, taken) tage, gribe (fx.
an opportunity); modtage (fx. an offer);
bringe (fx. - a letter to the post), tage med
(sig) ; tjene, vinde (fx. a prize) ; indtage,
erobre (fx. a fort) ; tiltrække, betage (fx. be
much -n by) ; virke på, ramme (fx. the blow
took him on the nose); spise, drikke, nyde,
have (fx. will you ~ a cup of tea?); bruge
(fx. do you '- sugar in your tea? he took an
hour over (til) his dinner); aftage, købe (fx.
goods, tickets) ; leje (fx. a house) ; holde,
abonnere på (fx. a newspaper) ; optage (fx.
orders); aflægge (fx. an oath); antage (fx.
a name); fatte (fx. courage); forstå (fx. do
you ~ me?); sætte over (fx. the horse took
the brook) ; virke, slå an (fx. the vaccine did
not ~ ) : gøre lykke, slå an;
(forskellige forbindelser) ^ sby.'s arm tage
en under armen; - (up) arms gribe til vå-
ben; " breath trække vejret; that -s the cake
(el. biscuit) (si.) det er dog den stiveste; ~
delight in glæde sig ved; ~ him to be rich
antage ham for at være rig; I ~ it that you
will be there jeg går ud fra at De vil være
til stede; you may ~ it (from me) that De
kan trygt stole på. at; it -s patience der skal
tålmodighed til; he has got what it -s (ogs.)
han har gode evner; it -s two to make a
quarrel der skal to til at skændes; - your
time! tag den med ro, jag ikke livet af dig.
tag den tid der skal til; ~ a walk gå en tur;
(Forb. m. præp. og adv.) - after efterligne,
slægte på; - away borttage, fjerne, fradrage;
- down tage ned; nedrive; nedsvælge: ned-
skrive; ~ for antage for; ^ from formindske,
nedsætte; subtrahere, trække fra (fx. ~
three from ten); ~ in tage ind, formindske;
modtage, indlade; holde, abonnere på; opfat-
te: „sluge", hoppe på (fx. a hard-luck story) ;
narre, bedrage; føre til bords; - God's name
in vain tage Guds navn forfængeligt; ~ into
one's head sætte sig i hovedet; - off fjerne,
tage af, tage væk fra; slå af; starte, gå på
vingerne; latterliggøre, karikere; sluge, ned-
svælge; ~ oneself off fjerne sig, stikke af;
" a penny off the price slå en penny af (på
prisen); ~ on påtage sig; tage på veje, blive
ophidset; engagere; antage som modspiller;
- out tage ud. borttage; løse, tegne (fx. an
Insurance policy); ~ the nonsense out of sby.
pille narrestregerne ud af en, få en til at
makke ret; it -s it out of me jeg bliver træt
af det; det ta'r på mig; when he has had
trouble at the office he -s it out of his wife
når han har haft vrøvl på kontoret, lader
han det gå ud over sin kone ; -^ over over-
tage, påtage sig, tiltræde; ~ to give sig til,
lægge sig efter, slå sig på; fatte sympati for,
komme til at holde af; ~ to heart tage sig
nær; lægge sig på sinde; ~ up tage op: op-
tage; absorbere; lægge sig efter, slå sig på,
begynde på (fx. gardening); genoptage (fx.
one's story); ~. up with slå sig på, stifte be-
kendtskab mrd.
II. take [teik] dræt, fangst; indtægt (især
af teaterforestilling), kasse.
take-in svindel.
taken ["teikn] perf. part. af take.
take-off start, startsted; karikatur, kari-
keren.
taking [iteikin] indtagende; smitsom; T
ophidselse, forvirring; -s indtægt.
tale [talk] talkum: marieglas.
talcum [itålkam] talkum.
tale [tei]] fortælling, beretning, historie,
eventyr; (gml.) tal, antal; old wives' -s amme-
stuefortællinger ; tell -s (out of school) sladre
(af skole), -bearer sladderhank, -bearing
sladren.
talent ["tålant] talent, anlæg, begavelse.
talented ['tålantid] talentfuld, begavet.
tales ['teili'z] stævning til at møde som
nævningesuppleant ; nævningesuppleantliste.
-man nævningesuppleant.
taleteller ["te'ltela] sladderhank; fortæller.
tal ion [Italian] gengældelsesret.
taliped [itåliped] klumpfodet.
talisman ['tålizman] talisman, tryllemid-
del.
talk [tå*k] tale, snakke, fortælle; samtale,
drøftelse, forhandling; snak(ken), samtale-
emne; now you are -ing det lader sig høre,
nu er du inde på noget af det rigtige; - down
overdøve (med snakken); ~ sby. into over-
tale én til; -ing of apropos, mens vi taler
om ; ~ sby. out of st. snakke en fra ngt. ; ~
over drøfte, tale om; ~ sby. over (el. round)
overtale en; ~ to tale til; irettesætte, tale
med; ~ turkey (amr.) ikke stikke noget un-
der stolen, tale frit ud om de kedelige sider
af en sag.
talkative ['tå'kativ] snaksom.
talkee-talkee ['tå'ki'tå'ki] snak, pjat.
talker ['tå'ka] vrøvlehoved; konversations-
talent.
talkie ['tå'ki], talking film talefilm.
talking-to ['tå'kintu*] irettesættelse, op-
sang.
tall [tå*l] høj, stor; (si.) forbløffende ; that's
a bit ~ det lyder utroligt.
tallboy [itå'lboi] chiffonniere.
tallow [itålou] talg, tælle; smøre (m. tælle).
tallow-faced bleg, usund.
tallowy [itåløui] talgagtig, fedtet; (om
teint) bleg, usund.
tally [itåli] karvestok; tallie; tilsvarende
del, mage, sidestykke; regnskab; karve, skæ-
re mærker i ; tilpasse, passe sammen, stemme
overens.
tally-ho [itåliihou] (en jægers råb til hun-
dene).
tallyman [itåliman] indehaver af en afbe-
talingsf orretning ; (mar.) taljemand, tally-
mand.
tally-shop af betalingsf orretning.
talma ['tålma] en slags kappe.
Talmud [itålmad] Talmud.
talon [itålan] en rovfugls klo; talon (i
kortspil; del af kuponark).
talook, taluk [tailu'k] jordegods, skatte-
distrikt (i Indien).
talukdar [tailu'kda*] foged, godsejer (i In-
dien).
talus
424
larragon
talus ["teUasJ talus, springben, rulleben;
skråning; løse blokke ved foden af en klippe.
tamable [iteimabl] som kan tæmmes.
tamarind ['tamarind] tamarinde (træ).
tamarisk ['tamarisk] tamarisk (plante).
tambour ['tåmbua] (stor)tromme ; brodere-
ramme ; brodere i ramme.
tambourine [tåmba'ri'n] tamburin.
tame [teim] tam, spagfærdig, modfalden,
mat; tæmme, kue. -less utæmmelig, ukuelig,
-ness tamhed.
tamer ['teima] tæmmer.
tamis [itamis] siklæde, geléklæde.
Tammany ['tamani] Hall navn på en or-
ganisation af demokrater i New York City.
tam-o'-shanter [tåma'Jånta] skotsk hue
(omtr. i baskerhuefaQon).
tamp [tamp] stampe ned, stoppe (til).
tamper ['tåmpa] with pille ved, foretage
forandringer (i dokument) i bedragerisk øje-
med, forfalske ; forsøge at bestikke, forlede
til falsk vidneudsagn.
tamping [itåmpiri] fyldemateriale, prop.
tampion ['tåmpian] træprop (til kanon) ;
mundingshætte.
tampon ['tampan] tampon (til sår) ; tam-
ponere.
tan [tån] garverbark, barkfarve ; solbrændt-
hed; garve, gøre brun, gøre solbrændt;
prygle.
tandem ['tåndam] forspand af to heste den
ene foran den anden ; vogn trukket af et så-
dant forspand ; cykel med to sadler og to par
pedaler; tandem.
I. tang [tån] tang, søtang.
II. tang [tån] (stærk, gennemtrængende)
smag el. lugt, bismag, afsmag.
III. tang [tån] angel (på kniv etc.) ; klirren,
ramlen, skramlen; klirre, ramle, skramle;
ramle med, skramle med.
Tanganyika [tangan'ji'ka].
tangency ['tåndsansi] berøring, tangering.
tangent ['tåndsant] tangent; berørende; go
(el. fly) off at a ~ ganske umotiveret give
sig til at tale om ngt. andet, ryge af efter en
tangent.
tangerine [tåndae'ri'n] (omtr. =) manda-
rin.
tangibility [tåndsi'biliti] håndgribelighed.
tangible ['tåndsibl] følelig, håndgribelig.
Tangier [tånid3ia] Tanger.
tangle ['tångl] sammenfiltre, indvikle, be-
snære, være (el. blive) indviklet; sammen-
filtret masse; forvirring, urede.
tanglefoot ['tånglfut] (amr. si.) whisky.
tango ['tångQU] tango; danse tango.
tank [tank] beholder, tank, benzinbeholder
(i bil); (mil.) tank, panservogn, kampvogn;
(anglo-indisk:) dam, reservoir; (vb.) tanke,
påfylde benzin etc.
tankard ['tanked] krus med låg, sej del.
tanked (si.) snydefuld, tanker tankskib.
tannage ['tånids] garvning.
tanner ['tåna] garver; (si.) (mønt til værdi
af) seks pence.
tannery ['tånari] garveri.
tannic ['tånik] acid, tannin [itånin] garve-
syre.
tan-pit ['tånpitl garvekule.
tanrec ['tånrek] (zo.) børstesvin.
tansy ['tånzi] regnfang (plante).
tantal ization [tåntalaiizeijan] udsættelse
for tantaluskvaler; ærgrelse, drilleri, pla-
geri.
tantalize ['tåntalaiz] udsætte for tantalus-
kvaler, ærgre, pine, drille.
tantalum ['tåntalam] tantal (et grundstof).
tantalus l'tåntalasj aflåselig opsats med
vinkarafler.
tantamount ['tåntamaunt] ensbetydende
(to med).
tantivy [tån'tivi] (gml.) strygende fart;
hurtig; (vb.) fare.
tantrum ['tåntram] T anfald af arrigskab;
surmuleri.
t an-yard garveri.
I. tap [tåp] banke (let) på, berøre; dask,
let slag, banken ; there was a .^ at the door
det bankede på døren.
II. tap [tåp] (vand)hane; tap, tøndetap;
skænkestue; flik; (radio) afgrening; tappe,
aftappe; slå for penge; bagflikke, flikke
(sko); ~ sby.'s line aflytte ens telefon; be on
~ være til rådighed nårsomhelst.
tap-dance steppe (vb.). -r stepdanser.
tape [teip] bændel; bånd, strimmel; tele-
grafstrimmel; måle (med målebånd); breast
the ~ røre ved båndet, vinde løbet; I have
got him -d ham har jeg taget mål af, jeg ved
hvad han er værd; he had got it all -d out
han havde det hele parat; gummed ~ klæbe-
strimmel.
tape!-Iine, ~ -measure målebånd; ~ -ma-
chine selvregistrerende telegrafapparat; ^
recorder båndoptager (Valdemar Poulsens
telegrafen); ~ recording båndoptagelse.
taper ['teipa] vokslys, kerte; konus; kegle-
formet, tilspidset, flntformet, tynd; gradvis
aftage i tykkelse, løbe ud i en spids, tilspidse ;
aftage.
tapestried ['tåpidstrid] behængt med gobe-
liner.
tapestry ['tåpistri] tapet, gobelin.
tapeworm ['teipwa'm] bændelorm.
tapir ['teipia] tapir.
tapis ['tåpi'] : be on the - være under drøf-
telse, stå på dagsordenen, være på tapetet.
tappet ['tåpit] medbringerknast, styre-
knast.
tap-room ['tåpruOm] skænkestue.
tap-root ['tåpru't] pælerod.
taps [taps] tappenstreg, retræte.
tapster ['tåpsta] vintapper, øltapper.
tar [ta*] tjære (subst. og vb.); matros; an
old ~ en søulk; a touch of the - brush lidt
negerblod i årerne; be -red with the same
brush have en rem af huden; ~ and feather
dyppe i tjære og rulle i fjer.
taradiddle ['tåradidl] T (lille) løgn.
tarantella [tåran'tela] tarantel (en dans).
tarantula [ta'råntjula] tarantel (art edder-
kop).
tardiness ['ta' dines] sendrægtighed.
tardy ['ta'di] langsom, sendrægtig, træg.
I. tare [tæa] vikke, (bibelsk) klinte.
II. tare [tæa] tara (vægt af emballage),
target [ita'git] skydeskive; mål; (fig.) skive,
tariff ['tarif] tarif, toldtarif, told; pris-
liste; - reform toldreform; ~ wall toldmur.
tarlatan ['ta'latan] tarlatan.
tarmac ['ta'måk] tjæremacadam (vejbyg-
ningsmateriale); vej behandlet med tjære-
macadam.
tarn [ta'n] lille bjergsø; sø på en hede.
tarnish ['ta'ni/] tage glansen af, plette, for-
dunkle; anløbe, falme, miste sin glans.
tarot ['tårøu] tarok; ogs. taroc ['tåråk].
tar paper tjærepap, tagpap.
tarpaulin [ta''på'lin] presenning; tjæret
sømandshat; sydvest; oliekappe; olietøj;
(gml.) sømand.
tarradiddle d.s.s. taradiddle.
tarragon ['tåragon] estragon: "■ vinegar
estragoiK'ddike.
tarry
425
lease
I. tarry ['ta'ri] tjære-, tjæret, sømands-
mæssig.
II. tarry ['tåri] (gml.) tcve, dvæle, vente.
I. tart [ta't] tærte; (si.) pigebarn, tøs, let-
levende kvinde.
II. tart [ta't] sur, skarp, bidende, bitter.
tartan ['ta'tan] skotsktærnet mønster,
skotsktærnet stof ; lavet af skotsktærnet stof.
I. Tartar [ita'ta] tatar; (si.) ren satan.
II. tartar ['ta'ta] vinsten. -ic [ta'itårik] vin-
stens-, -ise ['ta'taraiaj behandle med vinsten.
-ous vinstensagtig, vinstensholdig.
Tartary ['ta'tari] Tatariet.
tartlet ["ta'tlét] lille tærte, tartelet.
task [ta'sk] (pålagt) arbejde, hverv, lek-
tie, opgave, gerning; sætte i arbejde, plage,
lægge beslag på; beskylde, anklage (with
for) ; take to ~ tage i skole, gå i rette med.
-master arbejdsgiver (, lærer) der kræver
meget af sine funktionærer (, elever).
Tasmania [tåz'meinjs] Tasmanien.
tassel ['tåsl] dusk, kvast; mærkebånd (i en
bog) ; besætte med kvaster.
tastable ['teistabl] som kan smages.
taste [teist] smage, prøve, have smag, nyde,
smage på; smag; in bad ~ smagløs; in good
~ smagfuld; there is no accounting for -s
om smagen kan man ikke disputere; it -s of
st. det har en bismag, -ful smagfuld, -less
uden smag, smagløs.
taster [iteista] en der smager på prøver (af
vin, te etc.); ostesøger; mundskænk: litterær
konsulent; smagsprøve.
tasty [iteisti] velsmagende; som har en ud-
præget smag, som „smager af noget" ; (vul-
gært) smagfuld.
I. tat [tåt] : tit for ~ lige for lige.
II. tat [tåt] slå orkis (slags filering), orkere.
tata [itåifa*] (i bornesprog og T) farvel.
Tatar ['ta'ta] tatar; (si.) ren satan.
tater ['teita] (vulgært) kartoffel.
tatter ['tåta] rive i laser, rive itu; blive
revet i laser, blive revet itu; las, pjalt; klude-
samler, -demalion [-da'meUjan] lazaron.
Tattersall ['tåtaså'l] ; -'s, etablissement for
hesteauktioner i London.
tatting [itåtiri] orkis (slags filering).
tattle [itåtl] sludre, sladre, passiare; løbe
med sladder; sludder, passiar; sladder.
tattler ['tåtla] vrøvlehoved.
I. tattoo [taitu*] tappenstreg; militær op-
visning; slå tappenstreg; tromme med fing-
rene.
II. tattoo [ta'tu'J tatovere; tatovering,
tau [tå*] tau (græsk bogstav).
taught [tå*t] imperf. og perf. part. af teach.
taunt [tå'nt] håne, spotte, skose (subst. og
vb.) ; hån, spot. -ingly hånende, spottende.
taurine ["tå'rain] tyre-, tyrelignende ; hø-
rende til stjernebilledet Tyren.
tauromachy [tå'"råmaki] tyrefægtning.
Taurus [itå'ras] Taurus; Tyren (stjernebil-
ledet).
taut [tå't] stram, spændt, tot; anspændt;
pæn, net, i god stand; haul ~ hale tot. -en
stramme, blive stram.
tautological [tå'ta'lådsikl] tautologisk, unø-
dig gentagende, tautology [tå*'tålad3i] tauto-
logi.
tautophony [tå'itåfani] gentagelse af sam-
me tone.
tavern [ifåvan] værtshus, kro.
I. taw [tå*] hvidgarve.
II. taw [tå*] stenkiigle; kuglespil.
tawdriness [itå*drinés] forloren elegance;
flitterstads, tawdry [itå'dri] godtkøbs, ud-
majet, spraglet.
tawer [itå*a] garver, hvidgarver.
tawny ['tå'ni] brunlig, solbrændt, gulbrun.
tax [taks] skat; byrde; krav; pålægge skat,
beskatte; beregne (sagsomkostninger); be-
byrde; stille store krav til; ~ sby. with st.
bebrejde en noget, beskylde en for noget.
taxable ['tåksabl] skattepligtig, som kan
beskattes.
taxation [tåkiseij'an] beskatning; skat.
tax|-col lector skatteopkræve ?\ ~ dodger
skattesnyder. ~ -farmer skatteforpagter. ~
-free skattefri.
taxi ['taksi], taxi-cab bildroske; køre i bil;
taxi (vb.) (om (flyvemaskine) køre (på jor-
den).
taxidermist ['tåksida'mist] en som udstop-
per dyr, konservator.
taxidermy [itåksida*mi] udstopning, præpa-
rering, konservering.
taxi-driver, taxi-man droskechauffør.
taximeter [ifåksimita] taksameter.
taxing-master embedsmand der beregner
sagsomkostninger.
taxi plane ['tåksiplein] lufttaxa.
taxi rank bilholdeplads.
taxpayer ['tåkspeia] skatteyder.
T. B. fk. f. torpedo-boat; T tuberculosis.
T. B. D. fk. f. torpedo-boat destroyer.
T. C. fk. f.Tank Corps ; temporary constable :
Town Councillor; Trinity College.
tea [ti*] te ; tebusk ; eftermiddagsmåltid,
hvortil man drikker te (når der serveres kød-
eller fiskespiser, kaldes det high ~); (vb.)
drikke te; that's my cup of ~ det er lige no-
get jeg kan lide, det er lige mit nummer;
she is not my cup of ~ hun er ikke min type.
~ -caddy tedåse.
teach [ti*tX] (taught, taught) lære, under-
vise; ~ school (amr.) være lærer(inde). -able
lærvillig, modtagelig for undervisning.
teacher [iti*tXa] lærer, lærerinde; -s'college
seminarivim.
teaching [•ti*tXin] lærervirksomhed; lære.
tea-cloth ['ti'klåp] tedug ; viskestykke.
tea-cosy [iti*kouzi] tevarmer, tehætte.
tea-cup [iti'kAp] tekop, tea garden [>ti'-
ga'dn] restaurationshave; teplantage.
teak [ti'k] teaktræ.
teal [ti'l] (zo.) krikand.
tea-leaf [iti*li*f] teblad.
team [ti*m] spand (heste); hold, parti, flok;
team; spænde sammen, -ster [iti'msta] kusk;
hest eller okse i et forspand. ~ -work sam-
arbejde.
tea-party ['ti'pa'ti] teselskab.
tea-pot ['ti'påt] tepotte.
teapoy ["ti'poi] lille tebord.
I. tear [tia] tåre; be in tears græde; shed
tears græde; burst into tears briste i gråd.
II. tear [tæa] (tore, torn) rive (at i), søn-
derrive; splitte; revne, rives; jage, fare; ~
one's hair rive sig i håret; ~ along fare af
sted; ~ oneself away rive sig løs, løsrive sig;
that's torn it nu er fanden løs; ~ a house
down (amr.) rive et hus ned.
III. tear [tæa] rift, revne,
tear-duct ["tiadAkt] tårekanal.
tearful ['tiaful] tårefuld; grådkvalt; græ-
dende, med tårer.
tear-gas [itiagås] tåregas.
tearing [itæarin,] (T) heftig, voldsom.
tearless ['tialésj uden tårer.
tea-rose [iti*rouz] terose.
tear-shcill [itia/el] tåregasgranat.
tear-stained [itiasteind] forgrædt.
tease [ti'z] pille, karte; plage, drille (about
med) ; drillepind, plageånd.
teasel
426
temper
teasel ["ti'zl] kartetidsel; karteboUe; karte-
maskine; opkradse luv med kartetidsler.
teaser [<ti*z8] drillepind, plageånd; vanske-
ligt spørgsmål el. arbejde.
teaspoon ['ti*spu*n] teske.
teaspoonful ['ti'spu'nful] teskefuld.
teat [ti't] brystvorte, patte; sut.
tea-things ["ti'pinz] testel, teservice.
tea-urn ['ti'a'n] temaskine.
tee [tek] (si.) fk. f. detective.
technic ["teknik] teknisk, faglig; teknik.
technical ['teknikl] teknisk, fag-, faglig,
fagmæssig.
technicality [tekni'kåliti] teknik, faglig-
hed, teknisk punkt.
technician [tekinl/n], technicist ['teknisist]
tekniker, teknisk ekspert.
technics ['tekniks] teknik.
technique [tek'ni'k] teknik.
technocracy [tek'nåkrasi] teknokrati.
technocrat ["teknokrat] teknokrat.
technological [teknoilådsikl] teknologisk.
technology [tekinålad3i] teknologi, teknik.
techy [itet/i] pirrelig, gnaven.
Ted [ted] fk. f. Edward el. Theodore.
ted [ted] sprede (hø), -der høvender.
Teddy ['tedi] se Ted.
Te Deum [iti*<di*8m] Te-Deum, takkeguds-
tjeneste.
tedious [iti'dias] kedelig, kedsommelig, træt-
tende, vidtløftig, langsom.
tedium [iti'diam] kedsom(melig)hed, lede.
I. tee [ti*] (i golf) underlag for kuglen,
hvorfra første slag gøres; mål (i visse spil,
f . eks. curling) ; anbringe kuglen på under-
laget; ~ off gøre det første slag i golf; be-
gynde noget.
II. tee [ti*] bogstavet T ; T-formet genstand,
teem [ti'm] myldre, vrimle, udfolde sig rigt ;
føde, frembringe.
teen age [iti*neid3] alderen fra 13 til 19; a
teen-ager en person fra 13 til 19 år gammel.
teens [ti'nz] : be in one's - være fra 13 til
19 år gammel.
teeny (-weeny) [iti'niCwi'ni)] (barnesprog)
lillebitte.
teeter ["ti'ta] vippe; vakle, -board, -ing-
board vippe.
teeth [ti'|)] pi. af tooth.
teethe [ti'S] få tænder, teething tandgen-
nembrud; - troubles ondt for tænder; (fig.)
begyndervanskeligheder
teetotal ism [ti*'toutalizm] totalafholdenhed.
teetotaller [ti''toutl8] total-afholdsmand.
teetotum [ti'itoutam] gi-ta (slags top brugt
til lykkespil).
teg [teg] får i sit andet år; skindet af et
får i sit andet år.
tegular l'tegjula] teglstens-, lagt som tegl-
sten.
tegument [itegjumant] (subst.) dække, hud.
tehee [ti'ihi'] fnisen; fnise.
teil [ti'l], ~ -tree lind, lindetræ.
telautograph [tel'å'tagra'f] telautograf.
telecast [itelika'st] (sende) fjernsynspro-
gram.
telegram ['teligråm] telegram.
telegraph [iteligra'f] telegraf; telegrafere.
telegraphese t'teligra'fi'z] telegramstil.
telegraphic [teli'gråfik] telegrafisk; ~ ad-
dress telegramadresse; ~ bureau telegram-
bureau, -ally telegrafisk.
telegraphist [te'legrafist] telegrafist.
telegraphl-key telegrafnøgle. ~ -operator
telegrafist. ~-pole, -^-post telegrafpæl. ~-wire
telegrafledning.
telegraphy [te'legrafi] telegrafi.
Telemachus [ti'lemakas] Telemachos.
telemechanics [telimi'kåniks] telemekanik,
radiofjernstyring (af mekaniske apparater).
telemeter [te'leméta] telemeter (afstands-
måler), telemetry [te'lemétri] afstandsmåling
(med telemeter).
teleolog|ic(al) ['teliailådsikd)] teleologisk.
-y [teliiåladsi] teleologi (læren om verdens-
ordenens hensigtsmæssighed).
telepathic [teliipåpik] telepatisk.
telepathy [ti'lepapi] telepati.
telephone ["teliføun] telefon; telefonere,
meddele pr. telefon, ringe op; answer the ^
tage telefonen ; are you on the ~ ? har De tele-
fon? you are wanted on the ~ der er telefon
til Dem ; on the - , over the ~ i telefonen,
telefonisk; ring up on the ~ ringe op; ~ book
telefonbog; '*- booth telefonboks; ~- call tele-
fonopringning; ~ directory telefonbog; classi-
fied ~ directory fagbog; ~ girl telefondame;
telefonistinde; - operator telefonist (inde),
telephonic [teli'fånik] telefonisk, telephonist
[ti'lefanist] telefonist(inde).
telephony [ti'lefani] telefoni, telefonering.
telephotography [itelifa'tågrafi] fjernfoto-
grafering.
telescope [<telisko"p] kikkert, teleskop;
skyde sammen, klemme sammen, forkorte;
skydes sammen, blive trykket ind i hinanden.
telescopic [teli'skåpik] teleskopisk.
telescreen [iteliskri'n] fjernsynsskærm.
teleseme [itelisi'm] elektrisk signalapparat.
teletypewriter [teli'taipraita] fjernskriver.
teleview ["telivju*] se f jernsyn (sudsendel-
se). -er [-a] fjernsynskigeer.
televise [itelivaiz] udsende i fjernsyn.
television [teli'vi^an] fjernsyn; make ~-
appearances optræde i fjernsyn.
television receiver fjernsynsmodtager.
television transmitter fjernsynssender.
televisor [itelivaiza] fjernsynsapparat.
tell [tel] (told, told) fortælle; sige (til)
(fx. who told you?); bede, befale; forsikre
(fx. I ~ you I won't!) ; afgøre (fx. it is difficult
to " how it is done) ; vide (fx. how can you
! ~ what to do?) ; kende, skelne (fx. I cannot "
one from the other); gøre virkning (on på);
(gral.) tælle; all told alt iberegnet; you're
telling me! tror du ikke jeg ved det! det kan
jeg snakke med om! I'm telling you! ingen
modsigelser her! tell me another! den må du
længere ud på landet med! I have been told
jeg har hørt; ~ him to do it sig til ham, at
han skal gøre det; he was told to go man bad
ham om at gå, man sagde til ham at han
skulle gå; -^ fortunes spå; - sby. goodby
(amr.) sige farvel til en; -^ sby. off udtage
en; (si.) læse en teksten; ~ on, ^ upon sladre
om; virke på, tage på (fx. his age is beginning
to - upon him), -er fortæller; tæller, stemme-
optæller; kasserer (i bank), -ing (adj.) virk-
ningsfuld.
telltale ['telteU] sladderhank; bevis; kon-
trolapparat, registreringsapparat ; sladder-
agtig, forrædersk, som røber hvad der er
sket; ~ clock kontrolur.
tellural [tel'juaral] jordisk.
tellurian [tel'juarian] jordisk; jordboer.
tellurium [tel'juariam] tellur (et grundstof).
telpher L'telfa] transportvogn i elektrisk
tovbane.
telpherage ['telfarids] varetransport, især
pr. elektrisk tovbane.
temerarious [temi'ræarias] forvoven, dum-
dristig, temerity [ti'meriti] forvovenhed, dum-
dristighed.
temper [itempa] blande, mildne, dæmpe,
temperament
427
teratology |
temperere, sammensætte, afpasse, stemme;
hærde; (passende) blanding; hærdning; vre-
de, irritation, hidsighed; legems- og sinds-
beskaflFenhed, natur, sind. stemning, fatning,
humør; in a (fit of) - i hidsighed; in a good
(, bad) ~ i godt (. dårligt) humør; when the~
is on him når hidsigheden løber af med ham;
have -s lide af humørsyge; lose one's ~., get
into a ~ blive hidsig; out of - vred, gal i
ho'det; recover one's ~ genvinde sindslige-
vægten.
temperament ['temparament] indre beskaf-
fenhed, temperament, konstitution.
temperamental [tempara' mental] tempera-
mentsbestemt ; som har temperament.
temperance ['temparans] afholdenhed, må-
dehold; afholds-. temperate [itemparét] tem-
pereret, mådeholden.
temperature ["temparat/a] temperatur; de-
velop a ~ få feber.
tempest [>tempist] storm, uvejr; oprør (i
sindet), -uous Item'pestjuas] stormfuld, stor-
mende.
templar [itempla] tempelherre; juridisk
student; goodtemplar.
template [itemplit] skabelon.
I. temple l'templ] tempel; the Temple Jeru-
salems tempel; the Inner T., the Middle T.
navnet på to juristkollegier i London.
II. temple ['tempi] tinding. ~ -bone tindinge-
ben.
templet ['templit] skabelon.
tempo ['tempo"! (pi. ogs. -pi [-pi*]) tempo.
I. temporal [itemp(a)ral] hørende til tin-
dingen; ~ bone tindingeben.
II. temporal ['temp(a)ral] tids-, tidsmæs-
sig; timelig, verdslig.
temporality [tempa'råliti] verdslig indtægt
el. besiddelse; (jur.) midlertidighed.
temporary ['temparari] midlertidig.
temporize ['temparaiz] søge at vinde tid,
rette sig efter tid og omstændigheder, tem-
porizer opportunist.
tempt [temt] friste, -ation [tem'tei/an] fri-
stelse, -er frister, -ing fristende, -ress ['tem-
trés] fristerinde.
ten [ten] ti; tier; the upper - (thousand)
aristokratiet.
tenability [tena'biliti] holdbarhed, tenable
[itenabl] holdbar, logisk; som kan forsvares.
tenace ['tene's] (i bridge) es og dame (major
^) eller konge og knægt (minor -^ ) af den
udspillede farve på samme hånd.
tenacious [ti'nei/as] klæbrig, sejg, sammen-
hængende; hårdnakket, stædig; be ~- of
holde stædigt fast ved. tenacity [ti'nåsiti]
hårdnakkethed; klæbrighed, sejghed; - of
purpose målbevidsthed.
tenancy ['tenansi] besiddelse, forpagtning.
tenant ["tenant] besidder; lejer, forpagter,
fæster, beboer; forpagte, bebo, besidde; -^
at will lejer der kan opsiges uden bestemt
varsel; ~ farmer forpagter; ~ rights forpag-
ters rettigheder (herunder forpagtningsret
og erstatningsret).
tenantry ['tenantri] forpagtere, fæstere.
tench [ten/] (zo.) suder.
I. tend [tend] have en vis retning, gå i en
vis retning, stræbe, sigte til, tjene til, ten-
dei'e (to, towards doing st. mod at gøre ngt.).
II. tend [tend] betjene, opvarte, passe,
pleje, ledsage, -ance betjening, pleje.
tendency ['tendansi] tendens, retning, til-
bøjelighed.
tendentious [ten'denlas] tendentiøs.
I. tender ['tenda] tender (kulvogn; pro-
viantbåd).
II. tender ['tendal tilbyde, gøre tilbud; frem-
føre (fx. one's thanks), indgive (fx. one's re-
signation); (licitations)tilbud, overslag; in-
vite -s for udbyde i licitation; legal ~ lovligt
betalingsmiddel.
III. tender ['tenda] blød, mør; øm, øhiskin-
det, sart. spæd, fin, følsom; nænsom, varsom;
rank (om båd) ; have kær, sætte pris på; a ~
subject et kildent emne.
tenderlfoot ['tendafut] (si.) nyankommen,
grønskolling. ~ -footed forsigtig, frygtsom,
ny (i bestillingen), grøn. ~ -hearted blødhjer-
tet, god, kærlig, -loin ['tendaloin] filet, mør-
brad.
tendinous ['tendinas] seneagtig, senet.
tendon ['tendan] sene.
tendril ['tendril] slvngtråd (på en plante).
tenebrific [teni'brifik] formørkende.
tenebrous ['tenibras] mørk, skummel.
tenement ['tenimant] beboelseshus; lejlig-
hed; ~ house hus med lejligheder, lejeka-
serne, -al [teni'mental], -ary [teni'mentari]
som kan bortforpagtes, som kan lejes.
tenet ['tenet] grundsætning, læresætning,
trossætning, dogme.
tenfold [itenfould] tifold.
ten-gallon hat (amr.) stor bredskygget cow-
boyhat.
Tenn. fk. f. Tennessee: Tennyson.
• tenner ['tena] tipundsseddel ; (amr.) tidol-
larseddel.
Tennessee [tene'si*].
tennis ['tenis] tennis. ~ -court tennisbane.
Tennyson ['tenisan].
tenon ['tenan] tap; sinke, forme som en tap.
tenor ['tena] forløb, retning, bane; måde,
væsen; hovedindhold, det centrale; ordlyd;
ånd, tone; tenor; ~ (violin) bratsch.
tenpins ['tenpinz] (form for) keglespil.
I. tense [tens] tid, tempus (i grammatik).
II. tense [tens] spændt, stram.
tensile ['tensail] strækbar; - strength
strækstyrke; - test strækprøve.
tension ['ten/an] spænding, strækning; an-
spændthed, tensive ['tensiv] strammende.
tensor ['tensa] strækkemuskel.
tent [tent] telt, bolig; ligge i telt; pitch
a ^ slå et telt op.
tentacle ['tentakl] føletråd, følehorn, fang-
arm.
tentative ['tentativ] prøvende, forsøgsvis;
(forsigtigt) forsøg; føler.
I. tenter ['tenta] maskinpasser.
II. tenter ['tenta] klæderamme; tørresta-
tiv; udspænde på en ramme.
tenterhook [itentahuk] krog på strækram-
me; on -s i pinlig spænding, utålmodig, som
på nåle.
tenth [tenl)] tiende; tiendedel.
tent-peg ['tentpeg] teltpløk.
tent-pegging ['tentpegin] (militæridræt,
der går ud på, at rytteren med spidsen af
sin lanse skal rykke en nedrammet teltpløk
op af jorden).
tenuity [ti'njuiti] tyndhed, finhed.
tenuous ['tenjuas] tynd, fin.
tenure ['tenja] besiddelsesform (fx. feudal
~ lensbesiddelse) ; ~ of office embedstid; per-
manency of ~ fast ansættelse.
tepee ['ti'pi*] indianertelt, indianerhytte.
tepefy ['tepifai] gøre (el. blive) lunken.
tepid ['tepid] (ogs. fig.) lunken.
tepidity [te'piditi] lunkenhed; lunken til-
stand.
teratoid ['teratoid] misdannet, abnorm.
teratology [tera'tåladsi] studium af mis-
dannelser.
T
terceiileiiary
428
Ihat
tercentenary [ta'seu'ti'narij trehundred-
årig: trehundredårsdag.
teredo [te'ri'do"] pæleorm.
terek ['terek] (zo.) tereksklire.
tergiversate ['ta'dsiva'seit] komme med ud-
flugter, vise vankelmodighed.
tergiversation [ta'dsiva'iseijan] vaklen, væ-
gelsindethed, udflugter.
term [ta'm] grænse, termin, frist, åremål,
periode, tid, semester; udtryk; (i matematik)
led; vilkår, betingelse; benævne, kalde; on
familiar -s på en fortrolig fod; come to -s
komme til enighed; -s of reference kommiso-
rium, kompetenceområde; -s of trade bytte-
forhold.
termagant ["tamagant] arrig kvinde, „dra-
ge", furie.
termer ['ta'ma] en der afsoner fængsels-
straf.
term|inab!e ['ta'minabl] opsigelig, som kan
begrænses (el. ophæves), som kan bringes til
ophør, -inal ['ta'minal] ende-; yder-; endelig,
yderst; endestation; endepunkt; (elektrisk)
pol; -inal moraine endemoræne; -inal report
terminsvidnesbyrd. -inate [ita'mineit] begræn-
se, ende, afslutte, ophøre, ophæve, opsige.
-ination [ta'mi'neijan] begrænsning, ende,
slutning, ophør, udløb, ophævelse, opsigelse.
-i native ['ta'minativ] afsluttende, afgørende,
absolut.
terminology' [ta'mi'nåladsi] terminologi.
termin|us ["ta'minas] (pi. -i [-ai]) endesta-
tion.
termite ["ta'mait] termit (hvid myre).
tern [ta'n] terne (fugl).
ternary ['ta'nari] tre-; treer.
ternery [ita'nari] ternekoloni.
Terpsichore [ta'p'sikari] .
terrace ['teres] terrasse; gade hvis huse er
trukket tilbage fra gadelinjen; anlægge ter-
rassevis; '- houses (omtr.) rækkehuse.
terra-cotta ['teraikåta] terrakotta.
terrain ['terein] terræn.
terraqueous [te'reikwias] bestående af (el.
omfattende) land og vand.
terrazzo [te'råtso"] terrazzo.
terrene ['teri'n] jordisk.
terrestrial [ta'restrial] terrestrisk, jordisk;
jordboer.
terrible ['teribl] forfærdelig, frygtelig.
terrier ['teria] terrier.
terrific [ta'rilik] frygtelig, skrækindjagen-
de; enorm, vældig, gevaldig; it was -ally good
of you det var forfærdelig pænt af Dem.
terrify [iterifai] forfærde.
territorial [teri'tå'rial] territorial; soldat i
the Territorial Army (el. Force) territorial-
hæren, landeværnet.
territory [iteritari] territorium, område.
terror ("tera] skræk, rædsel, terror, -ism
[iterarizm] terrorisme, voldsherredømme. -ist
["terarist] terrorist, tilhænger el. udøver af
voldsherredømme. -ize [iteraraiz] terrorisere.
terse [ta's] fyndig, kort og klar, rammende.
tertian l'ta'/an] (fever) andendagsfeber.
tertiary [ita'J^ri] tertiær.
tessellate ['tesileit] gøre ternet el. rudet;
indlægge med mosaik.
tesser|a ['tesara] (pi. -æ [-i*]) firkantet sten,
terning (til mosaikbelægning).
test [test] prøve, analyse; målestok, prøve-
sten; prøvedigel, prøvemiddel; probere,
prøve; efterprøve; afprøve; stand the ~ be-
stå prøven; put to the ~ sætte på prøve; the
Test Aet (en 1828 ophævet, mod katolikkerne
rettet, engelsk lov); a ~ case en principiel
sag; common entrance ->- optagelHesprøven
i til mellemskolen; ~ paper skriftlig eksamens-
! opgave; prøvepapir, reagenspapir.
I testacean [te'steijan] skaldyr.
I testament ['testamant] testamente, -ary [te-
! staimentari] testamentarisk.
testamur [teiste'ma] eksamensbevis.
testator [te'steita] testator, arvelader.
tester ['testa] guardejn; provemaskine ;
baldakin, sengehimmel.
testicle [itestikl] testikel.
testify [itestifai] bevidne; vidne (to om).
testimonial [testi'mo^njal] vidnesbyrd, at-
test; mindegave.
testimony ['testimani] vidnesbyrd, bevis.
testi ness ['testinés] fortrædelighed, irrita-
bilitet.
test match kricketlandskamp (is. mellem
England og Australien).
test pilot [itest ipailat] indflyver.
test-tube [<testtju'b] reagensglas.
testudo [te'stju'douj skjoldtag, skjoldborg;
landskildpadde.
testy [ftesti] fortrædelig, irritabel.
tetanus ['tetanas] stivkrampe.
tetchy [itetji] pirrelig, gnaven.
téte-å-téte ['teit a' iteit] (subst.) téte-å-téte;
samtale under fire øjne; (adj.) fortrolig;
under fire øjne.
tether ['teSa] tøjr; tøjre, binde; be at the
end of one's ~ have strakt sig så langt som
muligt, ikke kunne holde til mere, have ud-
tømt sine kræfter.
tetrachloride: carbon ~ tetraklorkulstof.
'tetrarch ['tetra'kl tetrark, fjerdingsfyrste.
tetter [iteta] udslæt, eksem; smitte med
udslæt.
Teutonic [tju'tånik] teutonsk, germansk.
Tex. fk. f. Texas.
text [tekst] tekst; skriftsted.
textbook lærebog.
textile ['tekstail] vævet; vævet stof, tekstil.
textual [itekstjual] tekst-; ordret.
texture ['tekstja] vævning, væv, sammen-
sætning, konsistens.
T. F. fk. f. Territorial Force.
Thackeray [ipåkari].
Thailand [itailånd] Thailand, Siam.
Thalia [iDa'laia] Thalia (komediens muse).
Thames [temz] : the - Themsen; he will
never set the ~ on fire han er ikke nogen ørn,
! han har ikke opfundet krudtet.
i than [5ån, aim. svagt 5an] end; we need go
[ no farther ~ (end til) France; he showed
I more courage ~ (end der) was to be expected.
thane [pein] than, lensmand.
I thank [paiik] takke;~you! tak! no,~you!
nej tak! ~ you very much! mange tak! -
you for nothing! (ironisk til en der ikke har
villet hjælpe osv.) tak for Deres venlighed!
i will ~ you to leave my affairs alone vær
så venlig at holde Dem fra mine sager; you
have only yourself to - det er din egen skyld.
thankful ['I)åiikful] taknemmelig.
thankless [ipånklés] utaknemmelig.
thanks [påriks] tak, taksigelser; many ~,
~ very much mange tak! no ~ ! nej tak! -~
to takket være (fx. ~ to his help I succeeded) ;
we succeeded, small -- to him det var ikke
hans skyld at det lykkedes os; ~ be to God
Gud være lovet. Gud ske lov.
thanksgiving [ipånksgivin] taksigelse, tak-
kefest; T. Day helligdag i U.S.A., fjerde
torsdag i november.
that 1. [Qåtl (påpegende pron.) den, det;
denne, dette (pi. those de, dem, disse, hine) ;
2. [dat] (relativt pron.) der, som (næsten kun
brugt i ))estemmende relativsætninger) ; da
thatch
429
thickset
(fx. the year that his brother died); hvojpa;
3. [ddt] (konj.) at, så at, for at; fordi; gid;
4. [9at] (adv.) så; I
eksempler: 1. at that oven i købet; that]
which det som, hvad der; there are those |
who (dem, der) say; (well,) that's that så er
den ikke længere; we talked of this and that
(el. of this, that and the other) vi snakkede i
om dit og dat; hand me the scissors, that's a j
dear! ræk mig lige saksen, så er du rar; 2. |
fool that he was nar som han var; those that
love us de som holder af os; the books that
you lent me de boger som du lånte mig;
in the manner that ... på den måde, hvor-
på ...; 3. I know that it is so jeg ved at det
forholder sig sådan; I am so tired that I
cannot go on jeg er så træt, at jeg ikke kan
fortsætte; in that idet, forsåvidt, fordi, der-
ved at; 4. I was that angry I could have
struck him T jeg var så vred, at jeg kunne
have slået ham.
thatch [I)åtX] tækkehalm, stråtag; T paryk;
(vb.) tække, -ing tækkemateriale.
thaw [J)å*] (vb.) tø; tø op; (subst.) tø, tø-
vejr.
the [foran vokal 5i, foran konsonant fla,
med stærk betoning 9i*] den, det, de; -(e)n, |
-(e)t, -(e)ne; des, desto, jo; - boy drengen; '
~ big boy den store dreng; ~ boy who saw |
him den dreng der så ham; is he the [3i'] (den '
bekendte) Dr. Jones? he gave a [ei] reason !
but not the [3i*] reason han angav en grund,
men ikke den virkelige grund; ~ less så
meget mindre; ~ sooner ~ better jo før jo
hellere; so much ~ worse så meget des værre.
theatre l'^iata] teater; skueplads (fx. the
~ of his early triumphs); sal, anatomisk
f orelæsningssal ; dramatisk litteratur, dra-
matiske værker (fx. Goethe's ~ ) ; -^ of war
krigsskueplads.
theatrical [I)i'åtrikl] teatralsk, teater-;
private -s dilettantkomedie.
Thebes [Ji'bz] Theben.
thee [5i'] (gml.) dig.
theft [Deft] tyveri.
thegn [Jein] than, lensmand.
their [éæa] deres; ~ money deres penge.
theirs [Oæaz] deres; the money is - penge-
ne er deres.
theism ['pi'izm] teisme.
theist ['pi'ist] teist (tilhænger af teisme).
them [3em. svagt dam] dem; (vulg.) de (fx.
take ~ books).
theme [pi*m] tema, emne, opgave, afhand-
ling, stil; (i radio) kendingsmelodi.
themselves [59m'selvz] sig; sig selv; selv;
they defend ~ de forsvarer sig.
then [den] da, dengang, på den tid, der-
efter, derpå, så; derfor, altså, i det tilfælde;
daværende (fx. the ~ governor) ; there and ~
på stående fod, på stedet, straks; by ~ da,
indtil da; I shall be back by ~ jeg kommer
tilbage inden den tid; from ~ onwards fra
den tid af; till ~ indtil da; he had very
strange visitors sometimes, but ~, of course,
he had travelled a lot (men han havde jo
også rejst meget).
thence [Qens] derfra, fra den tid, derfor;
from ~ derfra, -forth ['dens'få'!)], -forward
[i6ens'få*w8d] fra den tid af, fra det tids-
punkt.
theol. fk. f. theology.
theologian [pi'a'loudsian] teolog.
theoiogic(ai) [pialådsikKl] teologisk.
theologist [pi'åladsist] teolog.
theology [J)iiål8d3i] teologi.
theorem ["piareml læresætning, sætning.
theoretic(al) [|)i8'retik(l)J teoretisk.
theorize [ipiaraiz] teoretisere.
theory [ipiarl] teori.
theosophic(al) [pia'safikd)] teosofisk.
theosophist [piiåsaflst] teosof.
theosophy [pi'åsafl] teosofi.
therapeutic [I)eraipju'tik] terapeutisk, læ-
gende, -s, therapy ['terapi] terapi.
therapist ['perapist] : occupational ~ be-
skæitigelsesterapeut.
there [9æa] der, derhen, dertil, deri, i det;
hand me the scissors, ~ 's a dear! ræk mig
lige saksen, så er du rar; ~ is no knowing
man kan aldrig vide; ~ you are vær så artig;
se så! der kan du se, hvad jeg sagde; - he is
der er han; ~ is a knock det banker; ~ is
money in it der er penge at tjene; ~ are
lawyers and lawyers sagførere og sagførere
er to ting; he left - last night han tog derfra
i går aftes; get ~ (si.) have held med sig, nå
sit mål; - (now)! der kan du (selv) se (hvad
jeg sagde), se så (nu er det overstået); there,
there! så! så!
there|about(s) der omkring, -after derefter.
-at derved, -by derved, -fore derfor, følgelig.
-from derfra, -in [dæa'rin] deri. -in-after
[Qæarin'a'fta] i det følgende, -of [Sæa'råv]
deraf, -to dertil, -upon [Sæara'pån] derpå,
på grundlag deraf, derfor, straks derefter,
-with dermed.
therm [pa'm] (varmeenhed).
thermal [ipa'mal] varme-, varm.
thermo- [ipa'møu] varme-, termo-.
thermo|chemistry termokemi. ~ -couple
termoelement, -electricity termoelektricitet,
-genesis varmefrembringelse, -gram termo-
gram. -graph [ipa'mogra'f] termograf, selv-
registrerende termometer, -logy [paimåladsi]
varmelære.
thermometer [Da'måmita] termometer;
clinical - lægetermometer.
thermometry [pa'måmitri] varmemåling.
thermophore ['Da'mofå'] varmeapparat.
thermoplastic [Da'mo' plastik] termopla
stisk.
thermos ['pa'mås] (flask) termoflaske.
thermosetting [pa'mo'setiri] termohærd-
nende.
thermostat ['pa'moståt] termostat.
thermotherapy [Da'mouijerapi] varmebe-
handling (af sygdom).
theroid [i^iaroid] dyrisk, bestialsk.
thesaur|us [{)i'så*ras] (pi. -i [-ai]) thesau-
rus, ordbog.
these [di'z] disse (pi. af this).
thesis [ipi'sis] (pi. theses [iji'si'z]) tesis;
disputats.
theurgic [Di'a'dsik] magisk, trolddomsagtig,
theurgy ["pi'a'dsi] guddomsværk, mirakel;
magi, trolddomskunst.
thews [pju'z] (pi.) muskler, muskelkraft;
rygrad, moralsk styrke, thewy [i^ju'l] mu-
skuløs; karakterfast.
they [3ei] de ; man, folk.
thick [pik] tyk, tæt, uklar; in the - of the
fight der hvor kampen er hedest; in the ~ of
it der hvor det foregår; that's a bit ~ det er
dog et stift stykke; they are rather ~ de er
gode venner; they are as - as thieves de er
meget fine venner, de hænger sammen som
ærtehalm; lay it on ~ smøre tykt på.
thicken [ipikn] gøre tyk, blive tyk; tiltage;
jævne (fx. sovs) ; the plot -s knuden stram-
mes (fx. i roman), -ing fortykkelse; jævning.
thicket ['Dikit] krat.
thick|-headed ["pikhedid] tykhovedet, -ish
['pikij] noget tyk. -ness tykkelse, -set tæt,
T
thickskinned
430
thriving
tætplantet, tætvoksende; undersætsig. ~
-skinned tykhudet, ufølsom. - *skulled tyk-
hovedet, sløv. ~ -witted tungnem.
thief ipl'f] (pi. thieves [J)i'vz] ) tyv. ^-proof
sikker mod tyve. thieve [&i*vj stjæle, thievish
t'l)i'vi/] tyvagtig.
thigh [pal] lår.
thi II [pill skaglestang, enspændervognstang.
thimble Cpimbl] fingerbøl; (mar.) kovs.
thin [pin] tynd, smal, mager, fin, spæd,
spinkel; fortynde, formindske, tynde ud.
thine [6ain] (gml.) din, dit, dine.
thing [pin,] ting, sag, tingest; -s (ogs.) tøj;
that's the chief ~ det er hovedsagen; old - I
gamle ven! poor little ~ den lille stakkel;
> she is a proud little ~- hun er en stolt lille en;
I don't feel quite the ~ jeg føler mig ikke
helt vel; the ~ (ogs.) det helt rigtige, det til-
trængte; the " is det gælder om (fx. the ~
is to say nothing); it's not the done ~ det
kan man ikke; it is a strange ~ that det er
mærkeligt at; the good -s of life livets go-
der.
. thingummy [ipinsmi] tingest, dims, dippe-
dut (om en ting, hvis navn man ikke ved eller
ikke vil sige).
think [pink] (thought, thought) tænke, tro,
mene; anse for; synes, bilde sig ind; ~ about
tænke på (fx. - about one's home) ; tænke
over (fx. I must ~ about it) ; ~ of tænke på,
tænke over ; tænke om ; finde på, hitte på ;
drømme om (fx. I shouldn't ~ of doing it);
huske (fx. I can't ~ of her name); that's
what you ~ det tror De da; ~ highly of, ~
much of have store tanker om; ~ nothing of
ikke regne for noget; ~ out udtænke; gen-
nemtænke; ~ over tænke over, overveje, -able
tænkelig, -er tænker, -ing tænkning, tanker,
mening; tænkende.
thinner [ipina] fortynder, fortyndingsmid-
del.
thin-skinned tyndhudet, tyndskallet, øm-
findtlig.
third [pa'd] tredje; tredjedel; terts; -
party liability insurance ansvarsforsikring.
-ly for det tredje.
thirst [p8*st] tørst; tørste; ~for tørst efter;
tørste e^ter. thirsty [ipa'sti] tørstig.
thirteen ['pa'iti'n] tretten, -th trettende.
thirtieth l'pa'tiip] tredivte.
thirty ["pa'ti] tredive.
I. this [dis] denne, dette (pi. these disse);
,by ~ herved; nu, allerede; by - time nu,
allerede; ~ morning i morges, nu til mor-
gen, i formiddag; ~ day week i dag otte
dage; '- (last) half-hour i den sidste halve
time; like - på denne måde; af denne slags;
these forty years de sidste (el. de første)
fyrre(tyve) år; one of these days en skønne
dag; this, that and the other både det ene
og det andet, alt muligt.
II. this [ais] (adv.) (amr.) så, i den grad;
this fast så hurtigt; this much så meget.
thistle [ipisl] tidsel.
thither [i5i5a] derhen, -to indtil da. -ward
hen i den retning.
tho' ik. f. though.
thole [po"l], - -pin åretold.
Thomas ["tåmasj. Thom(p)son ['tåmsn].
thong [pån] rem; spænde fast med rem el.
remme ; piske.
thorax [ipå'råks] brystkasse, bryst.
thorium [ipå'riom] thorium.
thorn [på'n] torn, vedtorn; tjørn, hvid-
tjørn; a ~ in the flesh en pæl i kødet; en
stadig kilde til ærgrelse; be (el. sit) on -s
sidde som på nåle.
thorny [ipå'ni] tornefuld, tornet; a -
question et kildent (el. vanskeligt) spørgsmål.
thorough l'pAre] fuldstændig, grundig;
(gml.) gennem. ~ -bred fuldblods; kultive-
ret, racepræget, -fare gennemgang, passage,
færdselsåre, (hoved)gade; no -fare gennem-
kørsel forbudt. ~ -going fuldstændig, grundig,
-ly ganske, fuldkommen, -ness fuldstændig-
hed, grundighed. ~ -paced ærke-, gennemført.
Thos. fk. f. Thomas.
those [Oøuz] de, dem, disse, hine (pi. af that).
thou [5au] (gml.) du; dutte, sige du til.
though [Qou] skønt, endskønt, selv om;
(sidst i sætningen) alligevel; as ~ som om;
even - selv om; what - hvad om; it is
dangerous, >- det er nu alligevel farligt; did
she ~? gjorde hun virkelig.^* I wish you had
told me ~ jeg ville nu alligevel ønske, du
havde sagt mig det.
I. thought [på't] imperf. og perf. part. af
think.
II. thought [på*t] tanke, omtanke, tanke-
gang, tænkemåde; tænkning; overvejelse;
lille smule; on second -s ved nærmere efter-
tanke; food tor~ stof til eftertanke; absorbed
(el. lost) in ~ i dj^be tanker; school of ^
åndsretning.
thoughtlful tankefuld; betænksom, hen-
synsfuld, opmærksom; bekymret, alvorlig.
I -less tankeløs, hensynsløs, adspredt, ubekym-
i ret, ligegyldig, tom. ~ -reading tankelæs-
j ning. -- -transference tankeoverføring, tele-
pati.
thousand [•pauz(8)nd] tusind, -th tusinde-
del; (den) tusinde.
thraldom [iprå'ldam] trældom.
thrall [prå'l] træl, slave; trældom.
thrash [praj] tærske; bevæge sig voldsomt;
slå, prygle; ~ out (fig.) drøfte til bunds, -er
tærsker, tærskeværk; (zo.) rævehaj. -ing
(ogs.) dragt prygl, -ing floor logulv, -ing-
machine tærskeværk.
thread [pred] tråd; gevind, skruegænge;
træde (en nål); ~ one's way bevæge sig med
forsigtighed, sno sig frem (fx. thread one's
way between the carriages); hang by a ->'
hænge i en tråd. -bare luvslidt, forslidt. -
-paper vindsel. -worm trådorm, -y trådagtig,
tråddannet.
threat [pret] trusel.
threaten ['pretn] true; true med. -ing tru-
ende.
three [pri*] tre, tretal, -fold trefold; trefol-
dig. ~ -master tremaster, -pence ['prepans,
•pripans] tre pence, -penny-bit ['prepanibit,
ipripanibit] trepennystykke. -score tres.
-some [ipri'sam] golf spillet mellem 3 del-
tagere.
threnode [>Pri*no"d], threnody [ipri'nodi]
klagesang.
thresh [pre/] osv. se thrash.
threshold [ipre/ould] tærskel.
threw [pru*] imperf. af throw.
thrice [prais] (gml.) tre gange, trefold.
I. thrift [priit] sparsommelighed, økonomi.
II. thrift [prift] engelskgræs.
thrift|iness sparsommelighed, -less ødsel, -y
sparsommelig.
thrill [pril] gys, gysen; gennembæve, be-
tage; dirre; -- to the bone gå igennem marv
og ben. -er gyser, knaldroman, spændende
skuespil, -ing (ogs.) spændende, gribende.
thrive [praiv] (throve, thriven) trives, blom-
stre, være heldig, have fremgang.
thriven [iprivn] perf. part. af thrive.
thriving [ipraivinl (adj.) blomstrende, hel-
dig, fulgt af held.
thro'
431
tick-tack
thro' fk. f. through.
throat [prout] svælg, strube, hals; (snæver)
indgang, munding; (mar.) kværk (på sejl);
cut sby.'s - skære halsen over på en; have
a sore ~ have ondt i halsen, -latch, -strap
kæberem. -y guttural, strube-.
throb [pråb] banke (om puls, hjerte), ban-
ke hurtigt; pulsere; pulseren, banken, slag.
throe Iprou] kval, vånde, fødselsve; pines.
thrombosis lpramibo"sis] dannelse af blod-
prop.
thrombus lipråmbas] blodprop.
throne l|)ro"n] trone; sætte på tronen. ~
-room tronsal.
throng [l)råri] trængsel, skare; stimle sam-
men, flokkes, -ed (adj.) fyldt til trængsel.
throstle i"I)råsl] sangdrossel.
throttle [ipråtl] kvæle, kvæles, kværke;
kværk, strube; reguleringsspjæld (i en ma-
skine); at full ~ for fuld gas.
through ll)ru'] igennem, i løbet af, ved, på
gruud af; færdig, til ende; ~ and ~ fra
ende til anden; carry ~ gennemføre; -^ car-
riage gennemgående vogn; - traffic gennem-
gående trafik; no - traffic gennemkørsel for-
budt; see sby. ~ hjælpe en over vanskelighe-
aerne; be ~ with være færdig med (fx. I am
— with you).
throughout [I)ru*'aut] helt igennem; helt.
throve [prøuv] imperf. af thrive.
I. throw [|)rou] (threw, thrown) kaste; sno,
tvinde; styrte; kaste af (fx. a horse that -s
its rider); føde (fx. the mare threw its foal,
the cow its calf); ~ dust in the eyes of sby.
stikke én blår i øjnene; ~ stones kaste med
sten; ~ one's arms about fægte med armene;
~ money about slå om sig med (el. bortødsle)
penge; ~ a party T holde et selskab; ~ away
miste, øde, forspilde; ~ back kaste tilbage,
sætte tilbage; være • atavistisk præget; ~
down rive omkuld, styrte; nedrive; udfylde;
~ down one's tools nedlægge arbejdet; - in
give i tilgift; indskyde (en bemærkning);
-n in i tilgift, oven i købet; ~ in one's hand
opgive ævred; - in one's lot with gore fælles
sag med; ~ into relief stille i relief; ~ into
the shade sætte el. stille i skygge; ^ off kaste
af, fordrive, henkaste, skille sig ved; opgive;
blive af med; ~ on vælte over på, henvise til;
- (wide) open åbne (på vid gab) (fx. ~ open
a door) ; åbne for publikum (fx. ~ open a
park) ; ~ out smide ud; forkaste, afvise; lade
falde (fx. ~ out a hint en antydning); bygge
til (fx. ^ out a new wing fløj); udsende, ud-
stråle; ^ over opgive; ~ up (ogs.) kaste op,
brække sig; - up the sponge opgive ævred;
-*- up a window smække et vindue op.
II. throw [|)rou] kast; slag; a stone's - et
stenkast.
throw-back ['proufeåk] individ hos hvem
træk arvet fra en fjern forfader træder
stærkt frem.
thrown Iproun] perf. part. af throw.
thru l|)ru'J (amr.) = through.
thrum LprAm] trådende; klimpren; klimpre
(på) ; -s garnrester.
I. thrush IprA/] drossel, hangdrossel.
II. thrush IprAj] trøske (sygdom),
I. thrust IprAst] (thrust, thrust) støde, sky-
de, bore, stikke; tilskynde, påtvinge, trænge,
trænge sig.
II. thrust [prAst] stød, puf, stik; angreb;
tryk.
Thucydides [I)ju'isididi'z] Thukydid.
thud Ll)Ad] dump lyd, drøn, tungt (dumpt)
slag; dunke, daske, lyde dumpt, drøne,
thug [pAg] bandit, røver.
thuggee [ipAgi*], thuggery [iI)Ag8ri],
thuggism [ipAgizm] bandituvæsen.
thuja [il)ju*j8] tuja.
Thule l'Dju'li'] Thule.
thumb IpAm] tommelfinger; fingerere ved,
befingre, tilsmudse; Tom Thumb Tommeliden;
rule of ~ fremgangsmåde der er baseret på
praktiske erfaringer og ikke hviler på noget
teoretisk grundlag; his fingers are all -s han
har for mange tommelfingre; under his ~ i
hans magt; ~ a lift køre på tommelfingeren;
~ one's nose at række næse ad. ~ -mark
fingermærke (i bog), -stall fingertut til tom-
melfinger.
thumbtack [iI)Amtåk] (amr.) tegnestift.
thump [pAmp] dumpt og tungt slag, dunk;
dunke, støde, -ing svær, kraftig, dundrende.
thunder [ipAnda] torden, bulder; tordne,
-bolt tordenkile, lynstråle. - -clap torden-
skrald, -ing tordnende; dundrende, uhyre,
kæmpe-. ~ -storm tordenvejr, --struck (som)
ramt af lynet, himmelfalden.
thurible l'pjuaribl] røgelsekar.
thurifer ('pjuarifa] akolyt, messehjælper.
Thuringia Ipju'rind3i8] Thiiringen.
Thursday [ipa'zdé, 'I)8"zdei] torsdag.
thus IOas] således, på denne måde; derfor;
" far indtil nu.
thwack [pwåk] slå, prygle; slag.
thwart Itwå't] tofte; modarbejde, lægge
sig i vejen for, hindre, krydse, forpurre.
thy [9ai] (gml.) din, dit, dine.
thyme ttaim] timian.
thymy ['taimi] rig på (el. duftende som)
timian.
thyroid [iJ)airoid] skjoldbrusk-; ~ gland
skjoldbruskkirtel.
thyself [Qai'self] (gml.) du selv, dig selv;
(refleksivt) dig.
tiara Iti'a'ra] tiara.
Tibet tti'bet] Tibet, -an [-en] tibetansk,
tibetaner.
tibi|a l'tibie] (pi. ogs. -ae [-i*]) skinneben.
tic [tik] nervøs trækning i ansigtsmusk-
lerne.
I. tick [tik] blodmide.
II. tick [tik] bolster.
III. tick [tik] dikke, tikke; mærke, krydse
af; dikken, tikken; mærke; øjeblik, sekund;
half a ~ ! et øjeblik! vent lige et sekund! I
am coming in a ~ (el. in two -s el. in half a
~) jeg kommer lige på øjeblikket; on the ^
præcis, på slaget; ^ off afkrydse; give en
„balle" .
IV. tick [tik] (si.) kredit; on - på klods,
ticker ['tika] telegrafisk modtagerapparat,
fjernskriver; (si.) lommeur.
ticket ['tikit] billet; (mærke)seddel ; låne-
seddel ; lotteriseddel ; liste over et partis kan-
didater; partiprogram; forsyne med mærke-
seddel; that's the ~ (ogs.) sådan skal det
være; get one's ~ (ogs.) få sin afsked; get
a ~ (amr.) blive noteret (af politiet). -
-collector billetkontrollør. ~ office billetkon-
tor.
ticket-of-leave løsladelsespas.
ticking [itikin,] bolster, drejl.
tickle ['tiki] kilde, kildre; smigre, fornøje,
behage (fx. ~ one's palate); kildren; my foot
-s det kilder i min fod; I was -d by his stories
hans historier morede mig; I shall be -d to
death det skal være mig en sand fryd.
tickier [ifikla] problem, gåde.
ticklish [itiklij] (adj.) (ogs. fig.) kilden; (om
person) ømfindtlig, nærtagende.
tick-tack [itiktåk] (i børnesprog) dikkedik-
ur: - man (si.) bookmakers medhjælper.
tidal
432
tin-1'oil
tidal ['taidl] tidevands-; ~ port havn, hvor
tidevandet har indflydelse ; • ~ wave flod-
bølge.
tidbit ['tidbit] (amr.) lækkerbisken (= en-
gelsk titbit).
tiddly-wink [<tidliwirik] (si.) smugkro; øl-
stue ; -er drivert, snyder ; -s loppespil.
tide [taid] tidevand, flodbølge; strøm, ret-
ning, tendens, bevægelse; drive med strom-
men, stige med tidevandet; hjgh ~ flod; low
~ ebbe; ~ over a difficulty komme over en
vanskelighed; ~ sby. over a difficulty hjælpe
en over en vanskelighed; turn of the ~
strømkæntring; work the -s udnytte tide-
vandet (under sejlads). ~ -gate sluse. - -mill
tidevandsmølle. ~ -waiter toldopsynsmand.
~ -way tidevandskanal, strømløb.
tidings ['taidiriz] tidende, efterretninger.
tidy [itaidi] net, pæn, ordentlig; ordne,
rydde op (i); antimakassar ; æske, etui til
toiletsager; ~ oneself nette sig.
I. tie [tai] bånd; (i nodeskrift) bindebue;
slips; lige antal stemmer el. points; uafgjort
afstemning el. sportskamp; række kampe i
hvilke deltagerne kæmper to og to, således
at den tabende af hvert par går ud, indtil
der kun er een tilbage; (amr.) svelle; black
~ (øgs. udtryk for at påklædningen er smo-
king).
II. tie [tai] binde; stå lige (med); -d cot-
tage tjenestehus (overladt til ejerens tyende
som en del af lønnen); -d inn kro hvor der
kun sælges øl fra et bestemt bryggeri ; ~
down binde; forpligte; - up binde, bånd-
lægge.
tiepin ['taipin] slipsnål.
tier [tie] række, rad, lag.
tierce [tias] terts (i fægtning) ; gml. rum-
mål; morgengudstjeneste.
tiff [tif] kurre på tråden, lille strid; være
fortrædelig.
tiffany [itifani] silkeflor.
tiffin [itifin] (angio-indisk:) lunch.
tige [ti'3] stængel; søjleskaft.
tiger [itaig9] tiger; sluthyl efter hurraråb;
work like a ~ slide som et bæst. ~ -beetle
(zo.) sandspringer. ~ -lily tigerlilje. tig(e)r-
ish ['taig(9)riX] tigeragtig.
tight [tait] tæt, fast, stram, snæver; kne-
ben, påholdende; fuld, drukken; (mar.) tot;
sit ~ holde sig fast; holde på sine rettighe-
der; my coat is ~ across the chest min frakke
strammer over brystet; money is ~ penge-
markedet er stramt; the fellow is ~ fyren
er fuld; in a ~ place, in a — corner i knibe.
tighten [taitn] tætte, blive tæt, stramme,
strammes; ~ one's belt spænde livremmen
ind.
tight-fisted påholdende, nærig.
tight-rope dancer linedanser(inde).
tights [taits] trikot.
tigress ['taigrés] huntiger.
tike Itaik] køter; bondeknold.
tilbury [itilbari] tilbury (tohjulet vogn).
tile [tail] tegl, teglsten; flise, gulvflise; T
(høj) hat; tegltække; forpligte til tavshed;
have a ~ loose have en skrue løs; be on the
-s være ud og more sig, være ude på sjov;
go on the -s gå ud på sjov. tiler tegltækker;
dørvogter (ved en frimurerloge).
I. till [til] til, indtil; - now indtil nu, hid-
til; ~ then til den tid, indtil da; farvel så
længe, på gensyn.
II. till [til] pengeskuffe.
III. till [til] dyrke, pløje, -able dyrkelig.
-age dyrkning; dyrket land.
I. tiller [itilo] landmand, dyrker; rorpind.
II. tiller [itils] skyde rodskud; rodskud.
I udløber.
I. tilt [tilt] hælde, vippe; fælde, turnere,
støde, fægte, styrte frem; stød, turnering,
dyst, dystløb; hældning, hæld; (at) full ~ i
fuld fart.
II. tilt [tilt] sejldugstag, presenning; læg-
ge presenning over.
tilth [tilj)] opdyrkning; dyrket land; mad-
jord.
tilt-yard ['tiltja'd] turneringsplads.
timbal [itimbal] pauke.
timber [ifimba] tømmer, træ, skovland;
stof; forhindring (ved ridning); (mar.) spant;
tømre, forsyne med tømmer; shiver my -s
splitte mine bramsejl (litterær sømandsed) ;
~ line trægrænse, -ed bygget (helt el. delvis)
af tømmer; skovbevokset.
timber-toes ['timbatøuz] (si.) person med
træben.
timber-yard ['timbaja'd] tømmerplads.
timbre [itimba] klangfarve.
timbrel ['timbral] tamburin.
I. time [taim] tid; periode; tidspunkt (fx.
at the ~, at one ~); gang (fx. many -s; -~
after ~ gang på gang) ; takt (fx. beat ~ ) ;
j do ~ sidde (i fængsel) ; what's the ~ ? what
~ is it? hvad er klokken.^ time! stop! slut I
time, gentlemen, time! så er det lukketid!
! have a bad ~ of it have det drøjt; få en ilde
i medfart; have a good ~ more sig, have det
! rart; have the ~ of one's life more sig glim-
j rende, have det dejligt; in ~ i tide, med ti-
i den; do st. in one's own good ~ gøre ngt. når
man selv finder det belejligt; your ~ has
come (ogs.) din time er slået; pass the ~ of
day sige goddag (, godmorgen, godaften) (til
hinanden) ; some ~ en gang (i fremtiden) ;
serve one's ~ udstå sin læretid; against ~ i
stor iiast; at this ~ of day på dette tids-
punkt, efter alt hvad der er sket; at my -
of life i min alder; from ~ immemorial, ~
out of mind i umindelige tider; she is near
her - hun venter sin nedkomst i en nær
fremtid; in no ~ i løbet af 0,5; meget snart.
II. time [taim] tage tid (i sport etc.); af-
passe tiden for, beregne.
timel-bargain terminsforretning, -barred
(jur.) forældet. -«- base line (i radar) ba-
sislinie. - -bomb tidsindstillet bombe,
helvedesmaskine. ~ -honoured ærværdig,
hævdvunden. ~ -keeper ur; kontrollør. ~
-limit tidsbegrænsning -ly betimelig, -piece
ur. ~ -server holdningsløs opportunist. "
signal tidssignal. ~ -table timetabel, skema,
fartplan, togplan. ~ wages timeløn. ~ -work
arbejde betalt efter tid. ~ -worn medtaget af
tiden, forslidt.
timid [itimid] frygtsom, bange, -ity [ti-
imiditi] frygtsomhed, undselighed.
timorous ['timeras] frygtsom, bange.
timothy ['timal)!] timoté.
tin [tin] tin, blik; dåse; (si.) penge; for-
tinne; præservere, henkoge (og nedlægge i
blikdåser) ; -ned food dåsemad.
tincai [itiiikl] boraks.
tinet [tirikt] farve, nuance.
tinctorial [tink'tå'rial] farve-, farvende.
tincture [itiriktja] farvenuance, skær, an-
strøg; tinktur, ekstrakt; give et skær el.
anstrøg, farve.
tinder ["tindo] tønder, fyrsvamp. ~ -box
fyrtøj, -y fyrsvampagtig, letfængelig.
tine [tain] gren (på gaffel), tand (på har-
ve) ; hjortetak.
tinea ['tinia] møl; ringorm.
tin-foil [I tin If oil] stanniol.
liii
4'X]
Toby "7"
ting [tin] ringe, klinge; klang, ringen.
ting-a-ling dingeling.
tinge [tinds] farve, blande, give et anstrøg;
farveskær, anstrøg; bismag.
tingle ['tingl] prikke, brænde; my ears ~
det prikker i mine ører.
tin god: he is a little ~ han er en hel lille
vorherre.
tin hat T stålhjælm.
tinker ['tinka] kedelflikker; være kedel-
flikker; fuske; ~ with (ogs.) rode med; I
don't care a -'s cuss (el. damn) jeg bryder
mig ikke en døjt om det.
tinkle ['tinkl] klirre, klinge, ringe, ringe
med, klimpre på ; klang, klirren.
tin loaf formbrod.
tinman ftinman] blikkenslager.
tinny ['tini] tinagtig, blikagtig.
tin-opener dåseoplukker.
tin-plate ['tinpleif] hvidblik, blik.
tinsel ["tinsl] flitter, flitterstads; englehår
(til juletræ); flitter-, falsk ; pynte med flitter,
udmaje.
tinsmith [itinsmi|)] blikkenslager; blikvare-
fabrikant.
tin-solder [itinsålda] loddetin.
tint [tint] farve, give et anstrøg; farve-
skær.
tintinnabulary [tinti'nåbjulari] klingende,
ringende, tintinnabulation [tintinåbju'lei/n]
klingen, ringen, ringlen. tintinnabul|um [tin-
tiinåbjulam] (pi. -a [-a]) bjælde, klokke;
klokkeklang.
tiny [itaini] lille, bitte, lillebitte.
tip [tip] spids, top, ende; losseplads; fyld,
affald ; let slag, berøring ; drikkepenge ; vink,
hemmelig underretning, fidus, tip; beslå (i
spidsen), berøre, slå let på; give en fidus; give
drikkepenge; ~ no rubbish aflæsning af fyld
forbydes; on the - of one's tongue (fig.) på
læberne; take my ~ følg mit råd; ~ the wink
give et vink; ~ over vælte; straight ~ pMi-
delig oplysning.
tip-cart tipvogn.
tip-cat ['tipkat] pind (spillet; (ogs.) den
pind som bruges deri).
Tipperary [tipa'ræari] .
tippet [itipit] skulderslag, skindkrave,
tippie ['tipi] drikke, pimpe; (berusende)
drik. -r svirebroder, tippling-house bevært-
ning, snask.
tipsify [itipsifai] gøre beruset.
tipster [itipsta] en som sælger tips.
tipsy [itipsi] påvirket, (lettere) beruset.
tiptoe [itip'tou] tåspids; på tåspidserne; gå
på tåspidserne, liste; on ~ på tå; spændt.
tiptoe-dancing tåspidsdans.
tiptop [itip'tåp] udmærket.
tip-up seat klapsæde.
tirade [ti'reid] tirade, ordstrøm.
I. tire [taia] hjulring, (hjul)bandage, luft-
ring, gummiring; lægge ring på.
II. tire [taia] udmatte, blive træt; ~ out
udmatte.
tired [itaiad] træt, ked (of af).
tire|less [itaialés] utrættelig, -some træt-
tende, kedelig.
tirewoman [itaiawuman] (gml.) kammer-
jomfru; påklæderske.
tiring [itaiarin] (adj.) trættende.
tiro [itairøu] begynder, novice.
'tis [tiz] fk. f. it is.
tisane [ti'zån] afkog af byg.
tissue [itisju'J væv, tøj; guld- el. sølvmor;
spinde, væve; cellular ~ cellevæv; fatty ~
fedtvæv; ~ culture vævskultur; ~ (-paper)
silkepapir.
Engelsk-dansk ordboj^
I. tit [tit] : ~ for tat lige for lige; give sby.
~ for tat give én svar på tiltale.
II. tit [tit] se titmouse.
Titan [itaitan] Titan,
titanic [tai'tanik] titanisk,
titbit ['titbit] lækkerbisken.
tithe [tai5] tiendedel, tiende; kræve tien-
de af.
titillate ["titileif] kildre, stimulere.
titillation [titi"lei/an] kildren, stimulering.
titivate ['titiveit] T pynte; ~ oneself
„smukkesere sig".
titlark ["titla'k] (zo.) engpiber.
title [itaitl] titel, navn, benævnelse; for-
dring, adkomst, ejendomsret; betitle, be-
nævne, -d (ogs.) adelig (fx. a ~ officer, a ~
audience). ^ -deed adkomstdokument. ~
-leaf, ~ -page titelblad, -råle titelrolle.
titling [itaitlin] trykning af titel på ryg af
bog.
titmouse [ititmaus] (pi. titmice ['titmais])
mejse; blue ~ blåmejse; crested ^ topmejse;
great - , greater ~ musvit.
titrate ['taitreif] titrere.
titration [tai'treijTan] titrering, titrerana-
lyse.
titter [itita] fnise; fnisen.
tittle [ititl] tøddel.
tittle-tattle ['titltåtl] pjat, snak, sladder;
pjatte.
titular [ititjula], -y [-ri] titel-, titulær, no-
minel; titulær indehaver.
T. O. fk. f. Telegraph Office; Telephone
Office; turn over.
to [med tryk: tu*; trykløst, foran vokal:
tu; foran konsonant: ta] til (fx. go to Lon-
don ; from A to Z) ; i forhold til, i sammenlig-
ning med, mod (fx. nothing to what it might
have been); efter, i overensstemmelse med
(fx. to my taste; made to measure); at (fx.
to err is human); for at (fx. I have come to
help you); it seems to me det synes mig; it
occurred to me det faldt mig ind; to and fro
frem og tilbage; ten to one ti mod en; the
horses are to der er spændt for; pull the
door to trække døren til; come to komme til
bevidsthed; he did not come though he had
promised to han kom ikke, skønt han havde
lovet det; two to the king (i kortspil) kongen
anden; that's all there is to it det er alt hvad
der er at sige om den ting; to and fro frem
og tilbage.
toad [to"d] tudse, skrubtudse. ~ -eater spyt-
slikker. ~ -fish paddefisk. ~ -flax (planten)
(hørbladet) torskemund. ~ -i n-a-hole indbagt
kød. -stool paddehat, -y snyltegæst, spyt-
slikker; logre, smigre, -yism spytslikkeri.
toast [toust] riste; drikke skåler; udbringe
en skål for; ristet brød; skål; person som
fejres i en skåltale; propose a ~ udbringe en
skål; have sby. on ~ (si.) have krammet på
én. -er brødrist.
toasting-fork [ito«stinfå*k] ristegaffel (til
at riste brød på).
toast-master [itøustma'sta] (ved en fest)
den som dirigerer skåltalerne; magister bi-
bendi.
toast-rack [itoustråk] stativ til ristet
brød.
tobacco [taibåkou] tobak; tobaksplante,
-nist cigarhandler, tobakshandler, - -pipe
tobakspibe. " -pouch tobakspung. ^ -stopper
pibestopper.
to-be [ta'bi*] vordende; father ~ vordende
fader.
toboggan [taibågan] kælk; kælketur; kælke.
Toby [itøubi] Tobias; hunden i mester-jakel
28
Toe H
434
tooth
teater; ~- jug pamTnelda^s ølkande i form
af en mnrid med trekantet hat.*
Toe H [tåkieitn samfund til vedligeholdelse
af kammeratskabet fra den første verdens-
kritr.
tocsin I'tåksinI (ringning med) storm-
klokke; alarmsignal.
to-day, today [te'deH i dag, i vore dage;
den dag i dag, vore dage; - is his birthday
det er hans fødselsdag i dag; to-day's da-
gens.
toddle Ctådl] stolpre, gå usikkert (som et
barn); T gå; (usikker) gang; ~ along tulle
af sted. toddler [itådla] buksetrold, lille
barn.
toddy [itådi] toddy.
toe Ito"] tå; røre med tåen; tread on shy. 's
-s træde en over tæerne; ~ the line makke
ret.
toecap [itoukåpl (sko)næse.
toe-hold fodfæste.
toff (tåf] fsl.) fin herre, herre.
toffee Ctåfil slags flødekaramel; I wouldn't
do it for " jeg gjorde det ikke, om jeg så
blev betalt for det.
toft [taft] tue, lille høj ; lille landejendom.
tog [tåe] (out) (s\.) rigge ud, klæde på.
toga ["tøugal toga.
together [ta'geda] sammen, tilsammen, i
forening, i træk. samtidig.
toggery fitågori] T kluns, tøj.
toggle [tåel] (raar.) ters.
togs [tås:zl (si.) kluns, tøj.
toil [toil] slide i det, arbeide hårdt; strengt
arbejde, slid, besvær, -er slider.
toilet (itoilét] toilette, påklædning; (amr.)
toilet, w. c. ~ -paper toiletpapir, w. c. papir.
~ roll rulle toiletpapir. ~ -table toiletbord.
toils ftoilz] garn. snare.
toilsome [<toilp8m] besværlig, slidsom.
Tokay [to'kei] tokajer(vin).
token (to"kn] tegn, mærke, minde, erin-
dring, mønttegn; symbolsk (fx. ~ payment,
~- force) ; by the same ~ , more by ~ til og
med, som yderligere bevis, å propos, siden vi
taler drrom : in -^ of til tegn på.
told (to"ld] imperf. og perf. part. af tell.
Toledo Itoili'do"! Toledo; toledoklinge.
tolerable j'tålerabl] tålelig, udholdelig, pas-
sabel, tolerably nogenlunde, tolerance ['tål8-
rans] fordragelighed, tålsomhed; tolerance;
" test belastningsprøve, tolerant ['tålarant]
fordragelig, tolerant.
tolerate ['tålf>reitl tolerere, tåle, finde sig i,
være fordragelig, toleration [tåla'rei/an] for-
dragelighed, tolerance.
I. toll [to^l] lyde, klemte, ringe med; klem-
ten.
IT. toll [to"n : - call omegnssamtale.
ITT. toll [tøul] bompenge; bropenge, afgift;
take heavy ~ of tilføje svære tab; the ~ of
the road ofre for færdselsulykker. ~ -bar, ~
-gate bom. - -booth (på skotsk) byfængsel.
I. Tom [tåml : -, Dick, and Harry hvem
som helst, alle og enhver, Per og Povl.
II. tom [tårn] han. (især) hankat,
tomahawk ['tåmohå'k] tomahawk,
tomato [ta'ma'tou] (pi. -es) tomat,
tomb (tu'ml grav, gravmæle,
tombac f'tåmbakl tombak.
tombola j'tåmbolol tombola.
tombolo I'tambolo"! drag, smal landtange,
tomboy ['tåmboi] vildkat, viltert pigebarn,
tombstone l'tu'mstoun] gravsten,
tomcat Ctåmkat] hankat,
tome [tøum] bind, del (af et større værk) ;
stor, tung bog.
tomfool fitåm«fu*l] nar. dumme-peter,
pjanke, onfore sig naragtigt, tomfoolery
[tåm'fu'laril narrestreger, dumme strrger.
I. Tommy (itåmi], ^ Atkins (navn for den
britiske soldat).
IT. tommy [itåmi] (si.) mad; varer som ar-
bejdsløn (i stedet for penge). - -gun maskin-
pistol. ~ -rot (si.) sludder, ævl. - -shop virk-
somhed, der lønner sine folk med varer i
stedet for penge;- butik, hvor disse varer ud-
leveres.
to-morrow, tomorrow fta'mårøul i morgen;
~ morning i morgen tidlig, i morgen formid-
dag; (on) the day after ~ 1 overmorgen.
tomtit ['tåmititl mejse.
tomtom [itåmtåm] (primitiv) tromme, tam-
tara.
I. ton [tAn] ton.
II. ton [tå'nl (herskende) mode.
tonal [ifounal] tone-.
I. tone [toun] (subst.) tone, klang, tone-
fald; farvetone: spændstighed, sundhed;
harmoni.
II. tone [tøun] (vb.) tone, give en farve-
nuance, lægge i tonbad; ~ down dæmpe,
mildne; dæmpes, mildnes; ~ up forstærke(s).
gøre (, blive) kraftigere.
toneless [tøunlés] tonløs.
tong [tånl (blandt kinesere i U.S.A.) for-
ening, samfund.
tongs [tåriz] tang, ildtang; a pair of ~ en
tang.
tongue [tAixl tunge; tungemål, sprog; land-
tunge; ~ and groove fjer og not; ~ together
sammenpløje (brædder); give ~ give hals;
bruge mund; hold one's ~ holde mund; put
one's ~ out at sby. række tunge ad en; say
(, write) St. with one's ~ in one's cheek sige
(, skrive) ngt. på en sådan måde, at en nogen-
lunde intelligent tilhører (, læser) er klar
over. at man ikke mener det alvorligt; være
underfundig; mother ~ modersmål, -shaped
tungedannet.-- -tied tavs, stum (af genert-
hed) ; fåmælt, ordknap.
tonic ["tånik] styrkende, opstrammende;
tone-; grundtone: styrkende middel.
to-night, tonight [ta'nait] 1 aften: i nat.
I. tonite [ta'naitl (amr.) i aften, i nat.
II. tonite ['tounaitl (et sprængstof).
tonnage ['tAnidsl tonnage, antal tons,
mængde; drægtighed; tonnageafgift.
tonsil ['tånsill tonsil, mandel.
tonsure ['tånja] kronragning, tonsur; kron-
rage.
tontine [tåniti'n] tontine (art forsikring).
too [tu*] altfor, for; også, tillige; - much
(alt) for meget; he - også han; he ~ did not
know han vidste det heller ikke; not ~ bad
(ogs.) ikke så dårlig endda; it's - bad det er
(, var) en skam.
took (tuk] imperf. af take.
I. tool Itu'l] (subst.) værktøj, redskab;
(stempel til at dekorere bogbind med) ; per-
son som lader sig bruge af en anden, (fig.)
kreatur; a poor ~ (om person) en dårlig ar-
bejdskraft.
II. tool [tu'l] dekorere bogbind; (si.) køre.
tool-box værktøjskasse.
tooler Ctu'la] stenhuggermejsel.
tool-kit cykeltaske (med værktøj til repara-
tion).
toot [tu'tl tude, blæse, trutte.
tooth (tu'l)] (pl- teeth) tand. tak; forsyne
med tænder; gribe ind i hinanden; by the
skin of one's teeth ved opbydelse af alle
kræfter, med nød og næppe, på et hængende
hår; ^ and nail med hænder og fødder, med
tootle
435
toss-up I
næb og kløer; she's a bit long in the ~ hun
er ude over sin første ungdom, hun har trådt
sine børnesko; cast it in his teeth rive ham
det i næsen; draw his teeth afvæbne ham;
show one's teeth vise tænder; in the teeth of
på trods af, til trods for; in the teeth of the
wind lige op mod vinden, -ache tandpine. ~
-brush tandbørste, -ful dråbe, lille tår. -less
tandløs. - -paste tandpasta. -picl< tandstik-
ker. ~ -powder tandpulver, -some velsma-
gende.
tootle [itu'tl] tude, trutte.
tootsy-wootsy (i barnesprog) pusselanke,
fod.
I. top rtåp] (subst.) top (fx. from - to toe) ;
-plade (fx. table -); den øverste del (fx.
the ~ of the page) ; top (som legetøj) ; mærs;
(amr.) kaleche Cpå automobil); the - of
the tree, the ~ of the ladder (ogs.) højeste
opnåelige stilling (1 samfundet el. i en pro-
fession) ; at the ~ of one's speed så hurtig
man kan; at the ~ of one's voice så højt man
kan, af sine lungers fulde kraft; at the - of
the page øverst på siden; on ~ of everything
else oven i købet; come out on ~ sejre, bestå
som nr. 1 ; go over the ~ gå til angreb (egent-
lig: fra skyttegravsstilling) ; sleep like a ~
sove som en sten; -s (ogs.) kæmmet uld.
II. top Itåp] øverst (fx. the ~ shelf) ; højest
(fx. - price) ; be ~ dog klare sig bedst, have
overtaget, sejre; they are not out of the ~
drawer de hører ikke til eliten, de er meget
jævne; the - floor øverste etage; the ~ rung
(ogs.) den højeste opnåelige stilling; - secret
strengt fortroligt (påtegning på dokument) ;
at - speed med den stærkest mulige fart, på
højeste gear.
III. top Itåp] kappe toppen af (fx. - a
tree) ; rage op over, overgå; dække (for oven) ;
nå toppen af; - up stramme op.
topaz [itøupåz] topas (gul halvædelsten).
top-boot [itåp'bu't] kravestøvle, ridestøvle,
top-coat [itåp'kout] overfrakke,
top-dressing [itåpdresin] overgødskning,
gødning på overfladen.
I. tope [tøup] drikke, svire.
II. tope Itøup] (zo.) gråhaj.
topee l'to"pi*] solhjælm.
toper ['toupa] svirebroder, drukkenbolt.
topgallant [ta'gålant] : main-topgallant
sail storebramsejl.
top-hat l'tåp'hat] høj hat.
top-heavy ("tåp'hevi] for tung oventil.
top-hole Ctåp'houl] (si.) prima, tiptop.
topiary [itøupiari] kunstfærdig klipning af
hække el. buske, planteskulptur.
topic [itåpik] emne, genstand.
topical [itåpikl] lokal; aktuel; of ~ interest
aktuel.
topknot [itåpnåt] hårsløjfe, hårtop; øver-
ste etage, hovedet.
topmast ("tåpmast] mærsestang.
topmost l'tåpmo"6t] øverst.
topographer [ta'pågrafa], topographical
Itåpoigråfikl] topografisk, stedbeskrivende.
topograph ist [taipågraflst] topograf, topo-
graphy (ta'pågrafl] topografi, stedbeskrivelse.
topper [itåpa] T høj hat; flink fyr; noget
vældig godt.
topping [itåpinl fortrinlig, udmærket; øver-
ste del.
toppie (tåpl] vakle, rokke, være lige ved at
falde; få overbalance.
topsail [itåpsl] topsejl.
top-sawyer ['tåpså'ia] den øverste af to der
arbejder med en langsav; førstemand.
top-sheet ['tåp/i't] overlagen.
topside [itåpipaid] den del af skibets side,
der er over vandlinien.
topsyturvy I'tapsi'te'vi] op og ned, på ho-
vedet; turn ~ vende op og ned på, endevende,
-dom den omvendte verden.
toque Itouk] toque (slags damehat).
tor (tå'l høj klippe.
torch [tå'tj] fakkel; (electric) ~ lomme-
lygte. ~ -bearer fakkelbærer, -light fakkel-
skær, -light procession fakkeltog.
tore [tå'] imperf. af tear.
toreador ['tåriodå*] toreador.
torment ltå'>ment] pine, plage, drille, mar-
tre, torment [itå'mant] kval, pinsel, plage,
-ingly grusomt, -or ltå'<ment8] plageånd, bød-
del; lang kodgafi'el; slags harve.
torn Itå'n] perf. part. af tear.
tornado (tå*"neido"] hvirvelstorm.
torpedo [tå*"pi*dou] (pi. -es) elektrisk rokke;
torpedo ; torpedere, angribe med torpedo.
~ -boat torpedobåd. ~. (-boat)-destroyer tor-
pedobådsjager, jager, destroyer. - -tube tor-
pedoudskydningsrør.
torpid [itå'pid] stivnet, følelsesløs, dvask,
sløv. træg; båd som ros i Torpids: kaproning
mellem nr. 2 boldene ved Oxfords universi-
tet, -ity [tå'ipiditi] dvale, følesløshed, sløv-
hed.
torpor [itå'pa] dvaletilstand; sløvhed.
torquate t'tå'kweit], torquated [tå*'kweitid]
som bærer snoet halsbånd; som har form
som snoet halsbånd.
torque Itå'k] snoet halsbånd; drejnings-
moment.
torrefaction [tåriifåk/an] tørring, ristning.
torrefy ['tårifai] tørre, indtørre.
torrent ["tårant] strøm, regnskyl, -i al [tå-
•renlal] rivende, voldsomt strømmende.
torrid ['tårid] brændende hed; the ~ zone
den hede zone.
torsion ['tå'Jan] snoning, vridning, torsion.
torsk [tå'sk] (zo.) brosme.
torso ["tå'sou] torso.
tort [tå't] tort, uret, krænkelse, skadevol-
dende handling.
torticollis [tå'ti "kalis] halsforvridning.
tortile [itå'tail] vredet, snoet; som kan
snoes.
tortoise [itå'tas] (især land-, ferskvands-)
skildpadde.
tortoise-shell skildpaddeskal; small ~ but-
terfly nældens takvinge.
tortuosity Itå'tjuiåsiti] snoning, kroget be-
skaffenhed, slyngning; upålidelighed.
tortuous [»tå'tjuas] snoet, bugtet, kroget;
upålidelig.
torture l'tå't/a] tortur, pine, kval; lægge
på pinebænken, pine, plage; put sby. to ~
underkaste én tortur, torturer [itå'tjara'j
bøddel, plageånd, torturing kvalfuld, pine-
fu'd.
Tory [itå'ri] tory, konservativ, -ism konser-
vatisme.
tosh [tåj] (si.) sludder.
toss [tås] kaste, slænge, svinge, kaste hid
og did, omtumle; vaje (for vinden); være
urolig, kaste sig hid og did. omtumles; kast:
fald; lodkastning; omtumlen; knejsen med
nakken ; -^ the head slå med nakken ; ~ the
oars rejse årerne; take a ~ blive kastet af
(om en rytter); -^ off stikke ud (fx. a glass of
beer); kaste af; " up kaste i vejret, spille
plat og krone (for om) ; let's ~ up for first
choice lad os slå plat og krone om, hvem der
skal vælge først.
toss-up [itås'Ap] tilfældighed, slumpetræf
(fx. it's a ~ who wins).
28*
lot
43G
track
tot [tåt] sum; rolling; di'am;. regne sam-
men; ^ up sammentælle,
total ["toutal] fuldstændig, hel; samlet sum;
opsummere, sammentælle; ialt heløbe sig til
el. udgøre.
totalitarian [toutåli'tæarian] totalitær.
totality [toitåliti] helhed, totalsum.
totalizator ['toutalaizeita] totalisator.
totalize ['toutalaizl fuldstændiggøre; op-
summere; benytte totalisator.
totalizer ['toutalaiza] totalisator,
I tote [tout] fk. f. totalizator totalisator.
n. tote [to»t] (amr.) bære, transportere.
totem [itøutam] totem (indianerstammes
samlingstegn) ; ~ -post totempæl,
totem i sm [itøutamizni] totemisme.
totter [itåta] vakle, stavre, -y vaklende.
toucan [itu'kan] tukan, peberfugl,
I, touch [tAtJ] røre; bevæge; føle på, be-
røre : omtale ; nå, få (fx, £2,000 a year) ;
~ bottom (fig,) være så langt nede som man
kan komme; -^ the bell ringe; ~ down fore-
tage mellemlanding (fx. the aircraft -ed
down at Copenhagen to pick up passengers);
- one's hat (to) hilse (på) (ved at berøre
hatteskyggen med to fingre) ; there is nothing
to ~ a hot bath der er ikke noget så rart
som et varmt bad; ~ glasses klinke; ~ wood
(omtr, =^) banke under bordet, syv-ni-tretten;
~. at a port anløbe en havn; ^ him for 10 s,
slå ham for 10 s, ; ~ off beskrive på rammende
måde; bringe til at eksplodere; ~ on omtale,
berøre; ~ up muntre (fx. a horse); fikse op,
II, touch [tAt/] berøring (fx. in ^ with);
(i musik) anslag; antydning (fx. a ~ of
bitterness in the voice); let anfald (fx. a ^
of fever, a ~ of rheumatism) ; the finishing -es
sidste hånd på værket; it was a near -^ det
var på et hængende hår ; the " system blind-
skrift.
touch-and-go ['tAtJan'gou] risikabel, usik-
ker; risikabel situation; situation, hvis tid-
fald afhænger af rene tilfældigheder; it is
■~ now nu afhænger det kun af heldet, om
det går galt eller går godt.
touch down (flyv.) mellemlanding.
touched [tAtJt] (ogs.) bevæget, rørt; små-
tosset.
toucher ['tAt/s] noget der er meget nær
ved at ske; as near as a ^ på et hængende
hår.
touch-hole [itAtJhoul] fænghul.
touch|iness ["tAt/inés] pirrelighed ømfindt-
lighed, -in g [itAt/in] rørende, betagende; an-
gående. ~ line (i fodbold) sidelinie. - -me-not
springbalsamin. ~-needle probérnål. ~ -paper
salpeterpapir, -stone probersten, pi'øvesten,
~ typewriting blindskrift.
touchwood [itAtJwud] tønder.
touchy [itAt/i] pirrelig, ømfindtlig, let at
støde på manchetterne,
tough [tAf] sejg, drøj, stædig, vanskelig;
~ customer skrap fyr, bisse; that's ~ luck
det er vel nok ærgerligt; a ~ nut to crack en
hård nød at knække,
toughen [itAfn] gøre sejg, blive sejg,
toughish ['tAfiJ] temmelig sejg.
toupée el. toupet ['tu'pei] toupé (til at
dække en skaldet plet med), (løs) pande- el.
hårlok.
tour [tua] rundrejse, rejse, tur, turné; (vb.)
rejse, ture rundt (i), drage på turné med (el,
rundt i),
tour de force ['tuada'få's] kraftpræstation,
touring car åben biltype med kaleche.
tourist [ituarist] turist; ~ agency rejse-
bureau.
tournament I'tuananientl turnering.
tourney ['ta'ni, ituani] turnering; turnerr.
tourniquet ['tuanikei] tourniquet, årepresse.
tousle ['tauzl] bringe i uorden, forpjuske.
tout [taut] kapre kunder; påtrængende
agent; black market ~ sortbørshaj; ~ round
skaffe tips, underhånden skaffe oplysninger
(om væddeløbsheste).
I. tow [tou] blår.
II. tow [tou] bugsering, fartøj som bugse-
res; bugsere, slæbe; take in ~ tage på
slæb(etov). -age ["touids] bugsering, bugser-
penge.
toward ['to^ad] (gml. adj.) forestående, i
anmarch; lærvillig, medgørlig, føjelig.
toward (s) [ta'wå'd(z)] henimod, i retning
af, overfor, imod, nærved; til delvis dæk-
ning af.
towboat [ito^bout] bugserbåd.
towel ['taual] håndklæde; aftørre, afviske;
klø, tærske; sanitary ~ hygiejnebind. ~
-horse, ~ rack, ~ -rail håndklædestativ, -ling
håndklædestof.
tower ['taua] tårn; hæve sig, knejse; a ~
of strength en fast borg, et trygt værn; the
Tower (of London) Tower (Londons gamle
borg), -ing tårnhøj, knejsende; voldsom, -y
med tårn(e) ; tårnagtig.
towing [itøuiri] bugsering. ~ -boat bugser-
båd. ~ -path trækvej (ved flod el. kanal). ^
-rope bugsertov, slæbetov.
tow-line ['tøulain] bugsertov, slæbetov.
town [taun] by, købstad, stad; in this ^
her i byen; it is the talk of the ~ hele byen
snakker om det; go to ~ tage til London (el.
en anden større by) ; go to the ~ tage til den
nærmeste (mindre) købstad; man about ~
levemand. ^ -clerk (omtr.) kommunaldirek-
tør. ~ council byråd. ~ councillor byråds-
medlem, -w crier udråber. ~ hall rådhus, ~
house hus i byen. -ified [itaunifaid] by-, by-
præget. - planning byplanlægning, -ship
bydistrikt; kommune, -sman borger i en by,
bysbarn; bymenneske, ~ -talk bysnak; gen-
stand for almindelig omtale,
tow-path ['tøupa"!)] trækvej (ved flod el,
kanal).
tow-rope [itourøiip] bugsertov, slæbetov.
toxic [itåksik] giftig.
toxicology [taksi' kåladsi] læren om gift-
stoffer.
tcxin [itåksin] toksin,
toxophilite [tåkisåfilait] (ivrig) bueskytte.
toy [toi] legetøj, bagatel; lege, sysle (with
med), gantes, fjase; - dog lille skødehund;
-shop legetøjsbutik.
trace [treis] skagle; spor, fodspor, antyd-
ning; mærke; spore, efterspore, følge; skrive;
kalkere, tegne, udkaste; kick over the -s slå
til skaglerne, -able som kan efterspores, på-
viselig, som kan føres tilbage (to til),
tracer bullet sporprojektil,
tracery ["treisari] stavværk (i gotik),
trachela [tra'kia] (pi, ogs, -ae I-i*]) luftror,
ånderør, tracheal [tra'kial] luftrors-.
trachoma [tra'kouma] ægyptisk øjensyge.
tracing L'treisinJ kalkering. - -paper kal-
kerpapir,
I. track [trak] spor; vej; jernbanelinie;
bane; (amr,) perron (på en jernbanesta-
tion); the beaten ~ den slagne landevej; a
clear ~ fri bane; die in one's -s falde død
om på stedet; keep ~ of holde sig å jour
med; lose - of miste føling med; make -s
stikke af; make -s for (give sig til at) løbe
henimod; on sby.'s ~ på sporet af en; off
the " på afveje, på vildspor.
track
437
transcript j
II. track [trak] efterspore; trække (båd el.
pram) ; ~ sby. down forfølge og indhente en.
trackless ("tråklés] vejløs, ubetrådt.
tract [tråkt] egn, strækning; lille skrift,
afhandling, traktat.
tractability [tråkta'biliti] medgørlighed.
tractable ['tråktabl] medgørlig, villig, ly-
dig.
Tractarianism [tråkitæarienizm] traktari-
anisme (højkirkelig anglokatolsk retning).
tractate ["tråkteit] afhandling.
traction ['tråk/an] trækning, træk; trans-
port. ~ -engine lokomobil.
tractive ['tråktiv] trækkende, træk-.
tractor [itråkta] traktor.
I. trade [treid] (subst.) handel, håndværk;
erhverv, næring ; industri ; fag ; butikshan-
del; (-)fart (fx. coasting ~ kystfart); the
building -s byggefagene; the coal ~ kulhan-
delen, kulbranchen; kulfarten; ~ in coal
kulhandel; domestic ^ indenrigshandel;
foreign ~ udenrigshandel; he is a grocer by
•~ han er urtekræmmer af fag; everyone to
his ~ enhver sin bestilling; ~ disputes ar-
bejdsstridigheder; the -s passatvindene.
II. trade [treid] (vb.) handle; (amr.) bytte
(fx. I -d seats with him); ~ in cotton handle
med bomuld; ~ 'in an old car for a new one
give en gammel bil i bytte som delvis beta-
ling for en ny; ~ on sby. 's ignorance be-
nytte sig af ens uvidenhed.
trade] discount forhandlerrabat. ~ -mark
varemærke. ~ -name varenavn, firmanavn.
- price engrospris.
trader [itreida] næringsdrivende, købmand;
handelsskib.
tradesfolk [itreidzfo>ik] næringsdrivende,
handlende.
tradesman ['treidzmon] næringsdrivende,
handlende; håndværker.
tradespeople ["treidzpi'pl] se tradesfolk.
trade union fagforening.
trade-unionist fagforeningsmedlem; tilhæn-
ger af fagforeningsbevægelsen.
trade-wind passat.
trading handels-, drifts-.
tradition [tra'di/an] overlevering, tradi-
tion, sagn. -al, -ary mundtlig overleveret, tra-
ditionel, traditionsmæssig.
traditor ["trådita] forræder (blandt de før-
ste kristne).
traduce [tra'dju's] bagtale, -ment bag-
talelse.
Trafalgar [traifålga].
traffic ["trafik] handel, trafik, færdsel, om-
sætning ; omgang, samkvem ; handle, afsætte,
omsætte (skrives i imperf.og part.: trafficked,
trafficking); no through ~ gennemkørsel for-
budt; ~ circle (amr.) rundkørsel; ~ indicator
afviservinge (på bil); ~ line f ærdselsstreg ;
~ marking færdselsaf mærkning; ~ officer
færdselsbetjent; ~ signal færdselssignal; ~
stud færdselssøm.
tragedian [tra'dsi'dian] tragedieforfatter,
tragisk skuespiller.
tragedy [itrådsidi] tragedie, sørgespil.
tragic(al) [itråd3ik(l)] tragisk.
tragicomedy ['trådsi'kåmidi] tragikomedie.
tragicomic ['trådsi'kåmik] tragikomisk.
trail [treil] slæbe, trække; slynge sig, vokse
(fx. creepers -ing over the walls); efterspore;
følge sporet af; hale, strime, vej, sti, spor;
- arms! gevær i højre hånd!
trailer ['treUa] udløber, hængende gren;
bivogn; påhængsvogn, trailer; forreklame
for en film (i form af uddrag af denne).
I. train [tre'n] uddanne, opdrage, indøve.
træne, tilride ; få til at vokse i en bestemt ret-
ning; ~ guns on a fort rette kanoner mod et
fort; " (it) T køre med toget; -ed (ogs.) fag-
uddannet, faglært.
II. train [tre'n] tog (fx. go by ~); række
(fx. ~ of thought tankerække); optog; slæb;
følge; put things in ~ sætte gang i det, træffe
forberedelser.
train |-band borgervæbning. ~ -bearer slæb-
bærer, trainee elev; person der efter endt
militærtjeneste omskoles til civilt arbejde;
(amr.) rekrut, train |er træner, dressør; øvel-
sesflyvemaskine. -ing uddannelse, -ing-college
seminarium, -ing-ground eksercerplads, -ing-
-ship skoleskib.
train-oil ['treinoil] tran.
traipse [treips] traske om, drive om, føjte
om.
trait [trei(t)] træk, ansigtstræk, karakter-
træk; gnist, glimt, anstrøg.
traitor ['treifa] forræder, -ous ['treifaras]
forræderisk, troløs.
traitress ['treitrés] forræderske.
trajectory [tra'dsektari] (projektils) bane;
(planets) bane.
I. tram [tråm] sporvogn; kulvogn i mine;
køre i sporvogn; tram it T køre i sporvogn.
II. tram [tråm] tramsilke, islætsilke,
tram-car ['tråmka*] sporvogn.
tram depot sporvognsremise.
tram-line sporvognslinie ; skinnestreng.
trammel ['tråmal] (subst.) hindring; lænke,
snærende bånd (fx. the trammels of poverty) ;
(vb.) belemre, hindre.
tramontane [trå'måntein] (fra) hinsides
bjergene; udenlandsk, barbarisk; (subst.)
fremmed, udlænding, barbar.
tramp [tramp] trampe; berejse til fods,
gennemvandre; rejse til fods, vandre, traske
trampen; fodtur, rejse; landstryger, rejsende
svend; trampdamper, fragtdamper (uden
fast rute) ; ~ it gå, vandre til fods; be on the
- være på vandring, vagabondere, være på
valsen.
trample [itråmpl] trampe, nedtræde ; tram-
pen.
tram-rail [ifråmreil] sporvej sskinne.
tramway [ifråmwei] sporvej.
trance [tra'ns] trance, dvaletilstand.
tranquil ['trånkwil] rolig, -lity [tråri'kwi-
liti] ro, stilhed, -lization [trånkwilai<zei/8n]
beroligelse, -lize ['trårikwilaiz] berolige.
trans- over, hinsides, på den anden side af,
trans-.
transact [trånizåkt] udføre, gøre (fx. -
business), forhandle om, drøfte, -ion forret-
ning, transaktion; overenskomst; (i pi.) med-
delelser, forhandlingsreferat.
transalpine ['trånziålpain] transalpinsk,
nord for Alperne.
transatlantic ['tranzat'lantik] fra den an-
den side af Atlanterhavet; gående over At-
lanterhavet; amerikansk (fra U.S.A.); -^
steamer atlanterhavsdamper.
transceiver [trån'si'va] kombineret radio-
modtager og -sender.
transcend [trån'send] overskride, overgå,
-ence, -ency fortrinlighed, ophøjethed, -ent
transcendent; som overgår andre; ophøjet,
-ental [trånsenidentl] transcendental; my-
stisk, æterisk, fantastisk, -ental ism [trånsen-
"dentalizm] transcendental filosofi.
transcribe [trån'skraib] afskrive, omskrive,
kopiere, transkribere.
transcriber [trån'skraiba] afskriver, kopist.
transcript ['trånskript] afskrift, genpart,
kopi.
"T" transcription
438
Trappist
transcription [tran'skrip/an] afskrivning,
omskrivning, transkription; radioudsendelse
af bånd- el. pladeoptagelse.
transept ['transept] tværskib, korsarm.
I. transfer Itråns'fa'J overføre, overdrage,
forflytte, transportere; stige om.
II. transfer ["trånsfa] overdragelse, over-
føring, transport, henlæggelse; forflyttelse;
omstigningsbillet; aftryk, overf øringsbillede ;
- ticket omstigningsbillet.
transferable [tråns"f8*r8bl] som kan over-
føres el. overdrages.
transferee Itrånsfeiri*] en til hvem overdra-
gelse sker.
transference [i transferens] overdragelse;
overføring.
transfiguration [trånsfigju'rei/an] forkla-
relse (is. om Kristus) ; forklaret skikkelse,
transfigure l-'flga] forvandle, forklare.
transfix Itråns'fiks] gennembore, stikke;
bringe til at stivne, -ion [trans 'fik/ an] gen-
nemboring; stivnen.
transform [tråns'få'm] forvandle, omdanne
(into til), -ation [trånsfa'meJ/an] forvandling,
omskabelse, omdannelse, -ative [-'få'mativ]
forvandlende, forvandlings-, -er [tråns'få'ma]
transiormator; omformer.
transfuse [tråns'fju'z] overføre, tilføre
(blod, vædske); ~ into bibringe, indgyde,
transfusion l-'fju'san] overførelse, transfu-
sion.
transgress [tråns'gres] overtræde, bryde,
overskride; synde, forse sig. -ion overtræ-
delse, -or overtræder, synder.
transfiip [trån'Jip] se trans-ship.
transien |ce, -cy ['trånzians, -si] flygtighed.
transient ["trånziant] forbigående, flygtig.
-ly i forbigående.
transit ['transit] overgang, gennemgang,
passage; befordring, transport, gennemrejse;
passere; in - under transporten, undervejs.
~ -duty transittold.
transition [trån'sisan] overgang, -al over-
gangs-.
transitive ['tra'nsitiv] transitiv.
transitory ['trånsitari] forgængelig, kort-
varig.
translate [tra'ns'leJf] oversætte, tyde, for-
tolke; overfore, forflytte; omsætte; kunne
oversættes, translation [tra'ns'leijan] over-
sættelse; overførelse, forflyttelse, optagelse
(i himlen), translator [tra'ns'le'ta] oversæt-
ter, translatør; lappeskrædder, lappeskoma-
ger; -s (si.) gamle sko, gamle støvler.
transliterate [trånz'litareit] omskrive (i et
andet alfabet).
translucency Itrånz'lu'sansi] gennemskinne-
lighed; (halv) gennemsigtighed, translucent
[tråns'lu'sant] gennemskinnelig; (halv)gen-
nemsigtig.
transmarine [tra'nzma'ri'n] oversøisk.
transmigrant [trånz'maigrant] udvandrer
på gennemrejse til det land der er hans mål.
transmigrate ['tranzmaigreit] overføre;
overgå; udvandre; vandre over (om sjæle-
vandring).
transmigration ['trånzmaiigrei/an] udvan-
dring; sjælevandring.
transmissible [trånz'misabl] som kan over-
sendes, transmission [trånzimijanj forsendel-
se, overgivelse, overlevering; overforing,
transmission, udsendelse.
transmit [trånz'mit] forsende, overgive,
transmittere, udsende, oversende, overføre,
overlevere, lade gå i arv; be -ted (ogs.) gå i
arv. transmittable [-'mitabl] som kan over-
sendes, transmittal l-'mital] oversendelse.
transmitter f-'mita] oversender, afsender-
apparat, sender (ved telegraf, telefon, radio).
transmogrification ['trånzmågrifiikeijan]
(spøgende) fuldstændig loi'vaiidling.
transmogrify [trånz'mågrifai] (spøgende)
fuldstændig forvandle.
transmutable [trånz'mju'tabl] foranderlig,
transmutation [-mju'tei/an] forvandling, om-
dannelse; omskiftelse, transmute l-'mju't]
forvandle, omdanne.
transom [itrånsam] tværbjælke (over dør
el. vindue) (mar.) spejl; hækbjælke.
transparence [tråns'pæarans], transparency
[-si] gennemsigtighed, transparens, transpa-
rent [-'pæarant] gennemsigtig, transparent.
transpierce Itråns'pias] gennembore, gen-
nemtrænge.
transpiration [trånspi'rei/an] uddunstning,
sved.
transpire [trån'spaia] uddunste, svede;
komme for dagen, sive ud, forlyde; hænde.
transplant [tråns'pla'nt] omplante, trans-
plantere, udplante, overflytte, overføre,
-ation [-pla'n'tei/an] omplantning, transplan-
tation, overflytning, overforelse.
transpontine ['trånz'påntain] hinsides bro-
en (i London syd for Themsen) ; (fig. =) melo-
dramatisk, folkekomedie- (fx. ~ hero).
I. transport [tråns'på't] forsende, føre,
transportere, flytte; deportere; betage, hen-
rykke; -ed With (også) ude af sig selv af (fx.
delight, grief).
II. transport l'trånspå't] forsendelse,
transport: henrykkelse, betagethed; anfald;
transportskib.
transportable [tråns'på'tabl] transporta-
bel, som kan forsendes.
transportation [trånspå*'teijan] forsendel-
se, transport; deportation.
transposal [tråns'pouzal] omsætning, for-
flyttelse, transponering.
transpose [tråns'po^z] omsætte, omflytte,
transponere.
transposition [trånspa'zi/an] omflytning,
forandring, transponering.
transship [tråns'/ip] omlade, omskibe,
-ment omladning, omskibning.
transubstantiate [trånsab'stånjieit] for-
vandle, transubstantiation ['trånsabstån/i'ei-
Jan] forvandling (af brødet og vinen til Kristi
legeme og blod).
transuranic [trånsju' resnik] : ~ elements
transuraner.
Transvaal ["trånzva'l] : the - Transvaal,
transversal [trånz'va'sal] tværgående.
transverse ['trånzva's] tvær-, skrå-, skrå,
tværgående, tværskibs, -ly [trånz'va'sli] på
tværs, på skrå.
I. trap [trap] (subst.) fælde, snare, ruse;
faldlem ; vandlås ; et nord-engelsk boldspil ;
køretøj, jumbe; (si.) mund.
II. trap [trap] (vb.) fange, besnære; for-
syne med vandlås ; stille fælder, lokke, narre.
III. trap [trap] (bjergart) trap.
IV. trap [trap] pynte, udstaffere.
trapan [tra'pån] besnære, narre, lokke, for-
lede.
trap-door [itråp'då*] lem, luge, faldlem,
faldluge.
trapes [treips] farte om, drive om, føjte om.
trapeze [tra'pi'z] trapez (til gymnastik).
trapezium [tra'pi'zjam] trapez (geometrisk
figur).
trapper ['tråpa] pelsjæger.
trappings ['tråpiriz] pynteligt ridetøj, pynt,
stads.
Trappist ['tråpist] trappist-
trappy
439
triangular "T"
trappy ['trapi] fuld af snarer, lumsk.
traps ItråpsJ (si.) sager, pakkenelliker, ba-
gaye. grejer, kluns.
trapstairis) l'trap"stæ8(z)] faldtrappe.
trash- Itruj] attald, bras, sludder, dårlig
kunst el. litteratur.
trashy l'trajij værdiløs, unyttig.
trass ItråsJ trass (en jordart).
trauma l'trå'maj trauma, legemsbeskadi-
gelse, læsion, -tic Itrå'imåtik] traumatisk.
travail litråveU] ligge i fødselsveer; slide
og slæbe, slid og slæb, møje; fødselsveer.
travel [itråvl] (vb.) rejse, være på rejse, gå,
vandre; berejse, tilbagelægge; (om lyd. ild
etc.) bevæge sig, forplante sig; (subst.) rejse,
rejsebeskrivelse; - agency rejsebureau; ~
association turistforening; ~ third rejse på
tredie klasse, -led vidt berejst, rejsevant.
traveller l'tråvla] rejsende, berejst mand;
(commercial) ~ handelsrejsende, '•»'s cheque
rejsecheck. ~ 's tale fantastisk, overdreven
beretning, løgnehistorie.
travelling l'tråvliriJ rejsende, rejse-; ~
crane løbekran; ~ library vandrebibliotek;
— rug rejseplaid: ->' scholarship rejsestipen-
dium; ~- stairs rullende trappe.
traverse l'tråvos] på tværs, over kors ; kors-
lagt ; tvær- ; noget som lægges på tværs, uven-
tet hindring, streg i regningen, uheld, ind-
sigelse; tværskanse; tværbjælke, loftsbjælke;
sti (på klippeskråning el. gletscher) ; gennem-
krydse, gennemrejse, berejse, krydse; gøre
indsigelse mod, bestride, gendrive; traver-
sere.
travesty I'travisti] travestere, karikere, pa-
rodiere; travesti, parodi.
trawl [trå'l] trawl ; trawle, -er trawler.
tray [trei] bakke, tray-cloth bakkeserviet.
treacherous t'tretjaras] forrædersk, troløs,
upålidelig.
treachery l'tretjari] forræderi.
treacle l'tri'kl] mørk sirup, melasse; smi-
ger, søde ord.
treacly ['tri'kli] sirupsagtig; sukkersød (fx.
a '- smile).
I. tread [tred] (trod, trodden) træde, gå, be-
træde, stampe på; -~ water træde vande; "
on sby.'s toes træde en over tæerne.
II. tread Itred] trin, skridt, gang; trappe-
trin; slidbane; fugles parring.
treadle ["tredl] pedal, (et) tråd, fodtråd,
trædebræt; (på håndvæv) trampe, skammel.
treadmill [itredmil] trædemølle.
treason (itri'zn] forræderi, loyalitetsbrud,
troskabsbrud; high ~ højforræderi, -able for-
rædersk.
treasure ['tresa] skat, klenodie, rigdomme;
samle, opdynge, gemme; skatte (højt), sætte
pris på.
treasure-house ['tre38liaus] skatkammer.
treasurer ['tresara] kasserer.
treasure trove I'tresa'tro^v] skattefund,
funden skat.
treasury [itresari] skatkammer, hovedkasse,
finansministerium; First Lord of the Trea-
sury første skatkammerlord (nominel over-
finansminister; titlen indehaves oftest af
statsministeren); Secretary of the Treasury
(amr.) finansminister; ~ bench ministerbænk
(i underhuset); ~ bill skatkammerveksel.
treat Itri't] behandle, betragte; traktere;
underhandle (for om); traktement, under-
,> holdning; sjælden nydelse, svir, fryd; ~ of
handle om, dreje sig om; ~ sby. to st. trak-
tere en med ngt., forære en ngt. ; " oneself
to St. spendere ngt. på sig selv; have to ^
With have at gøre med; Sunday school ~
søndagsskoleudflugt; this is my ^ jeg gi'r
(denne omgang).
treatise i'tri'tiz, -is] afhandling.
treatment l'tri'tmanti behandling, kur,
mediart.
treaty l'tri'ti] overenskomst, traktat; trak-
tatmæssig (IX. '- rights) ; be in ~ with ligge i
underhandling med.
treble l'trebl] tredobbelt: gøre tredobbelt,
blive tredobbelt; høj, skingrende; diskant,
kvint.
tree Itri*] træ; stamtræ; blok (til fodtøj):
jage op i et træ, bringe i knibe; up a ~ (hg.)
i knibe, i forlegenhed. - -creeper træløber
(fugl). - -frog lovlrø.
trefoil l'trefoil, 'tri'foil] kløver; kløverblad
(ornament).
trek ItrekJ (vb.) udvandre; rejse med okse-
forspand (i Sydafrika); trække; (subst.) (be-
sværlig) rejse; udvandring.
trellis l'trelisj gitter, tremmeværk, sprin-
kelværk, espalier, -ed med gitter, tremme-.
tremole l'trembl] skælve, bæve, ryste, dirre;
skælven, bæven, rysten, dirren; be all or a ~
T ryste over hele kroppen; være i højeste grad
ophidset.
trembling litrembliri] skælvende, bævende,
rystende, dirrende; skælven, bæven, rysten,
dirren.
tremendous [tri'mendas] mægtig, vældig
stor, kolossal, voldsom, drabelig; frygtelig,
skrækkelig; - great (si.) mægtig stor.
tremor l'tremaj skælven, rystelse, gys.
tremulous I'tremjulasJ skælvende, dirrende,
ængstelig.
trench [tren/] grøft, skyttegrav; grave
skyttegrav el. grøft; kulegrave: - upon gøre
indgreb i; tangere, være på grænsen af.
trenchant l*trenjant] skarp, afgørende.
trench bomb håndgranat.
trencher l'trenjaj smørebræt; mad.
trencher-man : be a good ~- have en god
appetit.
trench mortar fodfolksmorter.
trend ItrendJ bøje, dreje, strække sig, gå i
en vis retning; retning, udvikling, tendens.
trental l'trentalj tredive sjælemesser,
trepan Itri'pån] trepan; trepanere.
trephine Itri'fi'nJ trepan; trepanere.
trepidation Itrepi'deijan] skælven, angst,
bestyrtelse.
trespass l'trespas] forse sig, gå ind på an-
denmands enemærker, gøre indgreb; over-
trædelse, skyld, synd; ejendomskrænkelse,
indgreb; forgive us our trespasses as we for-
give them that - against us toriad os vor
skyld som vi forlader vore skyldnere.
trespasser l'trespasa] overtræder (af ad-
gangsforbud); -s will be prosecuted (svarer
til) adgang forbudt for uvedkommende.
tress Ltres] krølle, lok.
trestle l'tresl] buk, understel.
tret ItretJ refaktie, godvægt; godtgørelse
for svind.
trews Itru'z] skotsktærnede bukser.
trey [trei] treer (i kortspil el. på tærning).
triad btraiadj trehed, samling af tre; tre-
klang.
trial [itraial] prøve, forsøg, undersøgelse;
prøvelse, gene; forhør, retslig behandling,
domsforhandling, rettergang; sag, proces;
prøve- (fx.'~ trip); on ~ på prøve; he is on
~ for murder han er anklaget for mord;
give him a - lade ham blive prøvet, gøre et
forsøg m. ham; - by fire ildprøve, jærnbyrd.
triangle l'traiångU trekant, triangel.
triangular Itrai'ångjula] trekantet.
"T triangulate
440
triunipli
triangulate [trai'ångjuleit] triangulere;
[trai'ångjulat] trekantet, bestående af tre-
kanter.
triangulation [traiangju'lei/an] triangule-
ring.
tribal I'traibl] stamme-, familie-.
tribe [traib] stamme; slægt, folkefærd.
tribesman ['traibzman] medlem af stamme.
tri bometer [trai'båmita] friktionsmåler.
tribulation [tribju'leijan] trængsel, mod-
gang, prøvelse.
tribunal [trai'bju'nal] domstol, ret; nævn
(fx. rent - huslejenævn).
tribunate ['tribjunét] tribunat, tribune
[•tribju'n] tribun; talerstol.
tributary ['tribjutari] skatskyldig, under-
ordnet, bi-; biflod, tribute ['tribju't] skat, tri-
but, anerkendelse, hyldest.
tricar ['traika'] trehjulet automobil.
trice [trais] (mar.) hale op; in a ~ i en
håndevending, i en fart.
trichin|a [tri'kaina] (pi. -æ [-i']) trikin.
trichinosis [trikiinousis] trikinose.
trichord ['traikå'd] trestrenget (instru-
ment).
trick [trik] kneb, fif, streg, trick, fidus,
kunststykke, behændighedskunst, list, under-
fundighed, kunstgreb; egenhed, vane, uvane;
stik (i kortspil); narre, bedrage; that will
do the " det er lige det der skal til; det
vil hjælpe Dem (, os, jer etc.); det vil være
tilstrækkeligt; a -^ of the senses et sanse-
bedrag; ~ sby. into doing st. narre en til at
gøre ngt. ; ~ out pynte, udstaffere; ~ sby. out
of his money franarre en hans penge.
trickery ['trikeri] lurendrejeri, svindel.
trickish ['triki/] snu, listig, upålidelig.
trickle ['trikl] trille, dryppe; ringe tilførsel
el. forsyning; dråbe.
trick-shooter kunstskytte.
trickster [itriksta] lurendrejer, svindler.
tricksy l'triksi] snu, listig; løssluppen, kåd,
skælmsk ; upålidelig ; fin, pyntet.
tricky [itriki] (om person) upålidelig, li-
stig; (om ting) drilagtig (fx. a ■^ lock); ind-
viklet, vanskelig (fx. a ~ problem).
tricolour I'traikAla] trefarvet flag, trikolore.
tricycle ['traisikl] trehjulet cykel.
trident ["traidant] trefork.
tried [traid] imperf. og perf. part. af try.
triennial ly [trai'eniali] hvert tredje år.
trifle [itraifl] bagatel, ubetydelighed, kende,
smule: trifli; drive spøg, lege, fjase; stick
at -s hænge sig i småting; not to ~ (el. be -d)
With ikke til at spøge med. -r ['traifla] pjan-
kehoved, overfladisk person.
trifling ["traifliii,] ubetydelig.
trifoliate [traiifo"liét] trebladet.
trifolium [trai'fouliam] kløver.
trifurcate [trai'fa'keit] dele sig i tre grene;
[trai'fa'kat] tregrenet.
I. trig [trig] standse, stoppe; fylde, proppe;
rigge ud, gøre fin; (subst.) bremseklods;
(adj.) net, pæn, flot.
II. trig. fk. f. trigonometry.
trigger ["triga] aftrækker; pull the ^ tryk-
ke af ; - guard aftrækkerbøjle.
trigonometric(al) Itrig9n8imetrik(l)] trigo-
nometrisk.
trigonometry [triga'nåmitri] trigonometri.
trike [traik] trehjulet (barne)cykel.
trilateral Itrai'låtaral] tresidet.
trilby ['trilbi], - hat blød filthat.
trilingual [trai'lirigwal] på tre sprog; tre-
sproget, som behersker tre sprog.
trill [trilj (subst.) trille; (vb.) slå triller,
trille.
trillion ['triljan] trillion: (amr.) billion,
trilogy ['triladsi] trilogi.
I. trim [trim] bringe i orden ; pudse (fx. the
wick of a lamp); studse, klippe (fx. one's
moustache) ; pynte (fx. a hat) ; trirame, lempe,
bringe til at ligge på ret køl ; lempe sine
anskuelser efter omstændighederne; T irette-
sætte; ~ oneself up gøre sig i stand.
II. trim [trim] orden, form (fx. in good - ),
helbredstilstand, sindstilstand; (mar.) am-
ning; in fighting ~ klar til kamp.
III. trim [trim] pæn, i god orden; velbyg-
get, velformet.
trimmer ['trime] en som pudser, klipper,
trimmer etc.; redskab hertil (se I. trim);
(holdningsløs) opportunist.
trimming [itrimiii] pudsning, klipning,
trimning; pynt, besætning; tilbehør; sirlige
talemåder.
trinal ['trainal], trine [train] tredobbelt.
tringle ['tringl] gardinstang.
trinitarian [trini'tæarian] treenigheds-.
Trinity ["triniti] treenighed; ~ House (in-
stitution i London som administrerer fyr-,
lods- og vagervæsenet i Storbritannien) ; ~-
Sunday trinitatis, søndag efter pinse.
trinket ["trinkit] smykke, nipsgenstand;
bagatel.
trio ['triou] trio, terzet; (fig.) trekløver.
I. trip [trip] trippe; snuble; begå en fejl,
fejle, fortale sig; spænde ben (for); ~ up
snuble, spænde ben for; (mar.) brække (et
anker) løs (fra havbunden) ; ~ sby. up gribe
én i en fejl (el. usandhpd).
II. trip [trip] tur, udflugt, rejse; snubien;
fejltrin; fortalelse.
tripartite ["trai'pa'tait] tredelt, afsluttet
mellem tre. tri partition [traipa^'tijan] tre-
deling.
tripe [traip] kallun; bras (især om littera-
tur), sludder.
tripedal [trai'pi'dl] trefodet.
triphthong [•trifl)åii] triftong, trelyd.
tri pi ane ['traiplein] flyvemaskine med tre
bæreplaner.
triple ['tripl] tredobbelt, trefoldig; tredob-
le(s).
triplet ["triplet] samling af tre, tre rim-
linier; trilling.
triplicate ['triplikét] tredobbelt, trefoldig;
triplikat; in ~ i tre eksemplarer, triplication
[tripliikeijan] tredobling, tripl icity [triipli-
siti] tredobbelthed.
tripod ['traipåd] trefod.
I. Tripoli ['tripoli] Tripolis.
II. tripoli [itrippli] trippelse.
Tripolitan [tri'pålitan] (adj.) tripolitansk.
tripos [itraipås] (navn på en eksamen ved
universitetet i Cambridge).
tripper ['tripa] deltager i udflugt, turist på
kortvarigt besøg.
tripping ['tripin] let på foden, trippende;
trippen, dansen.
triptych [itriptik] triptykon (tredelt bil-
lede, især altertavle), fløjalter.
trireme ['trairi'm] treradåret fartøj.
trisect [trai'sekt] tredele.
trisection [trai'sekjan] tredeling.
trisyllabic ['traisi'labik], -al trestavelses-.
trisyllable [trai'silabl] trestavelsesord.
trite [trait] forslidt, fortærsket, banal.
Triton ['traitnj Triton.
triturate ['tritjareit] knuse, pulverisere,
male.
trituration [trit ja'rei Jan] knusning, pulve-
risering.
triumph ['tiaiamf] triumf, sejr; triumferr.
triumphal
441
IruiKalion |
-al [traiiAmfal] triumf-, triumferende, trium-
phant [trai'Amfant] triumferende, sejrende,
triumf-, sejrs-.
triumvir [trail Amv8] triumvir, -ate [trai-
lAmviret] triumvirat.
triune ['traiju'n] treenig.
trivet ["trivit] trefod; right as a trivet
fuldstændig i orden, frisk som en fisk.
trivial [itrivjal] ubetydelig, ligegyldig, -ity
[trivi'åliti] ubetydelighed, banalitet, bagatel.
trivi um ['triviam] trivium (de tre viden-
skaber: grammatik, logik, retorik).
trocar ["trouka'] troicart (et instrument til
punktur).
trochaic [troikeiik] trokæisk; trokæisk vers.
trochee ['tro^ki] trokæ.
trod [tråd] imperf. af tread.
trodden ['trådn] perf. part. af tread.
troglodyte ["tråglodait] hulebeboer.
troika ("troika] troika (russisk vogn med
trespand).
Trojan [»troudsan] trojansk; trojaner.
I. troll [troul] tralle, synge; fiske med blink
el. spinder, dørge.
II. troll [troul] trold.
trolley ['tråli] trolje, dræsine. ~ -bus trol-
leyvogn. ~ -car (amr.) sporvogn.
trollop [itrålap] sjuske, tøjte.
trombone ["tråmbøun] basun.
troop [tru"p] trop, skare, ryttertrop; eska-
dron; (pi.) tropper, krigsfolk; (vb.) gå flokke-
vis, myldre, samle sig i flokke, marchere,
drage hastigt af sted; - the colours føre
fanen til fløjen.
troop carrier troppetransportmaskine.
trooper ["tru'pa] kavallerist; (amr. og au-
stralsk) bereden politibetjent; swear like a ~
bande som en tyrk.
troop-ship [itru'pjip] troppetransportskib.
trope [tro"p] trope, billedligt udtryk.
trophy ['trouflj trofæ, sejrstegn; (sports-)
præmie.
tropic Ctråpik] vendekreds; the -s troperne,
-al tropisk.
trot [tråt] trave, lunte, traske; lade trave;
trav; luntetrav; rolling; ~ along stikke af; !
~ out køre frem med, fremføre, bringe frem,
fremdrage; ~ round T føre rundt i (fx. I'll ~
you round Oxford); on the ~ i aktivitet;
keep sby. on the ~ holde en stadig beskæfti-
get, give en fuldt op at bestille.
troth [trøuj)] (gml.) sandhed; tro, ord;
plight one's ~ skænke sin tro.
trotter ['tråta] traver (om hest) ; pig's -s
grisetæer.
troubadour ['tru'badua] troubadour.
I. trouble [trAbl] plage, forstyrre, volde
ulejlighed (fx. I am sorry to ~ you); pine,
volde smerte ; besvære ; være ked af det, be-
kymre sig; - to write gøre sig den ulejlighed
at skrive; may I ~ you for the bread må jeg
bede Dem række mig brødet; be -d about st.
være bekymret over ngt. ; -d waters rørt
vande.
II. trouble [trAbl] bekymring; uro, forstyr-
relse; sygdom, skavank (fx. his old heart ~ ) ;
vanskelighed, besvær; ulejlighed (fx. no ~
at all, I assure you); vrøvl (fx. ~ with the
police); make ~ yppe kiv; ask for ~ skabe
sig vanskeligheder; selv være ude om det.
troublesome ['trAblsam] besværlig (fx. a ^
cough), vanskelig (fx. a ~ job, a ~ child).
trough [traf] trug, kar; rende; bølgedal; (i
meteorologi) lavtryksrende.
trough fault (geologisk udtryk) gravsænk-
ning.
trounce [trauns] prygle, gennemhegle.
troupe [tru'p] trup (af skuespillere), teater-
selskalD.
trousering [itrauzarin,] benklædestof.
trousers ['trauzaz] bukser, benklæder.
trousseau ['tru'so"] brudeudstyr,
trout [traut] forel, ørred.
trowel ["traual] murske; planteske; af-
pudse; lay it on with a ~ smøre tykt på.
I. troy itroi] : ~ weight guld- el. sølvvægt,
apotekervægt.
II. Troy [troi] Troja.
truancy [itru'ansi] driveri, skulkeri.
truant ['tru'ant] skulkende; skulker; play
~ skulke.
truce [tru's] våbenstilstand, hvile, kort
frist, ophør.
I. truck [trAk] (vb.) drive tuskhandel, tuske,
bortbytte; (subst.) bytte, tuskhandel; ragelse;
betaling i varer; (amr.) grønsager; have no
~ with sby. ikke have ngt. at gøre med en.
II. truck [trAk] (betegnelse for forskellige
vogntyper, bl. a. blokvogn, åben godsvogn,
trækvogn til bagage på jernbaneperron) ;
(amr. ogs.) lastbil.
III. truck [trAk] flagknap; (mar.) klåde.
truckage ['trAkids] transport; betaling for
transport.
truck-gardening (amr.) handelsgartner!.
truckle ['trAkl] krybe, bøje sig ydmygt,
logre. ~ -bed lav seng på ruller (til at skyde
ind under en større), -r servil person, spyt-
slikker.
truck system ['trAkisistam] betaling af ar-
bejdsløn i form af varer.
truculence ['trAkjulans] vildhed, råhed;
stridbarhed. truculent ['trAkjulant] barba-
risk, vild, frygtelig; arrogant, storsnudet;
stridbar.
trudge [trAd3] traske; trasken; travetur.
true [tru*] sand (fx. a ^ story), nøjagtig
(fx. a ~ copy) ; egentlig (fx. the ~ cocoa tree) ;
tro (to mod) ; come ~ slå til, gå i opfyldelse;
it is ~ (ogs.) ganske vist, rigtignok. true|-blue
ægte blå; (fig.) vaskeægte, urokkelig tilhæn-
ger (af et parti etc.). ~ -bred af ægte race;
gennemdannet. " -hearted tro, oprigtig. ~
-love hjertenskær.
truffle [itrAfl] trøffel.
truism [itru'izm] selvindlysende sandhed,
banalitet.
trull [trAl] skøge; letbenet fruentimmer;
sjuskedorte.
truly [itru*li] med sandhed; oprigtigt, tro-
fast; nøjagtigt; I can ~ say jeg kan med
sandhed sige; Yours ~ ærbødigst (foran un-
derskriften i et brev).
I. trump [trAmp] trumf; knop, kærnekarl;
stikke med trumf, spille trumf; no -s sans
(i bridge); turn up -s falde heldigt ud, have
held med sig.
II. trump [trAmp] bedrage; -ed up opdig-
tet.
III. trump [trAmp] trompet ; trompetskrald ;
the ~ of doom, the last ~ dommedagsbasu-
nen.
trumpery ['trAmpari] bras, sludder; for-
loren, intetsigende, tarvelig.
trumpet ['trAmpit] trompet; tragt (fx.
gramophone ~); trompetstød; forkynde, ud-
basunere; blow one's own ~ rose sig selv,
prale. ~ -call trompetstod, hornsignal; sig-
nal til handling.
trumpeter ['trAmpita] trompeter, trompet-
blæser.
truncate ['trAnkeit] afstumpe, forkorte,
lemlæste, afskære; - leaf lige afskåret blad;
-d cone keglestub. truncation [trATi'keiJan] af-
j truncheon
442
tuna
stumpning, forkortning, lemlæstelse, afskæ-
ring.
truncheon ['trAnJan] knippel, kommando-
stav, politistav.
trundle (itrAndl] (vb.) rulle, trille; (subst.)
rulle, valse.
trunk ItrAiik] (træ)stamme, bul; krop;
kuffert; hovedledning, hovedlinje; (elefants)
snabel; -s, - drawers korte underbukser;
swimming -s badebukser; ~ call mellembys
telefonsamtale, udenbys opkald, -fish kuffert-
fisk. - -hose [itrArikhouz] (gml.) pludderho-
ser. " -line hovedbane, hovedlinje, hovedled-
ning.
trunnion [itrAnjan] tap.
truss ItrAs] knippe (hø el. halm), bundt;
klase; brokbind; spærfag; (vb.) støtte, af-
stive; binde sammen; ~ up klynge op; truss
(and belt) maker bandagist.
I. trust [trAst] tillid; betroet hverv, tillids-
post; overdragelse til forvaltning; betroet
formue (el. bo); trust, ring, sammenslutning;
on " på kredit; take st. on - tro på ngt.
uden at forlange el. skaffe sig bevis, tage ngt.
for gode varer; ~ corporation forvaltnings-
institut; ~ funds båndlagte midler; position
of - betroet stilling.
II. trust ItrAst] (vb.) stole på, have tillid til
(fx. I ~ him); betro (sby. with st. el. st. to
sby. en ngt.) ; tro, håbe oprigtigt (fx. I - you
are keeping well); have tillid; we must ~ to
meeting someone vi må løbe an på at møde
nogen.
trustee [trA'sti'] tillidsmand, kurator, vær-
ge; ~ of a bankrupt's estate bestyrer af fal-
litbo; ~ investment pengeanbringelse med
sikkerhed som for umyndiges midler; The
Public Trustee (svarer omtr. til) overformyn-
der, overformynderiet, -ship egfenskab som
tillidsmand osv., værgemål.
trust|ful CtrAstful] tillidsfuld, -less upålide-
lig, utroværdig, -worthy l-wa'Qi] pålidelig, til-
forladelig.
trusty l'trAsti] pålidelig, trofast, tro.
truth [tru*|)] sandhed; sanddruhed, sand-
færdighed; nøjagtighed, rigtighed; trofast-
hed, troskab; in ~ i sandhed; to tell the -
(ogs.) sandt at sige; ~ in advertising ærlig
reklame, -ful sandfærdig, sanddru, -less
usand ; troløs.
I. try Itrai] (tried, tried) prøve, forsøge;
sætte på prøve (fx. his patience was tried);
anstrenge, tage på (fx. it tries the eyes) ;
plage (fx. illness tries me); behandle (fx.
a case en retsag) ; he was tried for murder
han var anklaget for mord; ~ one's best
gøre sit bedste; you must ~ harder du
må gøre dig mere umage; a tried friend en
prøvet ven; ~ by court-martial stille for en
krigsret; ~ on prove (fx. ~ a coat on); ~ it
on (ogs.) „se om den går" ; ~ out rense, raf-
finere, omsmelte; gennemprøve, prøve i prak-
sis.
II. try [trai] T forsøg; come and have a •-
kom og prøv; have another ~ prøv igen.
trying [itraiiri] trættende, vanskelig, ube-
hagelig, pinlig.
trysail Mtraiseil], (mar.) [traisl] gaffelsejl.
tryst (traist, trist] stævnemøde, mødested;
sætte stævne.
tsar (za'l se Czar.
tsetse I'tsetsi] tsetseflue.
T. U. fk. f. Trade Union.
tub [tAb] balje, bøtte, fjerding, badekar
bad; langsom og klodset båd, pæreskude
sætte i en balje, bade, vaske, -by hultlydende
tyk og rund.
tube [tju"b] rør, tube; cykelslange; kanal,
kar (i dyriske el. plante-legemer); kanyle;
underjordisk jernbane.
tuber l'tju'ba] knold, rodknold, udvækst.
tubercle l'tju'bakl] knude: tuberkel.
tubercular Itju'iba'kjula] tuberkuløs; knud-
ret.
tuberculin [tju'"ba*kjulin] tuberkulin, tu-
berculosis [tjuba'kjuilo"sis] tuberkulose.
tuberculous ltju''ba"kjulas] tuberkuløs.
tuberose ['tju'barouz] (planten Polianthes
tuberosa) tuberose.
tuberous l'tju'baras] knoldet.
tubing l'tju'biriJ rør, slange, rørsystem;
ventilgummi.
tub-thumper ['tAbpAmpa] en der holder
brandtaler, svovlprædikant.
tubular l'tju'bjula] røriormet; -^ boiler rør-
kedel; ~ bone rørknogle; ~ furniture stål-
møbler.
T. U.C. fk. f. Trade Union Congress.
tuck ItAkJ samle sammen, indpakke, gem-
me; (subst.) læg; (si.) slik, gux, lækkerier;
~- away gemme bort; ~ in stikke (el. stoppe)
ind, „putte" (i seng) ; (si.) guffe i sig, få et
kraftigt foder; - up helte op. smøge op.
I. tucker ['tAka] : in one's best bib and "
i stiveste puds.
II. tucker I'tAka] (si.) mad.
tucket l'tAkit] trompetstød, fanfare.
tuck|-in l'tAk'inJ, ^ -out rigeligt måltid.
— shop bolsjebutik.
Tudor I'tju'daj.
Tuesday l'tju'zdi, itju'zdei] tirsdag.
tufa [itju'laj tufsten.
tufaceous Itju'ife'/as] tufagtig.
tuft ItAft] dusk, kvast, tot; fipskæg; ad-
skille i kvaster, ordne i duske, -ed som er
(, sidder etc.) i en dusk el. tot. ~ -hunter
(gml.) spytslikker, snob. -y dusket.
tug ItAg] hale, trække, slæbe, bugsere;
træk, ryk; bugserbåd; - at hale i; -^ of war
tovtrækning; styrkeprøve.
tuition Ltju'ijan] undervisning, vejledning,
-al, -ary undervisnings-.
tulip l'tju'lip] tulipan.
tulle Itju'l] tyl.
tumble L'tAmbi] (vb.) tumle, falde omkuld,
trimle; styrte sammen, kaste sig frem og
tilbage, boltre sig, slå kolbøtter, kaste, vælte;
rode i, forkrølle, bringe i uorden; (subst.)
fald, styrt; kolbotte; uorden, urede; ~ to
(si.) fatte, forstå; tage fat på. ~ -down fal-
defærdig, forfalden.
tumbler l'tAmbla] ølglas, vandglas; akro-
bat, gøgler; tumler (en duerace).
tumbrel l'tAmbral], tumbril l'tAmbril] kær-
re, ammunitionsvogn, bøddelkarre.
tumefaction Itju'mi'fåkjan] opsvulmen, hæ-
velse.
tumefy ['tju'mifai] (bringe til at) hovne.
tumescence ltju*'mesns] opsvulmen, hæ-
velse.
tumid ['tju'mid] ophovnet, hævet; svulstig.
-ity [tju'imiditi] ophovnen, hævelse; svul-
stighed.
tummy [itAmi] mavse (i børnesprog).
tumour l'tju'ma] svulst.
tumult ['tju'mAlt] tummel, forvirring, tu-
mult, oprør, st&rk ophidselse, -uary [tju-
•niAltjuaril forvirret, stormende, oprørsk,
-uous Itju'mAltjuasJ forvirret, vild, stormen-
de, oprørt, heftig.
tumul|us l'tju'mjulas] (pi. -i [-ai] ) hø j , grav-
høj.
tun [tAn] tønde, fad; fylde på tønder.
tuna Ctju'na] (is, k£<,lifornisk) tunfisk.
tunable
443
turnover
tunable ['tju'nabl] som kan stemmes; vel-
klingende, harmonisk.
tundra [itAndia] tundra.
tune Itju'n] melodi, tone, stemning, har-
moni; (vb.) stemme, istemme; ~ in afstem-
me, stille ind; ~ in on stille ind på; - out
udskille; ~ up stemme, stemme i, spille op;
be in ~ være stemt, spille (el. synge) rent;
be in ~ with harmonere med, være på bølge-
længde med; out of ~ falsk, forstemt; be out
of ~ with ikke harmonere med, ikke være på
bølgelængde med; to the - of £80 til (el. for
el. med) et beløb af ikke mindre end £80;
change one's ~ anslå en anden tone. -ful vel-
klingende, musikalsk, -less uharmonisk,
umusikalsk.
tuner l'tju'na] klaverstemmer; afstem-
ningsapparat.
tungsten [itAnstan] tungsten, wolfram.
tunic litju'nikj tunika, bluse, våbentrakke;
hinde.
tuning l'tju'niri] afstemning, indstilling
(radio); - coil afstemningsspole.
tuning|-fork stemmegajffel. ~ -hammer stem-
menøgie.
Tunis l'tju'nis] Tunis (byen).
Tunisia Itju'nizia] Tunis (landet).
tunnel l>tAn(8)lJ tunnel; akselgang; bygge
en tunnel (under el. igennem).
tunny l'tAni] tunfisk.
tup ItAp] vædder.
tu quoque I'tju'ikwoukwi] tak i lige måde
(som svar på en beskyldning).
turban L'ta'ban] turban, -ed med turban.
turbary l'ta'bari] tørvemose; ret til tørve-
skær.
turbid ['ta'bid] grumset, uklar, forvirret.
turbinate l'ta'binét] topformet.
turbine l'ta'bainj turbine.
turbot l'ta'bat] pighvarre.
turbulence i'ta'bjulans] forvirring, uro;
uregerlighed, voldsomhed, heftighed.
turbulent lita'bjulant] oprørt, urolig;
uregerlig, voldsom, heltig.
Turcoman l'ta'koma'n] turkoman.
turd Ita'd] lort.
tureen ttju'ri'n] terrin.
I. turf Ita'f] grønsvær, tørv; græsplæne;
væddeløbsbane, hestevæddeløb; dække med
græstørv; be on the ^ (ogs.) give sig af med
væddeløb.
II. turf [ta'f] (vb.): ~ sby. out smide en ud.
turfite l'ta'fait] hestesportsmand.
turfy lita'fl] græsrig, græstørvagtig; vædde-
løbs-.
turgescence [ta'idsesns] opsvulmen, saft-
spænding; svulstighed.
turgid [ita"d3id] hævet, opsvulmet; svulstig.
turgidity lta''d3iditi] hævelse, opsvulmet
tilstand ; svulstighed.
Turk Ita'kJ tyrk; a regular young ~ en
ustyrlig krabat.
Turkestan Ita'ki'stån].
Turkey l'ta'ki] Tyrkiet; tyrkisk, turkey
["ta'ki] kalkun; - -cock kalkunsk hane.
Turkish L'ta'kiJ] (subst. og adj.) tyrkisk;
~ bath romersk bad; " towel frottéhånd-
klæde.
Turkoman [ita'koma'n] turkoman.
turmoil ["ta'moil] tummel, forstyrrelse.
I. turn Ita'n] dreje; vende (fx. ~ one's car);
turnere (fx. ^ a compliment); gøre (fx.
thunder -s milk sour) ; forvandle (fx. ~ water
into wine); oversætte (into til); omgå (fx. ~
the enemy's flank); vende sig, dreje; vende
om (fx. it is time to ~ now); blive (fx. ~
sour); gå over til at være, (gå hen og) blive
(fx. ^ traitor); blive sur (fx. the milk has
-ed);
(forskellige forb.) ^ sby. 's brain gore en
sindssyg; ~ the corner dreje om hjørnet, gå
bedre tider i møde, overstå krisen ; ^ the
edge of the knife gøre knivsæggen sløv; he
did not " a hair han fortrak ikke en mine;
she -ed his head bun fordrejede hovedet på
ham; ~ an honest penny tjene lidt på en pæn
måde; ~ the scale få vægtskålen til at synke;
■^ one's stomach få det til at vende sig i én,
give én kvalme; ~ tail stikke af, løbe sin vej ;
not know which way to •^ ikke vide sine le-
vende råd; once he has made up his mind,
nothing will - him når først han har taget
en beslutning, kan intet få ham fra den ;
(forb. m. præp. el. adv.) ~ against vende
imod, ophidse imod; vende sig fjendtligt
imod; ~ away jage bort, afskedige; vende
sig bort; - down dæmpe (fx. ~ down the
light); afvise (fx. ~ down a proposal); ~ in
vende indad (fx. ~ in one's toes); gå i seng;
lade indgå i handelen (som delvis betaling) ;
~ off (adv.) afskedige; dreje af for, lukke
for (fx. - off the water); ~ on (adv.) dreje
op for, åbne for; ^ on the light tænde; ~ out
vise ud, jage bort; sende på græs; producere,
levere; slukke; vende udad; tørne ud, gå ud,
rykke ud; vise sig at være; ~ out a room
flytte møblerne ud af et værelse for at gøre
rent; -<- out well falde godt ud; well -ed out
velklædt; ~ over vende (fx. ~ over the pages
of a book); overdrage; overveje; have en om-
sætning på; vende sig; - over a new leaf
tage skeen i den anden hånd; - sby. round
one's little finger vikle én om sin lillefinger;
~ round a ship ekspedere (losse og/el. lade)
et skib; ~ to henvende sig til (fx. ~ to sby.
for help); ~ to account udnytte; drage for-
del af; - to (adv.) tage fat; ~ up dukke op,
arrivere, vise sig, ankomme ; skrue op (for) ;
slå op (fx. ~ up a word in the dictionary);
smoge op; vække væmmelse hos; ~ up one's
nose at rynke på næsen ad; the sight -ed me
up jeg væmmedes ved synet; ~ up one's toes
T krepere, kradse af; wait for something to
~ up vente på at der skal vise sig ngt. ; ~ a
child up vende enden i vejret på et barn;
~ (up)on vende sig Ijendtligt imod, angribe;
dreje sig om, stå og falde med.
II. turn Ita'nJ omdrejning, drejning; bøj-
ning, runding, tørn; anfald; vending (fx. a
~ for the better) ; forskrækkelse (fx. you gave
me such a -- ) ; tur (fx. it is your ~ now);
skifte (fx. the ~ of the century); artistnura-
mer, nummer (fx. an entertainment with
several good -s) ; varietéskuespiller; varieté-
skuespillerinde; by -s, ~ and ~ about skifte-
vis, el ter tur; one good ~ deserves another
den ene tjeneste er den anden værd; done to
a ~ stegt (el. kogt) som det skal være (hver-
ken for meget eller for lidt); it will serve my
" det vil passe i mit kram; serve one's ~
(ogs.) gøre sin nytte; take -s at rowing skif-
tes til at ro.
turncoat ['ta'nko"t] vendekåbe.
turner ['ta'na] drejer.
turnery l'ta'narij drejerarbejde.
turning l'ta'niii] drejning; omdrejning;
gadehjørne, sving; omgående bevægelse;
take the wrong -~ (fig.) komme på afveje. —
-lathe drejebænk. - -point vendepunkt. ^
-tool drejestål.
turnip lita'nip] turnips, rybsroe, havéroe.
turn|key ['ta'nki'] slutter. ~ -out produk-
tion; udstyr; køretøj med forspand; strejke;
antal tilskuere (el. tilhørere), -over omsæt-
I turnpike
444
two-handed
ning. -pike ve.ibom. ~ -screw skruetrækker,
-spit stege vender, -stile korsbom*, tælleappa-
rat, -stone (zo.) stenvender. ~ -table dreje-
skive, pladetallerken. ~ -up mudder, ballade;
opslag (på bukser).
turpentine ['ta'pantain] terpentin.
turpitude ['ta'pitju'd] skændighed, lav-
hed.
turquoise ['ta'kwa'z] turkis; turkisfarvet.
turret ["tArit] lille tårn, kanontårn. -ed
tårnformet, med tårne.
I. turtle ['ta'tl] turteldue.
II. turtle [<t8'tl] havskildpadde; turn -
kæntre; green ~ spiselig skildpadde.
turtle|-dove turteldue. ~ -neck sweater
sweater med rullekrave. ~ -shell skildpadde-
skal, skildpadde. ~ -soup skildpaddesuppe.
Tuscan ptAskan] toskansk; toskaner; ~-
order toskansk arkitektur.
I. tush [tA/] (gml.) pyt! snak!
II. tush [tAj] hjørnetand (hos hest).
tusk ItAsk] stødtand; støde, stange, spidde.
tusker ['tAska] voksen elefant, voksen vild-
orne.
tussive [itAsiv] hoste-.
tussle [itAsl] kamp, dyst; slås.
tussock [itAssk] tot, dusk, tue, græspude.
tut [t, tAt] (lyd, som udtrykker utålmodig-
hed, foragt, dadel).
tutelage ['tju'tilidsl formynderskab, tutelar
[-la], tutelary [-lari] som har formynderskab;
beskyttende, skyts-.
tutor ['tju'ta] lærer, huslærer, hovmester,
universitetslærer der vejleder i studierne;
formynder; undervise, oplære, hovmesterere,
-ess lærerinde, guvernante.
tutorial [tju'tå'rial] lærer-; time hos ens
'tutor'.
tutorship ["tju'te/ip] stilling som tutor;
vejledning; formynderskab.
tutti-frutti ["tuti ifruti] tutti frutti (dessert
af blandede frugter).
tu-whit [tul wit] uhu! (uglens tuden),
tu-whoo [tu'wu'] uhu! (uglens tuden).
tuxedo [tAk'si'do«] (amr.) smoking.
T. V. fk. f. television.
T. V. A. fk. f. Tennessee Valley Authority.
twaddle ['twådl] vrøvle; vrøvl, -r vrøvle-
hoved.
twain [twein] (poet.) tvende; in ~ itu.
twang [twåri] (vb.) knipse (på spændt
streng el. strengeinstrument) ; snøvle, tale
med næselyd; (subst.) knips, skarp lyd (af
en spændt streng); (nasal) ~ næselyd, na-
sallyd.
twangle ['twångl] klimpre.
'twas [twåz, twaz] = it was.
twayblade ['tweibleid] fliglæbe (en plante).
tweak [twi'k] klemme, knibe, rykke; knipse
(fx. ~ a string); kniben, ryk.
tweed [twi'd] tweed.
tweedledum and tweedledee ['twi'dl'dAm en
'twi'dl'di'] hip som hap.
tweedy [itwi'di] tweedlignende, tweedagtig;
klædt i tweed.
'tween [twi'n] fk. f. between mellem.
'tween-decks ['twi'ndeks] mellemdæk.
tweeny [itwi'ni] T hjælpepige.
tweet [twi't] kvidder; kvidre.
tweezers ['twi'zez] niptang, pincet; a pair
of ~ en pincet.
"twelfth [twelfj)] tolvte. ~ -day helligtre-
kongersdag. — -night helligtrekongersaften.
twelve [twelv] tolv. -mo ['twelvmo"] el. l2mo
duodez. -month år. -pence shilling.
twentieth l'twentiiX)] tyvende; tyvendedel.
twenty ['twenti] tyve.
twerp [twa'p] (si.) skvat, skrog, ubehagelig
fyr, kedelig fyr.
twice [twais] to gange, dobbelt; king ~ (i
kortspil) kongen anden; ~ two are four to
gange to er fire; ~ as much dobbelt så meget;
has ~ the strength er dobbelt så stærk; think
~ betænke sig; not think ~ about glemme,
ikke tænke mere på ; ikke betænke sig på (fx.
I shouldn't think ~ about refusing his offer) ;
I did not wait (el. have) to be told ~ det lod
jeg mig ikke sige to gange. ~ -told gentaget,
forslidt, gammel.
twiddle [itwidl] (vb.) dreje, trille; lege
med; ~ one's fingers (el. thumbs) trille tom-
melfingre, ikke have ngt. at bestille.
twig [twig] kvist, lille gren; T fatte, be-
gribe; hop the ~ (si.) kradse af, dø.
twiggy [itwigi] fuld af kviste, kvistlignende.
twilight ['twailait] tusmørke, skumring;
dunkel, halvmørk; ~ of the gods ragnarok;
- sleep tågesøvn, halvt bevidstløs tilstand
hos fødende kvinde.
'twill [twil] fk. f. it will.
twill [twil] kipre; kipret; kiper.
twin [twin] tvilling; mage; passe sammen.
~ -born tvillingfødt. ~ brother tvillingbro-
der.
twine [twain] sno, omslynge, spinde; slynge
sig sammen, bugte sig; sammenslyngen, sno-
ning; hyssing, sejlgarn, bindegarn.
twiner ["twaina] slyngplante.
twinge [twinds] knibe, stikke, føle en stik-
kende smerte; stik, stikkende smerte; an-
fægtelse; my side -s jeg har stikkende smer-
ter i siden; a ~ of conscience et anfald af
samvittighedsnag.
twinkle ['twirikl] blinke, blinke med, stråle,
tindre; glimt, tindren, blinken; in a ~ på et
øjeblik, twinkling [itwiiiklin] blinken; in the
~ of an eye på et øjeblik, i en håndevending.
twin screw dobbeltskrue.
twirl [twa'l] hvirvle, dreje, dreje sig rundt,
snurre; omdrejning, hvirvel.
I. twist [twist] vride, sno, flette, omvinde,
fordreje, forvride, forvrænge; sno sig; snyde,
bedrage; ~ about, ~ and turn vende og dreje
sig.
II. twist [twist] (subst.) tvist, silketråd,
snor; dukke (garn); lille tobaksrulle; sno-
ning, forvridning; uærlighed, karakterska-
vank, moralsk slagside; T appetit.
twistdrill spiralbor.
twister ['twista] en som vrider, snor osv. ;
svindler, snyder; vanskelig opgave; hals-
brækkende ord; skruebold; (amr.) tornado,
hvirvelstorm.
twisty ['twisti] snoet, bugtet; uærlig, upå-
lidelig.
twit [twit] drille, spotte, bebrejde.
twitch [twit/] nappe, rykke, rive; fortræk-
ke sig (fx. his face -ed with pain); nap, ryk;
trækning.
I. twitter ['twite] kvidren; munter pludren,
skælven; be all of a ~, be in a ~ være nervøs.
II. twitter [ifwita] kvidre; fnise; være lidt
nervøs.
'twixt fk. f. betwixt imellem.
two [tu*] to; (subst.) total; one or two een
eller to, et par (stj^kker), to-tre; in two itu, i
to stykker; by twos to og to, parvis; I can
put two and two together (fig.) jeg kan stave
og lægge sammen.
two-edged ['tu'edsd] tveægget.
two-faced ['tu'feist] falsk.
twofold ['tu-fould] dobbelt.
two-handed ['tu'håndid] tohånds-; to-
mands-.
IwopClHO 4
twopence f'tApansl to pence.
twopenny ["tApani] til to pence; tarvelig;
(si.) hoved; ~ bioods røverromaner. - -half-
penny til to og en halv penny; tarvelig, ube-
tydelig.
two-ply [itu*'plai] 2-slået, dobbeltvævet.
two-seater to-personers bil.
twosome ['tu'sam] udført af to; spil hvori
kun to personer deltager.
two-speed ['tu'spi'd] 2-gearet.
two-step ['tu'step] twostep.
tycoon [tai'ku'n] : industrial - industri-
baron.
tying ['taiiri] præsens part. af tie.
tyke [taik] køter; bondeknold.
tympanum [itimpanam] trommehule, trom-
mehinde.
Tyne [tain] : the ~ Tynefloden; the Tyne-
side Tyne-distriktet.
type [taip] type, skrift; forbillede, mønster,
præg; skrive på maskine, -script maskinskre-
vet manuskript.
type-setter ['taipseta] sætter, sættemaskine.
typewrite ['taiprait] skrive på maskine.
typewriter ['taipraita] skrivemaskine; ~
ribbon farvebånd.
typhoid ['taifoid] fever tyfoid feber.
typhoon [tai'fu'n] tyfon.
typhus [itaifas] plettyfus.
typical [itipikl] typisk, karakteristisk (of
for) ; be ~ of (ogs.) symbolisere, varsle.
typification [tipifi'keiXan] varslen, symboli-
seren.
typify [itipifai] være et typisk eksempel
på; symbolisere.
typist ['taipist] maskinskriver (ske).
typographer [tai'pågrafa] typograf, typo-
graphical [taipo'gråflkl] typografisk, typo-
graphy [tai'pågrafi] typografi.
tyrannicai [tai'rånikl] tyrannisk.
tyrannicide [tai'rånisaid] tyran-mord, ty-
ran-morder.
tyrannize ['tiranaiz] (over) tyrannisere.
tyranny [ttirani] tyranni.
tyrant ['tairant] tyran.
I. tyre ['taia] hjulring, hjulbandage; luft-
ring, gummiring, dæk; ~ chain snekæde; ~
iron, ~ lever dækjern.
II. Tyre ['taia] Tyrus.
ty ro [itairou] begynder.
Tyrol [itirsl, tiirøul],
Tyrolese [tiro'li'z] tyrolsk; tyroler(inde).
tzar etc. se czar etc.
uiialloytHl II
U
U Iju-].
Ubiquitarian [ju'bikwi'tæarian] ubikvita-
rier, tilhænger af læren om Kristi allesteds-
nærværelse.
ubiquitous [ju'bikwitas] allestedsnærvæ-
rende.
ubiquity Iju'bikwiti] allestedsnærværelse.
U-boat [iju'bout] u-båd, tysk undervands-
båd.
U. D. fk. f. urban district.
udder ['Ada] yver.
udometer [ju'dåmita] regnmåler.
ugh [u, uh] fy, iiha.
ugliness ['Aglinés] grimhed.
LJgly ['Agli] grim; styg, slem.
U.K. fk. f. United Kingdom.
ukase [ju*'keiz] ukas.
Ukraine [ju'ikrain], the - Ukraine.
ukulele [ju'ka'leili] ukulele.
ulcer [lAlsa] rådsår, åbent sår. -ate ["Alsa-
reit] danne sår, være fuld af sår. -ation [Alsa-
'rei/an] sårdannelse, -ous ['Alsaras] ulcerøs,
angrebet af sår.
ulema ["u'lima] ulema.
uliginous [ju'ilidsinas] dyndet, miuiiet;
sump-.
ullage [lAlids] svind, manko.
ulmacious [Alime'J'8s] hørende til ælmcfa-
milien, ælme-.
ulna ['Alna] (pi. ulnae ['Alni*]) albueben,
ulna.
ulster [lAlsta] ulster.
ult. fk. f. ultimo forrige måned.
ulterior [Al'tiaria] yderligere, videre, senere,
fjernere; skjult; ~ motive bagtanke; do st.
from ~ motives gøre ngt. af beregning.
ultima [lAltima] yderst, sidst; ~ ratio sid-
ste argument, sidste udvej; ~ Thule [ijju'li]
det yderste Thule.
ultimate ["Altimét] endelig, sidst, yderst;
oprindelig, først, grund-.
ultimatum [Alti'meitam] ultimatum.
ultimo [lAltimøu] forrige måned.
ultra [lAltra] yderliggående; ekstremist.
-ism [lAltraizm] det at være yderliggående el.
gå til yderligheder, -ist ekstremist, -marine
[Altrama'ri'n] ultramarin(blåt) ; ultramarin
(-blå), -montanist [Altra'måntanist] yderlig-
gående tilhænger af pavemagten. ~ -red in-
frarød.
ululate [iju'ljuleit] hyle.
ululation [ju'lju'lei/an] hylen.
Ulysses [ju'lisi'z] Ulysses, Odysseus.
umbel [lAmbal] (blomsterstanden) skærm.
-late ["Ambeleit] skærmformet.
umbelliferous [Amba'lifaras] skærm-.
umber ['Amba] umbra; mørkebrun.
umbilical [Am'bilikl] navle-; central; -cord
navlestreng; ~ hernia navlebrok.
umbilicus [Am'bilikas] navle.
umbrage [lAmbrids] vrede, krænkelse, mis-
hag, mistro; give -^ fornærme, krænke, støde;
take ~ blive fornærmet, blive krænket, blive
stødt.
umbrella [Am'brela] paraply; beskyttelse;
put up one's -~ slå sin paraply op. umbrella|
-frame paraplystel. ~ -stand paraplystativ.
umpire l'Ampaia] opmand, voldgiftsmand,
dommer.
umpteen [<Ampti*n] (si.) adskillige, mange,
„hundrede og sytten".
U.N. fk. f. United Nations.
'un [An] (vulg.) = one (fx. he's a good 'un).
un- [An-] : Denne forstavelse bruges bl. a.
foran subst., adj. og adv. i betydningen u-,
ikke (fx. unfavourable ugunstig; unmailable
som ikke kan (el. må) sendes med posten).
Når -un udelukkende betegner en negation,
og det tilsvarende positive udtryk findes på
sin alfabetiske plads her i bogen, er u n-ordet
i mange tilfælde iideladt i det følgende.
unabashed ['Anaibåjt] uforknyt; skamløs.
unabated ['Ana'beitid] usvækket.
unable ['An'eibl] ude af stand (to til).
unabridged [lAna'bridsd] uforkortet.
unaccented ['Anåk'sentid] ubetonet.
unacceptable ['Anak'septabl] uantagelig,
uvelkommen.
unaccomplished [lAna'kåmplilt] ufuldendt,
ufærdig; uden særlige talenter.
unaccountable ['Anaikauntabl] uansvarlig;
uforklarlig.
unadulterated [AnaidAltareitéd] ægte, ufor-
falsket.
unadvised [lAnad'vaizd] ubetænksom, uklog.
unaided [An'eidid] uden hjælp.
unalloyed ["Anailoid] ublandet.
unanimated
446
uncouple
unanimated (iAn<ånimeitid] livlas.
unanimity Iju'na'nimiti] enstemmighed.
unanimous [ju'nånimQs] enig, enstemmig.
unanswerable [An'a'nsarabl] som ikke er til
at svare på. uigendrivelig.
unappealable [lAna'pi'labl] inappellabel.
unapproachable lAna'proutJabl] utilnærme-
lig, utilgængelig.
unargued l'An'a'gju'd] ubestridt.
unashamed ["Ano'/eimd] uden skam, som
ikke skammer sig; skamløs.
unasked [lAn'a'skt] uindbudt, uopfordret.
unaspiring [lAnø'spaiariii] beskeden, for-
dringslos.
unassailable [Ana'seilabl] uangribelig.
unassisted ['Anaisistid] uden hjælp.
unassuming ['Ana'sju'miTT,] fordringsløs.
unattainable ('Ana'teinabl] uopnåelig.
unattending [lAna'tendiril uopmærksom.
unavailing ['Ana'veiliii] unyttig, frugtesløs,
forgæves.
unavoidable [Ana'voidabl] uundgåelig; uom-
stødelig.
unawares [lAna'wæsz] uforvarende; take -^
overraske, overrumple.
unbacked [lAn'bakt] utilreden ; uden støtte ;
som ingen holder på (ved væddeløb).
unbalanced ['An'balanst] uligevægtig, eksal-
teret; ikke i ligevægt.
unbar ['An'ba*] lukke op, åbne.
unbearable [An'bæarabll utålelig.
unbeautiful ['An'bju'tifulJ uskøn, grim.
unbecoming (lAnbi'kAmiii] upassende, usøm-
melig; uklædelig.
unbeknown(st) ['Anbinoun(st)] : ~ to me T
uden mit vidende.
unbelief l'Anbi'li'fl mangel på tro, vantro.
unbeliever ["Anbi'li'va] (subst.) vantro, ikke-
troende.
unbelieving ['Anbi'li'viri] (adj.) vantro,
ikke-troende.
unbend [<Anibend] slappe, rette ud, løsne;
~ (oneself) slappe af, blive gemytlig, slå sig
lidt løs, frigøre sig for sin stivhed, -ing ubøje-
lig; afslappende, hvilende.
unbeseeming ['Anbi'si'miri] usømmelig, min-
dre passende, uklædelig.
unbiassed ["An<bai9st] uhildet, fordomsfri.
unbidden [lAn'bidn] ubuden, ikke indbudt;
spontan, frivillig, af egen drift.
unbind l'Anibaind] løse op, løse; frigøre for
bånd el. lænker.
unblamable ["Anibleimabl] skyldfri, uskyl-
dig.
unbleached liAnibli't/t] ubleget.
unblemished [An'blemijt] pletfri.
unblown liAn'blo"n] uudsprungen; ikke
forpustet.
unblushing [An'blA/in] uden at rødme;
skamløs, fræk.
unbolt l'Aniboult] åbne, skyde slåen fra. -ed
(ogs.) usigtet (mel).
unboot [An'bu't] tage støvlerne af.
unborn ['An'bå'n] ufødt; as innocent as a
babe - så uskyldig som barnet i moders
liv.
unbosom [An'buzam] åbenbare; " oneself
åbne sit hjerte.
unbound liAn'bavind] ubunden; uindbun-
den ; løst af sine bånd el. lænker.
unbounded lAu'baundid] ubegrænset, græn-
seløs.
unbowed ['Anibaud] ikke kuet, ubesejret;
ret. lige,
unbrace [An'breis] slappe, afslappe; slække,
løsne.
unbred ['An'bred] uopdragen, uoplært.
unbridle [An'braidl] tage bidslet af; -d uden
bidsel, utøjlet, tøjlesløs.
unbroken (lAn'broukn] uafbrudt; utilreden,
utilkørt, ubrudt, hel; uopdyrket.
unbuckle [lAn'bAkl] spænde op.
unburden [An'ba'dn] lette (fx. ~ one's mind),
befri, aflaste.
unbutton [lAn'bAtnl knappe op.
uncalled [An'kå'ld] ukaldet; ~ -for upå-
krævet, unødig, ubetimelig.
uncanny [An'kåni] overnaturlig, hemmelig-
hedsfuld, uhyggelig.
uncared-for ['An'kæadfå'l upåagtet, uplejet,
forsømt.
uncase [An'keis] blotte, udfolde, tage ud af
hylster.
unceasing [An'si'siii] uophørlig.
unceremonious [lAnseri'mounjas] ligefrem,
utvungen, bramfri : formløs.
unchain liAn't/ein] løse (fra en lænke),
slippe løs.
uncharged [lAnit/a'dsd] uladt; ikke sigtet
(f. forbrydelse).
unciform ('Ansifå'ml krogformet.
unclasp [lAn'kla'sp] hægte op; åbne.
unde f'Aiikl] onkel (ogs. om pantelåner);
Unde Sam ofte om the United States of
America.
uncloak [lAn'klouk] tage kåben af; afdække,
afsløre.
unclose t'Aniklo"z] åbne; -d åben, fri; uaf-
gjort, stående.
unclothe [iAn'klo«5] afklæde; -d nøgen.
unclouded [lAniklaudid] skyfri, klar, lys.
unco l'Ankou] (på skotsk) besynderlig, un-
derlig; overordentlig, ovenud; besynderlig
skabning el. ting; the ~ guid (ofte nedsæt-
tende) „demissionske".
uncoil [lAn'koil] vikle op, rulle ud.
uncoloured [lAn'kAlad] ikke farvet; uden
overdrivelser, usminket.
uncomfortable [An'kAmf (a)tabl] ubehagelig,
ubekvem ; ilde tilmode, uhyggelig.
uncommon [An'kåman] ualmindelig, usæd-
vanlig.
uncomplaining [lAnkamipleininl uden (at)
klage, tålmodig.
uncompromising [Anikåmpramaizinl som
ikke går på akkord, som ikke slår af på sine
fordringer, ubøjelig, bestemt, hård.
unconcerned l'Ankan'sa'nd] : ~ about lige-
glad med, ubekymret for; ~ in ikke delagtig
el. indblandet i; ~ with uinteresseret i.
unconditional ['Ankan'di/nl] betingelsesløs,
uden betingelser.
uncongenial ['Ankan'dsi'njal] usympatisk;
utiltalende, ubehagelig (fx. an ~ task).
unconscientious ['Ankån/i'enXas] samvittig-
hedsløs.
unconscionable [An'kån/anabl] urimelig;
samvittighedsløs.
unconscious lAn'kån/as] bevidstløs, ubevidst,
intetanende; be ~ of ikke være sig bevidst,
ikke mærke.
unconsidered [lAnkan'sidad] uoverlagt; uæn-
set.
unconstitutional [lAnkånsti'tju'/nl] forfat-
ningsstridig.
uncontested ['Ankanitestid] uomtvistet; ^
election valg hvortil kun én kandidat har
stillet sig.
uncontrollable (Ankanitroulabl] ustyrlig,
ubændig.
uncooked [lAn'kukt] : - food råkost.
uncork ['An'kå'k] trække op (flaske).
uncounted [lAn'kauntid] talløs, utallig.
uncouple [lAn'kApl] afkoble, slippe løs.
uncouth
447
undue ^
uncouth [An"ku"|)] kejtet, klodset, grov.
uncover lAn'kAva] afdække, tage låget af;
tage hatten af; -ed ubeskyttet, nøgen, udæk-
ket; stand -ed stå med blottet hoved.
uncrushable [lAn'krA/abl] krølfri.
unction [<Arik/8n] salve, salving, salvelse;
extreme ~ den sidste olie.
unctuous [lAiiktjuas] fedtet; salvelsesfuld.
uncus [lAiikas] (pi. unci liAnsai]) krog, hage.
uncut ['An'kAt] uopskåret, ubeskåret,
usleben.
undated [lAnideitid] udateret.
undaunted [An'då'ntid] uforfærdet.
undecagon [An'dekagån] ellevekant.
undeceive l'Andi'si'v] rive ud af vildfarel-
sen.
undecided [lAndi'saidid] uafgjort, ubestemt;
ubeslutsom.
undecked [An'dekt] uden prydelse(r); (om
båd) åben.
undefiled ['Andiifaild] ren, ubesudlet.
undemonstrative l'Andi'månstrativ] rolig,
reserveret, behersket.
undeniable [Andi'naisbl] unægtelig, ubestri-
delig.
undenominational [lAndinåmi'nei/nl] som
ikke tilhører nogen bestemt kristelig sekt el.
kirkelig retning.
undependable [Andi'pendabl] upålidelig,
ikke til at stole på.
under ["Anda] under; ved foden af, neden
for (fx. ^ a mountain, ^ a wall); i henhold
til; på mindre end (fx. you cannot get there
" two hours) ; ~ age umyndig; ~ arms under
våben; ~ existing conditions således som for-
holdene er (, var); ~ construction under op-
førelse; ~ one's nose lige for næsen af en.
underarm (om kastning i cricket) under-
arms; ~ perspiration armsved.
under|bid l'Anda'bid] underbyde, -body un-
derstel, -bred ['Anda'bred] halvdannet, uop-
dragen, -brush underskov, -carriage under-
stel, -clothes l'AndaklouOz] undertøj, -current
[lAndakArant] understrøm, -cut ['AndaikAt]
underbyde, -developed tilbagestående, under-
udviklet, -do l'Anda'du'] stege (, koge) for lidt.
-dog den svageste, den der får kløene, -feed
I'Anda'fi'd] underernære; spise mindre end
normalt, -foot [Andaifut] under fødderne; it
is dry -foot det er tort føre. -garments under-
tøj, -go [Anda'go"] gennemgå, udstå, under-
kaste sig.
under|graduate [Anda'grådjuét] student (v.
et universitet), -ground [lAndagraund] under-
jordisk; underjordisk jernbane; hemmelig
organisation til kamp mod besættelsesmagt;
under jorden(s overflade); the -ground rail-
way (også) : for negerslaveriets afskaffelse en
organisation i U.S.A., som hjalp negerslaver
til flugt, -growth [lAndagro"!)] underskov.
-hand ['Andahånd] med håndfladen opad; hem-
melig, snigende, lumsk; -hand bowling under-
armskastning. -handed hemmelig, snigende,
lumsk; underbemandet, som mangler ar-
bejdskraft, -hung [lAndaihAn,] med underbid;
-hung jaw underbid, -let ["Anda'let] (vb.) ud-
leje under værdien: fremleje, -lie [Anda'lai]
ligge under, ligge til grund (for), -line Unda-
ilain] understrege, udhæve; [lAndalaiu] bil-
ledtekst; (i teaterprogram) tekst der med-
deler kommende program.
underl linen (lAndalininl undertøj, linned,
-ling l'Andalinl underordnet, -manned l'Anda-
månd] underbemandet, -most ['Andamo^st]
underst, nederst, -neath (Anda'ni'I)] (neden-)
under; (fig.) på bunden, inderst inde (fx. she
is a darling ~ ). -pass (amr.) underkørsel, un-
derføring, viadukt, -pay [lAnda'pei] betale for
lidt, underbetale, -peopled underbefolket, -pin
[Anda'pin] stive af, understøtte, -plot ['Anda-
plåt] bihandling, -prize ["Andaipraiz] under-
vurdere. " -proof liAndaipru'f] under normal-
styrke (om alkohol), -rate lAndaire't] under-
vurdere, -sell sælge billigere end; sælge un-
der værdien. I. -set fiAnda'set] understøtte (fx.
-set a wall). II. -set ["Andaset] understrøm,
-shirt [lAnda/a't] undertrøje, uldtrøje.
undersign lAnda'sainl undertegne.
underlsoil ['Andasoil] undergrund, -song
[•Andasånl omkvæd.
understand (Anda'Ptånd] forstå, indse, fatte;
kende; opfatte; mene, få at vide, høre; un-
derforstå (fx. either expressed or under-
stood); he -s his business han kan sine ting;
he gave it to be understood han lod sig for-
stå med; he can make himself understood in
English han kan gøre sig forståelig på en-
gelsk; we ~ (ogs.) vi har bragt i erfaring, vi
er klar over; efter hvad der er oplyst.
understanding [Andaiståndiii] forstand, for-
ståelse; forstandig; forstående; it passes all
~ det overgår al forstand; on the - that
under forudsætning af at; to my poor ~
efter mit ringe skøn.
under|state [lAnda'steit] angive for lavt;
sige for lidt. -statement for lav angivelse,
det at sige for lidt. -strapper t'Andastråpa]
underordnet funktionær; inferiør person,
-study [lAndastAdi] dublant; dublere, -take
[Anda'teik] påtage sig, forpligte sig til. -taker
[lAudateika] bedemand, -taking [Anda'teikiri]
foretagende, forpligtelse, løfte, tilsagn;
l'Andateikiri] begravelsesiaget. -things under-
tøj, -tip give for få drikkepenge, -tone ["Anda-
tøun] dæmpet stemme; undertone, -tow
l'Andatøu] understrøm, -trick undertræk (i
bridge), -value ['Andaivålju'] undervurdere,
-way [lAnda'wei] i gang; undervejs, -wood
l'Andawud] underskov, -work ['Anda'wa'kJ
ikke arbejde tilfredsstillende; ~ sby. arbejde
billigere end én. -write [lAudarait] skrive un-
der; tegne (police, om assurandør), -writer
["Andaraita] assurandør, søassurandør ; teg-
ningsgarant. -writing agent generalagent
med tegningsret.
undeserved [lAndi'za'vd] ufortjent.
undesigned ["Andi'zaind] uforsætlig.
undesirable ["Andi'zaiarabl] mindre ønske-
lig, uønsket, ildeset, uheldig.
undies [lAndiz] T dameundertøj.
undine ['Andi'n] undine.
undirected ["Andi'rektid] uadresseret; som
ikke er underkastet viljens el. forstandens
herredømme.
undiscerning ['Andi'sa'niri] ukritisk; tung-
nem, dum.
undisciplined [An'disiplind] udisciplineret.
undiscriminating [lAndis'krimineitin,] ukri-
tisk.
undisguised ['Andis'gaizd] utilsløret.
undistinguished ('Andi'stirigwi/t] alminde-
lig, som ikke udmærker sig fremfor andre.
undo ['An'du'] løse, knappe op, åbne, løsne;
ødelægge, ruinere; gøre om; what's done can-
not be undone gjort gerning står ikke til at
ændre; that was my -ing det blev min ruin.
undock [lAnidåk] hale ud af (tør)dok.
undoubted [An'dautid] utvivlsom, ubestri-
delig.
I. undress ['An'dpes] afklæde, tage forbin-
ding af, klæde sig af.
II. undress l'An'dres] hverdagstøj, daglig
uniform.
undue ["An'dju'] utilbørlig, overdreven, for
u
iiiKhilaiil
448
iiniiijiircMl
stor (fx. ^ haste) ; endnu ikke forfalden (til
betaling).
undulant ri/ndjulantl : - fever kalvekast-
ningsfeber.
undulate ["Andjuleit] bolge, sætte i bølge-
bevægelse.
undulation [Audju'lei/an] bølgebevægelse,
bølgeform.
unduly [An'dju'li] urimelig (fx. -~ high).
undying [Anidaiin] udødelig, evig.
unearned ['An'a'nd] ikke tjent, som man
ikke har gjort sig fortjent til; ~ income ind-
tægt der ikke er arbejdsløn, gage eller hono-
rar, men fx. renter af formue; ~ increment
grundværdistigning der ikke skyldes ejerens
virksomhed, men fx. forøgelse af den ombo-
ende befolkning, anlæg af jernbane etc.
unearth ['An'a"!)] opgrave, afdække; drive
ud af hulen, grave frem.
unearthly [Ani8*I)li] overnaturlig, spøgelse-
agtig, uhyggelig, sælsom ; T ukristelig, skræk-
kelig; get up at an ~ hour stå op før Fanden
får sko på.
uneasy [An'i'zi] urolig, bange, ubekvem,
utilpas, usikker, genert, forlegen.
unemployed [lAnémiploid] arbejdsløs, ledig.
unemployment ['Aném'ploimant] arbejdsløs-
hed; ~ relief (el. benefit) arbejdsløsheds-
understøttelse.
unencumbered ['Anin'kAmbod] ubehæftet,
gældfri.
unending [An'endin] endeløs, evig, evinde-
lig.
unenviable [lAn'enviabl] lidet misundelses-
værdig.
unequalled ['An'i'kwald] uforlignelig, uden
sidestykke.
unerring [lAn'a'rin] ufejlbarlig, sikker, al-
drig svigtende.
UNESCO fk. f. United Nations Educational
Scientific and Cultural Organization.
uneven [iAn'i*vn] ujævn, uensartet.
uneventful ["Ani'ventful] begivenhedsløs,
stille, ensformig, normal, uden at der sker
noget særligt (fx. an ~ voyage).
unexampled [Anig'za'mpld] enestående,
uden lige.
unexceptionable [Anik'sepjnabl] udadlelig,
uangribelig.
unfailing [Anifeilinl ufejlbar(lig), aldrig
svigtende, uudtømmelig.
unfair ['An'fæa] ubillig, unfair, urimelig;
uhæderlig, uærlig.
unfaithful [iAnifeiI)ful] utro, upålidelig.
unfaltering [An'få'ltariri] fast, sikker, uden
vaklen.
unfamiliar [lAnfaimilja] ukendt, uvant.
unfasten ['An'fa'sn] løse op, åbne.
unfathomable [An'fådemabl] uudgrundelig,
bundløs.
unfeeling [An'fi'liri] ufølsom, hårdhjertet.
unfeigned [An'feind] uskrømtet.
unfettered ['An'fetad] fri, ubunden.
unfinished l'AnifiniXt] ufuldendt.
I. unfit l'An'fit] uskikket; uarbejdsdygtig
på grund af sygdom ; ikke i form.
II. unfit [An<flt] gøre uskikket,
unflagging [An'flågin] utrættelig, aldrig
svigtende.
unfledged [lAnifledsd] ikke flyvedygtig, umo-
den, uerfaren.
unflinching [An'Sint/iri] uforfærdet, ubøje-
lig.
unfold [An'fould] udfolde (sig), åbenbare,
forklare.
unfortunate [An'få'tXnét] uheldig, ulykke-
lig, -ly uheldigvis, desværre.
unfounded ['An'faundid] ugrundet, grund-
løs.
unfriended ['Anifrendid] uden venner.
unfrock ['Anifråk] fradømme (præst) kjole
og krave, afskedige.
unfurl [An'fa'l] udfolde.
unfurnished [lAn'fa'niJt] umøbleret.
ungainly [lAnigeinli] klodset, kejtet.
un-get-at-able ['Angetiåtabl] utilgængelig,
vanskelig at komme til (el. nær).
ungird ['AuigS'd] løsne (el. aftage) et bælte
(el. en gjord) på.
ungodly [An'gådli] ugudelig.
ungovernable [An'gAvanabl] uregerlig, ustyr-
lig, ubændig.
ungraceful ['Anigreisfull uskøn, klodset.
ungracious ['Anigrei/as] unådig, vrangvillig.
ungrudging ['An'grAdsiil] villig, uforbehol-
den.
unguarded ['An'ga'did] ubevogtet; uforsig-
tig, overilet.
unguent ['Arigwsnt] (subst. og vb.) salve.
ungulate [lAiigjuleit] hovdyr, tåspidsgænger.
unhallowed [An'håløud] uindviet; profan.
unhampered ['An'håmpad] uhæmmet; uhin-
dret.
unhand [An'hånd] slippe.
unhandy [An'håndi] ubekvem; klodset.
unhappy [An'håpi] ulykkelig; elendig; uhel-
dig.
unharness ['An'ha'nis] tage seletøjet af.
unhasp [An'ha'sp] løsne, åbne.
unheard ["An'ha'd] uden at blive hørt.
unheard-of [An'ha'dåv] uhørt, eksempelløs.
unheeded [An'hi'did] upåagtet.
unheeding [An'hi*diri] uagtsom, uopmærk-
som.
unhesitating [An'heziteitinl uden betænk-
ning, uden tøven.
unhinge [An'hinsl løfte af hængslerne ; (fig.)
gøre afsindig, afspore; his mind became -d
han gik fra forstanden.
unholy [An'houli] ugudelig; an .~ row et
infernalsk spektakel.
unhook ["An'huk] tage af krogen; hægte
op.
un hoped-for [Anihouptfå'j uventet; over
(al) forventning.
unhorse ['An'hå's] kaste af hesten.
unhurt ['An'ha't] uskadt.
uni- [iju'ni] en-, enkelt-.
UNICEF fk. f. United Nations Interna-
tional Children's Emergency Fund.
unicorn [iju'nikå'n] enhjørning.
un idiomatic pAnidio'måtik] sprogstridig,
ikke mundret, uidiomatisk.
unification [ju'nifiikeijan] forening, sam-
ling, sammensmeltning, ensretning.
uniform [iju'nifå'm] (adj.) ensartet, ens
(subst.) uniform, tjenestedragt; (vb.) unifor-
mere (fx. soldiers), gøre ensartet.
uniformity [ju'ni'få'miti] overensstemmel
se; ensartethed, ensretning.
unify [iju'nifai] forene, samle (til eet), sam
mensmelte; ensrette, tilvejebringe ensartet-
hed i.
unilateral [iju'ni'låtaral] ensidig.
unimaginative ['Ani'madsinstiv] fantasiløs
unimpaired [lAuim'pæad] usvækket, ufor-
mindsket, uskadt.
unimpeachable [Animipi't/abl] uangribelig
unimproved ['Anim'pru'vd] ikke forbedret;
uopdyrket, ubebygget, ikke udnyttet.
uninhabitable [lAnin'habitabl] ubeboelig.
uninhabited ['Anin'håbitid] ubeboet.
uninitiated ['Ani'm/ieitid] uindviet.
uninjured ['An'indssd] uskadt.
iiniitvilin^
440
iiui)rofo.s.si()nal rj
uninviting [lAninivaitin] lidet indbydende,
frastødende.
union [iju'njan] forening, sammenslutning ;
giftermål, ægteskab; sammenhold, enighed;
union ; fattigdistrikt, fattighus ; fagforening ;
rørforbindelse; fælles- (fx. - catalogue);
monetary ~ møntkonvention; The Union
(en studenterforening ved visse universite-
ter; Englands og Skotlands foreriing til et
rige; Irlands forening med Storbritannien);
-cloth (, material etc.) stof (etc.) der er sam-
mensat af to slags tekstiler, fx. uld og bom-
uld; go on the ~ komme på fattighuset;
Union Jack (det britiske nationalflag); ~
man organiseret arbejder, -ist [-ist] unionist
(modstander af irsk selvstyre); konservativ;
fagforeningsmedlem, organiseret arbejder.
uniparous [ju*"nipar9s] som føder een unge
ad gangen; med enkelt stængel.
unipolar [ju'niipoula] enpolet.
unique [ju'ini'k] enestående; unikum.
unisexual ['ju'niiseksjual] enkønnet.
unison ['ju'nizn] harmoni; in ~ unisont.
unit [iju'nit] enhed, ener; afdeling; aggre-
gat.
unitarian [ju'niitæarian] iinitar.
unite [ju*'nait] forene, samle; united [ju'-
"naitid] forenet; enig; fælles, samlet; the
United Kingdom kongeriget Storbritannien
og Nordirland; the United States (of America)
De forenede Stater.
unit load [iju'nit lo"d] standardladning.
unity [iju'niti] enhed; harmoni, enighed.
universal [ju'ni'va'sl] almen, almindelig, al-
mengyldig; alménsætning ; ~ language ver-
denssprog, -ity [ju'niva'isåliti] almindelighed,
almengyldighed.
universe [iju'niva's] univers, verden.
university [ju'ni'va'siti] universitet; ~ man
akademiker.
univocal [ju'ni'voukl] utvetydig, unison.
unkempt ['An'kempt] usoigneret.
unkind [An'kaind] ukærlig, uvenlig, uelsk-
værdig.
unknit [Aninit] trævle op, løse, adskille.
unknot ['An'nåt] løse (knuderne i).
unknowing [iAnino"iri] uvidende, uafvi-
dende.
unlace ['An'leis] snøre op, løse.
unlade ['Anileid] losse, aflæsse.
unlearn ['An'la'n] få ud af hovedet igen, be-
fri sig for.
unlearned ['An'la'nid] ulærd, uvidende; the
- den uvidende hob.
unteash [Au'li'T] slippe løs (af koblet).
unleavened ['An'levnd] usyret.
unless [an'les] medmindre, hvis ikke.
unlettered ['An'letad] ulærd, uoplj'^st; uden
kendskab til litteratur.
unlike ['An'laik] ulig, forskellig, i modsæt-
ning til ; be ~ ikke ligne.
unlikely [An'laikli] usandsynlig.
unlimited [Anilimitid] ubegrænset, grænse-
løs, ubetinget.
unlink ['An'liiik] løse, skille.
unliquidated [lAnilikwideitid] ikke fastsat,
ikke opgjort.
unlit ["An'lit] mørk, uoplyst; ikke tændt.
unload ['An'loud] losse, aflæsse; ~ on to
læsse over på; ~ a gun aflade et gevær.
unlock ['An'låk] lukke op, åbne.
unlooked-for [An'luktfå'] uventet.
unloose ["AnUu's] løse, frigøre.
unlovely ['An'lAvli] grim, utiltalende.
unlucky [AnilAki] uheldig.
unman ['An'mån] gøre modløs; gøre uman-
dig.
Engelsk-dansk ordbog
unmanageable [An'månidsabl] uhåndterlig,
ustyrlig; manøvreudygtig.
unmanlike ['An'manlaik] umenneskelig;
umandig, unmanly [lAn'månli] umandig;
kvindagtig; fejg.
unmannerly [Animånali] uopdragen, ube-
høvlet,
unmarked [lAnima'kt] umærket; ubemærket.
unmask [lAn'ma'sk] demaskere, afsløre (sig).
unmatched ["An"måtjt] uforlignelig.
unmaterial ['Anma'tiarial] ikke materiel.
unmeaning [An'rai'niri] meningsløs, tom,
indholdsløs, unmeant ['An'ment] utilsigtet.
unmeasured [An'mesad] grænseløs, overdre-
ven, rigelig; ikke målt.
unmentionable [An'menjanabl] unævnelig.
unmindful [Au'maindful] glemsom, uden
tanke (of på), ligegyldig (of med).
unmistakable ["Anmis'teikabl] umiskendelig.
unmitigated [Animitigeitid] ubetinget; fuld-
stændig, ren og skær, uforfalsket; an -rascal
en ærkeslyngel.
unmoor ['An'mua] kaste los, løsgøre fortøj-
ningerne.
unmoved ['An'mu'vd] ubevægelig, kold, ube-
rørt.
unmuzzle ["AnimAzl] tage mundkurven af;
-d (fx. om pressen) uden mundkurv, fri.
unnamed [lAn'neimd] unævnt, uomtalt,
navnløs, unnatural [Aninåtjral] unaturlig.
unnecessary [An'nesisari] unødvendig.
un needed ["An'ni'did] unødig.
unnerve [lAn'na'v] gøre modløs.
unnoticed [<Aninoutist] ubemærket, uomtalt.
U. N.O. [iju'nou] fk. f. United Nations Or-
ganization.
unobjectionable ['Anabidsekjanabl] som der
ikke kan indvendes ngt. imod, uangribelig.
unobtrusive [lAnab'tru'siv] beskeden, stil-
færdig, som ikke trænger sig på.
unoffending [<Ana"fendiri] uskyldig, uskade-
lig, skikkelig.
unopposed ['Anaipouzd] (ogs.) uden modkan-
didat.
unostentatious ['Anåsten'teijas] bramfri.
unowned [iAn<ound] herreløs, ikke vedgået.
unpack [lAn'påk] pakke ud.
unpaged ['Anipeidsd] upagineret.
unpaid ['An'peid] ubetalt; uf rankeret; uløn-
net.
unpalatable [An'pålatabl] ildesmagende;
usmagelig, ubehagelig.
unparalleled [An'påraleld] uden sidestykke.
unparliamentary [lAnpa'la'mentari] uparla-
mentarisk.
unpeopled [Anipi'pld] affolket, ubefolket.
unperceived ['Anpa'si'vd] ubemærket.
unperturbed ['Anpa'ta'bd] uforstyrret, rolig.
unpick [lAn'pik] sprætte op, pille op.
unpickable [An'pikabl] dirkefri.
unpitying [An'pitiiii] ubarmhjertig.
unplaced [iAn"pleist] uplaceret (i væddeløb).
unpleasant [An'pleznt] ubehagelig.
unprecedented [An'presidantid] uhørt, ene-
stående.
unprejudiced [An'predsudist] fordomsfri,
upartisk, uhildet.
unprepossessing ['Anpri'pa'zesiri] utiltalende.
unpresuming ['Anpriizju'miri] beskeden.
unpretending [lAupri'tendiri] fordringsløs.
unprincipled [An'prinsapld] principløs, sam-
vittighedsløs, umoralsk.
unprintable ['An'printabl] som ikke lader
sig trykke.
unprofessional [»Anpraifejanal] : ~ conduct
en optræden som strider mod standens eti-
kette.
29
unprofitable
450
unspeakable
unprofitable [An'pråfitabll urentabel.
unprompted tAn'pråmptid] på eget initiativ.
unprop [lAn'pråp] borttage støtten fra, fjer-
ne afstivningen fra.
unprovoked [lAnpraivoukt] uden at være
provokeret, uprovokeret; umotiveret.
unqualified ['An'kwålifaid] udygtig, ukvali-
ficeret; [Anikwålifaidl absolut, ubetinget.
unquenchable [An'kwen/abl] uslukkelig.
unquestionable [An'kwestjanabl] ubestride-
lig.
unquestioned [Anikwestjand] ubestridt.
unquestioning [Anikwestjenin] ubetinget,
blind (fx. ~ obedience).
unquiet [»An'kwaiat] urolig; uro.
unquote ['An'kwout] (i diktat) anførsels-
tegn slutter.
unravel [An'råvl] udrede, trævle op; op-
klare, løse (fx. ~ a mystery).
unread ['An'red] ulæst, ubelæst.
unready [lAn'redi] rådvild, sen; uforberedt.
unreason ['An'ri'zn] ufornuft.
unreasonable [An>ri*zn9bl] urimelig, over-
dreven.
unreasoning [An<ri*znin,] tankeløs, kritikløs.
unreel [Au'ri'l] afhaspe, afrulle.
unreflecting [lAnri'flektin] tankeløs, kritik-
løs.
unregarded l'Anri'ga'did] upåagtet, for-
sømt.
unregenerate [Anri'dsenarét] uforbederlig.
unrelenting [lAnri'lentinl ubøjelig, ubøn-
hørlig.
unreliable [lAnri'laiabl] upålidelig.
unremitting [Anri'mitiril uophørlig, utræt-
telig.
unrepenting ['Anri'pentin] uden anger, for-
stokket.
unreserve [»Anri'za'v] uforbeholdenhed, fri-
modighed.
unreserved [lAnri'za'vd] uforbeholden; ikke
reserveret, frimodig, åbenhjertig.
unresisting ('Anri'zistin,] uden modstand.
unresolved ['Anri'zålvd] uopløst; uløst; ube-
slutsom.
unrest ['An'restl uro.
unrestrained [<Anri'streind] uindskrænket;
tøjlesløs.
unrhymed [lAn'raimd] urimet, rimfri.
unriddle [An'ridl] forklare, løse.
unrig (An Tig] aftakle, afrigge.
unrighteous [Aniraitjas] uretfærdig, ond,
syndig.
unrip [Anirip] opsprætte.
unrivalled [An'raivld] uden lige, uforligne-
lig.
unrobe pAn'roub] afklæde, afføre sig em-
bedsdragten.
unroll (iAn'ro«l] rulle (sig) ud; åbne (sig).
UNRRA fk. f. United Nations Relief and
Rehabilitation Administration De forenede
Nationers Nødhjælps- og Genre jsningsadmi-
nistration.
unruffled ('An'rAfld] uforstyrret, rolig, uan-
fægtet; stille, glat.
unruly [An>ru*li] uregerlig.
unsaddle ['An'sådl] afsadle; kaste af sade-
len.
unsafe ["An'seif] usikker, farlig.
unsalaried ['An'sålarid] ulønnet.
unsatisfied ['An'såtisfaid] utilfredsstillet,
umættet.
unsavoury [lAn'seivari] usmagelig, uappetit-
lig; flov, uden smag; væmmelig, modbydelig.
unsay ["Auisei] tage tilbage, gøre usagt.
unscalable ['An'skeUabl] ubestigelig.
unscale [An'skeil] fjerne kedelsten fra.
unscathed l'AniskeiSd] uskadt.
unschooled ["An'sku'ld] ustuderet, ulærd;
uerfaren.
unscrew [tAniskru*] skrue af, skrue op.
unscrupulous [An'skru'pjulas] hensynslos,
samvittighedsløs.
unseal ['Anisi'l] tage seglet af, bryde, bræk-
ke, åbne.
unseam [lAn'si'm] sprætte op (en søm).
unsearchable [An'sa'tjabl] uransagelig, uud-
grundelig.
unseasonable [An'si'znabl] som ikke stem-
mer med årstiden; ubetimelig, utidig, uhel-
dig, upassende.
unseat ["An'si't] berøve mandatet (el. em-
bedet), afsætte; kaste af sadlen.
unsecured ['Ansi'kjuad] dækningsløs, udæk-
ket; " creditor simpel kreditor.
unseeing [lAn'si'inl blind, intet seende, ånds-
fraværende.
unseemliness [An'si'mlinés] usømmelighed.
unseemly [An'si'mli] usømmelig; upassende.
unseen [lAn'si'nJ uset, usynlig; extempore;
ekstemporal, ekstemporalstykke.
unselfish ['AniselfiJ"] uegennyttig, uselvisk.
unsent ['An'sent] ikke sendt; ~ for ukaldet.
unserviceable [lAn'sa'visabl] ikke tjenlig,
ubrugelig.
I. unset [An' set] fjerne fra indfatningen.
II. unset ['Anisetl ikke indfattet,
unsettle ['An'setl] rokke ved, forrykke, for-
virre, gøre usikker.
unsettled ["Anisetid] ubetalt (fx. debts);
ustadig, foranderlig (fx. weather), unsettling
foruroligende.
unsewn [An'soun] : come ~ gå op i syningen.
unsex [Aniseks] gøre kønsløs, gøre ukvinde-
lig; ~ oneself blive ukvindelig, ontræde på
ukvindelig måde. unsexed ukvindelig.
unshackle ['Anifåkl] løse (af lænke), frigøre.
unshaken pAnijeikn] urokket, urokkelig.
unsheathe [lAn'/i'Q] drage af skeden.
unshed ['Anijed] uudgydt.
unsheltered [lAn'/eltad] uden ly, udækket,
ubeskyttet, udsat.
unshielded ['An'fi'ldid] ubeskærmet.
unship [lAn'Jip] losse, landsætte; lægge
(årerne) ind; ~ the tiller tage rorpinden af.
unshod ['An'/åd] uden sko. uskoet.
unshoe pAniJru*] tage skoen af (en hest).
unshorn ['An'/å'n] uklippet, uraget.
unshrinkable ['Anijririkabl] krympefri, un-
shrinking [An'Trinkin] uforsagt, uforfærdet.
unshutter [An'jAta] tage skodderne fra.
unsightly [An'saitli] uskøn. styg.
unsinkable f'Anisinkabl] synkefri.
unskilled ['An'skild] ufaglært; ~ labourer
arbejdsmand.
unslaked ['An'sleikt] ulæsket; uslukket (fx.
thirst).
unsleeping [An'sli'piii] vågen, årvågen,
utrættelig.
unsoiled ['Anisoild] ubesudlet, ren.
unsolicited ['Ansa'lisitid] som man ikke har
anmodet om.
unsolved ['An'sålvd] uløst, ikke opklaret.
unsophisticated ['Ansa'fistikeitid] ublandet,
ren: ukunstlet, naturlig, uerfaren.
unsound ['An'saundl usund, sygelig, beska-
diget, dårlig, rådden, urigtig, løs, uholdbar;
while of ~ mind i sindsforvirring.
unsounded [An'saundéd] ikke pejlet, ikke
loddet.
unsparing [An'spæarin.] rundhåndet, gav-
mild; skånselsløs, streng.
unspeakable [An'spi'kabl] ubeskrivelig,
usigelig.
unspecified
451
up
U
unspecified ['An'spesifaid] (ogs.) ikke nær-
mere betegnet.
unspotted [lAn'spatid] uplettet, pletfri.
unstable ['Anisteibl] vaklende, usikker;
skiftende; (om karakter) ustadig, upålidelig,
uligevægtig.
unstamped [lAnistampt] ustemplet, uf ran-
keret.
unstarched ['Anista'tjt] ustivet, blød; na-
turlig (i optræden), utvungen.
unsteady ['An'stedi] ustadig; upålidelig;
uordentlig (om livsførelse) ; usikker (fx. - on
his legs).
unstinted [Anistintid] givet med rund hånd.
unstitch [lAnistitJ] sprætte op, pille op.
unstop [lAn'ståp] åbne, tage proppen op af;
klare, rydde; -ped åben, uhindret, -per åbne,
tage proppen op af.
unstrained [Anistreind] usigtet, ufiltreret;
utvungen, naturlig.
unstrap liAn'stråp] spænde remmene (, rem-
men) op på (fx. ~ a trunte), åbne.
unstressed ['An'strest] ubetonet, trykløs.
unstring ['An'striri] tage strengene af, tage
af en snor (fx. -~ some beads) ; svække (fx.
sby'.s nerves).
unstrung [lAn'strAii] opreven, nervøs; slap-
pet, svækket; uden strenge.
unstudied ['An'stAdid] ukunstlet, naturlig,
spontan.
unsubstantial [lAnsob'stan/sl] utilstrække-
lig (fx. meal); usolid; uvirkelig, uholdbar.
unsubstantiated [Ansabistån/ieitid] ube-
kræftet.
unsunned [lAniSAnd] som solen ikke skin-
ner på.
unsurpassed [lAnsa'pa'st] uovertruffet, uover-
træffelig.
unsuspected ['Ansa'spektid] ikke mistænkt,
uanet, unsuspecting ['Ansa'spektin] umistænk-
som, intetanende, troskyldig.
unswear [An'swæa] tilbagekalde (om en ed) ;
afsværge.
unswerving [An'swa'vin] usvigelig, aldrig
svigtende, fast, urokkelig.
unsympathetic ['Ansimpa'petik] afvisende,
udeltagende, hårdhjertet.
untangle ['An'tåiigl] udrede.
untarnished ['An'ta'ni/t] (ogs. fig.) ikke an-
løbet el. falmet; med uformindsket glans;
pletfri.
untaught ['Antå't] ulært, medfødt, instinkt-
mæssig; uvidende.
unteach [An'ti'tXl få til at glemme.
untenantable ['An'tenantebl] ubeboelig.
untenanted [lAu'tenantid] ledig.
unthankful [Anil)ånkful] utaknemmelig.
unthinkable [Anil)irik8bl] utænkelig, højst
usandsynlig, utrolig.
unthinking liAn>I)inkiii] tankeløs, ubetænk-
som, kritikløs, unthought of [An"I)å"tåv]
uanet, usandsynlig, uventet.
unthread [iAn'I)red] løse, udrede, finde vej
igennem; tage tråden(e) ud af.
unthriftiness ['An'priftinés] ødselhed.
unthrifty ["Anil)rifti] ødsel, uøkonomisk.
untidy [Au'taidi] uordentlig, usoigneret.
untie [lAn'tai] løse.
until [an'til] indtil, til; not ~ ikke før, først
da. først.
untilled [An'tild] udyrket, uopdyrket.
untimely [An'taimli] altfor tidlig, ubetime-
lig, ulykkelig.
untiring [An'taiariii] utrættelig.
untitled [»An'taitld] ubetitlet; uberettiget,
uden adkomst.
unto [lAntu, lAnta] (især bibelsk:) til.
untold ["An'to«ld] ufortalt, utalt, talløs,
usigelig.
untouchable [An'tAt/abl] urørlig, kasteløs;
paria.
untoward [An'tøuad] uheldig, ubelejlig;
(gml.) egensindig, genstridig.
untraceable ['An'treisabl] der ikke lader sig
(efter)spore, uransagelig.
untrained ['Anitreind] uoplært, uøvet, utræ-
net.
untrammelled [lAn'tråmald] uhindret, ube-
sværet, uhæmmet.
untranslatable [lAntra'ns'leitabl] uoversæt-
telig.
untravelled ['Anitråvldl uberejst.
untried ['Anitraid] uforsøgt, uprøvet, uaf-
gjort.
untrodden ['An'tradn] ubetrådt, ubanet.
untrue [iAn"tru*] usand, falsk, utro, urigtig.
untuck [lAn'tAk] smøge ned.
untuned [lAn'tju'nd] ikke stemt, forstemt.
untutored [lAn'tju'tad] uoplyst, uvidende.
untwine [Anitwain] løse op, rulle op.
untwist [lAn'twist] vikle op, løse.
unused ['Aniju'zdl ubenyttet (fx. an ^
room) ; [lAniju'st] ikke vant (to til).
unusual [An"ju'3U8l] ualmindelig, usædvan-
lig.
unutterable [An'Atarabl] usigelig, ubeskrive-
lig; -s unævnelige, benklæder, unuttered
[lAniAtad] uudtalt, tænkt, ikke fremsagt, tavs.
unvaried [Auivæarid] uforanderlig, stadig,
ensformig.
unvarnished [lAn'va'ni/t] uferniseret, usmin-
ket, usmykket.
unveil [AniveU] afsløre, afsløre sig, vise sin
sande karakter.
unvoiced ['An'voist] uudtalt; ustemt.
un warped [An'wå'pt] uhildet, upartisk.
unwarrantable [An'wårantabl] uberettiget,
uforsvarlig, unwarranted ubeføjet, uden ga-
ranti.
unwary ['An'wæari] uforsigtig, ubesindig.
unwashed [lAn'wåJt] uvasket, ikke beskyl-
let; the great ~ den store hob.
unwatered [lAntwå'tad] uden vand; ikke for-
tyndet ; ikke vandet.
unwavering [An'weivariii] uden vaklen, be-
stemt, fast.
unwearied [Aniwiarid] utrættet, utrættelig,
ufortrøden.
unweave [An'wi'v] trevle op.
unwell [lAn'wel] ikke rask, utilpas.
unwieldy [An'wi'ldi] besværlig, tung, uhånd-
terlig.
unwilling [lAn'wiliri] uvillig, modstræbende,
-ly ugerne, nødig.
unwind l'Aniwaind] vikle af, rulle ud.
unwise ['An'waiz] uforstandig, uklog.
unwitting [An'witin,] uafvidende, uforva-
rende, ubevidst.
unwonted [An'wo«ntid] uvant, ualmindelig.
unwork [An'wa'k] gøre om igen, ødelægge.
-able uudførlig, uigennemførlig, uhåndterlig.
unworkmanlike [lAn'wa'kmanlaik] fusker-
agtig.
unworthy [An'wa'Oi] uværdig.
unwrap [lAn'råp] pakke op, pakke ud.
unyielding [An'ji'ldin] ubøjelig, stiv, deter-
mineret, som ikke viger en tomme.
unyoke ["An'jouk] spænde fra, løse; skille.
U. of S. Afr. fk. f. Union of South. Africa.
I. up [Ap] (adv.) op (fx. .- to the top, - to
Scotland); oppe (fx. stay - all night); hen
(fx. I stepped ~ to a policeman to ask him
the way) ; på færde, i vejen (fx. what's ~ with
you?); højt (fx. speak ~); sammen (fx. shrivel
29*
u
452
Uriah
" skrumpe sammen) : itu (fx. tear ~ a letter) :
be ~ and doing være i fuld aktivitet; it's all
" With him det er ude med ham; Tiis temper
is ~ han er gal i hovedet; be ~ against it T
hænge på den; the case is ~ before the court
sagen er til behandling i retten ; be ~ in arms
være i harnisk; be well ~ in mathematics
være dygtig i matematik; be - to påhvile (fx.
it is ~ to me to do it) ; kunne stå mål med,
være på højde med (fx. he is not ~ to you
as a man of science) ; magte, kunne hestride
(fx. he is not ~- to his job); pønse på, have
for (fx. what is he ~ to now?) ; tage sig for,
bedrive (fx. what have you been ~ to?) ; not~
to much ikke meget bevendt; go ~ stige (fx.
prices have gone ~ ) ; prices are ~ by 40% pri-
serne er steget med 4() % ; he has gone ~ con-
siderably in my estimation han er steget be-
tydeligt i min agtelse; go ~ to Oxford (, Cam-
bridge) begynde at studere ved universitetet
i O. (, C); ~ here her op, her oppe; ~ there
der op, der oppe.
II. up [Ap] (præp.) op ad (fx. walk - a
mountain, ~ the street); op 1 (fx. climb ~ a
tree); ind i (fx. travel ~ (the) country);
imod, op mod. op ad (fx. row ~ the stream).
III. up [Ap] (adj.): ~ train tog i retning
mod London (el. nærmeste storby).
IV. up [Ap] (subst.): ups and downs omskif-
telser.
V. up [Ap] (vb. si.): he ups and says
(omtr. =) så var han der jo straks og sagde.
U. P. [iju* ipi] : it's all ~ (si.) det er slut, så
er det bal forbi.
up-and-coming, up-and-doing energisk, ini-
tiativrig.
upas [iju'pas] upastræ, upas (gift).
upbraid [Ai^'breid] bebrejde; - sby. with
(el. for) st. bebrejde en noget.
upbringing ['Apbririiri] opdragelse.
upcast [lApka'st] opadvendt; luftkanal i
kulmine.
upcountry [lAp'kAntri] det indre af landet;
inde i landet, ind i landet.
upgrade [lApgreid] : on the ~ i stigning.
upheaval [Ap'hi'vl] hævning, rystelse, om-
væltning.
uphill [lAp'hil] op ad bakke, opadgående,
besværlig, tung.
uphold [Apiho"ld] (upheld, upheld) holde
oppe, opretholde, hævde, håndhæve; bifalde;
støtte; bekræfte, give medhold; his claim was
upheld by the court retten tog hans påstand
til følge.
upholster [Ap'houlsta] møblere; polstre; be-
trække, -er [-ra] sadelmager, møbelpolstrer,
boligmontør, -y [-ri] sadelmagerarbejde, pol-
stret arbejde, polstrede varer; boligmonte-
ring.
upkeep [lApki'p] vedligeholdelse (somkost-
ninger) ; underhold.
upland [lApland] højland; højlands-.
I. uplift [Ap'lift] hæve, løfte, højne.
II. uplift ['Aplift] højnelse (gennem uddan-
nelse, moralsk påvirkning, osv.) ; (prædikants)
evne til at få tag i tilhørerne.
upon [o'pån] se on.
upper ['Apa] over-, højere, øverst; overlæ-
der; T øverste køje; ~ circle (svarer til)
første etage (i teater) ; have the - hand of
have magt over; get the ~ hand of få over-
taget over; the Upper House Overhuset; ~
lip overlæbe; ~ storey T hoved, „øverste
etage" ; the ~ ten (thousand) aristokratiet.
upper-cut [lApakAt] uppercut, opadstød
(boksestød fra neden på modstanderens
hage), uppermost ['Apamøust] øverst; what-
ever comes ~ in one's mind hvad der forst
falder en ind.
uppers ['Apaz] overlæder; be down on one's
~ være på knæene, være ludfattig.
uppish ["ApiJ"] kæphøj, storsnudet, fræk.
upright ['Ap'rait] opretstående, oprejst,
rank; ["Aprait] retskaffen, redelig; stander.
uprising [Ap'raiziri] rejsning, opstand.
uproar ['Aprå,*] larm, spektakel.
uproarious [Apirå'rias] larmende, stor-
mende.
uproot [Apiru't] rykke op med rode; løsrive,
udrydde; -ing of trees trærydning.
ups-a-daisy ["Apsa'deisiJ : ~ ! (til barn) op-
sala!
I. upset [Apiset] (upset upset) vælte, kæn-
tre ; bringe ud af ligevægt ; styrte ; forstyrre,
kuldkaste ; bedrøve, gøre bestyrtet ; gøre syg ;
it -s my stomach jeg kan ikke tåle det.
II. upset [Apiset] fald; forstyrrelse; strid.
III. upset [lApset] : ~ price minimumspris,
upshot [lAp/åt] resultat.
upside [lApsaid] overside, øvre side; afgangs-
side for tog til London (el. nærmeste storstad).
upside-down ["Apsaid'daun] : turn ~ vende
op og ned på, vende på hovedet, endevende,
sætte på den anden ende.
up-stage [tAp'steids] snobbet, indbildsk, vig-
tig, „høj i hatten" ; genert.
upstairs ['Ap'stæaz] ovenpå; op ad trappen.
upstanding [Ap'standin] velbygget, rank.
upstart [lApsta't] opkomling, parvenu.
upstream [lApistri'm] mod strømmen.
upstroke ['Apstrouk] opstreg.
uptake ['Apteik] optræk (til skorsten) ;
quick in the ~ hurtig i opfattelsen.
up-to-da,te ["Aptade't] moderne, up to date,
å jour.
up-to-the-minute ultramoderne.
up-train tog til London (el. nærmeste stor-
stad).
upturn [Ap'ta'n] vende op el. opad.
upward ['Apwad] opad, opadvendt, opadret-
tet, opadgående, -s opad, oventil; mere, der-
over; ~ of mere end, over (fx. ~ of three
years) ; three years and ^ tre år og mere.
Ural [ijuaral] ; the Urals Uralbjærgene.
Urania [ju'remia]. uranium [ju'reiniam]
uran. Uranus [ju'reinas].
urban [la'ban] by-, bymæssig.
urbane [a'ibein] urban, beleven, dannet,
høflig.
urbanity [a'ibåniti] belevenhed, høflighed,
dannet væsen.
urchin [la'tjin] unge, knægt; søpindsvin;
pindsvin ; nisse.
Urdu [a'idu', ua'du'] (sprog i Indien).
urea ['juaria] urinstof.
urethra [juairi*I)ra] urinrør.
urethritis [juari*il)raitis] urinrørsbetæn-
delse.
uretic [ju'retik] urin-, urindrivende (mid-
del).
I. urge [a*d3] tilskynde, drive, fremskynde,
anspore; bede indstændigt, anmode indtræn-
gende; hævde, fremhæve; ~ on drive frem.
II. urge [a'ds] tilskyndelse, indre trang,
drift.
urgency ['a'dsansi] tryk; påtrængende nød-
vendighed, presserende karakter ; pågåenhed ;
a matter of great ~ en meget presserende
sag.
urgent ['a'dsant] presserende, bydende; på-
gående, påtrængende ; indtrængende; (på brev
o.l.) haster! ~ call ekspressamtale; ~ tele-
gram eksprestelegram.
Uriah [.juiraia] Urias.
uric
453
V. A. I).
V
uric ['juarik] : ~ acid urinsyre.
urinal ['juarinal] uringlas; urinal, pissoir.
urinary [ijuarinari] urin-.
urinate ['juarineit] lade vandet.
urine ["juarin] urin.
urino- urin-.
urn [a'n] urne; temaskine.
Ursa ['a'sa] Major store Bjoru; ~ Minor
lille Bjørn.
ursine [»a'sain] bjørne-, bjørneagtig.
urticaria [a'ti'kæaria] nældefeber.
urticate [la'tikeit] brænde som en nælde,
piske med nælder.
Uruguay ['urugwai].
urus ['juaras] urokse.
us [as] os; T mig (fx. gi'e us a kiss, duckie!).
U.S. (A.) fk. f. United States (of America).
usable [iju'zabl] brugelig, brugbar.
usage [iju*zid3] brug, behandling, medfart;
sædvane, skik og brug, coutume; sprogbrug.
usance ['ju'zans] uso, usance.
I, use Lju's] brug ; nytte ; skik (og brug) ;
in ~ i brug; fall out of ~ gå af brug; make
" of, put to ~ udnytte, gøre brug af; it's no
~ det nytter ikke; it's no ~ to me jeg har
ikke brug for det; is there any ~ in dis-
cussing it? er det nogen nytte til at drøfte
det? what is the ~ of that? hvad nytte er
det til? have the ~ of the kitchen have ad-
gang til køkkenet ; of ~ til nytte.
II. use [ju*z] bruge (fx. ~ one's eyes) ; be-
handle (fx. ~ sby. well, ~ sby. ill); benytte
(sig af); how has the world been using you
since we last met hvordan har du haft det
siden vi sås sidst? ~ up bruge op; -d up (ogs.)
udmattet; -d [ju'st] to: he -d to be a cap-
tain in the navy han var i sin tid kaptajn i
flåden; there -d to be a house here der har
tidligere ligget et hus her.
used [ju'st] (adj.) vant, vænnet (to til);
we are not ~ to that det er vi ikke vant til.
useful [iju'sful] nyttig; (si.) flink, dygtig
(at til) ; come in ~ komme til god nytte.
usefulness ['ju'sfulnés] nytte.
useless [iju'slés] unyttig, ubrugelig, for-
gæves.
user [iju'za] bruger, konsument; brugsret,
brugsrettighed.
USHA fk. f. United States Housing
Authority.
usher ['A/a] dørvogter, ceremonimester,
retstjener; hjælpelærer; indføre, bebude,
være en forløber for; - in indvarsle, indlede;
~ sby. to a seat anvise én en plads.
usherette [A/airet] kontrolløse (i biograf
etc.)
usquebaugh [lAskwibå'] whisky.
U.S.S. R. fk. f. Union of Soviet Socialist
Republics.
usual [iju'sual] sædvanlig, almindelig.
usually [iju'suali] sædvanligvis.
usucapion [ju*3u'keipian], usucaption [ju*-
su'kåp/an] hævd.
usufruct [iju'zjufrAkt] brugsret.
usufructuary [ju'zju'frAktjuari] brugsha-
ver.
usurer [iju'sara] ågerkarl. I
usurious [ju'suarias] åger-.
usurp [u*"za*p] tilrane sig, tilrive sig, usur- I
pere. -ation [ju'za'ipei/an] bemægtigelse, egen-
mægtig tilegnelse, usurpation, -atory [ju'-
iza'patari] egenmægtig, uretmæssig, -er [ju*-
•za'pa] usurpator, tronraner.
usury [iju*3ari] åger.
Utah [iju'ta-].
utensil [ju'tensl] redskab, kar; domestic -s
husgeråd; kitchen -s køkkentøj.
uterine ['ju'tarain] livmoder-; som har
samme moder (men ikke samme fader) (fx.
~ sister).
uterus ['ju'taras] (pi. uteri [iju'tarai]) liv-
moder.
utilitarian [ju'tiliitæarian] nytte-, brugs-;
nyttemæssig; tilhænger af nyttemoralen.
utility [ju'tiliti] gavnlighed, nytte, anven-
delighed; public ~ almennytte: of public -
almennyttig; —clothes maksimaltøj ; ~ (man)
skuespiller der kan spille alle mulige små-
roller, altmuligmand.
uti lizable [iju'tilaizabl] som kan udnyttes,
brugelig.
utilization [ju*tilai'zei/an] udnyttelse.
utilize [iju'tilaiz] udnytte, benytte.
utmost ["Atmøust] yderst; do one's ~ gore
sit bedste; to the ~ of one's power af yderste
evne.
Utopia [ju'towpia] utopi, utopia. Utopian
[ju'toupian] utopisk.
I. utter [lAta] fuldstændig, absolut, ubetin-
get, fuldkommen.
II. utter ["Ata] ytre, udtale, udtrykke ; ud-
støde; ~ false coin sætte falske penge i om-
løb.
utterable [lAtarabl] som kan udtrykkes,
som kan udtales.
utterance ['Atarans] (subst.) ytring, udta-
lelse; udtale; foredrag, mæle; give ~ to give
udtryk for.
utterly [lAtali] aldeles, fuldstændig, i bund
og grund.
uttermost ['Atamo«st] yderst, fjernest; to
the ~ of one's power efter yderste evne.
uvula ['ju'vjula] drøbel.
uvular [I ju'vjula] drøbel-.
uxorious [Ak'så'rias] stærkt indtaget i sin
kone ; svag over for sin kone.
V
V[vi']V; V.(el.v.) fk.f.verb; verse; versus,
victory; vide; viscount; volume.
Va. fk. f. Virginia.
V.A. fk. f. (Royal Order of) Victoria and
Albert; vice-admiral.
vac. fk. f. vacation.
vacancy ["veikansi] tomhed, tomt rum, mel-
lemrum, ledig tid, fritid, ledig stilling, ledig-
hed, vakance; åndsfraværelse, tomhjernei
hed, sløvhed; stare into ~ stirre ud i luften.
vacant [iveikant] tom, ledig, ubesat, ikke
optaget; tanketom, intetsigende, indholdsløs.
vacate [vaikeit] gøre tom el. ledig, fratræde,
rømme, fraflytte ; hæve, annullere.
vacation [va'kei/an] ferie; vakance.
vacationer [vaikei/ana] , vacationist [va-
"kei/anist] feriegæst, ferierende.
vaccinate ['våksineit] indpode kokopper,
vaccinere, vaccination [våksiineijan] vaccina-
tion, vaccinator ['våksineita] vaccinator.
vaccine ['våksi'n] vaccine.
vacillant ['våsilant] vaklende, svingende,
ustadig, vacillate ['våsileit] vakle, svinge,
vacillation [våsi'leijan] slingren, svingen,
vaklen, holdningsløshed.
vacuity [va'kju'iti] tomhed, tanketomhed,
tomt rum. vacuole ['våkjuoul] celleblære.
vacuous ['våkjuas] tom, intetsigende.
vacuum ['våkjuam] vakuum, tomt rum,
lufttomt rum, vakuum-. ~ -brake vakuum-
bremse. - cleaner støvsuger. ~ flask thermo-
flaske. ~ gauge vakuunimåler.
V. A.D. fk. f. Voluntary Aid Detachment.
V
vade-mecum
454
varnishing-day
vade-mecum pveidi'mi'kam] lommebog,
håndbog.
vagabond ['vågabaiid) omstrejfende; land-
stryger, vagabond, -age ['vågabåndidsJ vaga-
bonderen. løsgængeri.
vagarious [va'gæarias] lunefuld.
vagary [vaigæari] grille, indfald, lune (fx.
the vagaries of nature).
vagina [va'dsaina] skede, moderskede.
vagrancy l'veigrensi] løsgængeri, omstrej-
fen.
vagrant ['veigrant] omflakkende, vandren-
de ; landstryger.
vague Iveig] vag, ubestemt, svævende, usik-
ker.
vain [vein] tom, forgæves, frugtesløs, for-
fængelig, pralende; in ~ forgæves; take In ^
tage forfængelig; ~ of stolt af, vigtig af.
-glorious Ivein'glå'rias] pralende, forfængelig,
opblæst, -glory tvein'glå'ri] praleri, forfæn-
gelighed.
valance I'valans] portiérekappe ; flæse;
Bengegardin ; hyldebort.
I. vale [veil] dal; ~ of woe jammerdal.
II. vale l'veUi] farvel.
valediction Ivali'dik/an] afskedstagen, far-
vel, afskedshilsen.
valedictory [vali'diktari] afskeds-; afskeds-
tale.
valence PveUans], valency ['veilansi] (i kemi)
valens.
valentine [ivålantain] kæreste (valgt på St.
Valentins dag, den 14. februar, da efter gam-
mel folketro fuglene begyndte at parre sig),
elskovshilsen (der sendtes St. Valentins dag).
valerian [va'liarian] baldrian, Valeriana.
valet [ivålét] kammertjener; varte op, be-
tjene.
valetudinarian [ivålitju'di'næarian], vale-
tudinary [våli'tju'dinari] hypokonder; hypo-
kondrist; svagelig; svagelig person.
valiance l'våljans] (gml.) tapperhed.
valiancy [•våljansi] tapperhed, tapper dåd.
valiant l'våljant] tapper.
valid ["valid] gyldig, retsgyldig; stærk, -ate
['vålideit] give gyldighed, efterprøve el. be-
vise gyldigheden af; erklære retsgyldig, -ity
[va'liditi] gyldighed.
valise [vaili'z] lædertaske, vadsæk.
valley ['våli] dal; (på hus) skotrende.
valorem: ad -' ["ådva'lå*rem] duty værdi-
told.
valorous fvalaras] tapper, modig.
valour ['våla] tapperhed, mod.
valse [va*ls] vals.
valuable [ivåljuabl] værdifuld; -s værdigen-
stande, valuation Ivålju'eijan] vurdering,
taksation.
value ["vålju] værdi, værd, valuta; vurdere,
værdsætte, skatte, sætte pris på; market -^
værdi i handel og vandel, valuer l'våljua] tak-
sator.
valuta [valiu'ta] valuta.
valve [vålv] skal; klap, ventil; radiolampe;
-d med klap, med ventil. - receiver, " set
lampeapparat (radio).
valvular ['vålvjula] ventil-, klap--
vamoose [va'mu's], vamose [va'mous] (si.)
stikke af, fordufte.
vamp [vamp] overlander; lap (på fodtøj);
improviseret akkompagnement, „skomager-
bas" ; (si.) eventyrerske, „vampyr" ; reparere
(fodtøj); lave, bringe i stand; improvisere et
akkompagnement, lave „skomagerbas" ; (si.)
erobre (mand) ved dristig flirt og blokke
ham for penge; ->- up pudse op, få til at se
ud som ny, lappe sammen.
vampire ['våmpaia] vampyr, vampirism
[ivåmpaiarizm] tro på vampyrer; blodsuger!.
I. van [viin] avantgarde, fortrop.
II. van [van] (betegnelse for forsk, vogn-
typer fx.) bagagevogn, pakvogn, (lukket)
godsvogn; flyttevogn; lukket lastvogn el.
varevogn; vogn til fangetransport; zigeuner-
vogn, gøglervogn; anbringe (el. transportere)
i bagagevogn etc.; furniture ~, removal ~,
pantechnicon ~ flyttevogn.
Vancouver [vån'ku'va].
Vandal, vandal ['vandal] vandal, vandal-
ism [ivandalizm] vandalisme, vandalize ['vån-
dalaiz] vandalisere.
vane [vem] vindfløj, vinge (på vejrmølle),
fane (på fjer), blad (på skrue, propel), skovl
(på turbine).
vanguard [ivånga'd] avantgarde, fortrop.
vanilla [va'nila] vanille.
vanish ['våni/] forsvinde; — into thin air
forsvinde (fuldstændig); -ing trick forsvin-
dingsnummer.
vanity ['våniti] forfængelighed, tomhed,
intethed, tant; Vanity Fair Forfængelighe-
dens Marked (roman af Thackeray).
vanity bag dametaske.
vanquish [ivånkwi/] besejre, overvinde, gen-
drive.
vantage ['va'ntidsl fordel (i tennis) ; ^
-groufid, point of ~ fordelagtigt terræn, for-
delagtig stilling.
vapid ["vapid] doven, flov, fad. vapidity
[våipiditi] flovhed, fadhed.
vaporlization [veiparai'zei/an] fordampning,
-ize [lyeiparaiz] fordampe, -izer [lyeiparaiza]
fordamper, -ous ['veiparas] fuld af damp,
dampformig, tåget.
vapour [iveipa] damp, dunst; praleri, skry-
den, fantasifoster; fordampe; skryde, prale;
the -s hysteri, hypokondri.
vapourer ["veJpara] skryder, pralhals.
vapouring [veiparin] skryderi, praleri.
vapoury ["veipari] dampende, dampformig.
Varangian [vå'råndsian] væring.
variability [væaria'biliti] foranderlighed.
variable [ivæariabl] foranderlig, ustadig;
variabel.
variance [ivæarians] forandring, omslag;
tvist, strid, uoverensstemmelse; at ~ with i
strid med.
variant [ivæariant] variant.
variation [væariieijan] afvigelse, foran-
dring, forskel, misvisning, variation; by way
of ~ til en forandring.
varicella [vari'sela] skoldkopper.
varicose [<våriko"s] veins åreknuder.
varied l<væarid] afvigende, forskelligartet,
flersidig.
variegated ['væarigeitid] broget, spraglet.
variegation [væari'gei/an] brogethed, sprag-
lethed.
variety [va'raiati] forskellighed, afveksling,
afart, sort; mangfoldighed; - (show) varieté-
forestilling; lend " to bringe afveksling i;
owing to a ~ of causes af mange forskellige
årsager.
variola [va>raiala] kopper, børnekopper.
various ["væarias] forskellig; mange for-
skellige, adskillige; afvekslende.
varix ["væariks] (pi. varices ['vårisi'z]) åre-
knude.
varmint [iva'mint] (si.) lille slubbert, la-
ban ; ræv.
varnish ["va'nij] fernis; glans; fernisere;
besmykke.
varnish i ng-day fernissage (på maTeriudstil-
ling).
varsity
455
venturesome
V
varsity ['va'siti] (si.) = university.
vary ['væari] forandre, variere, bringe af-
veksling i; forandre sig, veksle; with -ing
success med skiftende held.
vascular ['våskjula] kar-.
vascullum [ivåskjulam] (pi. -a [-3]) botani-
serkasse.
vase (va*z] vase.
vaseline ['våsili'n] vaseline.
vassal [ivåsal] vasal, lensmand; tjener, træl.
-age ['vasalidsJ vasalforhold, underdanighed.
vast [va'st] uhyre, umådelig; langt over-
vejende (fx. a - majority); -ly superior to
langt overlegen, langt bedre end.
vat [vat] stort kar, bryggerkar, beholder.
Vatican [ivatikan] : the ~ Vatikanet.
vaticinate [va'tisineit] spå, forudsige.
vaticination [våtisiinei/an] spådom.
vaudeville ['voudavil] vaudeville; (især amr.)
varietéforestilling.
I. vault [vå'lt] hvælving, kælderhvælving,
gravhvælving; boks; bygge hvælving over,
overbygge el. dække med en hvælving.
II. vault [vå'lt] springe; springe over;
spring (der støttes af hænderne).
vaunt [vå'nt] prale med, prale af (fx. ~
one's skill), berømme i hoje toner; pral(eri) ;
" of prale af; ~ over hovere over.
Vauxhall [ivåks'hå'l].
V.C. fk. f. vice-chancellor; vice-consul; Vic-
toria Cross (ogs. indehaver af Victoria Cross).
V. D. fk. f. Volunteer Decoration; venereal
disease.
V day sejrsdagen.
've fk. f. have (fx. we've [wi'v]).
veal [vi'l] kalvekød; kalve-; roast ~ kalve-
steg.
vector [ivekta] vektor.
Veda ['veida, "vi'da] veda.
vedette [vi'det] (forpost) vedet.
veer [via] vende sig, skifte (om vind), dreje;
svinge, skifte kurs el. standpunkt; - out
stikke ud (fx. a rope); -. round vende sig;
svinge.
veg. [veds] (si.) fk. f. vegetable(s).
vegetable ['vedsitabl] plante-, vegetabilsk;
plante, køkkenurt; (pi.) grønsager; the ~
kingdom (el. world) planteriget; -~ marrow
græskar.
vegetarian [vedsi'tæarian] vegetar.
vegetate ["vedsiteit] vegetere.
vegetation [vedsi'teijan] vegetation, plante-
liv, planter.
vegetative ['vedsitativ] vækst-; (fig.) vege-
tativ, uvirksom.
vehemence [ivi'amans] heftighed, voldsom-
hed.
vehement ['vi'amant] heftig, voldsom, liden-
skabelig.
vehicle [ivi'ikl] befordringsmiddel; køretøj,
vogn; udtryksmiddel; middel.
vehicular [vi'hikjula] vogn-, kørende.
veil [veil] slør; tilsløre; take the ~ tage
sløret, blive nonne; draw a ~ over kaste et
slør over; beyond the ~ bag dødens forhæng.
veil-tail (zo.) slørhale.
vein [vein] blodåre, vene, åre; åre (i træ,
klippe, blad, insektvinge osv.); vandåre;
stribe; anlæg, retning; stemning, lune;
å(d)re; a ~ of poetry en poetisk åre; in the
- i stemning, oplagt (for til); other remarks
in the same ~ andre bemærkninger i samme
dur.
velar ['vi'la] som dannes med bagtungen
hævet mod ganesejlet, velar.
veidt [velt] veldt, (sydafrikansk) græsslette.
vellum [ivelam] fint pergament.
velocity [vi'låsiti] hastighed.
velours [ve'lua] velour, velourhat.
velum ['vi"lam] hinde, ganesejl.
velvet l'velvit] fløjl; fløjls-, fløjlsblød; be
on ~ være i salveten, have det som blommen i
et æg.
velveteen [velvi'ti'n] bomuldsfløjl.
velveting [»velvitin] flojlsstoffer; luv (på
fløjl).
velvety ['velviti] fløjls-, fløjlsblød.
venal ['vi'nal] korrupt, bestikkelig.
venality [vi'nåliti] korruption, bestikkelig-
hed.
vend [vend] falbyde, sælge, afsætte.
vendace ['vendeis] (zo.) heltling.
vend|ee [vemdi'] køber, -er ['venda] sælger,
-ibility [vendiibiliti] salgbarhed, -or ['vendå'J
sælger.
veneer [vainia] finere; dække, pynte på;
finér; (fig.) fernis, politur, tynd (ydre) skal,
skin.
veneering [va'niarin] finér, finering.
venerable t'venarabl] ærværdig.
venerate ['venareit] ære, holde i ære.
veneration Ivena'rei/an] ærbødighed, ære-
frygt.
venereal [vi'niarial] venerisk, køns-.
venesection [vi'ni'sek/an] åreladning.
Venetian [vi'ni'/an] venetiansk; venetia-
ner; ~ blind persienne, jalousi.
Venezuela [veni'zweila].
vengeance [ivendsans] hævn; take ~ on sby.
for st. hævne sig på en for noget; with a ~
så det forslår noget.
vengeful ['vendsful] hævnende, hævnger-
rig.
venial ['vi'nial] tilgivelig, ubetydelig.
veniality [vi'ni'åliti] tilgivelighed, ubetyde-
lighed.
Venice ['venis] Venedig.
venison ['venzn] vildt, dyrekød.
venom l'venam] gift; ondskab, -ous giftig.
venous ['vi'nas] venøs, vene-.
vent [vent] lufthul, trækhul, fænghul; frit
løb, luft, afløb; slids (fx. i frakke); slippe
ud; give afløb for, give luft, udtale, offentlig-
gøre; give ~ to give luft (for).
ventage ['ventids] hul (fx. i fløjte).
venter [iventa] underliv, livmoder; moder.
vent-hole ['ventho"!] lufthul, fænghul, åb-
ning.
ventiduct ['ventidAkt] luftrør, ventilations-
kanal.
ventilate ['ventileit] ventilere, udlufte;
bringe på bane, drøfte, undersøge.
ventilation [venti'lei/an] ventilation; dis-
kussion.
ventilator ['ventileita] ventilator; (mar.)
luftrør; en som bringer (ngt.) på bane.
ventral ['ventral] ^underlivs-, bug-, mave-;
~ fin bugfinne.
ventricle ["ventrikl] ventrikel.
ventriloquism Iven'trilokwizm] bugtaleri,
bugtalerkunst, ventriloquist [ven'trilokwist]
bugtaler, ventriloquize [ven'trilokwaiz] op-
træde som bugtaler.
I. venture ['ventja] vove, driste sig til, sætte
på spil; vove sig (fx. -^ on a stormy sea);
være så dristig (fx. ~ to make a remark);
(driste sig til at) komme med, fremsætte (fx.
~ a remark); nothing ~ nothing have hvo
intet vover intet vinder.
-II. venture ['ventja] vovestykke, dristigt
foretagende; spekulation; at a ~ på lykke
og fromme.
venturesome ['vent/asam] dristig, dumdri^
stig, risikabel.
V
456
ve s I
venue ['venju'] (den) jurisdiktion (hvor
retsforhandlingen foregår), værneting; møde-
sted.
Venus [ivi'nas].
veracious [veirei/as] sandfærdig, sanddru.
veracity [va'råsiti] sandfærdighed, sand-
druhed.
veranda(h) [va'rånda] veranda.
verb [v8'b] udsagnsord, verbum.
verbal ['va'bal] mundtlig, ord-, ordret, -ism
ordvalg; ordkløveri, pindehuggeri, -ist bog-
stavelig fortolker.
verbatim [va'ibeitim] ordret.
verbena [va'bi'na] verbena, jernurt.
verbiage ['va'biids] ordflom, vidtløftighed,
ordskvalder, tomme ord.
verbose [v8*'bous] ordrig, vidtløftig.
verbosity [va'ibåsiti] ordstrøm, ordrigdom,
vidtløftighed.
verdancy ['va'dansi] grønhed; uerfarenhed,
umodenhed.
verdant ["va'dant] grøn, dækket af grønne
vækster; uerfaren.
Verde [v8*d] : Cape ~ Kap Verde; the Cape
'- Islands De kapverdiske Øer.
verderer ['va'dera] (gml.) skovrider.
verdict ["va'dikt] dom, erklæring, betænk-
ning, kendelse; bring in (ell. deliver, give,
return) a " afgive en kendelse; the jury
brought in a ~ of 'not guilty' nævningene
afgav kendelsen „ikke skyldig" .
verdigris ['va'digris] spanskgrønt, ir.
verdure ['va'dsa] grønt, vegetation, grøn-
hed, friskhed, verdurous ['va'dsaras] grøn-
klædt, grøn; frisk.
I. verge [va'ds] rand, kant, grænselinje;
stav, embedsstav; spindel; on the ~ of på
kanten (el. randen) af, på nippet til; on the
- of tears grædefærdig.
II. verge [ve'ds] skråne, nærme sig; ~ on
grænse til, nærme sig.
verger ['va'dsa] kirkebetjent.
veridical [ve'ridikl] i overensstemmelse med
de faktiske forhold, sandfærdig, ægte, ikke
illusorisk.
verification [verifiikei/an] prøve, bevis, be-
kræftelse, verify [iverifail bevise, bekræfte,
opfylde, verificere, verily [iverili] sandelig.
verisimilitude [verisi'militju'd] sandsynlig-
hed.
veritable ['veritabl] sand, virkelig, verita-
bel.
verity ['veriti] sanddruhed (fx. a man of
unquestioned ~), sandhed; of a ~ i sandhed. |
verjuice ['va'dsu's] sur most; surhed. I
vermicelli [va'mi'seli] nudler.
vermicide ['va'misaid] ormemiddel, orme- i
gift. j
vermicular [va'imikjula] ormeformet, for- !
siret med bugtede linjer; peristaltisk, vermi-
culation tva'mikju'leijan] ormeagtig bevæ-
gelse; peristaltik; ormelignende motiv (i de-
koration).
vermifugal [va'imifjugal] ormdrivende.
vermifuge ["va'mifju'ds] ormemiddel.
vermilion [va'miljan] zinnober; zinnobei'-
rød.
vermin [iva'min] skadedyr; utøj.
vermouth ["va'mu't] vermut.
vernacular [va'nåkjula] hjemlig, stedlig,
lokal, folkelig; dialekt, modersmål, folke-
sprog; address sby. in the ~ (ogs.) skælde en
ud — med brug af diverse kraftudtryk, -ism
udtryk sora er ejendommeligt for vedkom-
mende dialekt el. sprog.
vernal [<v8'nl] forårs-, vår-, forårsagtig; ~
equinox forårsjævndøgn.
vernier ['va'nia] nonius; - gauge skyde-
lære.
veronal ['veranel] veronal.
veronica [va'rånika] Veronikas svededug,
veronikabillede ; ærenpris.
verruca [ve'ru'ka] vorte.
versatile ['va'satail] alsidig; ustadig, foran-
derlig; drejelig, versatility [va'sa'tiliti] alsi-
dighed; ustadighed; drejelighed.
verse [va's] vers, verslinje, poesi; udtrykke
i vers; in ~ på vers; a volume of ~ et bind
digte.
versed [va'st] bevandret, kyndig (in i).
versicoloured ["va'sikAlad] flerfarvet, bro-
get; changerende, regnbuefarvet.
versification [v8*sifi'keij8n] verskunst, vers-
bygning, versifikation, versifier [iva'sifaia]
versemager, digter, versiflkator. versify
['V9*sifai] skrive vers, sætte på vers.
version ["va'Jan] oversættelse, gengivelse,
version; fremstilling.
verst tva'st] verst (russisk længdemål:
1,066 km).
versus [iva'sas] mod, contra.
vert [v8*t] (heraldisk:) grønt; skovvegeta-
tion; T (en der er bleven) omvendt; omvende
sig (til el. fra katolicismen).
vertebra ['va'tibra] (pi. vertebrae [iva'ti-
bri*]) ryghvirvel; the vertebrae (ogs.) ryg-
søjlen, vertebral hvirvel-; ryghvirvel-, verte-
brate [iva*tibrét] hvirveldyr; hvirvel-.
vertex [ivø'téks] (pi. vertices ['va'tisi'z] )
spids, top, isse. zenit.
vertical ['ve'tikl] lodret, vertikal.
vertical ity [va'ti'kåliti] lodrethed.
verticil ['va'tisil] : ~ of leaves bladkrans.
vertiginous [va'itidsinas] hvirvlende; ør,
svimmel; svimlende.
vertigo [>v9'tigo] svimmelhed.
vervain ['va'vein] (planten) verbena.
verve [v8*v] liv, kraft, begejstring, verve.
very ['veri] meget (forstærkende adj. i po-
sitiv, fx. - hot) ; aller- (forstærkende super-
lativ, fx. the ~ best) ; lutter, ren og skær (fx.
for ~ Joy af lutter glæde); sand, virkelig,
rigtig; selv, selve; his -^ enemies selv hans
fjender; the ~ air she breathes selve den luft,
hun indånder; the ~ (ogs.) netop den (, det)
(fx. the ~ question I wanted to ask); in the
~ aet på fersk gerning; the ~ idea of it
sikken en idé; the -~ opposite lige det mod-
satte, det stik modsatte; from the ~ outset
lige fra begyndelsen; it is the ~- thing we
want det er netop hvad vi ønsker; the - same
words de selv samme ord; the ~ next day
allerede dagen efter; that - day netop den
dag; this -~ day netop på denne dag; allerede
i dag; under his ~ nose lige for næsen af
ham; it is my ~ own den tilhører mig helt
alene; - good særdeles god, udmærket; ~
well meget vel, ja vel, all right; ~ much (sær-
deles) meget; not - big ikke særlig (el. vi-
dere) stor.
Very light ["veri lait] slags signallys, lys-
kugle.
vesica [va'saika, ivesika] blære.
vesicant [ivesikant] blæretrækkende (mid-
del), vesicate ["vesikeit] fremkalde blæredan-
nelse på ; danne blærer.
vesicle ['vesikl] lille blære, hulhed.
Vesper [ivespa] aftenstjernen, Venus,
vespers aftensang, vespertine [tvespatainl
aften-.
vespiary [ivespiari] hvepserede.
vessel [ivesl] kar, beholder; skib,, fartøj;
blodkar; disabled ~ havarist.
vest [vest] undertrøje, ald.trø.je; (is> amr.>
vesta
457
view
V
vest; klæde (sig) på; - in overdrage (til);
tilfalde, overgå til; - with klæde i, iføre;
overdrage, udstyre med, sætte i besiddelse
af, give rådighed over; se vested.
vesta [ivesta] (voks)tændstik (som kan tæn-
des ved strygning mod enhver ru flade).
vestal [ivestl] kysk; vestalinde.
vested ['vestidl (adj.) sikker, lovmæssigt be-
stående; - interests tilsikrede rettigheder, ka-
pitalinteresser, grundejerinteresser; grund-
ejerne, kapitalismen; have a ^ interest in a
concern have kapital i et foretagende.
vestibular [ves'tibjula] som hører til en for-
sal, som tjener til forsal.
vestibule [ivestibju'l] forsal, vestibule; (i
øret) forgård. - -train (amr.) gennemgangs-
tog.
vestige ['vestidsl spor, levning, levn.
vestment ['vestmant] klædningsstykke, klæd-
ning, messedragt.
vestry [ivestri] sakristi; (omtr. =) menig-
hedsråd, (gml.) sogneråd; ~ clerk sekretær
i menighedsråd, (gml.) sognerådssekretær.
-man medlem af menighedsråd, (gml.) sogne-
rådsmedlem.
vesture ['vest/a] (gml.) klædning.
Vesuvian [vi'su'vian] vesuviansk.
Vesuvius [vi'su'vias] Vesuv.
I. vet [vet] fk. f. veterinary surgeon; ve-
teran.
II. vet [vet] T undersøge, behandle for syg-
dom; være dyrlæge; (fig.) gennemgå kritisk.
vetch [vetj] vikke. -y bevokset med vikker.
veteran ['vetaran] erfaren, prøvet; veteran.
veterinarian [vetari'næarian] dyrlæge.
veterinary ['vetnri, ivetarinari] dyrlæge-,
veterinær-; ^ science veterinærvidenskab; ~
surgeon dyrlæge.
veto ['vi'to«] veto, forkastelse, forbud; for-
byde, nedlægge veto imod; put (el. set) a -
on a proposal nedlægge veto mod et forslag.
vex [veks] ærgre, irritere, fortrædige, plage ;
-ed with vred på. -ation [vekisei/an] ærgrelse,
fortrædelighed, plageri, plage.
vexatious [vek'seijas] ærgerlig, fortrædelig;
trættekær, besværlig; - suit unødig trætte.
vexed [vekst] foruroliget, ærgerlig; om-
stridt; a ~ question et omstridt spørgsmål.
vexillum [vek'silam] (pi. vexilla [vek'sila])
fane (ogs. på fjer).
v.f. fk. f. very fair.
V. g. fk. f. very good.
V. i. fk. f. verb intransitive.
V.I. fk. f. Virgin Islands.
via [ivaia] via, over.
viability [vaia'biliti] levedygtighed.
viable [ivaiabl] levedygtig.
viaduct [ivaiadAkt] viadukt.
vial [ivaial] lille medicinflaske; pour out
the -s of one's wrath udgyde sin vredes skåler.
viameter [vai'åmita] vejmåler.
viands ['vaiandz] levnedsmidler.
viatic [vai'åtik] rejse-, viaticum Ivai'åti-
kam] viatikum, alterens sakramente til dø-
ende.
' vibrate [vai'breit, 'vaibreit] vibrere, svinge,
ryste, dirre.
vibration [vai'breijan] vibration.
vibrative [vai'breifiv] , vibratory ['vaibra-
tari] vibrations-.
viburnum [vai'ba'nam] snebolle (busk).
Vie. [vik] fk. f. Victoria.
vicar ['vika] sognepræst; the Vicar of Christ
Kristi stedfortræder, paven. ~ -apostolic ær-
kebiskop el. biskop til hvem paven overdrager
sin myndighed; titulær biskop; konstitueret
biskop.
vicarage ['vikaridsl præstebolig; præste-
kald.
vicarial [vai'kæarial] præste-. vicariate
[vai'kæariét] præsteemlDede, præstetid.
vicarious [vai'kæarias] stedfortrædende ; ud-
ført gennem andre, iidholdt el. nydt på
andres vegne; the ~- sacrifice of Christ Kristi
død for menneskenes skyld.
I. vice [vais] last; fejl, mangel; slethed.
II. vice [vais] skruestik.
III. vice [ivaisi] : and ~ versa ['vaisi'va'sa]
og omvendt (fx. he dislikes me, and ~ versa).
vice- [vais] vice-. ~ -admiral viceadmiral.
- -consul [ivaiskånsal] vicekonsul. ~ -con-
sulate [ivais'kånsjulit] vicekonsulat. -gerent
[ivais'dserant] konstitueret; stedfortræder.
vicennial [vai'senial] tyveårig, hvert ty-
vende år.
vice| regal ['vais'ri'gal] vicekongelig. -roy
[ivaisroi] vicekonge, statholder, -royalty
[vais'roialti] værdighed som vicekonge, stat-
holderskab.
Vichy ['vi'/i'] ; ~ water vichy vand.
vicinity [vi'siniti] nærhed, nabolag, omegn.
vicious ['vi/as] ondskabsfuld, arrig; umo-
ralsk, lastefuld; mangelfuld, fuld af fejl; a
~ circle en ond cirkel, circulus vitiosus (fx.
det at to samtidige sygdomme påvirker hin-
anden, så de begge opretholdes el. forværres) ;
kredsslutning, cirkelbevis (i hvilket man
støtter sit bevis på noget, hvis rigtighed er
afhængig af det, som skulle bevises) ; ~ spiral
(flg.) skruen uden ende, den onde cirkel.
. vicissitude [vi'sisitju'd] omskiftelse, vicissi-
tudinary [visisi'tju'dinari], vicissitudinous
[visisi'tju'dinas] foranderlig, skiftende, om-
skiftelig.
victim [iviktim] offer, -ize [-aiz] gøre til sit
offer, bedrage, narre; plage.
victor [ivikta] sejrherre, sejrende.
victoria [vik'tå'ria] viktoria (tosædet firhju-
let vogn); Victoria Cross viktoriakors (me-
dalje for fremragende tapperhed). Victorian
viktoriansk.
victorine ['viktari'n] damepelskrave; slags
fersken.
victorious [vik'tå'rias] sejrrig, sejrende,
sejrs-.
victory [iviktari] sejr.
victress ['viktres] sejrende kvinde.
victual [ivitl] proviantere, -ler ['vitla] værts-
husholder, beværter, proviantleverandor ; pro-
viantskib, -s [vitlz] levnedsmidler, proviant,
mad.
vide ['vaidi'] (latin) se.
videlicet [vi'di'liset] nemlig.
video [ividiou] fjernsyn; on - i fjernsyn.
vie [vai] kappes (with med).
Vienna [vi'ena] Wien.
Viennese [vie'ni'z] (adj.) Wiener-, wiensk;
(subst.) wiener(inde).
I. view [vju'] eftersyn, syn; billede (fx. take
some -s of the Cathedral) ; udsigt (fx. a house
with a ~ ) ; anskuelse, indtryk ; mening ; hen-
sigt, plan (fx. I have other -s for my
daughter); air one's -s lufte sine meninger;
at two o'clock there will be a private ~ kl.
to vil udstillingen være åben for en kreds af
særlig indbudte; der er fernissage kl. to:
take a ~ of anlægge et syn på; take a dim
~ of T ikke have nogen høj mening om; in
~ of i betragtning af, under hensyn til:
we came in ~ of the castle vi kom til et sted
hvorfra vi kunne se slottet (el. hvor man
kunne se os fra slottet); have st. in ~ have
ngt. for øje; in my ~ efter min mening; on
- udstillet, til eftei'syn; with a ~ to st. med
V
view
458
vision
ngt. for øje, med henblik på ngt.; point of ~
synspunkt.
II. view [vju*] bese, tage i øjeSyn; imødese;
se på, betragte.
viewer l'vjua] fjernseer, fjernsynskigger,
en der benytter en fjernsynsmodtager.
view|-finder L'vju'fainda] søger (i fjernsyn
og på fotografiapparat).
view-halioo L'vju'ha'lou] (udråb på parforce-
jagt, når ræven er set).
viewing-screen fjernsynsskærm.
viewless l'vju'lés] usynlig; blind.
viewpoint ['vju'point] synspunkt.
viewy l'vjuM] som har forskruede ideer, som
hengiver sig til fantasterier.
vigil [ividsil] nattevågen, nattegudstj ene-
ste, -ance I-ans] årvågenhed; søvnløshed; -ance
committee velfærdskomité (til opretholdelse
af lov og orden under ekstraordinære for-
hold), -ant l-8nt] årvågen.
vignette [vin'jet] vignet.
vignettist Ivin'jetist] vignettegner.
vigorous l'vigarss] kraftig.
vigour ['vige] kraft.
vil<ing [ivaikiri] viking.
Vile [vail] slet, syndig, umoralsk, modbyde-
lig, nederdrægtig, skammelig, nedrig, vilifica-
tion [viliflikei/an] bagvaskelse, vilifier l'vili-
faia] bagvasker, vilify ['vilifai] bagvaske.
vilipend [ivilipend] foragte, tale nedsættende
om.
villa [ivila] villa, -dom villabeboere, (omtr.
= ) spidsborgere, filistre.
village [ivilids] landsby; land- (fx. ~ post-
man); ~ pond gadekær.
vil lager ['vilidsa] landsbybeboer; -s (ofte)
almue.
villain ['vilan] skurk, kæltring.
villainous [ivilanas] slyngelagtig; elendig.
villainy l'vilani] slyngelstreg, skurkagtig-
hed, ondskab; (gml.) uopdragenhed, studet
opførsel.
villein ['vilin] livegen, vorned. villeinage
['vilinidsl livegenskab, vornedskab.
villous l'vilas] uldhåret.
vim [vim] energi, kraft.
vinaceous Ivai'nei/as] vin-, drue-, vinrød.
vinaigrette [vini'gret] lugteflaske, lugte-
dåse.
vindicate ["vindikeit] forsvare, hævde, godt-
gøre, forfægte, retfærdiggøre, vindication
[vindi'ke'/an] forsvar, hævdelse osv. vindi-
cative I'vindike'tiv], vindicatory ['vindikatari]
forsvarende, hævdende, retfærdiggørende,
forsvars-.
vindictive [vin'diktiv] hævngerrig.
vine Ivain] ranke; vinranke, vinstok. "
-dresser vingårdsgartner.
vinegar [iviniga] eddike; ^ plant eddike-
bakterie.
vinegary ['vinigari] eddikesur.
vinery ['vainari] drivhus for vinstokke, vin-
hus.
vineyard ['vinjad] vingård, vinhave.
vinous L'vainas] (adj.) vin- (fx. ~ taste).
vintage ['vintids] vinhøst; årgang, vin; ~
car (etc.) bil (etc.) af gammel model.
vintner ['vintna] vinhandler.
viny [ivaini] (vin)rankeagtig, med mange
(vin)ranker.
viola [vi'oula] bratsch.
violaceous [vaia'le>/.9s] blåviolet, violfarvet.
violate ['vaialeit] krænke, skænde (fx. ~ a
tomb), overtræde, bryde (fx. ~ an oath), mis-
ligholde; voldtage.
violation Ivaia'lei/an] krænkelse, overtræ-
delse, brud, misligholdelse; voldtægt.
violence ['vaialans] voldsomhed, vold, volds-
handling; crimes of ~ voldsforbrydelser; do
~ to krænke, violent l'vaialant] voldsom, vol-
delig; kraftig.
violet ['vaialit] viol; violet.
violin Ivaia'lin] violin.
violinist ['vaialinist] violinist.
violoncello [vaialan'tjeløu] violoncel, cello.
violone [ivaialo"nJ kontrabas.
V.I.P. fk. f. Very Important Person ; a V.I. P.
aircraft flyvemaskine som har fx. regerings-
medlemmer ombord.
viper ['vaipa] hugorm, slange; cherish a ~
in one's bosom nære en slange ved sin barm.
-ine ['vaiparinj slange-, hugorme-, slange-
agtig. -ish, -ous slangeagtig, ond, lumsk,
giftig.
viper's bugloss slangehoved (en plante).
virago [vi'reigou] rappenskralde, havgasse,
rapmundet kælling.
virgin ["va'dsin] jomfru, mø; jomfruelig,
uberørt, ren, uskyldig, ubesmittet; ny; jom-
fru-; (om metal) rent, ulegeret; ~ forest na-
turskov; - soil, ~ earth uopdyrket jord; the
Virgin Queen dronning Elisabeth den Første;
the (Blessed) Virgin Jomfru Maria; the Vir-
gin Jomfruen (stjernebillede).
virginal L'va'dsinl] jomfruelig, jomfru-;
slags spinet.
Virginia [va'idsinja] ; -» creeper vildvin;
~ (toDacco) virginiatobak.
virginity [va*'d3initi] jomfruelighed.
Virgo [iva'gou] Jomfruen (stjernebillede).
viridity [viiriditi] grønhed, grøn farve.
virile ['virail] mands-, mandig, mandlig,
viril.
virility [vi'riliti] manddom, mandighed.
vi rose ['vairøus] giftig; ildelugtende.
virtu [va'itu*] kunstsans, kunstforstand,
kunstinteresse; articles of - genstande af
kunstnerisk værdi, sjældenheder, rariteter.
virtual l'va'tjual] virkelig, faktisk.
virtue ['va"tju*] dyd, retskaffenhed, kysk-
hed; make a ~ of necessity gøre en dyd af
nødvendigheden; a lady of easy ~- en let-
levende dame; by (el. in) ~ of i kraft af, ved
hjælp af, på grund af.
virtuosity [va'tju'åsiti] virtuositet; kunst-
interesse, kunstsans.
virtuoso [va'tju'ouzo"] virtuos; kunstken-
der.
virtuous [iva'tjuas] dydig, retskaffen, kysk.
virulence [ivirulans] virulens, giftighed,
ondartethed, ondskab, bitterhed, virulent
[-ant] virulent, giftig, ondartet, ondskabsfuld,
bitter.
virus [ivaiaras] virus, gift, smitstof.
visa [ivi'za] visum, påtegning på pas; visere,
påtegne (pas).
visage [ivizidsl ansigt.
vis-å-vis ['vi'za'vi'] lige overfor, vis å vis;
person der sidder lige over for en.
viscera ['visara] indvolde.
viscid [ivisid] klæbrig, sejg, tykflydende.
viscidity [vi'siditi] klæbrighed.
viscosity [vis'kåsiti] viskositet, sejghed,
klæbrighed.
viscount [ivaikaunt] (adelsmand i rang ef-
ter earl). -ess ['vaikauntés] viscounts hustru.
viscous l'viskas] sejg, tyktflydende, klæb-
rig.
vise [vais] (amr.) skruestik.
vise ['vi*zei] se visa.
visibility [viziibiliti] synlighed, sigtbarhed.
visible [<vizabl] synlig.
vision l'visan] syn, synsevne; vision, drøm-
mebillede; vidsyn; fremtidsbillede; fantasi;
visional
459
volte-face W
field of ^ synsfelt; shortness of ~ kortsynet-
hed.
visional ['visanl] drømmeagtig.
visionary I'visanari] visionær, sværmerisk;
fantastisk, uigennemførlig, uvirkelig; drøm-
meagtig; sværmer, fantast, drømmer, idea-
list.
visit ['vizit] besøge, visitere, tilse; hjem-
søge; aflægge besøg, gå på visit; besøg, visit,
rejse, tur, ophold, -able l-abl] som er værd
at omgås, seværdig, et besøg værd. -ant l-ant]
besøgende, gæst; trækfugl, -ation Ivizi'tei/an]
besøg; visitats: undersøgelse; hjemsøgelse;
usædvanlig stort fugletræk, fugletræk der
falder uden for den normale tid på året.
-atorial [vizita'tå'rial] inspektions-, kontrol-
lerende.
visiting-card ['vizitiiika'd] visitkort.
visitor l'vizita] besøgende, gæst, fremmed:
inspektør, tilsynsmand; visitors' book frem-
medbog.
visor [ivaiza] visir, hjelmgitter; (kasket-)
skygge.
vista ['vista] udsigt (især gennem rækker af
træer el. lang, smal åbning) ; perspektiv.
Vistula l'vistjula] : the -* Weichsel.
visual l'vizjuol] syns-, synlig, visuel; the ~
nerve synsnerven.
visualize l'vizjualaiz] gøre synlig; danne sig
et klart billede al, forestille sig.
vita l'vaita] : - glass vitaglas.
vital t'vaitl] livs-, vital, nødvendig, væsent-
lig, livsvigtig; of ~ importance af vital be-
tydning; a ~ wound et dødbringende sår; -s
livsorganer, ædle dele; inderste kerne, -ity
[vai'tåliti] • vitalitet, livskraft, modstands-
kraft, levedygtighed, -ization Ivaitalai'zei/an]
levendegørelse, genoplivelse. -ize t'vaitalaiz]
levendegøre, vitalisere, genoplive, sætte liv i.
vitamin [ivitamin] vitamin; ~ A A-vitamin.
vitellin [vi'telin] (subst.) vitellin.
vitelline [vi'telin] (adj.) æggeblomme- (fx.
^ membrane).
vitellus [vi'telas] æggeblomme.
vitiate ['vijieit] ødelægge; forurene; gøre
ugyldig, annullere.
vitiation Lviji'eijan] ødelæggelse; forure-
ning; ugyldiggørelse, annullering.
viticulture ['vitikAltJa] vinavl.
vitreous ['vitrias] glas-, glasagtig; ~ body
glaslegeme (i øjet).
vitrescent [vi'tresnt] tilbøjelig til at omdan-
nes til glas.
vitrescible [vi'tresibl] som lader sig om-
danne til glas.
vitrifaction [vitri'fåkjan], vitrification [vi-
trifl'kei/an] forglasning, omdannelse til glas.
vitrify [»vitrifai] forglasse(s), omdanne(s) til
glas.
vitriol [ivitrial] vitriol, -le [vitri'ålik] vi-
triol-; (flg.) ætsende, bidende, -ize ['vitria-
laiz] skamfere med vitriol; omdanne til vi-
triol.
vituline ['vit/ulain] kalve-.
vituperate [vi'tju'pareit] dadle, smæde,
skælde ud, give en overhaling, vituperation
[vitju'pa'reijan] dadel, smæden, udskældning,
vituperative [vi'tju'parativ] dadlende, skæl-
dende, smædende.
Vitus ['vaitas] : St. -'s dance sankt veits-
dans.
I. viva [ivaiva] mundtlig eksamen.
II. viva ['vi'vaj vivat; leve, bifaldsråb.
vivacious [vi'veijas] levende, livlig.
vivacity [vi'våsiti] liv, livlighed,
vivand iére [fr.l marketenderske.
vivarium [vai'væariam] vivarium.
viva voce ['vaiva'vousi] med kraftig røst;
mundtlig; mundtlig eksamen.
vivid ['vivid] levende, livlig, livagtig.
vivify [iviviiai] levendegøre.
viviparous [vi'viparas] som føder levende
unger.
vivisect ['vivisekt] vivisekere.
vivisection [vivi'sek/an] vivisektion.
vixen ['viksn] hunræv; galhovedet fruen-
timmer, ondskabsfuld kælling. .
viz. (læses som namely |'neimli])se videlicet.
vizier [vi'zia] vesir; Grand Vizier storvesir.
V.O. fk. f. (Royal) Victorian Order.
vocable ['voukablj ord.
vocabulary [va'kåbjuiari] ordsamling, glos-
sar, ordliste ; ordforråd.
vocal ['vøukl] stemme-; sang-; som (ofte)
lader høre fra sig, højrøstet; ~ cords stem-
mebånd; ~ pitch stemmeleje.
vocalic [vo'kålik] vokal-, vokalisk.
vokalise [voka'li'z] (amr.) (subst.) vokalise.
vocalist [ivøukalist] sanger(inde).
vocalization [voukalai'ze'Jan] brug af stem-
men; udtale med stemt lyd. vocalize ['vøuka-
laiz] bruge stemmen i, udtale stemt.
vocation [vo'ke'ian] kald; profession, er-
hverv.
vocational [vo'keijnl] erhvervs-, faglig, fag-;
~ school fagskole.
vocative ['våkativ] vokativ; vokativisk.
vociferate [vo'sifareit] skråle, råbe.
vociferation [vosifaire'/an] skrålen, råben.
vociferous Ivo'sifaras] skrålende, højrøstet,
støjende.
vodka ['vådka] vodka.
vogue [vo^ig] mode; in ~ på mode, mo-
derne; all the ~ det sidste skrig, højeste mode.
I. voice [vois] stemme (fx his master's ~ ; a
good ~ : the ~ of conscience) ; (i grammatik)
form; the active - aktiv, handleform; the
passive ■^ passiv, lideform; in a low ~ sagte;
have a ~ in have indflydelse på.
II. voice [vois] give udtryk for; stemme, ud-
tale stemt, -d stemt. -less ustemt.
void [void] tom; renonce (of i, fx. ~ of
hearts) ; ugyldig (fx. declare the contract -^ ) ;
(mindre aim.) ubeboet, ledig; tomt rum; savn;
(ud)tømme; gøre ugyldig, annullere; ~ of
blottet for, uden (fx. void of honesty).
voidjable ['voidabl] omstødelig. -ance ['void-
ans] tømning, udtømning; afsættelse fra præ-
stekald; ledighed.
vol. fk. f. volume.
volant l'voulant] som kan flyve, flyvende,
let, rap.
volatile ['vålatail] flygtig, volatility [våla-
'tiliti] flygtighed, volatilize [»vålatilaiz] for-
flygtige.
volcanic [vål'kånik] vulkansk.
volcano [vål'keino"] vulkan.
I. vole [vøul] markmus, studsmus.
II. vole [vo"l] alle stik (i kortspil), vinde
alle stik; make a ~ vinde alle stik.
volitation [våli'teijan] flyven, flagren.
volition [vo'li/an] villen, vilje.
volitive [»vålitivj med evnen til at ville,
vil j es-.
volley ['våli] salve, geværsalve, vredesud-
brud, strøm (af skældsord) ; flugtning; affyre,
udslynge; flugte (bold).
volplane ['vål'plein] glideflugt; foretage
glideflugt.
vols. fk. f. volumes bind.
volt [vo"lt] volt. -age ['voultidsJ elektrisk
spænding, -aic [vål'teiik] galvanisk (fx.
battery, element).
volte-face ['våltfa's] omslag, kovending.
V
voltmeter
460
waggly
voltmeter ['valtmi'ta] voltmeter.
volubility [vålju'biliti] tungefærdighed.
voluble [ivåljubl] meget talenHe, som taler
flydende (fx. a voluble talker), som besidder
stor tungefærdighed.
volume [ivåljum] bind (fx. a w/ork in six -s) ;
mængde (fx. the ~ of foreign trade) ; rum-
fang; fylde; omfang; speak -s for st. tale
stærkt (til fordel) for ngt. ; - of wood ved-
masse.
voluminous [v8l'ju*minas] bindstærk, om-
fangsrig, voluminøs.
voluntary [ivålantari] (adj.) frivillig, for-
sætlig; opretholdt ved frivillige bidrag (fx.
~ hospital); vilkårlig (fx. a - movement);
(subst.) orgelsolo ved gudstjeneste.
volunteer [vålan'tia] frivillig; tilbyde sig,
påtage sig frivilligt, byde sig til, melde sig
(frivilligt), fremsætte (uopfordret), fremkom-
me (uopfordret) med (fx. ~ a remark).
voluptuary [va'lAptjueri] vellystning.
voluptuous [ve'lAptjuas] vellystig; yppig.
volute [va'lju't] (zo.) foldesnegl; volut (på
søjlehoved).
volution [va'lju'/an] spiral, snoning.
volvulus i'vålvjulas] tarmslyng.
vomit ["våmit] kaste op, brække sig; udspy,
spy; opkastning, bræk; brækmiddel.
vomitive ['våmitiv] brækmiddel.
vomitory ['våmitari] brækmiddel; adgangs-
el. udgangstrappe (el. -rampe) i (amfi)teater.
voodoo [ivu'du*] voodoo (en form for trold-
dom el. magi blandt negre).
voracious Ivo'rei/as] grådig, glubende, -ness,
voracity [vo'råsiti] grådighed.
vortex [ivå'teks] (pi. -es el. vortices ['vå'ti-
si'z] ) hvirvel, malstrøm.
vortical ["vå'tikl] hvirvel-, hvirvlende.
Vosges [V0U3] : the ~ Vogeserne.
votaress L'voutarés] tilbederinde, kvindelig
tilhænger.
votary [ivøutari] tilbeder, dyrker, tilhænger.
I. vote [vøut] (subst.) stemme; afstemning;
stemmeret; cast a ~ afgive sin stemme; give
one's ~ to stemme for; the casting ~ den af-
gørende stemme; ~ of censure mistillidsvo-
tum; " of confidence tillidsvotum; ~ by bal-
lot skriftlig (og hemmelig) afstemning; ~
by show of hands afstemning ved håndsop-
rækning; take a ~ on a proposal stemme om
et forslag, sætte et forslag under afstemning.
II. vote [vo"t] (vb.) stemme; bevilge; anse
for, erklære for (fx. they -d it a failure); T
foreslå; ~ down a proposal nedstemme et
forslag.
voter [ivo"ta] stemmeberettiget, vælger.
voting paper stemmeseddel.
votive [ivoutiv] votiv-, givet ifølge et løfte.
vouch [vautj] : ~ for garantere for.
voucher ['vautja] regnskabsbilag; garant.
vouchsafe [vaut/'seif] forunde, tilstå.
voussoir ['vu'swå'] hvælvingssten.
vow [vau] (højtideligt) løfte, ægteskabs-
løfte; aflægge løfte om; (højtideligt) love;
forsikre, sværge på, erklære.
vowel ['vaual] vokal, selvlyd; vokal-.
voyage [ivoiids] (subst.) rejse, sørejse; (vb.) [
rejse, berejse. I
vraisemblance [vreisa'm'bla'ns] sandsynlig- j
hed. i
V. refl. fk. f. verb reflexive.
V.8. fk. f. veterinary surgeon. !
Vt. fk. f. Vermont. ;
V. t. fk. f. verb transitive.
Vulcan ['vAlkan] (romernes gud for ilden) >
Vulkan.
vulcanite [ivAlkanait] ebonit, hærdet gummi.
vulcanize ['vAlkanaiz! vulkanisere.
vulgar L'vAlga] vulg;pr, tarvelig, grov, lav,
simpel; ~ fraction almindelig brøk; the --
menigmand, almuen, -ism l'vAlgarizm] vul-
garisme, vulgært udtryk, -ity [vAligåriti]
tarvelighed, grovhed, vulgaritet, -ize [ivaI-
garaiz] forsimple.
Vulgate [ivAlgét] Vulgata.
vulnerability [vAlnara'biliti] sårbarhed, an-
gribelighed, vulnerable ['vAlnarabl] sårbar,
angribelig; (i bridge; ogs. fig.) i farezonen,
udsat (for fare).
vulnerary ['vAlnarari] lægende; sårmiddel.
vulpine ['vAlpain] ræve-, ræveagtig.
vulture ["VAlt/a] grib. vulturine [-rain]
gribbe-, gribbeagtig. vulturous [-ras] rov-
begærlig, grådig.
vulva ['vAlvaj vulva.
vying [ivaiinl præs. part. af vie.
W
W [idAblju-].
W. fk. f. West(ern); Welsh.
w. fk. f. wide; with.
W.A.A.C. fk. f. Women's Army Auxiliary
Corps; a Waac [wak] et medlem af W.A.A.C.
W. A. A. F. fk. f. Women's Auxiliary Air
Force.
wabble [wåbl] se wobble.
WAC [idAblju'ieiisi*] (amr.) fk. f. Women's
Army Corps; a Wac [wak] et medlem af WAC.
wack [wak] (si.) en uberegnelig (el. sær)
person.
wacky ['waki] (si.) uberegnelig, sær, tosset.
wad [wåd] tot el. plade (af stoppemateriale
fx. vat); seddelbundt; forladning; sammen-
presse (til en tot el. plade), tilstoppe (med
en vattot el.l.) ; vattere, fore (med vat).
wadable [iwe'dbl] som man kan vade over.
wadding ['wådiri] vattering, vat; forlad-
ning.
waddle [iwådl] vralte, stolpre ; vralten,
stolpren.
wade [weid] vade, arbejde sig igennem
(møjsommeligt), vade over; vaden; -~ into
sby. angribe en.
wader ['weida] vadefugl; -s langskaftede
fiskerstøvler.
wadi, wady ['wadi] flodleje (som uden for
regntiden er udtørret), flod.
wafer ["weifa] oblat; hostie; vaffel; lukke
med oblat.
I. waffle [iwåfl] vaffel. - -iron vaffeljern.
II. waffle ['wåfl] (subst.) vrøvl; (vb.) vrøvle,
waft [wa'ft] føre (gennem luften) ; svæve ;
vift, pust, duft.
wag [wag] bevæge let, svinge, ryste på,
vippe med, logre med; dingle, bevæge sig;
spasmager, spøgefugl; his tongue -s incessant-
ly munden står ikke på ham.
I. wage [weids] (hyppigst i pi.) løn, arbejds-
løn ; a living ~ en løn som er til at leve af;
the -s of sin is death syndens sold er døden.
IT. wage [we'd3] : -~ war føre krig.
wage-earner lønarbejder, lønmodtager.
wage-freeze lønstop.
wager ["weidsal indsats, væddemål; vædde,
vædde om, sætte på spil.
waggery [iwågari] pjank, narrestreger, spøg.
waggish [iwågij] spøgefuld.
waggle [iwågl] svinge, bevæge sig frem og
tilbage, vrikke, vugge, ryste; vuggen, vrik-
ken.
waggly [iwiigli] ustadig, slingrende.
401
W
wag(g)on [iwaffan] voffii. arbejdsvogn,
godsvogn; be on the - (sl.) være afholds-
mand, -er staldmester, fragtkusk.
wagonette [waga'net] charabanc.
wagon-I it [iwågå'n"li% fr.] sovevogn.
wagtail ["wagteil] vipstjert.
waif [weif] hjemlos (person) ; herreløst
gods, drivgods; -s and strays hjemløse og
omflakkende børn.
wail [weil] jamre sig, klage; hyle; jamre
over, begræde; (subst.) jammer, klage; the
Wailing Wall grædemuren (i Jerusalem).
wain [wein] vogn; Charles's Wain Karls
vognen.
wainscot ['weinskat] panel; beklæde med
panel, -ing panel, materiale til panel.
waist [weist] liv, midje, talje, bæltested;
midterparti. ~ -band linning; livbånd, bælte.
waistcoat [iweiskout] vest, trøje.
waist-deep, ~ -high (som når) op til livet.
wait [weit] vente, se tiden an; varte op;
vente på ; venten, ventetid, pause, mellemakt ;
~ one's chance afvente det gunstige øjeblik;
~ for vente på; ~ dinner for sby. vente på
en med middagsmaden; ~ on opvarte, gøre
sin opvartning (hos), betjene; be -ed on hand
and foot have en tjener på hver finger; may
good luck ~ upon you gid heldet må følge
dig.
waiter ['weita] opvarter, tjener; præsenter-
bakke.
waiting [iweifinl ventende, opvartende; op-
vartning, tjeneste; ~ list ekspektanceliste. ~
-maid, ~ -woman kammerpige. - -man tjener.
~ -room venteværelse.
waitress ['weitrés] serveringsdame, servi-
trice.
waits [weits] julemusikanter, julesangere.
waiv|e [weiv] opgive, frafalde, give afkald
på. -er (jur.) opgivelse, frafaldelse.
I. wake [weik] (woke, woken el. regelmæs-
sigt) vågne, vågne op; vække; ~ up = wake;
-- to st. blive klar over ngt., få øjnene op
for ngt.
II. wake [weik] vågenat; fest; (årligt) for-
lystelsesmarked (baseret på arbejderbefolk-
ningen i Lancashire og Yorkshire).
III. wake [weik] kølvand; in the ~ of (ogs.
fig.) i kølvandet på, lige efter.
wakeful [iweikful] vågen, årvågen, søvnløs.
waken ['weikn] vågne; vække.
wake-robin [iweik iråbin] dansk ingefær
(en plante).
wale [weil] ophøjet stribe; mærke med
striber.
Waler ["weila] hest fra New South Wales,
australsk hest.
Wales [weilz].
I. walk [wå*k] gå, spadsere (fx. go by car
or ~ ) ; (om spøgelse) gå igen (fx. the ghost -s) ;
gennemvandre (fx. ~ the country); gå i
skridtgang; lade gå i skridtgang (fx. ~ a
horse) ; lade gå, gå sammen med (fx. ~ sby.
all over the town); ~ the boards optræde på
scenen; ~ t^le chalk bevise man er ædru ved
at gå langs en kridtstreg; ~ the plank blive
druknet af sørøvere som tvinger én ud på en
fra skibet udstukket planke; blive fyret; ~
the streets (ogs.) „trække" på gaden; ~ away
from (ogs.) besejre med lethed; ^ into gå løs
på, sætte til livs; skælde ud; gå (ind) i; løbe
mod (fx. I -ed into a lamppost); - off with
stjæle, stikke af med (fx. ~. off with sby. 's
wife); ~ on air føle sig fri og let, „svæve" ;
~ out with (sl.) gå (el. spadsere) med (person
af det andet køn) ; ~ over besejre med lethed.
IT. walk [wå'k] gang; skridtgang; spadsere-
tur, tur; rundtur, runde (fx. ma-lkemandens) ;
spadseresti, vej, promenade; græsgang; ~ in
(el. of) life social position; livsstilling, kar-
riere.
walker ['wå'ka] fodgænger; I am not much
of a ~ jeg går ikke meget, jeg er ikke videre
god til at gå.
walkie-talkie [iwå'ki'tå'ki] transportabel
radiotelefon.
walking ['wå'kiii] gåen, spadseren ; gående.
~ -papers løbepas, afskedigelse. ~ -part sta-
tistrolle. ~-stick spadserestok. ~-tour ['wå'k-
intua] fodtur, fodrejse,
walk-on part statistrolle.
walk-out proteststrejke (ved at man for-
lader arbejdspladsen).
walk-over [iwå'k'ouva] let sejr, valg uden
modkandidat (egl. spadseretur over banen,
idet man selv bestemmer farten, når der
ingen dygtige konkurrenter er).
walk-up beboelsesejendom uden elevator.
wall [wå"l] mur, væg; vold, gærde, værn;
omgive med mur, befæste; ~ up tilmure,
indemure ; take the ~ gå nærmest ved husene ;
drive sby. to the ~ bringe en i klemme, sætte
en til vægs, sætte en stolen for døren ; go to
the - gå bag af dansen; push sby. to the -
skubbe en til side.
wallaby ['wålabi] (art lille kænguru).
walla(h) ['wåla] (anglo-indisk) -mand (i sam-
mensætninger),
wallboard vægplade.
wall-bracket vægkonsol,
wall-creeper (zo.) murløber,
wallet [iwålit] tegnebog, pung.
wall-eye øje med uigennemsigtig og hvid
hornhinde; skelende øje.
wall|flower ['wå'lflaua] gyldenlak; bænke-
varmer (dame som sidder over). ~ -fruit espa-
lierfrugt, -ing murmaterialer, mur, murværk,
mure, vægge.
wall-knot (mar.) sjoverknob.
Walloon [wå'lu'n] vallon; vallonsk.
wallop [iwålap] prygle, banke; hårdt slag.
-ing (sl.) vældig, drabelig.
wallow [iwåløu] rulle sig, vælte sig, svælge
(in i); sted, hvor dyr roder og vælter sig.
wall|-painting vægmaleri. ~ -paper tapet.
~ -plate murlægte. ~ -sign gavlreklame.
Wall Street ['wå'lstri-t] (gade i New York) ;
det amerikanske pengemarked,
wall-tie muranker.
walnut [iwå'luAt] valnød, valnødtræ.
walrus [iwå'lros] hvalros,
waltz [wå'ls, wåls] vals; valse, danse vals.
wan [wån] bleg, gusten.
wand [wånd] tryllestav, vånd, stok, stav,
embedsstav, taktstok.
wander ['wånda] vandre, vanke, strejfe om;
afvige, gøre et sidespring fra emnet; fare
vild; tale i vildelse, fantasere, være uklar;
he is -ing in his mind, his mind is -ing han
taler i vildelse (el. fantaserer, er uklar) ; my
attention -ed jeg var lidt uopmærksom, -er
[iwåndara] vandringsmand, -ing vandrende;
ustadig ; usammenhængende ; omvandring ;
afvigelse; ustadighed; fantaseren; the -ing
Jew den evige jøde; -ing kidney vandrenyre.
wane [wein] aftage, hælde, svinde, dale;
aftagende, aftagen, nedgang, forfald; on the
~ i aftagen, dalende, på skråplanet.
waney ['weinij (adj.) vankantet.
I. wangle [wårigl] (sl.) opnå, skaffe sig (især
ved fiffighed); „redde" ; he managed to ~ his
leave han „lavede den" sådan, at han fik
orlov.
II. wangle [wångl] fif, kneb.
w
want
462
wash
I. want [want] mangle (fx. he does not ~
Intelligence); behøve, have brug for; ønske,
gerne ville have (fx. I ^ some socks, please) ;
ville have (fx. he -s everything he sees); ville
tale med (fx. tell Jones I ^ h\m); måtte (fx.
one -s to be careful in handling a gun); (om
politiet) eftersøge (fx. he is -ed by the police) ;
you are -ed (ogs.) De er anholdt; you are -ed
on the telephone der er telefon til dig;
children ->' plenty of sleep børn skal have
rigelig søvn; you don't - to be rude du skal
bare ikke være næsvis; it -s two minutes to
the hour den er to minutter i hel; he shall ~
for nothing han skal intet savne.
II. want [want] mangel (of på) ; trange kår.
trang, fattigdom (fx. live in ~); fornødenhed
(fx. my -s are few) ; a long-felt ~ et længe
følt savn: be in ~ of trænge til.
I. wanting ['wåntin] mangelfuld, mang-
lende; be ^ mangle (fx. there is a book -^ ) ;
be ~ in være uden, mangle (fx. be ~ in
initiative); weighed and found ~ vejet og
funden for let.
II. wanting ['wåntiril uden (fx. ~ common
honesty nothing could be done); minus; da
man ikke havde.
wanton ['wåntan] lystig, kåd, utæmmet,
tøjlesløs; uansvarlig; formålsløs, umotive-
ret; letsindig, letfærdig; frodig; letfærdig
person; tøjte, letfærdig kvinde, tøs; skælm;
flagre, sværme, boltre sig.
wany [iweini] (adj.) vankantet.
war fwå*] krig, ufred, strid; stride, føre
krig; kæmpe; at ~ i krig; make (el. wage)
~ on føre krig imod; go to the -s drage i krig;
have been in the -s (ogs.) være slemt med-
tagen; council of - krigsråd; the fortune of
'^ krigslykken; on a ~ footing på krigsfod;
~ to the knife krig på kniven; the War Office
det britiske krigsministerium.
I. warble Cwå'bl] knude, vable, bremse-
byld; bremselarve: oksebremse.
II. warble [<wå"bl] slå triller, synge; trille,
sang. warbler sanger, sangfugl, warbling
triller, sang.
war bond krigslånsobligation.
war criminal krigsforbryder.
war-cry krigsråb, kampskrig.
ward [wå'd] bevogtning, vagt, opsyn, be-
skyttelse, parade, formynderskab ; myndling ;
bydistrikt, skovdistrikt, afdeling, stue (i
hospital); låsgænge; (gml.) forsvare, be-
skytte; a ~ in Chancery, a ~ of court en
umyndig under kanslerrettens værgemål; -
off afparere, værge sig imod, afværge; pri-
vate - enestue, eneværelse (på hospital).
-ward (s) vendt imod, henimod, fx. sea-
ward(s).
war-dance [iwå'da'nsl krigsdans.
warden ['wa'dn] forstander, bestyrer, her-
bergsleder; kirkeværge; (gml.) vogter, op-
synsmand.
warder [iwå'da] koramandostav ; fængsels-
betjent; (ginl.) vægter, vagt.
wardress [iwå'drés] kvindelig fængselsbe-
tjent.
wardrobe ['wå'drøubl klædeskab; behold-
ning af klæder, garderobe, tøj. ^ trunk skabs-
kuffert.
ward-room ['wå'drum] officersmesse (på
krigsskib).
wardship [iwå'd/ip] formynderskab.
ware [wæa] vare. varer; (især) fajance,
stentøj ; -s (især) varer der falbydes, kram.
I. warehouse [iwæahaus] magasin, pakhus,
lager, varehus; ~ to ~ (i forsikring) „hus til
hus" .
II. warehouse ['wæahauz] opmagasinere.
ware! house book lagerbog. -house-charges
pakhusleje, -house-keeper lagerchef, -house-
man ejer af pakhus, lagerchef, grossist, gros-
serer, lagerist.
warfare ['wå'fæs] krigsførelse, krig, kamp.
wariness ["wægrinésl forsigtighed.
warlike ['wå'laik] krigersk, krigs-.
warlock [iwå'låk] (gml.) troldmand.
war-lord [iwå'lå'd] krigsherre, general.
I. warm [wå'm] varm (fx. ~ blood, weather,
room) ; inderlig, ivrig, hjertelig (fx. a ~ wel-
come); hidsig; kærlig, deltagende (fx. a ~
heart); (om spor) frisk; T godt aflagt; you
are (getting) ^ (ogs.) tampen brænder.
II. warm [wå'm] varme, opvarme, blive
opvarmet; ~- (up) to one's work komme på
gled, blive stærkt interesseret i sit arbejde;
~ up opvarme, blive opvarmet. '- -blooded
varmblodig, temperamentsfuld, -er varme-
apparat, -varmer (fx.foot-warmer). ~ -hearted
varmhjertet, hjertelig, -ing (si.) dragt prygl,
-ing-pan varmebækken, sengevarmer; (si.)
vikar, en som holder sengen varm for en
anden.
warmonger [iwå'mAiiga] krigsophidser.
warmth [wå'mp] varme, begejstring.
warn [wå*n] advare, formane; gøre op-
mærksom på, underrette om; indkalde; ~
against advare imod; - of advare mod, gøre
opmærksom på; underrette om; - sby. off
formene én adgang: — not to advare mod at.
-ing advarsel; varsel; forudgående meddelel-
se: opsigelse.
I. warp [wå'p] (om træ) slå sig, få til at
slå sig; (om karakter) forkvakle; klæge, gøde
med klæg; (mar.) varpe, blive varpet.
II. warp [wå*p] rendegarn, kæde; skævhed;
(mar.) varp, trosse; klæg.
warj-paint ['wå'peint] krigsmaling. - -path
['wå*pa*I)] krigssti, -plane militærflyvema-
skine. ~ profiteer gullaschbaron, værnema-
ger.
warrant ['wårant] bekræfte, forsikre, inde-
stå for, garantere, berettige, retfærdiggøre ;
bekræftelse, sikkerhed, hjemmel, fuldmagt,
berettigelse, lagerbevis, anholdelsesordre,
arrestbefaling; ~ of attorney fuldmagt til
en sagfører; ~ officer (befalingsmandsklasse
som har rang mellem 'commissioned officers'
og 'non-commissioned officers').
warrantable ['wårantsbl] forsvarlig, til-
ladelig, retmæssig.
warrantor [iwåranta] garant.
warranty ['wåranti] garanti; hjemmel,
grundlag.
warren ['wårin] fasangård, kaningård.
warring [iwå'riii] krigsførende, stridende;
modstridende, uforenelig.
warrior [iwårig] kriger; the Unknown War-
rior den ukendte soldat.
Warsaw [iwå'så'l Warszawa.
war-ship ['wå'/ipl krigsskib.
wart [wå*t] vorte; paint him with his -s
give et billede af ham som han er. -ed vortet.
" -bog [-håg] vortesvin, -y vortet.
Warwick [iwårik].
wary ['wæeri] forsigtig, varsom.
was [wåz, waz] imperf. af be (1. og 3. pers.
sing.).
I. wash [wåXl vaske (fx. ~ one's hands, -
once a week); vaske sig; beskylle (fx. the sea
-ed the cliffs); skylle (fx. -ed up by the sea);
holde sig i vask, stå for en nøjere under-
søgelse (fx. that theory won't ~); ~ away
one's guilt aftvætte sin skyld; ~ st. down
give ngt. en afvasking; ~ it down with a
wash
463
wax
W
glass of water skylle det ned med et glas
vand; - one's hands of fralægge sig alt an-
svar for; ~ out afvaske; feel utterly -ed out
føle sig træt og udaset; ~ up vaske op;
skylle op.
II. wash vask, vaskning, vasketøj (fx. hang
out the -); bølgeslag, brusen; dynd; mask
(i brygning); tyndt pøjt; give st. a ~ vaske
ngt. ; have a ~ vaske sig; be at the ^ være i
vask, være lagt til vask; send clothes to the
~ sende tøj til vask.
Wash. fk. f. Washington.
washable vaskeægte; (ogs. fx. om blæk)
af vaskbar, afvaskelig (o: som kan afvaskes
med vand).
wash|-board vaskebræt; (mar.) skvætbord.
~ -deck pump spulepumpe.
washed-out udvasket, farveløs.
washer en der vasker; vaskemaskine; un-
derlagsskive, pakskive, -woman vaskekone.
washl-hand-basin vandfad. ~ -hand-stand
servante. -^ -house vaskeri, vaskehus.
washing ['wåjinl vask, vaskning; vasketøj;
vaskevand; skyllevand (fx. tank ~); slam.
~ -machine vaskemaskine. •^ -stand servante.
~ -up opvask.
Washington [iwå/iiltan] .
wash|-leather ['wåJleSa] vaskeskind. ■^ -out
bortskylning (af jord) ; (si.) fiasko. - -stand
servante. ~ -tub vaskebalje, -y vandet, tynd,
svag, bleg.
wasp [wåsp] hveps.
waspish ['wåspi/l pirrelig, arrig.
wasp-waisted med hvepsetalje.
wassail [wåsll drikkelag; drik (af øl el. vin
med tilsætninger); (vb.) skåle, drikke, svire.
wast [wåst] var (gml. 2. pers. sing, imperf.
af be).
wastage Pweistidsl svind, spild.
I. waste [weist] spilde, bortødsle (fx. ~ one's
money) ; hærge, ødelægge; bringe til at visne
(fx. a sorcerer -d his arm); hentæres; (om
tid) svinde; ~ away tæres hen; ~ not, want
not (omtr.) den der spa'r, har.
II. waste [weist] (subst.) spild; forfald, for-
ringelse; øde strækning, ørken; affald, tvist;
afløb(srør).
III. waste [weist] (adj.) øde, uopdyrket,
ubeboet (fx. ~ land) ; unyttig, overflødig,
bortkastet; - paper makulatur; lay - øde-
lægge, hærge; lie - henligge uopdyrket.
wastel-book kladdebog, -ful ødsel, uøkono-
misk. " -paper-basket papirkurv. ~ -pipe
afløbsrør, -r ødeland, døgenigt; udskudsvare.
wastrel [iweistral] døgenigt, ødeland.
I. watch [wåtj] vagt; ur (lomme- el. arm-
båndsur); keep ■<- holde vagt; be on the "
for spejde efter, være på udkig efter; ~ below
frivagt.
II. watch [wåt.n iagttage (fx. ~ sby.'s face),
vogte (fx. " sheep) ; holde øje med, være på
udkig efter (fx. ~ a favourable opportunity) ;
våge (fx. - and pray); ^ for spejde efter;
~ over bevogte, vogte; a -ed pot never boils
(omtr. — - når man går og venter på at ngt.
skal ske. så synes det aldrig at ville ske).
watch l-dog vagthund. -^ -fire vagtild, vagt-
blus, -ful årvågen, påpasselig.^ -glass urglas.
" -guard urkæde. ~ -gun vagtskud. ~ -house
vagthus. -maker urmager, -man vagt, bane-
vogter. ^ -tower vagttårn, -word feltråb,
parole.
I. water [<wå*t9] vand; tidevand; back ~
(vb.) skodde; by ~ ad søvejen; drink the -s
gennemgå brøndkur; hold ~ være vandtæt;
kunne stå for en nærmere prøve; in deep ~
(el. -s) (fig.) i vanskeligheder; get into hot ~
komme i vanskeligheder; fish in troubled -s
fiske i rørt vande; make - lade vandet; of
the first ~ af reneste vand; smooth ~ smult
vande; spend money like ~ ose penge ud.
II. water ['wå'ta] vande (fx. - a garden.
~ cattle); væde; fortynde (fx. ~ the milk),
afsvække ; udvande ; drikke vand, forsyne sig
med vand; tage vand ind; it makes my mouth
~ det får mine tænder til at løbe i vand.
water|-bed vandmadras, vandpude. ~ -beetle
vandkalv. -^ -borne sendt ad søvejen. ~
-bottle vandkaraffel, feltflaske. - -butt vand-
tønde, regnvandsbeholder. ^ -carriage trans-
port til vands. ~ -carrier vandbærer. ~ chest-
nut hornnød. ~ -chute vandrutschebane. ~
-closet vandkloset. ~-cock vandhane. ~ -colour
vandfarve; akvarel, -course vandløb, flod.
-cress brøndkarse. ~-cure vandkur. ~ -diviner
vandviser, -ed vatret. -fall vandfald. ~ -flag
sværdlilje. ~ -flea dafnie. ~ -gas vandgas.
~ -gauge vandstandsviser, vandstandsglas.
~ -glass vandglas (et stof). ~ -grue! havre-
suppe, ^-hemlock gifttyde (en plante). ~-hen
rorhøne. -iness vandholdighed. -ing can vand-
kande (til havebrug), -ing-place vandings-
sted; badested; vandfyldningssted, sted hvor
vand indtages, -ing-pot vandkande, -ing-
trough vandingstrug. -ish vandet; fugtig.
~ -jacket vandkappe, kølevandskappe. -less
uden vand. ~ -level vaterpas; vandstand. -^
-lily åkande. ~-line vandlinie. ~-logged vand-
fyldt, vandtrukken, vand- el. fugtighedsmæt-
tet; vandlidende; fuld af vand. ~ -main ho-
vedvandledning, -man færgemand, -mark
vandmærke; vandstandsmærke. - -melon
vandmelon. ~ -milfoil tusindblad (plante).
- -nymph najade.
waterj-pipe vandrør. ~ -polo vandpolo. ~
-power vandkraft, -proof (gøre) vandtæt;
vandtæt frakke. ~ -rail (zo.) vandrikse. ~
-rate vandafgift. ~ -seal vandlås, -shed vand-
skel. ~ -shoot nedløbsrende. ~ shrew vand-
spidsmus. ~ -side bred. - -skater (zo.) dam-
tæge. ~ -skin vandsæk. ~ -spider vandedder-
kop, -spout skypumpe. ~ -supply vandforsy-
ning. -^ tank vandbeholder. ~ -tiger vand-
kalvelarve, -tight vandtæt; som kan stå for
en nærmere prøvelse, uangribelig. ~ -tower
vandtårn. ^ -trap vandlås. -^ violet vand-
røllike. ~ -vole vandrotte. ~ -way sejlbar
kanal, sejlløb; vaterbord. ~ -wheel vandhjul,
møllehjul, -works vandværk; turn on the
-works (si.) vande høns.
watery [iwå'tari] vand-, vandet, våd, fugtig.
watt [wåt] watt (enhed for elektrisk effekt).
wattle ['wåtl] kvist; risfletning; (i Austra-
lien) art akacie; halslap (på hane) ; skæg (på
fisk) ; forbinde med kviste, flette.
wattmeter [twåtmi'ta] wattmeter (elektrici-
tetsmåler).
waul [wå'l] mjave; vræle, skrige.
I. wave [weiy] (subst.) bølge, sø; svingen;
vinken.
II. wave [weiv] (vb.) bølge, flagre, vaje,
svinge; vinke; gøre bølget; vinke med; ~
one's hand vinke (med hånden). -- -length
bølgelængde. " meter bølgemåler.
wave|less uden en bølge, glat. -let lille bølge.
waver ['weWa] dirre, skælve, blafre; være
usikker, vakle, -er en der vakler, vankelmo-
dig person, -ing l'weivarin] vaklende.
wave-trap (radio) bølgefælde.
wavy [iweivi] bølgende, bølget.
I. wax [wåks] vokse, stige; blive; -ing moon
tiltagende måne.
II. wax [wåks] voks; (segl)lak; in a - (si.)
ophidset, vred.
w
wax
404
wed
III. wax [wiiks] bestryge (el. behandle) med
voks, bone; lakke; (cobbler's) ~ (skomager-)
beg ; ~ bean voksbønne.
waxen [waksn] voksagtig, voksblød.
wax|-end begtråd. ~ polish bonevoks. ~
record voksplade. ~ -vesta vokstændstik,
-work voksarbejde, voksfigur, -y voksagtig,
blød, bleg; (si.) vred, hidsig.
I. way twei] vej, retning (fx. he went
that ~); vej«, afstand (fx. we have still some
~ to go); fart; vane, skik (fx. old-fashioned
-s); fag, branche (fx. be in the drapery ~);
tilstand; måde (fx. that is the ~ to do it);
henseende (fx. good in every -); ~ enough!
(mar.) vel roet! permanent ~ banelegeme;
six-foot - mellemrum mellem to sæt spor på
banelegemet; the longest ~ round is the
shortest ~ home det betaler sig ofte at gå en
omvej ; find one's ~ home finde hjem; give -^
give efter; go one's ~ drage bort, drage af
sted; go the ~ of all flesh gå al kødets gang;
have (el. get) one's own ~ få sin vilje; keep
out of the ~ gå af vejen, vige; lose one's ~
fare vild; make ~, gather ~ få farten op;
make one's ~ arbejde sig frem, bane sig vej ;
make ~ for give plads for; pay its own ~
hvile i sig selv; see one's ~ to se sig i stand
til; it is not his ~ to be generous det ligger
ikke for ham (el. det ligner ham ikke) at
være ædelmodig; at the parting of the -s på
skillevejen; by the ^ for resten, i forbi-
gående (sagt) ; by ~ of (om rejserute) via,
over; by ~ of apology som undskyldning; by
a long ~ uden sammenligning; she is in a
terrible ~ T hun er helt ude af det; in a ~
of speaking på en måde; in the family ~
frugtsommelig; be in the ~ være i vejen;
once in a ~ for en gangs skyld; he is in a
bad ~ det er galt fat med ham; a chemist in
a small ~ (fig.) en lille apoteker; Committee
of Ways and iVIeans Underhuset konstitueret
som udvalg for at drøfte budgettet; nothing
out of the ~ ikke ngt. særligt; go out of one's
~ to gøre sig ganske særlige anstrengelser
for at; put sby. out of the ~ rydde en af
vejen, dræbe en ; ~ out udgang, udvej ; be
under ~ være i fart, bevæge sig fremad; get
under ~ lette, komme i gang.
II. 'way fk.f.away (fx. 'way out in Canada).
III. way! [wei] (til en hest) prrl
way|-bill [iweibil] passagerfortegnelse, fragt-
brev, -farer vejfarende, -faring (adj.) vej-
farende, rejsende, -lay ligge på lur efter,
passe op. ~ -mark afviser, vejviser, milepæl,
-side vejkant, -ward egensindig, lunefuld. ~
-worn medtaget af rejsen.
W. C. fk. f. West Central (postdistrikt i
London).
w. c. fk. f. water-closet.
W. C. A. fk. f. Women's Christian Associa-
tion.
we [wi*] vi.
W. E. A. fk. f. Workers' Educational Associ-
ation.
weak [wi'k] svag, skrøbelig, sygelig, hold-
ningsløs, mat, kraftløs, -en svække, afkræfte ;
blive svag el. svagere, -ling svækling, stakkel.
-ly svagt; svagelig.
I, weal [wi*l] stribe; mærke med stri-
ber.
II. weal [wi'l] vel, velfærd; -~ and woe med-
gang og modgang; the public ~ det almene
bedste.
weald [wi'ld] åbent land; the Weald (en
strækning i Kent, Surrey og Sussex).
wealth [welp] rigdom (of på).
wealthy [^¥611)1] rig, velhavende.
T. wean [wi'n] vænne fra; ~ from vænne
af med, fjerne fra.
II. wean [wi*n] (på skotsk) barn, rolling.
weanling [iwi'nlin] barn der lige er vænnet
fra.
weapon ['wepan] våben.
I. wear ['wæa] (wore, worn) bære, have på,
gå med (fx. ~ a white waistcoat); have (fx.
~ a troubled look) ; slide (fx. worn clothes) ;
slide på; holde (fx. this material won't " ) ;
- a beard have fuldskæg; ~ away slide op;
(om tid) henslæbe sig (fx. the long day wore
away); ~ off slides af (fx. the nap will ~
off); fortage sig (fx. the feeling wore off in
time); the summer wore on det blev længere
hen på sommeren; - one's heart on one's
sleeve bære sine følelser til skue; - out slide
op (fx. the shoes are worn out) ; udmatte (fx.
I'm quite worn out); blive slidt op; ~ well
(om klæder) holde; (fig. om person) holde sig
godt.
II. wear ['wæa] slid (fx. show signs of •^),
brug (fx. for Sunday ~, for working ^);
dragt, beklædning (fx. beach ~); ~ and tear
slitage; his coat is somewhat the worse for -
hans jakke er noget slidt; ~ resisting slid-
stærk.
III. wear ['wæa] (vb.) (mar.) vende, kovende,
weariness ['wiarinés] træthed, møjsomme-
lighed, kedsommelighed; ~ of life livslede.
wearing liwæariii] trættende, opslidende
(fx. a ~ task); ~ qualities holdbarhed.
wearing-apparel ["wæaririéipåral] gangklæ-
der, tøj.
wearisome ['wiarisam] trættende, besvær-
lig.
weary [iwiari] træt; trættende, kedsomme-
lig; trætte, kede, plage, besvære, blive træt,
længes; ~ of træt af, ked af; ~ of life livs-
træt; ~ for længes efter.
weasand ['wi'zand] (gml.) luftrør, strube.
weasel [iwi'zl] (zo.) væsel, brud.
I. weather [<we58] vejr (fx. bad, good, fine.
wet ~ ) ; keep one's ~ eye open T være på
vagt, passe på; under the ~ sløj, dårlig til-
pas, uoplagt; beruset; under stress of -~ på
grund af dårligt vejr.
II. weather [iweda] bringe til at forvitre;
udsætte for vejr og vind; stille skråt (for at
regnen kan løbe af) ; komme godt igennem,
klare, overstå; gå til luvart af; ~ (out) a
storm ride en storm af; ~ a ship passere et
skib til luvart.
III. weather [iweSa] (mar.) on the -~ bow
på luv bov; on the ~ beam tværs til luvart.
— beaten vejrbidt; medtaget af vejr og vind;
forvitret. ~ -bound opholdt af veji-et. ~
bureau meteorologisk institut, -cock vejr-
hane. ~ deck øverste dæk. ~ -forecast vejr-
udsigt. ~ -glass barometer. ~ -proof regn- og
vindtæt. — -prophet vejrprofet. ~ side luv-
side. ~ -vane vejrhane, vindfløj. ~ -wise vejr-
kyndig.
I. weave [wi'v] (wove, woven) væve; flette,
indflette; konstruere, sammensætte.
II. weave [wi'v] (subst.) vævning; binding,
weaver ['wi'va] væver; væverfugl. weaver-
bird væverfugl.
web [web] væv, spind; svømmehud; fane
(på fjer) ; a - of lies et væv af løgne.
webbed [webd] med svømmehud, svømme-.
webbing ['webiri] gjord (i polstret møbel).
web-foot [iwabfut] svømmefod.
wed [wed] ægte, tage til ægte, ægtevie, gifte
sig, bortgifte; forbinde, knytte, wedded (adj.)
gift; ægteskabelig; ~ bliss ægteskabelig lyk-
ke: her - life hendes ægteskab; - pair ægte-
wedding
465
well-meaning yy
par; be -^ to (fig.) ikke have tanke for andet
end (fx. one's profession, a plan),
wedding ('wedin] bryllup; silver ^ sølv-
bryllup; golden ~ guldbryllup; diamond ~
diamantbryllup. ~ -breakfast (svarer til:)
bryllupsmiddag. ~ -cake bryllupskage. ^
-ceremony vielse. ~ -day bryllupsdag. ^
-dress brudedragt, brudekjole. ~ -ring vielses-
ring.
wedge [weds] kile; kløve; fastkile; kile (sig
ind) ; the thin end of the ~ (fig.) ringe begyn-
delse som kan få vigtige eller ubehagelige
følger.
Wedgwood [iwedswud] : ~ ware Wedgwood-
varer (fin fajance).
wedlock [iwedlåk] ægtestand(en) ; ægteskab;
born in (, out of) ^ født i (, uden for) ægte-
skab.
Wednesday [iwenzdi, 'wenzdei] onsdag.
weds [wedz] : the newly-weds de nygifte,
brudeparret.
wee [wi'] lille bitte; a ~ bit en lille
smule.
I. weed [wi*d] (subst.) ukrudt, urt; (si.) ci-
gar; mager krikke; splejs, spinkel fyr; III -s
grow apace ukrudt forgår ikke så let; the
soothing ~ tobak.
II. weed [wi*d] (vb.) luge, bortluge, ud-
rense.
weeder [iwi'da] luger, lugekone; lugejern.
weeds [wi'dz] : widow's ~ (enkes) sørge-
dragt.
weedy ['wi'di] fuld af ukrudt; (om person)
dårlig, svag, splejset.
week (wi*k] uge; (ogs.) hverdagene (modsat
søndag); today ~ i dag (om) otte dage;
a " ago today i dag for otte dage siden;
Holy Week den stille uge. ~ -day hverdag,
søgnedag. ^ -end weekend; holde weekend,
-ly en gang om ugen, ugentlig.
weep [wi'pl (wept, wept) græde (for over),
begræde; svede, dryppe; hænge ned. -er græ-
dende, grædekone, sørgebånd, sørgeflor.
weeping grædende, gråd; ~ ash hængeask;
~ willow sørgepil.
weever [iwi'va] (zo.) fjæsing.
weevil [iwi'vil] snudebille; -led angrebet af
snudebiller.
weft [weft] islæt, skudgarn; vævning, (et)
væv.
I. weigh [wei] veje; ~ anchor lette anker;
- one's words veje sine ord; ~ down tynge
ned; (fig.) trykke, nedtynge (fx. -ed down
with grief); ~ in blive vejet, få sin vægt be-
stemt (især om jockey) ; ~ in with komme
(anstigende) med, (ogs.) bidrage med; ~ out
veje af; (om jockey) blive vejet (efter et
væddeløb); - upon tynge på, trykke; ~ with
betyde noget for (fx. that doesn't ~ with
him).
II. weigh [wei] : be under ~ være i fart, be-
væge sig fremad.
weighlable som lader sig veje. -bridge vogn-
vægt, brovægt.
weigh-house vejerbod. weighing-machine
vægt.
weight [weit] vægt; lod; byrde, tyngde;
belaste, betynge; overbelaste, tynge; carry
(el. have) - (fig.) veje tungt; pull one's -
tage sin tørn; sell by - sælge efter vægt;
throv/ one's ~ about blære sig; clock ~ ur-
lod; -ed dice forfalskede terninger; - empty
(flyv.) tomvægt.
weightiness vægt. tyngde, vigtighed.
weighty [iwe'til tung, vægtig, tungtvejende.
weir [wia] dæmning; flskegård.
weird [wiod] skæbne; spogelseagtig, uhyg-
Engelsk-dansk ordbog
gelig, sælsom; the ~ sisters de tre hekse i
Macbeth; skæbnegudinderne.
Welch, welch [welj] se Welsh, welsh.
welcome ['welkam] velkommen; velkomst,
velkomsthilsen, modtagelse; byde velkom-
men, modtage (venligt); I ~ your help jeg
er glad for Deres hjælp; bid sby. ~ byde en
velkommen; you are (quite) ~ å, jeg be'r;
you are ~ to your own opinion for mig kan
i)e mene hvad De vil ; you are ~ to it det står
til Deres tjeneste. De må gerne tage det.
weld [weld] svejse; lade sig svejse; sam-
menføje, samle til et hele; svejsning; søm;
- together svejse sammen.
weldless sømløs, heltrukken.
welfare [twelfæa] velfærd, lykke; forsorg;
public " offentlighedens tarv ; social - social-
forsorg; the ~ State velfærdsstaten; the ~-
work department (fx. i handelshus) afdelin-
gen for personalegoder.
welkin ['welkin] himmel, himmelhvælv.
I. well [wel] (subst.) brønd; kilde; skakt;
elevatorskakt, trapperum; fordybning, dam
(i fiskerfartøj), beholder; smelterum (i høj-
ovn) ; sump (i pumpe) ; borehul, petroleums-
brønd, minebrønd; advokatloge (i retssal).
II. well [wel] (vb.) vælde frem, strømme.
III. well [wel] (adv.) godt (fx. sleep ~, treat
sby. ~, shake the bottle ~); vel- (fx. a ~
situated house) ; (indledende) ja, jo ser du.
altså (fx. ~-, it was like this); (udtrykkende
forventning) nå (fx. ~ , what next?) ; it speaks
-^ for him det tjener til hans ros; as ~ også,
desuden; lige så godt (fx. you may as ~ go
and hang yourself) ; well, well ja, ja; very ~ ,
in that case I will do it udmærket, i så fald
vil jeg gøre det; it is all very ~ to say that,
but . . . det kan såmænd være meget godt alt
sammen, men . . .; ^ below the Equator et
godt stykke på den anden side ækvator; he
is ~ over sixty han er godt og vel tres.
IV. well [wel] (adj., kun prædikativt) rask
(fx. be ~, feel ■^, look ~); we are very ~
where we are vi har det meget godt hvor
vi er.
V. well [wel] (subst.): let ~ alone (omtr. =)
lad os ikke forandre på det; det er godt som
det er.
welladay [iwela'dei] ak! o ve!
well|-advised ["weladivaizd] klog, velbetænkt.
~ -appointed vel udstyret, vel indrettet. ~
-balanced ligevægtig, fornuftig. ~ -behaved
velopdragen, med pæne manerer. - -beiog
velvære: trivsel. ~ -beloved højtelsket. -
-born af god herkomst. ~ -box hyttefad. ~
-bred velopdragen; af god race. ~ casing
borerør. -^ -chosen velvalgt. ~- -conditioned
sund og rask; elskværdig, velopdragen. ~
-conducted: be ~ opføre sig godt. ~ -cut vel-
siddende (fx. clothes). ~ -defined tydeligt ad-
skilt, skarpt afgrænset (el. tegnet). ~ -doer
retskaffent menneske, velgører. ~ -done gen-
nemstegt, gennemkogt. ~ -earned velfortjent.
~ -favoured køn. ~ -founded velbegrundet,
velfunderet.
wel I-head ["welhed] kilde; overbygning over
en brønd.
well-informed ['welin'få'md] vel underret-
tet, kundskabsrig.
Wellingtons [iwelintanz] skaftestøvler.
well|-intentioned [iwelin'tenjand] velme-
nende, velment. ~ -judged velbetænkt, vel-
beregnet. ^ -justified velbegrundet. ~ -kept
velholdt (fx. have). ~ -knit tæt bygget, kraf-
tigt bygget, fast. ~ -known kendt. ~ -made
velskabt; dygtigt lavet. ~ -marked klar,
tydelig. ~ -meaning velmpsnende, velment.
30
well-nigh
466
wheel-chair
-^ -nigh ['welnail næsten. " -off velhavpnde.
'>' -ordered velordnet ; velorganiseret. ~ -padded
overpolstret; vel vrd magt; med mefjet fylde-
kalk i (om litterært arbejde). ~ -read ('wel-
ired] belæst. - -reputed vel anskreven.
well-room [iwelru'm] kursal.
welll-rounded (om person) ..i rundbuestil" ;
(om stil) vel afrundet, fuldendt. ~ -set tæt el.
kraftigt bygget, velbygget.
well-sinker brøndgraver.
well-spent l'wel'spent] velanvendt. ~ -spoken
som taler et kultiveret sprog; som forstår at
belægge sine ord. beleven. ~ -timed som sker
i rette tid, betimelig. - -to-do velstående. "
-trodden gennemtravet, nedtrådt; (fig.) for-
tærsket, fladtrådt. -^ -turned velturneret. ^
-wisher velynder, ven. ~ -worn (fig.) fortær-
sket, fladtrampet, udtrådt.
I. Welsh (welj] som hører til Wales; wal-
lisisk; walliser; ~ rarebit, ~ rabbit (ret af
ristet br«d og ost).
II. Welsh [welj] snyde (vinderen af et væd-
demål ved at stikke af med indsatserne), -er
bedrager.
Welshman [iweljraan] vpalliser.
welt Iwelt) rand (på fodtøj); snorkantning;
kantbånd (ved polstring); stribe (efter slag);
randsy; gennemprygle (med pisk o. 1.).
I. welter l'welta] vælte, vælte sig; (broget)
forvirring, roderi.
II. welter [iweltal : ~ -weight weltervægt.
wen [wen] hævelse, svulst, udvækst.
wench (wentXl pige (især om tjenestepige,
bondepige eller spøgende) ; (gml.) skøge.
I. wend [wend] : — one's way rette sine
fjed, vandre.
II. Wend [wend] vender, -ic [-ik], -ish [-ij]
(subst. og adj.) vendisk.
went [went] imperf. af go.
wept [wept] imperf. og perf. part. af weep.
were [wa'l imperf. af be.
we're [wia] fk. f. we are.
werewolf, werwolf Cwa'wulf] varulv.
wert [wa't] var (gml. imperf. af be).
Wesley ['wezli, 'wesli]. -an wesleyansk;
wesleyaner. -an ism wesleyansk metodisme.
west, West [west] vest; vestlig del, vesten,
Vesterland, den vestlige halvkugle; vestlig,
vestre, vest-, vesten-; imod vest, vestpå; the
Far West det fjerne Vesten (o: det vestligste
af U.S.A.); go ~ dø, forsvinde; in the ~
i vest; on the ~ på vestsiden, i vest; to the
~ mod vest; to the - of vest for; the West
End (den vestre del af London) ; the ^ wind
vestenvinden; the West Indies el. West India
Vestindien, -ering bevægende sig mod vest,
(om solen:) dalende, -erly vestlig.
western [iwestan] vestlig, vestre, vest-,
vesterlandsk; wild-west film; the Western
Church den romersk-katolske kirke; the
Western Empire det vestromerske rige.
westerner [iwestana] vestamerikaner; ve-
sterlænding.
westernize [iwestanaiz] indføre Vestens kul-
tur i, europæisere.
westernmost ['west9nmo"st] vestligst.
Westminster [iwestminsto] .
westmost l'westmoust] vestligst.
Westphalia [west'fe'lja] Westfalen.
westward l'westwad] mod vest, vestpå; vest.
westwards ['westwadz] mod vest, vestpå.
wet [wet] våd. fugtig, regnfuld; (amr. si.)
ikke tørlagt, hvor der ikke er spiritusforbud;
væde, nedbør, regnvejr; (amr.) forbudsmod-
stander; (si.) drik, tår; (vb.) væde, bløde,
fugte; ~ bargain handel afsluttet med lid-
køb; - bob (Eton-slang) roer; ~ dock våd
dok, dokbassin, dokhavn; - fish frisk fisk (i
modsætning til fx. røget) : - goods flydende
varer; „våde varer" ; ~ oneself gore sig våd;
Wet Paint „Malet" ; - one's whistle fugte
ganen, drikke.
wether ['wefla] bede (gildet vædder).
wet-nurse (subst.) amme; (vb.) amme, give
bryst.
W.F.T. U. fk. f. the World Federation of
Trade Unions.
W. G. fk. f. Westminster Gazette.
whack [wak] banke, klaske; (kraftigt)
slag, bank, klask; (si.) andel, -er (si.) pragt-
eksemplar; dundrende loen.
whacking [iwåkin,] dragt prygl; (si.) ge-
valdig, vældig; a ~ Ile en dundrende løgn.
whale [we'l] hval; fange hvaler; be having
a ~ of a time more sig glimrende. ~ -boat
hval( fanger) båd. -bone hvalbarde, fiskeben.
" -calf bvalunge. -^ factory ship hvalkogeri.
~ -fin fiskeben. ^ -oil hvalolie. whaler hval-
fanger; hvalfangerskib. whaling hvalfangst;
hvalfanger-.
whang [wan] klaske, dunke; læderrem;
klask. bang.
wharf [wå*f] bolværk, kaj ; fortøje (ved
bolværk); losse; oplægge, -age bolværksaf-
gift. ~ crane havnekran.
wharfinger ['wå'findss] ejer af havneoplags-
plads.
I. what [wåt] (adjektivisk) hvilken, hvad
for en (fx. - book is that?); hvad, hvilke (fx.
visit ^ piaces you like); sikke noget (fx. ~
nonsense'); sikken (fx. ~ a fine dayl); 1 gave
him - money I had jeg gav ham de penge,
jeg havde.
II. what [wåt] (substantivisk) hvad (fx. -
is ha? ~ did he say? I mean ~ I say); hvad
der, det der (fx. he took ~ was mine; ~ hap-
pened was quite an accident); noget (fx I'll
tell you ~); noget, der... (fx. he took -
looked like a silver coin out of his pocket);
hvordan (fx. you know ~ he is); you know ~
artists are du ved, hvordan det er med kunst-
nere; - for? af hvad grund? give sby. ~ -for
give en hvad han har godt af; ^ are you go-
ing to have? (ogs.) hvad vil De drikke? " if...
hvad om . . .; ~ is he like? hvordan er han?
hvordan ser han ud? ~ 's his name? hvad var
det nu han hed? . . . and - not og meget an-
det af samme slags; ~ of it? ja, hvad så? ~
though . . . hvad gør det, om . . .; know what's
~ være med. vide besked; ~ with one thing
and (- with) another dels på grund af det
ene, dels på grund af det andet; det ene med
det andet; ~ 's yours? hvad vil De drikke?
whatever [wåt'eva] hvad end, alt hvad (fx.
- he did was for the best); hvilke(n) end (fx.
~ orders he gives are obeyed); hvad (i al
verden), hvad ... dog (fx. - did he say?);
nothing - intet som helst.
what-not ['wåtnåt] etagere,
whatsoever [wåtsou'eva] se whatever,
wheal [wi'l] blegn; mine, tinmine.
wheat [wi*t] hvede, -ear ["wi'tis) digesmutte.
-en hvede-, af hvede. ~ -grass kvik(græs).
wheedle ['wi'dl] lokke, smigre, sleske for;
- sby. into doing st. lokke en til at gøre ngt.;
~ out of fralokke.
wheel [wi'l] hjul; cykel; spinderok; potte-
magers skive; rat; (vb.) køre, trille, lade
svinge; rulle, dreje sig. kredse, svinge, cykle;
break upon the ~ radbrække; ^ one's bi-
cycle trække sin cykel.
wheelbarrow [iwi'lbårøu] trillebør, hjul-
bør.
wheel-chair [iwi'lt/æe] rullestol.
wheeled
467
whisky yy
wheeled [wi'ld] forsynet med hjul, hjul-;
kørende (fx. ~ traffic).
wheeler [iwi'la] hjulmand; stanghest.
wheel fairing (flyv.) strømlinjet hjulskærm.
wheel I-horse stanghest. ~ -house styrehus.
- indicator rorviser. ~ -tread slidbane (på
hjul). ~ -window rundt vindue, -wright hjul-
mand.
wheeze [wi'z] hive efter vejret, puste, hvæse;
hiven efter vejret, pusten, hvæsen; (si.) vits,
vittighed, improviseret replik, spøg. wheezer
i'wi'za] (om hest) lungepiber, wheezy ['wi'zi]
forpustet, „astmatisk" .
whelk [welk] trompetsnekke (snegl); fili-
pens, knop.
whelnn [welm] overskylle, overvælde.
whelp [welp] hvalp, unge; kaste hvalpe.
when [wen] hvornår, når (fx. ~ did you
see him last? i don't know - it was); da (fx.
it was raining ~ we started); når (fx. I will
see you ~ I return); say ~! sig stop! (under-
forstået: når jeg har hældt tilstrækkeligt i
glasset).
whence [wens] hvorfra, hvoraf; from ~
hvorfra.
whencesoever [wenssøuieva] hvorfra end.
whenever [we'neva] når i al verden? når
som helst (end), altid når; hver gang (fx. -
he saw some old china, he wanted to buy
it).
whensoever [wensQuieva] når som helst
(end), altid når.
where [wæa] hvor; ~ are you going? hvor
skal du hen.P before you knew ~ you were før
man vidste et ord af det; near ~ nær det
sted hvor. -abouts [iwæaraibauts] hvor, hvor
omtrent; opholdssted, tilholdssted, beliggen-
hed, -as [wæa'råz] hvorimod, medens der-
imod; såsom, eftersom, -at [wæa'råt] hvor-
over, hvorved, -by [wæa'bai] hvorved.
where|fore ['wæafå'] hvorfor; the why and
the -fore grunden, -in [wæa'rin] hvori, -of
[wæa'råv] hvoraf, hvorom, hvorfor, -on
[wæa'rån] hvorpå, -soever [wæasou'eva] hvor
end, hvorhen end. -through [wæ8"I)ru'] hvor-
igennem, -to [wæa'tu'] hvortil, -unto [wæarAn-
'tu*] hvortil, -upon [wæera'pån] hvorpå, hvor-
efter.
wherever [wæe'reva] hvor end, hvorhen
end, hvor som helst, overalt hvor; hvor (i al
verden) ?
wherewithal [iwæawi5å*l] (penge) midler ;
[wæawi'då'l] (gml.) hvormed.
wherry ['weri] let robåd; bred pram.
whet [wet] hvæsse, skærpe; hvæssen, slib-
ning; stimulering (af appetit etc.); appetit-
vækker, aperitif, snaps.
whether ['weda] enten, hvad enten; om,
hvorvidt; I'll go~ or no jeg går i alt fald;
tell me ~ or no sig mig om du vil (, om det
forholder sig således) eller ej.
whetstone ['wetsto"n] slibesten; stimule-
ring, stimulans; appetitvækker.
whey [wei] valle. ~ -faced blegnæbbet.
which [witj] 1. (spørgende pron. i begræn-
sede spørgsmål) hvem, hvad, hvilken (, hvil-
ket, hvilke) (af et bestemt antal) ; ~ of you?
hvem af jer? ~ remedy can help me, this one
or that one? hvilket lægemiddel kan hjælpe
mig, dette her eller det der? 2. (relativt pron.)
som, der, hvad der; he gave me nothing, ~
was bad han gav mig intet, hvad der var
slemt; of ~ hvis; an aeroplane the pilot of
~ was killed en flyvemaskine hvis fører blev
dræbt, -ever [wit/'eva] hvilken end, hvilken
som helst der. -soever [witjso'i'eva] hvilken
end.
I. whiff [wif] pust, drag; dixft, lugt; T lille
cigar.
II. whiff [wif] dufte, lugte.
whiffle [iwifl] sprede (med et pust); svinge,
være ustadig.
Whig [wig] whig (medlem af det parti, der
i 19. årh. udviklede sig til det liberale parti).
whiggish [iwigij] whig-.
while [wail] tid, stund; medens, så længe
(som); fordrive; the ~ imedens; once in a ~
en gang imellem; in a little ~ om kort tid;
make it worth his ~ betale ham for det;
bestikke ham; was this worth ~? var det
umagen værd? ~- away the time fordrive ti-
den.
whilst [wailst] medens, så længe som.
whim [wim] grille, lune, indfald; hejse-
apparat (i mineskakt).
whimbrel ['wimbril] (zo.) lille regnspove.
whimper ['wimpa] klynke; klynken.
whimlsical [iwimzikl] lunefuld, snurrig,
underlig, -sicality [wimzi'kåliti] lunefuldhed,
snurrighed.
whimsy [iwimzi] lune, indfald.
whin [win] tornblad.
whinchat [iwint/åt] bynkefugl.
whine [wain] flæbe, klynke, jamre; klyn-
ken, jamren, piben.
whinger ['win a] daggert, kort sværd.
whinny [iwini] vrinske; vrinsken.
I. whip [wip] piske (fx. ~ a horse, ~ eggs);
T besejre; prygle; (mar.) takle; kaste sam-
men; fare, „stikke" (fx. he -ped upstairs);
~ off drive bort med pisken; ~- the lid off a
box rive låget af en æske; ~ out an oath ud-
slynge en ed; ~ out a revolver rive en re-
volver op af lommen; he -ped on her han
vendte sig lynsnart om mod hende; ~- up
one's horse få hesten i gang.
II. whip [wip] pisk; kusk; pikør; indpisker
(som samler partifæller i parlamentet til af-
stemning) ; opfordring fra indpiskeren til at
møde til afstemning.
whip|-cord piskesnor; whipcord. ~ hand:
get the " hand of få overtaget over. ~ -lash
piskesnært.
whipper-snapper ['wipasnapa] spirrevip,
lille vigtigper.
whippet ['wipit] whippet (lille engelsk
mynde).
whipping [iwipin] pisk, prygl, nederlag.
whipping|-boy ['wipinboi] syndebuk, priigel-
knabe. ^ -top top.
whippy ["wipi] slank og bøjelig.
whip-round ['wipraund] T indsamling.
whipster ['wipsta] spirrevip, lille vigtigper.
whir(r) [wa*] snurre, svirre; snurren, svir-
ren.
whirl [wa'l] hvirvle, svinge, svinges, svirre;
omhvirvlen, (hurtigt) omløb; in -s of snow
i fygende snevejr; set my head in a ~ fik det
til at svimle (el. lobe rundt) for mig. ---about
hvirvel, -igig ["wa'ligig] snurretop; karussel;
hvirvel; hvirvler (et insekt), -pool strømhvir-
vel, malstrøm, -wind hvirvelvind; sow the
wind and reap the ~ så vind og høste storm.
whish [wi/] suse, pibe.
whisk [wisk] visk; pisker; strøg, strejf;
viske, feje, piske; slå med (halen); forsvinde,
fare af sted. -ered med kindskæg, -ers knur-
hår; kindskæg.
whiskey se II. whisky.
whiskified ['wiskifaid] T påvirket af whi-
sky.
I. whisky [iwiski] en slags let gig.
II. whisky [iwiski] whisky; ^ and soda
sjus.
\A/ whisper
468
wield
whisper [iwispa] hviske, ymte om; hvisken,
hemmeligt vink. -er [-ra] sladderhank.
whist [wist] stille! hys! whist (kortspillet).
whistle ("wisl] (vb.) fløjte, pibe; (subst.)
fløjten, fløjt, piben; fløjte; he may - for it
det kan han kiggre i vejviseren efter; blow
the starting ^ fløjte til afgang; wet one's "
(si.) fugte ganen, drikke.
whistler ['wislaj (zo. amr.) murmeldyr; (om
hest) lungepiber.
whit Iwit] smule, gran, det ringeste: every
■^ aldeles, fuldkommen, 1 enhver henseende;
every - as great i enhver henseende lige så
stor.
Whit Iwit] pinse-; ~ Monday 2. pinsedag.
Whitaker [iwitika].
White [wait] (adj.) hvid, bleg, hvidhåret;
retskafi'en, redelig, hæderlig, af pletfri van-
del; ren, pletfri, uskyldig; (subst.) hvidt:
hvide; hvid (modsat menneske af anden hud-
farve); (vb. gml.) gøre hvid, hvidte; ~ alloy
hvidmetal; ^ ant termit; " bear isbjørn;
" crow sjældenhed: show the ~ feather vise
sig fejg; ~ friars karmelitermunke: - game,
~ grouse fjældryper; the White House
(U.S.A.'s præsidents bolig); - lead blyhvidt:
a - lie en nødløgn; ~ man hvid mand: T
hæderligt menneske; the -^ man's burden
den hvide races (kultur)mission; ~ meat
hvidt kød (især om kød af kylling, kanin,
kalv); -w metal hvidmetal: ^ paper (mindre)
hvidbog; -- poplar sølvpoppel ; - of egg
æggehvide; the - of the eye det hvide i øjet;
a -d sepulchre en kalket grav, en hykler; ~
slave ofi'er for den hvide slavehandel; ~ slaver
hvid slavehandler.
whitebait ['waitbeH] småfisk (især sild),
ret af småfisk.
whitebeam ['waitbi'm] akselbær-røn.
white-caps skumklædte bølger.
Whitechapel ['waitt/åpal] : - cart tohjulet
trækvogn.
white-collar workers funktionærstanden.
white-faced ["waitfeist] bleg; med hvid blis.
Whitehall [iwaithå'l] (gade i London med)
ministerierne.
white-handed med hvide hænder; uskyldig.
white-horses skumklædte bølger.
White-hot ["wait'håt] hvidglødende.
white-lipped med blege læber.
white-livered ['waitlivad) fejg.
whiten [iwaitn] gøre hvid, blege; blive
hvid, blegne, whitening ['waitniri] slemmet
kridt.
whitethorn ["waitpå'n] hvidtjørn.
whitethroat ['waitI)ro"t] (zo.) tornsanger.
whitewash ["waitwåj] hvidtekalk; (fig.)
renvaskning; hvidte; renvaske (forsøge at
rense en persons rygte); be -ed (ogs.) slippe
ud af sin gæld ved at erklære sig konkurs.
whither [»wiOa] (poet. el. gml.) hvorhen.
whithersoever [wi9aso"'ev8] hvorhen end.
whiting ['waitin] slemmet kridt; hvidte-
kalk: hvilling (en fisk).
whitish [iwaiti/] hvidlig.
whitleather [iwitleOa] hvidgarvet læder.
whitlow l'witlou] bullen finger, bullenskab
(i en finger).
Whitsun [iwitsan] pinse. Whitsunjday [iwit-
'SAudi, iwitsn'dei] pinsedag. ^ holidays pin-
seferie, -tide pinse.
whittle ['witU snitte, skære, beskære;
skrælle bark af; tollekniv, slagterkniv; "
down skære ned, reducere.
whiz(z) [wiz] suse, pibe; susen, piben.
whizzbang (si.) slags granat.
who [hu'] hvem? (fx. ~ is there? -^ was he
speaking to?) ; som, der (fx. the man -~ was
here).
WHO fk. f. World Health Organization.
whoever [hu(*)'eva] hvem der end, enhver
som: hvem i al verden.^
whole [houl] hel, helt, hele (fx. a - glass);
helhed, hele; the - amount hele beløbet; the
~ of hele, alle (fx. the - of the five years I
was there); a ~ lot en hel del; " number
helt tal; (up)on the ^ i det hele taget, i det
store og hele.
wholel-coloured ensfarvet. " -hearted hjer-
telig, uforbeholden. ~ -hogger en som gør
noget til bunds og uden forbehold. ~ -length
(billede) i hel figur, -meal usigtet mel. whole-
meal bread fuldkornsbrød.
Wholesale ['houlseH] en gros; i stor stil,
masse- (fx, ~ murder); sell (by) " sælge en
gros; ~ dealer grosserer; ~ trade engros-
handel.
wholesaler [ihoulseUa] engroshandlende,
grosserer.
wholesome ['ho^ilsam] sund, gavnlig.
wholly [ihøulli] helt, aldeles, ganske.
whom [hu'm] hvem, som (afhængigheds-
form af who); ~ do you mean? hvem mener
du.P to ^ do you refer? hvem hentyder du
til? the man to ~ you refer den mand du
hentyder til.
whoop [hu*p] råb(en), hujen; hiven (efter
vejret); huje, råbe; hivp efter vejret.
whoopingl-cough ['hu'pirikåf] kighoste; ^
swan sangsvane.
whop [wåp] give klø, tærske; (fig.) besejre.
whopper ['wåpaj (si.) pragteksemplar, stor
tamp (fx. that fish was a ~); dundrende
løgn.
whopping [iwåpin] (si.) :~ big vældig stor,
enorm.
whore [hå*] (vulg.) skøge.
whorl [w8*l] krans; vinding.
whortleberry ['wa'tlberi] blåbær; red ^
tyttebær.
whose [hu'z] hvis (ejefald af who el. which) ;
~ hat is this? hvis er denne hat? the boy ^
hat was stolen den dreng hvis hat blev stjålet.
whosoever [hu'sou'eva] hvem der end, en-
hver som.
why [wai] hvorfor; ih! å! jo for, ved du
hvad? that was ~ he did it det var derfor
han gjorde det; ~ is it that . . . hvor(dan)
kan det være, at . . .
W. I. fk. f. West Indies.
wick [wik] væge, tande.
wicked ['wikidj ond, slet, syndig, forkaste-
lig: ondskabsfuld, uartig, skadefro.
wicker ['wikaj vidje, kurvearbejde; kurve-.
- -work kurvearbejde.
wicket ['wikit] låge, halvdør; sluseklap;
gærde (i kricket). ~ -keeper stokker, keeper
(i kricket).
widdershins se withershins.
wide [waid] bred (fx. a ^ road); stor; ud-
strakt; omfattende; vidt, langt; ~ awake
lysvågen, på sin post; a ^ margin en bred
margen; far and - vidt og bredt; open one's
mouth - åbne munden højt: be ^ of the
.mark ramme helt ved siden af.
widen [iwaidn] gøre bredere, blive bredere;
udvide(s).
widespread l'waidspred] udbredt (fx. a ~
belief).
widgeon ("widsan] pibeand, blisand.
widow [iwidøu] enke; gøre til enke el. enke-
mand, -er enkemand, -hood enkestand.
Width [widp] vidde, bredde, spændvidde.
wield [wi'ld] føre, håndtere, bruge, udøve.
wife
469
wine-taster
W
wife [waif] (pi. wives) hustru, kone; take
to ~ tage til hustru.
wig [wig] paryk; (si.) dadle, skælde ud.
~ -block parykblok. -ged [wigd] med paryk.
wigging [iwiginl overhaling, irettesættelse.
wiggle ['wigl] sno sig, sprælle, vrikke.
Wight [wait] (gml.) menneske, person.
wigwam ['wigwam] wigwam, indianerhytte.
I. wild [waild] vild (fx. ~ animals, ~ roses) ;
afsindig (fx. - laughter); larmende (fx. -
cheers) ; sky (fx. the deer are very - ) ; ra-
sende (fx. it made me " to listen to such
nonsense); letsindig (fx. a ~ young man);
uopdyrket, ubeboet (fx. ~ country); forrykt
(fx. ~ schemes); - arum dansk ingefær (en
plante); be ~ about være vild efter; run ~
vokse vildt, uden røgt og pleje; sow one's -
oats løbe hornene af sig.
II. wild [waild] ødemark,
wild-boar [iwaildbå*] vildsvin.
wild-cat [iwaildkåt] vildkat; forrykt, fan-
tastisk, vild.
wild-duck ['wailddAk] vildand.
wildebeest [<wildibi*st] gnu.
wilderness ['wildanés] vildnis, ørken.
wild-eyed ["waildaid] forskræmt, med for-
skræmte øjne.
wildfire [iwaildfaia] st. elmsild; like - lyn-
snart, som en løbeild; sell like ^ gå af som
varmt brød.
wild-goose chase meningsløst foretagende;
go on a -« løbe med limstangen.
wilding [iwaildin,] vild vækst, vild frugt.
wile [wail] list, kneb, bedrag.
wilful [I wilful] egensindig, stivsindet; for-
sætlig.
I. will [wil] (imperf. would) vil; (om det
sædvanemæssige) kan (fx. thus he ~ sit for
hours); you wouldl det kunne lige ligne dig!
I would not know det skal jeg ikke kunne
sige; I would point out jeg tillader mig at
gøre opmærksom på; I would to God Gud
give.
II. will [wil] testamentere (fx. ~ one's
money to sby.) ; gennemføre ved en viljesan-
strengelse (fx. I -ed it) ; ville.
III. will [wil] vilje, testamente; at ~ efter
behag; tenant at - (lejer el. forpagter med
hvem der ikke foreligger aftale om lejemålets
(, forpagtningens) varighed) ; with a ~ af
hjertens lyst, med fynd og klem.
IV. Will [wil] fk. f. William [iwiljam].
willing [iwilin] villig; be ~ to ville, være
villig til; God ~ om Gud vil. -ness villighed.
will-o'-the-wisp ['wiløQwisp] lygtemand.
willow [iwilo"] pil, piletræ.
willow-herb ['wiløuha'b] gederams; dueurt.
willowy [iwiløui] pilebevokset ; pileagtig,
smidig og slank.
will-power viljestyrke.
Willy nilly ['wili'nili] enten man vil eller ej.
I. wilt [wilt] : thou ~ du vil (gml. af will).
II. wilt [wilt] visne, tørre ind, hænge, slap-
pes; blive slasket; (transitivt) tørre, bringe
til at visne, slappe.
wily [iwaili] listig, snu, forslagen,
wimple ['wimpl] nonnes hovedklæde.
I. win [win] (won, won) vinde, vinde for sig,
sejre; ^ out (amr.) sejre; ~ to nå til.
II. win [win] (subst.) sejr.
wince [wins] fare sammen, krympe sig;
nervøst ryk, smertelig trækning.
winch [wint/] spil, lossespil; håndsving.
Winchester ['wintjista].
I. Wind [wind] vind; åndedræt; tomme ord,
snak; vind (o: tarmluft); the four -s de fire
verdenshjørner; break ~ slippe en vind;
fjerte; like the -^ som et lyn; lose one's ~
tabe vejret; raise the ^ (si.) skaffe penge;
the - rises det begynder at blæse, vinden
tager til; get ^ of få nys om, få færten af;
get the ~ up (si.) blive bange; there is st. in
the ~ der er noget i gære; in the -'s eye, in
the teeth of the ^ lige imod vinden; hit sby.
in the - ramme en i hjertekulen; be (el. sail)
close to the ~ (fig.) være lige på grænsen.
II, wind [waind] (wound, wound) vinde,
sno; dreje, trække op; vikle, flette, omvikle,
bevikle; sno sig, bugte sig; ~ off vikle af;
vinde af; - up vinde op; afvikle, opgøre, af-
slutte, likvidere; trække op (fx. et ur);
spænde; slutte.
III. wind [waind] snoning, bugt, drejning,
windage [' windids] (projektils) afdrift (på
grund af vinden).
windbag ['windbag] ordgyder, snakkesalig
person.
wind-bound ['windbaund] opholdt af mod-
vind.
windbreak ['windbreik] læbælte, windbreak-
er vindtæt sportsjakke.
wind-egg ['windeg] vindæg.
Windermere ['windamia].
windfall [>windfå*l] nedblæst frugt; uven-
tet held, uventet fordel (el. indtægt).
windflower ['windflaua] anemone.
wind-gauge ['windgeids] vindmåler.
windhover ['windhåva] tårnfalk.
Wind i ness ['windinés] stormfuldhed; tom-
hed.
winding ['waindiii] omdrejning, bøjning;
(be)vikling, spoling; bugtet; ~ staircase
vindeltrappe.
winding-sheet ['waindiriJi't] liglagen.
winding-up ['waindin 'Ap] afslutning, af-
vikling, likvidation.
wind-instrument ['windinstrumantl blæse-
instrument.
wind-jammer ['winddsåma] stort hurtigsej'
lende sejlskib.
windlass ['windlas] spil (med vandret aksel),
ankerspil.
windless ["windlés] uden vind, stille.
windmill ['winmil] vejrmølle, mølle.
window [iwindøu] vindue; french " glas-
dør (som fører ud til en have, altan e. 1.).
~ -dressing vinduespyntning ; det at pynte
på et regnskab o. 1. ~ -pane rude. --shopping:
go ~ se på butiksvinduer, måtte nøjes med
at se på de udstillede genstande. ~ -sill vin-
dueskarm.
windpipe ['windpaip] luftrør.
wind-screen ['windskri'n] (eng.) vindskærm.
wind-shield ['windj'i'ld] (amr.) vindskærm;
~ wiper vinduesvisker.
Windsor ['winza].
wind-swept ['windswept] forblæst, udsat for
vinden.
wind-tight ['windtait] vindtæt.
wind tunnel vindkanal.
windward ['wind wad] på vindsiden, i luv-
art; luvart, vindside; get to ~ of tage luven
fra, vinde fordel over, the Windward Islands
(en gruppe af de små Antiller).
windy ['windi] blæsende; opblæst, tom;
(si.) nervøs, bange.
wine [wain] vin; drikke vin. -bag vinsæk;
(si.) drukkenbolt, -bibber drukkenbolt, -bottle
vinflaske; vinsæk. - -cask vinfad. ~ -cellar
vinkælder. ~ -cooler vinkøler, -cup vinpokal,
vinbæger. -^ -grower vinavler. - -house vin-
firma, vinhus, vinstue. ~ -list vinkort. ~
-merchant vinhandler, -skin vinsæk. ~ -taster
vinprøver.
w
wing
470
within
I. wing Iwin,] vinge; bæreplan; fløj; (i fod-
bold) wing; sidekulisse; (bil)skærm; flyveaf-
deling; (amr.) fly veregiment ; ~ of the nostril
næsefløj; clip the -s of stække ;-get one's -s
få flyvercertifikat; on the ~ i flugten; under
opbrud; take ~ flyve op; flygte.
II. wing [win] bevinge; give fart; flyve over;
vingeskyde, såre i armen; flyve.
wing|-beat vingeslag. ~ case dækvinge. -
-clipped stækket. ~ collar knækflip.
Wing Commander flyveafdelingschef i Eoyal
Air Force.
winged armchair øreklapstol.
winged collar knækflip.
wing-spread ['win, 'spred] vingefang.
I. wink [wirik] blinke; funkle; ~ at blinke
til; se gennem fingre med; like -ing (si.) som
et lyn.
II. wink [wink] blink, tegn (med øjnene);
blund; forty -s en lille lur.
winkle ['winkl] strandsnegl.
winner ['winej vinder, sejrherre; vinder-
kort; every shot a ~ gevinst hver gang.
winning ['winin] vindende, indtagende. -
-post (i sport) dommerpæl, mål. winnings ge-
vinst.
winnow [iwinøu] rense (korn for avner);
udskille, sigte, -er rensemaskine, -ing machine
renseblæser.
winsome ['winsam] vindende, indtagende,
tiltalende; yndig.
winter ['winta] vinter; overvintre, tilbringe
vinteren; vinterfodre. ^ aconite ['winta 'åka-
nait] erantis. ~ -apple vinteræble. ~ garden
vinterhave.
wintergreen gaultheria (en plante); oil of
~ „vintergrøntolie" .
winter-quarters vinterkvarter.
wintry l'wintri] vinter-, vinterlig; kold,
uvenskabelig.
winy [iwaini] vinagtig, vin-; oprømt (af
vin).
I. wipe [waip] tørre (fx. ~ one's eyes), tørre
af, tørre over; ~ his eye for him (si.) give
ham en vals (el. opsang) ; komme ham i for-
købet; - off tørre af; - out tørre indvendig;
viske ud (fx. ~ out a mark) ; udslette, helt
tilintetgøre (fx. the town was completely -d
out) ; ~ up tørre op.
II. wipe [waip] aftørring; (si.) slag; (si.)
lommetørklæde; I fetched him a ~ jeg lan-
gede ham en. wiper ['waipa] visker.
wire [iwaia] (metal)tråd, ledningstråd, tele-
graftråd; wire, vire; telegram; fæste med
ståltråd, binde sammen (el. op) med stål-
tråd; forsyne med (elektriske) ledninger;
telegrafere; ~ a house for electric light in-
stallere elektricitet i et hus; pull the -s (fig.)
trække i trådene; ~ in (si.) tage kraftigt fat,
gå på med krum hals. ~ -cutter bidetang.
-d tyre kanttrådsdæk. ~ -edge (på skærered-
skab) råæg. ~ -entanglement pigtrådsspær-
ring. - -gauge ["waia"geid3] trådmål, tråd-
lære. ~ -gauze [iwaiagå'z] trådvæv, -hair
terrier ruhåret terrier.
wireless [iwaialés] trådløs (fx. -~ tele-
graphy); radio, radiomodtager; trådløs tele-
grafi, trådløs telefoni; radiotelegram; by -
pr. radio; (hear) on the ~ (høre) i radio;
~ operator radiotelegrafist; -set radioappa-
rat; ~ station radiostation.
wirel-netting trådnet, ståltrådshegn. -
-puller (fig.) en der trækker i trådene; -
-pulling (fig.) trækken i trådene. ~-rope stål-
tov. ~ -worm trådorm; smælderlarve.
wiring ['waiarinl ledningsnet, ledninger,
installation, ledningsinstallation.
wiry [iwaieri] ståltråds-, som ståltråd; sej g,
senestærk.
wisdom [I wizdam] visdom, klogskab. ~ -tooth
visdomstand.
I. wise [waiz] vis, forstandig, klog; be (el.
get) ~ to blive klar over; put sby. ~ to (el.
on) give én fuld underretning om; ~ woman
klog kone.
II. wise [waiz] (gml.) vis, måde; (in) no -^
på ingen måde; on this ~ på denne måde.
wiseacre [iwaizeika] selvklog dumrian.
wise(-)crack T kvik el. morsom bemærk-
ning.
wish [wij] ønske, begæring; (vb.) ønske, ville
gerne; have one's — få sit ønske opfyldt; I
~ (that) jeg ville ønske at, gid; I ~ to God
(el. Heaven) Gud give; - for ønske, nære
ønske om; ~ him well nære gode ønsker for
ham. - -bone gaffelben (på fugl), -ful ønsken-
de, ivrig efter; -ful thinking ønsketænkning,
-ing-bone gaffelben (på fugl), -ing-cap ønske-
hat.
wish-wash ['wi/wåj"] T tyndt sprøjt, pøjt.
wishy-washy ['wijiwåji] T tynd (fx. -^ tea);
pjattet (fx. ~ talk).
wisp [wisp] visk (fx. halm), tot (fx. græs),
tjavs; splejs, -y tottet, tjavset.
wistaria [wi'stæaria] blåregn.
wistful [I wistful] tavs, tankefuld, længsels-
fuld, forventningsfuld; vemodig.
I. wit [wit] : to •«' nemlig.
II. wit [wit] intelligens, forstand, kløgt;
godt hoved; -s intelligens, forstand, kløgt;
have quick (slow) -s være hurtig (langsom) i
opfattelsen; have one's -s about one være
vågen, være klog og rådsnar; be at one's -s'
end ikke vide sine levende råd; være blottet
for penge; live by one's -s lave fiduser, leve
af hvad der tilfældig byder sig; frighten sby.
out of his -s skræmme en fra vid og sans.
witch [wit/] heks; (zo.) skærising; (vb.)
forhekse, fortrylle, -craft hekseri, trolddom,
tryllekunster. ~ -doctor troldmand, medicin-
mand, -ery hekseri, fortryllelse. ~ -hazel bark
hamamelisbark. ~ -hunt heksejagt; hetz-
kampagne. -ing som besidder trolddomskraft,
fortryllende. ^ -meal heksemel.
witenagemot [iwitanagi'møut] oldengelsk
rigsforsamling.
With [wi5] med (fx. walk -, strike sby. -
a stick); sammen med; af (fx. wet ~ dew);
trods (fx. - all his wealth he is unhappy);
angry -^ vred på; I am entirely ~ you in
this jeg holder ganske med dig i denne sag;
fight ~ slås med: kæmpe sammen med; live
~ bo hos; leve sammen med; I am dying -
hunger jeg er ved at dø af sult.
withal [wiidå'l] med; desuden, også, tillige.
withdraw [wid'drå'] tage tilbage, ophæve,
trække bort, inddrage, udtage; trække sig
tilbage, fjerne sig, udtræde, gå af. -al til-
bagekaldelse, ophævelse, inddragelse, ud-
træden.
withe [wip] vidje(bånd).
wither ['wifla] visne, skrumpe sammen, hen-
tæres, forgå ; få til at visne, hentære ; bringe
til tavshed, bringe fra koncepterne, -ing knu-
sende, tilintetgørende.
withers [iwi5az] rygkam (fx. på en hest);
my ~ are un wrung det rører mig ikke det
bitterste.
withershins ["wida/inz] imod solens ret-
ning, avet om.
withhold [widihøuld] holde tilbage, nægte.
within [wiQiin] inden i (fx. ~ the building);
indenfor (fx. ~ hearmg inden for hørevidde);
inden (udløbet af) (fx. ~ two hours) ; ind-
without
471
Woolwich \/\^
vendig, indeu døre, hjemme; ~ doors inden
døre; - this half-hour for mindre end en
halv time siden; om mindre end en halv
time; live - one's income sætte tæring efter
næring; - limits inden for visse grænser;
- three miles of the hospital mindre end tre
„miles" fra hospitalet; a task well - his
powers en opgave der på, ingen måde over-
stiger hans evner; from ^ indefra.
without [wiS'aut] uden (fx. ~ doubt) ; uden-
for (fx. he stands ~ ) ; from ~ udefra.
withstand [wi5"stand] modstå, modarbejde.
withy I'wiai] båndpil, vidie.
witless [iwitlés] uforstandig, uintelligent.
witness [iwitnés] (subst.) vidnesbyrd; vidne,
vitterlighedsvidne; (vb.) være vidne til, se,
bevidne, vidne; (brugt som argument, fx. ~
my poverty det kan bevidnes af min fattig-
dom); - Heaven! (gml.) Gud er mit vidne! in
~ whereof og til bekræftelse heraf. - -box
vidneskranke.
witticism ['witisizm] vittighed, vits.
wittiness ['witinés] vittighed, vid.
witty [iwiti] vittig, åndrig, åndfuld.
wizard l'wizad] troldmand, heksemester,
taskenspiller; T storartet, vidunderlig, -ry
hekseri, trolddom, taskenspillerkunster.
wizened Iwiznd] runken, indskrumpet, sam-
menskrumpet, mager, indtørret.
Wm. fk. f. William.
W. N. W. fk. f. west-north-west.
wol [wou] prr! (til heste); stop!
woad [wøud] vajd (plante, farvestof).
wobble [iwåbl] slingre, rokke, rave, vakle;
slingren, rokken, vaklen, ustadighed.
wobbler [iwåbla] vaklevorn person (el. ting).
wobbly [iwåbli] usikker, vaklevorn.
Wodehouse ['wudhausj.
Woden [iwoudn] Odin.
woe Iwøu] ve, smerte, sorg, ulykke, elendig-
hed; ve! ~ is me ve mig, ak desværre; ~ (be)
to him, ~ betide him! ve ham!
woebegone l'woubigån] fortvivlet, ulykkelig.
woeful [iwouful] sørgmodig, ulykkelig, sør-
gelig, elendig.
woke [wo^k] imperf. og perf. part. af
wake.
wold [would] udyrket, åben og højtliggende
landstrækning.
wolf [wulf] (pi. wolves [wulvz] ) ulv; guffe
i sig, sluge grådigt; have a ~ by the ears
være i en farlig stilling; cry - gøre falsk
alarm; keep the ~ from the door holde nøden
ude; a ~ in sheep's clothing en ulv i fåre-
klæder.
wolf-cub ulveunge.
wolfi-fish havkat, -ish ['wulfij] ulveagtig,
ulve-, grådig, grisk, glubsk.
wolf 's-bane stormhat (plante).
wolf's-claws ulvefod (plante).
wolf-tooth (overtallig) kindtand (hos hest).
Wolsey [iwulzi].
wolverlene, -ine ['wulvari'n] jærv.
wolves twulvz] pi. af wolf.
woman [iwuman] (pi. women [iwimin])
kvinde, voksen kvinde (fx. my daughter will
soon be a -), dame; kone (fx. my good -);
play the ~ vise sig umandig; make an honest
'<- of her gifte sig med hende efter at have
forført hende; born of ^ dødelig.
woman I doctor kvindelig læge. - -hater
kvindehader, -hood kvindelighed, kvinder,
-ish kvindagtig, -ize gøre kvindagtig; T være
skørtejæger, -kind kvindekønnet, kvinderne;
one's -kind de kvindelige medlemmer af ens
husstand el. familie, -liness kvindelighed, -ly
kvindelig.
womb Iwu'm] livmoder, moderskød; in the
^ of time i fremtidens skød.
wombat ['wåmbat] (zo.) vombat.
womenfolk ['wiminfouk] kvindfolk; one's ~
de kvindelige medlemmer af ens husstand el.
familie.
won [wAn] imperf. og perf. part. af win.
wonder ['wAnda] under, vidunder, under-
værk, mirakel; forundring;, undres, forundre
sig; spekulere på; do (el. work) -s gøre under-
værker; I -^ jeg gad vide; mon.^ I - whether
she will come mon hun kommer; Gud ved om
hun kommer; a nine days' - en kortvarig
sensation; how in the name of ~ ! hvordan
i alverden! for a ~ underligt nok. -ful vid-
underlig, forunderlig, -ing undrende; undren.
wonderland l'WAndaland] eventyrland.
wonder-worker mirakelmager.
wondrous ['wAndrasj (adj. og adv.) vidun-
derlig; såre.
wonky ['wånki] T vakkelvorn, usikker,
skrøbelig, upålidelig; i uorden, i kludder.
I. won't [wount] sammentrækning af will
not.
II. wont [vFøunt] (adj.) vant (fx. he is -~ to
walk); (subst.) sædvane, skik. -ed sædvanlig,
vant (fx. my -ed place).
woo [wu'l bejle til, fri.
wood [wud] skov; træ, ved; fad; the ~ (ogs.)
træblæseinstrumenterne; you cannot see the
~ for the trees man kan ikke se skoven for ba-
re træer; beer from the ~ øl fra fad; be out
of the ~ (fig.) have overstået vanskeligheder-
ne; don't halloo till you are out of the ~ glæd
dig ikke for tidligt; split ~- kløvebrænde.klov.
woodl-anemone hvid anemone. ~ -ant skov-
myre, -bine ['wudbain] kaprifolium; billig
cigaret. - -carver billedskærer. - chisel stem-
mejern, -chuck [iwudt/Ak] (amr.) woodchuck
(art murmeldyr), -cock skovsneppe. ~ -craft
skovkyndighed. ~ -cut træsnit. - -cutter
brændehugger.
wooded [iwudid] skovbevokset, skovrig.
wooden ['wudn] træ-, af træ; (fig.) stiv, ud-
tryksløs. ~ -head dumrian, kødhoved. ~ -headed
tykhovedet.
woodl-fibre vedtave. -land skovstrækning;
skov-, -lark hedelærke, -less skovløs. -^ -louse
bænkebider, -man skovarbejder.
woodpecker spætte; spotted ~ flagspætte.
woodl-pigeon skovdue. - -pulp træmasse,
-ruff [iwudrAf] skovmærke, -skin canoe bark-
kano. ~ -sorrel skovsyre. ~ -tick skovflåt. ~
-warbler skovsanger. ~ -wasp træhveps, -work
træværk; sløjd.
woody [iwudi] skovrig, træagtig; ~ plant
vedplante.
wooer [iwua] bejler, frier.
woof [wu'f] islæt.
wool [wul] uld, uldgarn ; uldhår ; uldent tøj ;
(si.) hår; jage får (om hunde); lose one's -
blive gal i hovedet, ryge i flint; pull the ~ over
sby.'s eyes stikke en blår i øjnene. - -fat
lanolin. ~ -fell fåreskind. - -gathering drøm-
mende, adspredt; adspredthed, åndsfravæ-
relse, drømmerier; go -- gå i giftetanker.
~ -grower uldproducent. ~ -growing uldpro-
duktion.
woollen [iwulin] uld-, ulden; uldent stof,
uldtøj; ~ draper uldvarehandler; ~ yarn
kartegarn, strøggarn.
wool liness ["wulines] uldenhed.
woolly [iwuli] ulden, uld-; uldagtig, uld-
håret; forvirret, uklar, „ulden" ; sweater.
woolsack L'wulsåk] uldsæk, lordkanslerens
sæde i Overhuset.
Woolwich [iwulid3].
Worcester
472
worth
Worcester I'wustaj.
I. word lw9*d] ord; kommando, ordre; felt-
råb; løfte; Guds ord; besked, meddelelse;
fair -s fagre ord; the last ^ in wireless sets
det sidste nye i radioapparater; have -s
(with) skændes (med) ; be as good as one's -^
holde (sit) ord; break, keep, one's - bryde,
holde, sit ord; put in (el. say) a ^ for lægge
et godt ord ind for; send ^ sende besked;
by " of mouth mundtlig; in a ^ kort sagt;
in other -s med andre ord; in so many -s kort
og godt; upon my -^ på (min) ære, minsand-
ten, nu har jeg aldrig kendt så galt; play
upon -s ordspil; a ~ with you! åh, et øjeblik!
can I have a ~ with you? må jeg tale et par
ord med Dem?
II. word lw9'd] affatte, -ing affattelse, ud-
tryksmåde, -less tavs. ~ -painting, ~ -picture
raalende beskrivelse. ~ -play leg med ord,
ordspil. ~ -splitting ordkløveri.
Wordsworth liwa'dzwap].
wordy [iwa'di] ordrig; snakkesalig.
wore [wå*] imperf. af wear.
I. work [w8*k] arbejde, værk, gerning; -s
(ogs.) -værk, fabrik; værk (fx. i et ur); at ~
i arbejde, ved arbejdet, på arbejde; that's
all in the day's - det må man tage med; det
er vi så vant til; out of - arbejdsløs; in
search of ~ arbejdssøgende; make short ~
of få fra hånden i en fart; -s of mercy barm-
hjertighedsgerninger; you will have your "
cut out det er næsten mere end du kan over-
komme.
II. work [w8*k] (regelmæssigt bøjet; gml.
wrought, wrought) arbejde (fx. ~ hard); fun-
gere, virke; have arbejde (fx. ^ in a factory) ;
bane sig vej (fx. ~ through the forest); ar-
bejde sig (fx. - loose); gære; drive (fx. ~- a
farm) ; lade arbejde, få til at arbejde; „tum-
le" (fx. ~ one's servants) ; bevirke (fx. ~
changes) ; udrette, gøre (fx. ~ wonders) ; bro-
dere, bearbejde; ~ one's way (forward) ar-
bejde sig frem; -^ a typewriter skrive på ma-
skine ; ~ one's men too hard overanstrenge
sine folk; I'll ~ it if I can (si.) jeg skal se,
om jeg kan klare den; it doesn't ~ T den går
ikke; - at arbejde med (el. på); - in få
anbragt; ~ oneself into a rage arbejde sig
op til raseri; ~ off afsætte, komme af med;
~ on arbejde med (el. på); påvirke; ~ out
arbejde med, udregne, udtømme; udvikle,
planlægge; ~ to rule (sabotere arbejdet ved
pedantisk at) overholde alle reglementer;
" up oparbejde (fx. a reputation); lidt efter
lidt ophidse; udarbejde, forme; udpensle,
puste op (fig.).
workable ['wa'kabl] som kan udføres; til at
arbejde i (fx. - ground), gennnemførlig.
workaday ['wa'kadei] hverdags-, kedsom-
melig; in this '^ world i denne prosaiske ver-
den.
workl-bag ['wa'kbåg] arbejdspose. -^ -basket
sy- og stoppekurv. - -box syæske, -day hver-
dag; hverdags-.
worker ['wa'ka] arbejder. ~ -ant (zo.) ar-
bejder (myre). - -bee (zo.) arbejder (om
bi).
workhouse ["wa'khausl fattighus.
working [iwa'kin] arbejdende; arbejds-;
drifts-; arbejde; drift, gang; gæring; bevæ-
gelse; - capital driftskapital; - drawing
arbejdstegning; - expenses driftsudgifter;
^ hours arbejdstid; - hypothesis arbejds-
hypotese; ~ instructions betjeningsforskrift;
in ~ order i (driftsmæssig) stand.
workingl-class arbejderstand; af arbejder-
standen, arbejder-. ~ -day arbejdsdag: hver-
dag. -^ -man arbejder. - -out udførelse, ud-
formning. - -party arbejdshold.
worklless (<wa*klés] arbejdsledig, arbejds-
løs, -man arbejder, -manlike godt udført,
-manship dygtighed, udførelse, forarbejdning,
stykke arbejde. ~ -people arbejdere. ^ -room
arbejdsrum, systue.
works committee bedriftsråd.
works engineer driftsingeniør.
workjshop værksted. ~ -shy arbejdssky. ~
-table sybord, -woman arbejderske.
world [wa'ld] verden, folk; -^ without end
fra evighed til evighed; not for the - ikke
for alt i verden; all the riches in the ~ al-
verdens rigdom; for all the ~ like nøjagtig
ligesom; he is all the ~ to her han er hendes
et og alt; man of the " verdensmand; en
som kender livet og derfor er forstående og
tolerant; she thinks the ~ of them hun sæt-
ter dem umådelig højt. ~ -famous verdensbe-
rømt, -liness verdslighed, -ling verdensbarn.
-ly verdslig, verdsligsindet, -ly-minded verds-
ligsindet, - -old urgammel. ~ -power verdens-
magt. -^ -weary træt af verden. - -wide der
strækker sig over hele verden, verdens-.
worm [w8*m] orm, kryb; snekke, skrue-
gænge; tungebånd (på hund); -'s eye view
frøperspektiv; (vb.) lirke, liste (fx. ~ secrets
out of sby.); rense el. kurere for orm; even
a ~ will turn (selv den sagtmodigste kan man
plage så længe at han bider fra sig) ; ~ one's
way into (fig.) med list og udholdenhed skaffe
sig adgang til. ~ -cast regnorms ekskremen-
ter. -- -eaten ormstukken; (fig.) mølædt, -ling
lille orm. ~ -seed ormefrø, ^ -wheel snekke-
hjul, -wood malurt; gall and -wood bitter
ydmygelse, -y ormstukken.
worn Lwå'n] perf. part. af wear; slidt, træt.
- -down slidt, træt, afslidt, - -out udslidt,
udlevet, udtjent.
worrijed l'wArid] bekymret, besværet, pla-
get, -less ubekymret, sorgfri, -ment plage, be-
kymring, ærgrelse,
I. worry ['wAri] plage (fx. " sby with
questions) ; volde bekymring, volde æng-
stelse, forurolige, pine, genere; gøre sig be-
kymringer, være ked af det; (om hund) rive
og ruske i med tænderne; ^ along klare
sig trods vanskeligheder; ~ out the solution
to a problem tumle med et problem til man
får det løst; I should ^ T det rører mig
ikke.
II. worry [iwAri] bekymring; ærgrelse,
worse [w8*s] (komparativ af bad) værre;
ringere ; ~ was to come det skulle blive værre
endnu; the ^ for drink beruset; the -^ for
wear slidt, medtaget; be none the ~ for it
ikke have taget skade af det.
worship l'wa'j'ip] gudsdyrkelse, tilbedelse;
dyrke, tilbede, ære; holde gudstjeneste; Your
(, His) Worship (titel for visse øvrighedsper-
soner), -ful ærværdig, æret. -per kirkegænger.
I. worst [wa'st] (superlativ af bad); værst,
dårligst; at (the) ~ i værste fald; if the -
comes to the ~- i værste fald, om galt skal
være; get the ~ of it trække det korteste
strå; do one's -^ gøre den skade man kan.
II. worst (wa'st] besejre, overvinde,
worsted ['wustid] uldgarn, kamgarn; uld-
garns-, uld-, kamgarns-,
wort [w8*t] urt, maltafkog,
I. worth Iwa'p] værd; it is ^ more det er
mere værd; it was ^ the money det var pen-
gene værd, de penge var godt givet ud; he is
^ a lot of money han ejer en masse penge;
I tell you this for what it is -^ (omtr. =) jeg
fortæller dig dette uden at indestå for rigtig-
worth
473
wrong
W
heden af det; he ran for all he was ~ han løb
af alle kræfter; ~ while umagen værd.
II. worth [wo'l)] værdi, værd. -less værdi-
løs, ubrugelig; karakterløs; a -less fellow en
skidt fyr.
worth-while som er umagen værd, værd at
have med at gøre, værd at give sig af med;
lødig, værdifuld.
I. worthy I"w8'ai] brav, agtværdig, for-
træffelig; god; værdig; courage - of a bet-
ter cause et mod der var en bedre sag værdig.
II. worthy ['wa'di] fremragende person,
stormand; (nedladende:) hædersmand, brav
mand.
would [wud] imperf. af will.
would-be [iwudbi'l : a - poet en der har
digteriske aspirationer el. bilder sig ind at
være digter.
I. wound Iwaund] imperf. og perf. part. af
II. wind.
II. wound [viTu'nd] sår; krænkelse; såre,
krænke, -less uskadt.
wove [wouv] imperf. af weave.
woven [iwo"vn] perf. part. af weave.
wow (wauj (amr. si.) kæmpesucces.
wowser ['wauza] religiøs fanatiker; hellig
rad.
W. P. fk. f. weather permitting.
wrack (rak] tang (planten) ; ødelæggelse.
WRAF fk. f. Women's Royal Air Force.
wraith treil)] dobbeltgænger (som ses kort
før eller efter en persons død), ånd, genfærd,
syn.
wrangle ['rangl] skændes, trættes; skæn-
deri, trætte.
wrangler ['rarigla] trættekær person; kan-
didat der får første karakter ved „tripos" i
matematik ved Cambridge Universitet.
I. wrap Irap] pakke ind; ~ up pakke ind,
pakke sig ind; be -ped up in (one's work)
ikke have tanke for andpt end (sit arbejde) ;
-ped up in dreams helt fortabt i drømmerier;
be -ped up in sby. sværme for en, være helt
væk i en.
II. wrap [rap] dække; stykke overtøj, sjal,
rejsetæppe (etc. til at svøbe om sig) ; -s (ogs.)
overtøj.
wrapper ['råpa] kimono; dæksblad; kors-
bånd; omslag; in -s (om bog) brocheret.
wrapping [<råpiri] emballage.
wrasse [rås] galt (en fisk).
wrath [rå'l)] vrede, forbitrelse, -ful vred,
opbragt, rasende.
wreak [ri*k] : ^ vengeance on him lade sin
hævn ramme ham.
wreath [ri*{). pi. ri'Qz] krans; spiral, hvir-
vel (af røg, tåge o. 1.).
wreathe [ri'5] binde, flette; omslutte, be-
kranse; (fx. om røg) hvirvle, bevæge sig i
spiraler; ~ one's arms about sby. lægge sine
arme om en; -d in smiles lutter smil.
wreck [rek] vrag; ruinhob, rester; under-
gang, ødelæggelse; tilintetgøre, ødelægge:
forlise, lide skibbrud, forulykke; få til at for-
ulykke, gøre til vrag; ~ amendment forslag
der fremsættes som afledningsmanøvre el.
obstruktion. -age ["rekidsJ vraggods ; tilintet-
gørelse, -ed [rekt] skibbruden, forlist, -er
[ireka] strandrøver, vragplyndrer; bjærger,
-ing tilintetgørende, ødelæggende.
I. wren [ren] gærdesmutte; golden-crested
~ (zo.) fuglekonge.
II. Wren medlem af WRNS.
wrench [rent/] vride, rykke, vriste; forvan-
ske, fordreje; ryk, skarp drejning, forvrid-
ning; smerte; skruenøgle; -ed with pain for-
trukket af smerte.
wrest [rest] rykke, vriste; fordreje, forvan-
ske; ryk; stemmenøgle.
wrestle [iresl] brydes, kæmpe, brydes med:
brydekamp, kamp.
wrestler ['resis] bryder.
wrestling ['reslin.] brydning.
wretch [ret.f] ulykkeligt menneske, stakkel;
usling, nidding: (i spøg) skurk, skarn.
wretched ['ret/id] ulykkelig, stakkels, elen-
dig, ussel, ynkelig; nederdrægtig (fx. a ~
toothache).
wrick [rik] let forstrækning, let forvrid-
ning.
wriggle ['rigl] vrikke, vride sig, vrikke med;
sno sig; vriden, vrikken.
I. wring Irin,] (wrung, wrung) vride; " the
neck of vride halsen om på; ~ one's hands
vride sine hænder: - sby. 's hand knuge ens
hånd; it -s my heart det smerter mig; -
clothes out vride tøj.
II. wring [rinJ vriden. vridning,
wringer ['rinal vridemaskine.
wrinkle ['ririkl] rynke; kneb, fidus; (vb.)
rynke; slå rynker; it resists -s (om stof) det
krøller ikke; -^ (up) one's forehead rynke
panden; with -d stockings med ål i strøm-
perne, wrinkly ['rinkli] rynket.
wrist [rist] håndled, -band håndlinning.
^ -watch armbåndsur.
wristlet [ristlét] : wollen ^ muffedise; ~
watch armbåndsur.
I. writ [rit] (skriftlig) ordre, arrestordre,
stævning; the Holy Writ den hellige skrift.
II. writ [rit] gml. imperf. og perf. part. af
write: be ~ large ses tydeligt.
write [rait] (wrote, written) skrive; ~ down
skrive op, nedskrive; nedrakke; nothing
to ^ home about ikke noget at råbe hurra
for; ~ off smøre ned. ryste ud af ærmet; af-
skrive (fx. debt) ; ~ out nedskrive; udfærdige
" out fair renskrive; " oneself out skrive
sig tom; * up rose (på tryk) ; give fyldig (el
overdreven) beskrivelse af; føre å jour; ned
skrive.
writer [Taita] skribent, forfatter; skriver
French ~ (ogs.) lærebog der giver vejledning
i at skrive fransk, -'s cramp skrivekrampe.
write-up (amr. T) rosQnde anmeldelse.
writhe [raid] vride sig; vridning.
writing l'raitin] skrivning, håndskrift; ind-
skrift, skrift, skriveri; dokument; skrive-
måde, stil; skrive-; -s værker (fx. the -s of
Plato) ; in - skriftlig.
writingl-desk skrivepult, skrivebord. ^ -ink
blæk. - -master skrivelærer. ~ -paper skrive-
papir, brevpapir. - -table skrivebord.
written [ritn] perf. part. af write.
WRNS fk. f. Women's Royal Naval Ser-
vice.
I. wrong [rån,] (adj.) forkert, urigtig, gal,
forkastelig; be — være forkert (osv.); have
uret, tage fejl; go ~ komme i uorden (fx. the
machine has gone ~); (om mennesker) kom-
me på gale veje. gå i hundene; (om fore-
tagende) mislykkes; the - side vrangen; on
the ^ side of 40 på den gale side af de 40,
over 40; get st. down the ~ way få noget i
den gale hals.
II. wrong (adv.) forkert, galt (fx. answer
- , guess - ) ; you get me ~ T du misforstår
mig; treat sby. all - behandle en helt for-
kert.
III. wrong (subst.) uret, forurettelse; rets-
brud; do " gøre uret, forse sig; be in the -
ikke have retten på sin side; put sby. in the
~ give det udseende af, at en har uret, vælte
skylden over på en.
w
wrong
474
yielding
IV. wrong (vb.) forurette; - sby. (ogs.) gøre
én uret, tænke for ringe om én.
wrongldoer en der forser sig, forbrvder.
-doing forseelse, forsyndelse, forbrydelse,
-ful urigtig. uretfærdig, uretmæssig. ~ -headed
stædig, som stædig fremturer i noget forkert.
wrote [rout] imperf. af write.
wroth Iro"^, rå*f)] (gml.) vred, gram i hu.
I. wrought [rå't] gml. imperf. og perf. part.
af work.
II. wrought [rå't] : ~ iron smedejern; ~ -up
eksalteret.
wrung [rAiv] imperf. og perf. part. af I.
wring.
wry [rail skæv; make a -■ face skære en
grimasse.
W. S. W. fk. f . West-South-West.
wt. fk. f. weight.
W. Va. fk. f. West Virginia.
W. V. S. fk. f. Women's Voluntary Service
(svarende til) Kvindernes Beredskabstj eneste.
Wyandotte ['waiandåt] wyandot (en hønse-
race).
wych-elm [iwitX'elm] skovelm.
Wycherley [iwit/ali].
Wyclif(fe) [iwiklif].
wynd [waind] (på skotsk:) stræde, smøge.
Wyoming [wai'ouminl.
X
X [eks].
Xanthippe [zån'tipi] Xanthippe, arrig kæl-
ling.
xd fk. f. ex dividend eksklusive dividende.
xebec ['zi'bek] chebec (slags sejlskib).
Xenon ['zenån] Xenon.
xenophobe ['zenofo^b] fremmedhader.
xeransis [zia'rånsis] indtørring.
xerophyte ['ziaråfait] tørkeplante.
Xerxes [<z8'ksi*z].
xi [ksai] ksi (græsk x).
Xmas fk. f. Christmas,
x-member krydsafstivning.
x-ray ['eks'rei] røntgen- (fx. •^ treatment) ;
røntgenbillede ; røntgenfotografere, røntgen-
behandle; x-rays røntgenstråler.
Xt. fk. f. Christ.
Xtian. fk. f. Christian.
xylograph ['zailagra'f] xylografi, træsnit.
-er [zai'lågrafa] xylograf, træskærer, -y [zai-
•lågrafi] træskærerkunst, xylografi.
xylophone ['zailaføun] xylofon.
xyster ['zista] skraber.
Y [wai].
y. fk. f. year, years; yard, yards.
yacht [jåt] kutter, lystyacht, -ing sejl-
sport, -i ng-match kapsejlads, -sman sejlsports-
mand.
yager ['jeiga] (soldat i et tysk) jæger(korps).
yah Lja*] æv, hæ-æ, pyt; (amr.) ja.
Yahoo [jaihu*] Yahoo (væsen i Gulliver's
Travels).
yak [jåk] yakokse.
Yale [jeill.
yam [jam] yamsrod.
I yank [jånk] (subst.) ryk; (vb.) rykke,
trække med et ryk.
II. Yank [jånk] (si.) fk. f. Yankee.
Yankee [ijåriki] amerikaner (fra de nord-
østlige stater); ~ Doodle [ijånki'du'dl] (en
amerikansk sang), -fied [-faid] amerikanise-
ret, -ism amerikanisme.
yap [jap] gø, bjæffe; bjæf.
I. yard [ja'd] gård, gårdsplads; oplags-
plads; værft; sporterræn; -plads (fx. i coal — ,
timber—), -gård (fx. i farm — ); (amr. ogs.)
have; the Yard Scotland Yard.
II. yard [ja'd] (mar.) rå.
III. yard [ja'd] yard (engelsk længdemål =
3 feet).
yard|arm [ija'da'm] rånok. ~ -measure
yardmål. -stick, ~ -wand yardstok; apply
the same -stick to anvende samme målestok
overfor.
yare [ijæa] (gml.) rede, parat; hurtig.
Yarmouth [ija'maj)].
yarn [ja'n] garn; historie, fortælling, røver-
historie ; fortælle en historie, spinde en ende,
passiare.
yarrow [ijårøiJ] røllike.
yashmak [ijå/måk] muhammedanerkvindes
slør.
yataghan [ijåtagan] (tyrkisk sværd).
yaw [jå*] dreje, slingre; drejning, slingren.
yawl [jå'l] jolle; yawl.
yawn [jå'n] gabe, være åben; gaben, gab,
vid åbning.
yd. fk. f. yard, yards.
I. ye LJi'] (gml.) I, eder.
II. ye [ji*] (gml.) for the; ^ gods and little
fishes! ih, du alstyrende!
yea [jei] (gml.) ja; -s (amr.) jastemmer.
year [jia] år; årgang; once a ~ en gang om
året; this ~ i år; last ~ i fjor; for -s i årevis.
~ -book årbog. -ling årgammel (unge), -ly
årlig; års-.
yearn [ja'n] længes inderligt (for efter).
-ing længselsfuld; (inderlig) længsel.
yeast [ji'st] gær. ~ -powder bagepulver, -y
skummende ; gærende ; overfladisk.
yell [jel] hyle; hyl.
I. yellow [ijelou] (adj.) gul; (flg.) misunde-
lig; mistænksom; (si.) fejg; ~- fever, ~ Jack
gul feber; ~ metal yellowmetal; the ~ peril
den gule fare; the " press sensationspres-
sen.
II. yellow [ijeløu] (subst.) gul farve, gult.
III. yellow [ijelo"] (vb.) farve gul; blive
gul. gulne.
yellowl-gum gulsot (hos småbørn). ^ -ham-
mer gulspurv, -ish gullig. ~ -rattle skjaller
(en plante).
yelp [jelp] bjæffe; bjæf, hyl (fx. a ~ of
pain).
yen [jen] yen (japansk mønt).
yeoman [ijøuman] selvejerbonde; bereden
frivillig; ~ service god hjælp, yeomanry
[ijøumanri] selvejerstand, bønder; frivilligt
kavaleri.
yes [jes] ja, jo; såh, ja så; yes? nå? hvad.'*
forstår du? De ønsker?
yesman [ijes'mån] jasiger, nikkedukke.
yesterday ['jestadi, -de'] i går; dagen i går;
~ morning i går morges; the day before ~-
i forgårs ; -'s paper avisen for i går.
yestreen [jes'tri'n] (på skotsk) i går aftes.
yet [jet] endnu; alligevel, dog; as ~ endnu;
not ~ endnu ikke; nor ~ heller ikke.
yew [ju'] taks. takstræ.
Yiddish [ijidi/] jiddisch.
I. yield [ji'ld] yde, give, afkaste; opgive,
overgive; indrømme; vige (fx. - to force),
give efter (to for); ~ the point give efter (i
en diskussion) ; ~ right of way give forkør-
Il.yiéld [ji'ld] (subst.) udbytte,
yielding bøjelig; eftergivende.
/
Y. M. C. A.
475
zymotic ^
Y. M.C. A. fk. f. Young Men's Christian
Association K.F.U.M.
yodel l'jo"dl] jodle; jodlen.
yoga l'jouge] yoga (en indisk filosofi), yogi
[ijougil yogi (udøver af yoga).
yo-heave-ho ['jouhi'v'ho"], yoho [jou'ho"]
hiv-ohoj !
yoke [jo«k] åg; bærestykke (på dragt);
(mar.) juk; spand okser; spænde i åg. forene,
bringe under åget. ~ -fellow, -mate fælle,
kammerat, ægtefælle.
yokel [joukl] bondeknold, en fra landet.
yoke-lines jukliner, styreliner.
Yokohama [jouko'ha'ma].
yolk Ijouk] æggeblomme; uldfedt, uldsved.
yon [jån], yonder [ijånda] den der(henne),
hin: derhenne, hist.
ybre Llå'l : of ~ fordums, tilforn; in days
of " i fordums dage.
Yorkshire ['jå'kja] ; ~ pudding slags bag-
værk, der serveres sa.mmen med steg.
you [ju'l I, jer. De. Dem. du. dig. man, en;
~ fool I din nar! ~ are another T det kan du
selv være; - never can tell man kan aldrig
vide.
young [JAixl ung, uerfaren, grøn, lille; a ~
one (ogs.) en unge; ~ people unge menne-
sker, ungdora. -ish [-i/1 yngre, temmelig ung.
-ling ungdommelig; ungt menneske, yngling,
unge. -ster ungt menneske, (rask, livlig)
dreng.
younker ['JATikal (gml.) ung fyr.
your [jå*, ju9] din, dit, dine, jeres, eders,
Deres; ens, sin, sit, sine (possessiv svarende
til man); (ofte) den velkendte, denne (, dette,
disse) hersens.
yours [jå*z, juaz] din, dit, dine, eders, jeres,
Deres; what's ~? T hvad vil du have (at
drikke)? Yours truly ærbødigst.
yourself [jå'iself, juQ'selfj du (el. dig. De,
Dem) selv; dig, Dem; selv; sig (svarende til
you i betydningen: man).
yourselves [jå''selvz, jua'selvz] I (el. jer,
De, Dem) selv; jer. Dem; selv.
youth [ju'J)] ungdom, ungt menneske, unge
mennesker; ungdoms- (fx. ~ movement); a
friend of my ~ en ungdomsven af mig; ~
hostel vandrehjem, -ful ungdoms-, ung, ung-
dommelig, kraftig.
yowl [jaul] hyle ynkelig; ynkeligt hyl.
yo-yo [ijoujou] jo-jo (til spil).
Yugoslav [iju'gøu'sla'v] jugoslavisk; jugo-
slaver.
Yugoslavia [iju'gou'sla'via] Jugoslavien.
Yule [ju'l] (gml.) jul. ~ -log brændeknude
som efter gammel skik lægges på ilden jule-
aften. - -tide juletid, jule-.
Y. W. C. A. fk. f. Young Women's Christian
Association K.F.U.K.
Z [zed; amr. zi*].
zany [izeini] bajads, nar.
zeal [zi'l] iver, tjenstiver, nidkærhed.
Zealand ['zi'land] Sjælland.
zealot ("zelat] fanatiker.
zealotry ('zelatri] iver, fanatisme.
zealous l'zelasj ivrig, nidkær.
zebra i'zi'hra] zebra; -^ crossing zebrastri-
bet færdselpovergang.
zebu i'zi'bu'l zebu (indisk pukkelokse).
zed [zed] bogstavet z.
zemindar [izeminda*] (indisk) godsejer.
zenana [zi'na'na] zenana, (i Indien) kvin-
dernes opholdsrum.
Zend [zend] zend (det gammelpersiske
sprog).
zenith ['zenil)] zenit, toppunkt, højde-
punkt.
zephyr ['zefa] vestenvind, mild vind; slags
fint uldent stof: let sportstrøje.
Zeppelin l'zepalin] zeppeliner.
zero [iziarøu] nul, nulpunkt, frysepunkt.
~ hour (mil.) tidspunkt for angrebs begyn-
delse.
zest [zest] krydderi, forhøjet smag; lyst,
iver; appetit (fig.).
Zeus [zju'sl.
zigzag [izigzag] zigzaglinie, zigzag-, som
går i zigzag; i zigzag; bevæge sig (el. gå) i
zigzag.
zinc [zink] zink; overtrække med zink, for-
zinke, -iferous [ziri'kifaras] zinkholdig. -ify
[izirikifai] forzinke, galvanisere, -ing ['zirikiri]
forzinkning, galvanisering, -ous ['zinkas]
zink-.
zingaro ['zirigarøu] (pi. zingari ['zingari])
zigeuner.
zinnia ["zinia] zinnia.
Zion ['zaianj.
Zionism l'zaianizm] zionisme.
Zionist ['zaianist] zionist.
I. zip [zip] hvislen; lynlås; - fastener
[ifa'sna] lynlås.
Il.zip, zip up sætte fart i.
zither [izipa] citer.
zodiac [izoudiak] : the - Dyrekredsen; sign
of the " himmeltegn.
zodiacal [zo"idaiakl] zodiakal-; the ~ light
zodiakallyset.
zonation [zo""neiJan] zone-inddeling.
zone [zo^n] zone, bælte; ombælte; -^ time
lokal tid.
Zoo [zu*] zoologisk have; især the Zoo (i
London).
zoographer [zøuiågrafa] dyrebeskriver. zoo-
graphy [-fl] dyrebeskrivelse.
zoological [zo^ailådsikl] zoologisk; " gardens
zoologisk have. zoologist [zo^'åladsist] zoolog,
zoology [-d3i] zoologi.
zoom [zu'm] (flyv.) hurtigt, kraftigt op-
træk.
zoospore ["zouo'spå"] sværmespore.
zoot [zu't] : ~ suit mandsdragt omtr. som
swingpjatters.
Zouave [zu<a*v] (fransk) zuav.
zounds [zaundz] (gml.) død og pine!
Zulu ['zu'Iu'] zulukaffer; zulusprog.
Zurich ['z(j)uarik].
zy moslis [zai "mousis] (pi. -es [-i'z] ) gæring;
infektionssygdom, zymotic [zai'måtik] gæ-
rings-; -- disease infektionssygdom.
t'/l,
UNIVERSITY OF CALIFORNIA LIBRARY
Los Angeles
This book is DUE on the last date stamped below.
RECD LD-URD
U^t V!AY 9 1972
AY 1/
\
w
Wf?^
R6C'
tlSlS-
WAR't
.91 APR 4197-
-wfi
'^' tiEroib
AUG 0 2 1984
DEC \m
.oBD-flffl ft^^^APR 91979
^741
ffiCD CO-OTC
£. mum: ^........rnnt^
f<P^ ^åc? LD-Uffl «^ ^ WM
1. JAN 6 1975 APR 1 4'^^
APR 2 6 |9i!S'D iDURt
6^2 61983-'^
Form L9-Ser;-- 4939
^
3 1158 00114 5
34
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11